Fremsat den 28. marts 2019 af udlændninge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 28. marts 2019 af udlændninge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) og lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(Videreførelse af IGU-ordningen og EGU-bonusordningen)
§ 1
I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om
integrationsgrunduddannelse (igu) foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 2, ændres »herboende person« til: »udlænding«.
2. I § 3, stk. 2, ændres »30. juni 2019« til: »30. juni 2022«.
3. I § 5, stk. 1, indsættes efter »i forlængelse heraf«: »inden
for en periode på 3 måneder«.
4. I § 6, stk. 4, 1. pkt., ændres »20 ugers skoleundervisning«
til: »forløbet, jf. stk. 5-7«, og 2. pkt. ophæves.
5. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Integrationsgrunduddannelsen forlænges, hvis
særlige forhold har medført, at det ikke har været muligt at
fuldføre skoleforløbet.
Stk. 6. Udlændingen og virksomheden kan indgå aftale
om forlængelse af integrationsgrunduddannelsesperioden på
2 år, hvis udlændingen inden for den 2-årige periode, har
1) orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption
efter lovgivningen herom, eller
2) et sammenhængende sygdomsforløb på mere end 8
uger.
Stk. 7. Forlængelsesperioden i stk. 6 kan alene omfatte et
tidsrum svarende til varigheden af orlovs- eller sygefravær-
sperioden.«
Stk. 5 bliver herefter til stk. 8.
6. § 8, stk. 3, ophæves.
Stk. 4. bliver herefter til stk. 3.
7. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. For en udlænding, der deltager i undervisning ef-
ter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og som er ind-
kvarteret et andet sted end på sin bopæl m.v., yder staten et
tilskud til udgifterne til kost og logi, når udlændingen har
120 km eller derover i samlet transportafstand fra bopæl til
uddannelsessted og retur.
Stk. 2. Medfører afstanden mellem bopæl og uddannelses-
sted en urimelig belastning af udlændingen på grund af
transportvanskeligheder eller transporttid, kan staten yde til-
skud til kost og logi, selv om afstanden mellem bopæl og
uddannelsessted og retur er mindre end 120 km.
Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 kan søges af
1) udlændningen,
2) den virksomhed, der har afholdt udgifterne til kost og
logi på vegne af den pågældende udlænding,
3) uddannelsesstedet, hvor udlændingen har haft ophold,
eller
4) virksomheden, hvis uddannelsen foregår i virksomhe-
den.
Stk. 4. Til udlændingen yder staten et tilskud efter stk. 1
med op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktiske udgif-
ter. Til den virksomhed, der har afholdt udgiften til kost og
logi for udlændingen, og til den virksomhed, hvor uddannel-
sen foregår på et kursussted i forbindelse med virksomhe-
den, yder staten tilskud efter stk. 1 med op til 500 kr. pr.
døgn på baggrund af de faktiske udgifter. Har uddannelses-
stedet afholdt udgifterne til kost og logi for udlændingen,
ydes tilskuddet efter stk. 1 med et fast beløb på 500 kr. pr.
døgn.
Stk. 5. Beløbet i stk. 4 reguleres en gang årligt med virk-
ning fra den første mandag i juli måned for pris- og lønud-
viklingen med 2,0 pct. tillagt den i medfør af lov om en sats-
regulering fastsatte procent for det pågældende finansår. Det
fremkomne beløb afrundes nedad til nærmeste hele kronebe-
løb, der kan deles med 50. Den årlige regulering sker på
Lovforslag nr. L 217 Folketinget 2018-19
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2017-2650
CS000636
grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb
før afrunding.
Stk. 6. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om administration af tilskud til kost og
logi i forbindelse med undervisning.«
8. I § 11, stk. 2, udgår », når forløbet er fuldført«.
§ 2
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 745 af
8. juni 2018, § 3 i lov nr. 1701 af 27. december 2018 og § 1
i lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. § 13, stk. 3, ophæves.
2. Efter § 13 indsættes:
»§ 14. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en
erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i lov om erhvervs-
grunduddannelse m.v., i perioden fra den 1. juli 2019 til den
31. juli 2019, udbetaler staten en bonus på samlet op til
40.000 kr.
Stk. 2. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i ud-
dannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i
lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1.
august 2019 til den 30. juni 2022, udbetaler staten en bonus
på samlet op til 40.000 kr. Er der udbetalt bonus efter stk. 1
eller 5, reduceres bonus efter 1. pkt. forholdsmæssigt.
Stk. 3. Praktikaftaler skal påbegyndes senest 3 måneder
efter, at aftalen er indgået for at medføre ret til bonus.
Stk. 4. Ansøgning om udbetaling af bonus efter stk. 1 og 2
skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som
administrerer ordningerne, senest 1 år efter, at arbejdsgive-
ren har opnået ret hertil.
Stk. 5. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
endvidere udbetalingen af bonus til private arbejdsgivere,
der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse efter § 15 a i
lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
Stk. 6. De udgifter, der er forbundet med ordningerne ef-
ter stk. 1, 2 og 5, herunder administrationsudgifter, afholdes
af staten. § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anven-
delse.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter regler om til-
rettelæggelsen af bonusordningerne, herunder om retten til
bonus og bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterre-
gulering, modregning og tilbagebetaling, og om administra-
tion af ordningen i øvrigt.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 6, stk. 5, i lov om inte-
grationsgrunduddannelse (IGU), forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 6,
stk. 8.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Præcisering af perioden mellem ordinær ansættelse og IGU-ansættelse i samme virksomhed
2.1. Gældende ret
2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Mulighed for forlængelse af IGU ved orlov i forbindelse med barsel m.v. og længerevarende sygdom
3.1. Gældende ret
3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Tilskud til udgiften til kost og logi under skoleundervisning
4.1. Gældende ret
4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
5. Videreførelse af EGU-bonusordningen
5.1. Gældende ret
5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
6. Forholdet til anden lovgivning
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. Miljømæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
3
1. Indledning
Den oprindelige aftale om en forsøgsordning med IGU blev
indgået i 2016 mellem regeringen og arbejdsmarkedets par-
ter som en central del af trepartsaftalen om arbejdsmarkeds-
integration. IGU blev i 2016 aftalt som en 3-årig forsøgsord-
ning, der skulle sikre mulighed for arbejde og opkvalifice-
ring for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikatio-
ner og produktivitet endnu ikke stod mål med kravene på det
danske arbejdsmarked. IGU skulle fungere som en trædesten
til beskæftigelse på almindelige arbejdsmarkedsvilkår. Den
oprindelige forsøgsordning løber til og med den 30. juni
2019.
Nærværende lovforslag udmønter trepartsaftalen af 25. fe-
bruar 2019 mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen
om en forlængelse af integrationsgrunduddannelsen (IGU) i
endnu en 3-årig periode.
Det fremgår af aftalen, at arbejde og selvforsørgelse er en
helt central del af at bo i Danmark, og at regeringen og ar-
bejdsmarkedets parter i 2016 på den baggrund indgik en tre-
partsaftale om arbejdsmarkedsintegration, der satte ramme-
rne for en vellykket integration af flygtninge og familiesam-
menførte. Aftalen havde bl.a. til hensigt at understøtte virk-
somhederne og kommunernes bidrag til at realisere regerin-
gens mål om, at hver anden flygtning og familiesammenført
skal være i arbejde efter 3 års ophold i landet.
Endvidere fremgår det af aftalen, at beskæftigelsen blandt
nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
siden trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration er steget
markant. Mens 21 pct. af flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge efter 3 år i landet i 2. kvartal 2015 var i løn-
modtagerjob, er denne andel steget til 45 pct. i 3. kvartal
2018.
Det fremgår herudover, at IGU kan være særligt relevant for
kvinder med flygtningebaggrund, som har en væsentligt la-
vere tilknytning til arbejdsmarkedet end mændene. Efter 3
år i landet var således 57 pct. af de mandlige flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge i lønmodtagerjob i 3.
kvartal 2018, mens det tilsvarende tal for kvinder i gruppen
kun var 20 pct.
Selv om det går godt med beskæftigelsen for flygtninge og
familiesammenførte, er målet imidlertid ikke nået, og på den
baggrund er regeringen og arbejdsmarkedets parter enige
om fortsat at understøtte denne udvikling.
Forlængelsen af IGU-ordningen nødvendiggør en ændring
af lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) og er inde-
holdt i nærværende lovforslag. Derudover fremgår det af af-
talen, at
– IGU-perioden kan forlænges ved barselsperioder eller
længerevarende sygdom
– den gældende ordning om dækning af udgifter til kost og
logi indarbejdes i IGU-loven, vilkårene for IGU-ansæt-
telse i forlængelse af ordinær ansættelse i samme virk-
somhed præciseres i lovforslaget, og
– EGU-bonusordningen, som indgik i trepartsaftalen i
2016 videreføres.
2. Præcisering af perioden mellem ordinær ansættelse og
IGU-ansættelse i samme virksomhed
2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddan-
nelse, at en udlænding i ordinær ansættelse ikke i forlængel-
se heraf kan deltage i integrationsgrunduddannelse på den
samme virksomhed.
Baggrunden herfor er, at integrationsgrunduddannelsen skal
være en trædesten til det ordinære arbejdsmarked. Med be-
stemmelsen er ordningen sikret mod utilsigtet anvendelse,
f.eks. ved at ordinært ansatte udlændinge med interesse for
at bevare et ansættelsesforhold i virksomheden anspores til
at overgå til en typisk lavere betalt IGU-stilling.
2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
På baggrund af den politiske aftale mellem regeringen og ar-
bejdsmarkedets parter om forlængelse af IGU-ordningen, er
det ministeriets vurdering, at der fortsat er behov for at sikre
IGU-ordningen mod utilsigtet anvendelse, men at der kan
være situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at en
udlænding i ordinær ansættelse efter en nærmere afgrænset
periode har mulighed for at blive ansat i et IGU-forløb i den
samme virksomhed.
Spørgsmålet om varigheden af denne periode har været
drøftet mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, og
der er på denne baggrund fastlagt som administrativ praksis,
at en medarbejder i ordinær ansættelse efter en periode på 3
måneder kan ansættes på ny i et integrationsgrunduddannel-
sesforløb i den samme virksomhed.
På den baggrund foreslås det samtidig med den aftalte for-
længelse af IGU-ordningen præciseret i loven, at en udlæn-
ding i ordinær ansættelse i en virksomhed efter en periode
på 3 måneder kan deltage i et integrationsgrunduddannelses-
forløb i den samme virksomhed. En virksomhed afgrænses
som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenheds-
nummer (P-nummer), jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15.
juni 2006 om det centrale virksomhedsregister. En udlæn-
ding i ordinær ansættelse i en virksomhed kan således ikke i
forlængelse af ordinær ansættelse deltage i et integrations-
grunduddannelsesforløb på den samme virksomhed (P-num-
mer), før der er forløbet 3 måneder fra afslutningen af an-
sættelsesperioden med ordinær ansættelse til påbegyndelsen
af integrationsgrunduddannelsesforløbet.
4
3. Mulighed for forlængelse af IGU ved orlov i forbindel-
se med barsel m.v. og længerevarende sygdom
3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 6, stk. 4, i lov om integrationsgrunduddan-
nelse (IGU), at integrationsgrunduddannelsen undtagelses-
vis kan forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold indebæ-
rer, at det ikke inden for perioden på 2 år har været muligt at
fuldføre 20 ugers skoleundervisning. Forlængelsesperioden
kan alene omfatte skoleundervisning.
Hensigten er at sikre, at udlændingen får en mulighed for at
fuldføre forløbet, uanset at udlændingens deltagelse i skole-
undervisningen har været udsat for afbrydelser som følge af
f.eks. egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie, force
majeure på ansættelsesvirksomheden eller at et modul i et
tilrettelagt undervisningsforløb er blevet aflyst på grund af
forhold på undervisningsstedet.
3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med baggrund i den politiske aftale mellem regeringen og
arbejdsmarkedets parter om forlængelse af IGU-ordningen,
finder ministeriet det hensigtsmæssigt at foreslå, at der fort-
sat skal være mulighed for at forlænge integrationsgrundud-
dannelsen med skoleperioden, men at der tillige gives mu-
lighed for at forlænge integrationsgrunduddannelsen ud over
2 år med praktikforløb i tilfælde af, at den IGU-ansatte har
ret til orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adop-
tion efter lovgivningen herom.
Det foreslås endvidere, at der kan gives mulighed for at for-
længe integrationsgrunduddannelsen ud over 2 år, hvis den
IGU-ansatte under IGU-forløbet har et sammenhængende
sygeforløb defineret som et sammenhængende sygefravær-
sforløb på mere end 8 uger.
Afgrænsningen af sygefraværsperioden på mere end 8 uger
vil dermed svare til afgrænsningen efter reglerne om kom-
munens opfølgning af sygedagpengesager i kategori 2 og 3,
jf. §§ 11 a-11 d i lov om sygedagpenge. Det fremgår af § 12,
stk. 1, i lov om sygedagpenge, at kommunen visiterer syge-
dagpengesager, hvori en fuld raskmelding forventes senere
end 8 uger fra første sygefraværsdag, til kategori 2 eller 3.
En sygedagpengesag i kategori 2 og 3 betyder, at kommu-
nen skal tilrettelægge og gennemføre et individuelt og flek-
sibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens ka-
rakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen
foretager også opfølgning i sygedagpengesager, hvor syge-
fraværet forventes at vare ud over 8 uger, hvor personen del-
vist har genoptaget arbejdet, men dog har mindst 4 timers
sygefravær om ugen, hvorfor det også i forhold til IGU be-
tragtes som sammenhængende sygefraværsforløb, selv om
personen delvist har genoptaget arbejdet, men dog mindst
har 4 timers sygefravær om ugen.
En eventuel videreførelse af IGU-forløbet ud over 2 år afta-
les skriftligt mellem udlændingen og virksomheden. Ingen
af parterne er efter lov om integrationsgrunduddannelse
(IGU) forpligtet til at indgå aftale herom.
Endelig foreslås, at integrationsgrunduddannelsen alene kan
forlænges for et tidsrum svarende til varigheden af orlovs-
eller sygefraværsperioden.
4. Tilskud til udgiften til kost og logi under skoleunder-
visning
4.1. Gældende ret
Da IGU-ordningen blev indført i 2016 var elementet om re-
fusion af udgifter til kost og logi i forbindelse med deltagel-
se i IGU-forløb ikke en del af lovgrundlaget i IGU-loven.
Det var imidlertid af stor betydning for arbejdsmarkedets
parter, at IGU-ansatte fik mulighed for at få dækket udgifter
i forbindelse med undervisning, som ikke var tilgængelig i
nærområdet, hvorfor en sådan ordning blev tilvejebragt.
4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om videreførelse af IGU, at parterne
er enige om, at den gældende ordning, hvorefter IGU-delta-
gerne kan få dækket udgifter til kost og logi, skal indarbej-
des i IGU-loven. Det er på den baggrund ministeriets vurde-
ring, at refusionsordningen skal indarbejdes i nærværende
lovforslag.
For en udlænding, der deltager i undervisning efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelse m.v. (AMU), og som er indkvar-
teret andetsteds end sin bopæl m.v., yder staten et tilskud til
udgifterne til kost og logi. Det er et krav, at deltageren har
60 km eller derover i transportafstand mellem bopæl og ud-
dannelsessted svarende til en samlet transportafstand på 120
km eller derover tur/retur.
Hvad angår bopæl m.v. henvises til AMU-kursistens eventu-
elle rådighed over et sommerhus eller campingvogn i nærhe-
den af kursusstedet i sæsonen, der som udgangspunkt varer
fra den 1. april til 30. september.
Medfører afstanden mellem bopæl og arbejdssted en urime-
lig belastning af udlændingen på grund af transportvanske-
ligheder eller den tid, der går til transport, yder staten tilskud
til kost og logi, selv om afstanden mellem bopæl og uddan-
nelsessted og retur er mindre end 120 km. Et eksempel på en
urimelig belastning vil være en situation, hvor udlændingen
er bosat på en ø og befordringen i forhold til mødetidspunk-
ter på uddannelsesstedet er begrænset af færgetider. Ved
vurderingen af om der er tale om en urimelig belastning kan
bl.a. indgå længden af den daglige transporttid, og der tages
ved bedømmelsen heraf udgangspunkt i, at en samlet daglig
5
transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler
mellem bopæl og arbejdssted som udgangspunkt ikke vil
være en urimelig belastning.
Det foreslås, at ordningen med tilskud af udgifter til kost og
logi fortsat skal administreres af Styrelsen for International
Rekruttering og Integration (SIRI), og at tilskud til kost og
logi skal ydes efter ansøgning hertil. For udlændinge med
rådighed over mere end én bolig, skal det være boligen tæt-
test på uddannelsesstedet, der som udgangspunkt betragtes
som bopæl.
Tilskuddet kan søges af
1) udlændingen, der har afholdt udgifterne til kost og logi,
2) den virksomhed, udlændingen er ansat i et IGU-forløb i,
og som har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af
udlændingen,
3) uddannelsesstedet, som har afholdt udgifterne til kost og
logi på vegne af udlændingen, eller
4) en virksomhed, i det omfang uddannelsen er foregået på
denne virksomhed, og denne virksomhed har afholdt udgif-
terne til kost og logi på vegne af udlændingen.
For så vidt angår udlændingen selv, vil der efter bestemmel-
sen kunne ydes et tilskud på op til 500 kr. pr. døgn på bag-
grund af de faktisk dokumenterede udgifter til kost og logi.
Til den virksomhed, der har afholdt udgiften til kost og logi
på vegne af udlændingen, vil der ligeledes kunne ydes et til-
skud på op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktisk do-
kumenterede udgifter til kost og logi. Det samme gælder,
hvis uddannelsen foregår på et kursussted i forbindelse med
ansættelsesvirksomheden. Søger uddannelsesstedet, der har
afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen
tilskuddet, vil tilskuddet kunne ydes med et fast beløb på
500 kr. pr. døgn. Uddannelsesstedet skal indsende ansøg-
ning til Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion (SIRI) for hver IGU-deltager vedlagt uddannelsesplan.
Tilskud vil efter forslaget kun kunne udbetales for undervis-
ningsdage, der følger umiddelbart efter hinanden. Der vil
kunne blive udbetalt refusion vedrørende natten før en un-
dervisningsdag, hvis det i betragtning af tidspunktet for un-
dervisningens begyndelse ville være uforholdsmæssigt byr-
defuldt for udlændingen at rejse til undervisningsstedet på
selve undervisningsdagen.
Ansøger udlændingen selv om kost og logi, skal det doku-
menteres i ansøgningsskemaet, dels over hvilken periode
indkvarteringen har strakt sig, dels hvilke udgifter til kost og
logi, der er udløst af indkvarteringen, herunder af kost på
dage, der støder op til de overnatninger, hvor udlændingen
har været indkvarteret. Der skal vedlægges dokumentation
for udgifterne.
Ansøger virksomheden om refusion af kost og logi, stilles
samme krav til dokumentation, som hvis udlændingen selv
ansøger.
Det foreslås, at beløbet på 500 kr. pr. døgn reguleres en
gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned
for pris- og lønudviklingen med 2,0 pct. tillagt den i medfør
af lov om en satsregulering fastsatte procent for det pågæl-
dende finansår. Det fremkomne beløb afrundes nedad til
nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 50. Regulerin-
gen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gæl-
dende beløb før afrunding.
Endelig foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren
kan fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskud
til kost og logi i forbindelse med skoleundervisning.
5. Videreførelse af EGU-bonusordningen
5.1 Gældende ret
Det fremgår af § 15 a, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddan-
nelse m.v., at staten til private arbejdsgivere, der ansætter
elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i perio-
den fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019, udbetaler en
bonus på samlet op til 40.000 kr. Efter § 15 a, stk. 2, skal
praktikaftaler påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen
er indgået, for at medføre ret til bonus. Det følger af § 15 a,
stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., at ansøgning
om udbetaling af bonus skal indgives til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningen, senest 1
år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil. Efter § 15 a,
stk. 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. fastsætter un-
dervisningsministeren regler om tilrettelæggelsen af bonus-
ordningen, herunder om retten til bonus og bonussens stør-
relse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og
tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt.
Hensigten med reglerne var at sikre balance mellem bonus-
ordningen for private virksomheder, der ansætter en flygt-
ning eller en familiesammenført til en flygtning i et integra-
tionsgrunduddannelsesforløb og indsatsen over for EGU-
elever. På den baggrund blev der for perioden 1. juli 2016 til
30. juni 2019 etableret en tilsvarende bonusordning for virk-
somheder, hvor der gennemføres EGU-forløb, svarende til
bonusordningen for integrationsgrunduddannelsen. Det for-
udsattes, at EGU-bonus skulle fastsættes på en måde, der -
under hensyntagen til EGU-ordningens karakteristika - sik-
rer bedst mulig parallelitet til bonusordningen i integrations-
grunduddannelsen, ligesom der skulle ske en forholdsmæs-
sig udbetaling af bonus til de involverede arbejdsgivere. Ud-
6
gifterne til EGU-bonusordningen afholdes af staten, men ad-
ministreres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophæves den 1. au-
gust 2019, jf. § 30, stk. 5, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 om
ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannel-
sessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks
Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervis-
ning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individu-
el boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af
lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret
ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om
Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af
lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.).
Det følger dog af § 30, stk. 9, 1. pkt., i lov nr. 745 af 8. juni
2018, at § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelser m.v. for-
bliver i kraft. Bestemmelsen sikrer en hensigtsmæssig udfas-
ning af den nuværende EGU-bonusordning på trods af den
kommende ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v.
5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af trepartsaftalen om en forlængelse af integrati-
onsgrunduddannelse (IGU), at regeringen og arbejdsmarke-
dets parter er enige om, at den nuværende bonusordning for
bl.a. EGU-forløb til virksomheder skal videreføres inden for
de nuværende rammer i 3 år frem til 30. juni 2022.
På den baggrund foreslås, at den nuværende bonusordning
for arbejdsgivere, der har ansat EGU-elever i perioden fra
den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019, videreføres i perioden
fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2022.
Det foreslåede vil samlet set med de konsekvensændringer,
som følger af, at lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. op-
hæves den 1. august 2019 og fra dette tidspunkt erstattes af
lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannel-
se, indebære en videreførelse af den eksisterende EGU-bo-
nusordning.
Den foreslåede videreførte EGU-bonusordning foreslås såle-
des fortsat fastlagt på en måde, der – under hensyntagen til
nuværende EGU-ordnings og den kommende FGU-ordnings
karakteristika – sikrer bedst mulig parallelitet til bonusord-
ningen i integrationsgrunduddannelsen, ligesom der fortsat
vil ske en forholdsmæssig udbetaling af bonus til de invol-
verede arbejdsgivere.
Udgifterne til den foreslåede videreførte EGU-bonusordning
afholdes af staten, men således at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, som det er tilfældet med den eksisterende
EGU-bonusordning, vil skulle administrere ordningen for
staten.
Nærmere regler om retten til bonus, bonussens størrelse, be-
regning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbage-
betaling samt om administration af ordningen vil efter lov-
forslaget fortsat skulle fastsættes af undervisningsministe-
ren.
Da en kommende erhvervsgrunduddannelse efter lov om
forberedende grunduddannelse varer op til 2 år og i en ræk-
ke tilfælde kan forlænges herudover, forventes den foreslåe-
de videreførte EGU-bonusordning at kunne have afløb indtil
den 30. juni 2025 for elever ansat til påbegyndelse i praktik
senest den 30. juni 2022.
6. Forholdet til anden lovgivning
Forskelsbehandlingsloven (LBK nr. 1349 af 16. december
2008) har til formål at forhindre forskelsbehandling på
grund af konkrete kriterier, som blandt andet national samt
etnisk oprindelse og alder inden for arbejdsmarkedet. Loven
indeholder et forbud mod både direkte og indirekte forskels-
behandling i §§ 1 og 2. Loven implementerer Rådets direk-
tiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling
med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF af 27.
november 2000).
Der er visse undtagelser i forskelsbehandlingsloven til for-
buddet. Det følger således af § 9, stk. 2, at loven ikke er til
hinder for, at der i medfør af anden lov, i medfør af bestem-
melser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig
foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til for-
mål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af
en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk ansku-
else, seksuel orientering eller national, social eller etnisk op-
rindelse eller med en bestemt alder eller med handicap.
Det er vurderingen, at de foreslåede regler om etablering af
en IGU-ordning udgør sådan en undtagelse, jf. forskelsbe-
handlingslovens § 9, stk. 2.
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter for
det offentlige før skat og tilbageløb på 11,1 mio. kr. i 2019,
40,3 mio. kr. i 2020, 40,9 mio. kr. i 2021, 32,5 mio. kr. i
2022, 22,9 mio. kr. i 2023, 10,0 mio. kr. i 2024 og 0,4 mio.
kr. i 2025.
Nedenfor fremgår en nærmere specificering af de økonomi-
ske konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer.
Der afsættes 1,4 mio. kr. i 2019, 7,1 mio. kr. i 2020, 8,0
mio. kr. i 2021, 3,3 mio. kr. i 2022 og 0,7 mio. kr. i 2023 til
den statslige refusion af kommunernes udgifter til uddannel-
7
sesgodtgørelse. Udgifterne afholdes fuldt ud af staten. Ud-
gifterne afholdes på finanslovens § 14.72.03. Refusion af
kommunernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse.
Videreførelsen af IGU-bonus til private virksomheder med-
fører offentlige merudgifter på 8,7 mio. kr. i 2020, 5,9 mio.
kr. i 2021, 5,6 mio. kr. i 2022, 2,7 mio. kr. i 2023 og 0,9
mio. kr. i 2024. Udgifterne afholdes på finanslovens §
14.62.12. IGU-bonus til private virksomheder.
Videreførelsen af IGU-ordningen er forbundet med offentli-
ge merudgifter som følge af målgruppens ret til dimittend-
dagpenge. Merudgifterne er opgjort til 0,6 mio. kr. i 2021,
3,1 mio. kr. i 2022, 3,7 mio. kr. i 2023, 1,6 mio. kr. i 2024
og 0,4 mio. kr. i 2025. Udgifterne afholdes på finanslovens
§ 17.32.01. Dagpenge ved arbejdsløshed.
Videreførelsen af EGU-bonus medfører statslige merudgif-
ter (bonus og administration) på 7,5 mio. kr. i 2019, 14,9
mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 og 7,5 mio. kr. i 2024.
Udgifterne afholdes på finanslovens § 20.52.03. EGU-bo-
nus.
Videreførelsen af IGU-ordningen medfører øgede driftsud-
gifter (taxametertilskud til undervisningsaktiviteter på Un-
dervisningsministeriets område) på 1,5 mio. kr. i 2019, 7,8
mio. kr. i 2020, 8,8 mio. kr. i 2021, 3,7 mio. kr. i 2022 og
0,8 mio. kr. i 2023. Udgifterne afholdes på finanslovens §
20.72.11. Integrationsgrunduddannelse.
Videreførelsen af IGU-ordningen medfører endvidere stats-
lige merudgifter til dækning af udgifter til kost og logi på
0,3 mio. kr. i 2019, 0,9 mio. kr. i 2020, 1,2 mio. kr. i 2021,
0,4 mio. kr. i 2022 og 0,1 mio. kr. i 2023. Med baggrund i
lovforslaget oprettes en ny finanslovskonto, § 14.72.03.20.
Refusion af udgifter til kost og logi, som vil afholde udgif-
terne.
Videreførelsen af IGU-ordningen medfører endeligt statslige
merudgifter til administration på 0,4 mio. kr. i 2019, 0,9
mio. kr. i 2020 og 1,5 mio. kr. årligt i perioden 2021-2022.
Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.21.01. Styrelsen
for International Rekruttering og Integration.
Lovforslaget vurderes endvidere ikke at have økonomiske
konsekvenser for kommunerne, udover den kommunale
medfinansiering til dimittenddagpenge.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser som følge af lovforslaget
Mio. kr., 2019-niveau 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Uddannelse 1,5 7,8 8,8 3,7 0,8 - -
Udannelsesgodtgørelse 1,4 7,1 8,0 3,3 0,7 - -
Dimittenddagpenge - - 0,6 3,1 3,7 1,6 0,4
IGU-bonus - 8,7 5,9 5,6 2,7 0,9 -
EGU-bonus 7,5 14,9 14,9 14,9 14,9 7,5 -
Administration i SIRI 0,4 0,9 1,5 1,5 - - -
Kost og logi 0,3 0,9 1,2 0,4 0,1 - -
I alt før skat og tilbagebeløb 11,1 40,3 40,9 32,5 22,9 10,0 0,4
I alt efter skat og tilbageløb 7,4 27,6 28,7 21,6 14,2 5,9 0,2
Lovforslaget forventes samlet set at have begrænsede imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget har konsekvenser for Undervisningsministeri-
ets og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags it-systemer i
form af videreførelse, videreudvikling og tilpasninger af de
it-portaler, som styrer de forskellige EGU-bonusordninger.
Det vurderes, at lovforslaget i denne henseende følger prin-
cipperne for digitaliseringsklar lovgivning.
De ovenstående merudgifter til videreførelse af IGU-ordnin-
gen finansieres delvist af reserver (§ 14.31.79. og §
35.11.19.) og delvist ved negative budgetreguleringer på in-
8
tegrations- og beskæftigelsesområdet (§ 14.11.79. og §
17.19.79.), som udmøntes på FL20, jf. tabel 2.
Tabel 2. Finansiering af videreførelse af IGU
Mio. kr., 2019-niveau 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
§ 14.31.79. Omstillingsreserve vedr.
flygtninge og indvandrere fra
2019-2022
3,9 4,1 4,1 4,1 0 0 0
§ 14.11.79. Reserver og budgetregu-
lering
0 11,5 12,1 8,6 7,1 3,0 0,1
§ 17.19.79. Reserver og budgetregu-
lering
0 12 12,6 8,9 7,1 3,0 0,1
§ 35.11.19. Regeringsreserve 3,5 0 0 0 0 0 0
I alt 7,4 27,6 28,7 21,6 14,2 5,9 0,2
Tallene er afrundet til nærmeste første decimal. Dermed kan summen af
de enkelte afrundede tal afvige fra summen i den nederste del af tabel-
len, som er beregnet med ikke-afundede tal.
Lovforslagets merudgifter og finansiering for 2019 opføres
på tillægsbevillingsloven for 2019, mens merudgifterne og
finansieringen for 2020 og frem indarbejdes på § 14. Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet, § 17. Beskæftigelsesmini-
steriet og § 20. Undervisningsministeriets forslag til finans-
lov for 2020.
De negative budgetreguleringer udmøntes på finansloven for
2020.
Lovforslaget vurderes i øvrigt samlet set at følge principper-
ne for digitaliseringsklar lovgivning.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har den positive konsekvens for erhvervslivet,
at det medvirker til at skabe bedre vilkår for de virksomhe-
der, der ønsker at bidrage til integrationen på arbejdsplad-
serne og ansætte flygtninge, selvom deres kvalifikationer og
produktivitet på ansættelsestidspunktet ikke lever op til kra-
vene på det danske arbejdsmarked.
Lovforslaget har den negative konsekvens, at virksomheder,
der ønsker at tilbyde en lønnet praktikstilling i forbindelse
med et integrationsgrunduddannelsesforløb, skal udarbejde
en uddannelsesplan og en praktikaftale. Derudover skal
virksomhederne udstede et uddannelsesbevis, informere og
høre medarbejderne om løn- og arbejdsvilkår samt indsende
ansøgning om udbetaling af bonus.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Der henvises til pkt. 6 for så vidt angår Rådets direktiv om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hen-
syn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF af 27. novem-
ber 2000). Lovforslaget vurderes ikke derudover at indehol-
de EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. marts 2019
til den 14. marts 2019 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-
Danmark, ATP, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Be-
skæftigelsesrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Ad-
vokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Røde Kors,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk So-
cialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handica-
pråd, De Danske Sprogcentre, Dokumentations- og Rådgiv-
ningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Et-
nisk Ung, FH, FOA-Fag og Arbejde, Foreningen af ledere
ved Danskuddannelserne, FTF, FOF’s Landsorganisation,
FORA, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Stats-
forvaltningsjurister, Fredensborg Kommune, Fredericia
9
Kommune, Gladsaxe Kommune, Håndværksrådet, Institut
for Menneskerettigheder, KL, Kommunernes Revision, Li-
beralt Oplysningsforbund, Odense Kommune, Odsherred
Kommune, PROSA, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Mi-
noriteter, Socialchefforeningen, Statsforvaltningen, Rådet
for Socialt Udsatte, UNHCR, Udbetaling Danmark, Vejle
Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommu-
ne.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgif-
ter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget medfører merudgifter
for staten på 11,1 mio. kr. i 2019,
40,3 mio. kr. i 2020, 40,9 mio. kr. i
2021, 32,5 mio. kr. i 2022, 22,9
mio.kr. i 2023, 10,0 mio. kr. i 2024
og 0,4 mio. kr. i 2025 før skat og til-
bageløb.
Forslaget har ikke økonomiske kon-
sekvenser for kommunerne og regio-
nerne.
Implementeringsmæssige konsekven-
ser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget forventes samlet set at
have begrænsede implementerings-
konsekvenser for det offentlige.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget medvirker til at skabe
bedre vilkår for de virksomheder, der
ønsker at bidrage til integrationen på
arbejdspladserne og ansætte flygtnin-
ge, selvom deres kvalifikationer og
produktivitet på ansættelsestidspunk-
tet ikke lever op til kravene på det
danske arbejdsmarked.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Virksomheder, der ønsker at tilbyde
en lønnet praktikstilling i forbindelse
med et integrationsgrunduddannelses-
forløb, skal udarbejde en uddannel-
sesplan og en praktikaftale. Derudo-
ver skal virksomhederne udstede et
uddannelsesbevis, informere og høre
medarbejderne om løn- og arbejdsvil-
kår samt indsende ansøgnin om udbe-
taling af bonus.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til Eu-retten Der henvises til pkt. 6 for så vidt angår Rådets direktiv om generelle
10
rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse
og erhverv (2000/78/EF af 27. november 2000). Lovforslaget vurderes
ikke derudover at indeholde EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddan-
nelse (IGU), at der ved en familiesammenført til en flygt-
ning forstås en udlænding med opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af en fa-
miliemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af
stk. 1, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig til-
knytning til en herboende person, der er omfattet af stk. 1.
Det foreslås på den baggrund, at det i loven præciseres, at en
herboende person er en udlænding, idet det i IGU-lovens §
2, stk. 2, kun kan være en udlænding, der refereres til.
Ved en herboende person forstås i udlændingelovens for-
stand både danske statsborgere og udlændinge.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddan-
nelse, at integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyn-
des til og med den 30. juni 2019.
Det foreslås i § 3, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddan-
nelse, at integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyn-
des til og med den 30. juni 2022.
Det betyder, at ordningen forlænges med 3 år, og at der po-
tentielt vil være igangværende IGU-forløb frem til den 30.
juni 2025 tillagt eventuelle forlængelser som følge af barsel
m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 3
Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddan-
nelse, at en udlænding i ordinær ansættelse ikke i forlængel-
se heraf kan deltage i integrationsgrunduddannelse i den
samme virksomhed.
Med bestemmelsen er ordningen sikret mod utilsigtet anven-
delse.
Det foreslås, at bestemmelsen videreføres, men at det præci-
seres, at en udlænding i ordinær ansættelse ikke, før der er
forløbet en periode på 3 måneder, kan blive ansat i et IGU-
forløb i den samme virksomhed.
Det betyder, at en udlænding i ordinær ansættelse i en virk-
somhed efter en periode på 3 måneder kan deltage i et inte-
grationsgrunduddannelsesforløb i den samme virksomhed.
Der er tale om løbende måneder, og slutter en ordinær an-
sættelse eksempelvis den 15. maj, kan IGU-ansættelsen tid-
ligst påbegyndes den 16. august samme år i den samme
virksomhed.
En virksomhed forudsættes afgrænset som en arbejdsplads
med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer),
jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister. En udlænding
i ordinær ansættelse i en virksomhed vil således ikke i for-
længelse af ordinær ansættelse kunne deltage i et integrati-
onsgrunduddannelsesforløb i den samme virksomhed (P-
nummer), før der er forløbet 3 måneder fra afslutningen af
ansættelsesperioden med ordinær ansættelse til påbegyndel-
sen af integrationsgrunduddannelsesforløbet.
Til nr. 4 og 5
Det fremgår af den nugældende § 6, stk. 4, i lov om integra-
tionsgrunduddannelse, at integrationsgrunduddannelsen
undtagelsesvis kan forlænges ud over 2 år, hvis særlige for-
hold indebærer, at det ikke inden for perioden på 2 år har
været muligt at fuldføre 20 ugers skoleundervisning. For-
længelsesperioden kan alene omfatte skoleundervisning.
11
Med den gældende bestemmelse er det dermed sikret, at ud-
lændingen har en mulighed for at fuldføre forløbet, uanset at
udlændinges deltagelse i skoleundervisningen har været ud-
sat for afbrydelser som følge f.eks. af egen sygdom eller
sygdom i nærmeste familie, force majeure på ansættelses-
virksomheden eller f.eks. at et modul i et tilrettelagt under-
visningsforløb er blevet aflyst på grund af forhold på under-
visningsstedet.
Det foreslås derfor at ændre § 6, stk. 4, således at henvisnin-
gen til 20 ugers skoleundervisning, og til at forlængelsespe-
rioden alene kan omfatte skoleundervisning, udgår, og at der
i stedet henvises til stk. 5-7, hvorefter det – efter de foreslåe-
de nye stykker til stk. 6 – vil være muligt at forlænge både
uddannelses- og praktikdelen.
Det vil betyde, at en udlænding har en mulighed for at fuld-
føre forløbet, uanset at den pågældende udlændings delta-
gelse i skoleundervisningen eller praktikdelen har været ud-
sat for afbrydelser.
I den foreslåede § 6, stk. 5, foreslås det, at integrationsgrun-
duddannelsen kan forlænges, jf. stk. 4, hvis særlige forhold
har medført, at det ikke har været muligt at fuldføre skole-
forløbet.
Denne forlængelsesmulighed vil svare til den nugældende.
Det fremgår af bemærkningerne til lov om integrationsgrun-
duddannelse (IGU), jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A,
L 188, side 7, 2. spalte, at der er tale om en undtagelsesbe-
stemmelse. Bestemmelsen vil dermed som hidtil alene finde
anvendelse, hvis udlændingens deltagelse i skoleundervis-
ningen er blevet udsat eller forhindret.
Som eksempler herpå nævnes udlændingens egen sygdom
eller sygdom i nærmeste familie, force majeure på ansættel-
sesvirksomheden eller det forhold, at et modul i et tilrette-
lagt undervisningsforløb er blevet aflyst på grund af forhold
på undervisningsstedet.
I den foreslåede § 6, stk. 6, nr. 1, i IGU-loven, foreslås det,
at der udover muligheden for at forlænge skoleundervisnin-
gen også gives mulighed for at forlænge praktikforløbet i
virksomheden i tilfælde af, at den IGU-ansatte under IGU-
forløbet, har ret til orlov i forbindelse med graviditet, barsel
eller adoption efter lovgivningen herom.
En eventuel videreførelse af IGU-forløbet ud over 2 år er af-
talebaseret. Det betyder, at virksomheden og den IGU-ansat-
te kan aftale at forlænge praktikforløbet med en periode sva-
rende til varigheden af orloven i forbindelse med graviditet,
barsel eller adoption efter lovgivningen herom.
Forslaget indebærer, at ikke alene skoleforløb, men nu også
praktikforløb kan forlænges. At en forlængelse er aftaleba-
seret betyder, at ingen af parterne efter IGU-loven er for-
pligtet til at indgå aftale herom.
I den foreslåede § 6, stk. 6, nr. 2, foreslås det, at integrati-
onsgrunduddannelsen vil kunne forlænges ud over 2 år, hvis
den IGU-ansatte har et sammenhængende sygdomsforløb på
mere end 8 uger.
Det sammenhængende sygefraværsforløb vil dermed svare
til afgrænsningen efter reglerne om kommunens opfølgning
af sygedagpengesager i kategori 2 og 3 sager, jf. §§ 11 a-11
d i lov om sygedagpenge. Det fremgår af § 12, stk. 1, i lov
om sygedagpenge, at kommunen visiterer sygedagpengesa-
ger, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger
fra første sygefraværsdag, til kategori 2 eller 3. En sygedag-
pengesag i kategori 2 og 3 indebærer, at kommunen skal til-
rettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt op-
følgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og
sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen foretager
også opfølgning i sygedagpengesager, hvor sygefraværet
forventes at vare ud over 8 uger, og hvor personen delvist
har genoptaget arbejdet, men dog har mindst 4 timers syge-
fravær om ugen, hvorfor det også i forhold til IGU betragtes
som et sammenhængende sygefraværsforløb, selv om perso-
nen delvist har genoptaget arbejdet, men dog mindst har 4
timers sygefravær om ugen.
En eventuel videreførelse af IGU-forløbet ud over 2 år afta-
les skriftligt mellem udlændingen og virksomheden. Ingen
af parterne er efter lov om integrationsgrunduddannelse
(IGU) forpligtet til at indgå aftale herom.
I den foreslåede § 6, stk. 7, foreslås det, at integrationsgrun-
duddannelsen alene kan forlænges for et tidsrum svarende til
varigheden af orlovs- eller sygefraværsperioden.
Det betyder, at integrationsgrunduddannelsen alene kan for-
længes for et tidsrum svarende til varigheden af orlovs- eller
sygefraværsperioden.
Til nr. 6
Det fremgår af § 8, stk. 3, i lov om integrationsgrunduddan-
nelse (IGU), at udlændingens bopælskommune efter udlæn-
dingens anmodning ved opslag i danskundervisningsdataba-
sen skal afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i
danskuddannelse.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da den pågældende
facilitet i danskundervisningsdatabasen ikke er tilstrækkelig
dækkende som dokumentation af omfanget af undervisnin-
gen.
12
Det betyder, at oplysningerne om udlændingens deltagelse i
danskundervisning på anden vis må indhentes hos sprogcen-
trene, eksempelvis via en progressionsudskrift med angivel-
se af antal skemalagte timer, som kan fremskaffes af udlæn-
dingen selv. Således har udlændingen i medfør af § 8, stk. 2,
over for virksomheden pligt til at afgive dokumentation for
de skoleundervisningsdele, der indgår i forløbet.
Til nr. 7
I dag ydes der refusion af udgifter til kost og logi i forbin-
delse med en udlændings deltagelse i AMU-kurser under et
IGU-forløb efter en ordning, som blev etableret ved siden af
IGU-loven efter aftale med aftaleparterne.
Der er ikke i gældende regler om integrationsgrunduddan-
nelsen fastsat regler om, at der kan ydes refusion af udgifter
til kost og logi, når IGU-ansatte deltager i AMU-kurser.
Det foreslås derfor med baggrund i aftalen om forlængelsen
af IGU mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, at
der i loven indsættes en bestemmelse, der regulerer adgan-
gen til tilskud til kost og logi under deltagelse i arbejdsmar-
kedsuddannelse m.v. I den foreslåede § 10 a, stk. 1, foreslås
det, at for en udlænding, der deltager i undervisning efter
lov om arbejdsmarkedsuddannelse m.v. (AMU), og som er
indkvarteret et andet sted end på sin bopæl m.v., yder staten
et tilskud til udgifterne til kost og logi. Det er et krav, at del-
tageren har 60 km eller derover i transportafstand mellem
bopæl og uddannelsessted svarende til en samlet transportaf-
stand på 120 km eller derover tur/retur.
Det betyder, at udlændinge, hvis uddannelsessted ligger i en
transportafstand på 60 km eller derover fra bopælen, og hvor
indkvartering i forbindelse med uddannelsesstedet anses for
mest hensigtsmæssig, har mulighed for at få dækket udgif-
terne til kost og logi helt eller delvist. Transportafstanden
måles i forhold til den korteste vej mellem udlændingens
bopæl og uddannelsesstedet med offentlige transportmidler.
Hvad angår bopæl m.v. henvises endvidere til AMU-kursi-
stens eventuelle rådighed over et sommerhus eller camping-
vogn i nærheden af kursusstedet i sæsonen, der som ud-
gangspunkt varer fra den 1. april til den 30. september.
I den foreslåede § 10 a, stk. 2, foreslås det, at medfører af-
standen mellem bopæl og arbejdssted en urimelig belastning
af udlændingen på grund af transportvanskeligheder eller
den tid, der går til transport, yder staten tilskud til kost og
logi, selv om afstanden mellem bopæl og uddannelsessted
og retur er mindre end 120 km.
Det betyder, at er udlændingen eksempelvis bosat på en ø og
uddannelsesstedet ligger inden for 60 km transportafstand
fra bopælen til uddannelsesstedet, men transportforholdene
er vanskelige i forhold til mødetider på uddannelsesinstituti-
onen, vil der alligevel kunne ydes tilskud til kost og logi.
Der tages ved bedømmelsen heraf udgangspunkt i, at en
samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige
transportmidler mellem bopæl og arbejdssted som udgangs-
punkt ikke vil være en urimelig belastning.
I den foreslåede § 10 a, stk. 3, foreslås det, at tilskuddet kan
søges af
1) udlændingen, der har afholdt udgifterne til kost og logi,
2) den virksomhed, udlændingen er ansat i et IGU-forløb i,
og som har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af
udlændingen,
3) uddannelsesstedet, som har afholdt udgifterne til kost og
logi på vegne af udlændingen eller
4) en virksomhed, i det omfang uddannelsen er foregået på
denne virksomhed og denne virksomhed har afholdt udgif-
terne til kost og logi på vegne af udlændingen.
Det betyder, at udlændingen selv indsender ansøgning til SI-
RI om tilskuddet og herfra modtager tilskudsbeløbet i det
omfang, udlændingen selv har afholdt udgifterne til kost og
logi i forbindelse med uddannelsesstedet.
Har virksomheden, udlændingen er ansat i et IGU-forløb i,
afholdt udgifterne til kost og logi, modtager virksomheden
efter ansøgning tilskuddet. Har uddannelsesstedet afholdt
udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen, modta-
ger uddannelsesstedet tilskuddet. Endelig kan en virksom-
hed, der selv afholder uddannelsen, eksempelvis på en loka-
litet under virksomheden og dermed afholder udgifter til
kost og logi på vegne af udlændingen, søge om tilskud til
dækning af udgifter til kost og logi.
I den foreslåede § 10 a, stk. 4, foreslås det, at der for så vidt
angår udlændingen selv, ydes et tilskud på op til 500 kr. pr.
døgn på baggrund af de faktisk dokumenterede udgifter til
kost og logi. Til den virksomhed, der har afholdt udgiften til
kost og logi på vegne af udlændingen, ydes der ligeledes et
tilskud på op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktisk
dokumenterede udgifter til kost og logi. Samme regel gæl-
der, hvis uddannelsen foregår på et kursussted i forbindelse
med ansættelsesvirksomheden. Har uddannelsesstedet af-
holdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen,
ydes tilskuddet med et fast beløb på 500 kr. pr. døgn. Ud-
dannelsesstedet skal indsende en ansøgning for hver IGU-
deltager vedlagt uddannelsesplan.
Det forudsættes, at tilskud alene udbetales for undervis-
ningsdage, der følger umiddelbart efter hinanden. Der kan
udbetales refusion vedrørende natten før en undervisnings-
dag, hvis det i betragtning af tidspunktet for undervisnin-
13
gens påbegyndelse ville være uforholdsmæssigt byrdefuldt
for deltageren at rejse til undervisningsstedet på selve under-
visningsdagen.
Ansøger udlændingen selv om kost og logi, skal det doku-
menteres i ansøgningsskemaet, dels over hvilken periode
indkvarteringen omfatter, dels hvilke udgifter til kost og lo-
gi, der er afholdt i forbindelse med indkvarteringen, herun-
der af kost på dage, der støder op til de overnatninger, hvor
udlændingen har været indkvarteret. Der skal vedlægges do-
kumentation for de afholdte udgifter.
Ansøger virksomheden om refusion af kost og logi, skal der
indsendes samme dokumentation for de afholdte udgifter i
form at f.eks. en regning eller en kvittering, som gælder,
hvis udlændingen selv ansøger.
I den foreslåede § 10 a, stk. 5, foreslås det, at beløbet på 500
kr. pr. døgn reguleres en gang årligt med virkning fra den
første mandag i juli måned for pris- og lønudviklingen med
2,0 pct. tillagt den i medfør af lov om en satsregulering fast-
satte procent for det pågældende finansår. Det fremkomne
beløb afrundes nedad til nærmeste hele kronebeløb, der kan
deles med 50. Reguleringen sker på grundlag af det på regu-
leringstidspunktet gældende beløb før afrunding.
Endelig fremgår det af den foreslåede § 10 a, stk. 6, at ud-
lændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere
regler om administrationen af tilskud til kost og logi i for-
bindelse med skoleundervisning uden for udlændingens bo-
lig. Ordningen vil fortsat tage udgangspunkt i de regler, som
undervisningsministeren fastsætter med hjemmel i lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 12 i bekendt-
gørelse nr. 1797 af 27. december 2018 om godtgørelse og
tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse.
Det forventes på den baggrund, at ordningen fortsat skal ad-
ministreres af Styrelsen for International Rekruttering og In-
tegration (SIRI), hvortil der skal ansøges om tilskud til kost
og logi. For udlændinge med rådighed over mere end én bo-
lig, er det boligen tættest på uddannelsesstedet, som betrag-
tes som bopæl.
Til nr. 8
I dag yder staten til private virksomheder, der har ansat en
udlænding i et integrationsgrunduddannelsesforløb en bo-
nus. Bonus ydes til virksomheden med 20.000 kr., når ud-
lændingen har været ansat i 6 måneder, og yderligere med
20.000 kr., efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført.
I den foreslåede § 11, stk. 2, i lov om integrationsgrundud-
dannelse foreslås det, at betingelsen om, at forløbet skal væ-
re fuldført, for at der kan udløses bonus efter 2 års ansættel-
se, udgår, da et forløb ikke i alle tilfælde vil være afsluttet
efter 2 års ansættelse, eksempelvis hvis der er aftalt en for-
længelse i medfør af § 6, stk. 5.
Forslaget betyder, at det vil være 2 års grænsen, der er afgø-
rende for tidspunktet for udbetaling af bonus, om end fuld-
førelsestidspunktet og 2 års grænsen oftest vil være sam-
menfaldende.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 13, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, administrerer Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag udbetalingen til private arbejdsgivere af bonus for an-
sættelse af elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. § 15 a i lov
om erhvervsgrunduddannelse.
Efter § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, afholdes de udgifter, der er forbundet
med ordningen, herunder administrationsudgifter, af staten,
og lovens § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anven-
delse.
Det foreslås at ophæve § 13, stk. 3, i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag.
Baggrunden for forslaget er Trepartsaftale om en forlængel-
se af integrationsgrunduddannelse (IGU), hvoraf det i pkt. d
fremgår, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige
om, at den nuværende bonusordning for bl.a. EGU-forløb til
virksomheder videreføres inden for de nuværende rammer i
3 år frem til 30. juni 2022.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr.
2, hvor det ophævede stk. 3 videreføres stort set uændret
som stk. 5 og 6 i en ny § 14 i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Der henvises lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Den indholdsmæssige regulering af den eksisterende EGU-
bonusordning findes i § 15 a i lov om erhvervsgrunduddan-
nelse m.v.
14
Det foreslås, at der i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag indsættes en ny § 14.
Baggrunden for forslaget er Trepartsaftale om en forlængel-
se af integrationsgrunduddannelse (IGU), hvoraf det i pkt. d
fremgår, at regeringen og arbejdsmarkedets parter bl.a. er
enige om at videreføre den nuværende bonusordning for
EGU-forløb til virksomheder inden for de nuværende ram-
mer i 3 år frem til den 30. juni 2022.
Det foreslåede vil samlet set, med de konsekvensændringer,
som følger af, at lov om erhvervs-grunduddannelse m.v. op-
hæves den 1. august 2019 og fra dette tidspunkt erstattes af
lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannel-
se, indebære en uændret videreførelse af den eksisterende
EGU-bonusordning.
I et nyt § 14, stk. 1, foreslås det, at staten til private arbejds-
givere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf.
§ 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i perio-
den fra den 1. juli 2019 til den 31. juli 2019, udbetaler en
bonus på samlet op til 40.000 kr.
Det foreslåede vil indebære, at den foreslåede videreførte
EGU-bonusordning i perioden fra den foreslåede ikrafttræ-
den den 1. juli 2019 og indtil lov om erhvervsgrunduddan-
nelse m.v. ophæves den 1. august 2019 fortsat vil have sin
indholdsmæssige baggrund i den nuværende lov om er-
hvervsgrunduddannelse m.v., dvs. at uddannelsen for elever,
som evt. ansættes i denne periode, fortsat vil være reguleret
af den nuværende lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf.
herved henvisningen til § 3, stk. 3, lov om erhvervsgrundud-
dannelse m.v.
I et nyt § 14, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at staten til private
arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet er-
hvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forbereden-
de grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til
den 31. juni 2022, udbetaler en bonus på samlet op til
40.000 kr.
Det foreslåede vil indebære, at den foreslåede videreførte
EGU-bonusordning i perioden fra lov om erhvervsgrundud-
dannelse m.v. ophæves den 1. august 2019 og indtil den nye
bonusordnings foreslåede udløb den 30. juni 2022 vil have
sin indholdsmæssige baggrund i lov nr. 697 af 8. juni 2018
om forberedende grunduddannelse, som træder i kraft den 1.
august 2019. Det vil sige, at uddannelsen for elever i uddan-
nelsessporet erhvervsgrunduddannelse, som evt. ansættes i
denne periode, vil være reguleret af den nye lov om forbe-
redende grunduddannelse, jf. herved henvisningen til § 18,
stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse.
Af det foreslåede § 14, stk. 2, 2. pkt., fremgår, at er der ud-
betalt bonus efter stk. 1 eller 5, reduceres bonus efter 1. pkt.
forholdsmæssigt.
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., indeholder en regel om, at hvis
der er allerede er udbetalt bonus i forhold til elever, som er
omfattet af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., vil bonus
i forhold til elever, som derefter vælger at overgå til at være
omfattet af lov om forberedende grunduddannelse, blive re-
duceret forholdsmæssigt.
Det foreslåede vil indebære, at bonusbeløbet vil være maksi-
meret således, at en og samme elev alene vil kunne udløse
bonus op til 40.000 kr.
Det forslåede er nødvendigt, som følge af at elever, som
frem til den 31. juli 2019 er i et EGU-forløb, vil have ret til
at blive målgruppevurderet til forberedende grunduddannel-
se og, såfremt kommunen finder, at den pågældende er i
målgruppen for forberedende grunduddannelse, have mulig-
hed for at påbegynde et forløb i uddannelsessporet erhvervs-
grunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannel-
se.
I et nyt § 14, stk. 3, foreslås det, at praktikaftaler skal påbe-
gyndes senest 3 måneder efter at aftalen er indgået for at
medføre ret til bonus.
Det foreslåede stk. 3 vil således fortsat indebære, at udbeta-
ling af bonus forudsætter, at en eventuel praktikaftale skal
påbegyndes senest 3 måneder efter, at den skriftlige aftale er
underskrevet. Med 3 måneder menes, at fristen for at påbe-
gynde praktikaftalen udløber på den samme dato i den må-
ned, som ligger 3 måneder senere. Udløber fristen på en lør-
dag eller en helligdag, vil fristen dog anses for at være for-
længet til den påfølgende hverdag.
I et nyt § 14, stk. 4, foreslås det, at ansøgning om udbetaling
af bonus efter stk. 1 og 2 skal indgives til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningen, senest 1
år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.
Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at ansøgning om udbeta-
ling af bonus vil skulle indgives til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag (AUB), som administrerer ordningen, senest 1
år efter, at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag for staten administrerer den foreslåede
videreførte EGU-bonusordning. Det bemærkes således, at de
ordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i almin-
delighed administrerer, finansieres af arbejdsgiverbidrag,
mens udgifterne ved både den eksisterende og den foreslåe-
de videreførte EGU-bonusordning afholdes af staten. Der er
på den baggrund behov for den foreslåede bestemmelse,
15
som i øvrigt svarer til de øvrige bestemmelser i § 13 i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om en række øvrige
ordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag admini-
strerer for staten.
I et nyt § 14, stk. 5, foreslås det, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag endvidere administrerer udbetalingen til private
arbejdsgivere af bonus for ansættelse af elever i erhvervs-
grunduddannelse, jf. § 15 a i lov om erhvervsgrunduddan-
nelse mv.
Det foreslåede stk. 5 svarer til den nuværende § 13, stk. 3, 1.
pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og vil in-
debære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat for
staten administrerer den eksisterende EGU-bonusordning.
Der er dog foreslået en indsættelse af »m.v.« i bestemmel-
sens slutning, hvilket alene er af lovteknisk karakter med
sigte på, at titlen på lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
bliver korrekt.
Den foreslåede fastholdelse af henvisningen til § 15 a i den
nuværende lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. tilsigter
og vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fort-
sat for staten kan administrere den eksisterende EGU-bonus-
ordning som led i dennes udfasning frem mod den 30. juni
2023.
I et nyt § 14, stk. 6, foreslås det, at de udgifter, der er for-
bundet med ordningerne efter stk. 1, 2 og 5, herunder admi-
nistrationsudgifter, afholdes af staten. Det fremgår af det
foreslåede 2. pkt., at § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsva-
rende anvendelse.
Det foreslåede stk. 6 svarer til den nuværende § 13, stk. 3, 2.
og 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslåede 1. pkt. vil formelt slå fast, at de udgifter, der
er forbundet med EGU-bonusordningerne, dvs. såvel den
eksisterende som den foreslåede videreførte ordning, herun-
der administrationsudgifter, vil blive afholdt af staten.
Den foreslåede henvisning til, at § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse, jf. bestemmelsens 2. pkt.,
fastholder i relation til såvel den eksisterende som den fore-
slåede videreførte EGU-bonusordning, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag skal indsende et budget til Undervis-
ningsministeriet over de forventede udgifter til ordningen,
og at Undervisningsministeriets udbetaling til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet
med en efterfølgende årlig regulering på grundlag af et regn-
skab for det pågældende år.
I et nyt § 14, stk. 7, foreslås det, at undervisningsministeren
fastsætter regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen,
herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, bereg-
ning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebe-
taling, og om administration af ordningen i øvrigt.
Endelig vil det foreslåede stk. 7 indebære, at undervisnings-
ministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelsen af
bonusordningen m.v., herunder at der ved fastsættelsen af
disse regler sikres størst mulig parallelitet til den bonusord-
ning, der gælder for integrationsgrunduddannelsen.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at videreføre bekendt-
gørelse nr. 1185 af 26. september 2016 om udbetaling af bo-
nus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervs-
grunduddannelse (EGU-bonusordningen) i som udgangs-
punkt uændret form.
Der vil alene kunne blive tale om tekniske tilpasninger som
følge af, at lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophæves
den 1. august 2019 og fra dette tidspunkt erstattes af lov nr.
697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannelse.
Dette vil evt. kunne vedrøre det it-mæssige grundlag for
ordningernes tilrettelæggelse som følge af, at forberedende
grunduddannelse ikke pt. er tilrettelagt med sigte på EGU-
bonusunderstøttelse jf. herved sætningsleddet ”tilrettelæg-
gelsen af bonusordningen” i den foreslåede bemyndigelse.
Det vil endvidere kunne vedrøre supplerende regler om for-
holdsmæssig reduktion efter det foreslåede § 14, stk. 2, 2.
pkt., jf. herved sætningsleddet »retten til bonus og bonus-
sens størrelse« i den foreslåede bemyndigelse.
Det foreslåede vil i øvrigt ikke indebære ændringer i forhold
til muligheden for at klage og afgørelser om bonus, truffet af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder ordningen
med obligatorisk remonstration i § 27, stk. 2, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be-
mærkes, at lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) og
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke finder an-
vendelse for Færøerne og Grønland.
16
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse
(IGU) foretages følgende ændringer:
§ 2...
Stk. 2. Ved en familiesammenført til en flygtning forstås i
denne lov en udlænding med opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af en familie-
mæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af stk.
1, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknyt-
ning til en herboende person, der er omfattet af stk. 1.
1. I § 2, stk. 2, ændres »herboende person« til: »udlænding«.
§ 3...
Stk. 2. Integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyndes
til og med den 30. juni 2019.
2. I § 3, stk. 2, ændres »30. juni 2019« til: »30. juni 2022«.
§ 5
En udlænding i ordinær ansættelse på en virksomhed kan ik-
ke i forlængelse heraf deltage i integrationsgrunduddannelse
på den samme virksomhed.
3. I § 5, stk. 1, indsættes efter »i forlængelse heraf«: »inden
for en periode på 3 måneder«.
§ 6...
Stk. 4. Integrationsgrunduddannelsen kan undtagelsesvis for-
længes ud over 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at det
ikke inden for perioden på 2 år har været muligt at fuldføre
20 ugers skoleundervisning. Forlængelsesperioden kan alene
omfatte skoleundervisning.
4. I § 6, stk. 4, 1. pkt., ændres »20 ugers skoleundervisning«
til: »forløbet, jf. stk. 5-7«, og 2. pkt. ophæves.
5. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Integrationsgrunduddannelsen forlænges, hvis særli-
ge forhold har medført, at det ikke har været muligt at fuld-
føre skoleforløbet.
Stk. 6. Udlændingen og virksomheden kan indgå aftale om
forlængelse af integrationsgrunduddannelesesperioden på 2
år, hvis udlændingen inden for den 2-årige periode, har
1) orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption
efter lovgivningen herom, eller
2) et sammenhængende sygdomsforløb på mere end 8 uger.
Stk. 7. Forlængelsesperioden i stk. 6 kan alene omfatte et
tidsrum svarende til varigheden af orlovs- eller sygefravær-
sperioden. «
Stk.5 bliver herefter til stk. 3.
§ 8...
Stk. 3. Udlændingens bopælskommune skal efter udlændin-
gens anmodning ved opslag i danskundervisningsdatabasen
6. § 8, stk. 3, ophæves.
17
afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i danskud-
dannelse.
Stk. 4. bliver herefter til stk. 3.
7. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. For en udlænding, der deltager i undervisning efter
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og som er indkvar-
teret et andet sted end på sin bopæl m.v., yder staten et til-
skud til udgifterne til kost og logi, når udlændingen har 120
km eller derover i samlet transportafstand fra bopæl til ud-
dannelsessted og retur.
Stk. 2. Medfører afstanden mellem bopæl og uddannelses-
sted en urimelig belastning af udlændingen på grund af
transportvanskeligheder eller transporttid, kan staten yde til-
skud til kost og logi, selv om afstanden mellem bopæl og
uddannelsessted og retur er mindre end 120 km.
Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 kan søges af
1) udlændingen,
2) den virksomhed, der har afholdt udgifterne til kost og logi
på vegne af den pågældende udlænding,
3) uddannelsesstedet, hvor udlændingen har haft ophold, el-
ler
4) virksomheden, hvis uddannelsen foregår i virksomheden.
Stk. 4. Til udlændingen yder staten et tilskud efter stk. 1 med
op til 500 kr. pr. døgn ydes staten tilskud efter stk. 1 med op
til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktiske udgifter. Til
den virksomhed, der har afholdt udgiften til kost og logi for
udlændingen, og til den virksomhed, hvor uddannelsen fore-
går på et kursussted i forbindelse med virksomheden, ydes
staten tilskud efter stk. 1 med op til 500 kr. pr. døgn på bag-
grund af de faktiske udgifter. Har uddannelsesstedet afholdt
udgifterne til kost og logi for udlændingen, ydes tilskuddet
efter stk. 1 med et fast beløb på 500 kr. pr. døgn.
Stk. 5. Beløbet i stk. 4 reguleres en gang årligt med virkning
fra den første mandag i juli måned for pris- og lønudviklin-
gen med 2,0 pct. tillagt den i medfør af lov om en satsregu-
lering fastsatte procent for det pågældende finansår. Det
fremkomne beløb afrundes nedad til nærmeste hele kronebe-
løb, der kan deles med 50. Den årlige regulering sker på
grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb
før afrunding.
Stk. 6. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om administration af tilskud til kost og logi i
forbindelse med undervisning.«
§ 11…
Stk. 2. Bonus efter stk. 1 ydes til virksomheden med 20.000
kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder, og yderli-
gere med 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er
fuldført.
8. I § 11, stk. 2, udgår », når forløbet er fuldført«.
§ 2
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, som ændret ved § 1 i
18
nr. 1693 af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 745 af 8. juni
2018, § 3 i lov nr. 1701 af 27. december 2018 og § 1 lov nr.
1737 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
§13...
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
yderligere udbetalingen til private arbejdsgivere af bonus for
ansættelse af elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. § 15 a i
lov om erhvervsgrunduddannelse. De udgifter, der er for-
bundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, af-
holdes af staten. § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
1. § 13, stk. 3, ophæves.
2. Efter § 13 indsættes:
»§ 14. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en er-
hvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i lov om erhvervs-
grunduddannelse m.v., i perioden fra den 1. juli 2019 til den
31. juli 2019, udbetaler staten en bonus på samlet op til
40.000 kr.
Stk. 2. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddan-
nelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov
om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. au-
gust 2019 til den 30. juni 2022, udbetaler staten en bonus på
samlet op til 40.000 kr. Er der udbetalt bonus efter stk. 1 el-
ler 5, reduceres bonus efter 1. pkt. forholdsmæssigt.
Stk. 3. Praktikaftaler skal påbegyndes senest 3 måneder ef-
ter, at aftalen er indgået for at medføre ret til bonus.
Stk. 4. Ansøgning om udbetaling af bonus efter stk. 1 og 2
skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som
administrerer ordningerne, senest 1 år efter, at arbejdsgive-
ren har opnået ret hertil.
Stk. 5. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
endvidere udbetalingen af bonus til private arbejdsgivere,
der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse efter jf. § 15
a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
Stk. 6. De udgifter, der er forbundet med ordningerne efter
stk. 1, 2 og 5, herunder administrationsudgifter, afholdes af
staten. § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendel-
se.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilrette-
læggelsen af bonusordningerne, herunder om retten til bonus
og bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregule-
ring, modregning og tilbagebetaling, og om administration
af ordningen i øvrigt.«
§3
Stk.1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 6, stk. 5, i lov om integra-
tionsgrunduddannelse (IGU), forbliver i kraft, indtil de op-
hæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 6, stk.
8.
19