Fremsat den 27. marts 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Fremsat den 27. marts 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love
(Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)
§ 1
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret
senest ved § 4 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, foretages
følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 5, 1. pkt., ændres »§§ 68 c og 68 g« til: »§ 36,
stk. 3,«.
2. I § 6, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 18 a« til: »§ 36, stk. 1,«, og
»§ 2, nr. 3 og 13« ændres til: »§ 6, nr. 3 og 5«.
3. I § 9, stk. 1, 4. pkt., ændres »kapitel 12 b« til: »kapitel
18«.
4. I § 11, stk. 3, ændres »§ 68 d« til: »§ 107«.
5. Efter § 17 indsættes efter overskriften før § 18:
»§ 17 a. Kommunen kan overlade det til andre aktører at
udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. og lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2 og 3.
Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrel-
sen.
Stk. 2. Kommunen kan ikke overlade det til andre aktører
at træffe afgørelse om personlig assistance efter § 4 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Stk. 3. Kommunen kan ikke overlade til andre aktører at
træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter lov om sy-
gedagpenge. Kommunen kan dog overlade til andre aktører
at vurdere, om den sygemeldte er helt eller delvis uarbejds-
dygtig. Andre aktører kan kun træffe afgørelse herom, hvis
aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller
delvis uarbejdsdygtighed.
Stk. 4. De opgaver og kompetencer til at træffe afgørelse
efter stk. 1 og 3, som andre aktører har fået overladt, forplig-
ter personen på samme måde, som hvis jobcenteret havde
udført opgaven eller truffet afgørelsen.
Stk. 5. Andre aktører skal overholde samme regler, som
gælder for jobcenteret i forbindelse med indkaldelse til sam-
taler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underret-
ninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sy-
gedagpenge.
§ 17 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvordan opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
og lov om sygedagpenge kan varetages af andre aktører,
herunder at personer omfattet af loven skal have mulighed
for at vælge mellem flere aktører.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav
til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, un-
derretninger til kommunen, procedurer og klagefrister i for-
bindelse med sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren
kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse
til at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om perso-
ner, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller
lov om sygedagpenge, til brug for administrationen af lov-
givningen m.v.«
6. I § 18 ændres »kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, 47 a i lov
om aktiv socialpolitik« til: »§ 17 a og regler fastsat i medfør
af § 17 b«.
Lovforslag nr. L 210 Folketinget 2018-19
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/13615
BE007963
7. Efter kapitel 3 indsættes i »Afsnit II«:
»Kapitel 3 a
Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
§ 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter resultatmål og
mål for kommunernes beskæftigelsesindsats (fokusmål) som
led i sit tilsyn med kommunerne efter dette kapitel.
§ 22 b. Lever en kommune ikke op til de resultatmål, som
beskæftigelsesministeren har fastsat, og lever kommunen i
et gennemsnit over de sidste 12 måneder ikke op til de fast-
satte fokusmål, jf. § 22 a, bliver den pågældende kommune
omfattet af et skærpet tilsyn.
§ 22 c. En kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn,
jf. § 22 b, skal sende en redegørelse til beskæftigelsesmini-
steren om, hvilke initiativer, kommunen har iværksat eller
vil iværksætte for at leve op til de fastsatte fokusmål, og en
plan for, hvornår målene vil være nået. Redegørelsen skal
indeholde resultatet af en uvildig sagsgennemgang for mål-
grupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene.
Kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen.
§ 22 d. En kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn,
har en genopretningsperiode på 9 måneder til at få rettet op
på indsatsen og leve op til de fastsatte fokusmål.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at en
kommune, som har forbedret indsatsen, men uden fuldt ud
at have opfyldt fokusmålene inden for genopretningsperio-
den på 9 måneder, kan få genopretningsperioden forlænget,
dog højst med yderligere 12 måneder.
§ 22 e. En kommune, som ikke har opfyldt fokusmålene i
et gennemsnit over de seneste 12 måneder efter udløbet af
genopretningsperioden, herunder en eventuel forlænget peri-
ode efter § 22 d, stk. 2, skal leve op til særlige minimums-
krav til indsatsen, fastsat af beskæftigelsesministeren. Kom-
munen skal endvidere få foretaget en uvildig gennemgang af
sager for de målgrupper, hvor kommunen fortsat ikke lever
op til de fastsatte fokusmål. Kommunen afholder udgifterne
til sagsgennemgangen.
§ 22 f. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om:
1) Resultatmål og indsatsmål (fokusmål) for skærpet til-
syn, jf. § 22 b.
2) Kommunernes redegørelser og genopretningsplaner, jf.
§ 22 c.
3) Sagsgennemgangen, jf. §§ 22 c og 22 e.
4) Genopretningsperioden, jf. § 22 d.
5) Fastsættelse af minimumskrav til indsatsen efter udlø-
bet af genopretningsperioden, jf. § 22 e.«
8. I overskriften før kapitel 4 indsættes efter »Beskæftigel-
sesrådets«: », Tilsynsrådets«.
9. § 24, stk. 2, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»2) 9 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,«.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
10. I § 24, stk. 5, ændres »Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale forhold« til: »Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet«.
11. § 25, stk. 2, ophæves.
12. Efter § 26 indsættes før kapitel 5 som nyt kapitel:
»Kapitel 4 a
Tilsynsrådet
Formål
§ 26 a. Tilsynsrådet er rådgivende for beskæftigelsesmini-
steren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsfor-
sikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigel-
sesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne,
kommunernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn
med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige
tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og
styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsini-
tiativer på tilsynsområdet.
Sammensætning
§ 26 b. Tilsynsrådet har 8 medlemmer, hvoraf en formand
og 1 medlem udpeges af beskæftigelsesministeren. Beskæf-
tigelsesministeren udpeger derudover efter indstilling
1) 1 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 1 fra KL,
3) 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,
4) 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademi-
kerne og Lederne efter fælles indstilling,
5) 1 fra Danske A-kasser og
6) 1 fra Skattestyrelsen.
Stk. 2. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for Beskæfti-
gelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet og 1
repræsentant for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring. De tilforordnede har ingen stemmeret.
Stk. 3. Medlemmerne, herunder formanden og de tilfor-
ordnede, udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegningen
sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Medlemmerne kan genudpeges.
Stk. 4. Tilsynsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 5. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vare-
tager rådets sekretariatsfunktion.
Opgaver
§ 26 c. Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og resultaterne af til-
synet med kommunernes rådighedsadministration, jf. § 13 e
i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2. Tilsynsrådet er endvidere det centrale tilsynsorgan
for arbejdsløshedskassernes kontrolindsats, jf. lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., og skal på baggrund af afrap-
porteringer rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering om kvaliteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan
2
også medvirke til at fastlægge kravene til kassernes kontrol-
ler fremadrettet.
Stk. 3. Tilsynsrådet har indsigt i og rådgiver ministeren
om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesind-
satsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, det
skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats,
styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbe-
taling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens
nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.«
13. § 28, stk. 2, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»2) 6 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation«.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
14. I § 29, nr. 5, ændres »§ 33 b« til: »§ 97«.
15. I § 29 indsættes som nr. 8:
»8) Iværksætter og yder tilskud til initiativer inden for en
statslig ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats i
forbindelse med større virksomhedslukninger eller stør-
re afskedigelser af stor betydning for et lokalområde jf.
kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
16. § 30 ophæves.
17. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »og nytteindsats samt an-
sættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12« til: », ansæt-
telse med løntilskud og nytteindsats efter kapitel 11-13«.
18. I § 31, stk. 2, ændres »kapitel 11« til: »kapitel 13«.
19. I § 34, stk. 3, 1. pkt., ændres »cv᾽er« til: »cv-oplysnin-
ger«, og »§ 5« ændres til: »kapitel 4«.
20. I § 36, stk. 1, ændres »§ 13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et
cv i Jobnet« til: »§ 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats har pligt til at registrere cv-oplysninger på Jobnet«.
21. Efter § 38 indsættes før overskriften før § 39:
»§ 38 a. Jobindsats.dk skal vise et samlet overblik bestå-
ende af generelle målinger, der kan give kommuner og an-
dre interessenter i beskæftigelsesindsatsen indblik i kommu-
nernes resultater og indsatser, og særlige målinger, som an-
vendes til udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. §
22 b.«
22. I § 42, stk. 2 og 3, og § 43, stk. 1, nr. 1, ændres »lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-
nelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats
for unge under 25 år«, og i § 45, stk. 2, ændres »lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge
under 25 år.«
23. I § 52, nr. 1, ændres »cv᾽er« til: »cv-oplysninger«.
24. I § 54, stk. 1, udgår »eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv
socialpolitik«.
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 247
af 13. marts 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, § 8, stk. 2,
1. pkt., § 11, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 4 og stk. 4, 1. pkt., § 13
c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25, stk. 7, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1.
pkt., § 36, stk. 1 og 3, § 40 a, stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, nr. 1
og 2, § 68 a, stk. 3, 1. pkt., § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 b,
stk. 1, § 69 d, stk. 1, nr. 3, § 69 e, § 69 j, stk. 10, 1. pkt., § 69
k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk. 1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, § 69
p, § 93, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, og § 94, stk. 2, indsættes efter
»tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », til-
bud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.«
2. I § 5, stk. 1, indsættes efter »denne lov«: », jf. dog stk. 2
og 3«.
3. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Personer kan opholde sig kortvarigt i udlandet,
dog således at de skal have befundet sig i Danmark inden
for hvert døgn. Et ophold i udlandet efter 1. pkt. kan højst
ske én gang pr. kalendermåned med samtidig modtagelse af
hjælp efter denne lov og må ikke ske i forbindelse med på-
begyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Personen skal
senest 2 dage før udlandsophold efter 1. pkt. give kommu-
nen besked herom.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af §
6 i repatrieringsloven.«
5. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 4 a, stk. 1,« til: »§ 8«.
6. I § 8, stk. 3, ændres »§ 4 a, stk. 1 og 3,« til: »§ 8«.
7. I § 8 a, stk. 1, og 2, og § 13 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »ar-
bejdssøgende« til: »jobsøgende«.
8. § 8 a, stk. 3, ophæves.
9. I § 10 a, stk. 1 og 2, ændres »kapitel 4, 6 eller 7« til: »ka-
pitel 4, 6 a-6 c eller 7«.
10. I § 10 e, 1. pkt., ændres »§§ 70 h og 70 i« til: »§§ 127 og
128«.
11. I § 10 f, stk. 1, ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7« til:
»kapitel 4, 6 a-6 c eller 7«.
12. I § 10 f, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§ 123-125«.
13. I § 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt., og § 74 a, stk.
5, ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
14. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 37 og 38« til: »§§ 95
og 98«.
3
15. I § 13, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overhol-
de den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at boo-
ke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,«.
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
16. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat
opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine ar-
bejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos an-
den aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en
rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overhol-
de den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at boo-
ke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
5) er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at
overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv
at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
6) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller ar-
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., eller et tilbud m.v. i med-
før af integrationsprogrammet efter integrationsloven
eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning,
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning eller
9) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter inte-
grationsloven.«
17. I § 13, stk. 3, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og
undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.
18. I § 13, stk. 3, nr. 2, der bliver nr. 3, og nr. 5, der bliver
nr. 6, ændres »individuel samtale« til: »jobsamtale«.
19. § 13, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person,
der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fort-
sat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i
den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis
personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og af-
slår et arbejde, som personen er henvist til,
2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og
undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) er vurderet til at være uddannelses- eller aktivitetsparat
og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kon-
taktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et
møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurde-
ring i jobcenteret,
5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
6) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret
i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning, eller
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning.«
20. I § 13, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats«: », tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., beskæfti-
gelsesfremmende foranstaltninger«.
21. I § 13, stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 21
f« til: »§ 106«.
22. § 13, stk. 5, 3. pkt. ophæves, og i stedet indsættes som 3.
og 4. pkt.:
»Ansøgeren om kontanthjælp har ret til en læse-, skrive-
og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åben-
lyst ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til
en læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at del-
tage i testen.«
23. I § 13, stk. 6 og 13, og § 39, nr. 6, ændres »§ 21 b« til:
»§ 30«.
24. I § 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 2. pkt.,
§ 25, stk. 8, 1. pkt. og stk. 11, 2. pkt., ændres »barsellovens«
til: »barselslovens«.
25. I § 13, stk. 7, nr. 6, og § 74 a, stk. 2, nr. 1, ændres »lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel« til: »barselsloven«.
26. I § 13, stk. 14, ændres »§§ 26 og 26 a« til: »§§ 26-26 b«.
27. § 13, stk. 16, affattes således:
»Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med
uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herun-
der hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud
efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter ka-
pitel 14 i samme lov kan indgå i opgørelsen.«
4
28. § 13 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En person, der modtager integrationsydelse eller
kontanthjælp som jobparat, skal hurtigst muligt og senest 3
uger efter tilmelding som jobsøgende i jobcenteret registrere
cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øv-
rige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand
med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør
heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4, medmindre
personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget
fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet. En person, der
modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som
åbenlyst uddannelsesparat, skal hurtigst muligt og senest 3
uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp regi-
strere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer
og øvrige relevante forhold. Personen skal herefter vedlige-
holde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf
eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, medmindre personen
efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at re-
gistrere cv-oplysninger på Jobnet.«
29. I § 13 a, stk. 3, 5. pkt., ændres »§ 26 a, stk. 6« til: »§ 26
a, stk. 4«.
30. I § 13 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 13« til: »§§ 13 og 13
a«.
31. I § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og § 25, stk. 11, 1. og 2. pkt.,
ændres »første samtale« til: »første jobsamtale«.
32. I § 24, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 20 a, stk. 1« til: »§ 31,
stk. 3«.
33. I § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12, ændres »kapitel 6« til:
»kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats«.
34. I § 25, stk. 11, 1. pkt., ændres »§ 20, stk. 1« til: »§ 31,
stk. 3«.
35. I § 33, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 82 og 83« til: »§§ 175 og
176«.
36. I § 35, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 37 og 38« til: »§§
37-38«.
37. I § 36, stk. 1, ændres »§ 13, stk. 5, 2. og 3. pkt.« til: »§
13, stk. 5, 2.-4. pkt.«
38. I § 36, stk. 3, ændres »§ 83« til: »§ 176«.
39. I § 37, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller en individuel samtale«,
og »en samtale som led i sygeopfølgning« ændres til: »en
jobsamtale som led i sygeopfølgning«.
40. I § 37, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller individuelle samtaler«.
41. I § 37, stk. 3, 1. pkt., ændres »Har« til: »Når«, og »af
jobcenteret fået mulighed for digitalt selv at booke jobsam-
taler« ændres til: »booker en jobsamtale digitalt«.
42. Efter § 37 indsættes:
»§ 37 a. For en person, der er omfattet af § 13, stk. 2, nr.
4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt selv
at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som job-
centeret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de
dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen
digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt,
eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret.
Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamta-
len skulle have været booket, uanset om personen booker
jobsamtalen dagen efter fristen.«
43. § 37 a affattes således:
»§ 37 a. For en person, der er omfattet af § 13, stk. 2, nr.
4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt selv
at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som job-
centeret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de
dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen
digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt,
eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret.
Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamta-
len skulle have været booket, uanset om personen booker
jobsamtalen dagen efter fristen.
Stk. 2. For en person, som uden rimelig grund har undladt
selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis
personen er omfattet af
1) § 13, stk. 2, nr. 5, eller
2) § 13, stk. 3, nr. 3.«
44. I § 38, stk. 1, ændres »arbejdssøgende« til: »jobsøgen-
de«, »lægge sit cv ind i« ændres til: »registrere cv-oplysnin-
ger på«, »cv’et ikke har været lagt ind« ændres til: »cv-op-
lysningerne ikke har været registreret«, og »indlæggelse af
cv« ændres til: »registrering af cv-oplysninger«.
45. § 38, stk. 2, ophæves.
46. I § 39, nr. 3, ændres »§ 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr.
4« til: »§ 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5«.
47. I § 39, nr. 5, ændres »§ 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr.
5« til: »§ 13, stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6«.
48. I § 39, nr. 7, ændres »§ 13 a, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 13 a,
stk. 3, 2. pkt.«
49. I § 39, nr. 8, ændres »§ 13 a, stk. 4, 3. pkt.« til: »§ 13 a,
stk. 3, 3. pkt.«
50. Kapitel 6 ophæves.
5
51. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og § 69 e ændres »kapitel 12 a« til:
»kapitel 19«.
52. I § 68 a, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse
på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage res-
sourceforløbsydelse.«
53. I § 69, stk. 2, nr. 3, ændres »samtale« til: »jobsamtale«.
54. I § 69, stk. 2, nr. 4, ændres »plan.« til: »plan, eller«.
55. I § 69, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
56. I § 69, stk. 5, og § 69 k, stk. 5, ændres »§ 30 b« til: »§
46«.
57. I § 69 a, stk. 3, udgår »eller § 69 c«.
58. I § 69 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »opfølgningssamtale« til:
»jobsamtale«, og »§ 16, stk. 5,« ændres til: »kapitel 7«.
59. I § 69 c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt., og § 69 n,
stk. 2, 1. pkt., ændres »samtaler« til: »jobsamtaler«.
60. I § 69 c indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamta-
ler, som personen selv har booket digitalt.
Stk. 4. For en person, som uden rimelig grund har undladt
selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ressourcefor-
løbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have
booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en
jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontak-
ten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ydelsen for den
dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om
personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.«
61. I § 69 j, stk. 1, 1. pkt., og § 69 p ændres »kapitel 12 b«
til: »kapitel 18«.
62. I § 69 j, stk. 5, indsættes som 4. pkt.:
»En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse
på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage res-
sourceforløbsydelse.«
63. I § 69 j, stk. 6, 7 og 14, ændres »§ 70 c« til: »§ 120«.
64. I § 69 j, stk. 7, ændres »§ 70 f, stk. 5« til: »§ 124, stk. 2
og 3«.
65. I § 69 k, stk. 2, nr. 3, ændres »samtale« til: »jobsamta-
le«, og »rådighedsvurdering i kommunen eller« ændres til:
»rådighedsvurdering i kommunen,«.
66. I § 69 k, stk. 2, nr. 4, ændres »plan.« til: »plan, eller«.
67. I § 69 k, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
68. I § 69 n, stk. 1, 1. pkt., ændres »individuel opfølgnings-
samtale« til: »jobsamtale«, og »§ 16, stk. 8,« ændres til:
»kapitel 7«.
69. I § 69 n indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamta-
ler, som personen selv har booket.
Stk. 4. For en person, som uden rimelig grund har undladt
selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ressourcefor-
løbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have
booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en
jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontak-
ten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ydelsen for den
dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om
personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.«
70. Efter kapitel 6 b indsættes:
»Kapitel 6 c
Revalideringsydelse m.v.
§ 70. Personer, der er visiteret til revalidering efter kapitel
21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager hjælp i
form af
1) revalideringsydelse efter § 71,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lær-
lingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som
sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Stk. 2. Det er en betingelse for at modtage hjælp efter stk.
1, at revalideringen sker i overensstemmelse med de tilbud,
som er afgivet, og som fremgår af »Min Plan« på Jobnet el-
ler en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. En revalidend modtager hjælp uden hensyn til æg-
tefællens indtægts- eller formueforhold.
Stk. 4. Er den løn, som revalidenden modtager efter stk. 1,
nr. 2, lavere end den konkrete sats for revalideringsydelse,
yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsy-
delsen.
Stk. 5. En revalidend, der får dækket sine leveomkost-
ninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalide-
ringsydelse.
Stk. 6. En ung revalidend, der netop har forladt skolesy-
stemet, og som kan klare sig med de normale støtteordnin-
ger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Ud-
dannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den på-
gældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller
af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder.
6
§ 71. For personer, der er fyldt 30 år, udgør revalide-
ringsydelsen et månedligt beløb på 18.878 kr. (2019-ni-
veau).
Stk. 2. For personer under 30 år udgør revalideringsydel-
sen et månedligt beløb, jf. dog stk. 4, på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen forsørger eget
barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn,
3) 11.243 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
ikke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
ikke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år
og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagno-
sticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedva-
rende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk til-
stand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personligheds-
struktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over
for ikke hjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
ikke bor hos en eller begge forældre og har en doku-
menteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Stk. 3. En person under 25 år, som har en dokumenteret
bidragspligt over for et barn, og som modtager revalide-
ringsydelse efter satserne i stk. 2, nr. 4 eller 5, får et måned-
ligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst nor-
malbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet
for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bi-
dragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan pr.
måned højst udgøre 15.180 kr. (2019-niveau).
Stk. 4. Har personer omfattet af stk. 2, nr. 2-8, i de 6 ka-
lendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslut-
ningen om revalidering er truffet, haft indtægter, jf. §§ 72 og
73, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. (2019-niveau)
pr. måned, udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-ni-
veau).
Stk. 5. For revalidender, der modtager integrationsydelse
efter § 22, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen.
Stk. 6. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelses-
grundlag under forrevalidering.
§ 72. Indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmar-
kedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregi-
steret, jf. lov om et indkomstregister,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og feriedag-
penge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dag-
penge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpen-
ge ved barsel efter barselsloven, voksenuddannelses-
støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte,
godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv social-
politik, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om
bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 2. Indtægter som nævnt i stk. 1, som ikke fremgår af
indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumente-
res.
Stk. 3. Anden indtægt, herunder udenlandsk indtægt, som
svarer til indtægter nævnt i stk. 1, kan medregnes, når reva-
lidenden kan dokumentere indtægten.
Stk. 4. Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendi-
ge oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen
af indkomster m.v. efter stk. 1, jf. § 7 i lov om et indkomst-
register, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget
indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrø-
rer.
§ 73. Ved opgørelse af en revalidends forudgående ind-
tægt, jf. § 71, stk. 4, indgår indtægter fra selvstændig er-
hvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmar-
kedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.
Stk. 2. Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit
på grundlag af den eller de årsopgørelser, der dækker perio-
den nævnt i § 71, stk. 4. Foreligger der ikke årsopgørelser på
afgørelsestidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgørelse
efter § 71, stk. 4, på baggrund af en erklæring på tro og love
fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra selv-
stændig erhvervsvirksomhed.
§ 73 a. Opgørelse af en revalidends indtægter efter §§ 72
og 73 sker ud fra de oplysninger, der foreligger på det tids-
punkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering, jf. § 71,
stk. 4.
Stk. 2. En revalidend har krav på efterbetaling, hvis det
senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit
har oversteget 18.878 kr. (2019-niveau), således at revali-
denden er berettiget til revalideringsydelse efter § 71, stk. 4.
Stk. 3. Har indtægterne for perioden været mindre end
18.878 kr. (2019-niveau) i gennemsnit pr. måned, skal reva-
lideringsydelsen fremover nedsættes til den sats, der følger
af § 71, stk. 2.
§ 73 b. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved
kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har
betydning for at gennemføre de tilbud, som fremgår af »Min
Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan med hensyn
til mål og indhold, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
§ 73 c. En revalidend, der har været i revalidering i 12
sammenhængende måneder i form af tilbud efter kapitel 11
og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller særligt
tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov, har ret til
op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hidtidi-
ge ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende må-
neder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder be-
tingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien afholdes.
7
Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal
denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst ud-
gøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.
Stk. 2. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at per-
sonen har indgået aftale med kommunen om feriens place-
ring. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til perso-
nens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie,
medmindre det i væsentlig grad modvirker tilbud efter kapi-
tel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller det
tilbud, som den pågældende har fået i form af særligt tilret-
telagte projekter efter kapitel 14 i samme lov. Kan revali-
denden og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien
skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
§ 73 d. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når
den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption efter reglerne i barselsloven.
Arbejde under revalidering
§ 73 e. Kommunen kan tillade andet arbejde i begrænset
omfang, hvis arbejdet kan forenes med revalideringsforløbet
herunder de tilbud, som fremgår af »Min Plan« på Jobnet el-
ler en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Indtægter, der medfører nedsættelse af revalideringsydelsen
§ 73 f. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med
indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger
12.000 kr. pr. år.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som ar-
bejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af
§ 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 73 g. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med
indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensi-
onsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevne-
tabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov
om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater
og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk
belastningsreaktion. Disse indtægter trækkes dog kun fra i
det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen over-
stiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
hvordan hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres
m.v.
Særlig støtte under revalidering
§ 73 h. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgif-
ter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter §
71, stk. 2, nr. 2-8.
§ 73 i. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter
til bolig efter stk. 2, til personer med nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapi-
tel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har
modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9,
og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i sammen-
lagt 6 måneder. Herudover skal
1) personen ikke være i stand til at gennemføre en SU-be-
rettigende uddannelse,
2) revalidering ikke antages at kunne bringe personen i ar-
bejde inden for en rimelig periode og
3) personen ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.
Stk. 2. Støtte ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af bo-
ligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og var-
me. Støtten kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan
højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Støtten ud-
betales i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp og
aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Støtten udbetales første
gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned
efter, at personen er blevet berettiget til støtte efter stk. 1.
Støtten bortfalder, hvis forrevalideringen ophører.
Stk. 3. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges,
om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Tilskud til forsørgelse under etablering af selvstændig
virksomhed
§ 73 j. Kommunen kan give tilskud til forsørgelse til en
revalidend, der modtager støtte i form af tilskud eller rente-
frit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. §§ 147 og
148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskud til for-
sørgelse kan normalt ikke ydes i mere end 6 måneder.
Stk. 2. Behovet for tilskud til forsørgelse skal fremgå af
en forretningsmæssig forsvarlig plan for etablering af den
selvstændige virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales
tilskud til forsørgelse, løbende følge sagen for at sikre sig, at
forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.«
71. I § 74, stk. 1, og 74 a, stk. 1, ændres »kapitel 13« til:
»kapitel 20«.
72. § 74 a, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) deltager i revalidering, hvor tilbuddet om revalide-
ring fremgår af en »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsori-
enteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, eller«.
73. I § 74 a, stk. 5, ændres »§ 70 a« til: »§ 117«.
74. I § 74 c, stk. 2 og 3, nr. 1, § 74 g, stk. 3, 2. pkt., og § 75,
stk. 2, 2. pkt., ændres »kapitel 10 og 11« til: »kapitel 11 eller
14«.
75. I § 74 f, stk. 4, ændres »§ 16, stk. 2,« til: »kapitel 7«.
76. I § 75, stk. 1, nr. 2, ændres »individuelle kontaktsamtaler
(jobsamtaler)« til: »jobsamtaler«, og »§ 73 a« ændres til:
»kapitel 7«.
77. I § 75, stk. 1, indsættes efter nr. 2, som nyt nummer:
»3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv
at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,«.
8
78. I § 75, stk. 1, nr. 4, som bliver nr. 5, indsættes efter »til-
bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller til-
bud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.«
79. I § 75, stk. 1, nr. 6, som bliver nr. 7, ændres »lægge sit
cv i Jobnet efter § 73 d« til: »registrere cv-oplysninger på
Jobnet efter kapitel 6«, og », og deltage i cv-samtaler efter §
73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« udgår.
80. I § 75, stk. 3, ændres »Stk. 1, 3 og 4« til: »Stk. 1, 4 og
5«.
81. I § 75, stk. 4, 1. pkt., ændres »Stk. 1, nr. 6« til: »Stk. 1,
nr. 7«.
82. I § 75, stk. 4, 2. pkt., ændres »lægge sit cv i Jobnet« til:
»registrere cv-oplysninger på Jobnet«, og », og jobcenteret
skal have afholdt en cv-samtale, jf. stk. 1, nr. 6« udgår.
83. § 77, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Har en person, der modtager ledighedsydelse,
undladt at registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. §
75, stk. 1, nr. 7, foretager kommunen fradrag i ledighedsy-
delsen for de dage, hvor cv- oplysningerne ikke har været
registreret på Jobnet, medmindre den manglende registre-
ring af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.«
84. § 77, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7
eller 8, udebliver fra en samtale som nævnt i stk. 1, som per-
sonen selv har booket digitalt, skal kommunen foretage fra-
drag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen
skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kom-
munen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydel-
sen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uan-
set om personen kontakter kommunen samme dag.
Stk. 4. Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7
eller 8, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr. 3, har undladt selv
at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som job-
centeret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ledighedsydel-
sen for de dage, der går fra personen skulle have booket job-
samtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamta-
le digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med
jobcenteret. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den
dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om
personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
85. I § 77, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-2«.
86. I § 77 a, stk. 1, 4 og 5, 1. pkt., ændres »§ 75, stk. 1, nr.
3« til: »§ 75, stk. 1, nr. 4«.
87. I § 77 a, stk. 3, 4 og 5, 1. pkt., ændres »§ 75, stk. 1, nr.
4« til: »§ 75, stk. 1, nr. 5«.
88. I § 109, stk. 1, nr. 10, ændres »§ 52« til: »§ 71«.
89. I § 109, stk. 2, ændres »§ 127, stk. 1, nr. 3« til: »§ 189,
stk. 1, nr. 3«.
§ 3
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af
25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 2, 3. pkt. og stk. 6, ændres »§ 70 c« til: »§ 120«.
2. I § 13, 1. pkt., udgår », herunder form og hyppighed«.
3. I § 13 a, stk. 3, ændres »kapitel 10 og 11« til: »kapitel 11
og 14«.
4. I § 13 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »kapitel 7 og 9 b-12« til:
»kapitel 7, 11, 12, 14 og 26«.
5. § 13 b, stk. 1, affattes således:
»I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk.
1, nr. 2 og 3, skal der følges op mindst 4 gange inden for det
første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op
første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra
første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første seks måne-
der aftales opfølgningen mellem kommunen og den syge-
meldte. Herudover følger kommunen op, når der vurderes at
være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samta-
le, hvis den sygemeldte ønsker det. Opfølgningen sker ved
en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk.
4 og 5.«
6. I § 13 b indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6. Sygemeldte, som ikke er i et ansættelsesforhold
eller driver selvstændig virksomhed, er omfattet af reglerne i
kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om regi-
strering af cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 7. Sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og 3, skal
efter den første opfølgningssamtale selv booke samtaler di-
gitalt, jf. stk. 1.
Stk. 8. Kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking
skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer, at der konkret
foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som
bevirker, at den sygemeldte ikke forventes at kunne booke
samtalen.«
7. I § 13 c, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter
kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
8. I § 13 c, stk. 5, ændres »kapitel 10« til: »kapitel 14«.
9. I § 13 d, stk. 2, og § 15, stk. 5, ændres »kapitel 9 b-12« til:
»kapitel 11, 12, 14 og 26«.
10. I § 13 d, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 30 a, stk. 2 og 3,« til:
»§ 43 og § 44, stk. 1 og 2,«.
11. I § 13 d, stk. 5, 2. pkt., ændres »§ 30 b, stk. 2,« til: »§ 46,
stk. 1,«.
9
12. I § 14 indsættes efter »jf. § 12«: », og nærmere regler
om selvbooking af samtaler efter § 13 b, stk. 7, og om frita-
gelse for obligatorisk selvbooking for visse grupper af syge-
meldte efter § 13 b, stk. 8«.
13. I § 15, stk. 7, nr. 2, ændres »kapitel 9 b-11« til: »kapitel
11, 14 og 26«.
14. Overskriften før § 19 ophæves.
15. §§ 19 og 20 ophæves.
16. I § 21, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 30 a« til: »§§ 43 og 44«.
17. I § 24, stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c,
stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 3, ændres »kapitel 12 b« til: »ka-
pitel 18«.
18. I § 32, stk. 1, nr. 6, og § 49 ændres »kapitel 13« til: »ka-
pitel 20«.
19. I § 42, stk. 3, og § 71 b, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 g« til:
»§ 126«.
20. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 33 a« til: »§ 96«.
21. Efter § 69 a indsættes:
»§ 69 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
anvendelse af bestemte digitale løsninger ved selvbooking
af opfølgningssamtaler efter § 13 b, stk. 7.«
22. I § 71 b, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§ 123 og
124«.
§ 4
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15.
september 2015, som ændret ved § 10 i lov nr. 395 af 2. maj
2016 og § 3 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
1. I § 11, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 2« til: »§ 11,
stk. 2, nr. 3«.
§ 5
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar
2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 701 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 27, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 70 c« til: »§ 120«.
2. I § 28, stk. 3, og § 49 b, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 g« til:
»§ 126«.
3. I § 34, 1. pkt., ændres »kapitel 13« til: »kapitel 20«.
4. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 33 a« til: »§ 96«.
5. I § 49 b, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§ 123 og
124«.
§ 6
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, som ændret ved §
5 i lov nr. 431 af 28. april 2010, § 4 i lov nr. 153 af 28.
februar 2012, § 15 i lov nr. 493 af 21. maj 2013 og § 60 i
lov nr. 1482 af 23. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Personlig assistance«.
2. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
Ȥ 4 a. Der kan ydes personlig assistance i forbindelse
med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til personer, der er omfattet af § 6, nr.
7, 8 og 10 i samme lov, hvis assistancen er en nødvendig
følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af
en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.«
3. I § 5, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »løntilskud efter«: »ka-
pitel 5 eller efter«.
4. I § 6, stk. 4, ændres »Ministeren« til: »Beskæftigelsesmi-
nisteren«.
5. § 11, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om udbetaling af tilskuddet.«
6. § 14, nr. 2, litra a, affattes således:
»a) der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om vejled-
ning og opkvalificering efter kapitel 14 i samme lov,
eller«.
7. I § 14, nr. 3, ændres »§ 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats« til: »§ 15 d og efter § 161, stk. 2, nr.
4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
8. I § 14 a, stk. 5, ændres »Direktøren for Arbejdsmarkeds-
styrelsen« til: »Beskæftigelsesministeren«.
9. Kapitel 5 ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 5
Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med
handicap
§ 15. Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse med løn-
tilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere til personer,
der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløs-
hedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som
ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens af-
slutning og som mangler erhvervserfaring inden for det om-
råde, som uddannelsen kvalificerer til.
10
Stk. 2. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med
henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
§ 15 a. §§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen, merbeskæf-
tigelse og forholdstalskrav i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats samt regler herom udstedt i medfør af §§ 81 og 182 i
samme lov, finder tilsvarende anvendelse ved tilbud efter §
15.
Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud
§ 15 b. Ved tilbud efter § 15 skal løn- og arbejdsvilkår
være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde
sædvanligt gældende vilkår.
Stk. 2. Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt
omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.
Stk. 3. Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op
til 1 år.
Stk. 4. Løntilskuddet kan pr. time udgøre (2019-niveau):
1) 28,56 kr.,
2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr.,
4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Stk. 5. Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrence-
forvridende.
Stk. 6. Satsen efter stk. 4 reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsre-
guleringsprocent.
§ 15 c. Personer, der deltager i tilbud efter § 15, skal regi-
strere cv-oplysninger på Jobnet, og oplysningerne skal gøres
tilgængelige for søgning.
Stk. 2. Har personen en plan efter kapitel 8 om planer
m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal tilbud ef-
ter § 15 indgå heri.
Stk. 3. Tilbuddet kan gøre det ud for et ret- og pligttilbud
efter kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge,
kontanthjælp eller integrationsydelse i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Kapitel 5 a
Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
§ 15 d. Jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til opkvali-
ficering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud til
samme personkreds, som kan få ansættelse med løntilskud
efter § 15.
§ 15 e. Det er en betingelse for at give tilskud, at opkvali-
ficeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejds-
giveren forudsættes at give.
Stk. 2. Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på
baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret
og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.
Kapitel 6
Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelse efter
denne lov eller tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
§ 15 f. Til personer omfattet af § 2, der deltager i tilbud
efter § 15 eller kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, kan der gives tilskud til hjælpemidler med hen-
blik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet.
Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud, at hjælpe-
midlet er af afgørende betydning for, at personen kan delta-
ge i tilbuddet eller kompenserer for personens begrænsnin-
ger i arbejdsevnen.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i
form af tilskud til arbejdsredskaber og undervisningsmate-
rialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind-
retninger.
§ 15 g. Til personer omfattet af § 2, der tillige er omfattet
af § 6, nr. 7, 8 og 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
og som deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i samme lov, kan
der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig føl-
ge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i samme lov el-
ler af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det
samme gælder for personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, og
som jf. kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
deltager i tilbud som led i afklaringen af personens arbejds-
evne.
§ 15 h. Det er en betingelse for at give tilskud efter §§ 15
f og 15 g, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren,
den selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitu-
tionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er
sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis
uddannelsesinstitutionen.
Stk. 2. Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af do-
kumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud
til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige
udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitu-
tion.
Stk. 3. Hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte
i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til
personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse
m.v.
§ 15 i. Jobcenteret kan for at fremme, at personer omfattet
af § 2 opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansæt-
telse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selv-
stændig virksomhed, give tilskud til hjælpemidler, når hjæl-
pemidlet:
1) er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæf-
tigelsen i egen virksomhed eller
2) kompenserer for personens begrænsning i arbejdsev-
nen.
Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpe-
middel, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgiveren
eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at af-
11
holde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende
på arbejdspladsen.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i
form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i
form af mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af do-
kumenterede udgifter.
Stk. 5. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som ud-
lån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 6. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til
personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
§ 15 j. Jobcenteret kan give en person, der er omfattet af §
2, og som er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, tilskud
til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning
for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i
fleksjob og kompenserer for personens begrænsninger i ar-
bejdsevnen.
Stk. 2. Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgiv-
ning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens
begrænsninger i arbejdsevnen. Opfylder personen betingel-
serne for tilskud til hjælpemidler både efter § 15 j og efter §
179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen
efter § 15 j.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i
form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i
form af mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til
personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Sagsbehandlingsfrist
§ 16. Jobcenteret skal træffe afgørelse om hjælpemidler
senest fire uger efter tidspunktet for jobcenterets modtagelse
af ansøgning om hjælpemidler efter dette kapitel.«
10. Overskriften til kapitel 6 a affattes således:
»Kapitel 6 a
Administration, oplysningspligt, tilbagebetaling, digital
kommunikation, andre aktører og underretning«.
11. § 16 a, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Regler udstedt i medfør af §§ 184 -188 om digital
kommunikation i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fin-
der tilsvarende anvendelse ved ansøgning om personlig assi-
stance, jf. stk. 2, ved ansøgning om oprettelse af tilbud om
ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap,
jf. § 15, ved ansøgning om tilskud til udgifter ved opkvalifi-
cering ved ansættelse uden løntilskud, jf. § 15 d, ved ansøg-
ning om hjælpemidler efter kapitel 6, ved anmodning om
udbetaling af tilskud til personlig assistance, udbetaling af
tilskud ved ansættelse med løntilskud for nyuddannede med
handicap, udbetaling af tilskud til hjælpemidler og ved ud-
betaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansæt-
telse uden løntilskud.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om administrationen herunder om, hvilke oplysninger en
ansøgning om støtte skal indeholde, udbetaling af tilskud,
refusion til arbejdsgiveren, regnskab, revision og tilsyn m.v.
for tilskud efter denne lov, og fastsætter herunder regler om
frister for arbejdsgiverens og selvstændigt erhvervsdriven-
des anmodning om udbetaling af tilskud.«
12. I § 16 b, stk. 2, indsættes efter »få tilskud«: »til ordnin-
gerne efter denne lov«.
13. Efter § 16 b indsættes i kapitel 6 a:
»§ 16 c. §§ 180 og 181 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats samt regler udstedt i medfør af § 182 i samme lov
finder tilsvarende anvendelse vedrørende underretninger om
personer, der deltager i tilbud efter § 15 eller opkvalificering
i forbindelse med ansættelse efter kapitel 5 a, og som ved
påbegyndelsen af henholdsvis tilbuddet eller opkvalificerin-
gen modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v.«
14. § 17 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Klage over afgørelser efter kapitel 3-6 kan af den, som
afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæf-
tigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
Stk. 2. Klager over afgørelser i spørgsmål om konkurren-
ceforvridning efter § 15 b kan tillige indbringes for Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væ-
sentlig interesse i afgørelsen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
15. I § 17 b ændres »og 4« til: », 4, 5 a og 6«.
16. I § 17 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Det er den kommune, som borgeren har som opholds-
kommune efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, der skal hjemtage re-
fusion efter stk. 2, medmindre andet er aftalt med en anden
kommune.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 7
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 48 a, stk. 1, § 56 a, stk. 7, og § 75 i, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 33 a« til: »§ 96«.
2. I § 52 a, stk. 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6, 2. pkt., æn-
dres »kapitel 10« til: »kapitel 14«.
3. I § 55, stk. 3, ændres »kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10
og 11« til: »kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11,13 og 14«.
4. I § 55, stk. 4, nr. 2, ændres »kapitel 8 a og tilbud efter ka-
pitel 10-12« til: »kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14«.
5. I § 55, stk. 4, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
12
»3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansæt-
telse med løntilskud hos offentlige eller private ar-
bejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.,«.
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 4-8.
6. § 57, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis
den ledige er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Til-
meldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige
skal opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledigheds-
perioden.«
7. I § 62, stk. 1, nr. 4, og § 63, stk. 1, nr. 4, indsættes efter
»lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller kapitel 5 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«
8. I § 62 a, stk. 2, 4. pkt., ændres »kapitel 8 a« til: »kapitel
9«.
9. I § 63, stk. 1, nr. 1, ændres »kapitel 3« til: »kapitel 4«.
10. I § 63, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats«: »eller kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v.«
11. I § 74 c, stk. 5, ændres »kapitel 13« til: »kapitel 20«.
12. I § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 82« til: »§
175«.
13. I § 85 c, stk. 5, ændres »kapitel 8 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 10 eller 11« til:
»kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller til-
bud efter kapitel 11, 13 eller 14«.
14. I § 87 a, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f eller tilskud til selv-
stændig virksomhed efter § 70 g« til: »§§ 123 og 124 eller
tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126«.
15. I § 88, stk. 7, ændres »jf. § 92 a« til: »jf. § 26 c, i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
16. § 92 a affattes således:
»§ 92 a. Tilsynsrådet, der er nedsat efter lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er
rådgivende for beskæftigelsesministeren og direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål
om styrelsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsik-
ringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigel-
sesindsatsen og om styrelsens øvrige tilsyn.«
17. I § 100 c ændres »§ 10 a« til: »§ 184«.
§ 8
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17.
september 2015, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1526 af
18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »kapitel 13« til: »kapitel 20«.
2. I § 4 a, stk. 1, ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
3. I § 4 a, stk. 2, ændres »§ 70« til: »§ 116«.
4. I § 4 b ændres »§§ 68 a og 68 b« til: »§ 112«.
5. I § 17, stk. 13, ændres »§ 70 g eller § 75« til: »§ 126 eller
§ 136«.
§ 9
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
senest ved § 13 i lov nr. 1701 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring:
1. I § 2 a, stk. 4, ændres »§ 70 f« til: »§§ 123-125«.
§ 10
I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af
19. september 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 288 af 29.
marts 2017 og § 1 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, nr. 12, ændres »§§ 70 f og 70 g« til: »§§
123-126«.
2. I § 3, stk. 1, nr. 13, indsættes efter »§ 23 c og § 24 f, jf. §
23 c,«: »kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.«
3. I § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »§ 70 f, stk. 1« til: »§
123, stk. 1«.
4. I § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 70 f, stk. 2 og 11« til: »§
123, stk. 2, og § 139, stk. 2«.
5. I § 30, stk. 3, nr. 1 og 2, ændres »§ 70 c« til: »§120«, og i
nr. 3, ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
§ 11
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af
17. november 2017, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 701
af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 46 d, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§ 123-125«,
og »§ 70 g« ændres til: »§ 126«.
§ 12
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
49 af 16. januar 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 12 i, stk. 1, ændres »§ 70 f, stk. 11, 2. og 3. pkt., i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af
13
§ 70 g, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,« til:
»§ 125, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, reg-
ler fastsat i medfør af § 139, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats,«.
§ 13
I lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
integrationsloven og forskellige andre love foretages
følgende ændring:
1. § 1, nr. 25, ophæves.
§ 14
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018,
som ændret senest ved § 14 i lov nr. 1711 af 27. december
2018, foretages følgende ændring:
1. I § 60, stk. 2, 2. pkt., ændres »konkurrenceforvridning ef-
ter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats« til: »konkurrenceforvridning efter §§ 64, 80,
88 og 94 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt § 15 b
i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«
§ 15
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af
30. august 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1530 af 18.
december 2018, § 1 i lov nr. 1720 af 27. december 2018 og
§ 13 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 112 a indsættes før overskriften før § 113:
»§ 112 b. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
støtte til hjælpemidler efter § 112 inden for fire uger i de til-
fælde, hvor en person tidligere har modtaget støtte til hjæl-
pemidler efter lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v., lov om forberedende grunduddannelse, lov om
de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser el-
ler lov om specialpædagogisk støtte ved videregående ud-
dannelser, og personen som følge af ophøret af denne støtte
ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter § 112.
Stk. 2. Fristen i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor kom-
munalbestyrelsen modtager ansøgningen.«
§ 16
I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 25. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 ændres »§ 2, nr. 2, bortset fra integrationsydelses-
modtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra integrati-
onsydelsesmodtagere« til: »§ 6, nr. 2, bortset fra integrati-
onsydelsesmodtagere, § 6, nr. 12, og § 6, nr. 4, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere«.
2. I § 9 d ændres »§ 73 a« til: »§§ 27, 28 og 33«.
3. I § 9 e ændres »§ 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, yde godtgørelse for befordring for personens del-
tagelse i ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter § 96 c«
til: »§ 6, nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, yde
godtgørelse for befordring for personens deltagelse i ment-
orstøtte efter kapitel 26«.
4. I § 30, stk. 1, ændres »§ 48, stk. 1,« til: »§ 63, stk. 1,«.
5. I § 30, stk. 2, ændres »§ 48, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats og § 73 i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, som fastsat i medfør af § 50« til: »§ 63,
stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler
om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud, som
fastsættes i medfør af § 65 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats«.
6. I § 30 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 13« til: »§ 6, nr.
5«, og i 2. pkt. ændres »kapitel 17 a« til: »kapitel 16«, og »§
116« ændres til: »§ 192«.
§ 17
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29.
januar 2016, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 84 af 30.
januar 2019, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 24 og 25, ophæves.
Nr. 26-29 bliver herefter nr. 24-27.
2. I § 2, stk. 4, 1. pkt., og § 48 E, stk. 3, nr. 1, ændres »9-29«
til: »9-27«.
3. I § 2, stk. 9, og nr. 2, 2. pkt., ændres »10-29« til: »10-27«.
4. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra i, udgår »og aktiveringsydel-
se«.
5. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra j, ændres »efteruddannelse,«
til: »efteruddannelse og«.
6. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra k, ændres »m.v.,« til: »m.v.«
7. § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra l og m, ophæves.
§ 18
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar
2019, som ændret ved bl.a. § 4 i lov nr. 1530 af 18.
december 2018 og senest ved § 6 i lov nr. 84 af 30. januar
2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, nr. 9, ændres »ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter § 82 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,« til: »ydelser efter §§
162, 172-175, 178 og 179 og regler fastsat i medfør af §
177, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ydel-
ser efter §§ 15 f, 15 g, 15 i og 15 j i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.«.
2. I § 9 C, stk. 7, 3. pkt., udgår »staten i«.
14
3. I § 31, stk. 1, 4. pkt., udgår »staten i«, og i 5. og 8. pkt.
ændres »§ 73 b« til: »§ 48, for så vidt angår fleksjobvisitere-
de, som modtager ledighedsydelse,«.
§ 19
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8.
oktober 2015, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 84 af 30.
januar 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 8 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »9-27« til: »9-25«.
§ 20
I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar 2017,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af
1) § 6, nr. 1-8,
2) § 6, nr. 9, og som modtager ledighedsydelse, eller
3) § 6, nr. 10, og som under revalidering modtager revali-
deringsydelse eller integrationsydelse, eller som under
forrevalidering modtager kontanthjælp, integrations-
ydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter
lov om aktiv socialpolitik.«
2. I § 4, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats«: », jf. lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v«.
3. I § 7 b, stk. 1, ændres »nr. 1-3, 5, 6 og 7« til: »nr. 1 og 3«,
og »nr. 4« ændres til: »nr. 2«.
§ 21
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
282 af 18. april 2018, som ændret senest ved § 12 i lov nr.
174 af 27. februar 2019, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 29 b indsættes:
»§ 29 c. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter
denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfat-
tet af § 29 b, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller
beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i
form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service,
og op til tre måneder efter elevens overgang til ledighed el-
ler beskæftigelse.«
2. I § 66 k, stk. 3, 3. pkt., ændres »§§ 98 c-98 g« til: »kapitel
23«.
§ 22
I lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015, som
ændret ved § 19 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
1. I § 5 b ændres »§ 32, stk. 1, nr. 2« til: »§ 91«.
§ 23
I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale
uddannelser, som ændret ved § 17 i lov nr. 311 af 25. april
2018, § 6 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 10 i lov nr. 1736
af 27. december 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 61 a indsættes:
»§ 61 b. Eleven eller kursisten kan i fortsættelse af under-
visningen efter denne lov anvende de bevilgede hjælpemid-
ler, der er omfattet af § 61 a, stk. 1 eller 2, ved overgangen
til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov
om social service, og op til tre måneder efter elevens eller
kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.«
§ 24
I lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende
grunduddannelse, som ændret ved § 13 i lov nr. 1736 af 27.
december 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 34 indsættes i kapitel 3:
»§ 34 a. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter
denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfat-
tet af § 34, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller
beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i
form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service,
og op til tre måneder efter elevens overgang til ledighed el-
ler beskæftigelse.«
§ 25
I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 16. maj 2015,
som ændret ved § 14 i lov nr. 1736 af 27. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: », jf. dog § 11 a«.
2. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Kravet om studieaktivitet gælder ikke for den periode,
hvor studerende, der har fået bevilget hjælpemidler, kan an-
vende de tildelte hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt
uddannelse, jf. § 11 a.«
3. Efter kapitel 6 indsættes:
15
»Kapitel 6 a
Fortsat støtte efter endt uddannelse
§ 11 a. Studerende, der har fået bevilget specialpædago-
gisk støtte i form af hjælpemidler, kan anvende de tildelte
hjælpemidler efter endt uddannelse, indtil vedkommende
har fået tildelt den fornødne støtte i form af hjælpemidler ef-
ter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. el-
ler lov om social service og i op til 3 måneder efter endt ud-
dannelse.
Stk. 2. Fortsat støtte i form af hjælpemidler efter endt ud-
dannelse medregnes ikke i opgørelsen af det antal måneder,
der er brugt til uddannelsen, jf. § 6.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om fortsat støtte efter endt uddannelse,
herunder om procedurer for anvendelse af støtte efter endt
uddannelse og om hvilke hjælpemidler, der er omfattet af
stk. 1.«
§ 26
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11.
oktober 2017, som ændret senest ved lov nr. 174 af 27.
februar 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 16, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 21 f« til: »§ 106«.
2. I § 16, stk. 10, ændres »kapitel 6« til: »kapitel 6 c«, og
»kapitel 13« ændres til: »kapitel 20«.
3. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 4 a, stk. 1« til: »§ 8«.
4. I § 19, stk. 9, 3. pkt., udgår: »eller aktiveringsydelse« og
»§ 31 a i«.
5. I § 20, stk. 1, 2. pkt., ændres »12 kalendermåneder« til:
»de første 6 måneder«.
6. I § 20, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»Herefter skal kommunalbestyrelsen foretage opfølgning
efter behov. For udlændinge omfattet af § 16, stk. 3, skal op-
følgning ske efter behov.«
7. § 20, stk. 1, 8. pkt., ophæves.
8. I § 20 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Jobparate udlændinge skal selv booke jobsamtaler
digitalt.
Stk. 5. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages
fra kravet om at booke jobsamtaler digitalt, hvis udlændin-
gens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er til-
strækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Job-
centeret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver
i stand til at booke jobsamtaler digitalt. Kommunalbestyrel-
sen kan efter en konkret vurdering fratage en person retten
til selvbooking, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at per-
sonen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på
en måde, som kommunalbestyrelsen vurderer, vil medføre,
at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Stk. 6. De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter
i medfør af § 39, nr. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats om selvbooking og om afmelding som jobsøgende, hvis
en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af
personer fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler, fin-
der tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 7-10.
9. I § 23, stk. 8, ændres »§ 113« til: »§ 191«.
10. I § 23 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 33, stk. 2« til: »§ 99,
stk. 2«.
11. To steder i § 23 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »25 år« til: »30
år«.
12. I § 23 a, stk. 7, ændres »§ 108« til: »§ 183«.
13. I § 23 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at
afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sprogli-
ge kompetencer samt afklare og bringe personen tættere på
jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver
og indgår i kollegiale sammenhænge.«
14. I § 23 b, stk. 7, ændres »§§ 48 og 49« til: »§§ 63 og 64«,
og »§ 50« ændres til: »§ 65«.
15. I § 23 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 54, 55 og 59« til: »§§
70-72«, »§§ 60 og 61« ændres til: »§§ 78 og 79«, og »§§
63-65« ændres til: »§§ 75, 76 og 80«.
16. I § 23 c, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 68« til: »§ 81«.
17. I § 23 c, stk. 4, ændres »§ 75 a, stk. 5 og 6« til: »§ 72,
stk. 3, nr. 3, og stk. 5«.
18. I § 23 d, stk. 3, ændres »§§ 31 d og 31 e« til: »§ 169«, og
»§ 31 f« ændres til: »§ 171«.
19. § 24 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af do-
kumenterede udgifter. Det er en betingelse for at give til-
skud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad ar-
bejdsgiveren forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne
ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.«
20. § 26, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undtages en jobparat udlænding, jf. § 26 a, stk. 4,
fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min
Side« på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, eller undtages en udlæn-
ding fra kravet om, at cv-oplysninger skal være registreret
på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende,
jf. § 26 b, stk. 5, skal jobcenteret og udlændingen aftale,
hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine job-
søgningsaktiviteter.«
21. § 26 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
16
22. § 26 a affattes således:
»§ 26 a. En jobparat udlænding skal være aktivt jobsø-
gende. Udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår
af »Min Plan« på Jobnet, og som er indgået med kommunen
om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågælden-
de skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende regi-
strere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Stk. 2. En jobparat udlænding, der har ansøgt om eller
modtager integrationsydelse, skal ved første henvendelse til
kommunen om hjælp tilmelde sig som jobsøgende i jobcen-
teret, og kommunen har pligt til at sikre dette. De regler,
som fastsættes i medfør af § 21 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændin-
gens tilmelding og afmelding som jobsøgende.
Stk. 3. Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af
samtaler efter § 20, stk. 4, sikre, at de oplysninger, som ud-
lændingen har lagt ind på Jobnet, er fyldestgørende.
Stk. 4. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages
fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min
Side« på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige
forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan
opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen
hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.
Stk. 5. Udlændingen skal søge arbejde på den måde, der
er sædvanlig inden for det pågældende område. Udlændin-
gen skal endvidere søge ledige job, når jobcenteret forlanger
det.
Stk. 6. Jobcenteret skal yde bistand i forbindelse med at
en udlænding lægger oplysninger på Jobnet, hvis udlændin-
gen anmoder herom.
Stk. 7. Staten og kommunen har adgang til de oplysnin-
ger, som udlændingen har lagt på Jobnet.«
23. Efter § 26 a indsættes før overskriften før § 27:
»§ 26 b. Jobparate og aktivitetsparate udlændinge skal re-
gistrere cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 2. Cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om
kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
Stk. 3. Jobparate udlændinge skal angive mindst ét jobmål
i forbindelse med registrering af cv-oplysninger.
Stk. 4. For jobparate udlændinge skal cv-oplysningerne
være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejds-
givere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen
som jobsøgende. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt.
fastsætte, hvornår oplysningerne skal være lagt på Jobnet.
Stk. 5. Arbejdet med cv-oplysninger for aktivitetsparate
udlændinge begynder i forbindelse med kontaktforløbet og
registrering af oplysningerne på Jobnet sker hurtigst muligt.
Stk. 6. For aktivitetsparate udlændinge kan cv-oplysnin-
gerne efter aftale mellem jobcenteret og udlændingen gøres
tilgængelige for søgning for arbejdsgivere.
Stk. 7. Udlændingen skal løbende opdatere cv-oplysnin-
gerne, og jobcenteret skal løbende påse, at oplysningerne er
fyldestgørende.
Stk. 8. Cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængeli-
ge for søgning på Jobnet, skal straks på ny gøres tilgængeli-
ge for søgning, hvis jobparate udlændinge på ny tilmelder
sig som jobsøgende eller henvender sig til kommunen om
hjælp.
Stk. 9. Jobcenteret skal yde bistand til udlændinge, der
skal registrere cv-oplysninger, hvis udlændingen anmoder
herom.
Stk. 10. Staten og kommunen har adgang til de oplysnin-
ger, som udlændinge har oplyst på Jobnet. Arbejdsløsheds-
kassen har adgang for egne medlemmer.
Stk. 11. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages
fra kravet om registrering af cv-oplysninger på Jobnet og fra
kravet om at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger
om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, jf.
stk. 1 og 2, og fra kravet om at cv-oplysninger skal være
gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest
3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. stk. 3 og 4,
hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger
ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde krave-
ne. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst mu-
ligt bliver i stand til at opfylde kravet.
Stk. 12. De nærmere regler som beskæftigelsesministeren
i medfør af § 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
fastsætter om registrering af cv-oplysninger, herunder om
indhold og cv-samtaler, finder tilsvarende anvendelse.«
24. § 27 a ophæves.
§ 27
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 174 af 27. februar 2019,
foretages følgende ændring:
1. § 11, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 3. pkt., ophæves.
§ 28
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk.
2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 22, træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 3. § 2, nr. 8 og 45, § 7, nr. 6, § 26, nr. 21, og § 27
træder i kraft den 7. december 2019.
Stk. 4. § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-7, 9-15, 17 og
18, 20-42, 44, 46-54, 56-59, 61-76, 78-83 og 85-89, §§ 3-6,
§ 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, og § 26, nr. 1-20, nr. 22 og
23, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter fra hvilket
tidspunkt § 2, nr. 16, 19, 43, 55, 60, 77 og 84 får virkning.
§ 29
For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har
haft mindre end 13 uger med sygedagpenge regnet fra første
fraværsdag, skal der i alt holdes mindst 4 samtaler i opfølg-
ningsforløbet inden for de første 6 måneder. For sygedag-
pengemodtagere, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13
uger og 6 måneder med sygedagpenge regnet fra første fra-
værsdag, skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor den
17
sygemeldte har haft 6 måneder med sygedagpenge holdes
samtaler i opfølgningsforløbet på følgende måde:
1) For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mel-
lem 13-20 uger med sygedagpenge holdes mindst 2
samtaler.
2) For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mel-
lem 21-25 uger med sygedagpenge, holdes mindst 1
samtale, medmindre der har været holdt i alt mindst 4
samtaler inden for de seneste 25 uger forud for den 1.
januar 2020.
18
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
1.2. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Konsekvensændringer i en række love, der henviser til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.2.1. Reglerne om andre aktører flyttes til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.
2.2.1.1 Gældende ret
2.2.1.1.1. Andre aktører i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.1.1.2. Andre aktører i forhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.2.1.1.3. Andre aktører i forhold til lov om sygedagpenge
2.2.1.1.4. Andre aktører i forhold til lov om aktiv socialpolitik
2.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Lovophænget til puljen til indsats ved større afskedigelser flyttes til lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Ophævelse af henvisning til regel om samboende
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Ændringer i Beskæftigelsesrådet og de regionale arbejdsmarkedsråd
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5. Styrket monitorering og skærpet tilsyn
2.2.5.1. Gældende ret
2.2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5.2.1. Styrket monitorering af beskæftigelsesindsatsen
2.5.2.2.2. Skærpet tilsyn
2.2.6. Tilsynsrådets opgaver og sammensætning
2.2.6.1. Gældende ret
2.2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.6.2.1. Tilsynsrådets opgaver
2.2.6.2.2. Tilsynsrådets sammensætning
2.3. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.3.1. Registreringskrav til ledige lempes
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Lov om aktiv socialpolitik
2.4.1. Flytning af målgruppen for nyuddannede i erhverv fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.2. Registreringskrav til ledige lempes
2.4.2.1. Gældende ret
2.4.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.3. Målgruppe for cv-oplysninger
2.4.3.1. Gældende ret
2.4.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.4. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper
19
2.4.4.1. Gældende ret
2.4.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.5. Jobsamtaler som led i det individuelle kontaktforløb
2.4.5.1. Gældende ret
2.4.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.6. Revalidering
2.4.6.1. Gældende ret
2.4.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.7. Ret til ophold i udlandet af kortere varighed
2.4.7.1. Gældende ret
2.4.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Lov om sygedagpenge
2.5.1. Fastlæggelse af opfølgningsforløbet
2.5.1.1. Gældende ret
2.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2. Selvbooking
2.5.2.1. Gældende ret
2.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.3. Cv-oplysninger
2.5.3.1. Gældende ret
2.5.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.6.1. Flytning af reglerne om personlig assistance i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til kompen-
sationsloven
2.6.1.1. Gældende ret
2.6.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.2. Løntilskud for nyuddannede personer med handicap
2.6.2.1. Gældende ret
2.6.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.3. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse af nyuddannede personer med handicap
2.6.3.1. Gældende ret
2.6.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.4. Hjælpemidler til personer med handicap
2.6.4.1. Gældende ret
2.6.4.1.1. Hjælpemidler i forbindelse med tilbud om løntilskud efter lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v. eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.6.4.1.2. Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
2.6.4.1.3. Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob
2.6.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.4.2.1. Hjælp til udgifter til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
2.6.4.2.2. Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob
2.6.5. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.6.5.1. Gældende ret
2.6.5.2. Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.6.6. Administration, refusion og tilbagemelding
2.6.6.1. Gældende ret
2.6.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.7. Øget digitalisering
2.6.7.1. Gældende ret
2.6.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.8. Klageregler
2.6.8.1. Gældende ret
2.6.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.7.1. Den lediges tjek af jobforslag på Jobnet
2.7.1.1. Gældende ret
20
2.7.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.2. Tilsynsrådet
2.7.2.1. Gældende ret
2.7.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
2.8.1. Klageberettigede spørgsmål om konkurrenceforvridning
2.8.1.1. Gældende ret
2.8.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Lov om social service
2.9.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.9.1.1. Gældende ret
2.9.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Lov om frikommunenetværk
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11. Ligningsloven og kildeskatteloven
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12. Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats m.m.
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.13. Lov om erhvervsuddannelser
2.13.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.13.1.1. Gældende ret
2.13.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.13.2. Justeringer som følge af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
2.13.2.1. Gældende ret
2.13.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.14. Lov om ungdomsuddannelser for unge med særlige behov
2.14.1. Gældende ret
2.14.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.15. Lov om de gymnasiale uddannelser
2.15.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.15.1.1. Gældende ret
2.15.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.16. Lov om forberedende grunduddannelse
2.16.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.16.1.1. Gældende ret
2.16.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.17. Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser
2.17.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.17.1.1. Gældende ret
2.17.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18. Integrationsloven
2.18.1. Færre og enklere proceskrav til samtaleforløb
2.18.1.1. Gældende ret
2.18.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18.2. Afskaffelse af regler om systematiske henvisningsforløb
2.18.2.1. Gældende ret
2.18.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18.3. Klarere jobsigte med virksomhedspraktik
2.18.3.1. Gældende ret
2.18.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18.4. Forenkling af mulighed for at tilbyde studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse for
unge under 30 år
2.18.4.1. Gældende ret
21
2.18.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18.5. Krav om cv på Jobnet til alle målgrupper
2.18.5.1. Gældende ret
2.18.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18.6. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper
2.18.6.1. Gældende ret
2.18.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til frikommuneforsøgene
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.1. Digital kommunikation set i forhold til databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven
4.1.1. Generelt om løsningernes indretning
4.1.2. Digitalisering af personlig assistance set i forhold til databeskyttelsesforordning og databeskyt-
telsesloven
4.1.3. Underretninger
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Offentlige implementeringskonsekvenser
5.2. Implementeringskonsekvenser for digital kommunikation
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 24.
august 2018 Aftale om forenklingen af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal
understøtte, at Danmark har et velfungerende arbejdsmarked
med lav ledighed, og hvor virksomhederne får den arbejds-
kraft, de har brug for. Den skal være til gavn for både borge-
re, virksomheder og for samfundet som helhed.
Aftalepartierne er enige om, at kompleks lovgivning med
mange proceskrav og særregler ikke må stå i vejen for en ef-
fektiv beskæftigelsesindsats.
Det er derfor aftalt, at beskæftigelsesindsatsen skal for-
enkles, så borgere mødes med fair krav og forståelige regler,
og der bliver frigjort vigtige ressourcer i kommunerne og ar-
bejdsløshedskasserne til effektivt at hjælpe ledige i job og
væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer med. Tiden
skal ikke bruges på skemaer og registreringer, som ikke gi-
ver mening, eller på ulogiske regler, der begrænser mulighe-
den for at give den enkelte borger den indsats, der skal til
for at komme tættere på selvforsørgelse.
Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny
hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den nye lov
skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at admini-
strere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Samtidig
skal loven have en mere logisk opbygning. Som følge heraf
gennemskrives selve lovteksten. Forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats fremsættes samtidig med nærværende
lovforslag.
En række love indeholder henvisninger til den gældende
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og disse henvisninger
skal tilpasses i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal derfor foretages en
række konsekvensændringer, som fremsættes i medfør af
dette lovforslag.
Sigtet med lovforslaget er således at bringe de heri omfat-
tede love i overensstemmelse med Aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats og det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ud over konsekvensændringerne udmønter lovforslaget de
aftalte elementer om:
Aftalepartierne er enige om, at beskæftigelsesindsatsen
skal væk fra stive og ulogiske proceskrav. Der skal være
større frihed til at tilrettelægge en effektiv indsats. Den skal
understøtte, at lediges kontakt med jobcenteret og arbejds-
løshedskassen er meningsfuld og tilpasset deres behov, så de
kan få hjælp til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmar-
kedet. Derfor er der indgået aftale om følgende forenkling til
proceskrav:
– Registreringskrav til ledige lempes, da krav om tjek af
jobforslag ophæves.
Aftalepartierne er enige om, at reglerne i den aktive be-
skæftigelsesindsats i udgangspunktet skal være ens på tværs
af målgrupper. Der er derfor aftalt følgende forenklinger:
22
– Ens kontaktforløb for sygedagpengemodtagere og øvrige
målgrupper.
– Ens regler om læse-, skrive- og regnekursus og test.
Aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæftigelses-
indsats skal understøttes af flere og bedre digitale løsninger
for borgere, jobcentre og virksomheder. Derfor forbedres og
udvides en række digitale løsninger:
– Forenkling og automatisering af opgørelsen af antal or-
dinært ansatte.
– Ensretning af merbeskæftigelseskravet.
– Det digitale ansøgningssystem for virksomheder rulles
ud til flere områder (fleksjob, jobrotation, mentor, hjæl-
pemidler og personlig assistance).
– Alle skal have et cv på Jobnet.
– Alle skal bruge »Min Plan« på Jobnet.
– Obligatorisk selvbooking af samtaler udvides til flere
målgrupper.
Udmøntningen af denne del af aftalen sker dels i nærvæ-
rende lovforslag, jf. bemærkningerne i punkt 2.6.3. og dels i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats får
kommunerne større mulighed for fleksibelt at tilrettelægge
den aktive indsats efter den enkelte borgers behov. Denne
frihed understøtter refusionsreformens grundtanke om, at
kommunerne bærer en større del af det økonomiske ansvar
for udgifterne, på området og derfor også i højere grad skal
holdes op på de opnåede resultater frem for på ufleksible
proceskrav.
Aftalepartierne er enige om, at den øgede frihed bør følges
af en styrket faglig monitorering og opfølgning på kommu-
nernes indsats for at skærpe fokus på de kommuner, der ikke
lever op til intentionerne i forenklingen, men efterlader bor-
gere passive uden indsats og kontakt med jobcenteret i læn-
gere perioder.
Lovforslaget indeholder og viderefører et antal bemyndi-
gelser til, at beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse fast-
sætter nærmere indholdsmæssige regler på et område, regler
om opgørelsesmetoder, om digital kommunikation og regler
med henblik på at foretage en nærmere begrebsafklaring. In-
tentionen bag og dermed rammerne for brugen af bemyndi-
gelserne er beskrevet nærmere i bemærkningerne til de en-
kelte bestemmelser. Udmøntningen af bemyndigelserne be-
handles i aftalekredsen forud for ekstern høring og udstedel-
se af bekendtgørelserne.
1.2. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på
beskæftigelsesområdet
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alter-
nativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik i
november 2018 aftale om udmøntning af satspuljeaftalen for
2019 på beskæftigelsesområdet.
Med satspuljeaftalen for 2019 blev aftalepartierne enige
om 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere mennesker
med handicap kommer i beskæftigelse.
To af de initiativer kræver som konsekvens heraf en lov-
ændring i Beskæftigelses-, Børne- og Social-, Uddannelses-
og Forsknings- og Undervisningsministeriets lovgivninger.
Der er tale om følgende to initiativer:
– Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job. Personer
med handicap, der har nået folkepensionsalderen og er i
ordinær ansættelse eller driver selvstændig virksomhed,
kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpe-
midler og mindre arbejdspladsindretninger i arbejdssam-
menhæng, hvis de ønsker at arbejde ud over folkepensi-
onsalderen.
– Smidigere overgange mellem sektorer. Personer med
handicap, som har fået bevilget udlån af hjælpemidler,
og som ophører på en formelt kompetencegivende ud-
dannelse, skal kunne beholde deres hjælpemiddel i op til
3 måneder efter endt uddannelse.
Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om,
hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af allerede be-
vilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens
ansøgning ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og le-
dighed samt ved flytning mellem kommuner.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Konsekvensændringer i en række love, der henviser til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Der foreslås en række konsekvensændringer i forskellige
andre love som følge af, at regeringen (Venstre, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Fol-
keparti har indgået Aftale om en forenklet beskæftigelses-
indsats.
En række bestemmelser i andre love indeholder henvis-
ninger til den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. I de tilfælde, hvor andre love henviser til en enkelt be-
stemmelse eller et bestemt kapitel i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, er henvisningen ændret til den tilsvarende
bestemmelse eller kapitel i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lovforslaget indeholder konsekvensændringer til:
– lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v. (organiseringsloven),
– lov om aktiv socialpolitik,
– lov om sygedagpenge,
– lov om seniorjob,
– barselsloven,
– lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
– lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
– lov om fleksydelse,
– lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
– lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne,
23
– Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne,
– lov om social pension,
– lov om Udbetaling Danmark,
– lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, integrationsloven og forskellige andre love (Indfø-
relse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret
til uddannelses- og kontanthjælp m.v.),
– lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område,
– lov om frikommunenetværk,
– kildeskatteloven,
– ligningsloven,
– personskatteloven,
– lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbin-
delse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.,
– lov om erhvervsuddannelser,
– lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige be-
hov, og
– lov om integration af udlændinge i Danmark (integrati-
onsloven).
2.2. Lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.2.1. Reglerne om andre aktører flyttes til lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
2.2.1.1. Gældende ret
De overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesind-
satsen er fastsat i organiseringsloven.
Af de gældende regler i kapitel 2 i organiseringsloven,
fremgår det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for be-
skæftigelsesindsatsen, og det fremgår, hvilke opgaver den
kommunale beskæftigelsesindsats omfatter. Det fremgår
bl.a., at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter
som en særskilt del af kommunens forvaltninger udøver den
kommunale beskæftigelsesindsats, og at kommunen kan be-
slutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannel-
se kan varetages af en anden særskilt enhed.
Det fremgår videre, at kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at indsatsen kan varetages af en anden enhed i kommunen,
når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Dette følger af
de nye regler om muligheden for at udarbejde helhedsorien-
terede planer til borgere med komplekse og sammensatte
problemer, jf. lov nr. 707 af 8. juni 2018.
Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal ses i
sammenhæng med lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge
under 25 år), hvoraf det fremgår, at den kommunale unge-
indsats’ opgaver i forhold til unge under 25 år pr. 1. august
2019 skal omfatte en samlet afvejning af tilbud og indsatser,
som kan bringe unge tættere på job og uddannelse, herunder
mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
samt uddannelsestilbud i regi af bl.a. Kulturministeriet og
Undervisningsministeriet. Loven fastsætter, at kommunalbe-
styrelsen skal etablere en sammenhængende kommunal un-
geindsats, og at koordineringen heraf sker på tværs af ud-
dannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Kommunal-
bestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse omfatter efter
loven bl.a. jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25
år.
Den gældende organiseringslov indeholder en bemyndi-
gelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte landsdæk-
kende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som
kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om
sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i
integrationsloven.
Derudover er der fastsat bemyndigelsesbestemmelser om
andre aktører i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge. Bemyndi-
gelsesbestemmelserne er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om
andre aktører nr. 1561 af 23. december 2014, hvor der er
fastsat regler om inddragelse af andre aktører, krav til sags-
behandlingen hos andre aktører, der udfører opgaver for job-
centeret, regler om andre aktørers underretninger af arbejds-
løshedskassen og regler for rammeaftaler og kontrakter samt
regler om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg.
2.2.1.1.1. Andre aktører i forhold til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
Af den gældende § 1 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fremgår det, at kommunalbestyrelsens opgaver
efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i organise-
ringsloven.
Det fremgår videre af stk. 2, at begrebet jobcenter i denne
lov også dækker en eventuel særskilt enhed i kommunen,
der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtage-
re m.fl., og at begrebet jobcenter også dækker over en anden
enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for perso-
ner, der er omfattet af lovens målgrupper, og som skal have
en helhedsorienteret plan, jf. § 30 i loven eller § 13 e i lov
om sygedagpenge.
Af de gældende §§ 4 b og 4 c i samme lov fremgår det, at
kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre op-
gaver og træffe afgørelse efter loven, og at ansvaret for ind-
satsen fortsat påhviler kommunalbestyrelsen.
Det fremgår, at andre aktører, der har fået overladt opga-
ven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person,
på samme måde som jobcenteret forpligter personen til at
møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Andre
aktører skal overholde samme regler, som gælder for kom-
munen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse
i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter den-
ne lov.
24
Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder
om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med
sagsbehandlingen.
Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler
om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nød-
vendige oplysninger om personer, der er omfattet af loven,
til brug for administrationen af den beskæftigelsesmæssige
lovgivning m.v. Beskæftigelsesministeren kan desuden fast-
sætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter den-
ne lov kan varetages af andre aktører, herunder hvordan per-
soner, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at
vælge mellem flere aktører.
2.2.1.1.2. Andre aktører i forhold til lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. in-
deholder ikke regler om anvendelse af andre aktører ved ad-
ministrationen af loven. I lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats er der regler om, at det er muligt at anvende andre aktø-
rer til løsning af opgaver vedrørende tilbud om ansættelse
med løntilskud for nyuddannede med handicap og opkvalifi-
cering i forbindelse med ansættelse af nyuddannede perso-
ner med handicap samt til afgørelser om personlig assistance
til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og perso-
ner i revalidering.
2.2.1.1.3. Andre aktører i forhold til lov om sygedagpenge
Det fremgår af den gældende § 19 i lov om sygedagpenge,
at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre
opgaver og træffe afgørelse efter lov om sygedagpenge. An-
svaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Kommunen
kan dog ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørel-
se om retten til sygedagpenge. Kommunen kan overlade det
til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis
uarbejdsdygtig. Anden aktør kan kun træffe afgørelse her-
om, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen
af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Hvis kommunen skøn-
ner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at
bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeld-
te kunne vælge mellem disse aktører.
Det fremgår endvidere, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af an-
dre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommu-
nen, klagefrister m.v.
Af den gældende § 20 i lov om sygedagpenge fremgår det,
at kommunen videregiver oplysninger til en anden aktør om
en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygdomsforløb,
modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for
den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgnings-
indsats. Den anden aktør må ikke benytte de modtagne op-
lysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål
end dem, som er aftalt ved opgaveoverdragelsen.
2.2.1.1.4. Andre aktører i forhold til lov om aktiv
socialpolitik
I den gældende § 47 a i lov om aktiv socialpolitik er der
regler om andre aktører for revalidender og forrevalidender.
Det fremgår bl.a., at kommunen kan overlade det til andre
aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervs-
rettede aktiviteter under revalidering, herunder aktiviteter
som led i forrevalidering.
2.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet be-
skæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats skal have en mere logisk opbygning, foreslås det, at
gældende bestemmelser om andre aktører flyttes fra lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats til organiseringsloven, hvor
de overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsat-
sen fremgår.
Det foreslås endvidere, at reglerne om andre aktører i lov
om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge flyttes til or-
ganiseringsloven.
Dermed samles bestemmelserne om andre aktører i orga-
niseringsloven som led i forenkling af beskæftigelseslovgiv-
ningen.
Det foreslås således, at kommunen kan overlade det til an-
dre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge. An-
svaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.
I forhold til anvendelse af andre aktører i forbindelse med
personlig assistance foreslås, at det alene vil være muligt at
anvende andre aktører for så vidt angår de dele, der foreslås
overflyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Ansvaret
for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.
De dele, der overflyttes, drejer sig om regler om personlig
assistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb
og personer i revalidering, tilbud om ansættelse med løntil-
skud for nyuddannede med handicap samt regler om opkva-
lificering i forbindelse med ansættelse.
Det foreslås svarende til de gældende regler i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og
lov om sygedagpenge, at kommunen fortsat ikke ville kunne
overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til
ydelser, herunder fx kontanthjælp eller sygedagpenge. Kom-
munen kan dog for en sygedagpengemodtager overlade det
til andre aktører at vurdere, om den sygemeldte er helt eller
delvis uarbejdsdygtig. Andre aktører kan kun træffe afgørel-
se herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurde-
ringen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.
Det foreslås endvidere, at de opgaver og kompetencer til
at træffe afgørelse efter stk. 1 og 3, som andre aktører har
fået overladt, forpligter personen på samme måde, som hvis
jobcenteret havde udført opgaven eller truffet afgørelsen.
25
Andre aktører kan fx træffe afgørelse om tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11-14 eller afgø-
relse om løntilskud for nyuddannede personer med handicap
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås i overensstemmelse med gældende ret, at an-
dre aktører skal overholde samme regler, som gælder for
jobcenteret i forbindelse med indkaldelse til samtaler, delta-
gelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvordan opgaverne efter lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. og lov om sygedagpenge kan varetages af andre
aktører, herunder hvordan personer omfattet af loven skal
have mulighed for at vælge mellem flere aktører.
Det foreslås yderligere, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om krav til andre aktørers sagsbehandling,
herunder om frister, underretninger til kommunen, procedu-
rer og klagefrister i forbindelse med sagsbehandlingen. Be-
skæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om an-
dre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendi-
ge oplysninger om personer, der er omfattet af lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. eller lov om sygedagpenge, til brug
for administrationen af lovgivningen m.v.
Som led i forenkling af lovgivningen foreslås det således,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
den sygemeldtes mulighed for at vælge mellem flere aktø-
rer, hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige
effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæfti-
gelse. Det betyder, at der for alle målgrupperne efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge fast-
sættes regler om, at personen skal have mulighed for at væl-
ge mellem flere aktører.
Reglerne i dag findes henholdsvis i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats § 4 c, stk. 4, § 19, stk. 4, i lov om syge-
dagpenge, § 47 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik og i § 2,
stk. 1, i bekendtgørelse om andre aktører.
Som led i overflytningen af reglerne om andre aktør fra
lov om sygedagpenge til organiseringsloven, foreslås det at
ophæve de gældende regler i lov om sygedagpenge § 20, om
kommunens videregivelse af oplysninger til en anden aktør
og om anden aktørs anvendelse af oplysninger.
Det skyldes, at indholdet af reglen allerede er omfattet af
den tilsvarende gældende regel i § 41 i organiseringsloven.
Forslaget ændrer således ikke på reglerne om videregivelse
af oplysninger til andre aktører.
Der forudsættes en udmøntning af bemyndigelsesbestem-
melsen svarende til de gældende regler.
Som en konsekvens af ovenstående foreslås, at der i gæl-
dende § 18 i organiseringsloven konsekvensændres således,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte landsdækkende
krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som inddra-
ges efter bl.a. organiseringsloven.
2.2.2. Lovophænget til puljen til indsats ved større
afskedigelser flyttes til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.2.1. Gældende ret
Af den gældende § 29 i organiseringsloven fremgår det,
hvilke opgaver det regionale arbejdsmarkedsråd varetager.
Derudover fremgår det af den gældende § 30 i organise-
ringsloven, at det regionale arbejdsmarkedsråd inden for
rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje
kan iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en
hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksom-
hedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for
et lokalområde. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring udfører rådets beslutning om anvendelse af bevillingen
og varetager administration og regnskab m.v.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for
regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud der ydes.
Finansieringen sker fra finanslovens § 17.46.14.10 om
indsats ved større afskedigelser (ordinære varslingspulje),
hvorefter der er afsat en særskilt bevilling til at iværksætte
initiativer, der sikrer en hurtig og aktiv indsats i forbindelse
med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser
af stor betydning for et lokalområde.
Finansieringen sker endvidere fra finanslovens §
17.46.14.20 om supplerende varslingsindsats (supplerende
varslingspulje), hvorefter der er afsat en særskilt bevilling til
at yde tilskud til vejledning og opkvalificering efter opsigel-
sesperioden for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Her-
med understøttes bl.a., at ansatte med korte opsigelsesvars-
ler får en mulighed for at deltage i jobsøgningskurser og op-
kvalificering efter fratræden med henblik på at forbedre de-
res muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
2.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Jobcentrenes muligheder for at iværksætte en sammen-
hængende indsats over for borgere, som er ansat på virk-
somheder, der rammes af større afskedigelser, er i dag be-
grænset af, at reglerne opfattes som uklare. Det skyldes
bl.a., at lovophænget til varslingspuljerne fremgår af organi-
seringsloven, og at selve indsatsreglerne fremgår af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og at indsatsen finansieres af
to forskellige puljer afhængig af, om den gennemføres før
eller efter fratrædelsestidspunktet.
Det fremgår af den politiske aftale om forenkling af be-
skæftigelsesindsatsen, at indsatsen for borgere, der rammes
af større afskedigelser, skal forenkles. Det fremgår, at de to
eksisterende varslingspuljer - dels den ordinære varslings-
pulje og den supplerende varslingspulje - skal slås sammen.
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet be-
skæftigelsesindsats, herunder at lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats skal have en mere logisk opbygning, foreslås
26
det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at hjemlen til de lovbundne puljer flyt-
tes fra organiseringsloven til lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, således at puljen og reglerne om, hvilke indsatser
personer omfattet af større afskedigelser kan få i forbindelse
med afskedigelsen både i opsigelsesperioden og efter opsi-
gelsesperioden, står samme sted.
Det foreslås, at det i overensstemmelse med de gældende
regler fortsat vil være det regionale arbejdsmarkedsråd, der
iværksætter og yder tilskud til initiativer inden for en statslig
ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse
med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser
af stor betydning for et lokalområde, jf. kapitel 25 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at denne opgave vil fremgå af samme
bestemmelser, som oplister det regionale arbejdsmarkeds-
råds andre opgaver.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15.
2.2.3. Ophævelse af henvisning til regel om samboende
2.2.3.1. Gældende ret
Af den gældende § 54, stk. 1, i organiseringsloven frem-
går det, at kommunen kan kræve oplysninger om den, der
ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om ak-
tiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om sygedagpenge eller integrationsloven, og dennes ægte-
fælle eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i
nærmere nævnte tilfælde.
2.2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontant-
hjælpssystemet blev med lov nr. 1522 af 27. december 2014
ophævet med virkning fra den 1. januar 2016.
Det er en fejl, at henvisningen til samlevende i § 2 b i lov
om aktiv socialpolitik ikke er blevet ophævet i forbindelse
med, at man ophævede den gensidige forsørgelsespligt for
samlevende.
Henvisningen er en nullitet, idet den henviser til en para-
graf, som er ophævet pr. 1. januar 2016.
Det foreslås således af ordenshensyn at konsekvensændre,
således at der ikke henvises til samboende.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 24.
2.2.4. Ændringer af beskæftigelsesrådet og de regionale
arbejdsmarkedsråd
2.2.4.1. Gældende ret
Den gældende § 24, stk. 2, i organiseringsloven medfører,
at Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 26 medlem-
mer, heraf 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsor-
ganisationen i Danmark, 4 fra KL og 1 fra henholdsvis,
FTF, AC, Lederne, Danske Handicaporganisationer og Dan-
ske Regioner. På tilsvarende måde fremgår det af gældende
§ 28, stk. 2, at der til de regionale arbejdsmarkedsråd udpe-
ges 6 medlemmer fra Dansk Arbejdsgiverforening, 5 fra
Landsorganisationen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademi-
kerne, 1 fra Lederne, 5 fra kommunerne beliggende i regio-
nen i forening, 1 fra Danske Handicaporganisationer og 1
fra regionsrådet.
Det fremgår af bestemmelsen i § 24, stk. 5, at Beskæfti-
gelsesrådet tilforordnes 3 repræsentanter for Beskæftigelses-
ministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræ-
sentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale forhold og 1 repræsentant for Undervisningsministe-
riet.
Det fremgår af bestemmelsen i § 25, stk. 2, at Beskæfti-
gelsesrådet hvert år skal afgive en beskæftigelsespolitisk re-
degørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på
resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
2.2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den 1. januar 2019 fusionerede Landsorganisationen i
Danmark og FTF og danne Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion
Det foreslås, at Landsorganisationen i Danmarks ret til at
indstille 8 medlemmer til Beskæftigelsesrådet og FTF’s ret
til at indstille 1 medlem til Beskæftigelsesrådet overtages af
Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det betyder, at Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation får ret til at indstille 9 med-
lemmer til Beskæftigelsesrådet. Tilsvarende foreslås i for-
hold til de regionale arbejdsmarkedsråd, således at der som
følge af sammenlægningen af LO og FTF i stedet for 5 med-
lemmer fra LO og 1 fra FTF udpeges 6 fra Fagbevægelsens
Hovedorganisation til de regionale arbejdsmarkedsråd.
Som følge af, at Beskæftigelsesrådet drøfter spørgsmål
vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på ar-
bejdsmarkedet, foreslår Beskæftigelsesministeriet og rådet,
at det vil være mere formålstjeneligt, at rådet tilforordnes 1
repræsentant for Udlændinge- og Integrationsministeriet i
stedet for en tilforordnet fra Børne- og Socialministeriet.
Som følge af, at der vil ske en opfølgning med bench-
mark-rapporter, der løbende giver indsigt i kommunernes re-
sultater og indsatser på beskæftigelsesområdet, vurderer Be-
skæftigelsesministeriet og Beskæftigelsesrådet, at det ikke
er formålstjenligt og nødvendigt, at der anvendes ressourcer
på, at rådet afgiver en særskilt årlig beskæftigelsespolitisk
redegørelse. Det foreslås derfor, at bestemmelsen om, at Be-
skæftigelsesrådet skal udarbejde en årlig beskæftigelsespoli-
tisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fo-
kus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen, ud-
går.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 11.
27
2.2.5. Styrket monitorering og skærpet tilsyn
2.2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende § 21 i organiseringsloven, at
Beskæftigelsesministeriet overvåger og analyserer udviklin-
gen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på be-
skæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
Det er desuden fastsat i lovens § 38, at beskæftigelsesmi-
nisteren etablerer Jobindsats.dk som et landsdækkende it-sy-
stem til at måle resultater og effekter og til at opgøre, om
lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.
Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus sam-
men med andre data af betydning for arbejdsmarkedsover-
vågning samt styring af og opfølgning på beskæftigelsesind-
satsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Loven indeholder ikke regler om, hvordan Beskæftigel-
sesministeriet skal følge op på de enkelte jobcentres beskæf-
tigelsesindsats.
2.2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2.5.2.1. Styrket monitorering af beskæftigelsesindsatsen
Det foreslås at styrke den faglige monitorering og over-
vågning af beskæftigelsesindsatsen ved, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering udstiller en række resultatmå-
linger og indsatsmålinger.
Resultatmålingerne skal give indblik i opnåede resultater
under hensyntagen til den enkelte kommunes rammevilkår.
Indsatsmålingerne skal omfatte såvel den lovpligtige tidli-
ge indsats i de første 6 måneder af ledighedsperioden som
den ikke-lovbestemte indsats efter de første 6 måneder. Mål-
ingerne skal synliggøre, hvor mange borgere der er hensat til
passivitet.
Alle målinger skal være tilgængelige på Jobindsats.dk, og
målingerne skal kunne trækkes i et samlet overblik på Job-
indsats.dk og umiddelbart kunne indgå i en mobilapplikati-
on, der udvikles som led i præsentationen af kommunernes
resultater. Derved gøres det lettere at sammenligne resultater
og indsatser på tværs af alle kommuner.
2.2.5.2.2. Skærpet tilsyn
Kommuner, der ikke lever op til de fastsatte resultatmål
og mål for beskæftigelsesindsatsen (fokusmål), underlægges
et skærpet tilsyn og kan i sidste ende sættes under admini-
stration med faste krav til indsatsen.
Målgruppen for det skærpede tilsyn er kommuner, der har
flere borgere på offentlig forsørgelse end forventet under
hensyn til kommunens rammevilkår og som samtidig ikke
lever op til de fastsatte fokusmål.
Det skærpede tilsyn indebærer, at beskæftigelsesministe-
ren beder kommunen om en redegørelse for situationen og
en genopretningsplan for, hvordan og hvornår kommunen
vil sikre, at borgerne får en indsats i overensstemmelse med
lovgivningens intentioner.
Samtidig skal kommunen – i forbindelse med udarbejdel-
se af redegørelsen til beskæftigelsesministeren – få foretaget
en uvildig gennemgang af sagerne på de relevante områder.
Gennemgangen skal bruges til at vurdere omfanget af og år-
sagerne til kommunens udfordringer på området. Udgifterne
til sagsgennemgangen afholdes af kommunen.
Kommuner, der ikke på tilfredsstillende vis genopretter
den aktive indsats, og som fortsat ikke lever op til de fastsat-
te fokusmål, sættes under administration. Det indebærer, at
kommunen skal leve op til minimumskrav til indsatsen fast-
sat i bekendtgørelse.
Kommunen mister dermed den frihed, som kommunerne
har fået med forenklingen af beskæftigelsesindsatsen til
fleksibelt at tilrettelægge indsatsen for borgere med mere
end 6 måneder på offentlig forsørgelse.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte de nærmere regler om udpegningen af kommuner
til skærpet tilsyn, målinger af resultatkrav og indsats, og
gennemførelsen af det skærpede tilsyn.
2.2.6. Tilsynsrådets opgaver og sammensætning
2.2.6.1. Gældende ret
Efter § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
afgiver direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering to gange om året rapport om sin tilsynsvirksom-
hed til Tilsynsrådet, jf. lovens § 92 a.
Tilsynsvirksomheden, der henvises til i § 88, stk. 7, er til-
synet med de anerkendte arbejdsløshedskasser, som direktø-
ren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører
efter § 88, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til-
synet omfatter kassernes administration, udbetalingstilrette-
læggelse, egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision
samt kassernes medlemmer. Det fremgår endvidere af lo-
vens § 88, stk. 2, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering fører et særligt tilsyn med arbejdsløs-
hedskassernes administration af reglerne om rådighed og
selvforskyldt ledighed i lovens §§ 62, 63 og 63 a.
Tilsynsrådet er etableret med hjemmel i § 92 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvoraf fremgår, at rådet er
rådgivende for ministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed. Til-
synsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekrutterings rapporter, jf. lovens § 88, stk. 7, og
følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
Efter § 92 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
er Tilsynsrådet endvidere det centrale tilsynsorgan i forhold
til arbejdsløshedskassernes kontrolindsats og skal på bag-
grund af afrapporteringer fra kasserne rådgive Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes
kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge kra-
vene til kassernes kontroller fremadrettet.
28
Tilsynsrådet er derudover med hjemmel i § 13 e i lov om
aktiv socialpolitik rådgivende for beskæftigelsesministeren i
spørgsmål om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutter-
ings tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger efter §
13 d i lov om aktiv socialpolitik.
Tilsynsrådet har 8 medlemmer, jf. § 92 a, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren ud-
peger rådets formand og 1 medlem. Desuden udpeger be-
skæftigelsesministeren 1 medlem efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra Kom-
munernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling
fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og
Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedor-
ganisation, 1 medlem efter indstilling fra Danske A-kasser
og 1 medlem efter indstilling fra told- og skatteforvaltnin-
gen.
Derudover tilforordnes rådet i henhold til lovens § 92 a,
stk. 4, 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræ-
sentant for Finansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede har in-
gen stemmeret.
2.2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2.6.2.1. Tilsynsrådets opgaver
Tilsynsrådet har, siden det blev oprettet i 1996, været råd-
givende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrøren-
de ministeriets tilsynsvirksomhed i forhold til arbejdsløs-
hedskasserne. Rådet behandler tilsynsrapporter og følger
den øvrige tilsynsvirksomhed. Rådet har dermed en meget
lang erfaring med tilsynet med arbejdsløshedskasserne.
Desuden har Tilsynsrådet siden 1. juli 2004 rådgivet be-
skæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende tilsynet med
kommunernes rådighedsvurderinger, hvor det kommunale
rådighedstilsyn blev indført. Det er fastsat i § 13 e i lov om
aktiv socialpolitik
Med ændringen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i
lov nr. 624 af 8. juni 2016 blev Tilsynsrådets kompetence
udvidet, således at rådet også er det centrale tilsynsorgan i
forhold til arbejdsløshedskassernes kontrolindsats. Rådet
skal på baggrund af afrapporteringerne fra arbejdsløsheds-
kasserne rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring om kvaliteten af arbejdsløshedskassernes kontrolind-
sats, og kan medvirke til at fastlægge kravene til arbejdsløs-
hedskassernes kontroller fremadrettet. Ændringen var en na-
turlig følge af, at lovgivningen på området som følge af
Dagpengekommissionens anbefalinger blev langt mere ba-
seret på ensartet digital sagsbehandling i arbejdsløshedskas-
serne og arbejdsløshedskassernes indberetning af data, her-
under tællerdata, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering.
I forhold til arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæfti-
gelsesindsatsen har fokus i styrelsens afrapporteringer til
Tilsynsrådet været arbejdsløshedskassernes rådighedsadmi-
nistration, mens andre områder af arbejdsløshedskassernes
deltagelse i beskæftigelsesindsatsen har ligget uden for Til-
synsrådets kompetence efter lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v.
I takt med udviklingen af tilsyns- og kontrolstrategierne
på beskæftigelsesområdet har Tilsynsrådet de seneste år i
stigende grad haft interesse for andre områder af den samle-
de tilsynsvirksomhed, som Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering udfører.
I dag rækker Beskæftigelsesministeriets sigtelinjer og
strategier for kontrol- og tilsynsindsatsen langt videre end
arbejdsløshedskasseområdet. Beskæftigelsesministeriets til-
synsindsats følger op på og overvåger aktører, det vil sige
arbejdsløshedskasserne, kommunerne, Udbetaling Danmark,
3. partsaktører (andre aktører og virksomheder med flere,
der medvirker i beskæftigelsesindsatsen) og private tilskuds-
modtagere.
Tilsynet har fokus på både forvaltning af tilskud til be-
skæftigelsesindsatsen og forvaltning af forsørgelsesydelser
til brugere, der er på overførselsindkomst.
Tilsynet baseres på monitorering af områder efter risiko,
væsentlighed og kompleksitet, hvor der i særlig grad er risi-
ko for snyd og fejladministration. Monitoreringen baseres på
real-time data, registerbaserede dataudtræk og dermed bliver
det muligt at overvåge hele populationer og ikke blot foreta-
ge få manuelle stikprøver.
Desuden er udbetalingssystemerne blevet tilpasset e-ind-
komstregistermodellen, der reducerer kontrolbehovet yderli-
gere. Blandt de seneste moderniseringsinitiativer kan fx
nævnes:
– Det moderniserede rådighedstilsyn med ledige forsikre-
des og kontanthjælpsmodtageres jobsøgning.
– Etablering af den Fælles Dataenhed i Udbetaling Dan-
mark.
– Brug af e-indkomstregistermodellen i udbetaling af
overførselsindkomster.
– Gennemførelse af kulegravninger (fokusrevisioner) af
kommunale forvaltningsområder.
– Forberedelsen af ny kommunal revisionsmodel.
– Udmøntning af et fagligt monitorerings- og skærpet til-
synsværktøj i overvågningen af den kommunale beskæf-
tigelsesindsats.
– Nye kontrolinitiativer i den fællesoffentlige digitalise-
ringsstrategi.
Denne modernisering af Beskæftigelsesministeriets til-
syns- og kontrolstrategier tilsiger naturligt også at opdatere
og modernisere Tilsynsrådets opgaver til at medvirke i im-
plementeringen af en moderne digitaliseret kontrol og til-
synsindsats og ikke blot videreføre Tilsynsrådets virke på et
mindre område af tilsynsindsatsen baseret på forældede til-
synsmetoder.
Med ændringerne som følge af Aftale om en forenklet be-
skæftigelsesindsats vil området for Tilsynsrådets interesse-
29
område blive udvidet yderligere. Ved gennemførelsen af
ændringerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats får ar-
bejdsløshedskasserne i en forsøgsordning mere ansvar for
kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden
og de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Der indføres
desuden en ordning med skærpet tilsyn med kommunernes
beskæftigelsesindsats. Det vil være naturligt at udvide Til-
synsrådets ret til indseende med og mulighed for at rådgive
ministeren på disse områder.
Med den udvikling, der har været i forhold til Tilsynsrå-
dets virkefelt sammenholdt med de nye interesseområder i
forbindelse med Aftale om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, er det efter Beskæftigelsesministeriets vurdering natur-
ligt og hensigtsmæssigt at styrke den samlede rådgivning af
beskæftigelsesministeren om tilsynsspørgsmål, således at
Tilsynsrådets kompetence udvides til at omfatte alle aspek-
ter af tilsyn, som udføres af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
Rådet vil således kunne rådgive ministeren eksplicit i for-
hold til tilsynsvinklen på alle de områder, hvor styrelsen ud-
øver tilsyn. Det vil gælde såvel de lovbestemte tilsynsord-
ninger som styrelsens ulovbestemte tilsynsaktiviteter og der-
ved give Tilsynsrådet indsigt i, hvorledes beskæftigelseslov-
givningen administreres, tilskud til indsatser, ydelser og ak-
tører forvaltes, om lovgivningen generelt overholdes, og om
den fortsat er hensigtsmæssig.
Det foreslås, at reglerne om Tilsynsrådets formål, sam-
mensætning og opgaver som konsekvens af det udvidede
virkefelt for rådet flyttes fra lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. til organiseringsloven.
Videre foreslås det, at det med hensyn til Tilsynsrådets
opgaver fastsættes, at Tilsynsrådet, ud over de opgaver rådet
allerede har, får indsigt i og rådgiver ministeren om arbejds-
løshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revi-
sionen og fokusrevision af kommunerne, det skærpede tilsyn
med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige
tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og
styrelsens puljeforvaltning, og nye udviklingsinitiativer på
tilsynsområdet.
De foreslåede regler om Tilsynsrådet fremgår af forslaget
til nyt kapitel 4 a i organiseringsloven, jf. lovforslagets § 1,
nr. 12.
Desuden foreslås det præciseret i § 92 a i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., at Tilsynsrådet, der er nedsat efter
organiseringsloven, er rådgivende for beskæftigelsesmini-
steren og direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om
arbejdsløshedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes del-
tagelse i beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige til-
syn. Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 17.
2.2.6.2.2. Tilsynsrådets sammensætning
Efter de gældende regler i § 92 a, stk. 3, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. udpeges 1 medlem af Tilsynsrådet ef-
ter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark og 1 med-
lem udpeges efter indstilling fra Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisa-
tion og Ledernes Hovedorganisation.
Med virkning fra 1. januar 2019 er Landsorganisationen i
Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-
råd blevet sammenlagt til Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on, og som følge heraf foreslås Tilsynsrådets sammensæt-
ning ændret, således at 1 medlem udpeges efter indstilling af
Fagbevægelsens Hovedorganisation, og 1 medlem udpeges
af Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne og
Lederne efter fælles indstilling. Det samlede antal medlem-
mer i Tilsynsrådet er dermed fortsat 8 medlemmer.
Reglerne om Tilsynsrådets sammensætning foreslås i øv-
rigt videreført uændret i en ny § 26 b i organiseringsloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
2.3. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.3.1. Registreringskrav til ledige lempes
2.3.1.1. Gældende ret
Efter gældende lovs § 11, stk. 2 og 3, skal ledige medlem-
mer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dag-
penge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1., 2.
og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den
første ledighedsdag. Jobparate ansøgere eller modtagere af
kontanthjælps- og integrationsydelse skal tilmeldes ved førs-
te henvendelse til kommunen om hjælp, og åbenlyst uddan-
nelsesparate skal tilmeldes senest efter 1 uge fra første hen-
vendelse til kommunen om hjælp, og kommunen skal sørge
for, at de tilmeldes.
De ledige skal mindst hver 7. dag tjekke deres jobforslag
på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende.
Kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobfor-
slag på Jobnet, blev indført som led i udmøntningen af Afta-
len om fremtidens velstand og velfærd fra juni 2006, med
henblik på at øge den enkelte lediges fokus på jobsøgning.
Efterfølgende er der indført krav om, at ledige skal doku-
mentere deres aktive jobsøgning i deres joblog.
Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats (nr. 977 af 28. juni 2018) fastsat nær-
mere regler om tilmelding som arbejdssøgende, herunder
kravet om at tjekke jobforslag mindst hver 7. dag og om af-
melding.
Der er bl.a. fastsat regler om, at en person, der ikke tjek-
ker sine jobforslag mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som
arbejdssøgende. Personen får dog en skriftlig påmindelse
med en ny frist på 7 dage til at tjekke jobforslag fra jobcen-
teret den første og anden gang inden for 12 måneder, hvor
personen ikke tjekker sine jobforslag. Hvis personen ikke
tjekker sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes per-
sonen umiddelbart efter fristens udløb. Hvis personen 3 gan-
ge inden for 12 måneder undlader at tjekke sine jobforslag
på Jobnet, afmeldes personen uden påmindelse og frist.
30
Konsekvenserne af manglende tilmelding for dagpenge-
modtagere og for de kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og
integrationsydelsesmodtagere, som skal stå tilmeldt, fremgår
af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
aktiv socialpolitik. Efter disse regler er det en betingelse for
den enkeltes ydelse, at personen står tilmeldt. En person, der
afmeldes, mister retten til ydelse frem til personen igen er
tilmeldt.
2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås i overensstemmelse med Aftalen om en for-
enklet beskæftigelsesindsats, at kravet om, at ledige, der er
tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, mindst hver 7. dag
skal tjekke deres jobforslag på Jobnet, afskaffes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at de øvrige digita-
le pligter og rådighedskrav opretholdes. Det gælder bl.a.
kravene om, at de ledige løbende skal dokumentere deres
jobsøgning i jobloggen, og at dagpengemodtagere har pligt
til selvbooking af samtaler samt forslaget om at bl.a. jobpa-
rate kontanthjælpsmodtagere fremover får pligt til selvboo-
king af samtaler.
For en nærmere beskrivelse af reglerne om joblog og selv-
booking henvises til punkt 2.5.2.2. og 2.7. i de almindelige
bemærkninger til det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med forslaget sker der en væsentlig forenkling og afbu-
reaukratisering af reglerne og en afskaffelse af et unødven-
digt registreringskrav over for ledige. Forslaget udgør des-
uden en administrativ lettelse for jobcentre/arbejdsløsheds-
kasser, som fremover ikke skal partshøre og træffe afgørel-
ser om manglende ret til ydelse i få dage, fordi en ledig har
glemt at tjekke sine jobforslag og dermed er blevet afmeldt.
Det foreslås, at ophævelsen af reglerne og dermed afskaf-
felsen af kravet skal træde i kraft den 7. december 2019, da
den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, vil blive
idriftsat fra dette tidspunkt. Der vil herefter ikke være krav
om eller mulighed for at tjekke jobforslag på Jobnet, og der
vil heller ikke kunne ske afmelding som følge af manglende
tjek af jobforslag.
2.4. Lov om aktiv socialpolitik
2.4.1. Flytning af målgruppen for nyuddannede i erhverv fra
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v.
2.4.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og i kapitel 12 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats kan personer med handicap, som
har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varig-
hed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse,
og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter ud-
dannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden
for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, få
tilbud om ansættelse med løntilskud.
Tilbuddet skal gives med henblik på oplæring og genop-
træning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer og
med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En nyud-
dannet person med handicap, der modtager kontanthjælp el-
ler integrationsydelse vil samtidig være i målgruppen for
kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere
efter gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.4.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at aftalepartierne er enige om, at der skal udarbejdes en
helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Det
foreslås som led i gennemskrivningen af loven, at målgrup-
pen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., som har gen-
nemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der
kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som
ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannel-
sens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det
arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, vil skulle
flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. i nærværende lovforslag, at
tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handi-
cap fremover vil skulle gives efter kapitel 5 i den nævnte
lov, og at tilbuddet vil skulle følge reglerne i forslaget til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at der i de regler i lov om aktiv social-
politik, der henviser til tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, vil skulle tilføjes en henvisning til tilbud om
ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse
med løntilskud for personer med handicap hverken tilsigtet
ændringer i forhold til reglerne om rådighed og sanktioner
m.v. i lov om aktiv socialpolitik eller i forhold til, hvornår
denne målgruppe tillige vil være omfattet af en af de øvrige
målgrupper i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1, og § 6, nr.
9.
2.4.2. Registreringskrav til ledige lempes
2.4.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv social-
politik, skal en person, der modtager uddannelseshjælp eller
integrationsydelse som åbenlyst uddannelsesparat eller inte-
grationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, løbende
tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at den
31
pågældende er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat
herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. eller in-
tegrationsloven, medmindre personen efter integrationslo-
ven er undtaget fra løbende at tjekke sine jobforslag.
Personen skal således mindst hver 7. dag tjekke sine job-
forslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er ak-
tivt arbejdssøgende.
En person, som ikke tjekker sine jobforslag på Jobnet
mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende. Dog
får personen en skriftlig påmindelse med en ny frist på 7
dage til at tjekke sine jobforslag fra jobcenteret første og an-
den gang inden for 12 måneder, hvor personen ikke tjekker
sine jobforslag. Hvis personen ikke tjekker sine jobforslag
inden for den nye frist, afmeldes personen umiddelbart efter
fristens udløb. Hvis personen tredje gang inden for 12 måne-
der ikke tjekker sine jobforslag på Jobnet, afmeldes perso-
nen uden påmindelse og frist.
Personen kan ikke modtage integrationsydelse, uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp, jf. den gældende § 38, stk. 2, i
lov om aktiv socialpolitik, i den periode, hvor personen ikke
er tilmeldt som arbejdssøgende, dvs. fra personen skulle ha-
ve tjekket sine jobforslag og dermed bekræftet, at pågælden-
de er aktivt arbejdssøgende og frem til pågældende igen bli-
ver tilmeldt som arbejdssøgende, medmindre den manglen-
de bekræftelse ikke skyldes personens forhold.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt
2.3.1.
2.4.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet be-
skæftigelsesindsats, at der ikke skal stilles unødvendige krav
til ledige.
Derfor foreslås det, at kravet om, at ledige mindst hver 7.
dag skal tjekke jobforslag på Jobnet, afskaffes, da lediges
jobsøgning i forvejen vil skulle dokumenteres gennem Job-
log.
Forslaget om at afskaffe kravet om at tjekke jobforslag vil
skulle ses i sammenhæng med, at de øvrige digitale pligter
og rådighedskrav vil blive opretholdt. Det gælder bl.a. kra-
vene om, at de ledige løbende vil skulle dokumentere deres
jobsøgning i jobloggen og forslaget om, at alle ydelsesmod-
tagere efter lov om aktiv socialpolitik fremover vil få pligt
til selvbooking af samtaler. Der henvises til bemærkninger-
ne til punkt 2.4.4. om obligatorisk selvbooking af samtaler
til flere målgrupper.
Som konsekvens af forslaget om at afskaffe kravet om at
tjekke jobforslag foreslås det at ophæve bestemmelsen i lov
om aktiv socialpolitik om, at en arbejdssøgende løbende vil
skulle tjekke sine jobforslag på Jobnet.
Som yderligere konsekvens heraf foreslås det samtidig at
ophæve reglen om, at en person ikke vil kunne modtage in-
tegrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i den
periode, hvor personen er afmeldt som jobsøgende, dvs. fra
den dag, hvor personen ville skulle tjekke sine jobforslag og
dermed bekræfte, at pågældende var jobsøgende, og frem til
dagen før personen igen bliver tilmeldt som jobsøgende.
Det foreslås, at ophævelsen af reglerne skal træde i kraft
den 7. december 2019, da den digitale løsning, som under-
støtter afskaffelsen, vil blive idriftsat fra dette tidspunkt. Der
vil herefter ikke være krav om eller mulighed for at tjekke
jobforslag på Jobnet, og der vil heller ikke kunne ske afmel-
ding som følge af manglende tjek af jobforslag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt
2.3.1.2. og bemærkningerne til § 2, nr. 8 og 45.
2.4.3. Målgruppe for cv-oplysninger
2.4.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 13 a, stk. 2, i lov om aktiv so-
cialpolitik, skal en jobparat integrationsydelsesmodtager el-
ler kontanthjælpsmodtager hurtigst muligt efter tilmelding
som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en be-
skrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifi-
kationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bi-
stand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der er
fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre
personen efter integrationsloven er undtaget herfra.
Det har været intentionen i gældende regler, jf. § 13 a, stk.
3, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager in-
tegrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst ud-
dannelsesparat, eller en person, der modtager kontanthjælp
som aktivitetsparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter
første henvendelse til kommunen om hjælp skulle lægge sit
cv ind i Jobnet. Bestemmelsen er dog ikke sat i kraft og op-
hæves med forslaget til § 13.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt
2.6.1. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
2.4.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af Aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at alle ledige fremover vil skulle udarbejde et cv på
Jobnet. Udsatte borgere kan have gavn af et cv på Jobnet,
hvis de for eksempel søger småjobs og virksomhedsrettede
tilbud, ligesom virksomhederne vil få lettere ved selv at re-
kruttere disse personer.
Det foreslås at videreføre de gældende regler om, at job-
parate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate ud-
dannelseshjælpsmodtagere samt fleksjobvisiterede, som
modtager ledighedsydelse, vil skulle registrere cv-oplysnin-
ger på Jobnet.
Det foreslås endvidere videreført, at cv-oplysningerne vil
skulle indlægges hurtigst muligt for følgende målgrupper,
og at det seneste tidspunkt er:
32
– 3 uger efter tilmelding som jobsøgende for jobparate
kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet,
– 3 uger efter første henvendelse om hjælp for åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og
– 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for en fleksjob-
visiteret.
Når en person, som vil være omfattet af pligten til at regi-
strere cv-oplysninger på Jobnet, ikke overholder fristen her-
for, vil der blive foretaget fradrag i personens ydelse for de
dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret, med-
mindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke
skyldes personens forhold. Disse regler vil ikke blive ændret
med forslaget.
Det foreslås på baggrund af aftalen, at aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet, uddannelsesparate uddan-
nelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er
åbenlyst uddannelsesparate, aktivitetsparate uddannelses-
hjælps- eller integrationsydelsesmodtagere uden for integra-
tionsprogrammet, personer i ressourceforløb og revaliden-
der, vil skulle registrere cv-oplysninger. Tilsvarende foreslås
for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaring, som
ikke er i et ansættelsesforhold.
For de udsatte grupper vil cv-oplysningerne skulle under-
støtte jobcenterets dialog med personen om opnåelsen af
småjob og kortere virksomhedsrettede forløb. Der vil derfor
ikke blive fastsat regler om, at manglende registrering af cv-
oplysninger vil skulle medføre sanktionering for de mest ud-
satte grupper.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 28, 44, 79, 82
og 83 og til de almindelige bemærkninger i punkt 2.6.2. i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
2.4.4. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere
målgrupper
2.4.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, har en åbenlyst uddannelsesparat inte-
grationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en
jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager
mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler.
Hvis en person har valgt selv at booke en jobsamtale, side-
stilles personens booking af jobsamtale med en indkaldelse
til en jobsamtale fra jobcenteret, jf. § 37, stk. 3, i lov om ak-
tiv socialpolitik.
Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en job-
samtale, som personen selv har booket, foretager kommunen
fradrag i personens integrationsydelse, uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp for de dage, der går, fra personen skulle
være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret
er genoprettet, jf. § 37, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamta-
len skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter
kommunen samme dag.
Efter gældende regler er det ikke obligatorisk, at en jobpa-
rat integrationsydelsesmodtager eller kontanthjælpsmodtag-
er eller en åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælps-
modtager selv digitalt via Jobnet skal booke jobsamtaler.
Der er ikke efter gældende regler mulighed for, at perso-
ner, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp som aktivitetsparate, uddannelseshjælp som
uddannelsesparat, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb
eller jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse selv kan boo-
ke samtaler med den konsekvens, at udeblivelse fra samta-
lerne kan sanktioneres. Personer omfattet af disse målgrup-
per har således ikke pligt til selv at booke samtaler digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt
2.7.1. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
2.4.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet be-
skæftigelsesindsats, at selvbooking vil blive obligatorisk for
jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelses-
modtagere uden for selvforsørgelses- og hjemrejseprogram-
met eller introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtage-
re, samt sygemeldte i jobafklaringsforløb. Reglerne gælder
allerede på dagpengeområdet.
På denne baggrund foreslås det, at jobparate integrationsy-
delsesmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst ud-
dannelsesparate integrationsydelses- og uddannelseshjælps-
modtagere samt personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse i jobafklaringsforløb vil få pligt til selv digitalt at
booke jobsamtaler.
Det foreslås endvidere, at personer, der modtager integra-
tionsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate,
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som
aktivitetsparate, ressourceforløbsydelse under ressourcefor-
løb eller ledighedsydelse også vil få pligt til selv digitalt at
booke jobsamtaler.
Det foreslås endvidere, at hvis personen ikke booker en
jobsamtale inden for en fastsat frist, vil det få betydning for
personens ydelse.
Det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret efter regler
fastsat i bekendtgørelse efter anmodning, vil kunne fritage
en person fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcen-
teret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt
for personen selv at booke samtaler på grund af meget ringe
it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer bestående i man-
glende beherskelse af dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv
eller psykisk funktionsnedsættelse.
Pligt til selvbooking foreslås indført for alle personer, der
modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik for at give
33
øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i
kontaktforløbet og dermed give personer i målgrupperne et
større ansvar for egen indsats, som i sidste ende vil skulle
styrke mulighederne for at komme i arbejde. Hensigten er,
at den enkelte vil skulle tage ansvar for eget forløb.
Da det vil blive obligatorisk for alle ydelsesmodtagere
selv at booke jobsamtaler digitalt, forslås det samtidig, at en
person vil skulle have en sanktion, hvis pågældende ikke har
booket samtalen inden for fristen fastsat af jobcenteret. Det-
te vil dog ikke gælde for personer, der er i revalidering.
Det foreslås således, at kommunen for en person, som
uden rimelig grund ikke selv digitalt booker en jobsamtale
inden for fristen, vil skulle foretage fradrag i hjælpen med
en dagssats for de dage, der går, fra personen senest skulle
have booket jobsamtalen digitalt og frem til, at personen
booker en jobsamtale digitalt eller genopretter kontakten til
jobcenteret.
Det foreslås endvidere, at der vil skulle foretages fradrag i
hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været
booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter
fristen.
Herudover foreslås det, at der indsættes en bestemmelse
om, at hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en
jobsamtale, som personen i jobafklaringsforløbet selv har
booket digitalt, vil kommunen skulle foretage fradrag i ydel-
sen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til
samtalen og frem til kontakten til jobcenteret er genoprettet.
Det foreslås, at der vil skulle foretages fradrag i ydelsen for
den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om
personen kontakter jobcenteret samme dag. Dette vil også
skulle gælde for personer, som modtager ydelser efter lov
om aktiv socialpolitik.
Dette svarer til de gældende regler for jobparate kontant-
hjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannel-
seshjælpsmodtagere, som selv har fået mulighed for at boo-
ke jobsamtaler digitalt på Jobnet.
Det har hidtil fremgået af loven, at selvbooking kunne el-
ler skulle ske via Jobnet. Det foreslås, at det fremover vil
komme til at fremgå, at selvbooking vil skulle ske digitalt.
Forslaget er begrundet i, at det er uhensigtsmæssigt, at der i
selve loven er fastsat regler om, at selvbooking vil skulle
ske fx via Jobnet, da dette vil kunne fastlåse en arbejdsde-
ling mellem digitale løsninger og aktørerne, der med tiden
måtte vise sig ikke at være hensigtsmæssig.
Der vil i medfør af den foreslåede § 186 i forslaget til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats kunne fastsættes regler
om, at selvbooking af samtaler i jobcenteret skal ske via
Jobnet.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 15, 16, 17, 19,
42, 43, 55, 60, 77 og 84, samt til de almindelige bemærknin-
ger i punkt 2.7.2. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.4.5. Jobsamtaler som led i det individuelle kontaktforløb
2.4.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal per-
soner, der modtager ydelser efter loven deltage i samtaler i
det individuelle kontaktforløb, herunder individuelle samta-
ler, jobsamtaler og samtaler som led i sygeopfølgning m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 2.7.
i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
2.4.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det følger af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at det vil komplicere reglerne,
at samtalerne i kontaktforløbet vil få forskellige betegnelser
afhængig af målgruppe.
Det foreslås derfor, at alle samtaler i det individuelle kon-
taktforløb fremover vil skulle betegnes "jobsamtaler" uanset,
hvilken målgruppe der er tale om. Betegnelsen "jobsamta-
ler" signalerer, at loven har en beskæftigelsesrettet indsats,
som det overordnede mål, også selv om vejen kan gå gen-
nem uddannelse.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre betegnelserne
i lov om aktiv socialpolitik således, at alle samtaler i det in-
dividuelle kontaktforløb fremover vil skulle benævnes "job-
samtaler". Konsekvensændringen medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
2.4.6. Revalidering
2.4.6.1. Gældende ret
De gældende regler om revalidering og de forsørgelses-
ydelser og særlig støtte, der kan ydes under revalidering,
fremgår af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Det fremgår af de gældende regler i kapitel 6 i lov om ak-
tiv socialpolitik, at revalidering er erhvervsrettede aktiviteter
og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med
begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er be-
rettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på
arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for
at forsørge sig selv og sin familie forbedres, jf. den gælden-
de § 46. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes
en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører,
før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalide-
ring. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afkla-
rende sigte for revalidenden. Revalidenden bevarer sit hidti-
dige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen, jf. den
gældende § 47, stk. 5.
Efter den gældende § 46, stk. 2, giver kommunen tilbud
om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne
eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende
kan klare sig selv. Rehabiliteringsplanens forberedende del,
jf. den gældende § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæfti-
34
gelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en per-
sons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal
tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ik-
ke forelægges for rehabiliteringsteamet.
Det fremgår videre af den gældende § 46, stk. 3, at en re-
validend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
Efter den gældende § 47 skal kommunen tilrettelægge re-
valideringen i samarbejde med revalidenden således, at til-
buddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og
under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Re-
valideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet
for »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan så vidt muligt
rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode be-
skæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksom-
hedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11
eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelæg-
ges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og
virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgen-
de varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virk-
somheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.
En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder,
som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed.
Det fremgår af den gældende § 47, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik at økonomisk hjælp til revalidering kan omfat-
te:
1) Revalideringsydelse, dog med fradrag af eventuelle ar-
bejdsindtægter m.v.
2) Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
3) Særlig støtte til nødvendige merudgifter til bolig.
4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed.
5) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
6) Integrationsydelse, dog med fradrag for eventuelle ar-
bejdsindtægter m.v.
Det fremgår af den gældende § 47, stk. 4, at for revaliden-
der, der modtager integrationsydelse, erstatter denne ydelse
revalideringsydelsen.
Efter den gældende § 47 a kan kommunen overlade til an-
dre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om er-
hvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i for-
revalidering. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommu-
nen. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige
effektive i forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal
personen kunne vælge mellem disse aktører. Beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen
kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, un-
derretning til kommunen, klagefrister m.v.
Efter den gældende § 49 skal kommunen tilrettelægge en
revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan
gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revali-
dendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge,
at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse,
som indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den
normerede uddannelsestid.
Kommunen kan efter den gældende § 56 i loven i forhold
til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden
kan få revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre »Min Plan« el-
ler en helhedsorienteret plan på grund af nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle
forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglen-
de pasningsmulighed af børn eller særlige sociale for-
hold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemfø-
re »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.
Hvis revalidenden har betydelige begrænsninger i arbejds-
evnen, og revalidendens personlige forudsætninger, interes-
ser og evner i udpræget grad taler for en længerevarende vi-
deregående uddannelse, kan kommunen planlægge en reva-
lidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere
end 5 år, jf. den gældende § 49, stk. 2.
Efter den gældende § 50 udarbejder kommunen i samar-
bejde med revalidenden en »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk.
2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helheds-
orienteret plan, jf. § 30 b i samme lov, når det erhvervsmæs-
sige sigte er afklaret for den pågældende. For personer, som
modtager revalideringsydelse, og som har fået en helheds-
orienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, erstattes personens »Min Plan« af en helhedsorien-
teret plan.
Forudsat, at revalideringen sker i overensstemmelse med
en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan,
jf. § 30 b i samme lov, modtager revalidenden efter den
gældende § 51 hjælp i form af
1) revalideringsydelse,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lær-
lingeløn, eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som
sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
For revalidender, der har fået udarbejdet en helhedsorien-
teret plan i stedet for »Min Plan«, er det en betingelse for, at
revalidenden kan modtage hjælp, at beskrivelsen af revali-
dendens mulighed for optagelse på en uddannelse og for en-
delig erhvervsmæssig placering fremgår af den helhedsori-
enterede plan, jf. den gældende § 51, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik.
Hvis den løn, som revalidenden modtager under praktik,
som elev eller lærling, er lavere end revalideringsydelsen,
yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsy-
delsen, jf. den gældende § 51, stk. 3, i loven.
35
Det fremgår videre af den gældende § 51, stk. 4, at en re-
validend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden
lovgivning, ikke samtidig kan få revalideringsydelse.
En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og
som kan klare sig med de normale støtteordninger til dæk-
ning af leveomkostninger, fx fra Statens Uddannelsesstøtte,
kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har be-
tydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde
har særligt begrænsede erhvervsmuligheder, jf. den gælden-
de § 51, stk. 5, i loven.
Efter den gældende § 52 udgør revalideringsydelsen for
personer, der er fyldt 30 år, et månedligt beløb på 18.878 kr.
(2019-niveau). For personer under 30 år udgør revalide-
ringsydelsen et månedligt beløb på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen er under 30 år
og forsørger eget barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn,
3) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
ikke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
ikke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år
og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagno-
sticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedva-
rende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk til-
stand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personligheds-
struktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over
for ikke hjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
ikke bor hos en eller begge forældre og har en doku-
menteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Det fremgår af den gældende § 52, stk. 3, at en person
under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for
et barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne i
lovens § 52, stk. 2, nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der
svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er
bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af
hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Reva-
lideringsydelsen inklusive tillæg kan pr. måned højst udgøre
15.180 kr. (2019-niveau).
Har personer omfattet af den gældende § 52, stk. 2, nr.
2-8, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned,
hvori beslutningen om revalidering er truffet, haft indtægter,
der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. måned (2019-ni-
veau), udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau),
jf. § 52, stk. 4.
Efter den gældende § 52 a opgøres indtægter som summen
af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmar-
kedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregi-
steret, jf. lov om et indkomstregister,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpen-
ge og uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sy-
gedagpenge, dagpenge ved barsel efter lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel, børnepasningsorlovs-
ydelse efter lov om børnepasningsorlov, voksenuddan-
nelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelses-
støtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse, SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik som er indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister, og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om
bord på danske skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister.
Indtægter som nævnt i § 52 a, stk. 1, nr. 1-3, som ikke
fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan
dokumenteres, jf. bestemmelsens stk. 2. Udenlandsk ind-
tægt, som svarer til indtægter, som nævnt i nr. 1-3, kan med-
regnes, når revalidenden kan dokumentere indtægten, jf. §
52 a, stk. 3.
Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige op-
lysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af ind-
komster m.v., jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder
oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og
identiteten af den person, oplysningerne vedrører, jf. § 52 a,
stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den gældende § 52 b om opgørelse af en revalidends
forudgående indtægt indgår indtægter fra selvstændig er-
hvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmar-
kedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.
Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grund-
lag af den eller de årsopgørelser, der dækker perioden i de 6
kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori be-
slutningen om revalidering er truffet. Hvis der ikke forelig-
ger årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der træffes
en foreløbig afgørelse på baggrund af en erklæring på tro og
love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra
selvstændig erhvervsvirksomhed.
Efter den gældende § 52 c sker opgørelse af en revali-
dends indtægter ud fra de oplysninger, der foreligger på det
tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering. En re-
validend har krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig,
at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget
18.878 kr. (2019-niveau), således at revalidenden er beretti-
get til revalideringsydelse på baggrund af indtægten i de 6
kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori be-
slutningen om revalidering er truffet. Har revalidenden haft
indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. må-
ned (2019-niveau), udgør revalideringsydelsen 18.878 kr.
(2019-niveau). Hvis det senere viser sig, at indtægterne for
36
perioden har været mindre end 18.878 kr. i gennemsnit pr.
måned (2019-niveau), skal revalideringsydelsen fremover
nedsættes til den sats, der følger af hovedreglen for revalide-
ringsydelsens størrelse for personer under 30 år.
Efter de gældende §§ 53 og 54 har revalidenden kun ret til
revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger »Min
Plan« eller en helhedsorienteret plan, og revalidenden beva-
rer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revali-
deringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan med hensyn til
mål og indhold.
Efter den gældende § 54 a har en revalidend, jf. § 2, nr. 4,
i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der har
været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form
af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i
samme lov, ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan
modtage den hidtidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for
de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i
øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, mens
ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med ferie-
godtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede fe-
rie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2
uger. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen
har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved
placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige
forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre
det i væsentlig grad modvirker det tilbud, som den pågæl-
dende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter
kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller til-
bud efter kapitel 11 i samme lov. Kan revalidenden og kom-
munen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes,
træffer kommunen afgørelse herom.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den på-
gældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption
efter reglerne i barselloven, jf. den gældende § 55.
Det fremgår af den gældende § 57, at revalidenden ikke
må have andet arbejde, når »Min Plan« eller en helhedsori-
enteret plan gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet
arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Kommunen ned-
sætter efter de gældende regler revalideringsydelsen med
indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger
12.000 kr. pr. år, jf. § 58 i lov om aktiv socialpolitik. Ved
afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter,
anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter den gældende § 59 nedsætter kommunen revalide-
ringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra for-
sikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbeta-
ling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsska-
desikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidli-
gere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diag-
nosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtæg-
ter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med
revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige ar-
bejdsindtægter.
Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om, hvorledes
hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. i be-
kendtgørelse nr. 740 af 29. juni 2006.
Efter den gældende § 63 i lov om aktiv socialpolitik kan
kommunen under revalidering, herunder forrevalidering, og
når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til
dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige ud-
gifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i ka-
pitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen
giver endvidere støtte til nødvendige merudgifter til bolig på
grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når
revalidenden får revalideringsydelse efter reglerne for perso-
ner, der ikke er fyldt 30 år og ikke er forsørger, jf. den gæld-
ende § 64 i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den gældende § 64 a i lov om giver kommunen støt-
te til nødvendige merudgifter til bolig til personer med ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forreva-
lidering efter lovens kapitel 6, og som har modtaget uddan-
nelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg
efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i loven, i sammenlagt 6 måne-
der. Herudover skal følgende betingelser være opfyldt
1) personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-
berettigende uddannelse,
2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge
i arbejde inden for en rimelig periode, og
3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbej-
de.
Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsik-
ring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme.
Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan
højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Tilskuddet
udbetales i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp
og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Tilskuddet udbetales
første gang sammen med hjælpen for første hele kalender-
måned efter, at personen er blevet berettiget til tilskud efter
stk. 1. Tilskuddet bortfalder, hvis forrevalideringen ophører.
Inden kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der
kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Kommunen kan efter den gældende § 65 i loven give en
revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at
etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har
faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive
virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering
skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsør-
ge sig selv og sin familie. Kommunen giver støtten som ren-
tefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under
hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder. Lå-
net sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt. Kommunen
kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere perio-
de, normalt ikke mere end 6 måneder.
37
Kommunen skal efter den gældende § 66 påse, at der fore-
ligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selv-
stændige virksomheds etablering, og kommunen skal i den
periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sag-
en for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er
opfyldt.
Kommunen kan efter gældende regler eftergive et lån,
hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale
det tilbage.
2.4.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som følge af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, at alle tilbud og aktiviteter
fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats med henblik på at gøre loven lettere at læse og forstå.
En flytning af reglerne om tilbud og aktiviteter i form af re-
validering vil bidrage hertil.
Reglerne om visitation til revalidering og de indsatser,
som vil kunne gives i forbindelse med revalideringen, her-
under varighed og selvstændig virksomhed, foreslås derfor
flyttet fra lov om aktiv socialpolitik til et særskilt kapitel i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidigt frem-
satte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en per-
son er visiteret til revalidering, vil fortsat fremgå af lov om
aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover fremgå af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med de øvri-
ge indsatser, mens reglerne om ydelser under revalidering
forbliver i ydelseslovgivningen i form af lov om aktiv so-
cialpolitik.
Forslaget indebærer, at det gældende kapitel 6 om revali-
dering m.v. i lov om aktiv socialpolitik vil blive ophævet, og
at reglerne om ydelser m.v. efter forslagets indhold vil blive
flyttet til et nyt kapitel 6 c i loven. Med nyaffattelsen af reg-
lerne sker der derfor ikke nogen indholdsmæssige ændringer
af reglerne om ydelser m.v. under revalidering.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 50 og 70.
2.4.7. Ret til ophold i udlandet af kortere varighed
2.4.7.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 5 i lov om aktiv socialpolitik,
kan personer, der opholder sig i udlandet, ikke få hjælp efter
denne lov.
Baggrunden for dette er, at det helt grundlæggende gælder
i kontanthjælpssystemet, at ydelsen er bestemt til at opfylde
behov her i landet. Kontanthjælpen betragtes som en for-
sorgsydelse og udgør det underste økonomiske sikkerheds-
net i Danmark for personer, der har været udsat for en social
begivenhed og ikke kan forsørge sig selv eller sin familie.
Det er ligeledes et kriterium, at personen ikke kan få hjælp
til forsørgelsen gennem andre ydelser. Dette betyder, at der
kan stilles krav om ophold i Danmark som betingelse for at
modtage kontanthjælp, og at kontanthjælpen dermed ikke er
omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger, hvorfor den ikke kan medtages til
øvrige EU/EØS-lande.
I forhold til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
og jobafklaringsforløb er det i aftalen om en reform af før-
tidspension og fleksjob af 30. juni 2012 og forliget om en
reform af sygedagpengesystemet af 18. december 2013 fast-
sat, at reglerne for ydelsen så vidt mulig skulle ligne regler-
ne for kontanthjælp.
Ressourceforløbsydelsen er i høj grad en kontanthjælps-
lignende ydelse. Dette afspejles også i, at ydelsen i stort om-
fang følger samme regler som kontanthjælp. På denne bag-
grund er ressourceforløbsydelse ligesom kontanthjælp ka-
rakteriseret som en social fordel efter forordning 492/2011
af 5. april 2011, hvilket betyder, at ydelsen ikke er eksporta-
bel svarende til, hvad der gælder for hjælp i kontanthjælps-
systemet. Ressourceforløbsydelsen er således ikke omfattet
af forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger.
Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, reva-
lideringsydelse og ressourceforløbsydelse under ressource-
forløb eller jobafklaringsforløb udbetales normalt bagud for
en måned af gangen for alle kalenderdage i måneden, og
dermed udbetales ydelsen for alle kalenderdage i en kalen-
deruge, dvs. 7 kalenderdage. Ledighedsydelse, der er en
slags dagpenge for personer visiteret til fleksjob, udbetales
dog for 5 dage om ugen.
Efter de gældende regler er udgangspunktet for de fleste
ydelser derfor, at når en person modtager ydelser for alle
ugens kalenderdage, må personen ikke opholde sig i udlan-
det. Dette gælder dog ikke, hvis kommunen har givet tilla-
delse til, at retten til hjælp bevares under kortvarigt ophold i
udlandet, jf. § 5, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, om mu-
ligheden for ophold i udlandet i særlige tilfælde, eller at per-
sonen holder ferie med ydelse, jf. § 5, stk. 4, i loven. Ud-
gangspunktet gælder hele tiden også i weekender, og uanset
om en person har opfyldt sin rådighedsforpligtigelse på alle
ugens hverdage eller ej.
Efter de gældende regler i § 5, stk. 2, kan kommunen i
særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kort-
varige ophold i udlandet, hvis
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i med-
før af integrationsprogrammet efter integrationsloven
eller revalidering efter denne lov,
2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ik-
ke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,
3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling,
som den pågældende ikke kan få her i landet, eller
4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, fx besøg
hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.
38
Efter de gældende regler er det en betingelse for at bevare
hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren
kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder
at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Dette følger af § 5, stk. 3, i loven.
Efter gældende regler kan modtageren dog opholde sig i
udlandet, mens pågældende har ret til ferie, jf. § 5, stk. 4, i
loven. En modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, re-
valideringsydelse samt ressourceforløbsydelse under res-
sourceforløb eller jobafklaringsforløb har ret til at holde fe-
rie med ydelsen, når de har modtaget ydelsen i 12 sammen-
hængende måneder. En uddannelses- eller kontanthjælps-
modtager eller en revalideringsydelsesmodtager kan holde
ferie i op til 4 uger med ydelse, dog højst 2 uger af gangen.
Personer på ressourceforløbsydelserne kan holde ferie i op
til 5 uger med ydelse. Det er en forudsætning for at holde fe-
rie med uddannelses- eller kontanthjælp eller ressourcefor-
løbsydelse, at personen har indgået aftale med kommunen
om feriens placering. Ved placeringen af ferien skal der tag-
es hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens
afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvir-
ker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt
for personen.
Efter de gældende regler har personer, der er ansat i fleks-
job eller modtager ledighedsydelse, ret til ledighedsydelse
under ferie. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for
følgende dage og perioder:
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et
ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie sva-
rende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efter-
følgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. de-
cember i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages
ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledigheds-
ydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages fe-
rie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydel-
se i de efterfølgende ferieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april
i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie sva-
rende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efter-
følgende ferieår.
Efter de gældende regler skal ferie med ledighedsydelse
afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med
ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb,
bortfalder.
2.4.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og forslagets
indhold
Det kan opleves som uforståeligt, at en person, der i øvrigt
gør, som han/hun skal, og opfylder alle betingelserne for at
modtage en forsørgelsesydelse efter lov om aktiv socialpoli-
tik, ikke kan opholde sig kortvarigt i udlandet, samtidig med
at ydelsen bevares under opholdet.
Med lovændringen vil en person kunne opholde sig kort-
varigt i udlandet i enkeltstående tilfælde og bevare sin ydel-
se under opholdet under forudsætning af, at personen står til
rådighed for tilbud og møder op i tilbud m.v., således at per-
soner på kontanthjælp m.v. i deres fritid på lige fod med an-
dre kan tage et kortvarigt ophold i udlandet i de omkringlig-
gende lande til Danmark.
Med forslaget åbnes der ikke op for længerevarende op-
hold i udlandet, da hjælpen efter lov om aktiv socialpolitik
er bestemt til at opfylde behov for forsørgelse her i landet.
Der vil således ikke være tale om mulighed for lange ophold
og/eller hyppige ophold. Forslaget vil alene give mulighed
for, at modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og
revalideringsydelse vil kunne tage kortvarigt ophold i udlan-
det, dog således at de vil skulle befinde sig i Danmark inden
for hvert døgn. De vil dermed kunne overnatte i udlandet én
gang på en kalendermåned fx i forbindelse med en indkøbs-
eller teatertur til fx Malmø eller en kort tur til Tyskland.
Det foreslås således, at en person, der modtager integrati-
onsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourcefor-
løbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb,
revalideringsydelse eller ledighedsydelse, vil kunne opholde
sig kortvarigt i udlandet, dog således at de vil skulle befinde
sig i Danmark inden for hvert døgn. Det foreslås endvidere,
at personen under opholdet i udlandet vil kunne overnatte i
udlandet, så længe personen har befundet sig i Danmark in-
den for hvert døgn. Det kan fx være, at en person tager til
Tyskland lørdag morgen og kommer tilbage søndag lige før
midnat. I denne situation har personen befundet sig i Dan-
mark inden for hvert døgn, dvs. både lørdag og søndag.
Det foreslås endvidere, at en person højst kan opholde sig
kortvarigt i udlandet én gang pr. kalendermåned, da perso-
nen alene vil kunne have kortvarigt ophold i udlandet i en-
keltstående tilfælde.
Det foreslås videre, at ophold i udlandet af kortere varig-
hed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslut-
ning af en ferieperiode. Baggrunden for dette er, at personer,
som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, ressource-
forløbsydelse eller revalideringsydelse kan holde ferie med
ydelsen, når de har modtaget ydelser i sammenhængende 12
måneder. Personer, der modtager uddannelses- eller kontant-
hjælp eller revalideringsydelse, vil have ret til 4 ugers ferie,
som vil kunne holdes i højst 2 uger ad gangen. Ferien vil og-
så kunne holdes på enkelte dage. Personer, der modtager
ressourceforløbsydelse, har ret til 5 ugers ferie med ressour-
ceforløbsydelse. Ferien vil kunne holdes samlet som enkelte
uger eller enkelte dage.
39
Det foreslås samtidig, at personen senest 2 dage før ud-
landsophold skal give kommunen besked herom. Baggrun-
den er, at ophold i udlandet mere end én gang pr. kalender-
måned vil kunne få betydning for personens ret til hjælp.
Oplysningspligten svarer til de gældende regler om pligt til
at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjæl-
pen, i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. Kommunen vil dog ikke skulle give
en egentlig tilladelse til opholdet i udlandet.
Det foreslås, at reglerne om ophold i udlandet vil blive
omfattet af bestemmelsen om, at personen under opholdet
vil skulle kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det vil
således være en forudsætning for, at en person vil kunne op-
holde sig i udlandet, at personen ikke er indkaldt til samta-
ler, er henvist til arbejde eller skal deltage i tilbud under pe-
rioden, hvor personen befinder sig i udlandet. Personen vil
således fortsat skulle leve op til sin rådighedsforpligtelse.
Det vil derved også være personens eget ansvar at sikre sig,
at det vil være muligt at vende tilbage til Danmark, således
at den pågældende dermed vil kunne opfylde sin rådigheds-
forpligtelse.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 2 og
3.
2.5. Lov om sygedagpenge
2.5.1. Fastlæggelse af opfølgningsforløbet
2.5.1.1. Gældende ret
Reglerne om opfølgningsforløbet for sygedagpengemod-
tagere blev indført ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, som ud-
møntede ”Forlig om en reform af sygedagpengesystemet -
Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og
bedre indsats” fra 18. december 2013.
Efter gældende § 8, stk. 1, skal kommunen i løbende syge-
dagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en rask-
melding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og flek-
sibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens ka-
rakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen
skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.
Efter gældende § 13 b, stk. 1, skal der i sager, der er visi-
teret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, følges
op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet
fra første fraværsdag. Det gælder dog efter § 13 b, stk. 2, at
har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommu-
nen om at iværksætte en tidlig opfølgning efter §§ 7 c eller 7
e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale
med den sygemeldte senest 2 uger efter, at den sygemeldte
eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværk-
sætte en tidlig opfølgning. Ønsker den sygemeldte ikke, at
kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af
arbejdsgiverens anmodning herom, afholder kommunen den
første opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende
uge regnet fra første fraværsdag.
Efter gældende § 13 b, stk. 1, skal der efter første opfølg-
ningssamtale følges op mindst hver fjerde uge. Opfølgnin-
gen sker ved en individuel samtale, det vil sige, at opfølg-
ningen sker ved personligt fremmøde.
Opfølgningen kan dog efter § 13 b, stk. 4 og 5, i visse si-
tuationer ske telefonisk, digitalt eller skriftligt eller i tilfælde
med alvorlig sygdom som hidtil sættes på standby.
Efter gældende § 13 a, stk. 2, fastlægger den enkelte kom-
mune, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde sted, og
hvad indholdet skal være for sygemeldte, der er visiteret til
kategori 1 efter § 12, stk. 1.
2.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om forenklingen af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet (opfølgningsforlø-
bet for sygedagpengemodtagere) ensrettes på tværs af mål-
grupper. Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler
er komplicerede og varierer meget. Der stilles krav om 4
samtaler de første 6 måneder. Sygedagpengemodtagere skal
fortsat have første samtale tidligt i forløbet og senest inden
udgangen af 8. sygefraværsuge for at understøtte tidlig tilba-
gevenden til job.
Det fremgår endvidere af Aftale om forenklingen af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, at opfølgningen efter 6
måneder aftales individuelt mellem kommunen og den syge-
meldte. Den sygemeldte har ret til samtaler, hvis pågælden-
de ønsker det. Samtidig skal kommunen holde samtaler med
den sygemeldte, når denne vurderer, at der er behov for det.
Udgangspunktet er, at samtaler holdes, når det giver me-
ning.
Ved ydelsesskift, fx fra sygedagpenge til jobafklaringsfor-
løb eller til a-dagpenge, skal der igen afholdes fire samtaler
inden for det første halve år på den nye ydelse.
Det foreslås, at kommunen i sager, der efter § 12, stk. 1, er
visiteret til henholdsvis kategori 2 (sager, hvori en fuld rask-
melding forventes senere end 8 uger regnet fra første fra-
værsdag) og kategori 3 (sager, hvori en fuld raskmelding
forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag,
hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre ud-
fordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at
vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor
der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig
indsats, jf. § 13 d), skal der følges op mindst 4 gange inden
for det første halve år regnet fra første fraværsdag.
Det foreslås endvidere, at der følges op første gang senest
inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag.
Dog skal kommunen fortsat afholde den første opfølgnings-
samtale med den sygemeldte senest 2 uger efter, at den sy-
gemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at
iværksætte en tidlig opfølgning.
Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale,
at opfølgningen efter de første seks måneder aftales mellem
kommunen og den sygemeldte. Herudover foreslås, at kom-
40
munen følger op, når der vurderes at være behov herfor.
Desuden foreslås det, at den sygemeldte har ret til at få en
samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Dermed vil der ik-
ke længere være fastsat regler om en fast 4 ugers opfølg-
ningskadence ved længerevarende sygedagpengeforløb. Op-
følgningen kan ske efter behov.
Det foreslås, at opfølgningen som hidtil sker ved en indi-
viduel samtale med personligt fremmøde. Opfølgningen kan
dog i visse situationer som hidtil ske telefonisk, digitalt eller
skriftligt. I tilfælde med alvorlig sygdom kan opfølgningen
som hidtil sættes på standby.
Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 5.
2.5.2. Selvbooking
2.5.2.1. Gældende ret
Der er ikke efter gældende regler en pligt for sygemeldte
til at selvbooke opfølgningssamtaler. Med reformen af syge-
dagpengesystemet blev der givet adgang til at fastsætte reg-
ler om selvbooking for sygemeldte efter § 10 a, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er fastsat regler om
selvbooking i bekendtgørelse nr. 790 af 14. juni 2018 om
opfølgning i sygedagpengesager.
Det er i denne bekendtgørelse i § 17 fastsat, at sygemeld-
te, der er visiteret til kategori 2 og 3, efter første opfølg-
ningssamtale har mulighed for digitalt på Jobnet selv at boo-
ke eller ombooke opfølgningssamtaler. Når den sygemeldte
selv har booket en samtale, sidestilles den sygemeldtes boo-
king med en indkaldelse til samtale fra kommunen. Det er
endvidere fastsat, at kommunen i særlige tilfælde kan frata-
ge den sygemeldte muligheden for selv at booke samtaler.
Bestemmelserne om selvbooking er indført for at give
øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i
opfølgningen og dermed give sygedagpengemodtageren et
større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke
pågældendes muligheder for at vende tilbage til arbejde.
2.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om forenklingen af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at selvbooking bliver obligatorisk for
sygedagpengemodtagere. Sygemeldtes pligt til at selvbooke
omfatter ikke den første opfølgningssamtale i sygedagpen-
geforløbet ud fra hensynet til at sikre kommunerne tilstræk-
kelig tid til at indhente lægelige oplysninger m.v. Det er dog
muligt at blive fritaget for selvbooking, hvis man fx har me-
get ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funk-
tionsnedsættelse.
I overensstemmelse med Aftalen om en forenklet beskæf-
tigelsesindsats foreslås det, at sygemeldte, der er visiteret til
kategori 2 og 3, efter den første opfølgningssamtale selv
skal booke opfølgningssamtaler digitalt.
Det foreslås endvidere, at kommunen kan fravige kravet
om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vurde-
rer, at der konkret foreligger særlige forhold, herunder hel-
bredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte ikke forven-
tes at kunne booke samtalen.
Kommunen yder inden for rammerne af den almindelige
vejledningsforpligtelse hjælp til sygemeldte, der kan have
svært ved at finde ud af selvbooking-systemet.
Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau med hjem-
mel i § 14 kan fastsættes nærmere regler om, at jobcenteret
efter anmodning kan fritage en sygemeldt fra pligten til selv
at booke samtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er ufor-
holdsmæssigt svært eller umuligt for den sygemeldte selv at
booke samtaler, fordi den sygemeldte har meget ringe it-
kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i
manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk,
kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afhold-
elsen af samtalen er betinget af særlige lokaliteter eller del-
tagelse af en tolk.
Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 6.
2.5.3. Cv-oplysninger
2.5.3.1. Gældende ret
Der er ikke gældende regler i lov om sygedagpenge om, at
sygemeldte skal registrere cv-oplysninger som led i opfølg-
ningen.
2.5.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at sygedagpengemodtagere, der ikke er i et ansættelses-
forhold, fremover skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det foreslås, at sygemeldte, der ikke er i et ansættelsesfor-
hold eller driver selvstændig virksomhed, bliver omfattet af
reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.
Det betyder, at alle sygemeldte, der ikke er i et ansættel-
sesforhold eller driver selvstændig virksomhed, skal have
registreret cv-oplysninger efter samme regler, som gælder
for andre målgrupper, der får en indsats i kommunen.
Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 6.
2.6. Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.6.1. Flytning af reglerne om personlig assistance i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats til kompensationsloven
2.6.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 76, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, kan der i forbindelse med deltagelse i tilbud
om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud ydes tilskud til hjælpemidler med
henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i til-
buddet.
41
Det fremgår af § 76, stk. 4, at til revalidender, personer i
ressourceforløb og personer i jobafklaringsforløb kan tilskud
til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig assi-
stance.
Efter den gældende § 77, stk. 3, i samme lov, er det en be-
tingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assi-
stancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og
opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne.
2.6.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet be-
skæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats skal have en mere logisk opbygning og være lettere
at forstå og administrere efter, foreslås det, at bestemmelser-
ne om personlig assistance flyttes fra lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v.
Det foreslås således, at der kan ydes personlig assistance i
forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb
og revalidender, hvis assistancen er en nødvendig følge af et
tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
Bestemmelsen er en videreførelse af muligheden for per-
sonlig assistance i de gældende regler i § 76, stk. 4 og § 77,
stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ikke
tilsigtet materielle ændringer.
Det foreslås i den forbindelse, at overskriften til kapitel 3 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. affat-
tes Personlig assistance i stedet for Personlig assistance til
handicappede i erhverv. Forslaget skyldes, at overflytningen
af reglerne om personlig assistance fra lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v. indebærer, at kapitlet også kommer til at
indeholde regler om personlig assistance til personer, der ik-
ke nødvendigvis har et handicap. For de overflyttede mål-
grupper er det alene en betingelse, at assistancen er en nød-
vendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering
eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
2.6.2. Løntilskud for nyuddannede personer med handicap
2.6.2.1. Gældende ret
Ved lov nr. 1254 af 20. december 2000 om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. blev forsøg med personlig
assistance til personer med handicap under efter- og videre-
uddannelse og forsøg med en isbryderordning for nyuddan-
nede personer med et handicap gjort permanente.
Ordningen med løntilskud ved ansættelse bryder den bar-
riere, personer med handicap kan have i forbindelse med ny-
ansættelse, når de på grund af handicappet ikke har fået er-
hvervserfaring under studiet, og dermed ikke kan dokumen-
tere, at de har tilstrækkelige forudsætninger for at fungere på
en arbejdsplads.
I forbindelse med vedtagelse af lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fra juni 2003 var det hensigten at samle al be-
skæftigelsesrettet indsats i en lov. Af denne grund blev den
særlige ordning om ansættelse med løntilskud for nyuddan-
nede personer med handicap flyttet over i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og ordningen blev harmoniseret med
andre løntilskudsordninger, således at reglerne blev mere
ens på tværs af målgrupper.
Efter de gældende regler i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. gælder, således at nyuddannede per-
soner med handicap kan få tilbud om ansættelse med løntil-
skud efter §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Der er ikke yderligere beskrivelse af ordningen i denne
lov. Reglerne fremgår i stedet af lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
I forbindelse med flytningen af ordningen for løntilskud
for personer med handicap til lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats blev der til brug herfor oprettet en målgruppe i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Løntilskudsordningen er således efter gældende regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod personer
med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst
18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter
op til 2 år efter uddannelsens afslutning, samt mangler er-
hvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannel-
sen kvalificerer til.
Formålet med tilbud om ansættelse med løntilskud er, at
personen dermed indsluses på arbejdsmarkedet.
Personer i målgruppen kan få tilbud om ansættelse med
løntilskud i op til 1 år. Lønnen skal være overenskomstmæs-
sig uanset, om ansættelsen sker inden for det private eller
det offentlige arbejdsmarked. Der kan gives op til den høje-
ste løntilskudssats, jf. den gældende § 63, stk. 2. Løntil-
skudssatsen afhænger af den overenskomstmæssige løn, idet
løntilskudssatsen ikke kan overstige lønnens størrelse. Per-
soner med handicap, der opfylder betingelserne, er en selv-
stændig målgruppe i loven, når de som nyuddannede får til-
bud om ansættelse med løntilskud, og der er fx ikke krav om
forudgående ledighed for, at der kan gives tilbud om ansæt-
telse med løntilskud for denne målgruppe.
Nyuddannede personer med handicap kan ved etablerin-
gen af tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne om
tilbud om løntilskud for nyuddannede personer med handi-
cap samtidig være en målgruppe efter en anden bestemmelse
i loven, fx fordi de modtager dagpenge eller kontanthjælp.
Gives et tilbud om ansættelse med løntilskud til en person i
målgruppen, der var dagpengemodtager ved modtagelse af
tilbuddet, kan tilbuddet række ud over perioden med ret til
dagpenge, det vil sige, at det ikke er en betingelse, at der er
dagpengeret under hele tilbuddets varighed.
42
For en nyuddannet person med handicap, der ansættes
med løntilskud på fuld tid, er der, uanset om personen kom-
mer fra en ydelse og dermed er omfattet af en anden mål-
gruppe i loven ved afgivelse af tilbuddet ikke krav om, at
denne under tilbuddet skal være tilmeldt jobcenteret, og per-
sonen er ikke omfattet af kontaktforløbet under deltagelse i
tilbuddet. Personen skal have en »Min Plan« for tilbuddet.
Er personen ansat i tilbud om løntilskud for personer med
handicap på nedsat tid, kan vedkommende samtidig være
dagpengemodtager og modtage supplerende dagpenge og er
således omfattet af reglerne for dagpengemodtagere
samtidig med, at personen er ansat med løntilskud.
En person, der er registreret som dagpengemodtager, fordi
personen er i tilbud om ansættelse med løntilskud efter ord-
ningen for nyuddannede med handicap på nedsat tid, og som
samtidig modtager supplerende dagpenge, kan være fritaget
for rådighed efter de regler, der er fastsat herom i bekendt-
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ved ansættelse i tilbud med løntilskud for nyuddannede
personer med handicap hos private arbejdsgivere gælder et
merbeskæftigelseskrav. Europa-Kommissionens forordning
651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108
finder således anvendelse ved ansættelse med løntilskud af
nyuddannede personer med handicap. Det betyder, at ansæt-
telsen med løntilskud enten skal udgøre en nettoudvidelse af
antallet af ansatte i virksomheden, eller stillingen skal være
blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af
alder, frivillig reduktion af arbejdstiden, eller afskedigelse
på grund af forseelse. Regler om merbeskæftigelse fremgår
af kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og reg-
ler udstedt i medfør heraf.
Der kan bevilges personlig assistance og hjælpemidler ef-
ter reglerne herom under ansættelse i tilbud med løntilskud
for nyuddannede personer med handicap.
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats 50 pct. refusion af kommunens udgifter til hjæl-
pemidler til nyuddannede personer med handicap i § 119,
stk. 1, nr. 2, om undervisningsmaterialer, og i § 120, stk. 1,
nr. 1, om arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretnin-
ger.
Der er i kapitel 6 a i lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv mv. om administration, oplysningspligt og til-
bagebetaling en bestemmelse i § 16 a, stk. 3, om, at direktø-
ren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere reg-
ler om administrationen herunder om, hvilke oplysninger en
ansøgning om støtte skal indeholde og om udbetaling af til-
skuddet. Endvidere fastsætter direktøren for Arbejdsmar-
kedsstyrelsen regler om udbetaling af refusion, regnskab, re-
vision m.v.
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om tilsyn, hvilket omfatter løntilskud og
hjælpemidler.
Beskæftigelsesministeren kan efter § 111 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats fastsætte regler om tilbagebetaling
af ydelser efter lov, der er udbetalt på et urigtigt grundlag
herunder hjælpemidler til nyuddannede personer med handi-
cap.
Løntilskud til nyuddannede personer med handicap er ef-
ter gældende regler omfattet af refusionsomlægningen fra 1.
januar 2016 i bekendtgørelse af lov nr. 1086 af 19. septem-
ber 2017 om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne. Det indebærer, at:
– Refusionssatserne for den statslige refusion af kommu-
nernes udgifter aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20
pct. fra efter uge 52.
– Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny
selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt pe-
rioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referen-
ceperiode på 3 år.
Efter gældende regler er løntilskud til ikke-forsikrede ny-
uddannede personer med handicap ikke omfattet af budget-
garanti eller beskæftigelsestilskud.
Derimod er løntilskud til forsikrede ledige, herunder ny-
uddannede personer med handicap, omfattet af beskæftigel-
sestilskud. Der er i § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner ikke henvisning til
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men ale-
ne en omtale af løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter for-
sikrede ledige med løntilskud.
Der udstedes årligt en bekendtgørelse om beskæftigelses-
tilskuddet. Den seneste bekendtgørelse er nr. 925 af 25. juni
2018 om efterregulering af det kommunale beskæftigelses-
tilskud for 2017, midtvejsregulering af det kommunale be-
skæftigelsestilskud samt opgørelsen af den særlige tilskuds-
ordning for 2018 og opgørelsen af det foreløbige kommuna-
le beskæftigelsestilskud for 2019. Der henvises i § 5 til løn-
tilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter
forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
2.6.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at aftalepartierne er enige om, at der skal udarbejdes en
helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den
nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at
administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser.
Loven skal have en mere logisk opbygning.
Det foreslås som led i gennemskrivningen af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at målgruppen for nyuddannede
personer med handicap, jf. lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af
mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagel-
se i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansæt-
43
telse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som
mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som
uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v.
Dermed vil der ikke være målgrupper i forslaget til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, som kan være omfattet af
mere end en målgruppe ad gangen, hvilket gør loven lettere
at forstå, og det antages, at samlingen af særlige regler for
personer med handicap i lov om kompensation til handicap-
pede i erhverv m.v. vil medvirke til at give borgere og sags-
behandlere et bedre overblik over reglerne for personer med
handicap.
Flytningen af målgruppen betyder, at der vil være en mere
klar adskillelse i forhold til, hvornår der er krav om, at en
person under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats skal stå tilmeldt jobcenteret, deltage i
kontaktforløbet og være aktivt jobsøgende samtidig med an-
sættelse med løntilskud.
En person, der får tilbud om ansættelse med løntilskud for
nyuddannede personer med handicap, skal ikke deltage i
kontaktforløb under forløbet, og der er heller ikke krav om,
at vedkommende skal være aktivt jobsøgende.
Det foreslås, at der i lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v. fastsættes regler om målgruppe, varighed
af tilbud, løntilskuddets størrelse, løn- og ansættelsesfor-
hold, cv-oplysninger og planer. I forhold til hjælpemidler,
merbeskæftigelseskrav, forholdstalskrav samt forholdet til
ret- og pligttilbud, foreslås således at reglerne i den samti-
digt foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler udstedt med hjemmel heri finder anvendelse.
Det foreslåede om cv-oplysninger og planer betyder, at
der vil være krav om, at personen får udarbejdet en plan se-
nest samtidig med tilbuddet, og at personen under tilbuddet
skal have søgbare cv-oplysninger. Tilbud om ansættelse
med løntilskud efter forslaget kan gøre det ud for et ret og
pligttilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller
integrationsydelse.
Det foreslås, at der fastsættes regler om, at tilbuddet følger
de regler, der med hjemmel i den foreslåede lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats vil blive fastsat på bekendtgørelsesni-
veau om bl.a. påseelse af overholdelse af betingelserne om
merbeskæftigelseskravet i forbindelse med tilbud om ansæt-
telse med løntilskud, ændringer i løntilskuddet, udelukkelse
af visse virksomheder, om udbetaling og udbetalingsgrund-
lag, annullering af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser,
misbrug m.v.
De gældende regler for ordningen videreføres uændret, og
det vil således fx fortsat være muligt at være ansat på nedsat
tid i tilbud om løntilskud for nyuddannede med handicap og
samtidig modtage supplerende dagpenge, få bevilget hjælpe-
midler, ligesom der fortsat vil kunne bevilges personlig assi-
stance under deltagelse i tilbud om ansættelse med løntil-
skud for nyuddannede med handicap.
2.6.3. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse af
nyuddannede personer med handicap
2.6.3.1. Gældende regler
Efter den gældende § 99, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan der i forbindelse med ansættelse af en
person uden løntilskud ydes tilskud til udgifter ved opkvali-
ficering af personen.
Formålet med tilskuddet til opkvalificering er at øge mu-
lighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at af-
korte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse
efter ansættelse. Udgifterne kan vedrøre alle former for op-
kvalificering, herunder vejledningsforløb.
Det fremgår af den gældende § 99, stk. 2, jf. § 2, nr. 8, at
tilskuddet kan ydes i forbindelse med ansættelse af personer
med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst
18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter
op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler er-
hvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannel-
sen kvalificerer til.
Der er ingen krav til forudgående ledighed. Det vil sige, at
der kan bevilges opkvalificering, uden at personen har været
ledig i fx 6 måneder.
Det fremgår af § 135 i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at i forbindelse med ansættelse af en
person uden løntilskud kan der ydes tilskud til udgifter ved
opkvalificering af personen. Det er en betingelse for at give
tilskud til opkvalificering, at opkvalificeringen ligger ud
over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at
give, fx i form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejds-
redskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver. Til-
skud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af
arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbeta-
les på baggrund af dokumenterede udgifter.
2.6.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt
ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den nye
lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at ad-
ministrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Lo-
ven skal have en mere logisk opbygning.
Det foreslås i den forbindelse, at målgruppen for nyuddan-
nede personer med handicap, jf. lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddan-
nelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til
optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået
ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og
som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde,
44
som uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicap-
pede i erhverv m.v.
Det foreslås i den forbindelse, at jobcenteret kan yde til-
skud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansæt-
telse uden løntilskud til samme personkreds, som kan få an-
sættelse med løntilskud efter det foreslåede om løntilskud til
personer med handicap.
Det foreslås endvidere, at de gældende regler i bekendtgø-
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at det er en be-
tingelse for at give tilskud, at opkvalificeringen ligger ud
over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at
give fastsættes i loven. Det foreslås ligeledes at reglerne i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at til-
skud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af
arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbeta-
les på baggrund af dokumenterede udgifter ligeledes fast-
sættes i loven. Med forslaget samles reglerne om opkvalifi-
cering på lovniveau.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 9, for så vidt
angår forslaget til kapitel 5 a, herunder §§ 15 d og e.
2.6.4. Hjælpemidler til personer med handicap
2.6.4.1. Gældende ret
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. in-
deholder ikke regler om tilskud til hjælpemidler til personer
med handicap. Reglerne om hjælpemidler i forbindelse med
beskæftigelse eller i forbindelse med tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
2.6.4.1.1. Hjælpemidler i forbindelse med tilbud om
løntilskud efter lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. eller tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
Af den gældende § 76 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats fremgår det, at der i forbindelse med deltagelse i til-
bud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik,
herunder nytteindsats og løntilskud efter kapitel 10-12 kan
ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte,
at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til under-
visningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdsplads-
indretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives
som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt om-
fang tilgodeser behovet.
Til revalidender og personer i ressource- eller jobafkla-
ringsforløb kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en
nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk el-
ler psykisk funktionsevne. Det samme gælder for sygedag-
pengemodtagere som deltager i tilbud som led i afklaringen
af den enkeltes arbejdsevne efter kapitel 6 i lov om aktiv so-
cialpolitik.
Det kan fx være til dækning af udgifter til dobbelthusfø-
relse, børnepasning for enlige forsørgere, indkvartering samt
ekstraordinære kostudgifter under revalidering. Fx giver det
personer bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddan-
nelse på Sjælland, men som ikke kan flytte fra deres bopæl
pga. ægtefælle og børns forhold, mulighed for at få dækket
udgifter til dobbelt husførelse.
Til revalidender og personer i ressource- eller jobafkla-
ringsforløb, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som til-
skud til personlig assistance.
Efter den gældende § 77, stk. 1, er det en betingelse for at
give tilskud til undervisningsmateriale, at materialet er en
nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det er en betingelse efter den gældende § 77, stk. 2, for at
give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsind-
retninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at per-
sonen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indret-
ningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i
arbejdsevnen.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, at det er en be-
tingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assi-
stancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og
opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til perso-
nens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., til
en ledig selvforsørgende person, der deltager i et tilbud om
vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder
nytteindsats eller løntilskudsansættelse. Efter gældende §§
75 b og 75 c kan jobcenteret efter en konkret vurdering give
tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., når en ung under
18 år, deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering el-
ler virksomhedspraktik.
Med hjemmel i gældende § 77, stk. 5, har beskæftigelses-
ministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesind-
sats § 121, fastsat regler om, at tilskud til hjælpemidler ydes
på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog
beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de
gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte ud-
dannelsesinstitution.
Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at
udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis
uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjæl-
pemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejds-
pladsen eller uddannelsesinstitutionen.
2.6.4.1.2. Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og
beskæftigelse m.v.
Efter den gældende § 100 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats kan jobcenteret med henblik på at fremme, at per-
45
soner opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansæt-
telse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selv-
stændig virksomhed, yde tilskud til hjælpemidler i form af
arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Det er en betingelse for at give tilskud, at det er af afgø-
rende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen, herun-
der i egen virksomhed eller, at redskabet eller arbejdsplads-
indretningen kompenserer for personens eventuelle be-
grænsning i arbejdsevnen.
Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån
under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgode-
ser behovet. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn
til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats § 121 fastsat, at tilskud til hjælpe-
midler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter.
Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at
udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at
afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekom-
mende på arbejdspladsen.
2.6.4.1.3. Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes
i fleksjob
Efter den gældende § 74 kan jobcenteret give en person,
der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til ar-
bejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt
hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betyd-
ning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansæt-
telse i fleksjob.
Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet el-
ler arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågælden-
des begrænsninger i arbejdsevnen.
Jobcenteret giver hjælpen, når hjælp efter anden lovgiv-
ning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågæl-
dendes begrænsninger i arbejdsevnen. Det kan fx være efter
arbejdsmiljølovgivningen.
Jobcenteret giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og
ægtefællens indtægts- og formueforhold.
2.6.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er efter gældende lovgivning ikke muligt at fastholde
eller blive bevilget hjælpemidler til erhverv efter folkepensi-
onsalderen. Dette er ikke i tråd med regeringens intention
om, at det skal være muligt at fastholde sin plads på arbejds-
markedet længere, og at 13.000 flere personer med handicap
skal i beskæftigelse.
Hjælpemidler og andre kompenserende ordninger bevilges
til borgere med funktionsnedsættelse efter flere forskellige
regelsæt, alt efter hvilken sektor, den pågældende borger
befinder sig i (fx uddannelsessektoren, beskæftigelsessekto-
ren osv.). Hver sektor har egne tildelingskriterier og standar-
der for tildelingen, fordi et hjælpemiddel bevilliges i tilknyt-
ning til et konkret behov ved at deltage i en uddannelse eller
et arbejde. Som reglerne er i beskæftigelsessektoren, mister
personer med handicap, der har brug for et hjælpemiddel i
arbejdssammenhæng og gerne vil arbejde efter folkepensi-
onsalderen, bevillingen af hjælpemidlet, når pensionsalderen
er nået.
Det foreslås på den baggrund, at personer med handicap,
der har nået folkepensionsalderen, men er i ordinær ansæt-
telse, kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjæl-
pemidler i arbejdssammenhæng, hvis de ønsker at arbejde
ud over folkepensionsalderen.
Det foreslås i den forbindelse, at hjælpemidler til personer
med handicap overflyttes til lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. En overflytning vil betyde, at der
kan bevilges hjælpemidler til beskæftigelse ud over folke-
pensionsalderen. Derudover vil en overflytning af regler til
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. under-
støtte, at regler om kompensation til personer med handicap
i erhverv på beskæftigelsesområdet samles i en lov.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede regler
i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Det foreslås indsat som en ny § 15 f i lov om en kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v., at til personer, der på
grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation, og som deltager i tilbud
om ansættelse med løntilskud af nyuddannede personer med
handicap efter den foreslåede ændring af lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud om vejled-
ning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats
og løntilskudsansættelse efter de foreslåede kapitler 11-14 i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, kan der gives tilskud til hjælpemidler med
henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud-
det.
Det foreslås endvidere, at det er en betingelse for at give
tilskud, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at
personen kan deltage i tilbuddet eller kompenserer for per-
sonens begrænsninger i arbejdsevnen.
Det foreslås derudover, at tilskud til hjælpemidler kan gi-
ves til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og un-
dervisningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre
arbejdspladsindretninger.
Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på virk-
somheden og kræver derfor, at virksomheden er indstillet
på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.
Derfor foreslås det, at det kommer til at fremgå af loven,
at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til
virksomheden. På den måde sikres det, at det kommer til at
fremgå af lovteksten, at virksomheden er part i sagen.
Det foreslås i en ny § 15 g i lov om en kompensation til
handicappede i erhverv m.v., at til personer i jobafklarings-
og ressourceforløb samt revalidender, der på grund af handi-
cap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse
46
uden kompensation, og som deltager i tilbud efter kapitel
11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan der gives
støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af
deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 om vejledning og
opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne.
Det foreslås desuden i en ny § 15 h i lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v., at for at give tilskud til
et hjælpemiddel efter den foreslåede § 15 f og § 15 g er det
en betingelse, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejds-
giveren, den selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannel-
sesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet
ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen hen-
holdsvis uddannelsesinstitutionen.
Det foreslås, at tilskud til hjælpemidler gives på baggrund
af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne til-
skud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennem-
snitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannel-
sesinstitution.
Det foreslås desuden, at hjælpemidler kan gives som ud-
lån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet, og at
tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens
og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Forslaget medfører, at de gældende regler i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats om hjælpemidler til personer, der
på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og beva-
re beskæftigelse uden kompensation, samles i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. Dette vil under-
støtte, at regler om kompensation til personer med handicap
i erhverv på beskæftigelsesområdet samles i en lov.
Derudover præciseres det i lovteksten, at mindre arbejds-
pladsindretninger bevilges til virksomheden.
2.6.4.2.1. Hjælp til udgifter til hjælpemidler i forbindelse
med ansættelse og beskæftigelse m.v.
Det foreslås i en ny § 15 i i lov om kompensation til han-
dicappede i erhverv m.v., at jobcenteret med henblik på at
fremme, at personer, der på grund af handicap kan have van-
skeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse ef-
ter lov om seniorjob, eller at disse personer kan drive selv-
stændig virksomhed, kan give tilskud til hjælpemidler, når
hjælpemidlet er af afgørende betydning for ansættelsen eller
beskæftigelsen i egen virksomhed eller hjælpemidlet kom-
penserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Der vil således kunne ydes udgifter til hjælpemidler i form
af fx læse- og skriveteknologi, specialværktøj, særlige lam-
per og lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås yderligere, at det er en betingelse for at give
tilskud til et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende
forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvan-
ligt forekommende på arbejdspladsen.
Det foreslås desuden, at tilskud til hjælpemidler kan gives
til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en
virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger
bevilges til borgeren. Mindre arbejdspladsindretninger in-
stalleres oftest på virksomheden og kræver derfor, at virk-
somheden er indstillet på, at der foretages mindre indretnin-
ger af arbejdspladsen.
Derfor foreslås det at justere i lovteksten, så det tydeliggø-
res, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til
virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er
part i sagen.
Det foreslås, at hjælpemidler kan gives som udlån, når det
udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet, og at tilskud til
hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægte-
fællens indtægts- og formueforhold.
Det foreslås desuden, at reglerne i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats om, at tilskud til hjælpemidler
gives på baggrund af dokumenterede udgifter, fastsættes i
loven. Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler der-
med på lovniveau.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 100 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 121 i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der på
grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation.
Derudover tydeliggøres det, at tilskud til mindre arbejds-
pladsindretninger bevilges til virksomheden.
2.6.4.2.2 Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes
i fleksjob
Det foreslås i en ny § 15 j i lov om kompensation til han-
dicappede i erhverv m.v., at jobcenteret kan give en person,
der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og
bevare beskæftigelse uden kompensation, og som er ansat,
eller som skal ansættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler,
når hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at den på-
gældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob og
kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Det foreslås, at det er en betingelse, at hjælp efter anden
lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for perso-
nens begrænsninger i arbejdsevnen. Opfylder personen be-
tingelserne for tilskud til hjælpemidler efter både § 15 j og
efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives
hjælpen efter § 15 j.
Bestemmelsen medfører, at der ikke kan gives tilskud til
hjælpemidler til at fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob,
hvis hjælp efter anden lovgivning er tilstrækkelig til at kom-
pensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Det
kan fx være, hvis hjælpemidler efter arbejdsmiljølovgivnin-
gen er tilstrækkelig til at kompensere for personens be-
grænsninger i arbejdsevnen. Efter § 15 i arbejdsskadesi-
kringsloven kan der betales for visse hjælpemidler, der kan
47
erstatte tabet af eller bedre funktionen af en legemsdel, der
er beskadiget ved en arbejdsskade.
Forslaget medfører bl.a., at hjælpemidler til personer, der
på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og beva-
re beskæftigelse uden kompensation bevilges hjælpemidler
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil
sige, at hvis en person opfylder betingelserne for at blive be-
vilget hjælpemidler efter denne bestemmelse og efter § 179 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bevilges hjælpemid-
let efter § 179 i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v.
Det foreslås endvidere, at tilskud til hjælpemidler kan gi-
ves til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til
en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger
bevilges til borgeren. Mindre arbejdspladsindretninger in-
stalleres oftest på virksomheden og kræver derfor, at virk-
somheden er indstillet på, at der foretages mindre indretnin-
ger af arbejdspladsen.
Derfor foreslås det at justere formuleringen i lovteksten,
så det tydeliggøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindret-
ninger bevilges til virksomheden. På den måde sikres det, at
virksomheden er part i sagen.
Derudover foreslås det, at tilskud til hjælpemidler kan gi-
ves uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Forslaget er med ovennævnte ændringer og sproglige ju-
steringer en videreførelse af gældende § 74 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats for personer, der på grund af handicap
kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden
kompensation.
Det betyder, at regler om hjælpemidler til personer, der på
grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation samles, i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v.
2.6.5. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte
efter endt uddannelse
2.6.5.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at
den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for
borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne
foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål
at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddan-
nelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at
støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevil-
ges i beskæftigelsessektoren.
2.6.5.1.1. Hjælpemidler efter beskæftigelsesministeriets
lovgivning
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats §§ 74, 76, 77 og 100 kan jobcenteret bevilge hjælpe-
midler til personer, der skal i tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, hjælpemidler i forbindelse med ansæt-
telse og beskæftigelse og hjælpemidler til personer, der er
ansat eller skal ansættes i fleksjob. Hjælpemidler kan bestå
af arbejdspladsindretninger, undervisningsmateriale og min-
dre arbejdspladsindretninger.
Der henvises til punkt 2.5.4. i de almindelige bemærknin-
ger om hjælpemidler i lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v., herunder ingen aldersgrænse for hjælpe-
midler til job.
Der er i dag ikke fastsat nærmere regler om jobcenterets
sagsbehandlingsfrist på ansøgning til hjælpemidler på be-
skæftigelsesministeriets område.
Det er derfor myndighedens opgave at fastsætte fristerne
for at træffe afgørelse som led i lokale prioriteringer af,
hvordan kommunens samlede ressourcer bedst anvendes.
Fristerne kan afhænge af de enkelte sagstyper. Det vil fx
sige, at det på Beskæftigelsesministeriets område er kommu-
nalbestyrelsen, herunder jobcenteret, der fastsætter sagsbe-
handlingsfrister.
2.6.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange
mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået be-
vilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en
formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed,
skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre
måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne
pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en
fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler
inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem
uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem
kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel,
skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjæl-
pemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen
med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprin-
cippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal afle-
vere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddan-
nelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. An-
svaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra
de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx it-hjælpe-
midler til ordblinde og læse/stavesvage, som personer med
handicap har behov for, uanset om hjælpemidlerne skal be-
nyttes under uddannelse, beskæftigelse eller i fritiden. Og
det vil derfor typisk være sådanne hjælpemidler, som en per-
48
son med handicap, der har fået det bevilget til brug under
uddannelse eller beskæftigelse, ved et senere ophør heraf
fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en an-
den sektor og således skal aflevere deres hjælpemidler til en
sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden
sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågælden-
de personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der
efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sags-
behandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der i lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v. fastsættes, at jobcenteret skal træffe afgø-
relse senest 4 uger efter tidspunktet for jobcenterets modta-
gelse af ansøgning om hjælpemidler eller udskiftning af
hjælpemidler efter dette kapitel.
I de tilfælde, hvor der allerede er bevilget et hjælpemiddel
inden for beskæftigelsesområdet, og personen søger om, at
hjælpemidlet udskiftes eller erstattes fx med et nyere eller
andet hjælpemiddel, skal jobcenteret inden 4 uger fra ansøg-
ningstidspunktet tage stilling til, om hjælpemidlet kan ud-
skiftes.
Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor jobcenteret har mod-
taget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er
truffet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn-
dringer på Børne- og Socialministeriets område, Undervis-
ningsministeriets område og Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets område.
Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærknin-
ger.
2.6.6. Administration, refusion og tilbagebetaling
2.6.6.1. Gældende regler
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats 50 pct. refusion af kommunens udgifter til hjæl-
pemidler til nyuddannede personer med handicap i § 119,
stk. 1, nr. 2, om undervisningsmaterialer, og § 120, stk. 1,
nr. 1, om arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretnin-
ger.
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om tilsyn, hvilket omfatter løntilskud og
hjælpemidler.
Beskæftigelsesministeren kan efter § 111 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats fastsætte regler om tilbagebetaling
af ydelser efter loven, der er udbetalt på et urigtigt grundlag,
herunder hjælpemidler til nyuddannede personer med handi-
cap.
Der er i kapitel 6 a om administration, oplysningspligt og
tilbagebetaling i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. en bestemmelse i § 16 a, stk. 3, om, at direktøren
for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om administrationen, herunder om hvilke oplysninger en an-
søgning om støtte skal indeholde og om udbetaling af til-
skuddet. Endvidere fastsætter direktøren for Arbejdsmar-
kedsstyrelsen regler om udbetaling af refusion, regnskab, re-
vision m.v.
Løntilskud til nyuddannede personer med handicap er ef-
ter gældende regler omfattet af refusionsomlægningen fra 1.
januar 2016 i bekendtgørelse af lov nr. 1086 af 19. septem-
ber 2017 om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne. Det indebærer, at:
– Refusionssatserne for den statslige refusion af kommu-
nernes udgifter aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4
uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20
pct. fra efter uge 52.
– Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny
selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt pe-
rioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referen-
ceperiode på 3 år.
Efter gældende regler er løntilskud til ikke-forsikrede ny-
uddannede personer med handicap ikke omfattet af budget-
garanti eller beskæftigelsestilskud.
Derimod er løntilskud til forsikrede ledige, herunder ny-
uddannede personer med handicap, omfattet af beskæftigel-
sestilskud. Der er i § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner ikke henvisning til
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men ale-
ne en omtale af løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter for-
sikrede ledige med løntilskud.
Der udstedes årligt en bekendtgørelse om beskæftigelses-
tilskuddet. Den seneste bekendtgørelse er nr. 925 af 25. juni
2018 om efterregulering af det kommunale beskæftigelses-
tilskud for 2017, midtvejsregulering af det kommunale be-
skæftigelsestilskud samt opgørelsen af den særlige tilskuds-
ordning for 2018 og opgørelsen af det foreløbige kommuna-
le beskæftigelsestilskud for 2019. Der henvises i § 5 til løn-
tilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter
forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
2.6.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v. fastsættes regler om 50 pct. refusion af
kommunens udgifter til hjælpemidler. Det svarer til gælden-
de regler i § 119, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats vedrørende undervisningsmaterialer, og § 120,
stk. 1, nr. 1, vedrørende arbejdsredskaber og mindre arbejds-
pladsindretninger og § 123, stk. 3, vedrørende en kommunes
udgifter til hjælpemidler m.v. efter § 100.
Videre foreslås, at det er den kommune, som personen har
som opholdskommune efter reglerne i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, der skal hjemtage
refusion, medmindre andet er aftalt med en anden kommu-
ne.
49
Derudover foreslås, at der fastsættes regler om pligt til at
tilbagebetale tilskud m.v., som er udbetalt på et urigtigt
grundlag, når personen med handicap, virksomheden eller et
vikarbureau, der har ydet personlig assistance, mod bedre
vidende har afgivet urigtige erklæringer eller fortiet om-
stændigheder af betydning for udbetaling af tilskud eller ik-
ke har opfyldt betingelserne for at få tilskud. Med omtalen
af ”vikarbureau, der har ydet personlig assistance” kan man
tro, at bestemmelsen kun vedrører ordningen med personlig
assistance. Det foreslås, at reglen præciseres til at omfatte
ordningerne efter kompensationsloven, herunder tilskud til
hjælpemidler, der i dag er omfattet af en bestemmelse om
tilbagebetalingspligt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De gældende regler om refusionstrappen videreføres
uændret. Det foreslås, at refusion af kommunernes udgifter
til løntilskud til nyuddannede personer med handicap vide-
reføres i lov om kommunernes finansiering af visse offentli-
ge ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne således, at der i denne lov indsættes
en henvisning til løntilskudsordningen i lov om kompensa-
tion til personer med handicap m.v.
Desuden foreslås det, at den gældende bemyndigelsesbe-
stemmelse om administration herunder om, hvilke oplysnin-
ger en ansøgning om støtte skal indeholde, om udbetaling af
tilskuddet, refusion til arbejdsgiveren, regnskab og revision
udvides, således at ministeren kan fastsætte nærmere regler
om tilsyn. Udvidelsen af bemyndigelsen har sin begrundelse
i, at beskæftigelsesministeren skal være i stand til hurtigt at
kunne reagere forebyggende og præciserende i tilfælde af, at
der forekommer uhensigtsmæssig anvendelse af lovens be-
stemmelser, herunder hvis bestemmelserne ikke bruges efter
formålet.
Derudover indeholder lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om frister for arbejdsgiverens og selvstæn-
digt erhvervsdrivendes anmodning om tilskud.
Det foreslås, at bemyndigelsen i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. får samme indhold.
Bemyndigelsen er anvendt til bekendtgørelse nr. 817 af
26. juni 2013 om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., herunder om udbetaling af tilskud.
Løntilskud til ikke-forsikrede nyuddannede personer med
handicap omfattes med lovforslaget fortsat ikke af budget-
garanti eller beskæftigelsestilskud.
Det foreslås, at løntilskud til forsikrede ledige er omfattet
af beskæftigelsestilskud svarende til gældende regler. Der er
i § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner ikke henvisning til kapitel 12 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, men alene en omtale af løn-
tilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løn-
tilskudsjob. Der er derfor ikke behov for at tilrette lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, selv
om løntilskud til nyuddannede personer med handicap flyt-
tes til kompensationsloven.
Der vil i den kommende bekendtgørelse om beskæftigel-
sestilskud blive behov for at foretage tilpasning. Den seneste
bekendtgørelse er nr. 925 af 25. juni 2018 om efterregule-
ring af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2017, midt-
vejsregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud samt
opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2018 og opgø-
relsen af det foreløbige kommunale beskæftigelsestilskud
for 2019. Der henvises i bekendtgørelsens § 5 til løntilskud
til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikre-
de ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Her vil der være behov for at tilføje løntilskud til
private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikrede
ledige efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 12 og 15.
2.6.7. Øget digitalisering
2.6.7.1. Gældende regler
Der er efter de gældende regler i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. ikke fastsat regler om digital
kommunikation, herunder pligt til digital kommunikation,
ved ansøgning om personlig assistance til personer med han-
dicap i erhverv eller ved anmodning om udbetaling af til-
skud til personlig til personer med handicap i erhverv.
Efter de gældende regler, hvor tilbud om ansættelse med
løntilskud for nyuddannede med handicap er omfattet af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der fastsat regler om
digital kommunikation, herunder pligt til digital kommuni-
kation, ved ansøgning om oprettelse af tilbuddet og ved an-
modning om udbetaling af tilskud i forbindelse med tilbud-
det. Reglerne fremgår af bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, §§ 102 og 156.
2.6.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæfti-
gelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale løs-
ninger for borgere, jobcentre og virksomheder. Det skal bli-
ve nemmere for virksomhederne at tage del i beskæftigelses-
indsatsen. Med det digitale ansøgningssystem VITAS ansø-
ger mange af landets virksomheder allerede i dag om virk-
somhedsrettede tilbud (løntilskud, voksenlærlingeordningen
og virksomhedspraktik).
Det fremgår videre af aftalen, at muligheden for at ansøge
gennem VITAS udvides, så virksomheder også kan søge om
jobrotation, fleksjob samt mentor, hjælpemidler og personlig
assistance.
Udmøntningen af denne del af aftalen sker dels i nærvæ-
rende lovforslag for så vidt angår personlig assistance, til-
bud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med
handicap, hjælpemidler i tilknytning hertil og tilskud til op-
kvalificering ved ansættelse, og dels for de øvrige nævnte
50
ordninger i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås på den baggrund, at der i lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v. fastsættes regler om, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelse
af digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende
digital kommunikation, ved ansøgning om personlig assi-
stance, ved ansøgning om oprettelse af tilbud om ansættelse
med løntilskud for nyuddannede med handicap og hjælpe-
midler i tilknytning hertil, tilskud ved opkvalificering ved
ansættelse og ved anmodning om udbetaling af tilskud til
personlig assistance, tilskud til ansættelse med løntilskud for
nyuddannede med handicap og tilskud til opkvalificering
ved ansættelse.
Det foreslås, at ministeren herunder kan fastsætte regler
om anvendelse af bestemte digitale systemer og om fritagel-
se for obligatorisk anvendelse for visse grupper af personer.
Folketingets Ombudsmand har i de senere år udtalt sig om
spørgsmål vedrørende underskriftskrav i forbindelse med
statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve, bl.a. i
en udtalelse, som er gengivet i Folketingets Ombudsmands
Beretning, FOB 2008, side 79 ff.
I udtalelsen har ombudsmanden bl.a. peget på, at retssik-
kerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn
indebærer, at en forvaltningsmyndigheds udgående fysiske
papirbreve – det vil sige breve, der sendes med postvæsenet
– skal være forsynet med en personlig underskrift.
Der skal kunne placeres et tjenstligt ansvar, hvorfor man
skal kunne se, at afgørelsen er truffet af en kompetent med-
arbejder, og at der er tale om et færdigt dokument og ikke et
udkast. Underskriften modvirker forfalskning, og modtage-
ren af brevet skal have mulighed for at vurdere, om under-
skriveren er inhabil.
Ombudsmanden har i den forbindelse givet udtryk for, at
den personlige underskrift kan påføres ved en håndskrevet
underskrift, en manuel faksimileunderskrift (dvs. ved at an-
vende et fysisk faksimilestempel) eller ved, at en faksimi-
leunderskrift indsættes elektronisk i det fysiske (papirbase-
rede) brev.
I udtalelsen anføres det i øvrigt, at kravet om en personlig
underskrift efter ombudsmandens opfattelse beror på en
retssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at
det kræver hjemmel at fravige den.
Ombudsmanden har bl.a. i et brev af 1. november 2010 til
KL, anført, at den omhandlede ombudsmandsudtalelse ve-
drører en forvaltningsmyndigheds udgående breve i afgørel-
sessager, og i øvrigt alene vedrører spørgsmålet om, hvor-
dan fysiske papirbreve skal underskrives.
Ombudsmanden tog således kun udtrykkeligt stilling til,
hvad der gælder for breve, som bliver sendt i papirform. De
samme hensyn og krav gælder ifølge ombudsmanden i rela-
tion til breve, som fx sendes pr. e-mail, men ombudsmanden
har ikke taget stilling til, hvordan en rent digital løsning me-
re præcist kan udformes, så den opfylder de juridiske krav.
Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets opfat-
telse, at spørgsmålet om bl.a. at fravige underskriftskravet,
hvad enten der er tale om fysiske papirbreve eller breve, der
sendes elektronisk, bør reguleres i lovgivningen.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler om, at jobcenteret kan sende digitale meddelel-
ser til personer, der søger om personlig assistance, om opret-
telse af tilbud om ansættelse med løntilskud og om hjælpe-
midler i tilknytning hertil eller anmoder om udbetaling af
tilskud til personlig assistance eller udbetaling af tilskud til
ansættelse med løntilskud, og udstede afgørelser og andre
dokumenter uden underskrift, med maskinelt eller på tilsva-
rende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af
en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt afgørelsen eller dokumentet. Det foreslås, at sådanne
afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og do-
kumenter med personlig underskrift.
Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler om, at afgørelser, meddelelser og andre doku-
menter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag
af elektronisk databehandling i medfør af regler udstedt på
baggrund af de foreslåede bemyndigelser, kan udstedes ale-
ne med angivelse af kommunen eller jobcenteret som afsen-
der. Det foreslås, at en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for med-
delelsen.
De foreslåede bestemmelser henviser til bestemmelserne i
det samtidigt fremsatte lovforslag om lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats om digital kommunikation mellem på
den ene side personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen og
arbejdsgivere og på den anden side jobcenteret og kommu-
nen.
De digitale løsninger skal indrettes således, at de også er
tilgængelige for personer med handicap. De digitale løsnin-
ger fra offentlige og offentligretlige organer, vil derfor skul-
le opfylde kravene i lov om tilgængelighed af offentlige or-
ganers websteder og mobilapplikationer, jf. lov nr. 692 af 8.
juni 2018, og de regler, der udstedes i medfør heraf. Loven,
der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelighed af of-
fentlige organers websteder og mobilapplikationer, EU-Ti-
dende 2016, nr. L 327, side 1, trådte i kraft den 23. septem-
ber 2018.
Loven finder anvendelse fra den 23. september 2020 på
offentlige organers websteder, der er offentliggjort før lo-
vens ikrafttræden. VITAS og Jobnet er eksempler på porta-
ler, der allerede er i drift og dermed offentliggjort før lovens
ikrafttræden. Tilgængelighedskravene vil derfor gælde fra
23. september 2020 for disse portaler. Hvis portalerne imid-
lertid bliver ændret væsentligt med for eksempel nyt design,
ny arkitektur eller nyt indholdsstyringssystem, vil de være
omfattet af lovens krav fra 23. september 2019. Udvikles de
nævnte portaler helt eller delvis som mobilapplikationer, vil
51
tilgængelighedskravene for disse være gældende fra 23. juni
2021.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 10.
2.6.8. Klageregler
2.6.8.1. Gældende regler
Efter gældende regler i § 17 a, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. kan klage over afgørelser i job-
centeret om støtte til personlig assistance til handicappede i
erhverv og om personlig assistance under efter- og videreud-
dannelse af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
2.6.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at klagereglerne konsekvensændres som føl-
ge af, at der indsættes bestemmelser om ansættelse med løn-
tilskud for nyuddannede personer med handicap, om opkva-
lificering i forbindelse med ansættelse og om hjælpemidler.
Det foreslås, at der fastsættes regler om, at klage over af-
gørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15 b
tillige kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Baggrunden for forslaget er flytningen af løntilskudsreg-
lerne for nyuddannede personer med handicap, opkvalifice-
ring i forbindelse med ansættelse og flytning af reglerne om
hjælpemidler.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at det som
hovedregel fortsat alene er den, som afgørelsen vedrører, der
er klageberettiget. For så vidt angår klager over konkurren-
ceforvridning, giver den foreslåede bestemmelse mulighed
for, at også andre, der har en væsentlig interesse i afgørel-
sen, kan klage. Det kan fx være fagforeninger eller arbejds-
giverorganisationer.
2.7. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.7.1. Den lediges tjek af jobforslag på Jobnet
2.7.1.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 57, stk. 4, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. betyder, at et ledigt medlem af
en arbejdsløshedskasse skal være tilmeldt som arbejdssø-
gende hos jobcenteret for at kunne få arbejdsløshedsdagpen-
ge. Medlemmet skal desuden løbende bekræfte sin tilmel-
ding som arbejdssøgende. Det sker ved, at medlemmet
mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet og der-
med bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. Medlem-
met skal også opretholde kontakten med jobcenteret i hele
ledighedsperioden
Et medlem, der ikke tjekker sine jobforslag mindst hver 7.
dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende. Dog får medlem-
met en skriftlig påmindelse fra jobcenteret med en ny frist
på 7 dage til at tjekke jobforslag første og anden gang inden
for 12 måneder, hvor medlemmet ikke tjekker sine jobfor-
slag inden for 7-dages-fristen. Hvis medlemmet ikke tjekker
sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes medlemmet
umiddelbart efter fristens udløb. Hvis medlemmet tredje
gang eller mere inden for 12 måneder undlader at tjekke sine
jobforslag inden for 7-dages-fristen, afmeldes medlemmet
uden påmindelse og frist. Visse midlertidige forhold kan ud-
sætte fristen for at tjekke jobforslag. Det gælder bl.a. syg-
dom, ferie og 14 dages barsel (fædreorlov).
2.7.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at aftalepartierne er enige om, at der ikke skal stilles
unødvendige krav til ledige, og derfor afskaffes reglen om,
at ledige mindst hver syvende dag skal gå på Jobnet for at
tjekke jobforslag.
Forslaget om at afskaffe kravet om at tjekke jobforslag
skal ses i sammenhæng med, at de øvrige digitale pligter og
rådighedskrav opretholdes. Det gælder bl.a. kravene om, at
ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse løbende skal
dokumentere deres jobsøgning i jobloggen, og at de har pligt
til selvbooking af samtaler.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, nr. 7,
medfører, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse ik-
ke længere skal tjekke sine jobforslag mindst hver 7. dag for
ikke at blive afmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret.
Medlemmet skal fortsat være tilmeldt som arbejdssøgende
hos jobcenteret for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge, og
medlemmet skal også fortsat opretholde kontakten med job-
centeret i hele ledighedsperioden.
Der henvises til bemærkningerne i punkt 2.5. i det samti-
digt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats og til § 7, nr. 7, i nærværende lovforslag og bemærknin-
gerne hertil.
Det foreslås, at afskaffelsen af kravet om at tjekke jobfor-
slag skal træde i kraft den 7. december 2019, da den digitale
løsning, som understøtter afskaffelsen, vil blive idriftsat fra
dette tidspunkt. Der vil herefter ikke være krav om eller mu-
lighed for at tjekke jobforslag på Jobnet, og der vil heller ik-
ke kunne ske afmelding som følge af manglende tjek af job-
forslag.
Der henvises til punkt 2.3.1.2. ovenfor.
2.7.2. Tilsynsrådet
2.7.2.1. Gældende ret
Tilsynsrådet er etableret med hjemmel i § 92 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvoraf fremgår, at rådet er
rådgivende for ministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed. Til-
synsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekrutterings rapporter, jf. lovens § 88, stk. 7, og
følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
52
Efter § 92 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., er Tilsynsrådet endvidere det centrale tilsynsorgan i
forhold til arbejdsløshedskassernes kontrolindsats og skal på
baggrund af afrapporteringer fra kasserne rådgive Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kasser-
nes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge
kravene til kassernes kontroller fremadrettet.
2.7.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Tilsynsrådet har siden det blev oprettet været rådgivende
for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende mini-
steriets tilsynsvirksomhed i forhold til arbejdsløshedskasser-
ne. Rådet behandler tilsynsrapporter og følger den øvrige til-
synsvirksomhed.
I takt med udviklingen af tilsyns- og kontrolstrategierne
på beskæftigelsesområdet har Tilsynsrådet de seneste år i
stigende grad haft interesse for andre områder af den samle-
de tilsynsvirksomhed, som Styrelsen for Arbejdsmarked om
Rekruttering udfører, og det er efter beskæftigelsesministeri-
ets vurdering naturligt og hensigtsmæssigt at styrke den
samlede rådgivning af beskæftigelsesministeren om tilsyns-
spørgsmål således, at Tilsynsrådets kompetence udvides til
at omfatte alle aspekter af tilsyn, som udføres af Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det foreslås derfor i
lovforslagets § 1, nr.12, at reglerne om Tilsynsrådets formål,
sammensætning og opgaver som konsekvens af det udvide-
de virkefelt for rådet flyttes fra lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. til organiseringsloven.
Det foreslås derfor præciseret i § 92 a i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., at Tilsynsrådet, der er nedsat efter orga-
niseringsloven, er rådgivende for Beskæftigelsesministeren
og direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om ar-
bejdsløshedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes delta-
gelse i beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige til-
syn.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12.
2.8. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
2.8.1. Klageberettigede i spørgsmål om
konkurrenceforvridning
2.8.1.1. Gældende ret
Klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrencefor-
vridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan udover af den person, som afgø-
relsen vedrører, tillige indbringes for Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse
i afgørelsen. Det er fastsat i § 60, stk. 2, i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område.
I § 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat, at
produktion og afsætning af produkter i forbindelse med sær-
ligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 32,
stk. 1, nr. 2, ikke må være konkurrenceforvridende. Lovens
§ 49 fastsætter, at etablering af virksomhedspraktik, jf. §§
42 og 42 a, ikke må være konkurrenceforvridende. Endelig
er fastsat i lovens § 65, at udbetaling af tilskud ikke må være
konkurrenceforvridende.
2.8.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Efter forslaget til en ny lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats vil lovens gældende regler i § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65
om forbud mod konkurrenceforvridende virksomhed blive
videreført uændret i §§ 94, 64 og 88 samt 80.
Det er hensigten, at der fortsat uændret skal være klagead-
gang i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats også for andre end den per-
son, afgørelsen vedrører, hvis disse har en væsentlig interes-
se i afgørelsen.
I konsekvens heraf foreslås en ændring af henvisningen i
§ 60, stk. 2, i lov om retssikerhed og administration på det
sociale område, så der heri henvises til de regler om konkur-
renceforvridning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
der efter forslaget til en ny lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats vil blive videreført i lovens §§ 64, 80, 88 og 94.
Det foreslås tillige at tilføje »samt § 15 b i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v.« i bestemmelsen.
Det skyldes, at reglerne om løntilskud for nyuddannede per-
soner i handicap foreslås flyttet til lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., jf. forslaget til § 15 b i § 6, nr.
8.
2.9. Lov om social service
2.9.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte
efter endt uddannelse
2.9.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at
den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for
borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne
foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål
at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddan-
nelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at
støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevil-
ges i beskæftigelsessektoren.
Det fremgår af § 112, stk. 1, i lov om social service (her-
efter serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. au-
gust 2018, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjæl-
pemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjæl-
pe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller lette
den daglige tilværelse i hjemmet, eller når hjælpemidlet er
nødvendigt for, at de pågældende kan udøve et erhverv.
Formålet med servicelovens hjælpemiddelbestemmelse er,
at borgeren får mulighed for at føre en så normal og selv-
stændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre
den pågældende uafhængig af andre personers assistance, og
53
at borgeren, som ønsker det, kan få eller bevare en tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet.
Der er nogle grundlæggende betingelser for, at der kan
ydes støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112. For
det første skal ansøgeren af et hjælpemiddel have en varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dernæst er det en
betingelse, at den pågældende har et væsentligt behov for
hjælpemidlet eller, at hjælpemidlet er en forudsætning for, at
den pågældende kan få eller bevare tilknytning til arbejds-
markedet.
Kommunalbestyrelsen er i hvert enkelt tilfælde forpligtet
til at foretage en vurdering af borgerens konkrete og indivi-
duelle behov for et hjælpemiddel på baggrund af sagens op-
lysninger.
Kommunalbestyrelsen skal desuden yde støtte til det bedst
egnede og billigste hjælpemiddel.
For en nærmere angivelse og beskrivelse af betingelserne
for støtte efter servicelovens § 112 henvises til bekendtgø-
relse om anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter
serviceloven nr. 1247 af 13. november 2017 (herefter hjæl-
pemiddelbekendtgørelsen) og Børne- og Socialministeriets
vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder nr.
10324 af 14. december 2017.
Det er desuden kun, når et hjælpemiddel ikke kan henfø-
res til anden lovgivning, herunder fx beskæftigelses- og ud-
dannelseslovgivningen, at hjælpemidlet kan tildeles efter
servicelovens § 112. Det vil sige, at hvis en borger har be-
hov for fx et arbejdsredskab for at udføre sit arbejde eller
tekniske hjælpemidler i forbindelse med undervisning, så er
ansvaret for at tildele hjælpemidlet beskæftigelsessektoren
hhv. uddannelsessektoren, jf. det grundlæggende sektoran-
svarsprincip.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som
er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der
bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis perso-
nen opfylder betingelserne herfor. Det fremgår af Ankesty-
relsens Principafgørelse 63-11.
Det vil sige, at hvis der er tale om et hjælpemiddel, som
ikke har noget med udførelsen af et konkret arbejde at gøre,
er det serviceloven, der evt. dækker kompensationsbehovet,
hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018,
fastlægger de overordnede rammer for sagsbehandlingen i
sager efter den sociale lovgivning, herunder lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats på Beskæftigelsesministeriets område
og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det følger af § 3 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, at kommunalbestyrelsen skal behand-
le spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på
at afgøre, om en person har ret til hjælp og i så fald hvilken,
og skal på de enkelte sagsområder fastsætte sagsbehand-
lingsfrister.
Disse sagsbehandlingsfrister skal for afgørelser, der er
truffet efter serviceloven, offentliggøres på og fremgå tyde-
ligt af kommunens hjemmeside, jf. § 3 a i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område regulerer ikke, hvor korte eller lange sagsbehand-
lingstiderne må være – heller ikke i sager om støtte til hjæl-
pemidler efter servicelovens § 112.
Kommunalbestyrelserne har derfor efter gældende regler
ret til at beslutte, hvilke sagsbehandlingsfrister der skal gæl-
de på de enkelte sagsområder som led i kommunalbestyrel-
sens lokale prioriteringer.
Selvom regler i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område og i forvaltningsloven samt forvaltnings-
retlige grundsætninger og hensynet til god forvaltningsskik
altid skal iagttages under sagsbehandlingen af sager efter
den sociale lovgivning, er der intet til hinder for, at der ved
lov fastsættes særlige regler om tilrettelæggelse af sagsbe-
handlingen og sagsbehandlingstider på det sociale område,
herunder på hjælpemiddelområdet.
Som led i den politiske aftale af 4. november 2016 om re-
vision af servicelovens voksenbestemmelser er der allerede
med virkning fra 1. januar 2018 gennemført forenklings- og
afbureaukratiseringstiltag på hjælpemiddelområdet, der skal
medvirke til en hurtigere og mere smidig sagsbehandling i
sager om støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112.
Der blev indført hjemmel i servicelovens § 113 a for kom-
munerne til at vælge at benytte en forenklet sagsbehand-
lingsprocedure ved brug af tro- og loveerklæringer i enkle
og entydige sager om støtte til hjælpemidler efter servicelo-
vens § 112. Og der blev også foretaget en ændring i hjælpe-
middelbekendtgørelsen således, at der i sager om genbevil-
ling og reparation af hjælpemidler efter servicelovens § 112,
kan anvendes tro- og loveerklæringer.
2.9.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. om initiativet om Smidigere overgange
mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået be-
vilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en
formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed,
skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre
måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne
pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en
fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler
inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem
uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem
kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel,
skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjæl-
pemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen
med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprin-
cippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
54
Det betyder konkret, at personer med handicap skal afle-
vere deres hjælpemidler, når de fx ophører en uddannelse og
overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. Ansvaret for
at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra de statslige
myndigheder (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet) til de
kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-ryg-
sæk, som personer med handicap har behov for uanset, om
hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæfti-
gelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være sådanne
hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det
bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et
senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en an-
den sektor og således skal aflevere deres hjælpemidler til en
sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden
sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågælden-
de personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der
efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og efter forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om
sagsbehandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i service-
loven, der fastsætter en sagsbehandlingsfrist på fire uger i
sager, hvor personer, som tidligere har fået bevilget støtte til
et hjælpemiddel efter lov om kompensation til handicappede
i erhverv m.v., lov om forberedende grunduddannelse, lov
om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser
og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående ud-
dannelser, som følge af ophøret af denne støtte ansøger om
et tilsvarende hjælpemiddel efter servicelovens § 112.
Det foreslås herved, at der i serviceloven indsættes en ny
bestemmelse § 112 b, som i det foreslåede stk. 1 fastsætter
en sagsbehandlingsfrist på fire uger.
Det foreslåede § 112 b, stk. 2, vil fastlægge, at sagsbe-
handlingsfristen på fire uger regnes fra det tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsen modtager ansøgningen.
§ 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område om, at kommunalbestyrelsen skal behandle
en sag så hurtigt som muligt, vil fortsat skulle gælde i alle
sager, hvor der ikke er tale om et sektorskift efter den fore-
slåede § 112 b i serviceloven, herunder også i sager hvor
kommunalbestyrelsen skal tage stilling til genbevilling og
reparation af et hjælpemiddel efter servicelovens § 112.
Det foreslåede nye § 112 b i serviceloven indeholder in-
gen materielle ændringer af de gældende regler om støtte til
hjælpemidler efter servicelovens § 112.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn-
dringer på Beskæftigelsesministeriets område, Undervis-
ningsministeriets område og Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets område.
2.10. Lov om frikommunenetværk
2.10.1. Gældende ret
Lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af den 25. juni 2018, indeholder regelfritagelser og
ændret regelgrundlag for en række frikommuner, der på
baggrund af fritagelserne og de ændrede regler på forsøgs-
basis indtil den 31. december 2021 kan afprøve andre meto-
der, frikommuneforsøg, til at løse opgaver på, herunder for-
søg med opgaver inden for lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 i lov om fri-
kommunenetværk, at beskæftigelsesministeren kan godken-
de frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om en mere fleksibel
og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af
integrationsområdet, kan give støtte i form af tilskud eller
rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed og tilskud
til forsørgelse, ved at reglerne i §§ 65-67 i lov om aktiv so-
cialpolitik finder tilsvarende anvendelse for personer, der er
omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 2, bortset fra integrati-
onsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Det følger videre af den gældende bestemmelse i § 9 d,
stk. 1, i lov om frikommunenetværk, at beskæftigelsesmini-
steren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommu-
nalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om
en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herun-
der nytænkning af integrationsområdet, fraviger § 74 c i lov
om aktiv socialpolitik, således at vurderingen af, om betin-
gelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i for-
bindelse med den løbende opfølgning i det individuelle kon-
taktforløb, jf. § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger herudover af den gældende bestemmelse i § 9
e, stk. 1, i lov om frikommunenetværk, at kommunalbesty-
relsen i en frikommune i frikommunenetværket om børn
som vores vigtigste ressource kan yde godtgørelse for befor-
dring for en persons deltagelse i ret og pligt til tilbud om
mentorstøtte for personer, som er omfattet af § 2, nr. 13, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger videre af den gældende bestemmelse i § 30, stk.
1, i lov om frikommunenetværk, at udlændinge- og integra-
tionsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter
kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunene-
tværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesind-
sats, herunder nytænkning af integrationsområdet, for aktivi-
tetsparate udlændinge, som tilbydes virksomhedspraktik
som led i et integrationsprogram efter integrationsloven, kan
fravige kravet om, at der i såvel private som offentlige virk-
somheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af
ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomheds-
praktik samt ansatte med løntilskud.
Det følger desuden af den gældende bestemmelse i § 30,
stk. 2, i lov om frikommunenetværk, at udlændinge- og inte-
grationsministeren ved godkendelsen af forsøg efter bestem-
55
melsens stk. 1 kan give dispensation fra reglerne i integrati-
onslovens § 23 b, stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og § 73 i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som fastsat i medfør af § 50 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger endelig af den gældende bestemmelse i § 30 b i
lov om frikommunenetværk, at kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om børn som vores
vigtigste ressource kan yde godtgørelse til personer, som er
omfattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, for befordring til og fra tilbud og behandlingssteder ef-
ter lov om social service og sundhedsloven. Det er en betin-
gelse, at personen er fritaget fra reglerne om ret og pligt til
tilbud, jf. kapitel 17 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, efter regler udstedt i medfør af § 116 i samme lov.
2.10.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Lov om frikommunenetværk giver frikommunerne mulig-
heder for at udføre frikommuneforsøg inden for bl.a. lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats indtil den 31. december 2021.
Formålet med forsøg efter lov om frikommunenetværk er
at etablere ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane
vejen for en bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gen-
nem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i
alle kommuner. På baggrund af den samlede opfølgning på
frikommuneforsøget, vil resultater og erfaringer fra forsøge-
ne blive vurderet med sigte på generelle regelændringer.
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse bør
frikommunerne også efter ændringen af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kunne fortsætte med at udføre de fri-
kommuneforsøg inden for lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, som de har mulighed for at udføre indtil den 31. de-
cember 2021 efter de gældende regler i lov om frikommune-
netværk.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16 vil med-
føre, at frikommunerne også efter ændringen af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats kan udføre de frikommunefor-
søg vedrørende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
frikommunerne har mulighed for at udføre efter den gælden-
de lov om frikommuneforsøg.
Som følge af, at det i det samtidigt fremsatte forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås, at mentorstøtte
bortfalder som et tilbud, herunder også som ret og pligttil-
bud, foreslås det i § 16, at forsøget justeres således, at der
kan ydes befordringsgodtgørelse til personens deltagelse i
mentorstøtte efter reglerne i kapitel 26 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Mentorstøtte vil med de foreslåede reg-
ler i forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat
kunne gives som en understøttende indsats.
Ændringerne er rene konsekvensændringer, som ikke in-
debærer substantielle ændringer i de materielle rammer for
de omhandlede frikommuneforsøg. Ændringerne sikrer såle-
des, at frikommuneforsøgene kan fortsættes inden for de
rammer, som hidtil har været fastlagt i lov om frikommune-
netværk.
2.11. Ligningsloven og kildeskatteloven
2.11.1. Gældende ret
Der henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i en
række gældende regler på skatteområdet.
Efter gældende regler i ligningslovens § 7, nr. 9, er de i
bestemmelsen nævnte ydelser undtaget fra beskatning.
Ydelser efter §§ 74, 76, 82 og 100 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats er omfattet af denne bestemmelse og således
fritaget for beskatning.
Reglerne i §§ 74, 76, 82 og 100 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats omhandler hjælp til arbejdsredskaber m.v. til
personer, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, til-
skud til hjælpemidler og befordringsgodtgørelse i forbindel-
se med deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12, og tilskud til
hjælpemidler med henblik på at fremme, at personer opnår
eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov
om seniorjob, eller at personen kan drive selvstændig virk-
somhed.
Efter gældende regler i ligningsloven § 9 C kan personer
få fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og ar-
bejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den
normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst,
der fastsættes af Skatterådet. I § 9 C, stk. 7, reguleres, hvor-
ledes sammenspillet er mellem bl.a. arbejdsgiverbetalt be-
fordring og personens fradrag for befordring mellem sæd-
vanlig bopæl og arbejdsplads. Denne regulering omfatter
også de tilfælde, hvor personer modtager befordringstilskud
fra staten i jobcenteret.
Efter gældende regler i ligningsloven § 31, stk. 1, er nær-
mere angivne ydelser til dækning af udgifter i forbindelse
med uddannelser og kurser fritaget for beskatning, når ydel-
serne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelses-
forhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt ar-
bejde i øvrigt.
Der er i § 31 endvidere fastsat en række andre tilfælde,
hvor ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med ud-
dannelser og kurser er fritaget for beskatning. Det gælder
ydelser, der er nærmere angivet i bestemmelsens stk. 3, når
de bl.a.
– modtages fra staten i jobcenteret
– ydes i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats til personer, der deltager i uddannelse efter lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Skattefriheden gælder endvidere bl.a. for tilskud til delta-
gerbetaling, som ydes efter § 73 b i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse, som er
omfattet af lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Efter kildeskattelovens § 2 er der fastsat skattepligt af de i
bestemmelsen nævnte indkomster for bl.a. personer, der ik-
ke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Det føl-
56
ger af kildeskattelovens § 2, stk. 2, nr. 24, at det gælder, når
en person erhverver indkomst her fra landet i form af støtte
til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrota-
tionsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni
2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere følger
det af bestemmelsens nr. 25, at det gælder, når en person er-
hverver indkomst her fra landet i form af uddannelsesgodt-
gørelse m.v., jobrotationsydelse og aktiveringsydelse m.v.,
der udbetales til ledige i henhold til § 40 og § 41 i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20, stk. 4, og § 21 i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr.
419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter kildeskattelovens § 49 A omfatter den arbejdsmar-
kedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages in-
deholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som
nævnt i lovens § 43, stk. 1. Herudover omfattes en række
indkomster, der er nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2
og 3. Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra l og
m, omfattes uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse el-
ler aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats og jobrotationsydelse efter § 97 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 17, 18 og
19 er konsekvensændringer i kildeskatteloven, ligningsloven
og personskatteloven som følge af, at lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats foreslås ændret, og at visse bestemmel-
ser heri er udfaset og derfor ikke længere relevante i forhold
til de nævnte love. De foreslåede ændringer medfører ikke
ændringer af bestemmelserne i øvrigt.
2.12. Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
2.12.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.
145 af 3. februar 2017, afgrænser den persongruppe, som
kommunen efter bestemmelserne i samme lov afholder ud-
gifter til uddannelse af på uddannelsesinstitutioner m.fl., der
i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er beretti-
gede til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisnings-
ministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddan-
nelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats m.m.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddan-
nelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af perso-
ner, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet
af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering
modtager revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller
som under forrevalidering modtager kontanthjælp, integrati-
onsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov
om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) § 2, nr. 7, og som i
medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
deltager i uddannelse, 5) § 2, nr. 11-14, 6) kapitel 13 d i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om
kontantydelse. Loven gælder dog ikke for ordblindeunder-
visning i henhold til lov om forberedende voksenundervis-
ning og ordblindeundervisning for voksne eller for special-
undervisning for voksne i henhold til lov om specialunder-
visning for voksne.
Endelig følger det af § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats m.m., at de uddannelsesinstitutioner
m.fl., som loven gælder for, uanset tilskudsbestemmelserne i
Undervisningsministeriets lovgivning ikke modtager aktivi-
tetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Undervisningsmi-
nisteriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.
2.12.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 20 vil pri-
mært indebære konsekvensændringer i lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats m.m. enten som følge af, at lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ændret ved det samti-
digt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, eller som følge af, at visse bestemmelser i den øvrige
beskæftigelseslovgivning er ophævet og udfaset og derfor
ikke længere er relevant i forhold til lov om betaling for vis-
se uddannelsesaktiviteter i forbindelse med en aktiv beskæf-
tigelsesindsats m.m.
Lovforslagets § 20, nr. 1, vil indebære, at det foreslåede §
1, stk. 2, nr. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktivi-
teter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats m.m. i forhold til gældende ret vil omfatte yderligere
uddannelse af personer, der i det samtidigt fremsatte forslag
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil være omfattet af
dette lovforslags § 6, nr. 9, (ledige fleksjobvisiterede) og
som modtager ledighedsydelse.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre ændringer af
bestemmelserne eller på anvendelsesområdet for lov om be-
taling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. i øvrigt.
Der henvises til § 20 og bemærkningerne hertil.
2.13. Lov om erhvervsuddannelser
2.13.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat
støtte efter endt uddannelse
2.13.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at
den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for
57
borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne
foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål
at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddan-
nelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at
støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevil-
ges i beskæftigelsessektoren.
Der er med lov nr. 1736 af 27. december 2018 indført ad-
gang til, at en elev ved fortsat skolegang, dvs. elevens skift
mellem eller inden for skoleformerne folkeskolen, fri grund-
skole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang til en ung-
domsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler,
indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud
om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler ef-
ter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den på-
gældende skoleform eller uddannelse.
Det følger endvidere heraf, at elever, kursister og deltage-
re i fortsættelse af den pågældende uddannelse kan anvende
et hjælpemiddel, der er bevilget efter den pågældende ud-
dannelses lovgivning, ved fortsat uddannelse i en ungdoms-
uddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeun-
dervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for
voksne, hvortil der kan ydes specialpædagogisk bistand,
indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelser-
ne, der gælder den pågældende uddannelse.
Der er i forhold til de bevilgede hjælpemidler, som en elev
kan medbringe og anvende i overgangen mellem kommuna-
le (folkeskolen) og statslige (bl.a. ungdomsuddannelser)
specialpædagogiske støtteordninger en sondring, således at
elevens ret til at medtage et bevilget hjælpemiddel i over-
gange alene omfatter it-hjælpemidler. Elevens ret omfatter
således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-
hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler.
Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gæl-
dende for elever, kursister og deltagere i fortsat uddannelse i
en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddan-
nelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpædagogisk
bistand i form af hjælpemidler.
Denne mulighed er underlagt en tidsmæssig begrænsning
på tre måneder.
Der er i forhold til andre hjælpemidler, der ikke er it-hjæl-
pemidler, mulighed for, at undervisningsministeren (efter
delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træf-
fe beslutning om mulighed for at medtage og anvende andre
bevilgede hjælpemidler, og hvor der i forbindelse med en
sådan beslutning ud fra en konkret og individuel vurdering,
kan fastsættes en tidsfrist, der er kortere end tre måneder. I
forhold til elever i folkeskolen er det kommunalbestyrelsen,
der træffer beslutning, om eleven kan medtage og anvende
dette hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse
på en ny uddannelsesinstitution og i den forbindelse tillige
fastsætte en tidsfrist, der er kortere end tre måneder.
2.13.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange
mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået be-
vilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en
formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed,
skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre
måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne
pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en
fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler
inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem
uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem
kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel,
skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjæl-
pemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen
med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprin-
cippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal afle-
vere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddan-
nelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. An-
svaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra
de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-ryg-
sæk, som personer med handicap har behov for uanset, om
hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæfti-
gelse eller i fritiden. Det vil derfor typisk være sådanne
hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det
bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et
senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en an-
den sektor, og således skal aflevere deres hjælpemidler til en
sektor, for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden
sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågælden-
de personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der
efter retssikkerhedsloven og forvaltningsloven m.v. ikke
stilles krav om sagsbehandlingstider ved sådanne sektor-
skift.
Det foreslås, at der i lov om de gymnasiale uddannelser,
lov om erhvervsuddannelser og lov om forberedende grund-
uddannelse gives mulighed for, at elever på ungdomsuddan-
nelser, der har fået bevilget hjælpemidler efter § 61, stk. 1,
nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, § 29 a, stk. 1, nr.
1, i lov om erhvervsuddannelser, eller § 33, stk. 1, nr. 1, i
lov om forberedende grunduddannelse, skal kunne beholde
disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannel-
se.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som
har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af
en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse
hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis
den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen
inden udløbet af de tre måneder, skal de tidligere tildelte
hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er
58
hensigten, at de tre måneder regnes fra uddannelsens forven-
tede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på ud-
dannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de tre
måneder fra den dato, hvor eleven er udskrevet fra uddan-
nelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov
om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser
og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåe-
de tre måneders periode være uden en diskretionær forkor-
telsesmulighed. I denne henseende foreslås det således ikke,
at undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens
anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel kan være
kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social
service vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måne-
der, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbage-
leveres til den afgivende uddannelsesinstitution.
Det bemærkes, at de foreslåede ændringer ikke tilsigter at
ændre finansieringsansvaret for de omhandlede hjælpemid-
ler. Eksisterende praksis på området indebærer, at special-
pædagogisk støtte (i form af hjælpemidler, som tildeles efter
ansøgning baseret på en konkret vurdering af den enkelte
elevs eller kursists individuelle behov (dvs. individbåret
støtte)) ikke betragtes som ”udgifter til uddannelse” som
nævnt i § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelses-
aktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats m.m., dvs. ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens
finansieringsansvar efter denne lov. Derimod er taxameter-
tilskud for hhv. inklusion og specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand (dvs. på Undervisningsministeri-
ets område pt. taxametertilskud efter §§ 24 a, 25 og 26 i lov
om efterskoler og frie fagskoler og tilsvarende tilskudsregler
i lov om friskoler og private grundskoler m.v.) omfattet af
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindel-
se med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Praksis
på området vil med andre ord blive videreført, dvs. at hjæl-
pemidler efter Undervisningsministeriets lovgivning, som
tildeles efter ansøgning baseret på en konkret vurdering af
den enkelte elevs eller kursists individuelle behov, ikke vil
være omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsansvar
efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i for-
bindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.,
mens taxametertilskud for hhv. inklusion og specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand fortsat vil være
omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsforpligtelse
efter loven.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn-
dringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne- og
Socialministeriets område og Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets område vedrørende smidigere overgange.
2.13.2. Justeringer som følge af aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats
2.13.2.2.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 66 k, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april
2018, med senere ændringer, medfører, at staten yder et til-
skud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en
elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66
a, stk. 2, 1. pkt. Tilskuddets størrelse fastsættes på finanslo-
ven. Tilskud ydes ikke for elever, der er fyldt 25 år, og som
udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til §§ 98 c-98
g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever, der
er berettiget til dagpenge ved sygdom eller barsel, og hvor
arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i
lov om sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov
og dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag administrerer udbetaling af tilskud. Undervisningsmini-
steren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud,
efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om ad-
ministration af ordningen i øvrigt.
2.13.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21, nr. 2, vil
indebære en konsekvensændring i lov om erhvervsuddannel-
ser som følge af, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
foreslås ændret ved det samtidigt fremsatte forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til § 21, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
2.14. Lov om ungdomsuddannelser for unge med særlige
behov
2.14.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 5 b i lov om ungdomsud-
dannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse
nr. 783 af 15. juni 2015, som ændret ved § 19 i lov nr. 745
af 8. juni 2018, medfører, at kommunalbestyrelsens udgifter
til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, der gi-
ves som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, ikke er omfattet af statslig refusion efter reglerne om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen skal ses i lyset
af, at kommunerne har hele finansieringsansvaret for drifts-
udgifterne til uddannelsesforløb efter lov om ungdomsud-
dannelse for unge med særlige behov, og at kommunerne er
fuldt ud kompenseret herfor via bloktilskuddet. Bestemmel-
sen sikrer således, at ungdomsuddannelsesforløb, der iværk-
sættes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke kan
udløse statslig refusion og budgetgaranti.
2.14.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 22 vil inde-
bære en konsekvensændring i lov om ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov som følge af, at lov om en aktiv
59
beskæftigelsesindsats foreslås ændret ved det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til § 22 og bemærkningerne hertil.
2.15. Lov om de gymnasiale uddannelser
2.15.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat
støtte efter endt uddannelse
2.15.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at
den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for
borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne
foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål
at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddan-
nelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at
støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevil-
ges i beskæftigelsessektoren.
Der er med lov nr. 1736 af 27. december 2018 indført ad-
gang til, at en elev ved fortsat skolegang, dvs. elevens skift
mellem eller inden for skoleformerne folkeskolen, fri grund-
skole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang til en ung-
domsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler,
indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud
om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler ef-
ter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den på-
gældende skoleform eller uddannelse.
Det følger endvidere heraf, at elever, kursister og deltage-
re i fortsættelse af den pågældende uddannelse kan anvende
et hjælpemiddel, der er bevilget efter den pågældende ud-
dannelses lovgivning, ved fortsat uddannelse i en ungdoms-
uddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeun-
dervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for
voksne, hvortil der kan ydes specialpædagogisk bistand,
indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelser-
ne, der gælder den pågældende uddannelse.
Der er i forhold til de bevilgede hjælpemidler, som en elev
kan medbringe og anvende i overgangen mellem kommuna-
le (folkeskolen) og statslige (bl.a. ungdomsuddannelser)
specialpædagogiske støtteordninger en sondring, således at
elevens ret til at medtage et bevilget hjælpemiddel i over-
gange alene omfatter it-hjælpemidler. Elevens ret omfatter
således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-
hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler.
Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gæl-
dende for elever, kursister og deltagere i fortsat uddannelse i
en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddan-
nelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpædagogisk
bistand i form af hjælpemidler.
Denne mulighed er underlagt en tidsmæssig begrænsning
på tre måneder.
Der er i forhold til andre hjælpemidler, der ikke er it-hjæl-
pemidler, mulighed for, at undervisningsministeren (efter
delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træf-
fe beslutning om mulighed for at medtage og anvende andre
bevilgede hjælpemidler, og hvor der i forbindelse med en
sådan beslutning ud fra en konkret og individuel vurdering
kan fastsættes en tidsfrist, der er kortere end tre måneder. I
forhold til elever i folkeskolen er det kommunalbestyrelsen,
der træffer beslutning, om eleven kan medtage og anvende
dette hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse
på en ny uddannelsesinstitution og i den forbindelse tillige
fastsætte en tidsfrist, der er kortere end tre måneder.
2.15.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange
mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået be-
vilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en
formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed,
skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre
måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne
pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en
fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler
inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem
uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem
kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel,
skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjæl-
pemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen
med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprin-
cippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal afle-
vere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddan-
nelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. An-
svaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra
de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-ryg-
sæk, som personer med handicap har behov for uanset, om
hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæfti-
gelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være sådanne
hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det
bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et
senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en an-
den sektor, og således skal aflevere deres hjælpemidler til en
sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden
sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågælden-
de personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der
efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sags-
behandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der i lov om de gymnasiale uddannelser,
lov om erhvervsuddannelser og lov om forberedende grund-
uddannelse gives mulighed for, at elever på ungdomsuddan-
60
nelser, der har fået bevilget hjælpemidler efter § 61, stk. 1,
nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, § 29 a, stk. 1, nr.
1, i lov om erhvervsuddannelser, eller § 33, stk. 1, nr. 1, i
lov om forberedende grunduddannelse, skal kunne beholde
disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannel-
se.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som
har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af
en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse
hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis
den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen
inden udløbet af de tre måneder, skal de tidligere tildelte
hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er
hensigten, at de tre måneder regnes fra uddannelsens forven-
tede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på ud-
dannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de tre
måneder fra den dato, hvor den studerende er udskrevet fra
uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov
om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser
og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåe-
de tre måneders periode være uden en diskretionær forkor-
telsesmulighed. I denne henseende foreslås det således ikke,
at undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens
anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel kan være
kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social
service vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måne-
der, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbage-
leveres til den afgivende uddannelsesinstitution.
Det bemærkes, at de foreslåede ændringer ikke tilsigter at
ændre finansieringsansvaret for de omhandlede hjælpemid-
ler. Eksisterende praksis på området indebærer, at special-
pædagogisk støtte (i form af hjælpemidler, som tildeles efter
ansøgning baseret en konkret vurdering af den enkelte elevs
eller kursists individuelle behov (dvs. individbåret støtte))
ikke betragtes som ”udgifter til uddannelse” som nævnt i §
1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m., dvs. ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens finan-
sieringsansvar efter denne lov. Derimod er taxametertilskud
for hhv. inklusion og specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand (dvs. på Undervisningsministeriets om-
råde pt. taxametertilskud efter §§ 24 a, 25 og 26 i lov om ef-
terskoler og frie fagskoler og tilsvarende tilskudsregler i lov
om friskoler og private grundskoler m.v.) omfattet af lov om
betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Praksis på om-
rådet vil med andre ord blive videreført, dvs. at hjælpemid-
ler efter Undervisningsministeriets lovgivning, som tildeles
efter ansøgning baseret på en konkret vurdering af den en-
kelte elevs eller kursists individuelle behov, ikke vil være
omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsansvar efter
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindel-
se med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., mens
taxametertilskud for hhv. inklusion og specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand fortsat vil være omfat-
tet af kommunalbestyrelsens finansieringsforpligtelse efter
loven.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn-
dringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne- og
Socialministeriets område og Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets område vedrørende smidigere overgange.
2.16. Lov om forberedende grunduddannelse
2.16.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat
støtte efter endt uddannelse
2.16.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at
den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for
borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne
foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål
at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddan-
nelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at
støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevil-
ges i beskæftigelsessektoren.
Der er med lov nr. 1736 af 27. december 2018 indført ad-
gang til, at en elev ved fortsat skolegang, dvs. elevens skift
mellem eller inden for skoleformerne folkeskolen, fri grund-
skole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang til en ung-
domsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler,
indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud
om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler ef-
ter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den på-
gældende skoleform eller uddannelse.
Det følger endvidere heraf, at elever, kursister og deltage-
re i fortsættelse af den pågældende uddannelse kan anvende
et hjælpemiddel, der er bevilget efter den pågældende ud-
dannelses lovgivning, ved fortsat uddannelse i en ungdoms-
uddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeun-
dervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for
voksne, hvortil der kan ydes specialpædagogisk bistand,
indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelser-
ne, der gælder den pågældende uddannelse.
Der er i forhold til de bevilgede hjælpemidler, som en elev
kan med medbringe og anvende i overgangen mellem kom-
munale (folkeskolen) og statslige (bl.a. ungdomsuddannel-
ser) specialpædagogiske støtteordninger en sondring, såle-
des at elevens ret til at medtage et bevilgede hjælpemiddel i
overgange alene omfatter it-hjælpemidler. Elevens ret om-
fatter således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er
it-hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler.
Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gæl-
dende for elever, kursister og deltagere i fortsat uddannelse i
en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,
61
ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddan-
nelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpædagogisk
bistand i form af hjælpemidler.
Denne mulighed er underlagt en tidsmæssig begrænsning
på tre måneder.
Der er i forhold til andre hjælpemidler, der ikke er it-hjæl-
pemidler, mulighed for, at undervisningsministeren (efter
delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træf-
fe beslutning om mulighed for at medtage og anvende andre
bevilgede hjælpemidler, og hvor der i forbindelse med en
sådan beslutning ud fra en konkret og individuel vurdering
kan fastsættes en tidsfrist, der er kortere end tre måneder. I
forhold til elever i folkeskolen er det kommunalbestyrelsen,
der træffer beslutning, om eleven kan medtage og anvende
dette hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse
på en ny uddannelsesinstitution og i den forbindelse tillige
fastsætte en tidsfrist, der er kortere end tre måneder.
2.16.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange
mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået be-
vilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en
formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed,
skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre
måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne
pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en
fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler
inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem
uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem
kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel,
skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjæl-
pemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen
med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprin-
cippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal afle-
vere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddan-
nelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. An-
svaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra
de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-ryg-
sæk, som personer med handicap har behov for uanset, om
hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæfti-
gelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være sådanne
hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det
bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et
senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en an-
den sektor og således skal aflevere deres hjælpemidler til en
sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden
sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågælden-
de personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der
efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sags-
behandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der i lov om de gymnasiale uddannelser,
lov om erhvervsuddannelser og lov om forberedende grund-
uddannelse gives mulighed for, at elever på ungdomsuddan-
nelser, der har fået bevilget hjælpemidler efter § 61, stk. 1,
nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, § 29 a, stk. 1, nr.
1, i lov om erhvervsuddannelser, eller § 33, stk. 1, nr. 1, i
lov om forberedende grunduddannelse, skal kunne beholde
disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannel-
se.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som
har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af
en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse
hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis
den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen
inden udløbet af de tre måneder, skal de tidligere tildelte
hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er
hensigten, at de 3 måneder regnes fra uddannelsens forven-
tede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på ud-
dannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de tre
måneder fra den dato, hvor eleven er udskrevet fra uddan-
nelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov
om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser
og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåe-
de tre måneders periode være uden en diskretionær forkor-
telsesmulighed. I denne henseende foreslås det således ikke,
at undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens
anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel kan være
kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social
service vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måne-
der, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbage-
leveres til den afgivende uddannelsesinstitution.
Det bemærkes, at de foreslåede ændringer ikke tilsigter at
ændre finansieringsansvaret for de omhandlede hjælpemid-
ler. Eksisterende praksis på området indebærer, at special-
pædagogisk støtte (i form af hjælpemidler, som tildeles efter
ansøgning baseret på en konkret vurdering af den enkelte
elevs eller kursists individuelle behov (dvs. individbåret
støtte)) ikke betragtes som ”udgifter til uddannelse” som
nævnt i § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelses-
aktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats m.m., dvs. ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens
finansieringsansvar efter denne lov. Derimod er taxameter-
tilskud for hhv. inklusion og specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand (dvs. på Undervisningsministeri-
ets område pt. taxametertilskud efter §§ 24 a, 25 og 26 i lov
om efterskoler og frie fagskoler og tilsvarende tilskudsregler
i lov om friskoler og private grundskoler m.v.) omfattet af
62
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindel-
se med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Praksis
på området vil med andre ord blive videreført, dvs. at hjæl-
pemidler efter Undervisningsministeriets lovgivning, som
tildeles efter ansøgning baseret en konkret vurdering af den
enkelte elevs eller kursists individuelle behov, ikke vil være
omfattet af kommunalbestyrelsens finansieringsansvar efter
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindel-
se med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., mens
taxametertilskud for hhv. inklusion og specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand fortsat vil være omfat-
tet af kommunalbestyrelsens finansieringsforpligtelse efter
loven.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn-
dringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne- og
Socialministeriets område og Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets område vedrørende smidigere overgange.
2.17. Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser
2.17.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat
støtte efter endt uddannelse
2.17.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at
den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til rådighed for
borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne
foranstaltning også er tilgængelig for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der fx har til formål
at støtte borgeren under undervisning, kan bevilges i uddan-
nelsessektoren, mens hjælpemidler, der fx har til formål at
støtte borgeren i udøvelse af et erhvervsarbejde, kan bevil-
ges i beskæftigelsessektoren.
Specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende på en vide-
regående uddannelse tildeles efter reglerne i lov om special-
pædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 748 af 16. maj 2015 (herefter SPS-loven).
SPS-loven hører under uddannelses- og forskningsministe-
ren. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der hører under
Undervisningsministeriet, administrerer ordningen efter be-
myndigelse fra uddannelses- og forskningsministeren.
Formålet med SPS er at kompensere de studerende for en
fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ved at fjerne de
barrierer for deltagelse i uddannelse, som er forårsaget af
funktionsnedsættelsen, således at den studerende kan gen-
nemføre uddannelsen i lighed med andre studerende, jf.
SPS-lovens § 1, stk. 1. Der findes forskellige former for
SPS, som bevilges på baggrund af den studerendes konkrete
funktionsnedsættelse og på baggrund af en faglig vurdering
af den enkeltes behov. Der kan fx tildeles hjælpemidler i
form af it-hjælpemidler, studiestøttetimer, tegnsprogs- og
skrivetolkning, særligt tilrettelagte studiematerialer og per-
sonlig assistance.
For at kunne få tildelt SPS skal den studerende – på grund
af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse – have behov
for støtte til at kunne gennemføre en af de støtteberettigende
uddannelser, som følger af SPS-lovens § 4. Derudover er det
et krav, at den studerende har dansk statsborgerskab eller er
ligestillet med danske statsborgere. Den studerende må ikke
overskride støtterammen og støttetiden, jf. SPS-lovens §§
5-9, og den studerende skal være studieaktiv, jf. SPS-lovens
§§ 10 og 11. Dette følger af SPS-lovens § 2, stk. 1. Det er
endvidere en betingelse for fortsat at modtage SPS, at den
studerende løbende opfylder betingelserne i SPS-lovens § 2,
stk. 1, jf. SPS-lovens § 2, stk. 3.
Det fremgår af SPS-lovens § 3, at SPS kan ydes i en eller
flere støtteformer, hvis 1) støtte er nødvendig for at kompen-
sere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i forbindelse
med gennemførelse af uddannelsen, 2) funktionsnedsættel-
sen kan kompenseres og 3) det er praktisk muligt at tilveje-
bringe den nødvendige støtte. Uddannelses- og forsknings-
ministeren kan efter § 3, stk. 2, fastætte regler om bl.a. støt-
teformer.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 819 af 2.
juli 2007 om specialpædagogisk støtte ved videregående ud-
dannelse (herefter SPS-bekendtgørelsen), der er udstedt med
hjemmel i bl.a. lovens § 3, stk. 2, nr. 1, at SPS kan ydes i en
eller flere støtteformer inden for bl.a. følgende grupper; 1)
rådgivning og vejledning om funktionsnedsættelsens betyd-
ning for gennemførelse af uddannelsen, 2) hjælpemidler og
instruktion i brugen heraf, 3) sekretærhjælp og praktisk
hjælp, 4) tegnsprogstolkning og skrivetolkning, 5) særligt
udformede undervisningsmaterialer og 6) støttetimer med
henblik på kompensation for funktionsnedsættelsen.
SPS ydes til studerende, som er indskrevet på og gennem-
går en offentligt anerkendt videregående uddannelse, der be-
rettiger til SU, teoretisk og praktisk pædagogikum, studieop-
hold i udlandet, som er godkendt som en del af en dansk vi-
deregående uddannelse, der berettiger til SU, og til hele vi-
deregående uddannelser i udlandet, som berettiger til SU.
Dette følger af SPS-lovens § 4, stk. 1. Uddannelses- og
forskningsministeren kan efter anmodning fra en anden mi-
nister bestemme, at videregående uddannelser, der henhører
under vedkommende minister, henføres til loven, jf. SPS-lo-
vens § 4, stk. 2.
SPS kan som udgangspunkt ydes inden for en støtteram-
me på i alt 70 måneder, jf. SPS-lovens § 5, stk. 1, 1. pkt. In-
den for denne ramme kan SPS ydes til den enkelte uddan-
nelse i det antal måneder, der svarer til den normerede ud-
dannelsestid, med et tillæg på 12 måneder. Dette kaldes støt-
tetiden og følger af SPS-lovens § 6. Hvis den studerende bli-
ver forsinket, skal uddannelsesstedet oplyse Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet om den studerendes nye forvente-
de slutdato.
Det følger af SPS-lovens § 10, stk. 1, at SPS kan ydes til
studerende, som er studieaktive, jf. bestemmelsens stk. 2.
Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om
studieaktiviteten.
Det følger herefter af SPS-lovens § 10, stk. 2, at en stude-
rende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12
63
måneder forsinket i uddannelsen i forhold til den normerede
uddannelsestid.
Det følger bl.a. af SPS-lovens § 12, stk. 1, at den stude-
rende indgiver ansøgning til den uddannelsesinstitution,
hvor den pågældende er optaget, om tildeling af SPS til de
uddannelser, der er omfattet af SPS-lovens § 4, stk. 1, nr.
1-3.
Det fremgår af SPS-lovens § 12, stk. 3, 2. pkt., at uddan-
nelses- og forskningsministeren efter ophør af uddannelsen
kan bestemme, at støtte i form af hjælpemidler m.v. overdra-
ges den studerende til ejendom.
2.17.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. af initiativet om Smidigere overgange
mellem sektorer, at personer med handicap, som har fået be-
vilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en
formelt kompetencegivende uddannelse af en vis varighed,
skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre
måneder efter endt uddannelse. Samtidig får kommunerne
pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en
fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler
inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem
uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem
kommuner.
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel,
skal, når de overgår fra en sektor til en anden, aflevere hjæl-
pemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen
med kompensations-, ligebehandlings- og solidaritetsprin-
cippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal afle-
vere deres hjælpemidler, når de fx ophører med en uddan-
nelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. An-
svaret for at tildele et hjælpemiddel overgår tilsvarende fra
de statslige myndigheder (Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet) til de kommunale myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, fx en IT-ryg-
sæk, som personer med handicap har behov for uanset, om
hjælpemidlerne skal benyttes under uddannelse, beskæfti-
gelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være sådanne
hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det
bevilget til brug under uddannelse eller beskæftigelse, ved et
senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en an-
den sektor og således skal aflevere deres hjælpemidler til en
sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden
sektor, kan der i praksis opstå en periode, hvor de pågælden-
de personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der
efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sags-
behandlingstider ved sådanne sektorskift.
Det foreslås, at der i SPS-loven gives mulighed for, at stu-
derende på videregående uddannelser, der har fået bevilget
hjælpemidler efter SPS-loven, kan anvende disse hjælpe-
midler efter endt uddannelse, indtil vedkommende har fået
tildelt den fornødne støtte i form af hjælpemidler efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov
om social service, og i op til 3 måneder efter endt uddannel-
se.
Den foreslåede ordning medfører, at studerende med en
funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til
brug for gennemførslen af en videregående uddannelse, kan
anvende disse hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt ud-
dannelse. Hvis den pågældende får tildelt den fornødne støt-
te, herunder nye hjælpemidler, ved kommunen inden udlø-
bet af de 3 måneder, skal hjælpemidler, som er tildelt med
hjemmel i SPS-loven, leveres tilbage umiddelbart efter, at
den pågældende har modtaget den nye støtte. Det er hensig-
ten, at de tre måneder regnes fra uddannelsens forventede
slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet. Hvis den studerende ophører på
uddannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de
tre måneder fra den dato, hvor den studerende er udskrevet
fra uddannelsen.
Senest ved udløbet af de tre måneder, skal den studerende
levere de udleverede hjælpemidler tilbage, med mindre der
er truffet afgørelse om, at hjælpemidlerne overdrages til den
studerendes ejendom, jf. SPS-lovens § 12, stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås endvidere, at de op til tre måneder efter endt
uddannelse, hvor den studerende kan beholde de tildelte
hjælpemidler efter SPS-loven, ikke skal medregnes i opgø-
relsen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen
(støttetiden), jf. SPS-lovens § 6. Derved sikres det, at der i
beregningen af støttetiden alene indgår måneder med støtte,
som kan henregnes til den egentlige uddannelsesperiode.
Det foreslås videre, at uddannelses- og forskningsministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om procedurer for anven-
delse af støtte efter endt uddannelse, og om hvilke hjælpe-
midler studerende kan anvende i op til 3 måneder efter endt
uddannelse.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler
om, at muligheden for at beholde hjælpemidler i op til tre
måneder efter endt uddannelse fx omfatter fysiske hjælpe-
midler og it-hjælpemidler som fx programpakker og it-start-
pakker. De nærmere regler om, hvilke konkrete hjælpemid-
ler, der er omfattet af bestemmelsen, vil blive fastsat under
hensyntagen til, hvilke hjælpemidler, der ikke kun er rele-
vante for den studerende at have med henblik på at gennem-
føre den pågældende uddannelse, men som også kan komme
den studerende til gavn i forbindelse med jobsøgning eller
opstart af nyt job, indtil kommunen har truffet afgørelse om,
hvilke hjælpemidler den pågældende kan tildeles fremadret-
tet.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fast-
sætte regler om ansøgningsprocedure i forbindelse med fort-
sat anvendelse af hjælpemidler efter endt uddannelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn-
dringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne- og
64
Socialministeriets område og Undervisningsministeriets om-
råde vedrørende smidigere overgange.
2.18. Integrationsloven
2.1.1. Færre og enklere proceskrav til samtaleforløb
2.18.1.1. Gældende ret
Det følger af § 20, stk. 1, i integrationsloven bl.a., at kom-
munalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings
integrationskontrakt. Indtil udlændingen har opfyldt de mål,
som er fastsat i integrationskontrakten, skal opfølgning finde
sted mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder.
Kommunen kan placere samtalerne fleksibelt efter en kon-
kret vurdering af behovet. Kravet om mindst 4 samtaler in-
den for 12 kalendermåneder gælder, når visitationen af den
pågældende udlænding som enten jobparat eller aktivitetspa-
rat, jf. integrationslovens § 17, er gennemført. Kravet om
mindst 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder gælder her-
efter for både job- og aktivitetsparate udlændinge.
Opfølgning skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er
hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller
på tilsvarende måde. Opfølgningen har til formål at danne
grundlag for kommunens vurdering af, om udlændingens in-
tegrationsprogram skrider frem som planlagt, herunder om
aktiviteterne følges, og om de opstillede mål nås. I forbin-
delse med opfølgningen skal der således tages stilling til, om
der er behov for at ændre i integrationsprogrammets ind-
hold, sammensætning og mål, fx som følge af ændringer i
udlændingens situation.
For udlændinge, som modtager integrationsydelse, skal
der ved opfølgningen være fokus på konkrete job og jobsøg-
ning. Det indgår ligeledes i opfølgningssamtalen, at der skal
foretages en rådighedsvurdering, så det vurderes, hvorvidt
en ydelsesmodtager har opfyldt sin rådighedsforpligtelse og
dermed fortsat er berettiget til at modtage integrationsydel-
se. Opfølgningssamtalen skal således kunne danne grundlag
for kommunens eventuelle beslutning om at pålægge udlæn-
dingen en sanktion for manglende opfyldelse af rådigheds-
forpligtelsen.
2.18.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet be-
skæftigelsesindsats, at kontaktforløbet ensrettes på tværs af
målgrupper. Det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der stilles krav
om 4 samtaler i kommunen de første 6 måneder, og at der
herefter ikke vil være proceskrav for kommunens tilrette-
læggelse af samtaleforløbet. Endelig fremgår det, at efter 6
måneders ledighed aftales kontaktforløbet individuelt mel-
lem jobcenteret og borgeren, samt at borgeren har ret til
samtaler, hvis den pågældende ønsker det, og at kommunen
skal holde samtaler med borgeren, når den vurderer, at der
er behov for det.
Med det formål at sikre overensstemmelse mellem regler-
ne om kontaktforløb og opfølgningssamtaler på tværs af
målgrupper foreslås det, at initiativet også gennemføres i in-
tegrationsloven for både job- og aktivitetsparate udlændin-
ge. Dette indebærer, at det nuværende krav i integrationslo-
ven om 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder ændres til
et krav om 4 samtaler inden for 6 måneder. Herefter vil der
ikke være proceskrav for kommunens tilrettelæggelse af
samtaleforløbet. Det bemærkes dog, at integrationslovens §
20, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen har en
overordnet pligt til løbende at følge op på kontrakten, hvis
der er behov derfor, fortsat vil være gældende.
Forslaget medvirker til, at reglerne forenkles for jobsamta-
ler på tværs af målgrupper, fordi ledige får det samme antal
jobsamtaler med kommunen i begyndelsen af ledighedspe-
rioden.
Historisk har samtalefrekvensen efter den indledende fase
i kontanthjælpssystemet og selvforsørgelses- og hjemrejse-
programmet eller introduktionsprogrammet været ensartet,
og denne ensartethed vurderes væsentlig at opretholde. Ens-
artede regler på tværs af ydelsesgrupper understøtter endvi-
dere administrativ forenkling for kommunerne.
Kravene i § 17 i integrationsloven om, at kommunalbesty-
relsen som udgangspunkt skal anse en udlænding omfattet af
§ 16, stk. 3, for at være jobparat i de første 3 måneder efter
at have overtaget ansvaret for den pågældende og efter 3
måneder visitere den pågældende som jobparat eller aktivi-
tetsparat, opretholdes. Det betyder, at opfølgning skal finde
sted mindst fire gange inden for de første 6 måneder fra det
tidspunkt, hvor visitationen efter integrationslovens § 17 er
gennemført. Herefter vil der ikke være proceskrav for kom-
munens tilrettelæggelse af samtaleforløbet. Der vil således
fortsat kunne afholdes samtaler efter selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets 6.
måned. Hertil kommer, at kommunalbestyrelsen efter inte-
grationslovens § 20, stk.1, 1. pkt., har en overordnet pligt til
løbende at følge op på kontrakten.
2.18.2. Afskaffelse af regler om systematiske
henvisningsforløb
2.18.2.1. Gældende ret
Det følger af integrationslovens § 27 a, at når kommunal-
bestyrelsen henviser en jobparat udlænding, der modtager
integrationsydelse til et job af over 5 dages varighed, og ud-
lændingen ikke får jobbet, skal der igangsættes et systema-
tisk henvisningsforløb.
Kommunalbestyrelsen skal således hurtigst muligt henvise
udlændingen til endnu et job og skal løbende fortsætte her-
med indtil 3 måneder efter første henvisning, hvis udlændin-
gen ikke kommer i beskæftigelse. Hvis der ikke er et job,
hvortil udlændingen kan henvises, skal kommunalbestyrel-
sen pålægge udlændingen at søge et nærmere antal angivne
job på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet (systema-
tisk henvisningsforløb).
65
Efter bestemmelsen kan en udlænding, der er omfattet af
et systematisk henvisningsforløb, ikke henvises til en anden
aktør, som kommunalbestyrelsen måtte have overladt vare-
tagelsen af integrationsprogrammet til.
Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen hur-
tigst muligt og efterfølgende i en periode på 3 måneder skal
formidle til et job, hvor der foreligger ordinære jobordrer,
dvs. job som en virksomhed har anmodet kommunalbesty-
relsen om at få besat med en eller flere kvalificerede ledige.
Udlændingen skal fortsat deltage i tilbud som led i integrati-
onsprogrammet sideløbende med den systematiske formid-
lings- og henvisningsindsats, dog således at indsatsen tilret-
telægges, så udlændingen har mulighed for at deltage i job-
samtaler.
Integrationslovens § 27 a, er i alt væsentligt en spejling af
§§ 21 c-21 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.18.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats indeholder, i overensstemmelse med den po-
litiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, ikke en
videreførelse af §§ 21 c-21 e i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Reglerne om systematiske henvisningsforløb vi-
dereføres således ikke.
Det fremgår af forslag til lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og den politiske aftale om en forenklet beskæftigel-
sesindsats bl.a., at baggrunden for forslaget er, at de nugæl-
dende regler om systematisk henvisningsforløb indebærer,
at ledige, der ikke får et job, som de er blevet henvist til af
jobcenteret, hurtigst muligt og løbende skal henvises til an-
dre job de næste tre måneder. Hvis personen herefter ikke er
kommet i job, skal jobcenteret give et aktivt tilbud til den le-
dige. Selv om reglerne om systematisk henvisningsforløb ik-
ke videreføres, har jobcenteret fortsat mulighed for at give
en intensiveret indsats, hvis der er tvivl om den lediges rå-
dighed.
Med det formål at skabe ensartethed mellem persongrup-
perne omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
integrationsloven foreslås det, at reglerne om systematisk
henvisningsforløb i integrationslovens § 27 a, ophæves.
Det bemærkes yderligere, at jobparate udlændinge, jf. §
17 a, stk. 1, i integrationsloven, er omfattet af reglerne om
intensiv og kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Der er ta-
le om minimumskrav, som giver jobcentrene mulighed for
yderligere intensivering. Derfor vurderes en afskaffelse af
kravet om systematiske henvisningsforløb ikke at svække
kommunernes mulighed for at iværksætte en intensiv be-
skæftigelsesindsats for denne målgruppe.
2.18.3. Klarere jobsigte med virksomhedspraktik
2.18.3.1. Gældende ret
Integrationslovens § 23 fastslår, at til udlændinge, der er
omfattet af et integrationsprogram og berettiget til integrati-
onsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, skal kommunal-
bestyrelsen give tilbud om 1) vejledning og opkvalificering,
herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud,
jf. lovens § 23 a, 2) virksomhedspraktik, herunder nytteind-
sats, jf. lovens § 23 b, eller 3) ansættelse med løntilskud, jf.
lovens § 23 c.
Kommunalbestyrelsen har således en forpligtelse til i sam-
arbejde med udlændingen at tilrettelægge et samlet integrati-
onsprogram, som hurtigst muligt kan bringe udlændingen i
beskæftigelse og selvforsørgelse. Heri ligger, at kommunal-
bestyrelsen ved tilrettelæggelse af integrationsprogram skal
sikre den fornødne sammenhæng mellem de enkelte tilbud,
så udlændingen gradvis kommer tættere på arbejdsmarkedet.
Efter integrationslovens § 23 b, stk. 1, gælder, at kommu-
nalbestyrelsen kan give udlændinge, som enten har behov
for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af
manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun
vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og ar-
bejdsvilkår eller med løntilskud, tilbud om virksomheds-
praktik på en offentlig eller privat virksomhed. For udlæn-
dinge, der modtager integrationsydelse, kan tilbud om virk-
somhedspraktik gives i form af nytteindsats, som består af
samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.
Integrationslovens § 23 b, stk. 2, fastslår, at tilbud om
virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække og op-
træne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompe-
tencer samt for at afklare udlændingens beskæftigelsesmål,
samt endelig at tilbud om nytteindsats dog gives med det
formål, at udlændingen skal arbejde for sin integrationsydel-
se.
2.18.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats foreslås det, at der sker en tydeliggørelse
af formålsbestemmelsen med virksomhedspraktik, så der
stilles mere direkte krav til indholdet af og sigtet med virk-
somhedspraktikken. En virksomhedspraktik skal herefter til-
rettelægges, så den får en retning og et indhold, der hjælper
borgeren tættere på sit beskæftigelsesmål, og så vidt muligt
giver mulighed for opnåelse af ordinære løntimer.
Konkret foreslås det i forslaget til lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, at virksomhedspraktik skal gives med hen-
blik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale el-
ler sproglige kompetencer samt afklare personens jobmål,
således at det tydeliggøres, at der skal være et udviklende
sigte for den enkelte.
Som noget nyt foreslås det videre, at tilbuddet tillige skal
bringe personen tættere på sit jobmål, ved at personen under
praktikken deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i
kollegiale sammenhænge.
Med det formål at skabe ensartethed vedrørende formålet
med virksomhedspraktik på tværs af målgrupper foreslås
det, at der gennemføres en tilsvarende ændring af formålet
med virksomhedspraktik i integrationsloven, således at den-
66
ne ændring af formålet med virksomhedspraktik også vil
gælde for udlændinge omfattet af integrationsloven.
Med den foreslåede ændring af integrationsloven præcise-
res det, at der skal aftales et klart indhold og mål for virk-
somhedspraktikken, så personen så vidt muligt deltager og
optrænes i konkrete arbejdsopgaver i samarbejde med erfar-
ne kolleger og på denne måde bedst muligt udvikler sig og
får styrket sine muligheder for at få et ordinært job. Det for-
udsættes, at arbejdsopgavernes omfang og indhold under
praktikken tilrettelægges under hensyntagen til personens
muligheder og forudsætninger.
Forslaget indebærer ikke, at der i større omfang end hidtil
skal udføres konkrete arbejdsopgaver, men at der skal være
øget fokus på, at de arbejdsmæssige sammenhænge, som
personen indgår i under praktikken, skal være relevante i
forhold til at kunne bringe personen tættere på ordinære løn-
timer og varig arbejdsmarkedstilknytning.
2.18.4. Forenkling af mulighed for at tilbyde studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse for unge under 30
år
2.18.4.1. Gældende ret
Udgangspunktet for integrationsindsatsen er, at den skal
rettes mod, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt opnår
ordinær beskæftigelse med udgangspunkt i en jobrettet,
virksomhedsnær integrationsindsats ved hjælp af tidlig og
intensiv indsats med virksomhedsrettede tilbud i form af
virksomhedspraktik og løntilskud.
Det følger dog af integrationslovens § 23 a, stk. 6, at til
udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge under 25 år
med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn kan
kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering give tilbud
om vejledning og opkvalificering i form af studie- og er-
hvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen
ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Ved afgørelsen skal
kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens
ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannel-
sesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for
arbejdskraft.
Kommunen kan således jf. § 23 a, stk. 6, i integrationslo-
ven, som led i integrationsprogrammet – ud fra en konkret
individuel vurdering af, hvad der kan bringe den konkrete
person hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet – tilbyde et
kort, mellemlangt eller længerevarende uddannelsestilbud.
Et sådant tilbud kan eventuelt kombineres med virksom-
hedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse
med løntilskud m.v.
Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangs-
punkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere ud-
lændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets
konkrete behov for arbejdskraft.
I vurderingen af relevante uddannelsestilbud skal også
indgå, om det er muligt at formidle den pågældende til et va-
rigt job efter et kortere uddannelsesforløb. Det er således en
betingelse, at kommunen vurderer, at tilbud om et ordinært
uddannelsesforløb vil medvirke til, at den ledige hurtigst
muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvfor-
sørgelse.
Ved vurderingen af, om en udlænding i forvejen har en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, forudsættes det, at
der er tale om en uddannelse, som i dansk sammenhæng an-
ses for erhvervskompetencegivende. Har en udlænding for
eksempel en uddannelse med fra hjemlandet, som efter et
kompetenceafklaringsforløb ikke vurderes at kunne bringe
den pågældende i beskæftigelse, vil den pågældende ikke
være udelukket fra tilbud om ordinær uddannelse.
Det er endvidere en betingelse, at kommunen tager ud-
gangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger samt
vurderer, hvorvidt uddannelsen kvalificerer til beskæftigelse
inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft.
2.18.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats foreslås det, at tilbud om en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse som en del af be-
skæftigelsesindsatsen harmoniseres, således at tilbud herom
kan gives til ledige under 30 år uden en erhvervskompeten-
cegivende uddannelse, hvis de har forsørgerpligt overfor
hjemmeboende børn eller har opbrugt retten til SU til en vi-
deregående uddannelse.
På den baggrund foreslås det at gennemføre en ændring af
integrationslovens regler om tilbud om en studie- eller er-
hvervskompetencegivende uddannelse for udlændinge om-
fattet af integrationsloven. Forslaget medvirker til, at kriteri-
erne for hvornår jobcenteret undtagelsesvist kan give tilbud
om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse
til personer under 30 år, bliver mere ens. Det forudsættes
fortsat, at udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddan-
nelse.
Den foreslåede ændring af integrationsloven indebærer
følgende ændringer i adgangen til studie- og erhvervskom-
petencegivende uddannelse:
For 18-24 årige svarer initiativet til gældende regler
– For de 25-29-årige vil tilbuddet blive forbeholdt perso-
ner med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn
og
– Personer over 30 år er ikke omfattet af ændringerne. For
denne gruppe videreføres gældende regler uden yderli-
gere kriterier for adgangen til tilbuddet, ligesom der fort-
sat gælder forskellige regler for personer under integrati-
onsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den foreslåede ændring kan der i medfør af integrati-
onsloven, som tilfældet også er efter de gældende regler,
alene gives tilbud om en studie- og erhvervskompetencegi-
vende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en
sådan uddannelse.
67
De gældende regler om, at jobcenteret ved afgørelse af,
om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse
skal gives, skal vurdere, om uddannelsen kvalificerer til ar-
bejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft,
og at der ikke må være tale om en uddannelse med længere
varighed end en professionsbacheloruddannelse, videreføres
uændret.
Dermed vil der ikke kunne gives tilbud om uddannelse af
længere varighed end en professionsbacheloruddannelse til
de målgrupper, som er omfattet af bestemmelsen.
Sammenfattende skal unge, der vil uddanne sig, som ud-
gangspunkt gøre dette på ordinære vilkår. Kun undtagelses-
vist kan jobcenteret give tilbud om studie- og erhvervskom-
petencegivende uddannelser til personer under 30 år.
2.18.5. Krav om cv på Jobnet til alle målgrupper
2.18.5.1. Gældende ret
Integrationslovens § 26 a omfatter en række konkrete plig-
ter for en udlænding, som er jobparat.
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 3, at en jobpa-
rat udlænding hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmel-
ding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge en be-
skrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifi-
kationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bi-
stand til at finde arbejde på Jobnet. Udlændingen skal endvi-
dere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan in-
den for den nævnte frist på 3 uger fastsætte, hvornår oplys-
ningerne skal være lagt på Jobnet.
Det følger endvidere af integrationslovens § 26 a, stk. 4, at
en jobparat udlænding løbende skal opdatere sine oplysnin-
ger på Jobnet, samt at foreligger der oplysninger om tidlige-
re beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer eller øvrige
forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde ar-
bejde, jf. ovenfor, fra en tidligere tilmelding som arbejdssø-
gende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige på
Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejds-
søgende.
Integrationslovens § 26 a, stk. 6, indeholder en bestem-
melse, hvorefter jobcenteret kan beslutte, at udlændingen
undtages fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3
uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigel-
sesmål på Jobnet, jf. bestemmelsens stk. 3 og 4, hvis udlæn-
dingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er til-
strækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Job-
centeret skal (dog) efter bestemmelsen sørge for, at udlæn-
dingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
En jobparat udlænding er således som udgangspunkt for-
pligtet til at lægge et cv, indeholdende oplysninger om tidli-
gere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige
forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde ar-
bejde, ind på Jobnet. Oplysningerne skal indlægges hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende
hos jobcenteret. Udlændingen skal endvidere angive mindst
ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen på de
3 uger fastsætte, hvornår oplysningerne skal være lagt på
Jobnet.
En jobparat udlænding er forpligtet til, at oplysningerne i
cv’et løbende opdateres, og jobparate udlændinge, som tidli-
gere har oprettet et cv, som tilmelder sig efter at have været
afmeldt, eller som henvender sig til kommunen om hjælp,
skal straks gøre cv’et tilgængeligt igen.
Integrationsloven indeholder ikke tilsvarende regler for
aktivitetsparate udlændinge.
2.18.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og i overensstemmelse med den
politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at alle
ledige fremover skal udarbejde et cv, som skal lægges på
Jobnet.
Baggrunden herfor er, at udsatte borgere kan have gavn af
et cv på Jobnet, hvis de fx søger småjobs og virksomheds-
rettede tilbud, ligesom virksomhederne vil få lettere ved selv
at rekruttere disse borgere. I den forbindelse udarbejdes der
en skabelon for et cv, som er målrettet udsatte grupper – dog
er der ikke krav om, hvornår det skal være udfyldt for de
mest udsatte.
Med det formål at fremme et beskæftigelsesrettet fokus i
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introdukti-
onsprogrammets forløb samt sikre ensartethed mellem ud-
lændinge omfattet af integrationslovens anvendelsesområde
og personer omfattet af anvendelsesområdet for lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det i en ny § 26 b at
gennemføre et lignende krav i integrationsloven om, at alle
integrationsydelsesmodtagere i selvforsørgelses- og hjemrej-
seprogrammet eller introduktionsprogrammet fremover skal
udarbejde et cv på Jobnet.
I den foreslåede nye bestemmelse i integrationslovens §
26 b fastsættes det, at jobparate og aktivitetsparate udlæn-
dinge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og at cv-op-
lysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, er-
faringer og øvrige relevante forhold.
Det foreslås også, at de gældende regler om jobparate ud-
lændinge, hvorefter disse skal angive mindst ét jobmål i for-
bindelse med registrering af cv-oplysninger, videreføres.
Også reglen om, at der for disse udlændinge gælder, at cv-
oplysningerne skal være registreret på Jobnet og gjort til-
gængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger
efter tilmeldingen som jobsøgende, videreføres med henblik
på, at jobparate udlændinge hurtigst muligt kommer i be-
skæftigelse.
Vedrørende aktivitetsparate udlændinge foreslås det, at
også disse udlændinge skal registrere cv-oplysninger. Som
noget nyt foreslås også, at cv-oplysningerne efter aftale mel-
lem jobcenteret og udlændingen kan gøres tilgængelige for
søgning for arbejdsgivere, og at arbejdet med cv-oplysnin-
ger for aktivitetsparate udlændinge begynder i forbindelse
68
med kontaktforløbet, samt at registrering af oplysningerne
sker hurtigst muligt.
Det foreslås endvidere, at udlændingen løbende skal opda-
tere cv-oplysningerne, og at jobcenteret løbende skal påse,
at oplysningerne er fyldestgørende. Herudover vil det efter
de foreslåede bestemmelser gælde, at cv-oplysninger, der
tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, straks
på ny skal gøres tilgængelige for søgning, hvis jobparate ud-
lændinge på ny tilmelder sig som jobsøgende eller henven-
der sig til kommunen om hjælp.
Cv-oplysninger skal registreres for dels at understøtte job-
centerets bistand til udlændingen med at finde arbejde, dels
for at virksomheder har mulighed for at finde egnede kandi-
dater til en stilling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer også, at jobcente-
ret skal yde bistand til udlændinge, der skal registrere cv-op-
lysninger, hvis vedkommende anmoder herom, samt at sta-
ten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlæn-
dinge har oplyst på Jobnet. En arbejdsløshedskasse har ad-
gang til cv-oplysninger for egne medlemmer.
Efter den foreslåede bestemmelse kan jobcenteret beslutte,
at udlændingen kan undtages fra kravet om at lægge et cv på
Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at an-
give jobmål på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-
mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlæn-
dingen kan opfylde kravene. Er dette tilfældet, skal jobcen-
teret sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand
hertil.
Endelig foreslås det, at de nærmere regler, som beskæfti-
gelsesministeren, i medfør af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, fastsætter om registrering af cv-oplysninger her-
under om indhold og cv-samtaler, finder tilsvarende anven-
delse.
Sammenfattende betyder forslaget, at alle udlændinge,
som modtager integrationsydelse, skal have et cv på Jobnet.
Dette vil som udgangspunkt ensarte reglerne og understøtte
målsætningen om en jobrettet indsats til alle.
Forslaget indebærer således, at aktivitetsparate integrati-
onsydelsesmodtagere under selvforsørgelses- og hjemrejse-
programmet eller introduktionsprogrammet som noget nyt
som udgangspunkt vil blive omfattet af kravene til at lægge
cv på Jobnet.
Bestemmelsen i den foreslåede § 26 b, stk. 11 giver dog
mulighed for at undtage en udlænding fra kravet om regi-
strering af cv-oplysninger på Jobnet, og om at cv-oplysnin-
gerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfarin-
ger og øvrige relevante forhold, og fra kravet om at cv-op-
lysninger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hur-
tigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsø-
gende, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsæt-
ninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde
kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst
muligt bliver i stand til dette.
Jobcentrene får dermed mulighed for at undtage udlæn-
dinge, der af de nævnte grunde ikke kan opfylde kravet om
at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Jobcenteret får i givet
fald pligt til at sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bli-
ver i stand til at opfylde kravene.
Endvidere er det indeholdt i forslaget, at de grupper, der
ikke hidtil har været omfattet af krav om cv på Jobnet, ikke
omfattes af samme tids- og proceskrav, men at der tages in-
dividuelle hensyn.
For jobparate udlændinge, der allerede i dag har pligt til at
registrere cv-oplysninger, er der ikke tilsigtet ændringer i
indholdet. For disse udlændinge vil det fortsat gælde, at ind-
holdet i cv-oplysningerne skal omhandle beskæftigelse, ud-
dannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning
samt mindst ét jobmål, som er realistisk og kan bestrides af
den pågældende ledige udlænding.
Da aktivitetsparate udlændinge også kan have gavn af at
registrere cv-oplysninger på Jobnet foreslås det, at også dis-
se personer omfattes af forpligtelsen til at registrere cv-op-
lysninger på Jobnet. Arbejdet med et personligt cv kan bi-
drage til at fremme et beskæftigelsesrettet fokus i den enkel-
te persons forløb. For nogle aktivitetsparate udlændinge kan
det således være relevant, at cv-oplysningerne gøres søgba-
re, fordi de søger småjobs, mens cv-oplysningerne for andre
kan fungere som et effektivt dialogredskab i forbindelse
med beskæftigelsesindsatsen, for eksempel som et skridt på
vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening, at cv-
oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere. Oplysninger-
ne kan endvidere bidrage til at fremme den enkeltes kend-
skab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for at
komme i job eller uddannelse.
Det foreslås videreført, at cv-oplysningerne løbende skal
opdateres, og som noget nyt foreslås, at jobcenteret løbende
skal påse, at oplysningerne i cv’et er fyldestgørende. Det
foreslås videreført, at en jobparat udlænding straks skal gøre
sine cv-oplysninger søgbare på ny, hvis udlændinge på ny
tilmelder sig som jobsøgende.
Det foreslås, at arbejdet med cv-oplysninger for aktivitets-
parate begyndes i forbindelse med iværksættelse af kontakt-
forløb eller lignende. Baggrunden herfor er, at arbejdet med
cv-oplysninger kan medvirke til at etablere en god dialog i
kontaktforløbet med fokus på personens kompetencer og er-
faringer og muligheder for at komme i arbejde. Oplysnin-
gerne kan endvidere bidrage til at fremme den enkeltes
kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne
for at komme i arbejde eller uddannelse.
2.18.6. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere
målgrupper
2.18.6.1. Gældende ret
Efter integrationslovens § 20 er det kommunalbestyrelsen,
der som udgangspunkt indkalder udlændinge i integrations-
programmet til opfølgningssamtaler. Dog er der ikke noget
til hinder for, at udlændinge kan vælge selv at booke samta-
69
ler, og i givet fald sidestilles bookingen med en indkaldelse
fra kommunen i forhold til bl.a. konsekvenser ved udeblivel-
se m.v.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller et fæl-
les system til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som
jobcentrene har pligt til at bruge og understøtte, hvis jobcen-
teret ikke anvender et andet system, der understøtter selv-
booking, således at borgere via ”Min Side” på Jobnet selv
kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og om-
booke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til.
Inden for Beskæftigelsesministeriets område gælder, at en
dagpengemodtager i medfør af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats som udgangspunkt har pligt til selv at booke job-
samtaler. De nærmere regler om selvbooking for dagpenge-
modtagere, herunder om afmelding, hvis vedkommende ik-
ke booker en jobsamtale og om fritagelse fra selvbooking, er
fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Jobcenteret kan efter § 16 a, stk. 7, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, i særlige tilfælde fratage en person ret-
ten til selv at booke samtaler, hvis personens adfærd i for-
hold til selv at booke samtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis
jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil
medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hen-
sigten. Derudover kan jobcenteret efter regler fastsat i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats efter anmod-
ning fritage en person fra pligten til selv at booke samtaler,
hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært
eller umuligt for personen selv at booke samtaler på grund
af meget ringe it-kundskaber, betydelige sproglige barrierer
bestående i manglende beherskelse af dansk, eller betydelig
fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse. Endelig
kan jobcenteret fritage en person fra pligten til at booke
samtaler, hvis afholdelsen af samtalen er betinget af særlige
lokaliteter eller deltagelse af en tolk, medmindre personen
ikke ønsker at blive fritaget.
2.18.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at pligt til selvbooking udvides,
så pligten vil omfatte jobparate kontanthjælpsmodtagere,
jobparate modtagere af integrationsydelse, som ikke er om-
fattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller in-
troduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere samt sy-
gemeldte i jobafklaringsforløb. Reglerne gælder allerede på
dagpengeområdet.
Med det formål at skabe ensartethed på tværs af målgrup-
per foreslås det, at der fastsættes regler om selvbooking for
jobparate udlændinge i integrationsloven svarende til de reg-
ler, som foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobparate udlændinge får
herefter som udgangspunkt samme pligt til selv digitalt at
booke samtaler i jobcenteret, herunder fx dato og tidspunkt.
Det foreslås videre, at jobcenteret som en undtagelse til
udgangspunktet kan beslutte, at udlændingen undtages fra
kravet om at booke jobsamtaler digitalt, hvis udlændingens
sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkeli-
ge til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal
sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til
dette. Bestemmelsen har til formål at sikre, at jobcenteret
har mulighed for på baggrund af en konkret vurdering af den
enkelte udlændings danskkundskaber, it-mæssige kompeten-
cer og andre forudsætninger, at undtage en udlænding fra
kravet om selvbooking. Konsekvensen af, at jobcenteret
undtager en udlænding, er, at jobcenteret fastsætter de kon-
krete tidspunkter for udlændingens jobsamtaler.
Det foreslås også, at kommunalbestyrelsen efter en kon-
kret vurdering kan fratage en person retten til selvbooking,
hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at personen booker job-
samtaler på en anden måde end aftalt eller på en måde, som
kommunalbestyrelsen vurderer, vil medføre, at kontaktforlø-
bet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Endeligt foreslås det, at de regler som beskæftigelsesmini-
steren i medfør af § 39, nr. 10, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fastsætter om selvbooking og afmelding som
jobsøgende finder tilsvarende anvendelse.
Udgangspunktet efter den foreslåede ordning er således, at
jobparate udlændinge selv skal booke jobsamtaler digitalt
inden for en frist, som fastsættes af jobcenteret.
Kommunalbestyrelsen har dog efter en konkret vurdering
mulighed for at fravige udgangspunktet, hvis der fx forelig-
ger misbrug af ordningen, eller udlændingen ikke har de for-
nødne kompetencer til at selvbooke jobsamtaler. Det bety-
der, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering fx
kan beslutte, at selvbooking ikke skal være gældende i til-
fælde, hvor en person booker mange samtaler ud over det
aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden
eller hyppigt ombooker samtaler.
Forslaget understøtter endvidere regelforenkling og bety-
der, at den enkelte udlænding har medindflydelse på tilrette-
læggelsen af og indholdet i sit kontaktforløb og dermed et
større ansvar for egen indsats. Derved styrkes tillige den på-
gældendes muligheder for at komme i arbejde.
Det bemærkes, at hvis en jobparat udlænding ikke booker
en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som udlæn-
dingen har fået af kommunen, vil kommunen skulle tage
stilling til, om der er grundlag for en sanktion. Dvs. at job-
centeret bl.a. skal partshøre vedkommende. Der henvises til
de foreslåede ændringer i bl.a. lov om aktiv socialpolitik for
så vidt angår sanktioner i forbindelse med selvbooking.
Det bemærkes videre, at kommunen inden for rammerne
af den almindelige vejledningsforpligtelse skal yde hjælp til
personer, der har vanskeligt ved at anvende selvbooking-sy-
stemet med henblik på at sikre, at jobparate udlændinge ikke
bliver afmeldt på grund af fx manglende it-kundskaber.
De nærmere regler, som beskæftigelsesministeren i med-
før af den foreslåede § 39, nr. 10, i forslaget til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats bemyndiges til at fastsætte om
selvbooking og afmelding som arbejdssøgende, hvis en per-
70
son ikke selv booker jobsamtaler, finder tilsvarende anven-
delse for jobparate udlændinge under integrationsloven, jf.
den foreslåede ændring af integrationsloven. Det forventes,
at beskæftigelsesministeren vil udmønte bemyndigelsen så-
ledes, at reglerne for fritagelse vil svare til reglerne for frita-
gelse af dagpengemodtagere fra selvbooking, jf. de nuvæ-
rende bestemmelser i § 40, stk. 5 og 6, i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Herudover foreslås det, at det i integrationslovens § 26 a,
stk. 4, fastsættes, at jobcenteret kan beslutte at undtage ud-
lændinge fra kravet om registrering af sin jobsøgning i job-
log på ”Min Side” på Jobnet, hvis udlændingens sproglige
og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at
udlændingen kan opfylde kravene samt at jobcenteret skal
sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til
dette. Det betyder, at jobcenteret efter anmodning kan frita-
ge en person fra pligten til at registrere jobsøgning i joblog-
gen, hvis jobcentret vurderer, at det er uforholdsmæssigt
svært eller umuligt for personen selv at registrere jobsøg-
ning i jobloggen, fordi personen har meget ringe it-kundska-
ber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglen-
de beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv
eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af
jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse
af en tolk.
3. Forholdet til frikommuneforsøgene
Udvalgte forsøg på Beskæftigelsesministeriets område
under Frikommuneforsøg 2012-2015 (Frikommuneforsøg I)
blev fra den 1. juli 2017 forlænget frem til 1. januar 2019 og
udvalgte forsøg blev yderligere forlænget til den 1. juli 2019
(bekendtgørelse nr. 1459 af 5. december 2018, om ændring
af bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses-
og sygedagpengeområdet). Det forventes, at forsøgsperio-
den forlænges fra den 1. juli til den 1. januar 2020. Det skyl-
des, at regeringen vurderede det hensigtsmæssigt at forlæn-
ge igangværende forsøg frem til den 1. januar 2020, hvor det
forventes, at de forenklede regler i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats skal træde i kraft. Dermed kommer borgere og
sagsbehandlere i de pågældende kommuner ikke til at ople-
ve flere ændringer i reglerne inden for kort tid end nødven-
digt.
To igangværende forsøg under Frikommuneforsøg
2016-2020 (Frikommuneforsøg II) har samme indhold, som
de foreslåede forenklinger i dette lovforslag. Hjemlerne til
disse to forsøg vil blive indstillet med udstedelse af en ny
bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses-
og sygedagpengeområdet i forbindelse med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
forventede ikrafttræden den 1. januar 2020. Frikommunerne
vil inden for rammerne af den foreslåede ordning kunne
fortsætte med de metoder og sagsgange, som de har indrettet
sig på i de to ovennævnte forsøg. Der henvises til det samti-
digt fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er endvidere behov for at justere forsøget i lov om fri-
kommunenetværk § 9 e om ret til godtgørelse for befordring
for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integra-
tionsydelsesmodtagere uden for selvforsørgelses- og hjem-
rejseprogrammets eller introduktionsprogrammets deltagelse
i ret og pligt til tilbud om mentorstøtte. Det skyldes, at
mentorstøtte med forslag til lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats bortfalder både som ret og pligt-tilbud og generelt
som tilbud. Mentorstøtte kan fortsat bruges til at understøtte
indsatsen eller som en selvstændig indsats til, at borgeren
bliver klar til en anden type indsats.
For justeringen af bestemmelsen for frikommuneforsøget
henvises til § 16, nr. 3.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
4.1. Digital kommunikation set i forhold til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.1.1. Generelt om løsningernes indretning
De digitale løsninger til understøttelse af den digitale
kommunikation, som forslaget omhandler, vil blive indrettet
således, at de ved etableringen og fremover vil leve op til de
krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger
af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
med tilhørende bestemmelser.
Ligesom anden kommunikation mellem på den ene side
borgere og arbejdsgivere og på den anden side det fælles it-
baserede datagrundlag, VITAS og de kommunale jobcenter-
løsninger m.v. vil fx kommunikationslinjerne være kryptere-
de.
Den digitale kommunikation vil alene være til rådighed og
tilgængelig for autentificerede brugere. Borgerne vil alene
kunne tilgå egne oplysninger.
4.1.2. Digitalisering af personlig assistance m.v. set i
forhold til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttel-
se), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der
fastsat nye regler om databeskyttelse. Forordningen finder
anvendelse fra den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningens behandlingsregler vil såle-
des være gældende pr. 1. januar 2020, hvor jobcentrene og
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 6, nr. 9
og 11, i nærværende lovforslag skal behandle ansøgninger
indgivet digitalt om personlig assistance, tilbud om ansættel-
se med løntilskud for nyuddannede med handicap, ansøgnin-
ger om hjælpemidler, ansøgninger om tilskud til udgifter
ved opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud. Særligt
ved ansøgning om personlig assistance og om hjælpemidler
vil der som en del af sagens oplysning ofte blive behandlet
oplysninger om helbredsmæssige forhold. Efter lovens § 4
71
kan personlig assistance således ydes til ledige, lønmodtage-
re og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en be-
tydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov
for særlig personlig bistand.
Det fremgår bl.a. af forordningens artikel 5, stk. 1, at per-
sonoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles
til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må vide-
rebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål,
og være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der
er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, kan
der som udgangspunkt ikke behandles personoplysninger
om bl.a. helbred. Der er i forordningens artikel 9, stk. 2, litra
a-j, en række undtagelser hertil.
Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra a, finde sted,
hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til be-
handling af sådanne personoplysninger til et eller flere spe-
cifikke formål, medmindre det i EU-retten eller medlemssta-
ternes nationale ret er fastsat, at det i stk. 1 omhandlede for-
bud ikke kan hæves ved den registreredes samtykke.
Behandlingen kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted,
hvis behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan fastlæg-
ges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole hand-
ler i deres egenskab af domstol.
Medlemsstaterne kan efter artikel 9, stk. 4, opretholde el-
ler indføre yderligere betingelser, herunder begrænsninger,
for behandling af genetiske data, biometriske data eller hel-
bredsoplysninger.
Det fremgår af databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, at for-
buddet mod behandling af følsomme personoplysninger om-
fattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke
gælder i tilfælde, hvor betingelserne for behandling af per-
sonoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 2, litra a, c, d, e eller f, er opfyldt.
Det vurderes, at behandlingen og videregivelsen af oplys-
ninger om tilskudsperioder, der ligger over perioden med ret
til dagpenge, vil kunne ske i medfør af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling kan
ske, hvis den er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i
deres egenskab. Det vurderes endvidere, at behandlingen
kan ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 7,
stk. 1, hvorefter forbuddet mod behandling af følsomme per-
sonoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, ikke gælder i tilfælde, hvor betingelserne for
behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 9, stk. 2, litra a, c, d, e eller f, er opfyldt.
Forslaget regulerer jobcentrenes og Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekrutterings adgang til behandling af oplysnin-
ger om helbredsmæssige forhold, men fastsætter ikke betin-
gelserne for indsamling og behandling af disse personoplys-
ninger, der vil skulle ske under iagttagelse af bl.a. databe-
skyttelsesforordningens artikel 5, 7 og 9.
Datatilsynet vil blive hørt, når de foreslåede bemyndigel-
ser udmøntes i bekendtgørelsesform.
4.1.3. Underretninger
Det foreslås, jf. forslaget til § 16 c i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., at reglerne om underretnin-
ger i kapitel 29 i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats finder tilsvarende anvendelse ved tilbud om ansæt-
telse med løntilskud efter § 15 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Jobcenteret vil dermed skulle underrette de berørte perso-
ners respektive arbejdsløshedskasser om, at personen ansæt-
tes med løntilskud. Underretningen vil ikke indeholde oplys-
ninger om, at der er tale om en person med handicap, der an-
sættes, men hvis løntilskudsperioden rækker ud over perso-
nens dagpengeperiode vil arbejdsløshedskassen kunne udle-
de, at der er tale om løntilskud efter § 15 i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v. I sådanne tilfælde vil
behandlingen af oplysninger skulle ske i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningens artikel 9 om behandlin-
gen af særlige kategorier af personoplysninger.
Personoplysninger skal efter databeskyttelsesforordningen
behandles i overensstemmelse med god databehandlings-
skik, jf. principperne for behandling af personoplysninger,
der fremgår af forordningens artikel 5. Det fremgår af for-
ordningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal
behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i
forhold til den registrerede, indsamles til udtrykkeligt angiv-
ne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en må-
de, der er uforenelig med disse formål, og være tilstrækkeli-
ge, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i for-
hold til de formål, hvortil de behandles.
Det er endvidere en betingelse for behandling af alminde-
lige personoplysninger, at en af betingelserne i forordnin-
gens artikel 6 er opfyldt.
Det kan fx være samtykke fra den registrerede til behand-
ling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke
formål, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behand-
lingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt,
som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemfø-
relse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes an-
modning forud for indgåelse af en kontrakt, jf. artikel 6, stk.
1, litra b, at behandlingen er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. for-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse eller som henhører under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra e.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den fore-
slåede videregivelse af oplysninger mellem jobcenter/
kommune og arbejdsløshedskassen om løntilskudsansættel-
sen for tilskudsperioder, der ligger inden for perioden med
retten til dagpenge, vil kunne finde sted i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
72
da videregivelsen af oplysninger fastsættes i loven eller i be-
kendtgørelse udstedt i medfør af bemyndigelser i loven. Op-
lysningerne vil dermed kunne videregives mellem de nævn-
te aktører uden samtykke fra den person, oplysningerne ve-
drører.
Det vurderes, at behandlingen og videregivelsen af oplys-
ninger om tilskudsperioder, der ligger over perioden med ret
til dagpenge, vil kunne ske i medfør af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling kan
behandlingen ske, hvis den er nødvendig, for at retskrav kan
fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domsto-
le handler i deres egenskab. Det vurderes endvidere, at be-
handlingen kan ske i overensstemmelse med databeskyttel-
seslovens § 7, stk. 1, hvorefter forbuddet mod behandling af
følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelses-
forordningens artikel 9, stk. 1, ikke gælder i tilfælde, hvor
betingelserne for behandling af personoplysninger i databe-
skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, c, d, e eller f,
er opfyldt.
Datatilsynet vil blive hørt, når bemyndigelserne udmøntes
i bekendtgørelsesform.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Da dette lovforslag omfatter konsekvensændringer med
tilretning af henvisninger som følge af lovforslaget om en
aktiv beskæftigelsesindsats, er der ikke selvstændige økono-
miske konsekvenser af nærværende lovforslag for så vidt
angår udmøntningen af aftale om en forenklet beskæftigel-
sesindsats.
På Udlændinge- og Integrationsministeriets område er in-
tegrationsydelsesmodtagere omfattet af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet omfat-
tet af forenklingerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af selv-
forsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktions-
programmet indgår i Beskæftigelsesministeriets beregning
af provenu/udgifter.
Det vurderes, at de forenklinger, som gennemføres på in-
tegrationslovens område, ikke vil medføre ændringer i of-
fentlige udgifter, da forenklingerne hver for sig har begræn-
set betydning for målgruppens adfærd. I forbindelse med
implementering af forenklingerne i integrationsloven vil der
være it-udgifter, som omfatter tilpasning af it-systemer, her-
under justering af forretningslogik, gennemgang af integrati-
oner mellem systemerne, og afdækning af en række registre-
ringskrav og valideringer, hvilket foretages i Beskæftigel-
sesministeriets regi. Disse it-udgifter afholdes inden for Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings udgiftsramme til
forenklinger.
Sammenfattende vurderes der derfor, at der ikke er udgif-
ter for Udlændinge- og Integrationsministeriet forbundet
med at gennemføre forenklingerne på integrationsområdet.
For så vidt angår udmøntningen af aftale om udmøntning
af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet skønnes
det, at forslaget samlet vil medføre offentlige merudgifter på
i alt 9,6 mio. kr. før skat og tilbageløb i 2020, 11,6 mio. kr. i
2021, 12,6 mio. kr. i 2022 og 12,8 mio. kr. i 2023. Forslaget
medfører permanente udgifter på 12,8 mio. kr. årligt.
Initiativet om at ophæve aldersgrænse for hjælpemidler til
job vil omfatte ca. 500 personer. Dette er beregnet på bag-
grund af antal beskæftigede med handicap i alderen 60-64
år, som ifølge en undersøgelse fra SFI forventer at arbejde,
efter de er fyldt 65 år, af disse antages det, at ca. halvdelen
reelt vil være i arbejde, efter de er fyldt 65 år, og at de berør-
te personer vil blive på arbejdsmarkedet i op til 5 år efter
pensionsalderen er nået. Heri er der medregnet et løbende
frafald pr. år i takt med, at de berørte personer går på pen-
sion.
På baggrund af ovenstående medfører forslaget øgede ud-
gifter til hjælpemidler på 4,6 mio. kr. i 2020, 6,1 mio. kr. i
2021, 7,6 mio. kr. i 2022 og derefter 7,8 mio. kr. fuldt indfa-
set fra 2023. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes ud-
gifter til hjælpemidler.
Det vurderes, at forslaget om smidigere overgange mellem
sektorer på Beskæftigelsesministeriets område ikke giver
anledning til offentlige merudgifter, da kommunerne allere-
de i dag er forpligtet til at træffe afgørelse om bevilling til
handicapkompenserende ordninger. Forslaget forventes ikke
at medføre, at der skal træffes flere afgørelser, eller at afgø-
relserne vil have længere varighed end i dag. Det skønnes
alene, at forslaget vil fremrykke tildelingstidspunktet for
hjælpemidlerne. Der afsættes 0,5 mio. kr. til en analyse af
sagsbehandlingstider 1 år efter, at lovændringen er trådt i
kraft.
Det vurderes, at forslaget om smidige overgange mellem
sektorer på Undervisningsministeriets område vil medføre
statslige merudgifter på 5,0 mio. kr. årligt fra og med 2020.
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske
konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat, regioner og
kommuner. Lovforslaget medfører ikke økonomiske konse-
kvenser for regionerne.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2019 pl 2020 2021 2022 2023
Stat 7,3 8,6 8,8 8,9
Ingen aldersgrænse for hjælpe-
midler til job
2,3 3,1 3,8 3,9
73
Smidigere overgange mellem sek-
torer, Beskæftigelsesministeriet
0,0 0,5 0,0 0,0
Smidigere overgange mellem sek-
torer, Undervisningsministeriet
5,0 5,0 5,0 5,0
Regioner 0,0 0,0 0,0 0,0
0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune 2,30 3,0 3,8 3,9
Ingen aldersgrænse for hjælpe-
midler til job
2,3 3,0 3,8 3,9
Smidigere overgange mellem sek-
torer
0,0 0,0 0,0 0,0
Heraf beskæftigelsestilskud 0,5 0,6 0,8 0,8
Heraf budgetgaranti 1,8 2,4 3,0 3,1
Heraf DUT (IT og administrative
konsekvenser)
0,0 0,0 0,0 0,0
I alt 9,6 11,6 12,6 12,8
Forslaget om ingen aldersgrænse for hjælpemidler vurde-
res ikke at medføre administrative konsekvenser af betyd-
ning, da det vurderes, at de berørte borgere i overvejende
grad vil få forlænget et allerede eksisterende hjælpemiddel.
Lovforslaget om kravet om, at sagsbehandlingen af ansøg-
ninger om en fornyet afgørelse om allerede bevilligede hjæl-
pemidler højest må tage 4 uger, vurderes ikke at indebære
administrative konsekvenser for kommunerne, da kommu-
nerne allerede i dag skal behandle ansøgningen. Med forsla-
get vil kommunerne evt. skulle behandle en ansøgning på et
tidligere tidspunkt, hvor der i dag ikke er noget krav til sags-
behandlingstiden.
De økonomiske konsekvenser af lovforslagets dele, der
udmønter aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på
beskæftigelsesområdet for kommunerne skal forhandles
med de kommunale parter.
5.1. Offentlige implementeringskonsekvenser
Lovforslaget lever op til de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgiv-
ning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lov-
forslagets ovennævnte indhold understøtter muligheden for
digital administration under hensyntagen til borgernes data-
og retssikkerhed.
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitio-
nen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven
kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt om-
fang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er
digitaliseringsklar, og der er mulighed for effektiv it-anven-
delse i kontroløjemed.
Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan
rumme fremtidig teknologisk udvikling og med lovforslaget
bliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger. Hid-
til er booking af samtaler sket via Jobnet, men med lovfor-
slaget vil det ikke længere i loven være fastlåst, hvilket kon-
kret system selvbookingen skal foretages i.
Videre er der sket en harmonisering af begreber i lovtek-
sten, idet alle typer af samtaler fremadrettet skal betegnes
”jobsamtaler”.
Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for, at
anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, herun-
der fx VITAS og Jobnet, og at behandlingen af borgernes
oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databe-
skyttelsesreglerne.
Hensigten er, at de mange data på beskæftigelsesområdet
bringes bedre i spil til gavn for kommuner, borgere og virk-
somheder.
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
5.2. Implementeringskonsekvenser for digital
kommunikation
Lovforslaget vil kræve tilpasning af eksisterende it-syste-
mer – både de statslige, de kommunale og arbejdsløsheds-
kassernes. Tilpasningerne i de statslige og de kommunale it-
løsninger vil skulle ske, så de fortsat understøtter en tryg og
sikker datahåndtering og transparens i den offentlige data-
håndtering. Tilpasningerne i arbejdsløshedskassernes it-sy-
stemer vil ligeledes skulle ske under iagttagelse af databe-
skyttelsesreglerne.
De digitale elementer i aftalen træder i kraft den 1. januar
2020. Derudover vil der løbende, i forbindelse med udvik-
lingen af de statslige it-systemer, ske en løbende ikrafttræ-
delse ved bekendtgørelse af initiativerne om CV, selvboo-
king til flere målgrupper samt udvidelse af VITAS til flere
områder, herunder fx hjælpemidler til personer med handi-
cap.
Beskæftigelsesindsatsen understøttes desuden af flere og
bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og virksom-
heder.
Der er ikke foretaget ændringer vedrørende partshøring,
klageadgang eller lignende, som direkte berører borgeren.
74
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes ikke at have direkte økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget er udformet
under hensyntagen til ambitionen i Aftale om initiativer for
Danmarks digitale vækst af 26. februar 2018, herunder prin-
cipperne for agil erhvervsrettet regulering.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at principper-
ne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for
nærværende lovforslag.
Det er tillige Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lov-
forslaget efterlever princip fem om at sikre brugervenlig di-
gitalisering. Det femte princip adskiller sig fra de øvrige fire
principper, da det retter sig mod det offentliges implemente-
ring af regulering gennem erhvervsrettede digitale løsninger.
Lovforslaget udvider den eksisterende digitale selvbetje-
ningsløsning VITAS.
VITAS anvendes i dag ved arbejdsgiveres og selvstændigt
erhvervsdrivendes ansøgning om oprettelse af virksomheds-
praktikpladser, ansættelse med løntilskud og tilskud til vok-
senlærlinge. Som led i udviklingen af VITAS har der været
inddraget arbejdsgivere og sagsbehandlere fra jobcentre så-
ledes, at løsningen bliver brugervenlig og let at anvende for
både arbejdsgivere og sagsbehandlere. Løsningen følger
Virk.dk’s designguide og bør i sin opbygning og menustruk-
tur m.v. derfor understøtte den navigation, designprincipper
m.v., der kendes fra andre virksomhedsrettede selvbetje-
ningsløsninger.
Lovforslaget og det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats muliggør, at ministeren kan
fastsætte regler om, at flere områder omfattes af det digitale
ansøgningssystem VITAS. Det betyder, at beskæftigelses-
ministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere og selv-
stændigt erhvervsdrivende digitalt kan ansøge om at få op-
rettet virksomhedspraktikpladser, nytteindsatspladser, løntil-
skudspladser, tilskud til voksenelever, tilskud til jobrotation,
tilskud til mentor, fleksjob, tilskud til personlig assistance
og tilskud til hjælpemidler.
Det skal bemærkes, at det ligesom i gældende ret forven-
tes, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelser i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats fastsættes regler om, at det er obligatorisk for
virksomhederne at benytte det digitale ansøgningssystem
VITAS.
Der henvises i det hele til det samtidigt fremsatte forslag
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Beskæftigelsesindsatsen forenkles, så borgere mødes med
fair krav og forståelige regler.
Med færre og mere enkle proceskrav understøttes det, at
lediges kontakt med jobcenteret og arbejdsløshedskassen er
meningsfuld og tilpasset deres behov, så de kan få hjælp til
hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet.
Derudover medfører udmøntningen af satspuljeaftalen for
2019 på beskæftigelsesområdet to initiativer på lovniveau,
der skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kom-
mer i beskæftigelse. Det drejer sig om ingen aldersgrænse
for hjælpemidler og smidigere overgange mellem sektorer.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke materielle ændringer, som er
af betydning for de ordninger, som er godkendt af EU-Kom-
missionen som statsstøtteordninger.
Følgende elementer, der flyttes fra lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v., jf. lovforslagets § 6 er i forbindelse med
lovforslaget vurderet til at falde uden for EU᾽s regler om
statsstøtte. Det er følgende:
– Bevilling af hjælpemidler i form af arbejdsredskaber,
uddannelsesmateriale og mindre arbejdspladsindretnin-
ger til personer med handicap. Tilskud til hjælpemidler
gives til en person i form af tilskud til uddannelsesmate-
riale og arbejdsredskaber. Hjælpemidler i form af ar-
bejdspladsindretninger installeres oftest på virksomhe-
den, hvilket kræver, at virksomheden er indstillet på, at
der foretages ændring af arbejdspladsen. For at give til-
skud skal der være tale om udgifter, der ligger udover,
hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde udgiften til.
– Bevilling af personlig assistance til personer i jobafkla-
ring, ressourceforløb og revalidering i forbindelse med
tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats (Ingen materielle ændringer). De omfattede
personer har ikke nødvendigvis et handicap. Det kan væ-
re syge, der skal have personlig assistance i forbindelse
med ansættelse med løntilskud.
Følgende elementer er omfattet af Kommissionens forord-
ning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier
af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordnin-
gen) EU-Tidende 2014, nr. L 187, side 1–78:
– Løntilskudsordningen, som vedrører ansættelses- og be-
skæftigelsesstøtte til personer med handicap, der har
gennemført en uddannelse af 18 måneders varighed, der
berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse. Denne
ordning giver personer i målgruppen mulighed for at få
tilbud om ansættelse med løntilskud i op til 1 år.
Følgende er omfattet af Kommissionens forordning (EU)
nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af arti-
kel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funk-
tionsmåde på de minimis-støtte, EU-Tidende 2013, nr. L
352, side 1–8:
– Revalidering, når kommunen yder støtte i form af til-
skud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virk-
somhed. Se bemærkninger til forslaget til § 2, nr. 60.
75
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at kommu-
nernes og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings be-
handling af oplysninger om helbredsmæssige forhold i for-
bindelse med ansøgning om personlig assistance til personer
med handicap i erhverv og ansøgninger om ansættelse med
løntilskud, ansøgning om tilskud til opkvalificering ved an-
sættelse og ansøgning om hjælpemidler kan finde sted inden
for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-
velse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-
skyttelse) artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel
9, stk. 2, litra a, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 1. Det er
ligeledes Beskæftigelsesministeriets vurdering, at jobcente-
rets videregivelse af oplysninger til personens arbejdsløs-
hedskasse om løntilskudsansættelsen vil kunne finde sted i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra j.
De digitale løsninger vil skulle opfylde kravene i lov om
tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilap-
plikationer, jf. lov nr. 692 af 8. juni 2018, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af
26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers
websteder og mobilapplikationer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i punkt 3 og
2.6.3.2.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 14. januar
2019 til den 11. februar 2019 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Allerød
Kommune (frikommune), Ankestyrelsen, Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejds-
markedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS,
ASE, Ballerup Kommune (frikommune), BDO – Revision,
Beskæftigelsesrådet BER, Bestyrelsesforeningen for Social-
og Sundhedsskolerne, Brønderslev Kommune (frikommu-
ne), Business Danmark, Børne- og kulturchefforeningen,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børnerådet, Børns Vilkår, Børsmæglerforeningen, Central-
organisationens Fællesudvalg CFU, CEPOS, Cevea, Copen-
hagen Capacity, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalue-
ringsinstitut, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærer-
forening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dan-
marks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejds-
giverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri,
Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk El-forbund,
Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri
(DI), Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund,
Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings
Forbund, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Skoleidræt,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skattefor-
bund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Dan-
ske Advokater Erhverv, Danske A-kasser, Danske Døves
Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Er-
hvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Le-
derne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske
Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier,
Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever,
Danske SOSU-skoler, Danske Underviserorganisationers
Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, De private soci-
ale tilbud, De Regionale Vækstråd, Den Kooperative Ar-
bejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildi-
ge Konsulentforening på Handicapområdet (DUKH), Det
Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses-
og Erhvervsvejledning, Dansk Transport og Logisitik
(DTL), Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Dan-
mark, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes
Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen –
Team Effektiv Regulering, Fagligt Fælles Forbund - 3F,
Favrskov Kommune (frikommune), Finans Danmark, Fi-
nansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Finanstilsynet, FOA, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA, Forbruger-
rådet TÆNK, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen
af Danske Skatteankenævn, Foreningen af direktører og for-
standere ved landets AMU-centre, Foreningen af Døgn og
Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af
Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark,
Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved
Danskuddannelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og Ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsforvalt-
ningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, For-
eningen af tekniske og administrative tjenestemænd, For-
eningen Danske Revisorer, Foreningen Frie Fagskoler, For-
eningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring og Pension, Forstanderkredsen for Produktions-
skoler og Produktionshøjskoler, Fredensborg Kommune (fri-
kommune), Fredericia Kommune (frikommune), Frederiks-
havn Kommune (frikommune), Frederikssund Kommune
(frikommune), Frie Funktionærer, Frie Skolers Lærerfor-
ening, Frivilligrådet, FSR – Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-
råd (FTF), Furesø Kommune (frikommune), Fynbus, Gart-
neri-, land- og skovbrugets arbejdsgivere, Gentofte Kommu-
ne (frikommune), Gladsaxe Kommune (frikommune), Grib-
skov Kommune (frikommune), Guldborgsund Kommune
(frikommune), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymna-
sieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorfor-
ening, Halsnæs Kommune (frikommune), Handelsskolernes
Lærerforening, Helsingør Kommune (frikommune), Hille-
rød Kommune (frikommune), Hjørring Kommune (frikom-
mune), HK/Kommunal, HK/Stat, HK-Privat, Horesta, Ho-
vedstadens Ordblindeskole, Høje-Taastrup Kommune (fri-
kommune), Håndværksrådet, Ikast-Brande Kommune (fri-
kommune), Institut for Menneskerettigheder, Investering
76
Danmark, Jammerbugt Kommune (frikommune), Jobrådgi-
vernes Brancheforening, Justitia, KL, Kommunale Tjeneste-
mænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Revision,
Kooperationen (arbejdsgiverorganisation og en interesseor-
ganisation for danske kooperative virksomheder), KRAKA,
Kriminalforsorgen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse, Københavns Kommune (frikommune), Kø-
benhavns Professionshøjskole (Tegnsprogs- og skrivetol-
keuddannelsen), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det
pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere,
Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforenin-
gen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpæ-
dagoger, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssam-
menslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for
PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederforeningen for VUC,
Lederne, Ledernes Hovedorganisation, Ledersamrådet, Le-
jernes Landsorganisation i Danmark, Lilleskolerne, LOF,
Lærernes Centralorganisation, Læsø Kommune (frikommu-
ne), Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mariagerfjord, Kommu-
ne (frikommune), Moderniseringsstyrelsen, Morsø Kommu-
ne (frikommune), Nationalt Center for kompetenceudvik-
ling, Netværket for kostafdelinger, Fødevareforbundet,
Odense Kommune (frikommune), Odsherred Kommune (fri-
kommune), Ordblindeforeningen, Pension Danmark, Pleje-
familiernes Landsforening, Private Gymnasier og Studenter-
kurser, Producentforeningen, Produktionsskoleforeningen,
Randers Kommune (frikommune), Rebild Kommune (fri-
kommune), Rektorkollegiet for de Maritime Uddannelser,
Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, RockwoolFonden,
Roskilde Kommune (frikommune), Rådet for Børns Læring,
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
(REU), Rådet for digital sikkerhed, Rådet for erhvervsaka-
demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, Rådet
for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (VEU), Rå-
det for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på
Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Vok-
sen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen
af Unge Med Handicap, SAND - De Hjemløses Organisa-
tion, SEGES, Selveje Danmark, SIND, Sjældne Diagnoser,
Skatteankestyrelsen, Skole og Forældre, Skolelederforenin-
gen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund,
SRF Skattefaglig Forening, Statsforvaltningerne, Studievalg
Danmark, Sundhedskartellet, TEKNIQ Installatørernes Or-
ganisation Tekniq, Thisted Kommune (frikommune), Ud-
dannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet
for de maritime uddannelser, Ungdomsskoleforeningen,
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UU Danmark,
Vejle Kommune (frikommune), Vesthimmerlands Kommu-
ne (frikommune), VEU-Rådet, Viborg Kommune (frikom-
mune), VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Kommune
(frikommune) og Aarhus Kommune (frikommune).
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Staten:
Ingen
Kommunerne:
Ingen
Regionerne:
Ingen
Staten:
2020: 7,3 mio. kr.
2021: 8,6 mio. kr.
2022: 8,8 mio. kr.
2023: 8,9 mio. kr.
Kommunerne:
2020: 2,3 mio. kr.
2021: 3,0 mio. kr.
2022: 3,8 mio. kr.
2023: 3,9 mio. kr.
Regionerne:
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget indeholder en forenkling
af beskæftigelsesindsatsen, herunder
forenklinger om:
- Færre og mere enkle proceskrav
- Ens regler på tværs af målgrupper
- Flere digitale løsninger
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget er udformet under hen-
syntagen til ambitionen i Aftale om ini-
tiativer for Danmarks digitale vækst af
77
26. februar 2018, herunder principper-
ne for agil erhvervsrettet regulering.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Beskæftigelsesindsatsen forenkles, så
borgere mødes med fair krav og forstå-
elige regler.
Derudover medfører udmøntningen af
to initiativer i satspuljeaftalen for 2019
på beskæftigelsesområdet, at flere
mennesker med handicap kommer i be-
skæftigelse.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med Kommissionens forord-
ning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forene-
lighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (grup-
pefritagelsesforordningen) EU-Tidende 2014, nr. L 187, side 1–78.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at kommunernes og Styrelsens for
Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af oplysninger og videregivelse af
oplysninger kan finde sted inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forord-
ning om databeskyttelse).
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering/Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 6, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen
beslutte, at funktionen som gennemgående og koordineren-
de sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafkla-
ringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 g i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om
sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i kommu-
nen end jobcenteret.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 68 c og 68 g i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats i § 6, stk. 5, 1. pkt., ændres til
§ 36, stk. 3.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor be-
stemmelserne om gennemgående og koordinerende sagsbe-
handler til personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb
foreslås flyttet til § 36, stk. 3.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 6,
stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåe-
de ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
Efter den gældende § 6, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen
beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf.
§ 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer
omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 3 og 13, kan overdrages
til en anden enhed i kommunen end jobcenteret.
Det foreslås, at henvisningerne til § 18 a og § 2, nr. 3 og
13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 6, stk. 6, 1.
pkt., ændres til henholdsvis § 36, stk. 1, og § 6, nr. 3 og 5.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor be-
stemmelsen om den koordinerende sagsbehandler til aktivi-
tetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,
herunder aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere uden
for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller intro-
duktionsprogrammet, foreslås flyttet til § 36, stk. 1, og be-
stemmelsen om målgrupper foreslås ændret og flyttet til § 6.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 6,
stk. 6, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede
78
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede
ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
Efter den gældende § 9 skal kommunalbestyrelsen oprette
et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet afgiver bl.a.
indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 12 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i § 9, stk. 1, 4. pkt., ændres til
kapitel 18.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reg-
lerne om jobafklaringsforløb foreslås flyttet til kapitel 18.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 9,
stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåe-
de ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
Efter den gældende § 11, stk. 3, skal rehabiliteringsteamet
ikke drøfte og afgive indstilling om jobafklaringsforløb i
sager, hvor en borger får ret til at overgå til et jobafklarings-
forløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, el-
ler i sygedagpengesager, jf. § 9, stk. 1, 4. pkt.
Det foreslås, at henvisningen til § 68 d i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i § 11, stk. 3, ændres til § 107.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglen
i § 68 d om retten til jobafklaringsforløb foreslås flyttet til §
106.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 11,
stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåe-
de ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5
Af de gældende §§ 4 b og 4 c i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fremgår det, at kommunen kan overlade det til
andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lo-
ven, og at ansvaret for indsatsen fortsat påhviler kommunal-
bestyrelsen.
Det fremgår, at andre aktører, der har fået overladt opga-
ven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person,
på samme måde som jobcenteret forpligter personen til at
møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Andre
aktører skal overholde samme regler, som gælder for kom-
munen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse
i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter den-
ne lov.
Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder
om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med
sagsbehandlingen.
Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler
om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nød-
vendige oplysninger om personer, der er omfattet af loven,
til brug for administrationen af den beskæftigelsesmæssige
lovgivning m.v. Beskæftigelsesministeren kan desuden fast-
sætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter den-
ne lov kan varetages af andre aktører, herunder hvordan per-
soner, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at
vælge mellem flere aktører.
Af den gældende § 19 i lov om sygedagpenge kan kom-
munen overlade det til andre aktører at udføre opgaver og
træffe afgørelse efter denne lov. Ansvaret for indsatsen på-
hviler fortsat kommunen. Kommunen kan ikke overlade det
til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedag-
penge efter denne lov.
Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere,
om en person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden ak-
tør kan dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den
sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uar-
bejdsdygtighed. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er
næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordi-
nær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mel-
lem disse aktører.
Det fremgår endvidere, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af an-
dre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommu-
nen, klagefrister m.v.
Herudover fremgår det af gældende § 20 i lov om syge-
dagpenge, at kommunen videregiver oplysninger til en an-
den aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, syg-
domsforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold, som er
nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftal-
te opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke benytte de
modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til an-
dre formål end dem, som er aftalt ved opgaveoverdragelsen.
Bestemmelserne i gældende § 4 c, stk. 3 og 4 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og i § 19, stk. 5, i lov om syge-
dagpenge er udmøntet i bekendtgørelse om andre aktører,
hvor der er fastsat regler om inddragelse af andre aktører,
krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, der udfører op-
gaver for jobcenteret, andre aktørers underretninger af ar-
bejdsløshedskassen og regler for rammeaftaler og kontrakter
79
og regler om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg.
Der er ikke regler om andre aktører i lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v.
I den gældende § 47 a i lov om aktiv socialpolitik er der
regler om andre aktører for revalidender. Det fremgår bl.a.,
at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre
opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter
under revalidering.
Det foreslås, at regler om andre aktører i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om syge-
dagpenge samles i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås således at indsætte nye bestemmelser i §§ 17
a og 17 b.
Det foreslås i § 17 a, stk. 1, at kommunen kan overlade det
til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge, jf.
dog stk. 2 og 3. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kom-
munalbestyrelsen.
Forslaget medfører, at bestemmelser om inddragelse af
andre aktører flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats til lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v., hvor de overordnede regler om ansvaret
for beskæftigelsesindsatsen fremgår.
Forslaget betyder endvidere, at reglerne om andre aktører
i lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge flyttes
til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v. Dermed samles bestemmelserne om andre
aktører i denne lov som led i forenkling af beskæftigelses-
lovgivningen.
Virkningen af forslaget er, at reglerne fremover foreslås
fastsat i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.
Forslaget betyder, at kommunen kan overlade det til andre
aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.
En anden aktør er en anden offentlig eller privat samar-
bejdspartner, som jobcenteret har indgået aftale med. Kom-
munen har det overordnende ansvar for indsatsen og for, at
lovgivningen overholdes. I praksis er der tale om et firma,
en organisation m.v. som udfører en eller flere beskæftigel-
sesrettede opgaver for jobcenteret. Der er derfor en forud-
sætning, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med anden
aktør.
Forslaget betyder, at andre aktører kan forpligte personer
på samme måde, som hvis det er jobcenteret, der varetager
opgaven.
Forslaget betyder fx, at kommunen kan overlade til andre
aktører at træffe afgørelse om tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 11-14 eller afgørelse om løntil-
skud for nyuddannede personer med handicap efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Andre aktører kan fx træffe afgørelse om afgivelse af til-
bud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats og om afgivelse af tilbud om fleksjob.
Herudover kan andre aktører varetage opgaven med at
holde jobsamtaler for ledige eller opfølgningssamtaler for
sygedagpengemodtagere, herunder udarbejde »Min Plan«.
Personen er forpligtet til at deltage på samme måde som
hvis det var kommunen, der holdt samtalerne.
Derudover medfører forslaget, at muligheden for inddra-
gelse af andre aktører også omfatter opgaver og afgørelser
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås, at det som led i flytningen af de særlige regler
for personer med handicap herunder regler om personlig as-
sistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb
og personer i revalidering, tilbud om ansættelse med løntil-
skud for nyuddannede med handicap og regler om opkvalifi-
cering i forbindelse med ansættelse gøres muligt at anvende
andre aktører efter de regler, der foreslås overflyttet fra lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats til i stedet at blive fastsat i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v. ved administrationen af reglerne i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v.
Baggrunden for forslaget er yderligere, at reglerne om
løntilskud for nyuddannede personer med handicap og op-
kvalificering i forbindelse med ansættelse af personer med
handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18
måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en ar-
bejdsløshedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannel-
sens afslutning og som mangler erhvervserfaring inden for
det område, som uddannelsen kvalificerer til, foreslås over-
flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. De særlige regler om personlig assistance til personer i
jobafklaringsforløb, ressourceforløb og personer i revalide-
ring i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås tillige
overflyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
I forslaget henvises således til opgaver og afgørelser efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.
Det foreslås i stk. 2, at kommunen ikke kan overlade det
til andre aktører at træffe afgørelse om personlig assistance
efter § 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.
Forslaget betyder, at det fortsat ikke vil være muligt at
overlade til andre aktører at træffe afgørelse om personlig
assistance til personer med handicap. Dog vil det fortsat væ-
re muligt at overlade til andre aktører at træffe afgørelse om
personlig assistance til personer i jobafklaringsforløb, perso-
80
ner i ressourceforløb og personer, der er under revalidering,
som er regler, der efter forslaget til § 6, nr. 2, foreslås flyttet
fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. Kompetencen til
at træffe afgørelse om personlig assistance til disse målgrup-
per vil således som hidtil kunne overlades til andre aktører.
Det foreslås i stk. 3, at kommunen ikke kan overlade til
anden aktør at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge
efter lov om sygedagpenge. Kommunen kan dog overlade til
andre aktører at vurdere, om den sygemeldte er helt eller
delvis uarbejdsdygtig. Andre aktører kan kun træffe afgørel-
se herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurde-
ringen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.
Forslaget svarer til de gældende regler i lov om sygedag-
penge om kommunens adgang til at overlade opgaver til an-
den aktør.
Det betyder, at andre aktører ikke kan træffe afgørelse om
selve retten til at modtage sygedagpenge. Andre aktører kan
dog træffe afgørelse om hel eller delvis uarbejdsdygtighed,
forudsat at andre aktører og den sygemeldte er enige om
vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Andre ak-
tører og den sygemeldte kan eksempelvis under en opfølg-
ningssamtale aftale, at den sygemeldte kan vende gradvist
tilbage i arbejde, hvis de er enige om, at den sygemeldte er
delvis uarbejdsdygtig. Det er altid en forudsætning, at ar-
bejdsgiveren er indstillet på, at den sygemeldte kan vende
gradvist tilbage i arbejde. Hvis anden aktør og den syge-
meldte ikke er enige om hel eller delvis uarbejdsdygtighed,
skal kommunen inddrages og træffe afgørelse i sagen.
Det foreslås i stk. 4, at de opgaver og kompetencer til at
træffe afgørelse efter stk. 1 og 3, som andre aktører har fået
overladt, forpligter personen på samme måde, som hvis job-
centeret havde udført opgaven eller truffet afgørelsen.
Det vil sige, at en kontanthjælpsmodtagers manglende
overholdelse af afgørelser, som træffes af andre aktører, vil
kunne sanktioneres efter reglerne i fx lov om aktiv socialpo-
litik.
Som eksempel kan nævnes, at hvis andre aktører giver et
ret- og pligttilbud om virksomhedspraktik efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11, kan personen blive
sanktioneret, hvis personen ikke møder i tilbuddet, hvis be-
tingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det vil endvidere betyde, at en sygedagpengemodtagers
manglende overholdelse af afgørelser, som træffes af andre
aktører, vil kunne sanktioneres efter reglerne i lov om syge-
dagpenge.
Som eksempel kan nævnes, at hvis andre aktører giver til-
bud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats kapitel 11, kan en sygedagpengemodtager bli-
ve sanktioneret, hvis personen ikke møder i tilbuddet, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Afgørelsen om de ydelsesmæssige konsekvenser af fx af-
slag på tilbud eller udeblivelse skal dog træffes af kommu-
nen eller arbejdsløshedskassen.
Det foreslås i stk. 5, at andre aktører skal overholde
samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med
indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af
tilbud og underretninger efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. og lov om sygedagpenge.
Forslaget medfører, at andre aktører skal overholde de
samme regler, som gælder for jobcenteret i forbindelse med
fx bevilling af tilbud om virksomhedspraktik, bevilling af
personlig assistance, afgivelse af tilbud og underretninger.
Det vil fx betyde, at andre aktører skal overholde forvalt-
ningsloven, herunder forvaltningslovens regler om begrun-
delse og klagevejledning, når der træffes afgørelse.
Det foreslås i § 17 b, stk. 1, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, hvordan opgaverne efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge kan vareta-
ges af andre aktører, herunder at personer omfattet af loven
skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder
om frister, underretninger til kommunen og procedurer og
klageadgang i forbindelse med sagsbehandlingen. Beskæfti-
gelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre ak-
tørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendige op-
lysninger om personer, der er omfattet af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge, til brug for ad-
ministrationen af lovgivningen m.v.
Der forudsættes en udmøntning af bemyndigelsesbestem-
melsen svarende til de gældende regler.
Reglerne vil også finde anvendelse i forbindelse med til-
bud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med
handicap, opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden
løntilskud af en nyuddannet person med handicap og hjæl-
pemidler til personer med handicap. Det forudsættes, at der
på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om krav til andre
aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger
og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.
Som led i forenkling af lovgivningen foreslås, at beskæfti-
gelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om mulighed
for at vælge mellem flere aktører, hvis kommunen skønner,
at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe
personen i ordinær beskæftigelse.
Det betyder, at der for alle målgrupperne efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge kan
fastsættes fælles regler om personens mulighed for at vælge
mellem aktører, hvor reglerne i dag findes henholdsvis i §
19, stk. 4, i lov om sygedagpenge og i § 2, stk. 1, i bekendt-
gørelse om andre aktører.
81
Der henvises til punkt 2.2.1 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 6
Af den gældende § 18 i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det, at beskæf-
tigelsesministeren kan fastsætte landsdækkende krav til ud-
bud og kontrakter med andre aktører, som kan inddrages i
beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge,
§ 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i integrationsloven.
Det foreslås, at lovens § 18 ændres således, at henvisnin-
gen til kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§
19 og 20 i lov om sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv so-
cialpolitik ændres til § 17 a og regler fastsat i medfør af § 17
b.
Ændringen er en konsekvens af, at det i forslagets § 1, nr.
5 foreslås, at samle bestemmelserne om anden aktør i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-
sen m.v. som led i forenkling af beskæftigelseslovgivningen.
Forslaget er en videreførelse af gældende ret. Det vil sige,
at beskæftigelsesministeren ligesom i gældende ret kan fast-
sætte landsdækkende krav til udbud og kontrakter med an-
dre aktører.
Til nr. 7
Efter § 21 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v. overvåger og analyserer Beskæf-
tigelsesministeriet udviklingen på arbejdsmarkedet samt
overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcen-
trene. Loven indeholder ingen nærmere regler om, hvordan
Beskæftigelsesministeriet skal følge op og føre tilsyn med
kommunernes beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at reglerne, som udmønter punktet om skær-
pet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats i Aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats, indsættes i et nyt ka-
pitel 3 a i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.
Det foreslås i § 22 a, at beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter resultatmål og mål for kommunernes beskæftigelsesind-
sats (fokusmål) som led i sit skærpede tilsyn med kommu-
nerne.
Resultatmål er udtryk for kommunens forventede andel
borgere på offentlig forsørgelse på baggrund af kommunens
rammevilkår, som afhænger af den enkelte kommunes be-
folkningssammensætning og det lokale arbejdsmarked, og
som indgår i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter
for Velfærds (VIVE) analyser for offentlige forsørgelses-
ydelser.
Fokusmål er mål om andelen af borgere, der ikke modta-
ger en aktiv indsats og/eller samtaler over en længere perio-
de efter de første 6 måneders ledighed, hvor kommunerne
med regelforenklingen får frie rammer til at tilrettelægge
den aktive indsats efter den enkeltes behov og forudsætnin-
ger. Fokusmålene vil dermed angive et niveau for, hvad der
som minimum må forventes af kommunernes beskæftigel-
sesindsats over for den samlede gruppe borgere med længe-
revarende ledighed på tværs af ydelseskategorier.
Kommunernes resultater og indsatser vil løbende blive
monitoreret og vist på Jobindsats.dk, jf. forslaget til § 38 a,
således at kommunerne kan følge med i, om udviklingen er
tilfredsstillende, eller om kommunen er i risiko for at kom-
me under skærpet tilsyn, jf. forslaget til § 22 b.
De nærmere regler om kommunernes resultatmål og fo-
kusmål vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede § 22
f, nr. 1.
Det foreslås i § 22 b, at lever en kommune ikke op til de
resultatmål, som beskæftigelsesministeren har fastsat, og le-
ver kommunen i et gennemsnit over de seneste 12 måneder
ikke op til de fastsatte fokusmål, jf. § 22 a, bliver den pågæl-
dende kommune omfattet af et skærpet tilsyn.
Kommuner med en andel borgere på offentlig forsørgelse
svarende til det statistisk forventede eller lavere er således
uden for målgruppen til skærpet tilsyn.
Hvis en kommune har en større andel borgere på offentlig
forsørgelse end forventet og dermed ikke lever op til det
fastsatte resultatmål, er det afgørende, om kommunens ind-
sats ligger på et tilfredsstillende niveau i forhold til fokus-
målene. Viser indsatsmålingerne, som Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering offentliggør på Jobindsats.dk,
jf. forslaget til § 38 a, at en kommunes indsats gennemsnit-
ligt over de seneste 12 måneder ikke lever op til de fastsatte
fokusmål, bliver kommunen omfattet af skærpet tilsyn, som
bl.a. indebærer en forpligtelse for kommunen til at indsende
en redegørelse til beskæftigelsesministeren, jf. forslaget til §
22 c.
De nærmere kriterier for udpegningen af kommuner til
skærpet tilsyn og de administrative procedurer i den forbin-
delse vil blive fastsat af beskæftigelsesministeren med hjem-
mel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 22 f.
Det forventes, at de administrativt fastsatte regler vil blive
udformet, så Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
én gang årligt foretager en samlet opgørelse af kommuner-
nes resultater og indsatser, som er afgørende for, om en
kommune omfattes af skærpet tilsyn.
Det foreslås i § 22 c, at en kommune, der er omfattet af
skærpet tilsyn, jf. § 22 b, skal sende en redegørelse til be-
skæftigelsesministeren om, hvilke initiativer, kommunen har
iværksat eller vil iværksætte for at leve op til de fastsatte fo-
kusmål, og en plan for, hvornår målene vil være nået. Rede-
gørelsen skal indeholde resultatet af en uvildig sagsgennem-
gang for målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fo-
kusmålene. Kommunen afholder udgifterne til sagsgennem-
gangen.
Bestemmelsen indebærer, at kommuner, der kommer
under skærpet tilsyn, er forpligtet til skriftligt at redegøre
for, hvordan kommunen vil sikre, at kommunen fremadrettet
82
lever op til kravene i beskæftigelsesindsatsen og at udarbej-
de en plan for genopretningen. Genopretningsplanen forud-
sættes at indeholde centrale milepæle for, hvordan kommu-
nen vil sikre, at borgerne får en indsats i overensstemmelse
med lovgivningens intentioner.
Som led i udarbejdelse af redegørelsen og genopretnings-
planen til beskæftigelsesministeren skal kommunen indgå
aftale med et eksternt konsulent-/revisionsfirma, fx kommu-
nens sagkyndige og uafhængige revision i henhold til lov
om kommunernes styrelse, om at få foretaget en gennem-
gang af sagerne for de målgrupper, hvor kommunen ikke le-
ver op til fokusmålene. Formålet med sagsgennemgangen er
at få belyst årsagerne til, at kommunen ikke har opfyldt fo-
kusmålene, herunder eventuelle organisatoriske, ledelses-
mæssige og administrative forhold i kommunen, der kan
være medvirkende årsag.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om kravene til kommunernes rede-
gørelser og genopretningsplaner og om gennemgangen af
sager på området, jf. forslaget til § 22 f, nr. 2 og 3.
Det foreslås i § 22 d, stk. 1, at en kommune, der er omfat-
tet af et skærpet tilsyn, har en genopretningsperiode på 9
måneder til at få rettet op på indsatsen og leve op til de fast-
satte fokusmål.
Bestemmelsen indebærer, at kommuner, der omfattes af
det skærpede tilsyn, har 9 måneder fra offentliggørelsen af
resultaterne af den årlige opgørelse af kommunernes resulta-
ter og indsatser til at rette op på indsatsen. Hvis fx målepe-
rioden i den årlige opgørelse er perioden 1. januar – 31. de-
cember, og resultaterne af opgørelsen offentliggøres den 1.
april i det følgende år, vil en kommune, der bliver omfattet
af skærpet tilsyn den 1. april 2021 ved offentliggørelsen af
resultaterne for 2020, have 9 måneder til at forbedre indsat-
sen tilstrækkeligt til, at kommunen lever op til fokusmålene
ved den årlige opgørelse for 2021.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger lø-
bende udviklingen i kommunens indsats via data i de ind-
satsmålinger, som styrelsen offentliggør på jobindsats.dk, jf.
forslaget til § 38 a. Disse holdes op mod milepælene i kom-
munens genopretningsplan.
Efter forslaget til § 22 d, stk. 2, kan beskæftigelsesmini-
steren bestemme, at en kommune, som har forbedret indsat-
sen, men uden fuldt ud at have opfyldt fokusmålene inden
for genopretningsperioden på 9 måneder, kan få genopret-
ningsperioden forlænget, dog højst med yderligere 12 måne-
der. Det betyder, at kommunen får mulighed for at koncen-
trere indsatsen på at nå helt i mål med planen for genopret-
ning, uden at blive pålagt bestemte proceskrav fra centralt
hold.
Beskæftigelsesministeren vil i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 22 f, nr. 4, kunne fastsætte nærmere regler
om genopretningsperioden, herunder muligheder og kriterier
for forlængelse.
Det foreslås i § 22 e, at en kommune, som ikke har opfyldt
fokusmålene i et gennemsnit over de seneste 12 måneder ef-
ter udløbet af genopretningsperioden, herunder en eventuel
forlænget periode efter § 22 d, stk. 2, skal leve op til særlige
minimumskrav til indsatsen, fastsat af beskæftigelsesmini-
steren. Kommunen skal endvidere få foretaget en uvildig
gennemgang af sager for de målgrupper, hvor kommunen
fortsat ikke lever op til de fastsatte fokusmål. Kommunen
afholder udgifterne til sagsgennemgangen.
Bestemmelsen regulerer den sidste fase i den gradvise
skærpelse af opfølgningen over for kommuner med util-
fredsstillende resultater og indsats. Det betyder for det førs-
te, at beskæftigelsesministeren kan pålægge kommunen mi-
nimumskrav til beskæftigelsesindsatsen, fx krav til antal
samtaler i kontaktforløbet, og derved mister kommunen fri-
heden til selv at tilrettelægge den aktive indsats efter den en-
kelte borgers behov. For det andet skal kommunen for egen
regning sørge for at få foretaget en gennemgang af sager for
alle målgrupper, hvor kommunens fokusmål ikke er opfyldt.
Sagsgennemgangen af passivsagerne har samme formål
som den gennemgang af sager, der foretages efter den fore-
slåede § 22 c, og skal foretages af en ekstern revisor eller
anden sagkyndig uden for kommunens forvaltning med sær-
ligt kendskab til beskæftigelseslovgivningen og kommunale
organisatoriske, ledelsesmæssige og administrative forhold.
De nærmere regler om fastsættelsen af minimumskrav til
indsatsen, når en kommune ikke opfylder fokusmålet efter
udløbet af en genopretningsperiode, og om gennemgangen
af kommunens passivsager, foreslås fastsat administrativt,
jf. den foreslåede bemyndigelse i § 22 f, nr. 3 og 5.
Det foreslås i § 22 f, at beskæftigelsesministeren bemyndi-
ges til at fastsætte nærmere regler om
1) Resultatmål og indsatsmål (fokusmål) for skærpet til-
syn, jf. § 22 b.
2) Kommunernes redegørelser og genopretningsplaner, jf.
§ 22 c.
3) Sagsgennemgangen, jf. §§ 22 c og 22 e.
4) Genopretningsperioden, jf. § 22 d.
5) Fastsættelse af minimumskrav til indsatsen, jf. § 22 e.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive udnyttet til at fastsætte reg-
ler om kriterier for udvælgelse af kommuner til skærpet til-
syn, og at fastlægge administrative procedurer og retnings-
linjer for gennemførelsen af tilsynet, herunder afgrænsning
af genopretningsperioder og fastsættelsen af de minimums-
krav for indsatsen, der skal gælde i perioden med skærpet
tilsyn, fx krav til antal samtaler.
Det forudsættes, at de administrativt fastsatte regler om
omfanget af sagsgennemgangen efter § 22 c som udgangs-
punkt vil stille krav om, at der bliver gennemgået mindst 15
pct. af sagerne for de målgrupper, hvor kommunen ikke le-
ver op til de fastsatte fokusmål.
Der henvises til punkt 2.2.5. i de almindelige bemærknin-
ger.
83
Til nr. 8
Den gældende overskrift til Afsnit III er Beskæftigelsesrå-
dets og regionale arbejdsmarkedsråds samspil med myndig-
hederne om beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås, at der i overskriften før kapitel 4 indsættes
ordet ”Tilsynsrådets”, således at overskriften bliver ”Be-
skæftigelsesrådets, Tilsynsrådets og de regionale arbejds-
markedsråds samspil med myndighederne om beskæftigel-
sesindsatsen”.
Forslaget skal ses på baggrund af, at reglerne om Tilsyns-
rådet foreslås overført fra lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. til lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 9
Efter den gældende lovs § 24, stk. 2, udpeger beskæftigel-
sesministeren bortset fra formanden, medlemmerne af Be-
skæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsentere-
de organisationer og myndigheder. Der udpeges således 8
fra Landsorganisationen i Danmark og 1 fra FTF.
Det foreslås, at § 24, stk. 2, nr. 2, ændres således, at Fag-
bevægelsens Hovedorganisation indstiller 9 medlemmer til
Beskæftigelsesrådet.
Det foreslås tillige, at § 24, stk. 2, nr. 3, ophæves således,
at FTF’s ret til at indstille 1 medlem ophæves.
Dermed overtages retten for Landsorganisationen i Dan-
mark til at indstille 8 medlemmer til Beskæftigelsesrådet og
FTF’s ret til at indstille 1 medlem til Beskæftigelsesrådet af
Fagbevægelsens Hovedorganisation. Den nye fælles hoved-
organisation indstiller således 9 medlemmer til Beskæftigel-
sesrådet.
Baggrunden for ændringerne er, at LO og FTF på de to
hovedorganisationers ekstraordinære kongresser den 13.
april 2018 traf en beslutning om at fusionere og danne Fag-
bevægelses Hovedorganisation den 1. januar 2019. Som føl-
ge heraf ophørte Landsorganisationen i Danmark og FTF
som selvstændige organisationer den 1. januar 2019.
Forslaget betyder, at Fagbevægelsens Hovedorganisation
herefter vil indstille 9 medlemmer til Beskæftigelsesrådet.
Forslaget ændrer ikke ved det samlede antal medlemmer,
som udpeges til Beskæftigelsesrådet, ligesom lønmodtager-
organisationerne og arbejdsgiverorganisationerne fortsat vil
indstille lige mange medlemmer til Beskæftigelsesrådet.
Der henvises til punkt 2.2.4. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 10
Efter den gældende § 24, stk. 5, tilforordnes Beskæftigel-
sesrådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1
repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Mini-
steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at Beskæf-
tigelsesrådet tilforordnes 1 repræsentant for Udlændinge- og
Integrationsministeriet. Det skyldes, at rådet drøfter spørgs-
mål vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på
arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesrådet har således tilkende-
givet, at det vil være formålstjeneligt, at de tilforordnes 1 re-
præsentant fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som
kan bistå rådet fagligt i forhold til integrationen af flygtnin-
ge og indvandrere på arbejdsmarkedet.
Forslaget er en følge af den ressortomlægning, der fandt
sted i 2015, hvor sager om integration af flygtninge og ind-
vandrere på arbejdsmarkedet flyttede fra Børne- og Social-
ministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Som konsekvens af forslaget vil der ikke være en tilfor-
ordnet repræsentant for Børne- og Socialministeriet.
Der henvises til punkt 2.2.4. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 11
Efter den gældende § 25, stk. 2, afgiver Beskæftigelsesrå-
det hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udvik-
lingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effek-
ter af beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås, at § 25, stk. 2, ophæves således, at Beskæfti-
gelsesrådet ikke skal udarbejde en årlig beskæftigelsespoli-
tisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fo-
kus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelsesrådet har tilkendegivet, at rådet ikke finder
det formålstjeneligt og nødvendigt at skulle anvende res-
sourcer på at afgive en særskilt årlig beskæftigelsespolitisk
redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus
på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Beskæf-
tigelsesrådet vil fortsat rådgive ministeren om beskæftigel-
sesindsatsen jf. § 25, stk. 1.
Det betyder, at opfølgning på kommunernes resultater i
stedet vil ske ved opfølgning med benchmark-rapporter, der
løbende giver indsigt i kommunernes resultater og indsatser
på beskæftigelsesområdet.
Der henvises til punkt 2.2.4. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr.12
Efter gældende regler i § 92 a, stk. 1, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. fastlægges, at Tilsynsrådet er rådgiven-
de for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksom-
hed. Tilsynsrådet behandler Direktøren for Arbejdsmarked
og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt
tilsynsvirksomheden.
Det foreslås, at reglerne om Tilsynsrådets formål, sam-
mensætning og opgaver overføres fra § 92 a i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. til et nyt kapitel 4 a i lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
84
Som ny § 26 a foreslås fastsat, at Tilsynsrådet er rådgi-
vende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirk-
somhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskas-
sernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og
fokusrevision af kommunerne, kommunernes rådighedsad-
ministration, det skærpede tilsyn med kommunernes be-
skæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med
kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljefor-
valtning, og nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.
Den foreslåede bestemmelse udvider Tilsynsrådets kom-
petence til også at rådgive ministeren i forhold til Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsaktiviteter vedrø-
rende arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelses-
indsatsen, det nye skærpede tilsyn med kommunernes be-
skæftigelsesindsats i aftalen om en forenklet beskæftigelses-
indsats, styrelsens øvrige tilsyn med kommunerne, Udbeta-
ling Danmark, styrelsens puljeforvaltning og nye udvik-
lingsinitiativer, som styrelsen arbejder med.
Tilsynsrådet får dermed mulighed for at have indsigt i og
rådgive beskæftigelsesministeren eksplicit i forhold til til-
synsvinklen på alle de områder, inden for hvilke Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering bedriver tilsyn.
Der henvises til punkt 2.2.6. i de almindelige bemærknin-
ger.
Det fremgår af § 92 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., at Tilsynsrådet har 8 medlemmer og hvorledes
rådet sammensættes og udpeges, herunder at 1 medlem ud-
peges efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark
og 1 medlem udpeges efter indstilling fra Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Central-
organisation og Ledernes Hovedorganisation.
Som ny § 26 b, stk. 1, i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v. foreslås fastsat, at Til-
synsrådet har 8 medlemmer, hvoraf en formand og 1 med-
lem udpeges af beskæftigelsesministeren. Desuden udpeger
beskæftigelsesministeren efter indstilling 1 medlem fra
Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem fra KL, 1 medlem
fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 medlem efter fæl-
les indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, Aka-
demikerne og Lederne, 1 medlem fra Danske A-kasser og 1
medlem fra Skattestyrelsen.
Den foreslåede § 26 b, stk. 1, er en videreførelse af ind-
holdet af § 92 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. dog ændret således, at der er taget højde for, at Lands-
organisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd med virkning fra 1. januar 2019 er ble-
vet sammenlagt til Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det
foreslås derfor, at Fagbevægelsens Hovedorganisation kan
indstille 1 medlem til Tilsynsrådet. Videre foreslås, at Fag-
bevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne og Le-
derne efter fælles indstilling kan indstille 1 medlem. Der-
med afspejles den fremtidige sammensætning i Tilsynsrådet
fuldt ud den hidtidige.
Videre er navneændringer siden sidste lovændring rettet
til. Det gælder Danske A-kasser og Skattestyrelsen.
Det foreslås fastsat som ny § 26 b, stk. 2, at der tilforord-
nes rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 re-
præsentant for Finansministeriet og 1 repræsentant for Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede
har ingen stemmeret.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af indhol-
det af § 92 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås fastsat som ny § 26 b, stk. 3, at medlemmer-
ne, herunder formanden og de tilforordnede, udpeges for en
4-årig periode. Finder udpegningen sted i løbet af en perio-
de, gælder den til periodens udløb. Medlemmerne kan gen-
udpeges.
Som ny § 26 b, stk. 4, foreslås fastsat, at Tilsynsrådet selv
fastsætter sin forretningsorden. De foreslåede bestemmelser
er en videreførelse af indholdet i § 92 a, stk. 5 og 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås fastsat som ny § 26 b, stk. 5, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering varetager rådets sekretaria-
tsfunktion. Dermed lovfæstes den hidtidige praksis.
Det fremgår af § 92 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., at Tilsynsrådet er rådgivende for beskæftigel-
sesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet
behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt til-
synsvirksomheden.
Det fremgår endvidere af § 13 e i lov om aktiv socialpoli-
tik, at Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i
spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
krutterings tilsynsvirksomhed efter § 13 d, som er tilsynet
med kommunernes rådighedsvurderinger.
Det foreslås fastsat som ny § 26 c, stk. 1, i lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at
Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og resultaterne af tilsynet med
kommunernes rådighedsadministration, jf. § 13 e i lov om
aktiv socialpolitik. Bestemmelsen viderefører således Til-
synsrådets nuværende opgaver efter de gældende regler i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpo-
litik.
Som § 26 c, stk. 2, foreslås fastsat, at Tilsynsrådet endvi-
dere er det centrale tilsynsorgan for arbejdsløshedskassernes
kontrolindsats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
skal på baggrund af afrapporteringer rådgive Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes
kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge kra-
vene til kassernes kontroller fremadrettet.
85
Den foreslåede § 26 c, stk. 2, er sprogligt justeret men
svarer til den gældende § 92 a, stk. 2, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
Det foreslås fastsat i § 26 c, stk. 3, at Tilsynsrådet har ind-
sigt i og rådgiver beskæftigelsesministeren om arbejdsløs-
hedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisio-
nen og fokusrevision af kommunerne, det skærpede tilsyn
med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige
tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og
styrelsens puljeadministration, og nye udviklingsinitiativer
på tilsynsområdet.
Med bestemmelsen udvides Tilsynsrådets rådgivende
funktion til at omfatte ikke alene de lovbestemte tilsynsord-
ninger med arbejdsløshedskasser og kommuner, men Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede tilsyns-
virksomhed på beskæftigelsesområdet.
Der tilsigtes ikke ændringer i den nuværende praksis,
hvorefter Tilsynsrådets rådgivning primært sker på grundlag
af de rapporter, som styrelsen afgiver til rådet to gange år-
ligt.
Der henvises til punkt 2.2.6. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 13
Efter den gældende § 28, stk. 2, nr. 2, udpeger beskæfti-
gelsesministeren bortset fra formanden medlemmerne af de
regionale arbejdsmarkedsråd efter indstilling fra de i rådene
repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges
således 5 fra Landsorganisationen i Danmark og 1 fra FTF.
Det foreslås, at lovens § 28, stk. 2, nr. 2, ændres således,
at Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller 6 medlem-
mer til de regionale arbejdsmarkedsråd.
Det foreslås tillige, at § 28, stk. 2, nr. 3, ophæves, med
den konsekvens, at FTF’s ret til at indstille 1 medlem ophæ-
ves.
Dermed overtages retten for Landsorganisationen i Dan-
mark til at indstille 5 medlemmer til de regionale arbejds-
markedsråd og FTF’s ret til at indstille 1 medlem af den nye
fælles hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on således, at denne indstiller 6 medlemmer.
Baggrunden for ændringen er, at LO og FTF på de to ho-
vedorganisationers ekstraordinære kongresser den 13. april
2018 traf beslutning om at oprette en ny, fælles hovedorga-
nisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation den 1. januar
2019. Som følge heraf ophørte Landsorganisationen i Dan-
mark og FTF som selvstændige organisationer den 1. januar
2019.
Det betyder, at Fagbevægelsens Hovedorganisation vil
indstille 6 medlemmer til de regionale arbejdsmarkedsråd.
Forslaget ændrer ikke ved det samlede antal medlemmer,
som udpeges, ligesom lønmodtagerorganisationerne og ar-
bejdsgiverorganisationerne fortsat vil indstille lige mange
medlemmer til rådene.
Der henvises til punkt 2.2.4. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 14
Efter den gældende § 29 i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager det regio-
nale arbejdsmarkedsråd bl.a. godkendelse af den regionale
positivliste for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen i § 29, nr. 5, til § 33 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 97 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Reglerne om
den regionale uddannelsespulje foreslås at fremgå af § 97 i
det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Som en konsekvens heraf foreslås henvisningen
ændret.
Det betyder, at de nævnte oplysninger fortsat vil indgå i
det fælles it-baserede datagrundlag.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 15 og 16
Efter den gældende § 30, stk. 1, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det,
at det regionale arbejdsmarkedsråd inden for rammerne af
en statslig bevilling i form af en varslingspulje kan iværk-
sætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og ak-
tiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger
eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområ-
de. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udfører rå-
dets beslutning om anvendelse af bevillingen og varetager
administration og regnskab m.v.
Det fremgår af stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v.
for tilskud, der ydes efter stk. 1.
Det foreslås, at der i § 29 indsættes som nyt nr. 8, frem-
går, at de regionale arbejdsmarkedsråd tillige iværksætter og
yder tilskud til initiativer inden for en statslig ramme til at
sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virk-
somhedslukninger eller større afskedigelser af stor betyd-
ning for et lokalområde jf. kapitel 25 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Forslaget medfører, at det fremgår af lovteksten, at det re-
gionale arbejdsmarkedsråd varetager opgaven med at iværk-
satte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og ak-
tiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger
eller større afskedigelser af stor betydning for et lokal områ-
de.
Det foreslås i den forbindelse, at § 30 ophæves.
86
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Forslaget skal
således ses i sammenhæng med, at det fremgår af den politi-
ske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at ind-
satsen for borgere, der rammes af større afskedigelser, skal
forenkles. Det fremgår, at de to eksisterende varslingspuljer
- dels den ordinære varslingspulje og den supplerende var-
slingspulje - slås sammen.
Virkningen af forslaget er endvidere, at det stadig er det
regionale arbejdsmarkedsråd, som varetager opgaven med at
iværksætte og yde tilskud til initiativer inden for en statslig
ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse
med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser
af stor betydning for et lokalområde jf. kapitel 25 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder sammen med det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at hjemlen
til de lovbundne puljer flyttes fra lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. til lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at puljen kommer til
at stå sammen med reglerne om, hvilke indsatser, personer
omfattet af større afskedigelser kan få i forbindelse med af-
skedigelsen både i opsigelsesperioden og efter opsigelsespe-
rioden.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.2. i de almindelige be-
mærkninger og til bemærkningerne til det samtidigt fremsat-
te lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 17 og 18
Efter den gældende § 31, stk. 1 skal kommunen løbende
underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen
af virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansættelse med
løntilskud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Efter den gældende § 31, stk. 2, skal de regionale arbejds-
markedsråd sammen med kommunerne én gang årligt drøfte
en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på
anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 11.
Det foreslås, at henvisningen i § 31, stk. 1, 1. pkt., og nyt-
teindsats samt ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og
12 ændres til en henvisning til ansættelse med løntilskud og
nytteindsats efter kapitel 11-13.
Det foreslås endvidere, at henvisningen i § 31, stk. 2, til
kapitel 11 ændres til kapitel 13.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntil-
skud og nytteindsats foreslås placeret i kapitel 11-13 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i §
31, stk. 1 og 2, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De
foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Der henvises punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger og
til det samtidigt fremsatte lovforslag om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Til nr. 19
Efter de gældende regler, jf. § 34, stk. 3, kan jobcentrene
og andre aktører søge i cv’er på Jobnet på tværs af kommu-
ner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling
og anden virksomhedsrettet indsats, jf. § 5 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Jobcentrene og arbejdsløshedskasser-
ne har adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysnin-
ger på tværs af kommunegrænser.
Det foreslås, at cv᾽er ændres til cv-oplysninger, og at hen-
visningen i § 34, stk. 3, 1. pkt., til § 5 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats ændres til kapitel 4 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor loven af-
fattes på ny. Det foreslås, at cv᾽er fremover omtales som cv-
oplysninger, og at henvisningen til reglerne om jobcenterets
bistand til at finde arbejde og arbejdskraft sker ved en hen-
visning til kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som vil være der, hvor disse regler vil fremgå, jf. forslaget
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det betyder, at jobcentrene og andre aktører fortsat vil
kunne søge i cv-oplysninger på Jobnet på tværs af kommu-
ner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling
og anden virksomhedsrettet indsats, jf. forslaget til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentrene og arbejdsløs-
hedskasserne vil endvidere fortsat have adgang til nødvendi-
ge formidlingsrelevante oplysninger på tværs af kommune-
grænser.
Med den foreslåede ændring bringes beskrivelsen af cv-
oplysninger og henvisningen til § 5 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats i § 34, stk. 3, stk. 1, i lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Om cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tids-
punkt på Jobnet for visse målgrupper henvises til punkt 2.6.
i almindelige bemærkninger og specielle bemærkninger til §
22 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.2. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 20
Efter den gældende § 36, stk. 1, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indgår oplys-
ninger, som er registreret på Jobnet og andre selvbetjenings-
87
løsninger, herunder tilmelding, cv-oplysninger for personer,
der efter § 13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i den gældende lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et
cv i Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af jobsøg-
ning, afklaring og andre oplysninger til brug for sagsbe-
handling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne vedrø-
rende beskæftigelsesindsatsen, i det fælles it-baserede data-
grundlag.
Det foreslås, at henvisningen i § 36, stk. 1, til »§ 13, stk.
2, og § 73 d, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om, at personen har pligt til at indlægge et cv i Jobnet« æn-
dres til: »§ 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at
personen har pligt til at registrere cv-oplysninger på Job-
net«.
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Reglerne om
indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet foreslås i den for-
bindelse samlet i § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Det betyder, at de nævnte oplysninger fortsat vil indgå i
det fælles it-baserede datagrundlag.
Om cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tids-
punkt på Jobnet for visse målgrupper henvises til punkt 2.6.
i almindelige bemærkninger og specielle bemærkninger til §
22 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 21
Efter § 21 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v. overvåger og analyserer Beskæf-
tigelsesministeriet udviklingen på arbejdsmarkedet samt
overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcen-
trene. Loven indeholder ingen nærmere regler om Beskæfti-
gelsesministeriets opfølgning. Det er endvidere fastsat i §
38, at beskæftigelsesministeren etablerer Jobindsats.dk som
et landsdækkende it-system til at måle resultater og effekter
til at opgøre, om lovgivningens krav til beskæftigelsesind-
satsen er opfyldt.
Det foreslås fastsat som ny bestemmelse i § 38 a, at Job-
indsats.dk skal vise et samlet overblik bestående af dels ge-
nerelle målinger, der kan give kommuner og andre interes-
senter i beskæftigelsesindsatsen indblik i kommunernes re-
sultater og indsatser, dels særlige målinger, som anvendes til
udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. den foreslåe-
de § 22 b.
Målingerne vil fx kunne opgøre varighed af ledighedsfor-
løb, afgang fra ledighed til beskæftigelse, selvforsørgelses-
grad efter endt aktivering, antal og andel langvarigt ledige
ydelsesmodtagere, der ikke aktiveres, brugen af virksom-
hedsrettede tilbud og målrettet uddannelse, antal og andel
langvarigt ledige, som ikke har modtaget en kontaktforløbs-
samtale inden for det seneste år m.v. Indsatsmålingerne for-
udsættes at omfatte såvel den lovbestemte indsats i de første
6 måneder af ledighedsperioden som den ikke-lovbestemte
indsats efter de første 6 måneder.
Resultatmålingerne, der skal indgå i det samlede overblik,
vil tage afsæt i kommunernes rammevilkår, som Det Natio-
nale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) an-
vender i sine analyser for offentlige forsørgelsesydelser, og
det vil være indsatsen i hele landet og for alle kommuner,
der monitoreres. Herved sikres transparens om centrale mål-
inger på beskæftigelsesområdet, således at alle kan følge
med i kommunernes indsats. Det vil være muligt at tilgå
målingerne via en Jobindsats mobilapplikation. Målingerne
opdateres løbende.
Der henvises til punkt 2.2.5. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 22
Der er i § 42, stk. 2 og 3, § 43, stk. 1, nr. 1, og § 45, stk. 2,
henvisninger til lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Det foreslås, at henvisningerne til lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti-
gelse m.v., i § 42, stk. 2 og 3, § 43, stk. 1, nr. 1, og § 45, stk.
2, ændres til henvisninger til lov om kommunal indsats for
unge under 25 år.
Forslaget har baggrund i, at lov om vejledning om uddan-
nelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v. ændrer titel pr. 1. august 2019 til lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, jf. § 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, i lov
nr. 746 af 8. juni 2018.
Til nr. 23
Efter de gældende regler, jf. § 52, nr. 1, i lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan
beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om
registrering af cv᾽er på Jobnet.
Det foreslås, at »cv᾽er« i § 52, nr. 1, ændres til: »cv-oplys-
ninger«.
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Det foreslås, at
cv᾽er fremover omtales som cv-oplysninger.
Med den foreslåede ændring bringes beskrivelsen af cv-
oplysninger i § 52, nr. 1, i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Om cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tids-
punkt på Jobnet for visse målgrupper henvises til punkt 2.6.
i de almindelige bemærkninger og specielle bemærkninger
88
til § 22 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 24
Af den gældende § 54, stk. 1, fremgår det, at kommunen
kan kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får
ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge el-
ler integrationsloven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf. §
2 b i lov om aktiv socialpolitik, i nærmere nævnte tilfælde.
Det foreslås, at henvisningen i § 54, stk. 1, til eller sambo-
ende, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik udgår af bestem-
melsen.
Baggrunden for forslaget er, at den gensidige forsørgelses-
pligt for samlevende i kontanthjælpssystemet med lov nr.
1522 af 27. december 2014 blev ophævet med virkning fra
den 1. januar 2016.
Det er en fejl, at henvisningen til samlevende i lov om ak-
tiv socialpolitik § 2 b ikke er blevet ophævet i forbindelse
med, at man ophævede den gensidige forsørgelsespligt.
Henvisningen er en nullitet, idet den henviser til en para-
graf, som er ophævet pr. 1. januar 2016.
Virkningen af forslaget er, at der ikke længere henvises til
den ophævede § 2 b i lov om aktiv socialpolitik. Forslaget
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af gældende § 15 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og §§ 51 og 52 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats at personer med handicap, som har
gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og
som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddan-
nelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for
det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, kan få
tilbud om ansættelse med løntilskud.
Tilbuddet skal gives med henblik på oplæring og genop-
træning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer og
med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 2, nr.
8. En nyuddannet person med handicap, der modtager kon-
tanthjælp eller integrationsydelse vil samtidig være i mål-
gruppen for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelses-
modtagere efter gældende lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 9, i nærværende
lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til perso-
ner med handicap fremover vil skulle gives efter kapitel 5 i
den nævnte lov, og at tilbuddet vil skulle følge reglerne i
forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at der i § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2,
nr. 1, og stk. 3, § 8, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 1, § 13, stk. 2,
nr. 4 og stk. 4, 1. pkt., § 13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25, stk.
7, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1 og 3, § 40 a, stk. 2,
1. pkt., § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, § 68 a, stk. 3, 1.pkt., § 69, stk.
2, nr. 1 og 4, § 69 b, stk. 1, § 69 d, stk. 1, nr. 3, § 69 e, § 69
j, stk. 10, 1. pkt., § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk. 1, §
69 o, stk. 1, nr. 3, § 69 p, § 93, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, og §
94, stk. 2, efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats« tilføjes en henvisning til », tilbud efter kapitel 5 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse
med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet no-
gen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik
om rådighed og sanktioner m.v.
Der henvises til punkt 2.4.1 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
Efter den gældende § 5, stk. 1, i loven henvises der ikke til
stk. 2.
Da der med forslaget til nr. 3 foreslås indsat et nyt stykke
3 i § 5, foreslås det samtidigt, at der i § 5, stk. 1, indsættes
en henvisning til stk. 2 og 3. Baggrunden for dette er, at per-
soner, der opholder sig i udlandet, som udgangspunkt vil
kunne få hjælp efter loven, medmindre dette fremgår sær-
skilt af loven. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af forslaget til § 2, nr. 3.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, ikke kan
få hjælp efter loven. Baggrunden for dette er, at det helt
grundlæggende i kontanthjælpssystemet gælder, at ydelsen
er bestemt til at opfylde behov her i landet. Kontanthjælpen
betragtes som en forsørgelsesydelse og udgør det underste
økonomiske sikkerhedsnet i Danmark for personer, der har
været udsat for en social begivenhed og ikke kan forsørge
sig selv eller sin familie. Det er ligeledes et kriterium, at
personen ikke kan få dækket behovet for forsørgelse gen-
nem andre ydelser. Dette er bl.a. med til at sikre, at kravet
om ophold i Danmark som betingelse for at modtage kon-
tanthjælp kan opretholdes, og at kontanthjælpen dermed ik-
ke er eksportabel efter EU-retten, da kontanthjælp m.v. ikke
er omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger, hvorfor den ikke kan medtages
til øvrige EU/EØS-lande.
I forhold til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
og jobafklaringsforløb er det i aftalen om en reform af før-
tidspension og fleksjob og sygedagpengereformen fastsat, at
89
reglerne for ydelsen så vidt mulig skulle ligne reglerne for
kontanthjælp.
Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, reva-
lideringsydelse og ressourceforløbsydelse under ressource-
forløb eller jobafklaringsforløb udbetales for alle kalender-
dage i en kalenderuge, dvs. 7 kalenderdage. Ledighedsydel-
se, der er en slags dagpenge for personer visiteret til fleks-
job, udbetales dog for 5 dage om ugen.
Udgangspunktet for de fleste ydelser er derfor, at når en
person modtager ydelser for alle ugens kalenderdage, må
personen ikke opholde sig i udlandet, medmindre kommu-
nen har givet tilladelse til, at retten til hjælp bevares under
kortvarigt ophold i udlandet, jf. § 5, stk. 2, i loven, om mu-
ligheden herfor i særlige tilfælde, eller at personen holder
ferie med ydelse, jf. § 5, stk. 4, i loven. Dette udgangspunkt
gælder hele tiden - også i weekender, og uanset om en per-
son har opfyldt sin rådighedsforpligtigelse i alle ugens hver-
dage eller ej.
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 2, at kommunen i
særlige tilfælde kan tillade, at retten til hjælp bevares under
kortvarige ophold i udlandet, hvis
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i med-
før af integrationsprogrammet efter integrationsloven
eller revalidering efter denne lov,
2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ik-
ke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,
3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling,
som den pågældende ikke kan få her i landet, eller
4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, fx besøg
hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 3, at det er en betin-
gelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hin-
drer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser
for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud
om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter in-
tegrationsloven.
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 4, at modtageren
dog kan opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til
ferie.
En modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, revalide-
ringsydelse samt ressourceforløbsydelse under ressourcefor-
løb eller jobafklaringsforløb har ret til at holde ferie med
ydelsen, når de har modtaget ydelsen i 12 sammenhængende
måneder, jf. § 13, stk. 11 og 12 (uddannelses- og kontant-
hjælp), § 54 a (revalideringsydelse), § 68 a, stk. 4, og § 69,
stk. 4 (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb) og §
69 j, stk. 11 og § 69 k, stk. 4 (ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb).
En uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager eller en re-
valideringsydelsesmodtager kan holde ferie i op til 4 uger
med ydelse, dog højst 2 uger af gangen. Personer, der mod-
tager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller job-
afklaringsforløb, kan holde ferie i op til 5 uger med ydelse.
Det er en forudsætning for at holde ferie med uddannel-
ses- eller kontanthjælp, revalideringsydelse eller ressource-
forløbsydelse, at personen har indgået aftale med kommu-
nen om feriens placering. Ved placeringen af ferien skal der
tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder famili-
ens afholdelse af ferie, med mindre det i væsentlig grad
modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller
planlagt for personen.
Det fremgår af den gældende § 74 e, stk. 1 og 2, at perso-
ner, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse,
har ret til ledighedsydelse under ferie. Efter de gældende
regler i bestemmelsens stk. 3, gælder retten til ledigheds-
ydelse under ferie for følgende dage og perioder:
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et
ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie sva-
rende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efter-
følgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. de-
cember i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages
ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledigheds-
ydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages fe-
rie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydel-
se i de efterfølgende ferieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen
sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april
i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie sva-
rende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det
pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende
til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efter-
følgende ferieår.
Det fremgår af den gældende § 74 e, stk. 4, at ferie med
ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går
fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke
er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.
Det foreslås, at der i § 5 indsættes et nyt stk. 3,1. pkt., om,
at personer vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet, dog
således at de skal have befundet sig i Danmark inden for
hvert døgn.
Herudover foreslås som stk. 3, 2. pkt., at et ophold i ud-
landet efter 1. pkt. højst skal kunne ske én gang pr. kalen-
dermåned med samtidig modtagelse af hjælp efter denne lov
og ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslut-
ning af en ferieperiode. Personen skal senest 2 dage før ud-
landsophold efter 1. pkt. give kommunen besked herom.
Det foreslås således, at en person, der modtager integrati-
onsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourcefor-
løbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb,
revalideringsydelse eller ledighedsydelse, vil kunne opholde
90
sig kortvarigt i udlandet, dog således at personen vil skulle
befinde sig i Danmark inden for hvert døgn. Det betyder, at
personen under opholdet i udlandet vil kunne overnatte det
pågældende sted, så længe personen har befundet sig i Dan-
mark inden for hvert døgn. Det kan fx være, at en person
tager til Tyskland lørdag morgen og kommer tilbage søndag
lige før midnat. I denne situation vil personen have befundet
sig i Danmark inden for hvert døgn, dvs. lørdag og søndag.
Det foreslås videre, at der ved enkeltstående tilfælde for-
stås, at en person højst vil kunne opholde sig kortvarigt i ud-
landet én gang pr. kalendermåned. Således vil en person ik-
ke kunne opholde sig kortvarigt i udlandet flere gange i lø-
bet af en måned.
Med forslaget åbnes der ikke op for længerevarende op-
hold i udlandet, da hjælpen efter lov om aktiv socialpolitik
er bestemt til at opfylde behov for forsørgelse her i landet.
Der vil således ikke være tale om mulighed for lange ophold
og/eller hyppige ophold. Forslaget giver alene mulighed for,
at modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kon-
tanthjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og reva-
lideringsydelse kortvarigt vil kunne tage ophold i udlandet,
dog således, at de vil skulle befinde sig i Danmark inden for
hvert døgn. De vil dermed kunne overnatte i forbindelse
med en indkøbstur eller en anden kort tur til fx Tyskland.
Det foreslås endvidere, at ophold i udlandet af kortere va-
righed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller af-
slutning af en ferieperiode. Baggrunden for dette er, at per-
soner, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, res-
sourceforløbsydelse eller revalideringsydelse, kan holde fe-
rie med ydelsen, når de har modtaget ydelser i sammenhæn-
gende 12 måneder. Personer, der modtager uddannelses- el-
ler kontanthjælp eller revalideringsydelse, har ret til 4 ugers
ferie, som kan holdes i højst 2 uger ad gangen. Ferien kan
også holdes på enkelte dage. Personer, der modtager res-
sourceforløbsydelse, har ret til 5 ugers ferie med ressource-
forløbsydelse. Ferien kan holdes samlet, som enkelte uger
eller enkelte dage.
Det foreslås endvidere, at ophold i udlandet af kortere va-
righed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller af-
slutning af en ferieperiode.
Personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp,
ressourceforløbsydelse eller revalideringsydelse, kan efter
de gældende regler holde ferie med ydelsen, når de har mod-
taget ydelsen i sammenhængende 12 måneder. Personer, der
modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller revalide-
ringsydelse, har ret til 4 ugers ferie, som kan holdes i højst 2
uger ad gangen. Ferien kan også holdes på enkelte dage.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, har ret til 5
ugers ferie med ressourceforløbsydelse. Ferien kan holdes
samlet, som enkelte uger eller enkelte dage. Efter praksis
betyder retten til ferie, at personen ikke har pligt til at stå til
rådighed i sammenlagt 4 uger, hvilket svarer til 28 dage. Det
betyder, at hvis en person holder ferie på 5 hverdage, og ik-
ke ønsker at holde ferie i weekenden, vil personen fortsat
have ret til 23 yderligere dage med ferie. Personen kan her-
ved holde ferie på yderligere 4 x 5 hverdage samt på 3 hver-
dage eller 3 enkeltdage, således at den samlede ferieperiode
kommer til at dække ca. 5½ uge.
Efter forslagets indhold kan en person ikke opholde sig
kortvarigt i udlandet i forbindelse med ferie. Dette sikrer, at
man ikke kan opholde sig i udlandet med en overnatning før
eller efter ferien.
Det foreslås samtidig, at personen senest 2 dage før ud-
landsophold skal give kommunen besked herom. Baggrun-
den er, at ophold i udlandet mere end én gang pr. kalender-
måned vil kunne få betydning for personens ret til hjælp.
Oplysningspligten svarer til de gældende regler om pligt til
at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjæl-
pen, i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. Kommunen vil dog ikke skulle give
en egentlig tilladelse til opholdet i udlandet.
Det foreslås, at reglerne om ophold i udlandet bliver om-
fattet af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, som bliver
stk. 4, om, at personen under opholdet skal kunne opfylde
sin rådighedsforpligtelse. Det vil således blive en forudsæt-
ning for, at en person kan opholde sig i udlandet, at perso-
nen ikke er indkaldt til samtaler, er henvist til arbejde eller
skal deltage i tilbud under perioden, hvor personen befinder
sig i udlandet. Personen vil således fortsat skulle leve op til
sin rådighedsforpligtelse. Det bliver derved også personens
eget ansvar at sikre sig, at det vil være muligt at vende tilba-
ge og kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Konsekven-
sen af ikke at komme frem til fx et tilbud vil således følge
de almindelige regler om sanktioner for udeblivelse fra til-
bud m.v.
Der henvises til punkt 2.4.7 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende § 6, 1. pkt., i lov nr. 739 af
8. juni 2018 om ændring af repatrieringsloven, integrations-
loven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., at uanset bestemmelserne i § 5 i lov om aktiv
socialpolitik, § 3 i lov om sygedagpenge og § 62 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunalbestyrelsen efter
ansøgning kan give tilladelse til, at en udlænding modtager
hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpoli-
tik, sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge el-
ler arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., hvis den pågældende deltager i prak-
tik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på
senere at træffe beslutning om repatriering.
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, som ud-
gangspunkt ikke kan modtage hjælp til forsørgelse efter lov
om aktiv socialpolitik. Kommunen kan dog i visse særlige
tilfælde, jf. § 5, stk. 2, tillade, at retten til hjælp bevares
under kortvarige ophold i udlandet. Disse særlige tilfælde,
jf. lovens § 5, stk. 2, omfatter imidlertid ikke ophold i hjem-
landet i tilknytning til repatriering, idet dette følger af § 6 i
repatrieringsloven.
91
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik, at det er en betingelse, at opholdet i udlandet ik-
ke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betin-
gelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod
tilbud om arbejde, tilbud efter lov om aktiv beskæftigelses-
indsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter
integrationsloven.
Det foreslås, at der i § 5 i lov om aktiv socialpolitik, ind-
sættes i stk. 3, som bliver stk. 4, som 2. pkt., at dette dog ik-
ke gælder for personer, der er omfattet af § 6 i repatrierings-
loven.
Ved den foreslåede ændring præciseres det, at personer,
der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik under
ophold i udlandet som led i repatriering efter § 6 i repatrie-
ringsloven, ikke skal opfylde de almindelige betingelser for
hjælp, herunder opfylde rådighedsforpligtelsen ved at tage
imod tilbud om arbejde m.v.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen behandler sager efter reg-
ler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.
Det fremgår af den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurde-
ring af, hvilke aktiviteter eller tilbud, der skal gives (visita-
tion). Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det defineres, hvornår
en person er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 8, stk. 2, 2. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik fra § 4 a, stk. 1, til § 8.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 8,
stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmel-
se med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen behandler sager efter reg-
ler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik, at når en person er aktivitetsparat, behandler
kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 4 a,
stk. 1 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller in-
tegrationslovens § 20 c.
Det fremgår af den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurde-
ring af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visita-
tion). Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det defineres, hvornår
en person er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
Det fremgår af den gældende § 4 a, stk. 3, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om vurderingen af behovet for tilbud efter §
22, stk. 6, om virksomhedspraktik og vejledning og opkvali-
ficering m.v. med henblik på, at den enkelte opnår sam-
fundsmæssig forståelse. Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det
defineres, hvornår en person er jobparat, uddannelsesparat
eller aktivitetsparat.
Det foreslås, at henvisningen i § 8, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik ændres fra § 4 a, stk. 1, og 3, til § 8.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 8,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende § 8 a, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at en person, der har ansøgt om eller modtager
integrationsydelse eller kontanthjælp, og som efter kommu-
nens vurdering modtager hjælpen som jobparat, ved første
henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som
arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for,
at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2. Det følger af gæl-
dende regler i § 8 a, stk. 2, i loven, at en person, der har an-
søgt om eller modtager integrationsydelse eller uddannelses-
hjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjæl-
pen som åbenlyst uddannelsesparat, senest 1 uge fra første
henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som
arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for,
at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Det fremgår af den gældende § 13 b, stk. 1, i loven, at en
person, der ønsker at modtage integrationsydelse eller ud-
dannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst kan få
udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kom-
munen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i vente-
perioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate
eller jobparate, og som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbeta-
ling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som
arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmulig-
heder.
Det foreslås, at »arbejdssøgende« fremover benævnes
»jobsøgende« i § 8 a, stk. 1, og 2, og § 13 b, stk. 1, 3. pkt.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at
92
ændre benævnelsen »arbejdssøgende« til »jobsøgende«. Der
er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at en person, der er jobparat eller åbenlyst ud-
dannelsesparat, løbende skal tjekke sine jobforslag på Jobnet
og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende efter
de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrati-
onslovens § 26 a, stk. 2, medmindre personen efter integrati-
onslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra løbende at tjekke si-
ne jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende
er aktivt arbejdssøgende.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i lovens § 8 a, stk.
3, om, at en arbejdssøgende løbende vil skulle tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er
aktivt arbejdssøgende.
Med den foreslåede ændring, vil der således ikke blive
stillet unødige krav til ledige. Derfor foreslås det, at kravet
om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på
Jobnet, afskaffes.
Der henvises til punkt 2.4.2 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at kriminalforsorgen skal underrette kommu-
nen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en per-
son, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold,
modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov.
Det fremgår af den gældende § 10 a, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at politiet eller kriminalforsorgen skal under-
rette kommunen, når myndighederne får formodning om, at
en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne
lov, hvis den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølg-
ning eller straffuldbyrdelse her i landet.
I kapitel 4 indgår bestemmelserne om integrationsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp m.v. Kapitel 6 indeholder
bestemmelser om revalidering, kapitel 6 a indeholder be-
stemmelser om ressourceforløbsydelse under ressourcefor-
løb, mens kapitel 6 b indeholder bestemmelser om ressour-
ceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Endelig indehol-
der kapitel 7 bestemmelser om ledighedsydelse.
Det foreslås, at i § 10 a, stk. 1 og 2, i loven ændres »kapi-
tel 4, 6 eller 7 til kapitel 4, 6 a-6 c eller 7.
Den foreslåede ophævelse af kapitel 6 i lov om aktiv so-
cialpolitik vil skulle ske i overensstemmelse med, at der i
forslaget om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er be-
sluttet, at tilbud og aktiviteter for revalidender fremover skal
fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bestemmelser om ydelsen under revalidering flyttes
samtidig til et nyt kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik
med indeværende lovforslag.
Endvidere vil der med henvisningen i bestemmelsen til
kapitel 6 a, 6 b og 6c blive fastsat, at kriminalforsorgens un-
derretningspligt også gælder for personer, der modtager res-
sourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsfor-
løb og for personer, der modtager revalideringsydelse under
revalidering.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende § 10 e, 1. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik, at opholdskommunen kan forlange, at en tidli-
gere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter
§§ 10 b og 10 c samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, når en person søger om integrations-
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Det fremgår af den gældende § 70 h i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at retten til tilskud efter samme lovs §§
70 f og 70 g ophører, hvis politiet træffer afgørelse om ind-
dragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til
danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at
personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan in-
debære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentli-
ge orden. Retten til ydelser efter loven ophører på tidspunk-
tet for politiets afgørelse. Omgøres afgørelsen, efterbetales
den del af tilskuddet, der ikke er blevet udbetalt under ophø-
ret, hvis de øvrige betingelser for udbetaling var opfyldt i
perioden.
Det fremgår af den gældende § 70 i i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at en person ikke har ret til tilskud efter
samme lovs §§ 70 f og 70 g for en periode, hvor den pågæl-
dende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelo-
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114
g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom
findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats-
borgere m.v.
Det foreslås, at henvisningerne i § 10 e, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik ændres fra »§§ 70 h og 70 i« til »§§ 127
og 128«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 10
e, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, at en person
alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a,
93
6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse i
en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at
have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
§§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter har
modtaget en af de i bestemmelsen nærmere angivne ydelser.
I kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik indgår bestemmel-
serne om integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp m.v. Kapitel 6 indeholder bestemmelser om revalide-
ring, kapitel 6 a indeholder bestemmelser om ressourcefor-
løbsydelse under ressourceforløb, mens kapitel 6 b indehol-
der bestemmelser om ressourceforløbsydelse under jobaf-
klaringsforløb. Endelig indeholder kapitel 7 bestemmelser
om ledighedsydelse.
Det foreslås i § 10 f, stk. 1, at »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7
ændres« til » kapitel 4, 6 a-c eller 7«.
Den foreslåede ændring, hvorefter der ikke længere vil
blive henvist til kapitel 6 i bestemmelsen, vil ske som følge
af, at det foreslås, at kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik
bliver ophævet på baggrund af, at det med forslaget om lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats er besluttet, at tilbud og
aktiviteter for revalidender fremover skal fremgå af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelser om ydelsen
under revalidering vil samtidig blive flyttet til et nyt kapitel
6 c i loven.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om
aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser
efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau,
der svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år, hvis
personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelo-
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114
g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den pe-
riode, som dommen omfatter, har modtaget fleksløntilskud
efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter §
70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov
om aktiv socialpolitik ændres fra »§ 70 f« til »§§ 123-125«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 10
f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmel-
se med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Til nr. 13
Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om
aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser
efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau,
der svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år, hvis
personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelo-
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114
g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den pe-
riode, som dommen omfatter, har modtaget fleksløntilskud
efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter §
70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 8, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndel-
sen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirk-
somhed og får tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. §
70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører til-
skuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobaf-
klaringsforløb.
Det fremgår af den gældende § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, at personer, der modtager tilbud om støtte i
form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter §
70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, alene har ret til
ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed,
hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtage-
re efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 70 g, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats fremgår bl.a., at jobcenteret kan give til-
bud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i lan-
det, hvis personen i øvrigt opfylder de i bestemmelsen op-
remsede betingelser herfor.
Det foreslås, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j,
stk. 8, 1. pkt., og § 74 a, stk. 5, ændres fra »§ 70 g« til »§
126«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring vil bringe henvisningen i § 10 f,
stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt., og § 74 a, stk. 5, i lov om
aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåe-
de ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 14
Det fremgår af den gældende § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at der ikke kan ydes hjælp til personer
under uddannelse, jf. dog stk. 2-4 og §§ 37 og 38 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter integrationslovens
§ 23 a, stk. 6.
Det fremgår af den gældende § 37, stk. 1-3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at personer under 30 år, der er
omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, ikke kan modtage tilbud
efter dette kapitel til en studie- og erhvervskompetencegi-
vende uddannelse, jf. dog stk. 2. Det fremgår videre, at job-
centeret herudover har mulighed for at fravige bestemmel-
sen i stk. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
94
Ved afgørelse om tilbud til en erhvervskompetencegiven-
de uddannelse skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden
for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må
ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end
en professionsbacheloruddannelse.
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 1 og 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der er omfattet af §
2, nr. 1, under tilbud om vejledning og opkvalificering mod-
tager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5, 7 og 11-14, modta-
ger den ydelse, som den pågældende er berettiget til i hen-
hold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpen-
ge, eller for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, efter an-
den lovgivning.
Det foreslås, at henvisningen i § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik ændres fra »§§ 37 og 38« til »§§ 95
og 98«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 12,
stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmel-
se med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11,
fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte si-
ne arbejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos an-
den aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en
rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller ar-
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationspro-
grammet efter integrationsloven eller skal møde til job-
samtale hos en arbejdsgiver,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning,
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning eller
7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter inte-
grationsloven.
Det foreslås, at der i lovens § 13, stk. 2, indsættes et nyt
nr. 4, hvorefter kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11,
fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte si-
ne arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være
jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret
har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende vil
gælde for jobparate personer, der modtager integrationsydel-
se, og som ikke er omfattet at et integrationsprogram efter
integrationsloven, jf. gældende § 13, stk. 14, i loven.
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer
kan blive frataget retten til selvbooking, hvis personens ad-
færd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhensigts-
mæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at
booke jobsamtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan
gennemføres.
Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39,
at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere reg-
ler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person
fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret
vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for
personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har me-
get ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer
bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har bety-
delig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, el-
ler hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lo-
kaliteter eller deltagelse af en tolk.
Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en
forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamta-
ler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælps-
modtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps-
modtagere, jobparate integrationsydelsesmodtagere, og per-
soner, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de delta-
ger i et jobafklaringsforløb.
Det foreslås i § 2, nr. 42 og 43, at hvis personen uden ri-
melig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden
for den fastsatte frist, skal kommunen foretage fradrag i
hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have boo-
ket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har boo-
ket en jobsamtale eller har genoprettet kontakten med job-
centeret. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor
jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen
booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 16
Det fremgår af gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv so-
cialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en per-
son, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fort-
sat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine ar-
bejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos an-
den aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en
rådighedsvurdering i jobcenteret,
95
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller ar-
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationspro-
grammet efter integrationsloven eller skal møde til job-
samtale hos en arbejdsgiver,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning,
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning eller
7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter inte-
grationsloven.
Med forslaget til § 13, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 2,
nr. 15, vil kommunen få pligt til at vurdere, om en person,
der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter § 11,
fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte si-
ne arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være
jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret
har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Jobcenteret vil således have pligt til i visse tilfælde, bl.a.
ved afslag på arbejde, som integrationsydelses- eller kon-
tanthjælpsmodtageren er henvist til, at vurdere, om en per-
son fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, jf. § 13,
stk. 2 og 14, i lov om aktiv socialpolitik.
Ved vurderingen af personens rådighed vil kommunen
samtidig skulle tage stilling til, om personen skal have en
sanktion efter §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.
Ved vurderingen vil jobcenteret skulle sikre sig, at perso-
nen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved
bl.a. at udnytte sine uddannelsesmuligheder, at søge arbejde
og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller tilbud m.v. i medfør af en eller flere dele af inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven.
Hvis jobcenteret vurderer, at en persons jobsøgning er for
ringe, bør kommunen enten pålægge personen at søge kon-
krete job eller fremsætte et tilbud om arbejde, tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæfti-
gelsesfremmende foranstaltning. Hvis den pågældende und-
lader at søge de konkrete job eller udebliver eller afviser til-
bud, kan dette medføre en sanktion. Jobcenteret vil endvide-
re kunne indgå en aftale om jobsøgning, som den pågælden-
de vil være forpligtet til at overholde, samt fastsætte en frist
for, hvornår den pågældende vil skulle have lagt sine job-
søgningsaktiviteter ind i jobloggen på Jobnet.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at kommunen vil have pligt til
at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kon-
tanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjæl-
pen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos an-
den aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en
rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overhol-
de den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at boo-
ke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
5) er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at
overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv
at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
6) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller ar-
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationspro-
grammet efter integrationsloven eller skal møde til job-
samtale hos en arbejdsgiver,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning,
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning eller
9) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter inte-
grationsloven.
Det betyder, at kommunen vil have pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp
fortsat opfylder betingelserne for at udnytte sine arbejdsmu-
ligheder, hvis personen ikke opfylder sin rådighedsforplig-
telse. I forbindelse med rådighedsvurderingen vil kommu-
nen samtidigt skulle vurdere, om personen skal have en
sanktion efter reglerne i §§ 36-41 eller om personen havde
en rimelig grund til fx at afslå et henvist arbejde.
Med forslaget indsættes i forhold til gældende regler to
nye numre som nr. 4 og 5.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
15 for så vidt angår ændringen i § 13, stk. 2, nr. 4, som om-
handler selvbooking for jobparate ydelsesmodtagere.
Efter forslaget til § 13, stk. 2, nr. 5, vil kommunen få pligt
til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kon-
tanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjæl-
pen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er
vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde
den frist, som jobcenteret har fastsat for digitalt selv at boo-
ke jobsamtale, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Tilsvarende vil gælde for aktivitetsparate personer,
der modtager integrationsydelse, og som ikke er omfattet af
et integrationsprogram, jf. gældende § 13, stk. 14, i loven.
Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke job-
samtaler digitalt og at dette vil skulle ske inden for den frist,
som jobcenteret har fastsat.
Pligt til selvbooking foreslås indført for at give øget med-
indflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktfor-
96
løbet og dermed give personer, der modtager integrations-
ydelse eller kontanthjælp, et større ansvar for egen indsats,
som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i
arbejde. Hensigten er, at den enkelte vil skulle tage ansvar
for sit eget forløb.
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer
vil kunne blive frataget retten til selvbooking, hvis perso-
nens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhen-
sigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv
at booke jobsamtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke
kan gennemføres.
Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39,
at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere reg-
ler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person
fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret
vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for
personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har me-
get ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer
bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har bety-
delig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, el-
ler hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lo-
kaliteter eller deltagelse af en tolk.
Det foreslås i § 2, nr. 43, at hvis personen uden rimelig
grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den
fastsatte frist, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de
dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen
digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale
eller har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der vil bli-
ve foretaget fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen
skulle have været booket, uanset om personen booker job-
samtalen dagen efter fristen.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises endvidere til punkt 2.4.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 17
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. §
11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at
deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede ind-
sats, hvis personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og af-
slår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som
led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådig-
hedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret
i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel
samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger
som led i sygeopfølgning, eller
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning.
Det foreslås, at der i lovens § 13, stk. 3, indsættes et nyt
nr. 2, hvorefter kommunen vil have pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf.
§ 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at
deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede ind-
sats, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannel-
sesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret
har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Baggrunden for ændringen er, at det følger af aftalen om
en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af job-
samtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontant-
hjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelses-
hjælpsmodtagere og jobparate integrationsydelsesmodtage-
re, samt for personer, der modtager ressourceforløbsydelse,
mens de deltager i et jobafklaringsforløb.
Det foreslås i § 2, nr. 42 og 43, at hvis en person uden ri-
melig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden
for den fastsatte frist, foretager kommunen fradrag i hjælpen
for de dage, der går, fra personen skulle have booket job-
samtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en
jobsamtale eller har genoprettet kontakten med jobcenteret.
Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamta-
len skulle have været booket, uanset om personen booker
jobsamtalen dagen efter fristen.
Det foreslås som konsekvens af indsættelsen af nyt nr. 2, i
§ 13, stk. 3, i loven, at nr. 2-6 herefter bliver nr. 3-7. Den
forslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændrin-
ger.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, nr. 2-5, i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf.
§ 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at
deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede ind-
sats, hvis personen udebliver fra en individuel samtale i job-
centeret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rå-
dighedsvurdering i jobcenteret, eller undlader at give med-
delelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige
er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølg-
ning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
På baggrund af forslaget til indsættelse af et nyt nr. 2, i §
13, stk. 3, bliver nr. 2 til nr. 3 og nr. 5 til nr. 6. Der er ikke
tale om indholdsmæssige ændringer.
97
Det foreslås i § 13, stk. 3, nr. 3, og nr. 6, at individuel
samtale fremover benævnes jobsamtale.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt
fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapi-
tel 7, at samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres til
jobsamtaler.
Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 19
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. §
11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at
deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede ind-
sats, hvis personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og af-
slår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som
led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådig-
hedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret
i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en samtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning, eller
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning.
Med forslaget til § 13, stk. 3, nr. 2, jf. lovforslagets § 2,
nr. 17, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en per-
son, der har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp ef-
ter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at
udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til
at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde
den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en
jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Jobcenteret vil således have pligt til i visse tilfælde, bl.a.
ved afslag på arbejde, som en integrationsydelses- eller ud-
dannelseshjælpsmodtager er henvist til, at vurdere, om en
person fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, jf. § 13,
stk. 3 og 14, i lov om aktiv socialpolitik.
Ved vurderingen af en persons rådighed vil kommunen
samtidig skulle tage stilling til, om personen skal have en
sanktion efter §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.
Ved vurderingen vil jobcenteret skulle sikre sig, at perso-
nen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved
bl.a. at udnytte sine uddannelsesmuligheder, at søge arbejde
og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller tilbud m.v. i medfør af en eller flere dele af inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven.
Hvis jobcenteret vurderer, at en persons jobsøgning er for
ringe, bør kommunen enten pålægge personen at søge kon-
krete jobs eller fremsætte et tilbud om arbejde, tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæfti-
gelsesfremmende foranstaltning. Hvis den pågældende und-
lader at søge de konkrete job eller udebliver eller afviser til-
bud, kan dette medføre en sanktion. Jobcenteret vil endvide-
re kunne indgå en aftale om jobsøgning, som den pågælden-
de er forpligtet til at overholde, samt fastsætte en frist for,
hvornår den pågældende skal have lagt sine jobsøgningsak-
tiviteter ind i jobloggen på Jobnet.
Det foreslås i § 13, stk. 3, at kommunen vil have pligt til
at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddan-
nelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjæl-
pen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte ud-
dannelsesrettede indsats, hvis personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og af-
slår et arbejde, som personen er henvist til,
2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og
undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-
tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) er vurderet til at være uddannelsesparat eller aktivitets-
parat og undlader at overholde den frist, som jobcente-
ret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt,
jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kon-
taktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et
møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurde-
ring i jobcenteret,
5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
6) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret
i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led
i sygeopfølgning, eller
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger
som led i sygeopfølgning.
Forslaget betyder, at kommunen vil have pligt til at vurde-
re, om en person, der har ansøgt om eller modtager kontant-
hjælp fortsat opfylder betingelserne for at udnytte sine ar-
bejdsmuligheder, hvis personen ikke opfylder sin rådigheds-
forpligtelse. I forbindelse med rådighedsvurderingen vil
kommunen samtidigt skulle vurdere, om personen skal have
en sanktion efter reglerne i §§ 36-41 eller om personen hav-
de en rimelig grund til fx at afslå et henvist arbejde.
Med forslaget indsættes i § 13, stk. 3 som nyt nummer nr.
2, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, vil kommunen have pligt til at
vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager ud-
dannelseshjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for
hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis perso-
98
nen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og
undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat
for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 17
for så vidt angår ændringen i § 13, stk. 3, nr. 2, som om-
handler selvbooking for åbenlyst uddannelsesparate ydelses-
modtagere.
Efter forslaget til nr. 3, vil kommunen få pligt til at vurde-
re, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelses-
hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen
ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannel-
sesrettede indsats, hvis personen er vurderet til at være åben-
lyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist,
som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale
digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke job-
samtaler digitalt, og at dette skal ske inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat.
Pligt til selvbooking foreslås indført for at kunne give øget
medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kon-
taktforløbet og dermed give personer, der modtager uddan-
nelseshjælp, et større ansvar for egen indsats, som i sidste
ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde. Hen-
sigten er, at den enkelte skal tage ansvar for sit eget forløb.
Jobcenteret vil dog kunne fritage personen fra kravet om
selv at booke jobsamtale digitalt, hvis personen efter kom-
munens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige
sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er
i stand til at opfylde kravet.
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer
vil kunne blive frataget retten til selvbooking, hvis perso-
nens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhen-
sigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv
at booke jobsamtaler vil kunne medføre, at kontaktforløbet
ikke kan gennemføres.
Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39,
at der på bekendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes nærme-
re regler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en
person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcen-
teret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt
for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har
meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrie-
rer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har be-
tydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse,
eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige
lokaliteter eller deltagelse af en tolk.
Det foreslås i § 2, nr. 43, at hvis en person uden rimelig
grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den
fastsatte frist, vil kommunen kunne foretage fradrag i hjæl-
pen for de dage, der går, fra personen skulle have booket
jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en job-
samtale digitalt eller har genoprettet kontakten med jobcen-
teret. Der vil kunne foretages fradrag i hjælpen for den dag,
hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om per-
sonen booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 20
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få hjælp, at
ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i
de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrations-
loven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i inte-
grationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.
Det foreslås, at det i lovens § 13, stk. 5, 1. pkt., efter »til-
bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« tilføjes »,
tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v., beskæftigelsesfremmende foranstaltnin-
ger«.
Baggrunden for forslaget til ændringen er, at bestemmel-
sen dermed bringes i overensstemmelse med § 13, stk. 7, i
loven, hvorefter en uddannelses- eller jobparat person ikke
har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmulig-
heder ved at tage imod tilbud om uddannelse eller arbejde
efter stk. 1, eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende for-
anstaltninger efter stk. 5, hvis tilbuddet ikke kan anses for ri-
meligt m.v.
Henvisningen i § 13, stk. 7, til beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger efter stk. 5 bliver herefter fyldestgørende.
Baggrunden for ændringen i bestemmelsen, hvorefter der
henvises til kapitel 5 i lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v., er, at med forslaget til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats vil tilbud om ansættelse med løntilskud
til personer med handicap fremover skulle gives efter kapitel
5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse
med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet no-
gen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik
om rådighed og sanktioner m.v.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1, og punkt
2.4.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få hjælp, at
ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i
de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrations-
loven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en
99
aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i inte-
grationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om
aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledigheds-
ydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at op-
nå fleksjob. Personen skal tage imod rimelige tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen
i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage
imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre muligheder-
ne for at få arbejde.
Det fremgår af den gældende § 21 f, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at en person, som er omfattet af
§ 2, nr. 1-3 eller 7, ikke er omfattet af pligten til at møde
personligt op til samtaler om personens cv efter § 14 eller til
jobsamtaler efter §§ 16-20 og 73 a eller af pligten til tilbud
efter kapitlerne 16 og 17 eller § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om
aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 3, hvis personen
1) kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6
uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid,
fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse
eller folkepension, eller
2) er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan do-
kumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af
vejrlig eller materialemangel.
I stedet for samtaler ved personligt fremmøde holdes kon-
takten efter stk. 1 telefonisk, digitalt eller ved brev, jf. den
gældende § 21 f, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Jobcenteret kan efter den gældende § 21 f, stk. 3, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats ud fra en konkret vurdering
beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten til
at møde personligt op til samtaler om personens cv eller til
jobsamtaler og af pligten til at deltage i tilbud, hvis jobcen-
teret vurderer, at betingelserne i bestemmelen er opfyldt.
Det foreslås at ændre henvisningen fra § 21 f til § 106 i §
13, stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4, i loven.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring, bringes henvisningen i § 13,
stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4, i loven, i overensstem-
melse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 22
Det fremgår af gældende § 13, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at hvis ansøgeren om uddannelses-
hjælp ikke har en ungdomsuddannelse, er det endvidere en
betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i
en læse-, skrive- og regnetest. Har ansøgeren om kontant-
hjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for
at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive-
og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for
det, medmindre personen er omfattet af et integrationspro-
gram efter integrationsloven.
Det foreslås, at i § 13, stk. 5, ophæves 3. pkt. og at der
indsættes som 3. og 4. pkt., at ansøgeren om kontanthjælp
vil have ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre
jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor.
Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og reg-
netest, har ansøgeren pligt til at deltage i testen.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter
reglerne om læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus og test
vil blive forenklet, så alle ledige uanset uddannelsesbag-
grund vil få ret til en test, medmindre jobcenteret vurderer,
at der åbenlyst ikke vil være behov herfor. For uddannelses-
hjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrati-
onsprogrammet, som ikke har en ungdomsuddannelse, vil
der fortsat blive stillet krav om, at målgruppen skal testes.
Med den foreslåede ændring i § 13, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik vil det således komme til at fremgå af bestem-
melsen, at kontanthjælpsmodtagere vil have ret til en læse-,
skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der
åbenlyst ikke er behov herfor. Hvis personen har benyttet
sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har personen
pligt til at deltage i testen.
Der henvises endvidere til forslaget i § 2, nr. 37, hvorefter
personen vil kunne blive sanktioneret, hvis den pågældende
benytter sig af retten til en læse-, skrive- eller regnetest og
uden rimelig grund udebliver fra testen.
Med de foreslåede ændringer i loven vil reglerne blive
bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 23
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 6, i lov om aktiv
socialpolitik, at det for ansøgere, der modtager uddannelses-
hjælp efter § 23, er en betingelse for at få hjælp, at ansøge-
ren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltnin-
ger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 13, i lov om aktiv
socialpolitik, at for personer, der modtager integrationsydel-
se og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter §
21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2.
og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse.
Det fremgår endvidere af den gældende § 39, nr. 6, i lov
om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis
en person uden rimelig grund ophører med en uddannelse,
der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. §
21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrati-
onslovens § 16 a.
Efter den gældende § 21 b, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats fremgår det bl.a., at jobcenteret ved førs-
te samtale, jf. § 20 a, skal pålægge en person, der er omfattet
af § 2, nr. 12 eller 13, inden for en nærmere fastsat frist at
100
komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på
kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vil-
kår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter
kapitel 9 b-12 for at hjælpe personen med at blive i stand til
at komme med forslag til en eller flere studie- eller er-
hvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingel-
se, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelses-
grundlag i form af SU, elevløn el.lign.
Jobcenteret vil ud fra en vurdering af personens forudsæt-
ninger skulle pålægge den pågældende inden for en nærmere
fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannel-
ser. Hvis en person optages på en uddannelse, er den pågæl-
dende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannel-
sen, jf. gældende § 21 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal de test- og prøvere-
sultater vedrørende forberedende voksenundervisning samt
aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12, der skal iværksæt-
tes, for at personen når sit uddannelsesmål, fremgå af ud-
dannelsespålægget efter stk. 3-5, jf. gældende § 21 b, stk. 3,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 13, stk. 6 og 13,
samt § 39, nr. 6, i loven fra § 21 b til § 30.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13,
stk. 6 og 13, samt § 39, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 24
I den gældende § 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 5, 2. pkt., § 25 stk. 8, 1. pkt. og stk. 11, 2. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik indgår benævnelsen barsellovens.
Det foreslås at ændre »barsellovens« til »barselslovens« i
§ 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 2. pkt., § 25
stk. 8, 1. pkt., og stk. 11, 2. pkt., i loven.
Forslaget til ændringen er en konsekvens af, at »barsello-
ven« nu benævnes »barselsloven«. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 25
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 7, nr. 6, i lov om
aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren eller dennes ægte-
fælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes æg-
tefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ik-
ke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmulig-
heder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde
efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foran-
staltninger efter stk. 5, hvis den pågældende modtager støtte
efter lov om social service til pasning af handicappet barn,
handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvor-
ligt sygt barn.
Det fremgår af § 74 a, stk. 2, nr. 1, i loven, at ledighedsy-
delsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste
beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis
personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville væ-
re berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedag-
penge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Det foreslås at ændre lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel til barselsloven i § 13, stk. 7, nr. 6, og i § 74 a, stk. 2,
nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget er en konsekvens af, at lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel i gældende regler benævnes barselslo-
ven. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssi-
ge ændringer.
Til nr. 26
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 14, i lov om aktiv
socialpolitik, at for personer, der modtager integrationsydel-
se, herunder personer, der er omfattet af integrationslovens
§§ 26 og 26 a, men som ikke er omfattet af stk. 13, finder
stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-10, tilsvarende an-
vendelse.
Det foreslås at ændre henvisningen fra §§ 26 og 26 a til §§
26-26 b i § 13, stk. 14, i loven.
Ændringen foreslås som følge af forslaget om indsættelse
af en ny bestemmelse i integrationslovens § 26 b om regi-
strering af cv-oplysninger, jf. forslaget til § 26, nr. 23.
Med den foreslåede ændring i § 13, stk. 14, i lov om aktiv
socialpolitik bringes henvisningen i bestemmelsen i over-
ensstemmelse med forslaget til § 26 b i integrationsloven, jf.
forslaget til § 26, nr. 23.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 27
Det fremgår af den gældende § 13, stk. 16, i lov om aktiv
socialpolitik, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med
uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herun-
der hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med revali-
dering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter ka-
pitel 11 i samme lov og kontantydelse efter lov om kontant-
ydelse kan indgå i opgørelsen.
Kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrø-
rer tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud
om særligt tilrettelagte projekter, mens kapitel 11 i samme
lov vedrører tilbud om virksomhedspraktik.
Det foreslås, at § 13, stk. 16, affattes således, at beskæfti-
gelsesministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om op-
101
gørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses-
eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan
ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel
11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering
i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i
samme lov vil kunne indgå i opgørelsen.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte reg-
ler om, hvordan hele måneder opgøres, herunder hvorledes
de måneder, hvor personen helt eller delvist har modtaget
uddannelses- eller kontanthjælp, herunder supplerende
hjælp, indgår. Det vil endvidere fremgå, at en periode på 12
måneder ikke er sammenhængende, hvis perioden afbrydes
af en hel måned uden hjælp. En uddannelses- eller kontant-
hjælpsmodtagers ferie med feriegodtgørelse indgår i opgø-
relsen. Ved opgørelsen af den sammenhængende periode på
12 måneder medregnes alle perioder, uanset om personen
har været i aktivt tilbud eller ej. Perioder, hvor personen er i
ansættelse med løntilskud, medregnes ikke i opgørelsen, da
personen ved ansættelse i løntilskud modtager løn og optje-
ner ret til ferie.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og fordi
muligheden for at modtage kontantydelse efter lov om kon-
tantydelse ophørte med udgangen af 2017.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13,
stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 28
Det fremgår af den gældende § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at en person, som modtager integrati-
onsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt
efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret skal sørge
for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddan-
nelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for job-
centerets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de
regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslo-
vens § 26 a, stk. 3, medmindre personen efter integrationslo-
vens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra at lægge sit cv på Jobnet.
Det fremgår af den gældende § 26 a, stk. 3, i integrations-
loven, at udlændingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter
tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge
en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcente-
rets bistand til at finde arbejde ind i Jobnet. Udlændingen
skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcen-
teret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplys-
ningerne skal være indlagt i Jobnet.
Det fremgår af den gældende § 26 a, stk. 6, i integrations-
loven, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages
fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min
Side« på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at
skulle tjekke sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at
lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den
forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3
og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsæt-
ninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde
kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst
muligt bliver i stand til dette.
Det foreslås, at § 13 a, stk. 2, nyaffattes, så bestemmelsens
1. pkt., får følgende ordlyd om, at en person, som modtager
integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende i
jobcenteret vil skulle sørge for at registrere cv-oplysninger
på Jobnet, som skal indeholde oplysninger om kompetencer,
erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning for job-
centerets bistand med at finde arbejde efter de regler, der
gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b,
stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b,
stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Job-
net.
Med forslaget vil en person, som modtager integrations-
ydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt og
senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende i jobcente-
ret skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Cv-oplysnin-
gerne vil skulle indeholde oplysninger om kompetencer, er-
faringer og øvrige relevante forhold, der vil kunne under-
støtte jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde job og
for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandida-
ter efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i in-
tegrationslovens § 26 b, stk. 4.
Hvis personen undlader at registrere cv-oplysninger på
Jobnet senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende på
Jobnet, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen til
den pågældende for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har
været registreret på Jobnet, medmindre den manglende regi-
strering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold,
jf. forslaget til § 2, nr. 44 om ændring af § 38, stk. 1, i loven.
Som efter den gældende § 26 a, stk. 6, i integrationsloven,
vil personen også fremover kunne undtages fra pligten til at
registrere cv-oplysninger, hvis udlændingens sproglige og
it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at ud-
lændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for,
at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette. Der
henvises til forslaget til § 26 b, stk. 11, i integrationsloven,
som affattet i lovforslagets § 26, nr. 23.
Ændringen i § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i loven foreslås som
følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det forslås, at § 13 a, stk. 2, 2. pkt., får følgende ordlyd
om, at en person, der modtager integrationsydelse eller ud-
dannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst mu-
ligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen
om hjælp skal sørge for at registrere cv-oplysninger på Job-
net om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
102
Med forslaget vil en person, der modtager integrations-
ydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsespa-
rat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse
om hjælp skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Hvis
personen undlader at registrere cv-oplysninger på Jobnet se-
nest 3 uger efter henvendelsen om hjælp, vil kommunen
skulle foretage fradrag i hjælpen til den pågældende for de
dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på
Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplys-
ninger ikke skyldes personens forhold.
Det foreslås, at § 13 a, stk. 2, 3. pkt., får følgende ordlyd
om, at personen skal herefter vedligeholde sit cv efter de
regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslo-
vens § 26 b, stk. 7, medmindre personen efter integrationslo-
vens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplys-
ninger på Jobnet.
Forslaget indebærer, at personen vil skulle vedligeholde
sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om aktiv be-
skæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i in-
tegrationslovens § 26 b, stk. 7 medmindre personen er und-
taget herfra efter integrationsloven § 26 b, stk. 11.
Efter forslaget til § 26 b, stk. 7, i integrationsloven, som
affattet ved lovforslagets § 26, nr. 23, vil udlændingen lø-
bende skulle opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret vil
løbende skulle påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Ef-
ter forslaget til § 26 b stk. 11, i integrationsloven kan job-
centeret beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om re-
gistrering af cv-oplysninger på Jobnet og for kravet om at
cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompeten-
cer, erfaringer og øvrige relevante forhold jf. stk. 1 og 2, og
fra kravet om at cv-oplysninger skal være gjort tilgængelige
for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter til-
meldingen som jobsøgende, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændin-
gens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er til-
strækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Job-
centeret vil skulle sørge for, at udlændingen hurtigst muligt
bliver i stand til at opfylde kravet. Der henvises til forslaget
til § 26, nr. 23 vedrørende § 26 b i integrationsloven.
De foreslåede ændringer sker som følge af de foreslåede
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det
fremgår, at cv-oplysningerne vil skulle indeholde oplysnin-
ger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold,
og at personer fremover i stedet for at lægge cv ind i Jobnet,
vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det fremgår
endvidere af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, at aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp
ikke vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Der vil samtidig blive taget højde for, at det fremgår af §
13 a, stk. 3, som ikke er trådt i kraft, at en person, der mod-
tager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åben-
lyst uddannelsesparat, eller en person, der modtager kon-
tanthjælp som aktivitetsparat, hurtigst muligt og senest 3
uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp vil
skulle lægge sit cv ind på Jobnet, jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse for en person, som er
åbenlyst uddannelsesparat, eller som er aktivitetsparat.
Den foreslåede ændring vil skulle ske som følge af de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvoraf det fremgår, at cv-oplysningerne vil skulle indeholde
oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante
forhold, og at personer fremover i stedet for at lægge cv ind
i Jobnet, vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det
fremgår endvidere af de foreslåede regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at aktivitetsparate modtagere af kon-
tanthjælp ikke vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Herudover er der sket konsekvensændringer i henvisnin-
gerne til integrationsloven som følge af forslaget til § 26, nr.
23, i nærværende lovforslag.
De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 29
Det fremgår af den gældende § 13 a, stk. 4, 5. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at en jobparat integrationsydelses-
modtager, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at
registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet,
jf. integrationslovens § 26 a, stk. 6, skal dokumentere sin ak-
tive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrations-
lovens § 26, stk. 3.
Det fremgår af den gældende § 26 a, stk. 6, i integrations-
loven, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages
fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min
Side« på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at
skulle tjekke sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at
lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den
forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3
og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsæt-
ninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde
kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst
muligt bliver i stand til dette.
Det foreslås, at henvisningen i § 13 a, stk. 3, 5. pkt., æn-
dres fra »§ 26 a, stk. 6,« til »§ 26 a, stk. 4«.
Ændringen foreslås som følge af at integrationslovens §
26 a foreslås nyaffattet, jf. lovforslagets § 26, nr. 22.
Med den foreslåede ændring i § 13 a, stk. 4, 5. pkt. i lov
om aktiv socialpolitik, som bliver stk. 3, 5. pkt., vil henvis-
ningen i bestemmelsen bringes i overensstemmelse med for-
slaget til § 26 a i integrationsloven, jf. lovforslagets til § 26,
nr. 22.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 30
Det fremgår af den gældende § 13 b, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at en person, der ønsker at modtage integrati-
103
onsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, i alminde-
lighed tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første
henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er om-
fattet af § 13 i venteperioden. For personer, som er åbenlyst
uddannelsesparate eller jobparate, og som modtager hjælp,
jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøge-
ren er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter
sine arbejdsmuligheder.
Det foreslås, at henvisningen i § 13 b, stk. 1, 2. pkt., æn-
dres fra en henvisning til § 13 til en henvisning til §§ 13 og
13 a.
Ændringen i § 13 b, stk. 1, 2. pkt. foreslås som følge af, at
der både i § 13 og § 13 a er bestemmelser om rådighedsfor-
pligtelsen for personer, der modtager hjælp. Personer, der
ønsker hjælp efter § 13 b, stk. 1, vil kunne være omfattet af
både § 13 og § 13 a, og derved bliver henvisningen i § 13 b,
stk. 1, 2. pkt. fyldestgørende.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 31
Det fremgår af den gældende § 24, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person har
særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige
eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen
som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge,
jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har
personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har per-
sonen i perioden fra første henvendelse til kommunen om
hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær
ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, §
7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dag-
penge ved graviditet, barsel og adoption, yder kommunen i
stedet et barselstillæg efter § 24, stk. 2, i loven.
Det fremgår af den gældende § 25, stk. 11, i lov om aktiv
socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person under
30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbreds-
mæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret
personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter se-
nest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tids-
punkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt.
Har personen i perioden fra første henvendelse til kommu-
nen om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret
til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2,
er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder
kommunen i stedet et barselstillæg efter § 25, stk. 8, i loven.
Det foreslås i § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og i § 25, stk. 11,
1. og 2. pkt., at ændre benævnelsen »første samtale« til
»første jobsamtale«.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
kapitel 7 at ændre benævnelsen af alle samtaler i det indivi-
duelle kontaktforløb til jobsamtaler. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 32
Det fremgår af den gældende § 24, stk. 5, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person
har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæs-
sige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret per-
sonen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest
1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.
Det fremgår af den gældende § 20 a, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at for en person, der er omfattet
af § 2, nr. 12 eller 13, skal første samtale efter § 16 afholdes
senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
Det foreslås, at henvisningen i § 24, stk. 5, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik ændres fra »§ 20 a, stk. 1« til »§ 31,
stk. 3«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 24,
stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmel-
se med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Til nr. 33
Det fremgår af den gældende § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12,
i lov om aktiv socialpolitik, at forrevalidender efter kapitel
6, kan modtage aktivitetstillæg, når de deltager i aktiviteter
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at
en forrevalidend kan modtage aktivitetstillæg fra tidspunktet
for visitation som forrevalidend.
Det foreslås at ændre henvisningerne i § 24, stk. 6, og §
25, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel 6« til
»kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats«.
Som følge af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, at reglerne om visitation til
revalidering og de overordnede regler for hvilke indsatser,
som vil kunne gives i forbindelse med revalideringen, her-
under varighed og selvstændig virksomhed foreslås flyttet til
et særskilt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en person
er visiteret til revalidering, vil efter forslaget fortsat fremgå
af lov om aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover
fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed
med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser under re-
104
validering forbliver i ydelseslovgivningen i form af lov om
aktiv socialpolitik.
Med forslaget til konsekvensændringer i lov om aktiv so-
cialpolitik ophæves det gældende kapitel 6 om revalidering
m.v., og reglerne om ydelser m.v. flyttes efter forslagets ind-
hold til et nyt kapitel 6 c i loven, jf. lovforslagets § 2, nr. 50
og 70. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Ændringerne i § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12, i loven fore-
slås som følge af forslagene om flytning af reglerne om re-
validering m.v. til et nyt kapitel 6 c i loven og kapitel 21 i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Med den foreslåede ændring bringes henvis-
ningen i begge bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik
dermed i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov
om aktiv socialpolitik og i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle
ændringer.
Til nr. 34
Det fremgår af den gældende § 25, stk. 11, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en per-
son under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af
helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har
visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale
efter senest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette
tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er op-
fyldt.
Det fremgår af gældende § 20, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at for personer, der er omfattet af § 2,
nr. 2 og 3, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes senest 1
uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 25, stk. 11, 1. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik fra »§ 20, stk. 1« til »§ 31, stk. 3«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 25,
stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstem-
melse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 35
Efter den gældende § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv so-
cialpolitik foretages der ikke fradrag i hjælpen for godtgø-
relse efter §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.
Det følger af gældende §§ 82 og 83 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at der er tale om befordringsgodtgørelse
og godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud
for så vidt angår lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter
de gældende regler.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 33, stk. 1, nr. 2, i
lov om aktiv socialpolitik fra »§§ 82 og 83« til »§§ 175 og
176«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 33,
stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Til nr. 36
Det fremgår af den gældende § 35, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at der sker fradrag i hjælpen efter § 36, stk. 2,
og §§ 37 og 38 i loven med en gennemsnitssats pr. dag, hvor
personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige
hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag
med samme andel.
Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige
hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på
grundlag af en 5-dages-uge.
Det foreslås, at henvisningen i § 35, stk. 3, 1 pkt., ændres
fra »§§ 37 og 38« til »§§ 37- 38«, hvorved reglerne om be-
regning af fradrag i hjælpen i § 35, stk. 3, i loven vil blive
udvidet til også at omfatte personer, der ikke selv har foreta-
get booking af jobsamtaler digitalt inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat.
Baggrunden for forslaget til ændringen i § 35, stk. 3, 1.
pkt., i loven er, at det ifølge aftalen om en forenklet beskæf-
tigelsesindsats fremover vil blive obligatorisk for alle perso-
ner, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik,
selv at booke jobsamtaler digitalt. Personen vil skulle have
en sanktion, hvis pågældende ikke selv har booket samtalen
digitalt inden for fristen fastsat af jobcenteret, jf. forslaget til
§ 37 a, med mindre personen modtager revalideringsydelse.
Beregningen af fradraget for undladelse af opfyldelse af
pligten til selv digitalt at booke jobsamtaler vil med forsla-
get ske efter reglerne i § 35, stk. 3, hvor det fremgår, at fra-
draget sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen
er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en
person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme
andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årli-
ge hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på
grundlag af en 5-dages-uge.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 37
Det fremgår af den gældende § 36, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver
fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en
eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrations-
loven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
105
herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølg-
ning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2. og
3. pkt., skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen.
Det foreslås, at i § 36, stk. 1, ændres fra »§ 13, stk. 5, 2.
og 3. pkt.« til »§ 13, stk. 5, 2-4. pkt.«.
Med den foreslåede ændring i § 36 i loven tilvejebringes
der hjemmel til, at en person, der benytter sig af retten til en
læse-, skrive- eller regnetest og uden rimelig grund udebli-
ver fra testen, vil kunne sanktioneres i ydelsen for den dag,
hvor personen udebliver fra testen med et fradrag i hjælpen
for den dag, hvor den pågældende er udeblevet.
Der henvises endvidere til forslaget til § 2, nr. 22.
Til nr. 38
Det fremgår af den gældende § 36, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen kan foretage et forholdsmæssigt
fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens § 23 f, når
deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller flere
dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Der er tale om godtgørelse til anslåede udgifter ved at del-
tage i tilbud for så vidt angår lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats efter de gældende regler i § 83 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 36, stk. 3, i lov om
aktiv socialpolitik fra »§ 83« til »§ 176«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 36,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 39
Det fremgår af gældende regler i § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund
udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, her-
under en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i re-
habiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcente-
ret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der
går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådig-
hedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er
genoprettet.
Det foreslås, at i § 37, stk. 1, 1. pkt., i loven, udgår »eller
en individuel samtale«, og at »en samtale som led i sygeop-
følgning« ændres til »en jobsamtale som led i sygeopfølg-
ning«.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af det fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter
alle samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres til job-
samtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Med den foreslåede ændring bringes bestemmelsen i § 37,
stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmel-
se med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 40
Det fremgår af den gældende § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund
udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, her-
under en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i re-
habiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcente-
ret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der
går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådig-
hedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er
genoprettet.
Det fremgår af gældende § 37, stk. 2, i loven, at reglerne i
stk. 1 om fradrag i hjælpen ved udeblivelse finder tilsvaren-
de anvendelse ved jobsamtaler eller individuelle samtaler,
der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træf-
fer afgørelse om fradrag i hjælpen.
Det foreslås, at »eller individuelle samtaler« udgår i § 37,
stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af det fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det
foreslås, at alle samtaler i det individuelle kontaktforløb be-
nævnes jobsamtaler. Der er ikke tale om en indholdsmæssig
ændring.
Med den foreslåede ændring bringes § 37, stk. 2, 1. pkt., i
loven, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 41
Det fremgår af den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at hvis en åbenlyst uddannelsesparat inte-
grationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en
jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager af
jobcenteret har fået mulighed for digitalt via Jobnet selv at
booke jobsamtaler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale
med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og reg-
lerne i § 37, stk. 1, om fradrag i hjælpen finder tilsvarende
anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler.
På baggrund af at det med aftalen om en forenklet beskæf-
tigelsesindsats vil blive obligatorisk for åbenlyst uddannel-
sesparate integrationsydelses- og uddannelseshjælpsmodta-
gere og for jobparate integrationsydelses- og kontanthjælps-
modtagere selv at booke jobsamtaler digitalt, vil der skulle
foretages ændringer i § 37, stk. 3, i loven.
106
Med forslaget til ændring af § 37, stk. 3, 1. pkt., i loven,
ændres »Har« til »Når«, og »af jobcenteret fået mulighed for
digitalt selv at booke jobsamtaler,« ændres til »booker en
jobsamtale digitalt«.
Kapitel 7 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om kontaktfor-
løbet, herunder regler om at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at personer selv booker en jobsamtale
digitalt.
Der vil i forhold til fradrag i hjælpen efter § 37, stk. 1, i
loven, hvis personen udebliver fra en selvbooket samtale, ik-
ke blive foretaget ændringer. For en person, som uden rime-
lig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamta-
le som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringstea-
met eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, vil kommunen
således fortsat skulle foretage fradrag i hjælpen for de dage,
der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rå-
dighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret
er genoprettet. Der vil blive foretaget fradrag i hjælpen for
den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle
have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret
samme dag.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 42
Der er i den gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fast-
sat regler om, at kommunen skal foretage fradrag i hjælpen
til en person, der ikke selv har booket en samtale digitalt in-
den for den frist, som jobcenteret har givet personen.
Det foreslås at indsætte en ny § 37 a i lov om aktiv social-
politik, hvoraf det vil fremgå af 1. pkt., at for en person om-
fattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rime-
lig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt in-
den for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kommunen skulle
foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen
skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen
digitalt har booket en jobsamtale, eller til personen har gen-
oprettet kontakten med jobcenteret.
Det forslås, at det i § 37 a, 2. pkt., fastsættes, at der foreta-
ges fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle
være booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen
efter fristen.
Den foreslåede § 37 a i loven svarer til de gældende regler
i § 37, stk. 1, i loven. I de tilfælde hvor kommunen anser det
for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været
forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, vil personen ha-
ve haft en rimelig grund til undladelsen, og der vil ikke skul-
le sanktioneres efter den foreslåede § 37 a.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen
vil blive foretaget således, at personen ikke vil kunne mod-
tage hjælp for den dag, hvor fristen for digitalt booking af
samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til
den pågældende har booket en samtale digitalt eller har gen-
oprettet kontakten til jobcenteret. Kontakten vil fx kunne
genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcente-
ret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk
kontakt, per fax, mail eller ved at svare på kommunens
partshøring.
Dette svarer til Ankestyrelsens praksis, hvor det fremgår,
at Ankestyrelsen ikke fandt, at der var holdepunkter i loven
eller forarbejderne til loven for, at kontakten kun kunne gen-
oprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.
Det foreslås, at der udbetales hjælp fra den dag, personen
digitalt selv booker en samtale eller genopretter kontakten til
jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt på dagen, inden jobcen-
teret lukker, personen henvender sig og uanset, hvordan per-
sonen genopretter kontakten.
Det foreslås, at fradraget beregnes efter forslaget til § 35,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter §
36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en gennemsnitssats pr. dag,
hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den måned-
lige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag
med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grund-
lag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag
beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til be-
mærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.
Fradraget i hjælpen vil, som efter de gældende regler,
skulle ske senest 3 hele kalendermåneder efter hændelses-
tidspunktet, da sanktionen ellers vil bortfalde, jf. § 35, stk. 2,
i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest vil
skulle foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis
personen er udeblevet fra en samtale i maj.
Fradrag i hjælpen vil i lighed med de gældende regler
skulle beregnes på baggrund af hjælpens størrelse på hæn-
delsestidspunktet. Hvis en person under 30 år fx udebliver
fra et tilbud, og den pågældende er fyldt 30 år, inden kom-
munen træffer afgørelse, vil fradraget skulle beregnes på
baggrund af den hjælp, som personen var berettiget til på
hændelsestidspunktet.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 43
Der er i gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat
regler om, at kommunen skal foretage fradrag i hjælpen til
en person, der ikke selv har booket en samtale digitalt inden
for den frist, som jobcenteret har givet personen.
Med forslaget til § 37 a, som affattet i lovforslaget § 2, nr.
42, fremgår det, at for en person omfattet af § 13, stk. 2, nr.
4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt selv
at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som job-
centeret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjæl-
pen for de dage, der går fra personen skulle have booket job-
samtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamta-
le digitalt eller til personen har genoprettet kontakten med
107
jobcenteret. Der vil skulle foretages fradrag i hjælpen for
den dag, hvor jobsamtalen skulle være booket, uanset om
personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Det foreslås, at det kommer til at fremgå af § 37 a, stk. 1,
at for en person, der er omfattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller
stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt digitalt selv
at booke en jobsamtale inden for den frist, som jobcenteret
har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen for de
dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen
digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale,
eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret.
Der vil skulle foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor
jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen
booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Den foreslåede § 37 a i loven svarer til de gældende regler
i § 37, stk. 1, i loven. I de tilfælde hvor kommunen vil anse
det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har
været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har perso-
nen haft en rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke
sanktioneres efter den foreslåede § 37 a.
Forslaget betyder, at hvis personen ikke overholder sin
pligt til selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den
frist, som jobcenteret har fastsat, vil kommunen skulle fore-
tage en vurdering af, om personen skal have foretaget fra-
drag i hjælpen med mindre, at personen har en rimelig grund
til ikke at booke samtalen inden for fristen. En rimelig grund
kan fx være, at personen har været syg.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen
foretages således, at personen ikke vil kunne modtage hjælp
for den dag, hvor fristen for digitalt booking af samtalen
skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den på-
gældende har booket en samtale digitalt eller har genoprettet
kontakten til jobcenteret.
Kontakten vil fx kunne genoprettes ved, at den pågælden-
de møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne gen-
oprettes ved telefonisk kontakt, via mail, fax eller ved at
svare på kommunens partshøring.
Dette svarer til Ankestyrelsens praksis, hvor det fremgår,
at Ankestyrelsen ikke fandt, at der var holdepunkter i loven
eller forarbejderne til loven for, at kontakten kun kunne gen-
oprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.
Det foreslås, at der udbetales hjælp fra den dag, personen
selv booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til
jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt, inden jobcenteret luk-
ker, personen henvender sig, og uanset hvordan personen
genopretter kontakten.
Det foreslås, at fradraget beregnes efter forslaget til § 35,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter §
36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en gennemsnitssats pr. dag,
hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den måned-
lige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag
med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grund-
lag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag
beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til be-
mærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.
Fradraget i hjælpen vil, som efter de gældende regler,
skulle ske senest 3 hele kalendermåneder efter hændelses-
tidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i
lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest vil
skulle foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis
personen er udeblevet fra en samtale i maj.
Fradrag i hjælpen beregnes i lighed med de gældende reg-
ler på baggrund af hjælpens størrelse på hændelsestidspunk-
tet. Hvis en person under 30 år fx udebliver fra et tilbud, og
den pågældende er fyldt 30 år, inden kommunen træffer af-
gørelse, vil fradraget således skulle beregnes på baggrund af
den hjælp, som personen var berettiget til på hændelsestids-
punktet.
Det foreslås i § 37 a, stk. 2, at for en person, som uden ri-
melig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt
inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1 tilsva-
rende anvendelse, hvis personen er omfattet af
1) § 13, stk. 2, nr. 5, eller
2) § 13, stk. 3, nr. 3.
Den foreslåede § 37 a, stk. 2, i loven svarer til de gælden-
de regler i § 37, stk. 1, i loven samt til forslaget til § 37 a,
stk. 1. I de tilfælde, hvor kommunen vil anse det for godt-
gjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhin-
dret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen haft en
rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres
efter den foreslåede § 37 a, stk. 2.
Forslaget betyder, at hvis personen ikke overholder sin
pligt til selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den
frist, som jobcenteret har fastsat, vil kommunen skulle fore-
tage en vurdering af, om personen skal have foretaget fra-
drag i hjælpen med mindre personen har en rimelig grund til
ikke at booke samtalen inden for fristen. En rimelig grund
kan fx være, at personen har været syg.
De særlige hensyn til aktivitetsparate, som er indeholdt i
gældende regler om sanktioner, vil blive opretholdt. Kom-
munerne vil derfor fortsat skulle foretage en række ekstra
skridt, før de kan sanktionere aktivitetsparate modtagere af
hjælp. Kommunerne vil i forhold til aktivitetsparate altid
skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed.
Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde be-
tyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som
følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at til-
rettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sank-
tion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor
en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en aktivitetsparat
modtager af hjælp, skal der således ikke gives en sanktion.
Dette følger af § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik.
Forud for en sanktionering skal kommunerne efter gæl-
dende regler i § 35, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik have
udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig
kontakt med aktivitetsparate personer. Kommunen vil der-
med skulle sikre, at personen ikke havde en rimelig grund til
108
at undlade at selvbooke jobsamtaler digitalt inden for den
fastsatte frist.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen
vil skulle foretages således, at personen ikke kan modtage
kontanthjælp m.v. for den dag, hvor fristen for digitalt boo-
king af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage,
frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller
genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten vil fx kunne
genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcente-
ret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk
kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.
Genoprettelse af kontakten til jobcenteret vil kunne ske
ved en meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kom-
munikationsformer, og der stilles ikke krav om at kontakten
kun vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en be-
stemt måde. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørel-
se A-28-08.
Det foreslås, at der udbetales kontanthjælp m.v. for den
dag, personen selv booker en samtale digitalt eller genopret-
ter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt, inden
jobcenteret lukker, personen henvender sig, og uanset hvor-
dan personen genopretter kontakten.
Det følger af forslaget til § 35, stk. 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik, at fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 vil ske
med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet
fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er
nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gen-
nemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp ef-
ter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en
5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslagets
§ 35, stk. 3.
Fradraget i hjælpen vil skulle, som efter de gældende reg-
ler, ske senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestids-
punktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i lov
om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest vil skulle
foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen
er udeblevet fra et tilbud i maj.
Fradrag i hjælpen beregnes i lighed med de gældende reg-
ler på baggrund af hjælpens størrelse på hændelsestidspunk-
tet. Hvis en person under 25 år fx udebliver fra et tilbud, og
den pågældende er fyldt 26 år, inden kommunen træffer af-
gørelse, vil fradraget således skulle beregnes på baggrund af
den hjælp, som personen var berettiget til på hændelsestids-
punktet.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden. jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 44
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person, der ansøger om eller modta-
ger hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i
jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at lægge
sit cv ind i Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1.
pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågæl-
dende for de dage, hvor den pågældende ikke har været til-
meldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre
den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes
personens forhold.
Det foreslås, at i § 38, stk. 1, i loven, ændres »arbejdssø-
gende« til »jobsøgende«, »lægge sit cv ind i« ændres til »re-
gistrere cv-oplysninger på«, »cv’et ikke har været lagt ind«
ændres til »cv-oplysninger ikke har været registeret«, og
»indlæggelse af cv« ændres til »registrere cv-oplysninger«.
Ændringerne er en følge af de foreslåede regler i det sam-
tidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, hvor det foreslås, at arbejdssøgende ændres til job-
søgende, og at personerne fremover skal registrere cv-oplys-
ninger på Jobnet. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 45
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person har undladt at tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er
arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3, og den pågældende som føl-
ge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til
regler fastsat efter § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2, foretager
kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de
dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den
manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.
Det foreslås, at § 38, stk. 2, i loven, ophæves.
Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af aftalen om
en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke vil skulle stil-
les unødige krav til ledige, og at reglen om, at ledige mindst
hver syvende dag skal gå på Jobnet for at tjekke jobforslag,
afskaffes. Bestemmelsen i § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv social-
politik om, at en arbejdssøgende løbende skal tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er
aktivt arbejdssøgende, foreslås på den baggrund ophævet.
Som følge heraf foreslås det, at bestemmelsen i § 38, stk.
2, i loven om, at kommunen foretager fradrag i hjælpen,
hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Job-
net og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende,
også afskaffes.
Der henvises til punkt 2.4.2 i de almindelige bemærknin-
ger samt bemærkningerne til § 2, nr. 8.
Til nr. 46
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsæt-
telsen af et nyt nr. i § 13, stk. 2, i loven, jf. forslaget til § 2,
nr. 15, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 3 ændres. Den fore-
slåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekven-
ser.
109
Til nr. 47
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsæt-
telsen af et nyt nr. i § 13, stk. 3, i loven, jf. forslaget til § 2,
nr. 18, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 5 ændres. Den fore-
slåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekven-
ser.
Til nr. 48
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 13
a, stk. 3, i loven, forslås ophævet med forslaget til § 13. § 13
a, stk. 4 bliver herefter § 13 a, stk. 3, hvorfor henvisningen i
§ 39, nr. 7 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige konsekvenser.
Til nr. 49
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 13
a, stk. 3, i loven, forslås ophævet med forslaget til § 13. § 13
a, stk. 4 bliver herefter § 13 a, stk. 3, hvorfor henvisningen i
§ 39, nr. 8 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige konsekvenser.
Til nr. 50
De gældende regler om revalidering og de forsørgelses-
ydelser og særlig støtte, der kan ydes under revalidering,
fremgår af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at alle tilbud og aktiviteter
fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats med henblik på at gøre lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats lettere at læse og forstå. En flytning af reglerne om
tilbud og aktiviteter i form af revalidering vil bidrage hertil.
Reglerne om visitation til revalidering og de overordnede
regler for hvilke indsatser, som kan gives i forbindelse med
revalideringen, herunder varighed og selvstændig virksom-
hed, foreslås derfor flyttet til et særskilt kapitel i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidigt fremsatte forslag
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne om ydel-
ser m.v., som kan modtages, når en person er visiteret til re-
validering, vil efter forslaget fortsat fremgå af lov om aktiv
socialpolitik. Således vil indsatsen fremover fremgå af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med de øvrige
indsatser, mens reglerne om ydelser under revalidering for-
bliver i ydelseslovgivningen i form af lov om aktiv socialpo-
litik.
Det foreslås, at det gældende kapitel 6 om revalidering
m.v. i lov om aktiv socialpolitik ophæves, og reglerne om
ydelser m.v. flyttes efter forslagets indhold til et nyt kapitel
6 c i loven. Den foreslåede nyaffattelse af reglerne medfører
ikke indholdsmæssige ændringer af reglerne om ydelser
m.v. under revalidering.
Der henvises til punkt 2.4.6 i de almindelige bemærknin-
ger, samt lovforslagets § 2, nr. 70 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 51
Det fremgår af den gældende § 68, stk. 1, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at personer, der er visiteret til et ressour-
ceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5.
Det fremgår af den gældende § 69 e i lov om aktiv social-
politik, at hvis en person gentagne gange uden rimelig grund
afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis
ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabili-
teringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf. kapitel 12 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen
træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 68, stk. 1, 1. pkt.,
og § 69 e i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel 12 a« til
»kapitel 19«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 68,
stk. 1, 1. pkt., og § 69 e i lov om aktiv socialpolitik i over-
ensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 52
Det fremgår af den gældende § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at har modtageren af ressourceforløbsydelsen
indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Ind-
tægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtage-
ren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourcefor-
løb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsva-
rende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der
ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb.
Det fremgår af § 2, nr. 11, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, at personer, der som led i et ressourceforløb efter
kapitel 12 a i samme lov, modtager ressourceforløbsydelse
efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, herunder perso-
ner, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under res-
sourceforløb på grund af fradrag for indtægter, fortsat anses
for at modtage ressourceforløbsydelse.
Det foreslås, at det indsættes som nyt 4. pkt. i § 68 a, stk.
1, i lov om aktiv socialpolitik om, at en person, der ikke får
udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for ind-
tægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
Ændringen indsættes som følge af, at det i forslaget til § 6,
nr. 9, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats foreslås, at målgruppen for ressourcefor-
løb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres, således
at det ikke længere fremgår, at personer, der ikke får udbe-
talt ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb på grund
af fradrag for indtægter fortsat er en del af målgruppen. Der
er derfor behov for at præcisere dette i fradragsbestemmel-
ser i § 68 a i lov om aktiv socialpolitik, således at det tyde-
ligt fremgår, at personer, der får foretaget fuldt fradrag i res-
sourceforløbsydelsen for indtægter under ressourceforløb,
110
således at personen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse,
fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
En person, der således er berettiget til ressourceforløbs-
ydelse, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt
får udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være om-
fattet af de øvrige regler om samtaler og tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der modtager
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.
Til nr. 53
Det fremgår af den gældende § 69, stk. 1 og 2, i lov om
aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at modtage res-
sourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rime-
ligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det in-
dividuelt tilrettelagte ressourceforløb. Kommunen har pligt
til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbs-
ydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis
personen
udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør el-
ler fra en rådighedsvurdering i kommunen.
Det foreslås i § 69, stk. 2, nr. 3, i loven, at ændre benæv-
nelsen »samtale« til »jobsamtale«.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt
fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapi-
tel 7 at ændre alle samtaler i det individuelle kontaktforløb
til jobsamtaler. Den foreslåede ændring medfører ikke ind-
holdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 54
Det fremgår af den gældende § 69, stk. 2, nr. 4, i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader
at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om
sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorien-
teret plan.
Det foreslås, at i § 69, stk. 2, nr. 4, i loven, ændres »plan.
» til »plan, eller«.
Der er tale om en sproglig ændring som følge af at der
indsættes et nyt nr. 5 i § 69, stk. 2. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 55
Det fremgår af den gældende § 69, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68 j,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af reha-
biliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden
aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller ar-
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Der er i de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ik-
ke fastsat regler om, at personer, der modtager ressourcefor-
løbsydelse i ressourceforløb, selv digitalt skal booke en indi-
viduel opfølgningssamtale digitalt.
Det foreslås, at der i § 69, stk. 2, som nr. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, indsættes en bestemmelse om,
at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat
opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydel-
se, hvis personen undlader at overholde den frist, som job-
centeret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt,
jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke job-
samtaler digitalt og at dette skal ske inden for den frist, som
jobcenteret har fastsat.
Pligt til selvbooking foreslås indført for at give øget med-
indflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktfor-
løbet og dermed give personer der modtager ressourcefor-
løbsydelse et større ansvar for egen indsats, som i sidste en-
de skal styrke mulighederne for at komme i arbejde eller ud-
dannelse. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for
sit eget forløb.
Hvis personen ikke booker inden for den fastsatte frist, får
det betydning for personens ydelse. Det fremgår af aftalen
om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke
gælder, hvis jobcenteret har fritaget personen fra kravet om
selv at booke en samtale, fordi personen efter kommunens
vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprog-
barrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i
stand til at opfylde kravet om at selvbooke samtaler.
Det foreslås fastsat, at kommunen skal vurdere, om betin-
gelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en person ikke
booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som job-
centeret har givet. Hvis borgeren ikke har booket inden for
fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, kan borge-
ren ikke få hjælp for de dage, der går fra personen skulle ha-
ve booket samtalen og frem til det sker eller personen kon-
takter jobcenteret.
De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende
anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en ri-
melig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke
skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom,
barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, fo-
retage en konkret vurdering af, om der andre forhold end de
111
i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal
udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommu-
nerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en
sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske li-
delser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal
gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske
sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukture-
re sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke frem-
me personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer
rådigheden hos en modtager af ressourceforløbsydelse, skal
der således ikke gives en sanktion.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden. jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 56
Det fremgår af den gældende § 69, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, at for personer, som modtager ressourcefor-
løbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. §
30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en
helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Det fremgår af gældende § 69 k, stk. 5, i lov om aktiv so-
cialpolitik, at for personer, som modtager ressourceforløbs-
ydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helheds-
orienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 69, stk. 5, og § 69
k, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik fra »§ 30 b« til »§ 46«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69,
stk. 5, og § 69 k a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik i over-
ensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 57
Det fremgår af den gældende § 69 a, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 7, finder tilsva-
rende anvendelse for personer, som modtager ressourcefor-
løbsydelse, hvis personen undlader at opfylde sine rådig-
hedspligter efter § 69 eller § 69 c.
Det fremgår af gældende regler i § 35, stk. 2, i loven, at
fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med
virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af
hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter
efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag
og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalender-
måneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget
af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet
opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse
med den samlede månedlige opgørelse. Ifølge § 35, stk. 3,
sker fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38 med en gen-
nemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud
m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, ned-
sættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssat-
sen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25
og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-
uge.
Det foreslås, at henvisningen til »eller § 69 c« udgår i § 69
a, stk. 3, i loven.
Baggrunden for forslaget er, at rådighedsforpligtelserne
for en person i ressourceforløb fremgår af § 69, således at
der ikke er behov for at henvise til § 69 c.
Med den foreslåede ændring tilvejebringes der endvidere
overensstemmelse til de tilsvarende regler, der gælder for
personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafkla-
ringsforløb. Der er tale om præcisering af reglerne, der ikke
medfører indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 58
Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver
fra en opfølgningssamtale som led i ressourceforløbet, jf. §
16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en
rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, foretager kommunen fradrag i ressource-
forløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være
mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kon-
takten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i
ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderin-
gen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter
jobcenteret samme dag.
Af den gældende § 69 c, stk. 2, i loven fremgår, at regler-
ne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der
finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træf-
fer afgørelse om fradrag i ydelsen.
Det foreslås, at ændre »opfølgningssamtale« til »jobsam-
tale« og »§ 16, stk. 5« til »kapitel 7« i § 69 c, stk. 1 1. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
kapitel 7 at ændre benævnelsen af alle samtaler i det indivi-
duelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om ind-
holdsmæssige ændringer. Samtidig ændres henvisningen
som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69
c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Til nr. 59
112
Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 2, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør.
Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 1, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at modtage
ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager ak-
tivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når
det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og mø-
der til samtaler, som kommunen indkalder til som led i job-
afklaringsforløbet.
Det fremgår af den gældende § 69 n, stk. 2, 1. pkt., i lo-
ven, at stk. 1 finder anvendelse ved samtaler, der finder sted
hos en anden aktør.
Det foreslås, at ændre benævnelsen »samtaler« til »job-
samtaler« i § 69 c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt., og §
69 n, stk. 2, 1. pkt., i loven.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
kapitel 7 at ændre benævnelsen af alle samtaler i det indivi-
duelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om ind-
holdsmæssige ændringer. Samtidigt ændres henvisningerne
som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69
c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt., og § 69 n, stk. 2, 1.
pkt. i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 60
Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver
fra en individuel opfølgningssamtale som led i ressourcefor-
løbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk.
2, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydel-
sen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til
samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til
kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen
for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle
have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen
samme dag.
Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved
samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommu-
nen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.
Det foreslås, at der i § 69 c i lov om aktiv socialpolitik
indsættes et nyt stk. 3, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket di-
gitalt.
Det vil betyde, at hvis personen udebliver fra en selvboo-
ket jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således
foretage fradrag i ydelsen for de dage, der går, fra personen
skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til job-
centeret er genoprettet. Der vil skulle foretages fradrag i
hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet
sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Det foreslås endvidere, at der i § 69 c i lov om aktiv so-
cialpolitik indsættes et nyt stk. 4, hvorefter kommunen for
en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke
en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret
har fastsat, jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, skal kunne foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen
for de dage, der går, fra personen skulle have booket job-
samtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en
jobsamtale, eller til personen har genoprettet kontakten med
jobcenteret. Der skal kunne foretages fradrag i hjælpen for
den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset
om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Den foreslåede § 69 c, stk. 4, svarer til den gældende § 69
c, stk. 1, i loven. Hvis kommunen anser det for godtgjort, at
en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at
booke en jobsamtale digitalt, har personen en rimelig grund
til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter den fore-
slåede § 69 c, stk. 4.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i ressour-
ceforløbsydelsen foretages således, at personen ikke kan
modtage ressourceforløbsydelse for den dag, hvor fristen for
booking af samtalen digitalt skulle være sket og de efterføl-
gende dage, frem til den pågældende booker en samtale di-
gitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten
vil kunne fx genoprettes ved, at den pågældende møder op
på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved te-
lefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshø-
ring.
Genoprettelse af kontakten til jobcenteret vil kunne ske
ved en meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kom-
munikationsformer, og der stilles ikke krav om at kontakten
kun vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en be-
stemt måde. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørel-
se A-28-08.
Det foreslås, at der skal kunne udbetales ressourceforløbs-
ydelse for den dag, personen digitalt selv booker en samtale
eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket
tidspunkt, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig,
og uanset hvordan personen genopretter kontakten.
De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende
anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en ri-
melig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke
skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom,
barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, fo-
retage en konkret vurdering af, om der andre forhold end de
i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal
udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommu-
nerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en
113
sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske li-
delser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal
gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske
sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukture-
re sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke frem-
me personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer
rådigheden hos en modtager af ressourceforløbsydelse, skal
der således ikke gives en sanktion.
Det følger af § 69 a, stk. 3, at fradraget beregnes efter §
35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter
§ 36, stk. 2, og §§ 37-38 skal kunne ske med en gennem-
snitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v.
Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes
fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fast-
sættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og
fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.
Fradraget i ydelsen skal, som efter de gældende regler,
være sket senest 3 hele kalendermåneder efter hændelses-
tidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i
lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest skal
foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen
er udeblevet fra et tilbud i maj.
Fradrag i ydelsen beregnes i lighed med de gældende reg-
ler på baggrund af ydelsens størrelse på hændelsestidspunk-
tet. Hvis en person under 25 år fx udebliver fra et tilbud, og
den pågældende er fyldt 26 år, inden kommunen træffer af-
gørelse, skal fradraget således beregnes på baggrund af den
ydelse, som personen var berettiget til på hændelsestids-
punktet.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden. jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 61
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at personer, der har ret til et jobafklaringsfor-
løb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, modtager ressourceforløbsydelse.
Det fremgår af den gældende § 69 p i lov om aktiv social-
politik, at hvis personen gentagne gange uden rimelig grund
afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis
undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår
af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf.
kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan
kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen
ophører.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 1, 1. pkt.,
og § 69 p i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel 12 b« til
»kaptitel 18«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69
j, stk. 1, 1. pkt. og § 69 p i lov om aktiv socialpolitik i over-
ensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 62
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, at har modtageren af ressourceforløbsydelsen
indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12. Ind-
tægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtage-
ren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklarings-
forløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Til-
svarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode,
der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsfor-
løb.
Det fremgår af den gældende § 2, nr. 14, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at personer, der som led i et jobafkla-
ringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbs-
ydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder
personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen
under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter,
fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
Det foreslås, at der § 69 j, stk. 5, som nyt 4. pkt., indsæt-
tes, at en person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydel-
se på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage
ressourceforløbsydelse.
Ændringen er indsat som følge af, at forslaget til § 6, stk.
7, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats om målgruppen for jobafklaringsforløb i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres, således at det
ikke længere fremgår, at personer, der ikke får udbetalt res-
sourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af
fradrag for indtægter fortsat er en del af målgruppen. Der er
derfor behov for at præcisere dette i fradragsbestemmelser i
§ 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, således at det ty-
deligt fremgår, at personer, der får foretaget fuldt fradrag i
ressourceforløbsydelsen for indtægter under jobafklarings-
forløb, således at personen ikke får udbetalt ressourcefor-
løbsydelse, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
En person, der således er berettiget til ressourceforløbs-
ydelse, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt
får udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være om-
fattet af de regler der gælder i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats for personer, der modtager ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb.
Til nr. 63
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 6, i lov om aktiv
socialpolitik, at for personer, der ved påbegyndelsen af job-
afklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer,
der er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med
fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fra-
drag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
114
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndelsen af job-
afklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under
sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som sup-
plement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressource-
forløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 14, i lov om aktiv
socialpolitik, at en person ikke længere er berettiget til res-
sourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 70
c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 6, 7, og
14, i lov om aktiv socialpolitik, fra »§ 70 c« til »§ 120«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69
j, stk. 6, 7 og 13, i lov om aktiv socialpolitik i overensstem-
melse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 64
Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndelsen af job-
afklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under
sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som sup-
plement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressource-
forløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Efter den gældende § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats fremgår det, at personer, der modtager
løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntil-
skud i sygdoms- eller barselperioden. Stk. 2 finder tilsvaren-
de anvendelse. Personer, der ikke er berettiget til løn under
sygdom eller barsel, modtager syge- eller barselsdagpenge
efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om syge-
dagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved bar-
sel eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv
socialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene eller ressource-
forløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at sy-
ge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og
fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløs-
hedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden
for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov
og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse for
fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- el-
ler barselsdagpenge.
Det foreslås, at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 7, i lov
om aktiv socialpolitik, fra »§ 70 f, stk. 5« til »§ 124, stk. 2
og 3«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69
j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 65
Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, nr. 3, i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen udebli-
ver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller
fra en rådighedsvurdering i kommunen.
Det foreslås, at ændre benævnelsen »samtale« til »jobsam-
tale«, og »rådighedsvurdering i kommunen eller« til »rådig-
hedsvurdering i kommunen,« i § 69 k, stk. 2, nr. 3, i lov om
aktiv socialpolitik.
Baggrunden for forslaget til ændringerne er, at det foreslås
i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats kapitel 7, at ændre benævnelsen af alle samta-
ler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ik-
ke tale om indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 66
Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, nr. 4, i lov om
aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader
at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om
sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorien-
teret plan.
Det foreslås, at ændre »plan. » til »plan, eller« i § 69 k,
stk. 2, nr. 4, i loven.
Der er tale om en sproglig ændring som følge af, at der
foreslås indsat et nyt nr. 5 i § 69 k, stk. 2. Den foreslåede
ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 67
Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j,
fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af reha-
biliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
115
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden
aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller ar-
bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Der er i gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat
regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse
i jobafklaringsforløb, selv via Jobnet skal booke en indivi-
duel opfølgningssamtale digitalt.
Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 2, som nr. 5, i lov om ak-
tiv socialpolitik indsættes en bestemmelse om,
at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat
opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydel-
se, hvis personen undlader at overholde den frist, som job-
centeret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt,
jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har fritaget
personen fra kravet om selv at booke en samtale digitalt,
fordi personen efter kommunens vurdering har meget ringe
it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsned-
sættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet om at
selvbooke samtaler.
Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en
forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamta-
ler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælps-
modtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps-
modtagere jobparate integrationsydelsesmodtagere, og per-
soner, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de delta-
ger i et jobafklaringsforløb.
Det foreslås derfor fastsat, at kommunen vil skulle vurde-
re, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en per-
son ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist,
som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke har booket in-
den for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, vil
borgeren ikke kunne få ressourceforløbsydelse for de dage,
der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til,
det sker eller personen kontakter jobcenteret.
Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 68
Det fremgår af gældende § 69 n, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver
fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafkla-
ringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69
k, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen foreta-
ge fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra
personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvur-
deringen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet.
Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen
eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset
om personen kontakter kommunen samme dag.
Det foreslås i § 69 n, stk. 1, 1. pkt., at ændre »individuel
opfølgningssamtale« til »jobsamtale«, og at ændre» § 16,
stk. 8« til »kapitel 7«.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt
fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapi-
tel 7, at alle samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres
til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige æn-
dringer.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69
n, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 69
Det fremgår af den gældende § 69 n, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver
fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafkla-
ringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69
k, stk. 2, skal kommunen foretage fradrag i ressourcefor-
løbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være
mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kon-
takten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i
ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderin-
gen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter
kommunen samme dag.
Det fremgår af gældende § 69 n, stk. 2, i lov om aktiv so-
cialpolitik, at stk. 1 finder anvendelse ved samtaler, der fin-
der sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer
afgørelse om fradrag i ydelsen.
Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at det bliver obligatorisk for åbenlyst uddannelsespara-
te integrationsydelses- og uddannelseshjælpsmodtagere og
for jobparate integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtage-
re samt personer i jobafklaringsforløb selv at booke jobsam-
taler digitalt.
Det foreslås, at § 69 n, stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
for jobsamtaler, som personen selv har booket.
Det vil betyde, at hvis personen udebliver fra en selvboo-
ket jobsamtale uden rimelig grund, vil kommunen således
skulle foretage fradrag i ressourceforløbsydelse for de dage,
der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og
indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der vil skulle
foretages fradrag i ressourceforløbsydelse for den dag, hvor
jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen
kontakter jobcenteret samme dag.
116
Det foreslås endvidere, at der i § 69 n i lov om aktiv so-
cialpolitik indsættes et nyt stk. 4, hvorefter kommunen for
en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke
en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret
har fastsat, jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, foretager fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra per-
sonen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil per-
sonen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen
har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages
fradrag i ydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have
været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dag-
en efter fristen.
Den foreslåede § 69 n, stk. 4, svarer til de gældende regler
i § 69 n, stk. 1, i loven. Hvis kommunen anser det for godt-
gjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhin-
dret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen en rime-
lig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter
den foreslåede § 69 n, stk. 4.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i ressour-
ceforløbsydelse vil skulle foretages således, at personen ikke
vil kunne modtage ressourceforløbsydelse for den dag, hvor
fristen for digital booking af samtalen skulle være sket og de
efterfølgende dage, frem til den pågældende booker en sam-
tale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kon-
takten kan fx genoprettes ved, at den pågældende møder op
på jobcenteret. Kontakten kan også genoprettes ved telefo-
nisk kontakt, fax, mail eller ved at svare på kommunens
partshøring.
Dette svarer til Ankestyrelsens praksis, hvor det fremgår,
at der ikke var holdepunkter i loven eller forarbejderne til
loven for, at kontakten kun kunne genoprettes, hvis henven-
delsen skete på en bestemt måde.
Det foreslås, at der udbetales ressourceforløbsydelse for
den dag, personen selv booker en samtale digitalt eller gen-
opretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt på
dagen, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig, og
uanset hvordan personen genopretter kontakten.
De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende
anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en ri-
melig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke
skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom,
barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, fo-
retage en konkret vurdering af, om der andre forhold end de
i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal
udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommu-
nerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en
sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske li-
delser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal
gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske
sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukture-
re sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke frem-
me personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer
rådigheden hos en modtager af ressourceforløbsydelse, skal
der således ikke gives en sanktion.
Det følger af § 69 l, stk. 3, at fradraget beregnes efter for-
slaget til § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter
fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en gennem-
snitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v.
Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes
fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fast-
sættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og
fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.
Fradraget i ydelsen vil skulle, som efter de gældende reg-
ler, være sket senest 3 hele kalendermåneder efter hændel-
sestidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk.
2, i lov om aktiv socialpolitik. Det vil betyde, at der senest
skal foretages fradrag i ydelsen for august måned, hvis per-
sonen er udeblevet fra et tilbud i maj.
Fradrag i ydelsen vil skulle beregnes i lighed med de gæl-
dende regler på baggrund af hjælpens størrelse på hændel-
sestidspunktet. Hvis en person under 25 år fx udebliver fra
et tilbud, og den pågældende er fyldt 26 år, inden kommu-
nen træffer afgørelse, vil fradraget således skulle beregnes
på baggrund af den ydelse, som personen var berettiget til
på hændelsestidspunktet.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 70
Det fremgår af den gældende § 46 i lov om aktiv socialpo-
litik, at revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økono-
misk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begræns-
ninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til
ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmar-
kedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge
sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget
til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som reva-
lidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er af-
klaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et er-
hvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.
Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag
under forrevalideringen, jf. den gældende § 47, stk. 5.
Efter den gældende § 46, stk. 2, giver kommunen tilbud
om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter lov om
aktiv socialpolitik eller anden lovgivning, herunder lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at
den pågældende kan klare sig selv. Rehabiliteringsplanens
forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, skal anvendes ved vurderingen af, om en
persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal
tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ik-
ke forelægges for rehabiliteringsteamet.
Det fremgår videre af den gældende § 46, stk. 3, at en re-
validend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
Efter den gældende § 47 skal kommunen tilrettelægge re-
valideringen i samarbejde med revalidenden således, at til-
117
buddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og
under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Re-
valideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet
for »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan så vidt muligt
rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode be-
skæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksom-
hedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11
eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelæg-
ges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og
virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgen-
de varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virk-
somheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.
En revalidering kan efter den gældende § 47, stk. 2, i lo-
ven bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit
IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til
etablering af selvstændig virksomhed efter § 65 i loven.
Det fremgår af den gældende § 47, stk. 3, i loven, at øko-
nomisk hjælp til revalidering kan omfatte:
1) Revalideringsydelse, dog med fradrag af eventuelle ar-
bejdsindtægter m.v.
2) Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
3) Særlig støtte til nødvendige merudgifter til bolig.
4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed.
5) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
6) Integrationsydelse, dog med fradrag for eventuelle ar-
bejdsindtægter m.v.
For revalidender, der modtager integrationsydelse, erstat-
ter denne ydelse revalideringsydelsen, jf. den gældende §
47, stk. 4.
Efter den gældende § 47 a kan kommunen overlade til an-
dre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om er-
hvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i for-
revalidering. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommu-
nen. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige
effektive i forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal
personen kunne vælge mellem disse aktører. Beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen
kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, un-
derretning til kommunen, klagefrister m.v.
Efter den gældende § 49 skal kommunen tilrettelægge en
revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan
gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revali-
dendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge,
at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse,
som indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den
normerede uddannelsestid. Efter den gældende § 56 kan
kommunen i forhold til den fastsatte tid forlænge den perio-
de, som revalidenden kan få revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre »Min Plan« el-
ler en helhedsorienteret plan på grund af nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle
forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglen-
de pasningsmulighed af børn eller særlige sociale for-
hold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemfø-
re »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.
Hvis revalidenden har betydelige begrænsninger i arbejds-
evnen, og taler revalidendens personlige forudsætninger, in-
teresser og evner i udpræget grad for en længerevarende vi-
deregående uddannelse, kan kommunen planlægge en reva-
lidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere
end 5 år, jf. den gældende § 49, stk. 2.
Efter gældende § 50 udarbejder kommunen i samarbejde
med revalidenden en »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorien-
teret plan, jf. § 30 b i samme lov, når det erhvervsmæssige
sigte er afklaret for den pågældende. For personer, som
modtager revalideringsydelse, og som har fået en helheds-
orienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, erstattes personens »Min Plan« af en helhedsorien-
teret plan.
Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med
en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan,
jf. § 30 b i samme lov, modtager revalidenden efter den gæl-
dende § 51 hjælp i form af
1) revalideringsydelse,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lær-
lingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som
sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
For revalidender, der har fået udarbejdet en helhedsorien-
teret plan i stedet for »Min Plan«, fremgår det af den gæl-
dende § 51, stk. 2, at det er en betingelse for, at revalidenden
kan modtage hjælp, at beskrivelsen af revalidendens mulig-
hed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervs-
mæssig placering fremgår af den helhedsorienterede plan.
Hvis den løn, som revalidenden modtager under praktik
som elev eller lærling, er lavere end revalideringsydelsen,
yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsy-
delsen, jf. den gældende § 51, stk. 3.
En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter
anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse,
jf. den gældende § 51, stk. 4.
En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og
som kan klare sig med de normale støtteordninger til dæk-
ning af leveomkostninger, fx fra Statens Uddannelsesstøtte,
kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har be-
tydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde
har særligt begrænsede erhvervsmuligheder, jf. den gælden-
de § 51, stk. 5.
Efter den gældende § 52 udgør revalideringsydelsen for
personer, der er fyldt 30 år, et månedligt beløb på 18.878 kr.
118
(2019-niveau). For personer under 30 år udgør revalide-
ringsydelsen et månedligt beløb på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen er under 30 år
og forsørger eget barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn,
3) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
ikke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
ikke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år
og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagno-
sticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedva-
rende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk til-
stand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personligheds-
struktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over
for ikkehjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
ikke bor hos en eller begge forældre og har en doku-
menteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Det fremgår af den gældende § 52, stk. 3, at en person
under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for
et barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne i
nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsat-
te bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis
udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes til-
lægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen in-
klusive tillæg kan pr. måned højst udgøre 15.180 kr. (2019-
niveau).
Har personer omfattet af den gældende § 52, nr. 2-8, i de 6
kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori be-
slutningen om revalidering er truffet, haft indtægter, der
gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. måned (2019-ni-
veau), udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau),
jf. § 52, stk. 4, i loven. Efter de gældende regler i § 52 a i
loven opgøres indtægter som summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmar-
kedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregi-
steret, jf. lov om et indkomstregister,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpen-
ge og uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sy-
gedagpenge, dagpenge ved barsel efter lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel, børnepasningsorlovs-
ydelse efter lov om børnepasningsorlov, voksenuddan-
nelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelses-
støtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, SU efter SU-loven og ydelser efter lov
om aktiv socialpolitik som er indberettet til indkomst-
registeret, jf. lov om et indkomstregister, og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om
bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister.
Indtægter som nævnt i nr. 1-3, som ikke fremgår af ind-
komstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumenteres.
Udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i nr.
1-3, kan medregnes, når revalidenden kan dokumentere ind-
tægten.
Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige op-
lysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af ind-
komster m.v., jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder
oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og
identiteten af den, oplysningerne vedrører.
Efter den gældende § 52 b om opgørelse af en revalidends
forudgående indtægt indgår indtægter fra selvstændig er-
hvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmar-
kedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.
Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grund-
lag af den eller de årsopgørelser, der dækker perioden i de 6
kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori be-
slutningen om revalidering er truffet. Hvis der ikke forelig-
ger årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der træffes
en foreløbig afgørelse på baggrund af en erklæring på tro og
love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra
selvstændig erhvervsvirksomhed.
Efter den gældende § 52 c sker opgørelse af en revali-
dends indtægter ud fra de oplysninger, der foreligger på det
tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering. En re-
validend har krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig,
at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget
18.878 kr. (2019-niveau), således at revalidenden er beretti-
get til revalideringsydelse på baggrund af indtægten i de 6
kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori be-
slutningen om revalidering er truffet. Har revalidenden haft
indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. må-
ned (2019-niveau), udgør revalideringsydelsen således
18.878 kr. (2019-niveau). Hvis det senere viser sig, at ind-
tægterne for perioden har været mindre end 18.878 kr. i gen-
nemsnit pr. måned (2019-niveau), skal revalideringsydelsen
fremover nedsættes til den sats, der følger af hovedreglen
for revalideringsydelsens størrelse for personer under 30 år.
Efter den gældende § 53 har revalidenden kun ret til reva-
lideringsydelsen, hvis den pågældende følger »Min Plan« el-
ler en helhedsorienteret plan. Revalidenden bevarer revali-
deringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsfor-
løbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan«
eller en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og ind-
hold, jf. den gældende § 54.
Efter den gældende § 54 a har en revalidend, der har været
i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af sær-
ligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme
lov, ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage
119
den hidtidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12
følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt
opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien
afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgø-
relse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan
højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.
Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har
indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved
placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige
forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre
det i væsentlig grad modvirker det tilbud, som den pågæl-
dende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter
kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller til-
bud efter kapitel 11 i samme lov. Kan revalidenden og kom-
munen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes,
træffer kommunen afgørelse herom.
Efter den gældende § 55 bevarer revalidenden revalide-
ringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved gra-
viditet, barsel og adoption efter reglerne i barselsloven.
Det fremgår af den gældende § 57, at revalidenden ikke
må have andet arbejde, når »Min Plan« eller en helhedsori-
enteret plan gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet
arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Kommunen ned-
sætter efter de gældende regler revalideringsydelsen med
indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger
12.000 kr. pr. år, jf. § 58 i loven. Ved afgørelsen af, hvad
der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler,
der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v.
Efter den gældende § 59 nedsætter kommunen revalide-
ringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra for-
sikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbeta-
ling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsska-
desikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidli-
gere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diag-
nosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtæg-
ter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med
revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige ar-
bejdsindtægter.
Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om, hvorledes
hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. i be-
kendtgørelse nr. 740 af 29. juni 2006.
Efter den gældende § 63 kan kommunen under revalide-
ring, herunder forrevalidering, og når revalidenden modta-
ger hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkost-
ninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødven-
dig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bo-
lig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
når revalidenden får revalideringsydelse efter reglerne for
personer, der ikke er fyldt 30 år, jf. den gældende § 64.
Efter den gældende § 64 a giver kommunen støtte til nød-
vendige merudgifter til bolig til personer med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering,
og som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr.
8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i
lov om aktiv socialpolitik, i sammenlagt 6 måneder. Herud-
over skal følgende betingelser være opfyldt:
1) personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-
berettigende uddannelse,
2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge
i arbejde inden for en rimelig periode, og
3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbej-
de.
Kommunen kan efter gældende regel i § 65 give en revali-
dend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere
selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og
forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomhe-
den, og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at
kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv
og sin familie.
Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen
skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens
fremtidige erhvervsmuligheder. Lånet sikres ved tinglyst
pant, når dette er muligt. Kommunen kan endvidere give til-
skud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere
end 6 måneder.
Kommunen skal efter den gældende § 66 påse, at der fore-
ligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selv-
stændige etablering, og kommunen skal i den periode, hvor
der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen for at sikre
sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt. Kom-
munen kan efter gældende regler eftergive et lån, hvis reva-
lidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale det til-
bage.
Der henvises til punkt 2.4.6 i de almindelige bemærknin-
ger.
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at alle tilbud og aktiviteter
fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats med henblik på at gøre lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats lettere at læse og forstå. En flytning af reglerne om
tilbud og aktiviteter i form af revalidering vil bidrage hertil.
Reglerne om visitation til revalidering og de overordnede
regler for hvilke indsatser, som kan gives i forbindelse med
revalideringen, herunder varighed og selvstændig virksom-
hed, foreslås derfor flyttet til et særskilt kapitel i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidigt fremsatte forslag
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en per-
son er visiteret til revalidering, vil efter forslaget fortsat
fremgå af lov om aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen
fremover fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i
lighed med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser
120
under revalidering vil forblive i ydelseslovgivningen i form
af lov om aktiv socialpolitik.
Med forslaget ophæves det gældende kapitel 6 om revali-
dering m.v. i lov om aktiv socialpolitik, og reglerne om
ydelser m.v. bliver efter forslagets indhold flyttet til et nyt
kapitel 6 c i loven. Den foreslåede nyaffattelse af reglerne
medfører ikke indholdsmæssige ændringer af reglerne om
ydelser m.v. under revalidering.
På den baggrund foreslås det i § 70, stk. 1 og 2, at under
forudsætning af, at revalideringen sker i overensstemmelse
med en fastlagt »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan,
jf. §§ 41 og 46, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil
revalidenden modtage hjælp i form af
1) revalideringsydelse efter § 71,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lær-
lingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som
sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Efter forslaget til § 70, stk. 3, videreføres reglen om, at en
revalidend vil kunne modtage hjælp uden hensyn til ægte-
fællens indtægts- eller formueforhold.
Med forslaget til § 70, stk. 4, videreføres reglen om, at
hvis den mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller
lærlingeløn, som revalidenden vil kunne modtage, vil kom-
me til at være lavere end den konkrete sats for revalide-
ringsydelsen til personen, vil kommunen skulle yde tilskud
op til det konkrete niveau for revalideringsydelsen.
Det vil indebære, at en revalidend fx kan modtage både
elevløn og et supplement i form af tilskud op til den konkre-
te sats for revalideringsydelsen, der kan udmåles til en reva-
lidend, der kun modtager revalideringsydelse.
Reglen om, at en revalidend, der får dækket sine leveom-
kostninger efter anden lovgivning, ikke samtidig kan få re-
valideringsydelse, vil ligeledes blive videreført med forsla-
get til § 70, stk. 5.
Det foreslås ligeledes, at reglen om, at en ung revalidend,
der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig
med de normale støtteordninger til dækning af leveomkost-
ninger, fx fra Statens Uddannelsesstøtte, kun vil kunne få re-
valideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige be-
grænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt
begrænsede erhvervsmuligheder, videreføres, jf. forslaget til
§ 70, stk. 6.
I § 71, stk. 1, foreslås det, at revalideringsydelsen for per-
soner, der er fyldt 30 år, vil udgøre et månedligt beløb på
18.878 kr. (2019-niveau).
Det foreslås videre i forslaget til § 71, stk. 2, at revalide-
ringsydelsen for personer under 30 år vil udgøre et måned-
ligt beløb på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen forsørger eget
barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn,
3) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og
ikke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
ikke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og
bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år
og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagno-
sticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedva-
rende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk til-
stand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personligheds-
struktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over
for ikkehjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år,
ikke bor hos en eller begge forældre og har en doku-
menteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Det foreslås i § 71, stk. 3, at en person under 25 år, som
har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som
modtager revalideringsydelse efter satserne, som nævnt
ovenfor i forslaget til nr. 4 og 5, vil få et månedligt tillæg,
der vil svare til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidra-
get. Når bidraget bliver forskudsvis udlagt på tidspunktet for
udbetaling af hjælp, vil tillægget blive benyttet til afdrag på
bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg vil pr.
måned højst kunne udgøre 15.180 kr. (2019-niveau).
Efter forslagets indhold vil revalideringsydelsen udgøre
18.878 kr. (2019-niveau) for personer, der er omfattet af
målgrupperne i forslagets § 71, stk. 2, nr. 2-8 som nævnt
ovenfor, og som har haft indtægter, der gennemsnitligt over-
stiger 18.878 kr. (2019-niveau) pr. måned i de 6 kalender-
måneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen
om revalidering er truffet, jf. forslaget til § 71, stk. 4.
Det indebærer, at revalidender med en tidligere indtægt på
niveau svarende til revalideringsydelsessatsen for en revali-
dend, der er fyldt 30 år, får en højere revalideringsydelses-
sats. Der tages udgangspunkt i indtægten i de 6 måneder, der
ligger før måneden, hvori der træffes afgørelse om revalide-
ring, jf. forslaget til § 73 a, stk. 1. For en nærmere afgræns-
ning af indtægten, henvises til bemærkningerne nedenfor til
forslaget til §§ 72 og 73, jf. § 71, stk. 4.
Det foreslås i § 71, stk. 5, at for revalidender, der modta-
ger integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik,
vil integrationsydelsen erstatte revalideringsydelsen.
Dette indebærer, at revalidender, der ikke opfylder betin-
gelserne om ophold og beskæftigelse her i riget for at kunne
modtage uddannelses- eller kontanthjælp, og dermed modta-
ger integrationsydelse, alene kan modtage integrationsydelse
under revalideringen
Videre foreslås det i § 71, stk. 6, at revalidenden vil beva-
re sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevaliderin-
gen. En hidtidig ydelse, som vil blive bevaret under forreva-
121
lidering, ydes efter de regler, der gælder for de enkelte ydel-
ser.
Dette indebærer eksempelvis, at en kontanthjælpsmodta-
ger modtager kontanthjælp under forrevalidering.
Det foreslås i § 72, stk. 1, at indtægter, for personer omfat-
tet af forslaget til § 71, stk. 2, nr. 2-8, jf. ovenstående forslag
til § 71, stk. 4, vil blive opgjort som summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmar-
kedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregi-
steret, jf. lov om et indkomstregister,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og feriedag-
penge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dag-
penge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpen-
ge ved barsel efter barselsloven, voksenuddannelses-
støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte,
godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv social-
politik, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om
bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister.
Det foreslås videre i § 72, stk. 2 og 3, at disse indtægter,
som nævnt ovenfor, som ikke fremgår af indkomstregisteret,
vil kunne medregnes, hvis de kan dokumenteres, og at uden-
landsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i forslaget til
§ 72, stk. 1, nr. 1-3, vil kunne medregnes, når revalidenden
kan dokumentere indtægten.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler.
Med forslaget til § 72, stk. 4, vil kommunen kunne bevare
muligheden til at kunne få terminaladgang til de nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af
indkomster m.v., efter stk. 1, jf. § 7 i lov om et indkomstre-
gister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget ind-
beretningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.
Det foreslås med forslaget til § 73, at ved opgørelse af en
revalidends forudgående indtægt vil indtægter fra selvstæn-
dig erhvervsvirksomhed blive opgjort som grundlaget for ar-
bejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4
og 5 indgå. Indtægterne vil blive opgjort som et månedligt
gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgørelser, der vil
dække perioden for de 6 kalendermåneder, der vil ligge for-
ud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er
blevet truffet. Hvis der ikke foreligger årsopgørelser på af-
gørelsestidspunktet, vil der kunne træffes en foreløbig afgø-
relse på baggrund af en erklæring på tro og love fra perso-
nen om, hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler.
Det foreslås i § 73 a, stk. 1, at reglen om, at opgørelse af
en revalidends indtægter sker ud fra de oplysninger, der
foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om re-
validering, videreføres.
Det foreslås videre i § 73 a, stk. 2, at en revalidend vil ha-
ve krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtæg-
terne for perioden i gennemsnit har oversteget 18.878 kr.
(2019-niveau), således at revalidenden vil være berettiget til
revalideringsydelse på 18.878 kr. (2019-niveau). Hvis det
senere måtte vise sig, at indtægterne for perioden har været
mindre end 18.878 kr. (2019-niveau) i gennemsnit pr. må-
ned, vil revalideringsydelsen fremover skulle nedsættes til
den sats, der følger af de almindelige regler for revalide-
ringsydelse, jf. forslaget til § 73 a, stk. 3.
Den gældende regel om, at revalidenden bevarer revalide-
ringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforlø-
bet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan«
eller en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og ind-
hold, foreslås videreført, jf. forslaget til § 73 b.
Forslaget indebærer, at revalidenden kan bevare revalide-
ringsydelsen ved kortvarige afbrydelser fx på grund af syg-
dom eller mangel på uddannelsesplads m.v.
Reglen om ferie for revalidender foreslås ligeledes videre-
ført med forslaget til § 73 c, stk. 1, således vil en revalidend,
der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder
i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel
11 og 12 i samme lov, efter forslagets indhold fortsat kunne
have ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen vil kunne
modtage den hidtidige ydelse. Ferien vil skulle afholdes in-
den for de 12 følgende måneder. Det vil fortsat være en be-
tingelse, at personen i øvrigt vil opfylde betingelserne for at
modtage ydelsen, mens ferien vil blive afholdt. Har perso-
nen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, vil denne ferie
skulle afholdes først. Den samlede ferie vil højst kunne ud-
gøre 4 uger. En ferieperiode vil højst kunne vare 2 uger.
Svarende til de gældende regler foreslås det i § 73 c, stk.
2, at det vil være en betingelse for afholdelse af ferie, at per-
sonen har indgået aftale med kommunen om feriens place-
ring. Ved placering af ferien vil der skulle tages hensyn til
personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af
ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det tilbud,
som den pågældende har fået i form af særligt tilrettelagte
projekter efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller tilbud efter kapitel 11 og 12 i samme lov. Kan
revalidenden og kommunen ikke blive enige om, hvornår fe-
rien vil skulle afholdes, vil kommunen skulle træffe afgørel-
se herom.
Forslaget indebærer således en videreførelse af de gælden-
de regler om ferie.
Det foreslås videre i § 73 d svarende til den gældende re-
gel, at revalidenden vil skulle bevare revalideringsydelsen,
når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel
og adoption efter reglerne i barselsloven.
Forslaget indebærer, at varighedsbegrænsningen efter for-
slaget til § 145 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
122
aktiv beskæftigelsesindsats kan overskrides med fraværspe-
rioden.
Det foreslås videre i § 73 e, at kommunen vil kunne tillade
andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet vil kunne
forenes med revalideringsforløbet, herunder de tilbud, som
fremgår af »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.
Reglen om, at kommunen nedsætter revalideringsydelsen
med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse oversti-
ger 12.000 kr. pr. år, foreslås videreført med forslaget til §
73 f. Ved afgørelsen af, hvad der vil kunne betegnes som ar-
bejdsindtægter, foreslås det, at de regler, der er fastsat i
medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil
blive anvendt.
Forslaget indebærer, at der ved fradrag vil skulle regnes
med bruttoindtægten opgjort pr. kalenderår. Ved bruttoind-
tægten forstås indtægten for skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Arbejdsindtægter ud over 12.000 kr. opgjort pr. kalenderår
vil skulle trækkes fra i revalideringsydelsen i den periode,
hvor de indtjenes og eventuelt i de følgende måneders udbe-
taling, hvis indtægten vil komme til at overstige revalide-
ringsydelsen.
Kommunen vil efter forslaget til § 73 g kunne nedsætte re-
valideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger
fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende ud-
betaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejds-
skadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til
tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent
diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse
indtægter vil dog kun kunne trækkes fra i det omfang, de
sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revaliden-
dens hidtidige arbejdsindtægter.
Forslaget indebærer, at fradraget alene vil kunne ske, ind-
til erstatningen sammen med revalideringsydelsen vil svare
til niveauet for revalidendens hidtidige arbejdsindtægt.
Bemyndigelsesbestemmelsen om, at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige arbejdsind-
tægter opgøres og reguleres m.v., foreslås ligeledes videre-
ført med forslaget til § 73 g, stk. 2. Bemyndigelsen forud-
sættes at blive anvendt som hidtidigt.
Der henvises til den gældende bekendtgørelse nr. 740 af
29. juni 2006.
Det foreslås endvidere, at med forslaget til § 73 h videre-
føres reglen om, at kommunen giver støtte til nødvendige
merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse
efter forslaget til § 71, stk. 2, nr. 2-8, det vil sige, at perso-
nen modtager revalideringsydelse efter reglerne for perso-
ner, der ikke er fyldt 30 år og ikke forsørger eget barn i
hjemmet.
Det foreslås i § 73 i svarende til den gældende regel, at
kommunen kan give støtte til nødvendige merudgifter til bo-
lig til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-
ne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 21 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som har modtaget uddannel-
seshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg
efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i loven i sammenlagt 6 måne-
der. Følgende betingelser vil herudover skulle være opfyldt:
1) personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-
berettigende uddannelse,
2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge
i arbejde inden for en rimelig periode, og
3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbej-
de.
Det foreslås i § 73 i, stk. 2, at støtte vil kunne ydes, hvis
boligudgiften efter fradrag af boligsikring vil overstige
1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme. Støtten vil ikke
kunne overstige 2.000 kr. pr. måned og vil højst kunne ud-
betales i 12 sammenhængende måneder. Støtten vil blive
udbetalt i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp
og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Støtten vil første gang
blive udbetalt sammen med hjælpen for første hele kalender-
måned efter, at personen er blevet berettiget til støtte efter
stk. 1. Støtten vil bortfalde, hvis forrevalideringen ophører.
Inden kommunen vil skulle give støtte, vil det skulle un-
dersøges, om der vil kunne skaffes en rimelig, billigere bo-
lig, jf. forslaget til § 73 i, stk.3.
Endelig foreslås en videreførelse af reglen om tilskud til
forsørgelse under etablering af selvstændig virksomhed. Ef-
ter forslaget til § 73 j, vil kommunen kunne give tilskud til
forsørgelse til en revalidend, der modtager støtte i form af
tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksom-
hed, jf. forslaget til §§ 147 og 148 i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter forslagets indhold vil tilskud til forsørgelse normalt
ikke kunne ydes i mere end 6 måneder. Det foreslås videre i
bestemmelsens stk. 2, at behovet for tilskud til forsørgelse
vil skulle fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for
den selvstændige etablering. Der er tale om den forretnings-
mæssige forsvarlige plan for den selvstændige virksomheds
etablering, som kommunen vil skulle påse foreligger, jf. for-
slaget til §§ 147 og 148 i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås videre i
§ 73 j, stk. 3, at kommunen vil skulle følge sagen løbende i
den periode, hvor der vil skulle udbetales tilskud til forsør-
gelse, for at sikre, at forudsætningerne for hjælpen fortsat vil
være opfyldt.
Forslaget indebærer, at hvis en person kommer til at have
arbejde ved siden af, der ikke vil komme til at interferere
med personens drift af den selvstændige virksomhed, vil
indtægterne fra dette arbejde eventuelt kunne bevirke, at der
ikke længere bør gives tilskud til forsørgelse efter forslaget
til § 73 j, idet behovet for forsørgelse dermed vil være dæk-
ket af egne arbejdsindtægter.
Tilskuddet til forsørgelse vil være skattepligtig, og der vil
ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af tilskud til for-
sørgelse. Tilskud til forsørgelse vil alene kunne ydes
samtidig med støtte til etablering af selvstændig virksom-
123
hed. Udmålingen vil bero på en konkret vurdering, som vil
være foretaget på baggrund af behovet for støtte efter forret-
ningsplanen i den enkelte sag. Således vil tilskud til forsør-
gelse ikke kunne fastsættes efter faste takster, fx svarende til
den konkrete sats for revalideringsydelse eller kontanthjælp.
Støtteværdien af rentefrit lån samt eventuelt tilskud til for-
sørgelse vil skulle opgøres efter retningslinjerne for bereg-
ning af bløde lån i henhold til den EU-retlige de minimis-re-
gel. Efter EU´s de minimis-regel kan der ydes statsstøtte til
virksomheder inden for et mindre maksimumsbeløb pr. virk-
somhed på 200.000 EUR over en tre-årig periode. Når der
vil skulle ydes støtte, herunder støtte til etablering af selv-
stændig virksomhed som led i revalidering, må den samlede
støtte ikke kunne overstige EU´s de minimis-regel. Virk-
somheden vil have pligt til selv at påse, at de minimis-reglen
overholdes.
Der henvises til punkt 2.4.6 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 71
Det fremgår af den gældende § 74, stk. 1, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at ledighedsydelse udbetales af kommu-
nen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 13 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Videre følger det af den gældende § 74 a, stk. 1, i loven, at
personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydel-
se, indtil de ansættes i et fleksjob.
Reglerne om visitation til fleksjob, ansættelse i fleksjob
og fleksløntilskud fremgår af det gældende kapitel 13 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at ændre henvisningerne i § 74, stk. 1, og §
74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fra kapitel 13 til ka-
pitel 20.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 74,
stk. 1, og § 74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i over-
ensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 72
Det fremgår af den gældende § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om
aktiv socialpolitik, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af ar-
bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet
for visitationen til fleksjob deltager i revalidering efter en
»Min Plan« efter §§ 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b
i samme lov.
Alle personer, der er visiteret til fleksjob, er som udgangs-
punkt berettiget til ledighedsydelse, men på forskelligt ni-
veau. Størrelsen på ledighedsydelsen afhænger af det hidti-
dige forsørgelsesgrundlag.
Personer, der på tidspunktet for visitationen til fleksjob
ville have ret til at modtage sygedagpenge, modtager syge-
dagpenge eller barselsdagpenge, deltager i revalidering efter
en jobplan (ikke forrevalidering) eller modtager ledigheds-
ydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, har ret til le-
dighedsydelse med et beløb, der svarer til 89 pct. af arbejds-
løshedsdagpengenes højeste beløb. Ledighedsydelsen udgør
16.791 kr. (2019-niveau) pr. måned.
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager den flek-
sjobvisiterede ledighedsydelse med et beløb, der svarer til
den kontanthjælp, der ydes til voksne kontanthjælpsmodta-
gere. Forsørgere modtager en ydelse på niveau med kontant-
hjælpssatsen for forsørgere. Hvis den pågældende ikke er
forsørger, modtager den pågældende ledighedsydelse på sat-
sen for kontanthjælp for ikke-forsørgere.
Det fremgår af den gældende § 27 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 2, der kan få
en indsats efter denne lov, skal have en plan for indsatsen,
»Min Plan«, inden indsatsen iværksættes. »Min Plan« be-
skriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse
på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres. For personer,
der er omfattet af § 2, nr. 5-14, beskriver »Min Plan« perso-
nens beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Beskæftigelses-
målet skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse in-
den for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. I »Min
Plan« angives, hvilke tilbud der efter §§ 22 og 23 kan gives.
Hvis et tilbud er rettet mod beskæftigelse inden for områder,
hvor der er behov for arbejdskraft, skal »Min Plan« ikke in-
deholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre personen
ikke er enig i tilbuddet.
Det fremgår af den gældende § 28, stk. 2, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 4, i samme lov, og som skal bevilges revalidering ef-
ter § 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal »Min Plan« tillige
indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagel-
se på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig place-
ring. Hvis »Min Plan« indeholder et tilbud om virksomheds-
praktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige
angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt job-
centerets bistand til virksomheden.
Efter den gældende § 30 b i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats fremgår det, at for personer omfattet af § 2, som
har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan el-
ler skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der
er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med
personens samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min
Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens ind-
satsdel udarbejdes en helhedsorienteret plan. Den helheds-
orienterede plan indeholder personens beskæftigelsesrettede
indsats og øvrige indsatser.
Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for »Min
Plan«, fraviges §§ 27-30 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for
124
rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 30 a, stk. 1 og
5, for så vidt angår rehabiliteringsplanens indsatsdel. Den
gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c
og 68 g, udarbejder den helhedsorienterede plan for de per-
soner, der deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsfor-
løb.
Det foreslås, at § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv social-
politik, nyaffattes, således at det kommer til at fremgå af be-
stemmelsen, at ledighedsydelsen vil udgøre 89 pct. af ar-
bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet
for visitationen til fleksjob deltager i revalidering, hvor til-
buddet om revalidering fremgår af en »Min Plan« på Jobnet
eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil hen-
visningen i § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik
blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede æn-
dring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 73
Det fremgår af den gældende § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, at personer, der modtager tilbud om støtte i
form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter §
70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, alene har ret til
ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed,
hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtage-
re efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i § 74 a, stk. 5, i loven at ændre henvisningen
til § 70 a § 117.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74
a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Til nr. 74
Det fremgår af den gældende § 74 c, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen ved vurderingen af, om betingel-
serne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, skal anvende til-
bud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Grundlaget for vurderingen skal ifølge § 74 c, stk. 3, nr. 1,
i loven, bestå af en redegørelse for, at der er anvendt tilbud
efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Det fremgår endvidere af § 74 g, stk. 3, i loven, at hvis der
opstår tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen iføl-
ge § 74 g, stk. 3, afprøve rådigheden. Dette kan ske ved til-
bud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Efter den gældende § 75, stk. 2, i lov om aktiv socialpoli-
tik, skal kommunen, hvis der opstår tvivl om en persons rå-
dighed, afprøve denne. Dette kan ske ved at anvende tilbud
efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering ef-
ter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
virksomhedspraktik efter kapitel 11 i samme lov.
Det foreslås at ændre henvisningen til kapitel 10 og 11 til
kapitel 11 eller 14 i § 74 c, stk. 2, stk. 3, nr. 1, § 74 g, stk. 3,
2. pkt., og § 75, stk. 2, 2. pkt.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i §
74 c, stk. 2, stk. 3, nr. 1, § 74 g, stk. 3, 2. pkt., og § 75, stk.
2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Til nr. 75
Det fremgår af gældende § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv so-
cialpolitik, at personer, der modtager ledighedsydelse efter §
74 f, stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med
sygdom eller barsel. Under sygdom sker opfølgningen efter
§ 16, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats fremgår reglerne om kontaktforløbet i kapitel 7.
Det foreslås at ændre § 16, stk. 2 til kapitel 7 i lovens § 74
f, stk. 4.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74
f, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Til nr. 76
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledigheds-
ydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at op-
nå fleksjob. Personen skal bl.a. deltage i opfølgningssamta-
ler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderin-
ger, individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabilite-
ringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår gældende
regler om kontaktforløbet i kapitel 7.
125
Det foreslås i § 75, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., at ændre benæv-
nelsen individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) til job-
samtaler, og at ændre § 73 a til kapitel 7.
Baggrunden for forslaget er, at med det samtidigt fremsat-
te forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7,
ændres benævnelsen af alle samtaler i det individuelle kon-
taktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæs-
sige ændringer. Ændringen af henvisningen til kapitel 7
foreslås ligeledes som følge af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 75,
stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 77
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, at en person, der modtager ledighedsydelse,
aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleks-
job. Personen skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøg-
ningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov,
samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kon-
taktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet
efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.,
3) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
4) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre
intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud,
eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at
få arbejde,
5) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre
mulighederne for at få arbejde, og
6) lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har
opnået ret til ledighedsydelse, og deltage i cv-samtaler
efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
En person, som modtager ledighedsydelse, har således
pligt til at møde til fx samtaler, som jobcenteret har indkaldt
til. Hvis personen ikke overholder sin rådighedsforpligtelse,
og personen ikke har en rimelig grund til dette, skal kommu-
nen træffe afgørelse om en sanktion i form af fradrag i hjæl-
pen.
Det foreslås, at der i § 75, stk. 1, indsættes et nyt nummer
efter nr. 2, hvoraf det fremgår, at en person skal overholde
den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en
jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Det betyder, at personen får pligt til at skulle booke en
jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har
fastsat.
Det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret efter regler
fastsat i bekendtgørelse efter anmodning vil kunne fritage en
person fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcenteret
vurderer, at det vil være uforholdsmæssigt svært eller umu-
ligt for personen selv at booke samtaler på grund af meget
ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer bestående i
manglende beherskelse af dansk, eller betydelig fysisk, kog-
nitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.
Pligt til selvbooking foreslås indført for at give øget med-
indflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktfor-
løbet og dermed give personer, der modtager ledighedsydel-
se et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal
styrke mulighederne for at komme i fleksjob. Hensigten er,
at den enkelte skal tage ansvar for sit eget forløb.
Hvis en ledighedsydelsesmodtager ikke selv booker en
samtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fast-
sat og der ikke er en rimelig grund til dette, vil kommunen
skulle træffe afgørelse om, at der foretages fradrag i perso-
nens hjælp, jf. forslaget til § 77, stk. 4.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises til punkt 2.4.4. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 78
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om
aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledigheds-
ydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at op-
nå fleksjob. Personen skal tage imod rimelige tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen
i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage
imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre muligheder-
ne for at få arbejde.
Det foreslås, at der i lovens § 75, stk. 1, nr. 4, som bliver
nr. 5, efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats« indsættes: »eller tilbud efter kapitel 5 i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v.«
Baggrunden for forslaget er, at det som led i gennemskriv-
ningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foreslået,
at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf.
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som
har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varig-
hed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse,
og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter ud-
dannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden
for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til,
126
flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 9, i nærværende
lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til perso-
ner med handicap fremover skal gives efter kapitel 5 i den
nævnte lov, og at tilbuddet skal følge reglerne i forslaget til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse
med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet no-
gen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik
om rådighed og sanktioner m.v.
Der henvises til punkt 2.4.1. i de almindelige bemærknin-
ger samt bemærkningerne til § 2, nr. 1.
Til nr. 79
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 6, i lov om
aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledigheds-
ydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at op-
nå fleksjob. Personen skal bl.a. lægge sit cv i Jobnet efter §
73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger
efter personen har opnået ret til ledighedsydelse, og deltage i
cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Det fremgår af den gældende § 73 e i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at for personer, der er visiteret til fleks-
job, skal der, senest 3 uger efter at de har opnået ret til ledig-
hedsydelse, holdes en samtale, hvor det sikres, at de oplys-
ninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende.
Samtalen holdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f.
Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøg-
ning kan understøttes, og personen kan pålægges at søge re-
levante konkrete fleksjob.
Det foreslås i lovens § 75, stk. 1, nr. 6, som bliver nr. 7, at
ændre »lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d« til: »registrere cv-
oplysninger på Jobnet efter kapitel 6«, og », og deltage i cv-
samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats« udgår.
Forslaget om, at personer der modtager ledighedsydelse,
ikke længere skal deltage i cv-samtaler foreslås som konse-
kvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for ledighedsydel-
sesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører.
Endvidere vil personer i stedet for at lægge sit cv i Jobnet
fremover skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Der er
tale om en sproglig rettelse som følge af de foreslåede regler
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring af henvisningen i § 75, stk. 1,
nr. 6, som bliver nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik, bringes
henvisningen i overensstemmelse med de foreslåede regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 80
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 3, at rådigheds-
pligten efter § 75, stk. 1, 3 og 4, ikke gælder, hvis den på-
gældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine ar-
bejdsmuligheder.
Det foreslås, at henvisningen i § 75, stk. 3, til stk. 1, 3 og
4, ændres til stk. 1, 4 og 5.
Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr.
2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.
Til nr. 81
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 4, 1, pkt., at § 77,
stk. 1, nr. 6, ikke gælder, hvis en person ikke står til rådig-
hed i en periode, som jobcenteret vurdere, vil vare mere end
en måned, fordi personen er omfattet af en af de rimelige
grunde i § 13, stk. 7, nr. 2 eller 4-6.
Det foreslås, at henvisningen i § 75, stk. 4, til stk. 6, æn-
dres til stk. 7.
Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr.
2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.
Til nr. 82
Det fremgår af gældende § 75, stk. 4, 2. pkt., i lov om ak-
tiv socialpolitik, at når personen, der modtager ledigheds-
ydelse, igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågæl-
dende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, lægge sit cv i
Jobnet, og jobcenteret skal have afholdt en cv-samtale, jf.
stk. 1, nr. 6.
Det foreslås at ændre »lægge sit cv i Jobnet« til: »registre-
re cv-oplysninger på Jobnet«, og at »og jobcenteret skal ha-
ve afholdt en cv-samtale, jf. stk. 1, nr. 6« udgår i § 75, stk. 4,
2. pkt.
Forslaget er en konsekvens af, at personer, der modtager
ledighedsydelse, ikke længere skal deltage i cv-samtaler.
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for ledigheds-
ydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører.
Endvidere vil personer fremover skulle registrere cv-op-
lysninger på Jobnet i stedet for at lægge cv i Jobnet. Der er
tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med de foreslåede ændringer i § 75, stk. 4, 2. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, bringes ordlyden i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 83
127
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 2, i loven, at hvis
en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at læg-
ge sit cv rettidigt i Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den på-
gældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor
cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende
indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.
Det foreslås, at § 77, stk. 2, affattes således, at hvis en per-
son, der modtager ledighedsydelse, har undladt at registrere
cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, vil
kommunen skulle foretage fradrag i ledighedsydelsen for de
dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på
Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplys-
ninger ikke skyldes personens forhold.
Personer vil fremover skulle registrere cv-oplysninger på
Jobnet i stedet for at lægge cv i Jobnet. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af de foreslåede regler i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede bestemmelse i § 77 stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, bringes ordlyden i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Der henvises til punkt 2.4.3. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 84
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 1, at hvis en per-
son, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en jobsamtale, et møde i re-
habiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller
en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kom-
munen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra
personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten
til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledig-
hedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet
sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at hvis en person, der modtager ledighedsydel-
se, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra
en cv-samtale, foretager kommunen fradrag i ledighedsydel-
sen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til
samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet.
Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor
samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kon-
takter kommunen samme dag.
Efter de gældende regler har personer, der modtager ledig-
hedsydelse ikke pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt.
Hvis en person selv har booket en jobsamtale digitalt, vil
personen derfor ikke blive omfattet af en sanktion, hvis per-
sonen udebliver fra samtalen.
Med forslaget til § 75, stk. 1, nr. 3, vil en ledighedsydel-
sesmodtager få pligt til at overholde den frist, som jobcente-
ret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 77, stk. 3, i loven, ophæ-
ves. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for le-
dighedsydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører
og dermed adgangen til sanktionering.
Samtidigt foreslås det, at der efter stk. 2 indsættes 2 nye
stykker i § 77.
Det foreslås i § 77, stk. 3, at hvis en person uden rimelig
grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en samtale som
nævnt i § 77, stk. 1, som personen selv har booket digitalt,
skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for de
dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og
indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages
fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle
have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen
samme dag.
Det betyder, at hvis personen udebliver fra en selvbooket
jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således fo-
retage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra
personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontak-
ten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i le-
dighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have
fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret
samme dag.
I de tilfælde hvor kommunen anser det for godtgjort, at en
person på grund af fx sygdom har været forhindret i at boo-
ke en jobsamtale digitalt, har personen haft en rimelig
grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, til undladelsen, og der skal ik-
ke sanktioneres. Kommunerne vil i forhold til personen altid
skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed.
Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde be-
tyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som
følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at til-
rettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sank-
tion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor
en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af le-
dighedsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.
Kontakten vil fx kunne genoprettes ved, at den pågælden-
de møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne gen-
oprettes ved telefonisk kontakt, via mail, fax eller ved at
svare på kommunens partshøring.
Dette svarer til Ankestyrelsens gældende praksis, jf. Prin-
cipafgørelse A-28-08.
Nedsættelsen af ledighedsydelsen fastsættes på baggrund
af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet
på baggrund af en 5-dages uge. Hvis den månedlige ledig-
hedsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr.
dag tilsvarende, jf. § 77, stk. 4, som bliver stk. 5.
Det foreslås i § 77, stk. 4, at hvis en person, der er omfat-
tet af § 75, stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7
eller 8, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt in-
den for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen
fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går fra personen
skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen
har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har gen-
128
oprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i
ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have
været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dag-
en efter fristen.
Det betyder, at hvis personen udebliver fra en selvbooket
jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således fo-
retage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen
skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til job-
centeret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for
den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset
om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på
grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en job-
samtale digitalt, har personen en rimelig grund til undladel-
sen, og der skal således ikke sanktioneres.
De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende
anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en ri-
melig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke
skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom,
barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, fo-
retage en konkret vurdering af, om der er andre forhold end
de i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke
skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere,
om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psy-
kiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ik-
ke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den
psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og
strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor
ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke
fremmer rådigheden hos en modtager af ledighedsydelse,
skal der således ikke gives en sanktion.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen
foretages således, at personen ikke kan modtage ledigheds-
ydelse for den dag, hvor fristen for digital booking af samta-
len skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den
pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kon-
takten til jobcenteret. Kontakten kan fx genoprettes ved, at
den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten kan
også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på
kommunens partshøring.
Genoprettelse af kontakten til jobcenteret kan ske ved en
meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kommuni-
kationsformer, og der stilles ikke krav om, at kontakten kun
vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en bestemt
måde. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse
A-28-08.
Det foreslås, at der udbetales hjælp for den dag, personen
digitalt selv booker en samtale eller genopretter kontakten til
jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt - inden jobcenteret luk-
ker - personen henvender sig, og uanset hvordan personen
genopretter kontakten.
Nedsættelsen af ledighedsydelsen fastsættes på baggrund
af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet
på baggrund af en 5-dages uge. Hvis den månedlige ledig-
hedsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr.
dag tilsvarende, jf. § 77, stk. 4, som bliver stk. 5.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 28, stk. 5.
Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 85
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 4, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, at nedsættelsen af ledighedsydelsen efter
stk. 1-3 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse
og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-
uge.
Det foreslås, at henvisningen i § 77, stk. 4, ændres fra stk.
1-3 til stk. 1-4 som konsekvens af at § 77, stk. 3, foreslås
ophævet med § 2, nr. 84.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 86
Det fremgår af den gældende § 77 a, stk. 1, 4 og 5, 1. pkt.,
at hvis en person uden rimelig grund ikke tager imod et til-
bud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, skal kommunen
træffe afgørelse om en sanktion.
Det foreslås, at henvisningen i § 77 a, stk. 1, 4 og 5, 1.
pkt., til § 75, stk. 1, nr. 3, til § 75, stk. 1, nr. 4.
Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr.
2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.
Til nr. 87
Det fremgår af den gældende § 77 a, stk. 3, 4 og 5, 1. pkt.,
at hvis en person uden rimelig grund ikke tager imod et til-
bud efter § 75, stk. 1, nr. 4, skal kommunen træffe afgørelse
om en sanktion.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 77 a, stk. 3, 4 og 5,
1. pkt., fra § 75, stk. 1, nr. 4, til § 75, stk. 1, nr. 5.
Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr.
2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.
Til nr. 88
Som følge af, at revalideringskapitlet flyttes fra kapitel 6
til kapitel 6 c og § 52, der efter forslaget bliver til § 71, skal
der foretages en konsekvensændring i § 109, stk. 1, nr. 10.
Det foreslås at ændre henvisningen fra § 52 til § 71 i §
109, stk. 1, nr. 10.
Der er alene tale om en konsekvensændring.
Til nr. 89
129
Det fremgår af den gældende § 109, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, at niveauet for det beløb, som fremgår af § 68
a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres
efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Det foreslås i § 109, stk. 2, i loven at ændre henvisningen
fra § 127, stk. 1, nr. 3, til § 191, stk.1, nr. 3.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 109,
stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til § 3
Til nr. 1
I gældende § 7, stk. 2, 3. pkt. og stk. 6, henvises til § 70 c,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 c, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om jobcente-
rets bevilling af midlertidige fleksjob.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 7, stk. 2, 3. pkt. og
stk. 6, fra § 70 c til § 120.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 c
ændres til § 120.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i §
7, stk. 2, 3. pkt. og stk. 6, i lov om sygedagpenge i overens-
stemmelse med den foreslåede regel i § 120 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 13, 1. pkt., at kommunen ved visitationen
og revisitationen efter § 12 fastlægger opfølgningen, herun-
der form og hyppighed, jf. §§ 13 a -13 d.
Det foreslås i § 13, 1. pkt., at »herunder form og hyppig-
hed« udgår.
Ændringen foreslås som en konsekvens af den foreslåede
ændring til § 13 b, stk. 1, om at hyppigheden af opfølgnin-
gen efter forslaget ikke vil være fastlagt ud fra visitationska-
tegorien. Herudover indebærer forslaget en sproglig forenk-
ling ved at foreslå, at der ikke specielt nævnes opfølgnin-
gens form, men alene henvises bl.a. til lovens § 13 b, stk. 4
og 5, hvor opfølgningens form er fastsat uændret.
Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
I § 13 a, stk. 3, henvises til kapitel 10 og 11 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 10 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats indeholder regler om vejledning og op-
kvalificering. Kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats indeholder regler om virksomhedspraktik.
Det fremgår af § 13 a, stk. 3, at tilbyder kommunen den
sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 10 og 11, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, jf. stk.
2, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage i tilbuddet.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning fra kapi-
tel 10 og 11til kapitel 11 og 14.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kapi-
tel 10 og 11 ændres til kapitel 11 og 14.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13
a, stk. 3, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de
foreslåede kapitler 11 og 14 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
I § 13 a, stk. 4, i lov om sygedagpenge, henvises til kapitel
7 og 9 b-12, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af § 13 a, stk. 4, at en sygemeldt, der er visi-
teret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og
medlem af en arbejdsløshedskasse, fortsat skal deltage i
kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapitel 7 og 9 b – 12
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder for le-
dige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til
den sygemeldtes helbredssituation.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning fra kapi-
tel 7 og 9 b-12 til kapitel 7, 11, 12, 14 og 26.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kapi-
tel 7 og 9 b-12 ændres til kapitel 7, 11, 12, 14 og 26.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13
a, stk. 4, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de
foreslåede kapitler 7, 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 13 b, stk. 1, at i sager, hvor der er visite-
ret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal kom-
munen følge op første gang senest inden udgangen af otten-
de uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2.
130
Herefter skal kommunen følge op mindst hver fjerde uge.
Opfølgningen sker ved en individuel samtale, jf. dog stk. 4
og 5.
Det foreslås, at § 13 b, stk. 1, affattes således, at i sager,
der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og
3, skal kommunen følge op mindst 4 gange inden for det
første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op
første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra
første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Herefter aftales opfølgnin-
gen individuelt mellem kommunen og den sygemeldte. Op-
følgningen sker ved en individuel samtale, jf. dog stk. 4 og
5. Kommunen skal holde samtale med borgeren, når der
vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at
få en samtale.
Baggrunden for ændringen er, at det fremgår af aftalen om
en forenklet beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet skal
ensrettes på tværs af målgrupper.
Formålet med forslaget er at forenkle reglerne for samtaler
på tværs af målgrupper. Begrundelsen for forslaget er, at der
er evidens for, at tidlig og intensiv opfølgning får personer i
arbejde. Samtidig gøres der op med proceskrav, fordi der
bortset fra første samtale for nogle målgrupper ikke længere
stilles præcise krav til, hvornår samtalerne skal foregå, men
alene at de skal foregå løbende. Dermed bliver det i højere
grad op til den enkelte sagsbehandler og personen at fast-
lægge et kontaktforløb, der understøtter, at kontakten med
jobcenteret er meningsfuld og tilpasset personens behov.
Forslaget betyder, at sygemeldte, der er visiteret til kate-
gori 2 og 3 efter §12, skal have mindst 4 samtaler i løbet af
de første 6 måneder regnet fra første fraværsdag og herefter
samtaler efter behov. Den første samtale skal som hidtil væ-
re senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fra-
værsdag. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen in-
dividuelt mellem kommunen og den sygemeldte. Forslaget
indebærer endvidere, at vurderer kommunen, at der er behov
for det, skal kommunen holde samtale med den sygemeldte.
Hvis den sygemeldte ønsker det, har den sygemeldte ret til
at få en samtale.
Der henvises til punkt 2.5.1 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 6
Der er ikke i sygedagpengeloven regler om, at sygemeldte
skal udarbejde et cv som led i opfølgningen.
Det foreslås i § 13 b, stk. 6, at sygemeldte, der ikke er i et
ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, bli-
ver omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.
Det betyder, at alle sygemeldte, der ikke er i et ansættel-
sesforhold eller driver selvstændig virksomhed, vil skulle re-
gistrere cv-oplysninger som led i at understøtte jobcenterets
hjælp til sygemeldte med at finde et job i takt med, at de bli-
ver i stand til igen at arbejde. Det vil afhænge af jobcente-
rets konkrete vurdering, hvornår i opfølgningsforløbet, der i
den enkelte sag skal registreres cv-oplysninger. Sygemeldte
skal løbende opdatere cv-oplysningerne. Hvis den syge-
meldte anmoder om det, skal jobcenteret yde bistand med
registreringen af cv-oplysninger. Der vil ikke være ydelses-
mæssige konsekvenser forbundet med ikke at registrere cv-
oplysninger.
Der henvises til punkt 2.5.3 i de almindelige bemærknin-
ger.
Der er ikke i gældende regler i sygedagpengeloven en
pligt for sygemeldte til at selvbooke opfølgningssamtaler.
Med sygedagpengereformen blev der givet adgang til at
fastsætte regler om selvbooking for sygemeldte efter be-
myndigelsen i § 10 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Med den bemyndigelse er der i § 17 i bekendtgø-
relse nr. 790 af 14. juni 2018 fastsat, at sygemeldte, der er
visiteret til kategori 2 og 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge,
efter første opfølgningssamtale har mulighed for digitalt på
Jobnet selv at booke eller ombooke samtaler, jf. § 13 b, stk.
1, i lov om sygedagpenge, jf. §§ 12 og 13 i bekendtgørelse
om det fælles it-baserede datagrundlag og statistiske datava-
rehus for beskæftigelsesindsatsen.
Kommunen kan i særlige tilfælde fratage den sygemeldte
muligheden for selv at booke samtaler, eksempelvis hvis
den sygemeldtes adfærd i forhold til selv at booke samtaler
er uhensigtsmæssig, eller hvis kommunen vurderer, at retten
til selv at booke samtaler vil medføre, at samtalen ikke kan
gennemføres efter hensigten.
Når den sygemeldte selv har booket en samtale, sidestilles
den sygemeldtes booking med en indkaldelse til samtale fra
kommunen, og orienteringen på Jobnet til den sygemeldte
om konsekvenserne ved at undlade at medvirke ved samta-
len, sidestilles med en skriftlig orientering modtaget fra
kommunen, jf. § 21, stk. 2, i lov om sygedagpenge.
Det foreslås i § 13 b, stk. 7, at sygemeldte, der er visteret
til kategori 2 og 3, efter den første opfølgningssamtale selv
digitalt skal booke samtaler, jf. § 13 b, stk. 1. I tilfælde af, at
den sygemeldte undlader at selvbooke, indkalder jobcenteret
den sygemeldte til samtale. Undladelsen har ingen ydelses-
mæssige konsekvenser.
Forslaget betyder, at længerevarende sygemeldte får en
pligt til selv at booke samtaler efter den første opfølgnings-
samtale inden udgangen af 8. fraværsuge. Hvis den syge-
meldte ikke selv booker samtale, vil jobcenteret skulle ind-
kalde den sygemeldte til samtale. Den sygemeldtes undla-
delse af selv at booke en samtale får ingen ydelsesmæssige
konsekvenser.
Kommunen yder inden for rammerne af den almindelige
vejledningsforpligtelse hjælp til sygemeldte, der kan have
svært ved at finde ud af at selvbooke.
Der henvises til punkt 2.5.2. i de almindelige bemærknin-
ger.
Det foreslås endvidere i § 13 b, stk. 8, at kommunen kan
fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis
131
kommunen vurderer, at der konkret foreligger særlige for-
hold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at den syge-
meldte ikke forventes at kunne booke samtalen.
Det betyder, at kommunen ud fra en konkret vurdering, vil
have mulighed for at fravige kravet om, at den sygemeldte
selv skal booke samtaler digitalt for eksempel, hvis hel-
bredsforholdene bevirker, at den sygemeldte ikke selv vil
være i stand til at booke samtaler, eller hvis den sygemeldte
booker mange samtaler ud over det aftalte.
Der henvises til punkt 2.5.2. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 7
Efter gældende § 13 c, stk. 2, skal kommunen ved første
opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om beskæf-
tigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løben-
de.
Det foreslås, at der i § 13 c, stk. 2, efter 1. pkt. indsættes at
kommunens aftale med den sygemeldte skal indgå i den sy-
gemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftale om for-
enklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det
skal være obligatorisk for alle at få »Min Plan« som led i at
understøtte den sygemeldtes aktive deltagelse i egen sag.
Planen skal være nem og overskuelig for den sygemeldte,
som umiddelbart i oversigtsform kan danne sig et samlet
overblik over egen situation, herunder de planer, aktiviteter
og tilbud, som den sygemeldte har aftalt sammen med sags-
behandleren.
Den foreslåede ændring betyder, at det bliver præciseret,
at den sygemeldte skal kunne se sine aftaler, beskæftigelses-
mål og indsats i »Min Plan« ligesom andre personer, der får
en indsats i jobcenteret.
Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter den gældende § 13 c, stk. 5, 1. pkt., henvises til ka-
pitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 10 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats ændres til kapitel 14 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
i kapitel 10 om vejledning og opkvalificering foreslås flyttet
til kapitel 14.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13
c, stk. 5, 1. pkt., i lov om sygedagpenge i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter de gældende § 13 d, stk. 2, og § 15, stk. 5, henvises
til kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 9 b- 12 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til kapitel 11, 12, 14
og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
i kapitel 9 b-12 foreslås flyttet til kapitel 11, 12, 14 og 26.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13
d, stk. 2, og § 15, stk. 5, i lov om sygedagpenge i overens-
stemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 10
Efter den gældende § 13 d, stk. 3, 3. pkt., henvises til § 30
a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 30 a, stk. 2 og 3, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 13 d, stk. 3, 3. pkt., i
lov om sygedagpenge, ændres til § 43 og § 44, stk. 1 og 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om rehabiliteringsplanens forberedende del foreslås placeret
i § 43 og § 44, stk. 1 og 2.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 13
d, stk. 3, 3. pkt., i lov om sygedagpenge i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter den gældende § 13 d, stk. 5, 2. pkt., henvises til § 30
b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 30 b, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i § 13 d, stk. 5, 2. pkt., i lov om
sygedagpenge ændres til § 46, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
i § 30 b, stk. 2, foreslås flyttet til § 46, stk. 1.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 13
d, stk. 5, 2. pkt., i lov om sygedagpenge i overensstemmelse
med de foreslåede regler i § 46 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke ind-
holdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
132
Til nr. 12
Efter den gældende § 14 kan beskæftigelsesministeren
fastsætte nærmere regler om de tre kategorier og om visita-
tion og revisitation efter sygedagpengelovens § 12. Der er i
dag ikke fastsat nærmere regler efter denne bestemmelse.
I gældende lovgivning er der ikke regler om, at sygemeld-
te har pligt til at selvbooke opfølgningssamtaler. Med refor-
men af sygedagpengesystemet blev der givet adgang til at
fastsætte regler om selvbooking. Det er i bekendtgørelse nr.
790 af 14. juni 2018 om opfølgning i sygedagpengesager
fastsat, at sygemeldte visiteret til kategori 2 og 3, efter første
opfølgningssamtale har mulighed for digitalt på Jobnet selv
at booke samtaler. Der er endvidere fastsat regler om, at
kommunen i særlige tilfælde kan fratage den sygemeldte
muligheden for selv at booke samtaler.
Det foreslås, at der i § 14 efter »jf. § 12« indsættes: », og
nærmere regler om selvbooking af samtaler efter § 13 b, stk.
7, og om fritagelse for obligatorisk selvbooking for visse
grupper af sygemeldte efter § 13 b, stk. 8«.
Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af aftale om
forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
selvbooking bliver obligatorisk for sygedagpengemodtagere.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte nærmere
regler om selvbooking af samtaler, og således at der på be-
kendtgørelsesniveau fastsættes regler om, at jobcenteret kan
fritage en sygemeldt fra pligten til selv at booke jobsamtaler,
hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært
eller umuligt for den sygemeldte selv at booke jobsamtaler,
fordi den sygemeldte har meget ringe it-kundskaber, har be-
tydelige sproglige barrierer bestående i manglende beher-
skelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psy-
kisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af opfølg-
ningssamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller delta-
gelse af en tolk.
Der henvises til punkt 2.5.2. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 13
Efter den gældende § 15, stk. 7, nr. 2, henvises til kapitel
9 b – 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen i § 15, stk. 7, nr. 2, i lov om
sygedagpenge til kapitel 9 b-11 ændres til kapitel 11, 14 og
26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kapitel 9
b-11 ændres til kapitel 11, 14 og 26.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 15,
stk. 7, nr. 2, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med
de foreslåede kapitler 11, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke ind-
holdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 14
Det foreslås, at overskriften ”Andre aktører i opfølgnings-
indsatsen” før § 19 ophæves. Forslaget er en konsekvens af,
at de gældende regler i §§ 19 og 20 om andre aktører som
led i forenkling af lovgivningen foreslås flyttet til lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Der henvises til punkt 2.2.1 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 15
Efter gældende § 19 kan kommunen overlade det til andre
aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne
lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen.
Kommunen kan ikke overlade det til andre aktører at træffe
afgørelse om retten til sygedagpenge efter denne lov. Kom-
munen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en
person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan
dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den syge-
meldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejds-
dygtighed. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næs-
ten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær
beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem
disse aktører.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvor-
dan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om sagsbe-
handling, underretning til kommunen, klagefrister m.v.
Efter gældende § 20 videregiver kommunen oplysninger
til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsespro-
fil, sygdomsforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold,
som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af
den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke be-
nytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysnin-
ger til andre formål end dem, som er aftalt ved opgaveover-
dragelsen.
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet be-
skæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats skal have en mere logisk opbygning foreslås det, at
bestemmelserne om inddragelse af anden aktør flyttes fra
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, hvor de
overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen
fremgår. Samtidig foreslås det at flytte bestemmelserne om
anden aktør fra lov om sygedagpenge til lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og dermed
samle bestemmelserne om anden aktør i denne lov som led i
forenkling af beskæftigelseslovgivningens bestemmelser om
anden aktør.
Det foreslås at ophæve § 19 som led i, at de gældende reg-
ler om kommunens adgang til at overlade opgaver til anden
aktør flyttes til lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.
133
Det foreslås endvidere som led i forenkling af lovgivnin-
gen at ophæve de gældende regler i lov om sygedagpenge §
20. Reglen erstattes af den tilsvarende gældende regel i § 41
i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.
Baggrunden for forslaget er forenkling og samling af be-
skæftigelseslovens regler om anden aktør. Forslaget vil ikke
medføre indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 16
I § 21, stk. 1, nr. 1, henvises til § 30 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 21, stk. 1, nr. 1, fra
§ 30 a til § 44.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 30 a
ændres til §§ 43 og 44.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 21,
stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med de foreslåede regler i
§§ 43 og 44 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den
forslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændrin-
ger.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 17
I § 24, stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c, stk.
1, og § 27, stk. 3, henvises til kapitel 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kapitel 12 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats indeholder regler om jobafklaringsfor-
løb.
Det foreslås at ændre henvisningen i bestemmelserne fra
kapitel 12 b til kapitel 18.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reg-
lerne i kapitel 12 b foreslås flyttet til kapitel 18.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 24,
stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c, stk. 1, og §
27, stk. 3, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med
det foreslåede kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke
medfører indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 18
I § 32, stk. 1, nr. 6, og § 49 henvises til kapitel 13 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats indeholder regler om fleksjob m.v.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 32, stk. 1, nr. 6, og
§ 49 fra kapitel 13 til kapitel 20.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reg-
lerne i kapitel 13 er flyttet til kapitel 20.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 32,
stk. 1, nr. 6, og § 49 i overensstemmelse med det foreslåede
kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ta-
le om konsekvensændringer, som ikke medfører indholds-
mæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 19
I § 42, stk. 3, og i § 71 b, stk. 1, nr. 8, henvises til § 70 g i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om støtte til
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1.
januar 2013.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 42, stk. 3, og i § 71
b, stk. 1, nr. 8, fra § 70 g til § 126.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 g
ændres til § 126.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 42,
stk. 3, og § 71 b, stk. 1, nr. 8, i lov om sygedagpenge i over-
ensstemmelse med den foreslåede regel i § 126 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om konsekvensæn-
dringer, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 20
I § 51, stk. 2, henvises til § 33 a i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats. § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats indeholder regler om, at der kan gives tilbud om en er-
hvervsuddannelse til ledige personer, der modtager dagpen-
ge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 51, stk. 2, fra § 33 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til § 96.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 33 a
ændres til § 96.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 51,
stk. 2, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med den
foreslåede regel i § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke med-
fører indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
134
Til nr. 21
I gældende lovgivning er der ikke regler om, at sygemeld-
te har pligt til at selvbooke opfølgningssamtaler. Med refor-
men af sygedagpengesystemet blev der givet adgang til at
fastsætte regler om selvbooking. Det er i bekendtgørelse nr.
790 af 14. juni 2018 om opfølgning i sygedagpengesager
fastsat, at sygemeldte visiteret til kategori 2 og 3, efter første
opfølgningssamtale har mulighed for digitalt på Jobnet selv
at booke samtaler. Der er endvidere fastsat regler om, at
kommunen i særlige tilfælde kan fratage den sygemeldte
muligheden for selv at booke samtaler.
Det fremgår af aftalen om forenklingen af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at selvbooking bliver obligatorisk for
sygedagpengemodtagere.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om anvendelse af bestemte digitale løsninger.
I det omfang kommunerne ønsker at stille supplerende ka-
naler til rådighed for selvbooking, fx via kommunens egen
hjemmeside eller fremmødestandere, vil der kunne fastsæt-
tes regler, der muliggør dette.
Virkningen af forslaget er, at beskæftigelsesministeren
fortsat vil kunne fastsætte regler om at selvbooking af op-
følgningssamtaler skal se via Jobnet.
Der henvises til punkt 2.5.2. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 22
I § 71 b, stk. 1, nr. 8, henvises til § 70 f i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. § 70 f i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats indeholder regler om fleksløntilskud.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 71 b, stk. 1, nr. 8,
fra § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til § 123.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 f
foreslås flyttet til §§ 123-124.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 71
b, stk. 1, nr. 8, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse
med de foreslåede regeler i §§ 123-124 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Der er tale om en konsekvensændring,
som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Efter gældende § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om seniorjob skal
ansættelsen i seniorjob ophøre, hvis personen afslår et rime-
ligt ordinært arbejde, som personen er henvist til af jobcen-
teret efter § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 11, stk. 2, nr. 3,
på baggrund af det samtidigt fremsatte forslag til en ny lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ændringen foreslås således som følge af det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 11,
stk. 1, nr. 2, i overensstemmelse med de foreslåede regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at ind-
holdet i bestemmelsen videreføres således, at ansættelse i
seniorjob skal ophøre, hvis personen afslår et rimeligt ordi-
nært arbejde, som personen er henvist til af jobcenteret.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 5
Til nr. 1
I § 27, stk. 1, nr. 6, henvises til § 70 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats indeholder regler om midlertidige fleksjob.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 27, stk. 1, nr. 6, fra
»§ 70 c« til: »120«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 c
foreslås videreført som § 120.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 27,
stk. 1, nr. 6, i overensstemmelse med den foreslåede regel i
§ 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale
om en konsekvensændring, som ikke medfører indholds-
mæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
I § 28, stk. 3, og i § 49 b, stk. 1, nr. 8, henvises til § 70 g i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om støtte til
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1.
januar 2013.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 28, stk. 3, og i § 49
b, stk. 1, nr. 8, fra § 70 g til § 126.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 g
foreslås videreført som § 126.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 28,
stk. 3, og § 49 b, stk. 1, nr. 8, i overensstemmelse med den
foreslåede regel i § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke medfø-
rer indholdsmæssige ændringer.
135
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
I gældende § 34 henvises til kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kapitel 13 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats indeholder regler om fleksjob m.v.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 34 fra kapitel 13 til
kapitel 20.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kapi-
tel 13 foreslås videreført som kapitel 20.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 34 i
barselsloven i overensstemmelse med det foreslåede kapitel
20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en
konsekvensændring, som ikke medfører indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
I gældende § 36, stk. 2, henvises til § 33 a i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats. § 33 a i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats indeholder regler om, at der kan gives tilbud
om en erhvervsuddannelse til ledige personer, der modtager
dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 36, stk. 2, fra § 33 a
til § 96.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglen
i § 33 a foreslås flyttet til § 96.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 36,
stk. 2, i overensstemmelse med den foreslåede § 96 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en konse-
kvensændring, som ikke medfører indholdsmæssige ændrin-
ger.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5
I gældende § 49 b, stk. 1, nr. 8, henvises til § 70 f i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 f i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats indeholder regler om fleksløntilskud.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 49 b, stk. 1, nr. 8,
fra § 70 f til §§ 123 og 124.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 f
foreslås videreført som §§ 123 og 124.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 49
b, stk. 1, nr. 8, i overensstemmelse med de foreslåede §§
123 og 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er
tale om en konsekvensændring, som ikke medfører ind-
holdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 6
Til nr. 1
Det gældende kapitel 3 har overskriften Personlig assi-
stance til handicappede i erhverv.
Efter gældende ret indeholder kapitel 3 udelukkende reg-
ler om personlig assistance til handicappede i erhverv.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 bliver Personlig
assistance.
Det skyldes, at målgruppen i forslaget til § 4 a ikke er be-
grænset til personer med handicap i erhverv.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 6, nr. 2. Der
henvises til bemærkningerne hertil.
Der henvises endvidere til punkt 2.6.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende § 4 i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. kan der ydes personlig assistance til
ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der
på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funkti-
onsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.
Efter den gældende § 5 i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. kan personlig assistance ydes under
1) beskæftigelse på ordinære løn- og ansættelsesvilkår,
2) beskæftigelse i job med løntilskud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
3) beskæftigelse i fleksjob efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats,
4) deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller
5) beskæftigelse i seniorjob efter lov om seniorjob.
Det fremgår endvidere af gældende § 5, stk. 2, at ledige
personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse kan få tilskud til personlig assistance
under efteruddannelse forud for påbegyndelse af et konkret
ansættelsesforhold.
Efter den gældende § 14 i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. kan jobcenteret til de i § 4 nævnte
personer yde støtte til personlig assistance, medmindre den
pågældende er berettiget til specialpædagogisk støtte i form
af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den
pågældende uddannelse eller om specialpædagogisk støtte
til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan ydes
støtte til beskæftigede, der uden for normal arbejdstid delta-
ger i almindelig efter- og videreuddannelse inden for det på-
gældende erhverv, og ledige, der henholdsvis deltager i selv-
136
valgt uddannelse efter kapitel 8 a og § 73 b samt tilbud om
vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, eller som modtager dagpenge
efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og perso-
ner, der i forbindelse med ansættelse uden løntilskud får til-
skud til opkvalificering efter § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 76, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, kan der i forbindelse med deltagelse i tilbud
om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud ydes tilskud til hjælpemidler med
henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i til-
buddet.
Det fremgår af den gældende § 76, stk. 4, at til revaliden-
der, personer i ressourceforløb og personer i jobafklarings-
forløb, kan tilskud til hjælpemidler gives som tilskud til per-
sonlig assistance.
Efter den gældende § 77, stk. 3, i samme lov, er det en be-
tingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assi-
stancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og
opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a, før overskriften
før § 5, hvoraf det fremgår, at der kan ydes personlig assi-
stance i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel
11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til personer,
der er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, hvis assistancen er en nødvendig følge
af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Virkningen af forslaget er, at indholdet af reglerne om
personlig assistance i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
flyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.
Det vil sige, at målgruppen for bestemmelsen er personer i
jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalidender.
Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurde-
ring af, om personen opfylder betingelserne.
Ved vurderingen af om assistancen er en nødvendig følge
af et tilbud om vejledning og opkvalificering, skal kommu-
nen bl.a. lægge vægt på, om personen kan gennemføre til-
buddet uden den personlige assistance.
Ved vurderingen af om assistancen er en nødvendig følge
af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal det bl.a.
indgå, at det er graden af den nedsatte funktionsevne og ikke
en lægelig diagnose, der er afgørende for, hvorvidt man er
berettiget til personlig assistance.
For at den personlige assistance er nødvendig, skal der ik-
ke kun være tale om at personen har en nedsat funktionsev-
ne, men også at funktionsnedsættelsen sætter hindringer for,
at personen kan deltage i tilbud om virksomhedspraktik, an-
sættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejledning og op-
kvalificering.
Som et eksempel på personlig assistance kan nævnes, at
personen har en diagnose, der gør, at personen ikke kan gen-
nemføre et tilbud om vejledning og opkvalificering uden at
personen får hjælp til at strukturere opgaverne i forbindelse
med tilbuddet.
Forslaget flytter og viderefører de gældende regler i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats om personlig assistance.
Forslaget ændrer ikke indholdsmæssigt på muligheden. Det
betyder, at med forslaget kan personer i jobafklaringsforløb,
ressourceforløb og revalidender få personlig assistance på
samme vilkår som efter de gældende regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 76, stk. 4.
Til nr. 3
Efter gældende § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., kan personlig assistance ydes
under beskæftigelse i job med løntilskud efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »ef-
ter«: »kapitel 5 eller efter«.
Med det foreslåede ændres bestemmelsen således, at per-
sonlig assistance kan ydes under beskæftigelse i job med
løntilskud efter kapitel 5 eller efter lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
Dermed vil der kunne ydes personlig assistance under an-
sættelse i løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Det foreslåede er en konsekvens af flytningen af reglerne
om løntilskud for nyuddannede personer med handicap fra
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensa-
tion til handicap i erhverv m.v.
Det foreslåede er en videreførelse af de gældende regler
om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handi-
cap.
Der henvises til punkt 2.6.1.2. i de almindelige bemærk-
ninger og til de specielle bemærkninger til § 6, nr. 8.
Til nr. 4
Efter den gældende § 6, stk. 4, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. fastsætter ministeren nærmere
regler om tilskuddets størrelse.
Det foreslås, at det præciseres, at det er beskæftigelsesmi-
nisteren, der fastsætter nærmere regler om tilskuddets stør-
relse, og som følge heraf foreslås, at ministeren ændres til
beskæftigelsesministeren.
Det foreslåede er alene en sproglig præcisering af de gæl-
dende regler uden indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 5
Efter gældende § 11 i lov om kompensation til handicap-
pede i erhverv m.v. fremgår det, at jobcenteret refunderer
137
virksomheden de lønandele, som tilskuddet omfatter. Direk-
tøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler herom.
Det foreslås, at § 11, 2. pkt. ophæves, og at der i stedet
indsættes stk. 2, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om udbetaling af tilskuddet.
Bemyndigelsen i bestemmelsen flyttes dermed til et selv-
stændigt stykke, og det kommer til at fremgå, at det er be-
skæftigelsesministeren, der kan fastsætte nærmere regler om
udbetaling af tilskuddet.
Bestemmelsen er anvendt til at fastsætte nærmere regler
om, hvilke lønandele m.v. tilskuddet dækker, tilskuddets
størrelse, hvad tilskuddet dækker ud over løn, og hvordan
tilskuddet udbetales.
Det foreslåede medvirker til at skabe ensartede bemyndi-
gelsesbestemmelser, hvorefter det er beskæftigelsesministe-
ren, der fastsætter nærmere regler.
Til nr. 6
Efter den gældende § 4 i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. kan der ydes personlig assistance til
ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der
på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funkti-
onsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.
Efter den gældende § 14 kan jobcenteret til de i § 4 nævn-
te personer yde støtte til personlig assistance, medmindre
den pågældende er berettiget til specialpædagogisk støtte i
form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om
den pågældende uddannelse eller om specialpædagogisk
støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan
ydes støtte til
1) beskæftigede, der uden for normal arbejdstid deltager i
almindelig efter- og videreuddannelse inden for det på-
gældende erhverv, og
2) ledige
– der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og §
73 b samt tilbud om vejledning og opkvalificering efter
kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
– på dagpenge efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v.
3) personer, der i forbindelse med ansættelse uden løntil-
skud får tilskud til opkvalificering efter § 99, stk. 2, nr.
6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at § 14, nr. 2, litra a, affattes således, at der
kan ydes støtte til ledige, der deltager i jobrettet uddannelse
efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og til-
bud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i
samme lov, eller.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
14, nr. 2, litra a, i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede æn-
dringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 7
Efter den gældende § 14, nr. 3, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., kan der ydes støtte til perso-
ner, der i forbindelse med ansættelse uden løntilskud får til-
skud til opkvalificering efter § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 99, stk. 2, nr. 6, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats § 14, nr. 3, ændres, til §
15 d og efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
14, nr. 3, i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. De foreslåede ændringer med-
fører ikke indholdsmæssige ændringer.
Det foreslåede er en konsekvens af flytningen af reglerne
om opkvalificering i forbindelse med ansættelse for nyud-
dannede personer med handicap fra lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats til lov om kompensation til handicap i er-
hverv m.v.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. og 2.6.1. i de alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter gældende regler i § 14 a, stk. 5, i lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v., fremgår det, at Direktø-
ren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere reg-
ler.
Det foreslås, at det er beskæftigelsesministeren, der i lo-
ven bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, og som føl-
ge heraf foreslås, at Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen
ændres til beskæftigelsesministeren.
Det foreslåede medvirker til at skabe ensartede bemyndi-
gelsesbestemmelser, hvorefter det er beskæftigelsesministe-
ren, der fastsætter nærmere regler.
Til nr. 9
Det gældende kapitel 5 om løntilskud ved ansættelse af
nyuddannede personer med et handicap i lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v. indeholder § 15, og ka-
pitel 6 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., som tidligere indeholdt regler om arbejdsredskaber,
værktøj, arbejdspladsindretning m.v., er ophævet.
Det foreslås, at kapitel 5 ophæves, og at der i stedet ind-
sættes et nyt kapitel 5, 5 a og 6. Det foreslås således, at der i
kapitel 5 med overskriften Løntilskud ved ansættelse af ny-
uddannede personer med handicap, fastsættes regler om løn-
tilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handi-
cap, mens kapitel 5 a med overskriften Opkvalificering i for-
138
bindelse med ansættelse, anvendes til at fastætte regler om
opkvalificering i forbindelse med ansættelse og kapitel 6
med overskriften Hjælpemidler i forbindelse med løntil-
skudsansættelse efter denne lov eller tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, anvendes til at fastsætte regler
om hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelse ef-
ter denne lov eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det fore-
slås at flytte målgruppen, som i gældende § 2, nr. 8, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, vedrører personer med han-
dicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måne-
ders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejds-
løshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til
2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler er-
hvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannel-
sen kvalificerer til. Forslaget er endvidere en konsekvens af
aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigel-
sesområdet.
Der henvises til punkt 2.6.1. og 2.6.2. i de almindelige be-
mærkninger.
Efter gældende § 15 i lov om kompensation til handicap-
pede i erhverv m.v. kan nyuddannede personer med handi-
cap få tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne i §
51 og § 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, at personer med handicap, jf. lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en ud-
dannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige
til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnå-
et ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning,
og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområ-
de, som uddannelsen kvalificerer til, er omfattet af loven.
Efter gældende § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats kan personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6, 8 og 11-14,
få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller
private arbejdsgivere.
Efter gældende § 52, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats gives tilbud om ansættelse med løntilskud med
henblik på indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der
er omfattet af § 2, nr. 8.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at jobcenteret kan give tilbud
om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private ar-
bejdsgivere til personer, der har gennemført en uddannelse
af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til opta-
gelse i en arbejdsløshedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år
efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfa-
ring inden for det område, som uddannelsen kvalificerer til.
Ordningen med løntilskud ved ansættelse bryder den bar-
riere, som personer med handicap kan have i forbindelse
med nyansættelse, når de på grund af handicappet ikke har
fået erhvervserfaring under studiet, og dermed ikke kan do-
kumentere, at de har tilstrækkelige forudsætninger for at
fungere på en arbejdsplads. Det er ikke en betingelse, at til-
buddet om ansættelse med løntilskud er inden for et ansæt-
telsesområde, som uddannelsen kvalificerer til. Det er job-
centeret, der vurderer, hvorvidt en person skal have tilbud
om ansættelse med løntilskud efter bestemmelsen.
Det betyder, at en person, der fx er dagpengemodtager ef-
ter endt uddannelse, vil kunne have mulighed for at påbe-
gynde et tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddan-
nede personer med handicap i hele den 2-årige dagpengepe-
riode. En sådan person er ikke begrænset af udløb af dag-
pengeperioden.
Denne målgruppe kan efter forslaget få tilbud om ansæt-
telse med løntilskud efter de regler, der gælder i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 2, nr. 8, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og af reglerne for til-
bud om løntilskud i § 51 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Det foreslås i § 15, stk. 2, at tilbud om ansættelse med løn-
tilskud gives med henblik på indslusning på arbejdsmarke-
det.
Det betyder, at det vil være formålet med at give tilbud
om ansættelse med løntilskud til nyuddannede personer med
handicap, at de dermed opnår noget erhvervserfaring og der-
igennem en bedre mulighed for at opnå fodfæste på arbejds-
markedet.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende § 52, nr. 3,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.6.2.1. i de almindelige bemærk-
ninger om løntilskud for nyuddannede personer med handi-
cap.
Efter gældende § 60 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats skal spørgsmålet om ansættelse med løntilskud have
været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for
virksomhedens ansatte forud for ansættelsen.
Efter gældende § 61, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats påses betingelsen om merbeskæftigelse af ar-
bejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betin-
gelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fag-
retlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private
arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overens-
komst, afgør det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., administrativt endeligt, om betingelsen om mer-
beskæftigelse er opfyldt.
Efter gældende § 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats skal der i såvel private som offentlige virksomheder væ-
re et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntil-
skud efter dette kapitel samt personer i virksomhedspraktik.
139
Det fremgår af gældende § 68 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærme-
re regler efter dette kapitel herunder regler om, at der kan
fastsættes nærmere betingelser for ansættelse med løntilskud
hos private arbejdsgivere.
Med hjemmel i bestemmelsen er der på bekendtgørelses-
niveau fastsat nærmere regler om løntilskud herunder om
merbeskæftigelseskravet i forhold til tilbud om ansættelse
med løntilskud for nyuddannede personer med handicap.
For denne målgruppe skal ansættelse med løntilskud enten
udgøre en nettoudvidelse, eller stillingen skal være blevet
ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder,
frivillig reduktion af arbejdstiden, eller afskedigelse på
grund af forseelse.
Det foreslås i § 15 a, at §§ 77-79 om forholdstalskrav,
drøftelse af ansættelse og merbeskæftigelse i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats samt regler udstedt i medfør af §§
81 og 182 i samme lov finder tilsvarende anvendelse ved til-
bud efter § 15.
Det foreslåede vil betyde, at de regler, der er fastsat i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som gælder for at på-
se, om merbeskæftigelseskravet og forholdstalskravet er
overholdt, og de regler, der er fastsat for ansættelse med løn-
tilskud hos private arbejdsgivere eller med hjemmel i
samme lov, også finder anvendelse for løntilskud ved ansæt-
telse af nyuddannede personer med handicap. Det omfatter
bl.a. regler om forholdet mellem antal ansatte med og uden
tilskud, at der for særlige målgrupper kan ske en fravigelse
af kravet om nettoudvidelse af antallet af ansatte hos ar-
bejdsgiveren, hvordan uenighed afgøres på private ansættel-
sesområder, regler om krav til indhold af arbejdsgiverens til-
bud, ændringer i løntilskuddet, udelukkelse af visse virk-
somheder, udbetaling af løntilskud og udbetalingsgrundlag
m.v.
Dermed videreføres, at det er de samme regler, der gælder
for personer, der ansættes med løntilskud efter den foreslåe-
de bestemmelse, som gælder for personer, der ansættes med
løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
vil sige, at hvis der fx uberettiget er udbetalt løntilskud til en
virksomhed for en person med handicap, vil de med hjem-
mel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsatte regler
finde anvendelse, herunder i forhold til, om der kan ske til-
bagebetaling i den konkrete situation.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gæl-
dende §§ 60-62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
foreslås videreført i §§ 77-70 i den foreslåede lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Derudover er det en indholdsmæssig videreførelse af den
gældende bemyndigelse i § 68 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, som er en bemyndigelsesbestemmelse for mi-
nisteren til at fastsætte nærmere regler herunder om nærme-
re betingelser for ansættelse med løntilskud hos private ar-
bejdsgivere, og som i det samtidigt fremsatte forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås videreført i for-
slaget til §§ 80 og 182.
For nyuddannede personer med handicap betyder videre-
førelsen, at ansættelse med løntilskud enten skal udgøre en
nettoudvidelse, eller stillingen skal være blevet ledig som
følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder, frivillig
reduktion af arbejdstiden, eller afskedigelse på grund af for-
seelse.
Der henvises til specielle bemærkninger til §§ 77-79, 81
og 182 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af gældende § 58 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, at ved ansættelse med løntilskud af personer,
der er omfattet af § 2, nr. 8, skal løn- og arbejdsvilkår være
overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sæd-
vanligt gældende.
Det fremgår af gældende § 59 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, at personer, der ansættes med løntilskud, i øv-
rigt er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodta-
gere.
Det fremgår af gældende § 53, stk. 3, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at et tilbud om ansættelse med løntil-
skud kan gives i op til 1 år for personer, der er omfattet af §
2, nr. 5, 8, 11 og 14.
Det fremgår af gældende § 63 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, at der ved ansættelse efter dette kapitel udbe-
tales et løntilskud til arbejdsgiveren. Løntilskuddet pr. time
kan udgøre (pr. 1. januar 2015): 1) 26,54 kr., 2) 46,48 kr., 3)
74,05 kr., 4) 107,55 kr. eller 5) 143,14 kr.
Det foreslås, at overskriften til den foreslåede § 15 b er
Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud.
Det foreslås i § 15 b, stk. 1, at ved tilbud efter § 15, skal
løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med løntilskud af per-
soner i målgruppen være overenskomstmæssige eller de for
tilsvarende arbejde sædvanligt gældende vilkår.
Det betyder, at hvis det pågældende arbejde er omfattet af
en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn- og øvrige
arbejdsvilkår (fx arbejdstid) svare til, hvad der gælder efter
overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende arbejde
ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale,
skal løn og øvrige arbejdsvilkår svare til, hvad der gælder
efter overenskomst eller aftale for tilsvarende arbejde, som
er omfattet af en overenskomst eller aftale. Hvis det pågæl-
dende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen
overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn- og arbejdsvil-
kår svare til, hvad der må anses for at være normalt gælden-
de for sammenligneligt arbejde.
Der er ikke forskel på ansættelse hos private og offentlige
arbejdsgivere. Der er således ikke noget til hinder for, at en
nyuddannet person med handicap kan få tilbud om ansættel-
se op til fuld overenskomstmæssig arbejdstid hos en offent-
lig arbejdsgiver med fuld løn, hvis handicappet tillader det.
Virkningen er, at en person, der ansættes med løntilskud i
en periode, indgår på arbejdspladsen på lige vilkår med øvri-
140
ge ansatte, når der ses bort fra, at arbejdsgiveren modtager et
tilskud til lønnen.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende § 58 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås videreført i
forslaget til § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 2, at personer, der ansættes med løntil-
skud i øvrigt er omfattet af den lovgivning, der gælder for
lønmodtagere.
Det betyder, at fx funktionærloven, arbejdsmiljøloven, ar-
bejdsskadesikringsloven, lov om forbud mod forskelsbe-
handling, ligelønslov m.v. finder anvendelse. Derudover
gælder samme regler herunder overenskomstmæssige regler
for graviditet for personer ansat med løntilskud som for or-
dinært ansatte.
Virkningen er, at en person, der ansættes med løntilskud i
en periode, ikke kan stilles ringere end de øvrige ansatte på
arbejdspladsen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende § 59 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås videreført i
forslaget til § 69 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 3, at tilbud om ansættelse med løntil-
skud kan gives i op til 1 år.
Nyuddannede personer med handicap kan således ved
etableringen af tilbud om ansættelse med løntilskud efter
reglerne om tilbud om løntilskud for nyuddannede personer
med handicap samtidig være en målgruppe efter en anden
bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx for-
di de modtager dagpenge eller kontanthjælp. Gives et tilbud
om ansættelse med løntilskud til en person i målgruppen ef-
ter bestemmelserne om ansættelse med løntilskud i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., der var dag-
pengemodtager ved afgivelse af tilbuddet, betyder det ikke
noget i forhold til dagpengeperioden. Det vil sige, at tilbud-
det kan række ud over perioden med ret til dagpenge. Der er
således ikke krav om, at der er dagpengeret under hele til-
buddets varighed. Omvendt vil et tilbud om ansættelse med
løntilskud efter reglerne i lov om kompensation til handicap-
pede i erhverv m.v. til en person, der er indplaceret i en dag-
pengeperiode, forbruge af retten til dagpenge.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende § 53, stk.
3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til mål-
gruppen for tilbud om ansættelse med løntilskud for nyud-
dannede med handicap.
Om forbrug af retten til dagpenge under deltagelse i tilbud
henvises til de specielle bemærkninger til § 7, nr. 5.
Det foreslås i stk. 4, at løntilskuddet til personer i mål-
gruppen pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgive-
re højst kan udgøre (2019-niveau): 1) 28,56 kr., 2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr., 4) 115,73 kr. eller 5) 154,02 kr.
Jobcenteret kan efter en konkret og individuel vurdering
beslutte, at lønnen som minimum skal svare til den mindste
overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområ-
de eller den for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende.
Det betyder, at der ved tilbud om ansættelse med løntil-
skud til nyuddannede personer med handicap kan ydes til-
skud med den høje sats på 154,02 kr. (pr. 1. januar 2019) til
både offentlige og private arbejdsgivere. Tilskuddet kan ik-
ke overstige den samlede timeløn, som personen modtager.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende § 63 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås videreført i
forslaget til § 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.12.1.7. i de almindelige bemærk-
ninger i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 5, at udbetaling af tilskud ikke må være
konkurrenceforvridende.
Baggrunden for forslaget er, at løntilskudsansættelser ikke
må forvride konkurrencen på markedet.
En række regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
har som formål at modvirke konkurrenceforvridning. Det
gælder bl.a. reglerne om formålet med løntilskudsansættel-
se, kravene om merbeskæftigelse og om et rimeligt forhold
mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af løntilskuds-
ansatte og personer i virksomhedspraktik herunder nytteind-
sats samt regler fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 65
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås videre-
ført i det samtidigt fremsatte lovforslag til § 80 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvortil der henvises.
Der henvises til punkt 2.12.1.8. i de almindelige bemærk-
ninger i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 6, at satsen efter stk. 4 reguleres en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende §
127, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
foreslås videreført i forslaget til § 189 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, hvortil der henvises.
Der henvises til punkt 2.12.1.7. i de almindelige bemærk-
ninger i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende § 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats indlægges oplysninger om job og om arbejdssøgendes
arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv’er) i Be-
skæftigelsesministeriets database (Jobnet).
Efter gældende § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats skal personer omfattet af § 2, der kan få en indsats efter
denne lov, have en plan for indsatsen, »Min Plan«, inden
indsatsen iværksættes. »Min Plan« beskriver, hvordan mu-
141
lighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære ar-
bejdsmarked kan forbedres.
Efter gældende § 85 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats har dagpengemodtagere under 30 år senest efter sam-
menlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde til-
bud efter kapitel 10-12.
Efter gældende § 87 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats har dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år, senest ef-
ter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til at påbe-
gynde tilbud efter kapitel 10-12. I tilfælde, hvor en person
skal deltage i et tilbud efter kapitel 12, er det dog tilstrække-
ligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes
senest 3 uger efter fristen.
Efter gældende § 88 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats har dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år, senest efter
sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde
et tilbud efter kapitel 10-12.
Efter gældende § 92 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats har jobparate kontanthjælpsmodtagere herunder integra-
tionsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet se-
nest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med
kontanthjælp eller integrationsydelse fra første henvendelse
til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud
efter kapitel 11 og 12, jf. dog § 94.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder inte-
grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
har senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder
med kontanthjælp eller integrationsydelse fra første henven-
delse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel
10-12, jf. dog § 94.
Det foreslås i § 15 c, stk. 1, at personer, der deltager i til-
bud efter § 15, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og
oplysningerne skal gøres tilgængelige for søgning.
Det foreslåede betyder, at der vil være krav om at have
søgbare cv-oplysninger for en person, der er i ansættelse
med løntilskud. Formålet hermed er, at jobcenteret og ar-
bejdsgivere skal kunne udsøge personen til relevante stillin-
ger.
Der henvises til punkt 2.6.2.1 i de almindelige bemærk-
ninger om målgruppe m.v. for cv-oplysninger.
Det foreslås i stk. 2, at har en person en plan efter kapitel
8 om planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
skal tilbud efter § 15 indgå heri.
Det betyder, at personer, der får tilbud efter § 15 om an-
sættelse med løntilskud, skal have en »Min Plan« på Jobnet
eller en helhedsorienteret plan, hvoraf tilbuddet fremgår.
»Min Plan« er en oversigt over de aftaler, aktiviteter og øv-
rig indsats, som den enkelte person skal deltage i. Det er så-
ledes ikke i »Min Plan«, at tilbud efter § 15 afgives, idet
»Min Plan« ikke opfylder kravene til en afgørelse, men ale-
ne fungerer som et overblik. Jobcenteret skal udarbejde
»Min Plan« senest samtidig med tilbuddet, og den skal gøres
tilgængelig digitalt på Jobnet for personen.
Det foreslås i stk. 3, at tilbuddet kan gøre det ud for et ret
og pligttilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats om ret og pligt til tilbud for personer, der modta-
ger dagpenge, kontanthjælp eller integrationsydelse i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det betyder, at en person, der fx modtager dagpenge og
får tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede
med handicap efter § 15, stk. 1, og som ikke forud herfor
har fået et ret og pligt tilbud, ikke skal have et ret og pligt
tilbud, hvis vedkommende efter løntilskudsansættelsen til-
melder sig jobcenteret på ny for at modtage dagpenge. Det
skyldes, at personen i medfør af den foreslåede bestemmelse
allerede har fået et tilbud om ret og pligt. Dermed viderefø-
res de gældende regler om, hvordan tilbud om ansættelse
med løntilskud tæller i forhold til ret og pligt tilbud.
Det betyder også, at en person, der fx får supplerende dag-
penge samtidig med ansættelse på nedsat tid med løntilskud
for nyuddannede med handicap, ikke oveni skal have et ret
og pligt tilbud.
Der henvises til punkt 2.6.2.2. i de almindelige bemærk-
ninger om den foreslåede ordning om ansættelse med løntil-
skud for nyuddannede med handicap.
Efter de gældende regler i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v., er der ikke fastsat regler om et kapi-
tel 5 a.
Det foreslås, at der fastsættes regler om et kapitel 5 a med
overskriften Opkvalificering i forbindelse med ansættelse.
Efter den gældende § 99, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan der i forbindelse med ansættelse af en
person uden løntilskud ydes tilskud til udgifter ved opkvali-
ficering af personen.
Formålet med tilskuddet til opkvalificering er at øge mu-
lighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at af-
korte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse
efter ansættelse. Udgifterne kan vedrøre alle former for op-
kvalificering, herunder vejledningsforløb.
Det fremgår af gældende § 99, stk. 2, nr. 6, jf. § 2, nr. 8, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at tilskuddet kan ydes
i forbindelse med ansættelse af personer med handicap, jf.
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der
har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varig-
hed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskas-
se, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter
uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring
inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer
til.
Der er ingen krav til forudgående ledighed for disse perso-
ner.
Det foreslås i § 15 d, at jobcenteret kan give tilskud til ud-
gifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden
142
løntilskud til samme personkreds, som kan få ansættelse
med løntilskud efter den foreslåede § 15.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 15 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., hvor
det foreslås, at jobcenteret kan give tilbud om ansættelse
med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere til
personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18
måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en ar-
bejdsløshedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannel-
sens afslutning og som mangler erhvervserfaring inden for
det område, som uddannelsen kvalificerer til.
Virkningen af forslaget er, at jobcenteret i overensstem-
melse med de gældende regler i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats § 99 kan yde tilskud til udgifter til opkvalifice-
ring i forbindelse med ansættelse uden løntilskud til handi-
cappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af
mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagel-
se i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansæt-
telse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som
mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som
uddannelsen kvalificerer til.
Ændringen skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny, og
hvor den gældende målgruppe i § 2, nr. 8, foreslås flyttet til
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Formålet med tilskud til opkvalificering er at øge mulig-
hederne for, at målgruppen kan opnå ansættelse, herunder at
afkorte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddan-
nelse efter ansættelse.
Udgifterne kan vedrøre alle former for opkvalificering,
herunder vejledningsforløb.
Der henvises til punkt 2.6.3. i de almindelige bemærknin-
ger.
Af den gældende § 99, stk. 3, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om betingelserne for at yde tilskud til udgif-
ter ved opkvalificering, herunder om, at der kan fastsættes
nærmere betingelser for tilskud ved ansættelse hos private
arbejdsgivere.
Det fremgår af § 135 i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at det er en betingelse for at give tilskud
til opkvalificering, at opkvalificeringen ligger ud over den
opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, fx i
form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber,
der er særlige for den enkelte arbejdsgiver.
Det foreslås i § 15 e, stk. 1, at det er en betingelse for at
give tilskud, at opkvalificeringen ligger ud over den opkva-
lificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give.
Det er dermed en forudsætning, at der skal være tale om
opkvalificering af mere generel karakter, men som ydes i
forbindelse med ansættelse uden løntilskud.
Det vil fx sige, at opkvalificeringen efter bestemmelsen
ikke kan omfatte oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejds-
redskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver.
Det foreslås i stk. 2, at tilskud til udgifter ved opkvalifice-
ring bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning her-
om til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumente-
rede udgifter.
Forslaget betyder, at arbejdsgiveren skal ansøge om til-
skud til en konkret opkvalificering, og at arbejdsgiveren skal
kunne dokumentere udgifterne.
Det forudsættes, at der ikke kan gives tilskud til anslåede
udgifter.
Dokumentation for udgifterne kan fx være i form af en
faktura fra kursusafholderen eller kvittering fra et uddannel-
sessted.
Forslaget betyder, at reglerne i § 135 i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v. for så vidt angår mål-
gruppen.
Forslaget medfører, at reglerne om opkvalificering i for-
bindelse med ansættelse samles på lovniveau.
Ændringen skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny, og
hvor den gældende målgruppe i § 2, nr. 8, foreslås flyttet til
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Der henvises til punkt 2.6.3. i de almindelige bemærknin-
ger.
Efter de gældende regler i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. er der ikke fastsat regler om et kapi-
tel 6.
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 6 med over-
skriften Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættel-
se efter denne lov eller tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter perso-
ner, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få
og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.
Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med tilbud.
Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæfti-
gelse uden kompensation, bevilges efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, hvis personen opfylder betingelserne
herfor.
Efter den gældende § 76 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats fremgår det, at i forbindelse med deltagelse i tilbud
om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, her-
under nytteindsats og løntilskud efter kapitel 10-12 kan der
143
ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte,
at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til under-
visningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdsplads-
indretninger.
Til revalidender og personer i ressource- eller jobafkla-
ringsforløb, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som til-
skud til personlig assistance. Bestemmelsen indebærer, at
der fx kan ydes sekretærbistand til blinde og svagtseende,
tolkebistand til døve og tunghøre samt personlig bistand til
personer med fysisk handicap.
Efter den gældende § 77, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats er det en betingelse for at give tilskud til un-
dervisningsmateriale, at materialet er en nødvendig følge af
et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
Efter den gældende § 77, stk. 2, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats er det en betingelse for at give tilskud til ar-
bejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at til-
skuddet er af afgørende betydning for, at personen kan del-
tage i tilbuddet, eller at redskabet eller indretningen kom-
penserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsev-
nen.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at det er en betingelse for at give
tilskud til personlig assistance, at assistancen er en nødven-
dig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller
af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Efter den gældende § 77, stk. 5, kan beskæftigelsesmini-
steren fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til
hjælpemidler.
Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., til
en ledig selvforsørgende, når personen deltager i tilbud om
vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder
nytteindsats eller løntilskudsansættelse.
Efter gældende § 75 b kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., når
en ung under 18 år, som har behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats, deltager i tilbud om vej-
ledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats § 121 fastsat regler om, at det er en
betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften
ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannel-
sesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne
ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen hen-
holdsvis uddannelsesinstitutionen. Det vil sige, at der ved
bevillingen af tilskuddet skal tages stilling til, hvorvidt et
hjælpemiddel betragtes som et sædvanligt inventar hos ar-
bejdsgiveren eller på uddannelsesinstitutionen.
Der kan således fx ikke gives hjælp til kontorinventar og
arbejdspladsindretning, som arbejdsgiveren normalt afhol-
der for at opfylde kravene i arbejdsmiljølovgivningen.
Derudover har beskæftigelsesministeren fastsat regler om,
at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumente-
rede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til under-
visningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter
ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
Det foreslås i § 15 f, stk. 1, at til personer omfattet af § 2,
der deltager i tilbud efter § 15 (det vil sige om løntilskud
ved ansættelse af nyuddannede personer med handicapløn-
tilskud) eller kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats (det vil sige tilbud om løntilskud, virksomhedsprak-
tik, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering), kan der
gives tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte,
at personen kan deltage i tilbuddet.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæfti-
gelse uden kompensation efter denne lov og som deltager i
enten tilbud om løntilskud ved ansættelse af nyuddannede
personer med handicapløntilskud eller tilbud om løntilskud,
virksomhedspraktik, nytteindsats eller vejledning og opkva-
lificering.
Bestemmelsen indebærer, at der ligesom i gældende ret i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan bevilges tilskud
til hjælpemidler i forbindelse med tilbud efter denne lov.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som
er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der
bevilges hjælpemidler efter lov om social service § 112, hvis
personen opfylder betingelserne herfor. Forslaget er på linje
med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens
Principafgørelse 63-11.
Det vil sige, at der ikke i disse tilfælde kan bevilges hjæl-
pemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Forslaget er for målgruppen en videreførelse af gældende
ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for at give til-
skud, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at per-
sonen kan deltage i tilbuddet eller kompenserer for perso-
nens begrænsninger i arbejdsevnen.
Som eksempel på udgifter, der er en afgørende følge af
personens nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, kan
fx nævnes it-hjælpemidler til ordblinde og læse/stavesvage,
it-understøtning til blinde eller specialværktøjer.
Som eksempel på hjælpemidler kan fx nævnes specielt og
særligt arbejdstøj. Sikkerhedssko og arbejdstøj kan betragtes
som hjælpemidler i form af arbejdsredskaber, hvis de øvrige
betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om, at udgiften
skal ligge ud over, hvad fx arbejdsgiveren forudsættes at af-
holde.
144
Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis,
jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-9-04.
Forslaget er for målgruppen en videreførelse af gældende
ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 3, at tilskud til hjælpemidler kan gives
til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og under-
visningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre ar-
bejdspladsindretninger.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejds-
pladsindretninger bevilges til personen. Mindre arbejds-
pladsindretninger installeres oftest på virksomheden, og
kræver derfor, at virksomheden er indstillet på, at der foreta-
ges mindre indretninger af arbejdspladsen.
Virkningen af forslaget er, at lovteksten justeres således,
at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til
virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er
part i sagen.
Det er hensigten, at arbejdsredskaber og mindre arbejds-
pladsindretninger gives i forbindelse med tilbud om løntil-
skud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. Undervisnings-
materialer vil typisk blive givet i forbindelse med tilbud om
vejledning og opkvalificering.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special-
værktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialte-
lefon, teleslynge, ergonomisk stol, talegenkendelsespro-
gram, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.
Som eksempler på undervisningsmaterialer kan nævnes it-
hjælpemidler til ordblinde og læse/stavesvage og specielle
ordbøger.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan
nævnes indretninger, der medfører, at en person med handi-
cap kan komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller
hvor en døråbning skal gøres bredere, for at en person i kø-
restol kan komme igennem døren.
Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærknin-
ger om hjælpemidler til personer med handicap.
Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter perso-
ner, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få
og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.
Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med tilbud.
Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæfti-
gelse uden kompensation bevilges efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, hvis personen opfylder betingelserne
herfor.
Efter den gældende § 76, stk. 3, kan der gives støtte til
særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen
eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til reva-
lidender og til personer, der deltager i jobafklaringsforløb
eller ressourceforløb. Det samme gælder sygedagpengemod-
tagere, som deltager i tilbud som led i afklaringen af den en-
keltes arbejdsevne, jf. gældende kapitel 6 i lov om aktiv so-
cialpolitik.
Det foreslås i § 15 g, at til personer omfattet af § 2, der
tillige er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som deltager i tilbud efter kapitel
11-14 i samme lov, kan der gives støtte til særlige udgifter,
der er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter
kapitel 14 i samme lov eller af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Det samme gælder for personer, der er om-
fattet af § 6, nr. 6, og som jf. kapitel 21 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats deltager i tilbud som led i afklaringen
af personens arbejdsevne.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæfti-
gelse uden kompensation efter denne lov og som er i jobaf-
klarings- eller ressourceforløb samt personer i revalidering.
Målgruppen omfatter ligeledes personer i forrevalidering,
der modtager sygedagpenge.
Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurde-
ring af, om personen opfylder betingelserne.
For at støtten kan gives, skal der være tale om, at hjælpe-
midlet er en forudsætning for at kunne gennemføre uddan-
nelsen eller er nødvendigt for at gennemføre specielle funk-
tioner.
Ved vurderingen af om det er en nødvendig følge af delta-
gelse i uddannelse efter kapitel 14 om vejledning og opkva-
lificering, skal kommunen bl.a. lægge vægt på, om personen
kan gennemføre tilbuddet uden støtten.
Ved vurderingen af om det er en nødvendig følge af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne indgår bl.a. graden
af den nedsatte funktionsevne.
For at støtten er nødvendig, skal der ikke alene være tale
om at personen har en nedsat funktionsevne, men også at
funktionsnedsættelsen sætter hindringer for, at personen kan
deltage i tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løn-
tilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering.
Det betyder bl.a., at personer i målgruppen kan få dækket
udgifter til dobbelthusførelse, udgifter til børnepasning for
enlige forsørgere, udgifter til indkvartering samt ekstraordi-
nære kostudgifter under deltagelse i tilbud. Fx vil personer
bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddannelse på
Sjælland, men som ikke kan flytte fra deres bopæl pga. æg-
tefælle og børns forhold, få mulighed for at få dækket udgif-
ter til dobbelt husførelse.
Forslaget er en videreførelse af indholdet af gældende §
76, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, med
sproglige justeringer.
Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærknin-
ger om hjælpemidler til personer med handicap.
Efter den gældende § 76, stk. 2, 2. pkt. kan hjælpemidler i
stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at
det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
145
Efter den gældende § 77, stk. 4, kan tilskud til hjælpemid-
ler gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts-
og formueforhold.
Efter den gældende § 77, stk. 5, kan beskæftigelsesmini-
steren fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til
hjælpemidler.
Med hjemmel i den gældende § 77, stk. 5, har beskæfti-
gelsesministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-
sesindsats § 121, stk. 1, fastsat regler om, at det er en betin-
gelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger
ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinsti-
tutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er
sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis
uddannelsesinstitutionen.
Efter den gældende § 121, stk. 2, i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at tilskud til hjælpe-
midler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Job-
centeret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale
på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen
på den enkelte uddannelsesinstitution.
Det foreslås i § 15 h, stk. 1, at det er en betingelse for at
give tilskud efter §§ 15 f og 15 g, at udgiften ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende el-
ler uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at
hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejds-
pladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.
Det vil fx sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal
tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som et
sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren eller på uddannelses-
institutionen.
Forslaget medfører, at de gældende regler om hjælpemid-
ler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås samlet
på lovniveau.
Derudover betyder forslaget, at der ikke ydes hjælp til ar-
bejdsredskaber og arbejdspladsindretning, som arbejdsgive-
ren normalt afholder for at opfylde kravene i fx arbejdsmil-
jølovgivningen. Det betyder fx, at der ikke kan ydes hjælp
til et hæve-sænkebord, da der er tale om et møbel, som an-
ses for almindeligt inventar på en arbejdsplads med kontor-
arbejde. Der er derfor ikke tale om en udgift, der ligger ud
over, hvad en arbejdsgiver måtte forudsættes at afholde. Det
foreslåede er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis,
jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-5-08.
Det foreslås i stk. 2, at tilskud til hjælpemidler gives på
baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog
beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de
gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte ud-
dannelsesinstitution.
Forslaget betyder, at de gældende regler om hjælpemidler,
der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås fastsat i lo-
ven.
Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed
på lovniveau.
Det foreslås i stk. 3, at hjælpemidler kan gives som udlån,
når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Det betyder, at hvis jobcenteret er i besiddelse af et hjæl-
pemiddel, som i fuldt omfang tilgodeser behovet hos perso-
nen, kan jobcenteret i stedet for at give et tilskud til et nyan-
skaffet hjælpemiddel give hjælpemidlet som udlån.
Det er en forudsætning, at for en person, der flytter bopæl
til en anden kommune, men fx beholder sin løntilskudsan-
sættelse, vil det kunne aftales med fraflytterkommunen, at
personen bibeholder det hjælpemiddel, som fraflytterkom-
munen har givet som udlån, så længe ansættelsen bibehol-
des.
Det foreslås i stk. 4, at tilskud til hjælpemidler kan gives
uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og for-
mueforhold.
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for
personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller formue,
når der bevilges tilskud til hjælpemidler.
Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærknin-
ger om hjælpemidler til personer med handicap.
Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter perso-
ner, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få
og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.
Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med tilbud.
Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæfti-
gelse uden kompensation, bevilges efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, hvis personen opfylder betingelserne
herfor.
Det fremgår af den gældende § 100, stk. 1, at jobcenteret
med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder
ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob,
eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, kan yde
tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og min-
dre arbejdspladsindretninger.
Det fremgår af den gældende § 100, stk. 2, at det er en be-
tingelse for at give tilskud, at tilskuddet er af afgørende be-
tydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksom-
hed eller at redskabet eller arbejdspladsindretningen kom-
penserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsev-
nen.
Af den gældende § 100, stk. 3, fremgår det, at hjælpemid-
ler i stedet for tilskud kan gives som udlån under forudsæt-
ning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet. Til-
skud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens
og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Med hjemmel i den gældende § 100, stk. 4, har beskæfti-
gelsesministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-
sesindsats § 121, stk. 1, fastsat regler om, at det er en betin-
gelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger
ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at
hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på ar-
bejdspladsen.
146
Efter den gældende § 121, stk. 2, i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at tilskud til hjælpe-
midler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter.
Det foreslås i § 15 i, stk. 1, at jobcenteret for at fremme, at
personer omfattet af § 2 opnår eller fastholder ordinær an-
sættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at per-
soner kan drive selvstændig virksomhed, kan give tilskud til
hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning
for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller
kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at opnå eller bevare be-
skæftigelse uden kompensation efter denne lov.
Der vil således kunne gives tilskud til udgifter til hjælpe-
midler i form af fx læse og skriveteknologi, specialværktøj,
særlige instruktionsbøger og lignende, hvis betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som
er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der
bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis perso-
nen opfylder betingelserne herfor. Forslaget er på linje med
Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Princi-
pafgørelse 63-11. Forslaget er en videreførelse af gældende
ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for at give til-
skud til et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende
forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvan-
ligt forekommende på arbejdspladsen.
Forslaget betyder, at de gældende regler om hjælpemidler,
der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås fastsat i lo-
ven.
Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed
på lovniveau.
Det vil fx sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal
tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som et
sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren.
Som eksempel på hjælpemidler kan fx nævnes specielt og
særligt arbejdstøj. Sikkerhedssko og arbejdstøj kan betragtes
som hjælpemidler i form af arbejdsredskaber, hvis de øvrige
betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om, at udgiften
skal ligge ud over, hvad fx arbejdsgiveren forudsættes at af-
holde.
Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis,
jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-9-04.
Forslaget betyder fx, at der ikke kan ydes hjælp til et hæ-
ve-sænkebord, da der er tale om et møbel, som anses for al-
mindeligt inventar på en arbejdsplads med kontorarbejde.
Der er derfor ikke tale om en udgift, der ligger ud over, hvad
en arbejdsgiver måtte forudsættes at afholde. Det foreslåede
er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Anke-
styrelsens Principafgørelse N-5-08.
Forslaget er for målgruppen en videreførelse af gældende
ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Derudover betyder forslaget, at der ikke ydes hjælp til ar-
bejdsredskaber og arbejdspladsindretning, som arbejdsgive-
ren normalt afholder for at opfylde kravene i fx arbejdsmil-
jølovgivningen.
Det foreslås i stk. 3, at tilskud til hjælpemidler kan gives
til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber, og til en
virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejds-
pladsindretninger bevilges til personen. Mindre arbejds-
pladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræ-
ver derfor at virksomheden er indstillet på, at der foretages
mindre indretninger af arbejdspladsen.
Virkningen af forslaget er, at det justeres således at det
fremgår af lovteksten, at tilskud til mindre arbejdspladsind-
retninger bevilges til virksomheden. På den måde sikres det
at virksomheden er part i sagen.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special-
værktøj og mindre arbejdsmaskiner, særlige arbejdsstole,
specialtelefon, teleslynge, diktafon, læseapparat, ergono-
misk stol, talesyntese, læseprogrammer, ordbank og ordbø-
ger, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan
nævnes indretninger, der medfører, at en person med handi-
cap kan komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller
hvor en døråbning skal gøres bredere, for at en person i kø-
restol kan komme igennem døren.
Det foreslås i stk. 4, at tilskud til hjælpemidler gives på
baggrund af dokumenterede udgifter.
Forslaget betyder, at arbejdsgiveren skal ansøge om til-
skud til en konkret udgift, og at arbejdsgiveren skal kunne
dokumentere udgiften.
Det forudsættes, at der ikke kan gives tilskud til anslåede
udgifter, da der skal være tale om dokumenterede udgifter.
Dokumentation for udgifterne kan fx være i form af en
faktura eller kvittering.
Forslaget medfører, at de gældende regler om hjælpemid-
ler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås fastsat i
loven.
Det foreslås i stk. 5, at hjælpemidler kan gives som udlån,
når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Det betyder, at hvis jobcenteret er i besiddelse af et hjæl-
pemiddel, som i fuldt omfang tilgodeser behovet hos perso-
nen, kan jobcenteret i stedet for at give et tilskud til et nyan-
skaffet hjælpemiddel give hjælpemidlet som udlån.
Det forudsættes, at for en person, der flytter bopæl til en
anden kommune, men fx beholder ansættelse i den samme
virksomhed, vil det kunne aftales med fraflytter-kommunen,
at personen beholder det hjælpemiddel, som fraflytterkom-
munen har givet som udlån, så længe ansættelsen bibehol-
des.
147
Det foreslås i stk. 6, at tilskud til hjælpemidler kan gives
uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og for-
mueforhold.
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for
personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller formue,
når der bevilges tilskud til hjælpemidler. Tilskuddet kan der-
med gives uanset om personen har en høj indtægt eller om
personen har en større opsparing.
Forslaget er en overflytning af gældende ret i § 100 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer med handi-
cap til lov om kompensation til handicappede i erhverv.
Det fremgår af Ankestyrelsens Principafgørelse N-16-06,
at en folkepensionist efter de gældende regler ikke er omfat-
tet af muligheden for at få tilskud til udgifter til hjælpemid-
ler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skyldes,
at folkepensionister ikke er omfattet af målgruppen i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget medfører en ændring af dette, således at perso-
ner med handicap, der har nået folkepensionsalderen, men er
i ordinær ansættelse, kan få bevilget eller beholde allerede
bevilgede hjælpemidler i arbejdssammenhæng, hvis de øn-
sker at arbejde ud over folkepensionsalderen.
Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærknin-
ger om hjælpemidler til personer med handicap.
Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter perso-
ner, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få
og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.
Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med tilbud.
Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæfti-
gelse uden kompensation bevilges efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, hvis personen opfylder betingelserne
herfor.
Efter den gældende § 74, stk. 1, kan jobcenteret give en
person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp
til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger
samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende
betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå
ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at
arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompense-
rer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
Det fremgår af den gældende § 74, stk. 2, at jobcenteret
giver hjælpen, når hjælp efter anden lovgivning ikke er til-
strækkelig til at kompensere for den pågældendes begræns-
ninger i arbejdsevnen.
Af den gældende § 74, stk. 3, fremgår det, at jobcenteret
giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
Det foreslås i § 15 j, stk. 1, at jobcenteret kan give en per-
son, der er omfattet af § 2, og som er ansat eller som skal
ansættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjælpemid-
let er af afgørende betydning for, at den pågældende kan
fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob og hjælpemidlet
kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæfti-
gelse uden kompensation efter denne lov og som er ansat el-
ler skal ansættes i fleksjob.
Jobcenteret kan give tilskud til udgifter til hjælpemidler i
form af fx læse- og skriveteknologi, specialværktøj, særlige
instruktionsbøger og lignende, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som
er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der
bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis perso-
nen opfylder betingelserne herfor. Forslaget er på linje med
Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Princi-
pafgørelse 63-11.
Det vil sige, at der ikke i disse tilfælde kan bevilges hjæl-
pemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 74, stk. 1,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med undtagelse af
muligheden for at bevilge korte kurser. For muligheden for
at bevilge korte kurser til personer, der er ansat eller skal an-
sættes i fleksjob henvises til forslaget til § 162 i det samti-
digt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse, at hjælp efter
anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for
personens begrænsninger i arbejdsevnen. Opfylder personen
betingelserne for tilskud til hjælpemidler både efter § 15 j og
efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives
hjælpen efter § 15 j.
Bestemmelsen medfører, at der ikke kan bevilges tilskud
til hjælpemidler til at fastholde eller opnå ansættelse i fleks-
job, hvis hjælp efter anden lovgivning er tilstrækkelig til at
kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Det kan fx være, hvis hjælpemidler efter arbejdsmiljølov-
givningen er tilstrækkelig til at kompensere for personens
begrænsninger i arbejdsevnen. Efter § 15 i arbejdsskadesi-
kringsloven kan der betales for visse hjælpemidler, der kan
erstatte tabet af eller bedre funktionen af en legemsdel, der
er beskadiget ved en arbejdsskade.
Forslaget medfører bl.a., at hjælpemidler til personer, der
på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og beva-
re beskæftigelse uden kompensation bevilges hjælpemidler
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil
sige, at hvis en person opfylder betingelserne for at blive be-
vilget hjælpemidler efter denne bestemmelse og efter § 179 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bevilges hjælpemid-
148
let efter § 15 j i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v.
Dette gøres for målgruppen for at undgå dobbeltlovgiv-
ning, hvor der fra forskellige love kan bevilges hjælpemidler
med det formål at dække samme behov. Forslaget medfører
bl.a., at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap
kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden
kompensation bevilges hjælpemidler efter lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v. og ikke efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 3, at tilskud til hjælpemidler kan gives
til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber, og til en
virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejds-
pladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre arbejds-
pladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræ-
ver derfor at virksomheden er indstillet på, at der foretages
mindre indretninger af arbejdspladsen.
Virkningen af forslaget er, at der justeres i lovteksten i
forhold til gældende ret, således at det fremgår, at tilskud til
mindre arbejdspladsindretninger bevilges til virksomheden.
På den måde sikres det, at virksomheden er part i sagen.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special-
værktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialte-
lefon, teleslynge, ergonomisk stol, læseprogrammer, og spe-
cialsæde og automatgear til traktor og varebil.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan
nævnes indretninger, der medfører, at en person med handi-
cap kan komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller
hvor en døråbning skal gøres bredere, for at en person i kø-
restol kan komme igennem døren.
Det foreslås i stk. 4, at tilskud til hjælpemidler kan gives
uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og for-
mueforhold.
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for
personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller formue,
når der bevilges tilskud til hjælpemidler. Tilskuddet kan der-
med gives uanset om personen har en høj indtægt eller om
personen har en større opsparing.
Forslaget er med ovennævnte ændringer og sproglige ju-
steringer en videreførelse af gældende § 74 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats for personer, der på grund af handicap
kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden
kompensation, og som er ansat eller skal ansættes i fleksjob.
Det betyder, at regler om hjælpemidler til personer, der på
grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation samles i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v.
Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærknin-
ger.
Efter de gældende §§ 74, 76, 77 og 100 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan jobcenteret bevilge hjælpemidler
til personer, der skal i tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og
beskæftigelse og hjælpemidler til personer, der er ansat eller
skal ansættes i fleksjob. Hjælpemidler kan bestå af arbejds-
pladsindretninger, undervisningsmateriale og mindre ar-
bejdspladsindretninger.
Der er ikke i de gældende regler i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats eller lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsat nærmere regler om job-
centerets frist for sagsbehandling af sager om ansøgning om
hjælpemidler.
Der er heller ikke i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller dens forarbejder givet anvisnin-
ger på, hvor korte eller hvor lange sagsbehandlingsfristerne
kan være.
Det er derfor inden for de gældende regler myndighedens
opgave at fastsætte fristerne for at træffe afgørelse som led i
lokale prioriteringer af, hvordan kommunens samlede res-
sourcer bedst anvendes. Fristerne kan afhænge af de enkelte
sagstyper. Det betyder fx, at det på Beskæftigelsesministeri-
ets område er kommunalbestyrelsen, herunder jobcenteret,
der fastsætter sagsbehandlingsfristerne.
Det foreslås i § 16, at jobcenteret skal træffe afgørelse om
hjælpemidler senest fire uger efter tidspunktet for jobcente-
rets modtagelse af ansøgning om hjælpemidler efter dette
kapitel.
Virkningen af forslaget er, at jobcenteret skal træffe afgø-
relse om hjælpemidler efter lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv senest fire uger efter, at personen med
handicap har ansøgt om hjælpemidlet.
I de tilfælde, hvor der allerede er bevilget et hjælpemiddel
inden for beskæftigelsesområdet, og personen søger om, at
hjælpemidlet udskiftes eller erstattes fx med et nyere eller
andet hjælpemiddel, skal jobcenteret inden 4 uger fra ansøg-
ningstidspunktet tage stilling til, om hjælpemidlet kan ud-
skiftes.
Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor jobcenteret har mod-
taget en ansøgning, og omfatter tiden indtil afgørelsen er
truffet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn-
dringer som led i smidigere overgange mellem sektorer og
fortsat støtte efter endt uddannelse på Børne- og Socialmini-
steriets område, Undervisningsministeriets område og Ud-
dannelses- og Forskningsministeriets område.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget
om, at hjælpemidler til personer med handicap flyttes fra lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation
til handicappede i erhverv.
Der henvises til punkt 2.6.6 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 10
149
Den gældende overskrift til kapitel 6 a er Administration,
oplysningspligt og tilbagebetaling.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 a affattes således,
at den hedder Administration, oplysningspligt, tilbagebeta-
ling, digital kommunikation, andre aktører og underretning.
Ændringen foreslås som følge af, at der indsættes nye be-
stemmelser om henholdsvis:
– Digital kommunikation, se lovforslagets § 6, nr. 11, med
tilhørende bemærkninger.
– Andre aktører, se lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, med tilhø-
rende bemærkninger.
– Underretning, se lovforslagets § 6, nr. 13, med tilhøren-
de bemærkninger.
Ændringen er en konsekvens af, at indholdet af kapitlet
foreslås udvidet til også at omfatte regler om digital kom-
munikation, andre aktører og underretning.
Der henvises i øvrigt til de ovennævnte specielle bemærk-
ninger.
Til nr. 11
Der er i de gældende regler i lov om kompensation til han-
dicappede i erhverv m.v. ikke fastsat regler om digital kom-
munikation, herunder om pligt til at anvende digital kommu-
nikation, ved ansøgning om personlig assistance eller ved
anmodning om udbetaling af tilskud.
Efter de gældende regler, hvor tilbud om ansættelse med
løntilskud for nyuddannede med handicap er omfattet af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der bemyndigelse i
den gældende § 10 b fastsat regler om digital kommunika-
tion, herunder pligt til digital kommunikation, ved ansøg-
ning om oprettelse af tilbuddet og ved anmodning om udbe-
taling af tilskud i forbindelse med tilbuddet. Reglerne frem-
går i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§
102 og 156.
Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at en effektiv beskæftigelsesindsats skal understøttes af
flere og bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og
virksomheder. Med det digitale ansøgningssystem VITAS
ansøger mange af landets virksomheder allerede i dag om
virksomhedsrettede tilbud m.v. (ansættelse med løntilskud,
tilskud til voksenlærlinge og virksomhedspraktik). Det
fremgår videre af aftalen, at muligheden for at ansøge gen-
nem VITAS udvides, så virksomheder også kan søge om
jobrotation, fleksjob samt mentor, hjælpemidler og personlig
assistance.
VITAS anvendes i dag som obligatorisk digital ansøg-
ningsløsning, når arbejdsgivere søger om oprettelse af virk-
somhedspraktikpladser, løntilskudspladser og tilskud til
virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne i
henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om mariti-
me uddannelser (voksenlærlingepladser).
Den fælles, kommunale løsning NemRefusion anvendes i
dag som en obligatorisk digital indberetningsløsning i for-
bindelse med virksomheders anmodning om refusion af sy-
gedagpenge, dagpenge efter barselsloven og tilskud til an-
sættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Udmøntningen af denne del af aftalen sker i nærværende
lovforslag for så vidt angår personlig assistance og tilbud
om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handi-
cap og hjælpemidler.
Efter gældende § 16 a, stk. 3, kan direktøren for Arbejds-
markedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om administrati-
onen, herunder om, hvilke oplysninger en ansøgning om
støtte skal indeholde, og om udbetaling af tilskuddet. Endvi-
dere fastsætter direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen reg-
ler om udbetaling af refusion, regnskab, revision m.v.
Det foreslås, at den gældende stk. 3 ophæves, og i stedet
indsættes i stk. 3, at regler udstedt i medfør af §§ 184 – 188
om digital kommunikation i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats finder tilsvarende anvendelse ved ansøgning om per-
sonlig assistance, jf. stk. 2, ved ansøgning om oprettelse af
tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med
handicap, jf. § 15, ved ansøgning om tilskud til udgifter ved
opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud, jf. § 15 d,
ved ansøgning om hjælpemidler efter kapitel 6, ved anmod-
ning om udbetaling af tilskud til personlig assistance, udbe-
taling af tilskud ved ansættelse med løntilskud for nyuddan-
nede med handicap, udbetaling af tilskud til hjælpemidler og
ved udbetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved
ansættelse uden løntilskud.
Det er hensigten, at de foreslåede bemyndigelser i første
omgang anvendes til at fastsætte regler om, at det er obliga-
torisk at anvende VITAS ved ansøgning om oprettelse af til-
bud om ansættelse med løntilskud og at anvende NemRefu-
sion ved anmodning om udbetaling af tilskud ved ansættelse
med løntilskud. Dette vil være tale om en videreførelse af
gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
De foreslåede bemyndigelser agtes endvidere anvendt til
at fastsætte regler om, at den nuværende manuelle proces
mellem personen, der ansøger om personlig assistance eller
anmoder om udbetaling af tilskud til personlig assistance og
kommunen, afløses af en obligatorisk digital proces, når der
er udviklet en digital løsning, der understøtter dette.
Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte
regler om, at ansøgning om tilskud til opkvalificering ved
ansættelse og ansøgning om hjælpemidler og om udbetaling
af tilskud hertil skal ske digitalt.
Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte
bestemmelser om fritagelse for obligatorisk anvendelse for
visse grupper af personer. Personer og juridiske personer vil
fx kunne fritages for obligatorisk anvendelse, hvis de bor i
et område uden internetdækning eller har en funktionsned-
sættelse, der vanskeliggør eller umuliggør brug af digitale
selvbetjeningsløsninger.
150
Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler
om obligatorisk anvendelse af bestemte digitale systemer.
Denne del af bemyndigelsen vil fx kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at den digitale indberetningsløsning i
forhold til ansøgning om personlig assistance skal være ba-
seret på VITAS og i forhold til anmodning om udbetaling af
tilskud til personlig assistance skal være baseret på NemRe-
fusion, således at arbejdsgiverne m.fl. ikke på anden vis end
via NemRefusion vil kunne anmode om udbetaling af til-
skud til personlig assistance.
Den foreslåede bemyndigelse kan endvidere anvendes til
at fastsætte regler for digital kommunikation i forbindelse
med jobcenterets fremsendelse af afgørelser og andre doku-
menter eller beskeder herunder om, at det kan ske uden un-
derskrift. Dette gælder, hvad enten der er tale om et papir-
brev, digital fremsendelse eller en ren digital meddelelse.
Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag form-
krav herunder personlig underskrift, også tilgodeses i for-
hold til denne type af dokumenter, når de sendes digitalt.
Det vil sige, at de relevante teknologiske løsninger, der skal
erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn,
der ligger bag kravet herom.
Den foreslåede bestemmelse vil yderligere finde anven-
delse både på dokumenter, som sendes som et papirbrev,
ved digital fremsendelse eller som en ren digital meddelelse.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1, hvoref-
ter den registrerede har ret til ikke at være genstand for en
afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling,
herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvaren-
de vis betydeligt påvirker den pågældende.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter endvidere, hvornår
en digital meddelelse anses for at være kommet frem til
adressaten, det vil sige til modtageren af meddelelsen. For
meddelelser, som sendes til myndigheden, er myndigheden
adressat for meddelelsen. For meddelelser, som myndighe-
den sender til en person, er personen adressat for meddelel-
sen.
Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet
frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt,
hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning,
om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet
af meddelelsen.
Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvor-
når eventuelle tidsfrister begynder at løbe, fx fastsatte frister
for fremsendelse af yderligere oplysninger til brug for sags-
behandlingen, frister for ansøgning om personlig assistance
eller starttidspunktet for beregning af klagefristen.
For så vidt angår personer vil digitale meddelelser blive
sendt til personen i den anvendte selvbetjeningsløsning eller
til Offentlig Digital Post. Det vil sige, at den digitale medde-
lelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for personen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myn-
dighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle el-
ler læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive regi-
streret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasy-
stem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,
anses normalt først for modtaget ved normal kontortids be-
gyndelse den pågældende dag, meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-sy-
stem eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses
for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen
blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin-
ger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme
personen til skade, at en digital meddelelse m.v. modtages
efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos
myndigheden.
Der henvises i øvrigt til punkt 1.1.3 og 2.4 i de almindeli-
ge bemærkninger samt til §§ 184 – 188 med tilhørende be-
mærkninger i det samtidigt fremsatte lovforslag om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om administrationen herunder om, hvilke
oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde, udbeta-
ling af tilskud, refusion til arbejdsgiveren, regnskab, revi-
sion og tilsyn m.v. for tilskud efter denne lov og fastsætter
herunder regler om frister for arbejdsgiverens og selvstæn-
digt erhvervsdrivendes anmodning om udbetaling af tilskud.
§ 16 a, stk. 3, er anvendt til bekendtgørelse nr. 817 af 26.
juni 2013 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
herunder om udbetaling af tilskud.
Da bemyndigelsen i den gældende § 16 a, stk. 3, omfatter
nærmere regler om administrationen, udbetaling af tilskud-
det, udbetaling af refusion, regnskab, revision m.v., vil for-
slaget til bemyndigelsesbestemmelse kunne betyde en udvi-
delse, fordi det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte
nærmere regler også omfatter tilsyn. Udvidelsen af bemyn-
digelsen har sin begrundelse i, at beskæftigelsesministeren
skal være i stand til hurtigt at kunne reagere forebyggende
og præciserende i tilfælde af, at der forekommer uhensigts-
mæssig anvendelse af lovens bestemmelser, herunder hvis
bestemmelserne ikke bruges efter formålet.
Derudover vil forslaget til bemyndigelsesbestemmelse og-
så kunne medføre endnu en udvidelse af bemyndigelsen,
idet det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter reg-
ler om frister for arbejdsgiverens og selvstændigt erhvervs-
drivendes anmodning om udbetaling af tilskud. Regler om
frister vil kunne medvirke til en bedre samtidighed mellem
at en aktivitet finder sted og udbetalingen af tilskuddet til ar-
bejdsgiveren eller en selvstændigt erhvervsdrivende sker,
hvilket også vil kunne betyde, at både kommuner og staten
løbende vil have en bedre viden om afholdte udgifter til til-
skud efter loven.
151
Det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats indeholder en tilsvarende bemyndigelsesbe-
stemmelse for målgrupperne omfattet af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.6.7. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 12
Efter gældende § 16 b, stk. 2, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. er der en pligt til at tilbagebeta-
le tilskud m.v., som er udbetalt på et urigtigt grundlag, når
en person med handicap, en virksomhed eller et vikarbu-
reau, der har ydet personlig assistance, mod bedre vidende
har afgivet urigtige erklæringer eller fortiet omstændigheder
af betydning for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt
betingelserne for at få tilskud.
Det foreslås, at bestemmelsen præciseres således, at det
fremgår af bestemmelsen, at der er tale om tilskud til ord-
ningerne efter denne lov, således at bestemmelsen ikke kan
opfattes som om, at den kun gælder for ordningen med per-
sonlig assistance. Med tilføjelsen om, at det gælder for ord-
ningerne efter denne lov, er de øvrige ordninger, det vil sige
hjælpemidler, opkvalificering i forbindelse med ansættelse
og tilbud om ansættelse med løntilskud også omfattet af be-
stemmelsen.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.7. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 13
Efter den gældende § 104 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats skal jobcenteret give arbejdsløshedskassen de
nødvendige oplysninger til brug for arbejdsløshedskassens
administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. om dagpengemodtagere. Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om jobcenterets underretninger til arbejds-
løshedskassen herunder om omfanget af oplysningerne og
måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysninger-
ne.
Efter den gældende § 106 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats skal arbejdsløshedskassen give jobcenteret de
nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for
jobcenterets administration af reglerne i denne lov.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
herom, herunder om omfanget af oplysningerne og måden,
tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.
Indholdet i de gældende §§ 104 og 106 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats foreslås videreført i §§ 182-184 i det
samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Det foreslås, at §§ 180 og 181 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats samt regler udstedt i medfør af § 182 i samme
lov finder tilsvarende anvendelse vedrørende underretninger
om personer, der deltager i tilbud efter § 15 eller opkvalifi-
cering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 5 a, og som
ved påbegyndelsen af henholdsvis tilbuddet eller opkvalifi-
ceringen har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
Det betyder, at jobcenteret for dagpengemodtagere skal
give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger til
brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i
lov om arbejdsløshedsforsikring, og arbejdsløshedskassen
skal give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens
medlemmer til brug for jobcenterets administration.
Disse bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats om underretninger mellem jobcenter og arbejdsløsheds-
kasse finder også anvendelse, når en nyuddannet person
med handicap får tilbud om ansættelse med løntilskud efter
den foreslåede § 15 eller om opkvalificering i forbindelse
med ansættelse efter det foreslåede kapitel 6.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.8 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 14
Efter gældende § 17 a, stk. 1, i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. kan klage over afgørelser i job-
centeret om støtte til personlig assistance til handicappede i
erhverv efter kapitel 3 og om personlig assistance under ef-
ter- og videreuddannelse efter kapitel 4 indbringes af den,
som afgørelsen vedrører. Klagen indbringes for Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Det foreslås indsat i § 17 a som et nyt stk. 1, at klage over
afgørelser efter kapitel 3-6 kan af den, som afgørelsen ve-
drører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,
jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område.
Forslaget betyder, at klage over afgørelser om personlig
assistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb
og revalidender, samt klage over løntilskud til nyuddannede
personer med handicap, om opkvalificering i forbindelse
med ansættelse og hjælpemidler kan indbringes for Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan behandle såvel
klager over indholdet i en afgørelse som klager over den
måde, en sag er behandlet på, fx myndighedens tilsidesættel-
se af regler for sagsbehandling fastsat i bl.a. forvaltningslo-
ven.
For at en klage kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæf-
tigelsesudvalg er det en betingelse, at der er tale om en klage
over en afgørelse. Det vil sige, at der ikke alene kan klages
over kommunens faktiske forvaltningsudøvelse.
Det betyder fx, at klage over afgørelser om personlig assi-
stance kan indbringes af den, som afgørelsen vedrører. Det
vil sige, at personen, der tildeles personlig assistance, kan
klage over bevillingen, og at fx virksomheden vil kunne kla-
ge over selve tilskuddet.
152
Er der tale om en klage, som ikke vedrører afgørelser efter
denne lov eller tilsidesættelse af regler for sagsbehandling,
men alene personalets optræden, sagsbehandlingens tilrette-
læggelse, ekspeditionsfejl eller lignende, skal klagen som
følge af det almindelige over/underordnelsesforhold indbrin-
ges for de overordnede administrativt ansvarlige. Som ud-
gangspunkt har borgmesteren den øverste daglige ledelse af
kommunens administration. En klage over disse forhold skal
derfor indgives til borgmesteren i kommunen. I kommuner
med magistratsstyre indgives klagen til rådmanden.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der
indsættes bestemmelser om personlig assistance til personer
i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalidender, hvis
assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning
og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne i forslaget til § 6, nr. 2, som vedrører § 4 a i
kapitel 3, ansættelse med løntilskud for nyuddannede perso-
ner med handicap, om opkvalificering i forbindelse med an-
sættelse og reglerne om hjælpemidler i forslaget til § 6, nr.
8, som vedrører kapitel 5, 5 a og kapitel 6 i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stykke 2 i
bestemmelsen som følge af forslaget til § 15 b.
Det foreslås således som nyt stk. 2, at klage over afgørel-
ser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15 b tilli-
ge kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Som hovedregel er det alene den, som afgørelsen vedrø-
rer, der er klageberettiget.
Bestemmelsen medfører dog, at klage over konkurrence-
forvridning tillige kan indbringes af andre, der har en væ-
sentlig interesse i afgørelsen. Her tænkes fx på fagforenin-
ger eller arbejdsgiverorganisationer.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at det som
hovedregel fortsat alene er den, som afgørelsen vedrører, der
er klageberettiget.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.9. i de almindelige be-
mærkninger og de specielle bemærkninger til forslaget i § 6,
nr. 8.
Til nr. 15
Efter gældende § 17 b refunderer staten 50 pct. af kommu-
nens udgifter i forbindelse med tilskud efter kapitel 3 og 4.
Efter gældende § 119, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats vedrørende undervisningsmaterialer, og §
120, stk. 1, nr. 1, vedrørende arbejdsredskaber og mindre ar-
bejdspladsindretning er der 50 pct. refusion af kommunens
udgifter til hjælpemidler efter lovens §§ 76-77 og efter §
123, stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgif-
ter til hjælpemidler m.v. efter § 100.
Det foreslås, at § 17 b ændres således, at det fremgår, at
staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter i forbindel-
se med tilskud efter kapitel 3, 4, 5 a og kapitel 6.
Forslaget er en konsekvens af, at regler om bevilling af
hjælpemidler i forbindelse med ansættelse af en nyuddannet
med handicap, regler om opkvalificering i forbindelse med
ansættelse af en nyuddannet med handicap og hjælpemidler
flyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.
Virkningen af forslaget er, at staten vil kunne refundere 50
pct. af kommunens udgifter i forbindelse med tilskud efter
kapitel 3, 4, 5 a og kapitel 6.
Det vil sige, at staten på samme måde som i dag refunde-
rer udgifterne. Der er således alene tale om en konsekvens-
ændring som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.6.8. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 16
Efter gældende § 17 d har opholdskommunen adgang til
refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det foreslås, at der i § 17 d indsættes et nyt stk. 1 om, at
det er den kommune, som personen har som opholdskom-
mune efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område, der skal hjemtage refu-
sion efter stk. 1, medmindre andet er aftalt med en anden
kommune.
Det gældende stk. 1 bliver stk. 2.
Hensigten med forslaget er at undgå, at flere kommuner
vil kunne hjemtage statsrefusion for den samme udgift.
En kommunes ret til refusion vil bero på, at kommunen
har afholdt udgiften til en given ydelse eller indsats for en
person, som kommunen efter reglerne i kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, er
opholds- (og handle-) kommune for. En person har opholds-
kommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis
opholder sig. Det fremgår af § 9, stk. 2, i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område.
Som udgangspunkt vil CPR-registreringen af en persons
bopæl være udtryk for hvilken kommune, der er vedkom-
mendes opholdskommune. Opstår der uenighed mellem to
eller flere kommuner om, hvilken kommune, der er en per-
sons opholdskommune, må den af de uenige kommuner,
som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i,
fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken
kommune, der er rette opholdskommune, jf. § 9, stk. 12, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de. Efter at det er blevet bestemt, hvilken kommune, der er
rette opholdskommune, og den fungerende opholdskommu-
ne ikke er personens opholdskommune, yder opholdskom-
153
munen refusion for den fungerende opholdskommunes ud-
gifter i den periode, hvor uenigheden har bestået.
Formålet med bestemmelsen er at undgå, at flere kommu-
ner kan hjemtage refusion for samme udgift. Det kan være
relevant, hvor opholdskommunen køber fx en plads i et
kommunalt projekt (tilbud om øvrig vejledning og opkvali-
ficering) i en anden kommune, og hvor begge kommuner
kan siges at afholde en udgift, men hvor det er opholdskom-
munen, der har ret til at hjemtage refusion. Et andet eksem-
pel er, når en person flytter fra en kommune til en anden
kommune, mens personen er i et tilbud, hvis fortsættelse ac-
cepteres af tilflytterkommunen. Selv om den ene kommune
måtte blive faktureret for hele udgiften til tilbuddet, kan
hver kommune kun hjemtage refusion i forhold til deres del
af tilbudsperioden som opholdskommune.
Det foreslåede stk. 1 svarer til forslaget til § 203, stk. 2, i
det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Til § 7
Til nr. 1
Efter den gældende § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. modtager et medlem, der deltager i tilbud om
en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, dagpenge med et beløb, der svarer til 80
pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til
medlemmets hidtidige dagpengesats.
Efter den gældende § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. er hovedreglen, at et medlem, som modtager ar-
bejdsløshedsdagpenge, får nedsat dagpengene hver fjerde
måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for med-
lemmet, medmindre medlemmet for perioden på de 4 måne-
der som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet
mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregi-
ster eller som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberet-
tet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstre-
gister. Efter § 56 a, stk. 7, forlænges perioden på 4 måneder
med antallet af måneder, hvor medlemmet i hele måneden
har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 75 i, stk. 1, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. har et medlem, der deltager i tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, ret til at låne et beløb svarende til forskellen
mellem 80 pct. af højeste dagpengesats og medlemmets hid-
tidige dagpengesats med fradrag af 37 pct.
Det foreslås, at henvisningen til § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i § 48 a, stk. 1, § 56 a, stk. 6, og § 75
i, stk. 1, 1. pkt., ændres til § 96 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om tilbud om en erhvervsuddannelse foreslås placeret i § 96.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 48
a, stk. 1, § 56 a, stk. 7, og § 75 i, stk. 1, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De
foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
I den gældende § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er der fastsat særlige regler om dagpenge for unge
under 25 år. I § 52 a, stk. 3, 4, 5 og 6, er fastsat regler om
dagpengesatsen for unge under 25 år i forbindelse med del-
tagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapi-
tel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 10 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats i § 52 a, stk. 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5
og stk. 6, 2. pkt., ændres til kapitel 14 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås placeret
i kapitel 14.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 52
a, stk. 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6, 2. pkt., i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De
foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
I den gældende § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. er det fastsat, at et medlem modtager dagpenge
med sin sædvanlige sats under deltagelse i jobrettet uddan-
nelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 (vejledning
og opkvalificering) og 11 (virksomhedspraktik og nytteind-
sats) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a, 10 og 11 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 55, stk. 3, ændres til
kapitel 9, 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, regler-
ne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås pla-
ceret i kapitel 14, og reglerne om virksomhedspraktik og
nytteindsats foreslås placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overens-
stemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be-
154
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
I den gældende § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. er det fastsat, at perioder, hvor et medlem
deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud ef-
ter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
forbruger af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge,
herunder en eventuel periode med ret til forlængede dagpen-
ge, jf. § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kapitel
10 indeholder regler om vejledning og opkvalificering, kapi-
tel 11 indeholder regler om virksomhedspraktik og nytteind-
sats og kapitel 12 indeholder regler om ansættelse med løn-
tilskud.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a og kapitel
10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 55, stk. 4,
nr. 2, ændres til kapitel 9 og kapitel 11-14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, regler-
ne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås pla-
ceret i kapitel 14, reglerne om virksomhedspraktik og nytte-
indsats foreslås placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13, og
reglerne om ansættelse med løntilskud foreslås placeret i ka-
pitel 12.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5
Det følger af den gældende § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., at perioder, hvor et medlem
deltager i ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, forbruger af perioden med
ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder en eventuel periode
med ret til forlængede dagpenge, jf. § 56 i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v.
Bestemmelsen omfatter dermed også situationer, hvor til-
bud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller priva-
te arbejdsgivere tildeles en person omfattet af målgruppe
2.8. i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og pågæl-
dende har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløs-
hedskasse, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter ud-
dannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring in-
den for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.
Det følger af forslaget til § 6, nr. 4, i nærværende lovfor-
slag, at målgruppen for nyuddannede personer med handi-
cap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måne-
ders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejds-
løshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til
2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler er-
hvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannel-
sen kvalificerer til, foreslås flyttet fra lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v.
Det foreslås, at der i § 55, stk. 4, indsættes et nyt nr. 2,
hvorefter personer med handicap, der deltager i et offentligt
elle privat løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., fremadrettet stadig forbru-
ger af dagpengeperioden. Den forslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger
og de specielle bemærkninger til § 6, nr. 4.
Til nr. 6
Efter gældende regler i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. skal et ledigt medlem af en arbejdsløs-
hedskasse være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret
for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge. Medlemmet skal
tilmelde sig som arbejdssøgende hos jobcenteret den første
ledighedsdag.
Medlemmet skal løbende bekræfte sin tilmelding som ar-
bejdssøgende. Det sker ved, at medlemmet mindst hver 7.
dag skal tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at
pågældende er arbejdssøgende. Medlemmet skal også opret-
holde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.
Et medlem, der ikke tjekker sine jobforslag mindst hver 7.
dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende. Dog får medlem-
met en skriftlig påmindelse fra jobcenteret med en ny frist
på 7 dage til at tjekke jobforslag første og anden gang inden
for 12 måneder, hvor medlemmet ikke tjekker sine jobfor-
slag inden for 7-dages-fristen.
Hvis medlemmet ikke tjekker sine jobforslag inden for
den nye frist, afmeldes medlemmet umiddelbart efter fri-
stens udløb. Hvis medlemmet tredje gang eller mere inden
for 12 måneder undlader at tjekke sine jobforslag inden for
7-dages-fristen, afmeldes medlemmet uden påmindelse og
frist. Visse midlertidige forhold kan udsætte fristen for at
tjekke jobforslag. Det gælder bl.a. sygdom, ferie og 14 da-
ges barsel (fædreorlov).
Et medlem, der bliver afmeldt som arbejdssøgende på
grund af manglende tjek af jobforslag, mister således retten
til arbejdsløshedsdagpenge, indtil medlemmet igen tilmelder
sig som arbejdssøgende hos jobcenteret.
Det følger af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats,
at der ikke skal stilles unødvendige krav til ledige.
155
Det foreslås derfor, at § 57, stk. 4, affattes således, at ud-
betaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er
tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal
ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde
kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.
Forslaget indebærer, at det ikke længere er en forudsæt-
ning for at være tilmeldt som arbejdssøgende og dermed for
at kunne få arbejdsløshedsdagpenge, at medlemmet løbende
bekræfter sin tilmelding som jobsøgende ved løbende at
tjekke jobforslag på Jobnet.
Forslaget indebærer endvidere, at udbetaling af arbejds-
løshedsdagpenge fortsat kun kan finde sted, hvis det ledige
medlem er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Tilmel-
dingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige
skal opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledigheds-
perioden.
Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.5. i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og til pkt. 2.6. i nærværende lovforslags almindelige be-
mærkninger.
Det foreslås desuden at ændre »tilmeldt som arbejdssø-
gende« til: »tilmeldt som jobsøgende«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor benæv-
nelsen »arbejdssøgende« ændres til »jobsøgende«.
Med den foreslåede ændring bringes formuleringen i § 57,
stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstem-
melse med den foreslåede formulering i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås, at afskaffelsen af kravet om at tjekke jobfor-
slag skal træde i kraft den 7. december 2019, da den digitale
løsning, som understøtter afskaffelsen, vil blive idriftsat fra
dette tidspunkt. Der vil herefter ikke være krav om eller mu-
lighed for at tjekke jobforslag på Jobnet, og der vil heller ik-
ke kunne ske afmelding som følge af manglende tjek af job-
forslag.
Der henvises til punkt 2.3.1.2. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 7
Efter den i gældende § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats og § 15 i lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v. kan personer med handicap, som har gen-
nemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der
kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som
ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannel-
sens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det
arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, få tilbud
om ansættelse med løntilskud.
Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En nyud-
dannet person med handicap, der modtager arbejdsløsheds-
dagpenge, vil samtidig være i målgruppen dagpengemodta-
gere efter gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 62, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. er det en del af rådighedsforpligtelsen
for dagpengemodtagere, at de kan og vil deltage i aftalte ak-
tiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, herunder tilbud om ansættelse med løntilskud.
I overensstemmelse hermed følger det af den gældende §
63, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
det får dagpengemæssige konsekvenser for et medlem af en
arbejdsløshedskasse, hvis medlemmet uden fyldestgørende
grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på
indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen.
De anførte regler gælder også for dagpengemodtagere,
som får tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne
for personer med handicap.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt
ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Det fore-
slås som led i gennemskrivningen af loven, at målgruppen
for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v., som har gennem-
ført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan
berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke
har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens af-
slutning samt mangler erhvervserfaring inden for det ar-
bejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 4, i nærværende
lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til perso-
ner med handicap fremover skal gives efter kapitel 5 i den
nævnte lov.
Der er med forslaget om flytningen af reglerne for tilbud
om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ik-
ke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring om rådighed og selvforskyldt ledig-
hed.
Det foreslås derfor, at der i § 62, stk. 1, nr. 4, og § 63, stk.
1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indsættes en
henvisning til kapitel 5 i lov om kompensation til handicap-
pede i erhverv m.v.
Forslaget indebærer, at det bliver en del af rådighedsfor-
pligtelsen for dagpengemodtagere, at de vil medvirke til at
indgå aftale om tilbud om ansættelse med løntilskud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., såfremt de opfylder betingelserne herfor.
Forslaget indebærer endvidere, at det får dagpengemæssi-
ge konsekvenser, hvis en dagpengemodtager uden fyldest-
gørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om til-
156
bud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Der henvises i øvrigt til punkt. 2.6.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8
Det følger af den gældende § 62 a i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., at hovedreglen er, at et medlem, som
deltager i uddannelse, ikke har ret til arbejdsløshedsdagpen-
ge, men at der også er nogle undtagelser fra hovedreglen.
Det følger af § 62 a, stk. 2, 4. pkt., at et medlem bl.a. kan få
arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i jobrettet uddan-
nelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats i § 62 a, stk. 2, 4. pkt., ændres til
kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 62
a, stk. 2, 4. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 9
Det følger af den gældende § 63, stk. 1, nr. 1, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., at der ikke må udbetales ar-
bejdsløshedsdagpenge til et medlem, der uden fyldestgøren-
de grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er hen-
vist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter
kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 3 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i § 63, stk. 1, nr. 1, ændres til kapitel 4
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om henvisning af ledige til arbejde foreslås placeret i kapitel
4.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 63,
stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i over-
ensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 10
Efter den gældende § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats og § 15 i lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v. kan personer med handicap, som har gen-
nemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der
kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som
ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannel-
sens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det
arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, få tilbud
om ansættelse med løntilskud.
Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En nyud-
dannet person med handicap, der modtager arbejdsløsheds-
dagpenge, vil samtidig være i målgruppen dagpengemodta-
gere efter gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 62, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. er det en del af rådighedsforpligtelsen
for dagpengemodtagere, at de kan og vil deltage i aftalte ak-
tiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, herunder tilbud om ansættelse med løntilskud.
I overensstemmelse hermed følger det af den gældende §
63, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
det får dagpengemæssige konsekvenser, hvis et medlem af
en arbejdsløshedskasse, hvis medlemmet uden fyldestgøren-
de grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller ud-
dannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
De anførte regler gælder også for dagpengemodtagere,
som får tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne
for personer med handicap.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt
ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Det fore-
slås som led i gennemskrivningen af loven, at målgruppen
for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v., som har gennem-
ført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan
berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke
har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens af-
slutning samt mangler erhvervserfaring inden for det ar-
bejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 4, i nærværende
lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til perso-
ner med handicap fremover skal gives efter kapitel 5 i den
nævnte lov.
Der er med forslaget om flytningen af reglerne for tilbud
om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ik-
ke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring om rådighed og selvforskyldt ledig-
hed.
157
Det foreslås derfor, at der i § 63, stk. 1, nr. 5, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. indsættes en henvisning til kapi-
tel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Forslaget indebærer, at det bliver en del af rådighedsfor-
pligtelsen for dagpengemodtagere, at de kan og vil deltage i
tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., såfremt de
opfylder betingelserne herfor.
Forslaget indebærer endvidere, at det får dagpengemæssi-
ge konsekvenser, hvis en dagpengemodtager uden fyldest-
gørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om til-
bud om ansættelse med løntilskud eller udebliver fra, afslår
eller ophører i tilbud om ansættelse med løntilskud efter ka-
pitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 11
Det følger af den gældende § 74 c, stk. 5, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, som er omfattet
af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, ikke samtidig kan modtage efterløn.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 13 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats i § 74 c, stk. 5, ændres til kapitel
20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om fleksjob foreslås placeret i kapitel 20.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74
c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overens-
stemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 12
Det følger af gældende § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., at staten yder hver kasse refusion af de
udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har af-
holdt bl.a. § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger af gældende § 81, stk. 1, nr. 3, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., at hver kasse inden 15. marts
skal tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering de oplysninger, som direktøren anser for nød-
vendige for beregningen af de udgifter, som kassen har af-
holdt efter bl.a. § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den gældende § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats omhandler befordringsgodtgørelse m.v. til bl.a. modta-
gere af arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås, at henvisningen til § 82 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats i § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, æn-
dres til § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om befordringsgodtgørelse m.v. til bl.a. modtagere af ar-
bejdsløshedsdagpenge foreslås placeret i § 175.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 79,
stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 13
I den gældende § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er der fastsat regler for bidrag til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension for medlemmer, der modtager arbejdsløsheds-
dagpenge. Det følger af § 85 c, stk. 5, at for medlemmer,
som modtager arbejdsløshedsdagpenge, og som deltager i
jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 10 (om vejled-
ning og opkvalificering) eller 11 (om virksomhedspraktik og
nytteindsats) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betaler
medlemmet 1/3 og staten 2/3 af bidraget til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a og kapitel 10
og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 85 c, stk. 5,
ændres til kapitel 9, og kapitel 11, 13 og 14 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, regler-
ne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås pla-
ceret i kapitel 14, og reglerne om virksomhedspraktik og
nytteindsats foreslås placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 85
c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overens-
stemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 14
Der er i den gældende § 87 a i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. fastsat regler om, at et medlem udelukkes fra at
få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode
på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
§ 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og
158
medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har
modtaget en af 10 udtrykkeligt anførte ydelser. Det følger af
§ 87 a, stk. 1, nr. 8, at en af disse ydelser er fleksløntilskud
efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70
g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 70 f og § 70 g i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats i § 87 a, stk. 1, nr. 8, ændres
til §§ 123 og 124 og § 126 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om fleksløntilskud foreslås placeret i §§ 123 og 124, og reg-
lerne om tilskud til selvstændig virksomhed foreslås placeret
i § 126.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 87
a, stk. 1, nr. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i over-
ensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende § 88, stk. 7, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., at direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering to gange om året afgiver
rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 92 a.
Efter § 92 a, stk. 1, behandler Tilsynsrådet direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf.
§ 88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
Efter lovforslagets § 1, nr. 12, flyttes reglerne om Tilsyns-
rådet fra lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til et nyt ka-
pitel 4 a i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen, hvorefter det vil fremgå af § 26 c, stk. 1, i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., at Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88,
stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
På den baggrund foreslås henvisningen til § 92 a i § 88,
stk. 7, ændret til § 26 c i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Der tilsigtes ikke ændringer i den nuværende praksis,
hvorefter Tilsynsrådets rådgivning primært sker på grundlag
af de rapporter, som styrelsen afgiver til rådet to gange år-
ligt.
Til nr. 16
Den gældende § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. indeholder regler om Tilsynsrådet, herunder om rådets
sammensætning og opgaver.
Efter lovforslagets § 1, nr. 12, udvides Tilsynsrådets opga-
ver og reglerne om Tilsynsrådets formål, sammensætning og
opgaver flyttes fra § 92 a til lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen.
Som følge heraf foreslås det, at § 92 a nyaffattes, så det
fremgår, at Tilsynsrådet, der er nedsat efter lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er
rådgivende for beskæftigelsesministeren og direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål
om styrelsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsik-
ringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigel-
sesindsatsen og om styrelsens øvrige tilsyn.
Bestemmelsen fastslår, at Tilsynsrådets rådgivende funk-
tion omfatter beskæftigelsesministerens og Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings samlede tilsynsvirksomhed i
forhold til arbejdsløshedskasserne, dvs. såvel tilsynet med
de anerkendte arbejdsløshedskasser efter reglerne i kapitel
14 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som tilsynet med
arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og styrelsens øv-
rige tilsynsaktiviteter rettet mod arbejdsløshedskasserne.
Tilsynsrådets rådgivning vil som hidtil ske med udgangs-
punkt i direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
krutterings rapporter til rådet, jf. § 88, stk. 7, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til den foreslåede
§ 26 c i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 12, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 17
Det følger af den gældende § 100 c i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om
dagpengemæssige konsekvenser for et medlem ved man-
glende digital kommunikation med jobcenteret og andre, der
varetager en beskæftigelsesindsats, når der er fastsat regler
om pligt til at anvende digital kommunikation i medfør af §
10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 10 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i § 100 c ændres til § 184 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor bemyn-
digelsen til at fastsætte regler om digital kommunikation
foreslås placerets i § 184.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
100 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstem-
melse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke ind-
holdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
159
Efter den gældende § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om fleksydelse
er retten til fleksydelse bl.a. betinget af, at personen før
overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 13
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller er omfattet af
§§ 4 a eller 4 b i lov om fleksydelse. Hvis personen før over-
gangen til fleksydelse modtager støtte i form af tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har personen også ret til at gå på
fleksydelse, selv om personen efter reglerne i kapitel 13 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke anses for at være
visiteret til fleksjob.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 13 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats i § 2, stk. 1, nr. 2, ændres til kapitel
20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om fleksjob, herunder visitation til fleksjob, placeres i kapi-
tel 20.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 2,
stk. 1, nr. 2, i overensstemmelse med de foreslåede regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede æn-
dring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
En person, der får tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan, selv om personen ikke anses for
visiteret til fleksjob, være tilmeldt fleksydelsesordningen i
perioden, hvor der gives støtte til drift af selvstændig virk-
somhed. Efter den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om fleksydel-
se kan en person, der ophører med drift af selvstændig virk-
somhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen. Perso-
nen kan fortsætte tilmeldingen til fleksydelsesordningen ind-
til 3 år efter ophøret, jf. § 4 a, stk. 2.
Det foreslås, at henvisningen til § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i § 4 a, stk. 1, ændres til § 126 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
placeres i § 126.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 4 a,
stk. 1, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
Efter § 4 a, stk. 1, i lov om fleksydelse kan en person, der
ophører med drift af selvstændig virksomhed, hvortil der ud-
betales støtte efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordnin-
gen. Efter § 4 a, stk. 2, ophører tilmeldingen til fleksydelses-
ordningen, hvis personen ikke er visiteret til fleksjob efter §
70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats inden for 3 år ef-
ter ophør med drift af selvstændig virksomhed.
Det foreslås, at henvisningen til § 70 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats i § 4 a, stk. 2, ændres til § 116 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om visitation til fleksjob foreslås placeret i § 116.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 4 a,
stk. 2, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
Efter den gældende § 4 b i lov om fleksydelse kan en per-
son, som visiteres til ressourceforløb efter §§ 68 a og 68 b i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fortsætte med at være
tilmeldt fleksydelsesordningen. Dette gælder for personer,
der inden visitationen til ressourceforløb med ressourcefor-
løbsydelse har været visteret til fleksjob.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 68 a og 68 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats i § 4 b ændres til § 112 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse placeres i §
112.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 4 b
i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5
Efter den gældende § 17, stk. 13, i lov om fleksydelse
fastsætter beskæftigelsesministeren regler om beregningen
af fleksydelsen på baggrund af perioder med indtægt ved
selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 70 g eller § 75 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 70 g og § 75 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i § 17, stk. 13, ændres til § 126
og § 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
tilkendt efter den 1. januar 2013 og støtte i form af tilskud til
160
selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar
2013 placeres i § 126, § 127, stk. 2, og § 136.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
17, stk. 13, i overensstemmelse med de foreslåede regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede æn-
dring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 9
Til nr. 1
Efter den gældende § 2 a, stk. 4, i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension omfattes personer, der er visiteret til
fleksjob og får udbetalt fleksløntilskud efter § 70 f i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, af ATP-ordningen. Det bety-
der, at der kan indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension af fleksløntilskuddet. Der er fastsat særlige reg-
ler om indbetalingen af ATP-bidraget i §§ 114-115 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 70 f i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i § 2 a, stk. 4, ændres til §§ 123-125 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om fleksløntilskud placeres i §§ 123-125.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 2 a,
stk. 4, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 10
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 3, stk. 1, nr. 12, i lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe-
talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-
hedskasserne, at fleksløntilskud og tilbud om støtte i form af
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. §§ 70 f og 70 g
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog § 30, stk. 3,
er omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse of-
fentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Dan-
mark og arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås, at henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 12, ændres
fra §§ 70 f og 70 g til §§ 123-126.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 3,
stk. 1, nr. 12, i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Dan-
mark og arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Til nr. 2
Efter gældende regler ydes der refusion af kommunens
udgifter til løntilskud til nyuddannede personer i løntilskud
efter lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af
19. september 2017.
Det foreslås, at refusion af kommunens udgifter til løntil-
skud til nyuddannede personer med handicap efter overflyt-
ning til kompensationsloven fortsat sker efter refusionstrap-
peloven.
Det betyder, at der skal foretages en konsekvensændring,
således at der udover henvisning til kapitel 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, også henvises til kapitel 5 i
kompensationsloven.
Til nr. 3
Det fremgår af gældende § 7 i lov om kommunernes fi-
nansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommuner-
ne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at kom-
munen har ret til et særligt fleksbidrag fra staten, når kom-
munen modtager refusion på 20 pct. af udbetalt fleksløntil-
skud, jf. § 5, stk. 2, nr. 4.
Det særlige fleksbidrag beregnes på baggrund af det be-
løb, som fleksløntilskuddet beregnes af, jf. § 70 f, stk. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen i § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
ændres fra § 70 f, stk. 1, til § 123, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 7,
stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 4
Det fremgår af gældende § 7 i lov om kommunernes fi-
nansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommuner-
ne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at kom-
munen har ret til et særligt fleksbidrag fra staten, når kom-
munen modtager refusion på 20 pct. af udbetalt fleksløntil-
skud, jf. § 5, stk. 2, nr. 4.
Det særlige fleksbidrag nedsættes med 20 pct. af en per-
sons lønindtægt i fleksjobbet og af anden lønindtægt. Ned-
161
sættelse af bidraget foretages på samme måde som ved fra-
drag for lønindtægt ved beregning af fleksløntilskud, jf. § 70
f, stk. 2 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler fastsat i medfør heraf, dog således, at den fleksjoban-
sattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsord-
ning ikke indgår i beregningen af nedsættelsen af det særlige
fleksbidrag.
Det foreslås, at henvisningen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres
fra jf. § 70 f, stk. 2 og 11 til § 123, stk. 2 og § 139, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 7,
stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentli-
ge ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med de foreslå-
ede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den fore-
slåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 5
Det fremgår af gældende § 30, stk. 1, at ved opgørelsen af
refusions- eller medfinansieringsprocenten efter § 5 og op-
gørelsen af uger med selvforsørgelse efter § 6 for en person
indgår ved lovens ikrafttræden uger med ydelser eller selv-
forsørgelse fra den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-4.
Efter den gældende § 30, stk. 2, har §§ 5-7 virkning for
ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til per-
soner, der er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed den 1. juli
2014 eller senere.
Efter den gældende § 30, stk. 3, fremgår det, at for ydelser
nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der
er visiteret til et fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form
af tilskud til selvstændig virksomhed i perioden fra den 1.
januar 2013 til og med den 30. juni 2014, har stk. 1 og §§
5-7 virkning fra det tidspunkt, hvor de pågældende den 1.
juli 2014 eller senere
1) bliver ansat i et fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats,
2) bliver revisiteret til fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hos samme arbejdsgiver eller
3) på ny får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstæn-
dig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Det fremgår af gældende regler i lov om kommunernes fi-
nansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommuner-
ne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne om op-
gørelsen af refusions- eller medfinansieringsprocenten efter
§ 5 og opgørelsen af uger med selvforsørgelse efter § 6 for
en person indgår ved lovens ikrafttræden uger med ydelser
eller selvforsørgelse fra den 1. juli 2014.
Det foreslås, at henvisningen i § 30, stk. 1, nr. 1 og 2, æn-
dres fra jf. § 70 c til § 120, og i nr. 3, ændres henvisningen
fra »§ 70 g« til »§ 126,«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 30,
stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentli-
ge ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med de foreslå-
ede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den fore-
slåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til § 11
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 46, stk. 1, nr. 8, i lov om
social pension, at pensionen efter § 31, eller § 32 c højst kan
udbetales med et beløb svarende til integrationsydelsesni-
veau efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når
pensionisten ved endelig dom findes at have overtrådt straf-
felovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1,
i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for
den periode, som dommen omhandler, modtog fleksløntil-
skud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed ef-
ter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at ændre henvisningerne fra § 70 f til §§
123-125 og fra § 70 g til §§ 126 i § 46, stk. 1, nr. 8.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 46,
stk. 1 nr. 8, i lov om social pension i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Til § 12
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 12 i, stk. 1, at Udbetaling
Danmark skal samkøre eller sammenstille oplysninger om
personer, der har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling
efter § 46 c, stk. 2, i lov om social pension, § 45 c, stk. 2, i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v., § 62, stk. 8, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., § 49 a, stk. 2, i barselsloven, § 71 a, stk. 2, i
lov om sygedagpenge, § 22, stk. 7, i lov om fleksydelse, §
91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 70 f, stk. 11,
2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler
fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, § 2 f i SU-loven og § 14 c i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, med oplysninger fra indkomstregi-
steret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre re-
gistre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på
162
kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbetalt en of-
fentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge af af-
gørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra at modtage el-
ler har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.
Det foreslås i § 12 i, stk. 1, at ændre fra »§ 70 f, stk. 11, 2.
og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler
fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats,« til »§ 125, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 139, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 12
i, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til § 13
Det fremgår af den gældende § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, at en person, der modtager integrationsydelse
eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, eller
en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat,
hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til
kommunen om hjælp skal lægge sit cv ind i Jobnet, jf. stk. 2,
1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen i § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik,
blev indsat med lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring
af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, integrationsloven og forskellige andre love. Det
fremgik af lovforslaget vedr. kontanthjælpsreformen (L 224
Folketinget 2012-13), at bestemmelsen herom først skulle
have virkning, når it-understøttelsen på Jobnet m.v. var på
plads. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft.
Det foreslås, at § 1, nr. 25, i lov nr. 1000 af 30. august
2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige
andre love, ophæves, idet det følger af aftalen om en forenk-
let beskæftigelsesindsats, at det kun er personer, der modta-
ger integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate, og
personer der modtager integrationsydelse eller uddannelses-
hjælp som åbenlyst uddannelsesparate, der skal registrere
cv-oplysninger på Jobnet og skal kunne sanktioneres, hvis
de uden rimelig grund undlader at registrere cv-oplysninger
på Jobnet. Personer, der modtager kontanthjælp som aktivi-
tetsparate, skal således ikke registrere cv-oplysninger på
Jobnet.
Til § 14
Til nr. 1
Efter gældende § 60 i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område gælder den hovedregel, at når det
fremgår af lovgivningen, kan kommunalbestyrelsens, herun-
der jobcenterets, afgørelser indbringes for Ankestyrelsen el-
ler Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det er som ud-
gangspunkt kun den person, som afgørelsen vedrører, der
kan klage over afgørelsen.
Som en undtagelse til reglen om, hvem der er klageberetti-
get, er i § 60, stk. 2, 2. pkt. fastsat, at klager over afgørelser i
spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og
§§ 49 og 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tillige
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af an-
dre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Efter gældende § 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats må produktion og afsætning af produkter i forbindelse
med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf.
§ 32, stk. 1, nr. 2, ikke være konkurrenceforvridende.
Efter gældende § 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats må etablering af virksomhedspraktik, jf. §§ 42 og 42 a,
ikke være konkurrenceforvridende.
Efter gældende § 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats må udbetaling af tilskud ikke være konkurrenceforvri-
dende.
Det foreslås, at henvisningen til reglerne om konkurrence-
forvridning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres
fra konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til konkurrencefor-
vridning efter §§ 64, 80, 88 og 94 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats samt § 15 b i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om konkurrenceforvridning foreslås placeret i §§ 94, 64, 80
og 88.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
60, stk. 2, 2. pkt. i § 60 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De
foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Der henvises til punkt 2.8.1.2. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 15
Til nr. 1
Gældende ret regulerer ikke, hvor korte eller lange sags-
behandlingstider må være i sager om støtte til hjælpemidler
efter servicelovens § 112.
Det foreslås at indsætte en ny § 112 b, stk. 1, hvor der ind-
føres et krav om, at kommunalbestyrelsens afgørelse om
støtte til hjælpemidler efter § 112 skal træffes inden for fire
uger i de tilfælde, hvor personen tidligere har fået bevilget
163
støtte til et hjælpemiddel efter lov om kompensation til han-
dicappede i erhverv m.v., lov om forberedende grunduddan-
nelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervs-
uddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved videre-
gående uddannelser, og personen som følge af ophøret af
denne støtte ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter
servicelovens § 112.
Den foreslåede ændring har til formål at understøtte, at in-
gen personer med handicap som udgangspunkt står uden
hjælpemidler i overgangen mellem forskellige sektorer.
De kommunale myndigheder vil herefter være forpligtede
til at foretage en konkret og individuel vurdering af, om en
person opfylder betingelserne for at få støtte til hjælpemidler
efter servicelovens § 112, herunder om bl.a. bestemmelsens
varigheds- og væsentlighedskrav er opfyldt, og træffe en af-
gørelse om støtte til det bedst egnede og billigste hjælpe-
middel inden for fire uger.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.9. i de almindelige be-
mærkninger om betingelserne for at yde støtte til et hjælpe-
middel efter servicelovens § 112.
Sagsbehandlingsfristen på de fire uger gælder ikke ved
nye ansøgninger om støtte til et hjælpemiddel efter service-
lovens § 112, hvor der ikke pågår et sektorskift, som fx en
sag, hvor en borger søger om et helt nyt hjælpemiddel efter
servicelovens § 112 som følge af ændrede kompensations-
behov. Fristen gælder heller ikke ved sager om genbevilling
eller reparation af et hjælpemiddel efter servicelovens § 112,
som fx en ansøgning om reparation eller udskiftning af en
tidligere bevilget IT-rygsæk.
Sagsbehandlingsfristen gælder heller ikke, når en person,
der har fået bevilget et hjælpemiddel efter servicelovens §
112, flytter til en ny kommune, da hjælpemidlet kan medta-
ges til tilflytningskommunen, hvis borgeren fortsat har et
behov for det. Når den pågældende person har behov for et
nyt hjælpemiddel, så skal der ansøges om et hos tilflytnings-
kommunen, og her vil tilflytningskommunen vurdere, om
den pågældende person fortsat har ret til et hjælpemiddel ef-
ter servicelovens § 112.
Med det foreslåede nye § 112 b, stk. 2, foreslås det, at
sagsbehandlingsfristen på fire uger vil skulle regnes fra det
tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen modtager ansøgnin-
gen, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet. En ansøg-
ning anses for modtaget på det tidspunkt, hvor den er til-
gængelig for den pågældende myndighed. En ansøgning vil
normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt,
hvor myndigheden kan behandle eller læse ansøgningen.
Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en
modtagelsesanordning eller et datasystem. En ansøgning,
der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først
for modtaget ved normal kontortids begyndelse den pågæl-
dende dag, ansøgningen er tilgængelig.
Den foreslåede § 112 b medfører ikke indholdsmæssige
ændringer i de gældende regler om støtte til hjælpemidler
efter servicelovens § 112.
Der henvises til punkt 2.9. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 16
Til nr. 1
Efter gældende § 9, kan beskæftigelsesministeren godken-
de frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om en mere fleksibel
og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af
integrationsområdet, kan give støtte i form af tilskud eller
rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed og tilskud
til forsørgelse, ved at reglerne i §§ 65-67 i lov om aktiv so-
cialpolitik finder tilsvarende anvendelse for personer, der er
omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 2, bortset fra integrati-
onsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Det foreslås, at henvisningerne til § 2, nr. 2, § 2, nr. 10, og
§ 2, nr. 12, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i § 9
ændres til henholdsvis § 6, nr. 2, § 6, nr. 12, og § 2, nr. 4 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 9
i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fort-
sat kunne udføre forsøget.
Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
Efter gældende § 9 d, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren
godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrel-
sen i en frikommune i frikommunenetværket om en mere
fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder ny-
tænkning af integrationsområdet, fraviger § 74 c i lov om
aktiv socialpolitik, således at vurderingen af, om betingel-
serne for fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i forbin-
delse med den løbende opfølgning i det individuelle kon-
taktforløb, jf. § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 73 a, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, i § 9 d ændres til §§ 27, 28 og 33 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 9
d, stk. 1, i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
164
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fort-
sat kunne udføre forsøget.
Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
Efter gældende § 9 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i
en frikommune i frikommunenetværket om børn som vores
vigtigste ressource til personer, som er omfattet af § 2, nr.
13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, yde godtgørelse
for befordring for personens deltagelse i ret og pligt tilbud
om mentorstøtte efter § 96 c i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 2, nr. 13, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, i § 9 e ændres til § 6, nr. 5, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås tillige, at
forsøget justeres således, at der kan ydes befordringsgodtgø-
relse til personens deltagelse i mentorstøtte efter kapitel 26 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåe-
de ændring tager ligeledes højde for, at det i samtidigt frem-
satte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fore-
slås, at mentorstøtte bortfalder som et tilbud, herunder også
som ret og pligttilbud.
Mentorstøtte vil med de foreslåede regler i forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat kunne gives som
en understøttende indsats.
Ændringen til nr. 3 indebærer, at forsøget justeres således,
at der kan ydes befordringsgodtgørelse til personens delta-
gelse i mentorstøtte efter reglerne i kapitel 26 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke substantielle ind-
holdsmæssige ændringer, og frikommuner i frikommunene-
tværket vil fortsat kunne udføre forsøget.
Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
Efter gældende § 30, stk. 1, kan udlændinge- og integrati-
onsministeren godkende frikommuneforsøg, hvorefter kom-
munalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket
om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, her-
under nytænkning af integrationsområdet, for aktivitetspara-
te udlændinge, jf. integrationslovens § 17, som tilbydes
virksomhedspraktik som led i et integrationsprogram efter
integrationsloven, kan fravige kravet om, at der i såvel pri-
vate som offentlige virksomheder skal være et rimeligt for-
hold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af
personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud,
jf. integrationslovens § 23 b, stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 48, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i § 30, stk. 1, ændres til § 63, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
30, stk. 1, i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fort-
sat kunne udføre forsøget.
Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5
Efter gældende § 30, stk. 2, kan udlændinge- og integrati-
onsministeren ved godkendelsen af forsøg efter § 30, stk. 1,
give dispensation fra reglerne i integrationslovens § 23 b,
stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og § 73 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som fastsat i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 48, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i § 30, stk. 2, ændres til § 63, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås tilli-
ge, at henvisningen til bekendtgørelse om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats udgår, og at der i stedet henvises til de regler
om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud, som
fastsættes i medfør af § 65 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger af bemærkningerne til § 65 i lovforslag om æn-
dring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæfti-
gelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter lovens
kapitel 11, herunder om at der kan fastsættes nærmere betin-
gelser for virksomhedspraktik hos private og offentlige ar-
bejdsgivere, om krav til omfanget af et tilbud om virksom-
hedspraktik samt regler om, hvornår betingelsen om rimelig-
hedskravet efter § 63 er opfyldt.
Det følger videre af bemærkningerne til § 65 i lovforslag
om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det
er hensigten med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
i § 65, at de gældende bemyndigelsesbestemmelser videre-
føres. Dog foreslås det præciseret, at der også kan fastsættes
nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos offentlige
arbejdsgivere. Dette har også hidtil været muligt, jf. fx at
reglerne for rimelighedskravets udmøntning også gælder for
offentlige virksomheder.
Der henvises til bemærkningerne til § 65 i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
165
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
30, stk. 2, i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fort-
sat kunne udføre forsøget.
Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 6
Efter gældende § 30 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i
en frikommune i frikommunenetværket om børn som vores
vigtigste ressource yde godtgørelse til personer, som er om-
fattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
for befordring til og fra tilbud og behandlingssteder efter lov
om social service og sundhedsloven. Det er en betingelse, at
personen er fritaget fra reglerne om ret og pligt tilbud, jf. ka-
pitel 17 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter reg-
ler udstedt i medfør af § 116 i samme lov.
Det foreslås, at henvisningerne til § 2, nr. 13, kapitel 17 a,
og § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til
henholdsvis § 6, nr. 5, kapitel 16, og § 192 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 30
b, stk. 1, i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fort-
sat kunne udføre forsøget.
Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 17
Til nr. 1
Efter gældende § 2 i kildeskatteloven er der fastsat skatte-
pligt af de i bestemmelsen nævnte indkomster for bl.a. per-
soner, der ikke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens §
1.
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 24, at det gælder, når en per-
son erhverver indkomst her fra landet i form af støtte til be-
skæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotations-
ordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv ar-
bejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Endvidere følger det af bestemmelsens nr. 25, at det gæl-
der, når en person erhverver indkomst her fra landet i form
af uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse og akti-
veringsydelse m.v., der udbetales til ledige i henhold til §§
40 og 41 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, §
20, stk. 4, og § 21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Det følger af § 134, stk. 2, i lov om aktiv beskæftigelses-
indsats, at beskæftigede, der inden den 1. september 2003
modtager eller har fået tilsagn om støtte efter bestemmelser
fastsat i medfør af § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmar-
kedspolitik, kan modtage støtten efter de hidtil gældende
regler. Efter dagældende § 20, stk. 4, i lov om en aktiv ar-
bejdsmarkedspolitik kunne beskæftigelsesministeren fast-
sætte nærmere regler om forsøg med betaling for uddannelse
af beskæftigede samt støtte til beskæftigede, der deltager i
uddannelse som led i jobrotationsordninger.
Det følger tillige af den gældende § 98 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at private og offentlige arbejdsgivere
har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret,
når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse, og der
i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den
beskæftigede. Det vil sige, at jobrotationsydelsen udbetales
til arbejdsgiveren.
§§ 40 og 41 i dagældende lov om en aktiv arbejdsmar-
kedspolitik omhandler arbejdsløshedskassens udbetaling af
uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse m.v. til ledige
dagpengemodtagere samt arbejdsformidlingen eller
(amts)kommunens udbetaling af løntilskud i forbindelse
med jobtræning og tilskud i forbindelse med individuel job-
træning.
Det foreslås, at § 2, stk. 1, nr. 24 og 25, ophæves.
Som følge af, at de nævnte bestemmelser i den dagælden-
de lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er udfaset siden
vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov
nr. 419 af 10. juni 2003, er ydelser omfattet af bestemmel-
serne ikke længere relevante for opgørelsen af en persons
skattepligtige indkomst.
Til nr. 2
Efter gældende § 2 i kildeskatteloven er der fastsat skatte-
pligt af de i bestemmelsen nævnte indkomster for bl.a. per-
soner, der ikke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens §
1.
Efter gældende § 48 E i kildeskatteloven kan personer,
som bliver skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller §
2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med påbegyndelse af ansættel-
sesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af kildeskat-
telovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1,
§ 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, vælge at blive beskattet af vederlag
i penge, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, efter § 48 F.
Det foreslås at ændre 9-29 til 9-27 i § 2, stk. 4, 1. pkt., og
§ 48 E, stk. 3, nr. 1.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af nr. 1,
hvorved § 2, stk. 1, nr. 24 og 25 i kildeskatteloven ophæves.
166
Til nr. 3
Efter gældende § 2 i kildeskatteloven er der fastsat skatte-
pligt af de i bestemmelsen nævnte indkomster for bl.a. per-
soner, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1.
Det foreslås at ændre 10-29 til 10-27 i § 2, stk. 9, og nr. 2,
2. pkt.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 1,
hvorved § 2, stk. 1, nr. 24 og 25 ophæves.
Til nr. 4
Efter gældende § 49 A i kildeskatteloven omfatter den ar-
bejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der fore-
tages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v.
som nævnt i lovens § 43, stk. 1, bl.a. løn og feriepenge. Her-
udover omfattes en række indkomster, der er nævnt i kilde-
skattelovens § 49 A, stk. 2 og 3. Efter kildeskattelovens § 49
A, stk. 3, nr. 2, litra i, omfattes dagpenge og aktiverings-
ydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at »og aktiveringsydelse« i kildeskattelovens
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra i, udgår.
Reglerne om aktiveringsydelse blev ophævet ved lov nr.
482 af 12. juni 2009, med virkning fra 1. januar 2010. Der
udbetales derfor ikke længere aktiveringsydelse.
Da der ikke længere udbetales aktiveringsydelse, er denne
ydelse ikke længere relevant at medtage i reglerne om be-
regning af arbejdsmarkedsbidrag af visse skattepligtige ind-
komster. Derfor foreslås det, at den udgår fra bestemmelsens
ordlyd.
Til nr. 5
Efter gældende § 49 A i kildeskatteloven omfatter den ar-
bejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der fore-
tages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v.
som nævnt i lovens § 43, stk. 1.
Det foreslås at ændre »efteruddannelse,« til: »efteruddan-
nelse, og« i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra j.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 8,
hvorved litra l og m i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2,
udgår.
Til nr. 6
Efter gældende § 49 A i kildeskatteloven omfatter den ar-
bejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der fore-
tages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v.
som nævnt i lovens § 43, stk. 1.
Det foreslås at ændre »m.v., « til: »m.v.« i kildeskattelo-
vens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra k.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 8,
hvorved litra l og m i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2,
udgår.
Til nr. 7
Efter gældende § 49 A i kildeskatteloven omfatter den ar-
bejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der fore-
tages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v.
som nævnt i lovens § 43, stk. 1. Herudover omfattes en ræk-
ke indkomster, der er nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk.
2 og 3. Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra l,
omfattes uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller
aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Efter § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra m, om-
fattes jobrotationsydelse efter § 97 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
Den gældende § 134 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats er en overgangsbestemmelse, der havde til formål at
sikre overgangen fra den dagældende lov om en aktiv ar-
bejdsmarkedspolitik, som blev ophævet den 1. juli 2003
med ikrafttrædelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Bestemmelsen i § 134, stk. 1, sikrede, at de personer, der
havde fået tilsagn om eller havde påbegyndt et tilbud før den
1. juli 2013 og efter den dagældende lov om en aktiv ar-
bejdsmarkedspolitik, kunne påbegynde eller gennemføre
dette efter de hidtil gældende regler.
Det følger endvidere af stk. 2 i samme bestemmelse, at be-
skæftigede, der inden den 1. september 2003 modtager eller
har fået tilsagn om støtte efter bestemmelser fastsat i medfør
af § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan
modtage støtten efter de hidtil gældende regler. Efter dagæl-
dende § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
kunne beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler
om forsøg med betaling for uddannelse af beskæftigede
samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse
som led i jobrotationsordninger.
Endelig følger det af § 97 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, at private eller offentlige arbejdsgivere i forbin-
delse med beskæftigedes midlertidige fravær kan aftale job-
rotationsordninger med jobcenteret, hvor ledige erstatter be-
skæftigede.
Det foreslås at ophæve litra l og m i § 49 A, stk. 3, nr. 2.
Ordningerne om uddannelsesgodtgørelse og jobrotations-
ydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats er udfaset siden vedtagelsen af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 419 af 10. juni 2003, så
ydelser omfattet af disse bestemmelser er ikke længere rele-
vante for opgørelsen af en persons skattepligtige indkomst.
Reglerne om aktiveringsydelse blev ophævet ved lov nr.
482 af 12. juni 2009 med virkning fra 1. januar 2010. Akti-
veringsydelsen er således ikke længere relevant for opgørel-
sen af en persons skattepligtige indkomst.
Jobrotationsordningen blev forenklet og gjort permanent
ved lov nr. 176 af 27. februar 2007.
Ændringsloven indebærer bl.a., at offentlige og private ar-
bejdsgivere får ret til en jobrotationsydelse, når en beskæfti-
167
get, der ikke har en uddannelse, der overstiger en erhvervs-
uddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles her-
med, deltager i uddannelse, og der ansættes en vikar. Jobro-
tationsydelsen er således ikke længere relevant for opgørel-
sen af en persons skattepligtige indkomst.
Til § 18
Til nr. 1
Efter gældende § 7, nr. 9, i ligningsloven er de i bestem-
melsen nævnte ydelser undtaget fra beskatning. Ydelser ef-
ter §§ 74, 76, 82 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats er omfattet af denne bestemmelse og således fritaget for
beskatning.
Efter den gældende § 74, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan jobcenteret give en person, der er ansat
eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber
og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige
kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den på-
gældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det
er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller ar-
bejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes
begrænsninger i arbejdsevnen. Det fremgår af § 74, stk. 2, at
jobcenteret giver hjælpen, når hjælp efter anden lovgivning
ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes
begrænsninger i arbejdsevnen. Det fremgår af stk. 3, at job-
centeret giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og ægte-
fællens indtægts- og formueforhold.
Af den gældende § 76 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats fremgår det, at der i forbindelse med deltagelse i til-
bud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik,
herunder nytteindsats og løntilskud efter kapitel 10-12, kan
ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte,
at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Det fremgår af den gældende § 82 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtage-
re, revalidender, sygedagpengemodtagere, personer i res-
sourceforløb, uddannelseshjælpsmodtagere og personer i
jobafklaringsforløb, som deltager i tilbud om vejledning og
opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats
og løntilskud efter kapitel 10-12, dagpengemodtagere som
deltager i jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
efter kapitel 8 a, og fleksjobvisiterede som deltager i tilbud
om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik,
herunder nytteindsats efter kapitel 10 og 11, har ret til befor-
dringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl
og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og
retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene ud-
betales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km.
Dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,
som ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat
arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.
Det fremgår af den gældende § 82, stk. 2, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at ved deltagelse i tilbud og job-
rettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, godtgøres
0,99 kr. pr. kilometer (1,98 kr. i udkantskommuner) over
120 km. (2019-niveau). Denne kilometersats følger den til
enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter lig-
ningslovens § 9 C fastsætter for fradrag for befordring mel-
lem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
Det fremgår af den gældende § 82, stk. 3, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at ved udbetaling afrundes den
samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.
Det fremgår af den gældende § 100, stk. 1, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret med henblik på at
fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættel-
se eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer
kan drive selvstændig virksomhed, kan yde tilskud til hjæl-
pemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdsplads-
indretninger.
Det foreslås, at henvisningen til ydelser efter §§ 74, 76 og
100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ydelser efter
§ 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 7, nr. 9, i
ligningsloven ændres til ydelser efter §§ 162, 172-175, 178
og 179 og regler fastsat i medfør af § 177, stk. 1 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og ydelser efter §§ 15 f, 15 g, 15
i og 15 j i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer i §
6, nr. 8 og det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Med forslaget bringes henvisningerne i § 7, nr. 9, i over-
ensstemmelse med de foreslåede regler i dette lovforslags §
6, nr. 8 og i de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke ind-
holdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.6.5. og 2.11. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter gældende § 9 C i ligningsloven kan personer få fra-
drag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejds-
plads med et beløb, som beregnes på grundlag af den nor-
male transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der
fastsættes af Skatterådet. I § 9 C, stk. 7, reguleres, hvorledes
sammenspillet er mellem bl.a. arbejdsgiverbetalt befordring
og personens fradrag for befordring mellem sædvanlig bo-
pæl og arbejdsplads. Denne regulering omfatter også de til-
fælde, hvor personer modtager befordringstilskud fra staten i
jobcenteret.
Det foreslås, at ”staten i” skal udgå i ordlyden i § 9 C, stk.
7, 3. pkt., da staten i jobcenteret fra og med 1. august 2009
blev ændret til betegnelsen ”jobcenteret”, jf. lov nr. 483 af
12. juni 2009.
Den foreslåede ændring har udelukkende redaktionel ka-
rakter og medfører ikke indholdsmæssige ændringer af be-
stemmelsen.
168
Til nr. 3
Efter gældende § 31, stk. 1, i ligningsloven er nærmere
angivne ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med
uddannelser og kurser fritaget for beskatning, når ydelserne
modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold
eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øv-
rigt.
Der er i § 31 endvidere fastsat en række andre tilfælde,
hvor ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med ud-
dannelser og kurser er fritaget for beskatning. Det gælder
ydelser, der er nærmere angivet i bestemmelsens stk. 3, når
de bl.a.
– modtages fra staten i jobcenteret
– ydes i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats til personer, der deltager i uddannelse efter lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Skattefriheden gælder endvidere bl.a. for tilskud til delta-
gerbetaling, som ydes efter § 73 b i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse, som er
omfattet af lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Det foreslås, at ”staten i” skal udgå i § 31, stk. 1, 4. pkt.,
da staten i jobcenteret fra og med 1. august 2009 blev ænd-
ret til betegnelsen jobcenteret, jf. lov nr. 483 af 12. juni
2009. Den foreslåede ændring har udelukkende redaktionel
karakter og medfører ikke indholdsmæssige ændringer af
bestemmelsen.
Det foreslås endvidere, at henvisningen til § 73 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats i § 31, stk. 1, 5. og 8. pkt.,
ændres til § 48, for så vidt angår fleksjobvisiterede, som
modtager ledighedsydelse.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor den gæl-
dende § 73 b foreslås videreført som § 48.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i §
31, stk. 1, 5. og 8. pkt., i overensstemmelse med de foreslåe-
de regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den fore-
slåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.11. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 19
Til nr. 1
Efter gældende § 8 c i personskatteloven beregnes en skat
svarende til kommunal indkomstskat af den skattepligtige
almindelige indkomst for de i bestemmelsen nævnte perso-
ner, bl.a. personer, der omfattes af nærmere angivne numre i
kildeskattelovens § 2, stk. 1.
Det foreslås at ændre 9-27 til 9-25 i § 8 c, stk. 1, 1. pkt.
Der er tale om ændring af en henvisning til nærmere an-
givne numre i kildeskattelovens § 2, stk. 1. Ændringen er en
konsekvens som følge af ændringen i § 17, nr. 1.
Til § 20
Til nr. 1
Den gældende § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse ud-
dannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3.
februar 2017, afgrænser den persongruppe, som kommunen
efter bestemmelserne i samme lov afholder udgifter til ud-
dannelse af på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold
til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at
modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet,
jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktivi-
teter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats m.m.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddan-
nelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af perso-
ner, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet
af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering
modtager revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller
som under forrevalidering modtager kontanthjælp, integrati-
onsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov
om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) § 2, nr. 7, og som i
medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
deltager i uddannelse, 5) § 2, nr. 11-14, 6) kapitel 13 d i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om
kontantydelse. Loven gælder dog ikke for ordblindeunder-
visning i henhold til lov om forberedende voksenundervis-
ning og ordblindeundervisning for voksne eller for special-
undervisning for voksne i henhold til lov om specialunder-
visning for voksne.
Endelig følger det af § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats m.m., at de uddannelsesinstitutioner
m.fl., som loven gælder for, uanset tilskudsbestemmelserne i
Undervisningsministeriets lovgivning ikke modtager aktivi-
tetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Undervisningsmi-
nisteriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.
Det foreslås, at § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats m.m. nyaffattes.
Efter det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1, vil lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. skulle gælde for uddannel-
se af personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-8, i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de ek-
sisterende målgrupper efter § 2, nr. 1-3, 5 og 11-14, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås placeret i § 6, nr. 1-8.
Målgrupperne for de foreslåede § 6, nr. 1-8, vil være 1) per-
169
soner, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., 2) jobparate personer, som er fyldt 30 år, og
jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetence-
givende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller inte-
grationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke
er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet el-
ler introduktionsprogrammet efter integrationsloven, 3) akti-
vitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate
personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende
uddannelse, som modtager kontanthjælp eller integrations-
ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er om-
fattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller in-
troduktionsprogrammet efter integrationsloven, 4) uddannel-
sesparate personer under 30 år uden en erhvervskompeten-
cegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp el-
ler integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og
som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejsepro-
grammet eller introduktionsprogrammet efter integrationslo-
ven, 5) aktivitetsparate personer under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager ud-
dannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik, og som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, 6) personer, der modtager sygedagpenge
efter lov om sygedagpenge, 7) personer i jobafklaringsforløb
efter det foreslåede kapitel 18 og 8) personer i ressourcefor-
løb efter det foreslåede kapitel 19.
Med den foreslåede ændring vil henvisningen i § 1, stk. 2,
nr. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i for-
bindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.,
blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler om
målgrupper i § 6, nr. 1-8, i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring vil omfatte de gældende § 1, stk.
2, nr. 1, 3 og 5, i lov om betaling for visse uddannelsesakti-
viteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats m.m. og vil dermed ikke medføre indholdsmæssige æn-
dringer.
Efter det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 2, vil lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. skulle gælde for uddannel-
se af personer, der er omfattet af § 6, nr. 9, i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
og som modtager ledighedsydelse.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis § 6,
nr. 9, vil skulle omfatte personer, der er visiteret til fleksjob
eller er visiteret til tilbud om støtte i form af tilskud til selv-
stændig virksomhed på grund af en varigt og væsentligt ned-
sat arbejdsevne efter lovforslagets kapitel 20, bortset fra
fleksjobvisiterede omfattet af lovforslagets § 6, nr. 10. Den
foreslåede formulering af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. vil indebære, at bestem-
melsen vil omfatte ledige fleksjobvisiterede, der modtager
ledighedsydelse. Bestemmelsen vil derimod ikke omfatte
personer, der er visiteret til tilbud om støtte i form af tilskud
til selvstændig virksomhed på grund af en varigt og væsent-
ligt nedsat arbejdsevne efter lovforslagets kapitel 20. Det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats vil endvidere indebære, at ledige fleksjobvisitere-
de, som i dag er omfattet af § 2, nr. 7, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, fremadrettet ikke blot fortsat vil kunne
få jobrettet uddannelse (kurser inden for en bestemt er-
hvervsgruppe) efter det, der i dag er § 73 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, men som noget nyt også vil kunne få
visse former for uddannelse efter det, der i dag er § 32, stk.
1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I det samti-
digt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats foreslås reglerne om jobrettet uddannelse placeret i ka-
pitel 9, mens reglerne om vejledning og opkvalificering,
som kan bestå af uddannelser, der har hjemmel i lov, som
udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod job på
arbejdsmarkedet (ordinær uddannelse), foreslås placeret i §
90.
Den foreslåede ændring vil omfatte det gældende § 1, stk.
2, nr. 4, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Den foreslåede formulering af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om
betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. vil indebære en
udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde, idet det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats vil indebære en udvidelse af muligheden for til-
bud om uddannelse efter beskæftigelseslovgivningen til le-
dige fleksjobvisiterede. Efter nærværende lovforslag vil § 1,
stk. 2, nr. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktivite-
ter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m. dermed blive udvidet til at omfatte yderligere uddan-
nelse af personer, der i det samtidigt fremsatte forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats vil være omfattet af dette
lovforslags § 6, nr. 9, (ledige fleksjobvisiterede), og som
modtager ledighedsydelse.
Efter det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 3, vil lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. skulle gælde for uddannel-
se af personer, der er omfattet af § 6, nr. 10, i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
og som under revalidering modtager revalideringsydelse el-
ler integrationsydelse, eller som under forrevalidering mod-
tager kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp el-
ler ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor den
eksisterende målgruppe efter § 2, nr. 4, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats foreslås placeret i § 6, nr. 10. Målgrup-
pen for det foreslåede § 6, nr. 10, vil være personer i revali-
deringsforløb efter det foreslåede kapitel 21, bortset fra per-
soner i forrevalidering omfattet af det foreslåede § 6, nr. 6.
Med den foreslåede ændring vil henvisningen i § 1, stk. 2,
nr. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i for-
170
bindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.,
blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler om
målgruppe i § 6, nr. 10, i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring vil omfatte det gældende § 1, stk.
2, nr. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre indholdsmæssige
ændringer.
Det bemærkes i relation til den foreslåede nyaffattelse af §
1, stk. 2, nr. 1-3, i lov om betaling for visse uddannelsesakti-
viteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats m.m., at evt. fradrag i ydelser i medfør af lov om aktiv
socialpolitik m.v. (fx som følge af manglende registrering af
cv-oplysninger el.lign.) ikke vil indebære, at den pågælden-
de elev eller kursist i relation til lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats m.m. ikke anses for at være omfattet af
kommunalbestyrelsens betalingsforpligtelse efter denne lov
i det tidsrum, som fradraget foretages for. Tilsvarende for så
vidt angår nedsættelse af ydelser som følge af øvrige ind-
tægter el.lign. Det afgørende i forhold til lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats m.m. er således ikke, hvorvidt den
pågældende rent faktisk får udbetalt ydelsen.
Endelig vil den foreslåede nyaffattelse af § 1, stk. 2, 1.
pkt., i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i for-
bindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. in-
debære en ophævelse af § 1, stk. 2, nr. 6 og 7, i lov om beta-
ling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Det følger af § 1, nr. 22, jf. § 14, stk. 2, i lov om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophæ-
velse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt de-
res dagpengeret (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesy-
stem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.), at kapitel 9 b
om midlertidig arbejdsmarkedsydelse i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring er ophævet den 1. juli 2017. § 2 i lov om
kontantydelse omhandler, hvornår og hvor længe en person,
der er omfattet af § 1 i lov om kontantydelse, har ret til at
modtage kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge. Per-
soner, som opbrugte dagpengeretten i 1. halvår 2017, var de
sidste med mulighed for at modtage kontantydelse. De på-
gældende havde mulighed for at modtage kontantydelse i ét
kvartal.
Baggrunden for den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 2,
nr. 6 og 7, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter
i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m. er, at der ikke længere findes personer, som modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelser eller kontantydelse. Det-
te indebærer, at der ikke længere er behov for regler om af-
holdelsen af udgifter til uddannelse for disse personer.
Det foreslåede vil betyde, at der ikke længere vil være
regler i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
om, hvornår kommunen afholder udgifterne til uddannelse
for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se eller kontantydelse.
Der henvises til punkt 2.1. og 2.12. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats m.m., at tilmelding til uddannelsesforløb
for personer omfattet af lovens § 1, stk. 2, foretages af kom-
munen. Af § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., følger, at tilmelding end-
videre kan foretages af en anden aktør, som opfylder betin-
gelserne herfor, og som af kommunen har fået overladt at
udføre opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med beskæf-
tigelsesministeren regler om de betingelser, der skal opfyl-
des, for at anden aktør har adgang til at foretage tilmelding.
Efter gældende § 4, stk. 2, skal der ved tilmelding til ud-
dannelsesforløbet for uddannelsessøgende efter loven udfyl-
des en blanket, der afleveres til uddannelsesinstitutionen.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at tilmelding som
uddannelsessøgende efter loven finder sted. Undervisnings-
ministeren fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministe-
ren regler om tilmelding og blankettens indhold, herunder at
den uddannelsessøgendes personnummer skal oplyses.
Det følger af § 4 a, at kommunen betaler de i § 2, stk. 1,
nævnte tilskud eller bevillinger vedrørende uddannelsesfor-
løb, der igangsættes af en anden aktør omfattet af § 4, stk. 1,
hvis den anden aktør ikke opfylder sin forpligtelse hertil ef-
ter loven eller regler fastsat i medfør heraf. Undervisnings-
ministeren fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministe-
ren regler om de betingelser, der skal opfyldes, for at kom-
munen skal betale.
Bemyndigelserne i §§ 4 og 4 a er anvendt til udstedelse af
bekendtgørelse nr. 512 af 16. maj 2017 om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats m.m. (betalingsbekendtgørelsen), hvori
regler om anden aktør er nærmere reguleret i bekendtgørel-
sens kapitel 4-6.
Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. efter henvisningen til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes en henvisning
til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i lovforslagets § 1
foreslås, at reglerne om inddragelse af andre aktører flyttes
fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
171
Det bemærkes, at nærværende lovforslag og det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
ikke vil ændre på procedurer for tilmelding og betaling efter
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindel-
se med en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., som således
fortsat vil finde anvendelse.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 3
Den gældende § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse ud-
dannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3.
februar 2017, afgrænser den persongruppe, som kommunen
efter bestemmelserne i samme lov afholder udgifter til ud-
dannelse af på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold
til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at
modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet,
jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktivi-
teter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats m.m.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddan-
nelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af perso-
ner, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet
af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering
modtager revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller
som under forrevalidering modtager kontanthjælp, integrati-
onsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov
om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) § 2, nr. 7, og som i
medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
deltager i uddannelse, 5) § 2, nr. 11-14, 6) kapitel 13 d i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om
kontantydelse. Loven gælder dog ikke for ordblindeunder-
visning i henhold til lov om forberedende voksenundervis-
ning og ordblindeundervisning for voksne eller for special-
undervisning for voksne i henhold til lov om specialunder-
visning for voksne.
Endelig følger det af gældende § 1, stk. 3, i lov om beta-
ling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at de uddannelses-
institutioner m.fl., som loven gælder for, uanset tilskudsbe-
stemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke
modtager aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra
Undervisningsministeriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte
personer.
Det følger af gældende § 7 b, stk. 1, i lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats m.m., at vedkommende minister
kan bestemme, at loven også gælder for uddannelse som led
i visse tilbud til de personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr.
1-3, 5, 6 og 7, og for uddannelse til personer, der er nævnt i
§ 1, stk. 2, nr. 4, på uddannelsesinstitutioner m.fl., der er be-
rettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra
vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse.
Efter § 7 b, stk. 2, varetager vedkommende minister admini-
strationen af ordningen og har i den forbindelse samme be-
føjelser, som undervisningsministeren har i henhold til lo-
ven.
Kulturministeren har i henhold til § 7 b i lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. truffet beslutning om, at
loven også skal gælde for de videregående uddannelser
under Kulturministeriet, der er berettiget til at modtage til-
skud eller bevilling fra Kulturministeriet, jf. § 1 i bekendt-
gørelse nr. 871 af 8. september 2009 om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter på Kulturministeriets område i for-
bindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Uddannelses- og forskningsministeren har ligeledes i hen-
hold til § 7 b i lov om betaling for visse uddannelsesaktivite-
ter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m. truffet beslutning om, at loven også skal gælde for de
uddannelser, der er berettiget til at modtage tilskud eller be-
villing fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. § 1 i
bekendtgørelse nr. 1489 af 11. december 2018 om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter på Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets område i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m.
Det foreslås, at henvisningen til lovens § 1, stk. 2, nr. 1-3,
5, 6 og 7, i § 7 b, stk. 1, i lov om betaling for visse uddan-
nelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats m.m. ændres til en henvisning til de foreslåede
§ 1, stk. 2, nr. 1 og 3. Det foreslås endvidere, at henvisnin-
gen til lovens § 1, stk. 2, nr. 4, i § 7 b, stk. 1, i lov om beta-
ling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. ændres til en hen-
visning til det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 2.
Ændringen foreslås som følge af lovforslagets § 20, nr. 1,
hvorefter lovens § 1, stk. 2, 1. pkt., foreslås nyaffattet.
Med den foreslåede ændring vil henvisningerne i § 7 b,
stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m., blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede æn-
dringer af lovens § 1, stk. 2, 1. pkt., og således omfatte de
foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1-3, svarende til de gældende § 1,
stk. 2, nr. 1-5.
Eftersom den foreslåede affattelse af lovens § 1, stk. 2, 1.
pkt., i lovforslagets § 20, nr. 1, vil indebære en ophævelse af
lovens § 1, stk. 2, nr. 6 og 7, vil lovforslagets § 20, nr. 3,
indebære, at vedkommende minister ikke længere vil kunne
bestemme, at loven også gælder for uddannelse som led i
visse tilbud til de personer, der er nævnt i den gældende lovs
§ 1, stk. 2, nr. 6 og 7, på uddannelsesinstitutioner m.fl., der
er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra
vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse.
Baggrunden for denne del af lovforslagets § 20, nr. 1, er, at
der ikke længere findes personer, som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelser eller kontantydelse, hvorfor der ikke
172
længere er behov for regler om afholdelsen af udgifter til
uddannelse for disse personer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1. i de almindelige be-
mærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 20, nr.
1.
Til § 21
Til nr. 1
Det følger af gældende § 29 a, stk. 1, nr. 1, at elever med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder
med behov for specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand i forbindelse med undervisningen, skal have
tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
Det følger af gældende § 29 b, at en elev i fortsættelse af
undervisning efter denne lov kan anvende et it-hjælpemiddel
efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ung-
domsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblin-
deundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse,
indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne
i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannel-
se.
Muligheden er tidsbegrænset til tre måneder. Der er end-
videre mulighed for undervisningsministeren til at bestem-
me, at eleven kan medtage og anvende et andet hjælpemid-
del end et it-hjælpemiddel for en kortere periode.
Det følger af den foreslåede § 29 c, at eleven i fortsættelse
af undervisningen efter denne lov vil kunne anvende de be-
vilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 29 b, stk. 1 eller 2,
ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der
ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjæl-
pemidler efter lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder
efter elevens eller kursistens overgang til ledighed eller be-
skæftigelse.
Det vil i forhold til it-hjælpemidler, der er omfattet af § 29
b, stk. 1, hvorefter eleven i overgangen til en anden uddan-
nelse har ret til at medtage et bevilget it-hjælpemiddel bety-
de, at eleven vil kunne medtage og anvende det bevilgede
hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller beskæftigel-
se, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af til-
bud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til
tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til ledig-
hed eller beskæftigelse.
Det vil endvidere i forhold til andre hjælpemidler, der er
omfattet af § 29 b, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren
(efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)
kan træffe beslutning om elevens mulighed for at medtage
og anvende bevilgede hjælpemidler betyde, at Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet vil skulle tage stilling til, om ele-
ven vil kunne medtage og anvende det bevilgede hjælpemid-
del ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil
der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måne-
der efter elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Der vil her skulle foretages en afvejning af, hvorvidt den
fortsatte anvendelse vil give mening for eleven efter uddan-
nelsesophør, og hvorvidt det vil være praktisk muligt, for
eksempel ergonomiske hjælpemidler, hvor medtagelse vil
indebære uforholdsmæssige store omkostninger, og i for-
hold til it-hjælpemidler ikke må stride mod tredjemandsret-
tigheder, for eksempel licensrettigheder.
Personer med handicap skal i dag aflevere deres hjælpe-
midler, når de overgår fra en sektor til en anden. Dette føl-
ger af sektoransvarsprincippet, der gælder generelt på handi-
capområdet, hvorefter følger, at den sektor i samfundet, som
tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret
for at tilvejebringe og finansiere støtten til mennesker med
funktionsnedsættelser. Sektoransvarsprincippet betyder, at
personer med handicap skal aflevere deres hjælpemiddel,
når de overgår fra uddannelse til ledighed eller beskæftigel-
se, og ansvaret for deres hjælpemidler overgår fra staten
(Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til kommunen.
Borgeren kan efterfølgende få bevilget et nyt hjælpemiddel
til privat brug (socialsektoren), eller når vedkommende
kommer i job eller i aktiv indsats (beskæftigelsessektoren).
Skift mellem uddannelses-, social- og beskæftigelsessek-
torerne kan betyde, at der er perioder, hvor personer med
handicap er uden hjælpemidler. Det kan vanskeliggøre over-
gangen mellem sektorer, særligt i forbindelse med jobsøg-
ning eller opstart af nyt job, hvor mange fortsat er afhængi-
ge af særlige hjælpemidler, men må afvente sagsbehandlin-
gen af deres ansøgninger.
Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 29 c, at elever
på erhvervsuddannelser, der har fået bevilget hjælpemidler
efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, skal
kunne beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter
endt uddannelse.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som
har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af
en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse
hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis
den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen
inden udløbet af de tre måneder, vil de tidligere tildelte
hjælpemidler skulle leveres tilbage umiddelbart herefter.
Det er hensigten, at de tre måneder vil skulle regnes fra ud-
dannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har
oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis ele-
ven ophører på uddannelsen uden at have afsluttet uddannel-
sen, vil de tre måneder skulle regnes fra den dato, hvor ele-
ven er udskrevet fra uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov
om erhvervsuddannelser med den foreslåede tre måneders
periode i den foreslåede § 29 c være uden en diskretionær
forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås det såle-
des ikke, at undervisningsministeren skal kunne bestemme,
173
at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemid-
del skal være kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler, lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social ser-
vice vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måneder,
idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbageleve-
res til den afgivende uddannelsesinstitution.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.13. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Den gældende § 66 k, stk. 3, medfører, at staten yder et
tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med
en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. §
66 a, stk. 2, 1. pkt. Tilskuddets størrelse fastsættes på finans-
loven. Tilskud ydes ikke for elever, der er fyldt 25 år, og
som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til §§ 98
c-98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever,
der er berettiget til dagpenge ved sygdom eller barsel, og
hvor arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54,
stk. 1, i lov om sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag administrerer udbetaling af tilskud. Undervis-
ningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af
tilskud, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt
om administration af ordningen i øvrigt.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 98 c-98 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i § 66 k, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser ændres til kapitel 23 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale
med voksne foreslås, placeret i kapitel 23.
Med den foreslåede ændring vil henvisningen i § 66 k,
stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser blive bragt i overens-
stemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring vil ikke medfø-
re indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. og 2.13. i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 22
Til nr. 1
Den gældende § 5 b, medfører, at kommunalbestyrelsens
udgifter til ungdomsuddannelsen for unge med særlige be-
hov, der gives som et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, ikke er omfattet af statslig refusion efter reg-
lerne om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen skal
ses i lyset af, at kommunerne har hele finansieringsansvaret
for driftsudgifterne til uddannelsesforløb efter lov om ung-
domsuddannelse for unge med særlige behov, og at kommu-
nerne er fuldt ud kompenseret herfor via bloktilskuddet. Be-
stemmelsen sikrer således, at ungdomsuddannelsesforløb,
der iværksættes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
ikke kan udløse statslig refusion og budgetgaranti.
Det foreslås, at henvisningen til § 32, stk. 1, nr. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 5 b i lov om ungdoms-
uddannelse for unge med særlige behov ændres til § 91 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om tilbud om visse former for uddannelse foreslås placeret i
§ 91.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 5 b
i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.14 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 23
Til nr. 1
Det følger af § 61, stk. 1, nr. 1, at elever og kursister med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder
med behov for specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand i forbindelse med undervisningen, skal have
tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
Det følger af § 61 a, at en elev eller kursist i fortsættelse af
undervisning efter denne lov kan anvende et it-hjælpemiddel
efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdoms-
uddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeun-
dervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil
der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte
i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Muligheden er tidsbegrænset til tre måneder. Der er end-
videre mulighed for undervisningsministeren til at bestem-
me, at eleven eller kursisten kan medtage og anvende et an-
det hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel for en kortere peri-
ode.
Det følger af den foreslåede § 61 b, at eleven eller kursi-
sten i fortsættelse af undervisningen efter denne lov vil kun-
ne anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af §
61 a, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæf-
tigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form
af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og
op til tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til
ledighed eller beskæftigelse.
Det vil i forhold til it-hjælpemidler, der er omfattet af § 61
a, stk. 1, hvorefter eleven eller kursisten i overgangen til en
174
anden uddannelse har ret til at medtage et bevilget it-hjælpe-
middel, betyde, at eleven eller kursisten vil kunne medtage
og anvende det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til
ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov
om social service, og op til tre måneder efter elevens eller
kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Det vil endvidere i forhold til andre hjælpemidler, der er
omfattet af § 61 a, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren
(efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)
kan træffe beslutning om elevens eller kursistens mulighed
for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler, betyde,
at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil skulle tage stil-
ling til, om eleven eller kursisten vil kunne medtage og an-
vende det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til ledig-
hed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den for-
nødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om
social service, og op til tre måneder efter elevens eller kursi-
stens overgang til ledighed eller beskæftigelse. Der vil her
skulle foretages en afvejning af, hvorvidt den fortsatte an-
vendelse vil give mening for eleven eller kursisten efter ud-
dannelsesophør, og hvorvidt det vil være praktisk muligt, for
eksempel ergonomiske hjælpemidler, hvor medtagelse vil
indebære uforholdsmæssige store omkostninger, og i for-
hold til it-hjælpemidler ikke må stride mod tredjemandsret-
tigheder, for eksempel licensrettigheder.
Personer med handicap skal i dag aflevere deres hjælpe-
midler, når de overgår fra en sektor til en anden. Dette føl-
ger af sektoransvarsprincippet, der gælder generelt på handi-
capområdet, hvorefter følger at den sektor i samfundet, som
tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret
for at tilvejebringe og finansiere støtten til mennesker med
funktionsnedsættelser. Sektoransvarsprincippet betyder, at
personer med handicap skal aflevere deres hjælpemiddel,
når de overgår fra uddannelse til ledighed eller beskæftigel-
se, og ansvaret for deres hjælpemidler overgår fra staten
(Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til kommunen.
Borgeren kan efterfølgende få bevilget et nyt hjælpemiddel
til privat brug (socialsektoren), eller når vedkommende
kommer i job eller i aktiv indsats (beskæftigelsessektoren).
Skift mellem uddannelses-, social- og beskæftigelsessek-
torerne kan betyde, at der er perioder, hvor personer med
handicap er uden hjælpemidler. Det kan vanskeliggøre over-
gangen mellem sektorer, særligt i forbindelse med jobsøg-
ning eller opstart af nyt job, hvor mange fortsat er afhængi-
ge af særlige hjælpemidler, men må afvente sagsbehandlin-
gen af deres ansøgninger.
Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 61 b, at elever
eller kursister på de gymnasiale uddannelser, der har fået be-
vilget hjælpemidler, efter § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om de
gymnasiale uddannelser, skal kunne beholde disse hjælpe-
midler i op til tre måneder efter endt uddannelse.
Det foreslås, at elever eller kursister med en funktionsned-
sættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for gen-
nemførslen af en ungdomsuddannelse, skal have ret til at be-
holde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt ud-
dannelse. Hvis den pågældende får tildelt nye hjælpemidler
ved kommunen inden udløbet af de tre måneder, vil de tidli-
gere tildelte hjælpemidler skulle leveres tilbage umiddelbart
herefter. Det er hensigten, at de tre måneder vil skulle reg-
nes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelses-
stedet har oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Hvis eleven eller kursisten ophører på uddannelsen uden at
have afsluttet uddannelsen, vil de tre måneder skulle regnes
fra den dato, hvor eleven eller kursisten er udskrevet fra ud-
dannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov
om de gymnasiale uddannelser med den foreslåede tre må-
neders periode i den foreslåede § 61 b være uden en diskre-
tionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås det
således ikke, at undervisningsministeren skal kunne bestem-
me, at elevens eller kursistens anvendelsesperiode af det be-
vilgede hjælpemiddel skal være kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social
service vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måne-
der, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbage-
leveres til den afgivende uddannelsesinstitution.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.15 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 24
Til nr. 1
Det følger af § 33, stk. 1, nr. 1, at elever med funktions-
nedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med be-
hov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand i forbindelse med undervisningen skal have tilbud om
hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
Det følger af § 34, at en elev i fortsættelse af undervisning
efter denne lov kan anvende et it-hjælpemiddel efter § 33,
stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannel-
se, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning
for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den
nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af
tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgiv-
ning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Muligheden er tidsbegrænset til tre måneder. Der er end-
videre mulighed for undervisningsministeren til at bestem-
me, at eleven kan medtage og anvende et andet hjælpemid-
del end et it-hjælpemiddel for en kortere periode.
Det følger af den foreslåede § 34 a, at eleven i fortsættelse
af undervisningen efter denne lov vil kunne anvende de be-
vilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 34, stk. 1 eller 2,
ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der
175
ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjæl-
pemidler efter lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder
efter elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Det vil i forhold til it-hjælpemidler, der er omfattet af §
34, stk. 1, hvorefter eleven i overgangen til en anden uddan-
nelse har ret til at medtage et bevilget it-hjælpemiddel, bety-
de, at eleven vil kunne medtage og anvende det bevilgede
hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller beskæftigel-
se, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af til-
bud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til
tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til ledig-
hed eller beskæftigelse.
Det vil endvidere i forhold til andre hjælpemidler, der er
omfattet af § 34, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren
(efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)
kan træffe beslutning om elevens mulighed for at medtage
og anvende bevilgede hjælpemidler, betyde, at Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet vil skulle tage stilling til, om ele-
ven vil kunne medtage og anvende det bevilgede hjælpemid-
del ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil
der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måne-
der efter elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Der vil her skulle foretages en afvejning af, hvorvidt den
fortsatte anvendelse vil give mening for eleven efter uddan-
nelsesophør, og hvorvidt det vil være praktisk muligt, for
eksempel ergonomiske hjælpemidler, hvor medtagelse vil
indebære uforholdsmæssige store omkostninger, og i for-
hold til it-hjælpemidler ikke må stride mod tredjemandsret-
tigheder, for eksempel licensrettigheder.
Personer med handicap skal i dag aflevere deres hjælpe-
midler, når de overgår fra en sektor til en anden. Dette føl-
ger af sektoransvarsprincippet, der gælder generelt på handi-
capområdet, hvorefter følger, at den sektor i samfundet, som
tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret
for at tilvejebringe og finansiere støtten til mennesker med
funktionsnedsættelser. Sektoransvarsprincippet betyder, at
personer med handicap skal aflevere deres hjælpemiddel,
når de overgår fra uddannelse til ledighed eller beskæftigel-
se, og ansvaret for deres hjælpemidler overgår fra staten
(Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til kommunen.
Borgeren kan efterfølgende få bevilget et nyt hjælpemiddel
til privat brug (socialsektoren), eller når vedkommende
kommer i job eller i aktiv indsats (beskæftigelsessektoren).
Skift mellem uddannelses-, social- og beskæftigelsessek-
torerne kan betyde, at der er perioder, hvor personer med
handicap er uden hjælpemidler. Det kan vanskeliggøre over-
gangen mellem sektorer, særligt i forbindelse med jobsøg-
ning eller opstart af nyt job, hvor mange fortsat er afhængi-
ge af særlige hjælpemidler, men må afvente sagsbehandlin-
gen af deres ansøgninger.
Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 34 a, at elever
på forberedende grunduddannelse, der har fået bevilget
hjælpemidler efter § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om forberedende
grunduddannelse, skal kunne beholde disse hjælpemidler i
op til tre måneder efter endt uddannelse.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som
har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af
en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse
hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis
den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen
inden udløbet af de tre måneder, vil de tidligere tildelte
hjælpemidler skulle leveres tilbage umiddelbart herefter.
Det er hensigten, at de tre måneder vil skulle regnes fra ud-
dannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har
oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis ele-
ven ophører på uddannelsen uden at have afsluttet uddannel-
sen, vil de tre måneder skulle regnes fra den dato, hvor ele-
ven er udskrevet fra uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov
om forberedende grunduddannelse med den foreslåede tre
måneders periode i den foreslåede § 34 a være uden en dis-
kretionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås
det således ikke, at undervisningsministeren skal kunne be-
stemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede
hjælpemiddel skal være kortere end tre måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne
støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social
service, vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre må-
neder, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilba-
geleveres til den afgivende uddannelsesinstitution.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.16. i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 25
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om specialpædago-
gisk støtte ved videregående uddannelser (SPS-loven), at en
af betingelserne for at få specialpædagogisk støtte (SPS) er,
at den studerende skal være studieaktiv, jf. SPS-lovens §§
10 og 11.
Det fremgår endvidere af SPS-lovens § 2, stk. 3, at det er
en forudsætning for fortsat at modtage støtten, at den stude-
rende opfylder betingelserne i § 2, stk. 1. Bestemmelsen
medfører, at den studerende løbende skal opfylde betingel-
serne i SPS-lovens § 2, stk. 1, for at kunne beholde den til-
delte SPS.
Med lovforslagets § 25, nr. 1, foreslås det, at der i § 2, stk.
3, efter stk. 1 indsættes ”jf. dog § 11 a”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med
den foreslåede § 11 a vil blive indført mulighed for, at den
studerende kan anvende hjælpemidler i op til 3 måneder ef-
ter endt uddannelse. I de måneder vil der ikke blive stillet
176
krav om fortsat studieaktivitet, jf. også den foreslåede æn-
dring af § 10, jf. lovforslagets § 25, nr. 2.
Med den foreslåede ændring af § 2, stk. 3, tages der højde
for, at der med den foreslåede § 11 a vil blive indført en
undtagelse til kravet om fortsat studieaktivitet for at kunne
anvende de bevilgede hjælpemidler.
Der henvises til punkt 2.17. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
Det fremgår af SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 5, at en af betin-
gelserne for at få SPS er, at den studerende skal være studie-
aktiv, jf. SPS-lovens §§ 10 og 11.
Det følger af SPS-lovens § 10, stk. 1, at SPS kan ydes til
studerende, som er studieaktive, jf. bestemmelsens stk. 2.
Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om
studieaktiviteten.
Det følger videre af SPS-lovens § 10, stk. 2, at en stude-
rende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12
måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen
mellem det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, og
den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for
uddannelsen, målt i måneder.
Det fremgår endvidere af SPS-lovens § 2, stk. 3, at det er
en forudsætning for fortsat at modtage støtten, at den stude-
rende opfylder betingelserne i § 2, stk. 1. Bestemmelsen
medfører, at den studerende løbende skal opfylde betingel-
serne i SPS-lovens § 2, stk. 1, for at kunne beholde den til-
delte SPS.
Med lovforslagets § 25, nr. 2, foreslås det i SPS-lovens §
10, stk. 1, at indsætte et nyt punktum efter 1. pkt., hvorefter
kravet om studieaktivitet ikke gælder for den periode, hvor
studerende, der har fået bevilget hjælpemidler, kan anvende
de tildelte hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddan-
nelse, jf. den foreslåede § 11 a.
Med forslaget vil der således ikke blive stillet krav om
fortsat studieaktivitet i de op til 3 måneder efter endt uddan-
nelse, hvor studerende efter den foreslåede § 11 a har ret til
fortsat at anvende deres hjælpemidler. Den foreslåede undta-
gelse til kravet om studieaktivitet vil alene gælde for de stu-
derende, som har fået bevilget hjælpemidler, og som er om-
fattet af den foreslåede § 11 a. Ændringen vil således ikke
berøre krav om løbende studieaktivitet under hele støttepe-
rioden for de studerende, som har fået bevilget anden form
for støtte, som fx assistanceordningerne.
Det vil med den foreslåede bestemmelse fortsat være en
betingelse, at den studerende er studieaktiv på tidspunktet
for behandlingen af en ansøgning om tildeling af hjælpemid-
ler efter SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 5, og §§ 10 og 11.
Der henvises til punkt 2.17. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
For at kunne få tildelt SPS skal den studerende – på grund
af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse – have behov
for støtte til at kunne gennemføre en af de støtteberettigende
uddannelser, som følger af SPS-lovens § 4. Den studerende
skal derudover have dansk statsborgerskab eller være lige-
stillet med danske statsborgere. Den studerende må ikke
overskride støtterammen og støttetiden, jf. SPS-lovens §§
5-9, og den studerende skal være studieaktiv, jf. SPS-lovens
§§ 10 og 11. Dette følger af SPS-lovens § 2, stk. 1. Det er
endvidere en betingelse for fortsat at modtage SPS, at den
studerende opfylder betingelserne i SPS-lovens § 2, stk. 1,
jf. SPS-lovens § 2, stk. 3. Bestemmelsen medfører, at den
studerende løbende skal opfylde betingelserne i SPS-lovens
§ 2, stk. 1, for at kunne beholde den tildelte SPS.
Det fremgår af SPS-lovens § 3, at SPS kan ydes i en eller
flere støtteformer, hvis 1) støtte er nødvendig for at kompen-
sere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i forbindelse
med gennemførelse af uddannelsen, 2) funktionsnedsættel-
sen kan kompenseres og 3) det er praktisk muligt at tilveje-
bringe den nødvendige støtte. Uddannelses- og forsknings-
ministeren kan efter § 3, stk. 2, fastsætte regler om bl.a. støt-
teformer.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i SPS-bekendtgørelsen, der er
udstedt med hjemmel i bl.a. lovens § 3, stk. 2, nr. 1, at SPS
kan ydes i en eller flere støtteformer inden for bl.a. følgende
grupper; 1) rådgivning og vejledning om funktionsnedsæt-
telsens betydning for gennemførelse af uddannelsen, 2)
hjælpemidler og instruktion i brugen heraf, 3) sekretærhjælp
og praktisk hjælp, 4) tegnsprogstolkning og skrivetolkning,
5) særligt udformede undervisningsmaterialer, og 6) støtteti-
mer med henblik på kompensation for funktionsnedsættel-
sen.
Med lovforslagets § 25, nr. 3, foreslås det, at der indsættes
et nyt kapitel 6 a i SPS-loven, der fastsætter regler om fort-
sat støtte efter endt uddannelse.
Det foreslås at indsætte en ny § 11 a i SPS-loven vedrø-
rende muligheden for at anvende hjælpemidler efter endt ud-
dannelse.
Med det foreslåede § 11 a, stk. 1, kan studerende, der har
fået bevilget specialpædagogisk støtte i form af hjælpemid-
ler, anvende de tildelte hjælpemidler efter endt uddannelse,
indtil vedkommende har fået tildelt den fornødne støtte i
form af hjælpemidler efter lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. eller lov om social service og i op til
3 måneder efter endt uddannelse.
Med den foreslåede bestemmelse vil studerende med en
funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til
brug for gennemførslen af en videregående uddannelse, få
ret til at anvende de hjælpemidler i op til 3 måneder efter
endt uddannelse. Det bemærkes, at retten til fortsat anven-
delse af hjælpemidler efter endt uddannelse vil være betin-
get af overholdelse af tredjemands rettigheder.
Ved kommunens afgørelse om tildeling af støtte, herunder
nye hjælpemidler inden udløbet af de tre måneder, vil hjæl-
177
pemidler, som er tildelt med hjemmel i SPS-loven, skulle le-
veres tilbage umiddelbart efter, at den pågældende har mod-
taget den nye støtte. Det er hensigten, at de tre måneder vil
blive regnet fra uddannelsens forventede slutdato, som ud-
dannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet. Hvis den studerende ophører på uddannelsen, uden
at have afsluttet uddannelsen, vil de tre måneder blive regnet
fra den dato, hvor den studerende er udskrevet fra uddannel-
sen.
Senest ved udløbet af de tre måneder vil den studerende
skulle levere de udleverede hjælpemidler tilbage, med min-
dre der er truffet afgørelse om, at hjælpemidlerne overdra-
ges til den studerendes ejendom, jf. SPS-lovens § 12, stk. 3,
2. pkt.
Med det foreslåede § 11 a, stk. 2, medregnes fortsat støtte
i form af hjælpemidler efter endt uddannelse ikke i opgørel-
sen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, jf. § 6.
Med den foreslåede bestemmelse vil den studerende i op
til 3 måneder efter endt uddannelse kunne anvende de tildel-
te hjælpemidler efter SPS-loven, uden at det skal medregnes
i opgørelsen af det antal måneder, der er brugt til uddannel-
sen (støttetiden), jf. SPS-lovens § 6. I beregningen af støtte-
tiden vil dermed alene indgå måneder med støtte, som kan
henregnes til den egentlige uddannelsesperiode.
Med det foreslåede § 11 a, stk. 3, kan uddannelses- og
forskningsministeren fastsætte nærmere regler om fortsat
støtte efter endt uddannelse, herunder om procedurer for an-
vendelse af støtte efter endt uddannelse, og om hvilke hjæl-
pemidler der er omfattet af stk. 1.
Uddannelses- og forskningsministeren vil med den fore-
slåede bemyndigelse kunne fastsætte nærmere regler om,
hvilke hjælpemidler studerende har ret til at beholde i op til
tre måneder efter endt uddannelse.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler
om, at muligheden for at beholde hjælpemidler i op til 3 må-
neder efter endt uddannelse fx omfatter fysiske hjælpemid-
ler og it-hjælpemidler som fx programpakker og it-startpak-
ker. De nærmere regler om, hvilke konkrete hjælpemidler
der er omfattet af bestemmelsen, vil blive fastsat under hen-
syntagen til, hvilke hjælpemidler, der er relevante for den
studerende fortsat at have i forbindelse med jobsøgning eller
opstart af nyt job, indtil kommunen har truffet afgørelse om,
hvilke hjælpemidler den pågældende kan tildeles fremadret-
tet.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fast-
sætte regler om ansøgningsprocedure i forbindelse med fort-
sat anvendelse af hjælpemidler efter endt uddannelse.
Der henvises til punkt 2.17 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 26
Til nr. 1
Det fremgår af § 16, stk. 5, 1. pkt. i integrationsloven, at
udlændinge, som får tilbudt et sintegrationsprogram, har
pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele, idet §
21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre
intensiv indsats dog finder tilsvarende anvendelse, for så
vidt angår udlændingens pligt til at deltage i beskæftigelses-
rettede tilbud.
Med Virkning fra 1. juli 2019 ændrer integrationsprogram
navn til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller intro-
duktionsprogram.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 16,
stk. 5, 1. pkt. ændres til § 106 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Ændringen foreslås som følge af det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 16,
stk. 5, 1. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i det foreslåede §
106 om en mindre intensiv indsats i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indholds-
mæssigt foreslås gennemført ændringer i den hidtidigt gæl-
dende § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Æn-
dringen indebærer en udvidelse af målgruppen for en mindre
intensiv indsats, og at personer omfattet af en mindre inten-
siv indsats også skal fritages for pligten til at være aktivt
jobsøgende. Denne indholdsmæssige ændring i form af frita-
gelse for pligten til at være aktivt jobsøgende bliver også
gældende for personer omfattet af integrationsloven.
Det fremgår videre af det forslag, at dagpengemodtagere,
job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integra-
tionsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af selvforsør-
gelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro-
grammet, uddannelses- og aktivitetsparate uddannelses-
hjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, som ik-
ke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet, ledige fleksjobvisiterede,
personer i revalidering, personer i jobafklaringsforløb og
ressourceforløb, ikke er omfattet af pligten til at være aktivt
jobsøgende, at møde til samtaler eller at deltage i tilbud,
hvis personen er omfattet af en arbejdsfordelingsordning, el-
ler kan dokumentere, at den pågældende er hjemsendt på
grund af vejrlig eller materialemangel, eller at den pågæl-
dende inden for de næste 6 uger skal begynde ordinært job
på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleks-
ydelse eller folkepension.
Til nr. 2
Det fremgår af § 16, stk. 10, i integrationsloven, at udlæn-
dinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i
lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, ikke skal have tilbudt et integrations-
program, men have tilbud om danskuddannelse, jf. § 21.
Det foreslås at ændre integrationslovens § 16, stk. 10, så-
ledes at bestemmelsens henvisning til kapitel 6 i lov om ak-
tiv socialpolitik ændres til kapitel 6 c, og at bestemmelsens
178
henvisning til kapitel 13 i lov om aktiv beskæftigelsesind-
sats ændres til kapitel 20.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om aktiv beskæftigelsesindsats og den foreslåede
ændring af lov om en aktiv socialpolitik, jf. dette lovforslags
§ 2.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i §
16, stk. 10, i integrationsloven i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
med ændringen af lov om en aktiv socialpolitik.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 3
Det fremgår af § 17, stk. 2, i integrationsloven, at kommu-
nalbestyrelsen 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for
udlændingen skal visitere den pågældende som jobparat el-
ler aktivitetsparat. Ved visitationen efter 1. pkt. finder de
regler om visitation, som beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre integrationslovens § 17, stk. 2, såle-
des at bestemmelsens henvisning til § 4 a, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 8.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor hjemme-
len til at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler fore-
slås placeret i § 8.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 17,
stk. 2, 2. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 4
Det fremgår af § 19, stk. 9, 3. pkt., i integrationsloven, at
udlændinge, der efter udløbet af introduktionsperioden mod-
tager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik el-
ler arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 31 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at ordet ”aktiveringsydelse” udgår af bestem-
melsen, da ydelsen er ophævet ved lov nr. 482 af 12. juni
2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de og forskellige andre love.
Det foreslås samtidig at ændre integrationslovens § 19,
stk. 9, 3. pkt., således at bestemmelsens henvisning til § 31 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgår, og der fremo-
ver alene henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvori den
nugældende bestemmelse i § 31 a, ikke videreføres i sin nu-
værende form, men i stedet videreføres delvist og til dels i
bekendtgørelsesform.
Bestemmelsen i integrationslovens § 19, stk. 9, 3. pkt.,
blev indsat i loven ved lov nr. 243 af 27. marts 2006. Det
fremgår af forarbejderne til denne lov L93, jf. Folketingsti-
dende 2005-2006, tillæg A, side 2718ff., af 30. november
2005 bl.a., at den integrationskontrakt, der udarbejdes i for-
bindelse med kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret
for udlændingen efter dennes ankomst til Danmark, vil gæl-
de i hele perioden, indtil udlændingen meddeles tidsube-
grænset opholdstilladelse, dvs. både i introduktionsperioden
og i perioden herefter.
Det fremgår videre, at den overordnede ramme for kon-
trakten, herunder kontrakterklæringen, fastlægges i integra-
tionsloven, hvorimod reglerne for det nærmere indhold af
kontraktens aktiviteter og opfølgningen på kontrakten findes
i integrationsloven for så vidt angår introduktionsperioden
og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for så vidt angår
perioden efter introduktionsperioden udløb. Det fremgår og-
så af forarbejderne, at bliver udlændingen efter introdukti-
onsperiodens udløb ledig, eller modtager udlændingen i øv-
rigt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på et
tidspunkt, inden den pågældende meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, overgår udlændingen til at være omfattet
af kontraktreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår således af bestemmelsen, at udlændinge, ind-
til der måtte opnås tidsubegrænset opholdstilladelse, skal ha-
ve en integrationskontrakt, og at udlændinge, der efter udlø-
bet af introduktionsperioden modtager hjælp til forsørgelse
efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Uanset at der efter den
foreslåede ændring ikke henvises til en specifik bestemmel-
se i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil dette fortsat
være gældende.
Til nr. 5
Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 1. og 2.
pkt., at kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en
udlændings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål,
som er fastsat eller aftalt i kontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt.,
og at når visitationen efter § 17 er gennemført, skal opfølg-
ning finde sted mindst fire gange inden for 12 kalendermå-
neder.
Det foreslås, at integrationslovens § 20, stk. 1, 2. pkt., æn-
dres, så opfølgning skal finde sted mindst fire gange inden
for de første 6 måneder. De 6 måneder beregnes fra tids-
punktet for gennemførelse af visitation efter integrationslo-
vens § 17.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes integrationsloven i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en ak-
179
tiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede ændring sik-
res større ensartethed i kontaktforløbet mellem forskellige
ydelsesgrupper i beskæftigelsessystemet.
Det indebærer en afkortning af kravet om 4 samtaler fra
de nuværende 12 kalendermåneder til 6 måneder. Herefter
vil der ikke være proceskrav for kommunens tilrettelæggelse
af samtaleforløbet.
Der henvises til punkt 2.18.1 i de almindelige bemærknin-
ger og til bemærkningerne til lovforslagets § 26, nr. 7.
Til nr. 6
Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at
kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlænd-
ings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er
fastsat eller aftalt i kontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt.
Det fremgår videre af integrationslovens § 20, stk. 1, 2.
pkt., at når visitationen efter integrationslovens § 17 er gen-
nemført, skal opfølgning finde sted mindst fire gange inden
for 12 kalendermåneder.
Af integrationslovens § 20, stk. 1, 3.-5. pkt., følger at for
udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær ud-
dannelse, og som ikke modtager integrationsydelse, skal op-
følgning dog kun foretages hver 12. måned, medmindre der
er behov for hyppigere opfølgning. For udlændinge, der be-
nytter sig af en ret til fravær i medfør af barselsloven, skal
opfølgning på kontrakten først finde sted 6 måneder efter
barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fra-
værsperiodes udløb, medmindre der er behov for hyppigere
opfølgning. Har udlændingen opfyldt målene i integrations-
kontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på
kontrakten, hvis der opstår behov for det.
Endelig fremgår det af integrationslovens § 20, stk. 1,
6.-8. pkt., at opfølgningen skal ske ved en individuel samta-
le, og at hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske tele-
fonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde. Ved vurde-
ringen af om det er hensigtsmæssigt, at samtalen sker telefo-
nisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde, finder § 21 f i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendel-
se, medmindre omstændigheder vedrørende udlændingens
deltagelse i danskuddannelse, jf. § 21, tilsiger, at udlændin-
gen møder personligt frem.
Det foreslås, at der efter 2. pkt., i integrationslovens § 20,
stk. 1, indsættes to nye punktummer, hvori det fastslås, at
kommunalbestyrelsen, efter gennemførelse af opfølgning
mindst fire gange inden for de første 6 måneder, skal foreta-
ge opfølgning efter behov, og at for udlændinge omfattet af
lovens § 16, stk. 3, skal opfølgning ske efter behov.
Med den foreslåede ændring fastslås det for det første, at
det efter udløbet af de første 6 måneder er op til kommunal-
bestyrelsen at beslutte, hvornår og hvordan der skal ske op-
følgning på kontrakten.
Selvom der således ikke gælder egentlige proceskrav til
kommunen efter udløbet af perioden på 6 måneder, medfø-
rer ændringen ikke, at kommunalbestyrelsen kan undlade at
foretage opfølgning på kontrakten. Kommunalbestyrelsen
vil således fortsat, i det omfang det er nødvendigt, skulle fo-
retage opfølgning på kontrakten, jf. også forpligtelsen i inte-
grationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunalbe-
styrelsen har pligt til at følge op på en udlændings kontrakt,
indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller
aftalt i kontrakten.
Med den foreslåede ændring fastslås det for det andet, at
for udlændinge omfattet af lovens § 16, stk. 3, som ikke er
berettiget til at modtage integrationsydelse, skal kommunal-
bestyrelsen alene foretage opfølgning på kontrakten efter
behov (også i de første 6 måneder).
Baggrunden for forslaget er, at denne gruppe udlændinge,
som ikke er berettiget til at modtage integrationsydelse, for-
di de fx forsørges af en ægtefælle, og som heller ikke auto-
matisk er omfattet af beskæftigelsesrettede tilbud, ikke har
samme behov for opfølgning, som når der er tale om en ud-
lænding, der modtager integrationsydelse og derfor er om-
fattet af ret og pligt til deltagelse i en kontinuerlig virksom-
hedsrettet indsats.
Bestemmelsens ordlyd om, at der skal ske opfølgning ef-
ter behov indebærer, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til
at følge op på disse udlændinges kontrakt, men at det kon-
krete antal samtaler og intervallerne herimellem tilrettelæg-
ges af kommunen efter en konkret vurdering. Opfølgning
kan imidlertid ikke undlades, idet selvforsørgelses- og hjem-
rejseprogrammet eller introduktionsprogrammet også for
denne gruppe udlændinge omfatter obligatorisk tilbud om
danskuddannelse, som kommunalbestyrelsen skal sikre op-
følgning på.
Til nr. 7
Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 8. pkt., at §
21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder anvendel-
se ved kommunalbestyrelsens vurdering af, om det er hen-
sigtsmæssigt, at samtaler om opfølgning på kontrakten sker
telefonisk, digitalt eller på anden måde, medmindre omstæn-
digheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddan-
nelse, jf. integrationslovens § 21, tilsiger, at udlændingen
møder personligt frem.
Ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats ændres lovens nugældende § 21 f ind-
holdsmæssigt, og det vil ikke længere kunne indgå i kom-
munalbestyrelsens vurdering, om det er hensigtsmæssigt, at
samtaler om opfølgning sker telefonisk, digitalt eller på an-
den måde.
På den baggrund foreslås det, at integrationslovens § 20,
stk. 1, 8. pkt. ophæves.
Efter integrationslovens § 20, stk. 1, 6. og 7. pkt., skal op-
følgningen ske ved en individuel samtale, og hvis det er
hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller
på anden tilsvarende måde. Ved vurderingen af om opfølg-
ningssamtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden til-
180
svarende måde, kan kommunalbestyrelsen lægge vægt på,
om der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden
for at blive undtaget fra at møde personligt op til samtaler
og deltage i tilbud. Dette kan fx være tilfældet, hvis en per-
son gentagne gange dokumenterer at være ansat i et job,
som ikke bliver til noget, eller hvis en person har usædvan-
ligt mange jobskift med indlagte ledighedsperioder. Kom-
munalbestyrelsen kan endvidere lægge vægt på, om der er
gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fa-
gområde, og om det fortsat vil være til fordel for personen at
være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler
og deltage i tilbud. Dette kan fx være tilfældet, hvis den på-
gældende skal begynde et meget kortvarigt job, eller der er
usikkerhed om vedkommendes fremtidige jobsituation.
Til nr. 8
Integrationsloven indeholder i § 20 bestemmelser om op-
følgning på kontrakter. Efter bestemmelsen har kommunal-
bestyrelsen en overordnet pligt til løbende at følge op på
kontrakten, hvis der er behov derfor, og efter bestemmelsen
skal kommunalbestyrelsen som hovedregel følge op på kon-
trakten mindst hver 3. måned, indtil udlændingen har op-
fyldt de mål, som er aftalt eller fastsat i kontrakten. Integra-
tionsloven indeholder ikke regler om, at personer selv skal
booke samtaler til opfølgning.
Som noget nyt foreslås det i et nyt stk. 4, at jobparate ud-
lændinge selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Det foreslås, at det fremgår af bestemmelsen, at selvboo-
king skal ske digitalt, men ikke at selvbooking skal foregå
via Jobnet, således som det gælder for andre målgrupper ef-
ter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Forslaget medfører, at selvbooking fortsat kan foregå
via Jobnet, men at det også kan være muligt via andre løs-
ninger. Det vil således være muligt for kommuner at tilbyde
mulighed for at selvbooke møder i jobcenteret fx via kom-
munens egen hjemmeside eller fremmødestandere.
Forslaget svarer til § 34, stk. 1, i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette for-
slag omhandler dog andre målgrupper end forslaget til § 20,
stk. 4, i integrationsloven.
Det foreslås videre i et nyt stk. 5, 1. pkt., at jobcenteret
kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om at boo-
ke jobsamtaler digitalt, hvis udlændingens sproglige og it-
mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlæn-
dingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at
udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kra-
vene.
I et nyt stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at kommunalbestyrel-
sen efter en konkret vurdering kan fratage en person retten
til selvbooking, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at per-
sonen booker jobsamtaler på en anden måde end aftalt eller
på en måde, som kommunalbestyrelsen vurderer vil medfø-
re, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Den foreslåede ordning om selvbooking giver således kom-
munalbestyrelsen mulighed for efter en konkret vurdering at
fravige udgangspunktet, hvis der fx foreligger misbrug af
ordningen eller udlændingen ikke har de fornødne kompe-
tencer til selv at booke jobsamtaler. Det betyder, at kommu-
nalbestyrelsen efter en konkret vurdering fx kan beslutte, at
selvbooking ikke skal være gældende i tilfælde, hvor en per-
son booker mange samtaler ud over det aftalte, booker flere
samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt omboo-
ker samtaler. Fravigelse af udgangspunktet kan endvidere
ske, hvis kommunen (i praksis jobcenteret) fx vurderer, at
det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen
selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-
kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i
manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk,
kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afhol-
delsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller
deltagelse af en tolk.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at jobcenteret har
mulighed for på baggrund af en konkret vurdering af den en-
kelte udlændings danskkundskaber, it-mæssige kompetencer
og andre forudsætninger, kan beslutte at undtage en udlæn-
ding fra kravet om selvbooking. Konsekvensen af at jobcen-
teret undtager en udlænding er, at jobcenteret fastsætter de
konkrete tidspunkter for udlændingens jobsamtaler.
Med ændringen af integrationsloven ensrettes reglerne om
selvbooking med, hvad der gælder for dagpengemodtagere,
jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate modtagere af
integrationsydelse, som ikke er omfattet af selvforsørgelses-
og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, sy-
gedagpengemodtagere samt sygemeldte i jobafklaringsfor-
løb, om at der for persongrupperne gælder et udgangspunkt
om en forpligtelse til selvbooking af samtaler i jobcenteret.
Endelig foreslås det i et nyt stk. 6, at de nærmere regler,
som beskæftigelsesministeren i medfør af § 39, nr. 10, i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats bemyndiges til at fastsætte om selvbooking og om
afmelding som jobsøgende, hvis en person ikke selv booker
jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv
at skulle booke jobsamtaler, finder tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af det nævnte forslag til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at hvis dagpengemodtageren ikke boo-
ker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som den
pågældende har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskas-
sen, bliver den pågældende automatisk afmeldt som jobsø-
gende i jobcenteret. Konsekvensen af manglende tilmelding
som jobsøgende er, at den pågældende ikke kan få udbetalt
dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal – før den trækker den
pågældende i dagpenge – partshøre personen om den man-
glende tilmelding. Jobcenteret og arbejdsløshedskassen for
egne medlemmer skal inden for rammerne af den almindeli-
ge vejledningsforpligtelse yde hjælp til personer, der kan ha-
ve svært ved at finde ud af selvbooking-systemet, så de ikke
bliver afmeldt, fordi de ikke får booket jobsamtalerne på
grund af manglende it-kundskaber. Det foreslås endvidere,
at der fastsættes regler om, at hvis de øvrige målgrupper ik-
ke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist,
181
som personen har fået af jobcenteret, er konsekvensen, at
kommunen skal tage stilling til, om personen fortsat har ret
til at modtage den ydelse, som personen modtager eksem-
pelvis efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpengelo-
ven. Jobcenteret skal også for disse grupper yde hjælp til
personer, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-
systemet.
Der henvises endvidere til punkt 2.18.6 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af integrationslovens § 23, stk. 8, at de regler,
som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 113 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om erstatning ved en
udlændings tilskadekomst eller ved skade, som en udlæn-
ding forvolder, under deltagelse i tilbud om vejledning og
opkvalificering samt tilbud om virksomhedspraktik, finder
tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23,
stk. 8, ændres fra § 113 til § 191 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor hjemme-
len til at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler fore-
slås placeret i § 191.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23,
stk. 8, i integrationsloven i overensstemmelse med de fore-
slåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den
foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændrin-
ger.
Til nr. 10
Det fremgår af integrationslovens § 23 a, stk. 4, at produk-
tion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt til-
rettelagte projekter eller uddannelsesforløb, herunder høj-
skoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fag-
specifik danskundervisning ikke må være konkurrencefor-
vridende, og at de retningslinjer, som beskæftigelsesministe-
ren fastsætter i medfør af § 33, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 a,
stk. 4, 2. pkt., ændres fra § 33, stk. 2, til § 99, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor hjemme-
len til at beskæftigelsesministeren kan fastsætte retningslin-
jer foreslås placeret i § 99, stk. 2.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23
a, stk. 4, 2. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 11
Efter integrationslovens § 23 a, stk. 6, 1. pkt., kan kom-
munalbestyrelsen til udlændinge, der er fyldt 25 år, og ud-
lændinge under 25 år med forsørgelsespligt over for hjem-
meboende børn efter en konkret vurdering give tilbud om
vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervs-
kompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i
forvejen har en sådan uddannelse. Efter bestemmelsens 2.
pkt., skal kommunalbestyrelsen ved afgørelsen med ud-
gangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurde-
re udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmar-
kedets konkrete behov for arbejdskraft. Efter bestemmelsen
kan der ikke tilbydes ordinær uddannelse til udlændinge, der
allerede har en, i en dansk sammenhæng, erhvervskompe-
tencegivende uddannelse på et område, hvor der er behov
for arbejdskraft. Der kan ikke gives tilbud om en uddannelse
af længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.
Det foreslås, at § 23 a, stk. 6, 1. pkt., i integrationsloven
ændres således, at kommunalbestyrelsen til udlændinge, der
er fyldt 30 år, og udlændinge under 30 år med forsørgelses-
pligt over for hjemmeboende børn efter en konkret vurde-
ring kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i form
af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis
udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse.
For udlændinge under integrationsloven indebærer forsla-
get følgende ændringer i adgangen til studie- og erhvervs-
kompetencegivende uddannelse som led i integrationslovens
tilbud om vejledning og opkvalificering:
– For 18-24 årige bibeholdes gældende adgang.
– For de 25-29-årige vil tilbuddet fremover blive forbe-
holdt personer med forsørgelsespligt over for hjemme-
boende børn.
– Personer over 30 år er ikke omfattet af ændringerne. For
denne gruppe bibeholdes gældende regler uden yderlige-
re kriterier for adgangen til tilbuddet, ligesom der fortsat
gælder forskellige regler for personer under integrations-
loven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For alle aldersgrupperne fastholdes i øvrigt det allerede
gældende krav om, at udlændingen ikke i forvejen har en så-
dan uddannelse, og at kommunalbestyrelsen med udgangs-
punkt i udlændingens ønsker og forudsætninger skal vurdere
udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarke-
dets konkrete behov for arbejdskraft ved afgørelsen.
Der henvises til punkt 2.18.4 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 12
Det fremgår af § 23 a, stk. 7, i integrationsloven, at de reg-
ler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt, som be-
skæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 108 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendel-
se.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 a,
stk. 7, ændres fra § 108 til § 183 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
182
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ud-
dannelsesaktivitet og indberetningspligt foreslås placeret i §
183.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23
a, stk. 7, i integrationsloven i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 13
Efter integrationslovens § 23 b, stk. 2, 1. pkt., gælder, at
integrationslovens tilbud om virksomhedspraktik gives med
henblik på at afdække og optræne udlændingens faglige, so-
ciale eller sproglige kompetencer samt for at afklare udlæn-
dingens beskæftigelsesmål.
Det foreslås, at bestemmelsens 1. pkt. affattes således, at
tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at af-
klare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige
kompetencer samt afklare beskæftigelsesmål og bringe per-
sonen tættere på sit beskæftigelsesmål, ved at personen del-
tager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sam-
menhænge. Formålet med den foreslåede ændring er en ty-
deliggørelse af formålet med en virksomhedspraktik så der
stilles direkte krav til indhold og sigte med virksomheds-
praktikken.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at der skal af-
tales et klart indhold og mål for virksomhedspraktikken, så
personen så vidt muligt deltager og optrænes i konkrete ar-
bejdsopgaver i samarbejde med erfarne kolleger, og på den-
ne måde bedst muligt udvikler sig og får styrket sine mulig-
heder for at få et ordinært job. Det forudsættes, at arbejdsop-
gavernes omfang og indhold under praktikken tilrettelægges
under hensyntagen til personens muligheder og forudsætnin-
ger. Med den foreslåede ændring understøttes tillige regerin-
gens målsætning om en mere jobrettet, virksomhedsnær in-
tegrationsindsats.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til punkt 2.18.3 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 14
Det fremgår af § 23 b, stk. 7, i integrationsloven, at regler-
ne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning
m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter
i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fin-
der tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes
virksomhedspraktik.
Det foreslås, at henvisningerne i integrationslovens § 23 b,
stk. 7, ændres fra §§ 48, 49 og 50 til §§ 63, 64 og 65 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvrid-
ning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren kan
fastsætte efter den gældende § 50 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats foreslås placeret i §§ 63, 64 og 65.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23
b, stk. 7, i integrationsloven i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 15
Det følger af integrationslovens § 23 c, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om ansættelse
med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere, og
at tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på
oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige
kompetencer. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at
et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1
år.
Det fremgår videre af integrationslovens § 23 c, stk. 3, 1.
pkt., at §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk.
4, §§ 60 og 61 om merbeskæftigelse m.v. og §§ 63-65 om
løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for
personer, der modtager integrationsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge,
der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det foreslås, at henvisningerne i integrationslovens § 23 c,
stk. 13, 1 pkt., ændres fra §§ 54, 55 og 59 til §§ 70-72, og at
henvisningerne til §§ 60 og 61 ændres til §§ 78 og 79, og
endelig at henvisningerne til §§ 63-64 ændres til §§ 75, 76
og 80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne
i §§ 54, 55 og 59 foreslås placeret i §§ 70-72, henvisninger-
ne til §§ 60 og 61 foreslås placeret i §§ 78 og 79, og henvis-
ningerne til §§ 63-64 foreslås placeret i §§ 75, 76 og 80
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 23
c, stk. 3, 1. pkt. i integrationsloven i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 16
Det fremgår af integrationslovens § 23 c, stk. 3, 2. pkt., at
udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte, at de
regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af §
68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvist
skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives
tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 c,
stk. 3, 2. pkt. ændres fra § 68 til § 81 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
183
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de reg-
ler, som beskæftigelsesministeren kan fastsætte efter den
gældende § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fore-
slås placeret i § 81.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23
c, stk. 3, 2. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 17
Det fremgår af integrationslovens § 23 c, stk. 4, at § 75 a,
stk. 5 og 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om løn
under tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige ar-
bejdsgivere finder tilsvarende anvendelse for personer, der
er omfattet af integrationslovens § 23, stk. 6.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 c,
stk. 4, ændres fra § 75 a, stk. 5 og 6 til § 72, stk. 3, nr. 3, og
stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de regler
om løn under tilbud om ansættelse med løntilskud hos of-
fentlige arbejdsgivere, som gælder efter den gældende lovs
§ 75 a, stk. 5 og 6, foreslås placeret i lovens § 72, stk. 3, nr.
3 og stk. 5.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23
c, stk. 4, i integrationsloven i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 18
Det fremgår af integrationslovens § 23 d, stk. 3, at §§ 31 d
og 31 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler,
som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 31 f i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilbud om mentor-
støtte og tilskud til køb af uddannelse til mentoren, finder
tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at henvisningerne i integrationslovens § 23 d,
stk. 3, ændres fra § 31 d og 31 e til § 169 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og at henvisningen i integrationslo-
vens § 23 d, stk. 3, til § 31 f i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats ændres til § 171.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det fore-
slås, at §§ 31 d og 31 e og de regler, som beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætter i medfør af § 31 f i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats om tilbud om mentorstøtte og tilskud til
køb af uddannelse til mentoren, placeres i henholdsvis § 169
og § 171.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23
d, stk. 3, i integrationsloven i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 19
Det fremgår af integrationslovens § 24 a, stk. 3, at de reg-
ler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af §
100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om til-
skud til hjælpemidler, finder tilsvarende anvendelse.
Bemyndigelsen i § 100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats er udnyttet til i § 121 i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats at fastsætte, at tilskud til hjælpe-
midler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Job-
centeret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale
på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen
på den enkelte uddannelsesinstitution. Det er endvidere fast-
sat, at det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemid-
ler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren hen-
holdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og
at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på ar-
bejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.
Som følge af reglen i integrationslovens § 24 a, stk. 3, har
reglerne om tilskud til hjælpemidler i bekendtgørelsen om
en aktiv beskæftigelsesindsats fundet tilsvarende anvendelse
for integrationsloven.
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats videreføres bemyndigelsen til at fastsæt-
te nærmere regler om tilskud til hjælpemidler ikke. I stedet
indeholder forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats et kapitel om hjælpemidler i forbindelse med ansættelse
og beskæftigelse m.v., som indeholder en række forskellige
bestemmelser.
Det foreslås derfor, at der som noget nyt, direkte i integra-
tionsloven fastsættes regler om tilskud til hjælpemidler. Det
foreslås således, at det af integrationslovens § 24 a, stk. 3,
kommer til at fremgå, at tilskud til hjælpemidler ydes på
baggrund af dokumenterede udgifter, og at det er en betin-
gelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger
ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at
hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på ar-
bejdspladsen.
Den nærmere afgrænsning af bestemmelsens anvendelses-
område, skal ske i overensstemmelse med anvendelsesområ-
det for forslaget til § 178, stk. 2, i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring er der ikke tilsigtet ændringer
i retstilstanden for integrationslovens område.
Til nr. 20
Efter integrationslovens § 26, stk. 3, gælder, at hvis en ud-
lænding undtages fra kravet om registrering af sin jobsøg-
ning i joblog på ”Min Side” på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, fra
kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag,
jf. § 26 a, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden
184
for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæfti-
gelsesmål på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 3 og 4, skal jobcenteret
og udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet
skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.
Det gælder således efter bestemmelsen, at det for jobpara-
te udlændinge, som undtages fra nogle af kravene til anven-
delse af Jobnet grundet manglende sproglige eller it-mæssi-
ge kompetencer, desuden fastsættes, at jobcenteret skal afta-
le med udlændingen, hvordan den pågældende i stedet skal
dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter. Dette kan være i
form af dokumentation fra arbejdsgivere om, at udlændin-
gen har søgt job hos arbejdsgiveren eller ved kopi af ansøg-
ningen. Det kan også være ved, at det dokumenteres i jour-
nalen, at den pågældende sammen med en jobkonsulent sø-
ger job aktivt.
Det foreslås, at integrationslovens § 26, stk. 3, affattes så-
ledes, at det kommer til at fremgå, at undtages en jobparat
udlænding, jf. § 26 a, stk. 4, fra kravet om registrering af sin
jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a, stk.
1, eller undtages en udlænding fra kravet om, at cv-oplys-
ninger skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige
for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter til-
meldingen som jobsøgende, jf. § 26 b, stk. 11, skal jobcente-
ret og udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet
skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter. Om beregning
af 3-ugers fristen til at registrere cv-oplysninger henvises til
bemærkningerne til forslaget til § 26, nr. 23.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ændret af-
fattelse af integrationslovens § 26 a, herunder at de nugæl-
dende § 26 a, stk. 3 og 4, der henvises til i den gældende §
26, stk. 3, udgår, og en konsekvens af forslaget til § 26 b,
stk. 11.
Der henvises endvidere til indholdet af bemærkningerne
til forslagets nr. 23 nedenfor samt til punkt 2.18.5. i de al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Det fremgår af gældende § 26 a, stk. 2, at en jobparat ud-
lænding, der har ansøgt om eller modtager integrationsydel-
se, ved første henvendelse til kommunen om hjælp, skal til-
melde sig som jobsøgende i jobcenteret, og at kommunen
har pligt til at sikre dette. Det fremgår videre, at udlændin-
gen mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på
Jobnet og dermed bekræfte, at den pågældende er arbejdssø-
gende. Endelig fremgår, at de regler, som fastsættes i med-
før af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding
og afmelding som jobsøgende.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i lovens § 26 a, stk.
2, 2. pkt., om, at en jobparat udlænding løbende skal tjekke
sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågælden-
de er aktivt jobsøgende.
Baggrunden for ændringen er, at det fremgår af aftalen om
en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke skal stilles
unødige krav til ledige, og at ledige derfor ikke skal tjekke
jobforslag hver syvende dag. Derfor foreslås det, at kravet
om, at ledige mindst hver syvende dag skal tjekke jobforslag
på Jobnet, afskaffes.
Der henvises til punkt 2.18.5. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 22
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 1, at en jobpa-
rat udlænding skal være aktivt arbejdssøgende, og at udlæn-
dingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Side«
på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan
og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge
job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle job-
søgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
I integrationslovens § 26 a, stk. 2, er det fastsat, at en job-
parat udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrati-
onsydelse, ved første henvendelse til kommunen om hjælp
skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og at
kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændingen skal
mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og
dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. De reg-
ler, som fastsættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for ud-
lændingens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 3, at udlæn-
dingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som
arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge en beskrivelse
(cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer
og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at
finde arbejde ind på Jobnet. Udlændingen skal endvidere an-
give mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for
fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være
lagt ind på Jobnet.
Det følger endvidere af integrationslovens § 26 a, stk. 4, at
udlændingen løbende skal opdatere sine oplysninger som
nævnt i stk. 3 på Jobnet, samt at foreligger der oplysninger
som nævnt i stk. 3 fra en tidligere tilmelding som arbejdssø-
gende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige på
Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som jobsøgen-
de.
Af integrationslovens § 26 a, stk. 5 og 6 følger, at jobcen-
teret i forbindelse med afholdelse af samtaler efter § 20, stk.
4, skal sikre, at de oplysninger, som udlændingen har lagt på
Jobnet, er fyldestgørende, og at jobcenteret kan beslutte, at
udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin job-
søgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. stk. 1, fra kra-
vet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf.
stk. 2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for
3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigel-
sesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sprogli-
ge og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at
udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge
for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfyl-
de kravene.
185
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 7 og 8, at ud-
lændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig
inden for det pågældende område, at udlændingen endvidere
skal søge ledige job, når jobcenteret forlanger det samt at
jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at en udlæn-
ding lægger oplysninger på Jobnet, hvis den pågældende an-
moder herom, og at staten og kommunen har adgang til de
oplysninger, som udlændingen har indlagt på Jobnet.
Endelig følger det af integrationslovens § 26 a, stk. 9, at
staten og kommunerne har adgang til de oplysninger, som
udlændingen har indlagt på Jobnet.
Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes.
I den foreslåede § 26 a, stk. 1, foreslås det, at en jobparat
udlænding skal være aktivt jobsøgende, og at udlændingen
skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Plan« på Job-
net, og som er indgået med kommunen om, hvordan og in-
den for hvilke fagområder den pågældende skal søge job.
Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøg-
ningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Den foreslåede be-
stemmelse svarer indholdsmæssigt til den hidtil gældende.
Den foreslåede bestemmelse omfatter de konkrete pligter
for en jobparat udlænding, og det følger heraf, at jobparate
udlændinge skal sørge for at søge job inden for et bredt an-
sættelsesområde. Den jobparate udlænding skal således ak-
tivt søge job på den måde, som er normalt for området. Job-
centeret skal løbende følge op på udlændingens jobsøgning
med udgangspunkt i jobloggen på ”Min Side” på Jobnet,
herunder om den enkelte jobparate udlænding søger til-
strækkelig bredt, intensivt og realistisk. Hvis jobcenteret
vurderer, at den jobparate udlænding ikke har søgt job i til-
strækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkel-
te om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den en-
kelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen
mellem den jobparate og jobcenteret skal fremgå af »Min
Plan« på Jobnet. Kommunen kan altid iværksætte et tilbud
om virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er
relevant, herunder hvis der opstår tvivl om personens rådig-
hed.
I den foreslåede § 26 a, stk. 2, foreslås det, at en jobparat
udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrations-
ydelse, ved første henvendelse til kommunen om hjælp skal
tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, at kommunen har
pligt til at sikre dette, og at de regler som beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætter i medfør af § 21 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats om registrering og tilmelding som jobsø-
gende, jobsøgning og joblog m.v. og om afmelding som job-
søgende, finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at den nugældende
regel om, at jobparate udlændinge mindst hver syvende dag
skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at
den pågældende er jobsøgende ikke længere vil være gæl-
dende. Baggrunden herfor er, at det hermed sikres, at be-
stemmelsen bliver enslydende med reglerne herom i det
samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Med forslaget sikres det således, at inte-
grationslovens regler bliver ensartet med, hvad der gælder
for andre ydelsesgrupper. Baggrunden for forslaget er endvi-
dere, at kravet om at tjekke jobforslag på Jobnet hver syven-
de dag skaber unødvendige byrder for borgere og kommu-
ner, idet det overlapper med andre forpligtelser om fx doku-
mentation af aktiv jobsøgning.
I den foreslåede § 26 a, stk. 3, foreslås det, at jobcenteret i
forbindelse med afholdelse af samtaler efter integrationslo-
vens § 20, stk. 4, skal sikre, at de oplysninger, som udlæn-
dingen har lagt på Jobnet, er fyldestgørende. Den foreslåede
bestemmelse, er en videreførelse af den hidtidigt gældende §
26 a, stk. 5, i integrationsloven, og der er ikke tilsigtet æn-
dringer i retstilstanden.
I den foreslåede § 26 a, stk. 4, foreslås det, at jobcenteret
kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om regi-
strering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet,
hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger
ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde krave-
ne, samt at jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hur-
tigst muligt bliver i stand til det. Den foreslåede bestemmel-
se har til formål at sikre kommunernes mulighed for en flek-
sibel anvendelse af Jobnet ud fra en konkret vurdering af
den enkelte udlændings forudsætninger, således at manglen-
de danskkundskaber og it-mæssige kompetencer, som kan
gøre det vanskeligt for udlændingen at anvende de digitale
løsninger på Jobnet, ikke kommer til at stå i vejen for, at ud-
lændingen vurderes jobparat og får en jobrettet indsats. Be-
slutning om at undtage udlændingen fra kravene skal træffes
efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte ud-
lændings kompetencer. Kommunen skal således understøtte,
at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at anvende
de digitale løsninger, og målet er, at udlændingen på sigt bli-
ver i stand til at gøre brug af de digitale løsninger på lige fod
med andre ledige. Den foreslåede bestemmelse er en videre-
førelse af den hidtidigt gældende § 26 a, stk. 6, i integrati-
onsloven, for så vidt angår registrering af jobsøgning i job-
log på »Min Side« på Jobnet, og der er ikke tilsigtet ændrin-
ger i retstilstanden.
Det foreslås i § 26 a, stk. 5, at udlændingen skal søge ar-
bejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågæl-
dende område, og at udlændingen endvidere skal søge le-
dige job, når jobcenteret forlanger det.
I § 26 a, stk. 6, foreslås det, at jobcenteret skal yde bi-
stand, i forbindelse med at en udlænding indlægger oplys-
ninger på Jobnet, hvis den pågældende anmoder herom, og
endelig foreslås det i § 26 a, stk. 7, at staten og kommunerne
har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt
på Jobnet. De foreslåede bestemmelser, er en videreførelse
af de hidtidigt gældende § 26 a, stk. 7-9, i integrationsloven,
og der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Der henvises til punkt 2.18.5. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 23
Den foreslåede bestemmelse er ny.
186
Integrationslovens gældende § 26 a omfatter de konkrete
pligter for en udlænding, som er jobparat, herunder de regler
om udarbejdelse af cv m.v. som en jobparat udlænding skal
iagttage.
Det følger således af den nugældende § 26 a, stk. 3, at den
jobparate udlænding hurtigst muligt og senest 3 uger efter
tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge
en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcente-
rets bistand til at finde arbejde på Jobnet. Den jobparate ud-
lænding skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.
Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår
oplysningerne skal være indlagt på Jobnet.
Det fremgår videre af integrationslovens § 26 a, stk. 4, at
udlændingen løbende skal opdatere sine oplysninger som
nævnt i stk. 3 på Jobnet. Foreligger der oplysninger som
nævnt i stk. 3 fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgen-
de, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige på
Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejds-
søgende.
Endvidere fremgår det af integrationslovens § 26 a, stk. 6,
at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen bl.a. kan undta-
ges fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger
og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål
på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-
mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlæn-
dingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at
udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Den foreslåede bestemmelse i § 26 b viderefører de nu-
gældende bestemmelser fra integrationslovens § 26 a om cv
for jobparate udlændinge. Herudover foreslås det, som noget
nyt, at der medtages bestemmelser om cv vedrørende aktivi-
tetsparate udlændinge i den foreslåede § 26 b.
At også aktivitetsparate udlændinge skal registrere cv-op-
lysninger på Jobnet skal ses i sammenhæng med, at det i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats foreslås, at alle ledige fremover skal udarbejde et
cv, som skal lægges på Jobnet. Baggrunden herfor er, at ud-
satte borgere kan have gavn af et cv på Jobnet, hvis de fx
søger småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virk-
somhederne vil få lettere ved selv at rekruttere disse borge-
re.
Med det formål at fremme et beskæftigelsesrettet fokus i
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introdukti-
onsprogrammets forløb samt sikre ensartethed mellem ud-
lændinge omfattet af integrationslovens anvendelsesområde
og personer omfattet af anvendelsesområdet for lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det i en ny § 26 b, at
gennemføre et krav i integrationsloven om, at alle integrati-
onsydelsesmodtagere i selvforsørgelses- og hjemrejsepro-
grammet eller introduktionsprogrammet fremover skal udar-
bejde et cv på Jobnet.
Det foreslås i § 26 b, stk. 1, at jobparate og aktivitetsparate
udlændinge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet. Be-
stemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 22, stk. 1, i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Cv-oplysninger skal registreres for at understøtte
jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde arbejde og
for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandida-
ter til en stilling og for øvrige målgrupper længere væk fra
arbejdsmarkedet er cv-oplysningerne også et dialogværktøj,
der fungerer som et skridt på vejen mod at nå til et punkt,
hvor det giver mening, at cv-oplysningerne gøres søgbare
for arbejdsgivere. Alle skal derfor så vidt muligt have fokus
på job og ordinære timer, også selv om det er få timer, men
det skal være på en måde, så det giver mening for personen.
Det foreslås i § 26 b, stk. 2, at cv-oplysningerne skal inde-
holde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige re-
levante forhold. Bestemmelsen, der svarer indholdsmæssigt
til § 22, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter, hvilke cv-oplysnin-
ger, der skal registreres.
Vedrørende jobparate udlændinge foreslås det i § 26 b,
stk. 3, at disse skal angive mindst ét jobmål. Det eller de an-
givne jobmål skal være realistiske og kunne bestrides af ud-
lændingen. På Jobnet registrerer personerne i målgruppen et
eller flere jobmål. Her angives stillingsbetegnelser, som den
enkelte kan bestride, og som kan bruges til udsøgning til
job.
Det foreslås videre i det foreslåede § 26 b, stk. 4, at for
jobparate udlændinge skal cv-oplysningerne være registreret
på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende
samt at jobcenteret inden for 3 ugers fristen kan fastsætte,
hvornår oplysningerne skal være indlagt på Jobnet. Forsla-
get betyder, at der er klare frister for, hvor hurtigt personer,
der er jobparate, skal registrere cv-oplysninger med henblik
på, at de opnår job hurtigst muligt, fx ved at arbejdsgivere
vil kunne udsøge dem til ledige job.
Vedrørende aktivitetsparate udlændinge foreslås det i § 26
b, stk. 5, at arbejdet med cv-oplysninger begynder i forbin-
delse med kontaktforløbet, og at registrering af oplysninger-
ne sker hurtigst muligt. Baggrunden for forslaget er, at ud-
satte borgere kan have gavn af at registrere cv-oplysninger
på Jobnet fx til brug for at søge småjobs eller virksomheds-
praktik, men det kan også være som dialogværktøj i forbin-
delse med kontaktforløbet.
Det foreslås videre om aktivitetsparate udlændinge i § 26
b, stk. 6, at cv-oplysningerne efter aftale mellem jobcenteret
og udlændingen kan gøres tilgængelige for arbejdsgivere.
Forslaget betyder, at jobcenteret i forbindelse med kontakt-
forløbet kan aftale med udlændingen, at cv-oplysningerne
skal registreres i en form, der er søgbar for arbejdsgivere.
Baggrunden herfor er, at det i mange situationer giver me-
ning, at en udlænding registrerer cv-oplysninger til brug for
den dialog, der er mellem jobcenter og udlændingen, selv
om udlændingen endnu ikke er nået til et punkt, hvor det gi-
ver mening, at cv-oplysningerne skal være søgbare for ar-
bejdsgivere, fordi personen på det tidspunkt, hvor cv-oplys-
187
ningerne skal registreres, er et stykke fra arbejdsmarkedet.
På den anden side giver det mening, at cv-oplysningerne er
søgbare selv, hvor det alene er småjobs en udlænding søger.
Jobcenteret kan aftale et konkret tidspunkt med udlændin-
gen for, hvornår cv-oplysningerne gøres søgbare.
Det foreslås videre i § 26 b, stk. 7, at udlændingen løbende
skal opdatere cv-oplysningerne, og at jobcenteret løbende
skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende, hvorved for-
stås, at jobcenteret påser, at udlændingen har oplyst alle re-
levante kompetencer m.v. og i øvrigt løbende opdaterer op-
lysningerne om ny uddannelse, kurser eller erhvervserfaring.
Det foreslås i § 26 b, stk. 8, at cv-oplysninger, der tidlige-
re har været tilgængelige for søgning på Jobnet, straks på ny
skal gøres tilgængelige for søgning, hvis jobparate udlæn-
dinge på ny tilmelder sig som jobsøgende eller henvender
sig til kommunen om hjælp.
Forslaget i § 26 b, stk. 9, hvorefter jobcenteret skal yde bi-
stand til udlændinge, der skal registrere cv-oplysninger, hvis
vedkommende anmoder herom, betyder, at jobcenteret ikke
kan afvise at betjene borgere, som mangler hjælp til at regi-
strere cv-oplysninger på Jobnet.
Forslaget i § 26 b, stk. 10, hvorefter staten og kommunen
har adgang til de oplysninger, som udlændinge har oplyst på
Jobnet betyder, at staten og kommunen har adgang til samt-
lige registrerede cv-oplysninger, herunder også oplysninger,
som udlændingen har valgt ikke skal være synlige ved en
søgning.
I § 26 b, stk. 11, foreslås det, at jobcenteret kan beslutte, at
udlændingen undtages fra kravet om registrering af cv-op-
lysninger på Jobnet og om at cv-oplysningerne skal indehol-
de oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige rele-
vante forhold jf. stk. 1 og 2, og fra kravet om at cv-oplysnin-
ger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende,
jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige
forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan
opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen
hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Forslaget har til formål at sikre kommunerne/jobcentrene
mulighed for en fleksibel anvendelse af Jobnet ud fra en
konkret vurdering af den enkelte udlændings forudsætnin-
ger, således at manglende danskkundskaber og it-mæssige
kompetencer, som kan gøre det vanskeligt for udlændingen
at anvende de digitale løsninger på Jobnet, ikke kommer til
at stå i vejen for, at udlændingen vurderes jobparat og får en
jobrettet indsats. Den foreslåede bestemmelse, er en delvis
videreførelse af den hidtidigt gældende undtagelsesbestem-
melse i § 26 a, stk. 6, idet en undtagelse fortsat er relevant i
forhold til bestemmelser om cv, der nu alene omfattes af §
26 b.
Endelig foreslås det i § 26 b, stk. 12, at de nærmere regler
som beskæftigelsesministeren, i medfør af § 26 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter om registrering af cv-
oplysninger herunder om indhold og cv-samtaler, finder til-
svarende anvendelse.
Af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats fremgår det, at bemyndigelsen til be-
skæftigelsesministeren vil kunne anvendes til at fastsætte
nærmere regler om indhold i cv-oplysninger for personer,
der inden for en frist har pligt til at registrere cv-oplysninger
og for målgrupper, der skal registrere cv-oplysninger i for-
bindelse med kontaktforløbet. Det fremgår videre, at der
derudover kan fastsættes regler svarende til nugældende om,
at registrering af cv-oplysninger skal følge anvisningen på
Jobnet.
Der henvises til punkt 2.18.5.2. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 24
Efter integrationslovens § 27 a, stk. 1, gælder, at når kom-
munalbestyrelsen henviser en jobparat udlænding, der mod-
tager integrationsydelse, til et job af over 5 dages varighed
og udlændingen ikke får jobbet, igangsættes et systematisk
henvisningsforløb efter stk. 2.
Bestemmelsens stk. 2, fastslår, at kommunalbestyrelsen
hurtigst muligt skal henvise udlændingen til endnu et job og
løbende skal fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første
henvisning efter stk. 1, hvis udlændingen ikke kommer i be-
skæftigelse. Er der ikke job, hvortil udlændingen kan henvi-
ses, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlændingen at sø-
ge et antal nærmere angivne job på Beskæftigelsesministeri-
ets database Jobnet. Jobbene udsøges i samarbejde med ud-
lændingen.
Endelig fremgår af bestemmelsens stk. 3, at en udlænding,
der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, ikke kan
henvises til en anden aktør, som kommunalbestyrelsen har
overladt varetagelsen af selvforsørgelses- og hjemrejsepro-
grammer eller introduktionsprogrammer.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.
Baggrunden for ændringen er, at der ønskes en konse-
kvensjustering i forhold til det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede
ændring om ophævelse af integrationslovens § 27 a, sikres
det, at integrationslovens regler bliver ensartet med, hvad
der gælder for de andre ydelsesgrupper. Det betyder, at kra-
vet om systematiske henvisningsforløb vil blive afskaffet.
I tilknytning hertil bemærkes, at jobparate udlændinge, jf.
§ 17 a, stk. 1, i integrationsloven, er omfattet af reglerne om
intensiv og kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Der er ta-
le om minimumskrav, som giver jobcentrene mulighed for
yderligere intensivering. Derfor vurderes en afskaffelse af
kravet om systematiske henvisningsforløb ikke at svække på
kommunernes mulighed for at iværksætte en intensiv be-
skæftigelsesindsats for denne målgruppe.
Der henvises til punkt 2.18.7.2. i de almindelige bemærk-
ninger.
188
Til § 27
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 11, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 3.
pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ledige
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er tilmeldt som
arbejdssøgende på Jobnet, og jobparate ansøgere eller mod-
tagere af kontanthjælps- og integrationsydelse som er til-
meldt som arbejdssøgende på Jobnet mindst hver 7. dag
tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de
er arbejdssøgende.
Det foreslås, at § 11, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 3. pkt. ophæ-
ves. Dermed vil kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal
tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de
er arbejdssøgende, blive afskaffet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at de øvrige digita-
le pligter og rådighedskrav opretholdes, herunder at de le-
diges jobsøgning skal dokumenteres gennem Joblog.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3. i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 28
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2019, jf. dog de foreslåede stk. 2-5. Dette gælder for forsla-
gets § 1, nr. 8-13 og 24, og § 7, nr. 15 og 16. Bestemmelser-
ne vedrører sammensætningen og opgaver for Tilsynsrådet,
sammensætning af de regionale arbejdsmarkedsråd og be-
skæftigelsesråd samt ophævelse af en henvisning til en regel
om samboende.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 22, træder i kraft den 1. au-
gust 2019. Bestemmelsen vedrører en ændring af henvisnin-
ger til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., som pr. 1. august
2019 ændrer navn til lov om kommunal ungeindsats for un-
ge under 25 år, jf. § 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 746 af 8.
juni 2018.
Det foreslås i stk. 3, at ophævelsen af § 8 a, stk. 3, og §
38, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved dette
lovforslags § 2, nr. 8 og 45, ændringen af § 57, stk. 4, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved dette
lovforslags § 7, nr. 6, ophævelsen af § 26 a, stk. 2, 2. pkt., i
integrationsloven, som affattet ved dette lovforslags § 26,
nr. 21, samt ophævelsen af § 11, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 3.
pkt. i lov en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved
dette lovforslags § 27, træder i kraft den 7. december 2019.
Det drejer sig om de ændringer i Beskæftigelsesministeri-
ets og Udlændinge- og Integrationsministeriets lovgivning,
som afskaffer kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal
tjekke deres jobforslag på Jobnet.
Det betyder, at lovændringerne træder i kraft samtidig
med idriftsættelsen af den digitale løsning, som understøtter
afskaffelsen, den 7. december 2019.
Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr.
1-7, 9-15, 17 og 18, 20-42, 44, 46-54, 56-59, 61-76, 78-83
og §§ 85-89, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, og §
26, nr. 1-20, nr. 22 og 23, træder i kraft den 1. januar 2020.
Bestemmelserne vedrører udmøntningen af Aftale om for-
enklet beskæftigelsesindsats samt konsekvensændringer som
følge heraf.
Bestemmelserne vedrører også udmøntning af Aftale om
udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet
for de to initiativer, der vedrører henholdsvis ingen alders-
grænse for hjælpemidler til personer i job og smidigere
overgange mellem sektorer for personer, der har fået bevil-
get hjælpemidler.
Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 2, nr. 16, 19,
43, 55, 60, 77 og 84 om obligatorisk selvbooking for aktivi-
tetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet i integrationslo-
ven, uddannelsesparate bortset fra åbenlyst uddannelsespa-
rate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet i integrationslo-
ven, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og inte-
grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
i integrationsloven, personer der modtager ressourceforløbs-
ydelse i ressourceforløb samt personer, som modtager ledig-
hedsydelse.
Det er forudsat, at bestemmelsen i det foreslåede stk. 5,
der udvider målgrupperne for obligatorisk selvbooking til
flere målgrupper, vil blive anvendt for de enkelte målgrup-
per fra 2021. Fra dette tidspunkt forventes, at der vil være
draget erfaringer fra obligatorisk selvbooking for de yderli-
gere målgrupper, der med forslaget får pligt til selvbooking,
og når it-systemet er klar. Efter de gældende regler er det
alene dagpengemodtagere, der er omfattet af pligt til selv-
booking.
Forslagets § 1 om ændringer i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal ikke kunne
sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lo-
vens § 69, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 2 om ændringer i lov om aktiv socialpolitik,
skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da
lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 118, ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Forslagets § 3 om ændringer i lov om sygedagpenge, skal
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov
om sygedagpenge, jf. lovens § 83, ikke gælder for Færøerne
og Grønland.
Forslagets § 4 om ændringer i lov om sygedagpenge, skal
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov
om seniorjob, jf. lovens § 20, ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
189
Forslagets § 5 om ændringer i barselsloven, skal ikke kun-
ne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da barselsloven,
jf. lovens § 60, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 6 om ændringer i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., skal ikke kunne sættes i kraft
for Færøerne og Grønland, da lov om kompensation til han-
dicappede i erhverv m.v., jf. lovens § 20, ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Forslagets § 7 om ændringer i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lo-
vens § 105, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 8 om ændringer i lov om fleksydelse skal ik-
ke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om
fleksydelse ikke finder anvendelse i Færøerne og Grønland.
Forslagets § 9 om ændringer i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne
og Grønland, da lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. lovens § 38, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 10 om ændringer i lov om kommunernes fi-
nansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommuner-
ne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, skal ik-
ke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe-
talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-
hedskasserne, jf. lovens § 40, ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Forslagets § 11 om ændringer i lov om social pension,
skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da
lov om social pension, jf. lovens § 73, ikke gælder for Færø-
erne og Grønland.
Forslagets § 12 om ændringer i lov om Udbetaling Dan-
mark, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land, da lov om Udbetaling Danmark, jf. lovens § 35, ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 13 om ændringer i lov nr. 1000 af 30. august
2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige
andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af
reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.), skal
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 118, ikke gælder for Fær-
øerne og Grønland
Forslagets § 14 om ændringer i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, skal ikke kunne sættes
i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, jf. lovens § 90, ik-
ke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 16 om ændringer i lov om frikommunenet-
værk, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land, da lov om frikommunenetværk, jf. lovens § 33, ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets §§ 17, 18 og 19 om ændringer i kildeskattelo-
ven, ligningsloven og personskatteloven gælder ikke for
hverken Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres,
ikke gælder for Færøerne eller Grønland, og ikke indeholder
en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller
Grønland.
Forslagets § 20 om ændringer i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats m.m., vil ikke skulle kunne sættes i kraft
for Færøerne og Grønland, da lov om betaling for visse ud-
dannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats m.m., jf. lovens § 11, ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Forslagets § 21 om ændringer i lov om erhvervsuddannel-
ser, vil ikke skulle kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om erhvervsuddannelser, jf. lovens § 72,
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 22 om ændringer i lov om ungdomsuddannel-
se for unge med særlige behov, vil ikke skulle kunne sættes i
kraft for Færøerne og Grønland, da lov om ungdomsuddan-
nelse for unge med særlige behov, jf. lovens § 18, ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 23 om ændring af lov om de gymnasiale ud-
dannelser, vil ikke skulle kunne sættes i kraft for Færøerne
og Grønland, da lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lo-
vens § 77, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 24 om ændring af lov om forberedende
grunduddannelse, vil ikke skulle kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland, da lov om forberedende grundud-
dannelse, jf. lovens § 51, ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
Lov om socialpædagogisk støtte ved videregående uddan-
nelser (SPS-loven), som ændres med dette lovforslags § 25,
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jv. SPS-lovens § 19.
Derfor skal denne lovs § 25 heller ikke gælde for Færøerne
og Grønland.
Forslagets § 26 om ændringer i lov om integration af ud-
lændinge i Danmark (integrationsloven), skal ikke kunne
sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om integra-
tion af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovens
§ 68, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 27 om ændring af lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, vil ikke skulle kunne sættes i kraft for Færøer-
ne og Grønland, da lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovens § 35, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Til § 29
Det foreslås i stk. 1, at for sygedagpengemodtagere, som
den 1. januar 2020 har haft mindre end 13 uger med syge-
dagpenge regnet fra første fraværsdag, skal der i alt holdes
mindst 4 samtaler i opfølgningsforløbet inden for de første 6
måneder. For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar
2020 har haft mellem 13 uger og 6 måneder med sygedag-
190
penge regnet fra første fraværsdag, skal der i perioden frem
til det tidspunkt, hvor den sygemeldte har haft 6 måneder
med sygedagpenge holdes samtaler i opfølgningsforløbet så-
ledes, at sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mel-
lem 13-20 uger med sygedagpenge, skal have mindst 2 sam-
taler. Videre skal sygemeldte, som den 1. januar 2020 har
haft mellem 21-25 uger med sygedagpenge, have mindst en
samtale, medmindre der har været holdt i alt mindst 4 sam-
taler inden for de seneste 25 uger forud for den 1. januar
2020.
191
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., som ændret senest ved § 4 i lov nr. 174 af
27. februar 2019, foretages følgende ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
funktionen som gennemgående og koordinerende
sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i
jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 g i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte
borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan
overdrages til en anden enhed i kommunen end
jobcenteret. Den gennemgående og koordineren-
de sagsbehandler fra en anden enhed end jobcen-
teret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigel-
seslovgivningen, jf. dog stk. 4.
1. I § 6, stk. 5, 1.pkt., ændres »§§ 68 c og 68 g«
til: »§ 36, stk. 3,«.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf.
§ 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i
samme lov, kan overdrages til en anden enhed i
kommunen end jobcenteret. Den koordinerende
sagsbehandler fra en anden enhed end jobcente-
ret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæfti-
gelseslovgivningen.
Stk.7. ---
2. I § 6, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 18 a« til: »§ 36,
stk. 1,«, og »§ 2, nr. 3 og 13« ændres til: »§ 6, nr.
3 og 5«.
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal oprette et reha-
biliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dia-
log- og koordineringsforum, som afgiver en ind-
stilling i alle sager, inden der træffes beslutning
om og tilkendes ressourceforløb, fleksjob, tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspen-
sion, jf. dog § 17, stk. 4, og § 18, stk. 2, i lov om
social pension. Indstillingen skal indeholde reha-
biliteringsteamets vurderinger i forhold til borge-
rens muligheder for at opnå beskæftigelse eller
uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliterings-
teamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb
efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, jf. dog stk. 2, og i sygedagpengesager,
3. I § 9, stk. 1, 4. pkt., ændres »kapitel 12 b« til:
»kapitel 18«.
192
hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12
i lov om sygedagpenge.
Stk. 2-3. ---
§ 11. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i
sager, hvor en borger får ret til at overgå til et
jobafklaringsforløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller i sygedagpengesager,
jf. § 9, stk. 1, 4. pkt.
4. I § 11, stk. 3, ændres »§ 68 d« til: »§ 107«.
5. Efter § 17 indsættes efter overskriften før §
18:
Ȥ 17 a. Kommunen kan overlade det til andre
aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. og
lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2 og 3. Ansva-
ret for indsatsen påhviler forsat kommunalbesty-
relsen.
Stk. 2. Kommunen kan ikke overlade det til an-
dre aktører at træffe afgørelse om personlig assi-
stance efter § 4 i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v.
Stk. 3. Kommunen kan ikke overlade til andre
aktører at træffe afgørelse om retten til sygedag-
penge efter lov om sygedagpenge. Kommunen
kan dog overlade til andre aktører at vurdere, om
den sygemeldte er helt eller delvis uarbejdsdygtig.
Anden aktør kan kun træffe afgørelse herom, hvis
aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen
af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.
Stk. 4. De opgaver og kompetencer til at træffe
afgørelse efter stk. 1 og 3, og som andre aktører
har overladt, forpligter personen på samme måde,
som hvis jobcenteret havde udført opgaven eller
truffet afgørelsen.
Stk. 5. Andre aktører skal overholde samme reg-
ler, som gælder for jobcenteret i forbindelse med
indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, af-
givelse af tilbud og underretninger efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. og lov om syge-
dagpenge.
193
§ 17 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvordan opgaverne efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedag-
penge kan varetages af andre aktører, herunder at
personer omfattet af loven skal have mulighed for
at vælge mellem flere aktører.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om krav til andre aktørers sagsbehandling,
herunder om frister, underretninger til kommunen,
procedurer og klagefrister i forbindelse med sags-
behandlingen. Beskæftigelsesministeren kan her-
under fastsætte regler om andre aktørers forplig-
telse til at give jobcenteret de nødvendige oplys-
ninger om personer, der er omfattet af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. eller lov om syge-
dagpenge, til brug for administrationen af lovgiv-
ningen m.v.«
§ 18. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
landsdækkende krav til udbud og kontrakter med
andre aktører, som kan inddrages i beskæftigel-
sesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sy-
gedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik
og § 5 i integrationsloven.
6. I § 18 ændres »kapitel 2 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov sygedag-
penge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik« til: »§
17 a og regler fastsat i medfør af § 17 b«.
7. Efter kapitel 3 indsættes i »Afsnit II«:
»Kapitel 3 a
Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigel-
sesindsats
§ 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter re-
sultatmål og mål for kommunernes beskæftigel-
sesindsats (fokusmål) som led i sit tilsyn med
kommunerne efter dette kapitel.
§ 22 b. Lever en kommune ikke op til de resul-
tatmål, som beskæftigelsesministeren har fastsat,
og lever kommunen i et gennemsnit over de sidste
12 måneder ikke op til de fastsatte fokusmål, jf. §
22 a, bliver den pågældende kommune omfattet af
et skærpet tilsyn.
§ 22 c. En kommune, der bliver omfattet af et
skærpet tilsyn, jf. § 22 b, skal sende en redegørel-
se til beskæftigelsesministeren om, hvilke initiati-
ver, kommunen har iværksat eller vil iværksætte
194
for at leve op til de fastsatte fokusmål, og en plan
for, hvornår målene vil være nået. Redegørelsen
skal indeholde resultatet af en uvildig sagsgen-
nemgang for målgrupper, hvor kommunen ikke le-
ver op til fokusmålene. Kommunen afholder ud-
gifterne til sagsgennemgangen.
§ 22 d. En kommune, der bliver omfattet af et
skærpet tilsyn, har en genopretningsperiode på 9
måneder til at få rettet op på indsatsen og leve op
til de fastsatte fokusmål.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan bestemme,
at en kommune, som har forbedret indsatsen, men
uden fuldt ud at have opfyldt fokusmålene inden
for genopretningsperioden på 9 måneder, kan få
genopretningsperioden forlænget, dog højst med
yderligere 12 måneder.
§ 22 e. En kommune, som ikke har opfyldt fo-
kusmålene i et gennemsnit over de seneste 12 må-
neder efter udløbet af genopretningsperioden, her-
under en eventuel forlænget periode efter § 22 d,
stk. 2, skal leve op til særlige minimumskrav til
indsatsen, fastsat af beskæftigelsesministeren.
Kommunen skal endvidere få foretaget en uvildig
gennemgang af sager for de målgrupper, hvor
kommunen fortsat ikke lever op til de fastsatte fo-
kusmål. Kommunen afholder udgifterne til sags-
gennemgangen.
§ 22 f. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om:
1) Resultatmål og indsatsmål (fokusmål) for
skærpet tilsyn, jf. § 22 b.
2) Kommunernes redegørelser og genopret-
ningsplaner, jf. § 22 c.
3) Sagsgennemgangen, jf. §§ 22 c og 22 e.
4) Genopretningsperioden, jf. § 22 d.
5) Fastsættelse af minimumskrav til indsatsen
efter udløbet af genopretningsperioden, jf. § 22 e.«
Beskæftigelsesrådets og de regionale ar-
bejdsmarkedsråds samspil med myndigheder-
ne om beskæftigelsesindsatsen
8. I overskriften før kapitel 4 indsættes efter
»Beskæftigelsesrådets«: », Tilsynsrådets«.
Kapitel 4
§ 24. ---
195
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger, bort-
set fra formanden, medlemmerne af Beskæftigel-
sesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsen-
terede organisationer og myndigheder.
Der udpeges
1) 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 8 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF,
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 4 fra KL,
7) 1 fra Danske Regioner og
8) 1 fra Danske Handicaporganisationer.
Stk. 3-4. ---
9. § 24, stk. 2, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet
indsættes:
»2) 9 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,«
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
Stk. 5. Der tilforordnes rådet tre repræsentanter
for Beskæftigelsesministeriet, en repræsentant
for Finansministeriet, en repræsentant for Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet og en repræsen-
tant for Undervisningsministeriet.
Stk. 6-8. ---
10. I § 24, stk. 5, ændres »Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale forhold« til:
»Udlændinge- og Integrationsministeriet«.
§ 25. ---
Stk. 2. Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en
beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklin-
gen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater
og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
11. § 25, stk. 2, ophæves.
12. Efter § 26 indsættes før kapitel 5 som nyt ka-
pitel:
»Kapitel 4 a
Tilsynsrådet
Formål
§ 26 a. Tilsynsrådet er rådgivende for beskæfti-
gelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirk-
somhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejds-
løshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesind-
satsen, revisionen og fokusrevision af kommuner-
ne, kommunernes rådighedsadministration, det
skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigel-
sesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med
kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens
puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsini-
tiativer på tilsynsområdet.
196
Sammensætning
§ 26 b. Tilsynsrådet har 8 medlemmer, hvoraf en
formand og 1 medlem udpeges af beskæftigelses-
ministeren. Beskæftigelsesministeren udpeger der-
udover efter indstilling
1) 1 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 1 fra KL,
3) 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,
4) 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og
Akademikerne og Lederne efter fælles indstilling,
5) 1 fra Danske A-kasser og
6) 1 fra Skattestyrelsen.
Stk. 2. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for
Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Fi-
nansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede
har ingen stemmeret.
Stk. 3. Medlemmerne, herunder formanden og
de tilforordnede, udpeges for en 4-årig periode.
Finder udpegningen sted i løbet af en periode,
gælder den til periodens udløb. Medlemmerne kan
genudpeges.
Stk. 4. Tilsynsrådet fastsætter selv sin forret-
ningsorden.
Stk. 5. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring varetager rådets sekretariatsfunktion.
Opgaver
§ 26 c. Tilsynsrådet behandler direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
rapporter, jf. § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. og resultaterne af tilsynet med
kommunernes rådighedsadministration, jf. § 13 e i
lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2. Tilsynsrådet er endvidere det centrale til-
synsorgan for arbejdsløshedskassernes kontrolind-
sats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
skal på baggrund af afrapporteringer rådgive Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kva-
liteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan også
197
medvirke til at fastlægge kravene til kassernes
kontroller fremadrettet.
Stk. 3. Tilsynsrådet har indsigt i og rådgiver mi-
nisteren om arbejdsløshedskassernes deltagelse i
beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevi-
sion af kommunerne, det skærpede tilsyn med
kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens
øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbeta-
ling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og
styrelsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsom-
rådet.«
§ 28. ---
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger med-
lemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet
repræsenterede organisationer
og myndigheder. Der udpeges
1) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 5 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF,
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 5 fra kommunerne beliggende i regionen i
forening,
7) 1 fra Danske Handicaporganisationer og
8) 1 fra regionsrådet.
Stk. 3-8. ---
13. § 28, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»2) 6 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation«.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
§ 29. Det regionale arbejdsmarkedsråd vareta-
ger følgende opgaver:
1)-4) ---
5) Godkender den regionale positivliste for den
regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
6-7) ---
14. I § 29, nr. 5, ændres »§ 33 b« til: »§ 97«.
15. I § 29 indsættes som nr. 8:
»8) Iværksætter og yder tilskud til initiativer in-
den for en statslig ramme til at sikre en hurtig og
aktiv indsats i forbindelse med større virksom-
hedslukninger eller større afskedigelser af stor be-
tydning for et lokalområde, jf. kapitel 25 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.«
198
§ 30. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan in-
den for rammerne af en statslig bevilling i form
af en varslingspulje iværksætte og yde tilskud til
initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i
forbindelse med større virksomhedslukninger el-
ler større afskedigelser af stor betydning for et
lokalområde. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering udfører rådets beslutning om anven-
delse af bevillingen og varetager administration
og regnskab m.v.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v.
for tilskud, der ydes efter stk. 1.
16. § 30 ophæves.
§ 31. Kommunen skal løbende underrette det
regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af
virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansæt-
telse med løntilskud efter kapitel 11 og 12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underretnin-
gen sker via det landsdækkende it-system, som
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen
skal løbende sende det regionale arbejdsmar-
kedsråd oversigter over pladser i virksomheds-
praktik, nytteindsats og pladser med løntilskud.
17. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »og nytteindsats
samt ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og
12« til: », ansættelse med løntilskud og nytteind-
sats efter kapitel 11-13«.
Stk. 2. De regionale arbejdsmarkedsråd skal
sammen med kommunerne én gang årligt drøfte
en strategi for kommunernes etablering af og op-
følgning på anvendelse af nytteindsatsen efter
kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Stk. 3. ---
18. I § 31, stk. 2, ændres »kapitel 11« til: »kapi-
tel 13«.
§ 34. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Jobcentrene og andre aktører kan søge i
cv’er på Jobnet på tværs af kommuner og ar-
bejdsløshedskasser i forbindelse med jobformid-
ling og anden virksomhedsrettet indsats, jf. § 5 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentre-
ne og arbejdsløshedskasserne har adgang til nød-
vendige formidlingsrelevante oplysninger på
tværs af kommunegrænser.
19. I § 34, stk. 3, 1. pkt., ændres »cv᾽er« til: »cv-
oplysninger«, og »§ 5« ændres til: »kapitel 4«.
§ 36. Oplysninger, som er registreret på Jobnet
og andre selvbetjeningsløsninger, herunder til-
20. I § 36, stk. 1, ændres »§ 13, stk. 2, og § 73 d,
stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har
199
melding, cv-oplysninger for personer, der efter §
13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et cv
i Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af
jobsøgning, afklaring og andre oplysninger til
brug for sagsbehandling i kommunerne og ar-
bejdsløshedskasserne vedrørende
beskæftigelsesindsatsen, indgår i det fælles it-
baserede datagrundlag.
Stk. 2. ---
pligt til at indlægge et cv i Jobnet« til: »§ 22 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at
registrere cv-oplysninger på Jobnet«.
21. Efter § 38 indsættes før overskriften før §
39:
Ȥ 38 a. Jobindsats.dk skal vise et samlet over-
blik bestående af generelle målinger, der kan give
kommuner og andre interessenter i beskæftigelses-
indsatsen indblik i kommunernes resultater og ind-
satser, og særlige målinger, som anvendes til ud-
vælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. § 22
b.«
§ 42. ---
Stk. 2. Data på individniveau om højeste fuld-
førte uddannelse og uddannelsesforløb for perso-
ner under 30 år fra Undervisningsministeriets
fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-base-
rede datagrundlag, jf. § 32.
Stk. 3. Data på individniveau om uddannelses-
planer, jf. lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v., anvendes i det fælles it-baserede data-
grundlag.
Stk. 4-5. ---
§ 43. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
terings statistiske datavarehus modtager og an-
vender oplysninger på individniveau om
1) uddannelse fra Undervisningsministeriets
fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.,
2-5) ---
Stk. 2-3. ---
§ 45. ---
Stk. 2. Data fra det fælles it-baserede data-
grundlag, jf. § 32, om beskæftigelsesforanstalt-
22. I § 42, stk. 2 og 3, og § 43, stk. 1, nr. 1, æn-
dres »lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge
under 25 år«, og i § 45, stk. 2, ændres »lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om
kommunal indsats for unge under 25 år.«.
200
ninger over for personer under 18 år videregives
til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag
med henblik på forvaltning af lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-
nelse, beskæftigelse m.v.
§ 52. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-
mere regler om
1) omfanget og brugen af de systemer, der er
nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39, herunder regler om
dataansvar, registrering af cv᾽er og jobannoncer
på Jobnet og om vilkår for anvendelsen af syste-
merne, og
2) ---
23. I § 52, nr. 1, ændres »cv᾽er« til: »cv-oplys-
ninger«.
§ 54. Kommunen kan ud over de tilfælde, der
er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område og §
50 i integrationsloven, kræve oplysninger om
den, der ansøger om eller får ydelser fra kommu-
nen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpen-
ge eller integrationsloven, og dennes ægtefælle
eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik,
i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 2-6. ---
24. I § 54, stk. 1, udgår »eller sambo, jf. § 2 b i
lov om aktiv socialpolitik«.
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 247 af 13. marts 2019, foretages følgende
ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgel-
se er at sætte modtageren i stand til at klare sig
selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter
evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, her-
under ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter
integrationsloven.
Stk. 3. ---
§ 5. ---
Stk. 2. Kommunen kan dog i særlige tilfælde
tillade, at retten til hjælp bevares under kortvari-
ge ophold i udlandet, hvis
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3,
§ 8, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 4 og
stk. 4, 1. pkt., § 13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25,
stk. 7, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1 og 3,
§ 40 a, stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, § 68
a, stk. 3, 1. pkt., § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 b, stk.
1, § 69 d, stk. 1, nr. 3, § 69 e, § 69 j, stk. 10, 1.
pkt., § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk. 1, § 69
o, stk. 1, nr. 3, § 69 p, § 93, stk. 1, nr. 2, og stk. 3,
og § 94, stk. 2, indsættes efter »tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats«: », tilbud efter ka-
pitel 5 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.«.
201
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet
efter integrationsloven eller revalidering efter
denne lov,
2)-4) ---
Stk. 3. Det er en betingelse for at bevare hjæl-
pen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at mod-
tageren kan opfylde de almindelige betingelser
for hjælp, herunder at den pågældende kan tage
imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør
af integrationsprogrammet efter integrationslo-
ven.
Stk. 4. ---
§ 8. ---
Stk. 2. Når en person har brug for hjælp til for-
sørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommu-
nen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes
ved integrationsydelse eller uddannelses- eller
kontanthjælp og tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven.
Kommunen behandler sagen efter regler, der er
fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20
c.
Stk. 3. ---
§ 11. Kommunen yder hjælp i form af integra-
tionsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, til-
bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og tilbud i medfør af integrationsprogrammet ef-
ter integrationsloven.
Stk. 2-13. ---
§ 13. ---
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får kontant-
hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne
for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmulighe-
der, hvis personen
1-3) ---
4) undlader at give meddelelse til jobcenteret
eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor
den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i med-
202
før af integrationsprogrammet efter integrations-
loven eller skal møde til jobsamtale hos en ar-
bejdsgiver,
5-7) ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp,
jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at ud-
nytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder,
hvis personen gentagne gange melder sig syg,
når personen er givet et tilbud efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats eller skal deltage i dele
af integrationsprogrammet efter integrationslo-
ven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurde-
ring af personens rådighed, hvis det ikke vurde-
res relevant.
§ 13 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulig-
hederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under delta-
gelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats og tilbud i medfør af integrationspro-
grammet efter integrationsloven.
§ 13 f. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. I opgørelsen af perioden med hjælp i
sammenlagt 1 år inden for 3 år til et ægtepar efter
stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1, eller til en ugift
person efter stk. 6, nr. 1, indgår
1) ---
2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller eller
den ugifte person har deltaget i tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven eller har modtaget engangshjælp efter §
25 a, og
3) ---
Stk. 11-17. ---
§ 25. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Kommunen yder et aktivitetstillæg til
kontanthjælpen til en person under 30 år, der er
visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter
203
integrationsloven. En aktivitetsparat person har
endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen
har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud.
Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når perso-
nen har modtaget kontanthjælp i 3 måneder, jf.
dog stk. 11.
Stk. 8-13. ---
§ 31. Har ansøgeren eller ægtefællen arbejds-
indtægter eller indtægter som led i tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven eller andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, ses der ved beregningen af inte-
grationsydelse eller uddannelses- eller kontant-
hjælp efter §§ 22-25 bort fra 25 kr. pr. udført ar-
bejdstime, jf. dog stk. 2. Det beløb, der samlet
kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag
af mere end 160 timer pr. måned pr. person.
Stk. 2-3. ---
§ 36. Hvis en person uden rimelig grund ude-
bliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, en eller flere dele af integrations-
programmet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herun-
der tilbud eller foranstaltninger som led i sygeop-
følgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. §
13, stk. 5, 2. og 3. pkt., skal kommunen foretage
et fradrag i hjælpen.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholds-
mæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp ef-
ter integrationslovens § 23 f, når deltageren uden
rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller
flere dele af integrationsprogrammet efter inte-
grationsloven.
§ 40 a. ---
Stk. 2. Kommunen skal samtidig med afgørel-
sen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i med-
før af integrationsprogrammet efter integrations-
loven eller anden beskæftigelsesfremmende for-
anstaltning, daglige samtaler eller pligt til at mø-
de dagligt i jobcenteret. Aktiviteter efter 1. pkt.
204
skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørel-
sen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modta-
ger hjælp efter §§ 22, 23 og 25 for de dage, hvor
den pågældende deltager i tilbud, møder til sam-
taler eller møder i jobcenteret.
Stk. 3. ---
§ 41. Hjælpen ophører, hvis en person eller
dennes ægtefælle
1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere
dele af integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning, herunder foranstaltninger som led
i sygeopfølgning, eller
2) uden rimelig grund har gentagne udeblivel-
ser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, en eller flere dele af integrations-
programmet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herun-
der foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og
udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det
kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller
integrationsprogrammet.
Stk. 2-3. ---
§ 68 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Har modtageren af ressourceforløbsy-
delsen indtægter som led i tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør
af integrationsprogrammet efter integrationslo-
ven eller andre beskæftigelsesfremmende foran-
staltninger, ses der ved beregningen af ressource-
forløbsydelsen efter § 68 bort fra 14,99 kr.
(2012-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb,
der samlet ses bort fra, kan ikke beregnes på
grundlag af mere end 160 timer pr. måned.
Stk. 4-5. ---
§ 69. ---
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse
efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor,
hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
205
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel-
hedsorienteret plan,
2)-3) ---
4) undlader at give meddelelse til kommunen
eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor
personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel-
hedsorienteret plan.
Stk. 3-6. ---
§ 69 b. Hvis en person uden rimelig grund afvi-
ser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgiv-
ning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller
en helhedsorienteret plan, skal kommunen foreta-
ge et fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Stk. 2. ---
§ 69 d. Ressourceforløbsydelsen nedsættes,
hvis en person
1)-2) ---
3) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen
er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller anden lovgivning, som fremgår
af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret
plan, eller
4) ---
Stk. 2-4. ---
§ 69 e. Hvis personen gentagne gange uden ri-
melig grund afviser eller udebliver fra tilbud ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
anden lovgivning eller på anden vis ikke medvir-
ker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabili-
teringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf.
kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, kan kommunen træffe afgørelse om, at res-
sourceforløbsydelsen ophører.
§ 69 j. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Har modtageren af ressourceforløbsy-
delsen indtægter som led i tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af in-
tegrationsprogrammet efter integrationsloven el-
ler andre beskæftigelsesfremmende foranstaltnin-
206
ger, ses der ved beregningen af ressourcefor-
løbsydelsen efter stk. 2 bort fra 15,73 kr. (2015-
niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der kan
ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af
mere end 160 timer pr. måned.
Stk. 11-14. ---
§ 69 k. ---
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse
efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor,
hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel-
hedsorienteret plan,
2)-3) ---
4) undlader at give meddelelse til kommunen
eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor
personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,
som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel-
hedsorienteret plan.
Stk. 3-5. ---
§ 69 m. Hvis en person uden rimelig grund af-
viser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgiv-
ning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller
en helhedsorienteret plan, skal kommunen foreta-
ge et fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Stk. 2. ---
§ 69 o. Ressourceforløbsydelsen nedsættes,
hvis en person
1)-2) ---
3) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen
er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller anden lovgivning, og hvor tilbud-
det fremgår af rehabiliteringsplanen eller en hel-
hedsorienteret plan, eller
4) ---
Stk. 2-4. ---
§ 69 p. Hvis personen gentagne gange uden ri-
melig grund afviser eller udebliver fra tilbud ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
207
anden lovgivning eller på anden vis undlader at
medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår
af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret
plan, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse
om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
§ 93. Kommunen kan træffe beslutning om til-
bagebetaling, når der ydes hjælp,
1) ---
2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige
oplysninger til andre offentlige myndigheder,
private m.fl., der har betydning for modtagelse af
anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud
i medfør af integrationsprogrammet efter integra-
tionsloven m.v.,
3)-4) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning
om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som
en person modtager under tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af in-
tegrationsprogrammet efter integrationsloven og
engangsbeløb efter § 25 a.
§ 94. ---
Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning
om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som
en person modtager under tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af in-
tegrationsprogrammet efter integrationsloven og
engangsbeløb efter § 25 a.
Stk. 3-5. ---
§ 5. Personer, der opholder sig i udlandet, kan
ikke få hjælp efter denne lov.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Det er en betingelse for at bevare hjæl-
pen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at mod-
tageren kan opfylde de almindelige betingelser
for hjælp, herunder at den pågældende kan tage
imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør
af integrationsprogrammet efter integrationslo-
ven.
Stk. 4. Modtageren kan dog opholde sig i ud-
landet, mens pågældende har ret til ferie efter §
2. I § 5, stk. 1, indsættes efter »denne lov«: », jf.
dog stk. 2 og 3«.
3. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Personer kan opholde sig kortvarigt i ud-
landet, dog således at de skal have befundet sig i
Danmark inden for hvert døgn. Et ophold i udlan-
det efter 1. pkt. kan højst ske én gang pr. kalender-
måned med samtidig modtagelse af hjælp efter
denne lov og må ikke ske i forbindelse med påbe-
gyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Perso-
nen skal senest 2 dage før udlandsophold efter 1.
pkt. give kommunen besked.«
208
13, stk. 11 og 12, § 54 a, § 68 a, stk. 4, § 69, stk.
4 og 6, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 4, § 74, stk. 1,
nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2.
pkt.:
»Dette gælder dog ikke for personer, der er om-
fattet af § 6 i repatrieringsloven.«
§ 8. ---
Stk. 2. Når en person har brug for hjælp til for-
sørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommu-
nen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes
ved integrationsydelse eller uddannelses- eller
kontanthjælp og tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven.
Kommunen behandler sagen efter regler, der er
fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20
c.
Stk. 3. Når en person er aktivitetsparat, behand-
ler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat
efter § 4 a, stk. 1 og 3, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.
5. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 4 a, stk. 1,« til:
»§ 8«.
6. I § 8, stk. 3, ændres »§ 4 a, stk. 1 og 3,« til: »§
8«.
§ 8 a. En person, der har ansøgt om eller mod-
tager integrationsydelse eller kontanthjælp, og
som efter kommunens vurdering modtager hjæl-
pen som jobparat, skal ved første henvendelse til
kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssø-
gende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for,
at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a,
stk. 2.
Stk. 2. En person, der har ansøgt om eller mod-
tager integrationsydelse eller uddannelseshjælp,
og som efter kommunens vurdering modtager
hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, skal se-
nest 1 uge fra første henvendelse til kommunen
om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i job-
centeret, og kommunen skal sørge for, at det
sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Stk. 3. ---
§ 13 b. En person, der ønsker at modtage inte-
grationsydelse eller uddannelses- eller kontant-
hjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt
hjælp 1 måned efter den første henvendelse til
kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet
7. I § 8 a, stk. 1 og 2, og § 13 b, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »arbejdssøgende« til: »jobsøgende«.
209
af § 13 i venteperioden. For personer, som er
åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, og
som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af
hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt
som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter si-
ne arbejdsmuligheder.
Stk. 2. ---
§ 8 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Personen skal løbende tjekke sine job-
forslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågæl-
dende er arbejdssøgende efter de regler, der er
fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og regler fastsat i medfør heraf eller i in-
tegrationslovens § 26 a, stk. 2, medmindre perso-
nen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er und-
taget fra løbende at tjekke sine jobforslag på Job-
net og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt
arbejdssøgende.
8. § 8 a, stk. 3, ophæves.
§ 10 a. Kriminalforsorgen skal underrette kom-
munen, hvis kriminalforsorgen får formodning
om, at en person, der er frihedsberøvet som følge
af et strafbart forhold, modtager ydelser efter ka-
pitel 4, 6 eller 7 i denne lov.
Stk. 2. Politiet eller kriminalforsorgen skal un-
derrette kommunen, når myndighederne får for-
modning om, at en person modtager ydelser efter
kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov, hvis
1) den pågældende bevidst unddrager sig straf-
forfølgning her i landet i tilfælde, hvor
a) den pågældende er varetægtsfængslet,
b) politiet eftersøger den pågældende med hen-
blik på varetægtsfængsling eller
c) der foreligger en varetægtsfængslingskendel-
se, eller
2) den pågældende bevidst unddrager sig straf-
fuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den på-
gældende er idømt en ubetinget fængselsstraf el-
ler anden strafferetlig retsfølge, der indebærer el-
ler giver mulighed for frihedsberøvelse.
9. I § 10 a, stk. 1 og 2, ændres »kapitel 4, 6 eller
7« til: »kapitel 4, 6 a-6 c eller 7«.
§ 10 e. Opholdskommunen kan forlange, at en
tidligere opholdskommune giver oplysninger om
10. I § 10 e, 1. pkt., ændres »§§ 70 h og 70 i« til:
»§§ 127 og 128«.
210
afgørelser efter §§ 10 b og 10 c samt §§ 70 h og
70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når
en person søger om integrationsydelse, uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp eller hvis en person
anmoder om revalideringsydelse efter kapitel 6,
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b
eller ledighedsydelse efter kapitel 7. Dette kan
ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren.
Opholdskommunen skal uanset muligheden for
at indhente oplysningerne uden samtykke forsø-
ge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
§ 10 f. En person kan alene modtage ydelser ef-
ter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et
niveau, der svarer til integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis perso-
nen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§
114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i ud-
landet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrej-
seforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om
pas til danske statsborgere m.v. og personen for
den periode, som dommen omfatter, har modta-
get en af følgende ydelser:
1) Dagpenge efter barselsloven.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om
sygedagpenge.
3) Pension efter lov om social pension.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge el-
ler efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kon-
tanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbs-
ydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter
denne lov.
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-lo-
ven.
11. I § 10 f, stk. 1, ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b
eller 7« til: »kapitel 4, 6 a-6 c eller 7«.
12. I § 10 f, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§
123-125«.
13. I § 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt., og
§ 74 a, stk. 5, ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
211
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) ef-
ter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2. ---
§ 69 j. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. For personer, som ved påbegyndelsen af
jobafklaringsforløbet driver selvstændig er-
hvervsvirksomhed og får tilskud på grund af ned-
sat erhvervsevne, jf. § 70 g i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fra-
drag i ressourceforløbsydelsen under jobafkla-
ringsforløb. Overskud af selvstændig virksomhed
medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen
efter stk. 4.
Stk. 9-14. ---
§ 74 a. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Personer, der modtager tilbud om støtte i
form af tilskud for at bevare selvstændig virk-
somhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelse
ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis
den pågældende er visiteret til fleksjob for løn-
modtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
Stk. 6-10. ---
§ 12. Der kan ikke ydes hjælp til personer
under uddannelse, jf. dog stk. 2-4 og §§ 37 og 38
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter
integrationslovens § 23 a, stk. 6. Beskæftigelses-
ministeren kan herudover fastsætte regler om, at
der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer
under uddannelse.
Stk. 2-4. ---
14. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 37 og 38«
til: »§§ 95 og 98«.
§ 13. ---
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får kontant-
hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne
for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmulighe-
der, hvis personen
1)-2) ---
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kom-
munen,
15. I § 13, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt
nummer:
»4) er vurderet til at være jobparat og undlader
at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat
for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
16. § 13, stk. 2, affattes således:
212
4) undlader at give meddelelse til jobcenteret
eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor
den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i med-
før af integrationsprogrammet efter integrations-
loven eller skal møde til jobsamtale hos en ar-
bejdsgiver,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt
til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foran-
staltninger som led i sygeopfølgning eller
7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet
efter integrationsloven.
»Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får kontant-
hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for
hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder,
hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller
hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet
eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kom-
munen,
4) er vurderet til at være jobparat og undlader at
overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for
selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
5) er vurderet til at være aktivitetsparat og und-
lader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
6) undlader at give meddelelse til jobcenteret el-
ler arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den
ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., el-
ler et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogram-
met efter integrationsloven eller skal møde til job-
samtale hos en arbejdsgiver,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt
til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foran-
staltninger som led i sygeopfølgning eller
9) udebliver fra dele af integrationsprogrammet
efter integrationsloven.«
Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får uddannel-
seshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne
for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt
tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis per-
sonen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelses-
parat og afslår et arbejde, som personen er hen-
vist til,
17. I § 13, stk. 3, indsættes efter nr. 1 som nyt
nummer:
»2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelses-
parat og undlader at overholde den frist, som job-
centeret har fastsat for selv at booke en jobsamtale
digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats,«.
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.
213
2) udebliver fra en individuel samtale i jobcen-
teret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliterings-
teamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kom-
munen,
4) undlader at give meddelelse om sygdom til
jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt
til en individuel samtale som led i sygeopfølg-
ning eller foranstaltninger som led i sygeopfølg-
ning, eller
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foran-
staltninger som led i sygeopfølgning.
Stk. 4. ---
18. I § 13, stk. 3, nr. 2, der bliver nr. 3 og nr. 5,
der bliver nr. 6, ændres »individuel samtale« til:
»jobsamtale«.
19. § 13, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der har ansøgt om eller får uddannel-
seshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne
for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt
tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis per-
sonen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelses-
parat og afslår et arbejde, som personen er henvist
til,
2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelses-
parat og undlader at overholde den frist, som job-
centeret har fastsat for selv at booke en jobsamtale
digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats,
3) er vurderet til at være uddannelses- eller akti-
vitetsparat og undlader at overholde den frist, som
jobcenteret har fastsat for selv at booke en job-
samtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats,
4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som
led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller
en rådighedsvurdering i jobcenteret,
5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kom-
munen,
6) undlader at give meddelelse om sygdom til
jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til
kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt
til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foran-
staltninger som led i sygeopfølgning.«
Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at
ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et ri-
meligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller deltager i de enkelte dele af inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven,
medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om
20. I § 13, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »,
tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., beskæftigelsesfrem-
mende foranstaltninger«.
214
en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4,
1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at
tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannel-
seshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det end-
videre en betingelse for at få uddannelseshjælp,
at personen deltager i en læse-, skrive- og regne-
test. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en
ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få
kontanthjælp, at personen deltager i en læse-,
skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at
der er behov for det, medmindre personen er om-
fattet af et integrationsprogram efter integrations-
loven.
Stk. 6-16. ---
§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse,
skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at
opnå fleksjob. Personen skal
1)-3) ---
4) tage imod rimelige tilbud efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i
medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er
forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre til-
bud, der kan forbedre mulighederne for at få ar-
bejde,
5)-6) ---
Stk. 2-5. ---
21. I § 13, stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 21 f« til: »§ 106«.
22. § 13, stk. 5, 3. pkt. ophæves, og i stedet ind-
sættes som 3. og 4. pkt.:
»Ansøgeren om kontanthjælp har ret til en læse-,
skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vur-
derer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Benyt-
ter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og
regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i te-
sten.«
§ 13. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. For ansøgere, der modtager uddannel-
seshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få
hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigel-
sesfremmende foranstaltninger i form af aktivite-
ter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Stk. 7-12. ---
Stk. 13. For personer, der modtager integrati-
onsydelse og er omfattet af reglerne om et ud-
dannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og
stk. 3-10 tilsvarende anvendelse.
Stk. 14-16. ---
§ 39. ---
23. I § 13, stk. 6 og 13, og § 39, nr. 6, ændres »§
21 b« til: »§ 30«.
215
1)-5) ---
6) uden rimelig grund ophører med en uddan-
nelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddan-
nelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a,
7)-8) ---
§ 13. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. ---
1)-3) ---
4) den pågældende har ret til fravær ved gravi-
ditet, barsel og adoption, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14,
stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, bar-
sel og adoption,
5)-10) ---
Stk. 8-16. ---
§ 24. ---
Stk. 2. Kommunen yder et barselstillæg med et
beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3,
til personer, der er visiteret som uddannelsespa-
rate, og som har ret til fravær ved graviditet, bar-
sel og adoption, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1
og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1
og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for
barselstillæg.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. I helt særlige tilfælde, hvor en person
har særligt komplekse udfordringer i form af hel-
bredsmæssige eller sociale barrierer og kommu-
nen har visiteret personen som aktivitetsparat ved
den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a,
stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tids-
punkt. Har personen i perioden fra første henven-
delse til kommunen om hjælp og indtil første
samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved gra-
viditet, barsel og adoption, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barsellovens
§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §
1.
24. I § 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 5, 2. pkt., § 25 stk. 8, 1. pkt. og stk. 11, 2. pkt.,
ændres »barsellovens« til: »barselslovens«.
216
Stk. 6-7. ---
§ 25. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Kommunen yder et barselstillæg med et
beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9,
nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret
som jobparate, og som har ret til fravær ved gra-
viditet, barsel og adoption, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barselslo-
vens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13
og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved gravi-
ditet, barsel og adoption. Kommunen yder endvi-
dere barselstillæg til kontanthjælpsmodtagere
under 30 år, der visiteres som aktivitetsparate og
endnu ikke opfylder betingelsen for at modtage
aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og som har til-
svarende ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse
for barselstillæg.
Stk. 9-10. ---
Stk. 11. I helt særlige tilfælde, hvor en person
under 30 år har særligt komplekse udfordringer i
form af helbredsmæssige eller sociale barrierer
og kommunen har visiteret personen som aktivi-
tetsparat ved den første samtale efter senest 1
uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg
fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1.
eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden
fra første henvendelse til kommunen om hjælp
og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §
9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel og adoption, yder kommu-
nen i stedet et barselstillæg efter stk. 8.
Stk. 12-13. ---
§ 13. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. ---
1)-5) ---
6) den pågældende modtager støtte efter lov
om social service til pasning af handicappet barn,
25. I § 13, stk. 7, nr. 6, og § 74 a, stk. 2, nr. 1,
ændres »lov om ret til orlov og dagpenge ved bar-
sel« til: »barselsloven«.
26. I § 13, stk. 14, ændres »§§ 26 og 26 a« til:
»§§ 26-26 b«.
217
handicappet voksen eller døende nærtstående el-
ler efter lov om ret til orlov og dagpenge ved bar-
sel til pasning af alvorligt sygt barn,
7)-10) ---
Stk. 8-13. ---
Stk. 14. For personer, der modtager integrati-
onsydelse, herunder personer, der er omfattet af
integrationslovens §§ 26 og 26 a, men som ikke
er omfattet af stk. 13, finder stk. 1, 1. og 3. pkt.,
og stk. 2, 4, 5 og 7-10 tilsvarende anvendelse.
Stk. 15-16. ---
§ 74 a. ---
Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af ar-
bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis perso-
nen på tidspunktet for visitationen til fleksjob
1) ville være berettiget til at modtage dagpenge
efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til or-
lov og dagpenge ved barsel,
2)-4) ---
Stk. 3-10. ---
§ 13. ---
Stk. 2-15. ---
Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhæn-
gende måneder med uddannelses- eller kontant-
hjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan res-
sourceforløbsydelse og perioder med revalide-
ring i form af særligt tilrettelagte projekter efter
kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov og
kontantydelse efter lov om kontantydelse kan
indgå i opgørelsen.
27. § 13, stk. 16, affattes således:
»Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhæn-
gende måneder med uddannelses- eller kontant-
hjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan res-
sourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter
kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller revalidering i form af særligt tilrettelagte pro-
jekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i op-
gørelsen.«
§ 13 a. ---
Stk. 2. En person, som modtager integrations-
ydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal hur-
tigst muligt efter tilmelding som arbejdssøgende
i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af
tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikatio-
ner og øvrige forhold af betydning for jobcente-
rets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet ef-
ter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør
28. I § 13 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En person, der modtager integrations-
ydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal hur-
tigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som
jobsøgende i jobcenteret registrere cv-oplysninger
på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige
relevante forhold af betydning for jobcenterets bi-
stand med at finde arbejde efter de regler, der gæl-
der herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
218
heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 3,
medmindre personen efter integrationslovens §
26 a, stk. 6, er undtaget fra at lægge sit cv på
Jobnet. Personen skal herefter vedligeholde sin
beskrivelse (cv) efter de regler, der er fastsat her-
om i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslo-
vens § 26 a, stk. 4, medmindre personen efter in-
tegrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra at
lægge sit cv på Jobnet.
Stk. 3. ---
Stk. 4. En person, som er åbenlyst uddannelses-
parat eller er jobparat, og som modtager hjælp
efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen
skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet,
og som er indgået med kommunen om, hvordan
og inden for hvilke områder den pågældende skal
søge job. Personen skal endvidere løbende regi-
strere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på
Jobnet. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende for en jobpa-
rat integrationsydelsesmodtager, som er omfattet
af integrationsprogrammet i integrationsloven, jf.
integrationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat in-
tegrationsydelsesmodtager, som er blevet undta-
get fra kravet om løbende at registrere sine job-
søgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. inte-
grationslovens § 26 a, stk. 6, skal dokumentere
sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret,
jf. integrationslovens § 26, stk. 3.
og regler fastsat i medfør heraf eller i integrations-
lovens § 26 b, stk. 4, medmindre personen efter
integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra
at registrere cv-oplysninger på Jobnet. En person,
der modtager integrationsydelse eller uddannelses-
hjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal hurtigst
muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til
kommunen om hjælp registrere cv-oplysninger på
Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige rele-
vante forhold. Personen skal herefter vedligeholde
sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i
medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk.
7, medmindre personen efter integrationslovens §
26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplys-
ninger på Jobnet.«
29. I § 13 a, stk. 3, 5. pkt., ændres »§ 26 a, stk.
6« til: »§ 26 a, stk. 4«.
§ 13 b. En person, der ønsker at modtage inte-
grationsydelse eller uddannelses- eller kontant-
hjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt
hjælp 1 måned efter den første henvendelse til
kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet
af § 13 i venteperioden. For personer, som er
åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, og
som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af
hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt
som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter si-
ne arbejdsmuligheder.
Stk. 2. ---
30. I § 13 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 13« til: »§§
13 og 13 a«.
§ 24. ---
Stk. 2-4. ---
31. I § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og § 25, stk. 11, 1.
og 2. pkt., ændres »første samtale« til: »første job-
samtale«.
219
Stk. 5. I helt særlige tilfælde, hvor en person
har særligt komplekse udfordringer i form af hel-
bredsmæssige eller sociale barrierer og kommu-
nen har visiteret personen som aktivitetsparat ved
den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a,
stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tids-
punkt. Har personen i perioden fra første henven-
delse til kommunen om hjælp og indtil første
samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved gra-
viditet, barsel og adoption, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barsellovens
§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §
14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet,
barsel og adoption, yder kommunen i stedet et
barselstillæg efter stk. 2.
Stk. 6-7. ---
§ 25. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. I helt særlige tilfælde, hvor en person
under 30 år har særligt komplekse udfordringer i
form af helbredsmæssige eller sociale barrierer
og kommunen har visiteret personen som aktivi-
tetsparat ved den første samtale efter senest 1
uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg
fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1.
eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden
fra første henvendelse til kommunen om hjælp
og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §
9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel og adoption, yder kommu-
nen i stedet et barselstillæg efter stk. 8.
Stk. 12-13. ---
§ 24. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. I helt særlige tilfælde, hvor en person
har særligt komplekse udfordringer i form af hel-
bredsmæssige eller sociale barrierer og kommu-
nen har visiteret personen som aktivitetsparat ved
den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a,
stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
32. I § 24, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 20 a, stk. 1«
til: »§ 31, stk. 3«.
220
har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tids-
punkt. Har personen i perioden fra første henven-
delse til kommunen om hjælp og indtil første
samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved gra-
viditet, barsel og adoption, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barsellovens
§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §
14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet,
barsel og adoption, yder kommunen i stedet et
barselstillæg efter stk. 2.
Stk. 6. En person, der er forrevalidend, jf. kapi-
tel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen
deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Stk. 7. ---
§ 25. ---
Stk. 2-11. ---
Stk. 12. En person, der er forrevalidend, jf. ka-
pitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når perso-
nen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 13. ---
33. I § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12, ændres »kapi-
tel 6« til: »kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 25. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. I helt særlige tilfælde, hvor en person
under 30 år har særligt komplekse udfordringer i
form af helbredsmæssige eller sociale barrierer
og kommunen har visiteret personen som aktivi-
tetsparat ved den første samtale efter senest 1
uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg
fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1.
eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden
fra første henvendelse til kommunen om hjælp
og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §
9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel og adoption, yder kommu-
nen i stedet et barselstillæg efter stk. 8.
Stk. 12-13. ---
34. I § 25, stk. 11, 1. pkt., ændres »§ 20, stk. 1«
til: »§ 31, stk. 3«.
221
§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:
1) ---
2) Godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter inte-
grationslovens § 23 f.
3)-10) ---
Stk. 2. ---
35. I § 33, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 82 og 83« til:
»§§ 175 og 176«.
§ 35. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38
sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor perso-
nen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den måned-
lige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fra-
draget pr. dag med samme andel. Gennemsnits-
satsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp
efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på
grundlag af en 5-dages-uge.
Stk. 4-7. ---
36. I § 35, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 37 og 38«
til: »§§ 37-38«.
§ 36. Hvis en person uden rimelig grund ude-
bliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, en eller flere dele af integrations-
programmet efter integrationsloven eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herun-
der tilbud eller foranstaltninger som led i sygeop-
følgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. §
13, stk. 5, 2. og 3. pkt., skal kommunen foretage
et fradrag i hjælpen.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholds-
mæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp ef-
ter integrationslovens § 23 f, når deltageren uden
rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller
flere dele af integrationsprogrammet efter inte-
grationsloven.
37. I § 36, stk. 1, ændres »§ 13, stk. 5, 2. og 3.
pkt.« til: »§ 13, stk. 5, 2.-4. pkt.«
38. I § 36, stk. 3, ændres »§ 83« til: »§ 176«.
§ 37. Hvis en person uden rimelig grund ude-
bliver fra en jobsamtale eller en individuel sam-
tale, herunder en samtale som led i en sygeop-
følgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en
39. I § 37, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller en indivi-
duel samtale«, og »en samtale som led i sygeop-
følgning« ændres til: »en jobsamtale som led i sy-
geopfølgning«
222
rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kom-
munen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra
personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådig-
hedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til job-
centeret er genoprettet. Der foretages fradrag i
hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådigheds-
vurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset
om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse ved jobsamtaler eller individuelle sam-
taler, der finder sted hos anden aktør. Det er
kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i
hjælpen.
40. I § 37, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller individuel-
le samtaler«.
Stk. 3. Har en åbenlyst uddannelsesparat inte-
grationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodta-
ger eller en jobparat integrationsydelses- eller
kontanthjælpsmodtager af jobcenteret fået mulig-
hed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsam-
taler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, sidestilles personens booking af en
jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale
fra jobcenteret, og reglerne i stk. 1 finder tilsva-
rende anvendelse ved udeblivelse fra disse sam-
taler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved
jobsamtaler efter integrationsloven for jobparate
integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af
et integrationsprogram efter integrationsloven.
41. I § 37, stk. 3, 1. pkt., ændres »Har« til:
»Når«, og »af jobcenteret fået mulighed for digi-
talt via Jobnet selv at booke jobsamtaler« ændres
til: »booker en jobsamtale digitalt«.
42. Efter § 37 indsættes:
»§ 37 a. For en person, der er omfattet af § 13,
stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig
grund har undladt selv at booke en jobsamtale di-
gitalt inden for den frist, som jobcenteret har fast-
sat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for
de dage, der går, fra personen skulle have booket
jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket
en jobsamtale digitalt, eller til personen har gen-
oprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages
fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen
skulle have været booket, uanset om personen
booker jobsamtalen dagen efter fristen.«
43. § 37 a affattes:
»§ 37 a. For en person, der er omfattet af § 13,
stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig
grund har undladt selv at booke en jobsamtale di-
gitalt inden for den frist, som jobcenteret har fast-
sat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelses-
223
indsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for
de dage, der går fra personen skulle have booket
jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket
en jobsamtale digitalt, eller til personen har gen-
oprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages
fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen
skulle have været booket, uanset om personen
booker jobsamtalen dagen efter fristen.
Stk. 2. For en person, som uden rimelig grund
har undladt digitalt selv at booke en jobsamtale in-
den for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis personen
er omfattet af
1) § 13, stk. 2, nr. 5, eller
2) § 13, stk. 3, nr. 3.«
§ 38. Hvis en person, der ansøger om eller
modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som
arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller
2, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf.
§ 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foreta-
ger kommunen fradrag i hjælpen til den pågæl-
dende for de dage, hvor den pågældende ikke har
været tilmeldt, eller hvor cv’et ikke har været
lagt ind, medmindre den manglende tilmelding
og indlæggelse af cv ikke skyldes personens for-
hold.
44. I § 38, stk. 1, ændres »arbejdssøgende« til:
»jobsøgende«, »lægge sit cv ind i« ændres til: »re-
gistrere cv-oplysninger på«, »cv’et ikke har været
lagt ind« ændres til: »cv-oplysningerne ikke har
været registreret«, og »indlæggelse af cv« ændres
til: »registrering af cv-oplysninger«.
Stk. 2. Hvis en person har undladt at tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at på-
gældende er arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3, og
den pågældende som følge heraf er blevet af-
meldt som arbejdssøgende i henhold til regler
fastsat efter § 11, stk. 5, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26
a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen
til den pågældende for de dage, hvor personen
har været afmeldt, medmindre den manglende
bekræftelse ikke skyldes personens forhold.
45. § 38, stk. 2, ophæves.
§ 39. Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en per-
son
1)-2) ---
3) undlader at give meddelelse om sygdom til
jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2,
nr. 4, eller stk. 3, nr. 4,
46. I § 39, nr. 3, ændres »§ 13, stk. 2, nr. 4, eller
stk. 3, nr. 4« til: »§ 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr.
5«.
224
4) ---
5) uden rimelig grund undlader at give medde-
lelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor
den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i
sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i
sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3,
nr. 5,
6) ---
47. I § 39, nr. 5, ændres »§ 13, stk. 2, nr. 5, eller
stk. 3, nr. 5« til: »§ 13, stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr.
6«.
7) uden rimelig grund har undladt at overholde
aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 4, 2. pkt.,
eller
48. I § 39, nr. 7, ændres »§ 13 a, stk. 4, 2. pkt.«
til: »§ 13 a, stk. 3, 2. pkt.«.
8) uden rimelig grund har undladt at registrere
sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet
inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf.
§ 13 a, stk. 4, 3. pkt., eller uden rimelig grund
har undladt at dokumentere sine jobsøgningsakti-
viteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrati-
onslovens § 26, stk. 3.
49. I § 39, nr. 8, ændres »§ 13 a, stk. 4, 3. pkt.«
til: »§ 13 a, stk. 3, 3. pkt.«.
Kapitel 6 50. Kapitel 6 ophæves.
Revalidering
§ 46. Revalidering er erhvervsrettede aktivite-
ter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en
person med begrænsninger i arbejdsevnen, her-
under personer, der er berettiget til ledigheds-
ydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejds-
markedet, således at den pågældendes mulighed
for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.
En person, der er berettiget til sådan hjælp, kal-
des en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden
gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er
afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter
med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte
for revalidenden.
Stk. 2. Kommunen giver tilbud om revalide-
ring, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne
eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til,
at den pågældende kan klare sig selv. Rehabilite-
ringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal an-
vendes ved vurderingen af, om en persons ar-
bejdsevne er så begrænset, at den pågældende
skal tilbydes revalidering. Beslutningen om reva-
225
lidering skal ikke forelægges for rehabiliterings-
teamet.
Stk. 3. En revalidend har ret til revalidering
uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formue-
forhold.
§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i
samarbejde med revalidenden således, at tilbud-
det er tilpasset den enkeltes forudsætninger og
behov og under hensyn til egne ønsker til fremti-
dig beskæftigelse. Revalideringen tilrettelægges,
således at beskæftigelsesmålet for »Min Plan« el-
ler en helhedsorienteret plan, jf. § 50, så vidt mu-
ligt rettes mod områder, hvor der er gode eller
rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved reva-
lidering i form af virksomhedspraktik eller an-
sættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelæg-
ges revalideringen i samarbejde med både revali-
denden og virksomheden, og revalideringen sig-
ter mod en efterfølgende varig ansættelse på nor-
male løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller
en virksomhed med tilsvarende funktioner.
Stk. 2. En revalidering kan bl.a. bestå af de til-
budsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til
etablering af selvstændig virksomhed efter § 65.
Stk. 3. Økonomisk hjælp til revalidering kan
omfatte:
1) Revalideringsydelse efter § 52, dog med fra-
drag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§
58 og 59.
2) Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3) Særlig støtte efter § 64.
4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed
efter § 65.
5) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
6) Integrationsydelse efter § 22, dog med fra-
drag for eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§
58 og 59.
Stk. 4. For revalidender, der modtager integrati-
onsydelse efter § 22, erstatter denne ydelse reva-
lideringsydelsen efter denne lov.
226
Stk. 5. Revalidenden bevarer sit hidtidige for-
sørgelsesgrundlag under forrevalideringen.
§ 47 a. Kommunen kan overlade til andre aktø-
rer at udføre opgaver og træffe afgørelse om er-
hvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter
som led i forrevalidering, efter § 46, § 47, stk. 1
og 2, og § 50. Ansvaret for indsatsen påhviler
fortsat kommunen.
Stk. 2. Hvis kommunen skønner, at flere aktø-
rer er næsten lige effektive i forhold til at bringe
personen i beskæftigelse, skal personen kunne
vælge mellem disse aktører.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvordan indsatsen kan varetages af
andre aktører, og om sagsbehandling, underret-
ning til kommunen, klagefrister m.v.
§ 48. (Ophævet)
Revalideringsperioden
§ 49. Kommunen skal tilrettelægge en revalide-
ring, herunder en forrevalidering, således at den
kan gennemføres på så kort tid som muligt, og
således at revalidendens behov tilgodeses. Kom-
munen kan højst planlægge, at revalidenden får
revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som ind-
går i en revalidering, forudsættes gennemført på
den normerede uddannelsestid. Betingelserne for
forlængelse af perioden, hvor revalidenden får
revalideringsydelse, fremgår af § 56.
Stk. 2. Har revalidenden betydelige begræns-
ninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens per-
sonlige forudsætninger, interesser og evner i ud-
præget grad for en længerevarende videregående
uddannelse, kan kommunen planlægge en revali-
dering, hvor revalidenden får revalideringsydelse
i mere end 5 år.
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan ved
revalidering
§ 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med
revalidenden en »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk.
2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov,
227
når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den
pågældende.
Stk. 2. For personer, som modtager revalide-
ringsydelse, og som har fået en helhedsorienteret
plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, erstattes personens »Min Plan« af en hel-
hedsorienteret plan.
Hjælpen
§ 51. Forudsat at revalideringen sker i overens-
stemmelse med en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27
og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b
i samme lov, modtager revalidenden hjælp i form
af
1) revalideringsydelse efter § 52,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-,
elev- eller lærlingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den
løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende ar-
bejde.
Stk. 2. For revalidender, der har fået udarbejdet
en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«,
er det en betingelse for, at revalidenden kan
modtage hjælp som anført i stk. 1, nr. 1-3, at be-
skrivelsen af revalidendens mulighed for opta-
gelse på en uddannelse og for endelig erhvervs-
mæssig placering fremgår af den helhedsoriente-
rede plan.
Stk. 3. Hvis den løn, som revalidenden modta-
ger efter stk. 1, nr. 2, er lavere end revalide-
ringsydelsen, yder kommunen tilskud op til ni-
veauet for revalideringsydelsen.
Stk. 4. En revalidend, der får dækket sine leve-
omkostninger efter anden lovgivning, kan ikke
samtidig få revalideringsydelse.
Stk. 5. En ung revalidend, der netop har forladt
skolesystemet, og som kan klare sig med de nor-
male støtteordninger til dækning af leveomkost-
ninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan
kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende
har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen el-
ler af andre grunde har særligt begrænsede er-
hvervsmuligheder.
228
§ 52. For personer, der er fyldt 30 år, udgør re-
valideringsydelsen et månedligt beløb på 16.597
kr.
Stk. 2. For personer under 30 år udgør revalide-
ringsydelsen et månedligt beløb, jf. dog stk. 4, på
1) 16.597 kr., når personen er under 30 år og
forsørger eget barn i hjemmet,
2) 13.345 kr., når personen er fyldt 25 år og har
forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende
børn,
3) 10.044 kr., når personen er fyldt 25 år og ik-
ke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 6.472 kr., når personen er under 25 år og ik-
ke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.123 kr., når personen er under 25 år og bor
hos en eller begge forældre,
6) 10.044 kr., når personen er under 25 år, er
gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 13.345 kr., når personen er under 25 år og
har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diag-
nosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidel-
se, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende
psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecifi-
ceret ikke organisk betinget psykose og emotio-
nelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinety-
pe, og har forsørgelsespligt over for ikkehjem-
meboende børn, og
8) 10.044 kr., når personen er under 25 år, ikke
bor hos en eller begge forældre og har en doku-
menteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Stk. 3. En person under 25 år, som har en doku-
menteret bidragspligt over for et barn, og som
modtager revalideringsydelse efter satserne i stk.
2, nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer
til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget.
Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for
udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag
på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusi-
ve tillæg kan pr. måned højst udgøre 13.345 kr.
Stk. 4. Har personer omfattet af stk. 2, nr. 2-8, i
de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den
måned, hvori beslutningen om revalidering er
truffet, haft indtægter, jf. §§ 52 a og 52 b, der
gennemsnitligt overstiger 16.597 kr. pr. måned,
udgør revalideringsydelsen 16.597 kr.
229
§ 52 a. Indtægter efter § 52, stk. 4, opgøres
som summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf.
arbejdsmarkedsbidragsloven, som indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregi-
ster,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge,
feriedagpenge og uddannelsesydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved
sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge
ved barsel efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel, børnepasningsorlovsydelse efter lov
om børnepasningsorlov, voksenuddannelsesstøtte
efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte,
godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik som ind-
berettet til indkomstregisteret, jf. lov om et ind-
komstregister, og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe,
herunder om bord på dansk skib registreret i
Dansk Internationalt Skibsregister, som er indbe-
rettet til indkomstregisteret, jf. lov om et ind-
komstregister.
Stk. 2. Indtægter som nævnt i stk. 1, som ikke
fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes,
hvis de kan dokumenteres.
Stk. 3. Udenlandsk indtægt, som svarer til ind-
tægter nævnt i stk. 1, kan medregnes, når revali-
denden kan dokumentere indtægten.
Stk. 4. Kommunen kan få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til
brug for opgørelsen af indkomster m.v., jf. stk. 1,
jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder op-
lysninger om, hvem der har foretaget indberet-
ningen, og identiteten af den, oplysningerne ve-
drører.
§ 52 b. Ved opgørelse af en revalidends forud-
gående indtægt, jf. § 52, stk. 4, indgår indtægter
fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som
grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter ar-
bejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.
Stk. 2. Indtægterne opgøres som et månedligt
gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgø-
relser, der dækker perioden nævnt i § 52, stk. 4.
230
Hvis der ikke foreligger årsopgørelser på afgørel-
sestidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgø-
relse efter § 52, stk. 4, på baggrund af en erklæ-
ring på tro og love fra personen om, hvilke ind-
tægter personen har haft fra selvstændig er-
hvervsvirksomhed.
§ 52 c. Opgørelse af en revalidends indtægter
efter §§ 52 a og 52 b sker ud fra de oplysninger,
der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes
afgørelse om revalidering, jf. § 52, stk. 4.
Stk. 2. En revalidend har krav på efterbetaling,
hvis det senere viser sig, at indtægterne for perio-
den i gennemsnit har oversteget 16.597 kr., såle-
des at revalidenden er berettiget til revaliderings-
ydelse efter § 52, stk. 4.
Stk. 3. Hvis det senere viser sig, at indtægterne
for perioden har været mindre end 16.597 kr. i
gennemsnit pr. måned, skal revalideringsydelsen
fremover nedsættes til den sats, der følger af §
52, stk. 2.
§ 53. Revalidenden har kun ret til revalide-
ringsydelsen, hvis den pågældende følger »Min
Plan« eller en helhedsorienteret plan.
§ 54. Revalidenden bevarer revalideringsydel-
sen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsfor-
løbet, der ikke har betydning for at gennemføre
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan med
hensyn til mål og indhold.
§ 54 a. En revalidend, jf. § 2, nr. 4, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, der har været i reva-
lidering i 12 sammenhængende måneder i form
af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud
efter kapitel 11 i samme lov, har ret til op til 4
ugers ferie, hvor personen kan modtage den hid-
tidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de
12 følgende måneder. Det er en betingelse, at
personen i øvrigt opfylder betingelserne for at
modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har per-
sonen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse,
skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie
kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst
vare 2 uger.
Stk. 2. Der er en betingelse for afholdelse af fe-
rie, at personen har indgået aftale med kommu-
231
nen om feriens placering. Ved placering af ferien
skal der tages hensyn til personens øvrige for-
hold, herunder familiens afholdelse af ferie, med-
mindre det i væsentlig grad modvirker det tilbud,
som den pågældende har fået i form af særligt til-
rettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter ka-
pitel 11 i samme lov. Kan revalidenden og kom-
munen ikke blive enige om, hvornår ferien skal
afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
§ 55. Revalidenden bevarer revalideringsydel-
sen, når den pågældende har ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption efter reglerne i bar-
selloven.
Forlængelse af revalideringsperioden
§ 56. Kommunen kan i forhold til den fastsatte
tid forlænge den periode, som revalidenden kan
få revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan på
grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-
ne eller andre helt specielle forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
barsel, manglende pasningsmulighed af børn el-
ler særlige sociale forhold midlertidigt forsinker
revalidenden i at gennemføre »Min Plan« eller
en helhedsorienteret plan.
Arbejde under revalidering
§ 57. Revalidenden må ikke have andet arbej-
de, når »Min Plan« eller en helhedsorienteret
plan gennemføres. Kommunen kan dog tillade
andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet
kan forenes med »Min Plan« eller en helhedsori-
enteret plan.
Indtægter, der trækkes fra i revalideringsydel-
sen
232
§ 58. Kommunen nedsætter revalideringsydel-
sen med indtægter fra andet arbejde, dog kun
hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvad der kan beteg-
nes som arbejdsindtægter, anvendes de regler,
der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v.
§ 59. Kommunen nedsætter revalideringsydel-
sen med indtægter fra løbende udbetalinger fra
forsikringer og pensionsordninger, herunder lø-
bende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning
efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om
erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte
soldater og andre statsansatte med sent diagnosti-
ceret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse
indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de
sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger
revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter reg-
ler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter op-
gøres og reguleres m.v.
§§ 60-62. (Ophævet)
Særlig støtte under revalidering
233
§ 63. Kommunen kan under revalidering, her-
under forrevalidering, og når revalidenden mod-
tager hjælp efter anden lovgivning til dækning af
leveomkostninger, give støtte til de særlige ud-
gifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen
eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
§ 64. Kommunen giver støtte til nødvendige
merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får
revalideringsydelse efter § 52, stk. 2, nr. 2-8.
§ 64 a. Kommunen giver støtte til nødvendige
merudgifter til bolig, jf. stk. 2, til personer med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der
deltager i forrevalidering efter kapitel 6, og som
har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2,
nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3,
nr. 5 eller 6, i sammenlagt 6 måneder. Herudover
skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Personen vil ikke være i stand til at gennem-
føre en SU-berettigende uddannelse,
2) revalidering kan ikke antages at kunne brin-
ge den unge i arbejde inden for en rimelig perio-
de, og
3) personen vil ikke være i stand til at påtage
sig et arbejde.
Stk. 2. Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter
fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr.
måned inklusive el og varme. Tilskuddet kan ik-
ke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst ud-
betales i 12 sammenhængende måneder. Tilskud-
det udbetales i forbindelse med udbetaling af ud-
dannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og
24. Tilskuddet udbetales første gang sammen
med hjælpen for første hele kalendermåned efter,
at personen er blevet berettiget til tilskud efter
stk. 1. Tilskuddet bortfalder, hvis forrevaliderin-
gen ophører.
Stk. 3. Inden kommunen giver tilskud, skal det
undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billi-
gere bolig.
Selvstændig virksomhed
234
§ 65. Kommunen kan give en revalidend støtte
i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere
selvstændig virksomhed, når den pågældende har
faglige og forretningsmæssige forudsætninger for
at drive virksomheden og denne støtte frem for
anden revalidering skønnes at kunne bringe den
pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin
familie.
Stk. 2. Kommunen giver støtten som rentefrit
lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt
under hensyn til modtagerens fremtidige er-
hvervsmuligheder.
Stk. 3. Kommunen kan endvidere give tilskud
til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke
mere end 6 måneder.
Stk. 4. Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst
pant, når dette er muligt.
§ 66. Kommunen påser, at der foreligger en
forretningsmæssig forsvarlig plan for den selv-
stændige etablering.
Stk. 2. Kommunen skal i den periode, hvor der
udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen for
at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fort-
sat er opfyldt.
§ 67. Kommunen kan eftergive et lån, hvis re-
validenden ikke har økonomisk mulighed for at
betale det tilbage.
§ 68. Personer, der er visiteret til et ressource-
forløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbs-
ydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressource-
forløbsydelse uden hensyn til egen formue og en
eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Stk. 2-8. ---
§ 69 e. Hvis personen gentagne gange uden ri-
melig grund afviser eller udebliver fra tilbud ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
anden lovgivning eller på anden vis ikke medvir-
ker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabili-
teringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf.
kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, kan kommunen træffe afgørelse om, at res-
sourceforløbsydelsen ophører.
51. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og § 69 e ændres »kapi-
tel 12 a« til: »kapitel 19«.
235
§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsy-
delsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf.
dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for en peri-
ode, der ligger, før modtageren af ressourcefor-
løbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, med-
fører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Til-
svarende gælder for udbetaling af indtægter for
en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør
i et ressourceforløb.
Stk. 2-5. ---
52. I § 68 a, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»En person, der ikke får udbetalt ressourcefor-
løbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses
for at modtage ressourceforløbsydelse.«
§ 69. ---
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse
efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor,
hvis personen
1)-2) ---
3) udebliver fra en samtale i kommunen, hos
anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i
kommunen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen
eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor
personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
eller anden lovgivning, som fremgår af rehabili-
teringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
53. I § 69, stk. 2, nr. 3, ændres »samtale« til:
»jobsamtale«.
54. I § 69, stk. 2, nr. 4, ændres »plan.« til: »plan,
eller«.
55. I § 69, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcen-
teret har fastsat for selv at booke en jobsamtale di-
gitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.«
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. For personer, som modtager ressource-
forløbsydelse, og som har fået en helhedsoriente-
ret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan re-
habiliteringsplanens indsatsdel.
§ 69 k. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. For personer, som modtager ressource-
forløbsydelse, og som har fået en helhedsoriente-
ret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigel-
56. I § 69, stk. 5, og § 69 k, stk. 5, ændres »§ 30
b« til: »§ 46«.
236
sesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan re-
habiliteringsplanens indsatsdel.
§ 69 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 7, finder til-
svarende anvendelse for personens undladelse af
at opfylde sine pligter efter § 69 eller § 69 c.
57. I § 69 a, stk. 3, udgår »eller § 69 c«.
§ 69 c. Hvis en person uden rimelig grund ude-
bliver fra en opfølgningssamtale som led i res-
sourceforløbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurde-
ring i kommunen, jf. § 69, stk. 2, foretager kom-
munen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de
dage, der går, fra personen skulle være mødt til
samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil
kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der fore-
tages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samta-
len eller rådighedsvurderingen skulle have fundet
sted, uanset om personen kontakter jobcenteret
samme dag.
58. I § 69 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »opfølgnings-
samtale« til: »jobsamtale«, og »§ 16, stk. 5,« æn-
dres til: »kapitel 7«.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse ved samtaler, der finder sted hos en an-
den aktør. Det er kommunen, der træffer afgørel-
se om fradrag i ydelsen.
§ 69 k. Det er en betingelse for at modtage res-
sourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen del-
tager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager
sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod
rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler,
som kommunen indkalder til som led i jobafkla-
ringsforløbet. En person er berettiget til at mod-
tage ressourceforløbsydelse fra første fraværs-
dag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har
truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder
betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24
a i lov om sygedagpenge, uanset at den pågæl-
dende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1.
pkt. i denne periode.
Stk. 2-5. ---
§ 69 n. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse ved samtaler,
der finder sted hos en anden aktør. Det er kom-
59. I § 69 c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt.,
og § 69 n, stk. 2, 1. pkt., ændres »samtaler« til:
»jobsamtaler«.
237
munen, der træffer afgørelse om fradrag i ydel-
sen.
§ 69 c. ---
Stk. 2. ---
60. I § 69 c indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
jobsamtaler, som personen selv har booket digi-
talt.
Stk. 4. For en person, som uden rimelig grund
har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt in-
den for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsy-
delsen for de dage, der går, fra personen skulle ha-
ve booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen
har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen
har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der
foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor job-
samtalen skulle have været booket, uanset om per-
sonen booker jobsamtalen dagen efter fristen.«
§ 69 j. Personer, der har ret til et jobafklarings-
forløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbs-
ydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder
uden hensyn til egen formue og en eventuel æg-
tefælles indtægts- og formueforhold.
Stk. 2-14. ---
§ 69 p. Hvis personen gentagne gange uden ri-
melig grund afviser eller udebliver fra tilbud ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
anden lovgivning eller på anden vis undlader at
medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår
af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret
plan, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse
om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
61. I § 69 j, stk. 1, 1. pkt., og § 69 p ændres »ka-
pitel 12 b« til: »kapitel 18«.
§ 69 j. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsy-
delsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf.
dog stk. 7-12. Indtægter, der udbetales for en pe-
riode, der ligger, før modtageren af ressourcefor-
løbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb,
medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter
62. I § 69 j, stk. 5, indsættes som 4. pkt.:
»En person, der ikke får udbetalt ressourcefor-
løbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses
for at modtage ressourceforløbsydelse.«
238
for en periode, der ligger efter tidspunktet for op-
hør i et jobafklaringsforløb.
Stk. 6. For personer, der ved påbegyndelsen af
jobafklaringsforløbet modtager løn under syg-
dom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 70
c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
modtager løn under sygdom suppleret med flek-
sløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt
fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafkla-
ringsforløb.
Stk. 7. For personer, som ved påbegyndelsen af
jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som
ikke modtager løn under sygdom, medfører flek-
sløntilskud, der udbetales som supplement til res-
sourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i res-
sourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Stk. 8-13. ---
Stk. 14. En person er ikke længere berettiget til
ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleks-
job efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats ophører.
63. I § 69 j, stk. 6, 7 og 14, ændres »§ 70 c« til:
»§ 120«.
64. I § 69 j, stk. 7, ændres »§ 70 f, stk. 5« til: »§
124, stk. 2 og 3«.
§ 69 k. ---
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse
efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor,
hvis personen
1)-2) ---
3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen,
hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i
kommunen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen
eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor
personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
eller anden lovgivning, som fremgår af rehabili-
teringsplanen eller en helhedsorienteret plan, el-
ler
5) undlader at overholde den frist, som jobcen-
teret har fastsat for digitalt selv at booke en job-
samtale, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
65. I § 69 k, stk. 2, nr. 3, ændres »samtale« til:
»jobsamtale«, og » rådighedsvurdering i kommu-
nen eller« ændres til: »rådighedsvurdering i kom-
munen,«.
66. I § 69 k, stk. 2, nr. 4, ændres »plan.« til:
»plan, eller«.
67. I § 69 k, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcen-
teret har fastsat for selv at booke en jobsamtale di-
gitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.«
239
Stk. 3-5. ---
§ 69 n. Hvis en person uden rimelig grund ude-
bliver fra en individuel opfølgningssamtale som
led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådig-
hedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2,
skal kommunen foretage fradrag i ressourcefor-
løbsydelsen for de dage, der går, fra personen
skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvur-
deringen, og indtil kontakten til kommunen er
genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for
den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderin-
gen skulle have fundet sted, uanset om personen
kontakter kommunen samme dag.
Stk. 2. ---
68. I § 69 n, stk. 1, 1. pkt., ændres »individuel
opfølgningssamtale« til: »jobsamtale«, og »§ 16,
stk. 8,« ændres til: »kapitel 7«.
63. I § 69 n indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
jobsamtaler, som personen selv har booket.
Stk. 4. For en person, som uden rimelig grund
har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt in-
den for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsy-
delsen for de dage, der går, fra personen skulle ha-
ve booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen
har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen
har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der
foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor job-
samtalen skulle have været booket, uanset om per-
sonen booker jobsamtalen dagen efter fristen.«
70. Efter kapitel 6 b indsættes:
»Kapitel 6 c
Revalideringsydelse m.v.
§ 70. Personer, der er visiteret til revalidering ef-
ter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, modtager hjælp i form af
1) revalideringsydelse efter § 71,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev-
eller lærlingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den
løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende ar-
bejde.
240
Stk. 2. Det er en betingelse for at modtage hjælp
efter stk. 1, at revalideringen sker i overensstem-
melse med de tilbud, som er afgivet, og som frem-
går af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorien-
teret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Stk. 3. En revalidend modtager hjælp uden hen-
syn til ægtefællens indtægts- eller formueforhold.
Stk. 4. Er den løn, som revalidenden modtager
efter stk. 1, nr. 2, lavere end den konkrete sats for
revalideringsydelse, yder kommunen tilskud op til
niveauet for revalideringsydelsen.
Stk. 5. En revalidend, der får dækket sine leve-
omkostninger efter anden lovgivning, kan ikke
samtidig få revalideringsydelse.
Stk. 6. En ung revalidend, der netop har forladt
skolesystemet, og som kan klare sig med de nor-
male støtteordninger til dækning af leveomkost-
ninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan
kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende
har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller
af andre grunde har særligt begrænsede erhvervs-
muligheder.
§ 71. For personer, der er fyldt 30 år, udgør re-
valideringsydelsen et månedligt beløb på 18.878
kr. (2019-niveau).
Stk. 2. For personer under 30 år udgør revalide-
ringsydelsen et månedligt beløb, jf. dog stk. 4, på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen for-
sørger eget barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er
fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke
hjemmeboende børn,
3) 11.243 kr. (2019-niveau), når personen er
fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for
børn,
4) 7.553 kr. (2019-niveau), når personen er
under 25 år og ikke bor hos en eller begge foræl-
dre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er
under 25 år og bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er
under 25 år, er gravid og har passeret 12. svan-
gerskabsuge,
241
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er
under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidel-
se, der er diagnosticeret som skizofreni, skizoty-
pisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand,
korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv li-
delse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose
og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af bor-
derlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikke
hjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er
under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre
og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført
i nr. 7.
Stk. 3. En person under 25 år, som har en doku-
menteret bidragspligt over for et barn, og som
modtager revalideringsydelse efter satserne i stk.
2, nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer
til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget.
Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for
udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag
på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive
tillæg kan pr. måned højst udgøre 15.180 kr.
(2019-niveau).
Stk. 4. Har personer omfattet af stk. 2, nr. 2-8, i
de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den
måned, hvori beslutningen om revalidering er truf-
fet, haft indtægter, jf. §§ 72 og 73, der gennem-
snitligt overstiger 18.878 kr. (2019-niveau) pr.
måned, udgør revalideringsydelsen 18.878 kr.
(2019-niveau).
Stk. 5. For revalidender, der modtager integrati-
onsydelse efter § 22, erstatter denne ydelse revali-
deringsydelsen.
Stk. 6. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsør-
gelsesgrundlag under forrevalidering.
§ 72. Indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som
summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. ar-
bejdsmarkedsbidragsloven, som indberettet til ind-
komstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og
feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sy-
gedagpenge, dagpenge ved barsel efter barselslo-
ven, voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om
242
godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervs-
rettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-lo-
ven og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik,
som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, her-
under om bord på dansk skib registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, som er indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 2. Indtægter som nævnt i stk. 1, som ikke
fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes,
hvis de kan dokumenteres.
Stk. 3. Anden indtægt, herunder udenlandsk ind-
tægt, som svarer til indtægter nævnt i stk. 1, kan
medregnes, når revalidenden kan dokumentere
indtægten.
Stk. 4. Kommunen kan få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til
brug for opgørelsen af indkomster m.v., efter stk.
1, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder
oplysninger om, hvem der har foretaget indberet-
ningen, og identiteten af den, oplysningerne ve-
drører.
§ 73. Ved opgørelse af en revalidends forudgå-
ende indtægt, jf. § 71, stk. 4, indgår indtægter fra
selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som
grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejds-
markedsbidragslovens §§ 4 og 5.
Stk. 2. Indtægterne opgøres som et månedligt
gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgø-
relser, der dækker perioden nævnt i § 71, stk. 4.
Foreligger der ikke årsopgørelser på afgørelses-
tidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgørelse
efter § 71, stk. 4, på baggrund af en erklæring på
tro og love fra personen om, hvilke indtægter per-
sonen har haft fra selvstændig erhvervsvirksom-
hed.
§ 73 a. Opgørelse af en revalidends indtægter ef-
ter §§ 72 og 73 sker ud fra de oplysninger, der
foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgø-
relse om revalidering, jf. § 71, stk. 4.
Stk. 2. En revalidend har krav på efterbetaling,
hvis det senere viser sig, at indtægterne for perio-
den i gennemsnit har oversteget 18.878 kr. (2019-
niveau), således at revalidenden er berettiget til re-
valideringsydelse efter § 71, stk. 4.
243
Stk. 3. Har indtægterne for perioden været min-
dre end 18.878 kr. (2019-niveau) i gennemsnit pr.
måned, skal revalideringsydelsen fremover ned-
sættes til den sats, der følger af § 71, stk. 2.
§ 73 b. Revalidenden bevarer revalideringsydel-
sen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsfor-
løbet, der ikke har betydning for at gennemføre de
tilbud, som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller
en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og
indhold, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
§ 73 c. En revalidend, der har været i revalide-
ring i 12 sammenhængende måneder i form af til-
bud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller særligt tilrettelagte pro-
jekter efter kapitel 14 i samme lov, har ret til op til
4 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hid-
tidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12
følgende måneder. Det er en betingelse, at perso-
nen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage
ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen op-
tjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne
ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst
udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2
uger.
Stk. 2. Det er en betingelse for afholdelse af fe-
rie, at personen har indgået aftale med kommunen
om feriens placering. Ved placering af ferien skal
der tages hensyn til personens øvrige forhold, her-
under familiens afholdelse af ferie, medmindre det
i væsentlig grad modvirker tilbud efter kapitel 11
og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
det tilbud, som den pågældende har fået i form af
særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i
samme lov. Kan revalidenden og kommunen ikke
blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træf-
fer kommunen afgørelse herom.
§ 73 d. Revalidenden bevarer revalideringsydel-
sen, når den pågældende har ret til fravær ved gra-
viditet, barsel og adoption efter reglerne i barsels-
loven.
Arbejde under revalidering
§ 73 e. Kommunen kan tillade andet arbejde i
begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med
244
revalideringsforløbet herunder de tilbud, som
fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helheds-
orienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Indtægter, der medfører nedsættelse af revalide-
ringsydelsen
§ 73 f. Kommunen nedsætter revalideringsydel-
sen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis
disse overstiger 12.000 kr. pr. år.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes
som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er
fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.
§ 73 g. Kommunen nedsætter revalideringsydel-
sen med indtægter fra løbende udbetalinger fra
forsikringer og pensionsordninger, herunder lø-
bende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning
efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om
erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte sol-
dater og andre statsansatte med sent diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtæg-
ter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammen-
lagt med revalideringsydelsen overstiger revali-
dendens hidtidige arbejdsindtægter.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvordan hidtidige arbejdsindtægter op-
gøres og reguleres m.v.
Særlig støtte under revalidering
§ 73 h. Kommunen giver støtte til nødvendige
merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får
revalideringsydelse efter § 71, stk. 2, nr. 2-8.
§ 73 i. Kommunen giver støtte til nødvendige
merudgifter til bolig efter stk. 2, til personer med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der del-
tager i forrevalidering efter kapitel 21 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og som har modtaget
uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9,
og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i
sammenlagt 6 måneder. Herudover skal
1) personen ikke være i stand til at gennemføre
en SU-berettigende uddannelse,
245
2) revalidering ikke antages at kunne bringe per-
sonen i arbejde inden for en rimelig periode, og
3) personen ikke være i stand til at påtage sig et
arbejde.
Stk. 2. Støtte ydes, hvis boligudgiften efter fra-
drag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned
inklusive el og varme. Støtten kan ikke overstige
2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12
sammenhængende måneder. Støtten udbetales i
forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp
og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Støtten udbe-
tales første gang sammen med hjælpen for første
hele kalendermåned efter, at personen er blevet
berettiget til støtte efter stk. 1. Støtten bortfalder,
hvis forrevalideringen ophører.
Stk. 3. Inden kommunen giver støtte, skal det
undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billige-
re bolig.
Tilskud til forsørgelse under etablering af selv-
stændig virksomhed
§ 73 j. Kommunen kan give tilskud til forsørgel-
se til en revalidend, der modtager støtte i form af
tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig
virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Tilskud til forsørgelse kan
normalt ikke ydes i mere end 6 måneder.
Stk. 2. Behovet for tilskud til forsørgelse skal
fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for
etablering af den selvstændige virksomhed, jf. §§
147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Stk. 3. Kommunen skal i den periode, hvor der
udbetales tilskud til forsørgelse, løbende følge
sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for
hjælpen fortsat er opfyldt.«
§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen
til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapi-
tel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ledighedsydelse kan udbetales
1)-5) ---
Stk. 2. ---
71. I § 74, stk. 1, og § 74 a, stk. 1, ændres »kapi-
tel 13« til: »kapitel 20«.
246
§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob
efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de an-
sættes i et fleksjob.
Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af ar-
bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis perso-
nen på tidspunktet for visitationen til fleksjob
1)-2) ---
3) deltager i revalidering efter en »Min Plan«
efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller en helhedsorienteret
plan, jf. § 30 b i samme lov, eller
4) ---
Stk. 3-4. ---
72. § 74 a, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) deltager i revalidering, hvor tilbuddet om re-
validering fremgår af en »Min Plan« på Jobnet el-
ler en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller«.
Stk. 5. Personer, der modtager tilbud om støtte i
form af tilskud for at bevare selvstændig virk-
somhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelse
ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis
den pågældende er visiteret til fleksjob for løn-
modtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
Stk. 6-10. ---
73. I § 74 a, stk. 5, ændres »§ 70 a« til: »§ 116«.
§ 74 c. ---
Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anven-
de tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Grundlaget for vurderingen skal bestå af
1) en redegørelse for, at der er anvendt tilbud
efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats,
2)-3) ---
§ 74 g. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådig-
hed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette
kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4-5. ---
§ 75. ---
74. I § 74 c, stk. 2 og 3, nr. 1, § 74 g, stk. 3, 2.
pkt., og § 75, stk. 2, 2. pkt., ændres »kapitel 10 og
11« til: »kapitel 11 eller 14«.
247
Stk. 2. Opstår der tvivl om en persons rådighed,
skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved
at anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3-5. ---
§ 74 f. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Personer, der modtager ledighedsydelse
efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i pe-
rioder med sygdom eller barsel. Under sygdom
sker opfølgningen efter § 16, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 5-6. ---
75. I § 74 f, stk. 4, ændres »§ 16, stk. 2« til: »ka-
pitel 7«.
§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse,
skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at
opnå fleksjob. Personen skal
1) ---
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i
denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, in-
dividuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter §
73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.,
3) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
4) tage imod rimelige tilbud efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i
medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er
forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre til-
bud, der kan forbedre mulighederne for at få ar-
bejde,
5) ---
6) lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter
personen har opnået ret til ledighedsydelse, og
deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-5. ---
76. I § 75, stk. 1, nr. 2, ændres »individuelle
kontaktsamtaler (jobsamtaler)« til: »jobsamtaler«,
og »§ 73 a« ændres til: »kapitel 7«.
77. I § 75, stk. 1, indsættes efter nr. 2, som nyt
nummer:
»3) overholde den frist, som jobcenteret har fast-
sat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. ka-
pitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«
78. I § 75, stk. 1, nr. 4, som bliver nr. 5, indsæt-
tes efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats«: »eller tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.«.
79. I § 75, stk. 1, nr. 6, som bliver nr. 7, ændres
»lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d« til: »registrere
cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6«, og », og
deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats« udgår.
§ 75. ---
Stk. 2. ---
80. I § 75, stk. 3, ændres »Stk. 1, 3 og 4« til:
»Stk. 1, 4 og 5«.
248
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, 3 og 4, gælder dog ikke,
hvis den pågældende har en rimelig grund til ik-
ke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13,
stk. 7 og 8.
Stk. 4. Stk. 1, nr. 6, gælder dog ikke, hvis per-
sonen ikke står til rådighed for et fleksjob i en
periode, som jobcenteret vurderer vil vare mere
end 1 måned, fordi personen er omfattet af § 13,
stk. 7, nr. 2 eller 4-6. Når personen igen står til
rådighed for et fleksjob, skal den pågældende
snarest muligt, dog senest efter 3 uger, lægge sit
cv i Jobnet, og jobcenteret skal have afholdt en
cv-samtale, jf. stk. 1, nr. 6.
Stk. 5. ---
81. I § 75, stk. 4, 1. pkt., ændres »Stk. 1, nr. 6«
til: »Stk. 1, nr. 7«.
82. I § 75, stk. 4, 2. pkt., ændres »lægge sit cv i
Jobnet« til: »registrere cv-oplysninger på Jobnet«,
og », og jobcenteret skal have afholdt en cv-sam-
tale, jf. stk. 1, nr. 6« udgår.
§ 77. ---
Stk. 2. Hvis en person, der modtager ledigheds-
ydelse, har undladt at lægge sit cv rettidigt i Job-
net, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ik-
ke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor
cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den
manglende indlæggelse af cv ikke skyldes perso-
nens forhold.
Stk. 3. Hvis en person, der modtager ledigheds-
ydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8,
udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen
fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går,
fra personen skulle være mødt til samtalen, og
indtil kontakten til kommunen er genoprettet.
Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den
dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uan-
set om personen kontakter kommunen samme
dag.
83. § 77, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Har en person, der modtager ledigheds-
ydelse, undladt at registrere cv-oplysninger retti-
digt på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, foretager
kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage,
hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret
på Jobnet, medmindre den manglende registrering
af cv-oplysninger ikke skyldes personens for-
hold.«
84. § 77, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Hvis en person uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en samtale som
nævnt i stk. 1, som personen selv har booket digi-
talt, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsy-
delsen for de dage, der går, fra personen skulle
være mødt til samtalen, og indtil kontakten til
kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i
ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skul-
le have fundet sted, uanset om personen kontakter
kommunen samme dag.
Stk. 4. Hvis en person uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 eller 8, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr.
3, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt
inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen
for de dage, der går fra personen skulle have boo-
ket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har
booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har
genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foreta-
ges fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor
249
jobsamtalen skulle have været booket, uanset om
personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
Stk. 4. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3
fastsættes på baggrund af den årlige ledigheds-
ydelse og fastsættes pr. dag beregnet på bag-
grund af en 5-dagesuge. Hvis den månedlige
hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget
pr. dag tilsvarende.
Stk. 5. ---
85. I § 77, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-2«.
§ 77 a. En person, som uden rimelig grund, jf.
§ 13, stk. 7 og 8, afviser at tage imod et tilbud
om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller ophører
i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3
uger.
Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse
uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, udebli-
ver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller
andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for
at få arbejde, skal kommunen foretage fradrag i
ledighedsydelsen for det antal dage, hvor perso-
nen er udeblevet helt eller delvis.
Stk. 3. En person, som uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 og 8, afviser eller ophører i et tilbud ef-
ter § 75, stk. 1, nr. 4, kan ikke få ledighedsydelse
i 3 uger.
Stk. 4. Hvis en person uden rimelig grund, jf. §
13, stk. 7 og 8, inden for en periode på 12 måne-
der igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud
om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, afviser et ri-
meligt tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, ophører i et
fleksjob eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1,
nr. 4, mister personen retten til ledighedsydelse.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder også anvendelse, hvis
den pågældendes handlemåde kan sidestilles med
afslag på at tage imod et rimeligt tilbud om fleks-
job efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller tilbud efter § 75,
stk. 1, nr. 4. Opgørelse af omfanget af udeblivel-
se fra tilbud efter stk. 2 kan ske som en samlet
opgørelse for 1 måned. Partshøring foretages i
forbindelse med den samlede månedlige opgørel-
se.
86. I § 77 a, stk. 1, 4 og 5, 1. pkt., ændres »§ 75,
stk. 1, nr. 3« til: »§ 75, stk. 1, nr. 4«.
87. I § 77 a, stk. 3, 4 og 5, 1. pkt., ændres »§ 75,
stk. 1, nr. 4« til: »§ 75, stk. 1, nr. 5«.
250
Stk. 6. ---
§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres
med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter stk. 3 og 4 de be-
løb, der er nævnt i:
1)-9) ---
10) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og §
69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.
11)-15) ---
88. I § 109, stk. 1, nr. 10, ændres »§ 52« til: »§
71«.
Stk. 2. Niveauet for det beløb, som fremgår af §
68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1.
pkt., reguleres efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3-5. ---
89. I § 109, stk. 2, ændres »§ 127, stk. 1, nr. 3«
til: »§ 189, stk. 1, nr. 3«.
§ 3
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
68 af 25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr.
701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2. En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig
på grund af sygdom, når det skønnes, at den på-
gældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller
når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet
af en læge eller tandlæge, medfører delvist fra-
vær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmod-
tagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge,
hvori indgår befordring og ventetid ved ambulan-
te behandlinger. Betingelsen om mindst 4 timers
fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er
ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. En selvstændig erhvervs-
drivende er delvis uarbejdsdygtig, når det skøn-
nes, at den pågældende højst kan udføre halvde-
len af sit normale arbejde.
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. Sygedagpengene ophører for en person,
der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i
fleksjobbet ophører.
1. I § 7, stk. 2, 3. pkt., og stk. 6, ændres »§ 70 c«
til: »§ 120«.
§ 13. Ved visitationen og revisitationen efter §
12 fastlægger kommunen opfølgningen, herunder
form og hyppighed, jf. §§ 13 a-13 d. Opfølgnin-
gen skal ske i samarbejde med den sygemeldte
2. I § 13, 1. pkt., udgår », herunder form og hyp-
pighed«.
251
og under hensyntagen til den sygemeldtes hel-
bredstilstand.
§ 13 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Tilbyder kommunen den sygemeldte ak-
tive tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen,
jf. stk. 2, er det frivilligt for den sygemeldte at
deltage i tilbuddet.
3. I § 13 a, stk. 3, ændres »kapitel 10 og 11« til:
»kapitel 11 og 14«.
Stk. 4. En sygemeldt, der er visiteret til kategori
1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og med-
lem af en arbejdsløshedskasse, skal fortsat delta-
ge i kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapi-
tel 7 og 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, som gælder for ledige, der modtager ar-
bejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til
den sygemeldtes helbredssituation.
4. I § 13 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »kapitel 7 og 9
b-12« til: »kapitel 7, 11, 12, 14 og 26«.
§ 13 b. I sager, der er visiteret til kategori 2 og
3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der første
gang følges op senest inden udgangen af ottende
uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2.
Herefter skal der følges op mindst hver fjerde
uge. Opfølgningen sker ved en individuel samta-
le, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Hvis der er tale om alvorlig sygdom,
hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigts-
mæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes
helbredssituation, foregår opfølgningen uden
kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurde-
ring af, om en sygdom er alvorlig, indgår navn-
lig, om sygdommen er livstruende.
5. § 13 b, stk. 1, affattes således:
»I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter
§ 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der følges op mindst 4
gange inden for det første halve år regnet fra førs-
te fraværsdag. Der følges op første gang senest in-
den udgangen af ottende uge regnet fra første fra-
værsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første seks måne-
der aftales opfølgningen mellem kommunen og
den sygemeldte. Herudover følger kommunen op,
når der vurderes at være behov herfor. Den syge-
meldte har ret til at få en samtale, hvis den syge-
meldte ønsker det. Opfølgningen sker ved en indi-
viduel samtale med personligt fremmøde, jf. dog
stk. 4 og 5.«
6. I § 13 b indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6. Sygemeldte, som ikke er i et ansættel-
sesforhold eller driver selvstændig virksomhed, er
omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplys-
ninger på Jobnet.
Stk. 7. Sygemeldte, der er visteret til kategori 2
og 3, skal efter den første opfølgningssamtale selv
booke samtaler digitalt, jf. stk. 1.
252
Stk. 8. Kommunen kan fravige kravet om, at
selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vur-
derer, at der konkret foreligger særlige forhold,
herunder helbredsforhold, som bevirker, at den sy-
gemeldte ikke forventes at kunne booke samta-
len.«
§ 13 c. ---
Stk. 2. Kommunen skal ved første opfølgning
indgå en aftale med den sygemeldte om beskæf-
tigelsesmål og beskæftigelsesindsats, jf. dog § 13
e. Aftalen justeres løbende.
Stk. 3-4. ---
7. I § 13 c, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min
Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.«
Stk. 5. Kommunen kan som et supplement til
den arbejdspladsbaserede indsats efter stk. 3 og 4
give tilbud om vejledning og opkvalificering ef-
ter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Herudover kan kommunen give tilbud
om vejledning og opkvalificering i særlige tilfæl-
de, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og
hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og
hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejds-
pladsbaseret indsats efter stk. 3 og 4.
8. I § 13 c, stk. 5, ændres »kapitel 10« til: »kapi-
tel 14«.
§ 13 d. ---
Stk. 2. Indsatsen som nævnt i stk. 1 kan bestå af
tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats og en indsats efter anden lov-
givning.
Stk. 3-6. ---
§ 15. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Er der for en sygemeldt omfattet af § 12,
stk. 1, nr. 2, eller § 12, stk. 1, nr. 3, planlagt eller
iværksat en indsats efter kapitel 9 b-12 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen
vurdere, om indsatsen kan videreføres i en op-
følgningsindsats efter §§ 13 c eller 13 d.
Stk. 6-8. ---
9. I § 13 d, stk. 2, og § 15, stk. 5, ændres »kapitel
9 b-12« til: »kapitel 11, 12, 14 og 26«.
§ 13 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Inden kommunen iværksætter indsatsen
som nævnt i stk. 1, skal sagen forelægges rehabi-
literingsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
10. I § 13 d, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 30 a, stk. 2
og 3,« til: »§§ 43 og 44, stk. 1 og 2,«.
253
Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet se-
nest inden 4 uger fra visitationen, jf. § 12. Til
brug for rehabiliteringsteamets behandling af
sagen udarbejder kommunen rehabiliteringspla-
nens forberedende del i samarbejde med den sy-
gemeldte, jf. § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. Kommunen skal udpege en gennemgå-
ende og koordinerende sagsbehandler til en syge-
meldt, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12.
Stk. 5. Den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte
udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, vare-
tage den løbende opfølgning og koordinering i
samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at
indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktu-
elle situation og behov, og bistå den sygemeldte
med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herun-
der realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.
Dette gælder også, hvis rehabiliteringsplanens
indsatsdel erstattes af en helhedsorienteret plan,
jf. § 30 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Stk. 6. ---
11. I § 13 d, stk. 5, 2. pkt., ændres »§ 30 b, stk.
2,« til: »§ 46, stk. 1,«.
§ 14. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om de tre kategorier og om visi-
tation og revisitation, jf. § 12.
12. I § 14 indsættes efter »jf. § 12«: », og nær-
mere regler om selvbooking af samtaler efter 13 b,
stk. 7 og 8, herunder om fritagelse for obligatorisk
selvbooking for visse grupper af sygemeldte efter
§ 13 b, stk. 8«.
§ 15. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. I forbindelse med den første samtale
med den sygemeldte tager kommunen kontakt til
arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejds-
pladsens mulighed for, at den sygemeldte helt el-
ler gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen.
Kommunen kan dog undlade at kontakte arbejds-
pladsen, hvis
1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes
uproblematisk, og den sygemeldte forventes at
kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger
regnet fra første samtale, eller
2) sygdommen medfører et længerevarende
sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt
kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud
13. I § 15, stk. 7, nr. 2, ændres »kapitel 9 b-11«
til: »kapitel 11, 14 og 26«.
254
efter kapitel 9 b-11 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Stk. 8. ---
Andre aktører i opfølgningsindsatsen 14. Overskriften før § 19 ophæves.
§ 19. Kommunen kan overlade det til andre ak-
tører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter
denne lov, jf. dog stk. 2. Ansvaret for indsatsen
påhviler fortsat kommunen.
Stk. 2. Kommunen kan ikke overlade det til an-
dre aktører at træffe afgørelse om retten til syge-
dagpenge efter denne lov.
Stk. 3. Kommunen kan overlade det til andre
aktører at vurdere, om en person er helt eller del-
vis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan dog kun
træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sy-
gemeldte er enige i vurderingen af hel eller del-
vis uarbejdsdygtighed.
Stk. 4. Hvis kommunen skønner, at flere aktø-
rer er næsten lige effektive i forhold til at bringe
personen i ordinær beskæftigelse, skal den syge-
meldte kunne vælge mellem disse aktører.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvordan indsatsen kan varetages af
andre aktører, og om sagsbehandling, underret-
ning til kommunen, klagefrister m.v.
§ 20. Kommunen videregiver oplysninger til en
anden aktør om en persons helbred, beskæftigel-
sesprofil, sygdomsforløb, modtagne ydelser og
øvrige forhold, som er nødvendige for den anden
aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgnings-
indsats. Den anden aktør må ikke benytte de
modtagne oplysninger eller registrere nye oplys-
ninger til andre formål end dem, som er aftalt
ved opgaveoverdragelsen.
15. §§ 19 og 20 ophæves.
§ 21. Retten til sygedagpenge bortfalder,
1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund
undlader at medvirke ved kommunens opfølg-
ning, jf. kapitel 6 med undtagelse af § 11 b, her-
under indsatsen efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, og så længe den sygemeldte uden
rimelig grund undlader at medvirke til kommu-
nens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens for-
16. I § 21, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 30 a« til: »§§
43 og 44«.
255
beredende del, jf. lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats § 30 a, eller undlader at deltage i møde
i rehabiliteringsteamet, § 9 i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.,
2) ---
3) ---
Stk. 2-5. ---
§ 24. ---
Stk. 2. Hvis den sygemeldte ved revurderingen
ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i §
27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtig-
hed på grund af sygdom ret til at få et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapi-
tel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3-4. ---
§ 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville
have haft ret til sygedagpenge fra kommunen,
men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk.
1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. For lønmodtagere er der ret til et jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf.
kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, fra første fraværsdag efter udløbet af ar-
bejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og
4.
Stk. 3-7. ---
§ 24 b. En person, der er i jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan vælge at
overgå til at modtage sygedagpenge fra kommu-
nen, hvis en læge vurderer, at personen har en
livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfyl-
der beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge,
jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det
vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes
en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 2. ---
§ 24 c. Kommunen træffer afgørelse om ophør
af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk.
6, eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet, at
17. I § 24, stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk.
1, § 24 c, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 3, ændres
»kapitel 12 b« til: »kapitel 18«.
256
personen ikke længere har en livstruende, alvor-
lig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uar-
bejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er
livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapi-
tel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. ---
§ 27. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt,
der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en
eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan
forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat
uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at
få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
§ 32. En lønmodtager har ret til sygedagpenge
fra kommunen, når den pågældende
1)-5) ---
6) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-5. ---
§ 49. Beskæftigelsesministeren fastsætter reg-
ler om beregning af sygedagpenge til personer
ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdriven-
de, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen
i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
18. I § 32, stk. 1, nr. 6, og § 49 ændres »kapitel
13« til: »kapitel 20«.
§ 42. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En selvstændigt erhvervsdrivende, som
får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen
virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, har uanset bestemmelsen i
stk. 1 ret til sygedagpenge som selvstændigt er-
hvervsdrivende.
§ 71 b. En person har ikke ret til sygedagpenge
fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen
ved endelig dom findes at have overtrådt straffe-
lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
19. I § 42, stk. 3, og § 71 b, stk. 1, nr. 8, ændres
»§ 70 g« til: »§ 126«.
257
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejsefor-
bud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas
til danske statsborgere m.v. og personen for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget en
af følgende ydelser:
1)-7) ---
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
9)-10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 51. ---
Stk. 2. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i til-
bud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, beregnes dog efter stk. 1 på samme må-
de, som hvis den pågældende ikke deltog i til-
buddet, jf. dog § 53 a. Sygedagpenge til perso-
ner, der får ret til sygedagpenge efter § 33, nr. 4,
udbetales med den sats, som personen på første
dag med ret til sygedagpenge kunne have modta-
get pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse.
Stk. 3-4. ---
20. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 33 a« til: »§
96«.
21. Efter § 69 a indsættes:
»§ 69 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om anvendelse af bestemte digitale løsnin-
ger ved selvbooking af opfølgningssamtaler efter
§ 13 b, stk. 7.«
§ 71 b. En person har ikke ret til sygedagpenge
fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen
ved endelig dom findes at have overtrådt straffe-
lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejsefor-
bud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas
til danske statsborgere m.v. og personen for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget en
af følgende ydelser:
1)-7) ---
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
22. I § 71 b, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§
123 og 124«.
258
9)-10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 4
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr.
1090 af 15. september 2015, som ændret ved § 10
i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og § 3 i lov nr. 624 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 11. Ansættelsen i seniorjob skal ophøre
1) ---
2) hvis personen afslår et rimeligt ordinært ar-
bejde, som personen er henvist til af jobcenteret
efter § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats eller
3) ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 11, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 2«
til: »§ 11, stk. 2, nr. 3«.
§ 5
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af
25. januar 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 701
af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 27. En lønmodtager har ret til barselsdagpen-
ge fra Udbetaling Danmark, når den pågældende
1)-5) ---
6) er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
1. I § 27, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 70 c« til:
»§120«.
§ 28. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En selvstændigt erhvervsdrivende, som
får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen
virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, har uanset kravet i stk. 1 ret
til barselsdagpenge som selvstændigt erhvervs-
drivende.
§ 49 b. En person har ikke ret til dagpenge ef-
ter denne lov i en periode på 3 år, hvis personen
ved endelig dom findes at have overtrådt straffe-
lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejsefor-
bud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas
til danske statsborgere m.v. og personen for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget en
af følgende ydelser:
1)-7) ---
2. I § 28, stk. 3, og § 49 b, stk. 1, nr. 8, ændres
»§ 70 g« til: »§ 126«.
259
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
9)-10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 34. Beskæftigelsesministeren fastsætter reg-
ler om beregning af dagpenge efter denne lov til
personer ansat i fleksjob og selvstændigt er-
hvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af
beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel
13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Be-
skæftigelsesministeren fastsætter ligeledes regler
om beregning af dagpenge efter denne lov, hvis
ansættelsen ophører i en orlovsperiode.
3. I § 34, 1. pkt., ændres »kapitel 13« til: »kapi-
tel 20«.
§ 36. ---
Stk. 2. Barselsdagpenge til et ledigt medlem af
en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i
tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, beregnes dog efter stk. 1 på samme
måde, som hvis den pågældende ikke deltog i til-
buddet. Barselsdagpenge til personer, der får ret
til barselsdagpenge efter § 29, stk. 2, udbetales
med den sats, som personen på første dag med
ret til barselsdagpenge pr. dag kunne have mod-
taget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Stk. 3-4. ---
4. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 33 a« til: »§
96«.
§ 49 b. En person har ikke ret til dagpenge ef-
ter denne lov i en periode på 3 år, hvis personen
ved endelig dom findes at have overtrådt straffe-
lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejsefor-
bud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas
til danske statsborgere m.v. og personen for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget en
af følgende ydelser:
1)-7) ---
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
9)-10) ---
5. I § 49 b, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§
123 og 124«.
260
Stk. 2-3. ---
§ 6
I lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli
2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 431 af 28. april
2010, § 4 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 15 i
lov nr. 493 af 21. maj 2013 og senest ved § 60 i
lov nr. 1482 af 23. december 2014, foretages føl-
gende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Personlig assistance«
2. I § 4 indsættes før overskriften før § 5:
Ȥ 4 a. Der kan ydes personlig assistance i for-
bindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til perso-
ner, der er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i samme
lov, hvis assistancen er en nødvendig følge af et
tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.«
§ 5. Personlig assistance kan ydes under
1) ---
2) beskæftigelse i job med løntilskud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3)-5) ---
Stk. 2. ---
3. I § 5, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »løntilskud
efter«: »kapitel 5 eller efter«.
§ 6. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om
tilskuddets størrelse.
4. I § 6, stk. 4, ændres »Ministeren« til: »Be-
skæftigelsesministeren«.
§ 11. Jobcenteret refunderer virksomheden de
lønandele, som tilskuddet omfatter. Direktøren
for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nær-
mere regler herom
5. § 11, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes
som stk. 2:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om udbetaling af tilskuddet.«
261
§ 14. ---
1) ---
2) ledige
a) der deltager i selvvalgt uddannelse efter ka-
pitel 8 a og § 73 b samt tilbud om vejledning og
opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller
b) ---
3) personer, der i forbindelse med ansættelse
uden løntilskud får tilskud til opkvalificering ef-
ter § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
6. § 14, nr. 2, litra a, affattes således:
»a) der deltager i jobrettet uddannelse efter kapi-
tel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og til-
bud om vejledning og opkvalificering efter kapitel
14 i samme lov, eller«.
7. I § 14, nr. 3, ændres »§ 99, stk. 2, nr. 6, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »§ 15 d og
efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats«.
§ 14 a. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen
kan fastsætte nærmere regler for ordningen.
8. I § 14 a, stk. 5, ændres »Direktøren for Ar-
bejdsmarkedsstyrelsen« til: »Beskæftigelsesmini-
steren«.
Kapitel 5 9. Kapitel 5 ophæves, og i stedet indsættes:
Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede per-
soner med et handicap
»Kapitel 5
§ 15. Nyuddannede personer med handicap kan
få tilbud om ansættelse med løntilskud efter reg-
lerne i § 51 og § 52, nr. 3, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede per-
soner med handicap
Tilskud og ansættelse m.v.
§ 15 a. (Ophævet). § 15. Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse
med løntilskud hos offentlige eller private arbejds-
givere til personer, der har gennemført en uddan-
nelse af mindst 18 måneders varighed, som kan
berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke
har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannel-
sens afslutning og som mangler erhvervserfaring
inden for det område, som uddannelsen kvalifice-
rer til.
Stk. 2. Tilbud om ansættelse med løntilskud gi-
ves med henblik på indslusning på arbejdsmarke-
det.
§ 15 a. §§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen,
merbeskæftigelse og forholdstalskrav i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats samt regler herom ud-
262
stedt i medfør af §§ 81 og 182 i samme lov, finder
tilsvarende anvendelse ved tilbud efter § 15.
Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud
§ 15 b. Ved tilbud efter § 15 skal løn- og ar-
bejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de
sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende arbej-
de.
Stk. 2. Personer, der ansættes med løntilskud, er
i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for
lønmodtagere.
Stk. 3. Tilbud om ansættelse med løntilskud kan
gives i op til 1 år.
Stk. 4. Løntilskuddet kan pr. time udgøre (2019-
niveau):
1) 28,56 kr.,
2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr.,
4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Stk. 5. Udbetaling af tilskud må ikke være kon-
kurrenceforvridende.
Stk. 6. Satsen efter stk. 4 reguleres en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter
lov om en satsreguleringsprocent.
§ 15 c. Personer, der deltager i tilbud efter § 15,
skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og oplys-
ningerne skal gøres tilgængelige for søgning.
Stk. 2. Har personen en plan efter kapitel 8 om
planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, skal tilbud efter § 15 indgå heri.
Stk. 3. Tilbuddet kan gøre det ud for et ret- og
pligttilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats om ret og pligt til tilbud for
personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp
eller integrationsydelse i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Kapitel 5 a
Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
263
§ 15 d. Jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til
opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden
løntilskud til samme personkreds, som kan få an-
sættelse med løntilskud efter § 15.
§ 15 e. Det er en betingelse for at give tilskud, at
opkvalificeringen ligger ud over den opkvalifice-
ring, som arbejdsgiveren forudsættes at give.
Stk. 2. Tilskud til udgifter ved opkvalificering
bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøg-
ning herom til jobcenteret og udbetales på bag-
grund af dokumenterede udgifter.
Kapitel 6
Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsan-
sættelse efter denne lov eller tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats
§ 15 f. Til personer omfattet af § 2, der deltager i
tilbud efter § 15 eller kapitel 11-14 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, kan der gives tilskud til
hjælpemidler med henblik på at understøtte, at
personen kan deltage i tilbuddet.
Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud, at
hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at per-
sonen kan deltage i tilbuddet eller kompenserer
for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og un-
dervisningsmaterialer og til en virksomhed i form
af mindre arbejdspladsindretninger.
§ 15 g. Til personer omfattet af § 2, der tillige er
omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som deltager i tilbud ef-
ter kapitel 11-14 i samme lov, kan der gives støtte
til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af
deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i samme
lov eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne. Det samme gælder for personer, der er
omfattet af § 6, nr. 6, og som jf. kapitel 21 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, deltager i til-
bud som led i afklaring af personens arbejdsevne.
§ 15 h. Det er en betingelse for at give tilskud
efter §§ 15 f og 15 g, at udgiften ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervs-
drivende eller uddannelsesinstitutionen forudsæt-
264
tes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvan-
ligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis
uddannelsesinstitutionen.
Stk. 2. Tilskud til hjælpemidler gives på bag-
grund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan
dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på
grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddan-
nelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
Stk. 3. Hjælpemidler kan gives som udlån, når
det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og
beskæftigelse m.v.
§ 15 i. Jobcenteret kan for at fremme, at perso-
ner omfattet af § 2 opnår eller fastholder ordinær
ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob,
eller at personer kan drive selvstændig virksom-
hed, giver tilskud til hjælpemidler, når hjælpemid-
let:
1) er af afgørende betydning for ansættelsen el-
ler beskæftigelsen i egen virksomhed eller
2) kompenserer for personens begrænsning i ar-
bejdsevnen
Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud til
et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt er-
hvervsdrivende forudsættes at afholde, og at hjæl-
pemidlet ikke er sædvanligt forekommende på ar-
bejdspladsen.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til
en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind-
retninger.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler gives på bag-
grund af dokumenterede udgifter.
Stk. 5. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gi-
ves som udlån, når det udlånte i fuldt omfang til-
godeser behovet.
Stk. 6. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
265
§ 15 j. Jobcenteret kan give en person, der er
omfattet af § 2, og som er ansat, eller som skal an-
sættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når
hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at den
pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i
fleksjob og kompenserer for personens begræns-
ninger i arbejdsevnen
Stk. 2. Det er en betingelse, at hjælp efter anden
lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere
for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Op-
fylder personen betingelserne for tilskud til hjæl-
pemidler både efter § 15 j og efter § 179 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen efter
§ 15 j.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en
person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til
en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind-
retninger.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Sagsbehandlingsfrist
§ 16. Jobcenteret skal træffe afgørelse om hjæl-
pemidler senest fire uger efter tidspunktet for job-
centerets modtagelse af ansøgning om hjælpemid-
ler efter dette kapitel.«
Kapitel 6 a
Administration, oplysningspligt og tilbagebeta-
ling
10. Overskriften til kapitel 6 a affattes således:
»Kapitel 6 a
Administration, oplysningspligt, tilbagebetaling,
digital kommunikation, andre aktører og underret-
ning«
§ 16 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen
kan fastsætte nærmere regler om administratio-
nen, herunder om, hvilke oplysninger en ansøg-
ning om støtte skal indeholde, og om udbetaling
af tilskuddet. Endvidere fastsætter direktøren for
11. § 16 a, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Regler udstedt i medfør af §§ 184 -188
om digital kommunikation i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse
ved ansøgning om personlig assistance, jf. stk. 2,
ved ansøgning om oprettelse af tilbud om ansæt-
266
Arbejdsmarkedsstyrelsen regler om udbetaling af
refusion, regnskab, revision m.v.
telse med løntilskud for nyuddannede med handi-
cap, jf. § 15, ved ansøgning om tilskud til udgifter
ved opkvalificering ved ansættelse uden løntil-
skud, jf. § 15 d, ved ansøgning om hjælpemidler
efter kapitel 6, ved anmodning om udbetaling af
tilskud til personlig assistance, udbetaling af til-
skud ved ansættelse med løntilskud for nyuddan-
nede med handicap, udbetaling af tilskud til hjæl-
pemidler og ved udbetaling af tilskud til udgifter
ved opkvalificering ved ansættelse uden løntil-
skud.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-
mere regler om administrationen herunder om,
hvilke oplysninger en ansøgning om støtte skal in-
deholde, udbetaling af tilskud, refusion til arbejds-
giveren, regnskab, revision og tilsyn m.v. for til-
skud efter denne lov, og fastsætter herunder regler
om frister for arbejdsgiverens og selvstændigt er-
hvervsdrivendes anmodning om udbetaling af til-
skud.«
§ 16 b. ---
Stk. 2. Der er pligt til at tilbagebetale tilskud
m.v., som er udbetalt på et urigtigt grundlag, når
den handicappede person, virksomheden eller et
vikarbureau, der har ydet personlig assistance,
mod bedre vidende har afgivet urigtige erklærin-
ger eller fortiet omstændigheder af betydning for
udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betin-
gelserne for at få tilskud.
12. I § 16 b, stk. 2, indsættes efter »få tilskud«:
»til ordningerne efter denne lov«.
13. Efter § 16 b indsættes i kapitel 6 a:
»§ 16 c. §§ 180 og 181 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats samt regler udstedt i medfør af
§ 182 i samme lov finder tilsvarende anvendelse
vedrørende underretninger om personer, der delta-
ger i tilbud efter § 15 eller opkvalificering i for-
bindelse med ansættelse efter kapitel 5 a, og som
ved påbegyndelsen af henholdsvis tilbuddet eller
opkvalificeringen modtager dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 17 a. Klage over afgørelser i jobcenteret om
støtte til personlig assistance til handicappede i
erhverv efter kapitel 3 og om personlig assistan-
ce under efter- og videreuddannelse efter kapitel
4 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbrin-
ges for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf.
14. § 17 a, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Klage over afgørelser efter kapitel 3-6 kan af
den, som afgørelsen vedrører, indbringes for An-
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
267
§ 59 a i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Stk. 2. Efter anmodning fra en person med han-
dicap, som af en offentlig arbejdsgiver er blevet
meddelt afslag på ansættelse i en ledig stilling,
eller som af en offentlig myndighed er blevet
meddelt afslag på tildeling af en ledig bevilling
til stadeplads m.v. eller tilladelse til taxikørsel,
kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg udtale
sig om, hvorvidt arbejdsgiveren eller myndighe-
den har overholdt de i medfør af § 3, stk. 2, fast-
satte regler om samtale- og forhandlingspligt.
Anmodningen skal fremsættes senest 4 uger ef-
ter, at ansøgeren med handicap har modtaget ar-
bejdsgiverens eller myndighedens beslutning om
afslag på ansættelse eller tildeling af bevilling.
Stk. 3. Finder Ankestyrelsens Beskæftigelses-
udvalg, at samtale- og forhandlingspligten ikke
er overholdt, sender udvalget en kopi af udtalel-
sen til den øverste administrative ansvarlige for
den pågældende offentlige arbejdsgiver eller
myndighed.
Stk. 2. Klager over afgørelser i spørgsmål om
konkurrenceforvridning efter § 15 b kan tillige
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg af andre, som har en væsentlig interesse i af-
gørelsen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 17 b. Staten refunderer 50 pct. af kommunens
udgifter i forbindelse med tilskud efter kapitel 3
og 4.
15. I § 17 b ændres »og 4« til: », 4, 5 a og 6«.
§ 17 d. Opholdskommunen har adgang til refu-
sion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c
i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
16. I § 17 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Det er den kommune, som borgeren har som
opholdskommune efter reglerne i kapitel 3 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område, der skal hjemtage refusion efter stk. 2,
medmindre andet er aftalt med en anden kommu-
ne.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 7
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. decem-
ber 2018, foretages følgende ændringer:
§ 48 a. Et medlem, der deltager i tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med
et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpen-
1. I § 48 a, stk. 1, § 56 a, stk. 7, og § 75 i, stk. 1,
1. pkt., ændres »§ 33 a« til: »§ 96«.
268
ge, jf. §§ 47 og 70, dog højst et beløb svarende til
medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. ---
§ 56 a. ---
Stk. 1-6. ---
Stk. 7. De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4
måneder forlænges med antallet af måneder,
hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i
tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 8. ---
§ 75 i. Et medlem, der deltager i tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb
svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste
dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets
hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct.
Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebe-
løb.
Stk. 2. ---
§ 52 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et medlem, som ikke har gennemført en
uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har
haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret
og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf.
§ 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud
efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og
70, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Et medlem, som har gennemført en ud-
dannelse af den i § 54 nævnte art, og som har
haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret
og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf.
§ 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud
efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og
70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over
for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og med
71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til
medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt, jf.
dog stk. 5. Skifter et medlem status som forsør-
ger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den ef-
2. I § 52 a, stk. 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og 6, 2.
pkt., ændres »kapitel 10« til: »kapitel 14«.
269
terfølgende måned. Udbetaling af dagpenge som
forsørger efter 1. pkt. er betinget af, at barnet op-
holder sig her i riget, bortset fra Færøerne og
Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-
borgere, hvis barn opholder sig i et andet EU-/
EØS-land.
Stk. 5. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har
en sammenhængende varighed på under 4 uger,
modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1.
Stk. 6. Når betingelserne for skift af sats efter
stk. 2, 1. og 2. pkt., indtræder, sker skiftet fra den
1. i den efterfølgende måned. Når betingelserne
for skift af sats efter stk. 3 og 4 indtræder ved på-
begyndelse eller ved ophør af deltagelse i tilbud
efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende
måned. Et medlem, der fylder 25 år, får beregnet
dagpenge efter § 48, jf. §§ 47 og 70, fra den 1. i
måneden efter det fyldte 25. år.
§ 55. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved deltagelse i jobrettet uddannelse ef-
ter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 og 11 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager
medlemmet dagpenge efter stk. 1.
Stk. 4. Forbruget af perioden på 2 år eller på
højst 1 år efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i
timer. Ved forbruget af perioden medregnes
---
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobret-
tet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter ka-
pitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats,
3)-7) ---
Stk. 5-6. ---
3. I § 55, stk. 3, ændres »kapitel 8 a og tilbud ef-
ter kapitel 10 og 11« ændres til: »kapitel 9 og til-
bud efter kapitel 11, 13 og 14«.
4. I § 55, stk. 4, nr. 2, ændres »kapitel 8 a og til-
bud efter kapitel 10-12« til: »kapitel 9 og tilbud
efter kapitel 11-14«.
5. I § 55, stk. 4, indsættes efter nr. 2 som nyt
nummer:
»3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud
om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller
private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v.,«
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 4-8.
§ 57. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde
sted, hvis den ledige er tilmeldt som arbejdssø-
gende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når
ledigheden indtræder, jf. dog § 62, stk. 3. Den le-
dige skal løbende bekræfte sin tilmelding som ar-
6. § 57, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde
sted, hvis den ledige er tilmeldt som jobsøgende
hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledig-
heden indtræder, og den ledige skal opretholde
kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperio-
den.«
270
bejdssøgende og opretholde kontakten med job-
centeret i hele ledighedsperioden.
Stk. 5. ---
§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et
medlem, som står til rådighed for arbejdsmarke-
det, jf. dog stk. 3 og 4. Det er en betingelse for at
være til rådighed, at medlemmet
1) – 3) ---
4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i
samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i
aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
5) – 6) ---
Stk. 2-10. ---
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til
et medlem, hvis ledighed skyldes,
1)-3) ---
4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyl-
destgørende grund afslår at medvirke til at indgå
aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge
op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsat-
sen, eller
5) ---
Stk. 2-5. ---
7. I § 62, stk. 1, nr. 4, og § 63, stk. 1, nr. 4, ind-
sættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats«: »eller kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.«
§ 62 a. ---
Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeret-
ten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervis-
ningens varighed er under 20 timer om ugen og
uddannelsen ikke er godkendt som støtteberetti-
gende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i
det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.
1. pkt. finder dog ikke anvendelse på ph.d.-ud-
dannelser og erhvervskandidatuddannelser om-
fattet af lov om universiteter og lov om videregå-
ende kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Dag-
pengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse
i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau
under 20 timer om ugen og i undervisning sva-
rende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Dagpen-
geretten bevares endvidere under deltagelse i
jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en
8. I § 62 a, stk. 2, 4. pkt., ændres »kapitel 8 a«
til: »kapitel 9«.
271
aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke udbeta-
les dagpenge for timer, hvor medlemmet modta-
ger godtgørelse efter lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov
om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 3-4. ---
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til
et medlem, hvis ledighed skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund af-
slår et rimeligt arbejde, som pågældende er hen-
vist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller
andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats,
2)-4) ---
9. I § 63, stk. 1, nr. 1, ændres »kapitel 3« til:
»kapitel 4«.
5) at medlemmet uden fyldestgørende grund
udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller
uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-5. ---
10. I § 63, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller kapitel 5 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.«.
§ 74 c. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Et medlem, som modtager ydelser efter
lov om social pension, lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-
sion m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgiv-
ning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er
omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke
samtidig modtage efterløn.
Stk. 6. ---
11. I § 74 c, stk. 5, ændres »kapitel 13« til: »ka-
pitel 20«.
§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de ud-
gifter, som kassen i det foregående regnskabsår
har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, §
57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og §
84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og
86, stk. 4, samt efter § 82 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Stk. 2-5. ---
12. I § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, ændres »§
82« til: »§ 175«.
272
§ 81. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering:
1)-2) ---
3) andre oplysninger, herunder eventuelt en
fortegnelse over kassens medlemmer, som direk-
tøren anser for nødvendige for beregningen af de
udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9
og 9 a, § 55, stk. 3, kapitel 11 a og b, § 75 i, og §
77 a, og af de indbetalingspligtige beløb efter §
76, jf. § 77 samt efter § 82 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Stk. 2. ---
§ 85 c. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodta-
gere betales af dagpengemodtageren med 1/3 og
af staten med 2/3, når dagpengemodtageren del-
tager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud ef-
ter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Stk. 6-24. ---
13. I § 85 c, stk. 5, ændres »kapitel 8 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter ka-
pitel 10 eller 11« til: »kapitel 9 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11,
13 eller 14«.
§ 87 a. Et medlem er udelukket fra at få udbe-
talt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en pe-
riode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114
j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af
§ 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v. og medlemmet for den periode, som dom-
men omfatter, har modtaget en af følgende ydel-
ser:
1–7) ---
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
9-10) ---
Stk. 2-3. ---
14. I § 87 a, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f eller
tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g«
til: »§§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændig
virksomhed efter § 126«.
§ 88. ---
Stk. 2-6. ---
273
Stk. 7. Direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering afgiver to gange om året
rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrå-
det, jf. § 92 a.
15. I § 88, stk. 7, ændres »jf. § 92 a« til: »jf. § 26
c, i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 92 a. Tilsynsrådet er rådgivende for ministe-
ren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksom-
hed. Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rappor-
ter, jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirk-
somheden.
Stk. 2. Tilsynsrådet er endvidere det centrale
tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskassernes
kontrolindsats og skal på baggrund af afrapporte-
ringer fra kasserne rådgive Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering om kvaliteten af kasser-
nes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til
at fastlægge kravene til kassernes kontroller
fremadrettet.
Stk. 3. Tilsynsrådet har 8 medlemmer. En for-
mand og 1 medlem, der udpeges af beskæftigel-
sesministeren. Desuden udpeger beskæftigelses-
ministeren 1 medlem efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling
fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem ef-
ter indstilling fra Landsorganisationen i Dan-
mark, 1 medlem efter indstilling fra Funktionæ-
rernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Aka-
demikernes Centralorganisation og Ledernes Ho-
vedorganisation, 1 medlem efter indstilling fra
Danske A-kasser og 1 medlem efter indstilling
fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for
Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Fi-
nansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforord-
nede har ingen stemmeret.
Stk. 5. Medlemmerne, herunder formanden og
de tilforordnede, udpeges for en 4-årig periode.
Finder udpegningen sted i løbet af en periode,
gælder den til periodens udløb.
Stk. 6. Tilsynsrådet fastsætter selv sin forret-
ningsorden.
16. § 92 a affattes således:
»§ 92 a. Tilsynsrådet, der er nedsat efter lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelses-
ministeren og direktøren for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om sty-
relsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsfor-
sikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i
beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige
tilsyn.«
274
§ 100 c. Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
regler om dagpengemæssige konsekvenser for et
medlem ved manglende digital kommunikation
med jobcenteret og andre, der varetager en be-
skæftigelsesindsats, når der er fastsat regler om
pligt til at anvende digital kommunikation i med-
før af § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
17. I § 100 c ændres »§ 10 a« til: »§ 184«.
§ 8
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1121 af 17. september 2015, som ændret senest
ved § 8 i lov nr. 1526 af 18. december 2018, fore-
tages følgende ændringer:
§ 2. Retten til fleksydelse er betinget af, at
modtageren
1) ---
2) før overgang til fleksydelse er visiteret til
fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, eller er omfattet af §§ 4 a eller 4 b,
3-6) ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »kapitel 13« til:
»kapitel 20«.
§ 4 a. En person, der ophører med drift af selv-
stændig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan fortsætte med at være
tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Er personen ikke visiteret til fleksjob ef-
ter § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
inden for 3 år efter ophør med drift af selvstæn-
dig virksomhed, ophører tilmeldingen til fleksy-
delsesordningen.
2. I § 4 a, stk. 1, ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
3. I § 4 a, stk. 2, ændres »§ 70« til: »§ 116«.
§ 4 b. En person, som visiteres til ressourcefor-
løb efter §§ 68 a og 68 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, kan fortsætte med at være
tilmeldt fleksydelsesordningen.
4. I § 4 b ændres »§§ 68 a og 68 b« til: »§ 112«.
§ 17. ---
Stk. 2-12. ---
Stk. 13. Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om beregningen af fleksydelsen på bag-
grund af perioder med indtægt ved selvstændig
erhvervsvirksomhed efter § 70 g eller § 75 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
5. I § 17, stk. 13, ændres »§ 70 g eller § 75« til:
»§ 126 eller § 136«.
275
§ 9
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014,
som ændret senest ved § 13 i lov nr. 1701 af 27.
december 2018, foretages følgende ændring:
§ 2 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Lønmodtagere, som modtager tilskud fra
kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, omfattes
af ordningen.
Stk. 5-6. ---
1. I § 2 a, stk. 4, ændres »§ 70 f« til: »§§
123-125«.
§ 10
I lov om kommunernes finansiering af visse of-
fentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbeta-
ling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1086 af 19. september 2017,
som ændret ved § 4 i lov nr. 288 af 29. marts 2017
og § 1 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages føl-
gende ændringer:
§ 3. Loven omfatter følgende offentlige ydel-
ser:
1-11) ---
12) Fleksløntilskud og tilbud om støtte i form
af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf.
§§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, jf. dog § 30, stk. 3.
1. I § 3, stk. 1, nr. 12, ændres »§§ 70 f og 70 g«
til: »§§ 123-126«.
13) Løntilskud til offentlige og private arbejds-
givere, jf. integrationslovens § 23 c og § 24 f, jf.
§ 23 c, og kapitel 12 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, bortset fra løntilskud ved ansættel-
se af personer omfattet af § 2, nr. 6, i samme lov.
14-15) ---
Stk. 2. ---
2. I § 3, stk. 1, nr. 13, indsættes efter »§ 23 c og
§ 24 f, jf. § 23 c,«: »kapitel 5 i lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v.«
§ 7. ---
Stk. 2. Det særlige fleksbidrag beregnes på bag-
grund af det beløb, som fleksløntilskuddet bereg-
nes af, jf. § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats. Bidraget kan pr. måned maksi-
malt udgøre 30 pct. af det beløb, som er nævnt i
§ 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, efter fradrag af det beløb, kommunen er
berettiget til i refusion. Bidraget efter 2. pkt. kan
højst udgøre 4.212 kr. (2015-niveau). Bidraget
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
3. I § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »§ 70 f, stk.
1« til: »§ 123, stk. 1«.
276
Stk. 3. Det særlige fleksbidrag nedsættes med
20 pct. af en persons lønindtægt i fleksjobbet og
af anden lønindtægt. Nedsættelse af bidraget
foretages på samme måde som ved fradrag for
lønindtægt ved beregning af fleksløntilskud, jf. §
70 f, stk. 2 og 11, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats og regler fastsat i medfør heraf, dog
således, at den fleksjobansattes og arbejdsgive-
rens samlede bidrag til en pensionsordning ikke
indgår i beregningen af nedsættelsen af det særli-
ge fleksbidrag.
4. I § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 70 f, stk. 2 og
11« til: »§ 123, stk. 2, og § 139, stk. 2«.
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og
12, der udbetales til personer, der er visiteret til
et fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af
tilskud til selvstændig virksomhed i perioden fra
den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014,
har stk. 1 og §§ 5-7 virkning fra det tidspunkt,
hvor de pågældende den 1. juli 2014 eller senere
1) bliver ansat i et fleksjob, jf. § 70 c i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
2) bliver revisiteret til fleksjob, jf. § 70 c i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, hos samme
arbejdsgiver eller
3) ---
Stk. 4-11. ---
5. I § 30, stk. 3, nr. 1 og 2, ændres »§ 70 c« til:
»§ 120«, og i nr. 3, ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
§ 11
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1208 af 17. november 2017, som ændret senest
ved § 6 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages føl-
gende ændring:
§ 46 d. Pensionen efter §§ 31 eller 32 c kan i
en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der sva-
rer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved en-
delig dom findes at have overtrådt straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e
eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffe-
lovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fast-
sat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til dan-
ske statsborgere m.v. og personen for den perio-
de, som dommen omfatter, har modtaget en af
følgende ydelser:
1. I § 46 d, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§
123-125«, og »§ 70 g« ændres til: »§ 126«.
277
1-7) ---
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
9-10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 12
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgø-
relse af nr. 49 af 16. januar 2019, foretages følgen-
de ændring:
§ 12 i. Udbetaling Danmark skal samkøre eller
sammenstille oplysninger om personer, der har
modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter §
46 c, stk. 2, i lov om social pension, § 45 c, stk.
2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-
lig og almindelig førtidspension m.v., § 62, stk.
8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 49 a,
stk. 2, i barselsloven, § 71 a, stk. 2, i lov om sy-
gedagpenge, § 22, stk. 7, i lov om fleksydelse, §
91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 70
f, stk. 11, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 70 g,
stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §
2 f i SU-loven og § 14 c i lov om statens voksen-
uddannelsesstøtte, med oplysninger fra ind-
komstregisteret og med nødvendige indtægtso-
plysninger fra andre registre, herunder fra andre
myndigheder, med henblik på kontrol af, om per-
sonerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig
ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge
af afgørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra
at modtage eller har en begrænset ret til at mod-
tage offentlige ydelser.
Stk. 2-8. ---
1. I § 12 i, stk. 1, ændres »§ 70 f, stk. 11, 2. og 3.
pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, reg-
ler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,« til: »§ 125, stk. 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fast-
sat i medfør af § 139, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats,«.
§ 13
I lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af
lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, integrationsloven og forskelli-
ge andre love foretages følgende ændring:
§ 13 a. ---
Stk. 2 ---
Stk. 3. En person, der modtager integrations-
ydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst ud-
dannelsesparat, eller en person, der modtager
kontanthjælp som aktivitetsparat, skal hurtigst
1. § 1, nr. 25, ophæves.
278
muligt og senest 3 uger efter første henvendelse
til kommunen om hjælp lægge sit cv ind i Jobnet,
jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse for en person, som er åbenlyst uddan-
nelsesparat, eller som er aktivitetsparat.
Stk. 4. ---
§ 14
I lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af
21. august 2018, som ændret senest ved § 14 i lov
nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
§ 60. ---
Stk. 2. Det er kun den person, som afgørelsen
vedrører, der kan klage over afgørelsen. Dog kan
klager over afgørelser i spørgsmål om konkur-
renceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og
65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tillige
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg af andre, som har en væsentlig interesse i af-
gørelsen.
Stk. 3. ---
1. I § 60, stk. 2, 2. pkt., ændres »konkurrencefor-
vridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »konkurrence-
forvridning efter §§ 64, 80, 88 og 94 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats samt § 15 b i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.«
§ 15
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
1114 af 30. august 2018, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1530 af 18. december 2018, § 1 i lov nr. 1720
af 27. december 2018 og § 13 i lov nr. 1711 af 27.
december 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 112 a indsættes før overskriften før §
113:
»§ 112 b. Kommunalbestyrelsen skal træffe af-
gørelse om støtte til hjælpemidler efter § 112 in-
den for fire uger i de tilfælde, hvor en person tidli-
gere har modtaget støtte til hjælpemidler efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
lov om forberedende grunduddannelse, lov om de
gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddan-
nelser eller lov om specialpædagogisk støtte ved
videregående uddannelser, og personen som følge
af ophøret af denne støtte ansøger om et tilsvaren-
de hjælpemiddel efter § 112.
Stk. 2. Fristen i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor kommunalbestyrelsen modtager ansøgnin-
gen.«
279
§ 16
I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 831 af 25. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 9. Beskæftigelsesministeren kan godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrel-
sen i en frikommune i netværket om en mere
fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, her-
under nytænkning af integrationsområdet, kan gi-
ve støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at
etablere selvstændig virksomhed og tilskud til
forsørgelse, ved at reglerne i §§ 65-67 i lov om
aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse
for personer, der er omfattet af målgrupperne i §
2, nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere,
§ 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra integrations-
ydelsesmodtagere i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
1. I § 9 ændres »§ 2, nr. 2, bortset fra integrati-
onsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12,
bortset fra integrationsydelsesmodtagere« til: »§ 6,
nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, §
6, nr. 12, og § 6, nr. 4, bortset fra integrationsydel-
sesmodtagere«.
§ 9 d. Beskæftigelsesministeren kan godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrel-
sen i en frikommune i frikommunenetværket om
en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesind-
sats, herunder nytænkning af integrationsområ-
det, fraviger § 74 c i lov om aktiv socialpolitik,
således at vurderingen af, om betingelserne for
fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i forbin-
delse med den løbende opfølgning i det individu-
elle kontaktforløb, jf. § 73 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Stk. 2. ---
2. I § 9 d ændres »§ 73 a « til: »§§ 27, 28 og
33«.
§ 9 e. Kommunalbestyrelsen i en frikommune i
frikommunenetværket om børn som vores vigtig-
ste ressource kan til personer, som er omfattet af
§ 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, yde godtgørelse for befordring for perso-
nens deltagelse i ret og pligt til tilbud om ment-
orstøtte efter § 96 c i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Stk. 2-3. ---
3. I § 9 e ændres »§ 2, nr. 13, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, yde godtgørelse for befor-
dring for personens deltagelse i ret og pligt til til-
bud om mentorstøtte efter § 96 c« til: »§ 6, nr. 5, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, yde godt-
gørelse for befordring for personens deltagelse i
mentorstøtte efter kapitel 26«.
280
§ 30. Udlændinge- og integrationsministeren
kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter
kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikom-
munenetværket om en mere fleksibel og effektiv
beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af
integrationsområdet, for aktivitetsparate udlæn-
dinge, jf. integrationslovens § 17, som tilbydes
virksomhedspraktik som led i et integrationspro-
gram efter integrationsloven, kan fravige kravet
om, at der i såvel private som offentlige virksom-
heder skal være et rimeligt forhold mellem antal-
let af ansatte uden tilskud og antallet af personer
i virksomhedspraktik samt ansatte med løntil-
skud, jf. integrationslovens § 23 b, stk. 7, jf. §
48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren
kan ved godkendelsen af forsøg efter § 30, stk. 1,
give dispensation fra reglerne i integrationslo-
vens § 23 b, stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og § 73 i bekendtgø-
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
fastsat i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
Stk. 3-4. ---
4. I § 30, stk. 1, ændres »§ 48, stk. 1,« til: »§ 63,
stk. 1,«.
5. I § 30, stk. 2, ændres »§ 48, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og § 73 i bekendtgø-
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som fast-
sat i medfør af § 50« til: »§ 63, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og de regler om for-
holdet mellem antal ansatte med og uden tilskud,
som fastsættes i medfør af § 65 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
§ 30 b. Kommunalbestyrelsen i en frikommune
i frikommunenetværket om børn som vores vig-
tigste ressource kan yde godtgørelse til personer,
som er omfattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, for befordring til og fra
tilbud og behandlingssteder efter lov om social
service og sundhedsloven. Det er en betingelse,
at personen er fritaget fra reglerne om ret og pligt
til tilbud, jf. kapitel 17 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, efter regler udstedt i medfør
af § 116 i samme lov.
Stk. 2. ---
6. I § 30 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 13«
til: »§ 6, nr. 5«, og i 2. pkt. ændres »kapitel 17 a«
til: »kapitel 16«, og »§ 116« ændres til: »§ 192«.
§ 17
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117
af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 4 i
lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende
ændringer:
§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten på-
hviler endvidere personer, der ikke er omfattet af
§ 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf.
1. § 2, stk. 1, nr. 24 og 25, ophæves.
Nr. 26-29 bliver herefter nr. 24-27.
281
dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de på-
gældende personer eller dødsboer:
1)-23) ---
24) Erhverver indkomst her fra landet i form af
støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse
som led i jobrotationsordninger i henhold til §
20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspoli-
tik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
25) Erhverver indkomst her fra landet i form af
uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse
og aktiveringsydelse m.v., der udbetales til le-
dige i henhold til § 40 og § 41 i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20, stk. 4, og §
21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. §
134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
26)-29) ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 1, 2,
5, 7 og 9-29, og stk. 2 omfatter alene de dér
nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes, i
det omfang de vedrører disse indtægter, jf. dog
stk. 2, 4. og 5. pkt., afsnit I A og pensionsbeskat-
ningslovens § 49.
§ 48 E. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af
stk. 1, at
1) den skattepligtige ikke inden for de seneste
10 år forud for ansættelsen har været skatteplig-
tig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller stk. 2,
jf. dog stk. 5 og 6,
2-3) ---
Stk. 4-7. ---
2. I § 2, stk. 4, 1. pkt., og § 48 E, stk. 3, nr. 1,
ændres »9-29« til: »9-27«.
§ 2. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr.
1, 2, 7 og 10-29, når den udbetales af:
1) ---
2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har
hjemting her i landet, medmindre indkomsten
optjenes af en person, der opholder sig her i lan-
det i en eller flere perioder, der tilsammen over-
3. I § 2, stk. 9, og nr. 2, 2. pkt., ændres »10-29«
til: »10-27«.
282
stiger 183 dage inden for en 12-måneders-perio-
de. Hvis den, for hvis regning udbetalingen fore-
tages ikke har hjemting her i landet, men udbeta-
lingen foretages af en fysisk eller juridisk person,
som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes
indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29.
Stk. 10-11. ---
§ 49 A. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige ind-
komst, for hvilken der skal foretages indeholdel-
se af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de
indkomster, der er nævnt i stk. 1 og 2:
1) ---
2) Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, som foretages for modtagere af
a-h) ---
i) dagpenge og aktiveringsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
j) godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse,
k) efterløn i henhold til lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.,
l) uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse
eller aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
m) jobrotationsydelse efter § 97 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
3-7) ---
4. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra i, udgår »og aktive-
ringsydelse«.
5. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra j, ændres »efterud-
dannelse,« til: »efteruddannelse og«.
6. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra k, ændres »m.v.,«
til: »m.v.«
7. § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra l og m, ophæves.
§ 18
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af
22. januar 2019, som ændret ved bl.a. § 4 i lov nr.
1530 af 18. december 2018 og senest ved § 6 i lov
nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende æn-
dringer:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
1-8) ---
9) Ydelser efter lov om social service, lov om
dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,
lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
1. I § 7, nr. 9, ændres »ydelser efter §§ 74, 76 og
100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydel-
ser efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats,« til: »ydelser efter §§ 162, 172-175, 178 og
179 og regler fastsat i medfør af § 177, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og ydelser efter
283
af udlændinge i Danmark (integrationslov) til
dækning af nærmere bestemte udgifter for mod-
tageren, ydelser efter § 45, stk. 5, § 97, stk. 7, og
§ 100 i lov om social service, ydelser efter § 34 i
lov om aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov
om aktiv socialpolitik, i det omfang disse ydelser
beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens §
34, danskbonus efter integrationslovens § 22,
ydelser efter lov om specialpædagogisk støtte
ved videregående uddannelser, ydelser efter §§
74, 76 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, ydelser efter § 82 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, ydelser fastsat i medfør af §
10, stk. 8, i lov om integrationsgrunduddannelse
(igu), ydelse efter § 5 i lov om uddannelsesord-
ning for ledige, som har opbrugt deres dagpenge-
ret samt ydelser efter lov om repatriering.
10-30) ---
§§ 15 f, 15 g, 15 i og 15 j i lov om kompensation
til handicappede i erhvervs m.v.«.
§ 9 C. ---
Stk. 1-6. ---
Stk. 7. Har den skattepligtige adgang til en af
arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige
eller private transportmidler, og har den skatte-
pligtige foretaget fradrag for befordring efter stk.
1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørel-
sen medregne værdi af fri befordring svarende til
fradraget efter stk. 1-3 for den del af stræknin-
gen, hvor der er adgang til fri befordring. 1. pkt.
finder også anvendelse, når arbejdsgiverbetalt
befordring modtages som led i en aftale om ydel-
se af personligt arbejde i øvrigt, samt for skatte-
pligtige, der er valgt til medlem af eller med-
hjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd,
nævn eller andre kollektive organer, herunder
kommunalbestyrelser og regionsråd. 1. pkt. fin-
der ligeledes anvendelse for medlemmer af en
fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensions-
kasse samt for personer, der modtager befor-
dringstilskud fra staten i jobcenteret.
Stk. 8-9. ---
2. I § 9 C, stk. 7, 3. pkt., udgår »staten i«.
§ 31. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst medregnes ikke ydelser til dækning af ud-
gifter i forbindelse med uddannelser og kurser,
når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som
3. I § 31, stk. 1, 4. pkt., udgår »staten i«, og i 5.
og 8. pkt. ændres »§ 73 b « til: »§ 48, for så vidt
angår fleksjobvisiterede, som modtager ledigheds-
ydelse,«.
284
led i et ansættelsesforhold eller som led i en afta-
le om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og
ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet
af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med
uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke,
når de modtages ved ophør af et ansættelsesfor-
hold. 1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet
af stk. 3, som gives til personer, der er valgt til
medlem af eller medhjælp for bestyrelser, ud-
valg, kommissioner, råd, nævn eller andre kolle-
giale organer, herunder Folketinget, regionsråd
og kommunalbestyrelser, gives til medlemmer af
en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pen-
sionskasse samt gives til arbejdstagere som led i
selvvalgt kompetenceudvikling i henhold til kol-
lektiv overenskomst. Tilsvarende gælder for
ydelser omfattet af stk. 3, som personer modtager
fra staten i jobcenteret, eller som elever modtager
fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilsva-
rende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, der
ydes af et uddannelsessted eller i medfør af § 73
b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til per-
soner, der deltager i uddannelse efter lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. Tilsvarende gæl-
der for tildeling af friplads efter lov om universi-
teter (universitetsloven) eller lov om stipendier
til visse udenlandske studerende ved korte og
mellemlange videregående uddannelser. Tilsva-
rende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som
ydes efter lov om statens voksenuddannelsesstøt-
te, samt for tilskud til deltagerbetaling, som ydes
efter lov om støtte til voksenuddannelse (VUS),
herunder støtte, der ydes efter § 23, stk. 3 og 4,
jf. stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøt-
te. 422 Tilsvarende gælder for tilskud til delta-
gerbetaling, som ydes efter § 73 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der del-
tager i uddannelse, som er omfattet af lov om sta-
tens voksenuddannelsesstøtte eller lov om godt-
gørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Stk. 2-6. ---
§ 19
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1163 af 8. oktober 2015, som ændret senest ved §
7 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgen-
de ændring:
285
§ 8 c. For personer, der omfattes af kildeskatte-
lovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-27, eller §
2, stk. 2, beregnes en skat svarende til kommunal
indkomstskat af den skattepligtige almindelige
indkomst. Tilsvarende gælder for personer om-
fattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, kul-
brinteskattelovens § 21, stk. 2, eller § 9 i lov om
beskatning af søfolk, når de pågældende har
valgt at blive beskattet, som om de var omfattet
af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Skatten
svares med den gennemsnitlige samlede kommu-
nale udskrivningsprocent for det pågældende ka-
lenderår nedrundet til nærmeste hele procent.
Stk. 2. ---
1. I § 8 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »9-27« til:
»9-25«.
§ 20
I lov om betaling for visse uddannelsesaktivite-
ter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af
3. februar 2017, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Loven gælder for uddannelse af perso-
ner, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
er omfattet af
1) § 2, nr. 1-3,
2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modta-
ger revalideringsydelse eller integrationsydelse,
eller som under forrevalidering modtager kon-
tanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp
eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpo-
litik,
3) § 2, nr. 5,
4) § 2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddan-
nelse,
5) § 2, nr. 11-14,
6) kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, og som modtager midlertidig arbejds-
markedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., eller
7) kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, og som er omfattet af lov om kontant-
ydelse.
Loven gælder dog ikke for ordblindeundervis-
ning i henhold til lov om forberedende voksen-
undervisning og ordblindeundervisning for voks-
1. § 1, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Loven gælder for uddannelse af personer, der i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet
af
1) § 6, nr. 1-8,
2) § 6, nr. 9, og som modtager ledighedsydelse,
eller
3) § 6, nr. 10, og som under revalidering modta-
ger revalideringsydelse eller integrationsydelse,
eller som under forrevalidering modtager kontant-
hjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.«
286
ne eller for specialundervisning for voksne i hen-
hold til lov om specialundervisning for voksne.
Stk. 3. ---
§ 4. Tilmelding til uddannelsesforløb for perso-
ner omfattet af § 1, stk. 2, foretages af kommu-
nen. Tilmelding kan endvidere foretages af en
anden aktør, som opfylder betingelserne herfor,
og som af kommunen har fået overladt at udføre
opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Undervisningsministeren fastsætter efter af-
tale med beskæftigelsesministeren regler om de
betingelser, der skal opfyldes, for at anden aktør
har adgang til at foretage tilmelding.
2. I § 4, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats«: », jf. lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v«.
§ 7 b. Vedkommende minister kan bestemme,
at loven også gælder for uddannelse som led i
visse tilbud til de personer, der er nævnt i § 1,
stk. 2, nr. 1-3, 5, 6 og 7, og for uddannelse til
personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 4, på ud-
dannelsesinstitutioner m.fl., der er berettigede til
at modtage tilskud eller bevilling fra
vedkommende ministerium til den pågældende
uddannelse.
Stk. 2. ---
3. I § 7 b, stk. 1, ændres »nr. 1-3, 5, 6 og 7« til:
»nr. 1 og 3«, og »nr. 4« ændres til: »nr. 2«.
§ 21
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 282 af 18. april 2018, som ændret senest
ved § 12 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, foreta-
ges følgende ændringer:
1. Efter § 29 b indsættes:
»§ 29 c. Eleven kan i fortsættelse af undervis-
ningen efter denne lov anvende de bevilgede hjæl-
pemidler, der er omfattet af § 29 b, stk. 1 eller 2,
ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse,
indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i
form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov
om social service, og op til tre måneder efter ele-
vens eller kursistens overgang til ledighed eller
beskæftigelse.«
§ 66 k. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Til virksomheder, som indgår uddannel-
sesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet
2. I § 66 k, stk. 3, 3. pkt., ændres »§§ 98 c-98 g«
til: »kapitel 23«.
287
en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt.,
yder staten et tilskud. Tilskuddets størrelse fast-
sættes på finansloven. Tilskud ydes ikke for ele-
ver, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud
til arbejdsgiveren i henhold til §§ 98 c-98 g i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever,
der er berettiget til dagpenge ved sygdom eller
barsel, og hvor arbejdsgiveren modtager refusion
i henhold til § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge
og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
administrerer udbetaling af tilskud. Undervis-
ningsministeren fastsætter nærmere regler om
udbetaling af tilskud, efterregulering, modreg-
ning og tilbagebetaling samt om administration
af ordningen i øvrigt.
Stk. 4-5. ---
§ 22
I lov om ungdomsuddannelse for unge med sær-
lige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. ju-
ni 2015, som ændret ved § 19 i lov nr. 745 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændring:
§ 5 b. Kommunalbestyrelsens udgifter til ung-
domsuddannelsen for unge med særlige behov,
der gives som et tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke
omfattet af statslig refusion efter reglerne om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
1. I § 5 b ændres »§ 32, stk. 1, nr. 2« til: »§ 91«.
§ 23
I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gym-
nasiale uddannelser, som ændret ved § 17 i lov nr.
311 af 25. april 2018, § 6 i lov nr. 745 af 8. juni
2018 og § 10 i lov nr. 1736 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 61 a indsættes:
»§ 61 b. Eleven eller kursisten kan i fortsættelse
af undervisningen efter denne lov anvende de be-
vilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a,
stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller be-
skæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornød-
ne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter
lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. eller lov om social service, og op til tre må-
neder efter elevens eller kursistens overgang til le-
dighed eller beskæftigelse.«
288
§ 24
I lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende
grunduddannelse, som ændret ved § 13 i lov nr.
1736 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 34 indsættes i kapitel 3:
»§ 34 a. Eleven kan i fortsættelse af undervis-
ningen efter denne lov anvende de bevilgede hjæl-
pemidler, der er omfattet af § 34, stk. 1 eller 2,
ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse,
indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i
form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov
om social service, og op til tre måneder efter ele-
vens overgang til ledighed eller beskæftigelse.«
§ 25
I lov om specialpædagogisk støtte ved videregå-
ende uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af
16. maj 2015, som ændret ved § 14 i lov nr. 1736
af 27. december 2018, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 2. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Det er en forudsætning for fortsat at
modtage støtten, at den studerende opfylder be-
tingelserne i stk. 1.
Stk. 4. ---
1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: », jf. dog
§ 11 a«.
§ 10. Specialpædagogisk støtte kan ydes til stu-
derende, som er studieaktive, jf. stk. 2. Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet træffer afgørel-
se om studieaktiviteten.
Stk. 2-6. ---
2. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Kravet om studieaktivitet gælder ikke for den
periode, hvor studerende, der har fået bevilget
hjælpemidler, kan anvende de tildelte hjælpemid-
ler i op til 3 måneder efter endt uddannelse, jf. §
11 a.«
3. Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 a
Fortsat støtte efter endt uddannelse
§ 11 a. Studerende, der har fået bevilget special-
pædagogisk støtte i form af hjælpemidler, kan an-
289
vende de tildelte hjælpemidler efter endt uddan-
nelse, indtil vedkommende har fået tildelt den for-
nødne støtte i form af hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller
lov om social service og i op til 3 måneder efter
endt uddannelse.
Stk. 2. Fortsat støtte i form af hjælpemidler efter
endt uddannelse medregnes ikke i opgørelsen af
det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, jf.
§ 6.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om fortsat støtte ef-
ter endt uddannelse, herunder om procedurer for
anvendelse af støtte efter endt uddannelse og om
hvilke hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1.«
§ 26
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1127 af 11. oktober 2017, som ændret senest ved
lov nr. 174 af 27. februar 2019, foretages følgende
ændringer:
§ 16. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Udlændinge, som får tilbudt et integrati-
onsprogram, har pligt til at deltage aktivt i pro-
grammets enkelte dele, idet § 21 f i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre inten-
siv indsats dog finder tilsvarende anvendelse, for
så vidt angår udlændingens pligt til at deltage i
beskæftigelsesrettede tilbud. Omfanget og ind-
holdet af integrationsprogrammets enkelte ele-
menter fastlægges i en integrationskontrakt, som
indgås mellem udlændingen og kommunalbesty-
relsen, jf. § 19.
Stk. 6-10. ---
1. I § 16, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 21 f« til: »§
106«.
Stk. 10. Udlændinge, som opfylder betingelser-
ne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv social-
politik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, skal ikke have tilbudt et integrati-
onsprogram, men have tilbud om danskuddannel-
se, jf. § 21.
2. I § 16, stk. 10, ændres »kapitel 6« til: »kapitel
6 c«, og »kapitel 13« ændres til: »kapitel 20«.
§ 17. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder
efter at have overtaget ansvaret for udlændingen
visitere den pågældende som jobparat eller akti-
3. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 4 a, stk. 1« til:
»§ 8«.
290
vitetsparat. Ved visitationen efter 1. pkt. finder
de regler om visitation, som beskæftigelsesmini-
steren fastsætter i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 19. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Integrationskontrakten gælder, indtil ud-
lændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilla-
delse. Efter udløbet af introduktionsperioden, jf.
§ 16, stk. 7, kan kontrakten ikke omfatte tilbud
efter § 16, stk. 2,3 eller 9, eller pålæg efter § 16
a. Udlændinge, der efter udløbet af introdukti-
onsperioden modtager hjælp til forsørgelse efter
lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløsheds-
dagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., omfatter af § 31 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
4. I § 19, stk. 9, 3. pkt., udgår: »eller aktiverings-
ydelse« og »§ 31 a i«.
§ 20. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føl-
ge op på en udlændings integrationskontrakt,
indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er
fastsat eller aftalt i integrationskontrakten, jf. §
19, stk. 4, 1. pkt. Når visitationen efter § 17 er
gennemført, skal opfølgning finde sted mindst fi-
re gange inden for 12 kalendermåneder. For ud-
lændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller or-
dinær uddannelse, og som ikke modtager integra-
tionsydelse, skal opfølgning dog kun foretages
hver 12. måned, medmindre der er behov for
hyppigere opfølgning. For udlændinge, der be-
nytter sig af en ret til fravær i medfør af barsels-
loven, skal opfølgning på integrationskontrakten
først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og
derefter i forbindelse med den lovlige fraværspe-
riodes udløb, medmindre der er behov for hyppi-
gere opfølgning. Har udlændingen opfyldt må-
lene i integrationskontrakten, skal kommunalbe-
styrelsen alene følge op på kontrakten, hvis der
opstår behov for det. Opfølgningen skal ske ved
en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæs-
sigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på
anden tilsvarende måde. Ved vurderingen af, om
det er hensigtsmæssigt, at samtalen sker telefo-
nisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde,
finder § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
5. I § 20, stk. 1, 2. pkt., ændres »12 kalendermå-
neder« til: »de første 6 måneder«.
6. I § 20, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nye
punktummer:
»Herefter skal kommunalbestyrelsen foretage
opfølgning efter behov. For udlændinge omfattet
af § 16, stk. 3, skal opfølgning ske efter behov.«
7. § 20, stk. 1, 8. pkt., ophæves.
291
sats tilsvarende anvendelse, medmindre omstæn-
digheder vedrørende udlændingens deltagelse i
danskuddannelse, jf. § 21, tilsiger, at udlændin-
gen møder personligt frem.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for grupper
af udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig
gældende, fastsætte retningslinjer for, at der i ste-
det for afholdelse af en samtale kan være en an-
den form for kontakt.
Stk. 3. Som led i opfølgningen skal det drøftes,
om der er sket ændringer i udlændingens situa-
tion og behov, samt i hvilket omfang kommunal-
bestyrelsen og udlændingen har efterlevet kon-
trakten. Der skal herunder ske en drøftelse af, om
det aftalte forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af
det fulgte forløb i forhold til de opstillede mål.
Der skal endvidere på baggrund heraf ske en
drøftelse af, om der skal foretages ændringer i
programmets indhold, sammensætning og mål.
8. I § 20 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Jobparate udlændinge skal selv booke
jobsamtaler digitalt.
Stk. 5. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen
undtages fra kravet om at booke jobsamtaler digi-
talt, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige
forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlæn-
dingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sør-
ge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i
stand til at booke jobsamtaler digitalt. Kommunal-
bestyrelsen kan efter en konkret vurdering fratage
en person retten til selvbooking, hvis kommunal-
bestyrelsen vurderer, at personen booker jobsam-
taler på anden måde end aftalt eller på en måde,
som kommunalbestyrelsen vurderer vil medføre,
at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hen-
sigten.
Stk. 6. De regler, som beskæftigelses-ministeren
fastsætter i medfør af § 39, nr. 10, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats om selvbooking og om
afmelding som jobsøgende, hvis en person ikke
selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af perso-
ner fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler,
finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 7-10.
Stk. 4. Med hensyn til udlændinge, der modta-
ger integrationsydelse, skal individuelle samtaler,
292
jf. § 20, stk. 1, afholdes som cv-samtaler eller
som jobsamtaler med fokus på konkrete job og
jobsøgning. Under samtalen skal det aftales,
hvordan udlændingens jobsøgning kan understøt-
tes. For udlændinge, der alene har ledighed som
problem, skal kommunalbestyrelsen påse, at de
oplysninger, som udlændingen har indlagt i Job-
net, jf. § 26 a, fortsat er fyldestgørende.
Stk. 5. Kontraktens opfølgning skal kunne dan-
ne grundlag for kommunalbestyrelsens beslut-
ning om, hvorvidt udlændingen fortsat er beretti-
get til at modtage hjælp efter integrationsloven
eller lov om aktiv socialpolitik, herunder om der
skal ske nedsættelse i eller ophør af udlændin-
gens integrationsydelse, jf. §§ 39, 40, 40 a og 41
i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 6. Tilegner en udlænding sig ikke det dan-
ske sprog systematisk og målrettet inden for den
fastlagte tidsramme, jf. § 4, stk. 2, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
skal kommunalbestyrelsen give udlændingen
meddelelse om de mulige konsekvenser af ud-
lændingens manglende dansktilegnelse.
Stk. 7. Det skal ved kontraktens indgåelse sik-
res, at udlændingen er opmærksom på hovedbe-
tingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstil-
ladelse, og der skal efter behov følges op herpå.
§ 23. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. De regler, som beskæftigelsesministeren
fastsætter i medfør af § 113 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats om erstatning ved en udlænd-
ings tilskadekomst eller ved skade, som en ud-
lænding forvolder, under deltagelse i tilbud om
vejledning og opkvalificering samt tilbud om
virksomhedspraktik, finder tilsvarende anvendel-
se.
9. I § 23, stk. 8, ændres »§ 113« til: »§ 191«.
§ 23 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Produktion og afsætning af produkter i
forbindelse med særligt tilrettelagte projekter el-
ler uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, må ikke
være konkurrenceforvridende. De retningslinjer,
10. I § 23 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 33, stk. 2«
til: »§ 99, stk. 2«.
293
som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør
af § 33, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Særlige opkvalificerende forløb, jf. stk.
1, nr. 4, kan have en varighed på op til 3 måne-
der. En udlænding kan som led i integrationspro-
grammet kun gennemføre et sådant forløb én
gang.
Stk. 6. Til udlændinge, der er fyldt 25 år, og ud-
lændinge under 25 år med forsørgelsespligt over
for hjemmeboende børn kan kommunalbestyrel-
sen efter en konkret vurdering give tilbud om
vejledning og opkvalificering i form af studie- og
erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis
udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddan-
nelse. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen
med udgangspunkt i udlændingens ønsker og for-
udsætninger vurdere udlændingens uddannelses-
ønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete be-
hov for arbejdskraft.
Stk. 7. De regler om uddannelsesaktivitet og
indberetningspligt, som beskæftigelsesministeren
fastsætter i medfør af § 108 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendel-
se.
11. To steder i § 23 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »25
år« til: »30 år«.
12. I § 23 a, stk. 7, ændres »§ 108« til: »§ 183«.
§ 23 b. ---
Stk. 2. Tilbud gives med henblik på at afdække
og optræne udlændingens faglige, sociale eller
sproglige kompetencer samt for at afklare udlæn-
dingens beskæftigelsesmål. Tilbud om nytteind-
sats gives dog med det formål, at udlændingen
skal arbejde for sin integrationsydelse.
Stk. 3-6. ---
13. I § 23 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Tilbud om virksomhedspraktik gives med hen-
blik på at afklare eller udvikle personens faglige,
sociale eller sproglige kompetencer samt afklare
og bringe personen tættere på jobmål, ved at per-
sonen deltager i konkrete arbejdsopgaver og ind-
går i kollegiale sammenhænge.«
Stk. 7. Reglerne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om forholdet til virksom-
hedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.
samt de regler, som beskæftigelsesministeren
fastsætter i medfør af § 50 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendel-
se over for udlændinge, der tilbydes virksom-
hedspraktik.
14. I § 23 b, stk. 7, ændres »§§ 48 og 49« til:
»§§ 63 og 64«, og »§ 50« ændres til: »§ 65«.
§ 23 c. ---
Stk. 2. ---
15. I § 23 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 54, 55 og
59« til: »§§ 70-72«, »§§ 60 og 61« ændres til: »§§
294
Stk. 3. §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvil-
kår, jf. dog stk. 4, §§ 60 og 61 om merbeskæfti-
gelse m.v. og §§ 63-65 om løntilskud i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der
modtager integrationsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for
udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med
løntilskud. Udlændinge- og integrationsministe-
ren kan fastsætte, at de regler, som beskæftigel-
sesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvis
skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge,
der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.
Stk. 4. § 75 a, stk. 5 og 6, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats om løn under tilbud om an-
sættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgi-
vere finder tilsvarende anvendelse for personer,
der er omfattet af § 23, stk. 6.
78 og 79«, og »§§ 63-65« ændres til: »§§ 75, 76
og 80«.
16. I § 23 c, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 68« til: »§
81«.
17. I § 23 c, stk. 4, ændres »§ 75 a, stk. 5 og 6«
til: »§ 72, stk. 3, nr. 3, og stk. 5«.
§ 23 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. §§ 31 d og 31 e i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats og de regler, som beskæfti-
gelsesministeren fastsætter i medfør af § 31 f i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder til-
svarende anvendelse.
18. I § 23 d, stk. 3, ændres »§§ 31 d og 31 e« til:
»§ 169«, og »§ 31 f« ændres til: »§ 171«.
§ 24 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. De regler, som beskæftigelsesministeren
fastsætter i medfør af § 100, stk. 4, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats om tilskud til hjælpe-
midler, finder tilsvarende anvendelse.
19. § 24 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler ydes på bag-
grund af dokumenterede udgifter. Det er en betin-
gelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgif-
ten ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsæt-
tes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sæd-
vanligt forekommende på arbejdspladsen.«
§ 26. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undtages en jobparat udlænding, jf. § 26
a, stk. 6, fra kravet om registrering af sin jobsøg-
ning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a,
stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle
tjekke sine jobforslag, jf. § 26 a, stk. 2, eller fra
kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3
uger og kravet om i den forbindelse at angive be-
skæftigelsesmål på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 3 og 4,
skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan
20. § 26, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undtages en jobparat udlænding, jf. § 26
a, stk. 4, fra kravet om registrering af sin jobsøg-
ning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a,
stk. 1, eller undtages en udlænding fra kravet om,
at cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet
og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som
jobsøgende, jf. § 26 b, stk. 5, skal jobcenteret og
udlændingen aftale, hvordan den pågældende i
295
den pågældende i stedet skal dokumentere sine
jobsøgningsaktiviteter.
stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktivite-
ter.«
21. § 26 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 26 a. En jobparat udlænding skal være aktivt
arbejdssøgende. Udlændingen skal overholde de
aftaler, der fremgår af »Min Side« på Jobnet, og
som er indgået med kommunen om, hvordan og
inden for hvilke fagområder den pågældende skal
søge job. Udlændingen skal endvidere løbende
registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog
på Jobnet.
Stk. 2. En jobparat udlænding, der har ansøgt
om eller modtager integrationsydelse, skal ved
første henvendelse til kommunen om hjælp til-
melde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og
kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændin-
gen skal mindst hver syvende dag tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at på-
gældende er arbejdssøgende. De regler, som fast-
sættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anven-
delse for udlændingens tilmelding og afmelding
som arbejdssøgende.
Stk. 3. Udlændingen skal hurtigst muligt og se-
nest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende
hos jobcenteret lægge en beskrivelse (cv) af tidli-
gere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer
og øvrige forhold af betydning for jobcenterets
bistand til at finde arbejde ind i Jobnet. Udlæn-
dingen skal endvidere angive mindst ét beskæfti-
gelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen i 1.
pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være
indlagt i Jobnet.
Stk. 4. Udlændingen skal løbende opdatere sine
oplysninger som nævnt i stk. 3 i Jobnet. Forelig-
ger der oplysninger som nævnt i stk. 3 fra en tid-
ligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplys-
ningerne straks på ny gøres tilgængelige i Jobnet,
hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som ar-
bejdssøgende.
Stk. 5. Jobcenteret skal i forbindelse med afhol-
delse af samtaler efter § 20, stk. 4, sikre, at de
oplysninger, som udlændingen har indlagt i Job-
net, er fyldestgørende.
22. § 26 a affattes således:
»§ 26 a. En jobparat udlænding skal være aktivt
jobsøgende. Udlændingen skal overholde de afta-
ler, der fremgår af »Min Plan« på Jobnet, og som
er indgået med kommunen om, hvordan og inden
for hvilke fagområder den pågældende skal søge
job. Udlændingen skal endvidere løbende registre-
re alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Job-
net.
Stk. 2. En jobparat udlænding, der har ansøgt om
eller modtager integrationsydelse, skal ved første
henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig
som jobsøgende i jobcenteret, og kommunen har
pligt til at sikre dette. De regler, som fastsættes i
medfør af § 21 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, finder tilsvarende anvendelse for udlæn-
dingens tilmelding og afmelding som jobsøgende.
Stk. 3. Jobcenteret skal i forbindelse med afhol-
delse af samtaler efter § 20, stk. 4, sikre, at de op-
lysninger, som udlændingen har lagt ind på Job-
net, er fyldestgørende.
Stk. 4. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen
undtages fra kravet om registrering af sin jobsøg-
ning i joblog på »Min Side« på Jobnet, hvis ud-
lændingens sproglige og it-mæssige forudsætnin-
ger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan
opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at ud-
lændingen hurtigst muligt bliver i stand til at op-
fylde kravene.
Stk. 5. Udlændingen skal søge arbejde på den
måde, der er sædvanlig inden for det pågældende
område. Udlændingen skal endvidere søge ledige
job, når jobcenteret forlanger det.
Stk. 6. Jobcenteret skal yde bistand i forbindelse
med at en udlænding lægger oplysninger på Job-
net, hvis udlændingen anmoder herom.
Stk. 7. Staten og kommunen har adgang til de
oplysninger, som udlændingen har lagt på Job-
net.«
296
Stk. 6. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen
undtages fra kravet om registrering af sin jobsøg-
ning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. stk. 1,
fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke
sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at
lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet
om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål
på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens
sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er
tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde
kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændin-
gen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Stk. 7. Udlændingen skal søge arbejde på den
måde, der er sædvanlig inden for det pågældende
område. Udlændingen skal endvidere søge ledige
job, når jobcenteret forlanger det.
Stk. 8-9. ---
23. Efter § 26 a indsættes før overskriften før §
27:
»§ 26 b. Jobparate og aktivitetsparate udlændin-
ge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 2. Cv-oplysningerne skal indeholde oplys-
ninger om kompetencer, erfaringer og øvrige rele-
vante forhold.
Stk. 3. Jobparate udlændinge skal angive mindst
ét jobmål i forbindelse med registrering af cv-op-
lysninger.
Stk. 4. For jobparate udlændinge skal cv-oplys-
ningerne være registreret på Jobnet og gjort til-
gængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og se-
nest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende.
Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte,
hvornår oplysningerne skal være lagt på Jobnet.
Stk. 5. Arbejdet med cv-oplysninger for aktivi-
tetsparate udlændinge begynder i forbindelse med
kontaktforløbet og registrering af oplysningerne
på Jobnet sker hurtigst muligt.
Stk. 6. For aktivitetsparate udlændinge kan cv-
oplysningerne efter aftale mellem jobcenteret og
udlændingen gøres tilgængelige for søgning for
arbejdsgivere.
Stk. 7. Udlændingen skal løbende opdatere cv-
oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse,
at oplysningerne er fyldestgørende.
Stk. 8. Cv-oplysninger, der tidligere har været
tilgængelige for søgning på Jobnet, skal straks på
297
ny gøres tilgængelige for søgning, hvis jobparate
udlændinge på ny tilmelder sig som jobsøgende
eller henvender sig til kommunen om hjælp.
Stk. 9. Jobcenteret skal yde bistand til udlændin-
ge, der skal registrere cv-oplysninger, hvis udlæn-
dingen anmoder herom.
Stk. 10. Staten og kommunen har adgang til de
oplysninger, som udlændinge har oplyst på Jobnet.
Arbejdsløshedskassen har adgang for egne med-
lemmer.
Stk. 11. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen
undtages fra kravet om registrering af cv-oplys-
ninger på Jobnet og fra kravet om at cv-oplysnin-
gerne skal indeholde oplysninger om kompeten-
cer, erfaringer og øvrige relevante forhold, jf. stk.
1 og 2, og fra kravet om at cv-oplysninger skal
være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som
jobsøgende, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens
sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er til-
strækkelige til, at udlændingen kan opfylde krave-
ne. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hur-
tigst muligt bliver i stand til at opfylde kravet.
Stk. 12. De nærmere regler som beskæftigelses-
ministeren i medfør af § 26 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats fastsætter om registrering af
cv-oplysninger, herunder om indhold og cv-samta-
ler, finder tilsvarende anvendelse.«
§ 27 a. Når kommunalbestyrelsen henviser en
jobparat udlænding, der modtager integrations-
ydelse, til et job af over 5 dages varighed og ud-
lændingen ikke får jobbet, igangsættes et syste-
matisk henvisningsforløb efter stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hurtigst mu-
ligt henvise udlændingen til endnu et job og skal
løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder efter
første henvisning efter stk. 1, hvis udlændingen
ikke kommer i beskæftigelse. Er der ikke job,
hvortil udlændingen kan henvises, skal kommu-
nalbestyrelsen pålægge udlændingen at søge et
antal nærmere angivne job på Beskæftigelsesmi-
nisteriets database Jobnet. Jobbene udsøges i
samarbejde med udlændingen.
Stk. 3. En udlænding, der er omfattet af et sy-
stematisk henvisningsforløb, kan ikke henvises
24. § 27 a ophæves.
298
til en anden aktør, jf. § 5, stk. 3, som kommunal-
bestyrelsen har overladt varetagelsen af integrati-
onsprogrammer.
§ 27
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016,
som ændret senest ved § 5 i lov nr. 174 af 27. fe-
bruar 2019, foretages følgende ændring:
§ 11. ---
Stk. 2. Ledige medlemmer af en arbejdsløs-
hedskasse, som ønsker at modtage dagpenge el-
ler er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1.,
2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som ar-
bejdssøgende i jobcenteret på den første ledig-
hedsdag. Den ledige skal mindst hver 7. dag tjek-
ke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte,
at pågældende er arbejdssøgende.
Stk. 3. Personer, der har ansøgt om eller modta-
ger kontanthjælp, integrationsydelse eller uddan-
nelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og
som kommunen vurderer er henholdsvis jobpara-
te og åbenlyst uddannelsesparate, skal tilmelde
sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kom-
munen skal sørge for, at det sker. For jobparate
kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere
skal det ske ved første henvendelse til kommu-
nen om hjælp, og for åbenlyst uddannelsesparate
skal det ske senest efter 1 uge fra første henven-
delse til kommunen om hjælp. Den ledige skal
mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag
på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er
arbejdssøgende.
Stk. 4-5. ---
1. § 11, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 3. pkt., ophæves.
299