Fremsat den 28. marts 2019 af ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen)

Fremsat den 28. marts 2019 af ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af fiskeriloven
(Auktion m.v. over fangstrettigheder, frivilligt kystfiskermærke og digitaliseret fiskerikontrol)
§ 1
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts
2019 foretages følgende ændringer:
1 I § 34, stk. 1, nr. 5, ændres »pr. landing og« til: »pr. land-
ing,«.
2 I § 34, stk. 1, nr. 6, ændres »bifangster.« til: »bifangster
og«.
3 I § 34, stk. 1, indsættes som nr. 7:
»7) køb, leje, salg eller udlejning af fangstrettigheder.«
4 Efter kapitel 16 indsættes:
»Kapitel 16 a
Frivillig mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri
§ 101 a Ministeren for fiskeri og ligestilling kan etablere
og drive en frivillig mærkningsordning til fremme af kystfi-
skeri med anvendelse af skånsomme fiskeredskaber.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om administration
af og betingelser for deltagelse i den i stk. 1 nævnte mærk-
ningsordning, herunder om
1) omfattede arter og produkter,
2) krav til fartøjer, redskabstyper og fiskemetoder,
3) krav til håndtering af fangster,
4) krav om uddannelse,
5) udformning og anvendelse af et mærke,
6) dokumentation, kontrol og tilsyn, og
7) betaling for deltagelse i ordningen.«
5 I § 102, stk. 2, indsættes efter »der landes«: »af dansk ind-
registrerede fiskerfartøjer i Danmark eller i udlandet«.
6 I § 103, 2. pkt., indsættes efter »afholder udgifter«: »til
fondens administration inden for en ramme på 5 procent af
de samlede årligt opkrævede afgifter og«.
7 I § 117 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2 Ministeren kan for erhvervsmæssigt fiskeri og der-
til knyttede erhverv fastsætte regler om anvendelse af elek-
troniske kontrolinstrumenter, herunder udstyr til kameramo-
nitering, til dokumentation for og kontrol af overholdelse af
loven, regler fastsat i medfør af loven samt de i § 10 nævnte
EU-retsakter, herunder regler om
1) specifikation, installation, drift og vedligeholdelse af
kontrolinstrumenter,
2) lagring og håndtering af og ejerskab til indsamlede op-
lysninger og
3) pligt til overdragelse i digitaliseret form af indsamlede
oplysninger til offentlige myndigheder i kontroløjemed
eller til statistisk brug.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 220 Folketinget 2018-19
2018 - 44261
AS001865
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål
1.2. Baggrund
1.2.1 Køb, leje, salg og udlejning af fangstrettigheder
1.2.2 Frivilligt kystfiskermærke
1.2.3. Produktionsafgiftsfonde
1.2.4. Digitaliseret fiskerikontrol
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Køb, leje, salg og udlejning af fangstrettigheder
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Frivilligt kystfiskermærke
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Produktionsafgiftsfonde
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Digitaliseret fiskerikontrol
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Udenrigsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål
Som opfølgning på Aftale om indsats mod kvotekoncentrati-
on i dansk fiskeri, var der enighed blandt aftaleparterne om,
at der skulle iværksættes en ordning med henblik på at un-
dersøge, hvordan staten kan sælge eller udleje fangstrettig-
heder til fisk og skaldyr. Videre var der enighed om at sikre,
at der ville være tilstrækkelige årsmængder til rådighed for
fiskere inden for kystfiskerordningen til kvoteafskrivning af
bifangster, eksempelvis ved opkøb af kvoteandele eller leje
af årsmængder. Med lovforslaget foreslås indført en bemyn-
digelse til ministeren for fiskeri og ligestilling til at kunne
gennemføre ordninger med køb, leje, salg og udlejning af
fangstrettigheder.
I Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fis-
keri blev det besluttet, at der skulle arbejdes for at etablere
en frivillig mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri. Med
lovforslaget foreslås der indført en hjemmel til ministeren
for fiskeri og ligestilling til at kunne etablere og drive en fri-
villig mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri, samt en
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om ordningen.
Fiskerilovgivningen har til formål at sikre et bæredygtigt
grundlag for det erhvervsmæssige fiskeri og de dertil knytte-
de erhverv. Den teknologiske udvikling har banet vejen for
nye måder at udføre fiskerikontrol på med anvendelse af
elektroniske kontrolinstrumenter, som både kan give en me-
re enkel og mere effektiv kontrol. Med lovforslaget foreslås
derfor indført en hjemmel til ministeren for fiskeri og lige-
stilling til at kunne stille krav om, at erhvervsfiskerfartøjer
og dertil knyttede erhverv skal være forsynet med elektroni-
ske kontrolinstrumenter til dokumentation for og kontrol af
overholdelse af fiskerilovgivningen.
Endelig indeholder lovforslaget en hjemmel til anvendelse
af produktionsafgifter til dækning af afgiftsfondenes admini-
strationsomkostninger, samt en præcisering af reglerne om
opkrævning af produktionsafgifter for fisk.
1.2. Baggrund
1.2.1. Køb, leje, salg og udlejning af fangstrettigheder
Som opfølgning på Aftale om indsats mod kvotekoncentrati-
on i dansk fiskeri indgået den 16. november 2017 af Rege-
ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti), Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Dansk Folke-
parti, Enhedslisten, Alternativet, og Socialistisk Folkeparti,
2
blev parterne den 19. juni 2018 enige om, at der skulle fri-
gøres midler til iværksættelse af initiativer til gavn og ud-
vikling for dansk fiskeri, herunder på kontrolområdet, blandt
andet ved at hæve promilleafgiften på fisk til op til 6 promil-
le af landingsværdien. Samtidig blev det besluttet, at der
skulle igangsættes et projekt med henblik på at undersøge
mulighederne for at frigøre flere midler gennem en kapitali-
sering af uudnyttede fangstrettigheder til fisk og skaldyr, ek-
sempelvis ved salg på auktion eller udlejning af kvoteandele
og mængder.
Videre blev parterne den 28. februar 2019 enige om at
iværksætte en ordning med auktion over ikke-forbrugte
mængder i kystfiskerordningen, rettigheder i nye fiskerier
samt mængder afsat til Fiskefonden. Aftaleparterne var eni-
ge om, at der til dette formål fremover udtages en lidt større
andel af de danske FKA- og IOK-kvoter til Fiskefonden,
end der gøres i dag. Der var ligeledes enighed om at sikre, at
der skulle være tilstrækkelige årsmængder til rådighed for
fiskere inden for den tidsubegrænsede del af kystfiskerord-
ningen til kvoteafskrivning af bifangster. Dermed ville man
kunne undgå den såkaldte choke species-problematik, hvor
en fisker skal stoppe helt med at fiske, fordi der er risiko for
at komme til at fange en fisk, som fiskeren ikke har kvote
til. Dette kan eksempelvis ske ved, at staten opkøber kvo-
teandele eller lejer årsmængder, hvorpå bifangsterne kan af-
skrives. Finansiering af opkøb og leje kan blandt andet tilve-
jebringes ved salg eller udlejning af fangstrettigheder.
Med lovforslaget foreslås der indført en bemyndigelse til
ministeren for fiskeri og ligestilling til at kunne gennemføre
ordninger herom.
1.2.2. Frivilligt kystfiskermærke
I Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fis-
keri, Beretning nr. 2, afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget
den 7. december 2016, blev det besluttet at arbejde for at
etablere en frivillig mærkningsordning for skånsomt kystfi-
skeri, som skulle bidrage til at understøtte en positiv udvik-
ling i dansk kystfiskeri med fokus på anvendelse af skån-
somme redskaber. Tilsvarende ordninger kendes fra andre
områder inden for fødevareproduktion, eksempelvis dyre-
velfærdsmærket. Mærkningsordningen skulle indgå i en
samlet indsats for at styrke kystfiskeriet og bidrage til at
fremme interessen for skånsomt kystfiskerfangede fisk.
1.2.3. Produktionsafgiftsfonde
Med indførelsen af differentierede niveauer for produktions-
afgiften for fisk pr. 1. januar 2019 forventes administratio-
nen af selve opkrævningen af afgiften at blive mere omfat-
tende. Hertil kommer en øget administration i forbindelse
med uddeling af midler til flere forskellige formål.
Hidtil har Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation,
der forestår den daglige administration af fiskeafgiftsfonden,
afholdt alle udgifter ved administrationen. Som følge af den
forventede øgede administration findes det rimeligt, at orga-
nisationen kan godtgøres de afholdte udgifter til administra-
tionen af fiskeafgiftsfonden inden for en ramme på 5 pro-
cent af det samlede årlige afgiftsprovenu. Samtidig præcise-
res det, at opkrævningen af produktionsafgiften også omfat-
ter fisk, som landes af danske fiskerfartøjer i udlandet.
1.2.4. Digitaliseret fiskerikontrol
Fiskerilovgivningen har til formål at sikre et bæredygtigt
grundlag for det erhvervsmæssige fiskeri og de dertil knytte-
de erhverv. For at nå denne målsætning er det nødvendigt
med en effektiv kontrol med overholdelsen af reglerne.
Med Folketingets Aftale om digitaliseringsklar lovgivning
af 16. januar 2018 er der fastsat 7 principper for digitalise-
ringsklar lovgivning. Lovgivningen skal blandt andet mulig-
gøre automatisk sagsbehandling og sikre sammenhæng på
tværs med genbrug af data, og lovgivningen skal udformes,
så den giver mulighed for effektiv it-anvendelse i kontrolø-
jemed.
I takt med den teknologiske udvikling er det blevet muligt at
anvende nye teknologiske løsninger som erstatning for tradi-
tionelle kontrolmetoder. Det kunne eksempelvis være moni-
tering af fiskeriaktiviteter på det åbne hav ved anvendelse af
sensorer på spil og motorer i kombination med positionsda-
ta, i stedet for fysisk tilstedeværelse af fiskerikontrollører på
fartøjer på havet. Et andet eksempel kunne være elektronisk
monitering af vejning ved losningen af fangsterne. Mange af
de nye teknologiske løsninger kan både give en mere enkel
og mere effektiv fiskerikontrol.
Samtidig er kravene til fiskerikontrollen ændret i takt med
ændringer i regelsættene for fiskeriet. Den største ændring
kom med reformen af EU’s fiskeripolitik fra 2013, som ind-
førte landingsforpligtelsen som et af hovedelementerne,
hvorefter erhvervsfiskere har pligt til at lande alle fangster
af kvoterede fiskearter. Landingsforpligtelsen bliver også
omtalt som udsmidsforbuddet eller discardforbuddet.
Europa-Kommissionen har foreslået en obligatorisk anven-
delse af elektronisk kontrol i det forslag til revision af kon-
trolforordningen, som blev fremsat i foråret 2018, KOM
(2018) 368 af 30. maj 2018.
Fiskeriloven i sin nuværende udformning er skrevet i en tid,
hvor fiskerikontrollen ikke anvendte elektroniske løsninger,
og fiskeriloven indeholder derfor ikke en generel hjemmel
til at kunne stille krav om anvendelse af elektroniske kon-
trolinstrumenter. Med lovforslaget foreslås der indført en
bemyndigelse til ministeren for fiskeri og ligestilling til for
erhvervsmæssigt fiskeri og dertil knyttede erhverv at kunne
stille krav om anvendelse af elektroniske kontrolinstrumen-
ter.
I Danmark har vi gode erfaringer med anvendelsen af den
såkaldte Black Box-teknologi, der med sensorer på fiskeud-
styret i kombination med detaljeret positionsdata kan moni-
tere fiskeriaktiviteterne. Systemet anvendes i dag ved fiskeri
efter muslinger og østers i blandt andet Natura 2000-områ-
der i Limfjorden med særlig hjemmel i fiskerilovens § 10 d.
3
Den foreslåede generelle hjemmel forventes i første omgang
anvendt til at udbrede Black Box-teknologien til fiskeriet i
Øresund, hvor der er forbud mod anvendelse af trawl.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Køb, leje, salg og udlejning af fangstrettigheder
2.1.1. Gældende ret
Efter fiskerilovens § 34, stk. 1, er ministeren for fiskeri og
ligestilling bemyndiget til at fastsætte regler om den er-
hvervsmæssige udnyttelse af ressourcer i saltvand. Hjemlen
er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1270 af 30. oktober 2018
om regulering af fiskeriet (reguleringsbekendtgørelsen).
Disse regler omfatter både den danske administration af og
fordeling blandt danske fiskere af de fiskekvoter, som efter
EU᾽s fælles fiskeripolitik tildeles Danmark, og administra-
tion og fordeling af andre fangstrettigheder, som ikke er om-
fattet af EU᾽s fælles fiskeripolitik, eksempelvis tildeling af
licenser til fiskeri efter muslinger. Fiskerilovens § 34, stk. 1,
indeholder ikke hjemmel til at afholde udgifter til køb eller
leje af fangstrettigheder eller til at opkræve betaling for til-
deling af fangstrettigheder.
2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser
Rettighederne til at fiske stiller samfundet i dag til rådighed
for fiskerne. Således er der ikke blevet opkrævet betaling
ved fordeling af rettigheder til årlige andele af de danske fi-
skekvoter og andre rettigheder til at fiske. Inden for nærme-
re fastsatte grænser og med visse undtagelser kan fiskerne
sælge deres rettigheder til andre. Fiskerne betaler hvert år en
afgift på op til 6 promille af landingsværdien for hvert kilo
fisk, der landes, den såkaldte promilleafgift.
En kilde til finansiering af initiativer til udvikling af dansk
fiskeri, herunder på kontrolområdet, kunne eksempelvis væ-
re salg på auktion eller udlejning af nye eller uudnyttede ek-
sisterende fangstrettigheder til fisk og skaldyr.
Der bør derfor iværksætte en ordning med auktion over ik-
ke-forbrugte mængder i kystfiskerordningen, rettigheder i
nye fiskerier samt mængder afsat til den såkaldte Fiskefond.
Fiskefonden er ikke en egentlig fond, men betegnelsen for
den pulje af fiskerettigheder, der i overensstemmelse med de
gældende regler forlods udtages af de danske FKA- og IOK-
kvoter og anvendes til særlige formål. For at tilvejebringe
mængder til en ordning med salg eller udlejning af fiskeret-
tigheder, kunne der forlods udtages en lidt større andel af de
danske FKA- og IOK-kvoter til Fiskefonden, end der gøres i
dag. Dermed vil den andel af kvoterne, som fordeles til fi-
skerne i forhold til deres ejerskab af kvoteandele, blive lidt
mindre. Det forudsættes, at en sådan forlods udtagning til
Fiskefonden vil være mulig inden for rammerne for erstat-
ningsfri regulering, og at der således ikke vil være tale om
ekspropriation. Udenrigsministeriet forventer at iværksætte
en juridisk analyse af spørgsmålet, inden der træffes beslut-
ning om en øget forlods udtagning.
Salg og udleje kunne eksempelvis ske i form af et salg af en
kvoteandel eller ved tidsbegrænset udleje af retten til at fis-
ke en bestemt mængde af en kvote. Prisfastsættelsen vil
kunne ske ud fra en forud fastsat pris eller ved afholdelse af
auktion, licitation eller budrunde. Salg eller udlejning vil og-
så kunne forbeholdes visse dele af fiskeriflåden eller perso-
ner og juridiske selskaber.
Med den fulde implementering af landingsforpligtelsen fra
1. januar 2019, skal alle fangster af kvoterede arter landes
og afskrives på en kvote. En fisker skal inden en fangstrejse
påbegyndes sikre sig, at han har rådighed over de årsmæng-
der af kvoterede fisk, som må forventes at blive fanget. Det
gælder både for de arter, som fiskeriet primært er rettet mod,
og for andre arter, som fiskeren utilsigtet måtte få i nettet.
Såfremt fiskeren efter afslutning af fangstrejsen ikke har til-
strækkelige årsmængder til kvoteafskrivning af fangede fisk
af en given art, skal fiskeren inden 5 dage efter landing skaf-
fe sig de nødvendige årsmængder, eksempelvis ved leje fra
en anden fisker. Hvis fiskeren allerede inden starten af en
fangstrejse ved, at han ikke kan skaffe sig de nødvendige
mængder af en given art, som der er en risiko for, at han vil
få i nettet, må fiskeren ikke påbegynde det pågældende fis-
keri. I denne situation betegnes den givne art som en choke-
species.
For fiskere inden for den tidsbegrænsede del af kystfisker-
ordningen kan det være en forholdsmæssig stor udgift helt at
skulle standse et fiskeri i en periode, blot fordi der er risiko
for, at man vil få en mindre mængde fisk i nettet som bi-
fangst, som man ikke har eller ikke kan skaffe sig årsmæng-
der til, den såkaldte choke species-problematik. Det kan der-
for være hensigtsmæssigt at etablere et system, hvor staten
vil skulle sikre, at disse fiskere har tilstrækkelige årsmæng-
der til rådighed for kvoteafskrivning af alle bifangster, så
choke species-situationen undgås. Dette kunne eksempelvis
ske ved, at staten stiller ubrugte mængder fra Fiskefonden til
rådighed eller opkøber kvoteandele eller lejer årsmængder,
hvorpå bifangsterne kan afskrives. Finansiering af opkøb og
leje vil blandt andet kunne tilvejebringes ved salg eller ud-
lejning af fangstrettigheder.
Ved etablering af nye ordninger med køb, leje, salg og
udleje af fangstrettigheder vil eventuelle statsstøtte- og skat-
teretlige aspekter skulle indgå i overvejelserne om ordnin-
gernes udformning.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget i § 1, nr. 3, til en ny § 34, stk. 1, nr. 7, foreslås
det, at den eksisterende bemyndigelse til ministeren for fis-
keri og ligestilling til at kunne fastsætte regler om den er-
hvervsmæssig udnyttelse af de levende ressourcer i saltvand
suppleres med en bemyndigelse til at kunne fastsætte regler
om gennemførelse af ordninger med køb, leje, salg eller ud-
lejning af fangstrettigheder.
Bemyndigelsen er formuleret således, at køb, leje, salg eller
udlejning af fangstrettigheder ikke er afgrænset til at skulle
4
ske efter en bestemt metode. Køb af kvoteandele eller leje af
årsmængder vil eksempelvis kunne ske på det eksisterende
frie marked i konkurrence med erhvervsfiskere eller ved af-
holdelse af et udbud eller en licitation, hvor sælgere af kvo-
teandele eller udlejere af årsmængder kan tilbyde kvotean-
dele eller årsmængder til salg. Salg eller udlejning af fangst-
rettigheder vil eksempelvis kunne ske ved salg eller tidsbe-
grænset udlejning af rettigheder med en forud fastsat pris el-
ler ved afholdelse af auktion, licitation eller budrunde m.v.
Salg eller udlejning af rettigheder vil også kunne være for-
beholdt en nærmere defineret gruppe af fartøjer eller perso-
ner og juridiske selskaber.
Det forventes, at bemyndigelsen til at kunne købe eller leje
fangstrettigheder i første omgang vil blive anvendt til at kø-
be kvoteandele eller leje årsmængder med henblik på at sik-
re tilstrækkelige årsmængder til rådighed for fiskere inden
for den tidsbegrænsede del af kystfiskerordningen til kvo-
teafskrivning af bifangster, så choke species-situationen
undgås. Videre vil bemyndigelsen kunne anvendes til i bre-
dere omfang at købe kvoteandele eller leje årsmængder, hvis
det vurderes at være nødvendigt i forbindelse med kvotead-
ministrationen i øvrigt eller med henblik på at understøtte
særlige målsætninger for fiskeriet.
Bemyndigelsen til at kunne sælge eller udleje fangstrettighe-
der forventes i første omgang at ville blive anvendt til at
iværksætte en ordning med auktion over ikke-forbrugte
mængder i kystfiskerordningen, rettigheder i nye fiskerier
samt mængder afsat til Fiskefonden. I forbindelse med en
sådan udmøntning af denne bemyndigelse vil de nærmere
betingelser og rammer skulle fastlægges, herunder skal der
udarbejdes en konkret model for auktionering af tilladelser,
samt ske nærmere afklaring af de statsfinansielle konse-
kvenser.
2.2. Frivilligt kystfiskermærke
2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende lovgivning er der ikke hjemmel til, at
ministeren for fiskeri og ligestilling kan etablere og drive en
frivillig mærkningsordning inden for fiskerisektoren.
2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser
En mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri vurderes at
kunne bidrage til at understøtte en positiv udvikling i dansk
kystfiskeri med fokus på anvendelse af skånsomme redska-
ber. Tilsvarende ordninger kendes fra andre områder inden
for fødevareproduktion, eksempelvis dyrevelfærdsmærket
etableret af Miljø- og Fødevareministeriet.
Mærkningsordningen skal indgå i en samlet indsats for at
styrke kystfiskeriet og bidrage til at fremme forbrugernes in-
teresse for skånsomt kystfiskerfangede fisk. Mærkningsord-
ningen bør være enkel både hvad gælder kriterier og kontrol
for at sikre, at så mange kystfiskere som muligt vil deltage i
ordningen. Med mange fiskere i ordningen kan der opnås
stabile leverancer af fisk med mærket til aftagerne. Dette
gælder særligt detailhandelen, som er afhængig af at kunne
udbyde et mere eller mindre ensartet produktsortiment hele
året, men også til restauranter og kantiner samt andre aftage-
re af fisk, eksempelvis leverandører af måltidskasser.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med forslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at der som et nyt ka-
pitel 16 a indsættes en ny § 101 a, hvor der i stk. 1 gives mi-
nisteren for fiskeri og ligestilling hjemmel til at kunne eta-
blere og drive en frivillig mærkningsordning til fremme af
kystfiskeri med anvendelsen af skånsomme fiskeredskaber.
I forslaget til stk. 2 foreslås, at ministeren kan fastsætte nær-
mere regler om administrationen af og betingelser for delta-
gelse i mærkningsordning, herunder om omfattede arter og
produkter, krav til fartøjer, redskabstyper, fiskemetoder, her-
under varighed af fiskeriet, krav til håndtering af fangster,
der ligger ud over de krav, som gælder i henhold til lovgiv-
ningen i øvrigt, krav om uddannelse, udformning og anven-
delse af et mærke, dokumentation, kontrol og tilsyn, og om
betaling for deltagelse i ordningen.
Kriterierne for deltagelse i ordningen forventes at ville ligge
på linje med kriterierne for deltagelse i den nuværende kyst-
fiskerordning for tildeling af særlige kvoteandele, blandt an-
det at fiskerfartøjet højst må være 17 meter langt, at mini-
mum 80 procent af fangstrejserne er på under 2 døgn og at
der kun anvendes en nærmere række skånsomme redskaber.
Efterlevelse af håndteringskrav kan eksempelvis ske gen-
nem obligatorisk deltagelse i særligt tilrettelagte kurser.
Mærkningsordningen vil både kunne anvendes af fiskerier-
hvervet og senere omsætningsled i engros- og detailleddet,
samt restaurationsbranchen. Udformningen af mærknings-
ordningen forventes at skulle ske i tæt samarbejde med disse
parter. Ved fastsættelse af regler om betaling for deltagelse i
ordningen skal betalingen følge reglerne for opkrævning af
gebyrer, og må således alene dække de beregnede udgifter
ved ordningen.
Endelig skal det være muligt for fiskere fra andre EU- og
EØS-lande at deltage i ordningen, ligesom det skal være
muligt, at fisk fanget af udenlandske fartøjer, der deltager i
en lignende ordning, også kan anvende det danske mærke.
2.3. Produktionsafgiftsfonde
2.3.1. Gældende ret
Fiskerilovens kapitel 17 omhandler administrationen af pro-
duktionsafgifter og indeholder blandt andet en bemyndigelse
til ministeren for fiskeri og ligestilling til at kunne fastsætte
regler om nedsættelse af en eller flere produktionsafgiftsfon-
de til administration af afgifterne. Fondene ledes af en be-
styrelse udpeget af ministeren.
Efter § 102, stk. 2, kan ministeren efter indstilling fra pro-
duktionsafgiftsfondenes bestyrelse fastsætte regler om beta-
ling af afgifter på fisk.
5
Efter § 103, kan fondene anvende afgifterne til en række
formål i fiskerierhvervets interesse, og der kan også afhol-
des udgifter til honorar til medlemmerne af fondenes besty-
relser. Der er ikke hjemmel til at afholde udgifter til fonde-
nes administration.
På nuværende tidspunkt er der alene nedsat én produktions-
afgiftsfond, Fiskeafgiftsfonden, jf. bekendtgørelse nr. 1439
af 6. december 2018 om produktionsafgift på fisk landet af
danske fiskerfartøjer.
Fiskeafgiftsfondens formål er at styrke udviklingsmulighe-
der og konkurrenceevne inden for sektoren. Produktionsaf-
giften betales i dag for alle fisk, der landes af dansk indregi-
strerede fiskerfartøjer, uanset om landing sker i Danmark el-
ler i udlandet. Produktionsafgiften opkræves som en promil-
leandel af landingsværdien. Med virkning fra 1. januar 2019
er produktionsafgiften hævet fra 2 promille af fartøjernes år-
lige landingsværdi til 4 promille af fartøjernes årlige lan-
dingsværdi op til 25 mio. kr. og 6 promille af den del af far-
tøjernes årlige landingsværdi, der overstiger 25 mio. kr. Der
er desuden indført et bundfradrag, så der ikke betales pro-
duktionsafgift af de første 500.000 kr. af hvert fartøjs årlige
landingsværdi.
2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser
Ændringen af produktionsafgiften forventes at give et mer-
provenu til fonden på godt 7 mio. kr. årligt. Hidtil har fon-
den primært anvendt midler til støtte til fiskeriets lærlinge-
uddannelse. Med det øgede provenu forventes det, at flere
andre formål også vil kunne tilgodeses.
Med indførelsen af differentierede niveauer for produktions-
afgiften forventes administrationen af selve opkrævningen
af afgifterne at blive mere omfattende. Hertil kommer en
øget administration i forbindelse med uddeling af midler til
flere forskellige formål.
Hidtil har Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation
efter bemyndigelse fra ministeren for fiskeri og ligestilling
forestået den daglige administration af fiskeafgiftsfonden,
og foreningen har afholdt alle udgifter ved administrationen.
Som følge af den forventede øgede administration findes det
rimeligt, at Danmarks Fiskeriforening Producentorganisati-
on kan godtgøres de afholdte udgifter til administrationen af
fiskeafgiftsfonden. Foreningen skønner, at udgifterne vil ud-
gøre under 5 procent af de samlede årlige afgifter. Samtidig
præciseres det, at opkrævningen af produktionsafgiften også
omfatter fisk, som landes af danske fiskerfartøjer i udlandet.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Med forslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at det i lovens § 102,
stk. 2, præciseres, at der kan opkræves afgift af fisk, der lan-
des af dansk indregistrerede fiskerfartøjer både i Danmark
og i udlandet.
Med forslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at der i lovens § 103,
2. pkt., indsættes hjemmel til, at der kan afholdes udgifter til
fondenes administration inden for en ramme på 5 procent af
de samlede årligt opkrævede afgifter. Som udgift til fonde-
nes administration kan blandt andet medregnes udgifter til
kontorhold og lønninger til personale, samt øvrige udgifter
til fondenes drift. Udgifterne til administration skal fremgå
af fondenes budget og regnskaber. Udgifter til Udenrigsmi-
nisteriets tilsyn med produktionsafgiftsfondene og ministeri-
ets administration og kontrol i øvrigt i relation til fondene
vil ikke kunne dækkes af fondene, men skal afholdes inden
for ministeriets eksisterende rammer.
2.4. Digitaliseret fiskerikontrol
2.4.1. Gældende ret
Efter fiskerilovens § 117, stk. 1, påhviler det ministeren for
fiskeri og ligestilling at kontrollere overholdelse af loven,
regler fastsat i medfør af loven samt de i § 10 nævnte EU-
retsakter, det vil sige EU᾽s fælles fiskeripolitik. Kontrollen
sker efter reglerne i fiskerilovens kapitel 20 om afgivelse og
behandling af oplysning og kapitel 22 om kontrol og tilsyn.
Kontrollen sker i overensstemmelse med Rådets forordning
(EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af
en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse
af reglerne i den fælles fiskeripolitik, EU-Tidende 2009, nr.
L 343, side 1, i daglig tale kontrolforordningen, som blandt
andet stiller krav om anvendelse af elektronisk positionsud-
styr på fiskerfartøjer, det såkaldte VMS, og om elektroniske
indberetning af logbøger, landingserklæringer, omladnings-
opgørelser og salgsnotaer.
Kontrolopgaven med fiskernes overholdelse af fiskerilov-
givningen reguleres ikke detaljeret i EU-lovgivning, men i
henhold til artikel 15, stk. 13, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013
om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning
(EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004
samt Rådets afgørelse nr. 2004/585/EF, EU-Tidende 2013,
nr. L 354, side 22, i daglig tale grundforordningen, skal
medlemsstaterne hver især sikre en detaljeret og nøjagtig
dokumentation for alle fangstrejser blandt andet ved at sikre,
at en tilstrækkelig kapacitet og midler står til rådighed for fi-
skerikontrollen. Dermed er det overladt til de nationale
myndigheder, ud over kravene i kontrolforordningen, at an-
vende de kontrolredskaber, som findes mest velegnede til
kontrol med det relevante fiskeri.
Ifølge fiskerilovens § 10 d kan ministeren fastsætte regler
vedrørende fiskeri for at undgå forringelse af naturtyper og
levesteder for arter i internationale beskyttelsesområder
samt forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for,
hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for mål-
sætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EU-Ti-
dende 1992, nr. L 206, side 7, kaldet habitatdirektivet. Be-
stemmelsen er anvendt til at stille krav om anvendelse af
6
elektronisk overvågningsudstyr og særlige positionsmeldin-
ger i fiskeriet efter muslinger og østers.
Ud over de konkrete krav i kontrolforordningen og fiskerilo-
vens § 10 d er der ikke hjemmel i fiskeriloven eller kontrol-
forordningen til at stille krav om anvendelse af elektroniske
kontrolinstrumenter.
Efter fiskerilovens § 130, stk. 2, kan der i regler udstedt i
medfør af loven fastsættes straf i form af bøde for overtræ-
delse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelserne i reg-
lerne.
2.4.2 Udenrigsministeriets overvejelser
Fiskerikontrollen omfatter i dag en administrativ kontrol og
en fysisk kontrol. Den administrative kontrol omfatter en
kontrol af dokumenter og indberetninger til fiskerikontrol-
len. Det er blandt andet kontrol af den enkelte fiskers indbe-
retninger i logbogen, hvor oplysninger om fangster samt tid
og sted for fiskerier registreres. Indberetningerne suppleres
af VMS-data om fiskerfartøjernes positioner, som i et vist
omfang giver mulighed for at krydstjekke overensstemmelse
mellem VMS-data og logbogsdata.
Den fysiske kontrol er en kontrol, hvor fiskerikontrollører
ved en fysisk tilstedeværelse på eksempelvis fiskerfartøjer
på havet eller ved losning i havne kan kontrollere, om reg-
lerne for fiskeri er overholdt. Det gælder eksempelvis regler
om anvendelse af bestemte typer redskaber med en bestemt
maskestørrelse, eller regler om mindstestørrelse for de fisk,
der afsættes til konsum.
Kravene til fiskerikontrollen er ændret i takt med ændringer
i regelsættene for fiskeriet. Den største ændring kom med
reformen af EU’s fiskeripolitik fra 2013, som indførte lan-
dingsforpligtelsen som et af hovedelementerne, hvorefter er-
hvervsfiskere har pligt til at lande alle fangster af kvoterede
fiskearter. Landingsforpligtelsen bliver også omtalt som ud-
smidsforbuddet eller discardforbuddet.
Den teknologiske udvikling gør det i dag muligt at erstatte
nogle af de traditionelle kontrolmetoder med anvendelse af
nye teknologiske løsninger. Fiskeriloven i sin nuværende
udformning er skrevet i en tid, hvor fiskerikontrollen ikke
anvendte elektroniske løsninger, og fiskeriloven indeholder
derfor ikke en generel hjemmel til at kunne stille krav om
anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter.
Kun på et enkelt område er der i dag hjemmel til at anvende
elektroniske kontrolinstrumenter ud over elektronisk logbog
og VMS. Dette gælder ved kontrol af fiskeri efter muslinger
og østers i Natura 2000-områder, hvor der er et særligt be-
hov for sikre, at der ikke sker forringelse af områdets bund-
fauna og levesteder for de beskyttede arter, som udpegnin-
gen af Natura-området er sket af hensyn til. Ved denne sær-
lige kontrol anvendes de såkaldte Black Box-teknologi med
sensorer på spil og motorer i kombination med detaljerede
positionsdata. Hermed får kontrolmyndighederne oplysnin-
ger om, hvor og hvornår alle fartøjer med tilladelse til fiske-
ri efter muslinger og østers fisker, uden at kontrollen skal
være fysisk til stede i nærheden af eller på et fiskerfartøj,
noget der både er dyrt og i et vist omfang forstyrrer arbejdet
om bord. Anvendelsen af Black Box-teknologien betragtes
såvel af myndighederne som af fiskerierhvervet som en va-
lid og troværdig kontrolmetode, der samtidig er både effek-
tiv og proportional. Systemet tillader ydermere en mere mål-
rettet og præcis forvaltning, så selv relativt små geografiske
områder kan holdes åbne for fiskeri.
Et tilsvarende kontrolbehov forventes inden for en kortere
årrække at ville opstå i relation til forpligtelserne til at be-
skytte særlige områder under havstrategidirektivet, jf. Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2008/56/EF af 17. ju-
ni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets hav-
miljøpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2008, nr. L 164,
side 19.
Et andet kendt elektronisk kontrolinstrument er kameramo-
nitering på fiskerfartøjer. Danmark tog i 2008 politisk initia-
tiv til drøftelse af anvendelse af kameramonitering i EU som
led i fiskerikontrollen. I perioden 2009-2015 er der gennem-
ført omfattende forsøg i Danmark, England og Skotland og
mindre omfang forsøg i Tyskland, Sverige og Holland med
kameramonitering på fiskerfartøjer. Den gennemgående
konklusion fra forsøgene er, at kameramonitering er et ef-
fektivt instrument til at sikre overholdelsen af fiskerilovgiv-
ningen, herunder særligt landingsforpligtelsen, og at anven-
delsen af systemet sammen med fangstkvoteordningen med-
fører, at fiskerne bringer alle fangster i land. Allerede det
første danske forsøg viste en markant positiv ændring i fi-
skernes adfærd, en tendens der fortsatte igennem hele for-
søgsperioden. EU-Kommissionen har i sit forslag til æn-
dring af kontrolforordningen fra maj 2018 foreslået bestem-
melser med krav om anvendelse af intern kameramonitering.
Forslaget forventes dog tidligst forhandlet på plads i løbet af
2020.
Black Box-teknologien, kameramonitering og andre endnu
ukendte teknologiske løsninger vil således med fordel kunne
anvendes, hvor der er et særligt kontrolbehov, og medvirke
til en mere enkel og mere effektiv kontrol for både fiskerier-
hvervet og for fiskerikontrollen. Ligeledes kan det tænkes,
at anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter kunne bli-
ve aktuel i havne og på andre lokaliteter, hvor håndtering af
fangster af fisk og skaldyr i fiskerirelaterede erhverv er un-
derlagt fiskerilovens regler. Det kunne eksempelvis være i
forbindelse med vejning ved losning af fangsterne.
Foruden til kontrolformål vil visse af de detaljerede oplys-
ninger om fiskeriet indsamlet med elektroniske kontrolin-
strumenter kunne bruges som datagrundlag i forbindelse
med udarbejdelsen af den biologiske rådgivning om fiskeri-
et. Med et mere detaljeret datagrundlag kan den biologiske
rådgivning blive styrket og mere præcis. Det vil i mange til-
fælde komme fiskerierhvervet til gode, idet fiskeriforvalt-
ningen ikke længere vil være tvunget til at fastlægge en gi-
ven kvote ud fra forsigtighedsprincippet og dermed fastsætte
kvoten på et lavere niveau på grund af manglende data.
7
Samlet set vurderes det, at tilvejebringelse af hjemmel til at
kunne stille krav om anvendelse af elektroniske kontrolin-
strumenter i kontrollen med erhvervsfiskeriet og de dertil
knyttede erhverv vil have flere fordele, som både vil komme
fiskerierhvervet og samfundet til gode, idet dette vil give
mulighed for en forbedret og mere kosteffektiv fiskerikon-
trol samt et forbedret datagrundlag for den biologiske råd-
givning bag fiskeriforvaltningen.
2.4.3 Den foreslåede ordning
Forslaget i § 1, nr. 7, omfatter indsættelse af et nyt stk. 2 i
§117.
Med forslaget til § 117, stk. 2, foreslås det, at ministeren for
fiskeri og ligestilling får bemyndigelse til at fastsætte regler
for erhvervsmæssigt fiskeri og dertil knyttede erhverv om
anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter til dokumen-
tation for og kontrol af overholdelse af loven, regler fastsat i
medfør af loven samt de i lovens § 10 nævnte EU-retsakter.
Den foreslåede bemyndigelse til ministeren er begrænset til
at udstede regler rettet mod det erhvervsmæssige fiskeri og
dertil knyttede erhverv, og kan således ikke anvendes over
for det rekreative fiskeri.
Den foreslåede bemyndigelse omfatter både muligheden for
at fastsætte regler om, at der skal anvendes et specifikt elek-
tronisk kontrolinstrument, herunder udstyr til kameramoni-
tering, samt muligheden for at fastsætte nærmere regler i re-
lation til kontrolinstrumentet, herunder tekniske specifikati-
oner, krav til installationen, drift og vedligeholdelse. Be-
myndigelsen omfatter også mulighed for at kunne fastsætte
regler om lagring og håndtering af samt ejerskab til de data,
som indsamles med kontrolinstrumentet, samt regler om
pligt til at indsende eller overdrage data til kontrolmyndig-
heden i kontroløjemed eller overdragelse til offentlige myn-
digheder i statistisk øjemed. Forslaget vil kunne indebære, at
erhvervet skal afholde udgifter til at anskaffe og installere
de elektroniske kontrolinstrumenter samt den efterfølgende
drift og vedligeholdelse.
Den foreslåede bemyndigelse forventes i første omgang an-
vendt til at stille krav om anvendelse af Black Box-teknolo-
gien på fartøjer, der fisker i Øresund, hvor der er forbud
mod anvendelse af trawl.
Indsamlingen og den efterfølgende håndtering, lagring og
behandling af oplysningerne skal ske i overensstemmelse
med gældende offentligretlige regler, herunder forvaltnings-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med
senere ændring og lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikker-
hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-
lysningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven).
Såfremt der med det specifikke elektroniske kontrolinstru-
ment sker indsamling af personoplysninger, skal tillige Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen), EU-Tidende 2016, nr. L
119, side 1, og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende
bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses-
loven) og eventuelle særregler, som ligger inden for databe-
skyttelsesforordningens rammer for særregler om behand-
ling af personoplysninger, iagttages.
Selv om moniteringen ikke har som mål at registrere ar-
bejdstagernes aktiviteter ombord, vil identificerbare perso-
ner blive moniteret som en konsekvens af, at håndteringen
af fangsten ombord moniteres. Den efterfølgende behand-
ling af de registrerede data, vil derfor forudsætte et behand-
lingsgrundlag i databeskyttelsesreglerne. Ifølge artikel 5 stk.
1, litra b, i databeskyttelsesforordningen skal personoplys-
ninger indsamles til udtrykkelige angivne og legitime formål
og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig
med disse formål. Efter artikel 5, stk. 1, litra c, skal persono-
plysninger være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,
hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de be-
handles (princippet om dataminimering). Behandling af al-
mindelige oplysninger kan ske, hvis betingelserne i artikel 6,
stk. 1, er opfyldt, mens følsomme oplysninger, jf. artikel 9,
stk. 1, ikke må behandles, medmindre betingelserne i artikel
9, stk. 2, er opfyldt eller hvis betingelserne i § 7 i databe-
skyttelsesloven er opfyldt. Samkøring af data med andre re-
gistre, kræver ikke lovhjemmel, men idet samkøring i kon-
troløjemed vil være en indgribende foranstaltning, vil de al-
mindelige principper og regler om behandling af persono-
plysninger skulle iagttages, herunder proportionalitetsprin-
cippet.
I henhold til Datatilsynets Vejledning om databeskyttelse i
forbindelse med ansættelsesforhold, skal begrebet arbejds-
plads forstås bredt som omfattende alle steder, hvor en fy-
sisk eller juridisk person lader arbejde udføre. Private virk-
somheder og offentlige myndigheder, der foretager tv-moni-
tering af arbejdspladser skal ifølge lov om tv-overvågning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007 med se-
nere ændringer, ved skiltning eller på anden tydelig måde
oplyse om overvågningen. Ved siden af kravet om skiltning
gælder databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslo-
vens regler om oplysningspligt over for de registrerede. Det
forudsættes dermed, at de ansatte får oplysning om, at der
foretages tv-monitering, om formålet med tv-moniteringen
og om, i hvilke tilfælde optagelserne kan blive gennemgået
og videregivet til politiet. De ansatte skal også have oplys-
ninger om, hvor længe optagelserne vil blive opbevaret.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Forslaget vedrørende ordninger med køb, leje, salg og udlej-
ning af fangstrettigheder forventes at medføre personaleud-
gifter til administration samt udgifter til etablering og drift
af eventuelle IT-systemer. Ordningerne forventes også at
medføre udgifter for staten til køb og leje af rettigheder,
samt indtægter fra salg eller udlejning af rettigheder. Om-
8
fanget af udgifter og indtægter vil afhænge af omfanget af
den konkrete ordning og kan derfor ikke opgøres nærmere
på nuværende tidspunkt. Det forventes, at en mindre del af
udgifterne vil kunne afholdes inden for eksisterende bevil-
linger. Derimod vil der skulle tages stilling til større udgifter
til eventuelle køb og leje af fiskerirettigheder samt større ud-
gifter til etablering og drift af nødvendige IT-systemer, som
ikke forventes at kunne afholdes inden for de eksisterende
bevillinger. Udgifterne forventes ligeledes at kunne finan-
sieres gennem provenu fra ordninger om salg og udlejning
af fangstrettigheder.
Forslaget vedrørende etablering og drift af et frivilligt kyst-
fiskermærke forventes at medføre udgifter til personale og
etablering, drift og kontrol af mærkningsordningen, herun-
der it-understøttelse af kontrollen, på i alt ca. 2,5 mio. kr. i
hvert af årene 2019-2022. Der forventes ligeledes udgifter
til markedsføring af mærket, særligt i opstartsfasen, på 2,5
mio. kr. i hvert af årene 2019-2022. Udgifterne afholdes in-
den for de eksisterende bevillinger.
Forslagene vedrørende produktionsafgiftsfondene forventes
ikke at medføre merudgifter for det offentlige.
Forslagene vedrørende digitaliseret fiskerikontrol forventes
at medføre personaleudgifter til administration og kontrol
samt udgifter til etablering og drift af nødvendige IT-syste-
mer til understøttelse af anvendelse af et givet elektronisk
kontrolinstrument. Omfanget af udgifter vil afhænge af,
hvilke elektroniske kontrolinstrumenter, der i forbindelse
med udnyttelsen af bemyndigelsen vil blive stillet krav om,
og kan derfor ikke opgøres nærmere på nuværende tids-
punkt. Det må dog forventes, at en del af udgifterne vil kun-
ne afholdes inden for eksisterende bevillinger gennem om-
prioritering i fiskerikontrollen. Derimod vil der skulle tages
stilling til større enkeltudgifter, eksempelvis til etablering og
drift af nødvendige IT-systemer, som ikke forventes at kun-
ne afholdes inden for de eksisterende bevillinger.
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning er fulgt.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for re-
gioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Forslaget vedrørende ordninger med køb, leje, salg og udlej-
ning af kvoter og årsmængder m.v. forventes i meget be-
grænset omfang at ville føre til administrative udgifter for
erhvervslivet, idet der vil være udgifter forbundet med at
indgive bud på de fangstrettigheder, som staten ønsker at
købe eller leje eller som udbydes til salg eller leje. Ligeledes
vil der være udgifter til selve betalingen for fangstrettighe-
derne, som købes eller lejes. Forslaget forventes i begrænset
omfang af have positive konsekvenser for den del af kystfi-
skeriet, som i første omgang forventes at ville få stillet års-
mængder til rådighed for afskrivning af bifangster. Kommer
dette til at ske i større omfang, vil den positive effekt være
tilsvarende større. Forslaget forventes i begrænset omfang at
kunne medføre negative økonomiske konsekvenser for er-
hvervet, såfremt det besluttes forlods at udtage en lidt større
andel af de danske FKA- og IOK-kvoter til Fiskefonden,
end der gøres i dag. De nærmere regler om ordningerne skal
fastlægges ved bekendtgørelse, herunder også en eventuel
forlods udtagning til Fiskefonden, hvorfor de administrative
konsekvenser for erhvervslivet ikke kan angives nærmere.
Forslaget vedrørende etablering og drift af et frivilligt kyst-
fiskermærke forventes at have positive konsekvenser for de
kystfiskere, som vil benyttet mærket, idet fiskerne kan for-
vente en bedre afregningspris for deres fangster. Forslaget
forventes kun i begrænset omfang at medføre administrative
udgifter for de fiskere og virksomheder, som vælger at be-
nytte ordningen. Der forventes ikke at blive opkrævet gebyr
for deltagelse i ordningen i den 4-årige periode 2019-2022,
hvortil der er afsat finansiering på finansloven 2019. Heref-
ter kan det eventuelt blive besluttet, at der skal betales gebyr
for at benytte ordningen, som skal dække udgifter relateret
til ordningen. De nærmere regler om mærkningsordningen
skal fastlægges ved bekendtgørelse, hvorfor de administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet ikke kan angives nærmere
på nuværende tidspunkt.
Forslagene vedrørende produktionsafgiftsfondene forventes
ikke at medføre administrative og økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, idet dansk indregistrerede fartøjer, der lan-
der fisk i danske og udenlandske havne, allerede i dag beta-
ler produktionsafgift.
Forslaget vedrørende digitaliseret fiskerikontrol forventes i
meget begrænset omfang at have negative administrative
konsekvenser for erhvervslivet og primært i forbindelse med
vedligeholdelse af systemer og udstyr. Samtidig forventes
anvendelsen af digitale kontrolinstrumenter i meget begræn-
set omfang at have positive konsekvenser, idet anvendelsen
forventes at ville medføre en forenkling af kontrollen, som
vil kunne spare fiskerne for administrative udgifter. Omfan-
get af de administrative udgifter vil afhænge af, hvilke elek-
troniske kontrolinstrumenter, der vil blive stillet krav om i
forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen, og omfanget
kan derfor ikke opgøres nærmere på nuværende tidspunkt.
Forslaget vedrørende digitaliseret fiskerikontrol forventes at
medføre engangsudgifter til anskaffelse og installation af det
krævede udstyr samt udgifter til drift og vedligeholdelse.
Omfanget af engangs- og driftsudgifter vil afhænge af, hvil-
ke elektroniske kontrolinstrumenter, der vil blive stillet krav
om i forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen og om-
fanget kan derfor ikke opgøres nærmere på nuværende tids-
punkt. Forslaget forventes tillige at kunne medføre øgede
indtægter for fiskerierhvervet, i det omfang et bedre data-
grundlag vil resultere i højere kvoter.
Efter de nuværende EU-regler for EU᾽s Hav- og Fiskerifond
for perioden 2014-2020, kan der gennem det nationale pro-
gram ydes tilskud med op til 80 procent til anskaffelse af
elektronisk kontroludstyr. Der er dog ikke truffet politisk
9
beslutning om at yde støtte hertil i det nuværende danske fi-
skeriudviklingsprogram 2014-2020. Omkostninger til drift
og vedligeholdelse er ikke tilskudsberettigede. EU-reglerne
for den kommende programperiode 2021-2027 er under for-
handling i EU-institutionerne, hvorfor det er uvist, om det
fra 2021 vil være muligt at yde støtte under programmet.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regule-
ring ikke er relevante.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget forventes ikke at have administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget forventes at kunne have positive miljømæssige
konsekvenser for de marine ressourcer, da en mere effektiv
fiskerikontrol vil understøtte en miljømæssigt bæredygtig
udnyttelse af de akvatiske ressourcer og de marine økosyste-
mer.
7. Forholdet til EU-retten
Etableringen af en frivillig mærkningsordning vil skulle no-
tificeres til Europa-Kommissionen, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) nr. 2015/1535 af 9. september 2015
om en informationsprocedure med hensyn til tekniske for-
skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjene-
ster, EU-Tidende 2015, nr. L 241, side 1.
Formålet med lovforslaget er at forbedre og effektivisere fi-
skerikontrollen og forslaget medvirker dermed til opfyldelse
af Danmarks forpligtelse til at sikre overholdelse af EU’s
fælles fiskeripolitik.
Forslagets øvrige elementer indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 5. februar
2019 til den 5. marts 2019 været i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer og m.v.:
3F Transportgruppen, Advokatsamfundet, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, Atlantic Shipping, Brancheforeningen
Dansk Skaldyrsopdræt, Danish Seafood Association, Dan-
marks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening Producen-
torganisation, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Skibsmægler-
forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakul-
tur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Erhverv, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Danske Havne, Danske Speditører, Da-
tatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI Fødevarer, DI
Handel, DTU Aqua, Greenpeace, Ferskvandsfiskeriforenin-
gen for Danmark, Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening,
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Foreningen af Fiskeauktioner og
Samlecentraler i Danmark, Foreningen Muslingeerhvervet,
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSR - danske reviso-
rer, Landbrug og Fødevarer, Levende Hav, Marine Ingredi-
ents Denmark, NOAHs Sekretariat, OCEANA, WWF.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Udgifter til personale og etablering, drift
og kontrol af mærkningsordningen, her-
under it-understøttelse, på i alt ca. 2,5
mio. kr. i hvert af årene 2019-2022.
Udgifter til personale og udgifter til eta-
blering og drift af nødvendige IT-syste-
mer i relation til ordninger om køb, leje,
salg eller udleje af fangstrettigheder, samt
vedrørende elektroniske kontrolinstru-
menter.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Visse øgede indtægter i det omfang et
bedre datagrundlag resulterer i højere
kvoter.
Engangsudgift til anskaffelse af samt lø-
bende drifts- og vedligeholdelsesudgifter
10
vedrørende elektroniske kontrolinstru-
menter.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen eller begrænset. Ingen eller begrænset.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Miljømæssigt mere bæredygtig udnyttelse
af de akvatiske ressourcer.
Ingen
Forholdet til EU-retten Etableringen af en mærkningsordning vil skulle notificeres til Europa-Kommissio-
nen.
Lovforslaget indeholder i øvrigt ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-2.
Efter fiskerilovens § 34, stk. 1, er ministeren for fiskeri og
ligestilling bemyndiget til at fastsætte regler om den er-
hvervsmæssig udnyttelse af de levende ressourcer i saltvand.
Hjemlen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1270 af 30. okto-
ber 2018 om regulering af fiskeriet. Disse regler omfatter
både den danske administration af og fordeling blandt dan-
ske fiskere af de fiskekvoter, som efter EU᾽s fælles fiskeri-
politik tildeles Danmark, og administration og fordeling af
andre fangstrettigheder, som ikke er omfattet af EU᾽s fælles
fiskeripolitik, eksempelvis tildeling af licenser til fiskeri ef-
ter muslinger.
Forslaget i nr. 1 og 2 er konsekvensændringer som følge af
tilføjelsen af et nyt nr. 7 i § 34, stk. 1, jf. forslaget i nr. 3.
Til nr. 3.
Efter fiskerilovens § 34, stk. 1, er ministeren for fiskeri og
ligestilling bemyndiget til at fastsætte regler om den er-
hvervsmæssig udnyttelse af de levende ressourcer i saltvand.
Hjemlen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1270 af 30. okto-
ber 2018 om regulering af fiskeriet. Disse regler omfatter
både den danske administration af og fordeling blandt dan-
ske fiskere af de fiskekvoter, som efter EU᾽s fælles fiskeri-
politik tildeles Danmark, og administration og fordeling af
andre fangstrettigheder, som ikke er omfattet af EU᾽s fælles
fiskeripolitik, eksempelvis tildeling af licenser til fiskeri ef-
ter muslinger. Fiskerilovens § 34, stk. 1, indeholder ikke
hjemmel til at staten kan opkøbe eller leje fangstrettigheder
eller opkræve betaling for salg eller udlejning af fangstret-
tigheder.
Med forslaget til § 34, stk. 1, nr. 7, foreslås det, at den eksi-
sterende bemyndigelse til ministeren for fiskeri og ligestil-
ling til at kunne fastsætte regler om den erhvervsmæssig ud-
nyttelse af de levende ressourcer i saltvand suppleres med
en bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om køb, leje
salg eller udlejning af fangstrettigheder. En fangstrettighe-
der kan eksempelvis være ejerskabet af en andel af en kvote
for en fiskebestand tildelt Danmark i medfør af EU᾽s fælles
fiskeripolitik, på baggrund af hvilken ejeren på årsbasis til-
deles en given mængde udtryk i kilo af fiskebestanden, som
fiskeren har ret til at fiske i det pågældende år. En fangstret-
tighed kan også være ejerskab af en licens, som giver fiske-
ren ret til at deltage i et fiskeri efter en given art i et afgræn-
set område og periode.
Bemyndigelsen er formuleret således, at køb, leje, salg eller
udlejning af fangstrettigheder ikke er afgrænset til at skulle
ske efter en bestemt metode. Køb af kvoteandele eller leje af
årsmængder vil eksempelvis kunne ske på det eksisterende
frie marked i konkurrence med erhvervsfiskere eller ved et
udbud eller en licitation, hvor sælgere af kvoteandele eller
udlejere af årsmængder kan indsende et bud. Salg eller ud-
lejning af fangstrettigheder vil eksempelvis kunne ske ved
salg eller tidsbegrænset udlejning af rettigheder, ved fast
pris, auktion, licitation eller budrunde m.v., samt at et salg
eller udlejning af rettigheder vil kunne være forbeholdt en
nærmere defineret gruppe af fartøjer eller personer og juridi-
ske selskaber.
Det forventes, at bemyndigelsen til at kunne købe eller leje
fangstrettigheder i første omgang vil blive anvendt til at kø-
be kvoteandele eller leje årsmængder med henblik på at sik-
re tilstrækkelige årsmængder til rådighed for kystfiskeres
kvoteafskrivning af bifangster. Videre vil bemyndigelsen
kunne anvendes til i bredere omfang at købe kvoteandele el-
ler leje årsmængder, hvis det vurderes at være nødvendigt i
forbindelse med kvoteadministrationen i øvrigt eller med
henblik på at understøtte særlige målsætninger for fiskeriet.
Bemyndigelsen til at kunne sælge eller udleje fangstrettighe-
der forventes i første omgang at ville blive anvendt til at
iværksætte om en ordning med auktion over ikke-forbrugte
mængder i kystfiskerordningen, rettigheder i nye fiskerier
11
samt mængder afsat til Fiskefonden. En rettighed til et nyt
fiskeri kunne eksempelvis være en ret til i en given periode
at deltage i et fiskeri efter en bestemt fiskeart i et område,
hvor der hidtil ikke været åbnet for fiskeri efter arten.
Til nr. 4.
Efter den gældende lovgivning er der ikke hjemmel til, at
ministeren for fiskeri og ligestilling kan etablere og drive en
frivillig mærkningsordning inden for fiskerisektoren.
Med forslaget til § 101 a, stk. 1, foreslås det, at der gives
ministeren hjemmel til at kunne etablere og drive en frivillig
mærkningsordning til fremme af kystfiskeri med anvendel-
sen af skånsomme fiskeredskaber.
Med forslaget til § 101 a, stk. 2, foreslås det, at ministeren
kan fastsætte regler om administrationen af og betingelser
for deltagelse i mærkningsordningen, herunder om omfatte-
de arter og produkter, krav til fartøjer, redskabstyper, fiske-
metoder, krav til håndtering af fangster, krav om uddannel-
se, udformning og anvendelse af et mærke, dokumentation,
kontrol og tilsyn, og om betaling for deltagelse i ordningen.
Kriterierne for deltagelse i ordningen forventes fastlagt i
samarbejde med erhvervet, og forventes at ville ligge på lin-
je med kriterierne for deltagelse i den nuværende kystfisker-
ordning for tildeling af særlige kvoteandele, blandt andet at
fiskerfartøjet højst må være 15 meter langt, at minimum
80% af fangstrejserne er på under 2 døgn og at der kun an-
vendes en nærmere række skånsomme redskaber. Ved fast-
sættelse af regler om betaling for deltagelse i ordningen skal
betalingen følge reglerne for opkrævning af gebyrer, og må
således alene dække de beregnede udgifter ved ordningen.
Endelig skal det være muligt for fiskere fra andre EU- og
EØS-lande at deltage i ordningen, ligesom det skal være
muligt, at fisk fanget af udenlandske fartøjer, der deltager i
en lignende ordning, også kan anvende det danske mærke.
Til nr. 5.
Fiskerilovens kapitel 17 omhandler administrationen af pro-
duktionsafgifter og indeholder blandt andet en bemyndigelse
til ministeren for fiskeri og ligestilling til at kunne fastsætte
regler om nedsættelse af en eller flere produktionsafgiftsfon-
de til administration af afgifterne. Fondene ledes af en be-
styrelse udpeget af ministeren. Efter § 102, stk. 2, 1. pkt.,
kan ministeren for fiskeri og ligestilling efter indstilling fra
produktionsafgiftsfondenes bestyrelse fastsætte regler om
betaling af afgifter på fisk, der landes, opdrættes, tilvirkes
eller omsættes her i landet, eller på tilsvarende varer, der
indføres til landet, samt om, i hvilket omfang sådanne afgif-
ter skal refunderes for fisk, når disse indgår som materiale i
industrielt fremstillede varer.
Med forslaget til § 102, stk. 2, foreslås det, at ministeren for
fiskeri og ligestilling efter indstilling fra produktionsafgifts-
fondenes bestyrelse fastsætte regler om betaling af afgifter
på fisk, der landes af dansk indregistrerede fiskerfartøjer i
Danmark eller i udlandet, opdrættes, tilvirkes eller omsættes
her i landet, eller på tilsvarende varer, der indføres til landet,
samt om, i hvilket omfang sådanne afgifter skal refunderes
for fisk, når disse indgår som materiale i industrielt fremstil-
lede varer. Forslaget betyder således, at det i loven præcise-
res, at der kan opkræves afgift af fisk, der landes af dansk
indregistrerede fiskerfartøjer både i Danmark og i udlandet.
Danske fartøjers landinger på Færøerne eller i Grønland vil i
denne sammenhæng blive behandlet på samme måde som
udenlandske landinger. Ved dansk indregistrerede fiskerfar-
tøjer forstås fartøjer, som er registreret i Søfartsstyrelsens
skibsregister og Fiskeristyrelsens fartøjsregister over fisker-
fartøjer.
Til nr. 6.
Efter lovens § 103 kan produktionsafgiftsfondene anvende
afgifterne til en række formål i fiskerierhvervets interesse,
og der kan også afholdes udgifter til honorar til medlemmer-
ne af fondenes bestyrelser. Der er ikke hjemmel til at afhol-
de udgifter til fondenes administration.
Med forslaget til § 103, 2. pkt., foreslås det, at der i loven
indsættes en hjemmel til, at der kan afholdes udgifter til fon-
denes administration inden for en ramme på 5 procent af de
samlede årligt opkrævede afgifter.
Som udgifter til fondenes administration kan blandt andet
medregnes udgifter til kontorhold og lønninger til personale,
samt øvrige udgifter til fondenes drift. Udgifterne til admini-
stration skal fremgå af fondenes budget og regnskaber. Ud-
gifter til Udenrigsministeriets tilsyn med produktionsafgifts-
fondene vil ikke kunne dækkes af fondene, men skal afhol-
des inden for ministeriets eksisterende rammer.
Til nr. 7
Efter fiskerilovens § 117, stk. 1, påhviler det ministeren for
fiskeri og ligestilling at kontrollere overholdelse af loven,
regler fastsat i medfør af loven samt de i § 10 nævnte EU-
retsakter. Kontrollen sker efter reglerne i fiskerilovens kapi-
tel 20 om afgivelse og behandling af oplysning og kapitel 22
om kontrol og tilsyn.
Kontrollen sker i overensstemmelse med Rådets forordning
(EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af
en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse
af reglerne i den fælles fiskeripolitik, EU-Tidende 2009, nr.
L 343, side 1, som blandt andet stiller krav om anvendelse
af elektronisk positionsudstyr på fiskerfartøjer, VMS, og om
elektroniske indberetning af logbøger, landingserklæringer,
omladningsopgørelser og salgsnotaer.
I henhold til artikel 15, stk. 13, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013
om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning
(EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004
samt Rådets afgørelse 2004/585/EF, EU-Tidende 2013, nr.
L 354, side 22, skal medlemsstaterne sikre en detaljeret og
12
nøjagtig dokumentation for alle fangstrejser blandt andet
ved at sikre, at tilstrækkelig kapacitet og midler står til rå-
dighed for fiskerikontrollen. Dermed er det overladt til de
nationale myndigheder, ud over kravene i kontrolforordnin-
gen, at anvende de kontrolredskaber, som findes mest veleg-
nede til kontrol af det relevante fiskeri.
Ifølge fiskerilovens § 10 d kan ministeren fastsætte regler
vedrørende fiskeri for at undgå forringelse af naturtyper og
levesteder for arter i internationale beskyttelsesområder
samt forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for,
hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for mål-
sætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EU-Ti-
dende 1992, nr. L 206, side 7.
Fiskeriloven indeholder i øvrigt ikke hjemmel til at stille
krav om anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter.
Med forslaget til § 117, stk. 2, foreslås det, at ministeren for
fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler for erhvervsmæs-
sigt fiskeri og dertil knyttede erhverv om anvendelse af
elektroniske kontrolinstrumenter, herunder udstyr til kame-
ramonitering, til dokumentation for og kontrol af overhol-
delse af loven, regler fastsat i medfør af loven samt de i lo-
vens § 10 nævnte EU-retsakter, herunder regler om specifi-
kation, installation, drift og vedligeholdelse af kontrolinstru-
menter, lagring, håndtering og ejerskab af indsamlede oplys-
ninger, samt pligt til overdragelse i digitaliseret form af ind-
samlede oplysninger til offentlige myndigheder i kontroløje-
med eller til statistisk brug.
Bemyndigelsen til ministeren foreslås begrænset til regler
rettet mod det erhvervsmæssige fiskeri og dertil knyttede er-
hverv, og kan således ikke anvendes over for det rekreative
fiskeri.
Bemyndigelsen foreslås for det første at omfatte muligheden
for ved bekendtgørelse at stille krav om, at et fiskerfartøj el-
ler en virksomhed i øvrigt skal være forsynet med et eller
flere specifikke elektroniske kontrolinstrumenter.
I forslaget er det eksplicit nævnt, at bemyndigelsen også
omfatter muligheden for at stille krav om anvendelse af ud-
styr til kameramonitering. Det forudsættes i den forbindelse,
at der udelukkende kan stilles krav om kameramonitering i
områder på fartøjer og virksomheder, hvor fangst tages om-
bord, håndteres, forarbejdes, losses, lastes m.v., hvorfor alle
mandskabs- og opholdsrum i øvrigt, som privat område ikke
vil kunne være omfattet af moniteringen. Formålet med kra-
vet vil skulle være, at erhvervsfiskeren eller virksomheden i
kontroløjemed skal kunne dokumentere overholdelse af fi-
skerilovens regler, regler fastsat i medfør at loven og regler
under EU᾽s fælles fiskeripolitik. Anvendelsen af kameramo-
nitering på danske arbejdspladser forudsætter overholdelse
af reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF, EU-Tidende 2016, nr. L 119, side 1,
og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmel-
ser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og eventuelle særregler,
som ligger inden for forordningens rammer for særregler om
behandling af personoplysninger.
Bemyndigelsen foreslås at give mulighed for, at der alene
stilles krav for udvalgte dele af fiskerfartøjerne eller bestem-
te grupper af fiskerivirksomheder. Bemyndigelsen forudsæt-
ter således ikke, at der stilles samme krav til alle fiskerfartø-
jer eller virksomheder. Forslaget vil kunne indebære, at er-
hvervet skal afholde udgifterne forbundet med pligten til at
anskaffe og installere de elektroniske kontrolinstrumenter
samt den efterfølgende drift og vedligeholdelse heraf.
For det andet foreslås det, at der med bemyndigelsen i for-
bindelse med et krav om anvendelse af et kontrolinstrument
også kan fastsættes nærmere regler om eksempelvis tekniske
specifikationer for kontrolinstrumenterne, krav til hvor og
hvordan installationen skal foretages, krav til drift og vedli-
geholdelse, regler om lagring, håndtering og ejerskab til de
data, som indsamles med kontrolinstrumentet. Som en del af
pligten til vedligeholdelse, vil der også kunne fastsættes
nærmere regler for de procedurer, som fartøjsføreren eller
virksomhedsejeren vil blive forpligtet til at skulle iagttage i
tilfælde af svigt i det tekniske udstyr. Dette kunne eksempel-
vis være krav om at give meddelelse til fiskerikontrollen, og
eventuelt i den forbindelse at blive underlagt fiskerikontrol-
lens instruktioner om at sejle i havn inden for en given frist.
For det tredje foreslås der også en bemyndigelse til at kunne
fastsætte regler om pligt til i digitaliseret form at overdrage
indsamlede data til kontrolmyndigheden i kontroløjemed el-
ler til andre offentlige myndigheder til statistisk brug, ek-
sempelvis overdragelse med henblik på styrkelse af data-
grundlaget for den biologiske rådgivning på fiskeriområdet.
Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om digitale
formater m.v.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Til § 3
Fiskeriloven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne
og Grønland, jf. lovens § 143, stk. 1.
Efter lovens § 143, stk. 2, finder loven anvendelse for over-
trædelse af visse EU-forordninger, også når de er begået på
Færøerne eller i Grønland. Efter § 130, stk. 8, hører overtræ-
delser af de pågældende EU-forordninger under dansk straf-
femyndighed (jurisdiktion), uanset om overtrædelsen er be-
gået uden for Danmark, hvis overtrædelsen er begået af en
person, der på gerningstidspunktet havde dansk statsborger-
skab og ikke havde bopæl eller i øvrigt var hjemmeboende
på Færøerne eller i Grønland.
13
De foreslåede ændringer i nærværende ændringslov vedrører
ikke de forhold, der er omfattet af de EU-forordninger, der
nævnes i lovens § 143, stk. 2, og som skal forebygge, afvær-
ge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri
(IUU).
Det foreslås derfor, at ændringsloven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
◊
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1.
§ 34. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om den erhvervsmæssige udnyttelse af ressour-
cerne, herunder om
Nr. 1-4 ---
5) den maksimale fisketid, antallet af landinger og de
tilladte fangstmængder pr. landing og
1. I § 34, stk. 1, nr. 5, ændres »pr. landing og« til: »pr.
landing,«.
6) særlige kvoter inden for de disponible fangstmæng-
der til dækning af bifangster.
2. I § 34, stk. 1, nr. 6, ændres »bifangster.« til: »bifangster
og«.
Stk. 2.-4. ---
3. I § 34, stk. 1, indsættes som nr. 7:
»7) køb, leje, salg eller udlejning af fangstrettigheder.«
§ 101. --- 4. Efter kapitel 16 indsættes:
»Kapitel 16 a
Frivillig mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri
§ 101 a. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan etablere
og drive en frivillig mærkningsordning til fremme af kyst-
fiskeri med anvendelse af skånsomme fiskeredskaber.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om administration
af og betingelser for deltagelse i den i stk. 1 nævnte
mærkningsordning, herunder om
1) omfattede arter og produkter,
2) krav til fartøjer, redskabstyper og fiskemetoder,
3) krav til håndtering af fangster,
4) krav om uddannelse,
5) udformning og anvendelse af et mærke,
6) dokumentation, kontrol og tilsyn, og
7) betaling for deltagelse i ordningen.
§ 102. ---
Stk. 2. Ministeren kan efter indstilling fra de i § 104,
stk. 1, nævnte bestyrelser fastsætte regler om betaling af
afgifter på fisk, der landes, opdrættes, tilvirkes eller om-
sættes her i landet, eller på tilsvarende varer, der indfø-
5. I § 102, stk. 2, indsættes efter »der landes«: »af dansk
indregistrerede fiskerfartøjer i Danmark eller i udlandet«
14
res til landet, samt om, i hvilket omfang sådanne afgif-
ter skal refunderes for fisk, når disse indgår som materi-
ale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i en
produktionsafgiftsfond for hver sektor, jf. stk. 1, hvor
opkrævning finder sted.
Stk. 3.-4. ---
§ 103. Midler fra de i § 102 nævnte fonde anvendes til
foranstaltninger og tilskud til fiskepleje, forbedring og
tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturer, rådgiv-
ning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbe-
kæmpelse og kontrol samt erhvervsøkonomiske foran-
staltninger, herunder afsætningsfremme, forskningspro-
jekter og forsøg, som er i fiskerierhvervets interesse,
samt i øvrigt til foranstaltninger, som miljø- og fødeva-
reministeren godkender. Ministeren kan endvidere tilla-
de, at fondene afholder udgifter til honorar til medlem-
merne af fondenes bestyrelser. Midlerne anvendes end-
videre til dækning af omkostningerne ved kontrol med
midlernes korrekte anvendelse. Midlerne skal anvendes
inden for den del af fiskerierhvervet, hvor de er opkræ-
vet.
6. I § 103, 2. pkt., indsættes efter »afholder udgifter«: »til
fondens administration inden for en ramme på 5 procent
af de samlede årligt opkrævede afgifter og«.
§ 117. --- 7. I § 117 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ministeren kan for erhvervsmæssigt fiskeri og
dertil knyttede erhverv fastsætte regler om anvendelse af
elektroniske kontrolinstrumenter, herunder udstyr til ka-
meramonitering, til dokumentation for og kontrol af over-
holdelse af loven, regler fastsat i medfør af loven samt de
i § 10 nævnte EU-retsakter, herunder regler om
1) specifikation, installation, drift og vedligeholdelse af
kontrolinstrumenter,
2) lagring og håndtering af og ejerskab til indsamlede op-
lysninger og
3) pligt til overdragelse i digitaliseret form af indsamlede
oplysninger til offentlige myndigheder i kontroløjemed el-
ler til statistisk brug.«
Stk. 2-7. --- Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
15