Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
18. februar 2019
Høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader,
rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)
Danmarks Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar i
forbindelse med det fremsatte lovforslag.
Det fremgår af høringsbrevet, at lovforslaget er fremsat på baggrund af et poli-
tisk forlig indgået den 25. januar mellem Dansk Folkeparti og regeringen. Der
er tale om et forslag med meget forskelligartede regelændringer vedr. frihed,
domnationer og tilsyn for en række skoleforrner. Lovforslaget vil yderligere få
konsekvenser for andre skole- og institutionsforrner — herunder i særdeleshed
folkeskolen og ungdomsskolen.
Det er derfor beklageligt for den demokratiske proces og for kvaliteten af det
lovforberedende arbejde, at sådanne lovforslag haste fremsættes med kort hø-
ringsfnst. Det er ikke muligt at få en kvalificeret og folkelig debat om de mange
konsekvenser af sådanne lovforslag.
Danmarks Lærerforening er bekymret for, at det fremsatte lovforslag ikke vil
fremme friheden til at drive fri grundskole under ansvar, som det angiveligt er
forslagets hensigt uden mulige uhensigtsmæssige følger.
Mange af de regler, der ændres med lovforslaget stammer fra de såkaldte Tvind
love. Lovforslaget vil på forskellig vis fremme økonomiske - frem for pædago-
giske og værdibaserede interesser, som er drivkraften bag den danske skoletra-
dition. Fx er der ikke grænser for, hvordan de administrative fællesskaber kan
u vikle sig. Mange skoler kan være afhængige af eller underlagt samme leveran-
dør af administrative ydelser. Dette kan resultere i meget omfattende styring af
den enkelte skoles økonomi. Ud over at kunne medføre genetablering af skole-
dynastier er der risiko for, at den danske tradition for frie skoler, som den er
forankret i grundloven, vil nærme sig det svenske system for friskoler, der net-
op er kendetegnet ved i højere grad at styrke økonomiske interesser end det
demokratiske og pædagogiske grundlag for skoleudvikling.
En særlig bekymrende udvikling kan forventes at ske i tyndt befolkede dele af
landet, hvor man i forvejen er udfordret i mange kommuner med at lave et
dækkende Skoletilbud af høj kvalitet i nærområdeme — især til de mindste klas-
Danmarks Lærerforening -
Vandkunsten 12 -
1467 København K ›
33 69 63 00 -
dlf@dlf.org -
www.dlf.org
Undervisningsudvalget 2018-19
L 218 Bilag 1
Offentligt
ser. Når en afdeling af en fri grundskole kan nøjes med et tilbud til O. til 4. klas-
se risikere man yderligere at undergrave de lokale folkeskoletilbud.
På grund af de mange forskelligartede regelændringer kan det være vanskeligt at
gennemskue konsekvensen. For at sikre, at lovforslaget fremmer en sund sko-
leudvikling såvel i folkeskolen som blandt de frie skoler indbydes foreslår
Danmarks Lærerforening at der i lovforslaget indskrives en såkaldt solned-
gangsklausul.
o Danmarks Lærerforening foreslår, at reglerne kun skal gælde for en pe-
riode på op til 4 år. Efter 3 til 4 år evalueres konsekvenserne af de fore-
slåede lovændringer, og hvis ændringerne har levet op til de ønskede
hensigter, genfremsættes regelændringeme til endelig vedtagelse.
Det vil sikre stabilitet, forhindre uhensigtsmæssigheder og give mulighed for en
grundigere politisk og demokratisk debat.
Med venlig hilsen
‘QDWCZ “MW
Dorte Lange
Næstformand i Danmarks Lærerforening
Side 2 af 2
København, den 18. februar 2019
Sagsnr.: 19/01806
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader,
rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)
Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedrørende udkast til forslag til
ovenstående ændringer af diverse love.
Skolelederforeningen har ingen kommentarer til de ændringer der angår donationer, tilsyn og
bestemmelserne om godkendelse af frie skoler.
Men Skolelederforeningen er lodret imod, at der i friskoleloven og lov om private gymnasier m.v. indføres
mulighed for etablering af afdelinger.
Skolelederforeningen kan konstatere, at den offentlige finansiering af de private grundskoler er steget
gennem de sidste 10 år som følge af at antallet af elever i- og antallet af private grundskoler er øget.
Skolelederforeningen finder, at lovforslaget vil betyde en yderligere favorisering af de private grundskoler.
Balancen mellem en fælles folkeskole og de private grundskoler tipper yderligere, hvis lovforslaget
gennemføres i sin nuværende form. De private grundskoler har ikke de samme krav til deres virksomhed,
som folkeskolen har og en yderligere begunstigelse af de private grundskoler kan på sigt få betydelige
samfundsmæssige konsekvenser.
Skolelederforeningen finder, at lovforslaget bygger på en forkert præmis, nemlig at de forslåede ændringer
ikke i sig selv vil ændre på antallet af elever der optages på de frie grundskoler. Skolelederforeningen
forventer, at lovforslaget vil have den modsatte effekt, nemlig at antallet af elever til de private grundskoler vil
stige som følge af lovforslaget,
Skolelederforeningen ønsker derfor, at dette forhold undersøges nærmere før en eventuel vedtagelse eller
hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, at der på dette afgørende punkt finder en evaluering sted
efter 3-5 år.
Med venlig hilsen,
Claus Hjortdal
Formand
København d. 17. februar 2019
Til
Undervisningsministeriet, Departementet
Frederiksholm Kanal 25
1220 København K
Fremsendt som e-post til audgrund@uvm.dk med følgende angivelse i emnefeltet: "Høringssvar frie skoler”.
Høring vedr. udkast til forslag om Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser m.fl. om øgede frihedsgrader, rammer for donationer og
styrket tilsyn m.v.
I høringsbrev af 1. februar 2019 anmoder Undervisningsministeriet ved Departementet om eventuelle be-
mærkninger vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier tak-
ker for muligheden til at give vores synspunkter til kende.
Frihedspakken
Aftalen mellem Regeri ge og Da sk Folkeparti o ”Frihedspakke ” i deholder o råder, so fore i ge i
årevis har kæmpet for. Foreningen må dog konstatere, at udmøntningen i lovgivningen for de frie skoler slet
ikke lever op til det, vi, og skolerne, havde set frem til, aftalepapiret taget i betragtning.
Mulighed for at etablere afdelinger af frie grundskoler og private gymnasiale uddannelser
Afdeling eller filial
Fore i ge vil først og fre est a føre, at a ve delse af egre et ”afdeli g” i de foreslåede lovgiv i g i
sig selv ka ska e stor forvirri g. Begre et ”afdeli g” e yttes or alt o de i ter e opdeli g af (ho-
ved)skolen/institutionen. E ”afdeli g” er e del æ gde af e eksistere de skole: F.eks. på en grundskole;
indskolings-afdeling, mellemtrins-afdeling, udskolings-afdeling, 10. klasses-afdeling etc.
E ”filial” er e ”skole” udspru get af e hovedskole, f.eks. en filial, hvor der er givet dispensation til at un-
dervise på et andet sprog en dansk eller en skole på en ø (Frie grundskoler på småøer).
Forslaget til lovæ dri ge eskriver efter fore i ge s opfattelse e ”filial”, altså e ”skole” udspru get af
”hovedskole ”.
Det er foreningens anbefaling, at man benytter denne lejlighed og åbning af lovgivningen til endegyldigt at få
defineret og ensrettet bruge af egre er e ”filial” og ”afdeli g”.
Frihed til skolerne
Foreningen har i årevis kæmpet for, at de frie skoler kunne få mulighed for at give undervisning til skolens
elever på en geografisk placering i nærheden af hovedskolen, men på længere afstand af hovedskolen/insti-
tutionen e d det såkaldte ”afsta dskriterie” har givet ulighed for. Inden for de givne rammer skulle der
være frihed til den enkelte skole. Der har ikke været tale om et ønske om, at det var særlige elevgrupper, der
skulle kunne undervises på den nye matrikel, men hvilken som helst gruppe af elever, skolen ville finde det
relevant for. En skole kunne f.eks. ønske at etablere særlige fag på matriklen. Det kunne være for at imøde-
komme problemer med at få plads til lokaler til praktisk/musiske fag, hvilket kan være en stor udfordring for
skoler (f.eks. for gamle byskoler, der har begrænsede muligheder for at opkøbe eller på anden måde skabe
plads tæt på hovedadressen). Det er derfor helt uforståeligt for foreningen, at den foreslåede lovgivning ska-
ber store begrænsninger for, hvordan de frie skoler ka e ytte disse såkaldte ”afdeli ger”, og hvor stort
bureaukrati, der vil være forbundet med etableringen af dem.
Det kunne være formålstjenligt, hvis man blot benyttede samme formulering og opstillede samme krav som
til oprettelsen af filialer af skoler, som har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk: Lov om fri-
skoler og private grundskolers nuværende §5, stk. 6: ”Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hin-
anden. Skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 3. pkt., kan dog
give undervisning på dette sprog i filialer”.
En skole eller to skoler?
En ”afdeli g”, so de er eskrevet i de foreslåede lovgiv i g, er i princippet en helt ny skole med krav om
formel anmeldelse, indbetaling af depositum, vedtægter, godkendelsesprocedurer, elevtalskrav etc. Hvorfor
skal der være disse unødvendige bureaukratiske krav til oprettelse af e ”afdeli g” af ”hovedskolen/instituti-
onen”, år ”afdeli ge ”:
• Skal efterleve sa e for ål og værdisæt so ”hovedskole ”?
• Har den samme forældrekreds som ”hovedskolen”?
• Har den samme bestyrelse som ”hovedskolen”?
• Har den samme ledelse som ”hovedskolen”?
• Oprettes af en ”hovedskole”, hvis vedtægter allerede er godkendt af Undervisningsministeriet?
• I tilskudsmæssig sammenhæng (bortset fra elevtalskravet) opfattes som en del af ”hovedskolen”?
Nedlæggelse af e ”afdeli g”
Foreningen stiller sig ligeledes uforståe de over for, at e edlæggelse af e ”afdeli g” ku ka ske ved ved-
tægtsændring og ved udgangen af et skoleår. Hvilke konsekvenser har det i praksis? Scenarie 1: En skoles
”afdeli g” er ta sgive de i e grad, der truer hovedskolens samlede økonomi. Hovedskolen kan ikke lukke
afdelingen før udgangen af et skoleår – og det skal ske på grundlag af en vedtægtsændring, der kan obstrue-
res, f.eks. af en del af forældrekredsen. Konsekvens: ”Hovedskolen” går konkurs.
S e arie 2: E ”hovedskoles” øko o i fører til e ko kurs. Ko sekve s: Afdeli ge går auto atisk ko kurs –
uanset hvornår på skoleåret, og hvordan vedtægterne er formuleret.
Elevtalskrav
De såkaldte ”afdeli ger” på både de frie grundskoler og private gymnasiale uddannelser underlægges elev-
talskrav. Det ska er egræ s i ger for, hvorda skoler e/i stitutio er e ka a ve de disse ”afdeli ger”.
F.eks. kan de frie grundskoler ikke vælge at lave e ”udskoli gs-afdeli g” eller e ” elle tri s-afdeli g”. De
frie grundskoler kan reelt kun lave en ”indskolings-afdeling” - og lade ”afdelingen” vokse ud derfra. Elevtals-
krav mindsker altså i høj grad de frie skolers frihed til, hvad ”afdeli ger” ka e yttes til – muligheden for at
etablere særlige fag (faglokaler) på den nye matrikel giver f.eks. ikke mening.
Da der både er et elevtalskrav for ”hovedskolen” og ”afdelingen”, må dette nødvendigvis anspore de frie
skoler til at rekruttere og indmelde nye elever til deres ”afdeli g”, da de skal have elever på visse klasse-
trin/årgange på hovedskolen også. Altså kan en konsekvens af lovgivningen være, at der kommer flere elever
til de frie skoler. Måske en utilsigtet konsekvens?
Hvis det er hensigten, som lovændringerne lægger op til, at de såkaldte ”afdeli ger” faktisk skal opfattes
som egentlige skoler under hovedskolerne, er det en principiel overvejelse, hvor små, elevtalsmæssigt, disse
afdelingerne/skoler kan være, før det vil kunne være problematisk at ”stå ål ed” elevernes alsidige udvik-
ling og det faglige niveau.
Glidende overgange bremses
Lovforslaget hindrer frie skoler, der både har grundskole og gymnasial uddannelse i at etablere en afdeling
på en ny matrikel, der går fra begyndelsen af grundskolen til afslutningen af gymnasiet - eller blander grund-
skoledel og gymnasiedel. Der vil ikke være mulighed for at udfolde nogle af de glimrende eksempler på gli-
dende overgange fra grundskole til ungdomsuddannelser, som vi ser på de frie skoler, hvor der f.eks. etable-
res linjer fra 8. klasse, som afsluttes i 3.g (f.eks. science-linjer). Det ville ellers være oplagt at etablere og
samle disse linjer på nye matrikler.
Inden for afstandskriteriet - ”i geografisk nærhed” / oprettelse af filialer
Foreningen forudsætter, at ændringerne i lovgivningen ikke hindrer de frie skoler i fortsat at etablere dele af
hovedskolen - og give undervisning - på ye atrikler i de for det såkaldte ”afsta dskriterie” (i geografisk
nærhed) ude at skulle eta lere ”afdeli ger”.
Ligeledes forudsættes, at ændringerne i lovgivningen ikke har betydning for skoler, der har fået godkendt et
andet undervisningssprog end dansk. Disse kan fortsat give undervisning på dette sprog i filialer. Med andre
ord er der ikke krav om en godkendelsesproces for disse filialer, og der er ikke en begrænsning på antallet af
filialer, der kan oprettes.
Mulighed for at oprette klubtilbud for elever fra 4. klasse på frie grundskoler
Foreningen er tilfreds med, at der nu bliver mulighed for at etablere og drive klubtilbud på frie grundskoler.
Foreningen vil dog gerne have bekræftet dens forståelse af, at skolen kan oprette klubtilbuddet, uanset om
den indgår aftale med kommunalbestyrelserne i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Ord-
ningen kan alene dækkes af forældrebetaling og eventuelle private tilskud. Det er ligeledes foreningens for-
ståelse, at klubtilbuddet skal drives under dagtilbudslovens regler, uanset finansieringen.
Donationspakken
Over de seneste år er der blevet strammet op på reglerne og tilsynet med de frie skolers modtagelse af do-
nationer. Nu indføres et totalforbud mod anonyme donationer og et forbud mod donationer på over 20.000
kroner fra lande uden for EU/EØS. Foreningen er glad for den kattelem, der er givet, så skoler kan få god-
kendt donationer på over 20.000 kr. fra lande uden for EU/EØS. Foreningen mener dog, at man nu er nået til
et punkt, hvor reglerne er så rigide, at det kan gå ud over skolers økonomi og skabe unødvendigt arbejde for
skolerne og Undervisningsministeriet.
Donationer fra lande uden for EU/EØS
Vi har kendskab til en række skoler, der modtager donationer fra personer, virksomheder, fonde og organi-
sationer, der er hjemhørende i lande uden for EU/EØS f.eks. USA. Det kunne blandt andet dreje sig om dona-
tio er fra ”US Gover e t Overseas S hools” eller udenlandske fonde etableret af tidligere elever, hvor be-
løb ikke nødvendigvis gives med en fast frekvens. Der bliver altså, bl.a. omkring disse forhold, forventeligt
meget papirarbejde for skoler og ministerie.
Foreningen stiller sig i øvrigt til rådighed i udformningen og formuleringen af ansøgningsskabelonen for at få
godkendt donationer på over 20.000 kr. fra lande uden for EU/EØS.
Forbud mod anonyme donationer
Det er hensigtsmæssigt med gennemsigtighed omkring de frie skolers økonomi. Men det ville være ønskvær-
digt, at reglerne kunne gradbøjes lidt mere. Det er nu ikke muligt for en forælder eller en nærtstående til en
elev på skolen at give et beløb til skolen, uden at dette gøres offentligt. Der kan være mange gode grunde og
menneskelige hensyn (f.eks. hensynet til barnet/eleven), der gør, at en forælder eller en nærtstående ikke
ønsker at synliggøre, at man har støttet skolen med en donation. Det ville derfor være hensigtsmæssigt, om
mindre donationer kunne anonymiseres overfor forældregruppen.
Tilsynspakken
En række af de stramninger, der er sket i forhold til tilsynet med de frie grundskoler, kommer nu til at gælde
for de øvrige frie skoleformer, herunder de private gymnasiale uddannelser. Som udgangspunkt anerkender
foreningen det meningsfulde i at harmonisere reglerne for de frie skoler.
Som forening støtter vi de private skoler, der indenfor de til enhver tid gældende love og tilknyttede bestem-
melser ønsker at drive en fri, privat skole på et demokratisk grundlag.
Nyopstartede skoler, ligesom etablerede frie skoler skal overholde gældende lovgivning. Naturligvis. Hvis
ikke skal det have konsekvenser.
Det er dog foreningens opfattelse, at frihedsgraderne for de frie og private skoler er indskrænket væsentligt
over de senere år, og der er risiko for, at en række skoleinitiativer, som tidligere blev anset for legitime,
fremover kan blive betragtet som problematiske.
De frie skolers oprettelse og virke
Fore i ge akker so æv t op o lovgiv i ge s krav o ”frihed og folkestyre” sa t ”de okratisk da -
else”. Det er dog e historisk ændring, at frie skoler nu skal igennem en godkendelsesproces. De politiske
årsager hertil er måske nok forståelige, dog er de nye bestemmelser udtryk for et politisk skifte. Foreningen
anerkender, at det kan være formålstjenstligt med en godkendelsesprocedure. Vi er dog bekymrede for,
hvorledes dette instrument udvikler sig fremover og løbende vil kunne blive genstand for politiske aftaler om
yderligere stramninger, der begrænser de frie og private skolers oprettelse og virke.
Den konkrete godkendelsesprocedure indebærer besvarelse af spørgsmål, der indirekte synes at anfægte
visse trosretningers forestillinger og værdier. Der stilles derudover spørgsmål, der synes møntet på initiativer
med religiøst grundlag og f.eks. ikke spørgsmål rettet mod initiativer, der kan opfattes som politisk-ideolo-
gisk revolutionerende og samfundsomstødende i deres politiske holdninger. Foreningen ser en tydelig reli-
giøs bias i proceduren, og vi er bekymret for det fremtidige grundlag for oprettelse og drift af private skoler
båret af et religiøst grundlag.
Tilsyn med handlinger – ikke med holdninger
Det historiske skarpe skel mellem holdninger og handlinger i statens tilsyn med de frie skoler er under foran-
dring. Foreningen finder det problematisk, hvis en fri skole ikke kan have et religiøst grundlag. Foreningen
finder det ligeledes problematisk, hvis retten til holdningsbaseret undervisning kun gælder for nogen.
Frie og private skoler skal respektere gældende lovgivning. Men frie og private skoler skal kunne etableres og
eksistere på trods af det værdipolitiske flertal, som måtte eksistere i Folketinget eller hos den siddende rege-
ring. Det er de frie og private skolers historiske og grundlovssikrede grundlag og berettigelse, at der kan eksi-
stere skoler, der bygger på et mindretals holdninger og værdisæt. Dette er et kendetegn ved det danske de-
mokrati og udtryk for et samfunds demokratiske overskud.
Forhåbentligt åbner der også frie skoler i fremtiden, hvis holdninger ikke er mainstream, og som ikke nød-
vendigvis kendetegner det øjeblikkelige politiske flertals mening. Frie og private skoler er med til at sikre
grundlæggende frihedsrettigheder, som er fastlagt i den danske grundlov; religionsfrihed, personlig frihed,
ytringsfrihed og retten til holdningsbaseret undervisning; forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden.
Foreningens stiller sig til rådighed for uddybning af ovenstående høringssvar.
På foreningens vegne,
Karsten Suhr, formand
ks@privateskoler.dk
Danmarks Private Skoler
Ny Kongensgade 15, 3.
1472 København K
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 4183
Konto nr. 2500102295
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Att.: Specialkonsulent Karen Peytz
Pr. e-mail: AGRGRUND@uvm.dk
19. februar 2019
Høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader,
rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)
Tak for muligheden for at kommentere udkastet. Vi har følgende bemærkninger:
Overordnede emner
1. Øgede frihedsgrader
a) Mulighed for etablering af afdelinger
b) Mulighed for varetagelse af administrative opgaver for andre skoler
c) Mulighed for etablering af klubtilbud
2. Rammer for donationer
a) Forbudsmodel mod udenlandske donationer
b) Skriftlig redegørelse ved donationer over kr. 20.000
c) Totalt forbud mod anonyme donationer
3. Styrket tilsyn med de frie skoler
a) Harmonisering af regler tidligere indført over for de frie grundskoler
- Krav om frihed og folkestyrekrav
- Vurdering af personkredsen ved oprettelse af nye skoler
- Tilsynet kan deltage som observator på møder på skolen
- Styrket tilsyn med skolernes leje af bygninger
- Etablering af whistleblowerordning
b) Ændring af bestemmelser om godkendelse af frie skoler
- Erklæring om overholdelse af frihed og folkestyre-kravet
Vi har ikke kommentarer til punkt 3, da det er politiske emner, der falder uden
for vores område.
Side 2
Vi har kommentarer til nedenstående punkter:
Ad 1 a) mulighed for etablering af afdelinger
Muligheden for at oprette afdelinger i kommunen eller i en nabokommune øger
principielt skolernes frihedsgrader. Dog fremgår det af kommentarerne, at der
fortrinsvis tænkes på etablering af afdelinger i lokalsamfund til de yngste klasser.
Betingelserne for oprettelse af afdelingerne gør det dog mindre attraktivt for sko-
lerne:
A. Godkendelse skal ske efter de samme regler som ved oprettelse af nye
skoler
a. Ministerens godkendelse
b. Tidsfrister
c. Betaling af depositum
d. Formål og virke skal være i overensstemmelse med frihed og folkesty-
re-kravet
B. Beslutning om oprettelse af afdeling skal behandles på samme måde som
en vedtægtsændring hos skolen
C. Beslutning om nedlukning af en afdeling kan kun ske ved udgangen af et
skoleår
D. Antallet af elever pr. klasse skal svare til elevtalskravene i forbindelse
opstart af en ny skole på nær kravet til antal elever i 5. – 7. klasse i det
8. skoleår.
E. At det samlede antal elever det 1. år er mindst 9 elever, 2. år mindst 15
elever og derefter mindst 20 elever
Ad A
Ovenstående betingelser for oprettelsen vil forsinke mulighederne for at oprette
afdelinger.
Ad C
Der bør være en dispensationsmulighed for nedlukning ved udgangen af et sko-
leår, hvis elevtallet kommer under et vist niveau, således at den samlede skole
ikke bliver lukningstruet, og bestyrelsen kan agere som en forsvarlig bestyrelse.
Side 3
Fordel ved at oprette en afdeling frem for en ny skole:
• Minimumselevtallet
- Der er ikke krav om mindst 9 elever i alt på 5. – 7. klassetrin i det 8.
skoleår
- Der er krav om mindst 20 elever i det 3. skoleår i en afdeling mod
32 i en ny grundskole
Ulempe ved at oprette en afdeling frem for en ny skole
• Statstilskud
- Afdelingen modtager ikke grundtilskud
Hvis afdelingen forventes at have elever fra 0. – 7. klasse senest i det 8. år, vil
det være mest fordelagtigt at oprette en ny skole frem for en ny afdeling.
Tidsfristerne i forbindelse med oprettelse bør derfor reduceres i forbindelse med
etablering af en afdeling i forhold til oprettelse af en ny skole.
Ad 1 b) Mulighed for varetagelse af administrative opgaver for andre
skoler
Har ministeriet overvejet momsproblematikken ved varetagelse af administrative
opgaver for andre skoler?
Ad 1 c) Mulighed for at etablere klubtilbud
Det fremgår af kommentarerne til høringsforslaget, at der ikke er hjemmel i fri-
skoleloven til, at frie grundskoler kan drive klubtilbud fra 4. klasse, herunder til
at anvende skolens midler hertil.
Vi var februar 2015 i dialog med STUK angående manglende hjemmel i friskole-
loven til deltagelse for elever i 4. klasse og derover i skolens SFO, hvor vi på
konkret foranledning fremlagde, at der ikke var belæg for det modsatte, hvilket
ministeriets jurister gav os ret i.
Mange skoler har eftermiddagsaktiviteter for elever ud over 3. klasse:
• Musik
• Sport
• Drama
Det fremgår ikke af lovforslagene, om disse aktiviteter vil blive påvirket.
Side 4
Det fremgår ikke af lovforslagene, om der skelnes mellem en decideret oprettelse
af klub til elever i 4. klasse og derover i forhold til elever i 4. klasses deltagelse i
skolens SFO.
Forslaget er en begrænsning af de nuværende frihedsgrader:
• En del skoler har på nuværende tidspunkt etableret klubordninger og lig-
nende for elever i 4. klasse og derover, hvor kommunerne ikke yder til-
skud
• På flere skoler er elever fra 4. klasse integreret i den almindelige SFO
- Nogle få skoler med tilskud fra kommunen
- Flere skoler uden tilskud fra kommunen
• På nogle skoler går børn i 0. – 2. klasse i SFO, og børn i 3. – 4. klasse går i
klub.
• Det er efter vores vurdering få kommuner, der yder tilskud til elever, der
går i klubordning på de frie skoler.
Det fremgår ikke klart af forslaget, om kommunerne kan være forpligtede til at
yde tilskud til deltagelse for elever i 4. klasse og derover i klub eller SFO.
Det fremgår af forslaget til § 36 b, stk. 3 og 4, at forældrebetalingen til klubord-
ning sammen med eventuelle kommunale og private tilskud skal dække alle di-
rekte driftsudgifter til ordningen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for ord-
ningen:
Vi var i august 2015 i dialog med STUK med hensyn til mulighederne for at udar-
bejde særskilt regnskab for 4. klasse og derover, der deltager i skolens SFO:
• Det er langtfra alle skoler, der har mulighed for at opdele udgifterne til
pædagoglønninger m.v. til henholdsvis klub og SFO. Vi lavede i 2015 flere
regnestykker for at belyse problemerne omkring opdelingen:
- Bemandingen til de yngste elever er højere end bemandingen til de
ældste
- I yderperioderne er der ofte fælles pasning
- På mange skoler anvendes medarbejderne på tværs af SFO og klub
Side 5
- Eleverne i 4. klasse og derover ophører ofte i løbet af året, hvorfor
den nødvendige bemanding er større i efteråret end i foråret.
De tiltag, der fremgår af forslaget til ændringer, er en væsentlig forringelse af de
nuværende frihedsgrader.
Et alternativ kunne være, at såfremt skolen har elever i 4. klasse eller derover i
SFO eller klub, skal skolen udarbejde et samlet regnskab for skolefritidsordnin-
gen og eventuel klub, der viser, at forældrebetalingen til skolefritidsordning og
klubordning sammen med eventuelle kommunale og private tilskud samt statstil-
skud til elever i 0. – 3. klasse skal dække alle direkte driftsudgifter til ordningen.
Dermed sikres det, at
• Der ikke overføres midler fra undervisning til klub/skolefritidsordning
• Statstilskudsmidlerne dækker den ekstra bemanding til de yngste elever
• Skolernes skolefritidsordning / klub kan køre med samme bemanding hele
året.
Ad 2 a) Forbudsmodel mod udenlandske donationer
Det fremgår af forslaget til § 22 a, at skoler ikke må modtage donationer eller
leje lokaler fra lande uden for EU og EØS, men at undervisningsministeren efter
skøn kan godkende donationen eller leje af lokaler fra lande uden for EU og EØS.
Det bør være offentligt tilgængeligt, hvilke donationer undervisningsministeren
godkender, således at fairness sikres.
Vi skal gøre ministeriet opmærksom på, at på mange skoler mødes bestyrelsen
kun 4 – 6 gange årligt. Det kan derfor i mange tilfælde være svært for skolen at
overholde fristen på 30 dage.
Antal dage bør ændres til minimum 90 dage.
Ad 2 b) Skriftlig redegørelse ved donationer over kr. 20.000
30 dage fra modtagelse af en donation på t.kr. 20 og derover er en meget kort
frist til at udarbejde en skriftlig redegørelse for donationer over t.kr. 20, herun-
der at redegørelsen skal underskrives af bestyrelsen og offentliggøres på skolens
hjemmeside.
Side 6
Vi skal gøre ministeriet opmærksom på, at på mange skoler mødes bestyrelsen
kun 4 – 6 gange årligt. Det kan derfor i mange tilfælde være svært for skolen at
overholde fristen på 30 dage.
Antal dage bør ændres til minimum 90 dage.
Vi står naturligvis til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til ovenståen-
de.
Med venlig hilsen
Brian Adrian Wessel
faglig direktør
KL
Dato: 13. februar 2019
Sags ID: SAG-2019-01058
Dok. ID: 2714703
E-mail: HBE@kl.dk
Direkte: 3370 3480
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Høring vedr, udkast til Lov om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler mv, lov om efterskoler og frie fagskoler og
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede
frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de
frie skoler mv.
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Gennem de sidste 10 år er der sket en stigning i antallet af elever i pri-
vate grundskoler og antallet af private grundskoler. Den offentlige finan-
siering af de private grundskoler er ligeledes steget.
Lovforslagets formål er at udvide valgmulighederne for forældre og ele-
ver, der ønsker et alternativ til folkeskolen, ved at give de private grund-
skoler bedre rammer. De private grundskolers skal bl.a. have mulighed
for oprette afdelinger. Lovforslaget vil fremme en fortsat stigningen af ele-
ver i de private grundskoler. Set fra KL's perspektiv er dette ikke den rig-
tige vej at gå.
Hver gang betingelserne for at drive private grundskoler forbedres, uden
at der stilles de samme krav om ansvar overfor eleverne, som folkesko-
lerne har, sker der skævvridning til de private grundskolers fordel. Det er
med til at undergrave grundlaget for en fælles folkeskole, hvor alle elever
uanset baggrund får mulighed for at mødes i læringsfælleskab. På sigt
kan denne favorisering af de private grundskoler få store samfundsmæs-
sige konsekvenser.
Det vækker endvidere undren, at det i lovforslagets vurderes: at mulighe-
den for at oprette afdelinger af frie grundskoler ikke vil medføre ændrin-
ger i aktiviteten på de frie grundskoler. Denne vurdering hviler på, at op-
rettelsen af en ny afdeling af en fri grundskole ikke forventes at have ind-
flydelse på det samlede grundlag af elever, som frie grundskoler optager
elever fra. Det vurderes ikke, at lovforslaget vil medføre, at flere elever vil
skifte fra folkeskolen til frie grundskoler. KL kan ikke tilslutte sig denne
vurdering.
KL mener, at på samme vis som det er regelgrundlaget, når frie grund-
skoler ønsker at etablere afdelinger på småøerne, så skal kommunalbe-
styrelsen tilslutte sig oprettelsen af en afdeling i kommunen. Det bør ind-
arbejdes i lovforslaget.
eter P
Kontorc ef, KL's Kontor for Børn og Folkeskole
1(1
KL har ingen bemærkninger til lovforslaget øvrige elementer.
Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.
Dato: 13. februar 2019
Sags ID. SAG-2019-01058
Dok. ID: 2714703
E-mail: HBE@kl.dk
Direkte 3370 3480
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.ki.dk
Side 2 af 2
Til Undervisningsministeriet
19. februar 2019
Høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser (øgede frihedsgrafer, rammer for donationer og styrket tilsyn
med de frie skoler m.v.)
Dansk Friskoleforening vil gerne takke for muligheden for at udtale sig om det foreliggende
udkast.
Der er flere gode intentioner i det foreliggende lovforslag, og der åbnes for en række
nye muligheder for de frie grundskoler. Samtidigt ser vi også forslag til lovændringer, som
vi mener er ude af proportionalitet med de udfordringer, som skulle være bevæggrunden
for lovændringerne.
Det har længe været et ønske, at friskoler og private grundskoler kan oprette afdelinger i
lighed med kommunale folkeskoler. Det vil nok ikke mindst være en kærkommen mulighed
for mindre skoler i landdistrikter og sender dermed et vigtigt signal til de skoler, der er
beliggende dér. Der er dog også i det foreliggende lovforslag lagt op til krav, som ikke
umiddelbart sikrer den frihed, som intentionen bag forslaget ellers er rundet af.
Det er også positivt, at der nu gives mulighed for varetagelse af visse administrationsop-
gaver. Det kan indvirke positivt på professionaliseringen af opgaveløsningen, og potentielt
tilføre flere ressourcer til børnene på den enkelte skole.
Det er også positivt at styrke muligheden for klubtilbud for de større børn i deres nærmiljø.
Dog ser vi store udfordringer i, hvordan det rent praktisk skal kunne lade sig gøre at finan-
siere disse ordninger, når der ikke samtidigt er stillet et krav om kommunal finansiering.
Her ønsker vi at rette opmærksomheden på, at såvel klubordninger som de allerede eksi-
sterende heltidssfo´er (pasning i månederne inden skolestart) ikke kan finansieres med
skolernes statsmidler og derfor alene skal drives på basis af forældrebetaling samt even-
tuelle donationer. Det siger sig selv, at dette er et alvorligt benspænd, og det stiller sko-
lerne i en urimelig konkurrencesituation i forhold til tilsvarende ordninger i folkeskolerne.
Herforuden er desuden dét forhold, at såvel klubtilbud som heltidsskolefritidsordning er
en kommunal pasningsforpligtelse, som når den varetages i friskoleregi, pludseligt medfø-
rer en besparelse for kommunerne. Vi anser det ikke for rimeligt, at forældre således får
sat benspænd op som konsekvens af deres skolevalg.
Dansk Friskoleforening
Middelfartvej 77
5466 Asperup
62 61 30 13
df@friskoler.dk
www.friskoler.dk
Hvad angår stramningerne vedr. donationer vurderer vi helt overordnet, at der er mang-
lende proportionalitet mellem de foreslåede ordninger og formålet, der søges løftet.
Der er tydeligvis et markant politiske pres på at mistænkeliggøre individer, foreninger, or-
ganisationer og myndigheder udenfor EU og EØS-landene. I iveren på at sende tydelige
politiske signaler savner vi en afvejning, der sikrer, at friskoler ikke druknes i overdimensi-
onerede krav om redegørelser, skriftlighed og synlighed om donationer. Virkeligheden er
den, at endog en del friskoler oplever, at et forældrepar på skolen ønsker at donere en
boldbane, en multibane, bidrag til legeplads m.v. Disse enkeltindivider ønsker typisk ikke-
stor offentlighed om deres bidrag til skolen, som selvsagt kan være vanskelig, når familiens
børn også går på skolen. Denne beskedenhed vil fremover blive mødt med et krav om
synlighed på skolens hjemmeside. Hvorfor denne næsten anmassende attitude? Der er i
forvejen et krav om, at alle donationer over 20.000 kr. skal fremgå af skolens regnskab.
Vi er meget tilfredse med, at forældres frivillige arbejde ikke betragtes som donationer.
Det samme gælder »småindsamlinger, som ikke direkte vedrører skolens økonomi«
(2.4.1.). Dog bør man være opmærksom på, at en del friskoler årligt afvikler cykelræs og
andre indtægtsgivende aktiviteter. Her er der ikke tale om midler, der tilgår en bestemt
skoleklasse – men om indtægter, der tilgår skolen som et hele. Forhåbentligt vil det lokale
engagement, som den slags aktiviteter er udtryk for, ikke blive udsat for benspænd som
konsekvens af nærværende lovforslag.
Lovforslaget er møntet på kontantbeløb og »donationer i form af varer, tjenesteydelser,
ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsværdien« (2.5.2). Hvordan vil man mon se
på de skoler, der er begunstigede med en aktiv gruppe af bedsteforældre? Dansk Friskole-
forening har flere eksempler på medlemsskoler, hvor bedsteforældre ugentligt laver og
serverer mad til skolebørnene. Det er en tjenesteydelse, der, hvis markedsværdien
skal/kan gøres op, vil blive betragtelig. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det lokale en-
gagement er grundstenen i friskoletanken, og det vil være sørgeligt og vel også i modstrid
med intentionerne, hvis der opsættes barrierer, som hindrer det lokale engagement.
Formålet med at sikrer gennemsigtighed i forhold til donationer er argumenteret i skoler-
nes overholdelse af kravet om »frihed- og folkestyre«. Her bør det nævnes, at der er tale
om et allerede gældende lovkrav. Det er, efter vores bedste overbevisning, ikke muligt at
hente belæg for de skærpede regler om donationer med udgangspunkt i konkrete sager,
hvor der har været brud på dette krav. Vi mener, at de eksisterende rammer og beføjelser
i friskoleloven er tilstrækkelige til at løfte formålet om at sikre skolernes uafhængighed.
Derudover er der det mere delikate forhold, at kravet om »frihed og folkestyre« kun van-
skeligt kan sættes på formel gennem en udtømmende liste af krav, der kan sikre dette. Der
er tale om et overordnet ideologisk sigtepunkt snarere end et konkret tilsynsværktøj. Det
risikerer på den lange bane at medføre en forfladigelse af begrebet.
Nedenfor gennemgås de enkelte punkter i lovforslaget systematisk:
Vedrørende punkterne betegnet ”Frihed”:
Etablering af afdelinger
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 3 ”§ 5 b.”:
1. ad § 5b, stk. 1, 1. pkt.:”Undervisningsministeren kan godkende, at en fri grund-
skole (hovedskolen), der modtager statstilskud efter denne lov, uanset bestemmel-
sen i § 5, stk. 6, pkt. 1, kan oprette og drive en afdeling, hvor der til elever, der er
indskrevet op afdelingen, gives undervisning efter § 1.
a. Bemærkninger:
i. Vi er meget positivt stemt overfor denne nye mulighed for at op-
rette afdelinger.
2. ad § 5b, stk. 1, 2. pkt.: ”Hovedskolen og dens afdelinger har én bestyrelse, jf. § 5,
stk. 7, én leder, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., og én forældrekreds, jf. §9”
a. Bemærkninger:
i. Det giver ligeledes god mening, at der er tale om én samlet insti-
tution, når en fri grundskole benytter sig af muligheden for afde-
linger.
3. ad § 5b, stk. 2, 1. pkt.: ”Undervisningsministerens godkendelse efter stk. 1 sker
efter de regler, der gælder for oprettelse af nye skoler.”
a. Bemærkninger:
i. Vi mener, at det virker unødigt omstændigt at skulle igennem helt
samme proces som ved etablering af nye frie skoler. Ikke mindst
godkendelsen af de mennesker, der står bag, herunder evt. pligt
til fremmøde ved undervisningsministeriet m.v.
ii. Der bør kunne laves en differentiering mellem helt nye skoler og
initiativer og eksisterende skoler, der påtænker at åbne en afde-
ling med samme bestyrelse og leder.
4. ad § 5b, stk. 2, 2. pkt.: ”Det er endvidere en betingelse for godkendelse, efter stk.
1, at den enkelte afdeling er beliggende i samme kommune (skolekommunen) som
hovedskolen eller i en nabokommune til hovedskolens skolekommune, … ”
a. Bemærkninger:
i. Vi mener, at der er god ræson i at have et nærhedsprincip på kom-
muneniveau. Der vil naturligvis kunne være store afstande mel-
lem hovedskole og afdelinger i visse kommuner, men der må i
disse tilfælde være en formodning om, at det giver mening for
skolen at have evt. afdelinger i nærheden ift. princippet om en le-
der, en bestyrelse og en forældrekreds.
5. ad § 5b, stk. 2, 2 pkt. forsat: ”… og hovedskolen maksimalt har to afdelinger, jf.
stk. 1 og § 2 c i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.”
a. Bemærkninger:
i. Bestemmelsens ordlyd forstås således at man kan have en hoved-
skole fra 0. til 9 klasse og to afdelinger, der ligeledes er fra 0. til 9.
klasse.
6. ad § 5b, stk. 3, 1. pkt.: ”En hovedskoles beslutning om at oprette en afdeling, jf.
stk. 1, skal være truffet i overensstemmelse med skolens procedure for vedtægts-
ændring og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen er godkendt.”
a. Bemærkninger:
i. Vi bakker naturligvis op om, at der er tale om vedtægtsændringer,
når en skole benytter sig af muligheden for at etablere filial(er).
7. ad § 5b, stk. 3, 2. pkt.: ”Nedlæggelsen af en afdeling kan kun ske ved udgangen af
et skoleår og en beslutning herom skal være truffet i overensstemmelse med sko-
lens procedure for vedtægtsændring.”
a. Bemærkninger:
i. Vi støtter op om at give elever og forældre sikkerhed ved, at en
evt. afdeling ikke kan lukkes ned i skoleårets løb. Hovedskolen kan
dog være nødsaget til at lukke på andre tidspunkter end ved ud-
gangen af et skoleår, og her vil eventuelle filialer rammes af
samme lukning.
8. ad § 5b, stk. 4 1. pkt.: ”For undervisningen på en afdeling, jf. stk. 1, gælder de
samme krav som til en fri grundskole.”
a. Bemærkninger:
i. Naturligvis
9. ad § 5b, stk. 4, 2. pkt.: ”Undervisningen i en afdeling kan dog uanset § 2, stk. 1 og
2, begrænses til at omfatte elever i børnehaveklassen til og med 4. klassetrin. For
afdelinger omfattet af 2. pkt. gælder:
a. bemærkninger:
i. Dansk Friskoleforening er tilfreds med, at det er en mulighed at
oprette afdelinger, der kan begrænses til at omfatte elever fra 0.
til 4. klasse.
ii. Det undrer os dog, at det ikke er en mulighed at etablere en deci-
deret indskolingsafdeling, hvis det er dét, der giver mening for den
enkelte skole. Dvs. at man eksempelvis samler indskolingen i en
afdeling og så har 5. -9 klasse i en anden. Der kan være nogle fysi-
ske rammer som gør en sådan opdeling attraktiv og nødvendig.
1. Dette er forhindret af, at der for hver afdeling og hoved-
skolen, er en individuel pligt til at overholde elevtalskra-
vene.
10. ad § 5b, stk. 4 nr. 1: ”Elevtalskravene i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. for en nyoprettet
afdeling skal kravet i § 2, stk. 1, nr. 1, være opfyldt i afdelingens tredje skoleår, og
kravet i § 2, stk. 1, nr. 2, i afdelingens femte skoleår.”
a. Bemærkninger:
i. Vi er tilfredse med, at fristen for overholdelse er sidestillet med
fristerne for nyoprettede skoler.
11. ad § 5b, stk. 4 nr. 2: ”Uanset elevtalskravet i § 19, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., ydes
tilskud i henhold til denne lov, hvis afdelingen har mindst 20 elever.”
a. Bemærkninger:
i. Det kan undre, at man har valgt 20 elever som minimum for at
kunne modtage tilskud, da elevtalskravet for 1. -4. klasse er 15,
men det følger selvfølgelig logikken som den eksisterer i friskole-
loven.
12. ad § 5b, stk. 4 nr. 3:” Uanset elevtalskravene i § 19, stk. 1, 4. pkt., skal en nyopret-
tet afdeling i det første skoleår pr. 5. september have mindst 9 elever og i det andet
skoleår pr. 5. september mindst 15 elever”
a. Bemærkninger:
i. Vi er tilfredse med, at denne dispensation af grundprincippet lige-
ledes gælder for nyoprettede afdelinger.
13. ad § 5b, stk. 5: ” eleverne i en afdeling, jf. stk. 1, tæller ikke med ved beregningen
af klassetrinskrav, jf. § 2, stk. 1, og 2, for hovedskolen eller andre afdelinger af
hovedskolen”
a. bemærkninger:
i. Som ovenfor angivet, giver dette nogle begrænsninger i mulighe-
den for at tilpasse den enkelte frie grundskole til en evt. begræn-
set bygningsmasse, hvilket vi finder uhensigtsmæssigt.
14. ad § 5b, stk. 6: ” Ved beregning af statslige tilskud efter kapitel 4 betragtes en
hovedskole og afdelinger, jf. stk. 1, som en samlet skole bortset fra beregningen af
elevtalskrav, jf. § 19, stk. 1, der skal opgøres for hovedskolen eller afdelinger af
hovedskolen hver for sig som særskilte skoler, dog bortset fra ved beregningen af
grundtilskud efter § 11, stk. 6, hvor der kun ydes ét grundtilskud”
a. Bemærkninger:
i. Det giver god mening at lave en sådan konstruktion i sammen-
hæng med resten af bestemmelsens ordlyd.
Afledte bemærkninger om Daginstitutioner tilknyttet afdelinger:
Det er vores forståelse, at der godt kan oprettes dagsinstitutioner i tilknytning til en afde-
ling. Dette selvfølgelig under antagelse af, at den kan etableres i overensstemmelse med
dagtilbudslovens regler derom.
Særligt i yderområderne er dagsinstitutioner i tilknytning til et grundskoletilbud enormt
vigtige for at skabe et sammenhængene og tilfredsstillende tilbud til børnefamilier i nær-
området – måske det eneste tilbud. Vi anmoder derfor at man understøtter og synliggør
muligheden i friskolelovens bestemmelser derom.
Varetagelse af administrative opgaver
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 3 ”§ 5 c.”:
1. Ad § 5c, stk. 1: ”En fri grundskole, der modtager statstilskud efter denne lov, kan i
medfør af en skriftlig aftale mod vederlag varetage administrative opgaver for an-
dre frie grundskoler omfattet af denne lov.”
a. Bemærkninger:
i. Vi er meget glade for dette forslag, og vurderer at det, for nogle
skoler, giver muligheder for at sikre kvaliteten af de administrative
opgaver.
ii. Vi forudser, at lovændringen i særdeleshed vil kunne komme de
mindre skoler til gode.
iii. Ligeledes må det forventes, at det vil medføre optimering af sko-
lernes omkostninger til at få løftet de administrative opgaver.
2. ad § 5c, stk. 2: ”Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne
for skolernes varetagelse af administrative opgaver, herunder om karakteren og
omfanget af administrative opgaver”
a. bemærkninger:
i. Der ligger en usikkerhed i at der efterfølgende, af ministeren, kan
opstilles yderligere betingelser for varetagelsen af administrative
opgaver. Der bør i så fald tages højde for, hvilken indvirken nogle
sådanne ændringer har af konsekvenser for de der har søgt mu-
ligheden anvendt.
ii. Dette giver ligeledes anledning til, at skoler som søger at anvende
denne ordning, i de skriftlige aftaler, tager højde for potentielle
ændringer i rammerne for varetagelse af opgaver.
Etablering af klubtilbud fra 4. klasse
Vedrørende de foreslåede bestemmelser i § 1, pkt. 15: ” I § 36 b indsættes efter stk. 2 som
stk. 3 og 4:
1. ad foreslået § 36b, stk. 3: ” Frie grundskoler kan for børn fra 4. klasse etablere og
drive klubtilbud efter dagtilbudslovens regler. Den overordnede ledelse af en fri
grundskoles klubtilbud for børn fra 4. klassetrin påhviler skolens bestyrelse”
a. bemærkninger:
i. Vi er meget glade for, at det bliver en mulighed, i friskoleregi, at
oprette og drive klubtilbud. Det har længe været efterspurgt.
2. ad foreslået § 36b, stk. 4: ” Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne i
børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Forældrebetaling skal sam-
men med eventuelle kommunale og private tilskud dække alle direkte driftsudgif-
ter til ordningen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet
skal være en del af skolens samlede regnskab jf. § 24.”
a. bemærkninger:
i. Som det fremgår, sidestilles økonomien, med den der eksempel-
vis er til at drive heltidsfritidsordning. Det betyder at den enkelte
kommunalbestyrelse selv beslutter, om den vil give tilskud til klub-
tilbuddet. Dette vurderes at være en markant barriere i forhold til
at få udfoldet mulighederne vedrørende etablering af klubtilbud.
Dansk Friskoleforening ønsker at understrege behovet for at der,
i lighed med private daginstitutioner, skabes lovhjemmel til, at der
til klubordninger og (måske vigtigere) til heltidsfritidsordninger
skal ydes kommunale tilskud.
Vedr. punkterne betegnet ”Donationer”:
Forbudsmodel mod udenlandske donationer og indgåelse af aftaler
med udenlandske personer om leje af lokaler, bygninger eller arealer.
Vedrørende indholdet i § 1, 12. pkt. ”Efter § 22 indsættes”:
1. ad foreslået § 22a, Stk. 1: ”Skolen må ikke modtage donationer på over 20.000 kr.
eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra
lande uden for EU og EØS.”
a. bemærkninger:
i. Som udgangspunkt står vi undrende overfor konstruktionen af
denne bestemmelse sammenholdt med de øvrige i
”donationspakken”.
Vi kan naturligvis godt gennemskue hvilket forestillinger det er
man ønsker at tilfredsstille, men det forekommer os unødven-
digt med så rigide ordninger for at sikre imod brud på en lovgiv-
ning der allerede skal overholdes og som man med blot ”forklar
eller afvis-modellen i §22, stk. 2.” har skærpet kontrollen med.
ii. Vurderes det virkelig nødvendigt at have et forbud mod disse do-
nationer? De vurderes at være få og er omfattet af de øvrige fo-
reslåede stramninger omkring donationsmodtagelse af bestem-
melsen om at forklare, eller afvise? Vi mener ikke at tilføjelsen
og omkostningerne derved, for både skole og behandler af an-
søgninger, er proportional med formålet?
2. ad foreslået § 22a, stk. 2: ”Skolen må ikke indgå aftaler om leje af lokaler, bygnin-
ger eller arealer ejet af offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer
fra lande uden for EU og EØS”
a. bemærkninger:
i. Eftersom skolerne opererer på dansk jord, undrer det os, at man
vil udelukke aftaler om leje pga. udlejers nationalitet alene.
3. ad foreslået § 22a, stk. 3: ” Undervisningsministeren kan godkende, at en skole
modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra en offentlig myndig-
hed eller fysisk eller juridisk person fra lande uden for EU og EØS, jf. stk. 1, og at en
skole indgår aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig
myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf.
stk. 2. Det er en betingelse for godkendelse, at der efter ministerens skøn er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donation er omfattet af stk.
1 og ved indgåelsen af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer er om-
fattet af stk. 2, opfylder kravene i § 1, stk. 2 og § 5, stk. 2.”
a. bemærkninger:
i. Det er os uklart om man i det tilfælde, hvor man modtager en do-
nation på mere end 20.000 kr. eksklusive moms fra et ikke-
EU/ikke-EØS-land, både vil skulle ansøge om dispensation til at
modtage donationen, og efterfølgende forklare at donationen
ikke influerer på overholdelsen af lovens ord baseret på et forklar
eller afvis princip?
1. Medfører dette at redegørelsen i ansøgningen og i ”for-
klar eller afvis”-bestemmelsen skal indeholde det
samme? Eller er der forskellige krav til indholdet?
4. ad foreslået § 22a, stk. 4: ”skolen skal i sin ansøgning om godkendelse efter stk. 3
skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modta-
gelsen af en donation omfattet af stk. 1 og indgåelse af en aftale om leje af lokaler,
bygninger eller arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1, stk. 2 og § 5, stk.
2”
a. Bemærkninger:
i. Det er uklart, om det der forventes i en ansøgning, er det samme
som det, man forventer, at skolen præsenterer i sin redegørelse
for indenlandske donationer på over 20.000 kr.?
ii. Omfanget af en sådan redegørelse er, som vi også beskriver under
punktet om donationer over 20.000 kr. eksklusive moms, uklart.
5. ad foreslået § 22a, stk. 5.: ”Modtager skolen donationer i strid med stk. 1, skal
skolen returnere donationen til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen. Dona-
tioner, der ikke kan returneres til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen, skal
overføres til en konto hos undervisningsministeriet inden for samme frist”
a. bemærkninger:
i. Bestemmelsen ligger i tråd med de eksisterende rammer for mod-
tagelse af eksempelvis anonyme donationer og synes derfor at
være fin som den er.
ii. Dog bør der overvejes en undtagelse, eller dispensation fra 30-
dagesreglen, hvis og såfremt der er en ansøgning om godkendelse
sendt af sted, men endnu ikke truffet afgørelse derom. Ellers må
undervisningsministeren ligeledes kunne give svar inden denne
frists udløb hvilket potentielt fører til en presset sagsbehandling.
Totalforbud mod anonyme donationer
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 7:
1. ad tilpasningen af § 22: ” I § 22, stk. 1 udgår: ”fra en donator” og ”på over 20.000
kr. eksklusive moms.”
a. bemærkninger:
i. Vi vurderer, at det ikke kommer til at udgøre den store forskel at
indarbejde et totalforbud mod anonyme donationer set i forhold
til den eksisterende grænse på 20.000 kr. eksklusive moms
Skriftlig redegørelse ved modtagelse af donationer på over 20.000 kr.
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 8.: ”I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:”:
1. ad foreslået § 22, stk. 2: ”Skolen skal inden 30 dage efter modtagelsen af en do-
nation på over 20.000 kr. eksklusive moms skriftligt redegøre for, om der er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder kravene
i § 1, stk. 2, 2. pkt. og § 5, stk. 2. Den skriftlige redegørelse underskrives af skolens
bestyrelse og offentliggøres på skolens hjemmeside.”
a. bemærkninger:
i. Vi anbefaler at man overvejer hvor stor en arbejdsbyrde man på-
lægger skolerne ift. at forklare/dokumentere, at der ikke er for-
hold til stede, der strider med friskoleloven.
Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at skolen skal redegøre for,
at der er ”tilstrækkelig sikkerhed for”, at skolen opfylder kravene
i de relevante bestemmelser i friskoleloven. Den betegnelse læg-
ger potentielt op til et større skriftligt værk.
Bemærkningerne anfører derimod, at skolen skal ”overveje” om
og ”vurdere” om modtagelsen vil indebære en påvirkningsrisiko.
Sidstnævnte lyder ikke til at medfører samme arbejdsomfang som
førstnævnte, hvorfor det ikke fremgår tydeligt, hvad der egentlig
forventes af skolerne i disse situationer.
ii. Vi vil derfor gerne anbefale at man tydeliggør evt. vha. en vejled-
ning eller nogle eksempler, hvad der forventes at være indeholdt
i en redegørelse.
Vedr. øvrige bestemmelser om godkendelse af frie skoler:
Krav til initiativkredsen om erklæring om overholdelse af frihed og folkestyre, uaf-
hængighedskrav samt indlevering af svar på obligatoriske spørgsmål ved personligt
fremmøde i undervisningsministeriet.
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 4.:
1. Ad tilføjelsen til § 7a, stk. 3: ”om personlig underskrift på materialet, om person-
ligt fremmøde ved underskriften og ved aflevering af materialet og om offentlig-
gørelse af visse dele af materialet på skolens hjemmeside senest ved starten af
undervisningen”
a. Bemærkninger:
i. Det fremgår af bemærkningerne s. 70 samt under pkt. 2.12 s. 53,
at baggrunden for tilføjelsen er at ”understrege alvoren af frihed
og folkestyrekravets og uafhængighedskravets overholdelse” og
sikre ”initiativkredsens oplevelse af personlig forpligtelse til bedst
muligt at bane vejen herfor”.
1. Vi er enige i, at det er en værdifuld hensigt som kravet
søger at opfyldet, men har svært ved at se sammenhæn-
gen mellem hensigten og den foreslåede proces. Sam-
menholdes hensigten med den umiddelbare forskel der er
på at gennemføre processen alt efter hvor i landet et sko-
leinitiativ hører hjemme, er det svært at se logikken i en
gennemførsel af nærværende forslag. Vurderer man der
er proportionalitet mellem den forventede værdi af et fy-
sisk fremmøde og omkostningerne ved at gennemføre
denne proces?
ii. Der argumenteres ligeledes med, at det for myndighederne, efter
omstændighederne kunne være hensigtsmæssigt at ”danne sig et
førstehåndsindtryk af den initiativkreds, der står bag initiativet”
1. Betyder det, at man forventer på et kort møde at kunne
se en gruppe på potentielt 10 mennesker an og bruge det
til noget ift. en objektiv vurdering af dem som skal ud-
munde i en tilpasset behandling af deres sag?
Krav om at bestyrelsesmedlemmer ved tiltrædelse på en skole er omfattet af godkendel-
sesordningen og derfor skal underskrive erklæring om overholdelse af friheds- og folke-
styrekraver og uafhængighedskravet.
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 2.:
1. ad foreslået §5, stk. 12: ”Bestyrelsesmedlemmer på skoler, der er godkendt efter
§ 7 a, skal ved deres tiltræden underskrive en erklæring, der skal offentliggøres på
skolens hjemmeside”
a. bemærkninger:
i. Vi har ingen uddybende bemærkninger til denne bestemmelse.
2. ad foreslået §5, stk. 13: ”Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet af den i stk. 12 nævnte erklæring”
a. bemærkninger:
i. Vi har ingen uddybende bemærkninger til denne bestemmelse.
STUK har ret til at pålægge eksisterende bestyrelsesmedlemmer at underskrive erklærin-
gen som led i STUKs tilsyn med skolen.
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 5.:
1. ad foreslået § 9, stk. 2: ”Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en
skole pålægge bestyrelsesmedlemmer at underskrive en erklæring, der skal offent-
liggøres på skolens hjemmeside.”
a. Bemærkninger:
i. Vi har ingen uddybende bemærkninger til denne bestemmelse.
2. ad foreslået § 9, stk. 3: ”Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indhold af den i stk. 2 nævnte erklæring”
a. bemærkninger:
i. Vi har ingen uddybende bemærkninger til denne bestemmelse.
Stuk har ret til at indhente alle oplysninger om bestyrelsens medlemmer til brug for gen-
nemførsel af tilsyn.
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 6.:
1. ad tilføjelsen til § 20b, stk. 2, 1. pkt.: ” efter ”drift i øvrigt” indsættes ”og om besty-
relsens medlemmer, jf. § 5, stk. 8 og 9””
a. bemærkninger:
i. Tilføjelsen forstås således, at STUK får beføjelse til at indhente re-
levante informationer om bestyrelsesmedlemmer alene ift. at
sikre at bestemmelserne i § 5, stk. 8 og 9 er overholdt.
ii. I så fald, har STUK vel allerede disse beføjelser, om end de nu er
tydeliggjort.
Vi står til rådighed ift. videre drøftelser og bistår meget gerne hvor vi kan.
Med venlig hilsen
på foreningens vegne
Peter Bendix Pedersen Søren Stein Brinck
Formand Sekretariatsleder
Undervisningsministeriet
Departementet
Høringssvar – Frie skoler
Foreningen af Frie Fagskoler takker for muligheden for at kommentere på Forslag til Lov om ændring af lov om
friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser.
Foreningen forholder sig i det følgende kun til de dele, som vedrører frie fagskolers lovgivning.
Friheds og folkestyrekrav
Efter forslaget skal skolerne efter sit formål og i hele sit virke forberede eleverne til at leve i et samfund
som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og
deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene. Frie Fagskolers hovedsigte er i forvejen livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk
dannelse iflg. vores lovgivning. Foreningen vil gerne gøre opmærksom på, at der ved tilsyn anerkendes, at frie
fagskolers undervisning i mange tilfælde vil tage udgangspunkt i konkrete praktiske, virkelighedsnære og
erhvervsrettede cases, idet frie fagskoler er forpligtet til at mindst 1/3 af undervisningen skal være praktisk og
erhvervsrettet.
Supplering af godkendelsesprocedure
Foreningen hæfter sig ved, at godkendelsesordningen er midlertidig og ikke ændrer ved den frie
etableringsret og retten til tilskud for skolerne inden for lovgivningens rammer.
Initiativtagere til nye skoler registrerer sig i dag med navn og adresse, og denne liste indsendes med
ansøgningen. Nogle af initiativtagerne kan være lærere, som efterfølgende vil finde ansættelse på skolen. Der
er således fuld åbenhed om, hvem initiativkredsen er. Det er imidlertid et meget invasivt skridt at vurdere
personkredsen ved oprettelsen af en ny skole, og det er derfor vigtigt, at fokusområdet fastholdes til at være
frihed og folkestyrekravet samt uafhængighedskravet, som frie fagskoler under alle omstændigheder skal
overholde.
Det foreslås, at initiativkredsen bag en ny skole skal underskrive en erklæring om overholdelse af friheds- og
folkestyrekravet og uafhængighedskravet og indlevere svar på obligatoriske spørgsmål ved personligt
fremmøde i Undervisningsministeriet.
I en tid med digitale underskrifter forekommer det utidssvarende og bureaukratisk at underskrive og aflevere
dokumenter fysisk. Definitionen af initiativtagere foreslås endvidere at være de 10 personer, som spiller den
vigtigste rolle for skoleinitiativets praktiske gennemførelse. I en situation med mange lokale ildsjæle vil dette
løbende ændres i den store proces, der omgiver et nyt skoleinitiativ, og det vil kræve en kontinuerlig
rangordning af initiativtagere, som forekommer umuligt at håndtere i praksis. Forslaget vil derfor hæmme
skoleinitiativer med en bred folkelig støtte.
I det omfang man gennemfører en ordning med erklæringer og personligt fremmøde, bør det ikke være hele
initiativkredsen, men kun udvalgte medlemmer af bestyrelsen for den kommende skole, som skal give
fremmøde. Henset til at der er relativt få skoleinitiativer, samt at det er en helt særlig begivenhed at indlevere
en ansøgning om at etablere en uafhængig fri skole, bør det overvejes at højtideliggøre begivenheden ved at
fremmødet skal ske hos undervisningsministeren.
Tilsynet kan deltage som observatør på møder med skolen
Med forslaget søges der at give generel adgang til bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og forældremøder
ifm. tilsyn. Det er op til ministeriet at vurdere, om man vil benytte muligheden. Der er tale om en markant
ændring ift. til gældende ret, og der sigtes mod en markant større adgang end fx kravet om friheds-og
folkestyre samt uafhængighed. Adgangen bør derfor begrænses til særlige tilfælde. Under alle
omstændigheder bør der sættes en tidsgrænse for, hvor lang tid et tilsyn af denne type kan foregå.
Styrket tilsyn med skolernes leje af bygninger
Der foreslås styrket tilsyn med skolernes leje med bygninger. Det betyder, at der skal tages aktivt stilling til
lejeforholdene, herunder om de er indgået på markedsvilkår. I den gældende lovgivning er der sat en
beløbsmæssig grænse for, hvor meget de samlede bygningsudgifter må være pr. elev. Denne beløbsgrænse er
så lav, at det i mange tilfælde ikke vil være muligt at leje moderne beboelsespavilloner, som kan træde i stedet
for egentlig nybyggeri. Da denne passive beløbsgrænse-administration nu suppleres af en mere aktiv
sagsbehandling, bør beløbsgrænsen hæves, så det bliver muligt for frie fagskoler at anvende de lejemuligheder,
som rent faktisk tilbydes på markedet.
Whistleblowerordning
Etablering af en whistleblowerordning kan have en uhensigtsmæssig effekt for en skoleform, som bygger på
åben dialog med elever, forældre og medarbejdere. Der bør derfor som minimum være krav om, at ministeriet
er bekendt med anmeldernes identitet. Herudover bør ministeriet på sin hjemmeside tydeligt beskrive
formålet med ordningen, så det er klart for alle, hvad den kan bruges til, og især hvad den ikke kan bruges til.
Endeligt bør ordningen evalueres efter en relativt kort periode med henblik på at vurdere både positive og
negative effekter af ordningen.
Forbud mod anonyme donationer
Foreningen hæfter sig ved, at det fortsat er muligt at modtage donationer. Det fremgår af bemærkningerne, at
indsamlinger, som kommer elever til gode, er undtaget. Foreningen ønsker, at det eksplicit nævnes, at dette
også omfatter donationer, som går til at nedsætte elevers egenbetaling. Der er flere eksempler på, at fx fonde
har ydet tilskud til elevers egenbetaling på frie kostskoler – i frie fagskolers tilfælde har Industriens Fond
tidligere bevilget 1 mio. kr. til reduktion af elevernes egenbetaling på en enkelt skole. Det er af væsentlig
betydning for frie fagskoler, at muligheden for donationer af denne type og omfang opretholdes i fremtiden.
Forklar eller afvis-krav for donationer
Med forslaget indføres krav om, at skolen aktivt skal forholde sig til påvirkningsrisikoen i forhold til lovens krav
om frihed og folkestyre og kravet om uafhængighed. Foreningen forventer, at dette allerede finder sted i de
konkrete tilfælde på skolerne.
Forbud mod donationer mv. fra personer mv. uden for EU eller EØS
Frie Fagskoler forventer ikke at modtage donationer fra personer mv. udenfor EU/EØS-området.
Med venlig hilsen
Sekretariatschef
Christian Legarth
Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail: bkf@bkchefer.dk
Til: Undervisningsministeriet
Dato: 19/2 -2019
Høring vedr. udkast til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler mv,
lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie
skoler mv.
Børne- og Kulturchefforeningen, BKF, takker for muligheden for at afgive høringssvar.
BKF bemærker, at lovforslagets formål er at give de private grundskoler bedre rammer og
udvide valgmulighederne for forældre og elever, der ønsker at anvende et alternativ til
folkeskolen. Det afgørende element er muligheden for at oprette afdelinger under en
eksisterende privat grundskole beliggende i samme kommune eller nabokommune til den
eksisterende hovedskole.
I lovforslaget anføres: at muligheden for at oprette afdelinger af frie grundskoler ikke vil
medføre ændringer i aktiviteten på de frie grundskoler. Denne vurdering hviler på, at
oprettelsen af en ny afdeling af en fri grundskole ikke forventes at have indflydelse på det
samlede grundlag af elever, som frie grundskoler optager elever fra. Det vurderes ikke, at
lovforslaget vil medføre, at flere elever vil skifte fra folkeskolen til frie grundskoler.
BKF er uenig i denne vurdering. BKF bemærker, at såfremt lovforslaget vedtages, vil dette
med stor sandsynligvis medføre oprettelsen af en række nye afdelinger under eksisterende
private grundskoler og dermed udfordre folkeskolen som den fælles skole, hvor alle uanset
baggrund mødes.
BKF har i øvrigt ingen bemærkninger til lovforslaget. Herunder reglerne vedr. modtagelse af
donationer.
Med venlig hilsen
Eventuelle henvendelser til:
Formand for bestyrelsen Anne Vang Rasmussen, anr3@balk.dk
Formand for Skolenetværket Gorm B. Andersen, goan01@frederiksberg.dk
Anne Vang Rasmussen
formand for BKF
Gorm Bagger Andersen
Formand for Skolenetværket
Aarhus, februar 2019
1
Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening, Undervisningsministeriets sagsnr. 19/01806
Høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
(Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)
Frie Skolers Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar, og fremsender hermed svar i
forhold til de ændringer i lovudkastet, som er særligt relevante for de frie grund- og efterskoler.
Vores høringssvar skal ses i forlængelse af høringssvar vi tidligere har afgivet i forbindelse med ændring af
Friskoleloven (indførelsen af § 7 a ved lov nr. 397 af 2. maj 2018), og ved høringssvar vedrørende
bekendtgørelser. I disse høringssvar giver Frie Skolers Lærerforening helhjertet opbakning til opstramning
af det statslige tilsyn, men understreger også vigtigheden af, at disse stramninger dels har helt konkrete
formål, og derfor ikke har karakter af generel mistænkeliggørelse, dels – i forlængelse heraf – at
stramningerne ikke sker på bekostning af den frie skolesektors eksistensberettigelse, herunder især
frihedsbegrebet.
Frihedsgraderne øges kun på marginale områder. Ellers begrænses friheden igen.
Lovforslagets intention er angiveligt at øge frihedsgraderne for frie skoler, men reelt kan frihedsdelen
reduceres til forslaget om muligheden for at oprette afdelinger, som ikke isoleret set kan siges at have
relation til frihedsdagsordenen, mens de resterende tiltag i lovforslaget i det væsentlige begrænser skolernes
frihed herunder i flere tilfælde kompromitterer fundamentale grundsætninger i det danske demokrati som
lighed og friheden til at mene, hvad man vil inden for lovens grænser. Disse aspekter konkretiseres
nedenfor. Frie Skolers Lærerforening mener, at reel frihed er en ufravigelig forudsætning for at drive
frie skoler i Danmark
Frie Skolers Lærerforening bakker op om tilsyn, regeloverholdelse og whistleblowerordning
For Frie Skolers Lærerforening er åbenhed en selvfølge, og foreningen bakker op om at give tilsynet de
bedste forudsætninger for at sikre grundlæggende regeloverholdelse i relation til at drive skoler i Danmark. I
forlængelse heraf finder Frie Skolers Lærerforening, at udbygningen af den foreslåede whistleblowerordning
til også at gælde efterskolerne er et rigtig godt tiltag.
En hjørnesten i den frie skolesektor er friheden til – inden for lovens rammer (og overvåget af tilsynet) - at
drive skolerne efter et frit og selvstændigt værdigrundlag. Det er en legitim rettighed at have en holdning til
samfundet og styreformen i Danmark.
Dekorum-kravet må fjernes
Det er i forlængelse heraf Frie Skolers Lærerforenings holdning, at det bør være et grundvilkår for den frie
skolesektor, at skolerne er frie fra statslig styring eller i hvert fald opererer i en kontekst, hvor den eksterne
styring i meget begrænset omfang minimerer skolernes frihed. Det er derfor fortsat problematisk, at
lovforslaget udbreder det statslige dekorum, som allerede gælder på grundskoleområdet, til også at gælde
efterskolerne. Frie Skolers Lærerforening mener grundlæggende, at det statslige dekorumkrav bør fjernes.
Hvis det skal eksistere, skal det være gældende for alle offentligt ansatte, og ikke mindst må og skal det
være gennemskueligt, hvad dekorum-kravet egentlig dækker. Som det er i dag, kan hverken vi eller de frie
skoler forklare, hvad dekorum er, samtidig med at en ”overtrædelse” kan have meget vidtgående
konsekvenser for den enkelte og skolen. Det er ikke en rimelig retssikkerhedsmæssig-tilstand!
Aarhus, februar 2019
2
Frie Skolers Lærerforening foreslår tidsgrænse for tilbageholdelse af tilskuddet
Lovforslaget reviderer tilsynets virke, og Frie Skolers Lærerforening mener derfor, at det vil være oplagt at benytte lejligheden til
at implementere en lovændring af friskolelovens paragraf 21, med hvilken ministeriet har hjemmel til at tilbageholde frie skolers
tilskud uden afgørelse. Ministeriet kan tilbageholde tilskuddet til en skole, som er under mistanke for ikke at overholde loven
og reglerne, mens tilsynet undersøger skolen. Men den sagsbehandling kan tage mange måneder. Frie Skolers Lærerforening
foreslår derfor (jf. forslag afsendt til Undervisningsministeren), at ministeriet maksimalt skal have mulighed for at tilbageholde
tilskuddet i to måneder. Med den nuværende lovgivning, vil administrative afgørelser og procestid potentielt have vidtgående
konsekvenser, idet en række skoler reelt ikke vil kunne føre skolen videre i de tilfælde, hvor afgørelsen trækker ud i flere
måneder. På den måde vil skolen potentielt være lukket og borte uanset afgørelsens udfald, og det er en urimeligt vidtgående
konsekvens af en administrativ afgørelse. Frie Skolers Lærerforening foreslår derfor, at ministeriet efter to måneder skal
tilbageføre tilskuddet, såfremt, der ikke er truffet en afgørelse i sagen.
Ydermere foreslår Frie Skolers Lærerforening, at det skal have opsættende virkning, hvis en skole fratages tilskuddet og
efterfølgende klager over afgørelsen.
Frie Skolers Lærerforening støtter ikke muligheden for at oprette afdelinger på det foreslåede
grundlag og i den foreslåede form
Formålet med at frie grundskoler får mulighed for at oprette afdelinger står ikke ganske klart i lovforslaget.
Det skaber umiddelbart mulighed for, at store skoler kan åbne afdelinger i de store byer, men også for at
frie skoler kan sikre skolegangen i landområder, hvor folkeskoler lukker. Frie Skolers Lærerforening finder,
at der er en formuleringsmæssig diskrepans mellem på den ene side at fremhæve de frie skolers mulighed
for at overtage folkeskolens rolle og opgaver i givne områder (s.13m), og på den anden side, at frie skoler
andetsteds fremhæves som et alternativ (s. 16n), hvilket altså ikke altid reelt er situationen i visse
landområder etc. Det er kommunerne der har forsyningspligten, når det kommer til skoledrift, og den skal
de tage på sig. Hvis der ikke er økonomisk grundlag for en folkeskole, så skal man ikke bare kunne kigge
over hækken til nabofriskolen og sige: ”sådan en laver vi også – og vi behøver ikke en gang tænke selv…”
Frie Skolers Lærerforening finder det generelt problematisk, at skolerne gives mulighed for at lave afdelinger
med stor geografisk spredning. Vi frygter, at det vil give kommunerne endnu et incitament til at lukke
folkeskoler, da det så bliver lettere at starte nye frie skoler op i form af en afdeling af en eksisterende skole.
Hvis muligheden for afdelinger skal fastholdes, må vi forlange en afdelingsleder!
Frie Skolers Lærerforening finder det i forlængelse af ovennævnte problematisk, at der med lovforsalget ikke
stilles krav om lokal ledelse i nyoprettede afdelinger. De erfaringer, vi hører om fra folkeskolen og andre
uddannelsesinstitutioner, hvor man ikke har lokal ledelse, er ikke positive. Det er afgørende, at der er lokal
ledelse til stede på skolerne, som kan tackle hverdagens udfordringer og lede de ansatte. Undersøgelser viser
konsekvent, at ledelsen har betydning for lærernes muligheder for at udføre deres arbejde på professionel
vis, og den professionelle kapital har direkte indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen.
Afdelingers forældrekreds skal ikke vurderes – det er moderskolen, der er ansvarlig
Det foreslås, at der i forbindelse med skoleafdelinger skal være en vurdering af forældrekredsen. Det virker
unægtelig underligt. Hvis moderskolen er oprettet efter reglerne og godkendt af Undervisningsministeriet, så
er der vel ikke behov for, at en afdeling, som alt andet lige overtager værdier, traditioner og pædagogisk
praksis skal have vurderet forældrekredsen? For hvis disse nye forældre ikke er ”fit and proper”, så er
moderskolen det vel næppe heller?! Det må vel også altid være den til enhver tid valgte forældrebestyrelse
eller skolekreds, der har ansvaret for hele skolen – herunder også en evt. afdeling.
Oprettelsen af afdelinger med potentielt stor geografisk spredning udgør desuden et problem i relation til
lærernes ansættelsesvilkår – særligt for så vidt angår deres ansættelsessted. Der bør i loven tages højde for, at
der findes en overenskomstmæssig løsning på, hvordan denne markante lovændring kan implementeres, og
derfor bør loven, såfremt den fortsat nyder fremme, afvente, at parterne får dette på plads.
Endelig finder Frie Skolers Lærerforening det meget problematisk, at der på permanent basis kan drives
afdelinger med helt ned til 20 elever. Det forekommer ikke at kunne være pædagogisk bæredygtigt.
Aarhus, februar 2019
3
Frie Skolers Lærerforening bifalder, at lovændringen vil afskaffe muligheden for anonyme
donationer
Frie Skolers Lærerforening bakker op om åbenhed omkring donationer. Frie Skolers Lærerforening mener
således også, at afskaffelsen af anonyme donationer er et glimrende tiltag, som vil skabe større synlighed
omkring finansieringsforudsætninger. Frie Skolers Lærerforening kunne ønske sig, at sådanne vilkår blev
gældende for alle offentlige institutioner, partier og enkeltpersoner. Når kun en given sektor pålægges øgede
krav om åbenhed, forveksles denne ofte med mistænkeliggørelse – en tanke som hverken er berettiget eller
befordrende for samarbejdet.
Frie Skolers Lærerforening tager skarpt afstand fra tiltag, der kan ligne sindelagskontrol
Oplevelsen af mistænkeliggørelse forstærkes desværre af flere sindelagskontrol-lignende tiltag i forslaget,
hvor vi særligt bliver bekymrede over følgende formulering (øverst side 31 ): ”Undervisningsministeriets
vurdering vil skulle inddrage relevant information fra nationale og internationale samarbejdspartnere,
herunder information, som tilvejebringes i forbindelse med udarbejdelsen af en forbudsliste for donationer
til religiøs forkyndelse, undervisning og forhold, der fuldt ud kan sidestilles hermed.” Hvad indeholder
denne liste? Er den offentlig kendt? Hvem er ansvarlig for den? – er bare nogle af de spørgsmål, dette i
vores øjne ganske vidtrækkende forslag rejser.
Der stilles ligeledes krav om, at frie skoler, der anticiperer en påvirkningsrisiko ved modtagelse af
donationer skal afvise disse (s.14ø). Igen er det efter Frie Skolers Lærerforenings mening et fint forslag, men
noget som kan og bør være gældende for en bredere kreds end de aktuelle skoler – for så vidt er der vel
intet til hinder for, at det gøres gældende for hele den offentlige sektor.
Kan der opstilles transparente, objektive kriterier for anerkendelsesværdige donorer?
Slutteligt er Frie Skolers Lærerforening betænkelige ved om det vil være muligt at opstille rimelige, objektive
kriterier for anerkendelsesværdige donorer jvf. også vores bekymring vedr. ”forbudslisten” ovenfor. I
forlængelse heraf må det nævnes, at en række af de frie, danske internationale skoler er afhængige af
donationer fra både danske og internationale virksomheder o.l. Skal dette alene kunne begrunde afslag, og er
det muligt at få en objektiv tilgang til disse ting, som ikke igen piller ved friheden til at oprette en skole med
et distinkt værdigrundlag?
Uffe Rostrup
Formand, Frie Skolers Lærerforening
T: 8746 9110 || M: 5155 6061
E: uro@fsl.dk
BØRNE- & UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
BLEGDAMSVEJ 124 ● 2100 KØBENHAVN Ø
TELEFON 35 46 50 00 ● CVR 26350514 ● E-MAIL: bupl@bupl.dk ● www.bupl.dk
AGRGRUND@uvm.dk
”Høringssvar frie skoler”
Høringssvar vedr. udkast til forslag om ændring af lov
om frie grundskoler - øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn
med de frie skoler
Tak for modtagelse af høringsmaterialet. Vi har i BUPL bemærkninger og spørgsmål særligt
til to områder i forslaget. Det drejer sig om mulighed for etablering af afdelinger, og mulighed
for etablering af klubtilbud fra 4. klasse.
Mulighed for etablering af afdelinger
Såfremt muligheden for en afdelingsstruktur bliver en realitet, så er det vigtigt for BUPL, at
der ikke samtidigt bliver mindre ledelse tæt på. Vi ønsker, i BUPL, god ledelse tæt på opga-
ven uanset struktur. - Beslutninger, der har afsmittende virkning på kerneopgaven, skal der-
for træffes tæt på opgaven. Vi mener derfor, at der bør sikres ledelse af såvel undervisnin-
gen som fritids- og dagtilbud i de afdelinger, der oprettes.
Det fremgår ikke helt klart af materialet, hvordan og i hvilket omfang, at lovforslaget om flere
afdelinger også er gældende for fritidstilbud og dagtilbud oprettet ved en fri grundskole. Så-
fremt, der med lovændringen bliver mulighed for at oprette dagtilbud ved flere afdelinger evt.
beliggende i to forskellige kommuner, så bør det afklares hvilke godkendelseskriterier, der
skal være gældende for den enkelte afdeling. Vil det være godkendelseskriterierne for den
kommune, hvor hovedskolen er placeret i, der gælder? eller vil det være de godkendelseskri-
terier, for den kommune, hvor den enkelte afdeling er placeret i, der gælder?
Mulighed for etablering af klubtilbud fra 4. klasse.
BUPL er enige i, at muligheden for etablering af klubtilbud, i sammenhæng med en fri grund-
skole, vil kunne bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem skole- og klubtilbud til gavn
for børnene.
Vi finder det, i BUPL, hensigtsmæssigt, at klubtilbud drives efter dagtilbudsloven. Det giver
bl.a. en lovmæssig adskillelse mellem klubtilbuddets økonomi og skolens økonomi, som be-
tyder, at klubtilbuddets økonomi hører til i klubben!
BUPL er af den opfattelse, at klubtilbud bør være gratis eller som minimum, at klubtilbuddet
har en brugerbetaling, der ligger på et så begrænset niveau, at alle kan deltage i tilbuddet
Afslutningsvis, og for at skabe klarhed, bør der i forbindelse med lovændringen tages stilling
til, hvad der skal ske med allerede eksisterende klubtilbud, etableret ved en fri grundskole.
Med venlig hilsen
Pia Marianne Heilmann
Faglig konsulent
Dato: 18-02-2019
Deres ref.:
Vor ref.: FAG-2019-03529
Sagsbehandler: Pia Marianne Heilmann
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K Århus, den 14. februar 2019
Høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om ændringer af lov om friskoler og private
grundskoler mv., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om provate institutioner for
gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med
de frie skoler m.v.)
Danmarks Vejlederforening (DVF) takker for muligheden for at afgive høringssvar på udkastet til
lovforslag. DVF har ingen bemærkninger til forslaget.
Med venlig hilsen
på Bestyrelsens vegne
Carla Tønder Jessing
Formand
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Danmark
AGRGRUND@uvm.dk
H Ø R I N G V E D R . U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Æ N D R I N G A F L O V O M F R I S K O - L E R O G P R I V A T E
G R U N D S K O L E R M . V . , L O V O M E F T E R S K O L E R O G F R I E
F A G S K O L E R O G L O V O M P R I V A T E I N S T I T U T I O N E R
F O R G Y M N A S I A L E U D D A N N E L S E R ( Ø G E D E
F R I H E D S G R A D E R , R A M M E R F O R D O N A T I O N E R O G
S T Y R K E T T I L S Y N M E D D E F R I E S K O L E R M . V . )
Undervisningsministeriet har ved e-mail af 1. februar 2019
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om frisko-
ler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 19/01806.
Med venlig hilsen
Tine Birkelund Thomsen
SPECIALKONSULENT
TELEFON 91325656
DIREKTE 91325656
MOBIL 91325656
EMAIL TITH@HUMANRIGHTS.DK
WEB MENNESKERET.DK
DOK. NR. 19/00444-2
19. FEBRUAR 2019
Ved brev af 1. februar 2019 har Undervisningsministeriet sendt ovennævnte
udkast til lovforslag i høring og anmodet om Datatilsynets eventuelle
bemærkninger.
Datatilsynet har følgende bemærkninger til udkastet:
1. Supplerende godkendelsesordning
Med lovforslaget foreslås indført et frihed og folkestyre-krav for private
institutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler.
Samtidig foreslås der indført en midlertidig supplering af
godkendelsesproceduren for de nævnte institutioner, der skal sikre, at de
betingelser, der følger af det foreslåede frihed og folkestyre-krav og det
gældende uafhængighedskrav, er opfyldt ved oprettelsen af en ny privat
institution for gymnasial uddannelse, efterskole eller fri fagskole.
Denne midlertidige godkendelsesprocedure vil indebære en vurdering af, om
1) den nye skoles formål og virke må skønnes at ville være i
overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet, 2) personkredsen bag
oprettelsen af den nye skole eller det nye kursus har eller har haft et virke, der
ikke er forenelig med frihed og folkestyre-kravet, og som konkret må skønnes
at kunne få betydning for den nye skoles opfyldelse af frihed og folkestyre-
kravet, 3) der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel
skolekreds el. lign., og 4) den nye skole eller det nye kursus vil kunne opfylde
uafhængighedskravet.
Det fremgår af afsnit 2.12 i lovbemærkningerne, at behandling af ansøgninger
om godkendelse af en privat institution for gymnasiale uddannelser,
efterskoler og frie fagskoler indebærer behandling af personoplysninger om
medlemmer af initiativkredsen og andre med tilknytning til den skole som be-
styrelsesmedlemmer, ledere, lærere, andre medarbejdere, evt. også om elever
og deres forældre eller andre med tilknytning til den nye skole.
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Sendt til: agrgrund@uvm.dk
Cc: jm@jm.dk
18. februar 2019 Bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler
og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgra-
der, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2019-11-0201
Dok.nr. 69773
Sagsbehandler
Pernille Walther
2
Endvidere fremgår det, at Undervisningsministeriets og tilhørende styrelsers
muligheder for at behandle personoplysninger, herunder indsamle personop-
lysninger om personer med tilknytning til en skole eller hos andre myndighe-
der, er reguleret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
samt anden lovgivning, f.eks. forvaltningsloven. I bemærkningerne fremhæ-
ves bl.a. de grundlæggende principper i forordningens artikel 5, behandlings-
reglerne i artikel 6, 9 og 10, og reglerne om oplysningspligt i artikel 13 og 14.
Datatilsynet har noteret sig, at Undervisningsministeriet har vurderet, at der
behandles almindelige ikke-følsomme personoplysninger og følsomme perso-
noplysninger som led i godkendelse af nye skoler og tilsyn med skoler, herun-
der oplysninger om ansættelsesforhold, uddannelsesforhold, ejerskab til byg-
ninger, familieforhold samt følsomme personoplysninger om fx etnisk oprin-
delse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og helbredsoplysninger
(om fx handicap). Datatilsynet har tillige noteret sig, at behandlingen vil ske
med grundlag i henholdsvis artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 9, stk. 2, litra g.
I lyset af omfanget og karakteren af de oplysninger, der kan indgå i vurderin-
gen af frihed og folkestyre-kravet, og den store kreds af personer, der potenti-
elt kan blive behandlet oplysninger om, finder Datatilsynet særlig anledning
til at fremhæve princippet om lovlighed, rimelighed og gennemsigtig i forord-
ningens artikel 5, stk. 1, litra a, og princippet om dataminimering i forordnin-
gens artikel 5, litra c, der skal iagttages i forbindelse med behandling af an-
søgninger om godkendelse af en ny privat institution. Det følger således af
artikel 5, litra c, at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og
begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysnin-
gerne behandles. De heri indeholdte proportionalitetshensyn gør sig efter Da-
tatilsynets umiddelbare opfattelse gældende særligt i forhold til behandling af
oplysninger om personer, der f.eks. har en begrænset tilknytning til den nye
skole. Det står i øvrigt ikke Datatilsynet klart, hvordan de grundlæggende
principper indeholdt i artikel 5 konkret vil blive efterlevet i forbindelse med
godkendelsesproceduren.
2. Etablering af whistleblower-ordning
Med udkastets § 2, nr. 10 og § 3, nr. 15, foreslås indført bestemmelser om
whistleblower-ordninger for private institutioner for gymnasiale uddannelser,
efterskoler og frie fagskoler. Ordningen er nærmere beskrevet i afsnit 2.9 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at databeskyttelsesreglerne fin-
der anvendelse i det omfang, der foretages behandling af personoplysninger
under den foreslåede whistleblower-ordning, og at behandlingen vil ske under
iagttagelse af bl.a. de grundlæggende principper i artikel 5, artikel 6 om forud-
sætninger for lovlig behandling, og artikel 13-15 om oplysningspligten og
retten til indsigt.
3. Øvrige bemærkninger
3
Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven1 vil blive iagttaget i forbindelse med behandlingen af
personoplysninger foranlediget af lovforslaget, herunder i forbindelse med of-
fentliggørelse af erklæringer om overholdelse af friheds- og folkestyrekravet
og uafhængighedskravet.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriet Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Pernille Walther
1 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Til Undervisningsministeriet.
Undervisningsministeriet har den 1. februar 2019 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om private
grundskoler m.v. i høring.
Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget med fokus på bestemmelser vedrørende statslige revisions-
og/eller regnskabsforhold jf. Rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 og kan konstatere, at det ikke omhandler sådanne
forhold.
Vi har derfor ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Ledelsessekretariatet
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Kære Mikkel
Tak for tålmodigheden.
Danske Gymnasier har besluttet ikke at give bemærkninger til den fremsendte høring.
Med venlig hilsen
Sine Dreyer Skjoldan
Juridisk chefkonsulent
Ny Vestergade 13, st.
1471 København K
D +45 3318 8273
danskegymnasier.dk
Til Undervisningsministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov
om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie
skoler m.v.).
På det foreliggende grundlag har styrelsen ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Karina Slots Pedersen
Fuldmægtig/Head of Section
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/
Danish Competition and Consumer Authority
Direkte +45 4171 5156
E-mail kspe@kfst.dk
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende markeder.
Se vores privatlivspolitik på kfst.dk
11. februar 2019
J.nr. 19-6123
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høring - Udkast til lovforslag om øgede frihedsgrader, rammer
for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.
Klagenævnet for Specialundervisning har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Klagenævnet for Specialundervisning


Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
1
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efter-
skoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øge-
de frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)
1. Indledning
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler
og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader, rammer
for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.) har i perioden fra den 1. februar til den 19. februar
2019 været i ekstern høring hos 47 myndigheder og organisationer. Udkastet er også offentliggjort på Hø-
ringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra 18 af de hørte myndigheder og organisationer. 12 høringssvar indeholder
bemærkninger til lovudkastet. En oversigt over, hvilke af de hørte myndigheder og organisationer, der har
afgivet høringssvar, er vedlagt.
Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
2. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende bemærkninger/ændringer i lovudkastet, som
uddybes i det følgende:
 Lovforslagets bemærkninger er justeret, så det fremgår, at Undervisningsministeriet foretager en eva-
luering af den foreslåede ordning om etablering af afdelinger, når ordningen har virket i fem år.
 Det er i lovforslaget tydeliggjort, at den kommune, hvori en afdeling er beliggende, anses for afdelin-
gens skolekommune og dermed skal godkende dagtilbud og fritidstilbud på afdelingen.
 I lovforslagets § 1, nr. 8, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 10 (Forklar eller afvis-kravet for donationer over
20.000 kr.), er kravet om, at skolens redegørelse for en donation skal offentliggøres på skolens
hjemmeside, udgået af lovforslaget.
 I lovforslagets § 1, nr. 12, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 10 (Forbud mod donationer på over 20.000 kr. fra of-
fentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer uden for EU og EØS), er fristen på 30 dage
for skolens returnering af en donation ændret til 90 dage. Det er også indføjet i lovforslaget, at hvis
skolen inden 90 dage fra modtagelsen af donationen har søgt undervisningsministeren om godken-
delse af donationen, skal skolen returnere donationen inden 30 dage efter undervisningsministerens
afslag på skolens ansøgning.
 De almindelige og specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 12, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 10 (For-
bud mod donationer på over 20.000 kr. fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske perso-
ner uden for EU og EØS), er tilrettet, så bemærkningerne om informationer tilvejebragt i forbindelse
med udarbejdelse af en forbudsliste for donationer til religiøs forkyndelse, undervisning og forhold,
der fuldt ud kan sidestilles hermed, er udgået af bemærkningerne til lovforslaget.
 Undervisningsministeriet vil i forbindelse med implementeringen af forslagene overveje behovet for
eventuel vejledning til skolerne om ansøgning om godkendelse af en donation på over 20.000 kr.
eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU og EØS, om ansøgning om godkendelse af aftale om leje af lokaler, bygninger og arealer ejet af
en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS samt om
Undervisningsudvalget 2018-19
L 218 Bilag 1
Offentligt
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
2
skolernes redegørelse for donationer over 20.000 kr. (forbuddet mod udenlandske donationer over
20.000 kr. og forklar eller afvis-kravet for donationer på over 20.000 kr.).
Der er herudover foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til lovudkastet
Rigsrevisionen, Klagenævnet for Specialundervisning, Danmarks Vejlederforening, Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen, Danske Gymnasier samt Institut for Menneskerettigheder har meddelt, at de ikke har
bemærkninger til lovforslaget.
KL bemærker, at lovforslaget vil betyde en skævvridning til de frie grundskolers fordel, og at det er med til
at undergrave grundlaget for en fælles folkeskole.
Danmarks Lærerforening bemærker, at forslaget vil fremme økonomiske interesser som en drivkraft bag
skoledrift frem for pædagogiske og værdibaserede interesser, sådan som situationen er i Sverige. Forenin-
gen bemærker, at mange af de regler, som ændres med lovforslaget, stammer fra de såkaldte Tvind-love,
og at forslaget kan medføre genetablering af skoledynastier.
Datatilsynet bemærker, at de forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven vil blive iagttaget i forbindelse med behandlingen af personoplysninger foranlediget af lovforslaget.
Danmarks Private Skoler bemærker, at man nu er nået til et punkt, hvor reglerne vedr. donationer er så
rigide, at det kan gå ud over skolernes økonomi og skabe unødvendigt arbejde for skolerne og Under-
visningsministeriet.
Frie Skolers Lærerforening bemærker, at de fleste af lovforslagets tiltag i det væsentlige begrænser skoler-
nes frihed, herunder i flere tilfælde kompromitterer fundamentale grundsætninger i det danske demokrati
som lighed og friheden til at mene, hvad man vil inden for lovens rammer. Foreningen bemærker endvide-
re, at den bakker op om at give tilsynet med de frie skoler de bedste forudsætninger for at sikre, at de frie
skoler overholder gældende regler.
Friskolerne bemærker, at foreningen savner en afvejning, der sikrer, at frie grundskoler ikke druknes i krav
om redegørelser, skriftlighed og synlighed om donationer. Foreningen udtrykker tilfredshed med, at foræl-
dres frivillige arbejde og småindsamlinger, som ikke direkte vedrører skolernes økonomi, ikke betragtes
som donationer, men bemærker, at en del frie grundskoler årligt afvikler indtægtsgivende lokale aktiviteter
som fx cykelræs, som ikke bør udsættes for benspænd.
Friskolerne bemærker videre, at den øgede gennemsigtighed med donationer, der lægges op til med lov-
forslaget, er underbygget med argumentet om, at det skal sikre skolernes overholdelse af frihed og folke-
styrekravet. Foreningen bemærker dog, at der er tale om et allerede gældende lovkrav, og at der ikke kan
hentes belæg for de skærpede regler vedr. donationer i konkrete sager, hvor der har været brud på dette
krav.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Undervisningsministeriet takker for de indkomne høringssvar. Ministeriet vil i det følgende give bemærk-
ninger til de dele af høringssvarene, som omhandler lovudkastets enkeltelementer.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
3
4. Bemærkninger til lovudkastets enkeltelementer
4.1. Mulighed for etablering af afdelinger (frie grundskoler og private gymnasier)
4.1.1. Elevtallet på de frie grundskoler og forslagets betydning for folkeskolen
KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Danmarks Private Skoler er uenige i Un-
dervisningsministeriets vurdering af, at forslaget ikke vil medføre ændringer i aktiviteten på de frie grund-
skoler. Danmarks Private Skoler anfører i denne forbindelse, at elevtalskrav for hovedskole og afdeling
kan have som konsekvens, at der kommer flere elever til de frie skoler, idet det må anspore de frie skoler
til at rekruttere og indmelde nye elever til deres afdeling.
Skolelederforeningen bemærker, at de er imod forslaget om at give de frie grundskoler og private gymna-
sier mulighed for at etablere afdelinger. Foreningen foreslår, at forslagets betydning for antallet af elever
på frie grundskoler undersøges nærmere, inden lovforslaget vedtages, alternativt at ordningen evalueres
efter 3-5 år.
Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at forslaget sandsynligvis vil medføre oprettelse af en række
nye afdelinger under eksisterende frie grundskoler, og at dette vil udfordre folkeskolen som den fælles
skole, hvor alle uanset baggrund mødes.
Danmarks Lærerforening bemærker, at muligheden for at etablere en afdeling af en fri grundskole afgræn-
set til 0. til 4. klasse risikerer at undergrave de lokale folkeskoletilbud.
Frie Skolers Lærerforening er bekymret for, at initiativet vil give kommunerne et incitament til at lukke
folkeskoler, idet der i stedet vil kunne oprettes en afdeling af en fri grundskole.
4.1.2. Krav til oprettelse af en afdeling
KL ønsker, at det bliver en betingelse for oprettelse af en afdeling af en fri grundskole eller et privat gym-
nasium, at kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune tilslutter sig, ligesom når en fri grundskole
efter de eksisterende regler ønsker at oprette afdelinger på småøerne.
FSR – Danske Revisorer bemærker, at kravet om godkendelse af nye afdelinger efter de samme regler som
ved oprettelse af nye skoler vil forsinke mulighederne for at oprette afdelinger. FSR anbefaler, at tidsfri-
sterne i forbindelse med oprettelse af en afdeling reduceres i forhold til fristerne for oprettelse af en ny
skole.
Danmarks Private Skoler bemærker, at en afdeling, som beskrevet i lovforslaget, i princippet er en ny sko-
le, og at de foreslåede krav til oprettelse af en afdeling er unødvendige, idet afdelingen bl.a. skal efterleve
samme formål og værdisæt som hovedskolen og har den samme bestyrelse som hovedskolen. Foreningen
foreslår, at man i stedet opstiller de samme krav som til oprettelsen af filialer af skoler, som har fået god-
kendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. friskolelovens § 5, stk. 6.
Frie Skolers Lærerforening bemærker, at den foreslåede vurdering af forældrekredsen ved oprettelse af en
afdeling er overflødig, hvis hovedskolen er oprettet efter reglerne og godkendt af Undervisningsministeri-
et. Endvidere, at det bør være den siddende forældrebestyrelse eller skolekreds, der har ansvaret for hele
skolen, herunder også eventuelle afdelinger.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
4
Friskolerne bakker op om, at frie grundskoler får mulighed for at oprette afdelinger, herunder også afde-
linger afgrænset til elever fra 0. til 4. klasse. Foreningen bemærker dog, at det er unødigt omstændeligt, at
nye afdelinger skal igennem den samme godkendelsesproces som nye skoler.
4.1.3. Ledelse af en afdeling
BUPL bemærker, at der bør sikres god ledelse tæt på opgaven for såvel undervisningen som fritids- og
dagtilbud i de afdelinger, der oprettes.
Frie Skolers Lærerforening bemærker, at det er problematisk, at der ikke stilles krav om lokal ledelse af en
afdeling.
4.1.4. Nedlæggelse af en afdeling
FSR – Danske Revisorer bemærker, at hvis elevtallet kommer under et vist niveau, bør der være dispensa-
tionsmulighed fra kravet om, at beslutning om nedlukning af en afdeling kun kan ske ved udgangen af et
skoleår. Det skal sikre, at den samlede skole ikke bliver lukningstruet, og at bestyrelsen kan agere som en
forsvarlig bestyrelse.
Danmarks Private Skoler er uforstående over for, at nedlæggelse af en afdeling kun kan ske ved vedtægts-
ændring og ved udgangen af et skoleår. Det kan, ifølge foreningen, have den konsekvens, at hovedskolen
går konkurs, hvis en afdeling er tabsgivende i en grad, der truer hovedskolens samlede økonomi.
Friskolerne bemærker, at de bakker op om at give elever og forældre sikkerhed ved, at en evt. afdeling ikke
kan lukkes ned i løbet af skoleåret. Foreningen bemærker dog, at hovedskolen kan være nødsaget til at
lukke på andre tidspunkter, og at eventuelle afdelinger vil rammes af denne lukning.
4.1.5. Afdeling og filial
Danmarks Private Skoler bemærker, at anvendelsen af begrebet ’afdeling’ kan skabe forvirring, da begre-
bet normalt benyttes om den interne opdeling af (hoved)skolen/institutionen. Foreningen foreslår, at man
i stedet anvender begrebet ’filial’. Foreningen anbefaler, at man benytter åbningen af lovgivningen til at få
ensrettet brugen af begreberne afdeling og filial.
Danmarks Private Skoler forudsætter, at lovforslaget ikke hindrer de frie skoler i fortsat at etablere dele af
hovedskolen og give undervisning på nye matrikler inden for det eksisterende afstandskriterium (i geogra-
fisk nærhed) uden at skulle etablere afdelinger. Foreningen forudsætter ligeledes, at lovforslaget ikke har
betydning for skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk. Det vil sige, at der
hverken indføres krav om en godkendelsesproces for disse filialer eller en begrænsning på antallet af filia-
ler, der kan oprettes.
4.1.6. Mindsteelevtalskrav og klassetrin på en afdeling
Frie Skolers Lærerforening bemærker, at det ikke forekommer at være pædagogisk bæredygtigt at give
mulighed for at drive afdelinger med ned til 20 elever.
Danmarks Private Skoler bemærker, at det bør overvejes, hvor få elever afdelingerne kan have, før det vil
kunne være problematisk at ’stå mål med’ elevernes alsidige udvikling og det faglige niveau.
Danmarks Private Skoler bemærker, at forslaget forhindrer glidende overgange mellem grundskole og
ungdomsuddannelse, da forslaget ikke giver mulighed for at etablere en afdeling på en ny matrikel, der går
fra begyndelsen af grundskolen til afslutningen af gymnasiet eller blander grundskoledel og gymnasiedel.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
5
Friskolerne undrer sig endvidere over, at det ikke er muligt at oprette en decideret indskolingsafdeling,
således at man kan samle indskolingen i én afdeling og 5. til 9. klasse i en anden afdeling.
Friskolerne bemærker, at de forstår forslaget således, at man kan have en hovedskole fra 0. til 9. klasse og
to afdelinger, der ligeledes går fra 0. til 9. klasse.
4.1.7. Lærernes ansættelsesforhold
Frie Skolers Lærerforening bemærker, at oprettelse af afdelinger med potentielt stor geografisk spredning
udgør et problem i relation til lærernes ansættelsesvilkår – særligt hvad angår deres ansættelsessted. For-
eningen anbefaler, at der i loven tages højde for, at der skal findes en overenskomstmæssig løsning på
dette, og at loven bør afvente, at parterne når til enighed om spørgsmålet.
4.1.8. Dag- og fritidstilbud i tilknytning til en afdeling
BUPL bemærker, at det er uklart, hvorvidt forslaget giver mulighed for at oprette dagtilbud og fritidstilbud
i forbindelse med en afdeling. Hvis dette er tilfældet, bør det afklares, hvilke godkendelseskriterier der skal
være gældende for den enkelte afdeling, godkendelseskriterierne i den kommune, som hovedskolen ligger
i, eller i den kommune, som afdelingen oprettes i.
Friskolerne bemærker, at det er deres forståelse, at der godt kan oprettes daginstitutioner i tilknytning til
en afdeling i overensstemmelse med dagtilbudslovens regler. Foreningen anmoder om, at denne mulighed
understøttes og synliggøres i friskolelovens bestemmelser.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Elevtallet på de frie grundskoler og forslagets betydning for folkeskolen
Efter friskoleloven er der adgang for alle til at oprette en fri grundskole, forudsat at skolen opfylder lovens
godkendelseskrav om frihed og folkestyre og uafhængighed. Set i lyset af den eksisterende fri etablerings-
ret for frie grundskoler, vurderes forslaget om afdelinger af frie grundskoler derfor ikke at medføre æn-
dringer i aktiviteten på frie grundskoler.
Undervisningsministeriet skal samtidig bemærke, at selv om aktiviteten på de frie grundskoler ikke vurde-
res at blive ændret som følge af forslaget om afdelinger af frie grundskoler, gælder det ikke for fordelingen
af aktiviteten mellem de frie grundskoler. Det følger af forudsætningen om uændret aktivitet på frie grund-
skoler, at eleverne på en afdeling af en fri grundskole forudsættes at komme fra den samme frie grundsko-
les hovedafdeling eller andre frie grundskoler.
Forslaget om etablering af afdelinger giver ikke skolerne bedre økonomiske muligheder for at oprette og
drive en afdeling i forhold til de allerede gældende økonomiske vilkår for hovedskolen.
Der foreligger ikke undersøgelser, som viser, at borgernes mulighed for at etablere en fri grundskole, er
udslagsgivende for en kommunes beslutning om at nedlægge eller sammenlægge kommuneskoler.
På baggrund af høringssvarene er lovforslagets bemærkninger justeret, så det fremgår, at Undervisnings-
ministeriet foretager en evaluering af den foreslåede ordning om etablering af afdelinger, når ordningen
har virket i fem år.
Krav til oprettelse af en afdeling
I den gældende ordning om etablering af et skoletilbud på en småø skal den stedlige kommune betale et
bidrag til staten svarende til hele det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev og bygningstilskud for elever i
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
6
frie grundskoler, for at ordningen ikke skal tilskynde kommunen til at nedlægge folkeskoletilbuddet på
småøen, og kommunen skal som følge heraf tilslutte sig oprettelsen af et skoletilbud på en småø. Med den
foreslåede ordning om etablering af afdelinger indgår ikke et tilsvarende finansieringskrav til den stedlige
kommune, hvorfor det ikke vurderes relevant at få kommunes tilslutning ved oprettelse af en afdeling.
Med forslaget gives der mulighed for, at hovedskolen maksimalt kan oprette to afdelinger, hvor hovedsko-
le og dens afdelinger har én bestyrelse, én leder og én forældrekreds. Der gives ikke mulighed for, at en
allerede godkendt og igangværende skole kan oprette endnu en ny skole med en anden bestyrelsessam-
mensætning, skoleleder og forældrekreds end på den allerede godkendte skole. På den baggrund vil det
ikke være aktuelt at kunne vælge mellem oprettelse af en skole eller en afdeling og dermed de angivne
økonomiske fordele herved.
Der stilles krav om de samme godkendelsesbetingelser ved oprettelse af afdelinger som ved oprettelse af
hovedskoler med henblik på at sikre, at afdelingen lever op til krav om uafhængighed, frihed og folkestyre,
og endvidere opfyldelse af de samme krav til uddannelsens og undervisningens indhold mv.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Ledelse af en afdeling
Som det fremgår af lovforslaget, har hovedskole og dens afdelinger én skoleleder. Det vil være op til den
enkelte skoles bestyrelse at træffe beslutning om, hvorledes bl.a. ledelsen af afdelingen skal organiseres.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Nedlæggelse af en afdeling
På baggrund af høringssvarene er lovforslaget justeret, så at ikke stilles som betingelse, at en afdeling kun
kan nedlægges ved udgangen af et skoleår. Endvidere vil det blive anført i lovbemærkningerne, at eleverne
i forbindelse med lukning af en afdeling kan tilbydes at fortsætte deres skolegang på hovedskolen. Hvis det
ikke er muligt for eleverne at fortsætte deres skolegang på hovedskolen eller i en anden fri grundskole,
påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning af eleverne, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 1.
Afdeling og filial
De frie grundskoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, kan give undervisning i
dette sprog i filialer. Det vil sige i en bygning, der ikke opfylder kravet om, at skolens bygninger skal ligge i
geografisk nærhed af hinanden. Endvidere kan en fri grundskole oprette et skoletilbud/en afdeling på en
småø.
Med lovforslaget ændres der ikke ved den allerede gældende bestemmelse i friskolelovens § 6, stk. 1, at
skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden, og at skoler, der har fået godkendt et andet
undervisningssprog end dansk, kan give undervisning på dette sprog i filialer. Endvidere ændrer lovforsla-
get heller ikke på den allerede gældende proces for godkendelse af filialer.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Mindsteelevtalskrav og klassetrin på en afdeling
Det følger af aftalen af 25. januar 2019 om bedre rammer for og styrket tilsyn med de frie skoler, at un-
dervisningen på en afdeling kan begrænses til elever på 0.-4. klassetrin og dermed ned til 20 elever. Det er
bl.a. for at sikre, at det bliver muligt at etablere undervisning for de yngre elever på en afdeling beliggende
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
7
i et landdistrikt, og hvor eleverne senere kan fortsætte deres skolegang i en anden skoleafdeling eller på
hovedskolen. Det vil kunne bidrage til, at der fortsat eksisterer en skole i lokalområdet for de yngre elever,
ligesom det vil udvide valgmulighederne for forældre, der ønsker et alternativ til folkeskolen. Det vil såle-
des bero på de lokale forhold, hvorvidt der etableres en afdeling med undervisning fra børnehaveklassetrin
til og med 4. klassetrin, eller om der også etableres undervisning på afdelingen fra 5. klassetrin til 9. klasse-
trin og evt. også 10. klassetrin. Der vil i øvrigt gælde de samme krav til undervisning på en afdeling som til
undervisning på hovedskolen tilsvarende fx undervisning af elever i et skoletilbud på en småø og den fri
grundskole på fastlandet. Det indgår ikke i den politiske aftale, at der gives adgang til, at der på en afdeling
både kan etableres grundskoleundervisning og en gymnasial uddannelse.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Lærernes ansættelsesforhold
Lærernes overenskomstmæssige forhold aftales mellem forhandlingsparterne, dvs. Finansministeri-
et/Moderniseringsstyrelsen og LC (Lærernes Centralorganisation). Såfremt lærernes overenskomst ønskes
ændret, er det derfor et anliggende mellem forhandlingsparterne og ikke et spørgsmål, der kan reguleres i
Undervisningsministeriets lovgivning.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Daginstitutioner og fritidstilbud i tilknytning til en afdeling
Forslaget ændrer ikke ved, at det på en afdeling også vil være muligt at etablere og drive privatinstitutioner
og private pasningsordninger efter dagtilbudslovens regler og optage børn i en heltidsfritidsordning i en
periode, inden børnene skal i skolens børnehaveklasse, jf. gældende kapitel 8 a i friskoleloven, og at skolen
kan modtage tilskud til skolefritidsordninger ud fra antal årselever, der er indskrevet i skolefritidsordnin-
gen fra skolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse, jf. § 15, stk. 1, i friskoleloven. Endvidere får afdelinger
mulighed for at etablere klubtilbud for elever fra 4. klasse, jf. det foreslåede i nærværende lovforslag. Den
kommune, hvori en afdeling er beliggende, anses for afdelingens skolekommune, som dermed skal god-
kende dagtilbud og fritidstilbud på afdelingen. Dette er tydeliggjort i lovforslaget.
4.2. Mulighed for varetagelse af administrative opgaver (frie grundskoler)
4.2.1. Leverandørens eventuelle styring af andre skolers økonomi
Danmarks Lærerforening bemærker, at mange skoler kan være afhængige af eller underlagt samme leve-
randør af administrative ydelser, og at det kan resultere i meget omfattende styring af den enkelte skoles
økonomi.
4.2.2. Moms
FSR – danske revisorer spørger, om Undervisningsministeriet har overvejet momsproblematikken ved
varetagelse af administrative opgaver for andre skoler.
4.2.3. Undervisningsministerens fastsættelse af regler om ordningen
Friskolerne bemærker, at forslaget kan indvirke positivt på professionaliseringen af opgaveløsningen og
potentielt tilføre flere ressourcer til børnene på den enkelte skole. Foreningen bemærker dog, at Under-
visningsministerens mulighed for at fastsætte regler om betingelserne for skolernes varetagelse af admini-
strative opgaver kan skabe usikkerhed for skolerne.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
8
Undervisningsministeriets bemærkninger
Leverandørens eventuelle styring af andre skolers økonomi
I lovbemærkningerne til den foreslåede ordning om varetagelse af administrative opgaver er det bl.a. an-
ført, at det drejer sig om afgrænsede administrative opgaver, og at der skal indgås en skriftlig aftale herom,
samt at skolen, som vil varetage administrative opgaver for andre skoler, vil skulle gøre dette mod veder-
lag. Det er endvidere en betingelse, at en skoles varetagelse af administrative opgaver for en anden skole
ikke indebærer myndighedsudøvelse på vegne af den anden skole eller indebærer risiko for nogen af sko-
lernes uafhængighed. Endelig er det anført i lovbemærkningerne, at en skoles aftale om varetagelse af
administrative opgaver for en anden skole indgår i Undervisningsministeriets økonomiske og administrati-
ve tilsyn med skolerne. Det er ikke Undervisningsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning vil
kunne medføre, at en leverandør (dvs. en fri grundskole) kan udøve omfattende styring af mange skolers
økonomi.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Moms
FSR – Danske Revisorer oplyser ikke, hvad det er for en momsproblematik, de finder, der måtte være i
forbindelse med varetagelsen af administrative opgaver for andre skoler, hvorfor Undervisningsministeriet
ikke har mulighed for at forholde sig nærmere hertil.
Det bemærkes dog, at de frie grundskoler som private institutioner ikke er omfattet af en momskompen-
sationsordning. Udgifter til moms i forbindelse med aktiviteter, hvor en fri grundskole varetager admini-
strative opgaver for andre frie grundskoler vil derfor ikke blive kompenseret via en momskompensations-
ordning, men vil skulle indregnes i opgørelsen af den frie grundskoles udgifter ved opgaven. Statens til-
skud til frie grundskoler indeholder tilskud til skolernes afholdelse af momsudgifter.
Undervisningsministerens fastsættelse af regler om ordningen
Med § 5 c, stk. 2, foreslås det, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for skolernes
varetagelse af administrative opgaver, herunder om karakteren og omfanget af administrative opgaver.
Der vil blive fastsat regler om, at varetagelse af administrative opgaver efter § 5 c, stk. 1, ikke må indehol-
de myndighedsudøvelse eller indebære risiko for skolens uafhængighed, og ikke må have et sådant om-
fang, at det ændrer på skolens formål. Endvidere vil det fremgå af reglerne, at den skriftlige aftale om vare-
tagelse af administrative opgaver som minimum skal indeholde bestemmelse om, hvilke opgaver der skal
varetages samt omfanget heraf, betaling for opgavevaretagelsen, konsekvenser ved manglende opfyldelse
af aftalen og adgang til at opsige aftalen. De nævnte betingelser er allerede fastsat for efterskoler og frie
fagskoler, der pr. 1. januar 2018 har fået mulighed for varetagelse af administrative opgaver tilsvarende den
foreslåede ordning for frie grundskoler. Der henvises til § 47 b, i bekendtgørelse nr. 133 af 6. februar 2019
om ændring af bekendtgørelse om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
4.3. Mulighed for etablering af klubtilbud for elever fra 4. klasse (frie grundskoler)
4.3.1. Finansiering af klubtilbuddet
BUPL bemærker, at muligheden for at etablere klubtilbud i sammenhæng med en fri grundskole vil bidra-
ge til bedre sammenhæng mellem skole- og klubtilbud til gavn for børnene. BUPL bemærker, at klubtilbud
bør være gratis eller kun have en brugerbetaling på et begrænset niveau.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
9
FSR – Danske Revisorer bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ikke er hjemmel i
friskoleloven til, at frie grundskoler kan drive klubtilbud fra 4. klasse, herunder til at anvende skolens mid-
ler hertil. FSR vurderer, at der allerede i dag i friskoleloven er hjemmel til deltagelse i skolens SFO for
elever fra 4. klasse. FSR bemærker, at mange frie grundskoler har eftermiddagsaktiviteter for elever ud
over 3. klasse, og at det ikke fremgår af lovforslaget, om disse aktiviteter vil blive påvirket.
FSR – danske revisorer bemærker, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, om kommunerne kan være
forpligtet til at yde tilskud til deltagelse i klub eller SFO for elever fra 4. klasse.
FSR – danske revisorer bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at forældrebetalingen til klubordning
sammen med eventuelle kommunale og private tilskud skal dække alle direkte driftsudgifter til ordningen,
og at skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. FSR anfører, at det langtfra er alle skoler, der har
mulighed for at opdele udgifterne til pædagoglønninger m.v. til hhv. klub og SFO. FSR bemærker på den
baggrund, at forslaget er en væsentlig forringelse af de frie grundskolers nuværende frihedsgrader. FSR
foreslår, at hvis en skole har elever i 4. klasse i SFO eller klub, skal skolen udarbejde et samlet regnskab for
SFO’en og evt. klub, der viser, at forældrebetalingen til SFO og klub sammen med eventuelle kommunale
og private tilskud samt statstilskud til elever i 0. – 3. klasse skal dække alle direkte driftsudgifter til ordnin-
gen. Dette skal sikre, at der ikke overføres midler fra undervisning til SFO/klub, at statstilskuddet dækker
den ekstra bemanding til de yngste elever, samt at SFO’en/klubben kan køre med samme bemanding hele
året.
Danmarks Private Skoler er tilfredse med, at det nu bliver muligt at etablere og drive klubtilbud på frie
grundskoler. Foreningen ønsker at få bekræftet, at en fri grundskole kan oprette et klubtilbud, uanset om
skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen.
Yderligere, at ordningen kan dækkes af forældrebetaling og eventuelle private tilskud alene.
Friskolerne bemærker, at det er positivt, at forslaget styrker muligheden for klubtilbud for større børn i
deres nærmiljø. Foreningen forudser dog udfordringer med finansieringen af tilbuddene, når der ikke stil-
les krav om kommunal finansiering. Foreningen bemærker, at ordningen ikke kan finansieres af statstil-
skud, hvorfor den må finansieres af forældrebetaling og eventuelle donationer. Det stiller, ifølge forenin-
gen, de frie grundskoler i en urimelig konkurrencesituation i forhold til tilsvarende ordninger i folkeskolen.
4.3.2. Eksisterende klubtilbud og SFO
BUPL bemærker, at der i forbindelse med lovændringer bør tages stilling til, hvad der skal ske med eksi-
sterende klubtilbud etableret ved en fri grundskole.
4.3.3. Reglerne for drift af klubtilbuddet
Danmarks Private Skoler ønsker en bekræftelse af, at klubtilbuddet skal drives under dagtilbudslovens
regler, uanset finansieringen.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Finansiering af klubtilbuddet
Det er hensigten med lovforslaget at få præciseret, at de frie grundskoler har mulighed for at etablere klub-
tilbud for elever fra 4. klasse.
Med lovforslaget vil det være frivilligt for den enkelte kommune, hvorvidt den vil indgå aftale med en fri
grundskole om at yde tilskud til klubtilbuddet fra 4. klasse. I aftalen af 25. januar 2019 indgår det ikke, at
klubtilbuddet fra 4. klasse skal være gratis eller med brugerbetaling på et begrænset niveau.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
10
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Eksisterende klubtilbud og SFO
De allerede eksisterende klubtilbud og SFO vil kunne fortsætte som hidtil, selvom den foreslåede ordning
med klubtilbud fra 4. klasse gennemføres.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Reglerne for drift af klubtilbuddet
Undervisningsministeriet kan bekræfte, at klubtilbuddet skal drives efter dagtilbudslovens regler.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
4.4. Forbud mod udenlandske donationer over 20.000 kr. (frie grundskoler, efterskoler, frie fag-
skoler og private gymnasier)
4.4.1. Vedr. offentlighed omkring, hvilke donationer undervisningsministeren godkender
FSR – Danske Revisorer bemærker, at det bør være offentligt tilgængeligt, hvilke donationer under-
visningsministeren godkender.
4.4.2. Vedr. fristen på 30 dage for returnering af en donation
FSR – Danske Revisorer bemærker, at fristen for ansøgning om godkendelse af en donation bør forlænges
fra de foreslåede 30 dage til minimum 90 dage, da bestyrelsen på mange skoler kun mødes 4-6 gange årligt.
4.4.3. Vedr. muligheden for at søge dispensation fra forbuddet
Efterskolerne bemærker, at det er fornuftigt, at det er muligt at søge dispensation fra forbuddet.
Frie Fagskoler bemærker, at de ikke forventer, at de frie fagskoler vil modtage donationer fra lande uden
for EU/EØS.
Danmarks Private Skoler er glade for, at det er muligt at søge om dispensation fra forbuddet. Foreningen
bemærker, at den har kendskab til en række skoler, som modtager donationer fra personer mv. uden for
EU/EØS, og at forslaget derfor forventeligt vil skabe meget papirarbejde for skolerne og Undervisnings-
ministeriet.
Friskolerne bemærker, at forslaget er unødvendigt, da forslaget har til formål at sikre overholdelse af lov-
givning, som skolerne allerede er underlagt, og som man med ’forklar eller afvis-modellen’ foreslår at
skærpe kontrollen med. Herudover spørger foreningen, om en ansøgning om dispensation fra forbuddet
vil skulle efterfølges af en redegørelse som følge af forklar eller afvis-modellen, og hvad forskellen på disse
to er. Endelig bemærker foreningen, at der bør overvejes en undtagelse fra reglen om tilbagebetaling af
donationen inden for 30 dage, hvis en skole ikke har fået svar på sin ansøgning om dispensation inden 30
dage efter modtagelsen af donationen.
4.4.4. Vedr. evt. forbudsliste
Frie Skolers Lærerforening bemærker, at foreningen ikke tidligere har været bekendt med en eventuel
forbudsliste for donationer til religiøs forkyndelse, undervisning og forhold, der fuldt ud kan sidestilles
hermed, og foreningen er betænkelig ved, om der kan opstilles objektive kriterier for en sådan liste.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
11
Undervisningsministeriets bemærkninger
Vedr. offentlighed omkring, hvilke donationer undervisningsministeren godkender
Donationer til en fri grundskole skal fremgå af skolens årsrapport, som årligt indsendes til Under-
visningsministeriet, med angivelse af donators navn og adresse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
offentliggør årligt regnskaberne for de frie skoler på Regnskabsportalen. Med det foreslåede forbud mod
anonyme donationer vil donators identitet fremgå heraf for alle donationers vedkommende.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Vedr. fristen på 30 dage for returnering af en donation
Efter lovforslaget har en skole ved modtagelse af en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra
offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS mulighed for at
ansøge om godkendelse af donationen og skal i sin ansøgning sandsynliggøre og betrygge, at der er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en sådan donation opfylder stå mål med-kravet, fri-
hed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.
På baggrund af bemærkningerne, og henset til, at udarbejdelse af skolens skriftlige redegørelse for en do-
nation er en ny opgave for skolerne samt af hensyn til skolens planlægning, ferier m.v., er fristen for sko-
lens returnering af en sådan donation til donatoren ændret til 90 dage fra modtagelsen. Det er herudover
indføjet i lovforslaget, at hvis skolen inden 90 dage fra modtagelsen af donationen har søgt under-
visningsministeren om godkendelse af donationen, skal skolen returnere donationen inden 30 dage efter
undervisningsministerens afslag på skolens ansøgning.
Vedr. muligheden for at søge dispensation fra forbuddet
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at skolen i sin ansøgning skal sandsynliggøre og betrygge,
at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation på over 20.000 kr. eksklusive
moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS,
opfylder stå mål med-kravet, frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. Der oplistes endvidere
en række forhold, som skal indgå i skolens vurdering og ansøgning om godkendelse af en donation, fx
påvirkningsrisikoen, donators formål, donators tidligere donationer, og hvorvidt den konkrete donation
kan skabe et afhængighedsforhold mellem skole og donator.
Såfremt undervisningsministeren har godkendt en konkret donation på over 20.000 kr. eksklusive moms
fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS til en skole,
vil der ikke være behov for, at skolen efterfølgende for den samme konkrete donation udarbejder en
skriftlig redegørelse i forhold til forklar eller afvis-kravet, idet skolen i og med sin ansøgning allerede har
udarbejdet en redegørelse.
I forbindelse med implementeringen af forslagene vil Undervisningsministeriet overveje behovet for even-
tuel vejledning til skolerne om skolens ansøgning om godkendelse af en donation på over 20.000 kr. eks-
klusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS og om godkendelse af aftale om leje af lokaler, bygninger og arealer ejet af en offentlig myndighed
eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
12
Vedr. evt. forbudsliste
I bemærkningerne til forslaget om et forbud mod, at en skole modtager en donation på over 20.000 kr.
eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS, er oplistet en række forhold, der skal indgå i undervisningsministerens vurdering af en skoles ansøg-
ning om godkendelse af en sådan donation. Det drejer sig om fx påvirkningsrisikoen, donators formål,
donators tidligere donationer, og hvorvidt den konkrete donation kan skabe et afhængighedsforhold mel-
lem skole og donator.
Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet en forbudsliste for donationer til religiøs forkyndelse,
undervisning og forhold, der fuldt ud kan sidestilles hermed. På baggrund af høringssvarene er lovforsla-
gets bemærkninger tilrettet, så bemærkningen om informationer tilvejebragt i forbindelse med udarbejdel-
se af en forbudsliste for donationer til religiøs forkyndelse, undervisning og forhold, der fuldt ud kan side-
stilles hermed, er udgået af bemærkningerne, mens det stadig fremgår, at Undervisningsministeriets vurde-
ring vil skulle inddrage relevant information fra nationale og internationale samarbejdspartnere.
4.5. Forklar eller afvis-modellen for donationer over 20.000 kr. (frie grundskoler, efterskoler, frie
fagskoler og private gymnasier)
4.5.1. Vedr. 30 dages frist
FSR – danske revisorer bemærker, at fristen for ansøgning om godkendelse af en donation bør forlænges
fra de foreslåede 30 dage til minimum 90 dage, da bestyrelsen på mange skoler kun mødes 4-6 gange årligt.
4.5.2. Vedr. krav om offentliggørelse af skolens redegørelse på skolens hjemmeside
Efterskolerne bemærker, at det fortsat bør være muligt at støtte en skole uden krav om offentliggørelse af
donators identitet og/eller beløbets størrelse på skolens hjemmeside. Foreningen foreslår, at skolens rede-
gørelse kun skal kendes af skolens bestyrelse og ledelse, skolens revisor samt Undervisningsministeriet.
Dette med baggrund i, at visse donatorer, ifølge foreningen, ikke ønsker denne offentliggørelse og derfor
vil kunne afholde sig fra at yde støtte til skolerne.
Friskolerne bemærker, at en del frie grundskoler oplever, at forældre til børn på skolen ønsker at donere
en boldbane til skolen, et bidrag til legepladsen o. lign., men at de ikke ønsker stor offentlighed om deres
bidrag, når børnene også går på skolen. Foreningen er derfor kritisk over for krav om offentliggørelse af
sådanne donationer på skolens hjemmeside, når der allerede er krav om, at donationer over 20.000 kr. skal
fremgå af skolernes regnskab.
4.5.3. Vedr. den skriftlige redegørelse
Friskolerne bemærker, at det bør tydeliggøres, hvad der forventes at være indeholdt i den påkrævede rede-
gørelse.
Frie Fagskoler forventer, at skolerne allerede i dag forholder sig aktivt til påvirkningsrisikoen i forhold til
kravene om frihed og folkestyre og uafhængighed ved modtagelse af donationer.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Vedr. 30. dages frist
Efter lovforslaget skal skolen inden 30 dage efter modtagelse af en donation på over 20.000 kr. eksklusive
moms skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen
opfylder kravene til frihed og folkestyre og uafhængighed. Den skriftlige redegørelse skal underskrives af
skolens bestyrelse.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
13
Der er med lovforslaget ikke krav om, at skolen skal ansøge om godkendelse af donationen, men krav om,
at skolen skriftligt redegør for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donatio-
nen opfylder kravene til frihed og folkestyre og uafhængighed. Den skriftlige redegørelse skal underskrives
af skolens bestyrelse.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Vedr. krav om offentliggørelse af skolens redegørelse på skolens hjemmeside
Forslaget om offentliggørelse på skolens hjemmeside af skolens redegørelse har til formål at sikre åbenhed
og gennemsigtighed med donationer til de frie skoler. I forhold til tilsynet med donationer til de frie skoler
sikres gennemsigtighed og åbenhed om donationer med forslaget i og med, at donationen med angivelse
af donators navn vil fremgå af skolens redegørelse, som Undervisningsministeriet kan indhente fra skolen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet offentliggør årligt regnskaberne for de frie skoler på Regnskabspor-
talen. Med det foreslåede forbud mod anonyme donationer vil donators identitet fremgå af heraf. Endvi-
dere vil donationens størrelse og donators navn være kendt af skolens bestyrelse, skolens revisor og frem-
gå af skolens årsrapport, som årligt indsendes til Undervisningsministeriet. Endelig er der i for frie grund-
skoler krav om, at den eller de tilsynsførende i tilsynserklæringen skal oplyse, hvorvidt skolen i det foregå-
ende regnskabsår har modtaget en eller flere donationer fra samme donator, der tilsammen overstiger
20.000 kr. eksklusive moms. Er det tilfældet, skal donators navn og adresse og størrelsen af donationen
eller donationerne oplyses. Tilsynserklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrel-
se af alle donationer.
På denne baggrund og på baggrund af høringssvarene er kravet om, at skolens redegørelse skal offentlig-
gøres på skolens hjemmeside, udgået af lovforslaget. Hermed vil det være muligt for en person eller en
fond at støtte skolen uden offentliggørelse af donators identitet og beløbets størrelse på skolens hjemme-
side.
Vedr. den skriftlige redegørelse
I bemærkningerne til lovforslaget er anført, at skolen i sin redegørelse skal lægge vægt på, om der er knyt-
tet betingelser eller vilkår til donationen, eller om skolen i øvrigt har forbindelser til donator, der rejser
tvivl om skolens overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og kravet om uafhængighed og forvaltning af
skolens midler.
I forbindelse med implementeringen af forslagene vil Undervisningsministeriet overveje behovet for even-
tuel vejledning til skolerne om skolens redegørelse i forbindelse med donationer over 20.000 kr. eksklusiv
moms.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
4.6. Totalforbud mod anonyme donationer (frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private
gymnasier)
Efterskolerne bemærker, at de kan tilslutte sig forslaget.
Frie Skolers Lærerforening bakker op om forbuddet mod anonyme donationer.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
14
4.6.1. Vedr. mulighed for at anonymisere donationer fra forældre eller nærtstående over for foræl-
dregruppen
Danmarks Private Skoler bemærker, at det er hensigtsmæssigt med mere gennemsigtighed omkring sko-
lernes økonomi. Dog mener foreningen, at det bør være muligt for en forælder eller nærtstående til en elev
på skolen at donere et beløb til skolen, uden at dette gøres offentligt - særligt ønsker foreningen mulighed
for anonymitet over for forældregruppen. Det skyldes, at hensyn til barnet/eleven kan betyde, at donator
ønsker at være anonym.
4.6.2. Vedr. donationer til nedsættelse af elevers egenbetaling
Frie Fagskoler bemærker, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at indsamlinger til klassekasser
og andre lignende småindsamlinger, som ikke direkte vedrører skolens økonomi, men i stedet klassens
økonomi, ikke betragtes som donationer. Foreningen foreslår, at donationer, som går til at nedsætte ele-
vers egenbetaling, ligeledes ikke omfattes af forbuddet mod anonyme donationer. Foreningen anfører, at
der er flere eksempler på, at fx fonde har ydet tilskud til elevers egenbetaling på frie kostskoler og frie
fagskoler, og at det er af væsentlig betydning for de frie fagskoler, at denne mulighed opretholdes i fremti-
den.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Vedr. mulighed for at anonymisere donationer fra forældre eller nærtstående over for forældregruppen
Der henvises til Undervisningsministeriets bemærkninger til pkt. 4.5.2.
Vedr. donationer til nedsættelse af elevers egenbetaling
Forslagene om rammer for donationer vil omfatte både donationer, der gives i form af kontantbeløb, men
også donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsværdien.
Forældres frivillige arbejde på en fri grundskole betragtes ikke som donationer. Det samme gælder ind-
samling til klassekasser og andre lignende småindsamlinger, som ikke direkte vedrører skolens økonomi,
men i stedet klassens økonomi. Donationer til en skole til nedsættelse af elevers egenbetaling, fx i form af
den nævnte donation på 1 mio. kr. til en enkelt skole, må antages at vedrøre skolens økonomi. Hertil
kommer, at det med de foreslåede regler for donationer fortsat vil være muligt for en skole at modtage
donationer i denne størrelsesorden, forudsat at skolen overholder de foreslåede regler for donationer om
forbud mod anonyme donationer, forklar eller afvis-kravet og forbuddet mod donationer på over 20.000
kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU
og EØS.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i udkastet til lovforslag.
4.7. Indførelse af frihed og folkestyrekrav (efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier)
Efterskolerne bemærker, at indførelse af et frihed og folkestyrekrav for efterskolerne er unødvendigt, da
det i forvejen fremgår af efterskoleloven, at efterskolerne skal tilbyde undervisning og samvær gennem
livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Foreningen anfører, at skolerne ikke bør pålæg-
ges yderligere krav om dokumentation og evaluering i forbindelse med indførelsen af kravet.
Frie Fagskoler bemærker, at de frie fagskolers hovedsigte, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler, i forve-
jen er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Foreningen gør opmærksom på, at det
ved tilsyn anerkendes, at frie fagskolers undervisning i mange tilfælde vil tage udgangspunkt i konkrete
praktiske, virkelighedsnære og erhvervsrettede cases, da frie fagskoler er forpligtet til, at mindst 1/3 af
undervisningen skal være praktisk og erhvervsrettet.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
15
Undervisningsministeriets bemærkninger
Det følger af Aftale om bedre rammer for og styrket tilsyn med frie skoler af 25. januar 2019, at der skal
ske en eksplicit fastsættelse for efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier af et frihed og folkestyre-
krav svarende til det gældende for frie grundskoler ændrer ikke ved de bestående krav til skolerne og inde-
bærer ikke nye krav til dokumentation eller evaluering i forhold til gældende lovgivning. Med fastsættelsen
sikres også, at der er ens rammer, så der ikke kan opstå en situation, hvor et forhold på en efterskole, en
fri fagskole eller et privat gymnasium ikke kan påtales af tilsynet, mens det på en fri grundskole ville være i
modstrid med det gældende frihed og folkestyre-krav.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
4.8. Supplering af godkendelsesprocedure(frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private
gymnasier)
4.8.1. Behandling af personoplysninger
Datatilsynet bemærker, at det fremgår af afsnit 2.12 i lovbemærkninger, at behandling af ansøgninger om
godkendelse af en privat institution for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler indebærer
behandling af personoplysninger om medlemmer af initiativkredsen og andre med tilknytning til den nye
skole. Datatilsynet finder i den forbindelse særlig anledning til at fremhæve princippet om lovlighed, rime-
lighed og gennemsigtighed i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,litra a, og princippet om data-
minimering i forordningens artikel 5, litra c, der skal iagttages i forbindelse med behandling af ansøgninger
om godkendelse af en ny privat institution.
4.8.2. Vurdering af personkredsen bag nye skoler mv.
Efterskolerne bemærker, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, hvilket politisk virke der ikke er i
overensstemmelse med efterskolelovens § 1, og om der i givet fald er en forældelsesfrist for et udemokra-
tisk virke. Foreningen påpeger, at man ikke bør udelukkes fra at starte en efterskole, fordi man som ung
har været aktiv på den yderste venstre- eller højrefløj.
Frie Fagskoler bemærker, at det i forbindelse med vurdering af personkredsen er vigtigt, at fokus fasthol-
des på frihed og folkestyrekravet og uafhængighedskravet, som frie fagskoler under alle omstændigheder
skal overholde.
Danmarks Private Skoler bemærker, at den konkrete godkendelsesprocedure indebærer besvarelse af
spørgsmål, der synes møntet på initiativer med et religiøst grundlag og fx ikke spørgsmål rettet mod initia-
tiver, der kan opfattes som politisk-ideologisk revolutionerende og samfundsomstyrtende. Foreningen
anfører, at den ser en tydelig religiøs bias i proceduren, og er bekymret for det fremtidige grundlag for
oprettelse og drift af private skoler båret af et religiøst grundlag. Foreningen bemærker i forlængelse heraf,
at det historisk skarpe skel mellem holdninger og handlinger i statens tilsyn med de frie skoler er under
forandring, og at det er problematisk, hvis retten til holdningsbaseret undervisning kun gælder for nogle
skoler.
4.8.3. Ansøgningsprocessen
Efterskolerne bemærker endvidere, at forslaget risikerer at forlænge en i forvejen lang ansøgningsproces
om oprettelse af en ny efterskole. Foreningen anbefaler, at Undervisningsministeriet afsætter ressourcer til
at fremskynde behandlingen af ansøgninger om oprettelse af nye efterskoler. Foreningen opfordrer til, at
der sikres gennemsigtighed om processen og afgørelserne, da afgørelserne ikke kan indklages. Endelig
foreslår foreningen, at der fastsættes en tidsfrist for STUK’s tilbagemelding på godkendelsesproceduren.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
16
4.8.3. Evt. krav om personligt fremmøde
Efterskolerne bemærker, at foreningen kan tilslutte sig indholdet af den erklæring, som initiativkredsen
bag frie grundskoler skal underskrive i forbindelse med oprettelse af en ny fri grundskole, og som med
forslaget også vil skulle underskrives af initiativkredsen bag en ny efterskole. Foreningen mener imidlertid,
at et eventuelt krav om personligt fremmøde for at underskrive erklæringen er unødig overadministration,
som vil stille urimelige krav til frivillige initiativtagere/bestyrelsesmedlemmer.
Frie Fagskoler bemærker, at et eventuelt krav om personligt fremmøde i forbindelse med underskift af
erklæring om overholdelse af frihed og folkestyrekravet er utidssvarende og bureaukratisk. Foreningen
foreslår, at definitionen af initiativkredsen afgrænses til at være de ti personer, som spiller den største rolle
i oprettelsen af en ny skole. Foreningen foreslår endvidere, at kravet om personligt fremmøde afgrænses til
udvalgte medlemmer af bestyrelsen, og at det overvejes at højtideliggøre begivenheden ved, at fremmødet
sker hos undervisningsministeren.
Friskolerne sætter spørgsmålstegn ved, om der er proportionalitet mellem den forventede værdi af et fy-
sisk fremmøde og omkostningerne ved at indføre kravet. Herudover spørger foreningen, om Under-
visningsministeriet forventer, at et kort møde med potentielt ti personer kan bidrage til den objektive vur-
dering af ansøgningen om oprettelse af en ny skole.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Behandling af personoplysninger
Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med den midlertidige godkendelsesordning vil ske i over-
ensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der vil kun blive indsamlet
oplysninger om personer i det omfang, at det er nødvendigt for godkendelsesprocessen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Vurdering af personkredsen bag nye skoler mv.
Det følger af Aftale om bedre rammer for og styrket tilsyn med frie skoler af 25. januar 2019, at der skal
indføres en midlertidig supplering af de gældende godkendelsesordninger for efterskoler, frie fagskoler og
private gymnasier, herunder en vurdering af personkredsen bag oprettelsen af den nye skole. Ordningen
vil svare til den allerede gældende midlertidige ordning for de frie grundskoler.
Det er beskrevet i bemærkningerne, at det ved godkendelsen skal påses, om personkredsen bag oprettel-
sen af den nye skole har eller har haft et virke, der ikke er foreneligt med frihed og folkestyre-kravet, og
som konkret må vurderes at kunne få betydning for den nye skoles opfyldelse heraf. Det kan som beskre-
vet i bemærkningerne bl.a. være, hvis den pågældende tidligere har været involveret i aktiviteter på en an-
den skole, der har indebåret overtrædelse af frihed og folkestyre-kravet, hvorfor der kan være risiko for, at
der vil kunne opstår tilsvarende problemer på den nye skole. Det vil indgå i vurderingen, hvorvidt der er
tale om nyere eller ældre forhold, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en egentlig forældel-
sesfrist.
Lovforslaget indebærer ikke en skærpelse af det eksisterende frihed og folkestyre-krav i friskolelovens § 1,
stk. 2, 2. pkt. Der vil således som hidtil kunne etableres skoler på et særligt religiøst grundlag (såvel som
politisk, filosofisk, pædagogisk m.v.). Alene skoler, om hvilke Undervisningsministeriet må antage, at de
ikke vil overholde det gældende frihed og folkestyre-krav, hvis de bliver en realitet, vil få afslag på god-
kendelse.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
17
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Ansøgningsprocessen
Den nye godkendelsesproces forventes ikke at medføre, at det vil tage længere tid at behandle de indkom-
ne ansøgninger. Der vil blive afsat øgede ressourcer til behandlingen af godkendelsessagerne. Det vurderes
ikke, at der er behov for fastsættelse af en tidsfrist for sagsbehandlingen, idet en skole, der ansøger om
oprettelse til opstart ved et skoleårs begyndelse, som hidtil kan forvente en stillingtagen til ansøgningen
inden da.
Processen med godkendelse af efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier vil blive tilrettelagt med
udgangspunkt i den allerede gældende ordning for frie grundskoler. Der lægges vægt på, at processen er så
gennemsigtig som muligt for de involverede nye skoleinitiativer.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Evt. krav om personligt fremmøde
Muligheden for at fastsætte regler om personligt fremmøde ved underskrift og aflevering af materiale i
forbindelse med den supplerende godkendelsesordning skal understrege alvoren af frihed og folkestyre-
kravet og uafhængighedskravets overholdelse og initiativkredsens oplevelse af personlig forpligtelse til
bedst muligt at bane vejen herfor. Det vil endvidere give Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mulighed
for at danne sig et førstehåndsindtryk af den initiativkreds, der står bag skoleinitiativet. Det er forventnin-
gen, at det vil blive muligt, at personligt fremmøde også kan finde sted andre steder end i København.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
4.9. Tilsynet kan deltage som observatør på møder på skolen (efterskoler, frie fagskoler og private
gymnasier)
Efterskolerne bemærker, at de ikke kan tilslutte sig forslaget, da foreningen oplever det som en urimelig
indskrænkning af skolernes frihed, at ministerielle embedsmænd deltager i bestyrelsesmøder og lignende.
Foreningen foreslår, at det stadig bør være muligt at have et lukket punkt på dagsordenen, hvor evt. per-
son- eller personfølsomme sager kan behandles uden observatørens tilstedeværelse.
Frie Fagskoler bemærker, at der er tale om en markant ændring i forhold til gældende ret, og at adgangen
bør begrænses til særlige tilfælde. Herudover, at der bør sættes en tidsgrænse for, hvor lang tid et sådant
tilsyn kan vare.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Det følger af Aftale om bedre rammer for og styrket tilsyn med frie skoler af 25. januar 2019, at tilsynet
kan deltage som observatør på møder på skolen i lighed med de regler, der allerede gælder for de frie
grundskoler. Brugen af observatører til bl.a. bestyrelsesmøder skal give tilsynet mulighed for at få bedre
indblik i skolernes samlede virke, herunder i hvordan bestyrelsen forholder sig til fx frihed og folkestyre-
kravet og uafhængighedskravet i forbindelse med driften af skolen. Det vil derfor ikke være foreneligt med
formålet med ordningen, hvis bestyrelsen skal kunne behandle visse sager uden observatørens tilstedevæ-
relse, men observatør vil have tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Eventuelle oplysninger om per-
son- eller personfølsomme sager, der fremgår af dokumenter udarbejdet af observatøren, vil ikke være
undergivet aktindsigt i større omfang end sådanne oplysninger i interne dokumenter fra en myndighed.
Det bemærkes, at en skole allerede i dag som led i tilsyn kan anmodes om at udlevere dokumenter om
person- eller personfølsomme sager til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
18
Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i forbindelse med en
given tilsynssag beslutter at bruge muligheden. Det vil bero på de enkelte tilsynssager, hvornår der kan
træffes afgørelse i sagen, men det vil ikke være et sagligt hensyn, hvis afgørelsen udsættes for, at observa-
tører som led i tilsynet kan deltage i kommende møder, hvis sagen i øvrigt er klar til afgørelse.
Ordningen med mulighed for brug af observatør er som følge af sin indgribende karakter omfattet af en
solnedgangsklausul, hvorfor den bortfalder fra 1. august 2029, medmindre Folketinget inden beslutter
andet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
4.10. Styrket tilsyn med skolernes leje af bygninger (efterskoler, frie fagskoler og private gymnasi-
er)
Efterskolerne bemærker, at de kan tilslutte sig forslaget. Dog mener foreningen, at 4-ugers fristen for ori-
entering af Undervisningsministeriet stiller krav om en hurtig sagsbehandling hos ministeriet i tilfælde af,
at ministeriet har bemærkninger til lejeaftalen.
Frie Fagskoler bemærker, at den eksisterende beløbsgrænse for de samlede bygningsudgifter pr. elev bør
hæves, så det bliver muligt for frie fagskoler at anvende de lejemuligheder, som tilbydes på markedet.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Beløbsgrænsen for de samlede bygningsudgifter pr. årselev for både efterskoler og frie fagskoler er fastsat
til 18.772 kr. i 2019. Undervisningsministeriet vil genoverveje beløbsgrænsen i forbindelse med udarbej-
delse af finanslovforslaget for finansåret 2020.
4.11. Etablering af whistleblowerordning (efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier)
Frie Skolers Lærerforening bakker op om forslaget om en whistleblowerordning for efterskolerne.
4.11.1. Behandling af personoplysninger
Datatilsynet noterer sig, at databeskyttelsesreglerne finder anvendelse i det omfang, der foretages behand-
ling af personoplysninger under den foreslåede whistleblower-ordning, og at behandlingen vil ske under
iagttagelse af bl.a. de grundlæggende principper i artikel 5, artikel 6 om forudsætninger
for lovlig behandling, og artikel 13-15 om oplysningspligten og retten til indsigt.
4.11.2. Afgrænsning af og formål med ordningen
Efterskolerne bemærker, at de har forståelse for forslaget, men at anonyme klager kan risikere at bringe en
skoles ledelse og bestyrelse i miskredit på et usagligt grundlag. Foreningen foreslår, at ordningen afgrænses
til primært at dreje sig om et politisk virke, der strider imod frihed og folkestyrekravet, således at skolernes
ledelse ikke skal bruge unødigt meget tid på at udarbejde redegørelser for interne personalemæssige og
pædagogiske problemstillinger.
Frie Fagskoler bemærker, at en whistleblowerordning kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for en
skoleform, som bygger på åben dialog med elever, forældre og medarbejdere. Foreninger foreslår, at der
som minimum bør være krav om, at Undervisningsministeriet er bekendt med anmelders identitet, og at
ministeriet bør beskrive formålet med ordningen klart på sin hjemmeside. Endelig, at ordningen bør eva-
lueres efter en relativt kort periode.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
19
Undervisningsministeriets bemærkninger
Behandling af personoplysninger
Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med whistleblower-ordningen vil ske i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i
forbindelse med den gældende whistleblowerordning for frie grundskoler udviklet procedurer for håndte-
ring af personoplysninger, herunder bl.a. begrænsning af adgangen til sagerne i styrelsens sagssystem, op-
lysning af whistlebloweren om principperne vedr. fortrolighed samt sletning i mailsystemet af journalise-
rede mails.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
Afgrænsning af og formål med ordningen
Det følger af Aftale om bedre rammer for og styrket tilsyn med frie skoler af 25. januar 2019, at der for
efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier skal etableres en whistleblowerordning. Ordningen vil svare
til den eksisterende ordning på de frie grundskolers område. Ordningen er ikke begrænset til forhold ved-
rørende frihed og folkestyrekravet, men kan vedrøre alle forhold på en skole.
Ordningen indebærer, at enhver kan henvende sig til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om mulige
lovovertrædelser eller bekymrende forhold på en skole således, at selvom styrelsen er bekendt med anmel-
derens identitet, vil identiteten ikke blive videregivet til andre uden samtykke fra anmelderen, medmindre
andre regler medfører, at de skal videregives, fx oplysninger om børn og unge omfattet af servicelovens §
153.
Når Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører tilsynet på ministerens vegne, måtte modtage en
henvendelse om mulige lovovertrædelser eller bekymrende forhold på en skole, skal styrelsen tage stilling
til, hvilken reaktion henvendelsen giver anledning til. Åbenlyst grundløse henvendelser vil skulle henlæg-
ges. I forbindelse med andre henvendelser vil styrelsen igangsætte de tilsynsmæssige undersøgelser, som
sådanne henvendelser giver anledning til. Styrelsen skal tilrettelægge den nærmere undersøgelse af en hen-
vendelse på en måde, der sikrer anonymiteten for den person, som har henvendt sig. Det bemærkes, at
den foreslåede whistleblowerordning ikke ændrer ved, at de almindelige forvaltningsretlige krav om sags-
oplysning, partshøring m.v. stadig finder anvendelse, inden der træffes en afgørelse. Det betyder bl.a., at
hvis den undersøgelse, som en henvendelse giver anledning til, ikke afdækker forhold, hvorover skolen
kan partshøres, kan der normalt ikke træffes afgørelse om brug af sanktionsbestemmelser overfor efter-
skoler, frie fagskoler og private gymnasier.
Der er på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside en beskrivelse af den nuværende whist-
leblowerordning for de frie grundskoler.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
4.12. Andre emner
4.12.1. Høringsfristen
Danmarks Lærerforening bemærker, at det er beklageligt for den demokratiske proces og kvaliteten af det
lovforberedende arbejde, at lovforslaget fremsendes med kort høringsfrist. Foreningen foreslår, at der
skrives en solnedgangsklausul ind i lovforslaget, således at ændringerne kun gælder i op til fire år, inden de
evalueres og evt. genfremsættes.
Undervisningsministeriet
Marts 2019 Sagsnr.: 19/02700
20
Undervisningsministeriets bemærkninger
Den politiske aftale, som udmøntes med lovforslaget, er indgået den 25. januar 2019, hvorefter lovforsla-
get blev sendt i høring i perioden den 1. februar 2019 – 19. februar 2019, dvs. lidt over 2 uger. Høringsfri-
sten er fastsat under hensyntagen til, at lovforslaget kan fremsættes og behandles i indeværende folketings-
samling.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
4.12.2. Dekorumkrav
Frie Skolers Lærerforening bemærker, at det er problematisk, at lovforslaget udbreder det gældende deko-
rumkrav for de frie grundskoler til også at gælde for efterskolerne. Foreningen mener, at det statslige de-
korumkrav bør afskaffes.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Lovforslaget ændrer ikke på de eksisterende regler for dekorumkrav. Der indføres med lovforslaget ikke et
statsligt dekorumkrav. Selvom det anførte i lovforslagets bemærkninger om dekorum ville gælde, uanset
om lovforslaget indeholdt bemærkninger herom eller ej, er det fundet mest hensigtsmæssigt at medtage
det i lovforslaget. Baggrunden herfor er, at der ikke bør kunne opstå misforståelse på skolerne om, at det
beskrevne forhold mellem lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymna-
siale uddannelser og en skoles til enhver tid gældende dekorumkrav over for skolens lærere og andre an-
satte vil være uberørt af lovforslaget. Dekorumkravets nærmere indhold, udformning og beskrivelse beror
på forholdene på den enkelte skole.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.
4.12.3. Tilbageholdelse af tilskud til frie grundskoler
Frie Skolers Lærerforening bemærker, at man bør benytte lovforslaget som en lejlighed til at ændre frisko-
lelovens § 21, efter hvilken Undervisningsministeriet kan tilbageholde tilskud til skoler, som ikke overhol-
der lovens bestemmelser. Foreningen foreslår, at muligheden for tilbageholdelse af tilskud begrænses til to
måneder.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Lovforslaget omhandler udmøntning af aftalen af 25. januar 2019 om bedre rammer for og styrket tilsyn
med de frie skoler, hvor det nævnte emne ikke indgår.
Bemærkningen giver derfor ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
28. marts 2019
Sagsnr.:19/03901
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, høringssvar og over-
sigt vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader, rammer
for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)
Forslaget har været i ekstern høring i perioden fra den 1. februar 2019 til
den 19. februar 2019.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Undervisningsudvalget 2018-19
L 218 Bilag 1
Offentligt


Sagsnr.: 19/02700
1
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efter-
skoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
(Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)
Høringsliste Høringssvar Bemærkninger
Ja Nej
1. Børne- og Kulturchefforeningen x x
2. Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL)
x x
3. Børnerådet
4. Danmarks Evalueringsinstitut
5. Danmarks Lærerforening x x
6. Danmarks Private Skoler – grundsko-
ler og gymnasier
x x
7. Danmarks Vejlederforening x x
8. Dansk Friskoleforening x x
9. Dansk Skoleidræt
10. Dansk Socialrådgiverforening
11. Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning
12. Danske Gymnasier x x
13. Danske Handicaporganisationer
14. Danske Regioner
15. Danske Revisorer - FSR x x
16. Danske Skoleelever
17. Danske Underviserorganisationers
Samråd
18. Datatilsynet x x
19. Det Centrale handicapråd
20. Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig
21. Efterskoleforeningen x x
22. Folkehøjskolernes Forening
23. Foreningen af Katolske Skoler i Dan-
mark
24. Foreningen af Kristne Friskoler
Undervisningsudvalget 2018-19
L 218 Bilag 1
Offentligt
Sagsnr.: 19/02700
2
25. Foreningen Frie Fagskoler x x
26. Foreningsfællesskabet Ligeværd
27. Frie Skolers Lærerforening x x
28. Gymnasieskolernes Lærerforening
29. Institut for Menneskerettigheder x x
30. Justitia
31. KL x x
32. Klagenævnet for Specialundervisning x x
33. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen x x
34. Kraka
35. Landdistrikternes Fællesråd
36. Landssamråd for PPR-chefer
37. Lærernes Centralorganisation
38. Rigsrevisionen x x
39. Rådet for Børns Læring
40. Rådet for Etniske Minoriteter
41. Rådet for Socialt Udsatte
42. Skole og Forældre
43. Skolelederforeningen x x
44. Socialpædagogernes Landsforbund
45. Studievalg Danmark
46. Uddannelsesforbundet
47. UU Danmark