Betænkning afgivet den 28. november 2013

Tilhører sager:

Aktører:


    L39.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L39/bilag/12/1306196.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. november 2013
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om forbrugeraftaler
    [af justitsministeren (Morten Bødskov)]
    1. Ændringsforslag
    Justitsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2013 og var til
    1. behandling den 25. oktober 2013. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1540/2013 om
    gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder. Justits-
    ministeren sendte den 28. juni 2013 betænkningen til udval-
    get, jf. REU alm. del – bilag 343 (folketingsåret 2012-13).
    Betænkningen har været sendt i høring, og den 10. oktober
    2013 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et
    notat herom til udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    skriftlige henvendelser fra:
    Dansk Erhverv,
    FDIH Foreningen for Dansk Internethandel og
    Teleindustrien.
    Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de
    skriftlige henvendelser til udvalget.
    Deputationer
    Endvidere har Dansk Erhverv mundtligt over for udval-
    get redegjort for deres holdning til lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 18 spørgsmål til justitsministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
    LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag.
    Flertallet lægger stor vægt på balancen mellem hensynet
    til forbrugerne og til erhvervslivet, så der skabes så gode be-
    tingelser som muligt for den grænseoverskridende handel,
    herunder at der sikres ensartede regler for forbrugeraftaler i
    hele EU.
    Flertallet finder, at lovforslaget inden for rammerne af
    forbrugerrettighedsdirektivet er udtryk for en sådan balance.
    Flertallet er helt overordnet af den opfattelse, at den fore-
    slåede forbrugeraftalelov er udtryk for en korrekt gennemfø-
    relse af forbrugerrettighedsdirektivet, som har til formål at
    øge forbrugerbeskyttelsen i EU – særlig i forbindelse med
    aftaler, der indgås uden for den erhvervsdrivendes forret-
    ningssted og ved fjernsalg.
    På baggrund af de bekymringer, som bl.a. Dansk Erhverv
    har givet udtryk for i en række henvendelser til udvalget, har
    udvalget fundet anledning til at få afklaret en række spørgs-
    mål. Det drejer sig særlig om definitionen af bestillingskøb,
    værdiforringelse af returnerede varer og dokumentation for
    returnering af varer ved udnyttelse af fortrydelsesretten.
    Bestillingskøb
    For så vidt angår definitionen af bestillingskøb, noterer
    flertallet sig, at justitsministeren i besvarelsen af spørgsmål
    3 har tilkendegivet, at begrebet »vare, som er fremstillet ef-
    ter forbrugerens specifikation« skal forstås i overensstem-
    melse med direktivets artikel 2, stk. 4, hvorefter fremstillin-
    gen skal baseres på forbrugerens individuelle valg. Der er
    ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring af den gæl-
    dende definition af bestillingskøb. Derimod fastsættes det
    med lovforslaget, at der fremover ikke er fortrydelsesret, når
    der er tale om bestillingskøb. Bestillingskøb vil således efter
    lovforslaget fremover være helt undtaget fra fortrydelsesret-
    ten modsat i dag. Flertallet lægger også stor vægt på, at det
    af besvarelsen af spørgsmål 4 fremgår, at en vare, der er
    Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2013-14
    AX015398
    Retsudvalget 2013-14
    L 39 Bilag 12
    Offentligt
    fremstillet på baggrund af en særlig atypisk eller omfattende
    kombination af standardvalg, efter en konkret vurdering vil
    kunne anses for at være et bestillingskøb.
    Henset til at fortolkningen af, hvornår der foreligger et
    bestillingskøb, er udslagsgivende for de rettigheder, der til-
    kommer forbrugeren, og de pligter, der pålægges den er-
    hvervsdrivende, finder flertallet, at det er afgørende, at for-
    ståelsen af begrebet bestillingskøb er ens i hele EU. Flertal-
    let noterer sig i den forbindelse, at justitsministeren i besva-
    relserne af spørgsmål 4 og 5 vedrørende lovforslaget har an-
    ført, at begrebet bestillingskøb i lyset af Kommissionens
    svar må forventes at blive tolket i overensstemmelse med
    den forståelse af begrebet, der er lagt til grund i det danske
    forslag.
    Værdiforringelse
    For så vidt angår spørgsmålet om værdiforringelse af re-
    turnerede varer og spørgsmålet om, hvordan en forbruger
    må benytte en vare, som er omfattet af en fortrydelsesret,
    lægger flertallet afgørende vægt på, at forbrugeren som det
    klare udgangspunkt efter lovforslaget kun må håndtere va-
    ren, som forbrugeren ville have kunnet i en forretning.
    Det følger samtidig af direktivet, at forbrugeren bevarer
    sin fortrydelsesret, selv om varen har været brugt mere, end
    forbrugeren ville have kunnet i forretningen, men at forbru-
    geren i disse tilfælde hæfter for værdiforringelsen. En kor-
    rekt gennemførelse af direktivet forudsætter, at denne be-
    stemmelse gennemføres i dansk ret. Bestemmelsens sigte er
    – som anført af justitsministeren i besvarelsen af spørgsmål
    10 vedrørende lovforslaget – at opnå en balance mellem for-
    brugerens og den erhvervsdrivendes rettigheder og pligter
    ved udnyttelse af fortrydelsesretten. På den ene side skal
    forbrugeren have ret til at returnere varen og benytte sig af
    sin lovbestemte fortrydelsesret, uden at denne gøres illuso-
    risk gennem den erhvervsdrivendes nidkære håndhævelse af
    kravet om, at genstanden skal leveres tilbage i samme stand.
    På den anden side skal udnyttelse af fortrydelsesretten ikke
    kunne ske på bekostning af den erhvervsdrivende i de tilfæl-
    de, hvor forbrugeren har valgt at tage varen i anvendelse. I
    sådanne tilfælde må forbrugeren betale for den værdiforrin-
    gelse, som genstanden er blevet udsat for ved forbrugerens
    brug. Flertallet bemærker, at det i første omgang er den er-
    hvervsdrivende, der skal vurdere værdiforringelsen, og har
    noteret sig, at hvis varen er blevet håndteret på en måde, så
    den ikke har nogen værdi, vil forbrugeren ikke have krav på
    at få købesummen retur, jf. besvarelsen af spørgsmål 3 og 9.
    Det er den generelle handelsmæssige værdi, der i den for-
    bindelse er afgørende. Det spiller derimod ikke ind, om den
    erhvervsdrivende generelt bedriver salg med brugte varer.
    Fastlæggelsen af værdiforringelsen vil altid bero på en
    konkret vurdering.
    Dokumentation for returnering
    For så vidt angår spørgsmålet om, hvad der udgør til-
    strækkelig dokumentation for, at forbrugeren har returneret
    varen, finder flertallet det centralt, at den erhvervsdrivende
    ikke med forslaget forpligtes til at betale penge tilbage til
    forbrugeren, hvis ikke der er tilstrækkelig dokumentation.
    Flertallet finder det i den forbindelse betryggende, at justits-
    ministeren i besvarelsen af spørgsmål 2 har anført, at det i
    første omgang er den erhvervsdrivende, der skal vurdere,
    om den fremlagte dokumentation er fyldestgørende, og at
    dette kommer an på en konkret vurdering. Hvis den er-
    hvervsdrivende har konkrete grunde til at tro, at dokumenta-
    tionen ikke er korrekt, kan denne derfor vælge at vente med
    at tilbagebetale købesummen til forbrugeren, indtil varen er
    kommet retur. Skulle det efterfølgende vise sig, at dokumen-
    tationen var korrekt, vil den erhvervsdrivende kunne blive
    forpligtet til at betale f.eks. renter til forbrugeren af købe-
    summen for den tid, der er gået mellem modtagelsen af do-
    kumentationen og modtagelsen af varen. Efter flertallets op-
    fattelse er dette udtryk for en rimelig balance mellem hensy-
    net til forbrugeren og hensynet til den erhvervsdrivende.
    Standardfortrydelsesformularen
    Særlig i forhold til brugen af standardfortrydelsesformu-
    laren og den erhvervsdrivendes pligt til at oplyse forbruge-
    ren herom har flertallet noteret sig, at justitsministeren i be-
    svarelsen af spørgsmål 1 har henvist til, at en hjemmeside
    efter EU-Domstolens praksis ikke kan anses for at være et
    varigt medium. Flertallet bemærker i den forbindelse, at det
    med moderne kommunikationsteknologi som f.eks. e-mail
    og sms i øvrigt ikke kan anses for særligt byrdefuldt for den
    erhvervsdrivende at skulle fremsende standardfortrydelses-
    formularen til forbrugeren sammen med de øvrige oplysnin-
    ger, der også skal gives forbrugerne på et varigt medium.
    Et mindretal i udvalget (EL og LA) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
    de stillede ændringsforslag.
    Det er Enhedslistens medlemmer af udvalgets opfattelse,
    at alene det forhold, at lovforslaget, L 39, omsætter EU-di-
    rektivet om forbrugerrettigheder i forbindelse med fjernsalg
    til dansk lovgivning, gør, at EL ikke kan stemme for det. Og
    da det tilknyttede lovforslag, L 40, foretager en række æn-
    dringer i først og fremmest købeloven som følge af imple-
    menteringen af det nævnte EU-direktiv, kan EL naturligvis
    heller ikke stemme for dette lovforslag.
    EL mener som udgangspunkt, at forbrugerrettigheder og
    forbrugerbeskyttelse i Danmark er et anliggende for Folke-
    tinget og ikke noget, som EU skal blande sig i eller bestem-
    me over.
    Det pågældende EU-direktiv, 2011/83/EU af 25. oktober
    2011, er et totalharmoniseringsdirektiv med det formål at
    ensrette forbrugerrettighederne på fjernsalgsområdet fuld-
    stændigt i alle medlemslande. Det tillader således ikke nati-
    onale afvigelser i lovgivningen, hvorfor en række af de ind-
    vendinger, kritiske bemærkninger og konkrete forslag til
    ændringer af lovforslagene, som fremgår af høringsnotatet,
    da også afvises, med henvisning til at det giver direktivet ik-
    ke mulighed for.
    Med lovforslag L 39 og L 40 forpasser man samtidig mu-
    ligheden for en mere gennemgribende og tiltrængt ændring
    af området for forbrugeraftaler og tilhørende forbrugerbe-
    skyttelse, ikke mindst i købeloven, og dermed muligheden
    for at højne forbrugerbeskyttelsen i Danmark effektivt.
    De ændringer af købeloven, som nu foretages med L 40
    med baggrund i EU-direktivet om forbrugerrettigheder og
    lovforslag L 39, er helt utilstrækkelige i forhold til at give
    forbrugerbeskyttelsen i Danmark et løft.
    2
    Da der er tale om implementering af EU-lovgivning, end-
    da et totalharmoniseringsdirektiv, vil EL stemme imod beg-
    ge lovforslag. Forslagene vedrører områder, der rettelig bur-
    de være Folketingets kompetence.
    Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
    rin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke re-
    præsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ik-
    ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske ud-
    talelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 17
    1) I stk. 1, nr. 4, ændres »den erhvervsdrivendes håndte-
    ring af klagebehandling« til: »den erhvervsdrivendes praksis
    for klagebehandling«.
    [Korrektion]
    Til bilag 3
    2) Som fodnote til bilag 3 indsættes: »(*) Det ikke rele-
    vante udstreges.«
    [Korrektion]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    I den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8, stk. 1,
    nr. 8, og også i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §
    14, stk. 1, nr. 4, anvendes udtrykket »den erhvervsdrivendes
    praksis for klagebehandling«. Derimod anvendes i den fore-
    slåede bestemmelse i lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 4, udtryk-
    ket »den erhvervsdrivendes håndtering af klagebehandling«.
    Med henblik på at sikre ensartethed i lovteksten foreslås
    udtrykket »den erhvervsdrivendes praksis for klagebehand-
    ling« også anvendt i den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
    gets § 17, stk. 1, nr. 4.
    Til nr. 2
    Fodnoten til forslaget til lovens bilag 3, der forklarer,
    hvad stjernemarkeringen i bilaget betyder, blev ved en fejl
    ikke medtaget i det fremsatte lovforslag. Fodnoten svarer til
    fodnoten i forbrugerrettighedsdirektivets bilag I(B).
    Trine Bramsen (S) Poul Andersen (S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole Hækkerup (S) Rasmus Prehn (S)
    Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Jonas Dahl (SF)
    Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V)
    Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V)
    Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF)
    Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF) nfmd.
    Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 45
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 39
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Henvendelse af 4/11-13 fra Teleindustrien
    5 Henvendelse af 6/11-13 fra Dansk Erhverv
    6 Henvendelse af 13/11-13 fra FDIH Foreningen for Dansk Internethan-
    del
    7 Ændringsforslag, fra justitsministeren
    8 1. udkast til betænkning
    9 Henvendelse af 21/11-13 fra Teleindustrien
    10 Ændringsforslag, fra justitsministeren
    11 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 39
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/11-13 fra Teleindustrien, til
    justitsministeren, og ministerens svar herpå
    2 MFU spm., om ministeren overvejer at ændre den foreslåede § 22 i
    lovforslaget, eller om ministeren mener, at en postkvittering er fyl-
    destgørende dokumentation, til justitsministeren, og ministerens svar
    herpå
    3 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/11-13 fra Dansk Erhverv, til
    justitsministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om en nærmere redegørelse for den danske implementering af
    direktivet i forhold til bestillingskøb, til justitsministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    5 Spm., om ministeren deler Dansk Erhvervs opfattelse af, at den han-
    del, hvor forbrugeren specificerer eller sammensætter varen m.v., vil
    forblive i fysiske butikker, fordi man dér ikke er forpligtet til at give
    forbrugeren fortrydelsesret i den forbindelse, til justitsministeren, og
    ministerens svar herpå
    6 Spm., om det er ministerens opfattelse, at de øvrige medlemsstater,
    der alle skal gennemføre totalharmoniseringsdirektivet i national ret,
    opererer med samme snævre fortolkning af artikel 16, litra c, som
    Danmark påtænker at gøre, til justitsministeren, og ministerens svar
    herpå
    7 Spm. om, hvordan man har påtænkt at gennemføre de pågældende
    EU-regler i national lovgivning i Danmarks nabolande, til justitsmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    8 Spm., om ministeren ikke mener, at der vil være store omkostninger
    og ressourcespild forbundet med returnering af bestillingskøb, hvis
    producenter og leverandører er tvunget til at tage varer retur, der i et
    vist omfang er fremstillet efter forbrugerens ønsker, til justitsministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    4
    9 Spm. om ministerens holdning til, at reglernes implementering ifølge
    Dansk Erhverv vil medføre et stort ressourcespild for den virksomhed
    der sælger varen, da den i mange tilfælde ikke vil have mulighed for at
    videresælge den brudte eller brugte vare, som den har taget retur, til
    justitsministeren, og ministerens svar herpå
    10 Spm., om ministeren mener, at det er rimeligt overfor leverandørerne,
    at forbrugerne skal kunne købe en vare på nettet, tage varen i brug og
    derefter returnere den for at få pengene refunderet, til justitsministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    11 Spm., om ministeren vil være indstillet på at indføje i bemærkningerne
    til loven, at værdiforringelsen i de fleste tilfælde vil være 100 pct., så-
    fremt forbrugeren returnerer en vare til den virksomhed, som har solgt
    forbrugeren varen, og hvor der er tale om en virksomhed, som ikke
    sælger brugte varer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
    12 Spm. om, hvad baggrunden er for, at der i lovforslagets bemærkninger
    ikke forventes mindreudgifter, og at der i forhold til merudgifter ikke
    forventes nogen af betydning som følge af lovforslaget, til justitsmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    13 Spm., om ministeren er uenig med Forbrugerklagenævnet, når nævnet
    i sit høringssvar peger på, at lovforslaget vil indebære et øget ressour-
    ceforbrug i nævnet, på grund af at man fremover skal til at indhente
    oplysninger på en måde man ikke gør i dag, i forbindelse med visse
    sagers behandling, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
    14 Spm., om der er taget højde for et ændret ressourceforbrug i Forbru-
    gerklagenævnets bevillingsniveau, i tiden efter at reglerne som forven-
    tet er trådt i kraft den 13. juni 2014, til justitsministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    15 Spm., om risikoen for varens hændelige beskadigelse eller forringelse
    efter lovforslagene L 39 og L 40 udtrykkeligt påhviler den erhvervs-
    drivende, når forbrugeren benytter sig af sin ret til at fortryde købet, til
    justitsministeren, og ministerens svar herpå
    16 Spm. om, hvorfor det ikke klart fremgår af lovforslaget, at den er-
    hvervsdrivende ikke kan stille krav om et egentligt bevis for forsen-
    delsens indhold eller varens stand, når forbrugeren anvender sin for-
    trydelsesret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
    17 Spm. om kommentar til henvendelse af 13/11-13 fra FDIH Foreningen
    for Dansk Internethandel, til justitsministeren, og ministerens svar her-
    på
    18 Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-13 fra Teleindustrien,
    til justitsministeren, og ministerens svar herpå
    5