Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Fremsat den 27. marts 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende
institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
(En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling af arbejdsskadesystemet
m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
216 af 27. februar 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 285 af
29. marts 2017, § 8 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og §
17 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psy‐
kisk og kan være varig eller forbigående. Det er ikke et
krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller
at personskaden er blevet behandlet.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. I § 9, stk. 3, udgår »1 medlem efter indstilling fra Funkti‐
onærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,«, og »2 med‐
lemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Dan‐
mark« ændres til: »3 medlemmer efter indstilling fra Fagbe‐
vægelsens Hovedorganisation«.
3. § 16, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse
af, om en anmeldt skade er omfattet af loven, er:
1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er
omfattet af loven.
2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der
behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, er omfattet af loven.
3) 2 år for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der be‐
handles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, er omfattet
af loven.
Stk. 2. Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings af‐
gørelse af, om tilskadekomne har ret til ydelser efter loven,
jf. § 11, nr. 1–3, er 1 år. Fristen er dog 2 år for sager omfat‐
tet af § 7, stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Fristerne i stk. 1 og 2 regnes fra den dag, hvor Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen.
Stk. 4. Fristerne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om efterladte
har ret til ydelser efter loven, jf. § 11, nr. 4–6, når arbejds‐
skaden har medført døden. Fristerne regnes fra den dag,
hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget an‐
meldelsen af dødsfaldet.
Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underretter sa‐
gens parter, når afgørelserne ikke kan træffes inden for de
frister, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4. Underretningen skal in‐
deholde en begrundelse om, hvorfor fristerne ikke kan over‐
holdes og oplysning om, hvornår afgørelsen forventes truf‐
fet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
4. I § 24, stk. 1, 2. pkt., ændres »SKAT« til: »told- og skatte‐
forvaltningen«.
5. § 24, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Satserne for værdien af kost og logi for personer, der
har ophold hos arbejdsgiveren, svarer til de satser, der fast‐
sættes af Skatterådet i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3,
nr. 2, for det pågældende år.«
6. I § 26, stk. 3, 1. pkt., ændres »4 uger« til: »5 uger«, og »4-
ugers-fristen« ændres til: »5-ugers-fristen«.
7. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 17« til: »§§ 17 og 17 a«.
8. I § 31, stk. 1 og 2, ændres »arbejdsskade« til: »arbejds‐
ulykke«, og »skadens« ændres til: »ulykkens«.
Lovforslag nr. L 211 Folketinget 2018-19
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 20185000005
BE007965
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 211 Bilag 1
Offentligt
9. I § 31, stk. 2, ændres »skaden« til: »ulykken«.
10. § 35, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Forsikringsselskabet afholder alle udgifter til
sagsoplysning i ulykkessager. Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring afholder alle udgifter til sagsoplysning i sager vedrø‐
rende erhvervssygdomme. Udgifterne i 1. og 2. pkt. vedrører
blandt andet udgifter til lægeerklæringer, herunder special‐
lægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser
og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisi‐
onsopgørelser og til oversættelser.«
11. I § 36, stk. 4, 2. pkt., ændres »de i § 44, stk. 2, fastsatte
frister« til: »den frist, der er fastsat i § 44, stk. 2«.
12. I § 36, stk. 4, 3. pkt., ændres »klagefristerne« til: »klage‐
fristen«.
13. § 37 a affattes således:
»Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankesty‐
relsen indhenter oplysninger efter § 37, skal Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skriftligt orientere
tilskadekomne eller efterladte, om hvilke typer af oplysnin‐
ger det kan blive nødvendigt at indhente. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skal samtidig give til‐
skadekomne eller efterladte en frist til eventuelt at gøre ind‐
sigelse mod dette og orientere tilskadekomne eller efterladte
om de mulige processuelle skadevirkninger heraf.«
14. § 39 ophæves.
15. § 44, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
16. I § 44, stk. 3, ændres »klagefristerne« til: »klagefristen«.
17. I § 44, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Ved vurderingen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
tage stilling til faktiske og retlige såvel som skønsmæssige
elementer i afgørelsen.«
18. I § 46 ændres »og § 52« til: »§§ 52 og 54«.
19. § 48, stk. 6, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf.
1. pkt., betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finan‐
siering af udgiften efter 2. pkt. opkræves aconto primo det
år, hvor udgifterne afholdes, hos alle forsikringsselskaber,
som driver arbejdsulykkesforsikring, med efterfølgende re‐
gulering i det efterfølgende år.«
3.-6. pkt. bliver herefter 4.-7. pkt.
20. I § 48, stk. 6, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter
»fordeling«: », acontobetalingen og den efterfølgende regu‐
lering«.
21. I § 52, stk. 4, ændres »§ 48, stk. 6, 2. og 3. pkt.« til: »§
48, stk. 6, 2.-4. pkt.«
22. § 54 affattes således:
Ȥ 54. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager et
forsikringsselskabs bestand af arbejdsulykkesforsikringer,
som er omfattet af denne lov, når Finanstilsynet tilbagekal‐
der forsikringsselskabets tilladelse til at drive arbejdsulyk‐
kesforsikring efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksom‐
hed.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i alle
det i stk. 1 nævnte forsikringsselskabs rettigheder og for‐
pligtelser vedrørende forsikringstagerne og de forsikrede ar‐
bejdstagere i bestanden af arbejdsulykkesforsikringer, som
er omfattet af denne lov, og dækker alle udækkede erstat‐
ningskrav vedrørende skader, der er sket før Finanstilsynets
tilbagekaldelse af tilladelsen, jf. stk. 1, og som sker indtil 4
uger efter, at forsikringsselskabet, likvidator eller kurator
har orienteret forsikringstagerne om, at forsikringsselskabet
ikke længere har tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsik‐
ring.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de
forpligtelser, som det i stk. 1 nævnte forsikringsselskab har
efter arbejdsskadesikringsloven for så vidt angår behandling
af konkrete skadesager, herunder behandling af anmeldelser
og stillingtagen til spørgsmål efter lovens § 15 og betaling
for udgifter efter lovens § 11, § 35, stk. 7, og §§ 38 og 59.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan overlade den be‐
handling, der er nævnt i 1. pkt., til et forsikringsselskab, der
har tilladelse til at udbyde arbejdsulykkesforsikring.
Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finansierer ud‐
gifterne, der følger af overtagelsen af arbejdsulykkespolicer
efter stk. 1, af aktiver, herunder tilgodehavender fra genfor‐
sikringsaftaler, der overføres fra det i stk. 1 nævnte forsik‐
ringsselskab eller fra boet efter dette selskab. Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring forvalter de modtagne aktiver efter de
principper, som følger af § 158 i lov om finansiel virksom‐
hed. I det omfang forsikringsselskaberne har finansieret ud‐
gifter efter stk. 5, fordeles aktiverne til de enkelte selskaber i
overensstemmelse med selskabernes bidrag til finansierin‐
gen. Dækker aktiverne ikke den fulde udgift, bliver aktiver‐
ne fordelt forholdsmæssigt år for år, således at de udgifter,
der er afholdt i det tidligste år efter bestandens overtagelse,
dækkes først, indtil alle midlerne er fordelt.
Stk. 5. Er der ikke overført aktiver eller er der ikke over‐
ført tilstrækkelige aktiver fra det i stk. 1 nævnte forsikrings‐
selskab eller fra boet efter dette selskab på det tidspunkt,
hvor udgifterne efter stk. 4 skal afholdes, udlægger Arbejds‐
markedets Erhvervssikring udgifterne, indtil Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring modtager de fornødne aktiver fra for‐
sikringsselskabet. Udgifter afholdt af Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring efter 1. pkt. finansieres af alle forsikringssel‐
skaber, der driver arbejdsulykkesforsikring, og efter forde‐
lingen i § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.
Stk. 6. Ved forsikringsselskabets konkurs anmelder Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring sit krav efter arbejdsskades‐
ikringsloven i konkursboet. Beløb, der indgår i boet fra dæk‐
ning ved genforsikring vedrørende bestanden af arbejds‐
ulykkesforsikringer, som er omfattet af denne lov, anvendes
forlods til dækning af krav fra Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har betalt er‐
statninger eller godtgørelser, som udløser betaling fra gen‐
2
forsikringsselskaber. Kravet viger dog for de fordringer, der
er nævnt i konkurslovens §§ 93 og 94, i det omfang disse
fordringer ikke kan dækkes af boets øvrige midler. Genfor‐
sikringskontrakter og registrerede aktiver, der udelukkende
eller overvejende vedrører forpligtelser nævnt i stk. 2, over‐
føres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forvaltes efter
stk. 4.«
23. I § 56, stk. 4, ændres »skattemyndigheder« til: »told- og
skatteforvaltningen«.
24. I § 57, stk. 4, ændres »§ 48, stk. 6, 4. og 5. pkt.« til: »§
48, stk. 6, 5. og 6. pkt.«
25. I § 59, stk. 5, 1. pkt., udgår »betalingen,«, og »og op‐
krævningen heraf« ændres til: », acontoopkrævning og efter‐
følgende regulering«.
26. I § 60, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 52, stk. 1 og 5,«:
»§ 54, stk. 5,«.
27. I § 60, stk. 1, 1. pkt., udgår », der svarer til gennemsnit‐
tet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dagpengemar‐
kedsrente«.
28. I § 60, stk. 1, 2. pkt., ændres »beregning« til: »fastsættel‐
se«.
§ 2
I lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, jf. lov nr. 394 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændringer:
1. § 7, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller 4 med‐
lemmer.«
2. § 7, stk. 2, nr. 5, ophæves.
Nr. 6 bliver herefter nr. 5.
3. § 12, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage korte lån
til mellemfinansiering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikr‐
ings økonomiske forpligtelser i forbindelse med varetagel‐
sen af opgaver efter § 2.«
§ 3
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018,
som ændret ved § 61 i lov nr. 1705 af 27. december 2018 og
§ 14 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 52 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Tilsvarende gælder for afgørelser, der er truffet af Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring, når der ikke er tvivl om af‐
gørelsen.«
2. I § 52 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1, stk.
2, 1. pkt., og stk. 3«.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 19, 20 og 25, træder i kraft den 1. juli 2019
og har virkning fra den 1. januar 2019.
Stk. 3. § 1, nr. 22, træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 4. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager om ulyk‐
ker, der er indtrådt før den 1. januar 2020. For sådanne sager
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. § 1, nr. 3, 5 og 14, finder ikke anvendelse i sager
om ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2020, og i sager
om erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar
2020. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler an‐
vendelse.
Stk. 6. § 1, nr. 6 og 15, finder ikke anvendelse på Arbejds‐
markedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om arbejds‐
skader, der er truffet før den 1. januar 2020. For sådanne af‐
gørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7. Opkrævning af beløb efter §§ 48, 52 og 54 i lov
om arbejdsskadesikring vedrørende 2019 sker fra den 1. juli
2019 efter § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt., som ændret ved § 1, nr.
19 og 20 i denne lov, og efter regler fastsat i medfør af § 48,
stk. 6. Opkrævning af takster for sagsbehandlingen vedrø‐
rende 2019, sker fra den 1. juli 2019 efter regler fastsat i
medfør af § 59, stk. 5, 1. pkt.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Bekæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Mulighed for selvstændig afgørelse om anerkendelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forenklinger af ankesystemet på arbejdsskadeområdet
2.3.1. Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere skønsmæssige afgørelser
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2. Indførelse af administrative afgørelser i Ankestyrelsen
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Beskæftigelsesministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.3. Ensretning af ankefrister uanset opholdssted
2.3.3.1. Gældende ret
2.3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Omlægning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansieringsmodel
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Præcisering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings rettigheder og pligter ved overtagelse af en bestand af
arbejdsulykkesforsikringer efter § 54
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Øvrige bestemmelser
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
4
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Arbejdsskadesikringsloven er ikke grundlæggende blevet
ændret siden 2003. Regeringen finder det derfor nødvendigt
at opdatere og forenkle en række bestemmelser i arbejdsska‐
desikringsloven, som er utidssvarende, eller hvor praksis har
udviklet sig imod lovens intention. Lovforslaget er et første
skridt på vejen mod et mere nutidigt arbejdsskadesystem,
uden at rettigheder og pligter forringes for arbejdsskadesa‐
gens parter.
Det har stor betydning for tilskadekomne, at skader, der er
sket på arbejde og skyldes arbejdet, bliver anerkendt. Rege‐
ringen tilstræber derfor at øge muligheden for, at alle men‐
nesker, der er udsat for en ulykke på grund af arbejdet, skal
kunne få anerkendt skaden som en arbejdsulykke. Det inde‐
bærer, at også forbigående skader skal kunne anerkendes.
Det vil fortsat være et krav, at ulykken er sket på arbejdet og
skyldes arbejdets forhold, ligesom der skal være medicinsk
årsagssammenhæng mellem arbejdsulykken og skaden. Det
er i overensstemmelse med lovens intention og vil også un‐
derstøtte en smidigere og hurtigere sagsbehandling hos ar‐
bejdsskademyndighederne.
Derudover foreslås en række primært tekniske ændringer,
som har til formål at understøtte forenklet sagsbehandling
hos arbejdsskademyndighederne, og øvrige forslag som op‐
daterer arbejdsskadesystemet. Det drejer sig for eksempel
om at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hjemmel til at
genvurdere den skønsmæssige del af en afgørelse i forbin‐
delse med en anke. Det indebærer, at tilskadekomne, hvor
der er truffet en afgørelse på baggrund af et fejlbehæftet
skøn, undgår at skulle igennem et langt ankeforløb.
Lovforslaget kræver ændringer i lov om arbejdsskadesikring
(arbejdsskadesikringsloven), lov om den selvejende institu‐
tion Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt lov om retssik‐
kerhed og administration på det sociale område.
1.1. Baggrund
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker et
nyt og mere moderne arbejdsskadesystem. Formålet er at
skabe et tidssvarende system, hvor opfølgningen på arbejds‐
skader sker i overensstemmelse med principperne om at
fastholde flest mulige på arbejdsmarkedet, som er grundlæg‐
gende for beskæftigelsespolitikken i øvrigt.
I starten af marts 2017 besluttede regeringen at nedsætte et
ekspertudvalg om arbejdsmiljø, der har haft til opgave at
gentænke indsatsen på arbejdsmiljøområdet. Ekspertudval‐
get skulle blandt andet kortlægge de alvorligste udfordringer
med arbejdsmiljøet og undersøge effekterne af virkemidler‐
ne. Herudover skulle udvalget se på arbejdsmiljøsystemets
organisering og belyse de væsentligste udfordringer med at
efterleve lovgivningen.
Regeringen finder, at det er afgørende, at den samlede ar‐
bejdsmiljøindsats bliver styrket, så indsatsen bygger på sam‐
menhæng og koordinering. Det skal skabe et samlet fagligt
afsæt for indsatsen i relation til det forebyggende arbejds‐
miljøarbejde og opfølgningen på arbejdsskader, som bl.a. in‐
debærer, at der skal sættes yderligere fokus på at udnytte og
anvende viden og erfaringer om arbejdsskader i arbejdsmil‐
jøindsatsen – både i forhold til konkrete virksomheder og
som grundlag for udvikling af effektive virkemidler i den
samlede arbejdsmiljøindsats.
Med afsæt i Ekspertudvalget om Arbejdsmiljøs anbefalinger
er de politiske forhandlinger om en ny arbejdsmiljøindsats i
gang. Regeringen mener derfor, at det er hensigtsmæssigt at
afvente disse forhandlinger på arbejdsmiljøområdet, inden
der sættes større reformændringer af arbejdsskadesystemet i
gang. Det skal sikre koordinerede og sammenhængende ind‐
satser.
I det perspektiv vil regeringen med dette lovforslag tage det
første skridt til et mere nutidigt arbejdsskadesystem. Lovfor‐
slaget gennemfører nødvendige forenklinger og opdaterin‐
ger af arbejdsskadesikringsloven, hvor reglerne er utidssva‐
rende, eller hvor praksis har udviklet sig imod lovens inten‐
tion. Lovforslaget bidrager samtidig til et smidigere system,
hvor håndtering af sagerne er i bedre overensstemmelse med
den virkelighed, som kendetegner arbejdsmarkedet og sam‐
fundet i dag.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgs‐
målet ved arbejdsulykker
2.1.1. Gældende ret
Det nuværende ulykkesbegreb blev indsat i lovens § 6 ved
lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring. Formå‐
let med det nuværende ulykkesbegreb var blandt andet en
forenkling, da det i lovens forarbejder, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, side 6576, blev præciseret, at der ligesom
efter gældende praksis stilles beskedne lægelige krav til en
5
anmeldt skade, samt at forbigående smerter, psykiske symp‐
tomer med videre vil opfylde denne betingelse. Det nuvæ‐
rende ulykkesbegreb var endvidere en udvidelse af det tidli‐
gere ulykkesbegreb fra før 2004, da det tidligere ulykkesbe‐
greb havde givet anledning til kritik, idet ulykker, der efter
en almindelig opfattelse var ulykker, ikke var omfattet af
ulykkesbegrebet. Det nuværende ulykkesbegreb skulle sam‐
le og tillige omfatte alle skader, der var omfattet af det tidli‐
gere ulykkesbegreb samt to yderligere skadebegreber; kort‐
varig skadelig påvirkning af højst 5 dages varighed og plud‐
selige løfteskader. Det nuværende ulykkesbegreb skulle
endvidere give mulighed for at anerkende visse skader, der
ikke kunne anerkendes efter den tidligere praksis. Samtidig
blev det slået fast, at der fortsat skulle foretages en bevis‐
mæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger samt en
juridisk/lægelig vurdering af, om der kan antages at være år‐
sagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og
personskaden, herunder om hændelsen eller påvirkningen er
egnet til at forårsage den pågældende personskade.
Det var således klart lovgivers intention, at der skulle stilles
beskedne krav til vurderingen af, om der forelå en arbejds‐
ulykke, hvis der kunne påvises en årsagssammenhæng mel‐
lem hændelsen eller påvirkningen og skaden.
Højesteret fastslog i en dom af 8. november 2013 (offentlig‐
gjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2014, side 452 H), at ulyk‐
kesbegrebet skal ses i sammenhæng med de erstatningsfor‐
mer, som tilskadekomne har ret til efter arbejdsskadesi‐
kringsloven. Af dommen fremgår blandt andet, at ulykkes‐
begrebet skal ses i lyset af de ydelser, der kan gives efter ar‐
bejdsskadesikringsloven. Det medfører, at forbigående
smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig
selv, normalt ikke vil kunne anses for en personskade. Dom‐
men har dermed medført en opstramning i forhold til tidlige‐
re praksis, hvor også forbigående smerter i overensstemmel‐
se med intentionerne i lovændringen i 2003 kunne anerken‐
des, typisk uden at udløse ret til erstatning eller godtgørelse.
Ankestyrelsen har efterfølgende fortolket rækkevidden af
dommen i en række principafgørelser. Praksis er derfor nu,
at hvis en ulykke på arbejdet medfører mindre, forbigående
skader, kan ulykken kun anerkendes som arbejdsskade, hvis
tilskadekomne kan godtgøre, at følgerne kræver behandling
for at forsvinde eller mindskes. Det afgørende er i den for‐
bindelse, om behandlingen ud fra en lægelig vurdering er re‐
levant og helbredende for den type skade, der er sket.
Det fremgår således af Ankestyrelsens principafgørelse PA
32-17, at der normalt ikke vil være tale om en arbejdsskade i
lovens forstand, hvis skaden uanset behandling vil gå over
af sig selv. Ved vurderingen af, om personskadebegrebet er
opfyldt, skal behandlinger, der er givet efter en skade, være
relevant og helbredende, og behandlingen skal være lægeligt
begrundet som behandling for den type skade, der er sket.
Det er ikke afgørende for vurderingen, om den tilskadekom‐
ne har fået behandlinger eller ej, ligesom det heller ikke er
en betingelse, at skaden skal berettige til ydelser efter loven
– som for eksempel behandlingsudgifter – for, at skaden kan
anerkendes. Det centrale er derimod, om tilstanden, uanset
om der er tale om større eller mindre gener/smerter, går i sig
selv igen uanset behandling, inden for den tidshorisont, den
type skade typisk vil have. Hvis en behandling hverken er
relevant eller har helbredende effekt for skadens følger, vil
behandlingen ikke i sig selv kunne føre til, at personskade‐
begrebet er opfyldt. En stivkrampevaccination er ikke en be‐
handling af en skade, men gives for at forebygge fremtidige
infektioner.
Højesteret har i en dom fra 9. november 2016 (offentliggjort
i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 531H) yderligere for‐
tolket ulykkesbegrebet efter arbejdsskadesikringsloven. I
dommen fandt Højesteret, at tilskadekomne var blevet påført
rygsmerter ved den anmeldte ulykke. Højesteret fandt på
baggrund af de lægelige oplysninger ikke, at ulykken var år‐
sag til tilskadekomnes vedvarende rygsmerter, og at de aku‐
tte rygsmerter, der var en følge af ulykken, ville gå over af
sig selv uden behandling. Der var dermed ikke tale om en
arbejdsulykke, uanset tilskadekomne blandt andet havde
modtaget medicinsk behandling, og at en del af denne be‐
handling kunne have vedrørt de akutte rygsmerter, idet disse
måtte forventes at gå over af sig selv uanset behandlingen.
Dommen lægger sig således op ad den praksis, som udsprin‐
ger af højesteretsdommen af 8. november 2013.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Siden det nuværende ulykkesbegreb blev indsat i loven i
2003, er der sket en grundlæggende ændring af fortolknin‐
gen af ulykkesbegrebet. Dette er sket på baggrund af Høje‐
sterets domme i 2013 og 2016 samt principafgørelser fra
Ankestyrelsen. Fortolkningen har medført en nedgang i an‐
erkendelsesprocenten for arbejdsulykker fra ca. 76 pct. i
2013 til lidt under 60 pct. i 2017. Endvidere har den nye for‐
ståelse af ulykkesbegrebet medført en forlængelse af sagsbe‐
handlingstiden for så vidt angår afklaring af anerkendelses‐
spørgsmålet, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i man‐
ge sager skal afvente den lægelige udredning, inden der kan
tages stilling til, om der er tale om forbigående eller varige
følger og dermed, om ulykken kan anerkendes eller skal af‐
vises.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at udviklingen i
fortolkningen af ulykkesbegrebet og den nyeste praksis på
området ikke længere afspejler de intentioner, et stort set
enigt Folketing havde, da det nuværende ulykkesbegreb blev
indført i 2003, og hvor ønsket var, at flere mennesker, som
kommer ud for en ulykke under udførelse af arbejde, får
ulykken anerkendt som en arbejdsskade.
6
En genopretning af ulykkesbegrebet svarende til retstilstan‐
den inden Højesteretsdommen i 2013 vil indfri regeringens
ønske om, at flere mennesker, der er kommet til skade på ar‐
bejde, får anerkendt skaden som en arbejdsulykke, og at
spørgsmålet om anerkendelse generelt afgøres hurtigere end
i dag.
Det foreslås på denne baggrund, at det af loven eksplicit
kommer til at fremgå, at også forbigående personskader kan
anerkendes som arbejdsulykker, uanset om de kræver be‐
handling for at gå over, og uanset om der konkret er foreta‐
get en behandling af ulykkens følger.
En forbigående personskade vil for eksempel kunne være et
sår, en let forstuvning eller forstrækning, en hjernerystelse,
der går over af sig selv efter kort tid, eller en forbigående
belastningsreaktion/tilpasningsreaktion udløst af en
pludselig opstået truende situation, uanset om disse hel‐
bredsmæssige forringelser kræver medicinsk behandling for
at gå over eller ej. Modsat vil for eksempel et mindre blåt
mærke, en overfladisk rift eller en forskrækkelse fortsat ikke
umiddelbart kunne anses for en skade. Det afgørende for
sondringen er, at de sidstnævnte følger ikke har nogen be‐
tydning for tilskadekomnes aktuelle og efterfølgende hel‐
bredsmæssige tilstand. Grænsen vil gå ved følger af påvirk‐
ninger, som i almindelig opfattelse ikke vil blive anset for at
være en egentlig personskade, det vil sige, at der hverken er
fysiske eller psykiske følger, som på nogen måde midlerti‐
digt eller varigt påvirker den tilskadekomnes almentilstand
eller daglige livsførelse.
Det forudsættes, at der ved vurderingen af, om en hændelse
kan anerkendes som en arbejdsulykke i overensstemmelse
med gældende retspraksis fortsat skal lægges vægt på, om
hændelsen eller påvirkningen har medført en fysisk eller
psykisk skade af varig eller forbigående karakter, samt om
hændelsen eller påvirkningen er egnet til at medføre den an‐
meldte personskade hos den konkrete tilskadekomne. Prak‐
sis ift egnethed fastholdes således uændret. Skader, der er
opstået som følge af stik fra urene kanyler (stikskader), vil
uanset ovenstående kunne anerkendes, uanset om de ikke
umiddelbart har betydning for tilskadekomnes helbredsmæs‐
sige tilstand.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
2.2. Mulighed for selvstændig afgørelse om anerkendelse
2.2.1. Gældende ret
I dag træffes der som udgangspunkt alene én samlet afgørel‐
se i en sag. Afgørelsen angår derfor både anerkendelse af ar‐
bejdsskaden efter lovens §§ 6 og 7, behandlingsudgifter ef‐
ter § 15, varigt mén efter § 18 og tab af erhvervsevne efter §
17. For at kunne træffe en samlet, endelig afgørelse er det en
forudsætning, at tilskadekomnes helbredsmæssige og er‐
hvervsmæssige situation er endeligt afklaret. Dette indebæ‐
rer, at der først kan træffes afgørelse, når alle ovenstående
elementer er afklaret endeligt eller midlertidigt.
I situationer hvor den tilskadekomnes helbredsmæssige og/
eller erhvervsmæssige tilstand ikke er stationær og afklaret,
har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at træf‐
fe afgørelse om selve anerkendelsen i forbindelse med en af‐
gørelse om enten behandlingsudgifter eller varigt mén og/
eller træffe en samlet afgørelse, der fastsætter en midlertidig
erstatning for erhvervsevnetab. Det gælder for eksempel,
hvis tilskadekomne modtager sygedagpenge eller kontant‐
hjælp, men også hvis tilskadekomne overgår til et ressource‐
forløb eller tilkendes et midlertidigt fleksjob.
Fristen er et år for den samlede afgørelse om anerkendelse,
godtgørelse og erstatning efter lovens § 16. Dette gælder bå‐
de for anmeldte arbejdsulykker og anmeldte erhvervssyg‐
domme. Fristen på et år anses også som opfyldt, såfremt der
træffes en midlertidig afgørelse. For anmeldte erhvervssyg‐
domme der skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget,
er fristen dog to år.
Har arbejdsskaden medført døden, regnes fristen på et år fra
anmeldelsen af dødsfaldet, jf. § 16, stk. 2. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skal træffe afgørelse om, hvorvidt de efter‐
ladte er berettigede til overgangsbeløb ved dødsfald efter §
19, erstatning for tab af forsørger efter §§ 20-22 og godtgø‐
relse til efterladte efter § 23.
Der er i lovens § 39 fastsat frister for Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikrings afgørelser af sager der ikke kan anerkendes
som arbejdsskader. For sager der behandles efter § 6 om
ulykker, skal afgørelsen træffes senest 3 måneder efter, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldel‐
sen. For sager der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, om er‐
hvervssygdomme på fortegnelsen, er fristen seks måneder.
For sager om erhvervssygdomme, der behandles efter § 7,
stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, der skal forelægges Erhvervssyg‐
domsudvalget, gælder alene den i § 16, stk. 1, angivne frist
på to år.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Bestemmelsen om den samlede afgørelse blev indført som
en del af arbejdsskadereformen i 2003. Formålet var at ned‐
bringe den samlede sagsbehandlingstid for de anmeldte ar‐
bejdsskader. Den samlede afgørelse blev således indført ud
fra en betragtning om, at det ville medføre færre partshø‐
ringsfrister, ligesom det som udgangspunkt ikke længere var
nødvendigt at afvente udløbet af en klagefrist, inden sagen
kunne viderebehandles.
7
Bestemmelsen har ikke haft den ønskede effekt i forhold til
at nedbringe sagsbehandlingstiden. I arbejdsskadesager hvor
tilskadekomnes helbredsmæssige eller erhvervsmæssige si‐
tuation først er afklaret på et relativt sent tidspunkt i sagsfor‐
løbet, venter tilskadekomne ofte alt for længe på at få en af‐
klaring af, om skaden overhovedet kan anerkendes som en
arbejdsbetinget arbejdsskade. Det skaber usikkerhed for
mange tilskadekomne, hvilket kan gøre det vanskeligt for
tilskadekomne at fokusere på helbredelse og tilbagevenden
til arbejdsmarkedet fremfor selve arbejdsskadesagen.
I kombination med fortolkningen af ulykkesbegrebet efter
Højesteretsdommen fra 2013 og Ankestyrelsens efterfølgen‐
de principafgørelser har praksis desuden udviklet sig såle‐
des, at tilskadekomne i en række sager har ventet unødigt
længe på at få betalt udgifter til sygebehandling og hjælpe‐
midler m.v., fordi forsikringsselskaberne har afventet den
samlede afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Dette er især sket i sager, hvor forsikringsselskaberne har
været i tvivl om, hvorvidt den anmeldte ulykke kunne aner‐
kendes som en arbejdsulykke.
Beskæftigelsesministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt
at indføre en bestemmelse om, at Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring kan træffe en selvstændig afgørelse om aner‐
kendelse af anmeldte arbejdsskader. Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring vil i fremtiden som udgangspunkt skulle træf‐
fe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet senest 3 måneder
efter anmeldelsen for arbejdsulykker og senest 6 måneder
efter anmeldelsen for erhvervssygdomme. Det svarer til de
gældende frister for ulykker og sygdomme, der skal afvises.
Muligheden for at træffe selvstændig afgørelse om anerken‐
delsesspørgsmålet vil understøtte, at tilskadekomne, der har
anmeldt en arbejdsskade, på et tidligere tidspunkt end i dag
får vished om, at det er en arbejdsskade i juridisk forstand.
Forslaget forventes at få størst effekt i forhold til anmeldte
arbejdsulykker, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
med det nye ulykkesbegreb vil kunne vurdere, om en ulykke
kan anerkendes som en arbejdsskade indenfor relativt kort
tid. En vurdering af, om en sygdom er erhvervsbetinget kræ‐
ver derimod ofte en medicinsk udredning, hvor der skal ind‐
hentes lægelige dokumenter og udførlige beskrivelser af de
påvirkninger, tilskadekomne har været udsat for, hvorfor af‐
gørelsen om anerkendelse af erhvervssygdomme ikke vil
kunne træffes lige så hurtigt.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil fortsat skulle træffe
afgørelse om godtgørelses- og erstatningsspørgsmålene in‐
den for et år. For sygdomme, der forelægges for Erhvervs‐
sygdomsudvalget er fristen dog 2 år. Fristen svarer til gæl‐
dende ret. Der indføres endvidere en begrundet underret‐
ningspligt til sagens parter, når afgørelserne ikke kan træffes
inden for fristerne. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal i
så fald også oplyse sagens parter om, hvornår de kan forven‐
te, at der træffes afgørelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil fortsat kunne træffe
en samlet afgørelse om anerkendelse og erstatning m.v. i de
sager, hvor sagen er tilstrækkeligt belyst til, at der kan træf‐
fes en samlet afgørelse inden for fristerne. Det foreslås at
indarbejde reglerne og fristerne for sager, der ikke kan aner‐
kendes som arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven i
forslaget til en ny § 16. Herefter findes alle frister om aner‐
kendelse og afvisning af arbejdsskadesager i § 16. Som det
fremgår ovenfor, indebærer forslaget således, at fristerne for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om en an‐
meldt skade er omfattet af loven, vil blive:
1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er om‐
fattet af loven.
2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der
behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, om erhvervssygdomme på
fortegnelsen, er omfattet af loven.
3) 2 år for afgørelsen af, om en anmeldt sygdom, der be‐
handles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, og skal forelæg‐
ges for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9, er omfattet af lo‐
ven.
Endelig vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for 2 år
skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en sygdom, der ikke er
optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan aner‐
kendes som erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslo‐
ven.
Den nye selvstændige afgørelse af anerkendelsesspørgsmå‐
let er en afgørelse efter lovens § 40, der kan indbringes for
Ankestyrelsen af sagens parter og af arbejdsgiveren. Forsla‐
get vil derfor ikke have retssikkerhedsmæssige konsekven‐
ser for sagens parter.
Det vurderes, at der i særligt komplicerede sager er risiko
for, at det ikke vil være muligt at overholde fristerne. At fri‐
sterne ikke kan overholdes, kan både skyldes interne forhold
i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og eksterne forhold,
herunder at sagsbehandlingen trækker ud. Det kan for ek‐
sempel være, når der er lang ventetid på at indhente de nød‐
vendige lægelige oplysninger fra læge eller hospital.
Det foreslås i forlængelse heraf, at Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring bliver forpligtet til at underrette sagens parter,
det vil sige tilskadekomne/efterladte (eventuelt partsrepræ‐
sentanter) og forsikringsselskaberne m.fl., når afgørelsen i
en konkret sag undtagelsesvis ikke kan træffes inden for de
foreslåede frister. Underretningen skal indeholde en begrun‐
delse for, hvorfor fristerne ikke kan overholdes i den kon‐
krete sag, samt oplysning om, hvornår afgørelsen forventes
truffet. Underretningen er ikke en afgørelse, der kan indbrin‐
ges for Ankestyrelsen.
8
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at forpligte
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at sikre, at sagens par‐
ter holdes orienteret om sagens status, herunder om begrun‐
delsen for, at sagsbehandlingen i den konkrete sag trækker
ud, og at afgørelsen ikke kan træffes inden for fristerne. Det‐
te er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretli‐
ge principper. Som led i underretningen skal Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring tillige underrette sagens parter om,
hvornår afgørelsen herefter kan forventes at blive truffet.
Manglende mulighed for at overholde fristen kan også skyl‐
des, at en af sagens parter har påklaget Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse, og at Ankesty‐
relsen derfor skal tage stilling til afgørelsen herom. Arbejds‐
markedets Erhvervssikring kan i de situationer ikke træffe
afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse
for varigt mén og betaling af udgifter til sygebehandling
m.v. (afgørelse om erstatning for tab af forsørger og særlig
godtgørelse for efterladt), før der foreligger en endelig afgø‐
relse om anerkendelsesspørgsmålet. Fristen vil i sådanne
sager være suspenderet under sagens behandling i Ankesty‐
relsen fra sagen sendes til Ankestyrelsen og indtil Ankesty‐
relsens afgørelse er modtaget i Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring. Der løber således ikke en ny 1-års- eller 2-årsfrist
for afgørelse af tilskadekomnes/efterladtes ret til erstatning
og godtgørelse, når Ankestyrelsens afgørelse foreligger.
Underretningen er en procesledende beslutning. Procesle‐
dende beslutninger er beslutninger, der træffes som led i sel‐
ve forberedelsen af en sag og tilrettelæggelsen af sagens be‐
handling. Sådanne beslutninger fastsætter ikke i sig selv,
hvad der er eller skal være ret, og er derfor ikke afgørelser i
forvaltningslovens forstand.
For at undgå, at underretningen forlænger sagsbehandlingen
unødigt, foreslås det at præcisere, at underretningen ikke er
en afgørelse, der kan indbringes for Ankestyrelsen. Som en
yderligere konsekvens af forslaget kan afgørelsen om aner‐
kendelse ankes og ankebehandles separat. I de sager, hvor
en anerkendt arbejdsskadesag ankes, forventes Arbejdsmar‐
kedets Erhvervssikring at fortsætte oplysningen om varigt
mén og tab af erhvervsevne, mens anerkendelsesspørgsmå‐
let vurderes i Ankestyrelsen. Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐
ring kan dog ikke træffe afgørelse om erstatning og godtgø‐
relse m.v., før der foreligger en endelig afgørelse om aner‐
kendelsesspørgsmålet.
Det foreslås samtidig at ophæve § 39 i gældende lov. Det
skyldes, at reglerne og fristerne i § 39 ved forslaget til § 1,
nr. 3, er indarbejdet i forslaget til § 16, stk. 1 og 4.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 14, og bemærk‐
ningerne hertil.
2.3. Forenklinger af ankesystemet på arbejdsskadeområ‐
det
2.3.1. Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at
genvurdere skønsmæssigt afgjorte afgørelser
2.3.1.1. Gældende ret
Det er fastsat i lovens § 44, stk. 7, at klager over afgørelser,
der er truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal sen‐
des til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af, om der er
grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring oversender klagen til Anke‐
styrelsen, hvis de ikke finder grundlag for at give klageren
medhold. Herefter behandler Ankestyrelsen klagen.
De gældende regler om genvurdering blev indført ved § 1 i
lov nr. 488 af 7. juni 2001 om ændring af lov om sikring
mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skade‐
lidte værnepligtige m.fl. Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbin‐
delse med genvurderingen af sagen alene har mulighed for
at ændre en ukorrekt afgørelse, hvis der er tale om faktuelle
og retlige fejl i afgørelsen.
Formålet med lovændringen var, at afgørelser der indehol‐
der faktuelle og retlige fejl, hurtigt kan blive rettet for at sik‐
re, at tilskadekomne hurtigere kan få en endelig afgørelse.
Det fremgår af bemærkningerne, at det ikke var hensigten at
give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at
ændre skønnet i den indklagede afgørelse. Reglerne er
uændret videreført i gældende lov om arbejdsskadesikring.
2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Beskæftigelsesministeriet ønsker at skabe et mere forenklet
ankesystem på arbejdsskadeområdet, der bidrager til en stør‐
re grad af sammenhæng og forenkling på tværs af systemet.
Derfor foreslås det at indføre adgang for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring til at genvurdere skønsmæssige afgørelser,
adgang til at træffe administrative afgørelser i Ankestyrel‐
sen, samt en forenklet vurdering for Ankestyrelsen af om
klagefristen på arbejdsskadeområdet er overholdt.
De gældende regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
adgang til at genvurdere egne afgørelser ved klager over dis‐
se indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring under
genvurderingen af sagen alene kan ændre sin tidligere afgø‐
relse, hvis der er retlige eller faktuelle fejl ved afgørelsen.
Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke selv
kan rette op på afgørelser, selv om Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring ved modtagelsen af klagen bliver opmærksom
på, at der i første omgang er foretaget et forkert skøn. Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring er i stedet nødt til at videre‐
sende disse sager til Ankestyrelsen og afvente Ankestyrel‐
9
sens afgørelse, som nogle gange er hjemvisning til fornyet
behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den gælden‐
de genvurderingsordning, som afskærer Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring fra at genvurdere skønsmæssige afgørelser i
forbindelse med en klage, er uhensigtsmæssig, idet den
medfører unødig sagsbehandling i Ankestyrelsen og forlæn‐
gede sagsbehandlingstider til ugunst for borgerne. Underin‐
stansers adgang til i forbindelse med en klage selv at rette
op på skønsmæssige fejlvurderinger er kendt fra andre rets‐
områder, og Beskæftigelsesministeriet kan ikke se, at der er
særlige retssikkerhedsmæssige fordele med at opretholde en
ordning, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er afskåret
fra at kunne genvurdere skønsmæssige afgørelser.
Med lovforslaget foreslås det, at Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring i forbindelse med en klage til Ankestyrelsen
får adgang til at vurdere alle elementer i en afgørelse, herun‐
der udøvelsen af skøn i afgørelsen. Det vil sige, at Arbejds‐
markedets Erhvervssikring kan genvurdere, om der er faktu‐
elle eller retlige fejl i afgørelsen, eller om der er udøvet et
forkert skøn, da afgørelsen blev truffet. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har herefter mulighed for at træffe en ny af‐
gørelse, uden at videresende sagen til Ankestyrelsen. Den
nye afgørelse vil kunne påklages til Ankestyrelsen, hvis
modtageren af afgørelsen er uenig i denne.
Et eksempel på faktuelle og retlige fejl er, at Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring ved beregningen af årsløn ikke har me‐
dregnet pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver, enten fordi
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overset oplysninger
herom i sagens akter, eller fordi Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring ved afgørelsen har anvendt reglen om årsløns‐
beregning i arbejdsskadesikringsloven forkert.
Som eksempel på et skøn i en afgørelse kan nævnes den si‐
tuation, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgørelsen
af méngrad skønsmæssigt vurderer, at halvdelen af de nuvæ‐
rende gener i venstre knæ overvejende sandsynligt skyldes
forudbestående gener i knæet og dermed andre forhold end
arbejdsskaden.
Forslaget indebærer således, at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring ikke vil skulle videresende klager til behandling i
Ankestyrelsen, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i
forbindelse med klagen bliver opmærksom på, at den påkla‐
gede afgørelse hviler på et skøn, der er baseret på forkerte
oplysninger, eller hvor der af andre årsager er behov for at
revurdere skønnet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkninger‐
ne hertil.
2.3.2. Indførelse af administrative afgørelser i Ankestyrelsen
2.3.2.1. Gældende ret
I alle sager, hvor der klages over afgørelser, der er truffet af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, træffes Ankestyrelsens
afgørelse af to beskikkede medlemmer og en ankechef, der
er formand, jf. retssikkerhedslovens § 53, stk. 1. Ankeche‐
fen kan delegere ansvaret til sagsbehandlere i styrelsen.
Som udgangspunkt træffes afgørelserne på møder, jf. rets‐
sikkerhedslovens § 52 b. På møderne deltager de to beskik‐
kede medlemmer og en ankechef.
Som en undtagelse til mødekravet gælder det efter retssik‐
kerhedslovens § 53, stk. 2, at en sag kan afgøres på skriftligt
grundlag efter indstilling, hvis Ankestyrelsen skønner, at
sagen er egnet til at blive afgjort uden afholdelse af et møde
(skriftlig votering). De to beskikkede medlemmer forholder
sig i disse tilfælde til sagen ud fra en skriftlig indstilling,
men de kan også bede om, at sagen behandles på et møde.
I praksis anvendes skriftlig votering, når der skønnes ikke at
være tvivl om sagens udfald. Dette svarer til en andel på ca.
60-70 pct. af klagesagerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring.
Uanset om sager afgøres på møde eller ved skriftlig vote‐
ring, forberedes sagerne på samme måde i Ankestyrelsen,
f.eks. i forhold til indhentelse af lægefaglige vurderinger.
Ved behov for mundtlig uddybning af de lægelige vurderin‐
ger, behandles sagen på et ankemøde med deltagelse af læ‐
ge.
2.3.2.2. Beskæftigelsesministeriets og Økonomi- og Inden‐
rigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Da en stor del af klagesagerne på arbejdsskadeområdet i An‐
kestyrelsen, behandles og afgøres ved skriftlig votering, vur‐
deres det hensigtsmæssigt at forenkle proceduren for de me‐
re åbenbare sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen.
Med den foreslåede lovændring skabes mulighed for at træf‐
fe administrative afgørelser, hvor mødebehandling eller
skriftlig votering synes unødvendig. I disse tilfælde vurderes
det, at afgørelsen kan træffes uden medvirken af beskikkede
medlemmer, uden at dette vil få retssikkerhedsmæssig be‐
tydning for borgeren. Forslaget forventes dermed at indebæ‐
re en forenkling af den eksisterende ankeprocedure på ar‐
bejdsskadeområdet og vil bringe proceduren i overensstem‐
melse med de ankeprocedurer, som i øvrigt gælder på det
sociale område.
På samme måde som det gælder for skriftlig votering efter
gældende ret, påvirkes hverken den juridiske forberedelse
og vurdering af sagen eller den nødvendige inddragelse af
10
lægefaglig viden i sagsoplysningen trods den foreslåede for‐
enkling af afgørelseskompetencen.
Den administrative sagsbehandling og afgørelse tænkes an‐
vendt i de fleste tilfælde, hvor der i dag anvendes skriftlig
votering. Kriterierne for udvælgelse af de sager, der i dag af‐
gøres ved skriftlig votering, er derfor følgende:
1. sager, hvor der ikke er et stort element af skøn,
2. sager, hvor Ankestyrelsen tiltræder Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings afgørelse med samme begrundelse,
3. sager, som kan afgøres i overensstemmelse med eksi‐
sterende kendt praksis, og hvor der ikke er et hensyn til
at give de beskikkede medlemmer et generelt indblik i
praksis på det pågældende område,
4. sager, hvor Ankestyrelsens lægelige vurdering er i
overensstemmelse med vurderingen fra Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring,
5. sager, som kan afgøres med hjemvisning fx hvis sagen
er utilstrækkeligt oplyst eller hvis Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har vurderet sagen på et forkert grund‐
lag, eller
6. sager, hvor sagens karakter og omfang i øvrigt gør, at
der ikke er tvivl om afgørelsen.
7. Hvis en sag indstilles til stadfæstelse kan det tale for, at
der ikke er tvivl om afgørelsen, men det kræver en kon‐
kret vurdering, hvor ovenstående elementer inddrages.
Fremover vil de oplistede kriterier være afgørende for, om
en sag kan afgøres administrativt.
Det foreslås, at de komplicerede sager fortsat forelægges for
de beskikkede medlemmer på ankemøder. De beskikkede
medlemmers særlige indsigt i og indflydelse på behandlin‐
gen af arbejdsskadesager bevares derfor i disse sager. Det
vil fx være tilfældet i sager, hvor der er et stort element af
skøn i afgørelsen. Sager, der anses for principielle, vil fort‐
sat skulle behandles med medvirken af beskikkede medlem‐
mer på et møde med udvidet votering, jf. retssikkerhedslo‐
vens § 55, stk. 2, nr. 6. I møder med udvidet votering delta‐
ger i mødet 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene
er formand.
Forslaget forventes at forkorte den gennemsnitlige sagsbe‐
handlingstid for ankesager på arbejdsskadeområdet uden at
påvirke tilskadekomnes retssikkerhed.
Der henvises til lovforslagets § 3, og bemærkningerne hertil.
2.3.3. Ensretning af ankefrister uanset opholdssted
2.3.3.1. Gældende ret
Efter lovens § 44, stk. 2, 1. pkt., er fristen for at klage over
en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på ar‐
bejdsskadeområdet som udgangspunkt fire uger.
For tilskadekomne eller efterladte, der på afgørelsens tids‐
punkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa
uden for Danmark, er klagefristen dog 6 uger. Hvis tilskade‐
komne eller efterladte opholder sig uden for Europa, er kla‐
gefristen tre måneder.
Reglerne om de forlængede klagefrister stammer fra de førs‐
te love om arbejdsskadesikring.
2.3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Dengang afgørelser og klager blev sendt med fysisk post,
havde tilskadekomne og efterladtes opholdssted betydning
for, hvornår de modtog Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
afgørelse. Det havde også betydning for, hvor lang tid en
klage over afgørelsen var om at nå frem til Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring. I dag har tilskadekomne og efterladte
dog mulighed for at modtage afgørelser fra Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring digitalt samt at klage over Arbejdsmar‐
kedets Erhvervssikrings afgørelser digitalt. Tilskadekomne
og efterladte skal derfor hverken vente på at modtage en fy‐
sisk afgørelse, hvis de befinder sig uden for Danmark, eller
have ekstra tid til, at en klage over en afgørelse sendt med
fysisk post skal nå frem til Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐
ring. Digitaliseringen af samfundet og kommunikationen i
den offentlige sektor, har derfor overflødiggjort behovet for
de ovennævnte forlængede klagefrister.
Beskæftigelsesministeriet foreslår derfor, at klagefristerne i
arbejdsskadesager ensrettes uanset opholdssted, således at
der ikke i hver enkelt sag skal tages stilling til klagefristens
længde. Det vil betyde en forenkling af klagefristerne på
Ankestyrelsens område. Ændringen vil være en harmonise‐
ring og i overensstemmelse med regeringens principper for
en mere sammenhængende offentlig sektor, da der på det so‐
ciale område i øvrigt ikke er regler om forlængede klagefri‐
ster. Ophævelsen vil endvidere være en generel forenkling
og harmonisering i forhold til Ankestyrelsens vurdering af,
om klagefristen på arbejdsskadeområdet er overholdt, da fx
§ 67, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, kun hjemler en fire ugers klagefrist generelt.
Ankestyrelsen vil fortsat have mulighed for at dispensere fra
klagefristerne i særlige tilfælde, jf. lovens § 44, stk. 3. Be‐
skæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der ik‐
ke vil være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbun‐
det med forslaget. I forlængelse heraf fremgår det af Justits‐
ministeriets vejledning af 26. juni 2018 om beregning af kla‐
gefrister, at myndigheden må foretage et konkret skøn over,
hvornår en afgørelse kan anses for at være kommet frem til
en modtager, hvis et fysisk brev sendes til udlandet, Færøer‐
ne eller Grønland. Ankestyrelsen skal ved vurderingen af,
om der er grundlag for at dispensere fra anmeldelsesfristen,
være særligt opmærksom på, om nedsættelsen af klagefri‐
11
sten kan være årsag til, at der er klaget for sent i de sager,
der er omfattet af ændringen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkninger‐
ne hertil.
2.4. Omlægning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
finansieringsmodel
2.4.1. Gældende ret
Behandlingen af arbejdsskadesager finansieres af takster,
der betales per behandlet sag, jf. lovens § 59, stk. 4. Takster‐
ne fastsættes årligt og opkræves af Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver
årligt i oktober en foreløbig betaling af taksterne for drifts-
og udviklingsopgaver, jf. lovens § 59, stk. 5, og § 7, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 602 af 1. juni 2017.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver taksterne for
behandlingen af ulykkessager hos forsikringsselskaberne,
herunder taksterne og fordelingen af udlagte erstatninger
m.v. Forsikringsselskaberne fastsætter selv terminerne for
opkrævning af forsikringspræmier. Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring opkræver selv bidrag vedrørende behandlin‐
gen af sager om erhvervssygdomme hos arbejdsgiverne, jf. §
55 og § 3 i lov om den selvejende institution Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring, sammen med en række andre arbejds‐
giverbidrag.
Det beløb, som hvert enkelt forsikringsselskab og som ar‐
bejdsgiverne betaler via bidraget til Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55, fastsæt‐
tes på baggrund af anmeldte sager indtil opkrævningen den
30. september i det indeværende år. Beløbet skal indbetales
senest den 31. oktober samme år, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgø‐
relse nr. 602 af 1. juni 2017.
I slutningen af september det efterfølgende år efterregulerer
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den foreløbige betaling
ud fra det eksakte antal behandlede sager fra hvert forsik‐
ringsselskab og arbejdsgiverne, der i form af bidrag betaler
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter arbejdsskadesi‐
kringslovens § 55, jf. § 7, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 602 af
1. juni 2017.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til for‐
skudsvist at lægge ud for alle udgifter i arbejdsskadesager.
Det drejer sig både om udgifter til takster, godtgørelse og er‐
statning. Dette gælder bl.a. for udgifter, som er udlagt af Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med, at Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring har overtaget arbejdsulyk‐
kespolicerne fra et forsikringsselskab, hvis tilladelse til at
drive arbejdsulykkesforsikringer er blevet tilbagekaldt, jf.
lovens § 54, stk. 2.
Hvert kalenderår fordeles Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikrings forskudsvist udlagte udgifter solidarisk på alle for‐
sikringsselskaber, som driver arbejdsulykkesforsikring, jf.
lovens § 48, stk. 6. 2. pkt. Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐
ring opkræver i marts betaling for udlæg fra året før, jf. § 4,
stk. 3, i bekendtgørelse nr. 413 af 24. april 2017.
Generelt skal de indtægter, som Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring oppebærer i medfør af lov om arbejdsskade‐
sikring svare til de budgetterede omkostninger, ligesom be‐
styrelsen skal sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelige
midler til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan vareta‐
ge sine forpligtelser efter lov om arbejdsskadesikring.
Opstår uforudsete udgifter til sagsbehandling eller erstatning
m.v., lægger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forskudsvist
ud for disse udgifter, indtil udgifterne opkræves ved efterre‐
gulering hos forsikringsselskaberne og via bidraget, som ar‐
bejdsgiverne betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
jf. arbejdsskadesikringslovens § 55. Der opstår derfor et li‐
kviditetsbehov fra det tidspunkt, hvor Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring forskudsvist har udlagt udgifter i henhold til
lov om arbejdsskadesikring, og indtil taksterne samt de ud‐
lagte udgifter til erstatning m.v. opkræves.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har efter § 12, stk. 1, i
lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring mulighed for at optage korte lån for at sikre
dækning af løbende driftsudgifter samt efter § 12, stk. 2, op‐
tage langfristede lån til dækning af udgifter til udarbejdelse
af udbud af og indgåelse af it-kontrakter og til brug for til‐
køb af eller udvikling af it-løsninger til brug for administra‐
tion af opgaverne. Lånene kan optages i pengeinstitutter el‐
ler andre finansielle institutioner. Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring har imidlertid ikke adgang til at lånefinansiere
udgifterne udlagt i henhold til fx lov om arbejdsskadesikring
samt lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Den nuværende model for finansiering af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings drift og beløb, som Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring udlægger til erstatninger m.v., indebærer, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har en likviditetsudfor‐
dring. Opkrævningen af takster og udlæg for erstatninger
m.v. samt begrænsningerne i Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikrings mulighed for at optage kortfristede lån betyder såle‐
des, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal lægge ud for
udgifter i op til mere end et år ad gangen, uden at kunne fi‐
nansiere udgifterne via lån eller på anden måde. Senest har
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings manglende mulighed
for at optage korte lån ved forskudsvist udlagte udgifter ef‐
ter § 54 i forbindelse med konkursen i forsikringsselskabet
12
Alpha Insurance A/S i 2018 medført betydelige likviditets‐
udfordringer.
Beskæftigelsesministeriet finder det på den baggrund nød‐
vendigt at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed
for at opkræve takster og udlæg for erstatninger m.v. på en
måde, som sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får
en mere stabil likviditet.
Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til, at Arbejds‐
markedets Erhvervssikring kan opkræve taksterne aconto
primo det år (år 1), hvor sagerne anmeldes til Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring, og primo i det efterfølgende år (år 2)
regulere det opkrævede beløb fra det enkelte forsikringssel‐
skab, baseret på det faktiske antal anmeldte sager i år 1.
Det forudsættes, at fastsættelsen af takstopkrævningens stør‐
relse sker på baggrund af et realistisk skøn over det forven‐
tede antal anmeldelser af arbejdsulykker i relation til det en‐
kelte forsikringsselskabs og Arbejdsmarkedets Erhvervssikr‐
ings anmeldelser af erhvervssygdomme i år 1. Den årlige ef‐
terregulering af for meget eller for lidt takstbetaling fra for‐
sikringsselskaberne og fra arbejdsgiverne i form af bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. arbejdsskadesikrings‐
lovens § 55, vil blive foretaget primo år 2. Det forudsættes
endvidere, at opkrævningen og reguleringen sker i januar el‐
ler februar måned.
Tilsvarende foreslås det, at der skabes hjemmel til, at Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring ud fra et realistisk skøn
over de forventede udgifter kan opkræve betaling for udlæg
til erstatninger aconto primo år 1, og efterfølgende regulere
det opkrævede beløb fra det enkelte forsikringsselskab og
arbejdsgiverne, der betaler bidrag til Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55, primo år
2. Fremrykningen af betalingen vedrører ordninger, hvor de
af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udlagte erstatninger
m.v. efter gældende regler finansieres solidarisk af de berør‐
te forsikringsselskaber, og hvor opkrævningen i dag sker i
det efterfølgende kalenderår.
Ændringerne vil medvirke til, at Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring over året har den fornødne likviditet til at af‐
holde lovpålagte udgifter.
Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil
skulle fastsætte regler for taksternes størrelse, acontoop‐
krævning og efterfølgende regulering for drifts- og udvik‐
lingsopgaver i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og udlagte
beløb til erstatninger m.v., så disse kan ske samtidigt. Be‐
myndigelsesbestemmelserne i § 48, stk. 6, og § 59, stk. 5,
præciseres således.
Ændringen til forskudsvis opkrævning af takster og udgifter
til erstatning m.v. vil i betydelig grad medvirke til at afhjæl‐
pe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings nuværende likvidi‐
tetsproblemer. Opstår det efter, at acontoopkrævningen har
fundet sted, uforudsete udgifter til sagsbehandling og til er‐
statning m.v., vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring imid‐
lertid fortsat skulle lægge forskudsvist ud for udgifterne,
indtil beløbene kan opkræves ved efterregulering. I perioden
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lægger ud for udgif‐
terne, og indtil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har mu‐
lighed for at opkræve beløbet fra forsikringsselskaberne og
via arbejdsgivernes bidrag, jf. arbejdsskadesikringslovens §
55, har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke med de nu‐
værende regler mulighed for at optage lån til at sikre dæk‐
ning for udgifterne. Det har også i praksis blandt andet vist
sig problematisk i forbindelse med konkursen i forsikrings‐
selskabet Alpha Insurance A/S i 2018.
For at sikre Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den nødven‐
dige likviditet i forbindelse med udlæggene, foreslås det
derfor, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed
for at optage korte lån for at sikre dækning af Arbejdsmar‐
kedets Erhvervssikrings økonomiske forpligtelser i forbin‐
delse med varetagelsen af alle opgaver efter § 2 i lov om den
selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det drejer sig om opgaver i henhold til 1) lov om arbejds‐
skadesikring, 2) lov om erstatning og godtgørelse til tidlige‐
re udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagno‐
sticeret posttraumatisk belastningsreaktion, 3) lov om erstat‐
ning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., 4) lov om erstat‐
ning til besættelsestidens ofre med senere tillæg, 5) lov om
erstatningsansvar, 6) lov om ophævelse af lov om erstatning
for skader ved LSD-behandling samt 7) lov om afgift af bi‐
draget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejds‐
ulykkeserstatninger m.v.
Forslaget vil eksempelvis medføre, at Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring får mulighed for at optage korte lån, hvis Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring uforudset skal behandle fle‐
re sager end forventet og dermed får højere driftsomkostnin‐
ger end forudsat ved acontoopkrævningen. Ligeledes vil for‐
slaget give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for
at optage korte lån for at sikre midlertidig dækning af udgif‐
ter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal udlægge i
forbindelse med, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring over‐
tager et forsikringsselskabs lovpligtige arbejdsulykkespoli‐
cer, når Finanstilsynet har tilbagekaldt selskabets tilladelse
til at udbyde arbejdsulykkesforsikring efter § 250, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse
til § 54, stk. 5, samt til midlertidig dækning af arbejdsskade‐
afgiften, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler ef‐
ter § 1 i lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
Lånemuligheden vil gælde for perioden fra Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring er blevet bekendt med ekstraudgifter‐
13
ne, og som udgangspunkt indtil første gang Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring efterfølgende har mulighed for at op‐
kræve udgiften fra forsikringsselskaberne og via bidraget,
som arbejdsgiverne betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55.
De to forslag vedrørende henholdsvis forskudsvis opkræv‐
ning af takster og udgifter til erstatning m.v. samt den udvi‐
dede mulighed for at optage korte lån vil samlet set bidrage
til at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som ikke
har en egenkapital, til enhver tid kan opfylde de forpligtel‐
ser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lovgivnings‐
mæssigt er pålagt og dermed, at Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring bliver bedre i stand til at tilrettelægge en hen‐
sigtsmæssig og fleksibel administration.
I lovens ikrafttrædelsesbestemmelse foreslås det, at den ny
model for finansiering træder i kraft så tidligt, det er muligt.
Bestemmelsen indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐
ring efter lovens vedtagelse kan opkræve beløb fra den 1. ju‐
li 2019 vedrørende forskudsvis udlagte beløb for 2019 og
for takster vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
sagsbehandling i 2019.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19, 20, og 25, § 2, nr.
3, samt § 4, stk. 7, og bemærkningerne hertil.
2.5. Præcisering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
rettigheder og pligter ved overtagelse af en bestand af
arbejdsulykkesforsikringer efter § 54
2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 250, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet skal påbyde et forsikringsselskab, der ikke
driver livsforsikringsvirksomhed, at foretage de foranstalt‐
ninger, der er nødvendige, såfremt selskabet 1) ikke har hen‐
sat tilstrækkelige beløb til dækning af forsikringsmæssige
forpligtelser, 2) ikke har anbragt selskabets midler betryg‐
gende eller 3) hvis selskabet ikke overholder loven. Finans‐
tilsynet fastsætter en frist herfor.
Af samme bestemmelses stk. 2, fremgår det, at Finanstilsy‐
net kan træffe beslutning om, at selskabet skal træde i likvi‐
dation, såfremt de påbudte foranstaltninger ikke er truffet in‐
den den fastsatte frist, og hvis undladelsen skønnes at med‐
føre fare for de forsikrede. Såfremt selskabet driver arbejds‐
ulykkesforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet tilbage‐
kalde selskabets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsik‐
ringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under
administration af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i hen‐
hold til § 54 i lov om arbejdsskadesikring.
Det fremgår af stk. 1 i den gældende § 54 i lov om arbejds‐
skadesikring, at alle skader, der anmeldes til forsikringssel‐
skabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, skal sen‐
des til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis en bestand af
arbejdsulykkesforsikringer tages under administration efter
§ 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed i Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring. Samtidig overdrages de kapitaler, som
selskabet har reserveret i henhold til lov om finansiel virk‐
somhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer
efter loven på ophørstidspunktet, til Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring.
Det fremgår endvidere af § 54, stk. 2, at de udgifter, der føl‐
ger af forsikringsbestandens administration, betales for‐
skudsvis af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og fordeles
efter reglerne i § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt., for hvert kalenderår
på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesfor‐
sikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme reg‐
ler.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Den nuværende pligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
til efter § 54 at overtage en bestand af arbejdsulykkespolicer
ved Finanstilsynets tilbagekaldelse af et forsikringsselskabs
ret til at udbyde arbejdsulykkesforsikring blev indsat i den
dagældende ulykkesforsikringslov i 1959. Reglen er med
visse justeringer blevet gentaget i efterfølgende love på ar‐
bejdsskadeområdet og fik sin nuværende formulering i § 49
i lov nr. 278 af 13. maj 1998 om forsikring mod følger af ar‐
bejdsskade.
§ 54 i lov om arbejdsskadesikring blev for første gang an‐
vendt i forbindelse med konkursen i forsikringsselskabet
Alpha Insurance A/S i 2018. I forbindelse med konkursen
viste det sig, at bestemmelsen og dens forarbejder på flere
områder er uklare i forhold til bestemmelsens rækkevidde,
herunder i forhold til de forpligtelser og rettigheder, som be‐
stemmelsen indebærer for Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐
ring.
Beskæftigelsesministeriet valgte derfor i forbindelse med
konkursen i Alpha Insurance A/S i maj 2018 at udsende et
fortolkningsbidrag til bestemmelsen, hvori følgende elemen‐
ter indgik:
1) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er i tilfælde af, at
Finanstilsynet trækker et forsikringsselskabs tilladelse
til at drive arbejdsulykkesforsikring tilbage, forpligtet
til at overtage hele forsikringsbestanden af arbejdsska‐
depolicer i forsikringsselskabet.
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke pligt til at
overtage eventuelle tillægsforsikringer til arbejdsskade‐
forsikringen, som forsikringsselskabet måtte have
solgt.
3) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager admini‐
strationen af sagerne, indtil de enkelte policer udløber.
14
Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ef‐
ter § 54 overtager administrationen af såvel allerede
indtrufne skader som skader efter policer, som fortsat
er i kraft, uanset om skaderne først er indtruffet efter
tidspunktet for Finanstilsynets tilbagekaldelse af sel‐
skabets ret til at udbyde arbejdsulykkesforsikring.
4) Formålet med § 54 er at beskytte de sikrede mod ophør
af forsikringsdækningen i tilfælde af et forsikringssel‐
skabs ophør. Dette svarer til formålet med § 230 i lov
om finansiel virksomhed. Dette taler imod at begrænse
overtagelsen til skader, der er opstået inden konkurs‐
tidspunktet.
5) Ved forståelsen af forsikringsbestanden skal der lægges
vægt på eventuelle specifikke aftaler mellem forsik‐
ringsselskabet og forsikringstagerne i de enkelte forsik‐
ringsaftaler om forsikringsaftalens gyldighed i tilfælde
af, at selskabets tilladelse til tegning af forsikringer ef‐
ter arbejdsskadesikringsloven ophører.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der på baggrund af de
praktiske erfaringer og usikkerheden om retstilstanden, som
viste sig i forbindelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikr‐
ings overtagelse af bestanden af arbejdsulykkesforsikrings‐
sager, er behov for en præcisering af loven. Ændringerne
har således til formål både at præcisere og tydeliggøre, hvil‐
ke rettigheder og pligter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
og de øvrige forsikringsselskaber, som udbyder arbejdsulyk‐
kesforsikring, har i forbindelse med, at Finanstilsynet tilba‐
gekalder et forsikringsselskabs tilladelse til at udbyde ar‐
bejdsulykkesforsikring, fx i forbindelse med en konkurs.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at præciserin‐
gerne bør tage udgangspunkt i det fortolkningsbidrag, som
Beskæftigelsesministeriet afgav i maj 2018. Beskæftigelses‐
ministeriet vurderer dog, at der samtidig er behov for at fast‐
sætte en tidsmæssig begrænsning for, hvor længe Arbejds‐
markedets Erhvervssikring skal dække erstatningskrav, som
opstår efter, at Finanstilsynet har trukket et forsikringssel‐
skabs tilladelse tilbage. Dette vurderes hensigtsmæssigt, idet
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke er indrettet til at dri‐
ve forsikringsvirksomhed og formålet med § 54 primært er
at sikre, at tilskadekomne ikke bliver nødlidende som følge
af et forsikringsselskabs konkurs m.v. Beskæftigelsesmini‐
steriet vurderer, at hensynet til, at Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring kan sikre tilskadekomnes og efterladtes erstat‐
ning og godtgørelse af de midler, der er indbetalt af arbejds‐
giverne til dette formål, og som efter den finansielle lovgiv‐
ning principielt er hensat til dette formål, vægter højere end
hensynet til simple kreditorer i konkursboet.
Det foreslås, at § 54 omskrives, således at det i lovbestem‐
melsen bl.a. tydeligt kommer til at fremgå, hvilke forsik‐
ringspolicer, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager,
når et forsikringsselskab mister retten til at udbyde arbejds‐
ulykkesforsikring, varigheden af overtagelsesforpligtelsen,
og finansieringen af administrationen af og erstatningsudgif‐
ter m.v. i forhold til de overtagne policer.
Forslaget indebærer således, at:
– Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager et forsik‐
ringsselskabs arbejdsulykkespolicer, som er omfattet af
arbejdsskadesikringsloven, når Finanstilsynet trækker
forsikringsselskabets tilladelse til at udbyde arbejdsulyk‐
kesforsikring tilbage efter § 250, stk. 2, i lov om finan‐
siel virksomhed.
– Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i alle for‐
sikringsselskabets rettigheder og forpligtelser vedrøren‐
de de overtagne policer og dækker alle udækkede erstat‐
ningskrav, der er opstået før Finanstilsynets tilbagetræk‐
ning af tilladelsen og indtil 4 uger efter, at forsikringsta‐
gerne er blevet gjort bekendt med, at forsikringsselska‐
bet ikke længere har tilladelse til at udbyde arbejdsska‐
deforsikring.
– Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager forsik‐
ringsselskabets forpligtelser efter arbejdsskadesikrings‐
loven. Dette gælder både behandling af konkrete skade‐
sager, herunder behandling af anmeldelser og stillingta‐
gen til spørgsmål om behandlingsudgifter og betaling for
sagsoplysning, erstatningsudgifter, hjælpemidler m.v.
– Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed for at
overlade behandlingen af de overtagne arbejdsskadesa‐
ger til et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udby‐
de arbejdsskadeforsikring.
– De udgifter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på‐
føres i forbindelse med overtagelse af administrationen
af policerne, finansieres ved, at Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring får tilført aktiver, herunder hensættelser
m.v., fra det ophørende forsikringsselskab.
– Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal administrere de
modtagne beløb, herunder hensættelser m.v. efter almin‐
delige forsikringsretlige principper som fastsat i medfør
af § 158 i lov om finansiel virksomhed. Dette gælder og‐
så vedligeholdelse af genforsikringskontrakter.
– Er der ikke overført beløb eller ikke overført tilstrække‐
lige beløb fra det ophørende forsikringsselskab på det
tidspunkt, hvor udgifterne skal afholdes, betaler Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring udgifterne, indtil Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring modtager de fornødne
midler fra forsikringsselskabet. Udgifterne finansieres af
alle forsikringsselskaber, der driver arbejdsskadeforsik‐
ring, og fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6, i lov om ar‐
bejdsskadesikring. Modtager Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring senere beløb fra det ophørende forsik‐
ringsselskab, fordeles aktiverne forholdsmæssigt til de
enkelte selskaber år for år, med det tidligste år først, i
overensstemmelse med selskabernes bidrag til finansie‐
ringen og i overensstemmelse med den gældende § 54,
stk. 2, som nævnt under pkt. 2.5.1.
Ved forsikringsselskabets konkurs anmelder Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring sit krav efter arbejdsskadesikringslo‐
ven i konkursboet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22,
og bemærkningerne hertil.
2.6. Øvrige bestemmelser
15
Der foreslås derudover en række mindre justeringer på ar‐
bejdsskadeområdet, som alle har til formål at opdatere og
forenkle lovgivningen.
2.6.1. Gældende ret
Ved beregning af erstatning for tab af erhvervsevne indgår
tilskadekomnes årsløn før skaden. I årslønnen medregnes
blandt andet værdien af fri kost og logi, jf. lovens § 24, stk.
1, 1. pkt. Beskæftigelsesministeren fastsætter således hvert
år med virkning pr. 1. januar det følgende år værdien af kost
og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren, på
arbejdsskadeområdet. For 2019 er satserne for kost og logi
fastsat i bekendtgørelse nr. 1232 af 27. oktober 2018 om re‐
gulering pr. 1. januar 2019 efter lov om arbejdsskadesikring
og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Udover at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehand‐
ling er takstfinansieret, er der en række andre udgifter, som
forsikringsselskaberne m.fl. skal betale til sagsbehandlingen.
Det omfatter udgifter til lægeerklæringer, herunder special‐
lægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser
og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisi‐
onsopgørelser og til oversættelser. Derudover henviser den
gældende bestemmelse om kommunens og Udbetaling Dan‐
marks refusionskrav alene til erstatning for tab af erhvervs‐
evne efter § 17. Det betyder, at der i loven ikke eksplicit
står, at bestemmelsen også gælder for personer i fleksjob og
personer, der er visiteret til fleksjob, jf. § 17a.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opnår i dag et stiltiende
samtykke til at indhente oplysninger ved at oplyse tilskade‐
komne eller efterladte i den skriftlige bekræftelse af, at en
anmeldelse er modtaget i Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐
ring. Tilskadekomne får samtidig en frist til eventuelt at gø‐
re indsigelse mod dette.
I dag skal forsikringsselskaberne m.fl. betale renter af godt‐
gørelse og erstatninger, hvis beløbene udbetales senere end
4 uger efter, at tilskadekomne eller efterladte er blevet un‐
derrettet om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.
Dette tidspunkt er sammenfaldende med den almindelige
ankefrist.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der
foretages en række ændringer af arbejdsskadesikringsloven,
der indebærer opdatering og justering af lovgivningen, her‐
under kodificering af gældende ret, så lovgivningen fremo‐
ver bliver lettere at forstå og anvende for borgerne og øvrige
retsanvendere på området.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de foreslåede ændrin‐
ger i de administrative regler, der er indeholdt i bestemmel‐
serne ikke indebærer ændringer i tilskadekomnes og efter‐
ladtes rettigheder og pligter efter arbejdsskadesikringsloven.
I overensstemmelse med regeringens principper om digitali‐
seringsklar lovgivning (sammenhæng på tværs – ensartede
begreber og genbrug af data), foreslås en harmonisering af
satserne for fri kost og logi for personer, der har ophold hos
arbejdsgiveren. Satserne vil herefter følge satserne, som
Skatterådet fastsætter efter ligningsloven på skatteområdet.
Lovens satser for kost og logi vil således ikke fremover bli‐
ve fastsat i bekendtgørelser udstedt af Beskæftigelsesmini‐
steriet. Endvidere vil satserne ikke som hidtil blive offent‐
liggjort inden udgangen af oktober måned, da Skatterådets
bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi for det
pågældende år som regel først udstedes ultimo november.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne
hertil.
Omfanget af forsikringsselskabernes forpligtelser til at fi‐
nansiere udgifter knyttet til administrationen af arbejdsska‐
desikringsområdet ud over de takstfinansierede udgifter
fremgår ikke med tilstrækkelig tydelighed af loven. Derfor
foreslås en præcisering, som har til formål at afhjælpe denne
uklarhed. Det foreslås således at præcisere, hvilke udgifter
forsikringsselskaberne m.fl. skal afholde direkte i forbindel‐
se med sagsbehandlingen af de konkrete sager, og som ikke
dækkes via taksterne for sagsbehandlingen. Det drejer sig
bl.a. om betaling for lægeerklæringer og oversættelse af af‐
gørelser.
Endvidere skabes der udtrykkelig lovhjemmel til, at erstat‐
ninger for tab af erhvervsevne, der er tilkendt til personer,
der er i fleksjob eller visiteret til fleksjob efter § 17 a, også
er omfattet af reglen om kommuners og Udbetaling Dan‐
marks krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring. Forslaget er en kodifice‐
ring af den praksis, der følges i Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring og i Ankestyrelsen og har ingen betydning for tilska‐
dekomnes ret til erstatning for tab af erhvervsevne.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 10, og bemærk‐
ningerne hertil.
Efter forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbin‐
delse med behandling af personoplysninger og om fri ud‐
veksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordnin‐
gen) er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen
ikke forpligtet til at få samtykke fra tilskadekomne eller ef‐
terladte til at indhente personoplysninger, som er nødvendi‐
ge for sagsbehandlingen af arbejdsskadesager. Efter databe‐
skyttelsesforordningen har Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐
ring og Ankestyrelsen dog pligt til at give tilskadekomne og
efterladte en række oplysninger om bl.a. arten af de oplys‐
16
ninger, som de indhenter og registrerer, og hos hvem dette
sker. For at sikre tilskadekomne og efterladte en yderligere
beskyttelse af deres privatliv foreslås det, at Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring og Ankestyrelsen i denne forbindelse
også forpligtes til skriftligt at give tilskadekomne eller efter‐
ladte en frist til eventuelt at gøre indsigelse mod indhentning
og registrering af oplysningerne, hvorefter indhentning og
registrering af oplysningerne først må ske efter fristens ud‐
løb, hvis tilskadekomne eller efterladte ikke gør indsigelse.
Det foreslås også, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
Ankestyrelsen i den forbindelse skal gøre tydeligt opmærk‐
som på konsekvenserne af en indsigelse, idet det vil kunne
have processuelle skadevirkninger, herunder påvirke afgø‐
relsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkninger‐
ne hertil.
Justitsministeriet har udsendt en ny vejledning, hvoraf det
fremgår, at digitale klager har frist ved midnat på sidste
fristdag efter afgørelsen. Klager fra arbejdsgivere og selv‐
forsikrede statsinstitutioner har opsættende virkning i for‐
hold til udbetaling af erstatning. Det er derfor uhensigts‐
mæssigt, at tidspunktet for udbetaling og klagefristens udløb
er sammenfaldende, da dette medfører, at forsikringsselska‐
ber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der varetager ud‐
betalingen af erstatning m.v. for statsinstitutioner, enten lø‐
ber en risiko for at foretage en fejludbetaling eller at skulle
betale renter for forsinket udbetaling. Sammenfaldet af ud‐
betalingsfristen og ankefristen indebærer således, at der skal
beregnes bagatelagtige rentebeløb i et stort antal sager. Det
foreslås derfor, at tidspunktet for udbetaling af godtgørelse
og erstatning ændres til 5 uger efter, at tilskadekomne eller
efterladte har modtaget underretning om afgørelsen. Forsla‐
get vurderes hensigtsmæssigt af hensyn til administrationen
i forsikringsselskaberne og for arbejdsgiverne, der via bi‐
drag betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. ar‐
bejdsskadesikringslovens § 55.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne
hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Forslaget om regulering af værdien af fri kost og logi i for‐
bindelse med fastsættelse af tilskadekomnes årsløn til bereg‐
ning af erstatning for erhvervsevnetab medfører meget be‐
grænsede økonomiske mindreudgifter for staten som selv‐
forsikret og for de kommuner og regioner, som vælger at
være selvforsikrede. Forslaget betyder, at værdien af fri kost
og logi fremadrettet følger de satser for fri kost og logi, som
Skatterådet fastsætter på skatteområdet. På arbejdsskadeom‐
rådet er værdien af fri kost og logi i 2019 fastsat til 41.400
kr. årligt. På skatteområdet er værdien af fri kost og logi pr.
måned i 2019 fastsat til 3.381,25 kr., som omregnet svarer
til 40.575 kr. på årsbasis. Der vil således blive tale om en
mindre økonomisk reduktion i udgifterne til erstatninger for
tab af erhvervsevne, da en lavere sats for fri kost og logi vil
medføre en lavere udmåling af årslønnen for tilskadekomne.
Det er ikke muligt at beregne den præcise økonomiske let‐
telse, da der er stor usikkerhed forbundet med opgørelse af
mindreudgifternes størrelse. I den forbindelse er der tale om
en mulig økonomisk lettelse, som vurderes at ligge langt
under bagatelgrænsen. Fri kost og logi anslås at indgå i
under 1 pct. af alle årslønsberegninger efter arbejdsskadesi‐
kringsloven.
Forslaget om, at flere sager afgøres administrativt i Anke‐
styrelsen vil medføre, at møder med skriftlig votering erstat‐
tes med administrative afgørelser uden mødeberammelse, og
der etableres mere forenklede arbejdsgange. Den årlige be‐
sparelse ved bortfald af møder med skriftlig votering er ca.
0,9 mio. kr. og ved bortfald af arbejdsskridt for sagsbehand‐
leren ca. 1,1 mio. kr. Den samlede besparelse ved lovæn‐
dringen forventes at være ca. 2,0 mio. kr.
Flere af forslagene har mindre administrative besparelser.
Forslaget har ingen implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som
skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og
forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af
nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel
og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer bruger‐
venlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i for‐
hold til indeværende lovforslag.
Forslaget om omlægning af opkrævningen af takster til ad‐
ministration m.v. og opkrævning af beløb efter §§ 48, 52 og
54, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har afholdt til
erstatninger m.v. indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring efter lovens vedtagelse fra den 1. juli 2019 kan op‐
kræve beløb vedrørende forskudsvis udlagte beløb for 1.
halvdel af 2019 og forventede udgifter for 2. halvår samt for
takster vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sags‐
behandling i 2019. Forslaget indebærer, at opkrævningen af
beløb efter §§ 48, 52 og 54 vedrørende 2019 fremrykkes fra
marts 2020 til den 1. juli 2019. Det indebærer, at der er en
betalingsmæssig fremrykning, der med stor usikkerhed kan
anslås til i størrelsesordenen 130-150 mio. kr. Udgifterne i
2019 skyldes alene fremrykningen af opkrævningen og for‐
deler sig med ca. 25 mio. kr. til sædvanlige opkrævninger
efter lovens § 48, stk. 6, og § 52, og anslået ca. 105-125
mio. kr. til opkrævning af beløb, som Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring i 2019 forventes at skulle lægge ud til erstat‐
ninger m.v. efter lovens § 54 som følge af konkursen i for‐
17
sikringsselskabet Alpha Insurance A/S. Fremrykningen af
betalingen vedrører ordninger, hvor de af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring udlagte erstatninger m.v. efter gældende
regler finansieres solidarisk af de berørte forsikringsselska‐
ber, og hvor opkrævningen i dag sker i det efterfølgende ka‐
lenderår. Set i sammenhæng over tid vil der ikke være tale
om meromkostninger, og forslaget indebærer ikke ændrin‐
ger i de enkelte bidragsyderes andel af betalingen til Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring. Forslaget indebærer såle‐
des fremadrettet, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra
2020 på grundlag af et realistisk skøn over de forventede ud‐
gifter i året skal opkræve aconto-beløb vedrørende beløb ef‐
ter §§ 48, 52 og 54 primo det år, hvor udgifterne afholdes,
og herefter efterregulere beløbet primo året efter. Efter gæl‐
dende regler opkræver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
beløbet i marts måned i det efterfølgende kalenderår.
Herudover vil der være meget begrænsede økonomiske min‐
dreudgifter for forsikringsselskaberne som følge af forslaget
om regulering af værdien af fri kost og logi i forbindelse
med fastsættelse af tilskadekomnes årsløn til beregning af
erstatning for erhvervsevnetab. Forslaget betyder, at værdien
af fri kost og logi fremadrettet følger de satser for fri kost og
logi, som Skatterådet fastsætter på skatteområdet. På ar‐
bejdsskadeområdet er værdien af fri kost og logi i 2019 fast‐
sat til 41.400 kr. årligt. På skatteområdet er værdien af fri
kost og logi pr. måned i 2019 fastsat til 3.381,25 kr., som
omregnet svarer til 40.575 kr. på årsbasis. Der vil således
blive tale om en mindre økonomisk reduktion i udgifterne til
erstatninger for tab af erhvervsevne, da en lavere sats for fri
kost og logi vil medføre en lavere udmåling af årslønnen for
tilskadekomne. Det er ikke muligt at beregne den præcise
økonomiske lettelse, da der er stor usikkerhed forbundet
med opgørelse af mindreudgifternes størrelse. I den forbin‐
delse er der tale om en mulig økonomisk lettelse, som vur‐
deres at ligge langt under bagatelgrænsen. Fri kost og logi
anslås at indgå i under 1 pct. af alle årslønsberegninger efter
arbejdsskadesikringsloven.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om ensretning af ankefrister uanset opholdssted
har begrænsede administrative konsekvenser for borgerne.
Ankefristen foreslås ændret til 4 uger i alle situationer – sva‐
rende til ankefristen for tilskadekomne, der opholder sig i
Danmark. I dag er ankefristen 6 uger for tilskadekomne eller
efterladte, der på afgørelsestidspunktet opholder sig i det øv‐
rige Europa eller på Færøerne. Opholder tilskadekomne eller
efterladte sig uden for Europa er ankefristen på 3 måneder.
Den digitale omstilling betyder, at tilskadekomne har mulig‐
hed for at læse sine afgørelser og klage over disse elektro‐
nisk, uanset hvor den pågældende opholder sig. Der er der‐
for ikke længere behov for forlængede klagefrister for til‐
skadekomne, der opholder sig på Færøerne eller i udlandet.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. januar
2019 til den 20. februar 2019 været sendt i høring hos føl‐
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC),
Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejds‐
markedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS,
Business Danmark, Contea, Cunningham Lindsey Leif Han‐
sen, Dahlberg, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Re‐
deriforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Metal,
Danske Advokater, Danske Regioner, Den danske Aktuar‐
forening, Det Faglige Hus, Fagbevægelsens Hovedorganisa‐
tion, Fagligt Fælles Forbund, Finansforbundet, Finanssekto‐
rens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Forhand‐
lingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Forsikringsforbun‐
det, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, HK/
Danmark, Ingeniørforeningen, Kommunernes Landsfor‐
ening (KL), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Landsfor‐
eningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Lederne, Læ‐
geforeningen, Lærernes Centralorganisation, Offentligt An‐
sattes Organisationer, SMVdanmark, Styrelsen for Arbejds‐
marked og Rekruttering, Tandlægeforeningen, Udbetaling
Danmark, Willis Towers Watson.
18
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
2,0 mio. kr. Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Der anslås i implementeringsåret 2019
udgifter for forsikringsselskaberne i
størrelsesordenen 130-150 mio. kr.
som følge af fremrykning af betalin‐
ger.
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end minimums‐
krav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, at
der ved en ulykke efter denne lov forstås en personskade
forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker plud‐
seligt eller inden for 5 dage.
Det foreslås i en ny § 6, stk. 2, at personskaden, jf. stk. 1,
kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbi‐
gående. Det er ikke et krav, at personskaden medfører behov
for behandling eller om personskaden er behandlet.
Samlet vil den nuværende stk. 1 sammenholdt med forslaget
til ny stk. 2 definere en personskade, som er omfattet af lo‐
ven og kan anerkendes som en arbejdsulykke.
Stk. 1 fastslår således, at der skal være en hændelse eller på‐
virkning samt en årsagssammenhæng mellem hændelsen el‐
ler påvirkningen og personskaden. Personskaden skal såle‐
des skyldes påvirkninger fra pludselige begivenheder eller
påvirkninger inden for 5 dage. Kravet i § 5 om, at skaden
skal være en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregå‐
et under, skal fortsat også være opfyldt.
Forslaget til det nye stk. 2 specificerer forståelsen af, hvad
der efter loven skal forstås ved en personskade. Det præcise‐
res således, at en personskade kan være fysisk eller psykisk
helbredsskade.
Med forslaget vil det derudover eksplicit fremgå, at også
forbigående personskader kan anerkendes som en arbejds‐
ulykke, uanset om skaden kræver behandling for at gå over,
19
og uanset om der konkret er foretaget en medicinsk behand‐
ling af skaden. En forbigående personskade vil for eksempel
kunne være et sår, en let forstuvning eller forstrækning, en
hjernerystelse, der går over af sig selv efter kort tid, eller en
forbigående belastningsreaktion/tilpasningsreaktion udløst
af en pludselig opstået truende situation, uanset om disse
helbredsmæssige forringelser kræver medicinsk behandling
for at gå over eller ej. Modsat vil for eksempel et mindre
blåt mærke, en overfladisk rift eller en forskrækkelse fortsat
ikke umiddelbart kunne anses for en skade. Det afgørende
for sondringen er, at de sidstnævnte følger ikke har nogen
betydning for tilskadekomnes aktuelle og efterfølgende hel‐
bredsmæssige tilstand. Grænsen vil gå ved følger af påvirk‐
ninger, som i almindelig opfattelse ikke vil blive anset for at
være en egentlig personskade, det vil sige, at der hverken er
fysiske eller psykiske følger, som på nogen måde midlerti‐
digt eller varigt påvirker den tilskadekomnes almentilstand
eller daglige livsførelse.
Ændringen af ulykkesbegrebet vil ikke ændre på, at hændel‐
sen eller påvirkningen skal være egnet til at medføre den an‐
meldte personskade. Det forudsættes således, at der i over‐
ensstemmelse med gældende praksis ved vurderingen af, om
en hændelse kan anerkendes som en arbejdsulykke, fortsat
skal lægges vægt på, om hændelsen eller påvirkningen har
medført en fysisk eller psykisk skade af varig eller forbigå‐
ende karakter, samt om hændelsen eller påvirkningen er eg‐
net til at medføre den anmeldte personskade hos den kon‐
krete tilskadekomne, jf. bl.a. princippet i Højesterets dom af
9. november 2016, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2017,
side 516 H. Skader, der er opstået som følge af stik fra urene
kanyler (stikskader), vil uanset ovenstående kunne anerken‐
des, selv om de ikke umiddelbart har betydning for tilskade‐
komnes helbredsmæssige tilstand, idet der ved stikskader
kan være en risiko for alvorlige følger, som først manifeste‐
rer sig på et senere tidspunkt. Det svarer også til praksis før
højesteretsdommen i 2013.
Ændringen af ulykkesbegrebet vil ikke ændre på beviskra‐
vet. Det betyder, at der fortsat i overensstemmelse med gæl‐
dende praksis vil skulle foretages en konkret bevismæssig
bedømmelse af de foreliggende oplysninger og en juridisk
og medicinsk vurdering af, om der kan antages at være år‐
sagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og
skaden. Ved denne vurdering indgår hændelsens eller på‐
virkningens karakter, skadens art, hvornår generne er be‐
skrevet, og andre relevante forhold. Den medicinske årsags‐
sammenhæng står således ikke alene, men er et element
blandt flere.
Med ændringen af ulykkesbegrebet forudsættes det som ef‐
ter den praksis, der var gældende før Højesterets dom i
2013, at der ikke vil være behov for indgående lægelige vur‐
deringer, når der er en hændelse, som umiddelbart kan for‐
klare skaden. Det gælder fx, når en håndværker falder ned
fra en stige og brækker et ribben, uanset om bruddet heles
uden behandling. Det gælder også, når en lagerarbejder løf‐
ter en kasse i akavet stilling og pådrager sig vedvarende
rygsmerter, som går over af sig selv efter et stykke tid uden
behandling. Omvendt vil der fortsat være behov for en nær‐
mere vurdering af skader, der er opstået uden kendt ydre år‐
sag, og hvor kravet til bevis fortsat vil indebære, at der vil
blive stillet krav til specielt den lægelige vurdering af, om
der er en påvirkning, der kan forklare skaden. En sådan
skade, der kan opstå uden kendt ydre årsag, vil fx kunne væ‐
re skader på muskler, nerver, sener og led. Reglerne om be‐
viskrav skal ses i sammenhæng med Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikrings pligt til at belyse sagerne bedst muligt inden
afgørelsen (officialmaksimen). Hertil kommer tilskadekom‐
nes ret til at afgive et indlæg, inden Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring træffer afgørelse.
En skade vil fortsat skulle afvises, hvis den påvirkning, der
er tale om, ikke er egnet til at forårsage skaden. I denne vur‐
dering indgår lægelig sagkundskab i de tilfælde, hvor sam‐
menhængen giver anledning til tvivl. En skade vil også skul‐
le afvises, hvis påvirkningen ikke skyldes arbejdet eller de
forhold, hvorunder dette foregår.
En påvirkning kan anses for at være årsag til en skade, når
der er en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at ska‐
den opstod som følge af en hændelse eller påvirkning på ar‐
bejdet. I denne vurdering kan der også tages hensyn til, om
hændelsen eller påvirkningen har haft en karakter og et om‐
fang, der gør det sandsynligt, at skaden er opstået som følge
af hændelsen eller påvirkningen.
Hvis der ikke er en sådan forklaring, kan det skyldes, at ska‐
den er opstået som følge af en særlig disposition hos tilska‐
dekomne til at udvikle skaden uden en kendt ydre påvirk‐
ning.
Et hårdt slag mod lænden vil eksempelvis være en egnet år‐
sag til at give lændesmerter. Det er biologisk naturligt og lo‐
gisk at få en skade i ryggen, når man har fået et hårdt slag
over ryggen. En sådan skade vil blive anerkendt som en
ulykke. Omvendt vil det at få smerter ved, at man rejser sig
fra en stol, ikke kunne anses for at være en relevant årsag til
akutte lændesmerter. Det gælder, selvom smerterne opstod
samtidigt med, at tilskadekomne rejste sig. At der er tids‐
mæssig sammenhæng mellem skade og påvirkning er såle‐
des ikke tilstrækkeligt til anerkendelse. En forklaring på
smerterne kunne være, at pågældende havde en særlig dis‐
position for at udvikle rygsmerterne på det pågældende tids‐
punkt, uanset den konkrete bevægelse. En sådan skade vil
fortsat ikke skulle anerkendes som en arbejdsulykke.
Hvis en skade er sket ved løft af en tung og uhåndterbar
genstand under akavede forhold, vil det tale for anerkendel‐
se, da en sådan belastning normalt må anses for at være en
biologisk naturlig og logisk forklaring på udvikling af akutte
smerter i ryggen og andre skader i muskler, nerver, sener og
20
led. Omvendt vil det tale for afvisning, hvis der er tale om
løft af mindre genstande under optimale forhold, da en så‐
dan påvirkning normalt ikke giver en biologisk naturlig og
logisk forklaring på, at en skade er opstået som følge af en
håndtering.
Som hidtil kan en forværring af en lidelse anerkendes, når
forværringen i sig selv udgør en personskade, jf. Højesterets
dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 516 H.
Forværringen kan anerkendes, hvis den er forårsaget af en
hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden
for 5 dage. Ved fastsættelse af godtgørelse og erstatning vil
der blive taget udgangspunkt i følgerne af forværringen.
Forslaget betyder, at betingelserne for, hvornår en person‐
skade kan anerkendes som en arbejdsulykke, bringes i over‐
ensstemmelse med Folketingets flertals forudsætninger ved
vedtagelsen af det nuværende ulykkesbegreb i 2003 og den
almindelige opfattelse af, hvad der anses for en ulykke. Det
indebærer en lempelse med hensyn til kriterierne for, hvor‐
når der er tale om en personskade i forhold til den praksis,
som har udviklet sig efter Højesterets dom i 2013.
Det vil være en konsekvens af ændringen, at også påviste
skader, som ikke vil kunne give anledning til ret til godtgø‐
relse eller erstatning efter loven, vil kunne anerkendes som
en arbejdsskade. Det bemærkes i den sammenhæng, at det
forhold, at en ulykke anerkendes som en arbejdsskade, ikke
i sig selv medfører ret til godtgørelse og erstatning m.v. Ret‐
ten hertil forudsætter fortsat, at lovens betingelser herfor er
opfyldt. Ligeledes indebærer forslaget ikke ændringer i reg‐
lerne om anmeldelse af arbejdsulykker.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, at
beskæftigelsesministeren udnævner Erhvervssygdomsudval‐
gets formand og medlemmer samt stedfortrædere for disse
således: 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, 1
medlem efter indstilling fra Arbejdstilsynet, 1 medlem efter
indstilling fra de offentlige arbejdsgivere, 1 medlem efter
indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐
lesråd, 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgi‐
verforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorga‐
nisationen i Danmark.
Fra den 1. januar 2019 er Funktionærernes og Tjenestemæn‐
denes Fællesråd fusioneret med Landsorganisationen i Dan‐
mark. Organisationerne danner herefter en ny hovedorgani‐
sation, Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Det foreslås i forslaget til § 9, stk. 3, at »1 medlem efter ind‐
stilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles‐
råd,« udgår, og at »2 medlemmer efter indstilling fra Lands‐
organisationen i Danmark« ændres til: »3 medlemmer efter
indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation«.
Forslaget indebærer, at Funktionærernes og Tjenestemænde‐
nes Fællesråd, der efter den gældende bestemmelse indstiller
1 medlem, og Landsorganisationen i Danmark, der efter den
gældende bestemmelse indstiller 2 medlemmer, efter fusio‐
nen til Fagbevægelsens Hovedorganisation fortsat tilsam‐
men indstiller 3 medlemmer. Udvalget vil herefter fortsat
være sammensat af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen,
Arbejdstilsynet samt arbejdsmarkedets parter, herunder 3
medlemmer fra arbejdsgiverorganisationer og 3 medlemmer
fra arbejdstagerorganisationer. Ændringen medfører således,
at sammensætningen af repræsentanter svarer til den gæl‐
dende bestemmelse, og er dermed alene udtryk for en tek‐
nisk ændring af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.6.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 1, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når der efter sygebe‐
handling, optræning eller revalidering er grundlag for at
skønne over den tilskadekomnes fremtidige helbredstilstand
og erhvervsmuligheder, afgør, om den tilskadekomne er be‐
rettiget til erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17 og
godtgørelse for varigt mén efter § 18. Afgørelsen skal træf‐
fes inden 1 år efter arbejdsskadens anmeldelse. For er‐
hvervssygdomme omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, der
skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, er fristen 2 år.
Endvidere fremgår det af den gældende bestemmelse i § 16,
stk. 2, at når arbejdsskaden har medført døden, fastsættes in‐
den for samme frister regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet,
om de efterladte er berettigede til overgangsbeløb ved døds‐
fald, erstatning for tab af forsørger og godtgørelse til efter‐
ladte.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er således inden for disse
frister forpligtet til at træffe afgørelse om, hvorvidt tilskade‐
komne og efterladte er berettiget til erstatning for tab af er‐
hvervsevne og godtgørelse for varigt mén. Denne afgørelse
indeholder tillige en afgørelse om, at den anmeldte arbejds‐
skade er anerkendt (samlet afgørelse).
Efter gældende regler regnes fristerne fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen om ulykken eller
sygdommen. Dette skyldes, at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring ikke har mulighed for at behandle sagen før den er
anmeldt.
21
Ved administrationen af sager efter arbejdsskadesikringslo‐
ven har det imidlertid vist sig, at den samlede afgørelse ikke
i alle sager har haft den ønskede effekt i forhold til at ned‐
bringe sagsbehandlingstiden.
Det foreslås at skabe hjemmel for, at Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring kan træffe en selvstændig afgørelse om aner‐
kendelse af anmeldte ulykker og sygdomme.
Forslaget til ny § 16, stk. 1-4, afløser gældende lovs § 16,
stk. 1 og 2, samt § 39. Bestemmelsen er samtidig opbygget
på en ny måde.
Det foreslås at nyaffatte § 16, stk. 1, så fristen for Arbejds‐
markedets Erhvervssikrings afgørelse af, om en anmeldt
skade er omfattet af loven, er:
1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er om‐
fattet af loven.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil således have 3 måne‐
der til at træffe afgørelse om, hvorvidt en anmeldt ulykke er
en arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven.
2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der
behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, om erhvervssygdomme på
fortegnelsen, er omfattet af loven.
For sygdomme, der er optaget på fortegnelsen over er‐
hvervssygdomme, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring in‐
den for 6 måneder skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en
anmeldt sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom efter
arbejdsskadesikringsloven.
Det bemærkes, at 3- og 6-månedersfristen efter gældende
lov kun gælder for sager, der ikke kan anerkendes som ar‐
bejdsskader. Disse frister kommer ved forslagene til § 16,
stk. 1, nr. 1 og 2, til at gælde også for de sager, der kan aner‐
kendes ved den selvstændige afgørelse om anerkendelse.
3) 2 år for afgørelsen af, om en anmeldt sygdomme, der be‐
handles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, og skal forelæg‐
ges for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9, er omfattet af lo‐
ven.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil inden for 2 år skulle
træffe afgørelse om, hvorvidt en sygdom, der ikke er optaget
på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan anerkendes
som erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringsloven. Den
længere frist skyldes, at disse sygdomme kræver et omfat‐
tende oplysningsgrundlag, herunder med hensyn til årsags‐
sammenhængen mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og
sygdommen, for at kunne anerkendes.
Forslaget til § 16, stk. 1, vil indebære, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring inden for de frister, der er anført skal træffe
afgørelse om, hvorvidt den anmeldte skade kan anerkendes
som en arbejdsskade efter lovens §§ 5-7. Forslaget vil inde‐
bære, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for de fris‐
ter, der er anført i forslaget skal træffe afgørelse om, hvor‐
vidt den anmeldte skade kan anerkendes som en arbejdsska‐
de efter lovens §§ 5-7.
Fristerne i forslaget til § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, svarer til de
nuværende frister i § 39 for afgørelsen i sager, der ikke kan
anerkendes som arbejdsskader efter loven.
Den nye selvstændige afgørelse af anerkendelsesspørgsmå‐
let er en afgørelse efter lovens § 40, der kan indbringes for
Ankestyrelsen efter den gældende § 44 af sagens parter og
af arbejdsgiveren.
Det foreslås i § 16, stk. 2, at fristen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings afgørelse af, om tilskadekomne har ret til
ydelser efter loven, jf. § 11, nr. 1–3, er 1 år. Fristen er dog 2
år for sager omfattet af stk. 1, nr. 3.
1-årsfristen svarer til den gældende frist for den samlede af‐
gørelse. Det foreslåede stk. 2 afløser således § 16, stk. 1, i
gældende lov.
Forslaget om 2-årsfristen i sager om erhvervssygdomme, der
skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget indebærer, at Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring i disse sager inden for 2 år
skal træffe afgørelse om, hvorvidt tilskadekomne har ret til
erstatning og godtgørelse m.v. efter loven.
Indbringes en afgørelse om anerkendelse af en anmeldt ar‐
bejdsskade for Ankestyrelsen, forudsættes det, at Arbejds‐
markedets Erhvervssikring først kan træffe afgørelse om er‐
statning og godtgørelse m.v., når der er truffet endelig afgø‐
relse af anerkendelsesspørgsmålet. Anken af anerkendelses‐
spørgsmålet vil således kunne indebære, at Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring ikke kan træffe afgørelse om erstatning
for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt mén og beta‐
ling af udgifter til sygebehandling m.v. samt afgørelse om
erstatning for tab af forsørger og særlig godtgørelse for ef‐
terladte indenfor 1- og 2-årsfristen. Fristen suspenderes der‐
for under sagens behandling af anerkendelsesspørgsmålet i
Ankestyrelsen.
Fristen er kun suspenderet under sagens behandling i Anke‐
styrelsen, dvs. i perioden fra sagen sendes til Ankestyrelsen
og indtil Ankestyrelsens afgørelse er modtaget i Arbejds‐
markedets Erhvervssikring. Der løber således ikke en ny 1-
års- eller 2-årsfrist for afgørelse af tilskadekomnes/efterlad‐
tes ret til erstatning og godtgørelse, når Ankestyrelsens af‐
gørelse foreligger.
22
Det foreslås som en ny § 16, stk. 3, at de foreslåede frister i
stk. 1 og 2, regnes fra det tidspunkt, hvor Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har modtaget anmeldelse af arbejdsskaden.
Anmeldelser af arbejdsulykker anses for modtaget i Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet
har sendt sagen til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring efter reglerne i §§ 34, stk. 1 og 2, og 35, stk. 2, i ar‐
bejdsskadesikringsloven og bekendtgørelse nr. 1629 af 16.
december 2016 om anmeldelse af ulykker efter arbejdsska‐
desikringsloven og bekendtgørelse nr. 1478 af 2. december
2016 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervs‐
sygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring. Efter disse bekendtgørelser anses anmeldel‐
sen for modtaget på det tidspunkt, hvor meddelelsen regi‐
streres automatisk i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings an‐
meldesystem. Kan modtagelsestidspunktet ikke fastlægges
som følge af problemer i anmeldesystemet eller andre lig‐
nende problemer, anses anmeldelsen for at være kommet
frem på det tidspunkt, hvor anmeldelsen blev afsendt, hvis
der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelses‐
tidspunktet.
Forslaget svarer til gældende regler og skyldes, at Arbejds‐
markedets Erhvervssikring ikke har mulighed for at behand‐
le sagerne, før de er modtaget.
Det foreslås som en ny § 16, stk. 4, at fristerne i stk. 1 og 2
tilsvarende gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
afgørelse af, om efterladte har ret til ydelser efter loven, jf. §
11, nr. 4-6, når arbejdsskaden har medført døden. Fristerne
regnes fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
har modtaget anmeldelsen af dødsfaldet.
Reglen afløser § 16, stk. 2, og § 39, stk. 2. Den foreslåede
bestemmelse indeholder således både frister for afgørelsen
af, om en anmeldt sag om et dødsfald er omfattet af loven
eller ej.
Forslagene i stk. 1-4 betyder således, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skal tilrettelægge sagsbehandlingen på en
sådan måde, at der kan træffes afgørelser om anerkendelses‐
spørgsmålet i de anmeldte sager, og afgørelse om erstatning
og godtgørelse m.v. i de sager, der anerkendes som arbejds‐
skader på baggrund af en forsvarlig sagsbehandling, der til‐
godeser de almindelige forvaltningsretlige krav til sagsop‐
lysning og retssikkerhed, inden for de fastsatte frister.
Det vurderes, at der i særligt komplicerede sager er risiko
for, at det ikke vil være muligt at overholde fristerne. At fri‐
sterne ikke kan overholdes, kan både skyldes interne forhold
i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og eksterne forhold,
herunder at sagsbehandlingen trækker ud. Det kan for ek‐
sempel være, når der er lang ventetid på at indhente de nød‐
vendige lægelige oplysninger fra læge eller hospital.
Det foreslås i forlængelse heraf som en ny § 16, stk. 5, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underretter sagens parter,
når afgørelserne ikke kan træffes inden for de frister, der er
nævnt i stk. 1, 2 og 4. Underretningen skal indeholde en be‐
grundelse for, at fristerne i den konkrete sag ikke kan over‐
holdes og oplysning om, hvornår afgørelsen forventes truf‐
fet.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
skal underrette sagens parter, det vil sige tilskadekomne/
efterladte (eventuelt partsrepræsentanter) og forsikringssel‐
skaberne m.fl., når fristerne undtagelsesvis ikke kan over‐
holdes.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at forpligte
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til, at sagens parter i
overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige prin‐
cipper holdes orienteret om sagens status, herunder om be‐
grundelsen for, at sagsbehandlingen i den konkrete sag træk‐
ker ud, og at afgørelsen ikke kan træffes inden for fristerne.
Som led i underretningen skal Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring tillige underrette sagens parter om, hvornår afgørel‐
sen herefter kan forventes at blive truffet.
Forslaget om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal
sende en underretning i de sager, hvor de fastsatte frister
undtagelsesvis ikke kan overholdes, betyder således, at sa‐
gens parter underrettes, når fristerne ikke kan overholdes,
herunder om begrundelsen for at fristerne ikke kan overhol‐
des.
Underretningen er en procesledende beslutning. Procesle‐
dende beslutninger er beslutninger, der træffes som led i sel‐
ve forberedelsen af en sag og tilrettelæggelsen af sagens be‐
handling. Sådanne beslutninger fastsætter ikke i sig selv,
hvad der er eller skal være ret, og er derfor ikke afgørelser i
forvaltningslovens forstand. Underretningen kan således ik‐
ke indbringes for Ankestyrelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, 2.
pkt., at årslønnen fastsættes med udgangspunkt i oplysnin‐
gerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra SKAT.
Den 1. juli 2018 blev SKAT omstruktureret til syv nye sty‐
relser.
Det foreslås i forslaget til § 24, stk. 1, 2. pkt., at »SKAT«
ændres til: »told- og skatteforvaltningen«.
23
Det vil være en ren sproglig ændring af bestemmelsen, der
samtidig vil indebære, at bestemmelsen er neutral over for
fremtidige ændringer i organiseringen i skatteforvaltningen.
Forslaget vil ligeledes indebære, at formuleringen harmoni‐
seres med affattelsen af forslaget i § 1, nr. 23.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 24, stk. 4, 2.
pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter værdien af kost
og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.
Efter gældende praksis reguleres satsen for fri kost og logi i
arbejdsskadesikringsloven efter samme metode som de øvri‐
ge reguleringer i § 25, stk. 1, hvorefter beløbene hvert år re‐
guleres pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregulerings‐
procent.
Det foreslås med nyaffattelsen af § 24, stk. 4, 2. pkt., at sat‐
serne for værdien af kost og logi for personer, der har op‐
hold hos arbejdsgiveren, svarer til de satser, der fastsættes af
Skatterådet i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 2, for
det pågældende år.
Værdien af fri kost og logi har betydning for fastsættelsen af
tilskadekomnes årsløn og beregningen af erstatning for tab
af erhvervsevne, idet værdien af fri kost og logi indgår i den
årsløn, der anvendes til beregning af erstatningen for tab af
erhvervsevne.
Med forslaget vil værdien følge de satser for kost og logi,
som Skatterådet fastsætter på skatteområdet i medfør af lig‐
ningsloven. På den måde vil tilskadekomne ikke opleve for‐
skel mellem de satser for fri kost og logi, der anvendes ved
beregningen af vedkommendes skatteforhold, og de satser
for fri kost og logi, der anvendes ved fastsættelsen af en ar‐
bejdsskadeerstatning. Det forudsættes i den forbindelse, at
Skatterådets satser anvendes helt generelt ved beregning af
tilskadekomnes årsløn i tilfælde, hvor den tilskadekomne
har ophold hos arbejdsgiveren, uanset om tilskadekomne er
omfattet af den persongruppe, som satserne er møntet på.
Harmoniseringen af satserne på skatte- og arbejdsskadeom‐
rådet vil også være i overensstemmelse med regeringens
principper om digitaliseringsklar lovgivning (sammenhæng
på tværs – ensartede begreber og genbrug af data).
Efter gældende praksis fastsætter Skatterådet satserne for
kost og logi på baggrund af en beregning, som tager ud‐
gangspunkt i prisudviklingen af nettoprisindekset, der of‐
fentliggøres af Danmarks Statistik, på udgifter til bolig samt
udgifter på fødevarer og ikke alkoholiske drikke. Ved bereg‐
ning af den nye sats tillægges eller fratrækkes ændringen i
nettoprisindekset.
Forslaget vil medføre en mindre justering af satserne, idet
satserne efter arbejdsskadesikringsloven ikke svarer fuld‐
stændigt til satserne, der offentliggøres af Skatterådet. Såle‐
des er satserne efter arbejdsskadesikringsloven højere end
satserne, der offentliggøres af Skatterådet på skatteområdet.
På arbejdsskadeområdet er værdien af kost og logi i 2019
således fastsat til 41.400 kr. årligt for personer, der har op‐
hold hos arbejdsgiveren. På skatteområdet er værdien af fuld
kost og logi pr. måned i 2019 fastsat til 3.381,25 kr., som
omregnet til årsbasis svarer til 40.305 kr. Der vil således bli‐
ve tale om en mindre økonomisk reduktion i udgifterne til
erstatninger for tab af erhvervsevne. Årsagen hertil er, at en
lavere sats for fri kost og logi vil medføre en lavere udmå‐
ling af årslønnen for tilskadekomne. De lavere udgifter til
erstatning vurderes dog at være af mindre karakter.
Lovens satser for kost og logi vil således ikke fremover bli‐
ve fastsat i bekendtgørelser udstedt af Beskæftigelsesmini‐
steriet, men vil fremgå af de bekendtgørelser om værdian‐
sættelse af fri kost og logi for det pågældende år, der offent‐
liggøres af Skatterådet. Forslaget vil endvidere medføre, at
satsen for fri kost og logi ikke som hidtil vil blive offentlig‐
gjort inden udgangen af oktober måned, da Skatterådets be‐
kendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi for det
pågældende år som regel først udstedes ultimo november.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.6.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 3, 1.
pkt., at udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 4
uger fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse,
forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugers-fristen, til betaling
sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fast‐
sat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket beta‐
ling m.v. De omhandlede beløb er erstatninger og godtgørel‐
ser efter arbejdsskadesikringsloven.
Bestemmelsen har til formål at sikre en hurtig udbetaling af
erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte, når
afgørelsen er truffet.
Det nuværende tidspunkt for påbegyndelse af tilskrivning af
renter svarer til klagefristen, jf. § 44, stk. 2. Tilskadekomnes
erstatning og/eller godtgørelse forrentes således fra tids‐
punktet for udløbet af klagefristen, hvis den ikke er udbetalt
senest på dette tidspunkt.
Det foreslås i forslaget til § 26, stk. 3, 1. pkt., at »4 uger«
ændres til: »5 uger«, og »4-ugers-fristen« ændres til: »5-
ugers-fristen«.
24
Forslaget betyder, at der først vil påløbe renter for forsinket
betaling efter udløbet af 5-ugers-perioden.
Baggrunden for forslaget er, at det vurderes at være uhen‐
sigtsmæssigt, at klagefristens udløb og udbetalingspligtens
indtræden er sammenfaldende. Det skyldes, at klager fra ar‐
bejdsgivere og selvforsikrede statsinstitutioner har opsætten‐
de virkning i forhold til udbetaling af erstatning, og at det
sammenfaldende tidspunkt for udbetaling og klagefristens
udløb derfor indebærer, at forsikringsselskaber m.v. enten
skal løbe en risiko for at foretage en fejludbetaling eller at
skulle betale renter for forsinket udbetaling.
I praksis har dette især vist sig at være problematisk i sager,
hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager udbetalin‐
ger af erstatninger m.v. på vegne af selvforsikrede statsinsti‐
tutioner, og hvor de selvforsikrede statsinstitutioner først
sent op mod klagefristens udløb klager over Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikrings afgørelse uden på forhånd at orientere
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som udbetalingsmyndig‐
hed.
Forsikringsselskaberne vil ligeledes kunne udbetale erstat‐
ning til tilskadekomne uden kendskab til, at arbejdsgiveren
har klaget over anerkendelsesspørgsmålet til Ankestyrelsen,
hvilket tilsvarende har opsættende virkning for erstatnings‐
udbetalingen. Dette vil kunne påføre forsikringsselskabet et
tab, hvis Ankestyrelsen senere ændrer afgørelsen helt eller
delvist.
Med forslaget får forsikringsselskaberne og Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring m.fl. mulighed for at vente med at ud‐
betale erstatning og godtgørelse til det vides, om de klagebe‐
rettigede vil klage over afgørelsen eller ej, uden at beløbet
forrentes.
Forslaget forhindrer ikke, at forsikringsselskaberne m.fl. kan
udbetale erstatning og godtgørelse helt eller delvist til tilska‐
dekomne og efterladte på et tidligere tidspunkt i de sager,
hvor forsikringsselskaberne eller Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring ikke er tvivl om tilskadekomnes eller efterlad‐
tes ret til erstatning.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 15, og de almindelige be‐
mærkninger pkt. 2.6.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 29, stk. 1, at
kommunen og Udbetaling Danmark på hvert sit sagsområde
har krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejds‐
markedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, hvis tilskade‐
komne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov
om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en pe‐
riode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende
ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 17, eller tab af forsør‐
ger, jf. §§ 20-22. Refusionskravet omfatter forskellen mel‐
lem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det
beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var
blevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommu‐
nens og Udbetaling Danmarks krav kan dog ikke overstige
det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for
samme tidsrum. Refusionskravet bortfalder, hvis det ikke
fremsættes inden 4 uger efter, at kommunen og Udbetaling
Danmark har fået meddelelse om erstatningstilkendelsen.
Bestemmelsen i § 29 sikrer, at der ikke er forskel på tilska‐
dekomnes rettigheder og kommunernes og Udbetaling Dan‐
marks forpligtelser i de situationer, hvor erstatningen for tab
af erhvervsevne tilkendes med tilbagevirkende virkning, og
de situationer, hvor erstatningen tilkendes samtidig med ud‐
betalingen af ydelser efter lov om social pension eller lov
om aktiv socialpolitik.
Den gældende bestemmelse i § 17 indeholder de generelle
regler om retten til erstatning for tab af erhvervsevne, prin‐
cipper for fastsættelse af erstatningens størrelse og regler om
tilkendelse af erstatning, herunder om udbetaling af erstat‐
ning som løbende ydelse eller kapitalerstatning samt regler
om tidspunkterne for erstatningens start og ophør.
Den gældende bestemmelse i § 17 a supplerer reglerne i §
17 med hensyn til fastsættelsen af erstatningens størrelse,
når tilskadekomne er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob
efter skaden. § 17 a indeholder også en regel om udbetaling
af erstatning for tab af erhvervsevne, der er fastsat efter be‐
stemmelsen. For så vidt angår øvrige regler om erstatning
for tab af erhvervsevne, der er fastsat efter § 17 a, gælder de
generelle regler i § 17.
De generelle regler om erstatning for tab af erhvervsevne ef‐
ter andre bestemmelser i loven, herunder § 29, gælder såle‐
des også for erstatning for tab af erhvervsevne, der er fastsat
efter § 17 a. Det fremgår imidlertid ikke eksplicit af loven.
Det foreslås i forslaget til § 29, stk. 1, 1. pkt., at »§ 17« æn‐
dres til: »§§ 17 og 17 a«.
Forslaget indebærer, at der skabes eksplicit lovhjemmel til,
at kommunerne og Udbetaling Danmark i overensstemmelse
med hidtidig praksis har ret til refusion i erstatning for tab af
erhvervsevne, der er fastsat efter § 17 a i lighed med retten
til refusion i erstatning for tab af erhvervsevne, der er fastsat
efter § 17. Kommunerne og Udbetaling Danmark har heref‐
ter krav på refusion af udgifter, der er udbetalt til tilskade‐
komne efter lov om social pension eller lov om aktiv social‐
politik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning
som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 17 a.
25
Forslaget indebærer således, at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring skal orientere kommunen og Udbetaling Danmark,
når der træffes en afgørelse om erstatning for tab af er‐
hvervsevne efter § 17 a. Kommunen og Udbetaling Dan‐
mark skal herefter opgøre refusionskravet og sende det til
det udbetalende forsikringsselskab.
Forslaget sikrer, at tilskadekomne ud fra almindelige prin‐
cipper ikke kompenseres flere gange for det samme tab
(dobbeltforsørgelse), når tilskadekomne har modtaget øko‐
nomisk hjælp til forsørgelse efter lov om social pension eller
lov om aktiv socialpolitik for samme periode, som erstatnin‐
gen for tab af erhvervsevne vedrører.
Forslaget i § 29 er alene en kodificering af den gældende
praksis og har ingen betydning for størrelsen af tilskade‐
komnes erstatning for tab af erhvervsevne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.6.
Til nr. 8 og 9
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 31, stk. 1, at
en arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på
ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9
dage efter skadens indtræden.
Det fremgår videre af bestemmelsen i § 31, stk. 2, at er en
arbejdsskade ikke anmeldt efter stk. 1, skal skaden anmeldes
senest på 5-ugers-dagen for skadens indtræden, hvis tilska‐
dekomne ikke forventes at kunne genoptage sit arbejde i
fuldt omfang senest på dette tidspunkt.
Det foreslås i forslaget til § 31, stk. 1 og 2, at »arbejdsska‐
de« ændres til: »arbejdsulykke«, og »skadens« ændres til:
»ulykkens«, og at »skaden« ændres til: »ulykken«.
Med forslagene præciseres det, at bestemmelserne alene
fastsætter anmeldelseskriterier og anmeldelsesfrister for ar‐
bejdsulykker. Den gældende formulering af bestemmelserne
kan således give anledning til tvivl om bestemmelsernes an‐
vendelsesområde, idet begrebet ”arbejdsskader” efter lovens
§ 5 er et begreb, der dækker både arbejdsulykker og er‐
hvervssygdomme.
Det er en ren sproglig ændring af bestemmelserne.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 7, at
forsikringsselskabet betaler alle udgifter til sagsoplysning i
konkrete sager vedrørende ulykker, og at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i kon‐
krete sager vedrørende erhvervssygdomme.
Med den nuværende formulering af bestemmelsen fremgår
det ikke af loven, hvilke udgifter ”sagsoplysning” omfatter.
Dette kan skabe tvivl om rækkevidden af forsikringsselska‐
bernes og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings betalingsfor‐
pligtelse.
Det foreslås med nyaffattelsen af § 35, stk. 7, at forsikrings‐
selskabet afholder alle udgifter til sagsoplysning i ulykkes‐
sager, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afholder alle
udgifter til sagsoplysning i sager vedrørende erhvervssyg‐
domme. Udgifterne i 1. og 2. pkt. vedrører blandt andet ud‐
gifter til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer
og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentati‐
oner i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser og
til oversættelser.
Med forslaget vil det fremadrettet eksplicit fremgå af loven,
at forsikringsselskaberne i overensstemmelse med de gæl‐
dende finansieringsprincipper i loven skal afholde alle ud‐
gifter i arbejdsulykkessager forbundet med sagsbehandlin‐
gen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder udgifter
til sagsoplysning og andre udgifter, som er nødvendige for
at kunne behandle sagerne og træffe afgørelse i disse. Som
eksempler på sådanne udgifter kan nævnes udgifter til beta‐
ling for lægers og tandlægers anmeldelse af erhvervssyg‐
domme, speciallægeerklæringer, indenretlige forhør og
oversættelser, som er nødvendige for at kunne formidle af‐
gørelser til ikke-dansksprogede tilskadekomne. Opregnin‐
gen er ikke udtømmende. På samme måde skal Arbejdsmar‐
kedets Erhvervssikring via bidrag fra arbejdsgiverne afholde
de tilsvarende udgifter i erhvervssygdomssager.
Forsikringsselskabernes og Arbejdsmarkedets Erhvervssikr‐
ings forpligtelse til at afholde de anførte udgifter gælder så‐
vel ved behandlingen af nye sager, som ved genvurderinger
og genoptagelse af tidligere afsluttede sager.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer, men alene en
præcisering og kodificering af praksis.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.6.
Til nr. 11 og 12
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 36, stk. 4, 2.
pkt., at indbringes arbejdsskadesagen for Ankestyrelsen in‐
den for de i § 44, stk. 2, fastsatte frister, regnes fristen på 3
år fra meddelelsen om Ankestyrelsens afgørelse. Det frem‐
går videre af den gældende bestemmelse i § 36, stk. 4, 3.
pkt., at det samme gælder, når Ankestyrelsen behandler sag‐
en, selv om klagefristerne er overskredet, jf. § 44, stk. 3.
I lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det at ensrette klagefri‐
sterne på arbejdsskadeområdet til én frist på fire uger uanset
26
opholdssted. Ensretningen foreslås henset til digitaliseringen
af samfundet og kommunikationen i den offentlige sektor.
Som konsekvens af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 15,
foreslås det således ved lovforslagets § 1, nr. 11 og 12 i for‐
slaget til § 36, stk. 4, 2. og 3. pkt., at »de i § 44, stk. 2, fast‐
satte frister« ændres til: »den frist, der er fastsat i § 44, stk.
2«, og at »klagefristerne« ændres til: »klagefristen«.
Det vil være rene sproglige ændringer, der vil indebære, at
de to punktummer er i overensstemmelse med forslaget om
ensretning af klagefristerne på arbejdsskadeområdet i lov‐
forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 13
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 37 a, at ved
behandlingen af sager om arbejdsskader i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring kan samtykke til at indhente oplysninger ef‐
ter § 37 indhentes ved, at tilskadekomne eller efterladte i
den skriftlige bekræftelse af, at en anmeldelse er modtaget,
bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det
kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt
at gøre indsigelse imod dette.
Det foreslås at nyaffatte § 37 a, således, at Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen, inden Arbejdsmar‐
kedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen indhenter oplys‐
ninger efter § 37, skriftligt skal orientere tilskadekomne el‐
ler efterladte om, hvilke typer af oplysninger det kan blive
nødvendigt at indhente. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
eller Ankestyrelsen skal samtidig give tilskadekomne eller
efterladte en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette
og orientere tilskadekomne eller efterladte om de mulige
processuelle skadevirkninger heraf.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
og Ankestyrelsen kan behandle arbejdsskadesager uden at
skulle indhente de tilskadekomnes eller efterladtes samtykke
i hver enkelt sag. Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring og Ankestyrelsen fortsat være pålagt at orien‐
tere tilskadekomne eller efterladte om, hvilke oplysninger
det kan blive aktuelt at indhente i sagen. Endvidere opret‐
holdes muligheden for tilskadekomne eller efterladte til at
gøre indsigelse mod indhentelse af disse oplysninger, idet
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen
samtidig med ovennævnte orientering også får pligt til at
orientere tilskadekomne eller efterladte om de mulige pro‐
cessuelle skadevirkninger, de manglende oplysninger kan få
for tilskadekomne eller efterladte, når der træffes afgørelse i
sagen.
Forslaget er en konsekvens af, at samtykke ikke er en forud‐
sætning for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller An‐
kestyrelsen kan indhente de nødvendige oplysninger til op‐
lysning af sagen. Dette følger af artikel 6, stk. 1, litra e, og
artikel 9, stk. 2, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys‐
ninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyt‐
telsesforordningen). Efter databeskyttelsesforordningen har
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen dog
pligt til at give tilskadekomne og efterladte en række oplys‐
ninger om bl.a. arten af de oplysninger, som de indhenter og
registrerer, og hos hvem dette sker.
Forslaget vil ikke påvirke tilskadekomnes eller efterladtes
retsstilling, idet de som i dag vil have mulighed for at gøre
indsigelse mod, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller
Ankestyrelsen indhenter bestemte oplysninger, hvorefter Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen vil afstå
fra dette.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.6.
Til nr. 14
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 39, at Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring skal træffe afgørelse om af‐
visning af anmeldte skader, og at fristerne for sådanne afgø‐
relser er henholdsvis 3 måneder for sager, der behandles ef‐
ter § 6 om ulykker, og 6 måneder for sager, der behandles
efter § 7, stk. 1, nr. 1, om erhvervssygdomme på fortegnel‐
sen over erhvervssygdomme. For sager om erhvervssyg‐
domme, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2,
der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, er fristen 2
år. Disse frister gælder tilsvarende for meddelelsen til de ef‐
terladte om, at dødsfaldet ikke er omfattet af loven. Fristerne
regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsmar‐
kedets Erhvervssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at ophæve § 39.
Forslaget om at ophæve § 39 skyldes, at reglerne om afgø‐
relse af sager, der ikke kan anerkendes som arbejdsskader,
og fristerne herfor nu er indarbejdet som stk. 1 og 4 i den
foreslåede bestemmelse til § 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
De gældende regler og frister er ikke ændret i den forbindel‐
se.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 1, nr. 3.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 2, 2.
pkt., at klagefristen er 6 uger for tilskadekomne eller efter‐
ladte, der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne
eller i det øvrige Europa uden for Danmark. Det fremgår vi‐
27
dere af bestemmelsen i § 44, stk. 2, 3. pkt., at fristen er 3
måneder, hvis tilskadekomne eller de efterladte opholder sig
uden for Europa.
Det foreslås, at § 44, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
Forslaget om at ophæve de forlængede klagefrister udover
fire uger, der følger af lovens § 44, stk. 2, 1. pkt., skal ses i
lyset af, at de forlængede klagefrister på henholdsvis 6 uger
og 3 måneder stammer fra en tid, hvor afgørelsens modta‐
gers bopæls- eller opholdssted havde afgørende betydning
for, hvor lang tid det kunne tage, før afgørelsen kom frem til
modtageren, da den blev sendt med fysisk post.
I dag stiller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring et digitalt sy‐
stem til rådighed, hvor tilskadekomne kan tilgå dokumenter
i sin sag, herunder afgørelser, hvor det også er muligt for til‐
skadekomne at klage over afgørelsen i sagen. Hertil kom‐
mer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring formidler afgø‐
relserne digitalt.
Den digitale omstilling betyder således, at tilskadekomne
både har mulighed for at læse sine afgørelser og klage over
disse elektronisk. Dette kan gøres uafhængigt af, hvor i ver‐
den tilskadekomne befinder sig. Derfor foreslås de forlæn‐
gede klagefrister ophævet for tilskadekomne og efterladte,
der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne, i det
øvrige Europa uden for Danmark eller uden for Europa.
Dermed vil klagefristen på arbejdsskadeområdet fremover
være fire uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen for
alle klageberettigede uanset, hvor i verden tilskadekomne og
efterladte befinder sig.
Ved vurderingen af modtagelsesdatoen fremgår det af Ju‐
stitsministeriets vejledning af 26. juni 2018 om beregning af
klagefrister, at der er forskel på, om afgørelsen sendes med
fysisk eller digital post. Ved fysisk post må myndigheden
søge at afklare den almindelige leveringstid til pågældende
destination og foretage et konkret skøn over, hvornår en af‐
gørelse kan anses for at være kommet frem til en modtager,
hvis det fysiske brev sendes til udlandet, Færøerne eller
Grønland.
Vurderingen af, om klagefristen er overholdt, når Arbejds‐
markedets Erhvervssikring har sendt sin afgørelse med fy‐
sisk post, vil således bero på et konkret skøn over, hvornår
afgørelsen kan anses for at være kommet modtageren i hæn‐
de. I den forbindelse vil der kunne lægges vægt på oplysnin‐
ger om, at afgørelsen først sent er kommet frem til tilskade‐
komne i udlandet.
Omvendt er det ved digital post muligt at registrere det nøj‐
agtige tidspunkt for afsendelsen og modtagelsen. Klagefri‐
sten bør derfor regnes fra den dato, hvor meddelelsen er til‐
gængelig for modtageren i postløsningen, uanset hvilket
tidspunkt på døgnet, meddelelsen modtages. Harmoniserin‐
gen af klagefristerne vil være en generel forenkling, der vil
betyde, at der ikke længere skal tages stilling til klagefri‐
stens længde i den enkelte sag. Harmoniseringen af klagefri‐
sterne vil endvidere bringe klagefristen på arbejdsskadeom‐
rådet i overensstemmelse med klagefrister generelt på det
sociale område, herunder § 67, stk. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område. Ophævelsen vil og‐
så være i overensstemmelse med regeringens principper for
en mere sammenhængende offentlig sektor.
Der vurderes ikke at være retssikkerhedsmæssige betænke‐
ligheder ved forslaget om ophævelse af de forlængede kla‐
gefrister. Det bemærkes i den forbindelse, at Ankestyrelsens
mulighed for at dispensere fra klagefristerne i særlige tilfæl‐
de, jf. § 44, stk. 3, bevares. Denne dispensationsadgang gi‐
ver tilskadekomne m.fl. mulighed for at få dispensation i
særlige tilfælde. Ankestyrelsen skal ved vurderingen af, om
der er grundlag for at dispensere fra anmeldelsesfristen, væ‐
re særligt opmærksom på, om nedsættelsen af klagefristen
kan være årsag til, at der er klaget for sent i de sager, der er
omfattet af ændringen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.3.3.
Til nr. 16
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 3, at
Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristerne,
når der er særlig grund hertil.
I lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det at ensrette klagefri‐
sterne på arbejdsskadeområdet til én frist på fire uger uanset
opholdssted. Ensretningen foreslås henset til digitaliseringen
af samfundet og kommunikationen i den offentlige sektor.
Som konsekvens af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 15,
foreslås det således ved lovforslagets § 1, nr. 16 i forslaget
til § 44, stk. 3, at »klagefristerne« ændres til: »klagefristen«.
Det vil være en ren sproglig ændring af bestemmelsen, der
vil indebære, at den er i overensstemmelse med forslaget om
ensretning af klagefristerne på arbejdsskadeområdet i lov‐
forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 17
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 7, at
inden Ankestyrelsen behandler en klage efter stk. 1, skal Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring vurdere, om der er grundlag
for at give klageren helt eller delvist medhold. Klagen skal
derfor sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
28
Af forarbejderne, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, si‐
de 3663, fremgår det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
ved genvurderingen af en klage efter § 44, stk. 7, ikke har
adgang til at ændre en ukorrekt afgørelse, hvis fejlen beror
på et skøn, men at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal
videresende disse sager til Ankestyrelsen.
Ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at der tilføjes et
nyt 3. pkt. i § 44, stk. 7, hvor det bestemmes, at ved genvur‐
deringen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tage stilling
til såvel faktiske og retlige som skønsmæssige elementer i
afgørelsen.
Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
i forbindelse med klager får mulighed for at revurdere alle
elementer i en afgørelse, herunder også skønnet, og dermed
selv kan ændre afgørelsen.
Et eksempel på faktuelle og retlige fejl er, at Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring ved beregningen af årsløn ikke har me‐
dregnet pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver, enten fordi
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overset oplysninger
herom i sagens akter, eller fordi Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring ved afgørelsen har anvendt reglen om årsløns‐
beregning i arbejdsskadesikringsloven forkert.
Som eksempel på et skøn i en afgørelse kan nævnes den si‐
tuation, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgørelsen
af méngrad skønsmæssigt vurderer, at halvdelen af de nuvæ‐
rende gener i venstre knæ overvejende sandsynligt skyldes
forudbestående gener i knæet og dermed andre forhold end
arbejdsskaden.
Forslaget indebærer således, at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring ikke vil skulle videresende klager til behandling i
Ankestyrelsen, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i
forbindelse med klagen bliver opmærksom på, at den påkla‐
gede afgørelse hviler på et skøn, der er baseret på forkerte
oplysninger, eller hvor der af andre årsager er behov for at
revurdere det.
Forslaget vurderes at nedbringe den samlede sagsbehand‐
lingstid i klagesager.
Forslaget vil ikke have retssikkerhedsmæssige konsekvenser
for borgerne, idet de fortsat vil have mulighed for at indbrin‐
ge genvurderingsafgørelsen for Ankestyrelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.3.1.
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 46, at Forsik‐
ring & Pension har ankeadgang som nævnt i § 44 i sager om
arbejdsulykker, som af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
henføres under § 48, stk. 6, og § 52.
Forsikring & Pension er således efter bestemmelsen tillagt
ankeadgang i sager, hvor der ikke er en sikringspligtig ar‐
bejdsgiver (§ 48, stk. 6), eller hvor arbejdsgiveren har und‐
ladt at opfylde sin sikringspligt (§ 52), og hvor der derfor ik‐
ke er et forsikringsselskab, der har klageadgang efter loven.
Det foreslås i forslaget til § 46, at »og § 52« ændres til: »§§
52 og 54«.
Forslaget vil indebære, at Forsikring & Pension ligeledes får
ankeadgang i sager, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
har overtaget efter arbejdsskadesikringslovens § 54, og hvor
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om
anerkendelses- eller erstatningsspørgsmål m.v. efter loven.
Hermed sikres det, at forsikringsselskaberne, som afholder
udgifterne efter § 54, får mulighed for at klage over Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sager, som er
omfattet af bestemmelsen. Det svarer til, hvad der gælder ef‐
ter § 48, stk. 6, og § 52.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.6.
Til nr. 19
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 48, stk. 6, 2.
pkt., at udgifter vedrørende arbejdsulykker, der overgår
medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under ud‐
førelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse
herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår, betales for‐
skudsvis af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og fordeles
for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner
arbejdsskadeforsikringer.
Det foreslås med nyaffattelsen af § 48, stk. 6, 2. pkt., at ud‐
gifter ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf. 1. pkt.,
betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finansiering
af udgiften efter 2. pkt. opkræves aconto primo det kalen‐
derår, hvor udgifterne afholdes, hos alle forsikringsselska‐
ber, som driver arbejdsulykkesforsikring, med efterfølgende
regulering i det efterfølgende år. Forsikringsselskaber, som
har overladt administrationen af arbejdsulykkespolicerne til
andre, herunder fx agenturer, hæfter tilsvarende for udgifter‐
ne, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan opkræve belø‐
bene hos forsikringsselskabet, agenturet eller en anden, som
administrerer policerne på forsikringsselskabets vegne.
29
Forslaget til den nye bestemmelse i § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt.,
afløser gældende lovs § 48, stk. 6, 2. pkt. Ændringen vil in‐
debære, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring primo det ka‐
lenderår, hvor udgifterne afholdes (år 1), vil kunne foretage
en årlig, acontoopkrævning til finansiering af de forventede
erstatningsudgifter til arbejdsulykker, der er overgået fx
medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under ud‐
førelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse
herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår.
Ændringen til at omlægge opkrævningen vedrørende erstat‐
ninger m.v. til en årlig acontoopkrævning primo år 1 og en
efterregulering primo år 2 forudsættes at indebære, at op‐
krævningen og reguleringen sker i januar eller februar må‐
ned.
Den årlige accontoopkrævning af erstatningsudgifter m.v.
vil ske på baggrund af et realistisk skøn over de forventede
udgifter til erstatninger m.v. i år 1 med en betalingsfrist på
mindst 14 dage.
Primo år 2 vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretage
en årlig efterregulering af for meget eller for lidt erstatnings‐
betaling fra forsikringsselskaberne. Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring vil ved den efterfølgende regulering i år 2
kunne opkræve erstatningsudgifter m.v. afholdt i løbet af år
1 fra nye forsikringsselskaber, som udbyder arbejdsulykkes‐
forsikring. Reguleringen forudsættes at ske tidsmæssigt
samtidigt med opkrævningen vedrørende år 1.
Det forudsættes, at Beskæftigelsesministeriets bekendtgørel‐
se nr. 413 af 24. april 2017 ændres i overensstemmelse med
den foreslåede bestemmelse til § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt., jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 20.
Fremadrettet vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra 2020
således på grundlag af et realistisk skøn over de forventede
udgifter i året skulle opkræve acontobeløb vedrørende beløb
efter §§ 48, 52 og 54 primo det år, hvor udgifterne skal af‐
holdes.
Endvidere vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tilsvarende
kunne anvende den årlige acontoopkrævning til finansiering
af udgifter efter den foreslåede bestemmelse til § 54, stk. 5.
Bestemmelsen henviser til, at opkrævningerne sker efter
fremgangsmåden i § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.
Samtidig med forslaget foreslås opkrævningen af takster for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings drift og udvikling ænd‐
ret, således at taksterne tilsvarende acontoopkræves primo
det år, hvor sagerne anmeldes til Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring (år 1) og reguleres i det efterfølgende år (år
2), jf. den foreslåede bestemmelse til § 59, stk. 5, 1. pkt.
Ændringen af denne bestemmelse vil indebære, at opkræv‐
ningen af takster kan ske samtidig med den forskudsvise op‐
krævning af beløb til dækning af udgifter, som Arbejdsmar‐
kedets Erhvervssikring har lagt ud for. Der henvises i øvrigt
til forslagets ændring i § 1, nr. 25, og bemærkningerne hertil
samt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.
I forhold til 2019 gælder der særlige regler, jf. ikrafttrædel‐
sesbestemmelsen i forslagets § 4, stk. 6. Der henvises til
denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.
Til nr. 20
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 48, stk. 6, 3.
pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
for fordelingen af udlagte beløb vedrørende arbejdsulykker,
hvor der ikke er forsikringspligt. Det drejer sig om arbejde i
privat tjeneste og privat husholdning, hvor den samlede be‐
skæftigelse ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Be‐
stemmelsen fastsætter endvidere, at reglerne skal fastsættes
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet. Efter samme
bestemmelse fordeles også udgifter til erstatning og admini‐
stration m.v. vedrørende sager, hvor arbejdsgiveren ikke har
opfyldt sin forsikringspligt, jf. lovens § 52, og udgifter til er‐
statning og administration m.v. vedrørende sager, hvor Fi‐
nanstilsynet har trukket et forsikringsselskabs tilladelse til at
drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed tilbage, jf.
lovens § 54. Af de gældende regler, der er fastsat i Beskæf‐
tigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 413 af 24. april 2017
fremgår blandt andet, at udgifterne til disse sager opkræves i
marts måned i året efter, at udgifterne er afholdt.
Det foreslås at ændre § 48, stk. 6, 3. pkt., der bliver 4. pkt.,
således at der efter »fordeling« indsættes », acontobeta‐
lingen og den efterfølgende regulering«.
Ændringen udvider bemyndigelsen og giver beskæftigelses‐
ministeren bemyndigelse til efter indstilling fra bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med Fi‐
nanstilsynet at fastsætte nærmere regler for acontobetalingen
og den efterfølgende regulering, jf. den foreslåede bestem‐
melse til § 48, stk. 6, 2. pkt.
Den foreslåede ændring til § 48, stk. 6, 2. pkt., indebærer, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal fremrykke tidspunk‐
tet for opkrævningen af de udlagte beløb. Beløbet skal efter
forslaget opkræves primo samme år, hvor udgifterne skal af‐
holdes. Der er således tale om en fremrykning af opkrævnin‐
gen på ca. 14 måneder i forhold til gældende regler.
Det forudsættes, at bemyndigelsen udmøntes således, at det i
overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 48,
stk. 6, 2., pkt., udtrykkeligt fremgår, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring primo hvert år ud fra realistisk skøn opkræ‐
ver en forskudsvis acontobetaling hos alle forsikringsselska‐
30
ber, som driver arbejdsulykkesforsikring. Forsikringsselska‐
ber, som har overladt administrationen af arbejdsulykkespo‐
licerne til andre, herunder fx agenturer, hæfter tilsvarende
for udgifterne, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan
opkræve beløbene hos forsikringsselskabet, agenturet eller
en anden, som administrerer policerne på forsikringsselska‐
bets vegne.
Derudover forudsættes bemyndigelsen anvendt til at fastsæt‐
te regler om den årlige efterregulering i det følgende år af
for meget eller for lidt acontobetalt erstatning. Det foreslås,
at opkrævningen kun sker én gang årligt, og at opkrævnin‐
gen udover udgifter efter §§ 48, 52 og 54 også omfatter op‐
krævning af takster vedrørende sagsbehandlingen i Arbejds‐
markedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen efter § 59.
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring i §
1, nr. 19, og forudsætter, at Beskæftigelsesministeriets be‐
kendtgørelse nr. 413 af 24. april 2017 ændres i overensstem‐
melse med forslaget.
For implementeringsåret 2019 gælder særlige regler, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelsen i forslaget til § 4, stk. 7. Der
henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.4.
Til nr. 21
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 52, stk. 4, at
de beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udbe‐
talt efter § 52, stk. 1, fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6, 2.
og 3. pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter §
52, stk. 2, på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejds‐
ulykkesforsikring.
Det foreslås i forslaget til § 52, stk. 4, at »§ 48, stk. 6, 2. og
3. pkt.« ændres til: »§ 48, stk. 6, 2.-4. pkt.«
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer i lov‐
forslagets § 1, nr. 19 og 20, hvorved der er foretaget ændrin‐
ger af bestemmelserne i § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt. Ændringer‐
ne indebærer, at de relevante fordelingsbestemmelser i § 48,
stk. 6, efter forslaget findes i § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.
Der henvises i øvrigt til ændringen i § 1, nr. 19 og 20, og de
almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
Til nr. 22
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 54, stk. 1, at
hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages under
administration efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel virk‐
somhed i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal alle ska‐
der, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for
forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring. Samtidig overdrages til Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring de kapitaler, som selskabet har reserveret i
henhold til lov om finansiel virksomhed, og som vedrører
selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstids‐
punktet.
Endvidere fremgår det af den gældende bestemmelse i § 54,
stk. 2, at de udgifter, der følger af forsikringsbestandens ad‐
ministration, betales forskudsvis af Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring og fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6, 2. og
3. pkt., for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som
tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler
fordeles efter samme regler.
Det foreslås i forslaget til § 54, at bestemmelsen opdateres
og nyaffattes.
I forslaget til stk. 1, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring overtager et forsikringsselskabs arbejdsulyk‐
kespolicer, som er omfattet af arbejdsskadesikringsloven,
når Finanstilsynet tilbagekalder forsikringsselskabets tilla‐
delse til at drive arbejdsulykkesforsikring efter § 250, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen er alene en præcisering af den retstilstand,
som var tilsigtet i et fortolkningsbidrag vedrørende forståel‐
sen af § 54, som Beskæftigelsesministeriet udsendte i for‐
bindelse med konkursen i forsikringsselskabet Alpha Insu‐
rance A/S i maj 2018, hvorefter Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring med virkning fra den dag, hvor Finanstilsynet
tilbagekalder forsikringsselskabets tilladelse til at udbyde ar‐
bejdsulykkesforsikring, får pligt til at overtage hele forsik‐
ringsbestanden af arbejdsulykkespolicer i selskabet. Ved
”hele forsikringsbestanden” forstås alle forsikringsaftaler,
som selskabet kan have betalingspligt på. Dette inkluderer
såvel aktuelle som opsagte forsikringer, der stadig har til‐
knytning til forsikringsmæssige hensættelser, samt forsikrin‐
ger med løbende ydelser. Forsikringsbestanden omfatter så‐
ledes både policer, hvor forsikringsbegivenheden er indtruf‐
fet, og policer, hvor forsikringsbegivenheden endnu ikke er
indtruffet. Forsikringsbestanden omfatter både arbejdsulyk‐
kesforsikringer, som er tegnet for arbejdstagere efter lovens
§ 50, og frivillige forsikringer, som selvstændige erhvervs‐
drivende har tegnet efter lovens § 50. Modsat omfatter for‐
sikringsbestanden ikke eventuelle tillægsforsikringer, som er
tegnet ud over arbejdsskadesikringsloven.
I forslaget til stk. 2, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring indtræder i alle det i stk. 1 nævnte forsikrings‐
selskabs rettigheder og forpligtelser vedrørende forsikrings‐
tagerne og de forsikrede arbejdstagere i bestanden af ar‐
bejdsulykkesforsikringer, som er omfattet af denne lov, og
31
dækker alle udækkede erstatningskrav vedrørende skader,
der er sket før Finanstilsynets tilbagetrækning af tilladelsen,
jf. stk. 1, og som sker indtil 4 uger efter, at forsikringssel‐
skabet, likvidator eller kurator har orienteret forsikringsta‐
gerne om, at forsikringsselskabet ikke længere har tilladelse
til at udbyde arbejdsulykkesforsikring. Dog ophører Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikrings rettigheder og forpligtelser
ved de enkelte forsikringspolicers udløb, hvis policerne ud‐
løber før udgangen af 4-ugers-perioden.
Bestemmelsen har til formål at afgrænse rækkevidden og
den tidsmæssige udstrækning af Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikrings rettigheder og forpligtelser, når Finanstilsy‐
net trækker et forsikringsselskabs tilladelse tilbage.
I forhold til den tidsmæssige udstrækning foreslås det som
noget nyt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alene skal
dække udækkede erstatningskrav, der er opstået før Finans‐
tilsynets tilbagetrækning af tilladelsen, jf. stk. 1, og indtil 4
uger efter, at forsikringsselskabet eller kurator har orienteret
forsikringstagerne om, at forsikringsselskabet ikke længere
har tilladelse til at udbyde arbejdsulykkesforsikring.
Orienteringen af forsikringstagerne om, at forsikringsselska‐
bet ikke længere har tilladelse til at udbyde arbejdsulykkes‐
forsikring, vil blive anset for at være forsikringstagerne i
hænde, når den er tilgængelig for adressaten for orienterin‐
gen, såfremt det er sendt digitalt.
Det er forudsat, at forsikringsselskabet orienterer forsik‐
ringstagerne, når der er tale om et solvent ophør, og at kura‐
tor orienterer forsikringstagerne, når forsikringsselskabet er
gået konkurs. Uanset 4-ugers-begrænsningen er Arbejds‐
markedets Erhvervssikring dog forpligtet til at dække erstat‐
ningskrav, herunder løbende ydelser, som hidrører fra krav,
som er opstået inden udløbet af 4-ugers-perioden. Begræns‐
ningen på 4 uger svarer til dækningsperioden efter lov om
en garantifond for skadesforsikringsselskaber ved et
skadesforsikringsselskabs konkurs.
Ved at indtræde i alle forsikringsselskabets rettigheder, ind‐
træder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fx også i retten til
ikke-betalt præmie for arbejdsulykkesforsikring fra arbejds‐
giveren for perioden før Finanstilsynets tilbagekaldelse af
forsikringsselskabets tilladelse og indtil 4 uger efter, at for‐
sikringstagerne har fået meddelelse om tilbagekaldelsen. Li‐
geledes vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring have ret til at
hæve aftalen ved misligholdelse fra forsikringstagers side.
Baggrunden for den fremadrettede tidsmæssige begrænsning
på 4 uger er, at det primære formål med lovens § 54 er at
sikre, at tilskadekomne ikke bliver berørt af fx et forsik‐
ringsselskabs konkurs. Samtidig rummer bestemmelsen et
sekundært beskyttelseshensyn i forhold til forsikringstager‐
ne (arbejdsgiverne), som ved en tilbagekaldelse fra Finans‐
tilsynet af forsikringsselskabets tilladelse til at udbyde ar‐
bejdsulykkesforsikring ellers ville kunne risikere at stå uden
forsikring med dags varsel. Over for dette beskyttelseshen‐
syn står hensynet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som
ikke er indrettet til at drive forsikringsvirksomhed. Det vur‐
deres, at der ved at give forsikringstagerne 4 uger til at tegne
ny arbejdsulykkesforsikring i et andet forsikringsselskab, er
fundet en rimelig balance mellem de modsatrettede hensyn.
For så vidt angår rækkevidden af de forpligtelser, som Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring overtager, henvises der til
bemærkningerne til stk. 3 og 4.
I forslaget til stk. 3, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring overtager de forpligtelser, som det i stk. 1
nævnte forsikringsselskab har efter arbejdsskadesikringslo‐
ven for så vidt angår behandling af konkrete skadesager,
herunder behandling af anmeldelser og stillingtagen til
spørgsmål efter lovens § 15 og betaling for udgifter efter
lovens § 11, § 35, stk. 7, og §§ 38 og 59. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring kan overlade den behandling, der er nævnt i
1. pkt., til et forsikringsselskab, der har tilladelse til at ud‐
byde arbejdsulykkesforsikring.
Forslaget til stk. 3, 1. pkt. beskriver, hvilke forpligtelser Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring overtager. Det drejer sig
om de opgaver, som påhviler forsikringsselskaber efter lov
om arbejdsskadesikring, det vil sige behandling af anmeldel‐
ser, sagsoplysning og stillingtagen til spørgsmål om dæk‐
ning af behandlingsudgifter og udgifter til hjælpemidler. Det
drejer sig endvidere om udbetaling af erstatning og godt‐
gørelse m.v.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager kun forpligtel‐
ser vedrørende de ydelser, der fremgår af arbejdsskadesi‐
kringsloven. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager
således ikke forpligtelser efter anden lovgivning eller andre
forsikringer, som det i stk. 1 nævnte forsikringsselskab har
solgt, uanset om forpligtelserne vedrører en arbejdsskade.
Det gælder fx krav efter erstatningsansvarsloven (differen‐
ceerstatning) og tillægsforsikringer.
Med forslaget til stk. 3, 2. pkt. åbnes der adgang til, at Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring kan indgå aftale med et for‐
sikringsselskab, der har tilladelse til at udbyde arbejdsulyk‐
kesforsikring, om at dette selskab kan varetage behandlin‐
gen af de konkrete sager. Bestemmelsen betyder alene, at
selve sagsbehandlingen, jf. 1. pkt., herunder udbetaling af
løbende erstatninger, kan overlades til forsikringsselskabet
på vegne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmar‐
kedets Erhvervssikring vil fortsat have den økonomiske for‐
pligtelse og vil skulle dække forsikringsselskabets udgifter
til administration og erstatningsudbetalinger m.v.
32
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring finansierer udgifterne, der følger af overtagelsen af
de lovpligtige arbejdsulykkespolicer efter stk. 1, af aktiver,
herunder tilgodehavender fra genforsikringsaftaler, der over‐
føres fra det i stk. 1 nævnte forsikringsselskab eller fra boet
efter dette selskab. De aktiver, som skal overføres efter 1.
pkt., er de forsikringsmæssige hensættelser knyttet til ar‐
bejdsulykkesforsikringer og omfatter erstatningshensættel‐
ser og præmiehensættelser. Endvidere omfatter aktiverne
også eventuelle beløb fra dækning ved genforsikring af ar‐
bejdsulykkespolicer.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring forvalter de modtagne aktiver, herunder tilgodeha‐
vender fra genforsikringsaftaler, efter de principper, som
følger af § 158 i lov om finansiel virksomhed. Det betyder,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal investere aktiver‐
ne således, at forsikringsselskabernes interesser varetages
bedst muligt, herunder vedligeholde genforsikringskontrak‐
ter i overensstemmelse med de enkelte kontrakter. Efter § 9
i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring varetages Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
opgaver med administrativ og teknisk bistand fra Arbejds‐
markedets Tillægspension, der har betydelig viden om for‐
mueforvaltning. Dette vil også omfatte bistand til forvaltnin‐
gen af de aktiver, der modtages fra forsikringsselskabet.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at i det omfang forsikringssel‐
skaberne har finansieret udgifter efter stk. 5, fordeles akti‐
verne forholdsmæssigt til de enkelte selskaber i overens‐
stemmelse med selskabernes samlede bidrag til finansierin‐
gen. Fordelingen af aktiverne til selskaberne efter bestem‐
melsen forudsættes at ske snarest muligt efter, at Arbejds‐
markedets Erhvervssikring har modtaget aktiverne. Forde‐
lingen sker forholdsmæssigt på baggrund af de samlede be‐
løb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har opkrævet
hos de enkelte selskaber indtil den seneste opkrævning forud
for modtagelsen af aktiverne. Aktiverne fordeles til at dæk‐
ke de udgifter, der er afholdt i året for bestandens overtagel‐
se, således at forsikringsselskaberne modtager beløb, der
forholdsvis svarer til den udgift, som det enkelte forsikrings‐
selskab har afholdt det år. Eventuelle overskydende midler
fordeles på samme måde år for år i de efterfølgende år, såle‐
des at de udgifter, der til enhver tid er afholdt i det tidligste
år efter bestandens overtagelse, fordeles først. Metoden be‐
tyder, at hver gang der modtages aktiver fra konkursboet,
betales der først til selskaber, der har afholdt udgifter i året
for bestandens overtagelse, og kun hvis alle udgifter vedrø‐
rende dette år er tilbageført til disse selskaber, betales der
forholdsmæssigt til de enkelte selskaber år for år for de ef‐
terfølgende år. Dette er i overensstemmelse med den gæl‐
dende bestemmelse, hvorefter de udlagte beløb skal tilbage‐
føres til forsikringsselskaberne, som tegner arbejdsulykkes‐
forsikring, kalenderår for kalenderår.
Beløbet fordeles forholdsmæssigt til alle forsikringsselska‐
ber, der driver eller har drevet arbejdsulykkesforsikring, og
som har bidraget til finansieringen af de udgifter, som Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring har afholdt efter § 54, indtil
aktiverne modtages fra det i stk. 1 nævnte forsikringssel‐
skab. Herved sikres, at de forsikringsselskaber, der har af‐
holdt udgifterne, forholdsmæssigt får de udlagte beløb – el‐
ler dele heraf - tilbage.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at er der ikke overført aktiver
eller er der ikke overført tilstrækkelige aktiver fra det i stk. 1
nævnte forsikringsselskab eller fra boet efter dette selskab
på det tidspunkt, hvor udgifterne efter stk. 4 skal afholdes,
udlægger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udgifterne,
indtil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtager de for‐
nødne aktiver fra forsikringsselskabet.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at udgifter afholdt af Arbejds‐
markedets Erhvervssikring efter 1. pkt. finansieres af alle
forsikringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsikring, og
efter fordelingen i § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.
Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan ind‐
regne udgifterne efter § 54 i beløbet, der skal opkræves hos
alle forsikringsselskaber efter § 48, stk. 6. Beløbet opkræves
hos alle forsikringsselskaber, der driver arbejdsskadeforsik‐
ring. Forsikringsselskaber, som har overladt administratio‐
nen af arbejdsulykkespolicerne til andre, herunder fx agen‐
turer, hæfter tilsvarende for udgifterne, og Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring kan opkræve beløbene hos forsikrings‐
selskabet, agenturet eller en anden, som administrerer poli‐
cerne på forsikringsselskabets vegne. Beløbet opkræves ef‐
ter regler, der er fastsat af beskæftigelsesministeren efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring i samarbejde med Finanstilsynet. Reglerne fremgår i
dag af bekendtgørelse nr. 413 af 24. april 2017 om fordeling
og forrentning af beløb, der forskudsvis er udlagt af Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring efter lov om arbejdsskade‐
sikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring skal holde særskilt regn‐
skab med de beløb, der opkræves hos de enkelte selskaber i
medfør af denne bestemmelse. Dette skyldes, at det i stk. 4
er foreslået, at aktiverne forholdsmæssigt tilbageføres til de
enkelte selskaber i overensstemmelse med selskabernes bi‐
drag til finansieringen.
Forslaget fastslår byrdefordelingen mellem Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring og forsikringsselskaberne og mellem
forsikringsselskaberne indbyrdes i forhold til afholdelse af
udækkede udgifter i forbindelse med, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har overtaget det i stk. 1 nævnte forsik‐
ringsselskabs arbejdsulykkespolicer, som er omfattet af den‐
ne lov. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ingen egenka‐
pital og bestemmelsen sikrer, at Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring får tilført likviditet til at afholde udgifterne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 48, stk.
33
6, om at omlægge opkrævningsterminerne for forsikrings‐
selskabernes betaling for udlæg, som Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring har afholdt, fra en årlig opkrævning til en år‐
lig, acontoopkrævning primo udgiftsåret. Der henvises til §
1, nr. 19, 20 og 25.
I forslagets stk. 6, 1. pkt. foreslås det, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring ved et forsikringsselskabs konkurs skal an‐
melde sit krav efter arbejdsskadesikringsloven i konkursbo‐
et.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at beløb, der indgår i boet fra
dækning ved genforsikring vedrørende bestanden af arbejds‐
ulykkesforsikringer, som er omfattet af denne lov, anvendes
forlods til dækning af krav fra Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har betalt er‐
statninger eller godtgørelser, som udløser betaling fra gen‐
forsikringsselskaber.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at kravet viger for de fordringer,
der er nævnt i konkurslovens §§ 93 og 94, hvis disse ikke
kan dækkes af boets øvrige midler. Det vil blandt andet sige
omkostninger ved boets behandling, gæld, der pådrages boet
under dets behandling, rimelige omkostninger ved forsøg på
at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomi‐
ske forhold ved rekonstruktion, afvikling, akkord samt likvi‐
dationsomkostninger og retsafgifter. Der henvises til kon‐
kurslovens §§ 93 og 94 for den fuldstændige oversigt.
Endelig foreslås det i stk. 6, 4. pkt., at genforsikringskon‐
trakter og registrerede aktiver, der udelukkende eller overve‐
jende vedrører forpligtelser nævnt i stk. 2, overføres til Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring og forvaltes efter stk. 4.
For at sikre, at det anmeldte krav bliver så præcist og reali‐
stisk som muligt, forudsættes det, at der udarbejdes en aktu‐
arrapport eller anden opgørelse, som beregner størrelsen af
aktuelle og forventede udgifter til erstatninger og godtgørel‐
ser for de arbejdsulykkespolicer, som Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring har overtaget i medfør af stk. 1.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
tilgodehavende dækkes dels gennem en fortrinsstilling i
konkursboet, dels gennem overtagelse af genforsikringskon‐
trakter og registrerede aktiver, der udelukkende eller over‐
vejende vedrører forpligtelser nævnt i stk. 2. Disse overføres
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forvaltes efter stk.
4.
Fortrinsstillingen, der er en fravigelse af konkurslovens al‐
mindelige regler om konkursordenen, jf. konkurslovens ka‐
pitel 10, indebærer, at beløb, der indgår i boet fra genforsik‐
ringskontrakter, der udelukkende eller overvejende vedrører
bestanden af arbejdsulykkesforsikringer, anvendes forlods
til dækning af krav fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har betalt erstat‐
ninger eller godtgørelser, som udløser betaling fra genfor‐
sikringsselskaber. Formålet med forslaget er at styrke de be‐
talende forsikringsselskabers muligheder for at få dækket
udgifter til udlæg for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
udbetaling af erstatninger, i det omfang boet modtager gen‐
forsikringsbeløb fra det konkursramte forsikringsselskabs
genforsikrere. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beta‐
ler erstatningerne, vil det ikke være rimeligt, at forsikrings‐
selskabets konkursbo opnår provenuet af genforsikringsafta‐
lerne. Forslaget svarer indholdsmæssigt til den tilsvarende
bestemmelse i § 9, stk. 2, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber ved et skadesforsikringsselskabs
konkurs. Omfatter genforsikringskontrakterne også forsik‐
ringer, som ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven,
tilbageføres beløb, som vedrører disse forsikringer, til kon‐
kursboet. Kravet viger dog for de fordringer, der er nævnt i
konkurslovens §§ 93 og 94.
Genforsikringskontrakter og registrerede aktiver, der ude‐
lukkende eller overvejende vedrører forpligtelser nævnt i
stk. 2, overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
forvaltes efter stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
krav vil være et separatistkrav, jf. § 82 i konkursloven, i
konkursboet.
Forslaget betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved
overtagelsen af et forsikringsselskabs arbejdsulykkespolicer
efter § 54 i forbindelse med en konkurs får pligt til at anmel‐
de kravet i konkursboet. Formålet med pligten til at anmelde
et krav er at søge at få boet efter det konkursramte forsik‐
ringsselskab til at finansiere en så stor del af udgifterne efter
§ 54 som muligt, og dermed nedbringe udgifterne og be‐
grænse tabet hos de øvrige forsikringsselskaber. Endvidere
er det i bestemmelsen præciseret, at beløb, der indgår i boet
fra dækning ved genforsikring vedrørende arbejdsulykkes‐
forsikring, som udgangspunkt anvendes forlods til dækning
af krav fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når Arbejds‐
markedets Erhvervssikring har betalt erstatninger eller godt‐
gørelser i anledning af en arbejdsulykke, som udløser beta‐
ling fra genforsikringsselskaber. Det er i stk. 4 forudsat, at
også eventuelle beløb fra dækning ved genforsikring af ar‐
bejdsulykkespolicer indgår i de aktiver, som Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring overtager fra det i stk. 1 nævnte forsik‐
ringsselskab. Med bestemmelsen sikres det, at også alle akti‐
ver i konkursboet, som vedrører arbejdsulykkespolicer, som
udgangspunkt bliver overført til Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring, også selv om aktiverne først indgår efter kon‐
kursen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.5.
Til nr. 23
34
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 56, stk. 4, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan indhente de oplys‐
ninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndig‐
heder om den sikringspligtige og den frivilligt sikrede efter
§ 48, stk. 2, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen
af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Det foreslås i forslaget til § 56, stk. 4, at »skattemyndighe‐
der« ændres til: »told- og skatteforvaltningen«.
Det vil være en ren sproglig ændring af bestemmelsen, der
samtidig vil indebære, at bestemmelsen er neutral over for
fremtidige ændringer i organiseringen i skatteforvaltningen.
Forslaget vil ligeledes indebære, at formuleringen harmoni‐
seres med affattelsen af forslaget i § 1, nr. 4.
Til nr. 24
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 57, stk. 4, at
de beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udbe‐
talt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet
beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 48, stk. 6, 4. og 5. pkt.
Det foreslås i forslaget til § 57, stk. 4, at »§ 48, stk. 6, 4. og
5. pkt.« ændres til: »§ 48, stk. 6, 5. og 6. pkt.«
Ændringen vil være en konsekvens af de foreslåede ændrin‐
ger i lovforslagets § 1, nr. 19 og 20, hvor der er foretaget
ændringer af bestemmelserne om fordeling af udgifterne ef‐
ter § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt. Ændringerne indebærer, at de
relevante fordelingsbestemmelser i § 48, stk. 6, efter forsla‐
get findes i § 48, stk. 6, 5. og 6. pkt.
Ved forslagene i § 1, nr. 19 og 20, er der foretaget ændrin‐
ger af bestemmelserne i § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt. Ændringer‐
ne indebærer, at de relevante fordelingsbestemmelser i § 48,
stk. 6, efter forslaget findes i § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.
Til nr. 25
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 59, stk. 5, 1.
pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beta‐
lingen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder
efter forhandling med økonomi- og indenrigsministeren, for
så vidt angår reglerne for Ankestyrelsen.
Af lov nr. 395 af 2. maj 2016 om ændring af lov om arbejds‐
skadesikring fremgår det af § 1, nr. 54, at nyaffattelsen af
bemyndigelsen i § 59, stk. 5, svarer til den dagældende be‐
myndigelse i § 59, stk. 1, 2. pkt., der indebar en årlig takst‐
opkrævning i oktober. Denne praksis for årlige takstopkræv‐
ninger i oktober gælder derfor fortsat.
Det foreslås i forslaget til § 59, stk. 5, 1. pkt., at »betalin‐
gen« udgår, og »og opkrævningen heraf« ændres til: »,
acontoopkrævning og efterfølgende regulering«.
Med forslaget vil beskæftigelsesministeren også skulle fast‐
sætte regler for acontoopkrævning og efterfølgende regule‐
ring for opkrævningen af takster og udlagte beløb, herunder
at taksterne kan opkræves aconto og efterfølgende reguleres.
Det forudsættes i den forbindelse, at den ændrede bemyndi‐
gelse til beskæftigelsesministeren vil blive anvendt til at
fastsætte regler om en omlægning af den nuværende årlige
opkrævning af takster til dækning af drifts- og udviklingsud‐
gifter fra forsikringsselskaberne m.fl. i oktober måned i det
år, hvor sagerne anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring (år 1), til en årlig acontoopkrævning primo samme
år. Forsikringsselskaber, som har overladt administrationen
af arbejdsulykkespolicerne til andre, herunder fx agenturer,
hæfter tilsvarende for udgifterne, og Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring kan opkræve beløbene hos forsikringsselska‐
bet, agenturet eller en anden, som administrerer policerne på
forsikringsselskabets vegne.
Ændringen og den forudsatte udnyttelse af bemyndigelses‐
bestemmelsen til at omlægge takstopkrævningen til en årlig,
acontoopkrævning primo år 1 vil for forsikringsselskaberne
m.fl. i ulykkessager og for Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐
ring i sager vedrørende erhvervssygdomme betyde, at disse
fortsat vil skulle foretage afregning en gang årligt. Opkræv‐
ningen vil dog ske forskudsvist primo år 1. Det forudsættes,
at den årlige acontoopkrævning af takster vil ske i januar el‐
ler februar hvert år på baggrund af et realistisk skøn over det
enkelte forsikringsselskabs anmeldelser af arbejdsulykker
og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings anmeldelser af er‐
hvervssygdomme i år 1 med en betalingsfrist på mindst 14
dage. Dette skøn forudsættes bl.a. at blive baseret på erfarin‐
ger fra de seneste års anmeldelser fra Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring og de enkelte forsikringsselskaber m.fl., even‐
tuelt korrigeret for fx Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
viden om ændringer i anmeldemønstre, ændringer i forsik‐
ringsselskabernes porteføljestørrelse og andre forhold, som
kan indikere, hvor mange anmeldelser af henholdsvis ulyk‐
kessager og erhvervssygdomssager, der kan forventes at
skulle behandles for de enkelte forsikringsselskaber og Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring i det kommende år.
Det forudsættes videre, at der primo det efterfølgende år (år
2) vil ske en regulering af for meget eller for lidt takstbeta‐
ling i år 1 fra forsikringsselskaberne og fra arbejdsgiverne,
som via bidrag betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐
ring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55, gennem en op‐
krævning med en betalingsfrist på mindst 14 dage. Det for‐
ventes i den forbindelse, at acontoopkrævningen i år 2 og ef‐
terreguleringen for år 1 sker samtidig, og at baggrunden og
årsagen for efterreguleringen med angivelse af beløb i den
35
forbindelse tydeligt er udspecificeret. Forslaget indebærer
således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i 2020 vil
skulle opkræve acontobetaling vedrørende sagsbehandlingen
primo år 2020 og efterregulering for 2019.
Det vurderes, at ændringen sammen med nedennævnte
fremrykning af opkrævningen af udgifter til erstatninger
m.v., som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter gældende
regler forskudsvist lægger ud, i betydelig grad vil forbedre
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings likviditet, da Arbejds‐
markedets Erhvervssikring vil kunne opkræve taksterne for‐
skudsvist i stedet for bagudrettet.
Det forudsættes, at Beskæftigelsesministeriets bekendtgørel‐
se nr. 602 af 1. juni 2017 ændres i overensstemmelse med
forslaget om en årlig, acontoopkrævning af takster primo år
1, herunder at dette forventes at ske i januar eller februar
måned.
Samtidig med forslaget om omlægning af takstopkrævnin‐
gen til en årlig, acontoopkrævning primo år 1, foreslås det i
§ 1, nr. 20, at ændre den årlige opkrævning af de beløb til
erstatninger m.v., som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
forskudsvist lægger ud efter § 48, stk. 6, herunder beløb re‐
lateret til den foreslåede bestemmelse til § 54, stk. 5 (udgif‐
ter, der følger af bl.a. konkursramte forsikringsbestandes ad‐
ministration). Ændringen af denne bestemmelse vil indebæ‐
re, at opkrævning af beløb til dækning af disse udgifter kan
ske samtidig med den årlige acontoopkrævning af takster for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings drift og udvikling.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19, 20 og 22, og be‐
mærkningerne hertil, samt de almindelige bemærkninger
pkt. 2.4.
Til nr. 26
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 60, stk. 1, 1.
pkt., at de beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring efter § 48, stk. 6, § 52, stk. 1 og 5, og §
57, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet
af den af Nationalbanken opgjorte dag til dagpengemarkeds‐
rente.
Det foreslås i § 60, stk. 1, 1. pkt., at »§ 54, stk. 5,« indsættes
efter »§ 52, stk. 1 og 5,«.
Ændringen vil give mulighed for, at de beløb, som Arbejds‐
markedets Erhvervssikring har udlagt efter § 54, stk. 5, også
vil blive forrentet med en årlig rente i overensstemmelse
med bestemmelsen i § 60, stk. 1.
Til nr. 27 og 28
Det fremgår af de gældende bestemmelser i § 60, stk. 1, 1.
og 2. pkt., at de beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejds‐
markedets Erhvervssikring efter § 48, stk. 6, § 52, stk. 1 og
5, og § 57, forrentes med en årlig rente, der svarer til gen‐
nemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dagpen‐
gemarkedsrente. De nærmere regler for beregning af renten
fastsættes af beskæftigelsesministeren. Bemyndigelsen er
udnyttet i bekendtgørelse nr. 413 af 24. april 2017 om forde‐
ling og forrentning af beløb, der forskudsvis er udlagt af Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring efter lov om arbejdsskade‐
sikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Pr. 23. november 2015 er indsamling, beregning og offent‐
liggørelse af Nationalbankens dag til dagpengemarkedsrente
overdraget til NASDAQ OMX, og denne rentesats kaldes nu
Tomorrow/Next-renten.
I forlængelse heraf foreslås det derfor ved lovforslagets § 1,
nr. 27 og 28, i forslaget til § 60, stk. 1, 1. og 2. pkt., at », der
svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte
dag til dagpengemarkedsrente« udgår, og at »beregning«
ændres til »fastsættelse«.
Forslaget er således en konsekvens af, at ”den af National‐
banken opgjorte dag til dagpengemarkedsrente” ikke længe‐
re opgøres til brug for fastsættelsen af forretningen.
Ændringen af bemyndigelsesbestemmelsen i § 60, stk. 1, 2.
pkt., vil indebære, at beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler for fastsættelsen af den årlige
rente, jf. § 60, stk. 1, 1. pkt., herunder hvordan den årlige
rente til forrentning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
udlagte beløb efter § 48, stk. 6, § 52, stk. 1 og 5, § 54, stk. 5,
og § 57 skal beregnes og offentliggøres.
Beskæftigelsesministeren vil som efter gældende regler kun‐
ne fastsætte nærmere regler om forrentningen. Bemyndigel‐
sen ændres dog, således at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om fastsættelse af renten, herunder fastsæt‐
telse, af den rente, der skal anvendes, beregningen og offent‐
liggørelsen. Den gældende regel giver alene beskæftigelses‐
ministeren adgang til at fastsætte regler om beregningen af
renten.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at Tomorrow/Next-ren‐
ten fra NASDAQ OMX er den rente, der for nuværende
bedst kan erstatte det hidtidige grundlag for forrentningen.
Det forudsættes derfor, at fastsættelsen af renten for Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikrings udlagte beløb efter § 48,
stk. 6, § 52, stk. 1 og 5, § 54, stk. 5, og § 57 vil ske på bag‐
grund af Tomorrow/Next-renten fra NASDAQ OMX. Hvis
indsamlingen, beregningen eller offentliggørelsen af Tomor‐
row/Next-renten fra NASDAQ OMX ændres, eller hvis op‐
gaven med offentliggørelse af renten overdrages til andre
end NASDAQ OMX, vil beskæftigelsesministeren således
36
kunne fastsætte andre regler for fastsættelse af renten for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udlagte beløb. Det for‐
udsættes dog i det tilfælde, at alternativer til Tomorrow/
Next-renten fra NASDAQ OMX skal svare til principperne
for Tomorrow/Next-renten fra NASDAQ OMX.
Det forudsættes, at Beskæftigelsesministeriets bekendtgørel‐
se nr. 413 af 24. april 2017 ændres i overensstemmelse med
forslaget.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, nr.
4, at Landsorganisationen i Danmark indstiller 3 medlem‐
mer til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse. End‐
videre fremgår det af den gældende bestemmelse i § 7, stk.
2, nr. 5, at FTF indstiller 1 medlem.
Fra den 1. januar 2019 er Funktionærernes og Tjenestemæn‐
denes Fællesråd fusioneret med Landsorganisationen i Dan‐
mark. Organisationerne danner herefter tilsammen en ny ho‐
vedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Det foreslås med nyaffattelsen af § 7, stk. 2, nr. 4, at »Fag‐
bevægelsens Hovedorganisation indstiller 4 medlemmer.«,
og herefter foreslås det ved lovforslagets § 2, nr. 2, at lovens
§ 7, stk. 2, nr. 5, ophæves, hvilket medfører, at den nuvæ‐
rende nr. 6 bliver nr. 5.
Forslaget indebærer, at Landsorganisationen i Danmark, der
efter den gældende bestemmelse indstiller 3 medlemmer, og
FTF, der efter den gældende bestemmelse indstiller 1 med‐
lem, efter fusionen til Fagbevægelsens Hovedorganisation
fortsat tilsammen indstiller 4 medlemmer. Dette medfører,
at sammensætningen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
bestyrelse er uændret, og dermed består af 5 arbejdsgiverre‐
præsentanter og 5 arbejdstagerrepræsentanter. 4 af de i alt 5
arbejdstagerrepræsentanter udnævnes herefter fremover ef‐
ter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Æn‐
dringen er således alene udtryk for en teknisk ændring af be‐
stemmelsen som følge af fusionen mellem Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd og Landsorganisationen i
Danmark.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.6.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, 1.
pkt., at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage korte
lån for at sikre dækning af løbende driftsudgifter.
Med den nuværende formulering af bestemmelsen fremgår
det ikke direkte af lovens ordlyd, hvilke driftsudgifter der er
omfattet af bestemmelsen. Ifølge bemærkningerne til § 12,
stk. 1, er det nærmere præciseret, at de løbende driftsudgif‐
ter omfatter de udgifter, der finansieres af forsikringsselska‐
berne m.fl. ved betaling af taksterne efter § 59 i lov om ar‐
bejdsskadesikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har
således efter den nuværende formulering af bestemmelsen
mulighed for at optage korte lån til dækning af de udgifter,
som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afholder i forbindel‐
se med administration af de forhold, der er omfattet af lo‐
ven.
Det foreslås i forslaget til § 12, stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmar‐
kedets Erhvervssikring kan optage korte lån til mellemfinan‐
siering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings økonomiske
forpligtelser i forbindelse med varetagelsen af opgaver efter
§ 2.
Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
får mulighed for at optage korte lån for at sikre midlertidig
dækning af økonomiske forpligtelser, som Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring har i forbindelse med varetagelsen af
opgaver efter § 2. Det drejer sig således om udgifter i for‐
bindelse med opgaver efter 1) lov om arbejdsskadesikring,
2) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte
soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret post‐
traumatisk belastningsreaktion, 3) lov om erstatning til til‐
skadekomne værnepligtige m.fl., 4) lov om erstatning til be‐
sættelsestidens ofre med senere tillæg, 5) lov om erstat‐
ningsansvar, 6) lov om ophævelse af lov om erstatning for
skader ved LSD-behandling samt 7) lov om afgift af bidra‐
get til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulyk‐
keserstatninger m.v.
Forslaget vil derfor medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring – foruden lånemulighed efter den nugældende for‐
mulering – eksempelvis får mulighed for at optage korte lån
for at sikre midlertidig dækning af udgifter, som Arbejds‐
markedets Erhvervssikring skal udlægge i forbindelse med,
at de overtager et forsikringsselskabs lovpligtige arbejds‐
ulykkespolicer, når Finanstilsynet har tilbagekaldt selskabets
tilladelse til at udbyde arbejdsulykkesforsikring efter § 250,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. den foreslåede be‐
stemmelse til § 54, stk. 5, samt til midlertidig dækning af ar‐
bejdsskadeafgiften, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
betaler efter § 1 i lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatnin‐
ger m.v.
Lånemuligheden vil som udgangspunkt gælde for perioden
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får kendskab til, at de
skal lægge ud for udgifter, og indtil første gang Arbejdsmar‐
kedets Erhvervssikring har mulighed for at opkræve de ud‐
lagte udgifter fra forsikringsselskaberne og via bidraget,
37
som arbejdsgiverne betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55.
I forbindelse med, at taksterne og de udlagte udgifter til er‐
statning m.v. vil blive opkrævet forskudsvist efter den fore‐
slåede bestemmelse til § 48, stk. 6, 2. pkt. og § 59, stk. 5, 1.
pkt., vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behov for at op‐
tage korte lån blive mindre. Muligheden for at kunne optage
korte lån på det private lånemarked vil dog sikre Arbejds‐
markedets Erhvervssikring mulighed for at skaffe nødvendig
kortvarig likviditet, såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐
ring i løbet af et kalenderår får behov herfor, eksempelvis
hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ekstraordinært skal
udlægge beløb i forbindelse med de økonomiske forpligtel‐
ser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i forbindelse
med varetagelsen af opgaver efter § 2, og indtil beløbene
kan opkræves ved efterregulering hos forsikringsselskaber‐
ne.
Låneadgangen har derfor til formål at forbedre Arbejdsmar‐
kedets Erhvervssikrings muligheder for at tilrettelægge en
hensigtsmæssig og fleksibel administration, ligesom det har
til formål at sikre mulighed for låneoptagelse i forbindelse
med ekstraordinære og uforudsete udgifter, herunder eksem‐
pelvis såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager
et forsikringsselskabs forpligtelser efter § 54 i lov om ar‐
bejdsskadesikring.
Lånet vil kunne optages i pengeinstitutter eller andre finan‐
sielle institutioner.
Forslaget vil indebære en udvidelse af Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikrings lånemuligheder. Der er med ændringen af
”for at sikre dækning” til ”til mellemfinansiering” således
ikke tilsigtet begrænsninger i Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikrings lånemuligheder. Der er tale om en ren sproglig æn‐
dring for at præcisere, at den endelige finansiering forudsæt‐
tes at ske via efterregulering af takster og udlagte beløb hos
forsikringsselskaber m.fl. Arbejdsmarkedets Erhvervssikr‐
ings lånemuligheder til mellemfinansiering af løbende
driftsudgifter svarer derfor til de nuværende lånemuligheder.
Der henvises i den forbindelse til forarbejderne til § 12, stk.
1, i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L
140 som fremsat, side 26, spalte 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger pkt. 2.4.
Til § 3
Til nr. 1
Ankestyrelsen har i dag mulighed for at afgøre arbejdsska‐
desager på følgende tre måder. For det første er der mulig‐
hed for, at sagen afgøres på ankemøde med deltagelse af to
beskikkede medlemmer. For det andet, at sagen afgøres på
ankemøde med udvidet votering, når sagen må anses for at
være principiel (i møder med udvidet votering deltager i
mødet 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er for‐
mand). For det tredje, at sagen afgøres ved skriftlig votering
med deltagelse af to beskikkede medlemmer. Ankestyrelsen
har ikke mulighed for at træffe afgørelse uden medvirken af
beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelser,
der er behandlet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det
følger af § 52 a, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, som afgrænser, på hvilke lovområder
Ankestyrelsen kan træffe afgørelser uden medvirken af be‐
skikkede medlemmer.
Det foreslås i en ny § 52 a, stk. 2, 2. pkt., at Ankestyrelsen
træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer
i sager om klage over afgørelser, der er behandlet af Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring, og hvor der ikke er tvivl
om afgørelsen.
Forslaget vil indebære, at Ankestyrelsen som ankemyndig‐
hed på arbejdsskadeområdet, jf. § 44, stk. 1, i lov om ar‐
bejdsskadesikring, vil kunne træffe afgørelse om klager på
administrativt niveau uden medvirken af beskikkede med‐
lemmer, hvis der ikke er tvivl om afgørelsen.
Forslaget indebærer således, at sager, der efter gældende ret
afgøres ved skriftlig votering, fremover i de fleste tilfælde
kan afgøres administrativt. Forslaget ændrer ikke på, at der
som led i sagsforberedelsen kan indhentes vejledende udta‐
lelser fra en af Ankestyrelsens lægekonsulenter.
Efter forslaget kan der træffes afgørelse administrativt uden
medvirken af beskikkede medlemmer, hvis Ankestyrelsen
efter en konkret vurdering finder, at der ikke er tvivl om af‐
gørelsen.
Kriterierne for udvælgelse af de sager, der i dag afgøres ved
skriftlig votering, og som efter forslaget vil skulle afgøres
administrativt, er følgende:
1. sager, hvor der ikke er et stort element af skøn,
2. sager, hvor Ankestyrelsen tiltræder Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings afgørelse med samme begrundelse,
3. sager, som kan afgøres i overensstemmelse med eksi‐
sterende kendt praksis, og hvor der ikke er et hensyn til
at give de beskikkede medlemmer et generelt indblik i
praksis på det pågældende område,
4. sager, hvor Ankestyrelsens lægelige vurdering er i
overensstemmelse med vurderingen fra Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring,
5. sager, som kan afgøres med hjemvisning fx hvis sagen
er utilstrækkeligt oplyst eller hvis Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har vurderet sagen på et forkert grund‐
lag, eller
38
6. sager, hvor sagens karakter og omfang i øvrigt gør, at
der ikke er tvivl om afgørelsen.
7. Hvis en sag indstilles til stadfæstelse kan det tale for, at
der ikke er tvivl om afgørelsen, men det kræver en kon‐
kret vurdering, hvor ovenstående elementer inddrages.
De sager, der ikke er omfattet af ovenstående kriterier, vil
fortsat skulle afgøres i ankemøde med medvirken af beskik‐
kede medlemmer. Det vil fx være komplicerede sager, hvor
der er et stort element af skøn.
Beskikkede medlemmer vil med forslaget således fortsat
medvirke ved afgørelse af de sager, hvor det vurderes, at det
er relevant at bevare lægmandselementet. De beskikkede
medlemmers særlige indsigt i og indflydelse på behandlin‐
gen af arbejdsskadesager bevares i disse sager.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.6.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 52 a, stk. 4, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ‐
de, at Ankestyrelsen kan træffe en foreløbig afgørelse i sag‐
er, der er omfattet af den gældende bestemmelse i § 52 a,
stk. 1-3, i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstå‐
et trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov
herfor. Det er fx i sager efter adoptions-, børne- og foræl‐
dreansvarsloven.
Efter gældende regler har Ankestyrelsen ikke mulighed for
at træffe en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor der er tale om
en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt
er særligt behov herfor. Denne retstilstand ønskes opret‐
holdt.
Det foreslås i forslaget til § 52 a, stk. 4, 1. pkt., som en kon‐
sekvens af ændringen i § 3, nr. 1, at »stk. 1-3« ændres til:
»stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3«.
Ændringen vil være en konsekvensændring, der viderefører
Ankestyrelsens mulighed for at træffe foreløbige afgørelser i
en øjeblikkeligt opstået trangssituation efter de nævnte love
i medfør af § 52 a, stk. 4, samtidig med at Ankestyrelsen
fortsat ikke vil have hjemmel til at træffe sådanne foreløbige
afgørelser på arbejdsskadeområdet. Herved ændres der ikke
i tilskadekomnes rettigheder i forbindelse med en klage over
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.3.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2020, jf. dog stk. 2 og 3.
Det indebærer, at administrationen af arbejdsskadeområdet i
forsikringsselskaberne, i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
og i Ankestyrelsen får en rimelig tid til at implementere de
enkelte ændringer af lovgivningen. Det drejer sig blandt an‐
det om det foreslåede nye ulykkesbegreb, de foreslåede reg‐
ler om selvstændig afgørelse om anerkendelse af arbejdsska‐
der og frister herfor samt øvrige ændringer af lovens admi‐
nistrative bestemmelser. Herunder sikres det ved en ikraft‐
træden den 1. januar 2020, at det er muligt at foretage de
fornødne it-mæssige tilpasninger af sagsbehandlingssyste‐
mer m.v. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at 1. januar
2020 vil være det tidligste tidspunkt lovforslaget kan træde i
kraft.
Den foreslåede ikrafttrædelsesregel har betydning for føl‐
gende ændringspunkter i forslaget:
Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 13, vil finde anvendelse i
alle nye sager, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller
Ankestyrelsen skal indhente oplysninger den 1. januar 2020
eller senere.
Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 17, vil betyde, at Arbejds‐
markedets Erhvervssikring ved genvurderingen af alle kla‐
ger, der er under behandling den 1. januar 2020, eller som
modtages den 1. januar 2020 eller senere, vil kunne tage stil‐
ling til faktiske og retlige såvel som skønsmæssige elemen‐
ter i afgørelsen.
Ændringen i lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, vil betyde, at An‐
kestyrelsen vil kunne træffe administrative afgørelser i an‐
kesager, der træffes den 1. januar 2020 eller senere.
Det foreslås i stk. 2, at forslagene i § 1, nr. 19, 20 og 25, træ‐
der i kraft den 1. juli 2019, og har virkning fra den 1. januar
2019.
Det indebærer, at forslagene i § 1, nr. 19, 20 og 25, om Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikrings nye finansieringsmodel
(forskudsvis årlig opkrævning) træder i kraft den 1. juli
2019 og har virkning fra den 1. januar 2019. Den nye finan‐
sieringsmodel skal dermed anvendes for den endelige op‐
krævning af forskudsvis udlagte beløb og af takster vedrø‐
rende 2019 og for den foreløbige opkrævning vedrørende
2019. Forslagene i § 1, nr. 19, 20 og 25, vil dermed få tilba‐
gevirkende kraft. Bestemmelsen i stk. 2, suppleres af be‐
stemmelsen i stk. 7 om opkrævning af beløb vedrørende
2019.
Det foreslås i stk. 3, at forslaget i § 1, nr. 22, om Arbejds‐
markedets Erhvervssikrings overtagelse af forpligtelserne,
når Finanstilsynet tilbagekalder et forsikringsselskabs tilla‐
39
delse til at drive arbejdsulykkesforsikring, træder i kraft 1.
juli 2019.
Det indebærer videre, at den foreslåede bestemmelse i § 54
skal anvendes, hvis et forsikringsselskab får inddraget tilla‐
delsen til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed den
1. juli 2019 eller senere. Det betyder i forhold til forslaget i
§ 54, stk. 6, at retten for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
til forlods at få tilført beløb, der indgår i boet fra genforsik‐
ring vedrørende forsikringsselskabets bestand af arbejds‐
ulykkesforsikringer efter arbejdsskadesikringsloven, finder
anvendelse ved konkurser i arbejdsulykkesforsikringsselska‐
ber, som indtræder efter bestemmelsens ikrafttræden den 1.
juli 2019. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fortrinsstil‐
ling til disse beløb i konkursboet gælder i alle krav i henhold
til genforsikringskontrakter, herunder også de, som vedrører
arbejdsulykker, der er sket før den 1. juli 2019, når konkur‐
sen er indtrådt efter 1. juli 2019.
Bestemmelsen i stk. 3 suppleres af bestemmelsen i stk. 7 om
opkrævning af beløb vedrørende 2019.
Det foreslås i stk. 4, at forslaget i § 1, nr. 1, ikke finder an‐
vendelse i sager om ulykker, der er indtrådt før den 1. januar
2020. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler an‐
vendelse. Forslaget vil indebære, at verserende sager om an‐
erkendelse af ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2020,
skal vurderes på baggrund af de indtil 1. januar 2020 gæl‐
dende regler.
Det foreslås i stk. 5, at forslaget i § 1, nr. 3, 5 og 14, ikke
finder anvendelse i sager om ulykker, der er indtrådt før den
1. januar 2020, og i sager om erhvervssygdomme, der er an‐
meldt før den 1. januar 2020. For sådanne sager finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Forslaget om ændring af § 16 om indførelse af selvstændig
afgørelse for anerkendelse af arbejdsskader og forslaget om
ophævelse af § 39 og forslaget om frister for Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikrings afgørelse af anerkendelsesspørgsmålet
m.v. i de anmeldte sager finder anvendelse i sager om ulyk‐
ker, der indtræder den 1. januar 2020 eller senere, og i sager
om erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2020 el‐
ler senere.
Det indebærer, at de hidtil gældende regler om samlet afgø‐
relse i lovens § 16, herunder om frister for afgørelsen af sag‐
er, der ikke kan anerkendes som arbejdsskader efter § 39 i
loven, fortsat gælder for de sager, der verserer ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 2020. Det drejer sig om sager om
ulykker, der er indtrådt før 1. januar 2020, og erhvervssyg‐
domme, der er anmeldt før 1. januar 2020. Efter gældende
lov skal der som udgangspunkt træffes en samlet afgørelse
om anerkendelse af de anmeldte sager og erstatning m.v.
Gældende lov giver dog samtidig mulighed for, at Arbejds‐
markedets Erhvervssikring kan træffe delafgørelser om de
enkelte elementer, der indgår i den samlede afgørelse. Dette
betyder, at der ikke er noget til hinder for, at Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring i sager fra før 1. januar 2020 kan an‐
vende fristerne og principperne i § 1, nr. 3, i forslaget, her‐
under træffe selvstændige afgørelser om, at en anmeldt sag
er anerkendt.
Forslaget hænger sammen med forslaget til det nye ulykkes‐
begreb, der ligeledes får virkning for ulykker, der indtræder
den 1. januar 2020 eller senere, jf. forslaget til § 4, stk. 3.
Endvidere foreslås det i stk. 4, at § 1, nr. 5, om satser for
kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiverne,
ikke får virkning for sager, der verserer ved lovens ikrafttræ‐
den den 1. januar 2020. For disse sager finder de indtil 1. ja‐
nuar 2020 gældende regler fortsat anvendelse.
Det foreslås i stk. 6, at forslagene i § 1, nr. 6, og 15, ikke
finder anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings af‐
gørelser i alle sager om arbejdsskader, der er truffet før den
1. januar 2020. For sådanne afgørelser finder de hidtil gæl‐
dende regler anvendelse.
Forslaget i stk. 6 vil indebære, at udbetalingsfristen for ud‐
betaling af erstatninger m.v. og tidspunktet for, hvornår der
tilskrives renter, i sager, hvor afgørelsen om erstatningen er
truffet før 1. januar 2020, fortsat er 4 uger efter, at underret‐
ning om afgørelsen er meddelt den tilskadekomne i overens‐
stemmelse med de indtil 1. januar 2020 gældende regler.
Forslaget i stk. 6 vil endvidere indebære, at klagefristen i al‐
le sager, hvor der træffes afgørelse før den 1. januar 2020
fortsat er 6 uger for tilskadekomne og efterladte, der på af‐
gørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øv‐
rige Europa uden for Danmark og 3 måneder for tilskade‐
komne og efterladte, der opholder sig uden for Europa, i
overensstemmelse med de indtil 1. januar 2020 gældende
klagefrister anvendelse.
Det foreslås i stk. 7, at opkrævning af beløb efter §§ 48, 52
og 54 i lov om arbejdsskadesikring vedrørende 2019 sker fra
den 1. juli 2019 efter § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt., som ændret
ved § 1, nr. 19 og 20 i denne lov, og efter regler fastsat i
medfør af § 48, stk. 6. Opkrævning af takster for sagsbe‐
handlingen vedrørende 2019, sker fra den 1. juli 2019 efter
regler fastsat i medfør af § 59, stk. 5, 1. pkt.
Forslaget i stk. 7, 1. pkt. indebærer, at opkrævningen af be‐
løbene vedrørende 2019 fremrykkes fra marts 2020 til umid‐
delbart den 1. juli 2019.
Forslaget indebærer således, at forsikringsselskaberne m.fl.
efter gældende regler i foråret 2019 skal betale for de udlag‐
40
te beløb vedrørende 2018. Denne betaling vedrørende 2018
er baseret på de faktiske udgifter. Efter forslaget skal forsik‐
ringsselskaberne derudover efter den foreslåede ikrafttræ‐
delse af nærværende lovforslag den 1. juli 2019 betale et
aconto beløb vedrørende de forventede udgifter til erstatning
m.v. efter §§ 48, 52 og 54 i 2019. Primo 2020 foretages den
endelige betaling vedrørende 2019 samtidig med betaling af
aconto beløbet vedrørende de forventede udgifter i 2020.
Videre foreslås det i stk. 7, 2. pkt., at opkrævning af takster
for sagsbehandlingen vedrørende 2019, sker fra den 1. juli
2019 efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestem‐
melse til § 59, jf. ændringen i § 1, nr. 25.
Forslaget indebærer, at opkrævningen af taksterne for admi‐
nistrationen i 2019 fremrykkes fra oktober 2019 til den 1.
juli 2019.
Forslaget indebærer, at de nuværende bekendtgørelser om
opkrævning af forskudsvis udlagte beløb og af takster for
sagsbehandlingen skal ophæves og erstattes af nye bekendt‐
gørelser. Der er behov for særskilte regler vedrørende im‐
plementeringsåret 2019.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da arbejds‐
skadesikringsloven, lov om den selvejende institution Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område ikke gælder for Færø‐
erne og Grønland.
41
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 6. --- 1. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. For ulykker gælder retsvirkningerne i denne lov fra
den dag, hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning,
der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er
fastsat i loven.
»Stk. 2. Personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psy‐
kisk og kan være varig eller forbigående. Det er ikke et krav,
at personskaden medfører behov for behandling eller at per‐
sonskaden er blevet behandlet.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udnævner udvalgets for‐
mand og medlemmer samt stedfortrædere for disse således 1
medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, 1 medlem
efter indstilling fra Arbejdstilsynet, 1 medlem efter indstil‐
ling fra de offentlige arbejdsgivere, 1 medlem efter indstil‐
ling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 2
medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening
og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i
Danmark.
2. I § 9, stk. 3, udgår »1 medlem efter indstilling fra Funktio‐
nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,«, og »2 medlem‐
mer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark«
ændres til: »3 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægel‐
sens Hovedorganisation«.
Stk. 4-5. ---
3. § 16, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
§ 16. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalide‐
ring er grundlag for at skønne over den tilskadekomnes
fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, om den tilskadekomne
er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17
og godtgørelse for varigt mén efter § 18. Afgørelse træffes
inden 1 år efter arbejdsskadens anmeldelse. For erhvervs‐
sygdomme omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, der skal
forelægges Erhvervssygdomsudvalget, er fristen 2 år.
»Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse
af, om en anmeldt skade er omfattet af loven, er:
1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er om‐
fattet af loven.
2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der
behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, er omfattet af loven.
3) 2 år for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behand‐
les efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, er omfattet af loven.
Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden
for samme frister som nævnt i stk. 1, regnet fra anmeldelsen
af dødsfaldet, om de efterladte er berettigede til overgangs‐
beløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger og godt‐
gørelse til efterladte.
Stk. 2. Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø‐
relse af, om tilskadekomne har ret til ydelser efter loven, jf.
§ 11, nr. 1–3, er 1 år. Fristen er dog 2 år for sager omfattet af
§ 7, stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Fristerne i stk. 1 og 2 regnes fra den dag, hvor Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen.
Stk. 4. Fristerne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for Arbejds‐
markedets Erhvervssikrings afgørelse af, om efterladte har
ret til ydelser efter loven, jf. § 11, nr. 4–6, når arbejdsskaden
har medført døden. Fristerne regnes fra den dag, hvor Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen
af dødsfaldet.
42
Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underretter sagens
parter, når afgørelserne ikke kan træffes inden for de frister,
der er nævnt i stk. 1, 2 og 4. Underretningen skal indeholde
en begrundelse om, hvorfor fristerne ikke kan overholdes og
oplysning om, hvornår afgørelsen forventes truffet.«
Stk. 3. Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på
godtgørelse for varigt mén kan udbetales i tiden inden den
endelige afgørelse.
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
§ 24. Årslønnen udgør tilskadekomnes samlede arbejdsfor‐
tjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fast‐
sættes med udgangspunkt i oplysningerne i indkomstregiste‐
ret og andre oplysninger fra SKAT.
4. I § 24, stk. 1, 2. pkt., ændres »SKAT« til: »told- og skatte‐
forvaltningen«.
Stk. 2-3. ---
5. § 24, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
Stk. 4. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder
sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstids‐
punktet. Omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor kapi‐
talbeløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene
virkning for fremtiden. Faktorerne for omsætning af løbende
erstatning til kapitalbeløb fastsættes på grundlag af aktuar‐
mæssige principper i spring af hele år og måneder. Beskæfti‐
gelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt inden udgangen
af oktober måned de nærmere regler for omsætning af lø‐
bende erstatning til kapitalbeløb, der tilkendes og beregnes i
det følgende år.
»Satserne for værdien af kost og logi for personer, der har
ophold hos arbejdsgiveren, svarer til de satser, der fastsættes
af Skatterådet i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 2,
for det pågældende år.«
Stk. 5-8. ---
§ 26. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 4
uger fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse,
forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugers-fristen, til betaling
sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fast‐
sat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket beta‐
ling m.v. I de i § 29, stk. 1, omhandlede tilfælde er fristen 14
dage fra datoen for kommunens eller Udbetaling Danmarks
endelige meddelelse til den erstatningsudbetalende om refu‐
sionskrav.
6. I § 26, stk. 3, 1. pkt., ændres »4 uger« til: »5 uger«, og »4-
ugers-fristen« ændres til: »5-ugers-fristen«.
Stk. 4-5. ---
§ 29. Kommunen og Udbetaling Danmark har på hvert sit
sagsområde krav på refusion fra forsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, hvis
tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser ef‐
ter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for
en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende
ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 17, eller tab af forsørger,
jf. §§ 20-22. Refusionskravet omfatter forskellen mellem det
beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det beløb,
som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet
udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunens og
Udbetaling Danmarks krav kan dog ikke overstige det beløb,
der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme
7. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 17« til: »§§ 17 og 17 a«.
43
tidsrum. Refusionskravet bortfalder, hvis det ikke fremsæt‐
tes inden 4 uger efter, at kommunen og Udbetaling Danmark
har fået meddelelse om erstatningstilkendelsen.
Stk. 2. ---
§ 31. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav
på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og se‐
nest 9 dage efter skadens indtræden.
8. I § 31, stk. 1 og 2, ændres »arbejdsskade« til: »arbejds‐
ulykke«, og »skadens« ændres til: »ulykkens«.
Stk. 2. Er en arbejdsskade ikke anmeldt efter stk. 1, skal ska‐
den anmeldes senest på 5-ugers-dagen for skadens indtræ‐
den, hvis tilskadekomne ikke forventes at kunne genoptage
sit arbejde i fuldt omfang senest på dette tidspunkt.
9. I § 31, stk. 2, ændres »skaden« til: »ulykken«.
Stk. 3-4. ---
§ 35. ---
Stk. 2-6. ---
10. § 35, stk. 7, affattes således:
Stk. 7. Forsikringsselskabet betaler alle udgifter til sagsop‐
lysning i konkrete sager vedrørende ulykker, jf. § 6, og Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring betaler alle udgifter til sags‐
oplysning i konkrete sager vedrørende erhvervssygdomme,
jf. § 7, af bidrag, jf. § 55.
»Stk. 7. Forsikringsselskabet afholder alle udgifter til sags‐
oplysning i ulykkessager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
afholder alle udgifter til sagsoplysning i sager vedrørende
erhvervssygdomme. Udgifterne i 1. og 2. pkt. vedrører
blandt andet udgifter til lægeerklæringer, herunder special‐
lægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser
og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisi‐
onsopgørelser og til oversættelser.«
§ 36. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Er en arbejdsskade anmeldt inden forældelsesfristens
udløb, indtræder forældelse af krav efter loven tidligst 3 år
efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller den, der ef‐
ter
11. I § 36, stk. 4, 2. pkt., ændres »de i § 44, stk. 2, fastsatte
frister« til: »den frist, der er fastsat i § 44, stk. 2«.
regler fastsat i medfør af § 15, stk. 6, eller § 35, stk. 3, træf‐
fer afgørelse eller tager stilling, har givet meddelelse om sin
afgørelse eller stillingtagen. Indbringes sagen for Ankesty‐
relsen inden for de i § 44, stk. 2, fastsatte frister, regnes fri‐
sten på 3 år fra meddelelsen om Ankestyrelsens afgørelse.
Det samme gælder, når Ankestyrelsen behandler sagen, selv
om klagefristerne er overskredet, jf. § 44, stk. 3
12. I § 36, stk. 4, 3. pkt., ændres »klagefristerne« til: »klage‐
fristen«.
Stk. 5. ---
§ 37 a. Ved behandlingen af sager om arbejdsskader i Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring kan samtykke til at indhente
oplysninger efter § 37 indhentes ved, at tilskadekomne eller
efterladte i den skriftlige bekræftelse af, at en anmeldelse er
modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplys‐
ninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til
eventuelt at gøre indsigelse imod dette.
13. § 37 a affattes således:
»§ 37 a. Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller An‐
kestyrelsen indhenter oplysninger efter § 37, skal Arbejds‐
markedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skriftligt ori‐
entere tilskadekomne eller efterladte, om hvilke typer af op‐
lysninger det kan blive nødvendigt at indhente. Arbejdsmar‐
kedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skal samtidig gi‐
ve tilskadekomne eller efterladte en frist til eventuelt at gøre
indsigelse imod dette og orientere tilskadekomne eller efter‐
ladte om de mulige processuelle skadevirkninger heraf.«
§ 39. Hvis det viser sig, at den anmeldte skade ikke 14. § 39 ophæves.
44
er omfattet af loven, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐
ring afgørelse herom. For sager, der behandles efter § 6 om
ulykker, træffes afgørelsen senest 3 måneder efter, at Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen.
For sager, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, om erhvervs‐
sygdomme på fortegnelsen, er fristen 6 måneder. For sager
om erhvervssygdomme, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2,
og § 7, stk. 2, der skal forelægges Erhvervssygdomsudval‐
get, gælder alene den i § 16, stk. 1, angivne frist på 2 år.
Stk. 2. Afgår tilskadekomne ved døden efter skadens anmel‐
delse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for
meddelelse til de efterladte om, at dødsfaldet ikke er omfat‐
tet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om
dødsfaldet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
§ 44. ---
Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at
klageren har modtaget afgørelsen. For tilskadekomne eller
efterladte, der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Fær‐
øerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen
dog 6 uger. Opholder tilskadekomne eller de efterladte sig
uden for Europa, er fristen 3 måneder.
15. § 44, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klage‐
fristerne, når der er særlig grund hertil.
16. I § 44, stk. 3, ændres »klagefristerne« til: »klagefristen«.
Stk. 4-6. ---
17. I § 44, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
Stk. 7. Inden Ankestyrelsen behandler en klage efter stk. 1,
skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurdere, om der er
grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kla‐
gen sendes derfor til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
»Ved vurderingen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
tage stilling til faktiske og retlige såvel som skønsmæssige
elementer i afgørelsen.«
Stk. 8-9. ---
§ 46. Forsikring & Pension har ankeadgang som nævnt i §
44 i sager om arbejdsulykker, som af Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring henføres under § 48, stk. 6, og § 52.
18. I § 46 ændres »og § 52« til: »§§ 52 og 54«.
§ 48. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde
i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste,
hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400
timer i et kalenderår. Udgifter ved arbejdsulykker, der over‐
går sådan medhjælp, betales forskudsvis af Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring og fordeles for hvert kalenderår på alle
forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for den‐
ne fordeling efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmar‐
kedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet.
Udgifter ved erhvervssygdomme, der overgår sådan med‐
hjælp, betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bi‐
drag, jf. § 55. Det samme gælder udgifter til erhvervssyg‐
domme, der overgår sikrede personer, som ikke er omfattet
af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring henfører udgifterne til en branche
under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den
tidsmæssige udstrækning heraf.
19. § 48, stk. 6, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf. 1.
pkt., betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finansie‐
ring af udgiften efter 2. pkt. opkræves aconto primo det år,
hvor udgifterne afholdes, hos alle forsikringsselskaber, som
driver arbejdsulykkesforsikring, med efterfølgende regule‐
ring i det efterfølgende år.«
3. – 6. pkt. bliver herefter 4. – 7. pkt.
20. I § 48, stk. 6, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter
»fordeling«: », acontobetalingen og den efterfølgende regu‐
lering«.
45
§ 52. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har
udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6, 2.
og 3. pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter
stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulyk‐
kesforsikring.
21. I § 52, stk. 4, ændres »§ 48, stk. 6, 2. og 3. pkt.« til: »§
48, stk. 6, 2.-4. pkt.«
Stk. 5. ---
22. § 54 affattes således:
§ 54. Hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages
under administration efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal alle
skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for
forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring. Samtidig overdrages til Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring de kapitaler, som selskabet har reserveret i
henhold til lov om finansiel virksomhed, og som vedrører
selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstids‐
punktet.
»§ 54. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager et for‐
sikringsselskabs bestand af arbejdsulykkesforsikringer, som
er omfattet af denne lov, når Finanstilsynet tilbagekalder
forsikringsselskabets tilladelse til at drive arbejdsulykkesfor‐
sikring efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens admi‐
nistration, betales forskudsvis af Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring og fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6, 2. og
3. pkt., for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som
tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler
fordeles efter samme regler.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i alle
det i stk. 1 nævnte forsikringsselskabs rettigheder og forplig‐
telser vedrørende forsikringstagerne og de forsikrede ar‐
bejdstagere i bestanden af arbejdsulykkesforsikringer, som
er omfattet af denne lov, og dækker alle udækkede erstat‐
ningskrav vedrørende skader, der er sket før Finanstilsynets
tilbagekaldelse af tilladelsen, jf. stk. 1, og som sker indtil 4
uger efter, at forsikringsselskabet, likvidator eller kurator
har orienteret forsikringstagerne om, at forsikringsselskabet
ikke længere har tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsik‐
ring.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de for‐
pligtelser, som det i stk. 1 nævnte forsikringsselskab har ef‐
ter arbejdsskadesikringsloven for så vidt angår behandling af
konkrete skadesager, herunder behandling af anmeldelser og
stillingtagen til spørgsmål efter lovens § 15 og betaling for
udgifter efter lovens § 11, § 35, stk. 7, og § 38 og 59. Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring kan overlade den behand‐
ling, der er nævnt i 1. pkt., til et forsikringsselskab, der har
tilladelse til at udbyde arbejdsulykkesforsikring.
Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finansierer udgif‐
terne, der følger af overtagelsen af arbejdsulykkespolicer ef‐
ter stk. 1, af aktiver, herunder tilgodehavender fra genforsik‐
ringsaftaler, der overføres fra det i stk. 1 nævnte forsikrings‐
selskab eller fra boet efter dette selskab. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring forvalter de modtagne aktiver efter de prin‐
cipper, som følger af § 158 i lov om finansiel virksomhed. I
det omfang forsikringsselskaberne har finansieret udgifter
efter stk. 5, fordeles aktiverne til de enkelte selskaber i over‐
ensstemmelse med selskabernes bidrag til finansieringen.
Dækker aktiverne ikke den fulde udgift, bliver aktiverne for‐
delt forholdsmæssigt år for år, således at de udgifter, der er
afholdt i det tidligste år efter bestandens overtagelse, dækkes
først, indtil alle midlerne er fordelt.
Stk. 5. Er der ikke overført aktiver eller er der ikke overført
tilstrækkelige aktiver fra det i stk. 1 nævnte forsikringssel‐
skab eller fra boet efter dette selskab på det tidspunkt, hvor
udgifterne efter stk. 4 skal afholdes, udlægger Arbejdsmar‐
46
kedets Erhvervssikring udgifterne, indtil Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring modtager de fornødne aktiver fra forsik‐
ringsselskabet. Udgifter afholdt af Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring efter 1. pkt. finansieres af alle forsikringssel‐
skaber, der driver arbejdsulykkesforsikring, og efter forde‐
lingen i § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.
Stk. 6. Ved forsikringsselskabets konkurs anmelder Arbejds‐
markedets Erhvervssikring sit krav efter arbejdsskadesi‐
kringsloven i konkursboet. Beløb, der indgår i boet fra dæk‐
ning ved genforsikring vedrørende bestanden af arbejdsulyk‐
kesforsikringer, som er omfattet af denne lov, anvendes for‐
lods til dækning af krav fra Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐
ring, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har betalt erstat‐
ninger eller godtgørelser, som udløser betaling fra genforsik‐
ringsselskaber. Kravet viger dog for de fordringer, der er
nævnt i konkurslovens §§ 93 og 94, i det omfang disse for‐
dringer ikke kan dækkes af boets øvrige midler. Genforsik‐
ringskontrakter og registrerede aktiver, der udelukkende el‐
ler overvejende vedrører forpligtelser nævnt i stk. 2, overfø‐
res til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forvaltes efter
stk. 4.«
§ 56. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan indhente de
oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige
myndigheder om den sikringspligtige og den frivilligt sikre‐
de efter § 48, stk. 2, som er nødvendige for at varetage ind‐
drivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
23. I § 56, stk. 4, ændres »skattemyndigheder« til: »told- og
skatteforvaltningen«.
§ 57. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har
udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refun‐
deret beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 48, stk. 6, 4. og 5.
pkt.
24. I § 57, stk. 4, ændres »§ 48, stk. 6, 4. og 5. pkt.« til: »§
48, stk. 6, 5. og 6. pkt.«
Stk. 5-6. ---
§ 59. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalin‐
gen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder
efter forhandling med økonomi- og indenrigsministeren, for
så vidt angår reglerne for Ankestyrelsen. Beskæftigelsesmi‐
nisteren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen for Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring taksternes størrelse en gang
årligt, herunder efter forhandling med økonomi- og inden‐
rigsministeren, for så vidt angår Ankestyrelsens takster. Be‐
skæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen, tak‐
sternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder efter for‐
handling med økonomi- og indenrigsministeren, for så vidt
angår reglerne for Ankestyrelsen.
25. I § 59, stk. 5, 1. pkt., udgår »betalingen,« og »og op‐
krævningen heraf« ændres til: », acontoopkrævning og efter‐
følgende regulering«.
§ 60. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring efter § 48, stk. 6, § 52, stk. 1 og 5, og §
57, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet
af den af Nationalbanken opgjorte dag til dagpengemarkeds‐
26. I § 60, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 52, stk. 1 og 5,«:
»§ 54, stk. 5,«.
47
rente. De nærmere regler for beregning af renten fastsættes
af beskæftigelsesministeren.
27. I § 60, stk. 1, 1. pkt., udgår », der svarer til gennemsnittet
af den af Nationalbanken opgjorte dag til dagpengemarkeds‐
rente«.
28. I § 60, stk. 1, 2. pkt., ændres »beregning« til: »fastsættel‐
se«.
Stk. 2. ---
§ 2
I lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring, jf. lov nr. 394 af 2. maj 2016, foretages føl‐
gende ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2. Arbejdsmarkedets parter indstiller henholdsvis 5 ar‐
bejdsgiverrepræsentanter og 5 arbejdstagerrepræsentanter
således:
1) Dansk Arbejdsgiverforening indstiller 3 medlemmer.
2) KL og Danske Regioner indstiller i forening 1 medlem.
3) Finansministeriet indstiller 1 medlem.
4) Landsorganisationen i Danmark indstiller 3 medlemmer. 1. § 7, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller 4 medlem‐
mer.«
5) FTF indstiller 1 medlem. 2. § 7, stk. 2, nr. 5, ophæves.
6) Akademikerne indstiller 1 medlem. Nr. 6 bliver herefter nr. 5.
Stk. 3-6. ---
§ 12. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage korte
lån for at sikre dækning af løbende driftsudgifter. Lånene
kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle instituti‐
oner.
3. § 12, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage korte lån til
mellemfinansiering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
økonomiske forpligtelser i forbindelse med varetagelsen af
opgaver efter § 2.«
Stk. 2. ---
§ 3
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale om‐
råde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018 som
ændret ved § 61 i lov nr. 1705 af 27. december 2018 og § 14
i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende æn‐
dringer:
§ 52 a. --- 1. I § 52 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af
beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelser,
der er behandlet af Udbetaling Danmark, og hvor der ikke er
tvivl om afgørelsen.
»Tilsvarende gælder for afgørelser, der er truffet af Arbejds‐
markedets Erhvervssikring, når der ikke er tvivl om afgørel‐
sen.«
Stk. 3. ---
Stk. 4. I sager omfattet af stk. 1-3 kan Ankestyrelsen i tilfæl‐
de, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituati‐
on, eller hvor der i øvrigt er særligt behov herfor, træffe en
foreløbig afgørelse. Ankestyrelsen skal snarest muligt træffe
en endelig afgørelse i sagen.
2. I § 52 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1, stk.
2, 1. pkt., og stk. 3«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 19, 20 og 25, træder i kraft den 1. juli 2019 og
har virkning fra den 1. januar 2019.
Stk. 3. § 1, nr. 22, træder i kraft den 1. juli 2019.
48
Stk. 4. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager om ulykker,
der er indtrådt før den 1. januar 2020. For sådanne sager fin‐
der de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. § 1, nr. 3, 5 og 14, finder ikke anvendelse i sager om
ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2020, og i sager om
erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2020.
For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendel‐
se.
Stk. 6. § 1, nr. 6 og 15, finder ikke anvendelse på Arbejds‐
markedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om arbejds‐
skader, der er truffet før den 1. januar 2020. For sådanne af‐
gørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7. Opkrævning af beløb efter §§ 48, 52 og 54 i lov om
arbejdsskadesikring vedrørende 2019 sker fra den 1. juli
2019 efter § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt., som ændret ved § 1, nr.
19 og 20 i denne lov, og efter regler fastsat i medfør af § 48,
stk. 6. Opkrævning af takster for sagsbehandlingen vedrø‐
rende 2019, sker fra den 1. juli 2019 efter regler fastsat i
medfør af § 59, stk. 5, 1. pkt.
49


Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
27. marts 2019
J.nr. 2018-5962
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Lovforslag om ændring af arbejdsskadesikringsloven (anerken-
delse og forenkling)
Vedlagt sendes høringsnotat og ligestillingsvurdering vedrørende forslag om æn-
dring af lov om arbejdsskadesikring m.fl. love (En lempeligere vurdering af aner-
kendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling af arbejdsska-
desystemet mv).
Der er foretaget en række justeringer og præciseringer på baggrund af høringssva-
rene fra den eksterne høring og efter Justitsministeriets lovtekniske gennemgang. I
forhold til lovforslagets indhold har høringssvarene fra den eksterne høring og
Justitsministeriets lovtekniske gennemgang ført til, at to elementer udgår af lov-
forslaget. Det vedrører ændringerne til § 77 om forholdet mellem arbejdsskadesik-
ringsloven og produktansvarsreglerne samt de foreslåede ændringer i bemyndigel-
sesbestemmelserne efter lovens §§ 25 stk. 3, 27, stk. 4, 35 stk. 3 og 38 stk. 5. Der-
udover justeres § 54, således at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alene får for-
trinsret til midler fra genforsikringskontrakter, der frigives fra et konkursbo, ved
eventuelle nye konkurser.
Jeg ser frem til Folketingets behandling af lovforslaget.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 211 Bilag 1
Offentligt


LI GESTI LLI NGSVURDERI NG
A F LO V FO R SLAG 11. marts 2019
J.nr. 20195200197
ABS
LEZV
Forslag til lov om ændring af lov om arbejds-
skadesikring, lov om den selvejende institu-
tion Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov
om retssikkerhed og administration på det
sociale område (En lempeligere vurdering af
anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulyk-
ker, opdatering og forenkling af arbejdsska-
desystemet m.v.)
Baggrund
Arbejdsskadesikringsloven er ikke grundlæggende blevet ændret siden 2003. Rege-
ringen finder det derfor nødvendigt at opdatere og forenkle en række bestemmelser
i arbejdsskadesikringsloven, som er utidssvarende, eller hvor praksis har udviklet
sig imod lovens intention. Ændringerne er det første skridt på vejen mod et mere
nutidigt arbejdsskadesystem.
Særligt fortolkningen af ulykkesbegrebet er som følge af domme i Højesteret i
2013 og 2016 samt efterfølgende principafgørelser fra Ankestyrelsen mere restrik-
tiv end forudsat. Det indebærer, at langt færre ulykker bliver anerkendt som ar-
bejdsskader og sagsbehandlingstiden er blevet forlænget.
Derudover er der utidssvarende eller uhensigtsmæssige bestemmelser i loven, som
har betydning for tilskadekomnes og andre retsanvenderes oplevelse af sagsbe-
handlingen og arbejdsskadesystemet, som regeringen på nuværende tidspunkt fin-
der hensigtsmæssigt at forenkle og opdatere.
Formål
Forslagets formål er at tage det første skridt henimod et mere tidssvarende og smi-
digt arbejdsskadesystem, som er i bedre overensstemmelse med den virkelighed
som kendetegner arbejdsmarkedet og samfundet i dag, men uden at rettigheder og
pligter forringes for arbejdsskadesagens parter.
Den primære målgruppe
Lovforslagets primære målgruppe er tilskadekomne, der har været udsat for en
ulykke på deres arbejde. Denne målgruppe er direkte berørt af forslaget om at gen-
oprette ulykkesbegrebet.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 211 Bilag 1
Offentligt
2
De sekundære målgrupper
Lovforslagets øvrige bestemmelser har betydning for alle tilskadekomne, Arbejds-
markedets Erhvervssikring, forsikringsselskaber, Ankestyrelsen og arbejdsgivere.
Samlet vurdering
Retstilstanden for arbejdsskadesagens parter samt lovforslagets øvrige berørte inte-
ressenter er intakt. Der er således tale om kønsneutral regulering.


Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 211 Bilag 1
Offentligt


NO TAT
1
5. marts 2019
J.nr. 20185000005
ABS
MBN
Høringsnotat til forslag om ændring af lov
om arbejdsskadesikring m.fl. love (En lempe-
ligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet
ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling
af arbejdsskadesystemet mv.)
1. Indledning
Udkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selv-
ejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (En lempeligere vurdering af anerkendelses-
spørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling af arbejdsskadesystemet
mv.) har været sendt i ekstern høring fra den 30. januar 2019 med frist den 20.
februar 2019 til de høringsparter, der fremgår af vedlagte bilag, og lagt på Hø-
ringsportalen.
Følgende har haft bemærkninger til lovforslaget:
Ankestyrelsen (AST), Arbejdsskadeforeningen AVS, bestyrelsen for Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring (bestyrelsen for AES), Danmarks Lærerforening (DLF),
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Re-
gioner, Elmer Advokater, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Fælles
Forbund (3F), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), FOA, Forsikring &
Pension (F&P), Ingeniørforeningen/IDA (IDA), Kommunernes Landsforening
(KL)1
, Krifa, Lederne og Sedgwick Leif Hansen A/S.
Følgende har afgivet høringssvar og ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Forhandlingsfællesskabet og Udbetaling Danmark.
De modtagne høringssvar vedlægges.
De indkomne høringssvar er overordnet opdelt efter den struktur, der er i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger. Under hvert emneområde angives de enkelte orga-
nisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesministeriets kommentarer hertil.
Såfremt de indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget,
er det anført under Beskæftigelsesministeriets bemærkninger.
I forbindelse med høringen over lovforslaget er der modtaget en række bemærk-
ninger og forslag til yderligere justeringer af arbejdsskadesikringsloven, der rækker
ud over det aktuelle lovforslag. Beskæftigelsesministeriet takker for disse bemærk-
1
KL har afgivet et høringssvar med forbehold for efterfølgende politisk behandling i KL’s
politiske udvalg og bestyrelse.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 211 Bilag 1
Offentligt
2
ninger og forslag. Bemærkningerne og forslagene har ikke givet anledning til juste-
ringer af det aktuelle lovforslag, men vil indgå i overvejelserne om mulige kom-
mende justeringer af arbejdsskadesikringsloven.
2. Generelle bemærkninger
FOA, 3F, Danske Advokater, Elmer Advokater, Lederne og bestyrelsen for AES
udtrykker opbakning til flere elementer i lovforslaget. Danske Advokater og Le-
derne er særligt optaget af tiltag, der har betydning for hurtigere sagsbehandlings-
tid. Bestyrelsen for AES tilkendegiver, at den er enig i forslag, der forenkler admi-
nistrationen og sikrer den bedst mulige oplevelse for tilskadekomne. Samtidig vur-
derer FH, 3F og FOA, at flere af forslagene i lovforslaget forringer tilskadekomnes
retstilstand. Bemærkninger til de konkrete forslag beskrives under punkt 3.
Både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer adresserer det udskudte reform-
arbejde på arbejdsskadeområdet i deres høringssvar. DA, Elmer Advokater og KL
konstaterer eller udtrykker bekymring over, at der ikke er adresseret større reform-
ændringer af arbejdsskadeområdet. FA og Danske Advokater anerkender, at lov-
forslaget er et første skridt mod mere vidtgående ændringer af arbejdsskadesyste-
met, som både FA og Lederne vurderer, at der fortsat er behov for. FH finder det
uhensigtsmæssigt, at der henvises til rapport fra ekspertudvalg om arbejdsmiljø
som et første skridt til et mere nutidigt arbejdsskadesystem.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Det er regeringens ønske, at reformændrin-
ger på arbejdsskadeområdet ses i sammenhæng med arbejdsmiljøindsatsen. På
baggrund af ekspertudvalget for arbejdsmiljøs gentænkning af hele arbejdsmiljø-
indsatsen, er der igangsat politiske drøftelser om en ny indsats på området. Derfor
mener regeringen også, at de videre drøftelser om et moderniseret arbejdsskadesy-
stem bør afvente og ses i sammenhæng med resultaterne af de politiske drøftelser
om arbejdsmiljøindsatsen.
3. Bemærkninger til lovforslaget
3.1. En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved
arbejdsulykker, forslagets § 1, nr. 1, vedrørende lovens § 6
16 høringsparter har afgivet bemærkninger til forslaget om at lempe ulykkesbegre-
bet. Der er flere bemærkninger til forslaget, som omhandler konkrete kommentarer
til bemærkningerne, forslagets rækkevidde, og om man som høringspart overordnet
vurderer, at det er en god ide at lempe ulykkesbegrebet. I det følgende gengives
hovedtrækkene i disse bemærkninger.
3.1.1. Generelle politiske betragtninger
DA, KL og Sedgwick Leif Hansen A/S kan ikke støtte den foreslåede lempelse af
kriterierne for at anerkende arbejdsulykker. DA finder, at den foreslåede udvidelse
er en sammenrodning af erstatningsmæssige principper og politiske hensyn til of-
fentligt at anerkende de små personskader, som beskæftigede måtte pådrage sig,
mens de er på arbejde. DA anerkender samtidig, at forslaget vil indebære, at disse
små skader, der alene har forbigående følger, hurtigere kan afsluttes. KL vil finde
det rigtigst, at Højesterets fortolkning kommer til udtryk i selve loven. Sedgwick
3
Leif Hansen A/S har anført, at de mener, at Højesterets dom afspejler den udvik-
ling, som er sket i samfundet siden 2003 og den måde tolkningen af arbejdsskade-
loven har udviklet sig på.
Danmarks Lærerforening, Danske Advokater, Dansk Metal, Elmer Advokater, FH,
Krifa og Lederne tilslutter sig initiativet til at genoprette ulykkesbegrebet i over-
ensstemmelse med retstilstanden før højesteretsdommen i 2013. Danske Advokater
forventer i den forbindelse, at ændringen meget muligt vil føre til flere anerkendel-
ser, men næppe til flere afgørelser om udbetaling af erstatning. Det bør efter Dan-
ske Advokaters opfattelse fremgå af lovudkastet, at der er sket afvisning af 5-6.000
flere anmeldte ulykker årligt som følge af praksisskærpelsen, og at der således er
mere end 10.000 anmeldte arbejdsulykker, der er blevet afvist i strid med formålet
med reformen, der blev indført pr. 1. januar 2004. Det er efter Elmer Advokaters
vurdering meget betænkeligt, at Højesterets dom fra november 2013 har betydet, at
den administrative praksis efterfølgende har udviklet sig i klar strid med formålet
med det ulykkesbegreb, der blev indført i 2004. Lederne noterer sig i den sammen-
hæng med tilfredshed, at det i lovforslaget ikke er hensigten, at der skal ske en
ændring med hensyn til tilkendelse af erstatning for personskader, eller til hvad der
tilkendes erstatning for.
3.1.2. Konkrete, indholdsmæssige bemærkninger
Der er kommet enkelte tekniske og konkrete bemærkninger til forslagets formule-
ring, som er indarbejdet eller justeret i forslaget. Herudover er der tre forhold, som
flere af høringsparterne har kommenteret. Det drejer sig om:
1. En bagatelgrænse for, hvilke ulykker der kan anerkendes som en arbejdsska-
de
2. Om påvirkningen er egnet til at påføre skade på den konkrete person
3. Bevisbyrdereglen i § 12, stk. 2
1. En bagatelgrænse for, hvilke ulykker der kan anerkendes som en arbejds-
skade
AST ønsker, at bagatelgrænsen for, hvad der kan anerkendes som en arbejdsulyk-
ke, udgår af bemærkningerne til lovforslaget. AST vurderer endvidere, at spørgs-
målet om anerkendelse vil være nemmere at administrere for alle sagens parter,
hvis der ikke er en bagatelgrænse i forhold til personskadens art, og at det admini-
strativt såvel som omkostningsmæssigt – for forsikringsselskaberne og for arbejds-
skademyndighederne – ikke virker proportionalt, at der fortsat skal være en baga-
telgrænse i forhold til personskaden, når lovgiver lægger op til så lav en grænse
som den anførte.
AST, Dansk Metal, FH og F&P finder, at bagatelgrænsen for anerkendelse af en
arbejdsulykke er uklar. AST anfører, at bagatelgrænsen kan medføre en utilsigtet
udvikling i praksis på området, som sås i kølvandet på højesteretsdommen fra
2013. FH vurderer, at bagatelgrænsen vil give anledning til betydelige problemer i
praksis og foreslår at fjerne bagatelgrænsen, således at anerkendelse alene kræver
prøvelse af, om der er årsagssammenhæng mellem hændelsen og den påviste per-
sonskade hos den konkrete tilskadekomne. Dansk Metal har tilkendegivet, at de
4
ønsker, at sætningen ”Det afgørende for sondringen er, at de sidstnævnte følger
ikke har nogen betydning for tilskadekomnes aktuelle og efterfølgende helbreds-
mæssige tilstand” udgår af bemærkningerne, mens F&P vurderer, at sætningen og
eksemplerne i den forbindelse ikke er tilstrækkelige.
Bestyrelsen for AES anfører, at det af bemærkningerne til ændringen af ulykkesbe-
grebet fremgår, at tilpasningsreaktioner vil være omfattet af ulykkesbegrebet, mens
fx forskrækkelse ikke vil være det. Det efterlader et upræcist spænd for fx chok og
angst, som var omfattet af ulykkesbegrebet tidligere, jf. de oprindelige lovbemærk-
ninger. Bestyrelsen for AES finder, at det af hensyn til den efterfølgende admini-
stration i AES bør præciseres, om afgrænsningen 1:1 svarer til det tidligere ulyk-
kesbegreb for psykiske skader, eller om der er tiltænkt ændringer.
Danske Regioner mener, at det er vigtigt, at ulykker håndteres behørigt, men har en
bekymring for, at den foreslåede hjemmel vil medføre et øget antal af sager, der
omhandler småskader eller bagatellignende forhold. Et øget antal sager vil efter
Danske Regioners opfattelse ikke være en medvirkende faktor til, at målsætningen
om en hurtigere sagsbehandlingstid nås. Hvis der anmeldes flere sager, kan det
ligeledes betyde en øget udgift for regionerne til behandling af de regionale sager i
AES.
F&P anfører, at de ikke er enige i bemærkningerne til § 1, nr. 1, om at ”ændringen
af ulykkesbegrebet ikke vil ændre på beviskravet”, idet der bl.a. lægges op til, at
”med ændringen af ulykkesbegrebet forudsættes det, at der ikke vil være behov for
indgående lægelige vurderinger, når der er en hændelse, som umiddelbart kan
forklare skaden”. F&P vurderer, at dette er problematisk, hvis der ikke skal fore-
ligge lægelig dokumentation for, hvilke skader hændelsen har medført, og mener,
at den foreslåede ændring derfor vil lempe beviskravet betydeligt.
FA har anført, at FA ikke har bemærkninger til forslaget, men finder, at det ved
implementeringen er vigtigt at kommunikere, at en anerkendelse af en arbejdsulyk-
ke ikke i sig selv er ensbetydende med, at tilskadekomne har opnået ret til godtgø-
relse eller erstatning.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Beskæftigelsesministeriet har i lovforslaget
lagt op til en løsning, som betyder, at alle skader, der er forårsaget af ulykker under
udførelse af arbejde, igen kan anerkendes som en arbejdsskade, uanset om skaden
er varig eller forbigående. Det vurderes, at betingelserne for, hvornår en person-
skade kan anerkendes som en arbejdsulykke, med lovforslaget bringes i overens-
stemmelse med de forudsætninger, der lå til grund for det flertal i Folketinget, der
vedtog det nuværende ulykkesbegreb i 2003. Det er således forudsat, at praksis
bringes i overensstemmelse med den retstilstand, som var gældende før højeste-
retsdommen af 8. november 2013 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2014,
side 452 H) for så vidt angår de elementer i ulykkesbegrebet, hvor højesterets-
dommen medførte ændringer i praksis.
Beskæftigelsesministeriet finder, at der er behov for bagatelgrænse for at forhindre,
at AES og ankesystemet skal bruge administrative ressourcer på åbenbart grundlø-
se sager, hvor der hverken er fysiske eller psykiske følger, som på nogen måde
5
midlertidigt eller varigt påvirker den tilskadekomnes almentilstand eller daglige
livsførelse. Der er samtidig et hensyn at tage til arbejdsgiverne, som finansierer de
administrative udgifter i forbindelse med behandlingen af anmeldelserne, herunder
at arbejdsgiverne ikke belastes økonomisk af at skulle betale for sagsbehandling af
åbenbart grundløse sager. Det bemærkes i den forbindelse, at det er Beskæftigel-
sesministeriets forventning, at langt hovedparten af de sager, som ud fra ovenstå-
ende ikke kan anerkendes, i realiteten ikke vil blive anmeldt eller vil blive afsluttet
i forsikringsselskaberne uden at blive oversendt til AES.
Ved vurderingen af, om en ulykke skal anerkendes som en arbejdsskade, indgår
flere kriterier, som i de enkelte sager hver især er mere eller mindre åbenbare. Det
betyder, at der allerede i dag er sager, som skal undersøges nærmere, før der kan
tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet. Beskæftigelsesministeriet vurderer så-
ledes, at der med forslaget også fremover vil være sager, hvor der skal foretages en
nærmere vurdering af, om en given hændelse kan anses for en arbejdsskade. Det er
dog Beskæftigelsesministeriets vurdering, at antallet af sådanne sager vil være
beskedent, og at de administrative ressourcer, som skal bruges på disse sager, er
proportionale med hensynet til at have en bagatelgrænse, jf. ovenfor. Beskæftigel-
sesministeriet vurderer således, at på trods af, at der vil være sager, som kræver en
nærmere vurdering, vil arbejdsskademyndighederne med forslaget opnå en samlet
ressourcemæssig besparelse i behandlingen af anerkendelsesspørgsmålet med et
lempeligere ulykkesbegreb, fordi det i hovedparten af sagerne bliver væsentligt
nemmere at vurdere, om der er tale om en arbejdsulykke i lovens forstand.
Beskæftigelsesministeriet fastholder på den baggrund en bagatelgrænse for ulyk-
kesbegrebet, idet det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at baga-
telgrænsen går ved følgerne af påvirkninger, som i almindelig opfattelse ikke vil
blive anset for at være en egentlig personskade, og hvor der hverken er fysiske eller
psykiske følger, som på nogen måde midlertidigt eller varigt påvirker den tilskade-
komnes almentilstand eller daglige livsførelse.
Med hensyn til bestyrelsen for AES’ ønske om en præcisering vedrørende psykiske
skader, er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det af lovforslagets be-
mærkninger med tilstrækkelig klarhed fremgår, at fysiske og psykiske skader er
ligestillede i forhold til ændringen af ulykkesbegrebet. Det indebærer, at praksis
også for så vidt angår psykiske skader forventes tilbageført til den retstilstand, der
var gældende før højesteretsdommen i 2013, dog med de modifikationer, som er
beskrevet ovenfor og under hensyntagen til den retspraksis, som efterfølgende præ-
ciserer egnethedskrieriet i forhold til den konkrete tilskadekomne.
2. Om påvirkningen er egnet til at påføre skade på den konkrete person
AST og F&P ønsker sætningen: ”Tilskadekomne vil også kunne få anerkendt ska-
den som en arbejdsulykke, når skaden har haft alvorligere følger end normalt for
denne type skade for tilskadekomne på grund af ikke-arbejdsrelaterede forhold.”
præciseret eller slettet, idet AST og F&P vurderer, at det ikke kan udledes af be-
mærkningerne, hvad der er formålet med sætningen.
6
3F har bl.a. anført, at der i lovforslaget efter 3F’s vurdering er lagt op til at bibe-
holde det aktuelle egnethedsbegreb, og dermed også den nuværende myndigheds-
praksis i strid med de oprindelige forudsætninger bag loven.
Efter 3Fs vurdering, indebærer dét, at en ældre skadelidt, der f.eks. glider under et
tungt løft og får en alvorlig og permanent rygskade, fortsat vil blive vurderet ud fra,
hvilke gener og skader en yngre skadelidt ville have fået ved en tilsvarende ulykke.
Og uden både at ændre anerkendelses- og egnethedskriteriet bliver lovforslaget
dermed efter 3F’s vurdering indholdsløst og illusorisk. 3F henstiller derfor til, at
det i forhold til egnethed tydeliggøres, at den skadelidte skal have erstatning også
ved skader, hvor følgerne er blevet mere omfattende som følge af skadelidtes for-
udbestående disposition, der ligger inden for det naturlige og forventelige henset til
skadelidtes alder og forhold i øvrigt.
FH og DLF har oplyst, at de har noteret sig det som positivt, at lovforslaget lægger
op til en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker,
herunder særligt at lovforslagets ordlyd lægger op til en væsentlig lempelse af kra-
vene til selve personskaden, og at det i bemærkningerne er præciseret, at den vur-
dering af årsagssammenhæng, som skal etableres, skal ske ved en vurdering af, om
hændelsen/påvirkningen er egnet til at medføre den anmeldte personskade hos den
konkrete tilskadekomne. Dette er efter FH’s opfattelse i fuld overensstemmelse
med den tidligere udlægning af lovgivningen. DLF finder også dette positivt og
foreslår, at dette kommer til at fremgå af selve lovteksten i § 6.
FH finder desuden, at bemærkningerne bør indeholde en konsekvent henvisning til,
at årsagssammenhæng er mellem hændelse/påvirkning og den påviste skade hos
den konkrete skadelidt.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Det fremgår af de almindelige og specielle
bemærkninger til lovforslaget, at ved vurderingen af, om en hændelse kan anerken-
des som en arbejdsulykke, skal der fortsat lægges vægt på (…), om hændelsen eller
påvirkningen er egnet til at medføre den anmeldte personskade hos den konkrete
tilskadekomne. Dette er en videreførelse af hidtidig praksis, hvorefter der ved vur-
deringen af, om der er en personskade i lovens forstand, også skal lægges vægt på
hændelsens eller påvirkningens egnethed til at påføre den konkrete person en skade
eller en alvorligere skade, jf. bl.a. princippet i Højesterets dom af 9. november
2016, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 516H. Ændringen af ulykkes-
begrebet vil således ikke ændre på gældende praksis, hvorefter hændelsen eller
påvirkningen skal være egnet til at medføre den anmeldte personskade hos den
konkrete tilskadekomne.
Med hensyn til spørgsmålene fra AST og F&P om betydningen af forudbestående,
ikke-arbejdsrelaterede forhold hos den konkrete tilskadekomne, vurderer Beskæfti-
gelsesministeriet, at dette tekstafsnit er overflødigt, da det er dækket af princippet
om, at skaden skal vurderes i lyset af, om hændelsen eller påvirkningen er egnet til
at medføre den anmeldte personskade hos den konkrete tilskadekomne. Tekstaf-
snittet er derfor udgået af lovforslagets bemærkninger. Samtidig er det præciseret i
lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger, at lovforslaget afspejler gæl-
dende praksis, som fastholdes med forslaget.
7
3. Bevisbyrdereglen i § 12, stk. 2
AST har anført, at den foreslåede genopretning af ulykkesbegrebet skal ses i sam-
menhæng med bevisbyrdereglen i § 12, stk. 2. Af denne bestemmelse fremgår det,
at et påvist tab af erhvervsevne eller et varigt mén m.v. anses for at være en følge
af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod, eller andet
er fastsat. AST vurderer, at den foreslåede ændring af skadesbegrebet sammenholdt
med bevisbyrdereglen i § 12, stk. 2, vil kunne forventes at betyde ikke alene flere
anerkendelser, men også tilkendelse af flere erstatninger.
DA anfører, at den foreslåede udvidelse af mulighederne for at få anerkendt en
arbejdsulykke som følge af bevisbyrdereglen i lovens § 12, stk. 2, vil have væsent-
lige negative økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne, som lovgiver synes helt
at have overset, jf. de økonomiske konsekvensberegninger, og som var en udbredt
problemstilling før højesteretsdommen i 2013. Hertil påpeger DA derfor, at det vil
være nødvendigt for at opfylde lovforslagets forudsætning om alene at udvide selve
anerkendelsesspørgsmålet – uden også at øge området, hvor der gælder omvendt
bevisbyrde – at tilføje i § 12, at denne bestemmelse alene omfatter skader, der an-
erkendes med ydelser efter § 15, 17 eller 18.
F&P savner en præcisering af, hvordan bevisbyrdereglen i lovens § 12, stk. 2, skal
fortolkes i relation til ovennævnte forslag.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Det indgår ikke i lovforslaget at ændre på
bevisbyrdereglen i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2.
Højesteretsdommen fra 2013, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, side 452 H, som
gav anledning til den ændrede praksis vedrørende anerkendelse af arbejdsulykker,
fastslog, at ulykkesbegrebet skal ses i lyset af de ydelser, der kan gives efter ar-
bejdsskadesikringsloven. Højesteret fandt således, at forbigående smerter, der ikke
kræver behandling men går over af sig selv, normalt ikke vil kunne anses for en
personskade. Praksis er efterfølgende indrettet i overensstemmelse hermed.
Beskæftigelsesministeriet vurderer ud fra dette, at den ændrede praksis efter høje-
steretsdommen ikke har eller bør have medført en reduktion af udgifterne på ar-
bejdsskadesikringsområdet, idet anmeldte ulykker, som har givet anledning til
ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, herunder til behandlingsudgifter, fortsat
har skullet anerkendes. Den foreslåede ændring af ulykkesbegrebet vurderes derfor
ikke at ville medføre merudgifter til erstatninger mv. En ændring af § 12, stk. 2,
som foreslået af DA, vurderes endvidere at være en forringelse af tilskadekomnes
rettigheder, hvilket er uforeneligt med lovforslagets formål. Reglen i § 12, stk. 2, er
et indarbejdet og grundlæggende princip i arbejdsskadesystemet og var også gæl-
dende før højesteretsdommen i 2013 uden at bestemmelsen efter Beskæftigelses-
ministeriets opfattelse tidligere har givet anledning til utilsigtede erstatningsudbeta-
linger, som økonomisk har belastet arbejdsgiverne ud over formålet med loven.
Med lovforslaget ønsker regeringen alene at tilbageføre retstilstanden til den reali-
tet, som var gældende før højesteretsdommen i 2013. Beskæftigelsesministeriet
vurderer på dette grundlag ikke, at DA’s ønske om en ændring af bevisbyrdereglen
bør imødekommes.
8
3.2. Mulighed for selvstændig afgørelse om anerkendelse og fri-
ster for afgørelser, vedrørende lovens §§ 16 og 39
Der er kommet enkelte tekniske og konkrete bemærkninger til forslaget. Bemærk-
ningerne har ikke givet grundlag for ændringer af selve lovteksten. Lovforslagets
bemærkninger er på et enkelt punkt præciseret på baggrund af bemærkningerne i
høringssvarene. Høringsparterne har kommenteret følgende elementer i forslaget:
1. Indførelse af selvstændig afgørelse om anerkendelse
2. Frister for afgørelser
3. Takster for sagsbehandlingen
4. Ophævelse af § 39
1. Indførelse af selvstændig afgørelse om anerkendelse
Bestyrelsen for AES, DLF, Danske Advokater, DA, Danske Regioner, Dansk Me-
tal, Elmer Advokater, FH, FA, FOA, Lederne, Krifa og Sedgwick Leif Hansen A/S
støtter forslaget om, at AES skal kunne træffe selvstændige afgørelser om anerken-
delse af arbejdsskader.
Danske Advokater finder det hensigtsmæssigt med særskilte afgørelser om aner-
kendelse. Danske Advokater anfører, at en afgørelse om anerkendelse, der ikke
bliver påklaget til Ankestyrelsen (AST), kan blive ændret til en afgørelse om afvis-
ning af skaden, hvis AST senere behandler en klage over tilkendt erstatning, og
vurderer, at der er truffet en forkert afgørelse om anerkendelse. Danske Advokater
gør opmærksom på, at en selvstændig afgørelse om anerkendelse ikke i sig selv
forkorter sagsbehandlingstiden.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Beskæftigelsesministeriet konstaterer, at en
afgørelse om anerkendelse af en anmeldt arbejdsskadesag kan ændres af AST til en
afvisning af skaden i forbindelse med en klage om en efterfølgende afgørelse om
erstatning eller godtgørelse. Det er allerede praksis efter gældende lov og følger
almindelig retspraksis. En imødekommelse af ønsket om at afskære Ankestyrelsen
fra at ændre en afgørelse om anerkendelse, når det er godtgørelses- eller erstat-
ningsspørgsmålet, som er påklaget, vil indebære, at der skal indføres en eksplicit
bestemmelse i loven, der forhindrer dette. Beskæftigelsesministeriet har ikke æn-
dret lovforslaget på dette punkt.
2. Frister for afgørelser
Bestyrelsen for AES vurderer, at det generelt vil være muligt at overholde fristen
for anerkendelse og afvisning i ukomplicerede sager. I komplicerede sager vil det
derimod være nødvendigt at anvende den foreslåede mulighed for at dispensere fra
fristerne for anerkendelse og afvisning i et ikke ubetydeligt omfang. Bestyrelsen
for AES foreslår, at det tydeliggøres, at fristerne ikke er absolutte, og at der forven-
teligt er en del sager, hvor fristen ikke vil kunne overholdes, uden at dette skyldes
dårlig administration af området. Bestyrelsen for AES henviser til, at 1-årsfristen
blandt andet blev etableret på grund af indførelsen af den samlede afgørelse, der
med det foreliggende forslag afskaffes.
9
Danske Advokater bemærker, at de foreslåede frister ikke i sig selv forkorter sags-
behandlingstiderne.
DA finder generelt forslaget om frister for afgørelserne hensigtsmæssigt. DA fore-
slår, at det eksplicit angives i § 16, stk. 1 og 2, at de angivne frister er betinget af, at
der ikke gør sig særlige omstændigheder gældende, der forsinker sagsbehandlin-
gen.
FH påpeger, at der ikke er knyttet retsvirkninger til eventuel overskridelse af fri-
sterne, og at erfaringerne viser, at fristerne kan være uhyre vanskelige at overholde.
Endelig er FH enig i, at en forlængelse af fristerne (dispensation fra fristerne) vil
kræve en begrundelse fra AES.
3F ønsker en præcisering af, om 3-månedersfristen for anerkendelse regnes fra
forsikringsselskabets videresendelse af sagen til AES. 3F påpeger, at tilskadekom-
ne vil kunne opleve en længere sagsbehandlingstid, når/hvis sagen på grund af
travlhed ikke bliver ekspederet straks af forsikringsselskabet.
F&P finder det vigtigt, at der bliver tale om en konkret reel stillingtagen til frister-
nes overskridelse og af, hvornår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forventer at
kunne træffe afgørelse i de sager, hvor der efter forslaget kan dispenseres fra fri-
sterne.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Det er i lovforslaget forudsat, at der vil
kunne være sager, hvor særlige omstændigheder indebærer, at de ikke kan afgøres
inden for de fastsatte frister. På denne baggrund er der indsat en bestemmelse om,
at AES skal underrette sagens parter, når fristerne ikke kan overholdes. Dette er
præciseret i lovbemærkningerne.
I relation til forslaget om at lade det specifikt fremgå af § 16 stk. 1 og 2, at de an-
givne frister er betinget af, at der ikke gør sig særlige omstændigheder gældende,
der forsinker sagsbehandlingen, henviser Beskæftigelsesministeriet til, at AES
forventes at overholde de lovfastsatte frister, medmindre der opstår særlige om-
stændigheder i den konkrete sag. Det kan for eksempel være, når der er lang vente-
tid på at indhente de nødvendige lægelige oplysninger fra læge eller hospital. Sam-
tidig henvises til, at AES med det foreslåede bestemmelse i stk. 2, bliver særskilt
forpligtet til at sende en begrundet underretning til sagens parter herom, når frister-
ne ikke kan overholdes. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings underretning skal in-
deholde en begrundelse om, hvorfor fristerne ikke kan overholdes i den konkrete
sag og oplysning om, hvornår afgørelsen forventes truffet. Det følger i øvrigt af
almindelige forvaltningsretlige principper, at en myndighed skal underrette sags-
parter om forventet sagsbehandlingstid. Dette gælder også i de situationer, hvor en
myndighed dispenserer fra en given frist.
Der er efter gældende ret ikke knyttet retsvirkninger i forhold til at overskride de i
loven fastsatte frister blandt andet i forhold til afgørelser. Det foreslås ikke ændret
med lovforslaget. Beskæftigelsesministeren fører et løbende tilsyn med AES, her-
under er der løbende fokus på status for sagsbehandlingstiderne og de tiltag, som
10
bestyrelsen for AES foretager med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne,
herunder effekterne af tiltagene.
I forslaget foreslås det, at fristerne fortsat regnes fra den dag, hvor AES har modta-
get anmeldelsen. Dette skyldes, som det fremgår af bemærkningerne, at AES ikke
har mulighed for at behandle sagerne, før de er modtaget. En eventuel forsinkelse
af oversendelsen af anmeldelserne fra forsikringsselskaberne til AES, indgår såle-
des ikke i sagsbehandlingstiderne. Det bemærkes, at bekendtgørelsen om anmel-
delse af arbejdsulykker i lighed med gældende regler også fremover forudsættes at
indeholde frister for forsikringsselskabernes oversendelse af anmeldelserne til
AES, der sikrer, at sagsbehandlingen ikke forsinkes unødigt. Beskæftigelsesmini-
steriet har ikke foretaget ændringer i bestemmelsen.
3. Takster for sagsbehandlingen
F&P ønsker afklaret, om der skal betales særskilt gebyr for de selvstændige aner-
kendelsesafgørelser.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Efter arbejdsskadesikringslovens § 59 er
det fastsat, at der betales én takst pr. sag. Der er ikke med forslaget lagt op til en
ændring af dette. Det bemærkes samtidig, at det er beskæftigelsesministeren, der
fastsætter taksterne for sagsbehandlingen efter indstilling fra bestyrelsen for AES.
Det forudsættes efter almindelige regnskabs- og budgetregler, at bestyrelsen for
AES skal sikre, at taksterne afspejler de faktiske omkostninger ved sagsbehandlin-
gen af de enkelte sager.
4. Ophævelse af § 39
FH bemærker, at der ikke er specielle bemærkninger til § 1, nr. 14, om ophævelse
af § 39 i gældende lov.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Ophævelsen af § 39 i gældende lov er en
del af forslaget om at indføre en selvstændig afgørelse om anerkendelse af arbejds-
skader i arbejdsskadesager. Den gældende § 39 foreslås derfor indarbejdet i den
nye § 16, der indeholder regler om og frister for afgørelserne i arbejdsskadesager.
Der er ikke med sammenskrivningen sket nogle ændringer i forhold til den gæl-
dende § 39.
I lovforslaget, der blev sendt i høring, var de specielle bemærkninger til ophævel-
sen af § 39 derfor skrevet sammen med de specielle bemærkninger til forslaget til §
16. Beskæftigelsesministeriet har nu udarbejdet selvstændige specielle bemærknin-
ger til § 39 i gældende lov, jf. forslaget i § 1, nr. 14.
3.3. Forenklinger af ankesystemet på arbejdsskadeområdet
3.3.1. Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere
skønsmæssigt afgjorte afgørelser
DLF, FH, Dansk Metal og F&P finder forslaget positivt og anerkender intentionen
om at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid.
11
F&P, Danske Advokater og Elmer Advokater lægger vægt på, at det skal sikres, at
medarbejdere, der skal tage stilling til, om en påklaget afgørelse skal ændres, har
særlige faglige kvalifikationer samt erfaring. F&P foreslår, at der oprettes en anke-
afdeling i AES, der varetager genvurderingen af afgørelserne for at sikre, at det
ikke er sagsbehandleren, der foretager et nyt skøn alene på baggrund af en klage.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Beskæftigelsesministeriet forudsætter, at
AES har de fornødne kompetencer til at genvurdere afgørelserne både faktisk, ret-
ligt og skønsmæssigt. AES’ interne organisering af genvurderingsopgaven regule-
res ikke i nærværende lovforslag.
3.3.2. Indførelse af administrative afgørelser i Ankestyrelsen
DLF, Elmer Advokater, FH, 3F, F&P, IDA og Krifa anser det som retssikkerheds-
mæssigt betænkeligt, at Ankestyrelsen (AST) fremover skal kunne træffe afgørelser
uden medvirken af beskikkede medlemmer og selv afgøre, hvornår der ikke er tvivl
om sagens resultat, da det vil medføre en forringelse af kvaliteten af sagsbehandlin-
gen, ligesom der henvises til omfanget af administrative afgørelser. F&P og Elmer
Advokater finder det herunder ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at indførelsen af ad-
ministrative afgørelser (60 pct. af ankesagerne), ikke har retssikkerhedsmæssige kon-
sekvenser for sagens parter, herunder vil føre til, at flere sager – end i dag – ender
med en forkert afgørelse.
FH mener, at det er relevant at bevare lægmandselementet og således sikre sig en
mere nuanceret andenbehandling af arbejdsskadesagerne. 3F oplyser, at de i forvejen
oplever, at der sker forvaltningsretlig genoptagelse i et betydeligt antal sager, når
der udtages stævning mod AST. 3F anfører, at der ved en ophævelse af den kolle-
giale behandling vil opstå en øget grad af vilkårlighed og manglende konsistens i
afgørelserne til skade for de skadelidte. Elmer Advokater anfører, at forslaget bør
overvejes nøje, da det vil betyde, at den praksis, som AST på et givent område ”har
lagt sig på”, vil være gældende indtil, der måtte blive afsagt en dom, der tilsidesætter
praksis. Den korrektion af praksis, som mødebehandlinger giver mulighed for, bliver
fjernet. Lovudkastet vil således kunne føre til flere afgørelser, der bliver ændret ved
domstolsprøvelse.
Både F&P og Danske Advokater har forslag til implementering af forslaget. Dan-
ske Advokater anfører, at det meget tydeligt bør fremgå af afgørelsen, hvis den er
afgjort administrativt, ligesom F&P foreslår, at kun jurister i AST, som har opnået
delegation bør bemyndiges til at lave administrative afgørelser, og at eventuelle
indsigelser altid skal sendes til en specialkonsulent, ankechef eller lignende i AST.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: AST træffer allerede i dag administrative
afgørelser på de fleste af styrelsens sagsområder. Med forslaget indføres der på
arbejdsskadeområdet en tilsvarende mulighed, når der ikke er tvivl om resultatet.
Der vil fortsat skulle træffes afgørelser på ankemøde med deltagelse af beskikkede
medlemmer, hvor der er tvivl om afgørelsens resultat. Disse sager udgør en ikke
uvæsentlig andel af det samlede antal sager.
12
Den konkrete sag skal, på samme måde som i dag, behandles af en sagsbehandler
med den fornødne faglige indsigt og med fortsat mulighed for vejledning om de
lægefaglige forhold af en af styrelsens interne lægekonsulenter.
Inden sagen forelægges for de beskikkede medlemmer, vurderer sagsbehandleren i
dag, om sagens resultat er så tilstrækkeligt klart, at den kan afgøres ved skriftlig
votering, eller om den er kompliceret, meget skønsmæssig mv., som gør det rele-
vant at behandle sagen på et ankemøde. Med forslaget skal sagsbehandleren i ste-
det vurdere, om sagens resultat er så tilstrækkelig klart, at der kan træffes en admi-
nistrativ afgørelse, eller om sagen skal afgøres på ankemøde med deltagelse af
beskikkede medlemmer.
De administrative afgørelser skal træffes af sagsbehandlere med den fornødne fag-
lige indsigt og relevante kompetencer. Indsigelser over ASTs afgørelser behandles
som udgangspunkt allerede i dag af en anden sagsbehandler eller godkendes af en
specialkonsulent, ligesom det allerede fremgår af ASTs afgørelser på alle sagsom-
råder, hvis sagen har været behandlet på møde. Der påtænkes ingen ændring af
praksis på disse områder.
På den baggrund vurderer Beskæftigelsesministeriet, at ændringen ikke vil medføre
en forringelse af kvaliteten af sagsbehandlingen i AST.
Særligt om kriterierne for udvælgelse af sager der skal afgøres administrativt
Danske Regioner er positiv over forslaget om administrative afgørelser i AST.
Kriterierne for udvælgelse af sager bør dog ifølge Danske Regioner præciseres,
herunder formuleringen ”sager, hvor der ikke er et stort element af skøn”, således,
at der sikres en betryggende retssikkerhed for regionerne, som er part i sagerne.
Danske Advokater udtrykker en betydelig bekymring for, om kriterierne for ud-
vælgelsen af de sager, der fremadrettet skal afgøres administrativt i alle henseen-
der, vil være betryggende for klagerne.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: I bemærkningerne til lovforslaget oplistes
kriterierne for udvælgelse af de sager, der vil kunne afgøres administrativt. Der vil
i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering. Det er ikke muligt at pege på
bestemte sagstyper, som per definition ikke indeholder et stort element af skøn.
Danske Advokater finder det ikke sandsynligt, at ca. 7.000 sager årligt kan afgøres
rent administrativt. Det er Danske Advokaters erfaring, at en så stor andel af klage-
sagerne på arbejdsskadeområdet ikke er så oplagte, at de ikke skal undergives
nævnsbehandling og opfordrer til, at der også i lovbemærkningerne oplyses, hvor
mange af sagerne, der i dag bliver behandlet ved skriftlig votering, som udtages til
behandling på et ankemøde. Danske Advokater opfordrer ligeledes til, at det oply-
ses, hvor mange af de sager, som AST ændrer eller hjemviser, der er blevet afgjort
ved skriftlig votering. Danske Advokater formoder, at alle sager, der afgøres ved
skriftlig votering følger AST’s indstilling.
13
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Vedrørende antallet af sager, der årligt kan
behandles administrativt, har Ankestyrelsen oplyst, at alle sager, der efter gældende
praksis bliver afgjort ved skriftlig votering, følger indstillingen fra AST. Hvis en
sag er afgjort med en ændring eller en hjemvisning, kan det derfor lægges til grund,
at sagen er afgjort som indstillet. Der kan dog ikke sluttes modsætningsvist. En
afgørelse om ændring eller hjemvisning på et ankemøde siger således ikke noget
om, hvorvidt der er tale om en sag, hvor de beskikkede har været uenige i AST’s
oprindelige indstilling.
Det kan oplyses, at AST i 2018 afgjorde 12.787 arbejdsskadesager, hvoraf ca. 70
pct. af sagerne blev afgjort ved skriftlig votering. Det bemærkes dog hertil, at det
ikke er intentionen, at der indføres en fast procentdel af arbejdsskadesagerne, der
skal afgøres administrativt. De 60-70 pct. af sagerne, som i de senere år er blevet
afgjort ved skriftlig votering, er således alene nævnt for at illustrere det nuværende
niveau af de skriftlige voteringer. Det afgørende vil være, at sagens faktiske for-
hold og praksis på området er tilstrækkeligt klart til, at sagen uden retssikkerheds-
mæssige betænkeligheder kan afgøres administrativt. Det er således de kriterier,
der er nævnt i lovbemærkningerne, der afgør, hvor stor en andel der fremadrettet
vil blive afgjort administrativt. Beskæftigelsesministeriet vil tydeliggøre i lov-
forslagets bemærkninger, at det afgørende for, om en sag skal afgøres administra-
tivt, er de oplistede kriterier, og ikke den oplyste procentsats.
3.3.3. Ensretning af ankefrister uanset opholdssted
Bestyrelsen for AES bemærker, at forslaget vil medføre tung klagebehandling, når
modtagere af fysisk post befinder sig i udlandet, da AES vil skulle udøve et van-
skeligt skøn ved fastsættelse af tidspunktet for modtagelsen af afgørelsen i udlan-
det. Bestyrelsen for AES foreslår i stedet, at der indføres en forlænget klagefrist på
eksempelvis 6 eller 13 uger regnet fra dateringen af afgørelsen for modtagere af
afgørelser formidlet med fysisk post til udlandet.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Af pkt. 3.1.3. i Justitsministeriets vejled-
ning om beregning af klagefrister fremgår den nærmere håndtering og en række
øvrige forhold, som en myndighed, der sender et fysisk brev til udlandet skal iagt-
tage ved beregningen af begyndelsestidspunktet for klagefrister. I forlængelse heraf
fremgår det, at myndigheden må foretage et konkret skøn over, hvornår en afgørel-
se kan anses for at være kommet frem til en modtager i udlandet, herunder bl.a. ved
inddragelse af oplysninger om leveringstiden til en række lande uden for Danmark
fra Post Nords hjemmeside under ”landefakta”.
På det sociale område gælder i øvrigt en fire ugers klagefrist over afgørelser, jf.
retssikkerhedsloven § 67, stk. 1, ligesom Ankestyrelsens eksisterende mulighed for
at dispensere fra arbejdsskadesikringslovens klagefrist, jf. arbejdsskadesikringslo-
vens § 44, stk. 3, vil blive opretholdt. Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at
forslaget er i overensstemmelse med regeringens udmeldte principper om digitali-
seringsklar lovgivning, hvorefter der skal være sammenhæng på tværs af den of-
fentlige sektor og begreber skal ensrettes, ligesom der omfangsmæssigt er tale om
få sager. På den baggrund vurderer Beskæftigelsesministeriet ikke, at forslaget vil
14
medføre tung sagsbehandling. I den forbindelse finder Beskæftigelsesministeriet
ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at indsætte nye klagefrister i loven.
3.4. Forholdet til produktansvarsloven, vedrørende lovens § 77
Bestyrelsen for AES, DLF, Danske Advokater, Elmer Advokater, Dansk Metal,
FH, 3F, FOA, F&P, IDA og KL har rejst en række problemstillinger i forhold til
forslaget. Det anføres blandt andet, at forslaget vil få omfattende negative konse-
kvenser for de tilskadekomne, herunder at forslaget generelt vil forlænge sagsbe-
handlingstiden. Implementeringen af produktansvarsreglerne bør derfor analyseres
nærmere med henblik på en mulig anden implementering. Flere af høringsparterne
peger i den forbindelse på muligheden for, at implementeringen sker i form af en
regresbestemmelse.
Danske Regioner og Sedgwick Leif Hansen A/S bemærker, at den foreslåede mo-
del ikke bør begrænses til sager, hvor der er et produktansvar, men udvides til at
omfatte alle sager, hvor der er en ansvarlig skadevolder.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: På baggrund af høringssvarene har Beskæf-
tigelsesministeriet ladet forslaget udgå af dette lovforslag. Beskæftigelsesministeri-
et vurderer således, at der er behov for en nærmere overvejelse og analyse af muli-
ge løsninger.
3.5. Omlægning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansie-
ringsmodel
Bestyrelsen for AES og F&P er overordnet positive over for forslaget, idet de dog
foreslår flere tydeliggørelser af forslaget. Bestyrelsen for AES bemærker, at det er
væsentligt, at efterbetaling skal kunne opkræves direkte hos selskaberne og ikke
indeholdes i taksterne for sagsbehandlingen, men at tilgodehavender for forsik-
ringsselskaberne omvendt bør kunne modregnes i den efterfølgende acontoop-
krævning. Bestyrelsen for AES vurderer derudover, at forslaget om acontoopkræv-
ning og efterfølgende regulering af udlagte erstatninger mv. vil medføre yderligere
administration for AES, da der modsat i dag vil skulle ske en efterregulering af de
opkrævede beløb fra de enkelte forsikringsselskaber.
F&P foreslår, at også agenturer bliver en del af finansieringsmodellen, og anfører,
at der er behov for, at opkrævningen adskiller udgifter efter henholdsvis § 48 og §
54 samt en tydeliggørelse af grundlaget for beregningen af taksterne efter § 48,
herunder hvilke udgifter der indgår i beregningen efter § 48, stk. 6, 2. pkt. F&P
foreslår yderligere, at der i fastsættelsen af opkrævninger af en vis størrelse bør
være aktuarbistand, ligesom at der skal foretages ekstern revision af acontoop-
krævningerne, efterreguleringen og brugen af de aktiver, som AES modtager fra et
konkursbo. F&P bemærker endelig, at de modtagne acontobeløb skal forvaltes
betryggende på samme vis som modtagne aktiver fra et konkursbo.
Bestyrelsen for AES forudsætter, at det fortsat er bestyrelsen, der indstiller takster-
ne til ministeren, og noterer sig, at resten af principperne for den eksisterende
takstmodel er uændret.
15
KL vurderer, at konsekvenserne af fremrykningen af takstbetalingen mv. kun er
belyst i forhold til forsikringsselskaber, men ikke for selvforsikrede enheder, hvor-
ved der tegnes et ufuldstændigt billede af forslagets samlede økonomiske konse-
kvenser. Danske Regioner vurderer, at forslaget vil have en negativ påvirkning på
regionernes likviditet i det første år, herunder er Danske Regioner bekymret for, at
AES vil fastsætte en for høj acontoopkrævning.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: I forhold til forslagets økonomiske konse-
kvenser bemærker Beskæftigelsesministeriet, at forslaget ikke ændrer på indholdet
af betalingen og udgifterne for forsikringsselskaber, selvforsikrede og AES. For-
slaget ændrer således ikke på udgiftens størrelse. Takstbetalingen indebærer alene
en tidsmæssig fremrykning i samme regnskabsår. For så vidt angår AES’ udlagte
beløb til erstatninger mv., vil forslaget alene kunne påvirke kommuner og regioner,
der har valgt at tegne arbejdsskadeforsikring hos et forsikringsselskab, da selvfor-
sikrede enheder ikke betaler for AES’ udlæg til erstatninger mv. I relation til Dan-
ske Regioners bekymring for, om AES vil fastsætte en for høj acontoopkrævning,
kan Beskæftigelsesministeriet oplyse, at efter lovforslaget er AES forpligtet til at
fastsætte acontoopkrævningen ud fra et realistisk skøn, herunder bl.a. baseret på
erfaringer fra tidligere års anmeldelser fra de enkelte forsikringsselskaber og AES.
Beskæftigelsesministeriet forventer, at den nærmere implementering af finansie-
ringsmodellen vil blive udmøntet i en ny bekendtgørelse. Beskæftigelsesministeriet
vil på baggrund af høringssvarene præcisere i lovforslaget, hvem der skal betale til
acontoopkrævningen, idet det samtidig præciseres, at forslaget ikke ændrer på,
hvad der indgår i opkrævningen.
For så vidt angår bestyrelsen for AES’ bemærkning om yderligere administration
for AES i forhold til efterregulering af de opkrævede beløb til erstatning mv., be-
mærker Beskæftigelsesministeriet, at forslaget om omlægning af finansieringsmo-
dellen til forskudsvis acontoopkrævning sker med henblik på at forbedre AES’s
løbende likviditetsmæssige situation og vurderes at være nødvendigt, herunder på
baggrund af erfaringerne efter Alpha Insurances konkurs i 2018. Efterregulering er
i den forbindelse en forudsætning for modellen.
3.6. Præcisering af AES’ rettigheder og pligter ved overtagelse af
en bestand af arbejdsulykkesforsikringer efter lovens § 54.
Bestyrelsen for AES, F&P og KL har foreslået, at opgaven med at håndtere ar-
bejdsulykkesforsikringspolicer efter, at et forsikringsselskab mister retten til at
udbyde denne type forsikringer, fx ved konkurs, overføres til Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Beskæftigelsesministeriet deler vurderingen
af, at det er hensigtsmæssigt at undersøge, hvorvidt administrationen af arbejds-
ulykkespolicer kan overføres til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, når
et forsikringsselskab mister retten til at udbyde arbejdsulykkesforsikringer, fx som
følge af et forsikringsselskabs konkurs. Beskæftigelsesministeriet vurderer samti-
dig, at der er et akut behov for at præcisere AES’ og forsikringsselskabernes ret-
16
tigheder og pligter i forbindelse med fx et forsikringsselskabs konkurs. Beskæfti-
gelsesministeriet fastholder derfor den foreslåede præcisering af lovens § 54.
Forvaltning af og tilbageførsel af aktiver fra det ophørende forsikringsselskab
F&P har anført, at genforsikringsaftaler udgør en betydelig andel af konkursboet,
og at det derfor er afgørende, at det tydeliggøres i bemærkningerne, at den foreslå-
ede § 54, stk. 4, og brugen af ordet ”forvalter” betyder, at AES også skal vedlige-
holde genforsikringskontrakterne.
F&P har i forhold til den foreslåede model om tilbageførsel af aktiver til de forsik-
ringsselskaber, som har afholdt udgifterne til erstatninger mv., tilkendegivet at
forsikringsbranchen ønsker, at tilbageførslen af aktiver sker på en sådan måde, at
de aktiver, der skal fordeles blandt forsikringsselskaberne fortrinsvist anvendes til
at dække de udgifter, der er afholdt i det tidligste år (år 1) efter bestandens overta-
gelse. Hermed vil de forsikringsselskaber, der har afholdt udgifterne, modtage be-
løb, der forholdsvist svarer til den udgift, som de pågældende forsikringsselskaber
har afholdt det år. Eventuelle overskydende midler kan herefter anvendes på tilsva-
rende vis til at dække udgifter afholdt året efter og i de efterfølgende år.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Beskæftigelsesministeriet vurderer, at den
model, som F&P har foreslået for at tilbageføre afholdte udgifter til forsikringssel-
skaberne, er i overensstemmelse med den nuværende § 54, stk. 2, i arbejdsskade-
sikringsloven, hvorefter beløbene skal tilbageføres for hvert kalenderår. Det er
samtidig forsikringsbranchen, som afholder alle udgifter til erstatninger mv. i for-
bindelse med, at et forsikringsselskab mister retten til at udbyde arbejdsulykkesfor-
sikringer. Beskæftigelsesministeriet tillægger derfor forsikringsbranchens ønske til
tilbagebetalingsmodel stor vægt. Lovforslaget er derfor tilrettet og præciseret i
overensstemmelse med den af F&P foreslåede model for tilbageførsel af aktiver til
de enkelte forsikringsselskaber. Lovforslaget er derudover præciseret for så vidt
angår vedligeholdelse af genforsikringskontrakter.
Øvrige bemærkninger:
Sedgwick Leif Hansen A/S vil gerne have uddybet, hvorfor det kun skal være sel-
skaber, som har tilladelse til at udbyde arbejdsskadeforsikringer, der skal have
monopol på at kunne byde ind med administration af sager, når et forsikringssel-
skab går konkurs.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Baggrunden for at begrænse muligheden
for at overlade administrationen til forsikringsselskaber, som har tilladelse til at
udbyde arbejdsskadeforsikringer, er foruden, at de besidder den fornødne kompe-
tence til at varetage opgaven, at der vil være tale om en af de aktører, som direkte
medvirker til finansieringen af udgifterne efter § 54, og som dermed vil have en
særlig interesse i at varetage opgaven optimalt. Beskæftigelsesministeriet vil ikke
afvise, at andre aktører på markedet har samme kompetencer til at varetage opga-
ven, men finder ud fra ovennævnte vurdering ikke grundlag for at ændre lovforsla-
get på dette punkt.
Bestyrelsen for AES og F&P er i øvrigt kommet med en række bemærkninger og
spørgsmål vedrørende bestemmelsen i § 54 af mere teknisk karakter.
17
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Bemærkningerne og spørgsmålene fra be-
styrelsen for AES og F&P giver efter Beskæftigelsesministeriets vurdering ikke
anledning til ændringer i lovforslaget, men Beskæftigelsesministeriet vil gå i dialog
med AES og F&P med henblik på at afklare bemærkningerne.
3.7. Øvrige bestemmelser
3.7.1. Fastsættelse af takster for lægeerklæringer
Bestyrelsen for AES og DA er uenige i, at det vil være en administrativ lettelse, at
AES skal forhandle takster for lægeerklæringer med Lægeforeningen. Bestyrelsen
for AES og DA finder konstruktionen uhensigtsmæssig, da AES er afhængig af
lægeerklæringerne og derfor vil være nødt til at acceptere Lægeforeningens takster,
hvorfor beskæftigelsesministeren fortsat bør fastsætte taksterne.
F&P ønsker at blive part i forhandlingen af taksterne for lægeerklæringerne, da
arbejdsskadeforsikringsselskaberne betaler for disse. F&P bemærker derudover, at
det bør præciseres i bemærkningerne, at speciallægeerklæringer er undtaget.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Det bemærkes, at lovforslaget beskriver
gældende praksis fsva., at taksterne fastsættes på baggrund af indgåede aftaler
mellem henholdsvis AES (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) og Lægeforeningen for
så vidt angår attester og Lægeforeningen og Moderniseringsstyrelsen for så vidt
angår taksten for anmeldelse af erhvervssygdomme og supplement for anmeldelse
af høreskader. Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse har denne praksis og
disse aftaler fungeret tilfredsstillende i en lang årrække.
Beskæftigelsesministeriet bemærker i øvrigt, at Beskæftigelsesministeriet har ladet
dette forslag udgå af lovforslaget på baggrund af Justitsministeriets lovtekniske
bemærkninger.
3.7.2. Præcisering af refusionsadgang, vedrørende lovens § 29
F&P er ikke nødvendigvis enig i, at den foreslåede bestemmelse er en kodificering
af praksis. F&P anfører, at § 17 a er en opgørelsesbestemmelse, som har til formål
at tage højde for ydelser fra det offentlige. Endvidere er F&P usikker på, om ydel-
ser efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik også bør nævnes i bestemmelse.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Det er korrekt som anført af F&P, at § 17 a
er en opgørelsesbestemmelse med hensyn til vurderingen af tabet af erhvervsevne.
I denne vurdering indgår lønnen i fleksjobbet og tilskuddet fra kommunen, herun-
der visse sociale ydelser. Bestemmelsen i § 29, stk. 1, regulerer samspillet mellem
sociale ydelser efter lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik og erstat-
ningen efter § 17 a, når den er beregnet på baggrund af tabet af erhvervsevne. Be-
stemmelsen indebærer, at kommunen og Udbetaling Danmark kan få refunderet det
beløb til forsørgelse, der er betalt for en periode, hvor tilskadekomne efterfølgende
får tilkendt en erstatning efter § 17 a, der ville have medført reduktion af den socia-
le ydelse, hvis erstatningen efter § 17 a var indgået i beregningen af den sociale
ydelse. § 29, stk. 1, sikrer således, at tilskadekomne ikke får dobbeltkompensation.
18
Eventuelle ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik giver efter gældende
regler ikke grundlag for refusionskrav fra kommunerne eller Udbetaling Danmark.
Forslaget ændrer ikke på dette.
Forslaget indebærer, at der skabes eksplicit lovhjemmel til, at kommunerne og
Udbetaling Danmark i overensstemmelse med hidtidig praksis har ret til refusion i
erstatning for tab af erhvervsevne, der er fastsat efter § 17 a i lighed med retten til
refusion i erstatning for tab af erhvervsevne, der er fastsat efter § 17.
3.7.3. Ændring af udbetalingsfrist
Bestyrelsen for AES vurderer, at den foreslåede ændring vil medføre en admini-
strativ lettelse for AES i de sager, hvor AES på vegne af staten udbetaler beløb til
de tilskadekomne.
3F mener, at forslaget om forlængelse af udbetalingsfristen vil forringe de skade-
lidtes likviditetsmæssige situation på bekostning af forsikringsselskabernes interes-
ser.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er
uhensigtsmæssigt, at klagefristens udløb og udbetalingspligtens indtræden efter
gældende lovgivning er sammenfaldende. Det skyldes, at klager fra arbejdsgivere
og selvforsikrede statsinstitutioner har opsættende virkning i forhold til udbetaling
af erstatning, og at det sammenfaldende tidspunkt for udbetaling og klagefristens
udløb derfor indebærer, at forsikringsselskaber m.v. enten skal løbe en risiko for at
foretage en fejludbetaling eller at skulle betale renter for forsinket udbetaling.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget vil være en administrativ lettelse
for AES. Forslaget hindrer ikke, at forsikringsselskaberne m.fl. kan udbetale erstat-
ning og godtgørelse helt eller delvist på et tidligere tidspunkt, når forsikringssel-
skaberne eller AES ikke er tvivl om tilskadekomnes eller efterladtes ret til erstat-
ning.
Forslaget bygger således på en afvejning mellem hensynet til, at tilskadekomne
hurtigt får udbetalt sin erstatning og hensynet til at minimere risikoen for fejludbe-
taling.
3.7.5. Fastsættelse af sats for fri kost og logi
FH bemærker, at lovforslaget forringer tilskadekomnes rettigheder, idet tilskade-
komne, der har modtaget kost og logi som en del af lønnen, vil få nedsat sin årsløn.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Forslaget er i overensstemmelse med rege-
ringens udmeldte principper om digitaliseringsklar lovgivning (sammenhæng på
tværs – ensartede begreber og genbrug af data), da satserne efter forslaget lægger
sig op ad Skatterådets satser for fri kost og logi, hvorefter AES ikke skal beregne
tilsvarende satser særskilt.
19
Derudover bemærker Beskæftigelsesministeriet, at forslaget kun vil medføre en
minimal reduktion i erstatningen for tab af erhvervsevne. Det bemærkes, at fri kost
og logi anslås at indgå i under én pct. af alle årslønsberegninger.
3.7.6. Præcisering af udgifter til sagsoplysning
Bestyrelsen for AES vurderer, at forslaget vil forenkle sagsbehandlingen i AES.
F&P ønsker afklaring af, om forslaget indebærer, at arbejdsskadeforsikringsselska-
berne fremover vil afholde udgifterne til lægeregninger som en del af acontoop-
krævningen, og at AES således betaler regningerne. F&P foreslår derudover, at det
præciseres i bekendtgørelses- eller vejledningsform, at selskaberne betaler alle
nødvendige udgifter til sagsoplysninger.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Forslaget er alene en præcisering af praksis,
herunder forudsætter Beskæftigelsesministeriet, at der i overensstemmelse med
almindelige forvaltningsretlige principper, persondatabeskyttelsesreglerne mv. kun
indhentes nødvendige sagsoplysninger.
3.7.7. Fastsættelse af rente for AES’ udlagte beløb
F&P har i sit høringssvar bemærket, at det ikke længere er Nationalbanken, der
fastsætter dag til dagpengemarkedsrenten, som er omtalt i arbejdsskadesikringslo-
vens § 60.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: På baggrund af bemærkningen fra F&P
justerer Beskæftigelsesministeriet lovens § 60, stk. 1, så beskæftigelsesministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fastsættelsen af den årlige rente til
forrentning af AES’ udlagte beløb, herunder hvordan den skal beregnes og offent-
liggøres.
4. Ikrafttrædelsestidspunkt
Bestyrelsen for AES vurderer, at flere af de foreslåede ændringer kræver mindst
seks måneders implementeringstid og opfordrer til, at lovforslaget tidligst træder i
kraft 1. januar 2020. AES bemærker dog, at de finansieringsmæssige ændringer
(forslagets § 4, stk. 5, 6 og 7) umiddelbart kan træde i kraft som beskrevet i lov-
forslaget. DA og Lederne henviser til samme problemstilling og peger på, at løs-
ningen eventuelt kan være forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de forskellige
elementer i loven.
FH finder det betænkeligt at lade forslagene vedrørende § 1, nr. 5 (kost og logi), nr.
6 (rentereglerne) og nr. 15 (klagefristerne) gælde for allerede anmeldte skader,
hvorfor forslagene som minimum alene bør finde anvendelse for skader anmeldt
den 1. juli 2019 eller senere.
Beskæftigelsesministeriets kommentar: Beskæftigelsesministeriet har udskudt for-
slagets generelle ikrafttrædelsestidspunkt til 1. januar 2020. Det skyldes hensynet
til en hensigtsmæssig implementering af bestemmelserne i lovforslaget, herunder
det nye ulykkesbegreb og de administrative omlægninger.
20
Endvidere har Beskæftigelsesministeriet ændret virkningstidspunktet for forslaget i
§ 1, nr. 5, (kost og logi) således at denne ændring kun anvendes i nye sager. Det vil
sige sager om ulykker, der indtræder 1. januar 2020 eller senere og sager om er-
hvervssygdomme, der anmeldes 1. januar 2020 eller senere. Dette skyldes, at æn-
dringen indebærer ændringer i rettighederne og forpligtelserne for sagens parter.
Beskæftigelsesministeriet har ændret lovforslaget i overensstemmelse FH’s be-
mærkninger vedrørende § 1, nr. 6 (rentereglerne) og nr. 15 (klagefristerne). Be-
skæftigelsesministeriet har samtidig tilføjet i lovbemærkningerne, at Ankestyrelsen
ved vurderingen af, om der er grundlag for at dispensere fra klagefristen, skal være
særligt opmærksom på, om nedsættelsen af klagefristen kan være årsag til at der er
klaget for sent i de sager, der er omfattet af ændringen.
Herudover har Beskæftigelsesministeriet på baggrund af Justitsministeriets lovtek-
niske bemærkninger ændret virkningstidspunktet for præciseringen af AES’ ret-
tigheder og pligter ved overtagelse af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer efter
§ 54, således at bestemmelsen får virkning fra 1. juli 2019. .
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt 1. juli 2019 opretholdes for så vidt angår de
elementer i forslaget, der vedrører AES' nye finansieringsmodel. Dette skyldes, at
disse elementer er væsentlige forudsætninger for AES’ økonomi og administration
i 2019.