Fremsat den 28. marts 2019 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Fremsat den 28. marts 2019 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om
efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser
(Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)
§ 1
I lov om friskoler og private grundskoler m. v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som ændret
ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 11 i lov nr. 745 af 8.
juni 2018, § 3 i lov nr. 1736 af 27. december 2018 og § 3 i
lov nr. 209 af 5. marts 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »hinanden«: », jf. dog
2. pkt., § 5 b, kapitel 8 b og kapitel 8 c«.
2. I § 5 indsættes som stk. 12 og 13:
»Stk. 12. Bestyrelsesmedlemmer på skoler, der er god-
kendt efter § 7 a, skal ved deres tiltræden underskrive en er-
klæring om overholdelse af § 1, stk. 2, 2. pkt. og § 5, stk. 2,
der skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Stk. 13. Undervisningsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indhold af den erklæring, der er nævnt i stk. 12.«
3. Efter § 5 a indsættes:
Ȥ 5 b. Undervisningsministeren kan godkende, at en fri
grundskole (hovedskolen), der modtager statstilskud efter
denne lov, uanset § 5, stk. 6, 1. pkt., kan oprette og drive en
afdeling, hvor indskrevne elever på afdelingen gives under-
visning efter § 1. Hovedskolen og dens afdelinger har den
samme bestyrelse, jf. § 5, stk. 7, den samme leder, jf. § 6,
stk. 1, 1. pkt., og den samme forældrekreds, jf. § 9.
Stk. 2. Undervisningsministerens godkendelse efter stk. 1
sker efter de regler, der gælder for oprettelse af nye skoler.
Det er endvidere en betingelse for godkendelse efter stk. 1,
at den enkelte afdeling er beliggende i samme kommune
(skolekommunen) som hovedskolen eller i en nabokommu-
ne til hovedskolens skolekommune, og at hovedskolen mak-
simalt har to afdelinger som nævnt i stk. 1, og § 2 c i lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Stk. 3. En hovedskoles beslutning om at oprette en afde-
ling, jf. stk. 1, skal træffes i overensstemmelse med skolens
procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten,
når oprettelsen er godkendt. Beslutning om nedlæggelse af
en afdeling skal træffes i overensstemmelse med skolens
procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i skolens
vedtægter.
Stk. 4. For undervisning på en afdeling, jf. stk. 1, gælder
de samme krav som til en fri grundskole. Undervisningen i
en afdeling kan dog uanset § 2, stk. 1 og 2, begrænses til at
omfatte elever i børnehaveklassen til og med 4. klassetrin.
For en afdeling omfattet af 2. pkt. gælder:
1) For en nyoprettet afdeling skal kravet i § 2, stk. 1, nr. 1,
være opfyldt i afdelingens tredje skoleår, og kravet i §
2, stk. 1, nr. 2, i afdelingens femte skoleår.
2) Uanset elevtalskravene i § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., ydes
tilskud i henhold til denne lov, hvis afdelingen har
mindst 20 elever.
3) Uanset elevtalskravene i § 19, stk. 1, 4. pkt., skal en
nyoprettet afdeling i det første skoleår pr. 5. september
have mindst 9 elever og i det andet skoleår pr. 5. sep-
tember mindst 15 elever.
Stk. 5. Eleverne i en afdeling, jf. stk. 1, tæller ikke med
ved beregningen af klassetrinskrav som nævnt i § 2, stk. 1
og 2, for hovedskolen eller andre afdelinger af hovedskolen.
Stk. 6. Ved beregning af statslige tilskud efter kapitel 4
betragtes en hovedskole og afdelinger, jf. stk. 1, som en
samlet skole, jf. dog stk. 5.
Stk. 7. Den kommune, hvori en afdeling er beliggende,
anses for afdelingens skolekommune, jf. § 3, stk. 4, § 8, stk.
1, § 9 b, stk. 1, § 9 g, stk. 1, § 11 b, stk. 2, nr. 2, og § 23.
Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2018-19
Undervisningsmin., j.nr. 19/01806
CU000616
§ 5 c. En fri grundskole, der modtager statstilskud efter
denne lov, kan i medfør af en skriftlig aftale mod vederlag
varetage administrative opgaver for andre frie grundskoler
omfattet af denne lov.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
betingelserne for skolernes varetagelse af administrative op-
gaver for andre frie grundskoler, herunder om karakteren og
omfanget af de administrative opgaver.«
4. I § 7 a, stk. 3, ændres »frister herfor« til: »om frister for
indsendelse, om personlig underskrift på materialet, om per-
sonligt fremmøde ved underskriften og ved aflevering af
materialet og om offentliggørelse af visse dele af materialet
på skolens hjemmeside senest ved starten af undervisnin-
gen.«
5. I § 9 f indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn
med en skole pålægge bestyrelsesmedlemmer at underskrive
en erklæring om overholdelse af § 1, stk. 2, 2. pkt. og § 5,
stk. 2, der skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om indhold af den erklæring, der er nævnt i stk. 2.«
6. I § 20 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »om skolernes drift i øvrigt
til«: »om skolernes drift i øvrigt og om bestyrelsens med-
lemmer, jf. § 5, stk. 8 og 9,«.
7. I § 22, stk. 1, udgår »fra en donator« og »på over 20.000
kr. eksklusive moms«.
8. I § 22 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Skolen skal i øvrigt inden 30 dage efter modtagel-
se af en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms skrift-
ligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at
skolen ved modtagelse af donationen opfylder kravene i § 1,
stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2. Den skriftlige redegørelse un-
derskrives af skolens bestyrelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
9. I § 22 stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »el-
ler stk. 2«.
10. I § 22, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
11. I § 22, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.
12. Overskriften før § 22 a og § 22 a ophæves, og i stedet
indsættes:
»§ 22 a. Skolen må ikke modtage donationer på over
20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Skolen må ikke indgå aftaler om leje af lokaler,
bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter ansøgning god-
kende, at en skole modtager en donation på over 20.000 kr.
eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske
eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf.
stk. 1, og at en skole indgår aftale om leje af lokaler, byg-
ninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysi-
ske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS,
jf. stk. 2, hvis der efter ministerens skøn er tilstrækkelig sik-
kerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet
af stk. 1 og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler,
bygninger eller arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i
§ 1, stk. 2, og § 5, stk. 2.
Stk. 4. Skolen skal i sin ansøgning om godkendelse efter
stk. 3 skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikker-
hed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af
stk. 1 og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, byg-
ninger eller arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1,
stk. 2, og § 5, stk. 2.
Stk. 5. Modtager en skole donationer i strid med stk. 1,
skal skolen returnere donationen til donatoren inden 90 dage
fra modtagelsen. Har skolen inden 90 dage efter modtagel-
sen af en donation ansøgt undervisningsministeren om god-
kendelse heraf, jf. stk. 3, og har ministeren afslået ansøgnin-
gen, skal skolen returnere donationen til donator inden 30
dage efter skolens modtagelse af undervisningsministerens
afslag på skolens ansøgning. Donationer, der ikke kan retur-
neres til donatoren inden fristerne i 1. og 2. pkt., skal over-
føres til en konto hos Undervisningsministeriet inden for fri-
sterne.
Stk. 6. En donator, hvis donation er overført til en konto
hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 5, kan, indtil 6 måne-
der efter at donationen er overført, kræve donationen tilba-
gebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 7. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden
for fristen i stk. 6, tilfalder statskassen.«
13. Efter § 23 indsættes i kapitel 4:
»Sociale klausuler
§ 23 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud
til frie grundskoler stille vilkår, der fremmer formålet i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Un-
dervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
14. I § 33, stk. 1, indsættes efter »§ 20 b, stk. 2, 1. pkt.«: »§
22, § 22 a« og »§ 37, stk. 4-6« ændres til: »§ 37, stk. 4-5«.
15. § 33, stk. 1, affattes således:
»Bestemmelserne i §§ 5 og 7, i kapitel 4 bortset fra § 20
b, stk. 2, 1. pkt., i §§ 22 a og 23, i kapitel 5 og i kapitel 6
bortset fra § 31 og § 37, stk. 4-5, gælder ikke for frie grund-
skoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov.«
16. Overskriften til kapitel 8 a affattes således:
2
»Kapitel 8 a
Dagtilbud, heltidsskolefritidsordninger og klubtilbud fra 4.
klassetrin«
17. I § 36 b indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Frie grundskoler kan for børn fra 4. klassetrin eta-
blere og drive klubtilbud efter dagtilbudslovens regler. Den
overordnede ledelse af en fri grundskoles klubtilbud for
børn fra 4. klassetrin påhviler skolens bestyrelse.
Stk. 4. Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne i
børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Foræl-
drebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og pri-
vate tilskud dække alle direkte driftsudgifter til ordningen.
Skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Regn-
skabet skal være en del af skolens samlede regnskab, jf. §
24.«
18. § 37, stk. 6, ophæves.
§ 2
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som ændret ved
§ 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 1736 af 27.
december 2018, lov nr. 175 af 27. februar 2019 og § 4 i lov
nr. 209 af 5. marts 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Skolerne skal efter deres formål og hele deres
virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det
danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke ele-
vernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og re-
spekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
herunder ligestilling mellem kønnene.«
2. Efter § 5 c indsættes i kapitel 2:
»§ 5 d. Ved godkendelse af en skole til tilskud efter § 1,
stk. 1, 1. pkt., med henblik på start af undervisningen inden
den 1. august 2029 skal undervisningsministeren påse, om
1) den nye skoles formål og virke må skønnes at ville væ-
re i overensstemmelse med § 1, stk. 5,
2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har el-
ler har haft et virke, der ikke er foreneligt med § 1, stk.
5, og som konkret må skønnes at kunne få betydning
for den nye skoles opfyldelse af § 1, stk. 5,
3) der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af
en eventuel skolekreds el. lign., og
4) den nye skole vil kunne opfylde kravet i § 6, stk. 1, nr.
2.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om behandling af en ansøgning om godkendelse efter
stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal indsendes til
brug for behandlingen, og frister for indsendelse, om per-
sonlig underskrift på materialet, om personligt fremmøde
ved underskriften og ved aflevering af materialet og om of-
fentliggørelse af visse dele af materialet på skolens hjemme-
side senest ved starten af undervisningen.«
3. I § 7 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmer på skoler, der er godkendt
efter § 5 d, skal ved deres tiltræden underskrive en erklæring
om overholdelse af § 1, stk. 5, og § 6, stk. 1, nr. 2, der skal
offentliggøres på skolens hjemmeside.
Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om indhold af den erklæring, der er nævnt i stk. 7.«
4. I § 10, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En skole, der vil lade hovedparten af skole- og undervis-
ningsvirksomheden overgå fra at foregå i bygninger eller lo-
kaler, som skolen ejer, til at foregå i lejede bygninger eller
lokaler, skal, forinden skolen eller kurset indgår endelige
salgs- og lejeaftaler, senest 4 uger før skriftligt orientere un-
dervisningsministeren herom, herunder fremsende udkast til
de påtænkte salgs- eller lejeaftaler.«
5. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Skolen må ikke modtage anonyme donationer.
Stk. 2. Skolen skal i øvrigt inden 30 dage efter modtagelse
af en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms, skrift-
ligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at
skolen ved modtagelse af donationen opfylder kravene i § 1,
stk. 5, og § 6, stk. 1, nr. 2. Den skriftlige redegørelse under-
skrives af skolens bestyrelse.
Stk. 3. Modtager en skole donationer i strid med stk. 1 el-
ler stk. 2, skal skolen returnere donationen til donatoren in-
den 30 dage fra modtagelsen. Donationer, der ikke kan re-
turneres til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen, skal
overføres til en konto hos Undervisningsministeriet inden
for samme frist.
Stk. 4. En donator, hvis donation er overført til en konto
hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 3, kan, indtil 6 måne-
der efter at donationen er overført, kræve donationen tilba-
gebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 5. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden
for fristen i stk. 4, tilfalder statskassen.
§ 11 b. Skolen må ikke modtage donationer på over
20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Skolen må ikke indgå aftaler om leje af lokaler,
bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter ansøgning god-
kende, at en skole modtager en donation på over 20.000 kr.
eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske
eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf.
stk. 1, og at en skole indgår aftale om leje af lokaler, byg-
ninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysi-
ske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS,
jf. stk. 2, hvis der efter ministerens skøn er tilstrækkelig sik-
kerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet
af stk. 1 og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler,
bygninger eller arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i
3
§ 1, stk. 5, § 2, stk. 1, 1. pkt., § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., og § 6,
stk. 1, nr. 2.
Stk. 4. Skolen skal i sin ansøgning om godkendelse efter
stk. 3 skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikker-
hed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af
stk. 1 og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, byg-
ninger eller arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1,
stk. 5, § 2, stk. 1, 1. pkt., § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., og § 6, stk. 1,
nr. 2.
Stk. 5. Modtager en skole donationer i strid med stk. 1,
skal skolen returnere donationen til donatoren inden 90 dage
fra modtagelsen. Har skolen inden 90 dage efter modtagel-
sen af en donation ansøgt undervisningsministeren om god-
kendelse heraf, jf. stk. 3, og har ministeren afslået ansøgnin-
gen, skal skolen returnere donationen til donator inden 30
dage efter skolens modtagelse af undervisningsministerens
afslag på skolens ansøgning. Donationer, der ikke kan retur-
neres til donatoren inden fristerne i 1. og 2. pkt., skal over-
føres til en konto hos Undervisningsministeriet inden for fri-
sterne.
Stk. 6. En donator, hvis donation er overført til en konto
hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 5, kan, indtil 6 måne-
der efter at donationen er overført, kræve donationen tilba-
gebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 7. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden
for fristen i stk. 6, tilfalder statskassen.«
6. I § 48 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. § 5 d finder anvendelse for en skole, der inden
den 1. august 2029 vil generhverve tilskudsretten, jf. stk. 1.«
7. I § 52 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn
med en skole pålægge bestyrelsesmedlemmer at underskrive
en erklæring om overholdelse af § 1, stk. 5, og § 6, stk. 1,
nr. 2, der skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om indhold af den erklæring, der er nævnt i stk. 2.«
8. I § 52 a, 1. pkt., indsættes efter »skolerne«: », herunder
ved skolebesøg,« og efter »drift i øvrigt«: »og om bestyrel-
sens medlemmer, jf. § 7, stk. 2 og 3,«.
9. I § 52 a indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn
med en skoles overholdelse af loven beslutte, at Undervis-
ningsministeriet deltager som observatør ved skolens besty-
relsesmøder og eventuelle generalforsamlinger og forældre-
møder. Undervisningsministeriet kan udpege en observatør
til at deltage i de nævnte møder på ministeriets vegne.
Stk. 3. Videregiver undervisningsministeren til brug for
udøvelsen af tilsynet dokumenter, der ifølge lov om offent-
lighed i forvaltningen eller forvaltningsloven er interne, til
en udpeget observatør, mister dokumenterne ikke som følge
heraf deres interne karakter. Dokumenter, der er udarbejdet
af observatøren og ikke afgivet til udenforstående, anses i
henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvalt-
ningsloven for interne dokumenter, selv om de er videregi-
vet fra observatøren til ministeren, hvis dette sker som led i
udøvelsen af tilsynet.«
10. Efter § 52 b indsættes i kapitel 11:
Ȥ 52 c. Undervisningsministeriet skal have et telefon-
nummer og en e-postadresse, hvortil enhver kan henvende
sig om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende for-
hold på en skole omfattet af denne lov. Undervisningsmini-
steriet skal oplyse om ordningen på en hjemmeside på inter-
nettet.
Stk. 2. Myndigheder og personer, der modtager oplysnin-
ger efter stk. 1, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil,
har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavsheds-
pligt med hensyn til enhver oplysning omfattet af stk. 1, som
de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens §
152 f finder ligeledes anvendelse.
Stk. 3. Undervisningsministeriet må ikke over for skolen
eller andre oplyse, at ministeriet har modtaget en henvendel-
se omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Den, der har henvendt sig til Undervisningsmini-
steriet gennem det telefonnummer eller den e-postadresse,
som er nævnt i stk. 1, kan over for ministeriet samtykke i, at
ministeriet over for skolen eller andre oplyser, at ministeriet
har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i,
at ministeriet over for skolen eller andre oplyser navnet på
den, der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller
delvis samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre
videregiver henvendelsens indhold.«
§ 3
I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017, som ændret ved
§ 16 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 6 i lov nr. 1736 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) skolen eller kurset indgår lejemål eller andre aftaler,
der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen eller
kurset styres af andre,«
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Skolen eller kurset skal efter sit formål og hele sit
virke forberede eleverne eller kursisterne til at leve i et sam-
fund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle
og styrke elevernes eller kursisternes demokratiske dannelse
og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds-
og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem køn-
nene.
§ 1 b. Ved godkendelse efter § 1, stk. 1, 1. pkt., af en sko-
le eller et kursus med henblik på start af undervisningen in-
den den 1. august 2029 skal undervisningsministeren påse,
om
1) den nye skoles eller det nye kursus᾽ formål og virke må
skønnes at ville være i overensstemmelse med § 1 a,
4
2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole eller
det nye kursus har eller har haft et virke, der ikke er
foreneligt med § 1 a, og som konkret må skønnes at
kunne få betydning for den nye skoles eller det nye
kursus᾽ opfyldelse af § 1 a,
3) der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af
en eventuel skolekreds el. lign., og
4) den nye skole eller det nye kursus vil kunne opfylde
kravet i § 2, stk. 6, 1. pkt.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler ved behandling af en ansøgning om godkendelse efter
stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal indsendes til
brug for behandlingen og frister for indsendelse, om person-
lig underskrift på materialet, om personligt fremmøde ved
underskriften og ved aflevering af materialet og om offent-
liggørelse af visse dele af materialet på skolens eller kursets
hjemmeside senest ved starten af undervisningen.«
3. I § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »hinanden«: »jf. dog 2.
pkt., og § 2 c«.
4. I § 2, stk. 4, 2. pkt., ændres »Dog kan skoler« til: »Sko-
ler«, og »give« ændres til: »kan give«.
5. I § 2, stk. 6, 3. pkt., ændres «nr. 1-4« til: »nr. 1-5«.
6. Efter § 2 b indsættes:
Ȥ 2 c. Undervisningsministeren kan godkende, at en sko-
le eller et kursus (hovedinstitutionen), der modtager tilskud
efter denne lov, uanset § 2, stk. 4, 1. pkt., kan oprette og dri-
ve en afdeling, hvor indskrevne elever eller kursister gives
undervisning efter lov om de gymnasiale uddannelser. Ho-
vedinstitutionen og afdelinger har den samme bestyrelse, jf.
§ 4, stk. 1, og den samme rektor, jf. § 5.
Stk. 2. Undervisningsministerens godkendelse efter stk. 1
sker efter de regler, der gælder for oprettelse af nye skoler
eller kurser. Det er endvidere en betingelse for godkendelse
efter stk. 1, at
1) den enkelte afdeling er beliggende i samme kommune
(skolekommunen) som hovedinstitutionen, eller i en
nabokommune til hovedinstitutionens skolekommune.
2) hovedinstitutionen maksimalt har to afdelinger som
nævnt i stk. 1, og § 5 b i lov om friskoler og private
grundskoler m.v.
Stk. 3. Hovedinstitutionens beslutning om at oprette en af-
deling, jf. stk. 1, skal træffes i overensstemmelse med sko-
lens eller kursets procedure for vedtægtsændring og indar-
bejdes i vedtægten, når oprettelsen er godkendt. Beslutning
om nedlæggelse af en afdeling skal træffes i overensstem-
melse med hovedinstitutionens procedure for vedtægtsæn-
dring og indarbejdes i skolens vedtægter. I tilfælde af en af-
delings nedlæggelse, hvor eleverne eller kursisterne ikke
kan fortsætte deres skolegang på hovedinstitutionen, har un-
dervisningsministeren ansvaret for sikring af elevernes eller
kursisternes fortsatte skolegang.
Stk. 4. For undervisning på en afdeling, jf. stk. 1, gælder
de samme krav som til en skole eller et kursus. For en afde-
ling gælder dog årselevtalskravet som nævnt i § 17, stk. 1,
nr. 1, 1. pkt., og regler om nyoprettede skolers eller kursers
opfyldelse heraf fastsat i henhold til § 17, stk. 2.
Stk. 5. Elever og kursister i en afdeling, jf. stk. 1, tæller
ikke med ved beregningen af årselevtallet, jf. § 17, stk. 1, nr.
1, for hovedinstitutionen eller andre afdelinger af hovedin-
stitutionen.
Stk. 6. Ved beregning af statslige tilskud efter kapitel 3
betragtes hovedinstitutionen og afdelinger, jf. stk. 1, som en
samlet skole, jf. dog stk. 5.«
7. I § 4 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmer på skoler eller kurser, der
er godkendt efter § 1 b, skal ved deres tiltræden underskrive
en erklæring om overholdelse af § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt.,
der skal offentliggøres på skolens eller kursets hjemmeside.
Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om indhold af den erklæring, der er nævnt i stk. 7.«
8. I § 5, 3. pkt., ændres »gymnasiets eller hf᾽s fagrække« til:
»fagrække i uddannelsen til almen studentereksamen eller
uddannelsen til hf-eksamen«.
9. I § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»En skole eller et kursus, der vil lade hovedparten af sko-
le- eller kursus- og undervisningsvirksomheden overgå fra
at foregå i bygninger eller lokaler, som skolen eller kurset
ejer, til at foregå i lejede bygninger eller lokaler, skal, forin-
den skolen eller kurset indgår endelige salgs- og lejeaftaler,
senest 4 uger før skriftligt orientere undervisningsministeren
herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte salgs- el-
ler lejeaftaler.«
10. Efter § 18 indsættes:
»§ 19. Skolen eller kurset må ikke modtage anonyme do-
nationer.
Stk. 2. Skolen eller kurset skal i øvrigt inden 30 dage efter
modtagelse af en donation på over 20.000 kr. eksklusive
moms, skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikker-
hed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af donationen
opfylder kravene i § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt. Den skriftlige
redegørelse underskrives af skolens eller kursets bestyrelse.
Stk. 3. Modtager en skole eller et kursus donationer i strid
med stk. 1 eller stk. 2, skal skolen eller kurset returnere do-
nationen til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen. Dona-
tioner, der ikke kan returneres til donatoren inden 30 dage
fra modtagelsen, skal overføres til en konto hos Undervis-
ningsministeriet inden for samme frist.
Stk. 4. En donator, hvis donation er overført til en konto
hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 4, kan, indtil 6 måne-
der efter at donationen er overført, kræve donationen tilba-
gebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 5. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden
for fristen i stk. 4, tilfalder statskassen.
§ 20. Skolen eller kurset må ikke modtage donationer på
over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder
eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU
og EØS, jf. dog stk. 3.
5
Stk. 2. Skolen eller kurset må ikke indgå aftaler om leje af
lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndig-
hed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU og EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter ansøgning god-
kende, at en skole eller et kursus modtager en donation på
over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder
eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU
og EØS, jf. stk. 1, og at en skole eller et kursus indgår aftale
om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig
myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande
uden for EU og EØS, jf. stk. 2, hvis der efter ministerens
skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved
modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 og ved indgåel-
se af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer om-
fattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt.
Stk. 4. Skolen eller kurset skal i sin ansøgning om god-
kendelse efter stk. 3 skriftligt redegøre for, om der er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modta-
gelse af en donation omfattet af stk. 1 og ved indgåelse af en
aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af
stk. 2 opfylder kravene i § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt.
Stk. 5. Modtager en skole eller et kursus donationer i strid
med stk. 1, skal skolen returnere donationen til donatoren
inden 90 dage fra modtagelsen. Har skolen inden 90 dage
efter modtagelsen af en donation ansøgt undervisningsmini-
steren om godkendelse heraf, jf. stk. 3, og har ministeren af-
slået ansøgningen, skal skolen returnere donationen til dona-
tor inden 30 dage efter skolens modtagelse af undervisnings-
ministerens afslag på skolens ansøgning. Donationer, der ik-
ke kan returneres til donatoren inden fristerne i 1. og 2. pkt.,
skal overføres til en konto hos Undervisningsministeriet in-
den for fristerne.
Stk. 6. En donator, hvis donation er overført til en konto
hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 5, kan, indtil 6 måne-
der efter at donationen er overført, kræve donationen tilba-
gebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 7. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden
for fristen i stk. 6, tilfalder statskassen.«
11. I § 24 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Undervisningsministeren fører tilsyn med, at skolerne og
kurserne overholder lovens bestemmelser, herunder betin-
gelserne for statstilskuddene.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
12. I § 24 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn
med en skole eller et kursus pålægge bestyrelsesmedlemmer
at underskrive en erklæring om overholdelse af § 1 a og § 2,
stk. 6, 1. pkt., der skal offentliggøres på skolens eller kursets
hjemmeside.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om indhold af den erklæring, der er nævnt i stk. 3.«
13. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »om skolernes og kursernes
drift i øvrigt« til: »om skolernes og kursernes drift i øvrigt
og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 4, stk. 3 og 4,«.
14. I § 26 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn
med en skoles eller et kursus᾽ overholdelse af denne lov el-
ler lov om de gymnasiale uddannelser beslutte, at Undervis-
ningsministeriet deltager som observatør ved skolens eller
kursets bestyrelsesmøder og eventuelle generalforsamlinger
og forældremøder. Undervisningsministeriet kan udpege en
observatør til at deltage i de nævnte møder på ministeriets
vegne.
Stk. 5. Videregiver undervisningsministeren til brug for
udøvelsen af tilsynet dokumenter, der ifølge lov om offent-
lighed i forvaltningen eller forvaltningsloven er interne, til
en udpeget observatør, mister dokumenterne ikke som følge
heraf deres interne karakter. Dokumenter, der er udarbejdet
af observatøren og ikke afgivet til udenforstående, anses i
henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvalt-
ningsloven for interne dokumenter, selv om de er videregi-
vet fra observatøren til ministeren, hvis dette sker som led i
udøvelsen af tilsynet.«
15. Efter § 26 indsættes:
Ȥ 26 a. Undervisningsministeriet skal have et telefon-
nummer og en e-postadresse, hvortil enhver kan henvende
sig om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende for-
hold på en skole eller et kursus omfattet af denne lov. Un-
dervisningsministeriet skal oplyse om ordningen på en
hjemmeside på internettet.
Stk. 2. Myndigheder og personer, der modtager oplysnin-
ger efter stk. 1, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil,
har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavsheds-
pligt med hensyn til enhver oplysning omfattet af stk. 1, som
de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens §
152 f finder ligeledes anvendelse.
Stk. 3. Undervisningsministeriet må ikke over for skolen,
kurset eller andre oplyse, at ministeriet har modtaget en hen-
vendelse omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Den, der har henvendt sig til Undervisningsmini-
steriet gennem det telefonnummer eller den e-postadresse,
som er nævnt i stk. 1, kan over for ministeriet samtykke i, at
ministeriet over for skolen, kurset eller andre oplyser, at mi-
nisteriet har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan
samtykke i, at ministeriet over for skolen, kurset eller andre
oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse.
Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i, at ministeri-
et over for skolen, kurset eller andre videregiver henvendel-
sens indhold.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 2. § 5, stk. 12 og 13, § 9 f, stk. 2 og 3, og § 22 i lov
om friskoler og private grundskoler m.v., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 2, 5, 7, 8, 9, 10 og 11, § 5 d, § 7, stk. 7 og
8, § 10, stk. 1, 2. pkt., § 11 a, § 48, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, §
52 a, stk. 2 og 3, og § 52 c i lov om efterskoler og frie fag-
skoler, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9
og 10, og § 1 b, § 4, stk. 7 og 8, § 16, stk. 3, 2. pkt., § 19, §
24, stk. 3 og 4, § 26, stk. 4 og 5, og § 26 a i lov om private
6
institutioner for gymnasiale uddannelser, som affattet ved
denne lovs § 3, nr. 2, 7, 9, 10, 12, 14 og 15, ophæves den 31.
juli 2029.
Stk. 3. § 1, nr. 15 træder i kraft den 1. august 2029.
Stk. 4. § 1 b i lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 5 d
i lov om efterskoler og frie fagskoler, som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse for private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser, efterskoler eller frie fagsko-
ler, der har indgivet ansøgning om godkendelse inden den 1.
august 2019 med henblik på at starte skolevirksomhed se-
nest fra starten af skoleåret 2019/20.
Stk. 5. § 22 a, stk. 2, i lov om friskoler og private grund-
skoler, m.v., § 11 b, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fag-
skoler og § 20, stk. 2, i lov om private institutioner for gym-
nasiale uddannelser, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12,
§ 2, nr. 5, og § 3, nr. 10, finder ikke anvendelse for aftaler
om leje af lokaler, bygninger og arealer indgået før den 1.
august 2019.
7
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Oprettelse af skoletilbud i en afdeling af den frie
grundskole eller en privat institution
for gymnasiale uddannelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2. Varetagelse af administrative opgaver for andre frie
grundskoler
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.3. Etablering af klubtilbud for elever fra 4. klassetrin
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.4. Forbud mod anonyme donationer
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.5. Forklar eller afvis-krav for donationer
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.6. Forbud mod donationer fra eller lejeaftaler med
personer m.v. uden for EU eller EØS
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.7. Donationsregler for frie grundskoler, der ikke mod-
tager statstilskud
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.8. Frihed og folkestyre
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.9. Whistlerblower-ordning
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.10. Styrkelse af tilsyn med leje af bygninger
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.11. Brug af observatør i tilsynet
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.12. Supplering af godkendelsesprocedure
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.13. Afgivelse af erklæring fra bestyrelsesmedlemmer
2.13.1. Gældende ret
2.13.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.14. Andre ændringer
2.14.1. Præcisering af sanktionsbestemmelse
2.14.1.1. Gældende ret
2.14.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.14.2 Præcisering af regel om krav til rektors un-
dervisningskompetence
2.14.2.1. Gældende ret
2.14.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.14.3. Præcisering af oplysningsbestemmelse
2.14.3.1. Gældende ret
2.14.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.14.4. Lovfæstelse af tilsyn med private institutioner
for gymnasiale uddannelser
2.14.4.1. Gældende ret
2.14.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.14.5. Ophævelse af bestemmelse om skolernes ind-
sendelse af regnskab til Fordelingssekretariatet
2.14.5.1. Gældende ret
2.14.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3. De økonomiske og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4. De økonomiske konsekvenser og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet mv.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget er opfølgning på aftalen af 25. januar 2019
mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om bedre rammer
for og styrket tilsyn med de frie skoler.
De frie skoler (frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler
og private gymnasier) er en central del af et mangfoldigt
dansk uddannelsessystem. Friheden for borgerne til at eta-
blere og vælge en skole ud fra egne værdier og idealer er
vigtig i et demokratisk samfund. Aftalepartierne er derfor
enige om at give de frie skoler bedre rammer, så skolerne
fortsat kan levere undervisning af høj kvalitet.
8
Aftalepartierne er også enige om, at øget frihed ikke kan
stå alene, men må følges af øget ansvar. De frie skoler er
selvejende institutioner, som i deres virke skal være uafhæn-
gige. Det skal blandt andet sikre, at udefrakommende inte-
resser ikke påvirker skolerne i en retning, der er uforenelig
med skolernes grundlæggende formål. Derfor har aftalepar-
tierne samtidig sikret større gennemsigtighed med donatio-
ner til de frie skoler og en styrkelse af tilsynet med skolerne.
Med lovforslaget foreslås det, at frie grundskoler og priva-
te institutioner for gymnasiale uddannelser får mulighed for
at oprette skoletilbud i en afdeling af den frie skole, hvis af-
delingen er beliggende i hovedskolens kommune eller i en
nabokommune til hovedskolens beliggenhedskommune.
Frie grundskoler og private institutioner for gymnasiale
uddannelser er i dag underlagt et krav om, at skolens byg-
ninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Det bety-
der, at skolens bygninger skal ligge i en rimelig gåafstand af
hinanden (inden for ca. en kilometer), så eleverne kan ople-
ve skolen som en samlet enhed.
Kravet begrænser frie skolers muligheder for at etablere et
skoletilbud som afdeling, som ligger længere væk end ca. en
km fra hovedskolen. For frie grundskoler beliggende uden
for de største byområder kan det også være relevant at få
mulighed for at oprette en afdeling i en afstand på over ca.
en km fra hovedskolen. Det kan bidrage til, at der fortsat ek-
sisterer en skole i lokalområdet for de yngre elever i indsko-
lingen og de lidt ældre elever på mellemtrinnet, ligesom det
vil udvide valgmulighederne for forældre og elever, der øn-
sker et alternativ til folkeskolen.
Det foreslås endvidere, at frie grundskoler får mulighed
for at udføre administrative opgaver for andre frie grundsko-
ler, der kan bidrage til at effektivisere de frie grundskolers
administrative opgaver. Forslaget vil således kunne medvir-
ke til en optimering af løsningen af skolernes administrative
opgaver og bidrage til en mere effektiv anvendelse af sko-
lernes ressourcer og økonomi, herunder bl.a. en lettelse i
omfanget af de mindre frie grundskolers administration.
Der foreslås en præcisering, således at det vil fremgå af
loven, at frie grundskoler efter aftale med kommunalbesty-
relsen kan oprette klubtilbud for elever fra 4. klassetrin og
op. Det vil bidrage til at sikre et sammenhængende skole- og
fritidstilbud for elever på de frie grundskoler. De frie grund-
skoler har ikke været forpligtet til at forlænge skoledagen
tilsvarende folkeskolerne efter folkeskolereformen. Den
kommunale forsyningsforpligtigelse gælder alene, fra skole-
dagen ophører i folkeskolen. Elever efter 3. klassetrin på de
frie grundskoler vil i dag primært skulle benytte de eksister-
ende kommunale/private fritids- og klubtilbud.
Med lovforslaget foreslås, at der indføres et generelt for-
bud mod anonyme donationer til frie grundskoler, eftersko-
ler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser. Med forslaget ændres det gældende forbud for
frie grundskoler mod at modtage anonyme donationer over
20.000 kr. eksklusive moms til et generelt forbud mod ano-
nyme donationer uanset størrelse, og forbuddets virknings-
område udvides til alle de frie skoler.
Det foreslås endvidere, at der indføres et krav for frie
grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser om, at skolen eller kurset in-
den 30 dage efter modtagelse af en donation på over 20.000
kr. eksklusive moms skriftligt skal redegøre for, om der er
tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modta-
gelse af donationen opfylder frihed og folkestyre-kravet og
uafhængighedskravet. Med forslaget vil en skole eller et
kursus, der vurderer, at modtagelse af en donation indebærer
påvirkningsrisiko i forhold til krav om frihed og folkestyre
og kravet om uafhængighed, skulle afvise donationen.
Derudover foreslås et forbud for frie grundskoler, efter-
skoler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale
uddannelser mod at modtage donationer på over 20.000 kr.
eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske
eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS og at
indgå aftaler om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet
af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske perso-
ner fra lande uden for EU og EØS. Med forslaget vil mini-
steren efter ansøgning fra en skole eller et kursus kunne
godkende en sådan donation eller lejeaftale. Med forslaget
er det en betingelse for godkendelse, at der efter ministerens
skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse
af en sådan donation og ved indgåelse af en sådan lejeaftale
opfylder stå mål med-kravet, frihed og folkestyre-kravet og
uafhængighedskravet.
Det foreslås, at frie grundskoler, der ikke modtager stats-
tilskud, fremover skal omfattes af bestemmelserne i lov om
friskoler og private grundskoler m.v. om donationer og af
den foreslåede nye bestemmelse om forbud mod donationer
over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndighe-
der, fysiske og juridiske personer fra lande uden for EU eller
EØS og forbud mod indgåelse af aftaler om leje af lokaler,
bygninger og arealer ejet af personer fra lande uden for EU
eller EØS. Med forslaget vil frie grundskoler, der ikke mod-
tager statstilskud, blive omfattet af reglerne om donationer
ligesom de øvrige frie grundskoler.
Det foreslås, at der for efterskoler, frie fagskoler og priva-
te gymnasier etableres et frihed og folkestyre-krav, en vur-
dering af personkredsen ved oprettelse af en ny skole, mu-
lighed for at tilsynet kan deltage som observatør på møder
med skolen, styrket tilsyn med skolernes leje af bygninger
og en whistleblowerordning. Disse bestemmelser gælder al-
lerede for de frie grundskoler, så forslagene afspejler en har-
monisering af regelsæt mellem de forskellige skoleformer.
Det foreslås, at initiativkredsen bag en ny skole skal un-
derskrive en erklæring om overholdelse af frihed og folke-
styre-kravet og uafhængighedskravet og indlevere svar på
obligatoriske spørgsmål ved personligt fremmøde i Under-
visningsministeriet eller hos en myndighed under ministeri-
et, og at erklæringen skal offentliggøres på skolens hjemme-
side
Det foreslås endvidere, at der for frie grundskoler, efter-
skoler, frie fagskoler og private gymnasier indføres et krav
om, at bestyrelsesmedlemmer ved deres tiltræden på en sko-
le omfattet af godkendelsesordningen for nye skoler og be-
styrelsesmedlemmer ved allerede eksisterende skoler som
9
led i et tilsyn skal underskrive en erklæring om overholdelse
af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet til-
svarende den allerede gældende ordning for initiativkredsen
bag skolen. Endelig foreslås det, at erklæringen skal offent-
liggøres på skolens hjemmeside.
Lovforslaget indeholder derudover fem mindre ændringer
af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
en mindre ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og
to mindre ændringer af lov om friskoler og private grund-
skoler m.v.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Oprettelse af skoletilbud i en afdeling af den frie grund-
skole eller en privat institution for gymnasiale uddannelser
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 5, stk. 6, 1. pkt., i lov om friskoler og private
grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. au-
gust 2018, (friskoleloven), og § 2, stk. 4, 1. pkt., i lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017, at en fri grundskoles el-
ler en privat institution for gymnasiale uddannelsers bygnin-
ger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Det indebæ-
rer, at et skoletilbud på en lokalitet ikke må ligge længere
væk fra skolens bygningskompleks end ca. 1 kilometer,
hvorved der sædvanligvis forstås, at eleverne kan opleve
skolen som en samlet enhed.
Frie grundskoler, der har fået godkendt et andet undervis-
ningssprog end dansk, kan dog give undervisning i dette
sprog i filialer. Dvs. i en adskilt bygningsmæssig og geogra-
fisk enhed, der ikke opfylder kravet om, at skolens bygnin-
ger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden, jf. § 5, stk. 6,
2. pkt., i friskoleloven. Bestemmelsen er fastsat med bag-
grund i, at der var registreret et behov for internationale sko-
lepladser i Danmark. Tilsvarende kan private institutioner
for gymnasiale uddannelser, der udbyder en undervisning,
der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er
adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, gi-
ve denne undervisning i filialer.
Der er endvidere hjemmel i friskolelovens § 36 d, stk. 1,
1. pkt., til, at undervisningsministeren kan godkende, at en
fri grundskole, der modtager statstilskud og ikke ligger på
en småø, kan etablere en afdeling på en af de 27 småøer
(Agersø, Anholt, Askø inklusive Lilleø, Avernakø, Barsø,
Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø,
Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø,
Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø).
Skoletilbuddet på en småø er ikke en selvstændig skole,
men en del af den frie grundskole på fastlandet eller en stør-
re ø og har dermed samme leder og bestyrelse, samme til-
synsmodel m.v. som skolen på fastlandet eller en større ø.
En fri grundskoles mulighed for at etablere en afdeling på en
småø blev gennemført med baggrund i at skabe bedre ram-
mer for skoletilbud på de mindre småøer og dermed bidrage
til en positiv udvikling af landets lokalsamfund, så børn og
unge bosat på småøerne kan tage en grunduddannelse i de-
res nærområde.
Det fremgår endelig af den nugældende § 36 g, stk. 1, i
friskoleloven, at en fri grundskole kan optage elever i et
særligt tilbud om grundskoleundervisning for visse to-
sprogede elever i den undervisningspligtige alder. I sådan et
tilbud kan skolen tillige optage elever, der er henvist efter
folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som er om-
fattet af friskolelovens § 36 g, stk. 2. Det fremgår af frisk-
olelovens § 36 g, stk. 2, at skolen giver tilbud om grundsko-
leundervisning for tosprogede elever i den undervisnings-
pligtige alder, når elevens bopælskommune vurderer, at ele-
ven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i dansk
som andetsprog, og at det er pædagogisk påkrævet for elever
at deltage i tilbuddet.
For så vidt angår sådanne særlige tilbud om grundskole-
undervisning for tosprogede elever følger det af friskolelo-
vens § 36 j, at tilbud efter § 36 g, uanset bestemmelsen i
friskolelovens 5, stk. 6, 1. pkt., kan etableres som en filial.
Dvs. i en adskilt bygningsmæssig og geografisk enhed, der
ikke opfylder kravet om, at skolens bygninger skal ligge i
geografisk nærhed af hinanden, jf. § 5, stk. 6, 2. pkt., i frisk-
oleloven.
Muligheden for at etablere særlige tilbud om grundskole-
undervisning for visse tosprogede elever i den undervis-
ningspligtige alder som en filial skal ses med baggrund hos
de frie grundskoler, der ikke i deres nuværende bygninger
har ledig kapacitet til etablering af tilbuddet.
Det er således ikke for frie grundskoler eller private insti-
tutioner for gymnasiale uddannelser muligt at etablere sko-
letilbud som en del af en fri grundskole på en lokalitet, der
ligger længere væk for skolens bygningskompleks end ca. 1
km bortset fra beskrevne situationer med muligheder
for en fri grundskole til at etablere et skoletilbud som en
afdeling på en af de 27 småøer, for en fri grundskole, der har
fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk til at
give undervisning i dette sprog i filialer, eller en fri grund-
skole med et særligt undervisningstilbud om grundskoleun-
dervisning for visse tosprogede elever i den undervisnings-
pligtige alder for at tilbuddet etableres som filial.
Tilsvarende er det ikke muligt for private institutioner for
gymnasiale uddannelser at etablere filialer, medmindre det
er for at udbyde en undervisning, der sigter mod en tilsva-
rende international eksamen, som er adgangsgivende til vi-
deregående uddannelser i Danmark. I givet fald indebærer
det efter de gældende bestemmelser i friskoleloven eller lov
om private institutioner, at der kun kan etableres en ny fri
grundskole eller en ny privat institution for gymnasiale ud-
dannelser med egen bestyrelse, skoleleder og lærere, og op-
fyldelse af de øvrige krav, der følger ved oprettelse af en ny
fri grundskole eller en ny privat institution for gymnasiale
institutioner.
Ifølge friskolelovens § 8 skal anmeldelse af en ny fri
grundskole ske senest 15. august året før skolestart. Ved an-
meldelsen indbetales et depositum til Undervisningsministe-
riet, jf. § 8, stk. 2. Det samlede depositum, der indbetales
10
over to omgange, er fastsat til 30.000 kr. Tilsvarende gælder
regler følger af bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om
tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser.
2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at frie grundskoler
eller private institutioner for gymnasiale uddannelser skal
have mulighed for at oprette en eller to afdelinger af den frie
grundskole eller den private institution for gymnasiale ud-
dannelser. Det er en betingelse, at afdelingen er beliggende i
samme kommune som institutionen eller i en nabokommune
til institutionens beliggenhedskommune.
Med forslaget gives frie grundskoler og private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser mulighed for at få godkendt,
at de kan give undervisning i en afdeling af hovedinstitutio-
nen, der er en adskilt bygningsmæssig og geografisk enhed,
der ikke opfylder kravet om, at skolens bygninger skal ligge
i geografisk nærhed af hinanden, jf. § 5, stk. 6, 2. pkt., i
friskoleloven, eller § 2, stk. 4, 1. pkt., i lov om private insti-
tutioner for gymnasiale uddannelser.
Det foreslåede krav til beliggenhed i forhold til hovedin-
stitutionen og afdelingen af hovedskolen skal bidrage til, at
der opretholdes en vis geografisk sammenhæng mellem ho-
vedinstitution og afdeling. Forslaget vil bidrage til, at der
fortsat kan eksistere en fri grundskole i lokalområdet for de
yngre elever og desuden udvide valgmulighederne for foræl-
dre og elever, der ønsker et alternativ til folkeskolen.
En afdeling af en fri grundskole eller en privat institution
for gymnasiale uddannelser vil med nærværende forslag væ-
re omfattet af de samme krav, som der stilles til en fri
grundskole eller privat institution for gymnasiale uddannel-
ser, herunder særligt med hensyn til undervisningsstedets
størrelse med hensyn til antal elever, hvormed det sikres, at
eleverne pædagogisk vil opleve et undervisningsmiljø som
svarer til en fri grundskole eller privat institution for gymna-
siale uddannelser. Der vil på en afdeling alene kunne udby-
des enten grundskoleundervisning omfattet af lov om frisk-
oler og private grundskoler m.v. eller gymnasiale uddannel-
ser. Det vil således ikke være muligt at oprette en afdeling,
hvorpå der er begge slags undervisning. En fri grundskole,
der ønsker at oprette en afdeling, kan således ikke oprette og
drive afdelingen som en kombineret institution, fx en kom-
bination af en fri grundskole og en efterskole eller en fri
grundskole og et privat gymnasium.
Særligt for de frie grundskoler vil det dog være muligt at
etablere en afdeling, hvor der alene er børnehaveklassetrin,
1. og 2. klassetrin samt 3. og 4. klassetrin, hvorimod en fri
grundskole skal have undervisning fra børnehaveklassetrin
til og med 7. klassetrin. Det vil således bero på de lokale
forhold, hvorvidt der etableres en afdeling med undervisning
fra børnehaveklassetrin til og med 4. klassetrin, eller om der
også etableres undervisning på afdelingen fra 5. klassetrin til
9. klassetrin og evt. også 10. klassetrin.
Afdelinger af en fri grundskole eller en privat institution
for gymnasiale uddannelser vil sammen med hovedinstituti-
onen og evt. andre afdelinger m.v. være en samlet institu-
tion. Der vil således alene være fx en bestyrelse for instituti-
onen og en leder, og der vil skulle aflægges et samlet regn-
skab for hele institutionen. Eleverne vil imidlertid være ind-
skrevet på afdelingen, der vil være elevens undervisnings-
sted, og dér hvor elevens daglige undervisning skal finde
sted. Det vil ikke være til hinder for, at der arrangeres fælles
begivenheder såsom idrætsdage, temadage eller lignende for
alle elever på institutionerne, der afholdes samlet på fx ho-
vedinstitutionen, men den daglige undervisning skal finde
sted på afdelingen.
Undervisningsministeren vil skulle godkende, at en fri
grundskole eller en privat institution for gymnasiale uddan-
nelser opretter og driver en afdeling. Denne godkendelse vil
skulle ske efter de samme regler, der gælder for oprettelse af
nye skoler, herunder med de samme tidsfrister og med beta-
ling af depositum som ved oprettelse af en ny skole. God-
kendelsesprocessen vil endvidere i perioden indtil skoleåret
2028/29, dvs. den 1. august 2029 indebære, at undervis-
ningsministeren skal påse, hvorvidt den nye afdelings for-
mål og virke må skønnes at være i overensstemmelse med
frihed og folkestyre-kravet, om personkredsen bag oprettel-
sen ikke har haft et virke, der ikke er foreneligt med frihed
og folkestyrekravet, og som må skønnes at kunne få betyd-
ning for opfyldelsen af, at skolerne efter deres formål og i
hele deres virke forbereder eleverne til at leve i et samfund
som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og
styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab
til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskeret-
tigheder, herunder ligestilling mellem kønnene (frihed og
folkestyre-kravet), jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i friskoleloven, og
om der er gennemsigtighed i sammensætningen af en evt.
skolekreds eller lign. Der foreslås med § 1 a, jf. lovforsla-
gets 3, nr. 2, indsat et tilsvarende frihed og folkestyre-krav i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Endvidere om skolen vil kunne opfylde uafhængighedskra-
vet, der følger af friskolelovens § 5, stk. 2, og § 2, stk. 6, i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
hvorefter skolen i sit virke som selvejende uddannelsesinsti-
tution skal være uafhængig, og skolens midler må alene
komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Der henvises til gældende § 7 a i lov om friskoler og private
grundskoler m.v. og den foreslåede § 1 b, jf. lovforslagets §
3, nr. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser.
Ved godkendelse skal undervisningsministeren endvidere
påse, at den enkelte afdeling er beliggende i samme kommu-
ne som hovedskolen, eller i en nabokommune til hovedsko-
lens skolekommune, og at hovedskolen maksimalt har to af-
delinger.
En beslutning om at oprette en afdeling skal træffes i
overensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsæn-
dringer og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen er god-
kendt. Det er bestyrelsen for institutionen, der har ansvaret
for vedtægter, og vedtægtsændringer som følge af oprettelse
11
af en afdeling skal ikke godkendes af undervisningsministe-
ren. Det bemærkes, at nedlæggelse af en afdeling, der frem-
går af vedtægten, således vil kræve en vedtægtsændring, der
skal gennemføres i overensstemmelse med procedure for
vedtægtsændringer. En nedlæggelse af en afdeling skal ikke
godkendes af undervisningsministeren. Ved nedlæggelse af
en afdeling vil eleverne kunne fortsætte deres skolegang på
hovedskolen, men hvis det ikke kan lade sig gøre, og eleve-
rne og deres forældre ikke selv vælger en anden skole, vil
det for grundskoleelevernes være kommunalbestyrelsens an-
svar at sørge for deres undervisning i folkeskolen, mens det
for gymnasiale elever eller kursister vil være undervisnings-
ministerens ansvar at sikre deres fortsatte skolegang.
Der vil i øvrigt gælde de samme krav til undervisning på
en afdeling som til undervisning på en hovedinstitution. Det
vil dog for de frie grundskoler være muligt at etablere afde-
linger, hvor der alene er undervisning fra børnehaveklasse-
trin og til og med 4. klassetrin i modsætning til det gældende
krav til en fri grundskole om undervisning fra børnehave-
klassetrin til og med 7. klassetrin.
Muligheden for at oprette afdelinger skal ikke indebære en
lempelse af kravene til hovedinstitutionen, og det foreslås
derfor, at eleverne på en afdeling ikke skal tælle med ved
beregningen af elevtalskrav m.v. til hovedinstitutionen. Til-
svarende skal en afdelings elever heller ikke tælles med ved
beregningen af andre afdelingers elevtal.
De statslige tilskud vil blive udbetalt til den samlede insti-
tution og er således ikke bundet til brug på den afdeling eller
hovedinstitution, hvor den tilskudsudløsende aktivitet finder
sted, jf. de gældende bestemmelser i § 18, stk. 1, i lov om
friskoler og private grundskoler m.v. og § 16, stk. 1, i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvoref-
ter institutionen disponerer frit ved anvendelsen af tilskud
under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt
Undervisningsministeriet foretager en evaluering af den
foreslåede ordning om etablering af afdelinger, når ordnin-
gen har virket i fem år (dvs. i 2024), herunder om ordnin-
gens betydning for elevtallet på de frie grundskoler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 3, nr.
6, og bemærkninger hertil.
2.2. Varetagelse af administrative opgaver for andre frie
grundskoler
2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende friskolelov er der ikke hjemmel til, at en
fri grundskole kan udføre administrative opgaver for andre
frie grundskoler.
Det fremgår af nugældende § 5, stk. 2, i friskoleloven, at
skolen i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal
være uafhængig, og skolens midler må alene komme sko-
lens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at frie grundskoler
får mulighed for at varetage administrative opgaver for an-
dre frie grundskoler.
Med forslaget gives der mulighed for at effektivisere ud-
førelsen af de frie grundskolers administrative opgaver, her-
under tekniske støttefunktioner. En øget frihed til at finde
fælles løsninger af afgrænsede administrative opgaver på
skolerne, fx lønadministration, ferieregnskab eller opkræv-
ning af elevbetaling, kan medvirke til en optimering og mere
effektiv anvendelse af skolernes ressourcer på det admini-
strative område, herunder bl.a. en lettelse i omfanget af de
mindre skolers administration.
Forslaget indebærer, at frie grundskoler kan finde frem til
en fælles løsning af afgrænsede administrative opgaver. Det
er et krav, at der indgås en skriftlig aftale herom, samt at
skolen varetager administrative opgaver for andre skoler
mod vederlag. Vederlaget skal fastsættes, så det svarer til
skolens omkostninger ved varetagelse af opgaven for den
anden skole. Ordningen indebærer således ikke, at en skole
indirekte ved at udføre en opgave uden fuld omkostnings-
dækning kan støtte en anden skole.
Herudover vil det være en betingelse for etablering af en
aftale om administrative opgaver, at begge skoler er god-
kendt efter friskolelovens betingelser for modtagelse af
statstilskud. Det indebærer, at kombinerede institutioner, fx
en efterskole eller privat gymnasium, jf. lovens § 5 a, stk. 1,
ikke er omfattet af forslaget.
Det er endvidere en betingelse for en skoles varetagelse af
administrative opgaver for en anden skole, at skolens vareta-
gelse af administrative opgaver for en anden skole ikke in-
debærer myndighedsudøvelse på vegne af den anden skole
eller indebærer risiko for nogen af skolernes uafhængighed.
Såfremt der er indgået aftale om en skoles varetagelse af
administrative opgaver for en anden skole, vil aftalen også
indgå i Undervisningsministeriets økonomiske og admini-
strative tilsyn med skolerne, herunder udgifts- og indtægts-
føring af honoraret for opgavevaretagelsen. Efterskoler og
frie fagskoler fik pr. 1. januar 2018 mulighed for at påtage
sig administrative opgaver for andre skoler, der blev gen-
nemført ved lov nr. 1568 af 19. december 2017.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og be-
mærkningerne hertil.
2.3. Etablering af klubtilbud for elever fra 4. klassetrin
2.3.1. Gældende ret
Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehave-
klasse og 1.-9. klassetrin samt 1-årig undervisning på 10.
klassetrin, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, i friskoleloven.
Skolerne kan have en skolefritidsordning for skolens elever i
børnehaveklasse og 1.-3. klasse, hvortil staten yder tilskud
ud fra antal årselever, jf. § 15, stk. 1, i friskoleloven. Under-
visningsministeriet finder, at friskolelovens § 15, stk. 1, ikke
opstiller hindringer for, at en fri grundskole driver en skole-
fritidsordning ud over 3. klasse, dog uden statstilskud.
12
Derudover kan skolerne for børn, der ikke er begyndt i
børnehaveklasse, etablere og drive privatinstitutioner og pri-
vate pasningsordninger efter dagtilbudslovens regler i lov
nr. 554 af 29. maj 2018, jf. § 36 a, stk. 1, i friskoleloven.
Forældrebetaling, kommunale tilskud og eventuelle private
tilskud skal samlet dække alle direkte driftsudgifter til en
privatinstitution efter § 36 a, stk. 1, 1. pkt., og forældrebeta-
ling og eventuelle private tilskud skal samlet dække alle di-
rekte driftsudgifter til en privat pasningsordning efter § 36,
stk. 1, 1. pkt.
Endelig kan frie grundskoler optage børn i en heltidssko-
lefritidsordning i en periode, inden børnene skal i skolens
børnehaveklasse, jf. § 36 b, stk. 1, i friskoleloven. Skolen
indgår aftale med kommunalbestyrelserne i børnenes bo-
pælskommuner om tilskud til ordningen. Forældrebetaling
skal sammen med eventuelle kommunale og private tilskud
dække alle direkte driftsudgifter ved ordningen, jf. § 36 b,
stk. 2, i friskoleloven.
Det fremgår ikke eksplicit af friskoleloven, at frie grund-
skoler kan drive klubtilbud fra 4. klasse, herunder at anven-
de skolens midler hertil.
2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at frie grundskoler
får mulighed for at drive klub for deres elever fra 4. klasse-
trin.
Med forslaget foreslås en præcisering af, at frie grundskoler
kan etablere og drive klubtilbud til deres elever fra 4. klasse-
trin efter dagtilbudslovens regler.
Det er ønske fra foreningerne for de frie grundskoler, at
skolerne får mulighed for at etablere klubtilbud til deres ele-
ver fra 4. klassetrin.
Formålet med forslaget er at bidrage til at sikre et sam-
menhængende skole- og fritidstilbud for eleverne fra 4. klas-
se på frie grundskoler. Baggrunden er, at de frie grundskoler
i dag kan have en skolefritidsordning for skolens elever i
børnehaveklasse og 1.-3. klassetrin, hvortil staten yder stats-
tilskud efter antal årselever. Eleverne fra 4. klassetrin i frie
grundskoler vil ofte være henvist til at skulle benytte de ek-
sisterende kommunale/private fritids- og klubtilbud.
Der kan endvidere være behov for, at en fri grundskole i
en mindre by kan etablere klubtilbud fra 4. klassetrin, hvis
skolen er det eneste skoletilbud i byen, hvorfor et kommu-
nalt klubtilbud i en anden by for nuværende er eneste mulig-
hed for den frie grundskoles elever.
Derudover har de frie grundskoler ikke været forpligtede
til at forlænge skoledagen tilsvarende folkeskolerne efter
folkeskolereformen. Den kommunale forsyningsforpligtigel-
se med hensyn til klubtilbud gælder alene, fra skoledagen
ophører i folkeskolerne. Derfor ønsker de frie grundskoler
mulighed for at kunne tilbyde et sammenhængende skole-
og klubtilbud til deres elever fra 4. klasse.
Forslaget om klubtilbud fra 4. klassetrin er baseret på en
aftale mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte frie
grundskole om driften af klubtilbuddet. Kommunalbestyrel-
sen beslutter, om den vil indgå en aftale med en fri grund-
skole om klubtilbud, herunder ydelse af tilskud til ordnin-
gen. Det vil efter forslaget være de til enhver tid gældende
regler i dagtilbudsloven, der vil gælde for etablering og drift
af en ordning med klubtilbud for elever på 4. klassetrin og
op.
Forældrebetaling og eventuelle kommunale tilskud og pri-
vate tilskud skal samlet dække alle driftsudgifter til et klub-
tilbud efter forslaget. Det vil bl.a. indebære, at skolen ikke
kan drive klubtilbud for elever fra 4. klassetrin og op for de
midler, der er ydet af staten til skolens skole- og undervis-
ningsvirksomhed.
Klubtilbuddet for elever fra 4. klassetrin og op bliver en
del af skolens virksomhed under bestyrelsens overordnede
ledelse. Det er en forudsætning, at alle direkte driftsudgifter
vedrørende klubtilbuddet dækkes af forældrebetaling og
eventuelle kommunale og private tilskud, og at disse ind-
tægter ikke bruges til undervisningsvirksomhed. Skolen skal
føre et særskilt regnskab for klubtilbuddet, blandt andet af
hensyn til beregning af forældrebetalingen. Regnskabet skal
være en del af skolens samlede regnskab.
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med klubtilbuddet for
elever på 4. klassetrin og op i frie grundskoler efter dagtil-
budslovens regler. Skolens overholdelse af dels kravet om
frihed og folkestyre og uafhængighed vil også omfatte dens
klubtilbud, idet tilbuddet ses som en del af skolens aktivite-
ter og dermed hele skolens virke. Klubtilbuddets overholdel-
se af frihed og folkestyre-kravet og kravet om uafhængighed
vil også indgå i det tilsyn, som Undervisningsministeriet
(Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) fører med den en-
kelte skole.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, og be-
mærkningerne hertil.
2.4. Forbud mod anonyme donationer
2.4.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
22, stk. 1, at en fri grundskole ikke må modtage anonyme
donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra en dona-
tor. Formålet med denne bestemmelse er at bidrage til at sik-
re gennemsigtighed med, hvem der støtter skolen og dermed
overholdelse af frihed og folkestyre-kravet samt skolens
uafhængighed.
Bestemmelsen indebærer, at en anonym donation lig eller
under 20.000 kr. eksklusive moms kan modtages lovligt af
skolerne. Bestemmelsen sikrer ikke mod risikoen for, at en
skole fra samme donator modtager flere anonyme donatio-
ner på samlet over 20.000 kr. eksklusive moms. Såfremt
skolen er bekendt med, at flere anonyme donationer på sam-
let over 20.000 kr. eksklusive moms stammer fra samme do-
nator, kan skolen dog ikke lovligt modtage disse.
Det følger af de gældende bestemmelser i friskolelovens §
9 d, stk. 5, 1. pkt., at den tilsynsførende i den årlige skriftli-
ge tilsynserklæring skal oplyse om, hvorvidt skolen i det fo-
13
regående regnskabsår fra samme donator har modtaget en
eller flere donationer, der tilsammen overstiger 20.000 kr.
eksklusive moms. Det følger endvidere af lovens § 9 d, stk.
5, 2. pkt., at hvis det er tilfældet, skal donatorens navn og
adresse samt donationens størrelse oplyses i tilsynserklærin-
gen. Det følger af lovens § 9 d, stk. 5, 3. pkt., at tilsynser-
klæringen endvidere skal indeholde oplysning om den sam-
lede størrelse af alle donationer, dvs. fra såvel navngivne
som eventuelle anonyme donatorer. Idet tilsynserklæringer-
ne offentliggøres på skolernes hjemmeside, vil de nævnte
oplysninger vedrørende donatorer og donationer fremgå af
skolens hjemmeside.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre større viden
om, hvem der yder donationer til skolerne og dermed sikring
af overholdelse af kravet om uafhængighed. Det kan være
relevant for den tilsynsførende at have kendskab til evt. do-
nationer til skolen i forbindelse med pædagogiske tilsyn
med overholdelse af kravet om, at skolerne skal forberede
eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed
og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske
dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggen-
de menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem køn-
nene, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., i friskoleloven (frihed og folke-
styre-kravet).
Donationer lig med eller under 20.000 kr. skal fremgå af
skolens årsregnskab som et samlet beløb. Der er med gæl-
dende friskolelov ikke noget til hinder for at modtage sådan-
ne donationer fra en anonym donator, og selvom donator ik-
ke er anonym, er der ikke krav om angivelse af donators
navn og adresse for disse donationer.
Kravene om oplysninger om donationer i tilsynserklærin-
gen, herunder også på skolens hjemmeside og i årsrapporter,
omfatter både donationer, der gives i form af kontantbeløb,
og donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme
m.v., der skal opgøres til markedsværdien. Forældres frivil-
lige arbejde på en fri grundskole betragtes ikke som donatio-
ner. Det samme gælder indsamling til klassekasser og andre
lignende småindsamlinger, som ikke direkte vedrører sko-
lens økonomi, men i stedet klassens økonomi.
Der er i den gældende lov om efterskoler og frie fagsko-
ler, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, og den
gældende lov om private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017, ikke be-
stemmelser om donationer og således ikke forbud mod mod-
tagelse af anonyme donationer.
2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det følger af aftalen af 25. januar 2019, at der skal indføres
et generelt forbud for frie grundskoler, efterskoler, frie fag-
skoler og private institutioner for gymnasiale uddannelser
mod at modtage anonyme donationer.
Der foreslås en ændring af det gældende forbud i friskole-
loven mod, at skolerne modtager anonyme donationer på
over 20.000 kr. eksklusive moms, så forbuddet fremover
omfatter alle anonyme donationer, og indføjelse af bestem-
melser med forbud mod anonyme donationer i lov om efter-
skoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser.
Forslaget vil indebære, at frie grundskoler, efterskoler, frie
fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser fremover ikke lovligt kan modtage anonyme donationer.
Det vil være uden betydning, om donator er en fysisk person
eller en juridisk person som fx en forening, en fond eller et
selskab.
De foreslåede bestemmelser vil skulle sikre bedre gen-
nemsigtighed med donationer til frie grundskoler, eftersko-
ler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser og med skolernes overholdelse af frihed og folke-
styre-kravet og uafhængighedskravet. De frie skoler er selv-
ejende uddannelsesinstitutioner, som i deres virke skal være
uafhængige. Forslaget vil blandt andet skulle sikre, at ude-
frakommende interesser ikke påvirker skolerne i en retning,
der er uforenelig med skolernes grundlæggende formål.
De foreslåede bestemmelser vil indebære, at det kun er
donationer, der ydes anonymt, som vil være omfattes af det
foreslåede forbud. Ved "anonyme donationer" forstås i den
forbindelse donationer, hvor skolen reelt ikke er bekendt
med donators identitet. Der er således tale om situationer,
hvor donator ikke har givet sig til kende med navn i forbin-
delse med donationen, og hvor skolen heller ikke på anden
måde efterfølgende er eller burde være blevet bekendt med
donators identitet.
Forbuddet mod at modtage anonyme donationer vil også
omfatte anonyme donationer i form af andet end pengebe-
løb, fx undervisningsmateriale, computere etc., betalt af en
anonym donator.
Forbuddet vil omfatte både anonyme donationer, der gives
i form af kontantbeløb, men også anonyme donationer i
form af varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal op-
gøres til markedsværdien.
Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende ef-
tergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet do-
nation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en
donation med de oplysningskrav, som følger heraf.
For at minimere risiko for omgåelse af den foreslåede ord-
ning gennem stråmænd, vil de foreslåede bestemmelser om
et generelt forbud mod modtagelse af anonyme donationer
omfatte såvel indenlandske som udenlandske donationer til
frie grundskoler.
Baggrunden herfor er, at såvel indenlandske som uden-
landske donationer kan være betænkelige for skolen i for-
hold til de lovbundne krav om skolernes uafhængighed, jf.
friskolelovens § 5, stk. 2, § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om eftersko-
ler og frie fagskoler og § 2, stk. 6, 1. pkt., i lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser og frihed og folke-
styre-kravet i de samme tre love, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt. i
friskoleloven, § 1, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler, og § 1 a i lov om private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser. I og med at forslaget omfatter både indenlandske
og udenlandske donationer, vil risikoen for omgåelse af for-
buddet mod anonyme donationer, ved at en udenlandsk do-
14
nator bruger en indenlandsk stråmand og vice versa, blive
imødegået.
De foreslåede bestemmelser om et generelt forbud mod
anonyme donationer vil ikke omfatte forældres frivillige ar-
bejde som fx medvirken ved rengøring, reparationsarbejde
mv. på en skole. Det samme gælder indsamling til klasse-
kasser og andre lignende småindsamlinger, som ikke direkte
vedrører skolens økonomi, men i stedet klassens økonomi.
Dette vil med forslaget ikke blive anset som donationer.
De foreslåede bestemmelser vil samlet set medføre, at
skolerne og kurserne fremover ikke lovligt vil kunne modta-
ge anonyme donationer. Det vil være uden betydning, om
donator er en fysisk person eller en juridisk person som fx
en forening, en fond eller et selskab.
Det foreslåede forbud mod anonyme donationer vil dog
ikke kunne hindre, at en donator, der ønsker at være ano-
nym, bruger en stråmand, så donationen via stråmanden får
status som ikke-anonym. Det vil være vanskeligt at føre til-
syn med, hvorvidt donator er stråmand. Det vil i sådanne si-
tuationer være op til tilsynet at holde øje med, om der er
tegn på, at donator er stråmand for skolen eller andre, eller
om donationen påvirker skolens overholdelse af loven.
Det foreslåede generelle forbud mod anonyme donationer
skal ses i lyset af, at staten bidrager med en meget stor en
del af de frie skolers finansiering. Det er derfor særligt vig-
tigt at sikre, at de frie skoler er helt uafhængige af alt andet
end pædagogisk og holdningsmæssigt ideelle interesser.
Det foreslåede generelle forbud mod anonyme donationer
forventes at kunne bidrage til at sikre en bedre gennemsig-
tighed med, hvem der støtter skolen, og dermed også med
skolernes og kursernes overholdelse af om frihed og folke-
styre-kravet og kravet om skolernes uafhængighed af alt an-
det end pædagogisk og holdningsmæssigt ideelle interesser.
Forslaget forventes også at kunne bidrage til at imødegå risi-
koen for, at de grundlæggende krav til frie skoler, fx. frihed
og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, modarbejdes
eller undermineres. Hermed imødegås også risiko for, at de-
mokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
modarbejdes og undermineres.
Det foreslåede generelle forbud mod skolernes og kurser-
nes modtagelse af anonyme donationer uanset størrelse vil
understøtte, at der ikke sker en omgåelse af den foreslåede
forklar eller afvis-ordning, hvorefter en skole eller et kursus,
inden den modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusi-
ve moms fra en donator, skriftligt vil skulle redegøre for, om
der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse
af donationen opfylder frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet ved, at den samme donator yder flere
anonyme donationer under 20.000 kr. eksklusive moms.
Den foreslåede regulering vil omfatte hele institutionens
virksomhed. Det vil sige, at for frie grundskoler, private in-
stitutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie
fagskoler, der som kombineret institution varetager former
for skole- og undervisningsvirksomhed efter anden lovgiv-
ning, vil forbuddet mod modtagelse af anonyme donationer
omfatte hele institutionens virksomhed, også selvom institu-
tionen varetager former for skole- og undervisningsvirksom-
hed, der ikke er omfattet af lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om private institutioner for gymnasia-
le uddannelser eller lov om efterskoler og frie fagskoler. Det
følger af, at en kombineret institution skal opfylde betingel-
serne i lovgivningen for at varetage sådan virksomhed. Der
henvises til § 5 a i friskoleloven, § 12 b i lov om efterskoler
og frie fagskoler, § 3 i lov om private institutioner for gym-
nasiale uddannelser og § 10 i lov om folkehøjskoler.
Det foreslås, at forslaget om et generelt forbud mod, at
frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private insti-
tutioner for gymnasiale uddannelser modtager anonyme do-
nationer på grund af dets indgribende virkning over for de
frie skoler bliver af midlertidig karakter og automatisk op-
hæves den 31. juli 2029, med mindre Folketinget vurderer,
at dette skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov.
Baggrunden for forslaget om ophævelse af forslaget om et
generelt forbud mod, at frie grundskoler, efterskoler, frie
fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser modtager anonyme donationer den 31. juli 2029, er initi-
ativets særlige karakter som følge dets indgribende virkning
overfor de frie skoler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, § 2, nr. 5,
og § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
2.5. Forklar eller afvis-krav for donationer
2.5.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
1, stk. 2, 2. pkt., at frie grundskoler efter deres formål og i
hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et sam-
fund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle
og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kend-
skab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneske-
rettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Endvidere følger det af den gældende bestemmelse i frisk-
olelovens § 5, stk. 2, at en fri grundskole i sit virke som
selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og at
skolens midler alene må komme skolens skole- og undervis-
ningsvirksomhed til gode. Det betyder, at skolen skal være
uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virksomheder,
institutioner, selskaber, foreninger m.fl. erhvervsdrivende
som ikke-erhvervsdrivende. Skolen må alene styres af inte-
ressen for at drive den pågældende skole til gavn for skolens
egne elever, ligesom skolens midler, herunder de offentlige
tilskud, alene må anvendes til skolens eget formål (dvs. sko-
leformålet). Skolerne må ikke indgå i et styret fællesskab el-
ler på anden måde være styret af uvedkommende eller ude-
fra kommende interesser.
Det betyder, at en fri grundskole inden for friskolelovens
bestemmelser kan modtage donationer fra organisationer
m.v., så længe donationen ikke har et omfang og ikke gives
på en måde, som kan så tvivl om, hvorvidt skolen opfylder
kravet om uafhængighed.
Det følger af den foreslåede § 1, stk. 5, i lov om eftersko-
ler og frie fagskoler, at en efterskole og fri fagskole efter sit
15
formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i
et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt
udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 6,
stk. 1, nr. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at en ef-
terskole og en fri fagskole i sit virke som selvejende uddan-
nelsesinstitution skal være uafhængig, og skolens midler må
alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til
gode. Det betyder, at skolen skal være uafhængig af perso-
ner, andre skoler, kurser, virksomheder, institutioner, selska-
ber, foreninger m.fl. erhvervsdrivende som ikke-erhvervs-
drivende. Skolen må alene styres af interessen for at drive
den pågældende skole til gavn for skolens egne elever, lige-
som skolens midler, herunder de offentlige tilskud, alene må
anvendes til skolens eget formål (dvs. skoleformålet). Sko-
lerne må ikke indgå i et styret fællesskab eller på anden må-
de være styret af uvedkommende eller udefra kommende in-
teresser.
Det betyder, at en skole inden for bestemmelserne i lov
om efterskoler og frie fagskoler kan modtage donationer fra
organisationer m.v., så længe donationen ikke har et omfang
og ikke gives på en måde, som kan så tvivl om, hvorvidt
skolen opfylder kravet om uafhængighed.
Det følger af den foreslåede § 1a i lov om private instituti-
oner for gymnasiale uddannelser, at en skole eller et kursus
efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til
at leve i et samfund som det danske med frihed og folkesty-
re samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse
og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds-
og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem køn-
nene.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 2,
stk. 6, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser, at en skole eller et kursus i sit virke som selve-
jende uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og sko-
lens midler alene må komme skolens skole- og undervis-
ningsvirksomhed til gode. Det betyder, at skolen eller kurset
skal være uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virk-
somheder, institutioner, selskaber, foreninger m.fl. erhvervs-
drivende som ikke-erhvervsdrivende. Skolen eller kurset må
alene styres af interessen for at drive den pågældende skole
eller kursus til gavn for skolens eller kursets egne elever, li-
gesom skolens eller kursets midler, herunder de offentlige
tilskud, alene må anvendes til skolens eller kursets eget for-
mål (dvs. skoleformålet). Skolerne og kurserne må ikke ind-
gå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af
uvedkommende eller udefra kommende interesser.
Det betyder, at en skole eller et kursus inden for bestem-
melserne i lov om private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser kan modtage donationer fra organisationer m.v.,
så længe donationen ikke har et omfang og ikke gives på en
måde, som kan så tvivl om, hvorvidt skolen eller kurset op-
fylder kravet om uafhængighed.
De gældende bestemmelser i § 5, stk. 2, i friskoleloven, §
6, stk. 1, nr. 2, i lov om efterskoler og § 2, stk. 6, 1. pkt., i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
medfører, at hvis en skole eller et kursus modtager en dona-
tion, som er i modstrid med uafhængighedskravet i disse be-
stemmelser, vil skolens eller kursets modtagelse af donatio-
nen være i modstrid med lovgivningen.
Den gældende bestemmelse i friskolelovens § 1, stk. 2, 2.
pkt., og de foreslåede nye bestemmelser i § 1, stk. 5, i lov
om efterskoler og frie fagskoler) og § 1a i lov om private in-
stitutioner for gymnasiale uddannelser), medfører, at hvis en
skole eller et kursus modtager en donation, som er i mod-
strid med frihed og folkestyre-kravet i disse bestemmelser,
vil skolens eller kursets modtagelse af donationen være i
modstrid med lovgivningen.
2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det følger af aftalen af 25. januar 2019, at der skal indføres
et krav for frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og
private institutioner for gymnasiale uddannelser om, at sko-
len eller kurset inden 30 dage efter modtagelse af en dona-
tion på over 20.000 kr. eksklusive moms skriftligt skal rede-
gøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen el-
ler kurset ved modtagelse af donationen opfylder frihed og
folkestyre-kravet og uafhængighedskravet (et forklar eller
afvis-krav).
Det foreslås, at en skole eller et kursus, inden 30 dage ef-
ter modtagelse af en donation på over 20.000 kr. eksklusive
moms skriftligt skal redegøre for, om der er tilstrækkelig
sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af dona-
tionen opfylder frihed og folkestyre-kravet og uafhængig-
hedskravet, jf. hhv. § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2, i frisk-
oleloven, § 1, stk. 5, og § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om efterskoler
og frie fagskoler, § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt., i lov om priva-
te institutioner for gymnasiale uddannelser.
Forslaget vil medføre, at skolerne og kurserne skal rede-
gøre for lovmedholdeligheden af en donation på over 20.000
kr. eksklusive moms og afvise donationen, hvis den ikke er
lovmedholdelig, d.v.s. et "forklar eller afvis-krav".
Formålet med det foreslåede "forklar eller afvis-krav" er
at sikre, at skolerne nøje overvejer påvirkningsrisikoen for
skolen ved modtagelse af donationer. Samtidig vurderes det-
te at ville give tilsynet med skolerne et bedre grundlag for at
vurdere skolernes overvejelser i forbindelse med modtagelse
af en donation.
Forslaget vil indebære, at skolen eller kurset ved modta-
gelsen af en donation vil skulle overveje påvirkningsrisi-
koen i forhold til lovens krav om frihed og folkestyre og
kravet om uafhængighed. Forslaget betyder, at en fri skole
eller et kursus, inden modtagelse af en donation vil skulle
overveje, om der er knyttet betingelser til donationen, eller
om skolen i øvrigt har forbindelser til donator, der vil kunne
rejse tvivl om skolens eller kursets overholdelse af frihed og
folkestyre-kravet og kravet om uafhængighed.
16
Såfremt skolen eller kurset vurderer, at modtagelse af en
donation indebærer påvirkningsrisiko i forhold til krav om
frihed og folkestyre og kravet om uafhængighed, vil skolen
eller kurset skulle afvise donationen. Det afgørende for, om
en donation kan modtages, vil være påvirkningsrisikoen i
forhold til kravene om frihed og folkestyre og uafhængig-
hed. Donationer, der er forenelige med disse krav, vil deri-
mod fortsat kunne modtages af skolerne eller kurser.
De foreslåede bestemmelser vil indebære, at den skriftlige
redegørelse vil skulle underskrives af skolens eller kursets
bestyrelse.
Det foreslåede krav vurderes at ville kunne sikre, at sko-
lerne og kurserne nøje overvejer påvirkningsrisikoen ved
modtagelse af donationer, og det vil give tilsynet et bedre
grundlag for at vurdere skolernes og kursernes overvejelser i
den forbindelse.
Formålet med forslaget er i donationssituationer at styrke
skolernes og kursernes overholdelse af frihed og folkestyre-
kravet og uafhængighedskravet. Herudover er formålet med
forslagene at styrke åbenhed og gennemsigtighed omkring
donationer til de frie skoler. Formålet med forslaget er også
at imødegå risikoen for, at de grundlæggende krav til frie
skoler, fx. frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskra-
vet, modarbejdes eller undermineres. Hermed imødegås og-
så risiko for, at demokrati og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder modarbejdes og undermineres.
Forslaget vil omfatte alle frie grundskoler, efterskoler, frie
fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser uanset skolernes værdigrundlag. Det afgørende for, om
en donation vil kunne modtages, vil være påvirkningsrisi-
koen i forhold til kravene om frihed og folkestyre og uaf-
hængighed. Donationer, der er forenelige med disse krav, vil
fortsat kunne modtages af skolerne.
Forslaget vil indebære, at flere donationer fra samme do-
nator som samlet udgør mindst 20.000 kr. eksklusive moms
vil være omfattet af forklar eller afvis-kravet.
Forslaget vil endvidere indebære, at det vil være uden be-
tydning, om donator er en fysisk person eller en juridisk per-
son som fx en forening, en fond eller et selskab.
Forslaget vil omfatte både donationer, der gives i form af
kontantbeløb, men også donationer i form af varer, tjeneste-
ydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsvær-
dien. Forældres frivillige arbejde på en fri grundskole be-
tragtes ikke som donationer. Det samme gælder indsamling
til klassekasser og andre lignende småindsamlinger, som ik-
ke direkte vedrører skolens økonomi, men i stedet klassens
økonomi.
Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende ef-
tergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet do-
nation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en
donation med de oplysningskrav, som følger heraf.
Da såvel indenlandske som udenlandske donationer kan
være betænkelige i forhold til kravene om frihed og folke-
styre, samt for at minimere risiko for omgåelse af den fore-
slåede ordning gennem stråmænd, omfatter forslagene om
regulering af donationer såvel indenlandske som udenland-
ske donationer til skolerne og kurserne.
Den foreslåede regulering vil omfatte hele institutionens
virksomhed. Det vil sige, at for frie grundskoler, private in-
stitutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie
fagskoler, der som kombineret institution varetager former
for skole- og undervisningsvirksomhed efter anden lovgiv-
ning, vil forklar eller afvis-kravet ved modtagelse af donati-
oner omfatte hele institutionens virksomhed, også selvom
institutionen varetager former for skole- og undervisnings-
virksomhed, der ikke er omfattet af lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v., lov om private institutioner for gym-
nasiale uddannelser eller lov om efterskoler og frie fagsko-
ler. Det følger af, at en kombineret institution skal opfylde
betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan virksom-
hed. Der henvises til § 5 a i friskoleloven, § 12 b i lov om
efterskoler og frie fagskoler, § 3 i lov om private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser og § 10 i lov om folkehøj-
skoler.
Det foreslås, at forslaget om, at frie grundskoler, private
institutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie
fagskoler, inden 30 dage efter modtagelse af en donation
over 20.000 kr. eksklusive. moms, skriftligt skal redegøre
for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved
modtagelse af donationen opfylder frihed og folkestyre-kra-
vet og uafhængighedskravet, og om skolens skriftlige rede-
gørelse skal underskrives af skolens bestyrelse på grund af
dets indgribende virkning over for de frie grundskoler bliver
af midlertidig karakter og automatisk ophæves den 31. juli
2029, med mindre Folketinget vurderer, at dette skal opret-
holdes, og inden da vedtager dette ved lov.
Baggrunden for forslaget om ophævelse den 31. juli 2029
af forslaget om skolens eller kursets skriftlige redegørelse
inden 30 dage efter modtagelsen af en donation er initiati-
vets særlige karakter som følge dets indgribende virkning
overfor de frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og
private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, § 2, nr. 5,
og § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
2.6. Forbud mod donationer fra eller lejeaftaler med perso-
ner m.m. uden for EU eller EØS
2.6.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, 2. pkt.,
i friskoleloven, at frie grundskoler efter deres formål og i
hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et sam-
fund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle
og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kend-
skab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneske-
rettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Endvidere følger det af den gældende bestemmelse i frisk-
olelovens § 5, stk. 2, at en fri grundskole i sit virke som
selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og sko-
lens midler alene må komme skolens skole- og undervis-
ningsvirksomhed til gode. Skolen skal være uafhængig af
17
personer, andre skoler, kurser, virksomheder, institutioner,
selskaber, foreninger m.fl. erhvervsdrivende som ikke-er-
hvervsdrivende. Skolen må alene styres af interessen for at
drive den pågældende skole til gavn for skolens egne elever,
ligesom skolens midler, herunder de offentlige tilskud, alene
må anvendes til skolens eget formål (dvs. skoleformålet).
Skolerne må ikke indgå i et styret fællesskab eller på anden
måde være styret af uvedkommende eller udefra kommende
interesser.
Det betyder, at en fri grundskole inden for friskolelovens
bestemmelser kan modtage donationer fra organisationer
m.v., så længe donationen ikke har et omfang og ikke gives
på en måde, som kan så tvivl om, hvorvidt skolen opfylder
kravet om uafhængighed.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 6,
stk. 1, nr. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at en ef-
terskole og en fri fagskole i sit virke som selvejende uddan-
nelsesinstitution skal være uafhængig, og at skolens midler
alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksom-
hed til gode. Det betyder, at skolen skal være uafhængig af
personer, andre skoler, kurser, virksomheder, institutioner,
selskaber, foreninger m.fl. erhvervsdrivende som ikke-er-
hvervsdrivende. Skolen må alene styres af interessen for at
drive den pågældende skole til gavn for skolens egne elever,
ligesom skolens midler, herunder de offentlige tilskud, alene
må anvendes til skolens eget formål (dvs. skoleformålet).
Skolerne må ikke indgå i et styret fællesskab eller på anden
måde være styret af uvedkommende eller udefra kommende
interesser.
Det betyder, at en skole inden for bestemmelserne i lov
om efterskoler og frie fagskoler kan modtage donationer fra
organisationer m.v., så længe donationen ikke har et omfang
og ikke gives på en måde, som kan så tvivl om, hvorvidt
skolen opfylder kravet om uafhængighed.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 2,
stk. 6, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser, at en skole eller et kursus i sit virke som selve-
jende uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og at sko-
lens midler alene må komme skolens skole- og undervis-
ningsvirksomhed til gode. Det betyder, at skolen eller kurset
skal være uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virk-
somheder, institutioner, selskaber, foreninger m.fl. erhvervs-
drivende som ikke-erhvervsdrivende. Skolen eller kurset må
alene styres af interessen for at drive den pågældende skole
til gavn for skolens egne elever, ligesom skolens eller kur-
sets midler, herunder de offentlige tilskud, alene må anven-
des til skolens eller kursets eget formål (dvs. skoleformålet).
Skolerne og kurserne må ikke indgå i et styret fællesskab el-
ler på anden måde være styret af uvedkommende eller ude-
fra kommende interesser.
Det betyder, at en skole eller et kursus inden for bestem-
melserne i lov om private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser kan modtage donationer fra organisationer m.v.,
så længe donationen ikke har et omfang og ikke gives på en
måde, som kan så tvivl om, hvorvidt skolen eller kurset op-
fylder kravet om uafhængighed.
De gældende bestemmelser i § 5, stk. 2, i friskoleloven, §
6, stk. 1, nr. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, og § 2,
stk. 6, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser medfører, at hvis en skole eller et kursus mod-
tager en donation, som er i modstrid med uafhængigheds-
kravet i disse bestemmelser, vil skolens eller kursets modta-
gelse af donationen være i strid med lovgivningen.
Ligeledes medfører den gældende bestemmelse i friskole-
lovens § 1, stk. 2, 2. pkt., og de foreslåede nye bestemmelser
§ 1, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 1a i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at
hvis en skole eller et kursus modtager en donation, som er i
modstrid med frihed og folkestyre-kravet i disse bestemmel-
ser, vil skolens eller kursets modtagelse af donationen være i
modstrid med lovgivningen.
2.6.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det følger af aftalen af 25. januar 2019, at der skal indføres
et forbud for frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og
private institutioner for gymnasiale uddannelser mod at
modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra
offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer
fra lande uden for EU og EØS og at indgå aftaler om leje af
lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndig-
hed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU og EØS.
Det foreslås, at frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler
og private institutioner for gymnasiale uddannelser ikke må
modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra
offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer
fra lande uden for EU og EØS og indgå aftaler om leje af
lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndig-
hed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU og EØS.
Forslaget vil indebære, at frie grundskoler, efterskoler, frie
fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser ikke må modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusi-
ve moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juri-
diske personer fra lande uden for EU og EØS og indgå afta-
ler om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en of-
fentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra
lande uden for EU og EØS.
Forslaget indebærer også, at undervisningsministeren vil
kunne godkende, at en skole modtager en donation på over
20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS, og at en skole indgår aftale om leje af lokaler, bygnin-
ger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske
eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS. Det
er en betingelse, at der efter ministerens skøn er tilstrække-
lig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation
på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndig-
heder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU og EØS og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler,
bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller
18
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS opfylder frihed og folkestyre-kravet og uafhængig-
hedskravet.
Formålet med forslaget er at imødegå risikoen for, at de
grundlæggende krav til frie skoler, fx. frihed og folkestyre-
kravet og uafhængighedskravet, modarbejdes eller undermi-
neres. Hermed imødegås også risiko for, at demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbej-
des og undermineres.
Forslaget vil også indebære, at forbuddet mod at modtage
donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentli-
ge myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lan-
de uden for EU og EØS vil omfatte både donationer, der gi-
ves i form af kontantbeløb, men også donationer i form af
varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til
markedsværdien.
Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende ef-
tergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet do-
nation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en
donation med de oplysningskrav, som følger heraf.
Forslaget vil indebære et generelt forbud mod, at skolerne
og kurserne modtager donationer på over 20.000 kr. eksklu-
sive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller ju-
ridiske personer fra lande uden for EU og EØS. Det vil bety-
de, at hvis der indbetales en donation på over 20.000 kr. eks-
klusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS til en sko-
le, vil det for skolen eller kurset være i strid med det foreslå-
ede forbud at beholde eller anvende donationen.
Forslaget vil indebære et generelt forbud mod, at skolerne
eller kurserne indgår aftaler om leje af lokaler, bygninger el-
ler arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS.
Det vil betyde, at hvis en skole indgår en aftale om leje af
lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndig-
hed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU og EØS, vil det for skolen være i strid med det foreslåe-
de forbud at opretholde og anvende lejeaftalen.
Ved offentlige myndigheder uden for EU og EØS forstås
såvel stater uden for EU og EØS som offentlige institutioner
og andre myndigheder i lande uden for EU og EØS.
Begrebet "fysiske og juridiske personer" omfatter såvel
privatpersoner som fonde, banker, foreninger m. v., men og-
så mere løst organiserede politiske eller religiøse bevægel-
ser.
Det følger af gældende lovgivning for frie grundskoler, ef-
terskoler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasi-
ale uddannelser, at hvis en skole modtager en donation på
over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder
eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU
og EØS, og hvis en skole indgår en aftale om leje af lokaler,
bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS vil undervisningsministeren kunne give skolen påbud
om at tilbagebetale den pågældende donation til donator el-
ler at opsige lejeaftalen.
Forslaget vil medføre, at undervisningsministeren vil kun-
ne godkende, at en skole modtager en donation på over
20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS, jf. stk. 1, og at en skole indgår aftale om leje af loka-
ler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed el-
ler fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS, jf. stk. 2. Det er en betingelse for godkendelse, at der
efter ministerens skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at sko-
len ved modtagelse af en donation på over 20.000 kr. eks-
klusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS og ved
indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller
arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juri-
diske personer fra lande uden for EU og EØS, opfylder fri-
hed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.
Forslaget vil indebære, at skolerne, hvis de ønsker dispen-
sation fra forbuddet, af egen drift vil skulle rette henvendel-
se til Undervisningsministeriet. Skolerne vil i forbindelse
med en ansøgning om dispensation være forpligtet til at give
Undervisningsministeriet oplysning om ethvert forhold, som
vil kunne være egnet til at rejse tvivl eller skabe risiko om
skolens overholdelse af stå mål med-kravet, frihed og folke-
styre-kravet og uafhængighedskravet.
Forslaget indebærer, at hvis der efter ministerens skøn ik-
ke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse
af en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra of-
fentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer
fra lande uden for EU og EØS og ved indgåelse af en aftale
om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig
myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande
uden for EU og EØS, opfylder frihed og folkestyre-kravet
og uafhængighedskravet, vil dette være afslagsbegrundende
i forhold til skolens ansøgning om godkendelse.
Formålet med forslaget er at sikre skolerne mod risiko for
påvirkning udefra, der skaber tvivl om eller risiko for sko-
lens overholdelse af kravet om frihed og folkestyre og uaf-
hængighedskravet.
Forslaget vil indebære, at undervisningsministeren i for-
bindelse med en ansøgning om dispensation fra forbuddet
vil skulle vurdere påvirkningsrisikoen for skolen ved modta-
gelse af en donation eller indgåelse af en lejeaftale. Der vil
skulle indgå i vurderingen heraf, om donator eller udlejer
aktivt har modarbejdet eller udtrykt holdninger m.v., der er i
modstrid med frihed og folkestyrekravet. Endvidere vil do-
nators erklærede formål med sin egen organisation, virk-
somhed eller bevægelse skulle indgå i vurderingen af på-
virkningsrisikoen. Der vil i den forbindelse skulle ses på,
om donators eller udlejers formål er at fremme udemokrati-
ske synspunkter og en samfundsudvikling, der modarbejder
eller underminerer demokratiet og grundlæggende friheds-
og menneskerettigheder
Donators eller udlejers adfærd i forbindelse med og for-
målet med tidligere donationer fra samme donator eller leje-
aftaler med samme udlejer vil også skulle indgå i vurderin-
gen. Der vil i den forbindelse skulle ses på, om donator eller
udlejer har ydet støtte til organisationer eller formål, der sø-
19
ger at fremme antidemokratiske principper og værdier, som
strider mod grundlæggende friheds- og menneskerettighe-
der. Der vil ved vurderingen heraf bl.a. kunne lægges vægt
på, om donator systematisk yder støtte til organisationer i
andre lande, og om donator har en organisatorisk relation til
foreninger, bevægelser eller menigheder i Danmark
Det vil herudover skulle vurderes, om den konkrete dona-
tion eller lejeaftale kan skabe et afhængighedsforhold mel-
lem skole og donator/udlejer.
Undervisningsministeriets vurdering vil skulle inddrage
relevant information fra nationale og internationale samar-
bejdspartnere.
Hvis en skole overtræder forbuddet mod at modtage dona-
tioner fra lande uden for EU eller EØS eller forbuddet mod
at indgå lejeaftaler med myndigheder eller fysiske eller juri-
diske personer fra lande uden for EU eller EØS, vil ministe-
ren efter gældende lovgivning for frie grundskoler, eftersko-
ler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser kunne give skolen et påbud om, at den pågælden-
de donation skal tilbagebetales, eller at den pågældende leje-
aftale skal opsiges.
Hvis en skole ikke efterkommer et sådant påbud, vil un-
dervisningsministeren efter de gældende regler kunne be-
slutte at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller
delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist.
Modtagelsen af en konkret donation eller indgåelse af en
konkret lejeaftale kan desuden indgå i en samlet vurdering
af skolens overholdelse af frihed og folkestyrekravet.
Hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sik-
kerhed for, at skolen opfylder kravet om uafhængighed og
forvaltning af skolens midler, vil ministeren efter de gæl-
dende regler for frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler
og private institutioner for gymnasiale uddannelser kunne
beslutte, at der ikke ydes tilskud til skolen. Der kan herved
navnlig lægges vægt på, om
1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med
skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger
m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at sko-
len styres af andre,
2) skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebæ-
rer en nærliggende risiko for, at skolen styres af an-
dre,
3) skolens midler anvendes til formål uden for skolen,
4) skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økono-
misk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte insti-
tutioner m.fl. eller
5) skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlings-
arbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig
for skoleformen.
Der vil i denne forbindelse skulle foretages en vurdering
af proportionaliteten i fastsættelsen af sanktioner.
Det foreslås også, at skolen i sin ansøgning om godken-
delse af en donation på over 20. 000 kr. eksklusive moms
fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske per-
soner fra lande uden for EU og EØS, eller godkendelse af en
aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en
offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra
lande uden for EU og EØS skriftligt vil skulle redegøre for,
om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modta-
gelse af en sådan donation eller indgåelse af en sådan aftale
om leje af lokaler, bygninger eller arealer, opfylder stå mål
med-kravet, frihed og folkestyre-kravet og uafhængigheds-
kravet.
Forslaget vil medføre, at en skole eller et kursus i sin an-
søgning om godkendelse skal redegøre for, om der er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en do-
nation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige
myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande
uden for EU og EØS og ved indgåelse af en aftale om leje af
lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndig-
hed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU og EØS opfylder frihed og folkestyre-kravet og uafhæn-
gighedskravet. Det betyder, at skolen eller kurset skal sand-
synliggøre og betrygge, der er tilstrækkelig sikkerhed for, at
skolen ved modtagelse af en sådan donation og ved indgåel-
se af en sådan aftale om leje af lokaler, bygninger eller area-
ler opfylder frihed og folkestyre-kravet og uafhængigheds-
kravet.
Formålet med forslaget er at sikre skolerne mod risiko for
påvirkning udefra, der skaber tvivl om eller risiko for sko-
lens overholdelse af kravet om at undervisningen skal stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, kra-
vet om frihed og folkestyre og uafhængighedskravet.
Forslaget vil indebære, at skolen i forbindelse med en an-
søgning om dispensation fra forbuddet vil skulle vurdere på-
virkningsrisikoen for skolen ved modtagelse af en donation
eller indgåelse af en lejeaftale. Der vil skulle indgå i skolens
vurdering heraf, om donator eller udlejer aktivt har modar-
bejdet eller udtrykt holdninger m.v., der er i modstrid med
frihed og folkestyrekravet. Endvidere vil donators erklærede
formål med sin egen organisation, virksomhed eller bevæ-
gelse skulle indgå i skolens vurdering af påvirkningsrisi-
koen. Der vil i den forbindelse skulle ses på, om donators el-
ler udlejers formål er at fremme udemokratiske synspunkter
og en samfundsudvikling, der modarbejder eller undermine-
rer demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskeret-
tigheder
Donators eller udlejers adfærd i forbindelse med og for-
målet med tidligere donationer fra samme donator eller leje-
aftaler med samme udlejer vil også skulle indgå i skolens
vurdering. Skolen vil i den forbindelse skulle se på, om do-
nator eller udlejer har ydet støtte til organisationer eller for-
mål, der søger at fremme antidemokratiske principper og
værdier, som strider mod grundlæggende friheds- og menne-
skerettigheder. Skolen vil ved vurderingen heraf bl. a. kunne
lægges vægt på, om donator systematisk yder støtte til orga-
nisationer i andre lande, og om donator har en organisatorisk
relation til foreninger, bevægelser eller menigheder i Dan-
mark
Skolen vil herudover skulle vurdere, om den konkrete do-
nation eller lejeaftale kan skabe et afhængighedsforhold
mellem skole og donator/udlejer.
20
Det foreslås også, at hvis en skole modtager en donation
på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndig-
heder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU og EØS, skal skolen returnere donationen til donatoren
inden 90 dage fra modtagelsen. Har skolen inden 90 dage
efter modtagelsen af en donation ansøgt undervisningsmini-
steren om godkendelse heraf, skal skolen returnere donatio-
nen til donator inden 30 dage efter skolens modtagelse af
undervisningsministerens afslag på skolens ansøgning. Do-
nationer, der ikke kan returneres til donatoren inden disse
frister, skal overføres til en konto hos Undervisningsministe-
riet inden for samme frist.
Det foreslås endvidere, at en donator, hvis donation er
overført til en konto hos Undervisningsministeriet, indtil 6
måneder efter at donationen er overført, kan kræve donatio-
nen tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet, og at donati-
oner, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen, tilfal-
der statskassen.
Den foreslåede regulering vil omfatte hele institutionens
virksomhed. Det vil sige, at for frie grundskoler, efterskoler
og frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser, der som kombineret institution varetager former
for skole- og undervisningsvirksomhed efter anden lovgiv-
ning, vil forbuddet mod, at skolen eller kurset modtager do-
nationer fra lande uden for EU eller EØS og forbuddet mod
at skolen eller kurset indgår lejeaftaler med myndigheder el-
ler fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU el-
ler EØS omfatte hele institutionens virksomhed, også selv-
om institutionen varetager former for skole- og undervis-
ningsvirksomhed, der ikke er omfattet af lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagsko-
ler eller lov om private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser. Det følger heraf, at en kombineret institution skal op-
fylde betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan
virksomhed. Der henvises til § 5 a i friskoleloven, § 12 b i
lov om efterskoler og frie fagskoler, § 3 i lov om private in-
stitutioner for gymnasiale uddannelser og § 10 i lov om fol-
kehøjskoler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, § 2, nr.
5, og § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
2.7. Donationsregler for frie grundskoler, der ikke modtager
statstilskud
2.7.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 33, stk. 1, i
friskoleloven, at bestemmelserne i friskolelovens § 5, § 7,
kapitel 4 bortset fra § 20 b, stk. 2, 1. pkt., og § 23, kapitlerne
5 og 6 bortset fra § 31 og § 37, stk. 4-6, ikke gælder for frie
grundskoler, som ikke modtager statstilskud efter friskolelo-
ven.
Den gældende bestemmelse i § 33, stk. 1, i lov om frisk-
oler og private grundskoler medfører, at frie grundskoler,
der ikke modtager statstilskud, ikke er omfattet af friskolelo-
vens bestemmelser i § 22 om donationer.
Bestemmelsen indebærer, at frie grundskoler, der ikke
modtager statstilskud efter friskoleloven, ikke er omfattet at
visse af friskolelovens bestemmelser. Frie grundskoler, som
ikke modtager statstilskud efter friskoleloven, er bl.a. ikke
omfattet af krav om, at skolen skal være en selvejende insti-
tution, om skolens uafhængighed og forvaltning af skolens
midler, om skolens vedtægter og bestyrelse, jf. friskolelo-
vens § 5, samt krav til løn- og ansættelsesforhold for ledere,
lærere og børnehaveklaseledere, jf. § 7. Ligeledes indebærer
bestemmelsen, at hovedparten af bestemmelserne om tilskud
i friskolelovens kapitel 4, herunder § 22 om donationer og
bestemmelserne om regnskab og revision og hovedparten af
bestemmelserne om kommunale bidrag ikke gælder for frie
grundskoler, der ikke modtager statstilskud. Disse skoler er
ikke omfattet af Undervisningsministeriets økonomisk-ad-
ministrative tilsyn, herunder af kravene til regnskabsaflæg-
gelse.
Bestemmelsen indebærer også, at frie grundskoler, der ik-
ke modtager statstilskud, er omfattet af visse af friskolelo-
vens krav, bl.a. krav om, at undervisningen skal stå mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og kravet
om, at skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund
som det danske med frihed og folkestyre, jf. § 1, stk. 2, 2.
pkt., krav om dansk som undervisningssprog, jf. § 2, stk. 3,
reglerne om tilsyn m.m. Disse skoler skal være godkendt ef-
ter den godkendelsesordning, som gælder for frie grundsko-
ler, der modtager statstilskud, og skolerne er omfattet af Un-
dervisningsministeriets faglige og pædagogiske tilsyn.
Bestemmelsen i friskolelovens § 33 stk. 1, om frie grund-
skoler, der ikke modtager statstilskud, blev indføjet i frisk-
oleloven med lov nr. 411 af 6. juni 1991. Det fremgår af be-
mærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
1990-91, tillæg A, L 192 som fremsat, side 6143, at der er
enkelte skoler, som ikke ønsker at modtage statstilskud.
Endvidere fremgår det heraf, at der er skoler, som i kortere
perioder ikke opfylder fx elevtalskravene, og som derfor ik-
ke kan modtage statstilskud. Det fremgår herudover af be-
mærkningerne, at bestemmelsen indeholder en oversigt over
de bestemmelser i loven, som disse skoler ikke er omfattet
af. De skal ikke være selvejende institutioner og skal i øvrigt
ikke opfylde tilskudsbetingelserne og kravene til regnskab
og revision, og undervisningsministeren skal ikke opkræve
kommunale bidrag for børn indskrevet i disse skoler.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i frisk-
olelovens § 33, stk. 2, at hvis en skole, der ikke modtager
tilskud efter friskoleloven, overtræder et påbud efter lovens
§ 24 a, kan undervisningsministeren træffe afgørelse om, at
skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grund-
skoler. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den
undervisningspligtige alder vil så være omfattet af bestem-
melserne om undervisning i hjemmet m.v. i friskolelovens
kapitel 8. Bestemmelsen blev indføjet i friskoleloven med
lov nr. 589 af 26. september 2009, jf. Folketingstidende
2008-09, tillæg A, nr. L 217 som fremsat, side 8197.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at Undervisningsmi-
nisteriet fører tilsyn med frie grundskoler, der ikke modtager
statstilskud, for så vidt angår overholdelse af reglerne i lo-
21
vens § 1, stk. 2, om at undervisningen skal stå mål med un-
dervisningen i folkeskolen m.v. og med øvrige regler i lo-
ven, der gælder for denne skoleform, jf. lovens § 33, stk. 1.
For at børnene kan sikres en undervisning, der kan stå mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder en
række af lovens bestemmelser også for disse skoler. Det
gælder f.eks. bestemmelserne om tilsyn, herunder de fore-
slåede bestemmelser om certificerede tilsynsførende og
selvevaluering, regler om, at skolen skal have 1.-7. klasse-
trin, og at undervisningssproget er dansk, jf. § 33, stk. 1,
modsætningsvist.
Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne, at det i
praksis har vist sig svært for ministeriet at få disse skoler til
at overholde friskoleloven. Det blev derfor foreslået, at mi-
nisteriet kunne træffe afgørelse om, at disse skoler ikke læn-
gere skulle omfattes af lovens regler om frie grundskoler,
hvis de ikke overholder et påbud udstedt af ministeren. Kon-
sekvensen heraf foresloges at være, at eventuel fortsat un-
dervisning på stedet ville være hjemmeundervisning efter
lovens kapitel 8. Det fremgår af bemærkningerne, at sankti-
onen kun ville blive anvendt ved grovere eller ofte tilbage-
vendende overtrædelser. En afgørelse om, at en skole ikke
længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, ville
forudsætte, at overtrædelsen havde en ikke ubetydelig vægt i
forhold til skolens samlede virksomhed, således at der er
proportionalitet mellem overtrædelsen og retsvirkningen.
Afgørelsen må derfor træffes på et velunderbygget grundlag.
2.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det foreslås, at frie grundskoler, der ikke modtager statstil-
skud, fremover skal omfattes af bestemmelserne i § 22 i
friskoleloven om donationer og af foreslåede nye bestem-
melse i § 22 a i friskoleloven med regler om forbud mod do-
nationer over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige
myndigheder, fysiske og juridiske personer fra lande uden
for EU eller EØS og forbud mod indgåelse af aftaler om leje
af lokaler, bygninger og arealer ejet af personer fra lande
uden for EU eller EØS.
Formålet med forslaget er dels at sikre en bedre gennem-
sigtighed og få større viden om, hvem der yder økonomisk
støtte til frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud,
dels at sikre skolerne mod påvirkningsrisiko og dermed sik-
re skolernes overholdelse af bestemmelserne i friskoleloven,
herunder frihed og folkestyre-kravet.
Forslaget vil indebære, at frie grundskoler, der ikke mod-
tager statstilskud, vil blive omfattet af den gældende be-
stemmelse i friskolelovens § 22 om donationer. Forslaget vil
også indebære, at de foreslåede ændringer af § 22 med for-
bud mod at modtage anonyme donationer samt et forklar el-
ler afvis-krav for donationer også vil skulle omfatte frie
grundskoler uden statstilskud. Det betyder, at også frie
grundskoler uden statstilskud vil blive omfattet af forslagene
om et generelt forbud mod anonyme donationer og regler
om skolernes redegørelse for, om en donation skaber risiko
for skolernes overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og
uafhængighedskravet (et forklar eller afvis-krav).
Forslaget vil også indebære, at en fri grundskole, der mod-
tager en anonym donation eller en donation i modstrid med
forklar eller afvis-kravet, vil skulle returnere donationen til
donator inden 30 dage fra modtagelsen. Donationer, der ikke
kan returneres til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen,
skal overføres til en konto i Undervisningsministeriet inden
for samme frist. En donator, hvis donation er overført til en
konto hos Undervisningsministeriet, kan indtil 6 måneder
efter, at donationen er overført, kunne kræve donationen til-
bage fra Undervisningsministeriet. Donationer, der ikke
kræves tilbagebetalt inden for denne frist, vil tilfalde stats-
kassen.
Forslaget vil indebære, at den foreslåede § 22 a i friskole-
loven også vil skulle gælde for frie grundskoler uden stats-
tilskud. Det vil betyde, at også frie grundskoler uden statstil-
skud vil blive omfattet af forslaget om forbud mod donatio-
ner fra offentlige myndigheder, fysiske og juridiske personer
fra lande uden for EU eller EØS og forbud mod indgåelse af
aftaler om leje af lokaler, bygninger og arealer ejet af perso-
ner fra lande uden for EU eller EØS.
Med forslaget vil frie grundskoler uden statstilskud blive
omfattet af reglerne om donationer ligesom de øvrige frie
grundskoler.
Frie grundskoler uden statstilskud er ikke omfattet af
friskolelovens bestemmelser om regnskab og revision, jf.
kapitel 5 i friskoleloven. Frie grundskoler uden statstilskud
indsender således ikke årsrapporter til Undervisningsmini-
steriet. Undervisningsministeriet vil dog kunne indhente op-
lysninger fra skoler uden statstilskud i forbindelse med gen-
nemførelse af tilsyn, herunder oplysninger om eventuelle
donationer, jf. § 20 b, stk. 2, 1. pkt.
Forslaget vil også indebære, at statens tilsyn med frie
grundskoler uden statstilskud vil skulle omfatte donationer
til disse skoler. Tilsynet føres af Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet. Styrelsen vil i forbindelse med sit tilsyn kunne
anmode frie grundskoler uden statstilskud om at indsende en
ledelsespåtegnet regnskabsskabelon, der indeholder oplys-
ninger om eventuelle donationer og på grundlag heraf kon-
trollere skolernes overholdelse af reglerne, jf. § 20 b, stk. 2,
1. pkt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og nr. 15,
og bemærkningerne hertil.
2.8. Frihed og folkestyre
2.8.1. Gældende ret
Der er i gældende lov om private institutioner for gymnasia-
le uddannelser eller lov om efterskoler og frie fagskoler ikke
bestemmelser, hvorefter private institutioner for gymnasiale
uddannelser, efterskoler og frie fagskoler er omfattet af et
frihed og folkestyre-krav svarende til det, som gælder for
frie grundskoler efter § 1, stk. 2, 2. pkt., i friskoleloven.
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 4, i lov om de gym-
nasiale uddannelser medfører, at de gymnasiale uddannelser
og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne
til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et
22
samfund med frihed og folkestyre. Af bestemmelsen følger
videre, at undervisningen og hele institutionens dagligliv
derfor må bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og
styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mel-
lem kønnene. Endvidere følger det af bestemmelsen, at ele-
verne derigennem skal opnå forudsætninger for aktiv med-
virken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighe-
derne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling
og forandring samt forståelse af såvel det nære som det
europæiske og det globale perspektiv.
Begrebet demokratisk dannelse, der indgår i frihed og fol-
kestyre-kravet, fremgår allerede af den gældende bestem-
melse i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fag-
skoler, hvor det fremgår, at skolerne er forpligtet til at tilby-
de undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er
livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
Hovedsigtet om demokratisk dannelse understreger opgaven
i at fastholde og udvikle en proces, der fører frem mod de-
mokrati. Det markerer, at det er skolernes opgave at danne
sine elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at
være aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører bå-
de undervisningens emner og kursernes tilrettelæggelse.
2.8.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal indfø-
res et frihed og folkestyre-krav for private institutioner for
gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler sva-
rende til det, som gælder for frie grundskoler efter § 1, stk.
2, 2. pkt., i friskoleloven.
Den eksplicitte fastsættelse af frihed og folkestyre-krav i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og i
lov om efterskoler og frie fagskoler ændrer ikke ved de gæl-
dende bestemmelser i § 1, stk. 4, i lov om de gymnasiale ud-
dannelser bestemmelse om krav til gymnasiale undervisning
eller i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler om krav til kurserne på efterskoler og frie fagskoler om
bl.a. demokratisk dannelse. Frihed og folkestyre-kravet i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og i lov
om efterskoler og frie fagskoler skal sikre, at der ikke kan
opstå en situation, hvor et forhold på en privat institution for
gymnasiale uddannelser, en efterskole eller en fri fagskole
ikke kan påtales af tilsynet, mens det på en fri grundskole
ville være i modstrid med det frihed og folkestyre-krav, der
følger af friskoleloven.
Frihed og folkestyre-kravet vil omfatte både eksisterende
private institutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler
og frie fagskoler og nye private institutioner for gymnasiale
uddannelser, efterskoler og frie fagskoler. Kravet er udtryk
for en generel styrkelse af tilsynet med private institutioner
for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler
ved opstilling af et eksplicit frihed og folkestyre-krav i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov
om efterskoler og frie fagskoler.
Det foreslåede frihed og folkestyre-krav indebærer, at pri-
vate institutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og
frie fagskoler (herefter skoler) vil være udtrykkeligt forplig-
tigede til at undervise eleverne på en sådan måde, at eleve-
rne vil kunne lære og bl.a. derigennem vil kunne komme til
at respektere, at det danske samfund bygger på en række fri-
hedsgrader samt forbud mod diskrimination, hvad enten det
drejer sig om køn, race, religion m.v. Dette indebærer, at fx
skoler, der bygger på et religiøst grundlag, vil være forplig-
tigede til også at undervise eleverne i det grundlæggende
princip om religionsfrihed. Skolerne vil også være forpligti-
gede til at undervise eleverne i principperne for det danske
folkestyre.
Med angivelsen i frihed og folkestyre-kravet af »efter de-
res formål og i hele deres virke« præciseres det, at kravet
om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed
og folkestyre omfatter hele skolens virksomhed. Kravet vil
således også omfatte skolens praksis med hensyn til optagel-
se af elever og ansættelse og afskedigelse af personale, her-
under personalepolitik, hvis denne praksis kommer til ud-
tryk over for eleverne på en sådan måde, at skolen herved
ikke vil kunne leve op til kravet i bestemmelsen. Det vil som
følge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin
optagelsespraksis eller ansættelsespolitik udøver diskrimina-
tion på baggrund af fx køn, handicap, eller etnisk oprindelse.
Bestemmelsen vil derimod ikke afskære skoler, der bygger
på en bestemt religiøs overbevisning, fra kun at have elever
med den samme religiøse overbevisning som skolen eller
kun at have elever, hvis forældre har den samme overbevis-
ning som skolen.
Frihed og folkestyre-kravets krav om demokratisk dannel-
se indebærer, at enhver skole efter loven reelt skal have det
sigte med al sin undervisning og hele sit virke i øvrigt, at en-
hver elev udvikler sig til demokratisk medborgerskab i et
samfund som det danske. Dette skal ikke alene fremgå for-
melt af skolens formål m.v., men også af skolens samlede
faktiske liv og virke, herunder fx praksis for optagelse og
bortvisning af elever, skolens generelle elevinddragelse i og
uden for undervisningen, ordensregler og omgangsformer –
herunder mellem elever og lærere, mellem drenge og piger
og mellem mandlige og kvindelige ansatte. Skolerne skal så-
ledes udvikle og styrke elevernes evner og lyst til som de-
mokratiske borgere at leve i og selv bidrage til et retssam-
fund som det danske med frihed og folkestyre og grundlæg-
gende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene.
De foreslåede bestemmelser vil indebære, at hverken en
skoles vedtægtsbestemte formål eller den undervisning, som
skolen faktisk giver eleverne, må modvirke kravet om, at
forberede eleverne til at leve i et samfund, der bygger på fri-
hed og folkestyre eller være i strid med grundlæggende fri-
heds- og menneskerettigheder som i grundlovens kapitel
VIII. Dette ville være tilfældet, hvor en skoles undervisning
fx ikke respekterer lighed mellem kønnene eller i øvrigt ud-
viser intolerance over for andre holdninger end dem, som
skolen bygger på. Det vil efter forslaget være udtrykkeligt
fastslået i bestemmelsen, at en efterskole eller fri fagskole
23
eller en privat institution for gymnasiale uddannelser som
institution er forpligtet til at undervise eleverne på en sådan
måde, at eleverne vil kunne lære og bl.a. derigennem kunne
komme til at respektere, at det danske samfund bygger på en
række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, her-
under forbud mod diskrimination, hvad enten det drejer sig
om køn, handicap, race eller religion m.v. Dette er i bestem-
melsen særligt fremhævet for så vidt angår ligestillingen
mellem kønnene. Skolerne må derfor ikke foretage handlin-
ger eller undladelser, som krænker kravet om, at skolerne
skal udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for
f.eks. ligestillingen mellem kønnene. Det vil derfor være
uforeneligt med bestemmelsen, at en skole bygger på en
grundholdning om, at manden er kvinden overlegen. Det
gælder uanset, om skolen i sin undervisning samtidigt sikrer,
at eleverne får kendskab til de principper for ligestilling
mellem kønnene, som samfundet i øvrigt bygger på med
henblik på, at eleverne vil kunne komme til at respektere
dette. Tilsvarende gælder, hvis en skole bygger på en hold-
ning om, at et eller flere af principperne for det danske fol-
kestyre er forkerte, eller at der ikke skal være religionsfrihed
i Danmark eller andre lande. Forslaget indebærer, at en sko-
le, der bygger på en grundholdning eller overbevisning, som
efter sit indhold er uforeneligt med kravet om at forberede
eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre og
med respekt af de grundlæggende friheds- og menneskeret-
tigheder, herunder ligestillingen mellem kønnene, reelt ikke
vil kunne opfylde dette helt grundlæggende krav.
Med den foreslåede eksplicitte fastsættelse af skolernes
forpligtelse til at forberede eleverne til at leve i et samfund
med frihed og folkestyre, vil bestemmelsen som afledt kon-
sekvens indebære, at en skoles bestyrelse til ledere, lærere
og andre ansatte ligeledes må skulle præcisere rammerne for
skolens virksomhed for at sikre, at skolen også altid i prak-
sis vil kunne leve op til lovens krav på dette punkt. Tilsva-
rende vil bestemmelsen indebære, at skolens krav, herunder
dens til enhver tid gældende dekorumkrav til bestyrelses-
medlemmerne, må skulle præciseres. Efter omstændigheder-
ne vil skolen være forpligtet til at gennemføre de nødvendi-
ge præciseringer skriftligt og i praksis håndhæve dem til-
strækkeligt effektivt til, at der ikke kan opstå tvivl om, hvor-
vidt skolen overholder frihed og folkestyre-kravet. Beteg-
nelsen dekorumkrav anvendes om sådanne krav og normer,
som kan være fastsat eller må antages at gælde om graden af
den værdighed, agtelse, anseelse og lign., som en person
skal leve op til for troværdigt og tillidsfuldt at kunne vareta-
ge det hverv eller den stilling, som det konkrete dekorum-
krav gælder for. Sådanne krav og normer omfatter normalt
også den betydning for personens værdighed, agtelse, anse-
else og lign., som personens handlinger m.v. uden for hver-
vet eller stillingen, herunder private handlinger m.v., kan ha-
ve.
Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til det
gældende frihed og folkestyre-krav i § 1, stk. 2, stk. 2, i lov
om friskoler og private grundskoler m.v., hvorom bemærk-
ningerne er i § 1, nr. 3, i lovforslag nr. L 105 af 23. februar
2005, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A,
side 1723-1724, og tillæg B, side 163-164, som vedtaget ved
lov nr. 336 af 18. maj 2005, og § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L
36 af 6. oktober 2016, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg
A, L 36 som fremsat, side 13-14, som vedtaget som lov nr.
1563 af 13. december 2016.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr.
2, og bemærkninger hertil.
2.9. Whistleblower-ordning
2.9.1. Gældende ret
Der har hidtil ikke været fastsat bestemmelser om mulighe-
den for, at borgere med bevarelse af anonymitet over for an-
dre, kan rette henvendelse til Undervisningsministeriet om
mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en
privat institution for gymnasiale uddannelser, en efterskole
eller en fri fagskole. Undervisningsministeriet vil således,
hvis en person henvender sig til ministeriet og oplyser sit
navn eller anden identifikationsoplysning, være forpligtet til
at notere det på sagen sammen med de oplysninger, som
vedkommende fremkommer med. Hvis en person ikke oply-
ser navn eller giver anden identifikationsoplysning, vil der
ikke kunne gøres notater om vedkommendes identitet.
Der er med lov nr. 397 af 2. maj 2018 indført bestemmel-
ser i friskoleloven om en whistleblower-ordning om forhold
på de frie grundskoler.
2.9.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal etable-
res en whistleblower-ordning vedrørende private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler
tilsvarende den ordning, der ved lov nr. 397 af 2. maj 2018
blev etableret vedrørende de frie grundskoler.
Whistleblower-ordningen vil indebære, at enhver, herun-
der ansatte på private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser, efterskoler og frie fagskoler, forældre til eleverne og an-
dre, har mulighed at henvende sig til Undervisningsministe-
riet om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende for-
hold på en privat institution for gymnasiale uddannelser, en
efterskole eller en fri fagskole og bevare sin anonymitet
overfor andre end ministeriet. Det vil i praksis være Styrel-
sen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen), der varetager
det statslige tilsyn med private institutioner for gymnasiale
uddannelser, efterskoler og frie fagskoler, der vil skulle eta-
blere og modtage henvendelser omfattet af den foreslåede
whistleblower-ordning.
Det vurderes, at den foreslåede whistleblower-ordning kan
tilskynde nogle til at rette henvendelse til styrelsen, der el-
lers ville have undladt det pga. frygt for deres ansættelse,
medieomtale m.v. Samtidig vil den foreslåede ordning kun-
ne give styrelsen et bredere og bedre grundlag for tilsynet
med den konkrete skole.
Henvendelserne til styrelsen kan fx omhandle mistanke
om manglende overholdelse af dansk lovgivning, om krimi-
nelle forhold, om at skolen er samlingssted for lukkede og
24
evt. kriminelle miljøer, og om at skolens samarbejde med
kommunale myndigheder og andre offentlige instanser bæ-
rer præg af lukkethed og afstandtagen. Derudover kan hen-
vendelser også dreje sig om bekymring for fx kvaliteten af
skolens undervisningsmateriale, kvaliteten og tilrettelæggel-
sen af undervisningen i flere eller enkelte fag og herunder
lærernes/lærerens faglige kvalifikationer.
Personer, der henvender sig til styrelsen, vil med den fore-
slåede whistleblower-ordning kunne vælge at få sikret ano-
nymitet over for andre end styrelsen, uanset at deres identi-
tet er kendt af styrelsen. Styrelsen må i sådanne tilfælde ikke
oplyse over for skoler eller andre, at den har modtaget en så-
dan henvendelse. Det betyder, at den person, der henvender
sig, er sikret anonymitet, og at det ikke er tilladt for styrel-
sen at give oplysninger om henvendelsen videre til fx sko-
lens bestyrelse eller leder, herunder i forbindelse med part-
saktindsigt eller aktindsigt efter offentlighedsloven. Bestem-
melsen omfatter fx oplysninger om henvendelsens indhold,
oplysninger som identificerer pågældende, oplysninger om,
at der er modtaget en henvendelse, og oplysninger om, at en
tilsynssag iværksættes som følge af henvendelsen. I relation
til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmelsen, at sty-
relsens medarbejdere ikke må oplyse, om en tilsynssag
iværksættes som følge af en henvendelse, eller at styrelsen
har modtaget en henvendelse. En anmodning om sådanne
oplysninger behandles i givet fald efter reglerne i forvalt-
ningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelsesforord-
ningen. Bestemmelsen udvider den almindelige tavsheds-
pligt efter forvaltningsloven og straffeloven. Særligt i for-
hold til anmodninger om aktindsigt efter offentlighedsloven
bemærkes, at oplysninger, som styrelsen modtager via
whistleblower-ordning, herunder identiteten på den person,
der giver oplysningerne, vil være omfattet af offentligheds-
lovens § 35, hvorefter pligten til at meddele oplysninger er
begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat
ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i of-
fentlig tjeneste eller hverv.
Det foreslås endvidere, at myndigheder og personer, der
modtager oplysninger efter den foreslåede bestemmelse,
samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet
reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 f.
Bestemmelsen skal sikre, at tavshedspligt efter straffeloven
gælder for styrelsens medarbejdere og andre i Undervis-
ningsministeriet, der som led i sagsbehandling får kendskab
til oplysningerne. Som for øvrige offentligt ansatte må de
nævnte personer ikke videregive eller udnytte fortrolige op-
lysninger, som de bliver bekendt med som led i deres arbej-
de. Der er ved overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 f
fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne.
Yderligere foreslås det, at personer, der har henvendt sig
under den foreslåede whistleblower-ordning til styrelsen om
mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på
skolen, over for styrelsen kan give samtykke til, at ministeri-
et over for skolen eller andre oplyser, at ministeriet har
modtaget henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i, at
styrelsen over for skolen eller andre oplyser navnet på den,
der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller del-
vis samtykke i, at styrelsen over for skolen eller andre vide-
regiver henvendelsens indhold.
Når styrelsen modtager en henvendelse om mulige lov-
overtrædelser eller bekymrende forhold på en privat institu-
tion for gymnasiale uddannelser, en efterskole eller en fri
fagskole, skal styrelsen tage stilling til, hvilken reaktion
henvendelsen giver anledning til. Åbenlyst grundløse hen-
vendelser vil skulle henlægges, mens styrelsen i forbindelse
med andre henvendelser igangsætter de tilsynsmæssige un-
dersøgelser, som sådanne henvendelser giver anledning til.
Styrelsen skal tilrettelægge den nærmere undersøgelse af en
henvendelse på en måde, der sikrer anonymiteten for den
person, som har henvendt sig. Det bemærkes, at selvom sty-
relsen ikke må fortælle institutionen, at en tilsynssag er ind-
ledt på grund af en whistleblowerhenvendelse, vil institutio-
nen imidlertid måske alligevel kunne regne ud, at tilsynssa-
gen er startet, fordi der er modtaget en sådan henvendelse.
Det skyldes, at en institution i alle andre tilfælde som ud-
gangspunkt har krav på at blive gjort bekendt med, hvorfor
der er indledt en tilsynssag. Hvem, der har henvendt sig, og
hvad henvendelsen nærmere går ud på, vil det derimod ty-
pisk være betydeligt vanskeligere for en institution at gætte
sig til, og disse oplysninger må som beskrevet ovenfor ikke
videregives til institutionen uden whistleblowerens tilladel-
se.
Der vil blive etableret et telefonnummer og en e-posta-
dresse til styrelsen, der er forbeholdt modtagelsen af anony-
me henvendelser, ligesom der vil blive orienteret om whist-
leblower-ordningen på styrelsens hjemmeside. Telefonnum-
mer, e-postadresse og hjemmeside kan være fælles for
whistleblower-ordninger for flere skoleformer, herunder og-
så med den allerede etablerede ordning for frie grundskoler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 10, § 3, nr.
15, og bemærkninger hertil.
2.10. Styrkelse af tilsyn med leje af bygninger
2.10.1. Gældende ret
Private institutioner for gymnasiale uddannelser kan have
deres skole- og undervisningsvirksomhed i lokaler, som sko-
len enten lejer eller ejer. Det følger af den gældende bestem-
melse i § 2, stk. 7, i lov om private institutioner for gymna-
siale uddannelser, at skoler og kurser med en kostafdeling,
der ikke modtog tilskud i 1996, og skoler og kurser, der
modtog tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af sko-
lens eller kursets bygninger eller hovedparten heraf og ikke
må eje bygninger sammen med andre. Efterskoler og frie
fagskoler kan have deres skole- og undervisningsvirksom-
hed i lokaler, som skolen enten lejer eller ejer. Det følger af
den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 7, i lov om efter-
skoler og frie fagskoler, at skoler, som efter den 7. maj 1996
har indsendt eller indsender forslag til vedtægter med hen-
blik på at blive godkendt til tilskud, skal være ejer af skolens
bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger
sammen med andre. Efter den gældende bestemmelse i lo-
vens § 6 a, stk. 1, kan skoler nævnt i § 6, stk. 1, nr. 7, leje
bygninger og arealer i en periode på op til 10 år, hvis det
25
sker i) til afløsning af eksisterende bygninger og arealer, ii)
ved udvidelse med nye bygninger og arealer eller iii) ved
nyoprettelse af en skole.
En privat institution for gymnasiale uddannelser, en efter-
skole eller en fri fagskole kan derfor helt være beliggende i
bygninger og lokaler, som den lejer, medmindre den er om-
fattet af kravene om at eje bygningerne eller hovedparten
heraf. En sådan privat institution for gymnasiale uddannel-
ser, efterskole eller fri fagskole, der ejer sine bygninger og
lokaler kan vælge at sælge disse og leje dem af køber eller
flytte til andre bygninger og lokaler. Der er ikke krav om, at
en privat institution for gymnasiale uddannelser, efterskole
eller fri fagskole, der sælger bygninger eller lokaler skal ori-
entere undervisningsministeren herom.
En privat institution for gymnasiale uddannelser, en efter-
skole eller en fri fagskoles beslutning om køb, salg eller leje
af bygninger og lokaler skal indgås på markedsvilkår eller
bedre vilkår for skolen, jf. bestemmelserne i § 16, stk. 3, i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og §
10, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, hvorefter
aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på
vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige mar-
kedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i mar-
kedsvilkårene tilsiger det. Efter § 16, stk. 4, i lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser og 10, stk. 2, i lov
om efterskoler og frie fagskoler, kan undervisningsministe-
ren fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i
særlige tilfælde bestemmelser, at huslejeaftaler skal indgås
på andre vilkår end dem, der følger af henholdsvis § 16, stk.
3, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
og 10, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler. De
nævnte bemyndigelser er ikke anvendt til fastsættelse af reg-
ler. En skoles indgåelse af aftaler om køb, salg eller leje af
bygninger og lokaler skal endvidere vurderes på baggrund af
uafhængighedskravet i § 2, stk. 6, i lov om private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser og § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om
efterskoler og frie fagskoler, hvorefter en privat institution
for gymnasiale uddannelser, en efterskole eller en fri fag-
skole i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal
være uafhængig, og dens midler alene må komme skolens
skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
At en privat institution for gymnasiale uddannelser, en ef-
terskole eller en fri fagskole (herefter skolen) skal være uaf-
hængig betyder, at den skal indrette sin virksomhed alene
med henblik på at varetage skolens egne interesser til gavn
for eleverne og, at den ikke må indgå i et styret fællesskab
eller på anden måde være styret af uvedkommende eller
udefrakommende interesser. Skolen skal være uafhængig af
personer, andre skoler, kurser, virksomheder, selskaber, for-
eninger m.fl., erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende.
Skolens midler må alene bruges til gavn for den aktivitet,
som skolen i henhold til vedtægten må udføre, og midlerne
skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i § 18 i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 8 i
lov om efterskoler og frie fagskoler.
Eksempler på overtrædelse af uafhængighedskravet kan
komme på tale fx i forhold til enkelte personer, foreninger
m.v. Det kan forekomme, at en skole har en så tæt tilknyt-
ning til en forening eller anden organisation (evt. en person),
der har været initiativtager til at oprette skolen, at skolen la-
der sig styre af denne forening og fremmer denne forenings
interesser på bekostning af skolens interesser, fx ved at skaf-
fe foreningen m.v. økonomisk fordelagtige aftaler, som for
skolen er urimelige (uøkonomiske), eller foreningen benyt-
ter skolens faciliteter vederlagsfrit, eller skolen modtager
penge fra en person, forening eller anden organisation, der
indebærer et afhængighedsforhold for skolen. Et andet ek-
sempel kan være, at skolen for en forening, person m.v. af-
holder udgifter, som skolen ellers ikke ville have påtaget
sig, fx til indkøb af bøger, materiale og varer, som forenin-
gen benytter, afholder foreningens telefonudgifter og i øv-
rigt betaler for foreningens aktiviteter. Ved skole- og uddan-
nelsesvirksomhed forstås, at skolens midler alene må anven-
des til formål, der ligger inden for skolens formål inden for
rammerne af friskoleloven. Efterskoler kan, udover til skole-
og uddannelsesvirksomhed, anvende midler i begrænset om-
fang til folkeoplysningsvirksomhed i Danmark, jf. § 6 c i lov
om efterskoler og frie fagskoler.
Uafhængighedskravet blev lovfæstet for private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler
ved lov nr. 506 af 12. juni 1996 om ændring af lov om fol-
kehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forbered-
elseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervis-
ning for voksne m.v. (Godkendelse, tilskud og bestemmelser
om visse skoler), jf. lovforslag nr. L 268 fremsat den 8. maj
1996, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 5232ff.
Der er endvidere en nærmere beskrivelse af uafhængigheds-
kravets indhold i bemærkninger til lovforslag nr. L 204
fremsat den 23. februar 2000 (vedtaget som lov nr. 478 af
31. maj 2000 om ændring af forskellige love om selvejende
uddannelsesinstitutioner (Selvejekrav, habilitet m.v.)), jf.
bemærkningerne § 1, nr. 3, i lovforslag nr. L 204, jf. Folke-
tingstidende 1999-2000, tillæg A, side 5718-5719.
En privat institution for gymnasiale uddannelser, en efter-
skole eller en fri fagskole, der indgår aftaler om køb, salg el-
ler leje af bygninger og lokaler, der ikke er på markedsvilkår
eller bedre vilkår eller på vilkår, der betyder, skolen ikke
overholder uafhængighedskravet kan få et påbud af under-
visningsministeren om at foretage konkrete ændringer af
den pågældende virksomhed, jf. de gældende bestemmelser
i § 24 i lov om private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser og § 52, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Undervisningsministeren kan efter § 25, stk. 1, i lov om pri-
vate institutioner for gymnasiale uddannelser og § 46, stk. 1,
i lov om efterskoler og frie fagskoler tilbageholde tilskud,
lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud til-
bagebetalt helt eller delvis for skoler, der ikke følger be-
stemmelserne i loven som fx om, at aftaler, herunder husle-
je- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er rin-
gere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges
ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Til-
svarende kan undervisningsministeren tilbageholde tilskud,
26
lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud til-
bagebetalt helt eller delvis, hvis en skole ikke overholder et
påbud. Endvidere vil ministeren efter § 1, stk. 3, i lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvis for-
holdet er af sådan en karakter, at der efter ministerens skøn
ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen overholder kra-
vene om uafhængighed og forvaltning af skolens midler
kunne træffe beslutning om, at en godkendelse af skolen til-
bagekaldes. Efter § 47 i lov om efterskoler og frie fagskoler
vil ministeren, hvis forholdet er af sådan en karakter, at der
efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at
skolen overholder kravene om uafhængighed og forvaltning
af skolens midler kunne træffe beslutning om, at der ikke
ydes tilskud til en efterskole eller fri fagskole.
2.10.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal ske en
styrkelse af tilsynet med de private institutioner for gymna-
siale uddannelser, efterskoler og frie fagskolers leje af byg-
ninger tilsvarende den ordning, der med lov nr. 397 af 2.
maj 2018 er indført for de frie grundskoler. Det foreslås der-
for, at der fastsættes krav om, at hvis en privat institution for
gymnasiale uddannelser, en efterskole eller en fri fagskole
(herefter skolen) har til hensigt at flytte hovedparten af sin
undervisnings- og skolevirksomhed fra bygninger eller loka-
ler, som skolen ejer, til lejede bygninger eller lokaler, skal
skolen skriftlig senest 4 uger før indgåelse af endelig salgs-
eller lejeaftale orientere undervisningsministeren herom,
herunder fremsende udkast til de påtænkte salgs- eller leje-
aftaler. Der vil ikke være noget til hinder for, at en skole fo-
retager orienteringen mere end 4 uger før indgåelse af salgs-
eller lejeaftaler.
Forslaget skal på baggrund af ønsket om en styrkelse af
tilsynet med private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser, efterskoler og frie fagskolers overholdelse af uafhæn-
gighedskravet sikre, at der sker en forudgående orientering
af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen), der
varetager tilsynet på vegne af undervisningsministeren, in-
den en skole indgår aftale om leje af bygninger eller lokaler
i situationer, hvor en skole vil lade hovedparten af skole- og
undervisningsvirksomheden overgå fra at foregå i bygninger
eller lokaler, som skolen ejer, til at foregå i lejede bygninger
eller lokaler. Det kan som led i tilsynet være hensigtsmæs-
sigt, at der er mulighed for at reagere på sådanne ændringer,
før skolen iværksætter dem. Det skal ses i sammenhæng
med, at der kan være en vis risiko for, at skoler kan komme i
et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold til en udlejer, hvis
skolen har en svag økonomi, og udlejerens eventuelle inte-
resse i at styre eller påvirke skolen i forhold til fx et bestemt
holdningsmæssigt grundlag, der ikke er i overensstemmelse
med frihed og folkestyre-kravet. Den foreslående ordning
vil dermed indebære en styrkelse af det økonomiske tilsyn
med skolerne ved, at styrelsen får mulighed for at forholde
sig til salgs- og lejeaftaler i forbindelse med en skoles over-
gang fra ejede bygninger og lokaler til lejede bygninger og
lokaler. Ordningen vil indebære, at styrelsen bl.a. lettere lø-
bende kan påse, at skolerne overholder uafhængighedskra-
vet ved ikke at sælge eller leje fast ejendom på vilkår, der er
ringere eller bedre end sædvanlige markedsvilkår. Den fore-
slåede ændringer indebærer således alene et nyt oriente-
ringskrav til skolerne, men indebærer ikke ændringer i ram-
merne for vilkårene for skolernes beslutninger om salg eller
leje af bygninger eller lokaler, der ikke allerede følger af lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser eller lov
om efterskoler og frie fagskoler.
Med bygninger eller lokaler til hovedparten af en skoles
skole- og undervisningsvirksomhed forstås den væsentligste
del af kernefaciliteter til skolens daglige drift, dvs. de egne-
de og tilstrækkelige undervisningsfaciliteter og tilhørende
opholdsarealer for elever og medarbejdere. For skoler med
kostafdelinger fra før 1996 vil bygninger og lokaler til ko-
stafdelingen også være omfattet. Ændringer vedrørende
mindre dele af en skoles bygninger eller lokaler vil ikke væ-
re omfattet af kriteriet hovedparten af skole- og undervis-
ningsvirksomheden. Det kan fx være salg og leje af særlige
faciliteter som fx en idrætshal eller lign eller en anneksbyg-
ning, der udgør en selvstændig ejendom i forhold til skolens
kernefaciliteter.
Den foreslåede ordning omfatter situationer, hvor en skole
ikke længere vil eje de bygninger eller lokaler, hvor hoved-
parten af skole- og undervisningsvirksomheden foregår,
men vil flytte den til andre lejede bygninger eller lokaler, og
desuden situationer, hvor skolen sælger sine bygninger og
lokaler og lejer dem af køber. Situationer, hvor en skole sæl-
ger fast ejendom i forbindelse med nybyggeri, som skolen
ejer, eller flytning til en anden fast ejendom, som skolen kø-
ber, vil således ikke være omfattet af ordningen om oriente-
ring af styrelsen.
Hvis styrelsen vurderer, at aftalerne om salg og leje ikke
er indgået på vilkår, der svarer til markedsvilkår eller i øv-
rigt er indgået på vilkår, der kan rejse tvivl om skolens uaf-
hængighed, vil styrelsen i medfør af den gældende § 24 i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og den
gældende § 52, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler
kunne give skolen et påbud om at foretage konkrete ændrin-
ger af den pågældende virksomhed. Hvis skolen ikke ændrer
den pågældende virksomhed vil det kunne få tilskudsmæssi-
ge konsekvenser efter § 25, stk. 1, i lov om private instituti-
oner for gymnasiale uddannelser og § 46, stk. 1, i lov om ef-
terskoler og frie fagskoler, hvorefter undervisningsministe-
ren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller
delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for
skoler, der ikke følger bestemmelserne i loven som fx om, at
aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på
vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige mar-
kedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i mar-
kedsvilkårene tilsiger det. Tilsvarende kan undervisningsmi-
nisteren tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller
delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis
en skole ikke overholder et påbud. Endvidere vil ministeren,
hvis forholdet er af sådan en karakter, at der efter ministe-
rens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen over-
holder kravet i § 2, stk. 6, i lov om private institutioner for
27
gymnasiale uddannelser eller § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om ef-
terskoler og frie fagskoler, om uafhængighed og forvaltning
af skolens midler kunne træffe beslutning om tilbagekaldel-
se af godkendelsen af en privat institution for gymnasiale
uddannelser eller at en efterskole eller fri fagskole ikke læn-
gere er godkendt til tilskud. Det bemærkes, at det forhold, at
styrelsen ikke har bemærkninger til salgs- og lejeaftaler i
forbindelse med orientering efter den foreslåede ordning, ik-
ke betyder, at styrelsen ikke efterfølgende kan inddrage dis-
se aftaler i vurderingen af en skoles overholdelse af uafhæn-
gighedskravet.
Den foreslåede ordning omfatter alle private institutioner
for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler,
herunder også skoler, der ikke er under et økonomisk tilsyn
af styrelsen.
Den foreslåede regulering vil omfatte hele institutionens
virksomhed. Det vil sige, at for private institutioner for
gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler, der
som kombineret institution varetager former for skole- og
undervisningsvirksomhed efter anden lovgivning vil kravet
om underretning i forbindelse med flytning af undervisning
fra ejede bygninger til lejede bygninger omfatte hele institu-
tionens virksomhed også selvom en del af bygningerne bru-
ges til undervisningsformål, der ikke er omfattet af lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser eller lov om
efterskoler og frie fagskoler. Det følger af, at en kombineret
institution skal opfylde betingelserne i lovgivningen for at
varetage sådan virksomhed. Der henvises til § 5 a i friskole-
loven, § 12 b i lov om efterskoler og frie fagskoler, § 3 i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 10
i lov om folkehøjskoler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 4 og § 3, nr.
9, og bemærkninger hertil.
2.11. Brug af observatører i tilsynet
2.11.1. Gældende ret
Undervisningsministeren kan efter de gældende bestemmel-
ser i § 26, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasia-
le uddannelser og § 52, stk. 1, i lov om efterskoler og frie
fagskoler indhente alle oplysninger fra skolerne og kurserne,
herunder ved besøg på skolerne og kurserne, om uddannel-
serne, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler
om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øv-
rigt til brug for bl.a. gennemførelse af tilsyn. Den gældende
bestemmelse giver ikke mulighed for, at der som led i tilsyn
er adgang for ministeren til at beslutte, at Undervisningsmi-
nisteriet skal deltage som observatør ved møder på skolerne.
Der er i § 9 g, stk. 2 og 3, og § 20 b, stk. 3, i friskoleloven
bestemmelser om mulighed for, at undervisningsministeren
som led i tilsyn beslutter, at Undervisningsministeriet skal
deltage som observator ved skolernes bestyrelsesmøder samt
eventuelle generalforsamlinger og forældremøder.
2.11.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det foreslås, at Undervisningsministeriet som led i tilsyn
med private institutioner for gymnasiale uddannelser, efter-
skoler og frie fagskolers (herefter skoler) overholdelse af lo-
vene kan deltage som observatør ved bestyrelsesmøder samt
eventuelle generalforsamlinger og forældremøder
Undervisningsministeriet kan med forslaget, for at vurdere
om en skole lever op til lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser eller lov om efterskoler og frie fag-
skoler samt for private institutioner for gymnasiale uddan-
nelsers vedkommende også lov om de gymnasiale uddannel-
ser, deltage som observatør på bestyrelsesmøder samt even-
tuelle generalforsamlinger og forældremøder. Det vil bero
på en konkret vurdering, hvorvidt Undervisningsministeriet
som led i tilsynsprocessen vil bruge muligheden for at delta-
ge som observatør i møderne. I praksis vil det være Styrel-
sen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen), der på under-
visningsministerens vegne fører tilsynet, der eventuelt delta-
ger som observatør. Styrelsen vil kunne udpege en ekstern
sagkyndig til at varetage observatøropgaven for styrelsen.
Hensigten med at indsætte en observatør er, at observatøren
kan indsamle oplysninger m.v. om drøftelser og beslutnin-
ger i forhold til skolens eller kursets aktiviteter og evt. rela-
tioner til interessenter m.v. til brug for vurderingen af sko-
lens overholdelse af fx frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet. Styrelsen vil derved kunne få bedre ind-
blik i skolens eller kursets samlede virke, herunder indblik i
hvordan bestyrelsen forholder sig til fx frihed og folkestyre-
kravet og uafhængighedskravet i forbindelse med driften af
skolen.
Som led i et tilsyn med frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet vil styrelsen som udgangspunkt også gen-
nemgå bestyrelsens protokol over sine beslutninger, herun-
der eventuelle dagsordener og referater fra bestyrelsesmøder
med henblik på at identificere, om og hvordan bestyrelsen
har taget beslutninger af betydning for vurderingen af sko-
lens overholdelse af kravene. Indsættelsen af en i forhold til
skolen ekstern observatør på bestyrelsesmøder, eventuelle
generalforsamlinger og forældremøder vil kunne være en
del af det tilsyn, som styrelsen fører med en given skoles
overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængig-
hedskravet. Det vil sige, at observatørrollen indgår på lige
fod med de øvrige tilsynsaktiviteter i et sådan tilsyn, og op-
lysninger fremkommet på baggrund af observatørens obser-
vationer fra bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsamling
og forældremøder vil indgå i vurderingsgrundlaget for sko-
lens overholdelse af kravene. I kraft af observatørrollen og
de øvrige tilsynsaktiviteter vil styrelsen kunne foretage en
samlet faglig vurdering af, om og i givet fald hvordan sko-
len lever op til kravene.
Fremfor at indhente oplysninger om skolens bestyrelses-
møder, eventuelle generalforsamlinger og forældremøder fra
skolen, gennemføres indsamlingen helt eller delvist ved, at
ministeriet er til stede på de nævnte møder som observatør
som led i tilsynet. Der vil i øvrigt i medfør af oplysningsbe-
stemmelserne i § 26, stk. 1, i lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser og § 52 i lov om efterskoler og frie
fagskoler kunne indhentes mødemateriale mv. til brug for
28
observatøren samtidig med, at dette sendes til skolens besty-
relse.
Der vil kunne være en observatør til stede på bestyrelses-
møder, eventuelle generalforsamlinger og forældremøder i
den periode, hvor skolen er under tilsyn. Formålet med til-
stedeværelsen på de enkelte møder er udelukkende at obser-
vere, hvad der foregår på mødet. Observatøren har således
ingen stemmeret på bestyrelsesmøder eller generalforsam-
linger, ligesom observatøren ikke vil rådgive, vejlede eller
komme med løsningsforslag i forhold til mødets dagsorden
eller skolens forhold i øvrigt, dvs. observatøren har ikke ta-
leret under mødet og kan ikke svare på spørgsmål under mø-
det.
Observatøren vil som udgangspunkt være en medarbejder
fra styrelsen, men styrelsen kan udpege en ekstern observa-
tør til at deltage i de nævnte møder på ministeriets vegne.
Såfremt der er indsat en ekstern observatør uden et ansættel-
sesforhold i styrelsen vil der efter mødet ske en skriftlig til-
bagerapportering til styrelsen. Observatøren virker for sty-
relsen, uanset om denne er en medarbejder i styrelsen eller
en person uden fast ansættelse i styrelsen. En ekstern obser-
vatør vil således være omfattet af den samme tavshedspligt
som en medarbejder i styrelsen, jf. forvaltningslovens § 27.
De dokumenter, som en ekstern observatør udarbejder som
led i sit virke som sådan, vil ligeledes skulle indgå i styrel-
sens sag om tilsynet på samme måde, som dokumenter udar-
bejdet af medarbejdere i styrelsen. Dokumenter udarbejdet
til brug for styrelsen af en ekstern observatør vil med forslag
være interne dokumenter i forhold til aktindsigt og ligeledes
vil styrelsen kunne videregive interne dokumenter til en eks-
tern observatør.
Der vil i beslutningen om at gøre brug af en observatør
uden fast ansættelse i styrelsen blive lagt vægt på, at den på-
gældende har de rette faglige kvalifikationer til at forestå
denne del af det skærpede tilsyn. Styrelsen vil orientere sko-
lens leder og bestyrelse om, hvem der vil fungere som ob-
servatør under et tilsyn og samtidig oplyse om dennes funk-
tion og beføjelser. Efter orienteringen af skolens leder og
bestyrelse vil styrelsen normalt indkalde til et møde med be-
styrelsen og lederen, hvor rammerne for tilsynet og en for-
ventet tidsplan gennemgås. Styrelsen vil i den forbindelse
også orientere om observatørens funktion og beføjelser.
Vælger styrelsen at indsætte en observatør uden fast an-
sættelse i styrelsen, vil der være tale om en afgørelse i for-
valtningsretlig forstand. Styrelsen vil derfor i sådanne tilfæl-
de partshøre skolen over valget af observatør, særligt i for-
hold til den eksterne observatørs habilitet, og på denne bag-
grund træffe afgørelse i sagen.
I et tilsyn med private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser, efterskoler og frie fagskolers overholdelse af lovene
vil endvidere for at sikre et korrekt og dækkende grundlag
for vurderingen af skolens forhold kunne indgå samtaler
med lærerne, forældrene og eleverne. For så vidt angår sam-
taler med eleverne, kan de også foregå uden tilstedeværelse
af skolens leder eller lærere. Baggrunden herfor er, at lære-
renes, forældrenes og elevernes oplevelse af undervisningen
og forholdene på skolen i øvrigt vil kunne bidrage til at give
et helhedsbillede af skolens virksomhed i forbindelse med
vurderingen af overholdelse af frihed og folkestyre-kravet
og uafhængighedskravet. Samtalerne vil endvidere kunne
give anledning til, at styrelsen undersøger konkrete elemen-
ter nærmere i skolens virksomhed. Udtalelser fra forældrene
og eleverne vil aldrig kunne stå alene i vurderingen af, om
skolen lever op til kravene, og deltagelse i samtaler med til-
synet vil altid være frivillig for forældrene og eleverne.
De nærmere rammer for eventuelle samtaler mellem ele-
ver og tilsynsmedarbejderne vil blive søgt aftalt mellem sko-
lens leder og tilsynsmedarbejderne. Der kan fx være tale om
tilsynssamtaler med klasser, med elevråd eller tilsvarende
grupper i forbindelse med styrelsens tilsynsbesøg. Samtaler-
ne vil have en uformel karakter, og styrelsens spørgsmål og
formen på samtalen vil blive afpasset i overensstemmelse
med elevernes alder og modenhed og vedrøre frihed og fol-
kestyre-kravet og uafhængighedskravet i forhold til påvirk-
ning af undervisning og skolens dagligdag for eleverne. Sty-
relsen vil som altovervejende hovedregel tale med flere ele-
ver ad gangen. Hvis en elev selv ønsker en samtale alene, vil
dette dog blive imødekommet. Det er frivilligt for eleverne,
om de ønsker at deltage i samtaler med styrelsen.
Styrelsen vil forud for et tilsynsbesøg, hvor det er plan-
lagt, at der skal indgå samtaler med eleverne, opfordre sko-
len til at orientere eleverne og deres forældre, hvis elever er
under 18 år herom, og at det betyder, at eleverne kan møde
tilsynsførende på skolen, som de er velkommen til at kon-
takte selv, og som også kan forventes i et vist omfang at be-
de om samtaler med eleverne om skolen. Det vil i den for-
bindelse blive understreget over for forældre og elever, at
det er frivilligt for eleverne, om de vil tale med de tilsynsfø-
rende. Hvis forældrene modsætter sig, at deres mindreårige
børn taler med tilsynsmedarbejdere, vil det ligeledes blive
accepteret. Hvis alle forældre eller elever ikke ønsker at del-
tage i sådanne samtaler, vil det kunne indgå i helhedsbilledet
af skolen.
Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til § 9 g,
stk. 2 og 4, og § 20 b, stk. 3, i friskoleloven, hvorom der for
så vidt § 9 g, stk. 2 og 4, henvises til bemærkninger til § 1,
nr. 13, i lovforslag nr. L 36 af 6. oktober 2016, jf. Folke-
tingstidende 2016-17, tillæg A, L 36 som fremsat, side
18-20, som vedtaget som lov nr. 1563 af 13. december 2016,
og for så vidt § 20 b, stk. 3, henvises til bemærkninger til §
1, nr. 10, i lovforslag nr. L 178 af 1. marts 2018, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 178 som fremsat, side
30-31, som vedtaget som lov nr. 397 af 2. maj 2018.
Den foreslåede adgang til brug af observatører vil omfatte
alle institutioner med virksomhed som privat institution for
gymnasial uddannelse, efterskoler eller fri fagskole. Det vil
sige, at for frie skoler, der varetage virksomhed som privat
institution for gymnasiale uddannelser, efterskole eller fri
fagskole, dvs. er en kombineret institution, vil der kunne
som led i tilsyn kunne bruges observatører, også selvom
skolen har virksomhed efter anden lovgivning. Det følger af,
at en kombineret institution skal opfylde betingelserne i lov-
givningen for at varetage sådan virksomhed. Der henvises til
§ 5 a i friskoleloven, § 12 b i lov om efterskoler og frie fag-
29
skoler, § 3 i lov om private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser og § 10 i lov om folkehøjskoler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 9, og § 3, nr.
14, og bemærkninger hertil.
2.12. Supplering af godkendelsesprocedure
2.12.1. Gældende ret
Det er undervisningsministeren, der godkender oprettelsen
af private institutioner for gymnasiale uddannelser og som
godkender efterskoler og frie fagskoler til tilskud.
Efter den gældende § 1, stk. 1, i lov om private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser kan undervisningsministe-
ren godkende, at private opretter gymnasieskoler, studenter-
kurser og hf-kurser, der giver undervisning i uddannelsen til
den almene studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen
og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) i hen-
hold til lov om de gymnasiale uddannelser.
Der er i bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om til-
skud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser fastsat regler om fremgangsmåde ved oprettelse af nye
skoler eller kurser (herefter institutioner). Bekendtgørelsens
nedenfor gengivne regler er fastsat med hjemmel i lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Proceduren ved oprettelsen af nye private institutioner for
gymnasiale uddannelser indebærer, at der senest den 15. au-
gust året forud for det skoleår, for hvilket institutionen øn-
sker statstilskud, til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
(styrelsen) skal være indbetalt 1. rate af depositum på
20.000 kr. og fremsendt et anmeldelsesskema, jf. § 2, stk. 1,
nr. 1, i bekendtgørelse i om tilskud m.v. til private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser. Af anmeldelsesskemaet
skal fremgå oplysninger om skolens navn, beliggenhed og
initiativtagere samt det forventede elevtal fordelt på klasse-
trin for de første skoleår pr. 5. september og oplysninger
om, institutionen skal have en kostafdeling.
Af § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse i om tilskud m.v. til
private institutioner for gymnasiale uddannelser følger, at
der senest den 15. oktober i året forud for det skoleår, for
hvilket institutionen ønsker statstilskud, skal der være sket
indberetning af studieretninger i optagelse.dk.
Af § 2, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse i om tilskud m.v. til
private institutioner for gymnasiale uddannelser følger, at
der senest den 1. februar forud for det skoleår, for hvilket in-
stitutionen ønsker statstilskud, til styrelsen skal være indbe-
talt 2. rate af depositum på 10.000 kr. og fremsendt vedtægt.
Med hensyn til vedtægten skal dens bestemmelser godken-
des af undervisningsministeren, jf. § 2, stk. 1, 4. pkt., i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Af § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse i om tilskud m.v. til
private institutioner for gymnasiale uddannelser følger, at
der senest den 1. juni forud for det skoleår, for hvilket insti-
tutionen ønsker statstilskud, skal fremsendes et oplysnings-
skema til styrelsen. Af oplysningsskemaet skal fremgå op-
lysninger om institutionens navn, rektor, klassetrin, lokale-
forhold, herunder omfang, ejendommens adresse og institu-
tionens revisor. Endvidere skal der være dokumentation for,
at skolens bygninger er godkendt af de stedlige bygnings-
og brandmyndigheder til skole- og undervisningsformål.
En ny institution skal endvidere indsende et etablerings-
budget og driftsbudget, der dokumenter, at institutionen kan
begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk grundlag,
jf. § 2, stk. 5, i bekendtgørelse i om tilskud m.v. til private
institutioner for gymnasiale uddannelser.
Det følger af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse i om tilskud m.v.
til private institutioner for gymnasiale uddannelser, at depo-
sitummet på samlet 30.000 kr. tilbagebetales i forbindelse
med den første tilskudsudbetaling i finansåret. Der beregnes
ikke renter af det indbetalte beløb.
Hvis en ny institution ikke modtager tilskud for det skole-
år, der følger efter depositumindbetalingen, så tilfalder de-
positummet statskassen, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse i om
tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser. Hvis institutionen genanmeldes for det følgende sko-
leår efter reglerne herom, herunder fristerne, så kan det i for-
vejen indbetalte depositum genanvendes, hvis begge rater
var rettidigt indbetalt. Genanvendelsen kan dog højest ske to
gange, jf. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse i om tilskud m.v. til
private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Det følger endvidere af § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser, at ansættelsen af
rektor skal godkendes af undervisningsministeren. En ny in-
stitution skal således inden den kan påbegynde sin skole- el-
ler kursus- og undervisningsvirksomhed have godkendt an-
sættelsen af rektor. Der skal til brug for godkendelse af rek-
tors ansættelse fremsendes dokumentation for rektors under-
visningskompetence i form af bevis for gennemført pædago-
gikum.
En ny institution skal således opfylde en række betingelse
for at modtage statstilskud. Institutionen skal indsende de
ovenfor angivende oplysninger til Undervisningsministeriet,
betale et depositum, have en vedtægt, der er godkendt af un-
dervisningsministeren ved oprettelsen, og have en rektor,
hvis ansættelse er godkendt af undervisningsministeren.
Det er styrelsen, der på undervisningsministerens vegne
påser, at det modtagne materiale til brug for godkendelse af
nye private institutioner for gymnasiale uddannelser, inde-
holder de krævende oplysninger og som godkender vedtæg-
ter og ansættelse af rektor. Styrelsen kan i forbindelse med
behandlingen af en sag om godkendelse af en ny institution
udelukkende påse, om materialet indeholder de krævede op-
lysninger. Styrelsen skal ikke påse, om oprettelsen af den
pågældende institution i øvrigt skønnes hensigtsmæssig, el-
ler om der er et konkret behov for oprettelse af institutionen,
fx i tilfælde hvor der i forvejen er et udbud af almene gym-
nasiale uddannelser i samme område.
Efter lov om efterskoler og frie fagskoler kan undervis-
ningsministeren godkende efterskoler og frie fagskoler til
tilskud, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 1, stk. 1, 1.
pkt. Efter den gældende bestemmelse i § 6, stk. 6, er fristen
for indsendelse af ansøgning med henblik op at blive god-
kendt til tilskud 10 måneder, før den tilskudsberettigede
30
virksomhed ønskes påbegyndt. En skole, der i to efter hinan-
den følgende finansår ikke har oppebåret tilskud, skal søge
om godkendelse til tilskud igen.
Der er i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om til-
skud m.v. til efterskoler og frie fagskoler fastsat regler om
fremgangsmåde ved oprettelse af nye skoler eller ved gene-
rhvervelse af tilskudsretten. Bekendtgørelsens nedenfor gen-
givne regler er fastsat med hjemmel i lov om efterskoler og
frie fagskoler.
Proceduren ved oprettelsen af nye efterskoler eller frie
fagskoler indebærer, at en ansøgning om godkendelse til til-
skud skal være styrelsen i hænde mindst 10 måneder, før
den tilskudsberettigende skolevirksomhed ønskes påbe-
gyndt. Skolerne kan kun godkendes til tilskud fra den 1. au-
gust. Der skal sammen med en ansøgning om oprettelse af
en ny skole fremsendes materiale, der omfatter i) projektbe-
skrivelse, hvor der redegøres for skoleformen, baggrunden
for oprettelse af skolen, skolens profil og baggrunden for
profilen, ii) vedtagen vedtægt, iii) udfyldt skema med stam-
oplysninger om navn, adresse, hjemmeside, formål, værdi-
grundlag, sengepladskapacitet, forventet elevtal de tre første
år, bestyrelsens sammensætning med navne og adresse for
medlemmerne og liste over skolekreds/repræsentantskabs-
medlemmers navn og adresse, iv) referat af stiftende og
eventuelle efterfølgende generalforsamlinger/repræsentant-
skabsmøder, v) referat af bestyrelsesmøder, vi) bestyrelses-
formandens og to bestyrelsesmedlemmers underskrift på, at
alle skolekreds-/repræsentantskabsmedlemmer har indbetalt
tilskud eller kontingent, vii) erklæringer fra bestyrelsesmed-
lemmerne om, at de i § 7, stk. 2 og 3, i lov om efterskoler og
frie fagskoler nævnte habilitetskrav er opfyldt, viii) matri-
kelkort, ix) kopi af købsaftale eller skøde vedrørende sko-
lens bygninger med tilhørende arealer, x) etableringsbudget
og driftsbudget for de førstkommende tre år med angivelse
af udgiften pr. sengeplads, xi) årsplan, der indeholder samt-
lige kurser, der planlægges for det første år, og xii) foreløbig
indholdsplan for alle kurser, som fremgår af årsplanen. Ind-
holdsplanerne skal indeholde en beskrivelse af den planlagte
undervisnings indhold, omfang og placering, en beskrivelse
af det planlagte samvær, en beskrivelse af, hvorledes hvert
enkelt kursus opfylder lovens hovedsigte gennem undervis-
ning og samvær og en redegørelse for undervisningens al-
mene perspektiver. Hvis skolen planlægger at optage under-
visningspligtige elever, skal det fremgå af indholdsplanen,
hvordan undervisningen står mål med, hvad der almindelig-
vis kræves i folkeskolen. Det skal oplyses, om skolen plan-
lægger at afholde folkeskolens prøver, og om skolen ønsker
at tilbyde 10. klasse. Hvis en skole skal godkendes til tilskud
med et samlet særligt undervisningstilbud (specialundervis-
ning), skal skolen beskrive dette i indholdsplanen. Skolens
godkendelse som en skole med et samlet særligt undervis-
ningstilbud skal fremgå af skolens vedtægt og af skolens
hjemmeside.
Styrelsen skal desuden senest tre måneder før den tilskud-
sberettigende skolevirksomhed ønskes påbegyndt have mod-
taget i styrelsen, i) årsplan og indholdsplan, der er tilrettet i
overensstemmelse med styrelsens anvisninger, og ii) materi-
ale til brug for beregning af forskud på tilskud, hvis skolen
ønsker forskud. Der skal endvidere inden start af den til-
skudsberettigende skolevirksomhed til styrelsen være frem-
sendt bankgaranti, hvis skolen ønsker forskud, samt doku-
mentation for, at lokalerne er endeligt godkendt til formålet
af brand-, bygnings- og sundhedsmyndighederne og eventu-
elt andre myndigheder.
En ny skole skal således opfylde en række betingelser for
at modtage statstilskud. Skolen skal indsende de ovenfor an-
givende oplysninger til styrelsen og have en vedtægt, der er
godkendt af undervisningsministeren ved oprettelsen.
Det er styrelsen, der på undervisningsministerens vegne
påser, at det modtagne materiale til brug for godkendelse af
nye skoler indeholder de krævende oplysninger og som god-
kender vedtægter. Styrelsen kan i forbindelse med behand-
lingen af en sag om godkendelse af en ny institution udeluk-
kende påse, om materialet indeholder de krævede oplysnin-
ger. Styrelsen skal ikke påse, om oprettelsen af den pågæl-
dende skole i øvrigt skønnes hensigtsmæssig, eller om der er
et konkret behov for oprettelse af skolen, fx i tilfælde hvor
der i forvejen er efterskoler eller frie fagskoler i samme om-
råde.
2.12.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal indfø-
res en midlertidig supplering af de gældende ordninger med
godkendelse af private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser og godkendelse til tilskud af nye efterskoler og frie
fagskoler, således, at disse ordninger suppleres frem til den
1. august 2029, dvs. indtil skoleåret 2028/29, udbygges med
de elementer, der indgår i den midlertidige godkendelses-
ordning for frie grundskoler, jf. § 7 a i lov om friskoler og
private grundskoler m.v., der blev indsat i loven ved lov nr.
397 af 2. maj 2018 om ændring af friskoleloven og lov om
folkeskolen (Bedre rammer for tilsyn med frie grundskoler
m.v.). Der er med de med dette lovforslag foreslåede god-
kendelsesordninger således i lighed med den gældende god-
kendelsesordning for frie grundskoler tale om midlertidige
ordninger gældende frem til den 1. august 2029, hvorefter
de bortfalder, medmindre Folketinget ved lov vedtager an-
det.
Den midlertidige godkendelsesprocedure for private insti-
tutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fag-
skoler indtil den 1. august 2029, vil indebære en vurdering
af om 1) den nye skoles formål og virke må skønnes at ville
være i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet, 2)
personkredsen bag oprettelsen af den nye skole eller det nye
kursus har eller har haft et virke, der ikke er forenelig med
frihed og folkestyre-kravet, og som konkret må skønnes at
kunne få betydning for den nye skoles opfyldelse af frihed
og folkestyre-kravet, 3) der er gennemsigtighed omkring
sammensætningen af en eventuel skolekreds el. lign., og 4)
den nye skole eller det nye kursus vil kunne opfylde uaf-
hængighedskravet.
31
Det foreslåede indebærer, at der indføres en midlertidig
supplering af godkendelsesproceduren for private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagsko-
ler, der bygger ovenpå de gældende godkendelsesordninger.
Suppleringen af godkendelsesordningen er af midlertidig ka-
rakter som følge af dens indgribende virkning over for insti-
tutionerne. Ordningen skal gælde skoler, der ansøger om
godkendelse frem til den 1. august 2029, dvs. indtil skole-
året 2028/29. Nye institutioner, som er anmeldt med henblik
på godkendelse og start pr. 1. august 2019 (skoleåret
2019/20), vil ikke blive omfattet af den nye ordning, idet
lovgivningen om ordningen tidligst vedtages i 1. halvår
2019. Styrelsen vil i sin løbende tilsynsvirksomhed i
2019/20 have særlig opmærksomhed på nye skolers forhold.
Godkendelsesordningen vil omfatte alle nye skoler, der
ansøger om godkendelse til tilskud frem til den 1. august
2029. Godkendelsesordningen vil også omfatte efterskoler
og frie fagskoler, der i medfør af den gældende § 48 i lov
om efterskoler og frie fagskoler vil ansøge om generhvervel-
se af tilskudsretten.
Den foreslåede midlertidige godkendelsesordning vil også
omfatte en skole, der ansøger om godkendelse som kombi-
neret institution med henblik på at varetage skolevirksom-
hed efter lov om private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser eller lov om efterskoler og frie fagskoler udover den
skolevirksomhed som skolen allerede har efter anden lov-
givning. Det følger af, at en kombineret institution skal op-
fylde betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan
virksomhed. Der henvises til § 5 a i friskoleloven, § 12 b i
lov om efterskoler og frie fagskoler, § 3 i lov om private in-
stitutioner for gymnasiale uddannelser og § 10 i lov om fol-
kehøjskoler.
Ordningen skal sikre, at de betingelser, der følger af det
foreslåede frihed og folkestyre-krav og det gældende uaf-
hængighedskrav er opfyldt ved oprettelsen af en ny privat
institution for gymnasial uddannelse, efterskole eller fri fag-
skole. Det vil være styrelsen, der på undervisningsministe-
rens vegne forestår godkendelsesprocessen og som træffer
afgørelse om en godkendelse.
Godkendelsesordningen vil alene indebære supplerende
krav for godkendelse for at drive private institutioner for
gymnasiale uddannelser, efterskoler eller frie fagskoler med
tilskud, men berører ikke rammerne for at drive sådanne
skoler. Godkendelsesordningen ændrer ikke ved den frie
etableringsret og retten til tilskud for skolerne inden for lov-
givningens rammer. Der skal således fortsat ikke foretages
en hensigtsmæssigheds- eller behovsvurdering af den enkel-
te nye skole, men alene påses, at de opstillede tilskudsbetin-
gelser er opfyldt. Det bemærkes særligt, at godkendelsesord-
ningen ikke indebærer en forudgående kontrol med den på-
tænkte undervisning på den nye skole.
En afgørelse om, at en skole ikke kan godkendes som pri-
vat institution for gymnasiale uddannelser eller til tilskud til
efterskoler eller frie fagskoler, forudsætter, at der er tale om
væsentlige forhold, der har en ikke ubetydelig vægt i forhold
til skolens samlede virksomhed, således at der er proportio-
nalitet mellem manglen og retsvirkningen. Vurderingen skal
derfor træffes på et velunderbygget grundlag og må bygge
på en helhedsvurdering af de foreliggende oplysninger. En
ny skoles undladelse af at fremsende dokumenter med de
fastsatte oplysninger til styrelsen vil imidlertid altid være et
væsentligt forhold. Hvis den nye skole ikke søger at afhjæl-
pe en manglende oplysning, vil det kunne være en tilstræk-
kelig grund for ministeren til at konkludere, at det ikke er
dokumenteret, at institutionen kan forventes at overholde
kravene i loven.
Ordningen vil indebære, at det skal påses om det kan for-
ventes, at den nye skoles formål og virke vil være i overens-
stemmelse med det foreslåede frihed og folkestyre-krav, jf.
forslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 1, og de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.1.2. Styrelsen skal derfor ved godken-
delsen påse, at det er dokumenteret, at det kan forventes, at
den nye skole vil opfylde betingelserne. Det skal derfor som
led i godkendelsesprocessen undersøges, hvorvidt en ny
skole kan forventes at tilrettelægge sin virksomhed, så den
lever op til frihed og folkestyre-kravet om, at skolerne i hele
deres virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som
det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styr-
ker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til
og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettighe-
der, herunder ligestilling mellem kønnene.
Det skal som led i godkendelsesprocessen påses, om per-
sonkredsen bag oprettelsen af den nye institution har eller
har haft et virke, der ikke er foreneligt med frihed og folke-
styre-kravet, og som konkret må vurderes at kunne få betyd-
ning for den nye institutions opfyldelse af frihed og folke-
styre-kravet. Det bemærkes, at der med forslaget indføres et
frihed og folkestyre-krav i lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser og lov om efterskoler og frie fag-
skoler, der svarer til det gældende krav i friskoleloven. I
vurderingen af personkredsen bag oprettelsen af fx en ny ef-
terskole vil derfor også kunne indgå, hvorvidt en eller flere
personer i personkredsen har haft et virke, der ikke er fore-
nelig med frihed og folkestyre-kravet i forhold til en af de
andre skoleformer omfattet af frihed og folkestyre-kravet.
Det skal således ved godkendelsen påse, hvorvidt person-
kredsen bag den nye skole kan forventes at påvirke skolen
på en måde, så den ikke overholder frihed og folkestyre-kra-
vet. Det kan fx være, hvis der i bestyrelsen eller blandt sko-
lens medarbejdere er personer, der har eller tidligere har haft
tilknytning til en anden efterskole, fri fagskole, en fri grund-
skole eller en privat institution for gymnasiale uddannelser,
der ikke længere er godkendt, eller som har fået påbud som
følge af, at den ikke opfyldte frihed og folkestyre-kravet, el-
ler som lukkede under et tilsyn hermed, uden at der blev ta-
get stilling til overholdelsen af kravet. Det kan også være til-
fældet, hvis de pågældende har eller har haft tilknytning til
en forening, hvis tilknytning til en anden efterskole, fri fag-
skole, en fri grundskole eller en privat institution for gymna-
siale uddannelser har haft betydning i en tilsynssag om op-
fyldelsen af frihed og folkestyre-kravet, hvor der var sankti-
oner overfor den anden efterskole, fri fagskole, en fri grund-
skole eller en privat institution for gymnasiale uddannelser.
Det vil derfor indgå i vurderingen, hvorvidt personkredsen
32
eller væsentlige dele deraf bag en ny skole tidligere har væ-
ret involveret i aktiviteter på en anden efterskole, fri fagsko-
le, en fri grundskole eller en privat institution for gymnasia-
le uddannelser, der har indebåret overtrædelse af frihed og
folkestyre-kravet, hvorfor der kan være risiko for, at der vil
kunne opstår tilsvarende problemer på den nye skole.
Hvis der blandt bestyrelsesmedlemmer eller medarbejdere
på en ny skole er personer, der har haft sådan en tilknytning,
skal det overvejes, hvorvidt denne tilknytning må vurderes
at have konkret betydning for den nye skoles overholdelse
af frihed og folkestyre-kravet. Elementer i sådan en vurde-
ring vil bl.a. være de pågældendes funktion på den tidligere
skole, herunder i forhold til det forhold, der gav anledning
til, at der blev indledt en tilsynssag med dens overholdelse
af frihed og folkestyre-kravet, og de pågældendes funktioner
på den nye skole. Endvidere vil indgå, hvorvidt der er tale
om nyere forhold eller ældre forhold.
Som eksempler på forhold, der vil kunne give anledning
til bekymring, kan nævnes ansættelse af en leder eller lærer,
der tidligere har været leder eller lærer på en anden institu-
tion eller skole, hvor fx vedkommendes udtalelser eller brug
af undervisningsmateriale har været et element i en tilsyns-
sag om frihed og folkestyre-kravet. Som eksempler på for-
hold, der normalt ikke vil give anledning til bekymring, vil
være en ny institutions ansættelse af en lærer eller pedel, der
tidligere har været lærer eller pedel på en anden institution
eller skole, hvor der blev truffet afgørelse om, at institutio-
nen eller skolen ikke længere var omfattet af friskoleloven,
lov om efterskoler og frie fagskoler eller lov om private in-
stitutioner for gymnasiale uddannelser som følge af overtræ-
delse af frihed og folkestyre-kravet, men hvor
vedkommende ikke havde noget at gøre med de forhold, der
var baggrunden for afgørelsen herom.
Som led i de foreslåede supplerende godkendelsesordnin-
ger skal også påses, om der er gennemsigtighed omkring
sammensætningen af en eventuel skolekreds el. lign. En
eventuel skolekreds er den kreds af personer, der står bag
oprettelsen af en ny skole, og som er enige i institutionens
idegrundlag og som har interesse for at støtte det arbejde,
der skal foregå på skolen. Sammensætningen af en eventuel
skolekreds er derfor af interesse for Undervisningsministeri-
ets vurdering af skolens forhold til frihed og folkestyre-kra-
vet og uafhængighedskravet. For tilsynet med frihed og fol-
kestyre-kravet og uafhængighedskravet vil sammensætnin-
gen af skolekredsen kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt
der er personer, der tidligere har haft tilknytning til en anden
efterskole, fri fagskole, en fri grundskole eller en privat in-
stitution for gymnasiale uddannelser, der ikke overholdt fri-
hed og folkestyre-kravet eller uafhængighedskravet eller
foreninger, der havde tilknytning til en sådan institution el-
ler skole.
Det skal endelig som led i de foreslåede supplerende god-
kendelsesordninger påses, om den nye skole vil kunne op-
fylde de gældende uafhængighedskrav i § 2, stk. 6, i lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 6, stk.
2, nr. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Undervis-
ningsministeren skal ved godkendelsen påse, hvorvidt den
nye skole kan forventes at kunne opfylde uafhængigheds-
kravet. Det skal derfor som led i godkendelsesprocessen un-
dersøges, hvorvidt en ny skole kan forventes i sit virke som
selvejende uddannelsesinstitution at være uafhængig, og om
dens midler alene kan forventes at komme dens skole- og
undervisningsvirksomhed til gode. Ved vurderingen heraf
må indgå, om skolen vil indgå i fællesskaber eller samarbej-
der, hvor skolen vil kunne blive udsat for en påvirkning, der
ikke er forenelig med uafhængighedskravet, herunder fx på-
virkning i forhold til institutionens pædagogiske linjer eller
dens forvaltning af sine midler. I vurderingen heraf må også
for en ny skole indgå, hvorvidt skolen vil indgå aftaler, her-
under husleje- og ejendomsaftaler, på vilkår, der er ringere
for skolen end sædvanlige markedsvilkår eller andre økono-
miske arrangementer, hvorved skolens midler kan bruges til
formål uden for skolen. Det vil også indgå i undersøgelser-
ne, hvorvidt den nye skole påtænker at leje lokaler fra en ud-
lejer, der tidligere har udlejet lokaler til en anden efterskole,
fri fagskole, en fri grundskole eller en privat institution for
gymnasiale uddannelser, hvor der blev truffet afgørelse om,
at skolen som følge af manglende overholdelse af uafhæn-
gighedskravet i forhold til den pågældende udlejer ikke læn-
gere kunne være en privat institution for gymnasiale uddan-
nelser eller fri grundskole, efterskole eller frie fagskole og
således modtage statstilskud som sådan. Endvidere kan den
nye skoles budgetter indgår i vurderingen, fx hvis budgetter-
ne forudsætter store donationer kan det være et tegn på, at
skolen ikke er uafhængig.
Undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere reg-
ler ved behandlingen af en ansøgning om godkendelse, her-
under om kravene til materiale, der skal indsendes til brug
for behandlingen og frister for indsendelse heraf, og om per-
sonligt fremmøde ved aflevering af materialet. Reglerne vil
blive udformet efter samme retningslinjer som de tilsvaren-
de regler for frie grundskoler, hvor der har været nedsat en
ekstern arbejdsgruppe, der har givet input og rådgivning til,
hvilke grundlovssikrede rettigheders overholdelse en ny fri
grundskole skal forholde sig til i forbindelse med dens op-
rettelse.
På baggrund af Arbejdsgruppens rapport er der udarbejdet
bekendtgørelse nr. 1162 af 25. september 2018 om godken-
delse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud. Af be-
kendtgørelsen fremgår, at initiativkredsen senest den 15. au-
gust året forud for det skoleår, hvor skolen skal begynde
skal indsende følgende materiale til Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet, i) en oversigt over de personer, der udgør
initiativkredsen og en liste over medlemmerne af en eventu-
el skolekreds og øvrige personer, organisationer, foreninger
m.v., der er involveret i skoleinitiativet, ii) referat af det stif-
tende møde for den nye skole og eventuelle efterfølgende
møder, iii) initiativkredsens medlemmers udfyldte erklæring
om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet
m.v., hvor de skal forholde sig til en række udsagn om initi-
ativets forhold og om deres kendskab til konsekvenser af
manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og
uafhængighedskravet, og iv) til brug for en samlet vurdering
af skoleinitiativet initiativkredsens medlemmers besvarelse
33
af spørgsmål om initiativets baggrund, overvejelser i forbin-
delse med den påtænkte nye frie grundskole og om initiativ-
kredsens og om kendte eller forventede fremtidige medlem-
mer af ledelsen eller bestyrelsens forhold, herunder bl.a.
med tilknytning til skolerne, som ikke længere er en fri
grundskole eller offentligt udtrykt tilslutning til antidemo-
kratiske aktiviteter eller undsagt.
Det følger af bekendtgørelsen, at der ved initiativkredsen
forstås de fysiske personer, som står bag skoleinitiativet. I
den udstrækning denne personkreds overstiger 10 personer,
forstås ved initiativkredsen de 10 personer, som spiller den
vigtigste rolle for skoleinitiativets praktiske gennemførelse.
Hvis initiativkredsen ændrer sammensætning under behand-
lingen af en ansøgning om godkendelse, skal tilkomne med-
lemmer tillige afgive de ovenfor nævnte erklæring umiddel-
bart efter deres indtræden i initiativkredsen.
Ordningen for de private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser, efterskoler og frie fagskoler vil blive udarbejdet
med udgangspunkt i reglerne for de frie grundskoler, men
tilpasset de pågældende skoleformer.
Oplistningen af oplysninger m.v. i bekendtgørelsen inde-
bærer ikke, at en ny skole ikke kan anmodes om yderligere
oplysninger. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det
fremsendte materiale giver anledning til, at der er yderligere
forhold, der vurderes at burde afklares som led i godkendel-
sesprocessen.
Særligt med hensyn til personligt fremmøde har arbejds-
gruppen anbefalet, at det overvejes, om der kan etableres
lovhjemmel til, at erklæringen kræves underskrevet ved per-
sonligt fremmøde i Undervisningsministeriet eller hos en
myndighed under Undervisningsministeriet. Kravet om per-
sonligt fremmøde skal understrege alvoren af frihed og fol-
kestyre-kravets og uafhængighedskravets overholdelse og
initiativkredsens oplevelse af personlig forpligtelse til bedst
muligt at bane vejen herfor. Desuden vil det efter omstæn-
dighederne kunne være hensigtsmæssigt, at myndigheden
kan danne sig et førstehåndsindtryk af den initiativkreds, der
står bag initiativet. Arbejdsgruppen har endvidere anbefalet,
at det overvejes, om der kan etableres lovhjemmel til, at ini-
tiativkredsens erklæring om frihed og folkestyre-kravet og
uafhængighedskravet m.v. kræves offentliggjort på skolens
hjemmeside, når skolen måtte blive en realitet. En sådan be-
tingelse vil efter arbejdsgruppens vurdering understrege al-
voren af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskra-
vets overholdelse og virke som en stadig påmindelse til be-
styrelsen og ledelsen om loyalt at opfylde kravene, lige som
det antages, at en pligt til at offentliggøre erklæringen på
hjemmesiden kan bidrage til, at skolen søges af forældre,
som har et positivt syn på frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet.
De foreslåede bemyndigelser indebærer på den baggrund,
at der vil kunne fastsættes regler om personlig underskrift
og personligt fremmøde ved underskriften og ved aflevering
af materialet. Et krav om personligt fremmøde vil indebære,
at det materiale, hvor kravet stilles, vil skulle underskrives
og afleveres ved et personligt fremmøde af initiativtagerne
til en ny skole. Endvidere forslås det, at der kan fastsættes
regler om offentliggørelse efter en godkendelse af visse dele
af materialet på skolens hjemmeside, således at fx erklærin-
gen fra initiativkredsens medlemmers om frihed og folkesty-
re-kravet og uafhængighedskravet m.v., hvor de skal forhol-
de sig til en række udsagn om initiativets forhold og om de-
res kendskab til konsekvenser af manglende overholdelse af
frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, skal of-
fentliggøres på skolens hjemmeside. Der foreslås gennem-
ført en ændring af friskoleloven, så der også i henhold til
den midlertidig godkendelsesordning for frie grundskoler
kan stilles krav om, at materiale er med personlig under-
skrift og afleveres ved personligt fremmøde samt om offent-
liggørelse af materiale på hjemmesiden.
Behandlingen af ansøgninger om godkendelse af en ny
privat institution for gymnasiale uddannelser, efterskole el-
ler fri fagskole indebærer behandling af personoplysninger
om medlemmer af initiativkredsen og andre med tilknytning
til den nye skole som bestyrelsesmedlemmer, ledere, lærere,
andre medarbejdere, evt. også om elever og deres forældre
eller andre med tilknytning til den nye skole.
Undervisningsministeriets og tilhørende styrelsers mulig-
heder for at behandle personoplysninger, herunder i forbin-
delse med de foreslåede midlertidige godkendelsesordnin-
ger, at indhente personoplysninger om personer med tilknyt-
ning til en skole hos skolen eller hos andre myndigheder, er
reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses-
forordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om suppleren-
de bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttel-
sesloven) samt anden lovgivning, f.eks. forvaltningsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.
Ved personoplysninger forstås enhver form for informa-
tion om en identificeret eller identificerbar fysisk person
(den registrerede), jf. databeskyttelsesforordningens artikel
4, nr. 1. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række
af aktiviteter med eller uden brug af automatisk behandling,
som oplysninger gøres til genstand for, jf. databeskyttelses-
forordningen artikel 4, nr. 2.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.
1, litra a, at personoplysninger skal behandles lovligt, rime-
ligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrere-
de. Af databeskyttelsesforordningens § 5, stk. 1, litra b,
fremgår, at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt an-
givne og legitime formål, og ikke må viderebehandles på en
måde, der er uforenelig med disse formål. Viderebehandling
af oplysninger til videnskabelige eller historiske forsknings-
formål eller statistiske formål i overensstemmelse med arti-
kel 89, stk. 1, anses ikke for uforenelige med de formål,
hvortil oplysningerne er indsamlet. Ifølge databeskyttelses-
forordningens artikel 5, stk. 1, litra c, skal oplysninger, som
behandles, være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,
hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de be-
handles. Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.
34
1, litra d, skal personoplysninger være korrekte og om nød-
vendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt
for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til
de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigti-
ges. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1, litra e, at personoplysninger skal opbevares på en så-
dan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrere-
de i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de for-
mål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles.
Det afhænger af oplysningernes karakter og formålet med
behandlingen, i hvilket omfang der kan behandles persono-
plysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, 9 og
10. Betingelserne for behandlingen af oplysninger skærpes,
jo mere følsomme oplysninger der er tale om. Det er den
myndighed, der behandler oplysninger, som skal vurdere,
om betingelserne for behandlingen er opfyldt i det konkrete
tilfælde.
Som led i godkendelse af nye skoler og tilsyn med skoler
vil i vurderingen af forholdet til frihed og folkestyre-kravet
udover almindelige personoplysninger om fx ansættelsesfor-
hold, uddannelsesforhold, ejerskab til bygninger og lign., fa-
milieforhold etc. kunne indgå følsomme personoplysninger
om fx etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk
overbevisning og helbredsoplysninger (om fx handicap).
Det er Undervisningsministeriets vurdering, at behandlingen
af oplysninger i forbindelse med sagsbehandling af en an-
søgning om godkendelse af en skole efter de foreslåede mid-
lertidige godkendelsesordninger vil være omfattet af databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om behand-
ling som henhører under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige har fået pålagt. Særligt med hensyn
til følsomme personoplysninger (særlige kategorier af perso-
noplysninger) er det Undervisningsministeriets vurdering, at
sådanne oplysninger i forbindelse med en ansøgning om
godkendelse af en skole vil kunne behandles indenfor ram-
merne i artikel 9, stk. 2, litra g, hvorefter behandling blandt
andet kan ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
væsentlige samfundsinteresser på grundlag af medlemssta-
ternes nationale ret, her den foreslåede midlertidige godken-
delsesordning, og står i rimeligt forhold til det mål, der for-
følges, respekterer det væsentligste indhold af retten til data-
beskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger
til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettighe-
der og interesser.
Personoplysningerne vil her blive behandlet i forbindelse
med stillingtagen til, hvorvidt en efterskole eller fri fagskole
lever op til lovgivningens krav, herunder frihed og folkesty-
re-kravet. Det bemærkes desuden, at de, som behandler op-
lysningerne, vil virke inden for den offentlige forvaltning,
hvor de er omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, jf. for-
valtningslovens § 27. Behandlingen af personoplysninger
skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5, hvilket bl.a. indebærer, at behandlingen altid
skal være proportionalt, dvs. relevant og nødvendig, i for-
hold til behandlingen af en ansøgning om godkendelse af en
ny skole. Administrationen af de forslåede midlertidige god-
kendelsesordninger vil blive tilrettelagt i overensstemmelse
hermed. Det vil fx indgå i vurderingen af, hvilken og hvor
mange personoplysninger, der skal indhentes, hvilken funk-
tion den pågældende person har eller kan forventes at få på
den nye skole.
Ved indsamling af oplysninger hos de registrerede følger
det endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 13, at
den dataansvarlige har en oplysningspligt over for den regi-
strerede om fx formålene med den behandling, hvortil op-
lysningerne er bestemt. Hvis oplysningerne ikke indsamles
hos den registrerede, men f.eks. hos den pågældende skole
eller en anden myndighed, følger der en mere omfattende
oplysningspligt over for den registrerede efter databeskyttel-
sesforordningens artikel 14.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, og § 3, nr.
2, og bemærkninger hertil.
2.13. Bestyrelsesmedlemmers obligatoriske afgivelse af er-
klæring og offentliggørelse heraf
2.13.1. Gældende ret
Det følger af den gældende ordning for godkendelse af nye
frie grundskoler, at initiativkredsens medlemmer i forbindel-
se med godkendelsesprocessen skal udfylde og aflevere en
erklæring om frihed og folkestyre-kravet og uafhængigheds-
kravet m.v., hvor de skal forholde sig til en række udsagn
om initiativets forhold og om deres kendskab til konsekven-
ser af manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet
og uafhængighedskravet. Der er i øvrigt ikke i lovgivningen
krav om afgivelse af sådanne erklæringer.
2.13.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Den eksterne arbejdsgruppe, der blev nedsat for at give in-
put og rådgivning til, hvilke grundlovssikrede rettigheders
overholdelse en ny fri grundskole skal forholde sig til i for-
bindelse med dens oprettelse fandt, at initiativkredsens un-
derskrivelse af en erklæring og virkningen heraf kunne styr-
kes yderligere, hvis det blev et lovkrav, at medlemmerne af
den til enhver tid siddende bestyrelse ved deres tiltrædelse
skal underskrive en tilsvarende erklæring og at også denne
erklæring skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Ar-
bejdsgruppen fandt, at en sådan foranstaltning vil virke som
en stadig påmindelse om frihed og folkestyrekravets og uaf-
hængighedskravets vigtighed og bidrage til, at bestyrelsens
opmærksomhed herpå fastholdes i takt med, at personsam-
mensætningen forandres.
Det foreslås derfor, at bestyrelsesmedlemmer på de skoler,
der er omfattet af den eksisterende godkendelsesordning for
frie grundskoler og af de ved dette lovforslag foreslåede
godkendelsesordninger for private institutioner for gymnasi-
ale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler ved deres til-
trædelse skal underskrive en erklæring, der skal offentliggø-
res på skolens hjemmeside. Erklæringerne vil blive udfor-
meret med udgangspunkt i de erklæringer, der bruges i for-
bindelse med godkendelsesprocessen, men tilpasset, at der
er tale om en skole i drift.
35
Det er endvidere vurderingen, at de samme hensyn også
vil kunne gøre sig gældende på andre skoler, der ikke er om-
fattet af godkendelsesordningen, hvorfor det foreslås, at der
som led i et tilsyn kan pålægges en skoles bestyrelsesmed-
lemmer at udfylde sådan tilsvarende erklæring, der skal of-
fentliggøres på skolens hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, § 2,
nr. 3 og 7, og § 3, nr. 7 og 12, og bemærkninger hertil.
2.14. Andre ændringer
Lovforslaget indeholder fem mindre ændringer af lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser, en mindre
ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og to mindre
ændringer af friskoleloven.
2.14.1. Præcisering af sanktionshjemmel
2.14.1.1. Gældende ret
Den følger af gældende § 1, stk. 3, i lov om private instituti-
oner for gymnasiale uddannelser, at undervisningsministe-
ren kan tilbagekalde en godkendelse af en skole eller et kur-
sus, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sik-
kerhed for, at skolen opfylder kravene i lovens § 2, stk. 6,
om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Bestem-
melsen kan anvendes, hvor det efter undervisningsministe-
rens vurdering ikke på tilstrækkelig måde kan sandsynliggø-
res, at lovens krav om uafhængighed og forvaltning af sko-
lens eller kursets midler til gavn for skolens elever eller kur-
sets kursister og undervisning er opfyldt. For nye skoler el-
ler kurser følger det af lovens § 2, stk. 6, at ministeren kan
undlade at godkende en ny skole eller et nyt kursus under de
før nævnte betingelser.
I den gældende § 1, stk. 3, nr. 1-4, er en ikke udtømmende
oplistning af forhold, der navnlig kan lægges vægt på ved
vurderingen. De anførte forhold er, 1) om skolen eller kurset
indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler eller
kurser, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl.,
der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af
andre, 2) om skolens eller kursets midler anvendes til formål
uden for skolen eller kurset, 3) om skolens eller kursets le-
delse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængig-
hedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl., eller 4)
om skolens elever eller kursets kursister udfører arbejde,
herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der
er usædvanlig for skoleformen.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af § 21 a i lov om
friskoler og private grundskoler m.v. og § 47 i lov om efter-
skoler og frie fagskoler.
2.14.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Af § 47 i lov om efterskoler og frie fagskoler fremgår det, at
lejeforhold eller andre aftaler kan indgå blandt de forhold,
der kan indgå i grundlaget for undervisningsministerens be-
slutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder
en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstræk-
kelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet om uafhæn-
gighed og forvaltning af skolens midler. Af de almindelige
bemærkninger til denne bestemmelse i afsnit 2.2.2., i lovfor-
slag nr. L 50 af 5. oktober 2017, folketingssamling 2017-18,
jf. Folketingstidende A, side 8, som vedtaget ved lov nr.
1568 af 19. december 2017, fremgår, at tilsvarende præcise-
ring ved førstkommende lejlighed vil blive foreslået indar-
bejdet i de andre tilsvarende bestemmelser. Sådan præcise-
ringen er i lov om friskoler og private grundskoler m.v. sket
ved lov nr. 397 af 2. maj 2018.
På den baggrund foreslås der en ændring af § 1, stk. 3, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvor-
ved det præciseres, at lejeforhold eller andre aftaler er blandt
de forhold, der kan indgå i vurderingen af, hvorvidt der efter
ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at sko-
len opfylder kravet om uafhængighed og forvaltning af sko-
lens midler. Forslaget indebærer, at lejeforhold og andre af-
taler eksplicit sammen med de forhold, der er nævnt i gæl-
dende § 1, stk. 3, nr. 1-4, vil indgå i undervisningsministe-
rens samlede vurdering af, om en privat institution for gym-
nasiale uddannelser ved sin adfærd har udvist forhold, der
skaber mistanke om overtrædelser i en grad, så der skønnes
at være behov for et indgreb i form af tilbagekaldelse af
godkendelsen af institutionen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1 og 4, og
bemærkninger hertil.
2.14.2. Præcisering af regel om krav til rektors undervis-
ningskompetence
2.14.2.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, 3. pkt., i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at en
skoles eller et kursus᾽ rektor skal have undervisningskompe-
tence i et eller flere fag inden for gymnasiets eller hf᾽s fag-
række.
2.14.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Betegnelserne for de gymnasiale uddannelser er ændret med
lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddan-
nelser. Det foreslås derfor at ændre § 5, 3. pkt., således, at
»gymnasiets eller hf᾽s fagrække« bliver til »fagrække i ud-
dannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til
hf-eksamen«. Der er således alene tale om en sproglig præ-
cisering af bestemmelsen, der ikke ændrer ved indholdet af
de gældende brav til rektors undervisningskompetence.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 8, og be-
mærkninger hertil.
2.14.3. Præcisering af oplysningsbestemmelser
2.14.3.1. Gældende ret
Det følger af de gældende bestemmelser i § 26, stk. 1, 1.
pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser, i § 52 a i lov om efterskoler og frie fagskoler og i § 20
36
b, stk. 2, 1. pkt., i friskoleloven, at undervisningsministeren
kan indhente alle oplysninger fra skolerne og kurserne, om
uddannelserne, elever, kursister, personalet, udstyret, husle-
jeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler samt om
skolernes og kursernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse
af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af
tilsyn og udarbejdelse af statistik. Af de nævnte bestemmel-
ser i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
og lov om friskoler og private grundskoler m.v. fremgår
endvidere, at oplysningerne kan indhentes ved besøg på be-
søg på skolerne og kurserne.
Undervisningsministerens tilsyn med private institutioner
for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler
omfatter bl.a. også bestyrelsesmedlemmers forhold til love-
nes bestemmelser, herunder uafhængighedskravet i gælden-
de § 2, stk. 6, i lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser, § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om efterskoler eller § 5,
stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og frie
fagskoler og bestemmelserne i § 4, stk. 3, i lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser, § 7, stk.2, i lov om
efterskoler og frie fagskoler eller § 5, stk. 8, i lov om frisk-
oler og private grundskoler m.v., hvorefter en række perso-
ner ikke kan være medlem af bestyrelsen for en skole eller
et kursus. Det følger af bestemmelserne, at følgende perso-
ner ikke kan være medlem af bestyrelsen:
1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller
kurset.
2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, forenin-
ger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme
m.m. til skolen eller kurset, eller som kontrollerer ud-
lejer af ejendomme m.m. til skolen eller kurset,
3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for per-
soner, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger
eller andre virksomheder, jf. nr. 2,
4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1), el-
ler i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksom-
heder, jf. nr. 2.
5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for
samme skoleform.
Det følger af § 4, stk. 4, i lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser, § 7, stk. 2, i lov om efterskoler og
frie fagskoler eller § 5, stk. 9, i lov om friskoler og private
grundskoler m.v., at der kan fastsættes regler om, at § 4, stk.
3, nr. 1-4, i lov om private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser, § 7, stk.2, i lov om efterskoler og frie fagskoler
eller § 5, stk. 8, nr. 1-4, i lov om friskoler og private grund-
skoler m.v. ikke finder anvendelse, hvis lejeforholdet er af
uvæsentligt omfang. Reglerne herom er for lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser fastsat i § 26 i be-
kendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til pri-
vate institutioner for gymnasiale uddannelser, for efterskoler
og frie fagskoler i § 45 i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts
2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler og for
frie grundskoler i bekendtgørelse nr. 1833 af 18. december
2015 om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v. Det
følger af bekendtgørelserne, at et lejeforhold, herunder lea-
singforhold, er af uvæsentligt omfang, hvis lejen udgør 2,0
pct. eller derunder af institutionens samlede ejendomsudgif-
ter inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger in-
klusiv installationer.
2.14.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det kan i forbindelse med tilsyn med private institutioner
for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler
være relevant at indhente oplysninger om bestyrelsesmed-
lemmernes forhold til lovenes bestemmelser
Det foreslås derfor tydeliggjort i loven, at der kan indhen-
tes oplysninger om bestyrelsens medlemmer. Bestemmelsen
kommer dermed sprogligt til at svare til de tilsvarende be-
stemmelser i § 31, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse, § 54, stk. 1, i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. og § 52 i lov om institutioner for forberedende grund-
uddannelse.
Det foreslås endvidere, at det præcises i lov om efterskoler
og frie fagskoler, at der som led i tilsyn kan gennemføres
skolebesøg i overensstemmelse med hidtidig praksis.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, § 2, nr. 8,
§ 3, nr. 13, og bemærkninger hertil.
2.14.4. Lovfæstelse af tilsyn med private institutioner for
gymnasiale uddannelser
2.14.4.1. Gældende ret
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører på vegne af un-
dervisningsministeren tilsyn med de private institutioner for
gymnasiale uddannelser. Tilsynet omfatter både et indholds-
mæssigt tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i de
gymnasiale uddannelser efter den gældende bestemmelse i §
70, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, og et økono-
misk-administrativt tilsyn med skoler og kurser. Det økono-
misk-administrative tilsyn omfatter skolernes og kursernes
overholdelse af bestemmelserne i lov om private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser, herunder tilskudsbetingel-
serne i loven. Tilsynet omfatter bl.a. overholdelsen af kravet
i § 2, stk. 6, i lov om private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser, hvorefter skoler og kurser i deres virke som selv-
ejende uddannelsesinstitutioner skal være uafhængig, og de-
res midler alene må komme skolens eller kursets skole- eller
kursus og undervisningsvirksomhed til gode. Dette tilsyn
med skolerne og kurserne er ikke lovfæstet i loven.
I andre institutionslove på Undervisningsministeriets o er
der lovbestemmelser om tilsyn. Der henvises til § 29, stk. 1,
i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 50,
stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v., § 48, stk. 1, i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse, § 52 i lov
om efterskoler og frie fagskoler og § 9 f og § 20 b, stk. 1, i
friskoleloven.
2.14.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
37
Det foreslås med forslaget, at der sker lovfæstelse af under-
visningsministerens tilsyn, så det kommer til at fremgå af
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at
undervisningsministeren fører tilsyn med, at skolerne og
kurserne overholder bestemmelserne i loven, herunder be-
tingelserne for statstilskuddene. Forslaget indebærer ikke
ændringer i forhold til undervisningsministerens nuværende
tilsyn med skolernes eller kursernes overholdelse heraf eller
af skolernes eller kursernes forpligtelser i denne forbindelse,
men er af ordensmæssig karakter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 11, og be-
mærkninger hertil.
2.14.5. Ophævelse af bestemmelse om skolernes indsendelse
af regnskab til Fordelingssekretariatet
2.14.5.1. Gældende ret
Det fremgår af den nugældende § 11, stk. 3, 1. pkt., i frisk-
oleloven, at undervisningsministeren kan bestemme, at en
række tilskud efter loven fordeles til skolerne af den selve-
jende institution Fordelingssekretariatet for friskoler og pri-
vate grundskoler, hvis vedtægter godkendes af undervis-
ningsministeren. Det omhandler et særligt tilskud til ekstra-
udgifter til befordring af elever med svære handicap (§ 11,
stk. 1, nr. 2), et særligt tilskud til støtteundervisning i dansk
for tosprogede elever (§ 11, stk. 1, nr. 3), et særligt tilskud
til vikarudgifter, sygeundervisning, lærernes kursusdeltagel-
se, herunder efteruddannelse, og særlige lærerlønudgifter (§
11, stk. 1, nr. 5) og tilskud til henholdsvis nedbringelse af
skolepenge og til nedbringelse af forældrebetalingen for
skolefritidsordninger og til nedbringelse af betaling for op-
hold på en kostafdeling samt tilskud til nedbringelse af di-
verse befordringsudgifter (§ 17, stk. 1-3). Fordelingssekreta-
riatet fordeler endvidere et særligt tilskud til de frie grund-
skolers foreninger til varetagelse af fælles opgaver om tilsyn
(§ 11, stk. 1, nr. 7). Endelig følger det af § 11, stk. 3, 3. pkt.,
at undervisningsministeren kan tillægge fordelingssekreta-
riatet yderligere opgaver af administrativ karakter på de frie
grundskolers område.
Fordelingssekretariatet blev etableret ved lov nr. 287 af
23. april 2003, der trådte i kraft den 1. maj 2003. Der henvi-
ses til forarbejderne til denne lov, jf. Folketingstidende
2002-2003, L 147 som fremsat, tillæg A, side 3708. Der var
alene tale om en administrativ forenkling ved at sammen-
lægge den hidtidige vikarkasse og fordelingsudvalgene. For-
delingssekretariatet fik de samme opgaver, som vikarkassen
og fordelingsudvalgene hidtil havde udført.
Endvidere følger det af friskolelovens § 11, stk. 3, at For-
delingssekretariatet fra skolerne kan indhente de oplysnin-
ger, der er nødvendige for varetagelsen af dets opgaver. En-
delig følger det af friskolelovens § 37, stk. 6, at undervis-
ningsministeren kan bestemme, at skolernes regnskaber ind-
sendes til Fordelingssekretariatet.
Med hjemmel i friskolelovens § 37, stk. 6, blev det fastsat
i § 3, stk. 3, i dagældende bekendtgørelse nr. 904 af 15. ok-
tober 2001 om regnskab for frie grundskoler m.v., at besty-
relsen er ansvarlig for, at et revideret og originalt underskre-
vet regnskab samt revisionsprotokoller sendes til Undervis-
ningsministeriet inden den 15. april i året efter regnskabs-
året. Frie grundskoler sender en genpart af årsregnskabet til
fællessekretariatet bl.a. for den vikarkasse og de fordelings-
udvalg, der er nævnt henholdsvis i § 11, stk. 3, og § 17, stk.
3, i friskoleloven inden for samme frist.
I forbindelse med udstedelse af dagældende bekendtgørel-
se nr. 1232 af 4. december 2006 om regnskab for frie grund-
skoler og private skoler for gymnasiale uddannelser m.v.,
blev § 3, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 904 af 15. okto-
ber 2001 ophævet, da de frie grundskolers regnskaber i mel-
lemtiden var blevet tilgængelige for Fordelingssekretariatet
på Undervisningsministeriets regnskabsportal på
www.uvm.dk, hvorfor der ikke længere var behov for, at de
frie grundskoler skulle indsende deres regnskaber til Forde-
lingssekretariatet.
2.14.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den foreslåede ophævelse af § 37, stk. 6, er en konsekvens
af, at skolernes regnskaber er tilgængelige på Undervis-
ningsministeriets regnskabsportal på www.uvm.dk. Forsla-
get indebærer, at den gældende hjemmel til, at undervis-
ningsministeren kan bestemme, at skolernes regnskaber skal
indsendes til Fordelingssekretariatet, bortfalder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 18, og be-
mærkningerne hertil.
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer statslige merudgifter på 4 mio. kr.
årligt fra 2019 og frem til løsning af de nye og mere omfat-
tende tilsynsopgaver som led i et styrket tilsyn med de pri-
vate institutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og
frie fagskoler, herunder flere uanmeldte tilsynsbesøg. Mer-
udgifterne er finansieret i forbindelse med finansloven for
2019.
Lovforslaget indebærer herudover statslige merudgifter på
1,5 mio. kr. årligt fra 2019 i forbindelse med Undervisnings-
ministeriets tilsyn med donationer og vurdering af ansøgnin-
ger fra frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private
institutioner for gymnasiale uddannelser, og godkendelse af
donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentli-
ge myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lan-
de uden for EU og EØS, og godkendelse af aftaler om leje
af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myn-
dighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden
for EU og EØS. Merudgifterne hertil finansieres indenfor
Undervisningsministeriets egen ramme.
Med lovforslaget bliver det muligt for private gymnasier
at oprette et skole- eller kursustilbud som en afdeling af sko-
len eller kurset. Der kan oprettes to af sådanne afdelinger,
enten i samme kommune som hovedinstitutionen eller i en
nabokommune.
Det vurderes, at muligheden for at oprette afdelinger på
private gymnasier ikke vil medføre ændringer i aktiviteten
38
på de private gymnasier. Denne vurdering hviler på, at op-
rettelsen af en ny afdeling på et privat gymnasium ikke for-
ventes at have indflydelse på det samlede grundlag af elever,
som private gymnasier optager elever fra. Det vurderes ikke,
at lovforslaget vil medføre, at flere elever vil skifte fra of-
fentlige gymnasier til private gymnasier.
Ændringen vedrørende afdelinger af private gymnasier
vurderes derfor udgiftsneutral for staten.
Med lovforslaget får frie grundskoler mulighed for at op-
rette skoletilbud som afdeling af den fri grundskole. En fri
grundskole vil kunne oprette to afdelinger, enten i samme
kommune som hovedskolen eller i en nabokommune.
Det vurderes, at muligheden for at oprette afdelinger af
frie grundskoler ikke vil medføre ændringer i aktiviteten på
de frie grundskoler. Denne vurdering hviler på, at oprettel-
sen af en ny afdeling af en fri grundskole ikke forventes at
have indflydelse på det samlede grundlag af elever, som frie
grundskoler optager elever fra. Det vurderes ikke, at lovfor-
slaget vil medføre, at flere elever vil skifte fra folkeskolen
til frie grundskoler. Det skal ses på baggrund af, at der er ad-
gang for alle til at oprette en fri grundskole, forudsat at sko-
len opfylder lovens godkendelseskrav om frihed og folke-
styre og uafhængighed.
Ændringen vedrørende afdelinger af frie grundskoler vur-
deres derfor udgiftsneutral for staten.
Efter lovforslaget vil en fri grundskole efter aftale med
kommunen endvidere kunne etablere og drive klubtilbud for
børn fra 4. klasse. Det er kommunalbestyrelsen, som beslut-
ter, om den vil indgå aftale med en fri grundskole om klub-
tilbud, herunder ydelse af tilskud til ordningen.
Lovforslaget er derfor samlet set udgiftsneutralt for kom-
munerne.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for re-
gionerne.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
kommunerne og regionerne.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
princip 1 for digitaliseringsklar lovgivning om enkle og kla-
re regler, en harmonisering af regler for de forskellige skole-
former.
Særligt med hensyn til den forslåede ordning med person-
ligt fremmøde i forbindelse med ansøgning om oprettelse af
en ny skole skal det understrege alvoren af frihed og folke-
styre-kravets og uafhængighedskravets overholdelse og ini-
tiativkredsens oplevelse af personlig forpligtelse til bedst
muligt at bane vej herfor. Det vil desuden være hensigts-
mæssigt, at Undervisningsministeriet kan danne sig et før-
stehåndsindtryk af den initiativkreds, der står initiativet. Det
vurderes derfor, at der i forbindelse med ansøgning om op-
rettelse af en ny skole ikke alene bør være digital kommuni-
kation mellem initiativkredsen og Undervisningsministeriet,
men bør stilles krav om personlig fremmøde.
Det vurderes, at lovforslaget ikke har nogen it-mæssige
konsekvenser. Det vurderes samlet set, at principperne for
digitaliseringsklar lovgivning følges.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Den foreslåede ændring af godkendelsesordningen ved op-
rettelse af nye private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser, efterskoler og frie fagskoler indebærer, at der stilles en
række krav til udarbejdelse af materiale til de borgere, der
ansøger om at få en ny privat institution for gymnasiale ud-
dannelser godkendt eller en ny efterskole eller fri fagskole
godkendt til tilskud. Ordningen får ikke konsekvenser for
private institutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler
og frie fagskoler, der er godkendt efter de gældende regler.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Det følger af artikel 63 i EUF-traktaten, at alle restriktioner
for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og
mellem medlemsstaterne og tredjelande er forbudt. Det er
alene muligt at indføre sådanne restriktioner, hvis de kan be-
grundes i et af de tvingende almene hensyn, som EU-Dom-
stolen har anerkendt, eller de traktatfæstede undtagelser til
bestemmelsen, herunder hensynet til den offentlige orden, jf.
artikel 65, stk. 1, litra b. Det er i så fald ligeledes et krav, at
restriktionen er proportional, det vil sige, at den er egnet til
at varetage de omhandlede hensyn og ikke går videre, end
hvad der er nødvendigt.
Med lovforslaget indføres der et generelt forbud mod ano-
nyme donationer til frie grundskoler, efterskoler, frie fag-
skoler og private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Endvidere indføres der et krav om, at frie grundskoler, ef-
terskoler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasi-
ale uddannelser inden 30 dage efter modtagelse af en dona-
tion på over 20.000 kr. eksklusive moms skal udarbejde en
skriftlig redegørelse for, om der er tilstrækkelig sikkerhed
for, at skolen eller kurset ved modtagelse af donationen op-
fylder frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet
(et forklar eller afvis-krav). Myndighederne kan herefter
indhente disse redegørelser i forbindelse med bl.a. fastlæg-
gelse af tilskud, gennemgang af årsrapporter og gennemfø-
relse af tilsyn. Hvis skolen eller kurset vurderer, at modta-
gelse af en donation indebærer påvirkningsrisiko i forhold til
kravet om frihed og folkestyre og kravet om uafhængighed,
vil skolen eller kurset skulle afvise donationen. Forklar eller
afvis-kravet vil ikke omfatte donationer fra tredjelande, idet
der med lovforslaget indføres et forbud mod sådanne donati-
oner, jf. umiddelbart nedenfor.
Lovforslaget indebærer herudover, at der indføres et for-
bud for frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og priva-
te institutioner for gymnasiale uddannelser mod at modtage
donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentli-
ge myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra
39
tredjelande og at indgå aftaler om leje af lokaler, bygninger
eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller
juridiske personer fra et tredjeland. Undervisningsministeren
vil dog efter ansøgning fra en skole eller et kursus kunne
godkende en sådan donation eller lejeaftale, hvis der efter
ministerens skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen op-
fylder stå mål med-kravet, frihed og folkestyre-kravet og
uafhængighedskravet. Sidstnævnte krav gælder dog ikke for
frie grundskoler, som ikke modtager statstilskud.
Forslagene om et forbud mod anonyme donationer, et for-
klar eller afvis-krav og et forbud mod donationer mv. fra
tredjelande vil udgøre restriktioner, der er omfattet af EUF-
traktatens artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed og der-
med i princippet forbudt.
Formålet med forslagene er imidlertid at imødegå risikoen
for, at de grundlæggende krav til skolerne om bl.a. frihed og
folkestyre og uafhængighed ikke modarbejdes eller under-
mineres, og dermed bl.a. at imødegå risikoen for, at demo-
krati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
modarbejdes eller undermineres på skolerne, der udfører en
helt central samfundsfunktion i form af undervisning af børn
og unge.
Det er på den baggrund vurderingen, at forslagene vareta-
ger hensynet til den offentlige orden, jf. EUF-traktatens arti-
kel 65, stk. 1, eller under alle omstændigheder et tvingende
alment hensyn. Endvidere er det vurderingen, at forslagene
er egnede til at varetage hensynet og ikke går videre end
nødvendigt.
Der er for så vidt angår forslaget om et forbud mod dona-
tioner mv. fra tredjelande lagt vægt på, at forbuddet ikke vil
gælde for donationer fra EU/EØS-lande. Sådanne donatio-
ner vil alene være omfattet af det mindre indgribende forklar
eller afvis-krav. I den forbindelse bemærkes, at det følger af
EU-traktatens artikel 2, at medlemsstaterne deler en række
fælles værdier, herunder frihed, demokrati og respekt for
menneskerettigheder. Det følger af EU-Domstolens praksis
på andre områder, at dette forudsætter og begrunder, at der
er gensidig tillid mellem medlemsstaterne med hensyn til
anerkendelsen af disse værdier, jf. bl.a. udtalelse 2/13 af 18.
december 2014 om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, præmis 167-168. Der er
derfor ikke samme grundlag for at forbyde donationer fra
andre EU-/EØS-lande som fra tredjelande. Der er herudover
lagt vægt på, at undervisningsministeren trods forbuddet
mod donationer mv. fra tredjelande efter en konkret vurde-
ring vil kunne tillade, at en skole modtager donationen mv.,
hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder stå
mål med-kravet, frihed og folkestyre-kravet og uafhængig-
hedskravet.
For så vidt angår forbuddet mod anonyme donationer er
der lagt vægt på, at gennemsigtighed om, hvem der støtter
skolerne, må anses for at være en forudsætning for, at der
kan føres effektivt tilsyn med, at skolerne overholder krave-
ne om frihed og folkestyre og uafhængighed.
For så vidt angår forklar eller afvis-kravet er der lagt vægt
på, at ordningen ikke opstiller krav om forudgående tilladel-
se til modtagelse af donationen, men alene om, at skolen el-
ler kurset selv skal vurdere, om donationen indebærer på-
virkningsrisiko i forhold til kravet om frihed og folkestyre
og kravet om uafhængighed, og udarbejde en skriftlig rede-
gørelse for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen
eller kurset opfylder kravene.
Det er på denne baggrund vurderingen, at forslagene kan
gennemføres inden for rammerne af EU-retten.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden 1. februar 2019 til 19.
februar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspæ-
dagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks
Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Danmarks Vej-
lederforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Skoleidræt,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR,
Danske Skoleelever, Danske Underviserorganisationers
Samråd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher
Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskolefor-
eningen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Forenin-
gen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne
Friskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet
Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Gymnasieskolernes
Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landdistrikternes Fællesråd,
Landssamråd for PPR-chefer, Lærernes Centralorganisation,
Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Skole og Forældre,
Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund,
Studievalg Danmark, Uddannelsesforbundet og UU Dan-
mark.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
40
Økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for stat, kom-
muner og regioner Ingen
Lovforslaget medfører statslige
merudgifter på 5,5 mio. kr. år-
ligt fra 2019, hvoraf 1,5 mio. kr.
afholdes indenfor Undervis-
ningsministeriets egen ramme.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslagene om et forbud mod anonyme donationer, et forklar eller
afvis-krav og et forbud mod donationer mv. fra tredjelande udgør
restriktioner, der er omfattet af EUF-traktatens artikel 63 om kapi-
talens fri bevægelighed og dermed i princippet forbudt. Det er
imidlertid vurderingen, at forslagene varetager hensynet til den of-
fentlige orden, jf. EUF-traktatens artikel 65, stk. 1, eller under alle
omstændigheder et tvingende alment hensyn, og at forslagene er
proportionale. Derfor kan forslagene gennemføres inden for ram-
merne af EU-retten.
Er i strid med de frem principper af er-
hvervsrettet EU-regulering/Går videre
end minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 6, 1.
pkt., i friskoleloven, at skolens bygninger skal ligge i geo-
grafisk nærhed af hinanden. Det indebærer, at et skoletilbud
på en lokalitet ikke må ligge længere væk fra skolens byg-
ningskompleks end ca. 1 kilometer, hvorved der som sæd-
vanligvis forstås, at eleverne kan opleve skolen som en sam-
let enhed.
Endvidere fremgår det af den gældende bestemmelse i § 5,
stk. 6, 1. pkt., i friskoleloven, at skoler, der har fået god-
kendt et andet undervisningssprog end dansk, jf.§ 2, stk. 3,
3. pkt., kan dog give undervisning i dette sprog i filialer.
Dvs. i en adskilt bygningsmæssig og geografisk enhed, der
ikke opfylder kravet om, at skolens bygninger skal ligge i
geografisk nærhed af hinanden, jf. § 5, stk. 6, 2. pkt., i frisk-
oleloven.
Endvidere er der hjemmel til i den gældende bestemmelse
i § 36 d, stk. 1, 1. pkt., i friskoleloven, at undervisningsmini-
steren kan godkende, at en fri grundskole, der modtager
statstilskud og ikke ligger på en af de 27 småøer, kan etable-
re en afdeling på en af småøerne.
Endelig er der hjemmel til i den gældende bestemmelse i §
36 g, stk. 1, i friskoleloven, at en fri grundskole kan optage
elever i et særligt tilbud om grundskoleundervisning for vis-
se tosprogede elever i den undervisningspligtige alder. Så-
danne særlige tilbud om grundskoleundervisning for visse
tosprogede elever kan etableres som en filial. Dvs. i en ad-
skilt bygningsmæssig og geografisk enhed, der ikke opfyl-
der kravet om, at skolens bygninger skal ligge i geografisk
nærhed af hinanden.
I § 5, stk. 6, 1. pkt. foreslås det, at der efter »hinanden«
indsættes henvisning til de gældende bestemmelser i frisk-
oleloven og den foreslåede § 5 b, hvor der ikke er krav om,
at skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hin-
anden.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede § 5 b.
Den foreslåede ændring indebærer, at en afdeling af en
hovedskole, jf. den foreslåede § 5 b, skoler, der har fået god-
kendt et andet undervisningssprog end dansk, afdelinger på
en af de 27 småøer og skoler med et særligt tilbud om
41
grundskoleundervisning for visse tosprogede elever ikke vil
omfattet af kravet om, at skolens bygninger skal ligge i geo-
grafisk nærhed af hinanden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af den gældende ordning i § 7 a i friskoleloven og
de regler, der er fastsat herom i bekendtgørelse nr. 1162 af
25. september 2018 om godkendelse af frie grundskoler, der
ønsker statstilskud, og bekendtgørelse nr. 1163 af 25. sep-
tember 2018 om godkendelse af frie grundskoler uden stats-
tilskud, at initiativkredsens medlemmer i forbindelse med
godkendelsesprocessen skal udfylde og aflevere en erklæ-
ring om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet
m.v., hvor de skal forholde sig til en række udsagn om initi-
ativets forhold og om deres kendskab til konsekvenser af
manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og
uafhængighedskravet. Der er i øvrigt ikke i friskoleloven
krav om afgivelse af sådanne erklæringer.
I § 5, stk. 12, foreslås det, at bestyrelsesmedlemmer på
skoler, der er godkendt efter § 7 a ved deres tiltræden skal
underskrive en erklæring om overholdelse af frihed og fol-
kestyre-kravet og uafhængighedskravet, der skal offentlig-
gøres på skolens hjemmeside. Forslaget vil virke som en sta-
dig påmindelse om frihed og folkestyre-kravets og uafhæn-
gighedskravet vigtighed og bidrage til, at bestyrelsesmed-
lemmernes opmærksomhed fastholdes herpå i takt med at
personsammensætningen forandres.
I § 5, stk. 13, foreslås det, at undervisningsministeren fast-
sætter nærmere regler om indholdet af den nævnte erklæ-
ring. Det er hensigten, at erklæringen udformes med ud-
gangspunkt i de erklæringer, der findes i bekendtgørelse nr.
1162 af 25. september 2018 om godkendelse af frie grund-
skoler, der ønsker statstilskud. I erklæringerne skal bestyrel-
sesmedlemmerne således forholde sig til en række udsagn
om skolens forhold til frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet m.v. og om deres kendskab til konse-
kvenser af manglende overholdelse af frihed og folkestyre-
kravet og uafhængighedskravet.
Hvis skolen ikke overholder frihed og folkestyre-kravet
og uafhængighedskravet, kan undervisningsministeren træf-
fe beslutning om at tilbageholde tilskud helt eller delvis, la-
de tilskud bortfalde helt eller delvis, kræve tilskud tilbage-
betalt helt eller delvis eller træffe afgørelse om, at skolen ik-
ke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og
at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 3
Friskoleloven regulerer tilskudsbetingelserne for frie grund-
skoler.
Det følger af den gældende § 5, stk. 6, 1. pkt., i friskolelo-
ven, at en fri grundskoles bygninger skal ligge i geografisk
nærhed af hinanden. Det indebærer, at et skoletilbud på en
lokalitet ikke må ligge længere væk fra skolens bygnings-
kompleks end ca. 1 kilometer, hvorved der som sædvanlig-
vis forstås, at eleverne kan opleve skolen som en samlet en-
hed. Det skal dermed være muligt for eleverne at opleve
skolen som en samlet enhed.
Skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog
end dansk, kan dog give undervisning i dette sprog i filialer.
Dvs. i en adskilt bygningsmæssig og geografisk enhed, der
ikke opfylder kravet om, at skolens bygninger skal ligge i
geografisk nærhed af hinanden, jf. § 5, stk. 6, 2. pkt., i frisk-
oleloven.
Der er endvidere hjemmel i den gældende § 36 d, stk. 1, 1.
pkt., i friskoleloven, til at undervisningsministeren kan god-
kende, at en fri grundskole, der modtager statstilskud og ik-
ke ligger på en småø, kan etablere en afdeling på en af de 27
småøer (Agersø, Anholt, Askø inklusive Lilleø, Avernakø,
Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave,
Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø,
Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø).
Det fremgår endelig af den gældende § 36 g, stk. 1, i frisk-
oleloven, at en fri grundskole kan optage elever i et særligt
tilbud om grundskoleundervisning for visse tosprogede ele-
ver i den undervisningspligtige alder. I sådan et tilbud kan
skolen tillige optage elever, der er henvist efter folkeskole-
lovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som er omfattet af den
gældende § 36 g, stk. 2, i friskoleloven.
For så vidt angår sådanne særlige tilbud om grundskole-
undervisning for tosprogede elever følger det af den gælden-
de § 36 j, i friskoleloven, at tilbud efter § 36 g, uanset be-
stemmelsen i friskolelovens 5, stk. 6, 1. pkt., kan etableres
som en filial. Dvs. i en adskilt bygningsmæssig og geogra-
fisk enhed, der ikke opfylder kravet om, at skolens bygnin-
ger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden, jf. § 5, stk. 6,
2. pkt., i friskoleloven.
Det gældende krav i friskolelovens § 5, stk. 6, 1. pkt., om,
at en fri grundskole skal udgøre en bygningsmæssig og geo-
grafisk enhed begrænser den enkelte skoles mulighed for at
etablere et skoletilbud i form af en afdeling på en lokalitet,
der ligger længere væk fra hovedskolen end ca. en km. For
frie grundskoler beliggende uden for de større byområder
kan det være relevant i en afstand på over 1 km at få mulig-
hed for at oprette en afdeling, der vil bidrage til, at der fort-
sat eksisterer en skole i lokalområdet for de yngre elever i
indskolingen og de lidt ældre elever på mellemtrinnet, lige-
som det vil udvide valgmulighederne for forældre og elever,
der ønsker et alternativ til folkeskolen.
Etablering af en fri grundskole i sådanne områder kan ef-
ter de gældende bestemmelser kun ske ved oprettelse af en
ny fri grundskole med egen bestyrelse, skoleleder, lærere,
og opfyldelse af de øvrige krav, der følger ved oprettelse af
en ny fri grundskole.
Foreningerne for de frie grundskoler har fremsat et ønske
om at få mulighed for at etablere skoletilbud som afdelinger
i en afstand på over en km fra hovedskolen.
42
På den baggrund foreslås det at indføre en række nye be-
stemmelser i friskoleloven, hvorefter frie grundskoler vil
kunne få godkendt, at de kan give undervisning i en afdeling
af hovedskolen, der er en adskilt bygningsmæssig og geo-
grafisk enhed, der ikke opfylder kravet om, at skolens byg-
ninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden, jf. § 5,
stk. 6, 1. pkt., i friskoleloven.
I § 5 b, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at undervisningsmini-
steren kan godkende, at en fri grundskole (hovedskolen), der
modtager statstilskud efter denne lov, uanset bestemmelsen i
§ 5, stk. 6, 1. pkt., kan oprette og drive en afdeling, hvor
indskrevne elever på afdelingen gives undervisning efter
friskoleloven. Det vil således være et krav, at der på afdelin-
gen gives undervisning efter friskoleloven til elever, der er
indskrevet til sådan undervisning på afdelingen. Adgangen
til oprettelse af afdelinger indebærer således ikke en adgang
for skolen til at flytte rundt med elevernes undervisning for
at udnytte bygningerne bedst muligt, men en adgang til at
etablere et undervisningssted, hvor der kan gives undervis-
ning. Eleverne vil imidlertid være indskrevet på afdelingen,
der vil være elevens undervisningssted, og dér elevens dag-
lige undervisning skal finde sted. Det vil ikke være til hinder
for, at der arrangeres fælles begivenheder såsom idrætsdage,
temadage eller lignende for alle elever på skolen, der afhol-
des samlet på fx hovedskolen, men den daglige undervis-
ning skal finde sted på afdelingen.
Med forslaget får de frie grundskoler således mulighed for
at oprette og drive en afdeling af hovedskolen, der ikke lig-
ger i geografisk nærhed af hinanden.
I § 5 b, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at det udtrykkeligt
fremgår af loven, at hovedskolen og afdelinger har samme
bestyrelse, jf. § 5, stk. 7, samme leder, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt.,
og samme forældrekreds, jf. § 9. Bestemmelsen skal under-
strege, at der er tale om en samlet skole.
I § 5 b, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at undervisningsmini-
sterens godkendelse efter stk. 1 sker efter de regler, der gæl-
der for oprettelse af nye skoler. Der skal således gennemfø-
res en godkendelsesproces efter de regler, der gælder for op-
rettelse af nye skoler, jf. § 7 a, stk. 1. Ved godkendelsespro-
cessen skal det bl.a. påses, at den nye afdelings formål og
virke skønnes at ville være i overensstemmelse med frihed
og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt. Endvidere skal det
påses, at afdelingen vil kunne opfylde kravet om uafhængig-
hed, jf. § 5, stk. 2. Denne ordning skal sikre, at de forhold,
der påses ved godkendelsesprocessen for oprettelse af nye
skoler påses ved etableringen af en afdeling. Der vil fx ved
etablering af en afdeling være tale om, at skolen skal bruge
nye bygninger, hvorfor det kan være relevant at vurdere dis-
se i forhold til uafhængighedskravet.
I § 5 b, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at det er en betingelse
for godkendelse af oprettelse af en afdeling, at den enkelte
afdeling er beliggende i samme kommune (skolekommunen)
som hovedskolen, eller i en nabokommune til hovedskolen
skolekommune. Det betyder, at en afdeling skal ligge i
samme kommune som hovedskolen eller i en nabokommune
til hovedskolens beliggenhedskommune. Det foreslås endvi-
dere, at det ved godkendelsen er en betingelse, at en hoved-
skole maksimalt har to afdelinger med enten grundskoleun-
dervisning eller gymnasial undervisning. Det betyder, at for
en institution, der som kombineret institution både har gym-
nasiale undervisning og grundskoleundervisning på hoved-
institutionen, at der på en afdeling alene må etableres og dri-
ves undervisning som enten fri grundskole eller privat gym-
nasium. Der kan således ikke oprettes og drives afdelinger
med kombinationer af skoleformerne. Der kan ikke på afde-
linger være aktiviteter efter anden lovgivning, herunder lov
om efterskoler og frie fagskoler selvom disse skoleformer
skulle indgå i tilbuddene på hovedinstitutionen.
I § 5 b, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at hovedskolens beslut-
ning om at oprette en afdeling skal være truffet i overens-
stemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring og
indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen er godkendt. En be-
slutning om oprettelse af en afdeling skal således træffes i
overensstemmelse med den procedure for vedtægtsændring,
der fremgår af skolens vedtægter, og den skal fremgå af
vedtægterne, når oprettelsen er godkendt. Det er bestyrelsen,
der har ansvaret for skolens vedtægter, der skal offentliggø-
res på institutionens hjemmeside, jf. gældende § 5, stk. 4, i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.
I § 5 b, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at nedlæggelse af en
afdeling skal være truffet i overensstemmelse med hoved-
skolens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i
skolens vedtægter. I forbindelse med nedlæggelse af en af-
deling kan eleverne tilbydes at fortsætte deres skolegang på
hovedskolen. Hvis det ikke er muligt for eleverne at fortsæt-
te deres skolegang på hovedskolen eller i en anden fri
grundskole, påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for
undervisning af eleverne, jf. den gældende § 20, stk. 1, i fol-
keskoleloven. Hvis selve hovedskolen med afdelinger ned-
lægges – fx ved en konkurs midt i et skoleår – vil det bety-
de, at kommunalbestyrelsen i elevernes bopælskommuner
har ansvaret for sikring af elevernes skolegang, jf. den gæl-
dende § 20, stk. 1, i folkeskoleloven.
I § 5 b, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at der for undervisning
på en afdeling gælder de samme krav som til hovedskolen.
Eleverne skal således have helt de samme rammer for un-
dervisning med hensyn til dens tilrettelæggelse osv. uanset
om den gennemføres på hovedskolen eller på en afdeling.
Eleverne på en afdeling vil også have ret til at danne elevråd
eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles inte-
resser vedrørende skolen, jf. § 1, stk. 4, i friskoleloven. Det
vil være op til eleverne på hovedskolen og afdelinger, hvor-
dan de evt. vil samarbejde mellem elevråd eller på anden de-
mokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrørende
skolen.
I § 5 b, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at for en afdeling kan
undervisningen begrænses til at omfatte elever i børnehave-
klassen og til og med 4. klassetrin.
For en afdeling omfattet af 2. pkt. foreslås i § 5 b, stk. 4, 3.
pkt., at en fri grundskole skal have mindst ni elever i alt på
børnehaveklassetrin og 1. og 2. klassetrin, og seks elever i
alt på 3. og 4. klassetrin, skal være opfyldt henholdsvis i af-
delingens tredje skoleår og femte skoleår. Det følger af den
gældende § 19, stk. 1, 1. pkt., at der kun kan ydes tilskud til
43
skoler, der sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7. klasse-
trin har mindst 32 elever beregnet enten som elevtallet pr. 5.
september året før finansåret eller som et gennemsnit af
elevtallene pr. 5. september året før finansåret og de 2 forud-
gående år. Der kan dog ydes tilskud til skoler fra skoleårets
begyndelse svarende til de takster, der er fastsat på finanslo-
ven, hvis antallet af elever sammenlagt i børnehaveklasse og
på 1.-7. klassetrin pr. 5. september er mindst 32 elever, jf. §
19, stk. 1, 2. pkt. Endvidere følger det af § 19, stk. 1, 4. pkt.,
at en nyoprettet skole i det første skoleår pr. 5. september
skal have mindst 14 elever og i det andet skoleår pr. 5. sep-
tember mindst 24 elever. Endvidere foreslås det, at uanset
det fastsatte krav om mindst 32 elever, jf. § 19, stk. 1, 1. og
2. pkt., kan der ydes tilskud, hvis afdelingen med børneha-
veklasse og til og med 4. klassetrin har mindst 20 elever.
Endvidere foreslås det, at i det første skoleår pr. 5. septem-
ber skal afdelingen have mindst 9 elever og i det andet sko-
leår pr. 5. september mindst 15 elever.
I § 5, stk. 5, foreslås det, at eleverne i en afdeling ikke tæl-
ler med ved beregningen af klassetrinskravet som nævnt i §
2, stk. 1 og 2, for hovedskolen eller andre afdelinger af ho-
vedskolen. Bestemmelsen indebærer, at ved opgørelse af ho-
vedskolens eller afdelingens klassetrin indgår en afdelings
elever ikke i beregningen heraf.
I § 5 b, stk. 6, foreslås det, at ved beregning af statslige til-
skud efter kapitel 4 betragtes en hovedskole og afdelinger,
jf. stk. 1, som en samlet skole, jf. dog stk. 5. Forslaget inde-
bærer, at ved beregning af statslige tilskud efter kapitel 4 be-
tragtes en hovedskole og afdelinger, jf. stk. 1, som en samlet
skole bortset fra beregningen af elevtalskrav, jf. § 19, stk. 1,
der skal opgøres for hovedskolen eller afdelinger af hoved-
skolen hver for sig som særskilte skoler, dog bortset fra ved
beregningen af grundtilskud efter § 11, stk. 6, hvor der kun
ydes et grundtilskud. Bestemmelsen betyder, at en hoved-
skole og dens afdelinger ved beregningen af de statslige til-
skud betragtes som en samlet skole, men dog således, at ho-
vedskolen og afdelinger hver for sig skal opfylde elevtals-
kravet. Det betyder også, at der ved beregningen af grundtil-
skud efter gældende § 11, stk. 6, alene ydes ét grundtilskud
til hovedinstitutionen og dens afdelinger.
I § 5 b, stk. 7, foreslås det, at den kommune, hvori en af-
deling er beliggende anses for afdelingens skolekommune.
Det indebærer, at det er afdelingens kommune, der skal yde
vederlagsfri pædagogisk-psykologisk bistand, jf. § 3, stk. 4,
oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for kommunal-
bestyrelsen i afdelingens kommune, jf. § 8, stk. 1, forældre-
kredsen kan i stedet anmode kommunalbestyrelsen i afdelin-
gens kommune om at udpege den eller de tilsynsførende, jf.
9 b, stk. 1, undervisningsministeren kan beslutte, at kommu-
nalbestyrelsen i afdelingens kommune skal føre et skærpet
tilsyn med afdelingen eller dele heraf, jf. § 9 g, stk. 1, en ak-
tuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgiv-
ning fra afdelingens kommune om elevens støttebehov, jf. §
11 b, stk. 2, nr. 2, kommunalbestyrelsen i afdelingens kom-
mune kan yde en række tilskud, jf. § 23.
Undervisningsministeriet foretager en evaluering af den
foreslåede ordning om etablering af afdelinger, når ordnin-
gen har virket i fem år i 2024, herunder om ordningens be-
tydning for elevtallet på de frie grundskoler.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Det fremgår af nugældende § 5, stk. 2, i friskoleloven, at
skolen i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal
være uafhængig, og skolens midler må alene komme sko-
lens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Der findes i dag ikke bestemmelser i friskoleloven, der
hjemler skolerne adgang til at påtage sig administrative op-
gaver for andre skoler.
Efterskoler og frie fagskoler fik pr. 1. januar 2018 mulig-
hed for at påtage sig administrative opgaver for andre sko-
ler, der blev gennemført ved lov nr. 1568 af 19. december
2017.
Foreningerne for de frie grundskoler har fremsat ønske om
at frie skoler skal kunne påtage sig administrative opgaver
for andre skoler tilsvarende efterskoler og frie fagskolers ad-
gang hertil.
Det foreslås, at der i loven indsættes en ny § 5 c. Det fore-
slåede § 5 c, stk. 1, indebærer, at en fri grundskole, der mod-
tager statstilskud efter friskoleloven, i medfør af en skriftlig
aftale mod vederlag kan varetage administrative opgaver for
andre frie grundskoler godkendt efter friskoleloven.
Forslaget indebærer en udvidelse af formålet med den
virksomhed, som frie grundskoler kan udføre inden for lo-
ven.
En øget frihed til at finde fælles løsning af afgrænsede ad-
ministrative opgaver på skolerne, fx lønadministration, fe-
rieregnskab eller opkrævning af elevbetaling, kan medvirke
til en optimering og mere effektiv anvendelse af skolernes
ressourcer på det administrative område.
Forslaget indebærer, at skoler kan finde frem til en fælles
løsning af afgrænsede administrative opgaver. Det er et
krav, at der indgås en skriftlig aftale herom, samt at skolen
varetager administrative opgaver for andre skoler mod ve-
derlag. Vederlaget skal fastsættes, så det svarer til skolens
omkostninger ved varetagelse af opgaven for den anden sko-
le. Ordningen indebærer således ikke, at en skole indirekte
ved at udføre en opgave uden fuld omkostningsdækning kan
støtte en anden skole.
Det er en betingelse, at en skole indgår aftaler med skoler,
der er godkendt efter friskolelovens betingelser for at kunne
få tilskud.
Det er endvidere en betingelse for en skoles varetagelse af
administrative opgaver for en anden skole, at skolens vareta-
gelse af administrative opgaver for den anden skole ikke in-
debærer myndighedsudøvelse på vegne af den anden skole
eller indebærer risiko for nogen af skolernes uafhængighed.
Forslaget er en undtagelse fra bestemmelsen i friskolelo-
vens § 5, stk. 2, om, at skolens midler alene må komme sko-
lens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, idet forsla-
get indebærer en udvidelse af formålet for frie grundskoler,
så deres formål for virksomhed inden for loven også ud over
44
deres egen skole- og undervisningsvirksomhed kan omfatte
varetagelse af administrative opgaver for andre skoler.
Forslaget vil ikke indebære, at kombinerede institutioner,
fx en efterskole eller privat gymnasium, jf. friskolelovens §
5 a, stk. 1, omfattes af bestemmelsen.
Den foreslåede § 5 c, stk. 2, indebærer en bemyndigelse til
undervisningsministeren til at fastsætte regler om betingel-
serne for skolernes varetagelse af administrative opgaver for
andre frie grundskoler, herunder om karakteren og omfanget
af administrative opgaver.
Bemyndigelsen til undervisningsministeren til at fastsætte
regler omfatter eksempelvis regler om, hvor stor en andel af
en skoles samlede aktiviteter, der kan udgøres af varetagelse
af administrative opgaver for andre frie grundskoler. Der vil
endvidere kunne fastsættes regler om, at visse opgaver ikke
kan være omfattet af aftaler om varetagelse af administrative
opgaver for andre skoler, f.eks. opgaver direkte rettet mod
eleverne, eller regler om, at en skoles varetagelse af admini-
strative opgaver for en anden skole ikke må indebære risiko
for skolens uafhængighed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af § 7 a i friskoleloven, at nye frie grundskoler i
perioden indtil den 1. august 2029 skal være godkendt af un-
dervisningsministeren, før undervisningen på skolen kan på-
begyndes.
Det følger af gældende § 7 a, stk. 2, i friskoleloven, at un-
dervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om be-
handlingen af en ansøgning om godkendelse af en ny fri
grundskole, herunder om krav til materiale, der skal indsen-
des til brug for behandlingen og frister herfor.
Reglerne med kravene til materialet ved ansøgning om
godkendelse af en ny fri grundskole blev udformet på bag-
grund af anbefalinger fra en ekstern arbejdsgruppe, der skul-
le give input og rådgivning til, hvilke grundlovssikrede ret-
tigheders overholdelse en ny fri grundskole skal forholde sig
til i forbindelse med dens oprettelse.
Ved godkendelsen skal påses de samme forhold som i de
nu foreslåede godkendelsesordninger for private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagsko-
ler, jf. forslagets § 2, nr. 2 og § 3, nr. 2. Det indebærer bl.a.,
at der skal påses, hvorvidt personkredsen bag den nye frie
grundskole kan forventes at påvirke skolen på en måde, så
den ikke overholder frihed og folkestyre-kravet i § 1, stk. 2,
2. pkt., i friskoleloven.
Med indførelsen af frihed og folkestyre-krav for private
institutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie
fagskoler, jf. forslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 2, vil der i vur-
deringen af personkredsen bag en ny fri grundskole også
skulle inddrages personkredsens evt. forhold med hensyn til
overholdelsen af frihed og folkestyre-kravet på private insti-
tutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fag-
skoler, ligesom der i vurderingen af personkredsen bag nye
private institutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler
og frie fagskoler skal inddrages deres forhold med hensyn til
overholdelsen af frihed og folkestyre-kravet på frie grund-
skoler, jf. forslagets § 2, nr. 2, og § 3, nr. 2.
I vurderingen af personkredsen bag en ny skole indgår
endvidere en erklæring fra medlemmerne af initiativkredsen
bag skolen i form af en erklæring om bl.a. deres kendskab til
frihed og folkestyre-kravet.
Den foreslåede bemyndigelse i § 7 a, stk. 3, indebærer, at
der vil kunne fastsættes regler om personlig underskrift på
materialet og personligt fremmøde ved underskriften på og
ved aflevering af materialet. Der vil således kunne fastsæt-
tes, at materialet skal underskrives personligt, dvs. fysisk i
hånden, af initiativkredsens medlemmer og materialet un-
derskrives og afleveres ved personligt fremmøde i Undervis-
ningsministeriet eller hos en myndighed under ministeriet.
Endvidere foreslås det, at der kan fastsættes regler om of-
fentliggørelse af visse dele af materialet på skolens hjemme-
side således at fx erklæringen fra initiativkredsens medlem-
mers om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskra-
vet m.v., hvor de skal forholde sig til en række udsagn om
initiativets forhold og om deres kendskab til konsekvenser
af manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og
uafhængighedskravet, skal offentliggøres på skolens hjem-
meside senest ved undervisningens start. Erklæringerne fra
initiativkredsens medlemmer skal være tilgængelige på sko-
lens eller kursets hjemmeside også selvom de pågældende
ikke længere har en tilknytning til skolen eller kurset. Det
bemærkes, at regler med krav om offentliggørelse af materi-
ale på skolens hjemmeside vil omfatte alle skoler, der er
omfattet af den midlertidige godkendelsesordning efter § 7 a
i lov om friskoler og private grundskoler m.v., dvs. også
skoler, der er blevet godkendt til start af undervisningen fra
skoleåret 2019/20, hvis de i forbindelse med godkendelses-
processen har skullet udarbejde det materiale, der er omfat-
tet af krav om offentliggørelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.12. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 5
Bestemmelsen er ny. Der er ikke i de gældende bestemmel-
ser i friskoleloven bestemmelser om, at bestyrelsesmedlem-
mer kan pålægges at underskrive en erklæring i forbindelse
med tilsyn.
I § 9 f, stk. 2, foreslås det, at undervisningsministeren som
led i et tilsyn med en skole kan pålægge bestyrelsesmedlem-
merne at underskrive en erklæring om overholdelse af frihed
og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, der skal of-
fentliggøres på skolens hjemmeside. Med den foreslåede
ordning for undervisningsministeren mulighed for som led i
et tilsyn at bede en skoles bestyrelsesmedlemmer om at un-
derskrive en erklæring, hvor de forholder sig til række ud-
sagn om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskra-
vet m.v. En sådan erklæring vil således indgå som en del af
sagsoplysningen i forbindelse med tilsyn.
45
I § 9 f, stk. 3, foreslås det, at undervisningsministeren fast-
sætter nærmere regler om indholdet af den nævnte erklæ-
ring. Det er hensigten, at erklæringen udformes med ud-
gangspunkt i de erklæringer, der findes i bekendtgørelse nr.
1162 af 25. september 2018 om godkendelse af frie grund-
skoler, der ønsker statstilskud. I erklæringerne skal bestyrel-
sesmedlemmerne således forholde sig til en række udsagn
om skolens forhold til frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet m.v. og om deres kendskab til konse-
kvenser af manglende overholdelse af frihed og folkestyre-
kravet og uafhængighedskravet.
Hvis skolen ikke overholder frihed og folkestyre-kravet
og uafhængighedskravet, kan undervisningsministeren træf-
fe beslutning om at tilbageholde tilskud helt eller delvis, la-
de tilskud bortfalde helt eller delvis, kræve tilskud tilbage-
betalt helt eller delvis eller træffe afgørelse om, at skolen ik-
ke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og
at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 b, stk. 2, i
friskoleloven, at undervisningsministeren kan indhente alle
oplysninger fra skolerne om uddannelserne, elever, persona-
le, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre
aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse
af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af
tilsyn og udarbejdelse af statistik.
Undervisningsministerens tilsyn med frie grundskoler om-
fatter bl.a. også bestyrelsesmedlemmers forhold til lovens
bestemmelser, herunder uafhængighedskravet i gældende §
5, stk. 2, i friskoleloven og bestemmelserne i lovens gælden-
de § 5, stk. 8, hvorefter en række personer ikke kan være
medlem af bestyrelsen for en skole.
Det følger af den gældende bestemmelse i lovens § 5, stk.
9, at der kan fastsættes regler om, at § 5, stk. 8, nr. 1-4, ikke
finder anvendelse, hvis lejeforholdet er af uvæsentligt om-
fang. Regler herom er fastsat i § 6 i bekendtgørelse nr. 1833
af 18. december 2015 om tilskud til friskoler og private
grundskoler m.v.
Det kan derfor i forbindelse med tilsyn være relevant at
indhente oplysninger om bestyrelsesmedlemmerne.
Det foreslås derfor tydeliggjort i § 20 b, stk. 2, at der kan
indhentes oplysninger om bestyrelsens medlemmer, jf. lo-
vens § 5, stk. 8 og 9. Bestemmelsen kommer dermed sprog-
ligt til at svare til de tilsvarende bestemmelser i § 31, stk. 1,
i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 54,
stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v. og § 52 i lov om insti-
tutioner for forberedende grunduddannelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.14.3. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, i frisk-
oleloven, at en fri grundskole i sit virke som selvejende ud-
dannelsesinstitution skal være uafhængig, og at skolens mid-
ler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirk-
somhed til gode.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
21 a, at undervisningsministeren kan træffe beslutning om,
at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole,
hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikker-
hed for, at skolen opfylder kravet i § 5, stk. 2, om uafhæn-
gighed og forvaltning af skolens midler.
For at sikre større viden om, hvem der yder donationer til
skolerne og dermed overholdelse af det fastsatte krav om
uafhængighed, har skolens tilsynsførende, jf. friskolelovens
§ 9 a, stk. 1, til opgave at føre tilsyn med donationer til sko-
len. Bagrunden herfor er, at det kan være relevant for den
tilsynsførende at have kendskab til evt. donationer til skolen
i forbindelse med pædagogiske tilsyn med overholdelse af
kravet om, at skolerne skal forberede eleverne til at leve i et
samfund som det danske med frihed og folkestyre samt ud-
vikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres
kendskab til og respekt for grundlæggende menneskerettig-
heder, herunder ligestilling mellem kønnene (frihed og fol-
kestyre-kravet), jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., i friskoleloven.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 1, nr.
4, i friskoleloven, at forældrekredsen og bestyrelsen for en
fri grundskole i fællesskab skal sikre, at en eller flere til-
synsførende varetager tilsynet med donationer til skolen.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre større viden
om, hvem der yder donationer til en fri grundskole og der-
med overholdelse af det fastsatte krav om uafhængighed.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
9 d, stk. 5, 1. pkt., at den tilsynsførende i den årlige skriftli-
ge tilsynserklæring skal oplyse om, hvorvidt skolen i det fo-
regående regnskabsår fra samme donator har modtaget en
eller flere donationer, der tilsammen overstiger 20.000 kr.
eksklusive moms.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre større viden
om, hvem der yder donationer til skolerne og dermed sikring
af overholdelse af det fastsatte krav om uafhængighed.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
9 d, stk. 5, 2. pkt., at hvis det er tilfældet, skal donatorens
navn og adresse samt donationens størrelse oplyses i tilsyns-
erklæringen.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
9 d, stk. 5, 3. pkt., at tilsynserklæringen endvidere skal inde-
holde oplysning om den samlede størrelse af alle donationer,
dvs. fra såvel navngivne som eventuelle anonyme donatorer.
Idet tilsynserklæringerne offentliggøres på skolernes hjem-
meside, vil de nævnte oplysninger vedrørende donatorer og
donationer fremgå af skolens hjemmeside.
Tilsvarende oplysninger skal endelig fremgå af skolens
årsrapport. Beløbet skal opgøres ekskl. moms (fx hvis dona-
tionen gives som en refusion ved et indkøb).
De frie grundskoler skal fra og med 2017 oplyse i deres
årsrapport om donationer på mere end 20.000 kr. eksklusive
46
moms med donators navn og adresse samt donationens stør-
relse, jf. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets Paradigme
for Årsrapporten for 2017 for frie grundskoler, jf. § 3, stk. 4
i bekendtgørelse nr. 1348 af 23. november 2016, om regn-
skab for efterskoler, frie fagskoler, frie grundskoler, private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forbe-
redelseseksamen (hf-kurser) m.v. kombinerede skoler og
produktionsskoler. Muligheden for anonymt at donere over
20.000 kr. til en fri grundskole er med virkning fra den 15.
maj 2018 afskaffet.
Donationer lig med eller under 20.000 kr. skal fremgå af
årsregnskabet som et samlet beløb. Der er ikke noget til hin-
der for at modtage sådanne donationer fra en anonym dona-
tor, og selvom donator ikke er anonym, er der ikke krav om
angivelse af donators navn og adresse for disse donationer.
Kravene om oplysninger om donationer i tilsynserklærin-
gen, herunder også på skolens hjemmeside, og i årsrapporter
omfatter både donationer, der gives i form af kontantbeløb,
og donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme
m.v., der skal opgøres til markedsværdien.
Forældres frivillige arbejde på en fri grundskole betragtes
ikke som donationer.
Det er uden betydning om donator er en offentlig myndig-
hed, fysisk person eller en juridisk person som fx en fore-
ning, en fond eller et selskab.
Offentliggørelsen af oplysningerne om navngivne donato-
rers navn, adresse og størrelsen af donationen indebærer, at
der bliver større åbenhed omkring finansieringen af de frie
skoler og indgår i tilsynet med, at skolerne overholder uaf-
hængighedskravet. Ved offentliggørelsen af oplysninger om
donationer fra fysiske personer skal bestemmelserne i data-
beskyttelseslovgivningen følges.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
22, stk. 1, at en fri grundskole ikke må modtage anonyme
donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra en dona-
tor.
Formålet med denne bestemmelse er at bidrage til at sikre
gennemsigtighed med, hvem der støtter skolen og dermed
overholdelse af frihed og folkestyre-kravet samt skolens
uafhængighed.
Bestemmelsen i friskolelovens § 22 stk. 1, indebærer, at
en anonym donation lig eller under 20.000 kr. eksklusive
moms kan modtages lovligt af skolerne.
Bestemmelsen sikrer ikke mod risikoen for, at en skole fra
samme donator modtager flere anonyme donationer på sam-
let over 20.000 kr. eksklusive moms. Såfremt skolen er be-
kendt med, at flere anonyme donationer på samlet over
20.000 kr. eksklusive moms stammer fra samme donator,
kan skolen dog ikke lovligt modtage disse.
Bestemmelsen i friskolelovens § 22, stk. 1, med et forbud
mod, at en skole fra en donator modtager anonyme donatio-
ner på over 20.000 kr. eksklusive moms, blev indføjet i lo-
ven med lov nr. 397 af 2. maj 2018 om ændring af lov om
friskoler og private grundskoler m.v. (Bedre rammer for til-
syn med frie grundskoler m.v.). Det blev i bemærkningerne
til denne lov, jf. lovforslag nr. L 178 (2017-18) præciseret,
at dette forbud på grund af dets indgribende virkning over
for de frie grundskoler er af midlertidig karakter og automa-
tisk ophæves til den 31. juli 2029. Herefter vil den indtil 1.
januar 2019 gældende bestemmelse i friskolelovens § 9 d,
stk. 3, 5. pkt., om, at tilsynserklæringen skal indeholde op-
lysning om størrelsen af hver enkel anonym donation på me-
re end 20.000 kr. eksklusive moms, komme til at gælde igen
fra 2029.
Det foreslås at ændre § 22, stk. 1, i friskoleloven således,
at den nugældende nedre grænse på 20.000 kr. eksklusive
moms for forbuddet mod en fri grundskoles modtagelse af
anonyme donationer udgår af bestemmelsen.
Forslaget vil indebære, at det nugældende forbud i frisk-
olelovens § 22, stk. 1, mod at frie grundskoler modtager
anonyme donationer over 20.000 kr. ekskl. moms, ændres,
så forbuddet omfatter alle anonyme donationer til frie
grundskoler.
Det betyder, at det kun er donationer, der ydes anonymt,
som vil blive omfattet af det foreslåede forbud. Ved "anony-
me donationer" forstås i den forbindelse donationer, hvor
skolen reelt ikke er bekendt med donators identitet. Der er
således tale om situationer, hvor donator ikke har givet sig
til kende med navn i forbindelse med donationen, og hvor
skolen heller ikke på anden måde efterfølgende er eller bur-
de være blevet bekendt med donators identitet.
Forslaget indebærer, at forbuddet mod at modtage anony-
me donationer også vil omfatte anonyme donationer i form
af andet end pengebeløb, fx undervisningsmateriale, compu-
tere etc., betalt af en anonym donator.
Forbuddet vil omfatte anonyme donationer, der gives i
form af kontantbeløb, men også anonyme donationer i form
af varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres
til markedsværdien.
Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende ef-
tergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet do-
nation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en
donation med de oplysningskrav, som følger heraf.
Formålet med forslaget er at sikre en bedre gennemsigtig-
hed med, hvem der støtter skolen, og dermed overholdelse
af frihed og folkestyre-kravet og kravet om skolens uafhæn-
gighed. De frie skoler er selvejende uddannelsesinstitutio-
ner, som i deres virke skal være uafhængige. Forslaget vil
blandt andet skulle sikre, at udefrakommende interesser ikke
påvirker skolerne i en retning, der er uforenelig med skoler-
nes grundlæggende formål. Gennemsigtighed om, hvem der
støtter skolerne, må anses for at være en forudsætning for, at
der kan føres effektivt tilsyn med, at skolerne overholder
kravene om frihed og folkestyre og uafhængighed.
For at minimere risiko for omgåelse af den foreslåede ord-
ning gennem stråmænd, omfatter forslagene om generelt
forbud mod modtagelse af anonyme donationer såvel inden-
landske som udenlandske donationer til frie grundskoler.
Baggrunden herfor er, at såvel indenlandske som uden-
landske donationer kan være betænkelige for skolen i for-
hold til friskolelovens krav om uafhængighed, jf. friskolelo-
47
vens § 5, stk. 2, og i forhold til friskolelovens krav om fri-
hed og folkestyre, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt. I og
med at forslaget omfatter både indenlandske og udenlandske
donationer imødegås risikoen for omgåelse af forbuddet
mod anonyme donationer, ved at en udenlandsk donator
bruger en indenlandsk stråmand og vice versa.
Forslaget vil samlet set indebære, at frie grundskoler
fremover ikke lovligt kan modtage anonyme donationer. Det
vil være uden betydning, om donator er en fysisk person el-
ler en juridisk person som fx en forening, en fond eller et
selskab.
Forslaget understøtter, at der ikke sker en omgåelse af det
gældende forbud mod frie grundskolers modtagelse af ano-
nyme donationer over 20.000 kr. eksklusive moms ved, at
den samme donator yder flere anonyme donationer under
20.000 kr.
Et forbud mod anonyme donationer vil dog ikke kunne
hindre, at en donator, der ønsker at være anonym, bruger en
stråmand, så donationen via stråmanden får status som ikke-
anonym. Det vil være vanskeligt at føre tilsyn med, hvorvidt
donator er stråmand. Det vil i sådanne situationer være op til
tilsynet at holde øje med, om der er tegn på, at donator er
stråmand for skolen eller andre, eller om donationen påvir-
ker skolens overholdelse af friskoleloven.
Det foreslåede generelle forbud mod anonyme donationer
som en tilskudsbetingelse for frie grundskoler skal ses i ly-
set af, at staten bidrager med en meget stor en del af de frie
grundskolers finansiering. Det er derfor særligt vigtigt at
sikre, at de frie grundskoler er helt uafhængige af alt andet
end pædagogisk og holdningsmæssigt ideelle interesser.
Endvidere forventes forslaget at give et bedre og mere
gennemsigtigt grundlag for tilsynet med skolernes uafhæn-
gighed.
Med forslaget om et generelt forbud mod anonyme donati-
oner til frie skoler vil det ikke længere være muligt anonymt
at donere beløb på hverken over, lig med eller under 20.000
kr. eksklusive moms til en fri grundskole.
Det foreslåede generelle forbud mod frie grundskolers
modtagelse af anonyme donationer uanset størrelse vil un-
derstøtte, at der ikke sker en omgåelse af den ordning, der
foreslås i ny § 22, stk. 2, i friskoleloven, hvorefter en fri
grundskole, inden den modtager en donation på over 20.000
kr. eksklusive moms fra en donator, skriftligt vil skulle rede-
gøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved
modtagelse af donationen opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2.
pkt., om frihed og folkestyre og kravet i § 5, stk. 2, om uaf-
hængighed og forvaltning af skolens midler, ved, at den
samme donator yder flere anonyme donationer under 20.000
kr. eksklusive moms.
Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer
vil også indebære, at hvis en skole organiserer en indsam-
ling, hvor alle bidrag tilfalder skolen direkte, skal der for al-
le donerede beløb specificeres navn og adresse på donator.
Det forhindrer dog ikke, at en forælder eller andre kan orga-
nisere en indsamling, og at organisatoren af indsamlingen
med angivelse af eget navn og adresse efterfølgende donerer
det indsamlede beløb til skolen. De enkelte bidrag til ind-
samlingen vil i det tilfælde ikke blive betragtet som særskil-
te donationer. Donationen vil være det samlede beløb, der er
samlet ind.
Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer
vil betyde, at det stadig vil være muligt for de enkelte klas-
ser på de frie skoler at have en ’klassekasse’, som er adskilt
fra skolens samlede økonomi, og som betaler for mindre ud-
gifter såsom sodavand, slik mv. i forbindelse med klasseud-
flugter o. lign.
Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer
vil ikke omfatte forældres frivillige arbejde som fx medvir-
ken ved rengøring, reparationsarbejde mv. på en fri grund-
skole. Det samme gælder indsamling til klassekasser og an-
dre lignende småindsamlinger, som ikke direkte vedrører
skolens økonomi, men i stedet klassens økonomi. Dette vil
med forslaget ikke blive anset som donationer.
Det foreslås, at forslaget om et generelt forbud mod, at
frie grundskoler modtager anonyme donationer på grund af
dets indgribende virkning over for de frie grundskoler bliver
af midlertidig karakter og automatisk ophæves den 31. juli
2029, med mindre Folketinget vurderer, at dette skal opret-
holdes, og inden da vedtager dette ved lov.
Baggrunden for forslaget om ophævelse af forslaget om et
generelt forbud mod, at frie grundskoler modtager anonyme
donationer, den 31. juli 2029 er initiativets særlige karakter
som følge dets indgribende virkning overfor de frie grund-
skoler.
Der henvises til afsnit 2.4. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
1, stk. 2, 2. pkt., at frie grundskoler efter deres formål og i
hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et sam-
fund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle
og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kend-
skab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneske-
rettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Endvidere følger det af den gældende bestemmelse i frisk-
olelovens § 5, stk. 2, at en fri grundskole i sit virke som
selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og sko-
lens midler må alene komme skolens skole- og undervis-
ningsvirksomhed til gode.
Det betyder, at en fri grundskole inden for friskolelovens
bestemmelser kan modtage donationer fra organisationer
m.v., så længe donationen ikke har et omfang og ikke gives
på en måde, som kan så tvivl om, hvorvidt skolen opfylder
kravet om uafhængighed.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
9 d, stk. 5, 2. pkt., at hvis det er tilfældet, skal donatorens
navn og adresse samt donationens størrelse oplyses i tilsyns-
erklæringen.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
9 d, stk. 5, 3. pkt., at tilsynserklæringen endvidere skal inde-
48
holde oplysning om den samlede størrelse af alle donationer,
dvs. fra såvel navngivne som eventuelle anonyme donatorer.
Idet tilsynserklæringerne offentliggøres på skolernes hjem-
meside, vil de nævnte oplysninger vedrørende donatorer og
donationer fremgå af skolens hjemmeside.
Tilsvarende oplysninger skal endelig fremgå af skolens
årsrapport.
De frie grundskoler skal fra og med 2017 oplyse i deres
årsrapport om donationer på mere end 20.000 kr. eksklusive
moms med donators navn og adresse samt donationens stør-
relse, jf. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets Paradigme
for Årsrapporten for 2017 for frie grundskoler, jf. § 3, stk. 4
i bekendtgørelse nr. 1348 af 23. november 2016, om regn-
skab for efterskoler, frie fagskoler, frie grundskoler, private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forbe-
redelseseksamen (hf-kurser) m.v. kombinerede skoler og
produktionsskoler.
Donationer lig eller under 20.000 kr. skal fremgå af års-
regnskabet som et samlet beløb. Der er ikke krav om angi-
velse af donators navn og adresse for disse donationer.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i frisk-
olelovens § 22, stk. 1, at en fri grundskole ikke må modtage
anonyme donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra
en donator. Formålet med denne bestemmelse er at skabe
gennemsigtighed ved frie grundskolers modtagelse af dona-
tioner.
Bestemmelsen i friskolelovens § 22 stk. 1, indebærer, at
en anonym donation lig eller under 20.000 kr. eksklusive
moms kan modtages lovligt af skolerne.
Det foreslås i et nyt § 22, stk. 2, 1. pkt., at en fri grundsko-
le i øvrigt inden 30 dage efter modtagelse af en donation
over 20.000 kr. eksklusive. moms, skriftligt skal redegøre
for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved
modtagelse af donationen opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2.
pkt., om frihed og folkestyre og kravet i § 5, stk. 2, om uaf-
hængighed og forvaltning af skolens midler.
Formålet med forslaget er i donationssituationer at styrke
de frie grundskolers overholdelse af kravet om frihed og fol-
kestyre, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., og kravet om
uafhængighed, jf. samme lovs § 5, stk. 2.
Formålet med forslaget er også at styrke åbenhed og gen-
nemsigtighed omkring donationer til skolerne.
Formålet med forslaget er endvidere at imødegå risikoen
for, at de grundlæggende krav til frie skoler, fx. frihed og
folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, modarbejdes el-
ler undermineres. Hermed imødegås også risiko for, at de-
mokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
modarbejdes og undermineres.
Forslaget vil indebære, at skolen i sin redegørelse skal
lægge vægt på, om der er knyttet betingelser eller vilkår til
donationen, eller om skolen i øvrigt har forbindelser til do-
nator, der rejser tvivl om skolens overholdelse af frihed og
folkestyre-kravet i § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2, om uaf-
hængighed og forvaltning af skolens midler.
Forslaget vil også betyde, at afgørende for, om en skole
lovligt vil kunne modtage en donation, vil være påvirknings-
risikoen i forhold til kravene om frihed og folkestyre, jf. lo-
vens § 1, stk. 2, og uafhængighedskravet, jf. lovens § 5, stk.
2.
Forslaget vil medføre, at skolen vil skulle redegøre for
lovmedholdeligheden af en donation og afvise donationen,
hvis den ikke er lovmedholdelig, et "forklar eller afvis-
krav".
Formålet med det foreslåede "forklar eller afvis-krav" er
at sikre, at skolerne nøje overvejer påvirkningsrisikoen for
skolen ved modtagelse af donationer. Samtidig vurderes det-
te at ville give tilsynet med skolerne et bedre grundlag for at
vurdere skolernes overvejelser i forbindelse med modtagelse
af en donation.
Forslaget vil indebære, at skolen ved modtagelsen af en
donation vil skulle overveje påvirkningsrisikoen i forhold til
friskolelovens krav om frihed og folkestyre, jf. lovens § 1,
stk. 2, 2. pkt., og kravet om uafhængighed, jf. lovens § 5,
stk. 2. Forslaget betyder, at en skole, inden modtagelse af en
donation vil skulle overveje, om der er knyttet betingelser til
donationen, eller om skolen i øvrigt har forbindeler til dona-
tor, der vil kunne rejse tvivl om skolens overholdelse af fri-
hed og folkestyre-kravet og kravet om uafhængighed. Så-
fremt skolen vurderer, at modtagelse af en donation indebæ-
rer påvirkningsrisikoen i forhold til friskolelovens krav om
frihed og folkestyre og kravet om uafhængighed, vil skolen
skulle afvise donationen. Donationer, der er forenelige med
disse krav, vil derimod fortsat kunne modtages af skolerne.
Forslaget vil endvidere indebære, at det vil være uden be-
tydning, om donator er en fysisk person eller en juridisk per-
son som fx en forening, en fond eller et selskab.
Forslaget indebærer, at flere donationer fra samme dona-
tor som samlet udgør mindst 20.000 kr. eksklusive moms vil
være omfattet af forklar eller afvis-kravet.
Forslaget vil omfatte både donationer, der gives i form af
kontantbeløb, men også donationer i form af varer, tjeneste-
ydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsvær-
dien. Hvis donator giver et kontant beløb vil der ikke være
moms på. Der skal så ikke fratrækkes moms på gaven. Men
hvis donator giver gaven i form af, at skolen fx kan indkøbe
momsbelagt undervisningsudstyr m.v. hos en leverandør til
22.500 inklusive moms, mod at donator refunderer skolen
den samlede udgift, så er gaven 18.000 kr. værd for skolen.
Skolen har altså betalt 22.500 kr. og fået refunderet 22.500
kr. fra donator og fået udstyr til en værdi af 18.000 kr. ekskl.
moms. Det betyder i så fald, at gaven er på 18.000 kr. ekskl.
moms.
Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende ef-
tergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet do-
nation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en
donation med de oplysningskrav, som følger heraf.
Forslaget vil også betyde, at en fri grundskole, inden den
modtager en donation, vil skulle overveje, hvorvidt der er
knyttet betingelser eller vilkår til donationen, eller om sko-
len i øvrigt har forbindelser til donator, der vil kunne rejse
49
tvivl om skolens overholdelse af friskolelovens krav om fri-
hed og folkestyre og kravet om uafhængighed. Såfremt sko-
len konkluderer, at der ved skolens modtagelse af donatio-
nen vil kunne rejse tvivl om skolens overholdelse af frisk-
olelovens krav om frihed og folkestyre, vil skolens skulle af-
vise donationen.
Såfremt undervisningsministeren har godkendt en konkret
donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige
myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande
uden for EU og EØS til en skole, vil der ikke være behov
for, at skolen efterfølgende for den samme konkrete dona-
tion udarbejder en skriftlig redegørelse i forhold til forklar
eller afvis-kravet, idet skolen i og med sin ansøgning allere-
de har udarbejdet en redegørelse.
Det foreslås i § 22, stk. 2, 2. pkt., at skolens skriftlige re-
degørelse skal underskrives af skolens bestyrelse.
Forslaget indebærer, at skolens bestyrelse skal underskri-
ve den skriftlige redegørelse.
Formålet med forslaget er at sikre gennemsigtighed om
donationer til skolerne samt at styrke de frie grundskolers
overholdelse af kravene om frihed og folkestyre, jf. friskole-
lovens § 1, stk. 2, 2. pkt., og kravet om uafhængighed, jf.
samme lovs § 5, stk. 2.
Det foreslåede stk. 2 vil samlet set indebære, at donatio-
ner, der er forenelige med disse krav, fortsat vil kunne mod-
tages af skolerne.
Forslaget vil indebære, at det vil være en betingelse, at
skolen dokumenterer sine overvejelser i en skriftlig redegø-
relse, hvilket vil blive påset af Undervisningsministeriet ved
stikprøvetilsyn og i forbindelse med tilsynssager, hvor sko-
len i øvrigt er under tilsyn.
For at minimere risiko for omgåelse af den foreslåede ord-
ning gennem stråmænd, vil forslagene om regulering af do-
nationer omfatte såvel indenlandske som udenlandske dona-
tioner til frie grundskoler.
Forslaget vil omfatte alle frie grundskoler uanset skoler-
nes værdigrundlag. Det afgørende for, om en donation vil
kunne modtages, vil være påvirkningsrisikoen i forhold til
kravene om frihed og folkestyre og uafhængighed. Donatio-
ner, der er forenelige med disse krav, vil fortsat kunne mod-
tages af skolerne.
Forældres frivillige arbejde på en fri grundskole som fx
medvirken ved rengøring, reparationsarbejde m.v. vil fortsat
ikke blive betragtet som donationer. Det samme gælder ind-
samling til klassekasser og andre lignende småindsamlinger,
som ikke direkte vedrører skolens økonomi, men i stedet
klassens økonomi.
Det foreslås, at forslaget om, at en fri grundskole, inden
den modtager en donation over 20.000 kr. eksklusive moms,
skriftligt skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed
for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder krave-
ne i § 1, stk. 2, 2. pkt., om frihed og folkestyre og kravet i §
5, stk. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler,
og om at skolens skriftlige redegørelse skal underskrives af
skolens bestyrelse på grund af dets indgribende virkning
over for de frie grundskoler bliver af midlertidig karakter og
automatisk ophæves den 31. juli 2029, med mindre Folke-
tinget vurderer, at dette skal opretholdes, og inden da vedta-
ger dette ved lov.
Baggrunden for forslaget om ophævelse den 31. juli 2029
af forslaget om skolens skriftlige redegørelse inden 30 dage
efter modtagelsen af en donation er initiativets særlige ka-
rakter som følge dets indgribende virkning overfor de frie
grundskoler.
Det foreslås endeligt, at den gældende bestemmelses stk.
2-4 bliver stk. 4-6.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende § 22, stk. 2, 1. pkt., i friskole-
loven, at en fri grundskole, der modtager en anonym dona-
tion på over 20.000 kr. eksklusive moms, skal returnere do-
nationen til donator inden 30 dage fra modtagelsen.
Bestemmelsen indebærer, at hvis skolen modtager anony-
me donationer, der tilsammen overstiger 20.000 kr. ekskl.
moms fra samme donator, og pågældende kan identificeres,
skal beløbet som udgangspunkt tilbageføres til donator in-
den 30 dage fra modtagelsen af donationen.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 22, stk. 2, 2.
pkt., i friskoleloven, at donationer, der ikke kan returneres
til donator inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til
en konto i Undervisningsministeriet inden for samme frist.
Anonyme tilskud på over 20.000 kr. skal således alene
overføres til en konto hos Undervisningsministeriet, hvis det
ikke er muligt at returnere donationen, fordi skolen ikke er
bekendt med identiteten på donator. Det forudsættes, at Un-
dervisningsmisteriet til brug herfor opretter en særskilt kon-
to i et pengeinstitut, hvor donationen kan indsættes.
Fristen for at returnere donationer til donator eller for at
overføre dem til Undervisningsministeriet er efter 30 kalen-
derdage, jf. § 22, stk. 2, 2. pkt.. Fristen er absolut og kan ik-
ke forlænges.
Bestemmelsen i § 22, stk. 2, betyder, at hvis en fri grund-
skole ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at
modtagne anonyme donationer skal returneres til donatoren
eller overføres til en konto hos Undervisningsministeriet, vil
skolen af undervisningsministeren i medfør af lovens § 24 a,
stk. 1, få et påbud om at foretage konkrete ændringer af den
pågældende virksomhed, dvs. fremadrettet overholde be-
stemmelsen.
Det foreslås i § 22, stk. 2, der bliver stk. 3, at indsætte hen-
visning til § 22, stk. 2, således at bestemmelsens virknings-
område fremover vil omfatte alle anonyme donationer, og
donationer, hvor skolen vurderer, at der ikke er tilstrækkelig
sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfyl-
der frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., og uaf-
hængighedskravet, § 5, stk. 2.
Forslaget vil indebære, at bestemmelsen i § 22, stk. 2, 1.
pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., om returnering af anonyme do-
50
nationer over 20.000 kr., fremover vil skulle omfatte situati-
oner, hvor en skole modtager anonyme donationer og dona-
tioner, hvor der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen
ved modtagelse af donationen opfylder frihed og folkestyre-
kravet, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., og uafhængighedskravet, § 5,
stk. 2. I disse situationer vil skolen skulle returnere donatio-
nen til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om et forklar eller
afvis-krav for skolernes modtagelse af donationer, hvor der
ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse
af donationen opfylder frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1,
stk. 2, 2. pkt., og uafhængighedskravet, jf. § 5, stk. 2.
Forslaget vil indebære, at sådanne donationer alene vil
skulle overføres til en konto hos Undervisningsministeriet,
hvis det ikke er muligt at returnere donationen fordi skolen
ikke er bekendt med identiteten på donator. Dette svarer til
den nugældende procedure for skolernes modtagelse af ano-
nyme donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms.
Hvis der fx bliver sat en pose penge med over 20.000 kr.
foran hovedøren på en skoles adresse, vil det formentlig ik-
ke være muligt at identificere donatoren og dermed returne-
re donationen til donator. I dette tilfælde vil skolen kunne
vælge at indsætte pengene fra posen på en konto, og skolen
vil derefter skulle overføre beløbet til en konto hos Under-
visningsministeriet.
Foreligger den anonyme donation rent undtagelsesvis i
form af andet end pengebeløb, fx undervisningsmateriale,
computere osv., betalt af en anonym donator, vil skolen
skulle søge at få donationen værdisat eller sælge den, og
herefter indsætte beløbet på en konto i Undervisningsmini-
steriet.
Fristen for at returnere donationer til donator eller for at
overføre dem til Undervisningsministeriet vil efter den fore-
slåede ændring af bestemmelsen i § 22, stk. 2, 2. pkt., der
bliver stk. 3, 2. pkt. være 30 kalenderdage. Forslaget vil in-
debære, at fristen vil være absolut og ikke vil kunne forlæn-
ges. Dette svarer til den nugældende procedure for skolernes
modtagelse af anonyme donationer på over 20.000 kr. eks-
klusive moms.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. og afsnit 2.5. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
22, stk. 1, at en fri grundskole ikke må modtage anonyme
donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra en dona-
tor. Formålet med denne bestemmelse er at sikre gennem-
sigtighed om donationer til skolerne.
Det fremgår endvidere af den gældende § 22, stk. 2, 1.
pkt.. at en fri grundskole, der modtager en anonym donation
på over 20.000 kr. eksklusive moms, skal returnere donatio-
nen til donator inden 30 dage fra modtagelsen.
Bestemmelsen indebærer, at hvis skolen modtager anony-
me donationer, der tilsammen overstiger 20.000 kr. ekskl.
moms fra samme donator, og pågældende donator kan iden-
tificeres, skal beløbet som udgangspunkt tilbageføres til do-
nator inden 30 dage fra modtagelsen af donationen. Med
hensyn til at donator kan identificeres, vil det typisk indebæ-
re, at det skal være muligt for den skole, der har modtaget
donationen, at være bekendt med navn og andre kontaktop-
lysninger (fx adresse eller bankoplysninger) med henblik på
tilbageførsel af den anonyme donation. Hvis den anonyme
donation derimod er modtaget via en bankoverførsel, vil
skolen skulle kontakte banken og eventuelt få hjælp af ban-
ken til at tilbageføre donationen til den konto, som donatio-
nen er modtaget fra.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 22, stk. 2, 2.
pkt., at donationer, der ikke kan returneres til donator inden
30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en konto i Un-
dervisningsministeriet inden for samme frist.
Det fremgår af gældende § 22, stk. 3, at en donator, hvis
donation er overført til en konto hos Undervisningsministe-
riet, jf. gældende lovs § 22, stk. 2, indtil 6 måneder efter, at
donationen er overført, kan kræve donationen tilbage fra
Undervisningsministeriet.
Det foreslås i § 22, stk. 3, der bliver stk. 4, at ændre den
nugældende henvisning til § 22, stk. 2, til § 22, stk. 3, såle-
des at en donator, hvis donation eller kontantbetaling er
overført til en konto hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 3,
der bliver stk. 4, indtil 6 måneder efter at donationen eller
kontantbetalingen er overført, vil kunne kræve donationen
tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.
Forslaget vil indebære, at virkningsområdet for den gæl-
dende bestemmelse i § 22, stk. 3, der bliver stk. 4, fremover
vil omfatte alle donationer omfattet af § 22, stk. 1, og udvi-
des til også at omfatte donationer modtaget i strid med stk.
2.
Formålet med forslaget er at sikre, at en donator vil få en
rimelig mulighed for at kræve en donation tilbagebetalt,
selvom donationen vil være overført til Undervisningsmini-
steriet.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om forbud mod
anonyme donationer og om et forklar eller afvis-krav for
skolernes modtagelse af donationer, hvor der ikke er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af dona-
tionen opfylder frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 2, 2.
pkt., og uafhængighedskravet, § 5, stk. 2.
Dette svarer til den nugældende procedure for skolernes
modtagelse af anonyme donationer på over 20.000 kr. eks-
klusive moms.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. og afsnit 2.5. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
22, stk. 1, at en fri grundskole ikke må modtage anonyme
donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra en dona-
tor. Formålet med denne bestemmelse er at sikre gennem-
sigtighed om donationer til skolerne.
51
Det fremgår endvidere af den gældende § 22, stk. 2, 1.
pkt., at en fri grundskole, der modtager en anonym donation
på over 20.000 kr. eksklusive moms, skal returnere donatio-
nen til donator inden 30 dage fra modtagelsen.
Bestemmelsen indebærer, at hvis skolen modtager anony-
me donationer, der tilsammen overstiger 20.000 kr. ekskl.
moms fra samme donator, og pågældende donator kan iden-
tificeres, skal beløbet som udgangspunkt tilbageføres til do-
nator inden 30 dage fra modtagelsen af donationen. Med
hensyn til at donator kan identificeres, vil det typisk indebæ-
re, at det skal være muligt for den skole, der har modtaget
donationen, at være bekendt med navn og andre kontaktop-
lysninger (fx adresse eller bankoplysninger) med henblik på
tilbageførsel af den anonyme donation. Hvis den anonyme
donation derimod er modtaget via en bankoverførsel, vil
skolen skulle kontakte banken og eventuelt få hjælp af ban-
ken til at tilbageføre donationen til den konto, som donatio-
nen er modtaget fra.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 22, stk. 2, 2.
pkt., at donationer, der ikke kan returneres til donator inden
30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en konto i Un-
dervisningsministeriet inden for samme frist.
Det fremgår af gældende § 22, stk. 3, at en donator, hvis
donation er overført til en konto hos Undervisningsministe-
riet, jf. gældende lovs § 22, stk. 2, indtil 6 måneder efter, at
donationen er overført, kan kræve donationen tilbage fra
Undervisningsministeriet.
Det fremgår af gældende § 22, stk. 4, at donationer, der
ikke kræves tilbagebetalt inden for fristen § 22, stk. 3, tilfal-
der statskassen.
Det foreslås i den gældende bestemmelse i § 22, stk. 4, der
bliver stk. 5, at ændre henvisningen til nugældende § 22, stk.
3, til § 22, stk. 4.
Forslaget vil indebære, virkningsområdet for den gælden-
de bestemmelse i § 22, stk. 4, der bliver stk. 5, fremover vil
omfatte alle anonyme donationer og udvides til også at do-
nationer modtaget i strid med stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at donationer,
der ikke kræves tilbagebetalt inden for fristen på 6 måneder
efter, at donationen eller kontantbetalingen er overført, jf. §
22, stk. 3, der bliver stk. 4, vil tilfalde statskassen.
Forslaget om ændring af bestemmelsen i § 22, stk. 4, der
bliver stk. 5, vil indebære, at den gældende bestemmelse vil
gælde for alle anonyme donationer og donationer modtaget i
strid med stk. 2.
Forslaget vil sikre, at donationer, der ikke kræves tilbage-
betalt inden for fristen på de seks måneder, jf. stk. 5, tilfal-
der statskassen.
Forslaget er en konsekvens af forslagene om forbud mod
anonyme donationer og om et forklar eller afvis-krav for
skolernes modtagelse af donationer, hvor der ikke er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af dona-
tionen opfylder frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 2, 2.
pkt., og uafhængighedskravet, § 5, stk. 2.
Dette svarer til den nugældende procedure for skolernes
modtagelse af anonyme donationer på over 20.000 kr. eks-
klusive moms.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 og 2.5. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det følger af den gældende bestemmelse i § 22 a i lov om
friskoler og private grundskoler m.v., at undervisningsmini-
steren ved ydelse af tilskud til frie grundskoler kan stille vil-
kår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom. Bestemmelsen blev indføjet
i loven med lov nr. 286 af 25. april 2001 om sociale klausu-
ler på offentlige tilskudsområder. Det fremgår af bemærk-
ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2000-2001,
tillæg A, L 149 som fremsat, side 3654, at bestemmelsen gi-
ver undervisningsministeren mulighed for at stille krav til
skolerne om varetagelse af sociale hensyn som betingelse
for modtagelse af tilskud (en social klausul). Lovforslaget
omfatter de selvejende institutioner. En social klausul er et
krav om, at en skole påtager sig en nærmere angiven social
forpligtelse. En social klausul må ikke få negative konse-
kvenser for undervisningen. Kontrollen med skolernes over-
holdelse af krav i form af sociale klausuler vil ske på samme
måde som for de øvrige tilskudsvilkår. Skolens revisor vil
således påse klausulens opfyldelse.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, i lov
om friskoler og private grundskoler m.v., at en fri grundsko-
le i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal væ-
re uafhængig, og at skolens midler alene må komme skolens
skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
21 a, at Undervisningsministeren kan træffe beslutning om,
at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole,
hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikker-
hed for, at skolen opfylder kravet i § 5, stk. 2, om uafhæn-
gighed og forvaltning af skolens midler.
For at sikre større viden om, hvem der yder donationer til
skolerne og dermed overholdelse af det fastsatte krav om
uafhængighed, har skolens tilsynsførende, jf. friskolelovens
§ 9 a, stk. 1, til opgave at føre tilsyn med donationer til sko-
len. Bagrunden herfor er, at det kan være relevant for den
tilsynsførende at have kendskab til evt. donationer til skolen
i forbindelse med pædagogiske tilsyn med overholdelse af
kravet om, at skolerne skal forberede eleverne til at leve i et
samfund som det danske med frihed og folkestyre samt ud-
vikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres
kendskab til og respekt for grundlæggende menneskerettig-
heder, herunder ligestilling mellem kønnene, jf. lovens § 1,
stk. 2, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
(frihed og folkestyre-kravet).
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 1, nr.
4, i friskoleloven, at forældrekredsen og bestyrelsen for en
fri grundskole i fællesskab skal sikre, at en eller flere til-
synsførende varetager tilsynet med donationer til skolen.
52
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
9 d, stk. 5, 1. pkt., at den tilsynsførende i den årlige skriftli-
ge tilsynserklæring skal oplyse om, hvorvidt skolen i det fo-
regående regnskabsår fra samme donator har modtaget en
eller flere donationer, der tilsammen overstiger 20.000 kr.
eksklusive moms.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre større viden
om, hvem der yder donationer til skolerne og dermed sikring
af overholdelse af det fastsatte krav om uafhængighed. Det
kan være relevant for den tilsynsførende at have kendskab
til evt. donationer til skolen i forbindelse med pædagogiske
tilsyn med overholdelse af kravet om, at skolerne skal forbe-
rede eleverne til at leve i et samfund som det danske med
frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demo-
kratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for
grundlæggende menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene (frihed og folkestyre-kravet)., jf. friskolelo-
vens § 1, stk. 2, 2. pkt.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
9 d, stk. 5, 2. pkt., at hvis det er tilfældet, skal donatorens
navn og adresse samt donationens størrelse oplyses i tilsyns-
erklæringen.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
9 d, stk. 5, 3. pkt., at tilsynserklæringen endvidere skal inde-
holde oplysning om den samlede størrelse af alle donationer,
dvs. fra såvel navngivne som eventuelle anonyme donatorer.
Idet tilsynserklæringerne offentliggøres på skolernes hjem-
meside, vil de nævnte oplysninger vedrørende donatorer og
donationer fremgå af skolens hjemmeside.
Tilsvarende oplysninger skal endelig fremgå af skolens
årsrapport.
De frie grundskoler skal fra og med 2017 oplyse i deres
årsrapport om donationer på mere end 20.000 kr. eksklusive
moms med donators navn og adresse samt donationens stør-
relse, jf. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets Paradigme
for Årsrapporten for 2017 for frie grundskoler, jf. § 3, stk. 4
i bekendtgørelse nr. 1348 af 23. november 2016, om regn-
skab for efterskoler, frie fagskoler, frie grundskoler, private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forbe-
redelseseksamen (hf-kurser) m.v. kombinerede skoler og
produktionsskoler.
Donationer lig eller under 20.000 kr. skal fremgå af års-
regnskabet som et samlet beløb. Der er ikke krav om angi-
velse af donators navn og adresse for disse donationer.
Kravene om oplysninger om donationer i tilsynserklærin-
gen, herunder også på skolens hjemmeside, og i årsrapporter
omfatter både donationer, der gives i form af kontantbeløb,
og donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme
m.v., der skal opgøres til markedsværdien.
Forældres frivillige arbejde på en fri grundskole betragtes
ikke som donationer. Det samme gælder indsamling til klas-
sekasser og andre lignende småindsamlinger, som ikke di-
rekte vedrører skolens økonomi, men i stedet klassens øko-
nomi.
Det er uden betydning, om donator er en fysisk person el-
ler en juridisk person som fx en forening, en fond eller et
selskab.
Offentliggørelsen af oplysningerne om navngivne donato-
rers navn, adresse og størrelsen af donationen indebærer, at
der bliver større åbenhed omkring finansieringen af de frie
skoler og indgår i tilsynet med, at skolerne overholder uaf-
hængighedskravet. Ved offentliggørelsen af oplysninger om
donationer fra fysiske personer skal persondatalovens regler
følges.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
22, stk. 1, at en fri grundskole ikke må modtage anonyme
donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra en dona-
tor.
Formålet med denne bestemmelse er at bidrage til at sikre
gennemsigtighed med, hvem der støtter skolen og dermed
overholdelse af frihed og folkestyre-kravet samt skolens
uafhængighed.
Bestemmelsen i friskolelovens § 22 stk. 1, indebærer, at
en anonym donation lig eller under 20.000 kr. eksklusive
moms kan modtages lovligt af skolerne.
Bestemmelsen sikrer ikke mod risikoen for, at en skole fra
samme donator modtager flere anonyme donationer på sam-
let over 20.000 kr. eksklusive moms. Såfremt skolen er be-
kendt med, at flere anonyme donationer på samlet over
20.000 kr. eksklusive moms stammer fra samme donator,
kan skolen dog ikke lovligt modtage disse.
Bestemmelsen i friskolelovens § 22, stk. 1, med et forbud
mod, at en skole fra en donator modtager anonyme donatio-
ner på over 20.000 kr. eksklusive moms, blev indføjet i lo-
ven med lov nr. 397 af 2. maj 2018 om ændring af lov om
friskoler og private grundskoler m.v. (Bedre rammer for til-
syn med frie grundskoler m.v.).
Der er ikke i den gældende lov om friskoler og private
grundskoler et forbud mod donationer til skolerne fra lande
myndigheder, fysiske og juridiske personer fra lande uden
for EU eller EØS.
Det foreslås at ophæve overskriften før § 22 a "Sociale
klausuler" og at ophæve § 22 a i kapitel 4 i lov om friskoler
og private grundskoler m.v.
Formålet med forslaget er teknisk begrundet. Baggrunden
for ophævelsen af overskriften og bestemmelsen i § 22 a er,
at der foreslås indføjet en ny bestemmelse om frie grundsko-
lers modtagelse af donationer. Af hensyn til den tematiske
sammenhæng i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
foreslås den nye bestemmelse indføjet umiddelbart efter den
gældende bestemmelse i § 22 om frie grundskolers modta-
gelse af donationer. Som en teknisk konsekvens heraf fore-
slås den gældende bestemmelse om sociale klausuler i lo-
vens § 22 a ophævet og i stedet genindføjet som en senere
bestemmelse i friskolelovens kapitel 4.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 13, hvori det foreslås, at der indføjes en ny § 23 a i lov
om friskoler og private grundskoler m.v. De to forslag i
sammenhæng indebærer, at den gældende bestemmelse om
53
sociale klausuler i § 22 a videreføres uændret i § 23 a. Be-
stemmelsen giver på samme måde som den gældende be-
stemmelse i § 22 a undervisningsministeren mulighed for at
stille krav til skolerne om varetagelse af sociale hensyn som
betingelse for modtagelse af tilskud (en social klausul). Be-
stemmelsen omfatter de selvejende institutioner. En social
klausul er et krav om, at en skole påtager sig en nærmere an-
given social forpligtelse. En social klausul må ikke få nega-
tive konsekvenser for undervisningen. Kontrollen med sko-
lernes overholdelse af krav i form af sociale klausuler vil
ske på samme måde som for de øvrige tilskudsvilkår. Sko-
lens revisor vil således påse klausulens opfyldelse.
Det foreslås at indsætte en ny § 22 a i friskoleloven. For-
målet med den foreslåede bestemmelse er ved forbud mod at
en skole modtager donationer på over 20.000 kr. eksklusive
moms fra lande uden for EU eller EØS og indgår aftale om
leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig
myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande
uden for EU og EØS at sikre skolerne mod påvirkningsrisi-
ko og derigennem sikre skolernes uafhængighed, jf. § 5, stk.
2, og overholdelse af stå mål med-kravet og frihed og folke-
styre-kravet, jf. § 1, stk. 2.
Det foreslås i et nyt § 22 a, stk. 1, at skolen ikke må ikke
modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra
offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer
fra lande uden for EU og EØS.
Formålet med forslaget er at imødegå risikoen for, at de
grundlæggende krav til frie grundskoler om, at undervisnin-
gen skal stå mål med, hvad der sædvanligvis kræves i folke-
skolen, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., og at skolerne skal overholde
frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt. og kravet
om uafhængighed, jf. § 5, stk. 2, modarbejdes eller undermi-
neres. Hermed imødegås også risiko for, at demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbej-
des og undermineres.
Forslaget vil indebære, at forbuddet mod at modtage do-
nationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige
myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande
uden for EU og EØS vil omfatte både donationer, der gives i
form af kontantbeløb, men også donationer i form af varer,
tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til mar-
kedsværdien. Hvis donator giver et kontant beløb vil der ik-
ke være moms på. Der skal så ikke fratrækkes moms på ga-
ven. Men hvis donator giver gaven i form af, at skolen fx
kan indkøbe momsbelagt undervisningsudstyr m.v. hos en
leverandør til 22.500 inklusive moms, mod at donator refun-
derer skolen den samlede udgift, så er gaven 18.000 kr.
værd for skolen. Skolen har altså betalt 22.500 kr. og fået re-
funderet 22.500 kr. fra donator og fået udstyr til en værdi af
18.000 kr. ekskl. moms. Det betyder i så fald, at gaven er på
18.000 kr. ekskl. moms.
Forslaget vil indebære, at flere donationer fra samme do-
nator som samlet udgør mindst 20.000 kr. eksklusive moms
vil være omfattet af forbuddet mod at modtage donationer
på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndig-
heder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU og EØS.
Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende ef-
tergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet do-
nation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en
donation med de oplysningskrav, som følger heraf.
Ved offentlige myndigheder uden for EU og EØS forstås
såvel stater uden for EU og EØS som offentlige institutioner
og andre myndigheder i lande uden for EU og EØS.
Begrebet "fysiske og juridiske personer" omfatter såvel
privatpersoner som fonde, banker, foreninger m. v., men og-
så mere løst organiserede politiske eller religiøse bevægel-
ser.
Forslaget vil indebære et generelt forbud mod at skolerne
modtager donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms
fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske per-
soner fra lande uden for EU og EØS. Det vil betyde, at hvis
der indbetales en donation fra offentlige myndigheder eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS til en skole, vil det for skolen være i modstrid med den
foreslåede bestemmelse i § 22 a stk. 1, at beholde eller an-
vende donationen.
Det foreslås i et nyt § 22 a, stk. 2, at skolen ikke må indgå
aftaler om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en
offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra
lande uden for EU og EØS.
Formålet med forslaget er at imødegå risikoen for, at de
grundlæggende krav til frie grundskoler om at undervisnin-
gen skal stå mål med, hvad der sædvanligvis kræves i folke-
skolen, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., og at skolerne skal overholde
frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., og kravet
om uafhængighed, jf. § 5, stk. 2, modarbejdes eller undermi-
neres. Hermed imødegås også risiko for, at demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbej-
des og undermineres.
Forslaget vil indebære et generelt forbud mod, at skolerne
indgår aftaler om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet
af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske perso-
ner fra lande uden for EU og EØS.
Det vil betyde, at hvis en skole indgår en aftale om leje af
lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndig-
hed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU og EØS, vil det for skolen være i modstrid med den
foreslåede bestemmelse i § 22 a stk. 2, at opretholde og an-
vende lejeaftalen.
Forslagene i § 22, stk. 1 og 2, vil også indebære, at hvis en
skole modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive
moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridi-
ske personer fra lande uden for EU og EØS, eller hvis en
skole indgår en aftale i strid med stk. 2, vil undervisningsmi-
nisteren kunne give skolen påbud om at tilbagebetale den
pågældende donation til donator eller at opsige lejeaftalen,
jf. § 24 a.
Det foreslås i et nyt § 22 a, stk. 3, at undervisningsmini-
steren efter skolens ansøgning kan godkende, at en skole
modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms
fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske per-
soner fra lande uden for EU og EØS, og at en skole indgår
54
aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en
offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra
lande uden for EU og EØS. Det er en betingelse for godken-
delse, at der efter ministerens skøn er tilstrækkelig sikkerhed
for, at skolen ved modtagelse af en donation på over 20.000
kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysi-
ske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS
og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger
eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, opfylder
kravene i § 1, stk. 2, 1. pkt., § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2.
Forslaget vil indebære, at skolerne, hvis de ønsker dispen-
sation fra forbuddet, af egen drift vil skulle rette henvendel-
se til Undervisningsministeriet. Skolerne vil i forbindelse
med en ansøgning om dispensation være forpligtet til at give
Undervisningsministeriet oplysning om ethvert forhold, som
vil kunne være egnet til at rejse tvivl eller skabe risiko om
skolens overholdelse af lovens krav, fx kravet om, at sko-
lens undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræ-
ves i folkeskolen, og frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk.
2, 2. pkt., og uafhængighedskravet, jf. § 5, stk. 2.
Forslaget indebærer, at hvis der efter undervisningsmini-
sterens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen
ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 eller indgå-
else af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer
omfattet af stk. 2, opfylder kravene i § 1, stk. 2, 1. pkt., § 1,
stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2, vil dette være afslagsbegrun-
dende i forhold til skolens ansøgning om godkendelse.
Formålet med forslaget er at sikre skolerne mod risiko for
påvirkning udefra, der skaber tvivl om eller risiko for sko-
lens overholdelse af kravet om at undervisningen skal stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, kra-
vet om frihed og folkestyre og uafhængighedskravet.
Forslaget vil indebære, at undervisningsministeren i for-
bindelse med en ansøgning om dispensation fra forbuddet
vil skulle vurdere påvirkningsrisikoen for skolen ved modta-
gelse af en donation eller indgåelse af en lejeaftale. Der vil
skulle indgå i vurderingen heraf, om donator eller udlejer
aktivt har modarbejdet eller udtrykt holdninger m. v., der er
i modstrid med frihed og folkestyrekravet. Endvidere vil do-
nators erklærede formål med sin egen organisation, virk-
somhed eller bevægelse skulle indgå i vurderingen af på-
virkningsrisikoen. Der vil i den forbindelse skulle ses på,
om donators eller udlejers formål er at fremme udemokrati-
ske synspunkter og en samfundsudvikling, der modarbejder
eller underminerer demokratiet og grundlæggende friheds-
og menneskerettigheder
Donators eller udlejers adfærd i forbindelse med og for-
målet med tidligere donationer fra samme donator eller leje-
aftaler med samme udlejer vil også skulle indgå i vurderin-
gen. Der vil i den forbindelse skulle ses på, om donator eller
udlejer har ydet støtte til organisationer eller formål, der sø-
ger at fremme antidemokratiske principper og værdier, som
strider mod grundlæggende friheds- og menneskerettighe-
der. Der vil ved vurderingen heraf bl.a. kunne lægges vægt
på, om donator systematisk yder støtte til organisationer i
andre lande, og om donator har en organisatorisk relation til
foreninger, bevægelser eller menigheder i Danmark
Det vil herudover skulle vurderes, om den konkrete dona-
tion eller lejeaftale kan skabe et afhængighedsforhold mel-
lem skole og donator/udlejer.
Undervisningsministeriets vurdering vil skulle inddrage
relevant information fra nationale og internationale samar-
bejdspartnere.
Forslaget vil indebære, at hvis en skole overtræder forbud-
det mod at modtage donationer fra lande uden for EU eller
EØS eller forbuddet mod at indgå lejeaftaler med myndighe-
der eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU eller EØS, vil ministeren kunne give skolen et påbud
om, at den pågældende donation skal tilbagebetales, eller at
den pågældende lejeaftale skal opsiges, jf. § 24 a.
Hvis en skole ikke efterkommer et sådant påbud, vil un-
dervisningsministeren kunne beslutte at tilbageholde tilskud,
lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud til-
bagebetalt helt eller delvist, jf. § 21 stk. 2. Modtagelsen af
en konkret donation eller indgåelse af en konkret lejeaftale
kan desuden indgå i en samlet vurdering af skolens overhol-
delse af frihed og folkestyrekravet. Hvis der ikke er tilstræk-
kelig sikkerhed for, at skolen overholder frihed og folkesty-
rekravet, kan Undervisningsministeriet beslutte, at skolen
ikke længere er omfattet af friskolelovens bestemmelser om
frie grundskoler, jf. § 9 h.
Hvis der efter undervisningsministerens skøn ikke er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 5, stk.
2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler, vil
ministeren kunne beslutte, at der ikke ydes tilskud til skolen,
jf. § 21 a. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om
1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med
skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger
m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at sko-
len styres af andre,
2) skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebæ-
rer en nærliggende risiko for, at skolen styres af an-
dre,
3) skolens midler anvendes til formål uden for skolen,
4) skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økono-
misk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte insti-
tutioner m.fl. eller
5) skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlings-
arbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig
for skoleformen.
Der vil i denne forbindelse skulle foretages en vurdering
af proportionaliteten i fastsættelsen af sanktioner.
Det foreslås i et nyt § 22 a, stk. 4, at skolen i sin ansøg-
ning om godkendelse af en donation på over 20.000 kr. eks-
klusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, eller god-
kendelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller area-
ler ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske
personer fra lande uden for EU og EØS skriftligt skal rede-
gøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved
modtagelse af en donation omfattet af stk. 1, eller ved indgå-
55
else af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer
omfattet af stk. 2, opfylder stå mål med-kravet og frihed og
folkestyre-kravet i § 1, stk. 2, og uafhængighedskravet i § 5,
stk. 2.
Forslaget vil medføre, at en skole i sin ansøgning om god-
kendelse skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed
for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk.
1, eller indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger
eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder stå mål med-kravet,
frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. Det be-
tyder, at skolen skal sandsynliggøre og betrygge, der er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en do-
nation omfattet af stk. 1, og ved indgåelse af en aftale om le-
je af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfyl-
der stå mål med-kravet, frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet.
Formålet med forslaget er at sikre skolerne mod risiko for
påvirkning udefra, der skaber tvivl om eller risiko for sko-
lens overholdelse af kravet om at undervisningen skal stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, kra-
vet om frihed og folkestyre og uafhængighedskravet.
Forslaget vil indebære, at skolen i forbindelse med en an-
søgning om dispensation fra forbuddet vil skulle vurdere på-
virkningsrisikoen for skolen ved modtagelse af en donation
eller indgåelse af en lejeaftale. Der vil skulle indgå i skolens
vurdering heraf, om donator eller udlejer aktivt har modar-
bejdet eller udtrykt holdninger m. v., der er i modstrid med
frihed og folkestyrekravet. Endvidere vil donators erklærede
formål med sin egen organisation, virksomhed eller bevæ-
gelse skulle indgå i skolens vurdering af påvirkningsrisi-
koen. Der vil i den forbindelse skulle ses på, om donators el-
ler udlejers formål er at fremme udemokratiske synspunkter
og en samfundsudvikling, der modarbejder eller undermine-
rer demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskeret-
tigheder
Donators eller udlejers adfærd i forbindelse med og for-
målet med tidligere donationer fra samme donator eller leje-
aftaler med samme udlejer vil også skulle indgå i skolens
vurdering. Skolen vil i den forbindelse skulle se på, om do-
nator eller udlejer har ydet støtte til organisationer eller for-
mål, der søger at fremme antidemokratiske principper og
værdier, som strider mod grundlæggende friheds- og menne-
skerettigheder. Skolen vil ved vurderingen heraf bl.a. kunne
lægges vægt på, om donator systematisk yder støtte til orga-
nisationer i andre lande, og om donator har en organisatorisk
relation til foreninger, bevægelser eller menigheder i Dan-
mark
Skolen vil herudover skulle vurdere, om den konkrete do-
nation eller lejeaftale kan skabe et afhængighedsforhold
mellem skole og donator/udlejer.
Det foreslås i et nyt § 22 a, stk. 5, at hvis en skole modta-
ger donationer i strid med stk. 1, skal skolen returnere dona-
tionen til donatoren inden 90 dage fra modtagelsen. Har sko-
len inden 90 dage efter modtagelsen af en donation ansøgt
undervisningsministeren om godkendelse heraf, jf. stk. 3 og
4, og har ministeren afslået ansøgningen, skal skolen retur-
nere donationen til donator inden 30 dage efter skolens
modtagelse af undervisningsministerens afslag på skolens
ansøgning. Donationer, der ikke kan returneres til donatoren
inden for disse frister, skal overføres til en konto hos Under-
visningsministeriet inden for fristerne.
Forslaget betyder, at skolen inden 90 dage efter modtagel-
se af en donation enten skal returnere donationen til donator
eller ansøge undervisningsministeren om godkendelse af do-
nationen. Forslaget betyder også, at hvis skolen får afslag på
sin ansøgning, skal skolen inden 30 dage efter skolens mod-
tagelse af undervisningsministerens afslag på skolens ansøg-
ning returnere donationen til donator. Forslaget betyder og-
så, at donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden
for disse frister, skal overføres til en konto hos Undervis-
ningsministeriet inden for fristerne.
Forslaget vil også betyde, at der vil gælde tilsvarende pro-
cedurer for skolernes returnering af donationer fra lande
uden for EU eller EØS, som nu er gældende for skolernes
modtagelse af anonyme donationer på over 20.000 kr. eks-
klusive moms, jf. § 22, stk. 2-4, og som foreslås fremover at
skulle gælde for modtagelse af donationer i strid med det
foreslåede forbud mod anonyme donationer, eller med de
foreslåede regler om skolernes redegørelse for, hvorvidt en
donation er i overensstemmelse med frihed og folkestyre-
kravet og uafhængighedskravet.
Det foreslås i et nyt § 22 a, stk. 6, at en donator, hvis do-
nation er overført til en konto hos Undervisningsministeriet,
jf. stk. 5, indtil 6 måneder efter at donationen er overført,
kan kræve donationen tilbagebetalt fra Undervisningsmini-
steriet.
Forslaget vil betyde, at der vil gælde tilsvarende procedu-
rer for skolernes returnering af donationer fra lande uden for
EU eller EØS, som nu er gældende for skolernes modtagelse
af anonyme donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms,
jf. § 22, stk. 2-4, og som foreslås fremover at skulle gælde
for modtagelse af donationer i strid med det foreslåede for-
bud mod anonyme donationer, eller med de foreslåede reg-
ler om skolernes redegørelse for, hvorvidt en donation er i
overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet.
Det foreslås i et nyt § 22 a, stk. 7, at donationer, der ikke
er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 7, tilfalder
statskassen.
Forslaget betyder også, at der vil gælde tilsvarende proce-
durer for skolernes returnering af donationer fra lande uden
for EU eller EØS, som nu er gældende for skolernes modta-
gelse af anonyme donationer på over 20.000 kr. eksklusive
moms, jf. § 22, stk. 2-4, og som foreslås fremover at skulle
gælde for modtagelse af donationer i strid med det foreslåe-
de forbud mod anonyme donationer, eller med de foreslåede
regler om skolernes redegørelse for, hvorvidt en donation er
i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet.
Der henvises til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
56
Til nr. 13
Det foreslås, at der i efter § 23 i kapitel 4 i lov om friskoler
og private grundskoler m.v. indsættes en overskrift "Sociale
klausuler", og at der indsættes en ny § 23 a. Det foreslås i §
23 a, at Undervisningsministeren ved ydelse af tilskud til
frie grundskoler kan stille vilkår, der fremmer formålet i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Un-
dervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Formålet med forslaget er teknisk begrundet. Baggrunden
for indsættelse af overskriften og bestemmelsen i § 23 a er,
at der foreslås indføjet en ny bestemmelse om frie grundsko-
lers modtagelse af donationer. Med henblik på at sikre den
tematiske sammenhæng i lov om friskoler og private grund-
skoler foreslås den nye bestemmelse om frie grundskolers
modtagelse af donationer indføjet umiddelbart efter den
gældende bestemmelse i § 22 om frie grundskolers modta-
gelse af donationer. Som en teknisk konsekvens heraf fore-
slås den gældende bestemmelse om sociale klausuler i lo-
vens § 22 a ophævet og i stedet genindføjet som en senere
bestemmelse i friskolelovens kapitel 4.
Forslaget indebærer, at den nugældende bestemmelse i §
22 a om sociale klausuler videreføres uændret i den foreslå-
ede § 23 a. Det betyder, at den gældende ordning for sociale
klausuler for frie grundskoler videreføres uændret.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 12, hvori det foreslås, at overskriften "Sociale klausuler"
til den gældende bestemmelse om sociale klausuler i § 22 a
samt den gældende bestemmelse om sociale klausuler i § 22
a ophæves. De to forslag i sammenhæng indebærer, at den
gældende bestemmelse om sociale klausuler i § 22 a videre-
føres uændret i § 23 a.
Der er i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring af forståelsen
af bestemmelsen i § 22 a i den gældende lov.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12 og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 14
Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i frisk-
oleloven, at oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for
kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for Undervis-
ningsministeriet. Anmeldelse af en ny skole, der ønsker
statstilskud, indgives til Undervisningsministeriet senest den
15. august året forud for skoleårets start. Ved anmeldelsen
indbetales et depositum til Undervisningsministeriet, jf. § 8,
stk. 2.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i frisk-
olelovens § 7 a, stk. 1, at en skole, der anmeldes efter § 8,
skal være godkendt af undervisningsministeren, før under-
visning på skolen kan begynde.
Det betyder, at en fri grundskole, der ikke modtager stats-
tilskud, kan starte undervisning efter undervisningsministe-
rens godkendelse
Det følger herudover af den gældende bestemmelse i § 33,
stk. 1, i friskoleloven, at bestemmelserne i friskolelovens §
5, § 7, kapitel 4 bortset fra § 20 b, stk. 2, 1. pkt., og § 23,
kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31 og § 37, stk. 4-6, ikke gæl-
der for frie grundskoler, som ikke modtager statstilskud ef-
ter friskoleloven.
Bestemmelsen indebærer, at frie grundskoler, der ikke
modtager statstilskud efter friskoleloven, ikke er omfattet af
visse af friskolelovens bestemmelser.
Bestemmelsen indebærer også, at frie grundskoler, der ik-
ke modtager statstilskud, er omfattet af visse af friskolelo-
vens krav, bl.a. krav om, at undervisningen skal stå mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og kravet
om, at skolen skal forberede eleverne til at leve i det sam-
fund som det danske med frihed og folkestyre, jf. § 1, stk. 2,
krav om dansk som undervisningssprog, jf. § 2, stk. 3, reg-
lerne om tilsyn m.m. Disse skoler skal være godkendt efter
den godkendelsesordning, som gælder for frie grundskoler,
der modtager statstilskud, og skolerne er omfattet af Under-
visningsministeriets faglige og pædagogiske tilsyn.
For at sikre større viden om, hvem der yder donationer til
skolerne og dermed overholdelse af det fastsatte krav om
uafhængighed, har skolens tilsynsførende, jf. lovens § 9 a,
stk. 1, til opgave at føre tilsyn med donationer til skolen.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 1, nr.
4, i friskoleloven, at forældrekredsen og bestyrelsen for en
fri grundskole i fællesskab skal sikre, at en eller flere til-
synsførende varetager tilsynet med donationer til skolen.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre større viden
om, hvem der yder donationer til en fri grundskole og der-
med overholdelse af det fastsatte krav om uafhængighed.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
9 d, stk. 5, 1. pkt., at den tilsynsførende i den årlige skriftli-
ge tilsynserklæring skal oplyse om, hvorvidt skolen i det fo-
regående regnskabsår fra samme donator har modtaget en
eller flere donationer, der tilsammen overstiger 20.000 kr.
eksklusive moms.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
9 d, stk. 5, 2. pkt., at hvis det er tilfældet, skal donatorens
navn og adresse samt donationens størrelse oplyses i tilsyns-
erklæringen.
Det følger af lovens gældende bestemmelse i § 9 d, stk. 5,
3. pkt., at tilsynserklæringen endvidere skal indeholde op-
lysning om den samlede størrelse af alle donationer, dvs. fra
såvel navngivne som eventuelle anonyme donatorer. Idet til-
synserklæringerne offentliggøres på skolernes hjemmeside,
vil de nævnte oplysninger vedrørende donatorer og donatio-
ner fremgå af skolens hjemmeside.
Donationer lig eller under 20.000 kr. skal fremgå af års-
regnskabet som et samlet beløb. Der er ikke krav om angi-
velse af donators navn og adresse for disse donationer.
Forældres frivillige arbejde på en fri grundskole betragtes
ikke som donationer.
Det er uden betydning om donator er en fysisk person el-
ler en juridisk person som fx en forening, en fond eller et
selskab.
Offentliggørelsen af oplysningerne om navngivne donato-
rers navn, adresse og størrelsen af donationen indebærer, at
57
der bliver større åbenhed omkring finansieringen af de frie
skoler og indgår i tilsynet med, at skolerne overholder uaf-
hængighedskravet. Ved offentliggørelsen af oplysninger om
donationer fra fysiske personer skal persondatalovens regler
følges.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
22, stk. 1, at en fri grundskole ikke må modtage anonyme
donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra en dona-
tor.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i frisk-
olelovens § 22, stk. 2, 1. pkt., at en fri grundskole, der mod-
tager en anonym donation på over 20.000 kr. eksklusive
moms, skal returnere donationen til donator inden 30 dage
fra modtagelsen.
Bestemmelsen indebærer, at hvis skolen modtager anony-
me donationer, der tilsammen overstiger 20.000 kr. ekskl.
moms fra samme donator, og pågældende kan identificeres,
skal beløbet som udgangspunkt tilbageføres til donator in-
den 30 dage fra modtagelsen af donationen. Med hensyn til
at donator kan identificeres vil det typisk indebære, at det
skal være muligt for den skole, der har modtaget donatio-
nen, at være bekendt med navn og andre kontaktoplysninger
(fx adresse eller bankoplysninger) med henblik på tilbage-
førsel af den anonyme donation. Hvis den anonyme dona-
tion derimod er modtaget via en bankoverførsel, vil skolen
skulle kontakte banken og eventuelt få hjælp af banken til at
tilbageføre donationen til den konto, som donationen er
modtaget fra. Hvis banken ikke kan være behjælpelig her-
med, skal donationen i stedet for overføres til en konto hos
Undervisningsministeriet.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
22, stk. 2, 2. pkt., at donationer, der ikke kan returneres til
donator inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en
konto i Undervisningsministeriet inden for samme frist.
Bestemmelsen indebærer, at hvor det ikke har været mu-
ligt at identificere den anonyme donator og dermed returne-
re donationen til pågældende inden 30 dage fra modtagel-
sen, jf. den nugældende bestemmelse i § 22, stk. 2, 1. pkt.,
skal skolen overføre donationen til en konto i Undervis-
ningsministeriet inden for samme frist. Dermed tages der
højde for den situation, hvor en skole trods det foreslåede
forbud har fået en donation på over 20.000 kr. fra en dona-
tor, som skolen reelt ikke er bekendt med donators identitet.
Det følger herudover af den gældende bestemmelse i
friskolelovens § 22, stk. 3, at en donator, hvis donation er
overført til en konto hos Undervisningsministeriet, jf. gæl-
dende lovs § 22, stk. 2, indtil 6 måneder efter, at donationen
er overført, kan kræve donationen tilbage fra Undervisnings-
ministeriet.
Det følger endelig af den gældende bestemmelse i frisk-
olelovens § 22, stk. 4, at donationer, der ikke kræves tilba-
gebetalt inden for fristen § 22, stk. 3, tilfalder statskassen.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
37, stk. 6, at undervisningsministeren kan bestemme, at sko-
lernes regnskab skal indsendes til det fordelingssekretariat,
der er nævnt i friskolelovens § 11, stk. 3.
Det foreslås, at der i friskolelovens § 33, stk. 1, efter § 20
b, stk. 2, 1. pkt. indsættes § 22 og § 22 a, og at § 37, stk. 4-6
ændres til § 37, stk. 4-5.
Forslaget vil indebære, at der i § 33, stk. 1, i beskrivelsen
af, hvilke bestemmelser, der gælder for frie grundskoler, der
ikke modtager statstilskud, indføjes henvisninger til § 22 om
donationer og til den foreslåede nye § 22 a med regler om
forbud mod donationer fra offentlige myndigheder, fysiske
og juridiske personer fra lande uden for EU eller EØS og
forbud mod indgåelse af aftaler om leje af lokaler, bygnin-
ger og arealer ejet af personer fra lande uden for EU eller
EØS, samt at henvisningen til friskolelovens § 37, stk. 4-6
ændres til § 37, stk. 4-5.
Formålet med forslaget om indføjelse af §§ 22 og 22 a i
bestemmelsen er dels at sikre en bedre gennemsigtighed og
få større viden om, hvem der yder økonomisk støtte til frie
grundskoler, der ikke modtager statstilskud, dels at sikre
skolerne mod påvirkningsrisiko og dermed sikre skolernes
overholdelse af bestemmelserne i friskoleloven, herunder
frihed og folkestyre-kravet.
Forslaget vil indebære, at frie grundskoler, der ikke mod-
tager statstilskud, vil blive omfattet af den gældende be-
stemmelse i friskolelovens § 22. Det betyder, at det gælden-
de forbud mod, at en fri grundskole kan modtage anonyme
donationer på over 20.000 eksklusive moms fremover også
vil gælde for frie grundskoler, der ikke modtager statstil-
skud.
Forslaget vil også indebære, at de foreslåede ændringer af
§ 22 også vil skulle omfatte frie grundskoler uden statstil-
skud. Det betyder, at også frie grundskoler uden statstilskud
vil blive omfattet af forslagene om et generelt forbud mod
anonyme donationer, og regler om skolernes redegørelse
for, om en donation skaber risiko for skolernes overholdelse
af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet
Forslaget vil endvidere indebære, at en fri grundskole, der
modtager en anonym donation eller en donation i strid med
det foreslåede § 22, stk. 2, vil skulle returnere donationen til
donator inden 30 dage fra modtagelsen, jf. § 22, stk. 2. Do-
nationer, der ikke kan returneres til donatoren inden 30 dage
fra modtagelsen, vil skulle overføres til en konto i Undervis-
ningsministeriet inden for samme frist. En donator, hvis do-
nation er overført til en konto hos Undervisningsministeriet,
kan indtil 6 måneder efter, at donationen er overført, kunne
kræve donationen tilbage fra Undervisningsministeriet, jf. §
22, stk. 3. Donationer, der ikke kræves tilbagebetalt inden
for fristen i § 22, stk. 3, vil tilfalde statskassen, jf. § 22, stk.
4.
Forslaget vil herudover indebære, at forslaget om en ny §
22 a også skal gælde for frie grundskoler uden statstilskud.
Det betyder, at også frie grundskoler uden statstilskud vil
blive omfattet af forslaget om forbud mod donationer fra of-
fentlige myndigheder, fysiske og juridiske personer fra lan-
de uden for EU eller EØS og forbud mod indgåelse af afta-
ler om leje af lokaler, bygninger og arealer ejet af personer
fra lande uden for EU eller EØS.
58
Forslaget vil indebære, at frie grundskoler uden statstil-
skud vil blive omfattet af reglerne om donationer ligesom de
øvrige frie grundskoler.
Frie grundskoler uden statstilskud er ikke omfattet af
friskolelovens bestemmelser om regnskab og revision, jf.
kapitel 5 i friskoleloven (§ 24). Frie grundskoler uden stats-
tilskud indsender således ikke årsrapporter til Undervis-
ningsministeriet. Undervisningsministeriet vil dog kunne
indhente oplysninger fra skoler uden statstilskud i forbindel-
se med gennemførelse af tilsyn, herunder oplysninger om
eventuelle donationer, jf. § 20 b, stk. 2, 1. pkt.
Forslaget vil også indebære, at statens tilsyn med frie
grundskoler uden statstilskud vil skulle omfatte donationer
til disse skoler. Tilsynet føres af Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet (styrelsen). Styrelsen vil i forbindelse med sit til-
syn kunne anmode frie grundskoler uden statstilskud om at
indsende en ledelsespåtegnet regnskabsskabelon, der inde-
holder oplysninger om eventuelle donationer og på grundlag
heraf kontrollere skolernes overholdelse af reglerne, jf. § 20
b, stk. 2, 1. pkt.
Forslaget vil også indebære en ændring af henvisningen i
bestemmelsen til friskolelovens § 37, stk. 4-6, der foreslås
ændret til § 37, stk. 4-5.
Den foreslåede ændring er alene en konsekvensændring
som følge af forslaget om ophævelse af friskolelovens § 37,
stk. 6.
Der henvises til afsnit 2.7. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 15
Det følger af § 8, stk. 1, i friskoleloven, at oprettelse af en
fri grundskole skal anmeldes for kommunalbestyrelsen i
skolekommunen og for Undervisningsministeriet. Anmel-
delse af en ny skole, der ønsker statstilskud, indgives til Un-
dervisningsministeriet senest den 15. august året forud for
skoleårets start. Ved anmeldelsen indbetales et depositum til
Undervisningsministeriet, jf. § 8, stk. 2.
Det følger endvidere af § 7 a, stk. 1, i friskoleloven, at en
skole, der anmeldes efter § 8, skal være godkendt af under-
visningsministeren, før undervisning på skolen kan begynde.
Det betyder, at en fri grundskole, der ikke modtager stats-
tilskud, kan starte undervisning efter undervisningsministe-
rens godkendelse
Det følger herudover af § 33, stk. 1, i friskoleloven, at be-
stemmelserne i friskolelovens § 5, § 7, kapitel 4 bortset fra §
20 b, stk. 2, 1. pkt., og § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra §
31 og § 37, stk. 4-6, ikke gælder for frie grundskoler, som
ikke modtager statstilskud efter friskoleloven.
Bestemmelsen indebærer, at frie grundskoler, der ikke
modtager statstilskud efter friskoleloven, ikke er omfattet at
visse af friskolelovens bestemmelser.
Bestemmelsen indebærer også, at frie grundskoler, der ik-
ke modtager statstilskud, er omfattet af visse af friskolelo-
vens krav, bl.a. krav om, at undervisningen skal stå mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og kravet
om, at skolen skal forberede eleverne til at leve i det sam-
fund som det danske med frihed og folkestyre, jf. § 1, stk. 2,
i friskoleloven, krav om dansk som undervisningssprog, jf. §
2, stk. 3, i friskoleloven, reglerne om tilsyn m.m. Disse sko-
ler skal være godkendt efter den godkendelsesordning, som
gælder for frie grundskoler, der modtager statstilskud, og
skolerne er omfattet af Undervisningsministeriets faglige og
pædagogiske tilsyn.
Det følger endvidere af friskolelovens § 33, stk. 2, at hvis
en skole, der ikke modtager tilskud efter friskoleloven, over-
træder et påbud efter lovens § 24 a, kan undervisningsmini-
steren træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes
af lovens regler om frie grundskoler.
For at sikre større viden om, hvem der yder donationer til
skolerne og dermed overholdelse af det fastsatte krav om
uafhængighed, har skolens tilsynsførende, jf. friskolelovens
§ 9 a, stk. 1, til opgave at føre tilsyn med donationer til sko-
len.
Det følger af § 9 a, stk. 1, nr. 4, i friskoleloven, at foræl-
drekredsen og bestyrelsen for en fri grundskole i fællesskab
skal sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet
med donationer til skolen. Formålet med denne bestemmelse
er at sikre større viden om, hvem der yder donationer til en
fri grundskole og dermed overholdelse af det fastsatte krav
om uafhængighed.
Det følger af friskolelovens § 9 d, stk. 5, 1. pkt., at den til-
synsførende i den årlige skriftlige tilsynserklæring skal op-
lyse om, hvorvidt skolen i det foregående regnskabsår fra
samme donator har modtaget en eller flere donationer, der
tilsammen overstiger 20.000 kr. eksklusive moms.
Det følger af friskolelovens § 9 d, stk. 5, 2. pkt., at hvis
det er tilfældet, skal donatorens navn og adresse samt dona-
tionens størrelse oplyses i tilsynserklæringen.
Det følger af friskolelovens § 9 d, stk. 5, 3. pkt., at tilsyns-
erklæringen endvidere skal indeholde oplysning om den
samlede størrelse af alle donationer, dvs. fra såvel navngiv-
ne som eventuelle anonyme donatorer. Idet tilsynserklærin-
gerne offentliggøres på skolernes hjemmeside, vil de nævnte
oplysninger vedrørende donatorer og donationer fremgå af
skolens hjemmeside.
Donationer lig eller under 20.000 kr. skal fremgå af års-
regnskabet som et samlet beløb. Der er ikke krav om angi-
velse af donators navn og adresse for disse donationer.
Forældres frivillige arbejde på en fri grundskole betragtes
ikke som donationer.
Det er uden betydning om donator er en fysisk person el-
ler en juridisk person som fx en forening, en fond eller et
selskab.
Offentliggørelsen af oplysningerne om navngivne donato-
rers navn, adresse og størrelsen af donationen indebærer, at
der bliver større åbenhed omkring finansieringen af de frie
skoler og indgår i tilsynet med, at skolerne overholder uaf-
hængighedskravet. Ved offentliggørelsen af oplysninger om
donationer fra fysiske personer skal persondatalovens regler
følges.
59
Det følger af friskolelovens § 22, stk. 1, at en fri grund-
skole ikke må modtage anonyme donationer på over 20.000
kr. eksklusive moms fra en donator.
Formålet med denne bestemmelse er at bidrage til at sikre
gennemsigtighed med, hvem der støtter skolen og dermed
overholdelse af frihed og folkestyre-kravet samt skolens
uafhængighed.
Bestemmelsen i friskolelovens § 22 stk. 1, indebærer, at
en anonym donation lig eller under 20.000 kr. eksklusive
moms kan modtages lovligt af skolerne.
Det følger endvidere af friskolelovens § 22, stk. 2, 1. pkt.,
at en fri grundskole, der modtager en anonym donation på
over 20.000 kr. eksklusive moms, skal returnere donationen
til donator inden 30 dage fra modtagelsen.
Bestemmelsen indebærer, at hvis skolen modtager anony-
me donationer, der tilsammen overstiger 20.000 kr. ekskl.
moms fra samme donator, og pågældende kan identificeres,
skal beløbet som udgangspunkt tilbageføres til donator in-
den 30 dage fra modtagelsen af donationen. Med hensyn til
at donator kan identificeres vil det typisk indebære, at det
skal være muligt for den skole, der har modtaget donatio-
nen, at være bekendt med navn og andre kontaktoplysninger
(fx adresse eller bankoplysninger) med henblik på tilbage-
førsel af den anonyme donation. Hvis den anonyme dona-
tion derimod er modtaget via en bankoverførsel, vil skolen
skulle kontakte banken og eventuelt få hjælp af banken til at
tilbageføre donationen til den konto, som donationen er
modtaget fra. Hvis banken ikke kan være behjælpelig her-
med, skal donationen i stedet for overføres til en konto hos
Undervisningsministeriet.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
22, stk. 2, 2. pkt., at donationer, der ikke kan returneres til
donator inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en
konto i Undervisningsministeriet inden for samme frist.
Bestemmelsen indebærer, at hvor det ikke har været mu-
ligt at identificere den anonyme donator og dermed returne-
re donationen til pågældende inden 30 dage fra modtagel-
sen, jf. den nugældende bestemmelse i friskolelovens § 22,
stk. 2, 1. pkt., skal skolen overføre donationen til en konto i
Undervisningsministeriet inden for samme frist. Dermed
tages der højde for den situation, hvor en skole trods det
foreslåede forbud har fået en donation på over 20.000 kr. fra
en donator, som skolen reelt ikke er bekendt med donators
identitet.
Det følger herudover af friskolelovens § 22, stk. 3, at en
donator, hvis donation er overført til en konto hos Undervis-
ningsministeriet, jf. gældende lovs § 22, stk. 2, indtil 6 må-
neder efter, at donationen er overført, kan kræve donationen
tilbage fra Undervisningsministeriet
Formålet med forslaget er at sikre, at en anonym donator
vil få en rimelig mulighed for at kræve en donation tilbage-
betalt, selvom donationen vil være overført til Undervis-
ningsministeriet.
Det følger endelig af friskolelovens § 22, stk. 4, at donati-
oner, der ikke kræves tilbagebetalt inden for fristen § 22,
stk. 3, tilfalder statskassen.
Det foreslås at nyaffatte § 33, stk. 1. Det foreslås, at be-
stemmelserne i §§ 5 og 7, i kapitel 4 bortset fra § 20 b, stk.
2, 1. pkt., §§ 22 a og § 23, i kapitel 5 og i kapitel 6 bortset
fra § 31 og § 37, stk. 4-5, ikke gælder for frie grundskoler,
som ikke modtager statstilskud efter denne lov.
Forslaget er en videreførelse af den gældende bestemmel-
se i friskolelovens § 33, stk. 1 med indføjelse af § 22 a samt
enkelte sproglige tilretninger og en enkelt konsekvensæn-
dring.
Det foreslås, at den foreslåede nyaffattelse af § 33, stk. 1,
skal finde anvendelse fra 1. august 2029.
Baggrunden for forslaget er, at det gældende forbud i §
22, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m. v.
mod anonyme donationer på over 20.000 kr. eksklusive
moms kun gælder i perioden indtil 31. juli 2029, jf. § 3, stk.
4, i lov nr. 397 af 2. maj 2018, og at det foreslåede forbud
mod anonyme donationer uanset størrelsen af donationen og
det foreslåede forklar eller afvis-krav ved modtagelse af do-
nationer på over 20.000 kr. eksklusive moms kun skal gælde
i perioden indtil 31. juli 2029, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.
Forslaget vil indebære, at frie grundskoler, som ikke mod-
tager statstilskud, fra den 1. august 2029 vil være omfattet af
den gældende ordning i friskolelovens § 33, stk. 1, med en
enkelt konsekvensændring, så bestemmelserne i friskolelo-
vens §§ 5 og 7, i kapitel 4 bortset fra § 20 b, stk. 2, 1. pkt.,
og § 23, i kapitel 5 og i kapitel 6 bortset fra § 31 og § 37,
stk. 4-5, ikke vil skulle gælde for frie grundskoler, som ikke
modtager statstilskud efter friskoleloven. Herudover vil for-
slaget indebære, at de frie grundskoler, som ikke modtager
statstilskud, vil være omfattet af reglerne i friskolelovens §
22 a, hvorefter en skole ikke må modtage donationer på over
20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS og ikke må indgå aftaler om leje af lokaler, bygninger
eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS.
Der henvises til afsnit 2.7. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 16
Overskriften til kapitel 8 a lyder »Dagtilbud og heltidsskole-
fritidsordninger«. De gældende bestemmelser i kapitlet om-
fatter §§ 36 a - 36 b.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 8 a udvides med en
henvisning til klubtilbud fra 4. klasse, således at overskriften
vil komme til at lyde: »Dagtilbud, heltidsskolefritidsordnin-
ger og klubtilbud fra 4. klasse«.
Præciseringen er nødvendiggjort af de foreslåede nye
stykker 3 og 4 i § 36 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvortil der
henvises.
Der henvises til afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 17
60
Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehave-
klasse og 1.-9. klassetrin samt 1-årig undervisning på 10.
klassetrin, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, i friskoleloven.
Skolerne kan have en skolefritidsordning for skolens elever i
børnehaveklasse og 1.-3. klasse, hvortil staten yder tilskud
ud fra antal årselever, jf. § 15, stk. 1, i friskoleloven. Under-
visningsministeriet finder, at friskolelovens § 15, stk. 1, ikke
opstiller hindringer for, at en fri grundskole driver en skole-
fritidsordning ud over 3. klasse, dog uden statstilskud.
Det fremgår ikke eksplicit af friskoleloven, at frie grund-
skoler kan drive klubtilbud på 4. klassetrin og op, herunder
til at anvende skolens midler hertil.
Det er et ønske fra foreningerne for de frie grundskoler, at
skolerne får mulighed for at etablere klubtilbud til deres ele-
ver på 4. klassetrin og op.
Der foreslås derfor en præcisering af friskoleloven ved at
der indsættes to nye stykker 3 og 4 i § 36 b i friskoleloven.
I det foreslåede § 36 b, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at frie
grundskoler for børn fra 4. klassetrin kan etablere og drive
klubtilbud efter dagtilbudslovens regler. Det vil efter forsla-
get være de til enhver tid gældende regler i dagtilbudsloven,
der vil gælde for etablering og drift af en ordning med klub-
tilbud for elever på 4. klassetrin og op.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i er at bidrage
til at sikre et sammenhængende skole- og fritidstilbud for
eleverne fra 4. klasse på frie grundskoler. Baggrunden er, at
de frie grundskoler i dag kan have en skolefritidsordning for
skolens elever i børnehaveklasse og 1.-3. klassetrin, hvortil
staten yder statstilskud efter antal årselever. Eleverne på 4.
klassetrin og op i frie grundskoler vil ofte være henvist til at
skulle benytte de eksisterende kommunale/private fritids- og
klubtilbud.
Der kan endvidere være behov for, at en fri grundskole i
en mindre by kan etablere klubtilbud fra 4. klassetrin og op,
hvis skolen er det eneste skoletilbud i byen, hvorfor et kom-
munalt klubtilbud i en anden by for nuværende er eneste
mulighed for den frie grundskoles elever.
Derudover har de frie grundskoler ikke været forpligtede
til at forlænge skoledagen tilsvarende folkeskolerne efter
folkeskolereformen. Den kommunale forsyningsforpligtigel-
se med hensyn til klubtilbud gælder alene, fra skoledagen
ophører i folkeskolerne. Der ønskes derfor at give de frie
grundskoler få mulighed for at etablere og drive et sammen-
hængende skole- og klubtilbud til deres elever fra 4. klasse.
I § 36 b, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at den overordnede le-
delse af en fri grundskoles klubtilbud fra 4. klasse påhviler
skolens bestyrelse. Der gælder et tilsvarende krav, hvis en
fri grundskole driver dagtilbud og heltidsskolefritidsordnin-
ger, jf. § 36 a, stk. 1, 1. pkt., og § 36 a, stk. 2, 3. pkt., i frisk-
oleloven.
Dette vil indebære, at bestyrelsen skal påse, at det foreslå-
ede klubtilbud fra 4. klassetrin og op etableres og drives i
overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler i
dagtilbudsloven, herunder at ordningen udgør en forsvarlig
ramme for de børn, der er i ordningen. Endvidere påhviler
det skolelederen at varetage den daglige pædagogiske og ad-
ministrative ledelse af den foreslåede ordning med klubtil-
bud fra 4. klassetrin og op.
Det foreslås i § 36 b, stk. 4, 1. pkt., at skolen indgår aftale
med kommunalbestyrelserne i børnenes bopælskommuner
om tilskud til ordningen. Det er hermed frivilligt for den en-
kelte kommunalbestyrelse, hvorvidt den ønsker at yde til-
skud til den foreslåede ordning. En eventuel aftale mellem
skolen og kommunalbestyrelserne skal ikke forelægges for
og godkendes af Undervisningsministeriet.
I § 36 b, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at forældrebetaling og
eventuelle kommunale tilskud og private tilskud samlet vil
skulle dække alle driftsudgifter til et klubtilbud efter det
foreslåede i § 36 c, stk. 1. Det vil indebære bl.a., at skolen
ikke kan drive klubtilbud fra 4. klassetrin og op for de mid-
ler, der er ydet af staten til skolens skole- og undervisnings-
virksomhed.
Endvidere foreslås det i § 36 b, stk. 4, 3. pkt., at en fri
grundskole skal lægge særskilt regnskab for klubtilbuddet
fra 4. klasse blandt andet af hensyn til beregning af foræl-
drebetaling og dermed sikre, at de midler, der er ydet til
klubtilbuddet, ikke bruges til skolens skole- og undervis-
ningsvirksomhed.
Det foreslås i § 36 b, stk. 4, 4. pkt., at regnskabet vil skulle
være en del af skolens samlede regnskab, således at det bli-
ver muligt at sikre, at de midler, der er ydet til klubtilbuddet,
anvendes til formålet.
Kommunalbestyrelsen afgør, om den vil indgå aftale med
en fri grundskole om at yde tilskud til et klubtilbud fra 4.
klassetrin og op, herunder tilskuddets størrelse. De kommu-
nale tilskud ydes direkte til de frie grundskoler.
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med klubtilbuddet for
elever fra 4. klassetrin og op i frie grundskoler efter dagtil-
budslovens regler.
Det følger af § 1, stk. 2, 2. pkt., i friskoleloven, at skolerne
efter deres formål og i hele deres virke skal forberede eleve-
rne til at leve i et samfund som det danske med frihed og
folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske
dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggen-
de frihed- og menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene (frihed og folkestyre-kravet). Endvidere
skal skolerne i sit virke som selvejende institutioner være
uafhængige, jf. § 5, stk. 2, i friskoleloven.
Det indebærer bl.a., at skolens overholdelse af dels kravet
om frihed og folkestyre og uafhængighed også vil omfatte
dens klubtilbud, idet tilbuddet ses som en del af skolens ak-
tiviteter og dermed hele skolens virke. Klubtilbuddets over-
holdelse af frihed og folkestyre-kravet og kravet om uaf-
hængighed vil også indgå i det tilsyn, som Undervisnings-
ministeriet (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) fører
med den enkelte skole.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 18
61
Det fremgår af den nugældende § 11, stk. 3, 1. pkt., i frisk-
oleloven, at undervisningsministeren kan bestemme, at en
række tilskud efter loven fordeles til skolerne af den selve-
jende institution Fordelingssekretariatet for friskoler og pri-
vate grundskoler, hvis vedtægter godkendes af undervis-
ningsministeren.
Med hjemmel i friskolelovens § 37, stk. 6, blev det fastsat i
§ 3, stk. 3, i dagældende bekendtgørelse nr. 904 af 15. okto-
ber 2001 om regnskab for frie grundskoler m.v., at bestyrel-
sen er ansvarlig for, at et revideret og originalt underskrevet
regnskab samt revisionsprotokoller sendes til ministeriet in-
den den 15. april i året efter regnskabsåret. Frie grundskoler
sender en genpart af årsregnskabet til fællessekretariatet
bl.a. for den vikarkasse og de fordelingsudvalg, der er nævnt
hhv. i § 11, stk. 3, og § 17, stk. 3, i lov om friskole og priva-
te grundskoler m.v. inden for samme frist.
I forbindelse med udstedelse af dagældende bekendtgørelse
nr. 1232 af 4. december 2006 om regnskab for frie grund-
skoler og private skoler for gymnasiale uddannelser m.v.,
blev § 3, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 904 af 15. okto-
ber 2001 ophævet, da de frie grundskolers regnskaber i mel-
lemtiden var blevet tilgængelige for Fordelingssekretariatet
på Undervisningsministeriets regnskabsportal på
www.uvm.dk, hvorfor der ikke længere var behov for, at de
frie grundskoler skulle indsende deres regnskaber til Forde-
lingssekretariatet.
Den foreslåede ophævelse af § 37, stk. 6, er en konsekvens
heraf. Forslaget vil indebære, at den gældende hjemmel til,
at undervisningsministeren kan bestemme, at skolernes
regnskaber skal indsendes til Fordelingssekretariatet, bort-
falder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.14.5.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov
om efterskoler og frie fagskoler omfatter loven skoler, der
tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte
er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannel-
se. Der er i gældende lov om efterskoler og frie fagskoler ik-
ke bestemmelser, hvorefter skolerne er omfattet af et frihed
og folkestyre-krav svarende til det, som gælder for frie
grundskoler efter § 1, stk. 2, 2. pkt., i friskoleloven.
Forslaget vil indebære, at der i lov om efterskoler og frie
fagskoler i § 1 indsættes et nyt stk. 5, hvorefter skolerne ef-
ter deres formål og hele deres virke skal forberede eleverne
til at leve i et samfund som det danske med frihed og folke-
styre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannel-
se og deres kendskab til og respekt for grundlæggende fri-
heds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem
kønnene. Det foreslåede frihed og folkestyre-krav for efter-
skoler og frie fagskoler svarer til det gældende krav i § 1,
stk. 2, 2. pkt., i friskoleloven.
Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal ind-
føres et frihed og folkestyre-krav for private institutioner for
gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler sva-
rende til det, som gælder for frie grundskoler efter § 1, stk.
2, 2. pkt., i friskoleloven. Det foreslåede vil betyde, at efter-
skoler og frie fagskoler ligesom frie grundskoler som insti-
tutioner vil være omfattet af et eksplicit frihed og folkestyre-
krav. Det vil sikre, at der ikke kan opstå en situation, hvor et
forhold på efterskole eller fri fagskole ikke kan påtales af til-
synet, mens det på en fri grundskole ville være i modstrid
med det frihed og folkestyre-krav, der følger af friskolelo-
ven.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære en generel styr-
kelse af tilsynet med efterskoler eller frie fagskoler ved op-
stilling af et eksplicit frihed og folkestyre-krav i lov om ef-
terskoler og frie fagskoler. Frihed og folkestyre-kravet om-
fatter hele institutionens virke og ikke kun den del af aktivi-
teten, der er omfattet af lov om efterskoler og frie fagskoler.
Det foreslåede frihed og folkestyre-krav vil indebære, at
institutionerne omfattet af lov om efterskoler og frie fagsko-
ler vil være udtrykkeligt forpligtigede til at undervise eleve-
rne på en sådan måde, at eleverne vil kunne lære og bl.a.
derigennem vil kunne komme til at respektere, at det danske
samfund bygger på en række frihedsgrader samt forbud mod
diskrimination, hvad enten det drejer sig om køn, race, reli-
gion m.v. Dette vil indebære, at fx institutioner, der bygger
på et religiøst grundlag, vil være forpligtigede til også at un-
dervise eleverne i det grundlæggende princip om religions-
frihed. Institutionerne vil også være forpligtigede til at un-
dervise eleverne i principperne for det danske folkestyre.
Med angivelsen i bestemmelsen af »efter deres formål og i
hele deres virke« vil det blive gjort tydeligt, at kravet om at
forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og fol-
kestyre omfatter hele institutionens virksomhed. Kravet vil
således også omfatte institutionens praksis med hensyn til
optagelse af elever og ansættelse og afskedigelse af persona-
le, herunder personalepolitik, hvis denne praksis kommer til
udtryk over for eleverne på en sådan måde, at institutionen
herved ikke vil kunne leve op til kravet i bestemmelsen. Det
vil som følge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis in-
stitutionen i sin optagelsespraksis eller ansættelsespolitik
udøver diskrimination på baggrund af fx køn, handicap, eller
etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil derimod ikke afskære
institutioner, der bygger på en bestemt religiøs overbevis-
ning, fra kun at have elever med den samme religiøse over-
bevisning, som institutionen byger på eller kun at have ele-
ver, hvis forældre har den samme overbevisning som institu-
tionen bygger på.
Med angivelsen i bestemmelsen af »et samfund som det
danske med frihed og folkestyre« understreges, at kravet
tager udgangspunkt i den danske samfundsmodel og prin-
cipperne for det danske folkestyre.
Bestemmelsens krav om »demokratisk dannelse« vil inde-
bære, at enhver institution efter lov om efterskoler og frie
62
fagskoler reelt skal have det sigte med al sin undervisning
og hele sit virke i øvrigt, at enhver elev eller kursist udvikler
sig til demokratisk medborgerskab i et samfund som det
danske. Dette vil ikke alene skulle fremgå formelt af institu-
tionens formål m.v., men også af institutionens samlede fak-
tiske liv og virke, herunder fx praksis for optagelse og bort-
visning af elever, institutionens generelle elevinddragelse i
og uden for undervisningen, ordensregler og omgangsfor-
mer – herunder mellem elever og lærere, mellem drenge og
piger og mellem mandlige og kvindelige ansatte. Institutio-
nerne vil således skulle udvikle og styrke elevernes evner og
lyst til som demokratiske borgere at leve i og selv bidrage til
et retssamfund som det danske med frihed og folkestyre og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder
ligestilling mellem kønnene.
Med angivelsen i bestemmelsen af »grundlæggende fri-
heds- og menneskerettigheder« angives, at kravene til insti-
tutionerne er fokuseret på respekt for og forståelse af de
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, jf. navnlig
grundlovens kapitel VIII. Det er i den foreslåede bestem-
melse særligt fremhævet for så vidt angår ligestillingen mel-
lem kønnene.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hverken en
institutions vedtægtsbestemte formål eller den undervisning,
som institutionen faktisk giver eleverne, må modvirke kra-
vet om, at forberede eleverne til at leve i et samfund, der
bygger på frihed og folkestyre eller være i strid med grund-
læggende friheds- og menneskerettigheder. Dette ville være
tilfældet, hvor en institutions undervisning fx ikke respekte-
rer lighed mellem kønnene eller i øvrigt udviser intolerance
over for andre holdninger end dem, som skolen eller kurset
bygger på. Det vil efter forslaget være udtrykkeligt fastslået
i lov om efterskoler og frie fagskoler, at en efterskole eller
en fri fagskole som institution er forpligtet til at undervise
eleverne på en sådan måde, at eleverne vil kunne lære og
bl.a. derigennem kunne komme til at respektere, at det dan-
ske samfund bygger på en række grundlæggende menneske-
og frihedsrettigheder, herunder forbud mod diskrimination,
hvad enten det drejer sig om køn, handicap, race eller religi-
on m.v. Institutionerne vil derfor ikke måtte foretage hand-
linger eller undladelser, som krænker kravet om, at institu-
tionerne skal udvikle og styrke elevernes kendskab til og re-
spekt for fx ligestillingen mellem kønnene. Det vil derfor
være uforeneligt med den foreslåede bestemmelse, at en in-
stitution fx bygger på en grundholdning om, at manden er
kvinden overlegen. Det vil gælde uanset, om institutionen i
sin undervisning samtidigt sikrer, at eleverne får kendskab
til de principper for ligestilling mellem kønnene, som sam-
fundet i øvrigt bygger på med henblik på, at eleverne vil
kunne komme til at respektere dette. Tilsvarende vil gælde,
hvis en institution bygger på en holdning om, at et eller flere
af principperne for det danske folkestyre er forkerte, eller at
der ikke skal være religionsfrihed i Danmark eller andre lan-
de. Forslaget vil indebære, at en institution, der bygger på en
grundholdning eller overbevisning, som efter sit indhold er
uforeneligt med kravet om at forberede eleverne til at leve i
et samfund med frihed og folkestyre og med respekt af de
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder
ligestillingen mellem kønnene, reelt ikke vil kunne opfylde
dette helt grundlæggende krav.
Med den foreslåede tydeliggørelse af kravet til institutio-
nernes forpligtelse til at forberede eleverne til at leve i et
samfund med frihed og folkestyre, vil bestemmelsen som af-
ledt konsekvens indebære, at en institutions bestyrelse til le-
dere, lærere og andre ansatte ligeledes efter omstændighe-
derne må skulle præcisere rammerne for institutionens virk-
somhed for at sikre, at institutionen også altid i praksis vil
kunne leve op til lovens krav på dette punkt. Tilsvarende vil
bestemmelsen indebære, at institutionens krav, herunder
dens til enhver tid gældende dekorumkrav til bestyrelses-
medlemmerne, må skulle præciseres. Betegnelsen dekorum-
krav anvendes om sådanne krav og normer, som kan være
fastsat eller må antages at gælde om graden af den værdig-
hed, agtelse, anseelse og lign., som en person skal leve op til
for troværdigt og tillidsfuldt at kunne varetage det hverv el-
ler den stilling, som det konkrete dekorumkrav gælder for.
Sådanne krav og normer omfatter normalt også den betyd-
ning for personens værdighed, agtelse, anseelse og lign.,
som personens handlinger m.v. uden for hvervet eller stillin-
gen, herunder private handlinger m.v., kan have. Dekorum-
kravets nærmere indhold, udformning og beskrivelse vil
som hidtil bero på forholdene på den enkelte institution, der
efter omstændighederne vil være forpligtet til at gennemføre
de nødvendige præciseringer og i praksis håndhæve dem til-
strækkeligt effektivt til, at der ikke kan opstå tvivl om, hvor-
vidt institutionen overholder frihed og folkestyre-kravet. Det
er op til den enkelte institution, om de vil udforme dekorum-
kravene skriftligt, men skriftlighed vil kunne have betydning
i forhold til dokumentationen for, at institutionen overholder
frihed og folkestyre-kravet. Rækkevidden af et dekorumkrav
i forhold til den enkelte medarbejder vil i alle tilfælde bero
på en konkret vurdering, som i sidste instans kan prøves ved
domstolene og ved voldgift.
Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en
institutions undervisning og øvrige virke kan bygge på be-
stemte religiøse eller andre livsanskuelser eller politiske op-
fattelser, og på denne måde søge at påvirke eleverne i ret-
ning af den enkelte institutions eget holdningsmæssige
grundlag. Dette må dog ikke ske på en måde som ødelægger
eller skader elevernes demokratiske dannelse. Institutionens
holdningspåvirkning af eleverne skal dermed ske på en må-
de, som bidrager til udviklingen af deres demokratiske dan-
nelse.
Overholdelsen af det eksplicitte frihed og folkestyre-krav i
lov om efterskoler og frie fagskoler vil indgå i tilsynet med
institutionerne, der varetages af Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet. Hvis der i forbindelse med tilsyn konstateres, at
en institution ikke overholder frihed og folkestyre-kravet vil
styrelsen i medfør af den gældende § 52, 2. pkt., kunne give
institution et påbud om at foretage konkrete ændringer af
den pågældende virksomhed. Hvis institutionen ikke ændrer
den pågældende virksomhed, vil det kunne få tilskudsmæs-
sige konsekvenser efter lovens § 46, stk. 1, hvorefter under-
visningsministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud
63
bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt
helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmel-
serne i loven som frihed og folkestyre-kravet. Tilsvarende
kan undervisningsministeren tilbageholde tilskud, lade til-
skud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebe-
talt helt eller delvis, hvis en institution ikke overholder et
påbud, jf. lovens § 46, stk. 1. Endvidere vil ministeren, hvis
forholdet er af sådan en karakter, at der efter ministerens
skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at institutionen
overholder kravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængig-
hed og forvaltning af skolen midler kunne træffe beslutning
efter lovens § 47 om, at der ikke ydes tilskud til skolen.
Det foreslåede frihed og folkestyre-krav vil omfatte både
eksisterende efterskoler og frie fagskoler og nye efterskoler
og frie fagskoler.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov
om efterskoler og frie fagskoler omfatter loven efterskoler
og frie fagskoler, der af undervisningsministeren er god-
kendt til tilskud. Efterskoler og frie fagskoler tilbyder under-
visning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplys-
ning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Efter den
gældende bestemmelse i § 6, stk. 6, er fristen for indsendel-
se af ansøgning med henblik op at blive godkendt til tilskud
10 måneder, før den tilskudsberettigede virksomhed ønskes
påbegyndt. En skole, der i to efter hinanden følgende finans-
år ikke har oppebåret tilskud, skal søge om godkendelse til
tilskud igen.
Der er i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om til-
skud m.v. til efterskoler og frie fagskoler fastsat regler om
fremgangsmåde ved oprettelse af nye skoler eller ved gene-
rhvervelse af tilskudsretten. Bekendtgørelsen er udstedt med
hjemmel i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Det er styrelsen, der på undervisningsministerens vegne i
henhold til delegation påser, at det modtagne materiale til
brug for godkendelse af nye skoler indeholder de krævende
oplysninger og som godkender vedtægter. Styrelsen kan i
forbindelse med behandlingen af en sag om godkendelse af
en ny institution udelukkende påse, om materialet indehol-
der de krævede oplysninger. Styrelsen skal ikke påse, om
oprettelsen af den pågældende skole i øvrigt skønnes hen-
sigtsmæssig, eller om der er et konkret behov for oprettelse
af skolen, fx i tilfælde hvor der i forvejen er efterskoler eller
frie fagskoler i samme område.
Det foreslås, at der i lov om efterskoler og frie fagskoler
indsættes ny § 5 d, hvorefter den nuværende godkendelses-
ordning frem til den 1. august 2029, dvs. indtil skoleåret
2028/29, udbygges med de elementer, der indgår i den mid-
lertidige godkendelsesordning for frie grundskoler, jf. § 7 a i
lov om friskoler og private grundskoler m.v. Der er således i
lighed med godkendelsesordningen for frie grundskoler tale
om en midlertidig ordning gældende frem til den 1. august
2029, hvorefter den bortfalder, medmindre Folketinget ved
lov vedtager andet.
Den foreslåede § 5 d indebærer, at således, at ved godken-
delse af en skole til tilskud efter § 1, stk. 1, 1. pkt., henblik
på start af undervisningen inden den 1. august 2029 skal un-
dervisningsministeren påse om 1) den nye skoles formål og
virke må skønnes at ville være i overensstemmelse med § 1,
stk. 5, 2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har
eller har haft et virke, der ikke er forenelig med § 1, stk. 5,
og som konkret må skønnes at kunne få betydning for den
nye skoles opfyldelse af § 1 , stk. 5, 3) der er gennemsigtig-
hed omkring sammensætningen af en eventuel skolekreds el.
lign., og 4) den nye skole vil kunne opfylde kravet i § 6, stk.
1, nr. 2. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om behandling af en ansøgning om godken-
delse efter stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal
indsendes til brug for behandlingen og frister for indsendel-
se, om personlig underskrift på materialet og om personligt
fremmøde ved aflevering af materialet, og om offentliggø-
relse af visse dele af materialet på skolens hjemmeside se-
nest ved starten af undervisningen.
Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal ind-
føres en midlertidig supplering af de gældende ordninger
med godkendelse til tilskud af nye efterskoler og frie fag-
skoler, således at disse ordninger suppleres frem til den 1.
august 2029, dvs. indtil skoleåret 2028/29, udbygges med de
elementer, der indgår i den midlertidige godkendelsesord-
ning for frie grundskoler, jf. § 7 a i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v., der blev indsat i loven ved lov nr.
397 af 2. maj 2018 om ændring af friskoleloven og lov om
folkeskolen (Bedre rammer for tilsyn med frie grundskoler
m.v.). Med det foreslåede vil godkendelsesordningen for ef-
terskoler og frie fagskoler indeholde de samme elementer
som indgår i godkendelse af frie grundskoler, så der ikke
kan oprettes en ny efterskole og frie fagskole, hvis forhold
til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet er af
sådan en karakter, at den ikke ville have kunnet oprettes
som en ny fri grundskole.
Den midlertidige godkendelsesordning vil omfatte alle
nye efterskoler og frie fagskoler, der anmeldes til godken-
delse frem til den 1. august 2029, dvs. indtil skoleåret
2028/29, jf. den forslåede § 2, nr. 2. Nye institutioner, som
er anmeldt med henblik på godkendelse og start pr. 1. august
2019 (skoleåret 2019/20), vil ikke blive omfattet af den nye
ordning, idet lovgivningen om ordningen først vedtages i 1.
halvår 2019. Der henvises til den foreslåede overgangsbe-
stemmelse i § 4. Styrelsen vil i sin løbende tilsynsvirksom-
hed i 2019/20 have særlig opmærksomhed på forholdene for
nye efterskoler og frie fagskoler, der starter pr. 1. august
2019 (skoleåret 2019/20).
Den midlertidige godkendelsesordning vil også omfatte
efterskoler og frie fagskoler, hvor undervisningsministeren i
medfør af den gældende § 46, stk. 1, har besluttet, at tilskud-
det i sin helhed bortfalder, fordi skolen ikke opfylder betin-
gelserne i gældende § 6, stk. 1, nr. 1-5 eller 7, men hvor sko-
len i medfør af gældende søger at generhverve tilskudsretten
efter gældende § 48. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2,
og § 3, nr. 2.
64
Den midlertidige supplering af godkendelsesordningen
ændrer ikke ved de gældende bestemmelser om godkendel-
se.
Den foreslåede bestemmelse i § 5 d, stk. 1, vil medføre, at
der etableres en midlertidig godkendelsesprocedure for ef-
terskoler og frie fagskoler, der vil godkendes til tilskud med
henblik på start af undervisningen inden den 1. august 2029.
Proceduren vil indebære en vurdering af de i de foreslåede
nr. 1-4 nævnte forhold. Det vil indebære, at der indføres en
midlertidig supplering af godkendelsesproceduren for efter-
skoler og frie fagskoler, der bygger ovenpå den gældende
godkendelsesordning. Suppleringen af godkendelsesordnin-
gen er af midlertidig karakter som følge af dens indgribende
virkning over for institutionerne.
Ordningen skal sikre, at de betingelser, der følger af det
foreslåede frihed og folkestyre-krav og det gældende uaf-
hængighedskrav, er opfyldt ved oprettelsen af en ny efter-
skole eller fri fagskole. Det vil være styrelsen, der på under-
visningsministerens vegne forestår godkendelsesprocessen,
og som træffer afgørelse om en godkendelse.
Godkendelsesordningen vil alene indebære supplerende
krav for godkendelse for at drive efterskole eller fri fagskole
omfattet af lov om efterskoler og frie fagskoler, men berører
ikke rammerne for at drive sådanne institutioner. Den mid-
lertidige godkendelsesordning ændrer ikke ved den frie
etableringsret for efterskoler eller frie fagskoler inden for
rammerne af lov om efterskoler og frie fagskoler. Der skal
således fortsat ikke foretages en hensigtsmæssigheds- eller
behovsvurdering af den enkelte nye skole, men alene påses,
at de opstillede krav til skolens virksomhed er opfyldt. Det
bemærkes særligt, at godkendelsesordningen ikke vil inde-
bære en forudgående kontrol med den påtænkte undervis-
ning på den nye skole.
En afgørelse om, at en skole ikke kan godkendes til til-
skud som efterskole eller fri fagskole, forudsætter, at der er
tale om væsentlige forhold, der har en ikke ubetydelig vægt
i forhold til skolens samlede virksomhed, således at der er
proportionalitet mellem manglen og retsvirkningen. Vurde-
ringen skal derfor træffes på et velunderbygget grundlag og
må bygge på en helhedsvurdering af de foreliggende oplys-
ninger. En ny skoles undladelse af at fremsende dokumenter
med de fastsatte oplysninger til ministeriet vil imidlertid al-
tid være et væsentligt forhold. Fx hvis den nye skole ikke
søger at afhjælpe en manglende oplysning, vil det kunne væ-
re en tilstrækkelig grund for ministeren til at konkludere, at
det ikke er dokumenteret, at skolen kan forvente at overhol-
de kravene i loven.
Den foreslåede bestemmelse i § 5 d, stk. 1, vil indebære,
at det i forbindelse med en godkendelse af en ny skole til til-
skud påses, at en ny skole kan forventes at tilrettelægge sin
virksomhed, så den lever op til frihed og folkestyre-kravet i
den foreslåede § 1, stk. 5, jf. forslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr.
2, hvorefter skolerne efter deres formål og i hele deres virke
skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det dan-
ske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke eleve-
rnes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt
for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herun-
der ligestilling mellem kønnene. Ved godkendelsen skal det
endvidere påses, at nye skoler vil kunne opfylde uafhængig-
hedskravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, hvorefter skolen i sit
virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uaf-
hængig, og dens midler må alene komme dens skole- og un-
dervisningsvirksomhed til gode bortset fra, at efterskoler i
begrænset omfang må bruge midler til folkeoplysningsvirk-
somhed, jf. lovens § 6 c. Ved godkendelsen skal den nye in-
stitution derfor vurderes i forhold til de forhold, der er
nævnt i de foreslåede § 5 d, stk. 1, nr. 1-4.
Det foreslåede nr. 1 fastsætter, at det skal påses om det
kan forventes, at den nye skoles formål og virke vil være i
overensstemmelse med den foreslåede § 1, stk. 5, jf. forsla-
gets § 2, nr. 1, dvs. frihed og folkestyre-kravet. Styrelsen
skal derfor ved godkendelsen påse, at det er dokumenteret,
at det kan forventes, at den nye skole vil opfylde betingel-
serne. Det skal derfor som led i godkendelsesprocessen un-
dersøges, hvorvidt en ny skole kan forventes at tilrettelægge
sin virksomhed, så den lever op til frihed og folkestyre-kra-
vet om, at skolerne i hele deres virke forbereder eleverne til
at leve i et samfund som det danske med frihed og folkesty-
re samt udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse
og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds-
og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem køn-
nene.
Med den foreslåede nr. 2 skal styrelsen påse, om person-
kredsen bag oprettelsen af den nye institution har eller har
haft et virke, der ikke er forenelig med frihed og folkestyre-
kravet, og som konkret må vurderes at kunne få betydning
for den nye institutions opfyldelse af frihed og folkestyre-
kravet.
Styrelsen skal ved godkendelsen påse, hvorvidt person-
kredsen bag den nye skole kan forventes at påvirke skolen
på en måde, så den ikke overholder frihed og folkestyre-kra-
vet. Det kan fx være, hvis der i bestyrelsen eller blandt sko-
lens medarbejdere er personer, der har eller tidligere har haft
tilknytning til en anden efterskole, fri fagskole, en fri grund-
skole eller en privat institution for gymnasiale uddannelser,
der ikke længere er godkendt eller som har fået påbud som
følge af, at den ikke opfyldte frihed og folkestyre-kravet el-
ler som lukkede under et tilsyn hermed, uden at der blev ta-
get stilling til overholdelsen af kravet. Det kan også være til-
fældet, hvis de pågældende har eller har haft tilknytning til
en forening, hvis tilknytning til en anden efterskole, fri fag-
skole, en fri grundskole eller en privat institution for gymna-
siale uddannelser har haft betydning i en tilsynssag om op-
fyldelsen af frihed og folkestyre-kravet, hvor der var sankti-
oner overfor den anden efterskole, fri fagskole, en fri grund-
skole eller en privat institution for gymnasiale uddannelser.
Det vil derfor indgå i vurderingen, hvorvidt personkredsen
eller væsentlige dele deraf bag en ny skole tidligere har væ-
ret involveret i aktiviteter på en anden efterskole, fri fagsko-
le, en fri grundskole eller en privat institution for gymnasia-
le uddannelser, der har indebåret overtrædelse af frihed og
folkestyre-kravet, hvorfor der kan være risiko for, at der vil
kunne opstår tilsvarende problemer på den nye skole.
65
Hvis der blandt bestyrelsesmedlemmer eller medarbejdere
på en ny skole er personer, der har haft sådan en tilknytning,
skal det overvejes, hvorvidt denne tilknytning må vurderes
at have konkret betydning for den nye skoles overholdelse
af frihed og folkestyre-kravet. Elementer i sådan en vurde-
ring vil bl.a. være de pågældendes funktion på den tidligere
skole, herunder i forhold til det forhold, der gav anledning
til, at der blev indledt en tilsynssag med dens overholdelse
af frihed og folkestyre-kravet, og de pågældendes funktioner
på den nye skole. Endvidere vil indgå, hvorvidt der er tale
om nyere forhold eller ældre forhold.
Som eksempler på forhold, der vil kunne give anledning
til bekymring kan nævnes ansættelse af en leder eller lærer,
der tidligere har været leder eller lærer på en anden institu-
tion eller skole, hvor fx vedkommendes udtalelser eller brug
af undervisningsmateriale har været et element i en tilsyns-
sag om frihed og folkestyre-kravet. Som eksempler på for-
hold, der normalt ikke vil give anledning til bekymring, vil
være en ny institutions ansættelse af en lærer eller pedel, der
tidligere har været lærer eller pedel på en anden institution
eller skole, hvor der blev truffet afgørelse om, at institutio-
nen eller skolen ikke længere var omfattet af lov om frisk-
oler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie
fagskoler eller lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser som følge af overtrædelse af frihed og folkesty-
re-kravet, men hvor vedkommende ikke havde noget at gøre
med de forhold, der var baggrunden for afgørelsen herom.
Med den foreslåede nr. 3 skal styrelsen påse, om der er
gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel
skolekreds el. lign. En eventuel skolekreds er den kreds af
personer, der står bag oprettelsen af en ny skole, og som er
enige i institutionens idegrundlag og som har interesse for at
støtte det arbejde, der skal foregå på skolen. Sammensætnin-
gen af en eventuel skolekreds er derfor af interesse for sty-
relsens vurdering af skolens forhold til frihed og folkestyre-
kravet og uafhængighedskravet. For tilsynet med frihed og
folkestyre-kravet og uafhængighedskravet vil sammensæt-
ningen af skolekredsen kunne indgå i vurderingen af, hvor-
vidt der er personer, der tidligere har haft tilknytning til en
anden efterskole, fri fagskole, en fri grundskole eller en pri-
vat institution for gymnasiale uddannelser, der ikke over-
holdt frihed og folkestyre-kravet eller uafhængighedskravet
eller foreninger, der havde tilknytning til en sådan institu-
tion eller skole.
Med den foreslåede nr. 4 skal styrelsen påse, om den nye
skole, vil kunne opfylde uafhængighedskravet i lovens § 6,
stk. 1, nr. 2. Styrelsen skal ved godkendelsen påse, hvorvidt
den nye skole kan forventes at kunne opfylde uafhængig-
hedskravet. Det skal derfor som led i godkendelsesprocessen
undersøges, hvorvidt en ny skole kan forventes i sit virke
som selvejende uddannelsesinstitution at være uafhængig,
og om dens midler alene kan forventes at komme dens sko-
le- og undervisningsvirksomhed til gode. Ved vurderingen
heraf må indgå, om skolen vil indgå i fællesskaber eller
samarbejder, hvor skolen vil kunne blive udsat for en på-
virkning, der ikke er forenelig med uafhængighedskravet,
herunder fx påvirkning i forhold til institutionens pædagogi-
ske linjer eller dens forvaltning af sine midler. I vurderingen
heraf må også for en ny skole indgå, hvorvidt skolen vil ind-
gå aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, på vilkår,
der er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår eller
andre økonomiske arrangementer, hvorved skolens midler
kan bruges til formål uden for skolen. Det vil også indgå i
undersøgelserne, hvorvidt den nye skole påtænker at leje lo-
kaler fra en udlejer, der tidligere har udlejet lokaler til en an-
den efterskole, fri fagskole, en fri grundskole eller en privat
institution for gymnasiale uddannelser, hvor der blev truffet
afgørelse om, at skolen som følge af manglende overholdel-
se af uafhængighedskravet i forhold til den pågældende ud-
lejer ikke længere kunne være en privat institution for gym-
nasiale uddannelser eller fri grundskole, efterskole eller frie
fagskole og således modtage statstilskud som sådan. Endvi-
dere kan den nye skoles budgetter indgå i vurderingen, fx
hvis budgetterne forudsætter store donationer kan det være
et tegn på, at skolen ikke er uafhængig.
Med den foreslåede § 5 d, stk. 2, vil undervisningsministe-
ren kunne fastsætte nærmere regler ved behandlingen af en
ansøgning om godkendelse, herunder om kravene til materi-
ale, der skal indsendes til brug for behandlingen og frister
for indsendelse heraf, og om personligt fremmøde ved afle-
vering af materialet.
Reglerne vil med hensyn til kravene til materialet blive
udformet inden for de samme rammer som de tilsvarende
regler for frie grundskoler, hvor der har været nedsat en eks-
tern arbejdsgruppe, der har givet input og rådgivning til,
hvilke grundlovssikrede rettigheders overholdelse en ny fri
grundskole skal forholde sig til i forbindelse med dens op-
rettelse.
På baggrund af Arbejdsgruppens anbefalinger er der udar-
bejdet bekendtgørelse nr. 1162 af 25. september 2018 om
godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud. Be-
kendtgørelsen er udstedt med hjemmel i friskoleloven. Af
bekendtgørelsen fremgår, at initiativkredsen til en ny fri
grundskole senest den 15. august året forud for det skoleår,
hvor skolen skal begynde skal indsende følgende materiale
til styrelsen, i) en oversigt over de personer, der udgør initia-
tivkredsen og en liste over medlemmerne af en eventuel
skolekreds og øvrige personer, organisationer, foreninger
m.v., der er involveret i skoleinitiativet, ii) referat af det stif-
tende møde for den nye skole og eventuelle efterfølgende
møder, iii) initiativkredsens medlemmers udfyldte erklæring
om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet
m.v., hvor de skal forholde sig til en række udsagn om initi-
ativets forhold og om deres kendskab til konsekvenser af
manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og
uafhængighedskravet, og iv) til brug for en samlet vurdering
af skoleinitiativet initiativkredsens medlemmers besvarelse
af spørgsmål om initiativets baggrund, overvejelser i forbin-
delse med den påtænkte nye fri grundskole og om initiativ-
kredsens og om kendte eller forventede fremtidige medlem-
mer af ledelsen eller bestyrelsens forhold, herunder bl.a.
med tilknytning til skoler, som ikke længere er en fri grund-
skole eller offentligt udtrykt tilslutning til antidemokratiske
aktiviteter eller undsagt
66
Det følger af bekendtgørelsen, at der ved initiativkredsen
forstås de fysiske personer, som står bag skoleinitiativet. I
den udstrækning denne personkreds overstiger 10 personer,
forstås ved initiativkredsen de 10 personer, som spiller den
vigtigste rolle for skoleinitiativets praktiske gennemførelse.
Hvis initiativkredsen ændrer sammensætning under behand-
lingen af en ansøgning om godkendelse, skal tilkomne med-
lemmer tillige afgive den ovenfor nævnte erklæring umid-
delbart efter deres indtræden i initiativkredsen.
Det bemærkes, at oplistningen i reglerne af det materiale,
som en ny institution skal indsende, ikke vil indebære, at en
ny institution ikke kan anmodes om yderligere oplysninger.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det fremsendte ma-
teriale giver anledning til, at der er yderligere forhold, der
vurderes at burde afklares som led i godkendelsesprocessen.
Arbejdsgruppen har anbefalet, at det blev overvejet, om
der kan etableres lovhjemmel til, at erklæringen kræves un-
derskrevet ved personligt fremmøde i Undervisningsmini-
steriet eller hos en myndighed under ministeriet. Et krav om
personligt fremmøde skal understrege alvoren af frihed og
folkestyre-kravets og uafhængighedskravets overholdelse og
initiativkredsens oplevelse af personlig forpligtelse til bedst
muligt at bane vejen herfor. Desuden vil det efter omstæn-
dighederne kunne være hensigtsmæssigt, at myndigheden
kan danne sig et førstehåndsindtryk af den initiativkreds, der
står bag initiativet. Arbejdsgruppen har endvidere anbefalet,
at det overvejes, om der kan etableres lovhjemmel til, at ini-
tiativkredsens erklæring om frihed og folkestyre-kravet og
uafhængighedskravet m.v. kræves offentliggjort på skolens
hjemmeside, når skolen måtte blive en realitet. En sådan be-
tingelse vil efter arbejdsgruppens vurdering understrege al-
voren af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskra-
vets overholdelse og virke som en stadig påmindelse til be-
styrelsen og ledelsen om loyalt at opfylde kravene, lige som
det antages, at en pligt til at offentliggøre erklæringen på
hjemmesiden kan bidrage til, at skolen søges af forældre,
som har et positivt syn på frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet.
Den foreslåede bemyndigelse vil derfor indebære, at der
vil kunne fastsættes regler om personlig underskrift på mate-
rialet og personligt fremmøde ved underskriften på og ved
aflevering af materialet. Der vil således kunne fastsættes, at
materialet skal underskrives personligt, dvs. fysiske i hånd-
en, af initiativkredsens medlemmer, og materialet underskri-
ves og afleveres ved personligt fremmøde i Undervisnings-
ministeriet eller hos en myndighed under ministeriet. Endvi-
dere forslås det, at der kan fastsættes regler om offentliggø-
relse af visse dele af materialet på skolens hjemmeside såle-
des at fx erklæringen fra initiativkredsens medlemmers om
frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v.,
hvor de skal forholde sig til en række udsagn om initiativets
forhold og om deres kendskab til konsekvenser af manglen-
de overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhæn-
gighedskravet, skal offentliggøres på skolens hjemmeside
senest ved undervisningens start. Erklæringerne fra initiativ-
kredsens medlemmer skal være tilgængelige på skolens eller
kursets hjemmeside også selvom de pågældende ikke længe-
re har en tilknytning til skolen eller kurset.
Behandlingen af ansøgninger om godkendelse af en ny ef-
terskole eller fri fagskole indebærer behandling af persono-
plysninger om medlemmer af initiativkredsen og andre med
tilknytning til den nye skole som bestyrelsesmedlemmer, le-
dere, lærere, andre medarbejdere, evt. også om elever og de-
res forældre eller andre med tilknytning til den nye skole.
Der kan til brug for behandlingen af en ansøgning hos det
nye skoleinitiativ eller hos andre myndigheder derfor ind-
hentes personoplysninger om de pågældende personer i det
omfang, at det er relevant og nødvendigt i forhold til be-
handlingen af ansøgningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.12.2. herom.
Til nr. 3
Bestemmelsen er ny. Der er ikke i de gældende bestemmel-
ser i lov om efterskoler og frie fagskoler bestemmelser om,
at bestyrelsesmedlemmer kan pålægges at underskrive en er-
klæring i forbindelse med deres tiltrædelse.
I § 7, stk.7, foreslås det bestemmelsesmedlemmer på sko-
ler, der er godkendt efter ordningen i § 5 d ved deres tiltræ-
den skal underskrive en erklæring om overholdelse af frihed
og folkestyre-kravet, jf. friskolelovens § 1, stk. 5, uafhæn-
gighedskravet, jf. friskolelovens § 6, stk. 1, nr. 2, der skal
offentliggøres på skolens hjemmeside. Forslaget vil virke
som en stadig påmindelse om frihed og folkestyre-kravets
og uafhængighedskravet vigtighed og bidrage til, at besty-
relsesmedlemmernes opmærksomhed fastholdes herpå i takt
med, at personsammensætningen forandres.
I § 7, stk. 8, foreslås det, at undervisningsministeren fast-
sætter nærmere regler om indholdet af den nævnte erklæ-
ring. Det er hensigten, at erklæringen i lighed med erklærin-
gen til den foreslåede godkendelsesordning, jf. den foreslåe-
de § 5 d, udformes med udgangspunkt i de erklæringer, der
findes i bekendtgørelse nr. 1162 af 25. september 2018 om
godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud i
forbindelse med godkendelse af nye frie grundskoler. I er-
klæringerne skal bestyrelsesmedlemmerne således forhold
sig til en række udsagn om skolens forhold til frihed og fol-
kestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v. og om deres
kendskab til konsekvenser af manglende overholdelse af fri-
hed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.
Hvis skolen ikke overholder frihed og folkestyre-kravet
og uafhængighedskravet, kan undervisningsministeren træf-
fe beslutning om at tilbageholde tilskud helt eller delvis, la-
de tilskud bortfalde helt eller delvis, kræve tilskud tilbage-
betalt helt eller delvis eller træffe afgørelse om, at skolen ik-
ke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og
at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 4
67
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 7, i
lov om efterskoler og frie fagskoler, at skoler, som efter den
7. maj 1996 har indsendt eller indsender forslag til vedtæg-
ter med henblik på at blive godkendt til tilskud, skal være
ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke
eje bygninger sammen med andre. Efter den gældende be-
stemmelse i lovens § 6 a, stk. 1, kan skoler nævnt i § 6, stk.
1, nr. 7, leje bygninger og arealer i en periode på op til 10 år,
hvis det sker i) til afløsning af eksisterende bygninger og
arealer, ii) ved udvidelse med nye bygninger og arealer eller
iii) ved nyoprettelse af en skole. Efterskoler og frie fagsko-
ler kan således have deres skole- og undervisningsvirksom-
hed i lokaler, som skolen enten lejer eller ejer.
Det følger af bestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov om efter-
skoler og frie fagskoler, at en skoles beslutninger om køb,
salg eller leje af bygninger og lokaler skal indgås på mar-
kedsvilkår eller bedre vilkår for skolen. Det indebærer, at af-
taler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på
vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige mar-
kedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i mar-
kedsvilkårene tilsiger det. Efter § 10, stk. 2, i lov om efter-
skoler og frie fagskoler kan undervisningsministeren fast-
sætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige
tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vil-
kår end dem, der følger af lovens § 10, stk. 1. Bemyndigel-
sen i § 10, stk. 2, er ikke anvendt til fastsættelse af regler.
En skoles indgåelse af aftaler om køb, salg eller leje af byg-
ninger og lokaler skal endvidere vurderes på baggrund af
uafhængighedskravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, hvorefter en
skole i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal
være uafhængig, og dens midler alene må komme skolens
skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Det foreslås, at der i § 10, stk. 1, i lov om efterskoler og
frie fagskoler indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter en skole, der
vil lade hovedparten af skole- og undervisningsvirksomhe-
den overgå fra at foregå i bygninger eller lokaler, som sko-
len ejer, til at foregå i lejede bygninger eller lokaler, skal,
forinden skolen indgår endelige salgs- og lejeaftaler, senest
4 uger før skriftligt orientere undervisningsministeren her-
om, herunder fremsende udkast til de påtænkte salgs- eller
lejeaftaler.
Baggrunden for det foreslåede er, at tilsynet med eftersko-
ler og frie fagskoler bør have de samme rammer som tilsy-
net med de frie grundskoler, hvor der er en tilsvarende ori-
enteringspligt for de frie grundskoler.
Det foreslåede 2. pkt. i § 10, stk. 1, i lov om efterskoler og
frie fagskoler vil indebære en styrkelse af tilsynet med sko-
lers leje af bygninger. Forslaget indebærer, at der fastsættes
krav om, at hvis en skole har til hensigt at flytte hovedparten
af sin undervisnings- og skolevirksomhed fra bygninger el-
ler lokaler, som skolen ejer, til lejede bygninger eller loka-
ler, skal skolen skriftlig senest 4 uger før indgåelse af ende-
lig salgs- eller lejeaftale, orientere undervisningsministeren
herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte salgs- el-
ler lejeaftaler. Der vil ikke være noget til hinder for, at en
skole foretager orienteringen mere end 4 uger før indgåelse
af salgs- eller lejeaftaler.
Forslaget indebærer en styrkelse af tilsynet med skolers
overholdelse af uafhængighedskravet, hvor det kan være
hensigtsmæssigt for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
(styrelsen), der varetager tilsynet på vegne af undervisnings-
ministeren, at blive orienteret, forinden en skole indgår afta-
le om leje af bygninger. Det skal ses i sammenhæng med, at
der kan være en vis risiko for, at skoler kan komme i et
uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold til en udlejer, hvis
skolen har en svag økonomi, og udlejeren har en eventuel
interesse i at styre eller påvirke skolen i forhold til fx et be-
stemt holdningsmæssigt grundlag, der ikke er i overensstem-
melse med frihed og folkestyre-kravet. Den foreslående ord-
ning vil dermed indebære en styrkelse af det økonomiske til-
syn med skoler ved, at styrelsen får mulighed for at forholde
sig til salgs- og lejeaftaler i forbindelse med efterskoler eller
frie fagskolers flytninger fra ejede bygninger og lokaler til
lejede bygninger og lokaler. Ordningen vil indebære, at sty-
relsen bl.a. lettere løbende kan påse, at skolerne overholder
uafhængighedskravet ved ikke at sælge eller leje fast ejen-
dom på vilkår, der er ringere end sædvanlige markedsvilkår.
Den foreslåede ændring indebærer således alene et nyt ori-
enteringskrav til skolerne, men indebærer ikke ændringer i
rammerne for vilkårene for skolernes beslutninger om salg
eller leje af bygninger eller lokaler, der ikke allerede følger
af lov om efterskoler og frie fagskoler.
Med bygninger eller lokaler til hovedparten af en skoles
skole- og undervisningsvirksomhed forstås den væsentligste
del af kernefaciliteter til skolens daglige drift, dvs. de egne-
de og tilstrækkelige undervisningsfaciliteter og tilhørende
opholdsarealer for elever og medarbejdere. For skoler med
kostafdelinger fra før 1996 vil bygninger og lokaler til ko-
stafdelingen også være omfattet. Ændringer vedrørende
mindre dele af en skoles bygninger eller lokaler vil ikke væ-
re omfattet af kriteriet hovedparten af skole- og undervis-
ningsvirksomheden. Det kan fx være salg og leje af særlige
faciliteter som fx en idrætshal eller lign eller en anneksbyg-
ning, der udgør en selvstændig ejendom i forhold til skolens
kernefaciliteter.
Den foreslåede ordning omfatter situationer, hvor en skole
ikke længere vil ejer de bygninger eller lokaler, hvor hoved-
parten af skole- og undervisningsvirksomheden foregår,
men vil flytte den til lejede bygninger eller lokaler. Situatio-
ner, hvor en skole sælger fast ejendom i forbindelse med ny-
byggeri, som skolen ejer, eller flytning til en anden fast
ejendom, som skolen køber, vil således ikke være omfattet
af ordningen om orientering af styrelsen.
Hvis styrelsen vurderer, at aftalerne om salg og leje i for-
bindelse med en flytning af skole- og undervisningsvirk-
somhed ikke er indgået på vilkår, der svarer til markedsvil-
kår eller i øvrigt er indgået på vilkår, der kan rejse tvivl om
skolens uafhængighed, vil styrelsen i medfør af den gælden-
de § 52 kunne give skole et påbud om at foretage konkrete
ændringer af den pågældende virksomhed. Hvis skolen ikke
ændrer den pågældende virksomhed, vil det kunne få til-
skudsmæssige konsekvenser efter lovens § 46, stk. 1, hvor-
efter styrelsen kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfal-
de helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller
68
delvis for skoler, der ikke følger bestemmelserne i loven
som fx om, at aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler,
skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end sæd-
vanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklin-
gen i markedsvilkårene tilsiger det. Tilsvarende kan styrel-
sen tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller del-
vis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en
skole ikke overholder et påbud, jf. lovens § 52. Endvidere
vil styrelsen, hvis forholdet er af sådan en karakter, at der
efter styrelsens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at
skolen overholder kravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om uaf-
hængighed og forvaltning af skolens midler kunne træffe be-
slutning efter lovens § 47, om, at godkendelsen til tilskud
tilbagekaldelse, hvorefter der ikke ydes tilskud til skolen.
Det bemærkes, at det forhold, at styrelsen ikke har be-
mærkninger til salgs- og lejeaftaler i forbindelse med orien-
tering efter den foreslåede ordning, ikke vil betyde, at styrel-
sen ikke efterfølgende kan inddrage disse aftaler i vurderin-
gen af en skoles overholdelse af uafhængighedskravet.
Den foreslåede ordning vil omfatte skoler omfattet af lov
om efterskoler og frie fagskoler, herunder også skoler, der
ikke er under et økonomisk tilsyn af styrelsen.
Den foreslåede regulering vil omfatte hele skolens virk-
somhed. Det vil sige, at for efterskoler og frie fagskoler, der
som kombineret institution varetager andre former for skole-
og undervisningsvirksomhed efter anden lovgivning vil kra-
vet om underretning i forbindelse med flytning af undervis-
ning fra ejede bygninger til lejede bygninger omfatte hele
skolens virksomhed også selvom en del af bygningerne bru-
ges til undervisningsformål, der ikke er omfattet af lov om
efterskoler og frie fagskoler. Det følger af, at en kombineret
institution skal opfylde betingelserne i lovgivningen for at
varetage sådan virksomhed. Der henvises til § 5 a i friskole-
loven, § 12 b i lov om efterskoler og frie fagskoler, § 3 i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 10
i lov om folkehøjskoler.
Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til § 18,
stk. 3, 2. pkt., i friskoleloven, hvorom der henvises til be-
mærkninger til § 1, nr. 7, i lovforslag nr. L 178 af 1. marts
2018, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 178 som
fremsat, side 28-29, som vedtaget som lov nr. 397 af 2. maj
2018.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 2, i
lov om efterskoler og frie fagskoler, at en efterskole eller fri
fagskole i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution
skal være uafhængig, og at skolens midler alene må komme
skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Endvidere følger det af den gældende bestemmelse i § 47 i
lov om efterskoler og frie fagskoler, at undervisningsmini-
steren kan træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til
en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens
skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder
kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af
skolens midler.
Efterskoler og frie fagskoler skal i deres årsrapport oplyse
om årets modtagne donationer, jf. Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitets Paradigme for Årsrapporten for 2017 for
efterskoler og Paradigme for Årsrapporten for 2017 for frie
fagskoler, jf. § 3, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1348 af 23. no-
vember 2016, om regnskab for efterskoler, frie fagskoler,
frie grundskoler, private gymnasieskoler, studenterkurser og
kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) m.v.
kombinerede skoler og produktionsskoler.
Der er i lov om efterskoler og frie fagskoler ikke særskilte
bestemmelser om donationer til efterskoler og frie fagskoler.
Det foreslås at indsætte en ny § 11 a i lov om efterskoler
og frie fagskoler. Formålet med den foreslåede bestemmelse
er at sikre større viden om, hvem der yder donationer til sko-
lerne og dermed overholdelse af det fastsatte krav om uaf-
hængighed, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2
Det foreslås i § 11 a, stk. 1, at skolen ikke må modtage
anonyme donationer.
Forslaget skal bidrage til at sikre en bedre gennemsigtig-
hed med, hvem der støtter skolen og dermed overholdelse af
kravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om skolens uafhængighed.
Forslaget indebærer, at skoler fremover ikke lovligt kan
modtage og beholde anonyme donationer.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle sikre bedre gen-
nemsigtighed med donationer til skolerne og med skolernes
overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængig-
hedskravet. De frie skoler er selvejende uddannelsesinstitu-
tioner, som i deres virke skal være uafhængige. Forslaget vil
blandt andet skulle sikre, at udefrakommende interesser ikke
påvirker skolerne i en retning, der er uforenelig med skoler-
nes grundlæggende formål. Gennemsigtighed om, hvem der
støtter skolerne, må anses for at være en forudsætning for, at
der kan føres effektivt tilsyn med, at skolerne overholder
kravene om frihed og folkestyre og uafhængighed.
Ved anonyme donationer forstås i den forbindelse donati-
oner, hvor skolen reelt ikke er eller burde være bekendt med
donators identitet. Der er således tale om situationer, hvor
donator ikke har givet sig til kende med navn i forbindelse
med donationen, og hvor skolen heller ikke på anden måde
efterfølgende er eller burde være blevet bekendt med dona-
tors identitet.
Forbuddet mod at modtage anonyme donationer omfatter
også anonyme donationer i form af andet end pengebeløb, fx
undervisningsmateriale, computere etc., betalt af en anonym
donator.
Forbuddet omfatter både anonyme donationer, der gives i
form af kontantbeløb, men også anonyme donationer i form
af varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres
til markedsværdien.
Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende ef-
tergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet do-
nation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en
donation med de oplysningskrav, som følger heraf.
69
Forslaget om forbud mod modtagelse af anonyme donati-
oner indebærer et generelt forbud mod modtagelse af anony-
me donationer.
For at minimere risiko for omgåelse af den foreslåede ord-
ning gennem stråmænd, omfatter forslagene om generelt
forbud mod modtagelse af anonyme donationer såvel inden-
landske som udenlandske donationer til frie grundskoler.
Baggrunden herfor er, at såvel indenlandske som uden-
landske donationer kan være betænkelige for skolen i for-
hold til kravet om uafhængighed, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, i lov
om efterskoler og frie fagskoler. I og med at forslaget om-
fatter både indenlandske og udenlandske donationer imøde-
gås risikoen for omgåelse af forbuddet mod anonyme dona-
tioner, ved at en udenlandsk donator bruger en indenlandsk
stråmand og vice versa.
Forslaget vil samlet set indebære, at efterskoler og frie
fagskoler fremover ikke lovligt kan modtage anonyme dona-
tioner. Det vil være uden betydning, om donator er en fysisk
person eller en juridisk person som fx en forening, en fond
eller et selskab.
Et forbud mod anonyme donationer vil dog ikke kunne
hindre, at en donator, der ønsker at være anonym, bruger en
stråmand, så donationen via stråmanden får status som ikke-
anonym. Det vil være vanskeligt at føre tilsyn med, hvorvidt
donator er stråmand.
Forslaget betyder også, at det i sådanne situationer vil væ-
re op til skolen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitets
(styrelsen) tilsyn med skolen at holde øje med, om der er
tegn på, at donator er stråmand for skolen eller andre, eller
om donationen påvirker skolens overholdelse af lov om ef-
terskoler og frie fagskoler.
Det foreslåede generelle forbud mod anonyme donationer
som en tilskudsbetingelse efterskoler og frie fagskoler skal
ses i lyset af, at staten bidrager med en meget stor en del af
skolernes finansiering. Det er derfor særligt vigtigt at sikre,
at skolerne er helt uafhængige af alt andet end pædagogisk
og holdningsmæssigt ideelle interesser.
Det foreslåede generelle forbud mod anonyme donationer
forventes at sikre en bedre gennemsigtighed med, hvem der
støtter skolen, og dermed også med skolernes overholdelse
af kravet om skolernes uafhængighed af alt andet end pæda-
gogisk og holdningsmæssigt ideelle interesser.
Endvidere forventes forslaget at give et bedre og mere
gennemsigtigt grundlag for tilsynet med skolernes uafhæn-
gighed.
Med forslaget om et generelt forbud mod efterskolers og
frie fagskolers modtagelse af anonyme donationer vil det ik-
ke længere være muligt anonymt at donere beløb på hverken
over, lig eller under 20.000 kr. eksklusive moms til en efter-
skole eller fri fagskole.
Det foreslåede generelle forbud mod skolernes modtagelse
af anonyme donationer uanset størrelse vil også understøtte,
at der ikke sker en omgåelse af den ordning, der foreslås i
ny § 11 a, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, hvor-
efter en skole, inden den modtager en donation på over
20.000 kr. eksklusive moms fra en donator, skriftligt vil
skulle redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at
skolen ved modtagelse af donationen opfylder kravet i § 6,
stk.1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens mid-
ler, ved, at den samme donator yder flere anonyme donatio-
ner under 20.000 kr. eksklusive moms.
Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer
vil også indebære, at hvis en skole organiserer en indsam-
ling, hvor alle bidrag tilfalder skolen direkte, vil der for alle
donerede beløb skulle specificeres navn og adresse på dona-
tor. Det forhindrer dog ikke, at en forælder eller andre vil
kunne organisere en indsamling, og at organisatoren af ind-
samlingen med angivelse af eget navn og adresse efterføl-
gende vil kunne donere det indsamlede beløb til skolen. De
enkelte bidrag til indsamlingen vil i det tilfælde ikke blive
betragtet som særskilte donationer. Donationen vil være det
samlede beløb, der er samlet ind.
Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer
betyder, at det stadig vil være muligt for de enkelte klasser
på de frie skoler at have en ’klassekasse’, som er adskilt fra
skolens samlede økonomi, og som betaler for mindre udgif-
ter såsom sodavand, slik mv. i forbindelse med klasseud-
flugter o. lign.
Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer
omfatter ikke forældres frivillige arbejde som fx medvirken
ved rengøring, reparationsarbejde mv. på en efterskole eller
fri fagskole. Dette vil med forslaget ikke blive anset som do-
nationer. Forældres frivillige arbejde på en efterskole eller
fri fagskole vil ikke blive betragtet som donationer. Det
samme gælder indsamling til klassekasser og andre lignende
småindsamlinger, som ikke direkte vedrører skolens økono-
mi, men i stedet klassens økonomi.
Det foreslås, at forslaget om et generelt forbud mod, at ef-
terskoler og frie fagskoler modtager anonyme donationer, på
grund af dets indgribende virkning over for skolerne bliver
af midlertidig karakter og automatisk ophæves/bortfalder til
den 31. juli 2029, med mindre Folketinget vurderer, at dette
skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov.
Baggrunden for forslaget om ophævelse af forslaget den
31. juli 2029 er initiativets særlige karakter som følge dets
indgribende virkning overfor skolerne.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, nr.
2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at en skole i sit
virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uaf-
hængig, og skolens midler må alene komme skolens skole-
og undervisningsvirksomhed til gode.
Det betyder, at en skole inden for bestemmelserne i lov
om efterskoler og frie fagskoler kan modtage donationer fra
organisationer m.v., så længe donationen ikke har et omfang
og ikke gives på en måde, som kan så tvivl om, hvorvidt
skolen opfylder kravet om uafhængighed.
Efterskoler og frie fagskoler skal i deres årsrapport oplyse
om årets modtagne donationer, jf. Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitets Paradigme for Årsrapporten for 2017 for
efterskoler og Paradigme for Årsrapporten for 2017 for frie
fagskoler, jf. § 3, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1348 af 23. no-
70
vember 2016, om regnskab for efterskoler, frie fagskoler,
frie grundskoler, private gymnasieskoler, studenterkurser og
kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) m.v.
kombinerede skoler og produktionsskoler.
Det foreslås i et nyt § 11 a, stk. 2, 1. pkt., at en skole i øv-
rigt inden 30 dage efter modtagelse en donation over 20.000
kr. eksklusive moms, skriftligt skal redegøre for, om der er
tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af do-
nationen opfylder kravet i § 1, stk. 5, om frihed og folkesty-
re og kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvalt-
ning af skolens midler.
Forslaget vil indebære, at flere donationer fra samme do-
nator som samlet udgør mindst 20.000 kr. eksklusive moms,
vil være omfattet af forklar eller afvis-kravet.
Forslaget vil indebære, at skolen i sin redegørelse skal
lægge vægt på, om der er knyttet betingelser eller vilkår til
donationen, eller om skolen i øvrigt har forbindelser til do-
nator, der rejser tvivl om skolens overholdelse af frihed og
folkestyre-kravet i § 1, stk. 5, og kravet i § 6, stk. 1, nr. 2,
om uafhængighed og forvaltning af skolens midler.
Formålet med forslaget er i donationssituationer at styrke
skolernes overholdelse af kravet om frihed og folkestyre, jf.
§ 1, stk. 5, og kravet om uafhængighed, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, i
lov om efterskoler og frie fagskoler. Herudover er formålet
med forslaget at styrke åbenhed og gennemsigtighed om-
kring donationer til de frie skoler. Formålet med forslaget er
at også at imødegå risikoen for, at de grundlæggende krav til
frie skoler, fx. frihed og folkestyre-kravet og uafhængig-
hedskravet, modarbejdes eller undermineres. Hermed imø-
degås også risiko for, at demokrati og grundlæggende fri-
heds- og menneskerettigheder modarbejdes og undermine-
res.
Forslaget vil betyde, at afgørende for, om en skole lovligt
vil kunne modtage en donation, vil være påvirkningsrisikoen
i forhold til uafhængighedskravet, jf. lovens § 1, stk. 5, og §
6, stk. 1, nr. 2.
Forslaget indebærer, at skolen ved modtagelsen af en do-
nation vil skulle overveje påvirkningsrisikoen i forhold til
kravet frihed og folkestyre, jf. § 1, stk. 5, og kravet om uaf-
hængighed, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2.
Forslaget vil medføre, at skolen vil skulle redegøre for
lovmedholdeligheden af en donation og afvise donationen,
hvis den ikke er lovmedholdelig, et "forklar eller afvis-
krav".
Forslaget betyder, at en skole, inden modtagelse af en do-
nation vil skulle overveje, om der er knyttet betingelser til
donationen, eller om skolen i øvrigt har forbindeler til dona-
tor, der vil kunne rejse tvivl om skolens overholdelse af fri-
hed og folkestyre-kravet og kravet om uafhængighed. Så-
fremt skolen vurderer, at modtagelse af en donation indebæ-
rer påvirkningsrisikoen i forhold til kravet om uafhængig-
hed, vil skolen skulle afvise donationen. Donationer, der er
forenelige med disse krav, vil derimod fortsat kunne modta-
ges af skolerne.
Forslaget indebærer endvidere, at det vil være uden betyd-
ning, om donator er en fysisk person eller en juridisk person
som fx en forening, en fond eller et selskab.
Forslaget omfatter både donationer, der gives i form af
kontantbeløb, men også donationer i form af varer, tjeneste-
ydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsvær-
dien. Hvis donator giver et kontant beløb vil der ikke være
moms på. Der skal så ikke fratrækkes moms på gaven. Men
hvis donator giver gaven i form af, at skolen fx kan indkøbe
momsbelagt undervisningsudstyr m.v. hos en leverandør til
22.500 inklusive moms, mod at donator refunderer skolen
den samlede udgift, så er gaven 18.000 kr. værd for skolen.
Skolen har altså betalt 22.500 kr. og fået refunderet 22.500
kr. fra donator og fået udstyr til en værdi af 18.000 kr. ekskl.
moms. Det betyder i så fald, at gaven er på 18.000 kr. ekskl.
moms.
Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende ef-
tergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet do-
nation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en
donation med de oplysningskrav, som følger heraf.
Forslaget betyder, at en skole, inden den modtager en do-
nation, vil skulle overveje, hvorvidt der er knyttet betingel-
ser eller vilkår til donationen, eller om skolen i øvrigt har
forbindelser til donator, der vil kunne rejse tvivl om skolens
overholdelse af kravene om frihed og folkestyre og om uaf-
hængighed. Såfremt skolen konkluderer, at der ved skolens
modtagelse af donationen vil kunne rejse tvivl om skolens
overholdelse af kravet om uafhængighed, vil skolens skulle
afvise donationen.
Såfremt undervisningsministeren har godkendt en konkret
donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige
myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande
uden for EU og EØS til en skole, vil der ikke være behov
for, at skolen efterfølgende for den samme konkrete dona-
tion udarbejder en skriftlig redegørelse i forhold til forklar
eller afvis-kravet, idet skolen i og med sin ansøgning allere-
de har udarbejdet en redegørelse.
Det foreslås i § 11 a, stk. 2, 2. pkt., at skolens skriftlige
redegørelse underskrives af skolens bestyrelse.
Forslaget indebærer, at skolens bestyrelse skal underskri-
ve den skriftlige redegørelse.
Formålet med forslaget er at sikre gennemsigtighed om
donationer til skolerne samt at styrke skolernes overholdelse
af kravet frihed og folkestyre, jf. § 1, stk. 5, og kravet om
uafhængighed, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2.
Det foreslåede stk. 2 vil samlet set indebære, at donatio-
ner, der er forenelige med disse krav, fortsat vil kunne mod-
tages af skolerne.
Forslaget indebærer, at det vil være en betingelse, at sko-
len dokumenterer sine overvejelser i en skriftlig redegørelse,
hvilket vil blive påset af styrelsen ved stikprøvetilsyn og i
forbindelse med tilsynssager, hvor skolen i øvrigt er under
tilsyn.
For at minimere risiko for omgåelse af den foreslåede ord-
ning gennem stråmænd, omfatter forslagene om regulering
71
af donationer såvel indenlandske som udenlandske donatio-
ner til skolerne.
Forældres frivillige arbejde på en skole som fx medvirken
ved rengøring, reparationsarbejde m.v. vil fortsat ikke blive
betragtet som donationer. Det samme gæler indsamling til
klassekasser og andre lignende småindsamlinger, som ikke
direkte vedrører skolens økonomi, men i stedet klassens
økonomi.
Det foreslås i et nyt § 11 a, stk. 3, 1. pkt., at hvis en skole
modtager anonyme donationer eller donationer, hvor der ik-
ke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse
af donationen opfylder frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1,
stk. 5, og uafhængighedskravet, § 6, stk. 1, nr. 2, skal skolen
returnere donationen til donatoren.
Forslaget vil indebære, at hvis en skole modtager anony-
me donationer, hvor der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for,
at skolen ved modtagelse af donationen opfylder frihed og
folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 5, og uafhængighedskravet, §
6, stk. 1, nr. 2, vil skolen skulle returnere donationen til do-
natoren inden 30 dage fra modtagelsen.
Af hensyn til at en donator kan identificeres, vil det typisk
indebære, at det skal være muligt for den skole, der har
modtaget donationen, at være bekendt med navn og andre
kontaktoplysninger (fx adresse eller bankoplysninger) med
henblik på tilbageførsel af den anonyme donation. Hvis do-
nationen derimod er modtaget via en bankoverførsel, vil
skolen skulle kontakte banken og eventuelt få hjælp af ban-
ken til at tilbageføre donationen til den konto, som donatio-
nen er modtaget fra. Hvis banken ikke kan være behjælpelig
hermed, skal donationen i stedet for overføres til en konto i
Undervisningsministeriet.
Det foreslås i et nyt § 11 a, stk. 3, 2. pkt., at anonyme do-
nationer og donationer, hvor der ikke er tilstrækkelig sikker-
hed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder fri-
hed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 5, og uafhængigheds-
kravet, § 6, stk. 1, nr. 2, der ikke kan returneres til donatoren
inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en konto i
Undervisningsministeriet inden for samme frist.
Forslaget vil indebære, at hvis en skole modtager donatio-
ner i strid med stk. 1, eller stk. 2, der ikke kan returneres til
donatoren inden 30 dage fra modtagelsen, vil donationen
skulle overføres til en konto hos Undervisningsministeriet
inden for samme frist.
Donationer i strid med stk. 1 eller stk. 2 vil således alene
skulle overføres til en konto hos Undervisningsministeriet,
hvis det ikke er muligt at returnere donationen, fordi skolen
ikke er bekendt med identiteten på donator. Det forudsættes,
at Undervisningsmisteriet til brug herfor opretter en særskilt
konto i et pengeinstitut, hvor donationen kan indsættes.
Hvis der fx bliver sat en pose penge med over 20.000 kr.
foran hovedøren på en skoles adresse, vil det formentlig ik-
ke være muligt at identificere donatoren og dermed returne-
re donationen til donator. I dette tilfælde kan skolen vælge
at indsætte pengene fra posen på en konto, og skolen skal
derefter overføre beløbet til en konto i Undervisningsmini-
steriet.
Foreligger den anonyme donation rent undtagelsesvis i
form af andet end pengebeløb, fx undervisningsmateriale,
computere etc., betalt af en anonym donator, skal skolen sø-
ge at få donationen værdisat eller sælge den, og herefter ind-
sætte beløbet på en konto i Undervisningsministeriet.
Fristen for at returnere donationer til donator eller for at
overføre dem til Undervisningsministeriet er efter den fore-
slåede bestemmelse i § 11 a, stk. 3, 2. pkt., 30 kalenderdage.
Fristen er absolut og kan ikke forlænges.
Hvis en skole ikke overholder den foreslåede bestemmelse
om, at modtagne anonyme donationer skal returneres til do-
natoren eller overføres til en konto i Undervisningsministe-
riet, vil skolen af styrelsen i medfør af lovens § 46, stk. 1,
kunne få et påbud om at foretage konkrete ændringer af den
pågældende virksomhed, dvs. fremadrettet overholde be-
stemmelsen. Styrelsen vil endvidere iværksætte en tilskuds-
mæssig sanktion efter lovens § 46, stk. 1, styrelsen kan til-
bageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis el-
ler kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for skoler, der
ikke følger bestemmelserne i loven. Endvidere vil styrelsen
efter drøftelse med den pågældende skoleforms forening
kunne beslutte, at der ikke ydes tilskud til en skole, hvis un-
dervisning eller øvrige forhold findes åbenbart i strid med
sædvanlig praksis for den pågældende skoleform, jf. § 46,
stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Det foreslås i et nyt § 11 a, stk. 4, at en donator, hvis do-
nation er overført til en konto hos Undervisningsministeriet,
indtil 6 måneder efter at donationen er overført, kan kræve
donationen tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.
Forslaget indebærer, at en donator, hvis donation er over-
ført til en konto hos Undervisningsministeriet, indtil 6 må-
neder efter at donationen eller kontantbetalingen er overført,
vil kunne kræve donationen eller kontantbetalingen tilbage-
betalt fra Undervisningsministeriet.
Formålet med forslaget er at sikre, at en donator vil få en
rimelig mulighed for at kræve en donation tilbagebetalt,
selvom donationen vil være overført til Undervisningsmini-
steriet efter det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i et nyt § 11 a, stk. 5, at donationer, der ikke
er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 4, tilfalder
statskassen.
Forslaget vil indebære, at donationer, der ikke er krævet
tilbagebetalt inden for fristen i stk. 5, vil tilfalde statskassen.
Forslaget vil sikre, at donationer, der ikke kræves tilbage-
betalt inden for fristen på de seks måneder, jf. stk. 4, vil til-
falde statskassen.
Det foreslås, at forslaget i § 11 a om, at en skole, inden
den modtager en donation over 20.000 kr. eksklusive moms,
skriftligt skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed
for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder krave-
ne i § 1, stk. 5, om frihed og folkestyre og i § 6, stk. 1, nr. 2,
om uafhængighed og forvaltning af skolens midler, og at
skolens skriftlige redegørelse skal underskrives af skolens
bestyrelse på grund af dets indgribende virkning over for
skolerne, bliver af midlertidig karakter og automatisk ophæ-
72
ves den 31. juli 2029, med mindre Folketinget vurderer, at
dette skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov.
Baggrunden for forslaget om ophævelse af forslaget den
31. juli 2029 er initiativets særlige karakter som følge dets
indgribende virkning overfor skolerne.
Der er ikke i den gældende lov om efterskoler og frie fag-
skoleret forbud mod donationer til skolerne fra lande myn-
digheder, fysiske og juridiske personer fra lande uden for
EU eller EØS.
Det foreslås at indsætte en ny § 11 b i lov efterskoler og
frie fagskoler. Formålet med den foreslåede bestemmelse
med forbud mod, at en skole modtager donationer på over
20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU eller
EØS eller indgår aftale pm leje af lokaler, bygninger eller
arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juri-
diske personer fra lande uden for EU eller EØS, er at sikre
skolerne mod påvirkningsrisiko og derigennem sikre skoler-
nes uafhængighed og overholdelse af frihed og folkestyre-
kravet, jf. § 1, stk. 5.
Det foreslås i et nyt § 11 b, stk. 1, at skolen ikke må mod-
tage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra of-
fentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer
fra lande uden for EU og EØS.
Formålet med forslaget er at imødegå risikoen for, at de
grundlæggende krav til efterskoler og frie fagskoler om, fx
stå mål med-kravet, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., og § 2, stk. 4, 2.-4.
pkt., frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 5, og uafhæn-
gighedskravet, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, modarbejdes eller under-
mineres. Hermed imødegås også risiko for, at demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbej-
des og undermineres.
Forslaget indebærer, at forbuddet mod at modtage donati-
oner på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige
myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande
uden for EU og EØS vil omfatte både donationer, der gives i
form af kontantbeløb, men også donationer i form af varer,
tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til mar-
kedsværdien. Hvis donator giver et kontant beløb, vil der ik-
ke være moms på. Der skal så ikke fratrækkes moms på ga-
ven. Men hvis donator giver gaven i form af, at skolen fx
kan indkøbe momsbelagt undervisningsudstyr m.v. hos en
leverandør til 22.500 inklusive moms, mod at donator refun-
derer skolen den samlede udgift, så er gaven 18.000 kr.
værd for skolen. Skolen har altså betalt 22.500 kr. og fået re-
funderet 22.500 kr. fra donator og fået udstyr til en værdi af
18.000 kr. ekskl. moms. Det betyder i så fald, at gaven er på
18.000 kr. ekskl. moms.
Forslaget vil indebære, at flere donationer fra samme do-
nator som samlet udgør mindst 20.000 kr. eksklusive moms
vil være omfattet af forbuddet mod at modtage donationer
på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndig-
heder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU og EØS.
Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende ef-
tergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet do-
nation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en
donation med de oplysningskrav, som følger heraf.
Ved offentlige myndigheder uden for EU og EØS forstås
såvel stater uden for EU og EØS som offentlige institutioner
og andre myndigheder i lande uden for EU og EØS.
Begrebet "fysiske og juridiske personer" omfatter såvel
privatpersoner som fonde, banker, foreninger m. v., men og-
så mere løst organiserede politiske eller religiøse bevægel-
ser.
Forslaget indebærer et generelt forbud mod, at skolerne
modtager donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms
fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske per-
soner fra lande uden for EU og EØS. Det betyder, at hvis
der indbetales en donation fra offentlige myndigheder eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS til en skole, vil det for skolen være i strid med den
foreslåede bestemmelse i § 11 b, stk. 1, at beholde eller an-
vende donationen.
Det forslås i et nyt § 11 b, stk. 2, at skolen ikke må indgå
aftaler om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en
offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra
lande uden for EU og EØS.
Formålet med forslaget er at imødegå risikoen for, at de
grundlæggende krav til efterskoler og frie fagskoler, fx stå
mål med-kravet, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., og § 2, stk. 4, 2.-4.
pkt., frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 5, og uafhæn-
gighedskravet, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, modarbejdes eller under-
mineres. Hermed imødegås også risiko for, at demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbej-
des og undermineres.
Forslaget indebærer et generelt forbud mod, at skolerne
indgår aftaler om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet
af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske perso-
ner fra lande uden for EU og EØS.
Det betyder, at hvis en skole indgår en aftale om leje af lo-
kaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed
eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU
og EØS, vil det for skolen være i strid med den foreslåede
bestemmelse i § 11 b, stk. 2, at opretholde og anvende leje-
aftalen.
Forslaget indebærer også, at hvis en skole modtager en
donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige
myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande
uden for EU og EØS, eller hvis en skole indgår en aftale i
strid med stk. 2, vil undervisningsministeren kunne give
skolen påbud om at tilbagebetale den pågældende donation
til donator eller at opsige lejeaftalen, jf. § 52.
Det foreslås i et nyt § 11 b, stk. 3, at undervisningsmini-
steren efter ansøgning kan godkende, at en skole modtager
en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentli-
ge myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lan-
de uden for EU og EØS, og at en skole indgår aftale om leje
af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myn-
dighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden
for EU og EØS. Det er en betingelse for godkendelse, at der
efter ministerens skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at sko-
73
len ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1, og ved
indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller
arealer omfattet af stk. 2, opfylder kravene i § 1, stk. 5, § 2,
stk. 1, 1. pkt., og § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., og § 6, stk. 1, nr. 2.
Forslaget indebærer, at skolerne, hvis de ønsker dispensa-
tion fra forbuddet, af egen drift vil skulle rette henvendelse
til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen). Sko-
lerne vil i forbindelse med en ansøgning om dispensation
være forpligtet til at give styrelsen oplysning om ethvert for-
hold, som vil kunne være egnet til at rejse tvivl eller skabe
risiko om skolens overholdelse af lovens krav, fx stå mål
med-kravet, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., og § 2, stk. 4, 2.-4. pkt.,
frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 5, og uafhængig-
hedskravet, jf. § 6, stk. 1, nr. 2.
Forslaget indebærer, at hvis der efter ministerens skøn ik-
ke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse
af en donation omfattet af stk. 1 eller indgåelse af en aftale
om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2,
opfylder kravene i § 1, stk. 5, § 2, stk. 1, 1. pkt., § 2, stk. 4,
2.-4. pkt., og § 6, stk. 1, nr. 2, vil dette være afslagsbegrun-
dende i forhold til skolens ansøgning om godkendelse.
Formålet med forslaget er at sikre skolerne mod risiko for
påvirkning udefra, der skaber tvivl om eller risiko for sko-
lens overholdelse af kravet om at undervisningen af de un-
dervisningspligtige elever skal stå mål med, hvad der almin-
deligvis kræves i folkeskolen, kravet om frihed og folkesty-
re og uafhængighedskravet.
Forslaget indebærer, at undervisningsministeren i forbin-
delse med en ansøgning om dispensation fra forbuddet vil
skulle vurdere påvirkningsrisikoen for skolen ved modtagel-
se af en donation eller indgåelse af en lejeaftale. Der vil
skulle indgå i vurderingen heraf, om donator eller udlejer
aktivt har modarbejdet eller udtrykt holdninger m. v., der er
i modstrid med frihed og folkestyrekravet. Endvidere vil do-
nators erklærede formål med sin egen organisation, virk-
somhed eller bevægelse skulle indgå i vurderingen af på-
virkningsrisikoen. Der vil i den forbindelse skulle ses på,
om donators eller udlejers formål er at fremme udemokrati-
ske synspunkter og en samfundsudvikling, der modarbejder
eller underminerer demokratiet og grundlæggende friheds-
og menneskerettigheder
Donators eller udlejers adfærd i forbindelse med og for-
målet med tidligere donationer fra samme donator eller leje-
aftaler med samme udlejer vil også skulle indgå i vurderin-
gen. Der vil i den forbindelse skulle ses på, om donator eller
udlejer har ydet støtte til organisationer eller formål, der sø-
ger at fremme antidemokratiske principper og værdier, som
strider mod grundlæggende friheds- og menneskerettighe-
der. Der vil ved vurderingen heraf bl.a. kunne lægges vægt
på, om donator systematisk yder støtte til organisationer i
andre lande, og om donator har en organisatorisk relation til
foreninger, bevægelser eller menigheder i Danmark
Det vil herudover skulle vurderes, om den konkrete dona-
tion eller lejeaftale kan skabe et afhængighedsforhold mel-
lem skole og donator/udlejer.
Undervisningsministeriets vurdering vil skulle inddrage
relevant information fra nationale og internationale samar-
bejdspartnere.
Forslaget indebærer, at hvis en skole overtræder forbuddet
mod at modtage donationer fra lande uden for EU eller EØS
eller forbuddet mod at indgå lejeaftaler med myndigheder
eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU
eller EØS, vil ministeren kunne give skolen et påbud om, at
den pågældende donation skal tilbagebetales, eller at den på-
gældende lejeaftale skal opsiges, jf. den gældende bestem-
melse i § 52 i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Hvis en skole ikke efterkommer et sådant påbud, kan sty-
relsen beslutte at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde
helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller
delvis, den gældende bestemmelse i jf. § 46, stk. 1 i lov om
efterskoler og frie fagskoler.
Hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sik-
kerhed for, at skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om
uafhængighed og forvaltning af skolens midler, kan ministe-
ren beslutte, at der ikke ydes tilskud til skolen, jf. den gæl-
dende bestemmelse i 47 i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om
1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med
skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger
m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at sko-
len styres af andre,
2) skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebæ-
rer en nærliggende risiko for, at skolen styres af an-
dre,
3) skolens midler anvendes til formål uden for skolen,
4) skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økono-
misk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte insti-
tutioner m.fl. eller
5) skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlings-
arbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig
for skoleformen.
Der vil i denne forbindelse skulle foretages en vurdering
af proportionaliteten i fastsættelsen af sanktioner.
Det foreslås i et nyt § 11 b, stk. 4, at skolen i sin ansøg-
ning om godkendelse af en donation på over 20.000 kr. eks-
klusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, eller god-
kendelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller area-
ler ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske
personer fra lande uden for EU og EØS skriftligt skal rede-
gøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved
modtagelse af en donation omfattet af stk. 1, eller indgåelse
af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfat-
tet af stk. 2, opfylder frihed og folkestyre-kravet i § 1, stk. 5,
og uafhængighedskravet i § 6, stk. 1, nr. 2.
Forslaget vil medføre, at en skole i sin ansøgning om god-
kendelse skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed
for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk.
1, eller indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger
eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder stå mål med-kravet,
frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. Det be-
74
tyder, at skolen skal sandsynliggøre og betrygge, der er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en do-
nation omfattet af stk. 1, eller indgåelse af en aftale om leje
af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder
stå mål med-kravet, frihed og folkestyre-kravet og uafhæn-
gighedskravet.
Formålet med forslaget er at sikre skolerne mod risiko for
påvirkning udefra, der skaber tvivl om eller risiko for sko-
lens overholdelse af kravet om at undervisningen skal stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, kra-
vet om frihed og folkestyre og uafhængighedskravet.
Forslaget vil indebære, at skolen i forbindelse med en an-
søgning om dispensation fra forbuddet vil skulle vurdere på-
virkningsrisikoen for skolen ved modtagelse af en donation
eller indgåelse af en lejeaftale. Der vil skulle indgå i skolens
vurdering heraf, om donator eller udlejer aktivt har modar-
bejdet eller udtrykt holdninger m.v., der er i modstrid med
frihed og folkestyrekravet. Endvidere vil donators erklærede
formål med sin egen organisation, virksomhed eller bevæ-
gelse skulle indgå i skolens vurdering af påvirkningsrisi-
koen. Der vil i den forbindelse skulle ses på, om donators el-
ler udlejers formål er at fremme udemokratiske synspunkter
og en samfundsudvikling, der modarbejder eller undermine-
rer demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskeret-
tigheder
Donators eller udlejers adfærd i forbindelse med og for-
målet med tidligere donationer fra samme donator eller leje-
aftaler med samme udlejer vil også skulle indgå i skolens
vurdering. Skolen vil i den forbindelse skulle se på, om do-
nator eller udlejer har ydet støtte til organisationer eller for-
mål, der søger at fremme antidemokratiske principper og
værdier, som strider mod grundlæggende friheds- og menne-
skerettigheder. Skolen vil ved vurderingen heraf bl.a. kunne
lægges vægt på, om donator systematisk yder støtte til orga-
nisationer i andre lande, og om donator har en organisatorisk
relation til foreninger, bevægelser eller menigheder i Dan-
mark
Skolen vil herudover skulle vurdere, om den konkrete do-
nation eller lejeaftale kan skabe et afhængighedsforhold
mellem skole og donator/udlejer.
Det foreslås i et nyt § 11 b, stk. 5, at hvis en skole modta-
ger donationer i strid med stk. 1, skal skolen returnere dona-
tionen til donatoren inden 90 dage fra modtagelsen. Har sko-
len inden 90 dage efter modtagelsen af en donation ansøgt
undervisningsministeren om godkendelse heraf, jf. stk. 3 og
4, og har undervisningsministeren afslået ansøgningen, skal
skolen returnere donationen til donator inden 30 dage efter
skolens modtagelse af undervisningsministerens afslag på
skolens ansøgning. Donationer, der ikke kan returneres til
donatoren inden for fristerne, skal overføres til en konto hos
Undervisningsministeriet inden for fristerne.
Forslaget betyder, at skolen inden 90 dage efter modtagel-
se af en donation enten skal returnere donationen til donator
eller ansøge undervisningsministeren om godkendelse af do-
nationen. Forslaget betyder også, at hvis skolen får afslag på
sin ansøgning, skal skolen inden 30 dage efter skolens mod-
tagelse af ministerens afslag på skolens ansøgning returnere
donationen til donator. Forslaget betyder også, at donatio-
ner, der ikke kan returneres til donatoren inden for disse
frister, skal overføres til en konto i Undervisningsministeriet
inden for samme frist.
Forslaget betyder også, at der vil gælde tilsvarende proce-
durer for skolernes returnering af donationer fra lande uden
for EU eller EØS, som foreslås fremover at skulle gælde for
modtagelse af donationer i strid med det foreslåede forbud
mod anonyme donationer, eller med de foreslåede regler om
skolernes redegørelse for, hvorvidt en donation er i overens-
stemmelse med frihed og folkestyre-kravet og uafhængig-
hedskravet, jf. det foreslåede § 11 a, stk. 4.
Det foreslås i et nyt § 11 b, stk. 6, at en donator, hvis do-
nation er overført til en konto i Undervisningsministeriet, jf.
stk. 5, indtil 6 måneder efter at donationen er overført, kan
kræve donationen tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.
Forslaget betyder også, at der vil gælde tilsvarende proce-
durer for skolernes returnering af donationer fra lande uden
for EU eller EØS, som foreslås fremover at skulle gælde for
modtagelse af donationer i strid med det foreslåede forbud
mod anonyme donationer, eller med de foreslåede regler om
skolernes redegørelse for, hvorvidt en donation er i overens-
stemmelse med frihed og folkestyre-kravet og uafhængig-
hedskravet.
Det foreslås i et nyt § 11 b, stk. 7, at donationer, der ikke
er krævet tilbagebetalt inden for fristerne i stk. 6, tilfalder
statskassen.
Forslaget betyder også, at der vil gælde tilsvarende proce-
durer for skolernes returnering af donationer fra lande uden
for EU eller EØS, som foreslås fremover at skulle gælde for
modtagelse af donationer i strid med det foreslåede forbud
mod anonyme donationer eller med de foreslåede regler om
skolernes redegørelse for, hvorvidt en donation er i overens-
stemmelse med frihed og folkestyre-kravet og uafhængig-
hedskravet.
Der henvises til afsnit 2.4., 2.5. og 2.6. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger
Til nr. 6
Det følger af den gældende § 48 i lov om efterskoler og frie
fagskoler, at skoler, som er blevet frataget tilskudsretten,
skal følge bestemmelserne i lovens § 6 om godkendelse til
tilskud af nye skoler, hvis de vil søge om at generhverve til-
skudsretten.
Det foreslås der, at der i § 48 indsættes et nyt stk. 2, der
indebærer, at skoler, der er blevet frataget tilskudsretten, ud-
over at skulle følge bestemmelsen i lovens § 6 om nye sko-
ler, skal omfattes af den midlertidige supplering af godken-
delsesordningen, jf. forslagets § 2, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
75
Bestemmelsen er ny. Der er ikke i de gældende bestemmel-
ser i lov om efterskoler og frie fagskoler bestemmelser om,
at bestyrelsesmedlemmer kan pålægges at underskrive en er-
klæring i forbindelse med tilsyn.
I § 52, stk. 2, foreslås det, at undervisningsministeren som
led i et tilsyn med en skoles overholdelse af loven kan på-
lægge bestyrelsesmedlemmerne at underskrive en erklæring
om overholdelse af § 1, stk. 5, (frihed og folkestyre-kravet)
§ 6, stk. 1, nr. 2 (uafhængighedskravet), der skal offentlig-
gøres på skolens hjemmeside. Med den foreslåede ordning
for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mulighed for som
led i et tilsyn at bede en skoles bestyrelsesmedlemmer om at
underskrive en erklæring, hvor de forholder sig til række ud-
sagn om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskra-
vet m.v. En sådan erklæring vil således indgå som en del af
sagsoplysningen i forbindelse med tilsyn.
I § 52, stk. 3, foreslås det, at undervisningsministeren fast-
sætter nærmere regler om indholdet af den nævnte erklæ-
ring. Det er hensigten, at erklæringen i lighed med erklærin-
gen i lighed med erklæringen til den foreslåede godkendel-
sesordning, jf. den foreslåede § 5 d, udformes med udgangs-
punkt i de erklæringer, der findes i bekendtgørelse nr. 1162
af 25. september 2018 om godkendelse af frie grundskoler,
der ønsker statstilskud. I erklæringerne skal bestyrelsesmed-
lemmerne således forhold sig til en række udsagn om sko-
lens forhold til frihed og folkestyre-kravet og uafhængig-
hedskravet m.v. og om deres kendskab til konsekvenser af
manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og
uafhængighedskravet.
Hvis skolen ikke overholder frihed og folkestyre-kravet
og uafhængighedskravet, kan undervisningsministeren træf-
fe beslutning om at tilbageholde tilskud helt eller delvis, la-
de tilskud bortfalde helt eller delvis, kræve tilskud tilbage-
betalt helt eller delvis eller træffe afgørelse om, at skolen ik-
ke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og
at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 52 a i lov om
efterskoler og frie fagskoler, at undervisningsministeren kan
indhente alle oplysninger fra skolerne om kursusvirksom-
hed, elever, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om
ejendomskøb og andre aftaler samt om skolernes og kurser-
nes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennem-
gang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbej-
delse af statistik.
Med den foreslåede ændring af § 52 a, hvorefter »herun-
der ved skolebesøg« indsættes, præciseres det, at undervis-
ningsministeren kan foranstalte besøg på skolerne i forbin-
delse med indhentelse af oplysninger og gennemførelse af
tilsyn. Tilsvarende præcisering er sket i de tilsvarende be-
stemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almenvoksenuddannelse m.v., i lov om institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private gym-
nasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedel-
seseksamen (hf-kurser) i forbindelse med gymnasiereformen
i 2016, hvor besøg hidtil havde fremgået af de tidligere gæl-
dende gymnasiale uddannelseslove. Der er endvidere i 2018
gennemført en tilsvarende ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v.
Tilsynsbesøg er allerede i dag et element i Styrelsen for
Undervisning og Kvalitets (styrelsen) tilsyn med efterskoler
og frie fagskoler, hvor der i tilsynsvirksomheden indgår bå-
de anmeldte og uanmeldte skolebesøg.
Der er ikke tale om en udvidelse af bestemmelsen. Skole-
besøg kan aflægges på skolen og eventuelle finaler, og hvor
skolen i øvrigt måtte have aktivitet. Skolebesøg kan bl.a. be-
nyttes i forbindelse med oplysning af en sag eller for at føl-
ge udviklingen på et område som led i det generelle tilsyn.
Indhentelse af oplysninger ved skolebesøg vil især være re-
levant i tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan tilvejebringes
på anden vis, f.eks. tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt er for-
nødent at overvære undervisning, eller tilfælde, hvor det til-
synsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt eller
nødvendigt at tilvejebringe oplysninger ved dialog, observa-
tion eller besigtigelse på stedet. Det vil bero på de konkrete
omstændigheder, hvilke konsekvenser en skoles manglende
afgivelse af oplysninger i forbindelse med tilsynsbesøg vil
medføre i henhold til lovens sanktionsbestemmelser.
Med den foreslåede ændring af § 52 a, hvorefter »og om
bestyrelsens medlemmer, jf. § 7, stk. 2, og 3« indsættes,
præciseres det at der kan indhentes oplysninger om bestyrel-
sens medlemmer, jf. lovens § 7, stk. 2 og 3. Bestemmelsen
kommer dermed sprogligt til at svare til de tilsvarende be-
stemmelser i § 31, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse, § 54, stk. 1, i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. og § 52 i lov om institutioner for forberedende grund-
uddannelse.
Styrelsens tilsyn med efterskoler og frie fagskoler omfat-
ter bl.a. også bestyrelsesmedlemmers forhold til lovens be-
stemmelser, herunder uafhængighedskravet i gældende § 6,
stk. 1, nr. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler og be-
stemmelserne i lovens gældende § 7, stk. 2, hvorefter en
række personer ikke kan være medlem af bestyrelsen for en
skole. Det følger af gældende § 7, stk. 2, at følgende perso-
ner ikke kan være medlem af bestyrelsen:
1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.
2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, forenin-
ger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme
m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejen-
domme m.m. til skolen,
3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for per-
soner, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger
eller andre virksomheder, jf. nr. 2,
4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1), el-
ler i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksom-
heder, jf. nr. 2.
5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for
samme skoleform.
76
Det følger af den gældende bestemmelse i lovens § 7, stk.
3, at der kan fastsættes regler om, at § 7, stk. 2, nr. 1-4, ikke
finder anvendelse, hvis lejeforholdet er af uvæsentligt om-
fang. Regler herom er fastsat i § 45 i bekendtgørelse nr. 284
af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fag-
skoler. Bekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i lov om ef-
terskoler og frie fagskoler. Det følger af bekendtgørelsen, at
et lejeforhold, herunder leasingforhold, er af uvæsentligt
omfang, hvis lejen udgør 2,0 pct. eller derunder af institutio-
nens samlede ejendomsudgifter inklusiv prioritetsrenter og
afskrivning på bygninger inklusiv installationer.
Det kan derfor i forbindelse med tilsyn være relevant at
indhente oplysninger om bestyrelsesmedlemmerne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.14.3. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter den gældende bestemmelse i § 52 a i lov om eftersko-
ler og frie fagskoler kan undervisningsministeren indhente
alle oplysninger fra skolerne om kursusvirksomhed, eleve-
rne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejen-
domskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til
brug for bl.a. gennemførelse af tilsyn. Den gældende be-
stemmelse giver ikke mulighed for, at der som led i tilsyn er
adgang for undervisningsministeren til at beslutte, at Under-
visningsministeriet skal deltage som observatør ved møder
på skolen.
Det foreslås, at der i § 52 a i lov om efterskoler og frie
fagskoler indsættes nyt stk. 2 og 3, hvorefter undervisnings-
ministeren som led i et tilsyn med en skoles overholdelse af
loven kan beslutte, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
(styrelsen) deltager som observatør ved skolens bestyrelses-
møder og eventuelle generalforsamlinger og forældremøder.
Der kan udpeges en observatør til at deltage i møderne på
Undervisningsministeriets vegne. Videregiver undervis-
ningsministeren til brug for udøvelsen af tilsynet dokumen-
ter, der ifølge lov om offentlighed i forvaltningen eller for-
valtningsloven er interne, til en udpeget observatør, mister
dokumenterne ikke som følge heraf deres interne karakter.
Dokumenter, der er udarbejdet af observatøren og ikke afgi-
vet til udenforstående, anses i henhold til lov om offentlig-
hed i forvaltningen og forvaltningsloven for interne doku-
menter, selv om de er videregivet fra observatøren til mini-
steren, hvis dette sker som led i udøvelsen af tilsynet. Det
foreslåede indebærer, at interne dokumenter, der udveksles
mellem en udpeget observatør og styrelsen, i forhold til akt-
indsigtsanmodninger ikke mister deres karakter af interne
dokumenter, selvom de har været videregivet mellem en ud-
peget observatør og styrelsen.
Baggrunden for det foreslåede er, at der i forbindelse med
tilsynet med de frie grundskoler, hvor der er en tilsvarende
mulighed for tilsynet for at deltage i møder på skolerne, har
været gode erfaringer hermed. Deltagelse i fx bestyrelses-
møder i forbindelse med tilsyn har givet styrelsen et godt
indblik i, hvordan skolerne ledes og processerne i bestyrel-
sesarbejdet i forhold til påvirkning af skolerne. Deltagelse i
fx generalforsamlingerne har givet styrelsen indblik i foræl-
drekredsen og skolekredsens baggrund og interesser i for-
hold til skolen og dens daglige drift i forhold til frihed og
folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.
Den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 2, 1. pkt., vil in-
debære, at styrelsen som led i tilsyn med en efterskoles eller
en fri fagskoles (herefter skolen) overholdelse af loven kan
deltage som observatør ved bestyrelsesmøder samt eventuel-
le generalforsamlinger og forældremøder.
Undervisningsministeriet kan med forslaget, for at vurdere
om en institution lever op til lov om efterskoler og frie fag-
skoler, deltage som observatør på bestyrelsesmøder samt
eventuelle generalforsamlinger og forældremøder. Det vil
bero på en konkret vurdering, hvorvidt ministeriet som led i
tilsynsprocessen vil bruge muligheden for at deltage som
observatør i møderne. I praksis vil det være Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet (styrelsen), der på undervisnings-
ministerens vegne fører tilsynet, der eventuelt deltager som
observatør. Styrelsen vil kunne udpege en ekstern sagkyndig
til at varetage observatøropgaven for styrelsen. Hensigten
med at indsætte en observatør er, at observatøren kan ind-
samle oplysninger m.v. om drøftelser og beslutninger i for-
hold til skolens aktiviteter og evt. relationer til interessenter
m.v. til brug for vurderingen af institutionens overholdelse
af fx frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.
Styrelsen vil derved kunne få bedre indblik i skolens samle-
de virke, herunder indblik i hvordan bestyrelsen forholder
sig til fx frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskra-
vet i forbindelse med driften af skolen.
Som led i et tilsyn med frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet vil styrelsen som udgangspunkt også gen-
nemgå bestyrelsens protokol over sine beslutninger, herun-
der eventuelle dagsordener og referater fra bestyrelsesmøder
med henblik på at identificere, om og hvordan bestyrelsen
har taget beslutninger af betydning for vurderingen af sko-
lens overholdelse af kravene. Indsættelsen af en i forhold til
skolen ekstern observatør på bestyrelsesmøder, eventuelle
generalforsamlinger og forældremøder vil kunne være en
del af det tilsyn, som styrelsen fører med en given skoles
overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængig-
hedskravet. Det vil sige, at observatørrollen indgår på lige
fod med de øvrige tilsynsaktiviteter i et sådan tilsyn, og op-
lysninger fremkommet på baggrund af observatørens obser-
vationer fra bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsamling
og forældremøder vil indgå i vurderingsgrundlaget for insti-
tutionens overholdelse af kravene. I kraft af observatørrollen
og de øvrige tilsynsaktiviteter vil styrelsen kunne foretage
en samlet faglig vurdering af, om og i givet fald hvordan
skolen lever op til kravene.
Fremfor at indhente oplysninger om institutionens besty-
relsesmøder, eventuelle generalforsamlinger og forældremø-
der fra institutionen, gennemføres indsamlingen helt eller
delvist ved, at styrelsen er til stede på de nævnte møder som
observatør som led i tilsynet. Der vil i øvrigt i medfør af §
52 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler kunne ind-
hentes mødemateriale mv. til brug for observatøren samtidig
med, at dette sendes til institutionens bestyrelse.
77
Der vil kunne være en observatør til stede på bestyrelses-
møder, eventuelle generalforsamlinger og forældremøder i
den periode, hvor skolen er under tilsyn. Formålet med til-
stedeværelsen på de enkelte møder er udelukkende at obser-
vere, hvad der foregår på mødet. Observatøren har således
ingen stemmeret på bestyrelsesmøder eller generalforsam-
linger, ligesom observatøren ikke vil rådgive, vejlede eller
komme med løsningsforslag i forhold til mødets dagsorden
eller institutionens forhold i øvrigt, dvs. observatøren har ik-
ke taleret under mødet og kan ikke svare på spørgsmål under
mødet.
Observatøren vil som udgangspunkt være en medarbejder
fra styrelsen, men efter den foreslåede bestemmelse i § 52 a,
stk. 2, 2. pkt., vil styrelsen ligeledes kunne udpege en eks-
tern observatør til at deltage i de nævnte møder på institutio-
nen på styrelsens vegne. Såfremt der er indsat en ekstern ob-
servatør uden et fast ansættelsesforhold i styrelsen vil der ef-
ter mødet ske en skriftlig tilbagerapportering til styrelsen.
Observatøren virker for styrelsen, uanset om denne er en
medarbejder i ministeriet eller en person uden fast ansættel-
se i styrelsen. En ekstern observatør vil således være omfat-
tet af den samme tavshedspligt som en medarbejder i styrel-
sen, jf. forvaltningslovens § 27. En ekstern observatør vil i
sin funktion som observatør være i et offentligt hverv. De
dokumenter, som en ekstern observatør udarbejder som led i
sit virke som sådan, vil ligeledes skulle indgå i styrelsens
sag om tilsynet på samme måde, som dokumenter udarbej-
det af medarbejdere i ministeriet.
Der vil i beslutningen om at gøre brug af en observatør
uden fast ansættelse i ministeriet blive lagt vægt på, at den
pågældende har de rette faglige kvalifikationer til at forestå
denne del af det skærpede tilsyn. Styrelsen vil orientere sko-
lens leder og bestyrelse om, hvem der vil fungere som ob-
servatør under et tilsyn og samtidig oplyse om dennes funk-
tion og beføjelser. Efter orienteringen af institutionens leder
og bestyrelse vil styrelsen normalt indkalde til et møde med
bestyrelsen og lederen, hvor rammerne for tilsynet og en
forventet tidsplan gennemgås. Styrelsen vil i den forbindelse
også orientere om observatørens funktion og beføjelser.
Vælger styrelsen at indsætte en observatør uden fast an-
sættelse i styrelsen, vil der være tale om en afgørelse i for-
valtningsretlig forstand. Styrelsen vil derfor i sådanne tilfæl-
de partshøre skolen over valget af observatør, særligt i for-
hold til den eksterne observatørs habilitet, og på denne bag-
grund træffe afgørelse i sagen.
Den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 3, vil medføre,
at der ikke er aktindsigt i interne dokumenter, der udveksles
mellem en udpeget observatør og styrelsen. Det foreslåede
har til formål at sikre, at spørgsmålet om, hvorvidt et doku-
ment, der er udarbejdet af observatøren eller styrelsen, anses
for internt i relation til offentlighedsloven og forvaltningslo-
ven, ikke kommer til at afhænge af, om observatøren er an-
sat i eller udpeget af styrelsen.
Det følger af offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, og for-
valtningslovens § 12, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke om-
fatter dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående. Så-
danne dokumenter mister imidlertid deres interne karakter,
hvis de afgives til udenforstående, medmindre afgivelsen
sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af an-
dre lignende grunde, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 2, og
forvaltningslovens § 12, stk. 2.
Det foreslåede i § 52 a, stk. 3, indebærer en fravigelse af
disse regler. Det foreslås således, at når styrelsen til brug for
udøvelsen af tilsynet videregiver dokumenter, der ifølge lov
om offentlighed i forvaltningen eller forvaltningsloven er in-
terne, til en udpeget observatør, mister dokumenterne ikke
som følge heraf deres interne karakter. Det foreslås endvide-
re, at dokumenter, der er udarbejdet af observatøren og ikke
er afgivet til udenforstående, i henhold til lov om offentlig-
hed i forvaltningen og forvaltningsloven anses for interne
dokumenter, selv om de videregives fra observatøren til sty-
relsen, hvis dette sker som led i udøvelsen af tilsynet.
Der foreslås ikke herudover begrænsninger i adgangen til
aktindsigt, herunder med hensyn til såkaldte ekstraherings-
pligtige oplysninger i interne dokumenter, jf. offentligheds-
lovens § 28, stk. 1, og forvaltningslovens § 14 a, stk. 1. Det
betyder, at der ved en aktindsigtsanmodning fra interne do-
kumenter i overensstemmelse med de almindelige aktind-
sigtsregler vil skulle udleveres eventuelle oplysninger om en
sags faktiske grundlag.
I et tilsyn med overholdelsen af lov om efterskoler og frie
fagskoler vil endvidere for at sikre et korrekt og dækkende
grundlag for vurderingen af skolens forhold kunne indgå
samtaler med lærerne, forældrene og eleverne. For så vidt
angår samtaler med eleverne, kan de også foregå uden tilste-
deværelse af leder eller lærere. Baggrunden herfor er, at læ-
rerenes, forældrenes og elevernes oplevelse af undervisnin-
gen og forholdene på skolen i øvrigt vil kunne bidrage til at
give et helhedsbillede af institutionens virksomhed i forbin-
delse med vurderingen af overholdelse af frihed og folkesty-
re-kravet og uafhængighedskravet. Samtalerne vil endvidere
kunne give anledning til, at styrelsen undersøger konkrete
elementer nærmere i skolens virksomhed. Udtalelser fra for-
ældrene og eleverne vil aldrig kunne stå alene i vurderingen
af, om skolen lever op til kravene, og deltagelse i samtaler
med tilsynet vil altid være frivillig for forældrene og eleve-
rne.
De nærmere rammer for eventuelle samtaler mellem ele-
ver og tilsynsmedarbejderne vil blive søgt aftalt mellem sko-
lens leder og tilsynsmedarbejderne. Der kan fx være tale om
tilsynssamtaler med klasser, med elevråd eller tilsvarende
grupper i forbindelse med styrelsens tilsynsbesøg. Samtaler-
ne vil have en uformel karakter, og styrelsens spørgsmål og
formen på samtalen vil blive afpasset i overensstemmelse
med elevernes alder og modenhed og vedrøre frihed og fol-
kestyre-kravet og uafhængighedskravet i forhold til påvirk-
ning af undervisning og skolens dagligdag for eleverne. Sty-
relsen vil som altovervejende hovedregel tale med flere ele-
ver ad gangen. Hvis en elev selv ønsker en samtale alene, vil
dette dog blive imødekommet. Det er frivilligt for eleverne,
om de ønsker at deltage i samtaler med styrelsen.
Styrelsen vil forud for et tilsynsbesøg, hvor det er plan-
lagt, at der skal indgå samtaler med eleverne, opfordre sko-
len til at orientere eleverne og deres forældre, hvis elever er
78
under 18 år herom, og at det betyder, at eleverne kan møde
tilsynsførende på skolen, som de er velkommen til at kon-
takte selv, og som også kan forventes i et vist omfang at be-
de om samtaler med eleverne om institutionen. Det vil i den
forbindelse blive understreget over for forældre og elever, at
det er frivilligt for eleverne, om de vil tale med de tilsynsfø-
rende. Hvis forældrene modsætter sig, at deres mindreårige
børn taler med tilsynsmedarbejdere, vil det ligeledes blive
accepteret. Hvis ingen forældre eller elever ønsker at deltage
i sådanne samtaler, vil det kunne indgå i helhedsbilledet af
institutionen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 10
Der har hidtil ikke været fastsat bestemmelser om mulighe-
den for, at borgere med bevarelse af anonymitet overfor an-
dre at rette henvendelse til Undervisningsministeriet om mu-
lige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på efter-
skoler eller frie fagskoler. Undervisningsministeriet vil såle-
des, hvis en person henvender sig til ministeriet og oplyser
sit navn eller anden identifikationsoplysning, være forpligtet
til at notere det på sagen sammen med de oplysninger, som
vedkommende fremkommer med. Hvis en person ikke oply-
ser navn eller anden identifikationsoplysning, vil der ikke
kunne gøres notater om vedkommendes identitet.
Der er i § 41 b i friskoleloven hjemmel for en whistleblo-
wer-ordning på friskoleområdet, hvor enhver med bevarelse
af anonymitet overfor andre kan henvende sig til Undervis-
ningsministeriet om mulige lovovertrædelser og andre be-
kymrende forhold på en fri grundskole. Regeringen finder,
at tilsynet med efterskoler og frie fagskoler bør have de
samme rammer som tilsynet med de frie grundskoler. Det
fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal etableres en
whistleblower-ordning vedrørende efterskoler og frie fag-
skoler tilsvarende den ordning, der ved lov nr. 397 af 2. maj
2018 blev etableret vedrørende de frie grundskoler.
Det foreslås derfor, at der etableres en whistleblower-ord-
ning, hvorved enhver med bevarelse af anonymitet overfor
andre kan henvende sig til Undervisningsministeriet om mu-
lige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en ef-
terskole eller en fri fagskole. Det vurderes, at det kan om-
handle henvendelser til styrelsen om fx mistanke om skolens
manglende overholdelse af dansk lovgivning, om kriminelle
forhold, om at skolen er et samlingssted for lukkede og evt.
kriminelle miljøer, om at skolens samarbejde med kommu-
nale myndigheder og andre offentlige instanser bærer præg
af lukkethed og afstandtagen. Derudover kan henvendelser
også dreje sig om bekymring for fx kvaliteten af skolens un-
dervisningsmateriale, kvaliteten og tilrettelæggelsen af un-
dervisningen i flere eller enkelte fag og herunder lærernes/
lærerens faglige kundskaber.
Den foreslåede whistleblower-ordning kan bidrage til at
give et bedre grundlag for føre tilsyn med overholdelse af fx
kravet om, at skolen skal forberede eleverne til at leve i et
samfund som det danske med frihed og folkestyre samt ud-
vikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene, jf.
det med forslagets § 2, nr. 1, foreslåede nye 2. pkt. i § 1, stk.
1, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Endvidere kan ord-
ningen også bidrage til fx tilsynet med overholdelse af kra-
vene til står mål med-kravet til undervisningen af undervis-
ningspligtige elever.
Personer, der henvender sig til Undervisningsministeriet,
vil med den foreslåede whistleblower-ordning kunne vælge
at få sikret anonymitet over for andre end ministeriet, uanset
at deres identitet er kendt af ministeriet. Undervisningsmini-
steriet må i sådanne tilfælde ikke oplyse over for skoler eller
andre, at det har modtaget en sådan henvendelse. Det bety-
der, at den person, der henvender sig, er sikret anonymitet,
og at det ikke er tilladt for ministeriet at give oplysninger
om henvendelsen videre til fx skolens bestyrelse eller leder,
herunder i forbindelse med partsaktindsigt eller aktindsigt
efter offentlighedsloven. Bestemmelsen omfatter fx oplys-
ninger om henvendelsens indhold, oplysninger som identifi-
cerer pågældende, oplysninger om, at der er modtaget en
henvendelse, og oplysninger om, at en tilsynssag iværksæt-
tes som følge af henvendelsen. I relation til almindelige til-
synsopgaver betyder bestemmelsen, at ministeriets medar-
bejdere ikke må oplyse, om en tilsynssag iværksættes som
følge af en henvendelse, eller at ministeriet har modtaget en
henvendelse. En anmodning om sådanne oplysninger be-
handles i givet fald efter reglerne i forvaltningsloven, offent-
lighedsloven og databeskyttelsesforordningen. Bestemmel-
sen udvider den almindelige tavshedspligt efter forvaltnings-
loven og straffeloven. Særligt i forhold til anmodninger om
aktindsigt efter offentlighedsloven bemærkes, at oplysninger
som Undervisningsministeriet modtager via whistleblower-
ordning, herunder identiteten på den person, der giver oplys-
ningerne, vil være omfattet af offentlighedslovens § 35,
hvorefter pligten til at meddele oplysninger er begrænset af
særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller
med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjenes-
te eller hverv.
Whistleblower-ordningen betyder således, at når der star-
tes en tilsynssag på baggrund af en henvendelse fra en
whistleblower, må Undervisningsministeriet hverken med-
dele skolen whistleblowerens identitet, indholdet af whistle-
blowerens henvendelse, eller at sagen er indledt som følge
af en whistleblowerhenvendelse. Selvom Undervisningsmi-
nisteriet ikke må fortælle skolen, at en tilsynssag er indledt
på grund af en whistleblowerhenvendelse, vil skolen imid-
lertid måske alligevel kunne regne ud, at tilsynssagen er
startet, fordi der er modtaget en sådan henvendelse. Det
skyldes, at en skole i alle andre tilfælde som udgangspunkt
har krav på at blive gjort bekendt med, hvorfor der er indledt
en tilsynssag. Hvem der har henvendt sig, og hvad henven-
delsen nærmere går ud på, vil det derimod typisk være bety-
deligt vanskeligere for en skole at gætte sig til, og disse op-
lysninger må som beskrevet ovenfor ikke videregives til
skolen uden whistleblowerens tilladelse.
79
Det foreslås i § 52 c, stk. 1, at Undervisningsministeriet
skal have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil en-
hver kan henvende sig om mulige lovovertrædelser og andre
bekymrende forhold på en skole. Det foreslås endvidere, at
Undervisningsministeriet skal oplyse om ordningen på en
hjemmeside på internettet. Med ordningen vil enhver, her-
under ansatte på en skole, forældre til elever og andre, have
mulighed for at henvende sig anonymt om mulige lovover-
trædelser og andre bekymrende forhold på en skole. Det vil i
praksis være Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrel-
sen), der varetager det statslige tilsyn med efterskoler og frie
fagskoler, der vil etablere og modtage henvendelser omfattet
af den foreslåede whistleblower-ordning, samt oplyse om
ordningen på sin hjemmeside. Der vil ikke være noget til
hinder for, at whistleblower-ordningens telefonnummer, e-
postadresse og hjemmeside er fælles for flere skoleformer,
hvor der er sådanne ordninger. Ordningen for efterskoler og
frie fagskoler vil således kunne have fælles telefonnummer,
e-postadresse og hjemmeside med den allerede eksisterede
ordning for frie grundskoler og den foreslåede ordning for
private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Det vurderes, at den foreslåede whistleblower-ordning kan
tilskynde nogle til at rette henvendelse til styrelsen, der el-
lers ville have undladt det pga. frygt for deres ansættelse,
medieomtale m.v. Samtidig vil den foreslåede ordning kun-
ne give styrelsen et bredere og bedre grundlag for tilsynet
med den konkrete skole.
Det foreslås endvidere i § 52 c, stk. 2, at myndigheder og
personer, der modtager oplysninger efter den foreslåede §
52 c, stk. 1, samt enhver der i øvrigt yder bistand hertil, er
under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e og har tavs-
hedspligt med hensyn til enhver oplysning omfattet af § 52
c, stk. 1, som de under deres virksomhed får kendskab til.
Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse. Bestem-
melsen skal sikre, at tavshedspligt efter straffeloven gælder
for tilsynsmedarbejderne i styrelsen og andre i Undervis-
ningsministeriet, der som led i sagsbehandling får kendskab
til oplysningerne. Som for øvrige offentligt ansatte, må de
nævnte personer ikke videregive eller udnytte fortrolige op-
lysninger, som de bliver bekendt med som led i deres arbej-
de. Der er ved overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 f
fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne.
Det bemærkes, at hvis Undervisningsministeriet modtager
en henvendelse om et bekymrende forhold på en efterskole
eller en fri fagskole, der indeholder oplysninger, som mini-
steriet efter anden lovgivning er forpligtet til at videregive
til anden myndighed, viger tavshedspligten og dermed ano-
nymitetskravet efter § 52 c i lov om efterskoler og frie fag-
skoler for den videregivelsespligt, Undervisningsministeriet
er pålagt efter anden lovgivning. Enhver, der udøver offent-
lig tjeneste eller hverv, herunder tilsynsmedarbejderne i sty-
relsen og øvrige medarbejdere i Undervisningsministeriet, er
eksempelvis efter servicelovens § 153 forpligtet til at under-
rette vedkommende kommunalbestyrelse, hvis de under
udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller
grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har
været udsat for overgreb eller kan have behov for særlig
støtte af de i bestemmelsen omhandlede grunde. Hvis Un-
dervisningsministeriet derimod modtager oplysninger, som
ministeriet har adgang til, men ikke pligt til at videregive, er
oplysningerne stadig omfattet af anonymitetskravet i § 52 c i
lov om efterskoler og frie grundskoler. Det bemærkes vide-
re, at den foreslåede § 52 c, stk. 2, ikke er til hinder for, at
styrelsen videregiver oplysninger modtaget som led i whist-
leblower-ordningen til Undervisningsministeriet eller under-
visningsministeren på hvis vegne styrelsen varetager tilsynet
med efterskoler og frie fagskoler.
Den foreslåede § 52 c, stk. 3, indebærer, at Undervisnings-
ministeriet ikke overfor skolen eller andre må oplyse, at der
er modtaget en henvendelse i henhold til whistleblower-ord-
ningen.
Bestemmelsen skal sikre den, som henvender sig til Un-
dervisningsministeriet om forhold på en efterskole eller en
fri fagskole mod, at ministeriet, herunder Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet, videregiver oplysninger om henven-
delsen til skolen, herunder til bestyrelse og leder. Bestem-
melsen giver således henvenderen anonymitet. Undervis-
ningsministeriet må således som følge af den særlige tav-
shedspligtsregel ikke over for skolen eller kurset oplyse, at
der er modtaget en henvendelse, jf. den foreslåede § 52 c,
stk. 3.
Beskyttelsen mod videregivelse af oplysninger omfatter
henvendelser, som kommer via det i den foreslåede § 52 c,
stk. 1, nævnte telefonnummer eller e-postadresse. Bestem-
melsen omfatter oplysninger om henvendelsens indhold, op-
lysninger som identificerer pågældende, oplysninger om, at
der er modtaget en henvendelse, og oplysninger om, at et til-
synsbesøg foretages som følge af henvendelsen.
I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestem-
melsen, at styrelsens medarbejdere ikke må oplyse, om et
tilsynsbesøg foretages som følge af en henvendelse, eller at
styrelsen har modtaget en henvendelse. En anmodning om
sådanne oplysninger behandles i givet fald efter reglerne i
forvaltningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelses-
forordningen.
Hvis en skole anmoder om aktindsigt i en sag, hvori ind-
går en whistleblower-henvendelse, afgøres skolens aktind-
sigtsanmodning normalt efter forvaltningslovens § 9 og § 15
b, idet en skole i tilfælde, hvor der er klaget over forhold på
skolen, må være part i en evt. tilsynssag. Efter forvaltnings-
lovens § 9, stk. 5, begrænser bestemmelser om tavshedspligt
for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, ikke
pligten til at give aktindsigt efter forvaltningsloven. I lighed
med arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, må den foreslåede be-
stemmelses betydning ved en parts ønske om aktindsigt
imidlertid tillægges betydning ved afgørelsen efter forvalt-
ningslovens § 15 b, således at skolen efter omstændigheder-
ne kan nægtes aktindsigt i den pågældende tilsynssag for så
vidt oplysninger om en henvendelse. Det bemærkes, at den
foreslåede whistleblower-ordning ikke i øvrigt ændrer ved,
at de almindelige forvaltningsretlige krav om sagsoplysning,
partshøring m.v. stadig finder anvendelse, forinden der træf-
fes en afgørelse. Det betyder bl.a., at hvis den undersøgelse,
som en henvendelse giver anledning til, ikke afdækker for-
80
hold, hvorover skolen kan partshøres, kan der normalt ikke
træffes afgørelse om brug af sanktionsbestemmelser i lov
om efterskoler og frie fagskoler.
En anmodning om aktindsigt fra andre end parter kan med
forslaget afvises umiddelbart på grundlag af offentlighedslo-
vens § 35, med henvisning til § 52 c i lov om private institu-
tioner for gymnasiale uddannelser.
I det omfang at der foretages behandling af personoplys-
ninger i medfør af den foreslåede § 52 c vil det være databe-
skyttelsesforordningen, som finder anvendelse. Området vil
være reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses-
forordningen), der suppleres af lov nr. 502 af 23. maj 2018
om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (da-
tabeskyttelsesloven). Behandling af personoplysninger, som
Undervisningsministeriet modtager under den foreslåede
whistleblower-ordning, vil skulle ske inden for rammerne i
databeskyttelsesforordningen, herunder med hensyn til prin-
cipper for behandling af personoplysninger, jf. artikel 5, om
forudsætninger for lovlig behandling, jf. artikel 6, om sam-
tykke, jf. artikel 7 og nedenfor om § 41 b, stk. 4, og om op-
lysning og indsigt i personoplysninger, jf. artikler 13-15.
Yderligere foreslås det i § 52 c, stk. 4, at den, der har hen-
vendt sig under den foreslående whistleblower-ordning til
Undervisningsministeriet, over for ministeriet kan give sam-
tykke til, at ministeriet over for skolen eller andre oplyser, at
ministeriet har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan
samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre oplyser
navnet på den, der har rettet henvendelse. Vedkommende
kan helt eller delvis samtykke i, at ministeriet over for sko-
len eller andre videregiver henvendelsens indhold.
Den person, som har henvendt sig under den foreslående
whistleblower-ordning til Undervisningsministeriet om et
bekymrende forhold på en skole, kan således give samtykke
til, at ministeriet kan oplyse vedkommendes navn og/eller
indholdet af henvendelsen over for skolen eller andre i den
udstrækning, vedkommende finder passende. Samtykket til
videregivelse af henvendelsens indhold kan således begræn-
ses til bestemte oplysninger eller til videregivelse til bestem-
te adressater.
Ved den foreslåede bestemmelse får den, der har henvendt
sig under den foreslående whistleblower-ordning til Under-
visningsministeriet om et bekymrende forhold på en skole,
således mulighed for efter eget ønske helt eller delvis at fra-
vige anonymiteten. Der findes ikke specifikke krav til for-
men for den vejledning, Undervisningsministeriet kan give
borgeren, og vejledningen kan således både være mundtlig
og skriftlig. Undervisningsministeriet kan, hvis det findes
formålstjenligt, udarbejde en blanket, hvor konsekvenserne
af samtykket fremgår. Undervisningsministeriet må ikke op-
fordre personen til at give samtykke til at fravige anonymi-
teten, men alene vejlede neutralt om muligheden.
Vedrører samtykket personoplysninger om den person,
der har henvendt sig under den foreslåede whistleblower-
ordning, skal betingelserne for samtykke i artikel 7 i databe-
skyttelsesforordningen være opfyldt.
Det følger endvidere af almindelige forvaltningsretlige
principper, at Undervisningsministeriet, hvis en person hen-
vender sig om et bekymrende forhold på en skole, på given
foranledning skal vejlede neutralt og uden opfordring om
muligheden for at fravige anonymiteten.
Når Undervisningsministeriet modtager en henvendelse
om mulige lovovertrædelser eller bekymrende forhold på en
efterskole eller en fri fagskole, skal styrelsen, der fører tilsy-
net på ministeriets vegne, tage stilling til, hvilken reaktion
henvendelsen giver anledning til. Åbenlyst grundløse hen-
vendelser vil skulle henlægges, mens styrelsen i forbindelse
med andre henvendelser igangsætter de tilsynsmæssige un-
dersøgelser, som sådanne henvendelser giver anledning til.
Styrelsen skal tilrettelægge den nærmere undersøgelse af en
henvendelse på en måde, der sikrer anonymiteten for den
person, som har henvendt sig.
Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til § 41 b
i friskoleloven, hvorom der henvises til bemærkninger til §
1, nr. 15, i lovforslag nr. L 178 af 1. marts 2018, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 178 som fremsat, side
34-37, som vedtaget som lov nr. 397 af 2. maj 2018.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, i lov om pri-
vate institutioner for gymnasiale uddannelser, kan undervis-
ningsministeren tilbagekalde en godkendelse af en skole el-
ler et kursus, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstræk-
kelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene i lovens § 2,
stk. 6, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler.
Bestemmelsen kan anvendes, hvor det efter undervisnings-
ministerens vurdering ikke på tilstrækkelig måde kan sand-
synliggøres, at lovens krav om uafhængighed og forvaltning
af skolens eller kursets midler til gavn for skolens elever el-
ler kursets kursister og undervisning er opfyldt. For nye sko-
ler eller kurser følger det af lovens § 2, stk. 6, at ministeren
kan undlade at godkende en ny skole eller et nyt kursus
under de før nævnte betingelser.
I den gældende § 1, stk. 3, nr. 1-4, er en ikke udtømmende
oplistning af forhold, der navnlig kan lægges vægt på ved
vurderingen. De anførte forhold er, 1) om skolen eller kurset
indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler eller
kurser, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl.,
der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af
andre, 2) om skolens eller kursets midler anvendes til formål
uden for skolen eller kurset, 3) om skolens eller kursets le-
delse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængig-
hedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl., eller 4)
om skolens elever eller kursets kursister udfører arbejde,
81
herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der
er usædvanlig for skoleformen.
Undervisningsministerens beslutning kan efterfølgende
indbringes for Folketingets Ombudsmand samt prøves ved
domstolene.
Det foreslås at indføje et nyt nr. 2 i § 1, stk. 3, hvorefter
undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelsen,
hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikker-
hed for, at skolen eller kurset opfylder kravene om uafhæn-
gighed og forvaltning af skolens eller kursets midler. Der
kan herved navnlig lægges vægt på, at skolen eller kurset
indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærlig-
gende risiko for, at skolen eller kurset styres af andre.
Forslaget indebærer en præcisering af den gældende be-
stemmelse i § 1, stk. 3, nr. 1-4, så det eksplicit kommer til at
fremgå, at lejeforhold eller andre aftaler kan indgå blandt de
forhold, der kan indgå i vurderingen af, hvorvidt der efter
ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at sko-
len eller kurset opfylder kravet om uafhængighed og forvalt-
ning af skolens midler.
Forslaget tilsigter at sikre, at staten ikke yder tilskud til
skoler eller kurser, der ikke opfylder kravet om uafhængig-
hed, og afledt heraf værner forslaget skolerne eller kurserne
mod uhensigtsmæssige lejeaftaler og andre aftaler, der kan
skabe risiko for skolens eller kursets uafhængighed.
Med ændringen kommer affattelsen af oplistningen til at
svare til de tilsvarende bestemmelser i § 47 i lov om efter-
skoler og frie fagskoler og § 21 a i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v. Det bemærkes, at ændringen ikke be-
tyder, at oplistningen i § 1, stk. 3, er en udtømmende oplist-
ning af forhold, der navnlig kan lægges vægt på ved vurde-
ringen af en skoles eller et kursus᾽ uafhængighed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov om pri-
vate institutioner for gymnasiale uddannelser kan undervis-
ningsministeren godkende, at private opretter gymnasiesko-
ler, studenterkurser og hf-kurser, der giver undervisning i
uddannelsen til den almene studentereksamen, uddannelsen
til hf-eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-en-
keltfag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser. Der
er i gældende lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser ikke bestemmelser, hvorefter skolerne eller kur-
serne er omfattet af et frihed og folkestyre-krav svarende til
det, som gælder for frie grundskoler efter § 1, stk. 2, 2. pkt.,
i friskoleloven.
Det følger derimod af § 1, stk. 4, i lov om de gymnasiale
uddannelser, at de gymnasiale uddannelser og institutions-
kulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestem-
melse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med
frihed og folkestyre. Af bestemmelsen følger videre, at un-
dervisningen og hele institutionens dagligliv derfor må byg-
ge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Endvidere følger det af bestemmelsen, at eleverne derigen-
nem skal opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et de-
mokratisk samfund og forståelse for mulighederne for indi-
viduelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring
samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og det
globale perspektiv.
Private institutioner for gymnasiale uddannelsers institu-
tionelle, herunder tilskudsmæssige og styringsmæssige for-
hold, er således reguleret af lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser, men rammerne for indhold af deres
gymnasiale uddannelser er reguleret i lov om de gymnasiale
uddannelser.
Forslaget vil indebære, at der i lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser indsættes en ny § 1 a, hvorefter
skolen eller kurset efter sit formål og hele sit virke skal for-
berede eleverne eller kursisterne til at leve i et samfund som
det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke
elevernes eller kursisternes demokratiske dannelse og deres
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Der
vil med forslaget for private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser i den for dem gældende institutionslov komme til
at gælde et eksplicit frihed og folkestyre-krav, der svarer til
kravet i § 1, stk. 2, 2. pkt., i friskoleloven.
Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal ind-
føres et frihed og folkestyre-krav for private institutioner for
gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler sva-
rende til det, som gælder for frie grundskoler efter § 1, stk.
2, 2. pkt., i friskoleloven. Det foreslåede vil betyde, at priva-
te institutioner for gymnasiale uddannelser ligesom frie
grundskoler som institutioner vil være omfattet af et ekspli-
cit frihed og folkestyre-krav. Det vil bidrage til at sikre, at
der ikke kan opstå en situation, hvor et forhold på en privat
institution for gymnasiale uddannelser ikke kan påtales af
tilsynet, fordi det ikke er omfattet af et krav i lov om de
gymnasiale uddannelser, mens det på en fri grundskole ville
være i modstrid med det frihed og folkestyre-krav, der føl-
ger af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og der-
for kunne have været påtalt af tilsynet.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære en generel styr-
kelse af tilsynet med private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser ved opstilling af et eksplicit frihed og folkestyre-
krav i lov om private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser. Den eksplicitte fastsættelse af frihed og folkestyre-krav
i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
ændrer ikke ved kravene til undervisningen efter den gæl-
dende bestemmelse i § 1, stk. 4, i lov om de gymnasiale ud-
dannelser, men supplerer denne bestemmelse, så det er tyde-
ligt, at frihed og folkestyre-kravet omfatter hele institutio-
nens virke og ikke kun den del af aktiviteten, der er omfattet
af lov om de gymnasiale uddannelser.
Det foreslåede frihed og folkestyre-krav vil indebære, at
institutionerne omfattet af lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser også efter deres institutionslov vil
være udtrykkeligt forpligtigede til at undervise eleverne el-
ler kursisterne på en sådan måde, at eleverne eller kursister-
82
ne vil kunne lære og bl.a. derigennem vil kunne komme til
at respektere, at det danske samfund bygger på en række fri-
hedsgrader samt forbud mod diskrimination, hvad enten det
drejer sig om køn, race, religion m.v. Dette vil indebære, at
fx institutioner, der bygger på et religiøst grundlag, vil være
forpligtigede til også at undervise eleverne eller kursister i
det grundlæggende princip om religionsfrihed. Institutioner-
ne vil også være forpligtigede til at undervise eleverne eller
kursisterne i principperne for det danske folkestyre.
Med angivelsen i bestemmelsen med »efter deres formål
og i hele deres virke« vil det blive gjort tydeligt, at kravet
om at forberede eleverne eller kursisterne til at leve i et sam-
fund med frihed og folkestyre omfatter hele institutionens
virksomhed. Kravet vil således også omfatte institutionens
praksis med hensyn til optagelse af elever eller kursister og
ansættelse og afskedigelse af personale, herunder personale-
politik, hvis denne praksis kommer til udtryk over for eleve-
rne eller kursisterne på en sådan måde, at institutionen her-
ved ikke vil kunne leve op til kravet i bestemmelsen. Det vil
som følge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis institu-
tionen i sin optagelsespraksis eller ansættelsespolitik udøver
diskrimination på baggrund af fx køn, handicap, eller etnisk
oprindelse. Bestemmelsen vil derimod ikke afskære institu-
tioner, der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra
kun at have elever eller kurser med den samme religiøse
overbevisning, som institutionen byger på eller kun at have
elever eller kursister, hvis forældre har den samme overbe-
visning som institutionen bygger på.
Med angivelsen i bestemmelsen af »et samfund som det
danske med frihed og folkestyre« understreges, at kravet
tager udgangspunkt i den danske samfundsmodel og prin-
cipperne for det danske folkestyre.
Bestemmelsens krav om »demokratisk dannelse« vil inde-
bære, at enhver institution efter lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser reelt skal have det sigte med al
sin undervisning og hele sit virke i øvrigt, at enhver elev el-
ler kursist udvikler sig til demokratisk medborgerskab i et
samfund som det danske. Dette vil ikke alene skulle fremgå
formelt af institutionens formål m.v., men også af institutio-
nens samlede faktiske liv og virke, herunder fx praksis for
optagelse og bortvisning af elever eller kursister, institutio-
nens generelle elev- og kursistinddragelse i og uden for un-
dervisningen, studie- og ordensregler og omgangsformer –
herunder mellem elever, kursister og lærere, mellem drenge
og piger og mellem mandlige og kvindelige ansatte. Institu-
tionerne vil således skulle udvikle og styrke elevernes eller
kursisternes evner og lyst til som demokratiske borgere at
leve i og selv bidrage til et retssamfund som det danske med
frihed og folkestyre og grundlæggende friheds- og menne-
skerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Med angivelsen af i bestemmelsen af »grundlæggende fri-
heds- og menneskerettigheder« angives, at kravene til insti-
tutionerne er fokuseret på respekt for og forståelse af de
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, jf. navnlig
grundlovens kapitel VIII. Det er i den foreslåede bestem-
melse særligt fremhævet for så vidt angår ligestillingen mel-
lem kønnene.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hverken en
institutions vedtægtsbestemte formål eller den undervisning,
som institutionen faktisk giver eleverne eller kursisterne, må
modvirke kravet om, at forberede eleverne eller kursisterne
til at leve i et samfund, der bygger på frihed og folkestyre
eller være i strid med grundlæggende friheds- og menneske-
rettigheder. Dette ville være tilfældet, hvor en institutions
undervisning fx ikke respekterer lighed mellem kønnene el-
ler i øvrigt udviser intolerance over for andre holdninger end
dem, som skolen eller kurset bygger på. Det vil efter forsla-
get være udtrykkeligt fastslået i lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser, at en privat institution for gym-
nasiale uddannelser som institution er forpligtet til at under-
vise eleverne eller kursisterne på en sådan måde, at eleverne
eller kursisterne vil kunne lære og bl.a. derigennem kunne
komme til at respektere, at det danske samfund bygger på en
række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, her-
under forbud mod diskrimination, hvad enten det drejer sig
om køn, handicap, race eller religion m.v. Institutionerne vil
derfor ikke måtte foretage handlinger eller undladelser, som
krænker kravet om, at institutionerne skal udvikle og styrke
elevernes eller kursisternes kendskab til og respekt for fx li-
gestillingen mellem kønnene. Det vil derfor være uforeneligt
med den foreslåede bestemmelse, at en institution fx bygger
på en grundholdning om, at manden er kvinden overlegen.
Det vil gælde uanset, om institutionen i sin undervisning
samtidig sikrer, at eleverne eller kursisterne får kendskab til
de principper for ligestilling mellem kønnene, som samfun-
det i øvrigt bygger på med henblik på, at eleverne eller kur-
sisterne vil kunne komme til at respektere dette. Tilsvarende
vil gælde, hvis en institution bygger på en holdning om, at et
eller flere af principperne for det danske folkestyre er for-
kerte, eller at der ikke skal være religionsfrihed i Danmark
eller andre lande. Forslaget vil indebære, at en institution,
der bygger på en grundholdning eller overbevisning, som ef-
ter sit indhold er uforeneligt med kravet om at forberede ele-
verne eller kursisterne til at leve i et samfund med frihed og
folkestyre og med respekt af de grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, herunder ligestillingen mellem kønne-
ne, reelt ikke vil kunne opfylde dette helt grundlæggende
krav.
Med den foreslåede tydeliggørelse af kravet til institutio-
nernes forpligtelse til at forberede eleverne eller kursister til
at leve i et samfund med frihed og folkestyre, vil bestem-
melsen som afledt konsekvens indebære, at en institutions
bestyrelse til ledere, lærere og andre ansatte ligeledes efter
omstændighederne må skulle præcisere rammerne for insti-
tutionens virksomhed for at sikre, at institutionen også altid i
praksis vil kunne leve op til lovens krav på dette punkt. Til-
svarende vil bestemmelsen indebære, at institutionens krav,
herunder dens til enhver tid gældende dekorumkrav til be-
styrelsesmedlemmerne, må skulle præciseres. Betegnelsen
dekorumkrav anvendes om sådanne krav og normer, som
kan være fastsat eller må antages at gælde om graden af den
værdighed, agtelse, anseelse og lign., som en person skal le-
ve op til for troværdigt og tillidsfuldt at kunne varetage det
hverv eller den stilling, som det konkrete dekorumkrav gæl-
der for. Sådanne krav og normer omfatter normalt også den
83
betydning for personens værdighed, agtelse, anseelse og
lign., som personens handlinger m.v. uden for hvervet eller
stillingen, herunder private handlinger m.v., kan have. De-
korumkravets nærmere indhold, udformning og beskrivelse
vil som hidtil bero på forholdene på den enkelte institution,
der efter omstændighederne vil være forpligtet til at gen-
nemføre de nødvendige præciseringer og i praksis håndhæve
dem tilstrækkelig effektivt til, at der ikke kan opstå tvivl om,
hvorvidt institutionen overholder frihed og folkestyre-kra-
vet. Det er op til den enkelte institution om de vil udforme
dekorumkravene skriftligt, men skriftlighed vil kunne have
betydning i forhold til dokumentationen for, at institutionen
overholder frihed og folkestyre-kravet. Rækkevidden af et
dekorumkrav i forhold til den enkelte medarbejder vil i alle
tilfælde bero på en konkret vurdering, som i sidste instans
kan prøves ved domstolene og ved voldgift.
Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en
institutions undervisning og øvrige virke kan bygge på be-
stemte religiøse eller andre livsanskuelser eller politiske op-
fattelser, og på denne måde søge at påvirke eleverne eller
kursisterne i retning af den enkelte institutions eget hold-
ningsmæssige grundlag. Dette må dog ikke ske på en måde
som ødelægger eller skader elevernes eller kursisterne de-
mokratiske dannelse. Institutionens holdningspåvirkning af
eleverne eller kursisterne skal dermed ske på en måde, som
bidrager til udviklingen af deres demokratiske dannelse.
Overholdelsen af det eksplicitte frihed og folkestyre-krav i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser vil
indgå i tilsynet med institutionerne, der varetages af Styrel-
sen for Undervisning og Kvalitet. Hvis der i forbindelse med
tilsyn konstateres, at en institution ikke overholder frihed og
folkestyre-kravet vil styrelsen i medfør af den gældende §
24 kunne give institution et påbud om at foretage konkrete
ændringer af den pågældende virksomhed. Hvis institutio-
nen ikke ændrer den pågældende virksomhed, vil det kunne
få tilskudsmæssige konsekvenser efter lovens § 25, stk. 1,
hvorefter undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud,
lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud til-
bagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger
bestemmelserne i loven som frihed og folkestyre-kravet. Til-
svarende kan undervisningsministeren tilbageholde tilskud,
lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud til-
bagebetalt helt eller delvis, hvis en institution ikke overhol-
der et påbud, jf. lovens § 24. Endvidere vil ministeren, hvis
forholdet er af sådan en karakter, at der efter ministerens
skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at institutionen
overholder kravet i lovens § 2, stk. 6, om uafhængighed og
forvaltning af skolens eller kursets midler, kunne træffe be-
slutning efter lovens § 1, stk. 3, om, at godkendelsen tilba-
gekaldelse, hvorefter der ikke ydes tilskud til institutionen.
Det foreslåede frihed og folkestyre-krav vil omfatte både
eksisterende private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser og nye private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Efter gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser kan undervisnings-
ministeren godkende, at private opretter gymnasieskoler,
studenterkurser og hf-kurser, der giver undervisning i ud-
dannelsen til den almene studentereksamen, uddannelsen til
hf-eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-en-
keltfag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser. Det
følger af § 2, stk. 1, 1. pkt., at en skole eller et kursus skal
være en selvejende institution.
Der er i bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om til-
skud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser fastsat regler om fremgangsmåde ved oprettelse af nye
skoler eller kurser (herefter institutioner). Bekendtgørelsen
er fastsat med hjemmel i lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser.
Det følger endvidere af § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser, at ansættelsen af
rektor skal godkendes af undervisningsministeren. En ny in-
stitution skal således, inden den kan påbegynde sin skole-
eller kursus- og undervisningsvirksomhed, have godkendt
ansættelsen af rektor. Der skal til brug for godkendelse af
rektors ansættelse fremsendes dokumentation for rektors un-
dervisningskompetence i form af bevis for gennemført pæ-
dagogikum.
Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen),
der på undervisningsministerens vegne i henhold til delega-
tion påser, at det modtagne materiale til brug for godkendel-
se af nye private institutioner for gymnasiale uddannelser,
indeholder de krævende oplysninger og som godkender ved-
tægter og ansættelse af rektor. Styrelsen kan i forbindelse
med behandlingen af en sag om godkendelse af en ny insti-
tution udelukkende påse, om materialet indeholder de kræ-
vede oplysninger. Styrelsen skal ikke påse, om oprettelsen
af den pågældende institution i øvrigt skønnes hensigtsmæs-
sig, eller om der er et konkret behov for oprettelse af institu-
tionen, fx i tilfælde hvor der i forvejen er et udbud af almene
gymnasiale uddannelser i samme område.
Det foreslås, at der i lov om private institutioner for gym-
nasiale uddannelser indsættes en ny § 1 b, hvorefter den nu-
værende godkendelsesordning frem til den 1. august 2029,
dvs. indtil skoleåret 2028/29, udbygges med de elementer,
der indgår i den midlertidige godkendelsesordning for frie
grundskoler, jf. § 7 a i lov om friskoler og private grundsko-
ler m.v. Der er således i lighed med godkendelsesordningen
for frie grundskoler tale om en midlertidig ordning gælden-
de frem til den 1. august 2029, hvorefter den bortfalder,
medmindre Folketinget ved lov vedtager andet.
Den foreslåede § 1 b indebærer, at således, at ved godken-
delse af nye institutioner med henblik på start af undervis-
ningen inden den 1. august 2029 skal undervisningsministe-
ren påse om 1) den nye skoles eller det nye kursus᾽ formål
og virke må skønnes at ville være i overensstemmelse med §
1 a, 2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole eller
det nye kursus har eller har haft et virke, der ikke er forene-
lig med § 1 a, og som konkret må skønnes at kunne få be-
tydning for den nye skoles eller det nye kursus᾽ opfyldelse
af § 1 a, 3) der er gennemsigtighed omkring sammensætnin-
gen af en eventuel skolekreds el. lign., og 4) den nye skole
eller det nye kursus vil kunne opfylde kravet i § 2, stk. 6, 1.
84
pkt. Undervisningsministeren vil endvidere skulle fastsætte
nærmere regler ved behandling af en ansøgning om godken-
delse efter stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal
indsendes til brug for behandlingen og frister herfor, om
personlig underskrift på materialet og om personligt frem-
møde ved aflevering af materialet.
Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal ind-
føres en midlertidig supplering af de gældende ordninger
med godkendelse af godkendelse til tilskud af nye eftersko-
ler og frie fagskoler, således, at disse ordninger suppleres
frem til den 1. august 2029, dvs. indtil skoleåret 2028/29,
udbygges med de elementer, der indgår i den midlertidige
godkendelsesordning for frie grundskoler, jf. § 7 a i lov om
friskoler og private grundskoler m.v., der blev indsat i loven
ved lov nr. 397 af 2. maj 2018 om ændring af friskoleloven
og lov om folkeskolen (Bedre rammer for tilsyn med frie
grundskoler m.v.). Med det foreslåede vil godkendelsesord-
ningen for private institutioner for gymnasiale uddannelser
indeholde de samme elementer som indgår i godkendelse af
frie grundskoler, så der ikke kan oprettes en ny privat insti-
tution for gymnasiale uddannelser, hvis forhold til frihed og
folkestyre-kravet og uafhængighedskravet er af sådan en ka-
rakter, at den ikke ville have kunnet oprettes som en ny fri
grundskole.
Den midlertidige godkendelsesordning vil omfatte alle
nye institutioner, der anmeldes til godkendelse frem til den
1. august 2029, dvs. indtil skoleåret 2028/29, jf. den forslåe-
de § 4, stk. 2. Nye institutioner, som er anmeldt med henblik
på godkendelse og start pr. 1. august 2019 (skoleåret
2019/20), vil ikke blive omfattet af den nye ordning, idet
lovgivningen om ordningen først vedtages i 1. halvår 2019.
Der henvises til den foreslåede § 4, stk. 2. Styrelsen vil i sin
løbende tilsynsvirksomhed i 2019/20 have særlig opmærk-
somhed på forholdene for nye institutioner, der starter op pr.
1. august 2019 (skoleåret 2019/20).
Den midlertidige godkendelsesordning vil også omfatte
institutioner, hvor undervisningsministeren i medfør af den
gældende § 1, stk. 2, i lov om private institutioner for gym-
nasiale uddannelser har tilbagekaldt deres godkendelse, men
som søger om en ny godkendelse efterfølgende.
Den midlertidige supplering af godkendelsesordningen
ændrer ikke ved de gældende bestemmelser om godkendel-
se, herunder om depositummet. Hvis en institution således
ikke godkendes, vil depositummet kunne genanvendes ved
en eventuel genanmeldelse, hvorved iværksættes en ny god-
kendelsesproces, herunder i henhold til den foreslåede mid-
lertidige godkendelsesordning.
Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, vil medføre, at
der etableres en midlertidig godkendelsesprocedure for insti-
tutioner, der vil godkendes med henblik på godkendelse og
start af undervisningen inden den 1. august 2029. Procedu-
ren vil indebære en vurdering af de i de foreslåede nr. 1-4
nævnte forhold. Det vil indebære, at der indføres en midler-
tidig supplering af godkendelsesproceduren for nye private
institutioner for gymnasiale uddannelser, der bygger ovenpå
den gældende godkendelsesordning for nye private instituti-
oner for gymnasiale uddannelser. Suppleringen af godken-
delsesordningen er af midlertidig karakter som følge af dens
indgribende virkning over for institutionerne.
Ordningen skal sikre, at de betingelser, der følger af det
foreslåede frihed og folkestyre-krav og det gældende uaf-
hængighedskrav er opfyldt ved oprettelsen af en ny institu-
tion. Det vil være Styrelsen, der på undervisningsministe-
rens vegne forestår godkendelsesprocessen, og som træffer
afgørelse om en godkendelse.
Godkendelsesordningen vil alene indebære supplerende
krav for godkendelse for at drive skole- eller kursus- og un-
dervisningsvirksomhed omfattet af lov om private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser, men berører ikke rammerne
for at drive sådanne institutioner. Den midlertidige godken-
delsesordning ændrer ikke ved den frie etableringsret for in-
stitutionerne inden for rammerne af lov om private instituti-
oner for gymnasiale uddannelser. Der skal således fortsat ik-
ke foretages en hensigtsmæssigheds- eller behovsvurdering
af den enkelte nye institution, men alene påses, at de opstil-
lede krav til institutionens virksomhed er opfyldt. Det be-
mærkes særligt, at godkendelsesordningen ikke vil indebære
en forudgående kontrol med den påtænkte undervisning på
den nye institution.
En afgørelse om, at en institution ikke kan godkendes som
privat institution for gymnasiale uddannelser forudsætter, at
der er tale om væsentlige forhold, der har en ikke ubetydelig
vægt i forhold til institutionens samlede virksomhed, således
at der er proportionalitet mellem manglen og retsvirkningen.
Vurderingen skal derfor træffes på et velunderbygget grund-
lag og må bygge på en helhedsvurdering af de foreliggende
oplysninger. En ny institutions undladelse af at fremsende
dokumenter med de fastsatte oplysninger til ministeriet vil
imidlertid altid være et væsentligt forhold. Fx hvis den nye
institution ikke søger at afhjælpe en manglende oplysning,
vil det kunne være en tilstrækkelig grund for ministeren til
at konkludere, at det ikke er dokumenteret, at institutionen
kan forvente at overholde kravene i loven.
Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, vil indebære,
at det i forbindelse med en godkendelse af en ny institution
skal påses, at en ny institution kan forventes at tilrettelægge
sin virksomhed, så den lever op til frihed og folkestyre-kra-
vet i den foreslåede § 1 a, jf. forslagets § 3, nr. 2, hvorefter
institutionerne efter deres formål og i hele deres virke skal
forberede eleverne eller kursisterne til at leve i et samfund
som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og
styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab
til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskeret-
tigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Ved god-
kendelsen skal det endvidere påses, at nye institutioner vil
kunne opfylde det gældende uafhængighedskrav i lovens §
2, stk. 6, 1. pkt., hvorefter institutionen i sit virke som selve-
jende uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og dens
midler må alene komme dens skole- eller kursus- og under-
visningsvirksomhed til gode. Ved godkendelsen skal den
nye institution derfor vurderes i forhold til de forhold, der er
nævnt i de foreslåede § 1 b, stk. 1, nr. 1-4.
Det foreslåede nr. 1 vil indebære, at styrelsen skal påse,
om det kan forventes, at den nye institutions formål og virke
85
vil være i overensstemmelse med den foreslåede § 1 a, jf.
forslagets § 3, nr. 2, dvs. frihed og folkestyre-kravet. Styrel-
sen skal derfor ved godkendelsen påse, at det er dokumente-
ret, at det kan forventes, at den nye institution vil opfylde
betingelserne. Det skal derfor som led i godkendelsesproces-
sen undersøges, hvorvidt en ny institution kan forventes at
tilrettelægge sin virksomhed, så den lever op til frihed og
folkestyre-kravet om, at institutionerne i hele deres virke
forbereder eleverne eller kursisterne til at leve i et samfund
som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og
styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab
til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskeret-
tigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Det foreslåede nr. 2 vil indebære, at styrelsen skal påse,
om personkredsen bag oprettelsen af den nye institution har
eller har haft et virke, der ikke er forenelig med frihed og
folkestyre-kravet, og som konkret må vurderes at kunne få
betydning for den nye institutions opfyldelse af frihed og
folkestyre-kravet.
Styrelsen skal ved godkendelsen påse, hvorvidt person-
kredsen bag den nye institution kan forventes at påvirke in-
stitutionen på en måde, så den ikke overholder frihed og fol-
kestyre-kravet. Det kan fx være, hvis der i bestyrelsen eller
blandt institutions medarbejdere er personer, der har eller
tidligere har haft tilknytning til en anden institution eller en
fri grundskole, efterskoler eller fri fagskole, der ikke længe-
re er godkendt eller som har fået påbud som følge af, at den
ikke opfyldte frihed og folkestyre-kravet eller som lukkede
under et tilsyn hermed, uden at der blev taget stilling til
overholdelsen af kravet. Det kan også være tilfældet, hvis de
pågældende har eller har haft tilknytning til en forening,
hvis tilknytning til en anden institution eller en fri grundsko-
le, efterskoler eller fri fagskole har haft betydning i en til-
synssag om opfyldelsen af frihed og folkestyre-kravet, hvor
der var sanktioner overfor den anden institution eller en fri
grundskole, efterskoler eller fri fagskole. Det vil derfor ind-
gå i vurderingen, hvorvidt personkredsen eller væsentlige
dele deraf bag en ny institution tidligere har været involveret
i aktiviteter på en anden institution eller en fri grundskole,
efterskoler eller fri fagskole, der har indebåret overtrædelse
af frihed og folkestyre-kravet, hvorfor der kan være risiko
for, at der vil kunne opstår tilsvarende problemer på den nye
institution.
Hvis der blandt bestyrelsesmedlemmer eller medarbejdere
på en ny institution er personer, der har haft sådan en til-
knytning, skal det overvejes, hvorvidt denne tilknytning må
vurderes at have konkret betydning for den nye institutions
overholdelse af frihed og folkestyre-kravet. Elementer i så-
dan en vurdering vil bl.a. være de pågældendes funktion på
den tidligere institution eller skole, herunder i forhold til det
forhold, der gav anledning til, at der blev indledt en tilsyns-
sag med dens overholdelse af frihed og folkestyre-kravet, og
de pågældendes funktioner på den nye institution. Endvidere
vil indgå, hvorvidt der er tale om nyere forhold eller ældre
forhold.
Som eksempler på forhold, der vil kunne give anledning
til bekymring, kan nævnes ansættelse af en rektor eller læ-
rer, der tidligere har været rektor, skoleleder eller lærer på
en anden institution eller skole, hvor fx vedkommendes ud-
talelser eller brug af undervisningsmateriale har været et ele-
ment i en tilsynssag om frihed og folkestyre-kravet. Som ek-
sempler på forhold, der normalt ikke vil give anledning til
bekymring vil være en ny institutions ansættelse af en lærer
eller pedel, der tidligere har været lærer eller pedel på en an-
den institution eller skole, hvor der blev truffet afgørelse
om, at institutionen eller skolen ikke længere var omfattet af
lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efter-
skoler og frie fagskoler eller lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser som følge af overtrædelse af frihed-
og folkestyrekravet, men hvor vedkommende ikke havde
noget at gøre med de forhold, der var baggrunden for afgø-
relsen herom.
Det foreslåede nr. 3 vil indebære, at styrelsen skal påse,
om der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af
en eventuel skolekreds el. lign. En eventuel skolekreds er
den kreds af personer, der står bag oprettelsen af en ny insti-
tution, og som er enige i institutionens idegrundlag, og som
har interesse for at støtte det arbejde, der skal foregå på in-
stitutionen. Sammensætningen af en eventuel skolekreds er
derfor af interesse for undervisningsministerens vurdering af
institutionens forhold til frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet. For tilsynet med frihed og folkestyre-
kravet og uafhængighedskravet vil sammensætningen af
skolekredsen kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt der er
personer, der tidligere har haft tilknytning til en anden insti-
tution, fri grundskole, efterskoler eller fri fagskole, der ikke
overholdt frihed og folkestyre-kravet eller uafhængigheds-
kravet eller foreninger, der havde tilknytning til en sådan in-
stitution eller skole.
Det foreslåede nr. 4 vil indebære, at styrelsen skal påse,
om den nye institution vil kunne opfylde uafhængighedskra-
vet i lovens § 2, stk. 6, 1. pkt. Styrelsen skal ved godkendel-
sen påse, hvorvidt den nye institution kan forventes at kunne
opfylde uafhængighedskravet. Det skal derfor som led i
godkendelsesprocessen undersøges, hvorvidt en ny institu-
tion kan forventes i sit virke som selvejende uddannelsesin-
stitution at være uafhængig, og om dens midler alene kan
forventes at komme dens skole- eller kursus- og undervis-
ningsvirksomhed til gode. Ved vurderingen heraf må indgå
om institutionen vil indgå i fællesskaber eller samarbejder,
hvor institutionen vil kunne blive udsat for en påvirkning,
der ikke er forenelig med uafhængighedskravet, herunder fx
påvirkning i forhold til institutionens pædagogiske linjer el-
ler dens forvaltning af sine midler. I vurderingen heraf må
også for en ny institution indgå, hvorvidt institutionen vil
indgå aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, på vil-
kår, der er ringere for institutionen end sædvanlige markeds-
vilkår eller andre økonomiske arrangementer, hvorved insti-
tutionens midler kan bruges til formål uden for institutionen.
Det vil også indgå i undersøgelserne, hvorvidt den nye insti-
tution påtænker at leje lokaler fra en udlejer, der tidligere
har udlejet lokaler til en anden privat institution for gymna-
siale uddannelser eller fri grundskole, efterskoler eller frie
fagskoler, hvor der blev truffet afgørelse om, at institutionen
86
eller skolen som følge af manglende overholdelse af uaf-
hængighedskravet i forhold til den pågældende udlejer ikke
længere kunne være en privat institution for gymnasiale ud-
dannelser eller fri grundskole, efterskole eller fri fagskole og
således modtage statstilskud som sådan. Endvidere kan den
nye institutions budgetter indgå i vurderingen, fx hvis bud-
getterne forudsætter store donationer, kan det være et tegn
på, at institutionen ikke er uafhængig.
Med den foreslåede § 1 b, stk. 2, vil undervisningsministe-
ren kunne fastsætte nærmere regler ved behandlingen af en
ansøgning om godkendelse, herunder om kravene til materi-
ale, der skal indsendes til brug for behandlingen og frister
for indsendelse heraf, om personlig underskrift på materialet
og om personligt fremmøde ved aflevering af materialet.
Reglerne vil med hensyn til kravene til materialet blive
udformet inden for de samme rammer som de tilsvarende
regler for frie grundskoler, hvor der har været nedsat en eks-
tern arbejdsgruppe, der har givet input og rådgivning til,
hvilke grundlovssikrede rettigheders overholdelse en ny fri
grundskole skal forholde sig til i forbindelse med dens op-
rettelse.
På baggrund af Arbejdsgruppens anbefalinger er der udar-
bejdet bekendtgørelse nr. 1162 af 25. september 2018 om
godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud. Af
bekendtgørelsen fremgår, at initiativkredsen til en ny fri
grundskole senest den 15. august året forud for det skoleår,
hvor skolen skal begynde skal indsende følgende materiale
til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, i) en oversigt
over de personer, der udgør initiativkredsen og en liste over
medlemmerne af en eventuel skolekreds og øvrige personer,
organisationer, foreninger m.v., der er involveret i skoleini-
tiativet, ii) referat af det stiftende møde for den nye skole og
eventuelle efterfølgende møder, iii) initiativkredsens med-
lemmers udfyldte erklæring om frihed og folkestyre-kravet
og uafhængighedskravet m.v., hvor de skal forholde sig til
en række udsagn om initiativets forhold og om deres kend-
skab til konsekvenser af manglende overholdelse af frihed
og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, og iv) til brug
for en samlet vurdering af skoleinitiativet initiativkredsens
medlemmers besvarelse af spørgsmål om initiativets bag-
grund, overvejelser i forbindelse med den påtænkte nye fri
grundskole og om initiativkredsens og om kendte eller for-
ventede fremtidige medlemmer af ledelsen eller bestyrelsens
forhold, herunder bl.a. med tilknytning til skoler, som ikke
længere er en fri grundskole eller offentligt udtrykt tilslut-
ning til antidemokratiske aktiviteter eller undsagt
Det følger af bekendtgørelsen, at der ved initiativkredsen
forstås de fysiske personer, som står bag skoleinitiativet. I
den udstrækning denne personkreds overstiger 10 personer,
forstås ved initiativkredsen de 10 personer, som spiller den
vigtigste rolle for skoleinitiativets praktiske gennemførelse.
Hvis initiativkredsen ændrer sammensætning under behand-
lingen af en ansøgning om godkendelse, skal tilkomne med-
lemmer tillige afgive den ovenfor nævnte erklæring umid-
delbart efter deres indtræden i initiativkredsen.
Det bemærkes, at oplistningen i reglerne af det materiale,
som en ny institution skal indsende, ikke vil indebære, at en
ny institution ikke kan anmodes om yderligere oplysninger.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det fremsendte ma-
teriale giver anledning til, at der er yderligere forhold, der
vurderes at burde afklares som led i godkendelsesprocessen.
Arbejdsgruppen har anbefalet, at det blev overvejet, om
der kan etableres lovhjemmel til, at erklæringen kræves un-
derskrevet ved personligt fremmøde i Undervisningsmini-
steriet eller hos en myndighed under ministeriet. Et krav om
personligt fremmøde skal understrege alvoren af frihed og
folkestyre-kravets og uafhængighedskravets overholdelse og
initiativkredsens oplevelse af personlig forpligtelse til bedst
muligt at bane vejen herfor. Desuden vil det efter omstæn-
dighederne kunne være hensigtsmæssigt, at myndigheden
kan danne sig et førstehåndsindtryk af den initiativkreds, der
står bag initiativet. Arbejdsgruppen har endvidere anbefalet,
at det overvejes, om der kan etableres lovhjemmel til, at ini-
tiativkredsens erklæring om frihed og folkestyre-kravet og
uafhængighedskravet m.v. kræves offentliggjort på skolens
hjemmeside, når skolen måtte blive en realitet. En sådan be-
tingelse vil efter arbejdsgruppens vurdering understrege al-
voren af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskra-
vets overholdelse og virke som en stadig påmindelse til be-
styrelsen og ledelsen om loyalt at opfylde kravene, lige som
det antages, at en pligt til at offentliggøre erklæringen på
hjemmesiden kan bidrage til, at skolen søges af forældre,
som har et positivt syn på frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet.
Den foreslåede bemyndigelse vil derfor indebære, at der
vil kunne fastsættes regler om personlig underskrift på mate-
rialet og personligt fremmøde ved underskriften på og ved
aflevering af materialet. Der vil således kunne fastsættes, at
materialet skal underskrives personligt, dvs. fysisk i hånden,
af initiativkredsens medlemmer, og materialet underskrives
og afleveres ved personligt fremmøde i Undervisningsmini-
steriet eller hos en myndighed under ministeriet. Endvidere
foreslås det, at der kan fastsættes regler om offentliggørelse
af visse dele af materialet på skolens hjemmeside, således at
fx erklæringen fra initiativkredsens medlemmers om frihed
og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v., hvor de
skal forholde sig til en række udsagn om initiativets forhold
og om deres kendskab til konsekvenser af manglende over-
holdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængigheds-
kravet, skal offentliggøres på skolens hjemmeside senest
ved undervisningens start. Erklæringerne fra initiativkred-
sens medlemmer skal være tilgængelige på skolens eller
kursets hjemmeside, også selvom de pågældende ikke læn-
gere har en tilknytning til skolen eller kurset.
Behandlingen af ansøgninger om godkendelse af en ny
privat institution for gymnasiale uddannelser vil indebære
behandling af personoplysninger om medlemmer af initia-
tivkredsen og andre med tilknytning til den nye institution
som bestyrelsesmedlemmer, ledere, lærere, andre medarbej-
dere, evt. også om elever eller kurister og deres forældre el-
ler andre med tilknytning til den nye institution. Der kan til
brug for behandlingen af en ansøgning hos det nye skoleini-
tiativ eller hos andre myndigheder derfor indhentes persono-
plysninger om de pågældende personer i det omfang, at det
87
er relevant og nødvendigt i forhold til behandlingen af an-
søgningen.
Der henvises til afsnit 2.12.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 4, 1. pkt.,
i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at
skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinan-
den. Det indebærer, at et skoletilbud på en lokalitet ikke må
ligge længere væk fra skolens bygningskompleks end ca. 1
kilometer, hvorved der sædvanligvis forstås, at eleverne kan
opleve skolen som en samlet enhed.
Endvidere følger det af § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser, at skoler, der ud-
byder undervisning, der sigter mod en tilsvarende internatio-
nal eksamen, som er adgangsgivende til videregående ud-
dannelser i Danmark, jf. § 69, stk. 2, i lov om de gymnasiale
uddannelser, dog kan give denne undervisning i filialer.
Dvs. i en adskilt bygningsmæssig og geografisk enhed, der
ikke skal opfylde kravet om, at skolens bygninger skal ligge
i geografisk nærhed af hinanden.
Det foreslås at ændre § 2, stk. 4, 1. pkt., således, at der ef-
ter »hinanden« indsættes henvisningen »jf. dog 2. pkt., og §
2 c«.
Det foreslåede er en konsekvens af § 3, nr. 6, hvor der
indsættes en ny § 2 c, således at undervisningsministeren
kan godkende, at en skole eller et kursus (hovedinstitutio-
nen), kan oprette en afdeling, hvor indskrevne elever eller
kursister gives undervisning efter lov de gymnasiale uddan-
nelser, og der ikke er krav om, at skolens bygninger skal lig-
ge i geografisk nærhed af hinanden. Endvidere kan skoler,
der udbyder undervisning, der sigter mod en international
eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannel-
ser i Danmark, give undervisning i filialer, jf. § 2, stk. 4, 2.
pkt., der ikke skal opfylde kravet om, at skolens bygninger
skal ligge i geografisk nærhed af hinanden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 4
I den gældende § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser, er følgende fastsat: ”Dog
kan skoler, der udbyder undervisning, der sigter mod en til-
svarende international eksamen, som er adgangsgivende til
videregående uddannelser i Danmark, jf. § 69, stk. 2, i lov
om de gymnasiale uddannelser, give denne undervisning i
filialer”. Dvs. i en adskilt bygningsmæssig og geografisk en-
hed, der ikke skal opfylde kravet om, at skolens bygninger
skal ligge i geografisk nærhed af hinanden.
I § 2, stk. 4, 2. pkt., foreslås »Dog kan skoler« ændret til:
»Skoler«, og »give« ændres til: »kan give«.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den for-
slåede § 2 c, hvor undervisningsministeren kan godkende, at
en skole eller et kursus (hovedinstitutionen), kan oprette en
afdeling, hvor indskrevne elever eller kursister gives under-
visning efter lov de gymnasiale uddannelser, og der ikke er
krav om, at skolens bygninger skal ligge i geografisk nær-
hed af hinanden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at en
skole eller et kursus i sit virke som selvejende uddannelses-
institution skal være uafhængig, og skolens eller kursets
midler alene må komme skolens eller kursets skole- eller
kursus- og undervisningsvirksomhed til gode. Undervis-
ningsministeren kan undlade at godkende en skole eller et
kursus, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig
sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet om uaf-
hængighed og forvaltningen af midlerne. Beslutning herom
træffes navnlig på grundlag af en vurdering af de forhold,
der er nævnt i den gældende § 1, stk. 3, nr. 1-4.
Det foreslås at ændre § 2, stk. 6, således, at henvisningen
til »§ 1, stk. 3, nr. 1-4« bliver til »§ 1, stk. 3, nr. 1-5«.
Det foreslåede er en konsekvens af § 1, nr. 1, hvor der
indsættes et nyt nr. 2 i oplistningen i § 1, stk. 3, i lov om pri-
vate institutioner for gymnasiale uddannelser således, at der
fremover er 5 numre i bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.14.1. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af § 2, stk. 4, 1. pkt., i lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser, at en skoles bygninger skal lig-
ge i geografisk nærhed af hinanden. Ifølge bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling,
tillæg A, side 4091, jf. side 4089, indebærer geografisk nær-
hed, at en skoles bygninger skal ligge i en rimelig gåafstand
fra hinanden, sådan at børnene kan opleve skolen som en
samlet enhed.
Det følger af § 2, stk. 4, 2. pkt., at skoler, der udbyder un-
dervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksa-
men, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i
Danmark, jf. § 69, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannel-
ser, kan give denne undervisning i filialer. Dvs. i en adskilt
bygningsmæssig og geografisk enhed, der ikke opfylder kra-
vet om, at skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed
af hinanden.
Det følger endvidere af § 2, stk. 5, at en privat gymnasie-
skole med en grundskoleafdeling, der giver undervisning til
elever, der samtidig modtager anden undervisning af en
statslig institution, der ligger i skolekommunen eller en na-
bokommune, kan give undervisning i den statslige instituti-
ons bygning.
Det gældende krav om, at en privat institution for gymna-
siale uddannelser skal udgøre en geografisk enhed, begræn-
ser den enkelte institutioners mulighed for at etablere et til-
88
bud i form af en afdeling på en lokalitet, der ligger længere
væk fra hovedinstitutionen end ca. en km. Det kan afhængig
af de lokale forhold være relevant for en privat institution
for gymnasiale uddannelser at få mulighed for at oprette en
afdeling, der vil bidrage til, at der kan være et privat gymna-
sialt uddannelsesudbud i et lokalområde, herunder områder,
hvor der ikke er nærliggende offentlige gymnasier eller,
hvor der er ønske om valgmulighederne for forældre og ele-
ver, der ønsker et alternativ til de offentlige gymnasier.
Etablering af en privat institution for gymnasiale uddan-
nelser i sådanne områder kan efter de gældende bestemmel-
ser kun ske ved oprettelse af en ny privat institution for
gymnasiale uddannelser med egen bestyrelse, skoleleder,
lærere, og opfyldelse af de øvrige krav, der følger ved opret-
telse af en ny privat institution for gymnasiale uddannelser.
På den baggrund foreslås det at indføre en række nye be-
stemmelser i lov om private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser, hvorefter private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser vil kunne få godkendt, at de kan give gymnasial
undervisning i en afdeling af hovedinstitutionen, der er i ge-
ografisk nærhed af hovedinstitutionen og dermed ikke op-
fylder kravet om, at institutionens bygninger skal ligge i ge-
ografisk nærhed af hinanden, jf. § 2, stk. 4, 1. pkt., i lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser.
I § 2 c, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at undervisningsmini-
steren kan godkende, at en skole eller et kursus (hovedinsti-
tutionen), der modtager tilskud efter denne lov, uanset be-
stemmelsen i § 2, stk. 4, 1. pkt., kan oprette og drive en af-
deling, hvor indskrevne elever eller kursister gives undervis-
ning efter lov om de gymnasiale uddannelser. Det vil såle-
des være et krav, at der på afdelingen gives gymnasial un-
dervisning efter lov om de gymnasiale uddannelser til elever
eller kursister, der er indskrevet til sådan undervisning på af-
delingen. Adgangen til oprettelse af afdelinger indebærer så-
ledes ikke en adgang for institutionerne til at flytte rundt på
elevernes eller kursisternes undervisning for at udnytte byg-
ningerne bedst muligt, men en adgang til at etablere et un-
dervisningssted, hvor der kan gives gymnasiale undervis-
ning. Eleverne vil imidlertid være indskrevet på afdelingen,
der vil være elevens undervisningssted, og dér elevens dag-
lige undervisning skal finde sted. Det vil ikke være til hinder
for, at der arrangeres fælles begivenheder såsom idrætsdage,
temadag eller lignende for alle elever på institutionerne, der
afholdes samlet på fx hovedinstitutionen, men den daglige
undervisning skal finde sted på afdelingen.
I § 2 c, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at det udtrykkeligt frem-
går af loven, at hovedinstitutionen og afdelinger har den
samme bestyrelse, jf. § 4, stk. 1, og den samme rektor, jf. §
5. Bestemmelsen skal understrege, at der er tale om en sam-
let institution bestående af en hovedinstitution og afdelinger.
I § 2 c, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at undervisningsmini-
sterens godkendelse efter stk. 1 sker efter de regler, der gæl-
der for oprettelse af nye skoler eller kurser. Der skal således
gennemføres en godkendelsesproces efter de regler, der gæl-
der for oprettelse af nye skoler eller kurser. Der kan herom
henvises til beskrivelsen i bemærkningerne til den foreslåe-
de § 1 b, jf. forslaget § 3, nr. 2. Denne ordning skal sikre, at
de forhold, der påses ved godkendelsesprocessen for opret-
telse af nye skoler og kurser også påses ved etableringen af
en afdeling. Der vil fx ved etablering af en afdeling være ta-
le om, at institutionen skal bruge nye bygninger, hvorfor det
kan være relevant at vurdere disse i forhold til uafhængig-
hedskravet.
I § 2 c, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at det er en betingelse
for godkendelse af oprettelse af en afdeling, at den enkelte
afdeling er beliggende i samme kommune (skolekommunen)
som hovedinstitutionen, eller i en nabokommune til hoved-
institutionens skolekommune. Det betyder, at en afdeling
skal ligge i samme kommune som hovedinstitutionen eller i
en nabokommune til hovedinstitutionens beliggenhedskom-
mune. Det foreslås endvidere, at det ved godkendelsen er en
betingelse, at en hovedinstitution maksimalt har to afdelin-
ger med enten gymnasiale undervisning eller grundskoleun-
dervisning. Det betyder, at for en institution, der som kom-
bineret institution både har både gymnasiale undervisning
og grundskoleundervisning på hovedinstitutionen, at der på
en afdeling alene må etableres og drives undervisning som
enten fri grundskole eller privat gymnasium. Der kan såle-
des ikke oprettes og drives afdelinger med kombinationer af
skoleformerne. Der kan ikke på afdelinger være aktiviteter
efter anden lovgivning, herunder lov om efterskoler og frie
fagskoler, selvom disse skoleformer skulle indgå i tilbudde-
ne på hovedinstitutionen.
I § 2 c, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at hovedinstitutionens
beslutning om at oprette en afdeling skal være truffet i over-
ensstemmelse med skolens eller kursets procedure for ved-
tægtsændring og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen er
godkendt. En beslutning om oprettelse af en afdeling skal
således træffes i overensstemmelse med den procedure for
vedtægtsændring, der fremgår af institutionens vedtægter,
og den skal fremgå af vedtægterne, når oprettelsen er god-
kendt. Det er bestyrelsen, der har ansvaret for institutionens
vedtægter, der skal offentliggøres på institutionens hjemme-
side, jf. gældende § 2, stk. 3, i lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser.
I § 2 c, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at nedlæggelse af en af-
deling skal være truffet i overensstemmelse med hovedinsti-
tutionens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i
skolens vedtægter. Bestemmelsen skal sikre, at en hovedin-
stitution ikke midt i et skoleår kan nedlægge en afdeling så-
ledes, at eleverne eller kursister midt i skoleåret skal begyn-
de et nyt undervisningssted. Hvis selve hovedinstitutionen
med afdelinger nedlægges – fx ved en konkurs midt i et sko-
leår – vil det betyde, at undervisningsministeren har ansva-
ret for sikring af elevernes eller kursisternes fortsatte skole-
gang, jf. den gældende § 1, stk. 4, i lov om private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser.
I § 2 c, stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at i tilfælde af en afde-
lings nedlæggelse, hvor eleverne eller kursisterne ikke kan
forsætte deres skolegang på hovedinstitutionen, har under-
visningsministeren ansvaret for sikring af elevernes eller
kursisternes fortsatte skolegang. Den foreslåede bestemmel-
se indebærer, at i forbindelse med nedlæggelse af en afde-
ling kan eleverne eller kursisterne tilbydes at fortsætte deres
89
skolegang på hovedinstitutionen, eller de kan vælge at søge
optagelse på en anden gymnasial uddannelsesinstitution i
området. Hvis elever eller kursister imidlertid ikke kan fort-
sætte deres skolegang på hovedinstitutionen, har undervis-
ningsministeren ansvaret for sikring af deres skolegang.
Dette kan ske ved, at ministeren pålægger en institution for
almengymnasiale uddannelser at optage alle eller en del af
de elever eller kursister, der har påbegyndt skolegang i en
almengymnasial uddannelse på den nedlagte afdeling, jf. be-
stemmelsen i gældende § 9, stk. 2, i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v.
I § 2 c, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at der for undervisning
på en afdeling gælder de samme krav som til en skole eller
et kursus. Eleverne eller kursisterne skal således have helt
de samme rammer for undervisning med hensyn til dens til-
rettelæggelse osv. uanset om den gennemføres på hovedin-
stitutionen eller en afdeling. Eleverne på en afdeling skal så-
ledes have udbud af fx studieretninger og valgfag efter lov
om de gymnasiale uddannelser inden for de samme rammer
som gælder for hovedinstitutionen. Eleverne eller kursister
på en afdeling vil også have ret til at danne elevråd eller kur-
sistråd inden for de rammer som følger af gældende § 7 i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Det vil
være op til eleverne og kursister, hvordan de evt. vil samar-
bejde mellem elevråd eller kursistråd på hovedinstitutionen
og afdelinger.
I § 2 c, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at for en afdeling gæl-
der dog årselevtalskravet i § 17, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og reg-
ler om nyoprettede skolers eller kursers opfyldelse heraf
fastsat i henhold til § 17, stk. 2. Det følger af gældende § 17,
stk., 1, nr. 1, 1. pkt., at årselevtallet i året før finansåret eller
som et gennemsnit af tallene af de 3 seneste år før finansåret
for skoler skal være mindst 60 årselever og for kurser
mindst 40 årselever. Der er i medfør af den gældende be-
myndigelse i § 17, stk. 2, i § 7, stk. 5, bekendtgørelse nr.
768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private institutioner
for gymnasiale uddannelser fastsat, at tilskud til nyoprettede
institutioner og nyoprettede afdelinger på institutioner udbe-
tales med virkning fra skoleårets begyndelse, når det er do-
kumenteret, at der er 1) mindst 20 tilskudsberettigende ele-
ver i alt på tælledagen efter det første skoleårs start, 2)
mindst 40 tilskudsberettigende elever i alt på tælledagen ef-
ter det andet skoleårs start og 3) mindst 60 tilskudsberetti-
gende elever i alt på tælledagen efter det tredje skoleårs
start.
En afdeling skal således opfylde de krav til årselevtallet,
der følger af § 17, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og reglerne fastsat i
medfør af § 17, stk. 2, for nyoprettede skoler eller kurser.
Det gælder også, selvom hovedinstitutionen er omfattet af §
17, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., hvorefter der er et lavere årselevtal
for en skole eller et kursus, der har udbudt hf-kurser i skole-
året 2008-09.
I § 2 c, stk. 5, foreslås eleverne og kursister i en afdeling
ikke tæller med ved beregningen af årselevtallet, jf. § 17,
stk. 1, nr. 1, for hovedinstitutionen eller andre afdelinger af
hovedinstitutionen. Bestemmelsen indebærer, at ved opgø-
relsen af hovedinstitutionens eller en afdelings årselevtal
indgår en afdelings elever ikke i beregningen heraf.
I § 2 c, stk. 6, foreslås det, at ved beregning af statslige til-
skud efter kapitel 3 betragtes hovedinstitutionen og afdelin-
ger, jf. stk. 1, som en samlet skole, jf. dog den foreslåede
stk. 5. Bestemmelsen betyder, at en hovedinstitution og dens
afdelinger ved beregningen af de statslige tilskud betragtes
som en samlet institution, men dog således, at hovedinstitu-
tionen og afdelinger hver for sig skal opfylde årselevtalskra-
vene til en skole eller et kursus. Det betyder også, at der ved
beregningen af grundtilskud efter gældende § 8, stk. 1, alene
ydes ét grundtilskud til hovedinstitutionen og dens afdelin-
ger.
Undervisningsministeriet foretager en evaluering af den
foreslåede ordning om etablering af afdelinger, når ordnin-
gen har virket i fem år i 2024.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger
Til nr. 7
Bestemmelsen er ny. Der er ikke i de gældende bestemmel-
ser i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
bestemmelser om, at bestyrelsesmedlemmer kan pålægges at
underskrive en erklæring i forbindelse med deres tiltrædelse.
I § 4, stk.7, foreslås det bestemmelsesmedlemmer på sko-
ler, der er omfattet af godkendelsesordningen efter § 5 d ved
deres tiltræden skal underskrive en erklæring, der skal of-
fentliggøres på skolens eller kursets hjemmeside. Forslaget
vil virke som en stadig påmindelse om frihed og folkestyre-
kravets og uafhængighedskravet vigtighed og bidrage til, at
bestyrelsesmedlemmernes opmærksomhed fastholdes herpå
i takt med, at personsammensætningen forandres.
I § 4, stk. 8, foreslås det, at undervisningsministeren fast-
sætter nærmere regler om indholdet af den nævnte erklæ-
ring. Det er hensigten, at erklæringen i lighed med erklærin-
gen til den foreslåede godkendelsesordning, jf. den foreslåe-
de § 5 d, udformes med udgangspunkt i de erklæringer, der
findes i bekendtgørelse nr. 1162 af 25. september 2018 om
godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud i
forbindelse med godkendelse af nye frie grundskoler. I er-
klæringerne skal bestyrelsesmedlemmerne således forholde
sig til en række udsagn om skolens forhold til frihed og fol-
kestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v. og om deres
kendskab til konsekvenser af manglende overholdelse af fri-
hed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.
Hvis skolen ikke overholder frihed og folkestyre-kravet
og uafhængighedskravet, kan undervisningsministeren træf-
fe beslutning om at tilbageholde tilskud helt eller delvis, la-
de tilskud bortfalde helt eller delvis, kræve tilskud tilbage-
betalt helt eller delvis eller træffe afgørelse om, at skolen ik-
ke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og
at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 8
90
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, 3. pkt., i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at en
skoles eller et kursus᾽ rektor skal have undervisningskompe-
tence i et eller flere fag inden for gymnasiets eller hf᾽s fag-
række.
Det foreslås at ændre § 5, 3. pkt., således, at » gymnasiets
eller hf᾽s fagrække« bliver til »fagrække i uddannelsen til
almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen«.
Det foreslåede er en konsekvens af de ændrende betegnel-
ser for de gymnasiale uddannelser med lov nr. 1716 af 27.
december 2016 om de gymnasiale uddannelser, herunder
også for de uddannelser, der er nævnt i § 1, stk. 1, 1. pkt., i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Der
er således alene tale om en sproglig præcisering af bestem-
melsen, der ikke ændrer ved indholdet af de gældende krav
til rektors undervisningskompetence.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.14. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af § 2, stk. 7, i lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser, at skoler og kurser med en kostaf-
deling, der ikke modtog tilskud i 1996, og skoler og kurser,
der ikke modtog tilskud til kostafdeling i 1996, skal være
ejer af skolens eller kursets bygninger eller hovedparten her-
af og ikke må eje bygninger sammen med andre.
En privat institution for gymnasiale uddannelser, der mod-
tager statstilskud og ikke har en kostafdeling omfattet af § 2,
stk. 7, kan derfor helt være beliggende i bygninger og loka-
ler, som den lejer. En sådan institution, der ejer sine bygnin-
ger og lokaler kan vælge at sælge disse og leje dem af køber
eller flytte til andre bygninger og lokaler. Der er ikke krav
om, at en institution, der sælger bygninger eller lokaler skal
orientere undervisningsministeren herom.
Det følger af bestemmelsen i § 16, stk. 3, i lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser, at en skoles eller et
kursus᾽ beslutninger om køb, salg eller leje af bygninger og
lokaler skal indgås på markedsvilkår eller bedre vilkår for
skolen. Det indebærer, at aftaler, herunder husleje- og ejen-
domsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for
skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret,
hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Efter § 16,
stk. 4, i lov om private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler
om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at
huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der føl-
ger af lovens § 16, stk. 3. Bemyndigelsen i § 16, stk. 4, er
ikke anvendt til fastsættelse af regler. En skoles eller kursus᾽
indgåelse af aftaler om køb, salg eller leje af bygninger og
lokaler skal endvidere vurderes på baggrund af uafhængig-
hedskravet i lovens § 2, stk. 6, hvorefter en skole eller et
kursus i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal
være uafhængig, og dens midler alene må komme skolens
skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed til gode.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 3, i lov om private instituti-
oner for gymnasiale uddannelser indsættes et nyt 2. pkt.,
hvorefter en skole eller et kursus, der vil lade hovedparten af
skole- eller kursus- og undervisningsvirksomheden overgå
fra at foregå i bygninger eller lokaler, som skolen eller kur-
set ejer, til at foregå i lejede bygninger eller lokaler, forin-
den skolen eller kurset indgår endelige salgs- og lejeaftaler,
senest 4 uger før skriftligt skal orientere undervisningsmini-
steren herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte
salgs- eller lejeaftaler.
Baggrunden for det foreslåede er, at tilsynet med de priva-
te institutioner for gymnasiale uddannelser bør have de
samme rammer som tilsynet med de frie grundskoler, hvor
der er en tilsvarende orienteringspligt for de frie grundsko-
ler.
Det foreslående 2. pkt. i § 16, stk. 3, i lov om private insti-
tutioner for gymnasiale uddannelser vil indebære en styrkel-
se af tilsynet med skolers eller kursers leje af bygninger.
Forslaget vil indebære, at der fastsættes krav om, at hvis en
institution har til hensigt at flytte hovedparten af sin skole-
eller kursus- og undervisningsvirksomhed fra bygninger el-
ler lokaler, som institutionen ejer til lejede bygninger eller
lokaler skal institution skriftlig senest 4 uger før indgåelse af
endelig salgs- eller lejeaftale orienterer undervisningsmini-
steren herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte
salgs- eller lejeaftaler. Der vil ikke være noget til hinder for,
at en institution foretager orienteringen mere end 4 uger før
indgåelse af salgs- eller lejeaftaler.
Forslaget vil indebære en styrkelse af tilsynet med institu-
tionernes overholdelse af uafhængighedskravet, hvor det
kan være hensigtsmæssigt for Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet (styrelsen), der varetager tilsynet på vegne af un-
dervisningsministeren, at blive orienteret, forinden en insti-
tution indgår aftale om leje af bygninger. Det skal ses i sam-
menhæng med, at der kan være en vis risiko for, at instituti-
oner kan komme i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold
til en udlejer, hvis institutionen har en svag økonomi, og ud-
lejeren har en eventuel interesse i at styre eller påvirke insti-
tutionen i forhold til fx et bestemt holdningsmæssigt grund-
lag, der ikke er i overensstemmelse med frihed og folkesty-
re-kravet. Den foreslående ordning vil dermed indebære en
styrkelse af det økonomiske tilsyn med institutioner ved, at
styrelsen får mulighed for at forholde sig til salgs- og lejeaf-
taler i forbindelse med institutioners flytninger fra ejede
bygninger og lokaler til lejede bygninger og lokaler. Ordnin-
gen vil indebære, at styrelsen bl.a. lettere løbende kan påse,
at institutioner overholder uafhængighedskravet ved ikke at
sælge eller leje fast ejendom på vilkår, der er ringere end
sædvanlige markedsvilkår. Den foreslåede ændring vil alene
indebære et nyt orienteringskrav til institutionerne, men in-
debærer ikke ændringer i rammerne for vilkårene for institu-
tionernes beslutninger om salg eller leje af bygninger eller
lokaler, der ikke allerede følger af lov om private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser.
Med bygninger eller lokaler til hovedparten af en instituti-
ons skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed forstås
den væsentligste del af kernefaciliteterne til institutionens
daglige drift, dvs. de egnede og tilstrækkelige undervis-
ningsfaciliteter og tilhørende opholdsarealer for elever, kur-
91
sister og medarbejdere. Ændringer vedrørende mindre dele
af en institutions bygninger eller lokaler vil ikke være om-
fattet af kriteriet hovedparten af skole- eller kursus- og un-
dervisningsvirksomheden. Det kan fx være salg og leje af
særlige faciliteter som fx en idrætshal eller lign eller en an-
neksbygning, der udgør en selvstændig ejendom i forhold til
institutionens kernefaciliteter.
Den foreslåede ordning omfatter situationer, hvor en insti-
tution ikke længere vil eje de bygninger eller lokaler, hvor
hovedparten af skole- eller kursus og undervisningsvirksom-
heden foregår, men vil flytte den til lejede bygninger eller
lokaler. Situationer, hvor en skole eller et kursus sælger fast
ejendom i forbindelse med nybyggeri, som skolen eller kur-
sus ejer, eller flytning til en anden fast ejendom, som institu-
tionen køber, vil således ikke være omfattet af ordningen om
orientering af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Hvis styrelsen vurderer, at aftalerne om salg og leje i for-
bindelse med en flytning af skole- eller kursus og undervis-
ningsvirksomhed ikke er indgået på vilkår, der svarer til
markedsvilkår eller i øvrigt er indgået på vilkår, der kan rej-
se tvivl om institutionens uafhængighed, vil styrelsen i med-
før af den gældende § 24 kunne give institution et påbud om
at foretage konkrete ændringer af den pågældende virksom-
hed. Hvis institutionen ikke ændrer den pågældende virk-
somhed, vil det kunne få tilskudsmæssige konsekvenser ef-
ter lovens § 25, stk. 1, hvorefter undervisningsministeren
kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller del-
vis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for sko-
ler eller kurser, der ikke følger bestemmelserne i loven som
fx om, at aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal
indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvan-
lige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i
markedsvilkårene tilsiger det. Tilsvarende kan styrelsen til-
bageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis el-
ler kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en insti-
tution ikke overholder et påbud, jf. lovens § 24. Endvidere
vil styrelsen, hvis forholdet er af sådan en karakter, at der
efter styrelsens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at
institutionen overholder kravet i lovens § 2, stk. 6, om uaf-
hængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler
kunne træffe beslutning efter lovens § 1, stk. 3, om, at god-
kendelsen tilbagekaldelse, hvorefter der ikke ydes tilskud til
institutionen.
Det bemærkes, at det forhold, at styrelsen ikke har be-
mærkninger til salgs- og lejeaftaler i forbindelse med orien-
tering efter den foreslåede ordning, ikke vil betyde, at styrel-
sen ikke efterfølgende kan inddrage disse aftaler i vurderin-
gen af en institutionens overholdelse af uafhængighedskra-
vet.
Den foreslåede ordning vil omfatte institutioner omfattet
af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
herunder også skoler eller kurser, der ikke er under et øko-
nomisk tilsyn af styrelsen.
Den foreslåede regulering vil omfatte hele institutionens
virksomhed. Det vil sige, at for private institutioner for
gymnasiale uddannelser, der som kombineret institution va-
retager andre former for skole- og undervisningsvirksomhed
efter anden lovgivning vil kravet om underretning i forbin-
delse med flytning af undervisning fra ejede bygninger til
lejede bygninger omfatte hele institutionens virksomhed og-
så selvom en del af bygningerne bruges til undervisningsfor-
mål, der ikke er omfattet af lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser. Det følger af, at en kombineret in-
stitution skal opfylde betingelserne i lovgivningen for at va-
retage sådan virksomhed. Der henvises til § 5 a i friskolelo-
ven, § 12 b i lov om efterskoler og frie fagskoler, § 3 i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 10
i lov om folkehøjskoler.
Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til § 18,
stk. 3, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
hvorom der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 7, i lovfor-
slag nr. L 178 af 1. marts 2018, jf. Folketingstidende
2017-18, tillæg A, L 178 som fremsat, side 28-29, som ved-
taget som lov nr. 397 af 2. maj 2018.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 10
Der er i lov om private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017, ikke
særskilte bestemmelser om donationer til private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, 1.
pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser, at en skole eller et kursus i sit virke som selvejende ud-
dannelsesinstitution skal være uafhængig, og at skolens mid-
ler alene må komme skolens eller kursets skole- eller kur-
sus- og undervisningsvirksomhed til gode.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at un-
dervisningsministeren kan godkende, at private opretter
gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, der giver un-
dervisning i uddannelsen til den almene studentereksamen,
2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen
til hf-eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-en-
keltfag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser. Det
følger endvidere af § 1, stk. 2, i samme lov, at en godkendel-
se kan tilbagekaldes, hvis skolen eller kurset ikke overhol-
der fastsatte regler, herunder bestemmelserne i lov om de
gymnasiale uddannelser eller meddelte påbud.
Endvidere følger det af den gældende bestemmelse i § 1,
stk. 3, i lov om private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser, at undervisningsministeren kan tilbagekalde godken-
delsen, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig
sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet i § 2,
stk. 6, om uafhængighed og forvaltning af skolens eller kur-
sets midler.
Endelig følger det af § 24, stk. 1, i lov om private instituti-
oner for gymnasiale uddannelser, at hvis undervisningsmini-
steren finder, at en skoles eller et kursus´ virksomhed ikke
er i overensstemmelse med lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser, de regler eller aftaler, der er fastsat
92
eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede på-
bud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed.
Privat gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen skal oplyse i deres årsrapport om
årets modtagne donationer, jf. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitets Paradigme private gymnasieskoler, studenterkur-
ser og kurser til højere forberedelseseksamen for Årsrappor-
ten for 2017, jf. § 3, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1348 af 23.
november 2016, om regnskab for efterskoler, frie fagskoler,
frie grundskoler, private gymnasieskoler, studenterkurser og
kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) m.v.
kombinerede skoler og produktionsskoler.
Der er i lov om private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017, ikke
særskilte bestemmelser om donationer til private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser.
Det foreslås at indsætte en ny § 19 i lov om private insti-
tutioner for gymnasiale uddannelser.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 19 er at sik-
re større viden om, hvem der yder donationer til skolerne og
kurserne og dermed overholdelse af det fastsatte krav om
uafhængighed, jf. lovens § 2, stk. 6.
Det foreslås i § 19 stk. 1, at en skole eller et kursus ikke
må modtage anonyme donationer.
Forslaget skal bidrage til at sikre en bedre gennemsigtig-
hed med, hvem der støtter skolen eller kurset og dermed
overholdelse af uafhængighedskravet i § 2, stk. 6, stk. 1, 1.
pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a. Forslaget inde-
bærer, at skoler fremover ikke lovligt kan modtage og be-
holde anonyme donationer. Forslaget vil blandt andet skulle
sikre, at udefrakommende interesser ikke påvirker skolerne i
en retning, der er uforenelig med skolernes grundlæggende
formål.
Forslaget indebærer, at det kun er donationer, der ydes
anonymt, som omfattes af det foreslåede forbud. Ved anony-
me donationer forstås i den forbindelse donationer, hvor
skolen eller kurset reelt ikke er bekendt med donators identi-
tet. Der er således tale om situationer, hvor donator ikke har
givet sig til kende med navn i forbindelse med donationen,
og hvor skolen eller kurset heller ikke på anden måde efter-
følgende er eller burde være blevet bekendt med donators
identitet.
Forbuddet mod at modtage anonyme donationer omfatter
også anonyme donationer i form af andet end pengebeløb, fx
undervisningsmateriale, computere etc., betalt af en anonym
donator.
Forbuddet omfatter både anonyme donationer, der gives i
form af kontantbeløb, men også anonyme donationer i form
af varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres
til markedsværdien.
Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende ef-
tergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet do-
nation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en
donation med de oplysningskrav, som følger heraf.
Forslaget om forbud mod modtagelse af anonyme donati-
oner vil indebære et generelt forbud mod modtagelse af ano-
nyme donationer.
For at minimere risiko for omgåelse af den foreslåede ord-
ning gennem stråmænd, omfatter forslagene om generelt
forbud mod modtagelse af anonyme donationer såvel inden-
landske som udenlandske donationer til private institutioner
for gymnasiale uddannelser.
Baggrunden herfor er, at såvel indenlandske som uden-
landske donationer kan være betænkelige for skolen eller
kurset i forhold til kravet om uafhængighed, jf. § 2, stk. 6, i
lov private institutioner for gymnasiale uddannelser. I og
med at forslaget omfatter både indenlandske og udenlandske
donationer, imødegås risikoen for omgåelse af forbuddet
mod anonyme donationer, ved at en udenlandsk donator
bruger en indenlandsk stråmand og vice versa.
Forslaget vil samlet set indebære, at private institutioner
for gymnasiale uddannelser fremover ikke lovligt kan mod-
tage anonyme donationer. Det vil være uden betydning, om
donator er en fysisk person eller en juridisk person som fx
en forening, en fond eller et selskab.
Et forbud mod anonyme donationer vil dog ikke kunne
hindre, at en donator, der ønsker at være anonym, vil kunne
bruge en stråmand, så donationen via stråmanden får status
som ikke-anonym. Det vil være vanskeligt at føre tilsyn
med, hvorvidt donator er stråmand.
Forslaget betyder også, at det i sådanne situationer vil væ-
re op til skolens eller kursets og Undervisningsministeriets
tilsyn med skolen eller kurset at holde øje med, om der er
tegn på, at donator er stråmand for skolen eller kurset eller
andre, eller om donationen vil kunne påvirke skolens eller
kursets overholdelse af lov om private institutioner for gym-
nasiale uddannelser.
Det foreslåede generelle forbud mod anonyme donationer
som en tilskudsbetingelse for private institutioner for gym-
nasiale uddannelser skal ses i lyset af, at staten bidrager med
en meget stor en del af skolernes og kursernes finansiering.
Det er derfor særlig vigtigt at sikre, at skolerne og kurserne
er helt uafhængige af alt andet end pædagogisk og hold-
ningsmæssigt ideelle interesser.
Det foreslåede generelle forbud mod anonyme donationer
forventes at bidrage til at sikre en bedre gennemsigtighed
med, hvem der støtter skolen eller kurset, og dermed også
med skolernes og kursernes overholdelse af kravet om sko-
lernes eller kursernes uafhængighed af alt andet end pæda-
gogisk og holdningsmæssigt ideelle interesser.
Endvidere forventes forslaget at ville kunne give et bedre
og mere gennemsigtigt grundlag for tilsynet med skolernes
og kursernes uafhængighed. De frie skoler er selvejende ud-
dannelsesinstitutioner, som i deres virke skal være uafhæn-
gige. Gennemsigtighed om, hvem der støtter skolerne, må
anses for at være en forudsætning for, at der kan føres effek-
tivt tilsyn med, at skolerne overholder kravene om frihed og
folkestyre og uafhængighed.
Med forslaget om et generelt forbud mod skolernes eller
kursernes modtagelse af anonyme donationer vil det ikke
93
længere være muligt anonymt at donere beløb på hverken
over, lig eller under 20.000 kr. eksklusive moms til en privat
institution for gymnasiale uddannelser
Det foreslåede generelle forbud mod skolernes og kurser-
nes modtagelse af anonyme donationer uanset størrelse vil
understøtte, at der ikke sker en omgåelse af den ordning, der
foreslås i et forklar eller afvis-krav, hvorefter en skole eller
et kursus, inden den modtager en donation, skriftligt vil
skulle redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at
skolen eller kurset ved modtagelse af donationen opfylder
kravene i § 1 a om frihed og folkestyre og i § 2, stk. 6, 1-
pkt., om uafhængighed og forvaltning af skolens midler,
ved, at den samme donator yder flere anonyme donationer
under 20.000 kr. eksklusive moms.
Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer
vil også indebære, at hvis en skole eller et kursus organise-
rer en indsamling, hvor alle bidrag tilfalder skolen eller kur-
set direkte, skal der for alle donerede beløb specificeres
navn og adresse på donator. Det forhindrer dog ikke, at en
forælder eller andre vil kunne organisere en indsamling, og
at organisatoren af indsamlingen med angivelse af eget navn
og adresse efterfølgende donerer det indsamlede beløb til
skolen eller kurset. De enkelte bidrag til indsamlingen vil i
det tilfælde ikke blive betragtet som særskilte donationer.
Donationen vil være det samlede beløb, der er samlet ind.
Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer
betyder, at det stadig vil være muligt for de enkelte klasser
på private institutioner for gymnasiale uddannelser at have
en ’klassekasse’, som er adskilt fra skolens eller kursets
samlede økonomi, og som betaler for mindre udgifter såsom
sodavand, slik mv. i forbindelse med klasseudflugter o. lign.
Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer
omfatter ikke forældres frivillige arbejde som fx medvirken
ved rengøring, reparationsarbejde mv. på en privat institu-
tion for gymnasiale uddannelser. Det samme gæler indsam-
ling til klassekasser og andre lignende småindsamlinger,
som ikke direkte vedrører skolens økonomi, men i stedet
klassens økonomi. Dette vil med forslaget ikke blive anset
som donationer.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, 1.
pkt., at en skole eller et kursus i sit virke som selvejende ud-
dannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler ale-
ne må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed
til gode. Det betyder, at skolen eller kurset skal være uaf-
hængig af personer, andre skoler, kurser, virksomheder, in-
stitutioner, selskaber, foreninger m.fl. erhvervsdrivende som
ikke-erhvervsdrivende. Skolen eller kurset må alene styres
af interessen for at drive den pågældende skole til gavn for
skolens egne elever, ligesom skolens eller kursets midler,
herunder de offentlige tilskud, alene må anvendes til skolens
eller kursets eget formål (dvs. skoleformålet). Skolerne og
kurserne må ikke indgå i et styret fællesskab eller på anden
måde være styret af uvedkommende eller udefra kommende
interesser.
Det betyder, at en skole eller et kursus inden for bestem-
melserne i lov om private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser kan modtage donationer fra organisationer m.v.,
så længe donationen ikke har et omfang og ikke gives på en
måde, som kan så tvivl om, hvorvidt skolen eller kurset op-
fylder kravet om uafhængighed.
Det foreslås i et nyt § 19, stk. 2, 1. pkt., at en skole eller et
kursus, inden den modtager en donation over 20.000 kr. eks-
klusive moms, skriftligt skal redegøre for, om der er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modta-
gelse af donationen opfylder uafhængighedskravet i § 2, stk.
6. 1. pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a.
Formålet med forslaget er i donationssituationer at styrke
skolernes og kursernes overholdelse af uafhængighedskravet
i § 2, stk. 6, 1. pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a.
Formålet med forslaget er endvidere i donationssituationer
at styrke skolernes og kursernes overholdelse af frihed og
folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. Herudover er
formålet at styrke åbenhed og gennemsigtighed omkring do-
nationer til skolerne og kurserne. Formålet med forslaget er
at også at imødegå risikoen for, at de grundlæggende krav til
frie skoler, fx. frihed og folkestyre-kravet og uafhængig-
hedskravet, modarbejdes eller undermineres. Hermed imø-
degås også risiko for, at demokrati og grundlæggende fri-
heds- og menneskerettigheder modarbejdes og undermine-
res.
Forslaget vil indebære, at skolen eller kurset i sin redegø-
relse skal lægge vægt på, om der er knyttet betingelser eller
vilkår til donationen, eller om skolen i øvrigt har forbindel-
ser til donator, der rejser tvivl om skolens overholdelse af
uafhængighedskravet i § 2, stk. 6, 1. pkt., og frihed og folke-
styre-kravet i § 1 a.
Forslaget vil betyde, at afgørende for, om en skole eller et
kursus lovligt vil kunne modtage en donation, vil være på-
virkningsrisikoen i forhold til uafhængighedskravet i § 2,
stk. 6, 1. pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a.
Forslaget indebærer, at skolen eller kurset ved modtagel-
sen af en donation vil skulle overveje påvirkningsrisikoen i
forhold til uafhængighedskravet i § 2, stk. 6, 1. pkt., og fri-
hed og folkestyre-kravet i § 1 a.
Forslaget vil medføre, at skolen eller kurset vil skulle re-
degøre for lovmedholdeligheden af en donation og afvise
donationen, hvis den ikke er lovmedholdelig, et "forklar el-
ler afvis-krav".
Forslaget betyder, at en skole, inden modtagelse af en do-
nation vil skulle overveje, om der er knyttet betingelser til
donationen, eller om skolen i øvrigt har forbindeler til dona-
tor, der vil kunne rejse tvivl om skolens overholdelse af fri-
hed og folkestyre-kravet og kravet om uafhængighed. Så-
fremt skolen eller kurset vurderer, at modtagelse af en dona-
tion indebærer påvirkningsrisiko i forhold til uafhængig-
hedskravet i § 2, stk. 6, 1. pkt., og frihed og folkestyre-kra-
vet i § 1 a, vil skolen eller kurset skulle afvise donationen.
Donationer, der er forenelige med disse krav, vil derimod
fortsat kunne modtages af skolerne og kurserne.
Forslaget indebærer endvidere, at det vil være uden betyd-
ning, om donator er en fysisk person eller en juridisk person
som fx en forening, en fond eller et selskab.
94
Forslaget omfatter både donationer, der gives i form af
kontantbeløb, men også donationer i form af varer, tjeneste-
ydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsvær-
dien. Hvis donator giver et kontant beløb, vil der ikke være
moms på. Der skal så ikke fratrækkes moms på gaven. Men
hvis donator giver gaven i form af, at skolen fx kan indkøbe
momsbelagt undervisningsudstyr m.v. hos en leverandør til
22.500 inklusive moms, mod at donator refunderer skolen
den samlede udgift, så er gaven 18.000 kr. værd for skolen.
Skolen har altså betalt 22.500 kr. og fået refunderet 22.500
kr. fra donator og fået udstyr til en værdi af 18.000 kr. ekskl.
moms. Det betyder i så fald, at gaven er på 18.000 kr. ekskl.
moms.
Forslaget vil indebære, at flere donationer fra samme do-
nator som samlet udgør mindst 20.000 kr. eksklusive moms,
vil være omfattet af forklar eller afvis-kravet.
Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende ef-
tergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet do-
nation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en
donation med de oplysningskrav, som følger heraf.
Forslaget betyder, at en skole eller et kursus, inden den
modtager en donation, vil skulle overveje, hvorvidt der er
knyttet betingelser eller vilkår til donationen, eller om sko-
len eller kurset i øvrigt har forbindelser til donator, der vil
kunne rejse tvivl om skolens eller kursets overholdelse af
kravet om uafhængighed. Såfremt skolen eller kurset kon-
kluderer, at der ved skolens eller kursets modtagelse af do-
nationen vil kunne rejse tvivl om skolens eller kursets over-
holdelse af kravet om uafhængighed, vil skolen eller kurset
skulle afvise donationen.
Såfremt undervisningsministeren har godkendt en konkret
donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige
myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande
uden for EU og EØS til en skole, vil der ikke være behov
for, at skolen efterfølgende for den samme konkrete dona-
tion udarbejder en skriftlig redegørelse i forhold til forklar
eller afvis-kravet, idet skolen i og med sin ansøgning allere-
de har udarbejdet en redegørelse.
Det foreslås i § 19, stk. 2, 2. pkt., at skolens eller kursets
skriftlige redegørelse skal underskrives af skolens bestyrel-
se.
Forslaget indebærer, at skolens eller kursets bestyrelse
skal underskrive den skriftlige redegørelse.
Formålet med forslaget er at sikre gennemsigtighed om
donationer til skolerne og kurserne samt at styrke skolernes
og kursernes overholdelse af uafhængighedskravet i § 2, stk.
6, 1. pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1 a.
Det foreslåede stk. 2 vil samlet set indebære, at donatio-
ner, der er forenelige med disse krav, fortsat vil kunne mod-
tages af skolerne og kurserne.
Forslaget indebærer, at det vil være en betingelse, at sko-
len eller kurset dokumenterer sine overvejelser i en skriftlig
redegørelse, hvilket vil blive påset af Undervisningsministe-
riet ved stikprøvetilsyn og i forbindelse med tilsynssager,
hvor skolen eller kurset i øvrigt er under tilsyn.
For at minimere risiko for omgåelse af den foreslåede ord-
ning gennem stråmænd, omfatter forslagene om regulering
af donationer såvel indenlandske som udenlandske donatio-
ner til skolerne og kurserne.
Forældres frivillige arbejde på en skole eller et kursus som
fx medvirken ved rengøring, reparationsarbejde m.v. vil
fortsat ikke blive betragtet som donationer. Det samme gæl-
der indsamling til klassekasser og andre lignende småind-
samlinger, som ikke direkte vedrører skolens økonomi, men
i stedet klassens økonomi.
Det foreslås, at forslagene i § 19 om et generelt forbud
mod, at private institutioner for gymnasiale uddannelser
modtager anonyme donationer og om, at en skole elle et
kursus, inden den modtager en donation over 20.000 kr. eks-
klusive. moms, skriftligt skal redegøre for, om der er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af dona-
tionen opfylder kravet i § 1 a om frihed og folkestyre og i §
2, stk. 6, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler,
på grund af dets indgribende virkning over for skolerne og
kurserne bliver af midlertidig karakter og automatisk ophæ-
ves den 31. juli 2029, med mindre Folketinget vurderer, at
dette skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov.
Baggrunden for forslaget om ophævelse af forslaget den
31. juli 2029 er initiativets særlige karakter som følge dets
indgribende virkning overfor skolerne og kurserne.
Det foreslås i et nyt § 19, stk. 3, 1. pkt., at hvis en skole
eller et kursus modtager anonyme donationer eller donatio-
ner, hvor der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen
ved modtagelse af donationen opfylder uafhængighedskra-
vet i § 2, stk. 6, 1. pkt., og frihed og folkestyre-kravet i § 1
a, skal skolen eller kurset returnere donationen til donatoren
inden 30 dage fra modtagelsen.
Forslaget vil indebære, at hvis en skole eller et kursus
modtager anonyme donationer, hvor der ikke er tilstrækkelig
sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af dona-
tionen opfylder frihed og folkestyre-kravet og uafhængig-
hedskravet, vil skolen elle kurset skulle returnere donationen
til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen.
Af hensyn til at en donator kan identificeres, vil det typisk
indebære, at det skal være muligt for den skole eller det kur-
sus, der har modtaget donationen, at være bekendt med navn
og andre kontaktoplysninger (fx adresse eller bankoplysnin-
ger) med henblik på tilbageførsel af den anonyme donation.
Hvis donationen derimod er modtaget via en bankoverførsel,
vil skolen eller kurset skulle kontakte banken og eventuelt få
hjælp af banken til at tilbageføre donationen til den konto,
som donationen er modtaget fra. Hvis banken ikke kan være
behjælpelig hermed, skal donationen i stedet for overføres
til en konto hos Undervisningsministeriet.
Det foreslås i et nyt § 19, stk. 3, 2. pkt., at donationer i
strid med stk. 1 og stk. 2, der ikke kan returneres til donato-
ren inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en kon-
to hos Undervisningsministeriet inden for samme frist.
Forslaget vil indebære, at hvis en skole eller et kursus
modtager anonyme donationer eller donationer, hvor der ik-
ke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse
95
af donationen opfylder kravet i § 2, stk. 1, 1. pkt., om uaf-
hængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler, og
frihed og folkestyre-kravet i § 1 a, vil donationen skulle
overføres til en konto hos Undervisningsministeriet inden
for samme frist.
Anonyme donationer vil således alene skulle overføres til
en konto hos Undervisningsministeriet, hvis det ikke er mu-
ligt at returnere donationen fordi skolen ikke er bekendt med
identiteten på donator. Det forudsættes, at Undervisnings-
misteriet til brug herfor opretter en særskilt konto i et penge-
institut, hvor donationen kan indsættes.
Hvis der fx bliver sat en pose penge med over 20.000 kr.
foran hovedøren på en skoles eller et kursus´ adresse, vil det
formentlig ikke være muligt at identificere donatoren og
dermed returnere donationen til donator. I dette tilfælde kan
skolen eller kurset vælge at indsætte pengene fra posen på
en konto, og skolen eller kurset skal derefter overføre belø-
bet til en konto hos Undervisningsministeriet.
Foreligger den anonyme donation rent undtagelsesvis i
form af andet end pengebeløb, fx undervisningsmateriale,
computere etc., betalt af en anonym donator, skal skolen el-
ler kurset søge at få donationen værdisat eller sælge den, og
herefter indsætte beløbet på en konto i Undervisningsmini-
steriet.
Fristen for at returnere donationer til donator eller for at
overføre dem til Undervisningsministeriet er efter den fore-
slåede bestemmelse i § 20, stk. 4, 2. pkt., 30 kalenderdage.
Fristen er absolut og kan ikke forlænges.
Hvis en skole eller et kursus ikke overholder den foreslåe-
de bestemmelse om, at modtagne anonyme donationer skal
returneres til donatoren eller overføres til en konto hos Un-
dervisningsministeriet, vil skolen af undervisningsministe-
ren i medfør af lovens § 24 få et påbud om at foretage kon-
krete ændringer af den pågældende virksomhed, dvs. frem-
adrettet overholde bestemmelsen. Undervisningsministeren
kan endvidere iværksætte en tilskudsmæssig sanktion efter
lovens § 25, stk. 1, hvorefter ministeren kan tilbageholde til-
skud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve til-
skud tilbagebetalt helt eller delvis for skoler, der ikke følger
bestemmelserne i loven.
Det foreslås i et nyt § 19, stk. 4, at en donator, hvis dona-
tion er overført til en konto hos Undervisningsministeriet, jf.
stk. 3, indtil 6 måneder efter at donationen er overført, kan
kræve donationen tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.
Forslaget indebærer, at en donator, hvis donation eller
kontantbetaling er overført til en konto hos Undervisnings-
ministeriet, jf. stk. 3, indtil 6 måneder efter at donationen er
overført, vil kunne kræve donationen tilbagebetalt fra Un-
dervisningsministeriet.
Formålet med forslaget er at sikre, at en anonym donator
vil få en rimelig mulighed for at kræve en donation tilbage-
betalt, selvom donationen vil være overført til Undervis-
ningsministeriet efter det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i et nyt § 19, stk. 5, at donationer, der ikke er
krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 4, tilfalder stats-
kassen.
Forslaget vil indebære, at donationer, der ikke er krævet
tilbagebetalt inden for fristen i stk. 4, vil tilfalde statskassen.
Forslaget vil sikre, at donationer, der ikke kræves tilbage-
betalt inden for fristen på de seks måneder, jf. stk. 4, vil til-
falde statskassen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i om et
generelt forbud mod, at private institutioner for gymnasiale
uddannelser modtager anonyme donationer og forslaget om,
at en skole eller et kursus, inden den fra en donator modta-
ger en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms, skrift-
ligt skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for,
at skolen eller kurset ved modtagelse af donationen opfylder
frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet
Der er ikke i den gældende lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser et forbud mod donationer til skoler-
ne eller kurserne fra offentlige myndigheder, fysiske og juri-
diske personer fra lande uden for EU eller EØS.
Det foreslås at indsætte en ny § 20 i lov om private insti-
tutioner for gymnasiale uddannelser. Formålet med den
foreslåede bestemmelse med forbud mod, at en skole eller et
kursus modtager donationer på over 20.000 kr. eksklusive
moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridi-
ske personer fra lande uden for EU eller EØS eller indgår
aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en
offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra
lande uden for EU eller EØS, er at sikre skolerne og kurser-
ne mod påvirkningsrisiko og derigennem sikre skolernes
uafhængighed og overholdelse af frihed og folkestyre-kra-
vet.
Det foreslås i et nyt § 20, stk. 1, at skolen eller kurset ikke
må ikke modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive
moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridi-
ske personer fra lande uden for EU og EØS.
Formålet med forslaget er at imødegå risikoen for, at de
grundlæggende krav til skolerne og kurserne om at overhol-
de frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1 a, og kravet om uaf-
hængighed, jf. § 2, stk. 6, 1. pkt., modarbejdes eller under-
mineres. Hermed imødegås også risiko for, at demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbej-
des og undermineres.
Forslaget indebærer, at forbuddet mod at modtage donati-
oner på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige
myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande
uden for EU og EØS vil omfatte både donationer, der gives i
form af kontantbeløb, men også donationer i form af varer,
tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til mar-
kedsværdien. Hvis donator giver et kontant beløb vil der ik-
ke være moms på. Der skal så ikke fratrækkes moms på ga-
ven. Men hvis donator giver gaven i form af, at skolen eller
kurset fx kan indkøbe momsbelagt undervisningsudstyr m.v.
hos en leverandør til 22.500 inklusive moms, mod at dona-
tor refunderer skolen den samlede udgift, så er gaven 18.000
kr. værd for skolen. Skolen eller kurset har altså betalt
22.500 kr. og fået refunderet 22.500 kr. fra donator og fået
udstyr til en værdi af 18.000 kr. ekskl. moms. Det betyder i
så fald, at gaven er på 18.000 kr. ekskl. moms.
96
Forslaget vil indebære, at flere donationer fra samme do-
nator som samlet udgør mindst 20.000 kr. eksklusive moms
vil være omfattet af forbuddet mod at modtage donationer
på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndig-
heder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU og EØS.
Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende ef-
tergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet do-
nation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en
donation med de oplysningskrav, som følger heraf.
Ved offentlige myndigheder uden for EU og EØS forstås
såvel stater uden for EU og EØS som offentlige institutioner
og andre myndigheder i lande uden for EU og EØS.
Begrebet "fysiske og juridiske personer" omfatter såvel
privatpersoner som fonde, banker, foreninger m. v., men og-
så mere løst organiserede politiske eller religiøse bevægel-
ser.
Forslaget indebærer et generelt forbud mod at skolerne og
kurserne modtager donationer på over 20.000 kr. eksklusive
moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridi-
ske personer fra lande uden for EU og EØS. Det betyder, at
hvis der indbetales en donation fra offentlige myndigheder
eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU
og EØS til en skole eller et kursus, vil det for skolen eller
kurset være i modstrid med den foreslåede bestemmelse i §
20, stk. 1, at beholde eller anvende donationen.
Det forslås i et nyt § 20, stk. 2, at skolen eller kurset ikke
må indgå aftaler om leje af lokaler, bygninger eller arealer
ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske
personer fra lande uden for EU og EØS.
Formålet med forslaget er at imødegå risikoen for, at de
grundlæggende krav til skolerne og kurserne om overholdel-
se af frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1 a, og kravet om uaf-
hængighed, jf. § 2, stk. 6, 1. pkt., modarbejdes eller under-
mineres. Hermed imødegås også risiko for, at demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbej-
des og undermineres.
Forslaget indebærer et generelt forbud mod at skolerne og
kurserne indgår aftaler om leje af lokaler, bygninger eller
arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juri-
diske personer fra lande uden for EU og EØS.
Det betyder, at hvis en skole eller et kursus indgår en afta-
le om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en of-
fentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra
lande uden for EU og EØS, vil det for skolen eller kurset
være i strid med den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2,
at opretholde og anvende lejeaftalen.
Forslaget indebærer også, at hvis en skole eller et kursus
modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms
fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske per-
soner fra lande uden for EU og EØS, eller hvis en skole eller
et kursus indgår en aftale i strid med stk. 2, vil undervis-
ningsministeren kunne give skolen påbud om at tilbagebeta-
le den pågældende donation til donator eller at opsige lejeaf-
talen, jf. § 24.
Det foreslås i et nyt § 20, stk. 3, at undervisningsministe-
ren kan godkende, at en skole eller et kursus modtager en
donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige
myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande
uden for EU og EØS, og at en skole eller et kursus indgår
aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en
offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra
lande uden for EU og EØS. Det er en betingelse for godken-
delse, at der efter ministerens skøn er tilstrækkelig sikkerhed
for, at skolen eller kurset ved modtagelse af en donation om-
fattet af stk. 1, og ved indgåelse af en aftale om leje af loka-
ler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder krave-
ne i § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt.
Forslaget indebærer, at skolerne og kurserne, hvis de øn-
sker dispensation fra forbuddet, af egen drift vil skulle rette
henvendelse til Undervisningsministeriet. Skolerne eller
kurserne vil i forbindelse med en ansøgning om dispensation
være forpligtet til at give Undervisningsministeriet oplys-
ning om ethvert forhold, som vil kunne være egnet til at rej-
se tvivl eller skabe risiko om skolens eller kursets overhol-
delse af lovens krav om overholdelse af frihed og folkesty-
re-kravet, jf. § 1 a, og uafhængighedskravet, jf. lovens § 2,
stk. 6.
Forslaget indebærer, at hvis der efter ministerens skøn ik-
ke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse
af en donation omfattet af stk. 1 eller indgåelse af en aftale
om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2,
opfylder kravene i § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt., vil dette være
afslagsbegrundende i forhold til skolens ansøgning om god-
kendelse.
Formålet med forslaget er at sikre skolerne og kurserne
mod risiko for påvirkning udefra, der skaber tvivl om eller
risiko for skolens eller kursets overholdelse af frihed og fol-
kestyre-kravet og uafhængighedskravet.
Forslaget indebærer, at undervisningsministeren i forbin-
delse med en ansøgning om dispensation fra forbuddet vil
skulle vurdere påvirkningsrisikoen for skolen eller kurset
ved modtagelse af en donation eller indgåelse af en lejeafta-
le. Der vil skulle indgå i vurderingen heraf, om donator eller
udlejer aktivt har modarbejdet eller udtrykt holdninger m.
v., der er i modstrid med frihed og folkestyrekravet. Endvi-
dere vil donators erklærede formål med sin egen organisa-
tion, virksomhed eller bevægelse skulle indgå i vurderingen
af påvirkningsrisikoen. Der vil i den forbindelse skulle ses
på, om donators eller udlejers formål er at fremme udemo-
kratiske synspunkter og en samfundsudvikling, der modar-
bejder eller underminerer demokratiet og grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder
Donators eller udlejers adfærd i forbindelse med og for-
målet med tidligere donationer fra samme donator eller leje-
aftaler med samme udlejer vil også skulle indgå i vurderin-
gen. Der vil i den forbindelse skulle ses på, om donator eller
udlejer har ydet støtte til organisationer eller formål, der sø-
ger at fremme antidemokratiske principper og værdier, som
strider mod grundlæggende friheds- og menneskerettighe-
der. Der vil ved vurderingen heraf bl.a. kunne lægges vægt
på, om donator systematisk yder støtte til organisationer i
97
andre lande, og om donator har en organisatorisk relation til
foreninger, bevægelser eller menigheder i Danmark
Det vil herudover skulle vurderes, om den konkrete dona-
tion eller lejeaftale kan skabe et afhængighedsforhold mel-
lem skole eller kurset og donator/udlejer.
Undervisningsministeriets vurdering vil skulle inddrage
relevant information fra nationale og internationale samar-
bejdspartnere.
Forslaget indebærer, at hvis en skole eller et kursus over-
træder forbuddet mod at modtage donationer fra lande uden
for EU eller EØS eller forbuddet mod at indgå lejeaftaler
med myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra
lande uden for EU eller EØS, vil ministeren kunne give sko-
len eller kurset et påbud om, at den pågældende donation
skal tilbagebetales, eller at den pågældende lejeaftale skal
opsiges, jf. § 24.
Hvis en skole eller et kursus ikke efterkommer et sådant
påbud, kan Undervisningsministeriet beslutte at tilbageholde
tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve
tilskud tilbagebetalt helt eller delvist, jf. § 25, stk. 1. Modta-
gelsen af en konkret donation eller indgåelse af en konkret
lejeaftale kan desuden indgå i en samlet vurdering af sko-
lens eller kursets overholdelse af frihed og folkestyrekravet.
Hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sik-
kerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet i den gæl-
dende bestemmelse i § 2, stk. 6, 1. pkt., om uafhængighed
og forvaltning af skolens midler, kan ministeren tilbagekal-
de sin godkendelse af skolen eller kurset, jf. § 1, stk. 3. Der
kan herved navnlig lægges vægt på, om
1) skolen eller kurset indgår i et fællesskab eller et sam-
arbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomhe-
der, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende
risiko for, at skolen styres af andre,
2) skolens eller kursets midler anvendes til formål uden
for skolen eller kurset,
3) skolens eller krusets ledelse og lærere står i et juridisk
eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1
nævnte institutioner m.fl. eller
4) skolens elever eller kursets kursister udfører arbejde,
herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en
måde, der er usædvanlig for skoleformen.
Der vil i denne forbindelse skulle foretages en vurdering
af proportionaliteten i fastsættelsen af sanktioner.
Det foreslås i et nyt § 20, stk. 4, at skolen eller kurset i sin
ansøgning om godkendelse af en donation på over 20.000
kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysi-
ske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS
eller godkendelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger
eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS skriftligt
skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at
skolen eller kurset ved modtagelse af en donation omfattet
af stk. 1, eller indgåelse af en aftale om leje af lokaler, byg-
ninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder frihed og fol-
kestyre-kravet i § 1 a, og uafhængighedskravet i § 2, stk. 6,
1. pkt.
Forslaget vil medføre, at en skole eller et kursus i sin an-
søgning om godkendelse skal redegøre for, om der er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en do-
nation omfattet af stk. 1, eller indgåelse af en aftale om leje
af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder
stå mål med-kravet, frihed og folkestyre-kravet og uafhæn-
gighedskravet. Det betyder, at skolen eller kurset skal sand-
synliggøre og betrygge, der er tilstrækkelig sikkerhed for, at
skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1, el-
ler indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller
arealer omfattet af stk. 2, opfylder frihed og folkestyre-kra-
vet og uafhængighedskravet.
Formålet med forslaget er at sikre skolerne og kurserne
mod risiko for påvirkning udefra, der skaber tvivl om eller
risiko for skolens overholdelse af kravet om frihed og folke-
styre og uafhængighedskravet.
Forslaget vil indebære, at skolen eller kurset i forbindelse
med en ansøgning om dispensation fra forbuddet vil skulle
vurdere påvirkningsrisikoen for skolen eller kurset ved mod-
tagelse af en donation eller indgåelse af en lejeaftale. Der vil
skulle indgå i skolens eller kursets vurdering heraf, om do-
nator eller udlejer aktivt har modarbejdet eller udtrykt hold-
ninger m. v., der er i modstrid med frihed og folkestyrekra-
vet. Endvidere vil donators erklærede formål med sin egen
organisation, virksomhed eller bevægelse skulle indgå i sko-
lens eller kursets vurdering af påvirkningsrisikoen. Der vil i
den forbindelse skulle ses på, om donators eller udlejers for-
mål er at fremme udemokratiske synspunkter og en sam-
fundsudvikling, der modarbejder eller underminerer demo-
kratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
Donators eller udlejers adfærd i forbindelse med og for-
målet med tidligere donationer fra samme donator eller leje-
aftaler med samme udlejer vil også skulle indgå i skolens el-
ler kursets vurdering. Skolen eller kurset vil i den forbindel-
se skulle se på, om donator eller udlejer har ydet støtte til or-
ganisationer eller formål, der søger at fremme antidemokra-
tiske principper og værdier, som strider mod grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder. Skolen eller kurset vil ved
vurderingen heraf bl.a. kunne lægges vægt på, om donator
systematisk yder støtte til organisationer i andre lande, og
om donator har en organisatorisk relation til foreninger, be-
vægelser eller menigheder i Danmark
Skolen eller kurset vil herudover skulle vurdere, om den
konkrete donation eller lejeaftale kan skabe et afhængig-
hedsforhold mellem skolen eller kurset og donator/udlejer.
Det foreslås i et nyt § 20, stk. 5, at hvis en skole eller et
kursus modtager donationer i strid med stk. 1, skal skolen
eller kurset returnere donationen til donatoren inden 90 dage
fra modtagelsen. Har skolen eller kurset inden 90 dage efter
modtagelsen af en donation ansøgt undervisningsministeren
om godkendelse heraf, jf. stk. 3 og 4, skal skolen eller kurset
returnere donationen til donator inden 30 dage efter skolens
eller kursets modtagelse af undervisningsministerens afslag
på skolens ansøgning. Donationer, der ikke kan returneres til
donatoren inden for disse frister, skal overføres til en konto
hos Undervisningsministeriet inden for samme frist.
98
Forslaget betyder, at skolen eller kurset inden 90 dage ef-
ter modtagelse af en donation enten skal returnere donatio-
nen til donator eller ansøge undervisningsministeren om
godkendelse af donationen. Forslaget betyder også, at hvis
skolen eller kurset får afslag på sin ansøgning, skal skolen
eller kurset inden 30 dage efter skolens modtagelse af un-
dervisningsministerens afslag på skolens eller kursets ansøg-
ning returnere donationen til donator. Forslaget betyder og-
så, at donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden
for disse frister, skal overføres til en konto hos Undervis-
ningsministeriet inden for samme frist.
Forslaget betyder også, at der vil gælde tilsvarende proce-
durer for skolernes eller kursernes returnering af donationer
fra lande uden for EU eller EØS, som foreslås fremover at
skulle gælde for modtagelse af donationer i strid med det
foreslåede forbud mod anonyme donationer eller med de
foreslåede regler om skolernes eller kursernes redegørelse
for, hvorvidt en donation er i overensstemmelse med frihed
og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.
Det foreslås i et nyt § 20, stk. 6, at en donator, hvis dona-
tion er overført til en konto hos Undervisningsministeriet, jf.
stk. 5, indtil 6 måneder efter at donationen er overført, kan
kræve donationen tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.
Forslaget betyder også, at der vil gælde tilsvarende proce-
durer for skolernes returnering af donationer fra lande uden
for EU eller EØS, som foreslås fremover at skulle gælde for
modtagelse af donationer i strid med det foreslåede forbud
mod anonyme donationer eller med de foreslåede regler om
skolernes eller kursernes redegørelse for, hvorvidt en dona-
tion er i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet
og uafhængighedskravet.
Det foreslås i et nyt § 20, stk. 7, at donationer, der ikke er
krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 6, tilfalder stats-
kassen.
Forslaget betyder også, at der vil gælde tilsvarende proce-
durer for skolernes eller kursernes returnering af donationer
fra lande uden for EU eller EØS, som foreslås fremover at
skulle gælde for modtagelse af donationer i strid med det
foreslåede forbud mod anonyme donationer eller med de
foreslåede regler om skolernes eller kursernes redegørelse
for, hvorvidt en donation er i overensstemmelse med frihed
og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.
Der henvises til afsnit 2.4., 2.5. og 2.6. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører på vegne af un-
dervisningsministeren tilsyn med de private institutioner for
gymnasiale uddannelser. Tilsynet omfatter både et indholds-
mæssigt tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i de
gymnasiale uddannelser efter den gældende bestemmelse i §
70, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, og et økono-
misk-administrativt tilsyn med skoler og kurser. Det økono-
misk-administrative tilsyn omfatter skolernes og kursernes
overholdelse af lovens bestemmelser, herunder tilskudsbe-
tingelserne i loven. Tilsynet omfatter bl.a. overholdelsen af
kravet i § 2, stk. 6, i lov om private institutioner for gymna-
siale uddannelser, hvorefter skoler og kurser i deres virke
som selvejende uddannelsesinstitutioner skal være uafhæn-
gig, og deres midler alene må komme skolens eller kursets
skole- eller kursus og undervisningsvirksomhed til gode.
Dette tilsyn med skolerne og kurserne er ikke lovfæstet i lo-
ven.
Det foreslåede stk. 1 i § 24 indebærer en lovfæstelse af det
økonomisk-administrative tilsyn, så det kommer til at frem-
gå af lov om private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser, at undervisningsministeren fører tilsyn med, at skolerne
og kurserne overholder bestemmelserne i loven, herunder
betingelserne for statstilskuddene. Forslaget indebærer ikke
ændringer i forhold til undervisningsministerens nuværende
tilsyn med skolernes eller kursernes overholdelse heraf eller
af skolernes eller kursernes forpligtelser i denne forbindelse,
men er af ordensmæssig karakter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.14.3. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Bestemmelsen er ny. Der er ikke i de gældende bestemmel-
ser i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
bestemmelser om, at bestyrelsesmedlemmer kan pålægges at
underskrive en erklæring i forbindelse med tilsyn.
I § 52, stk. 2, foreslås det, at undervisningsministeren som
led i et tilsyn med en skole eller et kursus kan pålægge be-
styrelsesmedlemmerne at underskrive en erklæring, der skal
offentliggøres på skolens eller kursets hjemmeside. Med den
foreslåede ordning for undervisningsministeren mulighed
for som led i et tilsyn at bede en skoles eller et kursus᾽ be-
styrelsesmedlemmer om at underskrive en erklæring, hvor
de forholder sig til række udsagn om frihed og folkestyre-
kravet og uafhængighedskravet m.v. En sådan erklæring vil
således indgå som en del af sagsoplysningen i forbindelse
med tilsyn.
I § 52, stk. 3, foreslås det, at undervisningsministeren fast-
sætter nærmere regler om indholdet af den nævnte erklæ-
ring. Det er hensigten, at erklæringen i lighed med erklærin-
gen i lighed med erklæringen til den foreslåede godkendel-
sesordning, jf. den foreslåede § 1 b, udformes med udgangs-
punkt i de erklæringer, der findes i bekendtgørelse nr. 1162
af 25. september 2018 om godkendelse af frie grundskoler,
der ønsker statstilskud. I erklæringerne skal bestyrelsesmed-
lemmerne således forhold sig til en række udsagn om sko-
lens eller kursets forhold til frihed og folkestyre-kravet og
uafhængighedskravet m.v. og om deres kendskab til konse-
kvenser af manglende overholdelse af frihed og folkestyre-
kravet og uafhængighedskravet.
Hvis skolen eller kurset ikke overholder frihed og folke-
styre-kravet og uafhængighedskravet, kan undervisningsmi-
nisteren træffe beslutning om at tilbageholde tilskud helt el-
ler delvis, lade tilskud bortfalde helt eller delvis, kræve til-
skud tilbagebetalt helt eller delvis eller træffe afgørelse om,
at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie
99
grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter lo-
ven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 1, 1.
pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser, at undervisningsministeren kan indhente alle oplysnin-
ger fra skolerne og kurserne, herunder ved besøg på skoler-
ne og kurserne, om uddannelserne, elever, kursister, perso-
nalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og
andre aftaler samt om skolernes og kursernes drift i øvrigt til
brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnska-
ber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.
Undervisningsministerens tilsyn med private institutioner
for gymnasiale uddannelser omfatter bl.a. også bestyrelses-
medlemmers forhold til lovens bestemmelser, herunder uaf-
hængighedskravet i gældende § 2, stk. 6, i lov om private in-
stitutioner for gymnasiale uddannelser og bestemmelserne i
lovens gældende § 4, stk. 3, hvorefter en række personer ik-
ke kan være medlem af bestyrelsen for en skole eller et kur-
sus.
Det følger af lovens gældende § 4, stk. 4, at der kan fast-
sættes regler om, at § 4, stk. 3, nr. 1-4, ikke finder anvendel-
se, hvis lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Regler her-
om er fastsat i § 26 i bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018
om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser. Det følger af bekendtgørelsen, at et lejeforhold,
herunder leasingforhold, er af uvæsentligt omfang, hvis le-
jen udgør 2,0 pct. eller derunder af institutionens samlede
ejendomsudgifter inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på
bygninger inklusiv installationer.
Det kan derfor i forbindelse med tilsyn være relevant at
indhente oplysninger om bestyrelsesmedlemmerne.
Det foreslås derfor tydeliggjort i § 26, stk. 1, 1. pkt., at der
kan indhentes oplysninger om bestyrelsens medlemmer, jf.
lovens § 4, stk. 3 og 4. Bestemmelsen kommer dermed
sprogligt til at svare til de tilsvarende bestemmelser i § 31,
stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, §
54, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 52 i lov om in-
stitutioner for forberedende grunduddannelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.14.3. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Efter den gældende bestemmelse i § 26, stk. 1, i lov om pri-
vate institutioner for gymnasiale uddannelser kan undervis-
ningsministeren indhente alle oplysninger fra skolerne og
kurserne, herunder ved besøg på skolerne og kurserne, om
uddannelserne, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler,
aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes
drift i øvrigt til brug for bl.a. gennemførelse af tilsyn. Den
gældende bestemmelse giver ikke mulighed for, at der som
led i tilsyn er adgang for undervisningsministeren til at be-
slutte, at Undervisningsministeriet skal deltage som obser-
vatør ved møder på skolen eller kurset.
Det foreslås, at der i § 26 i lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser indsættes nyt stk. 4 og 5, hvorefter
undervisningsministeren som led i et tilsyn kan beslutte, at
Undervisningsministeriet deltager som observatør ved sko-
lens eller kursets bestyrelsesmøder og eventuelle generalfor-
samlinger og forældremøder. Der kan udpeges en observatør
til at deltage i møderne på ministeriets vegne. Videregiver
undervisningsministeren til brug for udøvelsen af tilsynet
dokumenter, der ifølge lov om offentlighed eller forvalt-
ningsloven er interne, til en udpeget observatør, mister do-
kumenterne ikke som følge heraf deres interne karakter. Do-
kumenter, der er udarbejdet af observatøren og ikke afgivet
til udenforstående, anses i henhold til lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven for interne dokumenter,
selv om de videregivet fra observatøren til ministeren, hvis
dette sker som led i udøvelsen af tilsynet. Det foreslåede in-
debærer, at interne dokumenter, der udveksles mellem en
udpeget observatør og Undervisningsministeriet i forhold til
aktindsigtsanmodninger ikke mister deres karakter af interne
dokumenter selvom de har været videregivet mellem en ud-
peget observatør og Undervisningsministeriet.
Baggrunden for det foreslåede er, at der i forbindelse med
tilsynet med de frie grundskoler, hvor der er en tilsvarende
mulighed for tilsynet for at deltage i møder på skolerne, har
været gode erfaringer hermed. Deltagelse i fx bestyrelses-
møder i forbindelse med tilsyn har givet Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet (styrelsen) et godt indblik i, hvordan
skolerne ledes og processerne i bestyrelsesarbejdet i forhold
til påvirkning af skolerne. Deltagelse i fx generalforsamlin-
gerne har givet styrelsen indblik i forældrekredsen og skole-
kredsens baggrund og interesser i forhold til skolen og dens
daglige drift i forhold til frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet.
Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 4, 1. pkt., vil inde-
bære, at styrelsen som led i tilsyn med en skoles eller et kur-
sus᾽ (herefter institution) overholdelse af loven eller lov om
de gymnasiale uddannelser kan deltage som observatør ved
bestyrelsesmøder samt eventuelle generalforsamlinger og
forældremøder.
Undervisningsministeriet kan med forslaget, for at vurdere
om en institution lever op til lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannel-
ser, deltage som observatør på bestyrelsesmøder samt even-
tuelle generalforsamlinger og forældremøder. Det vil bero
på en konkret vurdering, hvorvidt ministeriet som led i til-
synsprocessen vil bruge muligheden for at deltage som ob-
servatør i møderne. I praksis vil det være styrelsen, der på
undervisningsministerens vegne fører tilsynet, der eventuelt
deltager som observatør. Styrelsen vil kunne udpege en eks-
tern sagkyndig til at varetage observatøropgaven for styrel-
sen. Hensigten med at indsætte en observatør er, at observa-
tøren kan indsamle oplysninger m.v. om drøftelser og be-
slutninger i forhold til institutionens aktiviteter og evt. rela-
tioner til interessenter m.v. til brug for vurderingen af insti-
100
tutionens overholdelse af fx frihed og folkestyre-kravet og
uafhængighedskravet. Styrelsen vil derved kunne få bedre
indblik i institutionens samlede virke, herunder indblik i
hvordan bestyrelsen forholder sig til fx frihed og folkestyre-
kravet og uafhængighedskravet i forbindelse med driften af
institutionen.
Som led i et tilsyn med frihed og folkestyre-kravet og uaf-
hængighedskravet vil styrelsen som udgangspunkt også gen-
nemgå bestyrelsens protokol over sine beslutninger, herun-
der eventuelle dagsordener og referater fra bestyrelsesmøder
med henblik på at identificere, om og hvordan bestyrelsen
har taget beslutninger af betydning for vurderingen af insti-
tutionens overholdelse af kravene. Indsættelsen af en i for-
hold til institutionen ekstern observatør på bestyrelsesmø-
der, eventuelle generalforsamlinger og forældremøder vil
kunne være en del af det tilsyn, som styrelsen fører med en
given institutions overholdelse af frihed og folkestyre-kravet
og uafhængighedskravet. Det vil sige, at observatørrollen
indgår på lige fod med de øvrige tilsynsaktiviteter i et sådan
tilsyn, og oplysninger fremkommet på baggrund af observa-
tørens observationer fra bestyrelsesmøder, eventuelle gene-
ralforsamling og forældremøder vil indgå i vurderingsgrund-
laget for institutionens overholdelse af kravene. I kraft af
observatørrollen og de øvrige tilsynsaktiviteter vil styrelsen
kunne foretage en samlet faglig vurdering af, om og i givet
fald hvordan institutionen lever op til kravene.
Fremfor at indhente oplysninger om institutionens besty-
relsesmøder, eventuelle generalforsamlinger og forældremø-
der fra institutionen, gennemføres indsamlingen helt eller
delvist ved, at ministeriet er til stede på de nævnte møder
som observatør som led i tilsynet. Der vil i øvrigt i medfør
af § 26, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser kunne indhentes mødemateriale mv. til brug for
observatøren samtidig med, at dette sendes til institutionens
bestyrelse.
Der vil kunne være en observatør til stede på bestyrelses-
møder, eventuelle generalforsamlinger og forældremøder i
den periode, hvor institutionen er under tilsyn. Formålet
med tilstedeværelsen på de enkelte møder er udelukkende at
observere, hvad der foregår på mødet. Observatøren har så-
ledes ingen stemmeret på bestyrelsesmøder eller generalfor-
samlinger, ligesom observatøren ikke vil rådgive, vejlede el-
ler komme med løsningsforslag i forhold til mødets dagsor-
den eller institutionens forhold i øvrigt, dvs. observatøren
har ikke taleret under mødet og kan ikke svare på spørgsmål
under mødet.
Observatøren vil som udgangspunkt være en medarbejder
fra styrelsen, men efter den foreslåede bestemmelse i § 26,
stk. 4, 2. pkt., vil ministeriet ligeledes kunne udpege en eks-
tern observatør til at deltage i de nævnte møder på institutio-
nen på ministeriets vegne. Såfremt der er indsat en ekstern
observatør uden et fast ansættelsesforhold i ministeriet vil
der efter mødet ske en skriftlig tilbagerapportering til styrel-
sen. Observatøren virker for ministeriet, uanset om denne er
en medarbejder i ministeriet eller en person uden fast ansæt-
telse i ministeriet. En ekstern observatør vil således være
omfattet af den samme tavshedspligt som en medarbejder i
ministeriet, jf. forvaltningslovens § 27. En ekstern observa-
tør vil i sin funktion som observatør være i et offentligt
hverv. De dokumenter, som en ekstern observatør udarbej-
der som led i sit virke som sådan, vil ligeledes skulle indgå i
ministeriets sag om tilsynet på samme måde, som dokumen-
ter udarbejdet af medarbejdere i ministeriet.
Der vil i beslutningen om at gøre brug af en observatør
uden fast ansættelse i ministeriet blive lagt vægt på, at den
pågældende har de rette faglige kvalifikationer til at forestå
denne del af det skærpede tilsyn. Styrelsen vil orientere in-
stitutionens leder og bestyrelse om, hvem der vil fungere
som observatør under et tilsyn og samtidig oplyse om den-
nes funktion og beføjelser. Efter orienteringen af institutio-
nens leder og bestyrelse vil styrelsen normalt indkalde til et
møde med bestyrelsen og lederen, hvor rammerne for tilsy-
net og en forventet tidsplan gennemgås. Styrelsen vil i den
forbindelse også orientere om observatørens funktion og be-
føjelser.
Vælger styrelsen at indsætte en observatør uden fast an-
sættelse i ministeriet, vil der være tale om en afgørelse i for-
valtningsretlig forstand. Styrelsen vil derfor i sådanne tilfæl-
de partshøre institutionen over valget af observatør, særligt i
forhold til den eksterne observatørs habilitet, og på denne
baggrund træffe afgørelse i sagen.
Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 5, vil medføre, at
der ikke er aktindsigt i interne dokumenter, der udveksles
mellem en udpeget observatør og styrelsen. Det foreslåede
har til formål at sikre, at spørgsmålet om, hvorvidt et doku-
ment, der er udarbejdet af observatøren eller styrelsen, anses
for internt i relation til offentlighedsloven og forvaltningslo-
ven, ikke kommer til at afhænge af, om observatøren er an-
sat i eller udpeget af Undervisningsministeriet.
Det følger af offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, og for-
valtningslovens § 12, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke om-
fatter dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående. Så-
danne dokumenter mister imidlertid deres interne karakter,
hvis de afgives til udenforstående, medmindre afgivelsen
sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af an-
dre lignende grunde, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 2, og
forvaltningslovens § 12, stk. 2.
Det foreslåede i § 26, stk. 5, indebærer en fravigelse af
disse regler. Det foreslås således, at når undervisningsmini-
steren til brug for udøvelsen af tilsynet videregiver doku-
menter, der ifølge lov om offentlighed i forvaltningen eller
forvaltningsloven er interne, til en udpeget observatør, mi-
ster dokumenterne ikke som følge heraf deres interne karak-
ter. Det foreslås endvidere, at dokumenter, der er udarbejdet
af observatøren og ikke er afgivet til udenforstående, i hen-
hold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltnings-
loven anses for interne dokumenter, selv om de videregives
fra observatøren til ministeriet, hvis dette sker som led i
udøvelsen af tilsynet.
Der foreslås ikke herudover begrænsninger i adgangen til
aktindsigt, herunder med hensyn til såkaldte ekstraherings-
pligtige oplysninger i interne dokumenter, jf. offentligheds-
lovens § 28, stk. 1, og forvaltningslovens § 14 a, stk. 1. Det
101
betyder, at der ved en aktindsigtsanmodning fra interne do-
kumenter i overensstemmelse med de almindelige aktind-
sigtsregler vil skulle udleveres eventuelle oplysninger om en
sags faktiske grundlag.
I et tilsyn med overholdelsen af lov om private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale
uddannelser vil endvidere for at sikre et korrekt og dækken-
de grundlag for vurderingen af institutionens forhold kunne
indgå samtaler med lærerne, forældrene, eleverne og kursi-
ster. For så vidt angår samtaler med eleverne eller kursister,
kan de også foregå uden tilstedeværelse af rektor eller lære-
re. Baggrunden herfor er, at lærerenes, forældrenes, eleve-
rnes og kursisternes oplevelse af undervisningen og forhol-
dene på institutionen i øvrigt vil kunne bidrage til at give et
helhedsbillede af institutionens virksomhed i forbindelse
med vurderingen af overholdelse af frihed og folkestyre-kra-
vet og uafhængighedskravet. Samtalerne vil endvidere kun-
ne give anledning til, at styrelsen undersøger konkrete ele-
menter nærmere i institutionens virksomhed. Udtalelser fra
forældrene, eleverne og kursisterne vil aldrig kunne stå ale-
ne i vurderingen af, om institutionen lever op til kravene, og
deltagelse i samtaler med tilsynet vil altid være frivillig for
forældrene, eleverne og kursisterne.
De nærmere rammer for eventuelle samtaler mellem ele-
ver eller kursister og tilsynsmedarbejderne vil blive søgt af-
talt mellem rektor og tilsynsmedarbejderne. Der kan fx være
tale om tilsynssamtaler med klasser, med elevråd eller til-
svarende grupper i forbindelse med styrelsens tilsynsbesøg.
Samtalerne vil have en uformel karakter, og styrelsens
spørgsmål og formen på samtalen vil blive afpasset i over-
ensstemmelse med elevernes og kursisternes alder og mo-
denhed og vedrøre frihed og folkestyre-kravet og uafhæn-
gighedskravet i forhold til påvirkning af undervisning og in-
stitutionens dagligdag for eleverne eller kursisterne. Styrel-
sen vil som altovervejende hovedregel tale med flere elever
eller kursister ad gangen. Hvis en elev eller kursist selv øn-
sker en samtale alene, vil dette dog blive imødekommet. Det
er frivilligt for eleverne eller kursister, om de ønsker at del-
tage i samtaler med styrelsen.
Styrelsen vil forud for et tilsynsbesøg, hvor det er plan-
lagt, at der skal indgå samtaler med eleverne eller kursister,
opfordre skolen eller kurset til at orientere eleverne, kursi-
sterne og deres forældre, hvis elever og kurister er under 18
år herom, og at det betyder, at eleverne eller kursisterne kan
møde tilsynsførende på institutionen, som de er velkommen
til at kontakte selv, og som også kan forventes i et vist om-
fang at bede om samtaler med eleverne eller kursister om in-
stitutionen. Det vil i den forbindelse blive understreget over
for forældre og elever eller kursister, at det er frivilligt for
eleverne eller kursisterne, om de vil tale med de tilsynsfø-
rende. Hvis forældrene modsætter sig, at deres mindreårige
børn taler med tilsynsmedarbejdere, vil det ligeledes blive
accepteret. Hvis alle forældre, elever eller kursister ikke øn-
sker at deltage i sådanne samtaler, vil det kunne indgå i hel-
hedsbilledet af institutionen.
Den foreslåede bestemmelse er tilsvarende bestemmelser-
ne i § 9 g, stk. 2 og 4, og § 20 b, stk. 3, i lov om friskoler og
private grundskoler m.v., hvorom der for så vidt § 9 g, stk. 2
og 4, henvises til bemærkninger til § 1, nr. 13, i lovforslag
nr. L 36 af 6. oktober 2016, jf. Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 36 som fremsat, side 18-20, som vedtaget som
lov nr. 1563 af 13. december 2016, og for så vidt § 20 b, stk.
3, henvises til bemærkninger til § 1, nr. 10, i lovforslag nr. L
178 af 1. marts 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg
A, L 178 som fremsat, side 30-31, som vedtaget som lov nr.
397 af 2. maj 2018.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 15
Der har hidtil ikke været fastsat bestemmelser om mulighe-
den for, at borgere med bevarelse af anonymitet overfor an-
dre kan rette henvendelse til Undervisningsministeriet om
mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en
privat institution for gymnasiale uddannelser. Undervis-
ningsministeriet vil således, hvis en person henvender sig til
ministeriet og oplyser sit navn eller anden identifikationsop-
lysning, være forpligtet til at notere det på sagen sammen
med de oplysninger, som vedkommende fremkommer med.
Hvis en person ikke oplyser navn eller anden identifikati-
onsoplysning, vil der ikke kunne gøres notater om vedkom-
mendes identitet.
Der er i § 41 b i lov om friskoler og private grundskoler
hjemmel for en whistleblower-ordning på friskoleområdet,
hvor enhver med bevarelse af anonymitet overfor andre kan
henvende sig til Undervisningsministeriet om mulige lov-
overtrædelser og andre bekymrende forhold på en fri grund-
skole. Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal
etableres en whistleblower-ordning vedrørende private insti-
tutioner for gymnasiale uddannelser tilsvarende den ord-
ning, der ved lov nr. 397 af 2. maj 2018 blev etableret ved-
rørende de frie grundskoler.
Det foreslås derfor, at der etableres en whistleblower-ord-
ning, hvorved enhver med bevarelse af anonymitet overfor
andre kan henvende sig til Undervisningsministeriet om mu-
lige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en
privat institution for gymnasiale uddannelser. Det vurderes,
at det kan omhandle henvendelser til styrelsen om fx mis-
tanke om skolens eller kursets manglende overholdelse af
dansk lovgivning, om kriminelle forhold, om at skolen eller
kurset er et samlingssted for lukkede og evt. kriminelle mil-
jøer, om at skolens eller kursets samarbejde med kommuna-
le myndigheder og andre offentlige instanser bærer præg af
lukkethed og afstandtagen. Derudover kan henvendelser og-
så dreje sig om bekymring for fx kvaliteten af skolens eller
kursets undervisningsmateriale, kvaliteten og tilrettelæggel-
sen af undervisningen i flere eller enkelte fag og herunder
lærernes/lærerens faglige kundskaber.
Den foreslåede whistleblower-ordning kan bidrage til at
give et bedre grundlag for føre tilsyn med overholdelse af fx
kravet om, at skolen eller kurset skal forberede eleverne til
at leve i et samfund som det danske med frihed og folkesty-
re samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse
102
og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds-
og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem køn-
nene, jf. den med forslagets § 1, nr. 1, foreslåede nye § 1 a i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Endvidere kan ordningen også bidrage til fx tilsynet med
overholdelse af kravene til den gymnasiale undervisning i
lov om de gymnasiale uddannelser.
Personer, der henvender sig til Undervisningsministeriet,
vil med den foreslåede whistleblower-ordning kunne vælge
at få sikret anonymitet over for andre end ministeriet, uanset
at deres identitet er kendt af ministeriet. Undervisningsmini-
steriet må i sådanne tilfælde ikke oplyse over for skoler,
kurser eller andre, at det har modtaget en sådan henvendel-
se. Det betyder, at den person, der henvender sig, er sikret
anonymitet, og at det ikke er tilladt for ministeriet at give
oplysninger om henvendelsen videre til fx skolens eller kur-
sets bestyrelse eller leder, herunder i forbindelse med part-
saktindsigt eller aktindsigt efter offentlighedsloven. Bestem-
melsen omfatter fx oplysninger om henvendelsens indhold,
oplysninger som identificerer pågældende, oplysninger om,
at der er modtaget en henvendelse, og oplysninger om, at en
tilsynssag iværksættes som følge af henvendelsen. I relation
til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmelsen, at mi-
nisteriets medarbejdere ikke må oplyse, om en tilsynssag
iværksættes som følge af en henvendelse, eller at ministeriet
har modtaget en henvendelse. En anmodning om sådanne
oplysninger behandles i givet fald efter reglerne i forvalt-
ningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelsesforord-
ningen. Bestemmelsen udvider den almindelige tavsheds-
pligt efter forvaltningsloven og straffeloven. Særligt i for-
hold til anmodninger om aktindsigt efter offentlighedsloven
bemærkes, at oplysninger som Undervisningsministeriet
modtager via whistleblower-ordning, herunder identiteten på
den person, der giver oplysningerne, vil være omfattet af of-
fentlighedslovens § 35, hvorefter pligten til at meddele op-
lysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavs-
hedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for perso-
ner, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.
Whistleblower-ordningen betyder således, at når der star-
tes en tilsynssag på baggrund af en henvendelse fra en
whistleblower, må Undervisningsministeriet hverken med-
dele institutionen whistleblowerens identitet, indholdet af
whistleblowerens henvendelse, eller at sagen er indledt som
følge af en whistleblowerhenvendelse. Selvom ministeriet
ikke må fortælle institutionen, at en tilsynssag er indledt på
grund af en whistleblowerhenvendelse, vil institutionen
imidlertid måske alligevel kunne regne ud, at tilsynssagen er
startet, fordi der er modtaget en sådan henvendelse. Det
skyldes, at en institution i alle andre tilfælde som udgangs-
punkt har krav på at blive gjort bekendt med, hvorfor der er
indledt en tilsynssag. Hvem der har henvendt sig, og hvad
henvendelsen nærmere går ud på, vil det derimod typisk væ-
re betydeligt vanskeligere for en institution at gætte sig til,
og disse oplysninger må som beskrevet ovenfor ikke videre-
gives til institutionen uden whistleblowerens tilladelse.
Det foreslås i § 26 a, stk. 1, at Undervisningsministeriet
skal have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil en-
hver kan henvende sig om mulige lovovertrædelser og andre
bekymrende forhold på en skole eller et kursus. Det foreslås
endvidere, at Undervisningsministeriet skal oplyse om ord-
ningen på en hjemmeside på internettet. Med ordningen vil
enhver, herunder ansatte på en privat institution for gymna-
siale uddannelser, forældre til elever eller kursister og andre,
have mulighed for at henvende sig anonymt om mulige lov-
overtrædelser og andre bekymrende forhold på en skole eller
et kursus. Det vil i praksis være Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet (styrelsen), der varetager det statslige tilsyn med
private institutioner for gymnasiale uddannelser, der vil eta-
blere og modtage henvendelser omfattet af den foreslåede
whistleblower-ordning, samt oplyse om ordningen på sin
hjemmeside. Der vil ikke være noget til hinder for, at whist-
leblower-ordningens telefonnummer, e-postadresse og
hjemmeside er fælles for flere skoleformer, hvor der er så-
danne ordninger. Ordningen for private institutioner for
gymnasiale uddannelser vil således kunne have fælles tele-
fonnummer, e-postadresse og hjemmeside med den allerede
eksisterede ordning for frie grundskoler og den foreslåede
ordning for efterskoler og frie fagskoler.
Det vurderes, at den foreslåede whistleblower-ordning kan
tilskynde nogle til at rette henvendelse til styrelsen, der el-
lers ville have undladt det pga. frygt for deres ansættelse,
medieomtale m.v. Samtidig vil den foreslåede ordning kun-
ne give styrelsen et bredere og bedre grundlag for tilsynet
med den konkrete skole.
Det foreslås endvidere i § 26 a, stk. 2, at myndigheder og
personer, der modtager oplysninger efter den foreslåede §
26 a, stk. 1, samt enhver der i øvrigt yder bistand hertil, er
under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e og har tavs-
hedspligt med hensyn til enhver oplysning omfattet af § 26
a, stk. 1, som de under deres virksomhed får kendskab til.
Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse. Bestem-
melsen skal sikre, at tavshedspligt efter straffeloven gælder
for tilsynsmedarbejderne i styrelsen og andre i Undervis-
ningsministeriet, der som led i sagsbehandling får kendskab
til oplysningerne. Som for øvrige offentligt ansatte, må de
nævnte personer ikke videregive eller udnytte fortrolige op-
lysninger, som de bliver bekendt med som led i deres arbej-
de. Der er ved overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 f
fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne.
Det bemærkes, at hvis Undervisningsministeriet modtager
en henvendelse om et bekymrende forhold på en privat insti-
tution for gymnasiale uddannelser, der indeholder oplysnin-
ger, som ministeriet efter anden lovgivning er forpligtet til at
videregive til anden myndighed, viger tavshedspligten og
dermed anonymitetskravet efter § 26 a i lov om private insti-
tutioner for gymnasiale uddannelser for den videregivelses-
pligt, Undervisningsministeriet er pålagt efter anden lovgiv-
ning. Enhver, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, her-
under tilsynsmedarbejderne i Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet og øvrige medarbejdere i Undervisningsministeriet,
er eksempelvis efter servicelovens § 153 forpligtet til at un-
derrette vedkommende kommunalbestyrelse, hvis de under
udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller
grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har
103
været udsat for overgreb eller kan have behov for særlig
støtte af de i bestemmelsen omhandlede grunde. Hvis Un-
dervisningsministeriet derimod modtager oplysninger, som
ministeriet har adgang til, men ikke pligt til at videregive, er
oplysningerne stadig omfattet af anonymitetskravet i § 26 a i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Det
bemærkes videre, at den foreslåede § 26 a, stk. 2, ikke er til
hinder for, at styrelsen videregiver oplysninger modtaget
som led i whistleblower-ordningen til Undervisningsmini-
steriet eller undervisningsministeren på hvis vegne styrelsen
varetager tilsynet med de private institutioner for gymnasia-
le uddannelser.
Den foreslåede § 26 a, stk. 3, indebærer, at Undervis-
ningsministeriet ikke over for skolen, kurset eller andre må
oplyse, at der er modtaget en henvendelse i henhold til
whistleblower-ordningen.
Bestemmelsen skal sikre den, som henvender sig til Un-
dervisningsministeriet om forhold på en privat institution for
gymnasiale uddannelser mod, at ministeriet, herunder styrel-
sen, videregiver oplysninger om henvendelsen til skolen el-
ler kurset, herunder til bestyrelse og rektor. Bestemmelsen
giver således henvenderen anonymitet. Undervisningsmini-
steriet må således som følge af den særlige tavshedspligtsre-
gel ikke over for skolen eller kurset oplyse, at der er modta-
get en henvendelse, jf. den foreslåede § 26 a, stk. 3.
Beskyttelsen mod videregivelse af oplysninger omfatter
henvendelser, som kommer via det i den foreslåede § 26 a,
stk. 1, nævnte telefonnummer eller e-postadresse. Bestem-
melsen omfatter oplysninger om henvendelsens indhold, op-
lysninger som identificerer pågældende, oplysninger om, at
der er modtaget en henvendelse, og oplysninger om, at et til-
synsbesøg foretages som følge af henvendelsen.
I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestem-
melsen, at Undervisningsministeriets medarbejdere ikke må
oplyse, om et tilsynsbesøg foretages som følge af en hen-
vendelse, eller at ministeriet har modtaget en henvendelse.
En anmodning om sådanne oplysninger behandles i givet
fald efter reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og
databeskyttelsesforordningen.
Hvis en skole eller et kursus anmoder om aktindsigt i en
sag, hvori indgår en whistleblower-henvendelse, afgøres
skolens eller kursets aktindsigtsanmodning normalt efter
forvaltningslovens § 9 og § 15 b, idet en skole eller et kur-
sus i tilfælde, hvor der er klaget over forhold på skolen eller
kurset, må være part i en evt. tilsynssag. Efter forvaltnings-
lovens § 9, stk. 5, begrænser bestemmelser om tavshedspligt
for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, ikke
pligten til at give aktindsigt efter forvaltningsloven. I lighed
med arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, må den foreslåede be-
stemmelses betydning ved en parts ønske om aktindsigt
imidlertid tillægges betydning ved afgørelsen efter forvalt-
ningslovens § 15 b, således at skolen, kurset m.v. efter om-
stændighederne kan nægtes aktindsigt i den pågældende til-
synssag for så vidt oplysninger om en henvendelse. Det be-
mærkes, at den foreslåede whistleblower-ordning ikke i øv-
rigt ændrer ved, at de almindelige forvaltningsretlige krav
om sagsoplysning, partshøring m.v. stadig finder anvendel-
se, forinden der træffes en afgørelse. Det betyder bl.a., at
hvis den undersøgelse, som en henvendelse giver anledning
til, ikke afdækker forhold, hvorover skolen eller kurset kan
partshøres, kan der normalt ikke træffes afgørelse om brug
af sanktionsbestemmelser i lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser.
En anmodning om aktindsigt fra andre end parter kan med
forslaget afvises umiddelbart på grundlag af offentlighedslo-
vens § 35, med henvisning til § 26 a i lov om private institu-
tioner for gymnasiale uddannelser.
I det omfang at der foretages behandling af personoplys-
ninger i medfør af den foreslåede § 26 a, vil det være data-
beskyttelsesforordningen, som finder anvendelse. Området
vil være reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttel-
sesforordningen), der suppleres af lov nr. 502 af 23. maj
2018 om supplerende bestemmelser til forordning om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger (databeskyttelsesloven). Behandling af personoplys-
ninger, som Undervisningsministeriet modtager under den
foreslåede whistleblower-ordning, vil skulle ske inden for
rammerne i databeskyttelsesforordningen, herunder med
hensyn til principper for behandling af personoplysninger,
jf. artikel 5, om forudsætninger for lovlig behandling, jf. ar-
tikel 6, om samtykke, jf. artikel 7 og nedenfor om § 41 b,
stk. 4, og om oplysning og indsigt i personoplysninger, jf.
artikler 13-15.
Yderligere foreslås det i § 26 a, stk. 4, at den, der har hen-
vendt sig under den foreslående whistleblower-ordning til
Undervisningsministeriet, over for ministeriet kan give sam-
tykke til, at ministeriet over for skolen, kurset eller andre
oplyser, at ministeriet har modtaget henvendelsen.
Vedkommende kan samtykke i, at ministeriet over for sko-
len, kurset eller andre oplyser navnet på den, der har rettet
henvendelse. Vedkommende kan helt eller delvis samtykke
i, at ministeriet over for skolen, kurset eller andre videregi-
ver henvendelsens indhold.
Den person, som har henvendt sig under den foreslående
whistleblower-ordning til Undervisningsministeriet om et
bekymrende forhold på en skole eller et kursus, kan således
give samtykke til, at ministeriet kan oplyse vedkommendes
navn og/eller indholdet af henvendelsen over for skolen,
kurset eller andre i den udstrækning, vedkommende finder
passende. Samtykket til videregivelse af henvendelsens ind-
hold kan således begrænses til bestemte oplysninger eller til
videregivelse til bestemte adressater.
Ved den foreslåede bestemmelse får den, der har henvendt
sig under den foreslående whistleblower-ordning til Under-
visningsministeriet om et bekymrende forhold på en skole
eller et kursus, således mulighed for efter eget ønske helt el-
ler delvis at fravige anonymiteten. Der findes ikke specifik-
ke krav til formen for den vejledning, Undervisningsmini-
steriet kan give borgeren, og vejledningen kan således både
være mundtlig og skriftlig. Undervisningsministeriet kan,
104
hvis det findes formålstjenligt, udarbejde en blanket, hvor
konsekvenserne af samtykket fremgår. Undervisningsmini-
steriet må ikke opfordre personen til at give samtykke til at
fravige anonymiteten, men alene vejlede neutralt om mulig-
heden.
Vedrører samtykket personoplysninger om den person,
der har henvendt sig under den foreslåede whistleblower-
ordning, skal betingelserne for samtykke i artikel 7 i databe-
skyttelsesforordningen være opfyldt.
Det følger endvidere af almindelige forvaltningsretlige
principper, at Undervisningsministeriet, hvis en person hen-
vender sig om et bekymrende forhold på en skole eller kur-
sus, på given foranledning skal vejlede neutralt og uden op-
fordring om muligheden for at fravige anonymiteten.
Når Undervisningsministeriet modtager en henvendelse
om mulige lovovertrædelser eller bekymrende forhold på en
privat institution for gymnasiale uddanneler, skal styrelsen,
der fører tilsynet på ministeriets vegne, tage stilling til, hvil-
ken reaktion henvendelsen giver anledning til. Åbenlyst
grundløse henvendelser vil skulle henlægges, mens styrelsen
i forbindelse med andre henvendelser igangsætter de tilsyns-
mæssige undersøgelser, som sådanne henvendelser giver an-
ledning til. Styrelsen skal tilrettelægge den nærmere under-
søgelse af en henvendelse på en måde, der sikrer anonymite-
ten for den person, som har henvendt sig.
Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til § 41 b
i lov om friskoler og private grundskoler m.v., hvorom der
henvises til bemærkninger til § 1, nr. 15, i lovforslag nr. L
178 af 1. marts 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg
A, L 178 som fremsat, side 34-37, som vedtaget som lov nr.
397 af 2. maj 2018.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august
2019.
Med stk. 2 foreslås, at de foreslåede bestemmelser i frisk-
oleloven, lov om private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser og lov om efterskoler og frie fagskoler til gennemfø-
relse af initiativerne i aftalen af 25. januar 2019 om rammer
for donationer til frie grundskoler, efterskoler og frie fag-
skoler og private institutioner for gymnasiale uddannelser
og om styrkelse af rammerne for tilsyn med private instituti-
oner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagsko-
ler m.v. automatisk ophæves den 31. juli 2029, medmindre
Folketinget ved lov vedtager andet. Herved understreges ini-
tiativernes særlige og midlertidig karakter som følge deres
indgribende virkning overfor de frie grundskoler, private in-
stitutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie
fagskoler. Det omfatter forslagene om forbud mod anonyme
donationer og om et forklar eller afvis-krav for donationer,
jf. forslagets § 1, nr. 7, 8, 9, 10 og 11, § 2, nr. 5 (ny § 11 a)
og § 3, nr. 10 (ny § 19), supplering af godkendelsesproced-
ure, jf. forslagets § 2, nr. 2, og § 3, nr. 2, brug af observatø-
rer i tilsynet, jf. forslagets § 2, nr. 9, og § 3, nr. 14, styrkelse
af tilsyn med leje af bygninger, jf. forslagets § 2, nr. 4, og §
3, nr. 9, og om whistleblower-ordning, jf. forslagets § 2, nr.
10, og § 3, nr. 15.
De øvrige forslag om frihed og folkestyre-krav, jf. forsla-
gets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 2, om præcisering af sanktions-
hjemmel, jf. forslagets § 3, nr. 1 og 13, om præcisering af
krav til rektors undervisningskompetence, jf. forslagets § 3,
nr. 8, om præcisering af oplysningsbestemmelser, jf. forsla-
gets § 1, nr. 6, § 2, nr. 8, og § 3, nr. 13, om lovfæstelse af
tilsyn med private institutioner for gymnasiale uddannelser,
jf. § 3, nr. 11, og om konsekvensændring, jf. forslagets § 2,
nr. 7, er ikke af midlertidig karakter.
Med stk. 3 foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 15, træder
i kraft den 1. august 2029. Forslaget vil indebære, at fra den
1. august 2029 vil det være den nyaffattede § 33, stk. 1, i lov
om friskoler og private grundskoler, som er foreslået i lov-
forslagets § 1, nr. 15, der vil gælde for frie grundskoler, som
ikke modtager statstilskud.
Med stk. 4 foreslås det, at private institutioner for gymna-
siale uddannelser, der har indgivet ansøgning om godken-
delse anmeldelse, og efterskoler og frie fagskoler, der har
indgivet ansøgning om godkendelse til tilskud, med henblik
på at starte skolevirksomhed senest fra starten af skoleåret
2019/20 inden den 1. august 2019 ikke omfattes af de fore-
slåede suppleringer af godkendelsesordninger med forsla-
gets § 2, nr. 2, og § 3, nr. 2. Private institutioner for gymna-
siale uddannelser, efterskoler eller frie fagskoler, der har
indgivet ansøgning om godkendelse med henblik på senere
start af skolevirksomheden eller indgiver anmeldelse den 1.
august 2019 eller senere omfattes af godkendelsesordnin-
gen. For private institutioner for gymnasiale uddannelser,
der ønsker statstilskud og vil starte i skoleåret 2029/30 vil
der skulle indgives anmeldelse senest den 15. august 2028,
jf. de gældende regler herom, og for efterskoler og frie fag-
skoler, der ønsker statstilskud og vil starte i skoleåret
2029/30 vil der skulle indgives anmeldelse senest den 1. ok-
tober 2028, jf. de gældende regler, og disse skoler vil derfor
være omfattet af godkendelsesordningen, idet den først op-
hæves den 31. juli 2029.
Den gældende § 22 i lov om friskoler og private grund-
skoler m.v. er allerede omfattet af bestemmelsen i § 3, stk.
4, i lov nr. 397 af 2. maj 2018, hvorefter § 22 ophæves den
31. juli 2029.
Det foreslås i stk. 5, at § 22 a, stk. 2, i lov om friskoler og
private grundskoler, m.v., § 11 b, stk. 2, i lov om efterskoler
og frie fagskoler og § 20, stk. 2, i lov om private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 12, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 10, ikke finder anvendelse
for aftaler om leje af lokaler, bygninger og arealer indgået
før den 1. august 2019.
Forslaget indebærer, at § 22 a, stk. 2, i lov om friskoler og
private grundskoler, m.v., § 11 b, stk. 2, i lov om efterskoler
og frie fagskoler og § 20, stk. 2, i lov om private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 12, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 10, alene finder anvendelse
105
på aftaler om leje af lokaler, bygninger og arealer indgået
efter den 31. juli 2019.
Lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om ef-
terskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. § 45 i lov om friskoler og private grundskoler m. v,
§ 56 i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 35 i lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser. Disse love
kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved
kgl. anordning. De ændringer, som foreslås med dette lov-
forslag, vil derfor heller ikke skulle gælde for Færøerne og
Grønland eller i øvrigt kunne sættes i kraft for disse landsde-
le ved kgl. anordning.
106
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om friskoler og private grundskoler m. v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som ændret ved §
1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 11 i lov nr. 745 af 8. juni
2018, § 3 i lov nr. 1736 af 27. december 2018 og § 3 i lov
nr. 209 af 5. marts 2019, foretages følgende ændringer
§ 5. …
Stk. 2-5. …
Stk. 6. Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af
hinanden. Skoler, der har fået godkendt et andet undervis-
ningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 3. pkt., kan dog give
undervisning på dette sprog i filialer
1. I § 5, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »hinanden«: », jf. dog
2. pkt., § 5 b, kapitel 8 b og kapitel 8 c«.
Stk. 7-11. … 2. I § 5 indsættes som stk. 12 og 13:
»Stk. 12. Bestyrelsesmedlemmer på skoler, der er god-
kendt efter § 7 a, skal ved deres tiltræden underskrive en er-
klæring om overholdelse af § 1, stk. 2, 2. pkt. og § 5, stk. 2,
der skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Stk. 13. Undervisningsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indhold af den erklæring, der er nævnt i stk. 12.«
3. Efter § 5 a indsættes:
Ȥ 5 b. Undervisningsministeren kan godkende, at en fri
grundskole (hovedskolen), der modtager statstilskud efter
denne lov, uanset § 5, stk. 6, 1. pkt., kan oprette og drive en
afdeling, hvor indskrevne elever på afdelingen gives under-
visning efter § 1. Hovedskolen og dens afdelinger har den
samme bestyrelse, jf. § 5, stk. 7, den samme leder, jf. § 6,
stk. 1, 1. pkt., og den samme forældrekreds, jf. § 9.
Stk. 2. Undervisningsministerens godkendelse efter stk. 1
sker efter de regler, der gælder for oprettelse af nye skoler.
Det er endvidere en betingelse for godkendelse efter stk. 1,
at den enkelte afdeling er beliggende i samme kommune
(skolekommunen) som hovedskolen eller i en nabokommu-
ne til hovedskolens skolekommune, og at hovedskolen mak-
simalt har to afdelinger som nævnt i stk. 1, og § 2 c i lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Stk. 3. En hovedskoles beslutning om at oprette en afde-
ling, jf. stk. 1, skal træffes i overensstemmelse med skolens
procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten,
når oprettelsen er godkendt. Beslutning om nedlæggelse af
en afdeling skal træffes i overensstemmelse med skolens
procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i skolens
vedtægter.
Stk. 4. For undervisning på en afdeling, jf. stk. 1, gælder
de samme krav som til en fri grundskole. Undervisningen i
en afdeling kan dog uanset § 2, stk. 1 og 2, begrænses til at
omfatte elever i børnehaveklassen til og med 4. klassetrin.
For en afdeling omfattet af 2. pkt. gælder:
107
1) For en nyoprettet afdeling skal kravet i § 2, stk. 1, nr. 1,
være opfyldt i afdelingens tredje skoleår, og kravet i § 2, stk.
1, nr. 2, i afdelingens femte skoleår.
2) Uanset elevtalskravene i § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., ydes
tilskud i henhold til denne lov, hvis afdelingen har mindst 20
elever.
3) Uanset elevtalskravene i § 19, stk. 1, 4. pkt., skal en ny-
oprettet afdeling i det første skoleår pr. 5. september have
mindst 9 elever og i det andet skoleår pr. 5. september
mindst 15 elever.
Stk. 5. Eleverne i en afdeling, jf. stk. 1, tæller ikke med
ved beregningen af klassetrinskrav som nævnt i § 2, stk. 1
og 2, for hovedskolen eller andre afdelinger af hovedskolen.
Stk. 6. Ved beregning af statslige tilskud efter kapitel 4 be-
tragtes en hovedskole og afdelinger, jf. stk. 1, som en samlet
skole, jf. dog stk. 5.
Stk. 7. Den kommune, hvori en afdeling er beliggende, an-
ses for afdelingens skolekommune, jf. § 3, stk. 4, § 8, stk. 1,
§ 9 b, stk. 1, § 9 g, stk. 1, § 11 b, stk. 2, nr. 2, og § 23.
§ 5 c. En fri grundskole, der modtager statstilskud efter
denne lov, kan i medfør af en skriftlig aftale mod vederlag
varetage administrative opgaver for andre frie grundskoler
omfattet af denne lov.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
betingelserne for skolernes varetagelse af administrative op-
gaver for andre frie grundskoler, herunder om karakteren og
omfanget af de administrative opgaver«.
§ 7 a. …
Stk. 1-2. …
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om behandling af en ansøgning om godkendelse efter stk.
1, herunder krav til materiale, der skal indsendes til brug for
behandlingen og frister herfor.
4. I § 7 a, stk. 3, ændres »frister herfor« til: »om frister for
indsendelse, om personlig underskrift på materialet, om per-
sonligt fremmøde ved underskriften og ved aflevering af
materialet og om offentliggørelse af visse dele af materialet
på skolens hjemmeside senest ved starten af undervisnin-
gen.«
§ 9 f. …
Stk. 1. …
5. I § 9 f indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med
en skole pålægge bestyrelsesmedlemmer at underskrive en
erklæring om overholdelse af § 1, stk. 2, 2. pkt. og § 5, stk.
2, der skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om indhold af den erklæring, der er nævnt i stk. 2.«
§ 20 b.
…
Stk. 2. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysnin-
ger fra skolerne, herunder ved skolebesøg, om uddannelser-
ne, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om
ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt
6. I § 20 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »om skolernes drift i øvrigt
til«: »om skolernes drift i øvrigt og om bestyrelsens med-
lemmer, jf. § 5, stk. 8 og 9,«.
108
til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrap-
porter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.
Undervisningsministeriet kan endvidere indkalde oplysnin-
ger fra det fordelingssekretariat, der er nævnt i § 11, stk. 3,
og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig
om økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og
ejendomsaftaler samt statistiske oplysninger. Undervisnings-
ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leve-
res i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format
leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
§ 22. 6) Skolen må fra en donator ikke modtage anonyme
donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms.
…….
7. I § 22, stk. 1, udgår »fra en donator« og »på over 20.000
kr. eksklusive moms«.
8. I § 22 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Skolen skal i øvrigt inden 30 dage efter modtagelse
af en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms skriftligt
redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen
ved modtagelse af donationen opfylder kravene i § 1, stk. 2,
2. pkt., og § 5, stk. 2. Den skriftlige redegørelse underskri-
ves af skolens bestyrelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. Modtager en skole donationer i strid med stk. 1, skal
skolen returnere donationen til donatoren inden 30 dage fra
modtagelsen. Donationer, der ikke kan returneres til donato-
ren inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en kon-
to hos Undervisningsministeriet inden for samme frist.
9. I § 22 stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »el-
ler stk. 2«.
Stk. 3. En donator, hvis donation er overført til en konto hos
Undervisningsministeriet, jf. stk. 2, kan, indtil 6 måneder ef-
ter at donationen er overført, kræve donationen tilbagebetalt
fra Undervisningsministeriet.
10. I § 22, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
Stk. 4. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for
fristen i stk. 3, tilfalder statskassen.
11. I § 22, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.
Sociale klausuler
§ 22 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til
frie grundskoler stille vilkår, der fremmer formålet i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervis-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
12. Overskriften før § 22 a og § 22 ophæves, og i stedet
indsættes:
»§ 22 a. Skolen må ikke modtage donationer på over
20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Skolen må ikke indgå aftaler om leje af lokaler,
bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter ansøgning god-
kende, at en skole modtager en donation på over 20.000 kr.
eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske el-
ler juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf. stk.
1, og at en skole indgår aftale om leje af lokaler, bygninger
eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf. stk. 2,
hvis der efter ministerens skøn er tilstrækkelig sikkerhed for,
at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 og
109
ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller
arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1, stk. 2, og §
5, stk. 2.
Stk. 4. Skolen skal i sin ansøgning om godkendelse efter
stk. 3 skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikker-
hed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af
stk. 1 og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, byg-
ninger eller arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1,
stk. 2, og § 5, stk. 2.
Stk. 5. Modtager en skole donationer i strid med stk. 1,
skal skolen returnere donationen til donatoren inden 90 dage
fra modtagelsen. Har skolen inden 90 dage efter modtagel-
sen af en donation ansøgt undervisningsministeren om god-
kendelse heraf, jf. stk. 3, og har ministeren afslået ansøgnin-
gen, skal skolen returnere donationen til donator inden 30
dage efter skolens modtagelse af undervisningsministerens
afslag på skolens ansøgning. Donationer, der ikke kan retur-
neres til donatoren inden fristerne i 1. og 2. pkt., skal overfø-
res til en konto hos Undervisningsministeriet inden for fri-
sterne.
Stk. 6. En donator, hvis donation er overført til en konto
hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 5, kan, indtil 6 måne-
der efter at donationen er overført, kræve donationen tilba-
gebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 7. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden
for fristen i stk. 6, tilfalder statskassen.«
13. Efter § 23 indsættes i kapitel 4:
»Sociale klausuler
§ 23 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til
frie grundskoler stille vilkår, der fremmer formålet i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervis-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
§ 33. Bestemmelserne i § 5, § 7, kapitel 4 bortset fra § 20 b,
stk. 2, 1. pkt., og § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31 og §
37, stk. 4-5, gælder ikke for frie grundskoler, som ikke mod-
tager statstilskud efter denne lov.
14. I § 33, stk. 1, indsættes efter »§ 20 b, stk. 2, 1. pkt.«: »§
22, § 22 a« og »§ 37, stk. 4-6« ændres til: »§ 37, stk. 4-5«.
15. § 33, stk. 1, affattes således:
»Bestemmelserne i §§ 5 og 7, i kapitel 4 bortset fra § 20 b,
stk. 2, 1. pkt., i §§ 22 a og 23, i kapitel 5 og i kapitel 6 bort-
set fra § 31 og § 37, stk. 4-6, gælder ikke for frie grundsko-
ler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov.«
Kapitel 8 a Dagtilbud og heltidsskolefritidsordninger 16. Overskriften til kapitel 8 a affattes således:
»Kapitel 8 a
Dagtilbud, heltidsskolefritidsordninger og klubtilbud fra 4.
klassetrin«
§ 36. Undervisningsministeren kan fastsætte regler for afhol-
delse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folke-
skolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen
ved skoler, der har ret til at afholde prøver.
17. I § 36 b indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Frie grundskoler kan for børn fra 4. klassetrin eta-
blere og drive klubtilbud efter dagtilbudslovens regler. Den
overordnede ledelse af en fri grundskoles klubtilbud for børn
fra 4. klassetrin påhviler skolens bestyrelse.
110
Stk. 4. Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne i
børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Foræl-
drebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og pri-
vate tilskud dække alle direkte driftsudgifter til ordningen.
Skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Regn-
skabet skal være en del af skolens samlede regnskab, jf. §
24«.
§ 37. …
Stk. 2-5. …
Stk. 6. Undervisningsministeren kan bestemme, at skolernes
regnskab skal indsendes til det fordelingssekretariat, der er
nævnt i § 11, stk. 3.
18. § 37, stk. 6, ophæves.
§ 2
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 94 af 8. februar 2018, som ændret ved § 7 i lov nr. 745 af
8. juni 2018, § 2 i lov nr. 1736 af 27. december 2018, lov nr.
175 af 27. februar 2019 og § 4 i lov nr. 209 af 5. marts 2019,
foretages følgende ændringer:
§ 1. …
Stk. 2-4. …
1. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Skolerne skal efter deres formål og hele deres
virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det dan-
ske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke eleve-
rnes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt
for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herun-
der ligestilling mellem kønnene.«
2. Efter § 5 c indsættes i kapitel 2:
»§ 5 d. Ved godkendelse af en skole til tilskud efter § 1,
stk. 1, 1. pkt., med henblik på start af undervisningen inden
den 1. august 2029 skal undervisningsministeren påse, om
1) den nye skoles formål og virke må skønnes at ville væ-
re i overensstemmelse med § 1, stk. 5,
2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har eller
har haft et virke, der ikke er foreneligt med § 1, stk. 5, og
som konkret må skønnes at kunne få betydning for den nye
skoles opfyldelse af § 1, stk. 5,
3) der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af
en eventuel skolekreds el. lign., og
4) den nye skole vil kunne opfylde kravet i § 6, stk. 1, nr.
2.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om behandling af en ansøgning om godkendelse efter
stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal indsendes til
brug for behandlingen, og frister for indsendelse, om person-
lig underskrift på materialet, om personligt fremmøde ved
underskriften og ved aflevering af materialet og om offent-
liggørelse af visse dele af materialet på skolens hjemmeside
senest ved starten af undervisningen.«
§ 7. …
Stk. 1-6. …
3. I § 7 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmer på skoler, der er godkendt
efter § 5 d, skal ved deres tiltræden underskrive en erklæring
111
om overholdelse af § 1, stk. 5, og § 6, stk. 1, nr. 2, der skal
offentliggøres på skolens hjemmeside.
Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om indhold af den erklæring, der er nævnt i stk. 7.«
§ 10. …
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme,
at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er
nævnt i stk. 1.
4. I § 10, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En skole, der vil lade hovedparten af skole- og undervis-
ningsvirksomheden overgå fra at foregå i bygninger eller lo-
kaler, som skolen ejer, til at foregå i lejede bygninger eller
lokaler, skal, forinden skolen eller kurset indgår endelige
salgs- og lejeaftaler, senest 4 uger før skriftligt orientere un-
dervisningsministeren herom, herunder fremsende udkast til
de påtænkte salgs- eller lejeaftaler.«
5. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Skolen må ikke modtage anonyme donationer.
Stk. 2. Skolen skal i øvrigt inden 30 dage efter modtagelse
af en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms, skriftligt
redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen
ved modtagelse af donationen opfylder kravene i § 1, stk. 5,
og § 6, stk. 1, nr. 2. Den skriftlige redegørelse underskrives
af skolens bestyrelse.
Stk. 3. Modtager en skole donationer i strid med stk. 1 el-
ler stk. 2, skal skolen returnere donationen til donatoren in-
den 30 dage fra modtagelsen. Donationer, der ikke kan re-
turneres til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen, skal
overføres til en konto hos Undervisningsministeriet inden
for samme frist.
Stk. 4. En donator, hvis donation er overført til en konto
hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 3, kan, indtil 6 måne-
der efter at donationen er overført, kræve donationen tilba-
gebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 5. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for
fristen i stk. 4, tilfalder statskassen.
§ 11 b. Skolen må ikke modtage donationer på over 20.000
kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske
eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf.
dog stk. 3.
Stk. 2. Skolen må ikke indgå aftaler om leje af lokaler,
bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter ansøgning god-
kende, at en skole modtager en donation på over 20.000 kr.
eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske el-
ler juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf. stk.
1, og at en skole indgår aftale om leje af lokaler, bygninger
eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf. stk. 2,
hvis der efter ministerens skøn er tilstrækkelig sikkerhed for,
at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 og
ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller
112
arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1, stk. 5, § 2,
stk. 1, 1. pkt., § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., og § 6, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4. Skolen skal i sin ansøgning om godkendelse efter
stk. 3 skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikker-
hed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af
stk. 1 og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, byg-
ninger eller arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1,
stk. 5, § 2, stk. 1, 1. pkt., § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., og § 6, stk. 1,
nr. 2.
Stk. 5. Modtager en skole donationer i strid med stk. 1,
skal skolen returnere donationen til donatoren inden 90 dage
fra modtagelsen. Har skolen inden 90 dage efter modtagel-
sen af en donation ansøgt undervisningsministeren om god-
kendelse heraf, jf. stk. 3, og har ministeren afslået ansøgnin-
gen, skal skolen returnere donationen til donator inden 30
dage efter skolens modtagelse af undervisningsministerens
afslag på skolens ansøgning. Donationer, der ikke kan retur-
neres til donatoren inden fristerne i 1. og 2. pkt., skal overfø-
res til en konto hos Undervisningsministeriet inden for fri-
sterne.
Stk. 6. En donator, hvis donation er overført til en konto
hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 5, kan, indtil 6 måne-
der efter at donationen er overført, kræve donationen tilba-
gebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 7. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden
for fristen i stk. 6, tilfalder statskassen.«
§ 48. … 6. I § 48 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. § 5 d finder anvendelse for en skole, der inden den
1. august 2029 vil generhverve tilskudsretten, jf. stk. 1.«
§ 52. … 7. I § 52 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn
med en skole pålægge bestyrelsesmedlemmer at underskrive
en erklæring om overholdelse af § 1, stk. 5, og § 6, stk. 1, nr.
2, der skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om indhold af den erklæring, der er nævnt i stk. 2.«
§ 52 a. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysnin-
ger fra skolerne om kursusvirksomhed, eleverne, personalet,
udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre af-
taler og om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse
af tilskud, gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af til-
syn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren
kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektro-
nisk form, herunder fastsætte i hvilket format leveringen
skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
8. I § 52 a, 1. pkt., indsættes efter »skolerne«: », herunder
ved skolebesøg,« og efter »drift i øvrigt«: »og om bestyrel-
sens medlemmer, jf. § 7, stk. 2 og 3,«.
9. I § 52 a indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn
med en skoles overholdelse af loven beslutte, at Undervis-
ningsministeriet deltager som observatør ved skolens besty-
relsesmøder og eventuelle generalforsamlinger og forældre-
113
møder. Undervisningsministeriet kan udpege en observatør
til at deltage i de nævnte møder på ministeriets vegne.
Stk. 3. Videregiver undervisningsministeren til brug for
udøvelsen af tilsynet dokumenter, der ifølge lov om offent-
lighed i forvaltningen eller forvaltningsloven er interne, til
en udpeget observatør, mister dokumenterne ikke som følge
heraf deres interne karakter. Dokumenter, der er udarbejdet
af observatøren og ikke afgivet til udenforstående, anses i
henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvalt-
ningsloven for interne dokumenter, selv om de er videregi-
vet fra observatøren til ministeren, hvis dette sker som led i
udøvelsen af tilsynet.«
10. Efter § 52 b indsættes i kapitel 11:
Ȥ 52 c. Undervisningsministeriet skal have et telefon-
nummer og en e-postadresse, hvortil enhver kan henvende
sig om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende for-
hold på en skole omfattet af denne lov. Undervisningsmini-
steriet skal oplyse om ordningen på en hjemmeside på inter-
nettet.
Stk. 2. Myndigheder og personer, der modtager oplysnin-
ger efter stk. 1, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil,
har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavsheds-
pligt med hensyn til enhver oplysning omfattet af stk. 1, som
de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens §
152 f finder ligeledes anvendelse.
Stk. 3. Undervisningsministeriet må ikke over for skolen
eller andre oplyse, at ministeriet har modtaget en henvendel-
se omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Den, der har henvendt sig til Undervisningsministe-
riet gennem det telefonnummer eller den e-postadresse, som
er nævnt i stk. 1, kan over for ministeriet samtykke i, at mi-
nisteriet over for skolen eller andre oplyser, at ministeriet
har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i,
at ministeriet over for skolen eller andre oplyser navnet på
den, der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller
delvis samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre
videregiver henvendelsens indhold.«
§ 3
I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017, som ændret ved §
16 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 6 i lov nr. 1736 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Stk. 2….
Stk. 3. Undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde
godkendelsen, hvis der efter ministerens skøn ikke er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kra-
vet i § 2, stk. 6, om uafhængighed og forvaltning af skolens
eller kursets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på,
om
1. I § 1, stk. 3, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) skolen eller kurset indgår lejemål eller andre aftaler,
der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen eller kur-
set styres af andre,«
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
114
1) skolen eller kurset indgår i et fællesskab eller et samarbej-
de med skoler eller kurser, institutioner, fonde, virksomhe-
der, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko
for, at skolen eller kurset styres af andre,
Stk. 4. ….
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Skolen eller kurset skal efter sit formål og hele sit
virke forberede eleverne eller kursisterne til at leve i et sam-
fund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle
og styrke elevernes eller kursisternes demokratiske dannelse
og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds-
og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem køn-
nene.
§ 1 b. Ved godkendelse efter § 1, stk. 1, 1. pkt., af en sko-
le eller et kursus med henblik på start af undervisningen in-
den den 1. august 2029 skal undervisningsministeren påse,
om
1) den nye skoles eller det nye kursus᾽ formål og virke må
skønnes at ville være i overensstemmelse med § 1 a,
2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole eller det
nye kursus har eller har haft et virke, der ikke er foreneligt
med § 1 a, og som konkret må skønnes at kunne få betyd-
ning for den nye skoles eller det nye kursus᾽ opfyldelse af §
1 a,
3) der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en
eventuel skolekreds el. lign., og
4) den nye skole eller det nye kursus vil kunne opfylde kra-
vet i § 2, stk. 6, 1. pkt.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler ved behandling af en ansøgning om godkendelse efter
stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal indsendes til
brug for behandlingen og frister for indsendelse, om person-
lig underskrift på materialet, om personligt fremmøde ved
underskriften og ved aflevering af materialet og om offent-
liggørelse af visse dele af materialet på skolens eller kursets
hjemmeside senest ved starten af undervisningen.«
§ 2. …
. …
Stk. 4. Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af
hinanden. Dog kan skoler, der udbyder undervisning, der
sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er ad-
gangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, jf.
69, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, give denne
undervisning i filialer.
…….
3. I § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »hinanden«: »jf. dog 2.
pkt. og § 2 c«.
4. I § 2, stk. 4, 2. pkt., ændres »Dog kan skoler« til: »Sko-
ler«, og »give« ændres til: »kan give«.
Stk. 6. Skolen eller kurset skal i sit virke som selvejende ud-
dannelsesinstitution være uafhængig, og skolens eller kur-
sets midler må alene komme skolens eller kursets skole- el-
5. I § 2, stk. 6, 3. pkt., ændres «nr. 1-4« til: »nr. 1-5«.
115
ler kursus- og undervisningsvirksomhed til gode. Undervis-
ningsministeren kan undlade at godkende en skole eller et
kursus, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig
sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet om uaf-
hængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler.
Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag af en
vurdering af de forhold, der er nævnt i § 1, stk. 3, nr. 1-4.
6. Efter § 2 b indsættes:
Ȥ 2 c. Undervisningsministeren kan godkende, at en sko-
le eller et kursus (hovedinstitutionen), der modtager tilskud
efter denne lov, uanset § 2, stk. 4, 1. pkt., kan oprette og dri-
ve en afdeling, hvor indskrevne elever eller kursister gives
undervisning efter lov om de gymnasiale uddannelser. Ho-
vedinstitutionen og afdelinger har den samme bestyrelse, jf.
§ 4, stk. 1, og den samme rektor, jf. § 5.
Stk. 2. Undervisningsministerens godkendelse efter stk. 1
sker efter de regler, der gælder for oprettelse af nye skoler
eller kurser. Det er endvidere en betingelse for godkendelse
efter stk. 1, at
1) den enkelte afdeling er beliggende i samme kommune
(skolekommunen) som hovedinstitutionen, eller i en nabo-
kommune til hovedinstitutionens skolekommune.
2) hovedinstitutionen maksimalt har to afdelinger som
nævnt i stk. 1, og § 5 b i lov om friskoler og private grund-
skoler m.v.
Stk. 3. Hovedinstitutionens beslutning om at oprette en af-
deling, jf. stk. 1, skal træffes i overensstemmelse med sko-
lens eller kursets procedure for vedtægtsændring og indar-
bejdes i vedtægten, når oprettelsen er godkendt. Beslutning
om nedlæggelse af en afdeling skal træffes i overensstem-
melse med hovedinstitutionens procedure for vedtægtsæn-
dring og indarbejdes i skolens vedtægter. I tilfælde af en af-
delings nedlæggelse, hvor eleverne eller kursisterne ikke kan
fortsætte deres skolegang på hovedinstitutionen, har under-
visningsministeren ansvaret for sikring af elevernes eller
kursisternes fortsatte skolegang.
Stk. 4. For undervisning på en afdeling, jf. stk. 1, gælder
de samme krav som til en skole eller et kursus. For en afde-
ling gælder dog årselevtalskravet som nævnt i § 17, stk. 1,
nr. 1. 1. pkt., og regler om nyoprettede skolers eller kursers
opfyldelse heraf fastsat i henhold til § 17, stk. 2.
Stk. 5. Elever og kursister i en afdeling, jf. stk. 1, tæller ik-
ke med ved beregningen af årselevtallet, jf. § 17, stk. 1, nr.
1, for hovedinstitutionen eller andre afdelinger af hovedin-
stitutionen.
Stk. 6. Ved beregning af statslige tilskud efter kapitel 3 be-
tragtes hovedinstitutionen og afdelinger, jf. stk. 1, som en
samlet skole, jf. dog stk. 5.«
§ 4. …
Stk. 2-6. …
7. I § 4 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmer på skoler eller kurser, der er
godkendt efter § 1 b, skal ved deres tiltræden underskrive en
116
erklæring om overholdelse af § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt., der
skal offentliggøres på skolens eller kursets hjemmeside.
Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om indhold af den erklæring, der er nævnt i stk. 7.«
§ 5. Rektor har den daglige ledelse af skolen eller kurset.
Rektor er ansvarlig for skolens eller kursets virksomhed
over for bestyrelsen. Rektor skal have undervisningskompe-
tence i et eller flere fag inden for gymnasiets eller hf’s fag-
række.
8. I § 5, 3. pkt., ændres »gymnasiets eller hf᾽s fagrække« til:
»fagrække i uddannelsen til almen studentereksamen eller
uddannelsen til hf-eksamen«.
§ 16. Skolen eller kurset disponerer frit ved anvendelsen af
tilskud under ét, idet formålene med disse forudsættes op-
fyldt.
Stk. 2. En kombineret institution, jf. § 3, disponerer frit ved
anvendelsen af det samlede tilskud i medfør af lovene for de
enkelte skoleformer, idet formålene med tilskuddene forud-
sættes opfyldt.
9. I § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»En skole eller et kursus, der vil lade hovedparten af skole-
eller kursus- og undervisningsvirksomheden overgå fra at
foregå i bygninger eller lokaler, som skolen eller kurset ejer,
til at foregå i lejede bygninger eller lokaler, skal, forinden
skolen eller kurset indgår endelige salgs- og lejeaftaler, se-
nest 4 uger før skriftligt orientere undervisningsministeren
herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte salgs- el-
ler lejeaftaler.«
10. Efter § 18 indsættes:
»§ 19. Skolen eller kurset må ikke modtage anonyme donati-
oner.
Stk. 2. Skolen eller kurset skal i øvrigt inden 30 dage efter
modtagelse af en donation på over 20.000 kr. eksklusive
moms, skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikker-
hed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af donationen
opfylder kravene i § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt. Den skriftlige
redegørelse underskrives af skolens eller kursets bestyrelse.
Stk. 3. Modtager en skole eller et kursus donationer i strid
med stk. 1 eller stk. 2, skal skolen eller kurset returnere do-
nationen til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen. Dona-
tioner, der ikke kan returneres til donatoren inden 30 dage
fra modtagelsen, skal overføres til en konto hos Undervis-
ningsministeriet inden for samme frist.
Stk. 4. En donator, hvis donation er overført til en konto hos
Undervisningsministeriet, jf. stk. 4, kan, indtil 6 måneder ef-
ter at donationen er overført, kræve donationen tilbagebetalt
fra Undervisningsministeriet.
Stk. 5. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for
fristen i stk. 4, tilfalder statskassen.
§ 20. Skolen eller kurset må ikke modtage donationer på
over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder
eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU
og EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Skolen eller kurset må ikke indgå aftaler om leje af
lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndig-
117
hed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU og EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter ansøgning god-
kende, at en skole eller et kursus modtager en donation på
over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder
eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU
og EØS, jf. stk. 1, og at en skole eller et kursus indgår aftale
om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig
myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande
uden for EU og EØS, jf. stk. 2, hvis der efter ministerens
skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved
modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 og ved indgåel-
se af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer om-
fattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt.
Stk. 4. Skolen eller kurset skal i sin ansøgning om godken-
delse efter stk. 3 skriftligt redegøre for, om der er tilstrække-
lig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af en
donation omfattet af stk. 1 og ved indgåelse af en aftale om
leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2 op-
fylder kravene i § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt.
Stk. 5. Modtager en skole eller et kursus donationer i strid
med stk. 1, skal skolen returnere donationen til donatoren in-
den 90 dage fra modtagelsen. Har skolen inden 90 dage efter
modtagelsen af en donation ansøgt undervisningsministeren
om godkendelse heraf, jf. stk. 3, og har ministeren afslået
ansøgningen, skal skolen returnere donationen til donator in-
den 30 dage efter skolens modtagelse af undervisningsmini-
sterens afslag på skolens ansøgning. Donationer, der ikke
kan returneres til donatoren inden fristerne i 1. og 2. pkt.,
skal overføres til en konto hos Undervisningsministeriet in-
den for fristerne.
Stk. 6. En donator, hvis donation er overført til en konto
hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 5, kan, indtil 6 måne-
der efter at donationen er overført, kræve donationen tilba-
gebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 7. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden
for fristen i stk. 6, tilfalder statskassen.«
§ 24. Finder undervisningsministeren, at en skoles eller et
kursus’ virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne
lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i
henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til bestyrel-
sen om at ændre den pågældende virksomhed.
11. I § 24 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Undervisningsministeren fører tilsyn med, at skolerne og
kurserne overholder lovens bestemmelser, herunder betin-
gelserne for statstilskuddene.«
12. I § 24 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn
med en skole eller et kursus pålægge bestyrelsesmedlemmer
at underskrive en erklæring om overholdelse af § 1 a og § 2,
stk. 6, 1. pkt., der skal offentliggøres på skolens eller kursets
hjemmeside.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om indhold af den erklæring, der er nævnt i stk. 3.«
§ 26. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger
fra skolerne og kurserne, herunder ved besøg på skolerne og
kurserne, om uddannelserne, elever, kursister, personalet,
udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre af-
13. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »om skolernes og kursernes
drift i øvrigt« til: »om skolernes og kursernes drift i øvrigt
og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 4, stk. 3 og 4,«.
118
taler samt om skolernes og kursernes drift i øvrigt til brug
for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber,
gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Under-
visningsministeren kan endvidere indkalde oplysninger fra
de kasser, der er nævnt i § 9 og § 14, stk. 1, om økonomiske
forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler
samt statistiske oplysninger. Undervisningsministeren kan
bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk
form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt
fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Un-
dervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
14. I § 26 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn
med en skoles eller et kursus᾽ overholdelse af denne lov el-
ler lov om de gymnasiale uddannelser beslutte, at Undervis-
ningsministeriet deltager som observatør ved skolens eller
kursets bestyrelsesmøder og eventuelle generalforsamlinger
og forældremøder. Undervisningsministeriet kan udpege en
observatør til at deltage i de nævnte møder på ministeriets
vegne.
Stk. 5. Videregiver undervisningsministeren til brug for
udøvelsen af tilsynet dokumenter, der ifølge lov om offent-
lighed i forvaltningen eller forvaltningsloven er interne, til
en udpeget observatør, mister dokumenterne ikke som følge
heraf deres interne karakter. Dokumenter, der er udarbejdet
af observatøren og ikke afgivet til udenforstående, anses i
henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvalt-
ningsloven for interne dokumenter, selv om de er videregi-
vet fra observatøren til ministeren, hvis dette sker som led i
udøvelsen af tilsynet.«
15. Efter § 26 indsættes:
Ȥ 26 a. Undervisningsministeriet skal have et telefon-
nummer og en e-postadresse, hvortil enhver kan henvende
sig om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende for-
hold på en skole eller et kursus omfattet af denne lov. Un-
dervisningsministeriet skal oplyse om ordningen på en
hjemmeside på internettet.
Stk. 2. Myndigheder og personer, der modtager oplysnin-
ger efter stk. 1, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil,
har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavsheds-
pligt med hensyn til enhver oplysning omfattet af stk. 1, som
de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens §
152 f finder ligeledes anvendelse.
Stk. 3. Undervisningsministeriet må ikke over for skolen,
kurset eller andre oplyse, at ministeriet har modtaget en hen-
vendelse omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Den, der har henvendt sig til Undervisningsministe-
riet gennem det telefonnummer eller den e-postadresse, som
er nævnt i stk. 1, kan over for ministeriet samtykke i, at mi-
nisteriet over for skolen, kurset eller andre oplyser, at mini-
steriet har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan sam-
tykke i, at ministeriet over for skolen, kurset eller andre op-
lyser navnet på den, der har rettet henvendelse.
Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i, at ministeri-
119
et over for skolen, kurset eller andre videregiver henvendel-
sens indhold.«
120