Skriftlig fremsættelse (27. marts 2019)

Skriftlig fremsættelse (27. marts 2019)
Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Lovforslag nr. L 209)
Lovforslaget udmønter hovedparten af ”Aftale om en for-
enklet beskæftigelsesindsats”, som regeringen indgik med
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti den 23. august 2018.
Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny
hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den nye lov
betyder, at kommunerne får langt større frihed til at planlæg-
ge hjælpen til ledige. Fremover bliver der nogle simple mi-
nimumsregler på tværs af målgrupper, så kommunerne selv
kan tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i den enkelte.
Det skal ikke længere være centrale krav, der i detaljer sty-
rer kommunernes valg af indsats – den skal styres af den en-
keltes behov. Men også for borgerne og virksomhederne vil
den nye lov betyde mindre bureaukrati og mere smidige reg-
ler.
Lovforslaget udmønter således 11 konkrete initiativer
med henblik på, at der skal være færre og mere enkle proce-
skrav i beskæftigelsesindsatsen, herunder til kontaktforløbet
og til ret og pligt til aktive tilbud. Samtidig gives der be-
myndigelse til at gennemføre et fireårigt forsøg, hvor ud-
valgte arbejdsløshedskasser får ansvar for at varetage kon-
taktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og
de første tre måneder af ledighedsforløbet.
Derudover udmønter lovforslaget gennem 13 initiativer
aftalens intention om, at der skal være ens regler på tværs af
målgrupper. Det indebærer blandt andet, at varighedsbe-
grænsningerne for løntilskud og virksomhedspraktik ensret-
tes, og at voksenlærlingeordningen forenkles.
Lovforslaget udmønter samtidig 7 initiativer, der forbed-
rer og udvider de digitale løsninger, der understøtter en ef-
fektiv beskæftigelsesindsats. Alle ledige skal blandt andet
have både CV og Min Plan, ligesom obligatorisk selvboo-
king udvides til flere målgrupper.
Samtidig indeholder lovforslaget yderligere ændringer
som følge af den generelle gennemskrivning af loven, der
blandt andet harmoniserer opbygningen af loven.
Endelig udmønter lovforslaget to konkrete initiativer fra
satspuljeaftalen for 2019. Det ene sikrer, at personer, der er
nået pensionsalderen, kan beholde og bevilliges hjælpemid-
ler. Det andet sikrer, at personer kan beholde et hjælpemid-
del i op til tre måneder, efter de er gået fra uddannelse til be-
skæftigelse og dermed sikrer mere smidige overgange mel-
lem sektorer.
For så vidt angår udmøntningen af aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats skønnes det, at forslaget samlet vil
medføre offentlige merudgifter (før skat og tilbageløb) på
45,2 mio. kr. i 2020, 51,1 mio. kr. i 2021, 50,1 mio. kr. i
2022 og 43,7 mio. kr. i 2023. Heraf vil staten samlet have
merudgifter på 73,9 mio. kr. i 2020, 103,3 mio. kr. i 2021,
104,7 mio. kr. i 2022 og 100,1 mio. kr. i 2023, og kommu-
nerne vil samlet have mindreudgifter på 28,8 mio. kr. i
2020, 52,3 mio. kr. i 2021, 54,5 mio. kr. i 2022 og 56,5 mio.
kr. i 2023 (2019-pl).
Fuldt indfaset i 2027 forventes lovforslaget at være ud-
giftsneutralt (efter skat og tilbageløb) inkl. forventede be-
skæftigelseseffekter.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar
2020.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
Til lovforslag nr. L 209 Folketinget 2018-19
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/15906
BE007967