L 180 - svar på spm. 1, om en kommune kan forlange, at en borger som led i et sygdomsforløb selv betaler for behandling, der ikke er omfattet af lovforslagets bestemmelse om, at en borger kan nægte at medvirke til behandling, uden at det belaster borgerens sag, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
1. april 2019
CVR 10172748
J.nr. 2019-296
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen (EL)
Finn.S@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(L 180), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren oplyse, om en kommune kan forlange, at en borger som led i et
sygdomsforløb selv betaler for samtaler hos en psykolog, fysioterapi eller anden
form for behandling, der ikke er omfattet af lovforslagets bestemmelse om, at en
borger kan nægte at medvirke til behandling, uden at det belaster borgerens sag?”
Svar:
Formålet med lovforslaget L180 er at gøre den gældende forsøgsordning, hvorefter
en borger har ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser,
permanent fra 1. juli 2019.
Forslaget om ret til at afvise lægebehandling omfatter, som i den nuværende for-
søgsordning, alene lægebehandling i snæver forstand. Det vil sige behandlinger fo-
retaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehand-
ling af tilsvarende indgribende karakter, som fx antidepressiv medicin og ECT-
behandling.
Forslaget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling
hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet
borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget
ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke be-
tragtes som lægebehandling i snæver forstand.
Med lovforslaget ændres ikke på de regler, der findes om egenbetaling for samtaler
hos en psykolog, fysioterapi eller anden form for behandling.
Hvis en behandling indebærer hel eller delvis egenbetaling, påhviler denne udgift
som udgangspunkt den sygemeldte.
Retten til sygedagpenge bevares ikke, hvis den sygemeldte ikke er berettiget til
hjælp til betaling af behandlingerne, og den pågældende af den grund afviser at
følge behandlingerne.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 180 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Den sygemeldte kan dog søge kommunen om tilskud til behandling, hvis pågæl-
dende ikke selv har mulighed for at afholde udgiften. Kommunen kan yde hjælp til
betaling af udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignende, hvis
udgiften ikke dækkes efter anden lovgivning, ansøgeren og ægtefællen ikke selv
har økonomisk mulighed for at betale udgiften, og hvis behandlingen er nødvendig
og helbredsmæssig velbegrundet.
For sygemeldte borgere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
kan et tilbud om psykologhjælp eller fysioterapi efter en konkret og individuel vur-
dering gives som et beskæftigelsesrettet tilbud. Det er en forudsætning, at kommu-
nen vurderer, at tilbuddet vil være netop det, der skal til for at bringe personen tæt-
tere på job ved fx at udvikle sociale kompetencer og dermed opkvalificere sig til
arbejdsmarkedet. Indsatser, der alene har helbredsmæssige formål, kan således ikke
gives i beskæftigelsesindsatsen. Det falder derfor også uden for formålet med lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats at yde økonomisk hjælp til borgerens egenbeta-
ling af behandling.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen