Betænkning afgivet den 28. november 2013

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. november 2013
Betænkning
over
Forslag til lov om forbrugeraftaler
[af justitsministeren (Morten Bødskov)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2013 og var til
1. behandling den 25. oktober 2013. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1540/2013 om
gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder. Justits-
ministeren sendte den 28. juni 2013 betænkningen til udval-
get, jf. REU alm. del – bilag 343 (folketingsåret 2012-13).
Betænkningen har været sendt i høring, og den 10. oktober
2013 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dansk Erhverv,
FDIH Foreningen for Dansk Internethandel og
Teleindustrien.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dansk Erhverv mundtligt over for udval-
get redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
dringsforslag.
Flertallet lægger stor vægt på balancen mellem hensynet
til forbrugerne og til erhvervslivet, så der skabes så gode be-
tingelser som muligt for den grænseoverskridende handel,
herunder at der sikres ensartede regler for forbrugeraftaler i
hele EU.
Flertallet finder, at lovforslaget inden for rammerne af
forbrugerrettighedsdirektivet er udtryk for en sådan balance.
Flertallet er helt overordnet af den opfattelse, at den fore-
slåede forbrugeraftalelov er udtryk for en korrekt gennemfø-
relse af forbrugerrettighedsdirektivet, som har til formål at
øge forbrugerbeskyttelsen i EU – særlig i forbindelse med
aftaler, der indgås uden for den erhvervsdrivendes forret-
ningssted og ved fjernsalg.
På baggrund af de bekymringer, som bl.a. Dansk Erhverv
har givet udtryk for i en række henvendelser til udvalget, har
udvalget fundet anledning til at få afklaret en række spørgs-
mål. Det drejer sig særlig om definitionen af bestillingskøb,
værdiforringelse af returnerede varer og dokumentation for
returnering af varer ved udnyttelse af fortrydelsesretten.
Bestillingskøb
For så vidt angår definitionen af bestillingskøb, noterer
flertallet sig, at justitsministeren i besvarelsen af spørgsmål
3 har tilkendegivet, at begrebet »vare, som er fremstillet ef-
ter forbrugerens specifikation« skal forstås i overensstem-
melse med direktivets artikel 2, stk. 4, hvorefter fremstillin-
gen skal baseres på forbrugerens individuelle valg. Der er
ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring af den gæl-
dende definition af bestillingskøb. Derimod fastsættes det
med lovforslaget, at der fremover ikke er fortrydelsesret, når
der er tale om bestillingskøb. Bestillingskøb vil således efter
lovforslaget fremover være helt undtaget fra fortrydelsesret-
ten modsat i dag. Flertallet lægger også stor vægt på, at det
af besvarelsen af spørgsmål 4 fremgår, at en vare, der er
Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2013-14
AX015398
Retsudvalget 2013-14
L 39 Bilag 12
Offentligt
fremstillet på baggrund af en særlig atypisk eller omfattende
kombination af standardvalg, efter en konkret vurdering vil
kunne anses for at være et bestillingskøb.
Henset til at fortolkningen af, hvornår der foreligger et
bestillingskøb, er udslagsgivende for de rettigheder, der til-
kommer forbrugeren, og de pligter, der pålægges den er-
hvervsdrivende, finder flertallet, at det er afgørende, at for-
ståelsen af begrebet bestillingskøb er ens i hele EU. Flertal-
let noterer sig i den forbindelse, at justitsministeren i besva-
relserne af spørgsmål 4 og 5 vedrørende lovforslaget har an-
ført, at begrebet bestillingskøb i lyset af Kommissionens
svar må forventes at blive tolket i overensstemmelse med
den forståelse af begrebet, der er lagt til grund i det danske
forslag.
Værdiforringelse
For så vidt angår spørgsmålet om værdiforringelse af re-
turnerede varer og spørgsmålet om, hvordan en forbruger
må benytte en vare, som er omfattet af en fortrydelsesret,
lægger flertallet afgørende vægt på, at forbrugeren som det
klare udgangspunkt efter lovforslaget kun må håndtere va-
ren, som forbrugeren ville have kunnet i en forretning.
Det følger samtidig af direktivet, at forbrugeren bevarer
sin fortrydelsesret, selv om varen har været brugt mere, end
forbrugeren ville have kunnet i forretningen, men at forbru-
geren i disse tilfælde hæfter for værdiforringelsen. En kor-
rekt gennemførelse af direktivet forudsætter, at denne be-
stemmelse gennemføres i dansk ret. Bestemmelsens sigte er
– som anført af justitsministeren i besvarelsen af spørgsmål
10 vedrørende lovforslaget – at opnå en balance mellem for-
brugerens og den erhvervsdrivendes rettigheder og pligter
ved udnyttelse af fortrydelsesretten. På den ene side skal
forbrugeren have ret til at returnere varen og benytte sig af
sin lovbestemte fortrydelsesret, uden at denne gøres illuso-
risk gennem den erhvervsdrivendes nidkære håndhævelse af
kravet om, at genstanden skal leveres tilbage i samme stand.
På den anden side skal udnyttelse af fortrydelsesretten ikke
kunne ske på bekostning af den erhvervsdrivende i de tilfæl-
de, hvor forbrugeren har valgt at tage varen i anvendelse. I
sådanne tilfælde må forbrugeren betale for den værdiforrin-
gelse, som genstanden er blevet udsat for ved forbrugerens
brug. Flertallet bemærker, at det i første omgang er den er-
hvervsdrivende, der skal vurdere værdiforringelsen, og har
noteret sig, at hvis varen er blevet håndteret på en måde, så
den ikke har nogen værdi, vil forbrugeren ikke have krav på
at få købesummen retur, jf. besvarelsen af spørgsmål 3 og 9.
Det er den generelle handelsmæssige værdi, der i den for-
bindelse er afgørende. Det spiller derimod ikke ind, om den
erhvervsdrivende generelt bedriver salg med brugte varer.
Fastlæggelsen af værdiforringelsen vil altid bero på en
konkret vurdering.
Dokumentation for returnering
For så vidt angår spørgsmålet om, hvad der udgør til-
strækkelig dokumentation for, at forbrugeren har returneret
varen, finder flertallet det centralt, at den erhvervsdrivende
ikke med forslaget forpligtes til at betale penge tilbage til
forbrugeren, hvis ikke der er tilstrækkelig dokumentation.
Flertallet finder det i den forbindelse betryggende, at justits-
ministeren i besvarelsen af spørgsmål 2 har anført, at det i
første omgang er den erhvervsdrivende, der skal vurdere,
om den fremlagte dokumentation er fyldestgørende, og at
dette kommer an på en konkret vurdering. Hvis den er-
hvervsdrivende har konkrete grunde til at tro, at dokumenta-
tionen ikke er korrekt, kan denne derfor vælge at vente med
at tilbagebetale købesummen til forbrugeren, indtil varen er
kommet retur. Skulle det efterfølgende vise sig, at dokumen-
tationen var korrekt, vil den erhvervsdrivende kunne blive
forpligtet til at betale f.eks. renter til forbrugeren af købe-
summen for den tid, der er gået mellem modtagelsen af do-
kumentationen og modtagelsen af varen. Efter flertallets op-
fattelse er dette udtryk for en rimelig balance mellem hensy-
net til forbrugeren og hensynet til den erhvervsdrivende.
Standardfortrydelsesformularen
Særlig i forhold til brugen af standardfortrydelsesformu-
laren og den erhvervsdrivendes pligt til at oplyse forbruge-
ren herom har flertallet noteret sig, at justitsministeren i be-
svarelsen af spørgsmål 1 har henvist til, at en hjemmeside
efter EU-Domstolens praksis ikke kan anses for at være et
varigt medium. Flertallet bemærker i den forbindelse, at det
med moderne kommunikationsteknologi som f.eks. e-mail
og sms i øvrigt ikke kan anses for særligt byrdefuldt for den
erhvervsdrivende at skulle fremsende standardfortrydelses-
formularen til forbrugeren sammen med de øvrige oplysnin-
ger, der også skal gives forbrugerne på et varigt medium.
Et mindretal i udvalget (EL og LA) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Det er Enhedslistens medlemmer af udvalgets opfattelse,
at alene det forhold, at lovforslaget, L 39, omsætter EU-di-
rektivet om forbrugerrettigheder i forbindelse med fjernsalg
til dansk lovgivning, gør, at EL ikke kan stemme for det. Og
da det tilknyttede lovforslag, L 40, foretager en række æn-
dringer i først og fremmest købeloven som følge af imple-
menteringen af det nævnte EU-direktiv, kan EL naturligvis
heller ikke stemme for dette lovforslag.
EL mener som udgangspunkt, at forbrugerrettigheder og
forbrugerbeskyttelse i Danmark er et anliggende for Folke-
tinget og ikke noget, som EU skal blande sig i eller bestem-
me over.
Det pågældende EU-direktiv, 2011/83/EU af 25. oktober
2011, er et totalharmoniseringsdirektiv med det formål at
ensrette forbrugerrettighederne på fjernsalgsområdet fuld-
stændigt i alle medlemslande. Det tillader således ikke nati-
onale afvigelser i lovgivningen, hvorfor en række af de ind-
vendinger, kritiske bemærkninger og konkrete forslag til
ændringer af lovforslagene, som fremgår af høringsnotatet,
da også afvises, med henvisning til at det giver direktivet ik-
ke mulighed for.
Med lovforslag L 39 og L 40 forpasser man samtidig mu-
ligheden for en mere gennemgribende og tiltrængt ændring
af området for forbrugeraftaler og tilhørende forbrugerbe-
skyttelse, ikke mindst i købeloven, og dermed muligheden
for at højne forbrugerbeskyttelsen i Danmark effektivt.
De ændringer af købeloven, som nu foretages med L 40
med baggrund i EU-direktivet om forbrugerrettigheder og
lovforslag L 39, er helt utilstrækkelige i forhold til at give
forbrugerbeskyttelsen i Danmark et løft.
2
Da der er tale om implementering af EU-lovgivning, end-
da et totalharmoniseringsdirektiv, vil EL stemme imod beg-
ge lovforslag. Forslagene vedrører områder, der rettelig bur-
de være Folketingets kompetence.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke re-
præsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske ud-
talelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 17
1) I stk. 1, nr. 4, ændres »den erhvervsdrivendes håndte-
ring af klagebehandling« til: »den erhvervsdrivendes praksis
for klagebehandling«.
[Korrektion]
Til bilag 3
2) Som fodnote til bilag 3 indsættes: »(*) Det ikke rele-
vante udstreges.«
[Korrektion]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
I den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8, stk. 1,
nr. 8, og også i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §
14, stk. 1, nr. 4, anvendes udtrykket »den erhvervsdrivendes
praksis for klagebehandling«. Derimod anvendes i den fore-
slåede bestemmelse i lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 4, udtryk-
ket »den erhvervsdrivendes håndtering af klagebehandling«.
Med henblik på at sikre ensartethed i lovteksten foreslås
udtrykket »den erhvervsdrivendes praksis for klagebehand-
ling« også anvendt i den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 17, stk. 1, nr. 4.
Til nr. 2
Fodnoten til forslaget til lovens bilag 3, der forklarer,
hvad stjernemarkeringen i bilaget betyder, blev ved en fejl
ikke medtaget i det fremsatte lovforslag. Fodnoten svarer til
fodnoten i forbrugerrettighedsdirektivets bilag I(B).
Trine Bramsen (S) Poul Andersen (S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole Hækkerup (S) Rasmus Prehn (S)
Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Jonas Dahl (SF)
Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V)
Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V)
Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF)
Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF) nfmd.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 45
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 39
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Henvendelse af 4/11-13 fra Teleindustrien
5 Henvendelse af 6/11-13 fra Dansk Erhverv
6 Henvendelse af 13/11-13 fra FDIH Foreningen for Dansk Internethan-
del
7 Ændringsforslag, fra justitsministeren
8 1. udkast til betænkning
9 Henvendelse af 21/11-13 fra Teleindustrien
10 Ændringsforslag, fra justitsministeren
11 2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 39
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/11-13 fra Teleindustrien, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
2 MFU spm., om ministeren overvejer at ændre den foreslåede § 22 i
lovforslaget, eller om ministeren mener, at en postkvittering er fyl-
destgørende dokumentation, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
3 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/11-13 fra Dansk Erhverv, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om en nærmere redegørelse for den danske implementering af
direktivet i forhold til bestillingskøb, til justitsministeren, og ministe-
rens svar herpå
5 Spm., om ministeren deler Dansk Erhvervs opfattelse af, at den han-
del, hvor forbrugeren specificerer eller sammensætter varen m.v., vil
forblive i fysiske butikker, fordi man dér ikke er forpligtet til at give
forbrugeren fortrydelsesret i den forbindelse, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
6 Spm., om det er ministerens opfattelse, at de øvrige medlemsstater,
der alle skal gennemføre totalharmoniseringsdirektivet i national ret,
opererer med samme snævre fortolkning af artikel 16, litra c, som
Danmark påtænker at gøre, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
7 Spm. om, hvordan man har påtænkt at gennemføre de pågældende
EU-regler i national lovgivning i Danmarks nabolande, til justitsmini-
steren, og ministerens svar herpå
8 Spm., om ministeren ikke mener, at der vil være store omkostninger
og ressourcespild forbundet med returnering af bestillingskøb, hvis
producenter og leverandører er tvunget til at tage varer retur, der i et
vist omfang er fremstillet efter forbrugerens ønsker, til justitsministe-
ren, og ministerens svar herpå
4
9 Spm. om ministerens holdning til, at reglernes implementering ifølge
Dansk Erhverv vil medføre et stort ressourcespild for den virksomhed
der sælger varen, da den i mange tilfælde ikke vil have mulighed for at
videresælge den brudte eller brugte vare, som den har taget retur, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
10 Spm., om ministeren mener, at det er rimeligt overfor leverandørerne,
at forbrugerne skal kunne købe en vare på nettet, tage varen i brug og
derefter returnere den for at få pengene refunderet, til justitsministe-
ren, og ministerens svar herpå
11 Spm., om ministeren vil være indstillet på at indføje i bemærkningerne
til loven, at værdiforringelsen i de fleste tilfælde vil være 100 pct., så-
fremt forbrugeren returnerer en vare til den virksomhed, som har solgt
forbrugeren varen, og hvor der er tale om en virksomhed, som ikke
sælger brugte varer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
12 Spm. om, hvad baggrunden er for, at der i lovforslagets bemærkninger
ikke forventes mindreudgifter, og at der i forhold til merudgifter ikke
forventes nogen af betydning som følge af lovforslaget, til justitsmini-
steren, og ministerens svar herpå
13 Spm., om ministeren er uenig med Forbrugerklagenævnet, når nævnet
i sit høringssvar peger på, at lovforslaget vil indebære et øget ressour-
ceforbrug i nævnet, på grund af at man fremover skal til at indhente
oplysninger på en måde man ikke gør i dag, i forbindelse med visse
sagers behandling, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
14 Spm., om der er taget højde for et ændret ressourceforbrug i Forbru-
gerklagenævnets bevillingsniveau, i tiden efter at reglerne som forven-
tet er trådt i kraft den 13. juni 2014, til justitsministeren, og ministe-
rens svar herpå
15 Spm., om risikoen for varens hændelige beskadigelse eller forringelse
efter lovforslagene L 39 og L 40 udtrykkeligt påhviler den erhvervs-
drivende, når forbrugeren benytter sig af sin ret til at fortryde købet, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
16 Spm. om, hvorfor det ikke klart fremgår af lovforslaget, at den er-
hvervsdrivende ikke kan stille krav om et egentligt bevis for forsen-
delsens indhold eller varens stand, når forbrugeren anvender sin for-
trydelsesret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
17 Spm. om kommentar til henvendelse af 13/11-13 fra FDIH Foreningen
for Dansk Internethandel, til justitsministeren, og ministerens svar her-
på
18 Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-13 fra Teleindustrien,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5