Notat vedr. resultat af trilogforhandlinger om reduktion af risikoreduktionspakken

Notat 29. marts 2019
Orientering vedr. resultatet af trilogforhandlinger om revision af
regler for kapitalkrav (CRR/CRD IV) og afvikling (BRRD)
Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen er medio februar 2019 blevet enige
om den såkaldte risikoreduktionspakke (’bankpakken’), som indeholder en revisi-
on af kapitalkravsregler (CRR/CRD IV) og revision af regler om afvikling af nød-
lidende kreditinstitutter (BRRD/SRMR). Kommissionen fremsatte forslag herom
i november 2016. Pakken har til formål at styrke kreditinstitutters robusthed mhp.
at sikre finansiel stabilitet og forbedre kreditformidling i EU-landene.
Ændringerne vedr. direktiverne CRD IV og BRRD skal være gennemført i natio-
nal lovgivning senest 18 måneder efter ikrafttrædelse. Ændringerne vedr. CRR og
SRMR finder generelt anvendelse hhv. 24 og 18 måneder efter ikrafttrædelse.
Ikrafttræden ventes at være fra datoen for formel vedtagelse i nærmeste fremtid.
Notatet giver en prioriteret beskrivelse af resultatet af trilogforhandlingerne på
områder af pakken, som man fra dansk side i forhandlingerne især har fokuseret
på, idet disse områder har særlig betydning for Danmark og rammevilkårene for
danske penge- og realkreditinstitutter.
Aftalen med Europa-Parlamentet afviger fra aftalen opnået i Rådet på visse punk-
ter. Bl.a. indeholder den politiske aftale et forenklet krav om stabil finansiering
(NSFR) for små og ikke-komplekse institutter, enkelte initiativer til bekæmpelse af
hvidvask og terrorfinansiering samt justeringer i hvordan afviklingsmyndigheden
kan kræve, at passiver, der bruges til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver (NEP-krav) skal være efterstillede i konkursrækkefølgen (subordinerede).
Der henvises generelt til samlenotater om sagen oversendt til Folketinget for en
mere uddybende beskrivelse af pakken og dens forskellige elementer, senest sam-
lenotat oversendt forud for ECOFIN 4. december 2018.1
Revision af kapitalkravsregler (CRR/CRD IV)
Revisionen af CRR/CRD IV gennemfører bl.a. en række standarder fra Basel-
komitéen i EU-reglerne. Det drejer sig særligt om resterende dele af de såkaldte
Basel III-standarder. Måden hvorpå standarderne gennemføres i EU er vigtig for
rammevilkårene for danske kreditinstitutter, herunder dansk realkredit.
1 Samlenotater vedr. risikoreduktionspakken er oversendt til Folketinget forud for ECOFIN 6. december
2017, 16. juni 2017, 5. december 2017, 13. marts 2018, 25. maj 2018 og 4. december 2018.
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0851 Bilag 2
Offentligt
Side 2 af 5
Der gennemføres bl.a. et gearingskrav, som er et krav til kernekapital ift. kredit-
institutternes samlede ikke-risikovægtede eksponeringer (udlån mv.). Gearingskra-
vet bliver på 3 pct. af institutternes ikke-risikovægtede eksponeringer. Gearings-
kravet vil være et supplement og bagstopper til de normale risikobaserede kapital-
krav, som allerede gælder for institutterne. Et krav i denne størrelsesorden vurde-
res at være foreneligt med hensynet til, at det fortsat skal være de normale risiko-
baserede kapitalkrav, som generelt skal være de bindende krav for de danske insti-
tutter. Der indføres et bufferkrav (tillæg) til gearingskravet for globalt systemiske
banker (G-SIB’s). Ingen danske kreditinstitutter er aktuelt udpeget som G-SIB’s.
Det skal inden udgangen af juni 2022 evalueres, om et tillæg evt. også skal omfatte
andre systemiske banker end alene G-SIB’s. Et sådant tillæg vil i givet fald kræve
et nyt forslag fra Kommissionen og beslutning af Rådet og Europa-Parlamentet.
Der gennemføres også et krav om stabil finansiering (NSFR), som skal sikre,
at institutterne har tilstrækkelig stabil finansiering af deres udlån. Kompromiset
tager hensyn til den danske realkreditmodels finansieringsstruktur, da det indebæ-
rer en mulighed for at undtage ind- og udbetalinger i relation til dækkede obligati-
oner, herunder realkreditobligationer, fra den samlede beregning af NSFR-kravet.
En dækket obligation kan undtages NSFR, såfremt udlån til låntager er fuldt fi-
nansieret af den bagvedliggende obligation i hele lånets løbetid, eller løbetiden på
obligationen kan forlænges i et år eller mere frem til lånets udløb i tilfælde af en
fejlet refinansiering. Danmark har allerede indført en sådan forlængelsestrigger på
realkreditobligationer ved lov, og alle realkreditobligationer udstedt efter 2014 vil
opfylde kravene for undtagelsen.
Kompromiset indebærer også en mulighed for, at nationale myndigheder kan und-
tage små og ikke-komplekse institutter fra at overholde NSFR-kravet, og i stedet
overholde et forenklet krav om stabil finansiering (sNSFR). Kompromiset om
det forenklede krav er lavet for at lette små institutters administrative byrder for-
bundet med at beregne kravet. sNSFR-kravet er søgt udformet, så beregningen af
kravet er mindst ligeså forsigtig som det generelle NSFR-krav.
Der gennemføres derudover reviderede standarder for kapitalkrav vedr. mar-
kedsrisiko, som skal sikre nok kapital for institutterne til at dække risikoen for
tab pga. kursudsving på beholdninger af fx aktier og obligationer. Kompromiset
indebærer, at endelig gennemførelse i EU af de nye regler udskydes, til Basel-
komitéen endeligt har fastlagt nye standarder for kapitalkrav for markedsrisiko.
Kommissionen skal inden juni 2020 fremsætte forslag om gennemførelse i EU af
de endelige Basel-standarder. Det er derfor endnu uklart, hvordan det endelige
regelsæt vil blive udformet. Indtil det endelige reviderede regelsæt er vedtaget fort-
sætter de eksisterende regler vedr. markedsrisiko. Institutterne skal samtidig rap-
portere om markedsrisiko i en form, hvor det kapitalkrav, der skal rapporteres ud
fra, tager hensyn til danske realkreditobligationers historisk lave risiko og den dan-
ske fastkurspolitik overfor euroen, som reducerer danske institutters valuta- og
renterisiko. Kompromiset tager således hensyn til særlige danske forhold.
Side 3 af 5
Der indføres endvidere i EU en global standard for tabsabsorberede kapital
(”TLAC”) for de globalt systemisk vigtige banker (G-SIB’s). Disse institutter skal
udstede en mængde gæld, der kan nedskrives eller konverteres til egenkapital i en
krisesituation. Det skal mindske risiko for at bruge statslige midler til at håndtere
nødlidende institutter. TLAC-kravet vil alene gælde for G-SIB’s (se også afsnit om
NEP-krav).
Kravene til kreditinstitutter om rapportering og offentliggørelse ændres for at
øge proportionaliteten i kravene, så de tager bedre hensyn til institutternes størrel-
se og kompleksitet. Mindre institutters forpligtigelse til at rapportere til tilsyns-
myndigheden om deres finansielle forhold reduceres fra halvårligt til årligt på en
række udvalgte områder. Den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) skal i til-
læg hertil komme med anbefalinger til, hvordan rapporteringskravene, særligt for
små og ikke-komplekse institutter, kan reduceres yderligere. Der indføres i lighed
hermed forskellige regimer for kravene til institutternes offentliggørelse (fx om
institutternes politikker for styring af finansielle risici), således at de mest omfat-
tende krav stilles til de største institutter.
Rammerne for opgørelse af et instituts individuelle solvensbehov (søjle II-
kravet), der har til formål at adressere et instituts risici, som ikke er dækket af de
lovbestemte minimumskrav (søjle I), præciseres, så udmålingen af søjle II-kravet
skal være baseret på en mikroprudentiel tilgang med afsæt i de individuelle insti-
tutters risici. Dermed bliver tilsynsmyndighedernes mulighed for at bruge søjle II-
kravet til at adressere systemiske og makroprudentielle risici begrænset. EU-
landene skal i stedet håndtere systemiske og makroprudentielle risici gennem
makroprudentielle tilsynsværktøjer. Ændringerne omfatter også fastsættelsen af et
passende vejledende kapitalniveau, der skal sikre, at et institut kan absorbere tab
uden brud på kapitalkravene over et konjunkturforløb. Hvis et institut undlader at
fremskaffe eller opretholde det vejledende kapitalniveau, kan tilsynsmyndigheden
fastsætte et højere søjle II-krav.
Rammerne ændres for myndighedernes brug af makroprudentielle værktøjer,
som skal bidrage til at imødegå opbygning af uforholdsmæssige finansielle risici.
Der kan i dag fastsættes både en systemisk kapitalbuffer (med formål at adressere
generelle systemiske og makroprudentielle risici) og et SIFI kapitalbufferkrav (med
formål at adressere risici, som systemisk vigtige kreditinstitutter (SIFI’er) indebæ-
rer for det finansielle system). Kompromiset præciserer, hvordan disse to krav
spiller sammen, samt hæver loftet for hvor højt EU-landene kan sætte SIFI-
bufferkravet. Der vil som udgangspunkt gælde et loft for de to krav tilsammen på
5 pct. af institutternes risikovægtede eksponeringer. Overstiger et samlet krav 5
pct., kræves godkendelse af Kommissionen. Niveauet for ekstra krav i Danmark
til systemiske institutter vil med kompromiset kunne opretholdes. SIFI-krav til
danske kreditinstitutter udgør aktuelt 1-3 pct. af institutternes risikovægtede ek-
sponeringer afhængig af deres systemiske vigtighed. Derudover præciseres enkelte
øvrige makroprudentielle værktøjer, herunder større fleksibilitet for EU-landene til
at bestemme over rækkefølgen for brug af de makroprudentielle værktøjer.
Side 4 af 5
Derudover indføres en ny såkaldt støttefaktor (dvs. reduktion i kapitalkravet)
vedr. kreditinstitutters eksponeringer overfor infrastrukturinvesteringer samt yder-
ligere lempelse af en allerede gældende støttefaktor vedr. eksponeringer overfor
små og mellemstore virksomheder.
Rammerne for aflønning af medarbejdere i kreditinstitutter justeres. Der indfø-
res en bagatelgrænse, hvor mindre institutter og variable lønninger kan undtages
fra en række krav i aflønningsreglerne. Der kan bl.a. undtages fra instrumentkra-
vet, som betyder, at 50 pct. af en variabel løn skal udbetales i aktier mv., og ud-
skydelseskravet om, at mindst 40 pct. af den variable løn skal udskydes til udbeta-
ling over 4-5 år. Bagatelgrænsen er en følge af, at nogle EU-lande allerede har
indført nationale bagatelgrænser, som ikke har baggrund i fælles EU-regler og har
ført til forskellig praksis i EU. De danske aflønningsregler kan fortsætte med
kompromiset.
Pakken indebærer derudover nogle tiltag vedr. bekæmpelse af hvidvask og ter-
rorfinansiering, herunder styrket fokus for tilsynsmyndighederne på at indarbej-
de risikoen for hvidvask og terrorfinansiering i tilsynsprocesser samt styrket fokus
på udveksling af information mellem nationale tilsynsmyndigheder, nationale
hvidvaskmyndigheder og EBA.
Revision af afviklingsregler (BRRD)
Kompromiset om revision af BRRD lægger parallelt med indførelsen af TLAC-
kravet op til en tilpasning af det tilsvarende krav til nedskrivningsegnede pas-
siver (NEP-krav), der i udgangspunktet gælder for alle kreditinstitutter i EU.
Myndighederne skal selv fastsætte NEP-krav, når de laver planer for at håndtere
en evt. afvikling af de enkelte institutter uden brug af statslige midler.
NEP-kravet skal fremadrettet fastsættes som en procentsats af institutternes sam-
lede ikke-risikovægtede eksponeringer og en procentsats af institutternes risiko-
vægtede eksponeringer, og ikke alene af passiverne som i dag. Instituttet skal op-
fylde det højeste af de to krav. Kreditinstitutter med en samlet balance over 100
mia. euro skal pålægges NEP-krav på mindst 13,5 pct. af de risikovægtede ekspo-
neringer og 5 pct. af de ikke-risikovægtede eksponeringer. Det er dog muligt at
sætte dette krav også for institutter med en balance under 100 mia. euro, hvis disse
vurderes med en rimelig sandsynlighed at kunne udgøre en systemisk risiko.
Kompromiset indeholder endvidere bestemmelser om fastsættelsen af forskellige
komponenter af NEP, bl.a. det såkaldte tabsabsorberingsbeløb, hvilket kan kræve
tilpasninger i den danske tilgang til NEP for ikke-SIFI’er. Det er således i dag ge-
nerelt praksis i Danmark at sætte et højere tabsabsorberingsbeløb for ikke-SIFI’er
end det i udgangspunktet vil være muligt at sætte med forslaget. Det er muligt
dette vil kunne opvejes ad andre veje, så det samlede NEP-krav er uændret.
Side 5 af 5
Kompromiset fastholder den såkaldte realkreditundtagelse, der indebærer, at real-
kreditinstitutter under visse betingelser undtages fra NEP-krav. I dag er realkredit-
ten undtaget for NEP-krav i Danmark. Det vil med dansk lovgivning fortsat være
muligt at underlægge realkreditten NEP-krav, såfremt det ønskes. I modsætning til
det eksisterende BRRD fremgår det af revisionen af BRRD desuden klart, at hvis
realkreditinstitutter er undtaget for NEP-krav på institutniveau, må realkreditinsti-
tutter ikke indgå i konsolideringen, når der fastsættes NEP-krav på konsolideret
niveau (dvs. på koncernniveau).
Kompromiset indfører nogle begrænsninger på afviklingsmyndighedernes fleksibi-
litet til at kræve, at passiver, der bruges til at opfylde NEP-kravet, skal være sub-
ordinerede, dvs. efterstillede i konkursrækkefølgen. Bl.a. indføres et loft for sub-
ordinering på 27 pct. af institutternes risikovægtede eksponeringer. Afviklings-
myndigheden kan afvige fra loftet, såfremt nogle betingelser herfor er opfyldte.
Subordinerede passiver er af højere kvalitet, når det drejer sig om at skulle afvikle
institutter, idet der ikke er tvivl om, at de i praksis kan nedskrives i en afviklingssi-
tuation. Det vurderes foreløbigt, at danske myndigheder i praksis vil kunne stille et
subordinationskrav, der overstiger de 27 pct. af de risikovægtede eksponeringer,
hvis nødvendigt. Det kan konkret gøres ved, at kravet til tilstrækkelig subordinati-
on i stedet stilles i de individuelle såkaldte søjle II NEP-krav til hver bank.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2019-511 EKN 29. marts 2019
NOTAT
Resultatet af trilogforhandlinger om revision af regler for kapital-
krav (CRR/CRD IV) og afvikling (BRRD)
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministe-
riets notat vedrørende orientering vedr. resultatet af trilogforhandlinger
om revision af regler for kapitalkrav (CRR/CRD IV) og afvikling (BRRD).
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0851 Bilag 2
Offentligt