L 191 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 18/3-19 fra Dansk Persontransport om negativ miljøvirkning af miljøzoner, fra miljø- og fødevareministeren

Mi l jø- og Fødev areministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tl f. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • w ww.mfvm.dk
Den 27 . marts 2019
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse afspørgsmål nr. 1 til L 191, forslag til lov om ændring aflov
om miljøbeskyttelse (Skærpedemiljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler) stillet den 18.marts.
Spørgsmål nr. 1 til L 191
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af18/3-19fra Dansk Persontransport om negativ
miljøvirkning afmiljøzoner?”
Svar
DanskPersonTransport støttergenerelt en skærpelse afmiljøzonekravene, som foreslåeti lovforslaget
og støtter generelt en grøn omstilling afbusflåden. Imidlertidpegerde på, at de foreslåede
skæringsdatoer kan få konsekvenserne for busselskaberne, idet de for nogles tilfældevil værenødsaget
til at fremskynde deres investeringer og/eller tilpasse de eksisterendedieselbussertil de skærpede
miljøzonekrav. DanskPersonTransporthar samlet opgjort det til 300 busser i Aalborg,Aarhus,
København og Frederiksberg. På den baggrund opfordrer de til, at lovforslaget tilpasses f.eks. ved, at
der for kollektiv transportindføres passende overgangsordningerog dispensationsmuligheder.
For turistbusser opfordrer de generelt til, at ikrafttrædelseafkravene udskydes et år for trin 1 frem til
1. juli 2021 og 2 år for trin 2 til 1. juli 2024.
Med det fremsatte lovforslag får de fem største byer i Danmark mulighed for at indføre skærpede
miljøkrav til varebiler og tunge køretøjer, herunderbusser. De skærpede miljøzonekrav er fastsat som
alderskrav og indføres trinvist afhensyn til, at der skal være tid til at indrettesig på kravene for de
køretøjer, derbliverdirekteberørt og for, at erhvervet også på længere sigt kan se, hvilke krav der
kommer. Køretøjer, derikke leverop til alderskravet og som ikke har et installeret et partikelfilter,
kan på linje med de gældende regler få adgang til miljøzonerne, hvis de eftermonterer et partikelfilter.
Da der er tale om minimumskrav, er det allerede nu muligt at investere og anvende nyere busser –
såsom euro 6 busser i miljøzonen.
Lovforslaget er udformet, så miljøzonekravene er ens for alle typer afkøretøjer på tværs afbrancher af
hensyn til lige vilkår og gennemsigtighed. Som i den nuværende lov vil derfortsat være mulighed for at
opnå dispensation for reglerne, hvis man er atypisk hårdt ramt.Der kan med de foreslåedeskærpelser
være et fornyet behov for at dispensere fra reglerne i en kortere overgangsperiode, idet nyegrupper af
køretøjer omfattes. Tildeling afdispensation vil afhænge afen konkret vurdering. For at sikre ens
sagsbehandling på tværs aflandet lægges der med forslaget op til, at Miljøstyrelsen fortsat skal
behandle dispensationsansøgninger.
Der er økonomiske konsekvenser vedlovforslaget. Indfasningstider, tekniskekrav og miljøgevinsterer
nøje afstemt. Således finder regeringen, at der med lovforslaget samlet set er fundet en fornuftig
balance mellem de miljø- og erhvervsmæssige interesser.
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 191 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Jeg henviser i øvrigt til høringsnotatom lov om skærpede miljøzoner,jf. L 191 –bilag 1.
Jakob Ellemann-Jensen / Mikkel Dam Schwartz


c
— —
* KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT
Teknik- og Miljøforvaitningen
Byens Udvikling
6. marts 2019
Sagsnr.
Københavns Kommunes horingssvar i forbindelse med horing om
2019-003 1171
Nationalt program for reduktion af luftforurening Dokuientiir.
2019-0031171-3
Københavns Kommune har med stor interesse læst Miljø- og Fødeva
reministeriets høringsudkast til nationalt program for reduktion af luft
forurening fremsendt den 24. januar2019. Programmet vedrører for
slag til indsatser, som skal bidrage til, at Danmark opfylder sine inter
nationale forpligtelser på klima- og luftområdet. og når de nationale
mål om reduktion af luftforurenende stoffer i perioden 2020 til 2030.1
Luftforurening er en stor udfordring i København. Hovedparen af for
ureningen med fine partikler stammer fra udefrakommende kilder og
transporteres med vinden over store afstande. Alene i København er
luftforurening med fine partikler hvert år årsag til Ca. 550 for tidlige
dødsfald og en række alvorlige sygdomme hos børn og voksne.
Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har vedtaget en ambi
tiøs plan om at være verdens første C02-neutrale hovedstad i 2025
samt en Ren Luftplan med en vision om, at luften i København skal
være så ren, at borgernes sundhed ikke belastes.
Københavns Kommune finder det derfor positivt, at der fremlægges et
program med forslag til indsatser, som skal bidrage til at reducere luft
forureningen i Danmark og i resten af Europa. I forhold til at nå målet
om C02-neutralitet og ren luft i København er forslagene til indsatser
dog for uambitiøse og har mangler i forhold til den overordnede om
stilling for mobilitet i byområder, hvor cykel, gang og kollektiv trafik
i højere grad kan bidrage til mindre forurening og C02-udledning.
Programmet forholder sig heller ikke til hvordan fremtidens mobilitet
vil se ud, og hvilke behov der vil være på lang sigt.
Københavns Kommune har følgende konkrete bemærkninger: Mobilitet
1. Dieselbiler: Njalsgade I)
- tidspunktet for salg af nye dieselbiler bør fremrykkes Postboks 348
2. Miliozonen: 2300 København S
- personbiler bør indgå med særskilte emissionskrav i niiljøzonen
- krav tit lastbiler, busser og varebiler bør skærpes Direkte telefon
20126573
- der bør stilles krav om effektive lukkede partikelfiltre pa ældre køre
tøjer, og om at opgraderede køretøjer skal have SCR-katalysator.
Email
________________________________
grnede©kk.dk
Det drejer sig om: Kvælstofoxid, (NOx), svovldioxid, ammoniak, NMVOC og fine
EAN nummer
partikler 5798009809452
wwwxmf.kk.dk
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 191 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
- der bor være mulighed for at etablere zoner med særlige krav inden
for miljozonen.
3. Krj’dstogtsskihe:
- der bor opstilles konkrete mål for etablering af Iandstromanlæg til
kryclstogtskihe og færger.
4. Taxier:
- der bor være en mere ambitiøs og klar plan for stramningen af
miljokrav til taxier i 2025
5. Regional cykelinfra.struktur
- cykler skal indtage en central rolle som virkemiddel til at løse
Københavns Kommunes og regionens udfordringer i forhold til luft
forurening, trængsel og klima
6. Kollekd’ trafik
— busser, metro og tog uden lokal luftforurening samt overflytning af
bilture til kollektiv trafik
7. Mobility (IS (I service
— Københavns Kommune ønsker at Mohility as a Service udbredes
yderligere.
8. Bygge— og anlægsmaskiner:
— Københavns Kommune anbe f ler, at der udarbej des indsatser og lov—
krav, som gor det muligt at stille eniissionskrav til arbejdsmaskiner. Det
kan feks. være krav i form af EU’s stagenorm krav.
9. Roadpricing:
- der bor åbnes for muligheden for storskalaforsog med intelligent
roadpric ing
10. Brændeovne:
- der bor være mulighed for at indføre forbud mod brug af brænde-
ovne i større byer. hvor der er tjernvarme
11. Landbruget:
- der bor indføres afgifter på ammoniakproduktion i landbruget
De enkelte punkter uddyhes nedenfor.
ild I — Dieselbiler
Københavns kommune vurderer, at et stop for salg afdieselbiler i
2030 kan understøtte omlægningen til elbiler. Men da en ny bil har en
levetid på min. 14 år. vil forslaget betyde. at Københavns Kommune
ikke kan nå målet om C02-neutralitet i 2025. da der fortsat vil være
fossile køretøjer på danske veje frem mod 2045-2050. Københavns
Kommune anbefaler derfor, at tidspunktet for salg af nye dieselhiler
fremrykkes.
Ad 2 - Miljozonen
Københavns Kommune anbefaler, at kommunerne får mulighed for at
etablere miljozoner. som omfatter skærpede krav til både lastbiler,
busser, varebiler og personbiler. Disse krav skal implementeres hur
tigst muligt, så reduktionseffekten øges til gavn for borgernes sund
hed.
Side 2 af 6
Ifølge forslaget skærpes kravene til køretøjer kun frem mod 2025.
Herefter sker der ingen skærpelse. Erfaringerne fra den eksisterende
niiljøzone viser, at der er behov for en mere dynamisk tilgang, hvor
kravene til køretøjer skærpes med en vis forsinkelse i forhold til nye
euronorrner. Noget tilsvarende bør indføres i forhold til en kommende
miljøzone.
Københavns Kommune anbefaler derudover, at der stilles krav om ef
fektive, lukkede partikelfiltre på ældre køretøjer, og at opgraderede
køretøjer skal have påmonteret velfungerende SCR-filtre. Desuden bør
der indføres krav om effektiv partikeltest ved periodiske syn, således
at kun funktionelle filtre kan slippe igennem synet.
Københavns Kommune anbefaler desuden, at der skabes mulighed for
at etablere zoner med særligt ambitiøse krav som nulemissionszoner,
der kan understøtte mål om fossilfri biler i byerne.
Ad 3 - Krydstogtskibe
Luftforurening fra krydstogtskibe og færger er en væsentlig lokal
kilde til luftforurening med sundhedsskadelige partikler og gasser.
Den stigende krydstogtsturisme betyder, at flere og flere skibe anløber
Københavns Havn, hvor mange boliger beliggende i havneområder er
meget generet af luftforurening fra skibe, der ligger ved kaj.
Københavns Kommune finder det positivt, at der lægges op til et inter
nationalt samarbejdsprojekt med fokus på udvikling affælles initiati
ver til fremme af miljøvenlig krydstogtturisme. Skal forureningen fra
skibe, som ligger ved kaj, begrænses, er det nødvendigt at stille krav
om eldrift, som feks, brug af landstrømanlæg. og at denne mulighed
findes i de havne, hvor skibene anløber.
Københavns Kommune anbefaler, at denne indsats gøres mere konkret
og målbar. Det kan feks, ske gennem en politisk aftale om at havne i
Nordeuropa med anløb afkrydstogtskibe og udenrigs færgetrafik skal
anvende landstrøm. når de ligger ved kaj.
Ad 4 - Taxier
Københavns Kommune mener ikke, at en stramning af ni i Ijokravet til ta—
xier til euro 6 normen i 2022 er tilstrækkelig ambitiost ifl. ambitionen
om, at ingen nye taxier udleder CO2 eller luftforurening fra 2025, som
blev fremsat i regeringens klimaudspil “Sammen om en gronnere frem
tid”. De løbende stramninger af miljø- og energikrav frem mod nule
mission i 2025 bør desuden fremgå klart, hvis branchen skal have mu
lighed for at lægge langsigtede planer for omstilling af flåden, og øn
sket om en fuld omlægning til nulemission inden 2030 skal indfries.
Side 3 af 6
Ad 5. Regional cvkelinfrastruknn’
Erfaringer fra etablering af de første ruter i den regionale eykelinfra
struktur. Supercykelstier, i Region Hovedstaden viser stor effekt. både
forhold til et øget antal ture, sundhed, trængsel og ni lj ø.
Indtil nu er I 9 kommuner koblet sammen via otte etablerede su percy—
kelstier og 7 ruter er på vej. Visionen er at binde kommuner og hoved
stadsområdet sammen med i alt 45 ruter svarende til 750 km supercy
kelsti.
Evalueringer afde etablerede ruter viser stigninger i eykeltraflkken
optil 61% på de ruterne. 25% afde adspurgie eklister. som siger. de
er nye cyklister, har tidligere taget bilen. Samtidig er brugerne ‘. illige
ul at cykle langt.
En potentialeanalvse afdet samlede net på 15 ruter i Region Ho ed
staden viser, at nettet kan føre til 6 mio, flere evlselture.
Københavns Kommune finder derfor at cykling bor indgå som et vig
tigt virkemiddel til at løse trængsels—. sundheds— og miljoudfordringer
og anbefaler, at cykler skal spille en fremtrædende rolle i et nationalt
program for reduktion af luftforurening. Det betyder blandt andet. al
der bor etableres en strategisk. lanusigtet national stotte til regionale
cvkelindsatser såsom de tværkommunale stipercykelstier. da det ikke
alene hør “ære et kommunalt ansvar.
6. ko//chi trafik
Københavns Kommune arbejder pa at gøre den kollektive trafik CO2-
neutral. hvilket bla. indebærer krav om rene busser. Hertil kommer
metro og togdrift på el. og herved vil overflytning af bilture til kollek
ti trafik ære et effektivt middel til mindre luftforurening.
Kommunen anbefaler, at staten arbejder på at omstihe al togdrift til el
samt støtter udskiftning af dieseldrevne busser til renere køretøjer.
Desuden anbeFaler Københavns Kommune al udbygning at’ den kol
lektive trafik indgår som et middel til at reducere luftforurening. da
mere attraktiv kollektiv trafik kan få færre til at vælge egen bil.
Ad 7. Mobil/i3’ as a Sei’vice
Regeringen præsenterede i september 2018 et nyt udspil om at samle
Rejsekortet og Rejseplanen i en digital mobilitetstjeneste for at give
passagererne i den kollektive trafik flere mobilitetsvalgmuligheder. I
september 2018 blev der umiddelbart efter regeringens udspil i forbin
delse med ITS Verdenskongressen i København gennemført et forsøg
med en udvidet Rejseplan kaldet MinRejseplan. MinRejseplan inklu
derede blandt andet Byeyklen og elektriske bybiler.
Side 4 af 6¡
Københavns Kommune foreslår derfor en udvidelse af forsøget med
MaaS, inkl. f.eks. implementering af C02. cykel og gang i PvlinRejse
plan. Forslaget vil gøre det muligt for den enkelte borger at få nem og
overskuelig adgang til et mere fleksibelt og grønt mobilitetsudbud
som alternativ til egen bil samt mulighed for at vælge transpoitmiddel
efter C02-udledning og udledning af luftforurening.
Ad 8 - Bi’gge- og asi/cegsn;ask/ne,
Arbejdsmaskiner samt inderhavnens erhvervsirafik i Kohenhavn bidrager
med betydelige udledninger afNOx. partikler samt CO. Kobenha ns
Kommune anbefaler derfor. at der udarbeides indsatser og lovkrax. som
gor det muligt at stille emissionskrav til arhejdsmaskiner. Det kan feks.
være krav i form af FU’s stagenorm krav.
Ad 9 — Roudpricing
Københavns Kommune anbefaler. at staten indgår i et samarbejde
vedrørende et storskalaforsog med intelligent roadpricing i hoved
stadsområdet/hele landet. Formålet med et storskalaforsog er at skabe
et solidt grundlag for at træffe beslutning om ændret lovgivning og
politiske beslutninger omkring roadpricing. Det skal således validere
de tekniske løsninger, analysere trafikanternes adfærd for at få indblik
i de trafikale effekter samt analysere omkostninger. sainfundsøkonomi
og fordelingseffekter. Desuden skal det bidrage til at forstå brugernes
behov og præfereneer.
Intelligent roadpricing kan bidrage til at reducere trafikkens luftforure
ning gennem en generel regulering af bilkørsel. så trafikken i byer
mindskes, og gennem en målrettet prissætning. der afspejler koretojers
mi Ijobelastn ing.
Københavns Kommunes bemærkninger i forhold til miljøzonen samt
krav til arbejdsmaskiner indgik også i Københavns Kommunes hø
ringssvar til lovforslag om skærpelse af niiljozonekrav til tunge køre
tøjer og varebiler fremsendt den 28. januar 2019.
Ad 10- Brændeovne
Brændeovne bidrager med 2/3 (66%) af den samlede danske udled
ning af fine partikler og er derved den største danske kilde til sund
hedsskadelig partikelforurening. I København er den lokale emission
fra brændeovne årsag til ca. 10 for tidlige dødsfald om året.
Københavns Kommune har forståelse for, at regeringen ønsker at
etablere skrotningsordninger baseret på udskiftning af ældre brænde-
ovne, I byer som København, hvor alle husstande er forsynet med
tjernvarme, er der dog ikke samme behov for brændeovne til opvarm
ning af boliger som andre steder i Danmark.
Københavns Kommune anbefaler derfor, at der i programmet indar
bejdes tiltag. som giver kommunerne mulighed for helt eller delvist at
Side 5 af 6
forbyde brug af brændeovne i områder, hvor der er andre om mere
niiljøvenlige opvarmningskilder, eksempelvis fjernvarme.
Ad 11 — Landbruget:
I Danmark er landbruget den største kilde til ammoniakemission, som
omdannes til line partikler i atmosfæren, og som med vinden transpor
teres videre og bidrager til partikelforurening i blandt andet byerne.
Københavns Kommune finder, at der i forslaget til indsatser er taget
mere hensyn til erhvervets konkurrenceevne end til de forureningsska
der, som landbrugets ammoniakproduktion påfører samfundet. Am
moniakredueerende tiltag er fortrinsvist henlagt til et udvalg, der skal
komme med forslag til indsatser, eller til frivillige tiltag, hvilket Kø
benhavns Kommune mener er for uambitiøst set i lyset af den skade
lige vi rkn ing den i uværende aminon iakem Ss ion har på føl kesundhe—
den.
Side 6 af 6
Dato II. marts 2019
Side I al
Miljø- og Fødevareministeriet
mfvm@mfvm.dk
cc. Heidi Ravnborg
lheirarnfvm.dk
Vedr. journalnummer 201 9-1 203 bemærkninger fra Landbrug & Fødevarer til udkast
til nationalt program for reduktion at luftforurening med tilhørende udkast til
mi Ijøvu rderi n g
I forbindelse med revisionen 2012 af Gøteborgorotokollen under UNECE Konventionen
om angtrækkende grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) forpligteoe den
daværende regering Danmark på et reduktionsmål for ammoniak på 24 pct. i 2020
sammenignet med 2005. Da NEC-direktivet er EUs irnplementering at
Goteoorgprotokollen. er også NEC-direktivets 24 pcL reduktionskrav i 2020 en direkte
følge af den danske regerings beslutning i 2012.
Landbrug & Fødevarer har helt tilbage fra forhandlingerne om revisionen af
Gøteborgprotokollen været helt uforstående overfor det danske ønske om at reducere
med 24 pct. set i lyset al, at Danmark i forvejen er et af de lande, der har reduceret
mest og at EU’s gennemsnitlige reduktionsmål for 2020 kun er 6 pct,
Vi noterer os, at der i regeringens klima- og uftudspil skrives, at “Danmark har i dag et
af de mest miljøvenlige og effektive landbrug i Europa” og at landbruget”...siden 1990
(har) formået at sænke udledningen at drivhusgasser og ammoniak til luften, samtidig
med at produktionen er steget”.
Vi har under implernentering at NEC-direktivet klart gjort opmærksom på, at når g4 pct.
Sf ammoniakernissionen i Danmark er andbrugsrelateret, så kan et 24 pct.
reduktionsmål i 2020 ikke nås uden alvorlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for
landbruget i Danmark. Det sky!des, at en lang række liltag til redukfion a ammoniak
allerede var vedtaget og gennemført i Danmark inden 2005, som er referenceåret for
reduktionskravet pä 24 pct. Danmark har således i hele perioden fra 1990 til 2016
reduceret ammoniakemissioner med 40 pct., hvor det tilsvarende tal for EU er 23 pct.
cc
Landbrug & Fødevarer
Ax&borg. Aeltorv 3
DKl6O9KobenhavnV
T •4533394000
F .453339414)
E infolf.dk
W tW.M,.lf.dk
CVR DK25 52 95 29
Vi undrer os lorovrigt over, at tiltag i forhold til ikke-landbrugsrelaterede kilder
overhovedet ikke adresseres i det nationale program for reduktion at luftforurening. Det
er vores opfattelse, at en indsats i forhold til ammoniakkilder uden for landbruget også
kunne bidrage til en vigtig reduktion i de samlede danske udledninger af ammoniak.
Den danske regering oplyste tilbage i 2012, at reduktionsmål på 24 pct. var baseret på
en fastholdelse af allerede besluttede tiltag i eksisterende EU eller national lovgivning,
Det fremgår bla. at orienteringsnotat af 16. april 2012 til Folketinget fra Miljoministeriet.
Landbrug & F.devarer repræsenterer
landbruget og fednva,en,hve,vet i
Danmark. Organisationen er mus l,atel
afen funion mellem Landbrugnraadnt.
Danske Slagterier, Dansk Svine
produktion, Dansk Landbrug sted
Dansk Landbrugs Madie, og Dana1
Landbrrsgvrådgivntng, samt væ,rrtlige
dels af Mejerifareningens aktiviteter.
Landbrug & Fødevarer repræsenterer
Danmarks Stemte kompetenceklynge
med 150000 beskæftigede ogensam let
eksport på mere end tot mia. kt, årligt.
Side2af4
cc:
Landbrug & Fødevarer har derfor en klar forventning om, at hvis det for at nå de danske
reduktionsmål er nødvendigt at pålægge landbrugserhvervet reduktionskrav udover et
niveau svarende til bedste tilgængelige teknik, mâ erhvervet sikres fuld økonomisk
kompensation.
Specifikke bemærkninger
Kapitel 2, ammoniak
“For ammoniak er Danmark blandt de lande, der har opnået de højeste reduktioner i
udledningen med næsten en halvering siden 1990’erne”
Der kan tilføjes til ovenstående, at Danmark både har reduceret ammoniakemissionen
og øget produktionen siden 1 990’erne.
if. vores indledende bemærkninger betyder det, at det er dyrere - for samfundet,
erhvervet og den enkelte producent — at reducere de næste tons ammoniak i Danmark
end i EU generelt, fordi de mest omkostningselfektive løsninger allerede er
implementeret før 2005, som er basisåret for beregning af reduktionsforpligtelserne i
NEC direktivet.
Kapitel 2. afsnit 2.1.3.1 s. 19 faktaboks ‘Fakta om ammoniak”
I faktaboksen om partikler s. 13 er der redegjorl for udenlandske kilders bidrag til
partikelforurening i Danmark. En lignende oplysning bør fremgå for ammoniak i
faktaboksen om ammoniak. Vi foreslår følgende formulering af 3. dot og tilføjelse af en
4. dot til faktaboksen:
Dot 3: Ammoniak skader miljøet ved at bidrage til forsuring og ved at tilføre kvælstof
I4Jg&&le#e’-via luften til f.eks. næringsfattige naturområder .‘h Iu!tpn. hvop,’e4hvor det kan
bidrage til, at artsrigdommen reduceres
Dot 4: Ammoniak er sammen med NOx de væsentligste kilder til forurening med luftbåren
kvælstof. 66 pct. af den samlede deposition af luftbårent kvælstof på det danske landareal stammer
fra udenlandske kilder.
Kapitel 3, tabel 4
De viste emissioner for ammoniak i 2005 samt fremskrivning at emissioner til 2020,
2025 og 2030 må være de korrigerede emissioner (korrigeret for emission fra voksende
afgrøder mm) - bør være de ukorrigerede (svarende til de værdier, der kan aflæses i
DOE rapport 298 (2018), s.6, tabel Sl)
Kapitel 3, afsnit 3.1,2s.30-31 “Særligt om usikkerhed pà ammoniakfremskrivningen”
Afsnittet giver en god beskrivelse af den betydelige usikkerhed, der knytter sig til
ammoniakfremkrivningerne. Denne usikkerhed understreger behovet for at have
maksimalt fokus på at minimere usikkerhederne på emissionsopgørelserne for at sikre
et solidt fagligt grundlag for evaluering og prioritering af luftkvalitetsindsatsen i
Danmark.
Side 3 af 4
Kapitel 4, afsnit 4.3.1 s. 44 “Fortsatte ammoniakkrav ved miijogodkendelse af
husdyrbrug”
Det løbende arbejde med at definere SAT-niveau for ammoniakemission fra husdyrbrug
kan yde et vigtigt bidrag til reduktion af emissionen. Det forudsætter dog, at der
investeres i nye stalde, da implementering af ny teknologi oftest vil ske i forbindelse
med nybyggeri. Derfor skal indsatsen for at mindske ammoniakemissionen også ses i
sammenhæng med de generelle erhvervsøkonomiske vilkår for husdyrproduktionen i
Danmark.
Del skal dog også understreges, at arbejdet ren at fastlægge BAT-nveauel for
ammoniakemission fra husdyrbrug må ske helt ualhænggt af Danmarks nationale
forpligtelser i forhold til NEC-direkt,vet. Fastlæggelsen al SAT-niveau skal ske ud Ira,
hvad der er bedste tilgængelge teknik. hv;iket bla. indbærer, al teknikken kan
anvendes i prakss på økonomiske og tekniske levedygtige v:lkår. Det danske niveau tor
BAT for svine- og fjerkræproduktioner skal desjden fastægges i overensstemmelse
men EU SAT niveauet, som det er beskrevet i SAT referercedokumentet tor svine- og
fjerkræproduktioner. Hvad Danmark nar forpligtet sig til som nationalt mål for
ammoniak, er helt uvedkommende i forhold til SAT-processen.
Dette er en væsentlig pointe i forhold til arbejdet med SAT, og vi vil derfor foreslä, at der
efter sidste punktum i afsnit 4.3.1 tilføjes:
Det er forventningen, at opdateringen af vidensgrund/aget for BAT kan bidrage ti/at
mindske emissionen af ammoniak, men fastlægge/sen af BA T niveauerne vil ske efter
principperne for vurdering af en tekniks tekniske og økonomisk ti/gængelighed og i
overensstemmelse med EU niveauer for BAT.
Kapi:el 4. afsnit 4.3.2 “Udvalg om ammoniakreduce-ende tiltag”
Fors aget om et udvalg om ammoniakreducerende t Itag blev første gang præsenteret i
regeringens klima- og luftudspil “Sammen om en gronnwe fremtid’ i oktober 2018.
Dengang blev udvalgets opgave beskrevet som at”... vurdere mulige tiltag, der kan
bidrage til opfyldelsen af må/ene om reduktion af ammoniak i NEC-direktivet. Blandt
andet skal udvalget undersøge, hvordan ammoniakreducerende teknologier kan
fremmes via støttemodeller, pilotordninger el/er /ignende’
I udkastet til nationalt program for reduktion af luftforurening beskrives udvalgets
opgave indledningsvis som at
undersøge mulighederne og komme med forslag tH en balanoeret løsning, der
kan bidrage til at nedbringe ammoniakemissionen uden at sætte erhvervets
konkurrenceevne over styr’
Det kan vi tilslutte os uden forbehold, og det er i tråd med beskrivelsen af udvalgets
opgaver i klima- og luftudspillet. Men med sidste punktum i 2. afsnit “Initiativerne, som
udvalget skal præsentere, [ska] bringe Danmark i mål med dets reduktions forpligtelser”
og sidste punktum i 3. afsnit “Initiativerne skal som nævnt dog sikre, at reduktionsmålet
for ammoniak nås” siges det klart, at udvalget får en bunden opgave med at bringe
Danmark i mål med reduktionsforpligtelserne for ammoniak i NEC direktivet.
Side4af4
Med teksttorslaget i programudkastet går man væsentligt videre i beskrivelsen af
udvalgets mål, idet udvalgets forslag nu ikke sk “bidrage til opfylde/sen af må/ene.”
men “.. sikre, at reduktionsmålet for ammoniak nås’ Det er en meget væsentlig
stramning af udvalgets mål, som går langt videre end det, der er foreslået i regeringens
luft- og klimaudspil.
Landbrug & Fødevarer mener som tidligere nævnt ikke, det er muligt at nå de nationale
reduktionsmål for ammoniak, uden at det får store erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Det bør derfor fremgå, at en vigtig opgave for udvalget vil være at fastlægge behovet for
økonomisk kompensation til erhvervet, hvis det (som forventet) vil vise sig nødvendigt at
stille reduktionskrav, der går videre end hvad der svarer til BAT-niveau, for at nå
Danmarks nationale reduktionsmål. Det, mener vi også, ligger i forlængelse at
regeringens luft- og klimaudspil, hvor en af udvalgets opgaver er at undersøge, hvordan
ammoniakreducerende teknologier kan fremmes via støttemodeller, pilotordninger eller
lignende.
Desuden mener vi også, det er nødvendigt i udvalget eller i et parallelt udvalg at
vurdere reduktionskrav for andre kilder and landbrug. Med de seneste fremskrivninger
vil Danmark have en manko på oa. 5.000 tons ammoniak i 2020 i forhold til
reduktionsmålet. Det svarer i størrelsesorden til ammoniakemissionen fra kilder uden for
landbruget. En reduktion i emissionen fra de øvrige kilder vil derfor kunne yde et vigtigt
bidrag til den danske reduktionsmanko. Det er i den forbindelse værd at notere sig, at
de 5 største punktkilder til ammoniakemission i Danmark ikke er landbrug, og at
udledningen fra disseS kilder alene (i fig. EPRTR) er oa. 316 tons.
Afslutningsvis skal vi opfordre til, at der fra dansk side arbejdes målrettet på at hæve det
internationale og især EU’s ambitionsniveau ft ammoniakreduktion. Lande som Tyskland,
Spanien, Italien og Frankrig, som i 2016 tilsammen stod for 55 pct. af
ammoniakemissionen i EU, har kun leveret en samlet reduktion i ammoniakudledningen
fra 1990 til 2016 på 9 pct., hvor Danmark i samme periode har reduceret med 40 pct.. Når
Danmark så ovenikøbet pålægges det største reduktionskrav i 2020, hvor de fire nævnte
lande har reduktionsforpligtelser på mellem 3 og 5 pct., er det undergravende for dansk
landbrugs konkurrenceevne. Sammenholdt med, at oa. 2/3 at depositionen af luftbåren
kvælstof på det danske landareal er fra udenlandske kilder, understreger det, at en
holdbar løsning af ammoniakudfordringen for dansk landbrug og dansk natur kun findes
ved et stærkt dansk internationalt engagement.
Med venlig hilsen
v
Henrik Bang Jensen
D 33394452
M 40372632
E hbi@lf.dk
Afsender: Dato: Den 8.3.19
LOB — Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgstorurening
braenderoeg@braenderoeg.dk
rnfvrn@mfvm.dk med Cc. til heira@mfvm.dk Emne: journalnummer 2019-1203
Høring over udkast til nationalt program for reduktion af luftforurening og
miljøvurdering
1. LOBs henstillinger
LOB anser det for påkrævet med en hurtig udfasning af brugen af brændeovne.
Begrundelser:
I følge det udsendte “Nationalt program for reduktion af luftforurening” betragter Miljø- og
Fødevareministeriet partikler som den mest sundhedsskadelige del at luftforureningen, og de fine
partikler (PM25) vurderes som den gruppe partikler med de største negative effekter.
Det slås også fast, at Ca. 2/3 af de fine partikler (målt ved masse) fra danske kiLder kommer fra
brændeovne o.l..(s. 11 i høringsudkastet).
Det er derfor klart for os, at problemerne med luftforurening fra fine partikler vil blive mindsket
kraftigt, hvis man udfaser brugen af små trætyringsanlæg Løbet af en kortere årrække.
LOB ønsker større politisk opmærksomhed på særligt skadelige stoffer i brænderøg.
Begrundelser:
Koncentrationen af disse stoffer er ved indikative målinger påvist at være stærkt forhøjede i
udtalte brændeovnskvarterer Kendte eksempler fra DMU og DCEs forskning er dioxin
(Gundsømagle), PAH (Jyllinge) og Benzen (Hvidovre).
LOB ønsker mere virkelighedstro målinger af omfanget af eksponering fra
brænderøg i boligområder.
Begrundelser:
Befolkningens eksponering jvf. Ballerupmålinger (se blag) kan ikke beskrives vhj. af er
gennemsni:sværdi over f.eks. et år og ud fra ganske få baggrundsstationer rurdt om i landet på
en gyldig rråde, sådan som det ellers antydes s. 33 i høringsudkastet i afsnittet om eksponering.
LOB ønsker, at kommunernes tilsynspligt og kontrolmyndighed bliver styrket i
forhold til bekæmpelse af roggener.
Begrundeiser:
Brænderogens omfang, sammensætning og bevægelser væk fra afkastet er simpelthen
kaotiske. Derfor er brænderøg i boligomrâder altid en væsentlig forurening. Dette bør rie
kommunale rnyndgheder tage hensyn til ved klagesager — DCE kan efterhånden levere de
fornødne oplysninger om brændeovnes lokaliteter
1
2. Miljøministeriets initiativer 2001-2018
Partikler
Desværre har myndighederne siden 2006, hvor brændeovne blev fredet af hensyn til landets
klimapolitik, ikke igangsat initiativer, som har mindsket brugen af træfyring. Tværtimod. Ifølge
DCE er brændseisforbruget i boligsektoren tredoblet siden år 2000 (Nielsen, O.-K. mfl., 2018, s.
68).
Oversigten i udkastet over initiativer i forhold til partikler (s.14) viser, at man har koncentreret sig
om beskedne skrotningsordninger (uden krav om brændselsfri opvarmning) og partikelkrav til
ovnene i følge brændeovnsbekendtgørelserne. Disse testes i laboratoriet. Målinger viser
imidlertid, at partikeludslip er betydeligt større i virkeligheden end ved testfyringerne.
Flygtige organiske forbindelser
NEC-udkastet erkender problemer med ‘ygtie organiske forbrdelser. Side 23 i udkastet står der
bia,: “missionen fra små forbrændingsanlæg har været stgende”. Men der er ingen refleksioner
at, hvad det betyder helb-edsmæssigt i boligkvarterer med en øget koncentration at feks.
oenzen. Benzen er kendt oåde fo sine akutte skadesvirkninger og de langsigtede virkninger som
astma og kræft (Czeskleba-Dupont, s. 156).
3. Initiativer til at reducere luftforureningen i følge udkastet
UdKas:et nævner regeringens klima- og luftudspil fra okt. 2018. Der er bla. tale om inifativer
inden for brændefyring (s. 41). Overordnet set drejer det sig om initiativer der vil modernisere
ovnpa’ken. Det er brændselseffektivitet, der e i centru’. Gamle ovne erstattes med nye. W den
grund forventer man et fald af partikeludshppene.
NB. I Tabel 9 om “besluttede og overvejede tiltag til at reducere emissioner fra brændeyrina”
hhver det nævn: hvilke stoffer, der bliver påvirket af :nitiativerne Pudsigt nok nævnes dioxin her
Men lige præcis dioxin er et at de eerrenter, som mornring af brændeovne ikke vil mindske
udslippene af, tværtimod (Andersen og H’ndherg 2017, Schleicher 2018). Det samme gælder for
NOXer (Jensen, SS. mfl. (2015) og ultrafine partikler (Klippel og Nussbaumer 2007).
4. Initiativer i følge LOB
I Launceston, Tasmanien satte myndighederne ind med en række koordinerede indgreb, der
omfattede økonomisk støtte til boligejere, der ville erstatte brændeovne med elektricitet, I løbet
at fem år reducerede dette antallet at brændeovnene betragteligt (Czeskleba-Dupont, s.180-81).
Det er afgørende for nitiativernes succes m.h.t. at tormindske helbredseffekter fra små
trætyringsanlæg, om målet for politikken er en udfasning at antallet al anlæg eller blot en
modernisering. Derfor foreslår L.OB økonomiske incitamenter som billige lån til omlægning at
opvarmningssystemer. Lokalt kan kommunerne benytte planlovgivningen til at fremme skortensfrit
byggeri, ligesom en forskrift på området kan hjælpe grundejerforeninger til at håndhæve kravet
om ren luft i boligområdet (jvf. Lejres forskrift § 14)
Vi minder her til sidst om FUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (FU) 201 6/2284 af 14.
december2016, s. 3 pkt.: “Ved udarbejdelsen at de nationale programmer for bekæmpelse at
luftforurening bør medlemsstaterne tage hensyn til bedste praksis i håndteringen af bla, de mest
skadelige forurenende stoffer inden for dette direktivs anvendelsesområde i forhold til følsomme
2
befolkningsgrupper.” Et eksempel, som LOB er optaget at, er emissions-grænseværdien for
dioxin, der gælder for affaldsforbrændingsanlæg og har ført til effektive filterløsninger Dette
burde også gøres gældende for små træfyringsanlæg.
Rolf og Solveig Czeskleba-Dupont
på vegne af LOB-Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening
Hyldebjerg 25, telf. 4640 4330
Bilag. Indikative PM2,5 målinger i Ballerup januar2019 (kontinuerte målinger)
Ba:ie,up, npd. 5,’errt
Diagrammet ovenfor viser resul:atet af partikelmålinger ved en bolig i Ballerup i løbet af januar
måned 2019. Det er partikeltallet i luften mellem 0,5-2,Spm, som er talt af Dytos DC1 70 tælleren.
De registrerede partikeltal omregnes fra partikler per kubikfod til partikler per cm3 vha, en simpel
enhedskonvertering. Vi har her valgt at koncentrere os om partikler i størrelsesklassen 0,5 pm - 2,5
pm. Dels fordi de fleste røgpartikler er mindre end 2,5 pm og dels fordi vi så får mulighed for en
sammenligning med WHO’s anbefalede grænseværdier for PM2.5. WHOs 2005 tærskelværdi for
24-timers gennemsnitligt PM2.5 er på 25 pg/m3. (Jan Holst Jensen 2014). Som det fremgår blev
denne tærskeisværdi overtrådt mange gange i løbet at januar 2019. Dette skyldes nærheden til
røgkilden.
1.)
3
Kilder:
Andersen, Jes Sig og René Lyngsø Hvidberg (201 7): Laboratoriemålinger af emissioner
frabrændeovne ved forskellige fyringsteknikker. Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen, Miljøprojekt
1969
Czeskleba-Dupont, Solveig (2018): Brænderøg og Helbred — Fra kilde til krop (CNAS)
Ellermann, T, mfl. (2011): Supplerende målinger til luftovervågning under NOVANA - benzen og
PAH (Videnskabelig rapport fra Nationalt Center for Miljø og energi nr 3 http://www2dmudk/
Pub/TR3pdf
Ellermann, T, Nøgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M., Mass[rng, A. &
Jensen, SS. 2015. The Danish Air Quality Monitoring Programme. Ar,nual Summary for 2014.
Aarhus University, DCE — Danish Centre for Environment and Energy, 64 pp. Scientific Report from
DCE — Danish Centre for Environmert and Energy No. 162. http://dce2.au.dklpub/SR1 62.pdf
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV(EU) 2016/2284 af 14. december 2016
Holst Jensen, Jan (2014): Notat om indikative partikelmålinger
Jensen, S.S. mfl. (201 5): Brændeovnes bidrag til luftforurening i København (Notat fra DCE -
Nanonalt Center or Miljø og Energi Dato: 17-08-2015)
http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater 2015/
Braenderoegs bidrag til luftforurening i Kbh revised ssj v2.pdf
Khppel, N. og Nussbaumer,T. (2007): Wirkung von Verbrennungspar.ikeln. Vergeich der
Gesundheitsrelevanz von HoIzfeuerunger und ‘Deselmotoer (Verenum) http://www.verenum.ch/
Pu bl ikationen/SBPartikelw. pdf
Lejre Kommune (2018): Forskrift for brug af orændeovne, pillefyr og an.ore ovne til fast brændsel i
Lejre Kommune
\ielsen, O-K., Pleorup, M.S., Winther, M., Mikkelsen, \1,H,, Nielsen, M., Gyldenkærne, 5., Fauser,
P., Albrektsen, R., ‘r’elgaard, K.H., Bruun, HG. & Thomsen, M. 2018. Annual Danish nformative
nventory Report to UNECE. Emission inventories from the base year of the protocols to year
2016. Aarhus University, DCE — Danish Centre for Environment and Energy, 495 pp. Scientific
Report from DCE — Danish Centre for Environment and Ener9y No. 267 http://dce2.au.dk/pub/
SR267.pdf
Schleicher, Ole, red. 2018: In-situ målinger af emissioner fra brændeovne i private boliger,
ForceTechnology for Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr 2045
Vikelsøe, J., Hovmand, MR, Andersen, H.V., Bossi, R., Johansen, E. & Chrillesen, M.-A., 2005.
Dioxin in the Atmosphere of Denmark. A Field Study at Selected Locations. National
Environmental Research Institute, Denmark. 83p — NERI Technical Report no. 565.http://
www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR565.PDF
4
Dato 11. marts 2019
Side 1 af i
Marine
Miljø- og FØdevareministeriet Ingredients
Departementet Denmark
Eksport og Miljøteknologi Poælborg, Aieltorv 6
Slotsholmsgade 12 DK-1609 Copenhagen V
1612 København K Denmark
Att: Heidi Ravnborg I *4533145800
E tvlb@rnarirng.om
W ow.v.marinrLorc
CVR DK 83900628
Vedr. høring over udkast til Nationalt program til reduktion af luftforurening (i-nr.
2019- 1203)
Marine Ingredients Denmark anerkender indsatsen og tiltagene for at forbedre
Iuftkvaliteten i Danmark og Europe. Vi vil i samme omfang bemærke, at et
producerende og driftigt Danmark kan, og vil ofte, medføre uundgåelige
udledninger. Det er derfor vigtigt at finde den rette balance, der både tager hensyn
til nærmiljøet og produktiviteten.
MIO er brancheforeningen for
danske tiskernels- og fiskeolie
producenter. Danmark er dec
største producent i Europa, på
gtobal ptan den 8. største
producent af fiskemet og
riskeolie og med en eksport i
2017 på 3,0 mia. kr.
Produktionen er baseret på en
bæredygtig udnyttelse af
ressourcerne og sektoren er
medvirkende tit vækst og
udvikling i en række
kystsamfund og skaber mange
arbeidspiadser i Danmarks
vderområder.
DANSK Arbejder for dig
BILBRANCHERAD
fvliljo- og Fødevareministenet I aastrtip, den 26. februar 2019
Eksport og Miotekriologi
Fremsendt pr e-mail mfvm@rnfvm.dk
Cc: heira@mfvm.dk
Vedr, sags 2019-1203; Høring over udkast til Nationalt program til reduktion af
I ufL Forurening.
Dansk BiIhrancherd har modtaget oveostaende Irøring og skal i den forbindelse fremsætte
følgende bemærkninger.
I årevis har vejtransport fået skyld for at være deo helt store synder, oår talen er faldet pa
luftforurening, men som det tydeligt fremgår af de tal, der er lagt til grund i
progran’iudkastet, så er dette langt fra objektivt set korrekt. Sor’n det aktuelt fremgår, at der
pt en større fornreningsgrad fra dæk, bremser og vejbelægoing end fra selve
forbrændingssystemnet på keretøjerne Tilsvarende — og vel nok væsentligst foi det følgende
— viser figuren på s. 12 at den ahsolutte linvedkilde til emission af partikler historisk har
været og er små fo’brærdiogsaræg. og al t-enspomt ganske vidst er nummer 2, men med
så massiv magir op til forbræou.nosaniægyene. al det t’ næsten komisk.
Trods dette er largt størstede’en af de intiativer, der beskr:ves program.jdkastet,
nenførbaT til :raossor:se<toreo Dette må «:t seres
I de konkrete ioitiativer, der er programsat ovemfoi traosportsekloren, lægges der oaturiigvis
vægt på de politiske aftaler, der aktuelt foreligger, men det er Dansk CIbrancheråds
opfattelse, at der er sket en irrarkarit forenkling at de forskellige initiativer, der beskrives.
Vi skal dog hifalde, at der også r programudkastet gives udtryk for del nødvendige i, at
afgrftssystemet understøtter den teknologiske udvikling, i hvilken forbindelse Dansk
Bilbrancheråd vil henvise til den brlafgiftsberegningsmetnde, der benyttes i fx Norge I denne
bliver bilens registreringsafgift sat efter en række rent tekniske parametre, hvorunder
miljøvenlighed i form af ernission falder
Dansk Bibrancheråd skal nag k.tisere, at programudkastet pa navislisk måce anfører et
trltag om grøn omstilling a’ personbiler som ‘iaverrde et må om, al alle rye biler efter 2035
er nuemissionsbiler. Det bemærkes i parentes, at der hermed menes e-brler. En ni-b’:
udieder ikke gasarter under kørsel på samme vis som en traditionel bil med
for’omænoingsmoor. men når den samlede ivscykius gøres op for en e:-bil, fra produktion
over lenende opladning og vedlmoeholdelse til afskaffelse. gøres op, så foreligger der evidens
fei, at en el-bil s.al køre mern ene 500.000 km. førend den har udiedt mr,dre, end en
lilsvarende bil med forbrændingsmotor ned samme kilometertal,
Det er altså en illusion, hvis el-biler lægges til grund som værende uden emission
Autobranchens Hus I Kirkevej 1-312630 Taastrup I Tlf: 439966331 Fax: 4311 01111 www.dbr.dk E-rnail: info@dbr.dk
r’rit’m ,,‘t!.er,—’4 . ru . ‘m r’n,mmi.:imJ,rn,+(n.nic— i..— ,.r’m,,r, jr’ i._d,ro m,r’ mii ..m’ rav ‘mu iiS’ii’ ii iv’’’ ,u r,in’’’ —,
Dansk iibrancheråd hilser vi trods ovenstående programudkastet velkommem, særligt pà
grund af tilgangen til teknisk baserede bilafgifter, der vil kunne fremme del klimavenl’ge
valg af transportmiddel. Vi skal dog samtidig indstille til, at de samlede ivscyklusser for
keretøjerne tages med betragtningen og ikke blot vurderes som brudstykker heri,
5/enlig hilsen
Dansk Bilbrancheråd
Erik 5. Rasmussen
Direklør, advokat
Tit: 4041 4399 - esr@dbi dk
Danske Havne
Miljø- og Fødevareministeriot
Bredgade 23, 2. lv
1260 København
Departementet I Slotsholmsgade 12 1612 København K
Telefon 7211 8100
Ret
ku©dannkehavnedk
Dir 42449161
www de nakehavne, d k
Høringssvar til “Nationalt program for
reduktion af luftforurening”
Danske havne vil gerne bidrage med et høringssvar, da miljøvenlig
skibsfart p hav og i havn har høj prioritet for de danske
erhvervshavne.
Danske Havne er enig i, at der fortsat skal udføres en effektiv
hndhævelse og kontrol af luftemissioner fra skibene, sledes at
det ikke kan betale sig at forurene i de danske farvande.
Danske Havne vil også gerne bidrage til at fremme mere
miljøvenlig krydstogtturisme. Danske Havne håber derfor, at
kunne deltage og bidrage til samarbejdsprojektet for at fremme
mere miljøvenlig krydstogtturisme.
Med venlig Hilsen
Kasper Ullum
Danske Havne
ni-I
. .
Dansk fi1joIch,zoIogi
11. marts 2019
Høringssvar vedrørende udkast til nationalt program for reduktion af luftforurening
Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi fremsender hermed høringssvar vedr, det nationale program for
reduktion af luftforureningen.
I Dansk Miljøteknologi ervi kritiske overfor Danmarks overholdelse af reduktionsforpligtelserne i forhold til
især ammoniak og fine partikler (PM2,5). Fremskrivningerne er behæftet med enorm usikkerhed, og vi
opfordrer på det kraftigste til, at myndighederne imødeser de potentielt store overskridelser på den mest
omkostningseffektive og teknologisk smarte måde. Konkrete løsninger uddybes i de specifikke afsnit
herunder.
For 502, NO5, NMVOC og de danske forpligtelser i forhold til luftkvalitetsdirektivet i øvrigt, ser det i højere
grad ud til, at Danmark kan overholde reduktionsforpligtelserne, jf. fremskrivningerne. Men man skal holde
sig for øje, at luftforureningen, med de gældende grænseværdier, stadig udgør en sundhedsrisiko. Som det
nationale program selv fremhæver, så tilskrives årligt cirka 3200 dødsfald luftforureningen, og
skadesomkostningerne i Danmark vurderes til ca. 25. mia. kr. årligt. Dette er vel at mærke selvom Danmark
lever op til kravene i Luftkvalitetsdirektivet.
Det vil sige, at de eksisterende grænseværdier er sat alt for højt i forhold til sundhedshensyn. Det
perspektiv hakkes op af både eksisterende og fremtidige WHO guide lines, der forventes at nedsætte de
anbefalede værdier for partikler, NO2 og 502 yderligere’.
I stedet for blot at leve op til direktiverne skal Danmark derfor søge at ligge markant under
grænseværdierne. Det vil give gevinst for samfundet i form af færre sygedage, hospitalsindlæggelser og for
tidlig død. Derudover skal Danmark arbejde for generelt lavere grænseværdier i EL).
I forhold til gevinsterne ved en reduktion i luftforureningen skal man også tage med i betragtning, at danske
virksomheder står stærkt i forhold til rensning fra den brede vifte af kilder til luftforurening. En indsats på
dette område kan derfor vendes til dansk fordel, hvis danske virksomheder får mulighed for at fremvise
løsninger og resultater på hjemmemarkedet.
Reduktion af emissioner fra landbrug
Se: WHO Expert Consultation: Available evidence for the future update of the WHO Global Air Quality Guidelines
(AQGs). Meeting report Bonn) Germany 29 September-i October 2015
(http://www.euro.who.int/ data/assets/pdf file/0013/301720/Evidence-future’update-AQGs-mtg-report-Bonn-
sept-oct-15.pdf?ua=1)
i
Dansk Miljøteknologi noterer sig, at udledningen af ammoniak fra landbruget er behæftet med store
usikkerheder som følge af en potentiel ændret udvikling i forhold til antal dyrehold samt forbruget af
handelsgødn ing.
På side 29 står der “...fremskrivningen indikerer en risiko for, at målene for [...] ammoniak i 2020 og 2030
ikke vil opnås, med mindre, der iværksættes yderligere tiltag...”. Og det nationale program afsluttes med
ordene “Det nedsatte ammoniakudvalg skal dog fremsætte forslag der, sammen med de afsatte midler, kan
sikre, at reduktionsmålet for ammoniak nås”.
Under de givne forudsætninger er der således stadig et stykke vej til at nå 24% reduktionsmålet i 2020, og
det er nødvendigt, at vi får implementeret alle teknologier til vores rådighed. Teknologierne findes allerede;
de skal bare tages i brug.
Dansk Miljøteknologi foreslår følgende tiltag:
1) Fra myndighedernes side skal der i højere grad tilskyndes til brugen af gylleforsuring, for det er en
vigtig og virkningsfuld teknologi i forhold til at overholde det danske 24% reduktionsmål. Ved
gylleforsuring opnår man en forbedret gødning, hvilket vil gøre det muligt at bibeholde den
reducerede gødningsnorm, der blev ophævet i 2016. Landmanden kan hente differencen fra de
underoptimale normer op til en 100% gødningsnorm ved at sprede forsuret gylle på markerne.
Derved sætter man en stopper for den øgede anvendelse af handelsgødning, der udfordrer
overholdelsen af det danske reduktionsmål for ammoniak.
Dertil kommer, at gylleforsuring reducerer det danske landbrugs udledning af drivhusgasser, da
forsuring hæmmer de methandannende bakterier. Ammoniakdeposition er også en indirekte kilde
til lattergas, og derfor kan gylleforsuring potentielt reducere emissioner af lattergas ved at
begrænse ammoniakfordampningen.
2) På nuværende tidspunkt går der mindst 6 år fra de tidlige udviklingsfaser af miljøteknologiske
løsninger til landbruget til teknologiens virkningsgrad er verificeret, og teknologien kan tages i brug.
Det er en langsommelig proces, der betyder, at nye effektive miljøteknologier i al for lang tid holdes
væk fra markedet til skade for mHjøet. Nye tekologier skal i stedet kunne optages midlertidigt på
teknologilisten; en optagelse der skal ske på de samme betingelser som i dag gælder for udstedelse
af en vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen. Teknologiproducenterne er således stadig underlagt
en procedure, hvor de skal kunne sandsynliggøre teknologiens effekt, og nye og mere miljøvenlige
teknologier, som f.eks. intelligente staldsystemer der i vid udstrækning reducerer ammoniak og
lugt, ville komme langt hurtigere ud i anvendelse.
3) I det nationale program for reduktion af luftforurening nævnes, at der skal nedsættes et udvalg
vedrørende ammoniakreducerende tiltag i landbruget. Dansk Miljøteknologi opfordrer til, at der i
dette udvalg også er plads til interesseorganisationer fra den miljøteknologiske branche.
Reduktion af emissioner fra brændeovne
Partikeludledningen fra små forbrændingsanlæg, som f.eks. brændeovne, udgør den største direkte kilde til
partikelforureningen i Danmark, selvom tallene er behæftet med stor usikkerhed. Ikke desto mindre står
det klart, at tallene skal gå meget i den rigtige retning for, at Danmark kan leve op til
reduktionsforpligtelserne på hhv. 33% og 55%. Derfor skal brændeovne reguleres ligesom al anden
luftforurening for at minimere udledningen af skadelige stoffer.
2
Det vil sige, at der skal stilles yderligere emissionskrav til brændeovne, så udledningen af fine partikler
bremses. Sådanne grænseværdier kan eventuelt opfyldes gennem eftermontering af renseudstyr.
Derudover er det relevant at kigge på totalt forbud mod fyring i områder med høj befolkningstæthed, der
er tilsluttet en fælles varmeforsyning.
Skrotningsordninger ineffektive og dyre, jf. De Økonomiske Råd. Derfor kan vi ikke støtte den type af
ordninger.
Reduktion af emissioner fra transport
Om mil/Øzoner
De nuværende 5 danske miljøzoner er forældede og stort set uden virkning på luftforureningen. Det
skyldes, at de blot stiller krav om Euro 4, som er en standard tilbage fra 2005, og der kører næsten ingen
busser og lastbiler tilbage fra den tid.
Emissioner fra trafikken udgør en væsentlig andel af den samlede luftforurening, især i de tæt trafikerede
gader i myldretiden om morgenen og til dels i eftermiddagstimerne. Derfor er der potentielt også en stor
positiv effekt for menneskers sundhed ved at nedbringe emissionerne.
Formålet med det nationale program er at nedbringe luftforureningen mest muligt, og derfor foreslår
Dansk Miljøteknologi følgende:
1) Man skal åbne op for, at kommuner med byer på over 25.000 indbyggere (alternativt 40.000) kan
indføre miljøzoner, hvis kommunalbestyrelsen beslutter det, og at hele Storkøbenhavn kan gøres til
en stor miljøzone
2) I miljøzonen skal der for lastbiler og busser stilles krav om, at fra 2020 må der kun køre køretøjer
indregistrerede efter 1. januar 2014 (svarende til [uro 6). Vi foreslår, at for varebiler rykkes
indfasningsdatoerne til 2020 ([uro 5) og 2022 (Euro 6). Af hensyn til befolkningens sundhed bør
man betydeligt hurtigere end foreslået overgå til krav om Euro 6 for at kunne køre i miljøzonerne.
Det skal bemærkes, at først med [uro 6 kommer der krav til reduktion af de ultrafine partikler, som
mistænkes for at have særligt skadelige sundhedsmæssige effekter.
3) At der stilles krav om fuld overholdelse af Euro 6 normen for såvel partikler som NOx — enten ved at
køretøjerne er født med eller har fået eftermonteret et City-SCR renseudstyr med både
partikelfilter og et SCR-renseudstyr beregnet til bykørsel.
Vi uforstående overfor, at ældre køretøjer fortsat må køre i miljøzonerne, hvis de har eller får
eftermonteret et partikelfilter. Det vil betyde, at den reduktion i NOx-udledningen, som de nyere
normer sikrer, ikke bliver realiseret for disse køretøjer. Se i øvrigt Dansk Miljøteknologis tidligere
høringssvar i forbindelse med lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven (Skærpede miljøzonekrav
til tunge køretøjer og varebiler).
4) Vi foreslår, at arbejdsmaskiner omfattes af lovgivningen om miljøzoner. Som det fremhæves i
udkastet til nationalt program for reduktion af luftforurening, så er de ikke-vejgående maskiner
forurenende bla. i forhold til NMVOC.
Dansk Miljøteknologi hilser de ekstra midler til digitalisering af håndhævelsen af miljøzonerne velkommen,
og viser frem til, at der sikres en effektiv af håndhævelse af miljøzonereglerne.
3
Foruden at bekæmpe den trafikale udledning af NOx ved kilden kunne det også være interessant at se på
oprensende tiltag, og derved bekæmpe den udledning, der fortsat vil forekomme.
Dansk Miljøteknologi foreslår:
5) At de danske myndigheder arbejder mere målrettet med grønne indkøb, så de NOx reducerende
teknologier som feks. åbne katalysatorer, der allerede er på markedet, i højere grad integreres i
byrummene. Det vil være en positiv faktor for befolkningens sundhed og det vil tælle positivt i det
nationale NOx regnskab.
Om indfasningen at nul emissionskøretø/er
I det nationale program for bekæmpelse af luftforurening er der meget fokus på, at nulemissionskøretøjer
skal fylde gadebilledet i 2030. Vi behøver dog ikke kigge tiår ud i fremtiden før vi begynder at minimere
udledningen fra f.eks. de eksisterende offentlige busser, lastbiler og varebiler, der bevæger sig uden for
miljøzonerne.
Krav om retrofitting med SCR-systemer kan fint fungere som et trin på vejen mod en fossilfri vognpark. Med
SCR-retrofitting kan man reducere store køretøjers udledning af partikler med op til 99% mens
udledningen af NOx reduceres med minimum 80%. Det betyder noget for sundheden her og nu, og det
betyder noget i forhold til det nationale regnskab med udledningen af NOx og partikler under NEC
direktivet.
Reduktion af emissioner fra skibsfarten
Vel vidende at langt størstedelen af skibsfarten reguleres af IMO, så pointeres det det nationale program,
at den indenlandske skibsfart regnes med under den danske transportsektor.
Den indenlandske skibsfart er karakteriseret ved at være kystnær. Det betyder, at skadelige stoffer udledes
ganske tæt på mennesker, så her kan man opnå meget ved at sætte krav.
Dansk Miljøteknologi foreslår følgende tiltag:
1) De danske myndigheder skal stille krav om, at den eksisterende indenlandske skibsflåde samt nye
skibe retrofittes, så de ikke længere bidrager til luftforureningen og gør skadevirkning på
menneskers sundhed.
På skibsfartsområdet er der også noget at hente i forhold til udledningen af kulbrinter. Der er en betydelig
udledning af VOC’ere fra tankskibe, der transporterer råolie eller hel- og halvraffinerede olieprodukter.
Dansk Miljøteknologi foreslår på den baggrund følgende tiltag:
2) De danske myndigheder skal sætte et krav om genindvinding af emissioner fra omlastning af råolie
til havs, som feks. Norge har fået gennemført.
Til sidst vil vi benytte lejligheden til igen at anerkende svovlovervågningsindsatsen. Det er positivt, at
bevillingen blev forlænget, for indsatsen er helt central for at sikre håndhævelsen af svovlreglerne i danske
farvande. Også de nye regler, der gør det muligt at offentliggøre de alvorligste overtrædelser, er et positivt
skridt i den retning.
4
Yderligere oplysninger:
Signe Sonne-Holm, miøpoIitisk medarbejder/ ssh@danskmiljoteknologi.dk / tlf.: 3013 6723
5
ØKOL0GISKE
tRÅD
HØringssvar: Nationale program for reduktion af luftforurening
Det Økologiske Råd har med stor interesse gennemgået høringsudgaven til det nationale program
for reduktion at luftforurening. Materialet er et godt udgangspunkt for at løse den udfordring, som
Danmark står overfor i forhold til helbredsskader, naturskader, bidrag til global opvarmning mv.
Vi tager dog afstand fra, at Danmark vil overskride 2020 grænseværdierne i NEC-direktivet for både
fine partikler og ammoniak. Grænseværdier, der har været kendt siden Gøteborg Protokollen blev
besluttet i 2012. Luftforureningen med fine partikler og ammoniak giver store skader på både
befolkningen, vores natur og klimaet. Forureningen stammer hovedsageligt fra brændefyring og
landbruget. Vi har sammen med De Økonomiske Råd og mange andre længe gjort opmærksom på,
at der var behov for en målrettet indsats på netop disse områder. Alligevel er næsten intet sket.
Det fremgår i forlængelse heraf, at vi heller ikke vil kunne opfylde 2030 grænseværdierne i NEC
direktivet for både fine partikler og ammoniak, med mindre der iværksættes en målrettet indsats.
I dokumentet er ikke taget højde for, at fjernelse af tilslutningspligten til fjernvarme og stigende
fjernvarmepriser i de dyreste fjernvarmeområder vil øge den private brændefyring og derved øge
udledningen af fine partikler og gøre det endnu sværere at opfylde grænseværdierne i direktivet.
For at opfylde grænseværdierne i NEC-direktivet skal indfØres:
1.) Beskatning at forurening fra brændefyring efter temperoturmcWermodellen som anbefalet af
Det Økologiske Råd og De Økonomiske Råd’ som det mest effektive reguleringsværktøj, der
kan spare 300 danske dødsfald årligt og Ca. 3 mia. kr i helbredsomkostninger.
2) Mulighed for at kommuner kan forbyde brændefyring uden effektive partikelfiltre i byer
med kollektiv opvarmning som anbefalet af Det Økologiske Råd, CEPOS, De Økonomiske Råd
og sundhedsfaglige organisationer (Kræftens Bekæmpelse, Astma-Allergi Danmark m.v.).
3) Meget mere information om helbredsskader fra brændefyring, så folk lader være med at
bruge deres brændeovne og i stedet isolerer deres huse og bruger miljørigtige varniekilder.
4) Beskatning af ammoniaktabet fra landbruget som anbefalet af Det Økologiske Råd og De
Økonomiske Råd2 med evt, tilbageføring som teknologistøtte til reduktionsteknologier som
et generelt reguleringsværktøj ud over den specifikke eksisterede regulering.
Andre kommentarer til det nationale program for reduktion af luftforurening:
a) Det er forkert, når der i hovedrapporten på side 4 står, at 75 % af alle helbredseffekter som
følge af luftforurening skyldes kilder udenfor Danmark. Institut for Folkesundhedsvidenskab
finder, at lokale forureningskilder med bla. ultrafine partikler giver store helbredsskader3.
Disse indgår ikke i DCE/DØR’s beregninger. Ligesom indeklimaforurening og luftforurening
på arbejdspladser fra lokale kilder heller ikke indgår DCE/DØR’s beregninger.
https://dors.dk/vismandsrapporter/oekonomi-miljoe-2016/kapitel-ii-Iuftforurening
2
https://dors.dk/vismandsrapporter/oekonomi-miljoe-2017
i
b) Det er forkert, når der på side 8 i hovedrapporten står, at Luftkvalitetsdirektivets formål er
at sikre, at den luft vi indånder, ikke udgør et sundhedsproblem. Som det fremgår af
bilagsrapporten, så opfyldes alle Luftkvalitetsdirektivets grænseværdier, men der er alligevel
over 3.000 danskere, som hvert år dør af luftforurening, hvilket gør forurening med fine
partikler til vores tredjestørste risikofaktor kun overgået af rygning og fysisk inaktivitet.
c) Tabel 4 side 9-10 (sidste række): Vi mener kampagnerne også bør fokusere på at få folk til at
anvende renere varmekilder som fjernvarme, gas og varmepumper, og ikke kun på at fyre
fornuftigt, som der er lagt op til i tabellen. Den mest effektive reduktion er jo, hvis folk helt
dropper brændeovnen og i stedet isolerer huset eller bruger miljørigtige varmekilder.
cl) Usikkerheder går to veje dvs, de kan ikke bruges som begrundelse for ikke at opfylde
direktivet. Via temperaturmålermodellen til beskatning at forurening fra brændefyring
opnås viden om, hvor meget træ, der rent faktisk brændes, hvilket reducerer usikkerheden.
e) Hvis regeringen arbejder for et klimaneutralt samfund i 2050 (baggrundsrapporten side 7),
så skal brændefyring udfases eller røgen skal renses grundigt, da brændefyring står for 60-
70% af den danske udledning af sod, der er en af de største årsager til global opvarmning.
f) Partikeludledningen fra alle sektorer er faldet massivt. Undtagen for brændefyring, der i dag
udleder lige så mange partikler som for 25 år siden (baggrundsrapporten side 10) og derved
er det helt store miljøproblem. Her er akut behov for en indsats ud over det der beskrives.
g) I baggrundsrapporten side 25 nævnes, at Danmark opfylder alle EU’s grænseværdier, men
det nævnes ikke, at disse slet ikke beskytter folkesundheden jf. pkt. b) ovenfor. Det nævnes
ej heller, at Danmark overskrider WHO’s grænseværdier for partikler og tjærestoffer. WHO’s
grænseværdier bør altid sidesættes med EU’s grænseværdier, når luftforurening vurderes.
h) Ved beskrivelse af skrotningsordningen antages, at halvdelen at de ovne, der skrottes, er ud
over dem, der ellers var blevet skrottet (baggrundsrapport s. 42). Men mange af disse ovne
ville jo være blevet skrottet alligevel indenfor en kort årrække, hvorfor ordningen netop
vurderes meget dyr for skatteyderne og økonomisk ineffektiv at landets førende eksperter4.
i) Det er netop besluttet at droppe tilslutningspligten til fjernvarme og fjerne grundbeløbet til
fjernvarme, hvilket fordyrer fjernvarmen i de områder, hvor der fyres meget med brænde.
Dyrere fjernvarme vil øge denne fyring og derved forureningen fra brændefyring, som i dag
står for 66% at den danske partikeludledning (baggrundsrapporten side 11). Dette vil forøge
udledningen at partikler og derved flytte Danmark endnu længere fra at opfylde direktivet.
Fjernvarme udleder 100-1.000 gange færre partikler pr. varmeenhed (afhængig af brændsel)
end selv de bedste miljømærkede brændeovne, og forureningen øges derfor markant, når
brændefyring erstatter fjernvarme. Dette skal med i vurderingen for at den er retvisende.
j) Indsatsen overfor vejtrafik i byer er alt for ringe (forslag til miljøzonekrav vedlagt i bilag 1).
k) Det skal understreges, at direktivet er et minimumsdirektiv, og det er samfundsøkonomisk
favorabelt at levere større reduktioner at ammoniak, NOx og partikler end målsat. Derfor
bør Danmark være mere ambitiøs end direktivet og også have fokus på reduktion at metan.
Yderligere oplysninger:
Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Det økologiske Råd, tlf. 22 81 1027 / Kaare@ecocouncil.dk
https://www.altinget.dk/artikel/179470-vismand-regeNngens-skrotningspraemie-er-ineffektiv
2
Bilag i
Det Økologiske Råd foreslår at stramme kravene i landets miljøzoner til følgende:
Dieseldrevne lastbiler og busser:
- pr. 1. juli 2020: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1. januar 2014 eller senere.
I tilfælde af en tidligere 1, registreringsdato skal lastbilen eller bussen have et lukket partikelfilter og
et SCR-system, der er effektivt ved lave hastigheder i byzonen.
Dieseldrevne varebiler:
- pr. 1. juli 2020: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1. januar 2012 eller senere.
- pr. 1. juli 2022: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1. september 2016 eller senere.
I tilfælde af en tidligere 1. registreringsdato skal varebilen have et lukket partikelfilter og et 5CR-
system, der er effektivt ved lave hastigheder i byzonen.
Dieseldrevne personbiler:
- pr. 1. juli 2020: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1. januar 2012 eller senere
- pr. 1. juli 2022: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1. september 2016 eller senere
I tilfælde at en tidligere 1. registreringsdato skal persondieselbilen have et lukket partikelfilter.
Der bør som udgangspunkt ikke gives dispensation fra miljøkravene.
Landets Øvrige kommuner bør efter ansøgning kunne indføre lignende miljøzoner alene efter
beslutning af dette i byrådet og uden yderligere dokumentation.
3
FNCHEORGAN[SATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRAN5PORT
II’i.)
Miljø- og FØdevareministeriet
Att,: Heidi Ravnborg
Slotholmsgade 12
DK-1216 København K
Sags-ID: - Sagsbehandler; LK Deres ref.: 2019-1203 Dato: 11-03-2019
Høring over udkast Nationalt program for reduktion af luftforurening
Lyren 1
DK-6330 Padborg
lTD kvitterer for fremsendte udkast og muligheden for at afgive bemærkninger hertil.
Danmark
T; 45 7467 1233
F: +45 7467 4317
lTD anerkender nødvendigheden at at drive forretning under hensyntagen til klimaet
og støtter aktivt op om den grønne omstilling af transport- og logistikbranchen,
d.dk
såfremt det foregår på fair og lige vilkår. CVR:4o990917
Derfor har lTD i anden sammenhæng ligeledes støttet op om initiativerne i det
nationale program for reduktion af luftforurening for den del, der berører transport-
og logistikbranchen.
Derudover har lTD ingen yderligere bemærkninger, da disse i så fald vil berøre
nødvendigheden for yderligere tiltag, hvilket er forankret andetsteds.
lTD står naturligvis til disposition ved ønske om yderligere dialog.
Med venlig hilsen
------ ----- -
Lasse Raunholt Kristoffersen
Politisk konsulent, lTD
Side 1 ar 1
1(1
Høring over udkast til nationalt program for reduktion af luftforu- Dato: II. marts 2019
rening og miljovurdering Sags JO: SAG-2019-01718
Dok. tD: 2730343
K L takker for muligheden for at kommentere det nationale program for E-mait: TOEC@kt.dk
reduktion af luftforurening og miljøvurdering. Kommunerne er generelt
Direkte. 33703012
positive over for tiltag og initiativer, der begrænser forurening og sikrer et weriekarnpsgacie 10
sundere luftmiljø. Postboks 3370
2300 København 5
Programmet skal bidrage til overholdes af Luftkvalitetsdirektivet og til at www.kt.dk
sikre sammenhæng mellem planlægning indenfor andre områder af rele- Side I at2
vans for luftforurening, fx. planer og programmer indenfor energi, klima,
industri, landbrug og transport.
KL har tidligere forholdt sig til udkast til bekendtgørelser, der skal realise
re nogle af de tiltag, som regeringen har peget på i programmet, bla.
miljøzoner i de største byer og udfasning af dieselbiler. KL har i den for
bindelse gjort opmærksom på, at kommuner, gennem deres traf ikselska
ber, kan få ekstra omkostninger til vognmænd, der efter eksisterende
kontrakter har ret til at bruge diesel til busser og store taxier i 10 til 15 år
endnu.
Generelle bemærkninger:
Programmet for national reduktion af luftforurening indeholder initiativer
til at reducere emissioner fra transportområdet, indenfor landbruget og til
at reducere emissioner fra brændefyring.
Implementering af initiativerne giver et væsentligt bidrag til Danmarks
indsats for reduktion af sundheds- og miljøskadelige emissioner.
Indsatsområder nævnt i tabel 3, 4 og 5 i Miljørapport om forslag til natio
nalt program for reduktion af luftforurening bør suppleres med konkrete
handlingsplaner, der bla. sikre gennemførligheden af de enkelte indsats-
områder, herunder finansiering, placering af ansvar for den udførende
instans og procedure for evaluering af gennemførte handlinger.
Følgevirkninger, herunder økonomiske:
1(1
Implementering af programmet påfører væsentlige udgifter til den udfø- Dato: 11. marts2019
rende instans. Derfor skal allokerede midler tildeles den instans, som har Saos 10: SA020l9-Ol7l8
det endelige ansvar for gennemførelse af de enkelte initiativer, som er Dok. 0: 2730343
indeholt i programmet.
E-mail TOEC@kI.dk
Direkte 3370 3012
Yderligere foranstaltninger:
Woidokarttpsg,uio to
Det vil være enskeligt, at programmet omfatter indsatser til reduktion af
emissioner som folge af energiforbrug i erhvervsbygninger og i boliger.
Dette, selv om programmet indeholder initiativer for reduktion at emissio
Si’J 0 2
ner, forårsaget af brugen af brændeovne i boliger.
Med venlig hilsen
Tom Elmer Christensen
Specialkonsulent
Teknik og Miljø
KL