Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NO TAT
Marts 2019
J.nr. 2018-5657
Gennemgang af og kommentarer til høringssvar om forslag
til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik,
lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige an-
dre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæfti-
gelsesindsats m.v.)
1. Indledning
Høringsnotatet vedrører forslag til lov om ændring af lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om
sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.).
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring mandag den 14. januar 2019 med hørings-
frist mandag den 11. februar 2019. Lovforslaget har været sendt i høring til de
myndigheder og organisationer m.v., der fremgår af bilag 1.
Fra de organisationer m.v., lovforslaget er sendt i høring til, er der modtaget
høringssvar fra følgende, som har bemærkninger til lovforslaget: Dansk Arbejdsgi-
verforening, Lederne, Akademikerne, KL, Danske Handicaporganisationer, Danske
A-kasser, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Ballerup Kommune, Ergote-
rapeutforeningen, Forsikring og Pension, Frederikshavn Kommune, Københavns
Professionshøjskole, Hillerød Kommune, Odsherred Kommune, Ældresagen, Aal-
borg Kommune og Aarhus Kommune.
Følgende hørte organisationer m.v. har afgivet høringssvar, men har ikke haft be-
mærkninger til lovforslaget: Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Den Katolske
Kirke, Flygtningenævnet, Folketingets Rigsrevision, Forbrugerrådet Tænk, Lands-
organisationen for sociale tilbud, Landssamrådet af PPR-chefer, Rådet for Er-
hvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Psykisk
Sårbare på Arbejdsmarkedet, Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark, Aal-
borg Universitet og Aarhus Universitet.
For generelle bemærkninger til udmøntningen af aftale om en forenklet beskæfti-
gelsesindsats henvises til høringsnotat til forslag til lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Nedenfor gennemgås først de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt
kommentar hertil. Synspunkterne er samlet i de tilfælde, hvor flere organisationer
fremhæver samme eller lignende synspunkt.
Høringssvarene har givet anledning til enkelte ændringer og præciseringer i lov-
forslaget, som er nævnt under de respektive kommentarer.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 210 Bilag 1
Offentligt
2
Anvendte forkortelser
I dette høringsnotat er der anvendt forkortelser for en række høringsparter. De an-
vendte forkortelser er:
AC Akademikerne
DA Dansk Arbejdsgiverforening
DAK Danske A-kasser
DH Danske Handicaporganisationer
DS Dansk Socialrådgiverforening
F&P Forsikring og Pension
2. Konkrete bemærkninger til lovforslaget
Lovforslaget indeholder både udmøntningen af aftale om en forenklet beskæftigel-
sesindsats og konsekvenser heraf, samt udmøntning af to initiativer, der indgår i
satspuljeaftalen for 2019 om, at flere mennesker med handicap kommer i beskæfti-
gelse. Endelig er der et afsnit om øvrige bemærkninger til lovforslaget.
Derudover indeholder høringsnotatet et afsnit om øvrige bemærkninger til lov-
forslaget.
2.1. Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
2.1.1. § 1: Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
2.1.1.1. Rehabiliteringsteams
KL har en række forslag til ændringer af reglerne om rehabiliteringsteam, herunder
om teamets sammensætning, kompetence og mulighed for at behandle visse sager
uden om rehabiliteringsteamet.
Kommentar:
Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på
indholdet i reglerne om rehabiliteringsteamet. En eventuel ændring af reglerne på
dette område vil kunne indgå særskilt i forbindelse med de igangværende drøftelser
på baggrund af evalueringen af reformen af førtidspension og fleksjob og evalue-
ringen af sygedagpengereformen.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer.
2.1.1.2. Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
AC er generelt positiv over for benchmarking af kommunerne på resultater og fin-
der det vigtigt, at der måles på resultater af den samlede beskæftigelsesindsats og
ikke resultatet af enkelte proceskrav. AC foreslår, at kommunerne forpligtes til at
yde økonomisk kompensation til borgeren ved gentagen, fejlagtig sagsbehandling i
forhold til lov om aktiv beskæftigelse. Dette vil efter AC’s opfattelse være i over-
ensstemmelse med aftalens intentioner om frihed under ansvar og samtidig med-
virke til en mere ensartet sagsbehandling i kommunerne.
3
Kommentar:
Forslaget om økonomisk kompensation ligger uden for aftalen om en forenklet
beskæftigelsesindsats.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
Ballerup Kommune støtter hovedtanken i aftalen om at etablere et system med
frihed under ansvar, men mener ikke, at det understøtter aftalen om en forenklet
beskæftigelsesindsats, at kommuner, som ikke lever op til de fastsatte resultatmål,
men alene lever op til de fastsatte fokusmål, ikke bliver omfattet af skærpet tilsyn.
Kommunen anfører endvidere, at de foreslåede regler betyder, at når en kommune
er kommet under skærpet tilsyn, kan kommunen alene fritages fra det skærpede
tilsyn ved at opfylde fokusmålene og uanset efterfølgende resultater.
Ballerup Kommune anfører, at der skabes incitament til, at kommunerne kun har
opmærksomhed på proceskravene, og ikke på effekten af den indsats, som kom-
munerne iværksætter, da en indsats med god effekt vil være mere omkostningskræ-
vende end indsatser, der iværksættes alene for at opfylde processuelle krav. Kom-
munen foreslår, at lovudkastet ændres, så kommunerne underlægges skærpet tilsyn,
når de ikke lever op til resultatmålet, og så det alene skal være muligt at fritages fra
skærpet tilsyn, når kommunerne igen lever op til både resultatmål og fokusmål.
Det er sigtet med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at kommunerne i
højere grad skal måles på effekten af indsatsen og holdes op på de opnåede resul-
tater frem for på proceskrav. Det er derfor alene kommuner, der har en større an-
del borgere på offentlig forsørgelse end forventet, dvs. ikke leverer de forventede
resultater, der skal omfattes af skærpet tilsyn.
Det vil kun være kommuner, som ikke lever op til intentionerne i forenklingen og
efterlader en stor andel borgere uden indsats og kontakt med jobcenteret i længere
perioder, der på sigt kan blive mødt med faste krav til indsatsen.
DS synes godt om ideen om en taskforce til at rykke ud i kommunerne i genopret-
ningsperioden, hvis det er svært for den enkelte kommune at foretage ændringer, så
de kommer til at ligge tilfredsstillende i den nationale benchmark. Det fremgik af
aftaleteksten, men fremgår ikke af lovteksten eller bemærkningerne i lovudkastet.
Dette mener DS er ærgerligt.
Kommentar:
Lovforslaget indeholder forslag om, at ministeren bemyndiges til at fastsætte de
nærmere regler om genopretningsperioden, og initiativet med en taskforce, som
der er lagt op til i aftalen, vil indgå i bekendtgørelsen.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
KL finder det vigtigt, at fokusmålene ikke bliver en ny slags rettidighedsmåling,
som i praksis vil blive oplevet som nye ufleksible proceskrav.
4
Aarhus Kommune mener, at refusionsreformen er et tilstrækkeligt styringsredskab
for beskæftigelsesindsatsen, og kommunen vil måles på resultater og ikke på pro-
ceskrav. Aarhus Kommune anfører, at hvis ministeren ved fastsættelsen af mini-
mumskrav til indsatsen af kommuner, der sættes under administration, kræver flere
samtaler og flere indsatser, vil det i praksis betyde, at beskæftigelsesområdet i
kommunen skal tilføres flere ressourcer, som kun kan tages fra de øvrige velfærds-
områder i kommunen.
Kommentar:
Det er sigtet med aftalen, at kommunerne i højere grad skal måles på effekten af
indsatsen og holdes op på de opnåede resultater frem for på proceskrav.
De centralt fastsatte minimumskrav skal sikre, at kommunerne ikke efterlader bor-
gere passive og uden indsats. De centralt fastsatte minimumskrav til indsatsen skal
ikke gå ud over, hvad der med rimelighed kan forventes af kommunerne for at leve
op til intentionen om, at der skal gives samtaler og indsats efter behov samtidig
med at ingen borgere efterlades passive.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
DA finder, at det bør fremgå tydeligere af loven, hvornår kommuner omfattes af
skærpet tilsyn, fx med hensyn til, hvad der forstås med ”faste krav til indsatsen” og
om kommuner skal leve op til alle eller kun nogle af de fastsatte resultat- og ind-
satsmål. DA ønsker det endvidere tydeliggjort på hvilket grundlag det vurderes, om
en kommune på tilfredsstillende vis har genoprettet den aktive indsats.
Lederne finder, at det bør fremgå mere tydeligt i lovgivningen, hvornår kommu-
nernes omfattes af et skærpet tilsyn, herunder hvad der forstås med ”faste krav til
indsatsen”, hvis en kommune i sidste ende sættes under administration.
DH udtrykker bekymring for, at de foreslåede lovændringer, som skal regulere det
skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, ikke står tilstrækkelig
klart. Lovforslaget er for DH uklart med hensyn til præcis, hvor barren vil blive
lagt ift. fokusmål, og hvordan den siddende minister skal vurdere, om en kommu-
nes indsats er forbedret tilstrækkeligt til, at genopretningsperioden kan forlænges,
og hvad der vil udgøre de særlige minimumskrav, som en kommune kan blive un-
derlagt.
DH er samlet set bekymret for, at store dele af den endelige udformning af det
skærpede tilsyn udformes senere. DH ser gerne en åben proces om udformningen
af det skærpede tilsyn og finder det afgørende, at der etableres en model, der sikrer
ensartethed, både på tværs af kommunerne og over tid.
DS finder det vigtigt, at kommunerne ved, hvad de bliver målt på, og at disse mål
ikke er skiftende. DS er usikker på, om lovforslagets bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler ”om kriterier for udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn” kan
benyttes til at ændre målene.
5
Kommentar:
Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at den systematiske
opfølgning er rettet mod kommuner, som ikke lever op til intentionerne i forenklin-
gen, men efterlader borgere uden indsats og kontakt. Det er kommuner med en
større andel på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens
rammevilkår, og som har en høj andel borgere, som ikke modtager en aktiv indsats
og/eller samtaler i jobcenteret over en længere periode, der skal udpeges til skær-
pet tilsyn. Den nærmere udmøntning af det skærpede tilsyn vil blive fastlagt i den
bekendtgørelse om skærpet tilsyn, som vil blive udstedt i medfør af lovens § 22 f.
Fokusmålene fastsættes på grundlag af objektive kriterier og bliver ens for alle
kommuner. Fokusmålene vil komme til at fremgå af bekendtgørelsen. Det samme
vil de nærmere regler om forlængelse af genopretningsperioden samt de centralt
fastsatte krav.
Kommunerne vil gennem løbende målinger på Jobindsats kunne følge med i, om
udviklingen er tilfredsstillende eller der er behov for at justere indsatsen for at leve
op til fokusmålene.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
KL bakker op om, at der sammen med en forenklet lovgivning etableres en syste-
matisk resultatopfølgning og monitorering af kommunernes beskæftigelsesindsats,
og KL udtrykker tilfredshed med, at det er præciseret i lovforslagets bemærknin-
ger, at kommunerne først og fremmest skal vurderes på deres resultater.
KL finder det vigtigt, at den resultatrangering, som ministeren offentliggjorde i
november 2018, justeres, så der tages højde for de forbundne kar mellem forsørgel-
sesydelserne, bl.a. mellem kontanthjælp og ressourceforløb mv. KL foreslår, at
førtidspensionister, borgere i fleksjob og ressourceforløb indgår i beregninger af
benchmarkmodellen.
DH mener, at borgere i ressourceforløb og på ledighedsydelse bør integreres i rang-
listen over kommunernes beskæftigelsesindsats, så kommunerne vurderes på deres
evne til at flytte disse borgere videre fra ydelsen. Førtidspension bør efter DH’s
opfattelse fortsat holdes ude af benchmarkingen.
DS finder det væsentligt, at den overordnede benchmark bliver retvisende. DS
mener, at borgerne på ressourceforløb, fleksjob og førtidspension på en eller anden
måde skal regnes med i resultatmålet for kommunens forventede andel borgere på
offentlig forsørgelse set i forhold til kommunens rammevilkår.
Odsherreds Kommune efterlyser en mere klar sammenligning imellem kommuner-
nes målopfyldelse og opfordrer til, at rammevilkår, der benyttes til benchmarking,
bygger på seriøse og opdaterede forudsætninger, således at de er anvendelige til
sammenligning af kommunerne.
6
Aalborg Kommune støtter, at der følges op på kommunernes resultater, og at Be-
skæftigelsesministeriet/STAR løbende skal gennemføre målinger/monitoreringer af
beskæftigelsesindsatsen. Efter kommunens opfattelse bør formålet ikke være at
udstille og ”slå kommuner oveni i hovedet”, men at gøre indsatsen så transparent
som muligt, så kommunerne kan lære af hinanden.
Aalborg Kommune er bekymret for, at der i fastsættelsen af mål og i de kommende
målinger ikke tages udgangspunkt i hele beskæftigelsesindsatsen. Kommunen hen-
viser i den forbindelse til, at der i benchmarkingen, som ministeren offentliggjorde
i november 2018 ikke blev taget udgangspunkt i hele beskæftigelsesindsatsen, idet
alle målgrupper ikke indgik i målingen. Det anføres, at Aalborg Kommune var
placeret som nummer 73 ud af 98 kommuner i benchmarkingen fra november
2018, men at Aalborg Kommune, hvis der i stedet måles på alle målgrupper inklu-
siv fleksjob og førtidspension mv., er den 8. bedst placerede kommune set i forhold
til det samlede antal borgere på offentlig forsørgelse. Kommunen finder det vigtigt,
at der måles på hele beskæftigelsesindsatsen og ikke kun på udvalgte målgrupper.
Kommentar:
Bemærkningerne om benchmarkingmodellen vil blive taget med i det videre arbej-
de.
De relevante mål vil fremgå af den bekendtgørelse om den skærpede opfølgning,
som vil blive udstedt i medfør af lovens § 22 f. Bekendtgørelsen vil blive sendt i
ekstern høring i bl.a. Beskæftigelsesrådet forud for dens udstedelse.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
Lederne mener, at det bør præciseres, hvem kommunerne kan anvende til en ”uvil-
dig gennemgang”.
Kommentar:
Sagsgennemgangen som led i skærpet tilsyn skal foretages af eksterne revisorer
eller andre uden for den kommunale forvaltning, som har tilstrækkelige forudsæt-
ninger for at kunne vurdere kvaliteten af kommunens sagsbehandling og de organi-
satoriske, ledelsesmæssige og administrative forhold i kommunen. Lovbemærknin-
gerne nævner kommunens sædvanlige revisor og konsulentvirksomheder som ek-
sempler, men beslutningen om, hvilket eksternt firma der skal udføre opgaven, vil
være overladt til kommunen, der også afholder udgifterne til sagsgennemgangen.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
KL ser frem til at blive inddraget i de nærmere drøftelser om den konkrete udform-
ning af resultat- og fokusmål og udformningen af de nærmere kriterier for udpeg-
ning af kommuner til skærpet tilsyn. KL finder i den forbindelse, at det bør tilføjes
i konsekvenslovforslagets forslag til § 22 a i organiseringsloven, at beskæftigel-
sesministeren efter inddragelse af KL fastsætter resultatmål og mål for kommuner-
nes beskæftigelsesindsats (fokusmål) som led i sit tilsyn med kommunerne efter
dette kapitel.
7
Kommentar:
Bekendtgørelsen, der udmønter det skærpede tilsyn nærmere, vil blive sendt i eks-
tern høring og KL vil efter sædvanlig praksis blive inddraget og taget med på råd
ved udformningen af bekendtgørelsen.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
2.1.1.3. Tilsynsrådet
DAK bemærker, at det er positivt, at Tilsynsrådet fremover bliver rådgivende for
ministeren i forhold til langt flere tilsynsspørgsmål og aktiviteter end i dag. Samme
synspunkt har DA og Lederne.
DAK bemærker, at med de nye opgaver bør Tilsynsrådet mødes oftere end i dag og
blive holdt løbende orienteret om alle initiativer og større sager af relevans for
tilsynet med a-kasser, kommuner og Udbetaling Danmark, herunder også holdes
orienteret om fx nye regler mv., der udstedes over for disse.
Videre peger DAK på, at de nye opgaver kalder på, at der etableres et samarbejde
mellem Tilsynsrådet og Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol (SFK), idet
styregruppen kan komme med vigtig viden til rådet om de aktiviteter, som iværk-
sættes i SFK.
Kommentar:
Det vurderes, at der allerede i dag er mulighed for, at Tilsynsrådets medlemmer
kan påvirke såvel mødefrekvensen og punkterne på dagsorden. Således fastsætter
Tilsynsrådet efter de gældende regler selv sin forretningsorden, og heri er også
fastsat tilrettelæggelsen af mødefrekvensen som dagsorden til Tilsynsrådets møder.
Af forretningsorden fremgår, at Tilsynsrådet holder møde efter formandens be-
stemmelse, eller når ønske herom fremsættes af to eller flere medlemmer. Der hol-
des dog som udgangspunkt mindst 4 møder om året. Hvis der med udvidelsen af
Tilsynsrådets opgaver viser sig behov for en øget mødefrekvens i Tilsynsrådet, er
der ikke noget, der er til hinder for det.
I forhold til punkter på dagsorden til møderne fremgår det af forretningsorden, at
formanden fastsætter dagsordenen for rådets møder, og at ethvert medlem kan få
optaget punkter på dagsordenen. Der er dermed også mulighed for, at rådets med-
lemmer kan stille forslag om samarbejder med andre relevante fora.
Som følge af, at Tilsynsrådet fremover bliver rådgivende for beskæftigelsesministe-
ren i langt flere tilsynsspørgsmål og aktiviteter end i dag, vil beskæftigelsesmini-
steren fremadrettet mødes årligt med Tilsynsrådet og drøfte sigtelinjer for årets
rådsarbejde.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
Lederne og AC peger på, at der i lovforslagets § 1, vedr. § 26 b, stk. 1, foreslås, at
antallet af medlemmer i Tilsynsrådet ændres fra otte til syv medlemmer. Det er i
8
lovforslaget begrundet med, at FTF og LO med virkning fra 1. januar 2019 er ble-
vet sammenlagt til Fagbevægelsens Hovedorganisation. Efter forslaget udpeges 1
medlem herefter efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Efter de gældende regler udpeges 1 medlem af LO og 1 medlem efter indstilling fra
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorga-
nisation og Ledernes Hovedorganisation. Med forslaget bortfalder således Akade-
mikernes og Ledernes Hovedorganisations mulighed for at indstille et medlem til
Tilsynsrådet, hvilket organisationerne mener, er urimeligt og uforståeligt.
Lederne og AC nævner, at man i et fællesbrev til beskæftigelsesministeren har
gjort opmærksom på, at etableringen af Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke
omfatter hverken Akademikerne eller Ledernes Hovedorganisation, og at den store
del arbejdsmarkedet, som Akademikerne og Ledernes Hovedorganisations med-
lemmer omfatter, med forslaget ikke vil være repræsenteret i Tilsynsrådet. Aktuelt
tæller Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation ca. 500.000 medlemmer til
sammen. Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation er desuden ikke i andre
sammenhænge på beskæftigelsesområdet repræsenteret af Fagbevægelsens Hoved-
organisation.
På den baggrund foreslår AC og Ledernes Hovedorganisation, at bestemmelsen
formuleres således, at Tilsynsrådet fortsat har 8 medlemmer, og at, af de 8 udpeges
1 medlem efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og 1 medlem
efter indstilling fra Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation.
Kommentar:
Det har ikke været hensigten, at Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation
skal miste deres indstillingsret til Tilsynsrådet.
Derfor imødekommes Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation således, at
Tilsynsrådet fortsat har 8 medlemmer. Af de 8 udpeges 1 medlem efter indstilling
fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og 1 medlem efter fællesindstilling fra
Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne og Ledernes Hovedorgani-
sation, hvilket afspejler de gældende regler.
Det er præciseret i lovforslaget.
2.1.1.4. Regionale arbejdsmarkedsråd
DA finder, at der er behov for yderligere ændringer i lovforslagets § 1 nr. 13 om de
regionale beskæftigelsesråd. Bestemmelsen i § 28 stk. 4 om tilforordnede skal æn-
dres, idet vækstfora fra 1. januar 2019 ikke længere er eksisterende. Der er ligele-
des behov for at få tilpasset bestemmelserne om repræsentation fra VEU-området,
idet VEU-centerråd er nedlagt. DA foreslår, at § 28 stk. 4, formulere således: ”Stk.
4. Rådet udpeger to tilforordnede inden for VEU-området – en repræsentant fra
AMU, Erhvervsskoler og VUC i fælleskab og en repræsentant for enten erhvervs-
akademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for universite-
terne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner. RAR invi-
terer en repræsentant fra de tværkommunale erhvervshuse som tilforordnet.”
9
FH finder ligeledes, at der er behov for en opdatering ang. organiseringen af de
regionale beskæftigelsesråd § 1 nr. 13 og § 28, stk. 4.
KL og FH foreslår, at § 28, stk. 4, formuleres på samme måde, som DA foreslår.
Kommentar:
§ 28, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
er ændret ved lov nr. 1518 af 18. december 2018 og ved § 9 i lov nr. 1701 af 27.
december 2018. Bestemmelsen har nu følgende ordlyd:
»Stk. 4. Rådet udpeger som tilforordnede en repræsentant for erhvervshuse, en
repræsentant for VEU-området og en repræsentant for enten erhvervsakademier
og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for universiteterne i det
regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora.«
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
AC foreslår, at der indsuppleres et ekstra medlem indstillet af Akademikerne i
RAR-Hovedstaden, hvor akademikerne udgør 25 pct. af borgerne. Da arbejdsmar-
kedsudfordringerne for de nyuddannede akademikere betyder meget – særligt i
Hovedstaden – og kræver indsigt i de mange forskellige kompetencefelter i tæt
dialog med virksomheder på tværs af kommunerne - vil det være helt oplagt at
styrke indsigten i muligheder og barrierer på det akademiske felt i RAR-
Hovedstaden med et ekstra AC-medlem.
Kommentar:
Antallet af regionale arbejdsmarkedsråd, antallet af medlemmer og fordelingen af
medlemmer på forskellige organisationer er fastsat ved lov, og reglerne er ens for
rådene bortset fra Bornholm, hvor loven åbner mulighed for særlige regler på
grund af de særlige geografiske forhold med de deraf følgende virkninger, der
betyder, at der er et færre antal medlemmer af rådet på Bornholm.
Sammensætningen af de regionale arbejdsmarkedsråd blev fastlagt i forbindelse
med beskæftigelsesreformen. Det ligger uden for aftalen om en forenklet beskæfti-
gelsesindsats at ændre på denne.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.1.1.5. Andre aktører
FH bemærker, at det i den nuværende lov om aktiv beskæftigelsesindsats fremgår,
at ”Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesind-
satsen efter denne lov kan varetages af andre aktører. Herunder hvordan personer,
der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.”
FH bemærker endvidere, at i lovforslaget er lovparagrafferne flyttet over i lov om
organisering af beskæftigelsesindsatsen ud fra begrundelsen om, at det ”støtter
intentionen om en mere logisk opbygning af lovgivningen. FH deler ikke den vur-
dering og finder – grundet paragraffens væsentlighed – at det bør fremgå af hoved-
10
loven. Derudover fremgår det i konsekvenslovforslaget, at beskæftigelsesministe-
ren fastsætter nærmere regler om anden aktør, herunder om personers mulighed for
at vælge mellem flere aktører”. Bevægelsen fra, at ledige ”skal” have mulighed for,
til at ledige ”kan” have mulighed for at vælge mellem aktører er ikke i overens-
stemmelse med den politiske aftale.
FH fremhæver, at det ikke fremgår umiddelbart af en politisk aftale, at der skal ske
en ændring fra i ordbruget. FH finder derfor, at den nuværende lovgivning skal
videreføres og lovforslaget tilrettes.
Kommentar:
Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af reglerne om andre aktører.
Overflytningen af andre aktører til lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v. er alene foretaget for at understøtte en mere logisk op-
bygning af loven. Forslaget samler reglerne om andre aktører fra hhv. lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og sygedagpengeloven. For-
slaget understøtter således, at reglerne samles lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor de overordnede regler om ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen fremgår.
Det er præciseret i forslaget til bemyndigelsesbestemmelsen i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, hvordan opgaverne kan varetages af andre aktører, herunder
om at personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.
Bemærkningerne har givet anledning til ændringer.
2.1.2. § 2: Lov om aktiv socialpolitik
2.1.2.1. Ret til kortvarigt udlandsophold med ydelser
Aalborg Kommune bemærker til forslaget til ændring af § 5 i lov om aktiv social-
politik, at der er behov for tydeliggørelse i lovgivningen af, hvornår borger senest
skal oplyse kommunen om udlandsopholdet. Aalborg Kommune henviser til, at
kommunen er forpligtet til at tage stilling til, om en borger uberettiget har opholdt
sig i udlandet. Hvis lovgivningen giver anledning til tvivl om, hvornår borger se-
nest skal oplyse om dette iht. den nye bestemmelse i LAS § 5, stk. 3, er det svært
for kommunen at træffe afgørelse efter LAS § 42/43 (sanktioner ved uberettiget
modtagelse af hjælp under ophold i udlandet). Aalborg Kommune anfører videre,
at der også er kontrolaktioner ved grænsen, og hvis borgeren ikke har ret til at tage
til udlandet, vil der blive sendt en anmeldelse til kommunen.
Kommentar:
Det er nu i den foreslåede § 5, stk. 3, (om mulighed for kortvarige ophold i udlan-
det for modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik) præciseret, at en person
skal oplyse kommunen om udlandsopholdet 2 dage forud for, at personen tager
ophold i udlandet.
Aalborg Kommunes bemærkning har således givet anledning til ændring af lov-
forslaget.
11
2.1.2.2. Læse-, skrive- og regnetest
Aalborg Kommune har anført, at § 13, stk. 5, sidste punkt i lov om aktiv socialpoli-
tik bør slettes, da kontanthjælpsmodtagere med forslaget til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats bliver sidestillet med de øvrige målgrupper, der får ret til en
test, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor.
Kommunen har videre anført, at der behov for oprydning i reglerne om tests, såle-
des at alle får ret til tests, og at hvis jobcentret mener, der er behov, skal borgeren
også gennemføre en test. På den måde kan alle borgere få bedre muligheder på
arbejdsmarkedet.
Kommentar:
Med forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil reglerne om læse-, skri-
ve-, regne- og ordblindekursus og test blive forenklet, så alle ledige uanset uddan-
nelsesbaggrund får ret til en test, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst
ikke er behov herfor. For uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet, som ikke har en ungdomsuddannelse, vil der
fortsat blive stillet krav om, at målgruppen skal testes. Der henvises til forslaget til
§§ 39 og 93 samt bemærkningerne hertil.
Bemærkningerne fra Aalborg Kommune har givet anledning til en præcisering af
reglerne i § 13, stk. 5, lov om aktiv socialpolitik således, at det kommer til at frem-
gå af bestemmelsen, at kontanthjælpsmodtagere har ret til en læse-, skrive- og
regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor.
Hvis personen har benyttet sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har per-
sonen pligt til at deltage i testen. Bestemmelsen i § 36 i loven konsekvensrettes,
således at personen sanktioneres, hvis den pågældende uden rimelig grund udebli-
ver fra testen. Derved bringes reglerne på dette område i lov om aktiv socialpolitik
i overensstemmelse til forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med hensyn til modtagere af ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb og jobafklaringsforløb får disse målgrupper også en ret til en læ-
se-, skrive- eller regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er
behov herfor. Det er dog ikke en del af aftalen om en forenkling af beskæftigelses-
indsatsen, at disse målgrupper skal sanktioneres, hvis de udebliver fra en test, som
de selv har ønsket. Endvidere er reglerne om ledighedsydelse og ressourceforløbs-
ydelse i ressourceforløb omfattet af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012
og ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb af sygedagpengereformen fra 2013
og er dermed forligsbelagte.
2.1.2.3. Registrering af cv-oplysninger på Jobnet
Frederikshavn Kommune har anført, at indførelse af et krav om, at alle skal regi-
strere cv-oplysninger på Jobnet giver en udfordring i forhold til at udsøge cv, når
der ikke stilles krav om tilmelding som arbejdssøgende for alle målgrupper i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen har bemærket, at indlæggelse af cv-
oplysninger på Jobnet ikke skal træde i kraft endnu for aktivitetsparate modtagere
af hjælp, selvom det har været intentionen siden 2014.
12
Kommentar:
Ifølge gældende § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal en person, der mod-
tager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat,
eller en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, hurtigst muligt og
senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp lægge sit cv ind i
Jobnet, jf. stk. 2, 1. pkt.
Bestemmelsen i § 13 a, stk. 3, skulle først have virkning, når it-understøttelsen på
Jobnet mv. var på plads. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft.
Det følger af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at aktivi-
tetsparate modtagere af kontanthjælp skal registrere cv-oplysninger på Jobnet,
men at målgruppen ikke skal sanktioneres ved manglende opfyldelse heraf. Be-
stemmelsen i § 13 a, stk. 3, foreslås derfor ophævet.
2.1.2.4. Udbetaling af engangshjælp
Aalborg Kommune har foreslået, at bestemmelsen i § 13 b i lov om aktiv socialpo-
litik ikke kun henviser til § 13 i loven, men også kommer til at omfatte en henvis-
ning til § 13 a i loven, som omfatter åbenlyst uddannelsesparate og jobparate.
Kommentar:
Bemærkningen fra Aalborg Kommune har givet anledning til en præcisering i § 13
b i lov om aktiv socialpolitik, således at der henvises til §§ 13 og 13 a, hvilket med-
fører, at en jobparat eller åbenlyst uddannelsesparate modtager af hjælp også skal
opfylde rådighedsforpligtelsen om at være aktiv jobsøgende i venteperioden.
2.1.2.5. Bemyndigelsesbestemmelse
Aalborg Kommune har anført, at en fravigelse af rådighedsforpligtelsen for perso-
ner omfattet af § 6, nr. 2-5 i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bør
skrives direkte ind i § 13 og § 13 a i lov om aktiv socialpolitik, i stedet for, at be-
skæftigelsesministeren har bemyndigelse til i § 56, stk. 3, i forslaget til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats til at fastsætte regler om fravigelse efter § 13 c i lov om
aktiv socialpolitik.
Kommentar:
Bemærkningerne fra Aalborg kommune har ikke givet anledning til ændringer i §
13 c i lov om aktiv socialpolitik.
2.1.2.6. Selvbooking
KL har vedrørende selvbooking anført, at ifølge § 37 a i lov om aktiv socialpolitik,
skal der ikke sanktioneres, hvis en borger selvbooker dagen efter den fastsatte frist.
Det vil i praksis betyde, at borgeren får en ekstra dag til selvbooking ift., hvad
kommunen har kommunikeret. Borgeren vil således ikke blive oplyst om den reelle
frist for selvbooking. Hvis det skal kommunikeres til borgeren, så vil det hurtigt
blive uforståeligt, og hvis ikke det skal forklares til borgeren, er det problematisk
ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt. Derfor foreslår KL, at denne bestem-
melse fjernes, så borgeren altid sanktioneres med minimum en dag, hvis fristen
ikke overholdes. Hvis man ønsker at sikre sig, at borgeren ikke har glemt at booke,
vil man digitalt kunne udsende en reminder til borgeren dagen før fristen udløber.
13
Kommentar:
Bemærkningerne fra KL giver anledning til en præcisering af § 37 a i lov om aktiv
socialpolitik, således at bestemmelsen stort set får samme ordlyd som § 37 i loven,
hvorefter der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen skulle have
været booket, uanset om personen booker samtalen dagen efter fristen.
2.1.2.7. Sanktionering af personer der modtager ressourceforløbsydelse
Frederikshavn Kommune har anført, at modtagere af ressourceforløbsydelse bør
kunne sanktioneres for udeblivelse fra møde i rehabiliteringsteamet ligesom det
gælder for modtagere af kontanthjælp m.v.
Kommentar:
Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at personer, der
modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, skal
kunne sanktioneres for udeblivelse fra møder i rehabiliteringsteamet.
Aalborg Kommune har bemærket, at personer, der ikke modtager ressourcefor-
løbsydelse som følge af, at personerne får udbetalt en anden ydelse, der skal træk-
kes fra i ressourceforløbsydelsen, ikke kan sanktioneres økonomisk, hvis de ikke
deltager i indsatsen.
Aalborg Kommune har derfor foreslået ændringer i reglerne i om ressourceforløbs-
ydelse i lov om aktiv socialpolitik således, at det kommer til at fremgå, at det kun
er muligt at sanktionere i ydelsen, hvis kommunen samtidig med henvisning til
arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. skriftligt har informeret personen om konsekven-
sen af uden rimelige grund at afslå arbejde, tilbud m.v. Kommunen foreslår endvi-
dere, at det i reglerne præciseres, at det er en betingelse for at modtage ressource-
forløbsydelse, at personen deltager i de aktiviteter, der er aftalt i indsatsplanen og
Min Plan. Derved vil der være hjemmel til at sanktionere personer, der f.eks. delta-
ger i behandlingsforløb m.v. men udebliver eller har stort fravær herfra.
Kommentar:
Det indgår ikke i aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at der skal
ændringer af reglerne om ressourceforløbsydelse, som foreslået af Aalborg Kom-
mune.
2.1.2.8. Fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og res-
sourceforløb
F&P bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på modregningsreglerne. F&P finder
det ulogisk og vilkårligt, at fx udbetaling af godtgørelse til statsansatte med PTSD
ikke skal modregnes, mens udbetaling af invalidesum til en privatansat med PTSD
skal modregnes.
F&P foreslår derfor, at udbetaling fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordnin-
ger undtages fra modregningen. Det kan ske ved at ændre § 14, stk. 4, i lov om
aktiv socialpolitik, således, at der også ses bort fra erstatning for tab af erhvervsev-
ne, der udbetales som følge af personskade i forhold til en arbejdsgiveradministre-
ret pensionsordning, der giver ret til udbetaling ved nedsættelse af erhvervsevnen.
14
Det er desuden et problem, at sygdomsramte borgere bliver udsat for en krone-for-
krone modregning af ressourceforløbsydelsen, når de modtager udbetalinger fra tab
af erhvervsevne forsikringer tegnet af pensionsselskaberne.
F&P vurderer, at modregningsreglerne skaber en økonomisk uvished, som modvir-
ker fastholdelsen på arbejdsmarkedet. F&P foreslår, at modregningen bliver sænket
fra 100 pct. til 30 pct. for ressourceforløbsydelsesmodtagere.
Kommentar:
Det indgår ikke i aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsats, at der skal
ændres på reglerne om modregning (fradrag) i ressourceforløbsydelsen eller at
ændre på bestemmelserne i § 14 i lov om aktiv socialpolitik om, hvilke indtægter,
som ikke medfører fradrag i kontanthjælp, ressourceforløbsydelse m.v.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
2.1.2.9. Revalidering
I forbindelse med forslaget til § 70, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik, om, at reva-
lideringen skal ske i overensstemmelse med de tilbud, som er afgivet, og som
fremgår af »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan som forudsætning for, at
revalidenden kan modtage hjælp under revalideringen, anfører Aalborg Kommune,
at det fremgår af stk. 2, at det er en betingelse, at revalidendens mulighed for opta-
gelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering fremgår af den
helhedsorienterede plan. Samme krav stilles ikke til udfærdigelsen af Min Plan.
Med henvisning til regelforenkling foreslås det, at kravene til indholdet i Min Plan
og den helhedsorienterede plan er ens, når det gælder revalidendens mulighed for
optagelse på en uddannelse og endelig erhvervsmæssig placering, således kravet
også kommer til at fremgå, såfremt revalidenden får min plan.
Kommentar:
Aalborg Kommunes bemærkning har givet anledning til præcisering af forslaget til
§ 70, stk. 2. i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter § 70, stk. 2, 2. pkt. udgår.
2.1.2.10. Revurdering af modtagere på ledighedsydelse
KL har bemærket, at det på baggrund af erfaringer i frikommunerne vil være hen-
sigtsmæssigt i regelforenklingen at give mulighed for at videreføre frikommunefor-
søget om løbende vurderinger af berettigelsen til fleksjob. En løbende revurdering i
forbindelse med kontakt til den ledige er administrativt langt enklere og sparer
ressourcer samtidig med, at det understøtter fokus på progression og udnyttelse af
arbejdsevnen hos borgeren.
Kommentar:
Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på
reglerne om revurderinger efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.
2.1.2.11. Øvrige bemærkninger
Aalborg kommune skriver, at § 19, stk. 3, i forslag til lov om en aktiv beskæftigel-
15
sesindsats, indholdsmæssigt er enslydende med den nugældende bestemmelse. Det
må derfor være en fejl, at udkast til lovforslaget ikke indeholder en konsekvensæn-
dring til at ophæve § 8 a, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik (LAS). Det bety-
der, at LAS § 38, stk. 1 ved ny lovgivning skal henvise til LAB § 19, stk. 3 i stedet
for til nuværende LAS § 8 a, stk. 1 og 2.
Kommentar:
Bemærkningen vedrører eventuelle ændringer i konsekvenslovforslaget, hvori der
indgår ændringer af lov om aktiv socialpolitik (LAS).
I lighed med i dag vil § 8 a, stk. 1 og 2, fortsat skulle fremgå af lov om aktiv social-
politik, da de fastsætter de betingelser, som en person er omfattet af for at være
berettiget til hjælpen. Samtidigt er der i § 8 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik en
henvisning til integrationslovens § 26, stk. 2.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.1.3. § 3: Lov om sygedagpenge
2.1.3.1. Kontaktforløb
KL foreslår, at reglerne om sygedagpengemodtageres kontaktforløb overføres fra
sygedagpengeloven til LAB-loven, da reglerne er harmoniseret med de øvrige mål-
grupper.
Kommentar:
Det bemærkes, at reglerne om visitation af sygedagpengemodtagere, afholdelse af
opfølgningssamtaler, herunder første opfølgningssamtale inden for 8 uger, samt
reglerne om standby-ordning mv. følger af sygedagpengeloven. Det vurderes der-
for ikke hensigtsmæssigt at tage reglerne om kontaktforløbet ud af sygedagpenge-
loven.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
F&P skriver, at usikkerhed om den sygemeldtes økonomiske situation kan gøre det
vanskeligt for den enkelte at have fokus på at blive rask. F&P foreslår, at der i lov-
forslagets beskrivelse af den sygemeldtes kontakt med jobcenteret fremgår, at job-
centeret forpligtes til at orientere den sygemeldte mundtligt om, at den sygemeldte
bør kontakte sit forsikrings- og pensionsselskab for at høre, om der er økonomisk
hjælp at hente dér også.
Kommentar:
Forslaget ligger uden for aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Aalborg Kommune bemærker, at sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og 3,
efter den første opfølgningssamtale digitalt selv skal booke samtaler. Kommunen
bemærker, at manglende selvbooking eller deltagelse i selvbookede samtaler ikke
har økonomiske konsekvenser for den sygemeldte i lighed med manglende medvir-
16
ken ved kommunens opfølgning, jf. § 21 i sygedagpengeloven. Kommunen fore-
slår, at der i § 21 tilføjes, at retten til sygedagpenge også bortfalder ved manglende
selvbooking samt deltagelse i selvbookede samtaler.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking frem-
over bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate modta-
gere af integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, syge-
dagpengemodtagere samt sygemeldte i jobafklaringsforløb. Reglerne gælder alle-
rede på dagpengeområdet. Hvis borgeren ikke booker inden for en fastsat frist, får
det betydning for borgerens ydelse.
Reglerne for sanktionering på sygedagpengeområdet indeholder kun begrænset
mulighed for at punktsanktionere på ydelsen for enkelte dage. Dette betyder, at
hvis en sygedagpengemodtager undlader at selvbooke inden for fastsat frist, vil
denne under visse omstændigheder kunne miste retten til sygedagpenge resten af
sit sygeforløb. Dette i modsætning til de øvrige målgrupper, der vil få foretaget
fradrag i hjælpen for de dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen
digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale, eller til personen har
genoprettet kontakten med jobcenteret med mindre personen har en rimelig grund
til ikke at have overholdt fristen. Dertil kommer, at hvis en sygedagpengemodtager
modtager løn under sygefraværet, vil dennes arbejdsgiver miste sygedagpengerefu-
sion. Arbejdsgiverens ret til refusion er betinget af, at den sygemeldte opfylder
betingelserne for udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, herunder bl.a. delta-
ger i kommunens opfølgning.
Dette er baggrunden for, at det er foreslået, at det ikke skal have ydelsesmæssige
konsekvenser for retten til sygedagpenge, hvis en sygedagpengemodtagers udlader
at selvbooke inden for fristen. I stedet skal jobcentret indkalde til opfølgningssam-
tale.
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.1.3.2. CV-oplysninger
Aalborg Kommune foreslår, at den foreslåede § 13 b, stk. 8, i sygedagpengeloven
ændres så det tilføjes, at det er sygemeldte, der ikke er i beskæftigelse eller selv-
stændige, som er omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet. Baggrunden herfor er, at kapi-
tel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. omhandler sygedagpengemodta-
gere, der ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed.
Kommentar:
Det er præciseres i lovforslaget, at sygemeldte, der ikke er i et ansættelsesforhold
eller driver selvstændig virksomhed, er omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.
Bemærkningerne har givet anledning til en ændring af § 13 b, stk. 6, i lov om syge-
dagpenge.
17
2.1.3.3. Øvrige bemærkninger
Aalborg Kommune har en række forslag til indholdsmæssige ændringer i sygedag-
pengeloven, herunder i forhold til reglerne om lægeattest til brug for første opfølg-
ningssamtale, opfølgningsform samt om forlængelse af sygedagpenge.
Kommentar:
Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på
reglerne om anvendelse af lægeattest til brug for første opfølgningssamtale, op-
følgningsform eller forlængelse af sygedagpenge.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.1.5. § 16 – lov om frikommunenetværk
KL finder det positivt, at frikommunerne kan fortsætte med at udføre de igangvæ-
rende forsøg.
Jammerbugt Kommune bemærker, at ændringerne i lov om frikommunenetværk
generelt skal tage højde for de nye målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Kommentar:
Med ændringerne i lov om frikommunenetværk bringes henvisningerne i overens-
stemmelse med ændringerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.1.6. § 26: Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)
2.1.6.1. Uddannelsespålæg
KL bemærker vedrørende integrationsloven, at harmonisering af reglerne om mu-
lighed for at tilbyde studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse for unge
bør give anledning til også at harmonisere reglerne om uddannelsespålæg (INL §
16 a). KL foreslår herefter, at aldersgrænsen for at kunne få et pålæg om at tage en
uddannelse i integrationsloven også bør omfatte unge under 30 år fremfor som nu
25 år.
Kommentar:
Det bemærkes hertil, at der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sondres mellem
dagpengemodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere. Dagpengemodtagere, som
er under 25 år, skal i visse tilfælde have uddannelsespålæg, medens uddannelses-
hjælpsmodtagere (som pr. definition er under 30 og uden erhvervskompetencegi-
vende uddannelse) skal have et uddannelsespålæg. Reglerne i forslaget til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats vedr. rammerne for et uddannelsespålæg er en vide-
reførelse af gældende ret. Der er vedrørende integrationslovens bestemmelse i § 16
a om uddannelsespålæg tilsvarende lagt op til en videreførelse af de gældende
regler med en aldersgrænse på 25 år, idet udgangspunktet for indsatsen efter inte-
grationsloven er et entydigt fokus på job og virksomhedsrettet indsats.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
18
2.1.6.2. Selvbooking
Hillerød Kommune bemærker, at samtaler med integrationsydelsesmodtagere i
integrationsprogrammet i udstrakt grad vil være betinget af deltagelse af en tolk, og
at der på grund af sproglige, og it-mæssige udfordringer, vil være et behov for, at
jobkonsulenterne løbende vejleder borgere i, hvordan de foretager selvbooking.
Kommentar:
Baggrunden for de foreslåede regler om, at jobparate udlændinge selv skal booke
samtaler digitalt er, at der ønskes en ensretning med det samtidigt fremsatte for-
slag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det bemærkes videre, at der efter den gældende lov og efter lovforslaget er mulig-
hed for, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om at
booke jobsamtaler digitalt, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsæt-
ninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Hvis en ud-
lænding undtages fra kravet om selvbooking, vil udlændingen blive indkaldt til
samtaler med jobcenteret af jobcenteret, i overensstemmelse med situationen efter
gældende ret før lovforslaget.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
2.1.6.3. Kontaktforløb
Aalborg Kommune bemærker vedrørende integrationsloven, at der ikke i lovbe-
mærkningerne er taget højde for de borgere, som er omfattet af integrationspro-
grammet og ikke modtager ydelser (gensidigt forsørgede), der ikke er beskrevet i
forhold til kontaktforløb. De bør medtages i loven, således at det tydeligt fremgår,
hvor ofte og hvor mange kontaktforløbssamtaler lovgiver mener, der skal afholdes
for borgere, der er selvforsørgede via ægtefælle.
Kommentar:
Det følger af integrationsloven, at der for alle udlændinge skal udarbejdes et inte-
grationsprogram (fra 1. juli 2019 et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller
introduktionsprogram), som skal indgå i en kontrakt.
For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der ikke er berettiget til at mod-
tage integrationsydelse, omfatter integrationsprogrammet danskuddannelse og
beskæftigelsesrettede tilbud, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at mod-
tage sådanne. Efter integrationsloven har kommunen pligt til at følge op på inte-
grationskontrakten, og der er i udkastet til lovforslaget lagt op til, at opfølgning
skal finde sted mindst fire gange inden for 6 kalendermåneder.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer imidlertid, at der for udlændinge,
som ikke modtager integrationsydelse eller andre ydelser, ikke er samme behov for
i lovgivningen at opstille særskilte krav til kadencen for opfølgningen i de første 6
måneder. På den baggrund vil Udlændinge- og Integrationsministeriet derfor ju-
stere lovforslaget, så det præciseres, at for udlændinge, der er omfattet af integra-
19
tionslovens § 16, stk. 3, og ikke modtager integrationsydelse, skal opfølgning på
integrationskontrakten ske efter behov.
Bemærkningerne giver anledning til justering af lovforslaget.
2.2. Satspuljeaftalen for 2019 på beskæftigelsesområdet
2.2.1 Generelle bemærkninger
2.2.1.1. Smidigere overgange mellem sektorer
AC, KL, DH og Ergoterapeutforeningen er positive over for forslaget om smidige-
re overgange mellem sektorer.
DH hilser sagsbehandlingsfristen i forbindelse med smidigere overgange velkom-
men og opfordrer til, at man i den forbindelse sikrer, at man har de rette værktøjer
til at monitorere, hvordan sagsbehandlingstiderne udvikler sig. DH mener, at man
så vidt muligt bør monitorere tiden mellem afgørelse og endelig levering af hjæl-
pemidler. Samtidig finder DH, at sagsbehandlingsfristen bør omfatte ansøgninger
om personlig assistance.
DH hilser ligeledes muligheden for at beholde hjælpemidler i op til tre måneder
velkommen, men er bekymrede for, om tre måneder er tilstrækkeligt, og finder at
der er behov for at sikre, at dimittender og ledige med handicap kan få mulighed
for at have hjælpemidler til jobsøgningen efter tre måneder, også når de ikke er i
tilbud.
Kommentar:
Der er i satspuljeaftalen afsat midler til en analyse af sagsbehandlingstider 1 år
efter, at lovgivningen er trådt i kraft.
Forslaget om udvidelse af muligheden for at beholde hjælpemidler ligger uden for
aftalen om udmøntning af satspuljeaftalen for 2019 på beskæftigelsesområdet.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
2.2.2. § 6: Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.2.2.1. Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job
AC finder det positivt, at hjælpemidler flyttes til de handicapkompenserende ord-
ninger, da dette vil skabe bedre overblik over reglerne for personer med handicap.
DH har lignende bemærkninger og finder desuden, at det vil bidrage til at skabe
større synlighed omkring de kompenserende ordninger.
DH anbefaler at ændre navnet på ”Lov om Kompensation til handicappede i er-
hverv” til ”Lov om Kompensation til mennesker med handicap i erhverv”.
Kommentar:
Anbefalingen vil indgå i overvejelserne i forbindelse med en mulig kommende gen-
nemskrivning af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
20
2.2.2.2. Hjælpemidler generelt
AC er positive over for forslaget om, at fjerne aldersgrænsen for hjælpemidler.
DH, Ergoterapeutforeningen og Ældresagen har lignende bemærkninger.
DH bemærker i den forbindelse, at også aldersgrænsen for fleksjob bør fjernes.
Kommentar:
Det er ikke en del af aftalen om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigel-
sesområdet at ændre på reglerne om aldersgrænsen for fleksjob.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
DA mener, at det er arbejdstageren, der skal søge om en handicapkompenserende
ordning i form af hjælpemidler, herunder mindre arbejdspladsindretninger og per-
sonlig assistance.
Kommentar:
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger bevilges
til borgeren. Beskæftigelsesministeriet antager, at mindre arbejdspladsindretnin-
ger oftest installeres på virksomheden, og det kræver derfor, at virksomheden er
indstillet på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er behov for at tydeliggøre dette
i loven. Dette er derfor tydeliggjort i lovforsalget forud for, at forslaget blev sendt i
ekstern høring.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.
DA bemærker, at det bør sikres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger ikke
bliver at betragte som statsstøtte, herunder at det undgås, at tilskud til virksomheder
af den foreslåede karakter ydes inden for rammerne af de minimis-bestemmelserne.
Kommentar:
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at tilskuddet ikke falder ind under
ulovligt statsstøtte eller de minimis bestemmelserne.
AC erfarer, at der er stor forskel på jobcentrenes evne til at håndtere hjælpemidler,
og at der mangler viden blandt jobcentermedarbejdere, personer med handicap og
virksomheder om hjælpemidler. AC ser derfor gerne, at organiseringen af området
styrkes, og at faglige kompetencer om hjælpemidler inddrages i det videre arbejde.
DH udtrykker bekymring for, om samlingen af bestemmelser omkring tildeling af
hjælpemidler i fælles lovgivning vil skabe usikkerhed om praksis i jobcentrene i
forhold, om hjælpemidlet ligger ud over, hvad en arbejdsgiver forventes at afholde,
og ikke må være sædvanligt forekommende på arbejdspladsen. DH ønsker tydeli-
gere vejledning på området.
21
Ergoterapeutforeningen bemærker, at der er behov for at styrke viden og kompe-
tencer på hjælpemiddelområdet både i kommunerne og blandt borgere og virksom-
heder.
Kommentar:
I forbindelse med aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelses-
området er det aftalt, at der laves en juridisk vejledning om hjælpemidler i beskæf-
tigelsessystemet. Vejledningen vil kunne bidrage til at øge viden om hjælpemidler
på beskæftigelsesområdet for både jobcentermedarbejderen, personen med handi-
cap og virksomhederne.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
KL bemærker, at der generelt vil være afgrænsningsproblemer, og at der mangler
præcisering omkring, hvornår en borger med nedsat arbejdsevne vurderes som
handicappet.
Aalborg kommune bemærker om målgruppen i loven, at der ikke er en nærmere
definition af målgruppen. Med overflyttelsen af nyuddannede med handicaps (nu-
værende § 2.8 i LAB) og personer ansat i fleksjob, er det blevet vanskeligt at skel-
ne, hvornår bestemmelserne i lov om kompensation til handicappede i erhverv skal
bruges frem for bestemmelserne i LAB. Dette også, selvom det fremgår, at kom-
pensationsloven går forud. Aalborg kommune påpeger, at der er behov for en be-
skrivelse af målgruppen for denne lov.
KL bemærker, at der fremadrettet vil være regler for hjælpemidler i begge lovgiv-
ninger, hvilket kan give udfordringer, hvis det ikke fremgår klart af loven, hvilken
lov der har forrang.
Kommentar:
Der findes ikke nogle nærmere definition af handicap, men det er afgørende om
den pågældende har en funktionsnedsættelse af fysisk, mental eller psykisk karakter
som i samspil med forskellige barrierer, kan hindre medarbejderen i at deltage i
arbejdslivet på lige fod med andre medarbejdere, og funktionsnedsættelsen er af
lang varighed.
Det fremgår fx af lovforslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 174 stk. 1,
at for at der kan gives hjælpemidler efter denne lov, så må hjælp efter anden lov-
givning ikke være tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i
arbejdsevnen. Dermed vil lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for målgruppen
være subsidiær i forhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
KL og DA bemærker, at det bør afklares, hvem der har ansvar for vedligeholdelse
m.v. af hjælpemidlet, hvis bevillingen gives til en virksomhed i form af mindre
arbejdspladsindretninger.
Kommentar:
22
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke er fast nærmere regler om vedlige-
holdelse af hjælpemidler. Det er Beskæftigelsesministeriet vurdering, at borgeren
almindeligvist i fornødent omfang bør vedligeholde bevilgede uddannelsesmateria-
ler og arbejdsredskaber. Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
virksomheden almindeligvis bør vedligeholde mindre arbejdspladsindretninger
som led i den generelle drift af virksomheden.
Hvis der er tale om, at hjælpemidlet ikke er funktionsdygtigt og dermed ikke opfyl-
der formålet med hjælpemidlet, kan borgeren hhv. virksomheden tage kontakt til
jobcenteret.
Med lovforslaget ændres der ikke på dette.
KL bemærker, at det bør præciseres, hvem et hjælpemiddel udlånes til, herunder
om det udlånes til borgeren, virksomheden eller uddannelsesinstitutionen?
Kommentar:
Et hjælpemiddel kan udlånes til den person, som tilskuddet til hjælpemidlet kan
bevilges til. Det vil sige, at uddannelsesmaterialer og arbejdsredskaber udlånes til
borgeren og hjælpemidler i form af mindre arbejdspladsindretninger udlånes til
virksomheden, i det omfang det er muligt, at udlåne en arbejdspladsindretning.
2.2.2.3. Personlig assistance
DA og Lederne bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 6, at personlig assi-
stance kan ydes i forbindelse med tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud, nytte-
indsats og vejledning og opkvalificering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som bestemmelsen er udformet ser det ud til, at brug af personlig assistance ikke
kan anvendes i forbindelse med f.eks. tilbud om voksenlærlingeforløb (§ 154) og
opkvalificering i forbindelse med ansættelse (opkvalificeringsjob efter § 161).
Det vil efter DA’s og Ledernes vurdering være en forenkling af reglerne, at adgang
til at bruge personlig assistance omfatter alle virksomhedsrettede aktive tilbud til
ledige, som ydes efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommentar:
Undervisningsministeriet har oplyst, at tilskud til specialpædagogisk støtte i form
af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse
eller om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse også
omfatter specialpædagogiske støtte, der ydes under praktikophold, når eleven er
indskrevet på fx en erhvervsuddannelse. Voksenlærlingeordningen er henvendt til
borgere, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse. Det vil sige, at der evt. vil kun-
ne bevilges støtte til personlig assistance efter Undervisningsministeriets regler.
Det er allerede muligt efter de gældende regler i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. at bevilge personlig assistance til personer, der i forbindel-
se med ansættelse uden løntilskud får tilskud til opkvalificering, medmindre den
pågældende er berettiget til specialpædagogisk støtte i form af personlig assistance
i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller om specialpæda-
23
gogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der henvises til lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. § 14. Lovforslaget ændrer ikke på
muligheden for at bevilge personlig assistance til opkvalificering i forbindelse med
ansættelse.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Københavns Professionshøjskole bemærker, at tegnsprogs- og/eller skrivetolkning
ikke fremgår af lovforslaget i de paragraffer, der omtaler hjælpemidler.
Kommentar:
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er der fastsat regler om
bevilling af tilskud til personlig assistance, herunder tegnsprogstolkning.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
Aalborg kommune bemærker til § 4, at personlig assistance flyttes fra LAB § 76 til
kompensationsloven, og at der er behov for en præcisering af, hvem der er part i
sagen, og hvem der derfor er den bevillingsberettigede. Aalborg kommune påpe-
ger, at der hersker usikkerhed omkring det i praksis. Da det har stor betydning for
klageretten, er der behov for at få dette præciseret.
Kommentar:
Klage over afgørelser om personlig assistance kan indbringes af den, som afgørel-
sen vedrører. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at personen, der tildeles
personlig assistance, kan klage over bevillingen, og at virksomheden kan klage
over tilskuddet.
Det er præciseret i bemærkningerne til forslaget.
2.2.2.4. Digitalisering
Ergoterapeutforeningen bemærker vedrørende VITAS, at det er positivt, at man
forsøger at gøre det mere gennemskueligt for virksomhederne, hvordan ansatte kan
få støtte til hjælpemidler. Det er imidlertid vigtigt, at der i den digitale understøttel-
se tages højde for, at der skal laves en faglig vurdering af behovet for hjælpemidlet,
og at der skal være en faglig vejledning i, hvordan hjælpemidlet bedst anvendes.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet er enigt i, at der altid bør foretages en faglig vurdering
af behovet for hjælpemidler, uanset om der ansøges om hjælpemidlet digitalt via
VITAS eller via en papirbaseret blanket.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
2.2.2.5. Underretninger
Datatilsynet bemærker, at det fremgår i afsnit 3.1.3. i de almindelige bemærknin-
ger, at underretningen fra jobcentret til arbejdsløshedskassen ikke vil indeholde
oplysninger om, at der er tale om en person med handicap, der ansættes, men hvis
24
løntilskudsperioden rækker ud over personens dagpengeperiode vil arbejdsløsheds-
kassen kunne udlede, at der er tale om løntilskud efter § 15 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v.
Datatilsynet bemærker, at det er tilsynets umiddelbare vurdering, at der vil være
tale om følsomme personoplysninger, hvis arbejdsløshedskassen ud fra det oplyste
kan udlede, at der er tale om løntilskud efter § 15 i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv mv. Således vil arbejdsløshedskassen ud fra det oplyste kunne
udlede, at den registrerede er handicappet, hvilket er at anse for en følsom person-
oplysning.
Datatilsynet henstiller derfor, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i
bemærkningerne forholder sig til, hvorvidt der i dette tilfælde kan ske videregivelse
i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,
og i givet fald med hvilken hjemmel dette kan finde sted.
Kommentar:
Behandlingsgrundlaget er præciseret i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.
Behandlingen af oplysninger om helbred er omfattet af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9 om behandlingen af særlige kategorier af personoplysninger.
Det vurderes, at behandlingen og videregivelsen af oplysninger vil kunne ske i
medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behand-
ling kan ske, hvis den er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende
eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.
Underretninger om tilskudsperioder, der rækker ud over personens ret til dagpen-
ge, vil derfor skulle ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 9, stk. 2, litra f.
Det vurderes endvidere, at behandlingen kan ske i overensstemmelse med databe-
skyttelseslovens § 7, stk. 1, hvorefter forbuddet mod behandling af følsomme per-
sonoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke
gælder i tilfælde, hvor betingelserne for behandling af personoplysninger i databe-
skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, c, d, e eller f, er opfyldt.
Ved underretninger om tilskudsperioder, der ikke rækker ud over perioden, hvor
personen har ret til dagpenge, kan det ikke ud af tilskudsperiodens længde udledes,
at personen har et handicap, og underretningen vil kunne ske efter reglerne i data-
beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
2.2.2.6. Ikrafttræden
KL bemærker, at det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelserne, at § 15 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. først træder i kraft den 1. januar
2020. Det betyder, at løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med et
handicap udelukkende er omfattet af de regler, som fremgår af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 66, og de nyuddannede personer med handicap ikke frem-
25
går som en særskilt målgruppe. Nyuddannede handicappede mister hermed en ret-
tighed, de har på nuværende tidspunkt efter den gældende lovgivning.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at i det udkast, der var i ekstern høring, var
det § 15 i og ikke § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der
først ville træde i kraft 1. januar 2020.
Det bemærkes, at i lyset af høringssvarene til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
udskydes ikrafttrædelsen (herunder af den foreslåede § 15) til 1. januar 2020.
Bemærkningerne har givet anledning til ændringer i bemærkningerne til lovforsla-
get.
2.3. Øvrige bemærkninger til lovforslaget
2.3.1. Persondatabeskyttelse
Datatilsynet forudsætter, at databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslo-
vens bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med behandlinger af personop-
lysninger, der sker som følge af LAB og konsekvenslovforslaget.
Kommentar:
Det er, som det fremgår af lovforslaget, vurderingen, at den behandling af person-
oplysninger, der sker som følge af LAB og konsekvenslovforslaget, kan ske i over-
ensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.


Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
27. marts 2019
J.nr. 2018-5657
Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Høringssvar angående LAB- og konsekvenslovforslaget
Kære ordførere
Til jeres orientering fremsendes hermed høringsnotater, der opsummerer de væ-
sentligste høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, organisationer m.v., som vi har
modtaget til de to lovforslag, som udmønter aftale om en forenklet beskæftigelses-
indsats (L209 og L210). Der er tale om en forslag til en helt ny hovedlov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats og et konsekvenslovforslag, der indeholder ændringer i
tilknyttet lovgivning.
Jeg vedlægger desuden ligestillingsnotater, hvori det vurderes, at lovforslagene ik-
ke har ligestillingsmæssige konsekvenser.
Jeg ser frem til drøftelserne i salen.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 210 Bilag 1
Offentligt


LI GESTI LLI NGSVURDERI NG AF
LO VFO RSLA G 27. marts 2019
J.nr. 2018-5657
Forslag til lov om ændring af lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov
om sygedagpenge, integrationsloven og for-
skellige andre love (Konsekvenser af aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)
Baggrund
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af ”Aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats”, som regeringen indgik med Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 23.
august 2018.
Lovforslaget udmønter tillige dele af aftalen om udmøntning af satspuljeaftalen for
2019 på beskæftigelsesområdet.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats (L 209).
Formål
Formålet med loven er at udmønte dele af den politiske aftale om en forenklet be-
skæftigelsesindsats, herunder rammerne for den skærpede opfølgning på kommu-
nernes indsats, og de nye mere fleksible rammer for kontaktforløbet for sygedag-
pengemodtagere, som vil komme til at fremgå af lov om sygedagpenge.
Desuden indeholder lovforslaget også udmøntning af to elementer fra ”Aftale om
udmøntning af satspuljen for 2019” på beskæftigelsesområdet om:
 Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job.
 Smidigere overgange mellem sektorer.
I lovforslaget indgår også en række mindre elementer, der ikke er en del af aftalen,
bl.a. ændringer vedr. Beskæftigelsesrådet (tilforordnet og redegørelse), Tilsynsrå-
det (regler flyttes til organiseringsloven og Tilsynsrådets kompetence udvides,
tilretning af medlemstal) samt mulighed for, at en række ydelsesmodtagere efter
lov om aktiv socialpolitik i enkeltstående tilfælde kan have korterevarende ophold i
udlandet, fx til en teater- eller indkøbstur til Tyskland eller Sverige.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 210 Bilag 1
Offentligt
2
Endelig er formålet at bringe henvisningerne i øvrig gældende lovgivning i over-
ensstemmelse med aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen og det sam-
tidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den primære målgruppe
Helt overordnet retter lovforslaget sig mod følgende målgrupper:
 Jobsøgende, der skal bistås med at finde job.
 Personer, der har behov for en indsats til at opnå eller fastholde et job, herunder
personer med begrænsninger i arbejdsevnen.
 Personer med handicap, herunder nyuddannede personer med handicap i er-
hverv.
 Personer, der modtager sygedagpenge.
Den sekundære målgruppe
Lovforslagets sekundære målgrupper er kommunerne, herunder jobcentrene og a-
kasser, virksomheder og arbejdsgivere samt uddannelsesinstitutionerne, som står
for implementeringen af reglerne og for varetagelse af indsatsen for den enkelte
person.
Samlet vurdering
Det vurderes, at lovforslaget ikke påvirker eksisterende rettigheder forskelligt for
mænd og kvinder. Det vurderes også, at mænd og kvinder vil blive berørt af forsla-
get på samme måde, idet de foreslåede regler gælder lige for mænd og kvinder. Der
vil dermed ikke være forskel på konsekvenserne for mænd og kvinder - hverken
direkte eller indirekte.
Det vurderes derfor, at lovforslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.


Fremsat den 27. marts 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love
(Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)
§ 1
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret
senest ved § 4 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, foretages
følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 5, 1. pkt., ændres »§§ 68 c og 68 g« til: »§ 36,
stk. 3,«.
2. I § 6, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 18 a« til: »§ 36, stk. 1,«, og
»§ 2, nr. 3 og 13« ændres til: »§ 6, nr. 3 og 5«.
3. I § 9, stk. 1, 4. pkt., ændres »kapitel 12 b« til: »kapitel
18«.
4. I § 11, stk. 3, ændres »§ 68 d« til: »§ 107«.
5. Efter § 17 indsættes efter overskriften før § 18:
»§ 17 a. Kommunen kan overlade det til andre aktører at
udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. og lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2 og 3.
Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrel‐
sen.
Stk. 2. Kommunen kan ikke overlade det til andre aktører
at træffe afgørelse om personlig assistance efter § 4 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Stk. 3. Kommunen kan ikke overlade til andre aktører at
træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter lov om sy‐
gedagpenge. Kommunen kan dog overlade til andre aktører
at vurdere, om den sygemeldte er helt eller delvis uarbejds‐
dygtig. Andre aktører kan kun træffe afgørelse herom, hvis
aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller
delvis uarbejdsdygtighed.
Stk. 4. De opgaver og kompetencer til at træffe afgørelse
efter stk. 1 og 3, som andre aktører har fået overladt, forplig‐
ter personen på samme måde, som hvis jobcenteret havde
udført opgaven eller truffet afgørelsen.
Stk. 5. Andre aktører skal overholde samme regler, som
gælder for jobcenteret i forbindelse med indkaldelse til sam‐
taler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underret‐
ninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sy‐
gedagpenge.
§ 17 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvordan opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
og lov om sygedagpenge kan varetages af andre aktører,
herunder at personer omfattet af loven skal have mulighed
for at vælge mellem flere aktører.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav
til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, un‐
derretninger til kommunen, procedurer og klagefrister i for‐
bindelse med sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren
kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse
til at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om perso‐
ner, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller
lov om sygedagpenge, til brug for administrationen af lov‐
givningen m.v.«
6. I § 18 ændres »kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, 47 a i lov
om aktiv socialpolitik« til: »§ 17 a og regler fastsat i medfør
af § 17 b«.
Lovforslag nr. L 210 Folketinget 2018-19
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/13615
BE007963
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 210 Bilag 1
Offentligt
7. Efter kapitel 3 indsættes i »Afsnit II«:
»Kapitel 3 a
Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
§ 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter resultatmål og
mål for kommunernes beskæftigelsesindsats (fokusmål) som
led i sit tilsyn med kommunerne efter dette kapitel.
§ 22 b. Lever en kommune ikke op til de resultatmål, som
beskæftigelsesministeren har fastsat, og lever kommunen i
et gennemsnit over de sidste 12 måneder ikke op til de fast‐
satte fokusmål, jf. § 22 a, bliver den pågældende kommune
omfattet af et skærpet tilsyn.
§ 22 c. En kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn,
jf. § 22 b, skal sende en redegørelse til beskæftigelsesmini‐
steren om, hvilke initiativer, kommunen har iværksat eller
vil iværksætte for at leve op til de fastsatte fokusmål, og en
plan for, hvornår målene vil være nået. Redegørelsen skal
indeholde resultatet af en uvildig sagsgennemgang for mål‐
grupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene.
Kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen.
§ 22 d. En kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn,
har en genopretningsperiode på 9 måneder til at få rettet op
på indsatsen og leve op til de fastsatte fokusmål.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at en
kommune, som har forbedret indsatsen, men uden fuldt ud
at have opfyldt fokusmålene inden for genopretningsperio‐
den på 9 måneder, kan få genopretningsperioden forlænget,
dog højst med yderligere 12 måneder.
§ 22 e. En kommune, som ikke har opfyldt fokusmålene i
et gennemsnit over de seneste 12 måneder efter udløbet af
genopretningsperioden, herunder en eventuel forlænget peri‐
ode efter § 22 d, stk. 2, skal leve op til særlige minimums‐
krav til indsatsen, fastsat af beskæftigelsesministeren. Kom‐
munen skal endvidere få foretaget en uvildig gennemgang af
sager for de målgrupper, hvor kommunen fortsat ikke lever
op til de fastsatte fokusmål. Kommunen afholder udgifterne
til sagsgennemgangen.
§ 22 f. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om:
1) Resultatmål og indsatsmål (fokusmål) for skærpet til‐
syn, jf. § 22 b.
2) Kommunernes redegørelser og genopretningsplaner, jf.
§ 22 c.
3) Sagsgennemgangen, jf. §§ 22 c og 22 e.
4) Genopretningsperioden, jf. § 22 d.
5) Fastsættelse af minimumskrav til indsatsen efter udlø‐
bet af genopretningsperioden, jf. § 22 e.«
8. I overskriften før kapitel 4 indsættes efter »Beskæftigel‐
sesrådets«: », Tilsynsrådets«.
9. § 24, stk. 2, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»2) 9 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,«.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
10. I § 24, stk. 5, ændres »Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale forhold« til: »Udlændinge- og Inte‐
grationsministeriet«.
11. § 25, stk. 2, ophæves.
12. Efter § 26 indsættes før kapitel 5 som nyt kapitel:
»Kapitel 4 a
Tilsynsrådet
Formål
§ 26 a. Tilsynsrådet er rådgivende for beskæftigelsesmini‐
steren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsfor‐
sikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigel‐
sesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne,
kommunernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn
med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige
tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og
styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsini‐
tiativer på tilsynsområdet.
Sammensætning
§ 26 b. Tilsynsrådet har 8 medlemmer, hvoraf en formand
og 1 medlem udpeges af beskæftigelsesministeren. Beskæf‐
tigelsesministeren udpeger derudover efter indstilling
1) 1 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 1 fra KL,
3) 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,
4) 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademi‐
kerne og Lederne efter fælles indstilling,
5) 1 fra Danske A-kasser og
6) 1 fra Skattestyrelsen.
Stk. 2. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for Beskæfti‐
gelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet og 1
repræsentant for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring. De tilforordnede har ingen stemmeret.
Stk. 3. Medlemmerne, herunder formanden og de tilfor‐
ordnede, udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegningen
sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Medlemmerne kan genudpeges.
Stk. 4. Tilsynsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 5. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vare‐
tager rådets sekretariatsfunktion.
Opgaver
§ 26 c. Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og resultaterne af til‐
synet med kommunernes rådighedsadministration, jf. § 13 e
i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2. Tilsynsrådet er endvidere det centrale tilsynsorgan
for arbejdsløshedskassernes kontrolindsats, jf. lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v., og skal på baggrund af afrap‐
porteringer rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut‐
tering om kvaliteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan
2
også medvirke til at fastlægge kravene til kassernes kontrol‐
ler fremadrettet.
Stk. 3. Tilsynsrådet har indsigt i og rådgiver ministeren
om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesind‐
satsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, det
skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats,
styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbe‐
taling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens
nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.«
13. § 28, stk. 2, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»2) 6 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation«.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
14. I § 29, nr. 5, ændres »§ 33 b« til: »§ 97«.
15. I § 29 indsættes som nr. 8:
»8) Iværksætter og yder tilskud til initiativer inden for en
statslig ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats i
forbindelse med større virksomhedslukninger eller stør‐
re afskedigelser af stor betydning for et lokalområde jf.
kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
16. § 30 ophæves.
17. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »og nytteindsats samt an‐
sættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12« til: », ansæt‐
telse med løntilskud og nytteindsats efter kapitel 11-13«.
18. I § 31, stk. 2, ændres »kapitel 11« til: »kapitel 13«.
19. I § 34, stk. 3, 1. pkt., ændres »cv᾽er« til: »cv-oplysnin‐
ger«, og »§ 5« ændres til: »kapitel 4«.
20. I § 36, stk. 1, ændres »§ 13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et
cv i Jobnet« til: »§ 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats har pligt til at registrere cv-oplysninger på Jobnet«.
21. Efter § 38 indsættes før overskriften før § 39:
»§ 38 a. Jobindsats.dk skal vise et samlet overblik bestå‐
ende af generelle målinger, der kan give kommuner og an‐
dre interessenter i beskæftigelsesindsatsen indblik i kommu‐
nernes resultater og indsatser, og særlige målinger, som an‐
vendes til udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. §
22 b.«
22. I § 42, stk. 2 og 3, og § 43, stk. 1, nr. 1, ændres »lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan‐
nelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats
for unge under 25 år«, og i § 45, stk. 2, ændres »lov om vej‐
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge
under 25 år.«
23. I § 52, nr. 1, ændres »cv᾽er« til: »cv-oplysninger«.
24. I § 54, stk. 1, udgår »eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv
socialpolitik«.
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 247
af 13. marts 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, § 8, stk. 2,
1. pkt., § 11, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 4 og stk. 4, 1. pkt., § 13
c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25, stk. 7, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1.
pkt., § 36, stk. 1 og 3, § 40 a, stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, nr. 1
og 2, § 68 a, stk. 3, 1. pkt., § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 b,
stk. 1, § 69 d, stk. 1, nr. 3, § 69 e, § 69 j, stk. 10, 1. pkt., § 69
k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk. 1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, § 69
p, § 93, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, og § 94, stk. 2, indsættes efter
»tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », til‐
bud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.«
2. I § 5, stk. 1, indsættes efter »denne lov«: », jf. dog stk. 2
og 3«.
3. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Personer kan opholde sig kortvarigt i udlandet,
dog således at de skal have befundet sig i Danmark inden
for hvert døgn. Et ophold i udlandet efter 1. pkt. kan højst
ske én gang pr. kalendermåned med samtidig modtagelse af
hjælp efter denne lov og må ikke ske i forbindelse med på‐
begyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Personen skal
senest 2 dage før udlandsophold efter 1. pkt. give kommu‐
nen besked herom.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af §
6 i repatrieringsloven.«
5. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 4 a, stk. 1,« til: »§ 8«.
6. I § 8, stk. 3, ændres »§ 4 a, stk. 1 og 3,« til: »§ 8«.
7. I § 8 a, stk. 1, og 2, og § 13 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »ar‐
bejdssøgende« til: »jobsøgende«.
8. § 8 a, stk. 3, ophæves.
9. I § 10 a, stk. 1 og 2, ændres »kapitel 4, 6 eller 7« til: »ka‐
pitel 4, 6 a-6 c eller 7«.
10. I § 10 e, 1. pkt., ændres »§§ 70 h og 70 i« til: »§§ 127 og
128«.
11. I § 10 f, stk. 1, ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7« til:
»kapitel 4, 6 a-6 c eller 7«.
12. I § 10 f, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§ 123-125«.
13. I § 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt., og § 74 a, stk.
5, ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
14. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 37 og 38« til: »§§ 95
og 98«.
3
15. I § 13, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overhol‐
de den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at boo‐
ke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,«.
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
16. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat
opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine ar‐
bejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos an‐
den aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en
rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overhol‐
de den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at boo‐
ke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
5) er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at
overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv
at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
6) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller ar‐
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., eller et tilbud m.v. i med‐
før af integrationsprogrammet efter integrationsloven
eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning,
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning eller
9) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter inte‐
grationsloven.«
17. I § 13, stk. 3, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og
undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi‐
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.
18. I § 13, stk. 3, nr. 2, der bliver nr. 3, og nr. 5, der bliver
nr. 6, ændres »individuel samtale« til: »jobsamtale«.
19. § 13, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fort‐
sat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i
den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis
personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og af‐
slår et arbejde, som personen er henvist til,
2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og
undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi‐
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) er vurderet til at være uddannelses- eller aktivitetsparat
og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi‐
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kon‐
taktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et
møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurde‐
ring i jobcenteret,
5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
6) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret
i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning, eller
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning.«
20. I § 13, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats«: », tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., beskæfti‐
gelsesfremmende foranstaltninger«.
21. I § 13, stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 21
f« til: »§ 106«.
22. § 13, stk. 5, 3. pkt. ophæves, og i stedet indsættes som 3.
og 4. pkt.:
»Ansøgeren om kontanthjælp har ret til en læse-, skrive-
og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åben‐
lyst ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til
en læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at del‐
tage i testen.«
23. I § 13, stk. 6 og 13, og § 39, nr. 6, ændres »§ 21 b« til:
»§ 30«.
24. I § 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 2. pkt.,
§ 25, stk. 8, 1. pkt. og stk. 11, 2. pkt., ændres »barsellovens«
til: »barselslovens«.
25. I § 13, stk. 7, nr. 6, og § 74 a, stk. 2, nr. 1, ændres »lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel« til: »barselsloven«.
26. I § 13, stk. 14, ændres »§§ 26 og 26 a« til: »§§ 26-26 b«.
27. § 13, stk. 16, affattes således:
»Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med
uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herun‐
der hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud
efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter ka‐
pitel 14 i samme lov kan indgå i opgørelsen.«
4
28. § 13 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En person, der modtager integrationsydelse eller
kontanthjælp som jobparat, skal hurtigst muligt og senest 3
uger efter tilmelding som jobsøgende i jobcenteret registrere
cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øv‐
rige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand
med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør
heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4, medmindre
personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget
fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet. En person, der
modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som
åbenlyst uddannelsesparat, skal hurtigst muligt og senest 3
uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp regi‐
strere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer
og øvrige relevante forhold. Personen skal herefter vedlige‐
holde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf
eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, medmindre personen
efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at re‐
gistrere cv-oplysninger på Jobnet.«
29. I § 13 a, stk. 3, 5. pkt., ændres »§ 26 a, stk. 6« til: »§ 26
a, stk. 4«.
30. I § 13 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 13« til: »§§ 13 og 13
a«.
31. I § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og § 25, stk. 11, 1. og 2. pkt.,
ændres »første samtale« til: »første jobsamtale«.
32. I § 24, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 20 a, stk. 1« til: »§ 31,
stk. 3«.
33. I § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12, ændres »kapitel 6« til:
»kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats«.
34. I § 25, stk. 11, 1. pkt., ændres »§ 20, stk. 1« til: »§ 31,
stk. 3«.
35. I § 33, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 82 og 83« til: »§§ 175 og
176«.
36. I § 35, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 37 og 38« til: »§§
37-38«.
37. I § 36, stk. 1, ændres »§ 13, stk. 5, 2. og 3. pkt.« til: »§
13, stk. 5, 2.-4. pkt.«
38. I § 36, stk. 3, ændres »§ 83« til: »§ 176«.
39. I § 37, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller en individuel samtale«,
og »en samtale som led i sygeopfølgning« ændres til: »en
jobsamtale som led i sygeopfølgning«.
40. I § 37, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller individuelle samtaler«.
41. I § 37, stk. 3, 1. pkt., ændres »Har« til: »Når«, og »af
jobcenteret fået mulighed for digitalt selv at booke jobsam‐
taler« ændres til: »booker en jobsamtale digitalt«.
42. Efter § 37 indsættes:
»§ 37 a. For en person, der er omfattet af § 13, stk. 2, nr.
4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt selv
at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som job‐
centeret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de
dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen
digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt,
eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret.
Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamta‐
len skulle have været booket, uanset om personen booker
jobsamtalen dagen efter fristen.«
43. § 37 a affattes således:
»§ 37 a. For en person, der er omfattet af § 13, stk. 2, nr.
4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt selv
at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som job‐
centeret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de
dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen
digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt,
eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret.
Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamta‐
len skulle have været booket, uanset om personen booker
jobsamtalen dagen efter fristen.
Stk. 2. For en person, som uden rimelig grund har undladt
selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis
personen er omfattet af
1) § 13, stk. 2, nr. 5, eller
2) § 13, stk. 3, nr. 3.«
44. I § 38, stk. 1, ændres »arbejdssøgende« til: »jobsøgen‐
de«, »lægge sit cv ind i« ændres til: »registrere cv-oplysnin‐
ger på«, »cv’et ikke har været lagt ind« ændres til: »cv-op‐
lysningerne ikke har været registreret«, og »indlæggelse af
cv« ændres til: »registrering af cv-oplysninger«.
45. § 38, stk. 2, ophæves.
46. I § 39, nr. 3, ændres »§ 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr.
4« til: »§ 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5«.
47. I § 39, nr. 5, ændres »§ 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr.
5« til: »§ 13, stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6«.
48. I § 39, nr. 7, ændres »§ 13 a, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 13 a,
stk. 3, 2. pkt.«
49. I § 39, nr. 8, ændres »§ 13 a, stk. 4, 3. pkt.« til: »§ 13 a,
stk. 3, 3. pkt.«
50. Kapitel 6 ophæves.
5
51. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og § 69 e ændres »kapitel 12 a« til:
»kapitel 19«.
52. I § 68 a, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse
på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage res‐
sourceforløbsydelse.«
53. I § 69, stk. 2, nr. 3, ændres »samtale« til: »jobsamtale«.
54. I § 69, stk. 2, nr. 4, ændres »plan.« til: »plan, eller«.
55. I § 69, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi‐
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
56. I § 69, stk. 5, og § 69 k, stk. 5, ændres »§ 30 b« til: »§
46«.
57. I § 69 a, stk. 3, udgår »eller § 69 c«.
58. I § 69 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »opfølgningssamtale« til:
»jobsamtale«, og »§ 16, stk. 5,« ændres til: »kapitel 7«.
59. I § 69 c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt., og § 69 n,
stk. 2, 1. pkt., ændres »samtaler« til: »jobsamtaler«.
60. I § 69 c indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamta‐
ler, som personen selv har booket digitalt.
Stk. 4. For en person, som uden rimelig grund har undladt
selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ressourcefor‐
løbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have
booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en
jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontak‐
ten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ydelsen for den
dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om
personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.«
61. I § 69 j, stk. 1, 1. pkt., og § 69 p ændres »kapitel 12 b«
til: »kapitel 18«.
62. I § 69 j, stk. 5, indsættes som 4. pkt.:
»En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse
på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage res‐
sourceforløbsydelse.«
63. I § 69 j, stk. 6, 7 og 14, ændres »§ 70 c« til: »§ 120«.
64. I § 69 j, stk. 7, ændres »§ 70 f, stk. 5« til: »§ 124, stk. 2
og 3«.
65. I § 69 k, stk. 2, nr. 3, ændres »samtale« til: »jobsamta‐
le«, og »rådighedsvurdering i kommunen eller« ændres til:
»rådighedsvurdering i kommunen,«.
66. I § 69 k, stk. 2, nr. 4, ændres »plan.« til: »plan, eller«.
67. I § 69 k, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi‐
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
68. I § 69 n, stk. 1, 1. pkt., ændres »individuel opfølgnings‐
samtale« til: »jobsamtale«, og »§ 16, stk. 8,« ændres til:
»kapitel 7«.
69. I § 69 n indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamta‐
ler, som personen selv har booket.
Stk. 4. For en person, som uden rimelig grund har undladt
selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ressourcefor‐
løbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have
booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en
jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontak‐
ten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ydelsen for den
dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om
personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.«
70. Efter kapitel 6 b indsættes:
»Kapitel 6 c
Revalideringsydelse m.v.
§ 70. Personer, der er visiteret til revalidering efter kapitel
21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager hjælp i
form af
1) revalideringsydelse efter § 71,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lær‐
lingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som
sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Stk. 2. Det er en betingelse for at modtage hjælp efter stk.
1, at revalideringen sker i overensstemmelse med de tilbud,
som er afgivet, og som fremgår af »Min Plan« på Jobnet el‐
ler en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. En revalidend modtager hjælp uden hensyn til æg‐
tefællens indtægts- eller formueforhold.
Stk. 4. Er den løn, som revalidenden modtager efter stk. 1,
nr. 2, lavere end den konkrete sats for revalideringsydelse,
yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsy‐
delsen.
Stk. 5. En revalidend, der får dækket sine leveomkost‐
ninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalide‐
ringsydelse.
Stk. 6. En ung revalidend, der netop har forladt skolesy‐
stemet, og som kan klare sig med de normale støtteordnin‐
ger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Ud‐
dannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den på‐
gældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller
af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder.
6
§ 71. For personer, der er fyldt 30 år, udgør revalide‐
ringsydelsen et månedligt beløb på 18.878 kr. (2019-ni‐
veau).
Stk. 2. For personer under 30 år udgør revalideringsydel‐
sen et månedligt beløb, jf. dog stk. 4, på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen forsørger eget
barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn,
3) 11.243 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
ikke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
ikke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år
og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagno‐
sticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedva‐
rende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk til‐
stand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personligheds‐
struktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over
for ikke hjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
ikke bor hos en eller begge forældre og har en doku‐
menteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Stk. 3. En person under 25 år, som har en dokumenteret
bidragspligt over for et barn, og som modtager revalide‐
ringsydelse efter satserne i stk. 2, nr. 4 eller 5, får et måned‐
ligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst nor‐
malbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet
for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bi‐
dragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan pr.
måned højst udgøre 15.180 kr. (2019-niveau).
Stk. 4. Har personer omfattet af stk. 2, nr. 2-8, i de 6 ka‐
lendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslut‐
ningen om revalidering er truffet, haft indtægter, jf. §§ 72 og
73, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. (2019-niveau)
pr. måned, udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-ni‐
veau).
Stk. 5. For revalidender, der modtager integrationsydelse
efter § 22, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen.
Stk. 6. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelses‐
grundlag under forrevalidering.
§ 72. Indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmar‐
kedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregi‐
steret, jf. lov om et indkomstregister,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og feriedag‐
penge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dag‐
penge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpen‐
ge ved barsel efter barselsloven, voksenuddannelses‐
støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte,
godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv social‐
politik, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om
bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 2. Indtægter som nævnt i stk. 1, som ikke fremgår af
indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumente‐
res.
Stk. 3. Anden indtægt, herunder udenlandsk indtægt, som
svarer til indtægter nævnt i stk. 1, kan medregnes, når reva‐
lidenden kan dokumentere indtægten.
Stk. 4. Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendi‐
ge oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen
af indkomster m.v. efter stk. 1, jf. § 7 i lov om et indkomst‐
register, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget
indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrø‐
rer.
§ 73. Ved opgørelse af en revalidends forudgående ind‐
tægt, jf. § 71, stk. 4, indgår indtægter fra selvstændig er‐
hvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmar‐
kedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.
Stk. 2. Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit
på grundlag af den eller de årsopgørelser, der dækker perio‐
den nævnt i § 71, stk. 4. Foreligger der ikke årsopgørelser på
afgørelsestidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgørelse
efter § 71, stk. 4, på baggrund af en erklæring på tro og love
fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra selv‐
stændig erhvervsvirksomhed.
§ 73 a. Opgørelse af en revalidends indtægter efter §§ 72
og 73 sker ud fra de oplysninger, der foreligger på det tids‐
punkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering, jf. § 71,
stk. 4.
Stk. 2. En revalidend har krav på efterbetaling, hvis det
senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit
har oversteget 18.878 kr. (2019-niveau), således at revali‐
denden er berettiget til revalideringsydelse efter § 71, stk. 4.
Stk. 3. Har indtægterne for perioden været mindre end
18.878 kr. (2019-niveau) i gennemsnit pr. måned, skal reva‐
lideringsydelsen fremover nedsættes til den sats, der følger
af § 71, stk. 2.
§ 73 b. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved
kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har
betydning for at gennemføre de tilbud, som fremgår af »Min
Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan med hensyn
til mål og indhold, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats.
§ 73 c. En revalidend, der har været i revalidering i 12
sammenhængende måneder i form af tilbud efter kapitel 11
og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller særligt
tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov, har ret til
op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hidtidi‐
ge ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende må‐
neder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder be‐
tingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien afholdes.
7
Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal
denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst ud‐
gøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.
Stk. 2. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at per‐
sonen har indgået aftale med kommunen om feriens place‐
ring. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til perso‐
nens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie,
medmindre det i væsentlig grad modvirker tilbud efter kapi‐
tel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller det
tilbud, som den pågældende har fået i form af særligt tilret‐
telagte projekter efter kapitel 14 i samme lov. Kan revali‐
denden og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien
skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
§ 73 d. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når
den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption efter reglerne i barselsloven.
Arbejde under revalidering
§ 73 e. Kommunen kan tillade andet arbejde i begrænset
omfang, hvis arbejdet kan forenes med revalideringsforløbet
herunder de tilbud, som fremgår af »Min Plan« på Jobnet el‐
ler en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Indtægter, der medfører nedsættelse af revalideringsydelsen
§ 73 f. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med
indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger
12.000 kr. pr. år.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som ar‐
bejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af
§ 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 73 g. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med
indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensi‐
onsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevne‐
tabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov
om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater
og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk
belastningsreaktion. Disse indtægter trækkes dog kun fra i
det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen over‐
stiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
hvordan hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres
m.v.
Særlig støtte under revalidering
§ 73 h. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgif‐
ter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funk‐
tionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter §
71, stk. 2, nr. 2-8.
§ 73 i. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter
til bolig efter stk. 2, til personer med nedsat fysisk eller psy‐
kisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapi‐
tel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har
modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9,
og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i sammen‐
lagt 6 måneder. Herudover skal
1) personen ikke være i stand til at gennemføre en SU-be‐
rettigende uddannelse,
2) revalidering ikke antages at kunne bringe personen i ar‐
bejde inden for en rimelig periode og
3) personen ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.
Stk. 2. Støtte ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af bo‐
ligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og var‐
me. Støtten kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan
højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Støtten ud‐
betales i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp og
aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Støtten udbetales første
gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned
efter, at personen er blevet berettiget til støtte efter stk. 1.
Støtten bortfalder, hvis forrevalideringen ophører.
Stk. 3. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges,
om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Tilskud til forsørgelse under etablering af selvstændig
virksomhed
§ 73 j. Kommunen kan give tilskud til forsørgelse til en
revalidend, der modtager støtte i form af tilskud eller rente‐
frit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. §§ 147 og
148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskud til for‐
sørgelse kan normalt ikke ydes i mere end 6 måneder.
Stk. 2. Behovet for tilskud til forsørgelse skal fremgå af
en forretningsmæssig forsvarlig plan for etablering af den
selvstændige virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales
tilskud til forsørgelse, løbende følge sagen for at sikre sig, at
forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.«
71. I § 74, stk. 1, og 74 a, stk. 1, ændres »kapitel 13« til:
»kapitel 20«.
72. § 74 a, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) deltager i revalidering, hvor tilbuddet om revalide‐
ring fremgår af en »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsori‐
enteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, eller«.
73. I § 74 a, stk. 5, ændres »§ 70 a« til: »§ 117«.
74. I § 74 c, stk. 2 og 3, nr. 1, § 74 g, stk. 3, 2. pkt., og § 75,
stk. 2, 2. pkt., ændres »kapitel 10 og 11« til: »kapitel 11 eller
14«.
75. I § 74 f, stk. 4, ændres »§ 16, stk. 2,« til: »kapitel 7«.
76. I § 75, stk. 1, nr. 2, ændres »individuelle kontaktsamtaler
(jobsamtaler)« til: »jobsamtaler«, og »§ 73 a« ændres til:
»kapitel 7«.
77. I § 75, stk. 1, indsættes efter nr. 2, som nyt nummer:
»3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv
at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,«.
8
78. I § 75, stk. 1, nr. 4, som bliver nr. 5, indsættes efter »til‐
bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller til‐
bud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.«
79. I § 75, stk. 1, nr. 6, som bliver nr. 7, ændres »lægge sit
cv i Jobnet efter § 73 d« til: »registrere cv-oplysninger på
Jobnet efter kapitel 6«, og », og deltage i cv-samtaler efter §
73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« udgår.
80. I § 75, stk. 3, ændres »Stk. 1, 3 og 4« til: »Stk. 1, 4 og
5«.
81. I § 75, stk. 4, 1. pkt., ændres »Stk. 1, nr. 6« til: »Stk. 1,
nr. 7«.
82. I § 75, stk. 4, 2. pkt., ændres »lægge sit cv i Jobnet« til:
»registrere cv-oplysninger på Jobnet«, og », og jobcenteret
skal have afholdt en cv-samtale, jf. stk. 1, nr. 6« udgår.
83. § 77, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Har en person, der modtager ledighedsydelse,
undladt at registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. §
75, stk. 1, nr. 7, foretager kommunen fradrag i ledighedsy‐
delsen for de dage, hvor cv- oplysningerne ikke har været
registreret på Jobnet, medmindre den manglende registre‐
ring af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.«
84. § 77, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7
eller 8, udebliver fra en samtale som nævnt i stk. 1, som per‐
sonen selv har booket digitalt, skal kommunen foretage fra‐
drag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen
skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kom‐
munen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydel‐
sen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uan‐
set om personen kontakter kommunen samme dag.
Stk. 4. Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7
eller 8, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr. 3, har undladt selv
at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som job‐
centeret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ledighedsydel‐
sen for de dage, der går fra personen skulle have booket job‐
samtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamta‐
le digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med
jobcenteret. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den
dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om
personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
85. I § 77, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-2«.
86. I § 77 a, stk. 1, 4 og 5, 1. pkt., ændres »§ 75, stk. 1, nr.
3« til: »§ 75, stk. 1, nr. 4«.
87. I § 77 a, stk. 3, 4 og 5, 1. pkt., ændres »§ 75, stk. 1, nr.
4« til: »§ 75, stk. 1, nr. 5«.
88. I § 109, stk. 1, nr. 10, ændres »§ 52« til: »§ 71«.
89. I § 109, stk. 2, ændres »§ 127, stk. 1, nr. 3« til: »§ 189,
stk. 1, nr. 3«.
§ 3
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af
25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 2, 3. pkt. og stk. 6, ændres »§ 70 c« til: »§ 120«.
2. I § 13, 1. pkt., udgår », herunder form og hyppighed«.
3. I § 13 a, stk. 3, ændres »kapitel 10 og 11« til: »kapitel 11
og 14«.
4. I § 13 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »kapitel 7 og 9 b-12« til:
»kapitel 7, 11, 12, 14 og 26«.
5. § 13 b, stk. 1, affattes således:
»I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk.
1, nr. 2 og 3, skal der følges op mindst 4 gange inden for det
første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op
første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra
første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første seks måne‐
der aftales opfølgningen mellem kommunen og den syge‐
meldte. Herudover følger kommunen op, når der vurderes at
være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samta‐
le, hvis den sygemeldte ønsker det. Opfølgningen sker ved
en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk.
4 og 5.«
6. I § 13 b indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6. Sygemeldte, som ikke er i et ansættelsesforhold
eller driver selvstændig virksomhed, er omfattet af reglerne i
kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om regi‐
strering af cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 7. Sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og 3, skal
efter den første opfølgningssamtale selv booke samtaler di‐
gitalt, jf. stk. 1.
Stk. 8. Kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking
skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer, at der konkret
foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som
bevirker, at den sygemeldte ikke forventes at kunne booke
samtalen.«
7. I § 13 c, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter
kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
8. I § 13 c, stk. 5, ændres »kapitel 10« til: »kapitel 14«.
9. I § 13 d, stk. 2, og § 15, stk. 5, ændres »kapitel 9 b-12« til:
»kapitel 11, 12, 14 og 26«.
10. I § 13 d, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 30 a, stk. 2 og 3,« til:
»§ 43 og § 44, stk. 1 og 2,«.
11. I § 13 d, stk. 5, 2. pkt., ændres »§ 30 b, stk. 2,« til: »§ 46,
stk. 1,«.
9
12. I § 14 indsættes efter »jf. § 12«: », og nærmere regler
om selvbooking af samtaler efter § 13 b, stk. 7, og om frita‐
gelse for obligatorisk selvbooking for visse grupper af syge‐
meldte efter § 13 b, stk. 8«.
13. I § 15, stk. 7, nr. 2, ændres »kapitel 9 b-11« til: »kapitel
11, 14 og 26«.
14. Overskriften før § 19 ophæves.
15. §§ 19 og 20 ophæves.
16. I § 21, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 30 a« til: »§§ 43 og 44«.
17. I § 24, stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c,
stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 3, ændres »kapitel 12 b« til: »ka‐
pitel 18«.
18. I § 32, stk. 1, nr. 6, og § 49 ændres »kapitel 13« til: »ka‐
pitel 20«.
19. I § 42, stk. 3, og § 71 b, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 g« til:
»§ 126«.
20. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 33 a« til: »§ 96«.
21. Efter § 69 a indsættes:
»§ 69 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
anvendelse af bestemte digitale løsninger ved selvbooking
af opfølgningssamtaler efter § 13 b, stk. 7.«
22. I § 71 b, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§ 123 og
124«.
§ 4
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15.
september 2015, som ændret ved § 10 i lov nr. 395 af 2. maj
2016 og § 3 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
1. I § 11, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 2« til: »§ 11,
stk. 2, nr. 3«.
§ 5
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar
2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 701 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 27, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 70 c« til: »§ 120«.
2. I § 28, stk. 3, og § 49 b, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 g« til:
»§ 126«.
3. I § 34, 1. pkt., ændres »kapitel 13« til: »kapitel 20«.
4. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 33 a« til: »§ 96«.
5. I § 49 b, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§ 123 og
124«.
§ 6
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, som ændret ved §
5 i lov nr. 431 af 28. april 2010, § 4 i lov nr. 153 af 28.
februar 2012, § 15 i lov nr. 493 af 21. maj 2013 og § 60 i
lov nr. 1482 af 23. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Personlig assistance«.
2. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
Ȥ 4 a. Der kan ydes personlig assistance i forbindelse
med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til personer, der er omfattet af § 6, nr.
7, 8 og 10 i samme lov, hvis assistancen er en nødvendig
følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af
en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.«
3. I § 5, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »løntilskud efter«: »ka‐
pitel 5 eller efter«.
4. I § 6, stk. 4, ændres »Ministeren« til: »Beskæftigelsesmi‐
nisteren«.
5. § 11, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om udbetaling af tilskuddet.«
6. § 14, nr. 2, litra a, affattes således:
»a) der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om vejled‐
ning og opkvalificering efter kapitel 14 i samme lov,
eller«.
7. I § 14, nr. 3, ændres »§ 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats« til: »§ 15 d og efter § 161, stk. 2, nr.
4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
8. I § 14 a, stk. 5, ændres »Direktøren for Arbejdsmarkeds‐
styrelsen« til: »Beskæftigelsesministeren«.
9. Kapitel 5 ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 5
Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med
handicap
§ 15. Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse med løn‐
tilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere til personer,
der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløs‐
hedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som
ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens af‐
slutning og som mangler erhvervserfaring inden for det om‐
råde, som uddannelsen kvalificerer til.
10
Stk. 2. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med
henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
§ 15 a. §§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen, merbeskæf‐
tigelse og forholdstalskrav i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats samt regler herom udstedt i medfør af §§ 81 og 182 i
samme lov, finder tilsvarende anvendelse ved tilbud efter §
15.
Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud
§ 15 b. Ved tilbud efter § 15 skal løn- og arbejdsvilkår
være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde
sædvanligt gældende vilkår.
Stk. 2. Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt
omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.
Stk. 3. Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op
til 1 år.
Stk. 4. Løntilskuddet kan pr. time udgøre (2019-niveau):
1) 28,56 kr.,
2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr.,
4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Stk. 5. Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrence‐
forvridende.
Stk. 6. Satsen efter stk. 4 reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsre‐
guleringsprocent.
§ 15 c. Personer, der deltager i tilbud efter § 15, skal regi‐
strere cv-oplysninger på Jobnet, og oplysningerne skal gøres
tilgængelige for søgning.
Stk. 2. Har personen en plan efter kapitel 8 om planer
m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal tilbud ef‐
ter § 15 indgå heri.
Stk. 3. Tilbuddet kan gøre det ud for et ret- og pligttilbud
efter kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge,
kontanthjælp eller integrationsydelse i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Kapitel 5 a
Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
§ 15 d. Jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til opkvali‐
ficering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud til
samme personkreds, som kan få ansættelse med løntilskud
efter § 15.
§ 15 e. Det er en betingelse for at give tilskud, at opkvali‐
ficeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejds‐
giveren forudsættes at give.
Stk. 2. Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på
baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret
og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.
Kapitel 6
Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelse efter
denne lov eller tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
§ 15 f. Til personer omfattet af § 2, der deltager i tilbud
efter § 15 eller kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, kan der gives tilskud til hjælpemidler med hen‐
blik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet.
Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud, at hjælpe‐
midlet er af afgørende betydning for, at personen kan delta‐
ge i tilbuddet eller kompenserer for personens begrænsnin‐
ger i arbejdsevnen.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i
form af tilskud til arbejdsredskaber og undervisningsmate‐
rialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind‐
retninger.
§ 15 g. Til personer omfattet af § 2, der tillige er omfattet
af § 6, nr. 7, 8 og 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
og som deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i samme lov, kan
der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig føl‐
ge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i samme lov el‐
ler af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det
samme gælder for personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, og
som jf. kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
deltager i tilbud som led i afklaringen af personens arbejds‐
evne.
§ 15 h. Det er en betingelse for at give tilskud efter §§ 15
f og 15 g, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren,
den selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitu‐
tionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er
sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis
uddannelsesinstitutionen.
Stk. 2. Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af do‐
kumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud
til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige
udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitu‐
tion.
Stk. 3. Hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte
i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til
personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse
m.v.
§ 15 i. Jobcenteret kan for at fremme, at personer omfattet
af § 2 opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansæt‐
telse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selv‐
stændig virksomhed, give tilskud til hjælpemidler, når hjæl‐
pemidlet:
1) er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæf‐
tigelsen i egen virksomhed eller
2) kompenserer for personens begrænsning i arbejdsev‐
nen.
Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpe‐
middel, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgiveren
eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at af‐
11
holde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende
på arbejdspladsen.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i
form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i
form af mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af do‐
kumenterede udgifter.
Stk. 5. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som ud‐
lån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 6. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til
personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
§ 15 j. Jobcenteret kan give en person, der er omfattet af §
2, og som er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, tilskud
til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning
for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i
fleksjob og kompenserer for personens begrænsninger i ar‐
bejdsevnen.
Stk. 2. Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgiv‐
ning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens
begrænsninger i arbejdsevnen. Opfylder personen betingel‐
serne for tilskud til hjælpemidler både efter § 15 j og efter §
179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen
efter § 15 j.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i
form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i
form af mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til
personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Sagsbehandlingsfrist
§ 16. Jobcenteret skal træffe afgørelse om hjælpemidler
senest fire uger efter tidspunktet for jobcenterets modtagelse
af ansøgning om hjælpemidler efter dette kapitel.«
10. Overskriften til kapitel 6 a affattes således:
»Kapitel 6 a
Administration, oplysningspligt, tilbagebetaling, digital
kommunikation, andre aktører og underretning«.
11. § 16 a, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Regler udstedt i medfør af §§ 184 -188 om digital
kommunikation i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fin‐
der tilsvarende anvendelse ved ansøgning om personlig assi‐
stance, jf. stk. 2, ved ansøgning om oprettelse af tilbud om
ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap,
jf. § 15, ved ansøgning om tilskud til udgifter ved opkvalifi‐
cering ved ansættelse uden løntilskud, jf. § 15 d, ved ansøg‐
ning om hjælpemidler efter kapitel 6, ved anmodning om
udbetaling af tilskud til personlig assistance, udbetaling af
tilskud ved ansættelse med løntilskud for nyuddannede med
handicap, udbetaling af tilskud til hjælpemidler og ved ud‐
betaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansæt‐
telse uden løntilskud.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om administrationen herunder om, hvilke oplysninger en
ansøgning om støtte skal indeholde, udbetaling af tilskud,
refusion til arbejdsgiveren, regnskab, revision og tilsyn m.v.
for tilskud efter denne lov, og fastsætter herunder regler om
frister for arbejdsgiverens og selvstændigt erhvervsdriven‐
des anmodning om udbetaling af tilskud.«
12. I § 16 b, stk. 2, indsættes efter »få tilskud«: »til ordnin‐
gerne efter denne lov«.
13. Efter § 16 b indsættes i kapitel 6 a:
»§ 16 c. §§ 180 og 181 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats samt regler udstedt i medfør af § 182 i samme lov
finder tilsvarende anvendelse vedrørende underretninger om
personer, der deltager i tilbud efter § 15 eller opkvalificering
i forbindelse med ansættelse efter kapitel 5 a, og som ved
påbegyndelsen af henholdsvis tilbuddet eller opkvalificerin‐
gen modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v.«
14. § 17 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Klage over afgørelser efter kapitel 3-6 kan af den, som
afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæf‐
tigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område.
Stk. 2. Klager over afgørelser i spørgsmål om konkurren‐
ceforvridning efter § 15 b kan tillige indbringes for Anke‐
styrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væ‐
sentlig interesse i afgørelsen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
15. I § 17 b ændres »og 4« til: », 4, 5 a og 6«.
16. I § 17 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Det er den kommune, som borgeren har som opholds‐
kommune efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, der skal hjemtage re‐
fusion efter stk. 2, medmindre andet er aftalt med en anden
kommune.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 7
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 48 a, stk. 1, § 56 a, stk. 7, og § 75 i, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 33 a« til: »§ 96«.
2. I § 52 a, stk. 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6, 2. pkt., æn‐
dres »kapitel 10« til: »kapitel 14«.
3. I § 55, stk. 3, ændres »kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10
og 11« til: »kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11,13 og 14«.
4. I § 55, stk. 4, nr. 2, ændres »kapitel 8 a og tilbud efter ka‐
pitel 10-12« til: »kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14«.
5. I § 55, stk. 4, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
12
»3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansæt‐
telse med løntilskud hos offentlige eller private ar‐
bejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.,«.
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 4-8.
6. § 57, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis
den ledige er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Til‐
meldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige
skal opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledigheds‐
perioden.«
7. I § 62, stk. 1, nr. 4, og § 63, stk. 1, nr. 4, indsættes efter
»lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller kapitel 5 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«
8. I § 62 a, stk. 2, 4. pkt., ændres »kapitel 8 a« til: »kapitel
9«.
9. I § 63, stk. 1, nr. 1, ændres »kapitel 3« til: »kapitel 4«.
10. I § 63, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats«: »eller kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v.«
11. I § 74 c, stk. 5, ændres »kapitel 13« til: »kapitel 20«.
12. I § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 82« til: »§
175«.
13. I § 85 c, stk. 5, ændres »kapitel 8 a i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 10 eller 11« til:
»kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller til‐
bud efter kapitel 11, 13 eller 14«.
14. I § 87 a, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f eller tilskud til selv‐
stændig virksomhed efter § 70 g« til: »§§ 123 og 124 eller
tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126«.
15. I § 88, stk. 7, ændres »jf. § 92 a« til: »jf. § 26 c, i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
16. § 92 a affattes således:
»§ 92 a. Tilsynsrådet, der er nedsat efter lov om organise‐
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er
rådgivende for beskæftigelsesministeren og direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål
om styrelsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsik‐
ringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigel‐
sesindsatsen og om styrelsens øvrige tilsyn.«
17. I § 100 c ændres »§ 10 a« til: »§ 184«.
§ 8
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17.
september 2015, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1526 af
18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »kapitel 13« til: »kapitel 20«.
2. I § 4 a, stk. 1, ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
3. I § 4 a, stk. 2, ændres »§ 70« til: »§ 116«.
4. I § 4 b ændres »§§ 68 a og 68 b« til: »§ 112«.
5. I § 17, stk. 13, ændres »§ 70 g eller § 75« til: »§ 126 eller
§ 136«.
§ 9
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
senest ved § 13 i lov nr. 1701 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring:
1. I § 2 a, stk. 4, ændres »§ 70 f« til: »§§ 123-125«.
§ 10
I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af
19. september 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 288 af 29.
marts 2017 og § 1 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, nr. 12, ændres »§§ 70 f og 70 g« til: »§§
123-126«.
2. I § 3, stk. 1, nr. 13, indsættes efter »§ 23 c og § 24 f, jf. §
23 c,«: »kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.«
3. I § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »§ 70 f, stk. 1« til: »§
123, stk. 1«.
4. I § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 70 f, stk. 2 og 11« til: »§
123, stk. 2, og § 139, stk. 2«.
5. I § 30, stk. 3, nr. 1 og 2, ændres »§ 70 c« til: »§120«, og i
nr. 3, ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
§ 11
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af
17. november 2017, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 701
af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 46 d, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§ 123-125«,
og »§ 70 g« ændres til: »§ 126«.
§ 12
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
49 af 16. januar 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 12 i, stk. 1, ændres »§ 70 f, stk. 11, 2. og 3. pkt., i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af
13
§ 70 g, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,« til:
»§ 125, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, reg‐
ler fastsat i medfør af § 139, stk. 2, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats,«.
§ 13
I lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
integrationsloven og forskellige andre love foretages
følgende ændring:
1. § 1, nr. 25, ophæves.
§ 14
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018,
som ændret senest ved § 14 i lov nr. 1711 af 27. december
2018, foretages følgende ændring:
1. I § 60, stk. 2, 2. pkt., ændres »konkurrenceforvridning ef‐
ter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats« til: »konkurrenceforvridning efter §§ 64, 80,
88 og 94 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt § 15 b
i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«
§ 15
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af
30. august 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1530 af 18.
december 2018, § 1 i lov nr. 1720 af 27. december 2018 og
§ 13 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 112 a indsættes før overskriften før § 113:
»§ 112 b. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
støtte til hjælpemidler efter § 112 inden for fire uger i de til‐
fælde, hvor en person tidligere har modtaget støtte til hjæl‐
pemidler efter lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v., lov om forberedende grunduddannelse, lov om
de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser el‐
ler lov om specialpædagogisk støtte ved videregående ud‐
dannelser, og personen som følge af ophøret af denne støtte
ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter § 112.
Stk. 2. Fristen i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor kom‐
munalbestyrelsen modtager ansøgningen.«
§ 16
I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 25. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 ændres »§ 2, nr. 2, bortset fra integrationsydelses‐
modtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra integrati‐
onsydelsesmodtagere« til: »§ 6, nr. 2, bortset fra integrati‐
onsydelsesmodtagere, § 6, nr. 12, og § 6, nr. 4, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere«.
2. I § 9 d ændres »§ 73 a« til: »§§ 27, 28 og 33«.
3. I § 9 e ændres »§ 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, yde godtgørelse for befordring for personens del‐
tagelse i ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter § 96 c«
til: »§ 6, nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, yde
godtgørelse for befordring for personens deltagelse i ment‐
orstøtte efter kapitel 26«.
4. I § 30, stk. 1, ændres »§ 48, stk. 1,« til: »§ 63, stk. 1,«.
5. I § 30, stk. 2, ændres »§ 48, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats og § 73 i bekendtgørelse om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, som fastsat i medfør af § 50« til: »§ 63,
stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler
om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud, som
fastsættes i medfør af § 65 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats«.
6. I § 30 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 13« til: »§ 6, nr.
5«, og i 2. pkt. ændres »kapitel 17 a« til: »kapitel 16«, og »§
116« ændres til: »§ 192«.
§ 17
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29.
januar 2016, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 84 af 30.
januar 2019, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 24 og 25, ophæves.
Nr. 26-29 bliver herefter nr. 24-27.
2. I § 2, stk. 4, 1. pkt., og § 48 E, stk. 3, nr. 1, ændres »9-29«
til: »9-27«.
3. I § 2, stk. 9, og nr. 2, 2. pkt., ændres »10-29« til: »10-27«.
4. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra i, udgår »og aktiveringsydel‐
se«.
5. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra j, ændres »efteruddannelse,«
til: »efteruddannelse og«.
6. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra k, ændres »m.v.,« til: »m.v.«
7. § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra l og m, ophæves.
§ 18
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar
2019, som ændret ved bl.a. § 4 i lov nr. 1530 af 18.
december 2018 og senest ved § 6 i lov nr. 84 af 30. januar
2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, nr. 9, ændres »ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter § 82 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,« til: »ydelser efter §§
162, 172-175, 178 og 179 og regler fastsat i medfør af §
177, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ydel‐
ser efter §§ 15 f, 15 g, 15 i og 15 j i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.«.
2. I § 9 C, stk. 7, 3. pkt., udgår »staten i«.
14
3. I § 31, stk. 1, 4. pkt., udgår »staten i«, og i 5. og 8. pkt.
ændres »§ 73 b« til: »§ 48, for så vidt angår fleksjobvisitere‐
de, som modtager ledighedsydelse,«.
§ 19
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8.
oktober 2015, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 84 af 30.
januar 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 8 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »9-27« til: »9-25«.
§ 20
I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar 2017,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af
1) § 6, nr. 1-8,
2) § 6, nr. 9, og som modtager ledighedsydelse, eller
3) § 6, nr. 10, og som under revalidering modtager revali‐
deringsydelse eller integrationsydelse, eller som under
forrevalidering modtager kontanthjælp, integrations‐
ydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter
lov om aktiv socialpolitik.«
2. I § 4, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats«: », jf. lov om organisering og under‐
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v«.
3. I § 7 b, stk. 1, ændres »nr. 1-3, 5, 6 og 7« til: »nr. 1 og 3«,
og »nr. 4« ændres til: »nr. 2«.
§ 21
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
282 af 18. april 2018, som ændret senest ved § 12 i lov nr.
174 af 27. februar 2019, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 29 b indsættes:
»§ 29 c. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter
denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfat‐
tet af § 29 b, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller
beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i
form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service,
og op til tre måneder efter elevens overgang til ledighed el‐
ler beskæftigelse.«
2. I § 66 k, stk. 3, 3. pkt., ændres »§§ 98 c-98 g« til: »kapitel
23«.
§ 22
I lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015, som
ændret ved § 19 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
1. I § 5 b ændres »§ 32, stk. 1, nr. 2« til: »§ 91«.
§ 23
I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale
uddannelser, som ændret ved § 17 i lov nr. 311 af 25. april
2018, § 6 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 10 i lov nr. 1736
af 27. december 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 61 a indsættes:
»§ 61 b. Eleven eller kursisten kan i fortsættelse af under‐
visningen efter denne lov anvende de bevilgede hjælpemid‐
ler, der er omfattet af § 61 a, stk. 1 eller 2, ved overgangen
til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov
om social service, og op til tre måneder efter elevens eller
kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.«
§ 24
I lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende
grunduddannelse, som ændret ved § 13 i lov nr. 1736 af 27.
december 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 34 indsættes i kapitel 3:
»§ 34 a. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter
denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfat‐
tet af § 34, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller
beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i
form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service,
og op til tre måneder efter elevens overgang til ledighed el‐
ler beskæftigelse.«
§ 25
I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 16. maj 2015,
som ændret ved § 14 i lov nr. 1736 af 27. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: », jf. dog § 11 a«.
2. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Kravet om studieaktivitet gælder ikke for den periode,
hvor studerende, der har fået bevilget hjælpemidler, kan an‐
vende de tildelte hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt
uddannelse, jf. § 11 a.«
3. Efter kapitel 6 indsættes:
15
»Kapitel 6 a
Fortsat støtte efter endt uddannelse
§ 11 a. Studerende, der har fået bevilget specialpædago‐
gisk støtte i form af hjælpemidler, kan anvende de tildelte
hjælpemidler efter endt uddannelse, indtil vedkommende
har fået tildelt den fornødne støtte i form af hjælpemidler ef‐
ter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. el‐
ler lov om social service og i op til 3 måneder efter endt ud‐
dannelse.
Stk. 2. Fortsat støtte i form af hjælpemidler efter endt ud‐
dannelse medregnes ikke i opgørelsen af det antal måneder,
der er brugt til uddannelsen, jf. § 6.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt‐
te nærmere regler om fortsat støtte efter endt uddannelse,
herunder om procedurer for anvendelse af støtte efter endt
uddannelse og om hvilke hjælpemidler, der er omfattet af
stk. 1.«
§ 26
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11.
oktober 2017, som ændret senest ved lov nr. 174 af 27.
februar 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 16, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 21 f« til: »§ 106«.
2. I § 16, stk. 10, ændres »kapitel 6« til: »kapitel 6 c«, og
»kapitel 13« ændres til: »kapitel 20«.
3. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 4 a, stk. 1« til: »§ 8«.
4. I § 19, stk. 9, 3. pkt., udgår: »eller aktiveringsydelse« og
»§ 31 a i«.
5. I § 20, stk. 1, 2. pkt., ændres »12 kalendermåneder« til:
»de første 6 måneder«.
6. I § 20, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»Herefter skal kommunalbestyrelsen foretage opfølgning
efter behov. For udlændinge omfattet af § 16, stk. 3, skal op‐
følgning ske efter behov.«
7. § 20, stk. 1, 8. pkt., ophæves.
8. I § 20 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Jobparate udlændinge skal selv booke jobsamtaler
digitalt.
Stk. 5. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages
fra kravet om at booke jobsamtaler digitalt, hvis udlændin‐
gens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er til‐
strækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Job‐
centeret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver
i stand til at booke jobsamtaler digitalt. Kommunalbestyrel‐
sen kan efter en konkret vurdering fratage en person retten
til selvbooking, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at per‐
sonen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på
en måde, som kommunalbestyrelsen vurderer, vil medføre,
at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Stk. 6. De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter
i medfør af § 39, nr. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats om selvbooking og om afmelding som jobsøgende, hvis
en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af
personer fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler, fin‐
der tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 7-10.
9. I § 23, stk. 8, ændres »§ 113« til: »§ 191«.
10. I § 23 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 33, stk. 2« til: »§ 99,
stk. 2«.
11. To steder i § 23 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »25 år« til: »30
år«.
12. I § 23 a, stk. 7, ændres »§ 108« til: »§ 183«.
13. I § 23 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at
afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sprogli‐
ge kompetencer samt afklare og bringe personen tættere på
jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver
og indgår i kollegiale sammenhænge.«
14. I § 23 b, stk. 7, ændres »§§ 48 og 49« til: »§§ 63 og 64«,
og »§ 50« ændres til: »§ 65«.
15. I § 23 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 54, 55 og 59« til: »§§
70-72«, »§§ 60 og 61« ændres til: »§§ 78 og 79«, og »§§
63-65« ændres til: »§§ 75, 76 og 80«.
16. I § 23 c, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 68« til: »§ 81«.
17. I § 23 c, stk. 4, ændres »§ 75 a, stk. 5 og 6« til: »§ 72,
stk. 3, nr. 3, og stk. 5«.
18. I § 23 d, stk. 3, ændres »§§ 31 d og 31 e« til: »§ 169«, og
»§ 31 f« ændres til: »§ 171«.
19. § 24 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af do‐
kumenterede udgifter. Det er en betingelse for at give til‐
skud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad ar‐
bejdsgiveren forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne
ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.«
20. § 26, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undtages en jobparat udlænding, jf. § 26 a, stk. 4,
fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min
Side« på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, eller undtages en udlæn‐
ding fra kravet om, at cv-oplysninger skal være registreret
på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende,
jf. § 26 b, stk. 5, skal jobcenteret og udlændingen aftale,
hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine job‐
søgningsaktiviteter.«
21. § 26 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
16
22. § 26 a affattes således:
»§ 26 a. En jobparat udlænding skal være aktivt jobsø‐
gende. Udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår
af »Min Plan« på Jobnet, og som er indgået med kommunen
om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågælden‐
de skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende regi‐
strere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Stk. 2. En jobparat udlænding, der har ansøgt om eller
modtager integrationsydelse, skal ved første henvendelse til
kommunen om hjælp tilmelde sig som jobsøgende i jobcen‐
teret, og kommunen har pligt til at sikre dette. De regler,
som fastsættes i medfør af § 21 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændin‐
gens tilmelding og afmelding som jobsøgende.
Stk. 3. Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af
samtaler efter § 20, stk. 4, sikre, at de oplysninger, som ud‐
lændingen har lagt ind på Jobnet, er fyldestgørende.
Stk. 4. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages
fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min
Side« på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige
forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan
opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen
hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.
Stk. 5. Udlændingen skal søge arbejde på den måde, der
er sædvanlig inden for det pågældende område. Udlændin‐
gen skal endvidere søge ledige job, når jobcenteret forlanger
det.
Stk. 6. Jobcenteret skal yde bistand i forbindelse med at
en udlænding lægger oplysninger på Jobnet, hvis udlændin‐
gen anmoder herom.
Stk. 7. Staten og kommunen har adgang til de oplysnin‐
ger, som udlændingen har lagt på Jobnet.«
23. Efter § 26 a indsættes før overskriften før § 27:
»§ 26 b. Jobparate og aktivitetsparate udlændinge skal re‐
gistrere cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 2. Cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om
kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
Stk. 3. Jobparate udlændinge skal angive mindst ét jobmål
i forbindelse med registrering af cv-oplysninger.
Stk. 4. For jobparate udlændinge skal cv-oplysningerne
være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejds‐
givere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen
som jobsøgende. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt.
fastsætte, hvornår oplysningerne skal være lagt på Jobnet.
Stk. 5. Arbejdet med cv-oplysninger for aktivitetsparate
udlændinge begynder i forbindelse med kontaktforløbet og
registrering af oplysningerne på Jobnet sker hurtigst muligt.
Stk. 6. For aktivitetsparate udlændinge kan cv-oplysnin‐
gerne efter aftale mellem jobcenteret og udlændingen gøres
tilgængelige for søgning for arbejdsgivere.
Stk. 7. Udlændingen skal løbende opdatere cv-oplysnin‐
gerne, og jobcenteret skal løbende påse, at oplysningerne er
fyldestgørende.
Stk. 8. Cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængeli‐
ge for søgning på Jobnet, skal straks på ny gøres tilgængeli‐
ge for søgning, hvis jobparate udlændinge på ny tilmelder
sig som jobsøgende eller henvender sig til kommunen om
hjælp.
Stk. 9. Jobcenteret skal yde bistand til udlændinge, der
skal registrere cv-oplysninger, hvis udlændingen anmoder
herom.
Stk. 10. Staten og kommunen har adgang til de oplysnin‐
ger, som udlændinge har oplyst på Jobnet. Arbejdsløsheds‐
kassen har adgang for egne medlemmer.
Stk. 11. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages
fra kravet om registrering af cv-oplysninger på Jobnet og fra
kravet om at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger
om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, jf.
stk. 1 og 2, og fra kravet om at cv-oplysninger skal være
gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest
3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. stk. 3 og 4,
hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger
ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde krave‐
ne. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst mu‐
ligt bliver i stand til at opfylde kravet.
Stk. 12. De nærmere regler som beskæftigelsesministeren
i medfør af § 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
fastsætter om registrering af cv-oplysninger, herunder om
indhold og cv-samtaler, finder tilsvarende anvendelse.«
24. § 27 a ophæves.
§ 27
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 174 af 27. februar 2019,
foretages følgende ændring:
1. § 11, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 3. pkt., ophæves.
§ 28
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk.
2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 22, træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 3. § 2, nr. 8 og 45, § 7, nr. 6, § 26, nr. 21, og § 27
træder i kraft den 7. december 2019.
Stk. 4. § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-7, 9-15, 17 og
18, 20-42, 44, 46-54, 56-59, 61-76, 78-83 og 85-89, §§ 3-6,
§ 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, og § 26, nr. 1-20, nr. 22 og
23, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter fra hvilket
tidspunkt § 2, nr. 16, 19, 43, 55, 60, 77 og 84 får virkning.
§ 29
For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har
haft mindre end 13 uger med sygedagpenge regnet fra første
fraværsdag, skal der i alt holdes mindst 4 samtaler i opfølg‐
ningsforløbet inden for de første 6 måneder. For sygedag‐
pengemodtagere, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13
uger og 6 måneder med sygedagpenge regnet fra første fra‐
værsdag, skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor den
17
sygemeldte har haft 6 måneder med sygedagpenge holdes
samtaler i opfølgningsforløbet på følgende måde:
1) For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mel‐
lem 13-20 uger med sygedagpenge holdes mindst 2
samtaler.
2) For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mel‐
lem 21-25 uger med sygedagpenge, holdes mindst 1
samtale, medmindre der har været holdt i alt mindst 4
samtaler inden for de seneste 25 uger forud for den 1.
januar 2020.
18
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
1.2. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Konsekvensændringer i en række love, der henviser til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.2.1. Reglerne om andre aktører flyttes til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses‐
indsatsen m.v.
2.2.1.1 Gældende ret
2.2.1.1.1. Andre aktører i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.1.1.2. Andre aktører i forhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.2.1.1.3. Andre aktører i forhold til lov om sygedagpenge
2.2.1.1.4. Andre aktører i forhold til lov om aktiv socialpolitik
2.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Lovophænget til puljen til indsats ved større afskedigelser flyttes til lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Ophævelse af henvisning til regel om samboende
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Ændringer i Beskæftigelsesrådet og de regionale arbejdsmarkedsråd
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5. Styrket monitorering og skærpet tilsyn
2.2.5.1. Gældende ret
2.2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5.2.1. Styrket monitorering af beskæftigelsesindsatsen
2.5.2.2.2. Skærpet tilsyn
2.2.6. Tilsynsrådets opgaver og sammensætning
2.2.6.1. Gældende ret
2.2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.6.2.1. Tilsynsrådets opgaver
2.2.6.2.2. Tilsynsrådets sammensætning
2.3. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.3.1. Registreringskrav til ledige lempes
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Lov om aktiv socialpolitik
2.4.1. Flytning af målgruppen for nyuddannede i erhverv fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.2. Registreringskrav til ledige lempes
2.4.2.1. Gældende ret
2.4.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.3. Målgruppe for cv-oplysninger
2.4.3.1. Gældende ret
2.4.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.4. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper
19
2.4.4.1. Gældende ret
2.4.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.5. Jobsamtaler som led i det individuelle kontaktforløb
2.4.5.1. Gældende ret
2.4.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.6. Revalidering
2.4.6.1. Gældende ret
2.4.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.7. Ret til ophold i udlandet af kortere varighed
2.4.7.1. Gældende ret
2.4.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Lov om sygedagpenge
2.5.1. Fastlæggelse af opfølgningsforløbet
2.5.1.1. Gældende ret
2.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2. Selvbooking
2.5.2.1. Gældende ret
2.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.3. Cv-oplysninger
2.5.3.1. Gældende ret
2.5.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.6.1. Flytning af reglerne om personlig assistance i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til kompen‐
sationsloven
2.6.1.1. Gældende ret
2.6.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.2. Løntilskud for nyuddannede personer med handicap
2.6.2.1. Gældende ret
2.6.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.3. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse af nyuddannede personer med handicap
2.6.3.1. Gældende ret
2.6.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.4. Hjælpemidler til personer med handicap
2.6.4.1. Gældende ret
2.6.4.1.1. Hjælpemidler i forbindelse med tilbud om løntilskud efter lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v. eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.6.4.1.2. Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
2.6.4.1.3. Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob
2.6.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.4.2.1. Hjælp til udgifter til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
2.6.4.2.2. Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob
2.6.5. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.6.5.1. Gældende ret
2.6.5.2. Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, og Undervisningsministeriets overve‐
jelser og den foreslåede ordning
2.6.6. Administration, refusion og tilbagemelding
2.6.6.1. Gældende ret
2.6.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.7. Øget digitalisering
2.6.7.1. Gældende ret
2.6.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.8. Klageregler
2.6.8.1. Gældende ret
2.6.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.7.1. Den lediges tjek af jobforslag på Jobnet
2.7.1.1. Gældende ret
20
2.7.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.2. Tilsynsrådet
2.7.2.1. Gældende ret
2.7.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
2.8.1. Klageberettigede spørgsmål om konkurrenceforvridning
2.8.1.1. Gældende ret
2.8.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Lov om social service
2.9.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.9.1.1. Gældende ret
2.9.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Lov om frikommunenetværk
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11. Ligningsloven og kildeskatteloven
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12. Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats m.m.
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.13. Lov om erhvervsuddannelser
2.13.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.13.1.1. Gældende ret
2.13.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.13.2. Justeringer som følge af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
2.13.2.1. Gældende ret
2.13.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.14. Lov om ungdomsuddannelser for unge med særlige behov
2.14.1. Gældende ret
2.14.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.15. Lov om de gymnasiale uddannelser
2.15.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.15.1.1. Gældende ret
2.15.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.16. Lov om forberedende grunduddannelse
2.16.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.16.1.1. Gældende ret
2.16.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.17. Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser
2.17.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.17.1.1. Gældende ret
2.17.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18. Integrationsloven
2.18.1. Færre og enklere proceskrav til samtaleforløb
2.18.1.1. Gældende ret
2.18.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18.2. Afskaffelse af regler om systematiske henvisningsforløb
2.18.2.1. Gældende ret
2.18.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18.3. Klarere jobsigte med virksomhedspraktik
2.18.3.1. Gældende ret
2.18.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18.4. Forenkling af mulighed for at tilbyde studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse for
unge under 30 år
2.18.4.1. Gældende ret
21
2.18.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18.5. Krav om cv på Jobnet til alle målgrupper
2.18.5.1. Gældende ret
2.18.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18.6. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper
2.18.6.1. Gældende ret
2.18.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til frikommuneforsøgene
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.1. Digital kommunikation set i forhold til databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven
4.1.1. Generelt om løsningernes indretning
4.1.2. Digitalisering af personlig assistance set i forhold til databeskyttelsesforordning og databeskyt‐
telsesloven
4.1.3. Underretninger
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Offentlige implementeringskonsekvenser
5.2. Implementeringskonsekvenser for digital kommunikation
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati‐
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 24.
august 2018 Aftale om forenklingen af lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal
understøtte, at Danmark har et velfungerende arbejdsmarked
med lav ledighed, og hvor virksomhederne får den arbejds‐
kraft, de har brug for. Den skal være til gavn for både borge‐
re, virksomheder og for samfundet som helhed.
Aftalepartierne er enige om, at kompleks lovgivning med
mange proceskrav og særregler ikke må stå i vejen for en ef‐
fektiv beskæftigelsesindsats.
Det er derfor aftalt, at beskæftigelsesindsatsen skal for‐
enkles, så borgere mødes med fair krav og forståelige regler,
og der bliver frigjort vigtige ressourcer i kommunerne og ar‐
bejdsløshedskasserne til effektivt at hjælpe ledige i job og
væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer med. Tiden
skal ikke bruges på skemaer og registreringer, som ikke gi‐
ver mening, eller på ulogiske regler, der begrænser mulighe‐
den for at give den enkelte borger den indsats, der skal til
for at komme tættere på selvforsørgelse.
Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny
hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den nye lov
skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at admini‐
strere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Samtidig
skal loven have en mere logisk opbygning. Som følge heraf
gennemskrives selve lovteksten. Forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats fremsættes samtidig med nærværende
lovforslag.
En række love indeholder henvisninger til den gældende
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og disse henvisninger
skal tilpasses i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal derfor foretages en
række konsekvensændringer, som fremsættes i medfør af
dette lovforslag.
Sigtet med lovforslaget er således at bringe de heri omfat‐
tede love i overensstemmelse med Aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats og det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ud over konsekvensændringerne udmønter lovforslaget de
aftalte elementer om:
Aftalepartierne er enige om, at beskæftigelsesindsatsen
skal væk fra stive og ulogiske proceskrav. Der skal være
større frihed til at tilrettelægge en effektiv indsats. Den skal
understøtte, at lediges kontakt med jobcenteret og arbejds‐
løshedskassen er meningsfuld og tilpasset deres behov, så de
kan få hjælp til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmar‐
kedet. Derfor er der indgået aftale om følgende forenkling til
proceskrav:
– Registreringskrav til ledige lempes, da krav om tjek af
jobforslag ophæves.
Aftalepartierne er enige om, at reglerne i den aktive be‐
skæftigelsesindsats i udgangspunktet skal være ens på tværs
af målgrupper. Der er derfor aftalt følgende forenklinger:
22
– Ens kontaktforløb for sygedagpengemodtagere og øvrige
målgrupper.
– Ens regler om læse-, skrive- og regnekursus og test.
Aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæftigelses‐
indsats skal understøttes af flere og bedre digitale løsninger
for borgere, jobcentre og virksomheder. Derfor forbedres og
udvides en række digitale løsninger:
– Forenkling og automatisering af opgørelsen af antal or‐
dinært ansatte.
– Ensretning af merbeskæftigelseskravet.
– Det digitale ansøgningssystem for virksomheder rulles
ud til flere områder (fleksjob, jobrotation, mentor, hjæl‐
pemidler og personlig assistance).
– Alle skal have et cv på Jobnet.
– Alle skal bruge »Min Plan« på Jobnet.
– Obligatorisk selvbooking af samtaler udvides til flere
målgrupper.
Udmøntningen af denne del af aftalen sker dels i nærvæ‐
rende lovforslag, jf. bemærkningerne i punkt 2.6.3. og dels i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats får
kommunerne større mulighed for fleksibelt at tilrettelægge
den aktive indsats efter den enkelte borgers behov. Denne
frihed understøtter refusionsreformens grundtanke om, at
kommunerne bærer en større del af det økonomiske ansvar
for udgifterne, på området og derfor også i højere grad skal
holdes op på de opnåede resultater frem for på ufleksible
proceskrav.
Aftalepartierne er enige om, at den øgede frihed bør følges
af en styrket faglig monitorering og opfølgning på kommu‐
nernes indsats for at skærpe fokus på de kommuner, der ikke
lever op til intentionerne i forenklingen, men efterlader bor‐
gere passive uden indsats og kontakt med jobcenteret i læn‐
gere perioder.
Lovforslaget indeholder og viderefører et antal bemyndi‐
gelser til, at beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse fast‐
sætter nærmere indholdsmæssige regler på et område, regler
om opgørelsesmetoder, om digital kommunikation og regler
med henblik på at foretage en nærmere begrebsafklaring. In‐
tentionen bag og dermed rammerne for brugen af bemyndi‐
gelserne er beskrevet nærmere i bemærkningerne til de en‐
kelte bestemmelser. Udmøntningen af bemyndigelserne be‐
handles i aftalekredsen forud for ekstern høring og udstedel‐
se af bekendtgørelserne.
1.2. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på
beskæftigelsesområdet
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati‐
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alter‐
nativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik i
november 2018 aftale om udmøntning af satspuljeaftalen for
2019 på beskæftigelsesområdet.
Med satspuljeaftalen for 2019 blev aftalepartierne enige
om 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere mennesker
med handicap kommer i beskæftigelse.
To af de initiativer kræver som konsekvens heraf en lov‐
ændring i Beskæftigelses-, Børne- og Social-, Uddannelses-
og Forsknings- og Undervisningsministeriets lovgivninger.
Der er tale om følgende to initiativer:
– Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job. Personer
med handicap, der har nået folkepensionsalderen og er i
ordinær ansættelse eller driver selvstændig virksomhed,
kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpe‐
midler og mindre arbejdspladsindretninger i arbejdssam‐
menhæng, hvis de ønsker at arbejde ud over folkepensi‐
onsalderen.
– Smidigere overgange mellem sektorer. Personer med
handicap, som har fået bevilget udlån af hjælpemidler,
og som ophører på en formelt kompetencegivende ud‐
dannelse, skal kunne beholde deres hjælpemiddel i op til
3 måneder efter endt uddannelse.
Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om,
hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af allerede be‐
vilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens
ansøgning ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og le‐
dighed samt ved flytning mellem kommuner.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Konsekvensændringer i en række love, der henviser til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Der foreslås en række konsekvensændringer i forskellige
andre love som følge af, at regeringen (Venstre, Liberal Al‐
liance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Fol‐
keparti har indgået Aftale om en forenklet beskæftigelses‐
indsats.
En række bestemmelser i andre love indeholder henvis‐
ninger til den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats. I de tilfælde, hvor andre love henviser til en enkelt be‐
stemmelse eller et bestemt kapitel i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, er henvisningen ændret til den tilsvarende
bestemmelse eller kapitel i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lovforslaget indeholder konsekvensændringer til:
– lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses‐
indsatsen m.v. (organiseringsloven),
– lov om aktiv socialpolitik,
– lov om sygedagpenge,
– lov om seniorjob,
– barselsloven,
– lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
– lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
– lov om fleksydelse,
– lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
– lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne,
23
– Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne,
– lov om social pension,
– lov om Udbetaling Danmark,
– lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, integrationsloven og forskellige andre love (Indfø‐
relse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret
til uddannelses- og kontanthjælp m.v.),
– lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område,
– lov om frikommunenetværk,
– kildeskatteloven,
– ligningsloven,
– personskatteloven,
– lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbin‐
delse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.,
– lov om erhvervsuddannelser,
– lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige be‐
hov, og
– lov om integration af udlændinge i Danmark (integrati‐
onsloven).
2.2. Lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.2.1. Reglerne om andre aktører flyttes til lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
2.2.1.1. Gældende ret
De overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesind‐
satsen er fastsat i organiseringsloven.
Af de gældende regler i kapitel 2 i organiseringsloven,
fremgår det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for be‐
skæftigelsesindsatsen, og det fremgår, hvilke opgaver den
kommunale beskæftigelsesindsats omfatter. Det fremgår
bl.a., at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter
som en særskilt del af kommunens forvaltninger udøver den
kommunale beskæftigelsesindsats, og at kommunen kan be‐
slutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannel‐
se kan varetages af en anden særskilt enhed.
Det fremgår videre, at kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at indsatsen kan varetages af en anden enhed i kommunen,
når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Dette følger af
de nye regler om muligheden for at udarbejde helhedsorien‐
terede planer til borgere med komplekse og sammensatte
problemer, jf. lov nr. 707 af 8. juni 2018.
Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal ses i
sammenhæng med lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge
under 25 år), hvoraf det fremgår, at den kommunale unge‐
indsats’ opgaver i forhold til unge under 25 år pr. 1. august
2019 skal omfatte en samlet afvejning af tilbud og indsatser,
som kan bringe unge tættere på job og uddannelse, herunder
mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
samt uddannelsestilbud i regi af bl.a. Kulturministeriet og
Undervisningsministeriet. Loven fastsætter, at kommunalbe‐
styrelsen skal etablere en sammenhængende kommunal un‐
geindsats, og at koordineringen heraf sker på tværs af ud‐
dannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Kommunal‐
bestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse omfatter efter
loven bl.a. jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25
år.
Den gældende organiseringslov indeholder en bemyndi‐
gelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte landsdæk‐
kende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som
kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om
sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i
integrationsloven.
Derudover er der fastsat bemyndigelsesbestemmelser om
andre aktører i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge. Bemyndi‐
gelsesbestemmelserne er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om
andre aktører nr. 1561 af 23. december 2014, hvor der er
fastsat regler om inddragelse af andre aktører, krav til sags‐
behandlingen hos andre aktører, der udfører opgaver for job‐
centeret, regler om andre aktørers underretninger af arbejds‐
løshedskassen og regler for rammeaftaler og kontrakter samt
regler om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesud‐
valg.
2.2.1.1.1. Andre aktører i forhold til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
Af den gældende § 1 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats fremgår det, at kommunalbestyrelsens opgaver
efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i organise‐
ringsloven.
Det fremgår videre af stk. 2, at begrebet jobcenter i denne
lov også dækker en eventuel særskilt enhed i kommunen,
der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtage‐
re m.fl., og at begrebet jobcenter også dækker over en anden
enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for perso‐
ner, der er omfattet af lovens målgrupper, og som skal have
en helhedsorienteret plan, jf. § 30 i loven eller § 13 e i lov
om sygedagpenge.
Af de gældende §§ 4 b og 4 c i samme lov fremgår det, at
kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre op‐
gaver og træffe afgørelse efter loven, og at ansvaret for ind‐
satsen fortsat påhviler kommunalbestyrelsen.
Det fremgår, at andre aktører, der har fået overladt opga‐
ven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person,
på samme måde som jobcenteret forpligter personen til at
møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Andre
aktører skal overholde samme regler, som gælder for kom‐
munen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse
i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter den‐
ne lov.
24
Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder
om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med
sagsbehandlingen.
Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler
om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nød‐
vendige oplysninger om personer, der er omfattet af loven,
til brug for administrationen af den beskæftigelsesmæssige
lovgivning m.v. Beskæftigelsesministeren kan desuden fast‐
sætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter den‐
ne lov kan varetages af andre aktører, herunder hvordan per‐
soner, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at
vælge mellem flere aktører.
2.2.1.1.2. Andre aktører i forhold til lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. in‐
deholder ikke regler om anvendelse af andre aktører ved ad‐
ministrationen af loven. I lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats er der regler om, at det er muligt at anvende andre aktø‐
rer til løsning af opgaver vedrørende tilbud om ansættelse
med løntilskud for nyuddannede med handicap og opkvalifi‐
cering i forbindelse med ansættelse af nyuddannede perso‐
ner med handicap samt til afgørelser om personlig assistance
til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og perso‐
ner i revalidering.
2.2.1.1.3. Andre aktører i forhold til lov om sygedagpenge
Det fremgår af den gældende § 19 i lov om sygedagpenge,
at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre
opgaver og træffe afgørelse efter lov om sygedagpenge. An‐
svaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Kommunen
kan dog ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørel‐
se om retten til sygedagpenge. Kommunen kan overlade det
til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis
uarbejdsdygtig. Anden aktør kan kun træffe afgørelse her‐
om, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen
af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Hvis kommunen skøn‐
ner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at
bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeld‐
te kunne vælge mellem disse aktører.
Det fremgår endvidere, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af an‐
dre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommu‐
nen, klagefrister m.v.
Af den gældende § 20 i lov om sygedagpenge fremgår det,
at kommunen videregiver oplysninger til en anden aktør om
en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygdomsforløb,
modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for
den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgnings‐
indsats. Den anden aktør må ikke benytte de modtagne op‐
lysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål
end dem, som er aftalt ved opgaveoverdragelsen.
2.2.1.1.4. Andre aktører i forhold til lov om aktiv
socialpolitik
I den gældende § 47 a i lov om aktiv socialpolitik er der
regler om andre aktører for revalidender og forrevalidender.
Det fremgår bl.a., at kommunen kan overlade det til andre
aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervs‐
rettede aktiviteter under revalidering, herunder aktiviteter
som led i forrevalidering.
2.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet be‐
skæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats skal have en mere logisk opbygning, foreslås det, at
gældende bestemmelser om andre aktører flyttes fra lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats til organiseringsloven, hvor
de overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsat‐
sen fremgår.
Det foreslås endvidere, at reglerne om andre aktører i lov
om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge flyttes til or‐
ganiseringsloven.
Dermed samles bestemmelserne om andre aktører i orga‐
niseringsloven som led i forenkling af beskæftigelseslovgiv‐
ningen.
Det foreslås således, at kommunen kan overlade det til an‐
dre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge. An‐
svaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.
I forhold til anvendelse af andre aktører i forbindelse med
personlig assistance foreslås, at det alene vil være muligt at
anvende andre aktører for så vidt angår de dele, der foreslås
overflyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Ansvaret
for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.
De dele, der overflyttes, drejer sig om regler om personlig
assistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb
og personer i revalidering, tilbud om ansættelse med løntil‐
skud for nyuddannede med handicap samt regler om opkva‐
lificering i forbindelse med ansættelse.
Det foreslås svarende til de gældende regler i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og
lov om sygedagpenge, at kommunen fortsat ikke ville kunne
overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til
ydelser, herunder fx kontanthjælp eller sygedagpenge. Kom‐
munen kan dog for en sygedagpengemodtager overlade det
til andre aktører at vurdere, om den sygemeldte er helt eller
delvis uarbejdsdygtig. Andre aktører kan kun træffe afgørel‐
se herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurde‐
ringen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.
Det foreslås endvidere, at de opgaver og kompetencer til
at træffe afgørelse efter stk. 1 og 3, som andre aktører har
fået overladt, forpligter personen på samme måde, som hvis
jobcenteret havde udført opgaven eller truffet afgørelsen.
25
Andre aktører kan fx træffe afgørelse om tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11-14 eller afgø‐
relse om løntilskud for nyuddannede personer med handicap
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås i overensstemmelse med gældende ret, at an‐
dre aktører skal overholde samme regler, som gælder for
jobcenteret i forbindelse med indkaldelse til samtaler, delta‐
gelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvordan opgaverne efter lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v. og lov om sygedagpenge kan varetages af andre
aktører, herunder hvordan personer omfattet af loven skal
have mulighed for at vælge mellem flere aktører.
Det foreslås yderligere, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om krav til andre aktørers sagsbehandling,
herunder om frister, underretninger til kommunen, procedu‐
rer og klagefrister i forbindelse med sagsbehandlingen. Be‐
skæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om an‐
dre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendi‐
ge oplysninger om personer, der er omfattet af lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. eller lov om sygedagpenge, til brug
for administrationen af lovgivningen m.v.
Som led i forenkling af lovgivningen foreslås det således,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
den sygemeldtes mulighed for at vælge mellem flere aktø‐
rer, hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige
effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæfti‐
gelse. Det betyder, at der for alle målgrupperne efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge fast‐
sættes regler om, at personen skal have mulighed for at væl‐
ge mellem flere aktører.
Reglerne i dag findes henholdsvis i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats § 4 c, stk. 4, § 19, stk. 4, i lov om syge‐
dagpenge, § 47 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik og i § 2,
stk. 1, i bekendtgørelse om andre aktører.
Som led i overflytningen af reglerne om andre aktør fra
lov om sygedagpenge til organiseringsloven, foreslås det at
ophæve de gældende regler i lov om sygedagpenge § 20, om
kommunens videregivelse af oplysninger til en anden aktør
og om anden aktørs anvendelse af oplysninger.
Det skyldes, at indholdet af reglen allerede er omfattet af
den tilsvarende gældende regel i § 41 i organiseringsloven.
Forslaget ændrer således ikke på reglerne om videregivelse
af oplysninger til andre aktører.
Der forudsættes en udmøntning af bemyndigelsesbestem‐
melsen svarende til de gældende regler.
Som en konsekvens af ovenstående foreslås, at der i gæl‐
dende § 18 i organiseringsloven konsekvensændres således,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte landsdækkende
krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som inddra‐
ges efter bl.a. organiseringsloven.
2.2.2. Lovophænget til puljen til indsats ved større
afskedigelser flyttes til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.2.1. Gældende ret
Af den gældende § 29 i organiseringsloven fremgår det,
hvilke opgaver det regionale arbejdsmarkedsråd varetager.
Derudover fremgår det af den gældende § 30 i organise‐
ringsloven, at det regionale arbejdsmarkedsråd inden for
rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje
kan iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en
hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksom‐
hedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for
et lokalområde. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring udfører rådets beslutning om anvendelse af bevillingen
og varetager administration og regnskab m.v.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for
regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud der ydes.
Finansieringen sker fra finanslovens § 17.46.14.10 om
indsats ved større afskedigelser (ordinære varslingspulje),
hvorefter der er afsat en særskilt bevilling til at iværksætte
initiativer, der sikrer en hurtig og aktiv indsats i forbindelse
med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser
af stor betydning for et lokalområde.
Finansieringen sker endvidere fra finanslovens §
17.46.14.20 om supplerende varslingsindsats (supplerende
varslingspulje), hvorefter der er afsat en særskilt bevilling til
at yde tilskud til vejledning og opkvalificering efter opsigel‐
sesperioden for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Her‐
med understøttes bl.a., at ansatte med korte opsigelsesvars‐
ler får en mulighed for at deltage i jobsøgningskurser og op‐
kvalificering efter fratræden med henblik på at forbedre de‐
res muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
2.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Jobcentrenes muligheder for at iværksætte en sammen‐
hængende indsats over for borgere, som er ansat på virk‐
somheder, der rammes af større afskedigelser, er i dag be‐
grænset af, at reglerne opfattes som uklare. Det skyldes
bl.a., at lovophænget til varslingspuljerne fremgår af organi‐
seringsloven, og at selve indsatsreglerne fremgår af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og at indsatsen finansieres af
to forskellige puljer afhængig af, om den gennemføres før
eller efter fratrædelsestidspunktet.
Det fremgår af den politiske aftale om forenkling af be‐
skæftigelsesindsatsen, at indsatsen for borgere, der rammes
af større afskedigelser, skal forenkles. Det fremgår, at de to
eksisterende varslingspuljer - dels den ordinære varslings‐
pulje og den supplerende varslingspulje - skal slås sammen.
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet be‐
skæftigelsesindsats, herunder at lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats skal have en mere logisk opbygning, foreslås
26
det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, at hjemlen til de lovbundne puljer flyt‐
tes fra organiseringsloven til lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, således at puljen og reglerne om, hvilke indsatser
personer omfattet af større afskedigelser kan få i forbindelse
med afskedigelsen både i opsigelsesperioden og efter opsi‐
gelsesperioden, står samme sted.
Det foreslås, at det i overensstemmelse med de gældende
regler fortsat vil være det regionale arbejdsmarkedsråd, der
iværksætter og yder tilskud til initiativer inden for en statslig
ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse
med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser
af stor betydning for et lokalområde, jf. kapitel 25 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at denne opgave vil fremgå af samme
bestemmelser, som oplister det regionale arbejdsmarkeds‐
råds andre opgaver.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15.
2.2.3. Ophævelse af henvisning til regel om samboende
2.2.3.1. Gældende ret
Af den gældende § 54, stk. 1, i organiseringsloven frem‐
går det, at kommunen kan kræve oplysninger om den, der
ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om ak‐
tiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om sygedagpenge eller integrationsloven, og dennes ægte‐
fælle eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i
nærmere nævnte tilfælde.
2.2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontant‐
hjælpssystemet blev med lov nr. 1522 af 27. december 2014
ophævet med virkning fra den 1. januar 2016.
Det er en fejl, at henvisningen til samlevende i § 2 b i lov
om aktiv socialpolitik ikke er blevet ophævet i forbindelse
med, at man ophævede den gensidige forsørgelsespligt for
samlevende.
Henvisningen er en nullitet, idet den henviser til en para‐
graf, som er ophævet pr. 1. januar 2016.
Det foreslås således af ordenshensyn at konsekvensændre,
således at der ikke henvises til samboende.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 24.
2.2.4. Ændringer af beskæftigelsesrådet og de regionale
arbejdsmarkedsråd
2.2.4.1. Gældende ret
Den gældende § 24, stk. 2, i organiseringsloven medfører,
at Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 26 medlem‐
mer, heraf 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsor‐
ganisationen i Danmark, 4 fra KL og 1 fra henholdsvis,
FTF, AC, Lederne, Danske Handicaporganisationer og Dan‐
ske Regioner. På tilsvarende måde fremgår det af gældende
§ 28, stk. 2, at der til de regionale arbejdsmarkedsråd udpe‐
ges 6 medlemmer fra Dansk Arbejdsgiverforening, 5 fra
Landsorganisationen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademi‐
kerne, 1 fra Lederne, 5 fra kommunerne beliggende i regio‐
nen i forening, 1 fra Danske Handicaporganisationer og 1
fra regionsrådet.
Det fremgår af bestemmelsen i § 24, stk. 5, at Beskæfti‐
gelsesrådet tilforordnes 3 repræsentanter for Beskæftigelses‐
ministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræ‐
sentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale forhold og 1 repræsentant for Undervisningsministe‐
riet.
Det fremgår af bestemmelsen i § 25, stk. 2, at Beskæfti‐
gelsesrådet hvert år skal afgive en beskæftigelsespolitisk re‐
degørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på
resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
2.2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den 1. januar 2019 fusionerede Landsorganisationen i
Danmark og FTF og danne Fagbevægelsens Hovedorganisa‐
tion
Det foreslås, at Landsorganisationen i Danmarks ret til at
indstille 8 medlemmer til Beskæftigelsesrådet og FTF’s ret
til at indstille 1 medlem til Beskæftigelsesrådet overtages af
Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det betyder, at Fagbe‐
vægelsens Hovedorganisation får ret til at indstille 9 med‐
lemmer til Beskæftigelsesrådet. Tilsvarende foreslås i for‐
hold til de regionale arbejdsmarkedsråd, således at der som
følge af sammenlægningen af LO og FTF i stedet for 5 med‐
lemmer fra LO og 1 fra FTF udpeges 6 fra Fagbevægelsens
Hovedorganisation til de regionale arbejdsmarkedsråd.
Som følge af, at Beskæftigelsesrådet drøfter spørgsmål
vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på ar‐
bejdsmarkedet, foreslår Beskæftigelsesministeriet og rådet,
at det vil være mere formålstjeneligt, at rådet tilforordnes 1
repræsentant for Udlændinge- og Integrationsministeriet i
stedet for en tilforordnet fra Børne- og Socialministeriet.
Som følge af, at der vil ske en opfølgning med bench‐
mark-rapporter, der løbende giver indsigt i kommunernes re‐
sultater og indsatser på beskæftigelsesområdet, vurderer Be‐
skæftigelsesministeriet og Beskæftigelsesrådet, at det ikke
er formålstjenligt og nødvendigt, at der anvendes ressourcer
på, at rådet afgiver en særskilt årlig beskæftigelsespolitisk
redegørelse. Det foreslås derfor, at bestemmelsen om, at Be‐
skæftigelsesrådet skal udarbejde en årlig beskæftigelsespoli‐
tisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fo‐
kus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen, ud‐
går.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 11.
27
2.2.5. Styrket monitorering og skærpet tilsyn
2.2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende § 21 i organiseringsloven, at
Beskæftigelsesministeriet overvåger og analyserer udviklin‐
gen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på be‐
skæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
Det er desuden fastsat i lovens § 38, at beskæftigelsesmi‐
nisteren etablerer Jobindsats.dk som et landsdækkende it-sy‐
stem til at måle resultater og effekter og til at opgøre, om
lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.
Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus sam‐
men med andre data af betydning for arbejdsmarkedsover‐
vågning samt styring af og opfølgning på beskæftigelsesind‐
satsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Loven indeholder ikke regler om, hvordan Beskæftigel‐
sesministeriet skal følge op på de enkelte jobcentres beskæf‐
tigelsesindsats.
2.2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2.5.2.1. Styrket monitorering af beskæftigelsesindsatsen
Det foreslås at styrke den faglige monitorering og over‐
vågning af beskæftigelsesindsatsen ved, at Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekruttering udstiller en række resultatmå‐
linger og indsatsmålinger.
Resultatmålingerne skal give indblik i opnåede resultater
under hensyntagen til den enkelte kommunes rammevilkår.
Indsatsmålingerne skal omfatte såvel den lovpligtige tidli‐
ge indsats i de første 6 måneder af ledighedsperioden som
den ikke-lovbestemte indsats efter de første 6 måneder. Mål‐
ingerne skal synliggøre, hvor mange borgere der er hensat til
passivitet.
Alle målinger skal være tilgængelige på Jobindsats.dk, og
målingerne skal kunne trækkes i et samlet overblik på Job‐
indsats.dk og umiddelbart kunne indgå i en mobilapplikati‐
on, der udvikles som led i præsentationen af kommunernes
resultater. Derved gøres det lettere at sammenligne resultater
og indsatser på tværs af alle kommuner.
2.2.5.2.2. Skærpet tilsyn
Kommuner, der ikke lever op til de fastsatte resultatmål
og mål for beskæftigelsesindsatsen (fokusmål), underlægges
et skærpet tilsyn og kan i sidste ende sættes under admini‐
stration med faste krav til indsatsen.
Målgruppen for det skærpede tilsyn er kommuner, der har
flere borgere på offentlig forsørgelse end forventet under
hensyn til kommunens rammevilkår og som samtidig ikke
lever op til de fastsatte fokusmål.
Det skærpede tilsyn indebærer, at beskæftigelsesministe‐
ren beder kommunen om en redegørelse for situationen og
en genopretningsplan for, hvordan og hvornår kommunen
vil sikre, at borgerne får en indsats i overensstemmelse med
lovgivningens intentioner.
Samtidig skal kommunen – i forbindelse med udarbejdel‐
se af redegørelsen til beskæftigelsesministeren – få foretaget
en uvildig gennemgang af sagerne på de relevante områder.
Gennemgangen skal bruges til at vurdere omfanget af og år‐
sagerne til kommunens udfordringer på området. Udgifterne
til sagsgennemgangen afholdes af kommunen.
Kommuner, der ikke på tilfredsstillende vis genopretter
den aktive indsats, og som fortsat ikke lever op til de fastsat‐
te fokusmål, sættes under administration. Det indebærer, at
kommunen skal leve op til minimumskrav til indsatsen fast‐
sat i bekendtgørelse.
Kommunen mister dermed den frihed, som kommunerne
har fået med forenklingen af beskæftigelsesindsatsen til
fleksibelt at tilrettelægge indsatsen for borgere med mere
end 6 måneder på offentlig forsørgelse.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte de nærmere regler om udpegningen af kommuner
til skærpet tilsyn, målinger af resultatkrav og indsats, og
gennemførelsen af det skærpede tilsyn.
2.2.6. Tilsynsrådets opgaver og sammensætning
2.2.6.1. Gældende ret
Efter § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
afgiver direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re‐
kruttering to gange om året rapport om sin tilsynsvirksom‐
hed til Tilsynsrådet, jf. lovens § 92 a.
Tilsynsvirksomheden, der henvises til i § 88, stk. 7, er til‐
synet med de anerkendte arbejdsløshedskasser, som direktø‐
ren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører
efter § 88, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til‐
synet omfatter kassernes administration, udbetalingstilrette‐
læggelse, egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision
samt kassernes medlemmer. Det fremgår endvidere af lo‐
vens § 88, stk. 2, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmar‐
ked og Rekruttering fører et særligt tilsyn med arbejdsløs‐
hedskassernes administration af reglerne om rådighed og
selvforskyldt ledighed i lovens §§ 62, 63 og 63 a.
Tilsynsrådet er etableret med hjemmel i § 92 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvoraf fremgår, at rådet er
rådgivende for ministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed. Til‐
synsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejds‐
marked og Rekrutterings rapporter, jf. lovens § 88, stk. 7, og
følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
Efter § 92 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
er Tilsynsrådet endvidere det centrale tilsynsorgan i forhold
til arbejdsløshedskassernes kontrolindsats og skal på bag‐
grund af afrapporteringer fra kasserne rådgive Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes
kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge kra‐
vene til kassernes kontroller fremadrettet.
28
Tilsynsrådet er derudover med hjemmel i § 13 e i lov om
aktiv socialpolitik rådgivende for beskæftigelsesministeren i
spørgsmål om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutter‐
ings tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger efter §
13 d i lov om aktiv socialpolitik.
Tilsynsrådet har 8 medlemmer, jf. § 92 a, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren ud‐
peger rådets formand og 1 medlem. Desuden udpeger be‐
skæftigelsesministeren 1 medlem efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra Kom‐
munernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling
fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og
Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedor‐
ganisation, 1 medlem efter indstilling fra Danske A-kasser
og 1 medlem efter indstilling fra told- og skatteforvaltnin‐
gen.
Derudover tilforordnes rådet i henhold til lovens § 92 a,
stk. 4, 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræ‐
sentant for Finansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede har in‐
gen stemmeret.
2.2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2.6.2.1. Tilsynsrådets opgaver
Tilsynsrådet har, siden det blev oprettet i 1996, været råd‐
givende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrøren‐
de ministeriets tilsynsvirksomhed i forhold til arbejdsløs‐
hedskasserne. Rådet behandler tilsynsrapporter og følger
den øvrige tilsynsvirksomhed. Rådet har dermed en meget
lang erfaring med tilsynet med arbejdsløshedskasserne.
Desuden har Tilsynsrådet siden 1. juli 2004 rådgivet be‐
skæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende tilsynet med
kommunernes rådighedsvurderinger, hvor det kommunale
rådighedstilsyn blev indført. Det er fastsat i § 13 e i lov om
aktiv socialpolitik
Med ændringen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i
lov nr. 624 af 8. juni 2016 blev Tilsynsrådets kompetence
udvidet, således at rådet også er det centrale tilsynsorgan i
forhold til arbejdsløshedskassernes kontrolindsats. Rådet
skal på baggrund af afrapporteringerne fra arbejdsløsheds‐
kasserne rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring om kvaliteten af arbejdsløshedskassernes kontrolind‐
sats, og kan medvirke til at fastlægge kravene til arbejdsløs‐
hedskassernes kontroller fremadrettet. Ændringen var en na‐
turlig følge af, at lovgivningen på området som følge af
Dagpengekommissionens anbefalinger blev langt mere ba‐
seret på ensartet digital sagsbehandling i arbejdsløshedskas‐
serne og arbejdsløshedskassernes indberetning af data, her‐
under tællerdata, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut‐
tering.
I forhold til arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæfti‐
gelsesindsatsen har fokus i styrelsens afrapporteringer til
Tilsynsrådet været arbejdsløshedskassernes rådighedsadmi‐
nistration, mens andre områder af arbejdsløshedskassernes
deltagelse i beskæftigelsesindsatsen har ligget uden for Til‐
synsrådets kompetence efter lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v.
I takt med udviklingen af tilsyns- og kontrolstrategierne
på beskæftigelsesområdet har Tilsynsrådet de seneste år i
stigende grad haft interesse for andre områder af den samle‐
de tilsynsvirksomhed, som Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering udfører.
I dag rækker Beskæftigelsesministeriets sigtelinjer og
strategier for kontrol- og tilsynsindsatsen langt videre end
arbejdsløshedskasseområdet. Beskæftigelsesministeriets til‐
synsindsats følger op på og overvåger aktører, det vil sige
arbejdsløshedskasserne, kommunerne, Udbetaling Danmark,
3. partsaktører (andre aktører og virksomheder med flere,
der medvirker i beskæftigelsesindsatsen) og private tilskuds‐
modtagere.
Tilsynet har fokus på både forvaltning af tilskud til be‐
skæftigelsesindsatsen og forvaltning af forsørgelsesydelser
til brugere, der er på overførselsindkomst.
Tilsynet baseres på monitorering af områder efter risiko,
væsentlighed og kompleksitet, hvor der i særlig grad er risi‐
ko for snyd og fejladministration. Monitoreringen baseres på
real-time data, registerbaserede dataudtræk og dermed bliver
det muligt at overvåge hele populationer og ikke blot foreta‐
ge få manuelle stikprøver.
Desuden er udbetalingssystemerne blevet tilpasset e-ind‐
komstregistermodellen, der reducerer kontrolbehovet yderli‐
gere. Blandt de seneste moderniseringsinitiativer kan fx
nævnes:
– Det moderniserede rådighedstilsyn med ledige forsikre‐
des og kontanthjælpsmodtageres jobsøgning.
– Etablering af den Fælles Dataenhed i Udbetaling Dan‐
mark.
– Brug af e-indkomstregistermodellen i udbetaling af
overførselsindkomster.
– Gennemførelse af kulegravninger (fokusrevisioner) af
kommunale forvaltningsområder.
– Forberedelsen af ny kommunal revisionsmodel.
– Udmøntning af et fagligt monitorerings- og skærpet til‐
synsværktøj i overvågningen af den kommunale beskæf‐
tigelsesindsats.
– Nye kontrolinitiativer i den fællesoffentlige digitalise‐
ringsstrategi.
Denne modernisering af Beskæftigelsesministeriets til‐
syns- og kontrolstrategier tilsiger naturligt også at opdatere
og modernisere Tilsynsrådets opgaver til at medvirke i im‐
plementeringen af en moderne digitaliseret kontrol og til‐
synsindsats og ikke blot videreføre Tilsynsrådets virke på et
mindre område af tilsynsindsatsen baseret på forældede til‐
synsmetoder.
Med ændringerne som følge af Aftale om en forenklet be‐
skæftigelsesindsats vil området for Tilsynsrådets interesse‐
29
område blive udvidet yderligere. Ved gennemførelsen af
ændringerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats får ar‐
bejdsløshedskasserne i en forsøgsordning mere ansvar for
kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden
og de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Der indføres
desuden en ordning med skærpet tilsyn med kommunernes
beskæftigelsesindsats. Det vil være naturligt at udvide Til‐
synsrådets ret til indseende med og mulighed for at rådgive
ministeren på disse områder.
Med den udvikling, der har været i forhold til Tilsynsrå‐
dets virkefelt sammenholdt med de nye interesseområder i
forbindelse med Aftale om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats, er det efter Beskæftigelsesministeriets vurdering natur‐
ligt og hensigtsmæssigt at styrke den samlede rådgivning af
beskæftigelsesministeren om tilsynsspørgsmål, således at
Tilsynsrådets kompetence udvides til at omfatte alle aspek‐
ter af tilsyn, som udføres af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
Rådet vil således kunne rådgive ministeren eksplicit i for‐
hold til tilsynsvinklen på alle de områder, hvor styrelsen ud‐
øver tilsyn. Det vil gælde såvel de lovbestemte tilsynsord‐
ninger som styrelsens ulovbestemte tilsynsaktiviteter og der‐
ved give Tilsynsrådet indsigt i, hvorledes beskæftigelseslov‐
givningen administreres, tilskud til indsatser, ydelser og ak‐
tører forvaltes, om lovgivningen generelt overholdes, og om
den fortsat er hensigtsmæssig.
Det foreslås, at reglerne om Tilsynsrådets formål, sam‐
mensætning og opgaver som konsekvens af det udvidede
virkefelt for rådet flyttes fra lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. til organiseringsloven.
Videre foreslås det, at det med hensyn til Tilsynsrådets
opgaver fastsættes, at Tilsynsrådet, ud over de opgaver rådet
allerede har, får indsigt i og rådgiver ministeren om arbejds‐
løshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revi‐
sionen og fokusrevision af kommunerne, det skærpede tilsyn
med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige
tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og
styrelsens puljeforvaltning, og nye udviklingsinitiativer på
tilsynsområdet.
De foreslåede regler om Tilsynsrådet fremgår af forslaget
til nyt kapitel 4 a i organiseringsloven, jf. lovforslagets § 1,
nr. 12.
Desuden foreslås det præciseret i § 92 a i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v., at Tilsynsrådet, der er nedsat efter
organiseringsloven, er rådgivende for beskæftigelsesmini‐
steren og direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re‐
kruttering i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om
arbejdsløshedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes del‐
tagelse i beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige til‐
syn. Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 17.
2.2.6.2.2. Tilsynsrådets sammensætning
Efter de gældende regler i § 92 a, stk. 3, i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v. udpeges 1 medlem af Tilsynsrådet ef‐
ter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark og 1 med‐
lem udpeges efter indstilling fra Funktionærernes og Tjene‐
stemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisa‐
tion og Ledernes Hovedorganisation.
Med virkning fra 1. januar 2019 er Landsorganisationen i
Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles‐
råd blevet sammenlagt til Fagbevægelsens Hovedorganisati‐
on, og som følge heraf foreslås Tilsynsrådets sammensæt‐
ning ændret, således at 1 medlem udpeges efter indstilling af
Fagbevægelsens Hovedorganisation, og 1 medlem udpeges
af Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne og
Lederne efter fælles indstilling. Det samlede antal medlem‐
mer i Tilsynsrådet er dermed fortsat 8 medlemmer.
Reglerne om Tilsynsrådets sammensætning foreslås i øv‐
rigt videreført uændret i en ny § 26 b i organiseringsloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
2.3. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.3.1. Registreringskrav til ledige lempes
2.3.1.1. Gældende ret
Efter gældende lovs § 11, stk. 2 og 3, skal ledige medlem‐
mer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dag‐
penge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1., 2.
og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den
første ledighedsdag. Jobparate ansøgere eller modtagere af
kontanthjælps- og integrationsydelse skal tilmeldes ved førs‐
te henvendelse til kommunen om hjælp, og åbenlyst uddan‐
nelsesparate skal tilmeldes senest efter 1 uge fra første hen‐
vendelse til kommunen om hjælp, og kommunen skal sørge
for, at de tilmeldes.
De ledige skal mindst hver 7. dag tjekke deres jobforslag
på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende.
Kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobfor‐
slag på Jobnet, blev indført som led i udmøntningen af Afta‐
len om fremtidens velstand og velfærd fra juni 2006, med
henblik på at øge den enkelte lediges fokus på jobsøgning.
Efterfølgende er der indført krav om, at ledige skal doku‐
mentere deres aktive jobsøgning i deres joblog.
Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats (nr. 977 af 28. juni 2018) fastsat nær‐
mere regler om tilmelding som arbejdssøgende, herunder
kravet om at tjekke jobforslag mindst hver 7. dag og om af‐
melding.
Der er bl.a. fastsat regler om, at en person, der ikke tjek‐
ker sine jobforslag mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som
arbejdssøgende. Personen får dog en skriftlig påmindelse
med en ny frist på 7 dage til at tjekke jobforslag fra jobcen‐
teret den første og anden gang inden for 12 måneder, hvor
personen ikke tjekker sine jobforslag. Hvis personen ikke
tjekker sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes per‐
sonen umiddelbart efter fristens udløb. Hvis personen 3 gan‐
ge inden for 12 måneder undlader at tjekke sine jobforslag
på Jobnet, afmeldes personen uden påmindelse og frist.
30
Konsekvenserne af manglende tilmelding for dagpenge‐
modtagere og for de kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og
integrationsydelsesmodtagere, som skal stå tilmeldt, fremgår
af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
aktiv socialpolitik. Efter disse regler er det en betingelse for
den enkeltes ydelse, at personen står tilmeldt. En person, der
afmeldes, mister retten til ydelse frem til personen igen er
tilmeldt.
2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås i overensstemmelse med Aftalen om en for‐
enklet beskæftigelsesindsats, at kravet om, at ledige, der er
tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, mindst hver 7. dag
skal tjekke deres jobforslag på Jobnet, afskaffes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at de øvrige digita‐
le pligter og rådighedskrav opretholdes. Det gælder bl.a.
kravene om, at de ledige løbende skal dokumentere deres
jobsøgning i jobloggen, og at dagpengemodtagere har pligt
til selvbooking af samtaler samt forslaget om at bl.a. jobpa‐
rate kontanthjælpsmodtagere fremover får pligt til selvboo‐
king af samtaler.
For en nærmere beskrivelse af reglerne om joblog og selv‐
booking henvises til punkt 2.5.2.2. og 2.7. i de almindelige
bemærkninger til det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med forslaget sker der en væsentlig forenkling og afbu‐
reaukratisering af reglerne og en afskaffelse af et unødven‐
digt registreringskrav over for ledige. Forslaget udgør des‐
uden en administrativ lettelse for jobcentre/arbejdsløsheds‐
kasser, som fremover ikke skal partshøre og træffe afgørel‐
ser om manglende ret til ydelse i få dage, fordi en ledig har
glemt at tjekke sine jobforslag og dermed er blevet afmeldt.
Det foreslås, at ophævelsen af reglerne og dermed afskaf‐
felsen af kravet skal træde i kraft den 7. december 2019, da
den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, vil blive
idriftsat fra dette tidspunkt. Der vil herefter ikke være krav
om eller mulighed for at tjekke jobforslag på Jobnet, og der
vil heller ikke kunne ske afmelding som følge af manglende
tjek af jobforslag.
2.4. Lov om aktiv socialpolitik
2.4.1. Flytning af målgruppen for nyuddannede i erhverv fra
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompen‐
sation til handicappede i erhverv m.v.
2.4.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og i kapitel 12 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats kan personer med handicap, som
har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varig‐
hed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse,
og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter ud‐
dannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden
for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, få
tilbud om ansættelse med løntilskud.
Tilbuddet skal gives med henblik på oplæring og genop‐
træning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer og
med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En nyud‐
dannet person med handicap, der modtager kontanthjælp el‐
ler integrationsydelse vil samtidig være i målgruppen for
kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere
efter gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.4.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats, at aftalepartierne er enige om, at der skal udarbejdes en
helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Det
foreslås som led i gennemskrivningen af loven, at målgrup‐
pen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., som har gen‐
nemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der
kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som
ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannel‐
sens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det
arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, vil skulle
flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. i nærværende lovforslag, at
tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handi‐
cap fremover vil skulle gives efter kapitel 5 i den nævnte
lov, og at tilbuddet vil skulle følge reglerne i forslaget til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at der i de regler i lov om aktiv social‐
politik, der henviser til tilbud efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, vil skulle tilføjes en henvisning til tilbud om
ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompen‐
sation til handicappede i erhverv m.v.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse
med løntilskud for personer med handicap hverken tilsigtet
ændringer i forhold til reglerne om rådighed og sanktioner
m.v. i lov om aktiv socialpolitik eller i forhold til, hvornår
denne målgruppe tillige vil være omfattet af en af de øvrige
målgrupper i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1, og § 6, nr.
9.
2.4.2. Registreringskrav til ledige lempes
2.4.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv social‐
politik, skal en person, der modtager uddannelseshjælp eller
integrationsydelse som åbenlyst uddannelsesparat eller inte‐
grationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, løbende
tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at den
31
pågældende er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat
herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. eller in‐
tegrationsloven, medmindre personen efter integrationslo‐
ven er undtaget fra løbende at tjekke sine jobforslag.
Personen skal således mindst hver 7. dag tjekke sine job‐
forslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er ak‐
tivt arbejdssøgende.
En person, som ikke tjekker sine jobforslag på Jobnet
mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende. Dog
får personen en skriftlig påmindelse med en ny frist på 7
dage til at tjekke sine jobforslag fra jobcenteret første og an‐
den gang inden for 12 måneder, hvor personen ikke tjekker
sine jobforslag. Hvis personen ikke tjekker sine jobforslag
inden for den nye frist, afmeldes personen umiddelbart efter
fristens udløb. Hvis personen tredje gang inden for 12 måne‐
der ikke tjekker sine jobforslag på Jobnet, afmeldes perso‐
nen uden påmindelse og frist.
Personen kan ikke modtage integrationsydelse, uddannel‐
seshjælp eller kontanthjælp, jf. den gældende § 38, stk. 2, i
lov om aktiv socialpolitik, i den periode, hvor personen ikke
er tilmeldt som arbejdssøgende, dvs. fra personen skulle ha‐
ve tjekket sine jobforslag og dermed bekræftet, at pågælden‐
de er aktivt arbejdssøgende og frem til pågældende igen bli‐
ver tilmeldt som arbejdssøgende, medmindre den manglen‐
de bekræftelse ikke skyldes personens forhold.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt
2.3.1.
2.4.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet be‐
skæftigelsesindsats, at der ikke skal stilles unødvendige krav
til ledige.
Derfor foreslås det, at kravet om, at ledige mindst hver 7.
dag skal tjekke jobforslag på Jobnet, afskaffes, da lediges
jobsøgning i forvejen vil skulle dokumenteres gennem Job‐
log.
Forslaget om at afskaffe kravet om at tjekke jobforslag vil
skulle ses i sammenhæng med, at de øvrige digitale pligter
og rådighedskrav vil blive opretholdt. Det gælder bl.a. kra‐
vene om, at de ledige løbende vil skulle dokumentere deres
jobsøgning i jobloggen og forslaget om, at alle ydelsesmod‐
tagere efter lov om aktiv socialpolitik fremover vil få pligt
til selvbooking af samtaler. Der henvises til bemærkninger‐
ne til punkt 2.4.4. om obligatorisk selvbooking af samtaler
til flere målgrupper.
Som konsekvens af forslaget om at afskaffe kravet om at
tjekke jobforslag foreslås det at ophæve bestemmelsen i lov
om aktiv socialpolitik om, at en arbejdssøgende løbende vil
skulle tjekke sine jobforslag på Jobnet.
Som yderligere konsekvens heraf foreslås det samtidig at
ophæve reglen om, at en person ikke vil kunne modtage in‐
tegrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i den
periode, hvor personen er afmeldt som jobsøgende, dvs. fra
den dag, hvor personen ville skulle tjekke sine jobforslag og
dermed bekræfte, at pågældende var jobsøgende, og frem til
dagen før personen igen bliver tilmeldt som jobsøgende.
Det foreslås, at ophævelsen af reglerne skal træde i kraft
den 7. december 2019, da den digitale løsning, som under‐
støtter afskaffelsen, vil blive idriftsat fra dette tidspunkt. Der
vil herefter ikke være krav om eller mulighed for at tjekke
jobforslag på Jobnet, og der vil heller ikke kunne ske afmel‐
ding som følge af manglende tjek af jobforslag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt
2.3.1.2. og bemærkningerne til § 2, nr. 8 og 45.
2.4.3. Målgruppe for cv-oplysninger
2.4.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 13 a, stk. 2, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, skal en jobparat integrationsydelsesmodtager el‐
ler kontanthjælpsmodtager hurtigst muligt efter tilmelding
som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en be‐
skrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifi‐
kationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bi‐
stand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der er
fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre
personen efter integrationsloven er undtaget herfra.
Det har været intentionen i gældende regler, jf. § 13 a, stk.
3, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager in‐
tegrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst ud‐
dannelsesparat, eller en person, der modtager kontanthjælp
som aktivitetsparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter
første henvendelse til kommunen om hjælp skulle lægge sit
cv ind i Jobnet. Bestemmelsen er dog ikke sat i kraft og op‐
hæves med forslaget til § 13.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt
2.6.1. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
2.4.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af Aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats, at alle ledige fremover vil skulle udarbejde et cv på
Jobnet. Udsatte borgere kan have gavn af et cv på Jobnet,
hvis de for eksempel søger småjobs og virksomhedsrettede
tilbud, ligesom virksomhederne vil få lettere ved selv at re‐
kruttere disse personer.
Det foreslås at videreføre de gældende regler om, at job‐
parate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate ud‐
dannelseshjælpsmodtagere samt fleksjobvisiterede, som
modtager ledighedsydelse, vil skulle registrere cv-oplysnin‐
ger på Jobnet.
Det foreslås endvidere videreført, at cv-oplysningerne vil
skulle indlægges hurtigst muligt for følgende målgrupper,
og at det seneste tidspunkt er:
32
– 3 uger efter tilmelding som jobsøgende for jobparate
kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet,
– 3 uger efter første henvendelse om hjælp for åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og
– 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for en fleksjob‐
visiteret.
Når en person, som vil være omfattet af pligten til at regi‐
strere cv-oplysninger på Jobnet, ikke overholder fristen her‐
for, vil der blive foretaget fradrag i personens ydelse for de
dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret, med‐
mindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke
skyldes personens forhold. Disse regler vil ikke blive ændret
med forslaget.
Det foreslås på baggrund af aftalen, at aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet, uddannelsesparate uddan‐
nelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er
åbenlyst uddannelsesparate, aktivitetsparate uddannelses‐
hjælps- eller integrationsydelsesmodtagere uden for integra‐
tionsprogrammet, personer i ressourceforløb og revaliden‐
der, vil skulle registrere cv-oplysninger. Tilsvarende foreslås
for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaring, som
ikke er i et ansættelsesforhold.
For de udsatte grupper vil cv-oplysningerne skulle under‐
støtte jobcenterets dialog med personen om opnåelsen af
småjob og kortere virksomhedsrettede forløb. Der vil derfor
ikke blive fastsat regler om, at manglende registrering af cv-
oplysninger vil skulle medføre sanktionering for de mest ud‐
satte grupper.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 28, 44, 79, 82
og 83 og til de almindelige bemærkninger i punkt 2.6.2. i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.
2.4.4. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere
målgrupper
2.4.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, har en åbenlyst uddannelsesparat inte‐
grationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en
jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager
mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler.
Hvis en person har valgt selv at booke en jobsamtale, side‐
stilles personens booking af jobsamtale med en indkaldelse
til en jobsamtale fra jobcenteret, jf. § 37, stk. 3, i lov om ak‐
tiv socialpolitik.
Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en job‐
samtale, som personen selv har booket, foretager kommunen
fradrag i personens integrationsydelse, uddannelseshjælp el‐
ler kontanthjælp for de dage, der går, fra personen skulle
være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret
er genoprettet, jf. § 37, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamta‐
len skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter
kommunen samme dag.
Efter gældende regler er det ikke obligatorisk, at en jobpa‐
rat integrationsydelsesmodtager eller kontanthjælpsmodtag‐
er eller en åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælps‐
modtager selv digitalt via Jobnet skal booke jobsamtaler.
Der er ikke efter gældende regler mulighed for, at perso‐
ner, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp som aktivitetsparate, uddannelseshjælp som
uddannelsesparat, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb
eller jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse selv kan boo‐
ke samtaler med den konsekvens, at udeblivelse fra samta‐
lerne kan sanktioneres. Personer omfattet af disse målgrup‐
per har således ikke pligt til selv at booke samtaler digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt
2.7.1. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
2.4.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet be‐
skæftigelsesindsats, at selvbooking vil blive obligatorisk for
jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelses‐
modtagere uden for selvforsørgelses- og hjemrejseprogram‐
met eller introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtage‐
re, samt sygemeldte i jobafklaringsforløb. Reglerne gælder
allerede på dagpengeområdet.
På denne baggrund foreslås det, at jobparate integrationsy‐
delsesmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst ud‐
dannelsesparate integrationsydelses- og uddannelseshjælps‐
modtagere samt personer, der modtager ressourceforløbs‐
ydelse i jobafklaringsforløb vil få pligt til selv digitalt at
booke jobsamtaler.
Det foreslås endvidere, at personer, der modtager integra‐
tionsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate,
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som
aktivitetsparate, ressourceforløbsydelse under ressourcefor‐
løb eller ledighedsydelse også vil få pligt til selv digitalt at
booke jobsamtaler.
Det foreslås endvidere, at hvis personen ikke booker en
jobsamtale inden for en fastsat frist, vil det få betydning for
personens ydelse.
Det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret efter regler
fastsat i bekendtgørelse efter anmodning, vil kunne fritage
en person fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcen‐
teret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt
for personen selv at booke samtaler på grund af meget ringe
it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer bestående i man‐
glende beherskelse af dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv
eller psykisk funktionsnedsættelse.
Pligt til selvbooking foreslås indført for alle personer, der
modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik for at give
33
øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i
kontaktforløbet og dermed give personer i målgrupperne et
større ansvar for egen indsats, som i sidste ende vil skulle
styrke mulighederne for at komme i arbejde. Hensigten er,
at den enkelte vil skulle tage ansvar for eget forløb.
Da det vil blive obligatorisk for alle ydelsesmodtagere
selv at booke jobsamtaler digitalt, forslås det samtidig, at en
person vil skulle have en sanktion, hvis pågældende ikke har
booket samtalen inden for fristen fastsat af jobcenteret. Det‐
te vil dog ikke gælde for personer, der er i revalidering.
Det foreslås således, at kommunen for en person, som
uden rimelig grund ikke selv digitalt booker en jobsamtale
inden for fristen, vil skulle foretage fradrag i hjælpen med
en dagssats for de dage, der går, fra personen senest skulle
have booket jobsamtalen digitalt og frem til, at personen
booker en jobsamtale digitalt eller genopretter kontakten til
jobcenteret.
Det foreslås endvidere, at der vil skulle foretages fradrag i
hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været
booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter
fristen.
Herudover foreslås det, at der indsættes en bestemmelse
om, at hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en
jobsamtale, som personen i jobafklaringsforløbet selv har
booket digitalt, vil kommunen skulle foretage fradrag i ydel‐
sen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til
samtalen og frem til kontakten til jobcenteret er genoprettet.
Det foreslås, at der vil skulle foretages fradrag i ydelsen for
den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om
personen kontakter jobcenteret samme dag. Dette vil også
skulle gælde for personer, som modtager ydelser efter lov
om aktiv socialpolitik.
Dette svarer til de gældende regler for jobparate kontant‐
hjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannel‐
seshjælpsmodtagere, som selv har fået mulighed for at boo‐
ke jobsamtaler digitalt på Jobnet.
Det har hidtil fremgået af loven, at selvbooking kunne el‐
ler skulle ske via Jobnet. Det foreslås, at det fremover vil
komme til at fremgå, at selvbooking vil skulle ske digitalt.
Forslaget er begrundet i, at det er uhensigtsmæssigt, at der i
selve loven er fastsat regler om, at selvbooking vil skulle
ske fx via Jobnet, da dette vil kunne fastlåse en arbejdsde‐
ling mellem digitale løsninger og aktørerne, der med tiden
måtte vise sig ikke at være hensigtsmæssig.
Der vil i medfør af den foreslåede § 186 i forslaget til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats kunne fastsættes regler
om, at selvbooking af samtaler i jobcenteret skal ske via
Jobnet.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 15, 16, 17, 19,
42, 43, 55, 60, 77 og 84, samt til de almindelige bemærknin‐
ger i punkt 2.7.2. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.4.5. Jobsamtaler som led i det individuelle kontaktforløb
2.4.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal per‐
soner, der modtager ydelser efter loven deltage i samtaler i
det individuelle kontaktforløb, herunder individuelle samta‐
ler, jobsamtaler og samtaler som led i sygeopfølgning m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 2.7.
i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
2.4.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det følger af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at det vil komplicere reglerne,
at samtalerne i kontaktforløbet vil få forskellige betegnelser
afhængig af målgruppe.
Det foreslås derfor, at alle samtaler i det individuelle kon‐
taktforløb fremover vil skulle betegnes "jobsamtaler" uanset,
hvilken målgruppe der er tale om. Betegnelsen "jobsamta‐
ler" signalerer, at loven har en beskæftigelsesrettet indsats,
som det overordnede mål, også selv om vejen kan gå gen‐
nem uddannelse.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre betegnelserne
i lov om aktiv socialpolitik således, at alle samtaler i det in‐
dividuelle kontaktforløb fremover vil skulle benævnes "job‐
samtaler". Konsekvensændringen medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
2.4.6. Revalidering
2.4.6.1. Gældende ret
De gældende regler om revalidering og de forsørgelses‐
ydelser og særlig støtte, der kan ydes under revalidering,
fremgår af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Det fremgår af de gældende regler i kapitel 6 i lov om ak‐
tiv socialpolitik, at revalidering er erhvervsrettede aktiviteter
og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med
begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er be‐
rettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på
arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for
at forsørge sig selv og sin familie forbedres, jf. den gælden‐
de § 46. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes
en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører,
før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalide‐
ring. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afkla‐
rende sigte for revalidenden. Revalidenden bevarer sit hidti‐
dige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen, jf. den
gældende § 47, stk. 5.
Efter den gældende § 46, stk. 2, giver kommunen tilbud
om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne
eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende
kan klare sig selv. Rehabiliteringsplanens forberedende del,
jf. den gældende § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæfti‐
34
gelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en per‐
sons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal
tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ik‐
ke forelægges for rehabiliteringsteamet.
Det fremgår videre af den gældende § 46, stk. 3, at en re‐
validend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
Efter den gældende § 47 skal kommunen tilrettelægge re‐
valideringen i samarbejde med revalidenden således, at til‐
buddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og
under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Re‐
valideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet
for »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan så vidt muligt
rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode be‐
skæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksom‐
hedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11
eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelæg‐
ges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og
virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgen‐
de varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virk‐
somheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.
En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder,
som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed.
Det fremgår af den gældende § 47, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik at økonomisk hjælp til revalidering kan omfat‐
te:
1) Revalideringsydelse, dog med fradrag af eventuelle ar‐
bejdsindtægter m.v.
2) Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
3) Særlig støtte til nødvendige merudgifter til bolig.
4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed.
5) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
6) Integrationsydelse, dog med fradrag for eventuelle ar‐
bejdsindtægter m.v.
Det fremgår af den gældende § 47, stk. 4, at for revaliden‐
der, der modtager integrationsydelse, erstatter denne ydelse
revalideringsydelsen.
Efter den gældende § 47 a kan kommunen overlade til an‐
dre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om er‐
hvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i for‐
revalidering. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommu‐
nen. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige
effektive i forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal
personen kunne vælge mellem disse aktører. Beskæftigel‐
sesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen
kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, un‐
derretning til kommunen, klagefrister m.v.
Efter den gældende § 49 skal kommunen tilrettelægge en
revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan
gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revali‐
dendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge,
at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse,
som indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den
normerede uddannelsestid.
Kommunen kan efter den gældende § 56 i loven i forhold
til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden
kan få revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre »Min Plan« el‐
ler en helhedsorienteret plan på grund af nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle
forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med ned‐
sat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglen‐
de pasningsmulighed af børn eller særlige sociale for‐
hold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemfø‐
re »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.
Hvis revalidenden har betydelige begrænsninger i arbejds‐
evnen, og revalidendens personlige forudsætninger, interes‐
ser og evner i udpræget grad taler for en længerevarende vi‐
deregående uddannelse, kan kommunen planlægge en reva‐
lidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere
end 5 år, jf. den gældende § 49, stk. 2.
Efter den gældende § 50 udarbejder kommunen i samar‐
bejde med revalidenden en »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk.
2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helheds‐
orienteret plan, jf. § 30 b i samme lov, når det erhvervsmæs‐
sige sigte er afklaret for den pågældende. For personer, som
modtager revalideringsydelse, og som har fået en helheds‐
orienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, erstattes personens »Min Plan« af en helhedsorien‐
teret plan.
Forudsat, at revalideringen sker i overensstemmelse med
en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan,
jf. § 30 b i samme lov, modtager revalidenden efter den
gældende § 51 hjælp i form af
1) revalideringsydelse,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lær‐
lingeløn, eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som
sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
For revalidender, der har fået udarbejdet en helhedsorien‐
teret plan i stedet for »Min Plan«, er det en betingelse for, at
revalidenden kan modtage hjælp, at beskrivelsen af revali‐
dendens mulighed for optagelse på en uddannelse og for en‐
delig erhvervsmæssig placering fremgår af den helhedsori‐
enterede plan, jf. den gældende § 51, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik.
Hvis den løn, som revalidenden modtager under praktik,
som elev eller lærling, er lavere end revalideringsydelsen,
yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsy‐
delsen, jf. den gældende § 51, stk. 3, i loven.
35
Det fremgår videre af den gældende § 51, stk. 4, at en re‐
validend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden
lovgivning, ikke samtidig kan få revalideringsydelse.
En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og
som kan klare sig med de normale støtteordninger til dæk‐
ning af leveomkostninger, fx fra Statens Uddannelsesstøtte,
kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har be‐
tydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde
har særligt begrænsede erhvervsmuligheder, jf. den gælden‐
de § 51, stk. 5, i loven.
Efter den gældende § 52 udgør revalideringsydelsen for
personer, der er fyldt 30 år, et månedligt beløb på 18.878 kr.
(2019-niveau). For personer under 30 år udgør revalide‐
ringsydelsen et månedligt beløb på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen er under 30 år
og forsørger eget barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn,
3) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
ikke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
ikke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år
og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagno‐
sticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedva‐
rende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk til‐
stand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personligheds‐
struktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over
for ikke hjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
ikke bor hos en eller begge forældre og har en doku‐
menteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Det fremgår af den gældende § 52, stk. 3, at en person
under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for
et barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne i
lovens § 52, stk. 2, nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der
svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er
bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af
hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Reva‐
lideringsydelsen inklusive tillæg kan pr. måned højst udgøre
15.180 kr. (2019-niveau).
Har personer omfattet af den gældende § 52, stk. 2, nr.
2-8, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned,
hvori beslutningen om revalidering er truffet, haft indtægter,
der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. måned (2019-ni‐
veau), udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau),
jf. § 52, stk. 4.
Efter den gældende § 52 a opgøres indtægter som summen
af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmar‐
kedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregi‐
steret, jf. lov om et indkomstregister,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpen‐
ge og uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sy‐
gedagpenge, dagpenge ved barsel efter lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel, børnepasningsorlovs‐
ydelse efter lov om børnepasningsorlov, voksenuddan‐
nelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelses‐
støtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan‐
nelse, SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik som er indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister, og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om
bord på danske skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister.
Indtægter som nævnt i § 52 a, stk. 1, nr. 1-3, som ikke
fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan
dokumenteres, jf. bestemmelsens stk. 2. Udenlandsk ind‐
tægt, som svarer til indtægter, som nævnt i nr. 1-3, kan med‐
regnes, når revalidenden kan dokumentere indtægten, jf. §
52 a, stk. 3.
Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige op‐
lysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af ind‐
komster m.v., jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder
oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og
identiteten af den person, oplysningerne vedrører, jf. § 52 a,
stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den gældende § 52 b om opgørelse af en revalidends
forudgående indtægt indgår indtægter fra selvstændig er‐
hvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmar‐
kedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.
Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grund‐
lag af den eller de årsopgørelser, der dækker perioden i de 6
kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori be‐
slutningen om revalidering er truffet. Hvis der ikke forelig‐
ger årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der træffes
en foreløbig afgørelse på baggrund af en erklæring på tro og
love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra
selvstændig erhvervsvirksomhed.
Efter den gældende § 52 c sker opgørelse af en revali‐
dends indtægter ud fra de oplysninger, der foreligger på det
tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering. En re‐
validend har krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig,
at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget
18.878 kr. (2019-niveau), således at revalidenden er beretti‐
get til revalideringsydelse på baggrund af indtægten i de 6
kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori be‐
slutningen om revalidering er truffet. Har revalidenden haft
indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. må‐
ned (2019-niveau), udgør revalideringsydelsen 18.878 kr.
(2019-niveau). Hvis det senere viser sig, at indtægterne for
36
perioden har været mindre end 18.878 kr. i gennemsnit pr.
måned (2019-niveau), skal revalideringsydelsen fremover
nedsættes til den sats, der følger af hovedreglen for revalide‐
ringsydelsens størrelse for personer under 30 år.
Efter de gældende §§ 53 og 54 har revalidenden kun ret til
revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger »Min
Plan« eller en helhedsorienteret plan, og revalidenden beva‐
rer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revali‐
deringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan med hensyn til
mål og indhold.
Efter den gældende § 54 a har en revalidend, jf. § 2, nr. 4,
i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der har
været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form
af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i
samme lov, ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan
modtage den hidtidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for
de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i
øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, mens
ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med ferie‐
godtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede fe‐
rie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2
uger. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen
har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved
placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige
forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre
det i væsentlig grad modvirker det tilbud, som den pågæl‐
dende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter
kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller til‐
bud efter kapitel 11 i samme lov. Kan revalidenden og kom‐
munen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes,
træffer kommunen afgørelse herom.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den på‐
gældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption
efter reglerne i barselloven, jf. den gældende § 55.
Det fremgår af den gældende § 57, at revalidenden ikke
må have andet arbejde, når »Min Plan« eller en helhedsori‐
enteret plan gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet
arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Kommunen ned‐
sætter efter de gældende regler revalideringsydelsen med
indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger
12.000 kr. pr. år, jf. § 58 i lov om aktiv socialpolitik. Ved
afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter,
anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter den gældende § 59 nedsætter kommunen revalide‐
ringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra for‐
sikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbeta‐
ling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsska‐
desikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidli‐
gere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diag‐
nosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtæg‐
ter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med
revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige ar‐
bejdsindtægter.
Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om, hvorledes
hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. i be‐
kendtgørelse nr. 740 af 29. juni 2006.
Efter den gældende § 63 i lov om aktiv socialpolitik kan
kommunen under revalidering, herunder forrevalidering, og
når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til
dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige ud‐
gifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i ka‐
pitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen
giver endvidere støtte til nødvendige merudgifter til bolig på
grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når
revalidenden får revalideringsydelse efter reglerne for perso‐
ner, der ikke er fyldt 30 år og ikke er forsørger, jf. den gæld‐
ende § 64 i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den gældende § 64 a i lov om giver kommunen støt‐
te til nødvendige merudgifter til bolig til personer med ned‐
sat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forreva‐
lidering efter lovens kapitel 6, og som har modtaget uddan‐
nelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg
efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i loven, i sammenlagt 6 måne‐
der. Herudover skal følgende betingelser være opfyldt
1) personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-
berettigende uddannelse,
2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge
i arbejde inden for en rimelig periode, og
3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbej‐
de.
Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsik‐
ring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme.
Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan
højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Tilskuddet
udbetales i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp
og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Tilskuddet udbetales
første gang sammen med hjælpen for første hele kalender‐
måned efter, at personen er blevet berettiget til tilskud efter
stk. 1. Tilskuddet bortfalder, hvis forrevalideringen ophører.
Inden kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der
kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Kommunen kan efter den gældende § 65 i loven give en
revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at
etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har
faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive
virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering
skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsør‐
ge sig selv og sin familie. Kommunen giver støtten som ren‐
tefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under
hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder. Lå‐
net sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt. Kommunen
kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere perio‐
de, normalt ikke mere end 6 måneder.
37
Kommunen skal efter den gældende § 66 påse, at der fore‐
ligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selv‐
stændige virksomheds etablering, og kommunen skal i den
periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sag‐
en for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er
opfyldt.
Kommunen kan efter gældende regler eftergive et lån,
hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale
det tilbage.
2.4.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som følge af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, at alle tilbud og aktiviteter
fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats med henblik på at gøre loven lettere at læse og forstå.
En flytning af reglerne om tilbud og aktiviteter i form af re‐
validering vil bidrage hertil.
Reglerne om visitation til revalidering og de indsatser,
som vil kunne gives i forbindelse med revalideringen, her‐
under varighed og selvstændig virksomhed, foreslås derfor
flyttet fra lov om aktiv socialpolitik til et særskilt kapitel i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidigt frem‐
satte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en per‐
son er visiteret til revalidering, vil fortsat fremgå af lov om
aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover fremgå af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med de øvri‐
ge indsatser, mens reglerne om ydelser under revalidering
forbliver i ydelseslovgivningen i form af lov om aktiv so‐
cialpolitik.
Forslaget indebærer, at det gældende kapitel 6 om revali‐
dering m.v. i lov om aktiv socialpolitik vil blive ophævet, og
at reglerne om ydelser m.v. efter forslagets indhold vil blive
flyttet til et nyt kapitel 6 c i loven. Med nyaffattelsen af reg‐
lerne sker der derfor ikke nogen indholdsmæssige ændringer
af reglerne om ydelser m.v. under revalidering.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 50 og 70.
2.4.7. Ret til ophold i udlandet af kortere varighed
2.4.7.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 5 i lov om aktiv socialpolitik,
kan personer, der opholder sig i udlandet, ikke få hjælp efter
denne lov.
Baggrunden for dette er, at det helt grundlæggende gælder
i kontanthjælpssystemet, at ydelsen er bestemt til at opfylde
behov her i landet. Kontanthjælpen betragtes som en for‐
sorgsydelse og udgør det underste økonomiske sikkerheds‐
net i Danmark for personer, der har været udsat for en social
begivenhed og ikke kan forsørge sig selv eller sin familie.
Det er ligeledes et kriterium, at personen ikke kan få hjælp
til forsørgelsen gennem andre ydelser. Dette betyder, at der
kan stilles krav om ophold i Danmark som betingelse for at
modtage kontanthjælp, og at kontanthjælpen dermed ikke er
omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger, hvorfor den ikke kan medtages til
øvrige EU/EØS-lande.
I forhold til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
og jobafklaringsforløb er det i aftalen om en reform af før‐
tidspension og fleksjob af 30. juni 2012 og forliget om en
reform af sygedagpengesystemet af 18. december 2013 fast‐
sat, at reglerne for ydelsen så vidt mulig skulle ligne regler‐
ne for kontanthjælp.
Ressourceforløbsydelsen er i høj grad en kontanthjælps‐
lignende ydelse. Dette afspejles også i, at ydelsen i stort om‐
fang følger samme regler som kontanthjælp. På denne bag‐
grund er ressourceforløbsydelse ligesom kontanthjælp ka‐
rakteriseret som en social fordel efter forordning 492/2011
af 5. april 2011, hvilket betyder, at ydelsen ikke er eksporta‐
bel svarende til, hvad der gælder for hjælp i kontanthjælps‐
systemet. Ressourceforløbsydelsen er således ikke omfattet
af forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger.
Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, reva‐
lideringsydelse og ressourceforløbsydelse under ressource‐
forløb eller jobafklaringsforløb udbetales normalt bagud for
en måned af gangen for alle kalenderdage i måneden, og
dermed udbetales ydelsen for alle kalenderdage i en kalen‐
deruge, dvs. 7 kalenderdage. Ledighedsydelse, der er en
slags dagpenge for personer visiteret til fleksjob, udbetales
dog for 5 dage om ugen.
Efter de gældende regler er udgangspunktet for de fleste
ydelser derfor, at når en person modtager ydelser for alle
ugens kalenderdage, må personen ikke opholde sig i udlan‐
det. Dette gælder dog ikke, hvis kommunen har givet tilla‐
delse til, at retten til hjælp bevares under kortvarigt ophold i
udlandet, jf. § 5, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, om mu‐
ligheden for ophold i udlandet i særlige tilfælde, eller at per‐
sonen holder ferie med ydelse, jf. § 5, stk. 4, i loven. Ud‐
gangspunktet gælder hele tiden også i weekender, og uanset
om en person har opfyldt sin rådighedsforpligtigelse på alle
ugens hverdage eller ej.
Efter de gældende regler i § 5, stk. 2, kan kommunen i
særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kort‐
varige ophold i udlandet, hvis
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud ef‐
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i med‐
før af integrationsprogrammet efter integrationsloven
eller revalidering efter denne lov,
2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ik‐
ke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,
3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling,
som den pågældende ikke kan få her i landet, eller
4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, fx besøg
hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.
38
Efter de gældende regler er det en betingelse for at bevare
hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren
kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder
at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Dette følger af § 5, stk. 3, i loven.
Efter gældende regler kan modtageren dog opholde sig i
udlandet, mens pågældende har ret til ferie, jf. § 5, stk. 4, i
loven. En modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, re‐
valideringsydelse samt ressourceforløbsydelse under res‐
sourceforløb eller jobafklaringsforløb har ret til at holde fe‐
rie med ydelsen, når de har modtaget ydelsen i 12 sammen‐
hængende måneder. En uddannelses- eller kontanthjælps‐
modtager eller en revalideringsydelsesmodtager kan holde
ferie i op til 4 uger med ydelse, dog højst 2 uger af gangen.
Personer på ressourceforløbsydelserne kan holde ferie i op
til 5 uger med ydelse. Det er en forudsætning for at holde fe‐
rie med uddannelses- eller kontanthjælp eller ressourcefor‐
løbsydelse, at personen har indgået aftale med kommunen
om feriens placering. Ved placeringen af ferien skal der tag‐
es hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens
afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvir‐
ker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt
for personen.
Efter de gældende regler har personer, der er ansat i fleks‐
job eller modtager ledighedsydelse, ret til ledighedsydelse
under ferie. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for
følgende dage og perioder:
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et
ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie sva‐
rende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efter‐
følgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. de‐
cember i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages
ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledigheds‐
ydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages fe‐
rie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydel‐
se i de efterfølgende ferieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april
i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie sva‐
rende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efter‐
følgende ferieår.
Efter de gældende regler skal ferie med ledighedsydelse
afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med
ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb,
bortfalder.
2.4.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og forslagets
indhold
Det kan opleves som uforståeligt, at en person, der i øvrigt
gør, som han/hun skal, og opfylder alle betingelserne for at
modtage en forsørgelsesydelse efter lov om aktiv socialpoli‐
tik, ikke kan opholde sig kortvarigt i udlandet, samtidig med
at ydelsen bevares under opholdet.
Med lovændringen vil en person kunne opholde sig kort‐
varigt i udlandet i enkeltstående tilfælde og bevare sin ydel‐
se under opholdet under forudsætning af, at personen står til
rådighed for tilbud og møder op i tilbud m.v., således at per‐
soner på kontanthjælp m.v. i deres fritid på lige fod med an‐
dre kan tage et kortvarigt ophold i udlandet i de omkringlig‐
gende lande til Danmark.
Med forslaget åbnes der ikke op for længerevarende op‐
hold i udlandet, da hjælpen efter lov om aktiv socialpolitik
er bestemt til at opfylde behov for forsørgelse her i landet.
Der vil således ikke være tale om mulighed for lange ophold
og/eller hyppige ophold. Forslaget vil alene give mulighed
for, at modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og
revalideringsydelse vil kunne tage kortvarigt ophold i udlan‐
det, dog således at de vil skulle befinde sig i Danmark inden
for hvert døgn. De vil dermed kunne overnatte i udlandet én
gang på en kalendermåned fx i forbindelse med en indkøbs-
eller teatertur til fx Malmø eller en kort tur til Tyskland.
Det foreslås således, at en person, der modtager integrati‐
onsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourcefor‐
løbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb,
revalideringsydelse eller ledighedsydelse, vil kunne opholde
sig kortvarigt i udlandet, dog således at de vil skulle befinde
sig i Danmark inden for hvert døgn. Det foreslås endvidere,
at personen under opholdet i udlandet vil kunne overnatte i
udlandet, så længe personen har befundet sig i Danmark in‐
den for hvert døgn. Det kan fx være, at en person tager til
Tyskland lørdag morgen og kommer tilbage søndag lige før
midnat. I denne situation har personen befundet sig i Dan‐
mark inden for hvert døgn, dvs. både lørdag og søndag.
Det foreslås endvidere, at en person højst kan opholde sig
kortvarigt i udlandet én gang pr. kalendermåned, da perso‐
nen alene vil kunne have kortvarigt ophold i udlandet i en‐
keltstående tilfælde.
Det foreslås videre, at ophold i udlandet af kortere varig‐
hed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslut‐
ning af en ferieperiode. Baggrunden for dette er, at personer,
som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, ressource‐
forløbsydelse eller revalideringsydelse kan holde ferie med
ydelsen, når de har modtaget ydelser i sammenhængende 12
måneder. Personer, der modtager uddannelses- eller kontant‐
hjælp eller revalideringsydelse, vil have ret til 4 ugers ferie,
som vil kunne holdes i højst 2 uger ad gangen. Ferien vil og‐
så kunne holdes på enkelte dage. Personer, der modtager
ressourceforløbsydelse, har ret til 5 ugers ferie med ressour‐
ceforløbsydelse. Ferien vil kunne holdes samlet som enkelte
uger eller enkelte dage.
39
Det foreslås samtidig, at personen senest 2 dage før ud‐
landsophold skal give kommunen besked herom. Baggrun‐
den er, at ophold i udlandet mere end én gang pr. kalender‐
måned vil kunne få betydning for personens ret til hjælp.
Oplysningspligten svarer til de gældende regler om pligt til
at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjæl‐
pen, i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. Kommunen vil dog ikke skulle give
en egentlig tilladelse til opholdet i udlandet.
Det foreslås, at reglerne om ophold i udlandet vil blive
omfattet af bestemmelsen om, at personen under opholdet
vil skulle kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det vil
således være en forudsætning for, at en person vil kunne op‐
holde sig i udlandet, at personen ikke er indkaldt til samta‐
ler, er henvist til arbejde eller skal deltage i tilbud under pe‐
rioden, hvor personen befinder sig i udlandet. Personen vil
således fortsat skulle leve op til sin rådighedsforpligtelse.
Det vil derved også være personens eget ansvar at sikre sig,
at det vil være muligt at vende tilbage til Danmark, således
at den pågældende dermed vil kunne opfylde sin rådigheds‐
forpligtelse.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 2 og
3.
2.5. Lov om sygedagpenge
2.5.1. Fastlæggelse af opfølgningsforløbet
2.5.1.1. Gældende ret
Reglerne om opfølgningsforløbet for sygedagpengemod‐
tagere blev indført ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, som ud‐
møntede ”Forlig om en reform af sygedagpengesystemet -
Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og
bedre indsats” fra 18. december 2013.
Efter gældende § 8, stk. 1, skal kommunen i løbende syge‐
dagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en rask‐
melding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og flek‐
sibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens ka‐
rakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen
skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.
Efter gældende § 13 b, stk. 1, skal der i sager, der er visi‐
teret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, følges
op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet
fra første fraværsdag. Det gælder dog efter § 13 b, stk. 2, at
har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommu‐
nen om at iværksætte en tidlig opfølgning efter §§ 7 c eller 7
e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale
med den sygemeldte senest 2 uger efter, at den sygemeldte
eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværk‐
sætte en tidlig opfølgning. Ønsker den sygemeldte ikke, at
kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af
arbejdsgiverens anmodning herom, afholder kommunen den
første opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende
uge regnet fra første fraværsdag.
Efter gældende § 13 b, stk. 1, skal der efter første opfølg‐
ningssamtale følges op mindst hver fjerde uge. Opfølgnin‐
gen sker ved en individuel samtale, det vil sige, at opfølg‐
ningen sker ved personligt fremmøde.
Opfølgningen kan dog efter § 13 b, stk. 4 og 5, i visse si‐
tuationer ske telefonisk, digitalt eller skriftligt eller i tilfælde
med alvorlig sygdom som hidtil sættes på standby.
Efter gældende § 13 a, stk. 2, fastlægger den enkelte kom‐
mune, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde sted, og
hvad indholdet skal være for sygemeldte, der er visiteret til
kategori 1 efter § 12, stk. 1.
2.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om forenklingen af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet (opfølgningsforlø‐
bet for sygedagpengemodtagere) ensrettes på tværs af mål‐
grupper. Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler
er komplicerede og varierer meget. Der stilles krav om 4
samtaler de første 6 måneder. Sygedagpengemodtagere skal
fortsat have første samtale tidligt i forløbet og senest inden
udgangen af 8. sygefraværsuge for at understøtte tidlig tilba‐
gevenden til job.
Det fremgår endvidere af Aftale om forenklingen af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, at opfølgningen efter 6
måneder aftales individuelt mellem kommunen og den syge‐
meldte. Den sygemeldte har ret til samtaler, hvis pågælden‐
de ønsker det. Samtidig skal kommunen holde samtaler med
den sygemeldte, når denne vurderer, at der er behov for det.
Udgangspunktet er, at samtaler holdes, når det giver me‐
ning.
Ved ydelsesskift, fx fra sygedagpenge til jobafklaringsfor‐
løb eller til a-dagpenge, skal der igen afholdes fire samtaler
inden for det første halve år på den nye ydelse.
Det foreslås, at kommunen i sager, der efter § 12, stk. 1, er
visiteret til henholdsvis kategori 2 (sager, hvori en fuld rask‐
melding forventes senere end 8 uger regnet fra første fra‐
værsdag) og kategori 3 (sager, hvori en fuld raskmelding
forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag,
hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre ud‐
fordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at
vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor
der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig
indsats, jf. § 13 d), skal der følges op mindst 4 gange inden
for det første halve år regnet fra første fraværsdag.
Det foreslås endvidere, at der følges op første gang senest
inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag.
Dog skal kommunen fortsat afholde den første opfølgnings‐
samtale med den sygemeldte senest 2 uger efter, at den sy‐
gemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at
iværksætte en tidlig opfølgning.
Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale,
at opfølgningen efter de første seks måneder aftales mellem
kommunen og den sygemeldte. Herudover foreslås, at kom‐
40
munen følger op, når der vurderes at være behov herfor.
Desuden foreslås det, at den sygemeldte har ret til at få en
samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Dermed vil der ik‐
ke længere være fastsat regler om en fast 4 ugers opfølg‐
ningskadence ved længerevarende sygedagpengeforløb. Op‐
følgningen kan ske efter behov.
Det foreslås, at opfølgningen som hidtil sker ved en indi‐
viduel samtale med personligt fremmøde. Opfølgningen kan
dog i visse situationer som hidtil ske telefonisk, digitalt eller
skriftligt. I tilfælde med alvorlig sygdom kan opfølgningen
som hidtil sættes på standby.
Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 5.
2.5.2. Selvbooking
2.5.2.1. Gældende ret
Der er ikke efter gældende regler en pligt for sygemeldte
til at selvbooke opfølgningssamtaler. Med reformen af syge‐
dagpengesystemet blev der givet adgang til at fastsætte reg‐
ler om selvbooking for sygemeldte efter § 10 a, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er fastsat regler om
selvbooking i bekendtgørelse nr. 790 af 14. juni 2018 om
opfølgning i sygedagpengesager.
Det er i denne bekendtgørelse i § 17 fastsat, at sygemeld‐
te, der er visiteret til kategori 2 og 3, efter første opfølg‐
ningssamtale har mulighed for digitalt på Jobnet selv at boo‐
ke eller ombooke opfølgningssamtaler. Når den sygemeldte
selv har booket en samtale, sidestilles den sygemeldtes boo‐
king med en indkaldelse til samtale fra kommunen. Det er
endvidere fastsat, at kommunen i særlige tilfælde kan frata‐
ge den sygemeldte muligheden for selv at booke samtaler.
Bestemmelserne om selvbooking er indført for at give
øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i
opfølgningen og dermed give sygedagpengemodtageren et
større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke
pågældendes muligheder for at vende tilbage til arbejde.
2.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om forenklingen af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at selvbooking bliver obligatorisk for
sygedagpengemodtagere. Sygemeldtes pligt til at selvbooke
omfatter ikke den første opfølgningssamtale i sygedagpen‐
geforløbet ud fra hensynet til at sikre kommunerne tilstræk‐
kelig tid til at indhente lægelige oplysninger m.v. Det er dog
muligt at blive fritaget for selvbooking, hvis man fx har me‐
get ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funk‐
tionsnedsættelse.
I overensstemmelse med Aftalen om en forenklet beskæf‐
tigelsesindsats foreslås det, at sygemeldte, der er visiteret til
kategori 2 og 3, efter den første opfølgningssamtale selv
skal booke opfølgningssamtaler digitalt.
Det foreslås endvidere, at kommunen kan fravige kravet
om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vurde‐
rer, at der konkret foreligger særlige forhold, herunder hel‐
bredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte ikke forven‐
tes at kunne booke samtalen.
Kommunen yder inden for rammerne af den almindelige
vejledningsforpligtelse hjælp til sygemeldte, der kan have
svært ved at finde ud af selvbooking-systemet.
Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau med hjem‐
mel i § 14 kan fastsættes nærmere regler om, at jobcenteret
efter anmodning kan fritage en sygemeldt fra pligten til selv
at booke samtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er ufor‐
holdsmæssigt svært eller umuligt for den sygemeldte selv at
booke samtaler, fordi den sygemeldte har meget ringe it-
kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i
manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk,
kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afhold‐
elsen af samtalen er betinget af særlige lokaliteter eller del‐
tagelse af en tolk.
Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 6.
2.5.3. Cv-oplysninger
2.5.3.1. Gældende ret
Der er ikke gældende regler i lov om sygedagpenge om, at
sygemeldte skal registrere cv-oplysninger som led i opfølg‐
ningen.
2.5.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats, at sygedagpengemodtagere, der ikke er i et ansættelses‐
forhold, fremover skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det foreslås, at sygemeldte, der ikke er i et ansættelsesfor‐
hold eller driver selvstændig virksomhed, bliver omfattet af
reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.
Det betyder, at alle sygemeldte, der ikke er i et ansættel‐
sesforhold eller driver selvstændig virksomhed, skal have
registreret cv-oplysninger efter samme regler, som gælder
for andre målgrupper, der får en indsats i kommunen.
Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 6.
2.6. Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.6.1. Flytning af reglerne om personlig assistance i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats til kompensationsloven
2.6.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 76, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, kan der i forbindelse med deltagelse i tilbud
om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud ydes tilskud til hjælpemidler med
henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i til‐
buddet.
41
Det fremgår af § 76, stk. 4, at til revalidender, personer i
ressourceforløb og personer i jobafklaringsforløb kan tilskud
til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig assi‐
stance.
Efter den gældende § 77, stk. 3, i samme lov, er det en be‐
tingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assi‐
stancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og
opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk‐
tionsevne.
2.6.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet be‐
skæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats skal have en mere logisk opbygning og være lettere
at forstå og administrere efter, foreslås det, at bestemmelser‐
ne om personlig assistance flyttes fra lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v.
Det foreslås således, at der kan ydes personlig assistance i
forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb
og revalidender, hvis assistancen er en nødvendig følge af et
tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
Bestemmelsen er en videreførelse af muligheden for per‐
sonlig assistance i de gældende regler i § 76, stk. 4 og § 77,
stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ikke
tilsigtet materielle ændringer.
Det foreslås i den forbindelse, at overskriften til kapitel 3 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. affat‐
tes Personlig assistance i stedet for Personlig assistance til
handicappede i erhverv. Forslaget skyldes, at overflytningen
af reglerne om personlig assistance fra lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v. indebærer, at kapitlet også kommer til at
indeholde regler om personlig assistance til personer, der ik‐
ke nødvendigvis har et handicap. For de overflyttede mål‐
grupper er det alene en betingelse, at assistancen er en nød‐
vendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering
eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
2.6.2. Løntilskud for nyuddannede personer med handicap
2.6.2.1. Gældende ret
Ved lov nr. 1254 af 20. december 2000 om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. blev forsøg med personlig
assistance til personer med handicap under efter- og videre‐
uddannelse og forsøg med en isbryderordning for nyuddan‐
nede personer med et handicap gjort permanente.
Ordningen med løntilskud ved ansættelse bryder den bar‐
riere, personer med handicap kan have i forbindelse med ny‐
ansættelse, når de på grund af handicappet ikke har fået er‐
hvervserfaring under studiet, og dermed ikke kan dokumen‐
tere, at de har tilstrækkelige forudsætninger for at fungere på
en arbejdsplads.
I forbindelse med vedtagelse af lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats fra juni 2003 var det hensigten at samle al be‐
skæftigelsesrettet indsats i en lov. Af denne grund blev den
særlige ordning om ansættelse med løntilskud for nyuddan‐
nede personer med handicap flyttet over i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og ordningen blev harmoniseret med
andre løntilskudsordninger, således at reglerne blev mere
ens på tværs af målgrupper.
Efter de gældende regler i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. gælder, således at nyuddannede per‐
soner med handicap kan få tilbud om ansættelse med løntil‐
skud efter §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats. Der er ikke yderligere beskrivelse af ordningen i denne
lov. Reglerne fremgår i stedet af lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
I forbindelse med flytningen af ordningen for løntilskud
for personer med handicap til lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats blev der til brug herfor oprettet en målgruppe i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Løntilskudsordningen er således efter gældende regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod personer
med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst
18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter
op til 2 år efter uddannelsens afslutning, samt mangler er‐
hvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannel‐
sen kvalificerer til.
Formålet med tilbud om ansættelse med løntilskud er, at
personen dermed indsluses på arbejdsmarkedet.
Personer i målgruppen kan få tilbud om ansættelse med
løntilskud i op til 1 år. Lønnen skal være overenskomstmæs‐
sig uanset, om ansættelsen sker inden for det private eller
det offentlige arbejdsmarked. Der kan gives op til den høje‐
ste løntilskudssats, jf. den gældende § 63, stk. 2. Løntil‐
skudssatsen afhænger af den overenskomstmæssige løn, idet
løntilskudssatsen ikke kan overstige lønnens størrelse. Per‐
soner med handicap, der opfylder betingelserne, er en selv‐
stændig målgruppe i loven, når de som nyuddannede får til‐
bud om ansættelse med løntilskud, og der er fx ikke krav om
forudgående ledighed for, at der kan gives tilbud om ansæt‐
telse med løntilskud for denne målgruppe.
Nyuddannede personer med handicap kan ved etablerin‐
gen af tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne om
tilbud om løntilskud for nyuddannede personer med handi‐
cap samtidig være en målgruppe efter en anden bestemmelse
i loven, fx fordi de modtager dagpenge eller kontanthjælp.
Gives et tilbud om ansættelse med løntilskud til en person i
målgruppen, der var dagpengemodtager ved modtagelse af
tilbuddet, kan tilbuddet række ud over perioden med ret til
dagpenge, det vil sige, at det ikke er en betingelse, at der er
dagpengeret under hele tilbuddets varighed.
42
For en nyuddannet person med handicap, der ansættes
med løntilskud på fuld tid, er der, uanset om personen kom‐
mer fra en ydelse og dermed er omfattet af en anden mål‐
gruppe i loven ved afgivelse af tilbuddet ikke krav om, at
denne under tilbuddet skal være tilmeldt jobcenteret, og per‐
sonen er ikke omfattet af kontaktforløbet under deltagelse i
tilbuddet. Personen skal have en »Min Plan« for tilbuddet.
Er personen ansat i tilbud om løntilskud for personer med
handicap på nedsat tid, kan vedkommende samtidig være
dagpengemodtager og modtage supplerende dagpenge og er
således omfattet af reglerne for dagpengemodtagere
samtidig med, at personen er ansat med løntilskud.
En person, der er registreret som dagpengemodtager, fordi
personen er i tilbud om ansættelse med løntilskud efter ord‐
ningen for nyuddannede med handicap på nedsat tid, og som
samtidig modtager supplerende dagpenge, kan være fritaget
for rådighed efter de regler, der er fastsat herom i bekendt‐
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ved ansættelse i tilbud med løntilskud for nyuddannede
personer med handicap hos private arbejdsgivere gælder et
merbeskæftigelseskrav. Europa-Kommissionens forordning
651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108
finder således anvendelse ved ansættelse med løntilskud af
nyuddannede personer med handicap. Det betyder, at ansæt‐
telsen med løntilskud enten skal udgøre en nettoudvidelse af
antallet af ansatte i virksomheden, eller stillingen skal være
blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af
alder, frivillig reduktion af arbejdstiden, eller afskedigelse
på grund af forseelse. Regler om merbeskæftigelse fremgår
af kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og reg‐
ler udstedt i medfør heraf.
Der kan bevilges personlig assistance og hjælpemidler ef‐
ter reglerne herom under ansættelse i tilbud med løntilskud
for nyuddannede personer med handicap.
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats 50 pct. refusion af kommunens udgifter til hjæl‐
pemidler til nyuddannede personer med handicap i § 119,
stk. 1, nr. 2, om undervisningsmaterialer, og i § 120, stk. 1,
nr. 1, om arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretnin‐
ger.
Der er i kapitel 6 a i lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv mv. om administration, oplysningspligt og til‐
bagebetaling en bestemmelse i § 16 a, stk. 3, om, at direktø‐
ren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere reg‐
ler om administrationen herunder om, hvilke oplysninger en
ansøgning om støtte skal indeholde og om udbetaling af til‐
skuddet. Endvidere fastsætter direktøren for Arbejdsmar‐
kedsstyrelsen regler om udbetaling af refusion, regnskab, re‐
vision m.v.
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om tilsyn, hvilket omfatter løntilskud og
hjælpemidler.
Beskæftigelsesministeren kan efter § 111 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats fastsætte regler om tilbagebetaling
af ydelser efter lov, der er udbetalt på et urigtigt grundlag
herunder hjælpemidler til nyuddannede personer med handi‐
cap.
Løntilskud til nyuddannede personer med handicap er ef‐
ter gældende regler omfattet af refusionsomlægningen fra 1.
januar 2016 i bekendtgørelse af lov nr. 1086 af 19. septem‐
ber 2017 om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne. Det indebærer, at:
– Refusionssatserne for den statslige refusion af kommu‐
nernes udgifter aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20
pct. fra efter uge 52.
– Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny
selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt pe‐
rioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referen‐
ceperiode på 3 år.
Efter gældende regler er løntilskud til ikke-forsikrede ny‐
uddannede personer med handicap ikke omfattet af budget‐
garanti eller beskæftigelsestilskud.
Derimod er løntilskud til forsikrede ledige, herunder ny‐
uddannede personer med handicap, omfattet af beskæftigel‐
sestilskud. Der er i § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udlig‐
ning og generelle tilskud til kommuner ikke henvisning til
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men ale‐
ne en omtale af løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter for‐
sikrede ledige med løntilskud.
Der udstedes årligt en bekendtgørelse om beskæftigelses‐
tilskuddet. Den seneste bekendtgørelse er nr. 925 af 25. juni
2018 om efterregulering af det kommunale beskæftigelses‐
tilskud for 2017, midtvejsregulering af det kommunale be‐
skæftigelsestilskud samt opgørelsen af den særlige tilskuds‐
ordning for 2018 og opgørelsen af det foreløbige kommuna‐
le beskæftigelsestilskud for 2019. Der henvises i § 5 til løn‐
tilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter
forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
2.6.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats, at aftalepartierne er enige om, at der skal udarbejdes en
helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den
nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at
administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser.
Loven skal have en mere logisk opbygning.
Det foreslås som led i gennemskrivningen af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at målgruppen for nyuddannede
personer med handicap, jf. lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af
mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagel‐
se i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansæt‐
43
telse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som
mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som
uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v.
Dermed vil der ikke være målgrupper i forslaget til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, som kan være omfattet af
mere end en målgruppe ad gangen, hvilket gør loven lettere
at forstå, og det antages, at samlingen af særlige regler for
personer med handicap i lov om kompensation til handicap‐
pede i erhverv m.v. vil medvirke til at give borgere og sags‐
behandlere et bedre overblik over reglerne for personer med
handicap.
Flytningen af målgruppen betyder, at der vil være en mere
klar adskillelse i forhold til, hvornår der er krav om, at en
person under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats skal stå tilmeldt jobcenteret, deltage i
kontaktforløbet og være aktivt jobsøgende samtidig med an‐
sættelse med løntilskud.
En person, der får tilbud om ansættelse med løntilskud for
nyuddannede personer med handicap, skal ikke deltage i
kontaktforløb under forløbet, og der er heller ikke krav om,
at vedkommende skal være aktivt jobsøgende.
Det foreslås, at der i lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v. fastsættes regler om målgruppe, varighed
af tilbud, løntilskuddets størrelse, løn- og ansættelsesfor‐
hold, cv-oplysninger og planer. I forhold til hjælpemidler,
merbeskæftigelseskrav, forholdstalskrav samt forholdet til
ret- og pligttilbud, foreslås således at reglerne i den samti‐
digt foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler udstedt med hjemmel heri finder anvendelse.
Det foreslåede om cv-oplysninger og planer betyder, at
der vil være krav om, at personen får udarbejdet en plan se‐
nest samtidig med tilbuddet, og at personen under tilbuddet
skal have søgbare cv-oplysninger. Tilbud om ansættelse
med løntilskud efter forslaget kan gøre det ud for et ret og
pligttilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller
integrationsydelse.
Det foreslås, at der fastsættes regler om, at tilbuddet følger
de regler, der med hjemmel i den foreslåede lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats vil blive fastsat på bekendtgørelsesni‐
veau om bl.a. påseelse af overholdelse af betingelserne om
merbeskæftigelseskravet i forbindelse med tilbud om ansæt‐
telse med løntilskud, ændringer i løntilskuddet, udelukkelse
af visse virksomheder, om udbetaling og udbetalingsgrund‐
lag, annullering af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser,
misbrug m.v.
De gældende regler for ordningen videreføres uændret, og
det vil således fx fortsat være muligt at være ansat på nedsat
tid i tilbud om løntilskud for nyuddannede med handicap og
samtidig modtage supplerende dagpenge, få bevilget hjælpe‐
midler, ligesom der fortsat vil kunne bevilges personlig assi‐
stance under deltagelse i tilbud om ansættelse med løntil‐
skud for nyuddannede med handicap.
2.6.3. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse af
nyuddannede personer med handicap
2.6.3.1. Gældende regler
Efter den gældende § 99, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats kan der i forbindelse med ansættelse af en
person uden løntilskud ydes tilskud til udgifter ved opkvali‐
ficering af personen.
Formålet med tilskuddet til opkvalificering er at øge mu‐
lighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at af‐
korte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse
efter ansættelse. Udgifterne kan vedrøre alle former for op‐
kvalificering, herunder vejledningsforløb.
Det fremgår af den gældende § 99, stk. 2, jf. § 2, nr. 8, at
tilskuddet kan ydes i forbindelse med ansættelse af personer
med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst
18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter
op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler er‐
hvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannel‐
sen kvalificerer til.
Der er ingen krav til forudgående ledighed. Det vil sige, at
der kan bevilges opkvalificering, uden at personen har været
ledig i fx 6 måneder.
Det fremgår af § 135 i bekendtgørelse om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, at i forbindelse med ansættelse af en
person uden løntilskud kan der ydes tilskud til udgifter ved
opkvalificering af personen. Det er en betingelse for at give
tilskud til opkvalificering, at opkvalificeringen ligger ud
over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at
give, fx i form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejds‐
redskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver. Til‐
skud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af
arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbeta‐
les på baggrund af dokumenterede udgifter.
2.6.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats, at aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt
ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den nye
lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at ad‐
ministrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Lo‐
ven skal have en mere logisk opbygning.
Det foreslås i den forbindelse, at målgruppen for nyuddan‐
nede personer med handicap, jf. lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddan‐
nelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til
optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået
ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og
som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde,
44
som uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicap‐
pede i erhverv m.v.
Det foreslås i den forbindelse, at jobcenteret kan yde til‐
skud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansæt‐
telse uden løntilskud til samme personkreds, som kan få an‐
sættelse med løntilskud efter det foreslåede om løntilskud til
personer med handicap.
Det foreslås endvidere, at de gældende regler i bekendtgø‐
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at det er en be‐
tingelse for at give tilskud, at opkvalificeringen ligger ud
over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at
give fastsættes i loven. Det foreslås ligeledes at reglerne i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at til‐
skud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af
arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbeta‐
les på baggrund af dokumenterede udgifter ligeledes fast‐
sættes i loven. Med forslaget samles reglerne om opkvalifi‐
cering på lovniveau.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 9, for så vidt
angår forslaget til kapitel 5 a, herunder §§ 15 d og e.
2.6.4. Hjælpemidler til personer med handicap
2.6.4.1. Gældende ret
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. in‐
deholder ikke regler om tilskud til hjælpemidler til personer
med handicap. Reglerne om hjælpemidler i forbindelse med
beskæftigelse eller i forbindelse med tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår af lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
2.6.4.1.1. Hjælpemidler i forbindelse med tilbud om
løntilskud efter lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. eller tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
Af den gældende § 76 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats fremgår det, at der i forbindelse med deltagelse i til‐
bud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik,
herunder nytteindsats og løntilskud efter kapitel 10-12 kan
ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte,
at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til under‐
visningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdsplads‐
indretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives
som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt om‐
fang tilgodeser behovet.
Til revalidender og personer i ressource- eller jobafkla‐
ringsforløb kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en
nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk el‐
ler psykisk funktionsevne. Det samme gælder for sygedag‐
pengemodtagere som deltager i tilbud som led i afklaringen
af den enkeltes arbejdsevne efter kapitel 6 i lov om aktiv so‐
cialpolitik.
Det kan fx være til dækning af udgifter til dobbelthusfø‐
relse, børnepasning for enlige forsørgere, indkvartering samt
ekstraordinære kostudgifter under revalidering. Fx giver det
personer bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddan‐
nelse på Sjælland, men som ikke kan flytte fra deres bopæl
pga. ægtefælle og børns forhold, mulighed for at få dækket
udgifter til dobbelt husførelse.
Til revalidender og personer i ressource- eller jobafkla‐
ringsforløb, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som til‐
skud til personlig assistance.
Efter den gældende § 77, stk. 1, er det en betingelse for at
give tilskud til undervisningsmateriale, at materialet er en
nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalifice‐
ring eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det er en betingelse efter den gældende § 77, stk. 2, for at
give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsind‐
retninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at per‐
sonen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indret‐
ningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i
arbejdsevnen.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, at det er en be‐
tingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assi‐
stancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og
opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk‐
tionsevne.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til perso‐
nens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., til
en ledig selvforsørgende person, der deltager i et tilbud om
vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder
nytteindsats eller løntilskudsansættelse. Efter gældende §§
75 b og 75 c kan jobcenteret efter en konkret vurdering give
tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., når en ung under
18 år, deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering el‐
ler virksomhedspraktik.
Med hjemmel i gældende § 77, stk. 5, har beskæftigelses‐
ministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats § 121, fastsat regler om, at tilskud til hjælpemidler ydes
på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog
beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de
gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte ud‐
dannelsesinstitution.
Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at
udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis
uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjæl‐
pemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejds‐
pladsen eller uddannelsesinstitutionen.
2.6.4.1.2. Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og
beskæftigelse m.v.
Efter den gældende § 100 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats kan jobcenteret med henblik på at fremme, at per‐
45
soner opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansæt‐
telse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selv‐
stændig virksomhed, yde tilskud til hjælpemidler i form af
arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Det er en betingelse for at give tilskud, at det er af afgø‐
rende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen, herun‐
der i egen virksomhed eller, at redskabet eller arbejdsplads‐
indretningen kompenserer for personens eventuelle be‐
grænsning i arbejdsevnen.
Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån
under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgode‐
ser behovet. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn
til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats § 121 fastsat, at tilskud til hjælpe‐
midler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter.
Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at
udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at
afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekom‐
mende på arbejdspladsen.
2.6.4.1.3. Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes
i fleksjob
Efter den gældende § 74 kan jobcenteret give en person,
der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til ar‐
bejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt
hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betyd‐
ning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansæt‐
telse i fleksjob.
Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet el‐
ler arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågælden‐
des begrænsninger i arbejdsevnen.
Jobcenteret giver hjælpen, når hjælp efter anden lovgiv‐
ning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågæl‐
dendes begrænsninger i arbejdsevnen. Det kan fx være efter
arbejdsmiljølovgivningen.
Jobcenteret giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og
ægtefællens indtægts- og formueforhold.
2.6.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er efter gældende lovgivning ikke muligt at fastholde
eller blive bevilget hjælpemidler til erhverv efter folkepensi‐
onsalderen. Dette er ikke i tråd med regeringens intention
om, at det skal være muligt at fastholde sin plads på arbejds‐
markedet længere, og at 13.000 flere personer med handicap
skal i beskæftigelse.
Hjælpemidler og andre kompenserende ordninger bevilges
til borgere med funktionsnedsættelse efter flere forskellige
regelsæt, alt efter hvilken sektor, den pågældende borger
befinder sig i (fx uddannelsessektoren, beskæftigelsessekto‐
ren osv.). Hver sektor har egne tildelingskriterier og standar‐
der for tildelingen, fordi et hjælpemiddel bevilliges i tilknyt‐
ning til et konkret behov ved at deltage i en uddannelse eller
et arbejde. Som reglerne er i beskæftigelsessektoren, mister
personer med handicap, der har brug for et hjælpemiddel i
arbejdssammenhæng og gerne vil arbejde efter folkepensi‐
onsalderen, bevillingen af hjælpemidlet, når pensionsalderen
er nået.
Det foreslås på den baggrund, at personer med handicap,
der har nået folkepensionsalderen, men er i ordinær ansæt‐
telse, kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjæl‐
pemidler i arbejdssammenhæng, hvis de ønsker at arbejde
ud over folkepensionsalderen.
Det foreslås i den forbindelse, at hjælpemidler til personer
med handicap overflyttes til lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. En overflytning vil betyde, at der
kan bevilges hjælpemidler til beskæftigelse ud over folke‐
pensionsalderen. Derudover vil en overflytning af regler til
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. under‐
støtte, at regler om kompensation til personer med handicap
i erhverv på beskæftigelsesområdet samles i en lov.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede regler
i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Det foreslås indsat som en ny § 15 f i lov om en kompen‐
sation til handicappede i erhverv m.v., at til personer, der på
grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation, og som deltager i tilbud
om ansættelse med løntilskud af nyuddannede personer med
handicap efter den foreslåede ændring af lov om kompensa‐
tion til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud om vejled‐
ning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats
og løntilskudsansættelse efter de foreslåede kapitler 11-14 i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, kan der gives tilskud til hjælpemidler med
henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud‐
det.
Det foreslås endvidere, at det er en betingelse for at give
tilskud, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at
personen kan deltage i tilbuddet eller kompenserer for per‐
sonens begrænsninger i arbejdsevnen.
Det foreslås derudover, at tilskud til hjælpemidler kan gi‐
ves til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og un‐
dervisningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre
arbejdspladsindretninger.
Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på virk‐
somheden og kræver derfor, at virksomheden er indstillet
på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.
Derfor foreslås det, at det kommer til at fremgå af loven,
at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til
virksomheden. På den måde sikres det, at det kommer til at
fremgå af lovteksten, at virksomheden er part i sagen.
Det foreslås i en ny § 15 g i lov om en kompensation til
handicappede i erhverv m.v., at til personer i jobafklarings-
og ressourceforløb samt revalidender, der på grund af handi‐
cap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse
46
uden kompensation, og som deltager i tilbud efter kapitel
11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan der gives
støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af
deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 om vejledning og
opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk‐
tionsevne.
Det foreslås desuden i en ny § 15 h i lov om kompensa‐
tion til handicappede i erhverv m.v., at for at give tilskud til
et hjælpemiddel efter den foreslåede § 15 f og § 15 g er det
en betingelse, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejds‐
giveren, den selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannel‐
sesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet
ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen hen‐
holdsvis uddannelsesinstitutionen.
Det foreslås, at tilskud til hjælpemidler gives på baggrund
af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne til‐
skud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennem‐
snitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannel‐
sesinstitution.
Det foreslås desuden, at hjælpemidler kan gives som ud‐
lån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet, og at
tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens
og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Forslaget medfører, at de gældende regler i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats om hjælpemidler til personer, der
på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og beva‐
re beskæftigelse uden kompensation, samles i lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v. Dette vil under‐
støtte, at regler om kompensation til personer med handicap
i erhverv på beskæftigelsesområdet samles i en lov.
Derudover præciseres det i lovteksten, at mindre arbejds‐
pladsindretninger bevilges til virksomheden.
2.6.4.2.1. Hjælp til udgifter til hjælpemidler i forbindelse
med ansættelse og beskæftigelse m.v.
Det foreslås i en ny § 15 i i lov om kompensation til han‐
dicappede i erhverv m.v., at jobcenteret med henblik på at
fremme, at personer, der på grund af handicap kan have van‐
skeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse ef‐
ter lov om seniorjob, eller at disse personer kan drive selv‐
stændig virksomhed, kan give tilskud til hjælpemidler, når
hjælpemidlet er af afgørende betydning for ansættelsen eller
beskæftigelsen i egen virksomhed eller hjælpemidlet kom‐
penserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Der vil således kunne ydes udgifter til hjælpemidler i form
af fx læse- og skriveteknologi, specialværktøj, særlige lam‐
per og lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås yderligere, at det er en betingelse for at give
tilskud til et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende
forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvan‐
ligt forekommende på arbejdspladsen.
Det foreslås desuden, at tilskud til hjælpemidler kan gives
til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en
virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger
bevilges til borgeren. Mindre arbejdspladsindretninger in‐
stalleres oftest på virksomheden og kræver derfor, at virk‐
somheden er indstillet på, at der foretages mindre indretnin‐
ger af arbejdspladsen.
Derfor foreslås det at justere i lovteksten, så det tydeliggø‐
res, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til
virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er
part i sagen.
Det foreslås, at hjælpemidler kan gives som udlån, når det
udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet, og at tilskud til
hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægte‐
fællens indtægts- og formueforhold.
Det foreslås desuden, at reglerne i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats om, at tilskud til hjælpemidler
gives på baggrund af dokumenterede udgifter, fastsættes i
loven. Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler der‐
med på lovniveau.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 100 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 121 i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der på
grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation.
Derudover tydeliggøres det, at tilskud til mindre arbejds‐
pladsindretninger bevilges til virksomheden.
2.6.4.2.2 Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes
i fleksjob
Det foreslås i en ny § 15 j i lov om kompensation til han‐
dicappede i erhverv m.v., at jobcenteret kan give en person,
der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og
bevare beskæftigelse uden kompensation, og som er ansat,
eller som skal ansættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler,
når hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at den på‐
gældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob og
kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Det foreslås, at det er en betingelse, at hjælp efter anden
lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for perso‐
nens begrænsninger i arbejdsevnen. Opfylder personen be‐
tingelserne for tilskud til hjælpemidler efter både § 15 j og
efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives
hjælpen efter § 15 j.
Bestemmelsen medfører, at der ikke kan gives tilskud til
hjælpemidler til at fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob,
hvis hjælp efter anden lovgivning er tilstrækkelig til at kom‐
pensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Det
kan fx være, hvis hjælpemidler efter arbejdsmiljølovgivnin‐
gen er tilstrækkelig til at kompensere for personens be‐
grænsninger i arbejdsevnen. Efter § 15 i arbejdsskadesi‐
kringsloven kan der betales for visse hjælpemidler, der kan
47
erstatte tabet af eller bedre funktionen af en legemsdel, der
er beskadiget ved en arbejdsskade.
Forslaget medfører bl.a., at hjælpemidler til personer, der
på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og beva‐
re beskæftigelse uden kompensation bevilges hjælpemidler
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil
sige, at hvis en person opfylder betingelserne for at blive be‐
vilget hjælpemidler efter denne bestemmelse og efter § 179 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bevilges hjælpemid‐
let efter § 179 i lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v.
Det foreslås endvidere, at tilskud til hjælpemidler kan gi‐
ves til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til
en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger
bevilges til borgeren. Mindre arbejdspladsindretninger in‐
stalleres oftest på virksomheden og kræver derfor, at virk‐
somheden er indstillet på, at der foretages mindre indretnin‐
ger af arbejdspladsen.
Derfor foreslås det at justere formuleringen i lovteksten,
så det tydeliggøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindret‐
ninger bevilges til virksomheden. På den måde sikres det, at
virksomheden er part i sagen.
Derudover foreslås det, at tilskud til hjælpemidler kan gi‐
ves uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Forslaget er med ovennævnte ændringer og sproglige ju‐
steringer en videreførelse af gældende § 74 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats for personer, der på grund af handicap
kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden
kompensation.
Det betyder, at regler om hjælpemidler til personer, der på
grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation samles, i lov om kompen‐
sation til handicappede i erhverv m.v.
2.6.5. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte
efter endt uddannelse
2.6.5.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at
den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for
borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne
foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål
at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddan‐
nelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at
støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevil‐
ges i beskæftigelsessektoren.
2.6.5.1.1. Hjælpemidler efter beskæftigelsesministeriets
lovgivning
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats §§ 74, 76, 77 og 100 kan jobcenteret bevilge hjælpe‐
midler til personer, der skal i tilbud efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, hjælpemidler i forbindelse med ansæt‐
telse og beskæftigelse og hjælpemidler til personer, der er
ansat eller skal ansættes i fleksjob. Hjælpemidler kan bestå
af arbejdspladsindretninger, undervisningsmateriale og min‐
dre arbejdspladsindretninger.
Der henvises til punkt 2.5.4. i de almindelige bemærknin‐
ger om hjælpemidler i lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v., herunder ingen aldersgrænse for hjælpe‐
midler til job.
Der er i dag ikke fastsat nærmere regler om jobcenterets
sagsbehandlingsfrist på ansøgning til hjælpemidler på be‐
skæftigelsesministeriets område.
Det er derfor myndighedens opgave at fastsætte fristerne
for at træffe afgørelse som led i lokale prioriteringer af,
hvordan kommunens samlede ressourcer bedst anvendes.
Fristerne kan afhænge af de enkelte sagstyper. Det vil fx
sige, at det på Beskæftigelsesministeriets område er kommu‐
nalbestyrelsen, herunder jobcenteret, der fastsætter sagsbe‐
handlingsfrister.
2.6.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange
mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået be‐
vilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en
formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed,
skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre
måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne
pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en
fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler
inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem
uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem
kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel,
skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjæl‐
pemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen
med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprin‐
cippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal afle‐
vere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddan‐
nelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. An‐
svaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra
de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx it-hjælpe‐
midler til ordblinde og læse/stavesvage, som personer med
handicap har behov for, uanset om hjælpemidlerne skal be‐
nyttes under uddannelse, beskæftigelse eller i fritiden. Og
det vil derfor typisk være sådanne hjælpemidler, som en per‐
48
son med handicap, der har fået det bevilget til brug under
uddannelse eller beskæftigelse, ved et senere ophør heraf
fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en an‐
den sektor og således skal aflevere deres hjælpemidler til en
sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden
sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågælden‐
de personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der
efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sags‐
behandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der i lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v. fastsættes, at jobcenteret skal træffe afgø‐
relse senest 4 uger efter tidspunktet for jobcenterets modta‐
gelse af ansøgning om hjælpemidler eller udskiftning af
hjælpemidler efter dette kapitel.
I de tilfælde, hvor der allerede er bevilget et hjælpemiddel
inden for beskæftigelsesområdet, og personen søger om, at
hjælpemidlet udskiftes eller erstattes fx med et nyere eller
andet hjælpemiddel, skal jobcenteret inden 4 uger fra ansøg‐
ningstidspunktet tage stilling til, om hjælpemidlet kan ud‐
skiftes.
Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor jobcenteret har mod‐
taget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er
truffet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn‐
dringer på Børne- og Socialministeriets område, Undervis‐
ningsministeriets område og Uddannelses- og Forsknings‐
ministeriets område.
Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærknin‐
ger.
2.6.6. Administration, refusion og tilbagebetaling
2.6.6.1. Gældende regler
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats 50 pct. refusion af kommunens udgifter til hjæl‐
pemidler til nyuddannede personer med handicap i § 119,
stk. 1, nr. 2, om undervisningsmaterialer, og § 120, stk. 1,
nr. 1, om arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretnin‐
ger.
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om tilsyn, hvilket omfatter løntilskud og
hjælpemidler.
Beskæftigelsesministeren kan efter § 111 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats fastsætte regler om tilbagebetaling
af ydelser efter loven, der er udbetalt på et urigtigt grundlag,
herunder hjælpemidler til nyuddannede personer med handi‐
cap.
Der er i kapitel 6 a om administration, oplysningspligt og
tilbagebetaling i lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v. en bestemmelse i § 16 a, stk. 3, om, at direktøren
for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om administrationen, herunder om hvilke oplysninger en an‐
søgning om støtte skal indeholde og om udbetaling af til‐
skuddet. Endvidere fastsætter direktøren for Arbejdsmar‐
kedsstyrelsen regler om udbetaling af refusion, regnskab, re‐
vision m.v.
Løntilskud til nyuddannede personer med handicap er ef‐
ter gældende regler omfattet af refusionsomlægningen fra 1.
januar 2016 i bekendtgørelse af lov nr. 1086 af 19. septem‐
ber 2017 om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne. Det indebærer, at:
– Refusionssatserne for den statslige refusion af kommu‐
nernes udgifter aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20
pct. fra efter uge 52.
– Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny
selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt pe‐
rioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referen‐
ceperiode på 3 år.
Efter gældende regler er løntilskud til ikke-forsikrede ny‐
uddannede personer med handicap ikke omfattet af budget‐
garanti eller beskæftigelsestilskud.
Derimod er løntilskud til forsikrede ledige, herunder ny‐
uddannede personer med handicap, omfattet af beskæftigel‐
sestilskud. Der er i § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udlig‐
ning og generelle tilskud til kommuner ikke henvisning til
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men ale‐
ne en omtale af løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter for‐
sikrede ledige med løntilskud.
Der udstedes årligt en bekendtgørelse om beskæftigelses‐
tilskuddet. Den seneste bekendtgørelse er nr. 925 af 25. juni
2018 om efterregulering af det kommunale beskæftigelses‐
tilskud for 2017, midtvejsregulering af det kommunale be‐
skæftigelsestilskud samt opgørelsen af den særlige tilskuds‐
ordning for 2018 og opgørelsen af det foreløbige kommuna‐
le beskæftigelsestilskud for 2019. Der henvises i § 5 til løn‐
tilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter
forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
2.6.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v. fastsættes regler om 50 pct. refusion af
kommunens udgifter til hjælpemidler. Det svarer til gælden‐
de regler i § 119, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats vedrørende undervisningsmaterialer, og § 120,
stk. 1, nr. 1, vedrørende arbejdsredskaber og mindre arbejds‐
pladsindretninger og § 123, stk. 3, vedrørende en kommunes
udgifter til hjælpemidler m.v. efter § 100.
Videre foreslås, at det er den kommune, som personen har
som opholdskommune efter reglerne i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, der skal hjemtage
refusion, medmindre andet er aftalt med en anden kommu‐
ne.
49
Derudover foreslås, at der fastsættes regler om pligt til at
tilbagebetale tilskud m.v., som er udbetalt på et urigtigt
grundlag, når personen med handicap, virksomheden eller et
vikarbureau, der har ydet personlig assistance, mod bedre
vidende har afgivet urigtige erklæringer eller fortiet om‐
stændigheder af betydning for udbetaling af tilskud eller ik‐
ke har opfyldt betingelserne for at få tilskud. Med omtalen
af ”vikarbureau, der har ydet personlig assistance” kan man
tro, at bestemmelsen kun vedrører ordningen med personlig
assistance. Det foreslås, at reglen præciseres til at omfatte
ordningerne efter kompensationsloven, herunder tilskud til
hjælpemidler, der i dag er omfattet af en bestemmelse om
tilbagebetalingspligt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De gældende regler om refusionstrappen videreføres
uændret. Det foreslås, at refusion af kommunernes udgifter
til løntilskud til nyuddannede personer med handicap vide‐
reføres i lov om kommunernes finansiering af visse offentli‐
ge ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne således, at der i denne lov indsættes
en henvisning til løntilskudsordningen i lov om kompensa‐
tion til personer med handicap m.v.
Desuden foreslås det, at den gældende bemyndigelsesbe‐
stemmelse om administration herunder om, hvilke oplysnin‐
ger en ansøgning om støtte skal indeholde, om udbetaling af
tilskuddet, refusion til arbejdsgiveren, regnskab og revision
udvides, således at ministeren kan fastsætte nærmere regler
om tilsyn. Udvidelsen af bemyndigelsen har sin begrundelse
i, at beskæftigelsesministeren skal være i stand til hurtigt at
kunne reagere forebyggende og præciserende i tilfælde af, at
der forekommer uhensigtsmæssig anvendelse af lovens be‐
stemmelser, herunder hvis bestemmelserne ikke bruges efter
formålet.
Derudover indeholder lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om frister for arbejdsgiverens og selvstæn‐
digt erhvervsdrivendes anmodning om tilskud.
Det foreslås, at bemyndigelsen i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. får samme indhold.
Bemyndigelsen er anvendt til bekendtgørelse nr. 817 af
26. juni 2013 om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., herunder om udbetaling af tilskud.
Løntilskud til ikke-forsikrede nyuddannede personer med
handicap omfattes med lovforslaget fortsat ikke af budget‐
garanti eller beskæftigelsestilskud.
Det foreslås, at løntilskud til forsikrede ledige er omfattet
af beskæftigelsestilskud svarende til gældende regler. Der er
i § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner ikke henvisning til kapitel 12 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, men alene en omtale af løn‐
tilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løn‐
tilskudsjob. Der er derfor ikke behov for at tilrette lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, selv
om løntilskud til nyuddannede personer med handicap flyt‐
tes til kompensationsloven.
Der vil i den kommende bekendtgørelse om beskæftigel‐
sestilskud blive behov for at foretage tilpasning. Den seneste
bekendtgørelse er nr. 925 af 25. juni 2018 om efterregule‐
ring af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2017, midt‐
vejsregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud samt
opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2018 og opgø‐
relsen af det foreløbige kommunale beskæftigelsestilskud
for 2019. Der henvises i bekendtgørelsens § 5 til løntilskud
til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikre‐
de ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Her vil der være behov for at tilføje løntilskud til
private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikrede
ledige efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 12 og 15.
2.6.7. Øget digitalisering
2.6.7.1. Gældende regler
Der er efter de gældende regler i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. ikke fastsat regler om digital
kommunikation, herunder pligt til digital kommunikation,
ved ansøgning om personlig assistance til personer med han‐
dicap i erhverv eller ved anmodning om udbetaling af til‐
skud til personlig til personer med handicap i erhverv.
Efter de gældende regler, hvor tilbud om ansættelse med
løntilskud for nyuddannede med handicap er omfattet af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der fastsat regler om
digital kommunikation, herunder pligt til digital kommuni‐
kation, ved ansøgning om oprettelse af tilbuddet og ved an‐
modning om udbetaling af tilskud i forbindelse med tilbud‐
det. Reglerne fremgår af bekendtgørelse om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, §§ 102 og 156.
2.6.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats, at aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæfti‐
gelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale løs‐
ninger for borgere, jobcentre og virksomheder. Det skal bli‐
ve nemmere for virksomhederne at tage del i beskæftigelses‐
indsatsen. Med det digitale ansøgningssystem VITAS ansø‐
ger mange af landets virksomheder allerede i dag om virk‐
somhedsrettede tilbud (løntilskud, voksenlærlingeordningen
og virksomhedspraktik).
Det fremgår videre af aftalen, at muligheden for at ansøge
gennem VITAS udvides, så virksomheder også kan søge om
jobrotation, fleksjob samt mentor, hjælpemidler og personlig
assistance.
Udmøntningen af denne del af aftalen sker dels i nærvæ‐
rende lovforslag for så vidt angår personlig assistance, til‐
bud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med
handicap, hjælpemidler i tilknytning hertil og tilskud til op‐
kvalificering ved ansættelse, og dels for de øvrige nævnte
50
ordninger i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås på den baggrund, at der i lov om kompensa‐
tion til handicappede i erhverv m.v. fastsættes regler om, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelse
af digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende
digital kommunikation, ved ansøgning om personlig assi‐
stance, ved ansøgning om oprettelse af tilbud om ansættelse
med løntilskud for nyuddannede med handicap og hjælpe‐
midler i tilknytning hertil, tilskud ved opkvalificering ved
ansættelse og ved anmodning om udbetaling af tilskud til
personlig assistance, tilskud til ansættelse med løntilskud for
nyuddannede med handicap og tilskud til opkvalificering
ved ansættelse.
Det foreslås, at ministeren herunder kan fastsætte regler
om anvendelse af bestemte digitale systemer og om fritagel‐
se for obligatorisk anvendelse for visse grupper af personer.
Folketingets Ombudsmand har i de senere år udtalt sig om
spørgsmål vedrørende underskriftskrav i forbindelse med
statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve, bl.a. i
en udtalelse, som er gengivet i Folketingets Ombudsmands
Beretning, FOB 2008, side 79 ff.
I udtalelsen har ombudsmanden bl.a. peget på, at retssik‐
kerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn
indebærer, at en forvaltningsmyndigheds udgående fysiske
papirbreve – det vil sige breve, der sendes med postvæsenet
– skal være forsynet med en personlig underskrift.
Der skal kunne placeres et tjenstligt ansvar, hvorfor man
skal kunne se, at afgørelsen er truffet af en kompetent med‐
arbejder, og at der er tale om et færdigt dokument og ikke et
udkast. Underskriften modvirker forfalskning, og modtage‐
ren af brevet skal have mulighed for at vurdere, om under‐
skriveren er inhabil.
Ombudsmanden har i den forbindelse givet udtryk for, at
den personlige underskrift kan påføres ved en håndskrevet
underskrift, en manuel faksimileunderskrift (dvs. ved at an‐
vende et fysisk faksimilestempel) eller ved, at en faksimi‐
leunderskrift indsættes elektronisk i det fysiske (papirbase‐
rede) brev.
I udtalelsen anføres det i øvrigt, at kravet om en personlig
underskrift efter ombudsmandens opfattelse beror på en
retssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at
det kræver hjemmel at fravige den.
Ombudsmanden har bl.a. i et brev af 1. november 2010 til
KL, anført, at den omhandlede ombudsmandsudtalelse ve‐
drører en forvaltningsmyndigheds udgående breve i afgørel‐
sessager, og i øvrigt alene vedrører spørgsmålet om, hvor‐
dan fysiske papirbreve skal underskrives.
Ombudsmanden tog således kun udtrykkeligt stilling til,
hvad der gælder for breve, som bliver sendt i papirform. De
samme hensyn og krav gælder ifølge ombudsmanden i rela‐
tion til breve, som fx sendes pr. e-mail, men ombudsmanden
har ikke taget stilling til, hvordan en rent digital løsning me‐
re præcist kan udformes, så den opfylder de juridiske krav.
Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets opfat‐
telse, at spørgsmålet om bl.a. at fravige underskriftskravet,
hvad enten der er tale om fysiske papirbreve eller breve, der
sendes elektronisk, bør reguleres i lovgivningen.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren kan fast‐
sætte regler om, at jobcenteret kan sende digitale meddelel‐
ser til personer, der søger om personlig assistance, om opret‐
telse af tilbud om ansættelse med løntilskud og om hjælpe‐
midler i tilknytning hertil eller anmoder om udbetaling af
tilskud til personlig assistance eller udbetaling af tilskud til
ansættelse med løntilskud, og udstede afgørelser og andre
dokumenter uden underskrift, med maskinelt eller på tilsva‐
rende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af
en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt afgørelsen eller dokumentet. Det foreslås, at sådanne
afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og do‐
kumenter med personlig underskrift.
Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fast‐
sætte regler om, at afgørelser, meddelelser og andre doku‐
menter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag
af elektronisk databehandling i medfør af regler udstedt på
baggrund af de foreslåede bemyndigelser, kan udstedes ale‐
ne med angivelse af kommunen eller jobcenteret som afsen‐
der. Det foreslås, at en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for med‐
delelsen.
De foreslåede bestemmelser henviser til bestemmelserne i
det samtidigt fremsatte lovforslag om lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats om digital kommunikation mellem på
den ene side personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen og
arbejdsgivere og på den anden side jobcenteret og kommu‐
nen.
De digitale løsninger skal indrettes således, at de også er
tilgængelige for personer med handicap. De digitale løsnin‐
ger fra offentlige og offentligretlige organer, vil derfor skul‐
le opfylde kravene i lov om tilgængelighed af offentlige or‐
ganers websteder og mobilapplikationer, jf. lov nr. 692 af 8.
juni 2018, og de regler, der udstedes i medfør heraf. Loven,
der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelighed af of‐
fentlige organers websteder og mobilapplikationer, EU-Ti‐
dende 2016, nr. L 327, side 1, trådte i kraft den 23. septem‐
ber 2018.
Loven finder anvendelse fra den 23. september 2020 på
offentlige organers websteder, der er offentliggjort før lo‐
vens ikrafttræden. VITAS og Jobnet er eksempler på porta‐
ler, der allerede er i drift og dermed offentliggjort før lovens
ikrafttræden. Tilgængelighedskravene vil derfor gælde fra
23. september 2020 for disse portaler. Hvis portalerne imid‐
lertid bliver ændret væsentligt med for eksempel nyt design,
ny arkitektur eller nyt indholdsstyringssystem, vil de være
omfattet af lovens krav fra 23. september 2019. Udvikles de
nævnte portaler helt eller delvis som mobilapplikationer, vil
51
tilgængelighedskravene for disse være gældende fra 23. juni
2021.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 10.
2.6.8. Klageregler
2.6.8.1. Gældende regler
Efter gældende regler i § 17 a, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. kan klage over afgørelser i job‐
centeret om støtte til personlig assistance til handicappede i
erhverv og om personlig assistance under efter- og videreud‐
dannelse af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
2.6.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at klagereglerne konsekvensændres som føl‐
ge af, at der indsættes bestemmelser om ansættelse med løn‐
tilskud for nyuddannede personer med handicap, om opkva‐
lificering i forbindelse med ansættelse og om hjælpemidler.
Det foreslås, at der fastsættes regler om, at klage over af‐
gørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15 b
tillige kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud‐
valg af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Baggrunden for forslaget er flytningen af løntilskudsreg‐
lerne for nyuddannede personer med handicap, opkvalifice‐
ring i forbindelse med ansættelse og flytning af reglerne om
hjælpemidler.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at det som
hovedregel fortsat alene er den, som afgørelsen vedrører, der
er klageberettiget. For så vidt angår klager over konkurren‐
ceforvridning, giver den foreslåede bestemmelse mulighed
for, at også andre, der har en væsentlig interesse i afgørel‐
sen, kan klage. Det kan fx være fagforeninger eller arbejds‐
giverorganisationer.
2.7. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.7.1. Den lediges tjek af jobforslag på Jobnet
2.7.1.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 57, stk. 4, i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v. betyder, at et ledigt medlem af
en arbejdsløshedskasse skal være tilmeldt som arbejdssø‐
gende hos jobcenteret for at kunne få arbejdsløshedsdagpen‐
ge. Medlemmet skal desuden løbende bekræfte sin tilmel‐
ding som arbejdssøgende. Det sker ved, at medlemmet
mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet og der‐
med bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. Medlem‐
met skal også opretholde kontakten med jobcenteret i hele
ledighedsperioden
Et medlem, der ikke tjekker sine jobforslag mindst hver 7.
dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende. Dog får medlem‐
met en skriftlig påmindelse fra jobcenteret med en ny frist
på 7 dage til at tjekke jobforslag første og anden gang inden
for 12 måneder, hvor medlemmet ikke tjekker sine jobfor‐
slag inden for 7-dages-fristen. Hvis medlemmet ikke tjekker
sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes medlemmet
umiddelbart efter fristens udløb. Hvis medlemmet tredje
gang eller mere inden for 12 måneder undlader at tjekke sine
jobforslag inden for 7-dages-fristen, afmeldes medlemmet
uden påmindelse og frist. Visse midlertidige forhold kan ud‐
sætte fristen for at tjekke jobforslag. Det gælder bl.a. syg‐
dom, ferie og 14 dages barsel (fædreorlov).
2.7.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats, at aftalepartierne er enige om, at der ikke skal stilles
unødvendige krav til ledige, og derfor afskaffes reglen om,
at ledige mindst hver syvende dag skal gå på Jobnet for at
tjekke jobforslag.
Forslaget om at afskaffe kravet om at tjekke jobforslag
skal ses i sammenhæng med, at de øvrige digitale pligter og
rådighedskrav opretholdes. Det gælder bl.a. kravene om, at
ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse løbende skal
dokumentere deres jobsøgning i jobloggen, og at de har pligt
til selvbooking af samtaler.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, nr. 7,
medfører, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse ik‐
ke længere skal tjekke sine jobforslag mindst hver 7. dag for
ikke at blive afmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret.
Medlemmet skal fortsat være tilmeldt som arbejdssøgende
hos jobcenteret for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge, og
medlemmet skal også fortsat opretholde kontakten med job‐
centeret i hele ledighedsperioden.
Der henvises til bemærkningerne i punkt 2.5. i det samti‐
digt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats og til § 7, nr. 7, i nærværende lovforslag og bemærknin‐
gerne hertil.
Det foreslås, at afskaffelsen af kravet om at tjekke jobfor‐
slag skal træde i kraft den 7. december 2019, da den digitale
løsning, som understøtter afskaffelsen, vil blive idriftsat fra
dette tidspunkt. Der vil herefter ikke være krav om eller mu‐
lighed for at tjekke jobforslag på Jobnet, og der vil heller ik‐
ke kunne ske afmelding som følge af manglende tjek af job‐
forslag.
Der henvises til punkt 2.3.1.2. ovenfor.
2.7.2. Tilsynsrådet
2.7.2.1. Gældende ret
Tilsynsrådet er etableret med hjemmel i § 92 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvoraf fremgår, at rådet er
rådgivende for ministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed. Til‐
synsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejds‐
marked og Rekrutterings rapporter, jf. lovens § 88, stk. 7, og
følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
52
Efter § 92 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., er Tilsynsrådet endvidere det centrale tilsynsorgan i
forhold til arbejdsløshedskassernes kontrolindsats og skal på
baggrund af afrapporteringer fra kasserne rådgive Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kasser‐
nes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge
kravene til kassernes kontroller fremadrettet.
2.7.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Tilsynsrådet har siden det blev oprettet været rådgivende
for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende mini‐
steriets tilsynsvirksomhed i forhold til arbejdsløshedskasser‐
ne. Rådet behandler tilsynsrapporter og følger den øvrige til‐
synsvirksomhed.
I takt med udviklingen af tilsyns- og kontrolstrategierne
på beskæftigelsesområdet har Tilsynsrådet de seneste år i
stigende grad haft interesse for andre områder af den samle‐
de tilsynsvirksomhed, som Styrelsen for Arbejdsmarked om
Rekruttering udfører, og det er efter beskæftigelsesministeri‐
ets vurdering naturligt og hensigtsmæssigt at styrke den
samlede rådgivning af beskæftigelsesministeren om tilsyns‐
spørgsmål således, at Tilsynsrådets kompetence udvides til
at omfatte alle aspekter af tilsyn, som udføres af Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det foreslås derfor i
lovforslagets § 1, nr.12, at reglerne om Tilsynsrådets formål,
sammensætning og opgaver som konsekvens af det udvide‐
de virkefelt for rådet flyttes fra lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. til organiseringsloven.
Det foreslås derfor præciseret i § 92 a i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v., at Tilsynsrådet, der er nedsat efter orga‐
niseringsloven, er rådgivende for Beskæftigelsesministeren
og direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om ar‐
bejdsløshedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes delta‐
gelse i beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige til‐
syn.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12.
2.8. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
2.8.1. Klageberettigede i spørgsmål om
konkurrenceforvridning
2.8.1.1. Gældende ret
Klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrencefor‐
vridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan udover af den person, som afgø‐
relsen vedrører, tillige indbringes for Ankestyrelsens Be‐
skæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse
i afgørelsen. Det er fastsat i § 60, stk. 2, i lov om retssikker‐
hed og administration på det sociale område.
I § 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat, at
produktion og afsætning af produkter i forbindelse med sær‐
ligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 32,
stk. 1, nr. 2, ikke må være konkurrenceforvridende. Lovens
§ 49 fastsætter, at etablering af virksomhedspraktik, jf. §§
42 og 42 a, ikke må være konkurrenceforvridende. Endelig
er fastsat i lovens § 65, at udbetaling af tilskud ikke må være
konkurrenceforvridende.
2.8.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Efter forslaget til en ny lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats vil lovens gældende regler i § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65
om forbud mod konkurrenceforvridende virksomhed blive
videreført uændret i §§ 94, 64 og 88 samt 80.
Det er hensigten, at der fortsat uændret skal være klagead‐
gang i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats også for andre end den per‐
son, afgørelsen vedrører, hvis disse har en væsentlig interes‐
se i afgørelsen.
I konsekvens heraf foreslås en ændring af henvisningen i
§ 60, stk. 2, i lov om retssikerhed og administration på det
sociale område, så der heri henvises til de regler om konkur‐
renceforvridning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
der efter forslaget til en ny lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats vil blive videreført i lovens §§ 64, 80, 88 og 94.
Det foreslås tillige at tilføje »samt § 15 b i lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v.« i bestemmelsen.
Det skyldes, at reglerne om løntilskud for nyuddannede per‐
soner i handicap foreslås flyttet til lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., jf. forslaget til § 15 b i § 6, nr.
8.
2.9. Lov om social service
2.9.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte
efter endt uddannelse
2.9.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at
den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for
borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne
foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål
at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddan‐
nelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at
støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevil‐
ges i beskæftigelsessektoren.
Det fremgår af § 112, stk. 1, i lov om social service (her‐
efter serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. au‐
gust 2018, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjæl‐
pemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjæl‐
pe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller lette
den daglige tilværelse i hjemmet, eller når hjælpemidlet er
nødvendigt for, at de pågældende kan udøve et erhverv.
Formålet med servicelovens hjælpemiddelbestemmelse er,
at borgeren får mulighed for at føre en så normal og selv‐
stændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre
den pågældende uafhængig af andre personers assistance, og
53
at borgeren, som ønsker det, kan få eller bevare en tilknyt‐
ning til arbejdsmarkedet.
Der er nogle grundlæggende betingelser for, at der kan
ydes støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112. For
det første skal ansøgeren af et hjælpemiddel have en varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dernæst er det en
betingelse, at den pågældende har et væsentligt behov for
hjælpemidlet eller, at hjælpemidlet er en forudsætning for, at
den pågældende kan få eller bevare tilknytning til arbejds‐
markedet.
Kommunalbestyrelsen er i hvert enkelt tilfælde forpligtet
til at foretage en vurdering af borgerens konkrete og indivi‐
duelle behov for et hjælpemiddel på baggrund af sagens op‐
lysninger.
Kommunalbestyrelsen skal desuden yde støtte til det bedst
egnede og billigste hjælpemiddel.
For en nærmere angivelse og beskrivelse af betingelserne
for støtte efter servicelovens § 112 henvises til bekendtgø‐
relse om anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter
serviceloven nr. 1247 af 13. november 2017 (herefter hjæl‐
pemiddelbekendtgørelsen) og Børne- og Socialministeriets
vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder nr.
10324 af 14. december 2017.
Det er desuden kun, når et hjælpemiddel ikke kan henfø‐
res til anden lovgivning, herunder fx beskæftigelses- og ud‐
dannelseslovgivningen, at hjælpemidlet kan tildeles efter
servicelovens § 112. Det vil sige, at hvis en borger har be‐
hov for fx et arbejdsredskab for at udføre sit arbejde eller
tekniske hjælpemidler i forbindelse med undervisning, så er
ansvaret for at tildele hjælpemidlet beskæftigelsessektoren
hhv. uddannelsessektoren, jf. det grundlæggende sektoran‐
svarsprincip.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som
er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der
bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis perso‐
nen opfylder betingelserne herfor. Det fremgår af Ankesty‐
relsens Principafgørelse 63-11.
Det vil sige, at hvis der er tale om et hjælpemiddel, som
ikke har noget med udførelsen af et konkret arbejde at gøre,
er det serviceloven, der evt. dækker kompensationsbehovet,
hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018,
fastlægger de overordnede rammer for sagsbehandlingen i
sager efter den sociale lovgivning, herunder lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats på Beskæftigelsesministeriets område
og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det følger af § 3 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, at kommunalbestyrelsen skal behand‐
le spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på
at afgøre, om en person har ret til hjælp og i så fald hvilken,
og skal på de enkelte sagsområder fastsætte sagsbehand‐
lingsfrister.
Disse sagsbehandlingsfrister skal for afgørelser, der er
truffet efter serviceloven, offentliggøres på og fremgå tyde‐
ligt af kommunens hjemmeside, jf. § 3 a i lov om retssikker‐
hed og administration på det sociale område.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område regulerer ikke, hvor korte eller lange sagsbehand‐
lingstiderne må være – heller ikke i sager om støtte til hjæl‐
pemidler efter servicelovens § 112.
Kommunalbestyrelserne har derfor efter gældende regler
ret til at beslutte, hvilke sagsbehandlingsfrister der skal gæl‐
de på de enkelte sagsområder som led i kommunalbestyrel‐
sens lokale prioriteringer.
Selvom regler i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område og i forvaltningsloven samt forvaltnings‐
retlige grundsætninger og hensynet til god forvaltningsskik
altid skal iagttages under sagsbehandlingen af sager efter
den sociale lovgivning, er der intet til hinder for, at der ved
lov fastsættes særlige regler om tilrettelæggelse af sagsbe‐
handlingen og sagsbehandlingstider på det sociale område,
herunder på hjælpemiddelområdet.
Som led i den politiske aftale af 4. november 2016 om re‐
vision af servicelovens voksenbestemmelser er der allerede
med virkning fra 1. januar 2018 gennemført forenklings- og
afbureaukratiseringstiltag på hjælpemiddelområdet, der skal
medvirke til en hurtigere og mere smidig sagsbehandling i
sager om støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112.
Der blev indført hjemmel i servicelovens § 113 a for kom‐
munerne til at vælge at benytte en forenklet sagsbehand‐
lingsprocedure ved brug af tro- og loveerklæringer i enkle
og entydige sager om støtte til hjælpemidler efter servicelo‐
vens § 112. Og der blev også foretaget en ændring i hjælpe‐
middelbekendtgørelsen således, at der i sager om genbevil‐
ling og reparation af hjælpemidler efter servicelovens § 112,
kan anvendes tro- og loveerklæringer.
2.9.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. om initiativet om Smidigere overgange
mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået be‐
vilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en
formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed,
skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre
måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne
pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en
fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler
inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem
uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem
kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel,
skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjæl‐
pemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen
med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprin‐
cippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
54
Det betyder konkret, at personer med handicap skal afle‐
vere deres hjælpemidler, når de fx ophører en uddannelse og
overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. Ansvaret for
at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra de statslige
myndigheder (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet) til de
kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-ryg‐
sæk, som personer med handicap har behov for uanset, om
hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæfti‐
gelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være sådanne
hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det
bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et
senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en an‐
den sektor og således skal aflevere deres hjælpemidler til en
sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden
sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågælden‐
de personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der
efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og efter forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om
sagsbehandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i service‐
loven, der fastsætter en sagsbehandlingsfrist på fire uger i
sager, hvor personer, som tidligere har fået bevilget støtte til
et hjælpemiddel efter lov om kompensation til handicappede
i erhverv m.v., lov om forberedende grunduddannelse, lov
om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser
og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående ud‐
dannelser, som følge af ophøret af denne støtte ansøger om
et tilsvarende hjælpemiddel efter servicelovens § 112.
Det foreslås herved, at der i serviceloven indsættes en ny
bestemmelse § 112 b, som i det foreslåede stk. 1 fastsætter
en sagsbehandlingsfrist på fire uger.
Det foreslåede § 112 b, stk. 2, vil fastlægge, at sagsbe‐
handlingsfristen på fire uger regnes fra det tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsen modtager ansøgningen.
§ 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område om, at kommunalbestyrelsen skal behandle
en sag så hurtigt som muligt, vil fortsat skulle gælde i alle
sager, hvor der ikke er tale om et sektorskift efter den fore‐
slåede § 112 b i serviceloven, herunder også i sager hvor
kommunalbestyrelsen skal tage stilling til genbevilling og
reparation af et hjælpemiddel efter servicelovens § 112.
Det foreslåede nye § 112 b i serviceloven indeholder in‐
gen materielle ændringer af de gældende regler om støtte til
hjælpemidler efter servicelovens § 112.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn‐
dringer på Beskæftigelsesministeriets område, Undervis‐
ningsministeriets område og Uddannelses- og Forsknings‐
ministeriets område.
2.10. Lov om frikommunenetværk
2.10.1. Gældende ret
Lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af den 25. juni 2018, indeholder regelfritagelser og
ændret regelgrundlag for en række frikommuner, der på
baggrund af fritagelserne og de ændrede regler på forsøgs‐
basis indtil den 31. december 2021 kan afprøve andre meto‐
der, frikommuneforsøg, til at løse opgaver på, herunder for‐
søg med opgaver inden for lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 i lov om fri‐
kommunenetværk, at beskæftigelsesministeren kan godken‐
de frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om en mere fleksibel
og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af
integrationsområdet, kan give støtte i form af tilskud eller
rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed og tilskud
til forsørgelse, ved at reglerne i §§ 65-67 i lov om aktiv so‐
cialpolitik finder tilsvarende anvendelse for personer, der er
omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 2, bortset fra integrati‐
onsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.
Det følger videre af den gældende bestemmelse i § 9 d,
stk. 1, i lov om frikommunenetværk, at beskæftigelsesmini‐
steren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommu‐
nalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om
en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herun‐
der nytænkning af integrationsområdet, fraviger § 74 c i lov
om aktiv socialpolitik, således at vurderingen af, om betin‐
gelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i for‐
bindelse med den løbende opfølgning i det individuelle kon‐
taktforløb, jf. § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger herudover af den gældende bestemmelse i § 9
e, stk. 1, i lov om frikommunenetværk, at kommunalbesty‐
relsen i en frikommune i frikommunenetværket om børn
som vores vigtigste ressource kan yde godtgørelse for befor‐
dring for en persons deltagelse i ret og pligt til tilbud om
mentorstøtte for personer, som er omfattet af § 2, nr. 13, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger videre af den gældende bestemmelse i § 30, stk.
1, i lov om frikommunenetværk, at udlændinge- og integra‐
tionsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter
kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunene‐
tværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesind‐
sats, herunder nytænkning af integrationsområdet, for aktivi‐
tetsparate udlændinge, som tilbydes virksomhedspraktik
som led i et integrationsprogram efter integrationsloven, kan
fravige kravet om, at der i såvel private som offentlige virk‐
somheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af
ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomheds‐
praktik samt ansatte med løntilskud.
Det følger desuden af den gældende bestemmelse i § 30,
stk. 2, i lov om frikommunenetværk, at udlændinge- og inte‐
grationsministeren ved godkendelsen af forsøg efter bestem‐
55
melsens stk. 1 kan give dispensation fra reglerne i integrati‐
onslovens § 23 b, stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og § 73 i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som fastsat i medfør af § 50 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger endelig af den gældende bestemmelse i § 30 b i
lov om frikommunenetværk, at kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om børn som vores
vigtigste ressource kan yde godtgørelse til personer, som er
omfattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, for befordring til og fra tilbud og behandlingssteder ef‐
ter lov om social service og sundhedsloven. Det er en betin‐
gelse, at personen er fritaget fra reglerne om ret og pligt til
tilbud, jf. kapitel 17 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, efter regler udstedt i medfør af § 116 i samme lov.
2.10.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Lov om frikommunenetværk giver frikommunerne mulig‐
heder for at udføre frikommuneforsøg inden for bl.a. lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats indtil den 31. december 2021.
Formålet med forsøg efter lov om frikommunenetværk er
at etablere ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane
vejen for en bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gen‐
nem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i
alle kommuner. På baggrund af den samlede opfølgning på
frikommuneforsøget, vil resultater og erfaringer fra forsøge‐
ne blive vurderet med sigte på generelle regelændringer.
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse bør
frikommunerne også efter ændringen af lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats kunne fortsætte med at udføre de fri‐
kommuneforsøg inden for lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, som de har mulighed for at udføre indtil den 31. de‐
cember 2021 efter de gældende regler i lov om frikommune‐
netværk.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16 vil med‐
føre, at frikommunerne også efter ændringen af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats kan udføre de frikommunefor‐
søg vedrørende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
frikommunerne har mulighed for at udføre efter den gælden‐
de lov om frikommuneforsøg.
Som følge af, at det i det samtidigt fremsatte forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås, at mentorstøtte
bortfalder som et tilbud, herunder også som ret og pligttil‐
bud, foreslås det i § 16, at forsøget justeres således, at der
kan ydes befordringsgodtgørelse til personens deltagelse i
mentorstøtte efter reglerne i kapitel 26 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. Mentorstøtte vil med de foreslåede reg‐
ler i forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat
kunne gives som en understøttende indsats.
Ændringerne er rene konsekvensændringer, som ikke in‐
debærer substantielle ændringer i de materielle rammer for
de omhandlede frikommuneforsøg. Ændringerne sikrer såle‐
des, at frikommuneforsøgene kan fortsættes inden for de
rammer, som hidtil har været fastlagt i lov om frikommune‐
netværk.
2.11. Ligningsloven og kildeskatteloven
2.11.1. Gældende ret
Der henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i en
række gældende regler på skatteområdet.
Efter gældende regler i ligningslovens § 7, nr. 9, er de i
bestemmelsen nævnte ydelser undtaget fra beskatning.
Ydelser efter §§ 74, 76, 82 og 100 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats er omfattet af denne bestemmelse og således
fritaget for beskatning.
Reglerne i §§ 74, 76, 82 og 100 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats omhandler hjælp til arbejdsredskaber m.v. til
personer, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, til‐
skud til hjælpemidler og befordringsgodtgørelse i forbindel‐
se med deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12, og tilskud til
hjælpemidler med henblik på at fremme, at personer opnår
eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov
om seniorjob, eller at personen kan drive selvstændig virk‐
somhed.
Efter gældende regler i ligningsloven § 9 C kan personer
få fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og ar‐
bejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den
normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst,
der fastsættes af Skatterådet. I § 9 C, stk. 7, reguleres, hvor‐
ledes sammenspillet er mellem bl.a. arbejdsgiverbetalt be‐
fordring og personens fradrag for befordring mellem sæd‐
vanlig bopæl og arbejdsplads. Denne regulering omfatter
også de tilfælde, hvor personer modtager befordringstilskud
fra staten i jobcenteret.
Efter gældende regler i ligningsloven § 31, stk. 1, er nær‐
mere angivne ydelser til dækning af udgifter i forbindelse
med uddannelser og kurser fritaget for beskatning, når ydel‐
serne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelses‐
forhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt ar‐
bejde i øvrigt.
Der er i § 31 endvidere fastsat en række andre tilfælde,
hvor ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med ud‐
dannelser og kurser er fritaget for beskatning. Det gælder
ydelser, der er nærmere angivet i bestemmelsens stk. 3, når
de bl.a.
– modtages fra staten i jobcenteret
– ydes i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats til personer, der deltager i uddannelse efter lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Skattefriheden gælder endvidere bl.a. for tilskud til delta‐
gerbetaling, som ydes efter § 73 b i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse, som er
omfattet af lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Efter kildeskattelovens § 2 er der fastsat skattepligt af de i
bestemmelsen nævnte indkomster for bl.a. personer, der ik‐
ke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Det føl‐
56
ger af kildeskattelovens § 2, stk. 2, nr. 24, at det gælder, når
en person erhverver indkomst her fra landet i form af støtte
til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrota‐
tionsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni
2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere følger
det af bestemmelsens nr. 25, at det gælder, når en person er‐
hverver indkomst her fra landet i form af uddannelsesgodt‐
gørelse m.v., jobrotationsydelse og aktiveringsydelse m.v.,
der udbetales til ledige i henhold til § 40 og § 41 i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20, stk. 4, og § 21 i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr.
419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter kildeskattelovens § 49 A omfatter den arbejdsmar‐
kedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages in‐
deholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som
nævnt i lovens § 43, stk. 1. Herudover omfattes en række
indkomster, der er nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2
og 3. Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra l og
m, omfattes uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse el‐
ler aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats og jobrotationsydelse efter § 97 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 17, 18 og
19 er konsekvensændringer i kildeskatteloven, ligningsloven
og personskatteloven som følge af, at lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats foreslås ændret, og at visse bestemmel‐
ser heri er udfaset og derfor ikke længere relevante i forhold
til de nævnte love. De foreslåede ændringer medfører ikke
ændringer af bestemmelserne i øvrigt.
2.12. Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
2.12.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.
145 af 3. februar 2017, afgrænser den persongruppe, som
kommunen efter bestemmelserne i samme lov afholder ud‐
gifter til uddannelse af på uddannelsesinstitutioner m.fl., der
i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er beretti‐
gede til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisnings‐
ministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddan‐
nelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats m.m.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddan‐
nelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af perso‐
ner, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet
af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering
modtager revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller
som under forrevalidering modtager kontanthjælp, integrati‐
onsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov
om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) § 2, nr. 7, og som i
medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
deltager i uddannelse, 5) § 2, nr. 11-14, 6) kapitel 13 d i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midler‐
tidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om
kontantydelse. Loven gælder dog ikke for ordblindeunder‐
visning i henhold til lov om forberedende voksenundervis‐
ning og ordblindeundervisning for voksne eller for special‐
undervisning for voksne i henhold til lov om specialunder‐
visning for voksne.
Endelig følger det af § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats m.m., at de uddannelsesinstitutioner
m.fl., som loven gælder for, uanset tilskudsbestemmelserne i
Undervisningsministeriets lovgivning ikke modtager aktivi‐
tetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Undervisningsmi‐
nisteriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.
2.12.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 20 vil pri‐
mært indebære konsekvensændringer i lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats m.m. enten som følge af, at lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ændret ved det samti‐
digt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, eller som følge af, at visse bestemmelser i den øvrige
beskæftigelseslovgivning er ophævet og udfaset og derfor
ikke længere er relevant i forhold til lov om betaling for vis‐
se uddannelsesaktiviteter i forbindelse med en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats m.m.
Lovforslagets § 20, nr. 1, vil indebære, at det foreslåede §
1, stk. 2, nr. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktivi‐
teter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats m.m. i forhold til gældende ret vil omfatte yderligere
uddannelse af personer, der i det samtidigt fremsatte forslag
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil være omfattet af
dette lovforslags § 6, nr. 9, (ledige fleksjobvisiterede) og
som modtager ledighedsydelse.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre ændringer af
bestemmelserne eller på anvendelsesområdet for lov om be‐
taling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. i øvrigt.
Der henvises til § 20 og bemærkningerne hertil.
2.13. Lov om erhvervsuddannelser
2.13.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat
støtte efter endt uddannelse
2.13.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at
den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for
57
borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne
foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål
at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddan‐
nelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at
støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevil‐
ges i beskæftigelsessektoren.
Der er med lov nr. 1736 af 27. december 2018 indført ad‐
gang til, at en elev ved fortsat skolegang, dvs. elevens skift
mellem eller inden for skoleformerne folkeskolen, fri grund‐
skole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang til en ung‐
domsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler,
indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud
om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler ef‐
ter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den på‐
gældende skoleform eller uddannelse.
Det følger endvidere heraf, at elever, kursister og deltage‐
re i fortsættelse af den pågældende uddannelse kan anvende
et hjælpemiddel, der er bevilget efter den pågældende ud‐
dannelses lovgivning, ved fortsat uddannelse i en ungdoms‐
uddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeun‐
dervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for
voksne, hvortil der kan ydes specialpædagogisk bistand,
indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelser‐
ne, der gælder den pågældende uddannelse.
Der er i forhold til de bevilgede hjælpemidler, som en elev
kan medbringe og anvende i overgangen mellem kommuna‐
le (folkeskolen) og statslige (bl.a. ungdomsuddannelser)
specialpædagogiske støtteordninger en sondring, således at
elevens ret til at medtage et bevilget hjælpemiddel i over‐
gange alene omfatter it-hjælpemidler. Elevens ret omfatter
således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-
hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler.
Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gæl‐
dende for elever, kursister og deltagere i fortsat uddannelse i
en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddan‐
nelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpædagogisk
bistand i form af hjælpemidler.
Denne mulighed er underlagt en tidsmæssig begrænsning
på tre måneder.
Der er i forhold til andre hjælpemidler, der ikke er it-hjæl‐
pemidler, mulighed for, at undervisningsministeren (efter
delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træf‐
fe beslutning om mulighed for at medtage og anvende andre
bevilgede hjælpemidler, og hvor der i forbindelse med en
sådan beslutning ud fra en konkret og individuel vurdering,
kan fastsættes en tidsfrist, der er kortere end tre måneder. I
forhold til elever i folkeskolen er det kommunalbestyrelsen,
der træffer beslutning, om eleven kan medtage og anvende
dette hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse
på en ny uddannelsesinstitution og i den forbindelse tillige
fastsætte en tidsfrist, der er kortere end tre måneder.
2.13.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange
mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået be‐
vilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en
formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed,
skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre
måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne
pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en
fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler
inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem
uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem
kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel,
skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjæl‐
pemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen
med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprin‐
cippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal afle‐
vere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddan‐
nelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. An‐
svaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra
de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-ryg‐
sæk, som personer med handicap har behov for uanset, om
hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæfti‐
gelse eller i fritiden. Det vil derfor typisk være sådanne
hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det
bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et
senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en an‐
den sektor, og således skal aflevere deres hjælpemidler til en
sektor, for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden
sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågælden‐
de personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der
efter retssikkerhedsloven og forvaltningsloven m.v. ikke
stilles krav om sagsbehandlingstider ved sådanne sektor‐
skift.
Det foreslås, at der i lov om de gymnasiale uddannelser,
lov om erhvervsuddannelser og lov om forberedende grund‐
uddannelse gives mulighed for, at elever på ungdomsuddan‐
nelser, der har fået bevilget hjælpemidler efter § 61, stk. 1,
nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, § 29 a, stk. 1, nr.
1, i lov om erhvervsuddannelser, eller § 33, stk. 1, nr. 1, i
lov om forberedende grunduddannelse, skal kunne beholde
disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannel‐
se.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som
har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af
en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse
hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis
den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen
inden udløbet af de tre måneder, skal de tidligere tildelte
hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er
58
hensigten, at de tre måneder regnes fra uddannelsens forven‐
tede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på ud‐
dannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de tre
måneder fra den dato, hvor eleven er udskrevet fra uddan‐
nelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov
om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser
og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåe‐
de tre måneders periode være uden en diskretionær forkor‐
telsesmulighed. I denne henseende foreslås det således ikke,
at undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens
anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel kan være
kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social
service vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måne‐
der, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbage‐
leveres til den afgivende uddannelsesinstitution.
Det bemærkes, at de foreslåede ændringer ikke tilsigter at
ændre finansieringsansvaret for de omhandlede hjælpemid‐
ler. Eksisterende praksis på området indebærer, at special‐
pædagogisk støtte (i form af hjælpemidler, som tildeles efter
ansøgning baseret på en konkret vurdering af den enkelte
elevs eller kursists individuelle behov (dvs. individbåret
støtte)) ikke betragtes som ”udgifter til uddannelse” som
nævnt i § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelses‐
aktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats m.m., dvs. ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens
finansieringsansvar efter denne lov. Derimod er taxameter‐
tilskud for hhv. inklusion og specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand (dvs. på Undervisningsministeri‐
ets område pt. taxametertilskud efter §§ 24 a, 25 og 26 i lov
om efterskoler og frie fagskoler og tilsvarende tilskudsregler
i lov om friskoler og private grundskoler m.v.) omfattet af
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindel‐
se med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Praksis
på området vil med andre ord blive videreført, dvs. at hjæl‐
pemidler efter Undervisningsministeriets lovgivning, som
tildeles efter ansøgning baseret på en konkret vurdering af
den enkelte elevs eller kursists individuelle behov, ikke vil
være omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsansvar
efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i for‐
bindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.,
mens taxametertilskud for hhv. inklusion og specialunder‐
visning og anden specialpædagogisk bistand fortsat vil være
omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsforpligtelse
efter loven.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn‐
dringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne- og
Socialministeriets område og Uddannelses- og Forsknings‐
ministeriets område vedrørende smidigere overgange.
2.13.2. Justeringer som følge af aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats
2.13.2.2.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 66 k, stk. 3, i lov om er‐
hvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april
2018, med senere ændringer, medfører, at staten yder et til‐
skud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en
elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66
a, stk. 2, 1. pkt. Tilskuddets størrelse fastsættes på finanslo‐
ven. Tilskud ydes ikke for elever, der er fyldt 25 år, og som
udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til §§ 98 c-98
g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever, der
er berettiget til dagpenge ved sygdom eller barsel, og hvor
arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i
lov om sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov
og dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes Uddannelsesbi‐
drag administrerer udbetaling af tilskud. Undervisningsmini‐
steren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud,
efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om ad‐
ministration af ordningen i øvrigt.
2.13.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21, nr. 2, vil
indebære en konsekvensændring i lov om erhvervsuddannel‐
ser som følge af, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
foreslås ændret ved det samtidigt fremsatte forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til § 21, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
2.14. Lov om ungdomsuddannelser for unge med særlige
behov
2.14.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 5 b i lov om ungdomsud‐
dannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse
nr. 783 af 15. juni 2015, som ændret ved § 19 i lov nr. 745
af 8. juni 2018, medfører, at kommunalbestyrelsens udgifter
til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, der gi‐
ves som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, ikke er omfattet af statslig refusion efter reglerne om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen skal ses i lyset
af, at kommunerne har hele finansieringsansvaret for drifts‐
udgifterne til uddannelsesforløb efter lov om ungdomsud‐
dannelse for unge med særlige behov, og at kommunerne er
fuldt ud kompenseret herfor via bloktilskuddet. Bestemmel‐
sen sikrer således, at ungdomsuddannelsesforløb, der iværk‐
sættes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke kan
udløse statslig refusion og budgetgaranti.
2.14.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 22 vil inde‐
bære en konsekvensændring i lov om ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov som følge af, at lov om en aktiv
59
beskæftigelsesindsats foreslås ændret ved det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til § 22 og bemærkningerne hertil.
2.15. Lov om de gymnasiale uddannelser
2.15.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat
støtte efter endt uddannelse
2.15.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at
den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for
borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne
foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål
at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddan‐
nelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at
støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevil‐
ges i beskæftigelsessektoren.
Der er med lov nr. 1736 af 27. december 2018 indført ad‐
gang til, at en elev ved fortsat skolegang, dvs. elevens skift
mellem eller inden for skoleformerne folkeskolen, fri grund‐
skole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang til en ung‐
domsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler,
indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud
om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler ef‐
ter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den på‐
gældende skoleform eller uddannelse.
Det følger endvidere heraf, at elever, kursister og deltage‐
re i fortsættelse af den pågældende uddannelse kan anvende
et hjælpemiddel, der er bevilget efter den pågældende ud‐
dannelses lovgivning, ved fortsat uddannelse i en ungdoms‐
uddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeun‐
dervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for
voksne, hvortil der kan ydes specialpædagogisk bistand,
indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelser‐
ne, der gælder den pågældende uddannelse.
Der er i forhold til de bevilgede hjælpemidler, som en elev
kan medbringe og anvende i overgangen mellem kommuna‐
le (folkeskolen) og statslige (bl.a. ungdomsuddannelser)
specialpædagogiske støtteordninger en sondring, således at
elevens ret til at medtage et bevilget hjælpemiddel i over‐
gange alene omfatter it-hjælpemidler. Elevens ret omfatter
således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-
hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler.
Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gæl‐
dende for elever, kursister og deltagere i fortsat uddannelse i
en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddan‐
nelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpædagogisk
bistand i form af hjælpemidler.
Denne mulighed er underlagt en tidsmæssig begrænsning
på tre måneder.
Der er i forhold til andre hjælpemidler, der ikke er it-hjæl‐
pemidler, mulighed for, at undervisningsministeren (efter
delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træf‐
fe beslutning om mulighed for at medtage og anvende andre
bevilgede hjælpemidler, og hvor der i forbindelse med en
sådan beslutning ud fra en konkret og individuel vurdering
kan fastsættes en tidsfrist, der er kortere end tre måneder. I
forhold til elever i folkeskolen er det kommunalbestyrelsen,
der træffer beslutning, om eleven kan medtage og anvende
dette hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse
på en ny uddannelsesinstitution og i den forbindelse tillige
fastsætte en tidsfrist, der er kortere end tre måneder.
2.15.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange
mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået be‐
vilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en
formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed,
skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre
måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne
pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en
fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler
inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem
uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem
kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel,
skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjæl‐
pemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen
med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprin‐
cippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal afle‐
vere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddan‐
nelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. An‐
svaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra
de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-ryg‐
sæk, som personer med handicap har behov for uanset, om
hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæfti‐
gelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være sådanne
hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det
bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et
senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en an‐
den sektor, og således skal aflevere deres hjælpemidler til en
sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden
sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågælden‐
de personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der
efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sags‐
behandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der i lov om de gymnasiale uddannelser,
lov om erhvervsuddannelser og lov om forberedende grund‐
uddannelse gives mulighed for, at elever på ungdomsuddan‐
60
nelser, der har fået bevilget hjælpemidler efter § 61, stk. 1,
nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, § 29 a, stk. 1, nr.
1, i lov om erhvervsuddannelser, eller § 33, stk. 1, nr. 1, i
lov om forberedende grunduddannelse, skal kunne beholde
disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannel‐
se.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som
har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af
en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse
hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis
den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen
inden udløbet af de tre måneder, skal de tidligere tildelte
hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er
hensigten, at de tre måneder regnes fra uddannelsens forven‐
tede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på ud‐
dannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de tre
måneder fra den dato, hvor den studerende er udskrevet fra
uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov
om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser
og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåe‐
de tre måneders periode være uden en diskretionær forkor‐
telsesmulighed. I denne henseende foreslås det således ikke,
at undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens
anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel kan være
kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social
service vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måne‐
der, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbage‐
leveres til den afgivende uddannelsesinstitution.
Det bemærkes, at de foreslåede ændringer ikke tilsigter at
ændre finansieringsansvaret for de omhandlede hjælpemid‐
ler. Eksisterende praksis på området indebærer, at special‐
pædagogisk støtte (i form af hjælpemidler, som tildeles efter
ansøgning baseret en konkret vurdering af den enkelte elevs
eller kursists individuelle behov (dvs. individbåret støtte))
ikke betragtes som ”udgifter til uddannelse” som nævnt i §
1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m., dvs. ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens finan‐
sieringsansvar efter denne lov. Derimod er taxametertilskud
for hhv. inklusion og specialundervisning og anden special‐
pædagogisk bistand (dvs. på Undervisningsministeriets om‐
råde pt. taxametertilskud efter §§ 24 a, 25 og 26 i lov om ef‐
terskoler og frie fagskoler og tilsvarende tilskudsregler i lov
om friskoler og private grundskoler m.v.) omfattet af lov om
betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Praksis på om‐
rådet vil med andre ord blive videreført, dvs. at hjælpemid‐
ler efter Undervisningsministeriets lovgivning, som tildeles
efter ansøgning baseret på en konkret vurdering af den en‐
kelte elevs eller kursists individuelle behov, ikke vil være
omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsansvar efter
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindel‐
se med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., mens
taxametertilskud for hhv. inklusion og specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand fortsat vil være omfat‐
tet af kommunalbestyrelsens finansieringsforpligtelse efter
loven.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn‐
dringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne- og
Socialministeriets område og Uddannelses- og Forsknings‐
ministeriets område vedrørende smidigere overgange.
2.16. Lov om forberedende grunduddannelse
2.16.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat
støtte efter endt uddannelse
2.16.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at
den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for
borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne
foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål
at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddan‐
nelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at
støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevil‐
ges i beskæftigelsessektoren.
Der er med lov nr. 1736 af 27. december 2018 indført ad‐
gang til, at en elev ved fortsat skolegang, dvs. elevens skift
mellem eller inden for skoleformerne folkeskolen, fri grund‐
skole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang til en ung‐
domsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler,
indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud
om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler ef‐
ter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den på‐
gældende skoleform eller uddannelse.
Det følger endvidere heraf, at elever, kursister og deltage‐
re i fortsættelse af den pågældende uddannelse kan anvende
et hjælpemiddel, der er bevilget efter den pågældende ud‐
dannelses lovgivning, ved fortsat uddannelse i en ungdoms‐
uddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeun‐
dervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for
voksne, hvortil der kan ydes specialpædagogisk bistand,
indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelser‐
ne, der gælder den pågældende uddannelse.
Der er i forhold til de bevilgede hjælpemidler, som en elev
kan med medbringe og anvende i overgangen mellem kom‐
munale (folkeskolen) og statslige (bl.a. ungdomsuddannel‐
ser) specialpædagogiske støtteordninger en sondring, såle‐
des at elevens ret til at medtage et bevilgede hjælpemiddel i
overgange alene omfatter it-hjælpemidler. Elevens ret om‐
fatter således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er
it-hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler.
Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gæl‐
dende for elever, kursister og deltagere i fortsat uddannelse i
en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
61
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddan‐
nelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpædagogisk
bistand i form af hjælpemidler.
Denne mulighed er underlagt en tidsmæssig begrænsning
på tre måneder.
Der er i forhold til andre hjælpemidler, der ikke er it-hjæl‐
pemidler, mulighed for, at undervisningsministeren (efter
delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træf‐
fe beslutning om mulighed for at medtage og anvende andre
bevilgede hjælpemidler, og hvor der i forbindelse med en
sådan beslutning ud fra en konkret og individuel vurdering
kan fastsættes en tidsfrist, der er kortere end tre måneder. I
forhold til elever i folkeskolen er det kommunalbestyrelsen,
der træffer beslutning, om eleven kan medtage og anvende
dette hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse
på en ny uddannelsesinstitution og i den forbindelse tillige
fastsætte en tidsfrist, der er kortere end tre måneder.
2.16.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange
mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået be‐
vilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en
formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed,
skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre
måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne
pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en
fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler
inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem
uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem
kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel,
skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjæl‐
pemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen
med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprin‐
cippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal afle‐
vere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddan‐
nelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. An‐
svaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra
de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-ryg‐
sæk, som personer med handicap har behov for uanset, om
hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæfti‐
gelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være sådanne
hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det
bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et
senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en an‐
den sektor og således skal aflevere deres hjælpemidler til en
sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden
sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågælden‐
de personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der
efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sags‐
behandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der i lov om de gymnasiale uddannelser,
lov om erhvervsuddannelser og lov om forberedende grund‐
uddannelse gives mulighed for, at elever på ungdomsuddan‐
nelser, der har fået bevilget hjælpemidler efter § 61, stk. 1,
nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, § 29 a, stk. 1, nr.
1, i lov om erhvervsuddannelser, eller § 33, stk. 1, nr. 1, i
lov om forberedende grunduddannelse, skal kunne beholde
disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannel‐
se.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som
har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af
en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse
hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis
den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen
inden udløbet af de tre måneder, skal de tidligere tildelte
hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er
hensigten, at de 3 måneder regnes fra uddannelsens forven‐
tede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på ud‐
dannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de tre
måneder fra den dato, hvor eleven er udskrevet fra uddan‐
nelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov
om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser
og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåe‐
de tre måneders periode være uden en diskretionær forkor‐
telsesmulighed. I denne henseende foreslås det således ikke,
at undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens
anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel kan være
kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social
service vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måne‐
der, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbage‐
leveres til den afgivende uddannelsesinstitution.
Det bemærkes, at de foreslåede ændringer ikke tilsigter at
ændre finansieringsansvaret for de omhandlede hjælpemid‐
ler. Eksisterende praksis på området indebærer, at special‐
pædagogisk støtte (i form af hjælpemidler, som tildeles efter
ansøgning baseret på en konkret vurdering af den enkelte
elevs eller kursists individuelle behov (dvs. individbåret
støtte)) ikke betragtes som ”udgifter til uddannelse” som
nævnt i § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelses‐
aktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats m.m., dvs. ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens
finansieringsansvar efter denne lov. Derimod er taxameter‐
tilskud for hhv. inklusion og specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand (dvs. på Undervisningsministeri‐
ets område pt. taxametertilskud efter §§ 24 a, 25 og 26 i lov
om efterskoler og frie fagskoler og tilsvarende tilskudsregler
i lov om friskoler og private grundskoler m.v.) omfattet af
62
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindel‐
se med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Praksis
på området vil med andre ord blive videreført, dvs. at hjæl‐
pemidler efter Undervisningsministeriets lovgivning, som
tildeles efter ansøgning baseret en konkret vurdering af den
enkelte elevs eller kursists individuelle behov, ikke vil være
omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsansvar efter
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindel‐
se med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., mens
taxametertilskud for hhv. inklusion og specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand fortsat vil være omfat‐
tet af kommunalbestyrelsens finansieringsforpligtelse efter
loven.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn‐
dringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne- og
Socialministeriets område og Uddannelses- og Forsknings‐
ministeriets område vedrørende smidigere overgange.
2.17. Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser
2.17.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat
støtte efter endt uddannelse
2.17.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at
den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for
borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne
foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål
at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddan‐
nelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at
støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevil‐
ges i beskæftigelsessektoren.
Specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende på en vide‐
regående uddannelse tildeles efter reglerne i lov om special‐
pædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 748 af 16. maj 2015 (herefter SPS-loven).
SPS-loven hører under uddannelses- og forskningsministe‐
ren. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der hører under
Undervisningsministeriet, administrerer ordningen efter be‐
myndigelse fra uddannelses- og forskningsministeren.
Formålet med SPS er at kompensere de studerende for en
fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ved at fjerne de
barrierer for deltagelse i uddannelse, som er forårsaget af
funktionsnedsættelsen, således at den studerende kan gen‐
nemføre uddannelsen i lighed med andre studerende, jf.
SPS-lovens § 1, stk. 1. Der findes forskellige former for
SPS, som bevilges på baggrund af den studerendes konkrete
funktionsnedsættelse og på baggrund af en faglig vurdering
af den enkeltes behov. Der kan fx tildeles hjælpemidler i
form af it-hjælpemidler, studiestøttetimer, tegnsprogs- og
skrivetolkning, særligt tilrettelagte studiematerialer og per‐
sonlig assistance.
For at kunne få tildelt SPS skal den studerende – på grund
af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse – have behov
for støtte til at kunne gennemføre en af de støtteberettigende
uddannelser, som følger af SPS-lovens § 4. Derudover er det
et krav, at den studerende har dansk statsborgerskab eller er
ligestillet med danske statsborgere. Den studerende må ikke
overskride støtterammen og støttetiden, jf. SPS-lovens §§
5-9, og den studerende skal være studieaktiv, jf. SPS-lovens
§§ 10 og 11. Dette følger af SPS-lovens § 2, stk. 1. Det er
endvidere en betingelse for fortsat at modtage SPS, at den
studerende løbende opfylder betingelserne i SPS-lovens § 2,
stk. 1, jf. SPS-lovens § 2, stk. 3.
Det fremgår af SPS-lovens § 3, at SPS kan ydes i en eller
flere støtteformer, hvis 1) støtte er nødvendig for at kompen‐
sere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i forbindelse
med gennemførelse af uddannelsen, 2) funktionsnedsættel‐
sen kan kompenseres og 3) det er praktisk muligt at tilveje‐
bringe den nødvendige støtte. Uddannelses- og forsknings‐
ministeren kan efter § 3, stk. 2, fastætte regler om bl.a. støt‐
teformer.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 819 af 2.
juli 2007 om specialpædagogisk støtte ved videregående ud‐
dannelse (herefter SPS-bekendtgørelsen), der er udstedt med
hjemmel i bl.a. lovens § 3, stk. 2, nr. 1, at SPS kan ydes i en
eller flere støtteformer inden for bl.a. følgende grupper; 1)
rådgivning og vejledning om funktionsnedsættelsens betyd‐
ning for gennemførelse af uddannelsen, 2) hjælpemidler og
instruktion i brugen heraf, 3) sekretærhjælp og praktisk
hjælp, 4) tegnsprogstolkning og skrivetolkning, 5) særligt
udformede undervisningsmaterialer og 6) støttetimer med
henblik på kompensation for funktionsnedsættelsen.
SPS ydes til studerende, som er indskrevet på og gennem‐
går en offentligt anerkendt videregående uddannelse, der be‐
rettiger til SU, teoretisk og praktisk pædagogikum, studieop‐
hold i udlandet, som er godkendt som en del af en dansk vi‐
deregående uddannelse, der berettiger til SU, og til hele vi‐
deregående uddannelser i udlandet, som berettiger til SU.
Dette følger af SPS-lovens § 4, stk. 1. Uddannelses- og
forskningsministeren kan efter anmodning fra en anden mi‐
nister bestemme, at videregående uddannelser, der henhører
under vedkommende minister, henføres til loven, jf. SPS-lo‐
vens § 4, stk. 2.
SPS kan som udgangspunkt ydes inden for en støtteram‐
me på i alt 70 måneder, jf. SPS-lovens § 5, stk. 1, 1. pkt. In‐
den for denne ramme kan SPS ydes til den enkelte uddan‐
nelse i det antal måneder, der svarer til den normerede ud‐
dannelsestid, med et tillæg på 12 måneder. Dette kaldes støt‐
tetiden og følger af SPS-lovens § 6. Hvis den studerende bli‐
ver forsinket, skal uddannelsesstedet oplyse Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet om den studerendes nye forvente‐
de slutdato.
Det følger af SPS-lovens § 10, stk. 1, at SPS kan ydes til
studerende, som er studieaktive, jf. bestemmelsens stk. 2.
Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om
studieaktiviteten.
Det følger herefter af SPS-lovens § 10, stk. 2, at en stude‐
rende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12
63
måneder forsinket i uddannelsen i forhold til den normerede
uddannelsestid.
Det følger bl.a. af SPS-lovens § 12, stk. 1, at den stude‐
rende indgiver ansøgning til den uddannelsesinstitution,
hvor den pågældende er optaget, om tildeling af SPS til de
uddannelser, der er omfattet af SPS-lovens § 4, stk. 1, nr.
1-3.
Det fremgår af SPS-lovens § 12, stk. 3, 2. pkt., at uddan‐
nelses- og forskningsministeren efter ophør af uddannelsen
kan bestemme, at støtte i form af hjælpemidler m.v. overdra‐
ges den studerende til ejendom.
2.17.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange
mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået be‐
vilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en
formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed,
skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre
måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne
pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en
fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler
inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem
uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem
kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel,
skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjæl‐
pemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen
med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprin‐
cippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal afle‐
vere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddan‐
nelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. An‐
svaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra
de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-ryg‐
sæk, som personer med handicap har behov for uanset, om
hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæfti‐
gelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være sådanne
hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det
bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et
senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en an‐
den sektor og således skal aflevere deres hjælpemidler til en
sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden
sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågælden‐
de personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der
efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sags‐
behandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der i SPS-loven gives mulighed for, at stu‐
derende på videregående uddannelser, der har fået bevilget
hjælpemidler efter SPS-loven, kan anvende disse hjælpe‐
midler efter endt uddannelse, indtil vedkommende har fået
tildelt den fornødne støtte i form af hjælpemidler efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov
om social service, og i op til 3 måneder efter endt uddannel‐
se.
Den foreslåede ordning medfører, at studerende med en
funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til
brug for gennemførslen af en videregående uddannelse, kan
anvende disse hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt ud‐
dannelse. Hvis den pågældende får tildelt den fornødne støt‐
te, herunder nye hjælpemidler, ved kommunen inden udlø‐
bet af de 3 måneder, skal hjælpemidler, som er tildelt med
hjemmel i SPS-loven, leveres tilbage umiddelbart efter, at
den pågældende har modtaget den nye støtte. Det er hensig‐
ten, at de tre måneder regnes fra uddannelsens forventede
slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet. Hvis den studerende ophører på
uddannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de
tre måneder fra den dato, hvor den studerende er udskrevet
fra uddannelsen.
Senest ved udløbet af de tre måneder, skal den studerende
levere de udleverede hjælpemidler tilbage, med mindre der
er truffet afgørelse om, at hjælpemidlerne overdrages til den
studerendes ejendom, jf. SPS-lovens § 12, stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås endvidere, at de op til tre måneder efter endt
uddannelse, hvor den studerende kan beholde de tildelte
hjælpemidler efter SPS-loven, ikke skal medregnes i opgø‐
relsen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen
(støttetiden), jf. SPS-lovens § 6. Derved sikres det, at der i
beregningen af støttetiden alene indgår måneder med støtte,
som kan henregnes til den egentlige uddannelsesperiode.
Det foreslås videre, at uddannelses- og forskningsministe‐
ren kan fastsætte nærmere regler om procedurer for anven‐
delse af støtte efter endt uddannelse, og om hvilke hjælpe‐
midler studerende kan anvende i op til 3 måneder efter endt
uddannelse.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler
om, at muligheden for at beholde hjælpemidler i op til tre
måneder efter endt uddannelse fx omfatter fysiske hjælpe‐
midler og it-hjælpemidler som fx programpakker og it-start‐
pakker. De nærmere regler om, hvilke konkrete hjælpemid‐
ler, der er omfattet af bestemmelsen, vil blive fastsat under
hensyntagen til, hvilke hjælpemidler, der ikke kun er rele‐
vante for den studerende at have med henblik på at gennem‐
føre den pågældende uddannelse, men som også kan komme
den studerende til gavn i forbindelse med jobsøgning eller
opstart af nyt job, indtil kommunen har truffet afgørelse om,
hvilke hjælpemidler den pågældende kan tildeles fremadret‐
tet.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fast‐
sætte regler om ansøgningsprocedure i forbindelse med fort‐
sat anvendelse af hjælpemidler efter endt uddannelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn‐
dringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne- og
64
Socialministeriets område og Undervisningsministeriets om‐
råde vedrørende smidigere overgange.
2.18. Integrationsloven
2.1.1. Færre og enklere proceskrav til samtaleforløb
2.18.1.1. Gældende ret
Det følger af § 20, stk. 1, i integrationsloven bl.a., at kom‐
munalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings
integrationskontrakt. Indtil udlændingen har opfyldt de mål,
som er fastsat i integrationskontrakten, skal opfølgning finde
sted mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder.
Kommunen kan placere samtalerne fleksibelt efter en kon‐
kret vurdering af behovet. Kravet om mindst 4 samtaler in‐
den for 12 kalendermåneder gælder, når visitationen af den
pågældende udlænding som enten jobparat eller aktivitetspa‐
rat, jf. integrationslovens § 17, er gennemført. Kravet om
mindst 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder gælder her‐
efter for både job- og aktivitetsparate udlændinge.
Opfølgning skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er
hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller
på tilsvarende måde. Opfølgningen har til formål at danne
grundlag for kommunens vurdering af, om udlændingens in‐
tegrationsprogram skrider frem som planlagt, herunder om
aktiviteterne følges, og om de opstillede mål nås. I forbin‐
delse med opfølgningen skal der således tages stilling til, om
der er behov for at ændre i integrationsprogrammets ind‐
hold, sammensætning og mål, fx som følge af ændringer i
udlændingens situation.
For udlændinge, som modtager integrationsydelse, skal
der ved opfølgningen være fokus på konkrete job og jobsøg‐
ning. Det indgår ligeledes i opfølgningssamtalen, at der skal
foretages en rådighedsvurdering, så det vurderes, hvorvidt
en ydelsesmodtager har opfyldt sin rådighedsforpligtelse og
dermed fortsat er berettiget til at modtage integrationsydel‐
se. Opfølgningssamtalen skal således kunne danne grundlag
for kommunens eventuelle beslutning om at pålægge udlæn‐
dingen en sanktion for manglende opfyldelse af rådigheds‐
forpligtelsen.
2.18.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet be‐
skæftigelsesindsats, at kontaktforløbet ensrettes på tværs af
målgrupper. Det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der stilles krav
om 4 samtaler i kommunen de første 6 måneder, og at der
herefter ikke vil være proceskrav for kommunens tilrette‐
læggelse af samtaleforløbet. Endelig fremgår det, at efter 6
måneders ledighed aftales kontaktforløbet individuelt mel‐
lem jobcenteret og borgeren, samt at borgeren har ret til
samtaler, hvis den pågældende ønsker det, og at kommunen
skal holde samtaler med borgeren, når den vurderer, at der
er behov for det.
Med det formål at sikre overensstemmelse mellem regler‐
ne om kontaktforløb og opfølgningssamtaler på tværs af
målgrupper foreslås det, at initiativet også gennemføres i in‐
tegrationsloven for både job- og aktivitetsparate udlændin‐
ge. Dette indebærer, at det nuværende krav i integrationslo‐
ven om 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder ændres til
et krav om 4 samtaler inden for 6 måneder. Herefter vil der
ikke være proceskrav for kommunens tilrettelæggelse af
samtaleforløbet. Det bemærkes dog, at integrationslovens §
20, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen har en
overordnet pligt til løbende at følge op på kontrakten, hvis
der er behov derfor, fortsat vil være gældende.
Forslaget medvirker til, at reglerne forenkles for jobsamta‐
ler på tværs af målgrupper, fordi ledige får det samme antal
jobsamtaler med kommunen i begyndelsen af ledighedspe‐
rioden.
Historisk har samtalefrekvensen efter den indledende fase
i kontanthjælpssystemet og selvforsørgelses- og hjemrejse‐
programmet eller introduktionsprogrammet været ensartet,
og denne ensartethed vurderes væsentlig at opretholde. Ens‐
artede regler på tværs af ydelsesgrupper understøtter endvi‐
dere administrativ forenkling for kommunerne.
Kravene i § 17 i integrationsloven om, at kommunalbesty‐
relsen som udgangspunkt skal anse en udlænding omfattet af
§ 16, stk. 3, for at være jobparat i de første 3 måneder efter
at have overtaget ansvaret for den pågældende og efter 3
måneder visitere den pågældende som jobparat eller aktivi‐
tetsparat, opretholdes. Det betyder, at opfølgning skal finde
sted mindst fire gange inden for de første 6 måneder fra det
tidspunkt, hvor visitationen efter integrationslovens § 17 er
gennemført. Herefter vil der ikke være proceskrav for kom‐
munens tilrettelæggelse af samtaleforløbet. Der vil således
fortsat kunne afholdes samtaler efter selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets 6.
måned. Hertil kommer, at kommunalbestyrelsen efter inte‐
grationslovens § 20, stk.1, 1. pkt., har en overordnet pligt til
løbende at følge op på kontrakten.
2.18.2. Afskaffelse af regler om systematiske
henvisningsforløb
2.18.2.1. Gældende ret
Det følger af integrationslovens § 27 a, at når kommunal‐
bestyrelsen henviser en jobparat udlænding, der modtager
integrationsydelse til et job af over 5 dages varighed, og ud‐
lændingen ikke får jobbet, skal der igangsættes et systema‐
tisk henvisningsforløb.
Kommunalbestyrelsen skal således hurtigst muligt henvise
udlændingen til endnu et job og skal løbende fortsætte her‐
med indtil 3 måneder efter første henvisning, hvis udlændin‐
gen ikke kommer i beskæftigelse. Hvis der ikke er et job,
hvortil udlændingen kan henvises, skal kommunalbestyrel‐
sen pålægge udlændingen at søge et nærmere antal angivne
job på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet (systema‐
tisk henvisningsforløb).
65
Efter bestemmelsen kan en udlænding, der er omfattet af
et systematisk henvisningsforløb, ikke henvises til en anden
aktør, som kommunalbestyrelsen måtte have overladt vare‐
tagelsen af integrationsprogrammet til.
Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen hur‐
tigst muligt og efterfølgende i en periode på 3 måneder skal
formidle til et job, hvor der foreligger ordinære jobordrer,
dvs. job som en virksomhed har anmodet kommunalbesty‐
relsen om at få besat med en eller flere kvalificerede ledige.
Udlændingen skal fortsat deltage i tilbud som led i integrati‐
onsprogrammet sideløbende med den systematiske formid‐
lings- og henvisningsindsats, dog således at indsatsen tilret‐
telægges, så udlændingen har mulighed for at deltage i job‐
samtaler.
Integrationslovens § 27 a, er i alt væsentligt en spejling af
§§ 21 c-21 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.18.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats indeholder, i overensstemmelse med den po‐
litiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, ikke en
videreførelse af §§ 21 c-21 e i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats. Reglerne om systematiske henvisningsforløb vi‐
dereføres således ikke.
Det fremgår af forslag til lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats og den politiske aftale om en forenklet beskæftigel‐
sesindsats bl.a., at baggrunden for forslaget er, at de nugæl‐
dende regler om systematisk henvisningsforløb indebærer,
at ledige, der ikke får et job, som de er blevet henvist til af
jobcenteret, hurtigst muligt og løbende skal henvises til an‐
dre job de næste tre måneder. Hvis personen herefter ikke er
kommet i job, skal jobcenteret give et aktivt tilbud til den le‐
dige. Selv om reglerne om systematisk henvisningsforløb ik‐
ke videreføres, har jobcenteret fortsat mulighed for at give
en intensiveret indsats, hvis der er tvivl om den lediges rå‐
dighed.
Med det formål at skabe ensartethed mellem persongrup‐
perne omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
integrationsloven foreslås det, at reglerne om systematisk
henvisningsforløb i integrationslovens § 27 a, ophæves.
Det bemærkes yderligere, at jobparate udlændinge, jf. §
17 a, stk. 1, i integrationsloven, er omfattet af reglerne om
intensiv og kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Der er ta‐
le om minimumskrav, som giver jobcentrene mulighed for
yderligere intensivering. Derfor vurderes en afskaffelse af
kravet om systematiske henvisningsforløb ikke at svække
kommunernes mulighed for at iværksætte en intensiv be‐
skæftigelsesindsats for denne målgruppe.
2.18.3. Klarere jobsigte med virksomhedspraktik
2.18.3.1. Gældende ret
Integrationslovens § 23 fastslår, at til udlændinge, der er
omfattet af et integrationsprogram og berettiget til integrati‐
onsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, skal kommunal‐
bestyrelsen give tilbud om 1) vejledning og opkvalificering,
herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud,
jf. lovens § 23 a, 2) virksomhedspraktik, herunder nytteind‐
sats, jf. lovens § 23 b, eller 3) ansættelse med løntilskud, jf.
lovens § 23 c.
Kommunalbestyrelsen har således en forpligtelse til i sam‐
arbejde med udlændingen at tilrettelægge et samlet integrati‐
onsprogram, som hurtigst muligt kan bringe udlændingen i
beskæftigelse og selvforsørgelse. Heri ligger, at kommunal‐
bestyrelsen ved tilrettelæggelse af integrationsprogram skal
sikre den fornødne sammenhæng mellem de enkelte tilbud,
så udlændingen gradvis kommer tættere på arbejdsmarkedet.
Efter integrationslovens § 23 b, stk. 1, gælder, at kommu‐
nalbestyrelsen kan give udlændinge, som enten har behov
for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af
manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun
vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og ar‐
bejdsvilkår eller med løntilskud, tilbud om virksomheds‐
praktik på en offentlig eller privat virksomhed. For udlæn‐
dinge, der modtager integrationsydelse, kan tilbud om virk‐
somhedspraktik gives i form af nytteindsats, som består af
samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.
Integrationslovens § 23 b, stk. 2, fastslår, at tilbud om
virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække og op‐
træne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompe‐
tencer samt for at afklare udlændingens beskæftigelsesmål,
samt endelig at tilbud om nytteindsats dog gives med det
formål, at udlændingen skal arbejde for sin integrationsydel‐
se.
2.18.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats foreslås det, at der sker en tydeliggørelse
af formålsbestemmelsen med virksomhedspraktik, så der
stilles mere direkte krav til indholdet af og sigtet med virk‐
somhedspraktikken. En virksomhedspraktik skal herefter til‐
rettelægges, så den får en retning og et indhold, der hjælper
borgeren tættere på sit beskæftigelsesmål, og så vidt muligt
giver mulighed for opnåelse af ordinære løntimer.
Konkret foreslås det i forslaget til lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, at virksomhedspraktik skal gives med hen‐
blik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale el‐
ler sproglige kompetencer samt afklare personens jobmål,
således at det tydeliggøres, at der skal være et udviklende
sigte for den enkelte.
Som noget nyt foreslås det videre, at tilbuddet tillige skal
bringe personen tættere på sit jobmål, ved at personen under
praktikken deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i
kollegiale sammenhænge.
Med det formål at skabe ensartethed vedrørende formålet
med virksomhedspraktik på tværs af målgrupper foreslås
det, at der gennemføres en tilsvarende ændring af formålet
med virksomhedspraktik i integrationsloven, således at den‐
66
ne ændring af formålet med virksomhedspraktik også vil
gælde for udlændinge omfattet af integrationsloven.
Med den foreslåede ændring af integrationsloven præcise‐
res det, at der skal aftales et klart indhold og mål for virk‐
somhedspraktikken, så personen så vidt muligt deltager og
optrænes i konkrete arbejdsopgaver i samarbejde med erfar‐
ne kolleger og på denne måde bedst muligt udvikler sig og
får styrket sine muligheder for at få et ordinært job. Det for‐
udsættes, at arbejdsopgavernes omfang og indhold under
praktikken tilrettelægges under hensyntagen til personens
muligheder og forudsætninger.
Forslaget indebærer ikke, at der i større omfang end hidtil
skal udføres konkrete arbejdsopgaver, men at der skal være
øget fokus på, at de arbejdsmæssige sammenhænge, som
personen indgår i under praktikken, skal være relevante i
forhold til at kunne bringe personen tættere på ordinære løn‐
timer og varig arbejdsmarkedstilknytning.
2.18.4. Forenkling af mulighed for at tilbyde studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse for unge under 30
år
2.18.4.1. Gældende ret
Udgangspunktet for integrationsindsatsen er, at den skal
rettes mod, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt opnår
ordinær beskæftigelse med udgangspunkt i en jobrettet,
virksomhedsnær integrationsindsats ved hjælp af tidlig og
intensiv indsats med virksomhedsrettede tilbud i form af
virksomhedspraktik og løntilskud.
Det følger dog af integrationslovens § 23 a, stk. 6, at til
udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge under 25 år
med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn kan
kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering give tilbud
om vejledning og opkvalificering i form af studie- og er‐
hvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen
ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Ved afgørelsen skal
kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens
ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannel‐
sesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for
arbejdskraft.
Kommunen kan således jf. § 23 a, stk. 6, i integrationslo‐
ven, som led i integrationsprogrammet – ud fra en konkret
individuel vurdering af, hvad der kan bringe den konkrete
person hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet – tilbyde et
kort, mellemlangt eller længerevarende uddannelsestilbud.
Et sådant tilbud kan eventuelt kombineres med virksom‐
hedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse
med løntilskud m.v.
Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangs‐
punkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere ud‐
lændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets
konkrete behov for arbejdskraft.
I vurderingen af relevante uddannelsestilbud skal også
indgå, om det er muligt at formidle den pågældende til et va‐
rigt job efter et kortere uddannelsesforløb. Det er således en
betingelse, at kommunen vurderer, at tilbud om et ordinært
uddannelsesforløb vil medvirke til, at den ledige hurtigst
muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvfor‐
sørgelse.
Ved vurderingen af, om en udlænding i forvejen har en er‐
hvervskompetencegivende uddannelse, forudsættes det, at
der er tale om en uddannelse, som i dansk sammenhæng an‐
ses for erhvervskompetencegivende. Har en udlænding for
eksempel en uddannelse med fra hjemlandet, som efter et
kompetenceafklaringsforløb ikke vurderes at kunne bringe
den pågældende i beskæftigelse, vil den pågældende ikke
være udelukket fra tilbud om ordinær uddannelse.
Det er endvidere en betingelse, at kommunen tager ud‐
gangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger samt
vurderer, hvorvidt uddannelsen kvalificerer til beskæftigelse
inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft.
2.18.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats foreslås det, at tilbud om en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse som en del af be‐
skæftigelsesindsatsen harmoniseres, således at tilbud herom
kan gives til ledige under 30 år uden en erhvervskompeten‐
cegivende uddannelse, hvis de har forsørgerpligt overfor
hjemmeboende børn eller har opbrugt retten til SU til en vi‐
deregående uddannelse.
På den baggrund foreslås det at gennemføre en ændring af
integrationslovens regler om tilbud om en studie- eller er‐
hvervskompetencegivende uddannelse for udlændinge om‐
fattet af integrationsloven. Forslaget medvirker til, at kriteri‐
erne for hvornår jobcenteret undtagelsesvist kan give tilbud
om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse
til personer under 30 år, bliver mere ens. Det forudsættes
fortsat, at udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddan‐
nelse.
Den foreslåede ændring af integrationsloven indebærer
følgende ændringer i adgangen til studie- og erhvervskom‐
petencegivende uddannelse:
For 18-24 årige svarer initiativet til gældende regler
– For de 25-29-årige vil tilbuddet blive forbeholdt perso‐
ner med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn
og
– Personer over 30 år er ikke omfattet af ændringerne. For
denne gruppe videreføres gældende regler uden yderli‐
gere kriterier for adgangen til tilbuddet, ligesom der fort‐
sat gælder forskellige regler for personer under integrati‐
onsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den foreslåede ændring kan der i medfør af integrati‐
onsloven, som tilfældet også er efter de gældende regler,
alene gives tilbud om en studie- og erhvervskompetencegi‐
vende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en
sådan uddannelse.
67
De gældende regler om, at jobcenteret ved afgørelse af,
om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse
skal gives, skal vurdere, om uddannelsen kvalificerer til ar‐
bejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft,
og at der ikke må være tale om en uddannelse med længere
varighed end en professionsbacheloruddannelse, videreføres
uændret.
Dermed vil der ikke kunne gives tilbud om uddannelse af
længere varighed end en professionsbacheloruddannelse til
de målgrupper, som er omfattet af bestemmelsen.
Sammenfattende skal unge, der vil uddanne sig, som ud‐
gangspunkt gøre dette på ordinære vilkår. Kun undtagelses‐
vist kan jobcenteret give tilbud om studie- og erhvervskom‐
petencegivende uddannelser til personer under 30 år.
2.18.5. Krav om cv på Jobnet til alle målgrupper
2.18.5.1. Gældende ret
Integrationslovens § 26 a omfatter en række konkrete plig‐
ter for en udlænding, som er jobparat.
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 3, at en jobpa‐
rat udlænding hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmel‐
ding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge en be‐
skrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifi‐
kationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bi‐
stand til at finde arbejde på Jobnet. Udlændingen skal endvi‐
dere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan in‐
den for den nævnte frist på 3 uger fastsætte, hvornår oplys‐
ningerne skal være lagt på Jobnet.
Det følger endvidere af integrationslovens § 26 a, stk. 4, at
en jobparat udlænding løbende skal opdatere sine oplysnin‐
ger på Jobnet, samt at foreligger der oplysninger om tidlige‐
re beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer eller øvrige
forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde ar‐
bejde, jf. ovenfor, fra en tidligere tilmelding som arbejdssø‐
gende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige på
Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejds‐
søgende.
Integrationslovens § 26 a, stk. 6, indeholder en bestem‐
melse, hvorefter jobcenteret kan beslutte, at udlændingen
undtages fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3
uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigel‐
sesmål på Jobnet, jf. bestemmelsens stk. 3 og 4, hvis udlæn‐
dingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er til‐
strækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Job‐
centeret skal (dog) efter bestemmelsen sørge for, at udlæn‐
dingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
En jobparat udlænding er således som udgangspunkt for‐
pligtet til at lægge et cv, indeholdende oplysninger om tidli‐
gere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige
forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde ar‐
bejde, ind på Jobnet. Oplysningerne skal indlægges hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende
hos jobcenteret. Udlændingen skal endvidere angive mindst
ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen på de
3 uger fastsætte, hvornår oplysningerne skal være lagt på
Jobnet.
En jobparat udlænding er forpligtet til, at oplysningerne i
cv’et løbende opdateres, og jobparate udlændinge, som tidli‐
gere har oprettet et cv, som tilmelder sig efter at have været
afmeldt, eller som henvender sig til kommunen om hjælp,
skal straks gøre cv’et tilgængeligt igen.
Integrationsloven indeholder ikke tilsvarende regler for
aktivitetsparate udlændinge.
2.18.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og i overensstemmelse med den
politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at alle
ledige fremover skal udarbejde et cv, som skal lægges på
Jobnet.
Baggrunden herfor er, at udsatte borgere kan have gavn af
et cv på Jobnet, hvis de fx søger småjobs og virksomheds‐
rettede tilbud, ligesom virksomhederne vil få lettere ved selv
at rekruttere disse borgere. I den forbindelse udarbejdes der
en skabelon for et cv, som er målrettet udsatte grupper – dog
er der ikke krav om, hvornår det skal være udfyldt for de
mest udsatte.
Med det formål at fremme et beskæftigelsesrettet fokus i
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introdukti‐
onsprogrammets forløb samt sikre ensartethed mellem ud‐
lændinge omfattet af integrationslovens anvendelsesområde
og personer omfattet af anvendelsesområdet for lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det i en ny § 26 b at
gennemføre et lignende krav i integrationsloven om, at alle
integrationsydelsesmodtagere i selvforsørgelses- og hjemrej‐
seprogrammet eller introduktionsprogrammet fremover skal
udarbejde et cv på Jobnet.
I den foreslåede nye bestemmelse i integrationslovens §
26 b fastsættes det, at jobparate og aktivitetsparate udlæn‐
dinge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og at cv-op‐
lysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, er‐
faringer og øvrige relevante forhold.
Det foreslås også, at de gældende regler om jobparate ud‐
lændinge, hvorefter disse skal angive mindst ét jobmål i for‐
bindelse med registrering af cv-oplysninger, videreføres.
Også reglen om, at der for disse udlændinge gælder, at cv-
oplysningerne skal være registreret på Jobnet og gjort til‐
gængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger
efter tilmeldingen som jobsøgende, videreføres med henblik
på, at jobparate udlændinge hurtigst muligt kommer i be‐
skæftigelse.
Vedrørende aktivitetsparate udlændinge foreslås det, at
også disse udlændinge skal registrere cv-oplysninger. Som
noget nyt foreslås også, at cv-oplysningerne efter aftale mel‐
lem jobcenteret og udlændingen kan gøres tilgængelige for
søgning for arbejdsgivere, og at arbejdet med cv-oplysnin‐
ger for aktivitetsparate udlændinge begynder i forbindelse
68
med kontaktforløbet, samt at registrering af oplysningerne
sker hurtigst muligt.
Det foreslås endvidere, at udlændingen løbende skal opda‐
tere cv-oplysningerne, og at jobcenteret løbende skal påse,
at oplysningerne er fyldestgørende. Herudover vil det efter
de foreslåede bestemmelser gælde, at cv-oplysninger, der
tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, straks
på ny skal gøres tilgængelige for søgning, hvis jobparate ud‐
lændinge på ny tilmelder sig som jobsøgende eller henven‐
der sig til kommunen om hjælp.
Cv-oplysninger skal registreres for dels at understøtte job‐
centerets bistand til udlændingen med at finde arbejde, dels
for at virksomheder har mulighed for at finde egnede kandi‐
dater til en stilling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer også, at jobcente‐
ret skal yde bistand til udlændinge, der skal registrere cv-op‐
lysninger, hvis vedkommende anmoder herom, samt at sta‐
ten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlæn‐
dinge har oplyst på Jobnet. En arbejdsløshedskasse har ad‐
gang til cv-oplysninger for egne medlemmer.
Efter den foreslåede bestemmelse kan jobcenteret beslutte,
at udlændingen kan undtages fra kravet om at lægge et cv på
Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at an‐
give jobmål på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-
mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlæn‐
dingen kan opfylde kravene. Er dette tilfældet, skal jobcen‐
teret sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand
hertil.
Endelig foreslås det, at de nærmere regler, som beskæfti‐
gelsesministeren, i medfør af lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, fastsætter om registrering af cv-oplysninger her‐
under om indhold og cv-samtaler, finder tilsvarende anven‐
delse.
Sammenfattende betyder forslaget, at alle udlændinge,
som modtager integrationsydelse, skal have et cv på Jobnet.
Dette vil som udgangspunkt ensarte reglerne og understøtte
målsætningen om en jobrettet indsats til alle.
Forslaget indebærer således, at aktivitetsparate integrati‐
onsydelsesmodtagere under selvforsørgelses- og hjemrejse‐
programmet eller introduktionsprogrammet som noget nyt
som udgangspunkt vil blive omfattet af kravene til at lægge
cv på Jobnet.
Bestemmelsen i den foreslåede § 26 b, stk. 11 giver dog
mulighed for at undtage en udlænding fra kravet om regi‐
strering af cv-oplysninger på Jobnet, og om at cv-oplysnin‐
gerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfarin‐
ger og øvrige relevante forhold, og fra kravet om at cv-op‐
lysninger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hur‐
tigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsø‐
gende, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsæt‐
ninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde
kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst
muligt bliver i stand til dette.
Jobcentrene får dermed mulighed for at undtage udlæn‐
dinge, der af de nævnte grunde ikke kan opfylde kravet om
at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Jobcenteret får i givet
fald pligt til at sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bli‐
ver i stand til at opfylde kravene.
Endvidere er det indeholdt i forslaget, at de grupper, der
ikke hidtil har været omfattet af krav om cv på Jobnet, ikke
omfattes af samme tids- og proceskrav, men at der tages in‐
dividuelle hensyn.
For jobparate udlændinge, der allerede i dag har pligt til at
registrere cv-oplysninger, er der ikke tilsigtet ændringer i
indholdet. For disse udlændinge vil det fortsat gælde, at ind‐
holdet i cv-oplysningerne skal omhandle beskæftigelse, ud‐
dannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning
samt mindst ét jobmål, som er realistisk og kan bestrides af
den pågældende ledige udlænding.
Da aktivitetsparate udlændinge også kan have gavn af at
registrere cv-oplysninger på Jobnet foreslås det, at også dis‐
se personer omfattes af forpligtelsen til at registrere cv-op‐
lysninger på Jobnet. Arbejdet med et personligt cv kan bi‐
drage til at fremme et beskæftigelsesrettet fokus i den enkel‐
te persons forløb. For nogle aktivitetsparate udlændinge kan
det således være relevant, at cv-oplysningerne gøres søgba‐
re, fordi de søger småjobs, mens cv-oplysningerne for andre
kan fungere som et effektivt dialogredskab i forbindelse
med beskæftigelsesindsatsen, for eksempel som et skridt på
vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening, at cv-
oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere. Oplysninger‐
ne kan endvidere bidrage til at fremme den enkeltes kend‐
skab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for at
komme i job eller uddannelse.
Det foreslås videreført, at cv-oplysningerne løbende skal
opdateres, og som noget nyt foreslås, at jobcenteret løbende
skal påse, at oplysningerne i cv’et er fyldestgørende. Det
foreslås videreført, at en jobparat udlænding straks skal gøre
sine cv-oplysninger søgbare på ny, hvis udlændinge på ny
tilmelder sig som jobsøgende.
Det foreslås, at arbejdet med cv-oplysninger for aktivitets‐
parate begyndes i forbindelse med iværksættelse af kontakt‐
forløb eller lignende. Baggrunden herfor er, at arbejdet med
cv-oplysninger kan medvirke til at etablere en god dialog i
kontaktforløbet med fokus på personens kompetencer og er‐
faringer og muligheder for at komme i arbejde. Oplysnin‐
gerne kan endvidere bidrage til at fremme den enkeltes
kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne
for at komme i arbejde eller uddannelse.
2.18.6. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere
målgrupper
2.18.6.1. Gældende ret
Efter integrationslovens § 20 er det kommunalbestyrelsen,
der som udgangspunkt indkalder udlændinge i integrations‐
programmet til opfølgningssamtaler. Dog er der ikke noget
til hinder for, at udlændinge kan vælge selv at booke samta‐
69
ler, og i givet fald sidestilles bookingen med en indkaldelse
fra kommunen i forhold til bl.a. konsekvenser ved udeblivel‐
se m.v.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller et fæl‐
les system til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som
jobcentrene har pligt til at bruge og understøtte, hvis jobcen‐
teret ikke anvender et andet system, der understøtter selv‐
booking, således at borgere via ”Min Side” på Jobnet selv
kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og om‐
booke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til.
Inden for Beskæftigelsesministeriets område gælder, at en
dagpengemodtager i medfør af lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats som udgangspunkt har pligt til selv at booke job‐
samtaler. De nærmere regler om selvbooking for dagpenge‐
modtagere, herunder om afmelding, hvis vedkommende ik‐
ke booker en jobsamtale og om fritagelse fra selvbooking, er
fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Jobcenteret kan efter § 16 a, stk. 7, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, i særlige tilfælde fratage en person ret‐
ten til selv at booke samtaler, hvis personens adfærd i for‐
hold til selv at booke samtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis
jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil
medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hen‐
sigten. Derudover kan jobcenteret efter regler fastsat i be‐
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats efter anmod‐
ning fritage en person fra pligten til selv at booke samtaler,
hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært
eller umuligt for personen selv at booke samtaler på grund
af meget ringe it-kundskaber, betydelige sproglige barrierer
bestående i manglende beherskelse af dansk, eller betydelig
fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse. Endelig
kan jobcenteret fritage en person fra pligten til at booke
samtaler, hvis afholdelsen af samtalen er betinget af særlige
lokaliteter eller deltagelse af en tolk, medmindre personen
ikke ønsker at blive fritaget.
2.18.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at pligt til selvbooking udvides,
så pligten vil omfatte jobparate kontanthjælpsmodtagere,
jobparate modtagere af integrationsydelse, som ikke er om‐
fattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller in‐
troduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere samt sy‐
gemeldte i jobafklaringsforløb. Reglerne gælder allerede på
dagpengeområdet.
Med det formål at skabe ensartethed på tværs af målgrup‐
per foreslås det, at der fastsættes regler om selvbooking for
jobparate udlændinge i integrationsloven svarende til de reg‐
ler, som foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobparate udlændinge får
herefter som udgangspunkt samme pligt til selv digitalt at
booke samtaler i jobcenteret, herunder fx dato og tidspunkt.
Det foreslås videre, at jobcenteret som en undtagelse til
udgangspunktet kan beslutte, at udlændingen undtages fra
kravet om at booke jobsamtaler digitalt, hvis udlændingens
sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkeli‐
ge til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal
sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til
dette. Bestemmelsen har til formål at sikre, at jobcenteret
har mulighed for på baggrund af en konkret vurdering af den
enkelte udlændings danskkundskaber, it-mæssige kompeten‐
cer og andre forudsætninger, at undtage en udlænding fra
kravet om selvbooking. Konsekvensen af, at jobcenteret
undtager en udlænding, er, at jobcenteret fastsætter de kon‐
krete tidspunkter for udlændingens jobsamtaler.
Det foreslås også, at kommunalbestyrelsen efter en kon‐
kret vurdering kan fratage en person retten til selvbooking,
hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at personen booker job‐
samtaler på en anden måde end aftalt eller på en måde, som
kommunalbestyrelsen vurderer, vil medføre, at kontaktforlø‐
bet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Endeligt foreslås det, at de regler som beskæftigelsesmini‐
steren i medfør af § 39, nr. 10, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats fastsætter om selvbooking og afmelding som
jobsøgende finder tilsvarende anvendelse.
Udgangspunktet efter den foreslåede ordning er således, at
jobparate udlændinge selv skal booke jobsamtaler digitalt
inden for en frist, som fastsættes af jobcenteret.
Kommunalbestyrelsen har dog efter en konkret vurdering
mulighed for at fravige udgangspunktet, hvis der fx forelig‐
ger misbrug af ordningen, eller udlændingen ikke har de for‐
nødne kompetencer til at selvbooke jobsamtaler. Det bety‐
der, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering fx
kan beslutte, at selvbooking ikke skal være gældende i til‐
fælde, hvor en person booker mange samtaler ud over det
aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden
eller hyppigt ombooker samtaler.
Forslaget understøtter endvidere regelforenkling og bety‐
der, at den enkelte udlænding har medindflydelse på tilrette‐
læggelsen af og indholdet i sit kontaktforløb og dermed et
større ansvar for egen indsats. Derved styrkes tillige den på‐
gældendes muligheder for at komme i arbejde.
Det bemærkes, at hvis en jobparat udlænding ikke booker
en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som udlæn‐
dingen har fået af kommunen, vil kommunen skulle tage
stilling til, om der er grundlag for en sanktion. Dvs. at job‐
centeret bl.a. skal partshøre vedkommende. Der henvises til
de foreslåede ændringer i bl.a. lov om aktiv socialpolitik for
så vidt angår sanktioner i forbindelse med selvbooking.
Det bemærkes videre, at kommunen inden for rammerne
af den almindelige vejledningsforpligtelse skal yde hjælp til
personer, der har vanskeligt ved at anvende selvbooking-sy‐
stemet med henblik på at sikre, at jobparate udlændinge ikke
bliver afmeldt på grund af fx manglende it-kundskaber.
De nærmere regler, som beskæftigelsesministeren i med‐
før af den foreslåede § 39, nr. 10, i forslaget til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats bemyndiges til at fastsætte om
selvbooking og afmelding som arbejdssøgende, hvis en per‐
70
son ikke selv booker jobsamtaler, finder tilsvarende anven‐
delse for jobparate udlændinge under integrationsloven, jf.
den foreslåede ændring af integrationsloven. Det forventes,
at beskæftigelsesministeren vil udmønte bemyndigelsen så‐
ledes, at reglerne for fritagelse vil svare til reglerne for frita‐
gelse af dagpengemodtagere fra selvbooking, jf. de nuvæ‐
rende bestemmelser i § 40, stk. 5 og 6, i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Herudover foreslås det, at det i integrationslovens § 26 a,
stk. 4, fastsættes, at jobcenteret kan beslutte at undtage ud‐
lændinge fra kravet om registrering af sin jobsøgning i job‐
log på ”Min Side” på Jobnet, hvis udlændingens sproglige
og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at
udlændingen kan opfylde kravene samt at jobcenteret skal
sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til
dette. Det betyder, at jobcenteret efter anmodning kan frita‐
ge en person fra pligten til at registrere jobsøgning i joblog‐
gen, hvis jobcentret vurderer, at det er uforholdsmæssigt
svært eller umuligt for personen selv at registrere jobsøg‐
ning i jobloggen, fordi personen har meget ringe it-kundska‐
ber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglen‐
de beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv
eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af
jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse
af en tolk.
3. Forholdet til frikommuneforsøgene
Udvalgte forsøg på Beskæftigelsesministeriets område
under Frikommuneforsøg 2012-2015 (Frikommuneforsøg I)
blev fra den 1. juli 2017 forlænget frem til 1. januar 2019 og
udvalgte forsøg blev yderligere forlænget til den 1. juli 2019
(bekendtgørelse nr. 1459 af 5. december 2018, om ændring
af bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses-
og sygedagpengeområdet). Det forventes, at forsøgsperio‐
den forlænges fra den 1. juli til den 1. januar 2020. Det skyl‐
des, at regeringen vurderede det hensigtsmæssigt at forlæn‐
ge igangværende forsøg frem til den 1. januar 2020, hvor det
forventes, at de forenklede regler i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats skal træde i kraft. Dermed kommer borgere og
sagsbehandlere i de pågældende kommuner ikke til at ople‐
ve flere ændringer i reglerne inden for kort tid end nødven‐
digt.
To igangværende forsøg under Frikommuneforsøg
2016-2020 (Frikommuneforsøg II) har samme indhold, som
de foreslåede forenklinger i dette lovforslag. Hjemlerne til
disse to forsøg vil blive indstillet med udstedelse af en ny
bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses-
og sygedagpengeområdet i forbindelse med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
forventede ikrafttræden den 1. januar 2020. Frikommunerne
vil inden for rammerne af den foreslåede ordning kunne
fortsætte med de metoder og sagsgange, som de har indrettet
sig på i de to ovennævnte forsøg. Der henvises til det samti‐
digt fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er endvidere behov for at justere forsøget i lov om fri‐
kommunenetværk § 9 e om ret til godtgørelse for befordring
for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integra‐
tionsydelsesmodtagere uden for selvforsørgelses- og hjem‐
rejseprogrammets eller introduktionsprogrammets deltagelse
i ret og pligt til tilbud om mentorstøtte. Det skyldes, at
mentorstøtte med forslag til lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats bortfalder både som ret og pligt-tilbud og generelt
som tilbud. Mentorstøtte kan fortsat bruges til at understøtte
indsatsen eller som en selvstændig indsats til, at borgeren
bliver klar til en anden type indsats.
For justeringen af bestemmelsen for frikommuneforsøget
henvises til § 16, nr. 3.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
4.1. Digital kommunikation set i forhold til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.1.1. Generelt om løsningernes indretning
De digitale løsninger til understøttelse af den digitale
kommunikation, som forslaget omhandler, vil blive indrettet
således, at de ved etableringen og fremover vil leve op til de
krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger
af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
med tilhørende bestemmelser.
Ligesom anden kommunikation mellem på den ene side
borgere og arbejdsgivere og på den anden side det fælles it-
baserede datagrundlag, VITAS og de kommunale jobcenter‐
løsninger m.v. vil fx kommunikationslinjerne være kryptere‐
de.
Den digitale kommunikation vil alene være til rådighed og
tilgængelig for autentificerede brugere. Borgerne vil alene
kunne tilgå egne oplysninger.
4.1.2. Digitalisering af personlig assistance m.v. set i
forhold til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso‐
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttel‐
se), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der
fastsat nye regler om databeskyttelse. Forordningen finder
anvendelse fra den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningens behandlingsregler vil såle‐
des være gældende pr. 1. januar 2020, hvor jobcentrene og
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 6, nr. 9
og 11, i nærværende lovforslag skal behandle ansøgninger
indgivet digitalt om personlig assistance, tilbud om ansættel‐
se med løntilskud for nyuddannede med handicap, ansøgnin‐
ger om hjælpemidler, ansøgninger om tilskud til udgifter
ved opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud. Særligt
ved ansøgning om personlig assistance og om hjælpemidler
vil der som en del af sagens oplysning ofte blive behandlet
oplysninger om helbredsmæssige forhold. Efter lovens § 4
71
kan personlig assistance således ydes til ledige, lønmodtage‐
re og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en be‐
tydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov
for særlig personlig bistand.
Det fremgår bl.a. af forordningens artikel 5, stk. 1, at per‐
sonoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles
til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må vide‐
rebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål,
og være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der
er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, kan
der som udgangspunkt ikke behandles personoplysninger
om bl.a. helbred. Der er i forordningens artikel 9, stk. 2, litra
a-j, en række undtagelser hertil.
Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra a, finde sted,
hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til be‐
handling af sådanne personoplysninger til et eller flere spe‐
cifikke formål, medmindre det i EU-retten eller medlemssta‐
ternes nationale ret er fastsat, at det i stk. 1 omhandlede for‐
bud ikke kan hæves ved den registreredes samtykke.
Behandlingen kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted,
hvis behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan fastlæg‐
ges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole hand‐
ler i deres egenskab af domstol.
Medlemsstaterne kan efter artikel 9, stk. 4, opretholde el‐
ler indføre yderligere betingelser, herunder begrænsninger,
for behandling af genetiske data, biometriske data eller hel‐
bredsoplysninger.
Det fremgår af databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, at for‐
buddet mod behandling af følsomme personoplysninger om‐
fattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke
gælder i tilfælde, hvor betingelserne for behandling af per‐
sonoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 2, litra a, c, d, e eller f, er opfyldt.
Det vurderes, at behandlingen og videregivelsen af oplys‐
ninger om tilskudsperioder, der ligger over perioden med ret
til dagpenge, vil kunne ske i medfør af databeskyttelsesfor‐
ordningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling kan
ske, hvis den er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i
deres egenskab. Det vurderes endvidere, at behandlingen
kan ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 7,
stk. 1, hvorefter forbuddet mod behandling af følsomme per‐
sonoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, ikke gælder i tilfælde, hvor betingelserne for
behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforord‐
ningens artikel 9, stk. 2, litra a, c, d, e eller f, er opfyldt.
Forslaget regulerer jobcentrenes og Styrelsen for Arbejds‐
marked og Rekrutterings adgang til behandling af oplysnin‐
ger om helbredsmæssige forhold, men fastsætter ikke betin‐
gelserne for indsamling og behandling af disse personoplys‐
ninger, der vil skulle ske under iagttagelse af bl.a. databe‐
skyttelsesforordningens artikel 5, 7 og 9.
Datatilsynet vil blive hørt, når de foreslåede bemyndigel‐
ser udmøntes i bekendtgørelsesform.
4.1.3. Underretninger
Det foreslås, jf. forslaget til § 16 c i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., at reglerne om underretnin‐
ger i kapitel 29 i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats finder tilsvarende anvendelse ved tilbud om ansæt‐
telse med løntilskud efter § 15 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Jobcenteret vil dermed skulle underrette de berørte perso‐
ners respektive arbejdsløshedskasser om, at personen ansæt‐
tes med løntilskud. Underretningen vil ikke indeholde oplys‐
ninger om, at der er tale om en person med handicap, der an‐
sættes, men hvis løntilskudsperioden rækker ud over perso‐
nens dagpengeperiode vil arbejdsløshedskassen kunne udle‐
de, at der er tale om løntilskud efter § 15 i lov om kompen‐
sation til handicappede i erhverv m.v. I sådanne tilfælde vil
behandlingen af oplysninger skulle ske i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningens artikel 9 om behandlin‐
gen af særlige kategorier af personoplysninger.
Personoplysninger skal efter databeskyttelsesforordningen
behandles i overensstemmelse med god databehandlings‐
skik, jf. principperne for behandling af personoplysninger,
der fremgår af forordningens artikel 5. Det fremgår af for‐
ordningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal
behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i
forhold til den registrerede, indsamles til udtrykkeligt angiv‐
ne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en må‐
de, der er uforenelig med disse formål, og være tilstrækkeli‐
ge, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i for‐
hold til de formål, hvortil de behandles.
Det er endvidere en betingelse for behandling af alminde‐
lige personoplysninger, at en af betingelserne i forordnin‐
gens artikel 6 er opfyldt.
Det kan fx være samtykke fra den registrerede til behand‐
ling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke
formål, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behand‐
lingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt,
som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemfø‐
relse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes an‐
modning forud for indgåelse af en kontrakt, jf. artikel 6, stk.
1, litra b, at behandlingen er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. for‐
ordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse eller som henhører under offentlig myndighedsud‐
øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordnin‐
gens artikel 6, stk. 1, litra e.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den fore‐
slåede videregivelse af oplysninger mellem jobcenter/
kommune og arbejdsløshedskassen om løntilskudsansættel‐
sen for tilskudsperioder, der ligger inden for perioden med
retten til dagpenge, vil kunne finde sted i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
72
da videregivelsen af oplysninger fastsættes i loven eller i be‐
kendtgørelse udstedt i medfør af bemyndigelser i loven. Op‐
lysningerne vil dermed kunne videregives mellem de nævn‐
te aktører uden samtykke fra den person, oplysningerne ve‐
drører.
Det vurderes, at behandlingen og videregivelsen af oplys‐
ninger om tilskudsperioder, der ligger over perioden med ret
til dagpenge, vil kunne ske i medfør af databeskyttelsesfor‐
ordningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling kan
behandlingen ske, hvis den er nødvendig, for at retskrav kan
fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domsto‐
le handler i deres egenskab. Det vurderes endvidere, at be‐
handlingen kan ske i overensstemmelse med databeskyttel‐
seslovens § 7, stk. 1, hvorefter forbuddet mod behandling af
følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelses‐
forordningens artikel 9, stk. 1, ikke gælder i tilfælde, hvor
betingelserne for behandling af personoplysninger i databe‐
skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, c, d, e eller f,
er opfyldt.
Datatilsynet vil blive hørt, når bemyndigelserne udmøntes
i bekendtgørelsesform.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Da dette lovforslag omfatter konsekvensændringer med
tilretning af henvisninger som følge af lovforslaget om en
aktiv beskæftigelsesindsats, er der ikke selvstændige økono‐
miske konsekvenser af nærværende lovforslag for så vidt
angår udmøntningen af aftale om en forenklet beskæftigel‐
sesindsats.
På Udlændinge- og Integrationsministeriets område er in‐
tegrationsydelsesmodtagere omfattet af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet omfat‐
tet af forenklingerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af selv‐
forsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktions‐
programmet indgår i Beskæftigelsesministeriets beregning
af provenu/udgifter.
Det vurderes, at de forenklinger, som gennemføres på in‐
tegrationslovens område, ikke vil medføre ændringer i of‐
fentlige udgifter, da forenklingerne hver for sig har begræn‐
set betydning for målgruppens adfærd. I forbindelse med
implementering af forenklingerne i integrationsloven vil der
være it-udgifter, som omfatter tilpasning af it-systemer, her‐
under justering af forretningslogik, gennemgang af integrati‐
oner mellem systemerne, og afdækning af en række registre‐
ringskrav og valideringer, hvilket foretages i Beskæftigel‐
sesministeriets regi. Disse it-udgifter afholdes inden for Sty‐
relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings udgiftsramme til
forenklinger.
Sammenfattende vurderes der derfor, at der ikke er udgif‐
ter for Udlændinge- og Integrationsministeriet forbundet
med at gennemføre forenklingerne på integrationsområdet.
For så vidt angår udmøntningen af aftale om udmøntning
af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet skønnes
det, at forslaget samlet vil medføre offentlige merudgifter på
i alt 9,6 mio. kr. før skat og tilbageløb i 2020, 11,6 mio. kr. i
2021, 12,6 mio. kr. i 2022 og 12,8 mio. kr. i 2023. Forslaget
medfører permanente udgifter på 12,8 mio. kr. årligt.
Initiativet om at ophæve aldersgrænse for hjælpemidler til
job vil omfatte ca. 500 personer. Dette er beregnet på bag‐
grund af antal beskæftigede med handicap i alderen 60-64
år, som ifølge en undersøgelse fra SFI forventer at arbejde,
efter de er fyldt 65 år, af disse antages det, at ca. halvdelen
reelt vil være i arbejde, efter de er fyldt 65 år, og at de berør‐
te personer vil blive på arbejdsmarkedet i op til 5 år efter
pensionsalderen er nået. Heri er der medregnet et løbende
frafald pr. år i takt med, at de berørte personer går på pen‐
sion.
På baggrund af ovenstående medfører forslaget øgede ud‐
gifter til hjælpemidler på 4,6 mio. kr. i 2020, 6,1 mio. kr. i
2021, 7,6 mio. kr. i 2022 og derefter 7,8 mio. kr. fuldt indfa‐
set fra 2023. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes ud‐
gifter til hjælpemidler.
Det vurderes, at forslaget om smidigere overgange mellem
sektorer på Beskæftigelsesministeriets område ikke giver
anledning til offentlige merudgifter, da kommunerne allere‐
de i dag er forpligtet til at træffe afgørelse om bevilling til
handicapkompenserende ordninger. Forslaget forventes ikke
at medføre, at der skal træffes flere afgørelser, eller at afgø‐
relserne vil have længere varighed end i dag. Det skønnes
alene, at forslaget vil fremrykke tildelingstidspunktet for
hjælpemidlerne. Der afsættes 0,5 mio. kr. til en analyse af
sagsbehandlingstider 1 år efter, at lovændringen er trådt i
kraft.
Det vurderes, at forslaget om smidige overgange mellem
sektorer på Undervisningsministeriets område vil medføre
statslige merudgifter på 5,0 mio. kr. årligt fra og med 2020.
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske
konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat, regioner og
kommuner. Lovforslaget medfører ikke økonomiske konse‐
kvenser for regionerne.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2019 pl 2020 2021 2022 2023
Stat 7,3 8,6 8,8 8,9
Ingen aldersgrænse for hjælpe‐
midler til job
2,3 3,1 3,8 3,9
73
Smidigere overgange mellem sek‐
torer, Beskæftigelsesministeriet
0,0 0,5 0,0 0,0
Smidigere overgange mellem sek‐
torer, Undervisningsministeriet
5,0 5,0 5,0 5,0
Regioner 0,0 0,0 0,0 0,0
0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune 2,30 3,0 3,8 3,9
Ingen aldersgrænse for hjælpe‐
midler til job
2,3 3,0 3,8 3,9
Smidigere overgange mellem sek‐
torer
0,0 0,0 0,0 0,0
Heraf beskæftigelsestilskud 0,5 0,6 0,8 0,8
Heraf budgetgaranti 1,8 2,4 3,0 3,1
Heraf DUT (IT og administrative
konsekvenser)
0,0 0,0 0,0 0,0
I alt 9,6 11,6 12,6 12,8
Forslaget om ingen aldersgrænse for hjælpemidler vurde‐
res ikke at medføre administrative konsekvenser af betyd‐
ning, da det vurderes, at de berørte borgere i overvejende
grad vil få forlænget et allerede eksisterende hjælpemiddel.
Lovforslaget om kravet om, at sagsbehandlingen af ansøg‐
ninger om en fornyet afgørelse om allerede bevilligede hjæl‐
pemidler højest må tage 4 uger, vurderes ikke at indebære
administrative konsekvenser for kommunerne, da kommu‐
nerne allerede i dag skal behandle ansøgningen. Med forsla‐
get vil kommunerne evt. skulle behandle en ansøgning på et
tidligere tidspunkt, hvor der i dag ikke er noget krav til sags‐
behandlingstiden.
De økonomiske konsekvenser af lovforslagets dele, der
udmønter aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på
beskæftigelsesområdet for kommunerne skal forhandles
med de kommunale parter.
5.1. Offentlige implementeringskonsekvenser
Lovforslaget lever op til de syv principper for digitalise‐
ringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgiv‐
ning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lov‐
forslagets ovennævnte indhold understøtter muligheden for
digital administration under hensyntagen til borgernes data-
og retssikkerhed.
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitio‐
nen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven
kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt om‐
fang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er
digitaliseringsklar, og der er mulighed for effektiv it-anven‐
delse i kontroløjemed.
Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan
rumme fremtidig teknologisk udvikling og med lovforslaget
bliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger. Hid‐
til er booking af samtaler sket via Jobnet, men med lovfor‐
slaget vil det ikke længere i loven være fastlåst, hvilket kon‐
kret system selvbookingen skal foretages i.
Videre er der sket en harmonisering af begreber i lovtek‐
sten, idet alle typer af samtaler fremadrettet skal betegnes
”jobsamtaler”.
Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for, at
anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, herun‐
der fx VITAS og Jobnet, og at behandlingen af borgernes
oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databe‐
skyttelsesreglerne.
Hensigten er, at de mange data på beskæftigelsesområdet
bringes bedre i spil til gavn for kommuner, borgere og virk‐
somheder.
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
5.2. Implementeringskonsekvenser for digital
kommunikation
Lovforslaget vil kræve tilpasning af eksisterende it-syste‐
mer – både de statslige, de kommunale og arbejdsløsheds‐
kassernes. Tilpasningerne i de statslige og de kommunale it-
løsninger vil skulle ske, så de fortsat understøtter en tryg og
sikker datahåndtering og transparens i den offentlige data‐
håndtering. Tilpasningerne i arbejdsløshedskassernes it-sy‐
stemer vil ligeledes skulle ske under iagttagelse af databe‐
skyttelsesreglerne.
De digitale elementer i aftalen træder i kraft den 1. januar
2020. Derudover vil der løbende, i forbindelse med udvik‐
lingen af de statslige it-systemer, ske en løbende ikrafttræ‐
delse ved bekendtgørelse af initiativerne om CV, selvboo‐
king til flere målgrupper samt udvidelse af VITAS til flere
områder, herunder fx hjælpemidler til personer med handi‐
cap.
Beskæftigelsesindsatsen understøttes desuden af flere og
bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og virksom‐
heder.
Der er ikke foretaget ændringer vedrørende partshøring,
klageadgang eller lignende, som direkte berører borgeren.
74
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes ikke at have direkte økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget er udformet
under hensyntagen til ambitionen i Aftale om initiativer for
Danmarks digitale vækst af 26. februar 2018, herunder prin‐
cipperne for agil erhvervsrettet regulering.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at principper‐
ne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for
nærværende lovforslag.
Det er tillige Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lov‐
forslaget efterlever princip fem om at sikre brugervenlig di‐
gitalisering. Det femte princip adskiller sig fra de øvrige fire
principper, da det retter sig mod det offentliges implemente‐
ring af regulering gennem erhvervsrettede digitale løsninger.
Lovforslaget udvider den eksisterende digitale selvbetje‐
ningsløsning VITAS.
VITAS anvendes i dag ved arbejdsgiveres og selvstændigt
erhvervsdrivendes ansøgning om oprettelse af virksomheds‐
praktikpladser, ansættelse med løntilskud og tilskud til vok‐
senlærlinge. Som led i udviklingen af VITAS har der været
inddraget arbejdsgivere og sagsbehandlere fra jobcentre så‐
ledes, at løsningen bliver brugervenlig og let at anvende for
både arbejdsgivere og sagsbehandlere. Løsningen følger
Virk.dk’s designguide og bør i sin opbygning og menustruk‐
tur m.v. derfor understøtte den navigation, designprincipper
m.v., der kendes fra andre virksomhedsrettede selvbetje‐
ningsløsninger.
Lovforslaget og det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats muliggør, at ministeren kan
fastsætte regler om, at flere områder omfattes af det digitale
ansøgningssystem VITAS. Det betyder, at beskæftigelses‐
ministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere og selv‐
stændigt erhvervsdrivende digitalt kan ansøge om at få op‐
rettet virksomhedspraktikpladser, nytteindsatspladser, løntil‐
skudspladser, tilskud til voksenelever, tilskud til jobrotation,
tilskud til mentor, fleksjob, tilskud til personlig assistance
og tilskud til hjælpemidler.
Det skal bemærkes, at det ligesom i gældende ret forven‐
tes, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelser i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats fastsættes regler om, at det er obligatorisk for
virksomhederne at benytte det digitale ansøgningssystem
VITAS.
Der henvises i det hele til det samtidigt fremsatte forslag
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Beskæftigelsesindsatsen forenkles, så borgere mødes med
fair krav og forståelige regler.
Med færre og mere enkle proceskrav understøttes det, at
lediges kontakt med jobcenteret og arbejdsløshedskassen er
meningsfuld og tilpasset deres behov, så de kan få hjælp til
hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet.
Derudover medfører udmøntningen af satspuljeaftalen for
2019 på beskæftigelsesområdet to initiativer på lovniveau,
der skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kom‐
mer i beskæftigelse. Det drejer sig om ingen aldersgrænse
for hjælpemidler og smidigere overgange mellem sektorer.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke materielle ændringer, som er
af betydning for de ordninger, som er godkendt af EU-Kom‐
missionen som statsstøtteordninger.
Følgende elementer, der flyttes fra lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v., jf. lovforslagets § 6 er i forbindelse med
lovforslaget vurderet til at falde uden for EU᾽s regler om
statsstøtte. Det er følgende:
– Bevilling af hjælpemidler i form af arbejdsredskaber,
uddannelsesmateriale og mindre arbejdspladsindretnin‐
ger til personer med handicap. Tilskud til hjælpemidler
gives til en person i form af tilskud til uddannelsesmate‐
riale og arbejdsredskaber. Hjælpemidler i form af ar‐
bejdspladsindretninger installeres oftest på virksomhe‐
den, hvilket kræver, at virksomheden er indstillet på, at
der foretages ændring af arbejdspladsen. For at give til‐
skud skal der være tale om udgifter, der ligger udover,
hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde udgiften til.
– Bevilling af personlig assistance til personer i jobafkla‐
ring, ressourceforløb og revalidering i forbindelse med
tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats (Ingen materielle ændringer). De omfattede
personer har ikke nødvendigvis et handicap. Det kan væ‐
re syge, der skal have personlig assistance i forbindelse
med ansættelse med løntilskud.
Følgende elementer er omfattet af Kommissionens forord‐
ning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier
af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordnin‐
gen) EU-Tidende 2014, nr. L 187, side 1–78:
– Løntilskudsordningen, som vedrører ansættelses- og be‐
skæftigelsesstøtte til personer med handicap, der har
gennemført en uddannelse af 18 måneders varighed, der
berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse. Denne
ordning giver personer i målgruppen mulighed for at få
tilbud om ansættelse med løntilskud i op til 1 år.
Følgende er omfattet af Kommissionens forordning (EU)
nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af arti‐
kel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funk‐
tionsmåde på de minimis-støtte, EU-Tidende 2013, nr. L
352, side 1–8:
– Revalidering, når kommunen yder støtte i form af til‐
skud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virk‐
somhed. Se bemærkninger til forslaget til § 2, nr. 60.
75
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at kommu‐
nernes og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings be‐
handling af oplysninger om helbredsmæssige forhold i for‐
bindelse med ansøgning om personlig assistance til personer
med handicap i erhverv og ansøgninger om ansættelse med
løntilskud, ansøgning om tilskud til opkvalificering ved an‐
sættelse og ansøgning om hjælpemidler kan finde sted inden
for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ‐
velse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe‐
skyttelse) artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel
9, stk. 2, litra a, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 1. Det er
ligeledes Beskæftigelsesministeriets vurdering, at jobcente‐
rets videregivelse af oplysninger til personens arbejdsløs‐
hedskasse om løntilskudsansættelsen vil kunne finde sted i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra j.
De digitale løsninger vil skulle opfylde kravene i lov om
tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilap‐
plikationer, jf. lov nr. 692 af 8. juni 2018, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af
26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers
websteder og mobilapplikationer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i punkt 3 og
2.6.3.2.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 14. januar
2019 til den 11. februar 2019 været sendt i høring hos føl‐
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Allerød
Kommune (frikommune), Ankestyrelsen, Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejds‐
markedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS,
ASE, Ballerup Kommune (frikommune), BDO – Revision,
Beskæftigelsesrådet BER, Bestyrelsesforeningen for Social-
og Sundhedsskolerne, Brønderslev Kommune (frikommu‐
ne), Business Danmark, Børne- og kulturchefforeningen,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børnerådet, Børns Vilkår, Børsmæglerforeningen, Central‐
organisationens Fællesudvalg CFU, CEPOS, Cevea, Copen‐
hagen Capacity, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalue‐
ringsinstitut, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærer‐
forening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dan‐
marks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejds‐
giverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri,
Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk El-forbund,
Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri
(DI), Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund,
Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings
Forbund, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Skoleidræt,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skattefor‐
bund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Dan‐
ske Advokater Erhverv, Danske A-kasser, Danske Døves
Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Er‐
hvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Le‐
derne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammen‐
slutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisatio‐
ner, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske
Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier,
Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever,
Danske SOSU-skoler, Danske Underviserorganisationers
Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, De private soci‐
ale tilbud, De Regionale Vækstråd, Den Kooperative Ar‐
bejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildi‐
ge Konsulentforening på Handicapområdet (DUKH), Det
Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræ‐
ventive Råd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses-
og Erhvervsvejledning, Dansk Transport og Logisitik
(DTL), Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Dan‐
mark, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes
Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen –
Team Effektiv Regulering, Fagligt Fælles Forbund - 3F,
Favrskov Kommune (frikommune), Finans Danmark, Fi‐
nansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiver‐
forening, Finanstilsynet, FOA, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA, Forbruger‐
rådet TÆNK, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen
af Danske Skatteankenævn, Foreningen af direktører og for‐
standere ved landets AMU-centre, Foreningen af Døgn og
Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af
Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark,
Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved
Danskuddannelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og Ar‐
bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsforvalt‐
ningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, For‐
eningen af tekniske og administrative tjenestemænd, For‐
eningen Danske Revisorer, Foreningen Frie Fagskoler, For‐
eningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring og Pension, Forstanderkredsen for Produktions‐
skoler og Produktionshøjskoler, Fredensborg Kommune (fri‐
kommune), Fredericia Kommune (frikommune), Frederiks‐
havn Kommune (frikommune), Frederikssund Kommune
(frikommune), Frie Funktionærer, Frie Skolers Lærerfor‐
ening, Frivilligrådet, FSR – Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles‐
råd (FTF), Furesø Kommune (frikommune), Fynbus, Gart‐
neri-, land- og skovbrugets arbejdsgivere, Gentofte Kommu‐
ne (frikommune), Gladsaxe Kommune (frikommune), Grib‐
skov Kommune (frikommune), Guldborgsund Kommune
(frikommune), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymna‐
sieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorfor‐
ening, Halsnæs Kommune (frikommune), Handelsskolernes
Lærerforening, Helsingør Kommune (frikommune), Hille‐
rød Kommune (frikommune), Hjørring Kommune (frikom‐
mune), HK/Kommunal, HK/Stat, HK-Privat, Horesta, Ho‐
vedstadens Ordblindeskole, Høje-Taastrup Kommune (fri‐
kommune), Håndværksrådet, Ikast-Brande Kommune (fri‐
kommune), Institut for Menneskerettigheder, Investering
76
Danmark, Jammerbugt Kommune (frikommune), Jobrådgi‐
vernes Brancheforening, Justitia, KL, Kommunale Tjeneste‐
mænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Revision,
Kooperationen (arbejdsgiverorganisation og en interesseor‐
ganisation for danske kooperative virksomheder), KRAKA,
Kriminalforsorgen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse, Københavns Kommune (frikommune), Kø‐
benhavns Professionshøjskole (Tegnsprogs- og skrivetol‐
keuddannelsen), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det
pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere,
Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforenin‐
gen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpæ‐
dagoger, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssam‐
menslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for
PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederforeningen for VUC,
Lederne, Ledernes Hovedorganisation, Ledersamrådet, Le‐
jernes Landsorganisation i Danmark, Lilleskolerne, LOF,
Lærernes Centralorganisation, Læsø Kommune (frikommu‐
ne), Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mariagerfjord, Kommu‐
ne (frikommune), Moderniseringsstyrelsen, Morsø Kommu‐
ne (frikommune), Nationalt Center for kompetenceudvik‐
ling, Netværket for kostafdelinger, Fødevareforbundet,
Odense Kommune (frikommune), Odsherred Kommune (fri‐
kommune), Ordblindeforeningen, Pension Danmark, Pleje‐
familiernes Landsforening, Private Gymnasier og Studenter‐
kurser, Producentforeningen, Produktionsskoleforeningen,
Randers Kommune (frikommune), Rebild Kommune (fri‐
kommune), Rektorkollegiet for de Maritime Uddannelser,
Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, RockwoolFonden,
Roskilde Kommune (frikommune), Rådet for Børns Læring,
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
(REU), Rådet for digital sikkerhed, Rådet for erhvervsaka‐
demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, Rådet
for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (VEU), Rå‐
det for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på
Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Vok‐
sen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen
af Unge Med Handicap, SAND - De Hjemløses Organisa‐
tion, SEGES, Selveje Danmark, SIND, Sjældne Diagnoser,
Skatteankestyrelsen, Skole og Forældre, Skolelederforenin‐
gen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund,
SRF Skattefaglig Forening, Statsforvaltningerne, Studievalg
Danmark, Sundhedskartellet, TEKNIQ Installatørernes Or‐
ganisation Tekniq, Thisted Kommune (frikommune), Ud‐
dannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet
for de maritime uddannelser, Ungdomsskoleforeningen,
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UU Danmark,
Vejle Kommune (frikommune), Vesthimmerlands Kommu‐
ne (frikommune), VEU-Rådet, Viborg Kommune (frikom‐
mune), VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Kommune
(frikommune) og Aarhus Kommune (frikommune).
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Staten:
Ingen
Kommunerne:
Ingen
Regionerne:
Ingen
Staten:
2020: 7,3 mio. kr.
2021: 8,6 mio. kr.
2022: 8,8 mio. kr.
2023: 8,9 mio. kr.
Kommunerne:
2020: 2,3 mio. kr.
2021: 3,0 mio. kr.
2022: 3,8 mio. kr.
2023: 3,9 mio. kr.
Regionerne:
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget indeholder en forenkling
af beskæftigelsesindsatsen, herunder
forenklinger om:
- Færre og mere enkle proceskrav
- Ens regler på tværs af målgrupper
- Flere digitale løsninger
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Lovforslaget er udformet under hen‐
syntagen til ambitionen i Aftale om ini‐
tiativer for Danmarks digitale vækst af
77
26. februar 2018, herunder principper‐
ne for agil erhvervsrettet regulering.
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Beskæftigelsesindsatsen forenkles, så
borgere mødes med fair krav og forstå‐
elige regler.
Derudover medfører udmøntningen af
to initiativer i satspuljeaftalen for 2019
på beskæftigelsesområdet, at flere
mennesker med handicap kommer i be‐
skæftigelse.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med Kommissionens forord‐
ning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forene‐
lighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (grup‐
pefritagelsesforordningen) EU-Tidende 2014, nr. L 187, side 1–78.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at kommunernes og Styrelsens for
Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af oplysninger og videregivelse af
oplysninger kan finde sted inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske per‐
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forord‐
ning om databeskyttelse).
Er i strid med de fem principper for im‐
plementering af erhvervsrettet EU-re‐
gulering/Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 6, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen
beslutte, at funktionen som gennemgående og koordineren‐
de sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafkla‐
ringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 g i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om
sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i kommu‐
nen end jobcenteret.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 68 c og 68 g i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats i § 6, stk. 5, 1. pkt., ændres til
§ 36, stk. 3.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor be‐
stemmelserne om gennemgående og koordinerende sagsbe‐
handler til personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb
foreslås flyttet til § 36, stk. 3.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 6,
stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti‐
gelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåe‐
de ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 2
Efter den gældende § 6, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen
beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf.
§ 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer
omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 3 og 13, kan overdrages
til en anden enhed i kommunen end jobcenteret.
Det foreslås, at henvisningerne til § 18 a og § 2, nr. 3 og
13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 6, stk. 6, 1.
pkt., ændres til henholdsvis § 36, stk. 1, og § 6, nr. 3 og 5.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor be‐
stemmelsen om den koordinerende sagsbehandler til aktivi‐
tetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,
herunder aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere uden
for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller intro‐
duktionsprogrammet, foreslås flyttet til § 36, stk. 1, og be‐
stemmelsen om målgrupper foreslås ændret og flyttet til § 6.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 6,
stk. 6, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti‐
gelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede
78
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede
ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 3
Efter den gældende § 9 skal kommunalbestyrelsen oprette
et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet afgiver bl.a.
indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 12 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i § 9, stk. 1, 4. pkt., ændres til
kapitel 18.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reg‐
lerne om jobafklaringsforløb foreslås flyttet til kapitel 18.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 9,
stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti‐
gelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåe‐
de ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 4
Efter den gældende § 11, stk. 3, skal rehabiliteringsteamet
ikke drøfte og afgive indstilling om jobafklaringsforløb i
sager, hvor en borger får ret til at overgå til et jobafklarings‐
forløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, el‐
ler i sygedagpengesager, jf. § 9, stk. 1, 4. pkt.
Det foreslås, at henvisningen til § 68 d i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i § 11, stk. 3, ændres til § 107.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglen
i § 68 d om retten til jobafklaringsforløb foreslås flyttet til §
106.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 11,
stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti‐
gelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåe‐
de ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 5
Af de gældende §§ 4 b og 4 c i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats fremgår det, at kommunen kan overlade det til
andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lo‐
ven, og at ansvaret for indsatsen fortsat påhviler kommunal‐
bestyrelsen.
Det fremgår, at andre aktører, der har fået overladt opga‐
ven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person,
på samme måde som jobcenteret forpligter personen til at
møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Andre
aktører skal overholde samme regler, som gælder for kom‐
munen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse
i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter den‐
ne lov.
Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder
om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med
sagsbehandlingen.
Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler
om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nød‐
vendige oplysninger om personer, der er omfattet af loven,
til brug for administrationen af den beskæftigelsesmæssige
lovgivning m.v. Beskæftigelsesministeren kan desuden fast‐
sætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter den‐
ne lov kan varetages af andre aktører, herunder hvordan per‐
soner, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at
vælge mellem flere aktører.
Af den gældende § 19 i lov om sygedagpenge kan kom‐
munen overlade det til andre aktører at udføre opgaver og
træffe afgørelse efter denne lov. Ansvaret for indsatsen på‐
hviler fortsat kommunen. Kommunen kan ikke overlade det
til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedag‐
penge efter denne lov.
Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere,
om en person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden ak‐
tør kan dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den
sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uar‐
bejdsdygtighed. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er
næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordi‐
nær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mel‐
lem disse aktører.
Det fremgår endvidere, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af an‐
dre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommu‐
nen, klagefrister m.v.
Herudover fremgår det af gældende § 20 i lov om syge‐
dagpenge, at kommunen videregiver oplysninger til en an‐
den aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, syg‐
domsforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold, som er
nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftal‐
te opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke benytte de
modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til an‐
dre formål end dem, som er aftalt ved opgaveoverdragelsen.
Bestemmelserne i gældende § 4 c, stk. 3 og 4 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og i § 19, stk. 5, i lov om syge‐
dagpenge er udmøntet i bekendtgørelse om andre aktører,
hvor der er fastsat regler om inddragelse af andre aktører,
krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, der udfører op‐
gaver for jobcenteret, andre aktørers underretninger af ar‐
bejdsløshedskassen og regler for rammeaftaler og kontrakter
79
og regler om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigel‐
sesudvalg.
Der er ikke regler om andre aktører i lov om kompensa‐
tion til handicappede i erhverv m.v.
I den gældende § 47 a i lov om aktiv socialpolitik er der
regler om andre aktører for revalidender. Det fremgår bl.a.,
at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre
opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter
under revalidering.
Det foreslås, at regler om andre aktører i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om syge‐
dagpenge samles i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås således at indsætte nye bestemmelser i §§ 17
a og 17 b.
Det foreslås i § 17 a, stk. 1, at kommunen kan overlade det
til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge, jf.
dog stk. 2 og 3. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kom‐
munalbestyrelsen.
Forslaget medfører, at bestemmelser om inddragelse af
andre aktører flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats til lov om organisering og understøttelse af beskæftigel‐
sesindsatsen m.v., hvor de overordnede regler om ansvaret
for beskæftigelsesindsatsen fremgår.
Forslaget betyder endvidere, at reglerne om andre aktører
i lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge flyttes
til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses‐
indsatsen m.v. Dermed samles bestemmelserne om andre
aktører i denne lov som led i forenkling af beskæftigelses‐
lovgivningen.
Virkningen af forslaget er, at reglerne fremover foreslås
fastsat i lov om organisering og understøttelse af beskæfti‐
gelsesindsatsen m.v.
Forslaget betyder, at kommunen kan overlade det til andre
aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.
En anden aktør er en anden offentlig eller privat samar‐
bejdspartner, som jobcenteret har indgået aftale med. Kom‐
munen har det overordnende ansvar for indsatsen og for, at
lovgivningen overholdes. I praksis er der tale om et firma,
en organisation m.v. som udfører en eller flere beskæftigel‐
sesrettede opgaver for jobcenteret. Der er derfor en forud‐
sætning, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med anden
aktør.
Forslaget betyder, at andre aktører kan forpligte personer
på samme måde, som hvis det er jobcenteret, der varetager
opgaven.
Forslaget betyder fx, at kommunen kan overlade til andre
aktører at træffe afgørelse om tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 11-14 eller afgørelse om løntil‐
skud for nyuddannede personer med handicap efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Andre aktører kan fx træffe afgørelse om afgivelse af til‐
bud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats og om afgivelse af tilbud om fleksjob.
Herudover kan andre aktører varetage opgaven med at
holde jobsamtaler for ledige eller opfølgningssamtaler for
sygedagpengemodtagere, herunder udarbejde »Min Plan«.
Personen er forpligtet til at deltage på samme måde som
hvis det var kommunen, der holdt samtalerne.
Derudover medfører forslaget, at muligheden for inddra‐
gelse af andre aktører også omfatter opgaver og afgørelser
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås, at det som led i flytningen af de særlige regler
for personer med handicap herunder regler om personlig as‐
sistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb
og personer i revalidering, tilbud om ansættelse med løntil‐
skud for nyuddannede med handicap og regler om opkvalifi‐
cering i forbindelse med ansættelse gøres muligt at anvende
andre aktører efter de regler, der foreslås overflyttet fra lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats til i stedet at blive fastsat i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind‐
satsen m.v. ved administrationen af reglerne i lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v.
Baggrunden for forslaget er yderligere, at reglerne om
løntilskud for nyuddannede personer med handicap og op‐
kvalificering i forbindelse med ansættelse af personer med
handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18
måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en ar‐
bejdsløshedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannel‐
sens afslutning og som mangler erhvervserfaring inden for
det område, som uddannelsen kvalificerer til, foreslås over‐
flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. De særlige regler om personlig assistance til personer i
jobafklaringsforløb, ressourceforløb og personer i revalide‐
ring i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås tillige
overflyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
I forslaget henvises således til opgaver og afgørelser efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.
Det foreslås i stk. 2, at kommunen ikke kan overlade det
til andre aktører at træffe afgørelse om personlig assistance
efter § 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.
Forslaget betyder, at det fortsat ikke vil være muligt at
overlade til andre aktører at træffe afgørelse om personlig
assistance til personer med handicap. Dog vil det fortsat væ‐
re muligt at overlade til andre aktører at træffe afgørelse om
personlig assistance til personer i jobafklaringsforløb, perso‐
80
ner i ressourceforløb og personer, der er under revalidering,
som er regler, der efter forslaget til § 6, nr. 2, foreslås flyttet
fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v. Kompetencen til
at træffe afgørelse om personlig assistance til disse målgrup‐
per vil således som hidtil kunne overlades til andre aktører.
Det foreslås i stk. 3, at kommunen ikke kan overlade til
anden aktør at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge
efter lov om sygedagpenge. Kommunen kan dog overlade til
andre aktører at vurdere, om den sygemeldte er helt eller
delvis uarbejdsdygtig. Andre aktører kan kun træffe afgørel‐
se herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurde‐
ringen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.
Forslaget svarer til de gældende regler i lov om sygedag‐
penge om kommunens adgang til at overlade opgaver til an‐
den aktør.
Det betyder, at andre aktører ikke kan træffe afgørelse om
selve retten til at modtage sygedagpenge. Andre aktører kan
dog træffe afgørelse om hel eller delvis uarbejdsdygtighed,
forudsat at andre aktører og den sygemeldte er enige om
vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Andre ak‐
tører og den sygemeldte kan eksempelvis under en opfølg‐
ningssamtale aftale, at den sygemeldte kan vende gradvist
tilbage i arbejde, hvis de er enige om, at den sygemeldte er
delvis uarbejdsdygtig. Det er altid en forudsætning, at ar‐
bejdsgiveren er indstillet på, at den sygemeldte kan vende
gradvist tilbage i arbejde. Hvis anden aktør og den syge‐
meldte ikke er enige om hel eller delvis uarbejdsdygtighed,
skal kommunen inddrages og træffe afgørelse i sagen.
Det foreslås i stk. 4, at de opgaver og kompetencer til at
træffe afgørelse efter stk. 1 og 3, som andre aktører har fået
overladt, forpligter personen på samme måde, som hvis job‐
centeret havde udført opgaven eller truffet afgørelsen.
Det vil sige, at en kontanthjælpsmodtagers manglende
overholdelse af afgørelser, som træffes af andre aktører, vil
kunne sanktioneres efter reglerne i fx lov om aktiv socialpo‐
litik.
Som eksempel kan nævnes, at hvis andre aktører giver et
ret- og pligttilbud om virksomhedspraktik efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11, kan personen blive
sanktioneret, hvis personen ikke møder i tilbuddet, hvis be‐
tingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det vil endvidere betyde, at en sygedagpengemodtagers
manglende overholdelse af afgørelser, som træffes af andre
aktører, vil kunne sanktioneres efter reglerne i lov om syge‐
dagpenge.
Som eksempel kan nævnes, at hvis andre aktører giver til‐
bud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats kapitel 11, kan en sygedagpengemodtager bli‐
ve sanktioneret, hvis personen ikke møder i tilbuddet, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Afgørelsen om de ydelsesmæssige konsekvenser af fx af‐
slag på tilbud eller udeblivelse skal dog træffes af kommu‐
nen eller arbejdsløshedskassen.
Det foreslås i stk. 5, at andre aktører skal overholde
samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med
indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af
tilbud og underretninger efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. og lov om sygedagpenge.
Forslaget medfører, at andre aktører skal overholde de
samme regler, som gælder for jobcenteret i forbindelse med
fx bevilling af tilbud om virksomhedspraktik, bevilling af
personlig assistance, afgivelse af tilbud og underretninger.
Det vil fx betyde, at andre aktører skal overholde forvalt‐
ningsloven, herunder forvaltningslovens regler om begrun‐
delse og klagevejledning, når der træffes afgørelse.
Det foreslås i § 17 b, stk. 1, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, hvordan opgaverne efter lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge kan vareta‐
ges af andre aktører, herunder at personer omfattet af loven
skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder
om frister, underretninger til kommunen og procedurer og
klageadgang i forbindelse med sagsbehandlingen. Beskæfti‐
gelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre ak‐
tørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendige op‐
lysninger om personer, der er omfattet af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge, til brug for ad‐
ministrationen af lovgivningen m.v.
Der forudsættes en udmøntning af bemyndigelsesbestem‐
melsen svarende til de gældende regler.
Reglerne vil også finde anvendelse i forbindelse med til‐
bud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med
handicap, opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden
løntilskud af en nyuddannet person med handicap og hjæl‐
pemidler til personer med handicap. Det forudsættes, at der
på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om krav til andre
aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger
og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.
Som led i forenkling af lovgivningen foreslås, at beskæfti‐
gelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om mulighed
for at vælge mellem flere aktører, hvis kommunen skønner,
at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe
personen i ordinær beskæftigelse.
Det betyder, at der for alle målgrupperne efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge kan
fastsættes fælles regler om personens mulighed for at vælge
mellem aktører, hvor reglerne i dag findes henholdsvis i §
19, stk. 4, i lov om sygedagpenge og i § 2, stk. 1, i bekendt‐
gørelse om andre aktører.
81
Der henvises til punkt 2.2.1 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 6
Af den gældende § 18 i lov om organisering og understøt‐
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det, at beskæf‐
tigelsesministeren kan fastsætte landsdækkende krav til ud‐
bud og kontrakter med andre aktører, som kan inddrages i
beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge,
§ 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i integrationsloven.
Det foreslås, at lovens § 18 ændres således, at henvisnin‐
gen til kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§
19 og 20 i lov om sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv so‐
cialpolitik ændres til § 17 a og regler fastsat i medfør af § 17
b.
Ændringen er en konsekvens af, at det i forslagets § 1, nr.
5 foreslås, at samle bestemmelserne om anden aktør i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat‐
sen m.v. som led i forenkling af beskæftigelseslovgivningen.
Forslaget er en videreførelse af gældende ret. Det vil sige,
at beskæftigelsesministeren ligesom i gældende ret kan fast‐
sætte landsdækkende krav til udbud og kontrakter med an‐
dre aktører.
Til nr. 7
Efter § 21 i lov om organisering og understøttelse af be‐
skæftigelsesindsatsen m.v. overvåger og analyserer Beskæf‐
tigelsesministeriet udviklingen på arbejdsmarkedet samt
overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcen‐
trene. Loven indeholder ingen nærmere regler om, hvordan
Beskæftigelsesministeriet skal følge op og føre tilsyn med
kommunernes beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at reglerne, som udmønter punktet om skær‐
pet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats i Aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats, indsættes i et nyt ka‐
pitel 3 a i lov om organisering og understøttelse af beskæfti‐
gelsesindsatsen m.v.
Det foreslås i § 22 a, at beskæftigelsesministeren fastsæt‐
ter resultatmål og mål for kommunernes beskæftigelsesind‐
sats (fokusmål) som led i sit skærpede tilsyn med kommu‐
nerne.
Resultatmål er udtryk for kommunens forventede andel
borgere på offentlig forsørgelse på baggrund af kommunens
rammevilkår, som afhænger af den enkelte kommunes be‐
folkningssammensætning og det lokale arbejdsmarked, og
som indgår i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter
for Velfærds (VIVE) analyser for offentlige forsørgelses‐
ydelser.
Fokusmål er mål om andelen af borgere, der ikke modta‐
ger en aktiv indsats og/eller samtaler over en længere perio‐
de efter de første 6 måneders ledighed, hvor kommunerne
med regelforenklingen får frie rammer til at tilrettelægge
den aktive indsats efter den enkeltes behov og forudsætnin‐
ger. Fokusmålene vil dermed angive et niveau for, hvad der
som minimum må forventes af kommunernes beskæftigel‐
sesindsats over for den samlede gruppe borgere med længe‐
revarende ledighed på tværs af ydelseskategorier.
Kommunernes resultater og indsatser vil løbende blive
monitoreret og vist på Jobindsats.dk, jf. forslaget til § 38 a,
således at kommunerne kan følge med i, om udviklingen er
tilfredsstillende, eller om kommunen er i risiko for at kom‐
me under skærpet tilsyn, jf. forslaget til § 22 b.
De nærmere regler om kommunernes resultatmål og fo‐
kusmål vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede § 22
f, nr. 1.
Det foreslås i § 22 b, at lever en kommune ikke op til de
resultatmål, som beskæftigelsesministeren har fastsat, og le‐
ver kommunen i et gennemsnit over de seneste 12 måneder
ikke op til de fastsatte fokusmål, jf. § 22 a, bliver den pågæl‐
dende kommune omfattet af et skærpet tilsyn.
Kommuner med en andel borgere på offentlig forsørgelse
svarende til det statistisk forventede eller lavere er således
uden for målgruppen til skærpet tilsyn.
Hvis en kommune har en større andel borgere på offentlig
forsørgelse end forventet og dermed ikke lever op til det
fastsatte resultatmål, er det afgørende, om kommunens ind‐
sats ligger på et tilfredsstillende niveau i forhold til fokus‐
målene. Viser indsatsmålingerne, som Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekruttering offentliggør på Jobindsats.dk,
jf. forslaget til § 38 a, at en kommunes indsats gennemsnit‐
ligt over de seneste 12 måneder ikke lever op til de fastsatte
fokusmål, bliver kommunen omfattet af skærpet tilsyn, som
bl.a. indebærer en forpligtelse for kommunen til at indsende
en redegørelse til beskæftigelsesministeren, jf. forslaget til §
22 c.
De nærmere kriterier for udpegningen af kommuner til
skærpet tilsyn og de administrative procedurer i den forbin‐
delse vil blive fastsat af beskæftigelsesministeren med hjem‐
mel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 22 f.
Det forventes, at de administrativt fastsatte regler vil blive
udformet, så Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
én gang årligt foretager en samlet opgørelse af kommuner‐
nes resultater og indsatser, som er afgørende for, om en
kommune omfattes af skærpet tilsyn.
Det foreslås i § 22 c, at en kommune, der er omfattet af
skærpet tilsyn, jf. § 22 b, skal sende en redegørelse til be‐
skæftigelsesministeren om, hvilke initiativer, kommunen har
iværksat eller vil iværksætte for at leve op til de fastsatte fo‐
kusmål, og en plan for, hvornår målene vil være nået. Rede‐
gørelsen skal indeholde resultatet af en uvildig sagsgennem‐
gang for målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fo‐
kusmålene. Kommunen afholder udgifterne til sagsgennem‐
gangen.
Bestemmelsen indebærer, at kommuner, der kommer
under skærpet tilsyn, er forpligtet til skriftligt at redegøre
for, hvordan kommunen vil sikre, at kommunen fremadrettet
82
lever op til kravene i beskæftigelsesindsatsen og at udarbej‐
de en plan for genopretningen. Genopretningsplanen forud‐
sættes at indeholde centrale milepæle for, hvordan kommu‐
nen vil sikre, at borgerne får en indsats i overensstemmelse
med lovgivningens intentioner.
Som led i udarbejdelse af redegørelsen og genopretnings‐
planen til beskæftigelsesministeren skal kommunen indgå
aftale med et eksternt konsulent-/revisionsfirma, fx kommu‐
nens sagkyndige og uafhængige revision i henhold til lov
om kommunernes styrelse, om at få foretaget en gennem‐
gang af sagerne for de målgrupper, hvor kommunen ikke le‐
ver op til fokusmålene. Formålet med sagsgennemgangen er
at få belyst årsagerne til, at kommunen ikke har opfyldt fo‐
kusmålene, herunder eventuelle organisatoriske, ledelses‐
mæssige og administrative forhold i kommunen, der kan
være medvirkende årsag.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om kravene til kommunernes rede‐
gørelser og genopretningsplaner og om gennemgangen af
sager på området, jf. forslaget til § 22 f, nr. 2 og 3.
Det foreslås i § 22 d, stk. 1, at en kommune, der er omfat‐
tet af et skærpet tilsyn, har en genopretningsperiode på 9
måneder til at få rettet op på indsatsen og leve op til de fast‐
satte fokusmål.
Bestemmelsen indebærer, at kommuner, der omfattes af
det skærpede tilsyn, har 9 måneder fra offentliggørelsen af
resultaterne af den årlige opgørelse af kommunernes resulta‐
ter og indsatser til at rette op på indsatsen. Hvis fx målepe‐
rioden i den årlige opgørelse er perioden 1. januar – 31. de‐
cember, og resultaterne af opgørelsen offentliggøres den 1.
april i det følgende år, vil en kommune, der bliver omfattet
af skærpet tilsyn den 1. april 2021 ved offentliggørelsen af
resultaterne for 2020, have 9 måneder til at forbedre indsat‐
sen tilstrækkeligt til, at kommunen lever op til fokusmålene
ved den årlige opgørelse for 2021.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger lø‐
bende udviklingen i kommunens indsats via data i de ind‐
satsmålinger, som styrelsen offentliggør på jobindsats.dk, jf.
forslaget til § 38 a. Disse holdes op mod milepælene i kom‐
munens genopretningsplan.
Efter forslaget til § 22 d, stk. 2, kan beskæftigelsesmini‐
steren bestemme, at en kommune, som har forbedret indsat‐
sen, men uden fuldt ud at have opfyldt fokusmålene inden
for genopretningsperioden på 9 måneder, kan få genopret‐
ningsperioden forlænget, dog højst med yderligere 12 måne‐
der. Det betyder, at kommunen får mulighed for at koncen‐
trere indsatsen på at nå helt i mål med planen for genopret‐
ning, uden at blive pålagt bestemte proceskrav fra centralt
hold.
Beskæftigelsesministeren vil i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 22 f, nr. 4, kunne fastsætte nærmere regler
om genopretningsperioden, herunder muligheder og kriterier
for forlængelse.
Det foreslås i § 22 e, at en kommune, som ikke har opfyldt
fokusmålene i et gennemsnit over de seneste 12 måneder ef‐
ter udløbet af genopretningsperioden, herunder en eventuel
forlænget periode efter § 22 d, stk. 2, skal leve op til særlige
minimumskrav til indsatsen, fastsat af beskæftigelsesmini‐
steren. Kommunen skal endvidere få foretaget en uvildig
gennemgang af sager for de målgrupper, hvor kommunen
fortsat ikke lever op til de fastsatte fokusmål. Kommunen
afholder udgifterne til sagsgennemgangen.
Bestemmelsen regulerer den sidste fase i den gradvise
skærpelse af opfølgningen over for kommuner med util‐
fredsstillende resultater og indsats. Det betyder for det førs‐
te, at beskæftigelsesministeren kan pålægge kommunen mi‐
nimumskrav til beskæftigelsesindsatsen, fx krav til antal
samtaler i kontaktforløbet, og derved mister kommunen fri‐
heden til selv at tilrettelægge den aktive indsats efter den en‐
kelte borgers behov. For det andet skal kommunen for egen
regning sørge for at få foretaget en gennemgang af sager for
alle målgrupper, hvor kommunens fokusmål ikke er opfyldt.
Sagsgennemgangen af passivsagerne har samme formål
som den gennemgang af sager, der foretages efter den fore‐
slåede § 22 c, og skal foretages af en ekstern revisor eller
anden sagkyndig uden for kommunens forvaltning med sær‐
ligt kendskab til beskæftigelseslovgivningen og kommunale
organisatoriske, ledelsesmæssige og administrative forhold.
De nærmere regler om fastsættelsen af minimumskrav til
indsatsen, når en kommune ikke opfylder fokusmålet efter
udløbet af en genopretningsperiode, og om gennemgangen
af kommunens passivsager, foreslås fastsat administrativt,
jf. den foreslåede bemyndigelse i § 22 f, nr. 3 og 5.
Det foreslås i § 22 f, at beskæftigelsesministeren bemyndi‐
ges til at fastsætte nærmere regler om
1) Resultatmål og indsatsmål (fokusmål) for skærpet til‐
syn, jf. § 22 b.
2) Kommunernes redegørelser og genopretningsplaner, jf.
§ 22 c.
3) Sagsgennemgangen, jf. §§ 22 c og 22 e.
4) Genopretningsperioden, jf. § 22 d.
5) Fastsættelse af minimumskrav til indsatsen, jf. § 22 e.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive udnyttet til at fastsætte reg‐
ler om kriterier for udvælgelse af kommuner til skærpet til‐
syn, og at fastlægge administrative procedurer og retnings‐
linjer for gennemførelsen af tilsynet, herunder afgrænsning
af genopretningsperioder og fastsættelsen af de minimums‐
krav for indsatsen, der skal gælde i perioden med skærpet
tilsyn, fx krav til antal samtaler.
Det forudsættes, at de administrativt fastsatte regler om
omfanget af sagsgennemgangen efter § 22 c som udgangs‐
punkt vil stille krav om, at der bliver gennemgået mindst 15
pct. af sagerne for de målgrupper, hvor kommunen ikke le‐
ver op til de fastsatte fokusmål.
Der henvises til punkt 2.2.5. i de almindelige bemærknin‐
ger.
83
Til nr. 8
Den gældende overskrift til Afsnit III er Beskæftigelsesrå‐
dets og regionale arbejdsmarkedsråds samspil med myndig‐
hederne om beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås, at der i overskriften før kapitel 4 indsættes
ordet ”Tilsynsrådets”, således at overskriften bliver ”Be‐
skæftigelsesrådets, Tilsynsrådets og de regionale arbejds‐
markedsråds samspil med myndighederne om beskæftigel‐
sesindsatsen”.
Forslaget skal ses på baggrund af, at reglerne om Tilsyns‐
rådet foreslås overført fra lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. til lov om organisering og understøttelse af beskæfti‐
gelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 9
Efter den gældende lovs § 24, stk. 2, udpeger beskæftigel‐
sesministeren bortset fra formanden, medlemmerne af Be‐
skæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsentere‐
de organisationer og myndigheder. Der udpeges således 8
fra Landsorganisationen i Danmark og 1 fra FTF.
Det foreslås, at § 24, stk. 2, nr. 2, ændres således, at Fag‐
bevægelsens Hovedorganisation indstiller 9 medlemmer til
Beskæftigelsesrådet.
Det foreslås tillige, at § 24, stk. 2, nr. 3, ophæves således,
at FTF’s ret til at indstille 1 medlem ophæves.
Dermed overtages retten for Landsorganisationen i Dan‐
mark til at indstille 8 medlemmer til Beskæftigelsesrådet og
FTF’s ret til at indstille 1 medlem til Beskæftigelsesrådet af
Fagbevægelsens Hovedorganisation. Den nye fælles hoved‐
organisation indstiller således 9 medlemmer til Beskæftigel‐
sesrådet.
Baggrunden for ændringerne er, at LO og FTF på de to
hovedorganisationers ekstraordinære kongresser den 13.
april 2018 traf en beslutning om at fusionere og danne Fag‐
bevægelses Hovedorganisation den 1. januar 2019. Som føl‐
ge heraf ophørte Landsorganisationen i Danmark og FTF
som selvstændige organisationer den 1. januar 2019.
Forslaget betyder, at Fagbevægelsens Hovedorganisation
herefter vil indstille 9 medlemmer til Beskæftigelsesrådet.
Forslaget ændrer ikke ved det samlede antal medlemmer,
som udpeges til Beskæftigelsesrådet, ligesom lønmodtager‐
organisationerne og arbejdsgiverorganisationerne fortsat vil
indstille lige mange medlemmer til Beskæftigelsesrådet.
Der henvises til punkt 2.2.4. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 10
Efter den gældende § 24, stk. 5, tilforordnes Beskæftigel‐
sesrådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1
repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Mini‐
steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at Beskæf‐
tigelsesrådet tilforordnes 1 repræsentant for Udlændinge- og
Integrationsministeriet. Det skyldes, at rådet drøfter spørgs‐
mål vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på
arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesrådet har således tilkende‐
givet, at det vil være formålstjeneligt, at de tilforordnes 1 re‐
præsentant fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som
kan bistå rådet fagligt i forhold til integrationen af flygtnin‐
ge og indvandrere på arbejdsmarkedet.
Forslaget er en følge af den ressortomlægning, der fandt
sted i 2015, hvor sager om integration af flygtninge og ind‐
vandrere på arbejdsmarkedet flyttede fra Børne- og Social‐
ministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Som konsekvens af forslaget vil der ikke være en tilfor‐
ordnet repræsentant for Børne- og Socialministeriet.
Der henvises til punkt 2.2.4. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 11
Efter den gældende § 25, stk. 2, afgiver Beskæftigelsesrå‐
det hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udvik‐
lingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effek‐
ter af beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås, at § 25, stk. 2, ophæves således, at Beskæfti‐
gelsesrådet ikke skal udarbejde en årlig beskæftigelsespoli‐
tisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fo‐
kus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelsesrådet har tilkendegivet, at rådet ikke finder
det formålstjeneligt og nødvendigt at skulle anvende res‐
sourcer på at afgive en særskilt årlig beskæftigelsespolitisk
redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus
på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Beskæf‐
tigelsesrådet vil fortsat rådgive ministeren om beskæftigel‐
sesindsatsen jf. § 25, stk. 1.
Det betyder, at opfølgning på kommunernes resultater i
stedet vil ske ved opfølgning med benchmark-rapporter, der
løbende giver indsigt i kommunernes resultater og indsatser
på beskæftigelsesområdet.
Der henvises til punkt 2.2.4. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr.12
Efter gældende regler i § 92 a, stk. 1, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. fastlægges, at Tilsynsrådet er rådgiven‐
de for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Sty‐
relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksom‐
hed. Tilsynsrådet behandler Direktøren for Arbejdsmarked
og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt
tilsynsvirksomheden.
Det foreslås, at reglerne om Tilsynsrådets formål, sam‐
mensætning og opgaver overføres fra § 92 a i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v. til et nyt kapitel 4 a i lov om or‐
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
84
Som ny § 26 a foreslås fastsat, at Tilsynsrådet er rådgi‐
vende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirk‐
somhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskas‐
sernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og
fokusrevision af kommunerne, kommunernes rådighedsad‐
ministration, det skærpede tilsyn med kommunernes be‐
skæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med
kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljefor‐
valtning, og nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.
Den foreslåede bestemmelse udvider Tilsynsrådets kom‐
petence til også at rådgive ministeren i forhold til Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsaktiviteter vedrø‐
rende arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelses‐
indsatsen, det nye skærpede tilsyn med kommunernes be‐
skæftigelsesindsats i aftalen om en forenklet beskæftigelses‐
indsats, styrelsens øvrige tilsyn med kommunerne, Udbeta‐
ling Danmark, styrelsens puljeforvaltning og nye udvik‐
lingsinitiativer, som styrelsen arbejder med.
Tilsynsrådet får dermed mulighed for at have indsigt i og
rådgive beskæftigelsesministeren eksplicit i forhold til til‐
synsvinklen på alle de områder, inden for hvilke Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering bedriver tilsyn.
Der henvises til punkt 2.2.6. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Det fremgår af § 92 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v., at Tilsynsrådet har 8 medlemmer og hvorledes
rådet sammensættes og udpeges, herunder at 1 medlem ud‐
peges efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark
og 1 medlem udpeges efter indstilling fra Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Central‐
organisation og Ledernes Hovedorganisation.
Som ny § 26 b, stk. 1, i lov om organisering og understøt‐
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v. foreslås fastsat, at Til‐
synsrådet har 8 medlemmer, hvoraf en formand og 1 med‐
lem udpeges af beskæftigelsesministeren. Desuden udpeger
beskæftigelsesministeren efter indstilling 1 medlem fra
Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem fra KL, 1 medlem
fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 medlem efter fæl‐
les indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, Aka‐
demikerne og Lederne, 1 medlem fra Danske A-kasser og 1
medlem fra Skattestyrelsen.
Den foreslåede § 26 b, stk. 1, er en videreførelse af ind‐
holdet af § 92 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. dog ændret således, at der er taget højde for, at Lands‐
organisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjeneste‐
mændenes Fællesråd med virkning fra 1. januar 2019 er ble‐
vet sammenlagt til Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det
foreslås derfor, at Fagbevægelsens Hovedorganisation kan
indstille 1 medlem til Tilsynsrådet. Videre foreslås, at Fag‐
bevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne og Le‐
derne efter fælles indstilling kan indstille 1 medlem. Der‐
med afspejles den fremtidige sammensætning i Tilsynsrådet
fuldt ud den hidtidige.
Videre er navneændringer siden sidste lovændring rettet
til. Det gælder Danske A-kasser og Skattestyrelsen.
Det foreslås fastsat som ny § 26 b, stk. 2, at der tilforord‐
nes rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 re‐
præsentant for Finansministeriet og 1 repræsentant for Sty‐
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede
har ingen stemmeret.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af indhol‐
det af § 92 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås fastsat som ny § 26 b, stk. 3, at medlemmer‐
ne, herunder formanden og de tilforordnede, udpeges for en
4-årig periode. Finder udpegningen sted i løbet af en perio‐
de, gælder den til periodens udløb. Medlemmerne kan gen‐
udpeges.
Som ny § 26 b, stk. 4, foreslås fastsat, at Tilsynsrådet selv
fastsætter sin forretningsorden. De foreslåede bestemmelser
er en videreførelse af indholdet i § 92 a, stk. 5 og 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås fastsat som ny § 26 b, stk. 5, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering varetager rådets sekretaria‐
tsfunktion. Dermed lovfæstes den hidtidige praksis.
Det fremgår af § 92 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v., at Tilsynsrådet er rådgivende for beskæftigel‐
sesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejds‐
marked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet
behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt til‐
synsvirksomheden.
Det fremgår endvidere af § 13 e i lov om aktiv socialpoli‐
tik, at Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i
spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Re‐
krutterings tilsynsvirksomhed efter § 13 d, som er tilsynet
med kommunernes rådighedsvurderinger.
Det foreslås fastsat som ny § 26 c, stk. 1, i lov om organi‐
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at
Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejds‐
marked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og resultaterne af tilsynet med
kommunernes rådighedsadministration, jf. § 13 e i lov om
aktiv socialpolitik. Bestemmelsen viderefører således Til‐
synsrådets nuværende opgaver efter de gældende regler i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpo‐
litik.
Som § 26 c, stk. 2, foreslås fastsat, at Tilsynsrådet endvi‐
dere er det centrale tilsynsorgan for arbejdsløshedskassernes
kontrolindsats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
skal på baggrund af afrapporteringer rådgive Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes
kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge kra‐
vene til kassernes kontroller fremadrettet.
85
Den foreslåede § 26 c, stk. 2, er sprogligt justeret men
svarer til den gældende § 92 a, stk. 2, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v.
Det foreslås fastsat i § 26 c, stk. 3, at Tilsynsrådet har ind‐
sigt i og rådgiver beskæftigelsesministeren om arbejdsløs‐
hedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisio‐
nen og fokusrevision af kommunerne, det skærpede tilsyn
med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige
tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og
styrelsens puljeadministration, og nye udviklingsinitiativer
på tilsynsområdet.
Med bestemmelsen udvides Tilsynsrådets rådgivende
funktion til at omfatte ikke alene de lovbestemte tilsynsord‐
ninger med arbejdsløshedskasser og kommuner, men Styrel‐
sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede tilsyns‐
virksomhed på beskæftigelsesområdet.
Der tilsigtes ikke ændringer i den nuværende praksis,
hvorefter Tilsynsrådets rådgivning primært sker på grundlag
af de rapporter, som styrelsen afgiver til rådet to gange år‐
ligt.
Der henvises til punkt 2.2.6. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 13
Efter den gældende § 28, stk. 2, nr. 2, udpeger beskæfti‐
gelsesministeren bortset fra formanden medlemmerne af de
regionale arbejdsmarkedsråd efter indstilling fra de i rådene
repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges
således 5 fra Landsorganisationen i Danmark og 1 fra FTF.
Det foreslås, at lovens § 28, stk. 2, nr. 2, ændres således,
at Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller 6 medlem‐
mer til de regionale arbejdsmarkedsråd.
Det foreslås tillige, at § 28, stk. 2, nr. 3, ophæves, med
den konsekvens, at FTF’s ret til at indstille 1 medlem ophæ‐
ves.
Dermed overtages retten for Landsorganisationen i Dan‐
mark til at indstille 5 medlemmer til de regionale arbejds‐
markedsråd og FTF’s ret til at indstille 1 medlem af den nye
fælles hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisati‐
on således, at denne indstiller 6 medlemmer.
Baggrunden for ændringen er, at LO og FTF på de to ho‐
vedorganisationers ekstraordinære kongresser den 13. april
2018 traf beslutning om at oprette en ny, fælles hovedorga‐
nisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation den 1. januar
2019. Som følge heraf ophørte Landsorganisationen i Dan‐
mark og FTF som selvstændige organisationer den 1. januar
2019.
Det betyder, at Fagbevægelsens Hovedorganisation vil
indstille 6 medlemmer til de regionale arbejdsmarkedsråd.
Forslaget ændrer ikke ved det samlede antal medlemmer,
som udpeges, ligesom lønmodtagerorganisationerne og ar‐
bejdsgiverorganisationerne fortsat vil indstille lige mange
medlemmer til rådene.
Der henvises til punkt 2.2.4. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 14
Efter den gældende § 29 i lov om organisering og under‐
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager det regio‐
nale arbejdsmarkedsråd bl.a. godkendelse af den regionale
positivliste for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen i § 29, nr. 5, til § 33 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 97 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Reglerne om
den regionale uddannelsespulje foreslås at fremgå af § 97 i
det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigel‐
sesindsats. Som en konsekvens heraf foreslås henvisningen
ændret.
Det betyder, at de nævnte oplysninger fortsat vil indgå i
det fælles it-baserede datagrundlag.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 15 og 16
Efter den gældende § 30, stk. 1, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det,
at det regionale arbejdsmarkedsråd inden for rammerne af
en statslig bevilling i form af en varslingspulje kan iværk‐
sætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og ak‐
tiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger
eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområ‐
de. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udfører rå‐
dets beslutning om anvendelse af bevillingen og varetager
administration og regnskab m.v.
Det fremgår af stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v.
for tilskud, der ydes efter stk. 1.
Det foreslås, at der i § 29 indsættes som nyt nr. 8, frem‐
går, at de regionale arbejdsmarkedsråd tillige iværksætter og
yder tilskud til initiativer inden for en statslig ramme til at
sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virk‐
somhedslukninger eller større afskedigelser af stor betyd‐
ning for et lokalområde jf. kapitel 25 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Forslaget medfører, at det fremgår af lovteksten, at det re‐
gionale arbejdsmarkedsråd varetager opgaven med at iværk‐
satte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og ak‐
tiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger
eller større afskedigelser af stor betydning for et lokal områ‐
de.
Det foreslås i den forbindelse, at § 30 ophæves.
86
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Forslaget skal
således ses i sammenhæng med, at det fremgår af den politi‐
ske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at ind‐
satsen for borgere, der rammes af større afskedigelser, skal
forenkles. Det fremgår, at de to eksisterende varslingspuljer
- dels den ordinære varslingspulje og den supplerende var‐
slingspulje - slås sammen.
Virkningen af forslaget er endvidere, at det stadig er det
regionale arbejdsmarkedsråd, som varetager opgaven med at
iværksætte og yde tilskud til initiativer inden for en statslig
ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse
med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser
af stor betydning for et lokalområde jf. kapitel 25 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder sammen med det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at hjemlen
til de lovbundne puljer flyttes fra lov om organisering og un‐
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. til lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at puljen kommer til
at stå sammen med reglerne om, hvilke indsatser, personer
omfattet af større afskedigelser kan få i forbindelse med af‐
skedigelsen både i opsigelsesperioden og efter opsigelsespe‐
rioden.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.2. i de almindelige be‐
mærkninger og til bemærkningerne til det samtidigt fremsat‐
te lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 17 og 18
Efter den gældende § 31, stk. 1 skal kommunen løbende
underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen
af virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansættelse med
løntilskud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Efter den gældende § 31, stk. 2, skal de regionale arbejds‐
markedsråd sammen med kommunerne én gang årligt drøfte
en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på
anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 11.
Det foreslås, at henvisningen i § 31, stk. 1, 1. pkt., og nyt‐
teindsats samt ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og
12 ændres til en henvisning til ansættelse med løntilskud og
nytteindsats efter kapitel 11-13.
Det foreslås endvidere, at henvisningen i § 31, stk. 2, til
kapitel 11 ændres til kapitel 13.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntil‐
skud og nytteindsats foreslås placeret i kapitel 11-13 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i §
31, stk. 1 og 2, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De
foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Der henvises punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger og
til det samtidigt fremsatte lovforslag om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Til nr. 19
Efter de gældende regler, jf. § 34, stk. 3, kan jobcentrene
og andre aktører søge i cv’er på Jobnet på tværs af kommu‐
ner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling
og anden virksomhedsrettet indsats, jf. § 5 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Jobcentrene og arbejdsløshedskasser‐
ne har adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysnin‐
ger på tværs af kommunegrænser.
Det foreslås, at cv᾽er ændres til cv-oplysninger, og at hen‐
visningen i § 34, stk. 3, 1. pkt., til § 5 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats ændres til kapitel 4 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor loven af‐
fattes på ny. Det foreslås, at cv᾽er fremover omtales som cv-
oplysninger, og at henvisningen til reglerne om jobcenterets
bistand til at finde arbejde og arbejdskraft sker ved en hen‐
visning til kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som vil være der, hvor disse regler vil fremgå, jf. forslaget
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det betyder, at jobcentrene og andre aktører fortsat vil
kunne søge i cv-oplysninger på Jobnet på tværs af kommu‐
ner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling
og anden virksomhedsrettet indsats, jf. forslaget til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentrene og arbejdsløs‐
hedskasserne vil endvidere fortsat have adgang til nødvendi‐
ge formidlingsrelevante oplysninger på tværs af kommune‐
grænser.
Med den foreslåede ændring bringes beskrivelsen af cv-
oplysninger og henvisningen til § 5 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats i § 34, stk. 3, stk. 1, i lov om organise‐
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Om cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tids‐
punkt på Jobnet for visse målgrupper henvises til punkt 2.6.
i almindelige bemærkninger og specielle bemærkninger til §
22 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.2. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 20
Efter den gældende § 36, stk. 1, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indgår oplys‐
ninger, som er registreret på Jobnet og andre selvbetjenings‐
87
løsninger, herunder tilmelding, cv-oplysninger for personer,
der efter § 13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i den gældende lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et
cv i Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af jobsøg‐
ning, afklaring og andre oplysninger til brug for sagsbe‐
handling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne vedrø‐
rende beskæftigelsesindsatsen, i det fælles it-baserede data‐
grundlag.
Det foreslås, at henvisningen i § 36, stk. 1, til »§ 13, stk.
2, og § 73 d, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om, at personen har pligt til at indlægge et cv i Jobnet« æn‐
dres til: »§ 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at
personen har pligt til at registrere cv-oplysninger på Job‐
net«.
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Reglerne om
indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet foreslås i den for‐
bindelse samlet i § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Det betyder, at de nævnte oplysninger fortsat vil indgå i
det fælles it-baserede datagrundlag.
Om cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tids‐
punkt på Jobnet for visse målgrupper henvises til punkt 2.6.
i almindelige bemærkninger og specielle bemærkninger til §
22 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 21
Efter § 21 i lov om organisering og understøttelse af be‐
skæftigelsesindsatsen m.v. overvåger og analyserer Beskæf‐
tigelsesministeriet udviklingen på arbejdsmarkedet samt
overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcen‐
trene. Loven indeholder ingen nærmere regler om Beskæfti‐
gelsesministeriets opfølgning. Det er endvidere fastsat i §
38, at beskæftigelsesministeren etablerer Jobindsats.dk som
et landsdækkende it-system til at måle resultater og effekter
til at opgøre, om lovgivningens krav til beskæftigelsesind‐
satsen er opfyldt.
Det foreslås fastsat som ny bestemmelse i § 38 a, at Job‐
indsats.dk skal vise et samlet overblik bestående af dels ge‐
nerelle målinger, der kan give kommuner og andre interes‐
senter i beskæftigelsesindsatsen indblik i kommunernes re‐
sultater og indsatser, dels særlige målinger, som anvendes til
udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. den foreslåe‐
de § 22 b.
Målingerne vil fx kunne opgøre varighed af ledighedsfor‐
løb, afgang fra ledighed til beskæftigelse, selvforsørgelses‐
grad efter endt aktivering, antal og andel langvarigt ledige
ydelsesmodtagere, der ikke aktiveres, brugen af virksom‐
hedsrettede tilbud og målrettet uddannelse, antal og andel
langvarigt ledige, som ikke har modtaget en kontaktforløbs‐
samtale inden for det seneste år m.v. Indsatsmålingerne for‐
udsættes at omfatte såvel den lovbestemte indsats i de første
6 måneder af ledighedsperioden som den ikke-lovbestemte
indsats efter de første 6 måneder.
Resultatmålingerne, der skal indgå i det samlede overblik,
vil tage afsæt i kommunernes rammevilkår, som Det Natio‐
nale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) an‐
vender i sine analyser for offentlige forsørgelsesydelser, og
det vil være indsatsen i hele landet og for alle kommuner,
der monitoreres. Herved sikres transparens om centrale mål‐
inger på beskæftigelsesområdet, således at alle kan følge
med i kommunernes indsats. Det vil være muligt at tilgå
målingerne via en Jobindsats mobilapplikation. Målingerne
opdateres løbende.
Der henvises til punkt 2.2.5. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 22
Der er i § 42, stk. 2 og 3, § 43, stk. 1, nr. 1, og § 45, stk. 2,
henvisninger til lov om vejledning om uddannelse og er‐
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Det foreslås, at henvisningerne til lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti‐
gelse m.v., i § 42, stk. 2 og 3, § 43, stk. 1, nr. 1, og § 45, stk.
2, ændres til henvisninger til lov om kommunal indsats for
unge under 25 år.
Forslaget har baggrund i, at lov om vejledning om uddan‐
nelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v. ændrer titel pr. 1. august 2019 til lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, jf. § 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, i lov
nr. 746 af 8. juni 2018.
Til nr. 23
Efter de gældende regler, jf. § 52, nr. 1, i lov om organise‐
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan
beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om
registrering af cv᾽er på Jobnet.
Det foreslås, at »cv᾽er« i § 52, nr. 1, ændres til: »cv-oplys‐
ninger«.
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Det foreslås, at
cv᾽er fremover omtales som cv-oplysninger.
Med den foreslåede ændring bringes beskrivelsen af cv-
oplysninger i § 52, nr. 1, i lov om organisering og understøt‐
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Om cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tids‐
punkt på Jobnet for visse målgrupper henvises til punkt 2.6.
i de almindelige bemærkninger og specielle bemærkninger
88
til § 22 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 24
Af den gældende § 54, stk. 1, fremgår det, at kommunen
kan kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får
ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge el‐
ler integrationsloven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf. §
2 b i lov om aktiv socialpolitik, i nærmere nævnte tilfælde.
Det foreslås, at henvisningen i § 54, stk. 1, til eller sambo‐
ende, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik udgår af bestem‐
melsen.
Baggrunden for forslaget er, at den gensidige forsørgelses‐
pligt for samlevende i kontanthjælpssystemet med lov nr.
1522 af 27. december 2014 blev ophævet med virkning fra
den 1. januar 2016.
Det er en fejl, at henvisningen til samlevende i lov om ak‐
tiv socialpolitik § 2 b ikke er blevet ophævet i forbindelse
med, at man ophævede den gensidige forsørgelsespligt.
Henvisningen er en nullitet, idet den henviser til en para‐
graf, som er ophævet pr. 1. januar 2016.
Virkningen af forslaget er, at der ikke længere henvises til
den ophævede § 2 b i lov om aktiv socialpolitik. Forslaget
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af gældende § 15 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og §§ 51 og 52 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats at personer med handicap, som har
gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og
som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddan‐
nelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for
det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, kan få
tilbud om ansættelse med løntilskud.
Tilbuddet skal gives med henblik på oplæring og genop‐
træning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer og
med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 2, nr.
8. En nyuddannet person med handicap, der modtager kon‐
tanthjælp eller integrationsydelse vil samtidig være i mål‐
gruppen for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelses‐
modtagere efter gældende lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 9, i nærværende
lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til perso‐
ner med handicap fremover vil skulle gives efter kapitel 5 i
den nævnte lov, og at tilbuddet vil skulle følge reglerne i
forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at der i § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2,
nr. 1, og stk. 3, § 8, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 1, § 13, stk. 2,
nr. 4 og stk. 4, 1. pkt., § 13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25, stk.
7, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1 og 3, § 40 a, stk. 2,
1. pkt., § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, § 68 a, stk. 3, 1.pkt., § 69, stk.
2, nr. 1 og 4, § 69 b, stk. 1, § 69 d, stk. 1, nr. 3, § 69 e, § 69
j, stk. 10, 1. pkt., § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk. 1, §
69 o, stk. 1, nr. 3, § 69 p, § 93, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, og §
94, stk. 2, efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats« tilføjes en henvisning til », tilbud efter kapitel 5 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse
med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet no‐
gen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik
om rådighed og sanktioner m.v.
Der henvises til punkt 2.4.1 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 2
Efter den gældende § 5, stk. 1, i loven henvises der ikke til
stk. 2.
Da der med forslaget til nr. 3 foreslås indsat et nyt stykke
3 i § 5, foreslås det samtidigt, at der i § 5, stk. 1, indsættes
en henvisning til stk. 2 og 3. Baggrunden for dette er, at per‐
soner, der opholder sig i udlandet, som udgangspunkt vil
kunne få hjælp efter loven, medmindre dette fremgår sær‐
skilt af loven. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af forslaget til § 2, nr. 3.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, ikke kan
få hjælp efter loven. Baggrunden for dette er, at det helt
grundlæggende i kontanthjælpssystemet gælder, at ydelsen
er bestemt til at opfylde behov her i landet. Kontanthjælpen
betragtes som en forsørgelsesydelse og udgør det underste
økonomiske sikkerhedsnet i Danmark for personer, der har
været udsat for en social begivenhed og ikke kan forsørge
sig selv eller sin familie. Det er ligeledes et kriterium, at
personen ikke kan få dækket behovet for forsørgelse gen‐
nem andre ydelser. Dette er bl.a. med til at sikre, at kravet
om ophold i Danmark som betingelse for at modtage kon‐
tanthjælp kan opretholdes, og at kontanthjælpen dermed ik‐
ke er eksportabel efter EU-retten, da kontanthjælp m.v. ikke
er omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger, hvorfor den ikke kan medtages
til øvrige EU/EØS-lande.
I forhold til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
og jobafklaringsforløb er det i aftalen om en reform af før‐
tidspension og fleksjob og sygedagpengereformen fastsat, at
89
reglerne for ydelsen så vidt mulig skulle ligne reglerne for
kontanthjælp.
Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, reva‐
lideringsydelse og ressourceforløbsydelse under ressource‐
forløb eller jobafklaringsforløb udbetales for alle kalender‐
dage i en kalenderuge, dvs. 7 kalenderdage. Ledighedsydel‐
se, der er en slags dagpenge for personer visiteret til fleks‐
job, udbetales dog for 5 dage om ugen.
Udgangspunktet for de fleste ydelser er derfor, at når en
person modtager ydelser for alle ugens kalenderdage, må
personen ikke opholde sig i udlandet, medmindre kommu‐
nen har givet tilladelse til, at retten til hjælp bevares under
kortvarigt ophold i udlandet, jf. § 5, stk. 2, i loven, om mu‐
ligheden herfor i særlige tilfælde, eller at personen holder
ferie med ydelse, jf. § 5, stk. 4, i loven. Dette udgangspunkt
gælder hele tiden - også i weekender, og uanset om en per‐
son har opfyldt sin rådighedsforpligtigelse i alle ugens hver‐
dage eller ej.
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 2, at kommunen i
særlige tilfælde kan tillade, at retten til hjælp bevares under
kortvarige ophold i udlandet, hvis
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud ef‐
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i med‐
før af integrationsprogrammet efter integrationsloven
eller revalidering efter denne lov,
2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ik‐
ke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,
3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling,
som den pågældende ikke kan få her i landet, eller
4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, fx besøg
hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 3, at det er en betin‐
gelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hin‐
drer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser
for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud
om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter in‐
tegrationsloven.
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 4, at modtageren
dog kan opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til
ferie.
En modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, revalide‐
ringsydelse samt ressourceforløbsydelse under ressourcefor‐
løb eller jobafklaringsforløb har ret til at holde ferie med
ydelsen, når de har modtaget ydelsen i 12 sammenhængende
måneder, jf. § 13, stk. 11 og 12 (uddannelses- og kontant‐
hjælp), § 54 a (revalideringsydelse), § 68 a, stk. 4, og § 69,
stk. 4 (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb) og §
69 j, stk. 11 og § 69 k, stk. 4 (ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb).
En uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager eller en re‐
valideringsydelsesmodtager kan holde ferie i op til 4 uger
med ydelse, dog højst 2 uger af gangen. Personer, der mod‐
tager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller job‐
afklaringsforløb, kan holde ferie i op til 5 uger med ydelse.
Det er en forudsætning for at holde ferie med uddannel‐
ses- eller kontanthjælp, revalideringsydelse eller ressource‐
forløbsydelse, at personen har indgået aftale med kommu‐
nen om feriens placering. Ved placeringen af ferien skal der
tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder famili‐
ens afholdelse af ferie, med mindre det i væsentlig grad
modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller
planlagt for personen.
Det fremgår af den gældende § 74 e, stk. 1 og 2, at perso‐
ner, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse,
har ret til ledighedsydelse under ferie. Efter de gældende
regler i bestemmelsens stk. 3, gælder retten til ledigheds‐
ydelse under ferie for følgende dage og perioder:
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et
ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie sva‐
rende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efter‐
følgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. de‐
cember i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages
ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledigheds‐
ydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages fe‐
rie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydel‐
se i de efterfølgende ferieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april
i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie sva‐
rende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efter‐
følgende ferieår.
Det fremgår af den gældende § 74 e, stk. 4, at ferie med
ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går
fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke
er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.
Det foreslås, at der i § 5 indsættes et nyt stk. 3,1. pkt., om,
at personer vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet, dog
således at de skal have befundet sig i Danmark inden for
hvert døgn.
Herudover foreslås som stk. 3, 2. pkt., at et ophold i ud‐
landet efter 1. pkt. højst skal kunne ske én gang pr. kalen‐
dermåned med samtidig modtagelse af hjælp efter denne lov
og ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslut‐
ning af en ferieperiode. Personen skal senest 2 dage før ud‐
landsophold efter 1. pkt. give kommunen besked herom.
Det foreslås således, at en person, der modtager integrati‐
onsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourcefor‐
løbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb,
revalideringsydelse eller ledighedsydelse, vil kunne opholde
90
sig kortvarigt i udlandet, dog således at personen vil skulle
befinde sig i Danmark inden for hvert døgn. Det betyder, at
personen under opholdet i udlandet vil kunne overnatte det
pågældende sted, så længe personen har befundet sig i Dan‐
mark inden for hvert døgn. Det kan fx være, at en person
tager til Tyskland lørdag morgen og kommer tilbage søndag
lige før midnat. I denne situation vil personen have befundet
sig i Danmark inden for hvert døgn, dvs. lørdag og søndag.
Det foreslås videre, at der ved enkeltstående tilfælde for‐
stås, at en person højst vil kunne opholde sig kortvarigt i ud‐
landet én gang pr. kalendermåned. Således vil en person ik‐
ke kunne opholde sig kortvarigt i udlandet flere gange i lø‐
bet af en måned.
Med forslaget åbnes der ikke op for længerevarende op‐
hold i udlandet, da hjælpen efter lov om aktiv socialpolitik
er bestemt til at opfylde behov for forsørgelse her i landet.
Der vil således ikke være tale om mulighed for lange ophold
og/eller hyppige ophold. Forslaget giver alene mulighed for,
at modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kon‐
tanthjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og reva‐
lideringsydelse kortvarigt vil kunne tage ophold i udlandet,
dog således, at de vil skulle befinde sig i Danmark inden for
hvert døgn. De vil dermed kunne overnatte i forbindelse
med en indkøbstur eller en anden kort tur til fx Tyskland.
Det foreslås endvidere, at ophold i udlandet af kortere va‐
righed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller af‐
slutning af en ferieperiode. Baggrunden for dette er, at per‐
soner, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, res‐
sourceforløbsydelse eller revalideringsydelse, kan holde fe‐
rie med ydelsen, når de har modtaget ydelser i sammenhæn‐
gende 12 måneder. Personer, der modtager uddannelses- el‐
ler kontanthjælp eller revalideringsydelse, har ret til 4 ugers
ferie, som kan holdes i højst 2 uger ad gangen. Ferien kan
også holdes på enkelte dage. Personer, der modtager res‐
sourceforløbsydelse, har ret til 5 ugers ferie med ressource‐
forløbsydelse. Ferien kan holdes samlet, som enkelte uger
eller enkelte dage.
Det foreslås endvidere, at ophold i udlandet af kortere va‐
righed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller af‐
slutning af en ferieperiode.
Personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp,
ressourceforløbsydelse eller revalideringsydelse, kan efter
de gældende regler holde ferie med ydelsen, når de har mod‐
taget ydelsen i sammenhængende 12 måneder. Personer, der
modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller revalide‐
ringsydelse, har ret til 4 ugers ferie, som kan holdes i højst 2
uger ad gangen. Ferien kan også holdes på enkelte dage.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, har ret til 5
ugers ferie med ressourceforløbsydelse. Ferien kan holdes
samlet, som enkelte uger eller enkelte dage. Efter praksis
betyder retten til ferie, at personen ikke har pligt til at stå til
rådighed i sammenlagt 4 uger, hvilket svarer til 28 dage. Det
betyder, at hvis en person holder ferie på 5 hverdage, og ik‐
ke ønsker at holde ferie i weekenden, vil personen fortsat
have ret til 23 yderligere dage med ferie. Personen kan her‐
ved holde ferie på yderligere 4 x 5 hverdage samt på 3 hver‐
dage eller 3 enkeltdage, således at den samlede ferieperiode
kommer til at dække ca. 5½ uge.
Efter forslagets indhold kan en person ikke opholde sig
kortvarigt i udlandet i forbindelse med ferie. Dette sikrer, at
man ikke kan opholde sig i udlandet med en overnatning før
eller efter ferien.
Det foreslås samtidig, at personen senest 2 dage før ud‐
landsophold skal give kommunen besked herom. Baggrun‐
den er, at ophold i udlandet mere end én gang pr. kalender‐
måned vil kunne få betydning for personens ret til hjælp.
Oplysningspligten svarer til de gældende regler om pligt til
at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjæl‐
pen, i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. Kommunen vil dog ikke skulle give
en egentlig tilladelse til opholdet i udlandet.
Det foreslås, at reglerne om ophold i udlandet bliver om‐
fattet af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, som bliver
stk. 4, om, at personen under opholdet skal kunne opfylde
sin rådighedsforpligtelse. Det vil således blive en forudsæt‐
ning for, at en person kan opholde sig i udlandet, at perso‐
nen ikke er indkaldt til samtaler, er henvist til arbejde eller
skal deltage i tilbud under perioden, hvor personen befinder
sig i udlandet. Personen vil således fortsat skulle leve op til
sin rådighedsforpligtelse. Det bliver derved også personens
eget ansvar at sikre sig, at det vil være muligt at vende tilba‐
ge og kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Konsekven‐
sen af ikke at komme frem til fx et tilbud vil således følge
de almindelige regler om sanktioner for udeblivelse fra til‐
bud m.v.
Der henvises til punkt 2.4.7 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende § 6, 1. pkt., i lov nr. 739 af
8. juni 2018 om ændring af repatrieringsloven, integrations‐
loven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v., at uanset bestemmelserne i § 5 i lov om aktiv
socialpolitik, § 3 i lov om sygedagpenge og § 62 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunalbestyrelsen efter
ansøgning kan give tilladelse til, at en udlænding modtager
hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpoli‐
tik, sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge el‐
ler arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v., hvis den pågældende deltager i prak‐
tik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på
senere at træffe beslutning om repatriering.
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, som ud‐
gangspunkt ikke kan modtage hjælp til forsørgelse efter lov
om aktiv socialpolitik. Kommunen kan dog i visse særlige
tilfælde, jf. § 5, stk. 2, tillade, at retten til hjælp bevares
under kortvarige ophold i udlandet. Disse særlige tilfælde,
jf. lovens § 5, stk. 2, omfatter imidlertid ikke ophold i hjem‐
landet i tilknytning til repatriering, idet dette følger af § 6 i
repatrieringsloven.
91
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 3, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, at det er en betingelse, at opholdet i udlandet ik‐
ke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betin‐
gelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod
tilbud om arbejde, tilbud efter lov om aktiv beskæftigelses‐
indsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter
integrationsloven.
Det foreslås, at der i § 5 i lov om aktiv socialpolitik, ind‐
sættes i stk. 3, som bliver stk. 4, som 2. pkt., at dette dog ik‐
ke gælder for personer, der er omfattet af § 6 i repatrierings‐
loven.
Ved den foreslåede ændring præciseres det, at personer,
der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik under
ophold i udlandet som led i repatriering efter § 6 i repatrie‐
ringsloven, ikke skal opfylde de almindelige betingelser for
hjælp, herunder opfylde rådighedsforpligtelsen ved at tage
imod tilbud om arbejde m.v.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen behandler sager efter reg‐
ler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.
Det fremgår af den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurde‐
ring af, hvilke aktiviteter eller tilbud, der skal gives (visita‐
tion). Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det defineres, hvornår
en person er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 8, stk. 2, 2. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik fra § 4 a, stk. 1, til § 8.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 8,
stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmel‐
se med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen behandler sager efter reg‐
ler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 3, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, at når en person er aktivitetsparat, behandler
kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 4 a,
stk. 1 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller in‐
tegrationslovens § 20 c.
Det fremgår af den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurde‐
ring af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visita‐
tion). Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det defineres, hvornår
en person er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
Det fremgår af den gældende § 4 a, stk. 3, i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om vurderingen af behovet for tilbud efter §
22, stk. 6, om virksomhedspraktik og vejledning og opkvali‐
ficering m.v. med henblik på, at den enkelte opnår sam‐
fundsmæssig forståelse. Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det
defineres, hvornår en person er jobparat, uddannelsesparat
eller aktivitetsparat.
Det foreslås, at henvisningen i § 8, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik ændres fra § 4 a, stk. 1, og 3, til § 8.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 8,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende § 8 a, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at en person, der har ansøgt om eller modtager
integrationsydelse eller kontanthjælp, og som efter kommu‐
nens vurdering modtager hjælpen som jobparat, ved første
henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som
arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for,
at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2. Det følger af gæl‐
dende regler i § 8 a, stk. 2, i loven, at en person, der har an‐
søgt om eller modtager integrationsydelse eller uddannelses‐
hjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjæl‐
pen som åbenlyst uddannelsesparat, senest 1 uge fra første
henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som
arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for,
at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Det fremgår af den gældende § 13 b, stk. 1, i loven, at en
person, der ønsker at modtage integrationsydelse eller ud‐
dannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst kan få
udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kom‐
munen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i vente‐
perioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate
eller jobparate, og som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbeta‐
ling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som
arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmulig‐
heder.
Det foreslås, at »arbejdssøgende« fremover benævnes
»jobsøgende« i § 8 a, stk. 1, og 2, og § 13 b, stk. 1, 3. pkt.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at
92
ændre benævnelsen »arbejdssøgende« til »jobsøgende«. Der
er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at en person, der er jobparat eller åbenlyst ud‐
dannelsesparat, løbende skal tjekke sine jobforslag på Jobnet
og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende efter
de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrati‐
onslovens § 26 a, stk. 2, medmindre personen efter integrati‐
onslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra løbende at tjekke si‐
ne jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende
er aktivt arbejdssøgende.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i lovens § 8 a, stk.
3, om, at en arbejdssøgende løbende vil skulle tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er
aktivt arbejdssøgende.
Med den foreslåede ændring, vil der således ikke blive
stillet unødige krav til ledige. Derfor foreslås det, at kravet
om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på
Jobnet, afskaffes.
Der henvises til punkt 2.4.2 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at kriminalforsorgen skal underrette kommu‐
nen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en per‐
son, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold,
modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov.
Det fremgår af den gældende § 10 a, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at politiet eller kriminalforsorgen skal under‐
rette kommunen, når myndighederne får formodning om, at
en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne
lov, hvis den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølg‐
ning eller straffuldbyrdelse her i landet.
I kapitel 4 indgår bestemmelserne om integrationsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp m.v. Kapitel 6 indeholder
bestemmelser om revalidering, kapitel 6 a indeholder be‐
stemmelser om ressourceforløbsydelse under ressourcefor‐
løb, mens kapitel 6 b indeholder bestemmelser om ressour‐
ceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Endelig indehol‐
der kapitel 7 bestemmelser om ledighedsydelse.
Det foreslås, at i § 10 a, stk. 1 og 2, i loven ændres »kapi‐
tel 4, 6 eller 7 til kapitel 4, 6 a-6 c eller 7.
Den foreslåede ophævelse af kapitel 6 i lov om aktiv so‐
cialpolitik vil skulle ske i overensstemmelse med, at der i
forslaget om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er be‐
sluttet, at tilbud og aktiviteter for revalidender fremover skal
fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bestemmelser om ydelsen under revalidering flyttes
samtidig til et nyt kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik
med indeværende lovforslag.
Endvidere vil der med henvisningen i bestemmelsen til
kapitel 6 a, 6 b og 6c blive fastsat, at kriminalforsorgens un‐
derretningspligt også gælder for personer, der modtager res‐
sourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsfor‐
løb og for personer, der modtager revalideringsydelse under
revalidering.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende § 10 e, 1. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik, at opholdskommunen kan forlange, at en tidli‐
gere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter
§§ 10 b og 10 c samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, når en person søger om integrations‐
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Det fremgår af den gældende § 70 h i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, at retten til tilskud efter samme lovs §§
70 f og 70 g ophører, hvis politiet træffer afgørelse om ind‐
dragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til
danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at
personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan in‐
debære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentli‐
ge orden. Retten til ydelser efter loven ophører på tidspunk‐
tet for politiets afgørelse. Omgøres afgørelsen, efterbetales
den del af tilskuddet, der ikke er blevet udbetalt under ophø‐
ret, hvis de øvrige betingelser for udbetaling var opfyldt i
perioden.
Det fremgår af den gældende § 70 i i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, at en person ikke har ret til tilskud efter
samme lovs §§ 70 f og 70 g for en periode, hvor den pågæl‐
dende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelo‐
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114
g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom
findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats‐
borgere m.v.
Det foreslås, at henvisningerne i § 10 e, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik ændres fra »§§ 70 h og 70 i« til »§§ 127
og 128«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 10
e, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, at en person
alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a,
93
6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse i
en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at
have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
§§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter har
modtaget en af de i bestemmelsen nærmere angivne ydelser.
I kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik indgår bestemmel‐
serne om integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontant‐
hjælp m.v. Kapitel 6 indeholder bestemmelser om revalide‐
ring, kapitel 6 a indeholder bestemmelser om ressourcefor‐
løbsydelse under ressourceforløb, mens kapitel 6 b indehol‐
der bestemmelser om ressourceforløbsydelse under jobaf‐
klaringsforløb. Endelig indeholder kapitel 7 bestemmelser
om ledighedsydelse.
Det foreslås i § 10 f, stk. 1, at »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7
ændres« til » kapitel 4, 6 a-c eller 7«.
Den foreslåede ændring, hvorefter der ikke længere vil
blive henvist til kapitel 6 i bestemmelsen, vil ske som følge
af, at det foreslås, at kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik
bliver ophævet på baggrund af, at det med forslaget om lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats er besluttet, at tilbud og
aktiviteter for revalidender fremover skal fremgå af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelser om ydelsen
under revalidering vil samtidig blive flyttet til et nyt kapitel
6 c i loven.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om
aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser
efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau,
der svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år, hvis
personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelo‐
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114
g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den pe‐
riode, som dommen omfatter, har modtaget fleksløntilskud
efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter §
70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov
om aktiv socialpolitik ændres fra »§ 70 f« til »§§ 123-125«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 10
f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmel‐
se med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Til nr. 13
Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om
aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser
efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau,
der svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år, hvis
personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelo‐
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114
g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den pe‐
riode, som dommen omfatter, har modtaget fleksløntilskud
efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter §
70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 8, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndel‐
sen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirk‐
somhed og får tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. §
70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører til‐
skuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobaf‐
klaringsforløb.
Det fremgår af den gældende § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, at personer, der modtager tilbud om støtte i
form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter §
70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, alene har ret til
ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed,
hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtage‐
re efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 70 g, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats fremgår bl.a., at jobcenteret kan give til‐
bud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i lan‐
det, hvis personen i øvrigt opfylder de i bestemmelsen op‐
remsede betingelser herfor.
Det foreslås, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j,
stk. 8, 1. pkt., og § 74 a, stk. 5, ændres fra »§ 70 g« til »§
126«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring vil bringe henvisningen i § 10 f,
stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt., og § 74 a, stk. 5, i lov om
aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåe‐
de ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 14
Det fremgår af den gældende § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at der ikke kan ydes hjælp til personer
under uddannelse, jf. dog stk. 2-4 og §§ 37 og 38 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter integrationslovens
§ 23 a, stk. 6.
Det fremgår af den gældende § 37, stk. 1-3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at personer under 30 år, der er
omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, ikke kan modtage tilbud
efter dette kapitel til en studie- og erhvervskompetencegi‐
vende uddannelse, jf. dog stk. 2. Det fremgår videre, at job‐
centeret herudover har mulighed for at fravige bestemmel‐
sen i stk. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
94
Ved afgørelse om tilbud til en erhvervskompetencegiven‐
de uddannelse skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden
for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må
ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end
en professionsbacheloruddannelse.
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 1 og 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der er omfattet af §
2, nr. 1, under tilbud om vejledning og opkvalificering mod‐
tager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5, 7 og 11-14, modta‐
ger den ydelse, som den pågældende er berettiget til i hen‐
hold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpen‐
ge, eller for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, efter an‐
den lovgivning.
Det foreslås, at henvisningen i § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik ændres fra »§§ 37 og 38« til »§§ 95
og 98«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 12,
stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmel‐
se med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11,
fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte si‐
ne arbejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos an‐
den aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en
rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller ar‐
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationspro‐
grammet efter integrationsloven eller skal møde til job‐
samtale hos en arbejdsgiver,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning,
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning eller
7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter inte‐
grationsloven.
Det foreslås, at der i lovens § 13, stk. 2, indsættes et nyt
nr. 4, hvorefter kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11,
fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte si‐
ne arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være
jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret
har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende vil
gælde for jobparate personer, der modtager integrationsydel‐
se, og som ikke er omfattet at et integrationsprogram efter
integrationsloven, jf. gældende § 13, stk. 14, i loven.
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer
kan blive frataget retten til selvbooking, hvis personens ad‐
færd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhensigts‐
mæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at
booke jobsamtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan
gennemføres.
Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39,
at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere reg‐
ler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person
fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret
vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for
personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har me‐
get ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer
bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har bety‐
delig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, el‐
ler hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lo‐
kaliteter eller deltagelse af en tolk.
Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en
forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamta‐
ler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælps‐
modtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps‐
modtagere, jobparate integrationsydelsesmodtagere, og per‐
soner, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de delta‐
ger i et jobafklaringsforløb.
Det foreslås i § 2, nr. 42 og 43, at hvis personen uden ri‐
melig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden
for den fastsatte frist, skal kommunen foretage fradrag i
hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have boo‐
ket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har boo‐
ket en jobsamtale eller har genoprettet kontakten med job‐
centeret. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor
jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen
booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 16
Det fremgår af gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en per‐
son, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fort‐
sat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine ar‐
bejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos an‐
den aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en
rådighedsvurdering i jobcenteret,
95
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller ar‐
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationspro‐
grammet efter integrationsloven eller skal møde til job‐
samtale hos en arbejdsgiver,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning,
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning eller
7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter inte‐
grationsloven.
Med forslaget til § 13, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 2,
nr. 15, vil kommunen få pligt til at vurdere, om en person,
der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter § 11,
fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte si‐
ne arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være
jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret
har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Jobcenteret vil således have pligt til i visse tilfælde, bl.a.
ved afslag på arbejde, som integrationsydelses- eller kon‐
tanthjælpsmodtageren er henvist til, at vurdere, om en per‐
son fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, jf. § 13,
stk. 2 og 14, i lov om aktiv socialpolitik.
Ved vurderingen af personens rådighed vil kommunen
samtidig skulle tage stilling til, om personen skal have en
sanktion efter §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.
Ved vurderingen vil jobcenteret skulle sikre sig, at perso‐
nen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved
bl.a. at udnytte sine uddannelsesmuligheder, at søge arbejde
og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats eller tilbud m.v. i medfør af en eller flere dele af inte‐
grationsprogrammet efter integrationsloven.
Hvis jobcenteret vurderer, at en persons jobsøgning er for
ringe, bør kommunen enten pålægge personen at søge kon‐
krete job eller fremsætte et tilbud om arbejde, tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæfti‐
gelsesfremmende foranstaltning. Hvis den pågældende und‐
lader at søge de konkrete job eller udebliver eller afviser til‐
bud, kan dette medføre en sanktion. Jobcenteret vil endvide‐
re kunne indgå en aftale om jobsøgning, som den pågælden‐
de vil være forpligtet til at overholde, samt fastsætte en frist
for, hvornår den pågældende vil skulle have lagt sine job‐
søgningsaktiviteter ind i jobloggen på Jobnet.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at kommunen vil have pligt til
at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kon‐
tanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjæl‐
pen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos an‐
den aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en
rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overhol‐
de den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at boo‐
ke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
5) er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at
overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv
at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
6) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller ar‐
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationspro‐
grammet efter integrationsloven eller skal møde til job‐
samtale hos en arbejdsgiver,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning,
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning eller
9) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter inte‐
grationsloven.
Det betyder, at kommunen vil have pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp
fortsat opfylder betingelserne for at udnytte sine arbejdsmu‐
ligheder, hvis personen ikke opfylder sin rådighedsforplig‐
telse. I forbindelse med rådighedsvurderingen vil kommu‐
nen samtidigt skulle vurdere, om personen skal have en
sanktion efter reglerne i §§ 36-41 eller om personen havde
en rimelig grund til fx at afslå et henvist arbejde.
Med forslaget indsættes i forhold til gældende regler to
nye numre som nr. 4 og 5.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
15 for så vidt angår ændringen i § 13, stk. 2, nr. 4, som om‐
handler selvbooking for jobparate ydelsesmodtagere.
Efter forslaget til § 13, stk. 2, nr. 5, vil kommunen få pligt
til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kon‐
tanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjæl‐
pen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er
vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde
den frist, som jobcenteret har fastsat for digitalt selv at boo‐
ke jobsamtale, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Tilsvarende vil gælde for aktivitetsparate personer,
der modtager integrationsydelse, og som ikke er omfattet af
et integrationsprogram, jf. gældende § 13, stk. 14, i loven.
Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke job‐
samtaler digitalt og at dette vil skulle ske inden for den frist,
som jobcenteret har fastsat.
Pligt til selvbooking foreslås indført for at give øget med‐
indflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktfor‐
96
løbet og dermed give personer, der modtager integrations‐
ydelse eller kontanthjælp, et større ansvar for egen indsats,
som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i
arbejde. Hensigten er, at den enkelte vil skulle tage ansvar
for sit eget forløb.
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer
vil kunne blive frataget retten til selvbooking, hvis perso‐
nens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhen‐
sigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv
at booke jobsamtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke
kan gennemføres.
Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39,
at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere reg‐
ler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person
fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret
vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for
personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har me‐
get ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer
bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har bety‐
delig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, el‐
ler hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lo‐
kaliteter eller deltagelse af en tolk.
Det foreslås i § 2, nr. 43, at hvis personen uden rimelig
grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den
fastsatte frist, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de
dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen
digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale
eller har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der vil bli‐
ve foretaget fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen
skulle have været booket, uanset om personen booker job‐
samtalen dagen efter fristen.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises endvidere til punkt 2.4.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 17
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. §
11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at
deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede ind‐
sats, hvis personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og af‐
slår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som
led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådig‐
hedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret
i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel
samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger
som led i sygeopfølgning, eller
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning.
Det foreslås, at der i lovens § 13, stk. 3, indsættes et nyt
nr. 2, hvorefter kommunen vil have pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf.
§ 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at
deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede ind‐
sats, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannel‐
sesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret
har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Baggrunden for ændringen er, at det følger af aftalen om
en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af job‐
samtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontant‐
hjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelses‐
hjælpsmodtagere og jobparate integrationsydelsesmodtage‐
re, samt for personer, der modtager ressourceforløbsydelse,
mens de deltager i et jobafklaringsforløb.
Det foreslås i § 2, nr. 42 og 43, at hvis en person uden ri‐
melig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden
for den fastsatte frist, foretager kommunen fradrag i hjælpen
for de dage, der går, fra personen skulle have booket job‐
samtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en
jobsamtale eller har genoprettet kontakten med jobcenteret.
Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamta‐
len skulle have været booket, uanset om personen booker
jobsamtalen dagen efter fristen.
Det foreslås som konsekvens af indsættelsen af nyt nr. 2, i
§ 13, stk. 3, i loven, at nr. 2-6 herefter bliver nr. 3-7. Den
forslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændrin‐
ger.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, nr. 2-5, i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf.
§ 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at
deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede ind‐
sats, hvis personen udebliver fra en individuel samtale i job‐
centeret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rå‐
dighedsvurdering i jobcenteret, eller undlader at give med‐
delelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige
er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølg‐
ning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
På baggrund af forslaget til indsættelse af et nyt nr. 2, i §
13, stk. 3, bliver nr. 2 til nr. 3 og nr. 5 til nr. 6. Der er ikke
tale om indholdsmæssige ændringer.
97
Det foreslås i § 13, stk. 3, nr. 3, og nr. 6, at individuel
samtale fremover benævnes jobsamtale.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt
fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapi‐
tel 7, at samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres til
jobsamtaler.
Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 19
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. §
11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at
deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede ind‐
sats, hvis personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og af‐
slår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som
led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådig‐
hedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret
i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en samtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning, eller
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning.
Med forslaget til § 13, stk. 3, nr. 2, jf. lovforslagets § 2,
nr. 17, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en per‐
son, der har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp ef‐
ter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at
udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til
at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde
den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en
jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Jobcenteret vil således have pligt til i visse tilfælde, bl.a.
ved afslag på arbejde, som en integrationsydelses- eller ud‐
dannelseshjælpsmodtager er henvist til, at vurdere, om en
person fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, jf. § 13,
stk. 3 og 14, i lov om aktiv socialpolitik.
Ved vurderingen af en persons rådighed vil kommunen
samtidig skulle tage stilling til, om personen skal have en
sanktion efter §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.
Ved vurderingen vil jobcenteret skulle sikre sig, at perso‐
nen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved
bl.a. at udnytte sine uddannelsesmuligheder, at søge arbejde
og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats eller tilbud m.v. i medfør af en eller flere dele af inte‐
grationsprogrammet efter integrationsloven.
Hvis jobcenteret vurderer, at en persons jobsøgning er for
ringe, bør kommunen enten pålægge personen at søge kon‐
krete jobs eller fremsætte et tilbud om arbejde, tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæfti‐
gelsesfremmende foranstaltning. Hvis den pågældende und‐
lader at søge de konkrete job eller udebliver eller afviser til‐
bud, kan dette medføre en sanktion. Jobcenteret vil endvide‐
re kunne indgå en aftale om jobsøgning, som den pågælden‐
de er forpligtet til at overholde, samt fastsætte en frist for,
hvornår den pågældende skal have lagt sine jobsøgningsak‐
tiviteter ind i jobloggen på Jobnet.
Det foreslås i § 13, stk. 3, at kommunen vil have pligt til
at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddan‐
nelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjæl‐
pen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte ud‐
dannelsesrettede indsats, hvis personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og af‐
slår et arbejde, som personen er henvist til,
2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og
undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi‐
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) er vurderet til at være uddannelsesparat eller aktivitets‐
parat og undlader at overholde den frist, som jobcente‐
ret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt,
jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kon‐
taktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et
møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurde‐
ring i jobcenteret,
5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
6) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret
i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning, eller
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning.
Forslaget betyder, at kommunen vil have pligt til at vurde‐
re, om en person, der har ansøgt om eller modtager kontant‐
hjælp fortsat opfylder betingelserne for at udnytte sine ar‐
bejdsmuligheder, hvis personen ikke opfylder sin rådigheds‐
forpligtelse. I forbindelse med rådighedsvurderingen vil
kommunen samtidigt skulle vurdere, om personen skal have
en sanktion efter reglerne i §§ 36-41 eller om personen hav‐
de en rimelig grund til fx at afslå et henvist arbejde.
Med forslaget indsættes i § 13, stk. 3 som nyt nummer nr.
2, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, vil kommunen have pligt til at
vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager ud‐
dannelseshjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for
hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis perso‐
98
nen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og
undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat
for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 17
for så vidt angår ændringen i § 13, stk. 3, nr. 2, som om‐
handler selvbooking for åbenlyst uddannelsesparate ydelses‐
modtagere.
Efter forslaget til nr. 3, vil kommunen få pligt til at vurde‐
re, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelses‐
hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen
ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannel‐
sesrettede indsats, hvis personen er vurderet til at være åben‐
lyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist,
som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale
digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke job‐
samtaler digitalt, og at dette skal ske inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat.
Pligt til selvbooking foreslås indført for at kunne give øget
medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kon‐
taktforløbet og dermed give personer, der modtager uddan‐
nelseshjælp, et større ansvar for egen indsats, som i sidste
ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde. Hen‐
sigten er, at den enkelte skal tage ansvar for sit eget forløb.
Jobcenteret vil dog kunne fritage personen fra kravet om
selv at booke jobsamtale digitalt, hvis personen efter kom‐
munens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige
sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er
i stand til at opfylde kravet.
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer
vil kunne blive frataget retten til selvbooking, hvis perso‐
nens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhen‐
sigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv
at booke jobsamtaler vil kunne medføre, at kontaktforløbet
ikke kan gennemføres.
Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39,
at der på bekendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes nærme‐
re regler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en
person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcen‐
teret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt
for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har
meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrie‐
rer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har be‐
tydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse,
eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige
lokaliteter eller deltagelse af en tolk.
Det foreslås i § 2, nr. 43, at hvis en person uden rimelig
grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den
fastsatte frist, vil kommunen kunne foretage fradrag i hjæl‐
pen for de dage, der går, fra personen skulle have booket
jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en job‐
samtale digitalt eller har genoprettet kontakten med jobcen‐
teret. Der vil kunne foretages fradrag i hjælpen for den dag,
hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om per‐
sonen booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 20
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få hjælp, at
ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i
de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrations‐
loven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i inte‐
grationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.
Det foreslås, at det i lovens § 13, stk. 5, 1. pkt., efter »til‐
bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« tilføjes »,
tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v., beskæftigelsesfremmende foranstaltnin‐
ger«.
Baggrunden for forslaget til ændringen er, at bestemmel‐
sen dermed bringes i overensstemmelse med § 13, stk. 7, i
loven, hvorefter en uddannelses- eller jobparat person ikke
har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmulig‐
heder ved at tage imod tilbud om uddannelse eller arbejde
efter stk. 1, eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende for‐
anstaltninger efter stk. 5, hvis tilbuddet ikke kan anses for ri‐
meligt m.v.
Henvisningen i § 13, stk. 7, til beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger efter stk. 5 bliver herefter fyldestgørende.
Baggrunden for ændringen i bestemmelsen, hvorefter der
henvises til kapitel 5 i lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v., er, at med forslaget til lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats vil tilbud om ansættelse med løntilskud
til personer med handicap fremover skulle gives efter kapitel
5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse
med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet no‐
gen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik
om rådighed og sanktioner m.v.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1, og punkt
2.4.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få hjælp, at
ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i
de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrations‐
loven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en
99
aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i inte‐
grationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om
aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledigheds‐
ydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at op‐
nå fleksjob. Personen skal tage imod rimelige tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen
i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage
imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre muligheder‐
ne for at få arbejde.
Det fremgår af den gældende § 21 f, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at en person, som er omfattet af
§ 2, nr. 1-3 eller 7, ikke er omfattet af pligten til at møde
personligt op til samtaler om personens cv efter § 14 eller til
jobsamtaler efter §§ 16-20 og 73 a eller af pligten til tilbud
efter kapitlerne 16 og 17 eller § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om
aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 3, hvis personen
1) kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6
uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid,
fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse
eller folkepension, eller
2) er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan do‐
kumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af
vejrlig eller materialemangel.
I stedet for samtaler ved personligt fremmøde holdes kon‐
takten efter stk. 1 telefonisk, digitalt eller ved brev, jf. den
gældende § 21 f, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Jobcenteret kan efter den gældende § 21 f, stk. 3, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats ud fra en konkret vurdering
beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten til
at møde personligt op til samtaler om personens cv eller til
jobsamtaler og af pligten til at deltage i tilbud, hvis jobcen‐
teret vurderer, at betingelserne i bestemmelen er opfyldt.
Det foreslås at ændre henvisningen fra § 21 f til § 106 i §
13, stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4, i loven.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring, bringes henvisningen i § 13,
stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4, i loven, i overensstem‐
melse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke ind‐
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 22
Det fremgår af gældende § 13, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at hvis ansøgeren om uddannelses‐
hjælp ikke har en ungdomsuddannelse, er det endvidere en
betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i
en læse-, skrive- og regnetest. Har ansøgeren om kontant‐
hjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for
at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive-
og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for
det, medmindre personen er omfattet af et integrationspro‐
gram efter integrationsloven.
Det foreslås, at i § 13, stk. 5, ophæves 3. pkt. og at der
indsættes som 3. og 4. pkt., at ansøgeren om kontanthjælp
vil have ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre
jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor.
Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og reg‐
netest, har ansøgeren pligt til at deltage i testen.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter
reglerne om læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus og test
vil blive forenklet, så alle ledige uanset uddannelsesbag‐
grund vil få ret til en test, medmindre jobcenteret vurderer,
at der åbenlyst ikke vil være behov herfor. For uddannelses‐
hjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrati‐
onsprogrammet, som ikke har en ungdomsuddannelse, vil
der fortsat blive stillet krav om, at målgruppen skal testes.
Med den foreslåede ændring i § 13, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik vil det således komme til at fremgå af bestem‐
melsen, at kontanthjælpsmodtagere vil have ret til en læse-,
skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der
åbenlyst ikke er behov herfor. Hvis personen har benyttet
sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har personen
pligt til at deltage i testen.
Der henvises endvidere til forslaget i § 2, nr. 37, hvorefter
personen vil kunne blive sanktioneret, hvis den pågældende
benytter sig af retten til en læse-, skrive- eller regnetest og
uden rimelig grund udebliver fra testen.
Med de foreslåede ændringer i loven vil reglerne blive
bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 23
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 6, i lov om aktiv
socialpolitik, at det for ansøgere, der modtager uddannelses‐
hjælp efter § 23, er en betingelse for at få hjælp, at ansøge‐
ren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltnin‐
ger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 13, i lov om aktiv
socialpolitik, at for personer, der modtager integrationsydel‐
se og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter §
21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2.
og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse.
Det fremgår endvidere af den gældende § 39, nr. 6, i lov
om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis
en person uden rimelig grund ophører med en uddannelse,
der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. §
21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrati‐
onslovens § 16 a.
Efter den gældende § 21 b, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats fremgår det bl.a., at jobcenteret ved førs‐
te samtale, jf. § 20 a, skal pålægge en person, der er omfattet
af § 2, nr. 12 eller 13, inden for en nærmere fastsat frist at
100
komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på
kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vil‐
kår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter
kapitel 9 b-12 for at hjælpe personen med at blive i stand til
at komme med forslag til en eller flere studie- eller er‐
hvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingel‐
se, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelses‐
grundlag i form af SU, elevløn el.lign.
Jobcenteret vil ud fra en vurdering af personens forudsæt‐
ninger skulle pålægge den pågældende inden for en nærmere
fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannel‐
ser. Hvis en person optages på en uddannelse, er den pågæl‐
dende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannel‐
sen, jf. gældende § 21 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal de test- og prøvere‐
sultater vedrørende forberedende voksenundervisning samt
aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12, der skal iværksæt‐
tes, for at personen når sit uddannelsesmål, fremgå af ud‐
dannelsespålægget efter stk. 3-5, jf. gældende § 21 b, stk. 3,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 13, stk. 6 og 13,
samt § 39, nr. 6, i loven fra § 21 b til § 30.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13,
stk. 6 og 13, samt § 39, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 24
I den gældende § 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 5, 2. pkt., § 25 stk. 8, 1. pkt. og stk. 11, 2. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik indgår benævnelsen barsellovens.
Det foreslås at ændre »barsellovens« til »barselslovens« i
§ 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 2. pkt., § 25
stk. 8, 1. pkt., og stk. 11, 2. pkt., i loven.
Forslaget til ændringen er en konsekvens af, at »barsello‐
ven« nu benævnes »barselsloven«. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 25
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 7, nr. 6, i lov om
aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren eller dennes ægte‐
fælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes æg‐
tefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ik‐
ke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmulig‐
heder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde
efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foran‐
staltninger efter stk. 5, hvis den pågældende modtager støtte
efter lov om social service til pasning af handicappet barn,
handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvor‐
ligt sygt barn.
Det fremgår af § 74 a, stk. 2, nr. 1, i loven, at ledighedsy‐
delsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste
beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis
personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville væ‐
re berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedag‐
penge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Det foreslås at ændre lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel til barselsloven i § 13, stk. 7, nr. 6, og i § 74 a, stk. 2,
nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget er en konsekvens af, at lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel i gældende regler benævnes barselslo‐
ven. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssi‐
ge ændringer.
Til nr. 26
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 14, i lov om aktiv
socialpolitik, at for personer, der modtager integrationsydel‐
se, herunder personer, der er omfattet af integrationslovens
§§ 26 og 26 a, men som ikke er omfattet af stk. 13, finder
stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-10, tilsvarende an‐
vendelse.
Det foreslås at ændre henvisningen fra §§ 26 og 26 a til §§
26-26 b i § 13, stk. 14, i loven.
Ændringen foreslås som følge af forslaget om indsættelse
af en ny bestemmelse i integrationslovens § 26 b om regi‐
strering af cv-oplysninger, jf. forslaget til § 26, nr. 23.
Med den foreslåede ændring i § 13, stk. 14, i lov om aktiv
socialpolitik bringes henvisningen i bestemmelsen i over‐
ensstemmelse med forslaget til § 26 b i integrationsloven, jf.
forslaget til § 26, nr. 23.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 27
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 16, i lov om aktiv
socialpolitik, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med
uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herun‐
der hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med revali‐
dering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter ka‐
pitel 11 i samme lov og kontantydelse efter lov om kontant‐
ydelse kan indgå i opgørelsen.
Kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrø‐
rer tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud
om særligt tilrettelagte projekter, mens kapitel 11 i samme
lov vedrører tilbud om virksomhedspraktik.
Det foreslås, at § 13, stk. 16, affattes således, at beskæfti‐
gelsesministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om op‐
101
gørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses-
eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan
ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel
11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering
i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i
samme lov vil kunne indgå i opgørelsen.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte reg‐
ler om, hvordan hele måneder opgøres, herunder hvorledes
de måneder, hvor personen helt eller delvist har modtaget
uddannelses- eller kontanthjælp, herunder supplerende
hjælp, indgår. Det vil endvidere fremgå, at en periode på 12
måneder ikke er sammenhængende, hvis perioden afbrydes
af en hel måned uden hjælp. En uddannelses- eller kontant‐
hjælpsmodtagers ferie med feriegodtgørelse indgår i opgø‐
relsen. Ved opgørelsen af den sammenhængende periode på
12 måneder medregnes alle perioder, uanset om personen
har været i aktivt tilbud eller ej. Perioder, hvor personen er i
ansættelse med løntilskud, medregnes ikke i opgørelsen, da
personen ved ansættelse i løntilskud modtager løn og optje‐
ner ret til ferie.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og fordi
muligheden for at modtage kontantydelse efter lov om kon‐
tantydelse ophørte med udgangen af 2017.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13,
stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Til nr. 28
Det fremgår af den gældende § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at en person, som modtager integrati‐
onsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt
efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret skal sørge
for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddan‐
nelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for job‐
centerets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de
regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslo‐
vens § 26 a, stk. 3, medmindre personen efter integrationslo‐
vens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra at lægge sit cv på Jobnet.
Det fremgår af den gældende § 26 a, stk. 3, i integrations‐
loven, at udlændingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter
tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge
en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcente‐
rets bistand til at finde arbejde ind i Jobnet. Udlændingen
skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcen‐
teret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplys‐
ningerne skal være indlagt i Jobnet.
Det fremgår af den gældende § 26 a, stk. 6, i integrations‐
loven, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages
fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min
Side« på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at
skulle tjekke sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at
lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den
forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3
og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsæt‐
ninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde
kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst
muligt bliver i stand til dette.
Det foreslås, at § 13 a, stk. 2, nyaffattes, så bestemmelsens
1. pkt., får følgende ordlyd om, at en person, som modtager
integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende i
jobcenteret vil skulle sørge for at registrere cv-oplysninger
på Jobnet, som skal indeholde oplysninger om kompetencer,
erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning for job‐
centerets bistand med at finde arbejde efter de regler, der
gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b,
stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b,
stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Job‐
net.
Med forslaget vil en person, som modtager integrations‐
ydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt og
senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende i jobcente‐
ret skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Cv-oplysnin‐
gerne vil skulle indeholde oplysninger om kompetencer, er‐
faringer og øvrige relevante forhold, der vil kunne under‐
støtte jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde job og
for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandida‐
ter efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i in‐
tegrationslovens § 26 b, stk. 4.
Hvis personen undlader at registrere cv-oplysninger på
Jobnet senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende på
Jobnet, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen til
den pågældende for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har
været registreret på Jobnet, medmindre den manglende regi‐
strering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold,
jf. forslaget til § 2, nr. 44 om ændring af § 38, stk. 1, i loven.
Som efter den gældende § 26 a, stk. 6, i integrationsloven,
vil personen også fremover kunne undtages fra pligten til at
registrere cv-oplysninger, hvis udlændingens sproglige og
it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at ud‐
lændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for,
at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette. Der
henvises til forslaget til § 26 b, stk. 11, i integrationsloven,
som affattet i lovforslagets § 26, nr. 23.
Ændringen i § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i loven foreslås som
følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det forslås, at § 13 a, stk. 2, 2. pkt., får følgende ordlyd
om, at en person, der modtager integrationsydelse eller ud‐
dannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst mu‐
ligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen
om hjælp skal sørge for at registrere cv-oplysninger på Job‐
net om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
102
Med forslaget vil en person, der modtager integrations‐
ydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsespa‐
rat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse
om hjælp skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Hvis
personen undlader at registrere cv-oplysninger på Jobnet se‐
nest 3 uger efter henvendelsen om hjælp, vil kommunen
skulle foretage fradrag i hjælpen til den pågældende for de
dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på
Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplys‐
ninger ikke skyldes personens forhold.
Det foreslås, at § 13 a, stk. 2, 3. pkt., får følgende ordlyd
om, at personen skal herefter vedligeholde sit cv efter de
regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslo‐
vens § 26 b, stk. 7, medmindre personen efter integrationslo‐
vens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplys‐
ninger på Jobnet.
Forslaget indebærer, at personen vil skulle vedligeholde
sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om aktiv be‐
skæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i in‐
tegrationslovens § 26 b, stk. 7 medmindre personen er und‐
taget herfra efter integrationsloven § 26 b, stk. 11.
Efter forslaget til § 26 b, stk. 7, i integrationsloven, som
affattet ved lovforslagets § 26, nr. 23, vil udlændingen lø‐
bende skulle opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret vil
løbende skulle påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Ef‐
ter forslaget til § 26 b stk. 11, i integrationsloven kan job‐
centeret beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om re‐
gistrering af cv-oplysninger på Jobnet og for kravet om at
cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompeten‐
cer, erfaringer og øvrige relevante forhold jf. stk. 1 og 2, og
fra kravet om at cv-oplysninger skal være gjort tilgængelige
for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter til‐
meldingen som jobsøgende, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændin‐
gens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er til‐
strækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Job‐
centeret vil skulle sørge for, at udlændingen hurtigst muligt
bliver i stand til at opfylde kravet. Der henvises til forslaget
til § 26, nr. 23 vedrørende § 26 b i integrationsloven.
De foreslåede ændringer sker som følge af de foreslåede
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det
fremgår, at cv-oplysningerne vil skulle indeholde oplysnin‐
ger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold,
og at personer fremover i stedet for at lægge cv ind i Jobnet,
vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det fremgår
endvidere af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, at aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp
ikke vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Der vil samtidig blive taget højde for, at det fremgår af §
13 a, stk. 3, som ikke er trådt i kraft, at en person, der mod‐
tager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åben‐
lyst uddannelsesparat, eller en person, der modtager kon‐
tanthjælp som aktivitetsparat, hurtigst muligt og senest 3
uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp vil
skulle lægge sit cv ind på Jobnet, jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse for en person, som er
åbenlyst uddannelsesparat, eller som er aktivitetsparat.
Den foreslåede ændring vil skulle ske som følge af de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvoraf det fremgår, at cv-oplysningerne vil skulle indeholde
oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante
forhold, og at personer fremover i stedet for at lægge cv ind
i Jobnet, vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det
fremgår endvidere af de foreslåede regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at aktivitetsparate modtagere af kon‐
tanthjælp ikke vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Herudover er der sket konsekvensændringer i henvisnin‐
gerne til integrationsloven som følge af forslaget til § 26, nr.
23, i nærværende lovforslag.
De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 29
Det fremgår af den gældende § 13 a, stk. 4, 5. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at en jobparat integrationsydelses‐
modtager, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at
registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet,
jf. integrationslovens § 26 a, stk. 6, skal dokumentere sin ak‐
tive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrations‐
lovens § 26, stk. 3.
Det fremgår af den gældende § 26 a, stk. 6, i integrations‐
loven, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages
fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min
Side« på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at
skulle tjekke sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at
lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den
forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3
og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsæt‐
ninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde
kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst
muligt bliver i stand til dette.
Det foreslås, at henvisningen i § 13 a, stk. 3, 5. pkt., æn‐
dres fra »§ 26 a, stk. 6,« til »§ 26 a, stk. 4«.
Ændringen foreslås som følge af at integrationslovens §
26 a foreslås nyaffattet, jf. lovforslagets § 26, nr. 22.
Med den foreslåede ændring i § 13 a, stk. 4, 5. pkt. i lov
om aktiv socialpolitik, som bliver stk. 3, 5. pkt., vil henvis‐
ningen i bestemmelsen bringes i overensstemmelse med for‐
slaget til § 26 a i integrationsloven, jf. lovforslagets til § 26,
nr. 22.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 30
Det fremgår af den gældende § 13 b, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at en person, der ønsker at modtage integrati‐
103
onsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, i alminde‐
lighed tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første
henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er om‐
fattet af § 13 i venteperioden. For personer, som er åbenlyst
uddannelsesparate eller jobparate, og som modtager hjælp,
jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøge‐
ren er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter
sine arbejdsmuligheder.
Det foreslås, at henvisningen i § 13 b, stk. 1, 2. pkt., æn‐
dres fra en henvisning til § 13 til en henvisning til §§ 13 og
13 a.
Ændringen i § 13 b, stk. 1, 2. pkt. foreslås som følge af, at
der både i § 13 og § 13 a er bestemmelser om rådighedsfor‐
pligtelsen for personer, der modtager hjælp. Personer, der
ønsker hjælp efter § 13 b, stk. 1, vil kunne være omfattet af
både § 13 og § 13 a, og derved bliver henvisningen i § 13 b,
stk. 1, 2. pkt. fyldestgørende.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 31
Det fremgår af den gældende § 24, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person har
særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige
eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen
som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge,
jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har
personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har per‐
sonen i perioden fra første henvendelse til kommunen om
hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær
ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, §
7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dag‐
penge ved graviditet, barsel og adoption, yder kommunen i
stedet et barselstillæg efter § 24, stk. 2, i loven.
Det fremgår af den gældende § 25, stk. 11, i lov om aktiv
socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person under
30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbreds‐
mæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret
personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter se‐
nest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tids‐
punkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt.
Har personen i perioden fra første henvendelse til kommu‐
nen om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret
til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2,
er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder
kommunen i stedet et barselstillæg efter § 25, stk. 8, i loven.
Det foreslås i § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og i § 25, stk. 11,
1. og 2. pkt., at ændre benævnelsen »første samtale« til
»første jobsamtale«.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
kapitel 7 at ændre benævnelsen af alle samtaler i det indivi‐
duelle kontaktforløb til jobsamtaler. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 32
Det fremgår af den gældende § 24, stk. 5, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person
har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæs‐
sige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret per‐
sonen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest
1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.
Det fremgår af den gældende § 20 a, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at for en person, der er omfattet
af § 2, nr. 12 eller 13, skal første samtale efter § 16 afholdes
senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
Det foreslås, at henvisningen i § 24, stk. 5, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik ændres fra »§ 20 a, stk. 1« til »§ 31,
stk. 3«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 24,
stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmel‐
se med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Til nr. 33
Det fremgår af den gældende § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12,
i lov om aktiv socialpolitik, at forrevalidender efter kapitel
6, kan modtage aktivitetstillæg, når de deltager i aktiviteter
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at
en forrevalidend kan modtage aktivitetstillæg fra tidspunktet
for visitation som forrevalidend.
Det foreslås at ændre henvisningerne i § 24, stk. 6, og §
25, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel 6« til
»kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats«.
Som følge af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, at reglerne om visitation til
revalidering og de overordnede regler for hvilke indsatser,
som vil kunne gives i forbindelse med revalideringen, her‐
under varighed og selvstændig virksomhed foreslås flyttet til
et særskilt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en person
er visiteret til revalidering, vil efter forslaget fortsat fremgå
af lov om aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover
fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed
med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser under re‐
104
validering forbliver i ydelseslovgivningen i form af lov om
aktiv socialpolitik.
Med forslaget til konsekvensændringer i lov om aktiv so‐
cialpolitik ophæves det gældende kapitel 6 om revalidering
m.v., og reglerne om ydelser m.v. flyttes efter forslagets ind‐
hold til et nyt kapitel 6 c i loven, jf. lovforslagets § 2, nr. 50
og 70. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Ændringerne i § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12, i loven fore‐
slås som følge af forslagene om flytning af reglerne om re‐
validering m.v. til et nyt kapitel 6 c i loven og kapitel 21 i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats. Med den foreslåede ændring bringes henvis‐
ningen i begge bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik
dermed i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov
om aktiv socialpolitik og i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle
ændringer.
Til nr. 34
Det fremgår af den gældende § 25, stk. 11, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en per‐
son under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af
helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har
visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale
efter senest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette
tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er op‐
fyldt.
Det fremgår af gældende § 20, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, at for personer, der er omfattet af § 2,
nr. 2 og 3, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes senest 1
uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 25, stk. 11, 1. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik fra »§ 20, stk. 1« til »§ 31, stk. 3«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 25,
stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstem‐
melse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke ind‐
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 35
Efter den gældende § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv so‐
cialpolitik foretages der ikke fradrag i hjælpen for godtgø‐
relse efter §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.
Det følger af gældende §§ 82 og 83 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, at der er tale om befordringsgodtgørelse
og godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud
for så vidt angår lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter
de gældende regler.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 33, stk. 1, nr. 2, i
lov om aktiv socialpolitik fra »§§ 82 og 83« til »§§ 175 og
176«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 33,
stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Til nr. 36
Det fremgår af den gældende § 35, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at der sker fradrag i hjælpen efter § 36, stk. 2,
og §§ 37 og 38 i loven med en gennemsnitssats pr. dag, hvor
personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige
hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag
med samme andel.
Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige
hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på
grundlag af en 5-dages-uge.
Det foreslås, at henvisningen i § 35, stk. 3, 1 pkt., ændres
fra »§§ 37 og 38« til »§§ 37- 38«, hvorved reglerne om be‐
regning af fradrag i hjælpen i § 35, stk. 3, i loven vil blive
udvidet til også at omfatte personer, der ikke selv har foreta‐
get booking af jobsamtaler digitalt inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat.
Baggrunden for forslaget til ændringen i § 35, stk. 3, 1.
pkt., i loven er, at det ifølge aftalen om en forenklet beskæf‐
tigelsesindsats fremover vil blive obligatorisk for alle perso‐
ner, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik,
selv at booke jobsamtaler digitalt. Personen vil skulle have
en sanktion, hvis pågældende ikke selv har booket samtalen
digitalt inden for fristen fastsat af jobcenteret, jf. forslaget til
§ 37 a, med mindre personen modtager revalideringsydelse.
Beregningen af fradraget for undladelse af opfyldelse af
pligten til selv digitalt at booke jobsamtaler vil med forsla‐
get ske efter reglerne i § 35, stk. 3, hvor det fremgår, at fra‐
draget sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen
er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en
person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme
andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årli‐
ge hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på
grundlag af en 5-dages-uge.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 37
Det fremgår af den gældende § 36, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver
fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en
eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrations‐
loven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
105
herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølg‐
ning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2. og
3. pkt., skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen.
Det foreslås, at i § 36, stk. 1, ændres fra »§ 13, stk. 5, 2.
og 3. pkt.« til »§ 13, stk. 5, 2-4. pkt.«.
Med den foreslåede ændring i § 36 i loven tilvejebringes
der hjemmel til, at en person, der benytter sig af retten til en
læse-, skrive- eller regnetest og uden rimelig grund udebli‐
ver fra testen, vil kunne sanktioneres i ydelsen for den dag,
hvor personen udebliver fra testen med et fradrag i hjælpen
for den dag, hvor den pågældende er udeblevet.
Der henvises endvidere til forslaget til § 2, nr. 22.
Til nr. 38
Det fremgår af den gældende § 36, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen kan foretage et forholdsmæssigt
fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens § 23 f, når
deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller flere
dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Der er tale om godtgørelse til anslåede udgifter ved at del‐
tage i tilbud for så vidt angår lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats efter de gældende regler i § 83 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 36, stk. 3, i lov om
aktiv socialpolitik fra »§ 83« til »§ 176«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 36,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Til nr. 39
Det fremgår af gældende regler i § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund
udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, her‐
under en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i re‐
habiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcente‐
ret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der
går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådig‐
hedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er
genoprettet.
Det foreslås, at i § 37, stk. 1, 1. pkt., i loven, udgår »eller
en individuel samtale«, og at »en samtale som led i sygeop‐
følgning« ændres til »en jobsamtale som led i sygeopfølg‐
ning«.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af det fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter
alle samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres til job‐
samtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Med den foreslåede ændring bringes bestemmelsen i § 37,
stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmel‐
se med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 40
Det fremgår af den gældende § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund
udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, her‐
under en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i re‐
habiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcente‐
ret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der
går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådig‐
hedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er
genoprettet.
Det fremgår af gældende § 37, stk. 2, i loven, at reglerne i
stk. 1 om fradrag i hjælpen ved udeblivelse finder tilsvaren‐
de anvendelse ved jobsamtaler eller individuelle samtaler,
der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træf‐
fer afgørelse om fradrag i hjælpen.
Det foreslås, at »eller individuelle samtaler« udgår i § 37,
stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af det fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det
foreslås, at alle samtaler i det individuelle kontaktforløb be‐
nævnes jobsamtaler. Der er ikke tale om en indholdsmæssig
ændring.
Med den foreslåede ændring bringes § 37, stk. 2, 1. pkt., i
loven, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 41
Det fremgår af den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at hvis en åbenlyst uddannelsesparat inte‐
grationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en
jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager af
jobcenteret har fået mulighed for digitalt via Jobnet selv at
booke jobsamtaler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale
med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og reg‐
lerne i § 37, stk. 1, om fradrag i hjælpen finder tilsvarende
anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler.
På baggrund af at det med aftalen om en forenklet beskæf‐
tigelsesindsats vil blive obligatorisk for åbenlyst uddannel‐
sesparate integrationsydelses- og uddannelseshjælpsmodta‐
gere og for jobparate integrationsydelses- og kontanthjælps‐
modtagere selv at booke jobsamtaler digitalt, vil der skulle
foretages ændringer i § 37, stk. 3, i loven.
106
Med forslaget til ændring af § 37, stk. 3, 1. pkt., i loven,
ændres »Har« til »Når«, og »af jobcenteret fået mulighed for
digitalt selv at booke jobsamtaler,« ændres til »booker en
jobsamtale digitalt«.
Kapitel 7 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om kontaktfor‐
løbet, herunder regler om at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at personer selv booker en jobsamtale
digitalt.
Der vil i forhold til fradrag i hjælpen efter § 37, stk. 1, i
loven, hvis personen udebliver fra en selvbooket samtale, ik‐
ke blive foretaget ændringer. For en person, som uden rime‐
lig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamta‐
le som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringstea‐
met eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, vil kommunen
således fortsat skulle foretage fradrag i hjælpen for de dage,
der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rå‐
dighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret
er genoprettet. Der vil blive foretaget fradrag i hjælpen for
den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle
have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret
samme dag.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 42
Der er i den gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fast‐
sat regler om, at kommunen skal foretage fradrag i hjælpen
til en person, der ikke selv har booket en samtale digitalt in‐
den for den frist, som jobcenteret har givet personen.
Det foreslås at indsætte en ny § 37 a i lov om aktiv social‐
politik, hvoraf det vil fremgå af 1. pkt., at for en person om‐
fattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rime‐
lig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt in‐
den for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kommunen skulle
foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen
skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen
digitalt har booket en jobsamtale, eller til personen har gen‐
oprettet kontakten med jobcenteret.
Det forslås, at det i § 37 a, 2. pkt., fastsættes, at der foreta‐
ges fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle
være booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen
efter fristen.
Den foreslåede § 37 a i loven svarer til de gældende regler
i § 37, stk. 1, i loven. I de tilfælde hvor kommunen anser det
for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været
forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, vil personen ha‐
ve haft en rimelig grund til undladelsen, og der vil ikke skul‐
le sanktioneres efter den foreslåede § 37 a.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen
vil blive foretaget således, at personen ikke vil kunne mod‐
tage hjælp for den dag, hvor fristen for digitalt booking af
samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til
den pågældende har booket en samtale digitalt eller har gen‐
oprettet kontakten til jobcenteret. Kontakten vil fx kunne
genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcente‐
ret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk
kontakt, per fax, mail eller ved at svare på kommunens
partshøring.
Dette svarer til Ankestyrelsens praksis, hvor det fremgår,
at Ankestyrelsen ikke fandt, at der var holdepunkter i loven
eller forarbejderne til loven for, at kontakten kun kunne gen‐
oprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.
Det foreslås, at der udbetales hjælp fra den dag, personen
digitalt selv booker en samtale eller genopretter kontakten til
jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt på dagen, inden jobcen‐
teret lukker, personen henvender sig og uanset, hvordan per‐
sonen genopretter kontakten.
Det foreslås, at fradraget beregnes efter forslaget til § 35,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter §
36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en gennemsnitssats pr. dag,
hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den måned‐
lige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag
med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grund‐
lag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag
beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til be‐
mærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.
Fradraget i hjælpen vil, som efter de gældende regler,
skulle ske senest 3 hele kalendermåneder efter hændelses‐
tidspunktet, da sanktionen ellers vil bortfalde, jf. § 35, stk. 2,
i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest vil
skulle foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis
personen er udeblevet fra en samtale i maj.
Fradrag i hjælpen vil i lighed med de gældende regler
skulle beregnes på baggrund af hjælpens størrelse på hæn‐
delsestidspunktet. Hvis en person under 30 år fx udebliver
fra et tilbud, og den pågældende er fyldt 30 år, inden kom‐
munen træffer afgørelse, vil fradraget skulle beregnes på
baggrund af den hjælp, som personen var berettiget til på
hændelsestidspunktet.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 43
Der er i gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat
regler om, at kommunen skal foretage fradrag i hjælpen til
en person, der ikke selv har booket en samtale digitalt inden
for den frist, som jobcenteret har givet personen.
Med forslaget til § 37 a, som affattet i lovforslaget § 2, nr.
42, fremgår det, at for en person omfattet af § 13, stk. 2, nr.
4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt selv
at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som job‐
centeret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjæl‐
pen for de dage, der går fra personen skulle have booket job‐
samtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamta‐
le digitalt eller til personen har genoprettet kontakten med
107
jobcenteret. Der vil skulle foretages fradrag i hjælpen for
den dag, hvor jobsamtalen skulle være booket, uanset om
personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Det foreslås, at det kommer til at fremgå af § 37 a, stk. 1,
at for en person, der er omfattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller
stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt digitalt selv
at booke en jobsamtale inden for den frist, som jobcenteret
har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen for de
dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen
digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale,
eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret.
Der vil skulle foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor
jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen
booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Den foreslåede § 37 a i loven svarer til de gældende regler
i § 37, stk. 1, i loven. I de tilfælde hvor kommunen vil anse
det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har
været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har perso‐
nen haft en rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke
sanktioneres efter den foreslåede § 37 a.
Forslaget betyder, at hvis personen ikke overholder sin
pligt til selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den
frist, som jobcenteret har fastsat, vil kommunen skulle fore‐
tage en vurdering af, om personen skal have foretaget fra‐
drag i hjælpen med mindre, at personen har en rimelig grund
til ikke at booke samtalen inden for fristen. En rimelig grund
kan fx være, at personen har været syg.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen
foretages således, at personen ikke vil kunne modtage hjælp
for den dag, hvor fristen for digitalt booking af samtalen
skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den på‐
gældende har booket en samtale digitalt eller har genoprettet
kontakten til jobcenteret.
Kontakten vil fx kunne genoprettes ved, at den pågælden‐
de møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne gen‐
oprettes ved telefonisk kontakt, via mail, fax eller ved at
svare på kommunens partshøring.
Dette svarer til Ankestyrelsens praksis, hvor det fremgår,
at Ankestyrelsen ikke fandt, at der var holdepunkter i loven
eller forarbejderne til loven for, at kontakten kun kunne gen‐
oprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.
Det foreslås, at der udbetales hjælp fra den dag, personen
selv booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til
jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt, inden jobcenteret luk‐
ker, personen henvender sig, og uanset hvordan personen
genopretter kontakten.
Det foreslås, at fradraget beregnes efter forslaget til § 35,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter §
36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en gennemsnitssats pr. dag,
hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den måned‐
lige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag
med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grund‐
lag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag
beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til be‐
mærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.
Fradraget i hjælpen vil, som efter de gældende regler,
skulle ske senest 3 hele kalendermåneder efter hændelses‐
tidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i
lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest vil
skulle foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis
personen er udeblevet fra en samtale i maj.
Fradrag i hjælpen beregnes i lighed med de gældende reg‐
ler på baggrund af hjælpens størrelse på hændelsestidspunk‐
tet. Hvis en person under 30 år fx udebliver fra et tilbud, og
den pågældende er fyldt 30 år, inden kommunen træffer af‐
gørelse, vil fradraget således skulle beregnes på baggrund af
den hjælp, som personen var berettiget til på hændelsestids‐
punktet.
Det foreslås i § 37 a, stk. 2, at for en person, som uden ri‐
melig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt
inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1 tilsva‐
rende anvendelse, hvis personen er omfattet af
1) § 13, stk. 2, nr. 5, eller
2) § 13, stk. 3, nr. 3.
Den foreslåede § 37 a, stk. 2, i loven svarer til de gælden‐
de regler i § 37, stk. 1, i loven samt til forslaget til § 37 a,
stk. 1. I de tilfælde, hvor kommunen vil anse det for godt‐
gjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhin‐
dret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen haft en
rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres
efter den foreslåede § 37 a, stk. 2.
Forslaget betyder, at hvis personen ikke overholder sin
pligt til selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den
frist, som jobcenteret har fastsat, vil kommunen skulle fore‐
tage en vurdering af, om personen skal have foretaget fra‐
drag i hjælpen med mindre personen har en rimelig grund til
ikke at booke samtalen inden for fristen. En rimelig grund
kan fx være, at personen har været syg.
De særlige hensyn til aktivitetsparate, som er indeholdt i
gældende regler om sanktioner, vil blive opretholdt. Kom‐
munerne vil derfor fortsat skulle foretage en række ekstra
skridt, før de kan sanktionere aktivitetsparate modtagere af
hjælp. Kommunerne vil i forhold til aktivitetsparate altid
skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed.
Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde be‐
tyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som
følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at til‐
rettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sank‐
tion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor
en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en aktivitetsparat
modtager af hjælp, skal der således ikke gives en sanktion.
Dette følger af § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik.
Forud for en sanktionering skal kommunerne efter gæl‐
dende regler i § 35, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik have
udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig
kontakt med aktivitetsparate personer. Kommunen vil der‐
med skulle sikre, at personen ikke havde en rimelig grund til
108
at undlade at selvbooke jobsamtaler digitalt inden for den
fastsatte frist.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen
vil skulle foretages således, at personen ikke kan modtage
kontanthjælp m.v. for den dag, hvor fristen for digitalt boo‐
king af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage,
frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller
genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten vil fx kunne
genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcente‐
ret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk
kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.
Genoprettelse af kontakten til jobcenteret vil kunne ske
ved en meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kom‐
munikationsformer, og der stilles ikke krav om at kontakten
kun vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en be‐
stemt måde. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørel‐
se A-28-08.
Det foreslås, at der udbetales kontanthjælp m.v. for den
dag, personen selv booker en samtale digitalt eller genopret‐
ter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt, inden
jobcenteret lukker, personen henvender sig, og uanset hvor‐
dan personen genopretter kontakten.
Det følger af forslaget til § 35, stk. 3, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, at fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 vil ske
med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet
fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er
nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gen‐
nemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp ef‐
ter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en
5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslagets
§ 35, stk. 3.
Fradraget i hjælpen vil skulle, som efter de gældende reg‐
ler, ske senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestids‐
punktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i lov
om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest vil skulle
foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen
er udeblevet fra et tilbud i maj.
Fradrag i hjælpen beregnes i lighed med de gældende reg‐
ler på baggrund af hjælpens størrelse på hændelsestidspunk‐
tet. Hvis en person under 25 år fx udebliver fra et tilbud, og
den pågældende er fyldt 26 år, inden kommunen træffer af‐
gørelse, vil fradraget således skulle beregnes på baggrund af
den hjælp, som personen var berettiget til på hændelsestids‐
punktet.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden. jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 44
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person, der ansøger om eller modta‐
ger hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i
jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at lægge
sit cv ind i Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1.
pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågæl‐
dende for de dage, hvor den pågældende ikke har været til‐
meldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre
den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes
personens forhold.
Det foreslås, at i § 38, stk. 1, i loven, ændres »arbejdssø‐
gende« til »jobsøgende«, »lægge sit cv ind i« ændres til »re‐
gistrere cv-oplysninger på«, »cv’et ikke har været lagt ind«
ændres til »cv-oplysninger ikke har været registeret«, og
»indlæggelse af cv« ændres til »registrere cv-oplysninger«.
Ændringerne er en følge af de foreslåede regler i det sam‐
tidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, hvor det foreslås, at arbejdssøgende ændres til job‐
søgende, og at personerne fremover skal registrere cv-oplys‐
ninger på Jobnet. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 45
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person har undladt at tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er
arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3, og den pågældende som føl‐
ge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til
regler fastsat efter § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2, foretager
kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de
dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den
manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.
Det foreslås, at § 38, stk. 2, i loven, ophæves.
Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af aftalen om
en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke vil skulle stil‐
les unødige krav til ledige, og at reglen om, at ledige mindst
hver syvende dag skal gå på Jobnet for at tjekke jobforslag,
afskaffes. Bestemmelsen i § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv social‐
politik om, at en arbejdssøgende løbende skal tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er
aktivt arbejdssøgende, foreslås på den baggrund ophævet.
Som følge heraf foreslås det, at bestemmelsen i § 38, stk.
2, i loven om, at kommunen foretager fradrag i hjælpen,
hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Job‐
net og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende,
også afskaffes.
Der henvises til punkt 2.4.2 i de almindelige bemærknin‐
ger samt bemærkningerne til § 2, nr. 8.
Til nr. 46
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsæt‐
telsen af et nyt nr. i § 13, stk. 2, i loven, jf. forslaget til § 2,
nr. 15, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 3 ændres. Den fore‐
slåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekven‐
ser.
109
Til nr. 47
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsæt‐
telsen af et nyt nr. i § 13, stk. 3, i loven, jf. forslaget til § 2,
nr. 18, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 5 ændres. Den fore‐
slåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekven‐
ser.
Til nr. 48
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 13
a, stk. 3, i loven, forslås ophævet med forslaget til § 13. § 13
a, stk. 4 bliver herefter § 13 a, stk. 3, hvorfor henvisningen i
§ 39, nr. 7 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige konsekvenser.
Til nr. 49
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 13
a, stk. 3, i loven, forslås ophævet med forslaget til § 13. § 13
a, stk. 4 bliver herefter § 13 a, stk. 3, hvorfor henvisningen i
§ 39, nr. 8 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige konsekvenser.
Til nr. 50
De gældende regler om revalidering og de forsørgelses‐
ydelser og særlig støtte, der kan ydes under revalidering,
fremgår af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at alle tilbud og aktiviteter
fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats med henblik på at gøre lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats lettere at læse og forstå. En flytning af reglerne om
tilbud og aktiviteter i form af revalidering vil bidrage hertil.
Reglerne om visitation til revalidering og de overordnede
regler for hvilke indsatser, som kan gives i forbindelse med
revalideringen, herunder varighed og selvstændig virksom‐
hed, foreslås derfor flyttet til et særskilt kapitel i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidigt fremsatte forslag
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne om ydel‐
ser m.v., som kan modtages, når en person er visiteret til re‐
validering, vil efter forslaget fortsat fremgå af lov om aktiv
socialpolitik. Således vil indsatsen fremover fremgå af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med de øvrige
indsatser, mens reglerne om ydelser under revalidering for‐
bliver i ydelseslovgivningen i form af lov om aktiv socialpo‐
litik.
Det foreslås, at det gældende kapitel 6 om revalidering
m.v. i lov om aktiv socialpolitik ophæves, og reglerne om
ydelser m.v. flyttes efter forslagets indhold til et nyt kapitel
6 c i loven. Den foreslåede nyaffattelse af reglerne medfører
ikke indholdsmæssige ændringer af reglerne om ydelser
m.v. under revalidering.
Der henvises til punkt 2.4.6 i de almindelige bemærknin‐
ger, samt lovforslagets § 2, nr. 70 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 51
Det fremgår af den gældende § 68, stk. 1, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at personer, der er visiteret til et ressour‐
ceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5.
Det fremgår af den gældende § 69 e i lov om aktiv social‐
politik, at hvis en person gentagne gange uden rimelig grund
afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis
ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabili‐
teringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf. kapitel 12 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen
træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 68, stk. 1, 1. pkt.,
og § 69 e i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel 12 a« til
»kapitel 19«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 68,
stk. 1, 1. pkt., og § 69 e i lov om aktiv socialpolitik i over‐
ensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 52
Det fremgår af den gældende § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at har modtageren af ressourceforløbsydelsen
indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Ind‐
tægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtage‐
ren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourcefor‐
løb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsva‐
rende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der
ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb.
Det fremgår af § 2, nr. 11, i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, at personer, der som led i et ressourceforløb efter
kapitel 12 a i samme lov, modtager ressourceforløbsydelse
efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, herunder perso‐
ner, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under res‐
sourceforløb på grund af fradrag for indtægter, fortsat anses
for at modtage ressourceforløbsydelse.
Det foreslås, at det indsættes som nyt 4. pkt. i § 68 a, stk.
1, i lov om aktiv socialpolitik om, at en person, der ikke får
udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for ind‐
tægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
Ændringen indsættes som følge af, at det i forslaget til § 6,
nr. 9, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats foreslås, at målgruppen for ressourcefor‐
løb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres, således
at det ikke længere fremgår, at personer, der ikke får udbe‐
talt ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb på grund
af fradrag for indtægter fortsat er en del af målgruppen. Der
er derfor behov for at præcisere dette i fradragsbestemmel‐
ser i § 68 a i lov om aktiv socialpolitik, således at det tyde‐
ligt fremgår, at personer, der får foretaget fuldt fradrag i res‐
sourceforløbsydelsen for indtægter under ressourceforløb,
110
således at personen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse,
fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
En person, der således er berettiget til ressourceforløbs‐
ydelse, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt
får udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være om‐
fattet af de øvrige regler om samtaler og tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der modtager
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.
Til nr. 53
Det fremgår af den gældende § 69, stk. 1 og 2, i lov om
aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at modtage res‐
sourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rime‐
ligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det in‐
dividuelt tilrettelagte ressourceforløb. Kommunen har pligt
til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbs‐
ydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis
personen
udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør el‐
ler fra en rådighedsvurdering i kommunen.
Det foreslås i § 69, stk. 2, nr. 3, i loven, at ændre benæv‐
nelsen »samtale« til »jobsamtale«.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt
fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapi‐
tel 7 at ændre alle samtaler i det individuelle kontaktforløb
til jobsamtaler. Den foreslåede ændring medfører ikke ind‐
holdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 54
Det fremgår af den gældende § 69, stk. 2, nr. 4, i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader
at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om
sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorien‐
teret plan.
Det foreslås, at i § 69, stk. 2, nr. 4, i loven, ændres »plan.
» til »plan, eller«.
Der er tale om en sproglig ændring som følge af at der
indsættes et nyt nr. 5 i § 69, stk. 2. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 55
Det fremgår af den gældende § 69, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68 j,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af reha‐
biliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden
aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller ar‐
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite‐
ringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Der er i de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ik‐
ke fastsat regler om, at personer, der modtager ressourcefor‐
løbsydelse i ressourceforløb, selv digitalt skal booke en indi‐
viduel opfølgningssamtale digitalt.
Det foreslås, at der i § 69, stk. 2, som nr. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, indsættes en bestemmelse om,
at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat
opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydel‐
se, hvis personen undlader at overholde den frist, som job‐
centeret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt,
jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke job‐
samtaler digitalt og at dette skal ske inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat.
Pligt til selvbooking foreslås indført for at give øget med‐
indflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktfor‐
løbet og dermed give personer der modtager ressourcefor‐
løbsydelse et større ansvar for egen indsats, som i sidste en‐
de skal styrke mulighederne for at komme i arbejde eller ud‐
dannelse. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for
sit eget forløb.
Hvis personen ikke booker inden for den fastsatte frist, får
det betydning for personens ydelse. Det fremgår af aftalen
om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke
gælder, hvis jobcenteret har fritaget personen fra kravet om
selv at booke en samtale, fordi personen efter kommunens
vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprog‐
barrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i
stand til at opfylde kravet om at selvbooke samtaler.
Det foreslås fastsat, at kommunen skal vurdere, om betin‐
gelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en person ikke
booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som job‐
centeret har givet. Hvis borgeren ikke har booket inden for
fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, kan borge‐
ren ikke få hjælp for de dage, der går fra personen skulle ha‐
ve booket samtalen og frem til det sker eller personen kon‐
takter jobcenteret.
De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende
anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en ri‐
melig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke
skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom,
barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, fo‐
retage en konkret vurdering af, om der andre forhold end de
111
i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal
udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommu‐
nerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en
sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske li‐
delser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal
gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske
sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukture‐
re sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke frem‐
me personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer
rådigheden hos en modtager af ressourceforløbsydelse, skal
der således ikke gives en sanktion.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden. jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 56
Det fremgår af den gældende § 69, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, at for personer, som modtager ressourcefor‐
løbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. §
30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en
helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Det fremgår af gældende § 69 k, stk. 5, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, at for personer, som modtager ressourceforløbs‐
ydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helheds‐
orienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 69, stk. 5, og § 69
k, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik fra »§ 30 b« til »§ 46«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69,
stk. 5, og § 69 k a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik i over‐
ensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 57
Det fremgår af den gældende § 69 a, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 7, finder tilsva‐
rende anvendelse for personer, som modtager ressourcefor‐
løbsydelse, hvis personen undlader at opfylde sine rådig‐
hedspligter efter § 69 eller § 69 c.
Det fremgår af gældende regler i § 35, stk. 2, i loven, at
fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med
virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af
hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter
efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag
og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalender‐
måneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget
af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet
opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse
med den samlede månedlige opgørelse. Ifølge § 35, stk. 3,
sker fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38 med en gen‐
nemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud
m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, ned‐
sættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssat‐
sen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25
og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-
uge.
Det foreslås, at henvisningen til »eller § 69 c« udgår i § 69
a, stk. 3, i loven.
Baggrunden for forslaget er, at rådighedsforpligtelserne
for en person i ressourceforløb fremgår af § 69, således at
der ikke er behov for at henvise til § 69 c.
Med den foreslåede ændring tilvejebringes der endvidere
overensstemmelse til de tilsvarende regler, der gælder for
personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafkla‐
ringsforløb. Der er tale om præcisering af reglerne, der ikke
medfører indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 58
Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver
fra en opfølgningssamtale som led i ressourceforløbet, jf. §
16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en
rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, foretager kommunen fradrag i ressource‐
forløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være
mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kon‐
takten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i
ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderin‐
gen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter
jobcenteret samme dag.
Af den gældende § 69 c, stk. 2, i loven fremgår, at regler‐
ne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der
finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træf‐
fer afgørelse om fradrag i ydelsen.
Det foreslås, at ændre »opfølgningssamtale« til »jobsam‐
tale« og »§ 16, stk. 5« til »kapitel 7« i § 69 c, stk. 1 1. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
kapitel 7 at ændre benævnelsen af alle samtaler i det indivi‐
duelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om ind‐
holdsmæssige ændringer. Samtidig ændres henvisningen
som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69
c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Til nr. 59
112
Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 2, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør.
Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 1, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at modtage
ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager ak‐
tivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når
det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og mø‐
der til samtaler, som kommunen indkalder til som led i job‐
afklaringsforløbet.
Det fremgår af den gældende § 69 n, stk. 2, 1. pkt., i lo‐
ven, at stk. 1 finder anvendelse ved samtaler, der finder sted
hos en anden aktør.
Det foreslås, at ændre benævnelsen »samtaler« til »job‐
samtaler« i § 69 c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt., og §
69 n, stk. 2, 1. pkt., i loven.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
kapitel 7 at ændre benævnelsen af alle samtaler i det indivi‐
duelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om ind‐
holdsmæssige ændringer. Samtidigt ændres henvisningerne
som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69
c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt., og § 69 n, stk. 2, 1.
pkt. i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 60
Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver
fra en individuel opfølgningssamtale som led i ressourcefor‐
løbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk.
2, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydel‐
sen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til
samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til
kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen
for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle
have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen
samme dag.
Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved
samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommu‐
nen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.
Det foreslås, at der i § 69 c i lov om aktiv socialpolitik
indsættes et nyt stk. 3, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an‐
vendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket di‐
gitalt.
Det vil betyde, at hvis personen udebliver fra en selvboo‐
ket jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således
foretage fradrag i ydelsen for de dage, der går, fra personen
skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til job‐
centeret er genoprettet. Der vil skulle foretages fradrag i
hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet
sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Det foreslås endvidere, at der i § 69 c i lov om aktiv so‐
cialpolitik indsættes et nyt stk. 4, hvorefter kommunen for
en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke
en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret
har fastsat, jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, skal kunne foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen
for de dage, der går, fra personen skulle have booket job‐
samtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en
jobsamtale, eller til personen har genoprettet kontakten med
jobcenteret. Der skal kunne foretages fradrag i hjælpen for
den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset
om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Den foreslåede § 69 c, stk. 4, svarer til den gældende § 69
c, stk. 1, i loven. Hvis kommunen anser det for godtgjort, at
en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at
booke en jobsamtale digitalt, har personen en rimelig grund
til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter den fore‐
slåede § 69 c, stk. 4.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i ressour‐
ceforløbsydelsen foretages således, at personen ikke kan
modtage ressourceforløbsydelse for den dag, hvor fristen for
booking af samtalen digitalt skulle være sket og de efterføl‐
gende dage, frem til den pågældende booker en samtale di‐
gitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten
vil kunne fx genoprettes ved, at den pågældende møder op
på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved te‐
lefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshø‐
ring.
Genoprettelse af kontakten til jobcenteret vil kunne ske
ved en meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kom‐
munikationsformer, og der stilles ikke krav om at kontakten
kun vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en be‐
stemt måde. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørel‐
se A-28-08.
Det foreslås, at der skal kunne udbetales ressourceforløbs‐
ydelse for den dag, personen digitalt selv booker en samtale
eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket
tidspunkt, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig,
og uanset hvordan personen genopretter kontakten.
De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende
anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en ri‐
melig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke
skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom,
barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, fo‐
retage en konkret vurdering af, om der andre forhold end de
i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal
udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommu‐
nerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en
113
sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske li‐
delser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal
gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske
sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukture‐
re sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke frem‐
me personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer
rådigheden hos en modtager af ressourceforløbsydelse, skal
der således ikke gives en sanktion.
Det følger af § 69 a, stk. 3, at fradraget beregnes efter §
35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter
§ 36, stk. 2, og §§ 37-38 skal kunne ske med en gennem‐
snitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v.
Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes
fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fast‐
sættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og
fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.
Fradraget i ydelsen skal, som efter de gældende regler,
være sket senest 3 hele kalendermåneder efter hændelses‐
tidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i
lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest skal
foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen
er udeblevet fra et tilbud i maj.
Fradrag i ydelsen beregnes i lighed med de gældende reg‐
ler på baggrund af ydelsens størrelse på hændelsestidspunk‐
tet. Hvis en person under 25 år fx udebliver fra et tilbud, og
den pågældende er fyldt 26 år, inden kommunen træffer af‐
gørelse, skal fradraget således beregnes på baggrund af den
ydelse, som personen var berettiget til på hændelsestids‐
punktet.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden. jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 61
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at personer, der har ret til et jobafklaringsfor‐
løb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, modtager ressourceforløbsydelse.
Det fremgår af den gældende § 69 p i lov om aktiv social‐
politik, at hvis personen gentagne gange uden rimelig grund
afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis
undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår
af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf.
kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan
kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen
ophører.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 1, 1. pkt.,
og § 69 p i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel 12 b« til
»kaptitel 18«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69
j, stk. 1, 1. pkt. og § 69 p i lov om aktiv socialpolitik i over‐
ensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 62
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, at har modtageren af ressourceforløbsydelsen
indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12. Ind‐
tægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtage‐
ren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklarings‐
forløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Til‐
svarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode,
der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsfor‐
løb.
Det fremgår af den gældende § 2, nr. 14, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at personer, der som led i et jobafkla‐
ringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbs‐
ydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder
personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen
under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter,
fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
Det foreslås, at der § 69 j, stk. 5, som nyt 4. pkt., indsæt‐
tes, at en person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydel‐
se på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage
ressourceforløbsydelse.
Ændringen er indsat som følge af, at forslaget til § 6, stk.
7, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats om målgruppen for jobafklaringsforløb i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres, således at det
ikke længere fremgår, at personer, der ikke får udbetalt res‐
sourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af
fradrag for indtægter fortsat er en del af målgruppen. Der er
derfor behov for at præcisere dette i fradragsbestemmelser i
§ 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, således at det ty‐
deligt fremgår, at personer, der får foretaget fuldt fradrag i
ressourceforløbsydelsen for indtægter under jobafklarings‐
forløb, således at personen ikke får udbetalt ressourcefor‐
løbsydelse, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
En person, der således er berettiget til ressourceforløbs‐
ydelse, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt
får udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være om‐
fattet af de regler der gælder i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats for personer, der modtager ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb.
Til nr. 63
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 6, i lov om aktiv
socialpolitik, at for personer, der ved påbegyndelsen af job‐
afklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer,
der er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med
fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fra‐
drag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
114
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndelsen af job‐
afklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under
sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som sup‐
plement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressource‐
forløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 14, i lov om aktiv
socialpolitik, at en person ikke længere er berettiget til res‐
sourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 70
c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 6, 7, og
14, i lov om aktiv socialpolitik, fra »§ 70 c« til »§ 120«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69
j, stk. 6, 7 og 13, i lov om aktiv socialpolitik i overensstem‐
melse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke ind‐
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 64
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndelsen af job‐
afklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under
sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som sup‐
plement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressource‐
forløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Efter den gældende § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats fremgår det, at personer, der modtager
løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntil‐
skud i sygdoms- eller barselperioden. Stk. 2 finder tilsvaren‐
de anvendelse. Personer, der ikke er berettiget til løn under
sygdom eller barsel, modtager syge- eller barselsdagpenge
efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om syge‐
dagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved bar‐
sel eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv
socialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene eller ressource‐
forløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at sy‐
ge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og
fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløs‐
hedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden
for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov
og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse for
fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- el‐
ler barselsdagpenge.
Det foreslås, at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 7, i lov
om aktiv socialpolitik, fra »§ 70 f, stk. 5« til »§ 124, stk. 2
og 3«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69
j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Til nr. 65
Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, nr. 3, i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen udebli‐
ver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller
fra en rådighedsvurdering i kommunen.
Det foreslås, at ændre benævnelsen »samtale« til »jobsam‐
tale«, og »rådighedsvurdering i kommunen eller« til »rådig‐
hedsvurdering i kommunen,« i § 69 k, stk. 2, nr. 3, i lov om
aktiv socialpolitik.
Baggrunden for forslaget til ændringerne er, at det foreslås
i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats kapitel 7, at ændre benævnelsen af alle samta‐
ler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ik‐
ke tale om indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 66
Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, nr. 4, i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader
at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om
sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorien‐
teret plan.
Det foreslås, at ændre »plan. » til »plan, eller« i § 69 k,
stk. 2, nr. 4, i loven.
Der er tale om en sproglig ændring som følge af, at der
foreslås indsat et nyt nr. 5 i § 69 k, stk. 2. Den foreslåede
ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 67
Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af reha‐
biliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
115
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden
aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller ar‐
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite‐
ringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Der er i gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat
regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse
i jobafklaringsforløb, selv via Jobnet skal booke en indivi‐
duel opfølgningssamtale digitalt.
Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 2, som nr. 5, i lov om ak‐
tiv socialpolitik indsættes en bestemmelse om,
at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat
opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydel‐
se, hvis personen undlader at overholde den frist, som job‐
centeret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt,
jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har fritaget
personen fra kravet om selv at booke en samtale digitalt,
fordi personen efter kommunens vurdering har meget ringe
it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsned‐
sættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet om at
selvbooke samtaler.
Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en
forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamta‐
ler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælps‐
modtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps‐
modtagere jobparate integrationsydelsesmodtagere, og per‐
soner, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de delta‐
ger i et jobafklaringsforløb.
Det foreslås derfor fastsat, at kommunen vil skulle vurde‐
re, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en per‐
son ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist,
som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke har booket in‐
den for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, vil
borgeren ikke kunne få ressourceforløbsydelse for de dage,
der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til,
det sker eller personen kontakter jobcenteret.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 68
Det fremgår af gældende § 69 n, stk. 1, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver
fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafkla‐
ringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69
k, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen foreta‐
ge fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra
personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvur‐
deringen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet.
Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen
eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset
om personen kontakter kommunen samme dag.
Det foreslås i § 69 n, stk. 1, 1. pkt., at ændre »individuel
opfølgningssamtale« til »jobsamtale«, og at ændre» § 16,
stk. 8« til »kapitel 7«.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt
fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapi‐
tel 7, at alle samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres
til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige æn‐
dringer.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69
n, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 69
Det fremgår af den gældende § 69 n, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver
fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafkla‐
ringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69
k, stk. 2, skal kommunen foretage fradrag i ressourcefor‐
løbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være
mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kon‐
takten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i
ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderin‐
gen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter
kommunen samme dag.
Det fremgår af gældende § 69 n, stk. 2, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, at stk. 1 finder anvendelse ved samtaler, der fin‐
der sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer
afgørelse om fradrag i ydelsen.
Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats, at det bliver obligatorisk for åbenlyst uddannelsespara‐
te integrationsydelses- og uddannelseshjælpsmodtagere og
for jobparate integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtage‐
re samt personer i jobafklaringsforløb selv at booke jobsam‐
taler digitalt.
Det foreslås, at § 69 n, stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
for jobsamtaler, som personen selv har booket.
Det vil betyde, at hvis personen udebliver fra en selvboo‐
ket jobsamtale uden rimelig grund, vil kommunen således
skulle foretage fradrag i ressourceforløbsydelse for de dage,
der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og
indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der vil skulle
foretages fradrag i ressourceforløbsydelse for den dag, hvor
jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen
kontakter jobcenteret samme dag.
116
Det foreslås endvidere, at der i § 69 n i lov om aktiv so‐
cialpolitik indsættes et nyt stk. 4, hvorefter kommunen for
en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke
en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret
har fastsat, jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, foretager fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra per‐
sonen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil per‐
sonen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen
har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages
fradrag i ydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have
været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dag‐
en efter fristen.
Den foreslåede § 69 n, stk. 4, svarer til de gældende regler
i § 69 n, stk. 1, i loven. Hvis kommunen anser det for godt‐
gjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhin‐
dret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen en rime‐
lig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter
den foreslåede § 69 n, stk. 4.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i ressour‐
ceforløbsydelse vil skulle foretages således, at personen ikke
vil kunne modtage ressourceforløbsydelse for den dag, hvor
fristen for digital booking af samtalen skulle være sket og de
efterfølgende dage, frem til den pågældende booker en sam‐
tale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kon‐
takten kan fx genoprettes ved, at den pågældende møder op
på jobcenteret. Kontakten kan også genoprettes ved telefo‐
nisk kontakt, fax, mail eller ved at svare på kommunens
partshøring.
Dette svarer til Ankestyrelsens praksis, hvor det fremgår,
at der ikke var holdepunkter i loven eller forarbejderne til
loven for, at kontakten kun kunne genoprettes, hvis henven‐
delsen skete på en bestemt måde.
Det foreslås, at der udbetales ressourceforløbsydelse for
den dag, personen selv booker en samtale digitalt eller gen‐
opretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt på
dagen, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig, og
uanset hvordan personen genopretter kontakten.
De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende
anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en ri‐
melig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke
skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom,
barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, fo‐
retage en konkret vurdering af, om der andre forhold end de
i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal
udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommu‐
nerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en
sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske li‐
delser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal
gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske
sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukture‐
re sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke frem‐
me personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer
rådigheden hos en modtager af ressourceforløbsydelse, skal
der således ikke gives en sanktion.
Det følger af § 69 l, stk. 3, at fradraget beregnes efter for‐
slaget til § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter
fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en gennem‐
snitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v.
Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes
fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fast‐
sættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og
fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.
Fradraget i ydelsen vil skulle, som efter de gældende reg‐
ler, være sket senest 3 hele kalendermåneder efter hændel‐
sestidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk.
2, i lov om aktiv socialpolitik. Det vil betyde, at der senest
skal foretages fradrag i ydelsen for august måned, hvis per‐
sonen er udeblevet fra et tilbud i maj.
Fradrag i ydelsen vil skulle beregnes i lighed med de gæl‐
dende regler på baggrund af hjælpens størrelse på hændel‐
sestidspunktet. Hvis en person under 25 år fx udebliver fra
et tilbud, og den pågældende er fyldt 26 år, inden kommu‐
nen træffer afgørelse, vil fradraget således skulle beregnes
på baggrund af den ydelse, som personen var berettiget til
på hændelsestidspunktet.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 70
Det fremgår af den gældende § 46 i lov om aktiv socialpo‐
litik, at revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økono‐
misk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begræns‐
ninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til
ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmar‐
kedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge
sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget
til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som reva‐
lidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er af‐
klaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et er‐
hvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.
Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag
under forrevalideringen, jf. den gældende § 47, stk. 5.
Efter den gældende § 46, stk. 2, giver kommunen tilbud
om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter lov om
aktiv socialpolitik eller anden lovgivning, herunder lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at
den pågældende kan klare sig selv. Rehabiliteringsplanens
forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, skal anvendes ved vurderingen af, om en
persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal
tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ik‐
ke forelægges for rehabiliteringsteamet.
Det fremgår videre af den gældende § 46, stk. 3, at en re‐
validend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
Efter den gældende § 47 skal kommunen tilrettelægge re‐
valideringen i samarbejde med revalidenden således, at til‐
117
buddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og
under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Re‐
valideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet
for »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan så vidt muligt
rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode be‐
skæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksom‐
hedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11
eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelæg‐
ges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og
virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgen‐
de varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virk‐
somheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.
En revalidering kan efter den gældende § 47, stk. 2, i lo‐
ven bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit
IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til
etablering af selvstændig virksomhed efter § 65 i loven.
Det fremgår af den gældende § 47, stk. 3, i loven, at øko‐
nomisk hjælp til revalidering kan omfatte:
1) Revalideringsydelse, dog med fradrag af eventuelle ar‐
bejdsindtægter m.v.
2) Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
3) Særlig støtte til nødvendige merudgifter til bolig.
4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed.
5) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
6) Integrationsydelse, dog med fradrag for eventuelle ar‐
bejdsindtægter m.v.
For revalidender, der modtager integrationsydelse, erstat‐
ter denne ydelse revalideringsydelsen, jf. den gældende §
47, stk. 4.
Efter den gældende § 47 a kan kommunen overlade til an‐
dre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om er‐
hvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i for‐
revalidering. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommu‐
nen. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige
effektive i forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal
personen kunne vælge mellem disse aktører. Beskæftigel‐
sesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen
kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, un‐
derretning til kommunen, klagefrister m.v.
Efter den gældende § 49 skal kommunen tilrettelægge en
revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan
gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revali‐
dendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge,
at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse,
som indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den
normerede uddannelsestid. Efter den gældende § 56 kan
kommunen i forhold til den fastsatte tid forlænge den perio‐
de, som revalidenden kan få revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre »Min Plan« el‐
ler en helhedsorienteret plan på grund af nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle
forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med ned‐
sat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglen‐
de pasningsmulighed af børn eller særlige sociale for‐
hold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemfø‐
re »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.
Hvis revalidenden har betydelige begrænsninger i arbejds‐
evnen, og taler revalidendens personlige forudsætninger, in‐
teresser og evner i udpræget grad for en længerevarende vi‐
deregående uddannelse, kan kommunen planlægge en reva‐
lidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere
end 5 år, jf. den gældende § 49, stk. 2.
Efter gældende § 50 udarbejder kommunen i samarbejde
med revalidenden en »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorien‐
teret plan, jf. § 30 b i samme lov, når det erhvervsmæssige
sigte er afklaret for den pågældende. For personer, som
modtager revalideringsydelse, og som har fået en helheds‐
orienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, erstattes personens »Min Plan« af en helhedsorien‐
teret plan.
Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med
en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan,
jf. § 30 b i samme lov, modtager revalidenden efter den gæl‐
dende § 51 hjælp i form af
1) revalideringsydelse,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lær‐
lingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som
sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
For revalidender, der har fået udarbejdet en helhedsorien‐
teret plan i stedet for »Min Plan«, fremgår det af den gæl‐
dende § 51, stk. 2, at det er en betingelse for, at revalidenden
kan modtage hjælp, at beskrivelsen af revalidendens mulig‐
hed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervs‐
mæssig placering fremgår af den helhedsorienterede plan.
Hvis den løn, som revalidenden modtager under praktik
som elev eller lærling, er lavere end revalideringsydelsen,
yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsy‐
delsen, jf. den gældende § 51, stk. 3.
En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter
anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse,
jf. den gældende § 51, stk. 4.
En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og
som kan klare sig med de normale støtteordninger til dæk‐
ning af leveomkostninger, fx fra Statens Uddannelsesstøtte,
kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har be‐
tydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde
har særligt begrænsede erhvervsmuligheder, jf. den gælden‐
de § 51, stk. 5.
Efter den gældende § 52 udgør revalideringsydelsen for
personer, der er fyldt 30 år, et månedligt beløb på 18.878 kr.
118
(2019-niveau). For personer under 30 år udgør revalide‐
ringsydelsen et månedligt beløb på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen er under 30 år
og forsørger eget barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn,
3) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
ikke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
ikke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år
og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagno‐
sticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedva‐
rende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk til‐
stand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personligheds‐
struktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over
for ikkehjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
ikke bor hos en eller begge forældre og har en doku‐
menteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Det fremgår af den gældende § 52, stk. 3, at en person
under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for
et barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne i
nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsat‐
te bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis
udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes til‐
lægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen in‐
klusive tillæg kan pr. måned højst udgøre 15.180 kr. (2019-
niveau).
Har personer omfattet af den gældende § 52, nr. 2-8, i de 6
kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori be‐
slutningen om revalidering er truffet, haft indtægter, der
gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. måned (2019-ni‐
veau), udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau),
jf. § 52, stk. 4, i loven. Efter de gældende regler i § 52 a i
loven opgøres indtægter som summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmar‐
kedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregi‐
steret, jf. lov om et indkomstregister,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpen‐
ge og uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sy‐
gedagpenge, dagpenge ved barsel efter lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel, børnepasningsorlovs‐
ydelse efter lov om børnepasningsorlov, voksenuddan‐
nelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelses‐
støtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, SU efter SU-loven og ydelser efter lov
om aktiv socialpolitik som er indberettet til indkomst‐
registeret, jf. lov om et indkomstregister, og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om
bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister.
Indtægter som nævnt i nr. 1-3, som ikke fremgår af ind‐
komstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumenteres.
Udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i nr.
1-3, kan medregnes, når revalidenden kan dokumentere ind‐
tægten.
Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige op‐
lysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af ind‐
komster m.v., jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder
oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og
identiteten af den, oplysningerne vedrører.
Efter den gældende § 52 b om opgørelse af en revalidends
forudgående indtægt indgår indtægter fra selvstændig er‐
hvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmar‐
kedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.
Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grund‐
lag af den eller de årsopgørelser, der dækker perioden i de 6
kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori be‐
slutningen om revalidering er truffet. Hvis der ikke forelig‐
ger årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der træffes
en foreløbig afgørelse på baggrund af en erklæring på tro og
love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra
selvstændig erhvervsvirksomhed.
Efter den gældende § 52 c sker opgørelse af en revali‐
dends indtægter ud fra de oplysninger, der foreligger på det
tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering. En re‐
validend har krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig,
at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget
18.878 kr. (2019-niveau), således at revalidenden er beretti‐
get til revalideringsydelse på baggrund af indtægten i de 6
kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori be‐
slutningen om revalidering er truffet. Har revalidenden haft
indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. må‐
ned (2019-niveau), udgør revalideringsydelsen således
18.878 kr. (2019-niveau). Hvis det senere viser sig, at ind‐
tægterne for perioden har været mindre end 18.878 kr. i gen‐
nemsnit pr. måned (2019-niveau), skal revalideringsydelsen
fremover nedsættes til den sats, der følger af hovedreglen
for revalideringsydelsens størrelse for personer under 30 år.
Efter den gældende § 53 har revalidenden kun ret til reva‐
lideringsydelsen, hvis den pågældende følger »Min Plan« el‐
ler en helhedsorienteret plan. Revalidenden bevarer revali‐
deringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsfor‐
løbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan«
eller en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og ind‐
hold, jf. den gældende § 54.
Efter den gældende § 54 a har en revalidend, der har været
i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af sær‐
ligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme
lov, ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage
119
den hidtidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12
følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt
opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien
afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgø‐
relse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan
højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.
Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har
indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved
placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige
forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre
det i væsentlig grad modvirker det tilbud, som den pågæl‐
dende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter
kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller til‐
bud efter kapitel 11 i samme lov. Kan revalidenden og kom‐
munen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes,
træffer kommunen afgørelse herom.
Efter den gældende § 55 bevarer revalidenden revalide‐
ringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved gra‐
viditet, barsel og adoption efter reglerne i barselsloven.
Det fremgår af den gældende § 57, at revalidenden ikke
må have andet arbejde, når »Min Plan« eller en helhedsori‐
enteret plan gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet
arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Kommunen ned‐
sætter efter de gældende regler revalideringsydelsen med
indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger
12.000 kr. pr. år, jf. § 58 i loven. Ved afgørelsen af, hvad
der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler,
der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v.
Efter den gældende § 59 nedsætter kommunen revalide‐
ringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra for‐
sikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbeta‐
ling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsska‐
desikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidli‐
gere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diag‐
nosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtæg‐
ter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med
revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige ar‐
bejdsindtægter.
Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om, hvorledes
hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. i be‐
kendtgørelse nr. 740 af 29. juni 2006.
Efter den gældende § 63 kan kommunen under revalide‐
ring, herunder forrevalidering, og når revalidenden modta‐
ger hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkost‐
ninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødven‐
dig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psy‐
kisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bo‐
lig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
når revalidenden får revalideringsydelse efter reglerne for
personer, der ikke er fyldt 30 år, jf. den gældende § 64.
Efter den gældende § 64 a giver kommunen støtte til nød‐
vendige merudgifter til bolig til personer med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering,
og som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr.
8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i
lov om aktiv socialpolitik, i sammenlagt 6 måneder. Herud‐
over skal følgende betingelser være opfyldt:
1) personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-
berettigende uddannelse,
2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge
i arbejde inden for en rimelig periode, og
3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbej‐
de.
Kommunen kan efter gældende regel i § 65 give en revali‐
dend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere
selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og
forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomhe‐
den, og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at
kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv
og sin familie.
Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen
skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens
fremtidige erhvervsmuligheder. Lånet sikres ved tinglyst
pant, når dette er muligt. Kommunen kan endvidere give til‐
skud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere
end 6 måneder.
Kommunen skal efter den gældende § 66 påse, at der fore‐
ligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selv‐
stændige etablering, og kommunen skal i den periode, hvor
der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen for at sikre
sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt. Kom‐
munen kan efter gældende regler eftergive et lån, hvis reva‐
lidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale det til‐
bage.
Der henvises til punkt 2.4.6 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at alle tilbud og aktiviteter
fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats med henblik på at gøre lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats lettere at læse og forstå. En flytning af reglerne om
tilbud og aktiviteter i form af revalidering vil bidrage hertil.
Reglerne om visitation til revalidering og de overordnede
regler for hvilke indsatser, som kan gives i forbindelse med
revalideringen, herunder varighed og selvstændig virksom‐
hed, foreslås derfor flyttet til et særskilt kapitel i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidigt fremsatte forslag
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en per‐
son er visiteret til revalidering, vil efter forslaget fortsat
fremgå af lov om aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen
fremover fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i
lighed med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser
120
under revalidering vil forblive i ydelseslovgivningen i form
af lov om aktiv socialpolitik.
Med forslaget ophæves det gældende kapitel 6 om revali‐
dering m.v. i lov om aktiv socialpolitik, og reglerne om
ydelser m.v. bliver efter forslagets indhold flyttet til et nyt
kapitel 6 c i loven. Den foreslåede nyaffattelse af reglerne
medfører ikke indholdsmæssige ændringer af reglerne om
ydelser m.v. under revalidering.
På den baggrund foreslås det i § 70, stk. 1 og 2, at under
forudsætning af, at revalideringen sker i overensstemmelse
med en fastlagt »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan,
jf. §§ 41 og 46, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil
revalidenden modtage hjælp i form af
1) revalideringsydelse efter § 71,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lær‐
lingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som
sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Efter forslaget til § 70, stk. 3, videreføres reglen om, at en
revalidend vil kunne modtage hjælp uden hensyn til ægte‐
fællens indtægts- eller formueforhold.
Med forslaget til § 70, stk. 4, videreføres reglen om, at
hvis den mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller
lærlingeløn, som revalidenden vil kunne modtage, vil kom‐
me til at være lavere end den konkrete sats for revalide‐
ringsydelsen til personen, vil kommunen skulle yde tilskud
op til det konkrete niveau for revalideringsydelsen.
Det vil indebære, at en revalidend fx kan modtage både
elevløn og et supplement i form af tilskud op til den konkre‐
te sats for revalideringsydelsen, der kan udmåles til en reva‐
lidend, der kun modtager revalideringsydelse.
Reglen om, at en revalidend, der får dækket sine leveom‐
kostninger efter anden lovgivning, ikke samtidig kan få re‐
valideringsydelse, vil ligeledes blive videreført med forsla‐
get til § 70, stk. 5.
Det foreslås ligeledes, at reglen om, at en ung revalidend,
der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig
med de normale støtteordninger til dækning af leveomkost‐
ninger, fx fra Statens Uddannelsesstøtte, kun vil kunne få re‐
valideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige be‐
grænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt
begrænsede erhvervsmuligheder, videreføres, jf. forslaget til
§ 70, stk. 6.
I § 71, stk. 1, foreslås det, at revalideringsydelsen for per‐
soner, der er fyldt 30 år, vil udgøre et månedligt beløb på
18.878 kr. (2019-niveau).
Det foreslås videre i forslaget til § 71, stk. 2, at revalide‐
ringsydelsen for personer under 30 år vil udgøre et måned‐
ligt beløb på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen forsørger eget
barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn,
3) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
ikke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
ikke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år
og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagno‐
sticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedva‐
rende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk til‐
stand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personligheds‐
struktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over
for ikkehjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
ikke bor hos en eller begge forældre og har en doku‐
menteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Det foreslås i § 71, stk. 3, at en person under 25 år, som
har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som
modtager revalideringsydelse efter satserne, som nævnt
ovenfor i forslaget til nr. 4 og 5, vil få et månedligt tillæg,
der vil svare til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidra‐
get. Når bidraget bliver forskudsvis udlagt på tidspunktet for
udbetaling af hjælp, vil tillægget blive benyttet til afdrag på
bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg vil pr.
måned højst kunne udgøre 15.180 kr. (2019-niveau).
Efter forslagets indhold vil revalideringsydelsen udgøre
18.878 kr. (2019-niveau) for personer, der er omfattet af
målgrupperne i forslagets § 71, stk. 2, nr. 2-8 som nævnt
ovenfor, og som har haft indtægter, der gennemsnitligt over‐
stiger 18.878 kr. (2019-niveau) pr. måned i de 6 kalender‐
måneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen
om revalidering er truffet, jf. forslaget til § 71, stk. 4.
Det indebærer, at revalidender med en tidligere indtægt på
niveau svarende til revalideringsydelsessatsen for en revali‐
dend, der er fyldt 30 år, får en højere revalideringsydelses‐
sats. Der tages udgangspunkt i indtægten i de 6 måneder, der
ligger før måneden, hvori der træffes afgørelse om revalide‐
ring, jf. forslaget til § 73 a, stk. 1. For en nærmere afgræns‐
ning af indtægten, henvises til bemærkningerne nedenfor til
forslaget til §§ 72 og 73, jf. § 71, stk. 4.
Det foreslås i § 71, stk. 5, at for revalidender, der modta‐
ger integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik,
vil integrationsydelsen erstatte revalideringsydelsen.
Dette indebærer, at revalidender, der ikke opfylder betin‐
gelserne om ophold og beskæftigelse her i riget for at kunne
modtage uddannelses- eller kontanthjælp, og dermed modta‐
ger integrationsydelse, alene kan modtage integrationsydelse
under revalideringen
Videre foreslås det i § 71, stk. 6, at revalidenden vil beva‐
re sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevaliderin‐
gen. En hidtidig ydelse, som vil blive bevaret under forreva‐
121
lidering, ydes efter de regler, der gælder for de enkelte ydel‐
ser.
Dette indebærer eksempelvis, at en kontanthjælpsmodta‐
ger modtager kontanthjælp under forrevalidering.
Det foreslås i § 72, stk. 1, at indtægter, for personer omfat‐
tet af forslaget til § 71, stk. 2, nr. 2-8, jf. ovenstående forslag
til § 71, stk. 4, vil blive opgjort som summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmar‐
kedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregi‐
steret, jf. lov om et indkomstregister,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og feriedag‐
penge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dag‐
penge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpen‐
ge ved barsel efter barselsloven, voksenuddannelses‐
støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte,
godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv social‐
politik, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om
bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister.
Det foreslås videre i § 72, stk. 2 og 3, at disse indtægter,
som nævnt ovenfor, som ikke fremgår af indkomstregisteret,
vil kunne medregnes, hvis de kan dokumenteres, og at uden‐
landsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i forslaget til
§ 72, stk. 1, nr. 1-3, vil kunne medregnes, når revalidenden
kan dokumentere indtægten.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler.
Med forslaget til § 72, stk. 4, vil kommunen kunne bevare
muligheden til at kunne få terminaladgang til de nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af
indkomster m.v., efter stk. 1, jf. § 7 i lov om et indkomstre‐
gister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget ind‐
beretningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.
Det foreslås med forslaget til § 73, at ved opgørelse af en
revalidends forudgående indtægt vil indtægter fra selvstæn‐
dig erhvervsvirksomhed blive opgjort som grundlaget for ar‐
bejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4
og 5 indgå. Indtægterne vil blive opgjort som et månedligt
gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgørelser, der vil
dække perioden for de 6 kalendermåneder, der vil ligge for‐
ud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er
blevet truffet. Hvis der ikke foreligger årsopgørelser på af‐
gørelsestidspunktet, vil der kunne træffes en foreløbig afgø‐
relse på baggrund af en erklæring på tro og love fra perso‐
nen om, hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler.
Det foreslås i § 73 a, stk. 1, at reglen om, at opgørelse af
en revalidends indtægter sker ud fra de oplysninger, der
foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om re‐
validering, videreføres.
Det foreslås videre i § 73 a, stk. 2, at en revalidend vil ha‐
ve krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtæg‐
terne for perioden i gennemsnit har oversteget 18.878 kr.
(2019-niveau), således at revalidenden vil være berettiget til
revalideringsydelse på 18.878 kr. (2019-niveau). Hvis det
senere måtte vise sig, at indtægterne for perioden har været
mindre end 18.878 kr. (2019-niveau) i gennemsnit pr. må‐
ned, vil revalideringsydelsen fremover skulle nedsættes til
den sats, der følger af de almindelige regler for revalide‐
ringsydelse, jf. forslaget til § 73 a, stk. 3.
Den gældende regel om, at revalidenden bevarer revalide‐
ringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforlø‐
bet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan«
eller en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og ind‐
hold, foreslås videreført, jf. forslaget til § 73 b.
Forslaget indebærer, at revalidenden kan bevare revalide‐
ringsydelsen ved kortvarige afbrydelser fx på grund af syg‐
dom eller mangel på uddannelsesplads m.v.
Reglen om ferie for revalidender foreslås ligeledes videre‐
ført med forslaget til § 73 c, stk. 1, således vil en revalidend,
der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder
i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel
11 og 12 i samme lov, efter forslagets indhold fortsat kunne
have ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen vil kunne
modtage den hidtidige ydelse. Ferien vil skulle afholdes in‐
den for de 12 følgende måneder. Det vil fortsat være en be‐
tingelse, at personen i øvrigt vil opfylde betingelserne for at
modtage ydelsen, mens ferien vil blive afholdt. Har perso‐
nen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, vil denne ferie
skulle afholdes først. Den samlede ferie vil højst kunne ud‐
gøre 4 uger. En ferieperiode vil højst kunne vare 2 uger.
Svarende til de gældende regler foreslås det i § 73 c, stk.
2, at det vil være en betingelse for afholdelse af ferie, at per‐
sonen har indgået aftale med kommunen om feriens place‐
ring. Ved placering af ferien vil der skulle tages hensyn til
personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af
ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det tilbud,
som den pågældende har fået i form af særligt tilrettelagte
projekter efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats eller tilbud efter kapitel 11 og 12 i samme lov. Kan
revalidenden og kommunen ikke blive enige om, hvornår fe‐
rien vil skulle afholdes, vil kommunen skulle træffe afgørel‐
se herom.
Forslaget indebærer således en videreførelse af de gælden‐
de regler om ferie.
Det foreslås videre i § 73 d svarende til den gældende re‐
gel, at revalidenden vil skulle bevare revalideringsydelsen,
når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel
og adoption efter reglerne i barselsloven.
Forslaget indebærer, at varighedsbegrænsningen efter for‐
slaget til § 145 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
122
aktiv beskæftigelsesindsats kan overskrides med fraværspe‐
rioden.
Det foreslås videre i § 73 e, at kommunen vil kunne tillade
andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet vil kunne
forenes med revalideringsforløbet, herunder de tilbud, som
fremgår af »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.
Reglen om, at kommunen nedsætter revalideringsydelsen
med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse oversti‐
ger 12.000 kr. pr. år, foreslås videreført med forslaget til §
73 f. Ved afgørelsen af, hvad der vil kunne betegnes som ar‐
bejdsindtægter, foreslås det, at de regler, der er fastsat i
medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil
blive anvendt.
Forslaget indebærer, at der ved fradrag vil skulle regnes
med bruttoindtægten opgjort pr. kalenderår. Ved bruttoind‐
tægten forstås indtægten for skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Arbejdsindtægter ud over 12.000 kr. opgjort pr. kalenderår
vil skulle trækkes fra i revalideringsydelsen i den periode,
hvor de indtjenes og eventuelt i de følgende måneders udbe‐
taling, hvis indtægten vil komme til at overstige revalide‐
ringsydelsen.
Kommunen vil efter forslaget til § 73 g kunne nedsætte re‐
valideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger
fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende ud‐
betaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejds‐
skadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til
tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent
diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse
indtægter vil dog kun kunne trækkes fra i det omfang, de
sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revaliden‐
dens hidtidige arbejdsindtægter.
Forslaget indebærer, at fradraget alene vil kunne ske, ind‐
til erstatningen sammen med revalideringsydelsen vil svare
til niveauet for revalidendens hidtidige arbejdsindtægt.
Bemyndigelsesbestemmelsen om, at beskæftigelsesmini‐
steren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige arbejdsind‐
tægter opgøres og reguleres m.v., foreslås ligeledes videre‐
ført med forslaget til § 73 g, stk. 2. Bemyndigelsen forud‐
sættes at blive anvendt som hidtidigt.
Der henvises til den gældende bekendtgørelse nr. 740 af
29. juni 2006.
Det foreslås endvidere, at med forslaget til § 73 h videre‐
føres reglen om, at kommunen giver støtte til nødvendige
merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psy‐
kisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse
efter forslaget til § 71, stk. 2, nr. 2-8, det vil sige, at perso‐
nen modtager revalideringsydelse efter reglerne for perso‐
ner, der ikke er fyldt 30 år og ikke forsørger eget barn i
hjemmet.
Det foreslås i § 73 i svarende til den gældende regel, at
kommunen kan give støtte til nødvendige merudgifter til bo‐
lig til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsev‐
ne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 21 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som har modtaget uddannel‐
seshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg
efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i loven i sammenlagt 6 måne‐
der. Følgende betingelser vil herudover skulle være opfyldt:
1) personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-
berettigende uddannelse,
2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge
i arbejde inden for en rimelig periode, og
3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbej‐
de.
Det foreslås i § 73 i, stk. 2, at støtte vil kunne ydes, hvis
boligudgiften efter fradrag af boligsikring vil overstige
1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme. Støtten vil ikke
kunne overstige 2.000 kr. pr. måned og vil højst kunne ud‐
betales i 12 sammenhængende måneder. Støtten vil blive
udbetalt i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp
og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Støtten vil første gang
blive udbetalt sammen med hjælpen for første hele kalender‐
måned efter, at personen er blevet berettiget til støtte efter
stk. 1. Støtten vil bortfalde, hvis forrevalideringen ophører.
Inden kommunen vil skulle give støtte, vil det skulle un‐
dersøges, om der vil kunne skaffes en rimelig, billigere bo‐
lig, jf. forslaget til § 73 i, stk.3.
Endelig foreslås en videreførelse af reglen om tilskud til
forsørgelse under etablering af selvstændig virksomhed. Ef‐
ter forslaget til § 73 j, vil kommunen kunne give tilskud til
forsørgelse til en revalidend, der modtager støtte i form af
tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksom‐
hed, jf. forslaget til §§ 147 og 148 i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter forslagets indhold vil tilskud til forsørgelse normalt
ikke kunne ydes i mere end 6 måneder. Det foreslås videre i
bestemmelsens stk. 2, at behovet for tilskud til forsørgelse
vil skulle fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for
den selvstændige etablering. Der er tale om den forretnings‐
mæssige forsvarlige plan for den selvstændige virksomheds
etablering, som kommunen vil skulle påse foreligger, jf. for‐
slaget til §§ 147 og 148 i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås videre i
§ 73 j, stk. 3, at kommunen vil skulle følge sagen løbende i
den periode, hvor der vil skulle udbetales tilskud til forsør‐
gelse, for at sikre, at forudsætningerne for hjælpen fortsat vil
være opfyldt.
Forslaget indebærer, at hvis en person kommer til at have
arbejde ved siden af, der ikke vil komme til at interferere
med personens drift af den selvstændige virksomhed, vil
indtægterne fra dette arbejde eventuelt kunne bevirke, at der
ikke længere bør gives tilskud til forsørgelse efter forslaget
til § 73 j, idet behovet for forsørgelse dermed vil være dæk‐
ket af egne arbejdsindtægter.
Tilskuddet til forsørgelse vil være skattepligtig, og der vil
ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af tilskud til for‐
sørgelse. Tilskud til forsørgelse vil alene kunne ydes
samtidig med støtte til etablering af selvstændig virksom‐
123
hed. Udmålingen vil bero på en konkret vurdering, som vil
være foretaget på baggrund af behovet for støtte efter forret‐
ningsplanen i den enkelte sag. Således vil tilskud til forsør‐
gelse ikke kunne fastsættes efter faste takster, fx svarende til
den konkrete sats for revalideringsydelse eller kontanthjælp.
Støtteværdien af rentefrit lån samt eventuelt tilskud til for‐
sørgelse vil skulle opgøres efter retningslinjerne for bereg‐
ning af bløde lån i henhold til den EU-retlige de minimis-re‐
gel. Efter EU´s de minimis-regel kan der ydes statsstøtte til
virksomheder inden for et mindre maksimumsbeløb pr. virk‐
somhed på 200.000 EUR over en tre-årig periode. Når der
vil skulle ydes støtte, herunder støtte til etablering af selv‐
stændig virksomhed som led i revalidering, må den samlede
støtte ikke kunne overstige EU´s de minimis-regel. Virk‐
somheden vil have pligt til selv at påse, at de minimis-reglen
overholdes.
Der henvises til punkt 2.4.6 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 71
Det fremgår af den gældende § 74, stk. 1, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at ledighedsydelse udbetales af kommu‐
nen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 13 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Videre følger det af den gældende § 74 a, stk. 1, i loven, at
personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydel‐
se, indtil de ansættes i et fleksjob.
Reglerne om visitation til fleksjob, ansættelse i fleksjob
og fleksløntilskud fremgår af det gældende kapitel 13 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at ændre henvisningerne i § 74, stk. 1, og §
74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fra kapitel 13 til ka‐
pitel 20.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 74,
stk. 1, og § 74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i over‐
ensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 72
Det fremgår af den gældende § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om
aktiv socialpolitik, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af ar‐
bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet
for visitationen til fleksjob deltager i revalidering efter en
»Min Plan« efter §§ 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b
i samme lov.
Alle personer, der er visiteret til fleksjob, er som udgangs‐
punkt berettiget til ledighedsydelse, men på forskelligt ni‐
veau. Størrelsen på ledighedsydelsen afhænger af det hidti‐
dige forsørgelsesgrundlag.
Personer, der på tidspunktet for visitationen til fleksjob
ville have ret til at modtage sygedagpenge, modtager syge‐
dagpenge eller barselsdagpenge, deltager i revalidering efter
en jobplan (ikke forrevalidering) eller modtager ledigheds‐
ydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, har ret til le‐
dighedsydelse med et beløb, der svarer til 89 pct. af arbejds‐
løshedsdagpengenes højeste beløb. Ledighedsydelsen udgør
16.791 kr. (2019-niveau) pr. måned.
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager den flek‐
sjobvisiterede ledighedsydelse med et beløb, der svarer til
den kontanthjælp, der ydes til voksne kontanthjælpsmodta‐
gere. Forsørgere modtager en ydelse på niveau med kontant‐
hjælpssatsen for forsørgere. Hvis den pågældende ikke er
forsørger, modtager den pågældende ledighedsydelse på sat‐
sen for kontanthjælp for ikke-forsørgere.
Det fremgår af den gældende § 27 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 2, der kan få
en indsats efter denne lov, skal have en plan for indsatsen,
»Min Plan«, inden indsatsen iværksættes. »Min Plan« be‐
skriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse
på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres. For personer,
der er omfattet af § 2, nr. 5-14, beskriver »Min Plan« perso‐
nens beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Beskæftigelses‐
målet skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse in‐
den for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. I »Min
Plan« angives, hvilke tilbud der efter §§ 22 og 23 kan gives.
Hvis et tilbud er rettet mod beskæftigelse inden for områder,
hvor der er behov for arbejdskraft, skal »Min Plan« ikke in‐
deholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre personen
ikke er enig i tilbuddet.
Det fremgår af den gældende § 28, stk. 2, i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 4, i samme lov, og som skal bevilges revalidering ef‐
ter § 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal »Min Plan« tillige
indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagel‐
se på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig place‐
ring. Hvis »Min Plan« indeholder et tilbud om virksomheds‐
praktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige
angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt job‐
centerets bistand til virksomheden.
Efter den gældende § 30 b i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats fremgår det, at for personer omfattet af § 2, som
har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan el‐
ler skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der
er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med
personens samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min
Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens ind‐
satsdel udarbejdes en helhedsorienteret plan. Den helheds‐
orienterede plan indeholder personens beskæftigelsesrettede
indsats og øvrige indsatser.
Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for »Min
Plan«, fraviges §§ 27-30 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for
124
rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 30 a, stk. 1 og
5, for så vidt angår rehabiliteringsplanens indsatsdel. Den
gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c
og 68 g, udarbejder den helhedsorienterede plan for de per‐
soner, der deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsfor‐
løb.
Det foreslås, at § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv social‐
politik, nyaffattes, således at det kommer til at fremgå af be‐
stemmelsen, at ledighedsydelsen vil udgøre 89 pct. af ar‐
bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet
for visitationen til fleksjob deltager i revalidering, hvor til‐
buddet om revalidering fremgår af en »Min Plan« på Jobnet
eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil hen‐
visningen i § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik
blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede æn‐
dring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 73
Det fremgår af den gældende § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, at personer, der modtager tilbud om støtte i
form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter §
70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, alene har ret til
ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed,
hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtage‐
re efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i § 74 a, stk. 5, i loven at ændre henvisningen
til § 70 a § 117.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74
a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Til nr. 74
Det fremgår af den gældende § 74 c, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen ved vurderingen af, om betingel‐
serne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, skal anvende til‐
bud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Grundlaget for vurderingen skal ifølge § 74 c, stk. 3, nr. 1,
i loven, bestå af en redegørelse for, at der er anvendt tilbud
efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Det fremgår endvidere af § 74 g, stk. 3, i loven, at hvis der
opstår tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen iføl‐
ge § 74 g, stk. 3, afprøve rådigheden. Dette kan ske ved til‐
bud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Efter den gældende § 75, stk. 2, i lov om aktiv socialpoli‐
tik, skal kommunen, hvis der opstår tvivl om en persons rå‐
dighed, afprøve denne. Dette kan ske ved at anvende tilbud
efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering ef‐
ter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
virksomhedspraktik efter kapitel 11 i samme lov.
Det foreslås at ændre henvisningen til kapitel 10 og 11 til
kapitel 11 eller 14 i § 74 c, stk. 2, stk. 3, nr. 1, § 74 g, stk. 3,
2. pkt., og § 75, stk. 2, 2. pkt.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i §
74 c, stk. 2, stk. 3, nr. 1, § 74 g, stk. 3, 2. pkt., og § 75, stk.
2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Til nr. 75
Det fremgår af gældende § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, at personer, der modtager ledighedsydelse efter §
74 f, stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med
sygdom eller barsel. Under sygdom sker opfølgningen efter
§ 16, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats fremgår reglerne om kontaktforløbet i kapitel 7.
Det foreslås at ændre § 16, stk. 2 til kapitel 7 i lovens § 74
f, stk. 4.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74
f, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Til nr. 76
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledigheds‐
ydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at op‐
nå fleksjob. Personen skal bl.a. deltage i opfølgningssamta‐
ler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderin‐
ger, individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabilite‐
ringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår gældende
regler om kontaktforløbet i kapitel 7.
125
Det foreslås i § 75, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., at ændre benæv‐
nelsen individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) til job‐
samtaler, og at ændre § 73 a til kapitel 7.
Baggrunden for forslaget er, at med det samtidigt fremsat‐
te forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7,
ændres benævnelsen af alle samtaler i det individuelle kon‐
taktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæs‐
sige ændringer. Ændringen af henvisningen til kapitel 7
foreslås ligeledes som følge af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 75,
stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 77
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at en person, der modtager ledighedsydelse,
aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleks‐
job. Personen skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøg‐
ningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov,
samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kon‐
taktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet
efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af be‐
skæftigelsesindsatsen m.v.,
3) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
4) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre
intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud,
eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at
få arbejde,
5) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre
mulighederne for at få arbejde, og
6) lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har
opnået ret til ledighedsydelse, og deltage i cv-samtaler
efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
En person, som modtager ledighedsydelse, har således
pligt til at møde til fx samtaler, som jobcenteret har indkaldt
til. Hvis personen ikke overholder sin rådighedsforpligtelse,
og personen ikke har en rimelig grund til dette, skal kommu‐
nen træffe afgørelse om en sanktion i form af fradrag i hjæl‐
pen.
Det foreslås, at der i § 75, stk. 1, indsættes et nyt nummer
efter nr. 2, hvoraf det fremgår, at en person skal overholde
den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en
jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Det betyder, at personen får pligt til at skulle booke en
jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har
fastsat.
Det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret efter regler
fastsat i bekendtgørelse efter anmodning vil kunne fritage en
person fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcenteret
vurderer, at det vil være uforholdsmæssigt svært eller umu‐
ligt for personen selv at booke samtaler på grund af meget
ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer bestående i
manglende beherskelse af dansk, eller betydelig fysisk, kog‐
nitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.
Pligt til selvbooking foreslås indført for at give øget med‐
indflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktfor‐
løbet og dermed give personer, der modtager ledighedsydel‐
se et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal
styrke mulighederne for at komme i fleksjob. Hensigten er,
at den enkelte skal tage ansvar for sit eget forløb.
Hvis en ledighedsydelsesmodtager ikke selv booker en
samtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fast‐
sat og der ikke er en rimelig grund til dette, vil kommunen
skulle træffe afgørelse om, at der foretages fradrag i perso‐
nens hjælp, jf. forslaget til § 77, stk. 4.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises til punkt 2.4.4. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 78
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om
aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledigheds‐
ydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at op‐
nå fleksjob. Personen skal tage imod rimelige tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen
i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage
imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre muligheder‐
ne for at få arbejde.
Det foreslås, at der i lovens § 75, stk. 1, nr. 4, som bliver
nr. 5, efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats« indsættes: »eller tilbud efter kapitel 5 i lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v.«
Baggrunden for forslaget er, at det som led i gennemskriv‐
ningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foreslået,
at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf.
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som
har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varig‐
hed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse,
og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter ud‐
dannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden
for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til,
126
flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 9, i nærværende
lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til perso‐
ner med handicap fremover skal gives efter kapitel 5 i den
nævnte lov, og at tilbuddet skal følge reglerne i forslaget til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse
med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet no‐
gen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik
om rådighed og sanktioner m.v.
Der henvises til punkt 2.4.1. i de almindelige bemærknin‐
ger samt bemærkningerne til § 2, nr. 1.
Til nr. 79
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 6, i lov om
aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledigheds‐
ydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at op‐
nå fleksjob. Personen skal bl.a. lægge sit cv i Jobnet efter §
73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger
efter personen har opnået ret til ledighedsydelse, og deltage i
cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Det fremgår af den gældende § 73 e i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, at for personer, der er visiteret til fleks‐
job, skal der, senest 3 uger efter at de har opnået ret til ledig‐
hedsydelse, holdes en samtale, hvor det sikres, at de oplys‐
ninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende.
Samtalen holdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f.
Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøg‐
ning kan understøttes, og personen kan pålægges at søge re‐
levante konkrete fleksjob.
Det foreslås i lovens § 75, stk. 1, nr. 6, som bliver nr. 7, at
ændre »lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d« til: »registrere cv-
oplysninger på Jobnet efter kapitel 6«, og », og deltage i cv-
samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats« udgår.
Forslaget om, at personer der modtager ledighedsydelse,
ikke længere skal deltage i cv-samtaler foreslås som konse‐
kvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for ledighedsydel‐
sesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører.
Endvidere vil personer i stedet for at lægge sit cv i Jobnet
fremover skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Der er
tale om en sproglig rettelse som følge af de foreslåede regler
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring af henvisningen i § 75, stk. 1,
nr. 6, som bliver nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik, bringes
henvisningen i overensstemmelse med de foreslåede regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 80
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 3, at rådigheds‐
pligten efter § 75, stk. 1, 3 og 4, ikke gælder, hvis den på‐
gældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine ar‐
bejdsmuligheder.
Det foreslås, at henvisningen i § 75, stk. 3, til stk. 1, 3 og
4, ændres til stk. 1, 4 og 5.
Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr.
2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.
Til nr. 81
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 4, 1, pkt., at § 77,
stk. 1, nr. 6, ikke gælder, hvis en person ikke står til rådig‐
hed i en periode, som jobcenteret vurdere, vil vare mere end
en måned, fordi personen er omfattet af en af de rimelige
grunde i § 13, stk. 7, nr. 2 eller 4-6.
Det foreslås, at henvisningen i § 75, stk. 4, til stk. 6, æn‐
dres til stk. 7.
Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr.
2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.
Til nr. 82
Det fremgår af gældende § 75, stk. 4, 2. pkt., i lov om ak‐
tiv socialpolitik, at når personen, der modtager ledigheds‐
ydelse, igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågæl‐
dende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, lægge sit cv i
Jobnet, og jobcenteret skal have afholdt en cv-samtale, jf.
stk. 1, nr. 6.
Det foreslås at ændre »lægge sit cv i Jobnet« til: »registre‐
re cv-oplysninger på Jobnet«, og at »og jobcenteret skal ha‐
ve afholdt en cv-samtale, jf. stk. 1, nr. 6« udgår i § 75, stk. 4,
2. pkt.
Forslaget er en konsekvens af, at personer, der modtager
ledighedsydelse, ikke længere skal deltage i cv-samtaler.
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for ledigheds‐
ydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører.
Endvidere vil personer fremover skulle registrere cv-op‐
lysninger på Jobnet i stedet for at lægge cv i Jobnet. Der er
tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med de foreslåede ændringer i § 75, stk. 4, 2. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, bringes ordlyden i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 83
127
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 2, i loven, at hvis
en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at læg‐
ge sit cv rettidigt i Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den på‐
gældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor
cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende
indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.
Det foreslås, at § 77, stk. 2, affattes således, at hvis en per‐
son, der modtager ledighedsydelse, har undladt at registrere
cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, vil
kommunen skulle foretage fradrag i ledighedsydelsen for de
dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på
Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplys‐
ninger ikke skyldes personens forhold.
Personer vil fremover skulle registrere cv-oplysninger på
Jobnet i stedet for at lægge cv i Jobnet. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af de foreslåede regler i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede bestemmelse i § 77 stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, bringes ordlyden i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Der henvises til punkt 2.4.3. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 84
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 1, at hvis en per‐
son, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en jobsamtale, et møde i re‐
habiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller
en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kom‐
munen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra
personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten
til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledig‐
hedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet
sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person, der modtager ledighedsydel‐
se, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra
en cv-samtale, foretager kommunen fradrag i ledighedsydel‐
sen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til
samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet.
Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor
samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kon‐
takter kommunen samme dag.
Efter de gældende regler har personer, der modtager ledig‐
hedsydelse ikke pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt.
Hvis en person selv har booket en jobsamtale digitalt, vil
personen derfor ikke blive omfattet af en sanktion, hvis per‐
sonen udebliver fra samtalen.
Med forslaget til § 75, stk. 1, nr. 3, vil en ledighedsydel‐
sesmodtager få pligt til at overholde den frist, som jobcente‐
ret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 77, stk. 3, i loven, ophæ‐
ves. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for le‐
dighedsydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører
og dermed adgangen til sanktionering.
Samtidigt foreslås det, at der efter stk. 2 indsættes 2 nye
stykker i § 77.
Det foreslås i § 77, stk. 3, at hvis en person uden rimelig
grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en samtale som
nævnt i § 77, stk. 1, som personen selv har booket digitalt,
skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for de
dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og
indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages
fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle
have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen
samme dag.
Det betyder, at hvis personen udebliver fra en selvbooket
jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således fo‐
retage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra
personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontak‐
ten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i le‐
dighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have
fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret
samme dag.
I de tilfælde hvor kommunen anser det for godtgjort, at en
person på grund af fx sygdom har været forhindret i at boo‐
ke en jobsamtale digitalt, har personen haft en rimelig
grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, til undladelsen, og der skal ik‐
ke sanktioneres. Kommunerne vil i forhold til personen altid
skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed.
Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde be‐
tyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som
følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at til‐
rettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sank‐
tion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor
en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af le‐
dighedsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.
Kontakten vil fx kunne genoprettes ved, at den pågælden‐
de møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne gen‐
oprettes ved telefonisk kontakt, via mail, fax eller ved at
svare på kommunens partshøring.
Dette svarer til Ankestyrelsens gældende praksis, jf. Prin‐
cipafgørelse A-28-08.
Nedsættelsen af ledighedsydelsen fastsættes på baggrund
af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet
på baggrund af en 5-dages uge. Hvis den månedlige ledig‐
hedsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr.
dag tilsvarende, jf. § 77, stk. 4, som bliver stk. 5.
Det foreslås i § 77, stk. 4, at hvis en person, der er omfat‐
tet af § 75, stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7
eller 8, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt in‐
den for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen
fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går fra personen
skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen
har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har gen‐
128
oprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i
ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have
været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dag‐
en efter fristen.
Det betyder, at hvis personen udebliver fra en selvbooket
jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således fo‐
retage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen
skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til job‐
centeret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for
den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset
om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på
grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en job‐
samtale digitalt, har personen en rimelig grund til undladel‐
sen, og der skal således ikke sanktioneres.
De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende
anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en ri‐
melig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke
skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom,
barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, fo‐
retage en konkret vurdering af, om der er andre forhold end
de i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke
skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere,
om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psy‐
kiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ik‐
ke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den
psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og
strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor
ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke
fremmer rådigheden hos en modtager af ledighedsydelse,
skal der således ikke gives en sanktion.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen
foretages således, at personen ikke kan modtage ledigheds‐
ydelse for den dag, hvor fristen for digital booking af samta‐
len skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den
pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kon‐
takten til jobcenteret. Kontakten kan fx genoprettes ved, at
den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten kan
også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på
kommunens partshøring.
Genoprettelse af kontakten til jobcenteret kan ske ved en
meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kommuni‐
kationsformer, og der stilles ikke krav om, at kontakten kun
vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en bestemt
måde. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse
A-28-08.
Det foreslås, at der udbetales hjælp for den dag, personen
digitalt selv booker en samtale eller genopretter kontakten til
jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt - inden jobcenteret luk‐
ker - personen henvender sig, og uanset hvordan personen
genopretter kontakten.
Nedsættelsen af ledighedsydelsen fastsættes på baggrund
af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet
på baggrund af en 5-dages uge. Hvis den månedlige ledig‐
hedsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr.
dag tilsvarende, jf. § 77, stk. 4, som bliver stk. 5.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 85
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 4, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at nedsættelsen af ledighedsydelsen efter
stk. 1-3 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse
og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-
uge.
Det foreslås, at henvisningen i § 77, stk. 4, ændres fra stk.
1-3 til stk. 1-4 som konsekvens af at § 77, stk. 3, foreslås
ophævet med § 2, nr. 84.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 86
Det fremgår af den gældende § 77 a, stk. 1, 4 og 5, 1. pkt.,
at hvis en person uden rimelig grund ikke tager imod et til‐
bud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, skal kommunen
træffe afgørelse om en sanktion.
Det foreslås, at henvisningen i § 77 a, stk. 1, 4 og 5, 1.
pkt., til § 75, stk. 1, nr. 3, til § 75, stk. 1, nr. 4.
Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr.
2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.
Til nr. 87
Det fremgår af den gældende § 77 a, stk. 3, 4 og 5, 1. pkt.,
at hvis en person uden rimelig grund ikke tager imod et til‐
bud efter § 75, stk. 1, nr. 4, skal kommunen træffe afgørelse
om en sanktion.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 77 a, stk. 3, 4 og 5,
1. pkt., fra § 75, stk. 1, nr. 4, til § 75, stk. 1, nr. 5.
Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr.
2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.
Til nr. 88
Som følge af, at revalideringskapitlet flyttes fra kapitel 6
til kapitel 6 c og § 52, der efter forslaget bliver til § 71, skal
der foretages en konsekvensændring i § 109, stk. 1, nr. 10.
Det foreslås at ændre henvisningen fra § 52 til § 71 i §
109, stk. 1, nr. 10.
Der er alene tale om en konsekvensændring.
Til nr. 89
129
Det fremgår af den gældende § 109, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at niveauet for det beløb, som fremgår af § 68
a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres
efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Det foreslås i § 109, stk. 2, i loven at ændre henvisningen
fra § 127, stk. 1, nr. 3, til § 191, stk.1, nr. 3.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 109,
stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Til § 3
Til nr. 1
I gældende § 7, stk. 2, 3. pkt. og stk. 6, henvises til § 70 c,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 c, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om jobcente‐
rets bevilling af midlertidige fleksjob.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 7, stk. 2, 3. pkt. og
stk. 6, fra § 70 c til § 120.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 c
ændres til § 120.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i §
7, stk. 2, 3. pkt. og stk. 6, i lov om sygedagpenge i overens‐
stemmelse med den foreslåede regel i § 120 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 13, 1. pkt., at kommunen ved visitationen
og revisitationen efter § 12 fastlægger opfølgningen, herun‐
der form og hyppighed, jf. §§ 13 a -13 d.
Det foreslås i § 13, 1. pkt., at »herunder form og hyppig‐
hed« udgår.
Ændringen foreslås som en konsekvens af den foreslåede
ændring til § 13 b, stk. 1, om at hyppigheden af opfølgnin‐
gen efter forslaget ikke vil være fastlagt ud fra visitationska‐
tegorien. Herudover indebærer forslaget en sproglig forenk‐
ling ved at foreslå, at der ikke specielt nævnes opfølgnin‐
gens form, men alene henvises bl.a. til lovens § 13 b, stk. 4
og 5, hvor opfølgningens form er fastsat uændret.
Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
I § 13 a, stk. 3, henvises til kapitel 10 og 11 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 10 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats indeholder regler om vejledning og op‐
kvalificering. Kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats indeholder regler om virksomhedspraktik.
Det fremgår af § 13 a, stk. 3, at tilbyder kommunen den
sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 10 og 11, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, jf. stk.
2, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage i tilbuddet.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning fra kapi‐
tel 10 og 11til kapitel 11 og 14.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kapi‐
tel 10 og 11 ændres til kapitel 11 og 14.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13
a, stk. 3, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de
foreslåede kapitler 11 og 14 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 4
I § 13 a, stk. 4, i lov om sygedagpenge, henvises til kapitel
7 og 9 b-12, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af § 13 a, stk. 4, at en sygemeldt, der er visi‐
teret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og
medlem af en arbejdsløshedskasse, fortsat skal deltage i
kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapitel 7 og 9 b – 12
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder for le‐
dige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til
den sygemeldtes helbredssituation.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning fra kapi‐
tel 7 og 9 b-12 til kapitel 7, 11, 12, 14 og 26.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kapi‐
tel 7 og 9 b-12 ændres til kapitel 7, 11, 12, 14 og 26.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13
a, stk. 4, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de
foreslåede kapitler 7, 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 13 b, stk. 1, at i sager, hvor der er visite‐
ret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal kom‐
munen følge op første gang senest inden udgangen af otten‐
de uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2.
130
Herefter skal kommunen følge op mindst hver fjerde uge.
Opfølgningen sker ved en individuel samtale, jf. dog stk. 4
og 5.
Det foreslås, at § 13 b, stk. 1, affattes således, at i sager,
der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og
3, skal kommunen følge op mindst 4 gange inden for det
første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op
første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra
første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Herefter aftales opfølgnin‐
gen individuelt mellem kommunen og den sygemeldte. Op‐
følgningen sker ved en individuel samtale, jf. dog stk. 4 og
5. Kommunen skal holde samtale med borgeren, når der
vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at
få en samtale.
Baggrunden for ændringen er, at det fremgår af aftalen om
en forenklet beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet skal
ensrettes på tværs af målgrupper.
Formålet med forslaget er at forenkle reglerne for samtaler
på tværs af målgrupper. Begrundelsen for forslaget er, at der
er evidens for, at tidlig og intensiv opfølgning får personer i
arbejde. Samtidig gøres der op med proceskrav, fordi der
bortset fra første samtale for nogle målgrupper ikke længere
stilles præcise krav til, hvornår samtalerne skal foregå, men
alene at de skal foregå løbende. Dermed bliver det i højere
grad op til den enkelte sagsbehandler og personen at fast‐
lægge et kontaktforløb, der understøtter, at kontakten med
jobcenteret er meningsfuld og tilpasset personens behov.
Forslaget betyder, at sygemeldte, der er visiteret til kate‐
gori 2 og 3 efter §12, skal have mindst 4 samtaler i løbet af
de første 6 måneder regnet fra første fraværsdag og herefter
samtaler efter behov. Den første samtale skal som hidtil væ‐
re senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fra‐
værsdag. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen in‐
dividuelt mellem kommunen og den sygemeldte. Forslaget
indebærer endvidere, at vurderer kommunen, at der er behov
for det, skal kommunen holde samtale med den sygemeldte.
Hvis den sygemeldte ønsker det, har den sygemeldte ret til
at få en samtale.
Der henvises til punkt 2.5.1 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 6
Der er ikke i sygedagpengeloven regler om, at sygemeldte
skal udarbejde et cv som led i opfølgningen.
Det foreslås i § 13 b, stk. 6, at sygemeldte, der ikke er i et
ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, bli‐
ver omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.
Det betyder, at alle sygemeldte, der ikke er i et ansættel‐
sesforhold eller driver selvstændig virksomhed, vil skulle re‐
gistrere cv-oplysninger som led i at understøtte jobcenterets
hjælp til sygemeldte med at finde et job i takt med, at de bli‐
ver i stand til igen at arbejde. Det vil afhænge af jobcente‐
rets konkrete vurdering, hvornår i opfølgningsforløbet, der i
den enkelte sag skal registreres cv-oplysninger. Sygemeldte
skal løbende opdatere cv-oplysningerne. Hvis den syge‐
meldte anmoder om det, skal jobcenteret yde bistand med
registreringen af cv-oplysninger. Der vil ikke være ydelses‐
mæssige konsekvenser forbundet med ikke at registrere cv-
oplysninger.
Der henvises til punkt 2.5.3 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Der er ikke i gældende regler i sygedagpengeloven en
pligt for sygemeldte til at selvbooke opfølgningssamtaler.
Med sygedagpengereformen blev der givet adgang til at
fastsætte regler om selvbooking for sygemeldte efter be‐
myndigelsen i § 10 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats. Med den bemyndigelse er der i § 17 i bekendtgø‐
relse nr. 790 af 14. juni 2018 fastsat, at sygemeldte, der er
visiteret til kategori 2 og 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge,
efter første opfølgningssamtale har mulighed for digitalt på
Jobnet selv at booke eller ombooke samtaler, jf. § 13 b, stk.
1, i lov om sygedagpenge, jf. §§ 12 og 13 i bekendtgørelse
om det fælles it-baserede datagrundlag og statistiske datava‐
rehus for beskæftigelsesindsatsen.
Kommunen kan i særlige tilfælde fratage den sygemeldte
muligheden for selv at booke samtaler, eksempelvis hvis
den sygemeldtes adfærd i forhold til selv at booke samtaler
er uhensigtsmæssig, eller hvis kommunen vurderer, at retten
til selv at booke samtaler vil medføre, at samtalen ikke kan
gennemføres efter hensigten.
Når den sygemeldte selv har booket en samtale, sidestilles
den sygemeldtes booking med en indkaldelse til samtale fra
kommunen, og orienteringen på Jobnet til den sygemeldte
om konsekvenserne ved at undlade at medvirke ved samta‐
len, sidestilles med en skriftlig orientering modtaget fra
kommunen, jf. § 21, stk. 2, i lov om sygedagpenge.
Det foreslås i § 13 b, stk. 7, at sygemeldte, der er visteret
til kategori 2 og 3, efter den første opfølgningssamtale selv
digitalt skal booke samtaler, jf. § 13 b, stk. 1. I tilfælde af, at
den sygemeldte undlader at selvbooke, indkalder jobcenteret
den sygemeldte til samtale. Undladelsen har ingen ydelses‐
mæssige konsekvenser.
Forslaget betyder, at længerevarende sygemeldte får en
pligt til selv at booke samtaler efter den første opfølgnings‐
samtale inden udgangen af 8. fraværsuge. Hvis den syge‐
meldte ikke selv booker samtale, vil jobcenteret skulle ind‐
kalde den sygemeldte til samtale. Den sygemeldtes undla‐
delse af selv at booke en samtale får ingen ydelsesmæssige
konsekvenser.
Kommunen yder inden for rammerne af den almindelige
vejledningsforpligtelse hjælp til sygemeldte, der kan have
svært ved at finde ud af at selvbooke.
Der henvises til punkt 2.5.2. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Det foreslås endvidere i § 13 b, stk. 8, at kommunen kan
fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis
131
kommunen vurderer, at der konkret foreligger særlige for‐
hold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at den syge‐
meldte ikke forventes at kunne booke samtalen.
Det betyder, at kommunen ud fra en konkret vurdering, vil
have mulighed for at fravige kravet om, at den sygemeldte
selv skal booke samtaler digitalt for eksempel, hvis hel‐
bredsforholdene bevirker, at den sygemeldte ikke selv vil
være i stand til at booke samtaler, eller hvis den sygemeldte
booker mange samtaler ud over det aftalte.
Der henvises til punkt 2.5.2. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 7
Efter gældende § 13 c, stk. 2, skal kommunen ved første
opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om beskæf‐
tigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løben‐
de.
Det foreslås, at der i § 13 c, stk. 2, efter 1. pkt. indsættes at
kommunens aftale med den sygemeldte skal indgå i den sy‐
gemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftale om for‐
enklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det
skal være obligatorisk for alle at få »Min Plan« som led i at
understøtte den sygemeldtes aktive deltagelse i egen sag.
Planen skal være nem og overskuelig for den sygemeldte,
som umiddelbart i oversigtsform kan danne sig et samlet
overblik over egen situation, herunder de planer, aktiviteter
og tilbud, som den sygemeldte har aftalt sammen med sags‐
behandleren.
Den foreslåede ændring betyder, at det bliver præciseret,
at den sygemeldte skal kunne se sine aftaler, beskæftigelses‐
mål og indsats i »Min Plan« ligesom andre personer, der får
en indsats i jobcenteret.
Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter den gældende § 13 c, stk. 5, 1. pkt., henvises til ka‐
pitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 10 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats ændres til kapitel 14 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
i kapitel 10 om vejledning og opkvalificering foreslås flyttet
til kapitel 14.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13
c, stk. 5, 1. pkt., i lov om sygedagpenge i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter de gældende § 13 d, stk. 2, og § 15, stk. 5, henvises
til kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 9 b- 12 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til kapitel 11, 12, 14
og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
i kapitel 9 b-12 foreslås flyttet til kapitel 11, 12, 14 og 26.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13
d, stk. 2, og § 15, stk. 5, i lov om sygedagpenge i overens‐
stemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 10
Efter den gældende § 13 d, stk. 3, 3. pkt., henvises til § 30
a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 30 a, stk. 2 og 3, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 13 d, stk. 3, 3. pkt., i
lov om sygedagpenge, ændres til § 43 og § 44, stk. 1 og 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om rehabiliteringsplanens forberedende del foreslås placeret
i § 43 og § 44, stk. 1 og 2.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 13
d, stk. 3, 3. pkt., i lov om sygedagpenge i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter den gældende § 13 d, stk. 5, 2. pkt., henvises til § 30
b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 30 b, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i § 13 d, stk. 5, 2. pkt., i lov om
sygedagpenge ændres til § 46, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
i § 30 b, stk. 2, foreslås flyttet til § 46, stk. 1.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 13
d, stk. 5, 2. pkt., i lov om sygedagpenge i overensstemmelse
med de foreslåede regler i § 46 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke ind‐
holdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
132
Til nr. 12
Efter den gældende § 14 kan beskæftigelsesministeren
fastsætte nærmere regler om de tre kategorier og om visita‐
tion og revisitation efter sygedagpengelovens § 12. Der er i
dag ikke fastsat nærmere regler efter denne bestemmelse.
I gældende lovgivning er der ikke regler om, at sygemeld‐
te har pligt til at selvbooke opfølgningssamtaler. Med refor‐
men af sygedagpengesystemet blev der givet adgang til at
fastsætte regler om selvbooking. Det er i bekendtgørelse nr.
790 af 14. juni 2018 om opfølgning i sygedagpengesager
fastsat, at sygemeldte visiteret til kategori 2 og 3, efter første
opfølgningssamtale har mulighed for digitalt på Jobnet selv
at booke samtaler. Der er endvidere fastsat regler om, at
kommunen i særlige tilfælde kan fratage den sygemeldte
muligheden for selv at booke samtaler.
Det foreslås, at der i § 14 efter »jf. § 12« indsættes: », og
nærmere regler om selvbooking af samtaler efter § 13 b, stk.
7, og om fritagelse for obligatorisk selvbooking for visse
grupper af sygemeldte efter § 13 b, stk. 8«.
Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af aftale om
forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
selvbooking bliver obligatorisk for sygedagpengemodtagere.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte nærmere
regler om selvbooking af samtaler, og således at der på be‐
kendtgørelsesniveau fastsættes regler om, at jobcenteret kan
fritage en sygemeldt fra pligten til selv at booke jobsamtaler,
hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært
eller umuligt for den sygemeldte selv at booke jobsamtaler,
fordi den sygemeldte har meget ringe it-kundskaber, har be‐
tydelige sproglige barrierer bestående i manglende beher‐
skelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psy‐
kisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af opfølg‐
ningssamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller delta‐
gelse af en tolk.
Der henvises til punkt 2.5.2. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 13
Efter den gældende § 15, stk. 7, nr. 2, henvises til kapitel
9 b – 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen i § 15, stk. 7, nr. 2, i lov om
sygedagpenge til kapitel 9 b-11 ændres til kapitel 11, 14 og
26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kapitel 9
b-11 ændres til kapitel 11, 14 og 26.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 15,
stk. 7, nr. 2, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med
de foreslåede kapitler 11, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke ind‐
holdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 14
Det foreslås, at overskriften ”Andre aktører i opfølgnings‐
indsatsen” før § 19 ophæves. Forslaget er en konsekvens af,
at de gældende regler i §§ 19 og 20 om andre aktører som
led i forenkling af lovgivningen foreslås flyttet til lov om or‐
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Der henvises til punkt 2.2.1 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 15
Efter gældende § 19 kan kommunen overlade det til andre
aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne
lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen.
Kommunen kan ikke overlade det til andre aktører at træffe
afgørelse om retten til sygedagpenge efter denne lov. Kom‐
munen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en
person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan
dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den syge‐
meldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejds‐
dygtighed. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næs‐
ten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær
beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem
disse aktører.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvor‐
dan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om sagsbe‐
handling, underretning til kommunen, klagefrister m.v.
Efter gældende § 20 videregiver kommunen oplysninger
til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsespro‐
fil, sygdomsforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold,
som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af
den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke be‐
nytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysnin‐
ger til andre formål end dem, som er aftalt ved opgaveover‐
dragelsen.
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet be‐
skæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats skal have en mere logisk opbygning foreslås det, at
bestemmelserne om inddragelse af anden aktør flyttes fra
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om organise‐
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, hvor de
overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen
fremgår. Samtidig foreslås det at flytte bestemmelserne om
anden aktør fra lov om sygedagpenge til lov om organise‐
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og dermed
samle bestemmelserne om anden aktør i denne lov som led i
forenkling af beskæftigelseslovgivningens bestemmelser om
anden aktør.
Det foreslås at ophæve § 19 som led i, at de gældende reg‐
ler om kommunens adgang til at overlade opgaver til anden
aktør flyttes til lov om organisering og understøttelse af be‐
skæftigelsesindsatsen m.v.
133
Det foreslås endvidere som led i forenkling af lovgivnin‐
gen at ophæve de gældende regler i lov om sygedagpenge §
20. Reglen erstattes af den tilsvarende gældende regel i § 41
i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses‐
indsatsen m.v.
Baggrunden for forslaget er forenkling og samling af be‐
skæftigelseslovens regler om anden aktør. Forslaget vil ikke
medføre indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 16
I § 21, stk. 1, nr. 1, henvises til § 30 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 21, stk. 1, nr. 1, fra
§ 30 a til § 44.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 30 a
ændres til §§ 43 og 44.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 21,
stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med de foreslåede regler i
§§ 43 og 44 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den
forslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændrin‐
ger.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 17
I § 24, stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c, stk.
1, og § 27, stk. 3, henvises til kapitel 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kapitel 12 b i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats indeholder regler om jobafklaringsfor‐
løb.
Det foreslås at ændre henvisningen i bestemmelserne fra
kapitel 12 b til kapitel 18.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reg‐
lerne i kapitel 12 b foreslås flyttet til kapitel 18.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 24,
stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c, stk. 1, og §
27, stk. 3, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med
det foreslåede kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke
medfører indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 18
I § 32, stk. 1, nr. 6, og § 49 henvises til kapitel 13 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats indeholder regler om fleksjob m.v.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 32, stk. 1, nr. 6, og
§ 49 fra kapitel 13 til kapitel 20.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reg‐
lerne i kapitel 13 er flyttet til kapitel 20.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 32,
stk. 1, nr. 6, og § 49 i overensstemmelse med det foreslåede
kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ta‐
le om konsekvensændringer, som ikke medfører indholds‐
mæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 19
I § 42, stk. 3, og i § 71 b, stk. 1, nr. 8, henvises til § 70 g i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om støtte til
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1.
januar 2013.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 42, stk. 3, og i § 71
b, stk. 1, nr. 8, fra § 70 g til § 126.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 g
ændres til § 126.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 42,
stk. 3, og § 71 b, stk. 1, nr. 8, i lov om sygedagpenge i over‐
ensstemmelse med den foreslåede regel i § 126 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om konsekvensæn‐
dringer, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 20
I § 51, stk. 2, henvises til § 33 a i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats. § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats indeholder regler om, at der kan gives tilbud om en er‐
hvervsuddannelse til ledige personer, der modtager dagpen‐
ge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 51, stk. 2, fra § 33 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til § 96.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 33 a
ændres til § 96.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 51,
stk. 2, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med den
foreslåede regel i § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke med‐
fører indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
134
Til nr. 21
I gældende lovgivning er der ikke regler om, at sygemeld‐
te har pligt til at selvbooke opfølgningssamtaler. Med refor‐
men af sygedagpengesystemet blev der givet adgang til at
fastsætte regler om selvbooking. Det er i bekendtgørelse nr.
790 af 14. juni 2018 om opfølgning i sygedagpengesager
fastsat, at sygemeldte visiteret til kategori 2 og 3, efter første
opfølgningssamtale har mulighed for digitalt på Jobnet selv
at booke samtaler. Der er endvidere fastsat regler om, at
kommunen i særlige tilfælde kan fratage den sygemeldte
muligheden for selv at booke samtaler.
Det fremgår af aftalen om forenklingen af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at selvbooking bliver obligatorisk for
sygedagpengemodtagere.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om anvendelse af bestemte digitale løsninger.
I det omfang kommunerne ønsker at stille supplerende ka‐
naler til rådighed for selvbooking, fx via kommunens egen
hjemmeside eller fremmødestandere, vil der kunne fastsæt‐
tes regler, der muliggør dette.
Virkningen af forslaget er, at beskæftigelsesministeren
fortsat vil kunne fastsætte regler om at selvbooking af op‐
følgningssamtaler skal se via Jobnet.
Der henvises til punkt 2.5.2. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 22
I § 71 b, stk. 1, nr. 8, henvises til § 70 f i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. § 70 f i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats indeholder regler om fleksløntilskud.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 71 b, stk. 1, nr. 8,
fra § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til § 123.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 f
foreslås flyttet til §§ 123-124.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 71
b, stk. 1, nr. 8, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse
med de foreslåede regeler i §§ 123-124 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. Der er tale om en konsekvensændring,
som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Efter gældende § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om seniorjob skal
ansættelsen i seniorjob ophøre, hvis personen afslår et rime‐
ligt ordinært arbejde, som personen er henvist til af jobcen‐
teret efter § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 11, stk. 2, nr. 3,
på baggrund af det samtidigt fremsatte forslag til en ny lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ændringen foreslås således som følge af det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 11,
stk. 1, nr. 2, i overensstemmelse med de foreslåede regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at ind‐
holdet i bestemmelsen videreføres således, at ansættelse i
seniorjob skal ophøre, hvis personen afslår et rimeligt ordi‐
nært arbejde, som personen er henvist til af jobcenteret.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til § 5
Til nr. 1
I § 27, stk. 1, nr. 6, henvises til § 70 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats indeholder regler om midlertidige fleksjob.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 27, stk. 1, nr. 6, fra
»§ 70 c« til: »120«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 c
foreslås videreført som § 120.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 27,
stk. 1, nr. 6, i overensstemmelse med den foreslåede regel i
§ 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale
om en konsekvensændring, som ikke medfører indholds‐
mæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 2
I § 28, stk. 3, og i § 49 b, stk. 1, nr. 8, henvises til § 70 g i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om støtte til
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1.
januar 2013.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 28, stk. 3, og i § 49
b, stk. 1, nr. 8, fra § 70 g til § 126.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 g
foreslås videreført som § 126.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 28,
stk. 3, og § 49 b, stk. 1, nr. 8, i overensstemmelse med den
foreslåede regel i § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke medfø‐
rer indholdsmæssige ændringer.
135
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 3
I gældende § 34 henvises til kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kapitel 13 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats indeholder regler om fleksjob m.v.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 34 fra kapitel 13 til
kapitel 20.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kapi‐
tel 13 foreslås videreført som kapitel 20.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 34 i
barselsloven i overensstemmelse med det foreslåede kapitel
20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en
konsekvensændring, som ikke medfører indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 4
I gældende § 36, stk. 2, henvises til § 33 a i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats. § 33 a i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats indeholder regler om, at der kan gives tilbud
om en erhvervsuddannelse til ledige personer, der modtager
dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 36, stk. 2, fra § 33 a
til § 96.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglen
i § 33 a foreslås flyttet til § 96.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 36,
stk. 2, i overensstemmelse med den foreslåede § 96 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en konse‐
kvensændring, som ikke medfører indholdsmæssige ændrin‐
ger.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 5
I gældende § 49 b, stk. 1, nr. 8, henvises til § 70 f i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 f i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats indeholder regler om fleksløntilskud.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 49 b, stk. 1, nr. 8,
fra § 70 f til §§ 123 og 124.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 f
foreslås videreført som §§ 123 og 124.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 49
b, stk. 1, nr. 8, i overensstemmelse med de foreslåede §§
123 og 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er
tale om en konsekvensændring, som ikke medfører ind‐
holdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til § 6
Til nr. 1
Det gældende kapitel 3 har overskriften Personlig assi‐
stance til handicappede i erhverv.
Efter gældende ret indeholder kapitel 3 udelukkende reg‐
ler om personlig assistance til handicappede i erhverv.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 bliver Personlig
assistance.
Det skyldes, at målgruppen i forslaget til § 4 a ikke er be‐
grænset til personer med handicap i erhverv.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 6, nr. 2. Der
henvises til bemærkningerne hertil.
Der henvises endvidere til punkt 2.6.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende § 4 i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. kan der ydes personlig assistance til
ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der
på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funkti‐
onsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.
Efter den gældende § 5 i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. kan personlig assistance ydes under
1) beskæftigelse på ordinære løn- og ansættelsesvilkår,
2) beskæftigelse i job med løntilskud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
3) beskæftigelse i fleksjob efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats,
4) deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller
5) beskæftigelse i seniorjob efter lov om seniorjob.
Det fremgår endvidere af gældende § 5, stk. 2, at ledige
personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse kan få tilskud til personlig assistance
under efteruddannelse forud for påbegyndelse af et konkret
ansættelsesforhold.
Efter den gældende § 14 i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. kan jobcenteret til de i § 4 nævnte
personer yde støtte til personlig assistance, medmindre den
pågældende er berettiget til specialpædagogisk støtte i form
af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den
pågældende uddannelse eller om specialpædagogisk støtte
til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan ydes
støtte til beskæftigede, der uden for normal arbejdstid delta‐
ger i almindelig efter- og videreuddannelse inden for det på‐
gældende erhverv, og ledige, der henholdsvis deltager i selv‐
136
valgt uddannelse efter kapitel 8 a og § 73 b samt tilbud om
vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, eller som modtager dagpenge
efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og perso‐
ner, der i forbindelse med ansættelse uden løntilskud får til‐
skud til opkvalificering efter § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 76, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, kan der i forbindelse med deltagelse i tilbud
om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud ydes tilskud til hjælpemidler med
henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i til‐
buddet.
Det fremgår af den gældende § 76, stk. 4, at til revaliden‐
der, personer i ressourceforløb og personer i jobafklarings‐
forløb, kan tilskud til hjælpemidler gives som tilskud til per‐
sonlig assistance.
Efter den gældende § 77, stk. 3, i samme lov, er det en be‐
tingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assi‐
stancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og
opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk‐
tionsevne.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a, før overskriften
før § 5, hvoraf det fremgår, at der kan ydes personlig assi‐
stance i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel
11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til personer,
der er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, hvis assistancen er en nødvendig følge
af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en ned‐
sat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Virkningen af forslaget er, at indholdet af reglerne om
personlig assistance i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
flyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.
Det vil sige, at målgruppen for bestemmelsen er personer i
jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalidender.
Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurde‐
ring af, om personen opfylder betingelserne.
Ved vurderingen af om assistancen er en nødvendig følge
af et tilbud om vejledning og opkvalificering, skal kommu‐
nen bl.a. lægge vægt på, om personen kan gennemføre til‐
buddet uden den personlige assistance.
Ved vurderingen af om assistancen er en nødvendig følge
af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal det bl.a.
indgå, at det er graden af den nedsatte funktionsevne og ikke
en lægelig diagnose, der er afgørende for, hvorvidt man er
berettiget til personlig assistance.
For at den personlige assistance er nødvendig, skal der ik‐
ke kun være tale om at personen har en nedsat funktionsev‐
ne, men også at funktionsnedsættelsen sætter hindringer for,
at personen kan deltage i tilbud om virksomhedspraktik, an‐
sættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejledning og op‐
kvalificering.
Som et eksempel på personlig assistance kan nævnes, at
personen har en diagnose, der gør, at personen ikke kan gen‐
nemføre et tilbud om vejledning og opkvalificering uden at
personen får hjælp til at strukturere opgaverne i forbindelse
med tilbuddet.
Forslaget flytter og viderefører de gældende regler i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats om personlig assistance.
Forslaget ændrer ikke indholdsmæssigt på muligheden. Det
betyder, at med forslaget kan personer i jobafklaringsforløb,
ressourceforløb og revalidender få personlig assistance på
samme vilkår som efter de gældende regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 76, stk. 4.
Til nr. 3
Efter gældende § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., kan personlig assistance ydes
under beskæftigelse i job med løntilskud efter lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »ef‐
ter«: »kapitel 5 eller efter«.
Med det foreslåede ændres bestemmelsen således, at per‐
sonlig assistance kan ydes under beskæftigelse i job med
løntilskud efter kapitel 5 eller efter lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats.
Dermed vil der kunne ydes personlig assistance under an‐
sættelse i løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Det foreslåede er en konsekvens af flytningen af reglerne
om løntilskud for nyuddannede personer med handicap fra
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensa‐
tion til handicap i erhverv m.v.
Det foreslåede er en videreførelse af de gældende regler
om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handi‐
cap.
Der henvises til punkt 2.6.1.2. i de almindelige bemærk‐
ninger og til de specielle bemærkninger til § 6, nr. 8.
Til nr. 4
Efter den gældende § 6, stk. 4, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. fastsætter ministeren nærmere
regler om tilskuddets størrelse.
Det foreslås, at det præciseres, at det er beskæftigelsesmi‐
nisteren, der fastsætter nærmere regler om tilskuddets stør‐
relse, og som følge heraf foreslås, at ministeren ændres til
beskæftigelsesministeren.
Det foreslåede er alene en sproglig præcisering af de gæl‐
dende regler uden indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 5
Efter gældende § 11 i lov om kompensation til handicap‐
pede i erhverv m.v. fremgår det, at jobcenteret refunderer
137
virksomheden de lønandele, som tilskuddet omfatter. Direk‐
tøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler herom.
Det foreslås, at § 11, 2. pkt. ophæves, og at der i stedet
indsættes stk. 2, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om udbetaling af tilskuddet.
Bemyndigelsen i bestemmelsen flyttes dermed til et selv‐
stændigt stykke, og det kommer til at fremgå, at det er be‐
skæftigelsesministeren, der kan fastsætte nærmere regler om
udbetaling af tilskuddet.
Bestemmelsen er anvendt til at fastsætte nærmere regler
om, hvilke lønandele m.v. tilskuddet dækker, tilskuddets
størrelse, hvad tilskuddet dækker ud over løn, og hvordan
tilskuddet udbetales.
Det foreslåede medvirker til at skabe ensartede bemyndi‐
gelsesbestemmelser, hvorefter det er beskæftigelsesministe‐
ren, der fastsætter nærmere regler.
Til nr. 6
Efter den gældende § 4 i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. kan der ydes personlig assistance til
ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der
på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funkti‐
onsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.
Efter den gældende § 14 kan jobcenteret til de i § 4 nævn‐
te personer yde støtte til personlig assistance, medmindre
den pågældende er berettiget til specialpædagogisk støtte i
form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om
den pågældende uddannelse eller om specialpædagogisk
støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan
ydes støtte til
1) beskæftigede, der uden for normal arbejdstid deltager i
almindelig efter- og videreuddannelse inden for det på‐
gældende erhverv, og
2) ledige
– der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og §
73 b samt tilbud om vejledning og opkvalificering efter
kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
– på dagpenge efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v.
3) personer, der i forbindelse med ansættelse uden løntil‐
skud får tilskud til opkvalificering efter § 99, stk. 2, nr.
6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at § 14, nr. 2, litra a, affattes således, at der
kan ydes støtte til ledige, der deltager i jobrettet uddannelse
efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og til‐
bud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i
samme lov, eller.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
14, nr. 2, litra a, i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede æn‐
dringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 7
Efter den gældende § 14, nr. 3, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., kan der ydes støtte til perso‐
ner, der i forbindelse med ansættelse uden løntilskud får til‐
skud til opkvalificering efter § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 99, stk. 2, nr. 6, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats § 14, nr. 3, ændres, til §
15 d og efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
14, nr. 3, i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. De foreslåede ændringer med‐
fører ikke indholdsmæssige ændringer.
Det foreslåede er en konsekvens af flytningen af reglerne
om opkvalificering i forbindelse med ansættelse for nyud‐
dannede personer med handicap fra lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats til lov om kompensation til handicap i er‐
hverv m.v.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. og 2.6.1. i de alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter gældende regler i § 14 a, stk. 5, i lov om kompensa‐
tion til handicappede i erhverv m.v., fremgår det, at Direktø‐
ren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere reg‐
ler.
Det foreslås, at det er beskæftigelsesministeren, der i lo‐
ven bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, og som føl‐
ge heraf foreslås, at Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen
ændres til beskæftigelsesministeren.
Det foreslåede medvirker til at skabe ensartede bemyndi‐
gelsesbestemmelser, hvorefter det er beskæftigelsesministe‐
ren, der fastsætter nærmere regler.
Til nr. 9
Det gældende kapitel 5 om løntilskud ved ansættelse af
nyuddannede personer med et handicap i lov om kompensa‐
tion til handicappede i erhverv m.v. indeholder § 15, og ka‐
pitel 6 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., som tidligere indeholdt regler om arbejdsredskaber,
værktøj, arbejdspladsindretning m.v., er ophævet.
Det foreslås, at kapitel 5 ophæves, og at der i stedet ind‐
sættes et nyt kapitel 5, 5 a og 6. Det foreslås således, at der i
kapitel 5 med overskriften Løntilskud ved ansættelse af ny‐
uddannede personer med handicap, fastsættes regler om løn‐
tilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handi‐
cap, mens kapitel 5 a med overskriften Opkvalificering i for‐
138
bindelse med ansættelse, anvendes til at fastætte regler om
opkvalificering i forbindelse med ansættelse og kapitel 6
med overskriften Hjælpemidler i forbindelse med løntil‐
skudsansættelse efter denne lov eller tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, anvendes til at fastsætte regler
om hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelse ef‐
ter denne lov eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det fore‐
slås at flytte målgruppen, som i gældende § 2, nr. 8, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, vedrører personer med han‐
dicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måne‐
ders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejds‐
løshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til
2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler er‐
hvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannel‐
sen kvalificerer til. Forslaget er endvidere en konsekvens af
aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigel‐
sesområdet.
Der henvises til punkt 2.6.1. og 2.6.2. i de almindelige be‐
mærkninger.
Efter gældende § 15 i lov om kompensation til handicap‐
pede i erhverv m.v. kan nyuddannede personer med handi‐
cap få tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne i §
51 og § 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, at personer med handicap, jf. lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en ud‐
dannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige
til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnå‐
et ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning,
og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområ‐
de, som uddannelsen kvalificerer til, er omfattet af loven.
Efter gældende § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats kan personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6, 8 og 11-14,
få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller
private arbejdsgivere.
Efter gældende § 52, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats gives tilbud om ansættelse med løntilskud med
henblik på indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der
er omfattet af § 2, nr. 8.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at jobcenteret kan give tilbud
om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private ar‐
bejdsgivere til personer, der har gennemført en uddannelse
af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til opta‐
gelse i en arbejdsløshedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år
efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfa‐
ring inden for det område, som uddannelsen kvalificerer til.
Ordningen med løntilskud ved ansættelse bryder den bar‐
riere, som personer med handicap kan have i forbindelse
med nyansættelse, når de på grund af handicappet ikke har
fået erhvervserfaring under studiet, og dermed ikke kan do‐
kumentere, at de har tilstrækkelige forudsætninger for at
fungere på en arbejdsplads. Det er ikke en betingelse, at til‐
buddet om ansættelse med løntilskud er inden for et ansæt‐
telsesområde, som uddannelsen kvalificerer til. Det er job‐
centeret, der vurderer, hvorvidt en person skal have tilbud
om ansættelse med løntilskud efter bestemmelsen.
Det betyder, at en person, der fx er dagpengemodtager ef‐
ter endt uddannelse, vil kunne have mulighed for at påbe‐
gynde et tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddan‐
nede personer med handicap i hele den 2-årige dagpengepe‐
riode. En sådan person er ikke begrænset af udløb af dag‐
pengeperioden.
Denne målgruppe kan efter forslaget få tilbud om ansæt‐
telse med løntilskud efter de regler, der gælder i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 2, nr. 8, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og af reglerne for til‐
bud om løntilskud i § 51 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Det foreslås i § 15, stk. 2, at tilbud om ansættelse med løn‐
tilskud gives med henblik på indslusning på arbejdsmarke‐
det.
Det betyder, at det vil være formålet med at give tilbud
om ansættelse med løntilskud til nyuddannede personer med
handicap, at de dermed opnår noget erhvervserfaring og der‐
igennem en bedre mulighed for at opnå fodfæste på arbejds‐
markedet.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende § 52, nr. 3,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.6.2.1. i de almindelige bemærk‐
ninger om løntilskud for nyuddannede personer med handi‐
cap.
Efter gældende § 60 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats skal spørgsmålet om ansættelse med løntilskud have
været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for
virksomhedens ansatte forud for ansættelsen.
Efter gældende § 61, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats påses betingelsen om merbeskæftigelse af ar‐
bejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betin‐
gelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fag‐
retlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private
arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overens‐
komst, afgør det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind‐
satsen m.v., administrativt endeligt, om betingelsen om mer‐
beskæftigelse er opfyldt.
Efter gældende § 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats skal der i såvel private som offentlige virksomheder væ‐
re et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntil‐
skud efter dette kapitel samt personer i virksomhedspraktik.
139
Det fremgår af gældende § 68 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærme‐
re regler efter dette kapitel herunder regler om, at der kan
fastsættes nærmere betingelser for ansættelse med løntilskud
hos private arbejdsgivere.
Med hjemmel i bestemmelsen er der på bekendtgørelses‐
niveau fastsat nærmere regler om løntilskud herunder om
merbeskæftigelseskravet i forhold til tilbud om ansættelse
med løntilskud for nyuddannede personer med handicap.
For denne målgruppe skal ansættelse med løntilskud enten
udgøre en nettoudvidelse, eller stillingen skal være blevet
ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder,
frivillig reduktion af arbejdstiden, eller afskedigelse på
grund af forseelse.
Det foreslås i § 15 a, at §§ 77-79 om forholdstalskrav,
drøftelse af ansættelse og merbeskæftigelse i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats samt regler udstedt i medfør af §§
81 og 182 i samme lov finder tilsvarende anvendelse ved til‐
bud efter § 15.
Det foreslåede vil betyde, at de regler, der er fastsat i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som gælder for at på‐
se, om merbeskæftigelseskravet og forholdstalskravet er
overholdt, og de regler, der er fastsat for ansættelse med løn‐
tilskud hos private arbejdsgivere eller med hjemmel i
samme lov, også finder anvendelse for løntilskud ved ansæt‐
telse af nyuddannede personer med handicap. Det omfatter
bl.a. regler om forholdet mellem antal ansatte med og uden
tilskud, at der for særlige målgrupper kan ske en fravigelse
af kravet om nettoudvidelse af antallet af ansatte hos ar‐
bejdsgiveren, hvordan uenighed afgøres på private ansættel‐
sesområder, regler om krav til indhold af arbejdsgiverens til‐
bud, ændringer i løntilskuddet, udelukkelse af visse virk‐
somheder, udbetaling af løntilskud og udbetalingsgrundlag
m.v.
Dermed videreføres, at det er de samme regler, der gælder
for personer, der ansættes med løntilskud efter den foreslåe‐
de bestemmelse, som gælder for personer, der ansættes med
løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
vil sige, at hvis der fx uberettiget er udbetalt løntilskud til en
virksomhed for en person med handicap, vil de med hjem‐
mel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsatte regler
finde anvendelse, herunder i forhold til, om der kan ske til‐
bagebetaling i den konkrete situation.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gæl‐
dende §§ 60-62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
foreslås videreført i §§ 77-70 i den foreslåede lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Derudover er det en indholdsmæssig videreførelse af den
gældende bemyndigelse i § 68 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, som er en bemyndigelsesbestemmelse for mi‐
nisteren til at fastsætte nærmere regler herunder om nærme‐
re betingelser for ansættelse med løntilskud hos private ar‐
bejdsgivere, og som i det samtidigt fremsatte forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås videreført i for‐
slaget til §§ 80 og 182.
For nyuddannede personer med handicap betyder videre‐
førelsen, at ansættelse med løntilskud enten skal udgøre en
nettoudvidelse, eller stillingen skal være blevet ledig som
følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder, frivillig
reduktion af arbejdstiden, eller afskedigelse på grund af for‐
seelse.
Der henvises til specielle bemærkninger til §§ 77-79, 81
og 182 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af gældende § 58 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, at ved ansættelse med løntilskud af personer,
der er omfattet af § 2, nr. 8, skal løn- og arbejdsvilkår være
overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sæd‐
vanligt gældende.
Det fremgår af gældende § 59 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, at personer, der ansættes med løntilskud, i øv‐
rigt er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodta‐
gere.
Det fremgår af gældende § 53, stk. 3, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, at et tilbud om ansættelse med løntil‐
skud kan gives i op til 1 år for personer, der er omfattet af §
2, nr. 5, 8, 11 og 14.
Det fremgår af gældende § 63 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, at der ved ansættelse efter dette kapitel udbe‐
tales et løntilskud til arbejdsgiveren. Løntilskuddet pr. time
kan udgøre (pr. 1. januar 2015): 1) 26,54 kr., 2) 46,48 kr., 3)
74,05 kr., 4) 107,55 kr. eller 5) 143,14 kr.
Det foreslås, at overskriften til den foreslåede § 15 b er
Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud.
Det foreslås i § 15 b, stk. 1, at ved tilbud efter § 15, skal
løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med løntilskud af per‐
soner i målgruppen være overenskomstmæssige eller de for
tilsvarende arbejde sædvanligt gældende vilkår.
Det betyder, at hvis det pågældende arbejde er omfattet af
en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn- og øvrige
arbejdsvilkår (fx arbejdstid) svare til, hvad der gælder efter
overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende arbejde
ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale,
skal løn og øvrige arbejdsvilkår svare til, hvad der gælder
efter overenskomst eller aftale for tilsvarende arbejde, som
er omfattet af en overenskomst eller aftale. Hvis det pågæl‐
dende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen
overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn- og arbejdsvil‐
kår svare til, hvad der må anses for at være normalt gælden‐
de for sammenligneligt arbejde.
Der er ikke forskel på ansættelse hos private og offentlige
arbejdsgivere. Der er således ikke noget til hinder for, at en
nyuddannet person med handicap kan få tilbud om ansættel‐
se op til fuld overenskomstmæssig arbejdstid hos en offent‐
lig arbejdsgiver med fuld løn, hvis handicappet tillader det.
Virkningen er, at en person, der ansættes med løntilskud i
en periode, indgår på arbejdspladsen på lige vilkår med øvri‐
140
ge ansatte, når der ses bort fra, at arbejdsgiveren modtager et
tilskud til lønnen.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende § 58 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås videreført i
forslaget til § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 2, at personer, der ansættes med løntil‐
skud i øvrigt er omfattet af den lovgivning, der gælder for
lønmodtagere.
Det betyder, at fx funktionærloven, arbejdsmiljøloven, ar‐
bejdsskadesikringsloven, lov om forbud mod forskelsbe‐
handling, ligelønslov m.v. finder anvendelse. Derudover
gælder samme regler herunder overenskomstmæssige regler
for graviditet for personer ansat med løntilskud som for or‐
dinært ansatte.
Virkningen er, at en person, der ansættes med løntilskud i
en periode, ikke kan stilles ringere end de øvrige ansatte på
arbejdspladsen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende § 59 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås videreført i
forslaget til § 69 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 3, at tilbud om ansættelse med løntil‐
skud kan gives i op til 1 år.
Nyuddannede personer med handicap kan således ved
etableringen af tilbud om ansættelse med løntilskud efter
reglerne om tilbud om løntilskud for nyuddannede personer
med handicap samtidig være en målgruppe efter en anden
bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx for‐
di de modtager dagpenge eller kontanthjælp. Gives et tilbud
om ansættelse med løntilskud til en person i målgruppen ef‐
ter bestemmelserne om ansættelse med løntilskud i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., der var dag‐
pengemodtager ved afgivelse af tilbuddet, betyder det ikke
noget i forhold til dagpengeperioden. Det vil sige, at tilbud‐
det kan række ud over perioden med ret til dagpenge. Der er
således ikke krav om, at der er dagpengeret under hele til‐
buddets varighed. Omvendt vil et tilbud om ansættelse med
løntilskud efter reglerne i lov om kompensation til handicap‐
pede i erhverv m.v. til en person, der er indplaceret i en dag‐
pengeperiode, forbruge af retten til dagpenge.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende § 53, stk.
3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til mål‐
gruppen for tilbud om ansættelse med løntilskud for nyud‐
dannede med handicap.
Om forbrug af retten til dagpenge under deltagelse i tilbud
henvises til de specielle bemærkninger til § 7, nr. 5.
Det foreslås i stk. 4, at løntilskuddet til personer i mål‐
gruppen pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgive‐
re højst kan udgøre (2019-niveau): 1) 28,56 kr., 2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr., 4) 115,73 kr. eller 5) 154,02 kr.
Jobcenteret kan efter en konkret og individuel vurdering
beslutte, at lønnen som minimum skal svare til den mindste
overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområ‐
de eller den for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende.
Det betyder, at der ved tilbud om ansættelse med løntil‐
skud til nyuddannede personer med handicap kan ydes til‐
skud med den høje sats på 154,02 kr. (pr. 1. januar 2019) til
både offentlige og private arbejdsgivere. Tilskuddet kan ik‐
ke overstige den samlede timeløn, som personen modtager.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende § 63 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås videreført i
forslaget til § 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.12.1.7. i de almindelige bemærk‐
ninger i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 5, at udbetaling af tilskud ikke må være
konkurrenceforvridende.
Baggrunden for forslaget er, at løntilskudsansættelser ikke
må forvride konkurrencen på markedet.
En række regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
har som formål at modvirke konkurrenceforvridning. Det
gælder bl.a. reglerne om formålet med løntilskudsansættel‐
se, kravene om merbeskæftigelse og om et rimeligt forhold
mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af løntilskuds‐
ansatte og personer i virksomhedspraktik herunder nytteind‐
sats samt regler fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 65
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås videre‐
ført i det samtidigt fremsatte lovforslag til § 80 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvortil der henvises.
Der henvises til punkt 2.12.1.8. i de almindelige bemærk‐
ninger i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 6, at satsen efter stk. 4 reguleres en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende §
127, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
foreslås videreført i forslaget til § 189 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, hvortil der henvises.
Der henvises til punkt 2.12.1.7. i de almindelige bemærk‐
ninger i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende § 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats indlægges oplysninger om job og om arbejdssøgendes
arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv’er) i Be‐
skæftigelsesministeriets database (Jobnet).
Efter gældende § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats skal personer omfattet af § 2, der kan få en indsats efter
denne lov, have en plan for indsatsen, »Min Plan«, inden
indsatsen iværksættes. »Min Plan« beskriver, hvordan mu‐
141
lighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære ar‐
bejdsmarked kan forbedres.
Efter gældende § 85 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats har dagpengemodtagere under 30 år senest efter sam‐
menlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde til‐
bud efter kapitel 10-12.
Efter gældende § 87 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats har dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år, senest ef‐
ter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til at påbe‐
gynde tilbud efter kapitel 10-12. I tilfælde, hvor en person
skal deltage i et tilbud efter kapitel 12, er det dog tilstrække‐
ligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes
senest 3 uger efter fristen.
Efter gældende § 88 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats har dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år, senest efter
sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde
et tilbud efter kapitel 10-12.
Efter gældende § 92 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats har jobparate kontanthjælpsmodtagere herunder integra‐
tionsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet se‐
nest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med
kontanthjælp eller integrationsydelse fra første henvendelse
til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud
efter kapitel 11 og 12, jf. dog § 94.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder inte‐
grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
har senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder
med kontanthjælp eller integrationsydelse fra første henven‐
delse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel
10-12, jf. dog § 94.
Det foreslås i § 15 c, stk. 1, at personer, der deltager i til‐
bud efter § 15, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og
oplysningerne skal gøres tilgængelige for søgning.
Det foreslåede betyder, at der vil være krav om at have
søgbare cv-oplysninger for en person, der er i ansættelse
med løntilskud. Formålet hermed er, at jobcenteret og ar‐
bejdsgivere skal kunne udsøge personen til relevante stillin‐
ger.
Der henvises til punkt 2.6.2.1 i de almindelige bemærk‐
ninger om målgruppe m.v. for cv-oplysninger.
Det foreslås i stk. 2, at har en person en plan efter kapitel
8 om planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
skal tilbud efter § 15 indgå heri.
Det betyder, at personer, der får tilbud efter § 15 om an‐
sættelse med løntilskud, skal have en »Min Plan« på Jobnet
eller en helhedsorienteret plan, hvoraf tilbuddet fremgår.
»Min Plan« er en oversigt over de aftaler, aktiviteter og øv‐
rig indsats, som den enkelte person skal deltage i. Det er så‐
ledes ikke i »Min Plan«, at tilbud efter § 15 afgives, idet
»Min Plan« ikke opfylder kravene til en afgørelse, men ale‐
ne fungerer som et overblik. Jobcenteret skal udarbejde
»Min Plan« senest samtidig med tilbuddet, og den skal gøres
tilgængelig digitalt på Jobnet for personen.
Det foreslås i stk. 3, at tilbuddet kan gøre det ud for et ret
og pligttilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats om ret og pligt til tilbud for personer, der modta‐
ger dagpenge, kontanthjælp eller integrationsydelse i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det betyder, at en person, der fx modtager dagpenge og
får tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede
med handicap efter § 15, stk. 1, og som ikke forud herfor
har fået et ret og pligt tilbud, ikke skal have et ret og pligt
tilbud, hvis vedkommende efter løntilskudsansættelsen til‐
melder sig jobcenteret på ny for at modtage dagpenge. Det
skyldes, at personen i medfør af den foreslåede bestemmelse
allerede har fået et tilbud om ret og pligt. Dermed viderefø‐
res de gældende regler om, hvordan tilbud om ansættelse
med løntilskud tæller i forhold til ret og pligt tilbud.
Det betyder også, at en person, der fx får supplerende dag‐
penge samtidig med ansættelse på nedsat tid med løntilskud
for nyuddannede med handicap, ikke oveni skal have et ret
og pligt tilbud.
Der henvises til punkt 2.6.2.2. i de almindelige bemærk‐
ninger om den foreslåede ordning om ansættelse med løntil‐
skud for nyuddannede med handicap.
Efter de gældende regler i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v., er der ikke fastsat regler om et kapi‐
tel 5 a.
Det foreslås, at der fastsættes regler om et kapitel 5 a med
overskriften Opkvalificering i forbindelse med ansættelse.
Efter den gældende § 99, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats kan der i forbindelse med ansættelse af en
person uden løntilskud ydes tilskud til udgifter ved opkvali‐
ficering af personen.
Formålet med tilskuddet til opkvalificering er at øge mu‐
lighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at af‐
korte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse
efter ansættelse. Udgifterne kan vedrøre alle former for op‐
kvalificering, herunder vejledningsforløb.
Det fremgår af gældende § 99, stk. 2, nr. 6, jf. § 2, nr. 8, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at tilskuddet kan ydes
i forbindelse med ansættelse af personer med handicap, jf.
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der
har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varig‐
hed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskas‐
se, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter
uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring
inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer
til.
Der er ingen krav til forudgående ledighed for disse perso‐
ner.
Det foreslås i § 15 d, at jobcenteret kan give tilskud til ud‐
gifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden
142
løntilskud til samme personkreds, som kan få ansættelse
med løntilskud efter den foreslåede § 15.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 15 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., hvor
det foreslås, at jobcenteret kan give tilbud om ansættelse
med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere til
personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18
måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en ar‐
bejdsløshedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannel‐
sens afslutning og som mangler erhvervserfaring inden for
det område, som uddannelsen kvalificerer til.
Virkningen af forslaget er, at jobcenteret i overensstem‐
melse med de gældende regler i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats § 99 kan yde tilskud til udgifter til opkvalifice‐
ring i forbindelse med ansættelse uden løntilskud til handi‐
cappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af
mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagel‐
se i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansæt‐
telse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som
mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som
uddannelsen kvalificerer til.
Ændringen skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny, og
hvor den gældende målgruppe i § 2, nr. 8, foreslås flyttet til
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Formålet med tilskud til opkvalificering er at øge mulig‐
hederne for, at målgruppen kan opnå ansættelse, herunder at
afkorte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddan‐
nelse efter ansættelse.
Udgifterne kan vedrøre alle former for opkvalificering,
herunder vejledningsforløb.
Der henvises til punkt 2.6.3. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Af den gældende § 99, stk. 3, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om betingelserne for at yde tilskud til udgif‐
ter ved opkvalificering, herunder om, at der kan fastsættes
nærmere betingelser for tilskud ved ansættelse hos private
arbejdsgivere.
Det fremgår af § 135 i bekendtgørelse om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, at det er en betingelse for at give tilskud
til opkvalificering, at opkvalificeringen ligger ud over den
opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, fx i
form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber,
der er særlige for den enkelte arbejdsgiver.
Det foreslås i § 15 e, stk. 1, at det er en betingelse for at
give tilskud, at opkvalificeringen ligger ud over den opkva‐
lificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give.
Det er dermed en forudsætning, at der skal være tale om
opkvalificering af mere generel karakter, men som ydes i
forbindelse med ansættelse uden løntilskud.
Det vil fx sige, at opkvalificeringen efter bestemmelsen
ikke kan omfatte oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejds‐
redskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver.
Det foreslås i stk. 2, at tilskud til udgifter ved opkvalifice‐
ring bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning her‐
om til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumente‐
rede udgifter.
Forslaget betyder, at arbejdsgiveren skal ansøge om til‐
skud til en konkret opkvalificering, og at arbejdsgiveren skal
kunne dokumentere udgifterne.
Det forudsættes, at der ikke kan gives tilskud til anslåede
udgifter.
Dokumentation for udgifterne kan fx være i form af en
faktura fra kursusafholderen eller kvittering fra et uddannel‐
sessted.
Forslaget betyder, at reglerne i § 135 i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes i lov om kompen‐
sation til handicappede i erhverv m.v. for så vidt angår mål‐
gruppen.
Forslaget medfører, at reglerne om opkvalificering i for‐
bindelse med ansættelse samles på lovniveau.
Ændringen skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny, og
hvor den gældende målgruppe i § 2, nr. 8, foreslås flyttet til
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Der henvises til punkt 2.6.3. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Efter de gældende regler i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. er der ikke fastsat regler om et kapi‐
tel 6.
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 6 med over‐
skriften Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættel‐
se efter denne lov eller tilbud efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter perso‐
ner, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få
og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.
Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med tilbud.
Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæfti‐
gelse uden kompensation, bevilges efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, hvis personen opfylder betingelserne
herfor.
Efter den gældende § 76 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats fremgår det, at i forbindelse med deltagelse i tilbud
om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, her‐
under nytteindsats og løntilskud efter kapitel 10-12 kan der
143
ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte,
at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til under‐
visningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdsplads‐
indretninger.
Til revalidender og personer i ressource- eller jobafkla‐
ringsforløb, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som til‐
skud til personlig assistance. Bestemmelsen indebærer, at
der fx kan ydes sekretærbistand til blinde og svagtseende,
tolkebistand til døve og tunghøre samt personlig bistand til
personer med fysisk handicap.
Efter den gældende § 77, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats er det en betingelse for at give tilskud til un‐
dervisningsmateriale, at materialet er en nødvendig følge af
et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
Efter den gældende § 77, stk. 2, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats er det en betingelse for at give tilskud til ar‐
bejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at til‐
skuddet er af afgørende betydning for, at personen kan del‐
tage i tilbuddet, eller at redskabet eller indretningen kom‐
penserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsev‐
nen.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, at det er en betingelse for at give
tilskud til personlig assistance, at assistancen er en nødven‐
dig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller
af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Efter den gældende § 77, stk. 5, kan beskæftigelsesmini‐
steren fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til
hjælpemidler.
Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., til
en ledig selvforsørgende, når personen deltager i tilbud om
vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder
nytteindsats eller løntilskudsansættelse.
Efter gældende § 75 b kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., når
en ung under 18 år, som har behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats, deltager i tilbud om vej‐
ledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats § 121 fastsat regler om, at det er en
betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften
ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannel‐
sesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne
ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen hen‐
holdsvis uddannelsesinstitutionen. Det vil sige, at der ved
bevillingen af tilskuddet skal tages stilling til, hvorvidt et
hjælpemiddel betragtes som et sædvanligt inventar hos ar‐
bejdsgiveren eller på uddannelsesinstitutionen.
Der kan således fx ikke gives hjælp til kontorinventar og
arbejdspladsindretning, som arbejdsgiveren normalt afhol‐
der for at opfylde kravene i arbejdsmiljølovgivningen.
Derudover har beskæftigelsesministeren fastsat regler om,
at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumente‐
rede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til under‐
visningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter
ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
Det foreslås i § 15 f, stk. 1, at til personer omfattet af § 2,
der deltager i tilbud efter § 15 (det vil sige om løntilskud
ved ansættelse af nyuddannede personer med handicapløn‐
tilskud) eller kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats (det vil sige tilbud om løntilskud, virksomhedsprak‐
tik, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering), kan der
gives tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte,
at personen kan deltage i tilbuddet.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæfti‐
gelse uden kompensation efter denne lov og som deltager i
enten tilbud om løntilskud ved ansættelse af nyuddannede
personer med handicapløntilskud eller tilbud om løntilskud,
virksomhedspraktik, nytteindsats eller vejledning og opkva‐
lificering.
Bestemmelsen indebærer, at der ligesom i gældende ret i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan bevilges tilskud
til hjælpemidler i forbindelse med tilbud efter denne lov.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som
er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der
bevilges hjælpemidler efter lov om social service § 112, hvis
personen opfylder betingelserne herfor. Forslaget er på linje
med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens
Principafgørelse 63-11.
Det vil sige, at der ikke i disse tilfælde kan bevilges hjæl‐
pemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Forslaget er for målgruppen en videreførelse af gældende
ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for at give til‐
skud, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at per‐
sonen kan deltage i tilbuddet eller kompenserer for perso‐
nens begrænsninger i arbejdsevnen.
Som eksempel på udgifter, der er en afgørende følge af
personens nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, kan
fx nævnes it-hjælpemidler til ordblinde og læse/stavesvage,
it-understøtning til blinde eller specialværktøjer.
Som eksempel på hjælpemidler kan fx nævnes specielt og
særligt arbejdstøj. Sikkerhedssko og arbejdstøj kan betragtes
som hjælpemidler i form af arbejdsredskaber, hvis de øvrige
betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om, at udgiften
skal ligge ud over, hvad fx arbejdsgiveren forudsættes at af‐
holde.
144
Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis,
jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-9-04.
Forslaget er for målgruppen en videreførelse af gældende
ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 3, at tilskud til hjælpemidler kan gives
til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og under‐
visningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre ar‐
bejdspladsindretninger.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejds‐
pladsindretninger bevilges til personen. Mindre arbejds‐
pladsindretninger installeres oftest på virksomheden, og
kræver derfor, at virksomheden er indstillet på, at der foreta‐
ges mindre indretninger af arbejdspladsen.
Virkningen af forslaget er, at lovteksten justeres således,
at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til
virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er
part i sagen.
Det er hensigten, at arbejdsredskaber og mindre arbejds‐
pladsindretninger gives i forbindelse med tilbud om løntil‐
skud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. Undervisnings‐
materialer vil typisk blive givet i forbindelse med tilbud om
vejledning og opkvalificering.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special‐
værktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialte‐
lefon, teleslynge, ergonomisk stol, talegenkendelsespro‐
gram, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.
Som eksempler på undervisningsmaterialer kan nævnes it-
hjælpemidler til ordblinde og læse/stavesvage og specielle
ordbøger.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan
nævnes indretninger, der medfører, at en person med handi‐
cap kan komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller
hvor en døråbning skal gøres bredere, for at en person i kø‐
restol kan komme igennem døren.
Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærknin‐
ger om hjælpemidler til personer med handicap.
Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter perso‐
ner, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få
og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.
Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med tilbud.
Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæfti‐
gelse uden kompensation bevilges efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, hvis personen opfylder betingelserne
herfor.
Efter den gældende § 76, stk. 3, kan der gives støtte til
særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen
eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til reva‐
lidender og til personer, der deltager i jobafklaringsforløb
eller ressourceforløb. Det samme gælder sygedagpengemod‐
tagere, som deltager i tilbud som led i afklaringen af den en‐
keltes arbejdsevne, jf. gældende kapitel 6 i lov om aktiv so‐
cialpolitik.
Det foreslås i § 15 g, at til personer omfattet af § 2, der
tillige er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som deltager i tilbud efter kapitel
11-14 i samme lov, kan der gives støtte til særlige udgifter,
der er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter
kapitel 14 i samme lov eller af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Det samme gælder for personer, der er om‐
fattet af § 6, nr. 6, og som jf. kapitel 21 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats deltager i tilbud som led i afklaringen
af personens arbejdsevne.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæfti‐
gelse uden kompensation efter denne lov og som er i jobaf‐
klarings- eller ressourceforløb samt personer i revalidering.
Målgruppen omfatter ligeledes personer i forrevalidering,
der modtager sygedagpenge.
Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurde‐
ring af, om personen opfylder betingelserne.
For at støtten kan gives, skal der være tale om, at hjælpe‐
midlet er en forudsætning for at kunne gennemføre uddan‐
nelsen eller er nødvendigt for at gennemføre specielle funk‐
tioner.
Ved vurderingen af om det er en nødvendig følge af delta‐
gelse i uddannelse efter kapitel 14 om vejledning og opkva‐
lificering, skal kommunen bl.a. lægge vægt på, om personen
kan gennemføre tilbuddet uden støtten.
Ved vurderingen af om det er en nødvendig følge af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne indgår bl.a. graden
af den nedsatte funktionsevne.
For at støtten er nødvendig, skal der ikke alene være tale
om at personen har en nedsat funktionsevne, men også at
funktionsnedsættelsen sætter hindringer for, at personen kan
deltage i tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løn‐
tilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering.
Det betyder bl.a., at personer i målgruppen kan få dækket
udgifter til dobbelthusførelse, udgifter til børnepasning for
enlige forsørgere, udgifter til indkvartering samt ekstraordi‐
nære kostudgifter under deltagelse i tilbud. Fx vil personer
bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddannelse på
Sjælland, men som ikke kan flytte fra deres bopæl pga. æg‐
tefælle og børns forhold, få mulighed for at få dækket udgif‐
ter til dobbelt husførelse.
Forslaget er en videreførelse af indholdet af gældende §
76, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, med
sproglige justeringer.
Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærknin‐
ger om hjælpemidler til personer med handicap.
Efter den gældende § 76, stk. 2, 2. pkt. kan hjælpemidler i
stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at
det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
145
Efter den gældende § 77, stk. 4, kan tilskud til hjælpemid‐
ler gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts-
og formueforhold.
Efter den gældende § 77, stk. 5, kan beskæftigelsesmini‐
steren fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til
hjælpemidler.
Med hjemmel i den gældende § 77, stk. 5, har beskæfti‐
gelsesministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats § 121, stk. 1, fastsat regler om, at det er en betin‐
gelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger
ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinsti‐
tutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er
sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis
uddannelsesinstitutionen.
Efter den gældende § 121, stk. 2, i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at tilskud til hjælpe‐
midler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Job‐
centeret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale
på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen
på den enkelte uddannelsesinstitution.
Det foreslås i § 15 h, stk. 1, at det er en betingelse for at
give tilskud efter §§ 15 f og 15 g, at udgiften ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende el‐
ler uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at
hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejds‐
pladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.
Det vil fx sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal
tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som et
sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren eller på uddannelses‐
institutionen.
Forslaget medfører, at de gældende regler om hjælpemid‐
ler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås samlet
på lovniveau.
Derudover betyder forslaget, at der ikke ydes hjælp til ar‐
bejdsredskaber og arbejdspladsindretning, som arbejdsgive‐
ren normalt afholder for at opfylde kravene i fx arbejdsmil‐
jølovgivningen. Det betyder fx, at der ikke kan ydes hjælp
til et hæve-sænkebord, da der er tale om et møbel, som an‐
ses for almindeligt inventar på en arbejdsplads med kontor‐
arbejde. Der er derfor ikke tale om en udgift, der ligger ud
over, hvad en arbejdsgiver måtte forudsættes at afholde. Det
foreslåede er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis,
jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-5-08.
Det foreslås i stk. 2, at tilskud til hjælpemidler gives på
baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog
beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de
gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte ud‐
dannelsesinstitution.
Forslaget betyder, at de gældende regler om hjælpemidler,
der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås fastsat i lo‐
ven.
Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed
på lovniveau.
Det foreslås i stk. 3, at hjælpemidler kan gives som udlån,
når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Det betyder, at hvis jobcenteret er i besiddelse af et hjæl‐
pemiddel, som i fuldt omfang tilgodeser behovet hos perso‐
nen, kan jobcenteret i stedet for at give et tilskud til et nyan‐
skaffet hjælpemiddel give hjælpemidlet som udlån.
Det er en forudsætning, at for en person, der flytter bopæl
til en anden kommune, men fx beholder sin løntilskudsan‐
sættelse, vil det kunne aftales med fraflytterkommunen, at
personen bibeholder det hjælpemiddel, som fraflytterkom‐
munen har givet som udlån, så længe ansættelsen bibehol‐
des.
Det foreslås i stk. 4, at tilskud til hjælpemidler kan gives
uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og for‐
mueforhold.
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for
personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller formue,
når der bevilges tilskud til hjælpemidler.
Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærknin‐
ger om hjælpemidler til personer med handicap.
Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter perso‐
ner, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få
og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.
Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med tilbud.
Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæfti‐
gelse uden kompensation, bevilges efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, hvis personen opfylder betingelserne
herfor.
Det fremgår af den gældende § 100, stk. 1, at jobcenteret
med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder
ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob,
eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, kan yde
tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og min‐
dre arbejdspladsindretninger.
Det fremgår af den gældende § 100, stk. 2, at det er en be‐
tingelse for at give tilskud, at tilskuddet er af afgørende be‐
tydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksom‐
hed eller at redskabet eller arbejdspladsindretningen kom‐
penserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsev‐
nen.
Af den gældende § 100, stk. 3, fremgår det, at hjælpemid‐
ler i stedet for tilskud kan gives som udlån under forudsæt‐
ning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet. Til‐
skud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens
og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Med hjemmel i den gældende § 100, stk. 4, har beskæfti‐
gelsesministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats § 121, stk. 1, fastsat regler om, at det er en betin‐
gelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger
ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at
hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på ar‐
bejdspladsen.
146
Efter den gældende § 121, stk. 2, i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at tilskud til hjælpe‐
midler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter.
Det foreslås i § 15 i, stk. 1, at jobcenteret for at fremme, at
personer omfattet af § 2 opnår eller fastholder ordinær an‐
sættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at per‐
soner kan drive selvstændig virksomhed, kan give tilskud til
hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning
for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller
kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at opnå eller bevare be‐
skæftigelse uden kompensation efter denne lov.
Der vil således kunne gives tilskud til udgifter til hjælpe‐
midler i form af fx læse og skriveteknologi, specialværktøj,
særlige instruktionsbøger og lignende, hvis betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som
er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der
bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis perso‐
nen opfylder betingelserne herfor. Forslaget er på linje med
Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Princi‐
pafgørelse 63-11. Forslaget er en videreførelse af gældende
ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for at give til‐
skud til et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende
forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvan‐
ligt forekommende på arbejdspladsen.
Forslaget betyder, at de gældende regler om hjælpemidler,
der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås fastsat i lo‐
ven.
Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed
på lovniveau.
Det vil fx sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal
tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som et
sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren.
Som eksempel på hjælpemidler kan fx nævnes specielt og
særligt arbejdstøj. Sikkerhedssko og arbejdstøj kan betragtes
som hjælpemidler i form af arbejdsredskaber, hvis de øvrige
betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om, at udgiften
skal ligge ud over, hvad fx arbejdsgiveren forudsættes at af‐
holde.
Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis,
jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-9-04.
Forslaget betyder fx, at der ikke kan ydes hjælp til et hæ‐
ve-sænkebord, da der er tale om et møbel, som anses for al‐
mindeligt inventar på en arbejdsplads med kontorarbejde.
Der er derfor ikke tale om en udgift, der ligger ud over, hvad
en arbejdsgiver måtte forudsættes at afholde. Det foreslåede
er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Anke‐
styrelsens Principafgørelse N-5-08.
Forslaget er for målgruppen en videreførelse af gældende
ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Derudover betyder forslaget, at der ikke ydes hjælp til ar‐
bejdsredskaber og arbejdspladsindretning, som arbejdsgive‐
ren normalt afholder for at opfylde kravene i fx arbejdsmil‐
jølovgivningen.
Det foreslås i stk. 3, at tilskud til hjælpemidler kan gives
til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber, og til en
virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejds‐
pladsindretninger bevilges til personen. Mindre arbejds‐
pladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræ‐
ver derfor at virksomheden er indstillet på, at der foretages
mindre indretninger af arbejdspladsen.
Virkningen af forslaget er, at det justeres således at det
fremgår af lovteksten, at tilskud til mindre arbejdspladsind‐
retninger bevilges til virksomheden. På den måde sikres det
at virksomheden er part i sagen.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special‐
værktøj og mindre arbejdsmaskiner, særlige arbejdsstole,
specialtelefon, teleslynge, diktafon, læseapparat, ergono‐
misk stol, talesyntese, læseprogrammer, ordbank og ordbø‐
ger, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan
nævnes indretninger, der medfører, at en person med handi‐
cap kan komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller
hvor en døråbning skal gøres bredere, for at en person i kø‐
restol kan komme igennem døren.
Det foreslås i stk. 4, at tilskud til hjælpemidler gives på
baggrund af dokumenterede udgifter.
Forslaget betyder, at arbejdsgiveren skal ansøge om til‐
skud til en konkret udgift, og at arbejdsgiveren skal kunne
dokumentere udgiften.
Det forudsættes, at der ikke kan gives tilskud til anslåede
udgifter, da der skal være tale om dokumenterede udgifter.
Dokumentation for udgifterne kan fx være i form af en
faktura eller kvittering.
Forslaget medfører, at de gældende regler om hjælpemid‐
ler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås fastsat i
loven.
Det foreslås i stk. 5, at hjælpemidler kan gives som udlån,
når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Det betyder, at hvis jobcenteret er i besiddelse af et hjæl‐
pemiddel, som i fuldt omfang tilgodeser behovet hos perso‐
nen, kan jobcenteret i stedet for at give et tilskud til et nyan‐
skaffet hjælpemiddel give hjælpemidlet som udlån.
Det forudsættes, at for en person, der flytter bopæl til en
anden kommune, men fx beholder ansættelse i den samme
virksomhed, vil det kunne aftales med fraflytter-kommunen,
at personen beholder det hjælpemiddel, som fraflytterkom‐
munen har givet som udlån, så længe ansættelsen bibehol‐
des.
147
Det foreslås i stk. 6, at tilskud til hjælpemidler kan gives
uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og for‐
mueforhold.
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for
personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller formue,
når der bevilges tilskud til hjælpemidler. Tilskuddet kan der‐
med gives uanset om personen har en høj indtægt eller om
personen har en større opsparing.
Forslaget er en overflytning af gældende ret i § 100 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer med handi‐
cap til lov om kompensation til handicappede i erhverv.
Det fremgår af Ankestyrelsens Principafgørelse N-16-06,
at en folkepensionist efter de gældende regler ikke er omfat‐
tet af muligheden for at få tilskud til udgifter til hjælpemid‐
ler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skyldes,
at folkepensionister ikke er omfattet af målgruppen i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget medfører en ændring af dette, således at perso‐
ner med handicap, der har nået folkepensionsalderen, men er
i ordinær ansættelse, kan få bevilget eller beholde allerede
bevilgede hjælpemidler i arbejdssammenhæng, hvis de øn‐
sker at arbejde ud over folkepensionsalderen.
Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærknin‐
ger om hjælpemidler til personer med handicap.
Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter perso‐
ner, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få
og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.
Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med tilbud.
Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæfti‐
gelse uden kompensation bevilges efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, hvis personen opfylder betingelserne
herfor.
Efter den gældende § 74, stk. 1, kan jobcenteret give en
person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp
til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger
samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende
betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå
ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at
arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompense‐
rer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
Det fremgår af den gældende § 74, stk. 2, at jobcenteret
giver hjælpen, når hjælp efter anden lovgivning ikke er til‐
strækkelig til at kompensere for den pågældendes begræns‐
ninger i arbejdsevnen.
Af den gældende § 74, stk. 3, fremgår det, at jobcenteret
giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
Det foreslås i § 15 j, stk. 1, at jobcenteret kan give en per‐
son, der er omfattet af § 2, og som er ansat eller som skal
ansættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjælpemid‐
let er af afgørende betydning for, at den pågældende kan
fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob og hjælpemidlet
kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæfti‐
gelse uden kompensation efter denne lov og som er ansat el‐
ler skal ansættes i fleksjob.
Jobcenteret kan give tilskud til udgifter til hjælpemidler i
form af fx læse- og skriveteknologi, specialværktøj, særlige
instruktionsbøger og lignende, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som
er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der
bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis perso‐
nen opfylder betingelserne herfor. Forslaget er på linje med
Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Princi‐
pafgørelse 63-11.
Det vil sige, at der ikke i disse tilfælde kan bevilges hjæl‐
pemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 74, stk. 1,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med undtagelse af
muligheden for at bevilge korte kurser. For muligheden for
at bevilge korte kurser til personer, der er ansat eller skal an‐
sættes i fleksjob henvises til forslaget til § 162 i det samti‐
digt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse, at hjælp efter
anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for
personens begrænsninger i arbejdsevnen. Opfylder personen
betingelserne for tilskud til hjælpemidler både efter § 15 j og
efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives
hjælpen efter § 15 j.
Bestemmelsen medfører, at der ikke kan bevilges tilskud
til hjælpemidler til at fastholde eller opnå ansættelse i fleks‐
job, hvis hjælp efter anden lovgivning er tilstrækkelig til at
kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Det kan fx være, hvis hjælpemidler efter arbejdsmiljølov‐
givningen er tilstrækkelig til at kompensere for personens
begrænsninger i arbejdsevnen. Efter § 15 i arbejdsskadesi‐
kringsloven kan der betales for visse hjælpemidler, der kan
erstatte tabet af eller bedre funktionen af en legemsdel, der
er beskadiget ved en arbejdsskade.
Forslaget medfører bl.a., at hjælpemidler til personer, der
på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og beva‐
re beskæftigelse uden kompensation bevilges hjælpemidler
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil
sige, at hvis en person opfylder betingelserne for at blive be‐
vilget hjælpemidler efter denne bestemmelse og efter § 179 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bevilges hjælpemid‐
148
let efter § 15 j i lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v.
Dette gøres for målgruppen for at undgå dobbeltlovgiv‐
ning, hvor der fra forskellige love kan bevilges hjælpemidler
med det formål at dække samme behov. Forslaget medfører
bl.a., at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap
kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden
kompensation bevilges hjælpemidler efter lov om kompen‐
sation til handicappede i erhverv m.v. og ikke efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 3, at tilskud til hjælpemidler kan gives
til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber, og til en
virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejds‐
pladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre arbejds‐
pladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræ‐
ver derfor at virksomheden er indstillet på, at der foretages
mindre indretninger af arbejdspladsen.
Virkningen af forslaget er, at der justeres i lovteksten i
forhold til gældende ret, således at det fremgår, at tilskud til
mindre arbejdspladsindretninger bevilges til virksomheden.
På den måde sikres det, at virksomheden er part i sagen.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special‐
værktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialte‐
lefon, teleslynge, ergonomisk stol, læseprogrammer, og spe‐
cialsæde og automatgear til traktor og varebil.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan
nævnes indretninger, der medfører, at en person med handi‐
cap kan komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller
hvor en døråbning skal gøres bredere, for at en person i kø‐
restol kan komme igennem døren.
Det foreslås i stk. 4, at tilskud til hjælpemidler kan gives
uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og for‐
mueforhold.
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for
personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller formue,
når der bevilges tilskud til hjælpemidler. Tilskuddet kan der‐
med gives uanset om personen har en høj indtægt eller om
personen har en større opsparing.
Forslaget er med ovennævnte ændringer og sproglige ju‐
steringer en videreførelse af gældende § 74 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats for personer, der på grund af handicap
kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden
kompensation, og som er ansat eller skal ansættes i fleksjob.
Det betyder, at regler om hjælpemidler til personer, der på
grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation samles i lov om kompen‐
sation til handicappede i erhverv m.v.
Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Efter de gældende §§ 74, 76, 77 og 100 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan jobcenteret bevilge hjælpemidler
til personer, der skal i tilbud efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og
beskæftigelse og hjælpemidler til personer, der er ansat eller
skal ansættes i fleksjob. Hjælpemidler kan bestå af arbejds‐
pladsindretninger, undervisningsmateriale og mindre ar‐
bejdspladsindretninger.
Der er ikke i de gældende regler i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats eller lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsat nærmere regler om job‐
centerets frist for sagsbehandling af sager om ansøgning om
hjælpemidler.
Der er heller ikke i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller dens forarbejder givet anvisnin‐
ger på, hvor korte eller hvor lange sagsbehandlingsfristerne
kan være.
Det er derfor inden for de gældende regler myndighedens
opgave at fastsætte fristerne for at træffe afgørelse som led i
lokale prioriteringer af, hvordan kommunens samlede res‐
sourcer bedst anvendes. Fristerne kan afhænge af de enkelte
sagstyper. Det betyder fx, at det på Beskæftigelsesministeri‐
ets område er kommunalbestyrelsen, herunder jobcenteret,
der fastsætter sagsbehandlingsfristerne.
Det foreslås i § 16, at jobcenteret skal træffe afgørelse om
hjælpemidler senest fire uger efter tidspunktet for jobcente‐
rets modtagelse af ansøgning om hjælpemidler efter dette
kapitel.
Virkningen af forslaget er, at jobcenteret skal træffe afgø‐
relse om hjælpemidler efter lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv senest fire uger efter, at personen med
handicap har ansøgt om hjælpemidlet.
I de tilfælde, hvor der allerede er bevilget et hjælpemiddel
inden for beskæftigelsesområdet, og personen søger om, at
hjælpemidlet udskiftes eller erstattes fx med et nyere eller
andet hjælpemiddel, skal jobcenteret inden 4 uger fra ansøg‐
ningstidspunktet tage stilling til, om hjælpemidlet kan ud‐
skiftes.
Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor jobcenteret har mod‐
taget en ansøgning, og omfatter tiden indtil afgørelsen er
truffet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn‐
dringer som led i smidigere overgange mellem sektorer og
fortsat støtte efter endt uddannelse på Børne- og Socialmini‐
steriets område, Undervisningsministeriets område og Ud‐
dannelses- og Forskningsministeriets område.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget
om, at hjælpemidler til personer med handicap flyttes fra lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation
til handicappede i erhverv.
Der henvises til punkt 2.6.6 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 10
149
Den gældende overskrift til kapitel 6 a er Administration,
oplysningspligt og tilbagebetaling.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 a affattes således,
at den hedder Administration, oplysningspligt, tilbagebeta‐
ling, digital kommunikation, andre aktører og underretning.
Ændringen foreslås som følge af, at der indsættes nye be‐
stemmelser om henholdsvis:
– Digital kommunikation, se lovforslagets § 6, nr. 11, med
tilhørende bemærkninger.
– Andre aktører, se lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, med tilhø‐
rende bemærkninger.
– Underretning, se lovforslagets § 6, nr. 13, med tilhøren‐
de bemærkninger.
Ændringen er en konsekvens af, at indholdet af kapitlet
foreslås udvidet til også at omfatte regler om digital kom‐
munikation, andre aktører og underretning.
Der henvises i øvrigt til de ovennævnte specielle bemærk‐
ninger.
Til nr. 11
Der er i de gældende regler i lov om kompensation til han‐
dicappede i erhverv m.v. ikke fastsat regler om digital kom‐
munikation, herunder om pligt til at anvende digital kommu‐
nikation, ved ansøgning om personlig assistance eller ved
anmodning om udbetaling af tilskud.
Efter de gældende regler, hvor tilbud om ansættelse med
løntilskud for nyuddannede med handicap er omfattet af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der bemyndigelse i
den gældende § 10 b fastsat regler om digital kommunika‐
tion, herunder pligt til digital kommunikation, ved ansøg‐
ning om oprettelse af tilbuddet og ved anmodning om udbe‐
taling af tilskud i forbindelse med tilbuddet. Reglerne frem‐
går i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§
102 og 156.
Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats, at en effektiv beskæftigelsesindsats skal understøttes af
flere og bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og
virksomheder. Med det digitale ansøgningssystem VITAS
ansøger mange af landets virksomheder allerede i dag om
virksomhedsrettede tilbud m.v. (ansættelse med løntilskud,
tilskud til voksenlærlinge og virksomhedspraktik). Det
fremgår videre af aftalen, at muligheden for at ansøge gen‐
nem VITAS udvides, så virksomheder også kan søge om
jobrotation, fleksjob samt mentor, hjælpemidler og personlig
assistance.
VITAS anvendes i dag som obligatorisk digital ansøg‐
ningsløsning, når arbejdsgivere søger om oprettelse af virk‐
somhedspraktikpladser, løntilskudspladser og tilskud til
virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne i
henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om mariti‐
me uddannelser (voksenlærlingepladser).
Den fælles, kommunale løsning NemRefusion anvendes i
dag som en obligatorisk digital indberetningsløsning i for‐
bindelse med virksomheders anmodning om refusion af sy‐
gedagpenge, dagpenge efter barselsloven og tilskud til an‐
sættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.
Udmøntningen af denne del af aftalen sker i nærværende
lovforslag for så vidt angår personlig assistance og tilbud
om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handi‐
cap og hjælpemidler.
Efter gældende § 16 a, stk. 3, kan direktøren for Arbejds‐
markedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om administrati‐
onen, herunder om, hvilke oplysninger en ansøgning om
støtte skal indeholde, og om udbetaling af tilskuddet. Endvi‐
dere fastsætter direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen reg‐
ler om udbetaling af refusion, regnskab, revision m.v.
Det foreslås, at den gældende stk. 3 ophæves, og i stedet
indsættes i stk. 3, at regler udstedt i medfør af §§ 184 – 188
om digital kommunikation i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats finder tilsvarende anvendelse ved ansøgning om per‐
sonlig assistance, jf. stk. 2, ved ansøgning om oprettelse af
tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med
handicap, jf. § 15, ved ansøgning om tilskud til udgifter ved
opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud, jf. § 15 d,
ved ansøgning om hjælpemidler efter kapitel 6, ved anmod‐
ning om udbetaling af tilskud til personlig assistance, udbe‐
taling af tilskud ved ansættelse med løntilskud for nyuddan‐
nede med handicap, udbetaling af tilskud til hjælpemidler og
ved udbetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved
ansættelse uden løntilskud.
Det er hensigten, at de foreslåede bemyndigelser i første
omgang anvendes til at fastsætte regler om, at det er obliga‐
torisk at anvende VITAS ved ansøgning om oprettelse af til‐
bud om ansættelse med løntilskud og at anvende NemRefu‐
sion ved anmodning om udbetaling af tilskud ved ansættelse
med løntilskud. Dette vil være tale om en videreførelse af
gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.
De foreslåede bemyndigelser agtes endvidere anvendt til
at fastsætte regler om, at den nuværende manuelle proces
mellem personen, der ansøger om personlig assistance eller
anmoder om udbetaling af tilskud til personlig assistance og
kommunen, afløses af en obligatorisk digital proces, når der
er udviklet en digital løsning, der understøtter dette.
Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte
regler om, at ansøgning om tilskud til opkvalificering ved
ansættelse og ansøgning om hjælpemidler og om udbetaling
af tilskud hertil skal ske digitalt.
Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte
bestemmelser om fritagelse for obligatorisk anvendelse for
visse grupper af personer. Personer og juridiske personer vil
fx kunne fritages for obligatorisk anvendelse, hvis de bor i
et område uden internetdækning eller har en funktionsned‐
sættelse, der vanskeliggør eller umuliggør brug af digitale
selvbetjeningsløsninger.
150
Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler
om obligatorisk anvendelse af bestemte digitale systemer.
Denne del af bemyndigelsen vil fx kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at den digitale indberetningsløsning i
forhold til ansøgning om personlig assistance skal være ba‐
seret på VITAS og i forhold til anmodning om udbetaling af
tilskud til personlig assistance skal være baseret på NemRe‐
fusion, således at arbejdsgiverne m.fl. ikke på anden vis end
via NemRefusion vil kunne anmode om udbetaling af til‐
skud til personlig assistance.
Den foreslåede bemyndigelse kan endvidere anvendes til
at fastsætte regler for digital kommunikation i forbindelse
med jobcenterets fremsendelse af afgørelser og andre doku‐
menter eller beskeder herunder om, at det kan ske uden un‐
derskrift. Dette gælder, hvad enten der er tale om et papir‐
brev, digital fremsendelse eller en ren digital meddelelse.
Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag form‐
krav herunder personlig underskrift, også tilgodeses i for‐
hold til denne type af dokumenter, når de sendes digitalt.
Det vil sige, at de relevante teknologiske løsninger, der skal
erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn,
der ligger bag kravet herom.
Den foreslåede bestemmelse vil yderligere finde anven‐
delse både på dokumenter, som sendes som et papirbrev,
ved digital fremsendelse eller som en ren digital meddelelse.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1, hvoref‐
ter den registrerede har ret til ikke at være genstand for en
afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling,
herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvaren‐
de vis betydeligt påvirker den pågældende.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter endvidere, hvornår
en digital meddelelse anses for at være kommet frem til
adressaten, det vil sige til modtageren af meddelelsen. For
meddelelser, som sendes til myndigheden, er myndigheden
adressat for meddelelsen. For meddelelser, som myndighe‐
den sender til en person, er personen adressat for meddelel‐
sen.
Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet
frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt,
hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning,
om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet
af meddelelsen.
Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvor‐
når eventuelle tidsfrister begynder at løbe, fx fastsatte frister
for fremsendelse af yderligere oplysninger til brug for sags‐
behandlingen, frister for ansøgning om personlig assistance
eller starttidspunktet for beregning af klagefristen.
For så vidt angår personer vil digitale meddelelser blive
sendt til personen i den anvendte selvbetjeningsløsning eller
til Offentlig Digital Post. Det vil sige, at den digitale medde‐
lelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for personen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myn‐
dighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle el‐
ler læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive regi‐
streret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasy‐
stem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,
anses normalt først for modtaget ved normal kontortids be‐
gyndelse den pågældende dag, meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-sy‐
stem eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses
for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen
blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin‐
ger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme
personen til skade, at en digital meddelelse m.v. modtages
efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos
myndigheden.
Der henvises i øvrigt til punkt 1.1.3 og 2.4 i de almindeli‐
ge bemærkninger samt til §§ 184 – 188 med tilhørende be‐
mærkninger i det samtidigt fremsatte lovforslag om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om administrationen herunder om, hvilke
oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde, udbeta‐
ling af tilskud, refusion til arbejdsgiveren, regnskab, revi‐
sion og tilsyn m.v. for tilskud efter denne lov og fastsætter
herunder regler om frister for arbejdsgiverens og selvstæn‐
digt erhvervsdrivendes anmodning om udbetaling af tilskud.
§ 16 a, stk. 3, er anvendt til bekendtgørelse nr. 817 af 26.
juni 2013 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
herunder om udbetaling af tilskud.
Da bemyndigelsen i den gældende § 16 a, stk. 3, omfatter
nærmere regler om administrationen, udbetaling af tilskud‐
det, udbetaling af refusion, regnskab, revision m.v., vil for‐
slaget til bemyndigelsesbestemmelse kunne betyde en udvi‐
delse, fordi det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte
nærmere regler også omfatter tilsyn. Udvidelsen af bemyn‐
digelsen har sin begrundelse i, at beskæftigelsesministeren
skal være i stand til hurtigt at kunne reagere forebyggende
og præciserende i tilfælde af, at der forekommer uhensigts‐
mæssig anvendelse af lovens bestemmelser, herunder hvis
bestemmelserne ikke bruges efter formålet.
Derudover vil forslaget til bemyndigelsesbestemmelse og‐
så kunne medføre endnu en udvidelse af bemyndigelsen,
idet det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter reg‐
ler om frister for arbejdsgiverens og selvstændigt erhvervs‐
drivendes anmodning om udbetaling af tilskud. Regler om
frister vil kunne medvirke til en bedre samtidighed mellem
at en aktivitet finder sted og udbetalingen af tilskuddet til ar‐
bejdsgiveren eller en selvstændigt erhvervsdrivende sker,
hvilket også vil kunne betyde, at både kommuner og staten
løbende vil have en bedre viden om afholdte udgifter til til‐
skud efter loven.
151
Det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats indeholder en tilsvarende bemyndigelsesbe‐
stemmelse for målgrupperne omfattet af lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.6.7. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 12
Efter gældende § 16 b, stk. 2, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. er der en pligt til at tilbagebeta‐
le tilskud m.v., som er udbetalt på et urigtigt grundlag, når
en person med handicap, en virksomhed eller et vikarbu‐
reau, der har ydet personlig assistance, mod bedre vidende
har afgivet urigtige erklæringer eller fortiet omstændigheder
af betydning for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt
betingelserne for at få tilskud.
Det foreslås, at bestemmelsen præciseres således, at det
fremgår af bestemmelsen, at der er tale om tilskud til ord‐
ningerne efter denne lov, således at bestemmelsen ikke kan
opfattes som om, at den kun gælder for ordningen med per‐
sonlig assistance. Med tilføjelsen om, at det gælder for ord‐
ningerne efter denne lov, er de øvrige ordninger, det vil sige
hjælpemidler, opkvalificering i forbindelse med ansættelse
og tilbud om ansættelse med løntilskud også omfattet af be‐
stemmelsen.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.7. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 13
Efter den gældende § 104 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats skal jobcenteret give arbejdsløshedskassen de
nødvendige oplysninger til brug for arbejdsløshedskassens
administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. om dagpengemodtagere. Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om jobcenterets underretninger til arbejds‐
løshedskassen herunder om omfanget af oplysningerne og
måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysninger‐
ne.
Efter den gældende § 106 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats skal arbejdsløshedskassen give jobcenteret de
nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for
jobcenterets administration af reglerne i denne lov.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
herom, herunder om omfanget af oplysningerne og måden,
tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.
Indholdet i de gældende §§ 104 og 106 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats foreslås videreført i §§ 182-184 i det
samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Det foreslås, at §§ 180 og 181 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats samt regler udstedt i medfør af § 182 i samme
lov finder tilsvarende anvendelse vedrørende underretninger
om personer, der deltager i tilbud efter § 15 eller opkvalifi‐
cering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 5 a, og som
ved påbegyndelsen af henholdsvis tilbuddet eller opkvalifi‐
ceringen har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v.
Det betyder, at jobcenteret for dagpengemodtagere skal
give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger til
brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i
lov om arbejdsløshedsforsikring, og arbejdsløshedskassen
skal give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens
medlemmer til brug for jobcenterets administration.
Disse bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats om underretninger mellem jobcenter og arbejdsløsheds‐
kasse finder også anvendelse, når en nyuddannet person
med handicap får tilbud om ansættelse med løntilskud efter
den foreslåede § 15 eller om opkvalificering i forbindelse
med ansættelse efter det foreslåede kapitel 6.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.8 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 14
Efter gældende § 17 a, stk. 1, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. kan klage over afgørelser i job‐
centeret om støtte til personlig assistance til handicappede i
erhverv efter kapitel 3 og om personlig assistance under ef‐
ter- og videreuddannelse efter kapitel 4 indbringes af den,
som afgørelsen vedrører. Klagen indbringes for Ankestyrel‐
sens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Det foreslås indsat i § 17 a som et nyt stk. 1, at klage over
afgørelser efter kapitel 3-6 kan af den, som afgørelsen ve‐
drører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,
jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det so‐
ciale område.
Forslaget betyder, at klage over afgørelser om personlig
assistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb
og revalidender, samt klage over løntilskud til nyuddannede
personer med handicap, om opkvalificering i forbindelse
med ansættelse og hjælpemidler kan indbringes for Anke‐
styrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan behandle såvel
klager over indholdet i en afgørelse som klager over den
måde, en sag er behandlet på, fx myndighedens tilsidesættel‐
se af regler for sagsbehandling fastsat i bl.a. forvaltningslo‐
ven.
For at en klage kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæf‐
tigelsesudvalg er det en betingelse, at der er tale om en klage
over en afgørelse. Det vil sige, at der ikke alene kan klages
over kommunens faktiske forvaltningsudøvelse.
Det betyder fx, at klage over afgørelser om personlig assi‐
stance kan indbringes af den, som afgørelsen vedrører. Det
vil sige, at personen, der tildeles personlig assistance, kan
klage over bevillingen, og at fx virksomheden vil kunne kla‐
ge over selve tilskuddet.
152
Er der tale om en klage, som ikke vedrører afgørelser efter
denne lov eller tilsidesættelse af regler for sagsbehandling,
men alene personalets optræden, sagsbehandlingens tilrette‐
læggelse, ekspeditionsfejl eller lignende, skal klagen som
følge af det almindelige over/underordnelsesforhold indbrin‐
ges for de overordnede administrativt ansvarlige. Som ud‐
gangspunkt har borgmesteren den øverste daglige ledelse af
kommunens administration. En klage over disse forhold skal
derfor indgives til borgmesteren i kommunen. I kommuner
med magistratsstyre indgives klagen til rådmanden.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der
indsættes bestemmelser om personlig assistance til personer
i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalidender, hvis
assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning
og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne i forslaget til § 6, nr. 2, som vedrører § 4 a i
kapitel 3, ansættelse med løntilskud for nyuddannede perso‐
ner med handicap, om opkvalificering i forbindelse med an‐
sættelse og reglerne om hjælpemidler i forslaget til § 6, nr.
8, som vedrører kapitel 5, 5 a og kapitel 6 i lov om kompen‐
sation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stykke 2 i
bestemmelsen som følge af forslaget til § 15 b.
Det foreslås således som nyt stk. 2, at klage over afgørel‐
ser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15 b tilli‐
ge kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Som hovedregel er det alene den, som afgørelsen vedrø‐
rer, der er klageberettiget.
Bestemmelsen medfører dog, at klage over konkurrence‐
forvridning tillige kan indbringes af andre, der har en væ‐
sentlig interesse i afgørelsen. Her tænkes fx på fagforenin‐
ger eller arbejdsgiverorganisationer.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at det som
hovedregel fortsat alene er den, som afgørelsen vedrører, der
er klageberettiget.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.9. i de almindelige be‐
mærkninger og de specielle bemærkninger til forslaget i § 6,
nr. 8.
Til nr. 15
Efter gældende § 17 b refunderer staten 50 pct. af kommu‐
nens udgifter i forbindelse med tilskud efter kapitel 3 og 4.
Efter gældende § 119, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats vedrørende undervisningsmaterialer, og §
120, stk. 1, nr. 1, vedrørende arbejdsredskaber og mindre ar‐
bejdspladsindretning er der 50 pct. refusion af kommunens
udgifter til hjælpemidler efter lovens §§ 76-77 og efter §
123, stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgif‐
ter til hjælpemidler m.v. efter § 100.
Det foreslås, at § 17 b ændres således, at det fremgår, at
staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter i forbindel‐
se med tilskud efter kapitel 3, 4, 5 a og kapitel 6.
Forslaget er en konsekvens af, at regler om bevilling af
hjælpemidler i forbindelse med ansættelse af en nyuddannet
med handicap, regler om opkvalificering i forbindelse med
ansættelse af en nyuddannet med handicap og hjælpemidler
flyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.
Virkningen af forslaget er, at staten vil kunne refundere 50
pct. af kommunens udgifter i forbindelse med tilskud efter
kapitel 3, 4, 5 a og kapitel 6.
Det vil sige, at staten på samme måde som i dag refunde‐
rer udgifterne. Der er således alene tale om en konsekvens‐
ændring som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.6.8. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 16
Efter gældende § 17 d har opholdskommunen adgang til
refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det foreslås, at der i § 17 d indsættes et nyt stk. 1 om, at
det er den kommune, som personen har som opholdskom‐
mune efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og ad‐
ministration på det sociale område, der skal hjemtage refu‐
sion efter stk. 1, medmindre andet er aftalt med en anden
kommune.
Det gældende stk. 1 bliver stk. 2.
Hensigten med forslaget er at undgå, at flere kommuner
vil kunne hjemtage statsrefusion for den samme udgift.
En kommunes ret til refusion vil bero på, at kommunen
har afholdt udgiften til en given ydelse eller indsats for en
person, som kommunen efter reglerne i kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, er
opholds- (og handle-) kommune for. En person har opholds‐
kommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis
opholder sig. Det fremgår af § 9, stk. 2, i lov om retssikker‐
hed og administration på det sociale område.
Som udgangspunkt vil CPR-registreringen af en persons
bopæl være udtryk for hvilken kommune, der er vedkom‐
mendes opholdskommune. Opstår der uenighed mellem to
eller flere kommuner om, hvilken kommune, der er en per‐
sons opholdskommune, må den af de uenige kommuner,
som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i,
fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken
kommune, der er rette opholdskommune, jf. § 9, stk. 12, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ‐
de. Efter at det er blevet bestemt, hvilken kommune, der er
rette opholdskommune, og den fungerende opholdskommu‐
ne ikke er personens opholdskommune, yder opholdskom‐
153
munen refusion for den fungerende opholdskommunes ud‐
gifter i den periode, hvor uenigheden har bestået.
Formålet med bestemmelsen er at undgå, at flere kommu‐
ner kan hjemtage refusion for samme udgift. Det kan være
relevant, hvor opholdskommunen køber fx en plads i et
kommunalt projekt (tilbud om øvrig vejledning og opkvali‐
ficering) i en anden kommune, og hvor begge kommuner
kan siges at afholde en udgift, men hvor det er opholdskom‐
munen, der har ret til at hjemtage refusion. Et andet eksem‐
pel er, når en person flytter fra en kommune til en anden
kommune, mens personen er i et tilbud, hvis fortsættelse ac‐
cepteres af tilflytterkommunen. Selv om den ene kommune
måtte blive faktureret for hele udgiften til tilbuddet, kan
hver kommune kun hjemtage refusion i forhold til deres del
af tilbudsperioden som opholdskommune.
Det foreslåede stk. 1 svarer til forslaget til § 203, stk. 2, i
det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Til § 7
Til nr. 1
Efter den gældende § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v. modtager et medlem, der deltager i tilbud om
en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, dagpenge med et beløb, der svarer til 80
pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til
medlemmets hidtidige dagpengesats.
Efter den gældende § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. er hovedreglen, at et medlem, som modtager ar‐
bejdsløshedsdagpenge, får nedsat dagpengene hver fjerde
måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for med‐
lemmet, medmindre medlemmet for perioden på de 4 måne‐
der som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet
mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregi‐
ster eller som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberet‐
tet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstre‐
gister. Efter § 56 a, stk. 7, forlænges perioden på 4 måneder
med antallet af måneder, hvor medlemmet i hele måneden
har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 75 i, stk. 1, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v. har et medlem, der deltager i tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, ret til at låne et beløb svarende til forskellen
mellem 80 pct. af højeste dagpengesats og medlemmets hid‐
tidige dagpengesats med fradrag af 37 pct.
Det foreslås, at henvisningen til § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i § 48 a, stk. 1, § 56 a, stk. 6, og § 75
i, stk. 1, 1. pkt., ændres til § 96 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om tilbud om en erhvervsuddannelse foreslås placeret i § 96.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 48
a, stk. 1, § 56 a, stk. 7, og § 75 i, stk. 1, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De
foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 2
I den gældende § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er der fastsat særlige regler om dagpenge for unge
under 25 år. I § 52 a, stk. 3, 4, 5 og 6, er fastsat regler om
dagpengesatsen for unge under 25 år i forbindelse med del‐
tagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapi‐
tel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 10 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats i § 52 a, stk. 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5
og stk. 6, 2. pkt., ændres til kapitel 14 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås placeret
i kapitel 14.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 52
a, stk. 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6, 2. pkt., i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De
foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 3
I den gældende § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. er det fastsat, at et medlem modtager dagpenge
med sin sædvanlige sats under deltagelse i jobrettet uddan‐
nelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 (vejledning
og opkvalificering) og 11 (virksomhedspraktik og nytteind‐
sats) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a, 10 og 11 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 55, stk. 3, ændres til
kapitel 9, 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, regler‐
ne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås pla‐
ceret i kapitel 14, og reglerne om virksomhedspraktik og
nytteindsats foreslås placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overens‐
stemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be‐
154
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 4
I den gældende § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v. er det fastsat, at perioder, hvor et medlem
deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud ef‐
ter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
forbruger af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge,
herunder en eventuel periode med ret til forlængede dagpen‐
ge, jf. § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kapitel
10 indeholder regler om vejledning og opkvalificering, kapi‐
tel 11 indeholder regler om virksomhedspraktik og nytteind‐
sats og kapitel 12 indeholder regler om ansættelse med løn‐
tilskud.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a og kapitel
10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 55, stk. 4,
nr. 2, ændres til kapitel 9 og kapitel 11-14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, regler‐
ne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås pla‐
ceret i kapitel 14, reglerne om virksomhedspraktik og nytte‐
indsats foreslås placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13, og
reglerne om ansættelse med løntilskud foreslås placeret i ka‐
pitel 12.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 5
Det følger af den gældende § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v., at perioder, hvor et medlem
deltager i ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, forbruger af perioden med
ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder en eventuel periode
med ret til forlængede dagpenge, jf. § 56 i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v.
Bestemmelsen omfatter dermed også situationer, hvor til‐
bud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller priva‐
te arbejdsgivere tildeles en person omfattet af målgruppe
2.8. i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og pågæl‐
dende har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløs‐
hedskasse, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter ud‐
dannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring in‐
den for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.
Det følger af forslaget til § 6, nr. 4, i nærværende lovfor‐
slag, at målgruppen for nyuddannede personer med handi‐
cap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måne‐
ders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejds‐
løshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til
2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler er‐
hvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannel‐
sen kvalificerer til, foreslås flyttet fra lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v.
Det foreslås, at der i § 55, stk. 4, indsættes et nyt nr. 2,
hvorefter personer med handicap, der deltager i et offentligt
elle privat løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., fremadrettet stadig forbru‐
ger af dagpengeperioden. Den forslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger
og de specielle bemærkninger til § 6, nr. 4.
Til nr. 6
Efter gældende regler i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. skal et ledigt medlem af en arbejdsløs‐
hedskasse være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret
for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge. Medlemmet skal
tilmelde sig som arbejdssøgende hos jobcenteret den første
ledighedsdag.
Medlemmet skal løbende bekræfte sin tilmelding som ar‐
bejdssøgende. Det sker ved, at medlemmet mindst hver 7.
dag skal tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at
pågældende er arbejdssøgende. Medlemmet skal også opret‐
holde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.
Et medlem, der ikke tjekker sine jobforslag mindst hver 7.
dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende. Dog får medlem‐
met en skriftlig påmindelse fra jobcenteret med en ny frist
på 7 dage til at tjekke jobforslag første og anden gang inden
for 12 måneder, hvor medlemmet ikke tjekker sine jobfor‐
slag inden for 7-dages-fristen.
Hvis medlemmet ikke tjekker sine jobforslag inden for
den nye frist, afmeldes medlemmet umiddelbart efter fri‐
stens udløb. Hvis medlemmet tredje gang eller mere inden
for 12 måneder undlader at tjekke sine jobforslag inden for
7-dages-fristen, afmeldes medlemmet uden påmindelse og
frist. Visse midlertidige forhold kan udsætte fristen for at
tjekke jobforslag. Det gælder bl.a. sygdom, ferie og 14 da‐
ges barsel (fædreorlov).
Et medlem, der bliver afmeldt som arbejdssøgende på
grund af manglende tjek af jobforslag, mister således retten
til arbejdsløshedsdagpenge, indtil medlemmet igen tilmelder
sig som arbejdssøgende hos jobcenteret.
Det følger af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats,
at der ikke skal stilles unødvendige krav til ledige.
155
Det foreslås derfor, at § 57, stk. 4, affattes således, at ud‐
betaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er
tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal
ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde
kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.
Forslaget indebærer, at det ikke længere er en forudsæt‐
ning for at være tilmeldt som arbejdssøgende og dermed for
at kunne få arbejdsløshedsdagpenge, at medlemmet løbende
bekræfter sin tilmelding som jobsøgende ved løbende at
tjekke jobforslag på Jobnet.
Forslaget indebærer endvidere, at udbetaling af arbejds‐
løshedsdagpenge fortsat kun kan finde sted, hvis det ledige
medlem er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Tilmel‐
dingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige
skal opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledigheds‐
perioden.
Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.5. i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og til pkt. 2.6. i nærværende lovforslags almindelige be‐
mærkninger.
Det foreslås desuden at ændre »tilmeldt som arbejdssø‐
gende« til: »tilmeldt som jobsøgende«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor benæv‐
nelsen »arbejdssøgende« ændres til »jobsøgende«.
Med den foreslåede ændring bringes formuleringen i § 57,
stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstem‐
melse med den foreslåede formulering i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås, at afskaffelsen af kravet om at tjekke jobfor‐
slag skal træde i kraft den 7. december 2019, da den digitale
løsning, som understøtter afskaffelsen, vil blive idriftsat fra
dette tidspunkt. Der vil herefter ikke være krav om eller mu‐
lighed for at tjekke jobforslag på Jobnet, og der vil heller ik‐
ke kunne ske afmelding som følge af manglende tjek af job‐
forslag.
Der henvises til punkt 2.3.1.2. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til nr. 7
Efter den i gældende § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats og § 15 i lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v. kan personer med handicap, som har gen‐
nemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der
kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som
ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannel‐
sens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det
arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, få tilbud
om ansættelse med løntilskud.
Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En nyud‐
dannet person med handicap, der modtager arbejdsløsheds‐
dagpenge, vil samtidig være i målgruppen dagpengemodta‐
gere efter gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 62, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. er det en del af rådighedsforpligtelsen
for dagpengemodtagere, at de kan og vil deltage i aftalte ak‐
tiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, herunder tilbud om ansættelse med løntilskud.
I overensstemmelse hermed følger det af den gældende §
63, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
det får dagpengemæssige konsekvenser for et medlem af en
arbejdsløshedskasse, hvis medlemmet uden fyldestgørende
grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på
indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen.
De anførte regler gælder også for dagpengemodtagere,
som får tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne
for personer med handicap.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats, at aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt
ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Det fore‐
slås som led i gennemskrivningen af loven, at målgruppen
for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v., som har gennem‐
ført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan
berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke
har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens af‐
slutning samt mangler erhvervserfaring inden for det ar‐
bejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensa‐
tion til handicappede i erhverv m.v.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 4, i nærværende
lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til perso‐
ner med handicap fremover skal gives efter kapitel 5 i den
nævnte lov.
Der er med forslaget om flytningen af reglerne for tilbud
om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ik‐
ke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring om rådighed og selvforskyldt ledig‐
hed.
Det foreslås derfor, at der i § 62, stk. 1, nr. 4, og § 63, stk.
1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indsættes en
henvisning til kapitel 5 i lov om kompensation til handicap‐
pede i erhverv m.v.
Forslaget indebærer, at det bliver en del af rådighedsfor‐
pligtelsen for dagpengemodtagere, at de vil medvirke til at
indgå aftale om tilbud om ansættelse med løntilskud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., såfremt de opfylder betingelserne herfor.
Forslaget indebærer endvidere, at det får dagpengemæssi‐
ge konsekvenser, hvis en dagpengemodtager uden fyldest‐
gørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om til‐
156
bud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Der henvises i øvrigt til punkt. 2.6.1. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 8
Det følger af den gældende § 62 a i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v., at hovedreglen er, at et medlem, som
deltager i uddannelse, ikke har ret til arbejdsløshedsdagpen‐
ge, men at der også er nogle undtagelser fra hovedreglen.
Det følger af § 62 a, stk. 2, 4. pkt., at et medlem bl.a. kan få
arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i jobrettet uddan‐
nelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats i § 62 a, stk. 2, 4. pkt., ændres til
kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 62
a, stk. 2, 4. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 9
Det følger af den gældende § 63, stk. 1, nr. 1, i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v., at der ikke må udbetales ar‐
bejdsløshedsdagpenge til et medlem, der uden fyldestgøren‐
de grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er hen‐
vist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter
kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 3 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i § 63, stk. 1, nr. 1, ændres til kapitel 4
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om henvisning af ledige til arbejde foreslås placeret i kapitel
4.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 63,
stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i over‐
ensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 10
Efter den gældende § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats og § 15 i lov om kompensation til handicappe‐
de i erhverv m.v. kan personer med handicap, som har gen‐
nemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der
kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som
ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannel‐
sens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det
arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, få tilbud
om ansættelse med løntilskud.
Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En nyud‐
dannet person med handicap, der modtager arbejdsløsheds‐
dagpenge, vil samtidig være i målgruppen dagpengemodta‐
gere efter gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 62, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. er det en del af rådighedsforpligtelsen
for dagpengemodtagere, at de kan og vil deltage i aftalte ak‐
tiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, herunder tilbud om ansættelse med løntilskud.
I overensstemmelse hermed følger det af den gældende §
63, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
det får dagpengemæssige konsekvenser, hvis et medlem af
en arbejdsløshedskasse, hvis medlemmet uden fyldestgøren‐
de grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller ud‐
dannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
De anførte regler gælder også for dagpengemodtagere,
som får tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne
for personer med handicap.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐
sats, at aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt
ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Det fore‐
slås som led i gennemskrivningen af loven, at målgruppen
for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v., som har gennem‐
ført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan
berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke
har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens af‐
slutning samt mangler erhvervserfaring inden for det ar‐
bejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensa‐
tion til handicappede i erhverv m.v.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 4, i nærværende
lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til perso‐
ner med handicap fremover skal gives efter kapitel 5 i den
nævnte lov.
Der er med forslaget om flytningen af reglerne for tilbud
om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ik‐
ke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring om rådighed og selvforskyldt ledig‐
hed.
157
Det foreslås derfor, at der i § 63, stk. 1, nr. 5, i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v. indsættes en henvisning til kapi‐
tel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Forslaget indebærer, at det bliver en del af rådighedsfor‐
pligtelsen for dagpengemodtagere, at de kan og vil deltage i
tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., såfremt de
opfylder betingelserne herfor.
Forslaget indebærer endvidere, at det får dagpengemæssi‐
ge konsekvenser, hvis en dagpengemodtager uden fyldest‐
gørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om til‐
bud om ansættelse med løntilskud eller udebliver fra, afslår
eller ophører i tilbud om ansættelse med løntilskud efter ka‐
pitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.1. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 11
Det følger af den gældende § 74 c, stk. 5, i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, som er omfattet
af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, ikke samtidig kan modtage efterløn.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 13 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats i § 74 c, stk. 5, ændres til kapitel
20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om fleksjob foreslås placeret i kapitel 20.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74
c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overens‐
stemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 12
Det følger af gældende § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v., at staten yder hver kasse refusion af de
udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har af‐
holdt bl.a. § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger af gældende § 81, stk. 1, nr. 3, i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v., at hver kasse inden 15. marts
skal tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering de oplysninger, som direktøren anser for nød‐
vendige for beregningen af de udgifter, som kassen har af‐
holdt efter bl.a. § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den gældende § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats omhandler befordringsgodtgørelse m.v. til bl.a. modta‐
gere af arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås, at henvisningen til § 82 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats i § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, æn‐
dres til § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om befordringsgodtgørelse m.v. til bl.a. modtagere af ar‐
bejdsløshedsdagpenge foreslås placeret i § 175.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 79,
stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 13
I den gældende § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er der fastsat regler for bidrag til Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension for medlemmer, der modtager arbejdsløsheds‐
dagpenge. Det følger af § 85 c, stk. 5, at for medlemmer,
som modtager arbejdsløshedsdagpenge, og som deltager i
jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 10 (om vejled‐
ning og opkvalificering) eller 11 (om virksomhedspraktik og
nytteindsats) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betaler
medlemmet 1/3 og staten 2/3 af bidraget til Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a og kapitel 10
og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 85 c, stk. 5,
ændres til kapitel 9, og kapitel 11, 13 og 14 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, regler‐
ne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås pla‐
ceret i kapitel 14, og reglerne om virksomhedspraktik og
nytteindsats foreslås placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 85
c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overens‐
stemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 14
Der er i den gældende § 87 a i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v. fastsat regler om, at et medlem udelukkes fra at
få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode
på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelo‐
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
§ 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og
158
medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har
modtaget en af 10 udtrykkeligt anførte ydelser. Det følger af
§ 87 a, stk. 1, nr. 8, at en af disse ydelser er fleksløntilskud
efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70
g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 70 f og § 70 g i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats i § 87 a, stk. 1, nr. 8, ændres
til §§ 123 og 124 og § 126 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om fleksløntilskud foreslås placeret i §§ 123 og 124, og reg‐
lerne om tilskud til selvstændig virksomhed foreslås placeret
i § 126.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 87
a, stk. 1, nr. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i over‐
ensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende § 88, stk. 7, i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v., at direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering to gange om året afgiver
rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 92 a.
Efter § 92 a, stk. 1, behandler Tilsynsrådet direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf.
§ 88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
Efter lovforslagets § 1, nr. 12, flyttes reglerne om Tilsyns‐
rådet fra lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til et nyt ka‐
pitel 4 a i lov om organisering og understøttelse af beskæfti‐
gelsesindsatsen, hvorefter det vil fremgå af § 26 c, stk. 1, i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind‐
satsen m.v., at Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrel‐
sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88,
stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
På den baggrund foreslås henvisningen til § 92 a i § 88,
stk. 7, ændret til § 26 c i lov om organisering og understøt‐
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Der tilsigtes ikke ændringer i den nuværende praksis,
hvorefter Tilsynsrådets rådgivning primært sker på grundlag
af de rapporter, som styrelsen afgiver til rådet to gange år‐
ligt.
Til nr. 16
Den gældende § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. indeholder regler om Tilsynsrådet, herunder om rådets
sammensætning og opgaver.
Efter lovforslagets § 1, nr. 12, udvides Tilsynsrådets opga‐
ver og reglerne om Tilsynsrådets formål, sammensætning og
opgaver flyttes fra § 92 a til lov om organisering og under‐
støttelse af beskæftigelsesindsatsen.
Som følge heraf foreslås det, at § 92 a nyaffattes, så det
fremgår, at Tilsynsrådet, der er nedsat efter lov om organise‐
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er
rådgivende for beskæftigelsesministeren og direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål
om styrelsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsik‐
ringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigel‐
sesindsatsen og om styrelsens øvrige tilsyn.
Bestemmelsen fastslår, at Tilsynsrådets rådgivende funk‐
tion omfatter beskæftigelsesministerens og Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekrutterings samlede tilsynsvirksomhed i
forhold til arbejdsløshedskasserne, dvs. såvel tilsynet med
de anerkendte arbejdsløshedskasser efter reglerne i kapitel
14 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som tilsynet med
arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og styrelsens øv‐
rige tilsynsaktiviteter rettet mod arbejdsløshedskasserne.
Tilsynsrådets rådgivning vil som hidtil ske med udgangs‐
punkt i direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re‐
krutterings rapporter til rådet, jf. § 88, stk. 7, i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til den foreslåede
§ 26 c i lov om organisering og understøttelse af beskæfti‐
gelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 12, og be‐
mærkningerne hertil.
Til nr. 17
Det følger af den gældende § 100 c i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren efter for‐
handling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om
dagpengemæssige konsekvenser for et medlem ved man‐
glende digital kommunikation med jobcenteret og andre, der
varetager en beskæftigelsesindsats, når der er fastsat regler
om pligt til at anvende digital kommunikation i medfør af §
10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 10 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i § 100 c ændres til § 184 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor bemyn‐
digelsen til at fastsætte regler om digital kommunikation
foreslås placerets i § 184.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
100 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstem‐
melse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke ind‐
holdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
159
Efter den gældende § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om fleksydelse
er retten til fleksydelse bl.a. betinget af, at personen før
overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 13
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller er omfattet af
§§ 4 a eller 4 b i lov om fleksydelse. Hvis personen før over‐
gangen til fleksydelse modtager støtte i form af tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har personen også ret til at gå på
fleksydelse, selv om personen efter reglerne i kapitel 13 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke anses for at være
visiteret til fleksjob.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 13 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats i § 2, stk. 1, nr. 2, ændres til kapitel
20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om fleksjob, herunder visitation til fleksjob, placeres i kapi‐
tel 20.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 2,
stk. 1, nr. 2, i overensstemmelse med de foreslåede regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede æn‐
dring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 2
En person, der får tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan, selv om personen ikke anses for
visiteret til fleksjob, være tilmeldt fleksydelsesordningen i
perioden, hvor der gives støtte til drift af selvstændig virk‐
somhed. Efter den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om fleksydel‐
se kan en person, der ophører med drift af selvstændig virk‐
somhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen. Perso‐
nen kan fortsætte tilmeldingen til fleksydelsesordningen ind‐
til 3 år efter ophøret, jf. § 4 a, stk. 2.
Det foreslås, at henvisningen til § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i § 4 a, stk. 1, ændres til § 126 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
placeres i § 126.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 4 a,
stk. 1, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 3
Efter § 4 a, stk. 1, i lov om fleksydelse kan en person, der
ophører med drift af selvstændig virksomhed, hvortil der ud‐
betales støtte efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordnin‐
gen. Efter § 4 a, stk. 2, ophører tilmeldingen til fleksydelses‐
ordningen, hvis personen ikke er visiteret til fleksjob efter §
70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats inden for 3 år ef‐
ter ophør med drift af selvstændig virksomhed.
Det foreslås, at henvisningen til § 70 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats i § 4 a, stk. 2, ændres til § 116 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om visitation til fleksjob foreslås placeret i § 116.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 4 a,
stk. 2, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 4
Efter den gældende § 4 b i lov om fleksydelse kan en per‐
son, som visiteres til ressourceforløb efter §§ 68 a og 68 b i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fortsætte med at være
tilmeldt fleksydelsesordningen. Dette gælder for personer,
der inden visitationen til ressourceforløb med ressourcefor‐
løbsydelse har været visteret til fleksjob.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 68 a og 68 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats i § 4 b ændres til § 112 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse placeres i §
112.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 4 b
i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 5
Efter den gældende § 17, stk. 13, i lov om fleksydelse
fastsætter beskæftigelsesministeren regler om beregningen
af fleksydelsen på baggrund af perioder med indtægt ved
selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 70 g eller § 75 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 70 g og § 75 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i § 17, stk. 13, ændres til § 126
og § 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
tilkendt efter den 1. januar 2013 og støtte i form af tilskud til
160
selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar
2013 placeres i § 126, § 127, stk. 2, og § 136.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
17, stk. 13, i overensstemmelse med de foreslåede regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede æn‐
dring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til § 9
Til nr. 1
Efter den gældende § 2 a, stk. 4, i lov om Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension omfattes personer, der er visiteret til
fleksjob og får udbetalt fleksløntilskud efter § 70 f i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, af ATP-ordningen. Det bety‐
der, at der kan indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension af fleksløntilskuddet. Der er fastsat særlige reg‐
ler om indbetalingen af ATP-bidraget i §§ 114-115 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 70 f i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i § 2 a, stk. 4, ændres til §§ 123-125 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om fleksløntilskud placeres i §§ 123-125.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 2 a,
stk. 4, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til § 10
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 3, stk. 1, nr. 12, i lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe‐
talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs‐
hedskasserne, at fleksløntilskud og tilbud om støtte i form af
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. §§ 70 f og 70 g
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog § 30, stk. 3,
er omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse of‐
fentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Dan‐
mark og arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås, at henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 12, ændres
fra §§ 70 f og 70 g til §§ 123-126.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 3,
stk. 1, nr. 12, i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Dan‐
mark og arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Til nr. 2
Efter gældende regler ydes der refusion af kommunens
udgifter til løntilskud til nyuddannede personer i løntilskud
efter lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af
19. september 2017.
Det foreslås, at refusion af kommunens udgifter til løntil‐
skud til nyuddannede personer med handicap efter overflyt‐
ning til kompensationsloven fortsat sker efter refusionstrap‐
peloven.
Det betyder, at der skal foretages en konsekvensændring,
således at der udover henvisning til kapitel 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, også henvises til kapitel 5 i
kompensationsloven.
Til nr. 3
Det fremgår af gældende § 7 i lov om kommunernes fi‐
nansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommuner‐
ne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at kom‐
munen har ret til et særligt fleksbidrag fra staten, når kom‐
munen modtager refusion på 20 pct. af udbetalt fleksløntil‐
skud, jf. § 5, stk. 2, nr. 4.
Det særlige fleksbidrag beregnes på baggrund af det be‐
løb, som fleksløntilskuddet beregnes af, jf. § 70 f, stk. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen i § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
ændres fra § 70 f, stk. 1, til § 123, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 7,
stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke ind‐
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 4
Det fremgår af gældende § 7 i lov om kommunernes fi‐
nansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommuner‐
ne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at kom‐
munen har ret til et særligt fleksbidrag fra staten, når kom‐
munen modtager refusion på 20 pct. af udbetalt fleksløntil‐
skud, jf. § 5, stk. 2, nr. 4.
Det særlige fleksbidrag nedsættes med 20 pct. af en per‐
sons lønindtægt i fleksjobbet og af anden lønindtægt. Ned‐
161
sættelse af bidraget foretages på samme måde som ved fra‐
drag for lønindtægt ved beregning af fleksløntilskud, jf. § 70
f, stk. 2 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler fastsat i medfør heraf, dog således, at den fleksjoban‐
sattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsord‐
ning ikke indgår i beregningen af nedsættelsen af det særlige
fleksbidrag.
Det foreslås, at henvisningen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres
fra jf. § 70 f, stk. 2 og 11 til § 123, stk. 2 og § 139, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 7,
stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentli‐
ge ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med de foreslå‐
ede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den fore‐
slåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 5
Det fremgår af gældende § 30, stk. 1, at ved opgørelsen af
refusions- eller medfinansieringsprocenten efter § 5 og op‐
gørelsen af uger med selvforsørgelse efter § 6 for en person
indgår ved lovens ikrafttræden uger med ydelser eller selv‐
forsørgelse fra den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-4.
Efter den gældende § 30, stk. 2, har §§ 5-7 virkning for
ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til per‐
soner, der er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed den 1. juli
2014 eller senere.
Efter den gældende § 30, stk. 3, fremgår det, at for ydelser
nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der
er visiteret til et fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form
af tilskud til selvstændig virksomhed i perioden fra den 1.
januar 2013 til og med den 30. juni 2014, har stk. 1 og §§
5-7 virkning fra det tidspunkt, hvor de pågældende den 1.
juli 2014 eller senere
1) bliver ansat i et fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats,
2) bliver revisiteret til fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hos samme arbejdsgiver eller
3) på ny får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstæn‐
dig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Det fremgår af gældende regler i lov om kommunernes fi‐
nansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommuner‐
ne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne om op‐
gørelsen af refusions- eller medfinansieringsprocenten efter
§ 5 og opgørelsen af uger med selvforsørgelse efter § 6 for
en person indgår ved lovens ikrafttræden uger med ydelser
eller selvforsørgelse fra den 1. juli 2014.
Det foreslås, at henvisningen i § 30, stk. 1, nr. 1 og 2, æn‐
dres fra jf. § 70 c til § 120, og i nr. 3, ændres henvisningen
fra »§ 70 g« til »§ 126,«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 30,
stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentli‐
ge ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med de foreslå‐
ede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den fore‐
slåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til § 11
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 46, stk. 1, nr. 8, i lov om
social pension, at pensionen efter § 31, eller § 32 c højst kan
udbetales med et beløb svarende til integrationsydelsesni‐
veau efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når
pensionisten ved endelig dom findes at have overtrådt straf‐
felovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1,
i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for
den periode, som dommen omhandler, modtog fleksløntil‐
skud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed ef‐
ter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at ændre henvisningerne fra § 70 f til §§
123-125 og fra § 70 g til §§ 126 i § 46, stk. 1, nr. 8.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 46,
stk. 1 nr. 8, i lov om social pension i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Til § 12
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 12 i, stk. 1, at Udbetaling
Danmark skal samkøre eller sammenstille oplysninger om
personer, der har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling
efter § 46 c, stk. 2, i lov om social pension, § 45 c, stk. 2, i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde‐
lig førtidspension m.v., § 62, stk. 8, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., § 49 a, stk. 2, i barselsloven, § 71 a, stk. 2, i
lov om sygedagpenge, § 22, stk. 7, i lov om fleksydelse, §
91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 70 f, stk. 11,
2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler
fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, § 2 f i SU-loven og § 14 c i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, med oplysninger fra indkomstregi‐
steret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre re‐
gistre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på
162
kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbetalt en of‐
fentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge af af‐
gørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra at modtage el‐
ler har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.
Det foreslås i § 12 i, stk. 1, at ændre fra »§ 70 f, stk. 11, 2.
og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler
fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats,« til »§ 125, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 139, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 12
i, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til § 13
Det fremgår af den gældende § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at en person, der modtager integrationsydelse
eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, eller
en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat,
hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til
kommunen om hjælp skal lægge sit cv ind i Jobnet, jf. stk. 2,
1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen i § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik,
blev indsat med lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring
af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, integrationsloven og forskellige andre love. Det
fremgik af lovforslaget vedr. kontanthjælpsreformen (L 224
Folketinget 2012-13), at bestemmelsen herom først skulle
have virkning, når it-understøttelsen på Jobnet m.v. var på
plads. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft.
Det foreslås, at § 1, nr. 25, i lov nr. 1000 af 30. august
2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige
andre love, ophæves, idet det følger af aftalen om en forenk‐
let beskæftigelsesindsats, at det kun er personer, der modta‐
ger integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate, og
personer der modtager integrationsydelse eller uddannelses‐
hjælp som åbenlyst uddannelsesparate, der skal registrere
cv-oplysninger på Jobnet og skal kunne sanktioneres, hvis
de uden rimelig grund undlader at registrere cv-oplysninger
på Jobnet. Personer, der modtager kontanthjælp som aktivi‐
tetsparate, skal således ikke registrere cv-oplysninger på
Jobnet.
Til § 14
Til nr. 1
Efter gældende § 60 i lov om retssikkerhed og administra‐
tion på det sociale område gælder den hovedregel, at når det
fremgår af lovgivningen, kan kommunalbestyrelsens, herun‐
der jobcenterets, afgørelser indbringes for Ankestyrelsen el‐
ler Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det er som ud‐
gangspunkt kun den person, som afgørelsen vedrører, der
kan klage over afgørelsen.
Som en undtagelse til reglen om, hvem der er klageberetti‐
get, er i § 60, stk. 2, 2. pkt. fastsat, at klager over afgørelser i
spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og
§§ 49 og 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tillige
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af an‐
dre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Efter gældende § 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats må produktion og afsætning af produkter i forbindelse
med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf.
§ 32, stk. 1, nr. 2, ikke være konkurrenceforvridende.
Efter gældende § 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats må etablering af virksomhedspraktik, jf. §§ 42 og 42 a,
ikke være konkurrenceforvridende.
Efter gældende § 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats må udbetaling af tilskud ikke være konkurrenceforvri‐
dende.
Det foreslås, at henvisningen til reglerne om konkurrence‐
forvridning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres
fra konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til konkurrencefor‐
vridning efter §§ 64, 80, 88 og 94 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats samt § 15 b i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om konkurrenceforvridning foreslås placeret i §§ 94, 64, 80
og 88.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
60, stk. 2, 2. pkt. i § 60 i lov om retssikkerhed og admini‐
stration på det sociale område i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De
foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Der henvises til punkt 2.8.1.2. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til § 15
Til nr. 1
Gældende ret regulerer ikke, hvor korte eller lange sags‐
behandlingstider må være i sager om støtte til hjælpemidler
efter servicelovens § 112.
Det foreslås at indsætte en ny § 112 b, stk. 1, hvor der ind‐
føres et krav om, at kommunalbestyrelsens afgørelse om
støtte til hjælpemidler efter § 112 skal træffes inden for fire
uger i de tilfælde, hvor personen tidligere har fået bevilget
163
støtte til et hjælpemiddel efter lov om kompensation til han‐
dicappede i erhverv m.v., lov om forberedende grunduddan‐
nelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervs‐
uddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved videre‐
gående uddannelser, og personen som følge af ophøret af
denne støtte ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter
servicelovens § 112.
Den foreslåede ændring har til formål at understøtte, at in‐
gen personer med handicap som udgangspunkt står uden
hjælpemidler i overgangen mellem forskellige sektorer.
De kommunale myndigheder vil herefter være forpligtede
til at foretage en konkret og individuel vurdering af, om en
person opfylder betingelserne for at få støtte til hjælpemidler
efter servicelovens § 112, herunder om bl.a. bestemmelsens
varigheds- og væsentlighedskrav er opfyldt, og træffe en af‐
gørelse om støtte til det bedst egnede og billigste hjælpe‐
middel inden for fire uger.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.9. i de almindelige be‐
mærkninger om betingelserne for at yde støtte til et hjælpe‐
middel efter servicelovens § 112.
Sagsbehandlingsfristen på de fire uger gælder ikke ved
nye ansøgninger om støtte til et hjælpemiddel efter service‐
lovens § 112, hvor der ikke pågår et sektorskift, som fx en
sag, hvor en borger søger om et helt nyt hjælpemiddel efter
servicelovens § 112 som følge af ændrede kompensations‐
behov. Fristen gælder heller ikke ved sager om genbevilling
eller reparation af et hjælpemiddel efter servicelovens § 112,
som fx en ansøgning om reparation eller udskiftning af en
tidligere bevilget IT-rygsæk.
Sagsbehandlingsfristen gælder heller ikke, når en person,
der har fået bevilget et hjælpemiddel efter servicelovens §
112, flytter til en ny kommune, da hjælpemidlet kan medta‐
ges til tilflytningskommunen, hvis borgeren fortsat har et
behov for det. Når den pågældende person har behov for et
nyt hjælpemiddel, så skal der ansøges om et hos tilflytnings‐
kommunen, og her vil tilflytningskommunen vurdere, om
den pågældende person fortsat har ret til et hjælpemiddel ef‐
ter servicelovens § 112.
Med det foreslåede nye § 112 b, stk. 2, foreslås det, at
sagsbehandlingsfristen på fire uger vil skulle regnes fra det
tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen modtager ansøgnin‐
gen, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet. En ansøg‐
ning anses for modtaget på det tidspunkt, hvor den er til‐
gængelig for den pågældende myndighed. En ansøgning vil
normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt,
hvor myndigheden kan behandle eller læse ansøgningen.
Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en
modtagelsesanordning eller et datasystem. En ansøgning,
der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først
for modtaget ved normal kontortids begyndelse den pågæl‐
dende dag, ansøgningen er tilgængelig.
Den foreslåede § 112 b medfører ikke indholdsmæssige
ændringer i de gældende regler om støtte til hjælpemidler
efter servicelovens § 112.
Der henvises til punkt 2.9. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til § 16
Til nr. 1
Efter gældende § 9, kan beskæftigelsesministeren godken‐
de frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om en mere fleksibel
og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af
integrationsområdet, kan give støtte i form af tilskud eller
rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed og tilskud
til forsørgelse, ved at reglerne i §§ 65-67 i lov om aktiv so‐
cialpolitik finder tilsvarende anvendelse for personer, der er
omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 2, bortset fra integrati‐
onsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.
Det foreslås, at henvisningerne til § 2, nr. 2, § 2, nr. 10, og
§ 2, nr. 12, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i § 9
ændres til henholdsvis § 6, nr. 2, § 6, nr. 12, og § 2, nr. 4 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 9
i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fort‐
sat kunne udføre forsøget.
Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 2
Efter gældende § 9 d, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren
godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrel‐
sen i en frikommune i frikommunenetværket om en mere
fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder ny‐
tænkning af integrationsområdet, fraviger § 74 c i lov om
aktiv socialpolitik, således at vurderingen af, om betingel‐
serne for fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i forbin‐
delse med den løbende opfølgning i det individuelle kon‐
taktforløb, jf. § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 73 a, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, i § 9 d ændres til §§ 27, 28 og 33 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 9
d, stk. 1, i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
164
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fort‐
sat kunne udføre forsøget.
Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 3
Efter gældende § 9 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i
en frikommune i frikommunenetværket om børn som vores
vigtigste ressource til personer, som er omfattet af § 2, nr.
13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, yde godtgørelse
for befordring for personens deltagelse i ret og pligt tilbud
om mentorstøtte efter § 96 c i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 2, nr. 13, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, i § 9 e ændres til § 6, nr. 5, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås tillige, at
forsøget justeres således, at der kan ydes befordringsgodtgø‐
relse til personens deltagelse i mentorstøtte efter kapitel 26 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåe‐
de ændring tager ligeledes højde for, at det i samtidigt frem‐
satte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fore‐
slås, at mentorstøtte bortfalder som et tilbud, herunder også
som ret og pligttilbud.
Mentorstøtte vil med de foreslåede regler i forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat kunne gives som
en understøttende indsats.
Ændringen til nr. 3 indebærer, at forsøget justeres således,
at der kan ydes befordringsgodtgørelse til personens delta‐
gelse i mentorstøtte efter reglerne i kapitel 26 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke substantielle ind‐
holdsmæssige ændringer, og frikommuner i frikommunene‐
tværket vil fortsat kunne udføre forsøget.
Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 4
Efter gældende § 30, stk. 1, kan udlændinge- og integrati‐
onsministeren godkende frikommuneforsøg, hvorefter kom‐
munalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket
om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, her‐
under nytænkning af integrationsområdet, for aktivitetspara‐
te udlændinge, jf. integrationslovens § 17, som tilbydes
virksomhedspraktik som led i et integrationsprogram efter
integrationsloven, kan fravige kravet om, at der i såvel pri‐
vate som offentlige virksomheder skal være et rimeligt for‐
hold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af
personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud,
jf. integrationslovens § 23 b, stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 48, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i § 30, stk. 1, ændres til § 63, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
30, stk. 1, i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fort‐
sat kunne udføre forsøget.
Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 5
Efter gældende § 30, stk. 2, kan udlændinge- og integrati‐
onsministeren ved godkendelsen af forsøg efter § 30, stk. 1,
give dispensation fra reglerne i integrationslovens § 23 b,
stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og § 73 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som fastsat i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 48, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i § 30, stk. 2, ændres til § 63, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås tilli‐
ge, at henvisningen til bekendtgørelse om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats udgår, og at der i stedet henvises til de regler
om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud, som
fastsættes i medfør af § 65 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger af bemærkningerne til § 65 i lovforslag om æn‐
dring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæfti‐
gelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter lovens
kapitel 11, herunder om at der kan fastsættes nærmere betin‐
gelser for virksomhedspraktik hos private og offentlige ar‐
bejdsgivere, om krav til omfanget af et tilbud om virksom‐
hedspraktik samt regler om, hvornår betingelsen om rimelig‐
hedskravet efter § 63 er opfyldt.
Det følger videre af bemærkningerne til § 65 i lovforslag
om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det
er hensigten med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
i § 65, at de gældende bemyndigelsesbestemmelser videre‐
føres. Dog foreslås det præciseret, at der også kan fastsættes
nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos offentlige
arbejdsgivere. Dette har også hidtil været muligt, jf. fx at
reglerne for rimelighedskravets udmøntning også gælder for
offentlige virksomheder.
Der henvises til bemærkningerne til § 65 i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
165
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
30, stk. 2, i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fort‐
sat kunne udføre forsøget.
Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 6
Efter gældende § 30 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i
en frikommune i frikommunenetværket om børn som vores
vigtigste ressource yde godtgørelse til personer, som er om‐
fattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
for befordring til og fra tilbud og behandlingssteder efter lov
om social service og sundhedsloven. Det er en betingelse, at
personen er fritaget fra reglerne om ret og pligt tilbud, jf. ka‐
pitel 17 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter reg‐
ler udstedt i medfør af § 116 i samme lov.
Det foreslås, at henvisningerne til § 2, nr. 13, kapitel 17 a,
og § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til
henholdsvis § 6, nr. 5, kapitel 16, og § 192 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 30
b, stk. 1, i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fort‐
sat kunne udføre forsøget.
Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til § 17
Til nr. 1
Efter gældende § 2 i kildeskatteloven er der fastsat skatte‐
pligt af de i bestemmelsen nævnte indkomster for bl.a. per‐
soner, der ikke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens §
1.
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 24, at det gælder, når en per‐
son erhverver indkomst her fra landet i form af støtte til be‐
skæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotations‐
ordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv ar‐
bejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Endvidere følger det af bestemmelsens nr. 25, at det gæl‐
der, når en person erhverver indkomst her fra landet i form
af uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse og akti‐
veringsydelse m.v., der udbetales til ledige i henhold til §§
40 og 41 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, §
20, stk. 4, og § 21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Det følger af § 134, stk. 2, i lov om aktiv beskæftigelses‐
indsats, at beskæftigede, der inden den 1. september 2003
modtager eller har fået tilsagn om støtte efter bestemmelser
fastsat i medfør af § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmar‐
kedspolitik, kan modtage støtten efter de hidtil gældende
regler. Efter dagældende § 20, stk. 4, i lov om en aktiv ar‐
bejdsmarkedspolitik kunne beskæftigelsesministeren fast‐
sætte nærmere regler om forsøg med betaling for uddannelse
af beskæftigede samt støtte til beskæftigede, der deltager i
uddannelse som led i jobrotationsordninger.
Det følger tillige af den gældende § 98 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at private og offentlige arbejdsgivere
har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret,
når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse, og der
i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den
beskæftigede. Det vil sige, at jobrotationsydelsen udbetales
til arbejdsgiveren.
§§ 40 og 41 i dagældende lov om en aktiv arbejdsmar‐
kedspolitik omhandler arbejdsløshedskassens udbetaling af
uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse m.v. til ledige
dagpengemodtagere samt arbejdsformidlingen eller
(amts)kommunens udbetaling af løntilskud i forbindelse
med jobtræning og tilskud i forbindelse med individuel job‐
træning.
Det foreslås, at § 2, stk. 1, nr. 24 og 25, ophæves.
Som følge af, at de nævnte bestemmelser i den dagælden‐
de lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er udfaset siden
vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov
nr. 419 af 10. juni 2003, er ydelser omfattet af bestemmel‐
serne ikke længere relevante for opgørelsen af en persons
skattepligtige indkomst.
Til nr. 2
Efter gældende § 2 i kildeskatteloven er der fastsat skatte‐
pligt af de i bestemmelsen nævnte indkomster for bl.a. per‐
soner, der ikke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens §
1.
Efter gældende § 48 E i kildeskatteloven kan personer,
som bliver skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller §
2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med påbegyndelse af ansættel‐
sesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af kildeskat‐
telovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1,
§ 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, vælge at blive beskattet af vederlag
i penge, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, efter § 48 F.
Det foreslås at ændre 9-29 til 9-27 i § 2, stk. 4, 1. pkt., og
§ 48 E, stk. 3, nr. 1.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af nr. 1,
hvorved § 2, stk. 1, nr. 24 og 25 i kildeskatteloven ophæves.
166
Til nr. 3
Efter gældende § 2 i kildeskatteloven er der fastsat skatte‐
pligt af de i bestemmelsen nævnte indkomster for bl.a. per‐
soner, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1.
Det foreslås at ændre 10-29 til 10-27 i § 2, stk. 9, og nr. 2,
2. pkt.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 1,
hvorved § 2, stk. 1, nr. 24 og 25 ophæves.
Til nr. 4
Efter gældende § 49 A i kildeskatteloven omfatter den ar‐
bejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der fore‐
tages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v.
som nævnt i lovens § 43, stk. 1, bl.a. løn og feriepenge. Her‐
udover omfattes en række indkomster, der er nævnt i kilde‐
skattelovens § 49 A, stk. 2 og 3. Efter kildeskattelovens § 49
A, stk. 3, nr. 2, litra i, omfattes dagpenge og aktiverings‐
ydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at »og aktiveringsydelse« i kildeskattelovens
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra i, udgår.
Reglerne om aktiveringsydelse blev ophævet ved lov nr.
482 af 12. juni 2009, med virkning fra 1. januar 2010. Der
udbetales derfor ikke længere aktiveringsydelse.
Da der ikke længere udbetales aktiveringsydelse, er denne
ydelse ikke længere relevant at medtage i reglerne om be‐
regning af arbejdsmarkedsbidrag af visse skattepligtige ind‐
komster. Derfor foreslås det, at den udgår fra bestemmelsens
ordlyd.
Til nr. 5
Efter gældende § 49 A i kildeskatteloven omfatter den ar‐
bejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der fore‐
tages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v.
som nævnt i lovens § 43, stk. 1.
Det foreslås at ændre »efteruddannelse,« til: »efteruddan‐
nelse, og« i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra j.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 8,
hvorved litra l og m i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2,
udgår.
Til nr. 6
Efter gældende § 49 A i kildeskatteloven omfatter den ar‐
bejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der fore‐
tages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v.
som nævnt i lovens § 43, stk. 1.
Det foreslås at ændre »m.v., « til: »m.v.« i kildeskattelo‐
vens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra k.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 8,
hvorved litra l og m i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2,
udgår.
Til nr. 7
Efter gældende § 49 A i kildeskatteloven omfatter den ar‐
bejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der fore‐
tages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v.
som nævnt i lovens § 43, stk. 1. Herudover omfattes en ræk‐
ke indkomster, der er nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk.
2 og 3. Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra l,
omfattes uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller
aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Efter § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra m, om‐
fattes jobrotationsydelse efter § 97 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats.
Den gældende § 134 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats er en overgangsbestemmelse, der havde til formål at
sikre overgangen fra den dagældende lov om en aktiv ar‐
bejdsmarkedspolitik, som blev ophævet den 1. juli 2003
med ikrafttrædelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Bestemmelsen i § 134, stk. 1, sikrede, at de personer, der
havde fået tilsagn om eller havde påbegyndt et tilbud før den
1. juli 2013 og efter den dagældende lov om en aktiv ar‐
bejdsmarkedspolitik, kunne påbegynde eller gennemføre
dette efter de hidtil gældende regler.
Det følger endvidere af stk. 2 i samme bestemmelse, at be‐
skæftigede, der inden den 1. september 2003 modtager eller
har fået tilsagn om støtte efter bestemmelser fastsat i medfør
af § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan
modtage støtten efter de hidtil gældende regler. Efter dagæl‐
dende § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
kunne beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler
om forsøg med betaling for uddannelse af beskæftigede
samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse
som led i jobrotationsordninger.
Endelig følger det af § 97 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, at private eller offentlige arbejdsgivere i forbin‐
delse med beskæftigedes midlertidige fravær kan aftale job‐
rotationsordninger med jobcenteret, hvor ledige erstatter be‐
skæftigede.
Det foreslås at ophæve litra l og m i § 49 A, stk. 3, nr. 2.
Ordningerne om uddannelsesgodtgørelse og jobrotations‐
ydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats er udfaset siden vedtagelsen af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 419 af 10. juni 2003, så
ydelser omfattet af disse bestemmelser er ikke længere rele‐
vante for opgørelsen af en persons skattepligtige indkomst.
Reglerne om aktiveringsydelse blev ophævet ved lov nr.
482 af 12. juni 2009 med virkning fra 1. januar 2010. Akti‐
veringsydelsen er således ikke længere relevant for opgørel‐
sen af en persons skattepligtige indkomst.
Jobrotationsordningen blev forenklet og gjort permanent
ved lov nr. 176 af 27. februar 2007.
Ændringsloven indebærer bl.a., at offentlige og private ar‐
bejdsgivere får ret til en jobrotationsydelse, når en beskæfti‐
167
get, der ikke har en uddannelse, der overstiger en erhvervs‐
uddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles her‐
med, deltager i uddannelse, og der ansættes en vikar. Jobro‐
tationsydelsen er således ikke længere relevant for opgørel‐
sen af en persons skattepligtige indkomst.
Til § 18
Til nr. 1
Efter gældende § 7, nr. 9, i ligningsloven er de i bestem‐
melsen nævnte ydelser undtaget fra beskatning. Ydelser ef‐
ter §§ 74, 76, 82 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats er omfattet af denne bestemmelse og således fritaget for
beskatning.
Efter den gældende § 74, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats kan jobcenteret give en person, der er ansat
eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber
og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige
kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den på‐
gældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det
er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller ar‐
bejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes
begrænsninger i arbejdsevnen. Det fremgår af § 74, stk. 2, at
jobcenteret giver hjælpen, når hjælp efter anden lovgivning
ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes
begrænsninger i arbejdsevnen. Det fremgår af stk. 3, at job‐
centeret giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og ægte‐
fællens indtægts- og formueforhold.
Af den gældende § 76 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats fremgår det, at der i forbindelse med deltagelse i til‐
bud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik,
herunder nytteindsats og løntilskud efter kapitel 10-12, kan
ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte,
at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Det fremgår af den gældende § 82 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtage‐
re, revalidender, sygedagpengemodtagere, personer i res‐
sourceforløb, uddannelseshjælpsmodtagere og personer i
jobafklaringsforløb, som deltager i tilbud om vejledning og
opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats
og løntilskud efter kapitel 10-12, dagpengemodtagere som
deltager i jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
efter kapitel 8 a, og fleksjobvisiterede som deltager i tilbud
om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik,
herunder nytteindsats efter kapitel 10 og 11, har ret til befor‐
dringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl
og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og
retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene ud‐
betales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km.
Dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,
som ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat
arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.
Det fremgår af den gældende § 82, stk. 2, i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, at ved deltagelse i tilbud og job‐
rettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, godtgøres
0,99 kr. pr. kilometer (1,98 kr. i udkantskommuner) over
120 km. (2019-niveau). Denne kilometersats følger den til
enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter lig‐
ningslovens § 9 C fastsætter for fradrag for befordring mel‐
lem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
Det fremgår af den gældende § 82, stk. 3, i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, at ved udbetaling afrundes den
samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.
Det fremgår af den gældende § 100, stk. 1, i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret med henblik på at
fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættel‐
se eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer
kan drive selvstændig virksomhed, kan yde tilskud til hjæl‐
pemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdsplads‐
indretninger.
Det foreslås, at henvisningen til ydelser efter §§ 74, 76 og
100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ydelser efter
§ 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 7, nr. 9, i
ligningsloven ændres til ydelser efter §§ 162, 172-175, 178
og 179 og regler fastsat i medfør af § 177, stk. 1 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og ydelser efter §§ 15 f, 15 g, 15
i og 15 j i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer i §
6, nr. 8 og det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Med forslaget bringes henvisningerne i § 7, nr. 9, i over‐
ensstemmelse med de foreslåede regler i dette lovforslags §
6, nr. 8 og i de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke ind‐
holdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.6.5. og 2.11. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 2
Efter gældende § 9 C i ligningsloven kan personer få fra‐
drag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejds‐
plads med et beløb, som beregnes på grundlag af den nor‐
male transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der
fastsættes af Skatterådet. I § 9 C, stk. 7, reguleres, hvorledes
sammenspillet er mellem bl.a. arbejdsgiverbetalt befordring
og personens fradrag for befordring mellem sædvanlig bo‐
pæl og arbejdsplads. Denne regulering omfatter også de til‐
fælde, hvor personer modtager befordringstilskud fra staten i
jobcenteret.
Det foreslås, at ”staten i” skal udgå i ordlyden i § 9 C, stk.
7, 3. pkt., da staten i jobcenteret fra og med 1. august 2009
blev ændret til betegnelsen ”jobcenteret”, jf. lov nr. 483 af
12. juni 2009.
Den foreslåede ændring har udelukkende redaktionel ka‐
rakter og medfører ikke indholdsmæssige ændringer af be‐
stemmelsen.
168
Til nr. 3
Efter gældende § 31, stk. 1, i ligningsloven er nærmere
angivne ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med
uddannelser og kurser fritaget for beskatning, når ydelserne
modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold
eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øv‐
rigt.
Der er i § 31 endvidere fastsat en række andre tilfælde,
hvor ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med ud‐
dannelser og kurser er fritaget for beskatning. Det gælder
ydelser, der er nærmere angivet i bestemmelsens stk. 3, når
de bl.a.
– modtages fra staten i jobcenteret
– ydes i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats til personer, der deltager i uddannelse efter lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Skattefriheden gælder endvidere bl.a. for tilskud til delta‐
gerbetaling, som ydes efter § 73 b i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse, som er
omfattet af lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Det foreslås, at ”staten i” skal udgå i § 31, stk. 1, 4. pkt.,
da staten i jobcenteret fra og med 1. august 2009 blev ænd‐
ret til betegnelsen jobcenteret, jf. lov nr. 483 af 12. juni
2009. Den foreslåede ændring har udelukkende redaktionel
karakter og medfører ikke indholdsmæssige ændringer af
bestemmelsen.
Det foreslås endvidere, at henvisningen til § 73 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats i § 31, stk. 1, 5. og 8. pkt.,
ændres til § 48, for så vidt angår fleksjobvisiterede, som
modtager ledighedsydelse.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor den gæl‐
dende § 73 b foreslås videreført som § 48.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
31, stk. 1, 5. og 8. pkt., i overensstemmelse med de foreslåe‐
de regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den fore‐
slåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.11. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til § 19
Til nr. 1
Efter gældende § 8 c i personskatteloven beregnes en skat
svarende til kommunal indkomstskat af den skattepligtige
almindelige indkomst for de i bestemmelsen nævnte perso‐
ner, bl.a. personer, der omfattes af nærmere angivne numre i
kildeskattelovens § 2, stk. 1.
Det foreslås at ændre 9-27 til 9-25 i § 8 c, stk. 1, 1. pkt.
Der er tale om ændring af en henvisning til nærmere an‐
givne numre i kildeskattelovens § 2, stk. 1. Ændringen er en
konsekvens som følge af ændringen i § 17, nr. 1.
Til § 20
Til nr. 1
Den gældende § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse ud‐
dannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3.
februar 2017, afgrænser den persongruppe, som kommunen
efter bestemmelserne i samme lov afholder udgifter til ud‐
dannelse af på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold
til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at
modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet,
jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktivi‐
teter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats m.m.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddan‐
nelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af perso‐
ner, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet
af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering
modtager revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller
som under forrevalidering modtager kontanthjælp, integrati‐
onsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov
om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) § 2, nr. 7, og som i
medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
deltager i uddannelse, 5) § 2, nr. 11-14, 6) kapitel 13 d i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midler‐
tidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om
kontantydelse. Loven gælder dog ikke for ordblindeunder‐
visning i henhold til lov om forberedende voksenundervis‐
ning og ordblindeundervisning for voksne eller for special‐
undervisning for voksne i henhold til lov om specialunder‐
visning for voksne.
Endelig følger det af § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats m.m., at de uddannelsesinstitutioner
m.fl., som loven gælder for, uanset tilskudsbestemmelserne i
Undervisningsministeriets lovgivning ikke modtager aktivi‐
tetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Undervisningsmi‐
nisteriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.
Det foreslås, at § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats m.m. nyaffattes.
Efter det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1, vil lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. skulle gælde for uddannel‐
se af personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-8, i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de ek‐
sisterende målgrupper efter § 2, nr. 1-3, 5 og 11-14, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås placeret i § 6, nr. 1-8.
Målgrupperne for de foreslåede § 6, nr. 1-8, vil være 1) per‐
169
soner, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., 2) jobparate personer, som er fyldt 30 år, og
jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetence‐
givende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller inte‐
grationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke
er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet el‐
ler introduktionsprogrammet efter integrationsloven, 3) akti‐
vitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate
personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende
uddannelse, som modtager kontanthjælp eller integrations‐
ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er om‐
fattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller in‐
troduktionsprogrammet efter integrationsloven, 4) uddannel‐
sesparate personer under 30 år uden en erhvervskompeten‐
cegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp el‐
ler integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og
som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejsepro‐
grammet eller introduktionsprogrammet efter integrationslo‐
ven, 5) aktivitetsparate personer under 30 år uden en er‐
hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager ud‐
dannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik, og som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, 6) personer, der modtager sygedagpenge
efter lov om sygedagpenge, 7) personer i jobafklaringsforløb
efter det foreslåede kapitel 18 og 8) personer i ressourcefor‐
løb efter det foreslåede kapitel 19.
Med den foreslåede ændring vil henvisningen i § 1, stk. 2,
nr. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i for‐
bindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.,
blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler om
målgrupper i § 6, nr. 1-8, i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring vil omfatte de gældende § 1, stk.
2, nr. 1, 3 og 5, i lov om betaling for visse uddannelsesakti‐
viteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats m.m. og vil dermed ikke medføre indholdsmæssige æn‐
dringer.
Efter det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 2, vil lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. skulle gælde for uddannel‐
se af personer, der er omfattet af § 6, nr. 9, i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
og som modtager ledighedsydelse.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis § 6,
nr. 9, vil skulle omfatte personer, der er visiteret til fleksjob
eller er visiteret til tilbud om støtte i form af tilskud til selv‐
stændig virksomhed på grund af en varigt og væsentligt ned‐
sat arbejdsevne efter lovforslagets kapitel 20, bortset fra
fleksjobvisiterede omfattet af lovforslagets § 6, nr. 10. Den
foreslåede formulering af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. vil indebære, at bestem‐
melsen vil omfatte ledige fleksjobvisiterede, der modtager
ledighedsydelse. Bestemmelsen vil derimod ikke omfatte
personer, der er visiteret til tilbud om støtte i form af tilskud
til selvstændig virksomhed på grund af en varigt og væsent‐
ligt nedsat arbejdsevne efter lovforslagets kapitel 20. Det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats vil endvidere indebære, at ledige fleksjobvisitere‐
de, som i dag er omfattet af § 2, nr. 7, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, fremadrettet ikke blot fortsat vil kunne
få jobrettet uddannelse (kurser inden for en bestemt er‐
hvervsgruppe) efter det, der i dag er § 73 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, men som noget nyt også vil kunne få
visse former for uddannelse efter det, der i dag er § 32, stk.
1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I det samti‐
digt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats foreslås reglerne om jobrettet uddannelse placeret i ka‐
pitel 9, mens reglerne om vejledning og opkvalificering,
som kan bestå af uddannelser, der har hjemmel i lov, som
udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod job på
arbejdsmarkedet (ordinær uddannelse), foreslås placeret i §
90.
Den foreslåede ændring vil omfatte det gældende § 1, stk.
2, nr. 4, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Den foreslåede formulering af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om
betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. vil indebære en
udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde, idet det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats vil indebære en udvidelse af muligheden for til‐
bud om uddannelse efter beskæftigelseslovgivningen til le‐
dige fleksjobvisiterede. Efter nærværende lovforslag vil § 1,
stk. 2, nr. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktivite‐
ter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m. dermed blive udvidet til at omfatte yderligere uddan‐
nelse af personer, der i det samtidigt fremsatte forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats vil være omfattet af dette
lovforslags § 6, nr. 9, (ledige fleksjobvisiterede), og som
modtager ledighedsydelse.
Efter det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 3, vil lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. skulle gælde for uddannel‐
se af personer, der er omfattet af § 6, nr. 10, i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
og som under revalidering modtager revalideringsydelse el‐
ler integrationsydelse, eller som under forrevalidering mod‐
tager kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp el‐
ler ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor den
eksisterende målgruppe efter § 2, nr. 4, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats foreslås placeret i § 6, nr. 10. Målgrup‐
pen for det foreslåede § 6, nr. 10, vil være personer i revali‐
deringsforløb efter det foreslåede kapitel 21, bortset fra per‐
soner i forrevalidering omfattet af det foreslåede § 6, nr. 6.
Med den foreslåede ændring vil henvisningen i § 1, stk. 2,
nr. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i for‐
170
bindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.,
blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler om
målgruppe i § 6, nr. 10, i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring vil omfatte det gældende § 1, stk.
2, nr. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre indholdsmæssige
ændringer.
Det bemærkes i relation til den foreslåede nyaffattelse af §
1, stk. 2, nr. 1-3, i lov om betaling for visse uddannelsesakti‐
viteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats m.m., at evt. fradrag i ydelser i medfør af lov om aktiv
socialpolitik m.v. (fx som følge af manglende registrering af
cv-oplysninger el.lign.) ikke vil indebære, at den pågælden‐
de elev eller kursist i relation til lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats m.m. ikke anses for at være omfattet af
kommunalbestyrelsens betalingsforpligtelse efter denne lov
i det tidsrum, som fradraget foretages for. Tilsvarende for så
vidt angår nedsættelse af ydelser som følge af øvrige ind‐
tægter el.lign. Det afgørende i forhold til lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats m.m. er således ikke, hvorvidt den
pågældende rent faktisk får udbetalt ydelsen.
Endelig vil den foreslåede nyaffattelse af § 1, stk. 2, 1.
pkt., i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i for‐
bindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. in‐
debære en ophævelse af § 1, stk. 2, nr. 6 og 7, i lov om beta‐
ling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Det følger af § 1, nr. 22, jf. § 14, stk. 2, i lov om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophæ‐
velse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt de‐
res dagpengeret (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesy‐
stem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.), at kapitel 9 b
om midlertidig arbejdsmarkedsydelse i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring er ophævet den 1. juli 2017. § 2 i lov om
kontantydelse omhandler, hvornår og hvor længe en person,
der er omfattet af § 1 i lov om kontantydelse, har ret til at
modtage kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge. Per‐
soner, som opbrugte dagpengeretten i 1. halvår 2017, var de
sidste med mulighed for at modtage kontantydelse. De på‐
gældende havde mulighed for at modtage kontantydelse i ét
kvartal.
Baggrunden for den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 2,
nr. 6 og 7, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter
i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m. er, at der ikke længere findes personer, som modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelser eller kontantydelse. Det‐
te indebærer, at der ikke længere er behov for regler om af‐
holdelsen af udgifter til uddannelse for disse personer.
Det foreslåede vil betyde, at der ikke længere vil være
regler i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
om, hvornår kommunen afholder udgifterne til uddannelse
for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydel‐
se eller kontantydelse.
Der henvises til punkt 2.1. og 2.12. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats m.m., at tilmelding til uddannelsesforløb
for personer omfattet af lovens § 1, stk. 2, foretages af kom‐
munen. Af § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., følger, at tilmelding end‐
videre kan foretages af en anden aktør, som opfylder betin‐
gelserne herfor, og som af kommunen har fået overladt at
udføre opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med beskæf‐
tigelsesministeren regler om de betingelser, der skal opfyl‐
des, for at anden aktør har adgang til at foretage tilmelding.
Efter gældende § 4, stk. 2, skal der ved tilmelding til ud‐
dannelsesforløbet for uddannelsessøgende efter loven udfyl‐
des en blanket, der afleveres til uddannelsesinstitutionen.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at tilmelding som
uddannelsessøgende efter loven finder sted. Undervisnings‐
ministeren fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministe‐
ren regler om tilmelding og blankettens indhold, herunder at
den uddannelsessøgendes personnummer skal oplyses.
Det følger af § 4 a, at kommunen betaler de i § 2, stk. 1,
nævnte tilskud eller bevillinger vedrørende uddannelsesfor‐
løb, der igangsættes af en anden aktør omfattet af § 4, stk. 1,
hvis den anden aktør ikke opfylder sin forpligtelse hertil ef‐
ter loven eller regler fastsat i medfør heraf. Undervisnings‐
ministeren fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministe‐
ren regler om de betingelser, der skal opfyldes, for at kom‐
munen skal betale.
Bemyndigelserne i §§ 4 og 4 a er anvendt til udstedelse af
bekendtgørelse nr. 512 af 16. maj 2017 om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats m.m. (betalingsbekendtgørelsen), hvori
regler om anden aktør er nærmere reguleret i bekendtgørel‐
sens kapitel 4-6.
Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. efter henvisningen til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes en henvisning
til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses‐
indsatsen m.v.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i lovforslagets § 1
foreslås, at reglerne om inddragelse af andre aktører flyttes
fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om organi‐
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
171
Det bemærkes, at nærværende lovforslag og det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
ikke vil ændre på procedurer for tilmelding og betaling efter
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindel‐
se med en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., som således
fortsat vil finde anvendelse.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 3
Den gældende § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse ud‐
dannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3.
februar 2017, afgrænser den persongruppe, som kommunen
efter bestemmelserne i samme lov afholder udgifter til ud‐
dannelse af på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold
til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at
modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet,
jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktivi‐
teter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats m.m.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddan‐
nelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af perso‐
ner, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet
af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering
modtager revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller
som under forrevalidering modtager kontanthjælp, integrati‐
onsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov
om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) § 2, nr. 7, og som i
medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
deltager i uddannelse, 5) § 2, nr. 11-14, 6) kapitel 13 d i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midler‐
tidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om
kontantydelse. Loven gælder dog ikke for ordblindeunder‐
visning i henhold til lov om forberedende voksenundervis‐
ning og ordblindeundervisning for voksne eller for special‐
undervisning for voksne i henhold til lov om specialunder‐
visning for voksne.
Endelig følger det af gældende § 1, stk. 3, i lov om beta‐
ling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at de uddannelses‐
institutioner m.fl., som loven gælder for, uanset tilskudsbe‐
stemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke
modtager aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra
Undervisningsministeriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte
personer.
Det følger af gældende § 7 b, stk. 1, i lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats m.m., at vedkommende minister
kan bestemme, at loven også gælder for uddannelse som led
i visse tilbud til de personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr.
1-3, 5, 6 og 7, og for uddannelse til personer, der er nævnt i
§ 1, stk. 2, nr. 4, på uddannelsesinstitutioner m.fl., der er be‐
rettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra
vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse.
Efter § 7 b, stk. 2, varetager vedkommende minister admini‐
strationen af ordningen og har i den forbindelse samme be‐
føjelser, som undervisningsministeren har i henhold til lo‐
ven.
Kulturministeren har i henhold til § 7 b i lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. truffet beslutning om, at
loven også skal gælde for de videregående uddannelser
under Kulturministeriet, der er berettiget til at modtage til‐
skud eller bevilling fra Kulturministeriet, jf. § 1 i bekendt‐
gørelse nr. 871 af 8. september 2009 om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter på Kulturministeriets område i for‐
bindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Uddannelses- og forskningsministeren har ligeledes i hen‐
hold til § 7 b i lov om betaling for visse uddannelsesaktivite‐
ter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m. truffet beslutning om, at loven også skal gælde for de
uddannelser, der er berettiget til at modtage tilskud eller be‐
villing fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. § 1 i
bekendtgørelse nr. 1489 af 11. december 2018 om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter på Uddannelses- og Forsk‐
ningsministeriets område i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m.
Det foreslås, at henvisningen til lovens § 1, stk. 2, nr. 1-3,
5, 6 og 7, i § 7 b, stk. 1, i lov om betaling for visse uddan‐
nelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats m.m. ændres til en henvisning til de foreslåede
§ 1, stk. 2, nr. 1 og 3. Det foreslås endvidere, at henvisnin‐
gen til lovens § 1, stk. 2, nr. 4, i § 7 b, stk. 1, i lov om beta‐
ling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. ændres til en hen‐
visning til det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 2.
Ændringen foreslås som følge af lovforslagets § 20, nr. 1,
hvorefter lovens § 1, stk. 2, 1. pkt., foreslås nyaffattet.
Med den foreslåede ændring vil henvisningerne i § 7 b,
stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m., blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede æn‐
dringer af lovens § 1, stk. 2, 1. pkt., og således omfatte de
foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1-3, svarende til de gældende § 1,
stk. 2, nr. 1-5.
Eftersom den foreslåede affattelse af lovens § 1, stk. 2, 1.
pkt., i lovforslagets § 20, nr. 1, vil indebære en ophævelse af
lovens § 1, stk. 2, nr. 6 og 7, vil lovforslagets § 20, nr. 3,
indebære, at vedkommende minister ikke længere vil kunne
bestemme, at loven også gælder for uddannelse som led i
visse tilbud til de personer, der er nævnt i den gældende lovs
§ 1, stk. 2, nr. 6 og 7, på uddannelsesinstitutioner m.fl., der
er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra
vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse.
Baggrunden for denne del af lovforslagets § 20, nr. 1, er, at
der ikke længere findes personer, som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelser eller kontantydelse, hvorfor der ikke
172
længere er behov for regler om afholdelsen af udgifter til
uddannelse for disse personer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1. i de almindelige be‐
mærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 20, nr.
1.
Til § 21
Til nr. 1
Det følger af gældende § 29 a, stk. 1, nr. 1, at elever med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder
med behov for specialundervisning og anden specialpæda‐
gogisk bistand i forbindelse med undervisningen, skal have
tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
Det følger af gældende § 29 b, at en elev i fortsættelse af
undervisning efter denne lov kan anvende et it-hjælpemiddel
efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ung‐
domsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblin‐
deundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne
i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannel‐
se.
Muligheden er tidsbegrænset til tre måneder. Der er end‐
videre mulighed for undervisningsministeren til at bestem‐
me, at eleven kan medtage og anvende et andet hjælpemid‐
del end et it-hjælpemiddel for en kortere periode.
Det følger af den foreslåede § 29 c, at eleven i fortsættelse
af undervisningen efter denne lov vil kunne anvende de be‐
vilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 29 b, stk. 1 eller 2,
ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der
ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjæl‐
pemidler efter lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder
efter elevens eller kursistens overgang til ledighed eller be‐
skæftigelse.
Det vil i forhold til it-hjælpemidler, der er omfattet af § 29
b, stk. 1, hvorefter eleven i overgangen til en anden uddan‐
nelse har ret til at medtage et bevilget it-hjælpemiddel bety‐
de, at eleven vil kunne medtage og anvende det bevilgede
hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller beskæftigel‐
se, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af til‐
bud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til
tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til ledig‐
hed eller beskæftigelse.
Det vil endvidere i forhold til andre hjælpemidler, der er
omfattet af § 29 b, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren
(efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)
kan træffe beslutning om elevens mulighed for at medtage
og anvende bevilgede hjælpemidler betyde, at Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet vil skulle tage stilling til, om ele‐
ven vil kunne medtage og anvende det bevilgede hjælpemid‐
del ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil
der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måne‐
der efter elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Der vil her skulle foretages en afvejning af, hvorvidt den
fortsatte anvendelse vil give mening for eleven efter uddan‐
nelsesophør, og hvorvidt det vil være praktisk muligt, for
eksempel ergonomiske hjælpemidler, hvor medtagelse vil
indebære uforholdsmæssige store omkostninger, og i for‐
hold til it-hjælpemidler ikke må stride mod tredjemandsret‐
tigheder, for eksempel licensrettigheder.
Personer med handicap skal i dag aflevere deres hjælpe‐
midler, når de overgår fra en sektor til en anden. Dette føl‐
ger af sektoransvarsprincippet, der gælder generelt på handi‐
capområdet, hvorefter følger, at den sektor i samfundet, som
tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret
for at tilvejebringe og finansiere støtten til mennesker med
funktionsnedsættelser. Sektoransvarsprincippet betyder, at
personer med handicap skal aflevere deres hjælpemiddel,
når de overgår fra uddannelse til ledighed eller beskæftigel‐
se, og ansvaret for deres hjælpemidler overgår fra staten
(Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til kommunen.
Borgeren kan efterfølgende få bevilget et nyt hjælpemiddel
til privat brug (socialsektoren), eller når vedkommende
kommer i job eller i aktiv indsats (beskæftigelsessektoren).
Skift mellem uddannelses-, social- og beskæftigelsessek‐
torerne kan betyde, at der er perioder, hvor personer med
handicap er uden hjælpemidler. Det kan vanskeliggøre over‐
gangen mellem sektorer, særligt i forbindelse med jobsøg‐
ning eller opstart af nyt job, hvor mange fortsat er afhængi‐
ge af særlige hjælpemidler, men må afvente sagsbehandlin‐
gen af deres ansøgninger.
Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 29 c, at elever
på erhvervsuddannelser, der har fået bevilget hjælpemidler
efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, skal
kunne beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter
endt uddannelse.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som
har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af
en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse
hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis
den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen
inden udløbet af de tre måneder, vil de tidligere tildelte
hjælpemidler skulle leveres tilbage umiddelbart herefter.
Det er hensigten, at de tre måneder vil skulle regnes fra ud‐
dannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har
oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis ele‐
ven ophører på uddannelsen uden at have afsluttet uddannel‐
sen, vil de tre måneder skulle regnes fra den dato, hvor ele‐
ven er udskrevet fra uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov
om erhvervsuddannelser med den foreslåede tre måneders
periode i den foreslåede § 29 c være uden en diskretionær
forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås det såle‐
des ikke, at undervisningsministeren skal kunne bestemme,
173
at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemid‐
del skal være kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler, lov om kompensa‐
tion til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social ser‐
vice vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måneder,
idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbageleve‐
res til den afgivende uddannelsesinstitution.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.13. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til nr. 2
Den gældende § 66 k, stk. 3, medfører, at staten yder et
tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med
en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. §
66 a, stk. 2, 1. pkt. Tilskuddets størrelse fastsættes på finans‐
loven. Tilskud ydes ikke for elever, der er fyldt 25 år, og
som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til §§ 98
c-98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever,
der er berettiget til dagpenge ved sygdom eller barsel, og
hvor arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54,
stk. 1, i lov om sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes Uddannel‐
sesbidrag administrerer udbetaling af tilskud. Undervis‐
ningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af
tilskud, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt
om administration af ordningen i øvrigt.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 98 c-98 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i § 66 k, stk. 3, i lov om er‐
hvervsuddannelser ændres til kapitel 23 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale
med voksne foreslås, placeret i kapitel 23.
Med den foreslåede ændring vil henvisningen i § 66 k,
stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser blive bragt i overens‐
stemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring vil ikke medfø‐
re indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. og 2.13. i de almindeli‐
ge bemærkninger.
Til § 22
Til nr. 1
Den gældende § 5 b, medfører, at kommunalbestyrelsens
udgifter til ungdomsuddannelsen for unge med særlige be‐
hov, der gives som et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, ikke er omfattet af statslig refusion efter reg‐
lerne om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen skal
ses i lyset af, at kommunerne har hele finansieringsansvaret
for driftsudgifterne til uddannelsesforløb efter lov om ung‐
domsuddannelse for unge med særlige behov, og at kommu‐
nerne er fuldt ud kompenseret herfor via bloktilskuddet. Be‐
stemmelsen sikrer således, at ungdomsuddannelsesforløb,
der iværksættes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
ikke kan udløse statslig refusion og budgetgaranti.
Det foreslås, at henvisningen til § 32, stk. 1, nr. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 5 b i lov om ungdoms‐
uddannelse for unge med særlige behov ændres til § 91 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om tilbud om visse former for uddannelse foreslås placeret i
§ 91.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 5 b
i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.14 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til § 23
Til nr. 1
Det følger af § 61, stk. 1, nr. 1, at elever og kursister med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder
med behov for specialundervisning og anden specialpæda‐
gogisk bistand i forbindelse med undervisningen, skal have
tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
Det følger af § 61 a, at en elev eller kursist i fortsættelse af
undervisning efter denne lov kan anvende et it-hjælpemiddel
efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdoms‐
uddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeun‐
dervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil
der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte
i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Muligheden er tidsbegrænset til tre måneder. Der er end‐
videre mulighed for undervisningsministeren til at bestem‐
me, at eleven eller kursisten kan medtage og anvende et an‐
det hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel for en kortere peri‐
ode.
Det følger af den foreslåede § 61 b, at eleven eller kursi‐
sten i fortsættelse af undervisningen efter denne lov vil kun‐
ne anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af §
61 a, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæf‐
tigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form
af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og
op til tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til
ledighed eller beskæftigelse.
Det vil i forhold til it-hjælpemidler, der er omfattet af § 61
a, stk. 1, hvorefter eleven eller kursisten i overgangen til en
174
anden uddannelse har ret til at medtage et bevilget it-hjælpe‐
middel, betyde, at eleven eller kursisten vil kunne medtage
og anvende det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til
ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov
om social service, og op til tre måneder efter elevens eller
kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Det vil endvidere i forhold til andre hjælpemidler, der er
omfattet af § 61 a, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren
(efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)
kan træffe beslutning om elevens eller kursistens mulighed
for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler, betyde,
at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil skulle tage stil‐
ling til, om eleven eller kursisten vil kunne medtage og an‐
vende det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til ledig‐
hed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den for‐
nødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om
social service, og op til tre måneder efter elevens eller kursi‐
stens overgang til ledighed eller beskæftigelse. Der vil her
skulle foretages en afvejning af, hvorvidt den fortsatte an‐
vendelse vil give mening for eleven eller kursisten efter ud‐
dannelsesophør, og hvorvidt det vil være praktisk muligt, for
eksempel ergonomiske hjælpemidler, hvor medtagelse vil
indebære uforholdsmæssige store omkostninger, og i for‐
hold til it-hjælpemidler ikke må stride mod tredjemandsret‐
tigheder, for eksempel licensrettigheder.
Personer med handicap skal i dag aflevere deres hjælpe‐
midler, når de overgår fra en sektor til en anden. Dette føl‐
ger af sektoransvarsprincippet, der gælder generelt på handi‐
capområdet, hvorefter følger at den sektor i samfundet, som
tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret
for at tilvejebringe og finansiere støtten til mennesker med
funktionsnedsættelser. Sektoransvarsprincippet betyder, at
personer med handicap skal aflevere deres hjælpemiddel,
når de overgår fra uddannelse til ledighed eller beskæftigel‐
se, og ansvaret for deres hjælpemidler overgår fra staten
(Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til kommunen.
Borgeren kan efterfølgende få bevilget et nyt hjælpemiddel
til privat brug (socialsektoren), eller når vedkommende
kommer i job eller i aktiv indsats (beskæftigelsessektoren).
Skift mellem uddannelses-, social- og beskæftigelsessek‐
torerne kan betyde, at der er perioder, hvor personer med
handicap er uden hjælpemidler. Det kan vanskeliggøre over‐
gangen mellem sektorer, særligt i forbindelse med jobsøg‐
ning eller opstart af nyt job, hvor mange fortsat er afhængi‐
ge af særlige hjælpemidler, men må afvente sagsbehandlin‐
gen af deres ansøgninger.
Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 61 b, at elever
eller kursister på de gymnasiale uddannelser, der har fået be‐
vilget hjælpemidler, efter § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om de
gymnasiale uddannelser, skal kunne beholde disse hjælpe‐
midler i op til tre måneder efter endt uddannelse.
Det foreslås, at elever eller kursister med en funktionsned‐
sættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for gen‐
nemførslen af en ungdomsuddannelse, skal have ret til at be‐
holde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt ud‐
dannelse. Hvis den pågældende får tildelt nye hjælpemidler
ved kommunen inden udløbet af de tre måneder, vil de tidli‐
gere tildelte hjælpemidler skulle leveres tilbage umiddelbart
herefter. Det er hensigten, at de tre måneder vil skulle reg‐
nes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelses‐
stedet har oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Hvis eleven eller kursisten ophører på uddannelsen uden at
have afsluttet uddannelsen, vil de tre måneder skulle regnes
fra den dato, hvor eleven eller kursisten er udskrevet fra ud‐
dannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov
om de gymnasiale uddannelser med den foreslåede tre må‐
neders periode i den foreslåede § 61 b være uden en diskre‐
tionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås det
således ikke, at undervisningsministeren skal kunne bestem‐
me, at elevens eller kursistens anvendelsesperiode af det be‐
vilgede hjælpemiddel skal være kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social
service vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måne‐
der, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbage‐
leveres til den afgivende uddannelsesinstitution.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.15 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 24
Til nr. 1
Det følger af § 33, stk. 1, nr. 1, at elever med funktions‐
nedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med be‐
hov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bi‐
stand i forbindelse med undervisningen skal have tilbud om
hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
Det følger af § 34, at en elev i fortsættelse af undervisning
efter denne lov kan anvende et it-hjælpemiddel efter § 33,
stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannel‐
se, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning
for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den
nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af
tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgiv‐
ning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Muligheden er tidsbegrænset til tre måneder. Der er end‐
videre mulighed for undervisningsministeren til at bestem‐
me, at eleven kan medtage og anvende et andet hjælpemid‐
del end et it-hjælpemiddel for en kortere periode.
Det følger af den foreslåede § 34 a, at eleven i fortsættelse
af undervisningen efter denne lov vil kunne anvende de be‐
vilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 34, stk. 1 eller 2,
ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der
175
ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjæl‐
pemidler efter lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder
efter elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Det vil i forhold til it-hjælpemidler, der er omfattet af §
34, stk. 1, hvorefter eleven i overgangen til en anden uddan‐
nelse har ret til at medtage et bevilget it-hjælpemiddel, bety‐
de, at eleven vil kunne medtage og anvende det bevilgede
hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller beskæftigel‐
se, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af til‐
bud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til
tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til ledig‐
hed eller beskæftigelse.
Det vil endvidere i forhold til andre hjælpemidler, der er
omfattet af § 34, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren
(efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)
kan træffe beslutning om elevens mulighed for at medtage
og anvende bevilgede hjælpemidler, betyde, at Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet vil skulle tage stilling til, om ele‐
ven vil kunne medtage og anvende det bevilgede hjælpemid‐
del ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil
der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måne‐
der efter elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Der vil her skulle foretages en afvejning af, hvorvidt den
fortsatte anvendelse vil give mening for eleven efter uddan‐
nelsesophør, og hvorvidt det vil være praktisk muligt, for
eksempel ergonomiske hjælpemidler, hvor medtagelse vil
indebære uforholdsmæssige store omkostninger, og i for‐
hold til it-hjælpemidler ikke må stride mod tredjemandsret‐
tigheder, for eksempel licensrettigheder.
Personer med handicap skal i dag aflevere deres hjælpe‐
midler, når de overgår fra en sektor til en anden. Dette føl‐
ger af sektoransvarsprincippet, der gælder generelt på handi‐
capområdet, hvorefter følger, at den sektor i samfundet, som
tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret
for at tilvejebringe og finansiere støtten til mennesker med
funktionsnedsættelser. Sektoransvarsprincippet betyder, at
personer med handicap skal aflevere deres hjælpemiddel,
når de overgår fra uddannelse til ledighed eller beskæftigel‐
se, og ansvaret for deres hjælpemidler overgår fra staten
(Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til kommunen.
Borgeren kan efterfølgende få bevilget et nyt hjælpemiddel
til privat brug (socialsektoren), eller når vedkommende
kommer i job eller i aktiv indsats (beskæftigelsessektoren).
Skift mellem uddannelses-, social- og beskæftigelsessek‐
torerne kan betyde, at der er perioder, hvor personer med
handicap er uden hjælpemidler. Det kan vanskeliggøre over‐
gangen mellem sektorer, særligt i forbindelse med jobsøg‐
ning eller opstart af nyt job, hvor mange fortsat er afhængi‐
ge af særlige hjælpemidler, men må afvente sagsbehandlin‐
gen af deres ansøgninger.
Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 34 a, at elever
på forberedende grunduddannelse, der har fået bevilget
hjælpemidler efter § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om forberedende
grunduddannelse, skal kunne beholde disse hjælpemidler i
op til tre måneder efter endt uddannelse.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som
har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af
en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse
hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis
den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen
inden udløbet af de tre måneder, vil de tidligere tildelte
hjælpemidler skulle leveres tilbage umiddelbart herefter.
Det er hensigten, at de tre måneder vil skulle regnes fra ud‐
dannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har
oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis ele‐
ven ophører på uddannelsen uden at have afsluttet uddannel‐
sen, vil de tre måneder skulle regnes fra den dato, hvor ele‐
ven er udskrevet fra uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov
om forberedende grunduddannelse med den foreslåede tre
måneders periode i den foreslåede § 34 a være uden en dis‐
kretionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås
det således ikke, at undervisningsministeren skal kunne be‐
stemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede
hjælpemiddel skal være kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social
service, vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre må‐
neder, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilba‐
geleveres til den afgivende uddannelsesinstitution.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.16. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 25
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om specialpædago‐
gisk støtte ved videregående uddannelser (SPS-loven), at en
af betingelserne for at få specialpædagogisk støtte (SPS) er,
at den studerende skal være studieaktiv, jf. SPS-lovens §§
10 og 11.
Det fremgår endvidere af SPS-lovens § 2, stk. 3, at det er
en forudsætning for fortsat at modtage støtten, at den stude‐
rende opfylder betingelserne i § 2, stk. 1. Bestemmelsen
medfører, at den studerende løbende skal opfylde betingel‐
serne i SPS-lovens § 2, stk. 1, for at kunne beholde den til‐
delte SPS.
Med lovforslagets § 25, nr. 1, foreslås det, at der i § 2, stk.
3, efter stk. 1 indsættes ”jf. dog § 11 a”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med
den foreslåede § 11 a vil blive indført mulighed for, at den
studerende kan anvende hjælpemidler i op til 3 måneder ef‐
ter endt uddannelse. I de måneder vil der ikke blive stillet
176
krav om fortsat studieaktivitet, jf. også den foreslåede æn‐
dring af § 10, jf. lovforslagets § 25, nr. 2.
Med den foreslåede ændring af § 2, stk. 3, tages der højde
for, at der med den foreslåede § 11 a vil blive indført en
undtagelse til kravet om fortsat studieaktivitet for at kunne
anvende de bevilgede hjælpemidler.
Der henvises til punkt 2.17. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 2
Det fremgår af SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 5, at en af betin‐
gelserne for at få SPS er, at den studerende skal være studie‐
aktiv, jf. SPS-lovens §§ 10 og 11.
Det følger af SPS-lovens § 10, stk. 1, at SPS kan ydes til
studerende, som er studieaktive, jf. bestemmelsens stk. 2.
Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om
studieaktiviteten.
Det følger videre af SPS-lovens § 10, stk. 2, at en stude‐
rende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12
måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen
mellem det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, og
den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for
uddannelsen, målt i måneder.
Det fremgår endvidere af SPS-lovens § 2, stk. 3, at det er
en forudsætning for fortsat at modtage støtten, at den stude‐
rende opfylder betingelserne i § 2, stk. 1. Bestemmelsen
medfører, at den studerende løbende skal opfylde betingel‐
serne i SPS-lovens § 2, stk. 1, for at kunne beholde den til‐
delte SPS.
Med lovforslagets § 25, nr. 2, foreslås det i SPS-lovens §
10, stk. 1, at indsætte et nyt punktum efter 1. pkt., hvorefter
kravet om studieaktivitet ikke gælder for den periode, hvor
studerende, der har fået bevilget hjælpemidler, kan anvende
de tildelte hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddan‐
nelse, jf. den foreslåede § 11 a.
Med forslaget vil der således ikke blive stillet krav om
fortsat studieaktivitet i de op til 3 måneder efter endt uddan‐
nelse, hvor studerende efter den foreslåede § 11 a har ret til
fortsat at anvende deres hjælpemidler. Den foreslåede undta‐
gelse til kravet om studieaktivitet vil alene gælde for de stu‐
derende, som har fået bevilget hjælpemidler, og som er om‐
fattet af den foreslåede § 11 a. Ændringen vil således ikke
berøre krav om løbende studieaktivitet under hele støttepe‐
rioden for de studerende, som har fået bevilget anden form
for støtte, som fx assistanceordningerne.
Det vil med den foreslåede bestemmelse fortsat være en
betingelse, at den studerende er studieaktiv på tidspunktet
for behandlingen af en ansøgning om tildeling af hjælpemid‐
ler efter SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 5, og §§ 10 og 11.
Der henvises til punkt 2.17. i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 3
For at kunne få tildelt SPS skal den studerende – på grund
af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse – have behov
for støtte til at kunne gennemføre en af de støtteberettigende
uddannelser, som følger af SPS-lovens § 4. Den studerende
skal derudover have dansk statsborgerskab eller være lige‐
stillet med danske statsborgere. Den studerende må ikke
overskride støtterammen og støttetiden, jf. SPS-lovens §§
5-9, og den studerende skal være studieaktiv, jf. SPS-lovens
§§ 10 og 11. Dette følger af SPS-lovens § 2, stk. 1. Det er
endvidere en betingelse for fortsat at modtage SPS, at den
studerende opfylder betingelserne i SPS-lovens § 2, stk. 1,
jf. SPS-lovens § 2, stk. 3. Bestemmelsen medfører, at den
studerende løbende skal opfylde betingelserne i SPS-lovens
§ 2, stk. 1, for at kunne beholde den tildelte SPS.
Det fremgår af SPS-lovens § 3, at SPS kan ydes i en eller
flere støtteformer, hvis 1) støtte er nødvendig for at kompen‐
sere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i forbindelse
med gennemførelse af uddannelsen, 2) funktionsnedsættel‐
sen kan kompenseres og 3) det er praktisk muligt at tilveje‐
bringe den nødvendige støtte. Uddannelses- og forsknings‐
ministeren kan efter § 3, stk. 2, fastsætte regler om bl.a. støt‐
teformer.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i SPS-bekendtgørelsen, der er
udstedt med hjemmel i bl.a. lovens § 3, stk. 2, nr. 1, at SPS
kan ydes i en eller flere støtteformer inden for bl.a. følgende
grupper; 1) rådgivning og vejledning om funktionsnedsæt‐
telsens betydning for gennemførelse af uddannelsen, 2)
hjælpemidler og instruktion i brugen heraf, 3) sekretærhjælp
og praktisk hjælp, 4) tegnsprogstolkning og skrivetolkning,
5) særligt udformede undervisningsmaterialer, og 6) støtteti‐
mer med henblik på kompensation for funktionsnedsættel‐
sen.
Med lovforslagets § 25, nr. 3, foreslås det, at der indsættes
et nyt kapitel 6 a i SPS-loven, der fastsætter regler om fort‐
sat støtte efter endt uddannelse.
Det foreslås at indsætte en ny § 11 a i SPS-loven vedrø‐
rende muligheden for at anvende hjælpemidler efter endt ud‐
dannelse.
Med det foreslåede § 11 a, stk. 1, kan studerende, der har
fået bevilget specialpædagogisk støtte i form af hjælpemid‐
ler, anvende de tildelte hjælpemidler efter endt uddannelse,
indtil vedkommende har fået tildelt den fornødne støtte i
form af hjælpemidler efter lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v. eller lov om social service og i op til
3 måneder efter endt uddannelse.
Med den foreslåede bestemmelse vil studerende med en
funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til
brug for gennemførslen af en videregående uddannelse, få
ret til at anvende de hjælpemidler i op til 3 måneder efter
endt uddannelse. Det bemærkes, at retten til fortsat anven‐
delse af hjælpemidler efter endt uddannelse vil være betin‐
get af overholdelse af tredjemands rettigheder.
Ved kommunens afgørelse om tildeling af støtte, herunder
nye hjælpemidler inden udløbet af de tre måneder, vil hjæl‐
177
pemidler, som er tildelt med hjemmel i SPS-loven, skulle le‐
veres tilbage umiddelbart efter, at den pågældende har mod‐
taget den nye støtte. Det er hensigten, at de tre måneder vil
blive regnet fra uddannelsens forventede slutdato, som ud‐
dannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet. Hvis den studerende ophører på uddannelsen, uden
at have afsluttet uddannelsen, vil de tre måneder blive regnet
fra den dato, hvor den studerende er udskrevet fra uddannel‐
sen.
Senest ved udløbet af de tre måneder vil den studerende
skulle levere de udleverede hjælpemidler tilbage, med min‐
dre der er truffet afgørelse om, at hjælpemidlerne overdra‐
ges til den studerendes ejendom, jf. SPS-lovens § 12, stk. 3,
2. pkt.
Med det foreslåede § 11 a, stk. 2, medregnes fortsat støtte
i form af hjælpemidler efter endt uddannelse ikke i opgørel‐
sen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, jf. § 6.
Med den foreslåede bestemmelse vil den studerende i op
til 3 måneder efter endt uddannelse kunne anvende de tildel‐
te hjælpemidler efter SPS-loven, uden at det skal medregnes
i opgørelsen af det antal måneder, der er brugt til uddannel‐
sen (støttetiden), jf. SPS-lovens § 6. I beregningen af støtte‐
tiden vil dermed alene indgå måneder med støtte, som kan
henregnes til den egentlige uddannelsesperiode.
Med det foreslåede § 11 a, stk. 3, kan uddannelses- og
forskningsministeren fastsætte nærmere regler om fortsat
støtte efter endt uddannelse, herunder om procedurer for an‐
vendelse af støtte efter endt uddannelse, og om hvilke hjæl‐
pemidler der er omfattet af stk. 1.
Uddannelses- og forskningsministeren vil med den fore‐
slåede bemyndigelse kunne fastsætte nærmere regler om,
hvilke hjælpemidler studerende har ret til at beholde i op til
tre måneder efter endt uddannelse.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler
om, at muligheden for at beholde hjælpemidler i op til 3 må‐
neder efter endt uddannelse fx omfatter fysiske hjælpemid‐
ler og it-hjælpemidler som fx programpakker og it-startpak‐
ker. De nærmere regler om, hvilke konkrete hjælpemidler
der er omfattet af bestemmelsen, vil blive fastsat under hen‐
syntagen til, hvilke hjælpemidler, der er relevante for den
studerende fortsat at have i forbindelse med jobsøgning eller
opstart af nyt job, indtil kommunen har truffet afgørelse om,
hvilke hjælpemidler den pågældende kan tildeles fremadret‐
tet.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fast‐
sætte regler om ansøgningsprocedure i forbindelse med fort‐
sat anvendelse af hjælpemidler efter endt uddannelse.
Der henvises til punkt 2.17 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til § 26
Til nr. 1
Det fremgår af § 16, stk. 5, 1. pkt. i integrationsloven, at
udlændinge, som får tilbudt et sintegrationsprogram, har
pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele, idet §
21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre
intensiv indsats dog finder tilsvarende anvendelse, for så
vidt angår udlændingens pligt til at deltage i beskæftigelses‐
rettede tilbud.
Med Virkning fra 1. juli 2019 ændrer integrationsprogram
navn til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller intro‐
duktionsprogram.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 16,
stk. 5, 1. pkt. ændres til § 106 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats. Ændringen foreslås som følge af det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 16,
stk. 5, 1. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i det foreslåede §
106 om en mindre intensiv indsats i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indholds‐
mæssigt foreslås gennemført ændringer i den hidtidigt gæl‐
dende § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Æn‐
dringen indebærer en udvidelse af målgruppen for en mindre
intensiv indsats, og at personer omfattet af en mindre inten‐
siv indsats også skal fritages for pligten til at være aktivt
jobsøgende. Denne indholdsmæssige ændring i form af frita‐
gelse for pligten til at være aktivt jobsøgende bliver også
gældende for personer omfattet af integrationsloven.
Det fremgår videre af det forslag, at dagpengemodtagere,
job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integra‐
tionsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af selvforsør‐
gelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro‐
grammet, uddannelses- og aktivitetsparate uddannelses‐
hjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, som ik‐
ke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet, ledige fleksjobvisiterede,
personer i revalidering, personer i jobafklaringsforløb og
ressourceforløb, ikke er omfattet af pligten til at være aktivt
jobsøgende, at møde til samtaler eller at deltage i tilbud,
hvis personen er omfattet af en arbejdsfordelingsordning, el‐
ler kan dokumentere, at den pågældende er hjemsendt på
grund af vejrlig eller materialemangel, eller at den pågæl‐
dende inden for de næste 6 uger skal begynde ordinært job
på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleks‐
ydelse eller folkepension.
Til nr. 2
Det fremgår af § 16, stk. 10, i integrationsloven, at udlæn‐
dinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i
lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, ikke skal have tilbudt et integrations‐
program, men have tilbud om danskuddannelse, jf. § 21.
Det foreslås at ændre integrationslovens § 16, stk. 10, så‐
ledes at bestemmelsens henvisning til kapitel 6 i lov om ak‐
tiv socialpolitik ændres til kapitel 6 c, og at bestemmelsens
178
henvisning til kapitel 13 i lov om aktiv beskæftigelsesind‐
sats ændres til kapitel 20.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om aktiv beskæftigelsesindsats og den foreslåede
ændring af lov om en aktiv socialpolitik, jf. dette lovforslags
§ 2.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i §
16, stk. 10, i integrationsloven i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
med ændringen af lov om en aktiv socialpolitik.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 3
Det fremgår af § 17, stk. 2, i integrationsloven, at kommu‐
nalbestyrelsen 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for
udlændingen skal visitere den pågældende som jobparat el‐
ler aktivitetsparat. Ved visitationen efter 1. pkt. finder de
regler om visitation, som beskæftigelsesministeren fastsæt‐
ter i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre integrationslovens § 17, stk. 2, såle‐
des at bestemmelsens henvisning til § 4 a, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 8.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor hjemme‐
len til at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler fore‐
slås placeret i § 8.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 17,
stk. 2, 2. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Til nr. 4
Det fremgår af § 19, stk. 9, 3. pkt., i integrationsloven, at
udlændinge, der efter udløbet af introduktionsperioden mod‐
tager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik el‐
ler arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 31 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at ordet ”aktiveringsydelse” udgår af bestem‐
melsen, da ydelsen er ophævet ved lov nr. 482 af 12. juni
2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ‐
de og forskellige andre love.
Det foreslås samtidig at ændre integrationslovens § 19,
stk. 9, 3. pkt., således at bestemmelsens henvisning til § 31 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgår, og der fremo‐
ver alene henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvori den
nugældende bestemmelse i § 31 a, ikke videreføres i sin nu‐
værende form, men i stedet videreføres delvist og til dels i
bekendtgørelsesform.
Bestemmelsen i integrationslovens § 19, stk. 9, 3. pkt.,
blev indsat i loven ved lov nr. 243 af 27. marts 2006. Det
fremgår af forarbejderne til denne lov L93, jf. Folketingsti‐
dende 2005-2006, tillæg A, side 2718ff., af 30. november
2005 bl.a., at den integrationskontrakt, der udarbejdes i for‐
bindelse med kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret
for udlændingen efter dennes ankomst til Danmark, vil gæl‐
de i hele perioden, indtil udlændingen meddeles tidsube‐
grænset opholdstilladelse, dvs. både i introduktionsperioden
og i perioden herefter.
Det fremgår videre, at den overordnede ramme for kon‐
trakten, herunder kontrakterklæringen, fastlægges i integra‐
tionsloven, hvorimod reglerne for det nærmere indhold af
kontraktens aktiviteter og opfølgningen på kontrakten findes
i integrationsloven for så vidt angår introduktionsperioden
og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for så vidt angår
perioden efter introduktionsperioden udløb. Det fremgår og‐
så af forarbejderne, at bliver udlændingen efter introdukti‐
onsperiodens udløb ledig, eller modtager udlændingen i øv‐
rigt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på et
tidspunkt, inden den pågældende meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, overgår udlændingen til at være omfattet
af kontraktreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår således af bestemmelsen, at udlændinge, ind‐
til der måtte opnås tidsubegrænset opholdstilladelse, skal ha‐
ve en integrationskontrakt, og at udlændinge, der efter udlø‐
bet af introduktionsperioden modtager hjælp til forsørgelse
efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Uanset at der efter den
foreslåede ændring ikke henvises til en specifik bestemmel‐
se i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil dette fortsat
være gældende.
Til nr. 5
Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 1. og 2.
pkt., at kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en
udlændings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål,
som er fastsat eller aftalt i kontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt.,
og at når visitationen efter § 17 er gennemført, skal opfølg‐
ning finde sted mindst fire gange inden for 12 kalendermå‐
neder.
Det foreslås, at integrationslovens § 20, stk. 1, 2. pkt., æn‐
dres, så opfølgning skal finde sted mindst fire gange inden
for de første 6 måneder. De 6 måneder beregnes fra tids‐
punktet for gennemførelse af visitation efter integrationslo‐
vens § 17.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes integrationsloven i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en ak‐
179
tiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede ændring sik‐
res større ensartethed i kontaktforløbet mellem forskellige
ydelsesgrupper i beskæftigelsessystemet.
Det indebærer en afkortning af kravet om 4 samtaler fra
de nuværende 12 kalendermåneder til 6 måneder. Herefter
vil der ikke være proceskrav for kommunens tilrettelæggelse
af samtaleforløbet.
Der henvises til punkt 2.18.1 i de almindelige bemærknin‐
ger og til bemærkningerne til lovforslagets § 26, nr. 7.
Til nr. 6
Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at
kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlænd‐
ings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er
fastsat eller aftalt i kontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt.
Det fremgår videre af integrationslovens § 20, stk. 1, 2.
pkt., at når visitationen efter integrationslovens § 17 er gen‐
nemført, skal opfølgning finde sted mindst fire gange inden
for 12 kalendermåneder.
Af integrationslovens § 20, stk. 1, 3.-5. pkt., følger at for
udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær ud‐
dannelse, og som ikke modtager integrationsydelse, skal op‐
følgning dog kun foretages hver 12. måned, medmindre der
er behov for hyppigere opfølgning. For udlændinge, der be‐
nytter sig af en ret til fravær i medfør af barselsloven, skal
opfølgning på kontrakten først finde sted 6 måneder efter
barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fra‐
værsperiodes udløb, medmindre der er behov for hyppigere
opfølgning. Har udlændingen opfyldt målene i integrations‐
kontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på
kontrakten, hvis der opstår behov for det.
Endelig fremgår det af integrationslovens § 20, stk. 1,
6.-8. pkt., at opfølgningen skal ske ved en individuel samta‐
le, og at hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske tele‐
fonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde. Ved vurde‐
ringen af om det er hensigtsmæssigt, at samtalen sker telefo‐
nisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde, finder § 21 f i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendel‐
se, medmindre omstændigheder vedrørende udlændingens
deltagelse i danskuddannelse, jf. § 21, tilsiger, at udlændin‐
gen møder personligt frem.
Det foreslås, at der efter 2. pkt., i integrationslovens § 20,
stk. 1, indsættes to nye punktummer, hvori det fastslås, at
kommunalbestyrelsen, efter gennemførelse af opfølgning
mindst fire gange inden for de første 6 måneder, skal foreta‐
ge opfølgning efter behov, og at for udlændinge omfattet af
lovens § 16, stk. 3, skal opfølgning ske efter behov.
Med den foreslåede ændring fastslås det for det første, at
det efter udløbet af de første 6 måneder er op til kommunal‐
bestyrelsen at beslutte, hvornår og hvordan der skal ske op‐
følgning på kontrakten.
Selvom der således ikke gælder egentlige proceskrav til
kommunen efter udløbet af perioden på 6 måneder, medfø‐
rer ændringen ikke, at kommunalbestyrelsen kan undlade at
foretage opfølgning på kontrakten. Kommunalbestyrelsen
vil således fortsat, i det omfang det er nødvendigt, skulle fo‐
retage opfølgning på kontrakten, jf. også forpligtelsen i inte‐
grationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunalbe‐
styrelsen har pligt til at følge op på en udlændings kontrakt,
indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller
aftalt i kontrakten.
Med den foreslåede ændring fastslås det for det andet, at
for udlændinge omfattet af lovens § 16, stk. 3, som ikke er
berettiget til at modtage integrationsydelse, skal kommunal‐
bestyrelsen alene foretage opfølgning på kontrakten efter
behov (også i de første 6 måneder).
Baggrunden for forslaget er, at denne gruppe udlændinge,
som ikke er berettiget til at modtage integrationsydelse, for‐
di de fx forsørges af en ægtefælle, og som heller ikke auto‐
matisk er omfattet af beskæftigelsesrettede tilbud, ikke har
samme behov for opfølgning, som når der er tale om en ud‐
lænding, der modtager integrationsydelse og derfor er om‐
fattet af ret og pligt til deltagelse i en kontinuerlig virksom‐
hedsrettet indsats.
Bestemmelsens ordlyd om, at der skal ske opfølgning ef‐
ter behov indebærer, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til
at følge op på disse udlændinges kontrakt, men at det kon‐
krete antal samtaler og intervallerne herimellem tilrettelæg‐
ges af kommunen efter en konkret vurdering. Opfølgning
kan imidlertid ikke undlades, idet selvforsørgelses- og hjem‐
rejseprogrammet eller introduktionsprogrammet også for
denne gruppe udlændinge omfatter obligatorisk tilbud om
danskuddannelse, som kommunalbestyrelsen skal sikre op‐
følgning på.
Til nr. 7
Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 8. pkt., at §
21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder anvendel‐
se ved kommunalbestyrelsens vurdering af, om det er hen‐
sigtsmæssigt, at samtaler om opfølgning på kontrakten sker
telefonisk, digitalt eller på anden måde, medmindre omstæn‐
digheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddan‐
nelse, jf. integrationslovens § 21, tilsiger, at udlændingen
møder personligt frem.
Ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats ændres lovens nugældende § 21 f ind‐
holdsmæssigt, og det vil ikke længere kunne indgå i kom‐
munalbestyrelsens vurdering, om det er hensigtsmæssigt, at
samtaler om opfølgning sker telefonisk, digitalt eller på an‐
den måde.
På den baggrund foreslås det, at integrationslovens § 20,
stk. 1, 8. pkt. ophæves.
Efter integrationslovens § 20, stk. 1, 6. og 7. pkt., skal op‐
følgningen ske ved en individuel samtale, og hvis det er
hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller
på anden tilsvarende måde. Ved vurderingen af om opfølg‐
ningssamtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden til‐
180
svarende måde, kan kommunalbestyrelsen lægge vægt på,
om der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden
for at blive undtaget fra at møde personligt op til samtaler
og deltage i tilbud. Dette kan fx være tilfældet, hvis en per‐
son gentagne gange dokumenterer at være ansat i et job,
som ikke bliver til noget, eller hvis en person har usædvan‐
ligt mange jobskift med indlagte ledighedsperioder. Kom‐
munalbestyrelsen kan endvidere lægge vægt på, om der er
gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fa‐
gområde, og om det fortsat vil være til fordel for personen at
være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler
og deltage i tilbud. Dette kan fx være tilfældet, hvis den på‐
gældende skal begynde et meget kortvarigt job, eller der er
usikkerhed om vedkommendes fremtidige jobsituation.
Til nr. 8
Integrationsloven indeholder i § 20 bestemmelser om op‐
følgning på kontrakter. Efter bestemmelsen har kommunal‐
bestyrelsen en overordnet pligt til løbende at følge op på
kontrakten, hvis der er behov derfor, og efter bestemmelsen
skal kommunalbestyrelsen som hovedregel følge op på kon‐
trakten mindst hver 3. måned, indtil udlændingen har op‐
fyldt de mål, som er aftalt eller fastsat i kontrakten. Integra‐
tionsloven indeholder ikke regler om, at personer selv skal
booke samtaler til opfølgning.
Som noget nyt foreslås det i et nyt stk. 4, at jobparate ud‐
lændinge selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Det foreslås, at det fremgår af bestemmelsen, at selvboo‐
king skal ske digitalt, men ikke at selvbooking skal foregå
via Jobnet, således som det gælder for andre målgrupper ef‐
ter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats. Forslaget medfører, at selvbooking fortsat kan foregå
via Jobnet, men at det også kan være muligt via andre løs‐
ninger. Det vil således være muligt for kommuner at tilbyde
mulighed for at selvbooke møder i jobcenteret fx via kom‐
munens egen hjemmeside eller fremmødestandere.
Forslaget svarer til § 34, stk. 1, i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette for‐
slag omhandler dog andre målgrupper end forslaget til § 20,
stk. 4, i integrationsloven.
Det foreslås videre i et nyt stk. 5, 1. pkt., at jobcenteret
kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om at boo‐
ke jobsamtaler digitalt, hvis udlændingens sproglige og it-
mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlæn‐
dingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at
udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kra‐
vene.
I et nyt stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at kommunalbestyrel‐
sen efter en konkret vurdering kan fratage en person retten
til selvbooking, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at per‐
sonen booker jobsamtaler på en anden måde end aftalt eller
på en måde, som kommunalbestyrelsen vurderer vil medfø‐
re, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Den foreslåede ordning om selvbooking giver således kom‐
munalbestyrelsen mulighed for efter en konkret vurdering at
fravige udgangspunktet, hvis der fx foreligger misbrug af
ordningen eller udlændingen ikke har de fornødne kompe‐
tencer til selv at booke jobsamtaler. Det betyder, at kommu‐
nalbestyrelsen efter en konkret vurdering fx kan beslutte, at
selvbooking ikke skal være gældende i tilfælde, hvor en per‐
son booker mange samtaler ud over det aftalte, booker flere
samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt omboo‐
ker samtaler. Fravigelse af udgangspunktet kan endvidere
ske, hvis kommunen (i praksis jobcenteret) fx vurderer, at
det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen
selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-
kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i
manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk,
kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afhol‐
delsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller
deltagelse af en tolk.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at jobcenteret har
mulighed for på baggrund af en konkret vurdering af den en‐
kelte udlændings danskkundskaber, it-mæssige kompetencer
og andre forudsætninger, kan beslutte at undtage en udlæn‐
ding fra kravet om selvbooking. Konsekvensen af at jobcen‐
teret undtager en udlænding er, at jobcenteret fastsætter de
konkrete tidspunkter for udlændingens jobsamtaler.
Med ændringen af integrationsloven ensrettes reglerne om
selvbooking med, hvad der gælder for dagpengemodtagere,
jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate modtagere af
integrationsydelse, som ikke er omfattet af selvforsørgelses-
og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, sy‐
gedagpengemodtagere samt sygemeldte i jobafklaringsfor‐
løb, om at der for persongrupperne gælder et udgangspunkt
om en forpligtelse til selvbooking af samtaler i jobcenteret.
Endelig foreslås det i et nyt stk. 6, at de nærmere regler,
som beskæftigelsesministeren i medfør af § 39, nr. 10, i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats bemyndiges til at fastsætte om selvbooking og om
afmelding som jobsøgende, hvis en person ikke selv booker
jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv
at skulle booke jobsamtaler, finder tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af det nævnte forslag til lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at hvis dagpengemodtageren ikke boo‐
ker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som den
pågældende har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskas‐
sen, bliver den pågældende automatisk afmeldt som jobsø‐
gende i jobcenteret. Konsekvensen af manglende tilmelding
som jobsøgende er, at den pågældende ikke kan få udbetalt
dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal – før den trækker den
pågældende i dagpenge – partshøre personen om den man‐
glende tilmelding. Jobcenteret og arbejdsløshedskassen for
egne medlemmer skal inden for rammerne af den almindeli‐
ge vejledningsforpligtelse yde hjælp til personer, der kan ha‐
ve svært ved at finde ud af selvbooking-systemet, så de ikke
bliver afmeldt, fordi de ikke får booket jobsamtalerne på
grund af manglende it-kundskaber. Det foreslås endvidere,
at der fastsættes regler om, at hvis de øvrige målgrupper ik‐
ke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist,
181
som personen har fået af jobcenteret, er konsekvensen, at
kommunen skal tage stilling til, om personen fortsat har ret
til at modtage den ydelse, som personen modtager eksem‐
pelvis efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpengelo‐
ven. Jobcenteret skal også for disse grupper yde hjælp til
personer, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-
systemet.
Der henvises endvidere til punkt 2.18.6 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af integrationslovens § 23, stk. 8, at de regler,
som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 113 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om erstatning ved en
udlændings tilskadekomst eller ved skade, som en udlæn‐
ding forvolder, under deltagelse i tilbud om vejledning og
opkvalificering samt tilbud om virksomhedspraktik, finder
tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23,
stk. 8, ændres fra § 113 til § 191 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor hjemme‐
len til at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler fore‐
slås placeret i § 191.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23,
stk. 8, i integrationsloven i overensstemmelse med de fore‐
slåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den
foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændrin‐
ger.
Til nr. 10
Det fremgår af integrationslovens § 23 a, stk. 4, at produk‐
tion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt til‐
rettelagte projekter eller uddannelsesforløb, herunder høj‐
skoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fag‐
specifik danskundervisning ikke må være konkurrencefor‐
vridende, og at de retningslinjer, som beskæftigelsesministe‐
ren fastsætter i medfør af § 33, stk. 2, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 a,
stk. 4, 2. pkt., ændres fra § 33, stk. 2, til § 99, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor hjemme‐
len til at beskæftigelsesministeren kan fastsætte retningslin‐
jer foreslås placeret i § 99, stk. 2.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23
a, stk. 4, 2. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Til nr. 11
Efter integrationslovens § 23 a, stk. 6, 1. pkt., kan kom‐
munalbestyrelsen til udlændinge, der er fyldt 25 år, og ud‐
lændinge under 25 år med forsørgelsespligt over for hjem‐
meboende børn efter en konkret vurdering give tilbud om
vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervs‐
kompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i
forvejen har en sådan uddannelse. Efter bestemmelsens 2.
pkt., skal kommunalbestyrelsen ved afgørelsen med ud‐
gangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurde‐
re udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmar‐
kedets konkrete behov for arbejdskraft. Efter bestemmelsen
kan der ikke tilbydes ordinær uddannelse til udlændinge, der
allerede har en, i en dansk sammenhæng, erhvervskompe‐
tencegivende uddannelse på et område, hvor der er behov
for arbejdskraft. Der kan ikke gives tilbud om en uddannelse
af længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.
Det foreslås, at § 23 a, stk. 6, 1. pkt., i integrationsloven
ændres således, at kommunalbestyrelsen til udlændinge, der
er fyldt 30 år, og udlændinge under 30 år med forsørgelses‐
pligt over for hjemmeboende børn efter en konkret vurde‐
ring kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i form
af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis
udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse.
For udlændinge under integrationsloven indebærer forsla‐
get følgende ændringer i adgangen til studie- og erhvervs‐
kompetencegivende uddannelse som led i integrationslovens
tilbud om vejledning og opkvalificering:
– For 18-24 årige bibeholdes gældende adgang.
– For de 25-29-årige vil tilbuddet fremover blive forbe‐
holdt personer med forsørgelsespligt over for hjemme‐
boende børn.
– Personer over 30 år er ikke omfattet af ændringerne. For
denne gruppe bibeholdes gældende regler uden yderlige‐
re kriterier for adgangen til tilbuddet, ligesom der fortsat
gælder forskellige regler for personer under integrations‐
loven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For alle aldersgrupperne fastholdes i øvrigt det allerede
gældende krav om, at udlændingen ikke i forvejen har en så‐
dan uddannelse, og at kommunalbestyrelsen med udgangs‐
punkt i udlændingens ønsker og forudsætninger skal vurdere
udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarke‐
dets konkrete behov for arbejdskraft ved afgørelsen.
Der henvises til punkt 2.18.4 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 12
Det fremgår af § 23 a, stk. 7, i integrationsloven, at de reg‐
ler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt, som be‐
skæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 108 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendel‐
se.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 a,
stk. 7, ændres fra § 108 til § 183 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
182
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ud‐
dannelsesaktivitet og indberetningspligt foreslås placeret i §
183.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23
a, stk. 7, i integrationsloven i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Til nr. 13
Efter integrationslovens § 23 b, stk. 2, 1. pkt., gælder, at
integrationslovens tilbud om virksomhedspraktik gives med
henblik på at afdække og optræne udlændingens faglige, so‐
ciale eller sproglige kompetencer samt for at afklare udlæn‐
dingens beskæftigelsesmål.
Det foreslås, at bestemmelsens 1. pkt. affattes således, at
tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at af‐
klare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige
kompetencer samt afklare beskæftigelsesmål og bringe per‐
sonen tættere på sit beskæftigelsesmål, ved at personen del‐
tager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sam‐
menhænge. Formålet med den foreslåede ændring er en ty‐
deliggørelse af formålet med en virksomhedspraktik så der
stilles direkte krav til indhold og sigte med virksomheds‐
praktikken.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at der skal af‐
tales et klart indhold og mål for virksomhedspraktikken, så
personen så vidt muligt deltager og optrænes i konkrete ar‐
bejdsopgaver i samarbejde med erfarne kolleger, og på den‐
ne måde bedst muligt udvikler sig og får styrket sine mulig‐
heder for at få et ordinært job. Det forudsættes, at arbejdsop‐
gavernes omfang og indhold under praktikken tilrettelægges
under hensyntagen til personens muligheder og forudsætnin‐
ger. Med den foreslåede ændring understøttes tillige regerin‐
gens målsætning om en mere jobrettet, virksomhedsnær in‐
tegrationsindsats.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.18.3 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Til nr. 14
Det fremgår af § 23 b, stk. 7, i integrationsloven, at regler‐
ne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning
m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter
i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fin‐
der tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes
virksomhedspraktik.
Det foreslås, at henvisningerne i integrationslovens § 23 b,
stk. 7, ændres fra §§ 48, 49 og 50 til §§ 63, 64 og 65 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvrid‐
ning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren kan
fastsætte efter den gældende § 50 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats foreslås placeret i §§ 63, 64 og 65.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23
b, stk. 7, i integrationsloven i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Til nr. 15
Det følger af integrationslovens § 23 c, stk. 1, at kommu‐
nalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om ansættelse
med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere, og
at tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på
oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige
kompetencer. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at
et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1
år.
Det fremgår videre af integrationslovens § 23 c, stk. 3, 1.
pkt., at §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk.
4, §§ 60 og 61 om merbeskæftigelse m.v. og §§ 63-65 om
løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for
personer, der modtager integrationsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge,
der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det foreslås, at henvisningerne i integrationslovens § 23 c,
stk. 13, 1 pkt., ændres fra §§ 54, 55 og 59 til §§ 70-72, og at
henvisningerne til §§ 60 og 61 ændres til §§ 78 og 79, og
endelig at henvisningerne til §§ 63-64 ændres til §§ 75, 76
og 80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
i §§ 54, 55 og 59 foreslås placeret i §§ 70-72, henvisninger‐
ne til §§ 60 og 61 foreslås placeret i §§ 78 og 79, og henvis‐
ningerne til §§ 63-64 foreslås placeret i §§ 75, 76 og 80
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 23
c, stk. 3, 1. pkt. i integrationsloven i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Til nr. 16
Det fremgår af integrationslovens § 23 c, stk. 3, 2. pkt., at
udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte, at de
regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af §
68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvist
skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives
tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 c,
stk. 3, 2. pkt. ændres fra § 68 til § 81 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
183
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de reg‐
ler, som beskæftigelsesministeren kan fastsætte efter den
gældende § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fore‐
slås placeret i § 81.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23
c, stk. 3, 2. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Til nr. 17
Det fremgår af integrationslovens § 23 c, stk. 4, at § 75 a,
stk. 5 og 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om løn
under tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige ar‐
bejdsgivere finder tilsvarende anvendelse for personer, der
er omfattet af integrationslovens § 23, stk. 6.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 c,
stk. 4, ændres fra § 75 a, stk. 5 og 6 til § 72, stk. 3, nr. 3, og
stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de regler
om løn under tilbud om ansættelse med løntilskud hos of‐
fentlige arbejdsgivere, som gælder efter den gældende lovs
§ 75 a, stk. 5 og 6, foreslås placeret i lovens § 72, stk. 3, nr.
3 og stk. 5.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23
c, stk. 4, i integrationsloven i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 18
Det fremgår af integrationslovens § 23 d, stk. 3, at §§ 31 d
og 31 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler,
som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 31 f i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilbud om mentor‐
støtte og tilskud til køb af uddannelse til mentoren, finder
tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at henvisningerne i integrationslovens § 23 d,
stk. 3, ændres fra § 31 d og 31 e til § 169 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og at henvisningen i integrationslo‐
vens § 23 d, stk. 3, til § 31 f i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats ændres til § 171.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for‐
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det fore‐
slås, at §§ 31 d og 31 e og de regler, som beskæftigelsesmi‐
nisteren fastsætter i medfør af § 31 f i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats om tilbud om mentorstøtte og tilskud til
køb af uddannelse til mentoren, placeres i henholdsvis § 169
og § 171.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23
d, stk. 3, i integrationsloven i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn‐
dringer.
Til nr. 19
Det fremgår af integrationslovens § 24 a, stk. 3, at de reg‐
ler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af §
100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om til‐
skud til hjælpemidler, finder tilsvarende anvendelse.
Bemyndigelsen i § 100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats er udnyttet til i § 121 i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats at fastsætte, at tilskud til hjælpe‐
midler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Job‐
centeret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale
på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen
på den enkelte uddannelsesinstitution. Det er endvidere fast‐
sat, at det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemid‐
ler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren hen‐
holdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og
at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på ar‐
bejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.
Som følge af reglen i integrationslovens § 24 a, stk. 3, har
reglerne om tilskud til hjælpemidler i bekendtgørelsen om
en aktiv beskæftigelsesindsats fundet tilsvarende anvendelse
for integrationsloven.
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats videreføres bemyndigelsen til at fastsæt‐
te nærmere regler om tilskud til hjælpemidler ikke. I stedet
indeholder forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats et kapitel om hjælpemidler i forbindelse med ansættelse
og beskæftigelse m.v., som indeholder en række forskellige
bestemmelser.
Det foreslås derfor, at der som noget nyt, direkte i integra‐
tionsloven fastsættes regler om tilskud til hjælpemidler. Det
foreslås således, at det af integrationslovens § 24 a, stk. 3,
kommer til at fremgå, at tilskud til hjælpemidler ydes på
baggrund af dokumenterede udgifter, og at det er en betin‐
gelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger
ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at
hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på ar‐
bejdspladsen.
Den nærmere afgrænsning af bestemmelsens anvendelses‐
område, skal ske i overensstemmelse med anvendelsesområ‐
det for forslaget til § 178, stk. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring er der ikke tilsigtet ændringer
i retstilstanden for integrationslovens område.
Til nr. 20
Efter integrationslovens § 26, stk. 3, gælder, at hvis en ud‐
lænding undtages fra kravet om registrering af sin jobsøg‐
ning i joblog på ”Min Side” på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, fra
kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag,
jf. § 26 a, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden
184
for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæfti‐
gelsesmål på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 3 og 4, skal jobcenteret
og udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet
skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.
Det gælder således efter bestemmelsen, at det for jobpara‐
te udlændinge, som undtages fra nogle af kravene til anven‐
delse af Jobnet grundet manglende sproglige eller it-mæssi‐
ge kompetencer, desuden fastsættes, at jobcenteret skal afta‐
le med udlændingen, hvordan den pågældende i stedet skal
dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter. Dette kan være i
form af dokumentation fra arbejdsgivere om, at udlændin‐
gen har søgt job hos arbejdsgiveren eller ved kopi af ansøg‐
ningen. Det kan også være ved, at det dokumenteres i jour‐
nalen, at den pågældende sammen med en jobkonsulent sø‐
ger job aktivt.
Det foreslås, at integrationslovens § 26, stk. 3, affattes så‐
ledes, at det kommer til at fremgå, at undtages en jobparat
udlænding, jf. § 26 a, stk. 4, fra kravet om registrering af sin
jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a, stk.
1, eller undtages en udlænding fra kravet om, at cv-oplys‐
ninger skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige
for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter til‐
meldingen som jobsøgende, jf. § 26 b, stk. 11, skal jobcente‐
ret og udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet
skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter. Om beregning
af 3-ugers fristen til at registrere cv-oplysninger henvises til
bemærkningerne til forslaget til § 26, nr. 23.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ændret af‐
fattelse af integrationslovens § 26 a, herunder at de nugæl‐
dende § 26 a, stk. 3 og 4, der henvises til i den gældende §
26, stk. 3, udgår, og en konsekvens af forslaget til § 26 b,
stk. 11.
Der henvises endvidere til indholdet af bemærkningerne
til forslagets nr. 23 nedenfor samt til punkt 2.18.5. i de al‐
mindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Det fremgår af gældende § 26 a, stk. 2, at en jobparat ud‐
lænding, der har ansøgt om eller modtager integrationsydel‐
se, ved første henvendelse til kommunen om hjælp, skal til‐
melde sig som jobsøgende i jobcenteret, og at kommunen
har pligt til at sikre dette. Det fremgår videre, at udlændin‐
gen mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på
Jobnet og dermed bekræfte, at den pågældende er arbejdssø‐
gende. Endelig fremgår, at de regler, som fastsættes i med‐
før af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding
og afmelding som jobsøgende.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i lovens § 26 a, stk.
2, 2. pkt., om, at en jobparat udlænding løbende skal tjekke
sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågælden‐
de er aktivt jobsøgende.
Baggrunden for ændringen er, at det fremgår af aftalen om
en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke skal stilles
unødige krav til ledige, og at ledige derfor ikke skal tjekke
jobforslag hver syvende dag. Derfor foreslås det, at kravet
om, at ledige mindst hver syvende dag skal tjekke jobforslag
på Jobnet, afskaffes.
Der henvises til punkt 2.18.5. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til nr. 22
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 1, at en jobpa‐
rat udlænding skal være aktivt arbejdssøgende, og at udlæn‐
dingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Side«
på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan
og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge
job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle job‐
søgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
I integrationslovens § 26 a, stk. 2, er det fastsat, at en job‐
parat udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrati‐
onsydelse, ved første henvendelse til kommunen om hjælp
skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og at
kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændingen skal
mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og
dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. De reg‐
ler, som fastsættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for ud‐
lændingens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 3, at udlæn‐
dingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som
arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge en beskrivelse
(cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer
og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at
finde arbejde ind på Jobnet. Udlændingen skal endvidere an‐
give mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for
fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være
lagt ind på Jobnet.
Det følger endvidere af integrationslovens § 26 a, stk. 4, at
udlændingen løbende skal opdatere sine oplysninger som
nævnt i stk. 3 på Jobnet, samt at foreligger der oplysninger
som nævnt i stk. 3 fra en tidligere tilmelding som arbejdssø‐
gende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige på
Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som jobsøgen‐
de.
Af integrationslovens § 26 a, stk. 5 og 6 følger, at jobcen‐
teret i forbindelse med afholdelse af samtaler efter § 20, stk.
4, skal sikre, at de oplysninger, som udlændingen har lagt på
Jobnet, er fyldestgørende, og at jobcenteret kan beslutte, at
udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin job‐
søgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. stk. 1, fra kra‐
vet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf.
stk. 2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for
3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigel‐
sesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sprogli‐
ge og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at
udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge
for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfyl‐
de kravene.
185
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 7 og 8, at ud‐
lændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig
inden for det pågældende område, at udlændingen endvidere
skal søge ledige job, når jobcenteret forlanger det samt at
jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at en udlæn‐
ding lægger oplysninger på Jobnet, hvis den pågældende an‐
moder herom, og at staten og kommunen har adgang til de
oplysninger, som udlændingen har indlagt på Jobnet.
Endelig følger det af integrationslovens § 26 a, stk. 9, at
staten og kommunerne har adgang til de oplysninger, som
udlændingen har indlagt på Jobnet.
Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes.
I den foreslåede § 26 a, stk. 1, foreslås det, at en jobparat
udlænding skal være aktivt jobsøgende, og at udlændingen
skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Plan« på Job‐
net, og som er indgået med kommunen om, hvordan og in‐
den for hvilke fagområder den pågældende skal søge job.
Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøg‐
ningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Den foreslåede be‐
stemmelse svarer indholdsmæssigt til den hidtil gældende.
Den foreslåede bestemmelse omfatter de konkrete pligter
for en jobparat udlænding, og det følger heraf, at jobparate
udlændinge skal sørge for at søge job inden for et bredt an‐
sættelsesområde. Den jobparate udlænding skal således ak‐
tivt søge job på den måde, som er normalt for området. Job‐
centeret skal løbende følge op på udlændingens jobsøgning
med udgangspunkt i jobloggen på ”Min Side” på Jobnet,
herunder om den enkelte jobparate udlænding søger til‐
strækkelig bredt, intensivt og realistisk. Hvis jobcenteret
vurderer, at den jobparate udlænding ikke har søgt job i til‐
strækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkel‐
te om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den en‐
kelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen
mellem den jobparate og jobcenteret skal fremgå af »Min
Plan« på Jobnet. Kommunen kan altid iværksætte et tilbud
om virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er
relevant, herunder hvis der opstår tvivl om personens rådig‐
hed.
I den foreslåede § 26 a, stk. 2, foreslås det, at en jobparat
udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrations‐
ydelse, ved første henvendelse til kommunen om hjælp skal
tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, at kommunen har
pligt til at sikre dette, og at de regler som beskæftigelsesmi‐
nisteren fastsætter i medfør af § 21 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats om registrering og tilmelding som jobsø‐
gende, jobsøgning og joblog m.v. og om afmelding som job‐
søgende, finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at den nugældende
regel om, at jobparate udlændinge mindst hver syvende dag
skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at
den pågældende er jobsøgende ikke længere vil være gæl‐
dende. Baggrunden herfor er, at det hermed sikres, at be‐
stemmelsen bliver enslydende med reglerne herom i det
samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats. Med forslaget sikres det således, at inte‐
grationslovens regler bliver ensartet med, hvad der gælder
for andre ydelsesgrupper. Baggrunden for forslaget er endvi‐
dere, at kravet om at tjekke jobforslag på Jobnet hver syven‐
de dag skaber unødvendige byrder for borgere og kommu‐
ner, idet det overlapper med andre forpligtelser om fx doku‐
mentation af aktiv jobsøgning.
I den foreslåede § 26 a, stk. 3, foreslås det, at jobcenteret i
forbindelse med afholdelse af samtaler efter integrationslo‐
vens § 20, stk. 4, skal sikre, at de oplysninger, som udlæn‐
dingen har lagt på Jobnet, er fyldestgørende. Den foreslåede
bestemmelse, er en videreførelse af den hidtidigt gældende §
26 a, stk. 5, i integrationsloven, og der er ikke tilsigtet æn‐
dringer i retstilstanden.
I den foreslåede § 26 a, stk. 4, foreslås det, at jobcenteret
kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om regi‐
strering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet,
hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger
ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde krave‐
ne, samt at jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hur‐
tigst muligt bliver i stand til det. Den foreslåede bestemmel‐
se har til formål at sikre kommunernes mulighed for en flek‐
sibel anvendelse af Jobnet ud fra en konkret vurdering af
den enkelte udlændings forudsætninger, således at manglen‐
de danskkundskaber og it-mæssige kompetencer, som kan
gøre det vanskeligt for udlændingen at anvende de digitale
løsninger på Jobnet, ikke kommer til at stå i vejen for, at ud‐
lændingen vurderes jobparat og får en jobrettet indsats. Be‐
slutning om at undtage udlændingen fra kravene skal træffes
efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte ud‐
lændings kompetencer. Kommunen skal således understøtte,
at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at anvende
de digitale løsninger, og målet er, at udlændingen på sigt bli‐
ver i stand til at gøre brug af de digitale løsninger på lige fod
med andre ledige. Den foreslåede bestemmelse er en videre‐
førelse af den hidtidigt gældende § 26 a, stk. 6, i integrati‐
onsloven, for så vidt angår registrering af jobsøgning i job‐
log på »Min Side« på Jobnet, og der er ikke tilsigtet ændrin‐
ger i retstilstanden.
Det foreslås i § 26 a, stk. 5, at udlændingen skal søge ar‐
bejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågæl‐
dende område, og at udlændingen endvidere skal søge le‐
dige job, når jobcenteret forlanger det.
I § 26 a, stk. 6, foreslås det, at jobcenteret skal yde bi‐
stand, i forbindelse med at en udlænding indlægger oplys‐
ninger på Jobnet, hvis den pågældende anmoder herom, og
endelig foreslås det i § 26 a, stk. 7, at staten og kommunerne
har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt
på Jobnet. De foreslåede bestemmelser, er en videreførelse
af de hidtidigt gældende § 26 a, stk. 7-9, i integrationsloven,
og der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Der henvises til punkt 2.18.5. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til nr. 23
Den foreslåede bestemmelse er ny.
186
Integrationslovens gældende § 26 a omfatter de konkrete
pligter for en udlænding, som er jobparat, herunder de regler
om udarbejdelse af cv m.v. som en jobparat udlænding skal
iagttage.
Det følger således af den nugældende § 26 a, stk. 3, at den
jobparate udlænding hurtigst muligt og senest 3 uger efter
tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge
en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcente‐
rets bistand til at finde arbejde på Jobnet. Den jobparate ud‐
lænding skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.
Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår
oplysningerne skal være indlagt på Jobnet.
Det fremgår videre af integrationslovens § 26 a, stk. 4, at
udlændingen løbende skal opdatere sine oplysninger som
nævnt i stk. 3 på Jobnet. Foreligger der oplysninger som
nævnt i stk. 3 fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgen‐
de, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige på
Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejds‐
søgende.
Endvidere fremgår det af integrationslovens § 26 a, stk. 6,
at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen bl.a. kan undta‐
ges fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger
og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål
på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-
mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlæn‐
dingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at
udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Den foreslåede bestemmelse i § 26 b viderefører de nu‐
gældende bestemmelser fra integrationslovens § 26 a om cv
for jobparate udlændinge. Herudover foreslås det, som noget
nyt, at der medtages bestemmelser om cv vedrørende aktivi‐
tetsparate udlændinge i den foreslåede § 26 b.
At også aktivitetsparate udlændinge skal registrere cv-op‐
lysninger på Jobnet skal ses i sammenhæng med, at det i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats foreslås, at alle ledige fremover skal udarbejde et
cv, som skal lægges på Jobnet. Baggrunden herfor er, at ud‐
satte borgere kan have gavn af et cv på Jobnet, hvis de fx
søger småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virk‐
somhederne vil få lettere ved selv at rekruttere disse borge‐
re.
Med det formål at fremme et beskæftigelsesrettet fokus i
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introdukti‐
onsprogrammets forløb samt sikre ensartethed mellem ud‐
lændinge omfattet af integrationslovens anvendelsesområde
og personer omfattet af anvendelsesområdet for lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det i en ny § 26 b, at
gennemføre et krav i integrationsloven om, at alle integrati‐
onsydelsesmodtagere i selvforsørgelses- og hjemrejsepro‐
grammet eller introduktionsprogrammet fremover skal udar‐
bejde et cv på Jobnet.
Det foreslås i § 26 b, stk. 1, at jobparate og aktivitetsparate
udlændinge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet. Be‐
stemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 22, stk. 1, i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats. Cv-oplysninger skal registreres for at understøtte
jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde arbejde og
for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandida‐
ter til en stilling og for øvrige målgrupper længere væk fra
arbejdsmarkedet er cv-oplysningerne også et dialogværktøj,
der fungerer som et skridt på vejen mod at nå til et punkt,
hvor det giver mening, at cv-oplysningerne gøres søgbare
for arbejdsgivere. Alle skal derfor så vidt muligt have fokus
på job og ordinære timer, også selv om det er få timer, men
det skal være på en måde, så det giver mening for personen.
Det foreslås i § 26 b, stk. 2, at cv-oplysningerne skal inde‐
holde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige re‐
levante forhold. Bestemmelsen, der svarer indholdsmæssigt
til § 22, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter, hvilke cv-oplysnin‐
ger, der skal registreres.
Vedrørende jobparate udlændinge foreslås det i § 26 b,
stk. 3, at disse skal angive mindst ét jobmål. Det eller de an‐
givne jobmål skal være realistiske og kunne bestrides af ud‐
lændingen. På Jobnet registrerer personerne i målgruppen et
eller flere jobmål. Her angives stillingsbetegnelser, som den
enkelte kan bestride, og som kan bruges til udsøgning til
job.
Det foreslås videre i det foreslåede § 26 b, stk. 4, at for
jobparate udlændinge skal cv-oplysningerne være registreret
på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende
samt at jobcenteret inden for 3 ugers fristen kan fastsætte,
hvornår oplysningerne skal være indlagt på Jobnet. Forsla‐
get betyder, at der er klare frister for, hvor hurtigt personer,
der er jobparate, skal registrere cv-oplysninger med henblik
på, at de opnår job hurtigst muligt, fx ved at arbejdsgivere
vil kunne udsøge dem til ledige job.
Vedrørende aktivitetsparate udlændinge foreslås det i § 26
b, stk. 5, at arbejdet med cv-oplysninger begynder i forbin‐
delse med kontaktforløbet, og at registrering af oplysninger‐
ne sker hurtigst muligt. Baggrunden for forslaget er, at ud‐
satte borgere kan have gavn af at registrere cv-oplysninger
på Jobnet fx til brug for at søge småjobs eller virksomheds‐
praktik, men det kan også være som dialogværktøj i forbin‐
delse med kontaktforløbet.
Det foreslås videre om aktivitetsparate udlændinge i § 26
b, stk. 6, at cv-oplysningerne efter aftale mellem jobcenteret
og udlændingen kan gøres tilgængelige for arbejdsgivere.
Forslaget betyder, at jobcenteret i forbindelse med kontakt‐
forløbet kan aftale med udlændingen, at cv-oplysningerne
skal registreres i en form, der er søgbar for arbejdsgivere.
Baggrunden herfor er, at det i mange situationer giver me‐
ning, at en udlænding registrerer cv-oplysninger til brug for
den dialog, der er mellem jobcenter og udlændingen, selv
om udlændingen endnu ikke er nået til et punkt, hvor det gi‐
ver mening, at cv-oplysningerne skal være søgbare for ar‐
bejdsgivere, fordi personen på det tidspunkt, hvor cv-oplys‐
187
ningerne skal registreres, er et stykke fra arbejdsmarkedet.
På den anden side giver det mening, at cv-oplysningerne er
søgbare selv, hvor det alene er småjobs en udlænding søger.
Jobcenteret kan aftale et konkret tidspunkt med udlændin‐
gen for, hvornår cv-oplysningerne gøres søgbare.
Det foreslås videre i § 26 b, stk. 7, at udlændingen løbende
skal opdatere cv-oplysningerne, og at jobcenteret løbende
skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende, hvorved for‐
stås, at jobcenteret påser, at udlændingen har oplyst alle re‐
levante kompetencer m.v. og i øvrigt løbende opdaterer op‐
lysningerne om ny uddannelse, kurser eller erhvervserfaring.
Det foreslås i § 26 b, stk. 8, at cv-oplysninger, der tidlige‐
re har været tilgængelige for søgning på Jobnet, straks på ny
skal gøres tilgængelige for søgning, hvis jobparate udlæn‐
dinge på ny tilmelder sig som jobsøgende eller henvender
sig til kommunen om hjælp.
Forslaget i § 26 b, stk. 9, hvorefter jobcenteret skal yde bi‐
stand til udlændinge, der skal registrere cv-oplysninger, hvis
vedkommende anmoder herom, betyder, at jobcenteret ikke
kan afvise at betjene borgere, som mangler hjælp til at regi‐
strere cv-oplysninger på Jobnet.
Forslaget i § 26 b, stk. 10, hvorefter staten og kommunen
har adgang til de oplysninger, som udlændinge har oplyst på
Jobnet betyder, at staten og kommunen har adgang til samt‐
lige registrerede cv-oplysninger, herunder også oplysninger,
som udlændingen har valgt ikke skal være synlige ved en
søgning.
I § 26 b, stk. 11, foreslås det, at jobcenteret kan beslutte, at
udlændingen undtages fra kravet om registrering af cv-op‐
lysninger på Jobnet og om at cv-oplysningerne skal indehol‐
de oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige rele‐
vante forhold jf. stk. 1 og 2, og fra kravet om at cv-oplysnin‐
ger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende,
jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige
forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan
opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen
hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Forslaget har til formål at sikre kommunerne/jobcentrene
mulighed for en fleksibel anvendelse af Jobnet ud fra en
konkret vurdering af den enkelte udlændings forudsætnin‐
ger, således at manglende danskkundskaber og it-mæssige
kompetencer, som kan gøre det vanskeligt for udlændingen
at anvende de digitale løsninger på Jobnet, ikke kommer til
at stå i vejen for, at udlændingen vurderes jobparat og får en
jobrettet indsats. Den foreslåede bestemmelse, er en delvis
videreførelse af den hidtidigt gældende undtagelsesbestem‐
melse i § 26 a, stk. 6, idet en undtagelse fortsat er relevant i
forhold til bestemmelser om cv, der nu alene omfattes af §
26 b.
Endelig foreslås det i § 26 b, stk. 12, at de nærmere regler
som beskæftigelsesministeren, i medfør af § 26 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter om registrering af cv-
oplysninger herunder om indhold og cv-samtaler, finder til‐
svarende anvendelse.
Af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats fremgår det, at bemyndigelsen til be‐
skæftigelsesministeren vil kunne anvendes til at fastsætte
nærmere regler om indhold i cv-oplysninger for personer,
der inden for en frist har pligt til at registrere cv-oplysninger
og for målgrupper, der skal registrere cv-oplysninger i for‐
bindelse med kontaktforløbet. Det fremgår videre, at der
derudover kan fastsættes regler svarende til nugældende om,
at registrering af cv-oplysninger skal følge anvisningen på
Jobnet.
Der henvises til punkt 2.18.5.2. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til nr. 24
Efter integrationslovens § 27 a, stk. 1, gælder, at når kom‐
munalbestyrelsen henviser en jobparat udlænding, der mod‐
tager integrationsydelse, til et job af over 5 dages varighed
og udlændingen ikke får jobbet, igangsættes et systematisk
henvisningsforløb efter stk. 2.
Bestemmelsens stk. 2, fastslår, at kommunalbestyrelsen
hurtigst muligt skal henvise udlændingen til endnu et job og
løbende skal fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første
henvisning efter stk. 1, hvis udlændingen ikke kommer i be‐
skæftigelse. Er der ikke job, hvortil udlændingen kan henvi‐
ses, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlændingen at sø‐
ge et antal nærmere angivne job på Beskæftigelsesministeri‐
ets database Jobnet. Jobbene udsøges i samarbejde med ud‐
lændingen.
Endelig fremgår af bestemmelsens stk. 3, at en udlænding,
der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, ikke kan
henvises til en anden aktør, som kommunalbestyrelsen har
overladt varetagelsen af selvforsørgelses- og hjemrejsepro‐
grammer eller introduktionsprogrammer.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.
Baggrunden for ændringen er, at der ønskes en konse‐
kvensjustering i forhold til det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede
ændring om ophævelse af integrationslovens § 27 a, sikres
det, at integrationslovens regler bliver ensartet med, hvad
der gælder for de andre ydelsesgrupper. Det betyder, at kra‐
vet om systematiske henvisningsforløb vil blive afskaffet.
I tilknytning hertil bemærkes, at jobparate udlændinge, jf.
§ 17 a, stk. 1, i integrationsloven, er omfattet af reglerne om
intensiv og kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Der er ta‐
le om minimumskrav, som giver jobcentrene mulighed for
yderligere intensivering. Derfor vurderes en afskaffelse af
kravet om systematiske henvisningsforløb ikke at svække på
kommunernes mulighed for at iværksætte en intensiv be‐
skæftigelsesindsats for denne målgruppe.
Der henvises til punkt 2.18.7.2. i de almindelige bemærk‐
ninger.
188
Til § 27
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 11, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 3.
pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ledige
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er tilmeldt som
arbejdssøgende på Jobnet, og jobparate ansøgere eller mod‐
tagere af kontanthjælps- og integrationsydelse som er til‐
meldt som arbejdssøgende på Jobnet mindst hver 7. dag
tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de
er arbejdssøgende.
Det foreslås, at § 11, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 3. pkt. ophæ‐
ves. Dermed vil kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal
tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de
er arbejdssøgende, blive afskaffet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at de øvrige digita‐
le pligter og rådighedskrav opretholdes, herunder at de le‐
diges jobsøgning skal dokumenteres gennem Joblog.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 28
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2019, jf. dog de foreslåede stk. 2-5. Dette gælder for forsla‐
gets § 1, nr. 8-13 og 24, og § 7, nr. 15 og 16. Bestemmelser‐
ne vedrører sammensætningen og opgaver for Tilsynsrådet,
sammensætning af de regionale arbejdsmarkedsråd og be‐
skæftigelsesråd samt ophævelse af en henvisning til en regel
om samboende.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 22, træder i kraft den 1. au‐
gust 2019. Bestemmelsen vedrører en ændring af henvisnin‐
ger til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., som pr. 1. august
2019 ændrer navn til lov om kommunal ungeindsats for un‐
ge under 25 år, jf. § 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 746 af 8.
juni 2018.
Det foreslås i stk. 3, at ophævelsen af § 8 a, stk. 3, og §
38, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved dette
lovforslags § 2, nr. 8 og 45, ændringen af § 57, stk. 4, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved dette
lovforslags § 7, nr. 6, ophævelsen af § 26 a, stk. 2, 2. pkt., i
integrationsloven, som affattet ved dette lovforslags § 26,
nr. 21, samt ophævelsen af § 11, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 3.
pkt. i lov en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved
dette lovforslags § 27, træder i kraft den 7. december 2019.
Det drejer sig om de ændringer i Beskæftigelsesministeri‐
ets og Udlændinge- og Integrationsministeriets lovgivning,
som afskaffer kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal
tjekke deres jobforslag på Jobnet.
Det betyder, at lovændringerne træder i kraft samtidig
med idriftsættelsen af den digitale løsning, som understøtter
afskaffelsen, den 7. december 2019.
Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr.
1-7, 9-15, 17 og 18, 20-42, 44, 46-54, 56-59, 61-76, 78-83
og §§ 85-89, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, og §
26, nr. 1-20, nr. 22 og 23, træder i kraft den 1. januar 2020.
Bestemmelserne vedrører udmøntningen af Aftale om for‐
enklet beskæftigelsesindsats samt konsekvensændringer som
følge heraf.
Bestemmelserne vedrører også udmøntning af Aftale om
udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet
for de to initiativer, der vedrører henholdsvis ingen alders‐
grænse for hjælpemidler til personer i job og smidigere
overgange mellem sektorer for personer, der har fået bevil‐
get hjælpemidler.
Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 2, nr. 16, 19,
43, 55, 60, 77 og 84 om obligatorisk selvbooking for aktivi‐
tetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelses‐
modtagere uden for integrationsprogrammet i integrationslo‐
ven, uddannelsesparate bortset fra åbenlyst uddannelsespa‐
rate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelses‐
modtagere uden for integrationsprogrammet i integrationslo‐
ven, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og inte‐
grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
i integrationsloven, personer der modtager ressourceforløbs‐
ydelse i ressourceforløb samt personer, som modtager ledig‐
hedsydelse.
Det er forudsat, at bestemmelsen i det foreslåede stk. 5,
der udvider målgrupperne for obligatorisk selvbooking til
flere målgrupper, vil blive anvendt for de enkelte målgrup‐
per fra 2021. Fra dette tidspunkt forventes, at der vil være
draget erfaringer fra obligatorisk selvbooking for de yderli‐
gere målgrupper, der med forslaget får pligt til selvbooking,
og når it-systemet er klar. Efter de gældende regler er det
alene dagpengemodtagere, der er omfattet af pligt til selv‐
booking.
Forslagets § 1 om ændringer i lov om organisering og un‐
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal ikke kunne
sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om organise‐
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lo‐
vens § 69, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 2 om ændringer i lov om aktiv socialpolitik,
skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da
lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 118, ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Forslagets § 3 om ændringer i lov om sygedagpenge, skal
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov
om sygedagpenge, jf. lovens § 83, ikke gælder for Færøerne
og Grønland.
Forslagets § 4 om ændringer i lov om sygedagpenge, skal
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov
om seniorjob, jf. lovens § 20, ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
189
Forslagets § 5 om ændringer i barselsloven, skal ikke kun‐
ne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da barselsloven,
jf. lovens § 60, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 6 om ændringer i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., skal ikke kunne sættes i kraft
for Færøerne og Grønland, da lov om kompensation til han‐
dicappede i erhverv m.v., jf. lovens § 20, ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Forslagets § 7 om ændringer i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v., skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lo‐
vens § 105, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 8 om ændringer i lov om fleksydelse skal ik‐
ke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om
fleksydelse ikke finder anvendelse i Færøerne og Grønland.
Forslagets § 9 om ændringer i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne
og Grønland, da lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. lovens § 38, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 10 om ændringer i lov om kommunernes fi‐
nansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommuner‐
ne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, skal ik‐
ke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe‐
talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs‐
hedskasserne, jf. lovens § 40, ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Forslagets § 11 om ændringer i lov om social pension,
skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da
lov om social pension, jf. lovens § 73, ikke gælder for Færø‐
erne og Grønland.
Forslagets § 12 om ændringer i lov om Udbetaling Dan‐
mark, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grøn‐
land, da lov om Udbetaling Danmark, jf. lovens § 35, ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 13 om ændringer i lov nr. 1000 af 30. august
2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige
andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af
reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.), skal
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 118, ikke gælder for Fær‐
øerne og Grønland
Forslagets § 14 om ændringer i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, skal ikke kunne sættes
i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, jf. lovens § 90, ik‐
ke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 16 om ændringer i lov om frikommunenet‐
værk, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grøn‐
land, da lov om frikommunenetværk, jf. lovens § 33, ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets §§ 17, 18 og 19 om ændringer i kildeskattelo‐
ven, ligningsloven og personskatteloven gælder ikke for
hverken Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres,
ikke gælder for Færøerne eller Grønland, og ikke indeholder
en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller
Grønland.
Forslagets § 20 om ændringer i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats m.m., vil ikke skulle kunne sættes i kraft
for Færøerne og Grønland, da lov om betaling for visse ud‐
dannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats m.m., jf. lovens § 11, ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Forslagets § 21 om ændringer i lov om erhvervsuddannel‐
ser, vil ikke skulle kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om erhvervsuddannelser, jf. lovens § 72,
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 22 om ændringer i lov om ungdomsuddannel‐
se for unge med særlige behov, vil ikke skulle kunne sættes i
kraft for Færøerne og Grønland, da lov om ungdomsuddan‐
nelse for unge med særlige behov, jf. lovens § 18, ikke gæl‐
der for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 23 om ændring af lov om de gymnasiale ud‐
dannelser, vil ikke skulle kunne sættes i kraft for Færøerne
og Grønland, da lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lo‐
vens § 77, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 24 om ændring af lov om forberedende
grunduddannelse, vil ikke skulle kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland, da lov om forberedende grundud‐
dannelse, jf. lovens § 51, ikke gælder for Færøerne og Grøn‐
land.
Lov om socialpædagogisk støtte ved videregående uddan‐
nelser (SPS-loven), som ændres med dette lovforslags § 25,
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jv. SPS-lovens § 19.
Derfor skal denne lovs § 25 heller ikke gælde for Færøerne
og Grønland.
Forslagets § 26 om ændringer i lov om integration af ud‐
lændinge i Danmark (integrationsloven), skal ikke kunne
sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om integra‐
tion af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovens
§ 68, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 27 om ændring af lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, vil ikke skulle kunne sættes i kraft for Færøer‐
ne og Grønland, da lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovens § 35, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Til § 29
Det foreslås i stk. 1, at for sygedagpengemodtagere, som
den 1. januar 2020 har haft mindre end 13 uger med syge‐
dagpenge regnet fra første fraværsdag, skal der i alt holdes
mindst 4 samtaler i opfølgningsforløbet inden for de første 6
måneder. For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar
2020 har haft mellem 13 uger og 6 måneder med sygedag‐
190
penge regnet fra første fraværsdag, skal der i perioden frem
til det tidspunkt, hvor den sygemeldte har haft 6 måneder
med sygedagpenge holdes samtaler i opfølgningsforløbet så‐
ledes, at sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mel‐
lem 13-20 uger med sygedagpenge, skal have mindst 2 sam‐
taler. Videre skal sygemeldte, som den 1. januar 2020 har
haft mellem 21-25 uger med sygedagpenge, have mindst en
samtale, medmindre der har været holdt i alt mindst 4 sam‐
taler inden for de seneste 25 uger forud for den 1. januar
2020.
191
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organi‐
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., som ændret senest ved § 4 i lov nr. 174 af
27. februar 2019, foretages følgende ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
funktionen som gennemgående og koordinerende
sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i
jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 g i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte
borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan
overdrages til en anden enhed i kommunen end
jobcenteret. Den gennemgående og koordineren‐
de sagsbehandler fra en anden enhed end jobcen‐
teret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigel‐
seslovgivningen, jf. dog stk. 4.
1. I § 6, stk. 5, 1.pkt., ændres »§§ 68 c og 68 g«
til: »§ 36, stk. 3,«.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf.
§ 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i
samme lov, kan overdrages til en anden enhed i
kommunen end jobcenteret. Den koordinerende
sagsbehandler fra en anden enhed end jobcente‐
ret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæfti‐
gelseslovgivningen.
Stk.7. ---
2. I § 6, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 18 a« til: »§ 36,
stk. 1,«, og »§ 2, nr. 3 og 13« ændres til: »§ 6, nr.
3 og 5«.
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal oprette et reha‐
biliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dia‐
log- og koordineringsforum, som afgiver en ind‐
stilling i alle sager, inden der træffes beslutning
om og tilkendes ressourceforløb, fleksjob, tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspen‐
sion, jf. dog § 17, stk. 4, og § 18, stk. 2, i lov om
social pension. Indstillingen skal indeholde reha‐
biliteringsteamets vurderinger i forhold til borge‐
rens muligheder for at opnå beskæftigelse eller
uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliterings‐
teamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb
efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, jf. dog stk. 2, og i sygedagpengesager,
3. I § 9, stk. 1, 4. pkt., ændres »kapitel 12 b« til:
»kapitel 18«.
192
hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12
i lov om sygedagpenge.
Stk. 2-3. ---
§ 11. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i
sager, hvor en borger får ret til at overgå til et
jobafklaringsforløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller i sygedagpengesager,
jf. § 9, stk. 1, 4. pkt.
4. I § 11, stk. 3, ændres »§ 68 d« til: »§ 107«.
5. Efter § 17 indsættes efter overskriften før §
18:
Ȥ 17 a. Kommunen kan overlade det til andre
aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. og
lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2 og 3. Ansva‐
ret for indsatsen påhviler forsat kommunalbesty‐
relsen.
Stk. 2. Kommunen kan ikke overlade det til an‐
dre aktører at træffe afgørelse om personlig assi‐
stance efter § 4 i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v.
Stk. 3. Kommunen kan ikke overlade til andre
aktører at træffe afgørelse om retten til sygedag‐
penge efter lov om sygedagpenge. Kommunen
kan dog overlade til andre aktører at vurdere, om
den sygemeldte er helt eller delvis uarbejdsdygtig.
Anden aktør kan kun træffe afgørelse herom, hvis
aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen
af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.
Stk. 4. De opgaver og kompetencer til at træffe
afgørelse efter stk. 1 og 3, og som andre aktører
har overladt, forpligter personen på samme måde,
som hvis jobcenteret havde udført opgaven eller
truffet afgørelsen.
Stk. 5. Andre aktører skal overholde samme reg‐
ler, som gælder for jobcenteret i forbindelse med
indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, af‐
givelse af tilbud og underretninger efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. og lov om syge‐
dagpenge.
193
§ 17 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvordan opgaverne efter lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedag‐
penge kan varetages af andre aktører, herunder at
personer omfattet af loven skal have mulighed for
at vælge mellem flere aktører.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om krav til andre aktørers sagsbehandling,
herunder om frister, underretninger til kommunen,
procedurer og klagefrister i forbindelse med sags‐
behandlingen. Beskæftigelsesministeren kan her‐
under fastsætte regler om andre aktørers forplig‐
telse til at give jobcenteret de nødvendige oplys‐
ninger om personer, der er omfattet af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller lov om syge‐
dagpenge, til brug for administrationen af lovgiv‐
ningen m.v.«
§ 18. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
landsdækkende krav til udbud og kontrakter med
andre aktører, som kan inddrages i beskæftigel‐
sesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sy‐
gedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik
og § 5 i integrationsloven.
6. I § 18 ændres »kapitel 2 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov sygedag‐
penge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik« til: »§
17 a og regler fastsat i medfør af § 17 b«.
7. Efter kapitel 3 indsættes i »Afsnit II«:
»Kapitel 3 a
Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigel‐
sesindsats
§ 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter re‐
sultatmål og mål for kommunernes beskæftigel‐
sesindsats (fokusmål) som led i sit tilsyn med
kommunerne efter dette kapitel.
§ 22 b. Lever en kommune ikke op til de resul‐
tatmål, som beskæftigelsesministeren har fastsat,
og lever kommunen i et gennemsnit over de sidste
12 måneder ikke op til de fastsatte fokusmål, jf. §
22 a, bliver den pågældende kommune omfattet af
et skærpet tilsyn.
§ 22 c. En kommune, der bliver omfattet af et
skærpet tilsyn, jf. § 22 b, skal sende en redegørel‐
se til beskæftigelsesministeren om, hvilke initiati‐
ver, kommunen har iværksat eller vil iværksætte
194
for at leve op til de fastsatte fokusmål, og en plan
for, hvornår målene vil være nået. Redegørelsen
skal indeholde resultatet af en uvildig sagsgen‐
nemgang for målgrupper, hvor kommunen ikke le‐
ver op til fokusmålene. Kommunen afholder ud‐
gifterne til sagsgennemgangen.
§ 22 d. En kommune, der bliver omfattet af et
skærpet tilsyn, har en genopretningsperiode på 9
måneder til at få rettet op på indsatsen og leve op
til de fastsatte fokusmål.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan bestemme,
at en kommune, som har forbedret indsatsen, men
uden fuldt ud at have opfyldt fokusmålene inden
for genopretningsperioden på 9 måneder, kan få
genopretningsperioden forlænget, dog højst med
yderligere 12 måneder.
§ 22 e. En kommune, som ikke har opfyldt fo‐
kusmålene i et gennemsnit over de seneste 12 må‐
neder efter udløbet af genopretningsperioden, her‐
under en eventuel forlænget periode efter § 22 d,
stk. 2, skal leve op til særlige minimumskrav til
indsatsen, fastsat af beskæftigelsesministeren.
Kommunen skal endvidere få foretaget en uvildig
gennemgang af sager for de målgrupper, hvor
kommunen fortsat ikke lever op til de fastsatte fo‐
kusmål. Kommunen afholder udgifterne til sags‐
gennemgangen.
§ 22 f. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om:
1) Resultatmål og indsatsmål (fokusmål) for
skærpet tilsyn, jf. § 22 b.
2) Kommunernes redegørelser og genopret‐
ningsplaner, jf. § 22 c.
3) Sagsgennemgangen, jf. §§ 22 c og 22 e.
4) Genopretningsperioden, jf. § 22 d.
5) Fastsættelse af minimumskrav til indsatsen
efter udløbet af genopretningsperioden, jf. § 22 e.«
Beskæftigelsesrådets og de regionale ar‐
bejdsmarkedsråds samspil med myndigheder‐
ne om beskæftigelsesindsatsen
8. I overskriften før kapitel 4 indsættes efter
»Beskæftigelsesrådets«: », Tilsynsrådets«.
Kapitel 4
§ 24. ---
195
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger, bort‐
set fra formanden, medlemmerne af Beskæftigel‐
sesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsen‐
terede organisationer og myndigheder.
Der udpeges
1) 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 8 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF,
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 4 fra KL,
7) 1 fra Danske Regioner og
8) 1 fra Danske Handicaporganisationer.
Stk. 3-4. ---
9. § 24, stk. 2, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet
indsættes:
»2) 9 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,«
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
Stk. 5. Der tilforordnes rådet tre repræsentanter
for Beskæftigelsesministeriet, en repræsentant
for Finansministeriet, en repræsentant for Udlæn‐
dinge- og Integrationsministeriet og en repræsen‐
tant for Undervisningsministeriet.
Stk. 6-8. ---
10. I § 24, stk. 5, ændres »Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale forhold« til:
»Udlændinge- og Integrationsministeriet«.
§ 25. ---
Stk. 2. Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en
beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklin‐
gen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater
og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
11. § 25, stk. 2, ophæves.
12. Efter § 26 indsættes før kapitel 5 som nyt ka‐
pitel:
»Kapitel 4 a
Tilsynsrådet
Formål
§ 26 a. Tilsynsrådet er rådgivende for beskæfti‐
gelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirk‐
somhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejds‐
løshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesind‐
satsen, revisionen og fokusrevision af kommuner‐
ne, kommunernes rådighedsadministration, det
skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigel‐
sesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med
kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens
puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsini‐
tiativer på tilsynsområdet.
196
Sammensætning
§ 26 b. Tilsynsrådet har 8 medlemmer, hvoraf en
formand og 1 medlem udpeges af beskæftigelses‐
ministeren. Beskæftigelsesministeren udpeger der‐
udover efter indstilling
1) 1 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 1 fra KL,
3) 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,
4) 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og
Akademikerne og Lederne efter fælles indstilling,
5) 1 fra Danske A-kasser og
6) 1 fra Skattestyrelsen.
Stk. 2. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for
Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Fi‐
nansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede
har ingen stemmeret.
Stk. 3. Medlemmerne, herunder formanden og
de tilforordnede, udpeges for en 4-årig periode.
Finder udpegningen sted i løbet af en periode,
gælder den til periodens udløb. Medlemmerne kan
genudpeges.
Stk. 4. Tilsynsrådet fastsætter selv sin forret‐
ningsorden.
Stk. 5. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring varetager rådets sekretariatsfunktion.
Opgaver
§ 26 c. Tilsynsrådet behandler direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
rapporter, jf. § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v. og resultaterne af tilsynet med
kommunernes rådighedsadministration, jf. § 13 e i
lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2. Tilsynsrådet er endvidere det centrale til‐
synsorgan for arbejdsløshedskassernes kontrolind‐
sats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
skal på baggrund af afrapporteringer rådgive Sty‐
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kva‐
liteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan også
197
medvirke til at fastlægge kravene til kassernes
kontroller fremadrettet.
Stk. 3. Tilsynsrådet har indsigt i og rådgiver mi‐
nisteren om arbejdsløshedskassernes deltagelse i
beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevi‐
sion af kommunerne, det skærpede tilsyn med
kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens
øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbeta‐
ling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og
styrelsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsom‐
rådet.«
§ 28. ---
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger med‐
lemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet
repræsenterede organisationer
og myndigheder. Der udpeges
1) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 5 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF,
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 5 fra kommunerne beliggende i regionen i
forening,
7) 1 fra Danske Handicaporganisationer og
8) 1 fra regionsrådet.
Stk. 3-8. ---
13. § 28, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet ind‐
sættes:
»2) 6 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation«.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
§ 29. Det regionale arbejdsmarkedsråd vareta‐
ger følgende opgaver:
1)-4) ---
5) Godkender den regionale positivliste for den
regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
6-7) ---
14. I § 29, nr. 5, ændres »§ 33 b« til: »§ 97«.
15. I § 29 indsættes som nr. 8:
»8) Iværksætter og yder tilskud til initiativer in‐
den for en statslig ramme til at sikre en hurtig og
aktiv indsats i forbindelse med større virksom‐
hedslukninger eller større afskedigelser af stor be‐
tydning for et lokalområde, jf. kapitel 25 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.«
198
§ 30. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan in‐
den for rammerne af en statslig bevilling i form
af en varslingspulje iværksætte og yde tilskud til
initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i
forbindelse med større virksomhedslukninger el‐
ler større afskedigelser af stor betydning for et
lokalområde. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering udfører rådets beslutning om anven‐
delse af bevillingen og varetager administration
og regnskab m.v.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v.
for tilskud, der ydes efter stk. 1.
16. § 30 ophæves.
§ 31. Kommunen skal løbende underrette det
regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af
virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansæt‐
telse med løntilskud efter kapitel 11 og 12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underretnin‐
gen sker via det landsdækkende it-system, som
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen
skal løbende sende det regionale arbejdsmar‐
kedsråd oversigter over pladser i virksomheds‐
praktik, nytteindsats og pladser med løntilskud.
17. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »og nytteindsats
samt ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og
12« til: », ansættelse med løntilskud og nytteind‐
sats efter kapitel 11-13«.
Stk. 2. De regionale arbejdsmarkedsråd skal
sammen med kommunerne én gang årligt drøfte
en strategi for kommunernes etablering af og op‐
følgning på anvendelse af nytteindsatsen efter
kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Stk. 3. ---
18. I § 31, stk. 2, ændres »kapitel 11« til: »kapi‐
tel 13«.
§ 34. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Jobcentrene og andre aktører kan søge i
cv’er på Jobnet på tværs af kommuner og ar‐
bejdsløshedskasser i forbindelse med jobformid‐
ling og anden virksomhedsrettet indsats, jf. § 5 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentre‐
ne og arbejdsløshedskasserne har adgang til nød‐
vendige formidlingsrelevante oplysninger på
tværs af kommunegrænser.
19. I § 34, stk. 3, 1. pkt., ændres »cv᾽er« til: »cv-
oplysninger«, og »§ 5« ændres til: »kapitel 4«.
§ 36. Oplysninger, som er registreret på Jobnet
og andre selvbetjeningsløsninger, herunder til‐
20. I § 36, stk. 1, ændres »§ 13, stk. 2, og § 73 d,
stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har
199
melding, cv-oplysninger for personer, der efter §
13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et cv
i Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af
jobsøgning, afklaring og andre oplysninger til
brug for sagsbehandling i kommunerne og ar‐
bejdsløshedskasserne vedrørende
beskæftigelsesindsatsen, indgår i det fælles it-
baserede datagrundlag.
Stk. 2. ---
pligt til at indlægge et cv i Jobnet« til: »§ 22 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at
registrere cv-oplysninger på Jobnet«.
21. Efter § 38 indsættes før overskriften før §
39:
»§ 38 a. Jobindsats.dk skal vise et samlet over‐
blik bestående af generelle målinger, der kan give
kommuner og andre interessenter i beskæftigelses‐
indsatsen indblik i kommunernes resultater og ind‐
satser, og særlige målinger, som anvendes til ud‐
vælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. § 22
b.«
§ 42. ---
Stk. 2. Data på individniveau om højeste fuld‐
førte uddannelse og uddannelsesforløb for perso‐
ner under 30 år fra Undervisningsministeriets
fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-base‐
rede datagrundlag, jf. § 32.
Stk. 3. Data på individniveau om uddannelses‐
planer, jf. lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v., anvendes i det fælles it-baserede data‐
grundlag.
Stk. 4-5. ---
§ 43. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut‐
terings statistiske datavarehus modtager og an‐
vender oplysninger på individniveau om
1) uddannelse fra Undervisningsministeriets
fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.,
2-5) ---
Stk. 2-3. ---
§ 45. ---
Stk. 2. Data fra det fælles it-baserede data‐
grundlag, jf. § 32, om beskæftigelsesforanstalt‐
22. I § 42, stk. 2 og 3, og § 43, stk. 1, nr. 1, æn‐
dres »lov om vejledning om uddannelse og er‐
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge
under 25 år«, og i § 45, stk. 2, ændres »lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om
kommunal indsats for unge under 25 år.«.
200
ninger over for personer under 18 år videregives
til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag
med henblik på forvaltning af lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan‐
nelse, beskæftigelse m.v.
§ 52. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær‐
mere regler om
1) omfanget og brugen af de systemer, der er
nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39, herunder regler om
dataansvar, registrering af cv᾽er og jobannoncer
på Jobnet og om vilkår for anvendelsen af syste‐
merne, og
2) ---
23. I § 52, nr. 1, ændres »cv᾽er« til: »cv-oplys‐
ninger«.
§ 54. Kommunen kan ud over de tilfælde, der
er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikker‐
hed og administration på det sociale område og §
50 i integrationsloven, kræve oplysninger om
den, der ansøger om eller får ydelser fra kommu‐
nen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpen‐
ge eller integrationsloven, og dennes ægtefælle
eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik,
i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 2-6. ---
24. I § 54, stk. 1, udgår »eller sambo, jf. § 2 b i
lov om aktiv socialpolitik«.
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 247 af 13. marts 2019, foretages følgende
ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgel‐
se er at sætte modtageren i stand til at klare sig
selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter
evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, her‐
under ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter
integrationsloven.
Stk. 3. ---
§ 5. ---
Stk. 2. Kommunen kan dog i særlige tilfælde
tillade, at retten til hjælp bevares under kortvari‐
ge ophold i udlandet, hvis
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3,
§ 8, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 4 og
stk. 4, 1. pkt., § 13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25,
stk. 7, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1 og 3,
§ 40 a, stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, § 68
a, stk. 3, 1. pkt., § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 b, stk.
1, § 69 d, stk. 1, nr. 3, § 69 e, § 69 j, stk. 10, 1.
pkt., § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk. 1, § 69
o, stk. 1, nr. 3, § 69 p, § 93, stk. 1, nr. 2, og stk. 3,
og § 94, stk. 2, indsættes efter »tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats«: », tilbud efter ka‐
pitel 5 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.«.
201
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet
efter integrationsloven eller revalidering efter
denne lov,
2)-4) ---
Stk. 3. Det er en betingelse for at bevare hjæl‐
pen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at mod‐
tageren kan opfylde de almindelige betingelser
for hjælp, herunder at den pågældende kan tage
imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør
af integrationsprogrammet efter integrationslo‐
ven.
Stk. 4. ---
§ 8. ---
Stk. 2. Når en person har brug for hjælp til for‐
sørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommu‐
nen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes
ved integrationsydelse eller uddannelses- eller
kontanthjælp og tilbud efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af inte‐
grationsprogrammet efter integrationsloven.
Kommunen behandler sagen efter regler, der er
fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20
c.
Stk. 3. ---
§ 11. Kommunen yder hjælp i form af integra‐
tionsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, til‐
bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og tilbud i medfør af integrationsprogrammet ef‐
ter integrationsloven.
Stk. 2-13. ---
§ 13. ---
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får kontant‐
hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne
for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmulighe‐
der, hvis personen
1-3) ---
4) undlader at give meddelelse til jobcenteret
eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor
den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i med‐
202
før af integrationsprogrammet efter integrations‐
loven eller skal møde til jobsamtale hos en ar‐
bejdsgiver,
5-7) ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp,
jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at ud‐
nytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder,
hvis personen gentagne gange melder sig syg,
når personen er givet et tilbud efter lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats eller skal deltage i dele
af integrationsprogrammet efter integrationslo‐
ven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurde‐
ring af personens rådighed, hvis det ikke vurde‐
res relevant.
§ 13 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulig‐
hederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under delta‐
gelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats og tilbud i medfør af integrationspro‐
grammet efter integrationsloven.
§ 13 f. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. I opgørelsen af perioden med hjælp i
sammenlagt 1 år inden for 3 år til et ægtepar efter
stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1, eller til en ugift
person efter stk. 6, nr. 1, indgår
1) ---
2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller eller
den ugifte person har deltaget i tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrati‐
onsloven eller har modtaget engangshjælp efter §
25 a, og
3) ---
Stk. 11-17. ---
§ 25. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Kommunen yder et aktivitetstillæg til
kontanthjælpen til en person under 30 år, der er
visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter
203
integrationsloven. En aktivitetsparat person har
endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen
har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud.
Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når perso‐
nen har modtaget kontanthjælp i 3 måneder, jf.
dog stk. 11.
Stk. 8-13. ---
§ 31. Har ansøgeren eller ægtefællen arbejds‐
indtægter eller indtægter som led i tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrati‐
onsloven eller andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, ses der ved beregningen af inte‐
grationsydelse eller uddannelses- eller kontant‐
hjælp efter §§ 22-25 bort fra 25 kr. pr. udført ar‐
bejdstime, jf. dog stk. 2. Det beløb, der samlet
kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag
af mere end 160 timer pr. måned pr. person.
Stk. 2-3. ---
§ 36. Hvis en person uden rimelig grund ude‐
bliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, en eller flere dele af integrations‐
programmet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herun‐
der tilbud eller foranstaltninger som led i sygeop‐
følgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. §
13, stk. 5, 2. og 3. pkt., skal kommunen foretage
et fradrag i hjælpen.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholds‐
mæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp ef‐
ter integrationslovens § 23 f, når deltageren uden
rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller
flere dele af integrationsprogrammet efter inte‐
grationsloven.
§ 40 a. ---
Stk. 2. Kommunen skal samtidig med afgørel‐
sen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i med‐
før af integrationsprogrammet efter integrations‐
loven eller anden beskæftigelsesfremmende for‐
anstaltning, daglige samtaler eller pligt til at mø‐
de dagligt i jobcenteret. Aktiviteter efter 1. pkt.
204
skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørel‐
sen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modta‐
ger hjælp efter §§ 22, 23 og 25 for de dage, hvor
den pågældende deltager i tilbud, møder til sam‐
taler eller møder i jobcenteret.
Stk. 3. ---
§ 41. Hjælpen ophører, hvis en person eller
dennes ægtefælle
1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere
dele af integrationsprogrammet efter integrati‐
onsloven eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning, herunder foranstaltninger som led
i sygeopfølgning, eller
2) uden rimelig grund har gentagne udeblivel‐
ser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, en eller flere dele af integrations‐
programmet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herun‐
der foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og
udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det
kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller
integrationsprogrammet.
Stk. 2-3. ---
§ 68 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Har modtageren af ressourceforløbsy‐
delsen indtægter som led i tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør
af integrationsprogrammet efter integrationslo‐
ven eller andre beskæftigelsesfremmende foran‐
staltninger, ses der ved beregningen af ressource‐
forløbsydelsen efter § 68 bort fra 14,99 kr.
(2012-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb,
der samlet ses bort fra, kan ikke beregnes på
grundlag af mere end 160 timer pr. måned.
Stk. 4-5. ---
§ 69. ---
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse
efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor,
hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
205
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel‐
hedsorienteret plan,
2)-3) ---
4) undlader at give meddelelse til kommunen
eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor
personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel‐
hedsorienteret plan.
Stk. 3-6. ---
§ 69 b. Hvis en person uden rimelig grund afvi‐
ser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgiv‐
ning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller
en helhedsorienteret plan, skal kommunen foreta‐
ge et fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Stk. 2. ---
§ 69 d. Ressourceforløbsydelsen nedsættes,
hvis en person
1)-2) ---
3) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen
er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats eller anden lovgivning, som fremgår
af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret
plan, eller
4) ---
Stk. 2-4. ---
§ 69 e. Hvis personen gentagne gange uden ri‐
melig grund afviser eller udebliver fra tilbud ef‐
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
anden lovgivning eller på anden vis ikke medvir‐
ker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabili‐
teringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf.
kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, kan kommunen træffe afgørelse om, at res‐
sourceforløbsydelsen ophører.
§ 69 j. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Har modtageren af ressourceforløbsy‐
delsen indtægter som led i tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af in‐
tegrationsprogrammet efter integrationsloven el‐
ler andre beskæftigelsesfremmende foranstaltnin‐
206
ger, ses der ved beregningen af ressourcefor‐
løbsydelsen efter stk. 2 bort fra 15,73 kr. (2015-
niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der kan
ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af
mere end 160 timer pr. måned.
Stk. 11-14. ---
§ 69 k. ---
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse
efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor,
hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel‐
hedsorienteret plan,
2)-3) ---
4) undlader at give meddelelse til kommunen
eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor
personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel‐
hedsorienteret plan.
Stk. 3-5. ---
§ 69 m. Hvis en person uden rimelig grund af‐
viser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgiv‐
ning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller
en helhedsorienteret plan, skal kommunen foreta‐
ge et fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Stk. 2. ---
§ 69 o. Ressourceforløbsydelsen nedsættes,
hvis en person
1)-2) ---
3) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen
er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats eller anden lovgivning, og hvor tilbud‐
det fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel‐
hedsorienteret plan, eller
4) ---
Stk. 2-4. ---
§ 69 p. Hvis personen gentagne gange uden ri‐
melig grund afviser eller udebliver fra tilbud ef‐
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
207
anden lovgivning eller på anden vis undlader at
medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår
af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret
plan, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse
om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
§ 93. Kommunen kan træffe beslutning om til‐
bagebetaling, når der ydes hjælp,
1) ---
2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige
oplysninger til andre offentlige myndigheder,
private m.fl., der har betydning for modtagelse af
anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud
i medfør af integrationsprogrammet efter integra‐
tionsloven m.v.,
3)-4) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning
om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som
en person modtager under tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af in‐
tegrationsprogrammet efter integrationsloven og
engangsbeløb efter § 25 a.
§ 94. ---
Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning
om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som
en person modtager under tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af in‐
tegrationsprogrammet efter integrationsloven og
engangsbeløb efter § 25 a.
Stk. 3-5. ---
§ 5. Personer, der opholder sig i udlandet, kan
ikke få hjælp efter denne lov.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Det er en betingelse for at bevare hjæl‐
pen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at mod‐
tageren kan opfylde de almindelige betingelser
for hjælp, herunder at den pågældende kan tage
imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør
af integrationsprogrammet efter integrationslo‐
ven.
Stk. 4. Modtageren kan dog opholde sig i ud‐
landet, mens pågældende har ret til ferie efter §
2. I § 5, stk. 1, indsættes efter »denne lov«: », jf.
dog stk. 2 og 3«.
3. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Personer kan opholde sig kortvarigt i ud‐
landet, dog således at de skal have befundet sig i
Danmark inden for hvert døgn. Et ophold i udlan‐
det efter 1. pkt. kan højst ske én gang pr. kalender‐
måned med samtidig modtagelse af hjælp efter
denne lov og må ikke ske i forbindelse med påbe‐
gyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Perso‐
nen skal senest 2 dage før udlandsophold efter 1.
pkt. give kommunen besked.«
208
13, stk. 11 og 12, § 54 a, § 68 a, stk. 4, § 69, stk.
4 og 6, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 4, § 74, stk. 1,
nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2.
pkt.:
»Dette gælder dog ikke for personer, der er om‐
fattet af § 6 i repatrieringsloven.«
§ 8. ---
Stk. 2. Når en person har brug for hjælp til for‐
sørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommu‐
nen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes
ved integrationsydelse eller uddannelses- eller
kontanthjælp og tilbud efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af inte‐
grationsprogrammet efter integrationsloven.
Kommunen behandler sagen efter regler, der er
fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20
c.
Stk. 3. Når en person er aktivitetsparat, behand‐
ler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat
efter § 4 a, stk. 1 og 3, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.
5. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 4 a, stk. 1,« til:
»§ 8«.
6. I § 8, stk. 3, ændres »§ 4 a, stk. 1 og 3,« til: »§
8«.
§ 8 a. En person, der har ansøgt om eller mod‐
tager integrationsydelse eller kontanthjælp, og
som efter kommunens vurdering modtager hjæl‐
pen som jobparat, skal ved første henvendelse til
kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssø‐
gende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for,
at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a,
stk. 2.
Stk. 2. En person, der har ansøgt om eller mod‐
tager integrationsydelse eller uddannelseshjælp,
og som efter kommunens vurdering modtager
hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, skal se‐
nest 1 uge fra første henvendelse til kommunen
om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i job‐
centeret, og kommunen skal sørge for, at det
sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.
Stk. 3. ---
§ 13 b. En person, der ønsker at modtage inte‐
grationsydelse eller uddannelses- eller kontant‐
hjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt
hjælp 1 måned efter den første henvendelse til
kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet
7. I § 8 a, stk. 1 og 2, og § 13 b, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »arbejdssøgende« til: »jobsøgende«.
209
af § 13 i venteperioden. For personer, som er
åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, og
som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af
hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt
som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter si‐
ne arbejdsmuligheder.
Stk. 2. ---
§ 8 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Personen skal løbende tjekke sine job‐
forslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågæl‐
dende er arbejdssøgende efter de regler, der er
fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats og regler fastsat i medfør heraf eller i in‐
tegrationslovens § 26 a, stk. 2, medmindre perso‐
nen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er und‐
taget fra løbende at tjekke sine jobforslag på Job‐
net og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt
arbejdssøgende.
8. § 8 a, stk. 3, ophæves.
§ 10 a. Kriminalforsorgen skal underrette kom‐
munen, hvis kriminalforsorgen får formodning
om, at en person, der er frihedsberøvet som følge
af et strafbart forhold, modtager ydelser efter ka‐
pitel 4, 6 eller 7 i denne lov.
Stk. 2. Politiet eller kriminalforsorgen skal un‐
derrette kommunen, når myndighederne får for‐
modning om, at en person modtager ydelser efter
kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov, hvis
1) den pågældende bevidst unddrager sig straf‐
forfølgning her i landet i tilfælde, hvor
a) den pågældende er varetægtsfængslet,
b) politiet eftersøger den pågældende med hen‐
blik på varetægtsfængsling eller
c) der foreligger en varetægtsfængslingskendel‐
se, eller
2) den pågældende bevidst unddrager sig straf‐
fuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den på‐
gældende er idømt en ubetinget fængselsstraf el‐
ler anden strafferetlig retsfølge, der indebærer el‐
ler giver mulighed for frihedsberøvelse.
9. I § 10 a, stk. 1 og 2, ændres »kapitel 4, 6 eller
7« til: »kapitel 4, 6 a-6 c eller 7«.
§ 10 e. Opholdskommunen kan forlange, at en
tidligere opholdskommune giver oplysninger om
10. I § 10 e, 1. pkt., ændres »§§ 70 h og 70 i« til:
»§§ 127 og 128«.
210
afgørelser efter §§ 10 b og 10 c samt §§ 70 h og
70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når
en person søger om integrationsydelse, uddannel‐
seshjælp eller kontanthjælp eller hvis en person
anmoder om revalideringsydelse efter kapitel 6,
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b
eller ledighedsydelse efter kapitel 7. Dette kan
ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren.
Opholdskommunen skal uanset muligheden for
at indhente oplysningerne uden samtykke forsø‐
ge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
§ 10 f. En person kan alene modtage ydelser ef‐
ter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et
niveau, der svarer til integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis perso‐
nen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§
114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i ud‐
landet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrej‐
seforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om
pas til danske statsborgere m.v. og personen for
den periode, som dommen omfatter, har modta‐
get en af følgende ydelser:
1) Dagpenge efter barselsloven.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om
sygedagpenge.
3) Pension efter lov om social pension.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, for‐
højet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge el‐
ler efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kon‐
tanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbs‐
ydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter
denne lov.
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-lo‐
ven.
11. I § 10 f, stk. 1, ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b
eller 7« til: »kapitel 4, 6 a-6 c eller 7«.
12. I § 10 f, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§
123-125«.
13. I § 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt., og
§ 74 a, stk. 5, ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
211
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) ef‐
ter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2. ---
§ 69 j. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. For personer, som ved påbegyndelsen af
jobafklaringsforløbet driver selvstændig er‐
hvervsvirksomhed og får tilskud på grund af ned‐
sat erhvervsevne, jf. § 70 g i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fra‐
drag i ressourceforløbsydelsen under jobafkla‐
ringsforløb. Overskud af selvstændig virksomhed
medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen
efter stk. 4.
Stk. 9-14. ---
§ 74 a. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Personer, der modtager tilbud om støtte i
form af tilskud for at bevare selvstændig virk‐
somhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelse
ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis
den pågældende er visiteret til fleksjob for løn‐
modtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats.
Stk. 6-10. ---
§ 12. Der kan ikke ydes hjælp til personer
under uddannelse, jf. dog stk. 2-4 og §§ 37 og 38
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter
integrationslovens § 23 a, stk. 6. Beskæftigelses‐
ministeren kan herudover fastsætte regler om, at
der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer
under uddannelse.
Stk. 2-4. ---
14. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 37 og 38«
til: »§§ 95 og 98«.
§ 13. ---
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får kontant‐
hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne
for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmulighe‐
der, hvis personen
1)-2) ---
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kom‐
munen,
15. I § 13, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt
nummer:
»4) er vurderet til at være jobparat og undlader
at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat
for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
16. § 13, stk. 2, affattes således:
212
4) undlader at give meddelelse til jobcenteret
eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor
den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i med‐
før af integrationsprogrammet efter integrations‐
loven eller skal møde til jobsamtale hos en ar‐
bejdsgiver,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt
til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foran‐
staltninger som led i sygeopfølgning eller
7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet
efter integrationsloven.
»Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får kontant‐
hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for
hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder,
hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller
hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet
eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kom‐
munen,
4) er vurderet til at være jobparat og undlader at
overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for
selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
5) er vurderet til at være aktivitetsparat og und‐
lader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
6) undlader at give meddelelse til jobcenteret el‐
ler arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den
ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., el‐
ler et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogram‐
met efter integrationsloven eller skal møde til job‐
samtale hos en arbejdsgiver,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt
til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foran‐
staltninger som led i sygeopfølgning eller
9) udebliver fra dele af integrationsprogrammet
efter integrationsloven.«
Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får uddannel‐
seshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne
for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt
tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis per‐
sonen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelses‐
parat og afslår et arbejde, som personen er hen‐
vist til,
17. I § 13, stk. 3, indsættes efter nr. 1 som nyt
nummer:
»2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelses‐
parat og undlader at overholde den frist, som job‐
centeret har fastsat for selv at booke en jobsamtale
digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats,«.
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.
213
2) udebliver fra en individuel samtale i jobcen‐
teret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliterings‐
teamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kom‐
munen,
4) undlader at give meddelelse om sygdom til
jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt
til en individuel samtale som led i sygeopfølg‐
ning eller foranstaltninger som led i sygeopfølg‐
ning, eller
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foran‐
staltninger som led i sygeopfølgning.
Stk. 4. ---
18. I § 13, stk. 3, nr. 2, der bliver nr. 3 og nr. 5,
der bliver nr. 6, ændres »individuel samtale« til:
»jobsamtale«.
19. § 13, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får uddannel‐
seshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne
for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt
tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis per‐
sonen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelses‐
parat og afslår et arbejde, som personen er henvist
til,
2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelses‐
parat og undlader at overholde den frist, som job‐
centeret har fastsat for selv at booke en jobsamtale
digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats,
3) er vurderet til at være uddannelses- eller akti‐
vitetsparat og undlader at overholde den frist, som
jobcenteret har fastsat for selv at booke en job‐
samtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats,
4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som
led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller
en rådighedsvurdering i jobcenteret,
5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kom‐
munen,
6) undlader at give meddelelse om sygdom til
jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt
til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foran‐
staltninger som led i sygeopfølgning.«
Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at
ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et ri‐
meligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats eller deltager i de enkelte dele af inte‐
grationsprogrammet efter integrationsloven,
medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om
20. I § 13, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »,
tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., beskæftigelsesfrem‐
mende foranstaltninger«.
214
en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4,
1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at
tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannel‐
seshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det end‐
videre en betingelse for at få uddannelseshjælp,
at personen deltager i en læse-, skrive- og regne‐
test. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en
ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få
kontanthjælp, at personen deltager i en læse-,
skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at
der er behov for det, medmindre personen er om‐
fattet af et integrationsprogram efter integrations‐
loven.
Stk. 6-16. ---
§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse,
skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at
opnå fleksjob. Personen skal
1)-3) ---
4) tage imod rimelige tilbud efter lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i
medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er
forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre til‐
bud, der kan forbedre mulighederne for at få ar‐
bejde,
5)-6) ---
Stk. 2-5. ---
21. I § 13, stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 21 f« til: »§ 106«.
22. § 13, stk. 5, 3. pkt. ophæves, og i stedet ind‐
sættes som 3. og 4. pkt.:
»Ansøgeren om kontanthjælp har ret til en læse-,
skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vur‐
derer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Benyt‐
ter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og
regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i te‐
sten.«
§ 13. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. For ansøgere, der modtager uddannel‐
seshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få
hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigel‐
sesfremmende foranstaltninger i form af aktivite‐
ter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Stk. 7-12. ---
Stk. 13. For personer, der modtager integrati‐
onsydelse og er omfattet af reglerne om et ud‐
dannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og
stk. 3-10 tilsvarende anvendelse.
Stk. 14-16. ---
§ 39. ---
23. I § 13, stk. 6 og 13, og § 39, nr. 6, ændres »§
21 b« til: »§ 30«.
215
1)-5) ---
6) uden rimelig grund ophører med en uddan‐
nelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddan‐
nelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a,
7)-8) ---
§ 13. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. ---
1)-3) ---
4) den pågældende har ret til fravær ved gravi‐
ditet, barsel og adoption, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14,
stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, bar‐
sel og adoption,
5)-10) ---
Stk. 8-16. ---
§ 24. ---
Stk. 2. Kommunen yder et barselstillæg med et
beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3,
til personer, der er visiteret som uddannelsespa‐
rate, og som har ret til fravær ved graviditet, bar‐
sel og adoption, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1
og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1
og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for
barselstillæg.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. I helt særlige tilfælde, hvor en person
har særligt komplekse udfordringer i form af hel‐
bredsmæssige eller sociale barrierer og kommu‐
nen har visiteret personen som aktivitetsparat ved
den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a,
stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tids‐
punkt. Har personen i perioden fra første henven‐
delse til kommunen om hjælp og indtil første
samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved gra‐
viditet, barsel og adoption, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barsellovens
§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §
1.
24. I § 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 5, 2. pkt., § 25 stk. 8, 1. pkt. og stk. 11, 2. pkt.,
ændres »barsellovens« til: »barselslovens«.
216
Stk. 6-7. ---
§ 25. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Kommunen yder et barselstillæg med et
beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9,
nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret
som jobparate, og som har ret til fravær ved gra‐
viditet, barsel og adoption, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barselslo‐
vens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13
og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved gravi‐
ditet, barsel og adoption. Kommunen yder endvi‐
dere barselstillæg til kontanthjælpsmodtagere
under 30 år, der visiteres som aktivitetsparate og
endnu ikke opfylder betingelsen for at modtage
aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og som har til‐
svarende ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse
for barselstillæg.
Stk. 9-10. ---
Stk. 11. I helt særlige tilfælde, hvor en person
under 30 år har særligt komplekse udfordringer i
form af helbredsmæssige eller sociale barrierer
og kommunen har visiteret personen som aktivi‐
tetsparat ved den første samtale efter senest 1
uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg
fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1.
eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden
fra første henvendelse til kommunen om hjælp
og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §
9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel og adoption, yder kommu‐
nen i stedet et barselstillæg efter stk. 8.
Stk. 12-13. ---
§ 13. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. ---
1)-5) ---
6) den pågældende modtager støtte efter lov
om social service til pasning af handicappet barn,
25. I § 13, stk. 7, nr. 6, og § 74 a, stk. 2, nr. 1,
ændres »lov om ret til orlov og dagpenge ved bar‐
sel« til: »barselsloven«.
26. I § 13, stk. 14, ændres »§§ 26 og 26 a« til:
»§§ 26-26 b«.
217
handicappet voksen eller døende nærtstående el‐
ler efter lov om ret til orlov og dagpenge ved bar‐
sel til pasning af alvorligt sygt barn,
7)-10) ---
Stk. 8-13. ---
Stk. 14. For personer, der modtager integrati‐
onsydelse, herunder personer, der er omfattet af
integrationslovens §§ 26 og 26 a, men som ikke
er omfattet af stk. 13, finder stk. 1, 1. og 3. pkt.,
og stk. 2, 4, 5 og 7-10 tilsvarende anvendelse.
Stk. 15-16. ---
§ 74 a. ---
Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af ar‐
bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis perso‐
nen på tidspunktet for visitationen til fleksjob
1) ville være berettiget til at modtage dagpenge
efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til or‐
lov og dagpenge ved barsel,
2)-4) ---
Stk. 3-10. ---
§ 13. ---
Stk. 2-15. ---
Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhæn‐
gende måneder med uddannelses- eller kontant‐
hjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan res‐
sourceforløbsydelse og perioder med revalide‐
ring i form af særligt tilrettelagte projekter efter
kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov og
kontantydelse efter lov om kontantydelse kan
indgå i opgørelsen.
27. § 13, stk. 16, affattes således:
»Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhæn‐
gende måneder med uddannelses- eller kontant‐
hjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan res‐
sourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter
kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller revalidering i form af særligt tilrettelagte pro‐
jekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i op‐
gørelsen.«
§ 13 a. ---
Stk. 2. En person, som modtager integrations‐
ydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal hur‐
tigst muligt efter tilmelding som arbejdssøgende
i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af
tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikatio‐
ner og øvrige forhold af betydning for jobcente‐
rets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet ef‐
ter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør
28. I § 13 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En person, der modtager integrations‐
ydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal hur‐
tigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som
jobsøgende i jobcenteret registrere cv-oplysninger
på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige
relevante forhold af betydning for jobcenterets bi‐
stand med at finde arbejde efter de regler, der gæl‐
der herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
218
heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 3,
medmindre personen efter integrationslovens §
26 a, stk. 6, er undtaget fra at lægge sit cv på
Jobnet. Personen skal herefter vedligeholde sin
beskrivelse (cv) efter de regler, der er fastsat her‐
om i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslo‐
vens § 26 a, stk. 4, medmindre personen efter in‐
tegrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra at
lægge sit cv på Jobnet.
Stk. 3. ---
Stk. 4. En person, som er åbenlyst uddannelses‐
parat eller er jobparat, og som modtager hjælp
efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen
skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet,
og som er indgået med kommunen om, hvordan
og inden for hvilke områder den pågældende skal
søge job. Personen skal endvidere løbende regi‐
strere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på
Jobnet. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende for en jobpa‐
rat integrationsydelsesmodtager, som er omfattet
af integrationsprogrammet i integrationsloven, jf.
integrationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat in‐
tegrationsydelsesmodtager, som er blevet undta‐
get fra kravet om løbende at registrere sine job‐
søgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. inte‐
grationslovens § 26 a, stk. 6, skal dokumentere
sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret,
jf. integrationslovens § 26, stk. 3.
og regler fastsat i medfør heraf eller i integrations‐
lovens § 26 b, stk. 4, medmindre personen efter
integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra
at registrere cv-oplysninger på Jobnet. En person,
der modtager integrationsydelse eller uddannelses‐
hjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal hurtigst
muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til
kommunen om hjælp registrere cv-oplysninger på
Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige rele‐
vante forhold. Personen skal herefter vedligeholde
sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i
medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk.
7, medmindre personen efter integrationslovens §
26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplys‐
ninger på Jobnet.«
29. I § 13 a, stk. 3, 5. pkt., ændres »§ 26 a, stk.
6« til: »§ 26 a, stk. 4«.
§ 13 b. En person, der ønsker at modtage inte‐
grationsydelse eller uddannelses- eller kontant‐
hjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt
hjælp 1 måned efter den første henvendelse til
kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet
af § 13 i venteperioden. For personer, som er
åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, og
som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af
hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt
som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter si‐
ne arbejdsmuligheder.
Stk. 2. ---
30. I § 13 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 13« til: »§§
13 og 13 a«.
§ 24. ---
Stk. 2-4. ---
31. I § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og § 25, stk. 11, 1.
og 2. pkt., ændres »første samtale« til: »første job‐
samtale«.
219
Stk. 5. I helt særlige tilfælde, hvor en person
har særligt komplekse udfordringer i form af hel‐
bredsmæssige eller sociale barrierer og kommu‐
nen har visiteret personen som aktivitetsparat ved
den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a,
stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tids‐
punkt. Har personen i perioden fra første henven‐
delse til kommunen om hjælp og indtil første
samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved gra‐
viditet, barsel og adoption, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barsellovens
§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §
14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet,
barsel og adoption, yder kommunen i stedet et
barselstillæg efter stk. 2.
Stk. 6-7. ---
§ 25. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. I helt særlige tilfælde, hvor en person
under 30 år har særligt komplekse udfordringer i
form af helbredsmæssige eller sociale barrierer
og kommunen har visiteret personen som aktivi‐
tetsparat ved den første samtale efter senest 1
uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg
fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1.
eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden
fra første henvendelse til kommunen om hjælp
og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §
9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel og adoption, yder kommu‐
nen i stedet et barselstillæg efter stk. 8.
Stk. 12-13. ---
§ 24. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. I helt særlige tilfælde, hvor en person
har særligt komplekse udfordringer i form af hel‐
bredsmæssige eller sociale barrierer og kommu‐
nen har visiteret personen som aktivitetsparat ved
den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a,
stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
32. I § 24, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 20 a, stk. 1«
til: »§ 31, stk. 3«.
220
har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tids‐
punkt. Har personen i perioden fra første henven‐
delse til kommunen om hjælp og indtil første
samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved gra‐
viditet, barsel og adoption, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barsellovens
§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §
14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet,
barsel og adoption, yder kommunen i stedet et
barselstillæg efter stk. 2.
Stk. 6. En person, der er forrevalidend, jf. kapi‐
tel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen
deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Stk. 7. ---
§ 25. ---
Stk. 2-11. ---
Stk. 12. En person, der er forrevalidend, jf. ka‐
pitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når perso‐
nen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 13. ---
33. I § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12, ændres »kapi‐
tel 6« til: »kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 25. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. I helt særlige tilfælde, hvor en person
under 30 år har særligt komplekse udfordringer i
form af helbredsmæssige eller sociale barrierer
og kommunen har visiteret personen som aktivi‐
tetsparat ved den første samtale efter senest 1
uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg
fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1.
eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden
fra første henvendelse til kommunen om hjælp
og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §
9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel og adoption, yder kommu‐
nen i stedet et barselstillæg efter stk. 8.
Stk. 12-13. ---
34. I § 25, stk. 11, 1. pkt., ændres »§ 20, stk. 1«
til: »§ 31, stk. 3«.
221
§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:
1) ---
2) Godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter inte‐
grationslovens § 23 f.
3)-10) ---
Stk. 2. ---
35. I § 33, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 82 og 83« til:
»§§ 175 og 176«.
§ 35. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38
sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor perso‐
nen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den måned‐
lige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fra‐
draget pr. dag med samme andel. Gennemsnits‐
satsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp
efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på
grundlag af en 5-dages-uge.
Stk. 4-7. ---
36. I § 35, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 37 og 38«
til: »§§ 37-38«.
§ 36. Hvis en person uden rimelig grund ude‐
bliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, en eller flere dele af integrations‐
programmet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herun‐
der tilbud eller foranstaltninger som led i sygeop‐
følgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. §
13, stk. 5, 2. og 3. pkt., skal kommunen foretage
et fradrag i hjælpen.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholds‐
mæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp ef‐
ter integrationslovens § 23 f, når deltageren uden
rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller
flere dele af integrationsprogrammet efter inte‐
grationsloven.
37. I § 36, stk. 1, ændres »§ 13, stk. 5, 2. og 3.
pkt.« til: »§ 13, stk. 5, 2.-4. pkt.«
38. I § 36, stk. 3, ændres »§ 83« til: »§ 176«.
§ 37. Hvis en person uden rimelig grund ude‐
bliver fra en jobsamtale eller en individuel sam‐
tale, herunder en samtale som led i en sygeop‐
følgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en
39. I § 37, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller en indivi‐
duel samtale«, og »en samtale som led i sygeop‐
følgning« ændres til: »en jobsamtale som led i sy‐
geopfølgning«
222
rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kom‐
munen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra
personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådig‐
hedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til job‐
centeret er genoprettet. Der foretages fradrag i
hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådigheds‐
vurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset
om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende an‐
vendelse ved jobsamtaler eller individuelle sam‐
taler, der finder sted hos anden aktør. Det er
kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i
hjælpen.
40. I § 37, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller individuel‐
le samtaler«.
Stk. 3. Har en åbenlyst uddannelsesparat inte‐
grationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodta‐
ger eller en jobparat integrationsydelses- eller
kontanthjælpsmodtager af jobcenteret fået mulig‐
hed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsam‐
taler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, sidestilles personens booking af en
jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale
fra jobcenteret, og reglerne i stk. 1 finder tilsva‐
rende anvendelse ved udeblivelse fra disse sam‐
taler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved
jobsamtaler efter integrationsloven for jobparate
integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af
et integrationsprogram efter integrationsloven.
41. I § 37, stk. 3, 1. pkt., ændres »Har« til:
»Når«, og »af jobcenteret fået mulighed for digi‐
talt via Jobnet selv at booke jobsamtaler« ændres
til: »booker en jobsamtale digitalt«.
42. Efter § 37 indsættes:
»§ 37 a. For en person, der er omfattet af § 13,
stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig
grund har undladt selv at booke en jobsamtale di‐
gitalt inden for den frist, som jobcenteret har fast‐
sat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for
de dage, der går, fra personen skulle have booket
jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket
en jobsamtale digitalt, eller til personen har gen‐
oprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages
fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen
skulle have været booket, uanset om personen
booker jobsamtalen dagen efter fristen.«
43. § 37 a affattes:
»§ 37 a. For en person, der er omfattet af § 13,
stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig
grund har undladt selv at booke en jobsamtale di‐
gitalt inden for den frist, som jobcenteret har fast‐
sat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
223
indsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for
de dage, der går fra personen skulle have booket
jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket
en jobsamtale digitalt, eller til personen har gen‐
oprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages
fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen
skulle have været booket, uanset om personen
booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Stk. 2. For en person, som uden rimelig grund
har undladt digitalt selv at booke en jobsamtale in‐
den for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis personen
er omfattet af
1) § 13, stk. 2, nr. 5, eller
2) § 13, stk. 3, nr. 3.«
§ 38. Hvis en person, der ansøger om eller
modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som
arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller
2, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf.
§ 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foreta‐
ger kommunen fradrag i hjælpen til den pågæl‐
dende for de dage, hvor den pågældende ikke har
været tilmeldt, eller hvor cv’et ikke har været
lagt ind, medmindre den manglende tilmelding
og indlæggelse af cv ikke skyldes personens for‐
hold.
44. I § 38, stk. 1, ændres »arbejdssøgende« til:
»jobsøgende«, »lægge sit cv ind i« ændres til: »re‐
gistrere cv-oplysninger på«, »cv’et ikke har været
lagt ind« ændres til: »cv-oplysningerne ikke har
været registreret«, og »indlæggelse af cv« ændres
til: »registrering af cv-oplysninger«.
Stk. 2. Hvis en person har undladt at tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at på‐
gældende er arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3, og
den pågældende som følge heraf er blevet af‐
meldt som arbejdssøgende i henhold til regler
fastsat efter § 11, stk. 5, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26
a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen
til den pågældende for de dage, hvor personen
har været afmeldt, medmindre den manglende
bekræftelse ikke skyldes personens forhold.
45. § 38, stk. 2, ophæves.
§ 39. Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en per‐
son
1)-2) ---
3) undlader at give meddelelse om sygdom til
jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2,
nr. 4, eller stk. 3, nr. 4,
46. I § 39, nr. 3, ændres »§ 13, stk. 2, nr. 4, eller
stk. 3, nr. 4« til: »§ 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr.
5«.
224
4) ---
5) uden rimelig grund undlader at give medde‐
lelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor
den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i
sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i
sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3,
nr. 5,
6) ---
47. I § 39, nr. 5, ændres »§ 13, stk. 2, nr. 5, eller
stk. 3, nr. 5« til: »§ 13, stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr.
6«.
7) uden rimelig grund har undladt at overholde
aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 4, 2. pkt.,
eller
48. I § 39, nr. 7, ændres »§ 13 a, stk. 4, 2. pkt.«
til: »§ 13 a, stk. 3, 2. pkt.«.
8) uden rimelig grund har undladt at registrere
sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet
inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf.
§ 13 a, stk. 4, 3. pkt., eller uden rimelig grund
har undladt at dokumentere sine jobsøgningsakti‐
viteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrati‐
onslovens § 26, stk. 3.
49. I § 39, nr. 8, ændres »§ 13 a, stk. 4, 3. pkt.«
til: »§ 13 a, stk. 3, 3. pkt.«.
Kapitel 6 50. Kapitel 6 ophæves.
Revalidering
§ 46. Revalidering er erhvervsrettede aktivite‐
ter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en
person med begrænsninger i arbejdsevnen, her‐
under personer, der er berettiget til ledigheds‐
ydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejds‐
markedet, således at den pågældendes mulighed
for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.
En person, der er berettiget til sådan hjælp, kal‐
des en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden
gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er
afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter
med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte
for revalidenden.
Stk. 2. Kommunen giver tilbud om revalide‐
ring, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne
eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til,
at den pågældende kan klare sig selv. Rehabilite‐
ringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal an‐
vendes ved vurderingen af, om en persons ar‐
bejdsevne er så begrænset, at den pågældende
skal tilbydes revalidering. Beslutningen om reva‐
225
lidering skal ikke forelægges for rehabiliterings‐
teamet.
Stk. 3. En revalidend har ret til revalidering
uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formue‐
forhold.
§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i
samarbejde med revalidenden således, at tilbud‐
det er tilpasset den enkeltes forudsætninger og
behov og under hensyn til egne ønsker til fremti‐
dig beskæftigelse. Revalideringen tilrettelægges,
således at beskæftigelsesmålet for »Min Plan« el‐
ler en helhedsorienteret plan, jf. § 50, så vidt mu‐
ligt rettes mod områder, hvor der er gode eller
rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved reva‐
lidering i form af virksomhedspraktik eller an‐
sættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelæg‐
ges revalideringen i samarbejde med både revali‐
denden og virksomheden, og revalideringen sig‐
ter mod en efterfølgende varig ansættelse på nor‐
male løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller
en virksomhed med tilsvarende funktioner.
Stk. 2. En revalidering kan bl.a. bestå af de til‐
budsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til
etablering af selvstændig virksomhed efter § 65.
Stk. 3. Økonomisk hjælp til revalidering kan
omfatte:
1) Revalideringsydelse efter § 52, dog med fra‐
drag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§
58 og 59.
2) Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3) Særlig støtte efter § 64.
4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed
efter § 65.
5) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
6) Integrationsydelse efter § 22, dog med fra‐
drag for eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§
58 og 59.
Stk. 4. For revalidender, der modtager integrati‐
onsydelse efter § 22, erstatter denne ydelse reva‐
lideringsydelsen efter denne lov.
226
Stk. 5. Revalidenden bevarer sit hidtidige for‐
sørgelsesgrundlag under forrevalideringen.
§ 47 a. Kommunen kan overlade til andre aktø‐
rer at udføre opgaver og træffe afgørelse om er‐
hvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter
som led i forrevalidering, efter § 46, § 47, stk. 1
og 2, og § 50. Ansvaret for indsatsen påhviler
fortsat kommunen.
Stk. 2. Hvis kommunen skønner, at flere aktø‐
rer er næsten lige effektive i forhold til at bringe
personen i beskæftigelse, skal personen kunne
vælge mellem disse aktører.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvordan indsatsen kan varetages af
andre aktører, og om sagsbehandling, underret‐
ning til kommunen, klagefrister m.v.
§ 48. (Ophævet)
Revalideringsperioden
§ 49. Kommunen skal tilrettelægge en revalide‐
ring, herunder en forrevalidering, således at den
kan gennemføres på så kort tid som muligt, og
således at revalidendens behov tilgodeses. Kom‐
munen kan højst planlægge, at revalidenden får
revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som ind‐
går i en revalidering, forudsættes gennemført på
den normerede uddannelsestid. Betingelserne for
forlængelse af perioden, hvor revalidenden får
revalideringsydelse, fremgår af § 56.
Stk. 2. Har revalidenden betydelige begræns‐
ninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens per‐
sonlige forudsætninger, interesser og evner i ud‐
præget grad for en længerevarende videregående
uddannelse, kan kommunen planlægge en revali‐
dering, hvor revalidenden får revalideringsydelse
i mere end 5 år.
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan ved
revalidering
§ 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med
revalidenden en »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk.
2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov,
227
når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den
pågældende.
Stk. 2. For personer, som modtager revalide‐
ringsydelse, og som har fået en helhedsorienteret
plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, erstattes personens »Min Plan« af en hel‐
hedsorienteret plan.
Hjælpen
§ 51. Forudsat at revalideringen sker i overens‐
stemmelse med en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27
og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b
i samme lov, modtager revalidenden hjælp i form
af
1) revalideringsydelse efter § 52,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-,
elev- eller lærlingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den
løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende ar‐
bejde.
Stk. 2. For revalidender, der har fået udarbejdet
en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«,
er det en betingelse for, at revalidenden kan
modtage hjælp som anført i stk. 1, nr. 1-3, at be‐
skrivelsen af revalidendens mulighed for opta‐
gelse på en uddannelse og for endelig erhvervs‐
mæssig placering fremgår af den helhedsoriente‐
rede plan.
Stk. 3. Hvis den løn, som revalidenden modta‐
ger efter stk. 1, nr. 2, er lavere end revalide‐
ringsydelsen, yder kommunen tilskud op til ni‐
veauet for revalideringsydelsen.
Stk. 4. En revalidend, der får dækket sine leve‐
omkostninger efter anden lovgivning, kan ikke
samtidig få revalideringsydelse.
Stk. 5. En ung revalidend, der netop har forladt
skolesystemet, og som kan klare sig med de nor‐
male støtteordninger til dækning af leveomkost‐
ninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan
kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende
har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen el‐
ler af andre grunde har særligt begrænsede er‐
hvervsmuligheder.
228
§ 52. For personer, der er fyldt 30 år, udgør re‐
valideringsydelsen et månedligt beløb på 16.597
kr.
Stk. 2. For personer under 30 år udgør revalide‐
ringsydelsen et månedligt beløb, jf. dog stk. 4, på
1) 16.597 kr., når personen er under 30 år og
forsørger eget barn i hjemmet,
2) 13.345 kr., når personen er fyldt 25 år og har
forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende
børn,
3) 10.044 kr., når personen er fyldt 25 år og ik‐
ke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 6.472 kr., når personen er under 25 år og ik‐
ke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.123 kr., når personen er under 25 år og bor
hos en eller begge forældre,
6) 10.044 kr., når personen er under 25 år, er
gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 13.345 kr., når personen er under 25 år og
har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diag‐
nosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidel‐
se, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende
psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecifi‐
ceret ikke organisk betinget psykose og emotio‐
nelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinety‐
pe, og har forsørgelsespligt over for ikkehjem‐
meboende børn, og
8) 10.044 kr., når personen er under 25 år, ikke
bor hos en eller begge forældre og har en doku‐
menteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Stk. 3. En person under 25 år, som har en doku‐
menteret bidragspligt over for et barn, og som
modtager revalideringsydelse efter satserne i stk.
2, nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer
til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget.
Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for
udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag
på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusi‐
ve tillæg kan pr. måned højst udgøre 13.345 kr.
Stk. 4. Har personer omfattet af stk. 2, nr. 2-8, i
de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den
måned, hvori beslutningen om revalidering er
truffet, haft indtægter, jf. §§ 52 a og 52 b, der
gennemsnitligt overstiger 16.597 kr. pr. måned,
udgør revalideringsydelsen 16.597 kr.
229
§ 52 a. Indtægter efter § 52, stk. 4, opgøres
som summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf.
arbejdsmarkedsbidragsloven, som indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregi‐
ster,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge,
feriedagpenge og uddannelsesydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved
sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge
ved barsel efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel, børnepasningsorlovsydelse efter lov
om børnepasningsorlov, voksenuddannelsesstøtte
efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte,
godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet vok‐
sen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik som ind‐
berettet til indkomstregisteret, jf. lov om et ind‐
komstregister, og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe,
herunder om bord på dansk skib registreret i
Dansk Internationalt Skibsregister, som er indbe‐
rettet til indkomstregisteret, jf. lov om et ind‐
komstregister.
Stk. 2. Indtægter som nævnt i stk. 1, som ikke
fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes,
hvis de kan dokumenteres.
Stk. 3. Udenlandsk indtægt, som svarer til ind‐
tægter nævnt i stk. 1, kan medregnes, når revali‐
denden kan dokumentere indtægten.
Stk. 4. Kommunen kan få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til
brug for opgørelsen af indkomster m.v., jf. stk. 1,
jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder op‐
lysninger om, hvem der har foretaget indberet‐
ningen, og identiteten af den, oplysningerne ve‐
drører.
§ 52 b. Ved opgørelse af en revalidends forud‐
gående indtægt, jf. § 52, stk. 4, indgår indtægter
fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som
grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter ar‐
bejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.
Stk. 2. Indtægterne opgøres som et månedligt
gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgø‐
relser, der dækker perioden nævnt i § 52, stk. 4.
230
Hvis der ikke foreligger årsopgørelser på afgørel‐
sestidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgø‐
relse efter § 52, stk. 4, på baggrund af en erklæ‐
ring på tro og love fra personen om, hvilke ind‐
tægter personen har haft fra selvstændig er‐
hvervsvirksomhed.
§ 52 c. Opgørelse af en revalidends indtægter
efter §§ 52 a og 52 b sker ud fra de oplysninger,
der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes
afgørelse om revalidering, jf. § 52, stk. 4.
Stk. 2. En revalidend har krav på efterbetaling,
hvis det senere viser sig, at indtægterne for perio‐
den i gennemsnit har oversteget 16.597 kr., såle‐
des at revalidenden er berettiget til revaliderings‐
ydelse efter § 52, stk. 4.
Stk. 3. Hvis det senere viser sig, at indtægterne
for perioden har været mindre end 16.597 kr. i
gennemsnit pr. måned, skal revalideringsydelsen
fremover nedsættes til den sats, der følger af §
52, stk. 2.
§ 53. Revalidenden har kun ret til revalide‐
ringsydelsen, hvis den pågældende følger »Min
Plan« eller en helhedsorienteret plan.
§ 54. Revalidenden bevarer revalideringsydel‐
sen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsfor‐
løbet, der ikke har betydning for at gennemføre
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan med
hensyn til mål og indhold.
§ 54 a. En revalidend, jf. § 2, nr. 4, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, der har været i reva‐
lidering i 12 sammenhængende måneder i form
af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud
efter kapitel 11 i samme lov, har ret til op til 4
ugers ferie, hvor personen kan modtage den hid‐
tidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de
12 følgende måneder. Det er en betingelse, at
personen i øvrigt opfylder betingelserne for at
modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har per‐
sonen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse,
skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie
kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst
vare 2 uger.
Stk. 2. Der er en betingelse for afholdelse af fe‐
rie, at personen har indgået aftale med kommu‐
231
nen om feriens placering. Ved placering af ferien
skal der tages hensyn til personens øvrige for‐
hold, herunder familiens afholdelse af ferie, med‐
mindre det i væsentlig grad modvirker det tilbud,
som den pågældende har fået i form af særligt til‐
rettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter ka‐
pitel 11 i samme lov. Kan revalidenden og kom‐
munen ikke blive enige om, hvornår ferien skal
afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
§ 55. Revalidenden bevarer revalideringsydel‐
sen, når den pågældende har ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption efter reglerne i bar‐
selloven.
Forlængelse af revalideringsperioden
§ 56. Kommunen kan i forhold til den fastsatte
tid forlænge den periode, som revalidenden kan
få revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan på
grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsev‐
ne eller andre helt specielle forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
barsel, manglende pasningsmulighed af børn el‐
ler særlige sociale forhold midlertidigt forsinker
revalidenden i at gennemføre »Min Plan« eller
en helhedsorienteret plan.
Arbejde under revalidering
§ 57. Revalidenden må ikke have andet arbej‐
de, når »Min Plan« eller en helhedsorienteret
plan gennemføres. Kommunen kan dog tillade
andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet
kan forenes med »Min Plan« eller en helhedsori‐
enteret plan.
Indtægter, der trækkes fra i revalideringsydel‐
sen
232
§ 58. Kommunen nedsætter revalideringsydel‐
sen med indtægter fra andet arbejde, dog kun
hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvad der kan beteg‐
nes som arbejdsindtægter, anvendes de regler,
der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v.
§ 59. Kommunen nedsætter revalideringsydel‐
sen med indtægter fra løbende udbetalinger fra
forsikringer og pensionsordninger, herunder lø‐
bende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning
efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om
erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte
soldater og andre statsansatte med sent diagnosti‐
ceret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse
indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de
sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger
revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter reg‐
ler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter op‐
gøres og reguleres m.v.
§§ 60-62. (Ophævet)
Særlig støtte under revalidering
233
§ 63. Kommunen kan under revalidering, her‐
under forrevalidering, og når revalidenden mod‐
tager hjælp efter anden lovgivning til dækning af
leveomkostninger, give støtte til de særlige ud‐
gifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen
eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktions‐
evne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
§ 64. Kommunen giver støtte til nødvendige
merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får
revalideringsydelse efter § 52, stk. 2, nr. 2-8.
§ 64 a. Kommunen giver støtte til nødvendige
merudgifter til bolig, jf. stk. 2, til personer med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der
deltager i forrevalidering efter kapitel 6, og som
har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2,
nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3,
nr. 5 eller 6, i sammenlagt 6 måneder. Herudover
skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Personen vil ikke være i stand til at gennem‐
føre en SU-berettigende uddannelse,
2) revalidering kan ikke antages at kunne brin‐
ge den unge i arbejde inden for en rimelig perio‐
de, og
3) personen vil ikke være i stand til at påtage
sig et arbejde.
Stk. 2. Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter
fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr.
måned inklusive el og varme. Tilskuddet kan ik‐
ke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst ud‐
betales i 12 sammenhængende måneder. Tilskud‐
det udbetales i forbindelse med udbetaling af ud‐
dannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og
24. Tilskuddet udbetales første gang sammen
med hjælpen for første hele kalendermåned efter,
at personen er blevet berettiget til tilskud efter
stk. 1. Tilskuddet bortfalder, hvis forrevaliderin‐
gen ophører.
Stk. 3. Inden kommunen giver tilskud, skal det
undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billi‐
gere bolig.
Selvstændig virksomhed
234
§ 65. Kommunen kan give en revalidend støtte
i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere
selvstændig virksomhed, når den pågældende har
faglige og forretningsmæssige forudsætninger for
at drive virksomheden og denne støtte frem for
anden revalidering skønnes at kunne bringe den
pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin
familie.
Stk. 2. Kommunen giver støtten som rentefrit
lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt
under hensyn til modtagerens fremtidige er‐
hvervsmuligheder.
Stk. 3. Kommunen kan endvidere give tilskud
til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke
mere end 6 måneder.
Stk. 4. Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst
pant, når dette er muligt.
§ 66. Kommunen påser, at der foreligger en
forretningsmæssig forsvarlig plan for den selv‐
stændige etablering.
Stk. 2. Kommunen skal i den periode, hvor der
udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen for
at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fort‐
sat er opfyldt.
§ 67. Kommunen kan eftergive et lån, hvis re‐
validenden ikke har økonomisk mulighed for at
betale det tilbage.
§ 68. Personer, der er visiteret til et ressource‐
forløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbs‐
ydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressource‐
forløbsydelse uden hensyn til egen formue og en
eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Stk. 2-8. ---
§ 69 e. Hvis personen gentagne gange uden ri‐
melig grund afviser eller udebliver fra tilbud ef‐
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
anden lovgivning eller på anden vis ikke medvir‐
ker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabili‐
teringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf.
kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, kan kommunen træffe afgørelse om, at res‐
sourceforløbsydelsen ophører.
51. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og § 69 e ændres »kapi‐
tel 12 a« til: »kapitel 19«.
235
§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsy‐
delsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf.
dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for en peri‐
ode, der ligger, før modtageren af ressourcefor‐
løbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, med‐
fører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Til‐
svarende gælder for udbetaling af indtægter for
en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør
i et ressourceforløb.
Stk. 2-5. ---
52. I § 68 a, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»En person, der ikke får udbetalt ressourcefor‐
løbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses
for at modtage ressourceforløbsydelse.«
§ 69. ---
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse
efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor,
hvis personen
1)-2) ---
3) udebliver fra en samtale i kommunen, hos
anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i
kommunen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen
eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor
personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
eller anden lovgivning, som fremgår af rehabili‐
teringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
53. I § 69, stk. 2, nr. 3, ændres »samtale« til:
»jobsamtale«.
54. I § 69, stk. 2, nr. 4, ændres »plan.« til: »plan,
eller«.
55. I § 69, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcen‐
teret har fastsat for selv at booke en jobsamtale di‐
gitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.«
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. For personer, som modtager ressource‐
forløbsydelse, og som har fået en helhedsoriente‐
ret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan re‐
habiliteringsplanens indsatsdel.
§ 69 k. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. For personer, som modtager ressource‐
forløbsydelse, og som har fået en helhedsoriente‐
ret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigel‐
56. I § 69, stk. 5, og § 69 k, stk. 5, ændres »§ 30
b« til: »§ 46«.
236
sesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan re‐
habiliteringsplanens indsatsdel.
§ 69 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 7, finder til‐
svarende anvendelse for personens undladelse af
at opfylde sine pligter efter § 69 eller § 69 c.
57. I § 69 a, stk. 3, udgår »eller § 69 c«.
§ 69 c. Hvis en person uden rimelig grund ude‐
bliver fra en opfølgningssamtale som led i res‐
sourceforløbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurde‐
ring i kommunen, jf. § 69, stk. 2, foretager kom‐
munen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de
dage, der går, fra personen skulle være mødt til
samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil
kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der fore‐
tages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samta‐
len eller rådighedsvurderingen skulle have fundet
sted, uanset om personen kontakter jobcenteret
samme dag.
58. I § 69 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »opfølgnings‐
samtale« til: »jobsamtale«, og »§ 16, stk. 5,« æn‐
dres til: »kapitel 7«.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende an‐
vendelse ved samtaler, der finder sted hos en an‐
den aktør. Det er kommunen, der træffer afgørel‐
se om fradrag i ydelsen.
§ 69 k. Det er en betingelse for at modtage res‐
sourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen del‐
tager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager
sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod
rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler,
som kommunen indkalder til som led i jobafkla‐
ringsforløbet. En person er berettiget til at mod‐
tage ressourceforløbsydelse fra første fraværs‐
dag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har
truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder
betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24
a i lov om sygedagpenge, uanset at den pågæl‐
dende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1.
pkt. i denne periode.
Stk. 2-5. ---
§ 69 n. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse ved samtaler,
der finder sted hos en anden aktør. Det er kom‐
59. I § 69 c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt.,
og § 69 n, stk. 2, 1. pkt., ændres »samtaler« til:
»jobsamtaler«.
237
munen, der træffer afgørelse om fradrag i ydel‐
sen.
§ 69 c. ---
Stk. 2. ---
60. I § 69 c indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
jobsamtaler, som personen selv har booket digi‐
talt.
Stk. 4. For en person, som uden rimelig grund
har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt in‐
den for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsy‐
delsen for de dage, der går, fra personen skulle ha‐
ve booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen
har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen
har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der
foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor job‐
samtalen skulle have været booket, uanset om per‐
sonen booker jobsamtalen dagen efter fristen.«
§ 69 j. Personer, der har ret til et jobafklarings‐
forløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbs‐
ydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder
uden hensyn til egen formue og en eventuel æg‐
tefælles indtægts- og formueforhold.
Stk. 2-14. ---
§ 69 p. Hvis personen gentagne gange uden ri‐
melig grund afviser eller udebliver fra tilbud ef‐
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
anden lovgivning eller på anden vis undlader at
medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår
af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret
plan, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse
om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
61. I § 69 j, stk. 1, 1. pkt., og § 69 p ændres »ka‐
pitel 12 b« til: »kapitel 18«.
§ 69 j. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsy‐
delsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf.
dog stk. 7-12. Indtægter, der udbetales for en pe‐
riode, der ligger, før modtageren af ressourcefor‐
løbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb,
medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter
62. I § 69 j, stk. 5, indsættes som 4. pkt.:
»En person, der ikke får udbetalt ressourcefor‐
løbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses
for at modtage ressourceforløbsydelse.«
238
for en periode, der ligger efter tidspunktet for op‐
hør i et jobafklaringsforløb.
Stk. 6. For personer, der ved påbegyndelsen af
jobafklaringsforløbet modtager løn under syg‐
dom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 70
c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
modtager løn under sygdom suppleret med flek‐
sløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt
fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafkla‐
ringsforløb.
Stk. 7. For personer, som ved påbegyndelsen af
jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som
ikke modtager løn under sygdom, medfører flek‐
sløntilskud, der udbetales som supplement til res‐
sourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i res‐
sourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Stk. 8-13. ---
Stk. 14. En person er ikke længere berettiget til
ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleks‐
job efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats ophører.
63. I § 69 j, stk. 6, 7 og 14, ændres »§ 70 c« til:
»§ 120«.
64. I § 69 j, stk. 7, ændres »§ 70 f, stk. 5« til: »§
124, stk. 2 og 3«.
§ 69 k. ---
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse
efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor,
hvis personen
1)-2) ---
3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen,
hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i
kommunen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen
eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor
personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
eller anden lovgivning, som fremgår af rehabili‐
teringsplanen eller en helhedsorienteret plan, el‐
ler
5) undlader at overholde den frist, som jobcen‐
teret har fastsat for digitalt selv at booke en job‐
samtale, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
65. I § 69 k, stk. 2, nr. 3, ændres »samtale« til:
»jobsamtale«, og » rådighedsvurdering i kommu‐
nen eller« ændres til: »rådighedsvurdering i kom‐
munen,«.
66. I § 69 k, stk. 2, nr. 4, ændres »plan.« til:
»plan, eller«.
67. I § 69 k, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcen‐
teret har fastsat for selv at booke en jobsamtale di‐
gitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.«
239
Stk. 3-5. ---
§ 69 n. Hvis en person uden rimelig grund ude‐
bliver fra en individuel opfølgningssamtale som
led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådig‐
hedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2,
skal kommunen foretage fradrag i ressourcefor‐
løbsydelsen for de dage, der går, fra personen
skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvur‐
deringen, og indtil kontakten til kommunen er
genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for
den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderin‐
gen skulle have fundet sted, uanset om personen
kontakter kommunen samme dag.
Stk. 2. ---
68. I § 69 n, stk. 1, 1. pkt., ændres »individuel
opfølgningssamtale« til: »jobsamtale«, og »§ 16,
stk. 8,« ændres til: »kapitel 7«.
63. I § 69 n indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
jobsamtaler, som personen selv har booket.
Stk. 4. For en person, som uden rimelig grund
har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt in‐
den for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsy‐
delsen for de dage, der går, fra personen skulle ha‐
ve booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen
har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen
har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der
foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor job‐
samtalen skulle have været booket, uanset om per‐
sonen booker jobsamtalen dagen efter fristen.«
70. Efter kapitel 6 b indsættes:
»Kapitel 6 c
Revalideringsydelse m.v.
§ 70. Personer, der er visiteret til revalidering ef‐
ter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, modtager hjælp i form af
1) revalideringsydelse efter § 71,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev-
eller lærlingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den
løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende ar‐
bejde.
240
Stk. 2. Det er en betingelse for at modtage hjælp
efter stk. 1, at revalideringen sker i overensstem‐
melse med de tilbud, som er afgivet, og som frem‐
går af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorien‐
teret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Stk. 3. En revalidend modtager hjælp uden hen‐
syn til ægtefællens indtægts- eller formueforhold.
Stk. 4. Er den løn, som revalidenden modtager
efter stk. 1, nr. 2, lavere end den konkrete sats for
revalideringsydelse, yder kommunen tilskud op til
niveauet for revalideringsydelsen.
Stk. 5. En revalidend, der får dækket sine leve‐
omkostninger efter anden lovgivning, kan ikke
samtidig få revalideringsydelse.
Stk. 6. En ung revalidend, der netop har forladt
skolesystemet, og som kan klare sig med de nor‐
male støtteordninger til dækning af leveomkost‐
ninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan
kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende
har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller
af andre grunde har særligt begrænsede erhvervs‐
muligheder.
§ 71. For personer, der er fyldt 30 år, udgør re‐
valideringsydelsen et månedligt beløb på 18.878
kr. (2019-niveau).
Stk. 2. For personer under 30 år udgør revalide‐
ringsydelsen et månedligt beløb, jf. dog stk. 4, på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen for‐
sørger eget barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er
fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke
hjemmeboende børn,
3) 11.243 kr. (2019-niveau), når personen er
fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for
børn,
4) 7.553 kr. (2019-niveau), når personen er
under 25 år og ikke bor hos en eller begge foræl‐
dre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er
under 25 år og bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er
under 25 år, er gravid og har passeret 12. svan‐
gerskabsuge,
241
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er
under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidel‐
se, der er diagnosticeret som skizofreni, skizoty‐
pisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand,
korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv li‐
delse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose
og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af bor‐
derlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikke
hjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er
under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre
og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført
i nr. 7.
Stk. 3. En person under 25 år, som har en doku‐
menteret bidragspligt over for et barn, og som
modtager revalideringsydelse efter satserne i stk.
2, nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer
til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget.
Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for
udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag
på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive
tillæg kan pr. måned højst udgøre 15.180 kr.
(2019-niveau).
Stk. 4. Har personer omfattet af stk. 2, nr. 2-8, i
de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den
måned, hvori beslutningen om revalidering er truf‐
fet, haft indtægter, jf. §§ 72 og 73, der gennem‐
snitligt overstiger 18.878 kr. (2019-niveau) pr.
måned, udgør revalideringsydelsen 18.878 kr.
(2019-niveau).
Stk. 5. For revalidender, der modtager integrati‐
onsydelse efter § 22, erstatter denne ydelse revali‐
deringsydelsen.
Stk. 6. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsør‐
gelsesgrundlag under forrevalidering.
§ 72. Indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som
summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. ar‐
bejdsmarkedsbidragsloven, som indberettet til ind‐
komstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og
feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sy‐
gedagpenge, dagpenge ved barsel efter barselslo‐
ven, voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om
242
godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervs‐
rettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-lo‐
ven og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik,
som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, her‐
under om bord på dansk skib registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, som er indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 2. Indtægter som nævnt i stk. 1, som ikke
fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes,
hvis de kan dokumenteres.
Stk. 3. Anden indtægt, herunder udenlandsk ind‐
tægt, som svarer til indtægter nævnt i stk. 1, kan
medregnes, når revalidenden kan dokumentere
indtægten.
Stk. 4. Kommunen kan få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til
brug for opgørelsen af indkomster m.v., efter stk.
1, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder
oplysninger om, hvem der har foretaget indberet‐
ningen, og identiteten af den, oplysningerne ve‐
drører.
§ 73. Ved opgørelse af en revalidends forudgå‐
ende indtægt, jf. § 71, stk. 4, indgår indtægter fra
selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som
grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejds‐
markedsbidragslovens §§ 4 og 5.
Stk. 2. Indtægterne opgøres som et månedligt
gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgø‐
relser, der dækker perioden nævnt i § 71, stk. 4.
Foreligger der ikke årsopgørelser på afgørelses‐
tidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgørelse
efter § 71, stk. 4, på baggrund af en erklæring på
tro og love fra personen om, hvilke indtægter per‐
sonen har haft fra selvstændig erhvervsvirksom‐
hed.
§ 73 a. Opgørelse af en revalidends indtægter ef‐
ter §§ 72 og 73 sker ud fra de oplysninger, der
foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgø‐
relse om revalidering, jf. § 71, stk. 4.
Stk. 2. En revalidend har krav på efterbetaling,
hvis det senere viser sig, at indtægterne for perio‐
den i gennemsnit har oversteget 18.878 kr. (2019-
niveau), således at revalidenden er berettiget til re‐
valideringsydelse efter § 71, stk. 4.
243
Stk. 3. Har indtægterne for perioden været min‐
dre end 18.878 kr. (2019-niveau) i gennemsnit pr.
måned, skal revalideringsydelsen fremover ned‐
sættes til den sats, der følger af § 71, stk. 2.
§ 73 b. Revalidenden bevarer revalideringsydel‐
sen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsfor‐
løbet, der ikke har betydning for at gennemføre de
tilbud, som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller
en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og
indhold, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats.
§ 73 c. En revalidend, der har været i revalide‐
ring i 12 sammenhængende måneder i form af til‐
bud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller særligt tilrettelagte pro‐
jekter efter kapitel 14 i samme lov, har ret til op til
4 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hid‐
tidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12
følgende måneder. Det er en betingelse, at perso‐
nen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage
ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen op‐
tjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne
ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst
udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2
uger.
Stk. 2. Det er en betingelse for afholdelse af fe‐
rie, at personen har indgået aftale med kommunen
om feriens placering. Ved placering af ferien skal
der tages hensyn til personens øvrige forhold, her‐
under familiens afholdelse af ferie, medmindre det
i væsentlig grad modvirker tilbud efter kapitel 11
og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
det tilbud, som den pågældende har fået i form af
særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i
samme lov. Kan revalidenden og kommunen ikke
blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træf‐
fer kommunen afgørelse herom.
§ 73 d. Revalidenden bevarer revalideringsydel‐
sen, når den pågældende har ret til fravær ved gra‐
viditet, barsel og adoption efter reglerne i barsels‐
loven.
Arbejde under revalidering
§ 73 e. Kommunen kan tillade andet arbejde i
begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med
244
revalideringsforløbet herunder de tilbud, som
fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helheds‐
orienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Indtægter, der medfører nedsættelse af revalide‐
ringsydelsen
§ 73 f. Kommunen nedsætter revalideringsydel‐
sen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis
disse overstiger 12.000 kr. pr. år.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes
som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er
fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v.
§ 73 g. Kommunen nedsætter revalideringsydel‐
sen med indtægter fra løbende udbetalinger fra
forsikringer og pensionsordninger, herunder lø‐
bende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning
efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om
erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte sol‐
dater og andre statsansatte med sent diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtæg‐
ter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammen‐
lagt med revalideringsydelsen overstiger revali‐
dendens hidtidige arbejdsindtægter.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvordan hidtidige arbejdsindtægter op‐
gøres og reguleres m.v.
Særlig støtte under revalidering
§ 73 h. Kommunen giver støtte til nødvendige
merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får
revalideringsydelse efter § 71, stk. 2, nr. 2-8.
§ 73 i. Kommunen giver støtte til nødvendige
merudgifter til bolig efter stk. 2, til personer med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der del‐
tager i forrevalidering efter kapitel 21 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som har modtaget
uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9,
og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i
sammenlagt 6 måneder. Herudover skal
1) personen ikke være i stand til at gennemføre
en SU-berettigende uddannelse,
245
2) revalidering ikke antages at kunne bringe per‐
sonen i arbejde inden for en rimelig periode, og
3) personen ikke være i stand til at påtage sig et
arbejde.
Stk. 2. Støtte ydes, hvis boligudgiften efter fra‐
drag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned
inklusive el og varme. Støtten kan ikke overstige
2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12
sammenhængende måneder. Støtten udbetales i
forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp
og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Støtten udbe‐
tales første gang sammen med hjælpen for første
hele kalendermåned efter, at personen er blevet
berettiget til støtte efter stk. 1. Støtten bortfalder,
hvis forrevalideringen ophører.
Stk. 3. Inden kommunen giver støtte, skal det
undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billige‐
re bolig.
Tilskud til forsørgelse under etablering af selv‐
stændig virksomhed
§ 73 j. Kommunen kan give tilskud til forsørgel‐
se til en revalidend, der modtager støtte i form af
tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig
virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Tilskud til forsørgelse kan
normalt ikke ydes i mere end 6 måneder.
Stk. 2. Behovet for tilskud til forsørgelse skal
fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for
etablering af den selvstændige virksomhed, jf. §§
147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Stk. 3. Kommunen skal i den periode, hvor der
udbetales tilskud til forsørgelse, løbende følge
sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for
hjælpen fortsat er opfyldt.«
§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen
til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapi‐
tel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ledighedsydelse kan udbetales
1)-5) ---
Stk. 2. ---
71. I § 74, stk. 1, og § 74 a, stk. 1, ændres »kapi‐
tel 13« til: »kapitel 20«.
246
§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob
efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de an‐
sættes i et fleksjob.
Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af ar‐
bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis perso‐
nen på tidspunktet for visitationen til fleksjob
1)-2) ---
3) deltager i revalidering efter en »Min Plan«
efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats eller en helhedsorienteret
plan, jf. § 30 b i samme lov, eller
4) ---
Stk. 3-4. ---
72. § 74 a, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) deltager i revalidering, hvor tilbuddet om re‐
validering fremgår af en »Min Plan« på Jobnet el‐
ler en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller«.
Stk. 5. Personer, der modtager tilbud om støtte i
form af tilskud for at bevare selvstændig virk‐
somhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelse
ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis
den pågældende er visiteret til fleksjob for løn‐
modtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats.
Stk. 6-10. ---
73. I § 74 a, stk. 5, ændres »§ 70 a« til: »§ 116«.
§ 74 c. ---
Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anven‐
de tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Grundlaget for vurderingen skal bestå af
1) en redegørelse for, at der er anvendt tilbud
efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats,
2)-3) ---
§ 74 g. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådig‐
hed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette
kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4-5. ---
§ 75. ---
74. I § 74 c, stk. 2 og 3, nr. 1, § 74 g, stk. 3, 2.
pkt., og § 75, stk. 2, 2. pkt., ændres »kapitel 10 og
11« til: »kapitel 11 eller 14«.
247
Stk. 2. Opstår der tvivl om en persons rådighed,
skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved
at anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3-5. ---
§ 74 f. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Personer, der modtager ledighedsydelse
efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i pe‐
rioder med sygdom eller barsel. Under sygdom
sker opfølgningen efter § 16, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 5-6. ---
75. I § 74 f, stk. 4, ændres »§ 16, stk. 2« til: »ka‐
pitel 7«.
§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse,
skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at
opnå fleksjob. Personen skal
1) ---
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i
denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, in‐
dividuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter §
73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelses‐
indsatsen m.v.,
3) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
4) tage imod rimelige tilbud efter lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i
medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er
forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre til‐
bud, der kan forbedre mulighederne for at få ar‐
bejde,
5) ---
6) lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter
personen har opnået ret til ledighedsydelse, og
deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-5. ---
76. I § 75, stk. 1, nr. 2, ændres »individuelle
kontaktsamtaler (jobsamtaler)« til: »jobsamtaler«,
og »§ 73 a« ændres til: »kapitel 7«.
77. I § 75, stk. 1, indsættes efter nr. 2, som nyt
nummer:
»3) overholde den frist, som jobcenteret har fast‐
sat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. ka‐
pitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«
78. I § 75, stk. 1, nr. 4, som bliver nr. 5, indsæt‐
tes efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats«: »eller tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.«.
79. I § 75, stk. 1, nr. 6, som bliver nr. 7, ændres
»lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d« til: »registrere
cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6«, og », og
deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats« udgår.
§ 75. ---
Stk. 2. ---
80. I § 75, stk. 3, ændres »Stk. 1, 3 og 4« til:
»Stk. 1, 4 og 5«.
248
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, 3 og 4, gælder dog ikke,
hvis den pågældende har en rimelig grund til ik‐
ke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13,
stk. 7 og 8.
Stk. 4. Stk. 1, nr. 6, gælder dog ikke, hvis per‐
sonen ikke står til rådighed for et fleksjob i en
periode, som jobcenteret vurderer vil vare mere
end 1 måned, fordi personen er omfattet af § 13,
stk. 7, nr. 2 eller 4-6. Når personen igen står til
rådighed for et fleksjob, skal den pågældende
snarest muligt, dog senest efter 3 uger, lægge sit
cv i Jobnet, og jobcenteret skal have afholdt en
cv-samtale, jf. stk. 1, nr. 6.
Stk. 5. ---
81. I § 75, stk. 4, 1. pkt., ændres »Stk. 1, nr. 6«
til: »Stk. 1, nr. 7«.
82. I § 75, stk. 4, 2. pkt., ændres »lægge sit cv i
Jobnet« til: »registrere cv-oplysninger på Jobnet«,
og », og jobcenteret skal have afholdt en cv-sam‐
tale, jf. stk. 1, nr. 6« udgår.
§ 77. ---
Stk. 2. Hvis en person, der modtager ledigheds‐
ydelse, har undladt at lægge sit cv rettidigt i Job‐
net, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ik‐
ke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor
cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den
manglende indlæggelse af cv ikke skyldes perso‐
nens forhold.
Stk. 3. Hvis en person, der modtager ledigheds‐
ydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8,
udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen
fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går,
fra personen skulle være mødt til samtalen, og
indtil kontakten til kommunen er genoprettet.
Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den
dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uan‐
set om personen kontakter kommunen samme
dag.
83. § 77, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Har en person, der modtager ledigheds‐
ydelse, undladt at registrere cv-oplysninger retti‐
digt på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, foretager
kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage,
hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret
på Jobnet, medmindre den manglende registrering
af cv-oplysninger ikke skyldes personens for‐
hold.«
84. § 77, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Hvis en person uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en samtale som
nævnt i stk. 1, som personen selv har booket digi‐
talt, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsy‐
delsen for de dage, der går, fra personen skulle
være mødt til samtalen, og indtil kontakten til
kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i
ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skul‐
le have fundet sted, uanset om personen kontakter
kommunen samme dag.
Stk. 4. Hvis en person uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 eller 8, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr.
3, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt
inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen
for de dage, der går fra personen skulle have boo‐
ket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har
booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har
genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foreta‐
ges fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor
249
jobsamtalen skulle have været booket, uanset om
personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
Stk. 4. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3
fastsættes på baggrund af den årlige ledigheds‐
ydelse og fastsættes pr. dag beregnet på bag‐
grund af en 5-dagesuge. Hvis den månedlige
hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget
pr. dag tilsvarende.
Stk. 5. ---
85. I § 77, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-2«.
§ 77 a. En person, som uden rimelig grund, jf.
§ 13, stk. 7 og 8, afviser at tage imod et tilbud
om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller ophører
i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3
uger.
Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse
uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, udebli‐
ver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller
andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for
at få arbejde, skal kommunen foretage fradrag i
ledighedsydelsen for det antal dage, hvor perso‐
nen er udeblevet helt eller delvis.
Stk. 3. En person, som uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 og 8, afviser eller ophører i et tilbud ef‐
ter § 75, stk. 1, nr. 4, kan ikke få ledighedsydelse
i 3 uger.
Stk. 4. Hvis en person uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 og 8, inden for en periode på 12 måne‐
der igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud
om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, afviser et ri‐
meligt tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, ophører i et
fleksjob eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1,
nr. 4, mister personen retten til ledighedsydelse.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder også anvendelse, hvis
den pågældendes handlemåde kan sidestilles med
afslag på at tage imod et rimeligt tilbud om fleks‐
job efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller tilbud efter § 75,
stk. 1, nr. 4. Opgørelse af omfanget af udeblivel‐
se fra tilbud efter stk. 2 kan ske som en samlet
opgørelse for 1 måned. Partshøring foretages i
forbindelse med den samlede månedlige opgørel‐
se.
86. I § 77 a, stk. 1, 4 og 5, 1. pkt., ændres »§ 75,
stk. 1, nr. 3« til: »§ 75, stk. 1, nr. 4«.
87. I § 77 a, stk. 3, 4 og 5, 1. pkt., ændres »§ 75,
stk. 1, nr. 4« til: »§ 75, stk. 1, nr. 5«.
250
Stk. 6. ---
§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres
med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter stk. 3 og 4 de be‐
løb, der er nævnt i:
1)-9) ---
10) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og §
69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.
11)-15) ---
88. I § 109, stk. 1, nr. 10, ændres »§ 52« til: »§
71«.
Stk. 2. Niveauet for det beløb, som fremgår af §
68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1.
pkt., reguleres efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3-5. ---
89. I § 109, stk. 2, ændres »§ 127, stk. 1, nr. 3«
til: »§ 189, stk. 1, nr. 3«.
§ 3
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
68 af 25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr.
701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2. En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig
på grund af sygdom, når det skønnes, at den på‐
gældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller
når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet
af en læge eller tandlæge, medfører delvist fra‐
vær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmod‐
tagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge,
hvori indgår befordring og ventetid ved ambulan‐
te behandlinger. Betingelsen om mindst 4 timers
fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er
ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. En selvstændig erhvervs‐
drivende er delvis uarbejdsdygtig, når det skøn‐
nes, at den pågældende højst kan udføre halvde‐
len af sit normale arbejde.
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. Sygedagpengene ophører for en person,
der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i
fleksjobbet ophører.
1. I § 7, stk. 2, 3. pkt., og stk. 6, ændres »§ 70 c«
til: »§ 120«.
§ 13. Ved visitationen og revisitationen efter §
12 fastlægger kommunen opfølgningen, herunder
form og hyppighed, jf. §§ 13 a-13 d. Opfølgnin‐
gen skal ske i samarbejde med den sygemeldte
2. I § 13, 1. pkt., udgår », herunder form og hyp‐
pighed«.
251
og under hensyntagen til den sygemeldtes hel‐
bredstilstand.
§ 13 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Tilbyder kommunen den sygemeldte ak‐
tive tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen,
jf. stk. 2, er det frivilligt for den sygemeldte at
deltage i tilbuddet.
3. I § 13 a, stk. 3, ændres »kapitel 10 og 11« til:
»kapitel 11 og 14«.
Stk. 4. En sygemeldt, der er visiteret til kategori
1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og med‐
lem af en arbejdsløshedskasse, skal fortsat delta‐
ge i kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapi‐
tel 7 og 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, som gælder for ledige, der modtager ar‐
bejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til
den sygemeldtes helbredssituation.
4. I § 13 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »kapitel 7 og 9
b-12« til: »kapitel 7, 11, 12, 14 og 26«.
§ 13 b. I sager, der er visiteret til kategori 2 og
3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der første
gang følges op senest inden udgangen af ottende
uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2.
Herefter skal der følges op mindst hver fjerde
uge. Opfølgningen sker ved en individuel samta‐
le, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Hvis der er tale om alvorlig sygdom,
hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigts‐
mæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes
helbredssituation, foregår opfølgningen uden
kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurde‐
ring af, om en sygdom er alvorlig, indgår navn‐
lig, om sygdommen er livstruende.
5. § 13 b, stk. 1, affattes således:
»I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter
§ 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der følges op mindst 4
gange inden for det første halve år regnet fra førs‐
te fraværsdag. Der følges op første gang senest in‐
den udgangen af ottende uge regnet fra første fra‐
værsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første seks måne‐
der aftales opfølgningen mellem kommunen og
den sygemeldte. Herudover følger kommunen op,
når der vurderes at være behov herfor. Den syge‐
meldte har ret til at få en samtale, hvis den syge‐
meldte ønsker det. Opfølgningen sker ved en indi‐
viduel samtale med personligt fremmøde, jf. dog
stk. 4 og 5.«
6. I § 13 b indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6. Sygemeldte, som ikke er i et ansættel‐
sesforhold eller driver selvstændig virksomhed, er
omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplys‐
ninger på Jobnet.
Stk. 7. Sygemeldte, der er visteret til kategori 2
og 3, skal efter den første opfølgningssamtale selv
booke samtaler digitalt, jf. stk. 1.
252
Stk. 8. Kommunen kan fravige kravet om, at
selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vur‐
derer, at der konkret foreligger særlige forhold,
herunder helbredsforhold, som bevirker, at den sy‐
gemeldte ikke forventes at kunne booke samta‐
len.«
§ 13 c. ---
Stk. 2. Kommunen skal ved første opfølgning
indgå en aftale med den sygemeldte om beskæf‐
tigelsesmål og beskæftigelsesindsats, jf. dog § 13
e. Aftalen justeres løbende.
Stk. 3-4. ---
7. I § 13 c, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min
Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.«
Stk. 5. Kommunen kan som et supplement til
den arbejdspladsbaserede indsats efter stk. 3 og 4
give tilbud om vejledning og opkvalificering ef‐
ter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats. Herudover kan kommunen give tilbud
om vejledning og opkvalificering i særlige tilfæl‐
de, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og
hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og
hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejds‐
pladsbaseret indsats efter stk. 3 og 4.
8. I § 13 c, stk. 5, ændres »kapitel 10« til: »kapi‐
tel 14«.
§ 13 d. ---
Stk. 2. Indsatsen som nævnt i stk. 1 kan bestå af
tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats og en indsats efter anden lov‐
givning.
Stk. 3-6. ---
§ 15. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Er der for en sygemeldt omfattet af § 12,
stk. 1, nr. 2, eller § 12, stk. 1, nr. 3, planlagt eller
iværksat en indsats efter kapitel 9 b-12 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen
vurdere, om indsatsen kan videreføres i en op‐
følgningsindsats efter §§ 13 c eller 13 d.
Stk. 6-8. ---
9. I § 13 d, stk. 2, og § 15, stk. 5, ændres »kapitel
9 b-12« til: »kapitel 11, 12, 14 og 26«.
§ 13 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Inden kommunen iværksætter indsatsen
som nævnt i stk. 1, skal sagen forelægges rehabi‐
literingsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
10. I § 13 d, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 30 a, stk. 2
og 3,« til: »§§ 43 og 44, stk. 1 og 2,«.
253
Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet se‐
nest inden 4 uger fra visitationen, jf. § 12. Til
brug for rehabiliteringsteamets behandling af
sagen udarbejder kommunen rehabiliteringspla‐
nens forberedende del i samarbejde med den sy‐
gemeldte, jf. § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. Kommunen skal udpege en gennemgå‐
ende og koordinerende sagsbehandler til en syge‐
meldt, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12.
Stk. 5. Den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte
udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, vare‐
tage den løbende opfølgning og koordinering i
samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at
indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktu‐
elle situation og behov, og bistå den sygemeldte
med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herun‐
der realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.
Dette gælder også, hvis rehabiliteringsplanens
indsatsdel erstattes af en helhedsorienteret plan,
jf. § 30 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.
Stk. 6. ---
11. I § 13 d, stk. 5, 2. pkt., ændres »§ 30 b, stk.
2,« til: »§ 46, stk. 1,«.
§ 14. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om de tre kategorier og om visi‐
tation og revisitation, jf. § 12.
12. I § 14 indsættes efter »jf. § 12«: », og nær‐
mere regler om selvbooking af samtaler efter 13 b,
stk. 7 og 8, herunder om fritagelse for obligatorisk
selvbooking for visse grupper af sygemeldte efter
§ 13 b, stk. 8«.
§ 15. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. I forbindelse med den første samtale
med den sygemeldte tager kommunen kontakt til
arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejds‐
pladsens mulighed for, at den sygemeldte helt el‐
ler gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen.
Kommunen kan dog undlade at kontakte arbejds‐
pladsen, hvis
1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes
uproblematisk, og den sygemeldte forventes at
kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger
regnet fra første samtale, eller
2) sygdommen medfører et længerevarende
sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt
kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud
13. I § 15, stk. 7, nr. 2, ændres »kapitel 9 b-11«
til: »kapitel 11, 14 og 26«.
254
efter kapitel 9 b-11 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Stk. 8. ---
Andre aktører i opfølgningsindsatsen 14. Overskriften før § 19 ophæves.
§ 19. Kommunen kan overlade det til andre ak‐
tører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter
denne lov, jf. dog stk. 2. Ansvaret for indsatsen
påhviler fortsat kommunen.
Stk. 2. Kommunen kan ikke overlade det til an‐
dre aktører at træffe afgørelse om retten til syge‐
dagpenge efter denne lov.
Stk. 3. Kommunen kan overlade det til andre
aktører at vurdere, om en person er helt eller del‐
vis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan dog kun
træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sy‐
gemeldte er enige i vurderingen af hel eller del‐
vis uarbejdsdygtighed.
Stk. 4. Hvis kommunen skønner, at flere aktø‐
rer er næsten lige effektive i forhold til at bringe
personen i ordinær beskæftigelse, skal den syge‐
meldte kunne vælge mellem disse aktører.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvordan indsatsen kan varetages af
andre aktører, og om sagsbehandling, underret‐
ning til kommunen, klagefrister m.v.
§ 20. Kommunen videregiver oplysninger til en
anden aktør om en persons helbred, beskæftigel‐
sesprofil, sygdomsforløb, modtagne ydelser og
øvrige forhold, som er nødvendige for den anden
aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgnings‐
indsats. Den anden aktør må ikke benytte de
modtagne oplysninger eller registrere nye oplys‐
ninger til andre formål end dem, som er aftalt
ved opgaveoverdragelsen.
15. §§ 19 og 20 ophæves.
§ 21. Retten til sygedagpenge bortfalder,
1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund
undlader at medvirke ved kommunens opfølg‐
ning, jf. kapitel 6 med undtagelse af § 11 b, her‐
under indsatsen efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, og så længe den sygemeldte uden
rimelig grund undlader at medvirke til kommu‐
nens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens for‐
16. I § 21, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 30 a« til: »§§
43 og 44«.
255
beredende del, jf. lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats § 30 a, eller undlader at deltage i møde
i rehabiliteringsteamet, § 9 i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.,
2) ---
3) ---
Stk. 2-5. ---
§ 24. ---
Stk. 2. Hvis den sygemeldte ved revurderingen
ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i §
27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtig‐
hed på grund af sygdom ret til at få et jobafkla‐
ringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapi‐
tel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3-4. ---
§ 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville
have haft ret til sygedagpenge fra kommunen,
men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk.
1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med res‐
sourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. For lønmodtagere er der ret til et jobaf‐
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf.
kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, fra første fraværsdag efter udløbet af ar‐
bejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og
4.
Stk. 3-7. ---
§ 24 b. En person, der er i jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan vælge at
overgå til at modtage sygedagpenge fra kommu‐
nen, hvis en læge vurderer, at personen har en
livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfyl‐
der beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge,
jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det
vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes
en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 2. ---
§ 24 c. Kommunen træffer afgørelse om ophør
af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk.
6, eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet, at
17. I § 24, stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk.
1, § 24 c, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 3, ændres
»kapitel 12 b« til: »kapitel 18«.
256
personen ikke længere har en livstruende, alvor‐
lig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uar‐
bejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er
livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafkla‐
ringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapi‐
tel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. ---
§ 27. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt,
der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en
eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan
forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat
uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at
få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐
ydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats.
§ 32. En lønmodtager har ret til sygedagpenge
fra kommunen, når den pågældende
1)-5) ---
6) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-5. ---
§ 49. Beskæftigelsesministeren fastsætter reg‐
ler om beregning af sygedagpenge til personer
ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdriven‐
de, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen
i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
18. I § 32, stk. 1, nr. 6, og § 49 ændres »kapitel
13« til: »kapitel 20«.
§ 42. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En selvstændigt erhvervsdrivende, som
får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen
virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, har uanset bestemmelsen i
stk. 1 ret til sygedagpenge som selvstændigt er‐
hvervsdrivende.
§ 71 b. En person har ikke ret til sygedagpenge
fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen
ved endelig dom findes at have overtrådt straffe‐
lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
19. I § 42, stk. 3, og § 71 b, stk. 1, nr. 8, ændres
»§ 70 g« til: »§ 126«.
257
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejsefor‐
bud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas
til danske statsborgere m.v. og personen for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget en
af følgende ydelser:
1)-7) ---
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
9)-10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 51. ---
Stk. 2. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i til‐
bud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, beregnes dog efter stk. 1 på samme må‐
de, som hvis den pågældende ikke deltog i til‐
buddet, jf. dog § 53 a. Sygedagpenge til perso‐
ner, der får ret til sygedagpenge efter § 33, nr. 4,
udbetales med den sats, som personen på første
dag med ret til sygedagpenge kunne have modta‐
get pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller mid‐
lertidig arbejdsmarkedsydelse.
Stk. 3-4. ---
20. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 33 a« til: »§
96«.
21. Efter § 69 a indsættes:
»§ 69 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om anvendelse af bestemte digitale løsnin‐
ger ved selvbooking af opfølgningssamtaler efter
§ 13 b, stk. 7.«
§ 71 b. En person har ikke ret til sygedagpenge
fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen
ved endelig dom findes at have overtrådt straffe‐
lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejsefor‐
bud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas
til danske statsborgere m.v. og personen for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget en
af følgende ydelser:
1)-7) ---
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
22. I § 71 b, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§
123 og 124«.
258
9)-10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 4
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr.
1090 af 15. september 2015, som ændret ved § 10
i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og § 3 i lov nr. 624 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 11. Ansættelsen i seniorjob skal ophøre
1) ---
2) hvis personen afslår et rimeligt ordinært ar‐
bejde, som personen er henvist til af jobcenteret
efter § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats eller
3) ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 11, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 2«
til: »§ 11, stk. 2, nr. 3«.
§ 5
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af
25. januar 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 701
af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 27. En lønmodtager har ret til barselsdagpen‐
ge fra Udbetaling Danmark, når den pågældende
1)-5) ---
6) er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
1. I § 27, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 70 c« til:
»§120«.
§ 28. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En selvstændigt erhvervsdrivende, som
får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen
virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, har uanset kravet i stk. 1 ret
til barselsdagpenge som selvstændigt erhvervs‐
drivende.
§ 49 b. En person har ikke ret til dagpenge ef‐
ter denne lov i en periode på 3 år, hvis personen
ved endelig dom findes at have overtrådt straffe‐
lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejsefor‐
bud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas
til danske statsborgere m.v. og personen for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget en
af følgende ydelser:
1)-7) ---
2. I § 28, stk. 3, og § 49 b, stk. 1, nr. 8, ændres
»§ 70 g« til: »§ 126«.
259
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
9)-10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 34. Beskæftigelsesministeren fastsætter reg‐
ler om beregning af dagpenge efter denne lov til
personer ansat i fleksjob og selvstændigt er‐
hvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af
beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel
13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Be‐
skæftigelsesministeren fastsætter ligeledes regler
om beregning af dagpenge efter denne lov, hvis
ansættelsen ophører i en orlovsperiode.
3. I § 34, 1. pkt., ændres »kapitel 13« til: »kapi‐
tel 20«.
§ 36. ---
Stk. 2. Barselsdagpenge til et ledigt medlem af
en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i
tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, beregnes dog efter stk. 1 på samme
måde, som hvis den pågældende ikke deltog i til‐
buddet. Barselsdagpenge til personer, der får ret
til barselsdagpenge efter § 29, stk. 2, udbetales
med den sats, som personen på første dag med
ret til barselsdagpenge pr. dag kunne have mod‐
taget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Stk. 3-4. ---
4. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 33 a« til: »§
96«.
§ 49 b. En person har ikke ret til dagpenge ef‐
ter denne lov i en periode på 3 år, hvis personen
ved endelig dom findes at have overtrådt straffe‐
lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejsefor‐
bud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas
til danske statsborgere m.v. og personen for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget en
af følgende ydelser:
1)-7) ---
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
9)-10) ---
5. I § 49 b, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§
123 og 124«.
260
Stk. 2-3. ---
§ 6
I lov om kompensation til handicappede i er‐
hverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli
2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 431 af 28. april
2010, § 4 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 15 i
lov nr. 493 af 21. maj 2013 og senest ved § 60 i
lov nr. 1482 af 23. december 2014, foretages føl‐
gende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Personlig assistance«
2. I § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»§ 4 a. Der kan ydes personlig assistance i for‐
bindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til perso‐
ner, der er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i samme
lov, hvis assistancen er en nødvendig følge af et
tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.«
§ 5. Personlig assistance kan ydes under
1) ---
2) beskæftigelse i job med løntilskud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3)-5) ---
Stk. 2. ---
3. I § 5, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »løntilskud
efter«: »kapitel 5 eller efter«.
§ 6. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om
tilskuddets størrelse.
4. I § 6, stk. 4, ændres »Ministeren« til: »Be‐
skæftigelsesministeren«.
§ 11. Jobcenteret refunderer virksomheden de
lønandele, som tilskuddet omfatter. Direktøren
for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nær‐
mere regler herom
5. § 11, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes
som stk. 2:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om udbetaling af tilskuddet.«
261
§ 14. ---
1) ---
2) ledige
a) der deltager i selvvalgt uddannelse efter ka‐
pitel 8 a og § 73 b samt tilbud om vejledning og
opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller
b) ---
3) personer, der i forbindelse med ansættelse
uden løntilskud får tilskud til opkvalificering ef‐
ter § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
6. § 14, nr. 2, litra a, affattes således:
»a) der deltager i jobrettet uddannelse efter kapi‐
tel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og til‐
bud om vejledning og opkvalificering efter kapitel
14 i samme lov, eller«.
7. I § 14, nr. 3, ændres »§ 99, stk. 2, nr. 6, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »§ 15 d og
efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats«.
§ 14 a. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen
kan fastsætte nærmere regler for ordningen.
8. I § 14 a, stk. 5, ændres »Direktøren for Ar‐
bejdsmarkedsstyrelsen« til: »Beskæftigelsesmini‐
steren«.
Kapitel 5 9. Kapitel 5 ophæves, og i stedet indsættes:
Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede per‐
soner med et handicap
»Kapitel 5
§ 15. Nyuddannede personer med handicap kan
få tilbud om ansættelse med løntilskud efter reg‐
lerne i § 51 og § 52, nr. 3, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede per‐
soner med handicap
Tilskud og ansættelse m.v.
§ 15 a. (Ophævet). § 15. Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse
med løntilskud hos offentlige eller private arbejds‐
givere til personer, der har gennemført en uddan‐
nelse af mindst 18 måneders varighed, som kan
berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke
har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannel‐
sens afslutning og som mangler erhvervserfaring
inden for det område, som uddannelsen kvalifice‐
rer til.
Stk. 2. Tilbud om ansættelse med løntilskud gi‐
ves med henblik på indslusning på arbejdsmarke‐
det.
§ 15 a. §§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen,
merbeskæftigelse og forholdstalskrav i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats samt regler herom ud‐
262
stedt i medfør af §§ 81 og 182 i samme lov, finder
tilsvarende anvendelse ved tilbud efter § 15.
Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud
§ 15 b. Ved tilbud efter § 15 skal løn- og ar‐
bejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de
sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende arbej‐
de.
Stk. 2. Personer, der ansættes med løntilskud, er
i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for
lønmodtagere.
Stk. 3. Tilbud om ansættelse med løntilskud kan
gives i op til 1 år.
Stk. 4. Løntilskuddet kan pr. time udgøre (2019-
niveau):
1) 28,56 kr.,
2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr.,
4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Stk. 5. Udbetaling af tilskud må ikke være kon‐
kurrenceforvridende.
Stk. 6. Satsen efter stk. 4 reguleres en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter
lov om en satsreguleringsprocent.
§ 15 c. Personer, der deltager i tilbud efter § 15,
skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og oplys‐
ningerne skal gøres tilgængelige for søgning.
Stk. 2. Har personen en plan efter kapitel 8 om
planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, skal tilbud efter § 15 indgå heri.
Stk. 3. Tilbuddet kan gøre det ud for et ret- og
pligttilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats om ret og pligt til tilbud for
personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp
eller integrationsydelse i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Kapitel 5 a
Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
263
§ 15 d. Jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til
opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden
løntilskud til samme personkreds, som kan få an‐
sættelse med løntilskud efter § 15.
§ 15 e. Det er en betingelse for at give tilskud, at
opkvalificeringen ligger ud over den opkvalifice‐
ring, som arbejdsgiveren forudsættes at give.
Stk. 2. Tilskud til udgifter ved opkvalificering
bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøg‐
ning herom til jobcenteret og udbetales på bag‐
grund af dokumenterede udgifter.
Kapitel 6
Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsan‐
sættelse efter denne lov eller tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats
§ 15 f. Til personer omfattet af § 2, der deltager i
tilbud efter § 15 eller kapitel 11-14 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, kan der gives tilskud til
hjælpemidler med henblik på at understøtte, at
personen kan deltage i tilbuddet.
Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud, at
hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at per‐
sonen kan deltage i tilbuddet eller kompenserer
for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og un‐
dervisningsmaterialer og til en virksomhed i form
af mindre arbejdspladsindretninger.
§ 15 g. Til personer omfattet af § 2, der tillige er
omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som deltager i tilbud ef‐
ter kapitel 11-14 i samme lov, kan der gives støtte
til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af
deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i samme
lov eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk‐
tionsevne. Det samme gælder for personer, der er
omfattet af § 6, nr. 6, og som jf. kapitel 21 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, deltager i til‐
bud som led i afklaring af personens arbejdsevne.
§ 15 h. Det er en betingelse for at give tilskud
efter §§ 15 f og 15 g, at udgiften ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervs‐
drivende eller uddannelsesinstitutionen forudsæt‐
264
tes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvan‐
ligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis
uddannelsesinstitutionen.
Stk. 2. Tilskud til hjælpemidler gives på bag‐
grund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan
dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på
grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddan‐
nelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
Stk. 3. Hjælpemidler kan gives som udlån, når
det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og
beskæftigelse m.v.
§ 15 i. Jobcenteret kan for at fremme, at perso‐
ner omfattet af § 2 opnår eller fastholder ordinær
ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob,
eller at personer kan drive selvstændig virksom‐
hed, giver tilskud til hjælpemidler, når hjælpemid‐
let:
1) er af afgørende betydning for ansættelsen el‐
ler beskæftigelsen i egen virksomhed eller
2) kompenserer for personens begrænsning i ar‐
bejdsevnen
Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud til
et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt er‐
hvervsdrivende forudsættes at afholde, og at hjæl‐
pemidlet ikke er sædvanligt forekommende på ar‐
bejdspladsen.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til
en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind‐
retninger.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler gives på bag‐
grund af dokumenterede udgifter.
Stk. 5. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gi‐
ves som udlån, når det udlånte i fuldt omfang til‐
godeser behovet.
Stk. 6. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
265
§ 15 j. Jobcenteret kan give en person, der er
omfattet af § 2, og som er ansat, eller som skal an‐
sættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når
hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at den
pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i
fleksjob og kompenserer for personens begræns‐
ninger i arbejdsevnen
Stk. 2. Det er en betingelse, at hjælp efter anden
lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere
for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Op‐
fylder personen betingelserne for tilskud til hjæl‐
pemidler både efter § 15 j og efter § 179 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen efter
§ 15 j.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til
en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind‐
retninger.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Sagsbehandlingsfrist
§ 16. Jobcenteret skal træffe afgørelse om hjæl‐
pemidler senest fire uger efter tidspunktet for job‐
centerets modtagelse af ansøgning om hjælpemid‐
ler efter dette kapitel.«
Kapitel 6 a
Administration, oplysningspligt og tilbagebeta‐
ling
10. Overskriften til kapitel 6 a affattes således:
»Kapitel 6 a
Administration, oplysningspligt, tilbagebetaling,
digital kommunikation, andre aktører og underret‐
ning«
§ 16 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen
kan fastsætte nærmere regler om administratio‐
nen, herunder om, hvilke oplysninger en ansøg‐
ning om støtte skal indeholde, og om udbetaling
af tilskuddet. Endvidere fastsætter direktøren for
11. § 16 a, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Regler udstedt i medfør af §§ 184 -188
om digital kommunikation i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse
ved ansøgning om personlig assistance, jf. stk. 2,
ved ansøgning om oprettelse af tilbud om ansæt‐
266
Arbejdsmarkedsstyrelsen regler om udbetaling af
refusion, regnskab, revision m.v.
telse med løntilskud for nyuddannede med handi‐
cap, jf. § 15, ved ansøgning om tilskud til udgifter
ved opkvalificering ved ansættelse uden løntil‐
skud, jf. § 15 d, ved ansøgning om hjælpemidler
efter kapitel 6, ved anmodning om udbetaling af
tilskud til personlig assistance, udbetaling af til‐
skud ved ansættelse med løntilskud for nyuddan‐
nede med handicap, udbetaling af tilskud til hjæl‐
pemidler og ved udbetaling af tilskud til udgifter
ved opkvalificering ved ansættelse uden løntil‐
skud.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær‐
mere regler om administrationen herunder om,
hvilke oplysninger en ansøgning om støtte skal in‐
deholde, udbetaling af tilskud, refusion til arbejds‐
giveren, regnskab, revision og tilsyn m.v. for til‐
skud efter denne lov, og fastsætter herunder regler
om frister for arbejdsgiverens og selvstændigt er‐
hvervsdrivendes anmodning om udbetaling af til‐
skud.«
§ 16 b. ---
Stk. 2. Der er pligt til at tilbagebetale tilskud
m.v., som er udbetalt på et urigtigt grundlag, når
den handicappede person, virksomheden eller et
vikarbureau, der har ydet personlig assistance,
mod bedre vidende har afgivet urigtige erklærin‐
ger eller fortiet omstændigheder af betydning for
udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betin‐
gelserne for at få tilskud.
12. I § 16 b, stk. 2, indsættes efter »få tilskud«:
»til ordningerne efter denne lov«.
13. Efter § 16 b indsættes i kapitel 6 a:
»§ 16 c. §§ 180 og 181 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats samt regler udstedt i medfør af
§ 182 i samme lov finder tilsvarende anvendelse
vedrørende underretninger om personer, der delta‐
ger i tilbud efter § 15 eller opkvalificering i for‐
bindelse med ansættelse efter kapitel 5 a, og som
ved påbegyndelsen af henholdsvis tilbuddet eller
opkvalificeringen modtager dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 17 a. Klage over afgørelser i jobcenteret om
støtte til personlig assistance til handicappede i
erhverv efter kapitel 3 og om personlig assistan‐
ce under efter- og videreuddannelse efter kapitel
4 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbrin‐
ges for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf.
14. § 17 a, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Klage over afgørelser efter kapitel 3-6 kan af
den, som afgørelsen vedrører, indbringes for An‐
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
267
§ 59 a i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Stk. 2. Efter anmodning fra en person med han‐
dicap, som af en offentlig arbejdsgiver er blevet
meddelt afslag på ansættelse i en ledig stilling,
eller som af en offentlig myndighed er blevet
meddelt afslag på tildeling af en ledig bevilling
til stadeplads m.v. eller tilladelse til taxikørsel,
kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg udtale
sig om, hvorvidt arbejdsgiveren eller myndighe‐
den har overholdt de i medfør af § 3, stk. 2, fast‐
satte regler om samtale- og forhandlingspligt.
Anmodningen skal fremsættes senest 4 uger ef‐
ter, at ansøgeren med handicap har modtaget ar‐
bejdsgiverens eller myndighedens beslutning om
afslag på ansættelse eller tildeling af bevilling.
Stk. 3. Finder Ankestyrelsens Beskæftigelses‐
udvalg, at samtale- og forhandlingspligten ikke
er overholdt, sender udvalget en kopi af udtalel‐
sen til den øverste administrative ansvarlige for
den pågældende offentlige arbejdsgiver eller
myndighed.
Stk. 2. Klager over afgørelser i spørgsmål om
konkurrenceforvridning efter § 15 b kan tillige
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud‐
valg af andre, som har en væsentlig interesse i af‐
gørelsen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 17 b. Staten refunderer 50 pct. af kommunens
udgifter i forbindelse med tilskud efter kapitel 3
og 4.
15. I § 17 b ændres »og 4« til: », 4, 5 a og 6«.
§ 17 d. Opholdskommunen har adgang til refu‐
sion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c
i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
16. I § 17 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Det er den kommune, som borgeren har som
opholdskommune efter reglerne i kapitel 3 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område, der skal hjemtage refusion efter stk. 2,
medmindre andet er aftalt med en anden kommu‐
ne.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 7
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. decem‐
ber 2018, foretages følgende ændringer:
§ 48 a. Et medlem, der deltager i tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med
et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpen‐
1. I § 48 a, stk. 1, § 56 a, stk. 7, og § 75 i, stk. 1,
1. pkt., ændres »§ 33 a« til: »§ 96«.
268
ge, jf. §§ 47 og 70, dog højst et beløb svarende til
medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. ---
§ 56 a. ---
Stk. 1-6. ---
Stk. 7. De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4
måneder forlænges med antallet af måneder,
hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i
tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 8. ---
§ 75 i. Et medlem, der deltager i tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb
svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste
dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets
hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct.
Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebe‐
løb.
Stk. 2. ---
§ 52 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et medlem, som ikke har gennemført en
uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har
haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret
og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf.
§ 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud
efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og
70, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Et medlem, som har gennemført en ud‐
dannelse af den i § 54 nævnte art, og som har
haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret
og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf.
§ 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud
efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og
70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over
for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og med
71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til
medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt, jf.
dog stk. 5. Skifter et medlem status som forsør‐
ger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den ef‐
2. I § 52 a, stk. 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og 6, 2.
pkt., ændres »kapitel 10« til: »kapitel 14«.
269
terfølgende måned. Udbetaling af dagpenge som
forsørger efter 1. pkt. er betinget af, at barnet op‐
holder sig her i riget, bortset fra Færøerne og
Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-
borgere, hvis barn opholder sig i et andet EU-/
EØS-land.
Stk. 5. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har
en sammenhængende varighed på under 4 uger,
modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1.
Stk. 6. Når betingelserne for skift af sats efter
stk. 2, 1. og 2. pkt., indtræder, sker skiftet fra den
1. i den efterfølgende måned. Når betingelserne
for skift af sats efter stk. 3 og 4 indtræder ved på‐
begyndelse eller ved ophør af deltagelse i tilbud
efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende
måned. Et medlem, der fylder 25 år, får beregnet
dagpenge efter § 48, jf. §§ 47 og 70, fra den 1. i
måneden efter det fyldte 25. år.
§ 55. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved deltagelse i jobrettet uddannelse ef‐
ter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 og 11 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager
medlemmet dagpenge efter stk. 1.
Stk. 4. Forbruget af perioden på 2 år eller på
højst 1 år efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i
timer. Ved forbruget af perioden medregnes
---
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobret‐
tet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter ka‐
pitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats,
3)-7) ---
Stk. 5-6. ---
3. I § 55, stk. 3, ændres »kapitel 8 a og tilbud ef‐
ter kapitel 10 og 11« ændres til: »kapitel 9 og til‐
bud efter kapitel 11, 13 og 14«.
4. I § 55, stk. 4, nr. 2, ændres »kapitel 8 a og til‐
bud efter kapitel 10-12« til: »kapitel 9 og tilbud
efter kapitel 11-14«.
5. I § 55, stk. 4, indsættes efter nr. 2 som nyt
nummer:
»3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud
om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller
private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v.,«
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 4-8.
§ 57. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde
sted, hvis den ledige er tilmeldt som arbejdssø‐
gende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når
ledigheden indtræder, jf. dog § 62, stk. 3. Den le‐
dige skal løbende bekræfte sin tilmelding som ar‐
6. § 57, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde
sted, hvis den ledige er tilmeldt som jobsøgende
hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledig‐
heden indtræder, og den ledige skal opretholde
kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperio‐
den.«
270
bejdssøgende og opretholde kontakten med job‐
centeret i hele ledighedsperioden.
Stk. 5. ---
§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et
medlem, som står til rådighed for arbejdsmarke‐
det, jf. dog stk. 3 og 4. Det er en betingelse for at
være til rådighed, at medlemmet
1) – 3) ---
4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i
samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i
aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
5) – 6) ---
Stk. 2-10. ---
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til
et medlem, hvis ledighed skyldes,
1)-3) ---
4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyl‐
destgørende grund afslår at medvirke til at indgå
aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge
op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsat‐
sen, eller
5) ---
Stk. 2-5. ---
7. I § 62, stk. 1, nr. 4, og § 63, stk. 1, nr. 4, ind‐
sættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats«: »eller kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.«
§ 62 a. ---
Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeret‐
ten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervis‐
ningens varighed er under 20 timer om ugen og
uddannelsen ikke er godkendt som støtteberetti‐
gende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i
det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.
1. pkt. finder dog ikke anvendelse på ph.d.-ud‐
dannelser og erhvervskandidatuddannelser om‐
fattet af lov om universiteter og lov om videregå‐
ende kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Dag‐
pengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse
i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau
under 20 timer om ugen og i undervisning sva‐
rende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Dagpen‐
geretten bevares endvidere under deltagelse i
jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en
8. I § 62 a, stk. 2, 4. pkt., ændres »kapitel 8 a«
til: »kapitel 9«.
271
aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke udbeta‐
les dagpenge for timer, hvor medlemmet modta‐
ger godtgørelse efter lov om godtgørelse og til‐
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov
om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 3-4. ---
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til
et medlem, hvis ledighed skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund af‐
slår et rimeligt arbejde, som pågældende er hen‐
vist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller
andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats,
2)-4) ---
9. I § 63, stk. 1, nr. 1, ændres »kapitel 3« til:
»kapitel 4«.
5) at medlemmet uden fyldestgørende grund
udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller
uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-5. ---
10. I § 63, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller kapitel 5 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.«.
§ 74 c. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Et medlem, som modtager ydelser efter
lov om social pension, lov om højeste, mellem‐
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen‐
sion m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgiv‐
ning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er
omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke
samtidig modtage efterløn.
Stk. 6. ---
11. I § 74 c, stk. 5, ændres »kapitel 13« til: »ka‐
pitel 20«.
§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de ud‐
gifter, som kassen i det foregående regnskabsår
har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, §
57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og §
84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og
86, stk. 4, samt efter § 82 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Stk. 2-5. ---
12. I § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, ændres »§
82« til: »§ 175«.
272
§ 81. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering:
1)-2) ---
3) andre oplysninger, herunder eventuelt en
fortegnelse over kassens medlemmer, som direk‐
tøren anser for nødvendige for beregningen af de
udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9
og 9 a, § 55, stk. 3, kapitel 11 a og b, § 75 i, og §
77 a, og af de indbetalingspligtige beløb efter §
76, jf. § 77 samt efter § 82 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Stk. 2. ---
§ 85 c. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodta‐
gere betales af dagpengemodtageren med 1/3 og
af staten med 2/3, når dagpengemodtageren del‐
tager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud ef‐
ter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Stk. 6-24. ---
13. I § 85 c, stk. 5, ændres »kapitel 8 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter ka‐
pitel 10 eller 11« til: »kapitel 9 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11,
13 eller 14«.
§ 87 a. Et medlem er udelukket fra at få udbe‐
talt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en pe‐
riode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114
j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
§ 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v. og medlemmet for den periode, som dom‐
men omfatter, har modtaget en af følgende ydel‐
ser:
1–7) ---
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
9-10) ---
Stk. 2-3. ---
14. I § 87 a, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f eller
tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g«
til: »§§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændig
virksomhed efter § 126«.
§ 88. ---
Stk. 2-6. ---
273
Stk. 7. Direktøren for Styrelsen for Arbejds‐
marked og Rekruttering afgiver to gange om året
rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrå‐
det, jf. § 92 a.
15. I § 88, stk. 7, ændres »jf. § 92 a« til: »jf. § 26
c, i lov om organisering og understøttelse af be‐
skæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 92 a. Tilsynsrådet er rådgivende for ministe‐
ren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksom‐
hed. Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrel‐
sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rappor‐
ter, jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirk‐
somheden.
Stk. 2. Tilsynsrådet er endvidere det centrale
tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskassernes
kontrolindsats og skal på baggrund af afrapporte‐
ringer fra kasserne rådgive Styrelsen for Arbejds‐
marked og Rekruttering om kvaliteten af kasser‐
nes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til
at fastlægge kravene til kassernes kontroller
fremadrettet.
Stk. 3. Tilsynsrådet har 8 medlemmer. En for‐
mand og 1 medlem, der udpeges af beskæftigel‐
sesministeren. Desuden udpeger beskæftigelses‐
ministeren 1 medlem efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling
fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem ef‐
ter indstilling fra Landsorganisationen i Dan‐
mark, 1 medlem efter indstilling fra Funktionæ‐
rernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Aka‐
demikernes Centralorganisation og Ledernes Ho‐
vedorganisation, 1 medlem efter indstilling fra
Danske A-kasser og 1 medlem efter indstilling
fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for
Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Fi‐
nansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforord‐
nede har ingen stemmeret.
Stk. 5. Medlemmerne, herunder formanden og
de tilforordnede, udpeges for en 4-årig periode.
Finder udpegningen sted i løbet af en periode,
gælder den til periodens udløb.
Stk. 6. Tilsynsrådet fastsætter selv sin forret‐
ningsorden.
16. § 92 a affattes således:
»§ 92 a. Tilsynsrådet, der er nedsat efter lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelses‐
indsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelses‐
ministeren og direktøren for Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om sty‐
relsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsfor‐
sikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i
beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige
tilsyn.«
274
§ 100 c. Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
regler om dagpengemæssige konsekvenser for et
medlem ved manglende digital kommunikation
med jobcenteret og andre, der varetager en be‐
skæftigelsesindsats, når der er fastsat regler om
pligt til at anvende digital kommunikation i med‐
før af § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
17. I § 100 c ændres »§ 10 a« til: »§ 184«.
§ 8
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1121 af 17. september 2015, som ændret senest
ved § 8 i lov nr. 1526 af 18. december 2018, fore‐
tages følgende ændringer:
§ 2. Retten til fleksydelse er betinget af, at
modtageren
1) ---
2) før overgang til fleksydelse er visiteret til
fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, eller er omfattet af §§ 4 a eller 4 b,
3-6) ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »kapitel 13« til:
»kapitel 20«.
§ 4 a. En person, der ophører med drift af selv‐
stændig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan fortsætte med at være
tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Er personen ikke visiteret til fleksjob ef‐
ter § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
inden for 3 år efter ophør med drift af selvstæn‐
dig virksomhed, ophører tilmeldingen til fleksy‐
delsesordningen.
2. I § 4 a, stk. 1, ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
3. I § 4 a, stk. 2, ændres »§ 70« til: »§ 116«.
§ 4 b. En person, som visiteres til ressourcefor‐
løb efter §§ 68 a og 68 b i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, kan fortsætte med at være
tilmeldt fleksydelsesordningen.
4. I § 4 b ændres »§§ 68 a og 68 b« til: »§ 112«.
§ 17. ---
Stk. 2-12. ---
Stk. 13. Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om beregningen af fleksydelsen på bag‐
grund af perioder med indtægt ved selvstændig
erhvervsvirksomhed efter § 70 g eller § 75 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
5. I § 17, stk. 13, ændres »§ 70 g eller § 75« til:
»§ 126 eller § 136«.
275
§ 9
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014,
som ændret senest ved § 13 i lov nr. 1701 af 27.
december 2018, foretages følgende ændring:
§ 2 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Lønmodtagere, som modtager tilskud fra
kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, omfattes
af ordningen.
Stk. 5-6. ---
1. I § 2 a, stk. 4, ændres »§ 70 f« til: »§§
123-125«.
§ 10
I lov om kommunernes finansiering af visse of‐
fentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbeta‐
ling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 1086 af 19. september 2017,
som ændret ved § 4 i lov nr. 288 af 29. marts 2017
og § 1 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages føl‐
gende ændringer:
§ 3. Loven omfatter følgende offentlige ydel‐
ser:
1-11) ---
12) Fleksløntilskud og tilbud om støtte i form
af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf.
§§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, jf. dog § 30, stk. 3.
1. I § 3, stk. 1, nr. 12, ændres »§§ 70 f og 70 g«
til: »§§ 123-126«.
13) Løntilskud til offentlige og private arbejds‐
givere, jf. integrationslovens § 23 c og § 24 f, jf.
§ 23 c, og kapitel 12 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, bortset fra løntilskud ved ansættel‐
se af personer omfattet af § 2, nr. 6, i samme lov.
14-15) ---
Stk. 2. ---
2. I § 3, stk. 1, nr. 13, indsættes efter »§ 23 c og
§ 24 f, jf. § 23 c,«: »kapitel 5 i lov om kompensa‐
tion til handicappede i erhverv m.v.«
§ 7. ---
Stk. 2. Det særlige fleksbidrag beregnes på bag‐
grund af det beløb, som fleksløntilskuddet bereg‐
nes af, jf. § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats. Bidraget kan pr. måned maksi‐
malt udgøre 30 pct. af det beløb, som er nævnt i
§ 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, efter fradrag af det beløb, kommunen er
berettiget til i refusion. Bidraget efter 2. pkt. kan
højst udgøre 4.212 kr. (2015-niveau). Bidraget
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
3. I § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »§ 70 f, stk.
1« til: »§ 123, stk. 1«.
276
Stk. 3. Det særlige fleksbidrag nedsættes med
20 pct. af en persons lønindtægt i fleksjobbet og
af anden lønindtægt. Nedsættelse af bidraget
foretages på samme måde som ved fradrag for
lønindtægt ved beregning af fleksløntilskud, jf. §
70 f, stk. 2 og 11, i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats og regler fastsat i medfør heraf, dog
således, at den fleksjobansattes og arbejdsgive‐
rens samlede bidrag til en pensionsordning ikke
indgår i beregningen af nedsættelsen af det særli‐
ge fleksbidrag.
4. I § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 70 f, stk. 2 og
11« til: »§ 123, stk. 2, og § 139, stk. 2«.
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og
12, der udbetales til personer, der er visiteret til
et fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af
tilskud til selvstændig virksomhed i perioden fra
den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014,
har stk. 1 og §§ 5-7 virkning fra det tidspunkt,
hvor de pågældende den 1. juli 2014 eller senere
1) bliver ansat i et fleksjob, jf. § 70 c i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
2) bliver revisiteret til fleksjob, jf. § 70 c i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, hos samme
arbejdsgiver eller
3) ---
Stk. 4-11. ---
5. I § 30, stk. 3, nr. 1 og 2, ændres »§ 70 c« til:
»§ 120«, og i nr. 3, ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
§ 11
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1208 af 17. november 2017, som ændret senest
ved § 6 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages føl‐
gende ændring:
§ 46 d. Pensionen efter §§ 31 eller 32 c kan i
en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der sva‐
rer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved en‐
delig dom findes at have overtrådt straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e
eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffe‐
lovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fast‐
sat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til dan‐
ske statsborgere m.v. og personen for den perio‐
de, som dommen omfatter, har modtaget en af
følgende ydelser:
1. I § 46 d, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§
123-125«, og »§ 70 g« ændres til: »§ 126«.
277
1-7) ---
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
9-10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 12
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgø‐
relse af nr. 49 af 16. januar 2019, foretages følgen‐
de ændring:
§ 12 i. Udbetaling Danmark skal samkøre eller
sammenstille oplysninger om personer, der har
modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter §
46 c, stk. 2, i lov om social pension, § 45 c, stk.
2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde‐
lig og almindelig førtidspension m.v., § 62, stk.
8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 49 a,
stk. 2, i barselsloven, § 71 a, stk. 2, i lov om sy‐
gedagpenge, § 22, stk. 7, i lov om fleksydelse, §
91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 70
f, stk. 11, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 70 g,
stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §
2 f i SU-loven og § 14 c i lov om statens voksen‐
uddannelsesstøtte, med oplysninger fra ind‐
komstregisteret og med nødvendige indtægtso‐
plysninger fra andre registre, herunder fra andre
myndigheder, med henblik på kontrol af, om per‐
sonerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig
ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge
af afgørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra
at modtage eller har en begrænset ret til at mod‐
tage offentlige ydelser.
Stk. 2-8. ---
1. I § 12 i, stk. 1, ændres »§ 70 f, stk. 11, 2. og 3.
pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, reg‐
ler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,« til: »§ 125, stk. 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fast‐
sat i medfør af § 139, stk. 2, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats,«.
§ 13
I lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af
lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, integrationsloven og forskelli‐
ge andre love foretages følgende ændring:
§ 13 a. ---
Stk. 2 ---
Stk. 3. En person, der modtager integrations‐
ydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst ud‐
dannelsesparat, eller en person, der modtager
kontanthjælp som aktivitetsparat, skal hurtigst
1. § 1, nr. 25, ophæves.
278
muligt og senest 3 uger efter første henvendelse
til kommunen om hjælp lægge sit cv ind i Jobnet,
jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse for en person, som er åbenlyst uddan‐
nelsesparat, eller som er aktivitetsparat.
Stk. 4. ---
§ 14
I lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af
21. august 2018, som ændret senest ved § 14 i lov
nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
§ 60. ---
Stk. 2. Det er kun den person, som afgørelsen
vedrører, der kan klage over afgørelsen. Dog kan
klager over afgørelser i spørgsmål om konkur‐
renceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og
65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tillige
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud‐
valg af andre, som har en væsentlig interesse i af‐
gørelsen.
Stk. 3. ---
1. I § 60, stk. 2, 2. pkt., ændres »konkurrencefor‐
vridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »konkurrence‐
forvridning efter §§ 64, 80, 88 og 94 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats samt § 15 b i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.«
§ 15
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
1114 af 30. august 2018, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1530 af 18. december 2018, § 1 i lov nr. 1720
af 27. december 2018 og § 13 i lov nr. 1711 af 27.
december 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 112 a indsættes før overskriften før §
113:
»§ 112 b. Kommunalbestyrelsen skal træffe af‐
gørelse om støtte til hjælpemidler efter § 112 in‐
den for fire uger i de tilfælde, hvor en person tidli‐
gere har modtaget støtte til hjælpemidler efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
lov om forberedende grunduddannelse, lov om de
gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddan‐
nelser eller lov om specialpædagogisk støtte ved
videregående uddannelser, og personen som følge
af ophøret af denne støtte ansøger om et tilsvaren‐
de hjælpemiddel efter § 112.
Stk. 2. Fristen i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor kommunalbestyrelsen modtager ansøgnin‐
gen.«
279
§ 16
I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 831 af 25. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 9. Beskæftigelsesministeren kan godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrel‐
sen i en frikommune i netværket om en mere
fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, her‐
under nytænkning af integrationsområdet, kan gi‐
ve støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at
etablere selvstændig virksomhed og tilskud til
forsørgelse, ved at reglerne i §§ 65-67 i lov om
aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse
for personer, der er omfattet af målgrupperne i §
2, nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere,
§ 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra integrations‐
ydelsesmodtagere i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.
1. I § 9 ændres »§ 2, nr. 2, bortset fra integrati‐
onsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12,
bortset fra integrationsydelsesmodtagere« til: »§ 6,
nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, §
6, nr. 12, og § 6, nr. 4, bortset fra integrationsydel‐
sesmodtagere«.
§ 9 d. Beskæftigelsesministeren kan godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrel‐
sen i en frikommune i frikommunenetværket om
en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesind‐
sats, herunder nytænkning af integrationsområ‐
det, fraviger § 74 c i lov om aktiv socialpolitik,
således at vurderingen af, om betingelserne for
fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i forbin‐
delse med den løbende opfølgning i det individu‐
elle kontaktforløb, jf. § 73 a i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
Stk. 2. ---
2. I § 9 d ændres »§ 73 a « til: »§§ 27, 28 og
33«.
§ 9 e. Kommunalbestyrelsen i en frikommune i
frikommunenetværket om børn som vores vigtig‐
ste ressource kan til personer, som er omfattet af
§ 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, yde godtgørelse for befordring for perso‐
nens deltagelse i ret og pligt til tilbud om ment‐
orstøtte efter § 96 c i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Stk. 2-3. ---
3. I § 9 e ændres »§ 2, nr. 13, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, yde godtgørelse for befor‐
dring for personens deltagelse i ret og pligt til til‐
bud om mentorstøtte efter § 96 c« til: »§ 6, nr. 5, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, yde godt‐
gørelse for befordring for personens deltagelse i
mentorstøtte efter kapitel 26«.
280
§ 30. Udlændinge- og integrationsministeren
kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter
kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikom‐
munenetværket om en mere fleksibel og effektiv
beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af
integrationsområdet, for aktivitetsparate udlæn‐
dinge, jf. integrationslovens § 17, som tilbydes
virksomhedspraktik som led i et integrationspro‐
gram efter integrationsloven, kan fravige kravet
om, at der i såvel private som offentlige virksom‐
heder skal være et rimeligt forhold mellem antal‐
let af ansatte uden tilskud og antallet af personer
i virksomhedspraktik samt ansatte med løntil‐
skud, jf. integrationslovens § 23 b, stk. 7, jf. §
48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats.
Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren
kan ved godkendelsen af forsøg efter § 30, stk. 1,
give dispensation fra reglerne i integrationslo‐
vens § 23 b, stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og § 73 i bekendtgø‐
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
fastsat i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats.
Stk. 3-4. ---
4. I § 30, stk. 1, ændres »§ 48, stk. 1,« til: »§ 63,
stk. 1,«.
5. I § 30, stk. 2, ændres »§ 48, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og § 73 i bekendtgø‐
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som fast‐
sat i medfør af § 50« til: »§ 63, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og de regler om for‐
holdet mellem antal ansatte med og uden tilskud,
som fastsættes i medfør af § 65 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
§ 30 b. Kommunalbestyrelsen i en frikommune
i frikommunenetværket om børn som vores vig‐
tigste ressource kan yde godtgørelse til personer,
som er omfattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, for befordring til og fra
tilbud og behandlingssteder efter lov om social
service og sundhedsloven. Det er en betingelse,
at personen er fritaget fra reglerne om ret og pligt
til tilbud, jf. kapitel 17 a i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, efter regler udstedt i medfør
af § 116 i samme lov.
Stk. 2. ---
6. I § 30 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 13«
til: »§ 6, nr. 5«, og i 2. pkt. ændres »kapitel 17 a«
til: »kapitel 16«, og »§ 116« ændres til: »§ 192«.
§ 17
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117
af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 4 i
lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende
ændringer:
§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten på‐
hviler endvidere personer, der ikke er omfattet af
§ 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf.
1. § 2, stk. 1, nr. 24 og 25, ophæves.
Nr. 26-29 bliver herefter nr. 24-27.
281
dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de på‐
gældende personer eller dødsboer:
1)-23) ---
24) Erhverver indkomst her fra landet i form af
støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse
som led i jobrotationsordninger i henhold til §
20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspoli‐
tik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
25) Erhverver indkomst her fra landet i form af
uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse
og aktiveringsydelse m.v., der udbetales til le‐
dige i henhold til § 40 og § 41 i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20, stk. 4, og §
21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. §
134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats.
26)-29) ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 1, 2,
5, 7 og 9-29, og stk. 2 omfatter alene de dér
nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes, i
det omfang de vedrører disse indtægter, jf. dog
stk. 2, 4. og 5. pkt., afsnit I A og pensionsbeskat‐
ningslovens § 49.
§ 48 E. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af
stk. 1, at
1) den skattepligtige ikke inden for de seneste
10 år forud for ansættelsen har været skatteplig‐
tig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller stk. 2,
jf. dog stk. 5 og 6,
2-3) ---
Stk. 4-7. ---
2. I § 2, stk. 4, 1. pkt., og § 48 E, stk. 3, nr. 1,
ændres »9-29« til: »9-27«.
§ 2. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr.
1, 2, 7 og 10-29, når den udbetales af:
1) ---
2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har
hjemting her i landet, medmindre indkomsten
optjenes af en person, der opholder sig her i lan‐
det i en eller flere perioder, der tilsammen over‐
3. I § 2, stk. 9, og nr. 2, 2. pkt., ændres »10-29«
til: »10-27«.
282
stiger 183 dage inden for en 12-måneders-perio‐
de. Hvis den, for hvis regning udbetalingen fore‐
tages ikke har hjemting her i landet, men udbeta‐
lingen foretages af en fysisk eller juridisk person,
som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller sel‐
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes
indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29.
Stk. 10-11. ---
§ 49 A. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige ind‐
komst, for hvilken der skal foretages indeholdel‐
se af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de
indkomster, der er nævnt i stk. 1 og 2:
1) ---
2) Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension, som foretages for modtagere af
a-h) ---
i) dagpenge og aktiveringsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
j) godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter‐
uddannelse,
k) efterløn i henhold til lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v.,
l) uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse
eller aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
m) jobrotationsydelse efter § 97 i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats.
3-7) ---
4. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra i, udgår »og aktive‐
ringsydelse«.
5. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra j, ændres »efterud‐
dannelse,« til: »efteruddannelse og«.
6. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra k, ændres »m.v.,«
til: »m.v.«
7. § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra l og m, ophæves.
§ 18
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af
22. januar 2019, som ændret ved bl.a. § 4 i lov nr.
1530 af 18. december 2018 og senest ved § 6 i lov
nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende æn‐
dringer:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
1-8) ---
9) Ydelser efter lov om social service, lov om
dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,
lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
1. I § 7, nr. 9, ændres »ydelser efter §§ 74, 76 og
100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydel‐
ser efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats,« til: »ydelser efter §§ 162, 172-175, 178 og
179 og regler fastsat i medfør af § 177, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og ydelser efter
283
af udlændinge i Danmark (integrationslov) til
dækning af nærmere bestemte udgifter for mod‐
tageren, ydelser efter § 45, stk. 5, § 97, stk. 7, og
§ 100 i lov om social service, ydelser efter § 34 i
lov om aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov
om aktiv socialpolitik, i det omfang disse ydelser
beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens §
34, danskbonus efter integrationslovens § 22,
ydelser efter lov om specialpædagogisk støtte
ved videregående uddannelser, ydelser efter §§
74, 76 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, ydelser efter § 82 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, ydelser fastsat i medfør af §
10, stk. 8, i lov om integrationsgrunduddannelse
(igu), ydelse efter § 5 i lov om uddannelsesord‐
ning for ledige, som har opbrugt deres dagpenge‐
ret samt ydelser efter lov om repatriering.
10-30) ---
§§ 15 f, 15 g, 15 i og 15 j i lov om kompensation
til handicappede i erhvervs m.v.«.
§ 9 C. ---
Stk. 1-6. ---
Stk. 7. Har den skattepligtige adgang til en af
arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige
eller private transportmidler, og har den skatte‐
pligtige foretaget fradrag for befordring efter stk.
1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørel‐
sen medregne værdi af fri befordring svarende til
fradraget efter stk. 1-3 for den del af stræknin‐
gen, hvor der er adgang til fri befordring. 1. pkt.
finder også anvendelse, når arbejdsgiverbetalt
befordring modtages som led i en aftale om ydel‐
se af personligt arbejde i øvrigt, samt for skatte‐
pligtige, der er valgt til medlem af eller med‐
hjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd,
nævn eller andre kollektive organer, herunder
kommunalbestyrelser og regionsråd. 1. pkt. fin‐
der ligeledes anvendelse for medlemmer af en
fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensions‐
kasse samt for personer, der modtager befor‐
dringstilskud fra staten i jobcenteret.
Stk. 8-9. ---
2. I § 9 C, stk. 7, 3. pkt., udgår »staten i«.
§ 31. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind‐
komst medregnes ikke ydelser til dækning af ud‐
gifter i forbindelse med uddannelser og kurser,
når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som
3. I § 31, stk. 1, 4. pkt., udgår »staten i«, og i 5.
og 8. pkt. ændres »§ 73 b « til: »§ 48, for så vidt
angår fleksjobvisiterede, som modtager ledigheds‐
ydelse,«.
284
led i et ansættelsesforhold eller som led i en afta‐
le om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og
ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet
af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med
uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke,
når de modtages ved ophør af et ansættelsesfor‐
hold. 1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet
af stk. 3, som gives til personer, der er valgt til
medlem af eller medhjælp for bestyrelser, ud‐
valg, kommissioner, råd, nævn eller andre kolle‐
giale organer, herunder Folketinget, regionsråd
og kommunalbestyrelser, gives til medlemmer af
en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pen‐
sionskasse samt gives til arbejdstagere som led i
selvvalgt kompetenceudvikling i henhold til kol‐
lektiv overenskomst. Tilsvarende gælder for
ydelser omfattet af stk. 3, som personer modtager
fra staten i jobcenteret, eller som elever modtager
fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilsva‐
rende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, der
ydes af et uddannelsessted eller i medfør af § 73
b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til per‐
soner, der deltager i uddannelse efter lov om ar‐
bejdsmarkedsuddannelser m.v. Tilsvarende gæl‐
der for tildeling af friplads efter lov om universi‐
teter (universitetsloven) eller lov om stipendier
til visse udenlandske studerende ved korte og
mellemlange videregående uddannelser. Tilsva‐
rende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som
ydes efter lov om statens voksenuddannelsesstøt‐
te, samt for tilskud til deltagerbetaling, som ydes
efter lov om støtte til voksenuddannelse (VUS),
herunder støtte, der ydes efter § 23, stk. 3 og 4,
jf. stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøt‐
te. 422 Tilsvarende gælder for tilskud til delta‐
gerbetaling, som ydes efter § 73 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der del‐
tager i uddannelse, som er omfattet af lov om sta‐
tens voksenuddannelsesstøtte eller lov om godt‐
gørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Stk. 2-6. ---
§ 19
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1163 af 8. oktober 2015, som ændret senest ved §
7 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgen‐
de ændring:
285
§ 8 c. For personer, der omfattes af kildeskatte‐
lovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-27, eller §
2, stk. 2, beregnes en skat svarende til kommunal
indkomstskat af den skattepligtige almindelige
indkomst. Tilsvarende gælder for personer om‐
fattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, kul‐
brinteskattelovens § 21, stk. 2, eller § 9 i lov om
beskatning af søfolk, når de pågældende har
valgt at blive beskattet, som om de var omfattet
af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Skatten
svares med den gennemsnitlige samlede kommu‐
nale udskrivningsprocent for det pågældende ka‐
lenderår nedrundet til nærmeste hele procent.
Stk. 2. ---
1. I § 8 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »9-27« til:
»9-25«.
§ 20
I lov om betaling for visse uddannelsesaktivite‐
ter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af
3. februar 2017, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Loven gælder for uddannelse af perso‐
ner, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
er omfattet af
1) § 2, nr. 1-3,
2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modta‐
ger revalideringsydelse eller integrationsydelse,
eller som under forrevalidering modtager kon‐
tanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp
eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpo‐
litik,
3) § 2, nr. 5,
4) § 2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddan‐
nelse,
5) § 2, nr. 11-14,
6) kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, og som modtager midlertidig arbejds‐
markedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v., eller
7) kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats, og som er omfattet af lov om kontant‐
ydelse.
Loven gælder dog ikke for ordblindeundervis‐
ning i henhold til lov om forberedende voksen‐
undervisning og ordblindeundervisning for voks‐
1. § 1, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Loven gælder for uddannelse af personer, der i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet
af
1) § 6, nr. 1-8,
2) § 6, nr. 9, og som modtager ledighedsydelse,
eller
3) § 6, nr. 10, og som under revalidering modta‐
ger revalideringsydelse eller integrationsydelse,
eller som under forrevalidering modtager kontant‐
hjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.«
286
ne eller for specialundervisning for voksne i hen‐
hold til lov om specialundervisning for voksne.
Stk. 3. ---
§ 4. Tilmelding til uddannelsesforløb for perso‐
ner omfattet af § 1, stk. 2, foretages af kommu‐
nen. Tilmelding kan endvidere foretages af en
anden aktør, som opfylder betingelserne herfor,
og som af kommunen har fået overladt at udføre
opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats. Undervisningsministeren fastsætter efter af‐
tale med beskæftigelsesministeren regler om de
betingelser, der skal opfyldes, for at anden aktør
har adgang til at foretage tilmelding.
2. I § 4, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats«: », jf. lov om organi‐
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v«.
§ 7 b. Vedkommende minister kan bestemme,
at loven også gælder for uddannelse som led i
visse tilbud til de personer, der er nævnt i § 1,
stk. 2, nr. 1-3, 5, 6 og 7, og for uddannelse til
personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 4, på ud‐
dannelsesinstitutioner m.fl., der er berettigede til
at modtage tilskud eller bevilling fra
vedkommende ministerium til den pågældende
uddannelse.
Stk. 2. ---
3. I § 7 b, stk. 1, ændres »nr. 1-3, 5, 6 og 7« til:
»nr. 1 og 3«, og »nr. 4« ændres til: »nr. 2«.
§ 21
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 282 af 18. april 2018, som ændret senest
ved § 12 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, foreta‐
ges følgende ændringer:
1. Efter § 29 b indsættes:
»§ 29 c. Eleven kan i fortsættelse af undervis‐
ningen efter denne lov anvende de bevilgede hjæl‐
pemidler, der er omfattet af § 29 b, stk. 1 eller 2,
ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse,
indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i
form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov
om social service, og op til tre måneder efter ele‐
vens eller kursistens overgang til ledighed eller
beskæftigelse.«
§ 66 k. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Til virksomheder, som indgår uddannel‐
sesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet
2. I § 66 k, stk. 3, 3. pkt., ændres »§§ 98 c-98 g«
til: »kapitel 23«.
287
en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt.,
yder staten et tilskud. Tilskuddets størrelse fast‐
sættes på finansloven. Tilskud ydes ikke for ele‐
ver, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud
til arbejdsgiveren i henhold til §§ 98 c-98 g i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever,
der er berettiget til dagpenge ved sygdom eller
barsel, og hvor arbejdsgiveren modtager refusion
i henhold til § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge
og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
administrerer udbetaling af tilskud. Undervis‐
ningsministeren fastsætter nærmere regler om
udbetaling af tilskud, efterregulering, modreg‐
ning og tilbagebetaling samt om administration
af ordningen i øvrigt.
Stk. 4-5. ---
§ 22
I lov om ungdomsuddannelse for unge med sær‐
lige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. ju‐
ni 2015, som ændret ved § 19 i lov nr. 745 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændring:
§ 5 b. Kommunalbestyrelsens udgifter til ung‐
domsuddannelsen for unge med særlige behov,
der gives som et tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke
omfattet af statslig refusion efter reglerne om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
1. I § 5 b ændres »§ 32, stk. 1, nr. 2« til: »§ 91«.
§ 23
I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gym‐
nasiale uddannelser, som ændret ved § 17 i lov nr.
311 af 25. april 2018, § 6 i lov nr. 745 af 8. juni
2018 og § 10 i lov nr. 1736 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 61 a indsættes:
»§ 61 b. Eleven eller kursisten kan i fortsættelse
af undervisningen efter denne lov anvende de be‐
vilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a,
stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller be‐
skæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornød‐
ne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter
lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. eller lov om social service, og op til tre må‐
neder efter elevens eller kursistens overgang til le‐
dighed eller beskæftigelse.«
288
§ 24
I lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende
grunduddannelse, som ændret ved § 13 i lov nr.
1736 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 34 indsættes i kapitel 3:
»§ 34 a. Eleven kan i fortsættelse af undervis‐
ningen efter denne lov anvende de bevilgede hjæl‐
pemidler, der er omfattet af § 34, stk. 1 eller 2,
ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse,
indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i
form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom‐
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov
om social service, og op til tre måneder efter ele‐
vens overgang til ledighed eller beskæftigelse.«
§ 25
I lov om specialpædagogisk støtte ved videregå‐
ende uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af
16. maj 2015, som ændret ved § 14 i lov nr. 1736
af 27. december 2018, foretages følgende ændrin‐
ger:
§ 2. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Det er en forudsætning for fortsat at
modtage støtten, at den studerende opfylder be‐
tingelserne i stk. 1.
Stk. 4. ---
1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: », jf. dog
§ 11 a«.
§ 10. Specialpædagogisk støtte kan ydes til stu‐
derende, som er studieaktive, jf. stk. 2. Uddan‐
nelses- og Forskningsministeriet træffer afgørel‐
se om studieaktiviteten.
Stk. 2-6. ---
2. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Kravet om studieaktivitet gælder ikke for den
periode, hvor studerende, der har fået bevilget
hjælpemidler, kan anvende de tildelte hjælpemid‐
ler i op til 3 måneder efter endt uddannelse, jf. §
11 a.«
3. Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 a
Fortsat støtte efter endt uddannelse
§ 11 a. Studerende, der har fået bevilget special‐
pædagogisk støtte i form af hjælpemidler, kan an‐
289
vende de tildelte hjælpemidler efter endt uddan‐
nelse, indtil vedkommende har fået tildelt den for‐
nødne støtte i form af hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller
lov om social service og i op til 3 måneder efter
endt uddannelse.
Stk. 2. Fortsat støtte i form af hjælpemidler efter
endt uddannelse medregnes ikke i opgørelsen af
det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, jf.
§ 6.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om fortsat støtte ef‐
ter endt uddannelse, herunder om procedurer for
anvendelse af støtte efter endt uddannelse og om
hvilke hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1.«
§ 26
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1127 af 11. oktober 2017, som ændret senest ved
lov nr. 174 af 27. februar 2019, foretages følgende
ændringer:
§ 16. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Udlændinge, som får tilbudt et integrati‐
onsprogram, har pligt til at deltage aktivt i pro‐
grammets enkelte dele, idet § 21 f i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre inten‐
siv indsats dog finder tilsvarende anvendelse, for
så vidt angår udlændingens pligt til at deltage i
beskæftigelsesrettede tilbud. Omfanget og ind‐
holdet af integrationsprogrammets enkelte ele‐
menter fastlægges i en integrationskontrakt, som
indgås mellem udlændingen og kommunalbesty‐
relsen, jf. § 19.
Stk. 6-10. ---
1. I § 16, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 21 f« til: »§
106«.
Stk. 10. Udlændinge, som opfylder betingelser‐
ne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv social‐
politik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, skal ikke have tilbudt et integrati‐
onsprogram, men have tilbud om danskuddannel‐
se, jf. § 21.
2. I § 16, stk. 10, ændres »kapitel 6« til: »kapitel
6 c«, og »kapitel 13« ændres til: »kapitel 20«.
§ 17. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder
efter at have overtaget ansvaret for udlændingen
visitere den pågældende som jobparat eller akti‐
3. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 4 a, stk. 1« til:
»§ 8«.
290
vitetsparat. Ved visitationen efter 1. pkt. finder
de regler om visitation, som beskæftigelsesmini‐
steren fastsætter i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 19. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Integrationskontrakten gælder, indtil ud‐
lændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilla‐
delse. Efter udløbet af introduktionsperioden, jf.
§ 16, stk. 7, kan kontrakten ikke omfatte tilbud
efter § 16, stk. 2,3 eller 9, eller pålæg efter § 16
a. Udlændinge, der efter udløbet af introdukti‐
onsperioden modtager hjælp til forsørgelse efter
lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløsheds‐
dagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v., omfatter af § 31 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
4. I § 19, stk. 9, 3. pkt., udgår: »eller aktiverings‐
ydelse« og »§ 31 a i«.
§ 20. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føl‐
ge op på en udlændings integrationskontrakt,
indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er
fastsat eller aftalt i integrationskontrakten, jf. §
19, stk. 4, 1. pkt. Når visitationen efter § 17 er
gennemført, skal opfølgning finde sted mindst fi‐
re gange inden for 12 kalendermåneder. For ud‐
lændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller or‐
dinær uddannelse, og som ikke modtager integra‐
tionsydelse, skal opfølgning dog kun foretages
hver 12. måned, medmindre der er behov for
hyppigere opfølgning. For udlændinge, der be‐
nytter sig af en ret til fravær i medfør af barsels‐
loven, skal opfølgning på integrationskontrakten
først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og
derefter i forbindelse med den lovlige fraværspe‐
riodes udløb, medmindre der er behov for hyppi‐
gere opfølgning. Har udlændingen opfyldt må‐
lene i integrationskontrakten, skal kommunalbe‐
styrelsen alene følge op på kontrakten, hvis der
opstår behov for det. Opfølgningen skal ske ved
en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæs‐
sigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på
anden tilsvarende måde. Ved vurderingen af, om
det er hensigtsmæssigt, at samtalen sker telefo‐
nisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde,
finder § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
5. I § 20, stk. 1, 2. pkt., ændres »12 kalendermå‐
neder« til: »de første 6 måneder«.
6. I § 20, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nye
punktummer:
»Herefter skal kommunalbestyrelsen foretage
opfølgning efter behov. For udlændinge omfattet
af § 16, stk. 3, skal opfølgning ske efter behov.«
7. § 20, stk. 1, 8. pkt., ophæves.
291
sats tilsvarende anvendelse, medmindre omstæn‐
digheder vedrørende udlændingens deltagelse i
danskuddannelse, jf. § 21, tilsiger, at udlændin‐
gen møder personligt frem.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for grupper
af udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig
gældende, fastsætte retningslinjer for, at der i ste‐
det for afholdelse af en samtale kan være en an‐
den form for kontakt.
Stk. 3. Som led i opfølgningen skal det drøftes,
om der er sket ændringer i udlændingens situa‐
tion og behov, samt i hvilket omfang kommunal‐
bestyrelsen og udlændingen har efterlevet kon‐
trakten. Der skal herunder ske en drøftelse af, om
det aftalte forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af
det fulgte forløb i forhold til de opstillede mål.
Der skal endvidere på baggrund heraf ske en
drøftelse af, om der skal foretages ændringer i
programmets indhold, sammensætning og mål.
8. I § 20 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Jobparate udlændinge skal selv booke
jobsamtaler digitalt.
Stk. 5. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen
undtages fra kravet om at booke jobsamtaler digi‐
talt, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige
forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlæn‐
dingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sør‐
ge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i
stand til at booke jobsamtaler digitalt. Kommunal‐
bestyrelsen kan efter en konkret vurdering fratage
en person retten til selvbooking, hvis kommunal‐
bestyrelsen vurderer, at personen booker jobsam‐
taler på anden måde end aftalt eller på en måde,
som kommunalbestyrelsen vurderer vil medføre,
at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hen‐
sigten.
Stk. 6. De regler, som beskæftigelses-ministeren
fastsætter i medfør af § 39, nr. 10, i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats om selvbooking og om
afmelding som jobsøgende, hvis en person ikke
selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af perso‐
ner fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler,
finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 7-10.
Stk. 4. Med hensyn til udlændinge, der modta‐
ger integrationsydelse, skal individuelle samtaler,
292
jf. § 20, stk. 1, afholdes som cv-samtaler eller
som jobsamtaler med fokus på konkrete job og
jobsøgning. Under samtalen skal det aftales,
hvordan udlændingens jobsøgning kan understøt‐
tes. For udlændinge, der alene har ledighed som
problem, skal kommunalbestyrelsen påse, at de
oplysninger, som udlændingen har indlagt i Job‐
net, jf. § 26 a, fortsat er fyldestgørende.
Stk. 5. Kontraktens opfølgning skal kunne dan‐
ne grundlag for kommunalbestyrelsens beslut‐
ning om, hvorvidt udlændingen fortsat er beretti‐
get til at modtage hjælp efter integrationsloven
eller lov om aktiv socialpolitik, herunder om der
skal ske nedsættelse i eller ophør af udlændin‐
gens integrationsydelse, jf. §§ 39, 40, 40 a og 41
i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 6. Tilegner en udlænding sig ikke det dan‐
ske sprog systematisk og målrettet inden for den
fastlagte tidsramme, jf. § 4, stk. 2, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
skal kommunalbestyrelsen give udlændingen
meddelelse om de mulige konsekvenser af ud‐
lændingens manglende dansktilegnelse.
Stk. 7. Det skal ved kontraktens indgåelse sik‐
res, at udlændingen er opmærksom på hovedbe‐
tingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstil‐
ladelse, og der skal efter behov følges op herpå.
§ 23. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. De regler, som beskæftigelsesministeren
fastsætter i medfør af § 113 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats om erstatning ved en udlænd‐
ings tilskadekomst eller ved skade, som en ud‐
lænding forvolder, under deltagelse i tilbud om
vejledning og opkvalificering samt tilbud om
virksomhedspraktik, finder tilsvarende anvendel‐
se.
9. I § 23, stk. 8, ændres »§ 113« til: »§ 191«.
§ 23 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Produktion og afsætning af produkter i
forbindelse med særligt tilrettelagte projekter el‐
ler uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, må ikke
være konkurrenceforvridende. De retningslinjer,
10. I § 23 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 33, stk. 2«
til: »§ 99, stk. 2«.
293
som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør
af § 33, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Særlige opkvalificerende forløb, jf. stk.
1, nr. 4, kan have en varighed på op til 3 måne‐
der. En udlænding kan som led i integrationspro‐
grammet kun gennemføre et sådant forløb én
gang.
Stk. 6. Til udlændinge, der er fyldt 25 år, og ud‐
lændinge under 25 år med forsørgelsespligt over
for hjemmeboende børn kan kommunalbestyrel‐
sen efter en konkret vurdering give tilbud om
vejledning og opkvalificering i form af studie- og
erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis
udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddan‐
nelse. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen
med udgangspunkt i udlændingens ønsker og for‐
udsætninger vurdere udlændingens uddannelses‐
ønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete be‐
hov for arbejdskraft.
Stk. 7. De regler om uddannelsesaktivitet og
indberetningspligt, som beskæftigelsesministeren
fastsætter i medfør af § 108 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendel‐
se.
11. To steder i § 23 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »25
år« til: »30 år«.
12. I § 23 a, stk. 7, ændres »§ 108« til: »§ 183«.
§ 23 b. ---
Stk. 2. Tilbud gives med henblik på at afdække
og optræne udlændingens faglige, sociale eller
sproglige kompetencer samt for at afklare udlæn‐
dingens beskæftigelsesmål. Tilbud om nytteind‐
sats gives dog med det formål, at udlændingen
skal arbejde for sin integrationsydelse.
Stk. 3-6. ---
13. I § 23 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Tilbud om virksomhedspraktik gives med hen‐
blik på at afklare eller udvikle personens faglige,
sociale eller sproglige kompetencer samt afklare
og bringe personen tættere på jobmål, ved at per‐
sonen deltager i konkrete arbejdsopgaver og ind‐
går i kollegiale sammenhænge.«
Stk. 7. Reglerne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om forholdet til virksom‐
hedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.
samt de regler, som beskæftigelsesministeren
fastsætter i medfør af § 50 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendel‐
se over for udlændinge, der tilbydes virksom‐
hedspraktik.
14. I § 23 b, stk. 7, ændres »§§ 48 og 49« til:
»§§ 63 og 64«, og »§ 50« ændres til: »§ 65«.
§ 23 c. ---
Stk. 2. ---
15. I § 23 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 54, 55 og
59« til: »§§ 70-72«, »§§ 60 og 61« ændres til: »§§
294
Stk. 3. §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvil‐
kår, jf. dog stk. 4, §§ 60 og 61 om merbeskæfti‐
gelse m.v. og §§ 63-65 om løntilskud i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der
modtager integrationsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for
udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med
løntilskud. Udlændinge- og integrationsministe‐
ren kan fastsætte, at de regler, som beskæftigel‐
sesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvis
skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge,
der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.
Stk. 4. § 75 a, stk. 5 og 6, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats om løn under tilbud om an‐
sættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgi‐
vere finder tilsvarende anvendelse for personer,
der er omfattet af § 23, stk. 6.
78 og 79«, og »§§ 63-65« ændres til: »§§ 75, 76
og 80«.
16. I § 23 c, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 68« til: »§
81«.
17. I § 23 c, stk. 4, ændres »§ 75 a, stk. 5 og 6«
til: »§ 72, stk. 3, nr. 3, og stk. 5«.
§ 23 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. §§ 31 d og 31 e i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats og de regler, som beskæfti‐
gelsesministeren fastsætter i medfør af § 31 f i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder til‐
svarende anvendelse.
18. I § 23 d, stk. 3, ændres »§§ 31 d og 31 e« til:
»§ 169«, og »§ 31 f« ændres til: »§ 171«.
§ 24 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. De regler, som beskæftigelsesministeren
fastsætter i medfør af § 100, stk. 4, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats om tilskud til hjælpe‐
midler, finder tilsvarende anvendelse.
19. § 24 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler ydes på bag‐
grund af dokumenterede udgifter. Det er en betin‐
gelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgif‐
ten ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsæt‐
tes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sæd‐
vanligt forekommende på arbejdspladsen.«
§ 26. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undtages en jobparat udlænding, jf. § 26
a, stk. 6, fra kravet om registrering af sin jobsøg‐
ning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a,
stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle
tjekke sine jobforslag, jf. § 26 a, stk. 2, eller fra
kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3
uger og kravet om i den forbindelse at angive be‐
skæftigelsesmål på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 3 og 4,
skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan
20. § 26, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undtages en jobparat udlænding, jf. § 26
a, stk. 4, fra kravet om registrering af sin jobsøg‐
ning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a,
stk. 1, eller undtages en udlænding fra kravet om,
at cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet
og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som
jobsøgende, jf. § 26 b, stk. 5, skal jobcenteret og
udlændingen aftale, hvordan den pågældende i
295
den pågældende i stedet skal dokumentere sine
jobsøgningsaktiviteter.
stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktivite‐
ter.«
21. § 26 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 26 a. En jobparat udlænding skal være aktivt
arbejdssøgende. Udlændingen skal overholde de
aftaler, der fremgår af »Min Side« på Jobnet, og
som er indgået med kommunen om, hvordan og
inden for hvilke fagområder den pågældende skal
søge job. Udlændingen skal endvidere løbende
registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog
på Jobnet.
Stk. 2. En jobparat udlænding, der har ansøgt
om eller modtager integrationsydelse, skal ved
første henvendelse til kommunen om hjælp til‐
melde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og
kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændin‐
gen skal mindst hver syvende dag tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at på‐
gældende er arbejdssøgende. De regler, som fast‐
sættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anven‐
delse for udlændingens tilmelding og afmelding
som arbejdssøgende.
Stk. 3. Udlændingen skal hurtigst muligt og se‐
nest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende
hos jobcenteret lægge en beskrivelse (cv) af tidli‐
gere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer
og øvrige forhold af betydning for jobcenterets
bistand til at finde arbejde ind i Jobnet. Udlæn‐
dingen skal endvidere angive mindst ét beskæfti‐
gelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen i 1.
pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være
indlagt i Jobnet.
Stk. 4. Udlændingen skal løbende opdatere sine
oplysninger som nævnt i stk. 3 i Jobnet. Forelig‐
ger der oplysninger som nævnt i stk. 3 fra en tid‐
ligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplys‐
ningerne straks på ny gøres tilgængelige i Jobnet,
hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som ar‐
bejdssøgende.
Stk. 5. Jobcenteret skal i forbindelse med afhol‐
delse af samtaler efter § 20, stk. 4, sikre, at de
oplysninger, som udlændingen har indlagt i Job‐
net, er fyldestgørende.
22. § 26 a affattes således:
»§ 26 a. En jobparat udlænding skal være aktivt
jobsøgende. Udlændingen skal overholde de afta‐
ler, der fremgår af »Min Plan« på Jobnet, og som
er indgået med kommunen om, hvordan og inden
for hvilke fagområder den pågældende skal søge
job. Udlændingen skal endvidere løbende registre‐
re alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Job‐
net.
Stk. 2. En jobparat udlænding, der har ansøgt om
eller modtager integrationsydelse, skal ved første
henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig
som jobsøgende i jobcenteret, og kommunen har
pligt til at sikre dette. De regler, som fastsættes i
medfør af § 21 i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, finder tilsvarende anvendelse for udlæn‐
dingens tilmelding og afmelding som jobsøgende.
Stk. 3. Jobcenteret skal i forbindelse med afhol‐
delse af samtaler efter § 20, stk. 4, sikre, at de op‐
lysninger, som udlændingen har lagt ind på Job‐
net, er fyldestgørende.
Stk. 4. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen
undtages fra kravet om registrering af sin jobsøg‐
ning i joblog på »Min Side« på Jobnet, hvis ud‐
lændingens sproglige og it-mæssige forudsætnin‐
ger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan
opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at ud‐
lændingen hurtigst muligt bliver i stand til at op‐
fylde kravene.
Stk. 5. Udlændingen skal søge arbejde på den
måde, der er sædvanlig inden for det pågældende
område. Udlændingen skal endvidere søge ledige
job, når jobcenteret forlanger det.
Stk. 6. Jobcenteret skal yde bistand i forbindelse
med at en udlænding lægger oplysninger på Job‐
net, hvis udlændingen anmoder herom.
Stk. 7. Staten og kommunen har adgang til de
oplysninger, som udlændingen har lagt på Job‐
net.«
296
Stk. 6. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen
undtages fra kravet om registrering af sin jobsøg‐
ning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. stk. 1,
fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke
sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at
lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet
om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål
på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens
sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er
tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde
kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændin‐
gen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Stk. 7. Udlændingen skal søge arbejde på den
måde, der er sædvanlig inden for det pågældende
område. Udlændingen skal endvidere søge ledige
job, når jobcenteret forlanger det.
Stk. 8-9. ---
23. Efter § 26 a indsættes før overskriften før §
27:
»§ 26 b. Jobparate og aktivitetsparate udlændin‐
ge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 2. Cv-oplysningerne skal indeholde oplys‐
ninger om kompetencer, erfaringer og øvrige rele‐
vante forhold.
Stk. 3. Jobparate udlændinge skal angive mindst
ét jobmål i forbindelse med registrering af cv-op‐
lysninger.
Stk. 4. For jobparate udlændinge skal cv-oplys‐
ningerne være registreret på Jobnet og gjort til‐
gængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og se‐
nest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende.
Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte,
hvornår oplysningerne skal være lagt på Jobnet.
Stk. 5. Arbejdet med cv-oplysninger for aktivi‐
tetsparate udlændinge begynder i forbindelse med
kontaktforløbet og registrering af oplysningerne
på Jobnet sker hurtigst muligt.
Stk. 6. For aktivitetsparate udlændinge kan cv-
oplysningerne efter aftale mellem jobcenteret og
udlændingen gøres tilgængelige for søgning for
arbejdsgivere.
Stk. 7. Udlændingen skal løbende opdatere cv-
oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse,
at oplysningerne er fyldestgørende.
Stk. 8. Cv-oplysninger, der tidligere har været
tilgængelige for søgning på Jobnet, skal straks på
297
ny gøres tilgængelige for søgning, hvis jobparate
udlændinge på ny tilmelder sig som jobsøgende
eller henvender sig til kommunen om hjælp.
Stk. 9. Jobcenteret skal yde bistand til udlændin‐
ge, der skal registrere cv-oplysninger, hvis udlæn‐
dingen anmoder herom.
Stk. 10. Staten og kommunen har adgang til de
oplysninger, som udlændinge har oplyst på Jobnet.
Arbejdsløshedskassen har adgang for egne med‐
lemmer.
Stk. 11. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen
undtages fra kravet om registrering af cv-oplys‐
ninger på Jobnet og fra kravet om at cv-oplysnin‐
gerne skal indeholde oplysninger om kompeten‐
cer, erfaringer og øvrige relevante forhold, jf. stk.
1 og 2, og fra kravet om at cv-oplysninger skal
være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som
jobsøgende, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens
sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er til‐
strækkelige til, at udlændingen kan opfylde krave‐
ne. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hur‐
tigst muligt bliver i stand til at opfylde kravet.
Stk. 12. De nærmere regler som beskæftigelses‐
ministeren i medfør af § 26 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats fastsætter om registrering af
cv-oplysninger, herunder om indhold og cv-samta‐
ler, finder tilsvarende anvendelse.«
§ 27 a. Når kommunalbestyrelsen henviser en
jobparat udlænding, der modtager integrations‐
ydelse, til et job af over 5 dages varighed og ud‐
lændingen ikke får jobbet, igangsættes et syste‐
matisk henvisningsforløb efter stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hurtigst mu‐
ligt henvise udlændingen til endnu et job og skal
løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder efter
første henvisning efter stk. 1, hvis udlændingen
ikke kommer i beskæftigelse. Er der ikke job,
hvortil udlændingen kan henvises, skal kommu‐
nalbestyrelsen pålægge udlændingen at søge et
antal nærmere angivne job på Beskæftigelsesmi‐
nisteriets database Jobnet. Jobbene udsøges i
samarbejde med udlændingen.
Stk. 3. En udlænding, der er omfattet af et sy‐
stematisk henvisningsforløb, kan ikke henvises
24. § 27 a ophæves.
298
til en anden aktør, jf. § 5, stk. 3, som kommunal‐
bestyrelsen har overladt varetagelsen af integrati‐
onsprogrammer.
§ 27
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016,
som ændret senest ved § 5 i lov nr. 174 af 27. fe‐
bruar 2019, foretages følgende ændring:
§ 11. ---
Stk. 2. Ledige medlemmer af en arbejdsløs‐
hedskasse, som ønsker at modtage dagpenge el‐
ler er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1.,
2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som ar‐
bejdssøgende i jobcenteret på den første ledig‐
hedsdag. Den ledige skal mindst hver 7. dag tjek‐
ke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte,
at pågældende er arbejdssøgende.
Stk. 3. Personer, der har ansøgt om eller modta‐
ger kontanthjælp, integrationsydelse eller uddan‐
nelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og
som kommunen vurderer er henholdsvis jobpara‐
te og åbenlyst uddannelsesparate, skal tilmelde
sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kom‐
munen skal sørge for, at det sker. For jobparate
kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere
skal det ske ved første henvendelse til kommu‐
nen om hjælp, og for åbenlyst uddannelsesparate
skal det ske senest efter 1 uge fra første henven‐
delse til kommunen om hjælp. Den ledige skal
mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag
på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er
arbejdssøgende.
Stk. 4-5. ---
1. § 11, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 3. pkt., ophæves.
299


NO TAT
Januar 2019
J.nr. 18/05459
APOL
Høringsliste
Forslag til ny hovedlov: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
Forslag til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedag-
penge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af afta-
le om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)
 Aarhus Erhverv / International Community
 Advokatrådet
 Advokatsamfundet
 Akademikerne
 Allerød Kommune (frikommune)
 Amnesty International
 Ankestyrelsen
 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
 AOF Danmark
 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
 Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
 Arbejdsmarkedets Tillægspension
 Arbejdsskadeforeningen AVS
 ASE
 Ballerup Kommune (frikommune)
 BDO – Revision
 Beskæftigelsesrådet BER
 Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne
 Brønderslev Kommune (frikommune)
 Business Danmark
 Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
 Børne- og kulturchefforeningen
 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)
 Børnerådet
 Børns Vilkår
 Børsmæglerforeningen
 Centralorganisationens Fællesudvalg CFU
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 210 Bilag 1
Offentligt
2
 CEPOS
 Cevea
 Copenhagen Capacity
 Daghøjskoleforeningen
 Danner
 Danmarks Biblioteksforening
 Danmarks Evalueringsinstitut
 Danmarks Frie Fagforening
 Danmarks Lærerforening
 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
 Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier
 Danmarks Rederiforening
 Danmarks Rejsebureau Forening
 Danmarks Skibsmæglerforening
 Danmarks Vejlederforening
 Dansk Aktionærforening
 Dansk Arbejdsgiverforening
 Dansk Blindesamfund
 Dansk Byggeri
 Dansk Center for Undervisningsmiljø
 Dansk El-forbund
 Dansk Erhverv
 Dansk Flygtningehjælp
 Dansk Folkeoplysnings Samråd
 Dansk Friskoleforening
 Dansk Handicap Forbund
 Dansk Industri (DI)
 Dansk Iværksætterforening
 Dansk Journalistforbund
 Dansk Magisterforening
 Dansk Metal
 Dansk Oplysnings Forbund
 Dansk Retspolitisk Forening
 Dansk Røde Kors
 Dansk Selskab for Indvandrersundhed
 Dansk Skoleidræt
 Dansk Socialrådgiverforening
 Dansk Told- og Skatteforbund
 Dansk Ungdoms Fællesråd
3
 Danske Advokater
 Danske Advokater Erhverv
 Danske A-kasser
 Danske Døves Landsforbund
 Danske Erhvervsakademier
 Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne
 Danske Erhvervsskoler - Lederne
 Danske Forlag
 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
 Danske Gymnasier
 Danske Handicaporganisationer
 Danske Havne
 Danske HF & VUC
 Danske Landbrugsskoler
 Danske Patienter
 Danske Professionshøjskoler
 Danske Rederier,
 Danske Regioner
 Danske Revisorer
 Danske Seniorer
 Danske Skoleelever
 Danske SOSU-skoler
 Danske Underviserorganisationers Samråd
 Danske Universiteter
 Datatilsynet
 De Danske Sprogcentre
 De private sociale tilbud
 De Regionale Vækstråd
 Den Danske Dommerforening
 Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
 Den Katolske Kirke i Danmark
 Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark
 Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet (DUKH)
 Det Centrale Handicapråd
 Det Faglige Hus
 Det Kriminalpræventive Råd
 Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning
 Dansk Transport og Logisitik (DTL)
 Dignity
4
 Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination
 Dommerfuldmægtigforeningen
 Domstolsstyrelsen
 Efterskoleforeningen
 Ejendomsforeningen Danmark
 Erhvervsskolelederne
 Erhvervsskolelederne i Danmark
 Erhvervsskolernes Elevorganisation
 Erhvervsstyrelsen
 Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering
 Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
 Fagligt Fælles Forbund - 3F
 Favrskov Kommune (frikommune)
 Finans Danmark
 Finansforbundet
 Finansrådet
 Finanssektorens Arbejdsgiverforening
 Finanstilsynet
 Flygtningenævnet
 FOA
 Folkehøjskolernes Forening i Danmark
 Folkeligt Oplysnings Forbund
 FORA
 Forbrugerrådet TÆNK
 Forbundet af Offentlige Ansatte
 Foreningen af Danske Skatteankenævn
 Foreningen af direktører og forstandere ved landets AMU-centre
 Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD)
 Foreningen af Frie Fagskoler
 Foreningen af katolske skoler i Danmark
 Foreningen af Kristne Friskoler
 Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser
 Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark
 Foreningen af Statsforvaltningsdirektører
 Foreningen af Statsforvaltningsjurister
 Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd
 Foreningen Danske Revisorer
 Foreningen Frie Fagskoler
 Foreningen Nydansker
5
 Foreningsfællesskabet Ligeværd
 Forhandlingsfællesskabet
 Forsikring og Pension
 Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler
 Fredensborg Kommune (frikommune)
 Fredericia Kommune (frikommune)
 Frederikshavn Kommune (frikommune)
 Frederikssund Kommune (frikommune)
 Frie Funktionærer
 Frie Skolers Lærerforening
 Frivilligrådet
 FSR – Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
 Furesø Kommune (frikommune)
 Fynbus
 Gartneri-, land- og skovbrugets arbejdsgivere
 Gentofte Kommune (frikommune)
 Gladsaxe Kommune (frikommune)
 Gribskov Kommune (frikommune)
 Guldborgsund Kommune (frikommune)
 Gymnasiernes Bestyrelsesforening
 Gymnasieskolernes Lærerforening
 Gymnasieskolernes Rektorforening
 Halsnæs Kommune (frikommune)
 Handelsskolernes Lærerforening
 Helsingør Kommune (frikommune)
 Hillerød Kommune (frikommune)
 Hjørring Kommune (frikommune)
 HK/Kommunal
 HK/Stat
 HK-Privat
 Horesta
 Hovedstadens Ordblindeskole
 Høje-Taastrup Kommune (frikommune)
 Håndværksrådet
 IDA
 Ikast-Brande Kommune (frikommune)
 Institut for Menneskerettigheder
 Indvandrerrådgivningen
 Investering Danmark
6
 Jammerbugt Kommune (frikommune)
 Jobrådgivernes Brancheforening
 Justitia
 Kirkernes Integrationstjeneste
 Kommunernes Landsorganisation (KL)
 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
 Kommunernes Revision
 Kooperationen (arbejdsgiverorganisation og en interesseorganisation for dan-
ske kooperative virksomheder)
 KRAKA
 Kriminalforsorgen
 Kristelig Arbejdsgiverforening
 Kristelig Fagbevægelse
 Københavns Kommune (frikommune)
 Københavns Profesionshøjskole (Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen)
 LandboUngdom
 Landbrug & Fødevarer
 Landdistrikternes Fællesråd
 Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område
 Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet
 Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark
 Landsforeningen af fleks- og skånejobbere
 Landsforeningen af Forsvarsadvokater
 Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP)
 Landsforeningen af Produktionsskoleledere
 Landsforeningen af Ungdomsskoleledere
 Landsforeningen for Socialpædagoger
 Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
 Landssamråd for PPR-chefer
 Landsskatteretten
 Lederforeningen for VUC
 Lederne
 Ledernes Hovedorganisation
 Ledersamrådet
 Lejernes Landsorganisation i Danmark
 Lilleskolerne
 LOF
 Lægeforeningen
 Lærernes Centralorganisation
7
 Læsø Kommune (frikommune)
 Lønmodtagernes Dyrtidsfond
 Mariagerfjord Kommune (frikommune)
 Moderniseringsstyrelsen
 Morsø Kommune (frikommune)
 Nationalt Center for kompetenceudvikling
 Netværket for kostafdelinger
 Nærings- og nydelsesmiddelforbundet
 Odense Kommune (frikommune)
 Odsherred Kommune (frikommune)
 Ordblindeforeningen
 Pension Danmark
 Plejefamiliernes Landsforening
 Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden)
 Politiforbundet i Danmark
 Praktiserende Lægers Organisation
 Private Gymnasier og Studenterkurser
 Producentforeningen
 Produktionsskoleforeningen
 PRO-Vest
 PROSA – Forbundet af It-professionelle
 Randers Kommune (frikommune)
 Rebild Kommune (frikommune)
 Red Barnet
 Refugees Welcome
 Rektorkollegiet for de Maritim Uddannelser
 Retspolitisk Forening
 Retssikkerhedsfonden
 Rigsadvokaten
 Rigsrevisionen
 RockwoolFonden
 Roskilde Kommune (frikommune)
 Røde Kors
 Rådet for Børns Læring
 Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)
 Rådet for digital sikkerhed
 Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
 Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (VEU)
 Rådet for Etniske Minoriteter
8
 Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet
 Rådet for Socialt Udsatte
 Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet)
 Sammenslutningen af Unge Med Handicap
 SAND - De Hjemløses Organisation
 SEGES
 Selveje Danmark
 SIND
 Sjælde Diagnoser
 Skatteankestyrelsen
 Skole og Forældre
 Skolelederforeningen
 SMVdanmark
 Socialpædagogernes Landsforbund
 SOS mod Racisme
 SRF Skattefaglig Forening
 Statsforvaltningerne
 Studievalg Danmark
 Sundhedskartellet
 TEKNIQ Installatørernes Organisation Tekniq
 Thisted Kommune (frikommune)
 Udbetaling Danmark
 Uddannelsesforbundet
 Uddannelseslederne
 Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser
 Udlændingenævnet
 Ungdomsskoleforeningen
 Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening
 UNHCR Regional Representation for Northern Europe UU Danmark
 Vejle Kommune (frikommune)
 Vesthimmerlands Kommune (frikommune)
 VEU-Rådet
 Viborg Kommune (frikommune)
 VUC Bestyrelsesforeningen
 Work-live-stay southern Denmark Ægteskab uden Grænser
 Ældre Sagen
 Aalborg Kommune (frikommune)
 Aarhus Kommune (frikommune)


Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
star@star.dk
gyk@star.dk
sar@star.dk
hes@star.dk
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
da@da.dk
da.dk
Høringssvar om ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Dansk Arbejdsgiverforening har den 14. januar 2019 modtaget høring om
udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag
DA finder, at en gennemskrivning af loven kan medvirke til at øge læs-
barheden og støtter også, at visse elementer i den nuværende lovgivning
flyttes, f.eks. at bestemmelser om indsatser over for personer med handi-
cap samles i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
DA noterer sig endvidere, at der samtidig med lovgennemskrivningen
sker en udmøntning af den politiske aftale om en forenklet beskæftigel-
sesindsats og aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæfti-
gelsesområdet.
I den forbindelse finder DA det centralt, at det nu fremgår tydeligt af lo-
vens formål, at der skal være et tydeligt fokus på at matche ledige og ar-
bejdsgivere.
Når det gælder udmøntning af en styrket overvågning af kommunernes
beskæftigelsesindsats, finder DA det påkrævet, at det mere tydeligt i lov-
givningen fastslås, hvornår kommuner omfattes af et skærpet tilsyn. Det
gælder f.eks., hvad der forstås med ”faste krav til indsatsen”, og om
kommuner skal leve op til alle eller kun nogle af de fastsatte resultat- og
indsatsmål for at blive omfattet af et skærpet tilsyn.
Det skal ligeledes stå tydeligere på hvilket grundlag det vurderes, om en
kommune ”på tilfredsstilende vis har genoprettet den aktive indsats”.
Bemærkninger til den nye LAB-lov
Når det i lovforslaget slås fast, at der fra jobcentrenes side skal ydes ser-
vice til virksomhederne, er det vigtigt samtidigt at få tydeliggjort i lov-
11. februar 2019
JBP
Dok ID: 135202
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 210 Bilag 1
Offentligt
Side 2/6
forslagets bemærkninger, hvordan bestemmelsen i § 13 om, at jobcen-
trene bistår arbejdsgivere med rekruttering, skal forstås. Det bør være
helt tydeligt, at det er virksomhederne, som står for rekrutteringen, og at
bistand i den forbindelse er at stille konkrete redskaber til rådighed for
virksomhederne, som kan skabe gennemsigtighed på arbejdsmarkedet,
f.eks. jobnet for arbejdsgivere og services gennem WorkinDenmark.
DA er samtidig tilfreds med, at det i lovforslaget fremgår, at jobcentrets
bistand til at udsøge, screene og formidle gælder for ledige. Det vil
kunne understrege dette fokus, hvis det samtidig i lovforslagets be-
mærkninger blev gjort tydeligere, hvad der ikke er jobcentrenes rolle,
f.eks. at formidle allerede beskæftigede til job hos andre virksomheder
eller på anden måde at virke som vikarbureau.
DA finder, at formuleringen i lovforslagets § 41 om, at ”Min plan” skal
rette sig i mod ”at få personen i varigt job evt. med få ugentlige timer...”
er uheldigt formuleret og kan forstås på den måde, at deltidsbeskæfti-
gelse ikke opfattes som et almindeligt job. DA skal derfor foreslå, at ord-
valget ”i varigt job, evt. med få ugentlige timer” erstattes med ”i ordinær
job, herunder i job med få ugentlige timer”.
Det fremgår af bestemmelsen i lovforslagets § 59, at det ved etablering af
en virksomhedspraktik ”... så vidt muligt aftales, at praktikken kombine-
res med eller efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som
lønmodtager.”
DA finder, at formuleringen i § 59 går langt ud over det, som er forudsat
i den politiske aftale. I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fra
august måned 2018 fremgår det, at ”En virksomhedspraktik skal desu-
den tilrettelægges, så den har en retning og et indhold, der hjælper bor-
geren tættere på sit beskæftigelsesmål, og så vidt muligt giver mulighed
for opnåelse af ordinære løntimer.”
DA finder derfor, at skærpelsen i lovforslagets § 9 om, ”...at det så vidt
muligt aftales, at praktikken kombineres med eller efterfølges af timer,
hvor, personen ansættes ordinært som lønmodtager.” skal ændres til, at
”virksomhedspraktikken bliver tilrettelagt, så det så vidt muligt giver
mulighed for, at praktikken kombineres med eller efterfølges af timer,
hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.”
Side 3/6
DA er positiv over for de forenklinger, der nu skrives ind i loven om
ordningen med løntilskud til voksenlærlinge. Efter DA’s vurdering bør
der tages yderligere skridt til at mindske ordningens kompleksitet, så
den bliver nemmere for virksomhederne at medvirke i beskæftigelses-
indsatsen. Antallet af målgrupper i ordningen bør som minimum ned-
bringes og der bør kun være en tilskudssats, jf. bl.a. Beskæftigelsesrådets
forslag til ministeren fra 4. oktober 2017 om bekæmpelse af mangel på
kvalificeret arbejdskraft.
Når det gælder bestemmelserne i §§ 63, 79 og 87 om rimelighedskravet,
og at der fremover skal ske en automatisering af opførelsen af ordinært
ansatte på baggrund af data fra indkomstregisteret, finder DA, at grund-
laget for denne opgørelse af ordinært ansatte fra den politiske aftale bør
stå mere tydeligt i lovforslagets bemærkninger. Af den politiske aftale
fremgår det bl.a., at der skal trækkes data over alle ordinært ansatte og
”Når data trækkes fra eIndkomst betyder det, at personer i tidsbegræn-
sede stillinger og stillinger med konkrete arbejdsbeskrivelser, som i dag
ikke tæller med, vil indgå i opgørelsen af ordinært ansatte.”
Lovforslagets §§ 65, 81, 99 ,103 og 153 indeholder efter DA’s vurdering
alt for brede bemyndigelsesbestemmelser til beskæftigelsesministeren. I
lovforslagets øvrige bemyndigelsesbestemmelser fremgår det mere tyde-
ligt, hvad beskæftigelsesministeren mere konkret kan fastsætte nærmere
regler om. I ovenstående paragraffer bør formuleringen om, at ”Beskæf-
tigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter dette kapitel, her-
under...” ændres, så det klart fremgår udtømmende af bestemmelsen,
hvad ministeren kan eller skal fastsætte nærmere regler om.
DA finder, at det er en hensigtsmæssig udmøntning af den politiske af-
tale, at forsøgsperioden for tilladelsen til at udvalgte a-kasser for egne
medlemmer kan få overladt ansvaret for kontaktforløbet de første 3 må-
neders ledighed, er fastsat i loven og ikke iværksættes via en bemyndi-
gelse til ministeren. DA finder ligeledes, at det er hensigtsmæssigt og en
forenkling af reglerne, at den nugældende lovs § 4d ophæves. Med bort-
faldet af bestemmelsen om, at der kan fastsættes nærmere regler om a-
kassernes mulighed for at udføre opgaver efter denne lov, sker der en li-
gestilling af de forskellige ”andre aktører”.
Side 4/6
Bemærkninger til lovforslag om konsekvenser af aftale om forenklet
beskæftigelsesindsats
DA finder, at der er behov for yderligere ændringer i lovforslagets § 1 nr.
13 om de regionale beskæftigelsesråd. Bestemmelsen i § 28 stk. 4 om til-
forordnede skal ændres, idet vækstfora fra 1. januar 2019 ikke længere er
eksisterende. Der er ligeledes behov for at få tilpasset bestemmelserne
om repræsentation fra VEU-området, idet VEU-centerråd er nedlagt.
DA foreslår, at § 28 stk. 4 formuleres således: ”Stk. . Rådet udpeger to
tilforordnede inden for VEU-området – en repræsentant fra AMU, Er-
hvervsskoler og VUC i fælleskab og en repræsentant for enten erhvervs-
akademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for
universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte in-
stitutioner. RAR inviterer en repræsentant fra de tværkommunale er-
hvervshuse som tilforordnet.”
Det fremgår bl.a. af bestemmelsen i lovforslagets § 1 nr. 23, at jobparate
kontanthjælpsmodtagere senest efter 3 uger efter tilmeldingen som ar-
bejdssøgende skal sørge for at registrere CV-oplysninger.
For at undgå, at manglende færdigheder i afvendelsen af digitale værk-
tøjer på dansk står i vejen for, at personer, der modtager kontanthjælp,
kan blive visiteret som jobparate og for at sikre ensartede regler, skal DA
foreslå, at bestemmelserne i integrationsloven (nuværende § 26a stk. 6)
om, at jobcenteret kan beslutte at undtage personer for en række krav på
grund af manglende ”sproglige og it-mæssige forudsætninger” også
kommer til at gælde jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Det skal fortsat være gældende, at jobcenteret skal sørge for, at de pågæl-
dende hurtigst muligt bliver i stand til dette, jf. i øvrigt den bestemmelse
herom, der foreslås fastsat i lovforslagets § 26 nr. 21.
Det fremgår af lovforslagets § 6, at personlig assistance kan ydes i forbin-
delse med tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Som bestemmelsen er udformet ser det ud til, at brug af personlig
assistance ikke kan anvendes i forbindelse med f.eks. tilbud om voksen-
lærlingeforløb (§ 154) og opkvalificering i forbindelse med ansættelse
(opkvalificeringsjob efter § 161).
Det vil efter DA’s vurdering være en forenkling af reglerne, at adgang til
at bruge personlig assistance kom til at gælde alle virksomhedsrettede
Side 5/6
aktive tilbud til ledige, som ydes efter lov om aktiv beskæftigelsesind-
sats.
DA kan tilslutte sig den foreslåede udvidelse af Tilsynsrådets opgaver,
således at rådet får indseende med arbejdsløshedskassernes deltagelse i
beskæftigelsesindsatsen, herunder følger op på det forsøg, der igangsæt-
tes med kontaktforløb i de første 3 måneder af et ledighedsforløb.
DA vil samtidig pege på, at forslaget om at fjerne kravet om, at ledige
mindst hver 7. dag skal tjekke jobopslag vil betyde en tilbagevenden til
et afmeldeproblem. Skal det lykkes at få virksomheder til i højere grad at
bruge jobnet for arbejdsgivere, bør der på anden vis skabes sikkerhed
for, at virksomheder ikke bruger tid på at skabe kontakt til personer,
som står registreret som ledige, men som allerede har fundet sig et nyt
job.
DA finder ikke, at den foreslåede ordning med at bevilge tilskud til min-
dre arbejdspladsindretninger skal ydes som (et økonomisk) tilskud til
virksomhederne. Efter DA’s opfattelse er det arbejdstageren, som skal
søge om at få stillet en handicapkompenserende ordning til rådighed,
hvilket bør gælde for arbejdspladsindretninger såvel som andre hjælpe-
midler samt personlig assistance. Helst på en sådan måde, at hjælpemid-
ler, f.eks. en arbejdspladsindretning, er bevilget inden den pågældende
bliver ansat. Det må her i forhold til de konkrete ansættelse være kom-
munen, som efter aftale med virksomheden foranstalter installationen af
de mindre arbejdspladsindretninger og afholder de udgifter, som er for-
bundet hermed.
Hvis den foreslåede ordning alligevel fastholdes i lovforslaget, bør det
sikres, at en række forudsætninger er afdækket. Det bør sikres, at tilskud
af den karakter ikke bliver at betragte som statsstøtte, herunder at det
undgås, at tilskud til virksomheder af den foreslåede karakter ydes in-
den for rammerne af de minimis-bestemmelserne.
Det bør ligeledes sikres, at den foreslåede omlægningen ikke medfører
yderligere administrative byrder for virksomhederne, hvilket efter DA’s
vurdering vil være tilfældet, hvis ordningen administrativt tilrettelægges
med tilskud til virksomheder på baggrund af virksomhedens dokumen-
terede udgifter.
Side 6/6
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Jørgen Bang-Petersen
1/4
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
star@star.dk
gyk@star.dk
sar@star.dk
hes@star.dk
Høringssvar til udkast til forslag til ny lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats samt til udkast til forslag til lov om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
lov om en aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-
ven og forskellige andre love (konsekvenser af aftale om en forenk-
let beskæftigelsesindsats m.v.)
Lederne har den 15. januar 2019 modtaget høring om udkast lovforslag
til ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til lov-
forslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesind-
sats.
Lederne finder det positivt, at der er foretaget en gennemskrivning af lov
om en aktiv beskæftigelsespolitik. Det er med til at øge læsbarheden.
Det er endvidere hensigtsmæssigt, at dele af den nuværende lovgivning
flyttes. Det gælder fx bestemmelserne om løntilskud med videre til nyud-
dannede personer med handicap i erhverv med videre.
Lederne har endvidere konstateret, at der samtidig med lovgennemskriv-
ningen sker en udmøntning af den politiske aftale om en forenklet be-
skæftigelsesindsats og af aftale om udmøntning af satspuljen for 2019
på beskæftigelsesområdet.
Lederne finder, at det er positivt, at nu fremgår af lovens formål, at der
skal være fokus på at matche ledige og virksomheder.
Det er glædeligt, at kravet til jobsøgning, deltagelse i samtaler og tilbud
fjernes for de ledige, som inden for seks uger skal påbegynde et fuldtids-
job, et fleksjob, barsel, skal på efterløn eller på folkepension med videre.
Kontaktforløbet til ledige havde Lederne gerne set mere differentieret, fx
således at ledige med kompetencer inden for områder med mangel på
arbejdskraft samt ledige med risiko for langtidsledig fik et mere intensivt
kontaktforløb.
København
den 11. februar 2019
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
www.lederne.dk
2/4
Lederne støtter, at der sker en styrket overvågning af kommunernes ind-
sats. Det bør dog fremgå mere tydeligt i lovgivningen, hvornår kommu-
nerne omfattes af et skærpet tilsyn, herunder hvad der forstås med ”fa-
ste krav til indsatsen”, hvis en kommune i sidste ende sættes under ad-
ministration.
Det bør ligeledes præciseres, hvem kommunerne kan anvende til en
”uvildig gennemgang”.
Øvrige bemærkninger til den nye lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats
Det fastslås i lovforslagets § 1, at jobcentrene skal yde service til virk-
somheder i forbindelse med rekruttering. Det er i den forbindelse vigtigt
at det i bemærkningerne til § 13 præciseres, at det er virksomhederne,
som står for rekrutteringen, og at jobcentrenes bistand består af at stille
redskaber til rådighed for virksomhederne.
Lederne finder samtidig, at det positivt, at det fremgår, at jobcentrets bi-
stand til udsøgning, screening og formidling gælder for ledige. Det er
vigtigt, at det understreges, at det ikke er jobcentrets rolle at formidle al-
lerede beskæftigede til job hos andre virksomheder eller agere vikarbu-
reau.
Til § 59 om virksomhedspraktik finder Lederne, at formuleringen om, at
virksomhedspraktikken så vidt muligt skal indeholde en aftale om, at
praktikken skal kombineres med eller efterfølges af ordinære timer, går
ud over, hvad der er forudsat i den politiske aftale. Lederne skal derfor
foreslå, at formuleringen ændres, så den matcher den politiske aftale.
Det er positivt, at der sker en forenkling af reglerne om løntilskud til vok-
senlærlinge. Lederne havde dog gerne set en yderligere forenkling, såle-
des at der kun var en tilskudssats, jf. Beskæftigelsesrådets forslag til mi-
nisteren fra 4. oktober 2017 om bekæmpelse af mangel på kvalificeret
arbejdskraft.
Lovforslaget indeholder en rækker bemyndigelsesbestemmelser. Efter
Ledernes opfattelse er bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 65, 81, 103
og 153 meget brede. Der er behov for mere præcist at angive, hvad be-
myndigelsen i disse bestemmelser indeholder.
Øvrige bemærkninger til lovforslag om konsekvenser af aftale om
en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.
I lovforslagets § 26 b, stk. 1, foreslås der ændringer i antallet af medlem-
mer i Tilsynsrådet. Det foreslås således, at antallet af medlemmer ændres
fra otte til syv medlemmer, idet den indstillingsberettigelse, som Funktio-
3/4
nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Akademikerne og Le-
dernes Hovedorganisation har i dag til at indstille ét medlem til Tilsynsrå-
det, bortfalder.
I lovforslaget begrundes ændringen med, at FTF og LO med virkning fra
1. januar 2019 er blevet sammenlagt til Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion. Dermed foreslås det, at FTF’s, Akademikernes og Ledernes Hoved-
organisations mulighed for at indstille et medlem til Tilsynsrådet bortfal-
der.
Lederne og Akademikerne har den 24. januar 2019 i et fællesbrev til be-
skæftigelsesministeren gjort opmærksom på, at etableringen af Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation ikke omfatter hverken Akademikerne eller
Ledernes Hovedorganisation.
Den store del arbejdsmarkedet, som Akademikerne og Ledernes Hoved-
organisations medlemmer omfatter, vil med forslaget ikke være repræ-
senteret i Tilsynsrådet. Denne del af arbejdsmarkedet har Fagbevægel-
sens Hovedorganisation ingen forudsætninger for at repræsentere. Aktu-
elt tæller Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation ca. 500.000 til
sammen.
Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation er desuden ikke i andre
sammenhænge på beskæftigelsesområdet repræsenteret af Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation.
Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation har på den baggrund
foreslået beskæftigelsesministeren, at lovforslaget justeres således, at
etableringen af Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke påvirker de to
organisationers mulighed for at indstille ét medlem til Tilsynsrådet.
Der foreslås derfor følgende formulering af lovforslagets § 26 b, stk. 1:
”Tilsynsrådet har 8 medlemmer (…) Desuden udpeger beskæftigelsesmi-
nisteren (…) 1 medlem efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, 1 medlem efter indstilling fra Akademikerne og Ledernes Hoved-
organisation (…)”.
Til lovforslagets § 1, nr. 13 om de regionale beskæftigelsesråd er der be-
hov for yderligere ændringer. De regionale vækstfora er pr. 1. januar 2019
nedlagt og erstattet af tværkommunale erhvervshuse. Tilsvarende er
VEU-centerrådene nedlagt. § 28, stk. 4 bør derfor tilpasses disse ændrin-
ger.
Det fremgår af lovforslagets § 6, nr. 1, at der kan ydes personlig assi-
stance ved deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats. Det ser således ud til, at dette ikke omfatter voksenlær-
lingeforløb (§ 154) samt opkvalificeringsjob (§161).
4/4
Det vil være hensigtsmæssigt, at adgangen til personlig assistance om-
fatter alle virksomhedsrettede aktive tilbud til ledige, som ydes efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med venlig hilsen
Kim Møller Laursen
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att: star@star.dk, Gyda Kaptain (gyk@star.dk), Sanne Rendal (sar@star.dk) og
Helle Sølvsten (hes@star.dk).
Sagsnr. 19-0227
Vores ref. JSO/nvd
Deres ref
Den 11. februar 2019
FH’s høringssvar af lovforslag, der udmønter aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats m.v.
FH har modtaget udkast til forslag om ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven)
og forslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre
love (konsekvenslovforslag) i høring.
Lovforslagene implementerer hovedparten af forslagene fra ”Aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats” indgået 23. august 2018.
LAB-lovforslaget påvirker således direkte en lang række regler i LAB-loven, herunder regler for
kontaktforløbet, tidspunkt for ret- og pligttilbud, regler for søgeadfærd for ledige, regler for
aktiveringstilbud m.v. Derudover følger det ligeledes af aftalen, at der er sket en omfattende
gennemskrivning af hele lovgivningen.
FH forholder sig i vedlagte høringssvar udelukkende til ændringer som følge af førnævnte
aftale, samt til hvorvidt den gennemskrevne lovgivning i ord og ånd er i overensstemmelse
med den tidligere lovgivning.
FH er enig i hensynet til en let forståelig og overskuelig lovgivning på området. FH finder
overordnet set, at lovforslagene bidrager til dette. Der er således tale om en fornuftig
implementering af en omfattende aftale, samt en god og saglig gennemskrivning af
lovgivningen, der vurderes at leve op til aftaleintentionerne og skaber væsentlige forbedringer
ift. tidligere lovgivning.
FH har dog en række opmærksomhedspunkter samt konkrete lovbemærkninger ift.
lovforslagene, som vil blive gennemgået nedenfor:
 Formålsparagraffen for Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Det fremgår af lovens formålsparagraf (§ 1, stk. 2), at ”[f]or personer, som har brug for en
indsats, tilrettelægges indsatsen, så den kan gennemføres på så kort tid som muligt under
hensyntagen til personens forudsætninger og behov og under hensyn til konkrete behov på
arbejdsmarkedet”. Herudover fremgår det af lovens almindelige og specielle bemærkninger, at
forslaget har til hensigt at understøtte, at alle ledige får den individuelt tilrettelagte indsats, de
har behov for, så ingen forbliver i beskæftigelsessystemet for længe. FH er overordnet enig i
bemærkningerne og tilfredse med, at formålsbestemmelsen nu rummer alle de målgrupper,
som lovgivningen omfatter, men finder ligeledes det væsentligt at få understreget, at sigtet
med indsatsen er at sikre varig ordinær beskæftigelse for ledige, hvilket tidsrammen for
indsatsen skal afspejle. Således foreslår FH, at der tilføjes følgende: ”[f]or personer, som har
brug for en indsats, tilrettelægges indsatsen, så den kan gennemføres på så kort tid som
muligt, med henblik på, at personen opnår varig beskæftigelse, under hensyntagen til…”
Side 2 af 9
 Løbende vurdering af indsatsen og ydelsesskift
FH finder det væsentligt, at indsatsen over for ledige tager udgangspunkt i den enkeltes
forudsætninger og behov. Således er FH tilfredse med formuleringen i de almindelige
bemærkninger til LAB-lovforslaget, hvor det fremgår: ”Jobcenteret vil løbende skulle vurdere
behovet for jobsamtaler med henblik på at kunne tilrettelægge den indsats, der bedst hjælper
personen tættere på beskæftigelses- eller uddannelsesmålet.”
FH finder det dog underbeskrevet i lovforslag og bemærkninger, hvad en ”løbende vurdering”
indebærer, samt hvordan denne kontrolleres og dokumenteres. Det bør uddybes førend
folketingsbehandlingen af lovforslagene.
Det er ligeledes FH’s vurdering, at reglerne ift. ydelsesskift er uklare. Det primære hensyn bør
være, at den ledige modtagere et individuelt tilrettelagt samtaleforløb, der hjælper
vedkommende tættere på job eller uddannelse. Det kan være med til at fremme en mere
sammenhængende tankegang af forløbet i jobcenteret på tværs af ydelser, såfremt der er en
klar forståelse hos sagsbehandler og borger ift. reglerne, der gælder, når borgeren skifter
ydelse.
Således bør der eksempelvis præciseres en undtagelsesmulighed for de borgere, der overgår
fra sygedagpenge til ledighedsydelse, men som fortsat er sygemeldte. Det kan virke
uhensigtsmæssigt, at den ledige skal igennem fire samtaler på det første halve år, såfremt de
er ramt af alvorlig sygdom.
 Bemyndigelsesbestemmelser
FH noterer sig, at en række af beskæftigelsesministerens bemyndigelsesbestemmelser er
blevet fjernet og systematiseret i den nye LAB-lovgivning. FH finder, at det er et fornuftigt
skridt, der gør bemyndigelsesbestemmelserne mere overskuelige og systematiserede.
FH finder dog grundlæggende det væsentligt, at brugen af bemyndigelsesbestemmelser er
afbalanceret og afgrænset mest muligt, der hvor de tages i brug. På den baggrund finder FH
således anledning til at kritisere, at der lægges op til bemyndigelsesbestemmelser i
lovforslagene, som giver meget brede beføjelser til enhver siddende minister, uden at
beføjelsen defineres mere nøje eller mere snævert i bemærkningerne til lovforslaget.
Dette er principielt problematisk. For det første, fordi det gør det vanskeligt for borgere og
sagsbehandlere at gennemskue, hvilke regler der gælder, for det andet, fordi det gør det
sværere for Folketinget at følge, hvilket regelsæt, der vedtages og følge implementeringen
heraf efterfølgende, og for det tredje fordi det giver vide rammer for en siddende minister til
at detailstyre lovgivningen via bekendtgørelse, som kan være i konflikt med de politiske
intentioner med at lave en mere forenklet beskæftigelseslovgivning.
FH fremhæver et par konkrete eksempler i afsnittet ”specifikke bemærkninger”. Derudover
bemærker FH, at § 39 om kontaktforløb, § 47 om planer og §§ 184-188 om digital
kommunikation ligeledes er bredt formulerede bemyndigelsesbestemmelser, som bør defineres
nøjere om ikke andet i lovforslagets bemærkninger.
 A-kasseforsøg
FH er meget positive ift. forsøget med at lade udvalgte arbejdsløshedskasser overtage
kontaktforløbet for deres egne medlemmer i de førte 3 måneders ledighed. FH anerkender
naturligvis også, at grundet forsøgets omfang og kompleksitet kræver det en yderligere
grundig udmøntning i forsøgsbekendtgørelse. I den forbindelse er FH klar til at komme med
Side 3 af 9
input ift. udarbejdelsen, således at der kan sikres klarhed over, hvordan forsøget kommer til at
spille sammen med de pågældende lovforslag.
FH bemærker, at beskrivelsen af målgruppen, der ikke skal deltage i forsøget, men have en
indsats i jobcenteret i lovforslagets § 193, ikke stemmer overens med den politiske aftale. Det
fremgår således, at: ”…personer, der vurderes i risiko for langtidsledighed … skal have et
kontaktforløb i jobcenteret”. Af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fremgår det:
”…at ledige med komplekse udfordringer, som derfor er i risiko for langtidsledighed… får
ligeledes et kontaktforløb i jobcenteret”. FH finder det afgørende, at der er klarhed for
målgruppen og lovforslag, samt bemærkninger tilrettes til den politiske aftale.
FH finder også anledning til at præcisere afsnit 2.32.2, 3. afsnit nederst i de almindelige
bemærkninger. Her fremgår det: ”Derudover skal arbejdsløshedskasserne holde
kontaktforløbssamtaler med de ledige efter behov, og disse samtalers form og indhold skal
tilpasses den enkelte lediges situation og behov”. For at forhindre misforståelser, ift. kravene
til kontaktforløbssamtaler, foreslås disse defineret i det efterfølgende afsnit således: ”Med
»Kontaktforløbssamtaler« forstås, at der kan være tale om alle samtaler med ledige
medlemmer fx i form af jobsamtaler defineret som i LAB-lovens §16, workshops, temadage,
jobopfølgningssamtaler mv. Disse samtaler kan afholdes telefonisk, ved video, eller ved
personligt fremmøde. De kan afholdes i grupper og individuelt”.
Ift. ”min plan” reglerne fremgår det, at a-kasserne skal udarbejde input til ”min plan” senest 2
uger efter cv-samtalen. I forbindelse med a-kasseforsøget finder FH det mere relevant, at a-
kassernes input leveres i forbindelse med 1. fællessamtalen for de medlemmer, som indgår i
forsøget. Dette bør fremgå af forsøgsbekendtgørelsen, samt af bemærkningerne til
lovforslaget.
 Formål med og plan for brugen af virksomhedspraktik
FH ser grundlæggende positivt på at brugen af virksomhedspraktik gennemføres med det
sigte for øje, at den ledige skal opnå ordinær beskæftigelse, hvilket den skærpede
formålsparagraf for virksomhedspraktik iflg. bemærkningerne til LAB-lovforslaget skal resultere
i. For at sikre en gennemgående tilgang med et klarere jobsigte med virksomhedspraktik
foreslår FH, at det ligeledes tilføjes i § 15. Således bør det tilføjes paragraffen, at ”Der skal i
aftalen være klare aftaler om jobsigtet med praktikken, og der skal efterfølgende følges op på
om sigtet bliver nået.”
Det virker desuden uklart i bemærkningerne, hvordan ansvarsfordeling og beskrivelse af mål i
praksis udføres. FH mener, det bør beskrives klart, hvem der har ansvar for indholdet af
aftalen, samt hvordan den ledige skal forholde sig såfremt den pågældende ikke oplever, at
indholdet af praktikken lever op til den forudgående aftale.
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget gennemgås tre forskellige ”versioner” af
virksomhedspraktikker:
 Opnåelse af ordinære løntimer, dvs. at praktikken afklarer eller udvikler kompetencer,
som direkte kan føre til ordinære løntimer, dvs. timer, hvor personen ansættes
ordinært. De ordinære timer vil kunne etableres sideløbende med praktikken inden for
et andet arbejdsområde, eller i forlængelse af praktikforløbet.
 Optræning af specifikke kompetencer til brug for cv’et og den videre jobsøgning. Dvs.
personen udvikler kompetencer, som generelt forbedrer personens muligheder på
arbejdsmarkedet.
Side 4 af 9
 Afklaring af jobmål og kompetencer, dvs. praktikken afklarer, hvilke områder det vil
være relevant for borgeren at arbejde inden for. Det kan fx ske i form af kortere
ophold på virksomheder (snusepraktik).
FH finder overblikket meget brugbart og foreslår, at det indsættes i hovedlovgivningen,
således at det fremstår helt klart for sagsbehandlere og borgere, der måtte læse i
lovgivningen, at dette er grundlaget for virksomhedspraktik.
Ved slutningen af virksomhedspraktikken gøres der iflg. lovbemærkningerne status over
forløbet med virksomhedspraktikken. Resultatet indskrives i den lediges ”min plan”. Der bør
ligeledes indgå i dialogen en vurdering af kvaliteten af praktikken ift. virksomheden.
Det foreslås således at der tilføjes til LAB-lovforslagets § 59, eller til bemærkninger til
lovforslaget: ”Er der ikke sket målopfyldelse med virksomhedspraktikken, indgår den lediges
vurdering af praktikkens kvalitet ligeledes i dialogen mellem ledige og jobcenteret, og
efterfølgende i en dialog med virksomheden om det fortsatte samarbejde med jobcenteret”.
FH finder, at tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, en repræsentant valgt af
medarbejderne, bør indgå i dialogen om oprettelse og kvalitet af virksomhedspraktikken.
 Nytteindsats
Formålet med nytteindsats er udvidet i lovforslaget ift. nuværende lovgivning, idet det
beskrives, at nytteindsatsen skal have et indhold, der sikre ”arbejdsfællesskab”. FH foreslår, at
det præcises, hvorvidt nytteindsats ikke kan indebære arbejdsfunktioner, som i det store og
hele foretages alene.
Ift. nytteindats som rådighedsafprøvende tilbud (§ 82, stk. 3.) finder FH, at rækkevidden af
bestemmelsen forekommer uklar, og er desuden sjældent brugt. I forlængelse af logikken i
aftalen ift. at skabe en enklere og mere overskuelig lovgivning bør paragraffen fjernes, så det
skaber klarhed omkring reglerne ang. brugen af nytteindsats over for dagpengemodtagere.
 Merbeskæftigelseskrav, rimelighedskrav og høring af repræsentant ved etablering af
en virksomhedsrettet indsats.
FH finder det væsentligt, at reglerne ift. brugen af støttet beskæftigelse for virksomhederne
sikres et værn mod, at virksomhederne drager fordel af reglerne på en måde som udnytter
den ledige og skaber konkurrenceforvridning.
FH finder det helt afgørende, at lovforslagene gennemgående skal være med til at sikre dette.
I den nuværende lovgivnings § 61 stk. 2 beskrives det principielle i, at det er en model for
arbejdsgivere og ansatte, der i fællesskab sikres en dialog og fører kontrol med reglerne for
merbeskæftigelse. Samt at evt. uenighed løses gennem det fagretslige system. Dette fremgår
ikke i den nye lovgivning. FH mener, at det principielt skal fastholdes og udvides og bør
anføres – som ved nytteindsats – at det skal være således, at en tillidsrepræsentanten eller
hvis en sådan ikke findes, en medarbejdervalgt repræsentant, bliver inddraget i processen ift.
at få støttet beskæftigelse som eksempelvis løntilskud eller virksomhedspraktik på
virksomheden.
Hertil kommer, at lovudkastet som noget nyt indeholder muligheden for, at ministeren kan
undtage visse grupper fra kravet om nettoudvidelse, hvilket hverken virker til at fremgå af den
politiske aftale eller som en del af forliget. FH foreslår, at den nuværende praksis fastholdes,
hvor dispensationer kan søges gennem det Regionale RAR.
Side 5 af 9
 Mindre intensiv indsats
FH er positive ift. de ændringer af reglerne ang. en mindre intensiv indsats for personer på vej
i ordinær fuldtidsbeskæftigelse mm.
FH finder dog, at der er en uklarhed ift. personer, der har underskrevet en elev- eller
lærlingekontrakt på fuld tid, der påbegyndes inden for den nærmeste fremtid. FH mener, at
det er væsentligt at få præciseret, at uddannelser med lærlinge- eller elevkontrakter er
omfattet af den mindre intensive indsats, da gruppen snarest påbegynder et forløb på fuld tid.
FH bemærker desuden, at der i forbindelse med det kommende forsøg med udvalgte
arbejdsløshedskassers overtagelse af kontaktforløbet i 3 måneder for deres medlemmer, er
oplagt at give de pågældende kasser bemyndigelse til at registrere en mindre intensiv indsats.
Dette skal mindst tydeliggøres i forbindelse med forsøgsbekendtgørelsen.
 Organisering af de regionale beskæftigelsesråd mfl.
FH finder, at der er behov for en opdatering ang. organiseringen af de regionale
beskæftigelsesråd (§ 1 nr. 13) om de regionale beskæftigelsesråd. Bestemmelsen i § 28 stk. 4
om tilforordnede skal ændres, idet vækstfora fra 1. januar 2019 ikke længere er eksisterende.
Der er ligeledes behov for at få tilpasset bestemmelserne om repræsentation fra VEU-
området, idet VEU-centerråd er nedlagt.
FH foreslår, at § 28 stk. 4 formuleres således: ”Stk. 4. Rådet udpeger to tilforordnede inden
for VEU-området – en repræsentant fra AMU, Erhvervsskoler og VUC i fælleskab og en
repræsentant for enten erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en
repræsentant for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte
institutioner. RAR inviterer en repræsentant fra de tværkommunale erhvervshuse som
tilforordnede.”
 Beskrivelse af målgrupper
I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats skelnes der imellem målgrupper, som er
henholdsvis ”tæt på” og ”længere væk ” fra arbejdsmarkedet. FH mener, at denne opdeling
bør fremgå af § 6 i oversigten over de 13 målgrupper, således at det er et gennemgående
element i lovgivningen.
FH mener desuden det bør være muligt at finde på en lettere forståelig referencemåde til
målgrupper end ved udelukkende at referere til paragraffen. Således kan dagpengemodtagere
gennemgående beskrives som (§ 6, nr. 1 (DPM)) etc. Der er målgrupper, hvor en tekstmæssig
forkortelse vil være mere vanskelig end ved eksemplet, men FH opfordrer til, at der gøres et
forsøg, idet det vil gøre lovgivningen lettere forståelig og tilgængelig for borgere og
sagsbehandlere.
 Fleksjobpersoner
FH gør opmærksom på, at personer, der er ansat i fleksjob, og som er i virksomhedspraktik,
på tilsvarende vis som sygedagpengemodtagere og personer i job-afklaringsforløb er i et
ansættelsesforhold, og det bør derfor præciseres gennemgående, at fleksjobpersoner er
omfattet af de for lønmodtagerne gældende regler, som følger af lovgivning og kollektiv
overenskomst.
Side 6 af 9
Specifikke bemærkninger
§ 5
I den nuværende lov om aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det i § 4 stk. 4, at
”Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter
denne lov kan varetages af andre aktører. Herunder hvordan personer, der er omfattet af
loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.”
I lovforslaget er lovparagrafferne flyttet over i lov om organisering af
beskæftigelsesindsatsen (LOB) ud fra begrundelsen om at det ”støtter intentionen i forliget”
med at sikre en mere logisk opbygning af lovgivningen. FH deler ikke den vurdering og
finder – grundet paragraffens væsentlighed – at det bør fremgå af hovedloven.
Derudover fremgår det i lovforslaget til ny LOB (§ 17 b stk. 1): ”- kan varetages af andre
aktører, herunder om personers mulighed for at vælge mellem flere aktører”. Bevægelsen
fra at ledige ”skal” have mulighed, til at ledige ”kan” have mulighed for at vælge mellem
aktører er ikke i overensstemmelse.
Det fremgår ikke umiddelbart af en politisk aftale, at der skal ske en ændring fra i
ordbruget. FH finder derfor, at den nuværende lovgivning skal videreføres og lovforslaget
tilrettes.
§6 mfl.
Der er enkelte steder i den foreslåede lovtekst, som efter vores opfattelse risikerer at blive
opfattet forkert – og hvor vi anbefaler en anden formulering for at imødegå dette. Det
gælder de steder, hvor der omtales personer omfattet af § 6, nr. 1, og der i samme sætning
står ”som modtager ledighedsydelse. Dette forekommer følgende steder:
 § 28, stk. 1, nr.1
 § 31, stk. 1
 § 41, stk. 2, nr. 1
 § 106, stk. 1
 § 210, stk. 6
§ 6, nr. 1 omhandler personer, der er ledige, og modtager arbejdsløshedsdagpenge efter
lov om arbejdsløshedsforsikring. Denne persongruppe vil ikke samtidig kunne få
ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik – og det er heller ikke det der menes. Rent
lovteknisk har man lavet en adskillelse mellem flere numre i samme paragraf med et ”og”,
eller man har markeret differentieringen ved at skrive nr. efter et punktum. Det kræver
imidlertid, at man som læser er særdeles opmærksom.
Vi anbefaler, at man benytter den teknik, der er anvendt ved formuleringen i § 48, stk. 1 –
altså hvor man skriver ”personer omfattet af § 6, nr. 1, og personer omfattet af ……, som
modtager ledighedsydelse.
§11 og § 13
I forbindelse med jobcenterets bistand til job- og uddannelsessøgende, samt arbejdsgivere
fremgår det af § 11, samt § 13, at bistanden eksempelvis kan bestå af vejledning ift.
Jobnet, Jobnet for arbejdsgivere og Workindenmark. Eksemplerne er ikke nødvendige for
forståelsen af paragraffen, og kan i stedet være med til at unødigt begrænsende for
Side 7 af 9
bistanden til medlemmerne. Samtidigt vil det kræve lovændring, såfremt de pågældende
funktioner nedlægges, navneændres eller på anden vis ændrer funktion.
FH foreslår, at formulere de pågældende paragraffer, således at der vejledes ”efter for
faget relevante metoder og steder”.
§ 22
FH er positive over for muligheden for at indføre et ”skærpet tilsyn” med kommunernes
beskæftigelsesindsats. Det fremgår også umiddelbart klart, hvad kommunerne måles på,
men dog med en ministerbemyndigelsesmulighed i § 22, hvor beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler ”om kriterier for udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn”. Det
er problematisk, hvis kommunerne ikke har helt klare linjer for, hvad de måles på, således
at de kan reagerer derpå.
FH foreslår at fjerne ministerbemyndigelsen.
§ 23
FH finder, at der bør indføres en undtagelsesmulighed for tidskravet i §23 for de borgere,
der overgår fra sygedagpenge til ledighedsydelse pga. ophør af arbejde, men som fortsat
ikke kan anses for raskmeldte. En borger, der står foran omfattende operationer og
genoptræninger, og som mister sit arbejde forholdsvis tidligt i sygdomsforløbet, vil på alle
måder finde loven og sagsbehandleren i både jobcenter og a-kasse rigide, hvis der ikke kan
afviges fra kravet om, at der skal lægges et CV ind indenfor tre uger efter overgangen til
ledighedsydelse.
§39, stk.1, nr. 6.
FH finder, at der er behov for en præcisering i bemærkningerne af, at der er tale om
konkrete forslag til job, der skal søges ift. pålæg til dagpengemodtagere om jobsøgning. FH
har konstateret, at der tidligere har været anledning til mange tvivlsspørgsmål mellem
jobcentre og a-kasser.
FH foreslår, at paragraffen udformes: ”§39 stk. 1. nr. 6 Jobcenterets mulighed for at
pålægge søgning til konkrete job”.
§ 47
FH finder, at ministerbeføjelserne i forbindelse med ”min plan” ift. de konkrete krav
planerne skal leve op til, bør beskrives mere detaljeret i bemærkningerne frem for at være
op til ministerbemyndigelse.
FH finder desuden behov for at få ekspliciteret i lovbemærkningerne generelt, at jobcentrene
inddrager og tager udgangspunkt i a-kassernes og den lediges input til ”min plan” i deres
indsats over for dagpengemodtagere.
FH foreslår at fjerne ministerbemyndigelsen og beskrive planerne mere nøje i
bemærkningerne.
Side 8 af 9
§63 stk. 2
FH finder det væsentligt at lovudkastet fastholder princippet om, at der forud for etablering
af en aktiveringsplads, skal etableringen have været drøftet mellem virksomheden og en
TR/Medarbejderrepræsentant, bl.a. for at sikre forholdstalskravet. Det slås fast i §87 stk. 2
hvad angår nyttejob, i §77 stk. 1 hvad angår løntilskud. Medens hvad angår
virksomhedspraktik slås princippet om forholdstalskravet fast i §63 stk. 1 – hvilket indebære
at TR/medarbejderrepræsentant skal høres inden. Men i §63 stk. 2 – tales om en særlig
høring for praktik af mere end 13 uger. TR/medarbejderrepræsentant skal under alle
omstændigheder høres før oprettelsen, hvorfor FH finder det bør tydeligøres ved at ændre
§63 stk. 2 til:
Ny §63 stk. 2:
”Forud for etablering af virksomhedspraktik, skal spørgsmålet om etableringen have været
drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant”
§ 81
FH finder, at ministerbeføjelserne, hvor ministeren kan undtage særlige grupper for
fravigelse af kravet om nettoudvidelse, er for vidtgående. Såfremt der ønskes dispensation
ift. kravet, skal det kræve større politisk
§ 107 og § 112
At modtage ressourceforløbsydelsen kan få indflydelse på retten til opholdstilladelse og
statsborgerskab, hvorfor borgere kan ønske at frasige sig ydelsen, men fortsat bevare
retten til de indsatser, der er planlagt i forløbet. Også i andre tilfælde kan der være et
ønske fra borgeren om at kunne frasige sig ydelsen, men beholde retten til forløbet.
Paragraffen giver ikke mulighed for at borgere kan få og deltage i henholdsvis
jobafklaringsforløb og ressourceforløb uden samtidig at skulle modtage
ressourceforløbsydelse.
Dette finder FH er i strid med Østre Landsrets dom i sag om jobafklaringsforløb og
ressourceforløbsydelse, offentliggjort ved Ankestyrelsens principafgørelse 45-17 om
jobafklaringsforløb - afklaringsforløb – ressourceforløbsydelse.
FH foreslår, at paragrafferne udføres således:
§ 107. Jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik kapitel 6 b er en ordning for
1) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om
sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om
sygedagpenge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge,
2) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om
sygedagpenge, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra
kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om
sygedagpenge, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og
3) personer, som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til
sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. § 24 c, stk. 1,
2. pkt., i lov om sygedagpenge.
Ressourceforløb kan bevilges uafhængigt af ressourceforløbsydelsen efter lov om aktiv
socialpolitik kap. 6 a.
§ 112. Ressourceforløb er en ordning for personer under 40 år, der har komplekse
problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov
Side 9 af 9
eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en
kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, jf. dog
stk. 2. Ressourceforløb kan bevilges uafhængig af ressourceforløbsydelsen efter lov om
aktiv socialpolitik kap. 6 a.
§ 156
I forbindelse med reglerne om voksenlærlinge fremgår det klart af både aftale og lovforslag,
at målgruppen ikke kan indgå i en uddannelsesaftale med tilskud, hvis den pågældende har
været ordinært ansat på virksomheden inden for de seneste 6 måneder.
FH foreslår at få præciseret definitionen af virksomheden, således at det er på p-nummer
niveau. Alternativt begrænses muligheden for at lave uddannelsesaftaler væsentligt for
større virksomheder og/eller kommuner.
§ 205
FH finder, at der mangler en klageadgang for faglige organisationer ved virksomhedsrettede
tilbud, hvor tilbuddet ikke er aftalt med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden.
Iflg. stk. 1 er det kun den berørte ledige, der kan klage, eller en virksomhed der føler sig
udsat for konkurrenceforvridning.
FH foreslår:
§ 205, stk. 1 tilføjes efter første punktum, ”eller den for virksomheden relevante faglige
organisation.
§ 207
I paragraffen er der sat en klagefrist til 4 uger. Det mener FH er er en alt for kort klagefrist.
Dette omhandler fastsættelse af løn- og arbejdsforhold efter gældende regler. Her bør der
være en klagefrist, der svare til regler og aftaler på det offentlige arbejdsmarked.
FH foreslår: Sætningen, ”senest 4 uger efter ansættelsesforholdets påbegyndelse” slettes.
Med venlig hilsen
Ejner K. Holst.
Den 11. februar 2019
Sag.nr. S-2019-078
Dok.nr. D-2019-5163
asf/ks/hth/yk
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 29, 2. sal
DK – 1358
København K.
T +45 3369 4040
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S
Mail: star@star.dk, gyk@star.dk, sar@star.dk, hes@star.dk
Høringssvar for udkast til lovforslag om ny hovedlov
på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag
Akademikerne kvitterer hermed for modtagelse af forslag til lov om aktiv
beskæftigelsesindsats. Akademikerne er hoved-, forhandlings- og cen-
tral organisation for 25 akademiske foreninger i Danmark og repræsen-
terer 400.000 erhvervsaktive akademikere.
Hermed indgives høringssvar til forslag om ny lov om aktiv beskæftigel-
sesindsats samt forslag om ændring af lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.
Akademikerne har en række generelle bemærkninger til aftalens initiativ
om a-kasseforsøg, som behandles først, dernæst følger bemærkninger
til forslag om aktiv beskæftigelsesindsats og til sidst bemærkninger til
forslag om ændring af lov om organisering. De generelle bemærkninger
til forslagene efterfølges af bemærkninger til de enkelte afsnit.
1. Bemærkninger til: Aftalens initiativ om a-kasseforsøg
Generelle bemærkninger
Akademikerne er positive overfor forsøget med kontaktforløbet for for-
sikrede ledige.
Akademikerne efterspørger dog snarlig udmelding om, hvilke profile-
ringsafklaringsværktøj a-kassen kan anvende. Det vil være i strid med
aftalen, hvis det reelt alene vil være STAR’s profilafklaringsværktøj – el-
ler et med fuldstændig tilsvarende funktioner – der kan bruges. Ligeså
efterspørges afklaring af praksis for registrering af samtalerne.
I forhold til selve IT-understøttelsen af reglerne og den digitale kommu-
nikation med medlemmerne, fremgår det ikke tydeligt, hvordan dette
skal foregå. Det ser ud til, at det fremover bliver vanskeligt for medlem-
merne i a-kasserne at kunne se, hvornår informationen/kontakten kom-
mer fra a-kasserne, kommunerne og STAR.
Det er vigtigt, at detaljerne omkring forsøget er på plads så tidligt som
muligt, så resultatet af forsøget ikke hæmmes af bureaukratiske eller
Side 2 af 8
tekniske udfordringer. Akademikerne skal derfor anbefale, at forsøget
først igangsættes konkret, når krav mv. til håndtering er på plads.
2. Bemærkninger til: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsat
Generelle bemærkninger
Akademikerne hilser forenklingen velkommen og kvitterer hermed for
det fremsendte lovforslag, som har til hensigt at sætte det enkelte men-
neske i centrum og sikre videst mulig effekt indenfor gældende lovgiv-
ning.
Akademikerne finder, at lovforslaget følger intentionerne i den politiske
aftale fint og har kun enkelte specifikke bemærkninger til de forskellige
afsnit, som er placeret efter de generelle bemærkninger.
Særligt hilses forsøget med kontaktforløb i a-kasserne velkomment, li-
gesom mindre intensiv indsats ved jobstart eller barsel indenfor de næ-
ste 6 uger er et meget fint tiltag for både virksomheder og borgere.
Akademikerne er også positive overfor, at forslaget har øget fokus på, at
der skal være mere sammenhæng mellem social-, sundheds- og be-
skæftigelsesområdet for de grupper, som har mere end ledighed som
udfordring.
For langt de fleste forsikrede ledige skal det dog fremhæves, at forenk-
lingen bør medføre rum til, at ledige styrkes i selv at finde eller skabe
deres eget job på et kendt eller nyt arbejdsmarked. Derfor er det cen-
tralt, at det forløb og den indsats, som de ledige møder, bør være indivi-
duelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes behov og udfordrin-
ger - kombineret med god viden om nye muligheder på arbejdsmarke-
det.
Akademikerne genfinder disse formål i lovforslagets intention om mere
frihed til sikring af et forløb, der bringer den enkelte hurtigere i varig be-
skæftigelse. Her kunne man godt have skabt endnu mere frihed ved at
sætte det krævede antal samtaler en smule ned i antal samt løsne op
for placeringerne heraf undervejs i kontaktforløbet.
Akademikerne noterer sig dog grundlæggende, at der for de forsikrede
ledige ikke er sket de helt store ændringer i retning af forenkling ift. til-
bud og indsats; et eksempel til yderligere forenkling, som Akademikerne
gerne ser, er en øget mulighed for, at alle forsikrede ledige kan tilgå
samme uddannelsestilbud både formelt og i praksis. I praksis styres
kommunerne også af refusionsreglerne, ligesom besparelserne på be-
skæftigelsesområdet reelt har givet kommunerne væsentligt mindre
økonomisk incitament til at gøre brug af fx ’anden vejledning og opkvali-
ficering’ i dag, end da der var 50 % refusion på disse aktiviteter. Akade-
mikerne er dermed fortsat bekymrede for, at det i praksis for mange
mindre kommuner ikke bliver nemmere for sagsbehandlere at bevilge fx
korte it-kompetencekurser til relevante ledige, da der gælder meget for-
skellige regler for de forskellige forsikrede grupper. Det er ærgerligt, da
den ordinære jobeffekt ofte er over 50 %, når der tilrettelægges virk-
somhedsrettede, konkrete IT-opkvalificeringskurser. En forenklet tilgang
Side 3 af 8
til tilbud for alle forsikrede ledige ville også give en mere agil tilrettelæg-
gelse af kursusforløb og dermed øge antallet af faktisk afholdte kurser.
Dette ville også styrke hovedtesen i lovforslaget om, at krav til ledige
skal være om aktiviteter og indsatser, der virker. Desværre efterleves
dette princip ikke i hele lovforslaget, og dermed vil forvaltningen af lo-
ven desværre for nogle forsikrede ledige stadig virke usammenhæn-
gende, uden klart formål og/eller demotiverende.
Akademikerne er generelt positive overfor, at der laves en benchmar-
king af kommunerne på resultater. Her er det vigtigt at sikre sig, at der
måles på resultater af den samlede beskæftigelsesindsats og ikke resul-
tatet af enkelte proceskrav.
Udspillet lægger op til, at kommunerne i højere grad skal have frihed til
at forvalte beskæftigelsesindsatsen. Samtidig har ministeren pointeret,
at det skal ses som frihed under ansvar. Et af de helt store problemer
med den nuværende beskæftigelsesindsats er, at kommunerne kan have
en økonomisk fordel i at fastholde ledige i fx ressourceforløb, eller
trække beslutninger om førtidspension mm. i langdrag. For at modvirke
dette, så Akademikerne gerne, at det bliver præciseret, at kommunerne
er forpligtet til at yde økonomisk kompensation ved gentagen, fejlagtig
sagsbehandling i forhold til lov om aktiv beskæftigelse. Dette vil være i
overensstemmelse med aftalens intentioner om frihed under ansvar og
samtidig medvirke til en mere ensartet sagsbehandling i kommunerne.
Bemærkninger til de enkelte afsnit
Vedr. ansvaret for beskæftigelsesindsatsen
Det er positivt, at ansvaret for indsatsen og arbejdsfordelingen mellem
kommune og a-kassererne i loven præciseres.
Vedr. målgrupper, visitation og opgørelse af tidsperioder m.v.
Akademikerne mener ikke, at lovforslaget er lykkedes helt med at for-
enkle målgrupperne væsentligt – se generel bemærkning ovenfor med
eksempel.
Vedr. bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere
Det er positivt, at matchning kommer til at fremgå direkte af lovteksten.
Dog er der to væsentlige forudsætninger, som skal til for at sikre et
bedre match: For det første skal virksomhedskonsulenterne styrkes i at
tale ind i virksomheders efterspørgsel, og hvordan denne opsættes til
bredt kompetencefedt, og for det andet skal samarbejde hen over kom-
munegrænsen styrkes for at understøtte et sammenhængende arbejds-
marked. Akademikerne havde gerne set, at der var endnu mere fokus
på, hvad det kræver at lave det rigtige match på tværs af kommuner og
foreslår, at dette indgår i overvejelserne omkring indrettelsen af bench-
mark-systemet.
Vedr. tilmelding, afmelding og brug af joblog
Akademikerne er positive overfor, at arbejdssøgende hos jobcenteret
mindst hver 7. dag skal tjekke deres jobforslag på Jobnet, afskaffes, og
at joblog-aktiviteten kan ske online for forsikrede ledige.
Side 4 af 8
Vedr. fleksibelt og individuelt kontaktforløb
Akademikerne så gerne, at det var op til arbejdsløshedskassen at vur-
dere hvor mange samtaler, der var behov for og hvornår udover de 2
fællessamtaler. Desværre lægger forslaget op til, at arbejdsløshedskas-
sen som udgangspunkt deltager i 2 fælles jobsamtaler inden for de før-
ste 6 måneders ledighed, og at der stadig skal holdes i alt 6 jobsamtaler
med forsikrede ledige i denne periode. Dog er det positivt, at jobcen-
trene og arbejdsløshedskassen inden for 3-måneders intervaller får frie
rammer til at aftale, hvornår fælles jobsamtaler skal foregå.
Akademikerne er positive overfor forsøget med mere ansvar til arbejds-
løshedskasser, dog må det ikke være således, at forsøget drukner i tek-
niske og bureaukratiske udfordringer, som hæmmer den reelle vurde-
ring af resultatet.
Akademikerne er positive overfor, at arbejdsløshedskasserne kan del-
tage digitalt i fælles jobsamtaler. Dette kan navnlig være en fordel i små
kommuner, men forslaget savner dog flere retningslinjer for, hvordan
det skal foregå i praksis.
Akademikerne mener ikke, det er hensigtsmæssigt, at forsikrede ledige,
der ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som ved-
kommende har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, vil blive
automatisk afmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret. Akademikerne
foreslår i stedet, at jobcenteret eller a-kassen skal forpligtes til at kon-
takte den ledige for at få en afklaring. Lykkes dette ikke inden for 3 ar-
bejdsdage, kan det ledige blive afmeldt som arbejdssøgende. Samtidig
ser Akademikerne gerne, at der laves en dispensationsmulighed for han-
dicappede og grupper med særlige udfordringer.
Akademikerne mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at jobcenteret
straks skal indkalde en dagpengemodtager til en jobsamtale, når der
ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den gene-
relle rådighed. Akademikerne forslår i stedet, at jobcenteret skal kon-
takte den ledige for at sikre sig, at den ledige står til rådighed. Det er
vigtigt, at systemet giver mening for borgerne, og at systemet hviler på
en indbygget tillid til de jobsøgende personer.
Vedr. planer
For forsikrede ledige skal arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-
samtalen – senest 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende – komme
med forslag til indholdet i »Min Plan« sammen med personen. Der er
forskellig praksis i kommunerne i forhold til, hvor meget man bruger ar-
bejdsløshedskassens input til Min Plan.
Derfor ser Akademikerne gerne en yderligere forenkling indført ved, at
arbejdsløshedskassen kunne skrive direkte ind i Min Plan i et endeligt
dokument (i dag kun udkast), hvilket det
fælles datagrundlag muliggør i dag.
Akademikerne foreslår, at min plan også skal inkludere den lediges mu-
lighed for opkvalificering, videreuddannelse og jobrettet sporskifte, hvor
der er gode beskæftigelsesmuligheder.
Side 5 af 8
Akademikerne er positive overfor forslaget om en helhedsorienteret plan
for personer med komplekse problemer.
Vedr. jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisi-
terede
Jf. generel bemærkning om mulighed for yderligere forenkling ved fælles
uddannelses- og tilbudsvifte for alle forsikrede ledige. Akademikerne fin-
der det uhensigtsmæssigt, at 6 ugers jobrettet uddannelse ikke kan om-
fatte mellem- og højtuddannede, da jobrettet uddannelse kan anvendes
til at imødekomme en stigende mangel på højt specialiseret arbejds-
kraft; særligt indenfor manglen på digitale kompetencer til digital trans-
formation, markedsføring, nye proces- og produktteknologier, fx robot-
teknologi mv. Det vil yderligere medføre både en forenkling for sagsbe-
handlerne at kunne bruge hele viften til alle forsikrede ledige med behov
samt øge antallet af gennemførte kurser.
Vedr. virksomhedspraktik
Akademikerne har bemærket forslaget om en maksimal varighed af virk-
somhedspraktik ændres til 4 uger. For nogle ledige nyuddannede er de
gældende 8 ugers praktik gavnligt særligt ved jobsøgning på nye ar-
bejdsmarkeder. Akademikerne håber derfor, at kommunerne vil bruge
deres nye frihed til på anden vis at bistå nyuddannede ledige, som skal
søge ud på nye arbejdsmarkeder, hvor virksomhederne måske ikke ken-
der udbuddet af høje kompetencer så godt.
Akademikerne er positive overfor, at det udspecificeres, at der skal være
reel udvikling i forbindelse med en virksomhedspraktik.
For de borgere, hvor ledighed ikke er eneste udfordring, bruges ofte
virksomhedspraktik i dag. Såfremt praktik for denne gruppe skal give
større effekt, anbefaler Akademikerne, at fagkundskaben tages med ind
i vurderingen i højere grad, end det sker i dag. Fx støtter en
sammenhængende funktionsevnevurdering på tværs af bolig og mulig
arbejdsplads både borger og virksomhed i overgang fra ledig til ansat.
Vedr. vejledning og opkvalificering
Akademikerne foreslår, at brugen af den regionale uddannelsespulje
styrkes ved, at det præciseres, at puljen er tiltænkt alle uddannelses-
grupper, og at det tydeliggøres, at det er muligt at lave tværregionale
tiltag, hvor arbejdsmarkederne tilsiger det, fx ofte ved højtspecialise-
rede brancher. Det foreslås desuden, at jobcenteret har pligt til at råd-
give om kursustilbuddene for alle målgrupper.
Vedr. mindre intensiv indsats
Akademikerne er positive overfor forslaget om fritagelse fra jobsøgning
ved fremtidig ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Akademikerne ser
samtidig gerne, at a-kasserne også får mulighed for at registrere mindre
intensiv indsats.
Vedr. jobafklaringsforløb
Akademikerne er positive overfor, at et jobafklaringsforløb er ét samlet
forløb bestående af et jobafklaringsforløb med en tilhørende ydelse. Det
må ikke være sådan, at kommunerne fortsætter, forlænger eller genprø-
ver jobafklaring, da dette kan være med til, at systemet virker menings-
løst for borgerne.
Side 6 af 8
Vedr. ressourceforløb
Akademikerne er positive overfor forslaget om, at et ressourceforløb
skal være ét sammenhængende forløb bestående af ressourceforløb
med tilhørende ressourceforløbsydelse.
Vedr. jobrotation
Akademikerne er positive overfor forslaget om en udvidet jobrotations-
ordning. Dog skal ordningen opleves som meningsfuld for den ledige og
må derfor ikke virke som tvang.
Vedr. hjælpemidler og befordringsgodtgørelse under tilbud
Akademikerne erfarer, at der er stor forskel på jobcentrenes evne til at
håndtere hjælpemidler.
En del undersøgelser har vist, at der mangler viden blandt jobcenter-
medarbejderne, de handicappede og virksomhederne om hjælpemidler,
som kan gøre vejen til job nemmere. Akademikerne ser derfor gerne, at
organiseringen af området styrkes, så fagkundskaben er med hele ve-
jen, og at de faglige kompetencer indenfor hjælpemiddelområdet blev
inddraget mere i det videre arbejde.
Akademikerne er positive overfor forslaget om, at der ikke skal være en
aldersgrænse for hjælpemidler på job.
Akademikerne finder det også positivt, at afsnit om hjælpemidler flyttes
til de handicapkompenserende ordninger, da dette vil skabe bedre over-
blik.
Akademikerne er positive overfor forslaget om en smidigere overgang
mellem sektorer.
Vedr. digital kommunikation
Akademikerne er positive overfor intentionerne i forslaget. Det skal dog
bemærkes, at en øget brug af digitale værktøjer kan opleves som meget
besværlige særligt for udsatte grupper. Derfor opfordrer Akademikerne
til, at det tages hensyn til handicappede, personer med begrænset tek-
nisk viden, udlændinge mm.
Vedr. administrative konsekvenser for borgerne
Akademikerne vil anbefale, at man indretter beskæftigelsesindsatsen
med henblik på at styrke tillid til og fra borgerne.
3. Bemærkninger til:
Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.
Til § 1, punkt 12, Kapitel 4 a: Tilsynsrådet
Generelle bemærkninger
Akademikerne finder det positivt, at Tilsynsrådet med Aftale om en for-
enklet beskæftigelsesindsats får udvidet sit område, sådan at rådet
fremover vil kunne rådgive ministeren i forhold til tilsynsvinklen på alle
de områder, hvor STAR udøver tilsyn.
Side 7 af 8
Specifikke bemærkninger
Lovforslaget omfatter en ændring af antallet af medlemmer af Tilsynsrå-
det. Det foreslås således, at antallet af medlemmer ændres fra otte til
syv, idet den indstillingsberettigelse, som Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF), Akademikernes Centralorganisation (Nu:
Akademikerne) og Ledernes Hovedorganisation har i dag til at indstille
ét medlem til Tilsynsrådet, bortfalder.
I lovforslaget begrundes ændringen med, at LO og FTF med virkning fra
1. januar 2019 er blevet sammenlagt til Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation. Dermed foreslås det, at FTF’s, Akademikernes og Ledernes Ho-
vedorganisations mulighed for at indstille et medlem til Tilsynsrådet
bortfalder.
Akademikerne vil gerne gøre opmærksom på det urimelige heri, idet
etableringen af Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke omfatter hver-
ken Akademikerne eller Ledernes Hovedorganisation. Akademikerne skal
således foreslå, at lovforslaget justeres på dette punkt, sådan at Akade-
mikerne og Ledernes Hovedorganisation fortsat indstiller ét medlem til
Tilsynsrådet.
Konsekvensen af lovforslaget, som det foreligger nu, er, at den store del
af arbejdsmarkedet, som Akademikernes og Ledernes Hovedorganisati-
ons medlemmer omfatter, ikke vil være repræsenteret i Tilsynsrådet.
Denne del af arbejdsmarkedet har Fagbevægelsens Hovedorganisation
ikke forudsætning for at repræsentere.
Det er således uforståeligt, at man vil udelukke Akademikerne og Leder-
nes Hovedorganisation fra Tilsynsrådet, idet begge organisationer re-
præsenterer en del af arbejdsmarkedet, der vinder udbredelse, og det
afspejler sig i et stigende antal medlemmer, som aktuelt tæller ca.
500.000 til sammen.
Akademikerne skal på den baggrund foreslå, at lovforslaget justeres så-
ledes, at etableringen af Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke påvir-
ker Akademikernes og Ledernes Hovedorganisations muligheder for at
indstille ét medlem til Tilsynsrådet.
Konkret ændringsforslag:
Akademikerne foreslår følgende formulering af § 1, punkt Kapitel 4a,
§ 26b:
”Tilsynsrådet har 8 medlemmer (…) Desuden udpeger beskæftigelsesmi-
nisteren (…) 1 medlem efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, 1 medlem efter indstilling fra Akademikerne og Ledernes Ho-
vedorganisation (…)”.
Side 8 af 8
Til § 1, punkt 13: Sammensætningen af RAR
Generelle bemærkninger
Grundet dannelsen af Fagbevægelsens Hovedorganisation foretages der
med lovforslaget en ændring vedr. indstilling og udpegning af medlem-
mer til de regionale arbejdsmarkedsråd.
Akademikerne vil i den forbindelse gerne foreslå, at der indsuppleres et
ekstra medlem indstillet af Akademikerne i RAR-Hovedstaden, hvor aka-
demikerne udgør 25 pct. af borgerne.
Da arbejdsmarkedsudfordringerne for de nyuddannede akademikere be-
tyder meget – særligt i Hovedstaden – og kræver indsigt i de mange
forskellige kompetencefelter i tæt dialog med virksomheder på tværs af
kommunerne - vil det være helt oplagt at styrke indsigten i muligheder
og barrierer på det akademiske felt i RAR-Hovedstaden med et ekstra
AC-medlem.
Akademikerne står selvfølgelig til rådighed for uddybende bemærknin-
ger.
Chefkonsulent Anne Sofie Fogtmann asf@ac.dk, Chefkonsulent Karen
Skytte ks@ac.dk eller politisk konsulent Henrik Hagelskjær hth@ac.dk
kan kontaktes i denne sammenhæng.
Med venlig hilsen
Lars Qvistgaard
Formand
Dato: 11. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2695070
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 12
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Sendt via mail til: gyk@star.dk, sar@star.dk og hes@star.dk
Borgeren først - KL høringssvar vedr. forenkling af
beskæftigelsesindsatsen
Det er glædeligt, at den langvarige fælles indsats for en gennemgribende
forenkling af beskæftigelsesindsatsen nu er nået så langt, at der
foreligger udkast til lovforslag.
I foråret 2017 gav KL bolden op med et indspil om "En forenklet og mere
effektiv beskæftigelsesindsats". Den grundlæggende ambition var - og er
- en rammelovgivning for en beskæftigelsesindsats, som gør en større
positiv forskel for borgere og for virksomheder. Det forudsætter friere
rammer for kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen.
Samtidig gælder det om at udnytte de gode tider på arbejdsmarkedet til
at flere ledige får glæde af beskæftigelsesfremgangen, at endnu flere
udsatte borgere kommer med i arbejdsfællesskabet, og at
virksomhederne sikres den arbejdskraft, de har brug for. Det skal en
forenklet beskæftigelseslov bidrage til.
Forenklingen af beskæftigelsesindsatsen er en vigtig brik i
sammenhængsreformen. Både når det gælder afbureaukratisering af den
offentlige sektor og ønsket om at sikre medarbejderne mere tid til deres
kerneopgaver. Og når det gælder ambitionen om at skabe bedre rammer
for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer.
Der er brug for mindre silo og mere sammenhæng.
De udarbejdede udkast til lovforslag tager afsæt i disse intentioner, men
der er efter KL’s opfattelse behov for justeringer, hvis ambitionerne fuldt
ud skal realiseres i praksis:
– Forslaget til en ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) bygger på
en logisk struktur. Men det er ikke hensigtsmæssigt, at den lange liste
med 13 målgrupper anvendes i gennemskrivningen af den nye LAB-
lovs regler. I den politiske aftale sondres der mellem borgere tæt på
arbejdsmarkedet og borgere længere fra. Denne opdeling går ikke
tydeligt igen i lovforslaget.
– Trods en sanering i forhold til den gældende lov er der fortsat et stort
antal bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget. Da mange af disse er
meget bredt affattet og deres påtænkte anvendelse samtidig ikke er
fyldestgørende beskrevet i lovbemærkningerne, bliver det uklart,
Dato: 11. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2695070
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 12
hvordan det samlede regelsæt kommer til at se ud, ligesom det bliver
svært at overskue for borgere, virksomheder og medarbejdere.
– Den nye mulighed for at arbejde med en helhedsorienteret plan, for
borgere med komplekse udfordringer, er fint indarbejdet i lovforslaget.
Men der er fortsat unødvendige barrierer for en helhedsorienteret
indsats i udkastet til ny LAB-lov. Der er derfor behov for at arbejde
lovforslaget igennem med det for øje at fjerne lovgivningsmæssige
barrierer for en helhedsorienteret indsats.
– De foreslåede regler om antal samtaler i kontaktforløbet ved
ydelsesskift er meget vanskelige at forstå. De vil ikke blive oplevet som
meningsfulde af borgerne, og de vil være vanskelige at administrere
for sagsbehandlerne. De vil derfor udgøre en barriere i forhold til
behovet for at frigøre ressourcer. KL finder, at de foreslåede
bestemmelser, hvor der skal startes forfra med et nyt kontaktforløb ved
ydelsesskift, både er uhensigtsmæssige og unødvendige. Såfremt de
fastholdes, bør det afgrænses mest muligt, hvilke ydelsesskift der giver
anledning til et nyt kontaktforløb.
– Borgerens "Min Plan" udgør et helt centralt værktøj i en individuelt
tilrettelagt beskæftigelsesindsats, som af borgeren skal opleves som
meningsfuldt og med til at skabe fremdrift og sammenhæng. De
foreslåede ændringer af "Min Plan" skal udformes i tæt dialog med
kommuner og KL, for at sikre at den nye opdeling i aftaler, der fremgår
af "Min Plan", og egentlige afgørelser kommer til at fungere set fra et
borgerperspektiv.
– KL bakker op om, at der sammen med en forenklet lovgivning
etableres en systematisk resultatopfølgning og monitorering af
kommunernes beskæftigelsesindsats. Men det er helt afgørende, at
det udmøntes på en måde, så kommunerne først og fremmest
vurderes på deres resultater, og at nye fokusmål for indsatsen ikke i
praksis bliver nye ufleksible proceskrav.
Der er tale om ganske omfattende ændringer af beskæftigelsesindsatsen,
som kræver god tid til forberedelse og implementering, herunder
udvikling af it-understøttelsen. KL er derfor skeptisk i forhold til den
udmeldte ikrafttrædelsesdato den 1. juli 2019. De nødvendige
bekendtgørelser og vejledninger vil i bedste fald først være på plads i
forsommeren. KL foreslår derfor, at ikrafttræden rykkes til den 1. januar
2020.
Tilsvarende gør sig gældende vedrørende igangsættelse af a-
kasseforsøget. Her er også behov for tid til at forberede samarbejdet
mellem a-kasser og kommuner, herunder få den nødvendige it-
understøttelse på plads. KL foreslår derfor, at starttidspunktet for
forsøget rykkes til den 1. januar 2020.
Bemærkninger til lovforslagenes hovedelementer
KL har en række overordnede bemærkninger til de to lovforslags
hovedelementer, der er samlet herunder. Mere detaljerede bemærkninger
Dato: 11. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2695070
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 12
til de to lovslag fremgår af bilag 1 vedr. lovforslag til ny LAB-lov og af
bilag 2 vedr. konsekvenslovforslaget.
Strukturen i LAB-lovforslaget – antal målgrupper
KL er enig i den foreslåede struktur, hvor opdelingen i 10 afsnit afspejler
en logisk vej gennem beskæftigelsessystemet.
I den politiske aftale sondres der mellem borgere tæt på arbejdsmarkedet og
borgere længere fra arbejdsmarkedet. Denne opdeling går ikke tydeligt igen
i lovforslaget. I gennemskrivning af LAB-loven er der holdt fast i den
nuværende lange liste af målgrupper (13 i stedet for 14). Det betyder, at
loven er unødigt kompliceret at læse, fordi der i alle afsnit og kapitler
refereres til de enkelte målgrupper. Den konstruktion har i praksis vist sig at
være vanskelig at arbejde med.
Lovforslaget er i overensstemmelse med ambitionen i den politiske aftale om
ens regler vedrørende indsatsen på tværs af målgrupper: de væsentligste
regler om fx. tilmelding, CV, kontaktforløb, anvendelse af tilbud, herunder
varighed, ret og pligt-tilbud er langt hen af vejen enten ens for alle
målgrupper, eller alene en sondring mellem grupper tæt på arbejdsmarkedet
og grupper længere fra arbejdsmarked. Det giver derfor ingen værdi at
fastholde konstruktionen med løbende at referere til 13 målgrupper.
KL foreslår, at de 13 målgrupper i § 6 fortsat nævnes som målgrupper for
LAB-loven, men at de opdeles i to hovedmålgrupper med borgere tæt på og
borgere længere fra arbejdsmarkedet, jf. den politiske aftale (side 5), sådan
at denne terminologi kan anvendes i loven. Langt hovedparten af loven kan
udformes som fælles regler enten for alle målgrupper eller for de to
hovedmålgrupper, suppleret med afsnit med særlige regler for bestemte
målgrupper. Ligesom det er gjort i lovforslaget vedr. de fire særlige
ordninger.
Samlet mere enkelt regelsæt (LAB-lovforslag)
KL kvitterer for, at der med lovforslaget er sket en vis oprydning i
bemyndigelsesbestemmelserne, og at disse er samlet på en måde, der
på det punkt vil gøre loven mere overskuelig.
Denne oprydning fjerner imidlertid ikke nogle grundlæggende
betænkeligheder ved bemyndigelsesbestemmelserne.
En del af bemyndigelsesbestemmelserne er meget bredt affattet. Det
gælder fx § 39 om kontaktforløb, § 47 om planer og §§ 184-188 om
digital kommunikation. Samtidig er bemærkningerne til disse
bestemmelser ganske overfladiske og giver således kun meget
begrænset indsigt i, hvordan de påtænkes anvendt.
Det betyder for det første, at det er svært at gennemskue og dermed
forholde sig til, hvordan det samlede regelsæt, inklusive kommende
bekendtgørelser kommer til at se ud.
For det andet bliver det samlede regelsæt svært at overskue og anvende
for såvel borgere som sagsbehandlere.
Dato: 11. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2695070
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 12
For det tredje giver visse af bemyndigelsesbestemmelserne adgang til at
fastsætte regler, der indebærer nye indberetningskrav og andre lignende
forpligtelser for kommunerne, hvilket risikerer i betydelig grad at udhule
den forenkling, som den nye regulering gerne skulle være udtryk for.
KL skal derfor opfordre til, at der i den videre lovproces skabes betydelig
større klarhed over, hvordan de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser
tænkes anvendt, herunder i hvilket omfang kommunerne herigennem
mødes af nye krav og pligter.
I lovforslaget indgår der fortsat to forskellige måder at opgøre
tidsperioder på, de såkaldte tælleregler, alt efter hvilken
forsørgelsesydelse man modtager. For dagpengemodtagere tælles der
med sammenlagt ledighed. For øvrige målgrupper tælles der med
sammenhængende periode på samme offentlig forsørgelsesydelse.
Tællereglerne har bl.a. betydning for ret- og pligttidspunkter vedrørende
samtaler og tilbud, og for hvornår man kan deltage i et løntilskudsjob. En
foranalyse til forenkling af beskæftigelsesindsatsen kom ikke frem til
noget forslag om harmonisering og forenkling af "tællereglerne".
Med det foreliggende lovforslag til ny LAB-lov er det KL's vurdering, at de
nuværende forskellige tælleregler udgør en hindring for at komme i mål
med de aftalte forenklinger. Det gælder særligt i forhold til kontaktforløbet
og muligheden for at afgive tilbud efter den enkelte borgers behov. KL
foreslår derfor, at der igen ses på tællereglerne med ambition om
harmonisering og forenkling.
I overensstemmelse med praksis for formulering af kompetenceregler bør
der overalt i loven skrives kommunalbestyrelsen eller kommunen og ikke
jobcentret. Det fremgår klart af bekendtgørelse om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, i hvilket omfang jobcentret
varetager kommunens opgaver.
Helhedsorienteret indsats (begge lovforslag)
Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at der er behov for et opgør med
silotænkningen i lovgivningen, for at borgere med komplekse problemer
kan blive mødt af en mere sammenhængende offentlig sektor. Forenkling
af LAB-loven er central i forhold til realisering af den ambition.
Det er godt, at muligheden for en helhedsorienteret plan for borgere med
komplekse problemer er indarbejdet. Men der er fortsat krav i de to
lovforslag bl.a. vedrørende koordinerede sagsbehandler og vedrørende
rehabiliteringsteamet, som opretholder den lovgivningsmæssige silo på
beskæftigelsesområdet. Også for borgere med komplekse problemer.
Endvidere bør der være mulighed for at undtage målgruppen for en
helhedsorienteret plan for krav til konkrete indsatser, tilbud og samtaler i
beskæftigelsesloven, sådan at der sker et grundlæggende opgør med
silotænkningen i beskæftigelseslovgivningen. Det løses nemlig ikke ved
en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats, da krav i
beskæftigelsesloven fortsat skal overholdes, jf. principaftalen om
rammerne for en helhedsorienteret indsats, også for denne målgruppe.
Dato: 11. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2695070
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 12
Fleksibelt og individuelt kontaktforløb (LAB-lovforslag)
Den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen bygger på
markante intentioner:
”Beskæftigelsesindsatsen skal forenkles, så borgere mødes med fair krav
og forståelige regler, og der bliver frigjort vigtige ressourcer i
kommunerne og arbejdsløshedskasserne til effektivt at hjælpe ledige i job
og væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer med”.
Intentionerne er konkretiseret i form af færre proceskrav til
samtaleforløbet:
”Fire samtaler de første 6 måneder – der er evidens for, at tidlig og
intensiv kontakt får ledige i arbejde” – ”udgangspunktet er at samtaler
holdes, når det giver mening”
Det er imidlertid KL’s vurdering, at lovforslaget ikke får omsat den
politiske ambition ift. kontaktforløbet, når borgeren overgår fra én ydelse
til en anden.
Hovedproblemet er, at det ud fra lovforslaget er særdeles vanskeligt at
forstå, hvordan kravet om, at kontaktforløbet starter forfra ved
ydelsesskift er udmøntet. Krav til fire samtaler ved ydelsesskift er
formuleret i lovforslagets § 9 om opgørelse af tidsperioder. For hverken
borgere eller medarbejdere er det let at læse denne bestemmelse og
forstå, hvad ydelsesskifte betyder i forhold til at skulle deltage i samtaler
med jobcenteret. Hertil kommer, at der som nævnt fortsat skal gælde
forskellige tælleregler for henholdsvis sammenlagte og
sammenhængende ledighedsforløb.
De komplicerede regler kommer på tværs af ambitionen om at skabe
mening for borgeren og ideen om et fleksibelt og individuelt
kontaktforløb, hvor "udgangspunktet er, at samtaler holdes, når det giver
mening". Og de foreslåede regler vil udgøre en barriere i forhold til
behovet for at frigøre ressourcer. Der er tale om i størrelsesordenen
80.000 ydelsesskift årligt.
Der er ikke behov for et svært tilgængeligt regelsæt om ydelsesskift med
et firkantet krav til antal samtaler. Forslaget om et fleksibelt og individuelt
kontaktforløb skal ses som en integreret del af den samlede indsats
overfor den enkelte borger. Og det spiller godt sammen med, at alle
målgrupper skal have en "Min Plan". Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger, skal "Min Plan" give et samlet overblik over mål, aftaler
og aktiviteter samt status på løbende og afsluttede aktiviteter. "Min Plan"
skal herunder give det overordnede overblik over, hvilken indsats
personen skal deltage i med henblik på at forbedre personens
muligheder for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.
Jobcentret skal løbende opdatere "Min Plan" efter personens aktuelle
situation og behov.
Når en borger skifter ydelse, oplever borgeren ikke nødvendigvis et skift i
forhold til egne udfordringer og problemer. Ligesom alvorlige ændringer i
borgerens liv, fx hvis en kontanthjælpsmodtagere bliver syg, ikke altid
medfører et ydelsesskift. Men ydelsesskift kan - såvel som andre
Dato: 11. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2695070
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 12
hændelser i borgerens liv - være en særlig anledning til at gøre status og
overveje, om der er behov for at justere indsatsen og intensivere
kontakten. Den forpligtelse ligger allerede i kravene til "Min Plan".
Der skal ikke mekanisk startes forfra med et nyt intensivt kontaktforløb –
der skal bygges videre. Der skal altid afholdes samtaler efter behov også
ved ydelsesskift. Det er derfor positivt, at det i lovforslaget er præciseret,
at der holdes jobsamtaler, når jobcentret vurderer, at der er behov, og at
den enkelte person har ret til at booke samtaler i jobcentret, når det
ønskes.
Allerede med de gældende registreringskrav vil det i øvrigt være muligt at
monitorere, i hvilket omfang relevante ydelsesskift følges op af (ekstra)
samtaler eller ændret indsats.
Endelig er det værd at huske, at der allerede er krav om, at overgang til
ressourceforløb og jobafklaringsforløb skal igennem
rehabiliteringsteamet, som skal sikre, at alle indsatser på tværs af
beskæftigelse, social og sundhed bliver iværksat med henblik på, at den
enkelte borger får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet (med de
nødvendige hensyn).
KL anbefaler derfor, at der ikke fastsættes en generel regel om, at
kontaktforløbet starter forfra ved ydelsesskift med krav om mindst fire
samtaler indenfor seks måneder. Såfremt det fastholdes, bør det
afgrænses mest muligt, hvilke ydelsesskift der giver anledning til et nyt
kontaktforløb.
Min Plan (LAB-lovforslag)
Borgerens "Min Plan" udgør som nævnt et helt centralt værktøj i en
individuelt tilrettelagt beskæftigelsesindsats, der af borgeren bliver
oplevet som meningsfuld og er med til at skabe fremdrift og
sammenhæng.
Der er lagt op til en ændring af "Min Plan", så den i højere grad af
borgerens opleves som "Min Plan". Det betyder bl.a. at afgørelser og
vejledning til borgere tages ud af "Min Plan". Det er vigtigt, at
udformningen af en ny version af "Min Plan" sker i tæt dialog med KL og
kommunale praktikere. Set fra et borgerperspektiv er det centralt, at
afgørelse fortsat fremgår synligt i "Min Plan". Borgeren skal let kunne
identificere afgørelser, og skelne det fra aktiviteter, der blot er aftalt. Det
vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis borgeren skal foretage opslag i flere
systemer for at få det samlede overblik over, hvad der aftalt, afgjort og
planlagt.
Der er også behov for at sikre, at indsatsen for borgere omfattet af en
helhedsorienteret plan (LAB § 46) kan komme til at indgå i et
velfungerende samspil med beskæftigelsesindsatsen.
En tæt dialog vil også reducere risikoen for, at der bliver tale om en
væsentlig ressourcebelastning som følge af proces- og indholdskrav ved
udmøntning af bemyndigelser.
Dato: 11. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2695070
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 12
Regler om tilbud (LAB-lovforslag)
Det har været en væsentlig pointe i forenklingsbestræbelserne at gøre
det muligt for en borger at fortsætte i et aktivt tilbud, selv om borgeren
skifter ydelse. Bestemmelsen i LAB-loven om betydning af ydelsesskift
for tilbud (§ 55, stk. 3) er imidlertid udformet på en måde, så det i mange
tilfælde heller ikke fremover vil være muligt at fortsætte i tilbud: Man skal
opfylde alle betingelser, der gælder for den nye målgruppe, som
borgeren bliver omfattet af. Det vil efter omstændighederne betyde, at
borgeren ikke kan fortsætte i et løntilskudsjob, fordi den pågældende ikke
opfylder kravet til forudgående ledighed.
Det nye forslag med kun to varighedsbegrænsninger vedr.
virksomhedspraktik er en klar forenkling. Der er lagt op til, at varigheden i
virksomhedspraktik for målgrupper tæt på arbejdsmarkedet maksimalt må
være fire uger. KL er enig i, at varigheden i virksomhedspraktik ikke må
være længere, end der er behov for. Og at tilbud generelt skal
tilrettelægges, så de gennemføres på så kort tid som muligt. For nogle
målgrupper blandt borgere tæt på arbejdsmarkedet, vil
varighedsbegrænsningen på fire uger være en barriere for et
tilrettelægge den rette individuelle indsats for borgeren. Det gælder især:
– Unge der visiteres uddannelsesparate. For at blive vurderet
uddannelsesparat skal man inden for et år kunne påbegynde en
ordinær uddannelse. Det er en bredere definition end at være jobparat,
hvor man skal kunne tage imod job indenfor tre måneder. Det betyder,
at nogle unge i målgruppen har behov for længere praktik for at blive
klar til uddannelse inden for et år.
– Integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, med sproglige barrierer og behov for en
større forståelse for dansk arbejdspladskultur, der har brug for længere
praktik, før de kan komme i løntilskud eller i ordinært job.
I forlængelse af KL's indspil fra april 2017 foreslår KL derfor, at
varigheden i virksomhedspraktik efter en konkret individuel vurdering kan
forlænges i op til 13 uger. Det vil bidrage yderligere til ensartet regulering
med reglerne i Integrationsloven.
Der bør være ens regler om varigheden for løntilskud, således at det for
alle også på offentlige arbejdspladser kan være maksimalt 6 mdr. Det
gælder under alle omstændigheder, at et tilbud om løntilskud kun må
have den varighed, der er nødvendig for at opfylde formålet med
løntilskuddet.
Flere digitale løsninger
Det indgår som et centralt element i den politiske aftale, at en effektiv
beskæftigelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale
løsninger for borgere, jobcentre og virksomheder. Det er KL helt enig i.
Med lovforslaget til en ny LAB-lov bliver følgende initiativer udmøntet:
– Udvidelse af det digitale ansøgningssystem VITAS
– Alle skal have et CV på Jobnet
– Alle skal bruge "Min Plan" på Jobnet
– Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper
Dato: 11. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2695070
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 12
Det er vigtigt, at realiseringen af de digitale løsninger tager udgangspunkt
i en forståelse for, at der skal ses på det samlede flow ud fra hhv. en
borger- og en virksomhedsvinkel, og ud fra den samlede sagsbehandling
i kommunerne. Det fremgår forskellige steder i bemærkningerne til
lovforslaget, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er relativt
langt i udvikling af it-løsningerne. KL vil opfordre til, at der er
opmærksomhed på, at it-løsningerne udmønter aftalens ambition om
forenkling og en individuel behovsorienteret indsats.
Konkret vil KL gøre opmærksom på følgende:
– I forhold til "Min Plan" er der lagt op til en sondring mellem egentlige
afgørelser, som fremadrettet skal sendes med digital post til borgeren,
og de aftaler, der skal skrives i "Min Plan". Det er en meget stor
ændring, som både har betydning for borgerens mulighed for et samlet
overblik over, hvad der er aftalt, afgjort og planlagt, og som vil få
økonomiske konsekvenser for kommunerne i form af udgifter til breve i
e-Boks, hver gang der træffes afgørelser, fx ved afgivelse af tilbud.
– Der er en tilsvarende problemstilling vedrørende selvbooking af
samtaler. Her lægges der også op til, at information om frist for
selvbooking skal ske via e-Boks. Det vil tilsvarende påvirke borgerens
oplevelse af samspillet med beskæftigelsessystemet, ligesom det vil
have økonomiske konsekvenser for kommunerne. Der afholdes ca. 2,4
mio. samtaler om året, hvoraf en stor andel vil blive omfattet af
selvbooking.
– Alle målgrupper skal have et CV på Jobnet, hvilket i første omgang,
som KL har forstået det, vil blive udmøntet af STAR ved et såkaldt
præsentations-CV, der ikke er søgbart på Jobnet. KL foreslår, at CV til
alle målgrupper først træder i kraft, når der er en tilfredsstillende digital
løsning, som gør det muligt for virksomhederne at udsøge blandt alle
relevante ledige.
Fokus på resultater – opfølgningskoncept (Konsekvens-
lovforslaget)
KL bakker op om, at der sammen med en forenklet lovgivning etableres en
systematisk resultatopfølgning og monitorering af kommunernes
beskæftigelsesindsats. Det foreslog KL allerede i indspillet til en forenklet og
mere effektiv beskæftigelsesindsats, fra april 2017.
De resultatindikatorer og fokusmål, ministeren fastsætter, får stor betydning
for både styring og praksis i kommunerne. I aftalen fremgår, "at
kommunerne i højere grad skal holdes op på de opnåede resultater frem for
på ufleksible proceskrav". KL er derfor meget tilfreds med, at det er
præciseret i bemærkningerne (§ 22), at kommunerne først og fremmest skal
vurderes på deres resultater.
Vedrørende resultatmål er det vigtigt, at den resultatrangering,
beskæftigelsesministeren offentliggjorde i november 2018, justeres, så der
tages højde for de forbundne kar mellem forsørgelsesydelserne, bl.a.
mellem kontanthjælp og ressourceforløb mv.
Det er vigtigt, at fokusmålene ikke bliver en ny slags rettidighedsmåling, som
i praksis vil blive oplevet som nye ufleksible proceskrav. Fokusmålene skal
sikre opmærksomhed på, at alle borgere får en indsats, og at ingen
Dato: 11. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2695070
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 9 af 12
overlades uden indsats og kontakt med jobcentret over længere perioder. KL
er derfor tilfreds med, at det i bemærkningerne er præciseret, at "fokusmål er
mål om andelen af borgere, der ikke modtager en aktiv indsats og/eller
samtaler over en længere periode efter de første 6 måneder". KL bakker op
om fokusmål af den karakter.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at alle målinger skal
være tilgængelige på jobindsats.dk. Det er vigtigt, at det også gælder den
nye benchmark-model (dvs. det beregnede forventede ydelsesomfang), som
indgår i ministerens rangering. Det er en forudsætning for, at kommunerne
løbende kan følge op på deres resultater.
Som KL har nævnt i anden sammenhæng, ønsker vi, at førtidspensionister,
borgere i fleksjob og ressourceforløb indgår i beregninger af benchmark-
modellen.
KL ser frem til at blive inddraget i de nærmere drøftelser om den konkrete
udformning af resultat- og fokusmål og udformningen af de nærmere kriterier
for udpegning af kommuner til skærpet tilsyn. KL finder i den forbindelse, at
det bør tilføjes i § 22 a, at Beskæftigelsesministeren efter inddragelse af KL
fastsætter resultatmål og mål for kommunernes beskæftigelsesindsats
(fokusmål) som led i sit tilsyn med kommunerne efter dette kapitel.
Ansvar for indsatsen og samspil med a-kasserne (LAB-lovforslaget)
KL's grundlæggende synspunkt er, at den samlede
beskæftigelsesindsats skal være gennemskuelig for den enkelte ledige,
og at a-kasseforsøget ikke medfører tab af arbejdsudbud. KL afventer
forsøgsbekendtgørelsen og vil gå konstruktivt ind i dialogen om
udmøntning af forsøget, hvor KL's fokus vil være på, at der etableres et
hensigtsmæssigt samarbejde mellem kommuner og a-kasser.
Forenkling af regler om rehabiliteringsteam (Konsekvens-
lovforslaget)
Der er i de gældende regler om rehabiliteringsteam et stort
forenklingspotentiale. Som det fremgår af KL's indspil fra april 2017,
foreslår KL en revision af reglerne om rehabiliteringsteam for at sikre
fleksibilitet og en mere effektiv ressourceanvendelse. Der skal være
bedre mulighed for at vurdere, hvilke sager der skal behandles i
rehabiliteringsteamet. Det skal fx være muligt at undlade behandling i
rehabiliteringsteamet i oplagte fleksjob- og fastholdelsesfleksjobsager, jobafklaring
samt når der skal indstilles til et ressourceforløb i forlængelse af et tidligere
(forlængelse af ressourceforløb). Det skal desuden være muligt efter en
konkret vurdering at beslutte, hvilke af teamets normale deltagere der
ikke behøver at deltage i vurderingen af bestemte sager.
Det er unødvendigt at regulere, hvorvidt rehabiliteringsteamet kan have
kompetence til at træffe afgørelse om visitation til henholdsvis
ressourceforløb og fleksjob samt afgørelse om indsatsen på tværs af
social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Det bør være op til den
enkelte kommune at beslutte. KL foreslår derfor de gældende regler
ophævet, hvilket der også lægges op til i principaftalen om rammerne for
en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer.
Dato: 11. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2695070
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 10 af 12
Digitaliseringsklar lovgivning (LAB-lovforslaget)
Det er KL's vurdering, at lovforslaget ikke lever op til
Digitaliseringsstyrelsens vejledning om digitaliseringsklar lovgivning, bl.a.
fordi lovforslaget
– fortsat indeholder en betydelig kompleksitet, som ikke lever op til
kravet om enkle og klare regler,
– mangler gennemsigtighed i forhold til it-konsekvenser i kommunerne,
og
– indebærer stor risiko for knopskydning.
På trods af ønsket om forenkling, er der fortsat tale om et meget
kompleks regelsæt. Det gælder eksempelvis komplicerede tælleregler
for, hvordan man opgør ledighedsperioder. Der er også fortsat behov for
at sikre en ensartet brug af tidsperioder - det vil forenkle, hvis
tidsperioder konsekvent blev opgjort i uger. Kompleks lovgivning
resulterer i unødigt komplekse it-systemer.
Der mangler en generel gennemsigtighed i lovbemærkningerne i forhold
til, hvilke it-konsekvenser lovforslaget får for kommunerne. Der har ikke i
tilstrækkelig grad været foretaget en vurdering af konsekvenserne for it-
understøttelsen, styring af og risici forbundet med implementeringen af
loven i kommunerne. Lovforslagets almindelige bemærkninger beskriver
kun it-konsekvenser af lovforslaget på det statslige niveau. Det giver ikke
et retvisende billede af de samlede it-mæssige konsekvenser af
lovforslaget, da alle ændringer i de statslige it-systemer også har afledte
konsekvenser i de kommunale it-systemer.
Et eksempel på dette er i de alm. bemærkningerne tabel 6.10 og 6.11,
hvor det fremgår at kommunernes omkostninger til tilpasningerne og drift
af it-systemerne er 0 kr. En forenklet beskæftigelsesindsats medfører en
større omlægning af de kommunale sagsbehandlingssystemer fra
procesorienteret it-understøttelse til i højere grad at understøtte en
borgerorienteret indsats. Derudover skal de kommunale it-systemer
tilpasses til nye krav ifm. kontaktforløbet, CV og Min Plan.
For KL er det vigtigt, at der undgås knopskydninger gennem løbende
fastsættelse af registreringskrav i databekendtgørelsen. Hvert nyt
registreringskrav medfører meromkostninger for kommunerne i
forbindelse med øget administration, herunder udgifter til tilpasninger af
it-systemerne. Den gældende databekendtgørelse er ændret 20 gange
siden den seneste beskæftigelsesreform i 2014 og er et eksempel på,
hvordan der via hyppige ændringer af bekendtgørelsen er sket betydelige
knopskydninger, som medfører omfattende nye registreringskrav i
kommunerne.
Forenkling af registrerings- og indberetningskrav (LAB-lovforslaget)
For KL er det vigtigt, at der parallelt med forenklingen af LAB-loven
foretages en tilsvarende forenkling af it-understøttelsen, og de tilknyttede
registrerings- og indberetningskrav, der fastsættes i
databekendtgørelsen, jf. Økonomiaftalen for 2019.
Dato: 11. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2695070
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 11 af 12
Det er for KL centralt, at databekendtgørelsen skrives igennem ud fra
følgende principper:
– Anvendelse af den fælles offentlige rammearkitektur.
– Overholdelse af de fællesoffentlige modelregler – herunder at begreber
og data er beskrevet og dokumenteret grundigt, korrekt og ensartet, og
at der kan redegøres for et klart behov for registreringen.
– Regler baseres på teknologineutralitet.
– Registreringskrav bør være baseret på registreringer, der fremkommer
naturligt i sagsbehandlingen.
Den gældende databekendtgørelse er et eksempel på, at der via
bekendtgørelse fastsættes regler, som har stor betydning for
administrationen og bureaukratiet i kommunerne, da det er i
databekendtgørelsen, at krav til registrering og indberetninger fastsættes.
Der er et stort behov for at gennemskrive og forenkle den gældende
bekendtgørelse.
I det lys er KL bekymret for, at der ved udarbejdelsen af en ny
databekendtgørelse i realiteten vil blive fastsat regler, som indfører
indberetningskrav og handlepligter for kommunerne – og som derfor har
betydning for, om der opnås en reel regelforenkling - uden at disse regler
har været underlagt den samme politiske proces, som gælder for
lovforslag.
KL opfordrer til, at en kommende hovedlov for helhedsorienteret indsats
sikrer, at borgere og kommuner kun registrerer oplysninger til brug for
indsats en gang.
Økonomiske konsekvenser og ressourcer
KL tager forbehold for vurderingen af de økonomiske konsekvenser af
lovforslaget, der er omtalt i afsnit 6 i de alm. bemærkninger til lovforslag
vedr. ny LAB-lov. Disse skal forhandles med KL. KL skal derfor foreløbig
alene bemærke følgende:
Formålet med forenkling af beskæftigelsesindsatsen er blandt andet at
frigøre ressourcer til effektivt at hjælpe ledige i job. Regeringen har i
økonomiaftalen forpligtet sig til at realisere dette formål. KL vurderer
imidlertid, at kontaktforløbet i sin nuværende udformning ikke bidrager i
det forventede omfang til en reduktion af de administrative ressourcer.
Krav til fire samtaler ved ydelsesskift, som det er formuleret i lovudkastet
må forventes at begrænse det samlede økonomiske potentiale af
regelforenklingen betydeligt.
Den i afsnit 6.9 forudsatte besparelse på 4,4 mio. kr. i 2019 stigende til
35,4 mio. kr. i 2020 og frem vedrørende flere digitale løsninger indgår
efter KL's vurdering i regelforenklinger, som allerede er forhandlet (MEP),
og bør således ikke indgå i de senere forhandlinger af lovforslagets
økonomiske konsekvenser.
For KL er det vigtigt, at forenklingen af beskæftigelsesindsatsen sætter
borgeren først. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at en forenklet
beskæftigelseslov forventes at medføre effektiviseringer i kommunerne i
Dato: 11. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2695070
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 12 af 12
forbindelse med sagsbehandlingen, men merudgifter i staten i forbindelse
med administration og IT.
God tid til forberedelse og implementering
Som nævnt indledningsvist er det glædeligt, at ambitionen om en
gennemgribende forenkling af beskæftigelsesindsatsen er godt på vej.
Beskæftigelsesindsatsen er vigtig for et velfungerende arbejdsmarked,
såvel som for den enkelte borger. Formålet med forenklingen er et fælles
ønske om at skabe endnu større værdi for borgere og virksomheder. Det
er en generel ambition for udvikling af den offentlige sektor at sætte
borgeren forrest, og at afbureaukratisere for at give medarbejderne bedre
rammer til at fokusere på kerneopgaven.
En forenkling af reglerne på beskæftigelsesområdet er en stor forandring,
som – hvis den skal lykkes – kræver tid. Der er således brug for tid til
politisk at få sat retningen for indsatsen, involveret borgerne, ændret
tilgang hos ledere og medarbejdere fra regelorientering til
borgerorientering, kompetenceudvikling af medarbejderne og tid til at få
de digitale ændringer på plads.
Selv om forenklingen har været længe ventet, bør der gives tilstrækkelig
tid til at forberede en ordentlig implementering i kommunerne. Derfor
opfordrer KL til, at en ny forenklet beskæftigelseslov og det kommende a-
kasseforsøg først træder i kraft den 1. januar 2020.
KL ser frem til et godt samarbejde om implementeringen.
På grund af den korte høringsfrist har udkastene til lovforslag endnu ikke
været politisk behandlet i KL. Der tages derfor forbehold for de
bemærkninger, som den politiske behandling måtte give anledning til.
Med venlig hilsen
Laila Kildesgaard
Henrik Thomassen
Dato: 8. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2710660
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 11
NOTAT
KL høringssvar bilag 1: LAB-lovforslaget
Dette bilag til KL høringssvar vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen
indeholder nærmere bemærkninger til udkast til ny lov om aktiv
beskæftigelsesindsats (LAB). Bemærkninger til udkast til lovforslag om
konsekvensrettelser findes i bilag 2.
Afsnit I: Formål, ansvar for indsatsen og målgrupper
Kapitel 1 - Formål
Fin formålsbestemmelse i § 1. Dog bør det i forhold til nr. 4) om de unge
overvejes at skrive mere tydeligt, at målet er selvforsørgelse og at vejen til
uddannelse kan være via job.
Kapitel 2 – Ansvaret for indsatsen
Som det fremgår af § 2 følger det allerede af loven om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (LOB), at opgaver efter LAB-loven
varetages i jobcentre. § 2 bør derfor alene indeholde en henvisning til LOB.
Og i overensstemmelse med praksis om formulering af kompetenceregler
bør der overalt i LAB skrives kommunalbestyrelsen og kommunen og ikke
jobcentret. § 2, stk. 2 skal ikke stå i LAB, men i loven om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (LOB) eller bekendtgørelsen i
henhold til LOB. Det er klart beskrevet i den gældende bekendtgørelse efter
LOB, at opgaver i beskæftigelsesindsatsen varetages af jobcentret.
Kapitel 3 – Målgrupper, visitation og tidsperioder
Der henvises til høringssvaret side 3.
Som nævnt i høringssvaret foreslår KL, at de 13 målgrupper i § 6 fortsat
nævnes som målgrupper for LAB-loven, men at de opdeles i to
hovedmålgrupper med borgere tæt på og borgere længere fra
arbejdsmarkedet, jf. den politiske aftale (side 5), sådan at denne terminologi
kan anvendes i loven. Langt hovedparten af loven kan udformes som fælles
regler enten for alle målgrupper eller for de to hovedmålgrupper, suppleret
med afsnit med særlige regler for bestemte målgrupper.
De nye 13 målgrupper betyder ikke nogen forenkling, men er relativt dyre at
implementere, fordi § nr. og nummerering af målgrupperne er ændret. Det
skal konsekvensændres i alle it-systemer, blanketter mv., og læres forfra af
mange tusind medarbejdere. Denne investering ville være godt givet ud, hvis
opdelingen i målgrupper havde værdi for indsatsen. Det er imidlertid ikke
tilfældet.
Der ser ud til at være et særligt problem med fastlæggelsen af målgruppen
Dato: 8. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2710660
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 11
NOTAT
for fleksjob m.m. (§ 6, nr. 9), da borgere med tilskud som selvstændig
erhvervsdrivende efter den 1. januar 2013 ikke er fleksjobvisiterede.
Der er problemer med de nuværende tælleregler for opgørelse af
tidsperioder, som foreslås videreført (§§ 9 og 10).
Det nuværende koncept, hvor afbrydelse på 1 måned afbryder et
sammenhængende forløb på kontanthjælp, kan efter omstændighederne
udgøre en barriere i forhold til at skaffe kontanthjælpsmodtagere kortvarig
beskæftigelse: en lønindtægt i en kort periode - for borgere med lave ydelser
selv en meget kortvarig beskæftigelse - vil kunne betyde, at der er en måned
uden kontanthjælp; det kan fx betyde, at et tilrettelagt, velbegrundet
aktiveringsforløb med et løntilskudsjob ikke kan gennemføres.
Kortvarig afbrydelse med selvforsørgelse betyder for alle målgrupper, hvor
ydelses- eller ledighedsperioder tælles sammenhængende, at kontaktforløb
og ret og pligt periode starter forfra. Det giver ikke mening, at kontaktforløbet
skal starte forfra fx fordi en jobparat kontanthjælpsmodtager har arbejdet
som vikar i en kalender måned, eller en supplerende kontanthjælpsydelse
ikke er blevet udbetalt i en enkelt måned.
KL foreslår derfor, at der igen ses på tællereglerne med ambition om
harmonisering og forenkling.
Afsnit II: Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere
mm.
Kapitel 4 – Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere
Det bør fremgå udtrykkeligt i § 11 stk. 2 (og ikke kun i en bekendtgørelse, jf.
de specielle bemærkninger s. 68), at kommunen kan henvise ledige til at
søge konkrete job, uden der er en aftale med arbejdsgiver.
Der er behov for at videreudvikle de eksisterende udsøgningsmuligheder, så
indsatsen med rekruttering af jobsøgende og formidling af ledige bliver mere
effektiv (Jobnet / Jobag).
Da fokus i indsatsen skal være på ledige, bør det fremgå af
bemærkningerne, at kommunerne skal undgå uhensigtsmæssige
konkurrencesituationer med private jobformidlere og rekrutteringsbureauer.
Tilsvarende bør § 14 st. 2 formuleres, så der ikke hersker tvivl om, hvad
jobcentres opgave er.
Der bør ikke blive tale om at fastsætte administrative regler med yderligere
krav fx om forpligtelse til at rekruttere og matche med kort varsel (fx en dags
varsel, som er gældende for henvisning af ledige til konkrete job).
Afsnit III: CV-oplysninger, kontaktforløb, planer m.v., jobrettet
uddannelse
Kapitel 6 – Cv-oplysninger, kontaktforløb, planer mv., jobrettet udd.
Manglende færdigheder i at anvende digitale værktøjer på dansk bør ikke
forhindre, at en borger kan vurderes til at være jobparat. KL foreslår derfor,
Dato: 8. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2710660
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 11
NOTAT
at kommunen kan undtage borgere fra pligten til at anvende digitale
værktøjer på grund af manglende sproglige eller it-mæssige forudsætninger
(jf. bestemmelsen i integrationslovens § 26a, stk. 6).
Der er brug for at afklare, i hvilket omfang CV'er for alle målgrupper bliver
"søgbare"? Fx ift. småjob/virksomhedspraktik som det står i de specielle
bemærkninger (s. 37).
Det er vigtigt for KL, at der sikres en ordentlig og hensigtsmæssig digital
understøttelse af borgernes CV på Jobnet. KL forholder sig derfor kritisk til
de nuværende planer om at indføre et CV for udsatte borgere, der hverken
er søgbart for virksomhederne eller søgbart for kommunernes
sagsbehandlere. CV'et for de udsatte grupper mister derfor – på trods af de
gode hensigter – sin funktion, som et værktøj der kan hjælpe udsatte
borgere til at opnå beskæftigelse i småjobs el.lign.
Det forekommer noget vidtgående at skrive, at ”Staten” har adgang til CV-
oplysninger (§24, stk. 2), da det i princippet betyder, at hvilken som helst
statslig myndighed eller institution har adgang. Adgangen bør begrænses til
den relevante myndighed fx STAR eller beskæftigelsesministeren.
Rækkevidden af bemyndigelsesbestemmelse (§ 26) om, at ministeren kan
fastsætte nærmere regler om cv-samtaler og om indholdet i cv-oplysninger
er uklar. Det er uklart, om det udelukkende gælder cv-samtaler i a-kassen
eller evt. også cv-samtaler i kommunen. Bemyndigelsesbestemmelse bør
skrives mere præcist.
Kapitel 7 – Fleksibelt og individuelt kontaktforløb
Der henvises til høringssvaret side 5.
De foreslåede regler om kontaktforløbet er grundlæggende udtryk for en
markant forenkling.
§ 27 – Reglerne vedr. sygedagpengemodtagernes opfølgningsforløb bør
overføres til LAB, da de jo netop bliver harmoniseres med de øvrige
målgrupper.
§ 28 –Det bør tilføjes (i punkt 3), at for unge, hvor uddannelse pt. ikke er
mulig, kan beskæftigelse være vejen til senere uddannelse og varig
tilknytning til arbejdsmarked.
- Det er afgørende, at jobsamtalebegrebet omfatter alle samtaler, bl.a. for at
alle personlige samtaler mellem jobcenter og ledige kan sanktioneres ved
udeblivelse.
§ 31 – omhandler kravet om mindst fire jobsamtaler inden for de første seks
måneder. Kravet om "forfra" ved ydelsesskift fremgår i § 9. I de almindelige
bem. (2.7.2.5.1) står: "Ved ydelsesskift, fx fra kontanthjælp til
ressourceforløb med ressourceforløb, skal der igen afholdes fire jobsamtaler
inden for det første halve år på den nye ydelse".
Som nævnt i høringssvaret er de nye regler om kontaktforløbet sammenholdt
med reglerne om ydelsesperioder særdeles vanskelige at forstå og arbejde
Dato: 8. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2710660
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 11
NOTAT
med. Det kompliceres yderligere af svært tilgængelige
overgangsbestemmelser i § 210. KL anbefaler, at der ikke fastsættes en
generel regel om, at kontaktforløbet starter forfra ved ydelsesskift. Såfremt
det fastholdes bør det afgrænses mest muligt, hvilke ydelsesskift, der giver
anledning til et nyt kontaktforløb.
§ 33 – Der er brug for yderligere forenkling: det er uhensigtsmæssigt og
utidssvarende at regulere kontaktformen. Kontaktformen skal være den mest
hensigtsmæssige ift. den enkelte borger i en given situation. Så undgår man
alle undtagelserne.
I de specielle bemærkninger (s. 58) fremgår det, dels at samtalen skal
holdes med en myndighedsperson, dels at der "herved ikke er taget stilling
til, hvor jobsamtalen afholdes". Men det bør ikke reguleres i loven, at det skal
være en myndighedsperson, der holder samtalen. Ofte vil det være mest
meningsfuldt for borgeren, at det er en virksomhedskonsulent (uden
myndighed). Særligt for de borgere der er meget tæt på en
virksomhedsvendt indsats.
§ 34 – KL foreslår, at alle målgrupper bliver omfattet af selvbooking.
Selvfølgelig undtagen borgere fritaget for digital post.
KL foreslår desuden, at der fastsættes en dato for udfasning af det
nuværende selvbookingssystem Jobcenter Planner, og at det kommunikeres
hurtigst muligt til kommuner og it-leverandører.
I de generelle bemærkninger fremgår det, at forslaget om obligatorisk
selvbooking til flere målgrupper vil medføre færre udgifter for kommunerne til
breve. KL er uenig i denne vurdering, da kravet om breve til borgerne via e-
Boks vedrørende frister for selvbooking medfører øgede udgifter i
kommunerne. Det må her tages i betragtning, at der afholdes ca. 2,4 mio.
samtaler årligt, hvoraf en stor andel vil blive omfattet af selvbooking.
§ 36 – Som nævnt i høringssvaret bør der overalt i loven skrives kommunen
eller kommunalbestyrelsen og ikke jobcentret. Det er ikke hensigtsmæssigt i
loven at regulere kommunernes organisering og arbejdstilrettelæggelse. Det
gælder i særdeleshed i lyset af de aktuelle bestræbelser på at realisere en
helhedsorienteret indsats.
Der er ikke nogen som helst begrundelse for at gå den modsatte vej og
fastsætte, at det er jobcentret, hvor det tidligere var kommunen, der skal
tilbyde en koordinerende sagsbehandler.
I overensstemmelse med det anførte grundsynspunkt bør der ikke være
nogen særskilt bestemmelse (§ 36 stk. 3) om en "gennemgående"
koordinerende sagsbehandler".
§ 37 - Bestemmelsen bør flyttes. Det giver ikke mening, at den står her. Der
er tale om en særlig regel, som kun vedrører fleksjobvisiterede på
ledighedsydelse. Bestemmelsen bør flyttes til kapitel 20 om fleksjob.
§ 39 – Der er tale om en meget omfangsrig bemyndigelsesbestemmelse, der
kun i begrænset omfang er nærmere beskrevet i lovbemærkningerne. Det
Dato: 8. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2710660
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 11
NOTAT
bør derfor præciseres i lovbemærkningerne, hvad denne bemyndigelse
konkret vil blive brugt til.
Kapitel 8 – Planer m.v.
Der henvises til høringssvaret side 6.
§ 41 – Det er en klar fordel, at alle skal have "Min Plan", bl.a. fordi det
bidrager til, at der bygges videre på de indsatser, der tidligere er iværksat.
Det skal give borgeren et samlet overblik over egen situation.
Der henvises til høringssvarets afsnit om Flere digitale løsninger (s.7) vedr.
samspillet mellem "Min Plan" og afgørelser i forhold til borgeren.
Af de alm. bem. 2.8.2.1, side 74 fremgår, "Forslaget medfører, at egentlige
afgørelser, som kræver specifik vejledning fx ved afgivelse af tilbud, skal
sendes med digital post til personen". Det vil i praksis medføre væsentlige
ændringer, herunder krav til indretning af de digitale løsninger.
§ 41, stk. 2 – Det er problematisk at der fastsættes krav om, hvad "Min Plan"
skal indeholde. I den gældende lov er der ikke krav herom. Sammenholdt
med bemyndigelsesbestemmelsen i § 47, kan det komme til at betyde en
detailregulering af kommunernes sagsbehandling ift. indhold og brug af "Min
Plan". Det er modsat af intentionerne i den politiske aftale.
§ 46, stk. 3 – Det foreslås, at det er den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler, der udarbejder en helhedsorienteret plan. Det skal ikke
reguleres i loven, hvem der udarbejder den helhedsorienterede plan – det
kan være en barriere for en helhedsorienteret indsats. Det bør være op til
den enkelte kommune at beslutte organisering og tilrettelæggelsen af den
helhedsorienterede indsats. Helt som det er gældende vedrørende den
sammenhængende kommunale ungeindsats.
§ 210 stk. 5 – Der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvis der
skal indberettes oplysninger om igangværende indsatser i
rehabiliteringsplanens indsatsdel, så den kommer til at indgå i "Min Plan" på
Jobnet. Der er tale om en væsentlig administrativ byrde (som kommunerne i
givet fald skal kompenseres for). KL mener, at det udelukkende skal gælde
for planer, som udarbejdes efter lovens ikrafttræden.
Kapitel 9 – jobrettet uddannelse
Der er behov for en særskilt forenkling af de jobrettede
uddannelsesordningerne på beskæftigelsesområdet med henblik på at sikre
målrettet kompetenceudvikling af de ledige med størst behov. KL ser frem til
en dialog med beskæftigelsesministeren om dette.
Afsnit IV: Tilbud m.v.
De foreslåede regler om tilbud, herunder om ret og pligt til tilbud er
grundlæggende udtryk for en markant forenkling.
Kapitel 10 - Tilbudsmuligheder
Der henvises til høringssvaret side 6.
Dato: 8. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2710660
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 11
NOTAT
§ 52.2 – Som den er formuleret kan den tolkes som om, at borgere ikke må
få timer med ordinært arbejde i samme funktion, som de er i
praktik/løntilskud. Det må præciseres, at borger ikke kan få et tilbud, hvor
borger skal varetage samme funktion som vedkommende allerede varetager
i et ordinært job.
§ 54 – Det skal også være muligt at give rådighedsafprøvende tilbud til
jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Kapitel 11 – Virksomhedspraktik
Der henvises til høringssvaret side 7.
§ 57, stk. 2 – At de uddannelsesparate unge, alene kan få tilbud om
virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats er en skærpelse
af de gældende regler. Denne skærpelse understøtter ikke den nye
uddannelsespolitiske målsætning om, at alle 25-årige skal have gennemført
en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse, jf. "Aftale om
bedre veje til uddannelse og job". Der vil være unge, som ikke har
forudsætninger for at tage en uddannelse, hvor en beskæftigelsesrettet
indsats er den bedste vej for at sikre fodfæste på arbejdsmarkedet.
Kapitel 12 – Ansættelse med løntilskud
§ 68 – Svarende til gældende regler skal revalidender også være omfattet af
stk. 2.
§ 69, stk. 3, pkt. 1) – Der bør står eller – da man kun skal opfylde ét af
kravene.
§ 73 og §76, stk. 5 – Beregningerne er komplicerede og der er behov for at
forenkle dem.
§ 77-79 – Forslag om, at § 79 står før § 77. Rækkefølgen i paragrafferne
virker ikke helt logisk.
§ 79 – Det bør præciseres, at personer i løntilskud efter lov om
handicappede i erhverv kap. 5 ikke tæller med.
Kapitel 13 - Nytteindsats
§ 87 - forud for etablering af nytteindsats skal det være drøftet med
arbejdsgiver og en tillidsrepræsentant. Hvis der ikke er en
tillidsrepræsentant, skal spørgsmålet have været drøftet med en
medarbejderrepræsentant. Der er sket en skærpelse af nuværende regel (§
48 stk. 3, "tillidsrepræsentant eller medarbejderrepræsentant"). I
virkelighedens verden giver det meget bøvl at stille krav om medvirken af en
"tillidsrepræsentant". Bestemmelsen bør være som ved virksomhedspraktik,
se § 63 stk. 2.
Kapitel 15 – Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager
dagpenge, kontanthjælp eller integrationsydelse
§ 102, stk. 4 - Bestemmelsen om, at læse, skrive, regne og ordblindekurser
ikke kan træde i stedet for tilbud efter stk. 1 kan for nogle borgere betyde,
Dato: 8. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2710660
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 11
NOTAT
at de må afbryde et forløb for at kunne deltage i et ret-og pligttilbud. Det
bør tilføjes, at deltagelse i læse, skrive, regne og ordblindekurser kan
udskyde tidspunktet for tilbud efter stk. 1.
Kapitel 16 - Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager
uddannelseshjælp eller integrationsydelse
§ 104 - De gældende regler for ret og pligt tilbud for
uddannelseshjælpsmodtagere fastholdes. Da nogle regler for
uddannelseshjælpsmodtagere fastholdes og andre følger ensretningen i
lovforslaget, er der behov for en vejledning, så det er klart, hvilke regler der
gælder for uddannelseshjælpsmodtagere, og hvilke der ikke gør.
Afsnit V: Mindre intensiv indsats
Kapitel 17 – Mindre intensiv indsats
§ 106 – Det bør overvejes, i hvilket omfang der er behov for regler om en
mindre intensiv indsats, når reglerne for kontaktforløbet ikke længere stiller
krav om faste kadencer med samtaler på bestemte tidspunkter. Og reglerne
vedr. ret- og pligt tilbud tilsvarende er markant forenklet.
I det omfang regler om intensiv indsats fastholdes, bør de også omfatte
uddannelseshjælpsmodtagere, hvis de påbegynder uddannelse.
§ 106 - Det bør overvejes, om der behov for, at det fremgår udtrykkeligt, at
de pågældende også er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende efter
§ 20.
Stk. 3 – Sætningen skal vendes rundt, så det der først bliver nævnt, er, at
det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne.
Afsnit VI: Særlige ordninger: jobafklaringsforløb, ressourceforløb,
fleksjob og revalidering
Kapitel 18 – Særlige ordninger: jobafklaringsforløb, ressourceforløb,
fleksjob og revalidering
§ 107 – stk. 1. Henviser til lov om sygedagpenge. Denne henvisning er
upræcis. Efter § 27, stk. 1, nr. 1-7 gælder der syv forlængelsesbetingelser,
som både kan bruges, når sygedagpengene endnu ikke har været forlænget,
og når der har været en eller flere forlængelser, hvor § 27, stk. 3, alene,
vedrører den situation, hvor der allerede har været en forlængelse i gang.
Almindelige bemærkninger 2.18.2., side 160 "Det foreslås at de gældende
regler om jobafklaringsforløb videreføres dog med den ændring, at et
jobafklaringsforløb er ét samlet forløb bestående af jobafklaring og tilhørende
ydelse."
Det er godt, at der sker en regelændring, der betyder, at jobafklaringsforløb
består af et samlet forløb bestående af jobafklaringsforløb med tilhørende
ydelse. Det gør det muligt for kommunen at afslutte jobafklaringsforløb pga.
manglende motivation, hvilket kommunerne har efterspurgt. Det bør dog
fremgå af selve lovteksten.
Dato: 8. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2710660
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 11
NOTAT
§ 109 - Der bør ændres i reglerne for krav om forelæggelse for
rehabiliteringsteamet. Kommunerne bør have større grad af frihed til at afgøre,
hvilke sager der skal behandles i rehabiliteringsteamet, og hvilke deltagere der skal
deltage i vurderingen af bestemte sager. Mange sygedagpengesager er godt oplyste,
da der er tale om borgere, som har været i sygedagpengeforløb, hvor der
har været en tæt opfølgning. Der henvises til høringssvarets afsnit om
forenkling af regler om rehabiliteringsteam (s. 9).
Kapitel 19 – Ressourceforløb
§ 112, stk. 3 – Unødvendigt, at der er eget stykke for personer over 40 år,
når der blot henvises til, at reglerne er de samme. Bedre at tilføje dem i stk.
1.
§ 113 – Da et ressourceforløb kan vare op til fem år, bør der være mulighed
for mere end to mentorforløb på 6 måneder, jf. § 167.
Kapitel 20 - Fleksjob
§ 119 - Der er behov for at præcisere bestemmelsen om ansættelsen efter
overenskomstens sociale kapitler, så man undgår, at borgere, der under
denne ansættelse har gennemført en praktik i en anden virksomhed,
udelukkes fra ansættelse i et fleksjob. Eller skal have et job i en ny
virksomhed for at der kan tages stilling til et fleksjob.
§ 123 stk. 3: Formuleringen bør præciseres. Flekslønstilskud + løn, kan højst
udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld
tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling (normalløn).
Som det er formuleret nu ser det ud til, at det er borgerens konkrete løn der
skal omregnes til en fuldtidsstilling. Det vil i givet fald betyde, at den borger,
som har nedsat intensitet og derfor nedsat timeløn, vil få et lavere
flekslønstilskud end den borger, som kun har nedsat tid, men til fuld timeløn
(100% intensitet).
Kapitel 21 - Revalidering
KL er enig i at det er en god ide at skille reglerne vedrørende indsats og
ydelse ad, således at selve revalideringsindsatsen flyttes til LAB-loven. KL
vurderer dog, at revalideringsregler stadig er unødigt komplicerede både at
forstå og ikke mindst at administrere for kommunerne. Derfor foreslår KL, at
der nedsættes en arbejdsgruppe med kommunal deltagelse, som skal
komme med forslag til en forenkling af reglerne. Det var fx en mulighed, at
man lod sig inspirere af reglerne for fleksjob og ledighedsydelse, som er
lettere at forstå og administrere.
Det står i § 142 stk. 2 at modtagere af ledighedsydelse ”har ret” til
revalidering. Det kan tolkes som om, at denne gruppe får et nyt retskrav,
som ikke har været hensigten. Naturligvis skal modtagere af ledighedsydelse
også kunne blive revalidender, men det bør omformuleres så det ikke kan
misforstås.
Mange borgere, som er i målgruppen for revalidering, har ikke tidligere været
omfattet af rehabiliteringsplanens forberedende del. Derfor er det et unødigt
proceskrav (§ 142 stk. 3), at stille dette som et lovkrav. KL forslår derfor, at
bestemmelsen ændres fra ”skal” til ”kan”. Således vil kommunen stadig
Dato: 8. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2710660
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 9 af 11
NOTAT
kunne benytte planen, når det er meningsfuldt. Det ændrer ikke på, at
betingelser skal være opfyldt og dokumenteret fx i ”Min Plan” eller i en
helhedsorienteret plan.
I § 145 stk. 1 mangler et ”stk. 2” til sidst i sætningen
Afsnit VII: Indsats overfor beskæftigede m.v.
Kapitel 22 – Jobrotation
Det er positiv at ordningen udvides, så flere borgere får mulighed for at
komme i jobrotation. Ordningen er fortsat administrativ tung. KL foreslår en
revision af processuelle og administrative krav. Det vil både lette
sagsbehandlingen og gøre det lettere at etablere jobrotationsprojekter på
private virksomheder. Som det er nu, fravælger mange virksomhederne
ordningen.
Med henblik på afhjælpning af kommende og nuværende flaskehalse bør:
– § 150, 1: Beskæftigede med erhvervsuddannelse kunne indgå i
jobrotationsordningen
– § 150, 2: Beskæftigede i visse tilfælde, kunne deltage i en
erhvervsuddannelse – fx på flaskehalsområder. Det bør desuden
præciseres, at den beskæftigede kan deltage i uddannelse under AMU
systemet.
– § 151 Det er uhensigtsmæssigt, at der er forskel mellem
jobrotationsordning og de øvrige støttede beskæftigelser. Jobrotation
kunne med fordel følge samme retningslinjer som løntilskud med hensyn
til ledighedskrav og ansættelse.
– § 151, stk. 2: Det bør præciseres, om vikaren kan vikariere for flere
personer med forskellige arbejdsfunktioner, så længe det er muligt for
vikaren at varetage de forskellige arbejdsopgaver.
– § 151, 4: Det er uklart, hvorfor der ikke er pligt til at deltage i jobrotation,
og hvorfor man ikke kan sanktionere for at opsige et vikariat. Svarende til
hvad der gælder vedr. henvisning til ordinært arbejde.
– Alm. bem. 2.22.2.1: Offentlig udbudt efteruddannelse, der foregår på
virksomheden, bør indgå i ordningen. Det ville åbne for private
virksomheders brug af ordningen.
Bemyndigelsesbestemmelsen på jobrotation er blevet udvidet, med
mulighed for at fremsætte yderligere regler omkring efteruddannelsen, som
den beskæftigede deltager i. Der er ikke brug for yderligere regulering af
ordningen, men derimod en revision og lempelse af krav med henblik på, at
kommunerne får frihed til at understøtte, at flere borgere kommer i
jobrotation, og flere beskæftigede bliver efteruddannet.
For at forenkle yderligere foreslår KL, at:
– der gives mulighed for stikprøvekontrol af de ansattes gennemførelse af
uddannelse fremfor skriftlig bekræftelse fra uddannelsesstedet på al
gennemført uddannelse
– der bør være lempeligere krav for at kunne pulje jobrotation på tværs af p-
numre, så fx små butikker/kæder kan samle deres uddannelsestimer. De
fleste har for få ansatte med samme arbejdsfunktion på p-nummeret, til at
det bliver meningsfuldt at oprette jobrotationsprojekter.
Dato: 8. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2710660
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 10 af 11
NOTAT
Kapitel 23 – Tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med
voksne (voksenlærlingeordningen)
Det er positivt, at voksenlærlingeordningen styrkes og forenkles.
Målgruppebestemmelsen, ledigheds- og uddannelseskrav bliver forenklet,
ligesom godkendelse af virksomheden bliver enklere at administrere i
praksis.
– Ordningen bør evt. sammentænkes med andre muligheder for
erhvervsuddannelse fx i kombination med Ny Mesterlære, der for en del
bogligt svage elever er vejen til at komme i uddannelse.
– Karensperioden på 6 mdr. kan lægge op til en uhensigtsmæssig brug af
støttede funktioner på virksomhederne, så den potentielle lærling får lov
at gå ledig med henblik på, at jobcenteret finansierer grundforløbet.
– Der bør indtænkes en digital forenkling – fx så virksomhederne har
mulighed for at indhente AUB-bidrag og voksenlærlingestøtte på én gang.
Det vil lette administration af ordningen og gøre det lettere for jobcentrene
at få etableret aftaler om voksenlærlingeforløb.
– Det fremgår, at yderligere regler omkring fastsættelse af ledighedslængde
for de forskellige målgrupper påtænkes udmøntet via
bemyndigelsesbestemmelsen i § 10. Som det er nu, kan det være uklart
for kommunerne, hvordan man opgør referenceperioden for
kontanthjælpsmodtagere (hvor langt tilbage i tiden man skal medregne i
forhold til opgørelse af det samlede ledighedskrav). Man kunne med
fordel have opgjort krav om forudgående ledighed ens for alle
målgrupper, så det er den sammenlagte ledighed, der udgør kravet om
forudgående ledighed.
Kapitel 24 – Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
Reglerne bør forenkles yderligere. KL foreslår, at der gælder ens regler for
alle målgrupper om 6 mdrs. forudgående ledighed. Der henvises i øvrigt til
høringssvarets bemærkninger om tællereglerne (s.4).
Afsnit VIII: Understøttelse af indsatsen
Kapitel 26 – Mentorstøtte
§ 167 - Mentorstøtte er ændret fra at indgå som tilbud efter kap. 10 til at
indgå i afsnittet om Understøttelse af indsatsen. Mentorstøtte vil fortsat være
et centralt redskab med henblik på at bistå udsatte borgere med en varig
tilknytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvforsørgelse.
Mentorstøtte bør derfor fortsat indgå i monitorering af (omfanget af) den
aktive beskæftigelsesindsats.
Se i øvrigt bemærkningerne ovenfor om mentorstøtte i forbindelse med et
ressourceforløb.
Kapitel 27 – Hjælpemidler, befordringsgodtgørelse m.v. under tilbud
Til § 172, stk. 3 bør det afklares, hvem der har ansvar for vedligeholdelse
mv. af hjælpemidlet, hvis bevillingen gives til virksomheden.
§ 175.4 - Interessant, at selvforsørgende og unge u. 18 år kan få befordring
til nytteindsats, selvom de slet ikke kan få nytteindsats.
Dato: 8. februar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2710660
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 11 af 11
NOTAT
Jf. § 176 gives der ikke befordringsgodtgørelse til personer i nytteindsats
(kap. 13). Dette stemmer ikke overens med side 245 i de almindelig
bemærkninger, hvor nytteindsats giver ret til befordringsgodtgørelse – er dog
nævnt som om det stadig er i samme kapitel som virksomhedspraktik. Der er
behov for sikre, at der ikke er andre steder, hvor det ikke er
konsekvensrettet, at nytteindsats og virksomhedspraktik ikke længere er
samme kapitel.
Kapitel 28 – Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og
beskæftigelse m.v.
Til § 178, stk. 3 bør det afklares, hvem der har ansvar for vedligeholdelse
mv. af hjælpemidlet, hvis bevillingen gives til virksomheden.
(Tilsvarende bemærkning til kap. 27).
Afsnit IX: Øvrige bestemmelser
Kapitel 31 – Regulering, udbetaling af ydelser, erstatning, tilsyn,
regnskab m.v.
I § 191 fremgår det, at ministeren kan fastsætte regler om erstatning ved
tilskadekomst under tilbud. Der ingen god grund til, at regler ikke skal
fremgå direkte af loven, så derfor foreslår KL, at bemyndigelsen fjernes, og
de allerede eksisterende regler skrives direkte i loven.
Kapitel 32 – Forsøg m.v.
Der henvises til høringssvaret side 9 vedr. a-kasse forsøget.
Kapitel 33 – Statens refusion til kommunerne mm.
Finansiering af driftsudgifter vedr. de "almindelige" målgrupper fremgår ikke
længere af loven. Hvilket er ulogisk, når det i § 194 fastsættes, at
kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning osv. Enten skal denne
paragraf udgå, eller også skal der være en tilsvarende vedr. driftsudgifter.
Afsnit X: Klageadgang, ikrafttræden m.v.
Kapitel 34 – Klageadgang
Kapitel 35 – Ikrafttrædelse- og overgangsbestemmelser m.v.
Der henvises til høringssvaret side 11.
Dato: 8. febuar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2705686
E-mail: esda@kl.dk
Direkte: 3370 3444
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
NOTAT
Høringssvar bilag 2 - Konsekvenslovforslag
Dette bilag til KL's høringssvar vedrørende forenkling af
beskæftigelsesindsatsen indeholder nærmere bemærkninger til udkast til
lovforslag om konsekvensrettelser. Bemærkninger til udkast til ny lov om
aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) fremgår af bilag 1.
Beskæftigelsesministeriet
§ 1 Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
Kapitel 3 a – Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
Der henvises til høringssvarets afsnit om Fokus på resultater – nyt
opfølgningskoncept, side 8.
Kapitel 4 a – Tilsynsrådet
KL er tilfreds med, at rådighedstilsynet omlægges fra manuel sagsgennemgang til
en digital benchmark-model, som omfatter alle kommuner.
Kapitel 4 a – RAR
KL foreslår, at § 28 stk. 4 formuleres således: ”Stk. 4. Rådet udpeger to
tilforordnede inden for VEU-området – en repræsentant fra AMU, Erhvervsskoler og
VUC i fællesskab og en repræsentant for enten erhvervsakademier og
professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for universiteterne i det
regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner. RAR inviterer en
repræsentant fra de tværkommunale erhvervshuse som tilforordnet.”
§ 2 Lov om aktiv socialpolitik
Pkt. 35 Selvbooking – sanktionsregler
Det fremgår af § 37 a, at der ikke sanktioneres, hvis en borger selvbooker dagen
efter den fastsatte frist. Det vil i praksis betyde, at borgeren får en ekstra dag til
selvbooking ift., hvad kommunen har kommunikeret. Borgeren vil således ikke blive
oplyst om den reelle frist for selvbooking. Hvis det skal kommunikeres til borgeren,
så vil det hurtigt blive uforståeligt, og hvis ikke det skal forklares til borgeren, er det
problematisk ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt. Derfor foreslår KL, at
denne bestemmelse fjernes, så borgeren altid sanktioneres med minimum en dag,
hvis fristen ikke overholdes. Hvis man ønsker at sikre sig, at borgeren ikke har
glemt at booke, vil man digitalt kunne udsende en reminder til borgeren dagen før
fristen udløber.
§ 74c - På baggrund af erfaringer i frikommunerne vil det være hensigtsmæssigt i
regelforenklingen at give mulighed for at videreføre frikommuneforsøget om
løbende revurderinger af berettigelsen til fleksjob. En løbende revurdering, ifm.
kontakt med de ledige, er administrativt langt enklere, og sparer ressourcer
samtidig med, at det understøtter fokus på progression og udnyttelse af
Dato: 8. febuar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2705686
E-mail: esda@kl.dk
Direkte: 3370 3444
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
NOTAT
arbejdsevnen hos borger.
Fritagelse jf. §7 i lovbekendtgørelse nr. 1027 af 2013 med senere ændringer som er
forlænget jf. Lov om frikommuner frem til 1. juli 2019. § 7 giver frihed ift. § 74c i Lov
om aktiv socialpolitik.
§ 3 Lov om sygedagpenge
KL foreslår, at reglerne om sygedagpengemodtageres kontaktforløb overføres til
LAB-loven, da reglerne er harmoniseret med de øvrige målgrupper.
§ 6 Lov om kompensation til handicappede i erhverv
Kapitel 6 – Hjælpemidler i forbindelse med tilbud om løntilskud efter denne
lov eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Reglerne om hjælpemidler til henholdsvis en borger i tilbud, en borger i
ansættelse/seniorjob og en borger i fleksjob flyttes til lov om kompensation til
handicappede i erhverv. Det er KL's vurdering, at der generelt vil være
afgrænsningsproblemer. Hvornår vurderes en borger, der har en nedsættelse af
arbejdsevnen som handicappet? Det bør præciseres.
Der vil fremadrettet være regler for hjælpemidler i begge lovgivninger, hvilket kan
give udfordringer, hvis det ikke fremgår klart af loven, hvilken lov der har forrang.
Eksempelvis fremgår det af § 15j, men ikke af § 15f - § 15i, at § 15j har forrang
fremfor § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis en person opfylder
betingelserne efter både § 15j og § 179. Det kan undre, at det kun gælder for denne
ene paragraf og ikke de øvrige i kapitel 6.
Til § 15f, stk. 3 og § 15i. stk. 3 bør det afklares, hvem der har ansvar for
vedligeholdelse mv. af hjælpemidlet, hvis bevillingen gives til virksomheden. Bør
være samme formulering som i LAB (se bemærkninger til § 172 og § 178 i bilag 1).
I forhold til § 15 h, stk. 3 bør det præciseres, da det ikke fremgår klart, hvem der får
udlånet. Er det borgeren, virksomheden eller uddannelsesinstitutionen?
§ 16 Lov om frikommunenetværk
KL er tilfredse med, at frikommunerne kan fortsætte med at udføre de
igangværende frikommuneforsøg indtil den 31. december 2021.
Undervisningsministeriet
§ 20 Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
KL kvitterer for, at der med ændringen skabes bedre sammenhænge mellem
sektorer til gavn for handicappede borgere. Skift mellem uddannelses-, social- og
beskæftigelsessektorerne har den konsekvens, at der er perioder, hvor personer
med handicap er uden hjælpemidler. Dette løses ved konsekvensrettelsen.
Dato: 8. febuar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2705686
E-mail: esda@kl.dk
Direkte: 3370 3444
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
NOTAT
§ 21 Lov om erhvervsuddannelser
Se kommentarer til §20 Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
§ 22 Lov om ungdomsuddannelse
Se kommentarer til §20 Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
§ 23 Lov om de gymnasiale uddannelser
Se kommentarer til §20 Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
§ 24 Lov om forberedende grunduddannelse
Se kommentarer til §20 Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Uddannelses- og forskningsministeriet
§ 25 Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser
Se kommentarer til §20 Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Udlændinge- og integrationsministeriet
§ 26 Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)
Så vidt muligt bør der gælde de samme regler for den aktive indsats i
integrationsloven og i LAB-loven.
Det er meget tilfredsstillende, at der efter visitationsperioden foreslås det samme
koncept for kontaktforløbet efter integrationsloven som efter LAB-loven.
I overensstemmelse med princippet om ensartet regulering er det godt at vælge
ensartede formuleringer i integrationsloven og LAB-loven om formålet med
virksomhedspraktik. Der vil dog i praksis ofte være tale om, at personer på
integrationsydelse, hvad enten de er omfattet af integrationsloven eller af LAB-
loven, har lidt andre udfordringer i forhold til at finde sig til rette på arbejdsmarkedet.
KL foreslår derfor bl.a. med henvisning til disse målgrupper, at varigheden for
virksomhedspraktik i LAB-loven efter en konkret individuel vurdering kan øges til 13
uger også for jobparate. Det vil bidrage yderligere til ensartet regulering.
Harmoniseringen af reglerne om mulighed for at tilbyde studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse for unge bør give anledning til også at
harmonisere reglerne om uddannelsespålæg (INL § 16a). Aldersgrænsen for at
kunne få et pålæg om at tage en uddannelse bør også for unge omfattet af
integrationsloven være 30 år fremfor som nu 25 år.
Dato: 8. febuar 2019
Sags ID: SAG-2018-07655
Dok. ID: 2705686
E-mail: esda@kl.dk
Direkte: 3370 3444
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
NOTAT
§ 27 Ikrafttrædelse- og overgangsbestemmelser
Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelserne, at § 15 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. først træder i kraft den 1. januar 2020. Det betyder, at
løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med et handicap udelukkende
er omfattet af de regler, som fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 66,
og de nyuddannede personer med handicap ikke fremgår som en særskilt
målgruppe. Nyuddannede handicappede mister hermed en rettighed, de har på
nuværende tidspunkt efter den gældende lovgivning.
KL er skeptisk i forhold til ikrafttrædelse af loven den 1. juli 2019. KL foreslår derfor
at ikrafttræden rykkes til den 1. januar 2020, hvilket også vil stemme overens med
de bestemmelser i lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., som først
træder i kraft den 1. januar 2020.
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske
DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •
Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen • Dansk Cøliaki Forening
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Gyda Kaptain, Sanne Rendal og Helle Sølvsten
Taastrup, den 11. februar 2019
Sag 2-2019-00068 – Dok. 415344/clj_dh
Høringssvar til lovforslag der udmønter aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats mv.
Først og fremmest skal jeg takke for muligheden for at levere høringssvar.
Danske Handicaporganisationer (DH) har læst høringsmaterialet og har følgende kommentarer:
Ang. den ny Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Tydeliggørelse af formål ift. personer med handicap
Det fremgår af lovens formål, §1 nr. 3, at formålet med lovgivningen er at ”bistå personer, der har
behov for en indsats til at opnå eller fastholde et job, herunder personer med begrænsninger i
arbejdsevnen, med en individuel og målrettet beskæftigelsesindsats..”.
DH er helt enige i, at det er et væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen, at tilbyde hjælp til personer
med begrænsninger i arbejdsevnen. Det er dog væsentligt også at have fokus personer med
handicap eller funktionsnedsættelse, som ikke har en begrænsning af arbejdsevnen.
En person kan sagtens have en varig funktionsnedsættelse, uden at dette leder til en nedsat
arbejdsevne. Her kan en særlig indsats med udgangspunkt i LAB-loven, evt. kombineret med
ordningerne i Lov om kompensation til handicappede i erhverv, være forudsætningen for, at
borgeren med nedsat funktionsevne finder ordinær beskæftigelse.
På den baggrund anbefaler DH, at man uddyber §1 nr. 3 således:
”bistå personer, der har behov for en indsats til at opnå eller fastholde et job, herunder personer
med varig funktionsnedsættelse eller begrænsninger i arbejdsevnen, med en individuel og målrettet
indsats med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvforsøgelse (..)”
Vejledning til ledige om kompensation
Jf. §12 nr. 1-3 kan jobcentrene tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning om
2
mulighederne for job og uddannelse, brugen af Jobnet ift. CV samt andre aktiviteter efter LAB-
loven.
DH finder, at det er vigtigt at fremhæve, at jobcentret også kan tilbyde vejledning om kompensation
til de borgere, der har behov herfor.
DH anbefaler at §12 nr. 4 tilføjes med teksten:
”Støttemuligheder efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.”
Afklaring af behov for kompensation under intensiveret kontaktforløb
I forlængelse af ovenstående anbefaling finder DH det væsentligt at afklare, om en borger pga.
nedsat funktionsevne har et kompensationsbehov. Dette med henblik på at vejlede borgeren om
kompensationsmuligheder samt at sikre, at den rette kompensation bliver stillet til rådighed i
forbindelse med tilbud mm., og at der i forbindelse med job-match tages højde for eventuelle
skånebehov og lignende.
I den forbindelse mener DH, at man bør indskrive den forpligtelse i lovgivningen om
kontaktforløbet.
DH anbefaler, at dette eksempelvis sker ved at tilføje et stk. 4 til § 31, som affattes:
”For alle målgrupper skal jobcenteret vurdere, om den ledige har en varig funktionsnedsættelse og
om der på den baggrund er behov for rådgivning i de kompenserende ordninger efter denne lov
samt Lov om Kompensation til handicappede i erhverv mv.”
Justeringer til beskrivelsen af §41 ”Min Plan”
I foreslåede §41 stk. 1, fremgår det, at ”Min plan beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med
henblik på at få personen i varigt job, evt. med få ugentlige timer”. DH er helt enige i, at få
ugentlige timer kan være en stor gevinst, særligt for borgere, der længe har stået uden for
arbejdsmarkedet.
Det er dog vigtigt for DH, at arbejdet mod få ugentlige timer sker under hensyntagen til, om
borgeren reelt har varigt nedsat arbejdsevne og er i målgruppen for fleksjob. Vores bekymring
stammer blandt andet fra ”Flere Skal Med”-projektets visitation, der viste at en stor del
kontanthjælpsmodtagere reelt slet ikke var i målgruppen for kontanthjælp.
Derfor anbefaler DH, at §41 stk. 1 affattes ”(..)indsats med henblik på at få personen i varigt job,
evt. med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked, under hensyntagen til, om borgeren er
i målgruppen for fleksjob jf. §116.”
Ligeledes fremgår det af §41 stk. 3, at jobmål ”så vidt muligt skal være rettet mod job inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft". Dette er i vid udstrækning en videreførelse af
3
gældende lov, men kan med fordel specificeres, så det indeholder et fokus på den enkelte lediges
egne ønsker, uddannelsesbaggrund mm.
DH anbefaler, at §41 stk. 3 affattes: ”Jobmål skal så vidt muligt være rettet mod den enkeltes
ønsker og forudsætninger inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.”
Ang. ændringer i Lov om kompensation til handicappede i erhverv
Med lovforslaget vil man samle flere af de handicapkompenserende ordninger i Lov om
kompensation til handicappede i erhverv. Det er overordnet positivt, og vi håber, det vil bidrage til
at skabe større synlighed omkring de kompenserende ordninger.
Det er DHs forståelse, at det i praksis primært vil betyde indholdsmæssige lovgivningsændringer ift.
de punkter, der er vedtaget ifm. satspuljeaftalen om handicap og beskæftigelse i 2018. Det drejer sig
bl.a. om smidigere overgange med hjælpemidler, ingen aldersgrænse på hjælpemidler samt en
tidsgrænse på fire uger for tildeling af hjælpemidler.
Derudover er det ikke DHs forståelse af materialet, at borgernes muligheder for f.eks. personlig
assistance og løntilskud til dimittender med handicap vil blive begrænset som følge af ændringerne i
indeværende lovforslag. Det mener DH er positivt, og vurderer i øvrigt, at dette med fordel kan
fremhæves i kommende vejledninger.
DH har derudover følgende kommentarer:
Nyt navn til lovgivningen
DH mener, vi bør benytte indeværende lovproces til at få opdateret navnet på lovgivningen.
DH anbefaler at ændre navnet på ”Lov om Kompensation til handicappede i erhverv” til ”Lov om
Kompensation til mennesker med handicap i erhverv”.
Ang. aldersgrænser på hjælpemidler samt løntilskud til dimittender med handicap
Med lovforslaget fjernes aldersgrænsen på hjælpemidler, ligesom ordningen for løntilskud til
dimittender med handicap samles i kompensationsloven.
DH hilser begge disse tiltag velkomne. Næste naturlige skridt ift. aldersgrænserne vil være, at også
aldersgrænsen for fleksjobordningen fjernes.
Samling af bekendtgørelse og lovtekst ang. hjælpemidler
I lovforslaget samles bestemmelserne omkring tildeling af hjælpemidler, som tidligere har været i
hhv. LAB-loven og Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, i kompensationsloven.
§121 stk. 2 fra bekendtgørelsen er dermed kommet med i kompensationsloven. Paragraffen
foreskriver, at det er en betingelse for tildeling af hjælpemidler, at hjælpemidlet ligger ud over hvad
4
en arbejdsgiver forventes at afholde, samt at hjælpemidler ikke må være sædvanligt forekommende
på arbejdspladsen.
Selvom den foreslåede lovtekst er en videreførelse af gældende lov, kan vi være bekymrede for, om
samlingen af paragrafferne i fælles lovgivning vil etablere uønskede ”mentale stopklodser” og
usikkerhed om, hvad der er den rette praksis ude i jobcentrene, alene på baggrund af, at reglerne fra
bekendtgørelsen nu bliver mere synlige.
Det fremgår eksempelvis af STARs nye analyse af handicapindsatsen i jobcentrene1
, at der i
jobcentrene kan opstå vanskeligheder med at afgøre, hvad der er almindeligt forekommende på en
arbejdsplads. I tillæg siger DHs erfaring, at der er stor forskel på, hvad en lille lokal
håndværksmester og en stor international virksomhed kan forudsættes at afholde.
DH mener derfor, at man med fordel kan gøre det tydeligere for jobcentermedarbejderne, hvor
grænserne går, f.eks. gennem en opdateret vejledning. I den forbindelse er DH af den betragtning,
at det mest tungvejende hensyn må være, at borgeren skal sikres beskæftigelse og aldrig må blive
fanget i en diskussion mellem jobcenter og arbejdsgiver om, hvem der tager regningen.
Tidsgrænse på 4 uger for tildeling af hjælpemidler
Lovforslaget udmønter den del af efterårets satspuljeaftale, der skal sikre, at jobcenteret træffer
afgørelse om hjælpemidler senest fire uger efter tidspunktet for jobcenterets modtagelse af
ansøgning om hjælpemidler.
DH hilser sagsbehandlingsfristen velkommen og opfordrer til, at man i den forbindelse sikrer at
man har de rette værktøjer til at monitorere, hvordan sagsbehandlingstiderne udvikler sig.
Ligeledes mener DH, at man så vidt muligt bør monitorere tiden mellem afgørelse og endelig
levering af hjælpemidler.
Samtidig finder DH, at sagsbehandlingsfristen samtidig burde rulles ud til ansøgninger om
personlig assistance efter kompensationsloven, så personer med handicap, der søger om personlig
assistance, har samme garanti for sagsbehandling inden for rimelig frist, som personer, der søger
hjælpemidler.
Smidigere overgange
Lovforslaget udmønter den del af efterårets satspuljeaftale, der skal sikre, at dimittender med
handicap kan beholde deres hjælpemidler i op til tre måneder efter dimissionen. Det implementeres
i en række lovgivninger.
DH hilser muligheden for at beholde hjælpemidler i op til tre måneder velkommen. Det vil skabe
bedre muligheder for at dimittender med handicap hurtigere kan blive en del af arbejdsmarkedet.
1
Beskæftigelsesindsatsen på handicapområdet for året 2017, Discus & Epinion, STAR, November 2018
5
DH har dog samtidig en bekymring for, om tre måneder vil være nok. Hver 6. nyuddannede er
fortsat er ledig et år efter studieafslutning2
. Der er ingen grund til at antage, at det ikke også skulle
gælde dimittender med handicap.
Hjælpemidler til studerende med handicap er bevilget som specialpædagogisk støtte, dvs. f.eks.
specialtilpassede borde, stole og it-løsninger. Hjælpemidlerne kan både være tildelt til brug på
uddannelsesstedet og i hjemmet. Det er typisk de samme hjælpemidler, som borgeren vil skulle
bruge i jobsøgningsprocessen til f.eks. at holde sig orienteret om ledige jobs og skrive ansøgninger.
Denne type hjælpemidler kan overvejende ikke søges andetsteds i lovgivningen, når man er i fasen
mellem uddannelse og job. De er ikke dækket af hjælpemiddelparagrafferne i serviceloven.
DH mener, der er behov for at sikre, at dimittender og ledige med handicap kan få mulighed for at
have hjælpemidler til jobsøgningen efter tre måneder, også når de ikke er i tilbud.
Ang. skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
Behov for mere specifik lovtekst
DH finder det positivt, at der gives mere frie rammer til at tilrettelægge den rette personlige indsats
til ledige borgere. Men bagsiden af større frihed er ansvar for, at alle får en indsats.
DH har desværre oplevet, at borgere med handicap, der har behov for en særlig indsats ikke har fået
det. Som nævnt viste det sig eksempelvis i forbindelse med visitationen i ’Flere Skal Med’, at en
tredjedel af borgerne på langvarig kontanthjælp havde markant nedsat arbejdsevne og slet ikke
burde være på kontanthjælp.
I den forbindelse er DH bekymret for, at de foreslåede lovændringer i Lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., som skal regulere det skærpede tilsyn med
kommunernes beskæftigelsesindsats, ikke står tilstrækkeligt klart.
Ift. §22 a-b er det for DH uklart præcis, hvor barren vil blive lagt ift. fokusmål.
Ift. §22 d, stk. 2 er det for DH uklart, hvordan den siddende minister skal vurdere, om en kommune
har forbedret indsatsen så meget, at genopretningsperioden kan mere end fordobles til 12 måneder.
Ift. §22 e, er det for DH uklart, hvad der vil udgøre de særlige minimumskrav til indsatsen, som en
kommune kan blive underlagt.
DH er samlet set bekymret for, at store dele af den endelige udformning af det skærpede tilsyn skal
udformes senere jf. §22 f. DH så gerne en åben proces om udformningen af det skærpede tilsyn. Fra
DHs stol vil det være afgørende, at der etableres en model, der sikrer en ensartethed, både på tværs
2
Ledighed for nyuddannede, Akademikerne, August 2017
6
af kommunerne og over tid, således at borgere i hele landet oplever den samme garanti for, at
modtage en relevant indsats.
Ang. brugen af ranglisten over kommunernes beskæftigelsesindsats
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at resultatmålene for kommunerne fastsættes med
udgangspunkt i den nyligt offentliggjorte rangliste over kommunernes beskæftigelsesindsats.
I den forbindelse finder det DH det særdeles bekymrende, at kommunerne dermed ikke måles på
den indsats de giver til personer i ressourceforløb og ledighedsydelse. Dette skyldes, at disse
grupper er puljet sammen med førtidspension og udeladt fra ranglisten. DH frygter det vil betyde, at
kommunerne nedprioriterer indsatsen over for disse grupper. Det er meget problematisk, med tanke
på, at fleksjobledigheden på nuværende tidspunkt er på hele 16 procent nationalt og i nogle
kommuner omkring 25 procent.
DH mener, borgere i ressourceforløb og på ledighedsydelse bør integreres i den aktive rangliste, så
kommunerne vurderes på deres evne til at flytte disse borgere videre fra ydelsen. Førtidspension
bør fortsat holdes ude af det aktive benchmark.
Ang. tilgængelighed til digitale løsninger
DH har bemærket, at det i høringsmaterialet behandler Lov om tilgængelighed af offentlige
organers websteder og mobilapplikationer, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2016/2102/EU om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.
DH noterer sig, at det blandt andet betyder at Jobnet og Vitas skal være tilgængeligt for personer
med handicap senest pr. 23. september 2020.
I forbindelse med, at flere elementer bliver gjort digitale, blandt andet ansøgninger om hjælpemidler
og bookning af samtaler, og som ”Min Plan” skal bruges mere og forhåbentlig være et endnu bedre
værktøj for den ledige og jobcenter, er det selvfølgelig vigtigt, at vi får alle med og undgår at
sanktionere borgere for manglende brug af digitale løsninger, hvis de reelt ikke har muligheden for
det.
Derfor anbefaler DH, at man i forbindelse med udviklingen af vejledninger til lovgivningen er
opmærksom på spørgsmål ang. tilgængelighed i mødet med borgeren. Dette bør blandt andet
synliggøre, at en borger, der ikke kan booke egen samtale i jobcenteret eller oprette og opdatere
Min Plan pga. tilgængelighedsudfordringer ikke modtager sanktioner på den baggrund. Ligeledes
vil DH opfordre til, at jobcenteret tilbyder konkret hjælp til borgere, der skulle have problemer med
at tilgå eksempelvis ”Min Plan”, således at også borgere med handicap får gavn af værktøjet.
Ang. ressourceforløbsydelse og indsats som samlet tilbud
Det foreslås i konsekvenslovforslaget (§107 og §112), at jobafklaringsforløb og ressourceforløb
fremover hænger sammen med ressourceforløbsydelsen således at en borger ikke kan modtage en
indsats uden også at få den tilhørende ydelse.
7
DH har svært ved at gennemskue bevæggrunden for ændringen, men er bekymrede for
konsekvenserne af lovforslaget, da vi frygter, det kan få betydning for borgere, der har behov for en
udredning i f.eks. et jobafklaringsforløb, men som ikke har ret til ydelsen.
Det kunne eksempelvis dreje sig om en person, der i en årrække har været forsørget af sin partner,
som kommer ud for en ulykke eller får et handicap, som betyder, at personen har behov for at få sin
arbejdsevne afklaret ift. fremtidig deltagelse på arbejdsmarkedet.
DH mener ikke, at lovforslaget bør vedtages som foreslået. Det bør være muligt for en borger at
modtage indsats uden også at modtage ydelse.
Såfremt I skulle have opfølgende spørgsmål, er disse selvfølgelig velkomne.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
Side 1 af 9
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Gyda Kaptain
(gyk@star.dk), Sanne Rendal (sar@star.dk) og Helle Sølvsten
(hes@star.dk
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ny hovedlov på be-
skæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
samt udkast til konsekvenslovforslag
Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive hø-
ringssvar vedr. Forslag om ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)
og Forslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love (konsekvenslovforslag)
DS afgiver primært høringssvar vedr. den lovgivning som udmønter Aftalen
om en forenklet beskæftigelsesindsats.
DS er overordnet tilfreds med den forenkling der er kommet i forhold til
tilrettelæggelse af samtaler og tilbud og varighed på virksomhedspraktik
og løntilskud, men havde forventet at der ville være større forenklinger i
forhold til målgrupperne.
I svaret vil DS’ overordnede og generelle bemærkninger fremgå først, og
herefter vil der være bemærkninger til specifikke paragraffer.
I. Generelle bemærkninger
Strukturen i den foreslåede lov
Umiddelbart ser opbygningen fornuftig ud. Det er fint, at det afspejler en
typisk vej gennem beskæftigelsessystemet. DS mener, at det er godt, at
der er kommet et selvstændigt afsnit om de særlige ordninger, og at reva-
lideringsparagrafferne nu er flyttet over i LAB.
I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er det centralt, at der i hø-
jere grad skal være ens regler på tværs af målgrupper. DS kan se, at der i
lovforslaget er gjort et forsøg på at sikre mere ens regler på tværs af mål-
grupperne. DS mener dog ikke, at man er nået helt i mål med at sikre me-
re ens regler på tværs, og det kommer også til udtryk ved, at den termino-
logi, som fremgår i aftalen – ”tæt på” og ”længere væk fra” arbejdsmarke-
det – ikke er at se i loven.
I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats ser det ud til, at terminolo-
gien ”tæt på og længere væk fra arbejdsmarkedet” skal være styrende for,
hvilke tilbud der kan gives til hvilke målgrupper. Det fremgår også indirek-
Notat
Dato 11. februar 2019
MLJ
Side 2 af 9
te af loven, men DS forslår, at der i § 6, hvor de 13 målgrupper fremgår,
foretages en underopdeling i målgrupper "tæt på" og "længere væk fra"
arbejdsmarkedet. Og at denne terminologi benyttes i alle de tilfælde, hvor
det giver mening, og at det i tilfælde, hvor kun få målgrupper falder uden-
for, fremgår, hvad der specifikt er gældende for disse. Det vil forenkle læs-
ningen og forståelse af loven.
Herudover forslår DS, at kapitel 15,16 og 17 flyttes op øverst i afsnit IV.
Disse kapitler er med til at sætte rammen for de tilbud, der kan gives, og
det giver derfor bedre mening at de kapitler står før selve tilbuddene.
Styring i kommunerne
Et centralt element i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er færre
og mere enkle proceskrav. DS er meget positiv overfor forenklingen og ser
frem til, at der bliver færre proceskrav i relation til samtaler og tilbud efter
de første 6 måneder. Men om forenklingen kommer til at slå igennem i
frontlinjen hos dem, som arbejder direkte med borgerne, kommer meget
an på, hvordan kommunerne følger op og reagerer på den styring, som
også er en central del af aftalen. En styring, der har fokus på kommuner-
nes resultater gennem en tættere opfølgning af dem.
Her er det væsentligt, at den overordnede benchmark bliver retvisende. DS
mener, at borgerne på ressourceforløb, fleksjob og førtidspension på en
eller anden måde skal regnes med i resultatmålet for kommunens forven-
tede andel af borgere på offentlig forsørgelse set i relation til kommunens
rammevilkår.
Herudover mener DS, at det er uklart, hvordan fokusmålene bliver fastlagt.
Kommer det alene til at være et mål for andelen af borgere, som ikke mod-
tager en aktiv indsats, eller kan der også blive besluttet andre fokusmål?
Kan de f.eks. ændre sig fra år til år?
Det er meget vigtigt, at det kommer til at fremgå klart af loven, fordi sty-
ringen har stor betydning for, om der reelt sker en forenkling i praksis. En
forenkling, der giver rum til at foretage en faglig vurdering og ud fra den
enkelte borgers behov at planlægge et forløb, der giver mening.
Den løbende vurdering
DS er optaget af, hvordan den løbende vurdering af samtaler og tilbud
kommer til at foregå.
Der står i de almindelige bemærkninger side 61 og 148 vedr. den løbende
vurdering af samtaler, at: ”Jobcenteret vil løbende skulle vurdere behovet
for jobsamtaler med henblik på at kunne tilrettelægge den indsats, der
bedst hjælper personen tættere på beskæftigelses- eller uddannelsesmå-
let.”
Vedr. den løbende vurdering af tilbud står der: ”Herefter (efter 6 mdr.)
giver jobcenteret tilbud efter konkrete behov. Dermed afskaffes reglerne
om gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere og særregler om
fremrykket aktivering for dagpengemodtagere under 30 og over 50 år.”
Side 3 af 9
Der står, at lovteksten skærpes, så det er klart, at jobcenteret er forpligtet
til løbende at vurdere behovet for samtaler og tilbud. Men det fremgår ik-
ke, hvad den løbende vurdering består i og f.eks., hvordan den skal doku-
menteres. Herunder, hvad lægges der vægt på, når det skal afgøres om
kommunen har opfyldt denne forpligtelse?
DS ser to muligheder for at sikre dokumentation af den løbende vurdering:
- Det anføres i loven, at kommunerne skal fastlægge en praksis for,
hvordan den løbende vurdering skal foretages, så der både tages
højde for borgerens rettigheder og for kommunens dokumentation
af, at der foregår en løbende vurdering.
- ”Min plan” bruges som redskab for den løbende vurdering, hvor der
i aftalefeltet skal fremgå, hvornår den næste vurdering af borgerens
behov skal foretages eller hvornår der skal følges op.
Mentorstøtte
DS mener, at mentor forsat skal være et ’ret og pligt-tilbud’ på lige fod
med de andre tilbud. Særligt når det i bemærkningerne fremgår, at mentor
både kan gives som understøttede og særskilt tilbud, hvis det er det, der
som skal til, for at borgeren kan blive klar til andre beskæftigelsesfrem-
mende aktiviteter.
A-kasse forsøg
DS er meget positiv overfor, at udvalgte A-kasser kan varetage kontaktfor-
løbet den første tid i ledighedsperioden.
Målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige
DS mener, at det er rigtig godt, at der gennemgående er et fokus på mat-
chet, da det er afgørende for at opnå en succesfuld og varig tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Færre retskrav om indsatser
Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats ændrer på borgernes rets-
krav om tilbud og indsats. DS så gerne, at der ligesom i forhold til samta-
ler, hvor borgere kan få en samtale inden for en uge ved forespørgsel, og-
så har ret til en aktiv indsats (tilbud), hvis borgeren selv beder om det.
Bemyndigelserne
Der er forsat mange og meget brede bemyndigelser i Lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. DS mener, at det er bekymrende, da det både kan
betyde, at der kan lægges meget ind under bemyndigelserne, og at der
kommer meget bekendtgørelsesstof. Det vil både for borgere og sagsbe-
handlere gøre loven sværere at orientere sig i.
Side 4 af 9
Herudover det vigtigt, at bemyndigelserne ikke benyttes til at genindføre
detail- eller processtyring.
Taskforce
DS synes, at ideen om en Taskforce, fremgik af aftaleteksten, var god. Der
stod, at en Taskforce, skulle kunne rykke ud i kommunerne i genopret-
ningsperioden, hvis det er svært for den enkelte kommune at foretage æn-
dringer, så de kommer til at ligge tilfredsstillende i den nationale bench-
mark. Der fremgår dog ikke noget om en taskforce i hverken lovtekst eller
bemærkninger. Det mener DS er ærgerligt.
II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Formålsbestemmelse § 1, stk. 2:
DS er tilfreds med den nye formålsbestemmelse, som nu rummer alle de
målgrupper, som lovforslaget omfatter.
Der er i stk. 2 kommet en formulering om, at indsatsen skal tilrettelægges,
så den kan gennemføres på så kort tid som muligt. DS mener, at det vil
give god mening i den forbindelse at få tilføjet, at det er en indsats, som
skal føre til varig beskæftigelse. Ligesom det i afsnittet om tilbud fremgår,
at ”Tilbud skal så vidt muligt… gives… med henblik på, at personen opnår
varig beskæftigelse”.
Forslag til formulering:
§1, stk. 2.
For personer, som har brug for en indsats, tilrettelægges indsatsen, så den
kan gennemføres på så kort tid som muligt med henblik på, at personen
opnår varig beskæftigelse, under hensyntagen til personens forudsætnin-
ger og behov og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Indsatsen skal være sammenhængende med eventuelle social- og
sundhedsmæssige indsatser.
Målgrupper § 6:
Som skrevet i ovenstående overordnede bemærkninger vedr. strukturen i
den foreslåede lov, så mener DS, at det ville give mening, at der, som det
var lagt op til i aftalen om forenkling, fortages en underopdeling mellem
målgrupperne ”tæt på” og ”længere væk fra” arbejdsmarkedet. Det kunne
fremgå tydeligt i oversigten over de 13 målgrupper, så det også blev mere
brugbart igennem loven.
Visitation § 8:
Det foreslås i § 8, at ”beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af de lediges uddannelses-
eller beskæftigelsespotentiale (visitationen).”
Side 5 af 9
Det fremgår af bemærkningerne, at det er som i nuværende lov men med
en sproglig tydeliggørelse af, at visitationen handler om den lediges poten-
tialer med hensyn til at komme tættere på beskæftigelse.
DS er usikker på, om og i så fald hvordan denne sproglige tydeliggørelse vil
føre til en ændret visitation, og om det er formålet med den. I dag er der
fokus på, hvor langt den enkelte borger er fra at kunne forsørge sig selv.
Vurderingen af borgerens beskæftigelsespotentiale, må bero på et konkret
og individuelt skøn. DS har svært ved at se, hvad bemyndigelsen giver
mulighed for, men ser det, som en udvidelse af bemyndigelsen, som DS
mener er unødigt.
Opgørelser af tidsperioder § 9, stk. 1 nr. 2:
DS mener ikke, at der er grund til, at der bliver ”nulstillet” ved overgang
mellem ydelser, og at der igen skal afholdes fire samtaler inden for et halvt
år. Indsatsen bør forløbe mere smidigt mellem de forskellige målgrupper,
så der kan planlægges samtaler efter borgerens behov. Derfor bør der ikke
være nogen grund til igen at foretage et intensivt kontaktforløb ved over-
gang til anden ydelse, med mindre det vurderes, at der er behov for det.
CV på Jobnet §§ 22 og 23:
DS mener, at det er godt, at der kommer fokus på CV for alle borgere. Det
er dog vigtigt, at der bliver udarbejdet et alternativt CV, som kan imødegå,
at nogle borgere ikke har tidligere arbejdsmarkedserfaring at fylde i CV’et,
men måske i stedet har praktisk erfaring eller kompetencer, som de kan
skrive på. På den måde kan det også i højere grad fungere som det dialog-
værktøj, som det i bemærkningerne anføres, at det skal være.
Vedr. §23. stk. 3.
DS mener dog, at det skal være op til en individuel og konkret vurdering,
hvornår arbejdet med CV skal foregå, og mener dermed, at følgende sæt-
ning i bemærkningerne bør udgå: ”Det er dog forudsat, at jobcenteret star-
ter processen med arbejdet med CV-oplysninger allerede i begyndelsen af
kontaktforløbet.”
Det er også vigtigt, at det fremgår, at der skal tages hensyn til de borgere
der har dårlige læse- og skrivefærdigheder og/eller er ordblinde.
Det bør helt tydeligt fremgå af loven, at det for de mest udsatte og syge
mennesker ikke har nogen indflydelse på ydelsen, hvornår CV’et er udfyldt.
Ligesom det også fremgår af de almindelige bemærkninger på side 38,
hvor der står, at ”der for de omhandlede målgrupper ikke er ydelsesmæs-
sige konsekvenser forbundet med ikke at registrere CV-oplysninger.”
Side 6 af 9
Fleksibelt og individuelt kontaktforløb:
Vedr. § 27
I beskrivelsen af formålet med kontaktforløbet foreslår DS - i lighed med
forslaget til den overordnede formålsparagraf - at det fremgår, at der er
fokus på at få borgerne varigt i arbejde.
Vedr. § 29 indhold i samtalen
DS mener, at det er positivt, at der ikke længere er særlige regler for ind-
holdet i samtalen.
Vedr. § 31, Stk. 3
DS ser meget positivt på, at borgeren har ret til en samtale inden for en
uge, hvis borgeren anmoder om det. Derudover mener DS, at borgeren
skal have ret til beskæftigelsesfremmende tilbud, hvis borgeren anmoder
om det. Hvilket tilbud, der gives, må bero på en individuel konkret vurde-
ring.
Som skrevet i ovenstående er det her meget vigtigt, at styringen under-
støtter, at der ikke i kommunerne fastlægges en meget stiv eller begræn-
sende proces for samtaler og tilbud for at kunne leve op til mål fra natio-
nalt hold.
Obligatorisk selvbooking af samtaler udvides til flere målgrupper
Vedr. § 34
I forhold til selvbookning og opfølgning på jobsøgning skal man være me-
get opmærksom på, hvem der kan respondere på den øgede digitalisering,
og hvem, der ikke kan. DS finder det væsentligt, at der foreligger en indi-
viduel vurdering af, om borgeren kan forventes at booke samtaler selv.
Vedr. 13b, stk. 6 i lov om sygedagpenge
DS er betænkelig ved obligatorisk selvbookning efter første samtale for
sygedagpengemodtagere i kategori 2 og 3. Det er vigtigt, at der foretages
en meget grundig vurdering af, om den enkelte kan honorere dette.
Side 7 af 9
Koordinerende sagsbehandler § 36, stk. 2:
DS studser over, at den nuværende formulering om, at det er kommunen,
der skal tilbyde borgeren en koordinerende sagsbehandler, ændres til, at
det er jobcenteret. DS mener, at der fortsat skal stå, at det er kommunen,
som tilbyder den aktivitetsparate en koordinerende sagsbehandler, da den
koordinerende sagsbehandler godt kan være i en anden enhed end jobcen-
teret.
”Min Plan”:
Vedr. § 40
Der står i de almindelige bemærkninger, at ”Min Plan” skal være et værk-
tøj, som kan bruges i dialog med personen.
DS mener, at Sagsbehandlerens rolle i kontaktforløbet er at afdække bor-
gerens behov med henblik på at udarbejde en plan med de rette tilbud i
forhold til at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I dette arbejde er
”Min plan” et centralt element i kontaktforløbet med en tydelig forandrings-
teori bundet op på mål, delmål og indsatser baseret på behovsafdækningen
orienteret mod beskæftigelse.
Med udgangspunkt i ”Min plan” skal sagsbehandleren kunne følge op på
igangsatte indsatser og aftaler og vurdere, om indsats og aftaler i ”Min
Plan” har givet den forventede progression i forhold til at opnå tilknytning
til job- eller uddannelse.
Vedr. § 41, stk. 1
”Min Plan” beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at
få varigt job. Eventuelt med få ugentlige timer på det ordinære arbejds-
marked.
DS bemærker, at perspektivet om varigt job kommer ind her. Det er det
perspektiv, som mangler i det overordnede formål med loven og formålet
med kontaktforløbet.
Rækkefølgen i tilbuddene § 52:
Det fremgår af de almindelige- og specielle bemærkninger på side 90, at
rækkefølgen i tilbud afspejler virkningen, og at man gerne vil have fokus
på brugen af virksomhedsrettede tilbud.
DS mener, at det er vigtigt, at jobcenteret i samarbejde med borgeren har
fokus på de tilbud, som kan hjælpe borgeren i arbejde. Derfor mener DS
ikke, at en formulering, som ”jobcenteret skal have fokus på virksomheds-
rettede tilbud” bør indgå i bemærkningerne, som den gør på side 90 g 152
i de specielle bemærkninger. Fokus må være på de tilbud, der faktisk hjæl-
per borgeren i arbejde.
Side 8 af 9
Der bør i højere grad være fokus på, at kommunerne skal sørge for der at
der tages stilling til hvad der evt. skal til af parallelle indsatser i forhold til
at borgeren kommer nærmere arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at
flere samtidige indsatser har effekt.
Tilbud ud over ydelsesskift § 55, stk. 3:
DS mener, at det er en rigtig god ændring, at tilbud kan fortsætte ud over
ydelsesskift.
Varighed af tilbud § 61, stk. 1. og 68, stk. 1:
Hvis der i § 6 foretages en opdeling i” tæt på” og ”længere væk fra” ar-
bejdsmarkedet som foreslået ovenfor, så kan man i § 61, stk. 1 skrive:
1) 4 uger for personer der er tæt på arbejdsmarkedet jf. § 6
2) 13 uger for personer der er længere fra arbejdsmarkedet jf. § 6
Det samme foreslås i forhold til § 68, stk. 1. vedr. varigheden på løntil-
skud.
I forhold til varigheden mener DS, at det kan være udfordrende i arbejdet
med de unge jobprate, som evt. ikke har nogen erfaring på arbejdsmarke-
det, hvis der ikke er mulighed for virksomhedspraktik ud over 4 uger. Der-
for er der behov for at perioden i særlige tilfælde, efter en konkret vurde-
ring, kan forlænges.
Jobafklaring og ressourceforløb § 107 og 112:
Der stilles forslag om, ”at et jobafklaringsforløb er ét samlet forløb bestå-
ende af et jobafklaringsforløb med en tilhørende ydelse, hvilket betyder, at
indsatsen i jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelsen hænger sammen
som en samlet indsats.”
Det samme gør sig gældende i forhold til Ressourceforløb.
For det første må DS påpege, at det er meget overraskende, at denne æn-
dring indgår i dette lovforslag, da det ikke er en ændring, som indgår i af-
talen.
Herudover mener DS, at det er en dårlig idé, da det skal være muligt at
deltage i et jobafklarings- eller ressourceforløb uden at modtage en ydelse
fra kommunen. Såfremt der er problemer med, at borgere ikke deltager,
og kommunen ikke kan afslutte forløbet, må det kunne løses på en anden
måde.
Side 9 af 9
III. Specifikke bemærkninger til lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats § 22 f
DS er tilfreds med de fokusmål, der er formuleret, fordi de kan sikre, at der
ikke er en gruppe borgere, som kan risikere at være uden indsats efter de
første 6 måneder.
DS mener, at det er meget vigtigt, at kommunerne ved, hvad de bliver
målt på, og at disse mål ikke er skiftende.
Umiddelbart står det klart i 22a, hvad der måles på i beskæftigelsesindsat-
sen, men med bemyndigelsesparagraffen § 22 bliver der mulighed for, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler ”om kriterier for
udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn”. Det er usikkert om denne be-
myndigelse kan benyttes til at ændre målene.
Med Venlig Hilsen
Mads Bilstrup
Formand for Dansk Socialrådgiverforening
Høringssvar til lovforslag der udmønter aftale om forenklet
beskæftigelsesindsats m.v.
Allerød Kommune har med stor interesse læst det fremsendte materiale. Ved
gennemlæsningen har vi særligt haft fokus på, hvordan lovforslaget om en
forenklet beskæftigelsesindsats spiller sammen med de erfaringer, vi har opnået
via vores igangværende Frikommuneforsøg II. Vi har derfor særligt hæftet os ved,
at kapitlet om relationer til Frikommunerne er tomt. Derfor kan vi desværre ikke
gives høringssvar til dette, da vi ikke kender indholdet.
Allerød Kommune finder, at lovforslaget indeholder en betydelig forenkling af
reglerne om beskæftigelsesindsatsen. Efter vores opfattelse forenkles og
reduceres mange proceskrav, og kommunerne får en større frihed til at
tilrettelægge indsatsen efter lokale forhold og foretage en vurdering af den mest
virksomme indsat i forhold til den enkelte borgers konkrete behov. Den kommunale
beskæftigelsesindsats og dermed økonomistyringen bliver dermed mere enkel og
lettere at administrere.
Allerød Kommune finder det positivt, at det i højere grad bliver op til jobcentrene at
fastlægge såvel antallet af samtaler samt indholdet i jobsamtalerne sammen med
borgerne, og ser at reglerne forenkles for jobsamtaler på tværs af målgrupper.
Vores erfaring fra Frikommuneforsøg II er netop, at et kontaktforløb der
understøtter borgerens individuelle behov øger oplevelsen af medbestemmelse og
motivation.
I forbindelse med det igangværende Frikommuneforsøg II anvender Allerød
Kommune ”Min Plan” til at synliggøre en samlet og helhedsorienteret plan for
borgeren. Formålet med ”Min Plan” er, at give et samlet overblik over den enkeltes
indsats, herunder de planer, aktiviteter og tilbud, som personen har aftalt sammen
med sagsbehandleren. ”Min Plan” skal give personen indsigt i og dermed ejerskab
over sit eget forløb.
Vi finder det bekymrende, at det af lovforslaget fremgår, at der foreslås endnu en
plantype – den helhedsorienterede plan for borgere med komplekse og
sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for
indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Af
lovforslaget fremgår, at den helhedsorienterede plan udarbejdes i stedet for ”Min
Plan”.
Vores erfaring er, at det er vigtigt for borgerne, at de ikke skal forholde sig til
forskellige typer af planer, forskelligt opbygning og layout. Vi vil derfor anbefale, at
”Min Plan” i stedet gøres mere fleksibel, således at den også kan håndtere
indholdet i en helhedsorienteret plan.
Allerød Kommune hæfter sig ved, at det af lovforslaget fremgår, at der skal
udvikles flere digitale løsninger til borgere og medarbejdere. Vi ser et stort behov
for, at disse løsninger koordineres og udvikles så de understøtter et
sammenhængende borgerforløb, og kan synliggøre en samlet plan for borgeren på
NOTAT
Allerød Kommune
Borgerservice
Bjarkesvej 2
3450 Allerød
http://www.alleroed.dk
Dato: 5. februar 2019
Side 2
en nem tilgængelig måde, digitalt og med visuelle elementer som giver et hurtigt
overblik.
Vi vil endvidere anbefale, at det af lovgivningen fremgår meget klart, hvad IT-
systemerne skal kunne håndtere og levere af oplysninger i forhold til ”Min Plan”
eller en helhedsorienteret plan. Det vil lette kommunikationen med IT-udbyderne
væsentligt. Vi har i forbindelse med Frikommuneforsøg II desværre ikke oplevet
interesse fra vore IT-udbyder i forhold til produktudvikling.
Allerød Kommune står gerne til rådighed for uddybning af vores høringssvar, hvis
det har interesse.
Med venlig hilsen
Morten Bøgelund Andersen
Direktør
7. februar 2019
J.nr. 19-2416
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
gyk@star.dk
sar@star.dk
hes@star.dk
star@star.dk
Svar på høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på
beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
samt udkast til konsekvenslovforslag
Ankestyrelsen har følgende bemærkninger:
Vi har noteret os, at de fleste af Ankestyrelsens forslag i forbindelse med
den tidligere interne høring er fulgt.
Om revalidering:
Vi henviser til vores bemærkninger i brev af 26. november 2018.
Det fremgår fortsat ikke af lovforslagets § 143, at revalidering skal
tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet så vidt muligt rettes mod
områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Der
fremgår fortsat heller ikke noget i bemærkningerne om udeladelsen heraf.
Vi foreslår, at ordlyden fra den gældende § 47, stk. 1 og 2, indsættes, eller
at det præciseres, hvorfor den udelades.
Det fremgår fortsat ikke af de foreslåede bestemmelser i (nu) §§ 147 og
148, at kommunen kan give tilskud til forsørgelse i en kortere periode.
Det fremgår dog fortsat af de specielle bemærkninger, at der er tale om en
videreførelse af de gældende regler med sproglige justeringer (s. 245).
Det fremgår også fortsat af de almindelige bemærkninger under punkt
2.21.2.5 om selvstændig virksomhed, at kommunen vil kunne give tilskud
til forsørgelse i en kortere periode. Det fremgår også, at kommunen i den
periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, skal følge sagen for at
sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt (s. 213).
2
Det er i de specielle bemærkninger til § 147 tilføjet, at støtteværdien af
rentefrit lån samt eventuelt tilskud til forsørgelse skal opgøres efter
retningslinjerne for beregning af bløde lån i henhold til den EU-retlige de
minimis-regel (…) (s. 245).
Vi anbefaler, at der skabes overensstemmelse mellem lovtekst og
lovbemærkninger.
Om økonomi
Vi henviser til vores bemærkninger i den interne høring, jf. brev af 9.
november 2018, hvoraf fremgår, at Ankestyrelsen umiddelbart vurderer,
at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen, da
der i vidt omfang er tale om en gennemskrivning af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og forenklingerne primært vedrører
kommunernes administration.
Venlig hilsen
Marianne Sinding
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf.: 70 11 30 70
Fax: 48 20 48 00
www.borger.dk · www.virk.dk
CVR-nr.: 43405810
Telefontid:
Mandag – onsdag: 8.00-16.00
Torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.30
1
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
8. februar 2019
.
Høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på
beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag
Ved mail den 14. januar 2019 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
fremsendt høring over forslag om ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og
forslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love.
AUB har gennemgået de fremsendte lovudkast, og takker for muligheden for at afgive
høringssvar.
AUB har taget de i lovudkastet foreslåede bestemmelser til efterretning og har alene
bemærkninger til den foreslåede forenkling af voksenlærlingeordningen. Forslaget har
til formål, at gøre ordningen mindre kompliceret at administrere for både borger,
virksomheder, erhvervsskoler og sagsbehandlere i jobcentret.
Den lettere administration skal kunne opnås ved, at alderskriteriet for
voksenlærlingeordningen rykkes frem til tidspunktet for indgåelse af
uddannelsesaftalen. Alderskriteriet vil forsat være 25 år, men personen vil skulle opfylde
alderskriteriet allerede ved uddannelsesaftalens indgåelse.
AUB skal gøre opmærksom på, at en sådan fremrykning af alderskriteriet medfører en
umiddelbart uhensigtsmæssig forskel på, hvornår arbejdsgiver vil være berettiget til
tilskud efter voksenlærlingeordningen henholdsvis til voksenelevrefusion fra AUB.
Forslaget vil konkret medføre, at der vil være situationer, hvor arbejdsgiver ikke vil være
berettiget til tilskud efter voksenlærlingeordningen men for samme person vil være
berettiget til voksenelevrefusion fra AUB. Dette vil være tilfældet for de personer, der
fylder 25 år i perioden mellem uddannelsesaftalens indgåelse og uddannelsens
påbegyndelse.
2
AUB skal bemærke, at denne uoverensstemmelse mellem tilskud efter
voksenlærlingeordningen og refusion efter AUB-loven, for borgere og virksomheder vil
kunne synes uforståelig og kompliceret, og vil dermed kunne opfattes som i strid med
formålet om at gøre ordningen mindre kompliceret.
Ud fra et teknisk-administrativt hensyn anbefales det derfor, at berettigelsen til tilskud
efter voksenlærlingeordningen følger af elevens alder på tidspunktet for
uddannelsesaftalens påbegyndelse. Det er AUB´s erfaring, at det vil være en markant
lettelse for virksomhederne, at opfyldelsen af alderskravet følger af starttidspunktet for
elevens praktik (uddannelsens påbegyndelse). Tidspunktet for aftalens indgåelse
registres kun sjældent, hvilket besværliggør en systemunderstøttet sagsbehandling.
Endvidere vil der kunne være tvivl om, hvilken dato der betragtes som
indgåelsesdatoen, f.eks. ved mundtlige aftaler.
Venlig hilsen
Maria Würtz
Underdirektør
CENTER FOR ARBEJDSMARKED
Dato: 8. februar 2019
Tlf. dir.: 4477 6500
Høringssvar fra Ballerup Kommune
Ballerup kommune har den 14.01.2019 modtaget høring om udkast til lovforslag
om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
samt udkast til konsekvenslovforslag med frist den 11.02.2019.
Ballerup Kommune støtter alle forslag, der kan bidrage til at beskæftigelsesindsat-
sen forenkles, så borgere mødes med fair krav og forståelige regler, og at der bliver
frigjort vigtige ressourcer i kommunerne til effektivt at hjælpe ledige i job og væk
fra offentlig forsørgelse.
Det var Ballerup Kommunes forhåbning, at der i forbindelse med forenklingen af
beskæftigelsesindsatsen, ville blive sat fokus på færre og mere enkle proceskrav.
Det er Ballerup kommunes vurdering, at udkastene til lovforslagene, i foreliggende
form, vil have en begrænset positiv indvirkning på beskæftigelsesindsatsen, samti-
dig med det indeholder en række indbyggede risici for fremme af uønsket adfærd.
Af samme grund bliver det helt centralt for den fremadrettede indsats at få klarhed
over, hvordan kommunerne skal kunne realisere kravet om at hjælpe ledige effek-
tivt i job og væk fra offentlig forsørgelse, når beskæftigelsesindsatsen i modsæt-
ning til aftalen og den erklærede intention, i realiteten ikke bliver mindre proces-
tung.
Side 2
I forhold til de konkrete forslag, er der kommentarer til følgende elemen-
ter:
1. § 28 Formål
2. § 31 Jobsamtaler inden for de første 6 måneder
3. § 37 Brug af anden aktør til ledige fleksjobvisiterede
4. § 57 Virksomhedspraktik
5. § 58 og § 59 Formålet med virksomhedspraktik
6. § 61 Varighed af virksomhedspraktik
7. § 69 Krav om forudgående periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v.
8. § 119 Fastholdelsesfleksjob
9. § 121 Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status
10. § 161 Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
11. § 175 Befordringsgodtgørelse m.v.
12. Fleksjob og ledighedsydelse
13. Voksenlærlingeområdet
14. Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
15. Udkastets opbygning af tilbudsviften
16. Udkast til konsekvenslovforslag
17. Frikommune
Herunder ses kommentarer til brug i forbindelse med høring om udkast til lov om
forenklet beskæftigelsesaftale:
Ad 1) Formål
§ 28
3) At personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, hurtigst muligt begynder på en studie-
eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår og hvis det ikke er
umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen
bliver klar til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.
For unge uden uddannelse skal vejen til arbejde og selvforsørgelse gå via uddan-
nelse.
 Ballerup kommune anser ovenstående som en skærpelse, hvor der ikke er
meget anerkendelse af, at job er målet for nogle unge for en periode førend
uddannelse er muligt som perspektiv.
Ad 2) Jobsamtaler inden for de første 6 måneder
§ 31 Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal første jobsamtale holdes se-
nest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
 Det foreslås, at reglen om, at visitationssamtalen skal ligge senest 7 dage
fra borgerens ansøgning om kontanthjælp, fjernes. I stedet skal træde poli-
tisk godkendte kvalitetsstandarder for en tidlig indsats med henblik på at få
borgeren i job så hurtigt som muligt. Denne ændring skal sikre, at det ikke
er antallet af dage, som er i fokus, men hensigten om at borgere hurtigst
Side 3
muligt bliver kaldt til en samtale i jobcentret med fokus på, hvordan borge-
ren kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen. Den nuværende visitations-
samtale er ikke i sig selv et redskab til arbejde, men en samtale med fokus
på at få målgruppevisiteret borgeren.
Ad 3) Brug af anden aktør til ledige fleksjobvisiterede
§ 37. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, har ret til at
blive henvist til anden aktør med henblik på etablering af fleksjob, når personen har
modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visitationen til
fleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinær be-
skæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledigheds-
ydelse i 6 måneder inden for 9 måneder. Perioder med ydelse under barsel medreg-
nes ikke.
Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og som job-
centeret i medfør § 74 c i lov om aktiv socialpolitik har vurderet fortsat opfylder be-
tingelserne for fleksjob, jf. § 116, skal henvises til anden aktør med henblik på
etablering af fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder in-
den for 18 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen
har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder
og derefter har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Peri-
oder med ydelse under barsel medregnes ikke.
Stk. 3. Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.
Stk. 4. Jobcenteret skal vejlede om retten til at blive henvist til anden aktør efter
stk. 1 og om henvisningen til anden aktør efter stk. 2.
 Det ønskes at kravet om, at der skal henvises til anden aktør og kravet om,
at henvisning til tilbud skal ske efter x-antal måneder på ledighedsydelses-
området fjernes. Dette med henblik på at kunne vælge den indsats, som
skaber mest progression for borgeren på det tidspunkt, hvor det giver mest
mening ud fra den enkelte borgers situation.
Ad 4) Virksomhedspraktik
§ 57
Det foreslås i stk. 2, at personer, omfattet af § 6, nr. 4 og 5, kan alene få tilbud om
virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.
Det drejer sig om uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet, som med forslaget vil kunne få virksomhedsprak-
tik som en indsats, der i forbindelse med uddannelsespålægget understøtter perso-
nens vej mod uddannelse på ordinære vilkår.
Forslaget er således en videreførelse af indholdet i de gældende regler med en ty-
deliggørelse af dels fastholdelsesaspektet for sygedagpengemodtagere og personer
i jobafklaringsforløb og dels af uddannelsesaspektet for uddannelseshjælpsmodta-
gere.
Side 4
 Ballerup kommune anser: ”Kan alene få” som en meget snæver formulering,
der begrænser muligheden for at anvende virksomhedspraktik med fokus på
job.
Ad 5) Formålet med virksomhedspraktik
§ 58. Tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afklare eller udvikle
personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare og bringe per-
sonen tættere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og
indgår i kollegiale sammenhænge, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, gives tilbuddet med henblik på, at
afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt af-
klare uddannelsesmål og bringe personen tættere på sit uddannelsesmål, ved at
personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.
§ 59. Ved indgåelse af aftale om virksomhedspraktik skal det præcise formål med
praktikken aftales mellem borgeren, virksomheden og jobcenteret. Det skal herun-
der så vidt muligt aftales, at praktikken kombineres med eller efterfølges af timer,
hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Ordinære løntimer skal finde
sted inden for en anden arbejdsfunktion, hvis de foregår sideløbende med praktik-
ken.
 I udkastets § 58, stk. 1, fremgår det, at virksomhedspraktik skal gives med
henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige
kompetencer samt afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at
personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammen-
hænge.
 Endvidere fremgår det, for personer der er omfattet af § 6, stk. 1, nr. 4 og
5, skal virksomhedspraktikken gives med henblik på, at afklare eller udvikle
personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare ud-
dannelsesmål og bringe personen tættere på sit uddannelsesmål, ved at
personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammen-
hænge.
 Udkastets § 59, stk. 1, lægger op til, at en aftale om virksomhedspraktik
skal præcisere formålet med praktikken, og det skal så vidt muligt aftales,
at praktikken kombineres med eller efterfølges af timer, hvor personen an-
sættes ordinært som lønmodtager. Med bestemmelsen gøres det klart, at
virksomhedspraktik skal bringe borgeren tættere på sit beskæftigelsesmål
og uddannelsesmål, og at en virksomhedspraktik så vidt muligt skal resul-
tere i, at borgeren opnår ordinære løntimer, hvilket Ballerup kommune støt-
ter fuldt ud.
Ad 6) Varighed af virksomhedspraktik
§ 61 Forslaget indebærer også, at der ikke længere vil være undergrupper af job-
og uddannelsesparate, som virksomhedspraktik kan vare op til 13 uger for, fordi de
ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at
Side 5
opnå beskæftigelse med løntilskud. Alle job- og uddannelsesparate vil således med
forslaget blive omfattet af 4-ugers begrænsningen.
 I udkastets § 61, stk. 1, nr. 1, lægges der op til, at virksomhedspraktik skal
have en maksimal varighed på 4 uger, uden mulighed for forlængelse. Va-
righedsbegrænsningen medfører en skærpelse for jobparate kontanthjælps-
modtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt job- og
uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-
grammet.
 Jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælps-
modtagere samt job- og uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet er som udgangspunkt længere væk fra ar-
bejdsmarked end dagpengemodtagere, da de i gennemsnittet har haft en
længere ledighedsperiode end dagpengemodtagere.
 Målgruppen skal i overvejende grad bruge længere tid på at kunne deltage i
konkrete arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge. Det er derfor
vigtigt, at det er muligt at forlænge virksomhedspraktikken, hvis en virk-
somhedspraktik skal oprettes med henblik på at afklare eller udvikle mål-
gruppens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare og bringe
dem tættere på sit job- eller uddannelsesmål.
 Af samme grund er det Ballerup kommunes opfattelse, at varighedsbe-
grænsningen på 4 uger både modvirker muligheden for at oprette virksom-
hedspraktikker, der kombineres med eller efterfølges af timer, hvor mål-
gruppen ansættes ordinært som lønmodtager, da målgruppen ikke når at få
fodfæste på virksomheden, og at formålet med praktikken i den praktiske
verden ikke kan nå at blive opfyldt på 4 uger, fx ”indgå i kollegiale sammen-
hænge”.
 Hvis formålsbestemmelsen i § 58, stk. 1, skal være realiserbar, bør varig-
hedsbegrænsningen for denne målgruppe holdes adskilt fra dagpengemod-
tageres gældende varighedsbegrænsning. I modsat fald skubber begræns-
ningen blot jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate uddan-
nelseshjælpsmodtagere samt job- og uddannelsesparate integrationsydel-
sesmodtagere uden for integrationsprogrammet længere væk fra arbejds-
markedet.
 Udkastet medfører, at kommunerne skal oprette flere virksomhedspraktikker
for samme borger for at kunne opfylde kravet i formålsbestemmelsen. Dette
vil medføre unødig administration hos både kommunerne og virksomhe-
derne.
 Det vil, efter Ballerup Kommunes opfattelse, være uheldigt hvis ikke gæl-
dende forlængelsesmuligheder for jobparate kontanthjælpsmodtagere, ud-
dannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt job- og uddannelsespa-
rate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet videre-
føres i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og en forenkling er
det ikke.
 Ballerup kommune finder det uhensigtsmæssigt at opstille en begrænsning
for de mange uddannelsesparate, der kan have behov for længere tid i
samme praktik, for at opnå en ønsket progression.
 Der savnes en mulighed for forlængelse eller, at de uddannelsesparate hører
under samme betingelser som de aktivitetsparate, så der er mulighed for at
Side 6
vurdere, om der er behov for kort eller længere praktik. Hovedparten af de
uddannelsesparate vil minde mere om de aktivitetsparate end de jobparate,
hvis vi sammenligner med kontanthjælp, der kun har to målgrupper at vur-
derer indenfor.
 I forhold til indhold i samtaler og Min plan, ligger der en nysgerrighed på,
om det bliver forenklet og mere frit eller om de samme krav vil snige sig ind
i bekendtgørelsen.
 Derudover en nysgerrighed på mentorindsatsen og forskellen på ikke læn-
gere at give det som tilbud, men som understøttende indsats og i nogle til-
fælde eneste igangværende indsats.
Ad 7) Krav om forudgående periode med offentlige forsørgelsesydelser
m.v.
§ 69. For at blive ansat med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere skal
personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 12, have modtaget visse offentlige forsørgel-
sesydelser m.v. i en forudgående periode på mindst 6 måneder, jf. regler fastsat i
medfør af § 10.
Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, skal personer
omfattet af § 6, nr. 6-8, have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i
en forudgående periode på mindst 6 måneder, jf. regler fastsat i medfør af § 10.
Stk. 3. Uanset stk. 1, og 2, gælder der ikke et krav om forudgående periode med
offentlige forsørgelsesydelser m.v., hvis personen
1) ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere ni-
veau,
2) er over 50 år eller
3) er enlig forsørger.
 For at fastholde borgernes arbejdsidentitet og bevare borgernes tilknytning
til arbejdsmarkedet foreslås det at fjerne kravet om 6 mdr.’s krav om ledig-
hed i forhold til bevilling af løntilskud, og indføre, at løntilskud kan bevilges
med det samme, en borger får bevilget kontanthjælp. Hermed kan man
også fjerne de 3 dispensationsregler under hensyntagen til et skøn for den
enkelte borger. Dette med henblik på, at løntilskud, sammen med andre
virksomhedsrettede indsatser, vurderes gavnligt for borgerens tilbageven-
den til job. Det har derudover vist sig, at det i praksis er svært at hånd-
tere/beregne, hvorvidt borgeren opfylder kravet om 6 måneders ledighed,
bl.a. som følge af, at borgeren nu har mulighed for at forlænge dagpenge-
retten ved optjente ordinære timer.
Ad 8) Fastholdelsesfleksjob
§ 119. En person kan kun blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads,
hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder un-
der overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3. Den på-
gældende skal endvidere opfylde betingelserne for fleksjob.
Side 7
Stk. 2. Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter de sociale
kapitler eller på særlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysnin-
ger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan ud-
føre, og hvilke konkrete skånehensyn der er aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere
dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet
job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.
 Der ønskes en lempelse af formkravene til dokumentationen i forbindelse
med ansættelse i fleksjob på hidtidige arbejdsplads. Ballerup kommune fore-
slår, at det fremadrettet er jobcentret, som følger op med arbejdsgiver og
sikrer, at det er dokumenteret i sagen, hvordan arbejdsgiver har forsøgt at
fastholde borger i minimum 12 måneder, men at der ikke behøver at ligge
en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og borger eller en egentlig skriftlig re-
degørelse fra arbejdsgiver, da dette kræver unødvendigt meget administra-
tion mellem jobcenter og virksomhed.
Ad 9) Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status
§ 121. Jobcenteret skal sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt
i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Jobcenteret skal
følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ år i fleksjob-
bet, herunder vurdere, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.
Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2½ år fra seneste opfølgning.
Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Arbejdsgive-
ren inddrages efter behov.
 Af hensyn til at kunne tilrettelægge et individuelt forløb med udgangspunkt i
borgerens situation, ønskes der fleksibilitet ift. hvornår og hvordan, der af-
holdes jobsamtaler. Lovteksten ønskes derfor ændret fra hver 3. måned til 4
samtaler indenfor en 12 måneders periode. Ligeledes ønskes det, at der ef-
ter en konkret og individuel vurdering kan afviges fra kravet om personlig
samtale.
Ad 10) Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
§ 161. Jobcenteret kan give tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med
ansættelse af en person uden løntilskud.
Stk. 2. Tilskud kan gives til udgifter ved opkvalificering af
1) personer, der er omfattet af § 6, nr. 1 og 2, og som forud for ansættelsen i
mindst 12 måneder har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. reg-
ler udstedt i medfør af § 10, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har
særlig risiko for at blive langtidsledig.
2) personer, der er omfattet af § 6, nr. 3-5, og som forud for ansættelsen i mindst
6 måneder har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt
i medfør af § 10,
Side 8
3) personer, der er omfattet af § 6, nr. 2 og 3, og som efter aftale med de forhand-
lingsberettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på
grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer, og
4) personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11.
Stk. 3. Det er en betingelse for at give tilskud til opkvalificering, at opkvalificerin-
gen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, fx i
form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den
enkelte arbejdsgiver.
Stk. 4. Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgive-
rens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede
udgifter.
 Det undres, at man med en forenklingsreform fortsat ønsker at detailstyre
Jobcentrene i den grad.
 Hvorfor alt det med ledighed i så og så mange måneder? Hvis vi ikke læn-
gere får statsrefusion på aktivitetsmidler for hovedparten af målgrupperne,
hvorfor har vi så ikke frihed til at tage en vurdering af, at en bestemt opkva-
lificerings indsats kan føre til ansættelse = sikre selvforsørgelse og bespa-
relse på løbende ydelser.
 Det ønskes formuleret mere lig § 162
Ad 11) Befordringsgodtgørelse m.v.
§ 175. Personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i tilbud efter kapitel
11-14, eller jobrettet uddannelse efter kapitel 9, har ret til befordringsgodtgørelse,
når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen
gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbeta-
les for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Personer, der er omfattet
af § 6, nr. 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11-14 kan efter en konkret
vurdering få godtgørelse efter denne bestemmelse. Personer, der er omfattet af §
6, nr. 1-5 og 12, og som ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver efter
kapitel 12, kan ikke få befordringsgodtgørelse.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i tilbud efter kapitel
11-14 eller jobrettet uddannelse efter kapitel 9, har ret til den faktiske udgift til be-
fordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Personer, der er omfattet af § 6, nr. 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel
11, 13 og 14 kan efter en konkret vurdering få dækket faktiske udgifter til befor-
dring efter denne bestemmelse.
 Det undrer Ballerup kommune, at både stk. 1 og stk. 4, at førtidspensioni-
ster ikke kan få godtgørelse efter en konkret vurdering på lige fod med de
selvforsørgende. Vi har ind imellem sager, hvor de gerne vil prøve sig selv af
fx i en praktik. Eller hvor vi prøver dem af, under mistanke om at de har ar-
bejdsevne.
Side 9
Ad 12) Overordnet fleksjob og ledighedsydelse
 En forenkling på fleks/ledighedsydelse området havde været at ensarte fleks
og ledighedsydelse noget mere. På ledighedsydelse laver man revurdering
ift. om borger fortsat er i målgruppe for fleksjob iht. LAS og på fleks borgere
laver man status efter 4½ år (den kommende § 121 stk. 3). Derudover så
undrer vi os over, at man fastholder opfølgning pr. 2½, hvor der skal tages
stilling til om den borger fortsat opfylder betingelserne for fleksjob (kom-
mende § 121, stk. 1) og at der så er et særskilt krav om status efter 4½ år,
hvor det så vurderes om borger kan overgå til ordinær beskæftigelse eller
skal forblive i fleksjobordningen. Umiddelbart anses opfølgningen og 4½ års
status to sider af samme sag. En forenkling havde været, at man fortsat sin
løbende opfølgning, men at man senest ved 4½ år tog stilling til, om borger
skulle forblive i fleksordningen ved tildeling af et nyt midlertidigt fleksjob el-
ler et permanent fleksjob.
 Vi kan stadig undres på delen med fastholdelses fleksjob §119 – der er in-
gen ændringer for så vidt, men heller ingen forenkling, her tænkes helt til-
bage til reformen i 2013
 Hvorfor skal det være så ”vanskeligt” at fastholde i fleksjob, at der skal do-
kumenteres i det omfang fra arbejdsgiverens side for de forudgående 12
måneder. Hvis Jobcenter ligger inde med dokumentation for fleksjob niveau i
arbejdsevnen, er det så ikke bare godt, at der findes en løsning med ar-
bejdsgiver - Særligt når der er højere ledighed blandt fleksjobbere?
Ad 13) Overordnet voksenlærlingeområdet
Der er fremsat et Lovforslaget om at ufaglærte kan få betalt grundforløbet under
uddannelse til en erhvervsuddannelse. Dette med henblik på at starte i voksenlær-
linge forløb, såfremt de har været ledige i mere end 6 måneder.
Ballerup kommune tilslutter sig generelt de forslag til forenkling der er lagt op til på
Voksenlærlingeområde. Vedtages lovforslaget, ønsker vi at få belyst følgende:
 hvad der er tænkt hvis den lediges grundforløb løber ud over dagpenge
perioden,
 om den lediges dagpengeperiode kan forlænges så den matcher
grundforløbet,
 om den ledige fritages for Carens perioder under grundforløbet,
 om den ledige er fritaget for jobsøgning under grundforløbet.
Ad 14) Udkast til konsekvenslovforslag
Det er Ballerup kommunes generelle opmærksomhed, at forenklingen i sin helhed
ikke står mål med de forenklinger, der åbner sig i lovgivningen og at der fortsat er
et behov for en forenkling af indsatsen for at sikre bedst mulig indsats over for de
ledige borgere.
Side 10
 Der ses behov for en præcisering i forhold til, hvornår og i hvilke intervaller
ministeren kan ændre fokusmål.
 Der ses et behov for udstilling af data så kommunerne selv kan følge deres
risiko for tilsyn på de enkelte fokusmål – målt i relation til øvrige kommuner
 Der ønskes en præcisering i forhold til, hvorvidt det altid vil være kommuner
i Tilsyn fordi de alene ligger nederst i benchmarch og ikke nødvendigvis fordi
der er dårlige resultater.
 Flere målinger har igennem årene vist, at spredningen mellem enkelte mål
er meget lille.
Udkastets § 22 b
Ballerup Kommune bifalder hovedtanken i aftalen om, at etablere et system
med frihed under ansvar. Sådan at forstå, at manglende effekter har en konse-
kvens ud over de allerede økonomiske. Det er desværre ikke sådan en model
udkastet lægger op til.
Udkastets § 22 b lægger op til, at kommunerne underlægges et skærpet tilsyn,
hvis kommunerne ikke lever op til beskæftigelsesministerens fastsatte resultat-
mål, og i et gennemsnit over de sidste 12 måneder ikke lever op til de fastsatte
fokusmål, jf. § 22 a.
Det er Ballerup kommunes opfattelse, at § 22 b ikke understøtter aftalen om en
forenklet beskæftigelsesindsats, idet de kommuner som ikke lever op til det
fastsatte resultatmål, men alene lever op til de fastsatte fokusmål, ikke bliver
omfattet af skærpet tilsyn.
Denne opfattelse bliver underbygget af, at der i udkastets §§ 22 d - 22 f omta-
ler fokusmålene, hvilket betyder, at når først en kommune er kommet under
skærpet tilsyn, kan kommunen alene fritages fra dette skærpede tilsyn, ved at
opfylde fokusmålene og uanset efterfølgende gode resultater.
Der skabes incitament for, at kommunerne kun har opmærksomhed på proces-
kravene, og ikke på effekten af den indsats som kommunerne iværksætter, da
en indsats med god effekt, vil være mere omkostningskrævende end indsatser,
der iværksættes alene for at opfylde processuelle krav. Det vil sige, at en kom-
mune, der vil skabe sig ”ro” belønnes for at oprette samtale og aktivringsfabrik-
ker i form af billige kommunale aktiveringshuse. Ballerup Kommune skal anbe-
fale at andet led udgår af § 22b, ligesom det anbefales, at bedre effekter sam-
men med opfyldelse af fokusmål bliver en forudsætning for, at §§ 22 d – 22 f
anses for opfyldt.
Det vil, efter Ballerup Kommunes opfattelse, have en mere positiv effekt, hvis
kommunerne underlægges skærpet tilsyn, når de ikke lever op til resultatmålet.
Endvidere skal det alene være muligt, at fritages fra skærpet tilsyn, når kom-
munerne igen lever op til både resultatmål og fokusmål.
Side 11
Endelig skal Ballerup Kommune tale for fastholdelse af den såkaldte dialogsty-
ring, hvor samarbejdet og den frie, åbne og tillidsfulde dialog imellem arbejds-
markedskontoret og kommunerne fastholdes. Kommunens opfattelse er, at me-
get god mulighed for påvirkning af indsatsen går tabt, når vi først kommer i
kontakt med arbejdsmarkedskontoret, givet der opstår formelle problemer.
Det er håbet, at rollen som sparringspartner kan opretholdes evt. igennem de
administrative rammer for kontorernes arbejde. Værdien heraf kan ikke over-
vurderes slet ikke for små kommuner med begrænset analytisk kapacitet.
Afslutningsvis skal det fastslås, at grundideen i aftalen om frihed under ansvar,
i kommunens optik vil skabe en ansvarlighed og respekt for indsatsen, der sam-
let vil løfte denne ud over, hvad der kan forventes, hvis der i stedet opbygges
et centralt og omkostningsfyldt tilsyns- og kontrolregime med vægten på pro-
ceskrav.
Ad 15) Kommentarer til brug i forbindelse med høring om udkast til lov om
forenklet beskæftigelsesaftale, Sekretariatet for Frikommunenetværk, En
plan
Følgende elementer harmonerer fint med fritagelserne i vores forsøgs-
ramme:
 Der er fokus på ensretning henover målgrupper – herunder også fokus på
smidige og logiske overgange fra en målgruppe til en anden målgruppe
 Der er taget højde for, at beskæftigelse kan drives fra andre steder i kom-
munen for: 1) unge omfattet af den sammenhængende ungeindsats. 2) bor-
gere omfattet af Lov om Én Plan
Opmærksomhedspunkter, som vil være gode fortsat at adressere i STAR
er:
 Det er positivt med flere og bedre digitale løsninger til borgere og medarbej-
dere – der bør dog være et skarpt fokus på, at udviklingen af digitale løsnin-
ger koordineres med udviklingen af digitale muligheder i de sammenhæn-
gende borgerforløb for borgere med mange kontaktpunkter i kommunen jf.
arbejdet med implementering af Ny Hovedlov på baggrund af principaftale:
Sammen med Borgeren – en helhedsorienteret indsats. (og andre sammen-
hængende indsatser, som fordrer nye digitale løsninger (fx ungeindsatsen)
 Der lægges op til at ALLE skal bruge ’Min Plan’ – Her rettes opmærksomhed
på, at borgere omfattet af Lov om Én Plan er fritaget fra Min Plan. I Frikom-
muneforsøget registrerer sagsbehandlere fortsat i Min Plan, hvilket er et
uhensigtsmæssigt dobbeltarbejde. Der skal findes en løsning for enkel og
smidig registrering i henhold til Lov om Én Plan. Dette bør afspejles i Be-
skæftigelseslovgivningen
 Det er positivt at det ekspliciteres at beskæftigelsesloven skal ses i relation
til Sammenhængsreformen – samtidig beskrives beskæftigelsesloven som
’en ny hovedlov’ – dette er uhensigtsmæssigt i forhold til at Loven over prin-
Side 12
cipaftalen, Sammen med Borgeren – en helhedsorienteret indsats også kal-
des ’en ny hovedlov’. Det bliver forvirrende at navigere i - i et i forvejen
yderst komplekst lovsæt.
 Generel større fokus på at kapitler om særligt udsatte koordineres i forhold
til den kommende hovedlov (den om sammenhængende indsatser i relation
til sammenhængsreformen)
 Generelt større fokus på at beskæftigelseslov og lov om sammenhængende
ungeindsats koordineres
Kommentar til manglende kapitel om relation til Frikommunerne
Der ikke kan gives høringssvar på dette kapitel, da vi ikke kender det eksakte ind-
hold, da dette er tomt.
08.02.19
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Høring om udkast til ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
samt udkast til konsekvenslovforslag.
Daghøjskoleforeningen takker for muligheden for at kommentere på dette lovkompleks.
Foreningen er generelt positiv over for mange af de ændringer, som lovforslaget indebærer.
Vi skal overordnet fremhæve:
• at delvis selvforsørgelse/få løntimer tydeligt bliver et anerkendt mål for udsatte ledige
• at det tydeliggøres, at indsatsen skal være individuelt tilrettelagt og målrettet den en-
kelte persons behov og muligheder, at der skal være sammenhæng med evt. sociale og
sundhedsmæssige indsatser samt, at der skal tages hensyn til den enkeltes helbred.
• at det bliver tydeliggjort at forskellige tilbud kan kombineres efter behov, herunder med
ordinære løntimer.
Det er vores opfattelse at disse præciseringer gør lovens målsætning mere realistisk ift. den
indsats, der er behov for, når det gælder de forskellige udsatte målgrupper, som daghøjskoler-
ne har erfaring med.
Foreningen ser det som meget positivt, hvis der bliver bedre muligheder for at kombinere til-
bud om vejledning og opkvalificering med andre tilbud og med ordinære løntimer. Vi ser blandt
andet gode perspektiver i at kunne kombinere vejlednings og opkvalificeringstilbud med små
jobs.
Foreningen er tilfreds med at varighedsbegrænsningen for vejlednings- og opkvalificeringsfor-
løb på 6 uger for dagpengemodtagere og selvforsørgende fjernes.
Vi har noteret os, at det tydeligt markeres at virksomhedsrettede indsatser prioriteres højere
end vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Vi ønsker for god ordens skyld at understrege, at nok
er virksomhedsrettede tilbud i gennemsnit de mest virksomme, men at vejlednings- og opkvali-
ficeringstilbud for nogle ledige og målgrupper er helt nødvendige for en effektiv indsats.
Dette afspejler lovforslaget også, men vi oplever, at der er jobcentre, der har nedprioriteret vej-
lednings- og opklaringsforløb så meget, at det er problematisk i forhold til udsatte målgrupper.
Digitalisering af kontaktforløb mv.
En af de større ændringer, forslaget lægger op til, er, at de ledige i høj grad skal administrere sig
selv digitalt.
Vi skal her først og fremmest opfordre til, at man giver sig tid til at få opbygget et godt og ro-
bust system, som er enkelt at anvende, inden man ruller det ud i fuld skala og inden man tager
forventede effektiviseringsgevinster hjem.
Vi skal desuden opfordre til at man i høj grad er opmærksom på de problemer, som nogle ledi-
ge vil opleve i forbindelse med digitaliseringen.
For mange vil et digital kontaktforløb være en forenkling, men for andre vil det være en udfor-
dring og et yderligere pres i en udsat situation. Vi anerkender, at der er taget højde for at ledi-
ge, der er fritaget for digital administration også er fritaget her. Men der er derudover en stor
gruppe ledige, der har usikre skriftlige og digitale kompetencer. De risikerer at komme til at be-
gå fejl, som i denne sammenhæng kan have uoverskuelige konsekvenser for den deres liv.
Det er vigtigt, at det prioriteres, at jobcenteret har beredskab til at hjælpe usikre it-brugere og
at de ledige kan have tillid til, at de bliver mødt med en indstilling om, at fejl der er sket pga.
uheld eller misforståelser, kan rettes.
Forenkling
Vi er helt enige i intentionen om forenkling af lovgivningen, og det er vores vurdering, at forsla-
get som helhed indeholder forenklinger, der betyder noget for omfanget af den kommunale
administration. Men ligefrem enkelt er det jo ikke, og det er Foreningens indtryk, at reglerne
for indsatsen på tværs af målgrupper godt kunne harmoniseres endnu mere.
Hvorfor skal personer i fleksjob og førtidspensionister f.eks. ikke kunne få tilbud om vejledning
og opkvalificering? Det er jo målgrupper, der er præget af meget store forskelle mht. individuel-
le behov, hvorfor der i nogle tilfælde kan være brug for et skræddersyet vejlednings- og opkvali-
ficeringsforløb for at forbedre personens muligheder på arbejdsmarkedet.
Foreningen kan helt tilslutte sig de forenklinger, der vedrører mindre rigide regler for de ledige,
herunder blandt andet at man ikke skal være aktivt arbejdssøgende, når man skal starte på
f.eks. job, uddannelse eller barsel inden for 6 uger.
Et par bemærkninger om høringsmaterialet
Materialet er omfattende, hvilket der er gode grunde til.
Vi oplever imidlertid også at det er unødvendigt svært at orientere sig i.
Det gælder især bemærkningerne, hvor overgangen mellem gennemgang af hhv. de gældende
og de foreslåede regler kunne have været tydeligere markeret – f.eks. med kursivering af Det
foreslås, således som det ofte ses i lovforslag.
Der, hvor der er tale om uændret videreførelse af gældende regler, kunne dette desuden med
fordel være anført som indledning til bemærkningernes gennemgang af et givet forslag, i stedet
for som afslutning på denne.
Der er tale om enkle greb, som vil øge læsevenligheden markant.
Med venlig hilsen
På Daghøjskoleforeningens vegne
Randi Jensen
sekretariatsleder
rj@daghojskoler.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S Århus, den 6. januar 2019
Høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om aktiv
beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag
Danmarks Vejlederforening (DVF) takker for muligheden for at afgive høringssvar på udkastet til
lovforslag. DVF har følgende bemærkninger til udkastet:
Overordnet finder DVF det positivt, at der med lovforslaget saneres i et komplekst område. Den
overordnede intention bifaldes, herunder forslaget om færre proceskrav og ensartethed på tværs af
målgrupper i jobcentret, forenkling af voksenlærlingeordningen, samt en tiltrængt gennemskrivning
af loven.
Vedr. Forslag til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Afsnit 2, Kapitel 4, § 12: Formuleringen
”Jobcentret kan tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning …”, mener DVF bør
ændres til ”Jobcentret skal tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning …”.
Begrundelsen herfor er, at voksenvejledningen er spredt, uensartet og vanskeligt tilgængelig for
(også) denne gruppe af voksne. Derfor er det af stor vigtighed, at jobcentrene forpligtes til at tilbyde
professionel og kvalificeret job- og uddannelsesvejledning også til denne målgruppe.
Med venlig hilsen
på Bestyrelsens vegne
Carla Tønder Jessing
Formand
1
12-02-2019
EMN-2019-00269
1258876
Christian Hallenberg
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
Sendt pr mail til: gyk@star.dk, sar@star.dk,
hes@star.dk og star@star.dk
Høringssvar vedrørende høring om udkast til lovforslag om ny
hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag
Danske Regioner har modtaget høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov
på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast
til konsekvenslovforslag af 14. januar 2018. Vi takker for muligheden for at
afgive høringssvar i ovennævnte høring.
Danske Regioner finder, at lovforslaget om forenkling af
beskæftigelsesindsatsen har en række positive elementer. Vi er positive overfor
forslaget om, at der er ens regler på tværs af målgrupper og større
medbestemmelse for borgere og sagsbehandlere i forhold til indholdet i de
individuelle samtaler. Vi mener ligeledes, at det er relevant, at der foreslås en
præcisering af, at sygemeldte i et ansættelsesforhold kan bevilges
virksomhedspraktik med henblik på arbejdsfastholdelse evt. i en kombination
med gradvis tilbagevendende til medarbejderens arbejdsfunktion.
Der er dog også en række opmærksomhedspunkter, hvor vi ligeledes gerne så
man foreslog ændringer, nu hvor der sker en omfattende ændring af
hovedloven på beskæftigelsesområdet.
Vi finder det beklageligt, at forligspartierne i forsøget på at forenkle
beskæftigelsesindsatsen, ikke samtidig benytter lejligheden til at forenkle
dokumentationskravene omkring fastholdelsesfleksjob, som er komplekse og
svære at fortolke for både arbejdsgivere, borgere og jobcentre. Efter vores
vurdering ville det ligeledes være hensigtsmæssigt, at der i det forenklende
arbejde blev stillet forslag om en indskærpelse over for jobcentrene i forhold til
vejledningsforpligtelsen i forhold til muligheden for fastholdelsesfleksjob samt
en ensartet og tidlig drøftelse af muligheden for netop et fastholdelsesfleksjob.
Danske Regioner savner ligeledes en forenkling i forhold til
ansættelsesproceduren ved ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere jf. LAB § 72.
2
Et forslag til en revideret ansættelsesprocedure kunne være:
1) Virksomheden ansøger kommunen om at ansætte en specifik borger i
løntilskud.
2) Når virksomheden har angivet, at der er tale om en offentlig virksomhed
(eller selvejende institution med minimum 50 % i offentligt tilskud) og
har indtastet borgens cpr. i VITAS, beregnes timetallet automatisk på
baggrund af de oplysninger om borgerens ydelse, der allerede er kendt
af systemet.
3) Virksomheden kan således umiddelbart se det timetal, der kan
bevilliges, hvorefter jobcentret kan fremsende en bevilling med det
endelige timetal til virksomheden, der udfærdiger et ansættelsesbrev til
borgeren.
Den foreslåede procedure er i overensstemmelse med regeringens
sammenhængsreform, hvor der tilsigtes en reduktion af bureaukrati på tværs
af den offentlige sektor, da den foreslåede procedure vil spare offentlige
arbejdstimer.
Høringssvaret er fremsendt med forbehold for politisk behandling i Danske
Regioners bestyrelse.
Venlig hilsen
Signe Friberg Nielsen
Danske SOSU-skoler & B-SOSU
Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K
tlf. 42 41 35 01, e-mail: lederforeningen@sosu.dk & b-sosu@sosu.dk 1
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
København, den 7. februar 2019
Fælles høringssvar til høring over udkast til lovforslag om Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt
udkast til konsekvenslovforslag
Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social-og sundhedsskoler kvitterer hermed for
invitationen til at afgive høringssvar til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i høring over udkast til
lovforslag om Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag.
Idet der henvises til reglerne i § 5 a, stk. 4 i lov om erhvervsuddannelser, der forhindrer en ansøger i at søge
optagelse til grundforløbets 2. del mere end 3 gange, anbefales det, at der i lovforslagets § 30 om
udstedelse af uddannelsespålæg for dagpenge- og uddannelseshjælp-modtagere, indføjes en passus om, at
jobcentret skal tilbyde personer, der omfattet af de nævnte regler i § 5 a, bistand til at opnå en
uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbets 2. del - jf. bestemmelserne herom i § 5 b i lov om
erhvervsuddannelser.
For så vidt angår de foreslåede ændringer i kapitel 23 om Tilskud til arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftale med voksne (Voksenlærlingeordningen) noterer foreningerne sig med beklagelse, at der
ikke er etableret en mulighed for undtagelsesbestemmelser for de arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftale med elever indenfor social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistent
uddannelse.
I den sammenhæng ønsker foreningerne at påpege, at fastsættelse af undtagelsesbestemmelser for visse
personer, der er omfattet af integrationsprogrammet og for modtagere af integrationsydelse, formentligt
kunne medvirke til at lette adgangen til at etablere et selvforsørgelsesgrundlag for denne målgruppe. Det
anbefales derfor at overveje tilføjelse af sådanne undtagelsesbestemmelser for en nærmere defineret del
af målgruppen.
Herudover har foreningerne ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag og i øvrigt heller
ikke bemærkninger til det fremsendte udkast til konsekvenslovforslag.
Med venlig hilsen
På foreningernes vegne
e.b.
Michael Kümmel
chefkonsulent
Ved brev af 14. januar 2019 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
anmodet om Datatilsynets bemærkninger til ovenstående udkast.
Efter telefonsamtale af 25. januar 2019 med Gyda Kaptain og e-mail af 28.
januar 2019 til Datatilsynet, har tilsynet afgrænset sit høringssvar til at omfat-
te følgende områder:
• Kapitel 30 i LAB
• Afsnit 2.29.2 med underafsnit, afsnit 6.11 (side 294-295), af-
snit 4 og afsnit 10 (de sidste to afsnit på side 297) i de alminde-
lige bemærkninger til LAB
• De specielle bemærkninger til § 30, i LAB
• Afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til konsekvenslov-
forslaget
1. Datatilsynet skal i den anledning bemærke følgende vedrørende LAB:
1.1. I afsnit 2.8.2.4. i de almindelige bemærkninger og de specielle bemærk-
ninger til § 46, i LAB henvises til definitionen på et samtykke i persondatalo-
ven.
Datatilsynet bemærker hertil, at persondataloven pr. 25. maj 2018 er blevet
ophævet og erstattet af databeskyttelsesforordningen1
og databeskyttelseslo-
ven2
.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
2
Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S
Sendt til: gyk@star.dk, sar@star.dk,
hes@star.dk, star@star.dk
Kopi til: jm@jm.dk
8. februar 2019 Høring over forslag til ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og
forslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, in-
tegrationsloven og forskellige andre love (konsekvenslovforslag)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
E-mail dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2019-11-0190
Dok.nr. 65922
Sagsbehandler
Lise Fredskov
2
Definitionen på et databeskyttelsesretligt samtykke findes herefter i databe-
skyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11.
1.2. I afsnit 4.2. i de almindelige bemærkninger til LAB henvises til afsnit
2.32.3.2.1 og 2.32.3.2.2.
De nævnte afsnit ses ikke at fremgå af de almindelige bemærkninger til LAB.
1.3. I afsnit 4.3. i de almindelige bemærkninger til LAB redegøres for dataan-
svaret for behandling af personoplysninger på Jobnet og det fælles it-baserede
datagrundlag.
Ud fra det anførte står det ikke Datatilsynet klart, hvordan fordelingen af da-
taansvaret er imellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og de
enkelte offentlige myndigheder.
Datatilsynet skal derfor anbefale, at fordelingen af dataansvaret imellem Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og de enkelte offentlige myndighe-
der præciseres yderligere.
1.4. I afsnit 4.4. i de almindelige bemærkninger til LAB henvises på s. 284 til
oplysningspligten i databeskyttelsesforordningen. I den forbindelse henvises
der flere steder til forordningens artikel 9.
Datatilsynet skal gøre opmærksom på, at den dataansvarliges oplysningspligt
ved indsamling af oplysninger fra andre end den registrerede er reguleret i
forordningens artikel 14 – og ikke artikel 9.
I bemærkningerne redegøres desuden for, hvorfor der ikke skal ske underret-
ning af de registrerede i forbindelse med arbejdsgiveres eller selvstændigt
erhvervsdrivendes anmodning om udbetaling af løntilskud til fleksjob via
Nemrefusion.
Datatilsynet skal i den anledning henstille til, at det uddybes yderligere, på
hvilket grundlag vurderingen om, at der ikke behøver at ske underretning af
den registrerede, er foretaget. Herunder bør der henvises til den bestemmelse i
databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven, som det vurderes,
finder anvendelse.
1.5. I de specielle bemærkninger til § 30, stk. 7, i LAB fremgår, at den fore-
slåede underretning fra jobcenteret til uddannelsesinstitutionen som hidtil kan
ske uden samtykke fra personen, således at kommunen kan iværksætte men-
torstøtte, hvis der er behov for dette.
Det fremgår endvidere, at:
”Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 21 b, stk. 7.
Det fremgår dog ikke af den foreslåede bestemmelse, at underretningen kan finde sted
3
uden samtykke fra den unge. Dette skyldes, at behandlingen (videregivelsen) af oplys-
ninger skal finde sted i overensstemmelse med behandlingsreglerne i databeskyttelses-
forordningen.”
På baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings gennemgang i
øvrigt af den omhandlede underretnings overensstemmelse med databeskyt-
telsesreglerne, og at denne kan ske uden samtykke fra den registrerede, står
betydningen af det ovenfor anførte afsnit ikke Datatilsynet klart.
1.6. Af den foreslåede § 131, i LAB fremgår, at:
”Opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger
om afgørelser efter §§ 128 og 129 samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik,
når en person anmoder om tilskud efter §§ 123, 124 og 126. Dette kan ske uden forud-
gående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at
indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysnin-
gerne.”
I de specielle bemærkninger til § 131, i LAB fremgår bl.a., at:
”Forslaget til bestemmelse indebærer, at hvis en person ikke giver samtykke til, at op-
lysningerne kan indhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode
om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om afgørelser efter for-
slagene til §§ 128 og 129 samt §§ 10 b og c i lov om aktiv socialpolitik, der fortsat er
nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til
den konkrete afgørelse efter de nævnte bestemmelser. Dette vil kunne være oplysnin-
ger om, at borgeren tidligere har fået en afgørelse efter forslagene til §§ 128 og 129
eller §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik og dermed også, at den pågældende
tidligere har fået fx tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”
Datatilsynet skal i den anledning bemærke, at det ikke står Datatilsynet klart,
hvorvidt der i bestemmelsen og bemærkningerne henvises til et databeskyttel-
sesretligt samtykke.
Det er desuden uklart, med hvilken hjemmel i databeskyttelsesforordningen
eller databeskyttelsesloven opholdskommunens indsamling af personoplys-
ninger – uden samtykke – kan finde sted.
Hvis der henvises til et databeskyttelsesretligt samtykke, skal Datatilsynet
oplyse, at tilsynet finder det uhensigtsmæssigt, at der først skal forsøges ind-
samlet personoplysninger på baggrund af den registreredes samtykke, hvis en
anden behandlingshjemmel i øvrigt er mere passende. Her henses særligt til
det oplyste om, at der, uanset om der foreligger et samtykke, kan indsamles de
omhandlede personoplysninger.
2. Datatilsynet skal endvidere bemærke følgende vedrørende udkastet til kon-
sekvenslovforslaget:
4
2.1. Det fremgår af den foreslåede § 15, stk. 1, i lov om kompensation til han-
dicappede i erhverv (lovforslagets § 6, nr. 8), at:
”Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private
arbejdsgivere til personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannel-
sens afslutning og som mangler erhvervserfaring inden for det område, som uddannel-
sen kvalificerer til.”
Det fremgår herudover af afsnit 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til kon-
sekvenslovforslaget, at:
”[…] Underretningen vil ikke indeholde oplysninger om, at der er tale om en person
med handicap, der ansættes, men hvis løntilskudsperioden rækker ud over personens
dagpengeperiode vil arbejdsløshedskassen kunne udlede, at der er tale om løntilskud
efter § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.”
Der redegøres i bemærkningerne i denne forbindelse for, at videregivelsen af
personoplysninger mellem jobcenter/kommune og arbejdsløshedskassen om
løntilskudsansættelsen vil kunne finde sted i overensstemmelse med databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Datatilsynet skal herefter bemærke, at det er tilsynets umiddelbare vurdering,
at der vil være tale om følsomme personoplysninger, hvis arbejdsløshedskas-
sen ud fra det oplyste kan udlede, at der er tale om løntilskud efter § 15 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv mv. Således vil arbejdsløsheds-
kassen ud fra det oplyste kunne udlede, at den registrerede er handicappet,
hvilket er at anse for en følsom personoplysning.
På denne baggrund skal Datatilsynet henstille til, at Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering i bemærkningerne forholder sig til, hvorvidt der i dette
tilfælde kan ske videregivelse i overensstemmelse med databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven, og i givet fald med hvilken hjemmel det-
te kan finde sted.
3. Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at databeskyttelsesforordningens og data-
beskyttelseslovens bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med behand-
linger af personoplysninger, der sker som følge af LAB og konsekvenslov-
forslaget.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Lise Fredskov
5
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Den 7. februar 2019S
E-mail: mf@etf.dk
Høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag
Ergoterapeutforeningen takker for muligheden for at kommentere lovforslagene.
Formålet med lovforslagene er at forenkle beskæftigelseslovgivningen. Den am-
bition vil vi i Ergoterapeutforeningen gerne kvittere for. Der er behov for mere
gennemskuelige regler på beskæftigelsesområdet.
Vi havde imidlertid gerne set, at lovforslagene i højere grad understøttede kom-
munernes indsatser for at få ledige med problemer udover ledighed tættere på
job og uddannelse. Der er enkelte anslag til det i lovforslagene, særligt i delene
vedrørende udmøntningen af satspuljen for 2019 om handicap og beskæftigelse.
Her prøver man bl.a. at smidiggøre overgange for tildelingen af hjælpemidler mel-
lem uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Det er positivt, men der er behov
for mere gennemgribende tiltag, hvis lovgivningen reelt skal understøtte en sam-
menhængende indsats på tværs af social-, sundheds-, uddannelses- og beskæf-
tigelsesområdet. Derfor ser vi også frem til, at aftalen om den nye hovedlov for
borgere med komplekse problemer (indgået i december 2018) bliver til virke-
lighed. Vi stiller gerne vores erfaringer på området til rådighed i det videre arbejde
med at omsætte aftalen til lovgivning.
Udviklingen i kommunerne har betydet, at der i dag er flere ergoterapeuter der
bruger deres kompetencer til at hjælpe ledige, med problemer udover ledighed,
tættere på beskæftigelse. Dette høringssvar tager afsæt i ergoterapeuternes
møde med denne gruppe af borgere, og vil berøre udvalgte dele af lovforslagene,
hvor ergoterapeuterne har særlig faglig indsigt i, hvad der skal til at hjælpe denne
gruppe af borgere.
Med hensyn til det perspektiv, at ergoterapeuter som borger selv bliver ramt af le-
dighed, henviser vi til AC’s høringssvar.
Hjælpemidler
Hjælpemidler kan være helt afgørende for, at mennesker med handicap kan gen-
nemføre en uddannelse og varetage et job. Desværre viser undersøgelser, at
både virksomheder, mennesker med handicap og jobcentrene mangler viden om
hjælpemidler (Se bl.a. her: http://vbn.aau.dk/files/280766566/Litteraturgennem-
gang_endelig.pdf).
2/3
Hjælpemiddelformidling er et ergoterapeutisk praksis- og specialistfelt i Danmark.
Arbejdsgivere kan derfor med rette forvente, at ergoterapeuter er fagligt kompe-
tente inden for området. Ergoterapeuternes styrke er bl.a., at de har en systema-
tisk og struktureret arbejdsmetode. Det viser forskning har stor betydning for en
succesfuld hjælpemiddelformidling (Læs mere her: https://www.etf.dk/uplo-
ads/uploads/public/documents/Evidens_og_kvalitetsudvikling/ergo-kompetence-
profil-hjaelpemidler-3.pdf)
Vi oplever, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne organisere hjælpemid-
delopgaven på jobcentrene, og hvilke kompetencer de har til rådighed til at løse
opgaven. I nogle kommuner varetages opgaven af ergoterapeuter, der har kend-
skab til hjælpemidler, og som har de faglige kompetencer til at vurdere, hvad der
er behov for på den konkrete arbejdsplads/uddannelsesinstitution udover at have
praktiske færdigheder i at indstille hjælpemidlerne og vejlede i brugen af dem. I
andre kommuner er de kompetencer ikke til rådighed.
De konkrete tiltag ift. ændringer af reglerne om hjælpemidler, der er lagt op til i
lovforslagene, støtter vi op om. Vi håber, at vi får mulighed for at bidrage med vo-
res faglige kompetencer i udmøntningen af de øvrige tiltag fra satspuljeaftalen om
at få flere handicappede i beskæftigelse.
Konkrete nedslag om hjælpemidler:
- Ingen aldersgrænse for hjælpemidler på job. Det er positivt, at de mennesker
med handicap, der har lyst til at fortsætte i deres job, selvom de er nået pen-
sionsalderen, nu får mulighed for at beholde deres hjælpemiddel.
- Smidigere overgange mellem sektorer. Det er positivt, at borgere med handi-
cap får lov til at beholde tildelte hjælpemidler i længere tid efter endt uddan-
nelse. I praksis har de nuværende regler været til frustration for både medar-
bejdere og borgere.
- VITAS – hjælpemidler bliver en del af den digitale understøttelse af virksom-
hederne. Det er positivt, at man forsøger at gøre det mere gennemskueligt
for virksomhederne, hvordan ansatte hos dem kan få støtte til hjælpemidler.
Det er imidlertid vigtigt, at der i den digitale understøttelse tages højde for, at
der skal laves en faglig vurdering af behovet for hjælpemidlet, og at der skal
være en faglig vejledning i, hvordan hjælpemidlet bedst anvendes. Ergotera-
peutforeningen står gerne til rådighed ift. det videre arbejde.
Mentorstøtte
Med lovforslaget går mentorstøtten fra at være en rettighed til en mulighed. Det
mener vi er positivt, da der med de nuværende regler til tider er overlap i mentor-
rollen under beskæftigelseslovgivningen og funktionen som støttekontaktperson
under serviceloven. Kommunerne skal have muligheden for at placere opgaven,
der hvor det giver mest mening ift. den konkrete borger. Med den øgede grad af
frihed for kommunerne på dette og andre områder, er det imidlertid også vigtigt,
at man fra centralt hold følger udviklingen i kommunerne.
Sundhedsfaglige matchmakere
Med lovforslagene understreges det, at der skal være en reel udvikling for bor-
gerne i forbindelse med en virksomhedspraktik. Det er positivt, men vi havde
gerne set, at der var endnu mere fokus på, hvad det kræver at lave det rigtige
match mellem borgeren og virksomheden. Mange af de borgere der i dag kom-
mer i virksomhedspraktik, har problemer udover ledighed – og det skal der tages
højde for i matchmakingen, ellers er der risiko for, at vi fortsat vil se for mange
3/3
eksempler på meningsløse virksomhedspraktiker. Et af de faglige redskaber er-
goterapeuterne har til at sikre et godt match er funktionsevnevurderinger. Ved at
observere borgeren i dagligdagsaktiviteter eller på en arbejdsplads kommer der
vigtig information om, hvilke forhold der skal tages hensyn til, når borgeren skal
matches med en virksomhed. Det velbegrundede match øger muligheden for
succes, og er det nødvendige skridt, der skal til, for at borgeren er på vej til be-
skæftigelse.
Ergoterapeutforeningen står gerne til rådighed med uddybning af dette hørings-
svar.
Med venlig hilsen
Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen
Forhandlingsfællesskabet, Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, tlf.: 3311 9700
www.forhandlingsfællesskabet.dk - post@forhandlingsfaellesskabet.dk
Til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S.
Gyda Kaptain (gyk@star.dk),
Sanne Rendal (sar@star.dk),
Helle Sølvsten (hes@star.dk og star@star.dk)
Aktivitetsnr.: 19-0028.2
HW
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
8. februar 2019
Vedr.: Svar på høring om forslag til lov om en aktiv beskæftigelsespolitik
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i høring af 14. januar bedt om Forhandlingsfæl-
lesskabets bemærkninger til forslag til lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.
Forhandlingsfællesskabet finder det generelt positivt med en forenkling af beskæftigelsesindsat-
sen, herunder forenkling af tilbuddene, som vil bidrage til at lette forståelsen og administrationen
af ordningerne på de kommunale og regionale arbejdspladser.
Forhandlingsfællesskabets bemærkninger har først og fremmest fokus på ændringer i løn- og an-
sættelsesvilkår, herunder i forhold til medindflydelse, sikring af merbeskæftigelse, samt at der er
et rimeligt forhold mellem ansatte i løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob mv. og antal af va-
rigt – ikke støttet – ordinært ansatte.
Forhandlingsfællesskabet har noteret sig, at det følger af lovforslaget, at det fremover skal være
muligt at fortsætte i løntilskudsjob på samme arbejdsplads, selvom personen skifter ydelse un-
dervejs. Det følger af forslaget, at der ikke i den forbindelse skal foretages en ny beregning af
arbejdstiden. Det forhold, at arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets
begyndelse betyder, at selvom der efter løntilskudsansættelsens begyndelse sker ændringer i per-
sonens ydelsesniveau, fortsætter ansættelsen med det oprindeligt beregnede løn- og timetal. Det
betyder fx at overgår en løntilskudsansat fx fra dagpenge til en lavere ydelse på kontanthjælp, så
vil personen fortsat skulle arbejde samme timetal, med den konsekvens, at pågældendes timeløn
kommer til at ligge noget under timelønsloftet.
Forhandlingsfællesskabet finder derfor, at der bør foretages en fornyet beregning af arbejdstiden
i forbindelse med ændring af ydelsesniveau.
Forhandlingsfællesskabet skal desuden pege på, at personer der er ansat i fleksjob, og som er i
virksomhedspraktik, på tilsvarende vis som sygedagpengemodtagere og personer i jobafklarings-
- 2 -
forløb er i et ansættelsesforhold, og det bør derfor præciseres, at fleksjobpersoner er omfattet af
de for lønmodtagerne gældende regler, som følger af lovgivning og kollektiv overenskomst.
Forhandlingsfællesskabet skal, i forhold til forslagene om medinddragelse af de ansatte forud for
ansættelse af personer i løntilskudsjob og virksomhedspraktikforløb på mere end 13 uger, samt i
forhold til opfyldelse af merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet, pege på behov for præ-
cisering af, at der ved ”repræsentanter for de ansatte” forstås tillidsrepræsentanter. Dette svarer
til den præcisering, som i øvrigt anvendes i lovforslaget i forbindelse med nyttejobs.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at virksomhedernes tid på indtastninger
af oplysninger i det digitale ansøgningssystem VITAS skal minimeres, og at det skal ske ved, at
opgørelsen af merbeskæftigelseskravet skal automatiseres. Forhandlingsfællesskabet forudsæt-
ter, at der i forbindelse med opfyldelsen af merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet fortsat
forudsættes enighed herom mellem arbejdsgiver og tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant,
og at dette, samt evt. uenighed herom, klart fremgår af de oplysninger, som indberettes via VI-
TAS-systemet. Desuden forudsættes det, at det også i ansøgningssystemet VITAS indberettes, at
der forud for oprettelse af et løntilskudsjob og virksomhedspraktikforløb har været afholdt en
drøftelse med tillidsrepræsentanter/medarbejderrepræsentanter.
Det fremgår af lovforslaget, at personer i tidsbegrænsede ansættelser som noget nyt, i forbindelse
med en digitalisering af opgørelsen af ansatte til brug for en vurdering af rimelighedskravet/mer-
beskæftigelseskravet, kommer til at tælle med som ordinært ansatte. Det finder Forhandlingsfæl-
lesskabet problematisk af hensyn til at sikre en fortsat rimelig balance mellem ekstraordinært og
varigt ordinært.
Sikring af merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet er afgørende for en positiv og balance-
ret indsats – både i forhold til sikring af kvalitet i de konkrete praktikforløb og løntilskudsjob og
i forhold til modtagelsen af de ekstraordinært ansatte på de kommunale og regionale arbejdsplad-
ser. Forhandlingsfællesskabet finder det derfor afgørende vigtigt, at der i lovgivning fortsat er
tydelige og fastsatte regler for, hvordan betingelsen om merbeskæftigelse påses/godtgøres, og at
dette ikke sker i form af en generel bemyndigelsesbestemmelse til ministeren til på et senere
tidspunkt at fastlægge bestemmelser herom.
Forhandlingsfællesskabet skal i øvrigt henvise til høringssvar fra FH og Akademikerne, samt
Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisationer.
Med venlig hilsen
Henrik Würtzenfeld
11.02.2019
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
Fax: 41 91 91 92
fp@forsikringogpension.dk
www.forsikringogpension.dk
Lotte Katrine Ravn
Chefkonsulent, cand.polit.
lkr@forsikringogpension.dk
Sagsnr. GES-2019-00031
DokID 376665
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Høringssvar på ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)
Forsikring & Pension (F&P) byder forenklingen og gennemskrivningen af Lov om
aktiv beskæftigelsesindsats meget velkommen. Hele vejen rundt er der ændringer
i loven, som bidrager til fokus på hurtigere tilbagevenden til arbejdet for ledige og
sygemeldtes fastholdelse på arbejdsmarkedet. Det er også positivt, at der i højere
grad lægges op til mere individuelle og målrettede tilbud til personer med be-
grænsning i arbejdsevnen med henblik på varig beskæftigelse.
Som branche bidrager vi til økonomisk og helbredsmæssig tryghed for borgere,
der mister erhvervsevne i en kortere eller længere periode på grund af skade eller
sygdom. Størstedelen af erhvervsaktive danskere har en forsikrings- og/eller pen-
sionsordning, der supplerer den offentlige indsats og hjælper den sygemeldte bor-
ger med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i den udstrækning, det er
muligt.
Lovforslagets almindelige bemærkninger 2.7.2.7. Selvbooking
For nogle sygemeldte vil det være godt, at de selv kan booke tider i Jobcenteret,
så de kan planlægge Jobcenter-samtaler i forhold til hospitalsbesøg, genoptræ-
ning eller lignende. Andre sygemeldte er imidlertid SÅ dårlige, at de ikke vil have
overskud til at sætte sig ind i nye ting. Det gælder f.eks. stressramte, depressi-
onsramte eller borgere i kemoterapi (som efter vores vurdering ikke er undtaget
i lovforslaget). Dét at skulle oprette sig i et bookingsystem, finde ud af, hvordan
systemet virker, kunne håndtere, at det ”går ned”, og derefter finde ledige tider
hos en sagsbehandler i kommunen, er en stor opgave – selv for almindeligt ledige.
F&P foreslår derfor, at det tilføjes i lovforslaget, at den første samtale altid er
booket af Jobcenteret, og at borger og sagsbehandler ved denne samtale aftaler,
om borgeren selv kan booke fremadrettet.
Lovforslagets almindelige bemærkninger 2.8.2.1. »Min Plan«
Som branche ønsker vi at bidrage til at fastholde den sygemeldte borgers arbejds-
markedstilknytning i samarbejde med kommunen, borgerens læge m.fl. For at vi
kan hjælpe de sygemeldte borgere bedst muligt, er det afgørende, at vi inddrages
så tidligt som overhovedet muligt i sygeforløbet. Der er evidens for, at en tidlig
indsats nedsætter risikoen for langvarige sygemeldinger. I den forbindelse ønsker
vi som branche, at det bliver mere tydeligt i den nye lov, at vi skal inddrages i en
tidlig fase, så vi kan træde til med tidlig indsats over for borgeren for at undgå
Forsikring & Pension
Sagsnr. GES-2019-00031
DokID 376665
Side 2
langvarige sygemeldinger. Det kan eksempelvis ske ved, at kommunerne forplig-
tes til at skrive i ”Min plan”, at borgeren bør kontakte sit forsikrings- og pensions-
selskab for at høre, om de også kan hjælpe.
I forvejen er der allerede gode erfaringer med samarbejdet mellem STAR og nogle
pensionsselskaber om information om adgang til sundhedsordninger i den tidlige
indsats. Eksempelvis samkøres sygedagpengeregisteret månedligt med cpr-
numre på selskabets medlemmer. I de tilfælde, hvor der er match mellem et cpr-
nummer og registrering af sygefravær på mindst 28 sammenhængende dage,
sender STAR et brev til vedkommende med opfordring til at kontakte pensions-
selskabet for at gøre brug af sundhedsordningen.
Lovforslagets almindelige bemærkninger 2.8.2.3. Rehabiliteringsplan
F&P er bekymrede for, at rehabiliteringsplanens forberedende del kan betyde
store forsinkelser i revalideringssager.
Som situationen er i dag venter kunder i pensionsselskaber ofte flere måneder,
før der er tid på et rehabiliteringsteammøde, på trods af, at alle oplysninger findes
i sagen. Det kan medføre, at der kan være revalidender, der må vente på at
komme i gang med eller helt droppe en uddannelse eller en opkvalificering. I
værste fald kan ventetiden betyde, at en arbejdsgiver, der ellers gerne ville have
haft borgeren i f.eks. uddannelse/optræning, vælger en anden kandidat.
F&P foreslår, at der i lovforslaget indføres en frist om, at der maksimalt må gå 4
uger fra, at borgeren har godkendt rehabiliteringsplanens forberedende del, til at
sagen bliver behandlet på rehabiliteringsteamet.
Bemærkninger af mere generel karakter
Usikkerhed om den sygemeldtes økonomiske situation kan gøre det vanskeligt for
den enkelte at have fokus på at blive rask. Derfor bør der i lovforslagets beskri-
velse af den sygemeldtes kontakt med jobcenteret ligeledes fremgå, at jobcente-
ret forpligtes til at orientere den sygemeldte mundtligt om, at den sygemeldte bør
kontakte sit forsikrings- og pensionsselskab for at høre, om der er økonomisk
hjælp at hente dér også.
En grundlæggende problemstilling, som lovforslaget ikke ændrer på, er modreg-
ningsreglerne. Personer, der er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning,
har en tilknytning til arbejdsmarkedet, da de ellers ikke ville have en pensionsord-
ning. En arbejdsmarkedspensionsordning kan give ret til udbetaling af en sum ved
erhvervsevnetab.
Formålet med en sumudbetaling fra pensionsordningen er at hjælpe den forsikrede
gennem en periode med udredning, genoptræning og arbejdsprøvning, hvor den
forsikredes økonomi ofte er under pres. Den forsikrede vil typisk modtage flere for-
skellige ydelser i denne periode, fx sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og reva-
lideringsydelse. Derefter overgår den forsikrede ofte til en førtidspension eller
fleksjob. Fælles for de ydelser den forsikrede modtager, er, at en sumudbetaling fra
arbejdsmarkedspensionsordningen ikke bliver modregnet, da forsikredes formue
ikke indgår ved beregningen af ydelsen. Det gælder imidlertid ikke, hvis den forsik-
rede er så uheldig at komme på kontanthjælp i en periode.
Forsikring & Pension
Sagsnr. GES-2019-00031
DokID 376665
Side 3
Det forekommer ulogisk og vilkårligt, at fx udbetaling af godtgørelse til statsansatte
med PTSD ikke skal modregnes, mens udbetaling af invalidesum til en privatansat
med PTSD skal modregnes.
F&P foreslår derfor, at udbetaling fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordnin-
ger undtages fra modregningen. Det kan ske med følgende ændring i § 14 i lov om
aktiv socialpolitik:
Stk. 4. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales
som følge af personskade efter
• lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
• lov om erstatningsansvar,
• lov om arbejdsskadesikring
• lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre stats-
ansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, eller
• bestemmelse i en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, der giver ret til
udbetaling ved nedsættelse af erhvervsevnen
Det er desuden et problem, at sygdomsramte borgere bliver udsat for en krone-
for-krone-modregning af ressourceforløbsydelsen, når de modtager udbetalinger
fra tab af erhvervsevne forsikringer tegnet via pensionsselskaberne.
F&P vurderer, at den økonomiske uvished for den enkelte borger, som modreg-
ningsreglerne skaber, modvirker fastholdelsen på arbejdsmarkedet. Vi har flere
gange påpeget problemstillingen over for Beskæftigelsesudvalget og beskæftigel-
sesministeren. Vi har lavet en beregning af de økonomiske konsekvenser, hvis
modregningen bliver sænket fra 100 pct. til 30 pct. Det kan gøres uden negative
konsekvenser for de offentlige budgetter, som det er beskrevet i det vedhæftede
bilag ’Provenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen'. Vi foreslår, at ændring
af modregningsreglerne inkluderes i lovforslaget, så vi kan sikre, at de sygemeldte
borgere, der har ret til udbetaling fra deres forsikring, ikke i realiteten mister
denne ret.
Vi står som altid til rådighed for en uddybning af vores høringssvar.
Med venlig hilsen
Karina Ransby
14.11.2017
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
Fax: 41 91 91 92
fp@forsikringogpension.dk
www.forsikringogpension.dk
Peter Foxman
Chefkonsulent
Dir. 41 91 91 28
pfo@forsikringogpension.dk
Sagsnr. GES-2014-00400
DokID 349451
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Provenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af
erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourcefor-
løbsydelsen
De fleste danskere på arbejdsmarkedet har i forbindelse med deres pensionsop-
sparing en forsikring, der giver dem en indkomst, hvis de bliver for syge til at
arbejde midlertidigt eller permanent.
De tager dermed et medansvar for at forsørge dem selv og deres familier i tilfælde
af sygdom.
Det er i alles interesse, at så få som muligt ender på førtidspension. Pensions-
branchen har stort fokus på fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet. Når
folk bliver syge, går pensions- og forsikringsselskaberne ind og støtter op om og
supplerer kommunernes indsats for at få folk raske og tilbage på arbejde. Det er
ikke erfaringen, at lavere ydelser får de syge hurtigere tilbage i job. Tværtimod
kan de lavere ydelser på kontanthjælpsniveau give økonomiske bekymringer, der
fjerner fokus fra bestræbelserne på at blive rask igen.
Disse bekymringer bliver ikke mindre af den uforudsigelighed, der kommer af, at
modregningsreglerne er forskellige, afhængig af hvilken ydelse man havner på:
- Når man bliver syg og får sygedagpenge, er der ingen modregning.
- Kommer man i jobafklaringsforløb, bliver man modregnet 100 pct.
- Kommer man på ledighedsydelse, er der ingen modregning.
- Kommer man på ressourceforløb, bliver man modregnet 100 pct. igen.
- Og hvis man ender på offentlig førtidspension, er modregningen 30 pct.
Ressourceforløbsydelse gives til personer i jobafklaringsforløb og i ressourcefor-
løb. Den aftrappes fuldt ud (kr. for kr.) ved udbetaling af en løbende ydelse fra et
pensionsselskab, fx forsikringsydelse ved tab af erhvervsevne (TAE).
Det er oplagt at behandle pensionsudbetalinger på linje med lønudbetalinger. Pen-
sionsudbetalingerne vil helt overvejende ske som led i en udbetaling for tab af
erhvervsevne, og træder på den måde i stedet for en lønudbetaling. Lønudbeta-
linger modregnes med 30 pct. af den del af udbetalingen, der ikke overstiger
13.839 kr. om måneden. Over dette beløb modregnes 55 pct. af udbetalingen i
ressourceforløbsydelsen.
Forsikring & Pension
Sagsnr. GES-2014-00400
DokID 349451
Side 2
Hvis 100 pct. modregning fortsætter, så vil selskaberne på sigt afskaffe deres
produkter som hjælper sygemeldte. Der vil være 100 pct. modregning af nul kr.
Og dermed har det offentlig ikke sparet noget. Men 30 pct. modregning vil betyde
stadig og endda flere pensionsprodukter, som der kan modregnes 30 pct. af og
dermed besparelse på de offentlige udgifter.
Samme modregningsregler for løn og pensionsudbetalinger vil derudover give
større stabilitet og forudsigelighed i indkomsten for den enkelte sygemeldte bor-
ger.
Det kan sandsynliggøres, at der ikke vil være noget tab for det offentlige ved at
modregne pensionsudbetalinger som løn, når der tages udgangspunkt plausible
forudsætninger om antal og størrelse af udbetaling fra pensionsselskab. Tværti-
mod kan der forventes en provenugevinst.
Det skal understreges, at der kun er skønnet over ændret modregning af et enkelt
element i modregningen af ressourceforløbsydelsen, nemlig udbetalinger fra pen-
sionsordninger. Skønnet kan hermed ikke holdes op imod Beskæftigelsesministe-
riets svar til Bent Bøgsted (Alm.del spørgsmål 604), hvor der skønnes over, hvor
meget de offentlige udgifter påvirkes af, at modregningen af ressourceforløbs-
ydelsen sættes til 0 pct. for alle elementer.
Det er ikke muligt at foretage et solidt underbygget skøn over at ændre i mod-
regningen i ressourceforløbsydelse. Det skyldes:
 Helt grundlæggende findes der ikke tilgængelige oplysninger om antallet af
personer i ressourceforløb. Al tilgængelig statistik tager udgangspunkt i perso-
ner, der har en ressourceforløbsydelse, der er større end 0. Hermed eksklude-
res alle personer i ressourceforløb, der har fået ydelsen fuldt ud aftrappet. Der
kan således ikke laves underbyggede skøn, før Beskæftigelsesministeriet kan
give oplysninger om samtlige personer i ressourceforløb
 Forsikring & Pension har kontaktet sine medlemsselskaber for at undersøge,
om der herigennem kan tilvejebringes information om omfanget af modreg-
ning. Men hovedparten af selskaberne har ikke oplysninger om antallet af med-
lemmer i pensionsordningen, der er i ressourceforløb.
 Undersøgelsen har til gengæld afdækket, at pensionsselskaberne i vidt omfang
har tilpasset deres udbetalingspraksis i lyset af den konfiskatoriske modreg-
ning. Nogle selskaber udbetaler nu alene engangsbeløb til personer i ressour-
ceforløb. Et mindretal af selskaber har valgt at forøge udbetalingen for at sikre
medlemmerne penge ”på den anden side af” modregningen.
 I fravær af tilgængelige oplysninger om omfanget af pensionsudbetalinger i
forbindelse med tab af erhvervsevne og ressourceforløb ved den gældende
modregning, er det nedenfor forudsat, at der ville være 3.600 personer, der
ville modtage TAE-ydelse, hvis modregningen sker som for lønindkomst
Provenueffekterne af ændre modregning vil helt afhænge af, hvordan selskaberne
har reageret på den gældende modregning i ressourceforløbsydelsen:
1. Selskabet har fortsat uændret udbetaling af ressourceforløbsydelse
2. Selskabet har forhøjet udbetalingen for at kompensere for modregningen
3. En løbende udbetaling er konverteret til en sumudbetaling, der ikke modreg-
nes
4. Udbetalingen er stoppet helt
Forsikring & Pension
Sagsnr. GES-2014-00400
DokID 349451
Side 3
5. Endeligt er der selskaber, der ikke på noget tidspunkt har udbetalt ydelser i
forbindelse med tab af erhvervsevne
Der er nedenfor givet et bud på provenuvirkningen, hvor der er taget udgangs-
punkt i plausible forudsætninger om antallet af personer i hver af kategorierne
ovenfor, om størrelsen af pensionsudbetalingen, og om selskabernes reaktion på
lavere modregning af pensionsudbetalinger. Beregningen er uddybet nederst i do-
kumentet.
Ad 1)
Denne gruppe antages at bestå af relativt få personer, der får udbetalt relativt
store beløb i forbindelse med tab af erhvervsevne for at kompensere for bortfald
af en højere løn.
Hvis det antages, at der er 300 personer i gruppen, der får udbetalt 300.000 kr.
for tab af erhvervsevne, vil modregning i ressourceforløbsydelse som løn betyde,
at hver får en årlig ressourceforløbsydelse på ca. 54.000 kr., hvis der er tale om
forsørgere. Det vil betyde et tab for det offentlige på ca. 10 mio.kr. netto for skat.
Ad 2)
Denne gruppe antages som gruppen under 1) at bestå af relativt få personer med
høje ydelser, der vil blive nedsat, hvis modregningen lempes, så det samlede ind-
komstniveau bevares.
300 personer forudsættes initialt at have en TAE-pensionsudbetaling på 300.000
kr. Den sænkes til ca. 179.500 kr., når modregningen lempes. Det giver en ud-
betaling af ressourceforløbsydelse på 120.500 kr. (forsørgere). Den samlede ind-
komst er hermed 300.000 kr. Det offentlige får et tab på ca. 23 mio.kr. netto for
skat vedr. ressourceforløbsydelse, og yderligere et tab på 13 mio.kr. vedr. mistet
skat af den lavere ressourceforløbsydelse. I alt altså et tab på ca. 36 mio.kr.
Ad 3) og 4)
Denne gruppe antages at bestå af relativt mange personer, der før modregningen
indførtes fik en beskeden udbetaling som supplement til offentlige ydelser. Det
antages, at lempeligere modregning fører til genoptagelse af udbetaling af en lø-
bende udbetaling.
3.000 personer forudsættes at få en løbende ydelse på 40.000 kr. i gennemsnit.
Det betyder en modregning i ressourceforløbsydelsen på 12.000 kr. Det giver en
besparelse for det offentlige på 23 mio.kr. efter skat. Hertil får det offentlige eks-
tra skatteindtægter af pensionsudbetalingen på i alt ca. 45 mio.kr. I alt bliver
gevinsten for det offentlige på ca. 68 mio.kr.
Med de valgte forudsætninger får det offentlige et tab på ca. 46 mio.kr. for per-
soner, der i dag får pensionsudbetaling. Men det offentlige får samtidigt en gevinst
på ca. 68 mio.kr. for personer, der har fået stoppet udbetalingen eller få en sum-
betaling og som får genoptaget deres løbende udbetaling. Netto får det offentlige
en gevinst på godt 20 mio.kr.
Der kan således sandsynliggøres, at der ikke vil være noget provenutab forbundet
med at indføre en mere rimelig modregning i ressourceforløbsydelsen. Tværtimod
kan der forventes en provenugevinst. Hertil skal lægges de positive effekter af
Forsikring & Pension
Sagsnr. GES-2014-00400
DokID 349451
Side 4
færre økonomiske bekymringer for personer, der i forvejen er stillet i en vanskellig
situation.
Forsikring & Pension
Sagsnr. GES-2014-00400
DokID 349451
Side 5
Bilag.
Uddybet beregning af provenueffekt af modregning af TAE-ydelse som løn.
Uændret udbetaling af TAE-ydelse
1 Antal personer 300
2 TAE-udbetaling 300.000kr.
3 Ressourceforløbsydelse før aftrapning 177.696 kr.
4 Aftrapning af ressourceforløbsydelse gældende regler (100 pct.) 177.696 kr.
5 3-4 Udbetalt ressourceforløbsydelse gældende regler 0 kr.
6 Ressourceforløbsydelse før aftrapning 177.696 kr.
7 Aftrapning af ressourceforløbsydelse forslag (30/55 pct.) 123.476 kr.
8 6-7 Ressourceforløbsydelse, forslag 54.420 kr.
9 8-5 Ændring i udbetalt ressourceforløbsydelse 54.420 kr.
10 1*9 Samlet ændring i udbetaling af ressourceforløbsydelse 16 mio.kr.
11 Skat heraf (37,5 pct.) 6 mio.kr.
12 10-11 Samlet nettotab for det offentlige 10 mio.kr.
Udbetaling af TAE-ydelse sænkes ved ændret modregning, så samlet indkomst er uændret
13 Antal personer 300
14 TAE-udbetaling gældende regler 300.000 kr.
15 TAE-udbetaling forslag 179.500 kr.
16 14-15 Ændring i TAE-udbetaling 120.500 kr.
17 16*13 Samlet ændring i TAE-udbetaling 36 mio.kr.
18 Skat heraf (37,5 pct.) 13 mio.kr.
19 =18 Tab for det offentlige af lave TAE-udbetaling 13 mio.kr.
20 Ressourceforløbsydelse før aftrapning 177.696 kr.
21 Aftrapning af ressourceforløbsydelse gældende regler (100 pct.) 177.696 kr.
22 20-21 Udbetalt ressourceforløbsydelse gældende regler 0 kr.
23 Ressourceforløbsydelse før aftrapning 177.696 kr.
24 Aftrapning af ressourceforløbsydelse forslag (30/55 pct.) 57.208 kr.
25 23-24 Ressourceforløbsydelse, forslag 120.488 kr.
26 25-22 Ændring i udbetalt ressourceforløbsydelse 120.488 kr.
27 26*13 Samlet ændring i udbetaling af ressourceforløbsydelse 36 mio.kr.
28 Skat heraf (37,5 pct.) 13 mio.kr.
29 27-28 Nettotab for det offentlige 23 mio.kr.
30 19+29 Samlet nettotab for det offentlige 36 mio.kr.
Der udbetales løbende TAE-ydelse igen
31 Antal personer 3.000
32 TAE-udbetaling gældende regler 0 kr.
33 TAE-udbetaling forslag 40.000 kr.
34 33-32 Ændring i TAE-udbetaling 40.000 kr.
35 34*31 Samlet ændring i TAE-udbetaling 120 mio.kr.
36 Skat heraf (37,5 pct.) 45 mio.kr.
37 =36 Gevinst for det offentlige af højere TAE-udbetaling 45 mio.kr.
38 Ressourceforløbsydelse før aftrapning 177.696 kr.
39 Aftrapning af ressourceforløbsydelse gældende regler (100 pct.) 0 kr.
40 38-39 Udbetalt ressourceforløbsydelse gældende regler 177.696 kr.
41 Ressourceforløbsydelse før aftrapning 177.696 kr.
42 Aftrapning af ressourceforløbsydelse forslag (30/55 pct.) 12.000 kr.
43 41-42 Ressourceforløbsydelse, forslag 165.696 kr.
44 40-43 Ændring i udbetalt ressourceforløbsydelse 12.000 kr.
45 44*31 Samlet ændring i udbetaling af ressourceforløbsydelse 36 mio.kr.
46 Skat heraf (37,5 pct.) 13 mio.kr.
47 45-46 Nettogevinst for det offentlige 23 mio.kr.
48 37+47 Samlet nettogevinst for det offentlige 68 mio.kr.
Samlet nettogevinst for det offentlige
49 48-30-12 Samlet nettogevinst for det offentlige 22 mio.kr.
Svar på Høring af lovforslag, der udmønter aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.
Hermed følger de generelle og overordnede bemærkninger, som Frederikshavn Kommune har til lovforslaget der
udmønter aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, og som følger af den aftale der blev indgået mellem
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om en
gennemgribende forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats.
Målgrupper, visitation og tidsperioder kapitel 3
Bestemmelse Bemærkninger
LAB § 9, Opgørelse af
tidsperioder
Et generelt ønske om, at men i LAB på alle målgrupper operere med begrebet
sammenlagt ledighed og ikke skelner mellem sammenlagt ledig for
dagpengemodtagerne og sammenhængende ledighed for de øvrige målgrupper.
Baggrunden herfor er, at dette vil stille borgerne mere ens i forhold til mulighederne I
LAB eksempelvis deltagelse i voksenlærlingeforløb og jobrotation.
CV oplysninger kapitel 6
Bestemmelse Bemærkninger
LAB § 23, CV
oplysninger
Det fremgår af aftalen at alle skal have et CV på Jobnet, lige som det fremgår af de
almindelige bemærkninger 1.1.1.3 ”Flere digitale løsninger”.
Det fremgår af LAB § 22 at målgruppe 6 nr. 1-5, nr. 6 og 7, nr. 8 og 9 samt nr. 12 og 13
skal registrere CV oplysninger på Jobnet. Det giver en udfordring ift. udsøgning af CV
når der ikke er krav om tilmelding for alle målgrupperne, særligt nr. 3 og nr. 8, da
Jobcentret ikke kan søge disse ud på Jobnet når de ikke er tilmeldt. Ligeledes vil det
give rigtig god mening, jf. lovens formålsbestemmelser, tilbudsbestemmelser og
Jobcentrets opgave generelt med at få disse målgrupper tilknyttet arbejdsmarkedet, at
disse målgrupper er tilmeldt. I øvrigt er det en udfordring at borgere uden nem-id ikke
kan oprettes på Jobnet.
Det fremgår at Beskæftigelsesministeren har valgt at tilmelding for målgruppe 6.3 på
Jobnet ikke skal træde i kraft endnu, selvom det har været intentionen siden 2014.
LAB § 23, Tidspunkt for
registrering af cv-
oplysninger
Det fremgår af Almindelige Bemærkninger s. 45, at godkendelses tidspunktet for de
Jobparate målgrupper videreføres og at det seneste tidspunkt er
- 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for dagpengemodtagere,
- 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for Jobparate kontanthjælps- og
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,
- 3 uger efter første henvendelse om hjælp for åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet, og
- 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for en fleksjobvisiteret.
Med den nye LAB lov ensrettes mange frister for alle Jobparate ledige og derfor et
ønske om, at denne tidsfrist også ensrettes således det eneste tidspunkt er 3 uger efter
tilmelding for alle.
Fristen for godkendelse af CV for dagpengemodtagerne på 2 uger efter tilmelding er i
praksis næste umulig at overholde og har derfor ikke en reel værdi.
§ 23, stk. 6, Tidspunkt Det fremgår § 23, stk. 6, at ”cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for
for registrering af CV-
oplysninger
søgning på Jobnet, skal straks på ny gøres tilgængelige for søgning” Det skal
bemærkes, at hvis borgerens cv-oplysninger slettes efter 6 mdr., hvis borgeren ikke i
den periode har været aktiv på Jobnet. Borgeren kan således ikke straks gøre dem
tilgængelig for søgning, men skal oprette et CV fra ny.
Der er derfor behov for præcisering af begrebet ”straks”.
Fleksibelt og individuelt kontaktforløb kapitel 7
Bestemmelse Bemærkninger
LAB § 31 Jobsamtaler inden
for de første 6 måneder
For personer om fattet af § 6 nr. 1 skal jobcenteret holde mindst 4 individuelle
jobsamtaler indenfor de første 6 måneder. Det fremgår af aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats, at udvalgte arbejdsløshedskasser for at få et styrket videns
grundlag om betydningen af placeringen af kontaktforløbet i en 4-årig periode får
ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3
måneder af ledighedsforløbet. I aftalen star følgende A-kasserne skal som minimum
afholde en CV-samtale, rådighedssamtaler og 1. Fællessamtale. Derudover skal a-
kasserne afholde kontaktforløbssamtaler med de ledige efter behov. Derfor er der brug
for en præcisering af, hvor mande jobsamtaler der inden for de første 6 måneder skal
afholdes i jobcenteret hvis indsatsen er overdraget til a-kasserne de første 3 måneder. Og
her skal man være opmærksom på, at det er urealistisk at afholde 4 jobsamtaler og en
fællessamtale i jobcenteret når borger har 3 til 6 måneders ledighed.
Derfor vil en nedsættelse i antallet af jobsamtaler i jobcenteret, hvis indsatsen har været
overdraget til a-kassen være hensigtsmæssig og en præcisering af antallet nødvendigt.
I denne sammenhæng skal man være opmærksom på, at borger kan deltage i 6 ugers
jobrettet uddannelse, som er en død perioden i forhold til afvikling af jobsamtaler som vil
udfordre yderligere.
Generelt udfordre det afholdelsen af kontaktforløbet, at borger ved deltagelse I 6 ugers
jobrettet uddannelse er fritaget for deltagelse i kontaktforløbet. Dette bevirker, at det
ofte skal afholdes 4 jobsamtaler og 2 fællessamtaler på 20 uger. Det vil være
hensigtsmæssigt, at deltagelse i jobrettet uddannelse og aktiveringstilbud sidestilles,
således det under deltagelse I jobrettet uddannelse er muligt at afholde en jobsamtale
telefonisk, digital eller ved brev.
Under stk. 2 punkt 1 står følgende “En som holdes seneste, når personen har været ledig I
3 måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens
ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret eller
personen anmoder herom”. Det er væsentligt at jobcenterets anmodning om deltagelse I
1. fællessamtale bliver IT understøttet og at der via dfdg kan sendes besked til a-kassen
herom.
Særligt der hvor A-kasserne overtaget kontaktforløbet de første 3 måneder af borgeren
ledighedsforløb.
LAB § 33 samtalens form Jobsamtaler holdes normalt ved personligt møde.
Men der er muligheder for at afholde jobsamtalerne telefonisk, digital eller ved brev –
denne mulighed variere dog I §33. Hvorfor der er et ønske om at dette konsekvensrettes i
hele paragraffen.
Stk. 6 Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digital fremmøde i de
fælles jobsamtaler efter §31 stk. 2 og §32 stk. 2. medmindre personen anmoder
arbejdsløshedskassen om at deltage ved personligt fremmøde. Denne mulighed burde
også gælde for jobcenteret særligt i fællessamtalerne efter §31 stk. 2, hvis
kontaktforløbet overdrages til a-kassen
Planer m.v. kapitel 8
Bestemmelse Bemærkninger
§ 41 Min Plan og
specielle
bemærkninger s. 74
Det fremgår, at af de specielle bemærkninger at »Min Plan« understøtte med at hjælpe
personen i job eller tættere på job og sikre koordinering på tværs af jobcentre og
arbejdsløshedskasser og evt. andre forvaltninger. »Min Plan« er således ikke et
sagsbehandlingssystem. Dette betyder, at egentlige afgørelser, som kræver specifik
vejledning, fx ved afgivelse af tilbud, skal sendes med digital post til personen.
I dag får borgeren sammen med min plan afgørelse og vejledning om tilbud. Ved, at adskille
afgørelserne fra Min plan vil betyde at borger skal holde sig orienteret i forskellige sytemer
jobnet.dk og e-boks. Der vil i givet fald ikke blive tale om en forenkling og dette vil ikke
bedrage til et overblik for den enkelte borger.
På nuværende tidspunkt er der frihed til at tilrettelægge arbejdet med Min plan og
bevillingerne, så det passer bedst ind i kommunens arbejde. Det skal naturligvis sikres, at
borger får begge dele. Såfremt den frihed afskaffes modvirker det intentionen om
regelforenkling.
Det må fortsat være hensigten at Min Plan skal give borgeren et samlet overblik over aftaler
og indsatser som er aftalt med jobcentret.
Der er ligeledes risiko for at Min Plan bliver et ”journalsystem” fremfor konkrete aftaler med
borger.
LAB § 48, Jobrettet
uddannelse for ledige
dagspengemodtagere
og ledige
fleksjobvisiterede
Man vælger at fastholde en differentiering på, hvornår en dagpengemodtager skal have
afsluttet den jobrettede uddannelse. Her ønskes en ensretning, således alle
dagpengemodtagere uanset alder skal have afsluttet den jobrettede uddannelse indenfor de
første 9 måneders ledighed.
§41 Min plan Det bør præciseres for borgere der er i målgruppen for et uddannelsespålæg (6.4 og 6.5), om
uddannelsespålægget skal videreføres når disse borgere fylder 30 år og dermed er omfattet af
andre bestemmelser samt for målgrupperne 6.2 og 6.3 modtager en anden ydelse.
Tilbud mv. Kapitel 10
Bestemmelse Bemærkninger
LAB § 55, stk. 3. ophør
af tilbud
Det fremgår af bestemmelsen at personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en
målgruppe i § 6, kan jobcentret beslutte at et tilbud kan fortsætte.
Borgere i målgruppe 6.8 kan være i ressourceforløb uden ydelse ligesom borgere omfattet af
målgruppe 6.11 ikke modtager forsørgelsesydelse. Det bør præciseres om tilbud kan
videreføres til målgrupper uden forsørgelsesydelse.
Vejledning og opkvalificering kapitel 14
Bestemmelse Bemærkninger
LAB § 93 stk 2. Ret til læse-,
skrive-, regne- og
ordblindekurser samt
realkompetencevurdering
Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år har ret til tilbud om en
realkompetencevurdering, hvis de ikke hare en erhvervskompetencegivende
uddannelse. For dagpengemodtagere er uddannelsespålægget kun gældende
for borgere under 25 år, hvorfor det vil give stor værdi at borgere mellem 25 og
30 år også hare ret til tilbud om en realkompetencevurdering, hvis de ikke hare
en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller integrationsydelse kapitel 15
Bestemmelse Bemærkninger
LAB § 102 stk. 4 Ret- og
pligttilbud
Et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en
realkompetencevurdering, som personen har ret til efter § 93, kan ikke træde
istedet for tilbud efter stk. 1. I denne sammenhæng har vi et stort ønske om, at
tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en
realkompetencevurdering udskyder ret og pligt til tilbud. Så der ikke
sideløbende skal I iværksættes et parallel tilbud blot for at overholde ret- og
pligttilbuddet.
Udsættelsen af ret og pligttilbud ved deltagelse i tilbud om et læse-, skrive-,
regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering har
fungeret for dagpengemodtagerne fra ikrafttrædelsen af
beskæftigelsesreformen den 1. januar 2015.
Ved udsættelse af ret og pligttilbud ved deltagelse i tilbud om et læse-, skrive-,
regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering for
kommunen friheden til at iværksætte de tilbud som vurderes at understøtte
borger bedst muligt i varig ordinært arbejde.
Ved udsættelse af ret og pligttilbud ved deltagelse i tilbud om et læse-, skrive-,
regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering for
borgerne muligheden for at kunne koncentrere sig om det tilbud de deltager i.
Fritagelse fra pligt til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler og deltagelse i tilbud kapitel 17
Bestemmelse Bemærkninger
LAB § 106 stk. 2 For personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning gælder fritagelsen for
pligten til at være jobsøgende I de første 6 uger af arbejdsfordelingen. Her
ønskes en præcisering af om der er de første 6 uger fra arbejdsfordelingens
start eller de første 6 uger, hvor borger modtager dagpenge.
Hvis en arbejdsfordeling er tilrettelagt således at en borger er ledig hver anden
uge og arbejder hver anden uge. Hvordan skal dennes håndtere jf.
ovenstående??
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats)
Bestemmelse Bemærkninger
LAS § 37 og § 69 Ligesom der i LAS § 37 kan sanktioneres pga. udeblivelse fra et møde i
rehabiliteringsteamet, bør det ligeledes fremgå af LAS § 69 at en
ressourceforløbsydelsesmodtager kan sanktioneres for udeblivelse fra et møde i
rehabiliteringsteamet.
På nuværende tidspunkt er det kun muligt at lave en rådighedsvurdering.
HØRINGSSVAR
30. januar 2019
Høringssvar vedr. forenkling af
beskæftigeseslov i relation til
Frikommuneforsøg
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
indgik den 23. august 2018 Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.
Aftalen udmøntes i 2 udkast til lovforslag, som er sendt i høring:
- Forslag om ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og
- Forslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love (konsekvenslovforslag).
Frederikssund Kommune indgår i Frikommunenetværket ”Én plan for en
sammenhængende indsats sammen med borgeren” og har i den forbindelse enkelte
bemærkninger til lovforslaget.
Med erfaringerne fra frikommuneforsøget ser vi særligt positivt på følgende
ændringer og forenklinger:
 At der bliver mulighed for at kontaktforløbet i højere grad kan tilpasses den
enkelte borgers behov i forhold til frekvens og indholdet af samtaler samt
omfanget af ret og pligttilbud
 At opgaver efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats kan varetages af en anden
kommunal enhed end jobcenteret for unge under 30 år uden uddannelse,
herunder målgrupper for den sammenhængende ungeindsats samt for borgere
med komplekse problemstillinger, der skal have en sammenhængende plan
ifølge Lov om Én Plan.
 At kravet til den særskilte mentoraftale afskaffes
Der bør dog være opmærksomhed på følgende punkter i det videre arbejde:
 Der lægges i lovforslaget op til at der for alle borgere skal bruges ’Min Plan’.
Her skal der rettes opmærksomhed på Lov om Én Plan hvor det fremgår at der
for personer med komplekse og sammensatte problemer kan udarbejdes en
helhedsorienteret plan i stedet for ’Min Plan’. Dette bør afspejles i
beskæftigelseslovgivningen.
2/2
 At udviklingen af bedre digitale løsninger koordineres med udviklingen af
digitale løsninger i de sammenhængende forløb for borgere med mange
kontaktpunkter i kommunen jf. arbejdet med implementering af Ny Hovedlov
på baggrund af principaftale: ’Sammen med Borgeren – en helhedsorienteret
indsats’.
Med Venlig Hilsen
John Schmidt Andersen,
Borgmester Frederikssund Kommune
Hillerød Kommunes høringssvar til lov om en forenklet beskæftigelsesindsats
Hillerød Kommune har modtaget udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) samt udkast til konsekvenslovforslag i høring den 14. januar 2019.
Hillerød Kommune er en del af Frikommuneforsøg II, En plan, og har følgende kommentarer i forlængelse
heraf:
Frikommuneforsøg II, En plan
• Det er positivt, at der er flere elementer fra Frikommuneforsøget, som er indarbejdet i den nye
hovedlov.
• Det er positivt med flere og bedre digitale løsninger til borgere og medarbejdere. Der bør dog være
et skarpt fokus på, at udviklingen af digitale løsninger koordineres med udviklingen af digitale
muligheder i de sammenhængende borgerforløb for borgere med mange kontaktpunkter i
kommunen.
• Der skal findes en løsning for enkel og smidig registrering i henhold til Lov om Én Plan for borgere,
der har brug for en helhedsorienteret indsats.
• Der mangler et kapitel om relation til Frikommunerne, og Hillerød Kommune kan dermed ikke give
høringssvar på dette kapitel, da vi ikke kender det eksakte indhold.
Herudover har Hillerød Kommune nedstående kommentarer til det fremsendte lovforslag:
• LAB § 19 og LAB almindelige bemærkninger 2.5.2 (s. 39)
Det er uhensigtsmæssigt, at forslaget om at afskaffe tjek af jobforslag afskaffes fra den 15. juni
2019, hvilket de facto er før lovens ikrafttrædelse, idet ”tjek jobforslagsknappen” på Jobnet fjernes
denne dato.
• LAB § 19
Overordnet er det positivt, at kravet om at tjekke jobforslag afskaffes. Funktionen med at tjekke
jobforslag ugentligt og afmelding ved forglemmelse har dog både haft en opdragende og
opryddende effekt ift. at holde Jobnet CV-databasen ajourført med kun aktuelle CV´er (fra reelt
jobsøgende/ledige borgere). For at beholde effekten vil det være nødvendigt, at A-kassernes
opfølgning på borgerens joblog vil foregå systematisk og ugentligt således, at vi ikke får en markant
stigning i ikke relevante CV´er, dvs. aktive CV´er på borgere, der er gået i job, men har glemt at
afmelde sig.
• LAB § 30, stk. 7
Det er uklart, hvorvidt LAB specielle bemærkninger til § 30 (s. 50) betyder, at der skal indhentes
særligt samtykke, når jobcenteret tilmelder borger til uddannelse, eller konklusionen (s. 51 nederst)
betyder, at det ikke er nødvendigt, fordi det vurderes som en tvungen nødvendighed i vores
lovgivning.
Såfremt jobcenteret skal indhente samtykke vil det være hensigtsmæssigt at indbygge det
nødvendige samtykke fra borger enten i den digitale løsning med uddannelsesinstitutionerne eller
internt i Jobcenterregi f.eks. via DFDG på baggrund af målgruppeindplacering, således at
administrationen minimeres.
• § 33, stk. 6
A-kasse må deltage via digital billedforbindelse/video ved alle 3 fællessamtaler med jobcenteret,
hvilket giver mulighed for en kærkommen logistisk lettelse. Hillerød Kommune efterspørger en
fælles IT-funktion, som STAR stiller til rådighed f.eks. via JOBKON, som alle jobcentre/a-kasser
simpelt kan benytte. Alternativet vil være, at alle jobcentre og a-kasser i hvert tilfælde skal
aftale/installere egen digital løsning, hvilket forudses at kunne tage luften ud af muligheden.
• LAB §§ 34 og 35
For målgruppen integrationsydelsesmodtagere i integrationsprogram vil en afholdelse af samtale i
udstrakt grad være betinget af deltagelse af tolk. Der vil ligeledes, grundet sproglige og IT-mæssige
udfordringer, være et behov for, at jobkonsulenterne løbende vejleder borger i, hvordan de
foretager selvbook. Dermed er der risiko for, at fokus går fra kerneopgaven og det direkte
beskæftigelsesrettede fokus i kontakten med borger. Samtidig vil det føre til ekstra administration,
da der løbende vil skulle foretages en vurdering af evt. fritagelse og løbende vil skulle følge op på
denne fritagelse. Forslaget vurderes ikke at stemme overens med intentionen med forslaget om, at
proceskrav og særregler ikke må stå i vejen for en effektiv beskæftigelsesindsats, og at der frigøres
vigtige ressourcer i kommunerne.
• LAB § 41
Det er positivt, at borgeren via ét dokument får afgang til aftaler og overblik over sit sagsforløb.
Dog er vi bekymret for, at dokumentets længde gradvist øges jo flere oplysninger/temaer, der skal
fremgå af planen. Bekymringen er, at overskueligheden for borger kan forsvinde.
• LAB § 41
Det fremgår af de almindelige bemærkninger 2.8.1.1 (s. 67) at, ”Nogle kommuner har valgt at
anvende »Min Plan« som den egentlige afgørelse om fx tilbud. Andre kommuner sender en særskilt
bevillingsskrivelse eller blanket sammen med »Min Plan«, fx til e-boks eller i almindeligt brev.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har igennem årene indarbejdet
understøttende vejledningstekster i »Min Plan«, som kommunerne kan anvende som supplement
til at vejlede personen i forbindelse med afgivelse af tilbud m.v. Anvendes »Min Plan« som en
afgørelse, skal kommunen sørge for, at personen får den tilstrækkelige vejledning på »Min Plan«.
Det indebærer blandt andet, at kommunen skal tilrette de supplerende vejledningstekster, der
ligger på »Min Plan«.”
I de specielle bemærkninger til § 41 (s. 73) fremgår det, at ”Forslaget medfører, at egentlige
afgørelser, som kræver specifik vejledning fx ved afgivelse af tilbud, skal sendes med digital post til
personen. Det betyder, at sagsbehandleren ikke kan bruge »Min Plan« som en afgørelse.”
Det virker uhensigtsmæssigt, at man før tillod kommunerne at afgive tilbud i min plan, jf.
almindelige bemærkninger 2.8.1.1 (s. 67), og i den nye hovedlov skal kommunerne lave
dobbeltregistrering ved både at beskrive tilbuddet i min plan og sende en afgørelse med afgivelse
af tilbuddet til borger.
• LAB § 50 og LAB specielle bemærkninger til § 50 (s. 88)
§ 6.1 borgere skal ikke længere stå til rådighed for henvist arbejde under 6 ugers jobrettet
uddannelse, når der er tale om fuldtidsuddannelse. Det fremgår af de specielle bemærkninger til §
50, at ”under deltagelse i jobrettet uddannelse på deltid må jobcenteret tage hensyn hertil ved
tilrettelæggelse af indsatsen”. Det er uklart, hvorvidt borgere under deltidsuddannelse, som bliver
omfattet af kontaktforløbet, skal stå fuldt til rådighed også for henvist arbejde.
• LAB § 55, stk. 3
Ved målgruppeskift under løntilskudsjob, hvor borgere kan fortsætte i tilbuddet iflg. lovkrav for den
nye målgruppe, skal jobcenteret ikke længere godkende forholdstal/rimelighedskrav og
merbeskæftigelseskrav eller indhente virksomhedens underskrift/høring af ansatte. Dette er en fin
administrativ lettelse.
Lettelsen er dog betinget af dels, at den understøttes af en tilpasset VITAS-funktionalitet, så
ændring af målgruppe og timetal af en igangværende bevilling kan justeres i VITAS, uden at en ny
ansøgningsproces skal gennemløbes i VITAS, som det er tilfældet i dag, og dels at ny
understøtningen i VITAS udvikles til lovens ikrafttrædelse, og således, at udbyderne af
sagsbehandlingssystemerne kan nå af få implementeret synkronisering til disse, fra VITAS.
• LAB § 59
Det er uhensigtsmæssigt, at ordinære løntimer skal finde sted inden for en anden arbejdsfunktion,
hvis de foregår sideløbende med praktikken. Det er et krav, der i visse situationer vil forstyrre en
ellers positiv progression i effektiv arbejdsevne. Hvis der ikke var dette krav, ville det åbne
mulighed for at aflønne borgerne for deres effektive arbejdsindsats på samme måde, som de
fleksjobansatte aflønnes for deres effektive arbejdsevne målt i % af fremmødetimer.
• LAB § 61, stk. 1, nr. 1.
Det er en væsentlig forringelse, at der ikke længere er mulighed for efter en konkret vurdering at
forlænge virksomhedspraktik ude over 4 uger for jobparate. Målgruppen jobparat er meget bred og
spænder fra de ’åbenlys jobparate’ til borgere, der er på grænsen til at være aktivitetsparat. Vi
finder det uhensigtsmæssigt at skulle omvisitere borgere fra jobparat til aktivitetsparat kun for at
have muligheden for at forlænge en praktik med nogle uger i forhold til det, vi og borgeren mister i
de krav og forventninger, vi møder en borger med, når de er visiteret jobparat. Det samme gør sig
gældende for de tidligere 2.1. dimittender uden erfaring, hvor det nu ikke længere er muligt at give
8 ugers praktik.
• LAB § 61
Personer omfattet af § 6, nr. 4 uddannelsesparate personer under 30 år, som modtager
uddannelseshjælp, har udelukkende mulighed for 4 ugers praktik. Det er problematisk, da mange i
målgruppen har lignende udfordringer som aktivitetsparate voksne over 30 år. De
uddannelsesparate personer under 30 år er netop kendetegnet ved ikke at kunne gå i uddannelse
umiddelbart, men vurderes at blive klar inden for et år.
Der er i øvrigt ikke sammenhæng mellem krav til CV og længden af praktik. I forhold CV sidestilles
personer omfattet af § 6, nr. 4 med de aktivitetsparate voksne over 30 år. I forhold til muligheden
for længden af praktik sidestilles personer omfattet af § 6, nr. 4 med jobparate voksne.
• LAB § 93 og LAB specielle bemærkninger til § 93 (s. 142)
Alle § 6-målgrupper (undtagen § 6, nr. 9) får ret til en test ”medmindre jobcenteret vurderer, at der
åbenlyst ikke er behov herfor.” Jobcenterets mulighed for at afvise en test fremgår imidlertid ikke
af § 93, og Hillerød Kommune foreslår, at muligheden bliver indskrevet i den kommende
bekendtgørelse.
Folkehøjskolernes
Forening i Danmark
Højskolernes Hus - Nytorv 7
DK-1450 København K
+45 33 36 40 40
kontor@ffd.dk
www.hojskolerne.dk
www.ffd.dk
/ 9
Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) takker for lejligheden til at afgive høringssvar
vedrørende LAB-loven og konsekvenslovforslaget.
Af lovforslaget fremgår, at der fremover skal lægges endnu mere vægt på at få borgere i
beskæftigelse, samt mere fokus på at matche ledige og arbejdsgivere.
Vi anerkender, at en virksomhedsrettet vej kan være den rette for mange, men finder det
uhensigtsmæssigt og modstridende, når der om lovens formålsparagraf beskrives, s. 13 i
bemærkningerne, at loven ikke skal læses som en prioritering af de fire forskellige grupper, og
at disse skal behandles på individuel lige fod, når der samtidigt i de almindelige bemærkninger
skrives, at signalet skal være et fokus på virksomhedsrettet tilbud over vejledning og
opkvalificering, s. 88.
Når vi fremhæver dette, hænger det sammen med vores erfaring med unge i målgruppen, som
netop gennem et afklarende, fællesskabsorienteret forløb med fokus på faglig og personlig
oprustning, har genvundet fodfæstet og er blevet parate til at påbegynde og ikke mindst
gennemføre en kompetencegivende uddannelse.
Folkehøjskolerne kan gøre noget særligt for de unge med behov for uddannelse, som ”hænger i
kanten” på den ene eller anden måde. Det viser sig blandt andet gennem undersøgelser af de
særlige forløb, som højskolerne tilbyder denne gruppe af unge der har behov for uddannelse
gennem vejledning og opkvalificering.
Disse unge får mulighed for at skifte miljø, opleve andre værdier, se nye muligheder, indgå i
forpligtende fællesskaber med andre elever, lærere, vejledere og mentorer mv. og får her et
længerevarende forløb med fokus på både faglig, social, sproglig og personlig udvikling. De får
derfor bedre mulighed for at lave reel og varig ændring. Det kan godt være dyrere på kort sigt,
men på den lange bane er et højskoleophold en investering i uddannelse, fast arbejde og
uafhængighed af offentlig forsørgelse
Unge hjælpsmodtagere med behov for vejledning og opkvalificering har ofte
ikke økonomisk mulighed for at betale egenbetaling til et højskoleophold, og
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 7 A | København S
Att: Gyda Kaptain, Sanne Rendal og Helle Sølvsten
2
betalingsreglerne stat og kommune i mellem betyder ofte et kommunalt afslag, idet
højskoleophold på den korte bane er en dyr løsning, hvilket giver kommunerne et meget lille
økonomisk incitament til at udnytte højskolens muligheder.
Der er fortsat mange unge under 30 år, der ikke har en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Folkehøjskolerne og andre tilbud af folkeoplysende karakter har i en årrække budt sig til som
en del af løsningen for de unge, som har behov for et vejlednings- og afklaringsforløb.
Heldigvis har en del unge haft glæde heraf, og vi får mange henvendelser fra unge, deres
forældre og vejledere med forespørgsel om et højskoleophold.
Et højskoleophold vil udvikle de kompetencer der er nævnt i LAB § 92, herunder især de faglige
og sociale kompetencer, samt være i overensstemmelse med LAB-lovens formålsparagraf i § 1.
Vi skal derfor foreslå, at der i forbindelse med afsnittet om tilbud vedrørende vejledning og
opkvalificering, LAB § 90, hvor også Forberedende Grunduddannelse (FGU) er nævnt som en
mulighed i de almindelige bemærkninger s. 136, indskrives, at et højskoleophold bør være en
mulighed. Det skal nævnes, at et højskoleophold er nævnt direkte den politiske aftale om FGU
(s. 201), og at en sådan signalgivning derfor vil være i overensstemmelse med de politiske
intentioner omkring bedre veje til, at unge opnår en ungdomsuddannelse og der igennem en
mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Med venlig hilsen og på vegne af Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Viggo Mellerup
1
”Nogle u ge vil live vurderet til ikke u iddel art at tilhøre ålgruppe for FGU, f fordi de u ge har so iale
eller personlige vanskeligheder i en sådan grad, at den unge i højere grad vil profitere af et mere specialiseret
behandlingstilbud. Andre unge vil blive vurderet til ikke at tilhøre målgruppen, fordi de vurderes at tilhøre
målgruppen for den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU. Der vil også være unge, hvis langsigtede
interesser varetages bedst ved et skoleophold på frie fagskoler, højskoler, daghøjskoler, ungdomsskoler eller
TAMU. Det ka e dvidere være tale o forlø i regi af opl s i gsfor u d, ro g i g på erhvervsskoler v”
(Aftale om FGU, s. 20)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
Danmark
E-mail: gyk@star.dk, sar@star.dk, hes@star.dk og star@star.dk
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V F O R S L A G O M N Y L O V
O M E N A K T I V B E S K Æ F T I G E L S E S I N D S A T S S A M T
Æ N D R I N G A F F O R S K E L L I G E L O V E
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 14.
januar 2019 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lovforslag om ny lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige
andre love (konsekvenslovforslag).
Instituttet bemærker, at en vurdering af de ligestillingsmæssige
konsekvenser udestår i de almindelige bemærkninger til det lovudkast
om ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (s. 285), som er blevet
sendt til instituttet.
Danmark er internationalt forpligtet til at indarbejde et
ligestillingsaspekt i alle sine politikker og aktiviteter ifølge EU-traktatens
artikel 2 og 3. Det fremgår bl.a. af den danske ligestillingslov § 4,
hvorefter ligestilling skal integreres i al offentlig planlægning og
forvaltning. Det fremgår endvidere af Justitsministeriets vejledning om
lovkvalitet, afsnit 2.8.12.1., at der i forbindelse med udarbejdelsen af et
lovforslag skal foretages en vurdering af, om lovforslaget kan have
ligestillingsmæssige konsekvenser.
Der henvises til ministeriets sagsnr.: 18/15906.
Med venlig hilsen
Annecathrine Carl
JURIDISK RÅDGIVER
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL +4591325688
ANCA@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 19/00206-2
11. FEBRUAR 2019
1
Udkast til Høringssvar samlet:
Jammerbugt kommune har i brev fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pr.
14.01.2019 modtaget anmodning om høring om udkast til ny hovedlov på
beskæftigelsesområdet (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – LAB) og udkast til
konsekvenslovforslag (ændringer i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsloven m.v., Lov om aktiv socialpolitik, Lov om sygedagpenge,
Integrationsloven og forskellige øvrige love).
Det bemærkes at afsnit 3 i lovudkastet om forholdet til frikommuneforsøgene imidlertid
er udeladt af lovforslaget, hvorfor der ikke kan kommenteres på de specifikke ændringer
og sammenhænge i relation til dette.
Jammerbugt Kommune er enige i, at en gennemskrivning af LAB har været tiltrængt i en
længere periode efter lovens vedtagelse i 2003 og de efterfølgende års mange tilføjelser til
loven samt afledte konsekvenslove hertil. Vi byder naturligvis disse forslagsændringer
velkomne.
Samtidig kan vi som frikommune stille os undrende over for, at de foreløbige erfaringer fra dette
forsøg ikke er inddraget i forarbejdet til forenklingsforslaget og stiller os gerne til rådighed
fremadrettet.
Nedenfor oplistes kommunens høringssvar til lovforslaget overordnet og til de enkelte
bestemmelser.
LAB Kommentarer
Gennemskrivning af loven
Den nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at
administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser.
Den nye lov rummer fortsat mange lovhenvisninger og ikke mindst bemyndigelser til
ministerielle bekendtgørelsestekster mange steder, hvorfor det ikke er umiddelbart oplagt, at
loven dermed bliver væsentligt lettere direkte at forstå; i hvert fald ikke ud fra et
borgerperspektiv. Det er anført, at der er sket en samlet reduktion af antallet af
bemyndigelsesbestemmelser, men antallet synes fortsat påfaldende højt (– umiddelbart optalt
74 i alt), og dette styrker bestemt ikke den nemme overskuelige tilgang til loven; samtidigt med
at det forøger overblikket og loven samt bureaukratiet, eks. at skulle afsøge bekendtgørelser
sideløbende, for at kunne finde det helt korrekte lovgrundlag for administrationen af de enkelte
lovmæssige områder/afsnit.
Endvidere har man tilføjet en hel del nye afsnit i LAB, som gør, at loven ikke i sig selv er blevet
mindre omfangsrig. Fra de nuværende 135 paragraffer til de foreslåede 211.
De reelle lempelser, hvor der ikke er videreført nugældende lovgivning eller erstatning af andre
principper, er, som vi ser det desværre heller ikke helt så omfattende, som det kunne have
været; Særligt ønskeligt, når man nu har valgt at gennemføre en større lovmæssig renovation.
2
At flytte handicappede helt over i sin egen rammelov; at ophæve mentor som tilbud og at
harmonisere varighedsreglerne opleves ikke i sig selv at være den skelsættende forenkling,
som måske var afsættet oprindeligt. Ligeledes har man fastholdt en del krav eks. omkring
opfølgning på CV – selv om det tekstmæssigt er trukket ud som formkrav på samtalen. Dette
vil fortsat skulle følges op på under samtalerne, selv om kravet er tekstmæssigt fjernet fra
loven. Det opleves omvendt positivt, at revalidering (som redskab) nu flyttes fra ydelsesloven
over i indsatsloven, således at aktiviteterne samles her i det nye kapitel 21.
Hvorvidt den ønskede lettere administration reelt opnås, må tiden vise. Umiddelbart kan
gevinsten være svært at øjne i sin helhed med det lovforslag, som foreligger i udkast p.t.
AFSNIT I
FORMÅL, ANSVAR FOR INDSATSEN OG MÅLGRUPPER
Kapitel 1 Formål Ingen kommentarer
Kapitel 2 Ansvaret for indsatsen Ingen kommentarer
Kapitel 3 Målgrupper, visitation og tidsperioder
Målgrupper
§ 6. Målgrupperne for denne lov er:
1) Personer, som modtager dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
2) Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og
jobparate personer under 30 år med en
erhvervskompetencegivende uddannelse, som
modtager kontanthjælp eller integrationsydelse
efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er
omfattet af integrationsprogrammet efter
integrationsloven.
3) Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og
aktivitetsparate personer under 30 år med en
erhvervskompetencegivende uddannelse, som
modtager kontanthjælp eller integrationsydelse
efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er
omfattet af integrationsprogrammet efter
integrationsloven.
4) Uddannelsesparate personer under 30 år uden
en erhvervskompetencegivende uddannelse, som
modtager uddannelseshjælp eller
integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,
og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet
efter integrationsloven.
5) Aktivitetsparate personer under 30 år uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse, som
modtager uddannelseshjælp eller
integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,
og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet
efter integrationsloven.
6) Personer, der modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge.
7) Personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 18.
8) Personer i ressourceforløb efter kapitel 19.
9) Personer, der er visiteret til fleksjob efter kapitel
20, bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af nr. 10.
10) Personer i revalideringsforløb efter kapitel 21,
bortset fra personer i forrevalidering omfattet af nr.
I f.t. målgrupper i LAB. § 2 går vi fra de nuværende 14
forskellige målgrupper over til 13, som flyttes over i den
nye LAB. § 6.
Målgruppe 2.8 (handicappede) flyttes over i Lov om
kompensation for handicappede i erhverv, og dette
område styrkes generelt i f.t. udmelding af ministerielle
mål på handicapområdet samt via satspuljemidlerne.
Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på
beskæftigelsesområdet
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti indgik november 2018 aftale om
udmøntning af satspuljen for 2019 på
beskæftigelsesområdet.
Med satspuljeaftalen for 2019 blev aftalepartierne enige
om 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere
mennesker med handicap kommer i beskæftigelse.
To af de initiativer kræver som konsekvens heraf
ændring af lovgivning på Beskæftigelsesministeriets,
Børne- og Socialministeriets Uddannelses- og
Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets
områder.
Der er tale om følgende to initiativer:
- Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job.
Personer med handicap, der har nået
folkepensionsalderen, og er i ordinær ansættelse eller
driver selvstændig virksomhed, kan få bevilget eller
beholde allerede bevilgede hjælpemidler og mindre
arbejdspladsindretninger i arbejdssammenhæng, hvis
de ønsker at arbejde ud over folkepensionsalderen.
- Smidigere overgange mellem sektorer.
Personer med handicap, som har fået bevilget udlån af
hjælpemidler, og som ophører på en formelt
3
6.
11) Personer, der modtager førtidspension efter
lov om social pension eller efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
12) Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse
og ikke opfylder betingelserne for at modtage
offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik
eller SU efter SU-loven samt personer, der ikke
kan få tilbud efter integrationsloven.
13) Unge under 18 år med behov for en
uddannelses- og beskæftigelsesfremmende
indsats.
§ 7. Ud over målgrupperne i § 6 omfatter loven
også beskæftigede personer, der får en indsats
efter reglerne i afsnit VII om indsatsen for
beskæftigede og afsnit VIII om understøttelse af
indsatsen.
Visitation
§ 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen
af de lediges uddannelses- eller
beskæftigelsespotentiale (visitationen).
Opgørelse af tidsperioder
§ 9. Perioderne i kapitel 7 om kontaktforløbet, i
kapitel 9 om jobrettet uddannelse, og i kapitel 15
og 16 om ret og pligt til tilbud, opgøres for
personer omfattet af:
1) § 6, nr. 1, som sammenlagt ledighed.
2) § 6, nr. 2-5 og 7-10, som en sammenhængende
periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i
form af enten kontanthjælp, integrationsydelse,
uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse efter
kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik,
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om
aktiv socialpolitik, ledighedsydelse eller
revalideringsydelse efter kapitel 6 c i lov om aktiv
socialpolitik. Ved ydelsesskift påbegyndes der en
ny periode, jf. dog stk. 3, 5 og 6.
Stk. 2. Opgørelsen af perioderne efter stk. 1
regnes for personer omfattet af:
1) § 6, nr. 1, fra indplacering i en
dagpengeperiode.
2) § 6, nr. 2-5, fra første henvendelse til
kommunen om hjælp, jf. dog stk. 3.
3) § 6, nr. 7 og 8, og nr. 9, som modtager
ledighedsydelse, fra tidspunktet for overgang til
henholdsvis ressourceforløbsydelse og
ledighedsydelse, jf. dog stk. 6.
4) § 6, nr. 10, fra overgangen til et
revalideringsforløb efter kapitel 21.
Stk. 3. For personer, som er omfattet af
bestemmelserne om revalidering i kapitel 21,
herunder personer i forrevalidering, påbegyndes
ikke en ny sammenhængende periode efter stk. 1,
ved ydelsesskift.
kompetencegivende uddannelse, skal kunne beholde
deres hjælpemiddel i op til 3 måneder efter endt
uddannelse.
Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse
om, hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af
allerede, bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4
uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem
uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning
mellem kommuner.
Målgrupper generelt
For de resterende 13 målgrupper i LAB. § 2 har man
således primært flyttet rundt på målgrupperne, således
at eks. unge på uddannelseshjælp, - som aktuelt er
målgruppe 2.12 og 2.13 fremadrettet vil befinde sig i §
6, nr. 4 og 5, revalidender flyttes fra § 2, nr. 4 til § 6, nr.
10 osv. osv.
Det kan synes svært at se, hvilke reelle forenklinger
dette skulle medføre, da man fortsat bibeholder de
mange målgrupper i loven, herunder med fortsat
særligt gældende regler for de enkelte målgrupper
undervejs i den videre lovgivning. Ændringerne vil alt
andet lige naturligvis medføre en større omskrivning i
de enkelte kommuners administrationsgrundlag, men
også i f.t. fagsystemerne, der anvendes.
Omvendt kan jo siges, at en bevarelse af målgrupperne
jo måske er nødvendige i f.t. netop at kunne bevare en
målrettet og effektiv indsats for de enkelte målgrupper.
Den foreslåede opbygning i ft. Personer som skal have
den generelle indsats i begyndelsen af målgrupperne
og efterfulgt af personer længere væk fra
arbejdsmarkedet med behov for udvidet hjælp og
endelig personer uden ydelse virker mere
hensigtsmæssig end den aktuelle
målgruppeindplacering i § 2.
Ang. mgp. 6, 4 og 5
Der kunne med fordel kigges på en konkret definition af
begrebet ”kompetencegivende uddannelse”, så der
ikke fortsat hersker usikkerhed på, hvornår der kan
ydes kontanthjælp og hvornår det alene kan udløse
uddannelseshjælp.
4
Stk. 4. For personer, som overgår fra at være
omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, til at blive omfattet af §
6, nr. 2 eller 3, påbegyndes der en ny periode efter
stk. 1 fra tidspunktet for overgangen til den nye
målgruppe.
Stk. 5. For personer, der modtager
integrationsydelse, som overgår til at modtage
uddannelses- eller kontanthjælp i samme
målgruppe, påbegyndes ikke en ny
sammenhængende periode efter stk. 1.
Stk. 6. For personer omfattet af § 6, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, regnes perioden i
kapitel 9 om jobrettet uddannelse dog som en
sammenlagt periode med ledighedsydelse, og der
påbegyndes alene en ny periode for jobrettet
uddannelse, hvis betingelserne i § 48, stk. 4, er
opfyldt.
§ 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om opgørelse af sammenlagt ledighed for
personer omfattet af § 6, nr. 1, og om
sammenhængende perioder med samme
offentlige forsørgelsesydelser for personer
omfattet § 6, nr. 2-5, 7, 8, og nr. 9, som modtager
ledighedsydelse, og nr. 10, herunder hvornår en
sammenhængende periode anses for afbrudt.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvad der medregnes til kravene om
forudgående perioder med visse offentlige
forsørgelsesydelser m.v. for personer omfattet af §
6, ved ansættelse med løntilskud efter kapitel 12,
som jobrotationsvikar efter kapitel 22, som
voksenlærling efter kapitel 23, opkvalificering i
forbindelse med ansættelse efter kapitel 24.
AFSNIT II
BISTAND TIL JOB- OG UDDANNELSESSØGENDE OG ARBEJDSGIVERE, INFORMATION OG VEJLEDNING
I JOBCENTERET SAMT TILMELDING SOM JOBSØGENDE
Kapitel 4 Bistand til job- og uddannelsessøgende
og arbejdsgivere
Bistand til job- og uddannelsessøgende
§ 11. Jobcenteret har til opgave at bistå alle
jobsøgende med at finde job.
Stk. 2. Bistanden kan bl.a. ske ved at
1) vejlede jobsøgende om at søge job ved fx at
anvende funktionerne på henholdsvis Jobnet og
Workindenmark,
2) understøtte målrettede og effektive match
mellem ledige og arbejdsgivere,
3) henvise ledige til et konkret job efter aftale med
en privat eller offentlig arbejdsgiver og
4) indhente og videregive information om
beskæftigelsesmuligheder.
Stk. 3. Arbejdsløshedskassen kan bistå egne
ledige medlemmer med at finde job.
§ 12. Jobcenteret kan tilbyde job- og
uddannelsessøgende information og vejledning
om
1) mulighederne for job og uddannelse,
฀ Mere fokus i jobcentrenes arbejde med at matche
ledige og virksomheder
Fokus har – som også nævnes direkte i
bemærkningerne været særdeles øget eks. i
forbindelse med beskæftigelsesreformen i 2014. Det
nye er vel bare den formaliserede tekst direkte i
lovgivningen herom.
5
2) indlæggelse af cv-oplysninger i Jobnet, jf. § 22
og
3) andre aktiviteter efter denne lov.
Bistand til arbejdsgivere
§ 13. Jobcenteret har til opgave at bistå private og
offentlige arbejdsgivere med rekruttering af
jobsøgende og formidling af ledige.
Stk. 2. Bistanden kan bl.a. ske ved at
1) vejlede arbejdsgivere til at etablere kontakt til
jobsøgende ved fx at anvende funktionerne på
henholdsvis Jobnet for arbejdsgivere og
Workindenmark,
2) understøtte målrettede og effektive match
mellem arbejdsgivere og ledige,
3) aftale med en arbejdsgiver, at jobcenteret
henviser én eller flere ledige til et konkret job og
4) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at
udsøge og screene ledige og formidle relevante
ledige.
§ 14. Jobcenteret kan tilbyde private og offentlige
arbejdsgivere information og vejledning om
1) arbejdskraft- og uddannelsesforhold,
2) indlæggelse af job i Jobnet for Arbejdsgivere og
3) mulighed for etablering af fx virksomhedspraktik
efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter
kapitel 12, jobrotation efter kapitel 22,
voksenlærlingetilskud efter kapitel 23 og
opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter
kapitel 24.
Stk. 2. Jobcenteret kan yde en vederlagsfri
virksomhedsservice, der har til formål at fremme
en aktiv indsats over for ledige og personer, som
har problemer med at fastholde job. Denne service
tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte
virksomheds behov for vejledning og støtte under
etablering og forløb af ansættelsesforhold,
herunder behovet for at lette virksomhedens
administrative arbejde i forbindelse med en
ansættelse.
§ 15. Jobcenteret og en privat eller offentlig
arbejdsgiver kan indgå en partnerskabsaftale om
rekrutteringsforløb for ledige i form af
virksomhedspraktik efter kapitel 11.
Stk. 2. Inden for rammerne af aftalen kan
arbejdsgiveren iværksætte vejlednings- og
opkvalificeringsforløb efter kapitel 14 og tilknytte
en mentor efter kapitel 26.
Stk. 3. Arbejdsgiveren kan få tilskud til faktisk
afholdte udgifter efter stk. 2 og til faktisk afholdte
udgifter til administration, hvis det er aftalt i
partnerskabsaftalen.
§ 16. Når en faglig organisation skriftligt og
fyldestgørende har givet oplysninger om, at en
arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller
blokade, må der ikke ydes bistand med at finde
arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er
hævet eller kendt overenskomststridig eller på
6
anden måde retsstridig.
Bistand til særlige aktiviteter
§ 17. For at fremme beskæftigelse og modvirke
ubalance på arbejdsmarkedet kan jobcenteret
tilbyde økonomisk støtte til jobsøgende og
arbejdsgivere til gennemførelse af særlige
aktiviteter, der medvirker til at jobsøgende finder
arbejde og arbejdsgivere rekrutterer arbejdskraft.
Stk. 2. Aktiviteterne kan bestå af
informationsaktiviteter og støtte, der retter sig mod
særlige uddannelses- eller arbejdsområder,
jobsøgende med særlige kvalifikationer eller
behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med
jobsøgning og lignende.
Bemyndigelsesbestemmelse
§ 18. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om henvisning til et konkret job,
tilskud til arbejdsgivere efter § 15, støtte til særlige
aktiviteter, der medvirker til at finde job og
arbejdskraft og om støtte til jobsøgende, der skifter
bopæl i forbindelse med overtagelse af job.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at personer, omfattet af § 6, nr. 1 og 2,
personer, omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes
åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet
af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, kan
pålægges at søge konkrete job, hvor
arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at
der sker henvisning af jobsøgende.
Kapitel 5 Tilmelding af arbejdssøgende i
jobcentre, joblog m.v.
§ 19. En person kan registrere sig som
arbejdssøgende i jobcenteret.
Stk. 2. Ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage
dagpenge eller er berettigede til
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal
tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på
den første ledighedsdag.
Stk. 3. Personer, der har ansøgt om eller
modtager kontanthjælp, integrationsydelse, eller
uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik,
og som jobcenteret vurderer, er henholdsvis
jobparate og åbenlyst uddannelsesparate, skal
tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og
jobcenteret skal sørge for, at det sker. For
jobparate skal det ske ved første henvendelse om
hjælp, og for åbenlyst uddannelsesparate skal det
ske senest efter 1 uge fra første henvendelse om
hjælp.
§ 20. Personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, og nr. 4,
som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, samt
personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager
ledighedsydelse, skal være aktivt jobsøgende.
Stk. 2. Jobsøgningsaktiviteter skal løbende
dokumenteres i en joblog på Jobnet. Personer
฀ Regis trerings krav til ledige lem pes , da krav om
tjek af jobforslag ophæves
Det er positivt at det ugentlige ”tjek jobforslag”
afskaffes.
Registreringskravene i ft. joblog og CV stiger dog
omvendt, så det kan bestemt diskuteres, om der er tale
om en reel lempelse, eller om det i stedet bare er en
forskydning til et andet fokus?
Kommunerne måles jo via benchmark på antallet af
jobregistreringer borgeren konkret laver i joblog.
Det kunne overvejes at man – da man alligevel
opererer med en norm for jobparate
kontanthjælpsmodtagere på eks. mindst 6 registrerede
ansøgninger pr. md. For at få en grøn smiley, om dette
krav ikke kunne være indskrevet direkte i lovgivningen,
som en forudsætning for modtagelsen af ydelsen?
7
omfattet af § 6, nr. 1, kan dog dokumentere
jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens
digitale joblog. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, kan være fritaget for at
dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en
joblog efter § 75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.
Bemyndigelsesbestemmelse
§ 21. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om registrering og tilmelding som
arbejdssøgende, jobsøgning, joblog og om
afmelding som arbejdssøgende.
AFSNIT III
CV-OPLYSNINGER, KONTAKTFORLØB, PLANER M.V., JOBRETTET UDDANNELSE
Kapitel 6 Cv-oplysninger
§ 22. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, nr. 6 og 7,
som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver
selvstændig virksomhed, nr. 8, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, og nr. 10, skal
registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det samme
gælder personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, og §
164, som får en indsats efter loven.
Stk. 2. Cv-oplysningerne skal indeholde
oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige
relevante forhold.
Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, nr. 4,
som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og nr.
9, som modtager ledighedsydelse, skal angive
mindst ét jobmål i forbindelse med registrering af
cv-oplysninger.
Tidspunkt for registrering af cv-oplysninger
§ 23. Cv-oplysningerne skal være registreret i
Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere
hurtigst muligt og senest
1) 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for
personer omfattet af § 6, nr. 1,
2) 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for
personer omfattet af § 6, nr. 2,
3) 3 uger fra første henvendelse til kommunen om
hjælp for personer omfattet af § 6, nr. 4, som
vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og
4) 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for
personer omfattet af § 6, nr. 9.
Stk. 2. Cv-oplysningerne for personer omfattet af §
6, nr. 12 og 13, og § 164, som får en indsats efter
loven, registreres umiddelbart i forbindelse med, at
de får en indsats.
Stk. 3. Arbejdet med cv-oplysninger for personer
omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4, som ikke er åbenlyst
uddannelsesparate, nr. 5, nr. 6 og 7, som ikke er i
et ansættelsesforhold eller driver selvstændig
virksomhed, og nr. 8 og 10, begynder i forbindelse
med kontaktforløbet efter kapitel 7 eller
opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge,
og registrering af oplysningerne sker hurtigst
muligt.
Stk. 4. Cv-oplysningerne for personer omfattet af
฀ Alle s kal have et cv på J obnet
Cv´et er et yderst vigtigt arbejdsredskab i f.t.
jobcenteret, og det er positivt at målgrupperne i
realiteten udvides i f.t. anvendelsen af CV, men
samtidigt at fjerne det tekstmæssige i ft. fortsat at lade
det indgå i samtaleforløbet, ændrer ikke ved, at der
fortsat vil være en del kontrol forbundet hermed, for at
sikre at oplysningerne er ajourførte og tilgængelige for
søgning, når disse krav er konkret fortsat er fastsat/når
det lovgivningsmæssigt kræves.
Endvidere har det nye præsentations-CV, som er
udarbejdet til ”særligt udsatte” grupper pt. en sådan
ulempe, at det endnu ikke er søgbart for arbejdsgivere,
der eks. udbyder småjobs, hvorfor det har sine klare
mangler alene derved.
Det ville have været mere hensigtsmæssigt, at have
videreudviklet det eksisterende Jobnet-CV med nogle
tilvalgsknapper i f.t. CV-type, fremfor at skulle operere
med flere helt forskellige typer af CV på Jobnet. Man
kunne have gjort søgbarheden overfor arbejdsgiveren
til en valgmulighed, i stedet for som nu, hvor
Præsentations-CV ´et helt udelader denne mulighed –
også til de småjobs, som ”udsatte” med fordel kunne
profitere af; faktisk at få tilbudt/blive udsøgt til – hvis de
ønsker denne mulighed, i stedet for så at skulle have 2
særskilte CV´er på jobnet.
8
stk. 2 og 3 kan efter aftale mellem jobcenteret og
personen gøres tilgængelige for søgning for
arbejdsgivere.
Stk. 5. Personen skal løbende opdatere cv-
oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse,
at oplysningerne er fyldestgørende.
Stk. 6. Cv-oplysninger, der tidligere har været
tilgængelige for søgning på Jobnet, skal straks på
ny gøres tilgængelige for søgning, hvis personer
omfattet af § 6, nr. 1 og 2, nr. 4, som vurderes
åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, efter afmelding på ny
tilmelder sig som arbejdssøgende eller henvender
sig til kommunen om hjælp.
Bistand og adgang til cv-oplysninger
§ 24. Jobcenteret skal yde bistand til personer, der
skal registrere cv-oplysninger, hvis personen
anmoder herom. Samme pligt har
arbejdsløshedskasserne over for egne
medlemmer.
Stk. 2. Staten og kommunen har adgang til de cv-
oplysninger, som personen har oplyst på Jobnet.
Arbejdsløshedskassen har adgang til cv-
oplysningerne for egne medlemmer.
Cv-samtale for dagpengemodtagere
§ 25. For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal
arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter
tilmelding som arbejdssøgende holde en samtale
med personen, hvor det sikres, at cv-
oplysningerne er fyldestgørende. Samtalen holdes
ved personligt fremmøde, jf. dog § 106.
Stk. 2. Arbejdsløshedskassen begynder sammen
med personen ved samtalen at udarbejde forslag
til indhold i personens »Min Plan« efter kapitel 8
og aftaler med personen, hvordan jobsøgningen
kan understøttes.
Stk. 3. Samtalen efter stk. 1 skal ikke holdes, hvis
der er forløbet mindre end 3 måneder fra seneste
afmelding som arbejdssøgende.
Bemyndigelsesbestemmelse
§ 26. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om indhold i cv-oplysningerne,
hvordan de skal registreres og om cv-samtaler.
Kapitel 7 Fleksibelt og individuelt kontaktforløb
§ 27. For personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og nr. 7-
10, tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et
fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle
jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og
forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, jf.
dog § 106. For personer, der skal have et
uddannelsespålæg, tilrettelægger og gennemfører
jobcenteret det fleksible kontaktforløb efter 1. pkt.
under hensyn til et uddannelsesmål, jf. § 30.
Personer omfattet af § 6, nr. 6, har et
opfølgningsforløb efter lov om sygedagpenge.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, som
er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i
฀ Fæ rre proces krav til s am taleforlø bet
Der er angivet ensretning i samtalekravene i f.t. antal
samtaler jobcenteret skal afholde – i særlig grad for de
første 6 mdr..
Det er positivt at bemærke, at ministeren i sit brev til KL
af 13.01.2019 har anført at et skift i målgruppe uden
ydelsesskift, ikke medfører opstart af et helt nyt
kontaktforløb, men at det kun er i de tilfælde, at der
opstår en ny situation for borgeren – eks. fra
sygedagpenge til A-dagpenge osv.
9
lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for
3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde
en jobsamtale.
Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 11, har ret til
mindst 3 jobsamtaler med jobcenteret.
Formål
§ 28. Formålet med kontaktforløbet er:
1) At personer omfattet af § 6, nr. 1, 2 og nr. 9,
som modtager ledighedsydelse, opnår henholdsvis
ordinært job eller ansættelse i fleksjob hurtigst
muligt.
2) At personer omfattet af § 6, nr. 3, 7, 8 og 10,
opnår ordinært job hurtigst muligt, og hvis det ikke
er umiddelbart realistisk, tilrettelægges
kontaktforløbet med henblik på at bringe personen
tættere på arbejdsmarkedet evt. i form af timer,
hvor personen ansættes ordinært som
lønmodtager.
3) At personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, hurtigst
muligt begynder på en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på
ordinære vilkår og hvis det ikke er umiddelbart
realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med
henblik på, at personen bliver klar til at påbegynde
og gennemføre en sådan uddannelse.
Stk. 2. Formålet med jobsamtaler for personer
omfattet af § 6, nr. 11, er at afklare mulighederne
for at vende tilbage i ordinært job eller for at få et
støttet job.
Jobsamtalernes indhold
§ 29. Indholdet i jobsamtalerne skal til enhver tid
understøtte formålet med kontaktforløbet, jf. § 28
herunder, at personen får den indsats, der er
behov for.
Stk. 2. For personer, omfattet af § 6, nr. 1-3, nr. 4,
som vurderes åbenlyst uddannelsesparate og nr.
9, som modtager ledighedsydelse, skal indholdet i
jobsamtalerne have fokus på konkrete job og
jobsøgning.
Uddannelsespålæg for dagpenge- og
uddannelseshjælpsmodtagere
§ 30. Jobcenteret skal som led i det individuelle
kontaktforløb vurdere, om personer under 25 år,
der er omfattet af § 6, nr. 1, som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, og som
ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende
børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på
almindelige vilkår.
Stk. 2. Når jobcenteret vurderer, at en person, der
er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en
uddannelse, skal jobcenteret pålægge personen
inden for en nærmere fastsat frist at komme med
forslag til en eller flere relevante studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelser, som
personen kan ansøge om optagelse på. Det er en
betingelse, at personen under hele uddannelsen
har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn
eller lignende.
Stk. 3. Jobcenteret skal ved første jobsamtale, jf. §
Det ville have været optimalt i forenklingsreformens
ånd, at man generelt havde kigget på, og kunnet have
overført princippet om, at kontaktforløbet videreførtes
på tværs af målgrupper yderligere– eks. i den situation
at årsagen til at personen går fra uddannelseshjælp til
kontanthjælp alene skyldes at vedkommende ”bare”
fylder 30 år.
฀ Forenkling af reglerne om indhold i s am talerne
Ændringerne omkring tjek om CV-oplysningerne ved
hver samtale er fyldestgørende fjernes og i stedet
overgår man til, at jobcenteret løbende skal påse at
oplysningerne i CV´et er fyldestgørende. Det virker ikke
umiddelbart som en egentlig lettelse, da der jo fortsat
er videreført et krav om kontrol af oplysningerne, som
under alle omstændigheder skal foretages og ligeledes
skal CV´erne jo oprettes på CV, hvor der for en del
ledige vil være behov for vejledning til at kunne gøre
dette også.
Som det fremgår af lovudkastet:
Det foreslås, at indholdet i jobsamtalerne til enhver tid
skal understøtte formålet med kontaktforløbet som
beskrevet i den foreslåede § 29 herunder, at personen
får den indsats, der er behov for.
For dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere herunder
integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet og personer, som
modtager ledighedsydelse, skal indholdet i
jobsamtalerne have fokus på konkrete job og
jobsøgning.
Dermed vil der i overensstemmelse med den politiske
aftale ikke som hidtil være fastsat særlige regler om
indholdet i jobsamtaler for kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere herunder
integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet, samt for personer i
jobafklaringsforløb og i ressourceforløb.
Det bliver således i højere grad op til jobcentrene at
fastlægge indholdet i jobsamtalerne sammen med
borgerne. De skal hele tiden have formålet for de
enkelte målgrupper for øje og gennemføre et
kontaktforløb, der understøtter dette.
Det er ikke muligt at være uenig i ovenstående.
Afgørende for indholdet vil fortsat være med afsæt i
den enkelte borgers konkrete behov for at komme i
beskæftigelse og med et fokus om at genskabe vejen til
job hurtigst muligt, herunder formidling af jobåbninger
og viden om, hvad der rører sig på arbejdsmarkedet.
10
31, stk. 3, pålægge en person, der er omfattet af §
6, nr. 4 eller 5, inden for en nærmere fastsat frist at
komme med relevante forslag til én eller flere
studie- eller erhvervskompetencegivende
uddannelser, som personen på kortere eller
længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår.
Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud
efter kapitel 11-14 for at hjælpe personen med at
blive i stand til at komme med forslag til én eller
flere studie- eller erhvervskompetencegivende
uddannelser. Det er en betingelse, at personen
under hele uddannelsen har et
forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller
lignende.
Stk. 4. Jobcenteret skal ud fra en vurdering af
personens forudsætninger pålægge den
pågældende inden for en nærmere fastsat frist at
søge om optagelse på én eller flere uddannelser,
jf. stk. 2 og 3.
Stk. 5. Hvis en person omfattet af stk. 2 eller 3
optages på en uddannelse, er personen forpligtet
til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
Stk. 6. For en person, der er omfattet af § 6, nr. 4
eller 5, skal de test- og prøveresultater vedrørende
Forberedende Voksenundervisning samt
aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14, der skal
iværksættes, for at personen når sit
uddannelsesmål, fremgå af uddannelsespålægget
efter stk. 3-5.
Stk. 7. Jobcenteret skal underrette
uddannelsesinstitutionen om, at personen efter
stk. 5 er pålagt at begynde og gennemføre
uddannelsen, herunder de aktiviteter og indsatser,
personen har fået af jobcenteret, eventuelle test-
og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at
der er risiko for, at personen kan få særlige
vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen.
Uddannelsesinstitutionen skal underrette
jobcenteret, når personen optages på
uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen
vurderer, der er risiko for frafald.
Stk. 8. Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for
personer, der via uddannelsespålæg skal
påbegynde en uddannelse inden for 1 måned efter
uddannelseshjælpens eller integrationsydelsens
ophør, helt frem til uddannelsesstart.
Stk. 9. Pålægget om uddannelse indgår i
personens »Min Plan«, der vises for personen på
Jobnet.
Jobsamtaler inden for de første 6 måneder
§ 31. For personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8, nr.
9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10,
holder jobcenteret mindst 4 individuelle
jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager
arbejdsløshedskassen i to jobsamtaler, som
holdes udover jobsamtalerne efter stk. 1,
medmindre personen ikke ønsker, at
arbejdsløshedskassen deltager:
1) Én som holdes senest, når personen har været
ledig i 3 måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud
Den lovmæssige forenkling af kravene er således
velkomne, men omvendt vil der fortsat være behov for
at have et vist form-mæssigt sigte og ramme for
samtalerne, for netop at kunne skabe den nødvendige
progression i mulighederne for job. Et fokus som
kræver opfølgning på CV, Joblog og jobsøgning mv.
฀ Fors ø g m ed at arbejds lø s heds kas s er varetager
kontaktforløbet over en 4 årig periode
Da frikommunerne ikke er med i forsøget, hvor visse A-
kasser kan søge om overtagelse af visse af de ledige
medlemmers kontaktforløb, kommenteres der ikke
yderligere på dette forsøg i denne høring. Det bliver
interessant at følge resultaterne af disse.
฀ Alle m ålgrupper om fattes af s tandby-ordningen
Dette initiativ hilses velkommen, da personer som er så
helbredsmæssigt påvirkede at en jobsamtale ikke giver
mening på det pågældende tidspunkt, er yderst positivt,
og at der således gives mulighed for at følge op på
anden måde end ved personlig samtale.
฀ Sys tem atis ke henvis nings forlø b afs kaffes
Der er anført, at der tale om afskaffelsen af
systematiske henvisningsforløb som egentlig redskab,
om end det fortsat fremgår, at Jobcenteret skal kunne
give en intensiveret indsats, hvis der er tvivl om den
lediges rådighed, jf. bemærkninger til lovforslaget samt
ikke mindst § 32, stk. 2….
฀ Obligatoris k s elvbooking af s am taler udvides til
flere målgrupper
Omkring udvidelsen af målgrupperne, som skal
selvbooke, fremgår det af lovforslagets §§ 34 og 35, at
der er tale om dagpengemodtagere efter § 6.1 og
jobparate kontanthjælpsmodtagere (§ 6.2), Åbenlyst
uddannelsesparate efter § 6.4 og personer på
jobafklaringsforløb (§ 6.7).
Det skønnes overordnet hensigtsmæssigt med de
målgrupper der er valgt til at skulle obligatorisk
selvbooke samtaler.
Det kunne umiddelbart have været ønskeligt, såfremt
man direkte i afsnittet i loven havde uddybet afsnittet
med rammerne for de øvrige målgruppers adgang til
selvbooking. Eksempelvis øges de digitale krav til disse
OGSÅ løbende, og det er jo netop tanken, at man som
borger i langt højere grad anvender de digitale
redskaber på Jobnet; både mht. kvittering for ”Min
11
fra en helhedsorienteret vurdering af personens
ledighedssituation finder, at personen har behov
herfor, eller hvis jobcenteret eller personen
anmoder herom.
2) Én som holdes efter 3 måneders ledighed og
senest, når personen har været ledig i 6 måneder.
Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal
første jobsamtale holdes senest 1 uge fra første
henvendelse til kommunen om hjælp.
Jobsamtaler efter de første 6 måneder
§ 32. Efter de første 6 måneder aftales
kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret.
Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret
vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte
person har ret til jobsamtaler, hvis personen
ønsker det.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager
arbejdsløshedskassen i en jobsamtale senest, når
personen har været ledig i 16 måneder,
medmindre personen ikke ønsker, at
arbejdsløshedskassen deltager. Ved jobsamtalen
skal jobcenteret tilbyde en obligatorisk intensiveret
indsats.
Jobsamtalernes form
§ 33. Jobsamtaler holdes ved personligt
fremmøde, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 10 og11,
er der ikke krav om personligt fremmøde.
Jobsamtaler kan holdes telefonisk eller digitalt.
Stk. 3. Når personer deltager i tilbud efter kapitel
11-14, kan jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt
eller pr. brev. Tilsvarende gælder, når en person,
der er i et ansættelsesforhold eller driver
selvstændig virksomhed, og omfattet af § 6, nr. 7,
er vendt delvist tilbage til jobbet eller
virksomheden.
Stk. 4. Jobsamtaler for personer på barsel efter §
27, stk. 2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr.
brev, hvis personen anmoder herom.
Stk. 5. Kontaktforløbet for en sygemeldt kan
foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale
om alvorlig sygdom, og kontakt ikke er
hensigtsmæssig eller mulig på grund af den
sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved
vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår
navnlig, om sygdommen er livstruende.
Stk. 6. Arbejdsløshedskassen kan vælge at
deltage ved personligt digitalt fremmøde i de
fælles jobsamtaler efter § 31, stk. 2 og § 32, stk. 2,
medmindre personen anmoder
arbejdsløshedskassen om at deltage ved
personligt fremmøde.
Selvbooking
§ 34. Personer omfattet af § 6, nr. 1, skal selv
booke jobsamtaler digitalt. Jobcenteret indkalder til
jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal
deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.
Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 2, nr. 4, som
er åbenlyst uddannelsesparate og nr. 7, skal selv
plan”, udarbejdelse af CV, men altså her ikke
selvbooking, hvilket undrer lidt.
Det er vel ikke sværere at bestille en ny samtale
indenfor en ønsket frist, end det eks. er at få vejledning
omkring udarbejdelse af CV, registrere i joblog, kvittere
for ”Min plan” osv.?
฀ Arbejds lø s heds kas s er kan deltage via
videosamtaler
Muligheden for også at anvende de teknologiske
muligheder, der faktisk findes ved afholdelse af
samtaler, er yderst positiv. Det kunne bestemt være
overvejelsen værd, at undersøge om ordningen
eventuelt kunne udvides yderligere ved kontaktforløb
som lovgivningsmæssigt kan ”afholdes digitalt eller på
anden måde” eks. revalidender eller personer på
barsel, hvor denne mulighed angives.
Det kan dog fastlægges yderligere i den beskrevne
bekendtgørelsesbemyndigelse, som i forvejen
fastsættes. Det være sig også ved eks. deltagelse af
”fællessamtaler” eks. med tolkedeltagelse eller øvrige
samtaler, hvor det kan være svært at samles fysisk –
eks. med deltagelse af mentor, egen læge, bisidder og
øvrige interessenter, som derved kunne deltage,
ligesom der for de borgere, som er i aktive tilbud eks.
kunne afholdes digitale opfølgninger, hvor arbejdsgiver
således også var med – hvis det giver mening for
borgeren, og denne eks. ikke skal tage tid ud af
kalenderen fra sit løntilskud, virksomhedspraktik,
uddannelsesforløb til deltagelsen i jobsamtale.
Koordinerende sagsbehandler
Har borgeren mulighed for at sige nej til ”tilbuddet” om
koordinerende sagsbehandler? Der fremgår kun en ret
og en forpligtelse til at tilbyde en sådan?
Til bemyndigelsen i § 39
Hvorfor er dette ikke indskrevet direkte i lovgivningen
med de vejledningsforpligtelser disse emner pr.
automatik medfører?
12
booke jobsamtaler digitalt.
§ 35. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering
fratage en person retten til selvbooking, hvis
jobcenteret vurderer, at personen booker
jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en
måde, som efter jobcenterets vurdering vil
medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres
efter hensigten.
Koordinerende sagsbehandler
§ 36. Personer omfattet af § 6, nr. 3 og 5, har ret til
en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at
personen får en helhedsorienteret indsats, som er
tværfaglig og koordineret på tværs af de
kommunale forvaltninger og andre myndigheder.
Stk. 2. Jobcenteret skal tilbyde personen en
koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når
personen vurderes som aktivitetsparat.
Stk. 3. Jobcenteret skal udpege en
gennemgående og koordinerende sagsbehandler
til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb
efter § 107, eller som deltager i et ressourceforløb
efter § 112.
Brug af anden aktør til ledige fleksjobvisiterede
§ 37. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, har ret til at blive
henvist til anden aktør med henblik på etablering
af fleksjob, når personen har modtaget
ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder
efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder,
når personen har været i fleksjob eller ordinær
beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder
og derefter har modtaget ledighedsydelse i 6
måneder inden for 9 måneder. Perioder med
ydelse under barsel medregnes ikke.
Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, og som jobcenteret i
medfør § 74 c i lov om aktiv socialpolitik har
vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob,
jf. § 116, skal henvises til anden aktør med henblik
på etablering af fleksjob, når personen har
modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for
18 måneder efter visitationen til fleksjob. Det
samme gælder, når personen har været i fleksjob
eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for
18 måneder og derefter har modtaget
ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18
måneder. Perioder med ydelse under barsel
medregnes ikke.
Stk. 3. Personen skal have mulighed for at vælge
mellem flere aktører.
Stk. 4. Jobcenteret skal vejlede om retten til at
blive henvist til anden aktør efter stk. 1 og om
henvisningen til anden aktør efter stk. 2.
Jobsamtaler og indsats i forbindelse med
kontrolaktioner
§ 38. Jobcenteret skal straks indkalde en person
omfattet af § 6, nr. 1-3, til en jobsamtale, når der
ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst
13
tvivl om personens generelle rådighed.
Jobsamtalen skal afholdes inden for 1 uge fra
meddelelsen fra en anden myndighed er
modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt
sig i udlandet, skal jobcenteret herefter afholde en
jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3
måneder efter første jobsamtale.
Stk. 2. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter
jobsamtalen, jf. stk. 1, 1. pkt., sørge for, at
personen får et tilbud efter kapitel 11-14.
Bemyndigelsesbestemmelser
§ 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om:
1) Pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om
repatriering, om 225-timers reglen og om 6 ugers
jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger
det.
2) Undtagelse af persongrupper fra
kontaktforløbet, fordi de på grund af alder,
helbredsforhold eller andre særlige forhold i
almindelighed ikke har brug for en
beskæftigelsesrettet indsats.
3) Pligt til i forbindelse med kontaktforløbet at
deltage i bestemte beskæftigelses- og
uddannelsesfremmende aktiviteter.
4) Uddannelsespålægget, herunder om
udformning, digitalisering og procedurer for
udarbejdelse af pålægget.
5) Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindetest.
6) Jobcenterets mulighed for at pålægge
jobsøgning.
7) Om obligatorisk intensiveret indsats.
8) Oplysningspligt ved ferie, sygdom m.v.
9) Arbejdsløshedskassens deltagelse i
jobsamtalerne under kontaktforløbet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om selvbooking og om afmelding
som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv
booker jobsamtaler.
Kapitel 8 Planer m.v.
§ 40. Personer omfattet af § 6, der kan få en
indsats efter denne lov, skal have en »Min Plan«
for indsatsen,
Stk. 2. Personer, der skal have behandlet deres
sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 2 i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., skal have en
rehabiliteringsplan.
Stk. 3. For personer omfattet af § 6, som har
komplekse og sammensatte problemer, hvor der
kan eller skal udarbejdes flere planer for
indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov
forbundet hermed, kan der med personens
samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min
Plan« med uddannelsespålæg, og
rehabiliteringsplanens indsatsdel, udarbejdes en
helhedsorienteret plan.
฀ Alle s kal bruge Min Plan på J obnet
Det er hensigtsmæssigt at anvende den digitale
udgave på jobnet på alle målgrupper, og dermed spare
en del papirmæssige sagsgange med print og
underskrift, i stedet for digital kvittering.
Det ville have været ønskeligt om man tog skridtet fuldt
ud i f.t. at samle alle øvrige planer ét sted – eks.
rehabiliteringsplan, helhedsorienteret plan,
uddannelsesplan osv. I én samlet ”Min plan”-skabelon
– evt. med mulighed for som rådgiver at kunne vælge
plantypen digitalt direkte, og med samling af de
forskellige oplysninger som skal indgå i de forskellige
plantyper.
Alternativt overveje om der kunne ske en samling af
14
»Min Plan«
§ 41. »Min Plan« beskriver den
beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få
personen i varigt job, evt. med få ugentlige timer,
på det ordinære arbejdsmarked. For personer, der
har et uddannelsespålæg efter § 30, beskriver
planen den uddannelsesrettede indsats. For
personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et
ansættelsesforhold eller driver selvstændig
virksomhed, beskriver planen indsatsen for at
fastholde personen i jobbet.
Stk. 2. »Min Plan« skal indeholde oplysninger om:
1) Jobmål for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, nr.
9, som modtager ledighedsydelse og nr. 10.
2) Job- og uddannelsesmål for personer omfattet
af § 6, nr. 1, som har et uddannelsespålæg efter §
30, nr. 4-8, 11 og nr. 12.
3) Aftaler om og krav til jobsøgning.
4) Tilbud efter kapitel 11-14.
5) Aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre
personens fysiske, psykiske og sociale tilstand
med henblik på, at personen efterfølgende kan
deltage i tilbud efter denne lov, for personer
omfattet af § 6, nr. 3, 5-8, nr. 9, som modtager
ledighedsydelse, og nr. 11.
6) Øvrige aftalte indsatser.
7) Status på igangsatte indsatser og opfølgning på
afsluttede indsatser.
Stk. 3. Jobmål skal så vidt muligt være rettet mod
job inden for områder, hvor der er behov for
arbejdskraft. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og
7, som er i et ansættelsesforhold eller driver
selvstændig virksomhed, skal jobmålet være rettet
mod tilbagevenden til jobbet.
Stk. 4. Jobcenteret udarbejder og opdaterer
løbende »Min Plan« efter personens aktuelle
situation og behov, i forbindelse med afgivelse af
tilbud samt ved væsentligt ændrede
forudsætninger på arbejdsmarkedet. Jobcenteret
gør planen tilgængelig for personen digitalt via
Jobnet.
Stk. 5. Personer omfattet af § 6, der har en
integrationskontrakt efter integrationsloven, kan
tilgå kontrakten i »Min Plan«.
§ 42. For personer omfattet af § 6, nr. 1,
påbegyndes udarbejdelsen af personens »Min
Plan« ved den første jobsamtale, bl.a. på
baggrund af de forslag, som den ledige har drøftet
med arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-
samtalen, jf. § 25.
Rehabiliteringsplan
§ 43. Rehabiliteringsplanen består dels af en
forberedende del, som udarbejdes for alle, jf. § 40,
stk. 2, og som danner grundlag for sagens
behandling i rehabiliteringsteamet, dels af en
indsatsdel, som udarbejdes for personer, omfattet
af § 6, nr. 6, som er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i
lov om sygedagpenge, og for personer omfattet af
plantyperne, til én samlet universal plan, som kunne
dække alle nødvendige planers behov.
Mange af oplysningerne i eks. rehabiliteringsplanens
forberedende del, er informationer om tidligere tilbud,
som i forvejen findes i systemerne – eks. DFDG i form
af eks. CV´et osv. osv.
Ikke anvende som afgørelse?
I de alm. bemærkninger til lovforslaget (s. 74 øverst)
fremgår det, at en Min plan ikke kan anvendes som en
afgørelse. Det mener vi, kan løses.
En ”Min plan” er en retsforskrift for borgeren, som jo
netop rummer en del formelle krav til indhold, tilbud,
varighed mm. Og med en supplerende begrundelse og
klagevejledning mm. Burde det – med henvisning til
forenklingen i lovgivningen være muligt at digitalisere
disse som en afgørelse overfor borgeren, således at vi
får gjort op med dobbeltadministration i f.t. de
dokumenter vi tilsender borger. Det er
uhensigtsmæssigt at borger både kvitterer digitalt med
NEM-id og bagefter får et brev i sin E-boks med
bevilling af samme tilbud…
Vi vil som sagt mene, at det vil være muligt at løse
minimumskravene til at udarbejde afgørelser til
borgeren ved anvendelse af Min plan som sådan, så
længe det sikres at vejledningsteksterne er
fyldestgørende eks. med konsekvenser ved manglende
deltagelse, klagevejledning mm..
฀ Sæ rs kilt m entorkontrakt afs kaffes
Aftalerne overføres fremadrettet i ”Min plan”.
Naturligvis er det hensigtsmæssigt at det fremadrettet
samles dette ene sted, og understreger vel bare
behovet generelt for at samle alle afgørelser i denne
ene Min plan.
§ 44, stk. 3.
Hvorfor er der skelnet mellem ”jobcenteret” og
”koordinerende sagsbehandler” på
sygedagpengemodtagere? – ville det ikke fortsat være
relevant bare at anføre ”jobcenteret” uanset om det er
sygedagpengemodtagere eller andre, som skal have
en rehabiliteringsplan? Bemyndigelsen er vel fortsat
alene jobcenterets?
Helhedsorienteret plan
Intentionerne bagved denne plantype er gode, men der
mangler IT-understøttelse af plantypen, og
konsekvensen er, at hver enkelt kommune har været
15
§ 6, nr. 7 og 8.
Stk. 2. Rehabiliteringsplanens forberedende del
anvendes desuden ved vurderingen af, om en
person skal tilbydes revalidering, jf. kapitel 21.
§ 44. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal
indeholde oplysninger om:
1) Personens job- og uddannelsesmål.
2) Personens jobmæssige, sociale og
helbredsmæssige ressourcer og udfordringer,
herunder dokumentation for den forudgående
indsats på disse områder.
3) Den praktiserende læges vurdering af
personens helbredsmæssige situation i forhold til
at kunne arbejde, som sker på baggrund af en
konsultation.
Stk. 2. Rehabiliteringsplanens forberedende del
udarbejdes i samarbejde med personen.
Stk. 3. Den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder
rehabiliteringsplanens forberedende del for
personer omfattet af § 6, nr. 7. Jobcenteret
udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende
del for personer omfattet af § 6, nr. 8 og 10.
§ 45. Rehabiliteringsplanens indsatsdel
udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamet
indstilling og skal indgå i personens »Min Plan«
efter § 41.
Stk. 2. Indsatsdelen skal indeholde personens job-
og uddannelsesmål og hvilke indsatser fra de
forskellige forvaltninger og myndigheder, der skal
iværksættes for at bringe personen tættere på
arbejdsmarkedet i form af timer, hvor personen
ansættes ordinært som lønmodtager.
Stk. 3. Den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder
rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde
med personen.
Stk. 4. Den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, varetager den
løbende opfølgning og koordinering i samarbejde
med personen, sørger for, at indsatsdelen
opdateres efter personens aktuelle situation og
behov, og bistår personen med at gennemføre
rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere
job- og uddannelsesmål.
Helhedsorienteret plan
§ 46. Den helhedsorienterede plan skal indeholde
personens beskæftigelsesrettede indsats og
øvrige indsatser fra andre forvaltninger og
myndigheder.
Stk. 2. Udarbejdes en helhedsorienteret plan i
stedet for »Min Plan«, fraviges § 41. Udarbejdes
en helhedsorienteret plan i stedet for
rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 44.
Stk. 3. Den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder den
helhedsorienterede plan for personer omfattet af §
6, nr. 7 og 8, i samarbejde med personen.
nødsaget til at udvikle deres helhedsorienterede plan
hver især, hvilket er særdeles uheldigt ud fra et
retssikkerheds-synspunkt. Planen bør digitaliseres i en
fast form, som kan hentes digitalt eks. også ved flytning
mellem kommuner.
16
Bemyndigelsesbestemmelse
§ 47. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om indhold og udformning af »Min
Plan« og rehabiliteringsplanen, hvilke oplysninger
om mentorstøtte, der skal fremgå i »Min Plan«,
hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i
personens »Min Plan«, og muligheden for at
fravige disse regler, når der udarbejdes en
helhedsorienteret plan.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter
herudover nærmere regler om mulighed for at
fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens
forberedende del, jf. § 44, stk. 1, i sager,
1) hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle
arbejdsevnen,
2) hvor borgeren søger om førtidspension,
3) hvor personen overgår til jobafklaringsforløb og
i sager
4) hvor en sygedagpengemodtager er visiteret til
kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter
endvidere nærmere regler om, hvordan
beskrivelse af personens arbejdsevne og
dokumentation for den forudgående indsats i
rehabiliteringsplanens forberedende del samt
rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå
1) i kommunens beslutningsgrundlag i sager om
ressourceforløb, jobafklaringsforløb og i
sygedagpengesager samt
2) i kommunens vurdering af personens
arbejdsevne i forbindelse med visitation til fleksjob
eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter
kapitel 20 eller i sager om førtidspension efter lov
om social pension.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeriet fastsætter
desuden nærmere regler om, hvordan beskrivelse
af personens arbejdsevne og dokumentation for
den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens
forberedende del skal indgå i kommunens
vurdering af personens arbejdsevne i sager om
revalidering efter lovens kapitel 21.
17
Kapitel 9 Jobrettet uddannelse
Jobrettet uddannelse for ledige
dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede
§ 48. Personer omfattet af § 6, nr. 1, og personer
omfattet af § 6, nr. 9, som modtager
ledighedsydelse, kan i op til 6 uger deltage i
jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en
bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de
mulige erhvervsgrupper fremgår af en positivliste,
jf. § 49. Retten gælder for
1) personer, der ikke har en erhvervsrettet
uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller
anden uddannelse, der kan sidestilles med en
erhvervsuddannelse, og
2) personer, der ikke har en videregående
uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed overstiger en uddannelse på
erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en
erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der
kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Uddannelsen kan tidligst påbegyndes efter
5 ugers ledighed, jf. §§ 9 og 10. Uddannelsen skal
være afsluttet
1) inden for de første 6 måneder, når personen er
omfattet af § 6, nr. 1, og er under 25 år,
2) inden for de første 9 måneder, når personen er
omfattet af § 6, nr. 1, og er fyldt 25 år, og
3) inden for de første 9 måneder, når personen er
omfattet af § 6, nr. 9.
Stk. 3. En person, der er påbegyndt et kursus eller
et uddannelsesforløb i en opsigelsesperiode, kan
fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet
som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første
ledighedsdag. Det er en forudsætning, at kurset
eller uddannelsesforløbet kan tages som jobrettet
uddannelse.
Stk. 4. En person, der har været i fleksjob i 9
måneder indenfor de seneste 18 måneder, har ret
til jobrettet uddannelse på ny ved ledighed.
Stk. 5. For en person omfattet af § 6, nr. 1, træffer
arbejdsløshedskasserne afgørelse om, hvorvidt
betingelserne for at få uddannelse efter dette
kapitel er opfyldt.
Stk. 6. Personer, der anses for beskæftigede efter
lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse eller lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, har ikke ret til jobrettet
uddannelse efter dette kapitel.
Stk. 7. Kursusprisen for videregående uddannelser
på positivlisten, jf. § 49, må ikke overstige et
prisloft på 162.738,14 kr. eksklusive moms pr.
årselev (2019-niveau) svarende til 4.068,45 kr. pr.
fuldtidsuge (2019-niveau). Prisloftet reguleres én
gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
§ 49. Beskæftigelsesministeriet udarbejder en
landsdækkende positivliste med inddragelse af
Da man kan bevilge ordinær uddannelse for eks. både
dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede efter
reglerne om Vejledning og opkvalificering, så kunne det
vel være samskrevet med afsnittet om uddannelse efter
reglerne om vejledning og opkvalificering i kapitel 14?
Da efterfølgende afsnit – kapitel 10 og frem omhandler
konkrete tilbudsmuligheder, er det tiltænkt at tilbud om
6 ugers jobrettet uddannelse ikke skal fremgå af en
”Min plan”? (Da det Ligeledes ikke nævnt i ft. tilbud der
skal udarbejdes Min plan på i mfa. § 41.2.4)…
18
Undervisningsministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet
for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser og
Beskæftigelsesrådet. Positivlisten afgrænser,
hvilke kurser inden for den valgte erhvervsgruppe
den ledige kan vælge imellem.
§ 50. Under uddannelsen modtager en person
omfattet af § 6, nr. 1, dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og en person
omfattet af § 6, nr. 9, modtager ledighedsydelse
efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2. Personen er fritaget fra rådighed, når
personen deltager i jobrettet uddannelse.
Bemyndigelsesbestemmelse
§ 51. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om jobrettet uddannelse, rådighed
i forbindelse med deltagelse i 6 ugers jobrettet
uddannelse, opgørelse af perioden med jobrettet
uddannelse, administration af ordningen, dækning
af deltagerbetaling og betaling af kost og logi
under deltagelse i uddannelse.
AFSNIT IV
TILBUD M.V.
Kapitel 10 Tilbudsmuligheder
§ 52. Jobcenteret kan give tilbud om følgende:
1) Virksomhedspraktik, jf. kapitel 11,
2) Ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12,
3) Nytteindsats, jf. kapitel 13,
4) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 14.
Stk. 2. Tilbud kan gives hver for sig eller i
kombination. Tilbud kan ligeledes gives i
kombination med timer, hvor personen er ordinært
ansat som lønmodtager. Personen kan ikke
varetage samme arbejdsfunktioner i tilbud og som
ordinært ansat.
Overordnede betingelser for tilbud
§ 53. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod
beskæftigelse inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft, og gives ud fra den
enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik
på at personen hurtigst muligt opnår varig
beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse,
jf. dog stk. 2-7 og § 54.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan
tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 uanset
stk. 1 gives, hvis tilbuddet styrker personens
muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 3. For personer omfattet af 6, nr. 1-3, 7, 8 og
12, kan tilbud uanset stk. 1 fastsættes af
jobcenteret under hensyn til konkrete behov på
arbejdsmarkedet, og tilbud efter kapitel 11 om
virksomhedspraktik og kapitel 14 om vejledning og
opkvalificering kan gives med henblik på, at
Da der i § 56 alligevel gives yderligere bemyndigelse til
at beskrive dette kapitel, kunne der med fordel have
været kigget på om man tekstmæssigt kunne have gjort
kapitlet kortere og langt mere overskuelig.
19
personen opnår samfundsmæssig forståelse.
Tilbuddet skal dog altid være tilpasset personens
helbredstilstand.
Stk. 4. For personer omfattet af § 6, nr. 1, med
uddannelsespålæg og § 6, nr. 4 eller 5, skal tilbud
gives med henblik på, at personen hurtigst muligt
påbegynder og gennemfører en relevant studie-
eller erhvervskompetencegivende uddannelse på
almindelige vilkår, jf. § 30.
Stk. 5. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, kan
tilbud også gives for at fastholde tilknytningen til
arbejdsmarkedet.
Stk. 6. Personer, der er omfattet af § 6, nr. 12, har
ret til tilbud efter kapitel 11,12 eller 14, medmindre
tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre
personens beskæftigelsesmuligheder. Stk. 7. For
personer omfattet af § 6, nr. 13, kan tilbud gives
efter en konkret vurdering med henblik på at
understøtte, at personen bliver klar til uddannelse.
§ 54. For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan tilbud
uanset § 53, stk. 1, § 57, stk. 1, § 58, stk. 1, § 67,
stk. 1, og § 92 fastsættes af jobcenteret som
rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret
vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har
den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
Stk. 2. Tilbuddet gives med henblik på at afprøve
personens vilje til medvirken i og rådighed for den
aktive indsats.
Ophør af tilbud
§ 55. Til personer, der modtager
forsørgelsesydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge eller modtager
fleksløntilskud efter kapitel 20 i denne lov, kan der
ikke gives et tilbud, som rækker ud over den dato,
hvor personen er berettiget til den enkelte
forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af
bestemmelserne om revalidering i kapitel 21,
herunder personer i forrevalidering, kan få tilbud,
så længe personen er omfattet af kapitlet, jf. dog
varighedsbegrænsningerne for de enkelte tilbud i
§§ 61, 68, 85 og 91.
Stk. 3. For personer, der ved ydelsesskift fortsat er
omfattet af en målgruppe i § 6, kan jobcenteret
beslutte at et tilbud kan fortsætte, hvis alle
betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler,
der gælder for den målgruppe, som personen
fremover er omfattet af. Betingelserne skal være
opfyldt på tidspunktet, hvor personen skifter
ydelse, bortset fra betingelserne i §§ 63, 77-79 og
87. Tilbuddet fortsættes efter reglerne for den
målgruppe, som personen fremover er omfattet af,
og den samlede varighed af tilbuddet før og efter
ydelsesskiftet kan ikke overstige de
varighedsbegrænsninger, der gælder for denne
målgruppe efter §§ 61, 68, 85 og 91.
Bemyndigelsesbestemmelser m.v.
§ 56. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
20
regler om forhold i forbindelse med afgivelse af og
ophør med tilbud.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, og som
deltager i tilbud efter kapitel 11-14, kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at
kravet om personens rådighedsforpligtelse efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges.
Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, kan
rådighedsforpligtelsen fraviges i medfør af § 13 c i
lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om muligheden for, at personer omfattet af
§ 6, nr. 1 og 6, kan deltage i tilbud i udlandet.
Stk. 5. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 9 og
10, kan deltagelse i tilbud i udlandet ske i henhold
til § 5 i lov om aktiv socialpolitik.
Kapitel 11 Virksomhedspraktik
[…]
Formålet med virksomhedspraktik
§ 58. Tilbud om virksomhedspraktik gives med
henblik på at afklare eller udvikle personens
faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt
afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved
at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og
indgår i kollegiale sammenhænge, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5,
gives tilbuddet med henblik på, at afklare eller
udvikle personens faglige, sociale eller sproglige
kompetencer samt afklare uddannelsesmål og
bringe personen tættere på sit uddannelsesmål,
ved at personen deltager i konkrete
arbejdsopgaver og indgår i kollegiale
sammenhænge.
Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, og
som er i et ansættelsesforhold, kan
virksomhedspraktik tillige gives med henblik på
arbejdsfastholdelse.
§ 59. Ved indgåelse af aftale om
virksomhedspraktik skal det præcise formål med
praktikken aftales mellem borgeren, virksomheden
og jobcenteret. Det skal herunder så vidt muligt
aftales, at praktikken kombineres med eller
efterfølges af timer, hvor personen ansættes
ordinært som lønmodtager. Ordinære løntimer skal
finde sted inden for en anden arbejdsfunktion, hvis
de foregår sideløbende med praktikken.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7,
som er i et ansættelsesforhold, skal det så vidt
muligt aftales, at praktikken kombineres med eller
efterfølges af en gradvis tilbagevenden til
arbejdspladsen. Kombination af
virksomhedspraktik og gradvis tilbagevenden kan
ske inden for den arbejdsfunktion, som personens
er ansat til at varetage, hvis dette bedst muligt
fremmer en hurtig tilbagevenden til
arbejdspladsen.
§ 60. Personer i virksomhedspraktik, bortset fra
§ 58: Begrebet ”afklare”
Det ville være ønskeligt at ordet blev sat i direkte
sammenhæng med borgeren, da det primært må være
med afsæt i borgerens ønske om at afklare eks. evner
og forudsætninger for at kunne bestride et nyt
arbejdsområde el. lign.
Kan overvejes om begrebet overhovedet er nødvendigt
fortsat at tage med?
฀ Klarere jobs igte m ed virks om heds praktik
Den nye § 59 er defineret med dette afsæt, og
ligeledes tydeliggjort både i f.t. sigtet og suppleret med
fokus på løntimer i forbindelse med eller forlængelse af
praktikken, hvilket modtages yderst positivt.
฀ Ens retning af varigheds begræ ns ninger for
virksomhedspraktik
Den foreslåede opdeling virker hensigtsmæssig og
fornuftig i f.t. det i udkastet beskrevne.
฀ Uds atte s kal have mulighed for
virksomhedspraktik på seneste ansættelsessted
Der er primært tale om en udvidet mulighed for at
etablere praktik ved seneste arbejdsgiver, i det tilfælde
at man er omfattet af personkredsen som er udsat.
Der er ikke angivet megen vejledning i
bemærkningerne omkring eksempelvis en formel
afgrænsning af den konkrete persongruppe, hvilket
tænkes må være en nødvendighed for at kunne tage
konkret stilling til eventuelle ansøgninger om etablering
af disse virksomhedspraktikker.
Ses ændringen i sammenhæng med eks. lønnede
timer/småjobs, hvor der konkret sker en ansættelse og
dermed en ”seneste arbejdsgiver”, så virker de
umiddelbare tanker i relation til dette selvsagt
21
personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et
ansættelsesforhold, er ikke under
virksomhedspraktikken omfattet af de for
lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til
eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
Stk. 2. Personer i virksomhedspraktik er uanset
bestemmelsen i stk. 1 omfattet af
arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Varighed
§ 61. Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en
varighed, der udgør op til
1) 4 uger for personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, 4,
og for personer omfattet af nr. 12, som er
jobparate.
2) 13 uger for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-11
og for personer omfattet af nr. 12, som er
aktivitetsparate, samt nr. 13.
Stk. 2. For personer omfattet af stk. 1, nr. 2, kan
perioden efter en konkret vurdering forlænges op
til 26 uger. Hvis personen hen mod udgangen af
perioden på 26 uger ud fra en konkret vurdering
har et helt særligt behov for en længere periode,
kan perioden forlænges yderligere 13 uger ad
gangen.
[…]
konstruktive. Det fremgår at emnet indskrives i
bekendtgørelsen (alm. bemærkninger s. 99). Det kunne
vel formelt bare have været indskrevet direkte, siden
det er en del af den samlede aftaletekst? – men
såfremt det medfører en yderligere specifikation af
målgruppen er det fint med en vejledende tekst i
efterfølgende bekendtgørelse.
Kapitel 12 Ansættelse med løntilskud
[…]
Varighed
§ 68. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan
have en varighed, der udgør op til
1) 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4
måneder hos offentlige arbejdsgivere for personer
omfattet af § 6, nr. 1, 2, 4 og for personer omfattet
af nr. 12, som er jobparate,
2) 6 måneder hos private og offentlige
arbejdsgivere for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-
8, 10 og for personer omfattet af nr. 12, som er
aktivitetsparate. Hvis personen hen mod
udgangen af perioden efter en konkret vurdering
har behov herfor, kan tilbuddet forlænges op til 1
år.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 11, kan et
tilbud have en varighed på mere end 1 år.
[…]
฀ Harm onis ering af varigheds begræ ns ningerne for
løntilskud
Umiddelbart kan det undre, at loven ikke giver
mulighed for tilsvarende lang ansættelse i læntilskud
hos offentlige arbejdsgivere som hos private. Vi er med
på, at flere opnår ansættelse i det private efter et
løntilskud, men undersøgelser viser også, at løntilskud i
det offentlige reelt er et springbræt til at komme i
ansættelse (andetsteds) i umiddelbar forlængelse af
eller under en løntilskudsansættelse hos det offentlige.
฀ Mulighed for at forts æ tte i lø ntils kuds ans æ ttels e
ved målgruppeskift
Den foreslåede ændring skønnes at være særdeles
hensigtsmæssig, som den er beskrevet i § 55 (kapitel
10). Konkret sker der ved offentlige løntilskud vel en
omlægning i f.t. økonomien eks. ved stop af dagpenge
og overgang til kontanthjælpsniveau under en
løntilskudsperiode, som er nødvendigt at gøre borgeren
opmærksom på i Min plan – det kan overvejes at
indskrive denne opmærksomhed i førnævnte § ?
Kapitel 13 Nytteindsats Ingen kommentarer
22
Kapitel 14 Vejledning og opkvalificering
§ 90. Personer omfattet af § 6, bortset fra personer
omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob og personer
omfattet af nr. 11, kan få tilbud om vejledning og
opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der
har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som
umiddelbart er rettet mod job på arbejdsmarkedet
(ordinær uddannelse).
§ 91. Personer omfattet § 6, bortset fra personer
omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob, kan få
tilbud om vejledning og opkvalificering, i form af
uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af §
90, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt
tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte
uddannelsesforløb, herunder praktik under
uddannelsesforløbet.
Stk. 2. Praktikperioder under særligt tilrettelagte
uddannelsesforløb, jf. stk. 1, kan sammenlagt vare
højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan
højst vare 1 måned. I praktikperioden finder § 60
om forholdet til den ansættelsesretlige lovgivning
m.v. anvendelse.
Formålet med vejledning og opkvalificering
§ 92. Tilbud om vejledning og opkvalificering gives
for at udvikle personens faglige, sociale eller
sproglige kompetencer med henblik på
opkvalificering til arbejdsmarkedet eller
opkvalificering til at kunne påbegynde og
gennemføre en erhvervskompetencegivende
uddannelse.
Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser
samt realkompetencevurdering
§ 93. Personer omfattet af § 6, bortset fra personer
omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob, har ret til
tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus, hvis en test har vist behov for et
sådant kursus.
Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 1, der er fyldt
30 år, og personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har
ret til tilbud om en realkompetencevurdering, hvis
de ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse.
Stk. 3. Tilbud efter stk. 1 og 2 skal være omfattet
af § 90, eller af regler udstedt i medfør af § 99.
Konkurrenceforvridning
§ 94. Produktion og afsætning af produkter i
forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller
uddannelsesforløb, jf. § 91, må ikke være
konkurrenceforvridende.
Studie- og erhvervskompetencegivende
uddannelser
§ 95. Personer under 30 år, der er omfattet af § 6,
nr. 1-5, kan ikke få tilbud efter dette kapitel til en
studie- og erhvervskompetencegivende
uddannelse.
Stk. 2. Jobcenteret kan fravige stk. 1, for personer,
฀ Ingen varigheds begræ ns ning for vejledning og
opkvalificering
Så længe at formålet for tilbuddet er klart, så ser vi kun
positivt på at rammerne for denne indsatstype er så
vide som muligt.
฀ Mulighed for ordinæ r uddannels e for ledige
fleksjobvisiterede
Så længe muligheden for det individuelle skøn
sammenholdt med det konkrete behov fortsat bevares,
ser vi ikke umiddelbart problemer forbundet med denne
ændring.
฀ Mulighed for kom petencegivende uddannels e
forenkles for unge under 30 år
Rammen udvides for de unge, som har forsørgerpligt
overfor hjemmeboende børn, eller opbrugt deres ret til
SU til videregående uddannelse. Så længe muligheden
for det individuelle skøn sammenholdt med det
konkrete behov fortsat bevares, ser vi ikke umiddelbart
problemer forbundet med denne ændring.
฀ Ens regler om læ s e-, skrive- og regnekursus og
test
Reglerne harmoniseres således, at alle målgrupper får
ret til en test. Der ses ligeledes at blive videreført en
bemyndigelse via bekendtgørelse til at regulere det.
Der bør være fokus på, at en sådan test i højere grad
burde baseres på et konkret ønske fra borgerens side
af, i stedet for en standardiseret pakkeløsning, hvor alle
skal ”trækkes” igennem en sådan test.
Endvidere kan det virke forstyrrende for de borgere,
som ”bare” vil tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst
muligt, og ”bare” ønsker hjælp til dette, skal igennem
testen. Der mangler fortsat lidt klarhed på den reelle
effekt af dette område. Hvis testen viser et behov, får
borgeren samtidigt en ret til et egentligt
uddannelsesforløb, hvilket selvfølgelig er en god ting,
såfremt borgerens fokus så samtidigt faktisk er rettet på
egentlig yderligere opkvalificering eller tilegnelsen af
kompetencer, som kan udvide mulighederne for at
bevare en fremtidig fast tilknytning til beskæftigelse.
23
der ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, og som
1) har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,
eller
2) har opbrugt deres ret til SU til videregående
uddannelse.
Stk. 3. Ved anvendelse af stk. 2, skal tilbud om en
erhvervskompetencegivende uddannelse
kvalificere til job inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale
om en uddannelse med længere varighed end en
professionsbacheloruddannelse.
Stk. 4. Unge under 25 år, der er omfattet af § 6, nr.
1, som påbegynder en studie- og
erhvervskompetencegivende uddannelse på
baggrund af et uddannelsespålæg efter § 30, har
uanset stk. 1, ret til at få uddannelsen som tilbud,
indtil den unge har haft 6 måneders ledighed, jf. §
9.
Puljen til uddannelsesløft og den regionale
uddannelsespulje
§ 96. Inden for en pulje kan personer, der er
omfattet af § 6, nr. 1, og som er fyldt 30 år, få
tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om
erhvervsuddannelser, hvis personen
1) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til
niveau og varighed kan sidestilles med eller
overstiger en erhvervsuddannelse, eller
2) har en erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til
niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke
overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor
uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste
5 år.
Stk. 2. Hele uddannelsen skal kunne gennemføres
inden for den periode, hvor personen er berettiget
til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 3. Under uddannelsen er personen fritaget fra
pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for
henvist arbejde.
Stk. 4. Den landsdækkende liste over
erhvervsuddannelser, der knytter sig til
stillingsbetegnelser med de største
rekrutteringsudfordringer, som
Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet, finder
anvendelse til og med den 31. december 2019.
§ 97. Inden for en pulje kan personer omfattet af §
6, nr. 1, få tilbud om korte erhvervsrettede
uddannelsesforløb efter en regional positivliste.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeriet udarbejder
regionale positivlister, som godkendes af de
regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Ydelser m.v.
§ 98. Personer modtager under tilbud om
24
vejledning og opkvalificering den ydelse, som
vedkommende er berettiget til i henhold til lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv
socialpolitik eller lov om sygedagpenge.
Bemyndigelsesbestemmelser
§ 99. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler efter dette kapitel herunder om,
hvilke uddannelser der er omfattet af § 90, om at
betingelsen om, at uddannelsen umiddelbart skal
være rettet mod job, kan fraviges, om køb af
uddannelse og om deltagelse i sprogundervisning.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter
inddragelse af de kommunale organisationer
fastsætte vejledende retningslinjer om, hvornår
produktion og afsætning efter § 94 kan anses for
konkurrenceforvridende.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om tilbud inden for puljen til
uddannelsesløft efter § 96 og om udbetaling,
administration, regnskab og revision m.v. for
tilskud efter §§ 96 og 97.
Kapitel 15 Ret og pligt til tilbud for personer, der
modtager dagpenge, kontanthjælp eller
integrationsydelse
Pligt til tilbud
§ 100. Personer omfattet af § 6, nr. 1, har pligt til
at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele
ledighedsperioden, jf. §§ 55 og 56 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder dog ikke,
hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106, efter
regler udstedt i medfør af § 103 eller under
deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9.
Stk. 2. Tilbud om en erhvervsuddannelse efter §
96 kan alene gives efter aftale med personen.
Personen har pligt til at påbegynde og deltage i
tilbuddet, når personen har indgået aftale med
jobcenteret om tilbuddet.
Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har
pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele
perioden, hvor de modtager ydelse efter lov om
aktiv socialpolitik. Det gælder dog ikke, hvis pligten
til tilbud er bortfaldet efter § 106.
Løbende vurdering af behov for tilbud
§ 101. Jobcenteret skal løbende vurdere og give
tilbud til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, som har
behov herfor.
Ret- og pligttilbud
§ 102. Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har senest
efter 6 måneder ret og pligt til at påbegynde tilbud
efter kapitel 11-14, jf. dog § 82, og stk. 2 og 3.
Tilbuddet skal have en sammenhængende
varighed på mindst 2 uger.
Stk. 2. Hvis en person skal deltage i et tilbud efter
kapitel 12, er det tilstrækkeligt, at tilbuddet er
afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3
uger efter fristen.
Stk. 3. For personer, der er fritaget for pligten til at
฀ Ét krav til ret og pligt-tilbud
Det er positivt at reglerne harmoniseres i f.t.
rettidigheden af det første tilbud for så vidt gælder de
grupper der er tæt på arbejdsmarkedet osv.
Reglerne skal imidlertid også ses i sammenhæng med
de øvrige ændringer eks. i målgruppeskift, som
nulstiller dette krav, hvilket nok kunne håndteres mere
lempeligt, da det umiddelbart kan gøre det en smule
stift at administrere. Fokus bør jo primært være at give
tilbud der virker på det rette tidspunkt, i stedet for en
tidsmæssig grænse, selv om det selvfølgelig er med
afsæt i en rettighed hos borgeren.
Da der er tale om et minimumskrav til hvornår tilbuddet
senest skal iværksættes, er der ikke yderligere
kommentering i f.t. dette.
25
deltage i tilbud efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv
socialpolitik eller efter denne lov samt regler
fastsat i medfør af disse love, skal jobcenteret give
tilbuddet efter stk. 1, senest 1 måned efter, at
fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i perioden
med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken
indsats personen skal have, indtil personen kan
deltage i tilbud.
Stk. 4. Et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus eller et tilbud om en
realkompetencevurdering, som personen har ret til
efter § 93, kan ikke træde i stedet for tilbud efter
stk. 1.
Bemyndigelsesbestemmelse
§ 103. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler efter dette kapitel, herunder om
timetal for tilbud og om fremrykning, udskydelse
og bortfald af pligten til tilbud.
26
Kapitel 16 Ret- og pligttilbud for personer, der
modtager uddannelseshjælp eller
integrationsydelse
Ingen kommentarer udover de kommenteret under
kapitel 15.
AFSNIT V
MINDRE INTENSIV INDSATS
Kapitel 17 Mindre intensiv indsats Fritagelse fra
pligt til at være aktivt jobsøgende, møde til
samtaler og deltage i tilbud
§ 106. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8 og 9,
som modtager ledighedsydelse, samt nr. 10, er
ikke omfattet af pligten til at være aktivt
jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og lov om aktiv social politik, jf. dog stk. 2,
deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7 og tilbud
efter kapitel 11-14, hvis personen
1) kan dokumentere, at pågældende inden for de
næste 6 uger skal påbegynde ordinært job på fuld
tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn,
fleksydelse eller folkepension,
2) kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt
på grund af vejrlig eller materialemangel, eller
3) er omfattet af en arbejdsfordelingsordning.
Stk. 2. For personer omfattet af en
arbejdsfordelingsordning gælder fritagelsen for
pligten til at være jobsøgende i de første 6 uger af
arbejdsfordelingsordningen.
Stk. 3. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering
beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af
pligten som nævnt i stk. 1, hvis jobcenteret
vurderer, at der er tale om misbrug af eller
spekulation i muligheden for at blive undtaget
pligterne, eller at det fortsat vil være til fordel for
personen at være omfattet af pligterne.
฀ Udvidels e af reglen om m indre intens iv inds ats
I takt med at persongruppen udvides i f.t.
målgrupperne, falder mængden af personer i denne
gruppe, som jobcenteret skal have kontakt med.
Imidlertid er der fortsat en del krav forbundet med at
være omfattet af det mindre intensive kontaktforløb
såsom eks. CV, og kommunen skal fortsat vurdere
aktivt i sagerne og vejlede om reglerne, hvorfor der
også fortsat består en del administrativt arbejde og
kontrol forbundet med opgaven, som i hvert fald kan
medføre, at lempelsen som sådan ikke vil føles så stor
pga. disse opgaver, som træder i stedet for.
AFSNIT VI
SÆRLIGE ORDNINGER: JOBAFKLARINGSFORLØB, RESSOURCEFORLØB, FLEKSJOB OG
REVALIDERING
Kapitel 18 Jobafklaringsforløb Ingen kommentarer
Kapitel 19 Ressourceforløb Ingen kommentarer
27
Kapitel 20 Fleksjob Ingen kommentarer
Kapitel 21 Revalidering Ingen kommentarer, udover at flytningen fra Aktivloven
betragtes som et positivt tiltag.
AFSNIT VII
INDSATS OVERFOR BESKÆFTIGEDE M.V.
Kapitel 22 Jobrotation
[…]
Vikaren
§ 151. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren
kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den person,
der ansættes som vikar, er omfattet af § 6, nr. 1-5,
nr. 6 eller 7, og ikke er beskæftiget i job eller egen
virksomhed, nr. 8, nr. 9, og modtager
ledighedsydelse, eller er omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationsloven og
modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, og
at personen ved ansættelsen har modtaget visse
offentlige forsørgelsesydelser m.v. i en
forudgående periode på mindst 6 måneder, jf.
regler fastsat i medfør af § 10.
Stk. 2. Vikaren skal være ansat mindst 10 timer
om ugen og kan højst være ansat i en periode på
6 måneder. Vikaren skal ansættes i samme eller
tilsvarende jobfunktion, som den beskæftigede,
der deltager i uddannelse.
[…]
฀ J obrotation udvides til flere m ålgrupper
Det er naturligvis positivt, at man forsøger at udvide
ordningen til flere målgrupper, men omvendt så er det
ikke en ordning som er helt problemfri i f.t.
administrative forholdsvis tunge indberetningsopgaver.
Principielt kan det samtidigt give lidt problemer i f.t.
ledige sygedagpengemodtagere og personer på
jobafklaringsforløb, da det samtidigt rører ved det
grundlæggende princip omkring uarbejdsdygtighed,
som fortsat skal være opfyldte i disse sager - hvilket vel
er den samme begrundelse, som anvendes eks. i f.t.
ikke at kunne bevilge disse målgrupper eks. et
løntilskudsjob.
Når dette er sagt, er en genindførsel af muligheden for
at tage en erhvervsuddannelse på
jobrotationsordningen, dog endnu mere tiltrængt.
Kommunerne har f.eks. på SOSU-området via
jobrotationsmulighederne i tidernes løb uddannet
mange assistenter og hjælpere, hvilket vil kunne
bidrage til udfordringen med at skaffe tilstrækkeligt med
kvalificeret arbejdskraft bl.a. på dette område.
Kapitel 23 Tilskud til arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftale med voksne
(Voksenlærlingeordningen)
฀ Forenkling af voks enlæ rlingeordningen
Forenklingen imødekommes positivt.
28
Kapitel 24 Opkvalificering i forbindelse med
ansættelse
Ingen kommentarer
Kapitel 25 Pulje til opkvalificering i forbindelse
med større afskedigelser
฀ Kun én vars lings pulje og perm anentgørels e af
forsøg med udvidet varslingsindsats
Forenklingen imødekommes også her særdeles
positivt.
AFSNIT VIII
UNDERSTØTTELSE AF INDSATSEN
Kapitel 26 Mentorstøtte Ingen kommentarer, udover at der er tale om en positiv
ændring.
Kapitel 27 Hjælpemidler, befordringsgodtgørelse
m.v. under tilbud
Ingen kommentarer
Kapitel 28 Hjælpemidler i forbindelse med
ansættelse og beskæftigelse m.v.
Ingen kommentarer
AFSNIT IX
ØVRIGE BESTEMMELSER
Kapitel 29 Underretninger Ingen kommentarer
Kapitel 30 Digital kommunikation
Borgere
§ 184. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om digital kommunikation, herunder om pligt
til at anvende digital kommunikation mellem på
den ene side personer omfattet af §§ 6 og 7 og
personer omfattet af integrationsprogrammet efter
integrationsloven, og på den anden side
jobcenteret og andre, der varetager
beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller lov
om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om anvendelse af
bestemte digitale løsninger og om fritagelse for
obligatorisk anvendelse for visse grupper af
personer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at jobcenteret og andre, der varetager
beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller lov
om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen, kan sende digitale
informationer og meddelelser til personer omfattet
af stk. 1 og udstede afgørelser og andre
dokumenter uden underskrift, men med maskinelt
eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller
under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt afgørelsen
eller dokumentet. Sådanne afgørelser og
dokumenter sidestilles med afgørelser og
dokumenter med personlig underskrift.
Arbejdsgivere
§ 185. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
฀ Forenkling og automatis ering af opgørels en af
antal ordinært ansatte
Løsningen med yderligere automatisering findes at
være en god ting, som i f.t. arbejdsgivernes anvendelse
af VITAS er positiv.
฀ Mulig jus tering i høring af tillids- eller
medarbejderrepræsentant ved etablering af
virksomhedsrettet indsats
Umiddelbart er de nugældende regler videreført, om
end der lempes på reglerne om forholdstal og høring
ved ydelsesskift. Det er selvsagt en god ting, at der
ikke vedvarende skal køre unødvendige sagsled og
bureaukrati, når det kan undgås. Da løsningen er
bundet op på den føromtalte automatiseringstanke i
VITAS, modtages det også positivt i denne
sammenhæng.
฀ Ens retning af m erbes kæ ftigels es kravet
Reglerne videreføres, men flyttes som foreslået over i
bekendtgørelsesniveau. Det er trods alt en fordel, at
kravene harmoniseres uanset om der er tale om
offentlige eller private arbejdsgivere. Ligeledes er det
en fordel at informationerne optimeres og
automatiseres digitalt i VITAS.
฀ Det digitale ans ø gnings s ys tem for virks om heder
29
regler om anvendelse af digital kommunikation ved
arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes
ansøgning om at få oprettet
virksomhedspraktikpladser, nytteindsats,
løntilskudspladser, tilskud til voksenlærlinge,
fleksjob, jobrotationsydelse, tilskud til
mentorstøtte, tilskud til hjælpemidler og andre
tilskud m.v. efter denne lov. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om anvendelse af et
bestemt digitalt system og om fritagelse for
obligatorisk anvendelse for visse grupper af
juridiske personer og virksomheder.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om frister for kommunens behandling af
ansøgninger om oprettelse af
virksomhedspraktikpladser, nytteindsatspladser,
løntilskudspladser, tilskud til voksenlærlinge,
fleksjob, til jobrotation, tilskud til mentor og andre
tilskud m.v. efter denne lov, som indgives i et
digitalt system, jf. regler fastsat i medfør af stk. 1.
§ 186. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om anvendelse af digital kommunikation
mellem kommunen, arbejdsgivere og selvstændigt
erhvervsdrivende ved anmodning om udbetaling af
tilskud m.v. efter denne lov. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om anvendelse af et
bestemt digitalt system og om fritagelse for
obligatorisk anvendelse for visse grupper af
juridiske personer og virksomheder.
§ 187. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at kommunen kan sende digitale
meddelelser til arbejdsgivere og selvstændigt
erhvervsdrivende og udstede afgørelser og andre
dokumenter uden underskrift, men med maskinelt
eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller
under anvendelse af en teknik, der sikrer en
entydig identifikation af den, som har udstedt
afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser
og dokumenter sidestilles med afgørelser og
dokumenter med personlig underskrift.
Afsenderoplysninger og tidspunkt for modtagelse
§ 188. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at afgørelser, meddelelser og andre
dokumenter, der udelukkende er sendt eller
udstedt på grundlag af elektronisk databehandling
i medfør af regler udstedt efter §§ 184 - 187 kan
udstedes alene med angivelse af kommunen,
jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller en
selvbetjeningsløsning som afsender.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen.
rulles ud til flere områder (fleksjob, jobrotation
m.v.)
Løsningen er oplagt, og vil for arbejdsgiverne opleves
som en kæmpe lettelse i f.t. at der kun er én indgang til
jobcenteret – uanset om det handler om
virksomhedspraktik, jobrotation eller lignende.
Kapitel 31 Regulering, udbetaling af ydelser,
erstatning, tilsyn, regnskab m.v.
Ingen kommentarer
Kapitel 32 Forsøg m.v. Ingen yderligere kommentarer, end tidligere nævnt
ovenfor.
30
Kapitel 33 Statens refusion til kommunerne og
kommunernes medfinansiering Ingen kommentarer
AFSNIT X
KLAGEADGANG, IKRAFTTRÆDEN M.V.
Kapitel 34 Klageadgang Ingen kommentarer
31
Kapitel 35 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser m.v.
§ 209. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 178, stk. 7, træder i kraft den 1. januar
2020.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 34, stk. 2.
Stk. 4. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016
med senere ændringer, ophæves.
§ 210. Personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1,
som forud for den 1. juli 2019 har fået en frist til
selvbooking af en jobsamtale efter kapitel 7 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016
med senere ændringer, og som ikke har
selvbooket samtalen, skal selvbooke efter reglerne
i denne lovs kapitel 7.
Stk. 2. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr.
1, som den 1. juli 2019 har haft mindre end 6
måneders ledighed, jf. denne lovs § 9, skal der
inden for de første 6 måneders ledighed i alt
holdes mindst 4 jobsamtaler og 2 jobsamtaler,
hvor arbejdsløshedskassen deltager. I opgørelsen
medregnes samtaler holdt efter kapitel 7 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016
med senere ændringer. Har personen haft mere
end 6 måneders ledighed, holdes en samtale efter
denne lovs § 32, stk. 2, medmindre der har været
holdt en samtale efter § 16 b, stk. 1, nr. 3, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016
med senere ændringer.
Stk. 3. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr.
2-5 og 7-10, som den 1. juli 2019 har haft mindre
end 13 uger med samme forsørgelsesydelse, jf.
denne lovs § 9, skal der i alt holdes mindst 4
jobsamtaler i kontaktforløbet inden for de første 6
måneder med samme forsørgelsesydelse. I
opgørelsen medregnes samtaler holdt inden for de
seneste 13 uger efter kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
1342 af 21. november 2016 med senere
ændringer.
Stk. 4. For personer omfattet af lovs § 6, nr. 2-5 og
7-10, som den 1. juli 2019 har haft mellem 13 uger
og 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf.
denne lovs § 9, skal der i perioden frem til det
tidspunkt, hvor personen har haft 6 måneder med
samme forsørgelsesydelse holdes jobsamtaler i
kontaktforløbet på følgende måde:
1) For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 3,
nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5 og
nr. 7-10, som den 1. juli 2019 har haft mellem 13-
20 uger med samme forsørgelsesydelse jf. denne
lovs § 9, holdes mindst 2 jobsamtaler, og er
perioden mellem 21-25 uger med samme
forsørgelsesydelse, holdes mindst 1 jobsamtale,
32
medmindre der har været holdt i alt mindst 4
jobsamtaler inden for de seneste 25 uger forud for
den 1. juli 2019.
2) For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2
og nr. 4, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate,
som den 1. juli 2019 har haft mellem 13-25 uger
med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs §
9, holdes mindst 1 jobsamtale medmindre der har
været holdt i alt mindst 4 jobsamtaler inden for de
seneste 25 uger forud for den 1. juli 2019.
Stk. 5. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr.
6, 7 og 8, som har fået rehabiliteringsplanens
indsatsdel forud for den 1. juli 2019, skal
jobcentret snarest muligt og senest den 1.
november 2019 registrere og indberette de
igangværende indsatser, som ikke allerede er
registreret og indberettet til det fælles
datagrundlag, så rehabiliteringsplanens indsatsdel
kommer til at indgå i »Min Plan« på Jobnet, jf.
denne lovs § 45.
Stk. 6. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr.
1 og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og som
den 1. juli 2019 ikke har opbrugt retten til jobrettet
uddannelse efter §§ 26 a og 73 b, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
1342 af 21. november 2016 med senere
ændringer, medregnes forudgående ledighed, jf.
denne lovs § 9, og godkendte kurser forud for den
1. juli 2019 i forbruget af jobrettet uddannelse efter
denne lovs § 48. Den jobrettede uddannelse efter
denne lovs § 48 skal ligge inden for samme
erhvervsgruppe.
Stk. 7. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr.
1-3, som den 1. juli 2019 har haft mindre end 6
måneder med samme forsørgelsesydelse, jf.
denne lovs § 9, medregnes tilbud efter kapitel 10-
12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016
med senere ændringer, der er givet i perioden
med samme forsørgelsesydelse, som ret- og
pligttilbud efter reglerne i denne lovs kapitel 15.
Stk. 8. For arbejdsgivere, som før den 1. juli 2019
har indgået uddannelsesaftale med voksne, som
kommer fra ledighed, og som er bevilget tilskud
efter § 98 g, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
1342 af 21. november 2016 med senere
ændringer, eller efter § 11, stk. 6, i bekendtgørelse
om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf.
bekendtgørelse nr. 788 af 13. juni 2018 med
senere ændringer, forhøjes tilskudssatsen fra den
1. juli 2019 efter denne lovs § 159, stk. 2.
Stk. 9. Staten yder refusion efter bestemmelserne i
kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november
2016 med senere ændringer, af
refusionsberettigende udgifter til aktiviteter, der er
bevilget før den 1. juli 2019, selv om udgifterne
først kommer efter den 1. juli 2019, jf. dog stk. 10
og 11.
Stk. 10. For personer omfattet af denne lovs § 6,
nr. 2-5, 10 og 12, der i 2018 eller tidligere har
33
deltaget i tilbud m.v. eller fået mentorstøtte, hvor
udgifterne er refusionsberettigende efter de hidtil
gældende refusionsregler i §§ 118 og 118 a, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016,
eller § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, og
der ikke er hjemtaget refusion, kan kommunen
berigtige og hjemtage refusion efter den 1. juli
2019, hvis der er råderum inden for
rådighedsbeløbet for 2018.
Stk. 11. For personer omfattet af denne lovs § 6,
nr. 1 og 6, der frem til den 1. juli 2019 har deltaget
i tilbud eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er
refusionsberettigende efter de hidtil gældende
refusionsregler i §§ 118 og 118 a, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
1342 af 21. november 2016 med senere
ændringer, og der ikke er hjemtaget refusion, kan
kommunen berigtige og hjemtage refusion efter
den 1. juli 2019, hvis der er råderum inden for
rådighedsbeløbet for 1. halvår 2019.
§ 211. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Skærpet tilsyn med kommunernes
beskæftigelsesindsats
§ 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter
resultatmål og mål for kommunernes
beskæftigelsesindsats (fokusmål) som led i sit
tilsyn med kommunerne efter dette kapitel.
§ 22 b. Hvis en kommune ikke lever op til de af
beskæftigelsesministeren fastsatte resultatmål
og i et gennemsnit over de sidste 12 måneder
ikke lever op til de fastsatte fokusmål, jf. § 22 a,
bliver den pågældende kommune omfattet af et
skærpet tilsyn.
§ 22 c. En kommune, der bliver omfattet af et
skærpet tilsyn, jf. § 22 b, skal tilsende
beskæftigelsesministeren en redegørelse for,
hvilke initiativer, kommunen har iværksat eller
vil iværksætte for at leve op til de for
kommunen fastsatte fokusmål, og en plan for,
hvornår målene vil være nået. Redegørelsen
skal indeholde resultatet af en uvildig
sagsgennemgang for målgrupper, hvor
kommunen ikke lever op til fokusmålene.
Kommunen afholder udgifterne til
sagsgennemgangen.
34
§ 22 d. En kommune, der bliver omfattet af et
skærpet tilsyn, har en genopretningsperiode på
9 måneder efter afgivelse af redegørelsen efter §
22 c til at få rettet op på indsatsen og leve op til
de fastsatte fokusmål.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan i særlige
tilfælde bestemme, at en kommune, som har
forbedret indsatsen, uden fuldt ud at have
opfyldt fokusmålene inden for
genopretningsperioden på 9 måneder, kan få
genopretningsperioden forlænget, dog højst
med yderligere 12 måneder.
§ 22 e. En kommune, som ikke har opfyldt
Lov om frikommunenetværk
1. I § 9, stk. 1, ændres » § 2, nr. 2, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og §
2, nr. 12, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats« til: [»§ 2, nr. 2, bortset
fra integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og
§ 2, nr. 12, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats «. ]
…..
Vi forudsætter, at ændringerne generelt tager højde for
de ny målgrupper i § 6.
1/2
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ny hovedlov på
beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt
udkast til konsekvensforslag
Odense Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Der er mange positive takter i udkastet til regelforenklingen, som spiller fint ind ift.
de erfaringer, som frikommuneforsøgene har vist.
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune har tre aktive
frikommuneforsøg, som enten bliver ændret eller permanentgjort i forbindelse
med regelforenklingen.
13 ugers virksomhedspraktik for dagpengemodtagere og jobparate
kontanthjælpsmodtagere
Det første forsøg gør det muligt at etablere op til 13 ugers virksomhedspraktik for
dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er
- Under 30 år, eller
- Over 30 år, hvis personen
o Ikke har erhvervserfaring
o Har langvarig ledighed, eller
o I øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud
Med regelforenklingen bliver det kun muligt at etablere virksomhedspraktik af 4
ugers varighed for disse målgrupper. Odense Kommune anbefaler, at det fortsat
bliver muligt at etablere 13 ugers virksomhedspraktik for dagpengemodtagerne og
de jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Erfaringen med forsøget samt muligheden for at etablere 8 ugers
virksomhedspraktik for dimittender har vist, at bl.a. dimittender og ledige i
brancheskift har stor gavn af virksomhedspraktikker med længere varighed end
fire uger. For dimittender har det bl.a. stor betydning, at de kan få relevant
erhvervserfaring. Der er tale om en gruppe, som ofte skal sættes ind i mere
komplekse opgaver, hvilket tager tid. En vis andel af dem har endvidere ikke
relevant erhvervserfaring, hvilket en længerevarende praktik er med til at
afhjælpe. Konsekvensen ved, at man dels fjerner muligheden for at bevilge
Odense Kommune, Skulkenborg 1, 5000 Odense C
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Njalsgade 72a
2300 København S
Beskæftigelses- og
Socialforvaltningen
Job 1 og Virksomhed
Skulkenborg 1
5000 Odense C
www.odense.dk
Tlf. +4566131372
DATO
8. februar 2019
REF.
GHA
2/2
dimittenderne 8 ugers virksomhedspraktik samt, at de som udgangspunkt tidligst
kan blive ansat med løntilskud efter 6 mdrs. ledighed, er, at det bliver sværere at
få dem ud på arbejdsmarkedet. Brancheskiftere er ofte på bar bund ift. at blive
afklaret om valg af nyt fagområde, hvor de også har manglende erhvervserfaring.
Dertil kommer ledige, som overgår fra sygedagpenge til dagpenge. Nogle af disse
borgere har brug for et længere forløb, da der er behov for at skabe tryghed mv.
ift. tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere er
mangfoldige målgrupper, som har ledige, der er tættere på arbejdsmarkedet end
andre. Etablering af op til 13 ugers virksomhedspraktik vil give bedre mulighed for
at differentiere og tage hensyn til de forskelle, som disse målgrupper rummer ift.
varigheden af ledighed, faglighed, erhvervserfaring mv.
Varighedsbegrænsning på 6 uger ved vejledning og opkvalificering
Odense Kommune finder det positivt, at man fjerner varighedsbegrænsningen på
6 ugers vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere og ledige
selvforsørgende, og dermed permanentgør det eksisterende frikommuneforsøg.
Fritagelse for forholdstalskrav
Odense Kommune mener, at det er en god ide at kunne henvise visse
målgrupper til virksomhedspraktik uden hensyn til forholdstalskravet. Det vil være
relevant for de målgrupper, som er langt fra arbejdsmarkedet og som kun kan
bidrage på arbejdsmarkedet med få timer om ugen, men med mulighed for
progression. Det er vigtigt at borgerne får opbygget en arbejdsidentitet på en
rigtig virksomhed, som også har mulighed for at tilbyde rammer, der kan rumme
mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet. Erfaringen har vist at bl.a.
foreninger og små arbejdspladser har gode forudsætninger for dette.
Kompetencen til at dispensere for disse målgrupper og virksomheder kan
eventuelt ligge hos det Regionale Arbejdsråd.
Venlig hilsen
Gorm Hedegaard Hjelm Andersen
Koncernchef
Mobil +4523996650
E-mail gha@odense.dk
Høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag
Rådet kan principielt støtte, at reglerne for beskæftigelsesindsatserne bliver forenklet og med
færre, men relevante proceskrav. Ligeledes bakker Rådet op om, at indsatserne skal tage
udgangspunkt i den enkeltes situation og tilpasses denne.
Det er imidlertid afgørende, at kommunerne ikke bare kan undlade at give tilbud og efterlade
socialt udsatte uden noget. Nylig statistik fra Beskæftigelsesministeriet viser, at ca. 30.000
kontanthjælpsmodtagere har modtaget kontanthjælp i 5 år eller mere. Der er mange
kontanthjælpsmodtagere, der har behov for forskellige former for indsatser i forhold til en
hverdag med noget fornuftigt og relevant at lave.
Det er vigtigt, at kommunerne tilbyder borgerne de indsatser – beskæftigelses-, sundheds-
eller sociale indsatser, som borgeren har behov for eller ret. Kommunerne må heller ikke have
mulighed for eller incitament til at parkere borgere på kontanthjælp i stedet for at gennemføre
en afklaring af arbejdsevnen og afhængigt af borgerens arbejdsevne visitere til førtidspension
eller fleksjob.
Rådet mener, at den del af forslaget, som lægger op til en øget digitalisering af kontakten med
borgeren, skal forsynes med tilstrækkelig sikkerhedsgarantier for at holde socialt udsatte
skadesfri af digitaliseringen. Dette kan være store hindre for mange socialt udsatte borgere, og
det er uacceptabelt, hvis disse oplever deres ydelse sanktioneret pga. manglende evne eller
mulighed for at leve op til kravene om digital kommunikation. Det er afgørende, at socialt
udsatte hurtigt og uden besværligheder kan blive fritaget for den digitale kommunikation med
jobcenteret.
Det er uklart for Rådet, hvilken betydning lovforslagene får for beskæftigelsesindsatsen for
socialt udsatte. Særligt fordi det i høj bliver op til det enkelte jobcenter, hvordan det
fremadrettet vil gøre bruge af den øget frihed og muligheden for at lave mere individuelle
vurderinger ift. indsatser og intensitet. Ligeledes er det uklart, hvordan ændringerne i den nye
hovedlov for aktiv beskæftigelse skal spille sammen med de kommende regler om
helhedsorienteret indsats jf. den politiske aftale fra december 2018.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
11. februar 2019
5. februar 2019
Høring over lovforslag om ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)
SMVdanmark takker for lejligheden til at afgive høringssvar på ovennævnte lovforslag.
Vores høringssvar forholder sig udelukkende til lovforslagets kapitel 23 omhandlende voksen-
lærlingeordningen.
Voksenlærlingeordningen er populær blandt de små og mellemstore virksomheder, og lovæn-
dringer, der sigter mod forenkling af ordningen, der gør den lettere at bruge i praksis, bifalder
SMVdanmark naturligvis.
Det er vigtigt for små og mellemstore virksomheder at både ansættelsesproces og tilskudsord-
ning er let forståelig og nem at håndtere i dagligdagen, herunder også dialogen med jobcentret,
så både virksomhed og den kommende lærling er fuldt ud klar over de økonomiske forhold, der
følger af den enkelte aftale.
På det foreliggende grundlag er det imidlertid ikke muligt for os at afgøre, om det bliver mindre
kompliceret i praksis for virksomheder at uddanne lærlinge efter voksenlærlingeordningen, el-
ler om dialogen med jobcentret forenkles.
Vi håber imidlertid, at lovændringen får den ønskede effekt, så voksenlærlingeordningen bliver
lettere at forstå og anvende i praksis, så ordningen kan fortsætte med at bidrage til at uddanne
flere faglærte.
Med venlig hilsen
Heike Hoffmann
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S.
Att.: Gyda Kaptain, gyk@star.dk, Sanne Rendal,
sar@star.dk, Helle Sølvsten, hes@star.dk og
star@star.dk
1
SOS Racisme
Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N
sos@sosracisme.dk
www.sosracisme.dk
17. februar 2019
Forsinket høringssvar på: Udkast til Lovforslag om ny hovedlov på
beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)
Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (star@star.dk)
att. Gyda Kaptain (gyk@star.dk), Sanne Rendal (sar@star.dk) og Helle Sølvsten (hes@star.dk).
SOS Racisme vil takke for, at vi har fået lovforslaget sendt i høring, og desuden beklage, at
vi ikke har nået at svare før høringsfristens udløb.
Generelt er vi enige i store dele af den del af lovforslaget, som ikke vedrører sanktioner.
Der er en senere høringsfrist – 25. februar - for sanktionslovforslaget, som vi vil svare
på inden.
Vi er enige i, at det er meget vigtigt for personer at få et arbejde, så de kan forsørge sig
selv, få flere penge mellem hænderne, få mulighed for reelt medborgerskab, få en god
bolig, få tillid til sig selv, og komme ud af den fattigdom, som integrationsydelsen og
kontanthjælpsloftet medøfører.
Vi er enige i, at der skal ske en afbureaukratisering med mindre vægt på hyppig kontrol,
og mindre strikshed i regelsættet, så at der løsnes op for, at personer på
overførselsindkomster fx kan tage på indkøbstur til Sverige eller Tyskland etc., og på flere
punkter et forenklet regelsæt. Desuden finder vi det positivt, at man nu vil lave forsøg
med, at fagforeninger får mulighed for igen at overtage jobanvisningen. Derimod kan vi
blive betænkelige, når andre aktører udefra kan varetage kontrolfunktionerne.
Det er vigtigt at skrotte meningsløse og ufrugtbare regler, som ofte er helt uforståelige,
medfører nervøsitet, irritation og mindreværdighed hos de pågældende og ikke får dem
nærmere til arbejdsmarkedet.
Vi er også enige i, at praktik og løntilskudsjob bør være så nær det virkelige
arbejdsmarked og så virksomhedsrettet som muligt.
Vi er glade for, at større grupper, der er langt fra arbejdsmarkedet, slipper for den
intensive del og dermed pligten til at være aktivt jobsøgende; desuden at personer, der
ikke har et aktuelt behov for at komme i arbejde, fx kvinder i slutningen af graviditeten og
de første 6 mdr efter fødslen, og personer der snart begynder i ordinært job, m.fl. slipper.
2
Hvad der mangler i lovforslaget:
På udlændingeområdet udgør antidiskriminationslovgivningen ikke et effektivt værn
mod diskrimination og fordomme. Der mangler til dels foranstaltninger, fx en
mentorordning som en håndholdt støtte, der kan øge chancen for, at en udlænding
kommer i job. Et af de tidligere succesrige eksempler været Nyt Netværk Sønderborg, som
netop gennem fællesskaber og en mentorordning havde stort held med at få udlændinge i
normale job, i et område hvior det den gang var svært at få højtuddannet arbejdskraft. Det
var en selvlavet organisation af lokale, private, kommunale, enkeltpersoner og jobsøgende
udlændinge, som havde skabt og uddannet mentornetværk for højtuddannede
udlændinge og arrangeret prøver på jobsamtaler i Sønderjylland.
Der er i dag mange barrierer i forhold til at udlændinge får job:
Fordomme: De fleste udlændinge kommer i dag med et udenlandsk klingende navn, evt. en
mørkere hudfarve, øjenfarve og hårfarve end mange danske statsborgere har. Nogle er
mere religiøse, eller har en anden religion, end de fleste danske statsborgere har. Pga.
fordomme, som forstærkes af den politiske retorik og den diskrimination, udlændinge
aktuelt oplever, kan alene de nævnte forhold udgøre en hindring for at få ansættelse hos
en arbejdsgiver i Danmark. En stor andel af de udlændinge i Danmark, der er i job, er
således selverhvervende eller ansat af andre udlændinge.
Netværk: Nyligt ankomne udlændinge vil ofte mangle netværk og af den grund have svært
ved at få job, idet mange job tilbydes efter hvem, der kender en mulig arbejdskraft.
Sproglige problemer: Ringere mestring af skriftligt dansk, kraftig accent og besvær med
udtalen: Sådanne forhold kan gøre en arbejdsgiver betænkelig over vedkommendes
sprogforståelse og kommunikative evner og arbejdsevner på dansk.
Uddannelse: Selv om en udlænding medbringer en uddannelse fra sit hjemland, vil den
ikke nødvendigvis kunne accepteres eller bruges i Danmark. Mange vil ikke kunne skaffe
attester og andre beviser på gennemgået uddannelse og på, hvad den indeholder, fx hvis
de kommer fra et land med krig og borgerkrig.
Traumer: Endelig er mange udlændinge kommet som flygtninge og er måske
traumatiserede eller syge pga. krig, forfølgelse og flugt, eller er bekymret for deres familie
i hjemlandet, som de ikke kan blive familiesammenført med. Traumer og konstant
bekymring kan medføre psykisk sygdom.
Midlertidighed: Hvis L 140 vedtages d. 21. februar trods indsigelse fra arbejdsmarkedets
parter, får flygtninge kun midlertidigt ophold. Desuden risikerer de at få ophævet eller
omklassificeret deres asylstatus. Således kan de risikere at blive tvangshjemsendt, få pålæg
om at opholde sig på Kærshovedgård, Sjælsmark eller Avnstrup el. lign., eller de kan blive
nødt til at gå under jorden eller flygte til et andet land for ikke pludselig at blive
hjemsendt til tortur, krig og forfølgelse i oprindelseslandet, sådan som det allerede sker
med somaliske flygtninge i Danmark.
3
De afsnit, der vedkommer SOS Racisme, er først og fremmest dem, hvor udkastet
omhandler udlændinge og går ind på integrationslovens område.
Vi har dog enkelte punkter, hvor vi er uenige i lovforslaget:
Ad selvbooking:
Pligt til selvbooking foreslås i lovforslaget videreført for dagpengemodtagere og indført
for jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet samt personer i jobafklaringsforløb. Officielt er formålet at give
øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give
personer i målgrupperne et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke
mulighederne for at komme i arbejde. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for
eget forløb.
Selv om det ikke er hensigten, vil konsekvenserne for udlændinge ofte være, at de bliver
sanktioneret, fx. fordi de ikke har forstået reglerne rigtigt, eller fordi de ikke kan finde ud af
bookingsystemet.
Tværtimod er selvbooking ikke et meningsfuldt regelsæt, selv om det har været i brug for
dagpengemodtagere en periode. Når vi er imod selvbooking skyldes det, at det for mange,
som ikke er IT-vante– både danske og udlændinge - er uforståeligt og uigennemførligt.
Hvis ens danskkundskaber ikke er i top, eller man ikke er vant til at læse skrifter med
latinske bogstaver, er hjemmesider vanskelige at finde rundt i og forstå. Det kan derimod
bevirke endnu mindre tiltro til egne evner og endnu mere meningsløshed for personer,
der dårligt forstår dansk, har lav selvtillid, eller ikke er i arbejde, men er gået i stå eller har
en depression, og derfor ikke får booket en tid 4 gange på 6 måneder.
Der vil være lige så meget indflydelse på tidspunktet for næste samtale, hvis tiden aftales
mellem sagsbehandler i jobcentret, borgeren får et aftalekort med ved den første samtale,
som vedkommende er indkaldt til, og derpå ved de enkelte samtaler, og klienten mindes
om det ved en sms, - eller hvis vedkommende ikke har en telefon: ved email eller brev
nogle dage før næste samtale. Ydermere vil hele forløbet med partshøring ved udeblivelse
og inddragelse af penge, og i sidste ende evt. udsættelse af bolig eller betaling af
uforudsete udgifter til personer, der i forvejen får integrationsydelse, der normalt er under
minimumsbeløbet for et værdigt liv i Danmark, være en kæmpestor belastning for både
borgeren og jobcentret, give borgeren ringere selvtillid og give et rigtig dårligt forhold
mellem parterne. Det vil ikke være befordrende for, at borgeren kommer i job.
Foreslået ændring:
De fleste praktiserende tandlæger og læger, fysioterapeuter m.v. og kiropraktorer har en
ordning, hvor næste samtale- eller behandlingstid i et forløb aftales i forbindelse med den
aktuelle samtale og følges op af en automatisk sms nogle dage før samtalen. Begge parter
vil kunne aflyse tiden og booke en ny tid fx ved sygdom Hvis der opkræves betaling ved
udeblivelse indeholder sms’en besked herom, desuden indeholder den en besked om,
hvortil en evt. aflysning skal telefoneres eller emailes. Varianter af systemet kan være, at
der mindes om samtalen ved email, eller både ved email og sms. I nogle tilfælde suppleres
4
med muligheder for selvbooking på en hjemmeside, eller telefonisk booking via en
sekretær. Sådanne ordninger kan nedbringe antallet af udeblivelser, idet mange skyldes
forglemmelser.
Manglende selvbooking vil ramme de mest sårbare på området, inkl. personer, som ikke
mestrer tilstrækkeligt dansk eller har tilstrækkeligt kendskab til IT, og personer, der er
psykisk syge, fx har en depression. Det er personer, som burde have været fritaget for
ordningen, men hvor jobcentret eller andre af en eller anden grund endnu ikke har fået
fritaget dem for den. Tolkegebyret medfører, at der sjældent vil bruges tolk til samtalerne,
hvilket jo hæmmer muligheden for at den udenlandske borger kan forstå systemet. På den
måde kan manglende selvbooking skyldes forglemmelse eller manglende forståelse, - eller
manglende evner til at håndtere en situation. Det er ikke noget man bør sanktionere, og
slet ikke med så alvorlige straffe som fx manglende udbetaling af dagpenge,
integrationsydelse o. lign. i dage eller perioder.
Det mest ubehagelige er, at manglende selvbooking/fremmøde eller udeblivelse vil kunne
betyde en social deroute hos en fattig klient pga. de store økonomiske konsekvenser af
manglende udbetaling af overførselsindkomst, der langt overskrider beløbet for
udeblivelse fra et tandlægebesøg.
Ad: Indlæggelse af CV og målsætning for jobsøgning på Jobnet
Med lovforslaget skal det nu også være obligatorisk for modtagere af integrationsydelse
m.v. at indlægge CV og målsætning for job på nettet, uanset om de er jobparate eller
aktivitetsparate. Den sidste gruppe vil dog kunne få hjælp til det i jobcentret.
Forslag: Med mindre en udlænding mestrer skriftligt dansk perfekt, bør en del af jobcentrets opgave
netop være at hjælpe vedkommende med at skrive et godt og klart CV på et korrekt dansk og lægge
det på nettet inden for 3 uger. Det er selvfølgelig den jobparate eller aktivitetsparate, der skal
bestemme, hvad der skal stå i det. Hvis CV’et er beregnet på andet end en
sanktionsmulighed hvis den arbejdssøgende ikke får lagt et CV på Jobnet, og hvis det skal
give vedkommende chancer for at få et job, skal det være velformuleret, ordentligt, logisk
og klart. Selv udlændinge der har bestået Danskprøve 3 kan ikke altid formulere sig helt
korrekt skriftligt, hvis ikke de er vokset op og har gået i skole i Danmark.
Ad: Uddannelsesregler for 25 – 29 årige personer
Mange flygtninge har pga. situationen i deres hjemland og forfølgelse og flugt været
forsinket eller forhindret i at tage eller færdiggøre en uddannelse. Hvis de har været i gang
med en længerevarende uddannelse i hjemlandet bør de – om ønsket og der er mulighed
herfor – have lov til at færdiggøre den i Danmark på kandidatniveau. Vi synes i øvrigt, det
er vigtigt ikke at være for restriktiv med aldersgrænser i dette tilfælde, men også give folk
på 25- 29 år mulighed for at tage en uddannelse på professionsbachelorniveau.
For SOS Racisme
Anne Nielsen, Næstformand
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
Høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag
Vi takker hermed for muligheden for at komme med bemærkninger til ovenstående lovforslag
og det medfølgende meget omfangsrige materiale.
Overordnet set er det meget positivt med forenklinger af lovgivningen, samt at der er mere
fleksible regler for de ledige, så det bliver nemmere at finde den helt rigtige indsats for den
enkelte, samtidig med at der er blevet åbnet op for et større samspil i indsatsen. At flytte
ressourcerne fra registrering et cetera til en aktiv, individuel tilpasset indsats vil være positivt
for alle parter, men vi kunne selvfølgelig godt tænke os, at man var gået endnu længere i den
retning.
Afskaffelsen af reglerne om aktiv jobsøgning for ledige, der står overfor at skulle i gang med
en uddannelse eller har et job på hånden giver rigtig god mening.
De virksomhedsrettede tilbud
Det er positivt, at de virksomhedsrettede tilbud har høj prioritet, men det er lige så vigtigt, at
disse tilbud gives til de rette personer på det rette tidspunkt, da det er mærkbart, at det ellers
ikke er muligt at opretholde det gode samarbejde med de lokale virksomheder om indsatsen.
Virksomhedernes erfaringer med det modsatte har lukket mange døre fremadrettet.
Den individuelle indsats og de lediges behov
I det hele taget er der mange tiltag der tydeliggør behovet for, at indsatsen skal være
individuelt tilrettelagt og målrettet den enkelte lediges behov, samt at der skal være
sammenhæng med eventuelle sociale og sundhedsmæssige indsatser for at bringe den ledige
videre.
I lovforslaget er det også meget positivt, at det for de mest udsatte grupper kan være et
succeskriterium at blive delvis selvforsørgende, og at man i indsatsen kan kombinere løntimer
med andre tilbud.
I begge ovenstående tilfælde kan daghøjskolerne og folkeoplysningen ofte spille en positiv
rolle, da man her er vant til at arbejde med håndholdte og individuelle indsatser.
Vejlednings- og opkvalificeringsforløb
I forenklingsprocessen er det også meget positivt, at 6 ugers reglen for dagpengemodtagere
og selvforsørgende fjernes, når det gælder vejlednings- og opkvalificeringsforløb.
En bedre uddannet arbejdskraft vil altid være et langtidsholdbart mål, og vejlednings- og
opkvalificeringsforløb kan i flere tilfælde være den mest effektive indsats for den enkelte ledige
og visse målgrupper.
København den 6. februar 2019
Med venlig hilsen
Kristian Hjorth, formand
Uddannelseslederne
Snaregade 10 A
1205 København K.
www.uddannelseslederne.dk
tlf.: +45 28 93 04 35 – kh@uddannelseslederne.dk
Til STAR
Høringssvar vedr ændringer i LAB-loven
Fra Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening har vi følgernde kommentarer , begge på områder hvor der
savnes afklaring til andre ministeriers resortområder
§30 om unge under 25 år
Der savnes en beskrivelse af hvornår en borger under 25 år er under Jobcenterets eller Den Kommunale
Ungeindsats ansvarsområde.
§ 155 vedr voksenlærlinge
Her tales om to begreber, uddannelsesforløbets start og uddannelsesaftale, for uddannelsesaftalens
vedkommende endda indgåelse og påbegyndelse
Endvidere henvises i teksten til hvilke forsørgelsesgrundlag borgeren over 25 år skal have været underlagt,
med henvisning tilbage til § 10 hvor disse forskellige forsørgelsesgrundlag IKKE er nævnt
Case: En voksen gennemfører grundforløb på EUD med SU som forsørgelsesgrundlag og indgår derefter en
EUV-aftale. Er SU her gældende som forsørgelsesgrundlag,og vil arbejdsgiver kunne modtage det nævnte
tilskud (kr 45,alternativt kr 30)
Der bør være et bilag hvoraf det fremgår hvilke forsørgelsesgrundlagsformer § 155 omfatter
Med venlig hilsen
Lotte Klein og Benny Wielandt, formand og næstformand Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening
(www.uuvf.dk)
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt
Dronning Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
star@star.dk
cc: gyk@star.dk, sar@star.dk og hes@star.dk
11. februar 2019 · asd
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet:
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvensforslag
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med lovforslaget om ny
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og dertilhørende konsekvenslovforslag.
Ældre Sagen bakker overordnet op om intentionerne bag aftalen om en forenklet
beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesindsatsloven er i sin nuværende form en kompleks størrelse,
der kan være svær at forstå og sætte sig ind i for både borgere og de medarbejdere, der arbejder
med at få mennesker tilbage på arbejdsmarkedet. Det er derfor kærkomment med en
regelforenkling og en gennemskrivning af lovgivningen, så en række særregler og stive
proceskrav erstattes med mere enkle og ensartede regler på tværs af målgrupper.
Det er samtidig vigtigt, at den enkelte borger får en individuel, helhedsorienteret og værdig
behandling i beskæftigelsessystemet. Derfor er det også positivt, at der lægges op til en mere
individuelt tilpasset indsats over for borgerne i systemet. Ældre Sagen bemærker dog, at dette
stiller store krav til personlige kompetencer og den individuelle vurdering fra sagsbehandlernes
side, så intentionen om at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til den enkelte – også over 50 år –
også bliver realiseret i kommunerne. Regelforenklingen skal ikke føre til en spareøvelse, hvor
borgere ikke får den nødvendige indsats.
Ældre Sagen bemærker desuden, at den foreslåede lovgivning vedrørende ressourceforløb og
fleksjob primært er en videreførelse af gældende lov. Ældre Sagen mener, at der stadig er behov
for en række yderligere ændringer for, at reglerne og indsatsen over for borgere i ressourceforløb
og fleksjob kan forbedres. Eksempelvis bør man maksimalt kunne være i ressourceforløb i en
samlet periode på tre år, og en borger i et minifleksjob bør få sin sag for rehabiliteringsteamet
igen med henblik på indstilling til førtidspension, fortsat fleksjob eller ressourceforløb, afhængig
af borgerens ønske til det videre forløb, hvis der i løbet af det første år ikke er sket en
længerevarende forøgelse af antallet af arbejdstimer i minifleksjobbet
Side 2 af 6
Bemærkninger til de enkelte forslag
Kontaktforløbet
Ældre Sagen finder det positivt, at der med lovforslaget stilles færre krav til kontaktforløbet, og at
reglerne forenkles og ensrettes på tværs af målgrupperne – både i forhold til antallet af samtaler
og samtalernes indhold. Dermed får alle relevante målgrupper ret til fire jobsamtaler inden for
de første seks måneder af ledighedsforløbet.
Det er yderligere positivt, at der aftales et individuelt kontaktforløb efter seks måneders ledighed,
således at samtaler kun bliver afholdt, når der er et reelt behov herfor, og det giver mening. Det er
i den forbindelse vigtigt, at kontaktforløbet med den enkelte borger rent faktisk målrettes og
tilpasses den enkeltes behov.
Det fremgår derudover af lovforslaget, at kontaktforløbet med fire samtaler inden for de første
seks måneder i de fleste tilfælde starter forfra, når en borger skifter ydelse, eller hvis en borger
eksempelvis har afbrudt sit kontanthjælpsforløb. Ældre Sagen gør opmærksom på, at dette
forudsætter brug af oplysninger og erfaringer fra tidligere samtaler og kontaktforløb, så borgere
ikke starter helt forfra i det nye kontaktforløb.
Ældre Sagen bakker op om, at standbyordningen udvides til flere målgrupper, så alle kan
undtages kontakt med jobcentret ved alvorlig sygdom. Ældre Sagen bemærker, at navnlig
livstruende sygdomme indgår i vurderingen af, om en sygdom er alvorlig. Det er for Ældre Sagen
vigtigt, at det ikke kun er personer med livstruende sygdomme, der kan undtages kontakt med
jobcenteret og komme på standbyordningen. Hvis den personlige kontakt går ud over den syges
livskvalitet, bør vedkommende også undtages, selvom sygdommen ikke er livstruende.
Ret og pligt til tilbud
Ældre Sagen bemærker sig, at reglerne om ret- og pligttilbud for dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagere forenkles og harmoniseres, således at alle dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagere senest skal have et ret- og pligttilbud efter seks måneders ledighed,
hvorefter tilbud gives efter konkret behov. Det indebærer blandt andet, at den fremrykkede
aktivering for dagpengemodtagere over 50 år afskaffes. Ældre Sagen gør i den forbindelse
opmærksom på, at seniorer stadig har sværere ved at få arbejde igen end yngre lønmodtagere,
hvis de først er blevet arbejdsløse, og de er dermed i større risiko for at blive langtidsledige.
Samtidig har tidligere undersøgelser vist, at kun omkring hvert fjerde ledig over 55 år oplevede,
at jobcentrets indsats var målrettet, relevant og meningsfuld, og mere end halvdelen mente slet
ikke, at jobcentrets indsats var en hjælp og en støtte i forhold til at finde et nyt job. Det er derfor
vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen bliver tilpasset og målrettet den enkelte lediges behov, således
at alle ledige – også over 50 år – kan komme hurtigt tilbage i arbejde.
Mindre intensiv indsats
Ældre Sagen finder det positivt, at målgruppen for mindre intensiv indsats foreslås udvidet. Det
vurderes særdeles positivt for den enkelte og ressourcebesparende for de involverede jobcentre
og a-kasser, når flere mennesker fritages fra pligten til at være aktivt jobsøgende, møde til
samtaler eller deltage i aktive tilbud, hvis personer inden for de næste seks uger eksempelvis
overgår til efterløn, folkepension eller arbejde, eller de er midlertidigt hjemsendt eller omfattet af
en arbejdsfordelingsordning.
Side 3 af 6
Varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering
Det er efter Ældre Sagens mening godt, at varighedsbegrænsningen på seks uger for vejledning
og opkvalificering for dagpengemodtagere og ledige selvforsørgende fjernes.
Varighedsbegrænsningen har været en særlig hæmsko for bl.a. selvforsørgende, der eksempelvis
har haft en ægtefælle, som har tjent for meget til, at de kunne få kontanthjælp, idet de ikke har
kunnet få en målrettet indsatser udover de seks uger.
Virksomhedspraktik og løntilskudsjob
Ældre Sagen finder det positivt, at det præciseres i lovgivningen, at fleksjobansatte og
førtidspensionister bevarer retten til flekslønstilskud og førtidspension under
virksomhedspraktik – til trods for, at det er en videreførelse af eksisterende lovgivning. Det er
ligeledes positivt, at borgere kan fortsætte i deres eksisterende løntilskudsjob, uden at der skal
foretages ny vurdering, hvis der sker skift i ydelse undervejs, da i hvert fald private løntilskudsjob
ser ud til at være et af de tiltag, der virker til at få ledige tilbage i job.
Ressourceforløb
Ældre Sagen bemærker, at den foreslåede lovgivning vedrørende ressourceforløb er en
videreførelse af gældende lov. Ældre Sagen mener, at der stadig er behov for en række yderligere
ændringer for, at reglerne og indsatsen over for borgere i ressourceforløb kan forbedres på trods
af vedtagne præciseringer i 2018.
Det fremgår af både gældende lovgivning og af den foreslåede, at ressourceforløb skal vare
mindst ét og højst fem år, at personer under 40 år kan tilbydes flere på hinanden følgende
ressourceforløb, og at personer over 40 år kan tilbydes mere end ét ressourceforløb, hvis
personen ønsker det. Ældre Sagen mener, at man maksimalt bør kunne være i ressourceforløb i
en samlet periode på tre år. Det burde være en tilstrækkelig lang periode til at kunne afklare en
borger i. Hvis kommunen ikke har kunnet afklare en borger inden for tre år, bør borgerens sag
for rehabiliteringsteamet igen med henblik på indstilling til førtidspension, fleksjob eller andet
forløb, afhængig af borgerens ønske til det videre forløb.
Borgere i ressourceforløb har typisk befundet sig mange år i det offentlige system, hvorfor de
oftest også har været igennem diverse jobafklarings- og aktiveringsforløb uden succes, når de når
til ressourceforløbet. Det er hårdt for den enkelte ikke at vide, hvor længe man skal gå i usikre
afklarings- eller ressourceforløb, og det er hårdt ikke at kende til sit fremtidige
forsørgelsesgrundlag. Dette underbygges af sidste års evaluering af reformen af førtidspension og
fleksjob, som blandt andet viste, at mere end halvdelen af borgerne i ressourceforløb ikke havde
været i beskæftigelse i mere end otte år, at de i gennemsnit har modtaget offentlige
overførselsindkomster i 5,9 år inden for de seneste ti år, og de kommer primært fra
kontanthjælps- og sygedagpengesystemet1. Evalueringen viste også, at over halvdelen af de
borgere, der er godt i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb, ikke har fået større tro på,
at de kan komme i job, fleksjob eller starte på en uddannelse. Og en tredjedel er ikke blevet bedre
til at håndtere deres helbredsproblemer af at deltage i ressourceforløb2.
1 Supplerende opgørelser til brug for evalueringen af FØP/FLEKS, Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, 2018.
2 Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og
fleksjob, Mploy og Kantor Gallup, januar 2018.
Side 4 af 6
Ældre Sagen opfordrer yderligere til, at en borger senest 14 dage efter indstilling til
ressourceforløb skal indkaldes til møde med sin koordinerende sagsbehandler for at få igangsat
indsatsdelen for ressourceforløbet. Evalueringen af reformen af førtidspension og fleksjob har
desværre vist, at der i flere ressourceforløb går lang tid, før der iværksættes en aktivitet. Der skal
være et reelt indhold i ressourceforløbene. Ressourceforløb skal efter Ældre Sagens mening ikke
være en billig parkeringsplads for borgere med svære og komplekse problemer i livet. Skal de
have en reel chance for at få foden inden for på arbejdsmarkedet, skal de have en reel indsats
langt tidligere.
Ældre Sagen mener endvidere, at borgere skal have mulighed for selv at søge om ressourceforløb
og få deres sag forelagt rehabiliteringsteamet. Det vil udvide målgruppen for ressourceforløb, idet
borgere, der reelt har en arbejdsevne med udviklingspotentiale, og som selv ønsker det, gives
mulighed for at komme i ressourceforløb langt tidligere end hidtil. Det kan også medvirke til, at
borgere, som selv søger om ressourceforløb, kommer til at føle større ejerskab over deres forløb.
Fleksjob
Det er efter Ældre Sagens vurdering positivt, at der med aftalen og lovforslaget lægges op til, at
ledige fleksjobvisiterede får mulighed for at få tilbud om ordinær uddannelse i stedet for alene at
kunne tilbydes øvrig vejledning og opkvalificering. Det kan give ledige fleksjobvisiterede bedre
mulighed for at komme i beskæftigelse. Det er dog en forudsætning, at indsatsen stemmer
overens med den ledige fleksjobvisiterede ønsker til ordinær uddannelse og arbejdsmarkedets
behov for arbejdskraft. Den ordinære uddannelse skal give dem en reel mulighed for at komme
tættere på at få et fleksjob.
Det fremgår af § 116, stk. 2, at personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan
blive visiteret til fleksjob, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne kan udvikles inden for en
rimelig periode. Ældre Sagen savner en præcisering af denne rimelige periode. Seneste tal fra
jobindsats.dk (november 2018) viser, at hele 64,9% af de fleksjobansatte, som er ansat til 1-5
timer om ugen, hverken er gået op eller ned i arbejdstid efter to år i fleksjobbet. Dette er længe
uden udvikling i arbejdsevnen. Ældre Sagen mener derfor, at det skal fremgå af loven, at der skal
følges op på et minifleksjob og udviklingen i antallet af arbejdstimer inden for et år efter
påbegyndelsen af minifleksjobbet. Det vil sige langt tidligere end den generelle opfølgning efter
2½ år i et fleksjob.
Hvis der i løbet af det første år ikke er sket en længerevarende (mindst 3 måneder) forøgelse af
antallet af arbejdstimer i minifleksjobbet, bør borgerens sag for rehabiliteringsteamet igen med
henblik på indstilling til førtidspension, fortsat fleksjob eller ressourceforløb, afhængig af
borgerens ønske til det videre forløb. Hvis det tidligere end inden for et år viser sig, at
progression i antallet af arbejdstimer er umulig, fx hvis der sker en forværring af borgerens
arbejdsevne, skal borgerens sag ligeledes for rehabiliteringsteamet igen.
Det vil være med til at sikre, at mennesker med stærkt nedsat arbejdsevne kun kommer i
minifleksjob, hvis der er en reel chance for, at de kan udvikle deres arbejdsevne inden for en
rimelig og afgrænset periode. Det vil dermed både forhindre, at minifleksjob bliver
opbevaringsplads for mennesker uden mulighed for at udvikle arbejdsevnen, og give mennesker
med stærkt reduceret arbejdsevne vished om, hvor længe det er rimeligt at forsøge at udvikle
deres arbejdsevne i et minifleksjob. I den forbindelse finder Ældre Sagen det det dog positivt, at
det i lovbemærkningerne fremgår, at hvis arbejdsevnen vurderes ikke at kunne forbedres, og den
Side 5 af 6
pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes sag
om førtidspension (jf. specielle bemærkninger til § 116).
Ældre Sagen bemærker derudover, at reglerne for fastholdelsesfleksjob videreføres, således at en
person først kan blive ansat i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, hvis vedkommende
forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomsten social
kapitler eller på særlige vilkår – dog ikke, hvis den nedsatte arbejdsevne er sket som følge af akut
opstået skade eller sygdom. Sidste års evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob har
vist, at bl.a. dokumentationskravene ikke fungerer for flere kommuner og virksomheder, hvilket
også har ført til store kommunale forskelle på, hvor meget jobcentrene hjælper virksomhederne
med at etablere fastholdelsesfleksjob.
Ældre Sagen mener, at så længe man opfylder betingelserne for at få et fleksjob, bør man kunne
få det på sin hidtidige arbejdsplads. Ældre Sagen opfordrer derfor til, at kravet om 12 måneders
forudgående ansættelse på særlige vilkår eller efter sociale kapitler fjernes. Dette vil derudover
medvirke til at styrke borgernes retssikkerhed, idet tilkendelsen af fastholdelsesfleksjob ikke vil
afhænge af bl.a. kommunernes forskellige praksis i forhold til at hjælpe virksomheder med
dokumentation.
Voksenlærlingeordningen
Ældre Sagen hilser regelforenklingen af voksenlærlingeordningen og den højere tilskudssats i
forbindelse med voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, velkommen. Det vil forhåbentlig
bevirke, at flere vil komme til at bruge ordningen for at få en uddannelse. I den forbindelse ser
Ældre Sagen også gerne, at flere kommer til at bruge ordningen til at skifte spor i løbet af
arbejdslivet.
Generelt om digitalisering
Generelt bakker Ældre Sagen op om, at lovgivningen skal følge med tiden, så den understøtter
det digitale samarbejde med og omkring borgeren. Det er dog vigtigt at have for øje, at ikke alle
borgere er i stand til at begå sig digitalt. Det skal derfor altid sikres, at der skabes brugervenlige
løsninger, som tager udgangspunkt i de forskellige behov, som borgerne har, herunder at der
tages de nødvendige hensyn til den gruppe af borgere, som ikke er i stand til at anvende digitale
løsninger overhovedet.
I forbindelse med eksempelvis jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, selvbooking af
jobsamtaler og cv-oplysninger er det vigtigt, at borgere med for eksempel læse- og
stavevanskeligheder får den nødvendige hjælp og støtte til at kunne opfylde lovgivningens krav
om indberetning af oplysninger m.v.
Det er Ældre Sagens helt klare holdning, at den enkelte borgers retssikkerhed aldrig må afhænge
af, hvorvidt vedkommende kan gøre brug af digitale løsninger.
Generelt om regulering af tilskud mv.
Det fremgår ikke klart af høringsmaterialet, hvordan lovforslaget om obligatorisk
pensionsordning og nærværende lovforslag spiller sammen. Ældre Sagen mener, at der for
tilskud til personer, der skal satsreguleres, tillige bør indbetales 0,3 pct. til den obligatoriske
pensionsordning.
Side 6 af 6
Hjælpemidler til personer i beskæftigelse over folkepensionsalderen
Ældre Sagen finder det særdeles positivt, at aldersgrænsen for ret til hjælpemidler til personer
med handikap i beskæftigelse ophæves. Den tidligere aldersgrænse har medvirket til, at nogle
mennesker over folkepensionsalderen ikke har kunnet fortsætte i deres job, selvom de har ønsket
det. Ophævelsen af aldersgrænsen vil derfor medvirke til, at flere personer med handikap, og som
ønsker at arbejde efter folkepensionsalderen, får bedre mulighed for dette, da de med forslaget
kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpemidler.
Venlig hilsen
Michael Teit Nielsen
Vicedirektør
8. februar 2019
Generelle bemærkninger til lovforslag der udmønter aftale om en for-
enklet beskæftigelsesindsats m.v.
Hermed følger de generelle og overordnede bemærkninger, som Aalborg Kommune har til lovforslaget der
udmønter aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, og som følger af den aftale der blev indgået mel-
lem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om
en gennemgribende forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats.
Bemyndigelser
Aalborg Kommune har med stor interesse læst aftalen om en forenklet Beskæftigelsesindsats og de per-
spektiver der heri er blevet skitseret; en mere simpel og forenklet lovgivning til gavn for borger og virksom-
heder, og hvor tiden ikke bruges på skemaer og registreringer, som ikke giver mening, eller på ulogiske
regler.
Derfor er det også med stor underen og ærgrelse at Aalborg kommune konstaterer, at der i lovforslaget
lægges op til, at ministeren i den nye LAB-lov vil få 17 bemyndigelser med i alt 74 forhold, der detaljeret
kan detailstyre indsatsen i jobcentrene. Dette er ikke en forenkling af beskæftigelsesindsatsen i kommu-
nerne. For med bekendtgørelser og særbestemmelser, der ikke direkte indgår i hovedloven, er det fortsat
alt for bureaukratisk at arbejde med beskæftigelsesindsatsen, ligesom ideen om en forenklet hovedlov,
hvor kommunerne får friere rammer, ikke indfries.
I aftaleteksten, som partierne er blevet enige om, står der eksempelvis, at de særlige regler om indhold i de
individuelle samtaler skal forenkles, så det i højere grad bliver op til den enkelte sagsbehandler og borge-
ren at fastlægge indholdet, så samtalen bliver meningsfuld og målrettet. Alligevel ses det nu med det kon-
krete lovforslag, at ministeren i en bemyndigelse og særskilt bekendtgørelse skal kunne fastsætte nærmere
regler for samtalernes indhold, jf. § 39.
Derfor vil Aalborg Kommune opfordre til, at antallet og omfanget af bemyndigelser reduceres væsentligt og
at hovedloven lever op til aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, hvor kommuner får friere rammer
og slipper for de mange detailstyrerede proceskrav eller krav til indberetninger.
Fire samtaler ved ydelsesskift
I Aalborg Kommune er samtaler en af hjørnestenene i indsatsen med borgerne, og derfor er det også med
glæde at Aalborg kommune bemærker, at der med den nye lov bliver skabt friere rammer med kontaktfor-
løbet. Dette har Aalborg Kommune allerede erfaringer med i dag, qua deltagelse i frikommuneforsøget II,
hvor et af forsøgene omhandler kontaktforløbet.
For at indsatsen og samtalerne kan være med til at skabe progression og fremdrift i den enkeltes sag er
det væsentligt at samtalerne kan tilrettelægges med afsæt i borgers situation og ikke ud fra en fastlagt ka-
dence. De nye regler lægger op til 4 samtaler de første 6 måneder, for derefter at skulle tilrettelægges efter
behov. Dette giver mening, da der i opstarten kan være behov for et mere intensivt kontaktforløb.
Det giver dog ikke mening, at hvert ydelsesskift vil påkræve, at borger påbegynde kontaktforløbet påny
med 4 intensive samtaler de første 6 måneder. Set fra et borgerperspektiv giver dette ikke mening, hvis
borger oplever, at der allerede er tilrettelagt en god plan for indsatsen. Derimod er der fare for at det bliver
Job- og Ydelsessekretariatet
Familie- og Beskæftigelsesfor-
valtningen
Sønderbro 12
9000 Aalborg
Init.: NBY
2/3
unødigt bureaukratisk for såvel borger som rådgiver, at der kan være risiko for at samtaler afholdes ude-
lukkende for samtalernes skyld – og ikke fordi de giver mening. Og samtaler skal give mening!
Derfor vil Aalborg Kommune opfordre til, at ministeren genovervejer kontaktforløbet ved ydelsesskift, såle-
des de bliver til gavn for borger og ikke bliver endnu et unødigt proceskrav.
Desuden kunne det ønskes, at der i forhold til kontaktforløbet blev givet endnu flere frihedsgrader, så også
form og indhold kunne indtænkes i et individuelt tilrettelagt kontaktforløb. Det bemærkes eksempelvis i nyt
lovforslag, at fx a-kasser får mulighed for at deltage i fællesmøder via digitalt fremmøde, jf. §33, stk. 6, hvil-
ket er positivt. De teknologiske muligheder burde dog ligeledes gælde for jobcentrene.
4-ugers loft for virksomhedspraktik besværliggøre indsatsen overfor uddannelsesparate unge
Varighedsbegrænsningerne for virksomhedspraktik forenkles. Fremover gælder kun to varighedsbegræns-
ninger for virksomhedspraktik. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet og én for borgere længere fra ar-
bejdsmarkedet. For borgere tæt på arbejdsmarkedet, dvs. dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps-
modtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere er varigheden fastsat til maksimalt 4 uger.
Loftet med maksimalt 4-ugers virksomhedspraktik for uddannelsesparate unge er en stramning af de nu-
værende regler og dermed vil de nye regler med et 4-ugers loft for virksomhedspraktik – vel at mærke uden
forlængelsesmuligheder - besværliggør indsatsen overfor de uddannelsesparate unge.
Mange unge ved ikke hvad de vil – de kommer ofte uden eller med meget begrænset erhvervserfaring og
livserfaring og derfor uden ønske om erhvervs- og uddannelsesretning. Virksomhedspraktik anvendes
f.eks i de unges visitationsperiode til afklare om de unge er uddannelsesparate eller aktivitetsparate og
bruges til at afklare den unges uddannelsesretning.
Aalborg Kommune har stor erfaring og god effekt med brugen af virksomhedspraktik på mere end 4 uger
for de svageste uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.
Aalborg Kommune ser følgende konsekvenser af ny lovgivning:
• Praktikken vil ikke i tilstrækkelig grad afdække og afklare den unges valg af erhvervs- og uddan-
nelsesområde
• Praktikken er ikke attraktivt for virksomhederne, da perioden er for kort til dels at oplære den unge
og dels til at lære et ungt menneske at kende og takker dermed nej til at stille virksomheden til rå-
dighed for praktik
• Det vil ikke være muligt, at opretholde de nuværende effekttal af virksomhedspraktik
4 ugers praktik er ikke lang tid for ofte umodne og uerfarne unge og vil blot medføre at der skal laves en ny
praktik hos en anden virksomhed. Det giver ingen mening for hverken de unge eller for virksomhederne og
vil blot føre til frustration og spild af virksomhedskonsulentressourcer.
Aalborg Kommune foreslår derfor, at der indføres en dispensationsmulighed i lovgivningen for uddannel-
sesparate unge, så indsatsen ikke bliver forringet i fht. de nuværende regler.
Afslutningsvist vil Aalborg Kommune nævne, at det er glædeligt at konstatere i det fremsendte udkast, at
jobparate flygtninge ikke bliver omfattet af reglerne om kun 4 ugers praktik. Dette er til gavn for deres inte-
gration og samarbejdet med virksomhederne.
Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
Med den nye lovgivning lægges der op til et såkaldt skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesind-
sats. Aalborg Kommune er enig i at det er vigtigt, at der kan følges op på kommunernes resultater og at
Beskæftigelsesministeriet/STAR løbende skal gennemføre målinger/monitoreringer af beskæftigelsesind-
satsen. Men formålet bør ikke være at udstille og ”slå kommuner oveni i hovedet”, men at gøre indsatsen
så transparent som muligt, så kommunerne kan lære af hinanden.
Hvis en kommune ikke lever op til de af beskæftigelsesministeren fastsatte resultatmål og i et gennemsnit
over de sidste 12 måneder ikke lever op til de fastsatte fokusmål bliver den pågældende kommune omfattet
af et skærpet tilsyn og skal udarbejde en redegørelse og en genopretningsplan samtidig med at der skal
gennemføres uvildig sagsgennemgang for målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene.
3/3
Jævnfør § 22 f. i konsekvenslovforslaget er det Beskæftigelsesministeren, som kan fastsætte nærmere
regler for henholdsvis resultatmål og fokusmål og dermed den videre udmøntning af tilsynet med kommu-
nerne.
Aalborg Kommune er bekymret for, at der i fastsættelsen af mål og i de kommende målinger ikke tages ud-
gangspunkt i hele beskæftigelsesindsatsen. I november måned 2018 offentliggjorde Beskæftigelsesmini-
steren et nyt benchmarkingsystem, hvor der netop ikke blev taget udgangspunkt i hele beskæftigelsesind-
satsen, idet alle målgrupper ikke indgik i målingen. I den tilhørende kommunerangliste, som blev lavet, var
Aalborg Kommune placeret, som nummer 73 ud af 98 kommuner.
Hvis der i stedet måles på alle målgrupper inklusiv fleksjob og førtidspension mv. er Aalborg Kommune den
8. bedst placerede kommune set i forhold til det samlede antal borgere på offentlig forsørgelse.
Som følge af de forbundne kar er det vigtigt, at der måles på hele beskæftigelsesindsatsen. Det gælder og-
så antallet af borgere på førtidspension, idet beskæftigelsesindsatsen netop handler om at undgå, at de le-
dige ender med at forlade arbejdsmarkedet og står uden for arbejdsstyrken. Det vil ikke være rimeligt, at en
kommune, som har relativt få borgere på offentlig forsørgelse og som har arbejdet målrettet på at sikre ar-
bejdsstyrken bliver en del af det skærpede tilsyn, hvis det skyldes, at der kun måles på udvalgte målgrup-
per i beskæftigelsesindsatsen. Og det er ikke rimeligt, at kommuner, som har bevilget mange førtidspensi-
oner, kommer til at fremstå som om, at de har haft en god beskæftigelsesindsats, når det efterfølgende vi-
ser sig, at færre borgere på f.eks kontanthjælp skyldes bevilling af mange førtidspensioner.
Typisk er det sådan, at kommunerne opnår henholdsvise gode og mindre gode resultater for de forskellige
målgrupper og at dette afhænger af flere forhold. Det er derfor vigtigt, at der måles på alle målgrupper un-
der ét frem for enkeltmålgrupper. Det er også vigtigt, at målingerne har et historisk perspektiv, og at der i
målingerne tages udgangspunkt i såvel indeværende år som tidligere år, idet der ellers vil ske en for-
vrængning af resultatet.
Ikrafttrædelsestidspunkt, IT, bekendtgørelser og vejledninger
For at intentionerne i forligskredsens aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats til gavn for borgere og
virksomheder skal kunne lykkes, er det vigtigt at rammerne er på plads, når den nye og forenklede indsats
skal igangsættes. For at dette kan ske skal al IT-understøttelse være udviklet og testet samt bekendtgørel-
ser og vejledninger skrevet og godkendt. Med de mange justeringer, der vil skulle ske i dels de IT-
systemer, som STAR stiller til rådighed, dels de systemer, som kommunerne køber hos eksterne leveran-
dører, kan Aalborg Kommune dog være bekymrede for at dette er tilfældet med en ikrafttrædelsesdato, der
hedder d. 1. juli 2019. Dertil kommer de mange bemyndigelser, der skal udmøntes i bekendtgørelser og
dertilhørende vejledninger. Er disse ikke klar, når loven træder i kraft, vil kommunerne ikke have grundlaget
for en ny beskæftigelsesindsats på plads, og dette vil ligeledes få indflydelse på jobcentrenes muligheder
for at lave en målrettet og forenklet indsats over for borgere og virksomheder.
Derfor vil Aalborg Kommune opfordre til at ministeren får styr på IT og al lovgivningen inden den nye og
forenklede beskæftigelsesindsats træder i kraft. Det er ikke nok at hovedloven er vedtaget.
LAB - Kapitel 3 - Målgrupper og tidsperioder
Bestemmelse Bemærkninger
LAB § 9, Opgørelse af
tidsperioder
Det fremgår af Almindelige Bemærkninger s. 30, at afbrud på en kalendermåned for en
kontanthjælpsmodtager medfører, at der påbegyndes en ny sammenhængende perio-
de. Der gives et eksempel på, at hvis der et afbrud på 1 kalendermåned f.eks. pga. at en
kontanthjælpsmodtager har holdt ferie for egen regning, vil kontanthjælpsmodtageren
ved fornyet anmodning om kontanthjælp efter afbruddet påbegynde et nyt kontaktfor-
løb. Men iht. Lov om aktiv socialpolitik §13, stk. 7, nr. 7 er borgere, der holder ferie, fri-
taget fra rådighed, de skal altså ikke søge på ny. Dette eksempel bør derfor tages ud af
bemærkningerne, da det er en fejl.
Det bemærkes, at der er behov for definition på, hvad en erhvervskompetencegivende uddannelse dækker, idet det i såvel lov-
givning som bemærkninger og vejledning er uklart. Denne definition bør gøres klart ifm vejledningsarbejdet, der formentlig efter-
følger loven.
LAB – tilmelding som arbejdssøgende i jobcentre
Bestemmelse Bemærkninger
LAB § 19, stk. 3
Kapitel 5, Tilmelding af
arbejdssøgende i jobcen-
tre, joblog mv.
Konsekvensændring - § 8a, stk. 1 og stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik (LAS) bør ophæves
Begrundelse:
Ny LAB § 19, stk. 3 er indholdsmæssigt enslydende med den nugældende bestemmelse. Det må der-
for være en fejl, at udkast til lovforslaget ikke indeholder en konsekvensændring til at ophæve LAS §
8a, stk. 1 og 2.
Det betyder, at LAS § 38, stk. 1 ved ny lovgivning skal henvise til LAB § 19, stk. 3 i stedet for til nuvæ-
rende LAS § 8a, stk. 1 og 2.
LAB - CV-oplysninger
Bestemmelse Bemærkninger
§ 22 - 25 Det fremgår, at CV skal være på Jobnet, og der er ikke beskrevet en undtagelsesmulig-
hed.
For at logge på jobnet.dk kræves det, at borgeren har NemId. Der er dog nogle borgere
som har kognitive vanskeligheder i så høj grad, at de ikke kan huske deres egen kode.
Det betyder, at der IKKE MÅ udstedes NemId til de borgere jvf. Bekendtgørelse nr. 899 af
21.6.2018 om udstedelse og spærring af NemId med offentlig digital signatur. Det anbe-
fales, at det er gøres muligt at undtage borgere som ikke har nemid, for at have et CV på
jobnet.
§ 23, stk. 3 Det fremgår at også målgruppe 6.10 (revalidender) skal indlægge CV. Der argumenterer
med at det er et godt dialogredskab. Det skønnes dog først relevant for en revalidend i
slutningen af et revalideringsforløb, da afklaringen af arbejdsevnen og mulighederne for
at udnytte denne bør være afklaret forud for revalideringsberettigelsen. Det skønnes
derfor ikke at give nogen værdi for borgerne førend i slutningen af et revalideringsfor-
løb, hvor de skal begynde at søge arbejde med de nye kompetencer. Denne regel er me-
ningsløs for disse borgere.
Det foreslås derfor, at revalidender undtages for bestemmelsen, eller at de først har
pligt til at lægge CV ind 3 mdr. før afslutning på planen.
§ 23, stk. 6, Tidspunkt
for registrering af CV-
oplysninger
Det fremgår § 23, stk. 6, at ”cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søg-
ning på Jobnet, skal straks på ny gøres tilgængelige for søgning” Det skal bemærkes, at
hvis borgerens cv-oplysninger slettes efter 6 mdr., hvis borgeren ikke i den periode har
været aktiv på Jobnet. Borgeren kan således ikke straks gøre dem tilgængelig for søg-
ning. Der er derfor behov for præcisering af begrebet ”straks”.
LAB - Jobsamtaler
Bestemmelse Bemærkninger
LAB § 31 (og § 27, stk. 2),
Jobsamtaler inden for de
første 6 måneder
Behov for beskrivelse af, hvordan optælling af jobsamtaler skal ske for f.eks. for borgere,
der går på barsel inden for de første 6 måneder og som derved er fritaget i en given peri-
ode. Skal barselsperioden betragtes som en ”død periode”? – Hvordan opgøres perioden
for de fire lovpligtige jobsamtaler?
LAB § 33 samtalens form Jobsamtaler holdes normalt ved personligt møde.
Når borger f.eks. er i tilbud er der mulighed for at holde samtale på anden vis. Det bør
konsekvensrettes i hele paragraffen, at samtale kan afholdes telefonisk, digitalt ELLER ved
brev. Der ses ikke at være nogen logik i, at det kun er for personer på barsel, der kan føl-
ges op via brev.
LAB § 39 Bemyndigelsesbe-
stemmelse
I de almindelige bemærkninger s. 45 foreslås, at arbejdet med CV påbegyndes ifm kon-
taktforløbet. I de specielle bemærkninger s. 67 forventes bemyndigelse at blive anvendt
svarende til de gældende regler om pligt til vejledning om repatriering, 225 timer osv. .….
Det burde være muligt, at det alene af loven skal fremgå, hvad borgeren har krav på at
blive vejledt om.
Denne bemyndigelsesmulighed medvirker ikke til forenkling af loven.
I paragraffens nr. 3 skrives, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om pligt til at
deltage i BESTEMTE beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter. Det er en de-
tailregulering, der er er helt unødvendigt. Kommunerne kan selv vurdere, hvilke aktivite-
ter, en borger skal deltage i. Deltagelse bliver aftalt med borgeren i Min Plan.
Dette fremgår af de almindelige bemærkninger side 139:
…. at reglerne om læse-, skrive-, og regne- og ordblindekursus og test forenkles, så alle le-
dige, herunder også sygedagpengemodtagere, uanset uddannelsesbaggrund får ret til en
test, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Hvis testen
viser, at der er behov for læse-, skrive- og regnekursus, får den ledige ret til det. Ændrin-
gen gælder dog ikke uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for inte-
grationsprogrammet i målgruppen og dagpengemodtagere med et uddannelsespålæg,
hvis de ikke har en ungdomsuddannelse. Disse grupper skal fortsat testes inden for en
måned som led i visitationen.
Hvori består forenklingen? Der bør skrives i lovgivningen, at ALLE har ret til en test, og at
alle har ret til et kursus, hvis testen viser, at de har behov. Der bør ikke skelnes mellem
målgrupper, heller ikke for, hvornår de skal have tilbudt testen. Endvidere bør det skrives
i loven, at alle har pligt til en test, hvis jobcentret mener, at det er relevant.
Ligeledes bør alle have ret til realkompetencevurdering.
1
LAB - Jobnet /min plan / planer
Bestemmelse Bemærkninger
§ 41. »Min Plan« beskriver den be-
skæftigelsesrettede indsats med
henblik på at få personen i varigt
job, evt. med få ugentlige timer, på
det ordinære arbejdsmarked. For
personer, der har et uddannelses-
pålæg efter § 30, beskriver planen
den uddannelsesrettede indsats.
For personer omfattet af § 6, nr. 6
og 7, som er i et ansættelsesfor-
hold eller driver selvstændig virk-
somhed, beskriver planen indsat-
sen for at fastholde personen i job-
bet
Stk. 4. Jobcenteret udarbejder og
opdaterer løbende »Min Plan« ef-
ter personens aktuelle situation og
behov, i forbindelse med afgivelse
af tilbud samt ved væsentligt æn-
drede forudsætninger på arbejds-
markedet. Jobcenteret gør planen
tilgængelig for personen digitalt via
Jobnet.
Fra de almindelige bemærkninger side 6: Det er derfor aftalt, at beskæftigelses-
indsatsen skal forenkles, så borgere mødes med fair krav Det er derfor aftalt, at
beskæftigelsesindsatsen skal forenkles, så borgere mødes med fair krav og for-
ståelige regler, og …… Tiden skal ikke bruges på skemaer og registreringer, som
ikke giver mening, eller på ulogiske regler, der begrænser muligheden for at give
den enkelte borger den indsats, der skal til for at komme tættere på selvforsør-
gelse.
Og det er ulogisk, at borgere, der i øvrigt ikke har brug for Jobnet, fordi de stadig
er i ansættelse (sygedagpenge og jobafklaringsforløb), skal hente Mn Plan der.
Kommunen kan sende den digitalt til borgeren via e-boks.
Det foreslås, at man skriver: Jobcenteret gør planen tilgængelig for personen
digitalt via Jobnet. For borgere i målgruppe 6 og 7 kan planen gøres tilgængelig
på anden vis, hvis de er i beskæftigelse eller driver selvstændig beskæftigelse.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (afsnit 2.8.2 og
2.8.2.1 – ministeriets overvejelser), at det skal blive obligatorisk for alle, der
modtager en indsats i Jobcenteret, at modtage ”Min Plan” med tilbud m.v. digi-
talt på Jobnet. Personer, der er undtaget fra digital post og / eller digital selvbe-
tjening, fortsat skal have ”Min Plan” og tilbud mv. i et fysisk brev. Videre fremgår
det, at jobcenteret kan efter en individuel konkret vurdering også undtage per-
soner, som ikke kan mestre brugen af den digitale ”Min Plan” på Jobnet.
Det bør fremgå af selve lovgivningen, at jobcentret efter en konkret vurdering
kan undtages personer fra krav om at modtage Min Plan digitalt på Jobnet.
§ 41, stk. 1, nr. 7 – status på igang-
satte indsatser og opfølgning på af-
sluttede indsatser
Det er relevant at inddrage opnåede kompetencer som er erhvervede på bag-
grund af afsluttede indsatser i Min Plan, men det bør ikke være et selvstændigt
status/evalueringspunkt i Min Plan.
Der er tale om et nyt punkt til Min plan. Der er med denne bestemmelse risiko
for, at Min Plan får karakter af et journalnotat, og overblikket over, hvad der skal
ske i borgerens fremadrettede indsats, dermed mistes. Min Plan skal bruges til
klargøring af, hvad der er aftalt om fremtidige indsatser for, at borgeren kan nå
sit mål.
Min Plan er en garantiforskrift og ikke et sagsbehandlingssystem.
Med bestemmelsen i stk. 1 nr. 7 er der risiko for, at status/slutevaluering bliver
et selvstændigt opfølgningspunkt i Min Plan med tilhørende adviseringer om at
foretage en statusopfølgning. Dette er detailstyring og ikke forenkling. Der kan
henvises til STAR´s epic 903.5 Generation 2.0 af min plan - fase 2, hvor det frem-
går, at der allerede nu arbejdes på en it-løsning (release forventeligt marts 2019)
som gør det muligt at lave løbende og afsluttende evalueringer, og borger kan se
2/3
disse på Jobnet. Det fremgår endvidere direkte i epic´en, at ”man som sagsbe-
handler vil kunne udarbejde løbende evaluering (status) og slutevaluering (op-
følgning) og i forhold til slutevaluering (opfølgning) behøver det for, at mit sy-
stem fortæller mig at jeg skal huske dette”.
§ 41- Min Plan – Specielle be-
mærkninger s. 74
Det fremgår, at egentlige afgørelser som kræver en specifikt vejledning, som
f.eks. tilbud, skal sendes digitalt til borgeren. I dag får borgeren sammen med
min plan afgørelse og vejledning om tilbud. Vil man lave om på det, så borgeren
både skal have Min Plan OG en decideret afgørelse. Der vil i givet fald ikke blive
tale om en forenkling.
Vi finder ikke, at der i lovgivningen ses at være formkrav, der modsiger mulighe-
den for også at indskrive bevillingen i min plan. Bemærkningerne finder vi derfor
ikke har hjemmel i loven.
På nuværende tidspunkt er der frihed til at tilrettelægge arbejdet med Min plan
og bevillingerne, så det passer bedst ind i kommunens arbejde. Det skal naturlig-
vis sikres, at borger får begge dele. Såfremt den frihed afskaffes modvirker det
intentionen om regelforenkling.
Det må fortsat være hensigten at Min Plan skal give borgeren et samlet overblik
over aftaler og indsatser som er aftalt med jobcentret.
§ 45. Rehabiliteringsplanens ind-
satsdel udarbejdes på baggrund af
rehabiliteringsteamet indstilling og
skal indgå i personens »Min Plan«
efter § 41.
Iht. § 40,2 fremgår det under de specielle bemærkninger s. 70, at borgere, der
skal have deres sag behandlet på et rehabiliteringsteammøde, skal have en re-
habiliteringsplan, som skal indgå i Min Plan. Hvordan sammenhængen er, fore-
kommer uklart, og hele IT-understøttelsen er stadig ukendt.
LAB § 46, Helhedsorienteret plan Som kommunen tidligere har bemærket ifm fremsættelse af den politiske aftale:
Det fremgår af Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside, at ”Digitaliseringsstyrelsen
undersøger i samarbejde med KL, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialmi-
nisteriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet
mulighederne for at it-understøtte den helhedsorienterede indsats på tværs af
kommunale forvaltninger. ” Der er endnu ikke fundet en it-teknisk løsning, hvil-
ket gør en praktisk implementering af den helhedsorienterede plan meget van-
skeligt, uanset at beskæftigelsesområdet er fritaget for indberetning til DFDG.
§ 47: Bemyndigelses om indhold og
udformning af Min Plan og rehabili-
teringsplan m.m.
Der er tale om meget bred bemyndigelse. Der er bekymring for, at det i virke-
ligheden er IT understøttelsen, som kommer til at bestemme indholdet. Det er jo
ikke ukendt, at lovgivning i høj grad også bestemmes af de it-mæssige mulighe-
der.
§ 40 og § 178 hjælpemidler og min
plan
Jf. DFDG-bek. Er kommunen forpligtiget til at indberette hjælpemidler. System-
teknisk skal det imidlertid bemærkes, at DFDG kræver Min plan for at der kan
indberettes hjælpemidler efter LAB § 178 til DFDG. Kun borgere omfattet af § 6
skal have min plan. Således er der ikke krav om min plan til borgere der bevilges
hjælpemidler efter LAB § 178 mhp. at opnå eller fastholde ordinær ansættelse
eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller selvstændige.
Denne uoverensstemmelse bedes rettes.
2.8.1.5 supplering af integrations- Det fremgår af bemærkninger at min plan inkl. integrationskontrakten skal frem-
3/3
kontrakten med oplysninger om
den beskæftigelsesrettede indsats
s 75 i de almindelige bemærknin-
ger
Integrationskontrakt tilgås via min
plan s 76 i specifikke bemærknin-
ger
sendes digitalt, det er dog ikke muligt for en del borgere, da de ikke har nemid
og at det er svært for borgere der ikke forstår dansk at få nem-id og dermed ad-
gang til at modtage den i deres eboks.
I bemærkningerne fremgår det, at borgerne skal kunne klikke sig videre til min
plan, der ønskes at det bliver præciseret, således at der kan tages højde for de
borger der ikke har nem-id og dermed ikke kan tilgå integrationskontraten via
jobnet.
§ 209. Loven træder i kraft den 1.
juli 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 5. For personer omfattet af
denne lovs § 6, nr. 6, 7 og 8, som
har fået rehabiliteringsplanens ind-
satsdel forud for den 1. juli 2019,
skal jobcentret snarest muligt og
senest den 1. november 2019 regi-
strere og indberette de igangvæ-
rende indsatser, som ikke allerede
er registreret og indberettet til det
fælles datagrundlag, så rehabilite-
ringsplanens indsatsdel kommer til
at indgå i »Min Plan« på Jobnet, jf.
denne lovs § 45.
Det foreslås, at der skrives:
Stk. 5. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 6, 7 og 8, som har fået rehabi-
literingsplanens indsatsdel forud for den 1. juli 2019 og som ikke er i beskæfti-
gelse eller driver selvstændig virksomhed, skal jobcentret snarest muligt og se-
nest den 1. november 2019 registrere og indberette de igangværende indsatser,
som ikke allerede er registreret og indberettet til det fælles datagrundlag, så re-
habiliteringsplanens indsatsdel kommer til at indgå i »Min Plan« på Jobnet, jf.
denne lovs § 45.
LAB - Rehabiliteringsplan
Bestemmelse Bemærkninger
§44, Stk. 3. Den gennemgående og
koordinerende sagsbehandler, jf. §
36, stk. 3, udarbejder rehabilite-
ringsplanens forberedende del for
personer omfattet af § 6, nr. 7. Job-
centeret udarbejder rehabiliterings-
planens forberedende del for perso-
ner omfattet af § 6, nr. 8 og 10.
Nogle kommuner udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del som en forberedelse til
at vurdere om/at borgeren skal have et jobafklaringsforløb. Der bør ikke skelnes mellem,
hvem der udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del, det er under alle omstændig-
heder jobcentret. Derfor kan denne sætning helt fjernes:
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabilite-
ringsplanens forberedende del for personer omfattet af § 6, nr. 7.
Forslag: Jobcenteret udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med
borgeren….
LAB – Kapitel 10, Tilbud m.v.
Bestemmelse Bemærkninger
LAB § 54, Overordnede be-
tingelser for tilbud
§ 54, stk. 1 og 2 omfatter alene målgruppe § 6, nr. 1. (forsikrede ledige).
Aktivitetsparate, jobparate, åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate bør
også omfattes af § 54, stk. 1 og 2. Jobcentret vil på den måde få mulighed for at af-
prøve disse borgere i et rådighedsafklarende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at
der er tvivl om, om personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsat-
sen. Forud for afgivelse af det rådighedsafklarende tilbud, skal jobcentret, at tilbud-
det er ”et rimeligt tilbud”. – Udeblivelse fra tilbuddet uden rimelig grund skal kunne
sanktioneres.
LAB § 56, stk. 3, Bemyndigel-
sesbestemmelser
Fravigelse af rådighedsforpligtelsen for personer omfattet af § 6, nr. 2-5 bør skrives
direkte ind i Lov om aktiv socialpolitik § 13 og § 13a. I stedet for, at beskæftigelses-
ministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om fravigelse iht. lov om aktiv
socialpolitik § 13c, som bestemmelsen LAB § 56, stk. 3 henviser til.
LAB § 53 stk. 4 overordnede
betingelser for tilbud
Det er behov for præcisering af, om tilbud til § 6 målgruppe 1 med uddannelsespå-
læg og §6 nr. 4 el. 5, der understøtter, at personen hurtigst muligt påbegynder og
gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse i
stk. 4 også skal rettes mod områder, hvor der så vidt muligt er behov for arbejds-
kraft eller der er tale om en undtagelse for det krav i stk. 1 i lighed med stk. 2-3?
LAB - virksomhedspraktik
Bestemmelse Bemærkninger
§ 58. Tilbud om virksomhedspraktik
gives med henblik på at afklare eller
udvikle personens faglige, sociale el-
ler sproglige kompetencer samt af-
klare og bringe personen tættere på
jobmål, ved at personen deltager i
konkrete arbejdsopgaver og indgår i
kollegiale sammenhænge, jf. dog stk.
2.
Det foreslås, at der endeligt gøres op med begrebet afklaring, og at der udeluk-
kende er fokus på udvikling og optræning. Afklaring bliver meget ofte forbundet
med, at man skal finde ud af, hvor mange timer, borgeren kan arbejde, og ikke
hvilke opgaver vedkommende kan varetage.
Det foreslås derfor, at sætningen ændres til: …. Med henblik på at udvikle og op-
træne personens…. Og bringe personen tættere på jobmål.
§ 59. Ved indgåelse af aftale om virk-
somhedspraktik skal det præcise
formål med praktikken aftales mel-
lem borgeren, virksomheden og job-
centeret. Det skal herunder så vidt
muligt aftales, at praktikken kombi-
neres med eller efterfølges af timer,
hvor personen ansættes ordinært
som lønmodtager. Ordinære lønti-
mer skal finde sted inden for en an-
den arbejdsfunktion, hvis de foregår
sideløbende med praktikken.
Denne tilføjelse er ikke logisk for personer, der modtager sygedagpenge. Hvis de
begynder at kunne arbejde ordinære timer, vil man vurdere, om de overhovedet
mere er uarbejdsdygtige, og da skal virksomhedspraktikken jo bringes til ophør.
Når de ikke længere er i sygdagpengesystemet, skal de fleste i a-kassesystemet
(fordi de jo ikke længere er i et ansættelsesforhold), og da kan de ved at arbejde
få timer komme i karambolage med reglerne om supplerende dagpenge. Man
har ret til at få supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for 104
uger. Der kan også være problemer med en frigørelsesattest.
Det foreslås, at sætningen ændres til: Det kan aftales, at praktikken kombineres
med eller efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmod-
tager
LAB - revalidering
Bestemmelse Bemærkninger
LAB § 68 stk. 1, nr. 2 Der kan gives løntilskud i op til 1 år. For revalidender der bevilges elev- eller lær-
lingeuddannelse som varer 2 år vil det have følgende konsekvenser:
Når der kun kan gives løntilskud i 1 år, vil det betyde, at arbejdsgiver kun kan få
et år og selv skal afholde hele udgiften de følgende år. Det vil være vanskeligt for
arbejdsgiveren at forstå. Alternativt skal borger skifte arbejdsgiver undervejs i
uddannelsesforløbet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt og kan være med til at for-
hindre, at forløbet gennemføres.
Der er ingen forenkling for hverken borger, arbejdsgiver eller kommune. Borger
jf. ovenstående. Tværtimod. Med nuværende regler laves en bevilling med en
varighed på 2 år. Med forslaget skal der gives 4 bevillinger under forløbet. Der er
på forhånd taget stilling til, at uddannelsen er den er den rette indsats. Perioden
er jo ikke længere, end at formålet med forløbet opnås.
Regelforenklingen vurderes at modarbejde formålet med revalideringsplanen.
Revalidender bør derfor undtages i stk. 2.
LAB § 147 selvstændig virksomhed - Det fremgår af stk. 3, at ”Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er
muligt”. Det foreslås, at ”muligt” udskiftes med ”hensigtsmæssigt”, da udgiften
tinglysningen kan være uforholdsvis stor, hvis der er tale om et lille lån.
LAB § 158, voksenlærlinge Der hersker i praksis stor usikkerhed om borgere, der er omfattet af revalide-
ringsbestemmelserne og har en godkendt Min Plan til et elev- eller lærlingefor-
løb, kan være omfattet af både revalideringsbestemmelserne og voksenlærlin-
gebestemmelserne under forudsætning af, at
- Borger opfylder de formelle betingeler for at være omfattet af voksen-
lærlingebestemmelserne i LAB § 158, og uddannelsesområdet kan be-
vilges som voksenlærlingeforløb
- Borger er omfattet af målgruppen for revalidering i LAB § 142 og ikke
modtager løntilskud efter kap. Kap. 12 i LAB /modtager ydelse til for-
sørgelse.
Usikkerheden har rod i formuleringen i stk. 3, at ”der kan ikke gives tilskud til en
arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven. ”
Der er behov for præcisering, evt. i bemyndigelsesbestemmelsen LAB § 160, om
disse to ordninger kan kombineres.
LAB - Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus
Bestemmelse Bemærkninger
LAB § 91
Ret til læse-, skrive-, regne- og ord-
blindekurser
Konsekvensændring:
Lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 5, sidste punkt skal slettes, da der står følgende:
”Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at
få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret
vurderer, at der er behov for det, med mindre personen er omfattet af et integrations-
program efter integrationsloven”.
Konsekvensændring - Punktet i LAS § 13, stk. 5 skal slettes, da kontanthjælpsmodtagere
bliver sidestillet med de øvrige målgrupper, med undtagelse af uddannelseshjælpsmod-
tagere uden en ungdomsuddannelse og dagpengemodtagere med et uddannelsespålæg
jf. bemærkningerne pkt. 2.14.2.6. I disse bemærkninger står der videre, at ”Jobcenteret
iværksætter en test, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov her-
for”. Kontanthjælpsmodtagere skal derfor ikke specifik fremgå af LAS § 13, stk. 5 sidste
punkt. Det skal alene uddannelseshjælpsmodtagere, som fremgår af LAS § 13, stk. 5, 2.
punkt.
I øvrigt er der behov for oprydning i regler om reglerne om tests, således at ALLE får ret
til dem, og hvis jobcentret mener, der er behov, skal borgeren også gennemføre en test.
På den måde kan alle borgere få bedre muligheder på arbejdsmarkedet.
LAB - Ret og pligt til tilbud
Bestemmelse Bemærkninger
Kap. 15. LAB § 103, Bemyndigelses-
bestemmelse
Ret og pligt til tilbud for personer,
der modtager dagpenge, kontant-
hjælp eller integrationsydelse
Det bør fremgå direkte af loven, hvilke regler der er: om timetal for tilbud og om
fremrykning, udskydelse og bortfald af pligten til tilbud.
LAB § 30 uddannelsespålæg og ret
og pligt § 105
Det fremgår af LAB § 30 stk. 6, at test- og prøveresultater vedrørende Forbere-
dende Voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kap. 11-14 der skal
iværksættes for at personen når sit uddannelsesmål, skal fremgå af uddannel-
sespålægget.
Ligeledes fremgår det at LAB § 105, at har en test vist, at en person har behov
for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus har personen ret til tilbud om
et sådant kursus senest efter 1 måned.
Som tidligere bemærket, bør krav om test, hvis jobcentret finder det påkrævet,
fremgå af loven. De to ovenstående bestemmelser forudsætter at det er gen-
nemført, men intet sted i LAB findes kravet.
LAB § 105 ret og pligt Det fremgår af stk. 1 at der senest efter 1 måned er ret og pligt til at påbegynde
tilbud. Der er behov for præcisering af, om det er 1 måned efter første henven-
delse i lighed med § 9 stk. 2, nr. 2.
LAB – Jobafklaringsforløb og ressourceforløb
Bestemmelse Bemærkninger
§107, jobafklaring
med TILHØRENDE
ressourceforløbsydel-
se ….
§ 112. Ressourcefor-
løb TILHØRENDE res-
sourceforløbsydelse
Man kan ikke fraskrive sig en ydelse. Men mange får reelt ikke udbetalt ydelse, fordi de har en anden ydelse,
der skal trækkes fra. Disse kan heller ikke sanktioneres økonomisk, hvis de ikke deltager i indsats, fordi der
ikke er en økonomisk ydelse af sanktionere i. I Aalborg Kommune får 30-40 borgere af ca. 600 borgere i job-
afklaring, svarende til 6% ikke udbetalt ydelse. Der er behov for, at det gøres klart, hvordan de kan sanktione-
res.
§108. Et jobafkla-
ringsforløb skal give
personen en indivi-
duelt tilpasset, tvær-
faglig og helhedsori-
enteret indsats med
henblik på, at perso-
nen bringes tilbage i
arbejde eller i gang
med en uddannelse.
….
Stk. 2. Jobafklarings-
forløbet kan bestå af
tilbud efter kapitel
11, 12 og 14 og en
indsats efter anden
lovgivning
Der er behov for ændringer i LAS om sanktioner:
§ 69 k. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i
jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde
og møder til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af reha
eller en helhedsorienteret plan,
2)
afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3)
udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen elle
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er give
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helh
plan.
§ 69 l. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p er betinget af, at
kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale
m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår
arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere
samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive
berettiget til ydelsen.
Der er behov for konsekvensrettelse af Lov om aktiv Socialpolitik §69 k mfl. Det er KUN muligt at sanktione-
re, hvis man konkret ifm afgivelse af tilbuddet har oplyst om konsekvenser ved ikke at deltage. Hvis borgeren
ifm en samtale f.eks. oplyser at skulle til samtale eller behandling på sygehuset, kan kommunen ikke sanktio-
nere med mindre man helt konkret kender tidspunkterne for dette, og kan orientere vedkommende om at
manglende deltagelse har konsekvenser. Og man kan jo ikke altid konkret vide, hvornår en borger skal på sy-
gehuset.
§69 k kunne affattes på denne måde:
§ 69 k. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i
jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde,
møder til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet og i øvrigt deltager i de akti-
viteter, der er aftalt i indsatsplanen og Min Plan.
Og i stk. 2 - 5) undlader at deltage i de aktiviteter, der er aftalt i indsatsplanen og Min Plan
§69 l kunne affattes således:
2/2
§113. Ressourcefor-
løbet kan bestå af til-
bud efter kapitel 11,
12 og 14 og en ind-
sats efter anden lov-
givning, herunder ef-
ter lov om social ser-
vice og sundhedslo-
ven.
Stk. 2. Kommunen
skal inden ressource-
forløbets afslutning
træffe beslutning om,
hvilke indsatser der
skal iværksættes
fremadrettet.
§ 69 l. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p er betinget af, at
kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale og
aftalen i Indsatsplanen skriftligt har informeret personen om, at det er en betingelsen for opretholdelse af
ydelsen, at man deltager i de aftalte indsatser. Personen skal endvidere informeres om, hvilke skridt man
kan foretage sig for igen at blive berettiget til ydelsen.
§ 69. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68 (ressourceforløb), at personen
ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressource-
forløb.
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som
fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommu-
nen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor perso-
nen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af re-
habiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
§ 69 a. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e er betinget af, at
kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale m.v.
skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår ar-
bejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere sam-
tidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive be-
rettiget til ydelsen.
69 kunne affattes på denne måde:
§ 69. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68 (ressourceforløb), at personen
ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressource-
forløb, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet og i øvrigt deltager i de aktiviteter, der
er aftalt i indsatsplanen og Min Plan.
Og i stk. 2 - 5) undlader at deltage i de aktiviteter, der er aftalt i indsatsplanen og Min Plan
Som nævnt er det ikke muligt at sanktionere uden, at man helt konkret ifm afgivelse af et tilbud har oriente-
ret borgeren om konsekvenser af ikke at deltage. Formålet med at være i ressourceforløb eller jobafklaring er
at genvinde arbejdsevnen. Den genvinder man ikke kun ved at deltage i LAB-tilbud, men lige så meget ved at
deltage i sundhedstilbud, herunder lægeundersøgelser, behandling og genoptræning. Derfor bør det være
muligt at sanktionere, hvis borgeren ikke deltager i de aktiviteter, der er aftalt i indsatsplanen. Aalborg Kom-
mune har et konkret eksempel på, at der ikke kunne sanktioneres. En borger skulle deltage i behandling på
Smertecentret. Ifm en samtale blev der fulgt op på, om behandlingen blev fulgt, hvilket borgeren bekræfte-
de. Ved indhentelse af oplysninger viste det sig dog, at borgeren dels udeblev, dels meldte afbud til en stor
del af de aftalte tider. Ankestyrelsen fastslog, at det ikke var muligt at sanktionere, fordi borgeren ikke ifm
denne indsats var vejledt konkret nok, dvs. hvilke dage han skulle møde, og konsekvenser af ikke at møde, og
hvordan han igen kunne generhverve ydelsen. Men hvordan skulle vi på forhånd vide, hvilke dage, han skulle
møde. Det vil også være unødigt bureaukratisk, hvis borgeren altid skal orientere os om konkrete datoer in-
den behandling, således at vi kan sende et brev om, hvad der sker, hvis vedkommende ikke virker.
Men det er helt urimeligt, at man ikke kan sanktionere den slags undladelser.
LAB - voksenlærlingeordningen
Bestemmelse Bemærkninger
§155 Det fremgår af de specielle bemærkninger (s.258), at voksenlærlingens højst fuldførte ud-
dannelse og ledighedshistorik skal vurderes fra påbegyndelse af det aktuelle uddannelses-
forløb, der indgås uddannelsesaftale om. Voksenlærlingens højst fuldførte uddannelse og
ledighedshistorik skal således IKKE vurderes på baggrund af tidligere gennemførte dele fx
realkompetencevurdering, grundforløb eller praktikperioder, der gives merit for og som
personen har gennemført flere år tilbage i tiden. + §159 (s.263) Det betyder, at arbejdsgi-
veren kan få tilskud op til 2 år, uanset om voksenlærlingen allerede har påbegyndt sit ud-
dannelsesforløb inden uddannelsesaftalens indgåelse. Det vil betyde, at der kan ses bort
fra eventuelle færdiggjorte dele som eleven har fået merit for.
I almindelige bemærkninger 2.23.2.1 fremgår det, at Uddannelsesforløbet ses som ét
samlet forløb, hvis der ikke er gået mere end maksimum 6 måneder mellem afslutning af
én del af uddannelsen til opstart på den næste del af uddannelsen. Det betyder, at elever,
der ikke har indgået en uddannelsesaftale ved uddannelses påbegyndelse, også kan indgå
i ordningen. Det medfører også, at der kan ses bort fra eventuelt tidligere gennemførte
dele af uddannelsen fx realkompetencevurdering, grundforløb eller praktikperioder, der
gives merit for, og som eleven har gennemført flere år tilbage i tiden.
Der er brug for præcise tidsfrister for hvornår nogle dele af uddannelsen tæller med og
hvornår de ikke gør. Termerne nogle år, maksimum 6 måneder og færdiggjorte dele, må
gerne præciseres hvor hvornår hvad er gældende. Dette kan præciseres/fastsættes på
Bekendtgørelsesniveau.
Kap.23 Det fremgår af, de almindelige bemærkninger 2.23 og 2.23.1, side 223 ff., at ”Ansøgning
om tilskud til voksenlærlinge skal efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
ske via VITAS. Hvis en arbejdsgiver ikke kan få et CVR-nummer, skal jobcenteret dog tilby-
de, at ansøgningen kan indgives på anden måde, f.eks. på den ansøgningsblanket, der er
udarbejdet af KL og findes på jobnet.dk.
I loven er der lagt op til digitalisering, og derfor er det mærkeligt, hvis en arbejdsgiver
skulle have den mulighed. Endvidere må man antage, at hvis en arbejdsgiver ikke har et
cvr-nummer, altså er registeret som selvstændig, da vil vedkommende heller ikke kunne
få en voksenlærling.
KAP. 23 inkl. be-
mærkninger.
I tidligere lovgivning, var der mange begreber for de samme tidspunkter, hvilket er blevet
meget tydeligere i dette udkast, det er virkelig positivt. Der bruges dog fortsat tre begre-
ber om 2 tidspunkter. Det foreslås, at man bruger begreberne
• Det aktuelle uddannelsesforløb påbegyndes
• Uddannelsesaftalens indgås (underskrift)
LAB - mentor
Bestemmelse Bemærkninger
Mentor
§ 167. Med henblik på at
fremme, at personer kan
opnå eller fastholde akti-
viteter, tilbud, ordinær
uddannelse, ansættelse i
fleksjob eller ordinær an-
sættelse, kan der gives
mentorstøtte i en periode
på højst 6 måneder. …..
Stk. 2. Personer, der er
omfattet af § 6, og som
udskrives fra psykiatrisk
indlæggelse, har ret til
mentorstøtte i op til 3
måneder forud for ud-
skrivelsen og for en peri-
ode på mindst 6 måneder
i alt.
Stk. 1: I lighed med reglerne om hjælpemidler bør det præciseres hvem, der er part i sagen, og
hvem bevillingen skal gå til, når der bevilges mentor på virksomheder og på uddannelsesinstituti-
oner. Uddannelsesinstitutionen/arbejdsgiver varetager mentoropgaven, og der refunderes men-
torudgift til frikøb af medarbejder til arbejdsgiver/uddannelsesinstitution.
I øvrige tilfælde, hvor jobcentret indgår en aftale om en mentor, må bevillingen nødvendigvis gå
til borger.
Samme uklarhed er der i §169, stk. 4, uagtet det af bemærkningerne fremgår, at borger ikke skal
have en bevillingsskrivelse. Hvordan sikrer vi os, at borger kender til den indsats? Det bør frem-
gå af borgerens Min plan som en del af den beskæftigelsesrettede indsats, og hvordan gøres det
uden der er en bevilling. Der har været en del kritik af, at borgerne ikke fik den mentorindsats,
som de var bevilget. Hvis borgeren ikke kender til bevillingen, kan de heller ikke kontrollere, at de
faktisk får den indsats, der er bevilget, og som de dermed har krav på.
Bestemmelsen i stk. 2 gælder alle, der er omfattet af §6, der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse.
Dvs. at der er krav på en udskrivningsmentor uanset om der er et beskæftigelsesrettet mål f.eks.
for førtidspensionister, der ikke nødvendigvis har et arbejdsmarkedsperspektiv.
Det er uhensigtsmæssigt, at der i de tilfælde gives mentorstøtte uanset, at formålet med støtten
ikke er i overensstemmelse med borgerens ønske. Mentorstøtten gives, da det er en ret borgen
har. I mange tilfælde har disse borgere bostøtte efter servicelovens § 85 i forvejen.
LAB – Godtgørelse, kapitel 27
Bestemmelse Bemærkninger
LAB § 176 Merudgiftsgodtgørel-
sen
Udbetalingen bør gøres skattefri.
Ved at gøre udbetalingen af § 176 skattefri, vil der være en overensstemmelse
til udbetalingen af befordringsgodtgørelsen jf. § 175 som er skattefri samt til in-
tegrationslovens ”godtgørelse” § 23f, som også er skattefri.
Ens regler vil medvirke til forenkling og en bedre forståelse for anvendelsen af §
176 – både for kommune og for borgerne i målgruppen.
Lov om Aktiv Socialpolitik - revalidering, udlandsophold og sanktioner (CV og selvbooking)
Bestemmelse Bemærkninger
LAS § 5, stk. 3, udlandsophold - Det er
en betingelse for at bevare hjælpen i
udlandet, at opholdet ikke hindrer, at
modtageren kan opfylde de almindeli-
ge betingelser …..
Behov for tydeliggørelse af i lovgivningen, hvornår borger senest skal oplyse
kommunen om udlandsopholdet. – Er det inden udlandsopholdet eller kan
oplysningen også gives efter udlandsopholdet?
Kommunen er forpligtet til at tage stilling til, om en borger uberettiget har
opholdt sig i udlandet. Hvis lovgivningen giver anledning til tvivl om, hvornår
borger senest skal oplyse om dette iht. den nye bestemmelse i LAS § 5, stk. 3,
er det svært for kommunen at træffe afgørelse efter LAS § 42/43. Endvidere
er der også kontrolaktioner ved grænsen, og hvis borgeren ikke har ret til at
tage til udlandet, vil der blive sendt en anmeldelse til kommunen.
LAS § 70
Stk. 2. Det er en betingelse for at
modtage hjælp efter stk. 1, at revali-
deringen sker i overensstemmelse
med de tilbud, som er afgivet, og som
fremgår af »Min Plan«, jf. § 41 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,
eller en helhedsorienteret plan, jf. §
46 i samme lov. For revalidender, der
har fået udarbejdet en helhedsorien-
teret plan i stedet for »Min Plan«, er
det en betingelse for, at revalidenden
kan modtage hjælp som anført i stk.
1, nr. 1-3, at beskrivelsen af revali-
dendens mulighed for optagelse på
en uddannelse og for endelig er-
hvervsmæssig placering fremgår af
den helhedsorienterede plan.
Det fremgår af stk. 2, at det er en betingelse, at revalidendens mulighed for
optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering fremgår
af den helhedsorienterede plan. Samme krav stilles ikke til udfærdigelsen af
min plan. Med henvisning til regelforenkling foreslås det, at kravene til ind-
holdet i min plan og den helhedsorienterede plan er ens, når de gælder reva-
lidendens mulighed for optagelse på en uddannelse og endelig erhvervsmæs-
sig placering, således kravet også kommer til at fremgå, såfremt revalidenden
får min plan.
LAS § 13b – rådighed Bestemmelsen er ikke omfattet af lovforslaget, men det foreslås, at der i §
13b stk. 1 ikke kun henvises til § 13 men også til § 13a, da bestemmelsen ikke
kun omhandler kontanthjælpsmodtagere men også uddannelseshjælpsmod-
tagere. Det må være en fejl, at § 13a ikke indgår.
Lov om kompensation til handicappede i erhverv
Bestemmelse Bemærkninger
§ 2 målgruppe
Loven omfatter personer, der på grund
af handicap kan have vanskeligt ved at
få og bevare beskæftigelse uden kom-
pensation efter denne lov.
Der er ikke nogen nærmere definition af målgruppen. Med overflyttelsen af nyud-
dannede med handicaps nuværende LAB § 2 nr. 8 og personer ansat i fleksjob er det
blevet vanskeligt at skelne, hvornår bestemmelserne i Lov om kompensation til han-
dicappede i erhverv skal bruges frem for bestemmelserne i LAB. Også selvom det
fremgår, at kompensationsloven går forud for LAB.
Der er behov for en beskrivelse af målgruppen for denne lov. Eksempelvis har borgere
i målgruppen for fleksjob (og revalidering) pr. definition en nedsat arbejdsevne. Hvor-
når er de IKKE omfattet af handicapbestemmelserne i kompensations loven
§ 4 personlig assistance Personlig assistance flyttes fra LAB § 76 til kompensationsloven. Der er behov for en
præcisering af, hvem der er part i sagen, og hvem der derfor er den bevillingsberetti-
gede? Der hersker nogen usikkerhed omkring det i praksis. Da det har stor betydning
for klageretten, er der behov for at få dette præciseret.
Integrationsloven
Bestemmelse Bemærkninger
§ 20
Færre proces-
krav til samta-
leforløb
Der er heller ikke i disse lovændringer taget højde for de borgere, der er omfattet af integrationsprogrammet og
som IKKE modtager ydelser (gensidig forsørget), der ikke er beskrevet ift. kontaktforløb. De bør medtages i loven,
således at det tydelige fremgår, hvor ofte og hvor mange kontaktforløbssamtaler lovgiver mener der skal afhol-
des for borgere, der er selvforsørgende via ægtefælle.
Det vil være hensigtsmæssigt at man f.eks. skal give 2 samtaler inden for de første 6 måneder og at det herefter,
lige som borgere, der modtager ydelse, at det er op til kommunen, at vurderer hvor ofte der skal holdes samta-
ler.
Lov om sygedagpenge
Det bemærkes, at nogle af de fremsendte bemærkninger ligger uden for rammerne af de fremsatte ændringsforslag. Men da den
politiske aftale indebærer, at der skal være færre proceskrav og at reglerne skal være forståelige for borgerne, tillader vi os at
fremsende dem alligevel.
Bestemmelse Bemærkninger
Der er ikke fremsat ændringsforslag til denne be-
stemmelse
§ 11 a. Kommunen anmoder til brug for den første
opfølgning, jf. § 13 b, om en lægeattest fra den sy-
gemeldtes praktiserende læge, hvis den sygemeldte
ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8
uger regnet fra første fraværsdag. Lægeattesten skal
indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes mu-
ligheder for at arbejde og eventuelle behov for skå-
nehensyn.
Jvf. §11 a
Kommunerne må i princippet ikke lave opfølgning før denne attest
foreligger. Lægerne i Aalborg Kommune er mellem 1 og 57 dage om
at besvare anmodningen. Det er yderpolerne, men en besvarelsestid
på 10-15 dage er ikke usædvanlig.
Kommunens forslag:
Det foreslås, at §11a ændres til: Kommunen anmoder ifm. den før-
ste opfølgning….
§ 13 b, stk. 1, »I sager, der er visiteret til kategori 2
og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der følges op
mindst 4 gange inden for det første halve år regnet
fra første fraværsdag.
Der følges op første gang senest inden udgangen af
ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk.
2. Efter de første seks måneder aftales opfølgningen
mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover
følger kommunen op, når der vurderes at være be-
hov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en sam-
tale, hvis den sygemeldte ønsker det. Opfølgningen
sker ved en individuel samtale med personligt
fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5.
Det foreslås, at det tilføjes, at første opfølgning kan ske ved en tele-
fonopringning til sygemeldte.
Aalborg Kommune prioriterer at ringe til de sygemeldte så tidligt i
forløbet som muligt.
Intensionen er at sikre tidlig opfølgning, og dermed give sygemeldte
borgere den bedste vejledning om mulighederne for at vende tilba-
ge til arbejdet. Mange arbejdsgivere bliver ligeledes kontaktet. In-
tentionen er også at sikre, at det faktisk kan vurderes, om borgeren
efter 8 uger stadig er uarbejdsdygtig. Ligeledes bidrager opring-
ningen til at kvalificere anmodningen om lægeattesten. Selvom bor-
geren ifm sygemelding skal indsende et oplysningsskema, er det ofte
mangelfuldt udfyldt.
Endelig sikres det, at sagen visiteres til den rigtige afdeling, således
at personen ikke skal skifte sagsbehandler flere gange.
Set over en periode fra 1/1 til 31/10 2018, er der afsluttet cirka 4500
sager i Sygedagpengehuset, og 30% er afsluttes ifm den første tele-
foniske kontakt
Ændringsforslaget er tråd med både sygedagpengelovens bestem-
melser og det politiske forlig om en aktiv beskæftigelsesindsats. Et af
hovedformålene med sygedagpengereformen er, at sygemeldte
vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt, og det skal sikres,
at man på et tidligt tidspunkt tager stilling til, hvilken indsats, der
bedst bidrager til, at den sygemeldte fastholder tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet. Kommunen er i øvrigt enig i, at opfølgning skal ske
ved personlige samtaler.
Det harmonerer også med beskæftigelsesindsatslovens intentioner
om, at man skal begrænse de regler, der begrænser kommunens
muligheder for at hjælpe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet.
Kommunen foreslår, at paragraffen slutter sådan: Opfølgningen sker
ved en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk. 4
og 5. Første opfølgning kan ske ved en telefonopringning til syge-
meldte.
2/2
I § 13 b indsættes efter stk. 5 som stk. 6-8:
»Stk. 6. Sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og
3, skal efter den første opfølgningssamtale digitalt
selv booke samtaler, jf. § 13, b, stk. 1.
Stk. 7. Kommunen kan fravige kravet om, at selv-
booking skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer,
at der konkret foreligger særlige forhold, herunder
helbredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte
ikke forventes at kunne booke samtalen.
Stk. 8. Sygemeldte er omfattet af reglerne i kapitel 6
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registre-
ring af cv-oplysninger på Jobnet.«
Der mangler en konsekvens af ikke at booke og komme til selv-
bookede samtaler i §21. Endvidere foreslås slettet, at den syge-
meldte kan undlade at medvirke i undersøgelse ifm lægeattest iht.
§11b. Det giver ikke mening, at den sygemeldte kan undlade at del-
tage i denne undersøgelse. Kommunen ville i øvrigt kunne henvise til
retssikkerhedslovens § 11.
§ 21. Retten til sygedagpenge bortfalder,
1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at med-
virke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6, herunder booker
og deltager i selvbookede samtaler med undtagelse af § 11 b
(foreslås slettet) herunder indsatsen efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, og så længe den sygemeldte ……..
Dette fremgår af LAB §22
§ 22. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, nr. 6 og 7, som ikke er i et
ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, … skal re-
gistrere cv-oplysninger på Jobnet. …
Derfor bør stk. 8 ændres således:
Stk. 8. Sygemeldte, der ikke er i beskæftigelse eller selvstændige, er
omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.«
Når man skal til at ændre i sygedagpengeloven foreslås, at man fore-
tager en ændring i lovens §27 - forlængelse af udbetaling af syge-
dagpenge,
Den seneste ændring trådte i kraft 1.7.2016. Det må antages at være
en forglemmelse, at man ikke har medtaget ”modtaget ansøgning
om seniorførtidspension”. Efter de nuværende regler, er der ikke
mulighed for at forlænge udbetaling af sygedagpenge, hvis borgeren
har søgt denne ydelse. Kommunen har flere gange gjort opmærk-
som på det.
Derfor foreslås flg. ændring:
Sygedagpengeloven §27, stk. 1, nr. 7
der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2,
1. pkt., i lov om social pension, der er modtaget ansøgning om seni-
orførtidspension efter §17, stk. 3 i lov om social pension eller når
kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons ar-
bejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges
rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.
8. februar 2019
Side 1 af 2
Høringssvar vedr. forslag til lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats samt konsekvenslovforslag
Aarhus Kommune takker for lejligheden til at komme med bemærkninger til
lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats samt konsekvensloven.
Aarhus Kommune er tilfreds med, at der nu foreligger et lovforslag, som
oprigtigt forsøger at forenkle en meget kompleks lovgivning på beskæftigel-
sesområdet. Det er dog vurderingen, at forslaget ikke er helt i mål endnu.
1. Bemyndigelsesbestemmelser
Bemyndigelsesbestemmelserne er sidst i hvert kapitel. Det er således blevet
mere overskueligt hvad ministeren kan fastsætte nærmere regler om.
Ud fra et kommunalt synspunkt er bemyndigelsesbestemmelserne alt for
mange og alt for brede. Det fremgår ikke tydeligt i lovbemærkningerne, hvad
ministeren vil bruge bemyndigelserne til.
Aarhus Kommune frygter, at de omfattende beføjelser til administrativ
detailregulering
i praksis vil udhule den politiske ambition om forenkling
Aarhus Kommune skal derfor opfordre til, at bemyndigelsesbestemmelserne
gennemgås nøje med henblik på en kraftig opstramning. Kan nogle undvæ-
res? Skal flere regler skrives direkte ind i loven? De bemyndigelsesbestem-
melser der så faktisk gives til ministeren, bør i lovbemærkningerne indeholde
fyldestgørende beskrivelse af, hvad de vil blive brugt til.
(Se uddybende bemærkninger i bilag, pkt. 1 Bemyndigelsesbestemmelser).
2. Samtaler ved ydelsesskift
Ifølge den politiske aftale skal kontaktforløbet ensrettes på tværs af mål-
grupper - der skal afholdes fire samtaler de første seks måneder, samt fire
samtaler igen når borgeren skifter ydelse. Af den politiske aftale fremgår det:
Efter seks måneders ledighed aftales kontaktforløbet individuelt mellem job-
centret og borgeren. Borgeren har ret til samtaler, hvis pågældende ønsker
det. Samtidig skal kommunen holde samtaler med borgeren, når den vurde-
rer, der er behov for det. Udgangspunktet er, at samtaler holdes, når det
giver mening.
Mange borgere kommer hurtigt i job, med et intensiveret samtaleforløb i de
første seks måneder, efter de er kommet på offentlig forsørgelsesydelse.
Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Aarhus Kommune
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Direkte e-mail:
socialogbeskaeftigelse@aarhus.dk
www.aarhus.dk/msb
Sag: 19/003217-2
8. februar 2019
Side 2 af 2
Der er ikke behov for, at de efterfølgende ydelsesskift markerer ”en ny be-
gyndelse”. I langt de fleste tilfælde vil en allerede igangværende indsats
følge borgeren ved et ydelsesskift.
Det bør ikke være obligatorisk, at fire samtaler skal gentages ved ydel-
sesskifte. Kommunen skal have mulighed for at vurdere hvornår det er
meningsfuldt for borgeren i forhold til at komme job eller uddannelse
(Se uddybende bemærkninger i bilag, pkt. 2 Samtaler ved ydelsesskift).
3. Skærpet tilsyn
Fremover skal der fastsættes resultatmål og fokusmål for kommunernes
beskæftigelsesindsats. Kommuner, der ikke lever op til disse mål, kan un-
dergives et skærpet tilsyn – og sættes under administration.
Hvis en kommune sættes under administration, kan ministeren fastsætte
minimumskrav til indsatsen. Hvis ministeren fx kræver flere samtaler og flere
indsatser vil det i praksis kunne betyde, at beskæftigelsesområdet i kommu-
nen skal tilføres flere ressourcer. Disse ressourcer kan kun tages fra de
øvrige velfærdsområder i kommunen.
Refusionsreformen – er et tilstrækkeligt styringsredskab for beskæfti-
gelsesindsatsen. Aarhus Kommune vil måles på resultater og ikke på
proceskrav
Afsluttende bemærkninger
Nu står man for første gang siden vedtagelsen af beskæftigelsesloven i
2003 overfor en mulighed for gennemgribende forenklinger. Derfor burde der
også gives tid til at gennemarbejde lovforslagene, så der skabes reelle for-
enklinger, der kan mærkes – både for borgerne, virksomheder og myndig-
hederne.
Derud over er vi bekymret for: Tælleregler, Databekendtgørelsen, Min Plan,
Virksomhedspraktik jf. bilag.
Med venlig hilsen
Kristian Würtz
Rådmand /
Erik Kaastrup-Hansen
Direktør
6. februar 2019
Side 1 af 5
Bilag til
Høringssvar fra MSB om Forenkling af beskæftigelsesindsatsen
Dette bilag uddyber høringssvaret af samme dato, suppleret med yderligere
bemærkninger på udvalgte områder.
Høringssvaret er således ikke udtryk for en minutiøs gennemgang.
Uddybende bemærkninger
1. Bemyndigelsesregler
Et eksempel på en meget bred bemyndigelsesbestemmelse er § 39 i be-
skæftigelsesloven:
§ 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om:
1) Pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om repatriering, om 225-timers
reglen og om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger det.
2) Undtagelse af persongrupper fra kontaktforløbet, fordi de på grund af alder,
helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed ikke har brug for
en beskæftigelsesrettet indsats.
3) Pligt til i forbindelse med kontaktforløbet at deltage i bestemte beskæftigel-
ses- og uddannelsesfremmende aktiviteter.
4) Uddannelsespålægget, herunder om udformning, digitalisering og procedu-
rer for udarbejdelse af pålægget.
5) Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindetest.
6) Jobcenterets mulighed for at pålægge jobsøgning.
7) Om obligatorisk intensiveret indsats.
8) Oplysningspligt ved ferie, sygdom m.v.
9) Arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om selvbooking og
om afmelding som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler.
Denne bestemmelse angiver i punktform en lang række af bemyndigelser.
Lovbemærkningerne fortæller ikke nærmere hvad disse bemyndigelser skal
anvendes til.
Der er således lagt op til en detailregulering i et omfang, som ikke er i tråd
med den forenkling der er varslet. Hvad er det konkret ministeren kan ud-
mønte? Og hvad er grænserne for bemyndigelsen?
Den politiske ambition om forenkling risikerer at blive udhulet.
Et andet eksempel på en meget bred bemyndigelsesbestemmelse er § 103 i
beskæftigelsesloven:
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Aarhus Kommune
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Direkte e-mail:
socialogbeskaeftigelse@aarhus.dk
www.aarhus.dk/msb
Sag: 19/002317-3
6. februar 2019
Side 2 af 5
§ 103. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter dette kapitel
[Ret og pligt til tilbud, red.], herunder om timetal for tilbud og om fremrykning, udsky-
delse og bortfald af pligten til tilbud.
I lovbemærkningerne til § 103 sammenholdes med tre bemyndigelsesbe-
stemmelser i den eksisterende lov, men det er vigtigt at understrege, at §
103 er en udvidelse af de tidligere givne bemyndigelser.
Der gives nu bemyndigelse til at ministeren kan fremrykke tidspunktet for ret
og pligt tilbud, hvilket betyder, at den netop foreslående forenkling om, at ret
og pligt tilbud skal påbegyndes senest efter 6 måneder, kan ændres admini-
strativt. Er det en forenkling?
2. Samtaler ved ydelsesskift
Når en borger overgår til revalideringsydelse, har der været afholdt flere
samtaler med borgeren, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af rehabilite-
ringsplanens forberedende del. Et skift til revalideringsydelse bør aldrig ud-
løse ”en ny begyndelse” med fire samtaler de første seks måneder af revali-
deringsperioden.
Ved overgang fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse, vil målet med indsatsen stort set altid være det samme ved
ydelsesskift.
Der skal skabes en sammenhængende indsats for borgeren på tværs af
ydelser - ved brug af Min Plan og CV. Krav om 4 samtaler ved ydelsesskift
giver ikke altid mening for borgeren.
Derfor skal det være muligt at borger og kommune aftaler samtaleforløbet
efter de første 6 måneders ledighed. Borger kan desuden selv booke en
samtale.
Yderligere bemærkninger til lovforslagene
Tælleregler
Samtalefrekvensen efter 6 måneder og ret og pligt til tilbud mv. er indirekte
reguleret i forslaget til beskæftigelseslovens § 9. Bestemmelsen skaber in-
gen forenkling – tværtimod. Et gammelt tællesystem der opgjorde tidsperio-
der for de nuværende regler videreføres.
6. februar 2019
Side 3 af 5
At reguleringen er indirekte, betyder at det ikke står i loven hvornår en bor-
ger skal til samtale efter 6 måneder. Det er en svækkelse af borgerens rets-
sikkerhed.
Hvis det er hensigten, at alle ledige - uafhængigt af hvor lang vejen er til job,
skal have samme muligheder, skal der gøres op med det gamle tællesystem
fra STAR – sammenlagt / sammenhængende.
For kontanthjælpsmodtagere m.fl. betyder reglen om sammenhængende
ledighed, at en kortvarig afbrydelse (”en kalendermåned”) med selvforsør-
gelse bevirker, at der tælles forfra i forhold til optjeningskravet om 6 måne-
ders ledighed, for at kunne komme i løntilskud, jobrotation, voksenlærling
mm.
For forsikrede ledige gælder der andre regler. Her tælles der videre på den
ledighedsperiode, der lå før perioden med selvforsørgelse.
Det er svært at forstå, at kontanthjælpsmodtagere på den måde stilles dårli-
gere end forsikrede ledige – alle bør have de samme muligheder, derfor skal
alle målgrupper tælles som sammenlagt.
Reglerne om 225 timers ordinært arbejde, som gælder for kontanthjælps-
modtagere m.fl., men ikke for ledige dagpengemodtagere, vil yderligere
skubbe til ubalancen. Når en kontanthjælpsmodtager har skaffet sig arbejde
i mindst en kalendermåned for at bevare sin forsørgelsesydelse helt eller
delvist, så tælles der også her forfra.
Databekendtgørelsen
Man kan ikke tale om proceskrav og bemyndigelsesregler uden også at
nævne Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det stati-
stiske datavarehus på beskæftigelsesområdet (Databekendtgørelsen).
Der er klart behov for en reel digital transformation, som kræver at man ikke
blot sætter strøm til gamle processer, eller effektiviserer forældede syste-
mer, med den konsekvens, at medarbejderne fortsat skal indtaste og doku-
mentere i forskellige systemer. Manuelle indtastninger tager tid fra borgerne.
Der er naturligvis behov for indsamling af data for at kunne vurdere kommu-
nernes beskæftigelsesindsats – det støtter Aarhus Kommune fuldt op om.
Der skal udarbejdes en helt ny databekendtgørelse. En reel forenkling for
medarbejdere kræver, at antallet af oplysninger der skal oversendes til
6. februar 2019
Side 4 af 5
STAR skal reduceres. Det er databekendtgørelsen der binder medarbejdere
til skrivebordet.
Det er også et ønske her, at de meget brede bemyndigelsesbestemmelser i
§§ 184-188 præciseres, og at der i lovbemærkningerne gøres rede for bag-
grunden for og hensigten med overførslen af de enkelte dataoplysninger til
styrelsen. Indtastning af oplysninger bruges der alt for meget tid på i kom-
munerne.
Der bør udarbejdes en ny databekendtgørelse for at sikre reelle forenk-
linger på området.
1. Fastlæg hvad jobcentrene skal måles på.
2. Undersøg hvorvidt de oplysninger der er brug for, kan hentes fra an-
dre IT-systemer fx ydelsessystemerne.
3. Tag stilling til hvilke oplysninger der er behov for at jobcentrenes
medarbejdere skal indtaste og oversende til STAR med henblik på
en god monitorering.
Min Plan
Det er positivt, at Min Plan i højere grad skal være et samlet dynamisk red-
skab for borger og sagsbehandler, og skal anvendes for alle målgrupper -
også i forbindelse med overgang til anden ydelse. Derfor er det vigtigt, at det
tydeligt fremgår af planen, hvilke aktiviteter der baserer sig på aftaler, som
ikke kan sanktioneres ved negative hændelser, og hvilke aktiviteter, der
baserer sig på myndighedsafgørelser.
Mange kommuner anvender i dag Min Plan som både bevilling og afgørelse.
Det skal fortsat være muligt. Ellers skal borgeren orientere sig både i Min
Plan og i en afgørelse. Medarbejderne vil tilmed skulle skrive det samme to
gange – det er ikke forenkling.
Det bør overvejes, om Min Plan kan erstatte rehabiliteringsplanens indsats-
del – det ville være en forenkling.
Virksomhedspraktik
Lovforslaget lægger op til at uddannelsesparate og jobparate fremover kun
kan få 4 ugers virksomhedspraktik.
I erkendelse af, at der er en række unge, som ikke, eller kun meget vanske-
ligt, vil kunne påbegynde en uddannelse på trods af afgivet uddannelsespå-
læg, bør der være mulighed for, efter konkret vurdering, at kunne forlænge
6. februar 2019
Side 5 af 5
en virksomhedspraktik for uddannelsesparate. Det bør også være en mulig-
hed at kunne give virksomhedspraktik til unge, der ikke er motiverede for
uddannelsesindsats, og som derfor bedre kan se sig selv i en jobrettet ind-
sats.
Det bør tænkes ind, at der er forskel på en aktivitetsparat kontanthjælps-
modtager og en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager. Kontant-
hjælpsmodtageren er aktivitetsparat, når personen ikke vurderes at kunne
påtage sig et arbejde og blive selvforsørgende inden for tre måneder. Ud-
dannelseshjælpsmodtageren er aktivitetsparat, når personen ikke vurderes
at kunne påbegynde og afslutte en uddannelse på ordinære vilkår inden for
et år.
Denne forskel i parathed bør afspejles i loven.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
Den 11. februar 2019
Vedrørende sagsnr.: 18/15906
Høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om aktiv
beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Lotte Mollerup
Uddannelseskonsulent
CZESLAW KOZON
ROMERSK-KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
GL. KONGEVEJ 15
DK-1610 KØBENHAVN V
TLF (+45) 33 55 60 80 · FAX (+45) 33 55 60 86 · E-MAIL biskop@katolsk.dk · GIRO 500-1471
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S.
8. februar 2019
Høring om udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om aktiv
beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag. J.nr. 18/15906
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i ovennævnte høring om
udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats samt
udkast til konsekvenslovforslag
Vi har ingen kommentarer til udkastet til lovforslaget.
Med de venligste hilsner
+ Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København
I FLYGTNINGENÆVNET I
FORMANDEN
Sendt pr. e-mail til
.çu,r@ vtcu-.dk
vk @ vUii. ilk
.wir@vtcir.dk ModiagcrlD
hc.s@stwcIk Dam
Jnr: 19/W9278
Sagshchandler; MJES
Ved e-maiL af 14. januar 2019 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet Flygt
ningenævnet om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæfti
gelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvensforslag.
I den anledning skal det meddeles, at nævnet ikke har bemærkninger til udkastet, da lovforslaget
ikke vedrører Flygtningenævnets virksomhed.
Med venlig hilsen
Bloch Andersen
e Adelcade 11-13 Telefon: +15 6198 3700 E-mail: fln@fln.dk
1304 København K Hjemmeside: www. fln.dk
     
  
  
Styrelsen  for  arbejdsmarked  og  Rekruttering  
Njalsgade  72  A  
2300  København  S  
                  Den  7.  februar  2019  
  
  
Høringssvar  vedrørende  lovforslag  om  ændring  af  en  ny  hovedlov  på  beskæftigelsesområdet:  Lov  om  en  
aktiv  beskæftigelsesindsats  samt  udkast  til  konsekvensforslag.    
  
LOS  -­‐  Landsorganisation  for  sociale  tilbud  takker  for  muligheden  for  at  afgive  høringssvar  om  lov  om  en  
aktiv  beskæftigelsesindsats  samt  udkast  til  konsekvensforslag.  LOS  har  ingen  bemærkninger  til  lovforslaget.    
  
  
  
  
  
  
Med  venlig  hilsen    
  
  
Malene  Larsen           
Juridisk  konsulent  
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Høringssvar til udkast til lovforslag om ny hovedlov på
beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast
til konsekvenslovforslag
Landssamrådet af PPR-Chefer fremsender dette høringssvar, da Landssamrådet er
høringspart jf. udsendte høringsliste.
Landssamrådet af PPR-Chefer har ingen bemærkninger til udkast til lovforslag om ny
hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
samt udkast til konsekvenslovforslag.
.
Med venlig hilsen
Kari Rune Jakobsen
Formand for Landssamrådet af PPR-Chefer
12. februar 2019
PPR Chef
Kari Rune Jakobsen
Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning
Aalborg Kommune
Skoleforvaltningen
Godthåbsgade 8
9400 Aalborg
Telefon:
9352 0200
Mail:
Krja-skole@aalborg.dk
VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. | UUDANMARK.DK | UUDK@UUDANMARK.DK |CVR: 32 91 78 01
København d. 10. februar 2019
Høringssvar – lovforslag, der udmønter aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.
Hermed fremsendes høringssvar fra UU DANMARK. Hoslagte er fremsendt på mail til Gyda Kaptain
(gyk@star.dk), Sanne Rendal (sar@star.dk), Helle Sølvsten (hes@star.dk) og star@star.dk.
UU DANMARK takker for muligheden for at afgive høringssvar og meddeler, at vi ingen kommentarer har.
Med venlig hilsen
Anders Ladegaard
Formand for UU DANMARK
1
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
Att: Gyda Kaptain, Sanne Rendal eller Helle Sølvsten
Aalborg Universitet
Postboks 159
9220 Aalborg
Sagsbehandler:
Charlotte Spliid Knudsen
Telefon: +4599403883
Email: csk@adm.aau.dk
Dato: 06-02-2019
Sagsnr.: 2019-201-00008
Svar på høring over udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslove
På baggrund af brev dateret den 14. januar 2019 (2018) skal Aalborg Universitet hermed give sit høringssvar til
udkast om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til kon-
sekvenslovforslag.
Aalborg Universitet, har som arbejdsgiver ingen bemærkninger til udkastet, lovforslaget vurderes umiddelbart at
foranledige et mere logisk og gennemskueligt lovkompleks på beskæftigelsesområdet.
Udkast til lovforslaget vurderes ikke at få negative konsekvenser for Aalborg Universitet som arbejdsgiver,
hverken økonomisk eller ift. kontakt/opfølgning med Jobcentre ift. fleksjobbere, sygemeldte medarbejdere eller i
forhold til muligheden for etableringen af praktikker og løntilskud under det rummelige arbejdsmarked.
Med venlig hilsen
Charlotte Spliid Knudsen
HR-konsulent