Svar på spm. nr. S 702: Vil ministeren tage initiativ til at indhente dokumenterne på danske adoptivbørn, som ligger og flyder på det tidligere børnehjem Shejar Chhaya i Indien, og i benægtende fald hvorfor ikke?

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Karin Nødgaard (DF) har d. 22. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 702 til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. S 702:
”Vil ministeren tage initiativ til at indhente dokumenterne på danske adoptiv-
børn, som ligger og flyder på det tidligere børnehjem Shejar Chhaya i Indien,
og i benægtende fald hvorfor ikke?
(Spm. nr. S 702)
Begrundelse
Der henvises til dokumentaren »De danske børn fra Indien« sendt på Tv 2 den
7. marts 2019.”
Svar:
Generelt kan jeg oplyse, at det fremgår af artikel 30 i Haagerkonventionen af
1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale
adoptioner, at de kompetente myndigheder i en kontraherende stat skal sørge
for at opbevare de oplysninger, de har om barnets herkomst, herunder navnlig
oplysninger om dets forældres identitet samt sygdomshistorie. De skal videre
sikre, at barnet eller dets repræsentant har adgang til disse oplysninger under
passende vejledning, i det omfang lovgivningen i denne stat tillader det.
Der vil i barnets oprindelsesland kunne være dokumenter, som ikke er nødven-
dige for, at modtagerlandet kan samarbejde om gennemførelsen af en adop-
tion. Sådanne dokumenter har modtagerlandet ikke krav på at få udleveret fra
afgiverlandet. På samme måde er de dokumenter, der måtte ligge på det indi-
ske børnehjem, indiske dokumenter, som de danske myndigheder således ikke
nødvendigvis har ret til at få udleveret – uanset de kan vedrøre danske borge-
res baggrund.
Jeg vil dog gerne understrege, at et element i det nye adoptionssystem er, at
den forventede adgang til oplysninger om adoptionsforløbet i oprindelseslandet
har betydning, når der tages stilling til, om et samarbejde med et land skal god-
kendes eller regodkendes.
Jeg er ikke bekendt med, hvilke dokumenter der er fundet i Indien, men det er
positivt, at de adopterede, der er rejst til Indien, har fået flere oplysninger om
deres baggrund. Oplysninger, som muligvis ikke har været nødvendige for at
gennemføre adoptionen, men som ikke desto mindre kan være vigtige for de
Sagsnr.
2019 - 1828
Doknr.
683391
Dato
28-03-2019
2018-19
S 702 endeligt svar
Offentligt
2
adopterede og deres familier. I den forbindelse er det også værd at huske på,
at nogle lande vægter biologiske forældres ønske om anonymitet højere end
barnets ret til kendskab til egen historie.
Men det er klart, at det kan virke stødende, når vi ser billeder fra et nu nedlagt
børnehjem i Indien, hvor adoptionspapirer på børn, der er adopteret til Dan-
mark, mildest talt opbevares under tilfældige forhold.
Ifølge Haagerkonventionen samarbejder centralmyndighederne i konventions-
landene om centrale spørgsmål og emner om adoption. Ankestyrelsen, der er
dansk centralmyndighed på adoptionsområdet, har over for mig tilkendegivet,
at styrelsen på baggrund af de seneste oplysninger om opbevaringen af doku-
menter vil tage kontakt til den indiske centralmyndighed med henblik på at ori-
entere dem om de bekymringer, dokumentarudsendelsen har givet anledning
til. Styrelsen vil forhøre sig om, hvilke overvejelser den indiske centralmyndig-
hed har gjort sig for at sikre adoptionsdokumenterne fra det nu nedlagte børne-
hjem.
Med venlig hilsen
Mai Mercado