Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren

Udenrigsministeriet
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
15 2018 - 44261 Fiskeripolitisk kontor 28. marts 2019
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering høringsnotat samt
høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af fiskeriloven (Auktion
m.v. over fangstrettigheder, frivilligt kystfiskermærke og digitaliseret
fiskerikontrol).
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt


Til: fpk@um.dk (FPK)
Cc: mikkst@um.dk (Mikkel Stage)
Fra: Jens Høj Mathiesen (jhm@danishseafood.org)
Titel: 2018-44261.
Sendt: 27-02-2019 14:41:17
Kære Fiskeripolitisk kontor,
Tak for fremsendelsen af forslag l lov om fiskeriloven (Digitaliseret fiskerikontrol og frivilligt kys iskermærke) j.nr. 2018-
44261.
Vi noterer, at kriterierne forventes at følge ordningen for særlige kvoteandele dvs. ku ere på maks. 15 m., hvor 80 % af
fangstrejserne skal være under to døgn. Vi vil dog gerne opfordre l, at kriterierne bliver præsenteret og fastlagt hur gst
muligt. Vi gør opmærksom på, at såfremt vores medlemmer vælger at gøre brug af denne mærkningsordning, kræver det,
at de udarbejder nye procedurer for sporbarhed eller indordner ordningen i eksisterende sporbarhedsordninger samt
anskaffer sig emballage og labels, som lever op til kravene.
Af samme grund anser vi stabilitet i ordningens kriterier som en afgørende faktor for, om vores medlemmer vil gøre brug
af det frivillige kys iskermærke, da der er væsentlige omkostninger forbundet med eksempelvis at designe og anskaffe
emballage. Enhver ændring ville kunne indebære, at emballage og labels ligeledes ville skulle ændres.
Vi er fra DSA’s side parate til at indgå i en dialog om mærkningsordningen.
Med venlig hilsen/kind regards
Jens Høj Mathiesen
Danish Seafood Association
Axelborg
Axeltorv 3. 6. sal
1609 København V
Tlf. +45 33 14 99 99
Mobil: + 45 30 48 96 43
E-mail: jhm@danishseafood.org
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt


1
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af fi-
skeriloven (Digitaliseret fiskerikontrol og frivilligt kystfiskermærke
m.v.)
Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven har været i offentlig høring fra
den 5. februar 2019 til den 5. marts 2019.
I forbindelse med den offentlige høring, er der modtaget høringssvar fra følgende
eksterne parter:
- 3F
- Danish Seafood Association
- Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation
- Danmarks Naturfredningsforening
- Danmarks Pelagiske Producentorganisation
- Datatilsynet
- De Samvirkende Købmænd - DSK
- Forbrugerrådet Tænk
- Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
- Greenpeace
- Our Fish
- WWF
Nedenfor følger resumé af høringssvarene samt Udenrigsministeriets kommentarer
hertil anført i kursiv.
1. Generelle bemærkninger
Datatilsynet anbefaler, at Udenrigsministeriet i bemærkningerne forholder sig mere
konkret til databeskyttelsesreglerne, herunder reglerne for behandling af personoplys-
ninger og de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Til-
synet henleder desuden opmærksomheden på databeskyttelseslovens § 28, hvorefter
der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af lovforslag, be-
kendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for
beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Data-
tilsynet forudsættes derfor hørt ved udarbejdelse af en bekendtgørelse på baggrund af
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.
Udenrigsministeriet skal hertil bemærke, at der i forslagets bemærkninger er tilføjet yderligere om
forholdet til databeskyttelsesreglerne, og at Datatilsynet vil blive hørt i forbindelse med udarbejdelsen
af bekendtgørelse til gennemførelse af reguleringsmodellen.
Enhed:
Fiskeripolitisk kontor
Sagsbehandler:
Mikkel Stage
Dato:
11-03-2019
Sagsnummer:
2018 - 44261
Bilag:
12 høringsnotater
2 bilag til høringsnotat
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt
2. Salg eller udlejning af fangstrettigheder
3F bemærker, at forslaget vil betyde at man, formodentligt utiltænkt, ”beskatter” den
lønarbejdende fisker, hvilket foreningen ikke kan acceptere. Dette skyldes, at omkost-
ningerne ved leje af kvoter i henhold til overenskomsten på området kan fradrages i
værdien af fangsten, som forlodsudgift før fiskerens part (løn) beregnes. Med forsla-
get lægges der op til, at de ansatte fiskere er med til at betale den ekstra afgift (skat),
som pålægges fiskeriselskaberne.
Udenrigsministeriet skal bemærke, at køb og leje af fangstrettigheder allerede foregår i erhvervet i dag
og at spørgsmålet om, hvorvidt leje af kvoter kan fradrages forlods som en udgift, må være et spørgs-
mål, som skal løses i overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter, i dette tilfælde
fiskerfartøjsejerne og de ansatte fiskere.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) kan ikke anbefale
forslaget, da det efter foreningens opfattelse er for vidtgående og risikerer at skabe
stor usikkerhed omkring de fremtidige rammer for dansk fiskeri. Det bemærkes vi-
dere, at det er vanskeligt at se, at aftalen fra 2016 om 16 års opsigelse er overholdt,
når ministeren samtidig gives en generel bemyndigelse til at sælge og udleje fangstret-
tigheder, uden at der fastsættes et nærmere omfang eller betingelser. Foreningen ad-
varer om, at usikkerheden, som forslaget risikere at medføre, alvorligt vil udfordre er-
hvervets evne til fortsat at bidrage til vækst og udvikling i Danmark. Forslaget vil des-
uden påføre erhvervet ekstra omkostninger, da man antager, at formålet er at ud-
leje/sælge rettigheder, som der tidligere har været adgang til uden betaling. Dette vil
formentlig i første omgang primært komme de mindre fiskerivirksomheder til skade.
Foreningen anbefaler, at den foreslåede lovgivning strammes op, alternativt at der
alene gives mulighed for at gennemføre et tidsbegrænset projekt med henblik på at
opsamle erfaring. Dermed undgås usikkerhed omkring fordeling og tildeling af fiske-
rettigheder og deraf følgende risiko for usikkerhed om finansiering m.v.
Udenrigsministeriet skal bemærke, at ifølge Aftale om statslig udleje/auktion af fiskerrettigheder af
28. februar 2019, skal der holdes auktion over ikke-forbrugte mængder i kystfiskerordningen, ret-
tigheder i nye fiskerier samt mængder afsat til Fiskefonden. Jf. den politiske aftale afholdes auktion
over ikke-forbrugte mængder i kystfiskerordningen i tre tempi med henblik på at sikre, at fartøjerne
i kystfiskerordningen tilgodeses. Det er ikke muligt at vurdere, hvordan de nye regler om salg eller
udleje af fiskerirettigheder vil påvirke finansieringsmulighederne i erhvervet, men Udenrigsministeriet
vil følge udviklingen.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) vurderer, at forslaget er i
strid med artikel 16 og 17 i grundforordningen for fiskeri (forordning nr.
1380/2013), der bl.a. foreskriver, at der skal anvendes gennemsigtige og objektive
kriterier, når medlemsstaterne tildeler fiskerimuligheder. Foreningen påpeger, at der i
artikel 17 ikke er nævnt statslig auktion, salg eller udleje som et muligt kriterie og til-
føjer, at man har rettet henvendelse til Kommissionen om forslaget for at få Kom-
missionens juridiske vurdering heraf. Foreningen bemærker videre, at forslaget vil
modarbejde den stabilitet, som man politisk i 2016 søgte at skabe ved at forlænge op-
sigelsesvarslet for kvotesystemet fra 8 år til 16 år, og skabe betydelig usikkerhed om
FKA/IOK-aftalerne og dermed finansieringen af dansk fiskeri, hvilket betyder, at in-
vesteringer og generationsskifter kan gå i stå. Usikkerheden kommer oven i den usik-
kerhed, som det forestående system med B-kvoteandele og bestemmende indflydelse
har skabt. Foreningen anbefaler derfor en grundig juridisk redegørelse for, om salg
og udlejning strider mod FKA/IOK-aftalerne og EU-lovgivningen, forinden lov-
forslaget fremsættes. Foreningen påpeger også, at udviklingen af nye fiskerier forven-
teligt vil gå i stå, da investeringslysten bliver begrænset, når man ikke ved, om man
kan fiske i en længere årrække. Afslutningsvist påpeger foreningen, at et auktionssy-
stem vil kunne skabe yderligere pres på bifangstkvoten for sild, såfremt nye aktører
får mulighed for at fiske industriarter på årsbasis, idet man antager at disse nye aktø-
rer ikke vil gøre en indsats for at begrænse bifangsterne af sild.
Udenrigsministeriet deler ikke foreningens vurdering om, at forslaget er i strid med reglerne i EU's
fælles fiskeripolitik. Den omtalte artikel 17 opremser nogle eksempler på gennemsigtige og objektive
kriterier, som kan tages i betragtning ved fordeling af fiskerimuligheder, men dette er ikke en udtøm-
mende liste og begrænser således ikke mulighederne for anvendelse af andre tildelingskriterier. Auk-
tion og salg af fangstrettigheder vurderes at kunne foregå ud fra gennemsigtige og objektive kriterier.
Det er ikke muligt at vurdere, hvordan de nye regler om salg eller udleje af fiskerirettigheder vil på-
virke finansieringsmulighederne i erhvervet, herunder investeringer og generationsskiftemuligheder,
men Udenrigsministeriet vil følge udviklingen.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri udtrykker bekymring over, hvorvidt forslaget
griber afgørende ind i den måde, som de ukvoterede arter forvaltes på, herunder om
bemyndigelsen til salg/udlejning også dækker ukvoterede arter. Netop de ukvoterede
arter, nye arter og uudnyttede fangstrettigheder er mange gange en vigtig indtægtskilde
for kystfiskerne – og deres økonomiske redningsplanke. Salg/udlejning vil derfor po-
tentielt kunne koste kystfiskerne dyrt, hvilket synes at være stik imod de politiske tan-
ker om at sikre kystfiskeriet. Foreningen finder det mere rimeligt, at finansieringen af
udvikling af dansk fiskeri, herunder på kontrolområdet, deles imellem de mange og de
største fremfor at kystfiskerne skal holde for, eksempelvis via et ressourcegebyr.
Udenrigsministeriet skal bemærke, at ifølge Aftale om statslig udleje/auktion af fiskerrettigheder af
28. februar 2019, skal der holdes auktion over ikke-forbrugte mængder i kystfiskerordningen, ret-
tigheder i nye fiskerier samt mængder afsat til Fiskefonden. Jf. den politiske aftale afholdes auktion
over ikke-forbrugte mængder i kystfiskerordningen i tre tempi med henblik på at sikre, at fartøjerne
i kystfiskerordningen tilgodeses. Udenrigsministeriet bemærker endvidere, at aftaleparterne er enige
om, at de fra auktioner genererede midler skal anvendes til udvikling af dansk fiskeri.
Greenpeace finder det positivt, at der ønskes udført projekt med salg og udlejning af
fangstrettigheder, og ser frem til at læse om erfaringerne hermed.
Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.
3. Frivilligt kystfiskermærke
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) har ingen bemærk-
ninger til forslaget. Foreningen påpeger dog, at mærket bør omfatte fiskerfartøjer
med en længde på op til 17 meter og ikke som anført i bemærkningerne op til 15 me-
ter, idet kystfiskerordningen opfatter fartøjer med en længde på op til 17 meter.
Udenrigsministeriet skal bekræfte, at ordningen skal omfatte fiskerfartøjer med en længde op til på
17 meter, og lovforslaget rettes i overensstemmelse hermed.
Danmarks Naturfredningsforening bakker op om, at der etableres et kystfisker-
mærke, da det forhåbentligt vil være med til at fremme det skånsomme fiskeri.
Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) henviser til, at der allerede
eksisterer en statsstøttet frivillig mærkningsordning for skånsomt fanget fisk, nemlig
MSC-ordningen, som i øvrigt også tager højde for en række miljøparametre. Forenin-
gen finder derfor, at det er overflødigt at etablere endnu et mærke og opfordrer til, at
man i stedet ser på rammevilkår og tilskynder til, at kystfiskeriet indgår i MSC-certifi-
ceringen. Foreningen finder, at det foreslåede mærke vil være misvisende, overflødigt
og forvirrende for forbrugeren.
Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.
Danish Seafood Association opfordrer til, at kriterierne for mærkningsordningen
blive præsenteret og fastlagt hurtigst muligt. Ligeledes er det en afgørende faktor med
stabilitet i ordningens kriterier for, at foreningens medlemmer vil gøre brug af mær-
ket, da der ofte er væsentlige omkostninger forbundet med ændringer. Foreningen
deltager gerne i dialog om ordningen.
Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.
DSK - De samvirkende Købmænd har med glæde noteret, at den endelige udform-
ning af mærkningsordningen forventes at skulle ske i tæt samarbejde med bl.a. detail-
leddet, og tilkendegiver allerede nu deres interesse for mærket og beder om at blive
inddraget i de kommende drøftelser. Foreningen henleder endvidere opmærksomhe-
den på, at der synes at være et behov for at opdatere eller erstatte det eksisterende it-
system for sporbarhed af fisk i lyset af øgede EU-krav hertil. I den forbindelse anbe-
fales, at der medtages forslag om de nødvendige ændringer af loven, så udgifterne vil
kunne dækkes af produktionsafgifterne.
Udenrigsministeriet har noteret sig ønsket om, at foreningen inddrages i de kommende drøftelser om
mærkningsordningen. Til foreningens forslag vedrørende finansiering af et opdateret eller et nyt it-sy-
stem for sporbarhed af fisk bemærkes, at finansiering med anvendelse af produktionsafgifter er mu-
ligt inden for de gældende regler. Det tilkommer imidlertid fondens bestyrelsen at beslutte, hvad fon-
dens midler skal anvendes til. Fondens budget skal godkendes af ministeren for fiskeri og ligestilling.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) glæder sig over fremdriften med ud-
vikling af mærkningsordningen. Foreningen er af den opfattelse, at det indtil nu har
været den politiske hensigt, at ordningen skulle være gratis, hvorfor man foreslår at
lade § 101a, stk. 2, nr. 7, udgå af forslaget. Videre foreslår foreningen, at der allerede
fra starten nedsættes et forum, hvor eventuelle justeringer og forbedringer i en åben
og demokratisk proces kan diskuteres med interessenter og forskere for at sikre den
fortløbende troværdighed af mærket og at mærket hele tiden er drivende for den bæ-
redygtige udvikling. Om muligheden for fiskere fra andre EU- og EØS-lande for at
deltage i ordningen bemærker foreningen, at det skal drøftes til bunds, hvordan dette
i praksis gennemføres.
Udenrigsministeriet skal bemærke, at der med FL 2019 afsat bevillinger til fuld finansiering af
ordningen i perioden 2019-2022. Der er ikke taget stilling til, hvordan finansieringen skal ske efter
2022, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at have en hjemmel til at kunne opkræve gebyr for delta-
gelse i ordningen. Udenrigsministeriet skal endvidere bemærke, at den på baggrund af den politiske
aftale om en vækst og udviklingspakke for dansk fiskeri fra 2016 er nedsat Arbejdsgruppe om
Fremtidens Kystfiskeri. Arbejdsgruppen har stået for udformningen af oplæg til mærkningsordnin-
gen, og Arbejdsgruppen ventes fortsat at være aktiv med blandt andet forestående evaluering af kyst-
fiskerordningen. Arbejdsgruppen vil naturligt følge mærkets implementering. Udenrigsministeriet har
i øvrigt noteret sig foreningens bemærkninger.
Forbrugerrådet Tænk henviser generelt til tidligere fremsatte synspunkter om
mærkningsordningen. Disse omhandler bl.a., at det er vigtigt, at et nyt mærke vil
komme til at gøre en reel forskel for forbrugerne, som i forvejen skal forholde sig til
mange fødevaremærker. Rådet anbefaler, at mærket udvides til et bæredygtigheds-
mærke med kriterier som eksempelvis, at fiskene ikke overfiskes eller krav til kemika-
lier i fiskene samt, at hensynet til miljøet, fiskene og forbrugerne vejer højere end
hensynet til fiskerne, en anbefaling som til dato ikke er fulgt. Man bør derfor som et
minimum skrive ind i ordningen, at man i markedsføringen ikke lader forbrugerne
tro, at det er et bæredygtighedsmærke, da man godt kan få den opfattelse. Kriterierne
skal derfor være klart beskrevet. Det er også vigtigt at kontrollere, at mærket ikke
misbruges, og der bør laves en tidsplan, som sikrer, at kriterier evalueres, udvikles og
strammes med nye krav. Endelig bør der tilføjes krav om friskhed af fiskene i ordnin-
gen.
Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.
Greenpeace er positiv over for en frivillig mærkningsordning men bemærker, at man
har forstået den politiske hensigt således, at ordningen skulle være omkostningsfri, og
man anbefaler derfor at lade § 101a, stk. 2, nr. 7, udgå af forslaget. Foreningen opfor-
drer også til, at de nærmere kriterier og rammebetingelser fastlægges i en bredt foran-
kret og åben proces for at sikre en stærk troværdighed omkring mærket.
Udenrigsministeriet henviser om finansiering til bemærkningerne ovenfor ad FSK. Udenrigsministe-
riet har i øvrigt noteret sig foreningens bemærkninger.
WWF støtter forslaget om en frivillig mærkningsordning. Foreningen fremhæver, at
miljøorganisationerne også bør være del i processen med udvikling af mærket og fo-
reslår, at der etableres et forum hertil. Videre bemærkes, at den nuværende definition
af skånsom kystfiskeri findes mangelfuld, da en klar målsætning for fiskedødelighed
mangler, og det kan diskuteres hvorvidt aktive redskaber må betegnes som skånsomt.
Udenrigsministeriet bemærker, at der vil blive nedsat en partnerskabsgruppe til udrulning af mær-
ket, hvor alle interesserede parter indbydes til at tage del i arbejdet. Udenrigsministeriet bemærker
endvidere, at alle kvoterede arter fiskes i henhold til de i EU’s fælles fiskeripolitik fastlagte kriterier
for kvotefastsættelse, herunder målsætningen om MSY (maximum sustainable yield). Udenrigsmini-
steriet har i øvrigt noteret sig foreningens bemærkninger.
4. Produktionsafgiftsfonde
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) anbefaler de fore-
slåede ændringer vedrørende produktionsafgiftsfonde med enkelte lovtekniske juste-
ringer. Foreningen anslår, at den årlige ressourceanvendelse til administration af Fi-
skeafgiftsfonden efter ændringerne i opkrævningsgrundlaget pr. 1. januar 2019 vil be-
løbe sig til ca. 2/3 årsværk, samt yderligere 300 timer til at etablere det nye opkræv-
ningssystem i 2019. Foreningen finder derfor, at det giver mening, at fonden afholder
egne administrationsudgifter, og at udgifterne ikke skal afholdes af fiskeriforeningens
medlemmerne.
Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger og medtager forslagene til lovtekniske
justeringer.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støtter forslagene.
Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) bemærker, at med et forventet pro-
venu i Fiskeafgiftsfonden på ca. 13 mio. kr. i 2019 vil DFPO med forslaget kunne
modtage op til 650.000 kr. til dækning af udgifter til administration af fonden. Hertil
kommer, at DFPO tillige modtager 250.000 kr. i 2018 og 2019 for administration af
”yngre fisker”-ordningen med ganske få tilsagn. FSK mener derfor, at DFPO skal
ophøre med at administrere Fiskeafgiftsfonden. FSK henviser desuden til, at det i
juni 2018 politisk blev besluttet, at sammensætningen af bestyrelsen for fiskerafgifts-
fonden skulle ændres, så bl.a. FSK ville få en plads i bestyrelsen.
Udenrigsministeriet skal bemærke, at der med lovforslaget ikke er lagt op til en ændring for så vidt
angår spørgemålet om, hvem der skal forestå administrationen af fiskeafgiftsfonden, men har noteret
sig foreningens bemærkninger. For så vidt angår sammensætningen af bestyrelsen for fiskerafgiftsfon-
den bemærkes, at ændringen er gennemført med ændring af fiskeriloven ved lov nr. 1734 af 27. de-
cember 2018, og at udpegning af en ny bestyrelse er under forberedelse.
5. Digitaliseret fiskerikontrol
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) kan ikke anbefale
forslaget og finder ikke, at der i lovforslagets bemærkninger er argumenter, der taler
for, at der er et konkret behov for at indføre generelle bestemmelser, der kan indføre
kamerakontrol i dansk fiskeri. I stedet anbefales, at ministeren får en bemyndigelse til
på objektivt grundlag at pålægge enkeltfartøjer at anvende ’Black Box’. Foreningen
påpeger, at der er en række forhold vedrørende håndtering og ejerskab m.v. af data,
som er uafklarede i lovforslaget. Disse forhold bør grundigt overvejes, inden der gi-
ves en generel hjemmel. Desuden henvises der til drøftelserne i EU-regi om indfø-
relse af krav om kamerakontrol og det anbefales, at man følger udviklingen i EU, in-
den der gives en generel bemyndigelse i Danmark, da det er vigtigt at rammerne i
Danmark udvikler sig i samme takt som i de andre EU-lande.
Udenrigsministeriet skal bemærke, at forhold vedrørende håndtering og ejerskab m.v. af data vil
skulle afklares, når bemyndigelsen anvendes til at træffe beslutning om introduktion af et givent
elektronisk kontrolinstrument. De nærmere regler herom vil derfor bliver fastsat i bekendtgørelse.
Udenrigsministeriet har i øvrigt noteret sig foreningens bemærkninger.
Danmarks Naturfredningsforening ser meget positivt på, at ministeren ønsker at
Remote Electronic Monitoring (REM) bliver muligt på danske fartøjer og dermed at
sikre fuldt dokumenteret fiskeri, hvilket også vil styrke kontrollen. Foreningen mener
at det er vigtigt, at der allerede nu indføres konkrete mål for, hvor mange fartøjer, der
skal have installeret REM inden for fx de næste år, og at med tiden skal alle fartøjer
udstyres med REM. Foreningen mener desuden, at der skal indføres Black Box på
alle trawlfartøjer med en længde under 12 meter, idet de udgør et risikofiskeri, da de
ikke er udstyret med VMS og dermed kan fiske mere eller mindre ’usynligt’. Forenin-
gen mener videre, at introduktionen af Black Box i Øresund bør suppleres med et
krav om, at alle fartøjer med en længde under 12 meter, som fisker i områder, der
grænser op til Øresund, som minimum skal have Black Box for at sikre mod ulovligt
trawlfisker i Øresund. Foreningen påpeger også, at der ikke synes at være grund til at
afventer en vedtagelse af en ændring af EU's kontrolforordning, idet alle medlemssta-
ter er forpligtet til at vise ’compliance’ med landingsforpligtelsen, altså overholde
EU-reglerne. Derudover er det vigtigt, at der arbejdes aktivt for ’level playing field’
for alle fiskerier. Foreningen mener også, at der skal arbejdes for, at der gennem EU's
Hav- og Fiskerifond kan ydes tilskud til anskaffelse af kontroludstyr, og at der afsæt-
tes midler hertil i den kommende programperiode 2021-2027.
Udenrigsministeriet skal bemærke, at det – som anført i lovforslagets bemærkninger – er forventnin-
gen, at bemyndigelsen i første omgang skal anvendes til at stille krav om anvendelse af Black Box
ved fiskeri i Øresund. Videre bemærkes, at der med lovforslaget ikke tages stilling til, om og i hvil-
ket omfang det skal være muligt at få tilskud til anskaffelse og drift af kontrolinstrumenter. En be-
slutning herom vil skulle indgå i planlægning af det kommende hav- og fiskeriprogram eller i øvrigt,
hvis det besluttes at stille krav om et givent instrument. Udenrigsministeriet har i øvrigt noteret sig
foreningens bemærkninger.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) finder, at forslaget er uti-
digt i forhold til, at der i EU-regi drøftes indførelse af kameraovervågning, hvorfor
forslaget burde afvente en eventuel fælles beslutning i EU-regi. Foreningen under-
streger, at krav om anvendelse af kameraovervågning bør indføres i takt med at krav
indføres i andre EU-lande, så der ikke sker konkurrenceforvridning på den baggrund.
Endvidere understreges, at kameraovervågning i det pelagiske fiskeri udelukkende
tjener som et yderligere kontrolværktøj, og der genereres ikke data, som ikke i forve-
jen er tilgængelige. Derudover bør en række andre lovmæssige forhold vedrørende
EU’s fiskerilovgivning afklares bl.a. den såkaldte bulkproblematik. Foreningen under-
streger, at kamerateknologi ikke løser de fundamentale udfordringer ved EU's fiskeri-
politik og landingsforpligtigelsen, og at overvågning i sig selv ikke eliminerer discard.
Endelig bemærkes, at kameraovervågning er et meget invasivt indgreb, og der eksi-
sterer umiddelbart ikke andre eksempler på erhverv, hvor staten overvåger individer
på deres arbejdsplads døgnet rundt. Foreningen finder det mildest talt grænseover-
skridende, og at man grundigt bør overveje proportionaliteten i så drastisk et tiltag.
Der er mange andre muligheder for at opnå en bedre fiskerikontrol og mere data om
fiskeriets fangster, som bør afprøves, før et så invasivt indgreb som kameraovervåg-
ning bringes i spil. Foreningen medvirker gerne til en konstruktiv dialog om emnet
og løsninger som pålægges alle fartøjer, der opererer i EU-farvand, og henviser til an-
befalingerne fra det rådgivende råd for pelagisk fiskeri (PEL AC) om emnet fra 2016.
Udenrigsministeriet skal bemærke, at det – som anført i lovforslaget bemærkninger – er forventnin-
gen, at bemyndigelsen i første omgang alene skal anvendes til at stille krav om anvendelse af Black
Box ved fiskeri i Øresund. Et eventuelt krav om anvendelse af kameramonitering og andre elektro-
niske kontrolinstrumenter vil først blive stillet efter grundige overvejelser af behov og muligheder, her-
under også om proportionaliteten i kravet.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) mener, at elektronisk overvågning
primært skal anvendes på de fartøjer og i de fiskerier, hvor problemerne er størst i
forhold til fx discard eller mistanke om ulovligt fiskeri. Foreningen finder, at det
skånsomme kystfiskeri står for et lille udtag af den danske kvote, at discard er mini-
mal og påvirkning af den marine natur er lille, hvorfor disse fiskerier er dem, der i
mindst udstrækning bør overvåges. Et pålæg om anvendelse af elektroniske kontrol-
instrumenter til de små fartøjer skønnes at ville udgøre en forholdsmæssig stor ud-
gift, hvorfor udgiften bør dækkes, fx gennem EU's Hav- og Fiskerifond. Foreningen
mener også, at introduktion i dansk fiskeri af elektroniske kontrolinstrumenter alene
skal ske i takt med, at andre EU-lande introducerer samme instrumenter, så der ikke
opstår ulig konkurrence.
Udenrigsministeriet skal bemærke, at eventuelt krav om anvendelse af elektroniske kontrolinstru-
menter først vil blive stillet efter grundige overvejelser af behov og muligheder, herunder også om pro-
portionaliteten i kravet. Videre bemærkes, at der med lovforslaget ikke tages stilling til, om og i
hvilket omfang det skal være muligt at få tilskud til anskaffelse og drift af kontrolinstrumenter. En
beslutning herom vil skulle indgå i planlægning af det kommende hav- og fiskeriprogram eller i øv-
rigt, hvis det besluttes at stille krav om et givent instrument.
Greenpeace er overordnet positiv over for, at der i fiskeriloven skal være hjemmel til
digitaliseret fiskerikontrol. Foreningen vurderer, at fuldt dokumenteret fiskeri er nød-
vendigt for at sikre en tilfredsstillende kontrol af erhvervet. Foreningen mener ligele-
des, at det bør undersøges, hvordan især mindre kystfiskere kan sikres tilskud til an-
skaffelse af kontroludstyr, fx gennem EU's Hav- og Fiskerifond.
Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger. Videre bemærkes, at der med lov-
forslaget ikke tages stilling til, om og i hvilket omfang det skal være muligt at få tilskud til anskaf-
felse og drift af kontrolinstrumenter. En beslutning herom vil skulle indgå i planlægning af det kom-
mende hav- og fiskeriprogram eller i øvrigt, hvis det besluttes at stille krav om et givent instrument.
Our Fish støtter lovforslaget om digitaliseret fiskeri, da det ifølge foreningen kan hjælpe
med at komme ulovligt udsmid til livs, få kortlagt de reelle fangster, og dermed bidrage
betydeligt til fastsættelse af bæredygtige fiskekvoter. En effektiv fiskerikontrol vil under-
støtte en miljømæssigt bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer. Foreningen mener,
at Remote Electronic Monitoring (REM) er uundgåelig for at sikre et bæredygtigt og
sporbart fiskeri og derfor bør indføres inden for de næste 2-3 år. Foreningen mener vi-
dere, at introduktionen af Black Box i Øresund bør suppleres med et krav om, at alle
fartøjer med en længde under 12 meter, som fisker i områder, der grænser op til Øre-
sund, skal have Black Box for at sikre mod ulovligt trawlfisker i Øresund.
Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.
WWF er meget glade for at der søges skabt mulighed for anvendelse af elektroniske
kontrolinstrumenter, særligt Remote Electronic Monitoring (REM), som vurderes at
ville medvirke til en bedre kontrol.
Udenrigsministeriet har noteret sig foreningens bemærkninger.
Fiskeripolitisk Kontor


Til: fpk@um.dk (FPK), mikkst@um.dk (Mikkel Stage)
Fra: Karsten Kristensen, Transportgruppen (karsten.kristensen@3f.dk)
Titel: Høringssvar sagsnr. 2018-44261
Sendt: 05-03-2019 16:34:44
Hermed skal 3F afgive høringssvar til sagsnr.: 2018-44261 Lov om ændring af Fiskeriloven
Ændringsforslaget indeholder følgnde:
”Med forslaget til § 34, stk. 1, nr. 7, foreslås det, at den eksisterende bemyndigelse til ministeren for fiskeri og ligestilling til
at kunne fastsætte regler om den erhvervsmæssig udnyttelse af de levende ressourcer i saltvand suppleres med en
bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om salg eller udlejning af fangstrettigheder.
Bemyndigelsen er formuleret således, at ordninger om salg eller udlejning af fangstrettigheder ikke er afgrænset til at
skulle ske efter en bestemt metode, men eksempelvis vil kunne ske ved salg eller tidsbegrænset udlejning af rettigheder,
ved fast pris, auktion, licitation eller budrunde m.v., samt at et salg eller udlejning af rettigheder vil kunne være forbeholdt
en nærmere defineret gruppe af fartøjer eller personer og juridiske selskaber.
Det forventes, at bemyndigelsen i første omgang vil blive anvendt til at iværksætte om et projekt med salg eller udlejning
af rettigheder.”
3F skal bemærke at en sådan ændring af loven vil betyde at man, formodentlig utiltænkt, ”beskatter” den lønarbejdende
fisker, hvilket 3F af naturlige årsager ikke kan acceptere.
Formålet med denne ændring af lovgivningen, formoder vi, er, at såkaldte ”kvotekonger” skal ”beskattes” yderligere.
Dog vil en sådan ændring betyde, at de ansatte fiskere ombord også beskattes – ud over deres indkomstskat - Dette fordi
omkostningen ved leje af kvoter, i henhold til overenskomsten på området, kan fradrages værdien af fangsten som forlods
udgift før fiskerens part (løn) beregnes.
Ansatte fiskere er ”partsfiskere”, hvilket betyder deres løn er en part af værdien af fangsten. Men forlods udgifter
fradrages før beregningen af fiskerens part. Derved lægger dette lovforslag op til at de ansatte fiskere er med til at betale
den ekstra afgift (skat) som pålægges fiskeriselskaberne.
Venlig hilsen
Karsten Kristensen
3F Transportgruppen
Mobil nr. +45 21205644
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt


Nordensvej 3, Taulov
7000 Fredericia
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax. +45 75 45 19 28
H. C. Andersens Boulevard 37
1553 København V
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax +45 33 32 32 38
mail@dkfisk.dk
www.dkfisk.dk
5. marts 2019
Ref.: oll
Høring over udkast til lov om ændring af fiskeriloven - (UM id: 2018-44261)
Danmarks Fiskeriforening har modtaget udkast til lov om ændring af fiskeriloven.
Danmarks Fiskeriforening har følgende bemærkninger til det fremsatte forslag.
Vedr. 3. §34, stk. 1, hvor der som nr. 7 indsættes.
7) Salg eller udlejning af fiskerettigheder
Danmarks Fiskeriforening kan ikke anbefale forslaget, da det efter foreningens
opfattelse er for vidtgående og risikerer at skabe stor usikkerhed omkring de
fremtidige rammer for dansk fiskeri. I en situation med stor usikkerhed omkring de
fremtidige vilkår for dansk fiskeri på grund af Brexit, kan vi ikke anbefale at der
skabes mere usikkerhed omkring tildeling af fiskerettighederne.
Den danske regulering er baseret på en fordeling af fiskerettighederne på baggrund
af enten IOK eller FKA. Med baggrund i denne regulering har den danske
fiskerisektor de seneste 10 år, bevæget sig fra at være en sektor præget at dårlig
økonomi og et hårdt pres på ressourcen/fiskebestandene – til en sektor hvor der
fiskes bæredygtigt også økonomisk. Denne udvikling skal fortsætte.
Det er vanskeligt at forstå, hvordan Folketinget i 2016 kan forlænge aftalen om IOK
og FKA fra 8 til 16 år og nu i 2019 kan give Fiskeriministeren bemyndigelse til at
sælge og udleje af fiskerettigheder, uden at fastsætte omfang, betingelser for evt.
salg eller udlejning mv. For både fiskere og banker er det vanskeligt at se, at aftalen
om 16 års opsigelse er overholdt. Vi må også advare om, at den usikkerhed om
rammerne for dansk fiskeri som denne bemyndigelse risikerer at give, alvorligt vil
udfordre fiskerierhvervets evne til fortsat at bidrage til vækst og udvikling i Danmark.
Ud over usikkerhed i finansieringsvilkårene, vil forslaget påføre fiskerne en direkte
ekstra omkostning – da det må formodes at hensigten med forslaget er at udleje
Udenrigsministeriet
Fiskeripolitisk afdeling
Asiatisk plads 2
DK-1448 København K
Mail: fpk@um.dk
Kopi: mikkst@um.dk
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt
2
fiskekvoter/rettigheder, som der tidligere har været adgang til uden betaling. De
ekstra lejeomkostninger vil formentlig i første omgang primært komme de mindre
fiskerivirksomheder til skade.
Det var også en af målsætningerne i Beretning om Vækst- og udviklingspakke for
dansk fiskeri, som blev besluttet i december 2016, hvor det også blev besluttet at
forlænge opsigelsesvarslet for IOK- og FKA aftalerne til 16 år. Der var en erkendelse
af at finansieringsmulighederne for fiskeriet er anderledes end f.eks. landbruget. For
at forbedre finansieringsmulighederne for fiskeriet var et flertal i Folketinget enige
om at forlænge opsigelsesvarslet på FKA-aftalen fra 8 til 16 år.
Fiskerisektoren er fortsat meget sårbart overfor usikkerhed i rammevilkårene og vi
må derfor anbefale, at den foreslåede lovgivning strammes op, alternativt alene
giver mulighed for at gennemføre et tidsbegrænset projekt.
I forhold til det angivne formål finder Danmarks Fiskeriforening, at den foreslåede
bemyndigelse er alt for vidtgående og upræcis. I realiteten er ikke fastsat rammer
for hvordan og på hvilke vilkår Ministeren kan sælge eller udleje fiskerettigheder.
Ligesom det heller ikke er fastsat hvilke fiskerettigheder der er tale om.
I bemærkningerne til forslaget fremgår, at ”det forventes, at bemyndigelsen i første
omgang vil blive anvendt til at iværksætte et projekt med salg eller udlejning af
rettigheder. Baseret på erfaringerne fra projektet kan der træffes beslutning om
eventuel etablering af varige ordninger.
Danmarks Fiskeriforening foreslår, at der alene gives bemyndigelse til, at der kan
iværksættes et tidsbegrænset projekt med salg eller udlejning af rettigheder, med
henblik på at opsamle erfaringer. Dermed undgås usikkerhed omkring fordeling og
tildeling af fiskerettigheder og deraf følgende risiko for usikkerhed om finansiering
mv.
Danmarks Fiskeriforening foreslår følgende formulering af § 34, stk. 1 7)
7) Ministeren kan iværksætte et tidsbegrænset projekt med salg eller udlejning af
rettigheder, med henblik på at undersøge om der evt. skal etableres varige
ordninger.
Dermed bliver mulighed for på et oplyst grundlag at tage stilling til de konkrete
rammer, der skal opstilles for ordninger med salg eller udlejning af rettigheder.
3
Vedr. 4. Indsættelse af Kapitel 16a – frivillig mærkningsordning for skånsomt
kystfiskeri
Danmarks Fiskeriforening har ingen bemærkninger til de indsatte bestemmelser om
mærkningsordning for kystfiskeri i Fiskeriloven.
I forhold til de udsendte bemærkninger skal Danmarks Fiskeriforening for god
ordens skyld bemærke, at vedr. Pkt. 2.2.3. Den foreslåede ordning forventer
Danmarks Fiskeriforening, at den ordning der er på vej kommer til at omfatte fartøjer
på op til 17m og ikke 15m som anført i bemærkningerne. Danmarks Fiskeriforening
skal også understrege at i forhold til den foreslåede/angivne mærkningsordning for
skånsomt kystfiskeri der pt arbejdes med, er der absolut plads til forbedringer.
For at tilføre ordningen både aktivitet og vitalitet, skal Danmarks Fiskeriforening
foreslå, at ordningen designes til også at omfatte trawlfartøjer under 17m.
Vedr. 5. I § 102, stk. 2, indsættes efter »tilsvarende varer, der«: »landes af
dansk indregistrerede fiskerfartøjer i udlandet eller«.
Af forståelsesmæssige hensyn foreslår Danmarks Fiskeriforening en mindre
justering af teksten. Den foreslåede tekst vil blive til:
Ministeren kan efter indstilling fra de i §104, stk. 1, nævnte bestyrelser fastsætte
regler om betaling af afgifter på fisk, der landes, opdrættes, tilvirkes eller omsættes
her i landet, eller på tilsvarende varer, der landes af dansk indregistrerede
fiskerfartøjer i udlandet eller .....
Danmarks Fiskeriforening skal i stedet foreslå følgende formulering:
Ministeren kan efter indstilling fra de i §104, stk. 1, nævnte bestyrelser fastsætte
regler om betaling af afgifter på fisk, der landes af dansk indregistrerede
fiskerfartøjer i Danmark og i udlandet eller af fisk, der opdrættes, tilvirkes eller
omsættes her i landet, eller på tilsvarende varer, der indføres til landet....
Vedr. bemærkningerne til forslaget - Udenrigsministeriets overvejelser 2.3.2. 1.
afsnit, side 10 står der:
Fiskeafgiftsfondens formål er at styrke udviklingsmulighederne og
konkurrenceevnen inden for sektoren. Produktionsafgiften betales i dag af alle fisk,
der landes, opdrættes, tilvirkes eller omsættes her i landet, eller af tilsvarende varer,
der indføres til landet.
Det er ikke korrekt. Produktionsafgiften i FAF betales alene af fisk, der landes i
Danmark eller i udlandet af dansk indregistrerede fiskerfartøjer. Det er muligt at
opkræve afgift af opdrættet fisk, forarbejdet fisk, hvis de pågældende brancher
4
ønsker det og beder om at få etableret en selvstændig afgiftsfond, og ministeren
godkender dette.
Vedr. 6: I § 103, 2. pkt., indsættes efter »afholder udgifter«: »til fondens
administration inden for en ramme på 5 procent af de samlede årligt
opkrævede afgifter og«.
Danmarks Fiskeriforening kan anbefale den foreslåede ændring.
Danmarks Fiskeriforening har over en årrække administreret Fiskeafgiftsfonden
uden at have mulighed for at dække medgåede udgifter. I takt med, at
fondsadministrationen på landbrugs- og fiskeriområdet over de seneste år er blevet
underlagt krav om dokumentation, egenkontrol, strategiprocesser, effektevaluering
mv. og i kraft af, at de administrative opgaver øges yderligere med de seneste
politiske ændringer af Fiskeafgiftsfonden, er forudsætningerne for at administrere
Fiskeafgiftsfonden ændret væsentligt siden starten.
Det skønnes, at Danmarks Fiskeriforening årligt vil binde ressourcer svarende til 2/3
årsværk til administration af Fiskeafgiftsfonden. Det giver derfor mening, at udgiften
hertil afholdes af afgiftsmidler i stedet for af medlemmerne af Danmarks
Fiskeriforening. Det bemærkes, at det yderligere forventes, at der initialt skal
anvendes 300 timer til at få setup’et for den nye Fiskeafgiftsfond på plads.
Danmarks Fiskeriforening og bestyrelsen for Fiskeafgiftsfonden har tidligere – også
før de seneste politiske ændringer – gjort opmærksom på stigningen i
ressourceanvendelse ved administrationen af Fiskeafgiftsfonden.
Vedr. 7. Hvor der i § 117 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk.2. Ministeren kan for erhvervsmæssigt fiskeri og dertil knyttede erhverv
fastsætte regler om anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter, herunder udstyr
til kameramonitering, til dokumentation for og kontrol af overholdelse af loven, regler
fastsat i medfør af loven samt de i § 10 nævnte EU-retsakter, herunder regler om:
1) specifikation, installation, drift og vedligeholdelse af kontrolinstrumenter,
2) lagring, håndtering og ejerskab af indsamlede oplysninger,
3) pligt til overdragelse i digitaliseret format af indsamlede oplysninger til offentlige
myndigheder i kontroløjemed eller til statistisk brug og
4) om skiltning om bord på fiskefartøjer til samlet opfyldelse af de forpligtelser til at
informere de ombordværende, der følger af lov om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og lov om
5
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter.«
Danmarks Fiskeriforening kan ikke anbefale den foreslåede ændring i Fiskeriloven.
Danmarks Fiskeriforening finder ikke, at der i det udsendte materiale er argumenter
der taler for, at der er et konkret behov for at indføre generelle bestemmelser, der
kan indføre kamerakontrol i dansk fiskeri. Derfor er der ikke behov for den
foreslåede hjemmel. I stedet anbefales, at Fiskeriministeren får et grundlag/en
hjemmel, hvor der på et objektivt grundlag bliver mulighed for at pålægge
enkeltfartøjer at anvende blackbox.
Specifikt skal desuden fremhæves, at Danmark der er en række forhold vedr. pkt.
2) og 3), som er helt og aldeles uafklarede. Her fx ejerskab til de indsamlede
oplysninger. Hvis myndighederne har ejerskabet, er der ikke behov for
bestemmelser om ”pligt til overdragelse”? Og uanset dette må det antages at hvis
myndighederne får adgang til oplysningerne, så vil enhver kunne begære aktindsigt,
og dermed få adgang til billederne.
På baggrund af ovennævnte skal Danmarks Fiskeriforening anbefale, at denne del
af forslaget trækkes tilbage indtil videre. Der er behov for grundigt at overveje
forhold vedr. især ejendomsretten til billeder mv., inden der gives en generel
hjemmel. Dertil kommer, at det aktuelt drøftes i EU om der skal indføres krav om
kamerakontrol. Det vil give god mening at følge udviklingen her, inden der gives en
generel bemyndigelse i Danmark. Det er vigtigt at rammerne i Danmark udvikler sig
i samme takt som i de andre medlemslande.
Hvis der er behov for det foreslås, at der evt. opstilles et objektivt grundlag/hjemmel,
for at myndighederne efter objektive kriterier kan pålægge enkeltfartøjer at anvende
blackbox, fx hvis man ønsker at fiske i et bestemt farvand.
Danmarks Fiskeriforening har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Ole Lundberg Larsen
Underdirektør, Danmarks Fiskeriforening PO


Til: valerie.tankink@ec.europa.eu
Cc: ll@pelagisk.dk (Lise Laustsen), nw@dkfisk.dk (Niels Wickmann)
Fra: Esben Sverdrup-Jensen (es@pelagisk.dk)
Titel: Danish proposal for legislation allocating fishing opportunities through auction. DG Mare legal opinion.
Sendt: 05-03-2019 21:49:16
Dear Mrs. Valerie Tankink,
I contact you as the CEO of the Danish Pelagic Producers Organisation with a request for the Commissions legal opinion on
legislation on fish quota allocation recently proposed in Denmark and currently in a national hearing phase. The proposd
changes to existing fisheries legislation can be found through the link below (in danish). In short, the proposed legislation,
if passed, would allow the Ministry of Foreign Affairs (fisheries) to allocate fishing opportunities through auctions, thus
generating general public funds. My question to the DG Mare Legal Services is weather allocation of fishing opportunities
through auction is in line with criteria for allocation set in articles 16 and 17 of the Common Fisheries Policy? And whether
Denmark with the proposed legislation is in breech of EU legislation? The presented legal material from the Danish
Minihstry of Foreign Affairs does not include a legal analysis relating to EU legislation.
Link to the legislation portal: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62731
I look forward to your response and would appreciate an aknowledgement of recieving this email.
Do not hesitate to contact me for any questions on the above.
Rgds.
Esben Sverdrup-Jensen
Danish Pelagic Producers Organisation
Axelborg, Axel Torv 3
1609 Copenhagen V
Denmark
Tel. +45 61660978
www.dppo.dk
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt


1
Udenrigsministeriet
Fiskeripolitisk Kontor
fpk@um.dk
mikkst@um.dk
Sagsnr: 2018-44261
DPPO Høringssvar til udkast til lov om ændring af fiskeriloven
Danmarks Pelagiske PO (DPPO) kvitterer for muligheden for at indgive høringssvar til forslag til
udkast til lov om ændring af Fiskeriloven.
Fiskeriloven er det væsentligste juridiske værktøj for danske fiskere, når man ser bort fra EU's
grundforordning. DPPO finder det i den henseende helt essentielt, at ændringer i Fiskeriloven
foretages med udgangspunkt i et grundigt juridisk forarbejde og en inkluderende proces, der
omfatter dialog med de centrale aktører i dansk fiskeri. Dette har desværre ikke været tilfældet i
denne omgang, og høringsmaterialet bærer præg af en forhastet proces.
At der er fravalgt inddragelse af erhvervet m.fl., vidner om en uigennemsigtig og meget udansk
lovgivningsproces, det er beklageligt. Mere overraskende finder DPPO det dog, at
Udenrigsministeriet ikke forholder sig til de gældende kriterier for medlemsstaternes tildeling af
fiskerimuligheder som de fremgår af Artikel 16, stk. 6 og7 og Artikel 17 i Europa-Parlamentets og
Rådets Forordning (EU) Nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den Fælles Fiskeripolitik
(Grundforordningen).
Det fremgår af bestemmelserne i grundforordningens Artikel 17, at ” (Medlemsstater)….anvender
de gennemsigtige og objektive kriterier, bl.a. af miljømæssig, social og økonomisk art. De kriterier,
der skal anvendes, kan bl.a. omfatte fiskeriets indvirkning på miljøet, hidtidig overholdelse af krav
og bestemmelser, bidrag til den lokale økonomi og historiske fangstniveauer. Inden for de tildelte
fiskerimuligheder bestræber medlemsstaterne sig på at sørge for incitamenter for fiskerfartøjer, der
anvender selektive fiskeredskaber eller bruger fiskeriteknikker med nedsat indvirkning på miljøet,
såsom reduceret energiforbrug eller skade på habitater.”
Der er således ikke i EU-lovgivningen henvisning til statslig auktion, salg eller udleje som et
gennemsigtigt og objektivt kriterie for tildeling af fiskerettigheder, ligesom grundforordningens
artikel 16. specificerer særlige vilkår for tildelingen i blandede fiskerier. DPPO er ikke bekendt
med, at man i noget andet EU-land har tilsvarende systemer til beskatning af fiskeriet eller grundlag
for kvotefordeling. Det forhold i sig selv, burde i DPPOs opfattelse have givet anledning til en
grundig analyse af EU-lovgivningen på området.
Det er DPPO’s vurdering, at forslaget er i strid med Artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning (EU) Nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den Fælles Fiskeripolitik
(Grundforordningen). DPPO har i den forbindelse taget skriftlig kontakt til EU-Kommissionen med
henblik på en juridisk afklaring. Kopi af brev vedhæftet dette høringssvar. (Bilag 1.) DPPO
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt
2
opfordrer Udenrigsministeriet til på egen hånd at rejse samme spørgsmål ved EU–Kommissionen
eller redegøre for en evt. allerede gennemført juridisk analyse.
Det er DPPOs anbefaling, at den videre proces og lovbehandling sættes i bero, indtil de EU-retslige
spørgsmål er afklarede.
Salg eller udlejning af fangstrettigheder
§1 3. I § 34, stk. 1, indsættes som nr. 7:
»7) salg eller udlejning af fangstrettigheder.«
Som angivet ovenfor, er det DPPO’s vurdering, at forslaget er i strid med Artikel 16 og 17 i
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1380/2013 af 11. december
2013 om den fælles fiskeripolitik (Grundforordningen). DPPO har i den forbindelse taget skriftlig
kontakt til EU-Kommissionen med henblik på en juridisk afklaring. Kopi af brev vedhæftet dette
høringssvar.
I punkt 22. i ”Politisk Aftale om en Vækst- og Udviklingspakke til Dansk Fiskeri” forlænges
opsigelsesvarsel for FKA/IOK-aftalerne til 16 år med henblik på at forbedre finasieringsforhold og
sikre stabile rammevilkår i dansk fiskeri. Den stabilitet trækker man med lovforslaget tæppet væk
under. Hjemmelen til salg eller udleje af fangstrettigheder skaber betydelig usikkerhed om
FKA/IOK-aftalerne og dermed finansieringen af dansk fiskeri, hvilket betyder, at investeringer og
generationsskifter kan gå i stå, stik imod hensigten om udvikling af erhvervet i ovennævnte
politiske aftale. Usikkerheden kommer i en tid, hvor der er behov for ekstra ro på hjemmefronten
grundet Brexit og de udfordringer, som britisk udtræden kan medføre. Ydermere er
finansieringsmulighederne for generationsskifter i forvejen presset af de forventede nye regler vedr.
b-kvoteandele.
Der er behov for en grundig juridisk redegørelse af, om salg eller udleje fra fx fiskefonden strider
mod FKA/IOK-aftalerne samt lovgivningen i EU's Fælles Fiskeripolitik. Resultatet af de juridiske
redegørelser bør således afventes, før der indgås en aftale samt fastsættes en dato for noget, som
muligvis er lovstridigt. DPPO har i den forbindelse taget skriftlig kontakt til EU-Kommissionen
med henblik på en juridisk afklaring. Kopi af brev vedhæftet dette høringssvar. (Bilag 1.)
En ulempe ved auktionsmodeller, hvor fiskerirettighederne erhverves for et enkelt år ad gangen, er,
at finansieringsmulighed og investeringslyst bliver væsentligt forringet. Det gælder fx investering i
ny- eller ombygning af fartøjer, udvikling af nye mere selektive redskaber og specialisering i
nichefiskerier. Udvikling af nye fiskerier på fx ikke kvoterede arter kan være en usikker og
bekostelig affære, som kan kræve udvikling af nye redskaber og erfaring, før fiskeriet bliver
lønsomt. Udvikling af nye fiskerier er en gevinst for hele samfundet, især kystsamfundene, og bør
understøttes i stedet for bremses, som vil være resultatet af en auktion af rettigheder.
Formålet med ordningen er meget løst beskrevet, og det er således umuligt at vurdere, om formålet
kunne opnås bedre på anden vis end ved at skabe usikkerhed om grundlaget for fiskerierhvervet.
DPPO anbefaler, at der foretages en evaluering af ordningen, og om de evt. opnåede resultater
kunne opnås bedre på andre måder. En række lande udenfor EU har indført auktionering af
fiskerimuligheder for enkelte arter og i enkelte fiskerier. Erfaringerne er blandede, men det står klart
at auktionssystemer reducerer mangfoldigheden i fiskeriet. Udenrigsministeriet har i flere omgange
3
varslet en ”fact-finding” mission til bl.a. Færøerne og Chile, men erhvervet er ikke blevet
præsenteret for resultaterne fra det arbejde.
Udleje eller auktion af fangstrettigheder i industrifiskeriet må forventes at medføre en risiko for
overforbrug af sildebifangstkvoten, fordi den endnu ikke er uddelt på fartøjsniveau. Den, der i et
enkelt år køber fangstrettigheder på fx brisling, har ikke incitament til undgå bifangster og på den
måde værne om bifangstkvoten i nævneværdig grad. Det kan skabe en dominoeffekt, hvor andre
også etablerede fiskere tvinges ud i et olympisk fiskeri, for at undgå en situation hvor
industrifiskeriet lukker inden sæsonen er forbi.
Det er DPPO’s holdning, at sildebifangstkvoten bør deles ud sammen med fangstrettighederne på
industrifisk, så det enkelte fartøj råder over sin egen bifangstmængde, og således har incitament til
at begrænse bifangsten i fiskeriet.
Frivillig mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri
§1 4. Indsættelse af Kapitel 16a – frivillig mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri
Der findes allerede en statsstøttet frivillig mærkningsordning for skånsomt fanget fisk – nemlig
MSC-mærket, som erhvervet støttes til at opnå gennem produktions- og afsætningsplanerne. Det er
derfor besynderligt og overflødigt, at etablere en hjemmel til endnu en ordning. MSC-
certificeringen guider forbrugere til at vælge bæredygtige fiskeprodukter og tager både højde for
fiskebestandenes tilstand, bifangst af sårbare arter, effekter på økosystemet og forvaltning. Behovet
for at ”understøtte en positiv udvikling i dansk kystfiskeri med fokus på anvendelse af skånsomme
redskaber” bør i stedet løses ved at se på rammevilkår og tilskynde, at kystfiskeriet indgår i MSC
certificeringen, så der ikke skabes forvirring hos forbrugerne om skånsomt fanget fisk.
Hvis der etableres en mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri, som den der er beskrevet i
bemærkningerne til lovforslaget, vil den være misvisende, overflødig og forvirrende for
forbrugeren. Den vil fx udelukke det mest skånsomme fiskeri i Danmark, som er det pelagiske
fiskeri efter sild og makrel jf. DTU’s rapport ” Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i
dansk fiskeri” tabel 7.1. Mærkningsordningen bliver således misvisende, da forbrugeren
foranlediges til at tro, at fisk fanget under ordningen er de mest skånsomme danskfangede fisk. Når
nogle produkter mærkes som skånsomt fangede, så gøres der samtidig opmærksom på, at andre
produkter ikke er det, hvilket i dette tilfælde er misvisende og underminerer det i forvejen
statsstøttede MSC-mærke. Læs mere om MSC mærket på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/fiskeri/erhvervsfiskeri/
Produktionsafgiftsfonde
§1 5. I § 102, stk. 2, indsættes efter »tilsvarende varer, der«: »landes af dansk indregistrerede
fiskerfartøjer i udlandet eller«.
DPPO støtter DFPO’s forslag om at ændre teksten til: ” Ministeren kan efter indstilling fra de i
§104, stk. 1, nævnte bestyrelser fastsætte regler om betaling af afgifter på fisk, der landes af dansk
indregistrerede fiskerfartøjer i Danmark og i udlandet eller af fisk, der opdrættes, tilvirkes eller
omsættes her i landet, eller på tilsvarende varer, der indføres til landet....”
§1 6. I § 103, 2. pkt., indsættes efter »afholder udgifter«: »til fondens administration inden for en
ramme på 5 procent af de samlede årligt opkrævede afgifter og«.
4
DPPO finder det hensigtsmæssigt, at der afsættes midler til administration af fonden grundet den
mere omfattende administration.
Digitaliseret fiskerikontrol
§1 7. i § 117 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: …
Udenrigsministeriet begrunder fremsættelsen af forslaget om at sikre hjemmel til at kunne stille
krav om anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter herunder kamera med, at Europa-
kommissionen har foreslået en obligatorisk anvendelse af elektronisk kontrol i det forslag til
revision af Kontrolforordningen som blev fremsat i foråret 2018. Samtidig understreges det, at
anvendelsen i videst mulige omfang bør ske i takt med at anvendelsen introduceres i andre EU-
lande. Eftersom Europa-kommissionens forslag på nuværende tidspunkt ikke er vedtaget og ikke
ventes vedtaget i de kommende år, og at der ikke er indført kameraovervågning i andre EU-lande
må den forslåede hjemmel i Fiskeriloven med udgangspunkt i de to begrundelser anses for at være
fremsat utidigt. Det understreges af, at det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA) i løbet af
foråret 2019 forventes at præsentere et første oplæg, til hvorledes Medlemsstater konkret kan
designe og implementere kameraovervågning af borgere ombord på fiskefartøjer. Det forventes, at
oplægget indeholder specifikke guidelines i forhold til mere principielle og juridiske forhold
omkring ejerskab og beskyttelse af data, persondataforordningen mv. Det virker i det lys præmaturt
og tidsmæssigt besynderligt, at man fra dansk side vælger at fremsætte et hjemmeudviklet
lovforslag, umiddelbart før det fælleseuropæiske kontrolorgan ventes at fremlægge konkrete
guidelines for lovgivning og standarder på området. Besynderligheden forstærkes yderligere, af det
forhold, at man i bemærkningerne konsekvent henviser til en fælleseuropæisk proces, der altså
endnu ikke begyndt.
DPPO kan kun understrege præmissen om at krav om anvendelse af kameraovervågning sker i takt
med indførelse i andre lande, så der ikke sker konkurrenceforvridning på den baggrund. Det skal i
den forbindelse understreges, at kameraovervågning i det pelagiske fiskeri udelukkende tjener som
et yderligere kontrolværktøj. Der genereres ved kameraovervågning eller sensorer på spil mv. ikke
data, som ikke i forvejen og i højere opløsning allerede er tilgængelige for de videnskabelige
institutioner og myndigheder og kan understøtte arbejdet med forståelsen af dynamikker i
fiskebestande.
Derudover er der en række andre lovmæssige forhold vedrørende EU’s fiskerilovgivning som bør
afklares inden kamera benyttes som kontrolinstrument bl.a. den såkaldte bulkproblematik
vedrørende kontrolforordningens krav om en 10 % tolerancetærskel for alle bifangster over 50 kg,
som er umulig at efterleve ved pelagisk fiskeri med usorterede landinger udenfor Østersøen.
Problemet er ikke indikeret løst i det forslag til ny Kontrolforordning som der henvises til i
høringsmaterialet.
DPPO understreger, at kamerateknologi ikke løser de fundamentale udfordringer ved EU's
Fiskeripolitik og landingsforpligtigelsen, og at overvågning i sig selv ikke eliminerer discard.
Kameraovervågning er et meget invasivt indgreb, og der eksisterer umiddelbart ikke andre
eksempler på erhverv, hvor Staten overvåger individer på deres arbejdsplads døgnet rundt. Det er
mildest talt grænseoverskridende og man bør grundigt overveje proportionaliteten i så drastisk et
tiltag.
Der er mange andre muligheder for at opnå en bedre fiskerikontrol og mere data om fiskeriets
fangster, som bør afprøves før et så invasivt indgreb som kameraovervågning bringes i spil. DPPO
5
medvirker gerne til en konstruktiv dialog om emnet og løsninger som pålægges alle fartøjer der
opererer i EU-farvand. I regi af Pelagisk AC, har DPPO medvirket til at fremsætte en række
konstruktive anbefalinger, som sikrer regeloverholdelse og dataindsamling uden at indføre
statsovervågning. Anbefalingerne er vedhæftet i bilag 2.
Mvh..
Esben Sverdrup-Jensen
Direktør


Til Dato: 5. marts 2019
Udenrigsministeriet – Fiskeripolitisk Kontor
fpk@um.dk og mikkst@um.dk
Høri gssvar på ’Høri g over udkast til lov o æ dri g af fiskeriloven (Digita-
liseret fiskerikontrol og frivilligt kystfiskermærke m.v.)
Ude rigs i isteriet, Fiskeripolitisk Ko tor, har se dt ’udkast til lov o æ dri g af fiskerilove ’ i
høring frem til d. 5. marts 2019. Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker for muligheden for
at kommentere udkastet, og fremsender hermed sine bemærkninger.
Baggrund for digitaliseret fiskerikontrol
Den 1. januar 2019 trådte la di gsforpligtelse u der EU’s fælles fiskeripolitik i kraft. Nu skal alle
erhvervsfiskefartøjer, som udgangspunkt, bringe alle kvoterede arter i land, for at modvirke det
store spild af ’uø skede’ fisk, der s ides til age i havet.
Indførsel at elektronisk fjernovervågning (REM) vil medvirke til sikre gennemførelsen af landings-
forpligtelsen, optimere viden om fangsterne på fiskefartøjer, samt sikre et bedre datagrundlag til
udarbejdelse af den biologiske rådgivning. REM kan bestå af videoovervågningskameraer, GPS
og/eller sensorer. Eksperter vurderer, at elektronisk fjernovervågning er det mest pålidelige og
omkostningseffektive overvågningssystem til havs.
DN’s bemærkninger
DN ser meget positivt på, at ministeren ønsker at REM bliver muligt på danske fartøjer, og dermed
at sikre fuldt dokumenteret fiskeri. For DN er det imidlertid vigtigt, at der allerede nu, indføres
konkrete mål om hvor mange fartøjer, der skal have installeret REM inden for fx de næste to år.
Derudover skal REM være obligatorisk for fartøjer, som er bleven dømt for fusk og illegalt fiskeri i
fortiden, samt for fartøjer med medium til høj risikofiskeri (fx visse blandede fiskerier, hvor der er
risiko for illegalt udsmid, fartøjer som fisker i nærheden af lukket områder eller områder hvor
trawling er forbudt osv.) Med tiden skal alle fartøjer udstyres med REM.
DN mener desuden, at der skal indføres Black Box på alle trawlfartøjer under 12 meter, idet de ud-
gør et risikofiskeri. Fartøjer under 12 m har ikke krav om VMS, og dermed kan disse fartøjer fiske
ere eller i dre ’usy ligt’. Da det desværre er uligt at s yde ed de elektroniske logbøger,
kan fartøjer hente deres fangst i ét farvand, men lande dem som værende fanget i et andet far-
vand.
Ændringen af loven lægger op til at der kun skal være Black Box på trawlfartøjer i Øresund. DN me-
ner, at alle trawlfartøjer, også de under 12 m, der har kvoter i områder der grænser op til Øresund,
som minimum, skal have krav om Black Box, for at sikre mod ulovligt trawlfiskeri i Øresund.
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt
Der er ingen grund til at ministeren venter på, at den nye kontrolforordning vedtages i EU, i 2021,
idet alle medlemslande er forpligtet til at vise ’ o plia e’ med landingsforpligtelsen – altså, at
man overholder EU-reglerne. Derudover er det vigtigt at ministeren aktivt arbejder for ’a level
playi g field’ for alle fiskerier i fx Nordsøen.
DN hå er, at i istere vil ar ejde aktivt for, at EU’s Hav- og Fiskerifond, også i den kommende
periode fra 2021-2027, afsætter midler til anskaffelse af elektronisk kontroludstyr. Da kun 28% af
midlerne i fonden blev brugt til dette formål i 2017, er det vigtigt, at det formidles til erhvervet, at
der er afsat EU-midler til køb af REM.
Ved at indføre REM vil den fysiske og administrative kontrol af erhvervet, efter DN mening, bliver
bedre. Den fysiske kontrol på havet, giver kontrollanten et øjebliksbillede af fartøjet, og skipperen
har vetoret ift. om kontrollanten kan kommer ombord. Overvågning til havs er gået markant til-
bage, siden landingsforpligtelsen blev gennemført, og det er kun ca. 1 % af fartøjerne der bliver
tjekket. REM vil give et langt bedre billede af, hvad der bliver fanget – både af kvoterede fisk, men
også af bifangst (der ikke kan undgås, men vil kunne forebygges med mere viden og selektiv red-
skabsudvikling , sa t sikre od illegal uds id af ’uø skede’ fisk.
Den administrative kontrol giver viden om fangster og sted for fiskeri via logbogen samt supple-
rende viden fra VMS-data (kun fartøjer > 12 m). Ved den seneste åbningsskrivelse til Danmark fra
EU-kommissionen i januar 2019, var der registreret overtrædelser ved kontrollen. Og tidligere har
der været situationer med fx udsmid af Østersøtorsk. Dette viser tydeligt, at elektronisk logbog
ikke er et tilstrækkeligt værktøj til at kontrollere fangster. Derudover giver denne form for kontrol
ingen viden om de reelle fangster. REM vil medvirke til, at det danske fiskeri går fra at være ’tra-
ceable’ til ’accountable’ – altså fra sporbar til dokumenteret.
For nuværende, kan DN ikke se andre muligheder end REM, for at Danmark og de resterende fi-
skerinationer i EU lever op til EU’s fiskerilovgivning sa t Havstrategidirektivet og FN’s Verde s ål
nr. 14 – udnyttelse af havet ressourcer bæredygtigt) om at sikre fuldt dokumenteret fiskeri, samt
at alle bestande fiskes efter MSY (Maximum Sustainable Yield).
Bemærkninger til frivilligt kystfiskermærke
DN bakker op om, at der etableres en frivillig ordning til mærkning af kystfiskeri, da dette forhå-
bentlig vil være med til at fremme det skånsomme fiskeri.
Med venlig hilsen
Therese Nissen
Natur- og Miljømedarbejder
Tlf.: 31 19 32 31
E-mail: tgdn@dn.dk


Page 1 of 8 Pelagic Advisory Council Co-funded
by the EU
Date: 29 February 2016
Our reference: 1516/PAC 16
Subject: Recommendations on control of the landing obligation
Dear Ms Colliander,
I a pleased to su it to ou the Pelagi AC s comments and recommendations o the report on
evaluation of different control methods for monitoring compliance with the pelagic landing
o ligatio su itted the S he e i ge Co t ol E pe ts G oup to the High Le el G oup i August
2014 (enclosed in annex I). Furthermore I enclose a list of issues encountered with the
implementation of the pelagic landing obligation per country, complimented by possible mitigation
measures (annex II).
Please note that all recommendations have been unanimously endorsed by the Executive Committee
and I am looking forward to present the advice at the next HLG meeting of the Scheveningen Group.
Yours sincerely,
Ian Gatt
Chairman Pelagic AC
Ms Sara Colliander
Deputy Director-General
Division for Fisheries, Game Management and
Reindeer Husbandry
Ministry of Enterprise and Innovation
SE-103 33 Stockholm
SWEDEN
Pelagic AC
Louis Braillelaan 80
2719 EK Zoetermeer
The Netherlands
Tel: +31 (0)63 375 6324
E-mail: info@pelagic-ac.org
http://www.pelagic-ac.org
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt
Page 2 of 8 Pelagic Advisory Council Co-funded
by the EU
Annex I:
Recommendations on the report o e aluatio of differe t o trol ethods for
monitoring o plia e ith the pelagi la di g o ligatio su itted y the
Scheveningen Control Expert Group in August 2014
General remarks
The Pelagic AC appreciates the sharing of the above mentioned report and wishes to comment on
the recommendations provided by the Scheveningen Control Expert Group (CEG). We firmly believe
that each policy is only as effective as it is enforceable and its success depends on the buy-in of those
affected by it. As such the Pelagic AC is the main stakeholder body to be consulted given that it brings
together the EU catching and processing sector, environmental NGOs, recreational fishermen and
others affected by the Common Fisheries Policy.
In April 2014 the Pelagic AC published an extensive document providing advice on the
implementation of the landing obligation in pelagic fisheries to the Member States and the
Commission1
. This recommendation also included a chapter on control, monitoring and enforcement
(MCE). While at this stage the Pelagic AC did not feel comfortable enough to provide detailed
recommendations on the MCE instruments to be used, it strongly advocated the need for a level-
playing field both among EU-fishing vessels and between EU and non EU fishing vessels. The call
upon Member States and the Commission to guarantee such a level-playing field is now stronger
than ever before. The Pelagic AC is keen to understand what discussion has taken place with third
countries fishing in the North Sea in regards to MCE of pelagic fisheries2
. Fisheries control practice
from within the EU and outside, including the control activities of the landing obligation so far,
demonstrates that a level-playing field is far from being implemented and the Pelagic AC is
committed to support the Member States and the Commission in realizing this ambition.
Unfortunately, the report of the Scheveningen CEG fails to give consideration to this issue and
therefore we would like to repeat our concerns in relation to control of third country vessels fishing
in the North Sea.
Furthermore, we would like to emphasize the need for better collaboration between the
Scheveningen Group and the Pelagic AC. We have only recently, in October 2015, received the report
of the CEG even though it had been finished in August 2014. Not once during the work of the
Scheveningen CEG has input been sought from the Pelagic AC despite the relevant expertise available
within the AC. Thanks to this expertise the Pelagic AC has identified the mandatory collection of
gramme sizes as a powerful, additional control tool which should be considered by the Scheveningen
Group. Therefore we would like to request that the Scheveningen CEG is tasked to evaluate the
potential implementation of mandatory gramme size collection. This tool can easily be implemented
and would provide a real-time picture of the situation on the fishing grounds. Any discrepancy in
gramme size data could easily be detected and should immediately trigger additional controls.
Finally we would like to repeat our request to set up a regional sub-group dealing exclusively with the
widely distributed stocks. Rather than having three regional groups dealing with the same stocks and
thereby risking incompatible or confusing rules, there should be one regional sub-group dealing with
Northeast Atlantic mackerel, Western horse mackerel, blue whiting, Atlanto-Scandian herring, North
Sea herring, herring in area IIIa and boarfish.
1
http://www.pelagic-ac.org/media/pdf/20140429%20PRAC%20land%20obl%20recom.pdf
2
To our knowledge there have been no efforts to integrate Norwegian authorities into the regional discussions.
Page 3 of 8 Pelagic Advisory Council Co-funded
by the EU
Detailed recommendations
Recommendation 1: Mandatory collection of gramme sizes
Gramme sizes collected on a haul by haul basis offers a real-time monitoring tool that can be rapidly
implemented without much effort. It is a cost-efficient, yet highly effective tool. The mandatory
collection of gramme sizes should therefore be added as a control tool to the table in annex A of the
Scheveningen CEG report.
Recommendation 2: Combination of control tools
The Scheveningen CEG should be tasked to look at combinations of different control tools rather
than evaluating them in isolation.
Recommendation 3: Risk evaluation by vessel type
Risk evaluation by vessel type as listed in annex B should be reconsidered. Rather than categorizing
vessels by length and impact it would be better to categorize them by gear and species, because
some gears and species are more likely to trigger discarding than others.
Recommendation 4: Risk impact and likelihood of herring fisheries
According to scientific advice from ICES3
and STECF4
herring fisheries are generally very clean
fisheries. Yet, they are scored higher in terms of risk impact and the same in terms of risk likelihood
as the sprat fishery. However, the sprat fishery is known to have periodic herring bycatch problems
while the fishery is quite large and hence the impact of discarding on the stock would be at least as
high as in the case of herring. Furthermore, it is recommended to differentiate between different
herring stocks.
Recommendation 5: Set-up meeting between the Pelagic AC and the inter-regional group
Du i g the Pelagi AC s o t ol fo us g oup eeti g o 8 Ja ua 6 e ha e ee i fo ed of
the e iste e of a i te - egio al g oup o sisti g of the Scheveningen Group, the NWW group,
the SWW group and EFCA. This inter-regional group seems to come close to fulfilling the role of the
pelagi su -g oup as e uested the Pelagic AC on numerous occasions, except that it is missing
participation by the Baltic regional group, i.e. BALTFISH. We therefore strongly recommend setting
up a meeting between this inter-regional group, BALTFISH and the Pelagic AC.
Recommendation 6: Harmonization of control rules across regions
We would like to emphasize again the importance of harmonized control rules and monitoring
methods across regions. We foresee that this can be realized either through a specific regional sub-
group dealing exclusively with straddling pelagic stocks or by coming together in an inter-regional
group (see recommendation 5).
Recommendation 7: Close collaboration between the CEG and the Pelagic AC
Rather than discussing CEG reports after they have been finalized it is strongly recommended that a
close collaboration between the CEG and the Pelagic AC will be established to enable the CEG to
profit from the expertise and views different stakeholders can provide.
3
ICES Advice 2015, Book 9: Widely distributed and migratory stocks
4
Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries (STECF) – Landing Obligations in EU Fisheries - part
3 (STECF-14-06). 2014. Publications Office of the European Union, Luxembourg, EUR 26610 EN, JRC 89785, 56
pp.
Page 4 of 8 Pelagic Advisory Council Co-funded
by the EU
Recommendation 8: Include control elements in discard plans
None of the pelagic discard plans currently in force includes elements of control despite the Pelagic
AC s st o g ad o a fo u ifo easu es a oss egio s a d i elatio to thi d ou t essels.
We therefore strongly recommend that in future versions of the discard plans control elements will
be included. Furthermore we seek clarification on the legal possibility on the inclusion of control
elements in Commission Delegated Acts
Recommendation 9: Level-playing field
To achieve a high degree of compliance with the landing obligation Member States must guarantee a
level-playing field that includes third country vessels fishing in EU waters. Until now a level-playing
field has not been implemented in regards to pelagic fisheries as witnessed by substantial
discrepancies between the regional pelagic discard plans. While for example the discard plan in south
western waters5
includes a de minimis in the pelagic trawl fishery for mackerel and horse mackerel in
ICES area VIII, this de minimis exemption has not been granted in the north western waters6
nor in
the North Sea pelagic discard plan7
despite the fact that all three plans cover the same mackerel and
horse mackerel stock and that the fishing methods are the same.
Recommendation 10: Risk assessment based on gramme sizes
Control Authorities should carry out a risk assessment by analysing mandatorily collected gramme
size information and other data available to control inspectors. Where the mandatory reporting of
the gramme sizes shows that a vessel/vessels are in a high risk category those vessel/vessels shall be
subject to additional monitoring and control requirements such as closed-circuit television (CCTV),
observers, additional electronic reporting requirements (VMS and ERS) and others.
5
Commission Delegated Regulation (EU) No 1394/2014 of 20 October 2014 establishing a discard plan for
certain pelagic fisheries in south-western waters
6
Commission Delegated Regulation (EU) No 1393/2014 of 20 October 2014 establishing a discard plan for
certain pelagic fisheries in north-western waters
7
Commission Delegated Regulation (EU) No 1395/2014 of 20 October 2014 establishing a discard plan for
certain small pelagic fisheries and fisheries for industrial purposes in the North Sea.
Page 5 of 8 Pelagic Advisory Council Co-funded
by the EU
Annex II:
Experiences with the landing obligation in pelagic fisheries
General remarks
Provided below is a summary of issues identified per country by members of the Pelagic AC in
relation to the implementation of the landing obligation in pelagic fisheries. This summary is by no
means exhaustive, but draws attention to the most pressing issues and offers a good starting point
for further reflection.
Denmark – RSW vessels
The control authorities have evaluated the implementation of the landing obligation in the pelagic
sector. They have reported that there are no issues of concern in relation to compliance and that
there have been no infringements related to the implemented landing obligation.
The main issues for the Danish sector is of legal and administrative nature and deals with how to
manage fisheries for sandeel, sprat and Norway pout previously regulated by now obsolete
inimum percentage of target species p o isions. Industry and authorities are dealing with these
issues in close collaboration.
France – general
Reporting obligations remain unclear, e.g. in regards to the uptake of de minimis exemptions.
Fishermen are unsure how possible de minimis exemptions are applied, e.g. on individual vessel or
Member State basis. It is therefore of the utmost importance to provide clarification on reporting
obligations to fishermen using simple language that is easy to understand.
France – freezer-trawlers
The following issues have been identified on French freezer-trawlers, but might be transferable to
freezer-trawler vessels in general.
 Does fish not destined for human consumption have to be sorted species by species? This is
currently being done, (e.g. mackerel is not being mixed with boarfish or horse mackerel).
 A small amount of fish will fall onto the deck when hauling the net on-board or be trapped in
the cod-end. Does this fish have to be brought into the factory deck?
 A situation can occur in which at the end of a fishing trip it becomes apparent that the last
catch is bigger than what the vessel can hold, e.g. the catch could be 60 tonnes while there is
only space for 50 tonnes. This is very difficult to estimate before the catch is being taken on-
board. How should the remaining 10 tonnes be treated?
 Fish frozen for non-human consumption must not be packed (no plastic, no cartons) because
the fish meal factories do not want any packaging. Consequently, the fish blocks move on the
pallets in the cargo hold which creates a highly dangerous situation for the crew. How could
this problem be solved?
Page 6 of 8 Pelagic Advisory Council Co-funded
by the EU
Germany – freezer-trawlers
It has been noted in Germany that the interpretation of different regulations varies from Member
State to Member State leading to confusion amongst skippers regarding which interpretations are
correct. Several specific issues have also been identified:
1. Germany does not have quota to cover bycatch of hake and boarfish and obtaining such
quota from other Member States is hardly possible.
2. There is a regulation on how to deal with boarfish bycatch in the horse mackerel fishery (5%
rule), but this regulation is missing in the mackerel fishery.
3. Different minimum conservation reference sizes in the mackerel fishery (see below)
4. Discarding meshed fish that has fallen on deck is forbidden. At the same time this fish must
not enter production facilities as this would otherwise violate veterinary regulations. A
solution to this problem is urgently needed.
5. On pelagic trawlers it is forbidden to discard fish from production areas. At the same time
some species can and must be legally discarded. How should this contradiction be solved?
German inspectors have already noticed this issue.
Ireland – RSW vessels
Discards and bycatch can only be detected at factory level. Therefore it is not possible to report
information on discards and bycatch during the fishing trip. This information can only be provided
once the catch has been sorted in a factory.
For this year there has been a zero TAC set for herring in area VIa south, VIIb,c. How should
bycatches of herring in VIa south, VIIbc in other pelagic fisheries be dealt with?
Netherlands, UK, France, Germany – freezer-trawlers
Hereunder is a list of issues identified for pelagic freezer-trawler vessels and relevant for vessels from
The Netherlands, Germany, UK and France.
1. Bycatch of species for which no quota or not sufficient quota is available and for which is it
very difficult or impossible to obtain quota. An example that has become apparent during
this year in the pelagic fisheries in western waters is western hake (HKE/571214). For this
bycatch no de minimis exemption has been defined. Inter-species flexibility cannot be
applied either because ICES has not defined the PA reference points for his stock.
2. In area IVa (northern North Sea) mackerel can be caught in large quantities. This can be
mackerel of TAC area MAC/2a34 or mackerel of TAC area MAC/2cx14 with the special
condition MAC/*04a-EN (i.e. western mackerel to be caught in area IVa). The minimum
conservation reference size (MCRS) for western mackerel (MAC/2cx14) is 20 cm and for
North Sea mackerel (MAC/2a34) is 30 cm. The argumentation behind this difference in
MCRS lies in the (far) past and it has not been able to retrieve it. The question is what MCRS
applies to mackerel caught in area IVa. Should it be 30 cm for all mackerel caught in IVa,
independent if it is coming from MAC/2cx14 quota or from MAC/2a34 quota or should the
MCRS vary which the source of the mackerel caught in IVa? The question is relevant in light
of the obligation to land all mackerel caught (independent of size) and the fact that
mackerel below MCRS has a different status. A solution to this issue therefore must be
sought by Member States.
Page 7 of 8 Pelagic Advisory Council Co-funded
by the EU
3. The Omnibus regulation stipulates under point 11 that article 15 of the CFP (1380/2013)
shall not apply to undersized sardine, anchovy, herring, horse mackerel and mackerel, within
a limit of 10 % by live weight of the total catches retained on board of each of those species.
This means de facto that 10% of the total pelagic catches of these species, and on the
condition that these are below MCRS, can be discarded, or, when not discarded, can be
destined for direct human consumption. Although the Omnibus regulation has been
published in May 2015 the pelagic freezer-trawlers do not apply this derogation to the
landing obligation during their operation out of fear that control authorities in Member
States are not aware of this derogation. This derogation could be the solution for the issue
raised under point 2.
4. Before the introduction of the landing obligation pelagic freezer-trawlers all had a so-called
discards chute through which catches of fish below minimum landing size or over-quota
catches or catches of prohibited species were discarded. Since the introduction of the
landing obligation and subsequent inspections at sea all pelagic freezer-trawlers have sealed
off their discards chutes. This means that all catches are now retained on board. However,
there are still catches that can or must be discarded. Such as catches under a de minimis
exemption, bycatches of forbidden species and bycatches of species that do not fall under
the landing obligation. On a pelagic freezer-trawler these catches become apparent mostly
during the processing activities at factory deck level. Therefore, it is practically very
cumbersome / difficult to throw these catches back to sea. This violates labor conditions on-
board and creates problems for safety at sea for the crew concerned.
5. Quota uplift.
Quota uplifts as essential part of the implementation of the landing obligation – widely
discussed at this moment in the demersal realm - have not played a role at all during the
introduction of the pelagic landing obligation. Quota uplifts for species that are caught and
bycaught in pelagic fisheries with the aim to ease the introductory difficulties can be a
solution of bycatch problems in the pelagic landing obligation and should be discussed.
6. Waste f o the fishi g ope atio .
During the various phases of a fishing operation – including the processing at factory deck
level – a s all po tio of fish is ot usa le e ause it ould e defi ed as a aste p odu t.
This could be meshed fish, or remains of fish after cleaning the (buffer) tanks, or fish that
has fallen out of the processing lines or fish that has been eaten by predators (mammals or
birds). These are usually small amounts of fish and because this fish cannot be used
anymore for direct human consumption it should be accepted by control authorities that
this fish may be thrown back to into the sea.
7. Article 22 of the Technical Measures Regulation stipulates that a vessel has to leave the so-
called mackerel box if it has more than 15% of mackerel by weight in its catch. The
consequence of this is that the vessel that has more than 15% mackerel on board has to
leave the mackerel box. In the horse mackerel fishery in that area it can happen that
mackerel is unintentionally caught. Under the landing obligation this mackerel bycatch has
to be kept on-board the vessel which can lead to the situation that at a certain point more
than 15% of the catch consists of mackerel. At that moment the vessel has to leave the
mackerel box and its fishing grounds for horse mackerel to catch horse mackerel in another
area before being allowed to enter the mackerel box again. Given the enormous size of the
mackerel box this can lead to prohibitively high costs and difficulties.
Page 8 of 8 Pelagic Advisory Council Co-funded
by the EU
Scotland - RSW vessels
No significant problems have occurred to date with the implementation of the pelagic landing
obligation. Scottish RSW vessels have fished mackerel in January-February, blue whiting in March-
April, herring in the summer and the mackerel fishery is again commencing in the autumn. Many
vessels land mackerel in Norway and have not encountered any major issues. Small bycatches of
horse mackerel in the quarter 1 mackerel fishery have been graded out. Marine Scotland stated that
all whitefish bycatches must be covered with quota swaps. One vessel accidentally caught spurdog
which is a zero TAC species and it remains unclear how to handle such catches when discovered in
the processing factory. Clarification in this regard is urgently needed. One Scottish pelagic vessel has
been piloting CCTV since 2013 in a joint project with Marine Scotland Compliance.
Spain – purse-seine vessels
To date no problems have been reported in Spanish pelagic (purse-seine) fisheries thanks to the de
minimis and high survivability exemptions. Due to low bycatch rates these exemptions are sufficient
to allow a smooth implementation of the landing obligation.
Sweden
The introduction of the landing obligation in the Swedish pelagic fishery has on the whole been less
troublesome than expected. A reasonably good and healthy relationship with the competent
authority and others has ensured a relatively smooth introduction of the landing obligation. One
problem, however, is in terms of catches and quota coverage. Since ITQ only applies in the pelagic
fisheries in Sweden, there is no option to have quotas on the species that may be bycatch. This is a
problem that must be solved in due course. A need for better selectivity has been identified in the
herring fishery during autumn when bycatch of saithe may occur. Therefore, a project has been
initiated aiming at finding a sorting grid to drastically reduce the bycatch of saithe. Experience to
date with this grid are very good and people are hopeful that the project will lead to positive results.
From a control perspective, it is still a major problem with the way samples are to be taken. This
requires clarification, but has in itself nothing to do with the introduction of the landing obligation.
Nevertheless, this issue deserves immediate attention.


Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt


Ved brev af 5. februar 2019 har Udenrigsministeriet anmodet om Datatilsy-
nets bemærkninger til ovennævnte udkast til lovændring.
Datatilsynet har følgende bemærkninger til udkastet:
1. Digitaliseret fiskerikontrol (udkast til et nyt stk. 2 i fiskerilovens § 117)
Med forslaget foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse til, at ministeren
for fiskeri og ligestilling kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af
elektroniske kontrolinstrumenter.
Af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a., at
bemyndigelsen skal omfatte mulighed for at kunne fastsætte regler om
lagring, håndtering og ejerskab af de data, som indsamles med
kontrolinstrumentet, samt regler om pligt til at indsende eller overdrage data
til kontrolmyndigheden i kontroløjemed eller overdragelse til offentlige
myndigheder i statistisk øjemed.
Det fremgår videre, at såfremt der med den foreslåede ordning sker
indsamling af personoplysninger, skal databeskyttelseslovens regler iattages.
Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at
behandling af personoplysninger skal ske under iagttagelse af reglerne i
databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og eventuelle særregler,
som ligger inden for databeskyttelsesforordningens rammer for særregler om
behandling af personoplysninger.
Dette indebærer bl.a., at enhver behandling af personoplysninger skal ske i
overensstemmelse med de grundlæggende principper i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5.
Ifølge artikel 5, stk. 1, litra b, skal personoplysninger bl.a. indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en
måde, der er uforenelig med disse formål (princippet om formålsbegræsning).
Efter artikel 5, stk. 1, litra c, skal personoplysninger være tilstrækkelige,
Til Udenrigsministeriet
Fiskeripolitisk Kontor
Att.: Mikkel Stage
Sendt til fpk@um.dk og
mikkst@um.dk
Kopi til: jm@jm.dk
5. marts 2019 Høring over udkast til lov om ændring af fiskeriloven (Digitaliseret fiske-
rikontrol og frivilligt kystfiskermærke m.v.)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2019-11-0202
Dok.nr. 73822
Sagsbehandler
Eva P. Winther
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt
2
relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de behandles (princippet om dataminimering).
Enhver behandling af personoplysninger forudsætter endividere et behand-
lingsgrundlag i databeskyttelsesreglerne. Behandling af almindelige oplysnin-
ger kan ske, hvis betingelserne i databeskyttelsesforodningens artikel 6, stk. 1,
er opfyldt. Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, indeholder som
udgangspunkt et forbud mod behandling af særlige kategorier af personoplys-
ninger (følsomme oplysninger), medmindre betingelserne i artikel 9, stk. 2, er
opfyldt. Behandling af følsomme oplysninger kan endvidere ske, hvis betin-
gelserne i databeskyttelseslovens § 7 er opfyldt. Databeskyttelsesloven inde-
holder desuden særlige regler for behandling af oplysninger om bl.a. strafbare
forhold (§ 8), oplysninger som indgår i videnskabelige eller statistiske under-
søgelser § 10) og oplysninger om personnumre (§ 11).
Datatilsynet henstiller, at det præciceres i bemærkningerne til lovforslaget, at
behandlingen af personoplysninger skal ske under iattagelse af såvel databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Endvidere anbefaler Datatilsynet, at Udenrigsministeriet i bemærkningerne
forholder sig mere konkret til databeskyttelsesreglerne, herunder reglerne for
behandling af personoplysninger (behandlingsgrundlag) og de grundlæggende
principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5.
2. Sammenstilling og samkøring i kontroløjemed
Det fremgår flere steder af udkastet, at formålet med den foreslåede ordning
er kontrol af overholdelse af fiskerilovgivningen og mulighed for at kryd-
stjekke data.
For så vidt angår sammenstilling og samkøring af personoplysninger i kon-
troløjemed bemærker Datatilsynet, at efter databeskyttelsesforordningen er
der ikke (længere) et udtrykkeligt krav om, at der skal være en direkte lov-
hjemmel til samkøring i kontroløjemed. Herudover fastsætter databeskyttel-
sesforordningen heller ikke et krav om, at tilsynsmyndighedens (Datatilsy-
nets) tilladelse skal indhentes, når der foretages samkøring af oplysninger i
kontroløjemed, eller at der skal gives information til den registrerede, inden
samkøringen foretages.
I henhold til databeskyttelsesforordningen vil samkøring i kontroløjemed
skulle leve op til de almindelige principper og regler om behandling.1 Idet
samkøring i kontroløjemed per definition vil være en indgribende behand-
lingssituation, vil sådan behandling dog skærpe opmærksomheden på kravene
i blandt andet forordningens artikel 5 om principper for behandling af perso-
noplysninger, herunder proportionalitetsprincippet.2
1 Betænkning om Databeskyttelsesforordningen (2016/679) og de retlige rammer for dansk
lovgivning, Del I, bind 1, s. 97
2 Ibid.
3
3. Oplysningspligt
Med forslaget forslås indsat en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte
regler om skiltning om bord på fiskefartøjer, hvor der anvendes elektroniske
kontrolinstrumenter, der indsamler personoplysninger til samlet opfyldelse af
de forpligtelser til underretning af de registrerede i henhold til databeskyttel-
sesforordningens artikel 13 og 14 samt databeskyttelsesloven.
I de almindelige bemærkninger til forslaget anføres det, at en underretning
enkeltvis af samtlige ombordværende på hver fangstrejse på den ene side ikke
er umulig eller uforholdsmæssig vanskelig at opfylde, da det trods alt drejer
sig om en kendt og overskuelig personkreds. På den anden side vurderes udle-
vering af en standardblanket eller lignende til hver eneste ombordværende ved
hver fangstrejses begyndelse, hverken at være praktisk eller egne sig til at
tjene det retsikkerhedsmæssige formål, som ligger til grund for kravet om
forudgående høring.
Datatilsynet bemærker, at der i den foreslåede bestemmelses ordlyd er henvist
til databeskyttelsesloven og ikke til databeskyttelsesforordningen. Reglerne
om den dataansvarliges oplysningspligt fremgår af både databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven.
Datatilsynet skal endvidere henlede Udenrigsministeriets opmærksomhed på,
at den dataansvarlige som udgangspunkt ved behandling af personoplysninger
skal iagttage reglerne om oplysningspligt.
De nærmere krav til oplysningspligtens udformning og indhold er fastsat i
artikel 13 og artikel 14 i databeskyttelsesforordningen. Bestemmelserne ad-
skiller sig ved, at artikel 13 vedrører den situation, hvor personoplysninger
indsamles hos den registrerede selv, mens artikel 14 finder anvendelse i til-
fælde af, at personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede selv.
Pligten til at give oplysning ved indsamling af personoplysninger hos den
registrerede gælder dog ikke, hvis og i det omfang den registrerede allerede er
bekendt med oplysningerne, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk.
4. Derudover indeholder artikel 14, stk. 5, litra a-d, en række undtagelser til
udgangspunktet om oplysningspligt, bl.a. hvis det viser sig umulig eller vil
kræve en uforholdsmæssig stor indsats at give den registrerede meddelelse
(litra b). Oplysningspligten gælder endvidere ikke, hvis indsamling eller vide-
regivelse udtrykkeligt er fastsat i EU-retten eller nationale ret, som den data-
ansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyt-
telse af den registreredes legitime interesser, jf. artikel 14, stk. 5, litra c. Deru-
dover indeholder databeskyttelseslovens § 22, stk. 1 og 2, også undtagelser til
oplysningspligten særlig af hensyn til bl.a. private eller offetnlige interesser.
Datatilsynet bemærker, at det ikke står tilsynet klart, om det er Udenrigsmini-
steriets vurdering, at en af undtagelserne til oplysningspligten vil kunne finde
anvendelse i forbindelse med den foreslåede ordning. Datatilsynet anbefaler
herefter, at dette præciseres i lovforslagets bemærkninger.
4. Udtalelse fra Datatilsynet
4
Datatilsynet skal endelige henlede opmærksomheden på, at det følger af data-
beskyttelseslovens § 28, at ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser,
cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for be-
skyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger,
skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets departement til orientering.
Med venlig hilsen
Eva P. Winther


FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI
Nordhavnsvej 6A
3000, Helsingør
+45 2122 7243
info@skaansomtkystfiskeri.dk
www.skaansomtkystfiskeri.dk
4. mar 19
Høringssvar vedr. Forslag til ændring af Fiskeriloven
MÆRKNINGSORDNING
FSK glæder sig over fremdriften i forbindelse med udviklingen af mærkningsordningen for skån-
somt fanget fisk. Vi vil foreslå følgende småjusteringer – markeret med rødt og overstreget - til
§101a:
1) omfattede arter, fangstområder og produkter,
2) krav til fartøjer, redskabstyper og fiskemetoder,
3) krav til håndtering af fangster og udsætning af fisk,
4) krav om uddannelse,
5) udformning og anvendelse af et mærke,
6) dokumentation, kontrol og tilsyn, og
7) betaling for deltagelse i ordningen.
Indtil nu har den politiske hensigt været, at ordningen skulle være gratis at benytte for fiskerne i
lighed med det økologiske mærke. Vi vil derfor henstille til at punkt 7) betaling for deltagelse i
ordningen”, fjernes.
Vi vil også bede om, at det bliver indtænkt allerede fra starten, at der skal nedsættes et forum, hvor
eventuelle justeringer og forbedringer skal diskuteres med stakeholdere og forskere, for at sikre
den fortløbende troværdighed af mærket jf. tilgængelige viden om emnet1. Det er er vigtigt, at ha-
ve en fortløbende åben og demokratisk proces, som sikrer at et mærke hele tiden er drivende for
den bæredygtige udvikling. Herunder at modtager input fra relevante aktører og forskere inden
for området. Lignende forum haves af blandt andet af FSC, KRAV, det økologiske spisemærke.
1
Mærk Din Forretning. Jakob Zeuten og Lars Ludvigsen. 2019
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt
Det fremgår, at det skal være muligt for fiskere fra andre EU-og EØS-lande at deltage i ordningen,
ligesom det foreslås at det skal være muligt, at fisk fanget af udenlandske fartøjer, der deltager i en
lignende ordning, også kan anvende det danske mærke. Vi er ikke principielt imod dette. Vi øn-
sker at løfte, udbrede og støtte det skånsomme fiskeri generelt. Men vi ser dog mange faldgruber i
dette. Vi ønsker ikke at afvise det, men mener, at det skal drøftes til bunds hvordan dette i praksis
gennemføres og hvordan. Kan udenlandske fiskere lande fra andre områder end dansk farvand,
f.eks. Middelhavet, så har vi behov for at de skånsomme redskaber analyseres i den kontekst, som
de bliver brugt i der. FSK anbefaler derfor at det skrives ind at ”det skal undersøges på hvilke vil-
kår fiskere fra andre lande og udenlandske fartøjer kan deltage i ordningen”.
Sluttelig bemærker vi at det var i beslutningsgrundlaget til Folketinget, at ordningen skulle være
for fartøjer op til 17 m og ikke 15, som beskrevet i bemærkningerne til forslaget.
ELEKTRONISK MONITERING
Det fremgår af §117 at ministeren for fiskeri kan fastsætte regler om anvendelse af elektronisk
overvågning.
FSK mener, at:
- Elektronisk overvågning først og fremmest skal installeres og bruges på de fartøjer og i de
fiskerier hvor problemerne er størst i forhold til f. eks. discardproblemer eller mistanke om
ulovligt fiskeri. Helt i tråd med de tanker der ligger bag den risikobaserede kontrol.
- Det skånsomme kystfiskeri står for et lille udtag af den danske kvote, vores discard er mi-
nimal og vores påvirkning af den marine natur er lille. Derfor er disse fiskerier dem der i
mindst udstrækning bør overvåges.
- Hvis de små fartøjsejere pålægges elektronisk overvågning, betaling af data mv. vil denne
udgift forholdsmæssigt udgøre en stor andel af kystfiskerens omsætning. Hvis elektronisk
overvågning pålægges det mindre fiskeri, bør udgifterne til installering, vedligeholdelse
samt datahåndtering og drift ikke pålægges fiskeren men dækkes f. eks. via EHFF eller an-
det.
Dermed er FSK uenig med forslaget idet bemyndigelsen til ministeren hvis dette vedtages omfat-
ter en mulighed for ministeren til at kunne pålægge erhvervet udgifterne forbundet med pligten til
at anskaffe og installere de elektroniske kontrolinstrumenter samt den efterfølgende drift og vedli-
geholdelse.
Det fremgår at introduktionen i dansk fiskeri af anvendelsen af elektroniske kontrolinstrumenter i
videst muligt omfang bør ske i takt med, at anvendelsen introduceres i andre EU-lande. FSK er-
kender at elektronisk overvågning i visse situationer faktisk kan være en konkurrencefordel, men
vi ønsker ikke at danske fiskere pålægges unødige økonomiske byrder der skævvrider konkurren-
cen imellem fiskerier. FSK henstiller til at ”i videst muligt omfang” slettes.
FISKEAFGIFTSFONDEN
Det fremgår, at det stadig er Danmarks Fiskeriforening PO, der skal stå for den daglige admini-
stration af Fiskeafgiftsfonden, og som følge af den forventede øgede administration findes det ri-
meligt, at DFPO kan godtgøres de afholdte udgifter til administrationen af fiskeafgiftsfonden, in-
den for en ramme på 5 procent af de samlede årlige afgifter. DFPO skønner selv at udgifterne til
administration vil ligge på under 5%. Det foreslås dog, at det indsættes i fiskeriloven at op til 5 %
af de indsamlede afgifter kan bruges til fondens administration.
Ifølge udkastet forventes der er merprovenu på 7. millioner/år. Den årlige indtægt er pt. på 6. mil-
lioner. 5 % af 13 millioner er 650.000. Dertil skal lægges at DFPO i både 2018 og 2019 ifølge FAF
budget har modtaget 250.000 for administration af ”yngre fiskere” ordningen. En ordning som
ifølge FAFs eget budget har bestået i at der er givet tilsagn til 4 yngre fiskere (hvoraf en ikke øn-
skede tilskuddet alligevel) samt at der er 4 der venter på behandling.
FSK mener ikke, det er i dansk fiskeris interesse, at en fiskeriforening, som arbejder både imod et
mærke for skånsomt fiskeri samt etableringen af FSK, administrerer fiskeriafgiftsmidler for alle
fiskere. FSK er imod, at det er en politisk interesseorganisation, som varetager indkrævning af
statslige afgifter, og dermed får en indtægt, der bidrager til DFPOs omsætning.
FSK mener derfor, at DFPO skal ophøre med at administrere fiskeriafgiftsfonden.
FSK mener, at landingsdata kan betragtes som personfølsomme oplysninger. Kan Fiskeristyrelsen
eller UM bekræfte, at landingsdata kan betragtes som personfølsomme oplysninger? I FSK mener
vi at dette er endnu et argument for, at administrationen af fiskeafgiftsfonden bør ligge andetsteds
end hos DFPO.
I juni 2018 blev det besluttet at bestyrelsessammensætningen i Fiskeafgiftsfonden skulle ændres.
Blandt andet skulle FSK have en plads i bestyrelsen.2 FSK mener derfor at §104 i Fiskeriloven bør
ændres, så denne afspejler den politiske enighed der er opnået om fiskeriafgiftsfondens bestyrelse.
SALG OG UDLEJNING AF FANGSTRETTIGHEDER
FSK er bekymret over om hvorvidt udkastet griber afgørende ind i den måde de ukvoterede arter
forvaltes på, på grund af de foreslåede ændringer vedr. salg og udlejning af fangstrettigheder, og
vi ser derfor frem til yderligere drøftelser om dette forslag.
Det fremgår at en kilde til finansiering af initiativer til udvikling af dansk fiskeri, herunder på kon-
trolområdet, eksempelvis kunne være salg på auktion eller udlejning af ”nye eller uudnyttede eksi-
sterende fangstrettigheder til fisk og skaldyr”. Vi er bekymrede for om dette kunne dække ukvote-
rede arter?
Netop ukvoterede arter/nye arter/uudnyttede fangstrettigheder er mange gange kystfiskernes
redningsplanke. Kystfiskerne fanger blandt andet taskekrabber, konk og stenbider, og da disse ar-
ter er udenfor systemet af FKA og IOK er de en vigtig indtægtskilde. Hvis disse pålægges en afgift
eller koster penge, vil det potentielt kunne koste kystfiskerne dyrt. Formålet med at indfører et
2Udmøntning af aftalen om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri. UM. 2018. LINK.
”bundfradrag” for kystfiskerne i forbindelse med fiskeafgifterne, var netop, at sikre det mindre
fiskeris økonomi. At indføre gebyrer på de arter, som kystfiskerne til dels baserer deres økonomi
på, virker på FSK som et greb der er stik imod de politiske tanker om at sikre kystfiskeriet.
Ved indførsel af FKA fremgik det af bemærkningerne, at det skulle undersøges om der på sigt
skulle indføres et ressourcegebyr på hele fiskeriet.3 Det virker mere rimeligt at finansiering til kon-
trol deles imellem de mange og de største fremfor at kystfiskerne skal holde for.
Med venlig hilsen
Hanne Lyng Winter, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
E-mail: hanne@skaansomtkystfiskeri.dk, tlf.: 2810 9059
3 Aftale on ny regulering. 2005. LINK.


Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
taenk.dk · fbr@fbr.dk · +45 7741 7741
CVR: 6387 0528
Forbrugerrådet Tænk takker for modtagelsen af høringsbrevet. Følgende kommentarer vedrører
udelukkende punkt 4 – og er skrevet på baggrund af det godkendte beslutningsoplæg til en
mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri. Samme synspunkter fremlagde vi til udkastet til
beslutningsoplægget.
Forbrugerne skal allerede i dag forholde sig til mange fødevaremærker, hvilket kan virke uoverskueligt
for den enkelte. Det er derfor vigtigt for Forbrugerrådet Tænk, at et nyt mærke vil komme til at gøre en
reel forskel for forbrugerne.
Et skånsomt kystfiskerimærke bør også være et bæredygtighedsmærke
Hvis det går efter planen fremlagt i beslutningsoplægget, kommer forbrugerne til at forholde sig til
mærket for skånsomt kystfiskeri i fiskehandlere og supermarkeder på et tidspunkt.
Der er højst sandsynligt en gruppe forbrugere, som er interesserede i at støtte skånsomt kystfiskeri.
Men som Forbrugerrådet Tænk tidligere har påpeget, er det formentlig den samme gruppe forbrugere,
som værdsætter andre bæredygtighedskriterier, som at fiskene ikke overfiskes, kemikalier i fiskene mv.
Vi mener derfor at der er grund til at udvide mærket til et bæredygtighedsmærke. Ikke mindst fordi
mærket for skånsomt kystfiskeri, som snævert fokuserer på fangstmetoder, kan risikere at blive opfattet
som netop et bæredygtighedsmærke. Desuden bør hensynet til miljøet, fiskene og forbrugerne veje
højere end hensynet til fiskerne.
Forbrugerne må ikke vildledes til at tro, at det er et bæredygtighedsmærke
Imidlertid er vores ønske om et bredere bæredygtighedsmærke for fisk ikke imødekommet. Derfor bør
det som minimum skrives ind i ordningen, at man i markedsføringen af mærket ikke lader forbrugerne
tro, at det er et bæredygtighedsmærke, da man med betegnelsen skånsomt kystfiskeri godt kan få den
opfattelse. Det skal beskrives klart, hvad kriterierne er.
Krav om ingen vildledning generelt
Det er vigtigt, at brugen af mærket vil resultere i en reel forskel, ellers må det betragtes som
vildledende. Kriterierne skal derfor sikre, at de mærkede fisk adskiller sig fra normalniveauet. Desuden
er det vigtigt at kontrollere, at fiskere og andre, der ikke overholder kravene til denne ordning ikke
markedsfører deres fisk som fanget ved skånsomt kystfiskeri.
Tidsplan for udvidelse af kriterier
Der bør laves en tidsplan, der sikrer at mærkets kriterier og brug evalueres og kriterierne udvikles og
strammes. Det vil blandt andet være relevant, at mærkningsordningen udvides, så den
- kun inkluderer fiskearter, der ikke er i risiko for at blive overfisket
- har fokus på dyrevelfærd og indhold af kemi i fiskene
- har fokus på øvrige bæredygtighedskriterier
Krav om friske fisk
Da fiskene i princippet kan have været på en flere-dages rejse, skal friskhed ind som et kvalitetskrav.
Ellers vil det være vildledende at markedsføre fiskene som "friske", som det virker til er styrelsens
ønske.
Udenrigsministeriet
sagsnr. 2018-44261.
01-03-2019
Dok. 185011/
Høringssvar over udkast til lov om ændring af fiskeriloven
(Digitaliseret fiskerikontrol og frivilligt kystfiskermærke m.v.)
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt
2
Viden om mærkningsordningen skal indgå i den undervisning fiskerne mm. får –
herunder kriterier og baggrund
Der skal kun være ét kystfiskermærke
Det er meget uheldigt, at der udvikles flere kystfiskerimærker på én gang, det vil alt andet lige forvirre
forbrugerne. Det er derfor nødvendigt at finde en løsning for at undgå flere næsten ens mærker.
Mærker kan være gode til at hjælpe forbrugerne – men kun hvis de mht. kriterier adskiller sig
væsentligt fra hinanden.
Vi tager forbehold for, om vi vil kunne støtte mærket, når det implementeres.
Laura Kirch Kirkegaard Sofie Risborg
Afdelingschef Projektleder


WWF Verdensnaturfonden
Svanevej 12
2400 København NV
Tlf. 35363635
wwf@wwf.dk
www.wwf.dk
WWF-Høri gssvar til udkast til Lov o æ dri g af fiskerilove Digitaliseret
fiskeriko trol og frivilligt kystfisker ærke .v. ed sags r. 8-44 6
§ 117 Fastsætte regler om anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter, herunder udstyr til
kameramonitering, til dokumentation for og kontrol af overholdelse af loven.
Vi er meget glade for at se at loven bliver ændret således, at elektronisk monitering med kamera og
blackbox kan nu blive gjort muligt. WWF har i mange år arbejdet for en bedre kontrol, og ved
mange lejligheder udtalt, at vi har brug for en bedre kontrol ved hjælp af Remote Electronic
Monitoring (REM). Det har vist sig i flere sager at logbogsdata er ikke tilstrækkeligt til at sikre
overholdelse af den Fælles Fiskeripolitik, især ifh. til landingsforpligtelsen. WWF støtter derfor op
om ændringsforslaget.
§ 101a Frivillig mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri
WWF støtter op om forslaget til ændring af fiskeriloven vedr. etablering og drift af en frivillig
mærkningsordning til fremme af kystfiskeri med anvendelsen af skånsomme fiskeredskaber. Vi ser
at værdien i sådan et mærke kan fremme skånsomt kystfanget fisk.
Det bliver sagt, at udformningen af mærkningsordningen skal ske i tæt samarbejde med partnerne,
såsom fiskerierhverv, og senere omsætningsled i engros- og detailleddet, samt
restaurationsbranchen. Vi vil fremhæve at miljøorganisationerne også skal være del i sådan en
proces, og vi forslog at der etableres et forum for at igangsætte en forbedringsproces.
Den nuværende definition af skånsomt kystfiskeri er, efter vores mening, mangelfuld, da en klar
målsætning for fiskedødelighed (såsom tilknytning til Fmsy målsætning) mangler. Herudover er det
en diskussion om hvorvidt aktive fiskeriredskaber (såsom snurrevod) må betegnes som skånsomt
nødvendig i denne sammenhæng.
København, 05.03.2019.
Henrike Semmler Le, Seniorrådgiver for Hav og Fiskeri, tel.: 22688110
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt


København 4. marts 2019
Greenpeace høringsvar til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Greenpeace takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om ændring af
fiskeriloven.
Greenpeace er overordnet positive for, at fiskeriloven vil sikre den nødvendige hjemmel til
digitaliseret fiskerikontrol. Med ulovligt trawlfiskeri i Øresund samt den fortsatte høje discard i
Østersøen efter indførelse af landingsforpligtelsen, er det Greenpeace’ vurdering, at fuldt
dokumenteret fiskeri er nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende kontrol af erhvervet.
Greenpeace forstår, at installation af det nødvendige overvågningsudstyr kan være en forholdsvis
høj udgift for mindre fiskere. Derfor bør det undersøges, hvordan især mindre kystfiskere kan
sikres tilskud. Dette kunne fx forsøges sikres gennem EMFF-midler.
Greenpeace er ligeledes positive overfor en frivillig mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri.
Greenpeace har dog forstået den politiske hensigt således, at ordningen skulle være
omkostningsfri. Derfor anbefaler Greenpeace, at § 101a. stk. 2 punkt 7) fjernes.
Greenpeace vil stærkt opfordre til, at de nærmere kriterier og rammebetingelser for
mærkningsordningens fastlægges i en bredt forankret og åben proces. Dette for at sikre en stærk
troværdighed omkring mærkningsordningen.
Derudover er det positivt, at der ønskes udført projekt med salg og udlejning af fangstrettigheder.
Greenpeace ser frem til læse erfaringer fra det tiltænkte pilotprojekt.
Sune Scheller
Greenpeace
sune.scheller@greenpeace.org
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt


Høri gssvar på ’Høri g over udkast til lov o æ dri g af fiskerilove
(Digitaliseret fiskerikontrol og frivilligt kystfiskermærke m.v.)
Sagsnr. 2018-44261
Our Fish takker for muligheden for at kommentere udkastet til lov om ændring af fiskeriloven
og fremsender hermed sine bemærkninger vedr. digitaliseret fiskerikontrol.
Our Fish hilser lovforslaget vedr. digitaliseret fiskerikontrol velkommen. Som led i reformen
af den fælles fiskeripolitik indførte EU i 2013 den såkaldte landingsforpligtelse og forbød
dermed udsmid af fisk. Hensigten var at sætte en stopper for dette unødige spild og at
fremme mere selektive fangstmetoder. Ifølge landingsforpligtelsen skal næsten alle fangster
dokumenteres fuldstændigt, modregnes i kvoten og landes. Landingsforpligtelsen indføres
gradvist mellem 2015 og januar 2019.
Ifølge Artikel 13 stk. 13 af den fælles Fiskeripolitik skal medlemsstaterne overvåge, om
landingsforpligtelsen opfyldes, og skal sikre detaljeret og nøjagtig dokumentation for alle
fangstrejser samt tilstrækkelig kapacitet og midler, f.eks. observatører, interne tv-
overvågningskameraer, mm.
Landingsforpligtelsen udgør imidlertid udfordringer for overvågning og overholdelsen af
reglerne. Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA) konstaterede, at størstedelen af
fiskeriaktiviteter der anvender aktive redskaber i Nordsøen, har en middel til meget stor risiko
for at landingsforpligtelsen ikke overholdes1. Desuden, tyder en række rapporter på, at
uønskede fisk fortsat bliver smidt ud i Østersøen, især torsk2. Også Fiskeristyrelsens årlige
rapport om fiskerikontrol indikerer, at der fortsat er udfordringer med at overholde reglerne
for landingsforpligtelsen3.
Our Fishs holdning er at for at sikre gennemførelsen af landingsforpligtelsen, optimere viden
om fangsterne på fiskefartøjer, og for at sørge for et bedre datagrundlag til udarbejdelse af
den biologiske rådgivning, bør fartøjerne udstyres med elektronisk fjernovervågning, såkaldt
Remote Electronic Monitoring (REM). Elektronisk fjernovervågning kan bestå af
videoovervågningskameraer, GPS og sensorer. Elektronisk fjernovervågning er blevet
vurderet af eksperter som det mest pålidelige og omkostningseffektive overvågningssystem
til havs og vi mener at indførelsen af REM er nødvendig for at levere fuldt dokumenteret
fiskeri og for at sikre at ulovligt udsmid ikke findes sted. For erhvervet er et fuldt
dokumenteret fiskeri også en mulighed for at vise fuld overensstemmelse med
1
www.nsrac.org/wp-content/uploads/2015/12/Paper-4.4-Sch-Control-and-Monitoring-Report-For-Info.pdf
2
http://our.fish/wp-content/uploads/2017/11/Our_Fish_Baltic_fish_discards_exec_summary.pdf
http://ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2018/2018/cod.27.22-24.pdf
EFCA, 2017, https://www.efca.europa.eu/sites/default/files/atoms/files/Annual%20Report%202017_0.pdf pp. 63-64
3
Fiskeristyrelsens årsrapport 2017 https://fiskeristyrelsen.dk/media/10166/aarsrapport-fiskerikontrol-2017.pdf
Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt
landingsforpligtelsen, levere tilstrækkelig gennemsigtighed, samt at demonstrere en høj
selektivitet.
Our Fish anbefaler at REM skal være obligatorisk for fartøjer, som er bleven dømt for fusk og
illegalt fiskeri i fortiden, samt for fartøjer med medium til højt risikofiskeri (fx visse blandede
fiskerier, hvor der er risiko for illegalt udsmid, fartøjer som fisker i nærheden af lukket
områder eller områder hvor trawling er forbudt osv.)
Vedr. lovforslaget om indførelsen af Black Box, mener Our Fish at der skal indføres Black Box
på alle trawlfartøjer under 12 meter, hvis de udgør et risikofiskeri. Ændringen af loven lægger
op til at der kun skal være Black Box på trawlfartøjer over 12 m i Øresund. Our Fish mener, at
alle trawlfartøjer, også de under 12 m, der har kvoter i områder der grænser op til Øresund,
skal have krav om Black Box, for at sikre mod ulovligt trawlfiskeri i Øresund. Fartøjer under 12
har ikke krav o VMS, og der ed ka disse fartøjer fiske ere eller i dre ’usy ligt’. Da
det desværre er muligt at snyde med de elektroniske logbøger, kan fartøjer hente deres fangst
i et farvand, men lande dem som værende fanget i et andet farvand.
Our Fish støtter lovforslaget om digitaliseret fiskeri, da det kan hjælpe med at komme ulovligt
udsmid til livs, få kortlagt de reelle fangster, og dermed bidrage betydeligt til fastsættelse af
bæredygtige fiskekvoter. En effektiv fiskerikontrol vil understøtte en miljømæssigt
bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer. Our Fish mener at REM er uundgåelig for at
sikre et bæredygtigt og sporbart fiskeri og derfor bør indføres indenfor de næste 2-3 år.
Med venlig hilsen
Cathrine Pedersen Schirmer
Our Fish Projektkoordinator for Danmark
E-mail: Cathrine@our.fish