L 184 - svar på spm. 1 om ændringer i godkendelser m.v. af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere og selvforvaltning af sikkerhedsregler sammenholdt med lov om sikkerhedscertificering af baneentreprenører, fra transport-, bygnings- og boligministeren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 KøbenhavnK
Telefon 41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
01. april 2019
2018-2891
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L184 –Forslag til lov om ændring af jernbane-
loven(Implementering af dele af den tekniske del af 4. jernbanepakke, herun-
der nye beføjelser for den Europæiske Unions Jernbaneagentur, justeringer af
den retlige ramme for Havarikommissionen for CivilLuftfart og Jernbanes
arbejde m.v.)., som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren oversende et notat, som redegør for lovforslagetsændringer til
certificeringer oggodkendelser af jernbanevirksomheder oginfrastrukturfor-
valtere og selvforvaltningaf sikkerhedsregler sammenholdt med reglerne i lov
nr. 1558fra2017 om sikkerhedscertificeringaf baneentreprenører? Ministeren
bedes i den forbindelse uddybe, hvorvidt lovforslaget ændrer vilkårene for ba-
neentreprenører.
Svar:
Jeg har i forbindelse med Transport-, Bygnings- og Boligudvalgetsspørgsmål
til L 184 anmodet Trafik-, Bygge-og Boligstyrelsenbidrage med bemærknin-
ger.
Trafik-, Bygge-og Boligstyrelsenhar oplyst følgende:
”L 184 - Selvforvaltning af sikkerhedsregler
Med lovforslagL 184 ønsker Transport-, Bygnings- og Boligministeriet at afbu-
reaukratisere forvaltningenaf sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler,
herunder at etablere forudsætningerne for, at virksomhedernesselvforvaltning
af sikkerhedsregler ogtrafikale sikkerhedsregler kan finde sted.
I jernbanelovens§ 61 er der allerede i dag mulighed for, at der kan fastsættes
nærmere regler om, hvordaninfrastrukturforvaltere kanudarbejde nye samt
ændre eksisterende sikkerhedsregler ihenhold til deres sikkerhedsledelsessy-
stem, således at der ikke krævesgodkendelse hos Trafik-, Bygge-og Boligsty-
relsen. Bemyndigelsen er ikke udmøntet. Den samme mulighed findes imidler-
tid ikke for de trafikale sikkerhedsregler i dag.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 184 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/4
Målet med lovforslaget er derfor at ligestille de to typer sikkerhedsregler, såle-
des at der også åbnes for muligheden for, at infrastrukturforvaltere ogjernba-
nevirksomheder selv kan forvalte trafikale sikkerhedsregler pålige fod med de
almindelige sikkerhedsregler.
Etablering af selvforvaltningaf sikkerhedsregler ogtrafikale sikkerhedsregler
vurderesendvidere at harmonere med det grundlæggende princip i EU-
lovgivningenpå jernbaneområdet om, at infrastrukturforvaltere ogjernbane-
virksomheder selv er ansvarlige for sikkerhedenpå deres del af jernbanesyste-
met, samt at håndteringen af jernbanesikkerhedbør ske i et sikkerhedsledel-
sessystem.
Hensigten med indførelse af selvforvaltningforeslået i lovforslaget er at undgå,
at jernbanevirksomheder oginfrastrukturforvaltere vedudarbejdelse ogæn-
dringer af sikkerhedsregler skaligennem den særskilte og ofte ressource-og
tidskrævende godkendelsesproces, det er at få godkendt sikkerhedsregler om-
fattet af jernbanelovens§ 61.
Denne selvforvaltningopnås ved, at transport-, bygnings- og boligministeren
får mulighed for at fastsætte de overordnede krav tiltekniske og trafikale sik-
kerhedsregler, herunder de hensyn, som begge typer sikkerhedsregler samt
sikkerhedsledelsessystemet skalopfylde for at sikre, at selvforvaltningengen-
nemførespå en sådan måde, at det nuværende sikkerhedsniveaubevares. Når
denne ramme, som vedden tekniske gennemgang for FolketingetsTransport-,
Bygnings- og Bolig den 26. marts 2019blev omtalt som et ”bygningsreglement
for jernbanen”, i formaf en eller flere bekendtgørelser, er på plads, vil det være
muligt at komme væk fra den situation, som der er i dag, hvor den enkelte virk-
somhed vedudarbejdelse og efterfølgende ændringer skal have godkendt deres
egen ”ramme” af sikkerhedsregler.
Det nuværende godkendelseskrav ogden deraf følgende tilbagevendende god-
kendelsesprocesfor virksomhederne for noget, som i stedet ville kunne fast-
lægges af Trafik-, Bygge-og Boligstyrelseni formaf bekendtgørelser, vurderes
således ikke at være en hensigtsmæssig eller effektiv måde til at sikre, at virk-
somhederne har de tilstrækkelige sikkerhedsregler på plads.
Det foreslås derfor i lovforslaget, at det i stedet lægges over tilden enkelte virk-
somhed at dokumentere, at man i sit sikkerhedsledelsessystemhar de nødven-
dige kompetencer og procedurer for udarbejdelse og ændringer af sikkerheds-
regler, og at disse sikkerhedsregler opfylder de overordnede krav oghensyn,
som er fastlagt af Trafik-Bygge-og Boligstyrelseni de nævnte bekendtgørelser
(”bygningsreglementet for jernbanen”). Overholdelse af de fastsatte krav sikres
derudover ved, at det vil indgå som en fast del af Trafik-, Bygge-ogBoligstyrel-
sens løbende tilsyn med de enkelte virksomheder.
Jernbaneloven – ændringen ved lov nr. 1558 i 2017
Side 3/4
Lov nr. 1558af 19. december 2017 (herefter ”2017-loven”)ændrede jernbanelo-
vens§ 11, der indeholdt hjemmel til at fastsætte regler om sikkerhedscertifice-
ring af virksomheder, der udfører opgaver for jernbanevirksomheder oginfra-
strukturforvaltere. Envirksomhed, der er sikkerhedscertificeret efter regler,
der er udstedt i medfør af denne bestemmelse, har ret til at køre på eget ansvar
på jernbanenettet.
Ændringen af jernbanelovens§ 11 indebar, at man udvidede anvendelsesområ-
det for bestemmelsen. Før 2017-lovenkunne en virksomhedkunblive sikker-
hedscertificeret –og dermed få ret til at køre på jernbanenettet på eget ansvar
– hvis den skulle udføre arbejde for en infrastrukturforvalter eller enjernbane-
virksomhed. Med ændringen ophævede man denne begrænsning og det er i dag
muligt at blive sikkerhedscertificeret uanset hvem, man skal udføre arbejde for.
Det kan for eksempel være for en kommune (eksempelvisi forbindelse med
vedligeholdaf en vejbro over banen).
Reguleringen i § 11 angår alene de virksomheder, der ønsker at blive sikker-
hedscertificeret. Det er ifølge lovenfrivilligt, om man ønsker få en sikkerheds-
certificeringogdermed få ret til at køre på eget ansvar på jernbanenettet. Det
var frivilligt før 2017-lovenogdet blev der ikke ændret på med 2017-loven.
Hvis man ikke ønsker at blive sikkerhedscertificeret, kanman enten blive truk-
ket af et køretøj, som fremføresaf en jernbanevirksomhedeller man kan køre
på en infrastrukturforvalterssikkerhedsgodkendelse.
Banedanmark har truffet en beslutning om, at de alene vilanvende entreprenø-
rer, der har en sikkerhedscertificering. De stiller med andre ord krav om, at de
entreprenører, de kontraherer med, skal være sikkerhedscertificerede. Dette
krav fremgår hverkenaf jernbaneloveneller af bekendtgørelser, udmøntet med
hjemmel i jernbaneloven.
Jernbanelovensregler om sikkerhedscertificeringhar derfor kun betydning for
de entreprenører, der – uanset af hvilkengrund - ønsker en sikkerhedscertifi-
cering.
L 184’s betydning for entreprenører
Som nævnt ovenfor indeholder jernbanelovens§ 11 hjemmel til at udstede reg-
ler om sikkerhedscertificeringaf virksomheder (f.eks. entreprenører), der øn-
sker at køre på eget ansvar på jernbanenettet.
Ændringerne i L 184 får således alene betydning for de entreprenører, der øn-
sker en sikkerhedscertificering. For dem vil indførelsenaf selvforvaltningaf
sikkerhedsregler fåsamme betydning som for jernbanevirksomheder nemlig, at
de heller ikke, når selvforvaltningener udmøntet, vilvære underlagt et særskilt
godkendelseskrav for deressikkerhedsregler.”
Side 4/4
Jeg kan henholde mig til det af Trafik-, Bygge-og Boligstyrelsenanførte.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen