Fremsat den 28. marts 2019 af finansministeren (Kristian Jensen)
Tilhører sager:
Aktører:
AE2639
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L216/20181_L216_som_fremsat.pdf
Fremsat den 28. marts 2019 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til lov om ændring af Budgetlov (Ændring af revisionsbestemmelse) § 1 I budgetloven, lov nr. 547 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring: 1. I § 22 ændres »2018-19« til: »2019-20«. § 2 Loven træder i kraft den 1. juni 2019. Lovforslag nr. L 216 Folketinget 2018-19 Finansmin., j.nr. 2019-1712 AE002639 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det følger af budgetloven, at finansministeren skal frem- sætte forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19. Baggrunden for denne revisionsklausul er, at der med budgetloven blev indført et nyt udgiftspolitisk styringssy- stem, som der kan være behov for at evaluere efter forløbet af en rimelig periode. Finansministeriet har igangsat en række faglige analyser og opsamling af de foreløbige erfaringer med udgiftsstyring med udgiftslofter. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet. Revisionen af budgetloven bør udsættes til folketingsåret 2019-20. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Gældende ret Budgetloven er en opfølgning på og udmøntning af »Afta- le om budgetlov« indgået den 27. marts 2012 mellem den daværende regering, Venstre og Det Konservative Folkepar- ti. Den daværende internationale økonomiske krise ændrede situationen for den offentlige økonomi i Danmark markant. Store offentlige overskud blev vendt til store underskud. Genopretning af aktiviteten forudsatte bl.a. tillid til finans- politikken og troværdighed om de offentlige finanser i Dan- mark, og gældskrisen har skærpet fokus herpå. Med henblik på at styrke troværdigheden af finans- og ud- giftspolitikken blev det med budgetloven fastsat ved lov, at det årlige strukturelle underskud ikke må overstige 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Samtidig indgår det i loven, at hvis det skønnes, at dette mål overskrides væsentligt, skal regeringen fremlægge en konkret tidsplan for, hvordan og hvornår de offentlige finanser kommer på ret kurs igen. Lo- vens kapitel 2 gennemfører således dele af traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Øko- nomiske og Monetære Union (finanspagten), der har karak- ter af en mellemstatslig aftale i tilknytning til EU-samarbej- det. Med henblik på at understøtte udgiftspolitikken blev der med loven indført et nyt styringssystem med udgiftslofter, der sætter klare grænser for udgifterne. Med budgetloven etableres der 4-årige udgiftslofter for stat, kommuner og re- gioner, der fastlægges af Folketinget. Formålet med lofterne er, at de faktiske udgifter holder sig inden for de fastlagte rammer. Størstedelen af de offentlige udgifter er inkluderet i udgiftslofterne. 2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Finansministeriet har igangsat en række faglige analyser og opsamling af de foreløbige erfaringer med udgiftsstyring med udgiftslofter. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet. Finansministeriet foreslår på den baggrund, at revisionen af budgetloven bør udsættes til folketingsåret 2019-20. 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse- kvenser for det offentlige Lovforslaget har ingen økonomiske eller implemente- ringskonsekvenser for det offentlige. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet mv. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. til den 14. marts 2019 været sendt i høring hos følgende myndighe- der og organisationer mv.: Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Formandska- bet for De Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen. 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen 2 Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for er- hvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for er- hvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for bor- gerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU- regulering /Går videre end mini- mumskrav i EU-regulering (sæt X) JA NEJ X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Efter den gældende bestemmelse i budgetlovens § 22 skal finansministeren fremsætte forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19. Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 22 ændres, så fremsættelse af forslag om revision af loven udsættes til fol- ketingsåret 2019-20. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be- mærkninger. Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2019. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da budget- loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. 3 Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende lov Lovforslaget § 1 I budgetlov, jf. lov nr. 547 af 18. juni 2012, fore- tages følgende ændring: § 22. Finansministeren fremsætter forslag om re- vision af loven i folketingsåret 2018-19. 1. I § 22 ændres »2018-19« til: »2019-20«. 4