Aktstykke om praktik vedr. AUB
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke vedr. praktik-AUB
https://www.ft.dk/samling/20181/aktstykke/aktstk.111/aktstykke/1569214/2036440.pdf
Undervisningsministeriet. København, den 27. marts 2019. a Undervisningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til ved tekstanmærkning at etable‐ re hjemmel til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) anvender op til 270 mio. kr. i 2019 til at udbetale et tilskud til private arbejdsgivere. Det samlede beløb kan maksimalt udgøre 90 pct. af den lovbestemte underskudsdeling efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der er tale om et supplement til lovregler om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. b Det følger af § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere indbeta‐ ler et AUB-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som administreres af ATP. AUB er en selvejende institution, der bl.a. finansierer visse udgif‐ ter inden for erhvervsuddannelserne med det formål at understøtte vekseluddannelsesprincippet, her‐ under via udbetaling af lønrefusion og andre ydelser, der understøtter bl.a. praktikpladsområdet. AUB-bidraget anvendes således til dækning af udgifter i den ordinære AUB-ordning herunder også administrationsudgifter. Bidraget dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af bestemmelserne om statslige bonusordninger for 2017 og udviklings- og administrationsudgifter i det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag. Tilskud til private arbejdsgivere Som led i Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikplad‐ ser fra august 2016 blev der pr. 1. januar 2018 indført et praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag som supplement til den ordinære AUB-ordning. Ordningen med det praktikpladsafhængige arbejds‐ giverbidrag skal gennem økonomiske incitamenter understøtte oprettelsen af flere praktikpladser på erhvervsuddannelserne. Ordningen indebærer to bonusordninger til de arbejdsgivere, offentlige som private, der tager elever inden for fordelsuddannelserne, eller som har merbeskæftigelse i praktik‐ pladser. Praktikbonussen udgør 25.000 kr. pr. ekstra praktikårselev. Samtidig opkræves der en øko‐ nomisk straf (merbidrag) fra de arbejdsgivere, der ikke når deres måltal for elever. Merbidraget ud‐ gør 27.000 kr. pr. manglende praktikårselev. Indtægterne i ordningen kommer således fra merbidraget, mens udgifterne i ordningen udgøres af bo‐ nusordningerne samt et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. §§ 21 a, 15 g, 15 h og 21 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Aktstykke nr. Folketinget 2018-19 CU000613 Finansudvalget 2018-19 Aktstk. 111 Offentligt Der er etableret fire separate sektorkredsløb i ordningen – et statsligt, regionalt, kommunalt og privat. Hvert år skal en over-/underskudsdeling sikre balance inden for hvert sektorkredsløb, således at ord‐ ningen går i nul for hvert kredsløb. Et underskud i en sektor opkræves pr. erhvervsuddannet årsværk blandt arbejdsgivere placeret i sektoren, mens et overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret i sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har haft i det år, som overskuddet vedrører, jf. §§ 21 d og 21 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der skønnes p.t. et underskud i kredsløbet for den private sektor på 280-290 mio. kr. i 2018. Det har ikke været intentionen, at der skulle være så stor en ubalance, at der opstår behov for at opkræve beløb af denne størrelsesorden hos de private arbejdsgivere. Der skønnes ligeledes underskud i de statslige og kommunale kredsløb, men de er af væsentligt mindre omfang og skønnes pt. at udgøre i underkanten af 30 mio. kr. samlet set. Der er på den baggrund lagt op til, at der etableres hjemmel til, at AUB kan anvende midler i 2019 fra den ordinære AUB-ordning til at udbetale et tilskud til arbejdsgiverne i den private sektor. Det samlede beløb kan dog maksimalt udgøre 90 pct. af arbejdsgiverens lovbestemte underskudsde‐ ling for 2018 efter § 21 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilskuddet udbetales pr. ar‐ bejdsgiver i det private sektorkredsløb nævnt i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilskuddet har den effekt, at virksomhederne i det private kredsløb dækker ca. 30 mio. kr. af under‐ skuddet, så der fortsat vil være en begrænset underskudsdeling for private virksomheder. Det foreslåede vil således ikke ændre på reglerne for det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag. Fx vil virksomheder, der ikke har oprettet et tilstrækkeligt antal praktikpladser i forhold til deres in‐ dividuelle måltal, fortsat blive opkrævet et merbidrag på 27.000 kr. pr. manglende praktikårselev. Li‐ geledes vil praktikbonus og fordelsbonus fortsat udbetales til virksomheder, der lever op til kriterier‐ ne osv. Dette aktstykke vedrører alene et tilskud til arbejdsgivere, der er placeret i den private sektor. Af‐ grænsningen af private arbejdsgivere følger sektordefinitionen i bilag 2 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er ikke muligt at foretage en endelig opgørelse af underskuddet forud for fremsættelse af aktstyk‐ ket. Foreliggende opgørelse er baseret på skøn af den endelige opgørelse. Indtægter og udgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag budgetteres ikke på finansloven, men sel‐ ve det foreslåede tilskud vil påvirke det selvstændige regnskab for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi‐ drag for 2019. Det ekstra tilskud i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil blive finansieret ved en tilsvarende ned‐ skrivning af bevillingen på § 35.11.19. Regeringsreserven. Regeringen har indgået en fælles forståelse med arbejdsmarkedets parter (Fagbevægelsens Hovedor‐ ganisation og Dansk Arbejdsgiverforening) om det beskrevne forslag. Der er endvidere enighed om, at der skal findes en udgiftsneutral langsigtet løsning, der indebærer en justering af den fremadrettede praktik-AUB-model fra 2020. Løsningen skal udbedre de nuværende ubalancer i praktikplads-AUB og ikke øge praktik-AUB-ordningens samlede kompleksitet. Der tages stilling til håndteringen af ubalancen i praktik-AUB i 2019, når den fremadrettede model for 2020 og frem drøftes. 2 c Aktstykket forelægges for Finansudvalget nu med henblik på at etablere en hjemmel til, at AUB i 2019 yder et tilskud til private arbejdsgivere i ordningen for praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbi‐ drag med henblik på, at tilskuddet kan indgå i de årsopgørelser, som AUB udsender til de private virksomheder i maj 2019. e Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til ved tekstanmærkning at etablere hjemmel til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) anvender op til 270 mio. kr. i 2019 til at udbetale et tilskud til private arbejdsgivere, maksimalt udgørende 90 pct. af den lovbe‐ stemte underskudsdeling efter § 21 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (ekskl. admini‐ strationsudgifter). Der optages på forslag til lov om tillægsbevilling for 2019 følgende tekstanmærk‐ ning under § 20. Undervisningsministeriet: Materielle bestemmelser: »Nr. 225. ad 20.31.11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til i 2019 at udbetale et tilskud på op til 270 mio. kr. til arbejdsgivere placeret i den private sektor i ordningen for det praktikpladsafhængige arbejdsgi‐ verbidrag, jf. § 21 a, stk. 11, nr. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilskuddet inklusi‐ ve administrationsudgifter hertil afholdes af bidraget efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud‐ dannelsesbidrag.« f Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 27. marts 2019 MERETE RIISAGER / Anne Terese Rindsig Laursen Til Finansudvalget. 3