Fremsat den 27. marts 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Fremsat den 27. marts 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Afsnit I
Formål, ansvar for indsatsen og målgrupper
Kapitel 1
Formål
§ 1. Formålet med denne lov er at bidrage til et velfunge-
rende arbejdsmarked ved at
1) bistå jobsøgende med at finde job,
2) bistå private og offentlige arbejdsgivere med virksom-
hedsservice i forbindelse med rekruttering, matchning
mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af ar-
bejdskraft,
3) bistå personer, der har behov for en indsats til at opnå
eller fastholde et job, herunder personer med begræns-
ninger i arbejdsevnen, med en individuel og målrettet
beskæftigelsesrettet indsats med henblik på varig til-
knytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvfor-
sørgelse, og
4) bistå unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, med en individuel og målrettet indsats med
henblik på, at den unge kan gennemføre en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på almindeli-
ge vilkår.
Stk. 2. For personer, som har brug for en indsats, tilrette-
lægges indsatsen med henblik på varig arbejdsmarkedstil-
knytning, og således at den kan gennemføres på så kort tid
som muligt under hensyn til personens forudsætninger og
behov og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarke-
det. Indsatsen skal være sammenhængende med eventuelle
sociale og sundhedsmæssige indsatser.
Kapitel 2
Ansvar for indsatsen
Kommunerne
§ 2. Kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov vare-
tages i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. I denne lov dækker begrebet jobcenter også en
eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsat-
sen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Begrebet
dækker tillige over en anden enhed i kommunen, der vareta-
ger indsatsen over for personer omfattet af § 6, som skal ha-
ve en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i denne lov eller § 13 e
i lov om sygedagpenge.
Inddragelse af arbejdsløshedskasserne
§ 3. Arbejdsløshedskasserne udfører opgaver under kon-
taktforløbet og i forbindelse med indsatsen for egne med-
lemmer i det omfang, det fremgår af loven.
§ 4. Arbejdsløshedskasserne kan udføre opgaver som an-
den aktør for egne medlemmer, jf. § 17 a i lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og
regler udstedt i medfør af § 17 b i samme lov.
Inddragelse af andre aktører
§ 5. Kommunen kan overlade det til andre aktører at ud-
føre opgaver og træffe afgørelse, jf. § 17 a i lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og
regler udstedt i medfør af § 17 b i samme lov. Ansvaret for
indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.
Kapitel 3
Målgrupper, visitation og tidsperioder
Målgrupper
§ 6. Der er følgende målgrupper i denne lov:
Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2018-19
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/15906
BE007961
1) Personer, som modtager dagpenge efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
2) Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate
personer under 30 år med en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller
overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og
som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven.
3) Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og akti-
vitetsparate personer under 30 år med en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse, som modtager kon-
tanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv so-
cialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktions-
programmet efter integrationsloven.
4) Uddannelsesparate personer under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager
uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af intro-
duktionsprogrammet efter integrationsloven.
5) Aktivitetsparate personer under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager
uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af intro-
duktionsprogrammet efter integrationsloven.
6) Personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sy-
gedagpenge.
7) Personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 18.
8) Personer i ressourceforløb efter kapitel 19.
9) Personer, der er visiteret til fleksjob eller er visiteret
til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig
virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat
arbejdsevne efter kapitel 20, bortset fra fleksjobvisite-
rede omfattet af nr. 10.
10) Personer i revalideringsforløb efter kapitel 21, bortset
fra personer i forrevalidering omfattet af nr. 6.
11) Personer, der modtager førtidspension efter lov om
social pension eller efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
12) Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke
opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp
til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., forsørgelsesydelser efter
lov om aktiv socialpolitik eller SU efter SU-loven,
samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrati-
onsloven.
13) Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats.
§ 7. Loven omfatter tillige beskæftigede personer, der kan
få en indsats efter reglerne i afsnit VII om indsatsen over for
beskæftigede m.v. og afsnit VIII om understøttelse af indsat-
sen.
Visitation
§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvor-
dan jobcenteret skal foretage vurderingen af de lediges ud-
dannelses- eller beskæftigelsespotentiale.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om et
landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som
kan benyttes af jobcentre og arbejdsløshedskasser.
Opgørelse af tidsperioder
§ 9. Perioder i §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 48, stk.
2, om jobrettet uddannelse, og § 102, stk. 1, og § 105, stk. 1,
om ret og pligt til tilbud, opgøres for personer omfattet af:
1) § 6, nr. 1, som sammenlagt ledighed.
2) § 6, nr. 2-5 og 7-10, som en sammenhængende periode
på samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten
kontanthjælp, overgangsydelse, uddannelseshjælp, res-
sourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, res-
sourceforløbsydelse under et ressourceforløb, ledig-
hedsydelse eller revalideringsydelse. Ved et ydelses-
skift til en af disse ydelser påbegyndes der en ny perio-
de, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 2. Perioder efter stk. 1 regnes for personer omfattet
af:
1) § 6, nr. 1, fra indplacering i en dagpengeperiode.
2) § 6, nr. 2-5, fra første henvendelse til kommunen om
hjælp. For personer, som overgår fra at være omfattet
af § 6, nr. 4 eller 5, til at blive omfattet af § 6, nr. 2 el-
ler 3, påbegyndes den nye periode fra tidspunktet for
overgangen til den nye målgruppe.
3) § 6, nr. 7 og 8, og nr. 9, som modtager ledighedsydelse,
fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressource-
forløbsydelse og ledighedsydelse, jf. dog stk. 6.
4) § 6, nr. 10, fra overgangen til et revalideringsforløb ef-
ter kapitel 21.
Stk. 3. For personer, som er omfattet af bestemmelserne
om revalidering i kapitel 21, herunder personer i forrevali-
dering, påbegyndes ikke en ny periode efter stk. 1 ved ydel-
sesskift.
Stk. 4. For personer, der modtager overgangsydelse og er
omfattet af § 6, nr. 2-5, som overgår til at modtage uddan-
nelses- eller kontanthjælp, alene fordi de opfylder opholds-
kravet i lov om aktiv socialpolitik, påbegyndes der ikke en
ny periode efter stk. 1 ved ydelsesskift.
Stk. 5. For personer, der modtager overgangsydelse, som
overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, til at blive
omfattet af § 6, nr. 2 eller 3, påbegyndes der en ny periode
efter stk. 1, selvom der ikke sker et ydelsesskift.
Stk. 6. For personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager
ledighedsydelse, regnes perioder i § 48, stk. 2, om jobrettet
uddannelse dog som en sammenlagt periode med ledigheds-
ydelse, og der påbegyndes alene en ny periode for jobrettet
uddannelse, hvis betingelserne i § 48, stk. 4, er opfyldt.
Bemyndigelsesbestemmelse om opgørelse af tidsperioder og
om krav til forudgående perioder med visse offentlige
forsørgelsesydelser m.v.
§ 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgø-
relse af henholdsvis sammenlagte og sammenhængende pe-
rioder i § 9, stk. 1, herunder om medregning af perioder med
ansættelse med løntilskud og om, hvornår en sammenhæn-
gende periode anses for afbrudt.
2
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvad der medregnes til kravene om forudgående perioder
med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. for personer i
forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12,
som jobrotationsvikar efter kapitel 22, som voksenlærling
efter kapitel 23 og ved opkvalificering i forbindelse med an-
sættelse efter kapitel 24.
Afsnit II
Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere
og tilmelding som jobsøgende
Kapitel 4
Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere
Bistand til job- og uddannelsessøgende
§ 11. Jobcenteret har til opgave at bistå jobsøgende med
at finde job.
Stk. 2. Bistanden kan bl.a. bestå af, at jobcenteret gør føl-
gende:
1) Vejleder jobsøgende om at søge job ved fx at anvende
funktionerne på Jobnet og Workindenmark.
2) Understøtter målrettede og effektive match mellem le-
dige og arbejdsgivere.
3) Henviser ledige til et konkret job efter aftale med en ar-
bejdsgiver.
4) Indhenter og videregiver information om beskæftigel-
sesmuligheder.
Stk. 3. Jobcenteret kan pålægge personer omfattet af § 6,
nr. 1, 2 og nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate,
at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med
jobcenteret, at der sker henvisning af jobsøgende. Jobcente-
ret kan pålægge personer omfattet § 6, nr. 9, som modtager
ledighedsydelse, at søge relevante konkrete fleksjob.
Stk. 4. Arbejdsløshedskassen kan bistå egne ledige med-
lemmer med at finde job.
§ 12. Jobcenteret kan tilbyde job- og uddannelsessøgende
information og vejledning om følgende:
1) Mulighederne for job og uddannelse.
2) Indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 22.
3) Andre aktiviteter efter denne lov.
Bistand til arbejdsgivere
§ 13. Jobcenteret har til opgave at bistå private og offent-
lige arbejdsgivere med rekruttering af jobsøgende og for-
midling af ledige.
Stk. 2. Bistanden kan bl.a. bestå af, at jobcenteret gør føl-
gende:
1) Vejleder arbejdsgivere om mulighederne for at etablere
kontakt til jobsøgende ved fx at anvende funktionerne
på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.
2) Understøtter målrettede og effektive match mellem ar-
bejdsgivere og ledige.
3) Aftaler med en arbejdsgiver, at jobcenteret henviser én
eller flere ledige til et konkret job.
4) Opsøger arbejdsgivere og tilbyder bistand til at udsøge
og screene ledige og formidle relevante ledige.
§ 14. Jobcenteret kan tilbyde arbejdsgivere information
og vejledning om:
1) Arbejdskraft- og uddannelsesforhold.
2) Indlæggelse af job på Jobnet for Arbejdsgivere.
3) Mulighederne for etablering af fx virksomhedspraktik
efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel
12, jobrotation efter kapitel 22, voksenlærlingetilskud
efter kapitel 23 og opkvalificering i forbindelse med
ansættelse efter kapitel 24.
Stk. 2. Jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomheds-
service, der har til formål at fremme en aktiv indsats over
for ledige og personer, som har problemer med at fastholde
job. Denne service tilrettelægges med udgangspunkt i den
enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under
etablering og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet
for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbin-
delse med ansættelsen.
§ 15. Jobcenteret og en arbejdsgiver kan indgå en partner-
skabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virk-
somhedspraktik efter kapitel 11.
Stk. 2. Inden for rammerne af aftalen kan arbejdsgiveren
iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter ka-
pitel 14 og tilknytte en mentor efter kapitel 26.
Stk. 3. Arbejdsgiveren kan få tilskud til faktisk afholdte
udgifter efter stk. 2 og til faktisk afholdte udgifter til admi-
nistration, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen. Arbejdsgi-
veren skal dokumentere de faktiske afholdte udgifter.
§ 16. Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgøren-
de har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet
af strejke, lockout eller blokade, må der ikke ydes bistand
med at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er
hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde
retsstridig.
Bistand til særlige aktiviteter
§ 17. For at fremme beskæftigelse og modvirke ubalance
på arbejdsmarkedet kan jobcenteret tilbyde økonomisk støtte
til jobsøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige
aktiviteter, der medvirker til, at jobsøgende finder job, og ar-
bejdsgivere rekrutterer arbejdskraft.
Stk. 2. Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter
og støtte, der retter sig mod særlige uddannelses- eller ar-
bejdsområder, jobsøgende med særlige kvalifikationer eller
behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning
og lignende.
Bemyndigelsesbestemmelse om bistand til job- og
uddannelsessøgende og arbejdsgivere
§ 18. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om hen-
visning til et konkret job, pålagt jobsøgning, støtte til særli-
ge aktiviteter, der medvirker til at finde job og arbejdskraft
og om støtte til jobsøgende, der skifter bopæl i forbindelse
med overtagelse af job.
3
Kapitel 5
Tilmelding af jobsøgende i jobcentre, joblog m.v.
§ 19. En person kan registrere sig som jobsøgende i job-
centeret.
Stk. 2. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som
ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpen-
gegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som jobsøgen-
de i jobcenteret på den første ledighedsdag.
Stk. 3. Personer, der har ansøgt om eller modtager kon-
tanthjælp, overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter lov
om aktiv socialpolitik, og som jobcenteret vurderer, er job-
parate eller åbenlyst uddannelsesparate, skal tilmelde sig
som jobsøgende i jobcenteret. For jobparate skal det ske ved
første henvendelse om hjælp, og for åbenlyst uddannelses-
parate skal det ske senest efter 1 uge fra første henvendelse
om hjælp.
§ 20. Personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, nr. 4, som vurde-
res åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som modtager le-
dighedsydelse, skal være aktivt jobsøgende.
Stk. 2. Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres
i en joblog på Jobnet. Personer omfattet af § 6, nr. 1, kan og-
så dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskas-
sens digitale joblog. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, kan være fritaget for at doku-
mentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog efter § 75,
stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.
Bemyndigelsesbestemmelse om registrering, tilmelding og
afmelding og om jobsøgning og joblog
§ 21. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om registrering, tilmelding og afmelding som jobsøgende,
jobsøgning og joblog.
Afsnit III
Cv, kontaktforløb, planer m.v. og jobrettet uddannelse
Kapitel 6
Cv-oplysninger
§ 22. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, nr. 6 og 7, som ik-
ke er i job eller driver selvstændig virksomhed, nr. 8, nr. 9,
som modtager ledighedsydelse, og nr. 10, skal registrere cv-
oplysninger på Jobnet. Det samme gælder personer omfattet
af § 6, nr. 12 og 13, og § 164, som får en indsats efter loven.
Stk. 2. Cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om
kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, nr. 4, som vur-
deres åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som modtager
ledighedsydelse, skal angive mindst et jobmål i forbindelse
med registrering af cv-oplysninger.
Tidspunkt for registrering af cv-oplysninger
§ 23. Cv-oplysningerne skal være registreret på Jobnet og
gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og se-
nest:
1) 2 uger efter tilmelding som jobsøgende for personer
omfattet af § 6, nr. 1.
2) 3 uger efter tilmelding som jobsøgende for personer
omfattet af § 6, nr. 2.
3) 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp
for personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åben-
lyst uddannelsesparate.
4) 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for personer
omfattet af § 6, nr. 9.
Stk. 2. Cv-oplysningerne for personer omfattet af § 6, nr.
12 og 13, og § 164, som får en indsats efter loven, registre-
res umiddelbart i forbindelse med, at de får indsatsen.
Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4, som ikke
er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5, nr. 6 og 7, som ikke er i
job eller driver selvstændig virksomhed, nr. 8 og 10, begyn-
der arbejdet med cv-oplysninger i forbindelse med kontakt-
forløbet efter kapitel 7 eller opfølgningsforløbet efter lov om
sygedagpenge, og registrering af oplysningerne sker hurtigst
muligt.
Stk. 4. Personer omfattet af stk. 1 skal løbende opdatere
cv-oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse, at op-
lysningerne er fyldestgørende.
Stk. 5. Cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 2 og
3 skal løbende opdateres, og jobcenteret skal løbende følge
op på, om oplysningerne er fyldestgørende. Cv-oplysninger-
ne kan efter aftale mellem jobcenteret og personen gøres til-
gængelige for søgning for arbejdsgivere.
Stk. 6. Cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængeli-
ge for søgning på Jobnet, skal straks gøres tilgængelige for
søgning, hvis personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, nr. 4, som
vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som modta-
ger ledighedsydelse, efter afmelding på ny tilmelder sig som
jobsøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp.
Bistand og adgang til cv-oplysninger
§ 24. Jobcenteret skal yde bistand til personer, der skal re-
gistrere cv-oplysninger, hvis personen anmoder herom.
Samme pligt har arbejdsløshedskasserne over for egne med-
lemmer.
Stk. 2. Staten og kommunen har adgang til de cv-oplys-
ninger, som personen har oplyst på Jobnet. Arbejdsløsheds-
kassen har adgang til cv-oplysningerne for egne medlem-
mer.
Cv-samtale for dagpengemodtagere
§ 25. For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløs-
hedskassen senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende
holde en samtale med personen, hvor det sikres, at cv-oplys-
ningerne er fyldestgørende, jf. dog § 106. Samtalen holdes
ved personligt fremmøde. Samtalen skal dog ikke holdes,
hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra seneste afmel-
ding som jobsøgende.
Stk. 2. Arbejdsløshedskassen begynder ved samtalen sam-
men med personen at udarbejde forslag til indhold i perso-
nens »Min Plan« efter kapitel 8 og aftaler med personen,
hvordan jobsøgningen kan understøttes.
4
Bemyndigelsesbestemmelse om cv
§ 26. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om indhold i cv-oplysningerne, hvordan de skal registreres
og om cv-samtaler.
Kapitel 7
Kontaktforløb m.v.
§ 27. For personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 7-10, tilret-
telægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontakt-
forløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til
personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets
behov, jf. dog § 106. For personer, der skal have et uddan-
nelsespålæg, tilrettelægger og gennemfører jobcenteret det
fleksible kontaktforløb efter 1. pkt. under hensyn til et ud-
dannelsesmål, jf. § 30. Personer omfattet af § 6, nr. 6, har et
opfølgningsforløb efter lov om sygedagpenge.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, som er på bar-
sel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv social-
politik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselspe-
riodens afslutning tilbyde en jobsamtale.
Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 11, har ret til mindst 3
jobsamtaler med jobcenteret.
Formål
§ 28. Kontaktforløbet har følgende formål:
1) At personer omfattet af § 6, nr. 1, 2 og nr. 9, som mod-
tager ledighedsydelse, opnår henholdsvis ordinært job
eller ansættelse i fleksjob hurtigst muligt.
2) At personer omfattet af § 6, nr. 3, 7, 8 og 10, opnår or-
dinært job hurtigst muligt, eller hvis dette ikke er umid-
delbart realistisk, er formålet at bringe personen tættere
på arbejdsmarkedet evt. i form af timer, hvor personen
ansættes ordinært som lønmodtager.
3) At personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, hurtigst muligt
begynder på en studie- eller erhvervskompetencegiven-
de uddannelse på almindelige vilkår, eller hvis dette ik-
ke er umiddelbart realistisk er formålet, at personen bli-
ver klar til at påbegynde og gennemføre en sådan ud-
dannelse.
Stk. 2. Formålet med jobsamtaler for personer omfattet af
§ 6, nr. 11, er at afklare mulighederne for at vende tilbage i
ordinært job eller for at få et støttet job.
Jobsamtalernes indhold
§ 29. Indholdet i jobsamtalerne skal til enhver tid under-
støtte formålet med kontaktforløbet, jf. § 28, herunder at
personen får den indsats, der er behov for.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1-3, nr. 4, som
vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som modta-
ger ledighedsydelse, skal indholdet i jobsamtalerne have fo-
kus på konkrete job og jobsøgning.
Uddannelsespålæg for dagpenge- og
uddannelseshjælpsmodtagere
§ 30. Jobcenteret skal som led i det individuelle kontakt-
forløb vurdere, om personer under 25 år, der er omfattet af §
6, nr. 1, som ikke har en erhvervskompetencegivende ud-
dannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemme-
boende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almin-
delige vilkår.
Stk. 2. Vurderer jobcenteret, at en person omfattet af stk.
1, kan gennemføre en uddannelse, skal jobcenteret pålægge
personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med
forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskom-
petencegivende uddannelser, som personen kan ansøge om
optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele
uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elev-
løn eller lignende.
Stk. 3. Jobcenteret skal ved første jobsamtale, jf. § 31, stk.
3, pålægge en person omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, inden for
en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til
en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende ud-
dannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan
påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksæt-
te aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14 for at hjælpe per-
sonen med at blive i stand til at komme med forslag til en
eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddan-
nelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddan-
nelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el-
ler lignende.
Stk. 4. Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens
forudsætninger pålægge en person omfattet af stk. 2 eller 3
inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en
eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddan-
nelser.
Stk. 5. En person omfattet af stk. 2 eller 3, som optages på
en uddannelse, er forpligtet til at påbegynde og gennemføre
uddannelsen.
Stk. 6. For en person omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, skal de
test- og prøveresultater vedrørende Forberedende Voksen-
undervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14,
der skal iværksættes, for at personen når sit uddannelsesmål,
fremgå af uddannelsespålægget.
Stk. 7. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutio-
nen om, at en personen er pålagt at begynde og gennemføre
uddannelsen, jf. stk. 5, herunder oplyse uddannelsesinstituti-
onen om de aktiviteter og indsatser, personen har fået af job-
centeret, og eventuelle test- og prøveresultater, og om job-
centeret vurderer, at der er risiko for, at personen kan få sær-
lige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddan-
nelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen
optages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen
vurderer, at der er risiko for frafald.
Stk. 8. Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer,
der via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse in-
den for 1 måned efter uddannelseshjælpens eller over-
gangsydelses ophør, helt frem til uddannelsesstart.
Stk. 9. Uddannelsespålægget, jf. stk. 2-6, indgår i »Min
Plan«.
Jobsamtaler inden for de første 6 måneder
§ 31. For personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, og nr. 10, holder jobcenteret
5
mindst 4 individuelle jobsamtaler inden for de første 6 må-
neder, jf. § 9.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager ar-
bejdsløshedskassen i 2 jobsamtaler, som holdes ud over job-
samtalerne efter stk. 1, medmindre personen ikke ønsker, at
arbejdsløshedskassen deltager:
1) En, som holdes senest, når personen har været ledig i 3
måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helheds-
orienteret vurdering af personens ledighedssituation
finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcen-
teret eller personen anmoder herom.
2) En, som tidligst holdes, når personen har været ledig i 3
måneder og senest, når personen har været ledig i 6
måneder.
Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal første
jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til
kommunen om hjælp.
Jobsamtaler efter de første 6 måneder
§ 32. Efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet
mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsam-
taler, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den
enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen anmo-
der herom.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager ar-
bejdsløshedskassen i en jobsamtale, senest når personen har
været ledig i 16 måneder, medmindre personen ønsker, at
arbejdsløshedskassen ikke deltager. Ved jobsamtalen skal
jobcenteret tilbyde en obligatorisk intensiveret indsats.
Jobsamtalernes form
§ 33. Jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde, jf. dog
stk. 2-5.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11, kan job-
samtaler holdes telefonisk eller digitalt.
Stk. 3. Deltager personer i tilbud efter kapitel 11-14, kan
jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev. Tilsva-
rende gælder for personer, der er i job eller driver selvstæn-
dig virksomhed, og som er omfattet af § 6, nr. 7, og er vendt
delvist tilbage til jobbet eller virksomheden.
Stk. 4. Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk.
2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis perso-
nen anmoder herom.
Stk. 5. Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden
kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom, og
kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den
sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af,
om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen
er livstruende.
Stk. 6. Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved
personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler efter §
31, stk. 2, og § 32, stk. 2, medmindre personen anmoder om,
at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde.
Selvbooking
§ 34. Personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, nr. 4, som er åben-
lyst uddannelsesparate, og nr. 7, skal selv booke jobsamtaler
digitalt. Jobcenteret indkalder personer omfattet af § 6, nr. 1,
til jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. §
31, stk. 2, og § 32, stk. 2.
Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4, som ikke er
åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5, 8, nr. 9, som modtager le-
dighedsydelse, og nr. 10, skal selv booke jobsamtaler digi-
talt.
§ 35. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering fratage
en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at
personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller
på en måde, som efter jobcenterets vurdering vil medføre, at
kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Koordinerende sagsbehandler
§ 36. Personer omfattet af § 6, nr. 3 og 5, har ret til en ko-
ordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en
helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret
på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndighe-
der.
Stk. 2. Jobcenteret skal tilbyde personen en koordinerende
sagsbehandler umiddelbart, når personen vurderes som akti-
vitetsparat.
Stk. 3. Jobcenteret skal udpege en gennemgående og ko-
ordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et
jobafklaringsforløb efter § 107, eller som deltager i et res-
sourceforløb efter § 112.
Brug af anden aktør til ledige fleksjobvisiterede
§ 37. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledig-
hedsydelse, har ret til at blive henvist til anden aktør med
henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget
ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visi-
tationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har
været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder in-
den for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydel-
se i 6 måneder inden for 9 måneder. Perioder med ydelse
under barsel medregnes ikke.
Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager le-
dighedsydelse, og som jobcenteret i medfør § 74 c i lov om
aktiv socialpolitik har vurderet fortsat opfylder betingelserne
for fleksjob, jf. § 116, skal henvises til anden aktør med hen-
blik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget le-
dighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter visi-
tationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har
været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder in-
den for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydel-
se i 12 måneder inden for 18 måneder. Perioder med ydelse
under barsel medregnes ikke.
Stk. 3. Personen skal have mulighed for at vælge mellem
flere aktører.
Stk. 4. Jobcenteret skal vejlede om henvisning til anden
aktør efter stk. 1 og 2.
Jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner
§ 38. Jobcenteret skal straks indkalde en person omfattet
af § 6, nr. 1-3, til en jobsamtale, når der ved offentlige myn-
digheders kontrolaktion er rejst tvivl om personens generelle
6
rådighed. Jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra med-
delelsen fra en anden myndighed er modtaget. Skyldes tviv-
len, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret
herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen ind-
til 3 måneder efter første jobsamtale.
Stk. 2. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen,
jf. stk. 1, 1. pkt., sørge for, at personen får et tilbud efter ka-
pitel 11-14.
Bemyndigelsesbestemmelse om kontaktforløbet
§ 39. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om:
1) Pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om repa-
triering, 225-timers reglen, og hvis personen efter-
spørger det om 6 ugers jobrettet uddannelse.
2) Undtagelse af persongrupper fra kontaktforløbet, fordi
de på grund af alder, helbredsforhold eller andre sær-
lige forhold i almindelighed ikke har brug for en be-
skæftigelsesrettet indsats.
3) Pligt til i forbindelse med kontaktforløbet at deltage i
bestemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende
aktiviteter.
4) Uddannelsespålæg, herunder om udformning, digitali-
sering og procedurer for udarbejdelse af pålægget.
5) Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindetest.
6) Jobcenterets mulighed for at fastlægge jobsøgning.
7) Obligatorisk intensiveret indsats.
8) Oplysningspligt ved ferie og sygdom m.v.
9) Arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne
under kontaktforløbet.
10) Selvbooking og om afmelding som jobsøgende, hvis
en person ikke selv booker jobsamtaler.
Kapitel 8
Planer m.v.
§ 40. Personer omfattet af § 6, der kan få en indsats efter
denne lov, skal have en »Min Plan« for indsatsen.
Stk. 2. Personer, der skal have behandlet deres sag i reha-
biliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal have en re-
habiliteringsplan.
Stk. 3. For personer omfattet af § 6, som har komplekse
og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbej-
des flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinati-
onsbehov forbundet hermed, kan der med personens sam-
tykke udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for »Min
Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og re-
habiliteringsplanens indsatsdel.
»Min Plan«
§ 41. »Min Plan« beskriver den beskæftigelsesrettede ind-
sats med henblik på at få personen i varigt job, herunder
med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked. For
personer, der har et uddannelsespålæg efter § 30, beskriver
planen den uddannelsesrettede indsats. For personer omfat-
tet af § 6, nr. 6 og 7, som er i job eller driver selvstændig
virksomhed, beskriver planen indsatsen for at fastholde per-
sonen i jobbet.
Stk. 2. »Min Plan« skal indeholde oplysninger om:
1) Jobmål for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, og nr. 10.
2) Job- og uddannelsesmål for personer omfattet af § 6,
nr. 1, som har et uddannelsespålæg efter § 30, og per-
soner omfattet af § 6, nr. 4-8 og 11-13.
3) Aftaler om og krav til jobsøgning.
4) Tilbud efter kapitel 11-14.
5) Aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens
fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at
personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne
lov, for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-8, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, og nr. 11.
6) Øvrige aftalte indsatser.
7) Status på igangsatte indsatser og opfølgning på afslut-
tede indsatser.
Stk. 3. Jobmål skal så vidt muligt være rettet mod job in-
den for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. For per-
soner omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i job eller driver
selvstændig virksomhed, skal jobmålet være rettet mod til-
bagevenden til jobbet.
Stk. 4. Jobcenteret udarbejder og opdaterer løbende »Min
Plan« efter personens aktuelle situation og behov i forbin-
delse med afgivelse af tilbud samt ved væsentligt ændrede
forudsætninger på arbejdsmarkedet. Jobcenteret gør planen
tilgængelig for personen digitalt på Jobnet.
Stk. 5. Personer omfattet af § 6, der har en kontrakt efter
integrationsloven, kan tilgå kontrakten i »Min Plan«.
§ 42. For personer omfattet af § 6, nr. 1, påbegyndes ud-
arbejdelsen af »Min Plan« ved den første jobsamtale, bl.a.
på baggrund af de forslag, som den ledige har drøftet med
arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-samtalen, jf. §
25.
Rehabiliteringsplan
§ 43. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende
del, som udarbejdes for alle, jf. § 40, stk. 2, og som danner
grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet, dels
af en indsatsdel, som udarbejdes for personer omfattet af §
6, nr. 6, som er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om syge-
dagpenge, og for personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8.
§ 44. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal inde-
holde oplysninger om:
1) Personens job- og uddannelsesmål.
2) Personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige
ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation
for den forudgående indsats på disse områder.
3) Den praktiserende læges vurdering af personens hel-
bredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde,
som sker på baggrund af en konsultation.
Stk. 2. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbej-
des i samarbejde med personen.
Stk. 3. Kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens for-
beredende del. Den gennemgående og koordinerende sags-
7
behandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens
forberedende del for personer omfattet af § 6, nr. 7.
§ 45. Rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes på
baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling og skal indgå i
personens »Min Plan«.
Stk. 2. Indsatsdelen skal indeholde personens job- og ud-
dannelsesmål samt en beskrivelse af, hvilke indsatser fra de
forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksæt-
tes for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet even-
tuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som
lønmodtager.
Stk. 3. Den gennemgående og koordinerende sagsbehand-
ler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens indsats-
del i samarbejde med personen.
Stk. 4. Den gennemgående og koordinerende sagsbehand-
ler, jf. § 36, stk. 3, varetager den løbende opfølgning og ko-
ordinering i samarbejde med personen, sørger for, at indsats-
delen opdateres efter personens aktuelle situation og behov,
og bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen,
herunder med at realisere job- og uddannelsesmål.
Helhedsorienteret plan
§ 46. Den helhedsorienterede plan skal indeholde perso-
nens beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser fra
andre forvaltninger og myndigheder.
Stk. 2. Udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for
»Min Plan«, fraviges § 41. Udarbejdes en helhedsorienteret
plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges §
45.
Stk. 3. Den gennemgående og koordinerende sagsbehand-
ler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder den helhedsorienterede plan
for personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8, i samarbejde med
personen.
Bemyndigelsesbestemmelse om planer m.v.
§ 47. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om indhold og udformning af »Min Plan« og rehabilite-
ringsplanen, hvilke oplysninger om mentorstøtte, der skal
fremgå i »Min Plan«, hvordan rehabiliteringsplanens ind-
satsdel indgår i personens »Min Plan«, og muligheden for at
fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret
plan.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om mu-
lighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringspla-
nens forberedende del, jf. § 44, stk. 1, i sager, hvor
1) det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen,
2) personen søger om førtidspension,
3) personen overgår til jobafklaringsforløb eller
4) en sygedagpengemodtager er visiteret til kategori 3, jf.
§ 12 i lov om sygedagpenge.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumen-
tation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens
forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal
indgå
1) i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressour-
ceforløb, jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager
og
2) i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i for-
bindelse med visitation til fleksjob eller tilskud til selv-
stændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 eller i sager
om førtidspension efter lov om social pension.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og do-
kumentation for den forudgående indsats i rehabiliterings-
planens forberedende del skal indgå i kommunens vurdering
af personens arbejdsevne i sager om revalidering efter kapi-
tel 21.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i kon-
trakten efter integrationsloven, herunder om opfølgning.
Kapitel 9
Jobrettet uddannelse
Jobrettet uddannelse for ledige dagpengemodtagere og
ledige fleksjobvisiterede
§ 48. Personer omfattet af § 6, nr. 1, og nr. 9, som modta-
ger ledighedsydelse, kan i op til 6 uger deltage i jobrettet ud-
dannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgrup-
pe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af
en positivliste, jf. § 49. Retten gælder for:
1) Personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed overstiger en er-
hvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan side-
stilles med en erhvervsuddannelse.
2) Personer, der ikke har en videregående uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddan-
nelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har
en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan
sidestilles med en erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Uddannelsen kan tidligst påbegyndes efter 5 ugers
ledighed, jf. §§ 9 og 10. Uddannelsen skal være afsluttet in-
den for følgende periode:
1) De første 6 måneder, når personen er omfattet af § 6,
nr. 1, og er under 25 år.
2) De første 9 måneder, når personen er omfattet af § 6,
nr. 1, og er fyldt 25 år.
3) De første 9 måneder, når personen er omfattet af § 6,
nr. 9.
Stk. 3. Personer, der er påbegyndt et kursus eller et uddan-
nelsesforløb i en opsigelsesperiode, kan fortsætte med kurset
eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6
uger fra første ledighedsdag. Det er en forudsætning, at kur-
set eller uddannelsesforløbet kan tages som jobrettet uddan-
nelse.
Stk. 4. Personer, der har været i fleksjob i 9 måneder in-
den for de seneste 18 måneder, har ret til jobrettet uddannel-
se på ny ved ledighed.
Stk. 5. For personer omfattet af § 6, nr. 1, træffer arbejds-
løshedskasserne afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at
få uddannelse efter dette kapitel er opfyldt.
8
Stk. 6. Personer, der anses for beskæftigede efter lov om
godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddan-
nelsesstøtte, har ikke ret til jobrettet uddannelse efter dette
kapitel.
Stk. 7. Kursusprisen for videregående uddannelser på po-
sitivlisten, jf. § 49, må ikke overstige et prisloft på
162.738,14 kr. eksklusive moms pr. årselev (2019-niveau)
svarende til 4.068,45 kr. pr. fuldtidsuge (2019-niveau).
§ 49. Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdæk-
kende positivliste med inddragelse af Undervisningsministe-
riet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter hø-
ring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet),
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
cheloruddannelser (REP-rådet) og Beskæftigelsesrådet. Po-
sitivlisten afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte er-
hvervsgruppe den ledige kan vælge imellem.
§ 50. Under uddannelsen modtager personer omfattet af §
6, nr. 1, dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., og personer omfattet af § 6, nr. 9, modtager ledigheds-
ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2. Personer, der deltager i jobrettet uddannelse, er fri-
taget fra rådighed.
Bemyndigelsesbestemmelse om jobrettet uddannelse
§ 51. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om jobrettet uddannelse, herunder om rådighed i forbindelse
med deltagelse i jobrettet uddannelse, opgørelse af perioden
med jobrettet uddannelse, administration af ordningen, dæk-
ning af deltagerbetaling og betaling af kost og logi under
deltagelse i jobrettet uddannelse.
Afsnit IV
Tilbud m.v.
Kapitel 10
Tilbudsmuligheder
§ 52. Jobcenteret kan give tilbud om følgende:
1) Virksomhedspraktik, jf. kapitel 11.
2) Ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.
3) Nytteindsats, jf. kapitel 13.
4) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 14.
Stk. 2. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.
Tilbud kan ligeledes gives i kombination med timer, hvor
personen er ordinært ansat som lønmodtager. Personen kan
ikke varetage samme arbejdsfunktioner i tilbud og som ordi-
nært ansat, jf. dog § 59, stk. 2, 2. pkt.
Overordnede betingelser for tilbud
§ 53. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæfti-
gelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft,
og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med
henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæfti-
gelse og hel eller delvis selvforsørgelse, jf. dog stk. 2-7 og §
54.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan tilbud om
en erhvervsuddannelse efter § 96 uanset stk. 1 gives, hvis
tilbuddet styrker personens muligheder for fast tilknytning
til arbejdsmarkedet.
Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 1-3, 7, 8 og 12,
kan tilbud uanset stk. 1 fastsættes af jobcenteret under hen-
syn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, og tilbud efter
kapitel 11 om virksomhedspraktik og kapitel 14 om vejled-
ning og opkvalificering kan gives med henblik på, at perso-
nen opnår samfundsmæssig forståelse. Tilbuddet skal dog
altid være tilpasset personens helbredstilstand.
Stk. 4. For personer omfattet af § 6, nr. 1, med uddannel-
sespålæg og nr. 4 og 5, skal tilbud gives med henblik på, at
personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en re-
levant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse
på almindelige vilkår, jf. § 30.
Stk. 5. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, kan tilbud
også gives for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Stk. 6. Personer omfattet af § 6, nr. 12, har ret til tilbud
efter kapitel 11, 12 og 14, medmindre tilbuddet ikke kan an-
tages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.
Stk. 7. For personer omfattet af § 6, nr. 13, kan tilbud gi-
ves efter en konkret vurdering med henblik på at understøt-
te, at personen bliver klar til uddannelse.
§ 54. For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan tilbud uanset
§ 53, stk. 1, § 57, stk. 1, § 58, stk. 1, § 67, stk. 1, og § 92
fastsættes af jobcenteret som rådighedsafprøvende tilbud,
hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt perso-
nen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
Stk. 2. Tilbuddet gives med henblik på at afprøve perso-
nens vilje til medvirken i og rådighed for den aktive indsats.
Ophør af tilbud
§ 55. Til personer, der modtager forsørgelsesydelse efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv social-
politik, lov om sygedagpenge eller modtager fleksløntilskud
efter kapitel 20 i denne lov, kan der ikke gives et tilbud, som
rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den
enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af bestemmelserne om re-
validering i kapitel 21, herunder personer i forrevalidering,
kan få tilbud, så længe personen er omfattet af kapitlet, jf.
dog varighedsbegrænsningerne for de enkelte tilbud i §§ 61,
68, 85 og 91.
Stk. 3. For personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfat-
tet af en målgruppe i § 6, kan jobcenteret beslutte, at et til-
bud kan fortsætte, hvis alle betingelser for tilbuddet er op-
fyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe, som per-
sonen fremover er omfattet af. Betingelserne skal være op-
fyldt på tidspunktet, hvor personen skifter ydelse, bortset fra
betingelserne i §§ 63, 77-79 og 87. Tilbuddet fortsættes efter
reglerne for den målgruppe, som personen fremover er om-
fattet af, og den samlede varighed af tilbuddet før og efter
ydelsesskiftet kan ikke overstige de varighedsbegrænsnin-
ger, der gælder for denne målgruppe efter §§ 61, 68, 85 og
91.
9
Bemyndigelsesbestemmelse m.v. om tilbud
§ 56. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 9 og 10, kan
deltagelse i tilbud i udlandet ske i det omfang, der er mulig-
hed for at bevare retten til hjælp i særlige tilfælde under
kortvarige udlandsophold efter § 5 i lov om aktiv socialpoli-
tik.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, som deltager i
tilbud efter kapitel 11-14, fastsætter beskæftigelsesministe-
ren regler om, at kravet om personens rådighedsforpligtelse
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om mu-
ligheden for, at personer omfattet af § 6, nr. 1 og 6, kan del-
tage i tilbud i udlandet.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om for-
hold, der skal være opfyldt i forbindelse med afgivelse af og
ophør med tilbud.
Kapitel 11
Virksomhedspraktik
§ 57. Personer omfattet af § 6, som kun vanskeligt kan
opnå eller fastholde beskæftigelse på normale løn- og ar-
bejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksom-
hedspraktik hos private og offentlige arbejdsgivere.
Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, kan få tilbud
om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet ind-
sats.
Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har ret til tilbud
om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, såfremt be-
tingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren
og personen aftaler varigheden af virksomhedspraktik, jf.
dog § 61.
Formålet med virksomhedspraktik
§ 58. Tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik
på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller
sproglige kompetencer samt afklare og bringe personen tæt-
tere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejds-
opgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, gives til-
buddet med henblik på at afklare eller udvikle personens
faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare ud-
dannelsesmål og bringe personen tættere på sit uddannelses-
mål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og
indgår i kollegiale sammenhænge.
Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et
ansættelsesforhold, kan virksomhedspraktik tillige gives
med henblik på arbejdsfastholdelse.
§ 59. Ved indgåelse af aftale om virksomhedspraktik skal
det præcise formål med praktikken aftales mellem personen,
virksomheden og jobcenteret. Virksomhedspraktikken skal
tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med eller
efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som
lønmodtager. Ordinære løntimer skal finde sted inden for en
anden arbejdsfunktion, hvis de foregår sideløbende med
praktikken.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et
ansættelsesforhold, skal det så vidt muligt aftales, at praktik-
ken kombineres med eller efterfølges af en gradvis tilbage-
venden til arbejdspladsen. Kombination af virksomheds-
praktik og gradvis tilbagevenden kan ske inden for den ar-
bejdsfunktion, som personen er ansat til at varetage, hvis
dette bedst muligt fremmer en hurtig tilbagevenden til ar-
bejdspladsen.
§ 60. Personer i virksomhedspraktik er ikke under virk-
somhedspraktikken omfattet af de for lønmodtagere gælden-
de regler i lov eller regler fastsat i henhold til lov eller ved
kollektiv overenskomst m.v., jf. dog stk. 2. Personer omfat-
tet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold og delta-
ger i virksomhedspraktik på den virksomhed, hvor de er an-
sat, vil dog være omfattet.
Stk. 2. Personer i virksomhedspraktik er omfattet af ar-
bejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbe-
handling på arbejdsmarkedet.
Varighed
§ 61. Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varig-
hed, der udgør op til følgende:
1) 4 uger for personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, 4, og nr.
12, som er jobparate.
2) 13 uger for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-11, og nr.
12, som er aktivitetsparate, samt nr. 13.
Stk. 2. For personer omfattet af stk. 1, nr. 2, kan perioden
efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Har per-
sonen hen mod udgangen af perioden på 26 uger ud fra en
konkret vurdering et helt særligt behov for en længere perio-
de, kan perioden forlænges yderligere med op til 13 uger ad
gangen.
Ydelser m.v.
§ 62. Personer i virksomhedspraktik modtager under til-
buddet den ydelse, som personen er berettiget til i henhold
til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv so-
cialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, lov
om social pension eller fleksløntilskud i henhold til kapitel
20 i denne lov.
Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 13, som er særligt ud-
satte, og som har behov for en indsats, der ligger ud over
særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service, modta-
ger under tilbuddet en økonomisk godtgørelse, der fastsættes
i samarbejde med de faglige organisationer, og som højst
kan udgøre satsen for udeboende uddannelseshjælpsmodta-
gere under 25 år, jf. § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv social-
politik.
Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren og
konkurrenceforvridning
§ 63. Der skal hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold
mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af perso-
ner i virksomhedspraktik efter dette kapitel, ansættelse med
løntilskud efter kapitel 12, nytteindsats efter kapitel 13, an-
sættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensa-
10
tion til handicappede i erhverv m.v. samt virksomhedsprak-
tik og nytteindsats efter integrationsloven.
Stk. 2. Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere
end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været
drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de an-
satte hos arbejdsgiveren.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for personer omfattet af §
6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold, ved tilbud om
virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor de er ansat.
§ 64. Etablering af virksomhedspraktik må ikke være
konkurrenceforvridende.
Bemyndigelsesbestemmelse om virksomhedspraktik
§ 65. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om virksomhedspraktik, herunder om betingelser for virk-
somhedspraktik, om krav til omfanget af et tilbud om virk-
somhedspraktik samt om rimelighedskravet efter § 63.
Kapitel 12
Ansættelse med løntilskud
§ 66. Personer omfattet af § 6, kan få tilbud om ansættelse
med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere. Det
gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurde-
res åbenlyst uddannelsesparate, nr. 6 og 7, som er i job eller
driver selvstændig virksomhed, og nr. 9 og 13.
Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har ret til tilbud
om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de
selv har fundet, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt
er opfyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af
ansættelse med løntilskud, jf. dog § 68.
Formålet med ansættelse med løntilskud
§ 67. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med
henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale el-
ler sproglige kompetencer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 11, gives tilbuddet
med henblik på at opnå eller fastholde beskæftigelse.
Varighed
§ 68. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en
varighed, der udgør følgende:
1) Op til 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4 måne-
der hos offentlige arbejdsgivere for personer omfattet
af § 6, nr. 1, 2, 4 og for personer omfattet af nr. 12, som
er jobparate.
2) Op til 6 måneder hos arbejdsgivere for personer omfat-
tet af § 6, nr. 3, 5-8, 10, og nr. 12, som er aktivitetspa-
rate. Har personen hen mod udgangen af perioden efter
en konkret vurdering behov herfor, kan tilbuddet for-
længes op til 12 måneder.
3) Mere end 12 måneder hos arbejdsgivere for personer
omfattet af § 6, nr. 11.
Krav om forudgående periode med offentlige
forsørgelsesydelser m.v.
§ 69. For at blive ansat med løntilskud hos arbejdsgivere
skal personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 12, i en forudgående
periode på mindst 6 måneder have modtaget visse offentlige
forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10,
stk. 2.
Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud hos private ar-
bejdsgivere, skal personer omfattet af § 6, nr. 6-8, i en for-
udgående periode på mindst 6 måneder have modtaget visse
offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør
af § 10, stk. 2.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 gælder der ikke et krav om for-
udgående periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v.,
hvis personen
1) ikke har en kompetencegivende ungdomsuddannelse
eller kompetencegivende uddannelse på højere niveau,
2) er over 50 år eller
3) er enlig forsørger.
Løn- og arbejdsvilkår
§ 70. Personer, der ansættes med løntilskud efter dette ka-
pitel, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmod-
tagere.
§ 71. Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejds-
givere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssi-
ge eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf.
dog §§ 73 og 74.
§ 72. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige ar-
bejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr. 1-8 og 12, skal
løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog
stk. 2-5.
Stk. 2. Timelønnen udgør 127,90 kr. pr. time (2019-ni-
veau) eksklusive feriepenge m.v.
Stk. 3. Lønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag
ligge på niveau med følgende:
1) Personens individuelle dagpenge efter lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. for personer omfattet af § 6, nr.
1.
2) Personens samlede individuelle hjælp efter lov om ak-
tiv socialpolitik for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 7
og 8.
3) 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. for personer omfattet af § 6, nr. 12,
som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, og 60 pct. af højeste dagpenge efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre personer
omfattet af § 6, nr. 12.
Stk. 4. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden
i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3. Antal-
let af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer.
Arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesfor-
holdets påbegyndelse, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5. For personer omfattet af § 6, nr. 12, er det en betin-
gelse for udbetaling af en løn på niveau med 80 pct. af høje-
ste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ef-
11
ter stk. 3, nr. 3, at børnene opholder sig her i landet. Det
gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis deres børn op-
holder sig i et andet EU-/EØS-land.
Stk. 6. Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 6,
som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, fast-
sættes arbejdstiden efter aftale mellem jobcenteret, arbejds-
giveren og personen.
§ 73. Ved ansættelse med løntilskud hos arbejdsgivere af
personer omfattet af § 6, nr. 10, skal lønnen som minimum
svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktu-
elle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sæd-
vanligt gældende. Arbejdsvilkårene skal svare til de over-
enskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt
gældende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I elev- eller lærlingeforløb, hvor personen på grund
af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer ale-
ne er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats,
skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige
elev- eller lærlingeløn, og arbejdsvilkårene skal svare til de
overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sæd-
vanligt gældende. Jobcenteret kan efter en konkret og indi-
viduel vurdering beslutte, at lønnen som minimum skal sva-
re til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle
ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvan-
ligt gældende.
§ 74. Ved ansættelse med løntilskud hos arbejdsgivere af
personer omfattet af § 6, nr. 11, fastsættes løn- og arbejds-
vilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgi-
veren og personen. Fastsættelsen skal ske i samarbejde med
de faglige organisationer.
Fastsættelse og udbetaling af løntilskuddet
§ 75. Ved ansættelse efter dette kapitel udbetales der et
løntilskud til arbejdsgiveren.
Stk. 2. Løntilskuddet pr. time (2019-niveau) skal udgøre
en af følgende satser:
1) 28,56 kr.
2) 50,01 kr.
3) 79,68 kr.
4) 115,73 kr.
5) 154,02 kr.
§ 76. Til private arbejdsgivere udgør løntilskuddet 79,68
kr. pr. time, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2. Til offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet
115,73 kr. pr. time, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 3. Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 6,
hos offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet 154,02 kr.
pr. time.
Stk. 4. Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 7, 8
og 10, hos arbejdsgivere fastsættes løntilskuddet ud fra en
konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for
at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte.
Løntilskuddet udgør en af satserne i § 75, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 10, i
elev- og lærlingeforhold, skal tilskuddet fastsættes med ud-
gangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på
området og den mindste overenskomstmæssige løn på det
aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis
gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelt ar-
bejdsgiverbidrag til ATP m.v. Der kan dog ydes løntilskud
til elev- eller lærlingelønnen, hvis personen på grund af om-
fattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i
stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.
Stk. 6. Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 11,
udgør løntilskuddet 28,56 kr. pr. time til arbejdsgivere. I
særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 50,01 kr. pr. time.
Stk. 7. Løntilskuddet nedsættes med det beløb, som en ar-
bejdsgiver modtager som refusion fra det offentlige som føl-
ge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.
Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren,
merbeskæftigelse og konkurrenceforvridning
§ 77. Der skal hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold
mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af per-
soner i virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med
løntilskud efter dette kapitel, nytteindsats efter kapitel 13,
ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v. samt virksomheds-
praktik og nytteindsats efter integrationsloven.
§ 78. Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmå-
let om ansættelsen have været drøftet mellem arbejdsgiveren
og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.
§ 79. Ansættelse med løntilskud skal medføre en nettoud-
videlse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren. Ved netto-
udvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til den normale
beskæftigelse hos arbejdsgiveren.
§ 80. Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrencefor-
vridende.
Bemyndigelsesbestemmelse om ansættelse med løntilskud
§ 81. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om ansættelse med løntilskud, herunder om betingelser for
ansættelse med løntilskud, og om at lønnen og arbejdstiden
under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
kan nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse.,
samt om rimelighedskravet efter § 77 og merbeskæftigelses-
kravet efter § 79. Der kan også fastsættes regler om, at der
for særlige målgrupper kan ske en fravigelse af merbeskæf-
tigelseskravet.
Kapitel 13
Nytteindsats
§ 82. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, kan få tilbud om
nytteindsats hos offentlige arbejdsgivere.
Formålet med nytteindsats
§ 83. Tilbud om nytteindsats gives med henblik på, at per-
sonen skal arbejde for sin ydelse. Arbejdet skal have et ind-
hold, som giver den enkelte mulighed for at indgå i et ar-
bejdsfællesskab og udføre samfundsnyttigt arbejde for sin
ydelse.
12
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan nytteindsats
alene gives som rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 54.
Stk. 3. Opgaverne under tilbuddet skal ligge ud over det
normerede niveau for opgaveløsningen hos den offentlige
arbejdsgiver.
§ 84. Personer i nytteindsats er ikke omfattet af de for
lønmodtagere gældende regler i lov eller regler fastsat i hen-
hold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v., jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Personer i nytteindsats er omfattet af arbejdsmiljø-
lovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet.
Varighed
§ 85. Et tilbud om nytteindsats kan have en varighed på
op til 13 uger.
Ydelser
§ 86. Under deltagelse i tilbuddet modtager personen den
ydelse, som personen er berettiget til i henhold til lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om aktiv socialpolitik.
Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren og
konkurrenceforvridning
§ 87. Der skal hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold
mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af perso-
ner i virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med
løntilskud efter kapitel 12, nytteindsats efter dette kapitel,
ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v. samt virksomheds-
praktik og nytteindsats efter integrationsloven.
Stk. 2. Forud for etablering af nytteindsats skal etablerin-
gen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og tillidsre-
præsentanten. Er der ikke en tillidsrepræsentant, skal
spørgsmålet have været drøftet med en repræsentant for de
ansatte hos arbejdsgiveren.
Stk. 3. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan dispensere
fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen.
§ 88. Etablering af nytteindsats må ikke være konkurren-
ceforvridende.
Bemyndigelsesbestemmelse om nytteindsats
§ 89. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om nytteindsats, herunder om betingelser, indhold og om-
fang. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om, hvornår betingelsen efter § 87 er opfyldt, og om mulig-
heden for at dispensere fra rimelighedskravet efter § 87, stk.
3.
Kapitel 14
Vejledning og opkvalificering
Ordinær uddannelse
§ 90. Personer omfattet af § 6, bortset fra personer omfat-
tet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til
selvstændig virksomhed, og nr. 11, kan få tilbud om vejled-
ning og opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der
har hjemmel i lov og udbydes generelt. Uddannelsen skal
umiddelbart være rettet mod job på arbejdsmarkedet.
Øvrig vejledning og opkvalificering
§ 91. Personer omfattet af § 6, bortset fra personer omfat-
tet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til
selvstændig virksomhed, kan få tilbud om vejledning og op-
kvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke er
omfattet af § 90, korte vejlednings- og afklaringsforløb, sær-
ligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannel-
sesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet.
Stk. 2. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddan-
nelsesforløb kan sammenlagt vare højst 3 måneder, og hver
enkelt praktikperiode kan højst vare 1 måned. I praktikpe-
rioden finder § 60 om forholdet til den ansættelsesretlige
lovgivning m.v. tilsvarende anvendelse.
Formålet med vejledning og opkvalificering
§ 92. Tilbud om vejledning og opkvalificering gives for at
udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompeten-
cer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet eller
opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en er-
hvervskompetencegivende uddannelse.
Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser samt
realkompetencevurdering
§ 93. Personer omfattet af § 6, bortset fra personer omfat-
tet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til
selvstændig virksomhed, har ret til tilbud om et læse-, skri-
ve-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test har vist behov
for et sådant kursus. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har
ret til et sådant kursus i umiddelbar forlængelse af, at testen
har vist et behov.
Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 1, der er fyldt 30 år,
og nr. 2 og 3, har ret til tilbud om en realkompetencevurde-
ring, hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende ud-
dannelse.
Stk. 3. Tilbud efter stk. 1 og 2 skal være omfattet af § 90
eller regler herom udstedt i medfør af § 99.
Konkurrenceforvridning
§ 94. Produktion og afsætning af produkter i forbindelse
med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf.
§ 91, må ikke være konkurrenceforvridende.
Studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser
§ 95. Personer under 30 år, der er omfattet af § 6, nr. 1-5,
kan ikke få tilbud efter dette kapitel til en studie- eller er-
hvervskompetencegivende uddannelse.
Stk. 2. Jobcenteret kan fravige stk. 1 for personer, der ikke
har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som har
forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller har opbrugt
deres ret til SU til videregående uddannelse.
Stk. 3. Ved anvendelse af stk. 2 skal tilbud om en er-
hvervskompetencegivende uddannelse kvalificere til job in-
den for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der
13
må ikke være tale om en uddannelse, der med hensyn til ni-
veau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en kan-
didatuddannelse.
Stk. 4. Unge under 25 år, der er omfattet af § 6, nr. 1, som
påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende ud-
dannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter § 30, har
uanset stk. 1 ret til at få uddannelsen som tilbud, indtil den
unge har haft 6 måneders ledighed, jf. § 9.
Puljen til uddannelsesløft og den regionale
uddannelsespulje
§ 96. Inden for en pulje kan personer omfattet af § 6, nr.
1, som er fyldt 30 år, få tilbud om en erhvervsuddannelse ef-
ter lov om erhvervsuddannelser i følgende tilfælde:
1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med eller overstiger en er-
hvervsuddannelse.
2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden er-
hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en
erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har
været anvendt i de seneste 5 år.
Stk. 2. Hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden
for den periode, hvor personen er berettiget til dagpenge ef-
ter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3. Under uddannelsen er personen fritaget fra pligten
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt
jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.
§ 97. Inden for en pulje kan personer omfattet af § 6, nr.
1, få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb efter
en regional positivliste.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeriet udarbejder regionale po-
sitivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkeds-
råd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Ydelser
§ 98. Personer modtager under tilbud om vejledning og
opkvalificering den ydelse, som vedkommende er berettiget
til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge.
Bemyndigelsesbestemmelse om vejledning og
opkvalificering
§ 99. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om vej-
ledning og opkvalificering herunder om, hvilke uddannelser
der er omfattet af § 90, om at betingelsen om, at uddannel-
sen umiddelbart skal være rettet mod job, kan fraviges, om
køb af uddannelse og om deltagelse i sprogundervisning.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter inddra-
gelse af de kommunale organisationer vejledende retnings-
linjer om, hvornår produktion og afsætning i forbindelse
med særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb kan
anses for konkurrenceforvridende.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om tilbud inden for puljen til uddannelsesløft efter § 96
og om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v.
for tilskud efter §§ 96 og 97.
Kapitel 15
Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge,
kontanthjælp eller overgangsydelse
Pligt til tilbud
§ 100. Personer omfattet af § 6, nr. 1, har pligt til at tage
imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele ledighedsperioden, jf.
§§ 55 og 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gæl-
der dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106,
efter regler udstedt i medfør af § 103 eller under deltagelse i
jobrettet uddannelse efter kapitel 9.
Stk. 2. Tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 kan
alene gives efter aftale med personen. Personen har pligt til
at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgå-
et aftale med jobcenteret om tilbuddet.
Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har pligt til at
tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, hvor de
modtager ydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det gælder
dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106.
Løbende vurdering af behov for tilbud
§ 101. Jobcenteret skal løbende vurdere og give tilbud til
personer omfattet af § 6, nr. 1-3, som har behov herfor.
Ret og pligt til tilbud
§ 102. Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har senest efter 6
måneder ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel
11-14, jf. dog stk. 3 og 4, og § 83, stk. 2
Stk. 2. Et tilbud efter stk. 1 skal have en sammenhængen-
de varighed på mindst 2 uger.
Stk. 3. Skal en person deltage i et tilbud efter kapitel 12,
er det tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen
og påbegyndes senest 3 uger efter fristen i stk. 1.
Stk. 4. For personer, der ved udløbet af fristen i stk. 1 er
fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller efter
denne lov samt regler fastsat i medfør af disse love, skal job-
centeret give tilbuddet efter stk. 1 senest 1 måned efter, at
fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i perioden med fritagel-
se vurdere om og i givet fald, hvilken indsats personen skal
have, indtil personen kan deltage i tilbud.
Stk. 5. Et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblin-
dekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering,
som personen har ret til efter § 93, kan ikke træde i stedet
for tilbud efter stk. 1.
Bemyndigelsesbestemmelse om ret og pligt til tilbud
§ 103. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om ret og pligt til tilbud, herunder om timetal for tilbud
og om fremrykning, udskydelse og bortfald af pligten til til-
bud.
14
Kapitel 16
Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager
uddannelseshjælp eller overgangsydelse
§ 104. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har pligt til at
tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, indtil de
påbegynder ordinær uddannelse. Det gælder dog ikke, hvis
pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106.
§ 105. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har hurtigst
muligt og senest efter 1 måned ret og pligt til at påbegynde
tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed,
indtil de påbegynder ordinær uddannelse, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2. Der må højst være 4 uger mellem tilbud.
Stk. 3. Et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblin-
dekursus, som personen har ret til efter § 93, kan træde i ste-
det for tilbud efter stk. 1.
Stk. 4. For personer, der ved udløbet af fristen i stk. 1 og 2
er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om aktiv
socialpolitik eller efter denne lov samt regler fastsat i med-
før af disse love, skal jobcenteret give tilbud efter stk. 1, se-
nest 1 måned efter, at fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i
perioden med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken
indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i til-
bud.
Stk. 5. Jobcenteret kan fravige stk. 1 og 2 for personer,
der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter
repatrieringslovens § 6 a.
Afsnit V
Mindre intensiv indsats
Kapitel 17
Mindre intensiv indsats
Fritagelse fra pligt til at være aktivt jobsøgende, møde til
samtaler og deltage i tilbud
§ 106. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, og nr. 10, er ikke omfattet af
pligten til at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. og lov om aktiv social politik, jf. dog
stk. 2, deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7 og tilbud efter
kapitel 11-14, hvis personen
1) kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6
uger skal påbegynde ordinært job på fuld tid, fleksjob,
skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller fol-
kepension,
2) kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund
af vejrlig eller materialemangel, eller
3) er omfattet af en arbejdsfordelingsordning.
Stk. 2. For personer omfattet af en arbejdsfordelingsord-
ning gælder fritagelsen for pligten til at være jobsøgende i
de første 6 uger af arbejdsfordelingsordningen.
Stk. 3. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslut-
te, at en person fortsat skal være omfattet af pligten som
nævnt i stk. 1, hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil
være til fordel for personen at være omfattet af pligterne, el-
ler at der er tale om misbrug af eller spekulation i mulighe-
den for at blive fritaget for pligterne.
Afsnit VI
Særlige ordninger, herunder jobafklaringsforløb,
ressourceforløb, fleksjob og revalidering
Kapitel 18
Jobafklaringsforløb
Målgruppe
§ 107. Jobafklaringsforløb med tilhørende ressourcefor-
løbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 6 b er en
ordning for
1) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen syg-
dom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få
forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedag-
penge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedag-
penge,
2) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen syg-
dom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, der på første fra-
værsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kom-
munen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegræns-
ningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a,
stk. 1, i lov om sygedagpenge, og
3) personer, som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af
egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører
efter § 24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. §
24 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om sygedagpenge.
Indsats
§ 108. Et jobafklaringsforløb skal give personen en indi-
viduelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med
henblik på, at personen bringes tilbage i arbejde eller i gang
med en uddannelse. Indsatsen skal altid være tilpasset perso-
nens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand.
Stk. 2. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapi-
tel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning. Jobaf-
klaringsforløbet kan endvidere bestå i mentorstøtte efter ka-
pitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre perso-
nens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at
understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov
og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen til
og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Er personen i et ansættelsesforhold, tilrettelægges
jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbage-
venden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.
Stk. 4. Forventes fuld raskmelding inden 8 uger regnet fra
tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og er der ik-
ke allerede iværksat en tværfaglig indsats som led i syge-
dagpengeforløbet, kan kommunen ud fra en konkret vurde-
ring beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet ind-
sats med tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller
vejledning og opkvalificering efter kapitel 14.
§ 109. Senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsfor-
løb eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truf-
fet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafkla-
15
ringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, skal sagen
behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når fuld raskmelding
forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til
jobafklaringsforløb, eller når personen har fået en tværfaglig
og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedag-
penge, hvis personen overgår fra sygedagpenge til jobafkla-
ringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i
lov om sygedagpenge. Ved overgangen til jobafklaringsfor-
løbet videreføres den tværfaglige indsats som et jobafkla-
ringsforløb.
Varighed
§ 110. Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed
på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom. Perioder med barsel medregnes ikke i jobafkla-
ringsforløbets varighed i det omfang, der er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel og adoption under fravær efter bestem-
melserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §
9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Et jobafklaringsforløb ophører, hvis personen
1) ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen syg-
dom,
2) når folkepensionsalderen eller
3) overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk.
1, i lov om sygedagpenge.
Stk. 3. Ved ophør af det første jobafklaringsforløb har
personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafkla-
ringsforløb, jf. § 111, når personen er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom.
§ 111. Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommu-
nen foretage en vurdering af personens arbejdsevne og mu-
ligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om perso-
nen vurderes at
1) kunne vende tilbage i arbejde,
2) være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fort-
sat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb eller
3) være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller
førtidspension.
Stk. 2. Vurderer kommunen, at personen er omfattet af
stk. 1, nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag forelagt reha-
biliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen, som en sag om res-
sourceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag
om nyt jobafklaringsforløb.
Stk. 3. Vurderer kommunen, at en person i jobafklarings-
forløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund
af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der se-
nest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen
efter § 108 iværksættes en samtale med regionens sundheds-
koordinator om personens mulighed for at udvikle arbejds-
evnen.
Stk. 4. Inden kommunen forelægger en sag for rehabilite-
ringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen
skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør
af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurde-
ring tage stilling til, om sagen skal forelægges for regionens
kliniske funktion til vurdering af personens muligheder for
at arbejde.
Kapitel 19
Ressourceforløb
Målgruppe
§ 112. Ressourceforløb med tilhørende ressourceforløbs-
ydelse efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 6 a er en ord-
ning for personer, der har komplekse problemer ud over le-
dighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter
denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræ-
ver et helhedsorienteret forløb med en kombination af ind-
sats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige ind-
satser, jf. dog stk. 2. Herudover skal en af følgende betingel-
ser være opfyldt:
1) Personen har modtaget længerevarende offentlig for-
sørgelse.
2) Personen har deltaget i tilbud eller revalidering efter
denne lov uden at have øget tilknytningen til arbejds-
markedet.
3) Kommunen vurderer, at der er behov for en længereva-
rende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæf-
tigelsesmål.
Stk. 2. Ressourceforløb er relevant, når der er et udvik-
lingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det
dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt
åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse
i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksæt-
tes.
Indsats
§ 113. Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel
11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder
efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourcefor-
løbet kan tillige indeholde mentorstøtte efter kapitel 26 og
indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske,
psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen ef-
terfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.
Stk. 2. Kommunen skal inden ressourceforløbets afslut-
ning træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværk-
sættes fremadrettet.
Varighed
§ 114. Et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 5
års varighed. Perioder med barsel medregnes ikke i ressour-
ceforløbets varighed i det omfang, der under fravær er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption efter bestem-
melserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §
9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende
ressourceforløb.
Stk. 3. Er personen over 40 år, kan kommunen tilbyde
mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det. Der
16
kan alene gives ressourceforløb frem til det tidspunkt, hvor
personen når folkepensionsalderen.
Førtidspensionister i ressourceforløb
§ 115. Personer under 40 år, der er omfattet af § 6, nr. 11,
og som ønsker at deltage i et ressourceforløb, kan få tilbud
om ressourceforløb efter reglerne i § 113, stk. 1, og § 114,
stk. 1.
Stk. 2. Følger personen ikke ressourceforløbet, kan kom-
munen træffe afgørelse om, at forløbet ophører.
Kapitel 20
Fleksjob m.v.
Målgruppe
§ 116. Fleksjob er en ordning for personer, som ikke kan
opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på ar-
bejdsmarkedet, og som ikke modtager førtidspension efter
lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som er
under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pen-
sion. Det er en betingelse, at personen har varige og væsent-
lige begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 2. Personer, der aktuelt har en meget begrænset ar-
bejdsevne, kan blive visiteret til fleksjob, hvis der er mulig-
hed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode
kan udvikles.
Stk. 3. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud
efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder even-
tuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været af-
prøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær
beskæftigelse. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart
formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud
for visitationen.
Indhold
§ 117. En person, der er visiteret til fleksjob, kan få an-
sættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob
med fleksløntilskud efter § 123. Fleksjob kan alene oprettes
hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
Stk. 2. Personer, der er ansat i fleksjob, kan udstationeres i
udlandet, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i
Danmark.
2) Udstationeringen er frivillig for personen.
3) Der ydes danske overenskomstmæssige løn- og ar-
bejdsvilkår efter § 134 eller løn- og arbejdsvilkår efter
§ 122.
4) Udstationeringen højst er af et års varighed.
5) Personen er sikret hjemrejse.
Stk. 3. En person, der er visiteret til fleksjob, og som er
ledig, modtager ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om ak-
tiv socialpolitik. Personen er omfattet af indsats efter denne
lov, jf. afsnit III og IV. En person, der er visiteret til fleks-
job, kan anmode kommunen om at udstede et fleksjobbevis,
som indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de han-
dicapkompenserende ordninger og personens skånebehov.
Kommunen skal anvende den skabelon, som Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder.
Stk. 4. En person, der driver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, kan modtage støtte til at fastholde be-
skæftigelsen i egen virksomhed i form af tilskud efter § 126.
Visitation
§ 118. Afgørelse om fleksjob træffes på grundlag af reha-
biliteringsplanens forberedende del, jf. § 44.
Stk. 2. For at blive visiteret til fleksjob skal der foreligge
dokumentation for følgende:
1) Personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede
i forhold til uddannelse og beskæftigelse.
2) Alle relevante indsatser efter denne lov samt andre for-
anstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fast-
holde den pågældende i ordinær beskæftigelse.
3) Personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt
begrænset og kan ikke anvendes til at opnå eller fast-
holde beskæftigelse på normale vilkår.
4) Personen har været ansat under de sociale kapitler m.v.
i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i
fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, jf. § 119.
Fastholdelsesfleksjob
§ 119. En person kan kun blive ansat i et fleksjob på den
hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været an-
sat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overens-
komstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk.
3. Den pågældende skal endvidere opfylde betingelserne for
fleksjob, jf. § 116.
Stk. 2. Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om
ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår ef-
ter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysninger om,
hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre el-
ler ikke kan udføre, og hvilke konkrete skånehensyn der er
aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere dokumentere, at der er
gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job
efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den ansatte har
været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er
åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med
henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller
på særlige vilkår.
Midlertidige fleksjob
§ 120. Jobcenteret bevilger fleksjob for en periode af 5 år,
jf. dog stk. 2. Når den 5-årige periode udløber, tager jobcen-
teret stilling til, om personen fortsat opfylder betingelserne i
§ 116 for et nyt fleksjob.
Stk. 2. For personer, der er fyldt 40 år, bevilger jobcente-
ret efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis job-
centeret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et så-
dant omfang, at overgang til beskæftigelse på det ordinære
arbejdsmarked ikke er en mulighed, og betingelserne for
fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 116.
17
Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status
§ 121. Jobcenteret skal sikre, at personen udnytter sin ar-
bejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes
skånebehov bliver tilgodeset. Jobcenteret skal følge op på,
om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ år i
fleksjobbet, herunder vurdere, om den ansatte fortsat opfyl-
der betingelserne for fleksjob. Herefter skal der følges op,
hver gang der er gået 2½ år fra seneste opfølgning. Dette
skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleks-
jobbet. Arbejdsgiveren inddrages efter behov.
Stk. 2. Personer, der er ansat i fleksjob, skal orientere job-
centeret, hvis arbejdstiden sættes ned, eller hvis der sker an-
dre ændringer i ansættelsesforholdet, der kan have betyd-
ning for fleksjobbet.
Stk. 3. Jobcenteret skal for personer, der er ansat i et
fleksjob, jf. § 120, stk. 1, udarbejde en status efter 4½ år,
hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordinær be-
skæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.
Stk. 4. Personer, der er ansat i fleksjob, forbliver i ordnin-
gen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse efter stk. 3.
Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet
§ 122. Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob
for det arbejde, der bliver udført, jf. stk. 3-5. Lønnen supple-
res med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af løn-
indtægten og udbetales af kommunen til den ansatte, jf. §
123.
Stk. 2. I forbindelse med etableringen af et fleksjob i en
virksomhed skal jobcenteret hurtigst muligt komme med en
vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor man-
ge timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsin-
tensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om
fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Jobcenteret
skal foretage en ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet,
hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen
og i fællesskab anmoder herom.
Stk. 3. På overenskomstdækkede områder fastsættes løn
og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster,
herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmel-
ser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse
af personer i fleksjob. Indeholder overenskomsterne m.v. ik-
ke sådanne bestemmelser eller kan disse ikke finde anven-
delse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn
mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestem-
melser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges,
i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er
i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjob-
bet, jf. stk. 2. Jobcenteret og den overenskomstbærende fag-
lige organisation modtager efter aftale med den ansatte kopi
af aftalen om fleksjob. Tvister om anvendelsen af overens-
komsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fag-
retlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2,
i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder til-
svarende anvendelse.
Stk. 4. På områder, der ikke er dækket af overenskomst,
fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem
den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes
en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne ta-
ge udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige
område. Jobcenteret modtager efter aftale mellem arbejdsgi-
ver og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Den overens-
komstbærende faglige organisation modtager efter aftale
mellem arbejdsgiver og den ansatte kopi af aftalen om fleks-
job, hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig
overenskomst. Tvister om løn og arbejdsvilkår afgøres i dis-
se tilfælde ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejds-
retten, såfremt en af parterne begærer det. I så fald er ar-
bejdsgiveren stillet, som om denne havde tiltrådt den kollek-
tive overenskomst. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og
faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Udfører en ansat i fleksjob funktionærarbejde, jf.
funktionærlovens § 1, stk. 1, men er ikke omfattet af funkti-
onærloven, fordi den pågældende arbejder 8 timer eller der-
under ugentligt, skal arbejdsgiveren ansætte vedkommende
på funktionærlignende vilkår. Ved funktionærlignende vil-
kår forstås i denne henseende, at funktionærlovens vilkår
gælder som helhed.
Fleksløntilskud
§ 123. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i
fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af ar-
bejdsgiver efter § 122. Tilskuddet beregnes med udgangs-
punkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste
beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kom-
munen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2 og 3, og §
124, stk. 1-4, månedsvis bagud.
Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af
lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil
den samlede lønindtægt pr. måned udgør 14.686 kr. (2019-
niveau). Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct.
af den lønindtægt, der overstiger 14.686 kr. pr. måned før
skat. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommu-
nen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.
Stk. 3. Fleksløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt af ar-
bejdsgiver efter § 122 kan tilsammen højst udgøre et beløb,
der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid
på ordinære vilkår i den pågældende stilling.
Stk. 4. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer retten til
fleksløntilskud ved flytning til en anden kommune.
Feriegodtgørelse, sygedagpenge, barselsdagpenge m.v.
§ 124. Personer, der under ferie modtager løn, ferieydelse
eller feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud under
ferien. § 123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for bereg-
ning af fleksløntilskuddet. Fleksløntilskuddet kan udbetales
under ferieophold i udlandet.
Stk. 2. Personer, der modtager løn under sygdom eller
barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller bar-
selperioden. § 123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for
beregning af fleksløntilskuddet. Reglerne om mulighed for
ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og bar-
selsloven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskud-
det, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdag-
penge.
18
Stk. 3. Personer, der ikke er berettiget til løn under syg-
dom eller barsel, modtager syge- eller barselsdagpenge efter
de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedag-
penge og i barselslovens § 34, eller ressourceforløbsydelse
efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barsels-
dagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med
fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller
ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer
til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for op-
hold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselslo-
ven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når
en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.
Stk. 4. Mister en person, der er ansat i et fleksjob, og som
ikke modtager løn under sygdom, retten til sygedagpenge el-
ler ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv so-
cialpolitik, kan den pågældende modtage fleksløntilskud fra-
trukket det beløb, som personen ville have kunnet modtage i
sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Det samme gør
sig gældende, hvis der er anmodet om sygedagpenge for
sent. Kommunen skal ved udbetaling af det beregnede fleks-
løntilskud mindst hver tredje måned følge op på, om den på-
gældende fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske,
indtil kommunen konstaterer, at personen igen får udbetalt
løn, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse.
Stk. 5. Ophører ansættelsen i fleksjob under sygdom, op-
hører fleksløntilskuddet, og personen overgår til ledigheds-
ydelse, jf. §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik, hvis
den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Stk. 6. Ophører ansættelsen i fleksjob under barsel, ophø-
rer fleksløntilskuddet, og personen overgår til barselsdag-
penge, jf. barselslovens § 34.
Tilbagebetaling af fleksløntilskud
§ 125. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af
fleksløntilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har
undladt at give kommunen oplysninger om forhold beskre-
vet i § 123, stk. 2, 2. pkt., eller § 11, stk. 2, i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område og den an-
satte har modtaget fleksløntilskud med urette eller i øvrigt
mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud.
Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af
fleksløntilskud, når en person er dømt for overtrædelse af
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e
eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114
j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk.
1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Dette gælder og-
så, hvor kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilba-
gebetaling af en ydelse efter 1. pkt. for samme periode.
Stk. 3. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af
for meget udbetalt fleksløntilskud, hvis der i en måned er
udbetalt løn m.v., der vedrører arbejde udført over flere må-
neder, og det ikke har været muligt at efterregulere lønind-
tægten m.v. i de følgende måneders fleksløntilskud eller le-
dighedsydelse.
Stk. 4. Tilbagebetalingskravet efter stk. 1-3 bortfalder, når
der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet eller ledighedsydel-
sens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for
at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til
restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anven-
delse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af
kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse,
idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebeta-
lingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndighe-
den, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kom-
munen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.
Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
tilkendt fra den 1. januar 2013
§ 126. Jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af til-
skud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed
som hovedbeskæftigelse her i landet, og som
1) har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold
til arbejdet i den selvstændige virksomhed,
2) udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,
3) er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension,
4) ikke modtager førtidspension efter lov om social pen-
sion eller lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-
lig og almindelig førtidspension m.v. og
5) forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har dre-
vet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i
mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.
Stk. 2. Jobcenteret træffer afgørelse om at give tilbud om
støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende
efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-
sen m.v. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringspla-
nens forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om per-
sonen opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk.
1.
Stk. 3. Jobcenteret skal følge op på, om der er sket æn-
dringer i personens forhold efter 2½ år i tilbuddet herunder
vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at
modtage tilskud. Dette skal ske ved en personlig samtale
med modtageren af tilskuddet.
Stk. 4. Jobcenteret skal udarbejde en status, når der er
ydet tilskud efter stk. 1 i 4½ år, hvor det skal vurderes, om
den pågældende opfylder betingelserne for at kunne tilken-
des tilskud i en ny periode efter stk. 1. Personen forbliver i
ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse om, at den
pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at kun-
ne tilkendes tilskud efter stk. 1.
Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes til 141.206 kr.
(2019-niveau) om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct.
dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden
arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12
af det beregnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskud-
det beregnes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regn-
skabsår inden for de seneste 3 år. Har virksomheden været
drevet i mindre end 2 år, beregnes årsindtægten med bag-
grund i seneste hele regnskabsår.
19
Nedsættelse af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende og ophør af tilskud m.v.
§ 127. Retten til tilskud efter §§ 123, 124 og 126 ophører,
hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør
af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v.,
fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet delta-
ger i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare
for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til tilskud
efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.
Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas eller
ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, ef-
terbetales den del af tilskuddet, der ikke er blevet udbetalt
under ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbe-
taling af tilskuddet var opfyldt i perioden.
Stk. 3. Er et tilskud ophørt efter stk. 1, er det en betingelse
for igen at kunne anmode om tilskud, at personen dokumen-
terer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politi-
et.
§ 128. En person har ikke ret til tilskud efter §§ 123, 124
og 126 for en periode, hvor den pågældende ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode,
hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i
udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2
b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
§ 129. Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk.
1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en
person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får for-
modning om samtidig modtager tilskud efter §§ 123, 124 og
126. Kommunen skal træffe afgørelse om ophør af tilskud
efter §§ 123, 124 og 126 straks efter politiets underretning.
Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis afgørel-
sen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborge-
re m.v. senere omgøres eller ophæves.
Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen,
hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person,
der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for
forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller
et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om
pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modta-
get tilskud efter §§ 123, 124 og 126.
§ 130. Opholdskommunen kan forlange, at en tidligere
opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§
127 og 128 i denne lov samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv
socialpolitik, når en person anmoder om tilskud efter §§
123, 124 og 126 i denne lov. Dette kan ske uden forudgåen-
de samtykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal uanset
muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke
forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
§ 131. Det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 kan
i en periode på 3 år højst udbetales på et niveau, der svarer
til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social-
politik, hvis personen ved endelig dom findes at have over-
trådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens
§ 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2
b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og perso-
nen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en
af følgende ydelser:
1) Dagpenge efter barselsloven.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedag-
penge.
3) Pension efter lov om social pension.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v.
5) Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontant-
hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafkla-
ringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124 eller tilskud til
selvstændig virksomhed efter § 126 i denne lov.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om
statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2. Perioden nævnt i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængsels-
straf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke fri-
hedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afso-
ningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1.
Idømmes personen bøde eller betinget fængselsstraf, regnes
perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk.
1.
Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124 og 126, der oversti-
ger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social-
politik, i perioden nævnt i stk. 1.
§ 132. Det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 kan
i en periode på 3 år højst udbetales på et niveau, der svarer
til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social-
politik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor per-
sonen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124 og 126, der oversti-
ger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social-
politik, i perioden nævnt i stk. 1.
20
Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar
2013
§ 133. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i
fleksjob for personer påbegyndt i fleksjob før den 1. januar
2013.
Stk. 2. Tilskud til lønnen udbetales til arbejdsgiveren. Til-
skuddet er halvdelen eller totredjedele af lønnen, afhængigt
af graden af den nedsatte arbejdsevne.
Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgif-
ter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til
andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/2
eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på
det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sæd-
vanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af ud-
gifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter
til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet til lønnen kan dog
højst beregnes ud fra et beløb på 527.091 kr. (2019-niveau)
på årsbasis eller 273,93 kr. (2019-niveau) på timebasis.
Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb,
som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge,
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og lov om aktiv
socialpolitik i forbindelse med fravær på grund af sygdom
eller barsel. Nedsættelsen opgøres pr. dag, som der modta-
ges refusion for.
Stk. 5. En arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom eller
barsel til personer i fleksjob, skal orientere kommunen her-
om fra første fraværsdag eller snarest herefter.
Stk. 6. Tilbud om fleksjob kan gives frem til folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
§ 134. Løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden,
fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overens-
komster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale ka-
pitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overens-
komsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af
løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de
faglige organisationer.
Stk. 2. Fleksjob er på fuld tid, medmindre personen har
ønsket deltidsansættelse eller er omfattet af bestemmelsen i
stk. 3.
Stk. 3. Fleksjob er på deltid, hvis den seneste ordinære be-
skæftigelse forud for visitationen til fleksjob var deltidsbe-
skæftigelse, og personen i den seneste periode på sammen-
lagt 12 måneder med beskæftigelse var deltidsbeskæftiget.
Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis va-
righed over en periode på 4 uger i gennemsnit er højst 30 ti-
mer om ugen.
Stk. 4. Personer omfattet af stk. 3 arbejder i fleksjob i et
antal timer svarende til den seneste ordinære ansættelse på
deltid.
Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 3, har dog ret til
fleksjob på fuld tid, hvis de godtgør, at deltidsbeskæftigel-
sen har været begrundet i forhold, der også er årsag til visi-
tationen til fleksjob.
Stk. 6. Personer, der er omfattet af stk. 3, har endvidere ret
til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvis de kommer ud for
samlivsophør eller andre ændringer i deres personlige for-
hold.
§ 135. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til til-
skuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune.
Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
tilkendt før den 1. januar 2013
§ 136. Jobcenteret giver støtte i form af tilskud til perso-
ner, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæfti-
gelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsev-
nen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den
selvstændige virksomhed. Tilskud efter 1. pkt. skal være be-
vilget senest den 31. december 2012. § 121, stk. 1, finder til-
svarende anvendelse.
Stk. 2. Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsat-
te arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste overenskomst-
mæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for ny-
ansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomst-
dækkede områder ydes tilskuddet på grundlag af den over-
enskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområ-
der. Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på
527.091 kr. (2019-niveau) på årsbasis eller 273,93 kr.
(2019-niveau) på timebasis.
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 137. For en person, der modtager fleksløntilskud fra
kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 123, indbetales
et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 5 pct. af
tilskuddet, jf. § 123. Bidraget efter 1. pkt. kan højst være
500 kr. pr. måned.
Stk. 2. Personen afholder udgiften til bidrag efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunen tilbageholder bidraget ved udbetaling
af tilskuddet.
§ 138. Ud over bidraget i § 137 indbetales et bidrag, der
udgør 2/3 af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 indbetales for antallet af timer
med tilskud efter § 123. Antallet af timer beregnes på grund-
lag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af
løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 3. Er antallet af løntimer efter stk. 2 mindre end 9 ti-
mer om ugen for uge- eller 14-dageslønnede eller 39 timer
om måneden for månedslønnede, indbetales et ATP-bidrag,
der svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4. Ved udbetaling af fleksløntilskud sammen med sy-
gedagpenge eller ressourceforløbsydelse, jf. § 137, beregnes
ATP-bidraget af fleksløntilskuddet på grundlag af det time-
tal, som efter stk. 2 eller 3 forud for sygeperioden har været
anvendt til beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet i
sidste hele indberetningsperiode til indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister.
Stk. 5. Bidraget efter stk. 1 finansieres af staten.
Stk. 6. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
beregner størrelsen af bidraget efter stk. 2 for hver time, der
udbetales tilskud for.
21
Bemyndigelsesbestemmelser vedrørende beregning af
fleksløntilskud, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende m.v.
§ 139. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, og om
beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler
om, hvordan indtægter, der dækker flere måneder, skal for-
deles. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte reg-
ler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløn-
tilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som frem-
går af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om betingelser for og beregning af tilskud, fradrag og
udbetaling af tilskud, oplysningspligt m.v. til selvstændigt
erhvervsdrivende.
§ 140. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-
tingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt er-
hvervsdrivende, der er tilkendt før den 1. januar 2013.
§ 141. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstil-
ling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere regler om beregning, indberetning og indbetaling
af bidrag efter §§ 137 og 138.
Kapitel 21
Revalidering
§ 142. Revalidering er en ordning for personer med be-
grænsninger i arbejdsevnen, når
1) øvrige beskæftigelsesrettede indsatser efter denne lov
eller andre indsatser efter anden lovgivning, ikke er til-
strækkelig til, at personen kan bringes til at forsørge sig
selv, og
2) personen kan fastholdes eller kommer ind på arbejds-
markedet, så personens mulighed for at forsørge sig
selv og sin familie forbedres.
Stk. 2. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, jf.
kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, kan, når de i øvrigt op-
fylder betingelserne, være omfattet ordningen nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. §§ 43
og 44, skal anvendes ved vurderingen af, om en person skal
tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ik-
ke forelægges for rehabiliteringsteamet. Kommunen kan, i
det omfang det vurderes relevant, anvende rehabiliterings-
planens forberedende del ved justering, forlængelse eller op-
hør af revalideringsforløbet.
Stk. 4. Under et revalideringsforløb kan personen modta-
ge ydelser efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik og
økonomisk hjælp efter denne lov.
Indsats
§ 143. Et revalideringsforløb kan bl.a. bestå af tilbud efter
kapitel 11, 12 og 14 og af hjælp til etablering af selvstændig
virksomhed, jf. § 147.
Stk. 2. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samar-
bejde med personen således, at tilbuddet er tilpasset den en-
keltes forudsætninger og behov og under hensyn til perso-
nens ønsker til fremtidig beskæftigelse.
Stk. 3. Kommunen kan tillade andet arbejde i begrænset
omfang, hvis arbejdet kan forenes med revalideringsforlø-
bet.
§ 144. Personer, som er i målgruppen for revalidering,
men som har behov for et afklarende forløb til at fastlægge
det beskæftigelsesmæssige sigte, kan som forrevalidering få
tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 med et beskæftigelsesmod-
nende eller afklarende formål, inden den egentlige revalide-
ring iværksættes.
Varighed
§ 145. Revalidering skal tilrettelægges, så forløbet kan
gennemføres på så kort tid som muligt og højst inden for 5
år, jf. dog § 146.
Stk. 2. For personer, der har betydelige begrænsninger i
arbejdsevnen og, hvor de personlige forhold taler for en læn-
gerevarende videregående uddannelse, kan kommunen til-
rettelægge en revalidering på mere end 5 år.
Stk. 3. Forrevalidering skal tilrettelægges, så forløbet kan
gennemføres på så kort tid som muligt. Forrevalidering ind-
går ikke i opgørelsen af revalideringsforløbets varighed.
§ 146. Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid for-
længe den periode, som personen kan være i revalidering,
hvis personen ikke kan gennemføre revalideringsforløbet på
grund af
1) nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre
helt specielle forhold, eller
2) sygdom, pasning af børn eller andre nærtstående med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, her-
under uhelbredelig, lidelse i hjemmet, barsel, manglen-
de pasningsmulighed af børn eller særlige sociale for-
hold, som midlertidigt forsinker personen i at gennem-
føre revalideringsforløbet.
Selvstændig virksomhed
§ 147. Kommunen kan give en person, der er i revalide-
ring, støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere
selvstændig virksomhed, når personen har faglige og forret-
ningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden, og
denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne
bringe personen i stand til at forsørge sig selv og sin familie.
Stk. 2. Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når
kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til per-
sonens fremtidige beskæftigelsesmuligheder.
Stk. 3. Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette
er muligt.
Stk. 4. Kommunen kan eftergive et lån, hvis personen ik-
ke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage.
§ 148. Kommunen påser, at der foreligger en forretnings-
mæssig forsvarlig plan for den selvstændige virksomheds
etablering.
22
Afsnit VII
Indsats over for beskæftigede m.v.
Kapitel 22
Jobrotation
§ 149. Private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få
udbetalt en jobrotationsydelse, når en beskæftiget midlerti-
digt deltager i efteruddannelse, og der i uddannelsesperioden
ansættes en person som vikar for den beskæftigede.
Beskæftigede og efteruddannelsen
§ 150. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få
udbetalt jobrotationsydelse, at den beskæftigede, der delta-
ger i efteruddannelse,
1) ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn
til niveau og varighed kan sidestilles med eller oversti-
ger en kandidatuddannelse, medmindre uddannelsen ik-
ke har været anvendt i de seneste 5 år,
2) ikke deltager i en erhvervsuddannelse i henhold til lov
om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddan-
nelser, eller en uddannelse, der efter beslutning truffet
af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan sidestilles med en erhvervsuddannelse,
3) har været i ordinær ansættelse hos arbejdsgiveren i
mindst 3 måneder umiddelbart forud for uddannelsens
begyndelse, og
4) modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannel-
sesperioden.
Stk. 2. Arbejdsgiveren afgør, hvilke offentlige eller privat
udbudte uddannelser der kan indgå i en jobrotation, og beta-
ler udgiften til private uddannelser og uddannelser med bru-
gerbetaling.
Vikarer
§ 151. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få
udbetalt jobrotationsydelse, at den person, der ansættes som
vikar, er omfattet af § 6, nr. 1-5, nr. 6 eller 7, som ikke er i
job eller driver selvstændig virksomhed, nr. 8, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, eller er omfattet af selvforsørgel-
ses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet
efter integrationsloven og modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og at personen i en
forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen
har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf.
regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.
Stk. 2. Vikaren skal være ansat mindst 10 timer om ugen
og kan højst være ansat i en periode på 6 måneder. Vikaren
skal ansættes i samme eller tilsvarende jobfunktion, som den
beskæftigede, der deltager i efteruddannelse.
Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 2-5, har ret til at indgå
som vikar i en jobrotationsordning, hvis personen selv har
fundet vikariatet, og betingelserne i dette kapitel i øvrigt er
opfyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af
perioden som jobrotationsvikar, jf. dog stk. 2.
Stk. 4. En person har ikke pligt til at indgå som vikar i en
jobrotationsordning.
Stk. 5. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig
løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende
løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere
gældende regler fastsat ved eller i henhold til lov eller ved
kollektiv overenskomst m.v.
Stk. 6. Arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation
medregnes ikke ved opgørelsen af indkomst- og beskæfti-
gelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Jobrotationsydelse
§ 152. Jobrotationsydelsen udgør 189,51 kr. (2019-ni-
veau) for hver time, en beskæftiget er i efteruddannelse, og
der samtidig er ansat en vikar.
Stk. 2. Der kan ikke ydes jobrotationsydelse i følgende si-
tuationer:
1) Den beskæftigede eller arbejdsgiveren modtager godt-
gørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller
støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
2) Arbejdsgiveren modtager anden offentlig støtte, herun-
der løntilskud efter kapitel 12, til de timer, den beskæf-
tigede og vikaren deltager i jobrotation.
Bemyndigelsesbestemmelse om jobrotation
§ 153. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om jobrotation, herunder om efteruddannelsen, som den
beskæftigede deltager i, og om vikarens opgaver og forud-
gående tilknytning til arbejdsgiveren.
Kapitel 23
Tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med
voksne (voksenlærlingeordningen)
§ 154. Private og offentlige arbejdsgivere, der indgår ud-
dannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsud-
dannelser eller lov om maritime uddannelser, har efter reg-
lerne i dette kapitel ret til tilskud til den løn, som de betaler
personen i praktikperioden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der kan ikke gives tilskud til arbejdsgivere, der
indgår uddannelsesaftaler med elever inden for social- og
sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddan-
nelse, som har ret til voksenelevløn efter gældende faglige
overenskomster og aftaler.
Betingelser for voksenlærlinge
§ 155. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få
udbetalt tilskud, at uddannelsesaftalen indgås med en per-
son, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25
år, og som ved påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesfor-
løb, der indgås uddannelsesaftale om, er omfattet af § 6, nr.
1-8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, nr. 10 eller11, er
omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet efter integrationsloven og modta-
ger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse, eller er ledig selvforsørgende og
1) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervs-
rettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varig-
hed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsud-
23
dannelse, medmindre uddannelsen ikke har været an-
vendt i de seneste 5 år, eller
2) i en forudgående periode på mindst 6 måneder, har
modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. jf.
regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2, hvis personen har
en uddannelse som nævnt i nr. 1.
Stk. 2. For at arbejdsgiveren kan få tilskud til en person,
der kommer fra beskæftigelse, skal uddannelsesaftalen ind-
gås med en person, der ved uddannelsesaftalens påbegyndel-
se er fyldt 25 år, og som ved påbegyndelse af det aktuelle
uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om, ikke
har en uddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 1. Uddannelsesaf-
talen skal indgås inden for områder med behov for arbejds-
kraft, jf. en landsdækkende liste over uddannelser inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft, der udarbejdes
af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
§ 156. Personer omfattet af § 155, stk. 1, nr. 1, må ikke
have været ordinært ansat hos arbejdsgiveren inden for de
seneste 6 måneder, medmindre personen samtidig har mod-
taget offentlige forsørgelsesydelser efter Beskæftigelsesmi-
nisteriets lovgivning, eller har været i ansættelse med løntil-
skud efter kapitel 12 i denne lov, kapitel 5 i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v., eller § 23 c i integra-
tionsloven.
§ 157. Det er en betingelse for tilskud, at eleven under de
praktikophold, som uddannelsesaftalen omfatter, er sikret en
ved overenskomst fastsat løn, der mindst svarer til den lave-
ste løn, en ikke-faglært arbejder inden for det pågældende
område er berettiget til. I fag eller dele af et fag, hvor sådan-
ne overenskomster ikke findes, skal lønnen mindst svare til,
hvad der gælder inden for beslægtede overenskomstområ-
der.
Tilskud
§ 158. Afgørelse om tilskud træffes af elevens opholds-
kommune jf. § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område. Ansøgning om tilskud skal
indgives senest 1 måned efter uddannelsesaftalens påbegyn-
delse.
Stk. 2. Indgives ansøgningen senere end nævnt i stk. 1,
træffes afgørelsen om tilskud på baggrund af, om betingel-
serne for tilskud var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgnin-
gen skulle have været indgivet. Tilskud kan ydes fra ansøg-
ningstidspunktet og i den resterende del af perioden efter §
159, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i
praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven.
Dette gælder dog ikke bonus for eleven efter lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
§ 159. Jobcenteret udbetaler tilskuddet månedsvis bagud
på grundlag af arbejdsgiverens anmodning herom.
Stk. 2. For personer omfattet af § 155, stk. 1, nr. 1 og 2,
gives tilskuddet fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i
hele det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelses-
aftale om. Tilskuddet udgør 45 kr. pr. time i praktikperioden
hos arbejdsgiveren inden for normal overenskomstmæssig
arbejdstid.
Stk. 3. For personer omfattet af § 155, stk. 2, gives til-
skuddet fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i op til de
første 2 år af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås ud-
dannelsesaftale om. Tilskuddet udgør 30 kr. pr. time i prak-
tikperioden hos arbejdsgiveren inden for normal overens-
komstmæssig arbejdstid.
Stk. 4. Tilskuddet ydes efter de minimis-reglerne, jf. Eu-
ropa-Kommissionens forordning om anvendelse af artikel
107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-
onsmåde på de minimis-støtte.
Bemyndigelsesbestemmelse om voksenlærlingeordningen
§ 160. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om betingelserne for tilskud til arbejdsgivere, der indgår
uddannelsesaftale med voksne.
Kapitel 24
Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
§ 161. Jobcenteret kan give tilskud til udgifter til opkvali-
ficering i forbindelse med ansættelse af en person uden løn-
tilskud.
Stk. 2. Tilskud kan gives til udgifter ved opkvalificering
af følgende målgrupper:
1) Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, som i en forudgå-
ende periode på mindst 12 måneder før ansættelsen har
modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf.
regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2, dog 6 måneder,
hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for
at blive langtidsledig.
2) Personer omfattet af § 6, nr. 3-5, som i en forudgående
periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har mod-
taget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler
udstedt i medfør af § 10, stk. 2.
3) Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, som efter aftale
med de forhandlingsberettigede organisationer har fået
anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af man-
gelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer.
4) Personer omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11.
Stk. 3. Det er en betingelse for at give tilskud, at opkvali-
ficeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejds-
giveren forudsættes at give.
Stk. 4. Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på
baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret
og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.
Opkvalificering ved ansættelse og fastholdelse i fleksjob
§ 162. Jobcenteret kan give tilskud til kortvarige kurser
for en person, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob, når
tilskuddet har afgørende betydning for, at den pågældende
kan fastholde ansættelse i fleksjob.
Stk. 2. Jobcenteret giver tilskud efter stk. 1 uden hensyn
til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
24
Kapitel 25
Pulje til opkvalificering i forbindelse med større
afskedigelser
§ 163. Jobcenteret kan søge det regionale arbejdsmar-
kedsråd om, at der inden for rammerne af en statslig bevil-
ling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud
til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbin-
delse med større afskedigelser af stor betydning for et lokal-
område.
§ 164. Inden for varslingspuljen kan jobcenteret i opsigel-
sesperioden for beskæftigede og for personer omfattet af §
6, nr. 1-3, der har været omfattet af større afskedigelser, til
den enkelte person tilbyde følgende:
1) Jobsøgningskurser i sammenlagt op til 2 uger.
2) Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse i
sammenlagt op til 8 uger.
3) Udarbejdelse af en plan for, hvordan personen hurtigst
muligt opnår ny beskæftigelse. Personen har ret til at få
udarbejdet en plan, hvis personen anmoder om det, og
den skal udarbejdes senest 2 uger efter anmodningen.
Stk. 2. Tilbud skal aftales senest 2 uger efter og være på-
begyndt senest 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt
virksomheden, og skal være afsluttet senest 6 måneder efter
fratrædelsen.
§ 165. Tilskud til udgifter til opkvalificering er betinget
af, at der er tale om opkvalificering inden for områder, hvor
der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller at der
foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver
om, at den afskedigede ansættes uden løntilskud efter op-
kvalificeringen.
§ 166. Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af
medarbejderne på et arbejdssted med mindst 20 ansatte.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan på baggrund af an-
søgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., dispensere fra stk. 1, når muligheden for at opnå
anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset,
og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt om-
fang.
Afsnit VIII
Understøttelse af indsatsen
Kapitel 26
Mentorstøtte
§ 167. Med henblik på at fremme, at en person kan opnå
eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansæt-
telse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives ment-
orstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personerne kan ef-
ter en konkret vurdering gives mentorstøtte for en ny perio-
de på op til 6 måneder ved udløb af en periode.
Stk. 2. Personer omfattet af § 6, som udskrives fra psykia-
trisk indlæggelse, har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder
forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måne-
der i alt.
§ 168. Mentorfunktionen kan varetages af medarbejdere
ansat i en virksomhed, en uddannelsesinstitution eller i kom-
munen. Mentorfunktionen kan også varetages af eksterne
konsulenter, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen
eller jobcenteret indgår aftale med.
§ 169. Får en virksomhed eller en uddannelsesinstitution
støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge
ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen
sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen
skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættel-
sen.
Stk. 2. Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller
en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkost-
ninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentor-
funktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Der kan
bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen
med henblik på at forbedre en medarbejders forudsætninger
for at varetage mentorfunktionen.
Stk. 3. Jobcenteret skal i samarbejde med virksomheden
eller uddannelsesinstitutionen fastsætte et timetal for ment-
orfunktionen ud fra en konkret vurdering af behov og forud-
sætninger hos den person, der har brug for mentorstøtte.
Stk. 4. Der kan i samarbejde med virksomheden eller ud-
dannelsesinstitutionen fastsættes et timetal for mentorfunkti-
onen pr. plads i stedet for pr. person.
§ 170. Udgifter til en kommunalt ansat mentor opgøres
som lønomkostninger til mentoren. Varetages mentorstøtten
af en ekstern konsulent, som udfører opgaver for jobcente-
ret, bevilges støtten til dækning af honorar til den eksterne
konsulent.
Bemyndigelsesbestemmelse om mentorstøtte
§ 171. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om beregning og opgørelse af udgifter til mentorstøtte,
om mentorfunktionen og om tilskud til køb af uddannelse til
mentoren.
Kapitel 27
Hjælpemidler, befordringsgodtgørelse m.v. under tilbud
Hjælpemidler
§ 172. Til personer, der deltager i tilbud efter kapitel
11-14, kan der gives tilskud til hjælpemidler med henblik på
at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet.
Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud, at hjælpe-
midlet er af afgørende betydning for, at personen kan delta-
ge i tilbuddet eller kompenserer for personens begrænsnin-
ger i arbejdsevnen.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i
form af tilskud til arbejdsredskaber og undervisningsmate-
rialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind-
retninger.
§ 173. Til personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, som
deltager i tilbud efter kapitel 11-14, kan der gives støtte til
særlige udgifter, der er en nødvendig følge af deltagelse i
uddannelse efter kapitel 14 eller af en nedsat fysisk eller
25
psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, om-
fatter af § 6, nr. 6, som jf. kapitel 21, deltager i tilbud som
led i afklaringen af personens arbejdsevne.
§ 174. Det er en betingelse for at give tilskud efter §§ 172
og 173, at følgende er opfyldt:
1) Udgiften skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren, den
selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitu-
tionen forudsættes at afholde.
2) Hjælpemidlet må ikke være sædvanligt forekommende
på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutio-
nen.
3) Hjælp efter anden lovgivning må ikke være tilstrække-
lig til at kompensere for personens begrænsninger i ar-
bejdsevnen.
Stk. 2. Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af do-
kumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud
til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige
udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitu-
tion.
Stk. 3. Hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte
i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til
personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Befordringsgodtgørelse m.v.
§ 175. Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 9, som deltager i
jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter ka-
pitel 9, og personer omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i
tilbud efter kapitel 11-14, har ret til befordringsgodtgørelse,
når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor til-
buddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end
24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilo-
meter, der ligger ud over 24 km. Personer omfattet af § 6,
nr. 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11-13, kan
efter en konkret vurdering få godtgørelse efter denne be-
stemmelse. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 12, som an-
sættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver efter kapitel
12, kan ikke få befordringsgodtgørelse.
Stk. 2. Godtgørelsen udgør 0,99 kr. pr. kilometer (2019-
niveau). Denne kilometersats følger den til enhver tid gæl-
dende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens §
9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og ar-
bejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
Stk. 3. Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse
til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4. Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 9, som deltager i
jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter ka-
pitel 9, og personer omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i
tilbud efter kapitel 11-14, har ret til den faktiske udgift til
befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne. Personer omfattet af § 6, nr. 12 og
13, som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 13, kan efter en
konkret vurdering få dækket faktiske udgifter til befordring
efter denne bestemmelse.
Stk. 5. Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om og ud-
betaler befordringsgodtgørelse efter stk. 1-3, til personer,
der omfattet af § 6, nr. 1.
§ 176. Personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 7, 8, 12 og 13,
som deltager i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14 kan efter job-
centerets vurdering få op til 1.000 kr. om måneden i hel eller
delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i til-
buddet. Merudgiftsgodtgørelsen kan ikke anvendes til at
dække udgifter til befordring ud over de første 24 km, jf. §
175, stk. 1.
Stk. 2. Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for
udbetaling af merudgiftsgodtgørelsen. Kommunen giver in-
formation til kommunens borgere om indholdet af retnings-
linjerne.
Bemyndigelsesbestemmelse om befordringsgodtgørelse
§ 177. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-
fordringsgodtgørelsens størrelse ved befordring med færge,
befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i jobret-
tet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 9
og tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14,
herunder i forbindelse med indkvartering uden for bopælen
og befordringsgodtgørelse til tilbud i udlandet og krav til an-
søgning og udbetaling af befordringsgodtgørelsen.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at
merudgiftsgodtgørelsen på 1.000 kr., jf. § 176, kan hæves til
1.500 kr.
Kapitel 28
Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse
m.v.
§ 178. Jobcenteret kan for at fremme, at personer opnår
eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov
om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virk-
somhed, give tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af
afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i
egen virksomhed eller kompenserer for personens begræns-
ning i arbejdsevnen.
Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpe-
middel, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgiveren
eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at af-
holde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende
på arbejdspladsen.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i
form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i
form af mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives på baggrund af
dokumenterede udgifter.
Stk. 5. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som ud-
lån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 6. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til
personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Stk. 7. Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgiv-
ning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens
begrænsninger i arbejdsevnen.
§ 179. Jobcenteret kan give en person, der er ansat eller
skal ansættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjælpe-
midlet er af afgørende betydning for, at den pågældende kan
fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob og kompenserer for
personens begrænsning i arbejdsevnen.
26
Stk. 2. Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgiv-
ning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens
begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i
form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i
form af mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til
personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Afsnit IX
Øvrige bestemmelser
Kapitel 29
Underretninger
§ 180. Jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nød-
vendige oplysninger om dens medlemmer omfattet af § 6,
nr. 1, til brug for arbejdsløshedskassens administration af
reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 181. Arbejdsløshedskassen skal give jobcenteret de
nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for
jobcenterets administration af reglerne i denne lov.
§ 182. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om job-
centerets og arbejdsløshedskassens underretninger efter §§
180 og 181, herunder om omfanget af oplysningerne og må-
den, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.
§ 183. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med undervisningsministeren regler om uddannelsesin-
stitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til
staten, kommunen og arbejdsløshedskassen om personer,
der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud
om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14.
Kapitel 30
Digital kommunikation
Borgere
§ 184. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om digi-
tal kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital
kommunikation mellem på den ene side personer omfattet af
§§ 6 og 7 og personer omfattet af selvforsørgelses- og hjem-
rejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter inte-
grationsloven, og på den anden side jobcenteret og andre,
der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere
regler om anvendelse af bestemte digitale løsninger og om
fritagelse for obligatorisk anvendelse af disse for visse grup-
per af personer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at
jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen
efter denne lov eller lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan sende digitale informa-
tioner og meddelelser til personer omfattet af stk. 1 og ud-
stede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, men
med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet under-
skrift eller under anvendelse af en teknik, der i øvrigt sikrer
entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen el-
ler dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestil-
les med afgørelser og dokumenter med personlig under-
skrift.
Arbejdsgivere
§ 185. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om an-
vendelse af digital kommunikation ved arbejdsgiveres og
selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgning om at få oprettet
virksomhedspraktikpladser, nytteindsats, løntilskudspladser,
tilskud til voksenlærlinge, fleksjob, jobrotationsydelse, til-
skud til mentorstøtte, tilskud til hjælpemidler og andre til-
skud m.v. efter denne lov. Beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter herunder regler om anvendelse af et bestemt digitalt sy-
stem og om fritagelse for obligatorisk anvendelse af dette
for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om fris-
ter for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger om
oprettelse af virksomhedspraktikpladser, nytteindsatsplad-
ser, løntilskudspladser, tilskud til voksenlærlinge, fleksjob,
jobrotationsydelse, tilskud til mentor og andre tilskud m.v.
efter denne lov, som indgives i et digitalt system, jf. regler
fastsat i medfør af stk. 1.
§ 186. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om an-
vendelse af digital kommunikation mellem kommunen, ar-
bejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende ved anmod-
ning om udbetaling af tilskud m.v. efter denne lov. Beskæf-
tigelsesministeren fastsætter herunder regler om anvendelse
af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligato-
risk anvendelse af dette for visse grupper af juridiske perso-
ner og virksomheder.
§ 187. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at
kommunen og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen
efter denne lov eller lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan sende digitale medde-
lelser til arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende og
udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift,
men med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet un-
derskrift eller under anvendelse af en teknik, der i øvrigt sik-
rer en entydig identifikation af den, som har udstedt afgørel-
sen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter si-
destilles med afgørelser og dokumenter med personlig un-
derskrift.
Afsenderoplysninger og tidspunkt for modtagelse
§ 188. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at
afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der udeluk-
kende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk data-
behandling i medfør af regler udstedt efter §§ 184-187 kan
udstedes alene med angivelse af kommunen, jobcenteret, ar-
bejdsløshedskassen eller en selvbetjeningsløsning som af-
sender.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
27
Kapitel 31
Regulering, udbetaling af ydelser, erstatning, tilsyn m.v.
§ 189. En gang årligt den 1. januar reguleres følgende
med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregule-
ringsprocent:
1) Prisloftet efter § 48, stk. 7.
2) Løntilskud efter § 75.
3) Fleksløntilskud efter § 123, stk. 2.
4) Tilskud efter § 126, stk. 5, § 133, stk. 3, og § 136, stk.
2.
5) Jobrotationsydelse efter § 152.
Stk. 2. Timelønnen efter § 72, stk. 2, skal beregnes på
grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats,
jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 190. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-
regning og udbetaling, refusion til arbejdsgivere, administra-
tion, regnskab, revision og tilsyn m.v. for tilskud og ydelser
efter denne lov og fastsætter herunder regler om frister for
arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes anmod-
ning om tilskud og ydelser.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om til-
bagebetaling af tilskud og ydelser efter denne lov, der er ud-
betalt på et urigtigt grundlag.
§ 191. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at
kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst
under deltagelse i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14, herunder
at det ved personens tilskadekomst under deltagelse i tilbud
efter kapitel 14 er en betingelse for erstatning, at skaden ik-
ke er dækket af anden forsikring. Erstatningen udredes efter
reglerne i lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at
kommunen betaler erstatning ved skade, som en person for-
volder under deltagelse i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14.
Kapitel 32
Forsøg
§ 192. Beskæftigelsesministeren kan tillade, at der gen-
nemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger reg-
lerne i denne lov, bortset fra de fastsatte satser for ydelser til
personer og virksomheder.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere
regler for de enkelte forsøg.
§ 193. I perioden fra den 1. januar 2020 til en 1. januar
2024 gennemføres forsøg, hvorefter beskæftigelsesministe-
ren giver tilladelse til, at udvalgte arbejdsløshedskasser for
egne medlemmer efter ansøgning får overladt ansvaret for
kontaktforløbet i de første 3 måneders ledighed. Personer
med komplekse udfordringer, som vurderes i risiko for lang-
tidsledighed og unge under 25 år, som ikke har en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørger-
pligt over for hjemmeboende børn, skal have et kontaktfor-
løb i jobcenteret.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger kommuner, der
deltager i forsøget.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere
regler for forsøget.
Kapitel 33
Statens refusion til kommunerne og kommunernes
medfinansiering
§ 194. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejled-
ning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, ud-
arbejdelse af »Min Plan«, helhedsorienteret plan og rehabili-
teringsplaner og administration i øvrigt. Kommunen afhol-
der desuden endeligt udgifterne til særlige aktiviteter efter §
17, godtgørelse efter § 62, stk. 2, og til lægeerklæringer.
§ 195. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsud-
gifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11 og 13, når ud-
giften angår følgende:
1) Tilbud efter kapitel 14, herunder deltagerbetaling.
2) Partnerskabsaftaler efter § 15.
3) Opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter §
161.
4) Undervisningsmaterialer efter § 172.
5) Merudgiftsgodtgørelse efter § 176.
§ 196. Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en
kommunes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelse efter §
96.
Stk. 2. Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en
kommunes udgifter til tilbud om korte, erhvervsrettede ud-
dannelsesforløb efter § 97.
§ 197. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter
til følgende:
1) Mentorstøtte efter kapitel 26 til personer omfattet af §
6, nr. 7 og 8.
2) Kortvarige kurser efter § 162.
3) Arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger
efter §§ 172, 178 og 179.
4) Særlige udgifter efter § 173.
5) Befordringsgodtgørelse efter § 175, jf. dog § 198.
§ 198. Kommunen skal bidrage til finansiering af statens
udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 1, jf. §
79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved kom-
munens medfinansiering af udgifterne finder § 4 i lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe-
talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-
hedskasserne og regler udstedt i medfør af denne lov tilsva-
rende anvendelse.
Stk. 2. Kommunens bidrag efter stk. 1 udgør 50 pct. af
statens udgifter.
§ 199. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter
til løntilskud efter kapitel 12 for personer omfattet af § 6, nr.
11.
§ 200. For fleksjob og tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig virksomhed, hvor visitation til fleksjob eller til-
kendelse af støtte til selvstændig virksomhed er sket før den
1. juli 2014, og som ikke senere er blevet omfattet af lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe-
28
talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-
hedskasserne, refunderer staten 65 pct. af en kommunes ud-
gifter til følgende:
1) Fleksløntilskud efter § 123.
2) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 126.
3) Tilskud til fleksjob efter § 133.
4) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 136.
§ 201. Staten refunderer 60 pct. af en kommunes udgifter
til jobrotationsydelse efter kapitel 22.
Stk. 2. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgif-
ter til løntilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaf-
taler med voksne efter kapitel 23.
§ 202. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgif-
ter efter stk. 2 til udlændinge, der har fået opholdstilladelse,
jf. stk. 3, hvis
1) personen inden 12 måneder efter datoen for opholdstil-
ladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat funk-
tionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den
pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har
klaret sig selv, eller
2) tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog
højst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets foræl-
dre får lovligt ophold her i landet.
Stk. 2. Udgifter efter stk. 1 omfatter følgende:
1) Udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer om-
fattet af § 6, nr. 2-5 og 10-11.
2) Udgifter til partnerskabsaftaler efter § 15, til undervis-
ningsmaterialer efter § 172 og til mentorstøtte efter ka-
pitel 26 til personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11.
3) Udgifter til kortvarige kurser efter § 162 og udgifter til
hjælpemidler efter § 178 til personer omfattet af § 6, nr.
9.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter udlændinge, der
har fået opholdstilladelse efter de samme bestemmelser i ud-
lændingeloven, som fremgår af § 107, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik.
§ 203. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refu-
sionsberettigende udgifter efter denne lov.
Stk. 2. Det er den kommune, som borgeren har som op-
holdskommune efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område, der skal hjem-
tage refusion efter stk. 1, medmindre andet er aftalt med en
anden kommune.
Afsnit X
Klageadgang, ikrafttræden m.v.
Kapitel 34
Klageadgang
Klage over jobcenterets og kommunens afgørelser
§ 204. Kommunens, herunder jobcenterets afgørelser efter
denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område.
Stk. 2. Klage efter stk. 1 kan indbringes for Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg af den, som afgørelsen vedrører.
Klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvrid-
ning, jf. §§ 64, 80 og 88 kan tillige indbringes for Ankesty-
relsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig
interesse i afgørelsen.
Stk. 3. Ved behandling af klage over en kommunes afgø-
relse om udbetaling af merudgiftsgodtgørelse efter § 176
kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg alene tage stilling
til, om afgørelsen er i overensstemmelse med de retningslin-
jer, som kommunen har fastsat.
§ 205. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgø-
relse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i An-
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis klagen over jobcen-
terets afgørelse vedrører personer omfattet af § 6, nr. 1, og
der er tale om klage over jobcenterets afgørelser vedrørende
følgende:
1) Tilbud efter kapitel 11-14, hvor afgørelsen er begrundet
i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmar-
kedets behov.
2) Rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 54.
3) Henvisninger til arbejde, jf. § 11, stk. 2, nr. 3.
4) Beskæftigelsesindsatsen skal varetages af en anden ak-
tør, jf. § 5.
Klage over arbejdsgiverens beregninger ved ansættelse med
løntilskud
§ 206. Klage over en offentlig arbejdsgivers beregninger
af arbejdstiden, jf. § 72, stk. 4, for personer omfattet af § 6,
nr. 1-5, kan senest 4 uger efter ansættelsesforholdets påbe-
gyndelse indbringes for jobcenteret.
Klage over arbejdsløshedskassens afgørelser
§ 207. Arbejdsløshedskassens afgørelser om henvisning
af egne ledige medlemmer til et konkret job efter § 11, stk.
4, om jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og om befor-
dringsgodtgørelse efter § 175, stk. 5, kan senest 4 uger, efter
at afgørelsen er meddelt, indbringes for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering af den, som afgørelsen vedrø-
rer. §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fin-
der tilsvarende anvendelse.
Kapitel 35
Ikrafttrædelses-, overgangs-, og territorialbestemmelse
§ 208. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af lovens § 34, stk. 2, og kan herunder be-
stemme, at bestemmelsen træder i kraft på forskellige tids-
punkter for personer omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4, som ikke er
åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5, 8, nr. 9, som modtager le-
dighedsydelse, og nr. 10.
Stk. 3. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 ophæves.
§ 209. Personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1, som for-
ud for den 1. januar 2020 har fået en frist til selvbooking af
29
en jobsamtale efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november
2016 med senere ændringer, og som ikke har selvbooket
samtalen, skal selvbooke efter reglerne i denne lovs kapitel
7.
Stk. 2. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1, som
den 1. januar 2020 har haft mindre end 6 måneders ledighed,
jf. denne lovs § 9, skal der inden for de første 6 måneders
ledighed i alt holdes mindst 6 jobsamtaler, hvoraf arbejds-
løshedskassen deltager i 2. I opgørelsen medregnes samtaler
holdt efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med
senere ændringer. Har personen haft mere end 6 måneders
ledighed, holdes en samtale efter denne lovs § 32, stk. 2,
medmindre der har været holdt en samtale efter § 16 b, stk.
1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere æn-
dringer.
Stk. 3. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2-5 og
7-10, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 13 uger
med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, skal der i
alt holdes mindst 4 jobsamtaler i kontaktforløbet inden for
de første 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. dog
stk. 8. I opgørelsen medregnes samtaler holdt inden for de
seneste 13 uger efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november
2016 med senere ændringer.
Stk. 4. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2-5 og
7-10, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13 uger og 6
måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9,
skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor personen har
haft 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. dog stk.
8, holdes jobsamtaler i kontaktforløbet på følgende måde:
1) For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 3, nr. 4,
som er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5 og nr. 7-10,
som den 1. januar 2020 har haft mellem 13-20 uger
med samme forsørgelsesydelse jf. denne lovs § 9, hol-
des mindst 2 jobsamtaler, og er perioden mellem 21-25
uger med samme forsørgelsesydelse, holdes mindst 1
jobsamtale, medmindre der har været holdt i alt mindst
4 jobsamtaler inden for de seneste 25 uger forud for
den 1. januar 2020.
2) For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2 og nr. 4,
bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, som den 1. ja-
nuar 2020 har haft mellem 13-25 uger med samme for-
sørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, holdes mindst 1 job-
samtale, medmindre der har været holdt i alt mindst 4
jobsamtaler inden for de seneste 25 uger forud for den
1. januar 2020.
Stk. 5. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 6, 7 og
8, som har fået rehabiliteringsplanens indsatsdel forud for
den 1. januar 2020, skal jobcenteret snarest muligt og senest
den 1. maj 2020 registrere og indberette de igangværende
indsatser, som ikke allerede er registreret og indberettet til
det fælles datagrundlag, så rehabiliteringsplanens indsatsdel
kommer til at indgå i »Min Plan« på Jobnet, jf. denne lovs §
45.
Stk. 6. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1 og
nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og som den 1. januar
2020 ikke har opbrugt retten til jobrettet uddannelse efter §§
26 a og 73 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere
ændringer, medregnes forudgående ledighed, jf. denne lovs
§ 9, og godkendte kurser forud for den 1. januar 2020 i for-
bruget af jobrettet uddannelse efter denne lovs § 48. Den
jobrettede uddannelse efter denne lovs § 48 skal ligge inden
for samme erhvervsgruppe.
Stk. 7. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1-3,
som den 1. januar 2020 har haft mindre end 6 måneder med
samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, medregnes til-
bud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016
med senere ændringer, der er givet i perioden med samme
forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 8, som ret- og pligttilbud ef-
ter reglerne i denne lovs kapitel 15.
Stk. 8. For personer omfattet af denne lov § 6, stk. 2-5,
medregnes ved opgørelse efter § 9 af sammenhængende pe-
rioder med samme offentlige forsørgelsesydelse i form af
overgangsydelse også sammenhængende perioder før den 1.
januar 2020, hvor personen har modtaget integrationsydelse
og ikke været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejsepro-
grammet eller introduktionsprogrammet efter integrationslo-
ven.
Stk. 9. For arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020 har
indgået uddannelsesaftale med voksne, som kommer fra le-
dighed, og som er bevilget tilskud efter § 98 g, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, eller ef-
ter § 10, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigel-
sesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december
2018 med senere ændringer, forhøjes tilskudssatsen fra den
1. januar 2020 efter denne lovs § 159, stk. 2.
Stk. 10. Staten yder refusion efter bestemmelserne i kapi-
tel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere æn-
dringer, af refusionsberettigende udgifter til aktiviteter, der
er bevilget før den 1. januar 2020, selv om udgifterne først
kommer efter den 1. januar 2020, jf. dog stk. 11 og 12.
Stk. 11. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2-5,
9, 10 og 12, der før den 1. januar 2019 har deltaget i tilbud
m.v. eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er refusionsbe-
rettigende efter de hidtil gældende refusionsregler i §§ 118
og 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, med senere el-
ler § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 269 af 21. marts 2017, og der ikke er hjemtaget
refusion, kan kommunen berigtige og hjemtage refusion ef-
ter den 1. januar 2020, hvis der er råderum inden for rådig-
hedsbeløbet for 2018.
Stk. 12. For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1 og
6, der før den 1. juli 2019 har deltaget i tilbud eller fået
mentorstøtte, hvor udgifterne er refusionsberettigende efter
de hidtil gældende refusionsregler i §§ 118 og 118 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, og der
30
ikke er hjemtaget refusion, kan kommunen berigtige og
hjemtage refusion efter den 1. januar 2020, hvis der er råde-
rum inden for rådighedsbeløbet for 1. halvår 2019.
§ 210. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
31
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Baggrund for lovforslaget
1.1.1. Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
1.1.1.1. Færre og mere enkle proceskrav
1.1.1.2. Ens regler på tværs af målgrupper
1.1.1.3. Flere digitale løsninger
1.1.1.4. Gennemskrivning af loven
1.1.2. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet
1.2. Strukturen i den foreslåede lov
1.3. Væsentlige aftaler og reformer siden vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i
2003
1.3.1. Tilbud til unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende ind-
sats
1.3.2. Uddannelsespålæg
1.3.3. Tilbud til ledige selvforsørgende
1.3.4. Ressourceforløb til personer med komplekse problemer og rehabiliteringsteams
1.3.5. Omlægning af tilskuddet i fleksjobordningen
1.3.6. Jobafklaringsforløb
1.3.7. Flere i uddannelse og job - uddannelseshjælp og nyt visitationssystem
1.3.8. Reform af beskæftigelsesindsatsen
1.4. Love/lovforslag som lovforslaget i øvrigt skal ses i sammenhæng med
2. Lovforslagets indhold
2.1. Formål med indsatsen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ansvaret for indsatsen
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Kommunerne
2.2.1.2. Inddragelse af arbejdsløshedskasserne
2.2.1.3. Inddragelse af andre aktører
2.2.1.3.1. Andre aktørers opgaver i forhold til ledige fleksjobvisiterede
2.2.1.3.2. Andre aktørers opgaver i forhold til revalidender
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1. Kommunernes ansvar
2.2.2.2. Arbejdsløshedskassernes inddragelse
2.2.2.3. Andre aktørers inddragelse
2.3. Målgrupper, visitation og opgørelse af tidsperioder m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Målgrupper
2.3.1.2. Visitation
2.3.1.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med de kommunale sagsbehandlingsskridt i for-
bindelse med visitationen (visitationstilsyn)
2.3.1.4. Bemyndigelse til regler om grundlaget for vurdering af behovet for tilbud med henblik på
samfundsmæssig forståelse
2.3.1.5. Opgørelse af tidsperioder
2.3.1.5.1. Opgørelsen af tidsperioder i kontaktforløbet, jobrettet uddannelse og ved ret- og pligttilbud
2.3.1.5.2. Opgørelsen af forudgående perioder med forsørgelsesydelser m.v. i virksomhedsrettede ord-
ninger
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2.1. Målgrupper
2.3.2.1.1. Præcisering angående ledighedsydelsesmodtagere under revalidering
32
2.3.2.1.2. Målgrupper der får indsats som beskæftigede
2.3.2.2. Visitation
2.3.2.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med de kommunale sagsbehandlingsskridt i for-
bindelse med visitationen (visitationstilsyn)
2.3.2.4. Bemyndigelse til at fastsætte regler om grundlaget for vurdering af behovet for tilbud med
henblik på samfundsmæssig forståelse
2.3.2.5. Opgørelse af tidsperioder
2.3.2.5.1. Opgørelsen af tidsperioder i kontaktforløbet, jobrettet uddannelse og ved ret- og pligttilbud
2.3.2.5.2. Opgørelsen af forudgående perioder med forsørgelsesydelser m.v. i virksomhedsrettede ord-
ninger
2.4. Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft
2.4.1.2. Forbud mod bistand under strejke, lockout eller blokade
2.4.1.3. Bistand til særlige aktiviteter
2.4.1.4. Information og vejledning i jobcenteret
2.4.1.5. Tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler
2.4.1.6. Bemyndigelsesbestemmelse om bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Tilmelding, afmelding og brug af joblog
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Tilmelding og afmelding
2.5.1.2. Brug af joblog
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2.1. Tilmelding og afmelding
2.5.2.2. Brug af joblog
2.6. Cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tidspunkt på Jobnet for visse målgrupper
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Målgruppe for cv-oplysninger
2.6.1.2. Indhold, frister og cv-samtale
2.6.1.3. Bistand og adgang til cv-oplysninger
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.2.1. Målgruppe for cv-oplysninger
2.6.2.2. Indhold, frister og cv-samtale
2.7. Fleksibelt og individuelt kontaktforløb
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1. Målgruppe
2.7.1.2. Formål med kontaktforløbet
2.7.1.3. Jobsamtalernes indhold
2.7.1.4. Uddannelsespålæg for dagpengemodtagere, uddannelses- og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet
2.7.1.5. Jobsamtalernes antal og kadence
2.7.1.6. Samtalernes form
2.7.1.7. Selvbooking
2.7.1.8. Koordinerende sagsbehandler
2.7.1.9. Samtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner
2.7.1.10. Systematiske henvisningsforløb
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.2.1. Målgruppe
2.7.2.2. Formål med kontaktforløbet
2.7.2.3. Jobsamtalernes indhold
2.7.2.4. Uddannelsespålæg for dagpengemodtagere, uddannelses- og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet
2.7.2.5. Jobsamtalernes antal og kadence
2.7.2.5.1. Jobsamtaler inden for de første 6 måneder
2.7.2.5.2. Fælles jobsamtaler med arbejdsløshedskasserne
2.7.2.5.3. Jobsamtaler efter de første 6 måneder
33
2.7.2.5.4. Tredje fælles jobsamtale med arbejdsløshedskassen
2.7.2.5.5. Forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser
2.7.2.6. Jobsamtalernes form
2.7.2.7. Selvbooking
2.7.2.8. Koordinerende sagsbehandler
2.7.2.9. Jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner
2.7.2.10. Systematiske henvisningsforløb
2.8. Planer
2.8.1. Gældende ret
2.8.1.1. »Min Plan«
2.8.1.2. Mentorkontrakt
2.8.1.3. Rehabiliteringsplan
2.8.1.4. Helhedsorienteret plan
2.8.1.5. Personer med en kontrakt efter integrationsloven
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8.2.1. »Min Plan«
2.8.2.2. Mentorkontrakt
2.8.2.3. Rehabiliteringsplan
2.8.2.4 Helhedsorienteret plan
2.8.2.5. Personer med en kontrakt efter integrationsloven
2.9. Jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Tilbudsmuligheder og overordnede betingelser for tilbud
2.10.1. Gældende ret
2.10.1.1. Tilbudstyper
2.10.1.2. Overordnede betingelser for tilbud
2.10.1.2.1. Tilbud til ledige selvforsørgende
2.10.1.2.2. Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats
2.10.1.3. Ophør af tilbud
2.10.1.4. Bemyndigelsesbestemmelser om tilbud
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10.2.1. Tilbudstyper
2.10.2.2. Overordnede betingelser for tilbud
2.10.2.2.1. Tilbud til ledige selvforsørgende
2.10.2.2.2. Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats
2.10.2.3. Ophør af tilbud
2.10.2.4. Bemyndigelsesbestemmelse m.v. om tilbud
2.11. Virksomhedspraktik
2.11.1. Gældende ret
2.11.1.1. Målgruppen for virksomhedspraktik
2.11.1.1.1. Selvfunden virksomhedspraktik
2.11.1.2. Formål med virksomhedspraktik
2.11.1.3. Varighed af virksomhedspraktik
2.11.1.4. Virksomhedspraktik i forhold til lønmodtagerregler m.v.
2.11.1.5. Ydelser m.v.
2.11.1.6. Forholdet til virksomhedens ansatte
2.11.1.6.1. Konkurrenceforvridning
2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11.2.1. Målgrupperne for virksomhedspraktik
2.11.2.1.1. Selvfunden virksomhedspraktik
2.11.2.2. Formålet med virksomhedspraktik
2.11.2.3. Varighed af virksomhedspraktik
2.11.2.4. Virksomhedspraktik i forhold til lønmodtagerregler m.v.
2.11.2.5. Ydelser m.v.
2.11.2.6. Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.
2.12. Ansættelse med løntilskud
34
2.12.1. Gældende ret
2.12.1.1. Målgruppen for ansættelse med løntilskud
2.12.1.2. Ret til selvfundet løntilskudsjob
2.12.1.3. Formål med ansættelse med løntilskud
2.12.1.4. Varighed af ansættelse med løntilskud
2.12.1.5. Krav om personernes forudgående ledighed/periode med visse offentlige forsørgelsesydelser
m.v.,inden ansættelse med løntilskud
2.12.1.6. Løn- og ansættelsesvilkår
2.12.1.6.1. Ansættelse hos private arbejdsgivere
2.12.1.6.2. Ansættelse hos offentlige arbejdsgivere
2.12.1.6.3. Særlige regler for revalidender og førtidspensionister
2.12.1.7. Fastsættelse og udbetaling af løntilskuddet
2.12.1.8. Forbud mod konkurrenceforvridning
2.12.1.9. Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren, krav om merbeskæftigelse m.v.
2.12.1.9.1. Høring af de ansatte hos arbejdsgiveren
2.12.1.9.2. Merbeskæftigelseskrav
2.12.1.9.3. Forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud
2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12.2.1. Målgruppen for ansættelse med løntilskud
2.12.2.2. Ret til selvfundet løntilskudsjob
2.12.2.3. Formål med ansættelse med løntilskud
2.12.2.4. Varighed af ansættelse med løntilskud
2.12.2.5. Krav om personernes forudgående ledighed/periode med visse forsørgelsesydelser m.v.,inden
ansættelse med løntilskud
2.12.2.6. Løn- og ansættelsesvilkår
2.12.2.6.1. Ansættelse hos private arbejdsgivere
2.12.2.6.2. Ansættelse hos offentlige arbejdsgivere
2.12.2.6.3. Særlige regler for personer i revalidering og førtidspensionister
2.12.2.7. Fastsættelse og udbetaling af løntilskuddet
2.12.2.8. Forbud mod konkurrenceforvridning
2.12.2.9. Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren, krav om merbeskæftigelse m.v.
2.12.2.9.1. Høring af de ansatte hos arbejdsgiveren
2.12.2.9.2. Merbeskæftigelse
2.12.2.9.3. Forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud
2.13. Nytteindsats
2.13.1. Gældende ret
2.13.1.1. Målgruppen for nytteindsats
2.13.1.2. Formålet med nytteindsats
2.13.1.3. Indholdet af nytteindsats
2.13.1.3.1. Nytteindsats som servicearbejde for borgere
2.13.1.3.2. Nytteindsats i forhold til servicelovens § 83
2.13.1.3.3. Ikke mulighed for nytteindsats hvor man senest har været ansat
2.13.1.4. Varigheden af nytteindsats
2.13.1.5. Forholdet til de generelle regler for lønmodtagere
2.13.1.6. Ydelser
2.13.1.7. Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.
2.13.1.7.1. Mulighed for dispensation fra rimelighedskravet
2.13.1.7.2. Konkurrenceforvridning
2.13.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.13.2.1. Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.
2.14. Vejledning og opkvalificering
2.14.1. Gældende ret
2.14.1.1. Ordinære uddannelser
2.14.1.2. Øvrig vejledning og opkvalificering
2.14.1.3. Formål
2.14.1.4. Målgrupper
2.14.1.5. Varighedsbegrænsning
35
2.14.1.6. Læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser
2.14.1.7. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer
2.14.1.8. Konkurrenceforvridning
2.14.1.9. Studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser som tilbud
2.14.1.10. Særlige uddannelsespuljer
2.14.1.10.1. Puljen til uddannelsesløft
2.14.1.10.2. Regional uddannelsespulje
2.14.2.1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.15. Ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydel-
sesmodtagere
2.15.1. Gældende ret
2.15.1.1. Dagpengemodtagere
2.15.1.2. Kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere
2.15.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.15.2.1. Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere
2.16. Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse
2.16.1. Gældende ret
2.16.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.17. Mindre intensiv indsats
2.17.1. Gældende ret
2.17.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18. Jobafklaringsforløb
2.18.1. Gældende ret
2.18.1.1. Målgruppe
2.18.1.2. Indsats
2.18.1.3. Varighed
2.18.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18.2.1. Målgruppe
2.18.2.2. Indsats
2.18.2.3. Varighed
2.19. Ressourceforløb
2.19.1. Gældende ret
2.19.1.1. Målgruppe
2.19.1.2. Indsats
2.19.1.3. Varighed
2.19.1.4. Førtidspensionister i ressourceforløb
2.19.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.19.2.1. Målgruppe
2.19.2.2. Indsats
2.19.2.3. Varighed
2.19.2.4. Førtidspensionister i ressourceforløb
2.20. Fleksjob
2.20.1. Gældende ret
2.20.1.1. Visitation
2.20.1.2. Fastholdelsesfleksjob
2.20.1.3. Midlertidige fleksjob
2.20.1.4. Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status
2.201.5. Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet
2.20.1.6. Fleksløntilskud
2.20.1.7. Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013
2.20.1.8. Nedsættelse af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og ophør af tilskud
m.v.
2.20.1.9. Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013
2.20.1.10. Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013
2.20.1.11. Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud
2.20.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.20.2.1. Målgruppe
36
2.20.2.2 Indhold
2.20.2.3. Visitation
2.20.2.4. Fastholdelsesfleksjob
2.20.2.5. Midlertidige fleksjob
2.20.2.6. Løbende opfølgning af fleksjob og udarbejdelse af status
2.20.2.7. Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet
2.20.2.8. Fleksløntilskud
2.20.2.9. Feriegodtgørelse, sygedagpenge og barselsdagpenge m.v.
2.20.2.10. Tilbagebetaling
2.20.2.11. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne tilkendt den 1. januar 2013
eller derefter
2.20.2.12. Nedsættelse af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og ophør af tilskud
m.v.
2.20.2.13. Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013
2.20.2.14. Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013
2.20.2.15. Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud
2.20.2.16. Bemyndigelsesbestemmelser om fleksjob
2.21. Revalidering
2.21.1. Gældende ret
2.21.1.1. Målgruppe
2.21.1.2. Indsats
2.21.1.3. Varighed
2.21.1.4. Selvstændig virksomhed
2.21.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.21.2.1. Revalidering som selvstændigt kapitel
2.21.2.2. Målgruppe
2.21.2.3. Indsats
2.21.2.4. Varighed
2.21.2.5. Selvstændig virksomhed
2.22. Jobrotation
2.22.1. Gældende ret
2.22.1.1. Den beskæftigede, der deltager i uddannelse
2.22.1.2. Uddannelsen, som den beskæftigede deltager i
2.22.1.3. Vikaren
2.22.1.4. Personer, der har ret til selvfundet jobrotationsvikariat
2.22.1.5. Jobrotationsydelsen
2.22.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.22.2.1. Den beskæftigede, der deltager i uddannelse
2.22.2.2. Uddannelsen, som den beskæftigede deltager i
2.22.2.3. Vikaren
2.22.2.4. Personer, der har ret til selvfundet jobrotationsvikariat
2.22.2.5. Jobrotationsydelsen
2.23. Voksenlærlingeordningen - tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne
2.23.1. Gældende ret
2.23.1.1. Målgrupper, sats og tilskudsperiode
2.23.1.2. Liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft
2.23.1.3. Afgørelse og udbetaling af tilskud
2.23.1.4. Forsøg med en forenklet voksenlærlingeordning
2.23.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.23.2.1. Målgrupper, sats og tilskudsperiode
2.23.2.2. Liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft
2.23.2.3. Værnsregel
2.23.2.4. Tilskud
2.24. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
2.24.1. Gældende ret
2.24.1.1. Opkvalificering ved ansættelse
2.24.1.2 Opkvalificering ved ansættelse og fastholdelse i fleksjob
37
2.24.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.24.2.1. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
2.24.2.2. Opkvalificering ved ansættelse og fastholdelse i fleksjob
2.25. Pulje til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser
2.25.1. Gældende ret
2.25.1.1. Ordinær opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser
2.25.1.2. Supplerende opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser
2.25.1.3. Den ordinære og den supplerende pulje til opkvalificering
2.25.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.25.2.1. Indsatsen til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser
2.26. Mentorstøtte
2.26.1. Gældende ret
2.26.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.26.2.1. Mentorstøtte som understøttende indsats
2.26.2.2. Mentorfunktionen og jobcenterets støtte hertil
2.26.2.3. Mentorstøtte i form af udskrivningskoordinatorer
2.26.2.4. Mentorkontrakt og »Min Plan«
2.27. Hjælpemidler og befordringsgodtgørelse under tilbud
2.27.1. Gældende ret
2.27.1.1. Hjælpemidler
2.27.1.2. Befordringsgodtgørelse
2.27.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.27.2.1. Hjælpemidler
2.27.2.2. Befordringsgodtgørelse
2.27.2.3. Bemyndigelsesbestemmelse om befordringsgodtgørelse
2.28. Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
2.28.1. Gældende ret
2.28.1.1. Hjælp til udgifter til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse
2.28.1.2. Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob
2.28.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.28.2.1. Hjælp til udgifter til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
2.28.2.2. Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob
2.29. Underretninger
2.29.1. Gældende ret
2.29.1.1. Underretninger mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen
2.29.1.2. Underretninger fra uddannelsesinstitutioner til staten, kommunen og arbejdsløshedskassen
2.29.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.29.2.1. Underretninger mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen
2.29.2.2. Underretninger fra uddannelsesinstitutioner til staten, kommunen og arbejdsløshedskassen
2.29.2.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
2.30. Digital kommunikation
2.30.1. Gældende ret
2.30.1.1. Digital kommunikation mellem jobcenteret og personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen
2.30.1.2. Digital kommunikation mellem jobcenteret og arbejdsgivere
2.30.1.2.1. Oprettelse af pladser
2.30.1.2.2. Digitale meddelelser m.v. uden underskrift, afsenderoplysninger og tidspunkt for modtagelse
2.30.1.2.3. Udbetaling af tilskud
2.30.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.30.2.1. Digital kommunikation mellem jobcenteret og personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen
2.30.2.2. Digital kommunikation mellem jobcenteret og arbejdsgivere
2.30.2.3. Digitale meddelelser m.v. uden underskrift, afsenderoplysninger og tidspunkt for modtagelse
2.31. Regulering, udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn, regnskab, erstatning m.v.
2.31.1. Gældende ret
2.31.1.1. Regulering af tilskud og ydelser
2.31.1.2. Beregning, udbetaling og tilbagebetaling m.v. af tilskud og ydelser
2.31.1.2.1. Beregning, udbetaling, refusion og tilsyn m.v. af visse tilskud og ydelser
2.31.1.2.2. Tilbagebetaling af ydelser, der er udbetalt på et urigtigt grundlag
38
2.31.1.3. Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i tilbud eller ved skade forvoldt under tilbud
2.31.1.3.1. Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i tilbud
2.31.1.3.2. Erstatning ved skade som en person forvolder under tilbud
2.31.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.31.2.1. Regulering af tilskud og ydelser
2.31.2.2. Beregning, udbetaling og tilbagebetaling m.v. af tilskud og ydelser
2.31.2.2.1. Beregning, udbetaling, refusion og tilsyn m.v. af tilskud og ydelser
2.31.2.2.2. Tilbagebetaling af ydelser, der er udbetalt på urigtigt grundlag
2.31.2.3. Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i tilbud eller ved skade forvoldt under tilbud
2.31.2.3.1. Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i tilbud
2.31.2.3.2. Erstatning ved skade som en person forvolder under tilbud
2.32. Forsøg m.v.
2.32.1. Gældende ret
2.32.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.33. Statens refusion til kommunerne
2.33.1. Gældende ret
2.33.1.1. Kommunens administrative udgifter
2.33.1.2. Refusion af driftsudgifter ved aktivering
2.33.1.3. Refusion af udgifter til tilbud om erhvervsuddannelser (puljen til uddannelsesløft)
2.33.1.4. Refusion af udgifter til tilbud om korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb (den regionale ud-
dannelsespulje)
2.33.1.5. Refusion af udgifter til hjælpemidler, befordringsgodtgørelse og mentorstøtte
2.33.1.6. Kommunernes medfinansiering af befordringsgodtgørelse udbetalt af arbejdsløshedskasser til
dagpengemodtagere
2.33.1.7. Refusion af udgifter til løntilskudsansættelse for førtidspensionister
2.33.1.8. Refusion af udgifter til fleksjob
2.33.1.9. Refusion af udgifter til jobrotationsydelse
2.33.1.10. Refusion af udgifter til voksenlærlinge
2.33.1.11. Refusion af udgifter til visse udlændinge med særlige forhold
2.33.1.12. Forskudsrefusion
2.33.1.13. Statsrefusion til opholdskommunen
2.33.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.33.2.1. Kommunens administrative udgifter
2.33.2.2. Refusion af driftsudgifter ved tilbud om vejledning og opkvalificering m.v.
2.33.2.3. Refusion af udgifter til tilbud om erhvervsuddannelser (puljen til uddannelsesløft)
2.33.2.4. Refusion af udgifter til tilbud om korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb (den regionale ud-
dannelsespulje)
2.33.2.5. Refusion af udgifter til mentorstøtte, hjælpemidler og befordringsgodtgørelse m.v.
2.33.2.6. Kommunens medfinansiering af befordringsgodtgørelse udbetalt af arbejdsløshedskasser til
dagpengemodtagere
2.33.2.7. Refusion af udgifter til løntilskud til førtidspensionister
2.33.2.8. Refusion af udgifter til fleksjob
2.33.2.9. Refusion af udgifter til jobrotationsydelse
2.33.2.10. Refusion af udgifter til voksenlærlinge
2.33.2.11. Refusion af udgifter til visse udlændinge med særlige forhold
2.33.2.12. Forskudsrefusion
2.33.2.13. Statsrefusion til opholdskommunen
2.34. Klageadgang
2.34.1. Gældende ret
2.34.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til frikommuneforsøgene
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven og webtilgængelighed
4.1. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.2. Webtilgængelighed ved digital kommunikation
4.3. Digital kommunikation set i forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.4. Digital kommunikation mellem jobcenteret og borgere
39
4.5. Digital kommunikation ved ansøgning om oprettelse løntilskudspladser m.v. og anmodning
om udbetaling af tilskud
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Ét krav til ret og pligt til tilbud
5.2. Registreringskrav til ledige lempes
5.3. Harmonisering af varighedsbegrænsningen for løntilskudsjob
5.4. Ingen varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering
5.5. Mulighed for ordinær uddannelse til ledige fleksjobvisiterede
5.6. Mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles for unge under 30 år
5.7. Forenkling af voksenlærlingeordningen
5.8. Jobrotationsordningen udvides til flere målgrupper
5.9. Flere digitale løsninger (udvidelse af det digitale ansøgningssystem VITAS og obligatorisk
selvbooking til flere målgrupper)
5.10. Statslige it-udgifter
5.11. Statslige driftsudgifter
5.12. Offentlige implementeringskonsekvenser
5.13. Øvrige implementeringskonsekvenser
5.13.1. Organisatoriske forhold
5.13.2. It-understøttelse, it-styring og risiko
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Baggrund for lovforslaget
1.1.1. Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 23.
august 2018 Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.
Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal
understøtte, at Danmark har et velfungerende arbejdsmarked
med lav ledighed, og hvor virksomhederne får den arbejds-
kraft, de har brug for. Det skal være til gavn for både borge-
re, virksomheder og for samfundet som helhed.
Aftalepartierne er enige om, at kompleks lovgivning med
mange proceskrav og særregler ikke må stå i vejen for en ef-
fektiv beskæftigelsesindsats.
Det er derfor aftalt, at beskæftigelsesindsatsen skal for-
enkles, så borgere mødes med fair krav og forståelige regler,
og der bliver frigjort vigtige ressourcer i kommunerne og ar-
bejdsløshedskasserne til effektivt at hjælpe ledige i job og
væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer med. Tiden
skal ikke bruges på skemaer og registreringer, som ikke gi-
ver mening, eller på ulogiske regler, der begrænser mulighe-
den for at give den enkelte borger den indsats, der skal til
for at komme tættere på selvforsørgelse.
Med den nye forenklede lov kan jobcentrene og arbejds-
løshedskasserne bruge mere tid på det vigtigste – at under-
støtte et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed,
bl.a. gennem en målrettet og opsøgende indsats over for
virksomhederne. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne
skal i tråd hermed have fokus på at sikre et rigtigt match
mellem de ledige og virksomhederne og understøtte virk-
somhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.
Aftalepartierne er desuden enige om, at der over en perio-
de på 4 år gives mere ansvar til arbejdsløshedskasserne. For
at få et styrket vidensgrundlag om betydningen af placerin-
gen af kontaktforløbet får udvalgte arbejdsløshedskasser i en
4-årig periode således ansvaret for kontaktforløbet for dag-
pengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 måne-
der af ledighedsforløbet.
Med aftalen skal der være større frihed og incitament til at
tilpasse beskæftigelsesindsatsen til den enkelte, og virksom-
hederne skal have bedre forudsætninger for at tage del i den
aktive beskæftigelsesindsats gennem enklere regler og gode
digitale løsninger. Når der stilles krav til ledige, skal det væ-
re om ting, vi ved, der virker.
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige
udmøntning af aftalen og skal ses i sammenhæng med det
samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrati-
onsloven og forskellige andre love (lovforslag om konse-
kvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats).
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens
sammenhængsreform, hvor et af elementerne er at reducere
bureaukratiet på tværs af den offentlige sektor.
Lovforslaget udmønter de elementer, der fremgår af de
følgende afsnit.
40
1.1.1.1. Færre og mere enkle proceskrav
Aftalepartierne er enige om, at beskæftigelsesindsatsen
skal væk fra stive og ulogiske proceskrav, og der skal være
større frihed til at tilrettelægge en effektiv indsats. Den skal
understøtte, at lediges kontakt med jobcenteret og arbejds-
løshedskassen er meningsfuld og tilpasset deres behov, så de
kan få hjælp til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmar-
kedet. Derfor er der indgået aftale om følgende forenklinger
til proceskrav:
– Færre proceskrav til samtaleforløbet.
– Forenkling af reglerne om indhold i samtalerne.
– Forsøg med at arbejdsløshedskasser varetager kontakt-
forløbet over en 4 årig periode.
– Alle målgrupper omfattes af standby-ordningen.
– Arbejdsløshedskasser kan deltage via videosamtaler.
– Ét krav til ret- og pligttilbud.
– Registreringskrav til ledige lempes, da krav om tjek af
jobforslag ophæves.
– Systematiske henvisningsforløb afskaffes.
– Særskilt mentorkontrakt afskaffes.
– Udvidelse af reglen om mindre intensiv indsats.
– Mere fokus i jobcentrenes arbejde med at matche ledige
og virksomheder.
1.1.1.2. Ens regler på tværs af målgrupper
Aftalepartierne er enige om, at reglerne i den aktive be-
skæftigelsesindsats i udgangspunktet skal være ens på tværs
af målgrupper. Der er derfor aftalt følgende forenklinger:
– Harmonisering af varighedsbegrænsningerne for løntil-
skud.
– Mulighed for at fortsætte i løntilskudsansættelse ved
målgruppeskift.
– Ensretning af varighedsbegrænsninger for virksomheds-
praktik.
– Udsatte skal have mulighed for virksomhedspraktik på
seneste ansættelsessted.
– Klarere jobsigte med virksomhedspraktik.
– Ingen varighedsbegrænsning for vejledning og opkvali-
ficering.
– Mulighed for ordinær uddannelse for ledige fleksjobvisi-
terede.
– Mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles
for unge under 30 år.
– Ens regler om læse-, skrive- og regnekursus og test.
– Forenkling af voksenlærlingeordningen.
– Kun én varslingspulje og permanentgørelse af forsøg
med udvidet varslingsindsats.
– Jobrotation udvides til flere målgrupper.
– Årlig opfølgning på kommunernes anvendelse og admi-
nistration af de forskellige ordninger.
1.1.1.3. Flere digitale løsninger
Aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæftigelses-
indsats skal understøttes af flere og bedre digitale løsninger
for borgere, jobcentre og virksomheder. Derfor forbedres og
udvides en række digitale løsninger:
– Forenkling og automatisering af opgørelsen af antal or-
dinært ansatte.
– Mulig justering i høring af tillids- eller medarbejderre-
præsentant ved etablering af virksomhedsrettet indsats.
– Ensretning af merbeskæftigelseskravet.
– Det digitale ansøgningssystem for virksomheder rulles
ud til flere områder (fleksjob, jobrotation m.v.).
– Alle skal have et cv på Jobnet.
– Alle skal bruge »Min Plan« på Jobnet.
– Obligatorisk selvbooking af samtaler udvides til flere
målgrupper.
1.1.1.4. Gennemskrivning af loven
Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny
hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats.
Den nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og let-
tere at administrere efter for kommuner og arbejdsløsheds-
kasser.
Med lovforslaget ophæves den gældende lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21.
november 2016.
1.1.2. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på
beskæftigelsesområdet
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alter-
nativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik
november 2018 aftale om udmøntning af satspuljen for 2019
på beskæftigelsesområdet.
Med satspuljeaftalen for 2019 blev aftalepartierne enige
om 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere mennesker
med handicap kommer i beskæftigelse.
To af de initiativer kræver som konsekvens heraf ændring
af lovgivning på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og So-
cialministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og
Undervisningsministeriets områder.
Der er tale om følgende to initiativer:
– Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job. Personer
med handicap, der har nået folkepensionsalderen og er i
ordinær ansættelse eller driver selvstændig virksomhed,
kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpe-
midler og mindre arbejdspladsindretninger i arbejdssam-
menhæng, hvis de ønsker at arbejde ud over folkepensi-
onsalderen.
– Smidigere overgange mellem sektorer. Personer med
handicap, som har fået bevilget udlån af hjælpemidler,
og som ophører på en formelt kompetencegivende ud-
dannelse, skal kunne beholde deres hjælpemiddel i op til
3 måneder efter endt uddannelse. Samtidigt får kommu-
nerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger
kan få en fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske
hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning
ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed
samt ved flytning mellem kommuner.
41
1.2. Strukturen i den foreslåede lov
Lovforslaget er opbygget således, at det primært afspejler
en typisk vej gennem beskæftigelsessystemet fra første hen-
vendelse og frem til ordinær beskæftigelse. Det vil sige, at
opbygningen afspejler, at der først sker henvendelse i job-
centeret, tilmelding, personen får kontaktforløb, planer og
indsatser m.v. Af øvrige strukturelle ændringer i lovforsla-
get i forhold til de gældende regler kan følgende fremhæves:
– Lovens indledende formålsbestemmelse er ajourført i
lovforslaget, så den rummer alle de målgrupper, som
lovforslaget omfatter.
– Bestemmelsen, der definerer lovens målgrupper, er
ajourført og justeret, således at målgrupper, der ligner
hinanden, så vidt muligt står samlet.
– Reglerne om anden aktør foreslås flyttet til lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., jf. lov nr. 1482 af 23. december 2014 med senere
ændringer (organiseringsloven), hvor de overordnede
regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fremgår.
– Afsnittet om tilbud definerer fire typer af tilbud: Virk-
somhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats
samt vejledning og opkvalificering. Reglerne for ment-
orstøtte er, jf. aftalen, flyttet til afsnittet om understøttel-
se af indsatsen. Reglerne for nytteindsats har fået et selv-
stændigt kapitel og fremgår således ikke længere af reg-
lerne for virksomhedspraktik.
– Systematisk henvisningsforløb afskaffes. Jobcenteret vil
fortsat have mulighed for at give en intensiveret indsats,
hvis der er tvivl om den lediges rådighed.
– Målgruppen for nyuddannede personer med handicap
flyttes. Bestemmelserne om løntilskud til nyuddannede
personer med handicap og opkvalificering i forbindelse
med ansættelse til nyuddannede personer med handicap
foreslås flyttet til lov om kompensation til handicappede
i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli
2009 med senere ændringer. Dette bidrager til, at kom-
pensationsloven bliver en sammenhængende lov for per-
soner med handicap i erhverv m.v.
– Ordningerne for personer med særlige udfordringer får
selvstændigt afsnit. Der foreslås således et afsnit for per-
soner med særlige udfordringer, som indeholder et kapi-
tel for hver af ordningerne jobafklaringsforløb, ressour-
ceforløb, fleksjob og revalidering. Disse kapitler samler
reglerne om formålet med og tilkendelsen af de fire ord-
ninger. I dag fremgår dele af disse regler af lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 13. marts
2019. Indsatsen og kontaktforløbet for ordningerne er
indsat i lovforslagets generelle kapitler.
– Indsatsen for ledige fleksjobvisiterede foreslås flyttet til
lovens generelle kapitler. Kapitlet om fleksjob vil der-
med alene indeholde regler om visitation til fleksjobord-
ningen, opfølgning i fleksjobbet, løn og tilskud for flek-
sjobansatte samt tilskud til selvstændigt erhvervsdriven-
de.
– Indsatsen for ledige selvforsørgende foreslås skrevet ind
i lovens generelle kapitler og vil dermed ikke længere
have et selvstændigt kapitel.
– Indsatsen for unge under 18 år med behov for en uddan-
nelses- og beskæftigelsesfremmende indsats foreslås li-
geledes skrevet ind i lovforslagets generelle indsatska-
pitler, så de ikke længere har selvstændigt kapitel.
– Reglerne om digital kommunikation foreslås flyttet til et
nyt afsnit IX om ”Øvrige bestemmelser”.
– Midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse er
ikke medtaget, da der på lovens forventede ikrafttrædel-
sestidspunkt ikke længere er personer på disse ordnin-
ger.
– Der er i forhold til den gældende lov foretaget en række
sproglige justeringer og tydeliggørelser, som ikke i sig
selv har indholdsmæssig betydning.
Lovforslaget indeholder i lighed med den gældende lov en
række bemyndigelser til, at beskæftigelsesministeren i be-
kendtgørelse fastsætter regler om bl.a. den nærmere ind-
holdsmæssige regulering på et område, om opgørelsesmeto-
der, om digital kommunikation og med henblik på at foreta-
ge en nærmere begrebsafklaring. Intentionen bag og dermed
rammerne for brugen af bemyndigelserne er beskrevet nær-
mere i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Ud-
møntningen af bemyndigelserne behandles i aftalekredsen
forud for ekstern høring og udstedelse af bekendtgørelserne.
1.3. Væsentlige aftaler og reformer siden vedtagelsen af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats i 2003
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler
om indsatsen på beskæftigelsesområdet. Loven trådte i kraft
i 2003 som udmøntning af reformen Flere i arbejde og er ef-
terfølgende blevet ændret mere end 60 gange. De mange
ændringer i loven har givet anledning til kritik fra kommu-
ner, arbejdsløshedskasser, virksomheder og borgere, fordi
der er et stort antal særregler rettet mod enkelte målgrupper.
Samtidig har de mange ændringer gjort lovens struktur uo-
verskuelig.
Loven har siden dens ikrafttræden i 2003 udviklet sig be-
tydeligt som følge af mange reformer og aftaler på beskæfti-
gelsesområdet. Som væsentlige overordnede ændringer kan
følgende fremhæves:
1.3.1. Tilbud til unge under 18 år med behov for en
uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats
Fra 2005 fik kommunerne mulighed for efter en konkret
vurdering at tilbyde virksomhedspraktik med økonomisk
godtgørelse til særligt udsatte unge under 18 år, for hvem
tilbud efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
1114 af 30. august 2018 med senere ændringer, fx servicelo-
vens tilbud om praktikforløb ikke var tilstrækkelige. Ordnin-
gen rettede sig mod marginaliserede unge med massive pro-
blemer, fx misbrug og kriminalitet, og blev indført med lov
nr. 1369 af 20. december 2004 om ændring af lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats (Virksomhedspraktik til særligt ud-
satte unge under 18 år).
I 2009 blev der med aftalen om Flere unge i uddannelse
og job fra 5. marts 2009 tillige indført mulighed for virk-
42
somhedspraktik samt vejledning og opkvalificering til unge
mellem 15 og 18 år, som har behov for en uddannelses- eller
beskæftigelsesfremmende indsats. Ændringen blev indført
med lov nr. 431 af 28. april 2010 om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love.
1.3.2. Uddannelsespålæg
På baggrund af aftalen En ny chance til alle fra 17. juni
2005 blev der i 2006 indført regler om uddannelsespålæg for
kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompe-
tencegivende uddannelse, som ikke havde andre problemer
end ledighed, og som ikke havde forsørgerpligt over for
hjemmeboende børn. Hvis en ung efter kommunens vurde-
ring kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår,
skulle pågældende have uddannelsespålæg og en uddannel-
sesrettet indsats. Ændringen blev indført med lov nr. 239 af
27. marts 2006 om ændring af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge
under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlæn-
dinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og start-
hjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år,
gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af
kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af
ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant-
og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmel-
serne for kontanthjælp m.v.).
I 2009 blev uddannelsespålægget udvidet til også at om-
fatte dagpengemodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompe-
tencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt, som efter
jobcenterets vurdering vil kunne gennemføre en uddannelse
på ordinære vilkår. Ændringen blev indført med lov nr. 479
af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om ak-
tiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Dan-
mark (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af un-
ge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere
og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.).
1.3.3. Tilbud til ledige selvforsørgende
I 2007 fik ledige selvforsørgende på baggrund af aftale
om Velfærdsreformen fra 20. juni 2006 mulighed for at få
tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomheds-
praktik eller ansættelse med løntilskud. Målgruppen var per-
soner, som ikke var i beskæftigelse og ikke opfyldte betin-
gelserne for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, kontant-
eller starthjælp. Ændringen blev indført med lov nr. 176 af
27. februar 2007 om ændring af lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om statens
voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Velfærds-
reformen – forstærket indsats for at nedbringe ledigheden
m.v.).
I 2010 blev målgruppen af ledige selvforsørgende udvidet
til personer, som ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder be-
tingelserne for offentlig hjælp til forsørgelse, og jobcenteret
fik pligt til at give et tilbud til selvforsørgende, der beder om
det, medmindre det ikke kan antages at forbedre mulighe-
derne for beskæftigelse. Ændringen blev indført med lov nr.
571 af 31. maj 2010 om ændring af integrationsloven og for-
skellige andre love (Udvidelse af personkredsen, styrket ind-
sats over for ægtefælleforsørgede m.v.).
1.3.4. Ressourceforløb til personer med komplekse
problemer og rehabiliteringsteams
På baggrund af aftale om en reform af førtidspension og
fleksjob fra 30. juni 2012 blev der i 2012 indført ressource-
forløb med ressourceforløbsydelse til personer med kom-
plekse problemer ud over ledighed, som har behov for et be-
skæftigelsesrettet forløb kombineret med sociale og sund-
hedsmæssige indsatser. Der blev samtidig indført tværfagli-
ge kommunale rehabiliteringsteams, som skulle understøtte
en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats. Ændrin-
gen blev indført med lov nr. 1380 af 23. december 2012 om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige an-
dre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder
indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløn-
tilskud m.v.).
1.3.5. Omlægning af tilskuddet i fleksjobordningen
Ligeledes blev tilskuddet i fleksjobordningen med refor-
men fra 2012 om førtidspension og fleksjob omlagt, så også
personer med en lille arbejdsevne blev målgruppe i ordnin-
gen. Ændringen blev indført med samme ændringslov, som
indførte ressourceforløb, jf. ovenfor.
1.3.6. Jobafklaringsforløb
På baggrund af forlig om en reform af sygedagpengesyste-
met fra 18. december 2013 (sygedagpengereformen) blev
der i 2014 indført jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse til sygemeldte personer, der ikke kan få forlænget de-
res periode med sygedagpenge, og som har behov for tvær-
faglig indsats for at kunne vende tilbage til arbejde. Ændrin-
gen blev indført med lov nr. 720 af 25. juni 2014 om æn-
dring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og forskellige andre love (Ny sygedagpengemodel med tid-
lig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløs-
hedsdagpenge under sygdom m.v.).
1.3.7. Flere i uddannelse og job – uddannelseshjælp og nyt
visitationssystem
På baggrund af aftale om en reform af kontanthjælpssyste-
met - flere i uddannelse og job fra 18. april 2013 (kontant-
hjælpsreformen) blev der i 2014 indført uddannelseshjælp,
uddannelsespålæg og en indsats rettet mod uddannelse til al-
le unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, som ikke hav-
43
de en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der blev
indført nye visitationskategorier i form af uddannelsespara-
te, åbenlyst uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannel-
seshjælpsmodtagere samt jobparate og aktivitetsparate kon-
tanthjælpsmodtagere. Nytteindsats blev indført som tilbud,
hovedsageligt til ledige, der ikke har brug for opkvalifice-
ring, og som alene afventer at kunne starte uddannelse eller
job. Mentorstøtte blev omlagt fra en understøttende indsats
til et tilbud, der bl.a. skal gives til aktivitetsparate personer,
som i perioder på grund af personlige forhold ikke er i stand
til at deltage i andre former for tilbud. For dagpengemodta-
gere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende ud-
dannelse blev det hidtidige uddannelsespålæg fra 2009 vide-
reført. Ændringerne blev indført med lov nr. 895 af 4. juli
2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats og forskellige andre love (Reform af kontant-
hjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet ind-
sats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere,
helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.).
1.3.8. Reform af beskæftigelsesindsatsen
På baggrund af forlig om reform af beskæftigelsesindsat-
sen fra 18. juni 2014 (beskæftigelsesreformen) blev der i
2015 bl.a. indført en individuel og tidlig indsats med et fæl-
les og intensiveret kontaktforløb i samarbejde mellem job-
centre og arbejdsløshedskasser og mulighed for uddannel-
sesløft for dagpengemodtagere. Der blev sat øget fokus på
virksomhedsservice og jobformidling som kerneopgaver for
jobcentrene og på opgaver med at yde støtte til arbejdsgive-
re, som søger arbejdskraft, eller som vil fastholde arbejds-
kraft. Muligheden for at få nytteindsats som tilbud blev ud-
videt til også at gælde dagpengemodtagere, men alene som
rådighedsafprøvende tilbud. Ændringen blev indført med
lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelses-
indsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannel-
sesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrette-
de tilbud m.v.).
1.4. Love/lovforslag som lovforslaget i øvrigt skal ses i
sammenhæng med
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 174 af
27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrati-
onsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Vi-
dere adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygt-
ninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet
straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af
opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse
for forsørgere m.v.).
Med ovennævnte lov nr. 174 gives der bl.a. mulighed for,
at kommunen kan give tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring efter § 6 a i repatrieringsloven og som konsekvens heraf
mulighed for, at jobcenteret kan fravige kravene om konti-
nuerlig aktivering for unge i gældende lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, hvis de deltager i et sådant tilbud. Disse
regler trådte i kraft den 1. marts 2019.
Med ovennævnte lov nr. 174 ændres bl.a. også integrati-
onskontrakten til kontrakten, og integrationsprogrammet
ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller intro-
duktionsprogram. Disse regler træder i kraft den 1. juli
2019.
Med ovennævnte lov nr. 174 ændres endelig integrations-
ydelse til henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse. Disse ændringer træder i kraft den 1.
januar 2020.
Med ydelsesændringen vil personer, der modtager selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, være omfattet af selvforsør-
gelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationsloven.
Øvrige personer, herunder personer der omfattes af intro-
duktionsprogrammet efter integrationsloven samt andre
ydelsesmodtagere (tidligere integrationsydelsesmodtagere)
uden for integrationsloven, herunder danske statsborgere, vil
modtage overgangsydelse.
Som en konsekvens af de ændrede ydelser og program-
mer, vil personer, der modtager overgangsydelse, og som ik-
ke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrati-
onsloven, skulle omfattes af målgrupperne i nærværende
lovforslags § 6, nr. 2-5, og af en indsats efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Som en yderligere konsekvens vil personer, som er omfat-
tet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller intro-
duktionsprogrammet efter integrationsloven, og som modta-
ger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse, kunne blive ansat som jobrotationsvikar efter lovfor-
slagets kapitel 22 og voksenlærling efter lovforslagets kapi-
tel 23, når betingelserne i disse kapitler i øvrigt er opfyldt.
Dette vil svare til de gældende regler for personer, som er
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven
og modtager integrationsydelse.
Ovenstående ændringer er indarbejdet i nærværende lov-
forslag.
Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med Lovforslag
L 143, fremsat den 30. januar 2019: Forslag til lov om æn-
dring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og for-
skellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsord-
ning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion
til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskelli-
ge overførselsindkomster). Der henvises til Folketingstiden-
de 2018-2019, tillæg A. Lovforslaget forventes at blive ved-
taget i slutningen af marts 2019.
Med lovforslaget indføres der betaling af bidrag til en ob-
ligatorisk pensionsordning af forskellige overførselsindkom-
ster, herunder af fleksløntilskud til ansatte i fleksjob og af
støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Derudover ændres satsreguleringen af fleksløntilskud til
ansatte i fleksjob og af støtte i form af tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende således, at tilskuddet fremover ikke
44
længere reguleres med satsreguleringsprocenten. I stedet vil
tilskuddene årligt blive reguleret med 1,7 pct. tillagt tilpas-
ningsprocenten.
Da nærværende lovforslag forventes fremsat den 27. marts
2019, og L 143 forventes vedtaget i slutningen af marts
2019, har det ikke været muligt at indarbejde ændringerne i
nærværende lovforslag. Der vil i efteråret blive fremsat for-
slag til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som indarbejder bestemmelserne om indbetaling af bidrag
til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud til
ansatte i fleksjob og af støtte i form af tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende samt satsreguleringen af tilskuddene.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Formål med indsatsen
2.1.1. Gældende ret
Af den gældende § 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats fremgår det, at formålet med loven er at bidrage til et
velfungerende arbejdsmarked ved at
1) bistå arbejdssøgende med at få arbejde,
2) give service til private og offentlige arbejdsgivere, der
søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i be-
skæftigelse,
3) bistå kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere
og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt
som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan
forsørge sig selv og deres familie, og
4) støtte personer, der på grund af begrænsninger i ar-
bejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.
Den gældende formålsbestemmelse går tilbage til 1. juli
2003, hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats trådte i
kraft, og hvor beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodta-
gere og øvrige ledige blev samlet i en fælles lov. Det frem-
går af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats L 193 af 13. marts 2003,
jf. Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, side 5958, at den
anførte oplistning i bestemmelsen ikke er udtryk for en prio-
riteret rækkefølge.
Den i lovens § 1, nr. 1, omtalte bistand til arbejdssøgende
med at få arbejde relaterer sig til den gældende lovs § 5 og §
9, hvorefter arbejds- og uddannelsessøgende af jobcenteret
kan få bistand samt information og vejledning om mulighe-
derne for beskæftigelse og uddannelse, om indlæggelse af
cv på Jobnet og om andre aktiviteter efter loven. Arbejdssø-
gende kan både være personer, der ikke er i beskæftigelse,
og personer der er i beskæftigelse, og som ønsker at skifte
arbejde. Alle kan tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcen-
teret. Personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal
være tilmeldt som arbejdssøgende. Det samme gælder job-
parate og åbenlyst uddannelsesparate kontant- og uddannel-
seshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet.
Den i lovens § 1, nr. 2, omtalte service til private og of-
fentlige arbejdsgivere relaterer sig til den gældende lovs § 5
og § 10, hvorefter private og offentlige arbejdsgivere kan få
bistand af jobcenteret til at finde arbejdskraft samt informa-
tion og vejledning om arbejdskrafts- og uddannelsesforhold
og om indlæggelse af job på Jobnet. Jobcenteret kan ligele-
des ifølge den gældende § 10 yde en vederlagsfri virksom-
hedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats
over for ledige og personer, som har problemer med at fast-
holde beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Det er desuden med beskæftigelsesreformen fra 2014 ble-
vet et kerneområde for jobcentrene at understøtte målrettede
og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere, fx ved at
jobcentrene på Jobnet udsøger ledige, der matcher virksom-
hedernes behov. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. om bi-
stand til job- og uddannelsesøgende og arbejdsgivere.
Den i lovens § 1, nr. 3, omtalte bistand til kontanthjælps-
og integrationsydelsesmodtagere samt dagpengemodtagere
til hurtigt og effektivt at komme i beskæftigelse, finder sted
via kontaktforløbet i lovens afsnit III, de generelle tilbud i
afsnit IV og de øvrige indsatsmuligheder, der findes i loven.
Den i lovens § 1, nr. 4, omtalte støtte til personer, som på
grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for
hjælp til at få arbejde, retter sig mod personer med særlige
udfordringer, som ikke kan dækkes via lovens generelle til-
bud. Ved lovens ikrafttræden i 2002 omhandlede dette især
målgrupperne revalidender, sygedagpengemodtagere som
led i forrevalidering, førtidspensionister og fleksjobvisitere-
de samt personer med handicap, som er omfattet af lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Beskæftigelseslovgivningen har siden 2003 udviklet sig
betydeligt som følge af reformerne på beskæftigelsesområ-
det, jf. afsnit 1.3, og der er tilkommet flere målgrupper. Den
gældende formålsbestemmelse dækker derfor ikke fuldt ud
de overordnede intentioner med lovens nuværende indsatser.
Der fremgår bl.a. af reformerne, at der
– for udsatte skal være fokus på sammenhæng i indsatsen
på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet,
– for personer, som er i risiko for at miste jobbet, skal væ-
re fokus på fastholdelse,
– for unge skal være fokus på uddannelse, og
– for nogle dagpengemodtagere skal være mulighed for
uddannelsesløft.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at der skal udarbejdes en ny hovedlov om den aktive
beskæftigelsesindsats, som skal være lettere for borgerne at
forstå og lettere at administrere efter for kommuner og ar-
bejdsløshedskasser. Det fremgår af aftalens bilag, at der skal
ske en opdatering af formålsbestemmelsen, så den i højere
grad favner de gældende mål med beskæftigelsesindsatsen.
På baggrund heraf bør den foreslåede lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats indledes med en formålsbestemmelse,
som rummer alle lovens målgrupper, og som definerer de
45
helt overordnede formål for indsatsen, herunder intentionen
fra aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen om, at
der skal være mere fokus på at matche ledige og arbejdsgi-
vere.
Der foreslås derfor i § 1 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats en udvidelse og præcisering af lovens overordnede
formålsbestemmelse, så den mere præcist sætter de overord-
nede rammer for formålet med de ordninger og indsatser,
der gælder i dag. Af forslaget fremgår lovens overordnede
formål for henholdsvis 1) jobsøgende, 2) arbejdsgivere, 3)
personer med behov for beskæftigelsesindsats og 4) perso-
ner med behov for uddannelsesindsats.
Det foreslås således i stk. 1, at formålet med loven er at
bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at
1) bistå jobsøgende med at finde job,
2) bistå private og offentlige arbejdsgivere med en virk-
somhedsservice i forbindelse med rekruttering, match-
ning mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af
arbejdskraft,
3) bistå personer, der har behov for en indsats til at opnå
eller fastholde et job, herunder personer med begræns-
ninger i arbejdsevnen, med en individuel og målrettet
beskæftigelsesrettet indsats med henblik på varig til-
knytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvfor-
sørgelse,
4) bistå unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, med en individuel og målrettet indsats med
henblik på, at den unge kan gennemføre en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på almindeli-
ge vilkår.
Den anførte oplistning i forslaget er ikke udtryk for en pri-
oriteret rækkefølge. De enkelte elementer af forslaget til stk.
1 er følgende:
Den foreslåede formålsbestemmelse vil på samme måde
som i dag fastslå, at beskæftigelsesindsatsen overordnet skal
bidrage til et velfungerende arbejdsmarked. Loven skal
overordnet have til hensigt dels at bistå både personer, der er
jobsøgende uden at have behov for en særlig indsats, og per-
soner, der har behov for en egentlig beskæftigelsesrettet ind-
sats, med enten at opnå eller bevare arbejde og selvforsør-
gelse, og dels at bistå arbejdsgivere med at rekruttere ledige
eller fastholde arbejdskraft. For unge uden uddannelse skal
vejen til arbejde og selvforsørgelse gå via uddannelse.
Forslaget i nr. 1 om, at jobsøgende skal kunne få bistand
til at finde job, skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§
11 og 12 og bemærkningerne hertil om de konkrete opgaver
for jobcenteret med at bistå jobsøgende med at finde job,
understøtte målrettede og effektive match samt at informere
og vejlede om muligheder for job og uddannelse, cv og an-
dre aktiviteter. Bistanden vil ligeledes kunne bestå af andre
aktiviteter og tilbudsmuligheder, som foreslås at fremgå af
den forenklede lov.
Forslaget i nr. 2 om, at private og offentlige arbejdsgivere
skal kunne få virksomhedsservice i forbindelse med rekrut-
tering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere og fast-
holdelse af arbejdskraft, skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets §§ 13 og 14 og bemærkningerne hertil om de kon-
krete opgaver med bistand samt information og vejledning
til arbejdsgivere. Desuden skal forslaget ses i sammenhæng
med reglerne om virksomhedsservice i organiseringsloven.
Forslaget præciserer, at opgaverne over for arbejdsgivere
har at gøre med rekruttering, matchning og arbejdsfasthol-
delse.
Forslaget i nr. 3 handler om personer, der har behov for en
egentlig indsats for at opnå eller fastholde et job, herunder
personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Ifølge forslaget
skal der kunne gives en individuel og målrettet beskæftigel-
sesrettet indsats, herunder til personer med begrænsninger i
arbejdsevnen, med henblik på varig tilknytning til arbejds-
markedet og hel eller delvis selvforsørgelse. Forslaget om-
fatter alle personer, som har behov for en indsats, der ligger
ud over den bistand til at finde et arbejde for jobsøgende,
som fremgår af forslaget til stk. 1, nr. 1. Indsatsen vil afhæn-
ge af målgruppen. For dagpengemodtagere, kontanthjælps-
modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet samt for personer under 18 år, som har
behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende ind-
sats, samt for ledige selvforsørgende vil indsatsen finde sted
via lovens generelle indsatsmuligheder. Dagpengemodtage-
re vil desuden kunne få jobrettet uddannelse, og de vil kun-
ne få tilbud om uddannelsesløft, hvis de har brug for uddan-
nelse for at kunne opnå varig arbejdsmarkedstilknytning og
selvforsørgelse. For personer i jobafklaringsforløb, ressour-
ceforløb, revalidering eller visiteret til fleksjob vil den be-
skæftigelsesrettede indsats foregå som led i indholdet af dis-
se ordninger, jf. det foreslåede afsnit VI herom.
Forslaget i nr. 4 indeholder et selvstændigt formål om en
individuel og målrettet uddannelsesrettet indsats til uddan-
nelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet under 30 år uden en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse. Målet omfatter også dag-
pengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetence-
givende uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjem-
meboende børn, som ifølge jobcenterets vurdering vil kunne
gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.
Det foreslås desuden indsat i formålsbestemmelsens stk.
2, at for personer, som har brug for en indsats, skal indsatsen
tilrettelægges med henblik på varig arbejdsmarkedstilknyt-
ning, og således at den kan gennemføres på så kort tid som
muligt under hensyn til personens forudsætninger og behov
og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Indsatsen skal være sammenhængende med eventuelle soci-
ale og sundhedsmæssige indsatser.
Med formuleringen tænkes på, at der for den enkelte per-
son skal gives den indsats, der er mest effektiv i forhold til,
at personen så vidt muligt opnår selvforsørgelse ved at ar-
bejde eller følge en uddannelse på almindelige vilkår. For
udsatte personer vil der fortsat kunne være behov for længe-
revarende og sammenhængende forløb. Forslaget har såle-
des til hensigt at understøtte, at alle får den individuelt tilret-
46
telagte indsats, de har behov for, så ingen forbliver i beskæf-
tigelsessystemet længere tid end nødvendigt.
At indsatsen desuden skal være sammenhængende med
eventuelle sociale- og sundhedsmæssige indsatser betyder,
at personer, der har behov for det, skal have en sammenhæn-
gende indsats, hvor indsatser efter denne lov i nødvendigt
omfang suppleres med andre indsatser, der tager højde for
personens sociale eller helbredsmæssige forhold i tilfælde,
hvor det vurderes at være nødvendigt for, at pågældende kan
få fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen for disse personer
skal således tilrettelægges under hensyn til de særlige for-
hold, herunder helbredsmæssige, personlige eller sociale ud-
fordringer, som personen kan have.
Forslaget afspejler bl.a., at det med både kontanthjælpsre-
formen, sygedagpengereformen og reformen om førtidspen-
sion og fleksjob er blevet en klar intention, at udsatte borge-
re skal have en sammenhængende og om nødvendig tvær-
faglig indsats, som skal bidrage til, at flere får tilknytning til
arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv.
Denne del af formålsbestemmelsen sigter især på indsatsen
for personer i ressource- og jobafklaringsforløb samt øvrige
personer, som er langt fra at kunne opnå job eller uddannel-
se, fx nogle sygedagpengemodtagere og nogle aktivitetspa-
rate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
2.2. Ansvaret for indsatsen
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Kommunerne
De overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesind-
satsen er fastsat i organiseringsloven.
Af de gældende regler i kapitel 2 i organiseringsloven
fremgår det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for be-
skæftigelsesindsatsen, og det fremgår, hvilke opgaver som
den kommunale beskæftigelsesindsats omfatter. Det fremgår
bl.a., at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter
som en særskilt del af kommunens forvaltninger udøver den
kommunale beskæftigelsesindsats, og at kommunen kan be-
slutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannel-
se kan varetages af en anden særskilt enhed. Kommunalbe-
styrelsen kan samtidig beslutte at etablere den særskilte en-
hed som en tværgående ungeforvaltning.
Det fremgår videre, at kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at indsatsen kan varetages af en anden enhed i kommunen,
når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Dette følger af
de nye regler om muligheden for at udarbejde helhedsorien-
terede planer til borgere med komplekse og sammensatte
problemer, som blev indført pr. 1. juli 2018. Det betyder, at
beskæftigelsesindsatsen for disse personer kan flyttes til en
anden enhed, som kan træffe afgørelse efter loven. Det kan
fx være en afdeling, hvor de af kommunens borgere, som får
en helhedsorienteret plan, er tilknyttet.
Af den gældende § 1 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fremgår det på samme måde, at kommunalbe-
styrelsens opgaver efter denne lov varetages i jobcentre, jf.
kapitel 2 i organiseringsloven. Det fremgår videre af stk. 2,
at begrebet jobcenter i denne lov også dækker en eventuel
særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for
uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Det fremgår yderligere,
at begrebet jobcenter også dækker over en anden enhed i
kommunen, der varetager indsatsen over for personer, der er
omfattet af lovens målgrupper, og som skal have en helheds-
orienteret plan, jf. § 30 i loven eller § 13 e i lov om sygedag-
penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 20. juni 2018.
Bestemmelserne skal endvidere ses i sammenhæng med
lov nr. 746 af 8. juni 2018: Lov om ændring af lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25
år). Af denne lov fremgår det, at den kommunale ungeind-
sats’ opgaver i forhold til unge under 25 år skal omfatte en
samlet afvejning af tilbud og indsatser, som kan bringe unge
tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt uddannelsestil-
bud i regi af bl.a. Kulturministeriet og Undervisningsmini-
steriet. Loven fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal eta-
blere en sammenhængende kommunal ungeindsats, og at
koordineringen heraf sker på tværs af uddannelses-, beskæf-
tigelses- og socialindsatsen. Kommunalbestyrelsens funktio-
ner og opgavevaretagelse omfatter efter loven bl.a. jobcen-
trenes opgaver i forhold til unge under 25 år.
2.2.1.2. Inddragelse af arbejdsløshedskasserne
Af den gældende § 4 d i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
te regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre
opgaver efter denne lov. Bemyndigelsesbestemmelsen har
ikke som sådan været udmøntet andet end, at det i bekendt-
gørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser (be-
kendtgørelse nr. 728 af 12. juni 2017) fremgår, at arbejds-
løshedskassens hovedbestyrelse eller øverste myndighed
kan beslutte, at arbejdsløshedskassen deltager som anden
aktør. En sådan bestemmelse vil være overflødig, hvis der
fastsættes en klar hjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan
deltage som anden aktør, jf. forslaget i afsnit 2.2.2.2.
I bekendtgørelse om standardvedtægt er der endvidere en
bestemmelse, som henviser til reglerne i bekendtgørelse om
krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og
regnskabsvæsen m.v. (bekendtgørelse nr. 982 af 29. juni
2016) for de arbejdsløshedskasser, der varetager opgaver
som anden aktør. Denne bestemmelse må også anses for
overflødig, da alle relevante regler om krav til bl.a. arbejds-
løshedskassernes regnskabsaflæggelse er samlet i denne be-
kendtgørelse.
Der er desuden udmøntet regler om arbejdsløshedskasser-
nes opgaver i forbindelse med loven med hjemmel i den
gældende lovs § 11, stk. 5. Ifølge denne kan beskæftigelses-
ministeren fastsætte nærmere regler om tilmelding, jobsøg-
ning og joblog m.v., og om afmelding som arbejdssøgende.
Der er eksempelvis i § 8 i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats (bekendtgørelse nr. 977 af 28. juni 2018)
fastsat regler om, at den ledige kan tilmelde sig som ledig
47
hos sin arbejdsløshedskasse, hvis den tilbyder denne service
til sine medlemmer, og der er i bekendtgørelsens § 22 fastsat
regler om, hvornår en arbejdsløshedskasse skal afmelde en
ledig.
Der er desuden i selve lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats regler, som giver arbejdsløshedskasserne mulighed for
at udføre opgaver efter loven. Ifølge lovens § 5, stk. 3, kan
arbejdsløshedskasserne bistå egne medlemmer med at finde
arbejde. Ifølge § 14 varetager arbejdsløshedskasserne cv-
samtalen for dagpengemodtageren, og ifølge § 16 b deltager
arbejdsløshedskasserne i fællessamtaler sammen med job-
centeret og dagpengemodtageren. Ifølge lovens § 26 a vare-
tager arbejdsløshedskasserne tillige opgaverne vedrørende
jobrettet uddannelse.
2.2.1.3. Inddragelse af andre aktører
Af de gældende §§ 4 b og 4 c i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fremgår det, at kommunen kan overlade det til
andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lo-
ven, og at ansvaret for indsatsen fortsat påhviler kommunal-
bestyrelsen.
Det fremgår, at andre aktører, der har fået overladt opga-
ven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person,
på samme måde som jobcenteret forpligter personen til at
møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Andre
aktører skal overholde samme regler, som gælder for kom-
munen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse
i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter den-
ne lov.
Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder
om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med
sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren kan herunder
fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give job-
centeret de nødvendige oplysninger om personer, der er om-
fattet af loven, til brug for administrationen af den beskæfti-
gelsesmæssige lovgivning m.v. Beskæftigelsesministeren
kan desuden fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesind-
satsen efter denne lov kan varetages af andre aktører, herun-
der hvordan personer, der er omfattet af loven, skal have
mulighed for at vælge mellem flere aktører.
Bestemmelserne er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om
andre aktører (bekendtgørelse nr. 1561 af 23. december
2014), hvor der er fastsat regler om inddragelse af andre ak-
tører, krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, der udfø-
rer opgaver for jobcenteret, andre aktørers underretninger af
arbejdsløshedskassen og regler for rammeaftaler og kontrak-
ter.
2.2.1.3.1. Andre aktørers opgaver i forhold til ledige
fleksjobvisiterede
I den gældende lovs § 73 c er der regler om andre aktører
for ledige fleksjobvisiterede. Det fremgår bl.a., at disse har
ret til at blive henvist til en anden aktør, når de har modtaget
ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visi-
tationen, og at de skal henvises til anden aktør, når de har
modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måne-
der efter visitationen.
2.2.1.3.2. Andre aktørers opgaver i forhold til revalidender
I den gældende bestemmelse i § 47 a i lov om aktiv social-
politik er der regler om andre aktører for revalidender. Det
fremgår bl.a., at kommunen kan overlade til andre aktører at
udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede akti-
viteter for revalidender, herunder aktiviteter som led i forre-
validering, efter lovens § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50. An-
svaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen.
Det fremgår videre, at hvis kommunen skønner, at flere
aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe perso-
nen i beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem dis-
se aktører. Det fremgår desuden, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af
andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kom-
munen, klagefrister m.v. Det fremgår bl.a., at kommunen
kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træf-
fe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter under revalide-
ring.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med henblik på at gøre loven lettere at læse og forstå fore-
slås det, at der indsættes et selvstændigt kapitel om ansvaret
for beskæftigelsesindsatsen, som kort giver et samlet over-
blik over ansvaret for så vidt angår kommunerne, arbejds-
løshedskasserne og andre aktører.
2.2.2.1. Kommunernes ansvar
Reglerne om kommunalbestyrelsens opgaver efter loven
foreslås videreført i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, herunder reglerne om hvad begrebet jobcenter dækker
over i loven.
2.2.2.2. Arbejdsløshedskassernes inddragelse
Det foreslås, at der i § 3 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats indsættes en bestemmelse om, at arbejdsløshedskas-
serne udfører opgaver under kontaktforløbet og i forbindelse
med indsatsen for egne medlemmer i det omfang, det frem-
går af loven, jf. det omtalte under afsnit 2.2.1.2. Den foreslå-
ede bestemmelse er alene en henvisning til, at loven inde-
holder sådanne opgaver for arbejdsløshedskasserne og ind-
sættes med henblik på at gøre loven lettere at læse og forstå.
Det drejer sig fx om arbejdsløshedskassernes opgaver med
at bistå egne medlemmer med at finde arbejde, afholdelse af
cv-samtaler, fællessamtalerne med jobcentrene og opgaver-
ne om jobrettet uddannelse. Den foreslåede regel har således
ikke selvstændig materiel betydning.
Det foreslås videre indsat i § 4 i loven, at arbejdsløsheds-
kasserne kan udføre opgaver som anden aktør for egne med-
lemmer, jf. reglerne om anden aktør i organiseringsloven og
regler fastsat i medfør heraf.
48
Med dette forslag bliver det således tydeliggjort i loven, at
arbejdsløshedskasserne kan fungere som anden aktør, jf.
reglerne om andre aktører, der med det samtidigt fremsatte
lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet be-
skæftigelsesindsats foreslås flyttet fra lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats til organiseringsloven.
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 4 d i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats om, at beskæftigelsesministe-
ren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulig-
hed for at udføre opgaver efter loven, videreføres ikke med
forslaget. Der vurderes således ikke at være behov for i be-
kendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser at
fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes deltagelse som
anden aktør. Dels indeholder § 88 i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse. nr. 1213 af 11. okto-
ber 2018 med senere ændringer, en generel hjemmel til at
føre tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Dels
skal arbejdsløshedskasser, der fungerer som anden aktør,
ved regnskabsaflæggelsen i forvejen følge reglerne i be-
kendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kas-
sers økonomi og regnskabsvæsen m.v.
Der er således tale om en videreførelse af de gældende
regler om, at arbejdsløshedskasserne kan fungere som anden
aktør, dog således at reglerne vil fremgå direkte af lovtek-
sten.
2.2.2.3. Andre aktørers inddragelse
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 5 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, om at kommunen kan
overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe af-
gørelse, jf. reglerne herom i organiseringsloven. Den fore-
slåede bestemmelse vil alene være en henvisning til, at der
findes sådanne regler for andre aktører.
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet be-
skæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats skal have en mere logisk opbygning, foreslås det i
det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats, at bestemmelserne
om inddragelse af anden aktør flyttes fra lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats til organiseringsloven, hvor de overord-
nede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen frem-
går.
Indholdet af de foreslåede regler vil svare til de gældende
regler med den ændring, at reglerne fremover vil fremgå af
organiseringsloven. Det betyder, at kommunerne fortsat vil
kunne overlade det til andre aktører at udføre opgaver og
træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For så vidt angår brugen af andre aktører i forhold til le-
dige fleksjobvisiterede henvises til lovforslagets kapitel 7
om kontaktforløbet og bemærkningerne hertil.
2.3. Målgrupper, visitation og opgørelse af tidsperioder m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Målgrupper
Den gældende bestemmelse i § 2 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats oplister 14 målgrupper for lovens afsnit
III-VII:
1) Ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v.
2) Personer, der modtager kontanthjælp eller integrati-
onsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er
jobparate, bortset fra integrationsydelsesmodtagere,
som er omfattet af integrationsprogrammet efter lov
om integration af udlændinge i Danmark (integrati-
onsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. okto-
ber 2017 med senere ændringer, eller som er omfattet
af nr. 12 eller 13.
3) Personer, der modtager kontanthjælp eller integrati-
onsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er
aktivitetsparate, bortset fra integrationsydelsesmodta-
gere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter
integrationsloven, eller som er omfattet af nr. 12 eller
13.
4) Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er
omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bort-
set fra personer, der er omfattet af nr. 5.
5) Personer, der modtager dagpenge under sygdom efter
lov om sygedagpenge.
6) Personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af
17. november 2017 med senere ændringer, med varige
begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtids-
pension efter lov om social pension eller efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af
17. november 2017 med senere ændringer, og som ik-
ke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse
på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
7) Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen,
der ikke modtager førtidspension efter lov om social
pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v., og som
ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse
på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
8) Personer med handicap, jf. lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en
uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan
berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og
som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter
uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervser-
faring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen
kvalificerer til.
9) Personer under 18 år, som har behov for en uddannel-
ses- og beskæftigelsesfremmende indsats,
10) Personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke op-
fylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til
forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., kontanthjælp, integrations-
49
ydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv so-
cialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelses-
støtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august
2017 med senere ændringer, samt personer, der ikke
kan få tilbud efter integrationsloven.
11) Personer, der som led i et ressourceforløb efter kapitel
12 a modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a
i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ik-
ke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressour-
ceforløb på grund af fradrag for indtægter.
12) Personer, som modtager uddannelseshjælp eller inte-
grationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er
uddannelsesparate, og som er under 30 år uden er-
hvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra in-
tegrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven.
13) Personer, som modtager uddannelseshjælp eller inte-
grationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er
aktivitetsparate, og som er under 30 år uden erhvervs-
kompetencegivende uddannelse, bortset fra integrati-
onsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrations-
programmet efter integrationsloven.
14) Personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter ka-
pitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter kapi-
tel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer,
der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under
jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter.
Den anførte rækkefølge på målgrupperne afspejler udvik-
lingen i beskæftigelsesindsatsen, siden loven trådte i kraft i
2003, hvor den kun havde de førstnævnte 8 målgrupper.
Følgende gælder for de enkelte målgrupper:
Målgruppe 1 omfatter personer, der modtager arbejdsløs-
hedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
det vil sige dagpengemodtagere. I målgruppen indgår også
dagpengemodtagere, der er ansat med løntilskud.
Målgrupperne 2, 3, 12 og 13 omfatter personer under kon-
tanthjælpssystemet efter lov om aktiv socialpolitik. Det er
personer, som modtager integrationsydelse uden for integra-
tionsprogrammet, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Ud-
dannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse.
Målgruppe 4 omfatter personer, som er omfattet af regler-
ne for revalidering i kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Det fremgår af § 47, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at en
revalidend bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under
en forrevalidering. Dette betyder, at hvis fx en kontant-
hjælpsmodtager er i forrevalidering, tilhører personen mål-
gruppe 4, uanset at personen fortsat modtager kontanthjælp.
Målgrupperne 5 og 14 omfatter personer, som er uarbejds-
dygtige på grund af egen sygdom. Personer under nr. 5 er
sygedagpengemodtagere, og personer under nr. 14 er perso-
ner i jobafklaringsforløb, dvs. personer, som har været syge-
meldte i længere tid, og som skal have en tværfaglig indsats,
der understøtter tilbagevenden til job. Målgruppen omfatter
ligeledes sygedagpengemodtagere i forrevalidering efter ka-
pitel 6 i lov om aktiv social politik.
Målgruppe 6 omfatter personer, som modtager førtidspen-
sion, og som dermed ikke er i stand til at fastholde eller op-
nå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejds-
markedet.
Målgruppe 7 omfatter personer, som er visiteret til fleks-
job, og som enten modtager ledighedsydelse eller er i fleks-
job.
Målgruppe 8 omfatter nyuddannede personer med handi-
cap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måne-
ders varighed, som ikke har fået job op til 2 år efter endt ud-
dannelse, og som mangler erhvervserfaring inden for det ar-
bejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til (nyuddanne-
de personer med handicap).
Målgruppe 9 omfatter personer under 18 år, som har be-
hov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende ind-
sats. Det drejer sig dels om personer mellem 15 og 18 år,
som har brug for at komme ud på en arbejdsplads for deri-
gennem at blive klar til at tage en uddannelse og dels særligt
udsatte personer mellem 15 og 18 år, der har brug for en ud-
dannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats i tilfælde,
hvor tilbud efter lov om social service ikke er tilstrækkelige.
Målgruppe 10 omfatter ledige selvforsørgende. Dvs. per-
soner, som ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingel-
serne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse eller SU,
og som ikke kan få tilbud efter integrationsloven, men som
ønsker og efter nærmere betingelser kan få en beskæftigel-
sesrettet indsats i jobcenteret.
Målgruppe 11 omfatter personer i ressourceforløb. Dvs.
personer, som har komplekse problemer ud over ledighed,
som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination
af indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og so-
ciale eller sundhedsmæssige indsatser.
Ud over de i § 2 nævnte målgrupper omfatter loven også
personer, der er i beskæftigelse, og som kan få indsats efter
lovens kapitler om jobrotation, tilskud til virksomheder, der
indgår uddannelsesaftale med voksne, opkvalificering ved
ansættelser og afskedigelser og hjælpemidler.
2.3.1.2. Visitation
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 1,
fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvordan job-
centeret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller
tilbud der skal gives (visitationen).
Med hjemmel heri er der i § 2 i bekendtgørelse om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats udmøntet regler om visitationen
for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtage-
re samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrations-
programmet. Det fremgår heraf, at en kontanthjælpsmodta-
ger og en person, der modtager integrationsydelse i stedet
for kontanthjælp uden for integrationsprogrammet, er jobpa-
rat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et
50
ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge
sig selv inden for 3 måneder. I modsat fald er personen akti-
vitetsparat. Det fremgår videre, at en person er uddannelses-
parat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og akti-
ve indsats - at kunne påbegynde en studie- eller erhvervs-
kompetencegivende uddannelse inden for ca. et år og gen-
nemføre denne uddannelse på almindelige vilkår. Vurderes
personen ikke at have nogen barrierer - og dermed ikke at
have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en ud-
dannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vil-
kår - er personen åbenlyst uddannelsesparat.
Der er videre fastsat i bekendtgørelsens § 39, at vurderin-
gen af, om en person er åbenlyst uddannelsesparat, finder
sted ved den første samtale. I helt særlige tilfælde kan job-
centeret ved den første samtale vurdere, at en person har så
svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at per-
sonen er aktivitetsparat. En person, der ikke ved den første
samtale vurderes åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitets-
parat, er uddannelsesparat de første tre kalendermåneder fra
første henvendelse til kommunen om hjælp. Ved udløbet af
de første tre kalendermåneder visiteres personen endeligt
som uddannelses- eller aktivitetsparat.
Der er også med hjemmel i lovens § 4 a udmøntet visitati-
onsregler for personer, der modtager integrationsydelse
under integrationsprogrammet. Det fremgår således af inte-
grationslovens § 17, stk. 2, at kommunalbestyrelsen 3 måne-
der efter at have overtaget ansvaret for udlændingen skal vi-
sitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat, og
ved visitationen finder de visitationsregler, som beskæftigel-
sesministeren fastsætter i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende anvendelse. Disse
regler for personer under integrationsprogrammet svarer til
de ovenfor nævnte regler for, hvornår kontanthjælpsmodta-
gere er henholdsvis jobparate og aktivitetsparate.
Der er tillige i bekendtgørelse om matchvurdering (be-
kendtgørelse nr. 880 af 10. juli 2015) fastsat regler om, at
personer, der er visiteret til fleksjob, og personer under reva-
lidering skal vurderes i forhold til tre match-kategorier.
Disse indplaceres i match-gruppe 1, hvis de anses som pa-
rate til at tage et ordinært arbejde, som gør dem i stand til at
forsørge sig selv inden for tre måneder. De indplaceres i
matchgruppe 2, hvis de alene er i stand til at deltage i en be-
skæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, og de indplace-
res i matchgruppe 3, hvis de hverken er i stand til at tage or-
dinært arbejde eller deltage i aktive tilbud.
Med kontanthjælps- og beskæftigelsesreformen blev det
endvidere indført, at bemyndigelsesbestemmelsen også kan
anvendes til at fastsætte regler om et landsdækkende digitalt
afklarings- og dialogværktøj på Jobnet.
Værktøjet bruges til at understøtte sagsbehandlernes fagli-
ge vurdering af personen med henblik på at forbedre mulig-
heden for at tilbyde den rette indsats. Afklarings- og dialog-
værktøjet indeholder spørgsmål af såvel objektiv karakter,
fx om personens uddannelse og erhvervserfaring, frafaldshi-
storik i forhold til uddannelse etc., som spørgsmål af subjek-
tiv karakter, fx om personens motivation, kompetencer og
forventninger.
Afklarings- og dialogværktøjet understøtter jobcentrene
og arbejdsløshedskasserne i tilrettelæggelsen af en indsats,
der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktø-
jet understøtter jobkonsulenternes arbejde, når de vurderer
den enkelte lediges muligheder for at komme i job, og tilret-
telægger indsatsen ud fra den enkeltes forudsætninger. Valg
af tilbud eller jobstøtteaktiviteter skal dog altid basere sig på
jobkonsulentens samlede faglige vurdering.
Den ledige og jobkonsulenter kan til enhver tid tilgå op-
lysninger fra afklaringsværktøjet. Det betyder samtidigt, at
værktøjet ikke kun anvendes i starten af ledighedsperioden,
men også til løbende at vurdere den lediges muligheder for
at komme i job.
Målgruppen for værktøjet er både ledige og jobkonsulen-
ter i jobcentre og arbejdsløshedskasser.
Afgørelser træffes således ikke automatisk udelukkende
på baggrund af værktøjet, men træffes af sagsbehandleren
på baggrund af en samlet faglig vurdering af personens situ-
ation.
Værktøjet er udarbejdet og er i brug på Jobnet, men vide-
reudvikles løbende. Udvikling og implementering forestås
af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbej-
de med kommunerne, arbejdsløshedskasserne og evt. andre
relevante interessenter.
Bemyndigelsen er hidtil ikke udnyttet til at fastsætte nær-
mere regler om afklarings- og dialogværktøjet på bekendt-
gørelsesniveau.
2.3.1.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med
de kommunale sagsbehandlingsskridt i forbindelse med
visitationen (visitationstilsyn)
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 2, kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om tilsyn med
kommunernes praksis for vurderingen af, hvilke aktiviteter
eller tilbud der skal gives (visitationen). Der kan herunder
fastsættes regler om, at kommuner, der ikke foretager de i
visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt i for-
hold til den enkelte ledige, mister retten til refusion af udbe-
talt kontanthjælp eller integrationsydelse til den pågældende
ledige efter lov om aktiv socialpolitik fra det tidspunkt, hvor
sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og ind-
til det er sket.
Bestemmelsen har været udmøntet i den nu ophævede be-
kendtgørelse om tilsyn med kommunernes overholdelse af
reglerne om de sagsbehandlingsskridt, som kommunerne
tidligere skulle foretage ved jobsamtaler i henhold til be-
kendtgørelse om matchvurdering (visitationstilsyn) (be-
kendtgørelse nr. 1002 af 19. august 2010). Der er ikke læn-
gere regler om, hvilke sagsbehandlingsskridt kommunerne
skal gennemgå ved visitationen af kontanthjælpsmodtagere.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om visitationstilsynet
51
med de kommunale sagsbehandlingsskridt er således ikke
udmøntet i dag.
2.3.1.4. Bemyndigelse til regler om grundlaget for vurdering
af behovet for tilbud med henblik på samfundsmæssig
forståelse
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 3, kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om grundlaget for
vurderingen af behovet for tilbud om samfundsmæssig for-
ståelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen angår den gældende bestem-
melse i lovens § 22, stk. 6, ifølge hvilken der kan gives til-
bud om vejledning og opkvalificering samt virksomheds-
praktik med henblik på opnåelse af samfundsmæssig forstå-
else. Bestemmelsen angår dagpengemodtagere, kontant-
hjælpsmodtagere og personer, der modtager integrations-
ydelse i stedet for kontanthjælp uden for integrationspro-
grammet, samt personer i ressourceforløb eller jobafkla-
ringsforløb. Hensigten med bestemmelsen er, at ledige, der
mangler grundlæggende forståelse for de normer, der gælder
i samfundet, og der som følge heraf ikke har en tilknytning
til arbejdsmarkedet, skal kunne få et tilbud, som giver dem
mulighed for at få indsigt i disse normer, og som samtidig
forbedrer deres mulighed for at få et job.
Bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte nærmere reg-
ler om vurdering af behovet for tilbud om samfundsmæssig
forståelse er ikke udmøntet.
2.3.1.5. Opgørelse af tidsperioder
2.3.1.5.1. Opgørelsen af tidsperioder i kontaktforløbet,
jobrettet uddannelse og ved ret- og pligttilbud
Efter de gældende regler i §§ 15-21 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats skal der holdes jobsamtaler med dagpen-
gemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodta-
gere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrations-
programmet, personer i jobafklaringsforløb og ressourcefor-
løb samt revalidender inden for nærmere fastsatte tidspunk-
ter i deres ledighedsperiode. Det samme gælder for ledig-
hedsydelsesmodtagere efter den gældende lovs § 73 a, stk.
2.
Dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere har
ret til jobrettet uddannelse efter den gældende lovs §§ 26 a
og 73 b, hvis de opfylder betingelserne i bestemmelserne.
Der gælder tidspunkter for, hvornår de tidligst kan starte og
senest skal have afsluttet uddannelsen.
I den gældende lovs §§ 85-88 og §§ 92-96 er der regler
om, hvornår dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere
og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-
grammet senest skal have et ret- og pligttilbud, og regler om
gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere og integra-
tionsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. I
den gældende lovs § 96 er der regler for, hvornår uddannel-
seshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet senest skal have deres første ret-
og pligttilbud og regler om gentagen aktivering, idet der
højst må være 4 uger mellem tilbud.
For dagpengemodtagere opgøres tidsperioderne som sam-
menlagt ledighed.
For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met opgøres perioderne som sammenhængende perioder
med kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydel-
se regnet fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
For revalidender og ledighedsydelsesmodtagere angives i §
18 og § 73 a, stk. 2, at perioderne er sammenlagte.
Med hjemmel i lovens §§ 4 og 21 er der i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om
opgørelsen af sammenlagt ledighed og sammenhængende
perioder, herunder opgørelsen af tidsperioder med offentlige
forsørgelsesydelser samt deltagelse i tilbud og om hvilke
ydelser, der medregnes i opgørelsen.
Efter bekendtgørelsen medregnes for dagpengemodtagere
de timer, hvor personen har modtaget dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har deltaget i tilbud om
ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12. Hvis per-
sonen erhverver ret til en ny dagpengeperiode efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., påbegyndes en ny periode.
Beregningen gælder for alle perioder om sammenlagt ledig-
hed for dagpengemodtagere og harmonerer med beregnin-
gen af deres dagpengeperiode i dagpengesystemet, hvor for-
bruget ligeledes sker i timer og primært på baggrund af ti-
mer med dagpenge og løntilskudsansættelse.
For kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtage-
re og integrationsydelsesmodtagere uden for integrations-
programmet medregnes i forhold til kontaktforløbet de pe-
rioder, hvor personen i en sammenhængende periode har
modtaget uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrations-
ydelse uden for integrationsprogrammet, eller har deltaget i
tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.
For revalidender medregnes i forhold til kontaktforløbet
perioder, hvor personen i en sammenhængende periode har
modtaget revalideringsydelse eller integrationsydelse (for
integrationsydelsesmodtagere i revalidering) eller har delta-
get i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapi-
tel 12.
Efter bekendtgørelsen anses en periode for sammenhæn-
gende, medmindre den afbrydes af en periode på en kalen-
dermåned uden kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalide-
ringsydelse eller integrationsydelse. Perioder med ansættelse
med løntilskud afbryder ikke en sammenhængende periode.
Det betyder, at hvis fx en kontanthjælpsmodtager i en kalen-
dermåned ikke modtager kontanthjælp, fx fordi personen har
fuldtidsarbejde, vil personen starte forfra i kontaktforløbet
og i forhold til tidspunktet for ret- og pligt til tilbud.
For dagpengemodtagere, hvor perioden alene skal være
sammenlagt, vil personen derimod ikke starte forfra, selvom
der i en kalendermåned ikke har været udbetalt dagpenge,
og personen heller ikke har været ansat med løntilskud, fx
52
hvis personen i en periode har været i job uden supplerende
dagpenge.
I den gældende lovs § 73 b, stk. 4, er det for jobrettet ud-
dannelse til ledighedsydelsesmodtagere fastsat, at hvis en le-
dighedsydelsesmodtager har været i fleksjob i sammenlagt 9
måneder inden for de seneste 18 måneder, har personen en
fornyet ret til jobrettet uddannelse.
Når en person overgår fra en målgruppe til en anden, bli-
ver personen omfattet af reglerne for den nye målgruppe.
Personens kontaktforløb og ret og pligt til tilbud m.v. skal
derfor vurderes efter reglerne for den nye målgruppe. Fx
hvis en dagpengemodtagers dagpengeperiode udløber, og
personen herefter overgår til at modtage kontanthjælp, vil
personen påbegynde et nyt kontaktforløb og have ret og
pligt til tilbud som kontanthjælpsmodtager.
Personer, der skifter målgruppe uden ydelsesskift, fx fra
jobparat til aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, vil dog
ikke skulle påbegynde et nyt kontaktforløb eller starte forfra
i forhold til tidspunkt for ret og pligt til tilbud, da tidsperio-
derne i reglerne opgøres på baggrund af, hvor længe perso-
nen har modtaget sin offentlige forsørgelsesydelse, og da
ydelsen er den samme, fortsætter personen sit ledighedsfor-
løb. Der er dog regler, som fastlægger næste ret- og pligt-
tidspunkt, hvis en kontanthjælpsmodtager eller integrations-
ydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet overgår
fra at være aktivitetsparat til at være jobparat.
Kontaktforløbet for unge på uddannelseshjælp starter hel-
ler ikke forfra, når personen fylder 30 år og overgår til kon-
tanthjælp. Det fremgår af reglerne om samtaler for kontant-
hjælpsmodtagere og for uddannelseshjælpsmodtagere, at
første samtale skal afholdes 1 uge efter første henvendelse
til kommunen om hjælp, hvilket for uddannelseshjælpsmod-
tagere, der overgår til kontanthjælp, ligger tilbage i tid. Per-
sonen omfattes af reglerne i lovens § 17 om samtaler mindst
4 gange inden for 12 måneder. Det samme gælder for inte-
grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,
som på tilsvarende vis kan skifte målgruppe.
I forhold til ret og pligt til tilbud starter indsatsen derimod
forfra, når en uddannelseshjælpsmodtager fylder 30 år. Det-
te følger af bestemmelsen i lovens § 92, hvoraf det fremgår,
at ret og pligt til tilbud påbegyndes senest efter en sammen-
hængende periode på 3 måneder for jobparate og 6 måneder
for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det samme
gælder for integrationsydelsesmodtagere uden for integrati-
onsprogrammet, hvis de på tilsvarende vis skifter målgrup-
pe.
2.3.1.5.2. Opgørelsen af forudgående perioder med
forsørgelsesydelser m.v. i virksomhedsrettede ordninger
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats om
– ansættelse med løntilskud efter kapitel 12,
– ansættelse som vikar i jobrotation efter kapitel 18,
– tilskud til arbejdsgivere ved ansættelse af voksenlærlin-
ge efter kapitel 18, og
– opkvalificering ved ansættelse uden tilskud efter kapitel
18,
stilles der som hovedregel krav om, at personer i lovens
målgrupper har haft en forudgående periode på 6 måneder
med ledighed/visse forsørgelsesydelser, før der kan etable-
res en ansættelse med tilskud til arbejdsgiveren eller ydes
tilskud til arbejdsgiverens udgifter til opkvalificering af per-
sonen i forbindelse med en ansættelse uden tilskud.
Opgørelsen af den forudgående periode fremgår af regler-
ne i de enkelte kapitler i loven og opgøres ensartede, således
at perioden for
– dagpengemodtagere opgøres som sammenlagt ledighed,
– kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integra-
tionsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
og ledige selvforsørgende opgøres som en sammenhæn-
gende periode, hvor de har modtaget arbejdsløshedsdag-
penge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelses-
hjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressource-
forløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter
lov om kontantydelse, jf. lov nr. 174 af 24. februar 2015
med senere ændringer, har været i tilbud om ansættelse
med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende,
– sygedagpengemodtagere opgøres som en sammenlagt
periode, hvor de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge
eller sygedagpenge,
– personer i ressourceforløb som en sammenhængende pe-
riode, hvor de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sy-
gedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydel-
se, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontant-
ydelse, har været i tilbud om ansættelse med løntilskud
eller har været ledige selvforsørgende,
– personer i jobafklaringsforløb som en sammenlagt perio-
de, hvor de har modtaget ressourceforløbsydelse efter
kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløsheds-
dagpenge eller sygedagpenge.
I jobrotationsordningen er der desuden mulighed for, at
personer omfattet af integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven, som modtager kontanthjælp eller integrationsydel-
se, og som ved ansættelsen har været omfattet af integrati-
onsprogrammet i en sammenhængende periode på mindst 6
måneder, kan blive ansat som jobrotationsvikar. Der er tale
om en persongruppe, som ikke i øvrigt er omfattet af lovens
målgrupper.
Reglerne om sammenlagt ledighed for dagpengemodtage-
re er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesind-
sats med hjemmel i den gældende lovs § 4. Opgørelsen sva-
rer i det hele til beskrivelsen i afsnittet ovenfor.
Vurderingen af om en periode er sammenhængende, sker
ligeledes på samme måde som beskrevet ovenfor, dog såle-
des at vurderingen sker på baggrund af de perioder, der
fremgår af reglerne for henholdsvis ansættelse med løntil-
53
skud, jobrotation, voksenlærlingeordningen, og reglerne om
tilskud til opkvalificering.
For personer, der skal have haft en sammenhængende pe-
riode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., betyder
et afbrud på en kalendermåned uden ydelsen, at der først
kan gives tilbud om ansættelse med løntilskud, tilskud til
jobrotation, tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannel-
sesaftale med voksne og tilskud til opkvalificering, når per-
sonen efterfølgende har opnået en sammenhængende perio-
de med de offentlige forsørgelsesydelser m.v., der opfylder
kravet til den enkelte ordning i loven.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.3.2.1. Målgrupper
Det foreslås i § 6, at der vil være følgende målgrupper i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:
1) Personer, som modtager dagpenge efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
2) Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate
personer under 30 år med en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller
overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og
som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven.
3) Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og akti-
vitetsparate personer under 30 år med en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse, som modtager kon-
tanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv so-
cialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktions-
programmet efter integrationsloven.
4) Uddannelsesparate personer under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager
uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af intro-
duktionsprogrammet efter integrationsloven.
5) Aktivitetsparate personer under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager
uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af intro-
duktionsprogrammet efter integrationsloven.
6) Personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sy-
gedagpenge.
7) Personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 18.
8) Personer i ressourceforløb efter kapitel 19.
9) Personer, der er visiteret til fleksjob eller er visiteret
til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig
virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat
arbejdsevne efter kapitel 20, bortset fra fleksjobvisite-
rede omfattet af nr. 10.
10) Personer i revalideringsforløb efter kapitel 21, bortset
fra personer i forrevalidering omfattet af nr. 6.
11) Personer, der modtager førtidspension efter pensions-
loven eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
12) Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke
opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp
til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., forsørgelsesydelser efter
lov om aktiv socialpolitik eller SU efter SU-loven
samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrati-
onsloven.
13) Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats.
I forslaget til målgrupper er der én målgruppe mindre end
i de gældende regler, hvilket skyldes, at indsatsen for mål-
gruppen af nyuddannede personer med handicap foreslås
flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv,
hvor de vil kunne få den samme indsats som hidtil. Der hen-
vises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser
af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.
Det indgår i aftalen om forenklingen af beskæftigelsesind-
satsen, at der skal være færre og mere enkle proceskrav og
indsatsregler. Der vil således med lovforslaget så vidt muligt
gælde en type regler for borgere tæt på arbejdsmarkedet og
en anden type regler for borgere længere fra arbejdsmarke-
det. Der henvises til de enkelte kapitler i lovforslaget og be-
mærkningerne hertil.
Først i den foreslåede rækkefølge er de målgrupper, som
modtager de almindeligste forsørgelsesydelser, og som skal
have indsats efter de generelle indsatsregler. Det drejer sig
om dagpengemodtagere, der er anført som målgruppe 1.
Dernæst er det kontanthjælpsmodtagere og uddannelses-
hjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet, som fremgår af målgrupperne
2-5. Dernæst kommer sygedagpengemodtagere, der fremgår
af målgruppe 6, som også omfatter sygedagpengemodtagere
under forrevalidering.
Dernæst følger målgrupperne for personer, der har behov
for en indsats under lovens særlige ordninger for borgere,
der er længere fra arbejdsmarkedet. Det drejer sig om perso-
ner i jobafklaringsforløb som målgruppe 7, personer i res-
sourceforløb som målgruppe 8, fleksjobvisiterede som mål-
gruppe 9 og revalidender som målgruppe 10. Dernæst følger
førtidspensionister som målgruppe 11.
Til sidst følger de målgrupper, der adskiller sig fra de øv-
rige målgrupper ved ikke at have en ydelse som udgangs-
punktet for den indsats, de kan få efter loven. Det drejer sig
om selvforsørgende som målgruppe 12 og unge under 18 år
med behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfrem-
mende indsats som målgruppe 13.
Forslaget viderefører de gældende målgrupper med sprog-
lige justeringer og ændret rækkefølge, dog således at mål-
gruppen af nyuddannede personer med handicap ikke ind-
går, da denne målgruppe og indsatsen til målgruppen flyttes
til kompensationsloven.
54
2.3.2.1.1. Præcisering angående ledighedsydelsesmodtagere
under revalidering
Det foreslås præciseret i § 6, nr. 9, at en fleksjobvisiteret
ledighedsydelsesmodtager, som får tilbud om revalidering,
bliver omfattet af målgruppen for revalidering, dvs. mål-
gruppe 10. Der er tale om en ny bestemmelse, som tydelig-
gør gældende praksis om, at personer, der modtager ledig-
hedsydelse under revalidering, er omfattet af revaliderings-
målgruppen.
Det foreslås samtidigt præciseret, at personer, der får til-
bud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed
på grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, er
omfattet af målgruppen i § 6, nr. 9.
2.3.2.1.2. Målgrupper der får indsats som beskæftigede
Det foreslås videre i § 7, at loven ud over de oplistede
målgrupper tillige omfatter personer i job, dvs. personer, der
som beskæftigede kan få indsats efter reglerne om jobrota-
tion, voksenlærlingeordningen, opkvalificering ved ansæt-
telser og afskedigelser og hjælpemidler samt personer, der
visiteres til fleksjob, eller som er i fleksjob.
Der er tale om en præcisering i kapitlet om målgrupper, af
at loven også vil indeholde øvrige målgrupper, som kan få
indsats som beskæftigede. Forslaget medfører i sig selv in-
gen ændringer i forhold til de gældende muligheder for at
give indsats til disse målgrupper.
2.3.2.2. Visitation
Det foreslås i § 8, stk. 1, at beskæftigelsesministeren skal
kunne fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage
vurderingen af de lediges uddannelses- eller beskæftigelses-
potentiale (visitationen). Forslaget svarer til den gældende
bestemmelse, dog med en sproglig tydeliggørelse af, at visi-
tationen handler om den lediges potentialer med hensyn til
at komme tættere på beskæftigelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen heraf påtænkes udmøntet
svarende til de gældende regler.
Det betyder, at der vil blive fastsat regler svarende til de
gældende om, hvornår en kontanthjælpsmodtager og over-
gangsydelsesmodtager er jobparat eller aktivitetsparat, og
regler om, hvornår en uddannelseshjælpsmodtager og over-
gangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet er
uddannelsesparat, åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitets-
parat.
Det foreslås endvidere i § 8, stk. 2, at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter regler om et landsdækkende digitalt afklar-
ings- og dialogværktøj, som kan benyttes af jobcentre og ar-
bejdsløshedskasser.
Forslaget medfører, at der ligesom efter de gældende reg-
ler vil kunne fastsættes regler om et landsdækkende digitalt
afklarings- og dialogværktøj på Jobnet.
Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive
fastsat regler om, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne
kan anvende et landsdækkende digitalt afklarings- og dia-
logværktøj på Jobnet. Udviklingen og implementeringen af
afklarings- og dialogværktøjet forestås af Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering.
Med hjemlen tydeliggøres det, at jobcentrene og arbejds-
løshedskasserne kan benytte et afklarings- og dialogværktøj,
og at det både er jobcenteret og arbejdsløshedskassen, der
kan benytte afklarings- og dialogværktøjet. Arbejdsløsheds-
kassen kan alene anvende værktøjet for egne medlemmer.
Afklarings- og dialogværktøjet skal ligesom efter de gæl-
dende regler understøtte jobcentrene og arbejdsløshedskas-
serne i tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den en-
kelte lediges konkrete behov.
Ligesom efter de gældende regler skal værktøjet under-
støtte jobkonsulenternes arbejde, når de skal vurdere den en-
kelte lediges muligheder for at komme i job og skal tilrette-
lægge indsatsen ud fra den enkeltes forudsætninger, herun-
der i vurderingen af, om personen er i risiko for langtidsled-
ighed. Valg af tilbud eller jobstøtteaktiviteter skal dog altid
basere sig på jobkonsulentens samlede faglige vurdering.
Med forslaget påtænkes det ikke videreført, at der skal ud-
møntes regler om matchvurdering af ledige fleksjobvisitere-
de og revalidender. Matchvurderingen har alene været an-
vendt til registrering af fravær og fritagelser og vurderes ik-
ke at være afgørende for at kunne foretage de nødvendige
registreringer.
2.3.2.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med
de kommunale sagsbehandlingsskridt i forbindelse med
visitationen (visitationstilsyn)
Den gældende regel om, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om tilsyn med, om kommunerne har foreta-
get de obligatoriske sagsbehandlingsskridt forud for visitati-
onen, videreføres ikke med forslaget. Der er ikke længere
regler om, hvilke sagsbehandlingsskridt kommunerne skal
gennemgå ved visitationen af kontanthjælpsmodtagere, og
bemyndigelsesbestemmelsen benyttes derfor ikke længere.
2.3.2.4. Bemyndigelse til at fastsætte regler om grundlaget
for vurdering af behovet for tilbud med henblik på
samfundsmæssig forståelse
Reglen om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte reg-
ler om grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud,
hvor formålet er om samfundsmæssig forståelse, videreføres
ikke, da bemyndigelsesbestemmelsen ikke bliver brugt.
Uden bemyndigelsesbestemmelsen vil der fortsat være gode
muligheder for at give tilbud, som udvikler sociale kompe-
tencer og samfundsmæssig forståelse, hvis det vurderes at
kunne hjælpe en person tættere på beskæftigelse.
55
2.3.2.5. Opgørelse af tidsperioder
2.3.2.5.1. Opgørelsen af tidsperioder i kontaktforløbet,
jobrettet uddannelse og ved ret- og pligttilbud
Det foreslås, at reglerne om opgørelse af tidsperioderne i
kontaktforløbet, for jobrettet uddannelse og for tidspunktet
for ret og pligt til tilbud, herunder hvornår perioderne regnes
fra, samles i starten af loven og fremover fremgår af lovens
§ 9.
Det foreslås, at perioderne opgøres som:
– Sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere.
– Sammenhængende periode på samme offentlige forsør-
gelsesydelse i form af enten kontanthjælp, overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, ledig-
hedsydelse eller revalideringsydelse for kontanthjælps-
og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmod-
tagere uden for introduktionsprogrammet, personer i
henholdsvis jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, le-
dighedsydelsesmodtagere og revalidender. Ved et ydel-
sesskift til en af disse ydelser påbegyndes der en ny peri-
ode, bortset fra enkelte undtagelser i bestemmelsens stk.
3-6.
Dermed vil det klart fremgå af loven, at for kontanthjælps-
og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtage-
re uden for introduktionsprogrammet, personer i henholds-
vis jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, ledighedsydel-
sesmodtagere og revalidender skal der være tale om en sam-
menhængende periode, hvor personen modtager samme of-
fentlige forsørgelsesydelse. Det fremgår videre, at der ved et
ydelsesskift til en af disse ydelser påbegyndes en ny periode,
bortset fra de undtagelser som fremgår af forslagene til stk.
3-6.
Hvis personen skifter ydelse fx fra kontanthjælp til res-
sourceforløbsydelse, vil personen dermed påbegynde en ny
sammenhængende periode på den nye forsørgelsesydelse. I
forhold til kontaktforløbet vil der dermed efter overgangen
til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse skulle holdes
4 samtaler inden for 6 måneder.
Personer i jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbs-
ydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, mens
personer i ressourceforløb modtager ressourceforløbsydelse
efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik. Der er dermed
tale om forskellige ydelser, selvom begge ydelser benævnes
ressourceforløbsydelse. Ved et ydelsesskift mellem disse
ydelser, vil der dermed også skulle påbegyndes en ny perio-
de og et nyt kontaktforløb.
Reglerne om kontaktforløbet for sygedagpengemodtagere
fremgår af lov om sygedagpenge, og ændringerne af syge-
dagpengemodtageres kontaktforløb fremgår dermed af § 3,
nr. 3-5, i det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekven-
ser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v. Det
følger af disse regler, at personer, der overgår til sygedag-
penge - ligesom i dag - altid vil skulle påbegynde et nyt kon-
taktforløb ved overgangen til sygedagpenge. Det gælder og-
så i tilfælde, hvor fx dagpengemodtagere ved kortere syg-
domsperioder af mere end 2 ugers varighed overgår til syge-
dagpenge.
For en nærmere beskrivelse af gældende og foreslåede
regler for sygedagpengemodtagere henvises til de almindeli-
ge bemærkninger i afsnit 2.4 og bemærkningerne til § 3, nr.
3-5, i ovenstående lovforslag.
Det foreslås, at for personer, som er omfattet af bestem-
melserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer i
forrevalidering, påbegyndes der ikke en ny sammenhængen-
de periode ved ydelsesskift. I forhold til kontaktforløbet be-
tyder det, at personer som deltager i forrevalidering eller re-
validering efter kapitel 21, ikke ved ydelsesskift skal påbe-
gynde en ny periode med 4 samtaler inden for 6 måneder.
Det vil bl.a. gælde for personer, der under forrevalidering
har modtaget kontanthjælp og som under revalideringen
fremover skal modtage revalideringsydelse.
Det foreslås, at for personer, der modtager overgangsydel-
se og er omfattet af § 6, nr. 2-5, og som overgår til at modta-
ge uddannelses- eller kontanthjælp, hvor deres ydelsesskift
alene er begrundet i, at de opfylder et opholdskrav i lov om
aktiv socialpolitik, påbegyndes ikke en ny sammenhængen-
de periode. Dermed vil disse personer – selvom de har et
ydelsesskift – ikke skulle påbegynde et nyt kontaktforløb.
Ligeledes vil overgangsydelsesmodtagere, der er overgået til
at modtage kontanthjælp, ikke skulle have et nyt ret- og
pligttilbud. Baggrunden for reglen er, at når deres ydelses-
skift alene er begrundet i, at de opfylder et opholdskrav i lov
om aktiv socialpolitik skifter de ikke målgruppe og dermed
heller ikke indsatsen.
Derimod foreslås det, at der påbegyndes en ny periode,
hvis en overgangsydelsesmodtager overgår fra at være om-
fattet af en af målgrupperne for uddannelseshjælpsmodtage-
re (§ 6, nr. 4 eller 5), til at blive omfattet af en af målgrup-
perne for kontanthjælpsmodtagere (§ 6, nr. 2 eller 3), selv-
om personen fortsat modtager overgangsydelse. Baggrunden
er, at selvom personen ikke skifter ydelse, skifter personen
målgruppe og indsats, idet indsatsen skifter fra en uddannel-
sesrettet indsats til en jobrettet indsats. De vil dermed påbe-
gynde et nyt kontaktforløb og have ret og pligt til tilbud ef-
ter reglerne for kontanthjælpsmodtagere.
Det foreslås endelig, at for ledighedsydelsesmodtagere
regnes perioder i lovforslagets § 48, stk. 2, om jobrettet ud-
dannelse som en sammenlagt periode med ledighedsydelse,
og der påbegyndes alene en ny periode for jobrettet uddan-
nelse, hvis betingelserne i lovforslagets § 48, stk. 4, er op-
fyldt.
Det foreslås, at opgørelsen af perioderne regnes:
– Fra indplacering i en dagpengeperiode for dagpenge-
modtagere.
– Fra første henvendelse til kommunen om hjælp for kon-
tanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met. For personer, som overgår fra at være omfattet af
målgrupperne for uddannelseshjælpsmodtagere til at bli-
ve omfattet af målgrupperne for kontanthjælpsmodtage-
56
re påbegyndes den nye periode fra tidspunktet for over-
gangen til den nye målgruppe.
– Fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressource-
forløbsydelse og ledighedsydelse for henholdsvis perso-
ner i jobafklarings- eller ressourceforløb og for ledig-
hedsydelsesmodtagere, dog således at den gældende re-
gel om en ny ret til jobrettet uddannelse for ledighedsy-
delsesmodtagere fastholdes.
– Fra overgangen til et revalideringsforløb efter kapitel 21
for revalidender.
For dagpengemodtagere bemærkes, at tilmeldingen som
ledig typisk er det tidspunkt, hvor jobcenteret ved, at perso-
nen er ledig og ønsker dagpenge. Uanset hvilken dag i må-
neden en nyledig dagpengemodtager bliver tilmeldt hos job-
centeret, vil pågældende som følge af det månedsbaserede
dagpengesystem blive indplaceret i dagpengeperioden pr.
den første i den pågældende måned. Det betyder fx, at en
nyledig dagpengemodtager, som bliver tilmeldt hos jobcen-
teret den 16. april, bliver indplaceret i dagpengeperioden pr.
1. april, men først kan få dagpenge for tiden fra og med den
16. april. Da der kun vil blive udbetalt dagpenge for perio-
den, hvor personen er tilmeldt, vil jobcenteret typisk være
nødt til at opgøre tidsperioderne fra tilmeldingen, indtil det
præcise tidspunkt for retten til dagpenge er indtrådt og er
kendt. Dermed kan kontaktforløb m.v. påbegyndes, og der
kan efterfølgende ske en korrektion af tidsperioderne på
grundlag af de faktisk udbetalte dagpenge.
Fx må jobcenteret for en dagpengemodtager, der er ledig-
meldt fra den 1. januar, forvente at de første 6 måneder i
kontaktforløbet er fra 1. januar til 1. juli. Hvis det efter ud-
betalingen af dagpenge i januar viser sig, at personen kun
har fået dagpenge for ½ måned, betyder det, at perioden i
stedet løber frem til og med 15. juli. Og der kan være behov
for justering af tidspunktet efter de efterfølgende udbetalin-
ger.
Samtidig gælder for alle målgrupper, at der i reglerne for
kontaktforløbet, for ret og pligt til tilbud og for jobrettet ud-
dannelse beskrives rettigheder og pligter inden for en be-
stemt fremtidig periode i en persons ledighedsforløb/ydel-
sesforløb.
Jobcenteret – og arbejdsløshedskassen angående jobrettet
uddannelse til en dagpengemodtager – må derfor ved opgø-
relsen af tidspunkterne i reglerne fastlægge de forventede
tidspunkter, dvs. ud fra en forventning om, at en person
modtager sin offentlige forsørgelsesydelse m.v. på fuld tid
og må evt. efterfølgende korrigere opgørelsen, hvis der efter
udbetaling af personens offentlige forsørgelsesydelse viser
sig en ændring heri.
Med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 1, forventes der
fastsat bekendtgørelsesregler om opgørelse af sammenlagt
ledighed for dagpengemodtagere og om sammenhængende
periode på samme offentlige forsørgelsesydelse for de øvri-
ge målgrupper, herunder hvornår en sammenhængende peri-
ode anses for afbrudt.
Der forventes fastsat regler svarende til de gældende reg-
ler om bl.a., at sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere
opgøres som timer med dagpenge og løntilskudsansættelse,
og om at sammenhængende perioder for de øvrige målgrup-
per anses for afbrudte, når personerne i en kalendermåned
hverken har fået udbetalt deres offentlige forsørgelsesydelse
eller har været ansat med løntilskud.
For dagpengemodtagere, hvor perioden opgøres som sam-
menlagt ledighed, betyder det, at når de efter et afbrud fx på
2 kalendermåneder igen anmoder og får udbetalt dagpenge,
så fortsætter deres ledighedsforløb. I forhold til fx kontakt-
forløbet vil dette betyde, at en dagpengemodtager fortsætter
sit kontaktforløb derfra, hvor personen var kommet til inden
afbruddet. Det samme gælder i forhold til ret og pligt til til-
bud og reglerne om jobrettet uddannelse.
For personer, hvor perioden opgøres som sammenhæn-
gende, betyder et afbrud på en kalendermåned eller mere
derimod, at når de på ny henvender sig om indsats og forsør-
gelsesydelse, påbegyndes der en ny sammenhængende peri-
ode. Det betyder, at hvis fx en kontanthjælpsmodtager har et
afbrud på en kalendermåned eller mere uden at få udbetalt
kontanthjælp, fx fordi personen har haft fuldtidsjob, vil kon-
tanthjælpsmodtageren ved fornyet anmodning om kontant-
hjælp efter afbruddet påbegynde et nyt kontaktforløb, hvor
kontanthjælpsmodtageren igen skal have 4 samtaler inden
for de første 6 måneder. Ligeledes vil der igen være ret og
pligt til et tilbud inden for 6 måneder.
Tabel. Oversigt over ydelsesskift og hvornår det udløser nyt kontaktforløb
Skift til en af følgende ydelser Nyt kontaktforløb/Ikke nyt kontaktforløb
Dagpenge (nyindplacering) Nyt forløb
Dagpenge (genoptaget forløb, fx efter periode
med sygedagpenge eller periode med fuldtids-
arbejde)
Ikke nyt forløb (da der tælles sammenlagt ledighed.)
Kontanthjælp Nyt forløb
Dog ikke nyt forløb, hvis:S
Skift fra overgangsydelse alene pga. opfyldt opholdskrav
Kontanthjælp (fra uddannelseshjælp) Nyt forløb
57
Uddannelseshjælp Nyt forløb
Dog ikke nyt forløb, hvis:
Skift fra overgangsydelse alene pga. opfyldt opholdskrav
Ressourceforløbsydelse under et jobafklarings-
forløb
Nyt forløb
Ressourceforløbsydelse under et ressourcefor-
løb
Nyt forløb
Revalideringsforløb Nyt forløb
Dog ikke nyt forløb, hvis:
Skift fra forrevalidering
Skift af ydelse undervejs i revalideringsforløb
Ledighedsydelse Nyt forløb
Sygedagpenge* Nyt forløb
* Reglerne om kontaktforløbet for sygedagpengemodtagere er fastsat i lov om sygedagpenge, jf. beskrivelsen ovenfor.
2.3.2.5.2. Opgørelsen af forudgående perioder med
forsørgelsesydelser m.v. i virksomhedsrettede ordninger
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvad der medregnes til kravene om for-
udgående perioder med visse forsørgelsesydelser m.v. for
alle lovens målgrupper ved ansættelse med løntilskud efter
kapitel 12, som jobrotationsvikar efter kapitel 22, som vok-
senlærling efter kapitel 23 eller ved opkvalificering i forbin-
delse med ansættelse efter kapitel 21.
Det foreslås således, at reglerne om forudgående perioder
med forsørgelsesydelser m.v. fremover fastsættes i en be-
kendtgørelse fremfor i loven. Dermed bliver lovens regler
om de virksomhedsrettede ordninger lettere at læse og forstå
for jobcentre, arbejdsløshedskasser, personer og virksomhe-
der.
Der forventes fastsat bekendtgørelsesregler svarende til de
gældende regler i loven med visse præciseringer og tilretnin-
ger. Reglerne om hvilke offentlige forsørgelsesydelser, til-
budsperioder og perioder som ledig selvforsørgende, der kan
medregnes for den enkelte målgruppe, og som i dag fremgår
af loven, vil således fremover fremgå af bekendtgørelsen og
vil omfatte de samme perioder som i dag med visse præcise-
ringer og tilretninger.
Det forventes bl.a. præciseret, at sygedagpenge og res-
sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb skal være ud-
betalt i en ledighedsperiode for at kunne medregnes. Det be-
tyder, at ydelserne skal være udbetalt i en periode, hvor per-
sonen ikke var i job eller drev selvstændig virksomhed. Li-
geledes forventes reglerne tilrettet således, at perioder med
ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 13 vil kunne
medregnes for alle målgrupper, da tilbud om ansættelse med
løntilskud for alle målgrupper må anses for en ledighedspe-
riode. Reglerne vil desuden blive tilrettet, så ydelser fra op-
hørte ordninger fremover ikke medregnes. Det gælder mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse, hvor det
ved lovens ikrafttræden er 1 år eller mere siden, at ydelserne
blev udbetalt.
Endelig skal der i forbindelse med bl.a. ordningen om job-
rotation efter kapitel 22 og voksenlærlingeordningen efter
kapitel 23 fastsættes nye regler om forudgående periode
med offentlige forsørgelsesydelse for målgrupper, som i dag
ikke er omfattet af reglerne.
2.4. Bistand til job- og uddannelsessøgende og
arbejdsgivere
2.4.1. Gældende ret
De gældende regler om jobcenterets bistand til at finde ar-
bejde og arbejdskraft fremgår af kapitel 3 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Af kapitel 4 fremgår reglerne om in-
formation og vejledning i jobcenteret, og i kapitel 14 frem-
går reglerne om tilskud til virksomheder ved partnerskabsaf-
taler.
2.4.1.1. Jobcenterets bistand til at finde arbejde og
arbejdskraft
Efter den gældende § 5 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejdssøgen-
de med at finde arbejde og bistå arbejdsgivere med rekrutte-
ring og formidling.
Bistanden kan bl.a. ske, ved at
1) en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en ar-
bejdsgiver direkte henvises til et konkret job,
2) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge,
screene og formidle relevante stillinger,
3) der indhentes og videregives information om udbud af
arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmu-
ligheder til arbejdssøgende, eller
4) råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etable-
re kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets
database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.
Det fremgår af stk. 2, at arbejdsløshedskasserne kan bistå
egne ledige medlemmer med at finde arbejde.
Jobcenterets bistand kan fx foregå ved, at jobcenteret op-
søger virksomheder i brancher med paradoksproblemer og
forhører sig om virksomhedens behov for arbejdskraft.
Brancher med paradoksproblemer er områder, hvor stillin-
gen er præget af rekrutteringsproblemer og høj ledighed, det
58
vil sige, at der er gode jobmuligheder i området, og der er
registreret ledige med de efterspurgte kvalifikationer, som
skulle kunne varetage stillingen.
I de registrerede cv-oplysninger på Jobnet kan jobcenteret
udsøge ledige kandidater, der matcher virksomhedens behov
og undersøge, om den ledige har kompetencer og motivation
til at varetage det konkrete job. Jobcenteret kan også rådgive
eller bistå virksomheden i at anvende Jobnet for Arbejdsgi-
vere, fx til at slå jobannoncer op.
Den jobsøgende kan på Jobnet og job- og cv-banken Wor-
kindenmark benytte de funktioner, der er på hjemmesiderne
til fx selv at finde stillingsopslag, oprette et cv og finde rele-
vante virksomheder, der kan kontaktes med henblik på at
komme i job.
Jobcenteret kan vejlede om anvendelsen af Jobnet for Ar-
bejdsgivere og om job- og cv-banken Workindenmark. Det
kan fx være i tilfælde, hvor en arbejdsgiver ønsker at rekrut-
tere arbejdskraft ved at slå en jobannonce op på Jobnet for
Arbejdsgivere, så den samtidig også offentliggøres i Wor-
kindenmarks jobbank. Derudover kan arbejdsgiveren selv
udsøge jobsøgende i cv-banken på Jobnet for Arbejdsgivere
og i Workindenmarks cv-bank og oprette digitale jobordrer
til jobcentrene via Jobnet for Arbejdsgivere.
2.4.1.2. Forbud mod bistand under strejke, lockout eller
blokade
Af den gældende § 6 fremgår det, at når en faglig organi-
sation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om,
at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller bloka-
de, må der ikke ydes bistand med at finde arbejdskraft til ar-
bejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overens-
komststridig eller på anden måde retsstridig.
2.4.1.3. Bistand til særlige aktiviteter
Det følger af den gældende § 7, stk. 1, at for at fremme
beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet
kan jobcenteret tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende
og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige aktiviteter, der
medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft.
Det følger af den gældende § 7, stk. 2, at aktiviteterne kan
bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige
uddannelses- eller arbejdsområder, arbejdssøgende med sær-
lige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i
forbindelse med jobsøgning og lignende.
Det vil sige, at der fx kan ydes tilskud til dækning af ud-
gifter til virksomheders informationsmøder og tilskud til ud-
gifter i forbindelse med jobsøgning m.v.
Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i gældende §
8 fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats om støtte til særlige aktiviteter, der med-
virker til at finde arbejde og arbejdskraft.
Det er udmøntet i den gældende § 33 i bekendtgørelsen, at
jobcenteret kan iværksætte særlige aktiviteter, der medvirker
til at finde arbejde og arbejdskraft. Særlige aktiviteter er ak-
tiviteter, der er rettet mod de arbejdssøgende, herunder en-
keltpersoner eller grupper af ledige, der har behov for en
særlig indsats. Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer
for muligheden for støtte til befordringsgodtgørelse i forbin-
delse med jobsøgning.
Dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælps- og åben-
lyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt de
tilhørende integrationsydelsesmodtagere uden for integrati-
onsprogrammet har pligt til at møde til særlige aktiviteter på
jobcenteret eller arrangeret af jobcenteret, hvis jobcenteret
indkalder vedkommende skriftligt og personligt. For en nær-
mere beskrivelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 8, hen-
vises til afsnit 2.4.1.6. i de almindelige bemærkninger.
2.4.1.4. Information og vejledning i jobcenteret
Af de gældende §§ 9 og 10 fremgår det, hvilken informa-
tion og jobsøgning, hhv. arbejds- og uddannelsessøgende
samt private og offentlige arbejdsgivere kan få i jobcenteret.
Arbejds- og uddannelsessøgende kan af jobcenteret få
1) information og vejledning om mulighederne for be-
skæftigelse og uddannelse,
2) information og vejledning om indlæggelse af cv i Job-
net, og
3) information om andre aktiviteter efter denne lov.
Private og offentlige arbejdsgivere kan af jobcenteret få
1) information og vejledning om arbejdskraft- og uddan-
nelsesforhold og
2) information og vejledning om indlæggelse af job i Job-
net.
Derudover fremgår det af den gældende § 10, stk. 2, at
jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice.
Formålet med virksomhedsservicen er at fremme en aktiv
indsats over for ledige og personer, som har problemer med
at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Servicen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte
virksomheds behov for vejledning og støtte under etablering
og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette
virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med en
ansættelse.
2.4.1.5. Tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler
Af den gældende § 81 a fremgår det, at en virksomhed og
jobcenteret kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutte-
ringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter ka-
pitel 11.
Partnerskabsaftaler er samarbejdsaftaler mellem virksom-
heder og jobcenteret om tilrettelæggelsen af beskæftigelses-
indsatsen med henblik på at fremme tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet for ledige med begrænset beskæftigelsesmu-
ligheder. Indsatsen under en partnerskabsaftale sker i form
af virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11. Dette indebæ-
rer bl.a., at de gældende regler om inddragelse af repræsen-
tanter for medarbejderne også gælder, når ledige skal delta-
ge i et rekrutteringsforløb i virksomheden.
59
Det fremgår af den gældende § 81 a, stk. 2, at virksomhe-
den inden for rammerne af partnerskabsaftalen kan iværk-
sætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 10
og tilknytte en mentor efter kapitel 9 b.
I partnerskabsaftalen fastsættes de overordnede rammer
for indsatsen, herunder de økonomiske rammer og rammer-
ne for køb af uddannelse for de aftalte forløb. Virksomhe-
derne kan selv tilrettelægge en målrettet og fleksibel indsats
for de ledige i virksomhedspraktik. Virksomhederne skræd-
dersyr aktiveringen, så den opfylder virksomhedens behov
for kvalifikationer hos medarbejderne samt medarbejderens
behov for uddannelse i form af opkvalificering eller mentor.
Virksomhederne vil således som en del af forløbet kunne af-
holde forskellige former for korte interne kurser, herunder
fx introduktionskurser og korte faglige kurser.
Af den gældende § 81 a, stk. 3 fremgår det, at virksomhe-
den kan få tilskud til faktiske afholdte udgifter i forbindelse
med iværksættelse af opkvalificeringsforløb efter lovens ka-
pitel 10 og mentor efter kapitel 9 b, samt til faktisk afholdte
udgifter til administration, hvis det er aftalt i partnerskabsaf-
talen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om til-
skud til virksomheder efter stk. 3.
Det fremgår af den gældende ret § 81 a, stk. 4, at beskæf-
tigelsesministeren kan fastsætte regler om tilskud til virk-
somheder efter stk. 3.
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats § 122 fastsat nærmere regler om, at
virksomheden skal dokumentere de faktiske udgifter til ud-
dannelse og til administration som grundlag for udbetaling
af tilskud.
Det betyder, at der alene vil kunne ydes tilskud til faktisk
afholdte udgifter, som kan dokumenteres af virksomheden.
Dokumentation kan fx ske i form af en kopi af faktura for
køb af uddannelse. Lønudgifter til virksomhedens egne an-
satte i forbindelse med interne kurser og administration
under en partnerskabsaftale vil således kunne dokumenteres
ved oplysning om anvendt tid og lønudgift.
2.4.1.6. Bemyndigelsesbestemmelse om bistand til job- og
uddannelsessøgende og arbejdsgivere
Den gældende § 8 medfører, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om bl.a. bistand til at finde ar-
bejde og arbejdskraft, om støtte til særlige aktiviteter, der
medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft samt om støtte
til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med over-
tagelse af arbejde.
Det fremgår endvidere af § 8, at beskæftigelsesministeren
herunder kan fastsætte regler om, at dagpengemodtagere,
jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelses-
parate uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydel-
sesmodtagere uden for integrationsprogrammet kan pålæg-
ges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt
med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.
Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i § 8 fastsat
nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om hen-
visning af arbejdssøgende til arbejdsgivere, herunder om at
henvisning til konkrete job skal ske med dags varsel, og at
henvisningen af dagpengemodtagere skal ske i overensstem-
melse med rådighedsreglerne om rimeligt arbejde, arbejdstid
og transporttid, som dagpengemodtagere skal acceptere, og i
overensstemmelse med dagpengemodtageres oplysninger
om manglende pasningsmulighed for børn m.v. uden for in-
stitutionens åbningstid.
Der er videre fastsat regler om, at jobcenteret kan pålægge
dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og åbenlyst uddannel-
sesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsy-
delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet at søge
konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med job-
centeret, at der sker henvisning af arbejdssøgende. Det frem-
går af den gældende § 73 e, stk. 1, 3. afsnit, 2. led, at job-
centeret kan pålægge personer, der er visiteret til fleksjob,
og som modtager ledighedsydelse at søge relevante konkrete
fleksjob.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
De gældende regler i kapitel 3 om jobcenterets bistand til
at finde arbejde og arbejdskraft og kapitel 4 om information
og vejledning samt reglerne om tilskud til virksomheder ved
partnerskabsaftaler foreslås videreført i kapitel 4 om bistand
til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere.
For at understøtte at loven får en mere logisk opbygning,
foreslås det, at reglerne samles i et kapitel med underover-
skrifterne bistand til job- og uddannelsessøgende, bistand til
arbejdsgivere, bistand til særlige aktiviteter og bemyndigel-
sesbestemmelse om bistand til job- og uddannelsessøgende
og arbejdsgivere.
Dette er i overensstemmelse med intentionerne i aftalen
om en forenklet beskæftigelsesindsats, hvor det fremgår, at
der skal ske en gennemskrivning af lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, som bl.a. skal gøre loven lettere at forstå og
administrere efter.
Den foreslåede ordning er en videreførelse af gældende ret
med enkelte præciseringer og sproglige justeringer.
For at understøtte et øget fokus på at matche ledige og ar-
bejdsgivere og understøtte virksomhedernes efterspørgsel
efter arbejdskraft foreslås det, at det direkte kommer til at
fremgå af lovteksten, at jobcenterets bistand kan ske ved at
understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og
arbejdsgivere. Der indføres ikke nye krav til, hvordan job-
centeret skal arbejde med den enkelte lediges match med
konkrete jobmuligheder og arbejdsgivere. Dette understøtter
også intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelses-
indsats om et øget fokus på match.
60
Med forslaget præciseres det endvidere, hvornår der er ta-
le om bistand til ledige, og hvornår der er tale om bistand til
job- og uddannelsessøgende, som ikke nødvendigvis er le-
dige. Dette gøres for at præcisere, at når jobcenteret yder en
mere håndholdt bistand i form af fx henvisning til konkrete
job eller yder bistand til at understøtte et målrettet og effek-
tivt match, er der tale om bistand til ledige, mens den mere
overordnede bistand fx i form af vejledning om anvendelsen
af Jobnet kan gives til alle job- og uddannelsessøgende.
Det foreslås herudover, at det kommer til at fremgå af lo-
ven, at jobcenteret kan pålægge personer omfattet af § 6, nr.
1, 2 og 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate (dagpen-
gemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet)
at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med
jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.
Efter de gældende regler fremgår dette af bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med forslaget fastlægges de overordnede regler om, at
jobcenteret kan pålægge jobsøgning på lovniveau sammen
med reglerne om, at jobcenteret kan henvise ledige til kon-
krete job.
Endvidere foreslås det i overensstemmelse med gældende
ret, at jobcenteret kan pålægge personer omfattet § 6, nr. 9,
som modtager ledighedsydelse (ledige fleksjobvisiterede) at
søge relevante konkrete fleksjob.
Det foreslås endvidere at præcisere, at når jobcenteret
yder en mere håndholdt bistand i form af fx udsøgning,
screening og formidling eller henvisning til et konkret job,
er der tale om bistand i forhold til ledige. Når jobcenteret
yder en mere overordnede bistand til arbejdsgivere i forhold
til at etablere kontakt til jobsøgende, der ikke nødvendigvis
er ledige, kan jobcenteret bl.a. vejlede arbejdsgivere i fx at
anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Wor-
kindenmark.
For at styrke opmærksomheden og overblikket over de
virksomhedsrettede indsatser, foreslås det, at det fremhæves
i loven, at jobcenteret kan vejlede arbejdsgivere om fx eta-
blering af løntilskud, jobrotation, voksenlærlingetilskud og
målrettet uddannelse i form af opkvalificering i forbindelse
med ansættelse.
Det foreslås endvidere, at de gældende regler om partner-
skabsaftaler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, samles
på lovniveau. Det vil sige, at det foreslås fastsat på lovni-
veau, at arbejdsgiveren skal dokumentere de faktiske udgif-
ter til uddannelse og til administration.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 81 a fore-
slås således ikke videreført.
Hjemlen i den foreslåede § 18 om, at beskæftigelsesmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om henvisning til et
konkret job, pålagt jobsøgning, støtte til særlige aktiviteter,
der medvirker til at finde job og arbejdskraft og om støtte til
jobsøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse
af job forventes udmøntet i bekendtgørelse svarende til de
gældende regler, dog med undtagelse af reglerne om part-
nerskabsaftaler, som foreslås fastsat på lovniveau.
Det forventes dermed, at der fx vil blive fastsat nærmere
regler om henvisning af arbejdssøgende til arbejdsgivere,
herunder om at henvisningen af dagpengemodtagere skal
ske i overensstemmelse rådighedsreglerne.
2.5. Tilmelding, afmelding og brug af joblog
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Tilmelding og afmelding
Efter den gældende § 11, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan personer, der ønsker det, tilmelde sig
som arbejdssøgende i jobcenteret. For visse persongrupper
bl.a. aktivitetsparate ydelsesmodtagere, vil der ikke ske en
tilmelding på Jobnet eller i jobcenteret, men en registrering
som arbejdssøgende på Jobnet eller hos jobcenteret, så de
kan få bistand til at finde arbejde, fx ved at personens cv re-
gistreres på Jobnet og gøres søgbart for sagsbehandlere og
arbejdsgivere. Det skyldes, at de statslige og kommunale it-
systemer ikke kan håndtere, at andre end dagpengemodtage-
re, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtage-
re, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og inte-
grationsydelsesmodtagere og tilmeldte uden ydelse, tilmel-
des som arbejdssøgende. Der er ikke forskel på muligheder-
ne i øvrigt for at anvende Jobnet, herunder for at registrere
et cv og gøre det søgbart for sagsbehandlere og arbejdsgive-
re.
Visse persongrupper, som skal modtage eller modtager en
forsørgelsesydelse, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i
jobcenteret. Det gælder:
– Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som øn-
sker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpen-
gegodtgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
– Personer, der har ansøgt om eller modtager kontant-
hjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter
lov om aktiv socialpolitik, og som kommunen vurderer,
er henholdsvis jobparate eller åbenlyst uddannelsespara-
te.
Efter den gældende lovs § 11, stk. 2, skal ledige medlem-
mer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dag-
penge, eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1., 2.
og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., tilmelde sig på den første ledighedsdag.
Efter gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
ledige medlemmer dog kun være berettigede til dagpenge-
godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats er ikke konsekvensrettet i overensstem-
melse hermed.
Efter gældende lovs § 11, stk. 3, skal jobparate ansøgere
eller modtagere af kontanthjælps- og integrationsydelse til-
meldes ved første henvendelse til kommunen om hjælp, og
61
åbenlyst uddannelsesparate skal tilmeldes senest efter 1 uge
fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og kommu-
nen skal sørge for, at de tilmeldes. Det sker ved, at kommu-
nen sørger for, at tilmeldingen foretages i det fælles it-base-
rede datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen (Det fælles
Datagrundlag (DFDG)), jf. organiseringsloven.
Disse persongrupper skal mindst hver 7. dag tjekke deres
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssø-
gende.
Kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobfor-
slag på Jobnet, blev indført som led i udmøntningen af afta-
len om fremtidens velstand og velfærd fra juni 2006, med
henblik på at øge den enkelte lediges fokus på jobsøgning.
Efterfølgende er der indført krav om, at ledige skal doku-
mentere deres aktive jobsøgning i deres joblog. Proceskravet
om, at den ledige digitalt skal dokumentere tjek af jobfor-
slag, er derfor i en vis grad blevet overflødigt, da den ledig-
es aktive jobsøgning dokumenteres ved registrering af job-
søgningsaktiviteter i joblog m.v.
Med hjemmel i lovens § 11, stk. 5, er der i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om
tilmelding som arbejdssøgende, herunder kravet om at tjek-
ke jobforslag mindst hver 7. dag og om afmelding.
Efter bekendtgørelsen kan en person tilmelde sig digitalt
via selvbetjening på Jobnet eller ved personligt fremmøde
på jobcenteret. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse
kan vælge at tilmelde sig ved personligt fremmøde hos sin
arbejdsløshedskasse, hvis arbejdsløshedskassen tilbyder
denne service til sine medlemmer. Personen anses for til-
meldt, når tilmeldingen er sket i det fælles it-baserede data-
grundlag for beskæftigelsesindsatsen, jf. organiseringsloven.
I bekendtgørelsen er der bl.a. også fastsat regler om til-
melding i forbindelse med arbejdsfordeling og ved ledighed
under virksomhedslukning mellem jul og nytår eller på en
søgnehelligdag.
Der er også fastsat regler om, at personer, der står tilmeldt
som arbejdssøgende, skal tjekke jobforslag mindst hver 7.
dag og om, at en person, der ikke tjekker sine jobforslag
mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende, dog
får personen en skriftlig påmindelse med en ny frist på 7
dage til at tjekke jobforslag fra jobcenteret den første og an-
den gang inden for 12 måneder, hvor personen ikke tjekker
sine jobforslag. Hvis personen ikke tjekker sine jobforslag
inden for den nye frist, afmeldes personen umiddelbart efter
fristens udløb. Hvis personen 3 gange inden for 12 måneder
undlader at tjekke sine jobforslag på Jobnet, afmeldes perso-
nen uden påmindelse og frist.
Der er videre fastsat regler om, at visse midlertidige for-
hold kan udsætte fristen for at tjekke jobforslag, og om be-
regning af fristen. Derudover er der regler om, at jobcenteret
i visse tilfælde skal afmelde en arbejdssøgende og om at ar-
bejdsløshedskassen i visse tilfælde skal afmelde egne med-
lemmer. Det gælder fx hvis en dagpengemodtager ikke selv-
booker en samtale inden for en fastsat frist.
Konsekvenserne af manglende tilmelding for dagpenge-
modtagere og for de kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, og
integrationsydelsesmodtagere, som skal stå tilmeldt, fremgår
af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
aktiv socialpolitik. Efter disse regler er det en betingelse for
den enkeltes ydelse, at personen står tilmeldt. En person, der
afmeldes, mister retten til ydelse frem til personen igen er
tilmeldt.
2.5.1.2. Brug af joblog
Efter den gældende regel i § 11, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate
kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for in-
tegrationsprogrammet samt åbenlyst uddannelsesparate ud-
dannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet være aktivt jobsøgende.
Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i en
joblog på Jobnet. Dagpengemodtagere kan dog dokumentere
jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale job-
log. Uanset om jobsøgningsaktiviteterne dokumenteres i
jobloggen på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale
joblog, har såvel jobcenteret som den lediges arbejdsløs-
hedskasse adgang til oplysningerne.
Fleksjobvisiterede, som er ledige, skal ligeledes løbende
dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på
Jobnet, medmindre de er undtaget fra dette efter § 75, stk. 5,
i lov om aktiv socialpolitik.
Reglerne om brug af joblog harmonerer med ydelsesreg-
lerne for disse persongrupper, idet det er fastsat i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., at det er en betingelse for at få
dagpenge, at personen er aktiv arbejdssøgende. Ligeledes
fremgår det af reglerne i lov om aktiv socialpolitik, at det er
en betingelse for at få kontanthjælp, uddannelseshjælp, inte-
grationsydelse, at jobparate og åbenlyst uddannelsesparate
er aktivt arbejdssøgende. Det fremgår videre, at det er en be-
tingelse for at få ledighedsydelse, at personen er aktivt ar-
bejdssøgende.
Med hjemmel i § 11, stk. 5, er der i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om brug af joblog.
Der er bl.a. fastsat regler om, at dagpengemodtagere, jobpa-
rate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet samt åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet samt ledige fleksjobvisiterede,
der modtager ledighedsydelse, løbende skal dokumentere al-
le deres jobsøgningsaktiviteter i deres joblog.
Det er videre fastsat, hvad der forstås ved jobsøgningsak-
tivitet, fx jobsøgning rettet mod et specifikt job, og hvilke
oplysninger der skal registres i jobloggen, fx virksomhedens
navn. Det er endelig fastsat, at dagpengemodtagere kan væl-
ge at registrere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskas-
sens selvbetjeningsløsning i stedet for jobloggen på Jobnet,
hvis arbejdsløshedskassen udstiller en joblog i deres egen
selvbetjeningsløsning, og denne er integreret med joblog på
Jobnet.
62
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.5.2.1. Tilmelding og afmelding
Kravet om, at personer, der er tilmeldt som arbejdssøgen-
de hos jobcenteret, mindst hver 7. dag skal tjekke deres job-
forslag på Jobnet, videreføres ikke. Dette er i overensstem-
melse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.
Afskaffelse af kravet om at tjekke jobforslag skal ses i
sammenhæng med, at de øvrige digitale pligter og rådig-
hedskrav opretholdes. Det gælder bl.a. kravene om, at de le-
dige løbende skal dokumentere deres jobsøgning i joblog-
gen, og at dagpengemodtagere har pligt til selvbooking af
samtaler samt forslaget om at bl.a. jobparate kontanthjælps-
modtagere fremover får pligt til selvbooking af samtaler.
Der henvises til afsnit 2.5.2.2. om joblog og til afsnit 2.7.
om selvbooking.
Med forslaget sker der en væsentlig forenkling og afbu-
reaukratisering af reglerne og en afskaffelse af et unødven-
digt registreringskrav overfor ledige. Forslaget udgør desu-
den en administrativ lettelse for jobcentre/arbejdsløsheds-
kasser, som fremover ikke skal partshøre og træffe afgørel-
ser om manglende ret til ydelse i få dage, fordi en ledig har
glemt at tjekke sine jobforslag og dermed er blevet afmeldt.
Den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, for-
ventes idriftsat allerede fra den 7. december 2019, dvs. in-
den lovens ikrafttræden den 1. januar 2020.
Der er derfor i det samtidigt fremsatte lovforslag om kon-
sekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
foreslået en ændring af den gældende lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, således at reglerne om krav om at tjekke
jobforslag ophæves i den gældende lov samtidig med idrift-
sættelsen af it-understøttelsen. For en nærmere beskrivelse
henvises der til § 27 i det samtidigt fremsatte lovforslag om
konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesind-
sats.
Det foreslås, at de øvrige regler om registrering og tilmel-
ding i jobcenteret, herunder om at visse persongrupper skal
tilmelde sig som jobsøgende, videreføres i § 19 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændrin-
ger.
I lovteksten er der foreslået en sproglig præcisering, såle-
des at alle personer, der ønsker det, kan registrere sig som
jobsøgende i jobcenteret. Mens dagpengemodtagere, jobpa-
rate kontanthjælps- eller overgangsydelsesmodtagere, åben-
lyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- eller overgangsy-
delsesmodtagere fortsat skal tilmeldes som jobsøgende. Der-
med bringes lovteksten i overensstemmelse med den håndte-
ring af registrering henholdsvis tilmelding, der i dag sker i
de statslige og kommunale it-systemer.
Det foreslås desuden videreført, at der med hjemmel i lo-
ven fastsættes nærmere regler om registrering og tilmelding
og afmelding som jobsøgende. Der forventes en udmøntning
heraf i bekendtgørelsesreglen svarende til gældende regler,
dog afskaffes bekendtgørelsesregler om at tjekke jobforslag
på Jobnet.
2.5.2.2. Brug af joblog
Reglerne om brug af joblog foreslås videreført i § 20 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige
ændringer.
Formålet med jobloggen er at give den enkelte et overblik
over egen jobsøgning. Samtidig giver registreringen i job-
loggen et grundlag for jobcenteret og arbejdsløshedskassen
til at forbedre vejledningen til den ledige om jobsøgning.
Dermed kan anvendelsen af jobloggen og vejledningen sikre
de rigtige match mellem de ledige og virksomhederne samt
understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.
Formålet med jobloggen er endvidere, at personen skal do-
kumentere sin jobsøgning i jobloggen, og at arbejdsløsheds-
kasserne og jobcentrene dermed kan bruge jobloggen til at
vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at den enkelte
ledige lever op til rådighedskravet om aktiv jobsøgning for
retten til ydelser i henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås desuden videreført, at der med hjemmel i lo-
ven fastsættes regler om brug af joblog. Der forventes en
udmøntning heraf svarende til gældende regler.
2.6. Cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste
tidspunkt på Jobnet for visse målgrupper
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Målgruppe for cv-oplysninger
Efter den gældende § 13, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate kontant-
hjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrati-
onsprogrammet og åbenlyst uddannelsesparate uddannelses-
hjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrati-
onsprogrammet give fyldestgørende oplysninger om tidlige-
re beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige for-
hold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbej-
de.
I forbindelse med kontanthjælpsreformen blev det med
ændringslov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre
love fastsat, at også aktivitetsparate kontanthjælps- og inte-
grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
skal omfattes af pligten til at oprette et cv. Efter § 9, stk. 4, i
lov nr. 895 af 4. juli 2013 fastsætter beskæftigelsesministe-
ren tidspunktet for, hvornår aktivitetsparate kontanthjælps-
og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-
grammet skal have pligt til at oprette et cv. Beskæftigelses-
ministeren har endnu ikke sat bestemmelsen i kraft, og disse
målgrupper har derfor ikke pligt til at oprette et cv.
Efter den gældende § 73 d, stk. 2, skal personer, som er
visiteret til fleksjob, og som er ledige, give fyldestgørende
oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifi-
63
kationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bi-
stand til at finde arbejde.
For de øvrige målgrupper i gældende lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats er der ikke krav om, at de skal oprette et
cv.
2.6.1.2. Indhold, frister og cv-samtale
Efter de gældende § 13, stk. 1, og § 73 d, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, job-
parate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate ud-
dannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet, samt personer, som er visiteret til
fleksjob, og som er ledige, give fyldestgørende oplysninger
om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og
øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at
finde arbejde og for virksomheders mulighed for at udsøge
egnede kandidater til en stilling.
Efter de gældende §§ 12 og 73 d, stk. 1, indlægges oplys-
ninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannel-
sesmæssige baggrund m.v. (cv’er) i Beskæftigelsesministe-
riets database (Jobnet).
Jobnet er en del af det landsdækkende register (Det Fælles
it-baserede Data Grundlag - DFDG), der omfatter tilmeldin-
ger i jobcenteret, afmeldinger, fraværsperioder, forskellige
grupperinger i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen samt
oplysninger registreret på Jobnet og andre selvbetjeningsløs-
ninger.
Efter de gældende §§ 13, stk. 1, og 73 d, stk. 2, skal der i
forbindelse med cv’et angives mindst et beskæftigelsesmål.
Beskæftigelsesmål skal være realistiske og kunne bestrides
af den ledige.
De gældende regler for, hvornår et cv senest skal oprettes,
er forskellige afhængig af hvilken målgruppe, der er tale
om.
Efter den gældende § 13, stk. 2, skal oplysningerne ind-
lægges i Jobnet hurtigst muligt, og det seneste tidspunkt er:
– 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for dagpen-
gemodtagere.
– 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for jobparate
kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet.
– 3 uger efter første henvendelse om hjælp for åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsy-
delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.
Efter den gældende § 73 d, stk. 3, skal en fleksjobvisiteret,
som er ledig, indlægge oplysninger på Jobnet senest 3 uger
efter, at pågældende har opnået ret til ledighedsydelse.
Staten, kommunen og arbejdsløshedskassen (for egne
medlemmer) har adgang til de oplysninger, som personen
har lagt på Jobnet.
For aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet er pligten til at
oprette et cv ikke trådt i kraft. Der henvises til afsnit 2.6.1.1.
ovenfor.
Efter de gældende §§ 13, stk. 2, 4. pkt., og 73 d, stk. 3, 2.
pkt., skal oplysninger i cv’et løbende opdateres.
Efter de gældende §§ 13, stk. 3, og 73 d, stk. 4, skal en
person, som har pligt til at oprette et cv, og som tidligere har
oprettet et cv, straks gøre cv’et tilgængeligt igen, hvis perso-
nen tilmelder sig efter at have været afmeldt eller på ny hen-
vender sig til kommunen om hjælp.
Efter den gældende § 14, stk. 1, skal arbejdsløshedskassen
holde en cv-samtale med dagpengemodtagere senest 2 uger
efter tilmeldingen som arbejdssøgende. Samtalen holdes ved
personligt fremmøde, medmindre personen er omfattet af en
mindre intensiv indsats, jf. den gældende § 21 f.
Cv-samtalens formål er at sikre, at de oplysninger, som
dagpengemodtageren indlægger i sit cv på Jobnet om bl.a.
tidligere beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer, er
fyldestgørende.
Arbejdsløshedskassen introducerer og påbegynder under
samtalen også en personlig plan, »Min Plan«, for dagpenge-
modtageren. Under samtalen skal det aftales, hvordan dag-
pengemodtagerens jobsøgning kan understøttes, og dagpen-
gemodtageren kan pålægges at søge relevante konkrete job.
»Min Plan« er borgerens og jobkonsulentens samlede red-
skab for den beskæftigelsesrettede indsats og vises for per-
sonen på Jobnet.dk
Om »Min Plan« henvises i øvrigt til afsnit 2.8. nedenfor i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Efter den gældende § 14, stk. 2, skal der dog ikke afholdes
en cv-samtale, hvis der inden for de seneste 3 måneder før
tilmeldingen har været holdt en samtale om dagpengemodta-
gerens cv og »Min Plan« med jobcenteret eller arbejdsløs-
hedskassen.
Efter den gældende § 73 e skal jobcenteret holde en cv-
samtale med fleksjobvisiterede senest 3 uger efter, at perso-
nen har opnået ret til ledighedsydelse. Samtalen holdes ved
personligt fremmøde, medmindre personen er omfattet af
mindre intensiv indsats, jf. den gældende § 21 f.
Formålet med samtalen er at sikre, at de oplysninger, som
personen indlæggeer på Jobnet, er fyldestgørende. Under
samtalen kan det aftales, hvordan personens jobsøgning kan
understøttes, og personen kan pålægges at søge relevante
konkrete fleksjob.
2.6.1.3. Bistand og adgang til cv-oplysninger
Efter den gældende § 14 i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats og forudsætningsvis af de gældende §§
13 og 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal dag-
pengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsy-
delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst
64
uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydel-
sesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt flek-
sjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, gøre oplys-
ningerne i cv’et tilgængelige for søgning for arbejdsgivere
med henblik på, at de hurtigst muligt kommer i beskæftigel-
se.
Efter den gældende § 13, stk. 4, skal jobcenteret yde bi-
stand i forbindelse med, at en person indlægger oplysninger
i cv’et, hvis personen anmoder herom. Arbejdsløshedskas-
sen har den samme pligt som jobcenteret til at hjælpe egne
medlemmer.
Efter den gældende § 73 d, stk. 5, skal jobcenteret yde bi-
stand i forbindelse med, at en person, der er visiteret til
fleksjob og ledig, indlægger oplysninger i cv’et, hvis perso-
nen anmoder herom.
Efter den gældende § 13, stk. 5, har staten, kommunen og
den lediges arbejdsløshedskasse adgang til de oplysninger,
som den ledige har indlagt i Jobnet.
Efter den gældende § 73 d, stk. 6, har staten og kommu-
nen adgang til de oplysninger, som personen har indlagt i
Jobnet.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.6.2.1. Målgruppe for cv-oplysninger
Det foreslås, at alle ledige fremover skal udarbejde et cv
på Jobnet. Dette er i overensstemmelse med aftalen om en
forenklet beskæftigelsesindsats.
Det foreslås videreført i § 22, stk. 1, at dagpengemodtage-
re, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsespa-
rate uddannelseshjælpsmodtagere samt fleksjobvisiterede,
som modtager ledighedsydelse, skal registrere cv-oplysnin-
ger på Jobnet.
Det foreslås som noget nyt i § 22, stk. 1, at aktivitetspara-
te kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate ud-
dannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere, som ikke
er åbenlyst uddannelsesparate, aktivitetsparate uddannelses-
hjælps- eller overgangsydelsesmodtagere uden for introduk-
tionsprogrammet, personer i ressourceforløb og personer i
revalidering, skal registrere cv-oplysninger. Tilsvarende
foreslås for sygedagpengemodtagere og personer i jobafkla-
ring, som ikke er i et ansættelsesforhold.
Baggrunden for forslaget er, at personer længere væk fra
arbejdsmarkedet også kan have gavn af at registrere cv-op-
lysninger på Jobnet. Erfaringerne viser, at arbejdet med cv-
oplysninger fremmer et beskæftigelsesrettet fokus i den en-
keltes forløb. Det vil sige, at det kan gøre det lettere at søge
småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhe-
derne selv kan rekruttere personer længere væk fra arbejds-
markedet. Desuden kan dialogen omkring cv-oplysninger
sætte fokus på erfaringer og kvalifikationer, og bidrage til at
fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i for-
hold til mulighederne for, at komme i job eller uddannelse.
For personer i revalidering er der med pligten til at regi-
strere cv-oplysninger ikke tilsigtet ændringer i de gældende
regler om, at en revalidend som udgangspunkt ikke må have
arbejde, når personen er i gang med en revalidering.
Cv-oplysninger skal registreres for at understøtte jobcen-
terets bistand til jobsøgende med at finde job og for virk-
somheders mulighed for at udsøge egnede kandidater, og for
øvrige målgrupper længere fra arbejdsmarkedet er cv-oplys-
ningerne også et dialogværktøj, der fungerer som et skridt
på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening at cv-
oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere. Alle skal
derfor så vidt muligt have fokus på job og ordinære timer,
også selv om det er få timer, men det skal være på en måde,
så det giver mening for personen.
Det foreslås derudover i § 22, stk. 1, at ledige selvforsør-
gende, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats, og personer omfattet af
reglerne om en indsats efter varslingsreglerne i § 164, som
får en indsats efter loven, skal registrere cv-oplysninger.
Førtidspensionister skal ikke have et cv. Det skyldes, at
personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er
af et sådant omfang, at den pågældende uanset muligheder-
ne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herun-
der beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive
ledig selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Det foreslås videreført i § 24, at jobcenteret skal hjælpe
personer med at registrere cv-oplysninger, såfremt de efter-
spørger dette, herunder også de målgrupper, der med forsla-
get til § 22, stk. 1, som noget nyt skal registrere cv-oplysnin-
ger. Arbejdsløshedskassen har den samme pligt som jobcen-
teret til at hjælpe egne medlemmer. Ud over staten har job-
centeret og den lediges arbejdsløshedskasse adgang til de
oplysninger, som den ledige har indlagt på Jobnet.
2.6.2.2. Indhold, frister og cv-samtale
Det foreslås i § 22, stk. 2, at cv-oplysningerne skal inde-
holde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige re-
levante forhold.
Der er med ordlyden af bestemmelsen ikke tilsigtet ind-
holdsmæssige ændringer for de målgrupper, der efter de
gældende regler har pligt til at oprette et cv.
Det foreslås videreført i § 22, stk. 3, at dagpengemodtage-
re, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsespa-
rate og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse,
skal angive mindst ét jobmål i forbindelse med registrering
af cv-oplysninger.
Det foreslås videreført i § 23, stk. 1, at oplysningerne for
følgende målgrupper skal registreres hurtigst muligt, og at
det seneste tidspunkt er:
– 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for dagpen-
gemodtagere.
65
– 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for jobparate
kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet.
– 3 uger fra første henvendelse om hjælp for åbenlyst ud-
dannelsesparate uddannelseshjælps- og overgangsydel-
sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.
– 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for en fleksjob-
visiteret.
Det foreslås i § 23, stk. 2, at cv-oplysningerne for ledige
selvforsørgende, unge under 18 år med behov for en uddan-
nelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, og personer
omfattet af reglerne om en indsats efter varslingsreglerne i §
164 skal registreres umiddelbart i forbindelse med, at de får
indsatsen. Det betyder, at der ikke er noget fast tidspunkt for
registrering af cv-oplysninger for disse målgrupper.
Det foreslås i § 23, stk. 3, at de målgrupper, hvor der ikke
er fastsat frister for registrering af cv-oplysninger på Jobnet,
ikke skal underlægges de samme proces- og tidskrav for re-
gistrering af cv-oplysninger. Det foreslås, at arbejdet med
cv-oplysninger påbegyndes i forbindelse med kontaktforlø-
bet efter forslaget til denne lov eller opfølgningsforløbet ef-
ter lov om sygedagpenge, og det er forudsat, at der arbejdes
med cv-oplysningerne allerede fra begyndelsen af kontakt-
forløbet eller opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpen-
ge, og registreringer af oplysninger sker hurtigst muligt.
Baggrunden for forslaget er, at de omhandlede personer
kan have gavn af at registrere cv-oplysninger på Jobnet fx til
brug for at søge småjobs eller virksomhedspraktik. Derudo-
ver kan arbejdet med cv-oplysninger også medvirke til en
god dialog i kontaktforløbet eller i opfølgningsforløbet efter
reglerne om sygedagpenge med fokus på personens kompe-
tencer og erfaringer og muligheder for at komme i arbejde.
Oplysningerne kan endvidere bidrage til at fremme den en-
keltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighe-
derne for at komme i arbejde eller uddannelse.
I mange situationer kan det være hensigtsmæssigt, at en
person registrerer cv-oplysninger, selv om personen endnu
ikke er nået til et punkt, hvor cv-oplysningerne skal være
søgbare for arbejdsgivere.
Det foreslås i § 23, stk. 4, at jobcenteret kan aftale med
den enkelte person, at cv-oplysningerne skal være søgbare
for arbejdsgivere for så vidt angår de målgrupper, hvor der
ikke er et krav om, at cv-oplysningerne skal være søgbare.
Forslaget understøtter, at cv-oplysninger gøres søgbare for
arbejdsgivere, når det giver mening for den enkelte person.
Det foreslås, at der for de omhandlede målgrupper ikke
skal være ydelsesmæssige konsekvenser forbundet med ikke
at registrere cv-oplysninger eller gøre cv-oplysningerne søg-
bare. Formålet med forslaget om, at alle skal have et cv på
Jobnet, er at styrke fokus på beskæftigelses- eller uddannel-
sesrettede kompetencer og erfaringer. Det vurderes, at arbej-
det med at registrere cv-oplysninger er en proces, der i sig
selv styrker både den pågældende persons og sagsbehandle-
rens fokus på at være aktivt søgende mod arbejdsmarkedet,
og at indførelse af ydelsesmæssige konsekvenser ved man-
glende registrering vil være et unødvendigt proceskrav.
Dette er også i overensstemmelse med Aftale om mere
enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og
færre fejludbetalinger, som Regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik med Dansk
Folkeparti og Socialdemokratiet den 16. november 2018, og
hvoraf det fremgår, at de forenklede og skærpede sanktions-
regler ikke skal medføre uhensigtsmæssig sanktionering af
fx aktivitetsparate modtagere af hjælp.
Det foreslås videreført i § 23, stk. 5, at cv-oplysningerne
løbende skal opdateres, og som noget nyt foreslås, at job-
centeret løbende skal påse, at oplysningerne er fyldestgøren-
de.
Det foreslås videreført i § 23, stk. 6, at dagpengemodtage-
re, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsespa-
rate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, samt fleksjobvisiterede,
som modtager ledighedsydelse, som tilmelder sig efter at
have været afmeldt, eller som henvender sig på ny til kom-
munen om hjælp, straks skal gøre sine cv-oplysninger søg-
bare på ny.
Det foreslås videreført i § 25, stk. 1, at arbejdsløshedskas-
sen skal holde en samtale (cv-samtale) med dagpengemodta-
geren senest 2 uger efter dennes tilmelding som arbejdssø-
gende, hvor det sikres, at cv-oplysningerne på Jobnet er fyl-
destgørende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde.
Det foreslås videreført i § 25, stk. 2, at arbejdsløshedskas-
sen sammen med personen begynder at udarbejde forslag til
indhold i personens »Min Plan«, og at det under samtalen
aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes.
Det foreslås som noget nyt, at der ikke skal holdes en cv-
samtale, hvis der ved gentilmeldingen er forløbet mindre
end 3 måneder fra afmelding. Begrundelsen for at ændre 3
måneders fristen fra at forholde sig til, hvornår der senest
har været holdt en samtale om personens cv-oplysninger, til
i stedet at forholde sig til, hvornår personen blev afmeldt, er,
at der ikke er krav om, at cv-oplysningerne påses i forbin-
delse med jobsamtaler, men at det i stedet løbende skal på-
ses, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, og at der dermed
er en forudsætning om, at cv-oplysningerne under ledighed
er ajourført helt frem til afmeldingen.
Det foreslås, at cv-samtalen for ledige fleksjobvisiterede
afskaffes som et selvstændigt proceskrav. En særskilt cv-
samtale anses for overflødig, fordi det foreslås, at jobcente-
ret fremover løbende skal påse, at den lediges cv-oplysnin-
ger er opdaterede. Afskaffelsen af en særlig cv-samtale un-
derstøtter forudsætningen om, at samtaler skal holdes på det
tidspunkt og med det indhold, som er relevant for den enkel-
te. Loven gøres dermed lettere for borgerne at forstå og for
jobcentrene at administrere efter.
Det foreslås videreført i § 26, at beskæftigelsesministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om registrering
af cv-oplysninger herunder om indhold og cv-samtaler.
66
2.7. Fleksibelt og individuelt kontaktforløb
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1. Målgruppe
I det gældende kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats er der regler om et individuelt og fleksibelt kontakt-
forløb for
– dagpengemodtagere,
– job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og job-
og aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet,
– revalidender,
– fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse,
– personer i ressourceforløb,
– uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmod-
tagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integra-
tionsprogrammet, og
– personer i jobafklaringsforløb.
Efter den gældende § 20 b skal jobcenteret for en person,
der er job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager her-
under integrationsydelsesmodtager uden for integrationspro-
grammet, og som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7,
nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, inden for 3 måneder før
barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale, hvor perso-
nens tilknytning til arbejdsmarkedet drøftes.
For en uddannelses- eller aktivitetsparat uddannelses-
hjælpsmodtager herunder integrationsydelsesmodtager uden
for integrationsprogrammet, som er på barsel og er omfattet
af § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal job-
centeret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning
tilbyde en samtale, hvor personens uddannelsesønsker og -
muligheder drøftes.
Formålet med samtalen for kontanthjælpsmodtagere og in-
tegrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met er at sikre, at de har fokus på at opnå eller genvinde til-
knytning til arbejdsmarkedet. For uddannelseshjælpsmodta-
gere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrations-
programmet er formålet at sikre, at de har fokus på uddan-
nelse mod barselsperiodens slutning og dermed understøtte
fodfæstet på uddannelsesvejen tidligere.
Personer, der modtager førtidspension, har ret til mindst 3
jobsamtaler i jobcenteret.
2.7.1.2. Formål med kontaktforløbet
Hensigten med reglerne om det individuelle kontaktforløb
er at tilrettelægge rammerne for kontaktforløbet og under-
støtte, at indholdet tilrettelægges under hensyn til den enkel-
tes behov eller eventuelle barrierer i forhold til at komme
ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Kontaktforløbet tilrettelægges under hensyn til personens
ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.
Efter gældende regler er formålet med kontaktforløbet for-
skelligt afhængig af målgruppe.
For dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kon-
tanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtage-
re uden for integrationsprogrammet, revalidender, personer i
jobafklaringsforløb og personer i ressourceforløb er formålet
med kontaktforløbet, at personen hurtigst muligt opnår ordi-
nær beskæftigelse, og hvis det ikke er umiddelbart realistisk,
tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen
bringes tættere på arbejdsmarkedet, jf. § 15, stk. 1, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
For fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, gen-
nemføres et individuelt kontaktforløb med henblik på, at
personen hurtigst muligt kommer i fleksjob, jf. den gælden-
de § 73 a, stk. 1.
For uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps-
modtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet tilrettelægges og gennemføres kon-
taktforløbet med henblik på, at personen hurtigst muligt på-
begynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompe-
tencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Er uddan-
nelse ikke umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontaktfor-
løbet med henblik på, at personen bliver parat til at påbe-
gynde og gennemføre en uddannelse, jf. den gældende § 15,
stk. 3.
For personer, der modtager førtidspension, er formålet
med samtalerne at afklare, hvilke muligheder personen måt-
te have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæfti-
gelse, jf. den gældende § 15, stk. 2.
2.7.1.3. Jobsamtalernes indhold
Efter den gældende § 16 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats er kravene til indholdet i samtalerne forskellige af-
hængig af målgruppe.
For dagpengemodtagere samt job- og aktivitetsparate kon-
tanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtage-
re uden for integrationsprogrammet, har jobsamtaler fokus
på konkrete job og jobsøgning. Samtalen skal primært un-
derstøtte jobsøgning.
For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder in-
tegrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met, skal der under samtalen tillige ske en vurdering af, om
der skal iværksættes beskæftigelsesfremmende aktiviteter
for personen, ligesom der skal ske en vurdering af, om per-
sonen har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet
og dermed skal tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret.
For revalidender skal der under kontaktforløbet følges op
på personens deltagelse i tilbud efter gældende kapitel 9
b-12.
For personer i ressourceforløb skal der under kontaktfor-
løbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at følge
op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter
rehabiliteringsplanen.
For uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps-
modtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for
67
integrationsprogrammet, skal kontaktforløbet understøtte
uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med ud-
dannelsespålægget. Der følges op på det aktuelle trin i ud-
dannelsespålægget herunder aktive tilbud, der er igangsat og
gennemført som led i dette trin. Jobcenteret drøfter mulighe-
den og behovet for yderligere aktive tilbud med personen
for at understøtte uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til
uddannelsesmålet. Det videre forløb aftales med personen,
herunder frist for det relevante trin i uddannelsespålægget,
det videre kontaktforløb samt ansvar for tilmelding til til-
bud, test og andre aktiviteter.
For personer i jobafklaringsforløb skal der under kontakt-
forløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at
vurdere, om personen har mulighed for at komme tilbage i
beskæftigelse, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som
følge af sygdom, og om personen skal fortsætte i jobafkla-
ringsforløbet. Herudover skal kommunen følge op på perso-
nens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabilite-
ringsplanens indsatsdel og på, at personens vej tilbage til ar-
bejdsmarkedet fremmes. I kontaktforløbet skal der tages
nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.
Derudover er der med hjemmel i bemyndigelsesbestem-
melsen i den gældende § 21 på bekendtgørelsesniveau fast-
sat nærmere regler om bl.a., hvornår personer er undtaget fra
kontaktforløbet, indholdet i de enkelte samtaler, regler om
digital indkaldelse til samtale, intensiveret indsats sidst i
dagpengeperioden for dagpengemodtagere, om læse-, skri-
ve-, og regnetest, oplysningspligt ved sygdom og ferie m.v.,
samt oplysningspligt ved deltagelse i jobrettet uddannelse.
For dagpengemodtagere, åbenlyst uddannelsesparate ud-
dannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmod-
tagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for inte-
grationsprogrammet, fremgår det af reglerne, at det under
jobsamtalerne skal påses, at deres cv på Jobnet er fyldestgø-
rende, og disse målgrupper kan pålægges at søge relevante
konkrete job, der fx er indlagt på Jobnet.
For helt eller delvis sygemeldte job- og aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmod-
tagere uden for integrationsprogrammet, samt fleksjobvisite-
rede, der modtager ledighedsydelse, og som har behov for
en særlig indsats for at sikre, at de får den nødvendige hjælp
til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, til-
rettelægges indsatsen og opfølgning herpå som led i det in-
dividuelle kontaktforløb.
For helt eller delvis sygemeldte uddannelses- og aktivi-
tetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som
har behov for en særlig indsats for at sikre, at de har den
nødvendige hjælp til at arbejde videre med uddannelsespå-
lægget, tilrettelægges indsatsen og opfølgningen herpå som
led i det individuelle kontaktforløb.
2.7.1.4. Uddannelsespålæg for dagpengemodtagere,
uddannelses- og integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet
Efter den gældende § 21 b i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats skal jobcenteret som led i det individuelle kon-
taktforløb vurdere, om dagpengemodtagere under 25 år uden
erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har for-
sørgerpligt overfor hjemmeboende børn, kan gennemføre en
uddannelse på almindelige vilkår. Hvis det er tilfældet, skal
jobcenteret give dem et uddannelsespålæg.
Jobcenteret skal endvidere give uddannelsespålæg til alle
uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodta-
gere uden for integrationsprogrammet under 30 år.
Et uddannelsespålæg består af 3 trin, der tilsammen for-
pligter den unge til at vælge en uddannelse, søge optagelse
på uddannelsen samt påbegynde og gennemføre uddannel-
sen.
Uddannelsespålægget og dets 3 trin danner rammen om
indsatsen for uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddan-
nelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet, samt for de dagpenge-
modtagere under 25 år, der får et uddannelsespålæg i job-
centeret.
Jobcenteret skal ved første samtale pålægge den unge, in-
den for en nærmere fastsat frist at komme med relevante for-
slag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegiven-
de uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt
kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan
iværksætte aktiviteter og tilbud for at hjælpe personen med
at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere stu-
die- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er
en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et for-
sørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.
Pålægget skal også indeholde de indsatser og aktiviteter,
som jobcenteret skal iværksætte, for at den unge bliver parat
til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Der er på
bekendtgørelsesniveau fastsat regler om, at unge skal læse-,
skrive- og regnetestes senest en måned efter henvendelsen
om hjælp og have tilbudt undervisning, hvis testen viser et
behov herfor.
Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om,
at den unge er pålagt at påbegynde og gennemføre uddan-
nelsen. Uddannelsesinstitutionen skal tillige have oplysnin-
ger om de indsatser m.v., som den unge har fået i jobcente-
ret, og om jobcenteret vurderer, at den unge kan få særlige
vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddannel-
sesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen op-
tages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen vur-
derer, at der er risiko for frafald. Underretningerne kan ske
uden samtykke fra personen.
Den unge er omfattet af ret og pligt til tilbud, indtil det
tidspunkt, hvor uddannelsen starter.
I uddannelsespålæggets trin 1 skal jobcenteret forpligte
den unge til inden for en nærmere fastsat tidsfrist at komme
68
med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompeten-
cegivende uddannelser, som det er realistisk for den unge at
søge om optagelse på. Jobcenteret vurderer konkret hvor
lang tidsfrist, den unge skal have. Fristens længde beror på
jobcenterets konkrete skøn, hvori indgår, at der bl.a. skal
tages hensyn til, at den unge skal have rimelig tid til at træf-
fe uddannelsesvalg, optagelsestidspunkter for uddannelserne
m.v. Fristen fastlægges under hensyn til den enkeltes res-
sourcer og behov for supplerende støtte. For nogle uddan-
nelsesparate vil fristen være kort eller unødvendig, fordi ud-
dannelsesvalget allerede er kendt. For andre unge med bety-
delige udfordringer kan fristen være lang. Hvis den unge
fremsætter flere forslag til uddannelser, beder jobcenteret
den unge om at prioritere uddannelserne.
I trin 2 pålægger jobcenteret den unge inden for en nær-
mere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere ud-
dannelser, som den unge har valgt efter trin 1. Jobcenteret
skal som led i fastlæggelsen af, hvilke uddannelser det vil
være relevant for den unge at søge ind på, tage hensyn til
den unges ønsker. At en uddannelse er relevant for den unge
vil sige, at den er rimelig i forhold til den unges uddannel-
sesmæssige forudsætninger og beskæftigelsesmuligheder i
øvrigt, og at den unge har en realistisk mulighed for at gen-
nemføre uddannelsen. Det forudsættes, at den unge er beret-
tiget til et forsørgelsesgrundlag under uddannelsen i form af
SU, elevløn eller lignende (fx praktikløn).
I trin 3 er den unge forpligtet til at gå i gang med og gen-
nemføre den valgte uddannelse, som den pågældende er op-
taget på. Hvis jobcenteret vurderer, at personen er i risiko
for at falde fra en uddannelse, skal uddannelsesinstitutionen,
som den unge er optaget på, underrettes. Jobcenteret skal i
denne underretning oplyse, at den unge forud for uddannel-
sesstart har været omfattet af et uddannelsespålæg.
Efter gældende regler er der på bekendtgørelsesniveau
fastsat regler om det nærmere indhold af uddannelsespålæg-
gets trin og frister, herunder at uddannelsesmål skal fremgå
af trin 2.
2.7.1.5. Jobsamtalernes antal og kadence
Efter den gældende § 16 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, skal der for dagpengemodtagere i de første 6 må-
neders ledighed holdes individuelle jobsamtaler, hver gang
personen har været ledig i 1 måned.
Jobsamtaler for dagpengemodtagere kan holdes tidligere
eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. I de
første 6 måneders ledighed skal der holdes i alt 6 jobsamta-
ler.
Den første jobsamtale skal efter den gældende § 19 holdes
tidligst, når cv-samtalen er holdt, og senest når personen har
været ledig i sammenlagt 6 uger. Under samtalen fastlægges
den lediges »Min Plan«.
Efter de første 6 måneders ledighed, skal der for dagpen-
gemodtagere holdes jobsamtaler, hver gang personen har
været ledig i 3 måneder. Jobsamtalerne kan holdes tidligere
eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter.
Inden for de første 6 måneders ledighed er der 2 jobsamta-
ler, som er fælles med arbejdsløshedskassen. Den ene job-
samtale holdes mellem 3-6 ugers ledighed, og den anden
holdes tidligst, når dagpengemodtageren har været ledig i 4
måneder. Arbejdsløshedskassen deltager kun i første fælles-
samtale, hvis den ud fra en helhedsorienteret vurdering af
personens ledighedssituation finder, at personen har behov
herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder om, at
arbejdsløshedskassen deltager. Den første fælles jobsamtale
bygger videre på cv-samtalen, herunder de afgivne og ind-
samlede oplysninger m.v., og den lediges »Min Plan« fast-
lægges. Derudover skal den ledige have vejledning om job-
rettet uddannelse efter positivlisten i henhold til ordningen
om ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis vedkommende
efterspørger dette. Om jobrettet uddannelse se bemærknin-
ger til afsnit 2.9.
Udover de 2 fælles jobsamtaler som beskrevet ovenfor, så
skal der holdes en supplerende fælles jobsamtale med ar-
bejdsløshedskassen, senest når personen har været ledig i 16
måneder. Ved denne fælles jobsamtale skal jobcenteret til-
byde personen en intensiveret indsats. Baggrunden er, at
personen sidst i dagpengeperioden skal tilbydes både en tæt
kontakt og en intensiveret indsats. For personer, der deltager
i tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannel-
sesløft, skal der under samtalen være fokus på mulighederne
for job efter endt uddannelse.
For kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydel-
sesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal den
første jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse
til kommunen om hjælp.
For jobparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal
der herefter holdes jobsamtale 2 gange inden for de 3 første
kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om
hjælp. Herefter holdes samtalerne løbende tilpasset den en-
keltes behov og mindst 4 gange inden for 12 kalendermåne-
der.
For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder in-
tegrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met, skal der efter den første samtale, holdes samtaler løben-
de tilpasset den enkeltes behov, dog mindst 4 gange inden
for 12 kalendermåneder.
For uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsy-
delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal den
første samtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til
kommunen om hjælp.
Efter den første samtale skal der for uddannelsesparate ud-
dannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet, som ikke vur-
deres åbenlyst uddannelsesparate, holdes samtaler mindst 2
gange inden for de første 3 kalendermåneder. Herefter hol-
des samtaler for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmod-
tagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for inte-
grationsprogrammet, i det omfang, det er nødvendigt for at
69
sikre uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet med uddan-
nelsespålægget.
Efter første samtale skal der for aktivitetsparate uddannel-
seshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet, holdes samtaler senest
hver gang personen i 2 måneder har modtaget hjælp eller har
deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud.
For revalidender skal den individuelle jobsamtale efter
den gældende § 16 holdes, senest hver gang personen i sam-
menlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelses-
ydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12.
For fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, skal
der under kontaktforløbet holdes individuelle jobsamtaler
med personen, senest hver gang personen i sammenlagt 3
måneder har modtaget ledighedsydelse, regnet første gang
fra visitationen til fleksjob.
For personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb,
skal den individuelle samtale holdes løbende tilpasset den
enkeltes behov og mindst 6 gange inden for 12 kalendermå-
neder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen
tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens
deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen,
skal kontakten være hyppigere.
2.7.1.6. Samtalernes form
Efter det gældende kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats og den gældende § 73 a skelnes der mellem føl-
gende 3 former for kontakt i forbindelse med samtaler:
– Personligt fremmøde.
– Anden personlig kontakt telefonisk, digitalt eller på an-
den måde, fx ved brev.
– Opfølgning uden personlig kontakt (standby).
Samtaler, herunder fælles samtaler med arbejdsløsheds-
kasserne, holdes efter gældende regler ved personligt frem-
møde for dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kon-
tanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet, personer i ressourceforløb
eller jobafklaringsforløb, og fleksjobvisiterede, som modta-
ger ledighedsydelse.
Der skal under kontaktforløbet holdes individuelle samta-
ler med uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps-
og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-
grammet med henblik på at sikre uddannelsesfokus og frem-
drift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget. Efter
gældende regler er det alene samtalen for aktivitetsparate
uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet, der foregår ved personligt
fremmøde. For uddannelsesparate uddannelseshjælps- og in-
tegrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met er der ikke et direkte krav om personligt fremmøde,
men jobcenteret har mulighed for og bør indkalde til samtale
med personligt fremmøde, hvis jobcenteret vurderer, at det
er hensigtsmæssigt.
Der er ikke krav om personligt fremmøde for revalidender
og førtidspensionister.
Når en person deltager i tilbud efter kapitel 10-12, dvs. i
tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedsprak-
tik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud, kan jobsamta-
ler ske telefonisk, digitalt eller på anden måde. Det er job-
centeret, der tager stilling til, hvordan samtalen skal foregå.
En samtale, som jobcenteret efter gældende regler skal til-
byde personer, som er på barsel, og hvor samtalen skal fore-
gå inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning, og
skal holdes ved personligt fremmøde, medmindre personen
anmoder om, at den skal foregå på anden måde. Er det til-
fældet, foregår samtalen telefonisk, digitalt eller på anden
måde.
Opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte perso-
ner, der er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met, revalidender, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodta-
gere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for inte-
grationsprogrammet, fleksjobvisiterede, der modtager ledig-
hedsydelse og personer i jobafklaringsforløb (standbyord-
ningen).
Opfølgning uden kontakt kan foregå, hvis der er tale om
alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er
hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes
helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en syg-
dom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstru-
ende.
Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om
kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den syge-
meldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede si-
tuation, der lægges til grund ved vurderingen af, om opfølg-
ningen skal sættes på standby.
Hvis personen er fritaget for personlig kontakt, kan der i
stedet ske en anden form for opfølgning fx ved hjælp af
kontakt til læge, sygehuslæge, andre kommunale forvaltnin-
ger m.v. for at skaffe oplysninger om borgernes helbred og
behandlingsforløb.
2.7.1.7. Selvbooking
En dagpengemodtager har som udgangspunkt pligt til selv
at booke jobsamtaler efter regler fastsat med hjemmel i den
gældende § 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
dog ikke fællessamtaler med arbejdsløshedskassen. Her er
det jobcenteret, der indkalder dagpengemodtageren til fælles
jobsamtaler, uanset om arbejdsløshedskassen deltager eller
ej. Det blev med beskæftigelsesreformen besluttet, at hvis
det på sigt viser sig teknisk og logistisk muligt, vil der kun-
ne åbnes for, at ledige også selv booker de samtaler, hvor ar-
bejdsløshedskassen deltager. Det er endnu ikke blevet mu-
ligt.
De nærmere regler om selvbooking for dagpengemodtage-
re, herunder om afmelding, hvis en person ikke booker en
70
jobsamtale og om fritagelse fra selvbooking, er fastsat i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Jobcenteret kan efter den gældende § 16 a, stk. 6, i særlige
tilfælde fratage en person retten til selv at booke samtaler,
hvis personens adfærd i forhold til selv at booke samtaler er
uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til
selv at booke samtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke
kan gennemføres efter hensigten. Derudover kan jobcenteret
efter regler fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-
sesindsats efter anmodning fritage en person fra pligten til
selv at booke samtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er
uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at
booke samtaler på grund af meget ringe it-kundskaber, bety-
delige sproglige barrierer bestående i manglende beherskel-
se af dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk
funktionsnedsættelse.
Endelig kan jobcenteret fritage en person for pligten til at
booke samtaler, hvis afholdelsen af samtalen er betinget af
særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk, medmindre
personen ikke ønsker at blive fritaget.
Efter gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats er det som udgangspunkt jobcentrene,
der indkalder jobparate kontanthjælps- og integrationsydel-
sesmodtagere uden for integrationsprogrammet, men disse
personer kan vælge selv at booke samtaler, og hvis de gør
det sidestilles bookingen med en indkaldelse fra jobcenteret
med de konsekvenser det har i forhold til udeblivelse m.v.
Tilsvarende kan personer i jobafklaringsforløb også selv
booke en samtale, men det har ikke konsekvenser for dem,
hvis de udebliver.
2.7.1.8. Koordinerende sagsbehandler
Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere
herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrati-
onsprogrammet, skal efter reglerne i kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats have tilbudt en koordinerende
sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og
koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og an-
dre myndigheder. Kommunen skal tilbyde personen en ko-
ordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen vurde-
res som aktivitetsparat. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at funktionen som koordinerende sagsbehandler kan over-
drages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den
koordinerende sagsbehandler kan ikke træffe afgørelser efter
beskæftigelseslovgivningen, hvis personen er fra en anden
enhed end jobcenteret.
Kommunen skal efter de gældende kapitler 12 a og 12 b
udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler
til personer, der deltager i et ressourceforløb samt til perso-
ner der deltager i et jobafklaringsforløb. Kommunalbestyrel-
sen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koor-
dinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og
jobafklaringsforløb kan overdrages til en anden enhed i
kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordi-
nerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret
kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
2.7.1.9. Samtaler og indsats i forbindelse med
kontrolaktioner
Den gældende ordning med samtaler og indsats i forbin-
delse med kontrolaktioner blev indført ved lov nr. 304 af 2.
maj 2005 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved syg-
dom eller fødsel, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område og
lov om integration af udlændinge i Danmark, og var et led i
den daværende regerings (Venstre og Konservative) indsats
mod sort og illegalt arbejde og misbrug af sociale ydelser
m.v.
Som led i denne indsats gennemfører offentlige myndig-
heder, som fx SKAT, Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering og kommunerne, løbende kontrolbesøg for at
modvirke og afdække omfanget af misbrug af offentlige
ydelser og sort arbejde.
Hvis en ledig bliver antruffet i forbindelse med et kontrol-
besøg, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vur-
derer, at der er tvivl om personens rådighed, sender Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering en meddelelse her-
om til henholdsvis personens arbejdsløshedskasse eller kom-
mune.
For modtagere af arbejdsløshedsdagpenge m.v. skal ar-
bejdsløshedskassen straks – efter modtagelsen af meddelel-
sen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - ved
skriftlig og personlig meddelelse, pålægge personen at oply-
se, fra hvilket tidspunkt personen ønsker at få arbejdsløs-
hedsdagpenge. Hvis personen ønsker at få dagpenge fra et
tidspunkt, der ligger mindre end 15 dage efter, at personen
har modtaget meddelelsen fra arbejdsløshedskassen, skal ar-
bejdsløshedskassen straks underrette jobcenteret herom.
Efter den gældende § 21 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats skal jobcenteret straks efter underretningen fra ar-
bejdsløshedskassen indkalde dagpengemodtageren til en
jobsamtale. Samtalen skal holdes inden for 1 uge, fra job-
centerets modtagelse af underretningen. Skyldes tvivlen om
den generelle rådighed, at dagpengemodtageren har opholdt
sig i udlandet, skal jobcenteret herefter holde en individuel
samtale med personen hver 14. dag indtil 3 måneder efter
første samtale.
Modtager kommunen meddelelse fra Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering om, at der ved offentlige myn-
digheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rå-
dighed for en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodta-
ger herunder integrationsydelsesmodtager uden for integrati-
onsprogrammet, skal kommunen straks indkalde personen
til en individuel jobsamtale. Samtalen skal afholdes inden
for en uge, fra meddelelsen er modtaget. Skyldes tvivlen om
den generelle rådighed, at personen har opholdt sig i udlan-
det, skal jobcenteret herefter holde en individuel samtale
med personen hver 14. dag indtil 3 måneder efter første
samtale. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen
sørge for, at personerne får et tilbud efter kapitel 10-12.
71
2.7.1.10. Systematiske henvisningsforløb
De gældende §§ 21 c -21 e i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats vedrører systematiske henvisningsforløb for dag-
pengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og job-
parate integrationsydelsesmodtagere uden for integrations-
programmet.
Hvis en person henvises til et arbejde på over 5 dages va-
righed, og ikke får jobbet, skal jobcenteret hurtigst muligt
og løbende henvise til andre job i 3 måneder. Hvis personen
herefter ikke er kommet i arbejde, skal jobcenteret give et
aktivt tilbud til personen.
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.7.2.1. Målgruppe
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at kontaktforløbet ønskes ensrettet på tværs af målgrup-
per. Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler er
komplicerede og varierer meget.
Det foreslås videreført i § 27 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, at jobcenteret tilrettelægger og gennemfører et
fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler
under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt
arbejdsmarkedets behov og for personer, der skal have et
uddannelsespålæg, under hensyn til uddannelsesmål efter
reglerne om uddannelsespålæg.
Det foreslås, at samtaler i kontaktforløbet betegnes »job-
samtaler« uanset, at nogle målgrupper er langt fra arbejds-
markedet, og at formålet med kontaktforløbet for nogle mål-
grupper er uddannelse.
Betingelsen om, at kontaktforløbet skal fastsættes under
hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejds-
markedets behov, betyder, at for personer der fx er i jobaf-
klaringsforløb, og som er uarbejdsdygtige på grund af syg-
dom, skal kontaktforløbet tilrettelægges under hensyntagen
til personens helbredstilstand. Tilsvarende gælder for perso-
ner i andre målgrupper.
Det foreslås videreført i § 27, stk. 2, at jobcenteret for job-
eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
som er på barsel, inden for 3 måneder før barselsperiodens
afslutning, skal tilbyde en jobsamtale. Tilsvarende skal job-
centeret tilbyde en jobsamtale til uddannelses- eller aktivi-
tetsparate uddannelseshjælpsmodtagere eller overgangsydel-
sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som er på
barsel.
Det foreslås, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvad
indholdet i jobsamtalen skal være, men hensigten vil være at
understøtte, at kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtage-
re uden for introduktionsprogrammet mod barselsperiodens
afslutning har fokus på at opnå eller genvinde tilknytning til
arbejdsmarkedet, og at uddannelseshjælps- og overgangsy-
delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet har fo-
kus på uddannelse mod barselsperiodens slutning og dermed
at understøtte fodfæstet på uddannelsesvejen tidligere.
Derudover foreslås videreført i § 27, stk. 3, at førtidspen-
sionister har ret til mindst 3 jobsamtaler i jobcenteret.
2.7.2.2. Formål med kontaktforløbet
Det foreslås videreført i § 28 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, at formålet med kontaktforløbet fortsat skal
afhænge af, hvilken målgruppe personen tilhører.
Hensigten med det individuelle kontaktforløb vil være at
tilrettelægge rammerne for kontaktforløbet, og at indholdet
tilrettelægges under hensyn til den enkeltes behov eller bar-
rierer i forhold til at komme ind på eller vende tilbage på ar-
bejdsmarkedet evt. i form af timer, hvor personen ansættes
ordinært som lønmodtager.
Det foreslås således, at der for dagpengemodtagere, jobpa-
rate kontanthjælpsmodtagere herunder overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet og for flek-
sjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, gennemføres
et individuelt kontaktforløb med henblik på, at personen
hurtigst muligt kommer i henholdsvis ordinært job eller
fleksjob.
Det foreslås, at formålet med kontaktforløbet for aktivi-
tetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder overgangsydel-
sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i
jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb og personer i
revalidering er, at personen hurtigst muligt opnår ordinært
job, og hvis det ikke er umiddelbart realistisk, tilrettelægges
kontaktforløbet for at bringe personen tættere på arbejds-
markedet i form af ordinære timer.
Det foreslås, at der for uddannelses- og aktivitetsparate
uddannelseshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet, tilrettelægges
og gennemføres et kontaktforløb med henblik på, at perso-
nen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie-
eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindeli-
ge vilkår. Er uddannelse ikke umiddelbart realistisk, foreslås
det, at kontaktforløbet tilrettelægges med henblik på, at per-
sonen bliver parat til at påbegynde og gennemføre en uddan-
nelse.
For førtidspensionister foreslås det, at formålet med job-
samtalerne er at afklare, hvilke muligheder personen måtte
have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigel-
se.
Forslaget er en videreførelse af de gældende regler, men
der er sket en sproglig harmonisering på tværs af de forskel-
lige målgrupper i overensstemmelse med intentionerne i af-
talen om, at loven skal forenkles og være lettere at admini-
strere for kommuner og arbejdsløshedskasser. Den sproglige
harmonisering ændrer ikke på indholdet i reglerne.
72
2.7.2.3. Jobsamtalernes indhold
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at de særlige regler om indhold i de individuelle job-
samtaler ønskes forenklet, så det i højere grad bliver op til
den enkelte sagsbehandler og den enkelte person at fastlæg-
ge indholdet, så jobsamtalen bliver meningsfuld og målret-
tet. Det fremgår videre af aftalen, at formålet med kontakt-
forløbet fastholdes, og der skal fortsat være fokus på jobsøg-
ning. Kommunerne skal løbende understøtte, at borgeren får
en aktiv indsats og har et fyldestgørende cv. Reglerne om
indholdet i jobsamtaler, som knytter sig til uddannelsespå-
lægget, bibeholdes, da der i 2019 skal ses på ungeområdet
på baggrund af analyse af ungeområdet.
Det foreslås på denne baggrund, at indholdet i jobsamta-
lerne til enhver tid skal understøtte formålet med kontaktfor-
løbet som beskrevet i forslaget til § 29 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats herunder, at personen får den indsats,
der er behov for.
For dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontant-
hjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsespa-
rate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet og personer, som modta-
ger ledighedsydelse, skal indholdet i jobsamtalerne have fo-
kus på konkrete job og jobsøgning.
Dermed vil der i overensstemmelse med aftalen om en
forenklet beskæftigelsesindsats ikke længere være fastsat
særlige regler om indholdet i jobsamtaler for kontant- og ud-
dannelseshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmod-
tagere uden for introduktionsprogrammet, samt for personer
i jobafklaringsforløb og i ressourceforløb.
Det bliver således i højere grad op til jobcentrene at fast-
lægge indholdet i jobsamtalerne sammen med borgerne. De
skal hele tiden have formålet for de enkelte målgrupper for
øje og gennemføre et kontaktforløb, der understøtter dette.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren på bekendtgørel-
sesniveau fastsætter nærmere regler om:
– Jobcenterets pligt til at yde vejledning under jobsamtaler
om repatriering, om 225-timers reglen med krav om or-
dinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalen-
dermåneder, og hvis personen efterspørger det om 6
ugers jobrettet uddannelse.
– Undtagelse af persongrupper fra kontaktforløbet, fordi
de på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige
forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigel-
sesrettet indsats.
– Pligt til i forbindelse med kontaktforløbet at deltage i be-
stemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktivi-
teter.
– Uddannelsespålægget, herunder om udformning, digita-
lisering og procedurer for udarbejdelse af pålægget.
– Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindetest.
– Mulighed for at fastlægge jobsøgning.
– Obligatorisk intensiveret indsats.
– Oplysningspligt ved ferie og sygdom m.v.
– Arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne under
kontaktforløbet.
– Selvbooking og om afmelding som arbejdssøgende, hvis
en person ikke selv booker jobsamtaler.
Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om
jobcenterets mulighed for at følge op på og fastlægge den
videre jobsøgning for bl.a. dagpengemodtagere, job- og akti-
vitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydel-
sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, og åben-
lyst uddannelsesparate. Det forhold, at jobcenteret har mu-
lighed for i forbindelse med kontaktforløbet at drøfte den vi-
dere jobsøgning, ændrer ikke ved, at det er arbejdsløsheds-
kassen, der fastlægger krav til jobsøgning og træffer afgørel-
se om rådighed for dagpengemodtagere.
Den foreslåede bemyndigelse giver mulighed for at fast-
sætte regler på bekendtgørelsesniveau om emner, der er
nævnt i den foreslåede bestemmelse. Reglerne om pligt til at
vejlede om jobrettet uddannelse, hvis dagpengemodtageren
efterspørger det, er fastsat i gældende lov, hvorefter perso-
nen skal have vejledning i jobcenteret om valg af uddannel-
se efter positivlisten ved første jobsamtale. Denne bestem-
melse foreslås flyttet til bekendtgørelse og vil ikke være
knyttet til første jobsamtale. Forslaget om flytning skyldes,
at de øvrige særlige regler om indhold i jobsamtalerne vil
blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
2.7.2.4. Uddannelsespålæg for dagpengemodtagere,
uddannelses- og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet
Reglerne om uddannelsespålæg foreslås videreført i § 30 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssi-
ge ændringer.
Det foreslås dog, at bestemmelsen om, at jobcentrenes og
uddannelsesinstitutionernes underretninger kan ske uden
samtykke fra personen efter behandlingsreglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen), udgår af bestemmelsen.
Det fremgår bl.a. af forordningens artikel 5, stk. 1, at per-
sonoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, at de skal
indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål. Vide-
re fremgår det, at oplysningerne ikke må viderebehandles på
en måde, der er uforenelig med disse formål, samt at oplys-
ningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,
hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de be-
handles.
Det er endvidere en betingelse for behandling af alminde-
ligt følsomme personoplysninger, at en af betingelserne i
forordningens artikel 6 er opfyldt. Det kan i forhold til job-
centerets og uddannelsesinstitutionens behandling af oplys-
ninger fx være tilfældet, hvis der foreligger samtykke fra
den registrerede til behandling af sine personoplysninger til
73
et eller flere specifikke formål, jf. forordningens artikel 6,
stk. 1, litra a, hvis behandlingen er nødvendig for at overhol-
de en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf.
forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlin-
gen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i sam-
fundets interesse, eller som henhører under offentlig myn-
dighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf.
forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be-
handling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, li-
tra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behand-
ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling, herunder for andre specifikke databehandlings-
situationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (arti-
kel 85-91). Det fremgår herom af betænkning nr. 1565/2017
om databeskyttelsesforordningen, at det efter forordningen
kun vil være muligt at opretholde og indføre mere specifik-
ke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse
med artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for
behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-
retten eller medlemsstaternes nationale ret, og formålet med
behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for
så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6,
stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde spe-
cifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendel-
sen af bestemmelserne i forordningen, bl.a. de generelle be-
tingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling,
hvilke typer oplysninger, der skal behandles, berørte regi-
strerede, hvilke enheder personoplysninger må videregives
til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbeva-
ringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behandlings-
procedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og
rimelig behandling såsom i andre specifikke databehand-
lingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX.
EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde
et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til
det legitime mål, der forfølges.
Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at
opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra
c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig for-
pligtelse eller i samfundets interesse.
Det vurderes, at der efter reglerne i databeskyttelsesfor-
ordningen er adgang til at give underretning mellem jobcen-
tre og uddannelsesinstitutioner, og at der derfor ikke er be-
hov for en særskilt bestemmelse herom.
Det foreslås videreført i § 39, stk. 1, nr. 4, at der på be-
kendtgørelsesniveau kan fastsættes regler om uddannelses-
pålægget, herunder om udformning, digitalisering og proce-
durer for udarbejdelse af pålægget.
2.7.2.5. Jobsamtalernes antal og kadence
2.7.2.5.1. Jobsamtaler inden for de første 6 måneder
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at kontaktforløbet ensrettes på tværs af målgrupper.
Der stilles krav om 4 jobsamtaler i jobcenteret de første 6
måneder. Ved ydelsesskift, fx fra kontanthjælp til ressource-
forløb med ressourceforløbsydelse, skal der igen holdes 4
jobsamtaler inden for det første halve år på den nye ydelse.
Se bemærkninger til afsnit 2.3. om opgørelse af tidsperioder.
Videre fremgår det af aftalen, at kontant- og uddannelses-
hjælpsmodtagere fortsat skal have første jobsamtale inden
for en uge efter første henvendelse om hjælp. Sygedagpen-
gemodtagere skal også ifølge sygedagpengeloven fortsat ha-
ve første samtale tidligt i forløbet og senest inden udgangen
af 8. sygefraværsuge for at understøtte tidlig tilbagevenden
til job.
På baggrund af aftalen foreslås det i § 31, stk. 1, at job-
centeret løbende skal holde mindst 4 jobsamtaler inden for
de første 6 måneders ledighed med dagpengemodtagere,
kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for in-
troduktionsprogrammet, uddannelseshjælps- og overgangsy-
delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, perso-
ner i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, flek-
sjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, og personer i
revalidering.
Det foreslås videreført i § 31, stk. 3, at kontant- og uddan-
nelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet skal have første jobsam-
tale inden for en uge efter henvendelse til kommunen om
hjælp.
Herefter skal jobsamtalerne holdes løbende tilpasset den
enkeltes behov, og der skal mindst holdes 4 jobsamtaler in-
den for de første 6 måneder.
For personer i jobafklaringsforløb, personer i ressource-
forløb, fleksjobvisiterede med ledighedsydelse og revaliden-
der skal der holdes mindst 4 jobsamtaler inden for de første
6 måneder i målgruppen. Jobsamtalerne skal holdes løbende
og tilpasset den enkeltes behov, herunder skal der tages hen-
syn til personens helbredstilstand.
Med forslaget forenkles reglerne for jobsamtaler på tværs
af målgrupper. Ledige får det samme antal jobsamtaler med
jobcenteret i begyndelsen af ledighedsperioden. Bortset fra
den første jobsamtale for nogle målgrupper vil der ikke læn-
gere være et proceskrav til, hvornår jobsamtalerne skal hol-
des, men alene krav om, at der skal holdes mindst 4 jobsam-
taler inden for de første 6 måneders ledighed, det vil sige en
løbende og tæt kontakt i starten af ledigheden eller ved skift
af ydelse. Det vil bl.a. sige, at der ikke begynder en ny 6
måneders periode med krav om mindst 4 jobsamtaler, hvis
fx en person får endnu et ressourceforløb eller endnu et job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Som konsekvens af, at flere målgrupper skal have mindst
4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder, og at der skal
gennemføres 4 nye jobsamtaler de næste 6 måneder ved
74
ydelsesskift foreslås det, at der fastsættes regler om, hvordan
de første 6 måneder opgøres. Se nærmere om opgørelse og
beregning af ledighed under bemærkninger til afsnit 2.3. og
specielle bemærkninger til forslaget til § 9.
Derudover forventes der på bekendtgørelsesniveau fastsat
regler svarende til de gældende i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats om undtagelse fra kontaktforløbet.
Det gælder i forbindelse med barsel. Sådanne perioder tæller
ikke med ved opgørelsen af antallet af samtaler inden for en
periode, selv om personen under barsel fortsætter på samme
ydelse. Der vil i denne situation ikke være et ydelsesskift, og
personen starter ikke forfra i kontaktforløbet efter en periode
med barsel. Dvs. at en person, der før barsel har haft 2 sam-
taler inden for 3 måneder, vil efter barslen skulle have 2
samtaler inden for de næste 3 måneder for, at vedkommende
har haft 4 samtaler inden for de første 6 måneder.
2.7.2.5.2. Fælles jobsamtaler med arbejdsløshedskasserne
Det foreslås i overensstemmelse med aftalen om en for-
enklet beskæftigelsesindsats, at jobcenteret skal holde 2 job-
samtaler med dagpengemodtagere inden for de første 6 må-
neder, hvor arbejdsløshedskassen deltager, medmindre per-
sonen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager. Den
ene af jobsamtalerne skal holdes senest, når personen har
været ledig i 3 måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en
helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation
finder, at personen har behov herfor, eller hvis personen an-
moder herom og den anden tidligst, når personen har været
ledig i 3 måneder og senest, når personen har været ledig i 6
måneder.
Forslaget ændrer ikke ved, at arbejdsløshedskassen som
udgangspunkt deltager i 2 fælles jobsamtaler inden for de
første 6 måneders ledighed, og at der dermed skal holdes i
alt 6 jobsamtaler med dagpengemodtagere i denne periode.
Forslaget betyder, at jobcentrene og arbejdsløshedskassen
inden for 3-måneders intervaller får frie rammer til at aftale,
hvornår fælles jobsamtaler skal foregå. Forslaget ændrer ik-
ke ved, at det er jobcenteret, der indkalder til fælles jobsam-
taler. De friere rammer stiller krav til, at jobcentre og ar-
bejdsløshedskasser er i dialog om tilrettelæggelsen af kon-
taktforløbet med henblik på i fællesskab at skabe de bedst
mulige betingelser for gennemførelsen for begge parter.
Forslaget giver friere rammer for jobcentre og arbejdsløs-
hedskasser til at tilrettelægge kontaktforløbet samtidig med,
at antallet af jobsamtaler i starten af ledighedsforløbet fast-
holdes, ligesom det fælles intensiverede kontaktforløb, der
blev indført med beskæftigelsesreformen, fastholdes. Der-
med fastholdes også, at dagpengemodtageres kontakt med
beskæftigelsessystemet skal være koordineret og sammen-
hængende, og at der skal gøres brug af både jobcentrenes og
arbejdsløshedskassernes kompetencer.
2.7.2.5.3. Jobsamtaler efter de første 6 måneder
Det foreslås i overensstemmelse med aftalen om en for-
enklet beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af pligt til
jobsamtaler, som har mere end 6 måneder på en offentlig
forsørgelsesydelse, får et kontaktforløb efter behov, som af-
tales individuelt mellem jobcenteret og personen. Personen
har ret til jobsamtaler, hvis pågældende ønsker det. Samtidig
skal jobcenteret holde jobsamtaler med personen, når job-
centeret vurderer, at der er behov for det. Dermed vil der ik-
ke længere være fastsat regler om, at der skal være et be-
stemt antal jobsamtaler ved længerevarende ledighed. Job-
centeret vil løbende skulle vurdere behovet for jobsamtaler
med henblik på at kunne tilrettelægge den indsats, der bedst
hjælper personen tættere på beskæftigelses- eller uddannel-
sesmålet.
2.7.2.5.4. Tredje fælles jobsamtale med
arbejdsløshedskassen
Det foreslås videreført i § 32, at der skal holdes en job-
samtale med en dagpengemodtager om en intensiveret ind-
sats, senest når personen har været ledig i 16 måneder. I
denne jobsamtale deltager arbejdsløshedskassen, medmindre
personen ikke ønsker det.
Det foreslås videreført i § 32, stk. 2, at jobcenteret ved
jobsamtalen skal tilbyde en intensiveret indsats til dagpen-
gemodtageren. Det foreslåede har den virkning, at jobsamta-
len skal holdes således, at den har en vis tidmæssig sam-
menhæng med den intensiverede indsats, som dagpenge-
modtageren skal have i perioden 16-22 måneders ledighed.
For en person, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannel-
se via puljen til uddannelsesløft efter forslaget til § 96, skal
der under jobsamtalen være fokus på mulighederne for job
efter endt uddannelse.
Forslaget om den tredje fælles jobsamtale med arbejdsløs-
hedskassen svarer til de gældende regler.
2.7.2.5.5. Forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at udvalgte arbejdsløshedskasser for at få et styrket vi-
densgrundlag om betydningen af placeringen af kontaktfor-
løbet i en 4-årig periode får ansvaret for kontaktforløbet for
dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 må-
neder af ledighedsforløbet. I dag er kontaktforløbet primært
hos kommunerne, men arbejdsløshedskasserne deltager i
fælles jobsamtaler med den ledige og kommunen og står for
cv-samtale og rådighedssamtaler.
Initiativet udmøntes med en særskilt bestemmelse i § 193
og vil løbe i 4 år. For yderligere henvises til bemærkninger
til afsnit 2.32.
2.7.2.6. Jobsamtalernes form
Det foreslås, at de individuelle jobsamtaler som udgangs-
punkt holdes ved personligt fremmøde. Betingelsen om per-
sonligt fremmøde kan fraviges ved:
– Deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats,
ansættelse med løntilskud og vejledning og opkvalifice-
ring, jf. forslaget til kapitel 11-14.
– Alvorlig sygdom (standby).
75
– Arbejdsløshedskassernes mulighed for at deltage i fælles
jobsamtaler ved video.
Det foreslås, at der ikke er krav om personligt fremmøde
ved jobsamtaler for personer i revalidering og førtidspensio-
nister. Jobsamtaler for revalidender og førtidspensionister
kan således holdes på anden måde.
Det foreslås videreført i 33, stk. 4, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at den jobsamtale, som jobcenteret skal
tilbyde kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogram-
met, som er på barsel, som udgangspunkt skal holdes ved
personligt fremmøde, men skal holdes telefonisk, digitalt el-
ler på anden måde, hvis personen anmoder herom.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at den nuværende standby-ordning udvides, så alle, der
er alvorligt syge, kan undtages fra kontakt med jobcenteret.
Sygedagpengemodtagere vil fortsat have deres egen stand-
by-ordning efter sygedagpengeloven.
Det foreslås derfor i § 33, stk. 5, at opfølgning kan foregå
uden kontakt til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig
sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigts-
mæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssi-
tuation. Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår
navnlig, om sygdommen er livstruende.
Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om
kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den syge-
meldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede si-
tuation, der lægges til grund ved vurderingen af, om opfølg-
ningen skal sættes på standby. Sygemeldtes psykiske til-
stand skal således også indgå i vurderingen.
Hvis personen er fritaget for personlig kontakt, skal der i
stedet ske en anden form for opfølgning fx ved hjælp af
kontakt til læge, sygehuslæge, andre kommunale forvaltnin-
ger m.v. for at skaffe oplysninger om borgernes helbred og
behandlingsforløb.
Det foreslås, at dagpengemodtagere i overensstemmelse
med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats ikke bli-
ver omfattet af forslaget, da de ved sygdom overgår til syge-
dagpenge og dermed vil blive omfattet af den særlige stand-
by-ordning for sygedagpengemodtagere.
Forslaget om jobsamtalernes form svarer med sproglige
justeringer til de gældende regler og med den tilføjelse, at
der sker en udvidelse af målgruppen for standby-ordningen.
Det foreslås endvidere i overensstemmelse med aftalen
om en forenklet beskæftigelsesindsats, at arbejdsløshedskas-
serne kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde
i fælles jobsamtaler, medmindre personen anmoder arbejds-
løshedskassen om at deltage ved personligt fremmøde. Ved
digitalt fremmøde forstås, at der skal være en direkte billed-
forbindelse.
Forslaget om, at arbejdsløshedskasserne kan deltage digi-
talt i fælles jobsamtaler, forventes at give en ressourcemæs-
sig besparelse for arbejdsløshedskasserne, der skal bruge
mindre tid på transport og logistik. Jobcentrene forventes
samtidigt at skulle bruge færre ressourcer på planlægning og
koordinering med arbejdsløshedskasserne. Udgifter til it-ud-
styr til gennemførelse af video-samtaler afholdes af kommu-
ner og arbejdsløshedskasser.
Der forventes på bekendtgørelsesniveau fastsat regler om,
at hvis en person ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen delta-
ger i en jobsamtale, skal personen meddele dette til jobcen-
teret eller arbejdsløshedskassen i så god tid som muligt. Det-
te svarer til gældende regler.
2.7.2.7. Selvbooking
På baggrund af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, foreslås det, at selvbooking bliver obligatorisk for job-
parate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodta-
gere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemod-
tagere, samt sygemeldte i jobafklaringsforløb.
Derudover foreslås, at målgruppen udvides med åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.
Pligt til selvbooking gælder allerede for dagpengedagpen-
gemodtagere, og de gældende regler for denne målgruppe
foreslås videreført.
Pligt til selvbooking for sygedagpengemodtagere foreslås
fastsat i lov om sygedagpenge. Der henvises i den forbindel-
se til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af
aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.
For de nævnte målgrupper foreslås pligt til selvbooking at
træde i kraft samtidig med lovens ikrafttræden den 1. januar
2020.
Derudover foreslås, at pligt til selvbooking udvides til en
række flere målgrupper med virkning fra 2021, da der på
dette tidspunkt forventes at være samlet erfaringer fra udvi-
delsen til bl.a. de jobparate.
De øvrige målgrupper vil være aktivitetsparate kontant-
hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet, uddannelsesparate bortset fra
åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modtager
ledighedsydelse, samt revalidender.
Hvis borgeren ikke booker inden for en fastsat frist, kan
det få betydning for personens ydelse. Det er dog muligt at
blive fritaget for selvbooking, hvis personen fx har meget
ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funkti-
onsnedsættelse.
Det foreslås, at dagpengemodtagere ikke skal booke fælles
jobsamtaler, hvor det er forudsat, at arbejdsløshedskassen
deltager. Jobcenteret indkalder til de fælles jobsamtaler med
arbejdsløshedskassen. Det forudsættes, at hvis det på sigt vi-
76
ser sig teknisk og logistisk muligt, vil der eventuelt kunne
åbnes for, at dagpengemodtagere også booker de jobsamta-
ler, hvor arbejdsløshedskassen deltager.
Pligt til selvbooking foreslås med henblik på at give øget
medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kon-
taktforløbet og dermed give personer i målgrupperne et stør-
re ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mu-
lighederne for at komme i arbejde. Hensigten er, at den en-
kelte skal tage ansvar for eget forløb, som i sidste ende skal
styrke personens muligheder for at komme i job.
Der forventes videreført på bekendtgørelsesniveau, at hvis
dagpengemodtageren ikke booker en jobsamtale til afholdel-
se inden for den frist, som dagpengemodtageren har fået af
jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bliver personen auto-
matisk afmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret. Konse-
kvensen af manglende tilmelding som jobsøgende er, at per-
sonen ikke kan få udbetalt dagpenge. Arbejdsløshedskassen
skal - før den trækker personen i dagpengene - partshøre
personen om den manglende tilmelding.
For de øvrige målgrupper, som foreslås omfattet af pligt
til selvbooking, betyder det, at hvis en person ikke booker
en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som perso-
nen har fået af jobcenteret, er konsekvensen, at jobcenteret
skal tage stilling til, om der er grundlag for sanktion. Det vil
sige, at jobcenteret skal partshøre personen om, hvorvidt den
pågældende har en rimelig grund til ikke at booke samtalen
inden for den fastsatte frist. Der henvises til det samtidigt
fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en for-
enklet beskæftigelsesindsats om bl.a. ændringer i lov om ak-
tiv socialpolitik for så vidt angår sanktioner i forbindelse
med selvbooking.
Jobcenteret skal inden for rammerne af den almindelige
vejledningsforpligtelse yde hjælp til personer, der kan have
svært ved at finde ud af selvbooking-systemet, så de ikke
bliver afmeldt, fordi de ikke får booket jobsamtalerne på
grund af manglende it-kundskaber. Tilsvarende pligt gælder
for arbejdsløshedskassen for egne medlemmer.
Det foreslås, at personer i målgrupperne for pligt til selv-
booking i visse situationer kan blive frataget retten til selv-
booking, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke
jobsamtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vur-
derer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil medføre, at
kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. Det
foreslås, at reglerne svarer til de gældende regler for dag-
pengemodtagere.
I overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæfti-
gelsesindsats, forventes der fastsat bekendtgørelsesregler om
fritagelse af personer i målgrupperne fra pligten til selv at
skulle booke jobsamtaler.
Der forventes fastsat bekendtgørelsesregler svarende til de
gældende for dagpengemodtagere om, at jobcenteret efter
anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke
jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholds-
mæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke job-
samtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har
betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beher-
skelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psy-
kisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsam-
talen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en
tolk.
2.7.2.8. Koordinerende sagsbehandler
Det foreslås videreført i § 36, at aktivitetsparate kontant-
og uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet har ret til en koordinerende
sagsbehandler. Personen skal tilbydes en koordinerende
sagsbehandler, umiddelbart når personen vurderes aktivitets-
parat. Ordningen justeres dog således, at det er jobcenteret i
stedet for kommunen, der skal tilbyde den aktivitetsparate
en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen
vurderes aktivitetsparat.
Det skyldes, at det er jobcenteret, der foretager vurderin-
gen af, om kontant- eller uddannelseshjælpsmodtageren og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met er aktivitetsparat, og at den aktivitetsparate således skal
have tilbudt en koordinerende sagsbehandler umiddelbart ef-
ter dette er sket. Der ændres ikke ved, at den koordinerende
sagsbehandler skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koor-
dineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre
myndigheder. Der ændres heller ikke ved, at den koordine-
rende sagsbehandler ikke kan træffe afgørelser efter beskæf-
tigelseslovgivningen, hvis personen er fra en anden enhed
end jobcenteret.
Det foreslås at videreføre reglen om, at jobcenteret skal
udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler
til personer, der deltager i et ressourceforløb samt til perso-
ner, der har ret til et jobafklaringsforløb. For så vidt angår
den koordinerende sagsbehandlers opgaver henvises til be-
mærkningerne under afsnit 2.8.2. om rehabiliteringsplanens
indsatsdel.
2.7.2.9. Jobsamtaler og indsats i forbindelse med
kontrolaktioner
Det foreslås videreført i § 38, at jobcenteret straks skal
indkalde en dagpengemodtager, en job- eller aktivitetsparat
kontanthjælpsmodtager eller overgangsydelsesmodtager
uden for introduktionsprogrammet til en jobsamtale, når der
ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om
den generelle rådighed. Jobsamtalen skal holdes inden for
en uge fra meddelelsen er modtaget.
Skyldes tvivlen, at der er rejst tvivl om den generelle rå-
dighed for en person, der har opholdt sig i udlandet, skal
jobcenteret efter den første jobsamtale herefter afholde en
jobsamtale med personen hver 14. dag indtil 3 måneder efter
første jobsamtale.
Det foreslås, at jobcenteret inden for 2 uger efter jobsam-
talen skal sørge for, at der gives et tilbud efter det foreslåede
kapitel 11-14 til en person, hvor der er rejst tvivl om rådig-
heden.
77
2.7.2.10. Systematiske henvisningsforløb
Det foreslås, at reglerne om systematiske henvisningsfor-
løb for personer, der ikke får et job, som de er blevet henvist
til, afskaffes. Forslaget er i overensstemmelse med aftalen
om forenkling af beskæftigelsesindsatsen.
Jobcenteret vil fortsat have mulighed for at give en inten-
siveret indsats, hvis der er tvivl om den lediges rådighed.
Reglen om systematiske henvisningsforløb videreføres der-
for ikke med lovforslaget.
2.8. Planer
2.8.1. Gældende ret
2.8.1.1. »Min Plan«
Efter den gældende § 27, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats skal personer omfattet af lovens § 2, der kan
få en indsats efter loven have en plan for indsatsen, »Min
Plan«, inden indsatsen iværksættes. »Min Plan« beskriver,
hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det
ordinære arbejdsmarked kan forbedres. For personer i jobaf-
klaringsforløb eller ressourceforløb, som er i et ansættelses-
forhold, skal planen beskrive indsatsen for at fastholde per-
sonen i jobbet, og for personer, der har et uddannelsespålæg
efter § 21 b, stk. 10, skal »Min Plan« beskrive den uddan-
nelsesrettede indsats.
»Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg,
er borgerens og jobkonsulentens samlede redskab for den
beskæftigelsesrettede indsats og vises for personen på Job-
net.dk. Formålet med »Min Plan« er, at give et samlet over-
blik over den enkeltes indsats, herunder de planer, aktivite-
ter og tilbud, som personen har aftalt sammen med sagsbe-
handleren, således personen får indsigt i og dermed ejerskab
over sit eget forløb. »Min Plan« er fleksibel i den forstand,
at den består af forholdsvis få elementer, som suppleres med
forskellige delelementer, når indsatsen bliver mere intensiv.
Den gældende § 29, stk. 2, medfører, at »Min Plan« skal
revideres, hvis personen skal have et tilbud, som ikke indgår
i den hidtidige »Min Plan«. Efter den gældende § 27, stk. 7,
skal jobcenteret også revidere »Min Plan«, hvis dette er be-
grundet i personens situation, eller hvis der er væsentligt
ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en re-
vision hensigtsmæssig.
Den gældende § 29, stk. 3, medfører, at en person altid har
ret til at få udarbejdet en »Min Plan«, hvis den pågældende
anmoder om det. Dagpengemodtagere, som har opbrugt ad-
gangen til jobrettet uddannelse i op til 6 uger, jf. det gælden-
de kapitel 8 a, har efter den gældende bestemmelse i § 30
også ret til at få udarbejdet en »Min Plan« med henblik på
yderligere uddannelse, hvis personen fremsætter ønske her-
om.
Reglerne om udarbejdelse af »Min Plan« har status af en
garantiforskrift. Det betyder, at jobcenteret er forpligtet til at
udarbejde »Min Plan«, inden der bevilges tilbud. Hvis job-
centeret ikke udarbejder eller reviderer »Min Plan«, kan det
betyde, at eventuelle afgørelser er ugyldige. Det kan fx være
afgørelser om virksomhedspraktik eller om sanktioner efter
lov om aktiv socialpolitik. Da selve planen ikke har status af
en afgørelse, kan personen ikke klage over den. Personen
kan derimod klage over indholdet i »Min Plan«. Det vil sige,
der kan klages over de afgørelser om tilbud og aktiviteter,
som fremgår af »Min Plan«.
Efter den gældende § 53 i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats skal jobcenteret udarbejde en »Min
Plan« sammen med personen. »Min Plan« skal være drøftet
med personen ved en samtale.
Efter den gældende § 52, stk. 7, i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret gøre planen og
tilbud samt eventuelle test og andre aktiviteter heri tilgænge-
lige for personen digitalt via Jobnet, når der er udarbejdet el-
ler revideret en »Min Plan«.
»Min Plan« skal efter den gældende lovs § 27, stk. 2 og 3,
indeholde en beskrivelse af personens beskæftigelses- eller
uddannelsesmål afhængig af, om formålet med indsatsen for
personen er beskæftigelse eller uddannelse.
For dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og inte-
grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
samt revalidender beskriver »Min Plan« personens beskæfti-
gelsesmål.
For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet, sygedagpenge-
modtagere, personer i ressourceforløb, personer i jobafkla-
ringsforløb, unge under 18 år med behov for en uddannel-
ses- og beskæftigelsesfremmende indsats, fleksjobvisiterede,
som modtager ledighedsydelse, førtidspensionister og ledige
selvforsørgende personer, beskriver »Min Plan« personens
beskæftigelses- eller uddannelsesmål.
Beskæftigelsesmålet skal så vidt muligt være rettet mod
beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for ar-
bejdskraft. I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne,
skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings oversigt
over beskæftigelsesmuligheder (arbejdsmarkedsbalancen)
benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal være ret-
tet mod områder med gode eller rigtig gode beskæftigelses-
muligheder.
Hvis et beskæftigelsesmål er beskrevet i personens cv-op-
lysninger, og det ligger inden for områder, hvor der er behov
for arbejdskraft, skal beskæftigelsesmålet i »Min Plan« ikke
begrundes nærmere, idet der blot kan henvises til cv’et efter
den gældende lovs § 27, stk. 4.
Efter den gældende § 52, stk. 1, i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret udarbejde »Min
Plan« i tæt samarbejde med personen, inden indsatsen
iværksættes, med henblik på at tilrettelægge den helt rigtige
indsats, der skal forbedre personens muligheder for at få va-
rig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Indsatsen
kan bl.a. være aktiviteter og tilbud efter lovens kapitel 9
b-12 om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virk-
somhedspraktik herunder nytteindsats samt ansættelse med
78
løntilskud. Det er alene jobcenteret, der kan afgive tilbud og
registrere øvrige aftaler fra jobsamtalerne i »Min Plan«.
For dagpengemodtagere laver arbejdsløshedskassen et ud-
kast til »Min Plan« sammen med personen i forbindelse med
cv-samtalen – senest 2 uger efter tilmelding som arbejdssø-
gende – hvorefter jobcenteret i samarbejde med borgeren
udarbejder den endelige plan efter den gældende bestem-
melse i lovens § 19.
Ved cv-samtalen skal arbejdsløshedskassen også fastsætte
individuelle krav til personens jobsøgning, der skal fremgå
af ”Krav til jobsøgning”. Arbejdsløshedskassen skal regi-
strere ”Krav til jobsøgning” i Det fælles Datagrundlag
(DFDG), så de vises i »Min Plan« på Jobnet.
Af ”Krav til jobsøgning” skal bl.a. fremgå:
– De fagområder, herunder stillingsbetegnelser, inden for
hvilke personen primært skal søge arbejde.
– Inden for hvilket geografisk område personen skal søge
arbejde.
– At personen primært skal søge opslåede stillinger, fuld-
tidsansættelse og helårsstillinger.
– Forventningerne til personens jobsøgning, herunder at
personen skal søge job kontinuerligt og flere job om
ugen.
Når et medlem af en arbejdsløshedskasse bliver ledig, skal
arbejdsløshedskassen generelt vejlede pågældende om plig-
ten til at være aktivt jobsøgende som en del af rådighedsfor-
pligtelsen.
Det er alene en dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse,
der kan fastlægge ”Krav til jobsøgning” og registrere øvrige
aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamtalerne i »Min
Plan«.
Efter den gældende § 27, stk. 5, skal alle de tilbud, der kan
gives efter lovens §§ 22 og 23 angives i »Min Plan«.
Der er efter gældende regler ikke et lovmæssigt krav om,
at de bindende beskæftigelsesrettede indsatser, som fastlæg-
ges i »Min Plan«, skal sendes som en særskilt afgørelse ved
siden af »Min Plan« til dagpengemodtagere, jobparate kon-
tanthjælpsmodtagere og jobparate integrationsydelsesmodta-
gere uden for integrationsprogrammet, fx til borgernes e-
Boks eller i almindeligt brev. Det betyder, at mange kom-
muner har valgt at anvende »Min Plan« som den egentlige
afgørelse for disse målgrupper. Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering har igennem årene indarbejdet understøtten-
de vejledningstekster i »Min Plan«, som kommunerne kan
anvende som supplement til at vejlede personen i forbindel-
se med afgivelse af tilbud m.v. Anvendes »Min Plan« som
en afgørelse, skal kommunen sørge for, at personen får den
tilstrækkelige vejledning på »Min Plan«. Det indebærer
bl.a., at kommunen skal tilrette de supplerende vejlednings-
tekster, der ligger på »Min Plan«.
Hvis et tilbud er rettet mod beskæftigelse inden for områ-
der, hvor der er behov for arbejdskraft, skal »Min Plan« ikke
indeholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre perso-
nen ikke er enig i tilbuddet. Hvis jobcenteret skønner, at der
skal gives et tilbud, der ikke er rettet mod beskæftigelse in-
den for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal
dette efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 6, begrun-
des i »Min Plan«.
Efter den gældende § 28, stk. 1, kan planen tillige indehol-
de aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysi-
ske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen
efterfølgende kan deltage i tilbud efter loven. Muligheden
gælder for personer, som ikke er job- eller uddannelsespara-
te, herunder aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere – herunder integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet – sygedagpengemodtage-
re, førtidspensionister og ressourceforløbsydelsesmodtagere,
fleksjobvisiteret og personer i jobafklaring.
For uddannelseshjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og
integrationsydelsesmodtagere, som er under 30 år og uden
erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integra-
tionsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationspro-
grammet, der skal have et uddannelsespålæg, fremgår ud-
dannelsespålægget som en del af »Min Plan« efter den gæl-
dende bestemmelse i § 21 b, stk. 10.
For personer, som skal bevilges revalidering efter § 51 i
lov om aktiv socialpolitik, skal »Min Plan« efter den gæl-
dende bestemmelse i § 28, stk. 2, også indeholde en beskri-
velse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse
og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis »Min Plan«
indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse
med løntilskud, skal planen indeholde en beskrivelse af,
hvordan virksomheden deltager i forløbet samt jobcenterets
bistand til virksomheden.
Planen indeholder også en oversigt over og adgang til per-
sonens øvrige indsatser og aktiviteter. Fx har personen ad-
gang til at se aftaler m.v. med jobcenteret fra den seneste
jobsamtale. Dagpengemodtagere kan se aftaler m.v. fra den
seneste samtale med arbejdsløshedskassen og kravene til
dagpengemodtagerens jobsøgning, som arbejdsløshedskas-
sen har fastlagt. Herudover har både dagpengemodtagere og
øvrige målgrupper adgang til kravene til registrering i job-
loggen og cv᾽et via »Min Plan«. Dette gør det let for perso-
nen at arbejde med jobloggen, idet det for personen vil være
klart, hvilke krav personen skal opfylde som led i rådigheds-
forpligtigelsen.
De nærmere regler om indhold og udformning af »Min
Plan« er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses-
indsats § 53.
2.8.1.2. Mentorkontrakt
Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der efter den
gældende bestemmelse i § 31 c indgås en skriftlig aftale
mellem personen og jobcenteret. Aftalen, en såkaldt ”ment-
orkontrakt”, har til formål at gøre personen bevidst om, at
vedkommende har fået mentorstøtte, og hvad formålet med
støtten er. Aftalen, der højst kan indgås for en periode på 6
måneder, skal indeholde oplysninger om målet med mentor-
støtten, mentorens navn og kontaktdata, hvilke opgaver
79
mentoren skal bistå ved, varigheden af aftalen, timetallet for
mentorstøtten og klagevejledning.
Har personen en »Min Plan«, skal oplysninger om ment-
orstøtte fremgå af planen. »Min Plan« skal således efter gæl-
dende regler bl.a. indeholde oplysninger om målet med
mentorstøtten, varighed af perioden med mentorstøtte, hvil-
ke opgaver mentoren skal bistå ved og timetallet for mentor-
støtten, således at »Min Plan« indeholder samme oplysnin-
ger som mentorkontrakten.
2.8.1.3. Rehabiliteringsplan
Efter den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 1, skal per-
soner, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliterings-
team efter kapitel 2 i organiseringsloven, have en rehabilite-
ringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forbered-
ende del, som udarbejdes for alle, der skal have deres sag
behandlet i rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som
udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourcefor-
løb, jf. kapitel 12 a, eller et jobafklaringsforløb, jf. kapitel
12 b, og for sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3,
jf. § 12 i lov om sygedagpenge. Rehabiliteringsplanen udar-
bejdes i samarbejde med personen for at sikre, at personen
har ejerskab til egen sag.
Efter den gældende § 30 a, stk. 2, udarbejder kommunen
rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grund-
lag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet.
Det vil typisk være jobcenteret, der udarbejder den forbe-
redende del og forelægger sagen for rehabiliteringsteamet. I
sager, hvor der fx overvejende er sociale problemstillinger,
kan det dog være socialforvaltningen, der udarbejder den
forberedende del og forelægger sagen for rehabiliteringstea-
met. For personer, der allerede er i ressourceforløb, og som
skal have deres sag forelagt igen for rehabiliteringsteamet,
udarbejdes den forberedende del af den gennemgående og
koordinerende sagsbehandler.
Efter den gældende § 68 g, stk. 2, udarbejder den gennem-
gående og koordinerende sagsbehandler rehabiliteringspla-
nens forberedende del for personer, der skal i jobafklarings-
forløb.
Efter den gældende § 30 a, stk. 3, skal den forberedende
del indeholde personens uddannelses- og beskæftigelsesmål,
en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssi-
ge, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer,
herunder dokumentation for den forudgående indsats på dis-
se områder, og den praktiserende læges vurdering af perso-
nens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbej-
de, som sker på baggrund af en konsultation.
Bestemmelsen indebærer, at der skal redegøres for, hvilke
barrierer personen og sagsbehandleren ser i forhold til, at
personen kan opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddan-
nelse. Det er bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen
opfatter sin situation og muligheder for at arbejde. Der skal
således udarbejdes en systematisk beskrivelse af den enkelte
persons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante for-
hold i personens samlede situation indgår, herunder den for-
udgående indsats.
Den forberedende del af planen beskriver og dokumente-
rer sagen. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for re-
habiliteringsteamets behandling af sagen. Det tilkendegives
således heller ikke, om det er kommunens vurdering, at per-
sonen skal indstilles til fx ressourceforløb, fleksjob, tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. I sag-
er om jobafklaringsforløb oplyses rehabiliteringsteamet dog
ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale om en sag om
jobafklaringsforløb.
Efter den gældende § 46, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv so-
cialpolitik skal rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. §
30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, anven-
des ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så be-
grænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering.
Efter den gældende § 46, stk. 2, 3. pkt., skal beslutningen
om revalidering dog ikke forelægges rehabiliteringsteamet.
Efter den gældende § 30 a, stk. 5, skal rehabiliteringspla-
nens indsatsdel indeholde personens beskæftigelses- og ud-
dannelsesmål samt hvilke indsatser fra de forskellige for-
valtninger og myndigheder, der skal iværksættes for at brin-
ge den enkelte person tættere på arbejdsmarkedet.
Indsatsdelen udarbejdes på baggrund af de respektive for-
valtningers beslutning om konkret indsats til personen. For-
valtningernes beslutninger er truffet på baggrund af rehabili-
teringsteamets indstilling i den konkrete sag. Det skal frem-
gå af planen, hvilken forvaltning der yder indsatsen.
Efter de gældende regler i § 68 c, stk. 1, og § 68 g, stk. 1
og 2, skal kommunen udpege en gennemgående og koordi-
nerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressour-
ceforløb og personer der har ret til jobafklaringsforløb.
Sagsbehandleren skal udarbejde rehabiliteringsplanens ind-
satsdel sammen med personen, varetage den løbende opfølg-
ning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for
at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og
behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliterings-
planen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelses-
mål.
Opfølgningen vil typisk medføre et løbende samarbejde
mellem jobcenteret, sundheds- og socialforvaltningen og
evt. også med undervisningsforvaltningen. Det vil sige, at
den koordinerende sagsbehandler har rollen som den gen-
nemgående myndighedsperson, der har ansvaret for at vare-
tage personens sag på tværs af sektorer, forvaltninger og
lovgivningsområder. Ved ændringer i forløbet er den gen-
nemgående og koordinerende sagsbehandler ansvarlig for at
sørge for, at planen justeres efter personens aktuelle situa-
tion og behov.
Efter den gældende § 31 kan der fastsættes nærmere regler
om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabilite-
ringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor
det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i
sager, hvor personen søger om førtidspension. Endvidere
kan der i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesa-
80
ger visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge,
fastsættes nærmere regler om muligheden for at fravige kra-
vene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf.
§ 30 a, stk. 3.
Endelig kan der fastsættes nærmere regler om, hvordan
beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for
den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forbereden-
de del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i
kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb
og i kommunens vurdering af
1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af
fleksjob eller tilskud til selvstændig erhvervsdrivende
efter kapitel 13,
2) retten til revalidering efter lovens kapitel 21 eller
3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter
lov om social pension.
Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rehabi-
literingsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om res-
sourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. (bekendtgørelse
nr. 996 af 29. juni 2016), som bl.a. vedrører indholdet i re-
habiliteringsplanen og muligheden for at fravige kravet om
at indhente den praktiserende læges vurdering i visse sager
om jobafklaringsforløb og førtidspension.
2.8.1.4. Helhedsorienteret plan
Det følger af de gældende regler i § 30 b, at for personer
omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte proble-
mer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for ind-
satserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet
hermed, kan der med personens samtykke i stedet for »Min
Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og re-
habiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes en helhedsorien-
teret plan.
Komplekse og sammensatte problemer kan fx dække over,
at personen har flere samtidige udfordringer, som fx sygdom
eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed eller misbrugs-
problemer, der skal tages højde for ved tilrettelæggelsen af
indsatser over for personen. Hertil kan personen have flere
planer for indsatserne, i form af fx et krav om »Min Plan«
eller en rehabiliteringsplans indsatsdel på beskæftigelsesom-
rådet eller forældre, der kan eller skal have tilbud om at få
udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 141.
Ved koordinationsbehov, er der tale om udfordringer, som
har betydning for flere områder af personens tilværelse, fx i
forhold til familielivet, beskæftigelse eller uddannelse, og at
disse udfordringer medfører kontakt med flere forvaltninger,
myndigheder eller tilbud, og at der et behov for koordination
mellem disse.
Kommunens vurdering af, om personen med fordel kan
tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt
på en konkret vurdering og vil bl.a. baseres på, om personen
vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som
med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret
plan. Det kan tillige indgå i vurderingen, om personens fa-
milie har komplekse og sammensatte problemer, som med
fordel kan understøttes gennem en helhedsorienteret plan for
familien. Derudover kan andre personlige forhold for perso-
nen, fx personens motivation, samarbejdsvilje, egne og fa-
miliemæssige ressourcer m.v., indgå i vurderingen af, hvor-
dan indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herun-
der også hvorvidt personen bør tilbydes en helhedsorienteret
plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn
til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriterings-
mæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om
personen kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestem-
melsen giver ikke personen et retskrav på at få tilbudt en
helhedsorienteret plan.
Den helhedsorienterede plan udarbejdes med personens
samtykke. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra
personen af, at kommunen foretager en tværgående koordi-
nering af indsatser og i den forbindelse deler oplysninger
om personen til udarbejdelsen af planen. Samtidig er sam-
tykket et vigtigt element i at sikre personens ejerskab til og
deltagelse i arbejdet med at sikre en sammenhængende og
koordineret indsats gennem den helhedsorienterede plan.
Med samtykket igangsættes en dialog med personen, som er
afgørende for udviklingen af samarbejdet mellem kommu-
nen og personen om den helhedsorienterede plan.
I det tilfælde, at personen ikke ønsker at samtykke til ud-
arbejdelsen af en helhedsorienteret plan, vil personen såle-
des fortsat være berettiget til planer efter den sektorspecifik-
ke lovgivning, som fx »Min Plan«.
Efter den gældende § 30 b, stk. 2, skal den helhedsoriente-
rede plan indeholde personens beskæftigelsesrettede indsats
og øvrige indsatser.
Den helhedsorienterede plan kan ud over den beskæftigel-
sesrettede indsats indeholde andre relevante indsatser, af-
hængigt af personens konkrete forhold som fx sociale ind-
satser efter serviceloven.
Gældende regler i § 30 b, stk. 3, medfører, at den helheds-
orienterede plan udarbejdes i stedet for »Min Plan«, herun-
der »Min Plan« med uddannelsespålæg, eller rehabilite-
ringsplanens indsatsdel. Det betyder, at de tilbud og indsat-
ser, som personen skal deltage i som led i den beskæftigel-
sesrettede indsats, skal fremgå af personens helhedsoriente-
rede plan sammen med de indsatser, som er givet i regi af de
øvrige sektorlovgivninger, som fx sociale indsatser.
Udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan ændrer ikke
på, at tilbud og indsatser efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats gives med et beskæftigelses- eller uddannelsesret-
tet sigte.
Bestemmelsen indebærer, at jobcenteret skal fravige de
krav, der i gældende regler stilles til udarbejdelse og revi-
sion af »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelses-
pålæg, hvis jobcenteret i stedet udarbejder en helhedsorien-
teret plan for personen. Det gælder bl.a. reglerne om indhold
i »Min Plan«, fx at planen skal angive de tilbud, som perso-
nen skal have efter loven, og om, at tilbud skal begrundes.
81
Det vil sige, at oplysningerne om personens indsats indgår
i den helhedsorienterede plan i stedet for »Min Plan«, når
der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Jobcenteret kan
dermed give personer, som har komplekse og sammensatte
problemer en helhedsorienteret plan, som indeholder perso-
nens indsatser efter loven.
Revalidender, personer i jobafklaringsforløb og ressource-
forløb samt sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kate-
gori 3, skal fortsat have udarbejdet rehabiliteringsplanens
forberedende del. Det er således alene reglerne for udarbej-
delse og revision af rehabiliteringsplanens indsatsdel, der
fraviges, hvis jobcenteret udarbejder en helhedsorienteret
plan for personen.
Efter den gældende 30 b, stk. 4, skal den gennemgående
og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g, udar-
bejde den helhedsorienterede plan for de personer, der delta-
ger i ressourceforløb eller har ret til et jobafklaringsforløb.
Kommunen har pligt til at registrere og indberette oplys-
ninger om indsatser m.v. i overensstemmelse med kapitel 10
i bekendtgørelse nr. 1451 af 11. november 2017 om det fæl-
les it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus
på beskæftigelsesområdet. Dog fritages kommunerne fra at
indberette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9, i
bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og
det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet i en
helhedsorienteret plan.
2.8.1.5. Personer med en kontrakt efter integrationsloven
Efter de gældende regler i kapitel 9 a skal integrationskon-
trakten efter integrationsloven for udlændinge, som skal ha-
ve en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
suppleres med oplysninger om tilbud og sanktioner m.v.,
som personen pålægges efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
Bestemmelsen omhandler flygtninge og familiesammen-
førte udlændinge, som ikke længere er omfattet af integrati-
onsprogrammet, og som derfor får indsats efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationskontrakten gælder
ifølge integrationsloven, indtil udlændingen opnår tidsube-
grænset opholdstilladelse og indeholder integrationspro-
grammets enkelte elementer. Efter gældende § 31 a, skal in-
tegrationskontrakten suppleres med oplysninger om indhol-
det af indsatsen, rettigheder og pligter samt de sanktioner,
der kan pålægges efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
Hvis kommunen ikke har de nødvendige oplysninger om
opholdsgrundlag, integrationskontrakt m.v., skal den tidlige-
re opholdskommune på begæring uden udlændingens sam-
tykke videregive disse oplysninger. Den tidligere opholds-
kommune skal desuden vurdere, om andre oplysninger vil
være af væsentlig betydning for den beskæftigelsesrettede
indsats, og om oplysningerne kan videregives – evt. uden
samtykke, hvis samtykke ikke kan opnås, og de vurderes at
være nødvendige for at varetage den beskæftigelsesrettede
indsats.
Udlændingeservice stiller oplysninger om udlændingens
opholdsgrundlag til rådighed for arbejdsmarkedsmyndighe-
derne.
Det følger af gældende § 31 a, stk. 6, at beskæftigelsesmi-
nisteren kan fastsætte regler om, hvordan den beskæftigel-
sesrettede indsats faslægges i integrationskontrakten, herun-
der om opfølgning. Med hjemmel i bestemmelsen er der
fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses-
indsats om, at den beskæftigelsesrettede indsats for perso-
ner, der har fået eller skal have en integrationskontrakt efter
integrationsloven, skal fremgå ved en henvisning i kontrak-
ten til det aftalte om kontaktforløbet, »Min Plan« eller en
helhedsorienteret plan, medmindre det skrives ind i integra-
tionskontrakten.
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at det skal blive obligatorisk for alle, der
modtager en indsats i jobcenteret, at modtage »Min Plan«
digitalt på Jobnet. Personer, der er undtaget fra digital post
og/eller digital selvbetjening, skal fortsat have »Min Plan«
og tilbud m.v. i et fysisk brev, og jobcenteret kan efter kon-
kret individuel vurdering også undtage personer, som ikke
kan mestre brugen af den digitale »Min Plan« på Jobnet.
Videre foreslås det, at de oplysninger, der fremgår af
mentorkontrakten, fremover også skal fremgå af personens
»Min Plan«. På den måde vil den administrative tunge dob-
beltregistrering blive afskaffet.
De foreslåede elementer er i overensstemmelse med afta-
len om en forenklet beskæftigelsesindsats. I det foreslåede
kapitel er de foreslåede ændringer indarbejdet, og der er li-
geledes indarbejdet ændringer, som kan understøtte, at »Min
Plan« i en lettilgængelig form kan give et overblik over den
enkeltes forløb og indsats med fokus på den overordnede
retning og status for planlagte, igangværende og tidligere
gennemførte aktiviteter. For sagsbehandleren skal »Min
Plan« understøtte indsatsen med at hjælpe personen i job el-
ler tættere på job, herunder med få ugentlige timer, og sikre
koordinering på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser
og evt. andre forvaltninger. »Min Plan« er således ikke et
sagsbehandlingssystem, men et værktøj i dialogen med per-
sonen.
I dag er det kommunerne og arbejdsløshedskasserne, der
har kompetencen til og ansvaret for at vejlede borgerne fx i
forbindelse med afgivelse af et tilbud, og dermed også bør
have ansvaret for de it-løsninger, der skal understøtte den
konkrete sagsbehandling. Omvendt har staten (Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering) med Jobnet som den cen-
trale platform ansvaret for en række borger- og virksom-
hedsvendte beslutningsunderstøttende systemer, der bl.a.
ved intelligent brug af de mange centralt indberettede data
skal understøtte match mellem ledig og virksomhed og sikre
transparens og viden om beskæftigelsesindsatsen. Styrelsen
82
for Arbejdsmarked og Rekruttering har igennem årene ind-
arbejdet en række standardiserede vejledningstekster i »Min
Plan«, som kan anvendes til at understøtte, at relevante
formkrav er overholdt, når »Min Plan« bruges til at træffe
afgørelser.
Anvendelsen af »Min Plan« skal målrettes, så den under-
støtter en klar arbejdsdeling mellem stat og kommuner og
arbejdsløshedskasser. Med forenklingen er der lagt op til at
målrette anvendelsen af »Min Plan«, så planen fremover
alene indeholder en beskrivelse af de aftaler, aktiviteter og
tilbud, som personen har aftalt sammen med sagsbehandle-
ren. Det betyder, at staten ikke længere vil it-understøtte, at
»Min Plan« skal kunne bruges som en afgørelse, og at der
således ikke længere vil være supplerende vejledningstek-
ster i »Min Plan«. Idet de vejledningstekster, som Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering tidligere har udarbejdet,
vil være fjernet fra »Min Plan«, vil det være kommunernes
og arbejdsløshedskassernes ansvar at sikre, at borgerne vej-
ledes på anden måde.
Den forenklede it-understøttede udgave af »Min Plan« vil
være tilgængelig fra den 1. januar 2020 i forbindelse med
lovens forventede ikrafttræden. KL og Danske A-kasser vil
blive indbudt til drøftelser om det fremtidige samspil mel-
lem »Min Plan« og de kommunale it-systemer med henblik
på at sikre en hensigtsmæssig integration med udgangspunkt
i de ovenfor beskrevne principper og brugeroplevelsen set
fra såvel et borger- som et sagsbehandlerperspektiv.
2.8.2.1. »Min Plan«
Det foreslås, at det bliver obligatorisk for alle, der modta-
ger en indsats i jobcenteret, at modtage »Min Plan« digitalt
på Jobnet.
Med hjemmel i den foreslåede § 184 vil det blive fastsat,
at personer, der er undtaget fra digital post og/eller digital
selvbetjening, fortsat skal have »Min Plan« i et fysisk brev,
og jobcenteret kan efter konkret individuel vurdering også
undtage borgere, som ikke kan mestre brugen af den digitale
»Min Plan« på Jobnet. Det skal dog ikke være muligt at
undtage personer, som allerede i dag har pligt til at modtage
»Min Plan« med en oversigt over tilbud, aktiviteter, aftaler
m.v. digitalt på Jobnet, dvs. dagpengemodtagere, jobparate
kontanthjælpsmodtagere¸ åbenlyst uddannelsesparate ud-
dannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere,
som hører under de nævnte målgrupper. Det er hensigten, at
»Min Plan« i en lettilgængelig form skal kunne give et over-
blik over den enkeltes forløb og indsats med fokus på den
overordnede retning og status for planlagte, igangværende
og tidligere gennemførte aktiviteter.
Det foreslås, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger
om personens job- og uddannelsesmål, aftaler om og krav til
jobsøgning, tilbud efter forslaget til kapitel 11-14 og de akti-
viteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske,
psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen ef-
terfølgende kan deltage i tilbud efter forslaget til denne lov.
Som noget nyt foreslås det, at »Min Plan« også skal inde-
holde en beskrivelse af øvrige aftalte indsatser fx jobrota-
tion, voksenlærling og jobrettet uddannelse. For at give per-
sonen en pejling af, hvordan de aftalte initiativer gik, og om
personen er rykket tættere på målet, foreslås det, at »Min
Plan« fremover også skal indeholde en status på igangsatte
indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser. Det gælder
fx for beskæftigelsesrettede tilbud og evaluering og opfølg-
ning på mentorforløb, jf. nærmere i forslaget til kapitel 29
om mentorstøtte. Det foreslås, at »Min Plan« også skal inde-
holde en beskrivelse af aftaler om og krav til personens job-
søgning. Dette omfatter både de individuelle krav, der fast-
sættes til personens jobsøgning af henholdsvis jobcenter el-
ler arbejdsløshedskasse, og de aftaler, som personen løbende
indgår med jobcenteret om dennes jobsøgning. For dagpen-
gemodtagere betyder det, at »Min Plan« både skal indeholde
en beskrivelse af de individuelle krav, der fastsættes til per-
sonens jobsøgning af arbejdsløshedskassen, og de aftaler,
som personen løbende indgår med jobcenteret om dennes
jobsøgning.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren som hidtil be-
myndiges til at fastsættes nærmere regler om indhold og ud-
formning af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, hvordan
rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i personens »Min
Plan« og om muligheden for at fravige disse regler, når der
udarbejdes en helhedsorienteret plan.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fast-
lægges i kontrakten efter integrationsloven. Bemyndigelses-
bestemmelsen forventes bl.a. at blive anvendt til at fastsætte
nærmere regler om indhentning og videregivelse af de op-
lysninger, der fremgår af kontrakten efter integrationsloven.
Der foreslås en videreførelse af gældende regler om, at
jobcenteret skal udarbejde og opdatere »Min Plan« løbende
efter personens aktuelle situation og behov, og at arbejdsløs-
hedskassen skal påbegynde udarbejdelsen af »Min Plan« for
dagpengemodtagere.
2.8.2.2. Mentorkontrakt
Det foreslås, at mentorkontrakten, som indeholder oplys-
ninger om målet med mentorstøtten, mentors navn og kon-
taktdata, varighed af perioden med mentorstøtte, hvilke op-
gaver mentoren skal bistå ved og timetallet for mentorstøt-
ten og klagevejledning, bortfalder. Baggrunden er, at de
samme oplysninger fremgår af personens »Min Plan«. Det
foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om mentorstøtte, herunder bl.a. om,
hvilke oplysninger om mentorstøtte, der skal fremgå i »Min
plan«. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler
om hvilke oplysninger om mentorstøtten, der skal fremgå af
personens »Min plan« m.v.
2.8.2.3. Rehabiliteringsplan
Det foreslås, at gældende regler om rehabiliteringsplanen
videreføres i §§ 43-45 med den ændring, at rehabiliterings-
planens indsatsdel skal indgå i »Min Plan« på Jobnet. For-
83
slaget er et led i forslaget om, at alle skal have »Min Plan«
på Jobnet, der skal give borgeren det samlede overblik over
egen situation.
Den henvises til 2.21.2.2. i forhold til anvendelsen af re-
habiliteringsplanens forberedende del ved vurderingen af,
om en persons arbejdsevne er så begrænset, at personen skal
tilbydes revalidering.
Det foreslås endvidere, at de gældende regler om den ko-
ordinerende sagsbehandlers opgaver i forhold til rehabilite-
ringsplanen videreføres i § 44, stk. 3 og § 45, stk. 3 og 4.
For så vidt angår reglerne om, at der skal udpeges en ko-
ordinerende sagsbehandler til personer i jobafklarings- og
ressourceforløb, henvises der til lovforslagets kapitel 7 om
fastlæggelse af kontaktforløbet med tilhørende bemærknin-
ger.
2.8.2.4. Helhedsorienteret plan
Reglerne om en helhedsorienteret plan for personer med
komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller
skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et
koordinationsbehov forbundet hermed, foreslås videreført i
§ 40, stk. 3, og i § 46, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats med sproglige justeringer men uden indholdsmæssige
ændringer.
Det følger af lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1097 af 28. september 2017 med senere ændrin-
ger, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udarbejde en
uddannelsesplan som et væsentligt led i den kommunale un-
geindsats. Uddannelsesplanen kan udgøre den helhedsorien-
terede plan for unge med komplekse og sammensatte pro-
blemer.
Da persondataloven pr. 25. maj 2018 er blevet ophævet og
erstattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven, skal personen samtykke til udarbejdelse af en hel-
hedsorienteret plan ske i overensstemmelse med definitio-
nen af samtykke i databeskyttelsesforordningens artikel 4,
nr. 11, om betingelserne for samtykke i forordningens arti-
kel 7.
2.8.2.4. Personer med en kontrakt efter integrationsloven
En kontrakt efter integrationsloven gælder, indtil personen
får tidsubegrænset opholdstilladelse. Kontrakten kan derfor
gælde, selvom personen ikke længere er omfattet af hjemrej-
seprogrammet eller introduktionsprogrammet (tidligere inte-
grationsprogrammet).
Hvis en person med kontrakt efter integrationsloven – ef-
ter udløbet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet el-
ler introduktionsprogrammet – får en indsats efter lov om
aktiv beskæftigelsesindsats, skal kontrakten suppleres med
oplysninger om den beskæftigelsesrettede indsats. Det bety-
der, at kontrakten skal indeholde en samling af »Min Plan«-
oplysninger, cv-oplysninger samt oplysninger om indsatser
efter integrationsloven med dertilhørende vejledning relate-
ret til »Min Plan« samt til kontrakten.
Det foreslås, at personer omfattet af forslaget til § 6, som
har kontrakt efter integrationsloven, skal have en »Min
Plan« på lige fod med alle andre, der får en indsats efter lov-
forslaget til denne lov. De skal således have en plan, som gi-
ver et samlet overblik over beskæftigelsesindsatsen, herun-
der de aktiviteter og tilbud m.v., som personen har aftalt
sammen med sagsbehandleren.
Det foreslås også, at personer omfattet af forslaget til § 6,
som har en kontrakt efter integrationsloven, kan tilgå kon-
trakten i »Min Plan«, hvor kontrakten suppleres med oplys-
ninger om den beskæftigelsesrettede indsats.
For personer omfattet af integrationsloven, er det fortsat
valgfrit for kommunen, om kontrakten skal udarbejdes i
»Min Plan« eller i papirform jf. integrationslovens § 20 a.
Hvis kommunalbestyrelsen vælger at anvende »Min Plan«,
skal det aftalte om beskæftigelses- og uddannelsesmål, pla-
ner for tilbud, uddannelsespålæg m.v., jf. integrationslovens
§ 19, stk. 5, fremgå af »Min Plan«. Endvidere skal oplysnin-
ger om bl.a. hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, personen er
tilbudt, og en beskrivelse af borgerens rettigheder og pligter
fremgå.
Det forhold, at kommunalbestyrelsen kan udarbejde og
følge op på kontrakten i »Min Plan« ændrer ikke på de krav,
der stilles til indholdet af kontrakten, jf. integrationslovens §
19, men giver alene kommunalbestyrelsen muligheden for at
gennemføre arbejdet med kontrakten digitalt.
2.9. Jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige
fleksjobvisiterede
2.9.1. Gældende ret
Efter de gældende §§ 26 a og 73 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats har dagpengemodtagere og ledige flek-
sjobvisiterede ret til at deltage i op til i alt 6 ugers jobrettet
uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervs-
gruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår
af en landsdækkende positivliste.
Det er ikke muligt at skifte erhvervsgruppe undervejs.
Den ledige kan tilmelde sig de relevante kurser inden for
den valgte erhvervsgruppe løbende – kurserne kan samlet
set have en varighed på op til 6 uger og skal gennemføres
inden for den gældende referenceperiode for 6 ugers jobret-
tet uddannelse.
Referenceperioden er den periode, som en person i mål-
gruppen kan deltage i kurser under ordningen med 6 ugers
jobrettet uddannelse. Perioden begynder efter 5 ugers ka-
rensperiode og skal være afsluttet inden for 6 eller 9 måne-
ders ledighed afhængig af, om personen henholdsvis ikke er
fyldt 25 år eller er fyldt 25 år, når det er en dagpengemodta-
ger og efter 9 måneders ledighed for ledighedsydelsesmod-
tagere.
Personer i målgruppen har således efter gældende § 26 a
mulighed for selv løbende at sammensætte kurser inden for
84
en erhvervsgruppe, som vælges fra positivlisten, som inde-
holder kurserne og erhvervsgrupperne. Det er dermed fx
muligt for en person at vælge et kursus på erhvervsakademi-
niveau og derefter et eller flere fag/kurser på AMU-niveau
inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger. En erhvervs-
gruppe kan fx være bygge og anlæg.
Det er muligt at vælge enkeltfagskurser på erhvervsuddan-
nelserne, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse,
når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i
øvrigt lever op til kriterierne om relevans for arbejdsmarke-
det og konkret jobfokus. Erhvervsuddannelsesfagene skal
fremgå af positivlisten.
Dagpengemodtagere i målgruppen skal ved første jobsam-
tale efter den gældende § 19 have vejledning i jobcenteret
om valg af kurser på positivlisten, hvis personen ønsker det.
Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse er målrettet dem,
der har størst behov, og ordningen gælder derfor kun for
ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og ledige flek-
sjobvisiterede samt dagpengemodtagere og ledige fleksjob-
visiterede med korte videregående uddannelser (KVU᾽ere),
der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.
Efter gældende regler kan retten til 6 ugers jobrettet ud-
dannelse benyttes efter 5 ugers ledighed, medmindre perso-
nen har påbegyndt en uddannelse i opsigelsesperioden og
ved ledighedens indtræden ønsker at fortsætte med uddan-
nelsen som jobrettet uddannelse. I denne situation kan
vedkommende fortsætte med et påbegyndt kursus eller ud-
dannelsesforløb ind i ledighedsperioden fra første ledigheds-
dag. Det er en betingelse, at kurset eller uddannelsesforløbet
og den ledige opfylder betingelserne for jobrettet uddannel-
se.
Der er i denne situation ikke krav om, at en arbejdsløs-
hedsforsikret, som (endnu) ikke er dagpengemodtager skal
have henvendt sig i jobcenteret i opsigelsesperioden. Det er
forudsat, at en arbejdsløshedsforsikret henvender sig til ar-
bejdsløshedskassen for at sikre, at uddannelsen er optaget på
positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelserne
for ret til 6 ugers jobrettet uddannelse og tilsvarende, at en
fleksjobvisiteret henvender sig i jobcenteret.
For dagpengemodtagere skal uddannelsen være afsluttet
inden for de første 6 måneders ledighed, når personen er
under 25 år og inden for de første 9 måneders ledighed, når
personen er fyldt 25 år. For ledige fleksjobvisiterede skal
uddannelsen være afsluttet inden for de første 9 måneders
ledighed.
En dagpengemodtager opnår ret til 6 ugers jobrettet ud-
dannelse på ny ved genoptjening af retten til dagpenge. For
en ledig fleksjobvisiteret gælder, at vedkommende opnår ret
til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny, når personen har væ-
ret i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Det er arbejdsløshedskasserne, der administrerer ordnin-
gen for dagpengemodtagere, herunder vejleder om 6 ugers
jobrettet uddannelse. Det vil sige, at arbejdsløshedskasserne
godkender ansøgninger om 6 ugers jobrettet uddannelse og
træffer afgørelse herom, ligesom arbejdsløshedskasserne
træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse og udbetaler
denne, medmindre jobcentrene skal træffe afgørelse, fordi
dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som føl-
ge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
For fleksjobvisiterede er det jobcenteret, der træffer afgø-
relse om, hvorvidt betingelserne er opfyldt.
Jobcentrene administrerer betaling for køb af uddannelse
og eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne
samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi
for begge målgrupper.
Efter den gældende § 26 b har en person, der anses for be-
skæftiget efter lov om godtgørelse og tilskud, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 812 af 21. juni 2018 med senere ændringer, ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller
lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 480 af 14. maj 2018 med senere ændringer, ikke ret
til jobrettet uddannelse.
Beskæftigelsesministeriet udarbejder den landsdækkende
positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og
Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet
for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-
dannelser og Beskæftigelsesrådet. Den landsdækkende posi-
tivliste afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte er-
hvervsgruppe den ledige kan vælge imellem.
Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
cheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Be-
skæftigelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positiv-
liste. Den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet
uddannelse offentliggøres på Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings hjemmeside.
Positivlisten må samlet set ikke overstige 900 unikke en-
keltfagskurser på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og
erhvervsuddannelserne.
Kursusprisen for videregående uddannelser på positivli-
sten må ikke overstige et prisloft på 162.738,14 kr. eksklu-
siv moms pr. årselev svarende til 4.068,45 kr. pr. fuldtidsuge
(2019-niveau). Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. ja-
nuar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent, jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003 med senere æn-
dringer. Prisloftet gælder således alene for uddannelser på
det videregående niveau.
Efter gældende regler kan jobcenteret give en dagpenge-
modtager et uddannelsestilbud, som supplerer et 6 ugers
jobrettet kursus med den virkning, at dagpengemodtageren
kan tage første del af et kursusforløb som jobrettet uddan-
nelse og få anden del af kurset som tilbud. Tilbuddet gives
efter kapitlet om vejledning og opkvalificering i loven. Der
blev i forbindelse med beskæftigelsesreformen afsat en pul-
je, hvorfra der kan ydes tilskud til jobcenterets køb af kurser
på positivlisten, der overstiger en varighed på 6 uger. For at
jobcenteret kan få finansieret tilbud fra puljen, der oversti-
85
ger op til i alt 6 ugers jobrettet uddannelse, skal tilbuddet
være inden for den valgte erhvervsgruppe på positivlisten.
Puljen omfatter ikke finansiering af kurser til ledige flek-
sjobvisiterede.
Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om 6 ugers
jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere fastsat nærmere
regler om kurser på positivlisten, rådighed, administration af
ordningen og deltagerbetaling herunder kost og logi.
Der er således fastsat regler om, at ledige, der deltager i
jobrettet uddannelse, skal stå til rådighed for henvist arbej-
de. Jobcenteret kan træffe afgørelse om at fravige rådigheds-
forpligtelsen, så dagpengemodtagere ikke skal stå til rådig-
hed for henvist arbejde, hvis jobcenteret skønner, at den job-
rettede uddannelse medvirker til, at personen kan opnå fast
beskæftigelse, herunder når personen deltager i et særligt
målrettet kursus.
Ledige fleksjobvisiterede skal stå til rådighed for fleksjob
i henhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Bemyndi-
gelsen til at fastsætte nærmere regler om rådighed omfatter
ikke fleksjobvisiterede, som derfor ikke kan fritages fra rå-
dighed under deltagelse i kursus under ordningen med 6
ugers jobrettet uddannelse.
Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om fleksjob
(bekendtgørelse nr. 183 af 23. februar 2017) fastsat nærmere
regler om valg af kurser på positivlisten, rådighed, admini-
stration af ordningen og deltagerbetaling herunder kost og
logi og befordringsgodtgørelse.
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det foreslås, at reglerne om ret til op til 6 ugers jobrettet
uddannelse for dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisite-
rede videreføres indholdsmæssigt i §§ 48-50, men sammen-
skrives og deles i flere bestemmelser.
Dog foreslås som noget nyt, at dagpengemodtagere og
fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, er fritaget
fra rådighedsforpligtelsen, når de deltager i jobrettet uddan-
nelse. Dermed har dagpengemodtagere fremover ikke pligt
til at stå til rådighed for henvist arbejde, og fleksjobvisitere-
de har ikke pligt til at stå til rådighed for fleksjob, mens de
deltager i jobrettet uddannelse.
Dagpengemodtageres ret til på efterspørgsel at få vejled-
ning af jobcenteret om 6 ugers jobrettet uddannelse vil blive
videreført på bekendtgørelsesniveau.
Den foreslåede ordning er en sammenskrivning og med
sproglige justeringer en videreførelse af de gældende regler
om 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og
fleksjobvisiterede dog bortset fra, at den specifikt fastsatte
regel om retten for dagpengemodtagere til at få vejledning
om 6 ugers jobrettet uddannelse ved en jobsamtale foreslås
afskaffet således, at 6 ugers jobrettet uddannelse indgår som
en almindelig del af jobcentrenes pligt til at yde vejledning.
2.10. Tilbudsmuligheder og overordnede betingelser for
tilbud
2.10.1. Gældende ret
2.10.1.1. Tilbudstyper
Efter de gældende regler i kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan der gives følgende typer af tilbud:
– Vejledning og opkvalificering, som er en samlebetegnel-
se for tilbud om uddannelser, kurser, særlige tilrettelagte
projekter samt korte vejlednings- og afklaringsforløb.
Tilbuddet har til formål at udvikle eller afdække den le-
diges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med
henblik på at opkvalificere personen til arbejdsmarkedet.
For personer, der modtager uddannelseshjælp eller inte-
grationsydelse i stedet for uddannelseshjælp eller dag-
pengemodtagere med uddannelsespålæg gives tilbuddet
med henblik på, at personen skal kunne påbegynde og
gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.
– Virksomhedspraktik, som består af praktikophold hos
private eller offentlige arbejdsgivere, hvor man under
forløbet modtager sin hidtidige ydelse. Formålet for de
fleste målgrupper er afdækning eller optræning af fagli-
ge, sociale eller sproglige kompetencer og afklaring af
beskæftigelsesmål. For personer, der modtager uddan-
nelseshjælp eller integrationsydelse i stedet for uddan-
nelseshjælp uden for integrationsprogrammet, er tilbud-
det et led i den uddannelsesrettede indsats. For syge-
meldte i job er tilbuddet et led i at fremme fastholdelse
af medarbejdere. For ledighedsydelsesmodtagere kan til-
buddet bl.a. gives med henblik på at afklare arbejdsev-
nen i forhold til ansættelse i et konkret fleksjob.
– Nytteindsats, som er en undergruppe af virksomheds-
praktik, der består af udførelse af samfundsnyttige opga-
ver hos offentlige arbejdsgivere, hvor man modtager sin
hidtidige ydelse. Nytteindsats er primært tiltænkt ledige,
som er i stand til at arbejde og afventer at kunne få et or-
dinært job eller gå i gang med en uddannelse.
– Løntilskudsjob, som består af ansættelse hos private el-
ler offentlige arbejdsgivere, hvor arbejdsgiveren får et
tilskud til lønnen. Formålet er oplæring og genoptræning
af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. For før-
tidspensionister er formålet opnåelse eller fastholdelse af
beskæftigelse, og for nyuddannede personer med handi-
cap er formålet indslusning på arbejdsmarkedet. Hos pri-
vate arbejdsgivere modtager personen overenskomst-
mæssig løn eller tilsvarende, og hos offentlige arbejdsgi-
vere løn svarende til de individuelle dagpenge eller den
individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. For
førtidspensionister fastsættes lønnen efter aftale.
– Mentorstøtte, som både kan være støtte på en arbejds-
plads eller uddannelsesinstitution og hjælp til at over-
komme personlige barrierer, som gør det vanskeligt at
komme tættere på job eller uddannelse. Formålet er at
fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter,
tilbud, ordinær uddannelse eller ordinært job. Aktivitets-
parate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og per-
soner, der får integrationsydelse uden for integrations-
86
programmet i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp,
har ret og pligt til mentorstøtte, hvis de på grund af per-
sonlige forhold ikke aktuelt kan deltage i andre tilbud
under redskabsviften.
Tilbuddene i redskabsviften gives i henhold til »Min
Plan«, en helhedsorienteret plan, rehabiliteringsplanens ind-
satsdel eller et uddannelsespålæg. Tilbuddene kan gives
hver for sig eller i kombination. Der henvises til lovforsla-
gets kapitel 8 om Planer m.v. og bemærkningerne hertil.
2.10.1.2. Overordnede betingelser for tilbud
Efter den gældende § 22 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats er det en hovedregel, at tilbud så vidt muligt retter
sig mod områder med behov for arbejdskraft og tager ud-
gangspunkt i personens ønsker og forudsætninger, og at de
gives med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår va-
rig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Desu-
den gælder følgende:
– For dagpengemodtagere kan tilbud om en erhvervsud-
dannelse inden for puljen til uddannelsesløft gives, selv-
om det ikke er den hurtigste vej til varig beskæftigelse
eller selvforsørgelse, hvis tilbuddet styrker mulighederne
for varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.
– For dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, inte-
grationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af inte-
grationsprogrammet, samt personer i jobafklarings- eller
ressourceforløb er der mulighed for i særlige tilfælde, at
et tilbud kan fastsættes af jobcenteret alene under hensyn
til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Det kan fx være
et tilbud, som ikke umiddelbart ligger inden for den le-
diges ønsker, men som retter sig mod områder med gode
jobmuligheder og jobcenteret vurderer, at det netop er
dette tilbud, som kan bringe personen i job eller tættere
på selvforsørgelse. Der er ligeledes mulighed for, at til-
bud kan gives til de nævnte målgrupper med det formål,
at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse. Det
kan være, hvis en person mangler grundlæggende forstå-
else for samfundsmæssige normer og som følge heraf ik-
ke har arbejdsmarkedstilknytning. I så fald vil der kunne
gives tilbud, som giver indsigt i disse normer og forbed-
rer personens mulighed for job.
– For sygedagpengemodtagere og personer i jobafkla-
ringsforløb kan tilbud gives med henblik på fastholdelse
af tilknytning til arbejdsmarkedet.
– For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydel-
sesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationspro-
grammet, skal tilbuddene gives med henblik på, at per-
sonen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en
studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på
almindelige vilkår.
– For dagpengemodtagere kan tilbud iflg. lovens § 23 des-
uden gives alene med henblik på afprøvning af en per-
sons rådighed, såfremt jobcenteret vurderer, at der er
tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at
medvirke aktivt i beskæftigelsesindsatsen.
– Ledige selvforsørgende har ifølge lovens § 75 a ret til et
tilbud, medmindre tilbuddet ikke kan antages at forbedre
personens beskæftigelsesmuligheder.
– For unge under 18 år med behov for en uddannelses- el-
ler beskæftigelsesfremmende indsats, skal tilbuddene jf.
lovens §§ 75 b og 75 c, gives med henblik på at under-
støtte at personen bliver klar til en uddannelse.
2.10.1.2.1. Tilbud til ledige selvforsørgende.
Efter den gældende lovs kapitel 13 a har ledige selvforsør-
gende ret til et tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, med-
mindre tilbuddet ikke kan antages at forbedre personens mu-
ligheder for at få beskæftigelse. Dette kan eksempelvis være
tilfældet, hvis den pågældende allerede er velkvalificeret og
burde kunne finde beskæftigelse. Det er jobcenteret, der ef-
ter en konkret vurdering af personens forudsætninger og ar-
bejdsmarkedets behov beslutter, hvilket tilbud der skal gi-
ves, og hvor længe tilbuddet skal vare.
Er den ledige selvforsørgende jobparat, gives tilbud og
evt. tillægsydelser efter de regler, der gælder for jobparate
kontanthjælpsmodtagere, og er personen aktivitetsparat, gi-
ves det efter reglerne for aktivitetsparate kontanthjælpsmod-
tagere. Dog kan et tilbud om vejledning og opkvalificering
højst vare op til 6 uger, medmindre danskundervisning ind-
går som en betydelig del af tilbuddet, og den samlede varig-
hed kan ikke overstige 26 uger. Ved et løntilskudsjob hos en
offentlig arbejdsgiver udgør lønnen efter fradrag af arbejds-
markedsbidrag 80 pct. af højeste dagpengesats, hvis perso-
nen har forsørgerpligt over for børn, og i andre tilfælde ud-
gør lønnen 60 pct. af højeste dagpengesats.
2.10.1.2.2. Unge under 18 år med behov for en uddannelses-
og beskæftigelsesfremmende indsats
Efter den gældende lovs kapitel 13 b er der mulighed for
efter en konkret vurdering at give tilbud til unge under 18 år,
som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfrem-
mende indsats.
Efter lovens § 75 b kan jobcenteret give tilbud om virk-
somhedspraktik samt vejledning og opkvalificering til unge
mellem 15 og 18 år, som har brug for at komme ud i det vir-
kelige liv og lære, hvad det vil sige at være på en rigtig ar-
bejdsplads for der igennem at blive klar til at tage en uddan-
nelse. Tilbuddet gives efter en konkret vurdering og giver
ikke den unge en selvstændig ret til at modtage offentlig for-
sørgelse, men hvis den unge modtager en ydelse i kontant-
hjælpssystemet, så bevares denne under tilbuddet.
Efter lovens § 75 c kan kommunen efter en konkret vurde-
ring give særligt udsatte unge under 18 år, der har behov for
uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, tilbud
om virksomhedspraktik med en økonomisk godtgørelse, når
kommunen skønner, at den unge har brug for netop denne
indsats, fordi de sædvanlige tilbud efter lov om social servi-
ce, herunder praktiktilbud efter lov om social service, har
vist sig at være utilstrækkelige. Det drejer sig om udsatte
87
unge, der typisk er karakteriseret ved, at de ikke længere kan
modtage tilbud i det almindelige skolesystem, har dårlige
skoleerfaringer, erfaringer med kriminalitet eller betydeligt
forbrug af rusmidler m.m. Der er tale om unge mellem 15
og 18 år, men reglen kan efter omstændighederne også an-
vendes i forhold til fx en 14-årig.
Den økonomiske godtgørelse fastsættes i samarbejde med
de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mind-
ste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættel-
sesområde. Godtgørelsen kan dog højst udgøre det beløb,
der er nævnt i § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik,
dvs. op til niveauet for uddannelseshjælp til udeboende ud-
dannelseshjælpsmodtagere under 25 år.
Der skal ske en koordinering mellem den kommunale un-
geindsats og evt. andre dele af den kommunale forvaltning,
særligt den sociale forvaltning, om indsatsen for så vidt an-
går de særligt udsatte unge, herunder at den unges kontakt-
person inddrages.
Afgørelser om tilbud til unge under 18 år med behov for
en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats træf-
fes med samtykke fra både den unge og forældremyndighe-
dens indehavere. Tilbuddene til unge under 18 år skal gives
under iagttagelse af arbejdsmiljølovens regler om unges ar-
bejde.
2.10.1.3. Ophør af tilbud
Efter den gældende i § 24 kan et tilbud ikke række ud over
den dato, hvor personen er berettiget til sin forsørgelsesydel-
se.
– For dagpengemodtagere kan tilbud ikke række ud over
den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– For kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager
integrationsydelse i stedet for kontanthjælp kan tilbud
gives, så længe personen er berettiget til integrations-
ydelse eller kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv so-
cialpolitik.
– For revalidender kan tilbud gives, så længe personen er
omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik
– For sygedagpengemodtagere kan tilbud ikke række ud
over den dato, hvortil personen er berettiget til sygedag-
penge efter lov om sygedagpenge. Begrænsningen gæl-
der dog ikke tilbud, der gives som led i forrevalidering
efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
– For ledighedsydelsesmodtagere kan tilbud ikke række ud
over den dato, hvortil personen er berettiget til ledig-
hedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
– For personer, der er i jobafklarings- eller ressourcefor-
løb, kan tilbud gives, så længe personen er berettiget til
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om
aktiv socialpolitik.
– For uddannelseshjælpsmodtagere og personer, der mod-
tager integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp
uden for integrationsprogrammet, kan tilbud gives, så
længe personen er berettiget til integrationsydelse eller
uddannelseshjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
For personer, der på baggrund af et uddannelsespålæg
skal påbegynde en uddannelse inden for 1 måned efter
uddannelseshjælpens eller integrationsydelsens ophør,
skal indsatsen dog fortsætte helt frem til uddannelses-
start, jf. lovens § 21 b, stk. 8.
At tilbud ikke kan række ud over den dato, hvor personen
er berettiget til sin forsørgelsesydelse, gælder som udgangs-
punkt også, hvis personen overgår til en anden forsørgelses-
ydelse og bliver omfattet af en anden målgruppe i loven,
hvor personen i stedet kan få tilbud efter de regler, der gæl-
der for den nye målgruppe.
Det hindrer dog ikke, at jobcenteret efter en konkret vur-
dering kan beslutte, at en person i forbindelse med et ydel-
sesskift kan få sit tidligere tilbud som nyt tilbud – og der-
med fortsætte tilbuddet, hvis der er mulighed for det på den
nye ydelse. I så fald skal alle betingelser for tilbuddet være
opfyldt på ny ved fortsættelsen af tilbuddet.
Personen vil dog ikke kunne fortsætte et løntilskudsjob, da
arbejdsgiveren vil blive anset for at være personens seneste
arbejdsgiver/ansættelsessted, og efter reglerne i bekendtgø-
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats kan man ikke kan få
løntilskudsjob det sted, hvor man har haft sin seneste ansæt-
telse. Det gælder også en ansættelse med løntilskud.
Efter gældende regel i lovens § 24, stk. 4, kan tilbuddet
godt række ud over datoen, hvortil personen er berettiget til
sygedagpenge, for sygedagpengemodtagere i forrevalide-
ring.
2.10.1.4. Bemyndigelsesbestemmelser om tilbud
Efter den gældende § 25, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren for dagpenge-
modtagere fastsætte nærmere regler om, at rådighedsforplig-
telsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fravi-
ges.
Efter lovens § 25, stk. 2, kan rådighedsforpligtelsen for så
vidt angår kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
personer, der modtager integrationsydelse uden for integrati-
onsprogrammet, fraviges i medfør af en bemyndigelsesbe-
stemmelse i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik. § 25, stk. 2,
er således alene en henvisning til reglerne i § 13 c i lov om
aktiv socialpolitik. Ifølge disse regler kan beskæftigelsesmi-
nisteren for kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælps-
modtagere og integrationsydelsesmodtagere fastsætte regler
om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i lov om
aktiv socialpolitik kan fraviges under deltagelse i tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af
integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Dette er udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, således at jobcenteret efter ansøgning i særli-
ge tilfælde kan fravige, at dagpengemodtagere, kontant-
hjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelses-
hjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere i eller
uden for integrationsprogrammet, skal være aktivt arbejds-
søgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Som et ek-
88
sempel herpå nævner bekendtgørelsen en person, som har en
klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor et bestemt til-
bud er en forudsætning for ansættelsen. Fritagelsen fra rå-
digheden skal meddeles personen skriftligt.
Beskæftigelsesministeren kan desuden ifølge gældende
regler i lovens § 26, stk. 1, fastsætte regler om muligheden
for, at dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere kan
deltage i tilbud i udlandet. Dette er udmøntet i bekendtgørel-
se om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at dagpenge-
modtagere kan få tilbud om uddannelse i udlandet, hvis ud-
dannelsen er oprettet ved lov eller i henhold til lov i det på-
gældende land eller er anerkendt af det pågældende lands
nationale uddannelsesmyndigheder, eller hvis uddannelsen
er led i en uddannelse her i landet. Jobcenteret kan betale for
studieafgift, såfremt uddannelsen er et led i en uddannelse
her i landet. Det er ligeledes udmøntet i samme bekendtgø-
relse, at sygedagpengemodtagere, som har ret til sygedag-
penge under ophold i udlandet, kan få tilbud om virksom-
hedspraktik i udlandet med henblik på arbejdsfastholdelse
og afklaring af arbejdsevnen som led i retten til fortsat at
modtage sygedagpenge.
Endvidere fremgår det af den gældende § 26, stk. 2, at for
kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydel-
sesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt for re-
validender og ledighedsydelsesmodtagere kan deltagelse i
tilbud i udlandet ske efter reglerne i § 5 i lov om aktiv so-
cialpolitik. Det følger af den gældende § 5, stk. 2, nr. 1, i lov
om aktiv socialpolitik, at kommunen i særlige tilfælde kan
tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i
udlandet, hvis modtageren deltager i aktiviteter, der er led i
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven
eller revalidering efter denne lov. Der kan således tillades
kortvarige udlandsophold som led i tilbud, der foregår i
Danmark, hvis det ikke går ud over rådigheden.
Endelig fremgår det af den gældende § 8, at beskæftigel-
sesministeren bl.a. fastsætter regler om bistand til at finde
arbejde og arbejdskraft, herunder henvisning til tilbud efter
kapitel 10-12.
Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat regler om, at til-
bud til dagpengemodtagere skal være i overensstemmelse
med regler om deltidsforsikrede arbejdstid, når personen er
deltidsforsikret, og om transporttid i bekendtgørelse om rå-
dighed (bekendtgørelse nr. 808 af 23. juni 2017), og skal
være i overensstemmelse med personens oplysninger om
manglende pasningsmulighed for børn eller andre familie-
medlemmer af husstanden, der kræver pleje uden for institu-
tionens åbningstid, som personen har oplyst om forud for af-
givelsen af tilbud. Det er videre fastsat i bekendtgørelsen, at
pligten til at fortsætte i et tilbud bortfalder, hvis personen
skal overtage et arbejde, som jobcenteret eller arbejdsløs-
hedskassen har henvist til.
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.10.2.1. Tilbudstyper
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at mentorstøtte ikke længere skal være et tilbud, og at
det dermed heller ikke skal kunne gives efter reglerne om ret
og pligt til tilbud. Det fremgår tillige, at mentorstøtte fortsat
skal kunne bruges til at understøtte indsatsen eller som en
selvstændig indsats til, at personen kan blive klar til en an-
den type indsats.
Forslaget indebærer, at mentorstøtte ikke skal være en del
af tilbudsviften, men at det skal være en understøttende ind-
sats til personer, der har brug for mentorstøtte for at kunne
opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse eller ud-
dannelse. Mentorstøtte vil fortsat kunne gives til samme
målgrupper og med samme formål som i dag.
Det fremgår ligeledes af aftalen om en forenklet beskæfti-
gelsesindsats, at der skal udarbejdes en ny hovedlov, som
skal være lettere at forstå og lettere at administrere efter.
Nytteindsats fremgår i dag af lovens kapitel 11 om virk-
somhedspraktik. Nytteindsats og virksomhedspraktik er to
meget forskellige redskaber med forskellige formål og mål-
grupper. Fx retter nytteindsats sig mod personer, der alene
afventer at kunne komme i job eller uddannelse, mens virk-
somhedspraktik primært er for personer, der har behov for
opkvalificering m.v., og som ikke umiddelbart kan opnå or-
dinært job eller ansættelse med løntilskud. Forskellene gør
det gældende kapitel om virksomhedspraktik og nytteindsats
vanskelig at læse. Det foreslås derfor, at lovteksten om nyt-
teindsats formuleres som et selvstændigt kapitel, så reglerne
for virksomhedspraktik og nytteindsats bliver mere over-
skuelige. Der er alene tale om en redaktionel flytning af reg-
lerne, som ikke i sig selv har indholdsmæssige konsekven-
ser.
Det foreslås dermed i § 52, at jobcenteret kan give følgen-
de typer af tilbud:
– Virksomhedspraktik.
– Ansættelse med løntilskud.
– Nytteindsats.
– Vejledning og opkvalificering.
Med forslaget ændres rækkefølgen for tilbuddene, idet
vejledning og opkvalificering anføres nederst, idet det øns-
kes at signalere, at der skal være fokus på de virksomheds-
rettede tilbud, da de generelt giver de bedste muligheder for
efterfølgende beskæftigelse. Det foreslås videreført, at til-
buddene vil kunne gives hver for sig eller i kombination og i
kombination med timer, hvor personen er ordinært ansat
som lønmodtager.
For så vidt angår forslagene til de nærmere regler for de
enkelte tilbudstyper kan henvises til lovforslagets kapitler
for de enkelte tilbudstyper (kapitel 11-14) og af bemærknin-
gerne hertil i afsnit 2.11-2.14.
89
2.10.2.2. Overordnede betingelser for tilbud
Der indgår ikke i aftalen om en forenklet beskæftigelses-
indsats, at der skal ske ændringer i de overordnede betingel-
ser for tilbud. Det skal således fortsat gælde, at tilbud så vidt
muligt skal rettes mod beskæftigelse inden for områder med
behov for arbejdskraft, og at de skal gives ud fra den enkel-
tes ønsker og forudsætninger med henblik på varig beskæfti-
gelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Ligeledes skal de
gældende afvigelser hertil, som er beskrevet i afsnit
2.10.1.2. ovenfor, fortsat videreføres.
Det foreslås derfor, at disse bestemmelser videreføres i §§
53 og 54 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.10.2.2.1. Tilbud til ledige selvforsørgende
Det foreslås videreført i § 53, stk. 6, i loven, at ledige
selvforsørgende har ret til tilbud om virksomhedspraktik,
løntilskudsjob eller vejledning og opkvalificering, som de
selv har fundet, medmindre tilbuddet ikke kan antages at vil-
le forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.
2.10.2.2.2. Unge under 18 år med behov for en uddannelses-
og beskæftigelsesfremmende indsats
Reglerne om, at der efter en konkret vurdering kan gives
tilbud til unge under 18 år, som har behov for en uddannel-
ses- og beskæftigelsesfremmende indsats, foreslås videre-
ført.
2.10.2.3. Ophør af tilbud
Der indgår ikke i aftalen om en forenklet beskæftigelses-
indsats, at der skal ske ændringer i reglerne om, at der ikke
kan gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor per-
sonen er berettiget til sin forsørgelsesydelse. Det indgår dog,
at det fremover skal være muligt for personer at fortsætte i
løntilskudsjob på samme arbejdsplads, selvom de skifter
ydelse undervejs, når visse betingelser er opfyldt.
Det foreslås, at det videreføres i § 55, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at når jobcenteret giver et til-
bud, kan der ikke gives et tilbud, som på forhånd rækker ud
over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte
forsørgelsesydelse.
Det foreslås også videreført i § 55, stk. 2, i loven, at perso-
ner, der er omfattet af bestemmelserne om revalidering i ka-
pitel 21, herunder personer der er i forrevalidering, kan få
tilbud, så længe personen er omfattet af kapitlet, dog med de
varighedsbegrænsninger der følger af de enkelte tilbud.
Som noget nyt foreslås det, at der i § 55, stk. 3, i loven
fastsættes regler om, at for personer, der ved ydelsesskift
fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6, kan jobcenteret be-
slutte, at et tilbud kan fortsætte, hvis alle betingelser for til-
buddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den mål-
gruppe, som personen fremover er omfattet af. Betingelser-
ne skal være opfyldt på tidspunktet, hvor personen skifter
ydelse, bortset fra betingelserne i §§ 63, 77-79 og 87, dvs.
betingelserne om rimelighedskrav for virksomhedspraktik
og nytteindsats og betingelserne om høring af medarbejder-
ne, merbeskæftigelseskrav og rimelighedskrav for løntil-
skudsansættelse.
Dette er i overensstemmelse med aftalen om en forenklet
beskæftigelsesindsats, hvorefter det fremover skal være mu-
ligt for personer at fortsætte i løntilskudsjob på samme ar-
bejdsplads, selvom de skifter ydelse undervejs, og at jobcen-
teret i disse tilfælde ikke vil skulle lave en ny vurdering af
rimelighedskrav og merbeskæftigelse. I overensstemmelse
med aftalen skal jobcenteret derimod fortsat vurdere, om til-
buddet er den rette indsats for personen, og om reglerne for
den nye målgruppe, som personen er omfattet af, er over-
holdt.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at et tilbud kan fortsættes,
selvom en person skifter ydelse undervejs, hvis jobcenteret
vurderer, at tilbuddet fortsat er den rette indsats for perso-
nen, og reglerne for den nye målgruppe er opfyldt. Dermed
undgås det, at et tilbud skal stoppes ved ydelsesskift og ef-
terfølgende gives på ny. Det vil både give mere fleksible
rammer for jobcentrene, for de personer, der skifter mål-
gruppe, og for de virksomheder, hvor personerne er i tilbud.
Forslaget omfatter derfor alle tilbud, dvs. tilbud om virk-
somhedspraktik, tilbud om ansættelse med løntilskud, tilbud
om nytteindsats og tilbud om vejledning og opkvalificering
efter lovens kapitler 11-14.
Det foreslås videre, at tilbuddet vil kunne fortsættes efter
reglerne for den målgruppe, som personen fremover er om-
fattet af, og at den samlede varighed af tilbuddet før og efter
ydelsesskift ikke vil kunne overstige de varighedsbegræns-
ninger, der gælder for denne målgruppe efter §§ 61, 68, 85
og 91, dvs. de varighedsbegrænsninger, der gælder for til-
bud om virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskudsan-
sættelse.
Dette er ligeledes i overensstemmelse med aftalen om en
forenklet beskæftigelsesindsats, hvorefter reglerne for den
nye målgruppe, som personen er omfattet af, skal være over-
holdt, og om at den samlede varighed af tilbuddet ikke må
overstige den maksimale varighed, som gælder for den nye
målgruppe.
Med bestemmelsen vil det fremover fremgå direkte af lo-
ven, at hvis en person skifter ydelse, vil jobcenteret kunne
lade et tilbud fortsætte efter de regler, der gælder for den
nye målgruppe. Ved ydelsesskift forstås her også et skift fra
en forsørgelsesydelse til selvforsørgelse.
Det forhold, at alle betingelser for tilbuddet skal være op-
fyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe personen
fremover er omfattet af, og at betingelserne skal være op-
fyldt ved ydelsesskiftet, betyder, at jobcenteret skal efterse,
at alle betingelser for tilbuddet er opfyldt i forhold til regler-
ne for den nye målgruppe, og at jobcenteret skal efterse be-
tingelserne på det tidspunkt, hvor personen skifter ydelse.
Der vil dermed ikke fx 4 måneder før et forventet ydelses-
skift kunne træffes en endelig afgørelse om fortsættelse af et
tilbud, da betingelserne skal være opfyldt i tilknytning til
ydelsesskiftet.
90
Jobcenteret skal således i tilknytning til ydelsesskiftet give
og vurdere tilbuddet – ligesom hvis der havde været tale om
et nyt tilbud – efter reglerne i den målgruppe, personen
fremover omfattes af. Jobcenteret skal bl.a. efterse, at perso-
nen efter reglerne for den nye målgruppe kan få tilbuddet, at
formålet med at give/fortsætte tilbuddet er opfyldt, og at de
øvrige betingelser er opfyldt, fx at kravet om forudgående
periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i for-
bindelse med løntilskudsansættelse er opfyldt.
Det foreslås dog, at der ikke vil skulle ske en fornyet hø-
ring af de ansatte og ikke vil skulle ske en ny vurdering af,
om merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet er op-
fyldt. Baggrunden er, at disse betingelser var opfyldt, da
personen startede i tilbuddet om virksomhedspraktik, nytte-
indsats og ansættelse med løntilskud, og da personen fort-
sætter i tilbuddet, vil der ikke være et behov for en ny vur-
dering af disse krav.
Med hjemmel i lovens § 81 vil der kunne fastsættes be-
kendtgørelsesregler om, at personen kan få tilbud om fort-
sættelse af en ansættelse med løntilskud hos den arbejdsgi-
ver, hvor personen har været ansat med løntilskud umiddel-
bart forud for personens ydelsesskift. Der vil endvidere bl.a.
kunne fastsættes regler om genberegning af lønnen for et of-
fentligt løntilskudsjob, da der kan være tale om, at niveauet
for personens forsørgelsesydelse kan have ændret sig.
Forslaget om, at tilbuddet skal fortsættes efter reglerne for
den målgruppe, som personen fremover er omfattet af, og at
den samlede varighed af tilbuddet før og efter ydelsesskiftet
ikke kan overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder
efter §§ 61, 68, 85 og 90 for den nye målgruppe, gælder for
alle tilbud, der fortsættes ved målgruppeskift.
Det betyder, at hvis en person har været ansat med løntil-
skud som fx dagpengemodtager og i forbindelse med et
ydelsesskift overgår til at være ansat hos arbejdsgiveren som
jobparat kontanthjælpsmodtager, så må perioderne med an-
sættelse tilsammen ikke overstige den periode, en jobparat
kontanthjælpsmodtager kan være ansat med løntilskud hos
arbejdsgiveren.
Dette harmonerer med, at hvis jobcenteret i dag efter en
konkret vurdering i forbindelse med et ydelsesskift beslutter,
at en person kan fortsætte et tilbud om virksomhedspraktik
eller nytteindsats i en ny målgruppe, er det forudsat, at det
samlede tilbud kan holdes inden for varighedsbegrænsnin-
gerne for den nye målgruppe. Grunden er, at varighedsbe-
grænsninger ellers ikke ville blive overholdt, da tilbuddet
netop fortsættes med samme indhold og hos samme arbejds-
giver.
2.10.2.4. Bemyndigelsesbestemmelse m.v. om tilbud
Det foreslås videreført, at for kontant- og uddannelses-
hjælpsmodtagere og personer, der modtager overgangsydel-
se uden for introduktionsprogrammet, samt for ledighedsy-
delsesmodtagere og revalidender kan deltagelse i tilbud i ud-
landet ske efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Det føl-
ger heraf, at der kan tillades kortvarige udlandsophold som
led i tilbud, der foregår i Danmark, hvis det ikke går ud over
rådigheden.
Det foreslås ligeledes videreført, at beskæftigelsesministe-
ren kan fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen kan
fraviges for dagpengemodtagere, der deltager i tilbud.
Det foreslås ligeledes videreført, at beskæftigelsesministe-
ren kan fastsætte regler om muligheden for, at dagpenge-
modtagere og sygedagpengemodtagere kan deltage i tilbud i
udlandet.
Det foreslås ligeledes, at der fortsat skal kunne fastsættes
regler om forhold i forbindelse med afgivelse af og ophør
med tilbud, fx om at tilbud til dagpengemodtagere skal være
i overensstemmelse med deres rådighedspligt efter rådig-
hedsreglerne.
Den gældende lovs § 25, stk. 2, vil ikke blive videreført,
da den vurderes overflødig. Bestemmelsen er, som nævnt i
afsnit 2.10.1.4. alene en henvisning til, at rådighedsforplig-
telsen kan fraviges i medfør af § 13 c i lov om aktiv social-
politik. Dette vil fortsat gælde uden, at der behøver være en
oplysning herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der påtænkes udmøntninger af bemyndigelserne i be-
kendtgørelse svarende til de hidtil gældende udmøntninger
som beskrevet i afsnit 2.10.1.4. ovenfor.
2.11. Virksomhedspraktik
2.11.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i kapitel 11 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan der gives tilbud om virksomheds-
praktik på private og offentlige virksomheder. En virksom-
hedspraktik indebærer ikke ansættelse eller løn. For syge-
dagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, der er
i et ansættelsesforhold, gives virksomhedspraktik som ud-
gangspunkt på den virksomhed, hvor personen er ansat.
2.11.1.1. Målgruppen for virksomhedspraktik
Af den gældende § 42 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats fremgår, at der kan gives tilbud om virksomheds-
praktik til personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse uden for
integrationsprogrammet og sygedagpenge samt til personer,
der er i revalidering, ressourceforløb eller jobafklaringsfor-
løb. Det er en betingelse, at personen har behov for afklaring
af beskæftigelsesmål eller på grund af mangelfulde faglige,
sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå
beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med
løntilskud. For uddannelseshjælpsmodtagere gives tilbuddet
som en uddannelsesrettet indsats.
Der kan ligeledes ifølge den gældende lovs § 42 gives til-
bud om virksomhedspraktik til personer, der modtager før-
tidspension, og til personer, der er visiteret til fleksjob, her-
under også til personer, der er ansat i fleksjob. Fx er der mu-
lighed for, at en person, der har et fleksjob på 7 timer om
ugen, kan tilbydes virksomhedspraktik sideløbende med
91
fleksjobbet med henblik på at vurdere, om arbejdsevnen kan
udvikles. En fleksjobansat skal dog selv have et ønske om at
komme i virksomhedspraktik sideløbende med fleksjobbet.
Kommunen kan ikke pålægge personen at tage imod et til-
bud om en sideløbende virksomhedspraktik, idet personen
via sit fleksjob allerede opfylder sin rådighedsforpligtelse.
Kommunen skal i øvrigt sikre sig, at der tages det fornødne
hensyn til den pågældendes skånebehov.
Efter den gældende lovs § 75 a kan ledige selvforsørgende
få tilbud om virksomhedspraktik efter de regler, der gælder
for henholdsvis job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmod-
tagere.
Efter den gældende lovs § 75 b kan unge under 18 år, som
har behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmen-
de indsats, få tilbud om virksomhedspraktik. Efter lovens §
75 c kan særligt udsatte unge under 18 år med behov for en
uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats få virk-
somhedspraktik med en økonomisk godtgørelse under til-
buddet.
2.11.1.1.1. Selvfunden virksomhedspraktik
Efter den gældende lovs § 42 b har dagpengemodtagere
og kontanthjælpshjælpsmodtagere samt integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet ret til tilbud om
virksomhedspraktik, såfremt betingelserne i kapitel 11 om
virksomhedspraktik og regler fastsat i medfør heraf er op-
fyldt, og personen selv har fundet tilbuddet. Arbejdsgiveren
og personen aftaler varigheden af forløbet, dog højst den
maksimale varighed efter lovens regler, jf. afsnit 2.11.1.3.
nedenfor. Bestemmelsen fastsætter en ret for personen. De
generelle regler for tildeling af virksomhedspraktik, om at
jobcenteret skal foretage en vurdering af personens ønsker
og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov med henblik
på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og
hel eller delvis selvforsørgelse skal dermed ikke være op-
fyldt for selvfunden virksomhedspraktik. Jobcenteret skal
alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder for-
målsbestemmelsen for virksomhedspraktik og rimeligheds-
kravet. Jobcenteret har dog mulighed for at give et supple-
rende tilbud sideløbende hermed, forudsat at det ikke hin-
drer, at personen kan deltage i det selvfundne tilbud. Et sup-
plerende tilbud kan fx gives, hvis det selvfundne tilbud er på
få timer dagligt. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil
en person desuden fortsat kunne formidles et ordinært job.
2.11.1.2. Formål med virksomhedspraktik
Efter den gældende lovs § 42 kan der gives tilbud om
virksomhedspraktik med henblik på at afdække eller optræ-
ne faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at af-
klare beskæftigelsesmål. Dette gælder for dagpengemodta-
gere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodta-
gere uden for integrationsprogrammet, revalidender, syge-
dagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og res-
sourceforløb, fleksjobvisiterede samt førtidspensionister.
Tilbuddet kan også gives i form af ”snusepraktik”, dvs. af-
prøvning af nye jobmuligheder og dermed afklaring af be-
skæftigelsesmål.
For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet gives tilbuddet
som led i en uddannelsesrettet indsats, dvs. med henblik på
at personen bliver stand til at påbegynde og gennemføre en
studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på or-
dinære vilkår.
Ifølge den gældende lovs § 22, stk. 7, kan tilbuddet for sy-
gedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb til-
lige gives med henblik på fastholdelse af tilknytningen til
arbejdsmarkedet. Det betyder, at tilbud om virksomheds-
praktik kan gives som led i at fremme hurtig tilbagevenden
til arbejdspladsen. Personen kan således være i tilbud om
virksomhedspraktik sideløbende med, at personen genopta-
ger arbejdet gradvist frem mod, at personen igen kan arbejde
på fuld tid. Indholdet i virksomhedspraktikken skal under-
støtte, at personen hurtigt vender tilbage til arbejde på fuld
tid. Der er på grund af ansættelsesforholdet ikke et krav om,
at virksomhedspraktikken skal være i en anden jobfunktion.
Det er en forudsætning, at personen gradvist genoptager ar-
bejdet på normale vilkår i takt med, at personen genvinder
arbejdsevnen.
Med hjemmel i den gældende lovs § 50 er der i bekendt-
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat regler
om, at jobcenteret og virksomheden aftaler formålet, indhol-
det, varigheden og omfanget af et virksomhedspraktikforløb.
Det er ligeledes fastsat i bekendtgørelsen, at der ikke er
mulighed for virksomhedspraktik det sted, hvor man senest
har været ansat (bortset fra visse sygedagpengemodtagere).
Reglen skal hindre situationer, hvor en person får virksom-
hedspraktik i et job, som personen kort tid forinden blev af-
skediget fra.
For sygedagpengemodtagere er det fastsat i bekendtgørel-
sen, at der er visse muligheder for at blive tilbudt virksom-
hedspraktik i udlandet.
2.11.1.3. Varighed af virksomhedspraktik
I den gældende lovs § 44 er der fastsat varighedsgrænser
for virksomhedspraktik. Længden afhænger af, hvilken mål-
gruppe der er tale om, og hvor langt pågældende er fra ar-
bejdsmarkedet.
Tilbuddet kan have en varighed på op til 4 uger for dag-
pengemodtagere. Dog kan det vare op til 8 uger for perso-
ner, som modtager dagpenge på dimittendvilkår, og som
mindst har gennemført en kort videregående uddannelse og
ikke har haft ordinær beskæftigelse efter uddannelsen.
Der er også som udgangspunkt en 4-ugers grænse for job-
og uddannelsesparate kontant- og uddannelseshjælpsmodta-
gere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrations-
programmet samt for jobparate ledige selvforsørgende.
Der er en varighedsgrænse på 13 uger for følgende mål-
grupper:
92
– Job- og uddannelsesparate kontant- og uddannelses-
hjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet, som ikke har erhvervserfa-
ring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt
ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.
– Aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælps-
modtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for in-
tegrationsprogrammet samt aktivitetsparate ledige selv-
forsørgende.
– Forrevalidender.
– Sygedagpengemodtagere.
– Førtidspensionister.
– Fleksjobvisiterede.
– Personer i ressourceforløb.
– Personer i jobafklaringsforløb.
Perioden på 13 uger kan efter en konkret vurdering for-
længes op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en kon-
kret individuel vurdering har særligt behov for en længere
periode, kan perioden forlænges yderligere. Da perioden for
disse målgrupper som udgangspunkt kan gives i op til 13
uger, kan hver forlængelse også højst vare 13 uger.
Der er en varighedsgrænse på op til 26 uger for unge mel-
lem 15 og 18 år, som har behov for en uddannelses- og be-
skæftigelsesfremmende indsats. Hvis personen herefter ud
fra en konkret individuel vurdering har behov for, at tilbud-
det har en længere varighed, kan tilbuddet forlænges.
For målgruppen af særligt udsatte unge under 18 år, der
har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende
indsats, samt for revalidender (bortset fra forrevalidender) er
der ikke fastsat en maksimal varighedsgrænse for virksom-
hedspraktik.
For alle målgrupper gælder det, at jobcenteret altid skal
vurdere, hvor lang tid den enkelte person har behov for et
tilbud om virksomhedspraktik hos en arbejdsgiver for, at
formålet med praktikken kan opnås. Perioden skal ikke være
længere, end at formålet med tilbuddet kan opnås og skal
ligge inden for de fastsatte varighedsbegrænsninger.
2.11.1.4. Virksomhedspraktik i forhold til
lønmodtagerregler m.v.
Efter den gældende lovs § 43 er personer under en virk-
somhedspraktik ikke omfattet af de for lønmodtagere gæl-
dende regler, som er fastsat i henhold til eller ved lov eller
kollektiv overenskomst m.v., bortset fra arbejdsmiljølovgiv-
ningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på ar-
bejdsmarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august
2017 med senere ændringer. Bestemmelsen angår det arbej-
de, som personen udfører under virksomhedspraktikken og
ikke det arbejde, som personen evt. udfører som led i en or-
dinær ansættelse, der finder sted sideløbende med praktik-
ken.
Sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsfor-
løb, der er i et ansættelsesforhold, er dog i kraft af, at de er i
et ansættelsesforhold, omfattet af de regler, som er fastsat i
henhold til eller ved lov eller kollektiv overenskomst m.v.,
mens de er i et virksomhedspraktikforløb på den virksom-
hed, hvor de er ansat.
2.11.1.5. Ydelser m.v.
Efter den gældende lovs § 45 modtager dagpengemodta-
gere under tilbud om virksomhedspraktik dagpenge efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Følgende målgrupper modtager den ydelse, de er beretti-
get til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller sygedag-
pengeloven: Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og be-
skæftigelsesfremmende indsats, revalidender, sygedagpen-
gemodtagere, fleksjobvisiterede samt personer i jobafklar-
ings- eller ressourceforløb.
Desuden følger det af reglerne, at personer, der er ansat i
et fleksjob, under et tilbud om virksomhedspraktik bevarer
deres fleksløntilskud. Ligeledes følger det, at sygedagpenge-
modtagere og personer i jobafklaringsforløb, der er i ansæt-
telse under sygdom, bevarer deres løn under praktikken.
På samme måde gælder det, at førtidspensionister, der del-
tager i virksomhedspraktik, bevarer deres førtidspension
under praktikforløbet, idet udgangspunktet er, at de har ret
til ydelsen, og at der ikke er regler, der fraviger dette ud-
gangspunkt under deltagelse i virksomhedspraktik.
Efter den gældende lovs § 75 c kan særligt udsatte unge
under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigel-
sesfremmende indsats få virksomhedspraktik med en økono-
misk godtgørelse, som fastsættes i samarbejde med de fagli-
ge organisationer og med udgangspunkt i den mindste over-
enskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområ-
de. Godtgørelsen kan højst udgøre et beløb svarende til sat-
sen for uddannelseshjælp til udeboende uddannelseshjælps-
modtagere under 25 år.
2.11.1.6. Forholdet til virksomhedens ansatte
Efter den gældende lovs § 48 skal der være et rimeligt for-
hold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af perso-
ner, som enten er i virksomhedspraktik eller ansat med løn-
tilskud (rimelighedskravet). Forud for etablering af virksom-
hedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etable-
ringen have været drøftet mellem virksomheden og repræ-
sentanter for virksomhedens ansatte.
Med hjemmel i den gældende lovs § 50, er der fastsat nær-
mere regler om rimelighedskravet i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Det er bl.a. fastsat, at antallet af
personer i virksomhedspraktik og antallet af ansatte med
løntilskud efter lovens kapitel 12 maksimalt må udgøre
1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomhe-
den har 0 - 50 ansatte, dog altid 1 person, og
2) herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
93
Det er også fastsat i bekendtgørelsen, at der forud for
etableringen af virksomhedspraktikken skal foreligge skrift-
lig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderre-
præsentant om, hvorvidt rimelighedskravet er opfyldt. Der
er tillige fastsat regler om, at arbejdsgiveren som udgangs-
punkt afgrænses som en arbejdsplads med selvstændigt pro-
duktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om det centrale
virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. ju-
ni 2006 med senere ændringer.
Med hjemmel i den gældende lovs § 50 er der endvidere
fastsat regler i bekendtgørelsen om, at jobcenteret og virk-
somheden aftaler formålet, indholdet, varigheden og omfan-
get af et virksomhedspraktikforløb, og at der ikke er mulig-
hed for virksomhedspraktik det sted, hvor man senest har
været ansat (bortset fra visse sygedagpengemodtagere). For
sygedagpengemodtagere er det fastsat i bekendtgørelsen, at
der er visse muligheder for at blive tilbudt virksomhedsprak-
tik i udlandet.
2.11.1.6.1. Konkurrenceforvridning
Efter de gældende regler i lovens § 49 må etablering af
virksomhedspraktik ikke være konkurrenceforvridende.
Der findes forskellige regler, som understøtter, at der ikke
opstår konkurrenceforvridning i forbindelse med virksom-
hedspraktik, ligesom de understøtter, at der ikke sker for-
trængning af ordinært ansatte:
– Virksomhedspraktik har en begrænset varighed, jf. oven-
for.
– Der kan ikke gives virksomhedspraktik til en borger,
som har mulighed for at få det pågældende job enten
som løntilskudsjob eller på ordinære vilkår.
– Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der
må være i virksomhedspraktik eller løntilskud i forhold
til antallet af ordinært ansatte, jf. ovenfor.
– Medarbejderrepræsentanter inddrages ved vurdering af
rimelighedskravet og ved praktikforlængelser, jf. oven-
for.
– Det er ikke muligt at få virksomhedspraktik det sted,
hvor man senest har været ansat, jf. ovenfor. Kommunen
skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)
om anvendelsen af virksomhedspraktik. Herunder skal
kommunerne løbende sende RAR’erne oversigter over
pladser i virksomhedspraktik. Dette fremgår af § 31 i or-
ganiseringsloven. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering har etableret et kvartalsvist oversigtssystem
(KLV), som understøtter rådenes mulighed for at følge
med i den enkelte kommunes anvendelse af virksom-
hedspraktik og løntilskud. Hvis fx en faglig organisation
har mistanke om, at der sker fortrængning af ordinært
ansatte, er der mulighed for at tage sagen op i det regio-
nale arbejdsmarkedsråd.
– Der er mulighed for at klage over et tilbud om virksom-
hedspraktik, hvis man mener, det ikke lever op til regler-
ne. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse om tilbud,
sendes klagen videre til Ankestyrelsens Beskæftigelses-
udvalg.
2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at der skal ske væsentlige forenklinger af reglerne for
virksomhedspraktik, og at indholdet og sigtet med tilbuddet
skal skærpes. Det fremgår således, at formålsbestemmelsen
for tilbuddet skal skærpes, således at der stilles mere direkte
krav til indholdet af og jobsigtet med tilbuddet.
Det fremgår videre, at der skal ske en ensretning af varig-
hedsbegrænsningerne, således at der kun skal gælde to va-
righedsregler: Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet på 4
uger og én for borgere længere fra arbejdsmarkedet på 13
uger med mulighed for forlængelse efter en konkret vurde-
ring. Ligeledes fremgår det, at der skal være mulighed for,
at udsatte borgere efter en konkret vurdering skal kunne få
virksomhedspraktik på den arbejdsplads, hvor de har haft
deres seneste ansættelsessted.
Det foreslås, at der udarbejdes et kapitel for virksomheds-
praktik, hvor der bl.a. indgår regler om et klarere jobsigte
med virksomhedspraktik, en ensretning af varighedsgræn-
serne og en bemyndigelsesbestemmelse til bl.a. at kunne
fastsætte regler om, at der efter en konkret vurdering kan til-
bydes virksomhedspraktik på seneste ansættelsessted for ud-
satte personer. Dette er i overensstemmelse med aftalen om
en forenklet beskæftigelsesindsats. I det foreslåede kapitel
indarbejdes ligeledes enkelte supplerende justeringsforslag i
forhold til de gældende regler med henblik på at tydeliggøre
reglerne og retspraksis.
2.11.2.1. Målgrupperne for virksomhedspraktik
Reglerne for, hvilke målgrupper der kan få virksomheds-
praktik, foreslås videreført med sproglige justeringer i lov-
forslagets § 57, stk. 1 og 2. Det foreslås tydeliggjort, at det
er en betingelse, at personen kun vanskeligt kan opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår el-
ler med løntilskud. Det er overensstemmende med de gæl-
dende regler men den foreslåede formulering tydeliggør, at
sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb,
som er i et ansættelsesforhold, kan få tilbud om virksom-
hedspraktik som led i arbejdsfastholdelse og med henblik på
at fremme hurtig tilbagevenden til arbejdet.
2.11.2.1.1. Selvfunden virksomhedspraktik
Reglerne om, at dagpengemodtagere samt kontanthjælps-
modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet har ret til virksomhedspraktik, som de
selv har fundet, foreslås videreført i med sproglige justerin-
ger i § 57, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.11.2.2. Formålet med virksomhedspraktik
Det indgår i aftalen om forenkling af beskæftigelsesind-
satsen, at der skal ske en tydeliggørelse og skærpelse af for-
målsbestemmelsen for virksomhedspraktik, så der stilles
mere direkte krav til indholdet af og sigtet med virksom-
hedspraktikken. En virksomhedspraktik skal tilrettelægges,
94
så den får en retning og et indhold, der hjælper personen
tættere på sit jobmål, og så vidt muligt giver mulighed for
opnåelse af ordinære løntimer.
Det foreslås i § 58, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, at virksomhedspraktik skal gives med henblik på
at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller
sproglige kompetencer samt afklare og bringe personen tæt-
tere på jobmål, ved at personen under praktikken deltager i
konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhæn-
ge.
Dette svarer til de gældende regler, dog med en tydeliggø-
relse af, at forløbet skal være udviklende og målrettet, og at
personen skal indgå i arbejdsmæssige og kollegiale sam-
menhænge. Det er ikke hensigten, at der i større omfang end
hidtil skal udføres konkrete arbejdsopgaver, men der skal
være øget fokus på, at de arbejdsmæssige sammenhænge er
relevante i forhold til, at tilbuddet skal være udviklende og
målrettet for den enkelte.
Det foreslås videre indsat i lovens § 59, stk. 1, at ved ind-
gåelse af aftale om virksomhedspraktik skal det præcise for-
mål med praktikken aftales mellem borgeren, virksomheden
og jobcenteret. Virksomhedspraktikken skal tilrettelægges,
så den så vidt muligt kombineres med eller efterfølges af ti-
mer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. De
ordinære løntimer skal være inden for en anden arbejdsfunk-
tion, hvis de foregår sideløbende med praktikken.
Der er tale om en skærpelse af de gældende regler, som
gør det klart, at virksomhedspraktik for alle målgrupper skal
bringe personen tættere på sit jobmål eller uddannelsesmål,
og at en virksomhedspraktik så vidt muligt skal resultere i,
at personen opnår ordinære løntimer.
Forslaget indebærer, at det klart skal aftales på forhånd
mellem personen, virksomheden og jobcenteret, hvad der er
det præcise formål med praktikken for den enkelte ledige.
Det er således hensigten, at der skal være et klart fokus på,
hvad der ønskes opnået med forløbet for den enkelte person,
og at det skrives ind i aftalen, hvilke af følgende elementer
der ønskes opnået:
– Opnåelse af ordinære løntimer, dvs. at praktikken afkla-
rer eller udvikler kompetencer, som direkte kan føre til
ordinære løntimer, dvs. timer, hvor personen ansættes
ordinært. De ordinære timer vil kunne etableres sidelø-
bende med praktikken inden for en anden arbejdsfunkti-
on, eller i forlængelse af praktikforløbet.
– Optræning af specifikke kompetencer til brug for cv’et
og den videre jobsøgning. Dvs. personen udvikler kom-
petencer, som generelt forbedrer personens muligheder
på arbejdsmarkedet.
– Afklaring af jobmål og kompetencer, dvs. praktikken
skal medvirke til at afklare, hvilke områder det vil være
relevant for personen at arbejde inden for. Det kan fx
ske i form af kortere ophold på virksomheder (snuse-
praktik).
Tilbud om virksomhedspraktik skal så vidt muligt tilrette-
lægges således, at personen opnår kompetencer, der sigter
på ordinære løntimer. Det er vigtigt, at muligheden for ordi-
nære løntimer italesættes så tidligt som muligt. Ordinære ti-
mer kan både være et mål med praktikken og et middel,
hvor løntimerne over tiden øges og på sigt kan give en varig
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det forudsættes, at arbejdsopgavernes omfang og indhold
under praktikken tilrettelægges under hensyntagen til perso-
nens muligheder og forudsætninger.
For uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet foreslås det i
§ 58, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at til-
bud om virksomhedspraktik skal gives med henblik på at af-
klare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige
kompetencer samt afklare uddannelsesmål og bringe perso-
nen tættere på sit uddannelsesmål, ved at personen deltager i
konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhæn-
ge. Dvs. praktikken skal for disse bidrage til afklaring af ud-
dannelsesmål og udvikling af kompetencer med henblik på,
at personen kan påbegynde og gennemføre en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse. Og også for disse
foreslås det, at praktikken så vidt muligt skal kombineres
med eller efterfølges af timer, hvor personen er ordinært an-
sat som lønmodtager. Sigtet skal vurderes i sammenhæng
med, at målet for personen er at kunne starte og fuldføre en
uddannelse på ordinære vilkår. Praktikken og ordinære løn-
timer skal således kunne hjælpe personen tættere på dette
mål.
Ved afslutningen af et virksomhedspraktikforløb skal job-
centeret sammen med personen og virksomheden gøre status
over forløbet i forhold til målopfyldelsen, og resultatet skri-
ves ind i personens »Min Plan«, jf. forslaget til § 41 om
»Min Plan«.
For sygedagpengemodtagere og personer i jobafklarings-
forløb foreslås det i lovens § 58, stk. 3, videreført, at virk-
somhedspraktik ligesom i dag tillige skal kunne gives med
henblik på arbejdsfastholdelse.
På samme måde som i dag foreslås det, at der skal være en
bemyndigelse i loven til, at ministeren kan fastsætte nærme-
re regler efter kapitlet om virksomhedspraktik. Reglerne for-
ventes udmøntet på samme måde som i dag, jf. dog afsnit
2.11.2.6. Jf. aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats
forventes det tillige at blive fastsat i bekendtgørelse, at ud-
satte borgere efter en konkret vurdering skal have mulighed
for praktik på deres seneste ansættelsessted, forudsat at
praktikken ligger inden for en ny arbejdsfunktion.
2.11.2.3. Varighed af virksomhedspraktik
Der foreslås i § 61 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
en forenkling af varighedsreglerne for virksomhedspraktik,
således at der kun vil gælde to regler.
For personer tæt på arbejdsmarkedet foreslås en maksimal
varighed på 4 uger. Det drejer sig om dagpengemodtagere,
95
jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate ud-
dannelseshjælpsmodtagere samt job- og uddannelsesparate
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met samt jobparate ledige selvforsørgende.
For personer længere væk fra arbejdsmarkedet foreslås en
maksimal varighed på 13 uger. Dette skal gælde for aktivi-
tetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsfor-
løb, ressourceforløb, fleksjobvisiterede, personer i revalide-
ring, førtidspensionister, aktivitetsparate ledige selvforsør-
gende samt unge under 18 år med behov for en uddannelses-
og beskæftigelsesfremmende indsats. Efter en konkret vur-
dering vil der være mulighed for at forlænge praktikken i op
til 26 uger, hvis der vurderes behov herfor. Hvis personen
herefter har et helt særligt behov for en længere periode, vil
der efter en konkret vurdering være mulighed for forlængel-
se med yderligere op til 13 uger ad gangen.
2.11.2.4. Virksomhedspraktik i forhold til
lønmodtagerregler m.v.
De gældende regler om, at personer i virksomhedspraktik
ikke er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler
fastsat ved lov eller kollektiv overenskomst m.v., foreslås
videreført med sproglige justeringer i lovforslagets § 60 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ligeledes foreslås det
videreført, at personen dog er omfattet af arbejdsmiljølov-
givningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på ar-
bejdsmarkedet.
Forslaget gælder ikke sygedagpengemodtagere og perso-
ner i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold. Da
disse personer er ansat sideløbende med virksomhedsprak-
tikken, vil de også i de timer, de er i virksomhedspraktik,
være omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, som
er fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv over-
enskomst.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med
sproglige justeringer.
2.11.2.5. Ydelser m.v.
Det foreslås videreført i § 62 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, at personer i virksomhedspraktik skal modta-
ge den ydelse, som de i forvejen er berettiget til. Det fore-
slås præciseret, at det også drejer sig om ydelser efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og efter pensionslovgiv-
ningen. Dette er en tydeliggørelse af, at fleksjobvisiterede,
der er ansat i et fleksjob med fleksløntilskud, bevarer retten
til fleksløntilskuddet efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, og førtidspensionister får førtidspension efter pensi-
onslovgivningen under en virksomhedspraktik.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med
sproglige justeringer.
2.11.2.6. Forholdet til virksomhedens ansatte,
konkurrenceforvridning m.v.
Reglerne om, at der skal være et rimeligt forhold mellem
antallet af ordinært ansatte og antallet af personer, som en-
ten er i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud, fore-
slås videreført i § 63 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler
om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud med
sproglige justeringer og ovenstående præcisering.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at der skal ske en automatisering af opgørelsen af ordi-
nært ansatte på baggrund af data fra indkomstregistret, og at
dette også vil påvirke opgørelsen af rimelighedskravet, såle-
des at der fremover vil skulle trækkes data over alle ordinært
ansatte. Digitaliseringen på baggrund af data fra indkomstre-
gistret vil således betyde, at alle ordinært ansatte vil komme
til at tælle med i opgørelsen. Opgørelsen af antallet af perso-
ner med støtte/løntilskud vil skulle baseres på oplysninger
om personer i virksomhedspraktik, nytteindsats og personer
med offentligt løntilskud via oplysninger fra Det fælles Da-
tagrundlag (DFDG).
Som led i aftalen er der nedsat en arbejdsgruppe med del-
tagelse af FH, DA og KL, der skal drøfte den konkrete ud-
møntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal bidra-
ge til at finde en løsning, så rimelighedskravet fortsat afspej-
ler et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og personer i
støttet beskæftigelse.
Det mere præcise grundlag for opgørelse for og udmønt-
ning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens
beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger bli-
ve fastsat på bekendtgørelsesniveau. Det forventes at være
muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomstregi-
steret fra den 1. januar 2020.
Det foreslås også videreført i lovens § 63, at der forud for
etablering af virksomhedspraktik på mere end 13 uger skal
være sket en drøftelse af etableringen mellem virksomheden
og repræsentanter for virksomhedens ansatte.
Endelig foreslås det videreført i lovens § 64, at etablering
af virksomhedspraktik ikke må være konkurrenceforvriden-
de.
2.12. Ansættelse med løntilskud
2.12.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i §§ 51-68 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan jobcenteret give tilbud om ansættel-
se med løntilskud til de fleste målgrupper omfattet af lovens
§ 2. Arbejdsgivere, der har personer i løntilskud, får udbetalt
et tilskud til lønnen.
2.12.1.1. Målgruppen for ansættelse med løntilskud
Efter den gældende § 51 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, kan følgende målgrupper få tilbud om ansættelse
med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere:
– Dagpengemodtagere.
96
– Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-
grammet. For uddannelseshjælpsmodtagere og integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
er det en betingelse, at de ikke vurderes åbenlyst uddan-
nelsesparate.
– Revalidender.
– Sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsfor-
løb. Det gælder dog ikke personer, som er i et ansættel-
sesforhold.
– Nyuddannede personer med handicap.
– Personer i ressourceforløb.
– Førtidspensionister.
Efter gældende lovs § 75 a kan job- og aktivitetsparate le-
dige selvforsørgende få tilbud efter de regler, der gælder for
henholdsvis job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtage-
re.
Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der i bekendt-
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere
regler om ansættelse med løntilskud. I bekendtgørelsen er
det bl.a. fastsat, at der ved offentlige arbejdsgivere forstås:
– Kommuner, regioner og kommunale fællesskaber.
– Statsinstitutioner.
– Organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og
lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af of-
fentlige tilskud.
Efter bekendtgørelsen kan en person ikke få tilbud om an-
sættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, hvis
virksomheden ejes af personens ægtefælle, registrerede part-
ner eller samlever. En person kan heller ikke få tilbud om
løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere, hvor per-
sonen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen har
været med offentligt tilskud efter loven. Herved forhindres
situationer, hvor en person får tilbud om ansættelse med løn-
tilskud hos samme arbejdsgiver og måske i det samme job,
som det personen lige er blevet afskediget fra. Bestemmel-
sen medvirker dermed til, at der ikke sker misbrug af løntil-
skudsordningen.
2.12.1.2. Ret til selvfundet løntilskudsjob
Efter den gældende lovs § 52 a har dagpenge- og kontant-
hjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet ret til tilbud om ansættelse med
løntilskud, såfremt betingelserne i kapitel 12 og regler fast-
sat i medfør heraf er opfyldt, og personen selv har fundet til-
buddet. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden, dog
højst den maksimale varighed efter lovens regler.
Bestemmelsen fastsætter en ret for personen. Jobcenteret
skal alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, fx for-
målsbestemmelsen for løntilskudsjob, forudgående ledig-
hed/ydelsesperiode, merbeskæftigelses- og rimelighedskrav.
Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbuddet
og kan ikke i stedet give personen et andet tilbud. Personen
vil fortsat kunne henvises til et ordinært job uden løntilskud.
2.12.1.3. Formål med ansættelse med løntilskud
Efter den gældende lovs §§ 52 og 75 a gives tilbud om an-
sættelse med løntilskud med henblik på
– oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sprog-
lige kompetencer for dagpenge- og sygedagpengemodta-
gere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-
grammet, ledige selvforsørgende og for personer i jobaf-
klarings- og ressourceforløb,
– opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for førtids-
pensionister, og
– indslusning på arbejdsmarkedet af nyuddannede perso-
ner med handicap.
Oplæring og genoptræning vil kunne være af faglig karak-
ter, fx inden for et arbejdsområde, hvor personen ikke har
erfaring eller har forældede kompetencer. Oplæring og gen-
optræning behøver dog ikke være af faglig karakter, men
kan eksempelvis også bestå i, at personen igen bliver vænnet
til at deltage i arbejdsprocesser sammen med kolleger m.v.
2.12.1.4. Varighed af ansættelse med løntilskud
Efter den gældende lovs §§ 53 og 75 a er der for de fleste
målgrupper begrænsninger for, hvor lang tid et tilbud om
ansættelse med løntilskud kan vare hos den enkelte arbejds-
giver.
Efter bestemmelserne gælder der følgende begrænsninger:
– For dagpengemodtagere kan et tilbud om ansættelse med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere gives i op til 4
måneder og hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder.
– For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, in-
tegrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-
grammet og ledige selvforsørgende kan et tilbud om an-
sættelse med løntilskud gives i op til 6 måneder.
– For sygedagpengemodtagere, nyuddannede personer
med handicap og personer i jobafklarings- eller ressour-
ceforløb kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gi-
ves i op til 1 år.
– For revalidender og førtidspensionister kan et tilbud om
ansættelse med løntilskud gives ud over 1 år.
Reglen om varigheden af et tilbud om ansættelse med løn-
tilskud angiver den maksimale periode for en løntilskudsan-
sættelse hos den enkelte arbejdsgiver.
Jobcenteret skal altid vurdere, hvor lang tid den enkelte
person har behov for et tilbud om ansættelse med løntilskud
hos en arbejdsgiver for, at formålet med ansættelsen kan op-
nås. Perioden skal ikke være længere, end at formålet med
ansættelsen kan opnås.
Varighedsbegrænsningen er ikke til hinder for, at perso-
nen efterfølgende kan få et tilbud om ansættelse med løntil-
skud hos en anden arbejdsgiver, hvis øvrige betingelser, her-
under formålet er opfyldt.
97
2.12.1.5. Krav om personernes forudgående ledighed/
periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., inden
ansættelse med løntilskud
Efter den gældende lovs § 51, stk. 2, og § 75 a er det en
betingelse for at blive ansat med løntilskud, at
– dagpengemodtagere har været ledige i sammenlagt mere
end 6 måneder,
– kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integra-
tionsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
og ledige selvforsørgende i en sammenhængende perio-
de på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløsheds-
dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannel-
seshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressour-
ceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter
lov om kontantydelse, har været i tilbud om ansættelse
med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende.
For disse målgrupper gælder kravet om forudgående le-
dighed/periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. både
for ansættelse med løntilskud hos private og offentlige ar-
bejdsgivere.
Efter den gældende lovs § 51, stk. 3, er det en betingelse
for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere,
at
– sygedagpengemodtagere i en sammenlagt periode på
mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløshedsdag-
penge eller sygedagpenge,
– personer i ressourceforløb i en sammenhængende perio-
de på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløsheds-
dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannel-
seshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressour-
ceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter
lov om kontantydelse, har været i tilbud om ansættelse
med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende,
– personer i jobafklaringsforløb i en sammenlagt periode
på mere end 6 måneder har modtaget ressourceforløbs-
ydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, ar-
bejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.
For disse målgrupper gælder kravet om forudgående le-
dighed/periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. der-
med alene for ansættelse med løntilskud hos private arbejds-
givere. Der er derimod ikke krav om forudgående ledighed
ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
For følgende målgrupper gælder der ikke et krav om for-
udgående ledighed/periode med offentlige forsørgelsesydel-
ser m.v. hverken ved ansættelse med løntilskud hos private
eller offentlige arbejdsgivere: Revalidender, førtidspensioni-
ster og nyuddannede personer med handicap.
Der gælder heller ikke krav om forudgående ledighed/
periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. – hverken
ved ansættelse hos private eller offentlige med løntilskud –
hvis personen
– ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på
gymnasialt eller højere niveau,
– er over 50 år, eller
– er enlig forsørger.
I kravet om, at en person ikke må have en almen eller er-
hvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau,
ligger, at personen hverken må have en studenteruddannelse
eller en erhvervsfaglig uddannelse i form af fx en erhvervs-
uddannelse inklusiv eux, eller en videregående uddannelse
fx en af de maritime uddannelser.
Ved begrebet enlig forsørger forstås en person, der er be-
rettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om bør-
netilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019.
Reglerne om forudgående ledighed/periode med visse of-
fentlige forsørgelsesydelser m.v. i forhold til ansættelse hos
private arbejdsgivere, herunder undtagelserne for visse
grupper, har baggrund i EU-regler: Kommissionens forord-
ning nr. 651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier
af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108, EU-tidende 2014, nr. L 187,
side 1-78 (gruppefritagelsesforordningen). Baggrunden er,
at løntilskud til private arbejdsgivere som udgangspunkt an-
ses for statsstøtte, som er uforenlig med EU-reglerne. Efter
gruppefritagelsesforordningen er løntilskud dog tilladt under
visse betingelser, hvis der er tale om et arbejdsmarkedspoli-
tisk instrument, hvor arbejdsgivere får kompensation for at
ansætte arbejdstagere, der skal oplæres eller genoptrænes,
og som derfor normalt ikke kan yde en almindelig arbejds-
indsats.
Med hjemmel i den gældende lovs § 4 er der fastsat regler
i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om,
hvordan sammenlagt ledighed opgøres for dagpengemodta-
gere og om, hvad der forstås ved en sammenhængende peri-
ode.
2.12.1.6. Løn- og ansættelsesvilkår
Efter den gældende lovs § 59 er personer, der ansættes
med løntilskud, i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gæl-
der for lønmodtagere, dog kan beskæftigelsesministeren ef-
ter bestemmelsen fastsætte undtagelser herfra.
Med bestemmelsen fastslås det, at personer, der bliver an-
sat med løntilskud, er omfattet af den almindelige lovgiv-
ning for lønmodtagere, medmindre andet fremgår af loven.
Her tænkes fx på ferieloven, arbejdsmiljø- og arbejdsskade-
lovgivning m.v.
Udgangspunktet er også, at personer, der er ansat med
løntilskud, er omfattet af de almindelige løn- og arbejdsvil-
kår, som gælder efter overenskomster m.v., men der er fast-
sat særlige regler om bl.a. løn- og arbejdsvilkår ved ansæt-
telse hos offentlige arbejdsgivere, jf. nedenfor i afsnit
2.12.1.6.2.
98
2.12.1.6.1. Ansættelse hos private arbejdsgivere
Efter den gældende lovs §§ 54, 58 og 75 a skal løn- og ar-
bejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsva-
rende arbejde sædvanligt gældende, når dagpengemodtage-
re, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integra-
tionsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, le-
dige selvforsørgende, sygedagpengemodtagere, nyuddanne-
de personer med handicap samt personer i ressource- og job-
afklaringsforløb ansættes med løntilskud hos private ar-
bejdsgivere.
I den gældende lovs §§ 56 og 57 er der fastsat særlige reg-
ler om løn- og ansættelsesforhold for revalidender og før-
tidspensionister, jf. beskrivelse i afsnittene nedenfor i afsnit
2.12.1.6.3.
Når personerne ansættes med løntilskud, skal der dermed
som minimum sikres løn- og arbejdsvilkår svarende til de
overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sæd-
vanligt gældende. Private arbejdsgivere, der ikke har over-
enskomst, er forpligtet til at følge de for tilsvarende arbejde
sædvanligt gældende løn- og ansættelsesvilkår for personer i
løntilskudsjob.
Der er ikke regler om, at en person, som ansættes med
løntilskud hos en privat arbejdsgiver, skal være ansat på fuld
tid eller med et bestemt timetal pr. uge. Der kan gives tilbud
om ansættelse med løntilskud på deltid hos private arbejds-
givere. Hvis en person, der modtager en forsørgelsesydelse
fx dagpenge eller kontanthjælp, er ansat på nedsat tid med
løntilskud hos en privat arbejdsgiver, vil der kunne udbeta-
les supplerende dagpenge eller kontanthjælp, hvis betingel-
serne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om
aktiv socialpolitik i øvrigt er opfyldt. Der gælder fx betin-
gelser om frigørelsesattest fra arbejdsgiveren.
Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der i bekendt-
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere
regler om ansættelse med løntilskud. Der er bl.a. fastsat, at
når et ansættelsesforhold med løntilskud indgås, skal der op-
rettes en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvor
løn- og arbejdsvilkår samt forventet tilskudsperiode anføres.
Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør
i overensstemmelse med gældende overenskomster og lov-
givning.
Det fremgår, at betaling af den fulde lønudgift påhviler
ansættelsesstedet. Der kan udbetales løntilskud for overar-
bejde hos private arbejdsgivere, hvis overarbejde er naturligt
og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren
kan dokumentere, at arbejdspladsens øvrige ansatte har haft
tilsvarende overarbejde.
2.12.1.6.2. Ansættelse hos offentlige arbejdsgivere
Efter den gældende lovs §§ 55 og 75 a skal løn- og ar-
bejdsvilkår som udgangspunkt være overenskomstmæssige,
når dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for in-
tegrationsprogrammet, ledige selvforsørgende, sygedagpen-
gemodtagere samt personer i ressource- og jobafklaringsfor-
løb ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. I
den gældende lovs §§ 56 og 57 er fastsat særlige regler om
løn- og ansættelsesforhold for revalidender og førtidspensio-
nister, jf. beskrivelsen i nedenfor.
I den gældende lovs § 55, stk. 2-6, og § 75 a, stk. 5 og 6,
er opregnet en række undtagelser til udgangspunktet om, at
løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige.
Efter den gældende lovs § 55, stk. 2, er der fastlagt en fast
timeløn på 127,90 kr. pr. time (2019-niveau) eksklusive fe-
riepenge m.v.
Med hjemmel i den gældende lovs § 55, stk. 7, og § 68 er
der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats om bl.a., at timelønnen er eksklusiv fe-
riegodtgørelse, ferietillæg og eventuel søgnehelligdagsbeta-
ling, og at der ud over lønnen pr. arbejdstime kun ydes visse
tillæg og pension, jf. beskrivelsen nedenfor.
Timelønnen gælder – selvom der ville være en højere eller
lavere timeløn efter overenskomsten. Timelønnen beregnes
på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpenge-
sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. den gæl-
dende lovs § 127, stk. 2. Timelønnen offentliggøres årligt i
vejledning om satser på Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
krutterings hjemmeside og i Retsinformation.
Timelønnen danner grundlag for beregningen af personens
arbejdstid under ansættelsen, idet lønnen – for personer der
modtager forsørgelsesydelser – under ansættelsen skal ligge
på niveau med personens forsørgelsesydelse.
For sygedagpengemodtagere gælder det dog, at arbejdsti-
den fastsættes efter aftale mellem kommunen, arbejdsgive-
ren og en sygedagpengemodtager. For sygedagpengemodta-
gere sker der dermed ikke samme beregning af arbejdstiden
– som for de øvrige målgrupper, jf. nedenfor – så lønnen
med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag er på niveau med per-
sonens sygedagpenge.
Efter gældende regler skal lønnen til dagpengemodtagere
efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med
personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
Efter gældende regler skal lønnen til kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet og personer i ressource- og
jobafklaringsforløb efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag
under hele ansættelsesforholdet ligge på niveau med perso-
nens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpo-
litik ved ansættelsesforholdets påbegyndelse.
Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det
enkelte tilbud under hensyn til lønnen. Antallet af arbejdsti-
mer rundes op til nærmeste hele antal timer, og arbejdstiden
fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbe-
gyndelse.
Princippet er, at man ikke får udbetalt mere i løn, når man
er i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, end når man er
ledig. Når der bruges betegnelsen »på niveau med« betyder
99
det i praksis, at lønnen bliver lidt højere end den hidtidige
ydelse, fordi der foretages oprundinger i beregningerne.
Det forhold, at arbejdstiden fastsættes for hele perioden
ved ansættelsesforholdes begyndelse, betyder, at selvom der
efter løntilskudsansættelsens start sker ændringer i perso-
nens ydelsesniveau, fortsætter ansættelsen med det oprinde-
ligt beregnede løn- og timetal. Det gælder både, hvis perso-
nen efterfølgende ville have ret til en højere ydelse og hvis
det var en lavere ydelse. I tilfælde hvor efterfølgende for-
hold betyder, at personen ville have ret til en højere ydelse,
kan personen i stedet søge om supplerende hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik.
For ledige selvforsørgende er det i den gældende lovs § 75
a, stk. 5 og 6, fastsat, at lønnen efter fradrag af arbejdsmar-
kedsbidrag skal udgøre
– 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. for personer, som har forsørgelsespligt
over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og
– 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. for andre personer.
For disse personer fastsætter den offentlige arbejdsgiver
ligeledes arbejdstiden under hensyn til lønnen. Antallet af
arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer, og ar-
bejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesfor-
holdets påbegyndelse. Det er endvidere en betingelse for, at
den ledige selvforsørgende kan få udbetalt løn svarende til
80 pct. af højeste dagpenge, at personens børn opholder sig
her i riget bortset fra på Færøerne og i Grønland. Det gælder
dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig
i et andet EU-/EØS-land.
Hvis ansættelsen løber over et årsskifte, udbetales der
fortsat løn på baggrund af den oprindeligt fastsatte arbejds-
tid, men med den nye faste timeløn for året.
Med hjemmel i den gældende lovs § 55, stk. 7, og § 68 er
der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats om arbejdstiden, beregningen af time-
lønnen og den samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik samt regler om afspadsering af over- og merar-
bejde og nedsættelse af timetal ved ordinær beskæftigelse i
forbindelse dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddan-
nelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende, samt
personer i ressource- og jobafklaringsforløb, der ansættes/er
i ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
Endelig er der fastsat bekendtgørelsesregler for alle mål-
grupper, der er i ansættelse med løntilskud hos offentlige ar-
bejdsgivere. Det er bl.a. fastsat, at ud over lønnen pr. ar-
bejdstime ydes der kun
– omkostningsdækkende ydelser,
– arbejdstidsbestemte tillæg, og
– arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del
af lønnen.
Tillæggene gives ud over den faste timeløn, og beløbet
skal holdes uden for arbejdstidsberegningen.
Det er videre fastsat, at hvis der til ansættelsen er tilknyt-
tet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler ar-
bejdsgiveren både arbejdsgiverbidrag og den ansattes bidrag
beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige timeløn.
Arbejdsgiver betaler dermed pensionsbidraget ud fra gæl-
dende overenskomst som beregnes ud fra den løn, som den
løntilskudsansatte ville have modtaget som ordinært ansat,
og ikke på baggrund af den fastsatte timeløn efter den gæl-
dende lovs § 55, stk. 2.
Ligesom ved ansættelse med løntilskud hos private ar-
bejdsgivere gælder, at når et ansættelsesforhold med løntil-
skud indgås, skal der oprettes en ansættelseskontrakt eller et
ansættelsesbrev, og ansættelsesforholdet kan kun bringes til
ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og
lovgivning. Det gælder videre, at betaling af den fulde løn-
udgift påhviler ansættelsesstedet.
2.12.1.6.3. Særlige regler for revalidender og
førtidspensionister
Det gælder særlige regler om løn- og ansættelsesforhold
for revalidender og førtidspensionister.
Efter den gældende lovs § 56 skal løn- og arbejdsvilkåre-
ne for revalidender være overenskomstmæssige eller de for
tilsvarende arbejde sædvanligt gældende ved ansættelse med
løntilskud.
Det gælder både ved ansættelse hos private og offentlige
arbejdsgivere, og det gælder også, når der er tale om et elev-
eller lærlingeforløb. I disse tilfælde får revalidenden ikke
kun elev-/lærlingeløn, men den mindste overenskomstmæs-
sige løn for færdiguddannede. Det løntilskud, som arbejds-
giveren kan få udbetalt, udgør forskellen på elev-/lærlinge-
lønnen og den overenskomstmæssige løn, som revalidenden
får udbetalt. Løntilskuddet udgør én af de 5 løntilskudssat-
ser.
For revalidender i elev- og lærlingeforløb, som på grund
af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer ale-
ne er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats,
skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige
elev- eller lærlingeløn. I disse tilfælde kan der ydes løntil-
skud til selve elev-/lærlingelønnen efter den gældende lovs §
64, stk. 4.
Jobcenteret kan dog efter en konkret og individuel vurde-
ring beslutte, at lønnen i elev- og lærlingeforløb for disse re-
validender med omfattende psykiske, fysiske eller sociale
problemer, som alene er i stand til at yde en meget begræn-
set arbejdsindsats, skal svare til den mindste overenskomst-
mæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde, dvs. at ele-
verne skal have overenskomstmæssig løn svarende til fær-
diguddannede. Der kan dermed gives fuld overenskomst-
mæssig løn til disse elever, hvis de opfylder de særlige for-
hold. I så fald gives løntilskuddet ikke alene til den del af
lønnen, som elev-/lærlingesatsen udgør, men også til resten
af lønnen.
100
For førtidspensionister gælder efter lovens § 57, at når de
ansættes med løntilskud fastsættes løn- og arbejdsvilkår,
herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og
personen. Dette skal ske i samarbejde med de faglige orga-
nisationer.
Det er dermed arbejdsgiveren og førtidspensionisten, der i
samarbejde med de faglige organisationer fastsætter vilkåre-
ne for ansættelsen. Da der er tale om personer, som modta-
ger førtidspension, vil deres arbejdsevne som regel være så
nedsat, at den løn, der aftales, vil ligge et godt stykke under
den overenskomstmæssige løn.
2.12.1.7. Fastsættelse og udbetaling af løntilskuddet
Efter den gældende lovs §§ 63 og 64 udbetales der ved an-
sættelse efter kapitlet et løntilskud til arbejdsgiveren.
I § 63 er opregnet 5 satser (pr. 1. januar 2015), som løntil-
skuddet pr. time kan udgøre. Løntilskuddet reguleres en
gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter
lov om en satsreguleringsprocent, jf. den gældende lovs §
127.
Løntilskuddet pr. time udgør pr. 1. januar 2019
1) 28,56 kr.,
2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr.,
4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Løntilskuddet til arbejdsgiverne beregnes som tilskudssat-
sen pr. time ganget med det antal timer, for hvilke der er ud-
betalt løn til personen. Løntilskuddet er fastsat i loven, og
der kan ikke herudover udbetales særlige tilskud til arbejds-
giverens udgifter til fx ATP, lovpligtig arbejdsskadeforsik-
ring, feriegodtgørelse m.v. Hvis der i ansættelsen betales løn
under ferie, vil arbejdsgiveren dog også kunne få løntilskud
i ferieperioden.
Ved den årlige regulering af løntilskuddet reguleres den
udbetalte sats automatisk til arbejdsgiveren.
Efter den gældende lovs § 64, stk. 1, sker fastsættelsen af
hvilken løntilskudssats, der skal udbetales, efter en konkret
vurdering af personens evner og forudsætninger for at delta-
ge i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. For re-
validender foretages vurderingen efter de regler, der er fast-
sat i medfør af lovens § 31, stk. 1, 4. pkt., om krav til under-
søgelse af arbejdsevne.
Efter bestemmelsen er udgangspunktet dermed, at jobcen-
teret skal fastsætte hvilken af de nævnte løntilskudssatser pr.
time, der skal anvendes, ud fra konkret vurdering af perso-
nens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet som
de øvrige ansatte.
I den gældende lovs § 64, stk. 2-7, er der dog opregnet en
række undtagelser til udgangspunktet om, at der skal ske en
konkret vurdering ved fastsættelse af løntilskuddets størrel-
se.
Efter disse bestemmelser udgør løntilskuddet til private
arbejdsgivere 79,68 kr. pr. time (2019-niveau) og til offent-
lige arbejdsgivere 115,73 kr. pr. time (2019-niveau), når der
ansættes dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannel-
seshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet. Det samme gælder for le-
dige selvforsørgende, jf. lovens § 75 a, stk. 2 og 3.
Når sygedagpengemodtagere ansættes med løntilskud, ud-
gør løntilskuddet 79,68 kr. pr. time (2019-niveau) til private
arbejdsgivere og 154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til offent-
lige arbejdsgivere.
Jobcenteret skal dermed ikke foretage en konkret vurde-
ring af løntilskuddets størrelse til arbejdsgiveren, når disse
personer ansættes med løntilskud.
Ligeledes gælder, at når førtidspensionister ansættes med
løntilskud, udgør løntilskuddet 28,56 kr. pr. time (2019-ni-
veau) til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige
tilfælde kan løntilskuddet dog udgøre 50,01 kr. pr. time
(2019-niveau), herunder i tilfælde hvor arbejdsgivere, der
modtager tilskud til personer der før den 1. juli 1998 er ansat
i beskyttede enkeltpladser, i stedet ønsker at modtage tilskud
efter dette kapitel.
Reglerne om, at jobcenteret skal foretage en konkret vur-
dering af, hvilken løntilskudssats, der skal udbetales til ar-
bejdsgiveren, gælder derfor reelt kun for revalidender og
personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb.
Når revalidender og personer i jobafklaringsforløb og res-
sourceforløb ansættes med løntilskud, kan løntilskuddet
højst udgøre 154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til såvel pri-
vate som offentlige arbejdsgivere. Jobcenteret skal fastsætte
løntilskuddets størrelse på baggrund af en konkret vurdering
af den enkelte persons evner og forudsætninger for at delta-
ge i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. For re-
validender foretages vurderingen efter de regler, der er fast-
sat i medfør af lovens § 31, stk. 1, 4. pkt., om krav til under-
søgelse af arbejdsevne.
Det følger videre, at ved ansættelse af revalidender i elev-
og lærlingeforløb, hvor lønnen som minimum svarer til den
mindste overenskomstmæssige på det aktuelle ansættelses-
område eller den for tilsvarende arbejde sædvanlig gælden-
de, skal tilskuddet fastsættes med udgangspunkt i forskellen
mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste
overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområ-
de eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende ar-
bejde med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP
m.v. Elevlønnen betales af arbejdsgiveren.
Der kan dog ydes løntilskud til selve elevlønnen, hvis per-
sonen er i et løntilskudsjob og tilhører den særlige gruppe,
som på grund af omfattende psykiske og sociale problemer
alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.
Efter gældende § 64, stk. 7, kan løntilskuddet højst udgøre
154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til såvel private som of-
fentlige arbejdsgivere, når der ansættes en nyuddannet per-
son med handicap. For disse personer skal jobcenteret fore-
101
tage en konkret vurdering af personens evner og forudsæt-
ninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvri-
ge ansatte forud for fastsættelsen af løntilskuddets størrelse.
Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der i bekendt-
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere
regler om løntilskuddet til arbejdsgiverne. Det er fastsat, at
hvis der under ansættelsen sker ændringer i en persons evner
og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang
som de øvrige ansatte, kan løntilskuddet justeres under for-
udsætning af, at der i aftalen med arbejdsgiveren er taget
forbehold herfor.
Bestemmelsen vedrører løntilskuddet til arbejdsgivere,
hvor jobcenteret i forbindelse med ansættelsen har foretaget
en konkret vurdering af løntilskuddets størrelse på baggrund
af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejde
i samme omfang som de øvrige ansatte. Det drejer sig om
løntilskuddet til arbejdsgivere, som har ansat revalidender,
personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb samt ny-
uddannede personer med handicap.
For disse personer kan der under ansættelsen ske en æn-
dring af deres evner og forudsætninger, som betyder, at løn-
tilskuddet bør justeres. Det kan fx være fordi de i højere
grad kan bidrage/deltage i arbejdet i samme omfang som de
øvrige ansatte, og løntilskuddet derfor bør sættes ned.
Efter gældende regler i § 110, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats nedsættes tilskuddet til en arbejdsgiver i
forbindelse med ansættelse med løntilskud med det beløb,
som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentli-
ge, som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.
Bestemmelsen sikrer, at en arbejdsgiver ikke kan få dob-
beltdækning for den ansattes løn for perioder, hvor arbejds-
giveren både kan modtage løntilskud og anden offentlig re-
fusion, herunder refusion for sygedagpenge, barselsdagpen-
ge eller godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og erhvervsuddannelse.
Med hjemmel i den gældende lovs § 110, stk. 2, er der
fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats om udbetaling og nedsættelsen af løntilskud-
det. Det er bl.a. fastsat, at nedsættelse af løntilskuddet opgø-
res pr. dag, som der modtages refusion for.
2.12.1.8. Forbud mod konkurrenceforvridning
Efter den gældende lovs § 65 må udbetaling af tilskud ik-
ke være konkurrenceforvridende.
Baggrunden for bestemmelsen er, at løntilskudsansættel-
ser ikke må forvride konkurrenceevnen på markedet.
Løntilskudsansættelse må således ikke forvride konkur-
rencen mellem arbejdsgivere, der har personer ansat med
løntilskud og arbejdsgivere, der ikke har.
Det findes forskellige regler, som understøtter, at der ikke
opstår konkurrenceforvridning i forbindelse med ansættelse
med løntilskud, ligesom de understøtter, at der ikke sker for-
trængning af ordinært ansatte:
– Formålet med løntilskudsansættelse, hvorefter det gives
med henblik på oplæring og genoptræning af kompeten-
cer, jf. ovenfor.
– Ansættelse med løntilskud har for mange målgrupper en
forholdsvis begrænset varighed, jf. ovenfor.
– Merbeskæftigelseskravet betyder, at der ved ansættelse
af en person med løntilskud skal ske en nettoudvidelse
af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren, jf. ovenfor.
– Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der
må være i løntilskudsansættelse eller virksomhedsprak-
tik i forhold til antallet af ordinært ansatte, jf. ovenfor.
– Medarbejderrepræsentanter inddrages i forbindelse med
ansættelsen, herunder i forbindelse med vurdering af
merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet, jf. oven-
for.
– Der kan ikke gives tilbud om ansættelse med løntilskud
hos den arbejdsgiver, hvor personen senest har været an-
sat, herunder har været ansat med løntilskud.
– Kommunen skal underrette det regionale arbejdsmar-
kedsråd (RAR) om anvendelsen af ansættelse med løn-
tilskud. Herunder skal kommunerne løbende sende
RAR’erne oversigter over pladser med løntilskud. Dette
fremgår af § 31 i organiseringsloven. Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering har etableret et kvartalsvist
oversigtssystem (KLV), som understøtter rådenes mulig-
hed for at følge med i den enkelte kommunes anvendelse
af virksomhedspraktik og løntilskud. Hvis fx en faglig
organisation har mistanke om, at der sker fortrængning
af ordinært ansatte, er der mulighed for at tage sagen op
i det regionale beskæftigelsesråd.
– Der er mulighed for at klage over et tilbud om ansættelse
med løntilskud, hvis man mener, det ikke lever op til
reglerne. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse om
tilbud, sendes klagen videre til Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg.
2.12.1.9. Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren, krav
om merbeskæftigelse m.v.
2.12.1.9.1. Høring af de ansatte hos arbejdsgiveren
Det følger af den gældende lovs § 60 at forud for ansættel-
se med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have væ-
ret drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virk-
somhedens ansatte.
Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der i bekendt-
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om
medinddragelse af medarbejderne i forbindelse med ansæt-
telse med løntilskud. Det er bl.a. fastsat, at det skal fremgå
af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løn-
tilskud, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om
ansøgningen, og om de ansatte er positive overfor at medvir-
ke til opfyldelse af formålet med ansættelsen.
2.12.1.9.2. Merbeskæftigelseskrav
Efter den gældende lovs § 61, stk. 1, og § 75 a skal ansæt-
telse med løntilskud af dagpengemodtagere, kontanthjælps-
og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodta-
102
gere uden for integrationsprogrammet, ledige selvforsørgen-
de, sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsfor-
løb og ressourceforløb medføre en nettoudvidelse af antallet
af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvi-
delse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens
normale beskæftigelse.
Bestemmelsen stiller dermed krav om, at der ved ansættel-
se af personer med løntilskud skal ske en nettoudvidelse af
antallet af ansatte på virksomheden. Revalidender, førtids-
pensionister og nyuddannede personer med handicap kan
enten opfylde kravet om merbeskæftigelse ved en nettoudvi-
delse eller ved, at stillingen er blevet ledig som følge af fri-
villig afgang, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af
arbejdstiden eller afskedigelse på grund af forseelse.
Kravet om merbeskæftigelse har i forhold til ansættelse
med løntilskud hos private arbejdsgivere - herunder undta-
gelserne for visse grupper - baggrund i EU-regler i gruppe-
fritagelsesforordningen. Baggrunden er, at løntilskud til pri-
vate arbejdsgivere som udgangspunkt anses for statsstøtte,
som er uforenlig med EU-reglerne. Efter gruppefritagelses-
forordningen er løntilskud dog tilladt under visse betingel-
ser.
Efter den gældende lovs § 61, stk. 2, skal betingelsen om
merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i
fællesskab. Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse
afgøres efter de gældende fagretlige regler om mægling og
eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er om-
fattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale arbejds-
markedsråd administrativt endeligt, om betingelsen om mer-
beskæftigelse er opfyldt.
Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der fastsat reg-
ler om merbeskæftigelseskravet i bekendtgørelse om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats. Det er bl.a. fastsat, at der ved en
nettoudvidelse i private virksomheder forstås merbeskæfti-
gelse i forhold til det gennemsnitlige antal i de foregående
12 måneder, og at ansættelsen ikke sker i en stilling, der er
blevet ledig ved afskedigelse eller fratrædelse af en ansat
uden støtte inden for de foregående 3 måneder. For personer
i revalidering, førtidspensionister og nyuddannede personer
med handicap er der fastsat regler om, at de kan opfylde kra-
vet om en nettoudvidelse eller et krav om, at stillingen er
blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af
alder, frivillig reduktion af arbejdstiden eller som følge af
afskedigelse på grund af forseelse.
Ved opgørelsen af merbeskæftigelseskravet tages der for
offentlige arbejdsgivere udgangspunkt i antallet af beskæfti-
gede som følge af budgettet for den enkelte offentlige ar-
bejdsgiver. Dermed er der for offentlige arbejdsgivere alene
krav om nettoudvidelse i forhold til budgettet og ikke i for-
hold til det faktiske antal ansatte.
Det er videre fastsat, at der ved opgørelsen af antallet af
ordinært ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn
til arbejdstidens længde, bortset fra enkelte undtagelser, og
at en person ikke kan ansættes med løntilskud hos arbejdsgi-
vere, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsord-
ninger.
Efter bekendtgørelsen behandles alle arbejdsgiveres an-
søgninger og jobcentrenes bevillinger af tilbud om ansættel-
se med løntilskud via den digitale selvbetjeningsløsning VI-
TAS, som er etableret og understøttes af Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering.
2.12.1.9.3. Forholdet mellem antal ansatte med og uden
tilskud
Efter den gældende lovs § 62 skal der i såvel private som
offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem an-
tallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med
løntilskud samt personer i virksomhedspraktik, herunder
nytteindsats.
Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der fastsat nær-
mere regler om rimelighedskravet i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Det er bl.a. fastsat, at antallet af
ansatte med løntilskud og antallet af personer i virksom-
hedspraktik, herunder i nytteindsats, maksimalt må udgøre
1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden
har 0 - 50 ansatte, dog altid 1 person, og
2) herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes
alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde,
bortset fra enkelte undtagelser.
Det er også fastsat, at der forud for etableringen af ansæt-
telse med løntilskud skal foreligge skriftlig tilkendegivelse
fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvor-
vidt rimelighedskravet er opfyldt. Efter bekendtgørelsen kan
rimelighedskravet fraviges for ansættelse af førtidspensioni-
ster hos offentlige arbejdsgivere, når det kan godtgøres, at
ansættelsen kan medvirke til at opnå eller fastholde beskæf-
tigelse, og der er enighed om dette mellem arbejdsgiver og
en medarbejderrepræsentant.
2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.12.2.1. Målgruppen for ansættelse med løntilskud
Reglerne om målgruppen for ansættelse med løntilskud
foreslås videreført i § 66, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats med enkelte præciseringer og ændringer.
Det foreslås, at alle personer omfattet af lovens målgrup-
per, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentli-
ge og private arbejdsgivere, bortset fra
1) åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta-
gere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduk-
tionsprogrammet,
2) sygedagpengemodtagere og personer i jobafklarings-
forløb, som er i job eller driver selvstændigvirksomhed,
og
3) fleksjobvisiterede og personer under 18 år med behov
for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende ind-
sats.
103
Med forslaget kan alle de målgrupper – som i dag kan få
tilbud om ansættelse med løntilskud – fortsat få tilbud om
ansættelse med løntilskud. Dog udgår nyuddannede perso-
ner med handicap af løntilskudsreglerne, da deres løntil-
skudsordning flyttes til kompensationsloven. For en beskri-
velse herom henvises til afsnit 2.3.2.
Det præciseres endvidere, at for sygedagpengemodtagere
og personer i jobafklaringsforløb er det en betingelse for an-
sættelse med løntilskud, at de hverken er i job eller driver
selvstændig virksomhed. Dette betyder, at de hverken må
være i et ansættelsesforhold eller have virksomhed, som de
driver – heller ikke selvom de på grund af sygemeldingen
pt. ikke udfører arbejde hos arbejdsgiveren eller virksomhe-
den.
Det foreslås videreført, at der med hjemmel i loven – lige-
som i dag – fastsættes regler om bl.a. afgræsningen af priva-
te og offentlige arbejdsgivere, om at ansættelse med løntil-
skud ikke kan tilbydes i en virksomhed, som er ejet af perso-
nens ægtefælle m.v., eller hos en arbejdsgiver, hvor perso-
nen senest har været ansat, herunder med løntilskud. Der
forventes en udmøntning heraf i bekendtgørelsesregler sva-
rende til gældende regler, bortset fra at det fremover skal
være muligt for en person at kunne fortsætte i et løntilskud-
sjob efter målgruppeskift.
I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats indgår, at
det fremover skal være muligt for personer at fortsætte i løn-
tilskudsjob på samme arbejdsplads, selvom de skifter mål-
gruppe/ydelse undervejs.
Som følge af aftalen er der i lovforslagets § 55 foreslået
regler om en persons mulighed for at fortsætte i et tilbud ved
målgruppeskift.
For en nærmere beskrivelse af muligheden for at fortsætte
i tilbud ved målgruppeskift henvises til bemærkningerne i
afsnit 2.10. 2.3.
2.12.2.2. Ret til selvfundet løntilskudsjob
Reglerne om ret til selvfundet løntilskudsjob foreslås vi-
dereført i § 66, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats uden indholdsmæssige ændringer.
2.12.2.3. Formål med ansættelse med løntilskud
Reglerne om formålet med ansættelse med løntilskud
foreslås videreført i § 67 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats uden indholdsmæssige ændringer.
2.12.2.4. Varighed af ansættelse med løntilskud
I aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen er
det aftalt, at der skal ske en harmonisering og forenkling af
varighedsbegrænsningerne for løntilskudsjob, så der fremo-
ver gælder én varighedsbegrænsning for borgere tæt på ar-
bejdsmarkedet og én varighedsbegrænsning for borgere læn-
gere fra arbejdsmarkedet.
Det er aftalt, at borgere tæt på arbejdsmarkedsmarkedet
får en varighedsbegrænsning på 6 måneder for løntilskud-
sjob hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige
arbejdsgivere. Målgrupper, der er længere fra arbejdsmarke-
det, omfattes af en varighedsbegrænsning på 6 måneder for
både private og offentlige løntilskudsjob. Løntilskudsjobbet
kan efter konkret vurdering forlænges med op til 6 måneder.
Det foreslås derfor i overensstemmelse med aftalen, at et
tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en varighed,
der udgør følgende:
1) Op til 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4 måne-
der hos offentlige arbejdsgivere for dagpengemodtage-
re, job- og uddannelsesparate kontanthjælps- og uddan-
nelseshjælpsmodtagere, job- og uddannelsesparate
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionspro-
grammet samt jobparate ledige selvforsørgende.
2) Op til 6 måneder hos private og offentlige arbejdsgive-
re for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere, aktivitetsparate overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet, aktivi-
tetsparate ledige selvforsørgende, sygedagpengemodta-
ger, personer i jobafklaringsforløb samt personer i re-
validering. Har personen hen mod udgangen af perio-
den efter en konkret vurdering behov herfor, kan til-
buddet forlænges op til 1 år.
3) Mere end 1 år hos private og offentlige arbejdsgivere
for personer omfattet af § 6, nr. 11.
Med forslaget sikres, at der er ensartede varighedsbe-
grænsninger for borgere tættere på arbejdsmarkedet, det vil
sige dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kon-
tanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, job- og uddan-
nelsesparate overgangsydelsesmodtagere uden for introduk-
tionsprogrammet samt jobparate ledige selvforsørgende. For
disse målgrupper er der frem over en varighedsbegrænsning
på 6 måneder for løntilskudsjob hos private arbejdsgivere og
4 måneder hos offentlige arbejdsgivere.
De øvrige målgrupper, der er længere fra arbejdsmarke-
det, omfattes af en generel varighedsbegrænsning på 6 må-
neder ved både private og offentlige løntilskudsjob. For dis-
se grupper kan løntilskudsjobbet efter en konkret vurdering
forlænges med op til 6 måneder, så det i alt kan udgøre højst
1 år.
For førtidspensionister kan ansættelse med løntilskud hos
private og offentlige arbejdsgivere dog – ligesom i dag – ha-
ve varighed på mere end 1 år. Deres ansættelse med løntil-
skud vil dermed fortsat ikke være omfattet af en varigheds-
begrænsning. Der er tale om en videreførelse af de gældende
regler for førtidspensioner. Det vil fortsat gælde, at der for
den enkelte løntilskudsansættelse, skal aftales en varighed
ved påbegyndelsen af forløbet.
Med forslaget sker der en betydelig forenkling og ensret-
ning af varighedsbegrænsningen for tilbud om ansættelse
med løntilskud, og reglerne bliver nemmere at administrere
for jobcentrene og lettere at forstå for både personer og ar-
bejdsgivere.
Jobcenteret vil fortsat – ligesom i dag – skulle vurdere,
hvor lang tid den enkelte person har behov for et tilbud om
104
ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver for, at formå-
let med ansættelsen kan opnås. Perioden skal ikke være læn-
gere, end at formålet med ansættelsen kan opnås. Ligesom i
dag kan der også fortsat gives et efterfølgende tilbud om an-
sættelse med løntilskud hos en anden arbejdsgiver, hvis be-
tingelserne er opfyldt.
2.12.2.5. Krav om personernes forudgående ledighed/
periode med visse forsørgelsesydelser m.v., inden ansættelse
med løntilskud
Det foreslås videreført, at for at blive ansat med løntilskud
hos private og offentlige arbejdsgivere skal dagpengemodta-
gere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet
samt ledige selvforsørgende have modtaget visse offentlige
forsørgelsesydelser m.v. i en forudgående periode på mindst
6 måneder.
For disse målgrupper gælder der dermed fortsat krav om 6
måneders forudgående ledighed/periode med offentlige for-
sørgelsesydelser m.v. for ansættelse med løntilskud hos bå-
de private og offentlige arbejdsgivere.
Det foreslås ligeledes videreført, at for at blive ansat med
løntilskud hos private arbejdsgivere, skal sygedagpenge-
modtagere og personer i jobafklaringsforløb og ressource-
forløb have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser
m.v. i en forudgående periode på mindst 6 måneder.
Ligesom i dag gælder der dermed for disse målgrupper
kun et 6 måneders krav ved ansættelse med løntilskud hos
private arbejdsgivere.
Det foreslås også, at der fortsat ikke skal gælde et krav om
en forudgående periode med ledighed/offentlige forsørgel-
sesydelser m.v. for revalidender og førtidspensionister.
Det foreslås, at reglerne om opgørelsen af den forudgåen-
de periode på 6 måneder, hvor personen har modtaget of-
fentlige forsørgelsesydelser m.v., fremover fastsættes på be-
kendtgørelsesniveau. Dermed bliver lovens regler om ansæt-
telse med løntilskud lettere at læse og forstå for jobcentre,
arbejdsløshedskasser, personer og virksomheder. I bekendt-
gørelsen vil der fremgå hvilke offentlige forsørgelsesydel-
ser, perioder med ansættelse med løntilskud og selvforsør-
gelse, der kan medregnes for personer i de enkelte målgrup-
per.
Der foreslås endelig, at der fortsat ikke skal gælde krav
om forudgående periode med forsørgelsesydelser m.v., hvis
personen
1) ikke har en kompetencegivende ungdomsuddannelse
eller kompetencegivende uddannelse på højere niveau,
2) er over 50 år, eller
3) er enlig forsørger.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om
krav til forudgående ledighed/perioder med forsørgelses-
ydelser med sproglige justeringer. Reglen om, hvilket høje-
ste uddannelsesniveau en person må have for at være omfat-
tet af undtagelsen fra kravet om forudgående periode med
forsørgelsesydelser m.v., er endvidere præciseret, så ordly-
den er i overensstemmelse med de beskrivelser af uddannel-
sesniveau, som gælder på uddannelsesområdet.
Det bemærkes, at kravene om forudgående ledighed/
perioder med offentlige forsørgelsesydelser m.v. ved ansæt-
telse med løntilskud hos private arbejdsgivere er et EU-krav.
Der henvises til bemærkningerne til § 69.
Med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 2, forventes der
fastsat bekendtgørelsesregler om, hvilke offentlige forsør-
gelsesydelser, perioder med ansættelse med løntilskud og
selvforsørgelse, der kan medregnes for personer i de enkelte
målgrupper samt om beregningen af den forudgående perio-
de med offentlige forsørgelsesydelser m.v. Reglerne vil væ-
re svarende til de gældende regler med enkelte præciserin-
ger. Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2 med tilhøren-
de bemærkninger.
2.12.2.6. Løn- og ansættelsesvilkår
Reglen om, at personer, der ansættes med løntilskud er
omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere,
foreslås videreført i § 70 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats uden indholdsmæssige ændringer.
2.12.2.6.1. Ansættelse hos private arbejdsgivere
Reglerne om løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med
løntilskud hos private arbejdsgivere foreslås videreført i §
71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholds-
mæssige ændringer.
2.12.2.6.2. Ansættelse hos offentlige arbejdsgivere
Reglerne om løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere foreslås videreført i §
72 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholds-
mæssige ændringer.
2.12.2.6.3. Særlige regler for personer i revalidering og
førtidspensionister
Reglerne om løn- og ansættelsesforhold for personer i re-
validering og førtidspensionister foreslås videreført i §§ 73
og 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden ind-
holdsmæssige ændringer.
2.12.2.7. Fastsættelse og udbetaling af løntilskuddet
Reglerne om fastsættelse af løntilskuddets størrelse til ar-
bejdsgivere og udbetaling af løntilskuddet foreslås videre-
ført i §§ 75 og 76 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
uden indholdsmæssige ændringer.
2.12.2.8. Forbud mod konkurrenceforvridning
Reglen om, at udbetaling af tilskud ikke må være konkur-
renceforvridende, foreslås videreført i § 80 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.
105
2.12.2.9. Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren, krav
om merbeskæftigelse m.v.
2.12.2.9.1. Høring af de ansatte hos arbejdsgiveren
Reglen om, at spørgsmålet om ansættelsen skal have væ-
ret drøftet mellem arbejdsgiveren og repræsentanter for de
ansatte hos arbejdsgiveren forud for en persons ansættelse
med løntilskud, foreslås videreført i § 78 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.
2.12.2.9.2. Merbeskæftigelse
Reglen om, at det er en betingelse, at ansættelse med løn-
tilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte
hos arbejdsgiveren, foreslås videreført i § 79 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås dog, at der fremover ikke fastsættes regler i
loven om, hvordan betingelsen om merbeskæftigelse påses/
godtgøres. Det foreslås, at reglerne herom i stedet– ligesom
de øvrige regler om merbeskæftigelseskravet – fastsættes på
bekendtgørelsesniveau.
Det bemærkes, at kravet om merbeskæftigelse i forhold til
ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere er et
EU-krav, jf. reglerne i gruppefritagelsesforordningen, idet
løntilskud til private arbejdsgivere ellers vil blive betragtet
som statsstøtte, der ikke er tilladt i EU.
Det foreslås, at der med hjemmel i forslaget til § 81 vil
kunne fastsættes bekendtgørelsesregler om merbeskæftigel-
seskravet, herunder regler om hvad der forstås ved nettoud-
videlse, om opgørelsen af antallet af ordinært ansatte, om af-
græsning af arbejdsgiveren og om, hvordan merbeskæftigel-
seskravet påses.
Reglerne vil blive fastsat, så de EU-krav, der stilles om
merbeskæftigelse, overholdes.
Der forventes en udmøntning heraf i bekendtgørelsesreg-
ler hovedsagelig svarende til gældende regler. Dog foreslås
det, at der som følge af aftalen om en forenklet beskæftigel-
sesindsats sker en ensretning af merbeskæftigelseskravet, så
det fremover opgøres på samme måde for offentlige arbejds-
givere som for private arbejdsgivere. Det betyder, at merbe-
skæftigelseskravet for offentlige virksomheder fremadrettet
skal opgøres som en nettoudvidelse, hvorved forstås merbe-
skæftigelse i forhold til det gennemsnitlige antal ordinært
ansatte i de foregående 12 måneder, og at ansættelsen ikke
sker i en stilling, der er blevet ledig ved afskedigelse eller
fratrædelse af en ansat uden støtte inden for de foregående 3
måneder.
Det følger også af aftalen om en forenklet beskæftigelses-
indsats, at den tid, virksomhederne bruger på at indtaste op-
lysninger i det digitale ansøgningssystem VITAS i forbin-
delse med virksomhedspraktik og løntilskudsjob skal mini-
meres. Det skal ske ved, at opgørelsen af ordinært ansatte,
herunder i forbindelse med merbeskæftigelseskravet, skal
automatiseres på baggrund af oplysninger fra indkomstregi-
steret. Det indebærer, at det digitale ansøgningssystem, VI-
TAS, fremover automatisk skal trække data fra indkomstre-
gisteret over alle ordinært ansatte i virksomheden.
Det foreslås, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsæt-
tes nærmere regler herom. Umiddelbart vil digitaliseringen
af opgørelsen på baggrund af data fra indkomstregistret be-
tyde, at personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger
med konkrete arbejdsbeskrivelser vil komme til at tælle med
i opgørelsen af ordinært ansatte. Der skal tages stilling til
den nærmere udmøntning heraf. Det forventes at være mu-
ligt at etablere adgang til at trække data fra indkomstregiste-
ret fra den 1. januar 2020.
2.12.2.9.3. Forholdet mellem antal ansatte med og uden
tilskud
Reglen om, at der hos såvel private som offentlige ar-
bejdsgivere skal være et rimeligt forhold mellem antallet af
ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud
samt personer i virksomhedspraktik og nytteindsats, foreslås
videreført i § 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
uden indholdsmæssige ændringer, men med enkelte præci-
seringer.
Det foreslås således præciseret i loven, at der i opgørelsen
af personer med støtte/løntilskud også medregnes nyuddan-
nede med handicap, som fremover ansættes med løntilskud
efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. og personer i virksomhedspraktik og nytteindsats
efter loven og efter integrationsloven.
Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at der skal ske en automatisering af opgørelsen af ordi-
nært ansatte på baggrund af data fra indkomstregistret, og at
dette også vil påvirke opgørelsen af rimelighedskravet, såle-
des at der fremover vil skulle trækkes data over alle ordinært
ansatte. Digitaliseringen på baggrund af data fra indkomstre-
gistret vil således betyde, at alle ordinært ansatte vil komme
til at tælle med i opgørelsen. Opgørelsen at antallet af perso-
ner med støtte/løntilskud vil skulle baseres på oplysninger
om personer i virksomhedspraktik, nytteindsats og personer
med offentligt løntilskud via oplysninger fra Det fælles Da-
tagrundlag (DFDG).
Som led i aftalen er der nedsat en arbejdsgruppe med del-
tagelse af FH, DA og KL, der skal drøfte den konkrete ud-
møntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal bidra-
ge til at finde en løsning, så rimelighedskravet fortsat afspej-
ler et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og personer i
støttet beskæftigelse.
Det mere præcise grundlag for opgørelse for og udmønt-
ning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens
beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger,
blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Det forventes at væ-
re muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomst-
registeret fra den 1. januar 2020.
106
2.13. Nytteindsats
2.13.1. Gældende ret
2.13.1.1. Målgruppen for nytteindsats
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats er målgruppen for nytteindsats dagpengemodtagere,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.
Nytteindsats er på grund af sit særlige formål og indhold
primært tiltænkt ressourcestærke personer, der er i stand til
at arbejde eller tage uddannelse, men kan også efter en kon-
kret vurdering gives til aktivitetsparate kontant- eller uddan-
nelseshjælpsmodtagere. Det kan fx være tilfældet, hvis det
vurderes, at en aktivitetsparat person vil kunne have gavn af
en kombination af opkvalificering i en virksomhedspraktik
og udførelse af arbejde i form af nytteindsats.
Der er ikke - i modsætning til virksomhedspraktik - fastsat
regler om, at en person har ret til et tilbud om nytteindsats,
som pågældende selv har fundet, hvis det opfylder betingel-
serne.
2.13.1.2. Formålet med nytteindsats
Efter den gældende lovs § 42 a består nytteindsats af udfø-
relse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgive-
re. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget, som indførte nyt-
teindsats, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 223, som
fremsat, side 21, skal nytteindsats skal have et indhold, som
giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor perso-
nen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke sam-
fundsnyttigt arbejde for sin ydelse.
For dagpengemodtagere kan nytteindsats alene gives som
rådighedsafprøvende tilbud til personer, der ikke medvirker
aktivt i beskæftigelsesindsatsen.
Nytteindsats følger i store træk reglerne for virksomheds-
praktik men har et andet formål og en nærmere afgrænset
målgruppe. Hvor virksomhedspraktik skal opkvalificere og
forbedre den lediges muligheder for ordinært job eller afkla-
re beskæftigelsesmål, skal nytteindsats holde den ledige ak-
tiv og motivere personen til hurtigt at komme i gang med en
uddannelse eller et job eller bringe personen tættere på ud-
dannelse eller job. Jobcenteret skal således have fokus på, at
ledige i nytteindsats på den ene side varetager samfundsnyt-
tige opgaver og på den anden side fortsat er aktive uddan-
nelses- eller jobsøgende.
2.13.1.3. Indholdet af nytteindsats
Efter gældende § 42 a, stk. 1, består opgaverne under nyt-
teindsats af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos of-
fentlige arbejdsgivere. Det fremgår af § 76, stk. 2, i bekendt-
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er udstedt i
medfør af § 50 i loven, at der ved offentlige arbejdsgivere
forstås:
– Kommuner, regioner og kommunale fællesskaber.
– Statsinstitutioner.
– Organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og
lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af of-
fentlige tilskud.
Der er tale om samme afgrænsning af begrebet offentlige
arbejdsgivere, som findes i reglerne for løntilskudsjob hos
offentlige arbejdsgivere. Det følger af afgrænsningen, at der
fx kan etableres nytteindsats på selvejende institutioner,
(selvejende daginstitutioner, plejehjem m.v.), som udfører
arbejde for kommuner, regioner eller staten efter driftsover-
enskomst, hvis deres udgifter dækkes med mindst 50 pct. of-
fentlige tilskud.
Det er udmøntet i den gældende § 76 i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats, at indholdet af opgaverne
skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsnin-
gen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere. Dvs. arbej-
det skal udgøre et supplement til det arbejde, der i forvejen
udføres hos arbejdsgiveren eller være inden for en arbejds-
funktion der ikke udføres i forvejen.
Opgaverne under nytteindsats og organiseringen heraf kan
således være meget forskelligartede og også være forskelli-
ge fra fx kommune til kommune. Der er mulighed for både
at etablere nytteindsats som enkeltpladser på offentlige virk-
somheder, hvor den ledige går til hånde og gør nytte for sin
ydelse eller som projekter, hvor flere ledige arbejder sam-
men i nytteindsats. Det er den enkelte offentlige arbejdsgi-
ver, der definerer indholdet i tilbuddene under nytteindsats,
og opgaverne kan fx relatere sig til vedligeholdelse eller
renholdelse af kommunale institutioner og anlæg, grønne
områder eller andre udendørs arealer.
De regionale arbejdsmarkedsråd har efter de gældende
regler mulighed for at følge med og blive inddraget i anven-
delsen og opfølgningen på nytteindsats. Det fremgår således
af § 31 i organiseringsloven, at de regionale arbejdsmar-
kedsråd én gang årligt sammen med kommunerne skal drøf-
te en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning
på anvendelse af nytteindsats.
2.13.1.3.1. Nytteindsats som servicearbejde for borgere
Det er udmøntet i § 77 i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at for så vidt angår nytteindsats hos
kommunale arbejdsgivere vil opgaverne – ud over de opga-
ver, som efter gældende regler kan udføres af kommunen –
også kunne bestå af servicearbejde for borgere. Betingelser-
ne herfor er, at de pågældende borgere kan dokumentere, at
de ikke selv er i stand til at udføre det pågældende arbejde
på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger, og at der
er tale om arbejde, som ikke kan forventes at blive udført
som almindeligt lønnet arbejde. Med reglen tænkes fx på
hjælp til havearbejde e.l.
2.13.1.3.2. Nytteindsats i forhold til servicelovens § 83
Nytteindsats kan tillige finde sted inden for de opgaver,
der også udføres efter reglerne om personlig og praktisk
hjælp i servicelovens § 83. Der er dog visse begrænsninger
herfor.
107
Af gældende § 77, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats fremgår det således, at en ydelse, som er
en del af kommunens serviceniveau efter servicelovens §
83, ikke samtidig kan udføres som nytteindsats uden for reg-
lerne om hjælp i servicelovens § 83.
Det indebærer, at nytteindsatsen ikke kan træde i stedet
for den hjælp som er omfattet af kommunens serviceniveau
for personlig og praktisk hjælp og madservice efter service-
lovens § 83, men kan gives inden for regler om hjælp efter
servicelovens § 83. Det skyldes, at en kommune ikke skal
kunne beslutte at nedtrappe hjælpen efter servicelovens § 83
og dermed hjemmehjælpens udførelse af det pågældende ar-
bejde og i stedet lade det udføre af personer i nytteindsats
uden for hjemmehjælpsordningen. Nytteindsatsen kan ikke
forventes udført som almindelig lønnet arbejde for borgeren.
Når nytteindsats finder sted som servicearbejde til borgere
eller som opgaver efter servicelovens § 83, følger princip-
perne for afgrænsningen af målgruppen og opgavernes om-
fang principperne i vejledning om afsætning af servicearbej-
de fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere (VEJ
nr. 9023 af 17. januar 2006).
2.13.1.3.3. Ikke mulighed for nytteindsats hvor man senest
har været ansat
Det er ligeledes fastsat i bekendtgørelsen, at en person ik-
ke kan få tilbud om nytteindsats hos den arbejdsgiver, hvor
personen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen
har været med offentligt tilskud efter loven, fx et løntilskud-
sjob.
Reglen har til formål at forhindre situationer, hvor en per-
son får tilbud om nytteindsats hos samme arbejdsgiver og
måske i det samme job, som det personen lige er blevet af-
skediget fra. Bestemmelsen medvirker dermed til, at der ik-
ke sker misbrug af nytteindsatsordningen.
2.13.1.4. Varigheden af nytteindsats
Efter den gældende lovs § 44, stk. 4, kan et tilbud om nyt-
teindsats have en varighed på op til 13 uger og kan ikke for-
længes. Reglerne hindrer ikke, at der efter en konkret vurde-
ring kan gives et nyt tilbud om nytteindsats. Hvis det sker på
samme virksomhed, kan det ikke være inden for samme ar-
bejdsfunktion som det tidligere tilbud, da der i så fald i prak-
sis vil være tale om en forlængelse af tilbuddet.
2.13.1.5. Forholdet til de generelle regler for lønmodtagere
Efter den gældende lovs § 43 er personer i nytteindsats ik-
ke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i
henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst
m.v., bortset fra arbejdsmiljølovgivningen og af lov om for-
bud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
2.13.1.6. Ydelser
Efter den gældende lovs § 45 modtager personer, der del-
tager i nytteindsats, under tilbuddet den ydelse, personen i
forvejen er berettiget til, dvs. dagpenge, kontanthjælp, ud-
dannelseshjælp, eller integrationsydelse.
2.13.1.7. Forholdet til virksomhedens ansatte,
konkurrenceforvridning m.v.
Efter den gældende § 48 skal der ligesom for virksom-
hedspraktik og løntilskud også for nytteindsats være et rime-
ligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af
personer, der er i nytteindsats, virksomhedspraktik eller an-
satte med løntilskud. Forud for etablering af nytteindsats
skal etableringen have været drøftet mellem virksomheden
og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant.
Med hjemmel i gældende § 50 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats er der fastsat nærmere regler om rimeligheds-
kravet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det er bl.a. fastsat, at antallet af personer i virksomheds-
praktik, nytteindsats og antallet af ansatte med løntilskud ef-
ter lovens kapitel 12 maksimalt må udgøre
1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomhe-
den har 0 - 50 ansatte, dog altid 1 person, og
2) herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes
alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Der
skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og
personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der
er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en be-
stemt arbejdsopgave.
Opgørelsen sker ved at beregne gennemsnittet af antallet
af ordinært ansatte i de seneste 3 måneder før etableringen
af nytteindsatsen. I virksomheder, hvor antallet af ansatte er
skiftende på grund af sæsonsvingninger, kan opgørelsespe-
rioden udvides fra 3 til 4 måneder.
Det er også fastsat i bekendtgørelsen, at der forud for
etableringen af nytteindsatsen skal foreligge skriftlig tilken-
degivelse fra arbejdsgiveren og en tillidsrepræsentant om,
hvorvidt rimelighedskravet er opfyldt.
Der er videre fastsat regler om, at arbejdsgiveren som ud-
gangspunkt afgrænses som en arbejdsplads med selvstæn-
digt produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om det
centrale virksomhedsregister. Såfremt der er enighed mel-
lem arbejdsgiveren og de ansatte herom, kan der ske en an-
den afgrænsning.
2.13.1.7.1. Mulighed for dispensation fra rimelighedskravet
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 48,
stk. 4, at for personer i nytteindsats kan det regionale ar-
bejdsmarkedsråd dispensere fra rimelighedskravet efter an-
søgning fra kommunen. Efter § 75, stk. 4, 2. pkt., i bekendt-
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder dispensati-
onsmuligheden dog ikke for opgaver, der omfatter visiterede
ydelser efter lov om social service.
Dispensationsmuligheden hænger sammen med formålet
med nytteindsats, der som nævnt er, at den ledige indgår i et
arbejdsfællesskab og udfører et stykke samfundsnyttigt ar-
bejde for deres ydelse. Der vil kunne være situationer, hvor
dette formål ikke harmonerer med formålet med rimelig-
hedskravet, som bl.a. er at sikre, at ledige primært arbejder
108
sammen med ordinært ansatte, og der er derfor etableret en
mulighed for at jobcenteret kan ansøge om dispensation.
Det regionale arbejdsmarkedsråds opgaver ved dispensa-
tion fra rimelighedskravet for nytteindsats er nærmere ud-
møntet i § 12 i bekendtgørelse om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (bekendtgørelse nr.
1006 af 30. august 2015). Det fremgår heraf bl.a., at det af
dispensationsansøgningen skal fremgå, hvilke opgaver og
hvilke arbejdspladser der er omfattet af ansøgningen, og
hvor mange personer der i forvejen er i tilbud om virksom-
hedspraktik, nytteindsats og løntilskudsjob på de berørte ar-
bejdspladser. Det fremgår ligeledes, at tillidsrepræsentanten
eller hvis en sådan ikke findes, en medarbejderrepræsentant
på de af ansøgningen berørte arbejdspladser er blevet hørt
samt resultatet af høringen. Det skal også fremgå, hvordan
jobcenteret har forholdt sig til reglerne om konkurrencefor-
vridning.
Det fremgår videre, at jobcenteret i ansøgningen skal do-
kumentere, at arbejdet på arbejdspladsen fortsat vil have et
indhold, som giver den enkelte person, der deltager i nytte-
indsats, mulighed for en beskæftigelse for sin ydelse, hvor
personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et arbejde,
der gør nytte. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan træffe
afgørelse om dispensation med virkning for en periode på
mellem 1 og 2 år.
Det regionale arbejdsmarkedsråd er beslutningsdygtigt i
disse spørgsmål, når formanden og mindst halvdelen af de
udpegede medlemmer er til stede. Afgørelse om dispensa-
tion træffes ved enstemmighed.
Ifølge den gældende § 31 i organiseringsloven skal kom-
munen løbende underrette det regionale arbejdsmarkedsråd
om anvendelsen af nytteindsats, virksomhedspraktik og an-
sættelse med løntilskud. Underretningen sker via det lands-
dækkende it-system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommu-
nen skal løbende sende det regionale arbejdsmarkedsråd
oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats
og pladser med løntilskud.
2.13.1.7.2. Konkurrenceforvridning
Efter den gældende § 48 må etablering af nytteindsats ik-
ke være konkurrenceforvridende. Der findes forskellige reg-
ler, som understøtter, at der ikke opstår konkurrenceforvrid-
ning i forbindelse med nytteindsats, ligesom de understøtter,
at der ikke sker fortrængning af ordinært ansatte:
– Nytteindsats har en begrænset varighed, jf. ovenfor.
– Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der
må være i nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntil-
skud i forhold til antallet af ordinært ansatte, jf. ovenfor.
– Tillidsrepræsentanter inddrages ved etablering af nytte-
indsats og ved vurdering af rimelighedskravet, jf. oven-
for.
– Det er ikke muligt at få nytteindsats det sted, hvor man
senest har været ansat, jf. ovenfor. Kommunen skal un-
derrette det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) om an-
vendelsen af nytteindsats. Herunder skal kommunerne
løbende sende RAR’erne oversigter over pladser i nytte-
indsats. Dette fremgår af § 31 i organiseringsloven. Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har etableret
et kvartalsvist oversigtssystem (KLV), som understøtter
rådenes mulighed for at følge med i den enkelte kommu-
nes anvendelse af nytteindsats, virksomhedspraktik og
løntilskud. Hvis fx en faglig organisation har mistanke
om, at der sker fortrængning af ordinært ansatte, er der
mulighed for at tage sagen op i det regionale beskæfti-
gelsesråd.
– Der er mulighed for at klage over et tilbud om nytteind-
sats, hvis man mener, det ikke lever op til reglerne. Hvis
kommunen fastholder sin afgørelse om tilbud, sendes
klagen videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Desuden er det udmøntet i § 78 i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at for offentlige arbejdsgivere,
som udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, indgår
forsørgelsesydelser til personer i nytteindsats som støtte, der
ydes efter de minimis-reglerne, jf. Europa-Kommissionens
forordning nr. 1407/2013/EU af 18. december 2013 om an-
vendelse af traktatens artikel 107 og 108 på de minimis-støt-
te, EU-Tidende 2013, nr. L 352, side 1-8.
I det omfang, at nytteindsats består af servicearbejde for
borgere, jf. ovennævnte afsnit 2.13.1.3.1., skal det ved vur-
deringen af spørgsmålet om konkurrenceforvridning indgå,
om der er tale om arbejde, der ikke kan forventes at blive
udført som almindeligt lønnet arbejde for borgeren. Dette
fremgår af § 77 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
2.13.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Nytteindsats og virksomhedspraktik er to meget forskelli-
ge tilbud med forskellige formål og målgrupper. Det vurde-
res derfor hensigtsmæssigt, at nytteindsats ikke længere skal
fremgå af kapitlet om virksomhedspraktik, men i stedet flyt-
tes til et selvstændigt kapitel i loven. Dette vil gøre både
reglerne om nytteindsats og reglerne om virksomhedspraktik
lettere at overskue.
Det foreslås derfor, at reglerne om nytteindsats viderefø-
res i et selvstændigt kapitel (kapitel 13) i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
For så vidt angår formålet med nytteindsats foreslås der i
lovens § 83, stk. 1, tilføjet en sproglig præcisering af, at ar-
bejdet under nytteindsats skal have et indhold, som giver
den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og
udføre samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse. Dette svarer
til bemærkningerne fra lovforslaget, der indførte nytteind-
sats, jf. afsnit 2.13.1.2 ovenfor.
Svarende til den gældende formulering i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det tydeliggjort
ved en indsættelse i selve lovteksten i § 83, stk. 3, at indhol-
det af opgaverne skal ligge ud over det normerede niveau
for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejds-
givere.
109
Det påtænkes ligesom i dag udmøntet i bekendtgørelse, at
opgaverne tillige vil kunne bestå af serviceopgaver til borge-
re, der på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger ikke
selv er i stand til at udføre arbejdet, og som ikke kan forven-
tes at blive udført som almindeligt lønnet arbejde.
Det påtænkes ligeledes svarende til i dag udmøntet, at en
ydelse, som er en del af kommunens serviceniveau efter ser-
vicelovens § 83 (personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet
samt madservice) ikke samtidig kan udføres som nytteind-
sats uden for reglerne om hjælp i servicelovens § 83.
Principperne fra vejledning om afsætning af servicearbej-
de fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere (VEJ
nr. 9023 af 17. januar 2006) påtænkes stadig at skulle gælde,
når nytteindsats finder sted som servicearbejde til borgere
eller som opgaver efter servicelovens § 83.
Ligeledes påtænkes det udmøntet som i dag, at en person
ikke kan få tilbud om nytteindsats hos den arbejdsgiver,
hvor personen senest har været ansat, herunder hvis ansæt-
telsen har været med offentligt tilskud efter loven, fx et løn-
tilskudsjob.
2.13.2.1. Forholdet til virksomhedens ansatte,
konkurrenceforvridning m.v.
Reglerne om, at der skal være et rimeligt forhold mellem
antallet af ordinært ansatte og antallet af personer, som en-
ten er i nytteindsats, virksomhedspraktik eller ansat med
løntilskud, foreslås videreført i § 87 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Der er tale om en videreførelse af de
gældende regler om forholdet mellem antal ansatte med og
uden tilskud med sproglige justeringer.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at der skal ske en automatisering af opgørelsen af ordi-
nært ansatte på baggrund af data fra indkomstregistret, og at
dette også vil påvirke opgørelsen af rimelighedskravet, såle-
des at der fremover vil skulle trækkes data over alle ordinært
ansatte. Digitaliseringen på baggrund af data fra indkomstre-
gistret vil således betyde, at alle ordinært ansatte vil komme
til at tælle med i opgørelsen. Opgørelsen af antallet af perso-
ner med støtte/løntilskud vil skulle baseres på oplysninger
om personer i virksomhedspraktik, nytteindsats og personer
med offentligt løntilskud via oplysninger fra Det fælles Da-
tagrundlag (DFDG).
Som led i aftalen er der nedsat en arbejdsgruppe med del-
tagelse af FH, DA og KL, der skal drøfte den konkrete ud-
møntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal bidra-
ge til at finde en løsning, så rimelighedskravet fortsat afspej-
ler et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og personer i
støttet beskæftigelse.
Det mere præcise grundlag for opgørelse for og udmønt-
ning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens
beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger,
blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Det forventes at væ-
re muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomst-
registeret fra den 1. januar 2020.
2.14. Vejledning og opkvalificering
2.14.1. Gældende ret
2.14.1.1. Ordinære uddannelser
Tilbud om vejledning og opkvalificering består af hen-
holdsvis ordinær uddannelse og øvrig vejledning og opkva-
lificering. Reglerne fremgår af § 32 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Under deltagelse i tilbud om vejledning
og opkvalificering får personen den ydelse, som personen i
øvrigt er berettiget til fx dagpenge eller kontanthjælp, og der
kan bevilges hjælpemidler og befordringsgodtgørelse efter
reglerne herom. Se bemærkninger til afsnit 2.27.2.
Ordinære uddannelser er omfattet af den gældende § 32,
stk. 1, nr. 1, og er uddannelser, der har hjemmel i lov, som
udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæf-
tigelse på arbejdsmarkedet. At uddannelserne skal være
umiddelbart rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet
betyder, at de skal give kompetencer, som kan bruges på ar-
bejdsmarkedet. De skal have et indhold, som arbejdsgivere
vil kunne gøre brug af på virksomheder.
Det er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
fastsat, hvilke love der er omfattet:
– Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i for-
bindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m. og de med hjemmel i denne lov udfærdigede be-
kendtgørelser. Det er en betingelse, at uddannelserne
umiddelbart er rettet mod arbejdsmarkedet, som senest
bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar
2017.
– Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1128
af 13. oktober 2017,
– Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstituti-
oner under Uddannelses- og Forskningsministeriet som
senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 732 af 14.
juni 2016.
– Lov om universiteter som senest bekendtgjort ved lovbe-
kendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018.
Som eksempler på uddannelser, der har hjemmel i lovgiv-
ning, kan på Undervisningsministeriets område nævnes
AMU-kurser, erhvervsuddannelser, herunder erhvervsud-
dannelserne til hhv. social- og sundhedshjælper og social-
og sundhedsassistent, korte, mellemlange og lange videregå-
ende uddannelser.
Hertil kommer nogle love, hvor det fraviges, at uddannel-
sen, som loven vedrører, umiddelbart skal være rettet mod
beskæftigelse på arbejdsmarkedet, men hvor det alligevel
anses som ordinær uddannelse. Det drejer sig om følgende
love:
– Lov om de gymnasiale uddannelser som senest bekendt-
gjort ved lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017.
– Lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux) m.v. som senest bekendt-
gjort ved lovbekendtgørelse nr. 1086 af 30. august 2018.
– Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddan-
110
nelse, i uddannelsen til HF-eksamen og i uddannelsen til
almen studentereksamen (avu-loven) som senest be-
kendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts
2018.
– Lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessy-
stemet) for voksne (VFV-loven) som senest bekendtgjort
ved lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017.
– Lov om forberedende voksenundervisning og ordblin-
deundervisning for voksne (FVU) som senest bekendt-
gjort ved lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017.
– Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan-
nelse) m.v. (ÅU-loven) som senest bekendtgjort ved lov-
bekendtgørelse nr. 814 af 21. juni 2018.
– Lov om forberedende grunduddannelse (FGU) som se-
nest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 697 af 8. ju-
ni 2018.
2.14.1.2. Øvrig vejledning og opkvalificering
Øvrig vejledning og opkvalificering er uddannelser og
kurser, der ikke er omfattet af ordinær uddannelse. Disse er
omfattet af den gældende § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats og består af uddannelser og kurser,
herunder danskundervisning (danskundervisning kan også
være ordinær uddannelse, hvis det er udbudt i henhold til en
af de love, der er nævnt under afsnit 2.14.1.1.) og korte vej-
lednings- og afklaringsforløb, der ikke kan indeholdes i de-
finitionen af ordinær uddannelse. Korte vejlednings- og af-
klaringsforløb dækker over meget korte forløb, hvor sigtet
er at vejlede og afklare deltagernes muligheder på arbejds-
markedet.
Som eksempler på uddannelser, der ikke er ordinær ud-
dannelse, kan nævnes uddannelser og kurser, som ikke har
hjemmel i lov, fx private kurser, eller som ikke generelt ud-
bydes til alle, fordi de er målrettet til personer, der er ledige,
fx et særligt AMU-kursus, som er skræddersyet til at kunne
benyttes som tilbud til ledige med henblik på fastlæggelse af
jobmål.
Som et andet eksempel kan nævnes ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov (STU). Denne uddannelse er til-
passet personer med særlige behov.
Brobygningsforløb til uddannelse kan gives som tilbud
om vejledning og opkvalificering til uddannelseshjælpsmod-
tagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for inte-
grationsprogrammet med henblik på at gøre de unge klar til
at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetence-
givende uddannelse på ordinære vilkår.
Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb dæk-
ker over tilbud, som er særligt etableret til ledige. Uddannel-
sesforløb, der er tilpasset personer med særlige behov eller
vanskeligheder, er ikke rettet generelt mod alle borgere,
hvorfor de ikke falder ind under betingelsen om, at der skal
være tale om uddannelser, der har hjemmel i lov, som udby-
des generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigel-
se på arbejdsmarkedet (ordinær uddannelse).
Som eksempler på forløb, der er oprettet af kommunerne,
kan nævnes jobsøgningskurser, tilbud, hvor personen ordner
haver eller rydder sne for nogle af kommunens svagere bor-
gere, tilbud i et kommunalt projekt, hvor formålet kan være
at afklare personens kompetencer og lægge en plan for,
hvorledes personen kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det
kan også være projekter, hvor personen er beskæftiget med
produktion på kommunens værksteder til brug for kommu-
nen selv eller andre kommuner, fx projekter, hvor ledige
fremstiller produkter eller laver lettere paknings- og monta-
geopgaver til private virksomheder.
Under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan der ind-
gå praktikperioder, som sammenlagt kan have en varighed
på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst
have en varighed på 1 måned, jf. § 32, stk. 4. Derimod kan
der ikke indgå egentlige praktikperioder i særligt tilrettelag-
te projekter. Der er således ikke mulighed for, at der i et så-
dant tilbud kan indgå egentlige praktikforløb, hvor borgeren
kommer ud på en virksomhed og tager del i produktionen.
Særligt tilrettelagte projekter er primært kommunale be-
skæftigelsesprojekter, hvor der er mulighed for, at der kan
foregå produktion og afsætning, forudsat at det ikke er kon-
kurrenceforvridende, jf. § 33. Der kan i særligt tilrettelagte
projekter indgå virksomhedsbesøg, hvor borgeren fx ser ar-
bejdsforholdene, og hvordan arbejdet på virksomheden fore-
går. Det er muligt at kombinere tilbud om vejledning og op-
kvalificering med tilbud om virksomhedspraktik efter de
regler, der gælder for virksomhedspraktik, eller med andre
tilbud.
Indsats i form af eksempelvis motion, kostvejledning, fy-
sioterapi, samtaler hos psykolog, der i almindelighed ikke
betragtes som beskæftigelsesrettede, kan i visse situationer
gives som en del af særligt tilrettelagte projekter eller ud-
dannelsesforløb, som kurser eller som korte vejlednings- og
afklaringsforløb.
Det er en forudsætning for at kunne give disse tilbud, at
kommunen ud fra en konkret og individuel vurdering af den
enkelte person vurderer, at tilbuddet vil være netop dét, der
skal til for at bringe personen tættere på job, ved fx at udvik-
le sociale kompetencer og dermed opkvalificere sig til ar-
bejdsmarkedet, jf. § 32, stk. 3. Tilbud om fx samtaler hos
psykolog eller misbrugsbehandling af et begrænset omfang
skal almindeligvis kunne gives i sammenhæng med anden
indsats, men det skal også kunne gives som enkeltstående
tilbud.
Indsatser, der alene har helbredsmæssige formål eller soci-
ale formål, kan ikke gives i beskæftigelsesindsatsen. Disse
typer indsatser hører traditionelt til i enten social- eller sund-
hedsregi. Da der ofte vil være et vist overlap mellem formå-
lene for en konkret indsats, bevilges støtte til en borger altid
efter en konkret og individuel vurdering.
Der er på bekendtgørelsesniveau fastsat regler om bl.a.
hvilke uddannelser, der anses for ordinær uddannelse, tilbud
om vejledning og opkvalificering i udlandet for dagpenge-
modtagere, hvornår der kan gives tilbud om danskundervis-
ning til personer med manglende danskkundskaber og job-
søgningskurser til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
111
samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-
grammet i målgruppen.
2.14.1.3. Formål
Formålet med tilbud om vejledning og opkvalificeringer
er efter den gældende § 32, stk. 3, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kompetenceudvikling af faglige, sproglige
og/eller sociale kompetencer med henblik på opkvalificering
til arbejdsmarkedet for at få job eller opkvalificering til at
kunne påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ud-
dannelse.
For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet i målgruppen
gives tilbud om vejledning og opkvalificering som led i en
uddannelsesrettet indsats, for at personen kan påbegynde og
gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende ud-
dannelse på ordinære vilkår.
2.14.1.4. Målgrupper
Efter gældende regler kan personer, der er omfattet af
målgrupperne i den gældende § 2 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, få tilbud om vejledning og opkvalificering.
Det gælder dog ikke nyuddannede personer med handicap,
der er i målgruppen for tilbud om løntilskud til nyuddannede
med handicap.
Derudover gælder, at ledige fleksjobvisiterede og førtids-
pensionister ikke kan få tilbud om ordinær uddannelse efter
den gældende § 32, stk. 1, nr. 1, men alene tilbud om øvrig
vejledning og opkvalificering efter den gældende § 32, stk.
1, nr. 2.
2.14.1.5. Varighedsbegrænsning
For dagpengemodtagere, bortset fra ufaglærte dagpenge-
modtagere under 30 år, gælder efter den gældende § 34 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats en varighedsbegrænsning
inden for de første 6 måneders ledighed. De kan alene få til-
bud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger in-
den for de første 6 måneders ledighed. Varighedsbegræns-
ningen gælder ikke, hvis tilbuddet består af danskundervis-
ning. Indgår danskundervisning som en betydelig del af til-
buddet, kan den samlede varighed af tilbuddet være op til i
alt 26 uger. Tilbud, som består af korte vejlednings- og af-
klaringsforløb efter den gældende § 32, stk. 1, nr. 2, med-
regnes ikke i de 6 uger, hvis tilbuddet har en varighed på op
til 2 uger. Varighedsbegrænsningen på op til i alt 6 uger
gælder også for personer, der er ledig selvforsørgende, jf.
den gældende § 2, nr. 10, og for denne gruppe er det ikke
alene inden for de første 6 måneders ledighed, at varigheds-
begrænsningen gælder, men derimod hele den periode, hvor
personen er ledig selvforsørgende, jf. den gældende § 75 a,
stk. 4. For nærmere om ledig selvforsørgende henvises til
afsnit 2.3.2.
2.14.1.6. Læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser
Efter den gældende § 32 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats har dagpengemodtagere, kontanthjælps- og ud-
dannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodta-
gere uden for integrationsprogrammet i målgrupperne ret til
et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test
har vist, at de har behov herfor. Testen kan foregå parallelt
med den øvrige aktive indsats. Der skal være tale om tilbud
om forberedende voksenundervisning. Et kursus kan bestå
af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-,
skrive-, og regnekursus i form af et forberedende voksenun-
dervisningstrin (FVU).
De nærmere regler om afholdelse af læse-, skrive- og reg-
netest er med hjemmel i lovens § 21, stk. 2, fastsat i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Jobcenteret skal tilbyde en test til job- og aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet i målgrupperne, hvis de ik-
ke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Uddannelses-og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodta-
gere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrati-
onsprogrammet i målgrupperne, som ikke har en ungdoms-
uddannelse, skal altid læse-, skrive-, og regnetestes senest
en måned efter henvendelse til kommunen om hjælp. Testre-
sultater, igangsat undervisning og gennemførte prøver skal
for uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet i målgruppen fremgå af
uddannelsespålægget.
Jobcenteret skal tilbyde en test til dagpengemodtagere,
som er fyldt 25 år, som ikke har afsluttet en ungdomsuddan-
nelse, og som efterspørger et læse-, skrive-, regne- eller ord-
blindekursus. Dagpengemodtagere under 25 år, som ikke
har afsluttet en ungdomsuddannelse, skal altid testes for, om
de har svært ved at læse, skrive og regne.
Tilbud om læse-, skrive-, og regne- eller ordblindekurser
medregnes ikke i den varighedsbegrænsning på op til i alt 6
uger, der gælder for tilbud om vejledning og opkvalificering
til dagpengemodtagere i den første del af ledighedsperioden.
2.14.1.7. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer
Efter den gældende § 32 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats har job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodta-
gere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for inte-
grationsprogrammet og dagpengemodtagere, der er fyldt 30
år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, ret til at
få tilbud om en realkompetencevurdering. Det skyldes, at
mange kan have års erhvervserfaring og være i besiddelse af
en række relevante kompetencer, som er anvendelige og re-
levante i forskellige jobs. Disse kompetencer er ofte ufor-
melle og kan være vanskelige at få synliggjort eller italesat
for personen selv.
Realkompetencevurderingen skal foretages af en uddan-
nelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde enten almen
voksenuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), er-
hvervsuddannelse for voksne (EUV) eller videregående vok-
senuddannelsesområdet (VVU). Der skal være tale om ud-
dannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og
som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmar-
kedet.
112
En realkompetencevurdering er en vurdering af, om en
persons kompetencer fx kan bruges i forhold til et bestemt
job, en bestemt branche eller en bestemt uddannelse.
Formålet med realkompetencevurderinger er at få synlig-
gjort og dokumenteret uformelle eller skjulte kvalifikatio-
ner, som er opnået via erhvervsdeltagelse, og derved styrke
jobmulighederne eller at få afkortet uddannelse gennem en
formel anerkendelse af det, personen allerede kan og ved i
forhold til formelt fastsatte uddannelsesmål.
Resultatet af en realkompetencevurdering kan samtidig
bruges i forbindelse med jobsøgning. Anerkendelse af kom-
petencer kan gives som et kompetencebevis. Det er uddan-
nelsesstedet, der udsteder kompetencebeviser efter endt
kompetencevurdering, og modtageren af realkompetencebe-
viset skal selv sikre, at cv-oplysningerne ajourføres. En real-
kompetencevurdering kan have en varighed fra en halv dag
op til ti skoledage.
2.14.1.8. Konkurrenceforvridning
Efter den gældende § 33 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats må produktion og afsætning af produkter i forbindel-
se med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb
ikke være konkurrenceforvridende.
Beskæftigelsesministeren er bemyndiget til efter inddra-
gelse af de kommunale organisationer at fastlægge vejleden-
de retningslinjer på området bl.a. vedrørende priskalkulation
for produktion og afsætning.
Om prisfastsættelse i forbindelse med kommunernes pro-
jekter er der udstedt vejledning om afsætning af produktion i
forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter
for ledige (kalkulationsvejledningen), vejledning om afsæt-
ning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til
private borgere og skrivelse om in house-produktion i for-
bindelse med særligt tilrettelagte kommunale aktiverings-
projekter.
2.14.1.9. Studie- og erhvervskompetencegivende
uddannelser som tilbud
Udgangspunktet for indsatsen for unge under 30 år er, at
de skal tage en uddannelse på ordinære vilkår. Der kan der-
for som hovedregel ikke gives tilbud om en studie- eller er-
hvervskompetencegivende uddannelse til unge, der modta-
ger dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, herunder
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met i målgrupperne.
Dog er det muligt efter den gældende § 37 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats at give tilbud om studie- eller er-
hvervskompetencegivende uddannelse til unge under 30 år,
som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og
som har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse på or-
dinære støttevilkår. Bestemmelsen omfatter personer, der
enten
– har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,
– er dagpengemodtager, som er fyldt 25 år, og som efter
afslutning af ret og pligttilbud har haft 6 måneders ledig-
hed, eller
– er uddannelses- eller aktivitetsparat uddannelseshjælps-
modtager eller uddannelses- eller aktivitetsparat integra-
tionsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet,
som er fyldt 25 år og har opbrugt retten til SU til videre-
gående uddannelse.
Disse personer kan få tilbud om uddannelse på deres hidti-
dige ydelse. Gives tilbud om en erhvervskompetencegiven-
de uddannelse, skal den kvalificere til arbejde inden for om-
råder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke væ-
re tale om en uddannelse af længere varighed end en profes-
sionsbacheloruddannelse, jf. den gældende § 37, stk. 3. Det
kan fx være pædagog, lærer eller sygeplejerske.
Efter den gældende § 85, stk. 2, har unge dagpengemodta-
gere under 25 år, som påbegynder en ordinær uddannelse på
baggrund af et uddannelsespålæg efter den gældende § 21 b,
ret til at få uddannelsen som tilbud, indtil den unge har haft
26 ugers sammenlagt ledighed.
Bestemmelsen betyder, at de unge dagpengemodtagere
har mulighed for at kunne tage en del af den studie- eller er-
hvervskompetencegivende uddannelse, som de er påbegyndt
på baggrund af et uddannelsespålæg, på deres hidtidige
ydelse, jf. den gældende § 38 om, at dagpengemodtagere
under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager
dagpenge.
Muligheden gælder fra det tidspunkt, hvor de påbegynder
uddannelsen, og indtil de har haft 26 ugers sammenlagt le-
dighed. Herefter vil forsørgelsesgrundlaget under uddannel-
sen for den unge være SU, elevløn eller lignende.
Med hjemmel i den gældende § 25 er det i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat, at disse unge er
fritaget for rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., fordi sigtet er, at de skal gennemføre
den studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse,
som de er påbegyndt efter uddannelsespålægget.
Der er endvidere med hjemmel i den gældende § 4 fastsat
bekendtgørelsesregler om, hvordan sammenlagt ledighed
opgøres for dagpengemodtagere.
2.14.1.10. Særlige uddannelsespuljer
2.14.1.10.1. Puljen til uddannelsesløft
For at sikre styrkede muligheder for et uddannelsesløft fra
ufaglært til faglært eller sporskifte for dagpengemodtagere
med størst behov, er der i forbindelse med beskæftigelsesre-
formen etableret en pulje, jf. den gældende § 33 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, så dagpengemodtagere med
størst behov får mulighed for et uddannelsesløft. Puljen gi-
ver mulighed for, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år
og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddan-
nelse, kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten
af ledighedsperioden.
En person anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har
en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannel-
se, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles
med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En person anses
for faglært, hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse
113
eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til ni-
veau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger,
en erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for forældet,
hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence
de seneste 5 år.
Varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejled-
ning og opkvalificering i den første del af en ledighedsperio-
de gælder ikke for erhvervsuddannelser, som tilbydes i regi
af puljen.
Et uddannelsesløft i form af et tilbud om en erhvervsud-
dannelse skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse
inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gi-
ves ud fra den enkelte dagpengemodtagers ønsker og forud-
sætninger med henblik på, at personen er motiveret for ud-
dannelsen, opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis
selvforsørgelse. Derimod stilles der ikke krav om, at tilbud-
det om erhvervsuddannelse er den hurtigste vej til varig be-
skæftigelse for den enkelte, idet formålet med uddannelsen
er at styrke den enkeltes muligheder for en stabil og varig
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dag-
pengeperioden på to år. Dermed vil der kunne være tale om
erhvervsuddannelser uden grundforløb og praktikforløb i
den nye erhvervsuddannelse for voksne og erhvervsuddan-
nelser med eller uden grundforløbets 2. del og med praktik-
forløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres med skole-
praktik, i erhvervsuddannelsen for voksne.
En dagpengemodtager, der deltager i et uddannelsesløft,
er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende, herunder
dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, og til at
stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
Under uddannelsen modtager dagpengemodtageren dag-
penge med en særlig dagpengesats efter regler i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. Efter disse regler kan personens
dagpenge under uddannelsesløftet højst udgøre 80 procent
af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede, dog højst personens individuelle sats.
Dagpengemodtagere, der opnår lavere dagpengesats end
hidtil, har mulighed for lån efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
Det er jobcenteret, der sammen med dagpengemodtageren
beslutter, om uddannelsesløftet skal igangsættes. Et uddan-
nelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse kan
dermed alene gives efter aftale mellem jobcenteret og dag-
pengemodtageren, jf. den gældende § 84.
Med hjemmel i lovens § 33 a, stk. 6, er der fastsat be-
kendtgørelsesregler om, at der skal gives tilbud om en er-
hvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren reelt har mu-
lighed for at gennemføre hele uddannelsen, dvs. hvis der gi-
ves tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodta-
geren skal i praktikforløb, skal der på uddannelsen også væ-
re mulighed for at gennemføre praktikforløbet i skoleprak-
tik.
Derudover er der fastsat nærmere regler om udbetaling,
administration, regnskab og revision m.v. for puljen til ud-
dannelsesløft.
I overensstemmelse med gældende regler kan der ydes be-
fordringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler til en dag-
pengemodtager, som deltager i et uddannelsesløft i form af
tilbud om en erhvervsuddannelse, idet der er tale om et til-
bud om vejledning og opkvalificering. Se bemærkninger til
afsnit 2.27.2.
I forbindelse med Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvali-
ficeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser (Tre-
partsaftalen) fra august 2016 er der udarbejdet en landsdæk-
kende liste over erhvervsuddannelser, der knytter sig til stil-
lingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer. Listen
er udarbejdet på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancens op-
lysninger. For at sikre, at det bliver mere attraktivt at deltage
i et tilbud om uddannelsesløft, som fremgår af ovennævnte
liste, kan en dagpengemodtager bevare sin individuelle dag-
pengesats, hvis dagpengemodtageren påbegynder et sådant
tilbud i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31.
december 2019.
Derudover er der med Trepartsaftalen etableret et forsøg
med et mere fleksibelt uddannelsesløft. Dagpengemodtagere
med en forældet uddannelse, som tidligere har gennemført
et trin 1 eller 2 i en erhvervsuddannelse, kan som forsøg in-
den for dagpengeperioden gennemføre et trin 2 eller 3 inden
for samme erhvervsuddannelse, uanset om uddannelsen har
været anvendt i de seneste 5 år. Det er en betingelse, at det
trin, som personen tidligere har gennemført, er færdiggjort
mindst 18 måneder før, at personen får tilbud om det næste
trin. Tilsvarende betingelser gælder for trindelte uddannel-
ser, som pr. 1. januar 2017 eller senere ændres til enkeltvise
uddannelser. Derudover kan dagpengemodtagere uden rele-
vant erhvervserfaring eller relevant uddannelse, som er om-
fattet af den gældende § 33 a, og som ikke kan få merit i for-
hold til en erhvervsuddannelse, tage trin 1 i en erhvervsud-
dannelse, hvis dette kan gennemføres inden for dagpengepe-
rioden.
Dog er det muligt inden for forsøget at få bevilliget 4/5 af
en erhvervsuddannelse i dagpengeperioden, såfremt den le-
dige erklærer sig villig til at færdiggøre resten af uddannel-
sen på ordinære vilkår. Det betyder i de tilfælde, at kravet
om, at fx tilbud om trin 1 i en erhvervsuddannelse skal kun-
ne gennemføres inden for dagpengeperioden, fraviges. For-
søget løber til udgangen af 2019.
Det er jobcenteret, der sammen med dagpengemodtageren
beslutter, om uddannelsesløftet skal igangsættes. Et uddan-
nelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse kan
dermed alene gives efter aftale mellem jobcenteret og dag-
pengemodtageren, jf. gældende lov § 84, stk. 1.
Der er på bekendtgørelsesniveau fastsat nærmere regler
om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. for
puljen til uddannelsesløft.
Under deltagelse i tilbud om uddannelsesløft kan der ydes
tilskud til hjælpemidler efter det gældende kapitel 14 og be-
fordringsgodtgørelse efter det gældende kapitel 15.
114
2.14.1.10.2. Regional uddannelsespulje
For at give mulighed for, at flere dagpengemodtagere kan
få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb – specifikt inden
for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de
næste 6 måneder, er der afsat en regional uddannelsespulje.
Den regionale uddannelsespulje fremgår af den gældende §
33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejled-
ning og opkvalificering i den første ledighedsperiode gælder
ikke for uddannelsesforløb, som tilbydes i regi af puljen.
Tilbud om korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden
for puljen skal fremgå af en regional positivliste.
De regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesmi-
nisteriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med
udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante
opgørelser og analyser samt i samarbejde med arbejdsmar-
kedets parter på regionalt niveau samt fx relevante uddan-
nelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og branche-
organisationer. De regionale positivlister skal drøftes og
godkendes af de Regionale Arbejdsmarkedsråd.
De regionale positivlister er oversigter, som består af kon-
krete, aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder,
hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måne-
der. Det kan både være offentlige og private kurser, fx et
offshore sikkerhedskursus. De regionale positivlister kan
omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde
mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Der er med hjemmel i lovens § 110, stk. 2, fastsat nærme-
re regler om udbetaling, administration, regnskab og revi-
sion m.v. for puljen.
Under deltagelse i tilbud under den regionale uddannel-
sespulje kan der ydes tilskud til hjælpemidler efter det gæl-
dende kapitel 14 og befordringsgodtgørelse efter det gæl-
dende kapitel 15 idet der er tale om et tilbud om vejledning
og opkvalificering.
2.14.2.1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Reglerne om vejledning og opkvalificering i form af ordi-
nær uddannelse og øvrig vejledning og opkvalificering fore-
slås videreført i §§ 90 og 91 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Det vil sige, at tilbud om vejledning og opkvalificering
fortsat kan være
– uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes gene-
relt, og som umiddelbart er rettet mod job (ordinær ud-
dannelse), og
– uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af forslaget
til § 90 (ordinær uddannelse), særligt tilrettelagte projek-
ter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder
praktik under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.
Det foreslås i overensstemmelse med aftalen om en for-
enklet beskæftigelsesindsats, at alle målgrupper omfattet af
lovforslagets § 6 kan få tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse får
mulighed for at få tilbud om ordinær uddannelse. Dermed
udvides mulighederne for uddannelsestilbud til fleksjobvisi-
terede, der modtager ledighedsydelse, mens reglerne for før-
tidspensionister videreføres uændret.
Det foreslås at fjerne varighedsbegrænsningen på 6 uger
for vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere og
ledige selvforsørgende. Varighedsbegrænsningen gælder ik-
ke andre målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Dermed vil det være op til jobcenteret, under hensyn til
formålet med tilbuddet at vurdere, hvilket tilbud der skal gi-
ves til personer i målgruppen herunder varigheden af tilbud-
det.
Det foreslås i § 93 i overensstemmelse med aftalen om en
forenklet beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af mål-
gruppen i lovforslagets § 6, bortset fra personer i fleksjob el-
ler som modtager tilskud til selvstændig virksomhed, har ret
til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test
har vist behov for et sådant kursus. Jobcenteret iværksætter
en test, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke
er behov herfor. Tid og sted for testen aftales med jobcente-
ret. De nærmere regler om test vil blive fastsat på bekendt-
gørelsesniveau, ligesom det er tilfældet i de gældende regler.
Ændringen gælder dog ikke uddannelseshjælps- og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet i
målgruppen og dagpengemodtagere med et uddannelsespå-
læg, hvis de ikke har en ungdomsuddannelse. Disse grupper
skal fortsat testes inden for en måned som led i visitationen.
Dog foreslås det, at der på bekendtgørelsesniveau fastsæt-
tes regler om, at dagpengemodtagere under 25 år uden en
ungdomsuddannelse, ligesom uddannelseshjælps- og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet
uden en ungdomsuddannelse i målgruppen, skal testes inden
for 1 måned.
Har testen vist behov for et læse-, skrive-, regne- eller ord-
blindekursus, skal personen have tilbud om et kursus. Et læ-
se-, skrive-, regne- eller ordblindekursus gives som et tilbud
om vejledning og opkvalificering, mens en test er en be-
skæftigelsesfremmende aktivitet, som jobcenteret indkalder
til. Forslaget betyder, at fx sygedagpengemodtagere får ret
til læse-, skrive-, regnekursus eller ordblindekursus, hvis en
test har vist behov.
Forslaget forenkler reglerne, så de bliver lettere for job-
centrene at administrere, forstå og forklare. Det skyldes, at
alle får ret til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus,
hvis en test viser behov herfor. Samtidig bliver reglerne for,
hvornår en test skal tages, ens på tværs af målgrupper.
Det foreslås videreført i § 93, stk. 2, at de gældende regler
om ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer for job- og
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet
og dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år uden en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse videreføres.
115
Det foreslås videreført i § 94, at produktion og afsætning
af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter
eller uddannelsesforløb ikke må være konkurrenceforvriden-
de.
Det foreslås i overensstemmelse med aftalen om en for-
enklet beskæftigelsesindsats i § 95, at undtagelsesbestem-
melsen om mulighed for at give tilbud om studie- eller er-
hvervskompetencegivende uddannelse til dagpengemodta-
gere, uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, harmoniseres, så tilbud-
det kan gives til ledige under 30 år uden erhvervskompeten-
cegivende uddannelse, hvis de har forsørgerpligt overfor
hjemmeboende børn eller har opbrugt retten til SU til vide-
regående uddannelse.
Forslaget medvirker til, at kriterierne for, hvornår jobcen-
teret undtagelsesvist kan give tilbud om en studie- eller er-
hvervskompetencegivende uddannelse til personer under 30
år, bliver mere ens.
Forslaget betyder, at muligheden for at give studie- og er-
hvervskompetencegivende uddannelse til dagpengemodta-
gere under 30 år og uddannelseshjælpsmodtagere under 25
år, som har opbrugt deres ret til SU til videregående uddan-
nelse udvides. Mulighederne begrænses derimod for dag-
pengemodtagere mellem 25 og 30 år, som har længevarende
ledighed, såfremt de ikke opfylder kravet om enten at have
opbrugt retten til SU til en videregående uddannelse eller
har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.
Det foreslås i § 95, stk. 3, at jobcenteret ved afgørelse af,
om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse
skal gives, skal vurdere, om uddannelsen kvalificerer til ar-
bejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.
Der må ikke være tale om en uddannelse, der med hensyn til
niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en
kandidatuddannelse.
Dermed vil der kunne gives tilbud om uddannelse op til
kandidatniveauuddannelse til de målgrupper, som er omfat-
tet af bestemmelsen. Bestemmelsen rummer ikke mulighed
for at give tilbud om en kandidatuddannelse. Forslaget bety-
der, at unge, der vil uddanne sig, skal gøre dette på ordinære
vilkår, og det er kun undtagelsesvist, at jobcenteret kan give
tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannel-
ser til personer under 30 år.
Det foreslås videreført i § 95, stk. 4, at unge dagpenge-
modtagere under 25 år, som påbegynder en studie- eller er-
hvervskompetencegivende uddannelse på baggrund af et ud-
dannelsespålæg, har ret til at få uddannelsen som tilbud, ind-
til den unge har haft 6 måneders ledighed.
Det foreslås videreført i § 96, at dagpengemodtagere, som
er fyldt 30 år, inden for en pulje kan få tilbud om en er-
hvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, hvis
personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden er-
hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varig-
hed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddan-
nelse, eller hvis dagpengemodtageren, der er fyldt 30 år, har
en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannel-
se, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles
med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor
uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år.
Den regionale uddannelsespulje om tilbud om korte er-
hvervsrettede uddannelsesforløb til dagpengemodtagere
foreslås videreført i § 97.
2.15. Ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere
2.15.1. Gældende ret
2.15.1.1. Dagpengemodtagere
Efter den gældende § 84 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats har dagpengemodtagere pligt til at tage imod tilbud i
hele deres ledighedsperiode efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. Det gælder både i den almindelige 2-årige dag-
pengeperiode og i en eventuel forlænget dagpengeperiode.
Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter
reglerne om:
– mindre intensiv indsats i lovens § 21 f, fx fordi de skal
starte på ordinært arbejde på fuld tid inden for de næste
6 uger,
– bortfald af pligt til tilbud ved ordinær beskæftigelse på
mindre end fuld tid, jf. bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, som er udstedt i medfør af lovens §
91, eller
– deltagelse i jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 8 a.
Efter bestemmelsen kan et tilbud om en erhvervsuddan-
nelse via puljen til uddannelsesløft efter lovens § 33 a dog
alene gives efter aftale med personen. Dagpengemodtageren
har ikke pligt til at tage imod et sådant tilbud. Baggrunden
er, at personen skal være motiveret for gennemførelse af ud-
dannelse. Når personen har indgået aftale med jobcenteret
om tilbuddet, har personen pligt til at påbegynde og deltage
i tilbuddet.
Dagpengemodtagere har pligt til i hele deres ledighedspe-
riode at tage imod tilbud fra jobcenteret, bortset fra de oven-
for beskrevne tilfælde.
Det følger dog af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
bekendtgørelsesregler fastsat i medfør af denne lov, at dag-
pengemodtagere i visse tilfælde er fritaget for at stå til rådig-
hed for arbejdsmarkedet, herunder pligten til at deltage i til-
bud. Det gælder fx hvis personen modtager dagpenge under
de første 14 dages sygdom.
Efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgø-
relsesregler fastsat i medfør af denne lov, kan det få dagpen-
gemæssige konsekvenser, hvis en dagpengemodtager ikke
tager imod tilbud, medmindre personen er fritaget for at stå
til rådighed for tilbud.
Der er i de gældende §§ 85-88 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats regler for, hvornår dagpengemodtagere senest
har ret og pligt til tilbud, og dermed hvornår jobcenteret se-
nest skal give dagpengemodtagere ret- og pligttilbud. Der er
for dagpengemodtagere alene ét ret- og pligttilbud. Tids-
punktet for ret- og pligttilbuddet afhænger af dagpengemod-
tageres alder.
116
Dagpengemodtagere, som er under 30 år eller er fyldt 50
år, har senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og
pligt til at påbegynde et tilbud om vejledning og opkvalifi-
cering, virksomhedspraktik eller tilbud om ansættelse med
løntilskud efter den gældende lovs kapitler 10-12. For dag-
pengemodtagere kan et tilbud om nytteindsats kun gives
som rådighedsafprøvende tilbud, jf. den gældende lovs § 42
a, stk. 3.
Efter gældende regler skal jobcenteret i forbindelse med
det individuelle kontaktforløb vurdere, om dagpengemodta-
gere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddan-
nelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboen-
de børn, kan gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår
og give dem uddannelsespålæg, hvis vurderingen er, at de
kan det. Der henvises til afsnit 2.7. om kontaktforløbet.
For dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år gælder, at de
senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed har ret og pligt
til at påbegynde et tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter den
gældende lovs kapitler 10-12. Hvis disse dagpengemodtage-
re skal deltage i et tilbud om ansættelse med løntilskud, skal
tilbuddet dog blot være afgivet inden for 6 månedersfristen,
og være påbegyndt senest 3 uger efter fristen. Dermed sikres
det, at jobcentrene har mulighed for at give tilbud om ansæt-
telse med løntilskud som ret- og pligttilbud til disse dagpen-
gemodtagere, idet der efter gældende regler stilles krav om 6
måneders forudgående ledighed for tilbud om ansættelse
med løntilskud.
Jobcenteret kan give ret- og pligttilbud på et tidligere tids-
punkt, hvis det vurderes at være relevant for den enkelte
dagpengemodtager. Derudover kan jobcenteret i hele ledig-
hedsperioden give tilbud, som dagpengemodtageren har
pligt til at deltage i.
Efter den gældende lovs § 89 kan et tilbud om læse-, skri-
ve-, regne- eller ordblindekursus efter lovens § 32 a eller et
tilbud om en realkompetencevurdering, ikke træde i stedet
for et ret- og pligttilbud.
For unge under 30 år og personer, der er fyldt 50 år kan et
læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus dog udskyde
tidspunktet for et ret- og pligttilbud. Baggrunden er, at disse
dagpengemodtagere har ret og pligt til tilbud senest efter 13
uger. Et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, som
personen får, kan dermed kollidere med ret- og pligttilbud-
det. Hvis det ikke er muligt for jobcenteret at tilrettelægge
kurset, så det kan kombineres med eller afsluttes inden ret-
og pligttilbuddet, kan jobcenteret udskyde ret- og pligttil-
buddet til umiddelbart efter kursets afslutning. For dagpen-
gemodtagere mellem 30 og 50 år (dvs. er fyldt 30 år og er
under 50 år) må jobcenteret tilrettelægge kurset, så det kan
kombineres med eller afsluttes inden ret- og pligttilbuddet.
Efter den gældende lovs § 84, stk. 2, skal et ret- og pligt-
tilbud have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger.
Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats fastsat regler om ret og pligt til tilbud.
I bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat regler om, at et tilbud
anses for rettidigt, hvis det påbegyndes i den kalenderuge,
hvor ret og pligt til tilbud indtræder, og at pligten til tilbud
bortfalder, hvis en dagpengemodtager har ordinær beskæfti-
gelse som lønmodtager, der udgør 20 timer eller mere om
ugen.
Med hjemmel i den gældende lovs § 4 er der i bekendtgø-
relsen desuden fastsat nærmere regler om, hvordan sammen-
lagt ledighed beregnes for dagpengemodtagere.
2.15.1.2. Kontanthjælpsmodtagere og
integrationsydelsesmodtagere
Efter den gældende § 91 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats har kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet pligt til at tage
imod tilbud i hele perioden. Det gælder dog ikke, hvis plig-
ten til tilbud er bortfaldet efter reglerne om mindre intensiv
indsats i lovens § 21 f, fx fordi de skal starte på ordinært ar-
bejde på fuld tid inden for de næste 6 uger.
Efter bestemmelsen har kontanthjælpsmodtagere og inte-
grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,
der efter § 13 i lov om aktiv socialpolitik har en rimelig
grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, senest 1
måned efter at den rimelige grund er ophørt, ret og pligt til
at påbegynde tilbud efter dette kapitel.
Kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet kan således efter lov om
aktiv socialpolitik være fritaget for at deltage i tilbud. Det
gælder fx, hvis personen på grund af sit helbred, ikke kan
deltage i tilbud, har ret til barsel, har optjent feriegodtgørel-
se til brug for ferie, hvis personen har opfyldt betingelserne
for at få ret til ferie med ydelse, hvis kommunen har vurde-
ret, at personens barn er syg i en længere periode, og der ik-
ke er andre pasningsmuligheder, eller hvis personen aftjener
værnepligt.
For aktivitetsparate modtagere af hjælp skal kommunen
vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre for-
hold, der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at tage
imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
fx alvorlig psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, jf. §
13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis en modtager af hjælp eller dennes ægtefælle, uden ri-
melig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, ophører hjælpen, så længe personen afviser til-
buddet, jf. § 41 i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen ophø-
rer tilsvarende hos ægtefællen. Det er en betingelse for, at
hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er
et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed op-
fylde sin pligt til at stå til rådighed. Forud for sanktionering
af aktivitetsparate modtagere af hjælp, skal kommunen have
udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig
kontakt med personen for at vurdere, om der foreligger en
rimelig grund til afslaget på tilbuddet m.v., jf. § 35, stk. 5, i
lov om aktiv socialpolitik.
117
I den gældende lovs §§ 92-96 er der regler om, hvornår
kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet senest har ret og pligt til
første tilbud og efterfølgende tilbud, og dermed hvornår job-
centeret senest skal give et ret- og pligttilbud. Tidspunkterne
afhænger af, om personen er jobparat eller aktivitetsparat.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet har senest efter
en sammenhængende periode på 3 måneder med kontant-
hjælp eller integrationsydelse ret og pligt til at påbegynde et
tilbud om virksomhedspraktik, herunder nytteindsats eller
tilbud om ansættelse med løntilskud.
Reglerne betyder, at de aktive tilbud, som jobparate kon-
tanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet skal mødes med efter senest tre
måneder, består af krav om at arbejde for kontanthjælpen i
en nytteindsats, i tilbud om virksomhedspraktik eller i et
løntilskudsjob. Indsatsen skal i videst muligt omfang rettes
mod det private arbejdsmarked. Jobcenteret har mulighed
for at give et tilbud om vejledning og opkvalificering til
målgruppen, fx hvis det vurderer, at det kan være med til at
understøtte personens aktive jobsøgning. Det kan dog ikke
tælle som et ret- og pligttilbud.
Når jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsy-
delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har af-
sluttet det første tilbud, har de ret og pligt til at påbegynde et
nyt tilbud hver gang, de har modtaget kontanthjælp eller in-
tegrationsydelse i en sammenhængende periode på 6 måne-
der. Disse gentagne ret- og pligttilbud kan være både tilbud
om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, her-
under nytteindsats og tilbud om ansættelse med løntilskud.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrations-
ydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har se-
nest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med
kontanthjælp eller integrationsydelse ret og pligt til at påbe-
gynde et tilbud om vejledning og opkvalificering, virksom-
hedspraktik, herunder nytteindsats eller tilbud om ansættelse
med løntilskud. Når de har afsluttet det første tilbud, har de
ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud hver gang, de har
modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i en sam-
menhængende periode på 12 måneder. Disse gentagne ret-
og pligttilbud kan ligeledes være tilbud om vejledning og
opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats
eller tilbud om ansættelse med løntilskud.
Fristen for ret og pligt til tilbud udelukker ikke, at jobcen-
teret kan give ret- og pligttilbuddet på et tidligere tidspunkt,
hvis det vurderes at være relevant for den enkelte kontant-
hjælpsmodtager og integrationsydelsesmodtager uden for in-
tegrationsprogrammet. Derudover kan jobcenteret i hele den
periode, hvor personen modtager ydelse, give tilbud som
personen har pligt til at deltage i.
For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet gæl-
der særligt, at hvis personen i perioder på grund af personli-
ge forhold ikke kan deltage i ret- og pligttilbud, så har per-
sonen ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter lovens ka-
pitel 9 b, indtil personen kan deltage i et ret- og pligttilbud.
Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måne-
der, og der skal som minimum være kontakt en gang hver
anden uge mellem mentor og personen. Tilbud om mentor-
støtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegyn-
de et ret- og pligttilbud.
Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i ret-
og pligttilbud, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.
For både jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmod-
tagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrati-
onsprogrammet gælder det, at et tilbud om læse-, skrive-,
regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkom-
petencevurdering efter lovens § 32 a, ikke kan træde i stedet
for første ret- og pligttilbud. Jobcenteret må derfor tilrette-
lægge kurset, så det kan kombineres med eller afsluttes in-
den ret- og pligttilbuddet.
Der er i den gældende lovs § 94 fastsat regler om tids-
punktet for ret- og pligttilbud for personer, der modtager in-
tegrationsydelse uden for integrationsprogrammet, som
overgår fra at være omfattet af reglerne for uddannelses-
hjælpsmodtagere til at være omfattet af reglerne for kontant-
hjælpsmodtagere. Disse personer skal have første ret- og
pligttilbud efter reglerne for kontanthjælpsmodtagere senest
efter en sammenhængende periode på 3 måneder med inte-
grationsydelse fra overgangstidspunktet.
Ligeledes er der i den gældende lovs § 96, stk. 4, fastsat
regler om tidspunktet for ret- og pligttilbud for aktivitetspa-
rate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodta-
gere uden for integrationsprogrammet som overgår til at væ-
re jobparate. Hvis en aktivitetsparat person, som har modta-
get kontanthjælp eller integrationsydelse i en sammenhæn-
gende periode på mindst 5 måneder siden afslutning af et til-
bud efter kapitlet, overgår til at være jobparat, har personen
senest 1 måned efter overgangen ret og pligt til at påbegyn-
de et nyt ret- og pligttilbud. Der må dog højst være en sam-
menhængende periode på 12 måneder uden tilbud.
Reglerne medvirker til, at jobcentrene kan beregne, hvor-
når personer, som overgår fra en målgruppe til en anden –
uden at skifte ydelse – skal have et ret- og pligttilbud efter
målgruppeskiftet.
For personer, der i forbindelse med målgruppeskift skifter
ydelse, følger det allerede af reglerne, at de påbegynder et
helt nyt forløb med nyt første og efterfølgende ret- og pligt-
tilbud, da perioderne frem til første og efterfølgende ret- og
pligttilbud alene beregnes på baggrund af perioder med de-
res ydelse.
Efter gældende regler, skal et ret- og pligttilbud have en
sammenhængende varighed på mindst 2 uger.
Med hjemmel i den gældende lovs § 84, stk. 2, er der i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler
om, at et tilbud anses for rettidigt, hvis det påbegyndes i den
kalenderuge, hvor ret og pligt til tilbud indtræder.
118
Med hjemmel i den gældende lovs § 4 er der i bekendtgø-
relsen desuden fastsat nærmere regler om, hvordan ledighed
opgøres for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet.
2.15.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.15.2.1. Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at reglerne om ret- og pligttilbud for dagpengemodta-
gere og kontanthjælpsmodtagere forenkles og harmoniseres
på tværs af ydelser. Kommunerne skal have større handle-
rum og ansvar for, at borgere får en indsats, der virker.
Det fremgår videre af aftalen, at alle dagpengemodtagere
og kontanthjælpsmodtagere fremover senest efter seks må-
neders ledighed skal have et ret- og pligttilbud. Herefter gi-
ver jobcenteret tilbud efter konkret behov. Dermed afskaffes
reglerne om gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtage-
re og særregler om fremrykket aktivering for dagpengemod-
tagere under 30 og over 50 år. Fremover kan jobparate kon-
tanthjælpsmodtagere også få vejledning og opkvalificering
som deres ret- og pligttilbud, hvis det vurderes at være rele-
vant. Lovteksten skærpes, så det tydeligt fremgår, at jobcen-
teret er forpligtet til løbende at vurdere, om den enkelte le-
dige har behov for en aktiv indsats. For borgere, som ikke er
i stand til at deltage i tilbud, vil jobcenteret i særlige tilfælde
få en mulighed for at udskyde tidspunktet for afgivelse af
ret- og pligttilbuddet. I så fald skal kommunen overveje,
hvilke tiltag der skal til for at få borgeren i gang med en ind-
sats, herunder mentorstøtte.
Med baggrund i aftalen foreslås det derfor, at reglerne om
ret- og pligttilbud for dagpengemodtagere, kontanthjælps-
modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet ensrettes, så alle fremover skal have ét
ret- og pligttilbud senest efter 6 måneder, og der ikke er krav
om gentagne ret- og pligttilbud. Ligesom i dag vil de 6 må-
neder blive beregnet som sammenlagt ledighed for dagpen-
gemodtagere, og for kontanthjælpsmodtagere og overgangs-
ydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet opgø-
res perioden som en sammenhængende periode regnet fra
første henvendelse om hjælp til kommunen. Der henvises til
lovforslagets §§ 9 og 10 med tilhørende bemærkninger.
Forslaget indebærer en betydelig forenkling, harmonise-
ring og afbureaukratisering af reglerne om ret og pligt til til-
bud for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere
samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionspro-
grammet. Jobcentrene vil dermed få større frihed til at tilret-
telægge indsatsen efter en konkret og individuel vurdering.
Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet
vil dermed senest efter 6 måneder have ret og pligt til at på-
begynde tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løn-
tilskud, nytteindsats eller om vejledning og opkvalificering
efter lovens kapitel 11-14.
Det foreslås dog, at det for dagpengemodtagere fortsat
skal gælde, at personen kun kan få nytteindsats som rådig-
hedsafprøvende tilbud, jf. § 82. Dagpengemodtagere kan
dermed ikke få nytteindsats som deres ret- og pligttilbud.
Det foreslås videre, at hvis personen skal deltage i et til-
bud om ansættelse med løntilskud, er det tilstrækkeligt, at
tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3
uger efter fristen på de 6 måneder for ret- og pligttilbuddet.
Baggrunden er, at jobcenteret dermed reelt vil have mulig-
hed for at give et tilbud om ansættelse med løntilskud som
ret- og pligttilbud, idet der som hovedregel gælder et krav
om 6 måneders forudgående ledighed/ydelsesperiode for, at
der kan gives tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det foreslås fastholdt, at et tilbud om et læse-, skrive-,
regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkom-
petencevurdering ikke kan træde i stedet for ret- og pligttil-
buddet. Det foreslås tillige, at et tilbud om et sådan kursus
eller en realkompetencevurdering heller ikke kan udskyde
tidspunktet for tilbuddet. Jobcenteret må dermed tilrettelæg-
ge kurset, så det kan kombineres med eller afsluttes inden
ret- og pligttilbuddet.
Derimod foreslås det, at for både dagpengemodtagere,
jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met, der er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik
eller efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt regler
fastsat i medfør af disse love, hen over fristen på de 6 måne-
der for ret- og pligttilbuddet, skal jobcenteret give ret- og
pligttilbuddet senest 1 måned efter, at fritagelsen er ophørt.
Jobcenteret skal i disse tilfælde vurdere, om og i givet fald
hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan del-
tage i tilbuddet.
For dagpengemodtagere gælder det bl.a., hvis personen er
omfattet af en mindre intensiv indsats, deltager i jobrettet
uddannelse eller modtager dagpenge under de første 14 da-
ges sygdom. For kontanthjælpsmodtagere og overgangsy-
delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet gælder
det ligeledes, hvis personen er omfattet af en mindre inten-
siv indsats, og det gælder fx ved sygdom, barsel, børnepas-
ningsproblemer m.v.
Forslaget indebærer, at der kun er én regel i kapitlet om,
hvordan jobcenteret skal forholde sig til ret- og pligttilbud-
det, hvis personen er fritaget for pligten til at deltage i tilbud
enten efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller efter ydelsesreglerne i henholdsvis lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., for dagpengemodtagere og lov om aktiv
socialpolitik for kontanthjælpsmodtagere og overgangsydel-
sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt efter
regler der er fastsat med hjemmel i disse love.
Det foreslås samtidig, at jobcenteret skal vurdere, om og i
givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil perso-
nen kan deltage i tilbud. Det betyder, at jobcenteret skal vur-
dere, om der er andre indsatser end tilbud om virksomheds-
praktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejled-
119
ning og opkvalificering som er relevante for personen i pe-
rioden, herunder om personen skal have tilknyttet en mentor
i perioden frem til, at personen kan deltage i tilbud. Det vil
fx kunne være relevant med en anden indsats i tilfælde, hvor
personen ikke kan deltage i et tilbud på grund af sygdom el-
ler børnepasningsproblemer, mens det ikke vil være relevant
i tilfælde, hvor personen er fritaget for tilbud, fordi personen
er omfattet af en mindre intensiv indsats, eller fordi en dag-
pengemodtager deltager i jobrettet uddannelse.
Det foreslås, at der fortsat stilles krav om, at ret- og pligt-
tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst
2 uger.
Det foreslås som noget nyt, at der i loven indsættes en be-
stemmelse, hvor det klart fremgår, at jobcenteret løbende
skal vurdere og give tilbud til dagpengemodtagere, kontant-
hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet, som har behov for det.
Jobcenteret skal dermed gennem hele personens ledig-
hedsperiode løbende vurdere personens behov for tilbud, der
vil kunne hjælpe personen ud af ledighed, og skal løbende
give de tilbud, der skal til, for at personen hurtigst muligt
opnår arbejdsmarkedstilknytning. Jobcenteret skal have fo-
kus på virksomhedsrettede tilbud i tilrettelæggelsen af ind-
satsen.
Forslaget styrker jobcentrenes ansvar for at tilrettelægge
en individuelt tilpasset aktiv indsats over for den enkelte.
Jobcenterets forpligtelse til løbende at vurdere, om perso-
nen har behov for tilbud og give tilbud, hvis personen har
behov for det, gælder både før og efter ret- og pligttidspunk-
tet, da ret- og pligttidspunktet er det seneste tidspunkt, hvor
jobcenteret skal give personen et tilbud.
Med forslaget vil jobcenterets løbende forpligtelse klart
fremgå af lovteksten. Reglen giver ikke den enkelte person
en ret til en vurdering af behovet for tilbud og tilbud på be-
stemte tidspunkter. Den enkelte har dog altid mulighed for
at henvende sig til jobcenteret om muligheden for et tilbud,
herunder mulighed for et bestemt tilbud.
Det bemærkes, at dagpengemodtagere og kontanthjælps-
modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet – både efter gældende regler og lovfor-
slaget – har ret til tilbud om virksomhedspraktik og ansæt-
telse med løntilskud, hvis de selv har fundet tilbuddet, og al-
le lovens betingelser i øvrigt er opfyldt. For en nærmere be-
skrivelse af disse regler henvises til lovforslagets §§ 57 og
66 med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås videreført, at både dagpengemodtagere, kon-
tanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet skal stå til rådighed for tilbud
fra jobcenteret i hele deres ledighedsperiode.
For dagpengemodtagere vil det dermed fortsat gælde, at
de har pligt til at tage imod tilbud i hele deres ledighedsperi-
ode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder
dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, fordi de er om-
fattet af en mindre intensiv indsats, de har beskæftigelse af
et vist omfang eller deltager i jobrettet uddannelse. Det fore-
slås videreført, at et tilbud om en erhvervsuddannelse under
puljen til uddannelsesløft alene kan gives efter aftale med
dagpengemodtageren. Dagpengemodtagere har pligt til at
påbegynde og deltage i tilbuddet, når dagpengemodtageren
har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet.
For kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodta-
gere uden for introduktionsprogrammet vil det også fortsat
gælde, at de har pligt til at tage imod tilbud i hele perioden,
hvor de modtager ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter
reglerne om mindre intensiv indsats.
Det foreslås, at jobcenteret i forbindelse med det individu-
elle kontaktforløb fortsat skal vurdere, om dagpengemodta-
gere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddan-
nelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboen-
de børn, kan gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår
og give dem uddannelsespålæg, hvis vurderingen er, at de
kan det. Der henvises til afsnit 2.7. om kontaktforløbet.
Det foreslås desuden videreført, at en overgangsydelses-
modtager uden for introduktionsprogrammet, som overgår
fra at være omfattet af reglerne for uddannelseshjælpsmod-
tagere til at være omfattet af reglerne for kontanthjælpsmod-
tagere, har ret og pligt til et tilbud efter reglerne for kontant-
hjælpsmodtagere. Reglerne herom vil fremover fremgå af
lovens kapitel 3, hvor der fastsættes generelle regler om op-
gørelse af tidsperioder i forhold til bl.a. kontaktforløbet og
ret og pligt.
Med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 1, forventes der
fastsat nærmere regler om opgørelsen af de 6 måneder. Der
henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2.5 og til lovforslagets §§ 9 og
10 med tilhørende bemærkningerne.
Med hjemmel i lovforslagets § 103 forventes der videre
fastsat regler om ret og pligt til tilbud svarende til gældende
regler. Der henvises til lovforslagets § 103 med tilhørende
bemærkninger.
2.16. Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager
uddannelseshjælp eller integrationsydelse
2.16.1. Gældende ret
Reglerne om ret og pligt til tilbud for uddannelseshjælps-
modtagere og integrationsydelsesmodtagere under 30 år
uden erhvervskompetencegivende uddannelse uden for inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven blev indført ved
kontanthjælpsreformen ved lov nr. 895 af 4. juli 2013. Med
reformen fik unge kontanthjælpsmodtagere uddannelses-
hjælp i stedet for kontanthjælp, en indsats som sikrer, at de
entydigt har fokus rettet mod at kunne påbegynde og gen-
nemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddan-
nelse på almindelige vilkår så hurtigt som muligt.
Efter den gældende § 96 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, har uddannelseshjælpsmodtagere, herunder inte-
grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,
120
pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 9 b-12 i hele perio-
den, indtil de påbegynder en uddannelse på ordinære vilkår.
Efter den gældende § 96 b skal tilbuddene gives hurtigst
muligt. Personen har senest efter en sammenhængende peri-
ode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om
hjælp, ret og pligt til at påbegynde tilbud om vejledning og
opkvalificering, virksomhedspraktik eller tilbud om ansæt-
telse med løntilskud efter den gældende lovs kapitler 10-12.
Tilbuddene skal fortsætte kontinuerligt, indtil personen på-
begynder ordinær uddannelse. Der må højst være 4 uger
mellem tilbud.
Efter gældende regler har åbenlyst uddannelsesparate ud-
dannelseshjælpsmodtagere ret og pligt til at påbegynde til-
bud efter kapitel 10-12 hurtigst muligt og senest efter 1 må-
ned, herunder ret og pligt til tilbud om nytteindsats, således
at de arbejder for deres uddannelseshjælp. Efter gældende
regler har uddannelseshjælpsmodtagere, som efter kommu-
nens vurdering er uddannelsesparate, eller som er visiteret
som aktivitetsparate, hurtigst muligt og senest efter en sam-
menhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til
kommunen om hjælp, ret og pligt til at påbegynde tilbud om
vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomheds-
praktik eller nytteindsats efter kapitel 11 eller ansættelse
med løntilskud efter kapitel 12. De skal forsætte kontinuer-
ligt med tilbud, indtil de påbegynder en studie- eller er-
hvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.
Der må højst være 4 uger mellem tilbud.
Perioden på en måned opgøres som en sammenhængende
periode og regnes fra den unges første henvendelse om
hjælp til kommune.
Pligten til at deltage i tilbud efter reglerne fortsætter indtil,
personen påbegynder ordinær uddannelse. Dette gælder uan-
set, hvornår uddannelsen starter.
Det skal efter gældende regler sikres, at den unge har de
grundlæggende kompetencer. Kommunen skal sørge for, at
alle uddannelseshjælpsmodtagere, der har grundskolen som
højst fuldførte uddannelse bliver læse-, skrive- og regnete-
stet senest 1 måned efter henvendelsen om hjælp og får
igangsat undervisning, hvis testen viser et behov. Personen
har ret til at få tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ord-
blindekursus senest efter en sammenhængende periode på 1
måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen, hvis
testen har vist, at personen har behov for et sådant kursus.
De nævnte kurser kan træde i stedet for andre ret og pligttil-
bud.
Efter den gældende § 96 c har aktivitetsparate uddannel-
seshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet, som i perioder på grund af
personlige forhold ikke kan deltage i aktive tilbud, ret og
pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil perso-
nen kan deltage i aktive tilbud med virksomhedspraktik,
løntilskud eller vejledning og opkvalificering. Tilbud om
mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der
skal som minimum være kontakt en gang hver anden uge
mellem mentor og personen. Tilbuddet kan kun afbrydes,
hvis personen i stedet kan påbegynde et aktivt tilbud. Kan
personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i aktive til-
bud, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.
Efter gældende regler er det således intentionen, at ingen
går passive. I stedet mødes den unge med en forventning og
et krav om, at der arbejdes hen imod at kunne tage en ud-
dannelse for at få en fast og varig tilknytning til arbejdsmar-
kedet.
Efter den gældende regel i § 96 c, stk. 3, kan kravet om
kontinuerlig indsats for uddannelseshjælpsmodtagere, her-
under integrationsydelsesmodtagere uden for integrations-
programmet fraviges, i det tilfælde, at pågældende deltager i
et tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrie-
ringslovens § 6 a. Jobcenteret kan således fravige kravet om
kontinuerlig aktivering for en person, som deltager i et til-
bud om vejledning om opkvalificering efter repatrieringslo-
ven, og kommunen vil dermed have mulighed for at give en
ung i målgruppen et sådant tilbud. En person, der tager imod
et tilbud efter repatrieringslovens § 6 a, skal således ikke
samtidig deltage i tilbud efter lovens § 96 b, stk. 1. Når til-
buddet efter repatrieringslovens § 6 a ophører, vil personen
igen skulle deltage i en kontinuerlig indsats.
2.16.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der er igangsat en analyse af mulighederne for at forenkle
de gældende regler for indsatsen for uddannelseshjælpsmod-
tagere. Analysen forventes at være færdig i løbet af 2019.
Reglerne om at unge, der ikke har en erhvervskompeten-
cegivende uddannelse, skal have en kontinuerlig indsats,
som sikrer, at de har fokus rettet mod, at de skal i gang med
en uddannelse, som de kan gennemføre, så snart det er mu-
ligt, foreslås videreført med lovtekniske og sproglige juste-
ringer i § 104 og § 105 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
For retten til læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus
henvises til lovforslagets § 93 og dertilhørende bemærknin-
ger.
Det foreslås som noget nyt, at uddannelseshjælpsmodtage-
re, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduk-
tionsprogrammet vil blive omfattet af reglerne om mindre
intensiv indsats, jf. lovforslagets § 106. Der henvises til af-
snit 2.17, hvor det er beskrevet yderligere.
Det indebærer, at målgruppen fx ikke vil være omfattet af
pligten til at deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7, og tilbud
efter kapitel 11-14, hvis personen fx kan dokumentere at på-
gældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært
job på fuld tid. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 106
og dertilhørende bemærkninger.
Det foreslås også, at for unge, som er fritaget for pligten
til at deltage i tilbud efter lov om aktiv socialpolitik eller ef-
ter denne lov samt regler fastsat i medfør af disse love, skal
jobcenteret give tilbud, senest 1 måned efter, at fritagelsen
ophører. Jobcenteret skal i perioden med fritagelse vurdere,
hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan del-
tage i tilbud.
121
Det indebærer, at for uddannelseshjælpsmodtagere, herun-
der overgangsydelseshjælpsmodtagere uden for introdukti-
onsprogrammet, der har behov for det, skal kommunen
overveje understøttende indsatser, således at personen kan få
tilknyttet en mentor, som kan støtte, indtil personen bliver i
stand til at deltage i tilbud eller gå i gang med en uddannelse
på almindelige vilkår og evt. undervejs i det videre forløb i
det ordinære uddannelsessystem. Parallelt hermed kan ind-
satsen bestå af hjælp til sociale udfordringer som fx økono-
mi og boligsituation eller helbredsproblemer.
2.17. Mindre intensiv indsats
2.17.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 21 f, stk. 1, er dagpengemod-
tagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og
integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af inte-
grationsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, fritaget for
pligten til at deltage i tilbud og møde personligt op til samta-
ler i jobcenteret og arbejdsløshedskassen, hvis personen kan
dokumentere, at pågældende inden for 6 uger er på vej i or-
dinær beskæftigelse på fuld tid, i fleksjob, på barsel eller
skal overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension. De 6
uger regnes ud fra det tidspunkt, hvor personen skal påbe-
gynde ordinær beskæftigelse eller fleksjob, forventes at gå
på barsel, eller skal overgå til efterløn, fleksydelse eller fol-
kepension.
Personer, som er omfattet af en arbejdsfordelingsordning,
eller som kan dokumentere, at de er hjemsendt på grund af
vejrlig eller materialemangel, er også fritaget for pligten til
at deltage i tilbud og møde personligt op til samtaler i job-
centeret og arbejdsløshedskassen. Ved arbejdsfordeling for-
stås en ordning, som en virksomhed kan anvende for at und-
gå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang
m.m. Ved en arbejdsfordeling nedsættes den overenskomst-
mæssige arbejdstid i en begrænset periode, uden at de berør-
te medarbejdere er afskediget. Medarbejderne er derfor fort-
sat ansat i virksomheden i hele perioden. Nogle overens-
komster hjemler ret til at indgå aftale om arbejdsfordeling. I
andre tilfælde må aftalen om arbejdsfordeling ske ved kol-
lektiv aftale. De pågældende medarbejdere får, når en række
betingelser er opfyldt, ret til supplerende dagpenge, ledig-
hedsydelse eller kontanthjælp under arbejdsfordelingen for
de dage, hvor de ikke arbejder.
Dokumentationen for, at en person skal påbegynde ordi-
nær beskæftigelse, kan fremgå af en ansættelseskontrakt, et
brev, en e-mail, sms eller lignende fra arbejdsgiveren. Do-
kumentationen for, at en person er hjemsendt på grund af
vejrlig eller materialemangel kan også fremgå af et brev, en
e-mail, sms m.v. eller kan fremgå af en hjemsendelsesattest.
Er der tale om, at arbejdsgiveren telefonisk oplyser over for
jobcenteret, at personen skal påbegynde ordinær beskæfti-
gelse eller er hjemsendt, skal dette - samt andre relevante
oplysninger - noteres på personens sag. Dokumentationen
for, at en person er omfattet af en arbejdsfordeling, fremgår
af arbejdsgiverens meddelelse til jobcenteret om arbejdsfor-
deling. Er man på en arbejdsplads blevet enige om en ar-
bejdsfordeling og ønsker de ansatte, der er omfattet af ar-
bejdsfordelingen, dagpenge, skal arbejdsfordelingen anmel-
des til jobcenteret.
Reglerne betyder, at en person, der er omfattet af en min-
dre intensiv indsats, ikke skal møde personligt op til samta-
ler i jobcenteret eller hos arbejdsløshedskassen. Personlige
samtaler omfatter samtaler om personens cv efter gældende
regler i § 14 og jobsamtaler efter gældende regler i §§ 16-20
og 73 a.
Efter gældende regler i § 21 f, stk. 2, skal jobcenteret eller
arbejdsløshedskassen holde kontakt med personen telefo-
nisk, digitalt eller ved brev i stedet for ved personligt frem-
møde. Personer, som ønsker det, har dog fortsat ret til at mø-
de personligt op til samtaler.
Jobcenteret skal heller ikke give personer, der er omfattet
af en mindre intensiv indsats, tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Hvis en person allerede deltager i et
tilbud, har personen ret til at ophøre med tilbuddet. Perso-
ner, der allerede har fået tilbudt et tilbud, når de bliver om-
fattet af en mindre intensiv indsats, har dog ret til at påbe-
gynde og færdiggøre tilbuddet, hvis de ønsker det. Personer,
som har ret til tilbud, men som endnu ikke har fået et tilbud,
skal have et tilbud, hvis de ønsker det, selv om de er omfat-
tet af en mindre intensiv indsats.
Personer, der er omfattet af reglerne for mindre intensiv
indsats, er fortsat omfattet af pligten til at stå til rådighed ef-
ter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henholdsvis af
pligten til aktivt at udnytte deres arbejdsmuligheder efter lov
om aktiv socialpolitik. Dette indebærer bl.a., at de fortsat er
omfattet af pligten til at søge job. De skal dog kun søge job,
som er relevante for dem at søge, mens de er omfattet af en
mindre intensiv indsats fx korte vikar- og afløserjob.
Personer omfattet af en mindre intensiv indsats har også
fortsat en pligt til at oprette et cv, og i det omfang jobcente-
ret eller arbejdsløshedskassen henviser en person til et job,
fx et vikariat i perioden, vil personen fortsat være forpligtet
til at søge og tage imod dette arbejde, fordi personen ikke er
fritaget for at stå til rådighed for henvist arbejde.
Efter de gældende regler i § 21 f, stk. 3, kan jobcenteret
efter en konkret vurdering beslutte, at personer, som inden
for de næste 6 uger er på vej i ordinær beskæftigelse på fuld
tid, i fleksjob, på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension,
eller som er i arbejdsfordeling eller hjemsendt på grund af
vejrlig eller materialemangel, skal være omfattet af den al-
mindelige beskæftigelsesindsats, og dermed fortsat have
pligt til at møde personligt op til samtaler og til at deltage i
tilbud. Det gælder, hvis jobcenteret vurderer, at:
– Der er tale om misbrug af eller spekulation i forhold til
muligheden for en mindre intensiv indsats, fx hvis en
person gentagne gange dokumenterer at være ansat i et
job, som ikke bliver til noget alligevel, eller hvis en per-
son har usædvanligt mange jobskift med indlagte ledig-
hedsperioder.
– Der er gode muligheder for beskæftigelse inden for per-
sonens fagområde på det tidspunkt, hvor jobcenteret vur-
122
derer, om personen skal omfattes af den mindre intensi-
ve indsats og frem til det tidspunkt, hvor personen fx på-
begynder ordinær beskæftigelse på fuld tid. Der tages
udgangspunkt i beskæftigelsesregionernes oversigt over
beskæftigelsesmuligheder, dvs. Arbejdsmarkedsbalan-
cen. Med personens fagområde tænkes på områder, som
personen enten er uddannet til, eller har et sådan omfang
af erhvervserfaring inden for, at det kan betragtes som
værende personens fag.
– Det fortsat vil være til fordel for personen at være omfat-
tet af den almindelige beskæftigelsesindsats, fx hvis en
person skal påbegynde et meget kortvarigt job eller fæd-
reorlov, eller hvis der er usikkerhed om personens frem-
tidige jobsituation.
Jobcentrene skal vejlede personer, der bliver omfattet af
en mindre intensiv indsats, om deres rettigheder efter regler-
ne.
Det bemærkes, at lov om sygedagpenge indeholder regler
om en mindre intensiv indsats for sygedagpengemodtagere.
2.17.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Reglerne om mindre intensiv indsats skal udvides til at
omfatte alle relevante målgrupper i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats. Derudover skal personer omfattet af en min-
dre intensiv indsats, også fritages for pligten til at være ak-
tivt jobsøgende. For personer omfattet af arbejdsfordelings-
ordningen skal fritagelsen fra at være aktivt jobsøgende ale-
ne gælde de første 6 uger af arbejdsfordelingen.
De foreslåede elementer er i overensstemmelse med afta-
len om en forenklet beskæftigelsesindsats og er indarbejdet i
det foreslåede kapitel. I det foreslåede kapitel er der ligele-
des indarbejdet ændringer som medfører, at jobcenteret eller
arbejdsløshedskassen ikke længere skal holde kontakten på
anden vis, når en person er omfattet af en mindre intensiv
indsats. Det vil betyde, at jobcentre og arbejdsløshedskasser
skal bruge færre ressourcer på de personer, der er på vej til
noget andet. Videre er der indarbejdet ændringer der bety-
der, at jobcenteret ikke længere kan beslutte, at en person ik-
ke skal omfattes af den mindre intensive indsats, fordi job-
centeret vurderer, at der er gode beskæftigelsesmuligheder
inden for personens fagområde.
Det foreslås, at ordningen for en mindre intensiv indsats
udvides, så reglerne – ud over dagpengemodtagere, job- og
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydel-
sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannel-
ses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met, fleksjobvisiterede, som er omfattet i dag – fremover til-
lige omfatter revalidender og personer i jobafklarings- og
ressourceforløb. Ordningen vil dermed omfatte de relevante
målgrupper i loven.
Det foreslås, at en person, der er omfattet af en mindre in-
tensiv indsats, ikke har pligt til at være aktivt jobsøgende,
deltage i tilbud, eller deltage i samtaler ved personligt frem-
møde eller på anden vis, fx via telefon, hvis personen kan
dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal
påbegynde ordinært job på fuld tid, i fleksjob, på barsel,
overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller kan
dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejr-
lig eller materialemangel, eller er omfattet af en arbejdsfor-
delingsordning.
Dermed bliver personer, som inden for 6 uger fx skal i
fuldtidsjob eller trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, ik-
ke mødt med krav om jobsøgning, aktivering og om at delta-
ge i samtaler med jobcenteret og arbejdsløshedskassen. Det
foreslås videre, at personer, der er omfattet af en arbejdsfor-
delingsordning, kun er fritaget for at være aktivt jobsøgende
i de første 6 uger af arbejdsfordelingsordningen. Det bety-
der, at de fritages for jobsøgning i en periode, der svarer til
den, der gælder for personer, som skal i fuldtidsjob, på efter-
løn eller barsel m.v. Det betyder også, at pligten til at være
arbejdssøgende efter de almindelige regler genindtræder ef-
ter de 6 uger, og at pligten således godt kan indtræde inden
udløbet af arbejdsfordelingen.
Personer, der hjemsendes på grund af vejrlig eller materia-
lemangel, er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende
i hele den periode, de er hjemsendt, idet hjemsendelsen ofte
er af kortere varighed og sjældent varer mere end 6 uger.
Adgangen til at hjemsende medarbejdere uden løn skal være
hjemlet i en kollektiv overenskomst.
Forslaget medfører, at en person omfattet af en mindre in-
tensiv indsats ikke længere skal være aktivt jobsøgende. Når
en person er fritaget fra at være aktiv jobsøgende, indebærer
dette også, at personen ikke skal dokumentere jobsøgnings-
aktiviteter i sin joblog, og at jobcentre og arbejdsløshedskas-
ser ikke længere skal tjekke joblog og vurdere arbejdssøg-
ning for personer, der er omfattet af en mindre intensiv ind-
sats.
Det foreslås, at kontakten med personer omfattet af en
mindre intensiv indsats fremover ikke skal holdes, på anden
vis, fx via telefon. Personer, som ønsker det, har dog fortsat
ret til samtaler. Jobcenteret skal vejlede personer omfattet af
en mindre intensiv indsats om, at personen ikke har pligt til
at være aktivt jobsøgende, men at de har ret til aktivt at ud-
nytte deres arbejdsmuligheder – herunder søge relevante
job.
Videre foreslås det, at jobcenteret ud fra en konkret vurde-
ring kan beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af
pligten til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler og af
pligten til at deltage i tilbud. Det kan ske, hvis jobcenteret
vurderer, at der er tale om misbrug af eller spekulation i mu-
ligheden for at blive undtaget fra at være aktivt jobsøgende,
møde til samtaler og deltage i tilbud, eller fordi jobcenteret
vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at væ-
re omfattet af pligterne.
Forslaget betyder, at jobcenteret ikke længere kan beslut-
te, at en person ikke skal omfattes af en mindre intensiv ind-
sats, fordi jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være til for-
123
del for personen at være omfattet af pligten til at møde per-
sonligt op til samtaler og deltage i tilbud.
Det foreslås, at de øvrige gældende regler om en mindre
intensiv indsats videreføres med sproglige ændringer.
2.18. Jobafklaringsforløb
2.18.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i kapitel 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats har personer, der ikke kan få forlæn-
get sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på
grund af sygdom, ret til at overgå til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse og en tværfaglig indsats rettet
mod at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet.
Jobafklaringsforløb blev indført ved lov nr. 720 af 25. juni
2014.
2.18.1.1. Målgruppe
Efter den gældende § 68 d, stk. 1, har en person, som er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sy-
gedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene
efter § 27 i lov om sygedagpenge, ret til at få et jobafkla-
ringsforløb ved ophør af sygedagpengene.
Tilsvarende har en person, der på første fraværsdag ville
have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke per-
sonen var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov
om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge, ret til
at få et jobafklaringsforløb.
Bestemmelsen omfatter de personer, der på første sygefra-
værsdag opfylder betingelserne i sygedagpengeloven for ret
til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af beskæftigel-
seskravene i sygedagpengelovens kapitel 11 for så vidt an-
går lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstæn-
digt erhvervsdrivende.
Forslaget finder ikke anvendelse på den personkreds -
pensionister - der er omfattet af sygedagpengelovens § 25,
idet denne gruppe efter gældende regler ikke har ret til at få
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Desuden har en person, som fortsat er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophø-
rer efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, ret til at få et
jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpenge.
2.18.1.2. Indsats
Efter den gældende § 68 d, stk. 1, og § 68 f, stk. 1, skal
personen under et jobafklaringsforløb have en individuelt
tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i
den sygemeldtes konkrete forudsætninger, behov og hel-
bredstilstand. Sigtet med jobafklaringsforløbet er, at en
tværfaglig og sammenhængende indsats skal bringe perso-
nen i arbejde eller i gang med en uddannelse.
Efter den gældende § 68 f, stk. 2, kan jobafklaringsforlø-
bet bestå af tilbud om mentor, vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud efter kapi-
tel 9 b - 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt
indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedslo-
ven og serviceloven.
Efter den gældende § 68 f, stk. 3, tilrettelægges jobafkla-
ringsforløbet, hvis personen er i et ansættelsesforhold, med
fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med ind-
dragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbageven-
den til jobbet.
Efter den gældende § 68 f, stk. 4, kan kommunen, hvis
fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra tidspunk-
tet for overgang til jobafklaringsforløb, og er der ikke allere-
de iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpenge-
forløbet, ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal
gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejled-
ning og opkvalificering efter kapitel 10 eller virksomheds-
praktik efter kapitel 11.
Efter den gældende § 68 d, stk. 2, skal sagen, jf. dog stk.
3, senest 4 uger efter overgangen til jobafklaringsforløb eller
4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgø-
relse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb
efter § 24 a i lov om sygedagpenge, behandles i rehabilite-
ringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i organiseringsloven.
Efter den gældende § 68 d, stk. 3, finder stk. 2 ikke anven-
delse, når fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra
tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, eller når
personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats
efter § 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår
fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderings-
tidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved
overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tvær-
faglige indsats som et jobafklaringsforløb.
Efter den gældende § 68 e, stk. 1, skal kommunen inden
ophør af et jobafklaringsforløb foretage en vurdering af per-
sonens arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i ar-
bejde, herunder om personen vurderes, 1) at kunne vende
tilbage i job, 2) at være uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsfor-
løb, eller 3) at være i målgruppen for ressourceforløb, fleks-
job eller førtidspension.
Af den gældende § 68 e, stk. 2, fremgår det, at vurderer
kommunen, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, skal
personen have sin sag forelagt for rehabiliteringsteamet, jf.
kapitel 2 i organiseringsloven, som en sag om ressourcefor-
løb, fleksjob eller førtidspension eller som en sag om et nyt
jobafklaringsforløb.
Af den gældende § 68 e, stk. 3, fremgår det, at hvis kom-
munen vurderer, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko
for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år
efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 3 ½ år efter
ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 68 f
iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator
om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen og et in-
tensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale hol-
des løbende og mindst seks gange inden for 6 kalendermå-
neder, jf. § 18, stk. 2.
124
2.18.1.3. Varighed
Efter den gældende § 68 d, stk. 5, kan jobafklaringsforlø-
bet højst have en varighed på to år, når personen er uar-
bejdsdygtig på grund af egen sygdom. Forløbet ophører på
det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.
Efter den gældende § 68 d, stk. 6, ophører et jobafkla-
ringsforløb, når en person overgår til at modtage sygedag-
penge efter § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Af den gældende § 68 d, stk. 4, fremgår det, at ved ophør
af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et
eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, når personen er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
2.18.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Reglerne om jobafklaringsforløb foreslås videreført i kapi-
tel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dog med den
ændring, at et jobafklaringsforløb er ét samlet forløb bestå-
ende af et jobafklaringsforløb med en tilhørende ydelse.
Det foreslås herudover, at reglen om det intensiverede
kontaktforløb i den gældende lovs § 68 e, stk. 3, ikke indgår
i forslaget til § 111, stk. 3, som følge af forslaget om et nyt
kontaktforløb for alle målgrupper.
Det foreslås endvidere, at reglerne deles i selvstændige
bestemmelser med underoverskrifter om målgruppe, indsats
og varighed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2.8., hvor det foreslås,
at reglen om, at en person i jobafklaringsforløb skal have en
gennemgående og koordinerende sagsbehandler flyttes til
kapitel 7 om kontaktforløb, og der henvises til afsnit
2.7.2.5., hvor det foreslås, at kontaktforløbet forenkles. Der
henvises endvidere til afsnit 2.8.2, hvor det foreslås, at reg-
lerne om den koordinerende sagsbehandlers opgaver i for-
hold til rehabiliteringsplanen, flyttes til kapitel 8 om planer.
2.18.2.1. Målgruppe
Reglerne om målgruppen for jobafklaringsforløb foreslås
videreført i § 107 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
uden indholdsmæssige ændringer for så vidt angår målgrup-
pen.
Herudover foreslås det i § 107 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, at et jobafklaringsforløb skal anses for at være
ét samlet forløb bestående af et jobafklaringsforløb med en
tilhørende ydelse. Baggrunden for forslaget er, at reglerne
om sammenhæng mellem indsats og ydelse under ressource-
forløbet er uklare. Ankestyrelsen har på baggrund af en dom
fra Østre Landsret af 31. marts 2017 truffet en principafgø-
relse, hvorefter personer kan få jobafklarings- og ressource-
forløb uden at modtage ressourceforløbsydelse. Kommunen
kan således ikke med hjemmel i de gældende sanktionsreg-
ler træffe afgørelse om, at både ydelse og forløb ophører
som følge af personens manglende medvirken til at gennem-
føre jobafklaringsforløbet, da sanktionsreglerne vedrører ret-
ten til ressourceforløbsydelsen.
Med forslaget bliver det klart, at indsatsen i jobafklarings-
forløbet og ressourceforløbsydelsen hænger sammen som en
samlet indsats i overensstemmelse med de oprindelige inten-
tioner i lovgivningen. Forslaget betyder, at kommunen vil
kunne træffe afgørelse om, at både jobafklaringsforløbet og
ressourceforløbsydelsen ophører som følge af personens
manglende medvirken til at gennemføre forløbet.
Forslaget betyder endvidere, at personer, der deltager i et
jobafklaringsforløb, ikke vil have mulighed for at frasige sig
ressourceforløbsydelsen eksempelvis af hensyn til mulighe-
derne for familiesammenføring/opholdstilladelse.
2.18.2.2. Indsats
Reglerne om indsats i jobafklaringsforløbet foreslås vide-
reført i §§ 108-109 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
dog med den ændring, at mentorstøtte ikke længere vil være
en del af tilbudsviften for beskæftigelsesrettede tilbud, som
fremover vil bestå af tilbud om virksomhedspraktik, løntil-
skud eller vejledning og opkvalificering.
Forslaget betyder, at der kan indgå de samme indsatser i
jobafklaringsforløbet, som efter de gældende regler. Dog
kan mentor ikke indgå som et beskæftigelsesrettet tilbud,
men personer i jobafklaringsforløb kan fortsat få mentorstøt-
te som en aktivitet i jobafklaringsforløbet.
Der henvises til forslagets kapitel 10 om tilbudsmulighe-
der og bemærkningerne hertil med hensyn til, at mentorstøt-
te ikke længere er en del af tilbudsviften.
2.18.2.3. Varighed
Reglerne om varigheden af jobafklaringsforløbet foreslås
videreført i §§ 110-111 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats dog med den præcisering, at perioder med barsel ikke
medregnes i jobafklaringsforløbets varighed.
Forslaget understøtter, at personer i jobafklaringsforløb
ikke kommer til at opleve, at deres forløb med tilhørende
ydelse ophører under barsel, og at de kan fortsætte deres for-
løb med tilhørende ydelse efter endt barsel.
2.19. Ressourceforløb
2.19.1. Gældende ret
Ressourceforløb skal bl.a. ses i sammenhæng med regler-
ne om førtidspension og blev indført for at udvikle perso-
nens arbejdsevne og dermed, hvis det er muligt, forebygge
førtidspension. Deltagelse i et ressourceforløb skal sikre, at
alle relevante muligheder for at udvikle arbejdsevnen har
været forsøgt, inden der tilkendes førtidspension.
Forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob
blev i februar 2018 enige om at foretage en lovændring bl.a.
for at præcisere, at det er intentionen med reglerne, at der
kun skal iværksættes ressourceforløb, når der kan peges på
indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at perso-
nen kan drage nytte af indsatsen og udvikle sin arbejdsevne.
125
2.19.1.1. Målgruppe
Efter den gældende § 68 a skal personer under 40 år, der
har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har
kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter
lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsoriente-
ret forløb med en kombination af indsatser efter denne lov
og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, tilbydes res-
sourceforløb. Det er endvidere en betingelse, at personen
1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,
2) har deltaget i tilbud eller revalidering efter denne lov
uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, el-
ler
3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længere-
varende indsats, før der kan fastsættes et konkret be-
skæftigelsesmål.
Målgruppen for ressourceforløb er personer, der har kom-
plekse problemer ud over ledighed. Det er især personer,
hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for at få
tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tvær-
faglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddan-
nelse. Det kan også være personer med aktuelle komplekse
problemer i form af fx helbredsproblemer, misbrug, sociale
forhold m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæfti-
gelse eller uddannelse er lang.
Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret
og individuel vurdering af den enkeltes situation. Visitatio-
nen til ressourceforløb forudsætter, at personen har sammen-
satte komplekse problemer ud over ledighed, der vil kræve
en tværgående indsats i forhold til
1) beskæftigelse/uddannelse,
2) det sociale område og/eller
3) sundhedsområdet.
Herudover skal en eller flere af følgende betingelser være
opfyldt:
1) Personen har været længerevarende på offentlig forsør-
gelse og fx har haft svært ved at få fodfæste i uddannel-
sessystemet eller på arbejdsmarkedet.
2) Personen har deltaget i en indsats rettet mod uddannel-
se og/eller job. Det kan fx være en Ungdoms-Uddan-
nelses-plan, en indsats efter »Min Plan«, revalidering
eller en indsats som led i sygedagpengeopfølgning,
uden at det har haft den ønskede effekt.
3) Kommunen vurderer, at der er behov for en længeva-
rende indsats, førend uddannelse/job er et realistisk
mål.
Beskæftigelsesindsatsen giver en række muligheder for at
iværksætte en indsats over for personer, der har andre pro-
blemer end ledighed, fx tilbud om ansættelse med løntilskud
eller virksomhedspraktik.
Det er en forudsætning for at tilbyde ressourceforløb, at
kommunen i første omgang vurderer, om en eller flere af
mulighederne i beskæftigelsesindsatsen er relevante i for-
hold til at få personen tættere på job eller uddannelse.
Det er ikke en betingelse, at personen har haft en beskæf-
tigelsesrettet indsats forud for visitation til ressourceforløb.
Kommunen kan således vurdere, at et ressourceforløb er re-
levant, hvis personen har så komplekse problemer, at det vil
kræve en langvarig og tværfaglig indsats at udvikle perso-
nens arbejdsevne. Vurderer kommunen, at der ikke er andre
foranstaltninger, der kan iværksættes, anses mulighederne
for udtømte.
Kommunen skal dokumentere, hvilke indsatser kommu-
nen har foretaget eller overvejet. Det skal i den forbindelse
begrundes, hvorfor kommunen har anset den beskæftigelses-
rettede indsats som formålsløs i forhold til at få personen
tættere på job eller uddannelse.
Efter den gældende § 68 a, stk. 2, er et ressourceforløb re-
levant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til perso-
nens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund
af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan
forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressour-
ceforløb ikke iværksættes.
Det er således en forudsætning for at iværksætte et res-
sourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en
realistisk forventning om, at personen kan drage nytte af
indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til
at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.
Det vil sige, at kommunen skal vurdere, om det kan for-
ventes, at personen vil kunne udvikle sin arbejdsevne i et
ressourceforløb, inden der visiteres til forløbet. Der skal vi-
siteres til ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed
for, at personens arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad,
at personen vil kunne blive i stand til at have indtægtsgiven-
de arbejde i form af ordinære timer eller i et fleksjob − even-
tuelt efter gennemførelse af en uddannelse.
Der skal således ikke iværksættes ressourceforløb, hvis
det enten er dokumenteret, eller det på grund af særlige for-
hold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres
ved deltagelse i et sådant forløb.
Sager, hvor det på grund af særlige forhold (helbredsmæs-
sige) er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, er
kendetegnet ved, at det ud fra eksisterende faglig viden om
betydelige funktionsnedsættelser eller visse alvorlige syg-
domstilstande og deres prognoser er klart, at den pågælden-
des arbejdsevne ikke kan forbedres.
Sager, hvor det er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at
arbejdsevnen ikke kan udvikles, er kendetegnet ved, at hel-
bredsoplysninger sammen med øvrige oplysninger doku-
menterer, at personen opfylder lovens betingelser for at til-
kende førtidspension.
Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvik-
les, skal kommunen vurdere, om nedsættelsen af arbejdsev-
nen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at
tilkende førtidspension er til stede.
126
Ankestyrelsen har i Principafgørelse 58-18 bl.a. udtalt, at
der er et udviklingsperspektiv for personens arbejdsevne,
når fx:
– Der er relevante behandlingsmuligheder.
– Personens arbejdsevne ikke er afklaret og prøvet udvik-
let i forhold til det brede arbejdsmarked under hensynta-
gen til personens skånebehov og funktionsniveau.
– Manglende iværksættelse af afklaringsforløb ikke alene
er udtryk for personens arbejdsevne, men også skyldes
andre årsager, fx personens motivation.
– Det er relevant at overveje, bl.a. om der er behov for
mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og/eller
hjælpemidler.
I principafgørelsen har Ankestyrelsen endvidere udtalt, at
der ikke er et udviklingsperspektiv for personens arbejdsev-
ne, når fx:
– Der ikke er muligheder for bedring af personens meget
dårlige helbredstilstand.
– Der ikke er muligheder for bedring af personens meget
ringe funktionsevne.
– Det enten er dokumenteret eller på grund af særlige for-
hold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres
ved iværksættelse af udviklende og afklarende forløb.
– Der peges på tiltag, som udelukkende har sigte på for-
bedring af personens livskvalitet.
I principafgørelsen indgår bl.a. en række sager, hvor An-
kestyrelsen har vurderet, hvorvidt der er et udviklingsper-
spektiv for personens arbejdsevne, herunder hvornår der er
en realistisk forventning om, at personen kan drage nytte af
indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til
at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.
Principafgørelsen indeholder endvidere eksempler på sag-
er, hvor personen havde ret til førtidspension på det forelig-
gende grundlag.
Efter den gældende § 68 a, stk. 9, 1. pkt., gælder stk. 1-7
tilsvarende for personer over 40 år.
Personer over 40 år skal således også visiteres til ressour-
ceforløb, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til per-
sonens arbejdsevne.
2.19.1.2. Indsats
Efter den gældende § 68 a, stk. 6, kan ressourceforløbet
bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 og en indsats efter anden
lovgivning, herunder efter lov om social service og sund-
hedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsat-
ser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psyki-
ske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterføl-
gende kan deltage i tilbud efter denne lov.
Et ressourceforløb skal hjælpe personer med komplekse
problemer videre gennem en tværfaglig og sammenhængen-
de indsats, så de på sigt kan komme i arbejde eller i gang
med en uddannelse. Indsatsen skal målrettes og tilpasses
personens forudsætninger og behov og have et klart mål i
forhold til arbejdsmarkedet.
Formålet med ressourceforløbet er at udvikle personens
arbejdsevne. Arbejdsevnen skal udvikles gennem en konkret
aktiv indsats, hvor personens mål i forhold til arbejde og ud-
dannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang.
Ressourceforløbet skal handle om at udvikle arbejdsevnen
med henblik på at finde det rette job med opgaver, der pas-
ser til den enkelte. Derfor skal der altid så vidt muligt opstil-
les konkrete og realiserbare jobmål for personen – også
selvom job eller uddannelse ligger langt ude i fremtiden.
Jobmålet skal sikre fokus i indsatsen, så både personen, per-
sonens netværk og kommunen har et pejlemærke i forhold
til arbejdsmarkedet.
Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter den gældende
lovs kapitel 9 b-12 og en indsats efter anden lovgivning,
herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Res-
sourceforløbet kan også indeholde supplerende indsatser,
der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske
og sociale tilstand, således at personen efterfølgende kan
deltage i tilbud efter denne lov.
Eksempler på tilbud i et ressourceforløb kan således være
virksomhedspraktik, job med løntilskud, virksomhedscenter,
tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte,
misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog, kur-
ser i håndtering af stress/angst m.v., aktivitetstilbud på væ-
resteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, so-
cialpædagogisk bistand m.m.
Alle relevante indsatser kan indgå i et ressourceforløb,
herunder også frivillige aktiviteter, aftaler om kontakt til
egen læge e.l., fritidsaktiviteter osv. Det kan fx være rele-
vant i starten af et ressourceforløb for en person, der har så
komplekse problemer, at det er meget vanskeligt for perso-
nen at deltage i andre tilbud.
Formålet med tilbud i ressourceforløbet er altid at udvikle
personens arbejdsevne. Hvis personen eksempelvis får til-
bud om virksomhedspraktik i ressourceforløbet, skal det væ-
re for at udføre konkrete ordinære arbejdsopgaver og indgå i
kollegiale sammenhænge, og arbejdet skal løbende tilpasses
personens kompetencer og kapacitet. Virksomhedspraktik
skal aldrig gives alene for at få dokumentation for en for-
modning om, at en person ikke er i stand til at arbejde. Be-
slutningen om at give tilbud om virksomhedspraktik i res-
sourceforløbet skal således altid bero på en konkret vurde-
ring af den enkelte persons muligheder og ressourcer, og til-
buddet må aldrig forværre personens helbredstilstand.
Personer i ressourceforløb har ofte brug for omfattende
støtte for at blive klar til job eller uddannelse, og flere er
uden uddannelse og har ingen eller kun sparsom erhvervser-
faring. Mange vil have brug for ekstra støtte for at kunne
fastholde rehabiliteringsplanen og vil derfor have gavn af en
mentor.
En indsats efter denne eller anden lovgivning skal være
bevilget af ressortmyndigheden, inden den kan indgå i reha-
biliteringsplanen. Det betyder fx, at tildeling af en støtte-
kontaktperson efter serviceloven først vil kunne indgå i re-
127
habiliteringsplanen som en del af ressourceforløbet, når so-
cialforvaltningen i kommunen har bevilget en sådan person.
Kommunen kan vælge at integrere integrationsprogram-
met efter integrationsloven i ressourceforløbet, hvis det vur-
deres, at en udlænding har så massive og komplekse proble-
mer, at vedkommende bør tildeles et ressourceforløb inden
integrationsprogrammets udløb.
Efter den gældende § 68 a, stk. 3, skal den forberedende
del af rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a, være udarbejdet og
sagen have været forelagt rehabiliteringsteamet forud for vi-
sitation til et ressourceforløb, jf. §§ 9-12 i organiseringslo-
ven. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i reha-
biliteringsteamets møder, når personens sag behandles, jf. §
10, stk. 2, i organiseringsloven.
Af den gældende § 68 a, stk. 5, fremgår det, at indsatsde-
len af rehabiliteringsplanen udarbejdes for alle personer, der
er visiteret til et ressourceforløb, jf. § 30 a, stk. 1.
Efter den gældende § 30 a, stk. 1, skal personer, der skal
have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel
2 i organiseringsloven, have en rehabiliteringsplan. Rehabi-
literingsplanen består dels af en forberedende del, som udar-
bejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for per-
soner, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. kapitel 12 a,
et jobafklaringsforløb, jf. kapitel 12 b, og for sygedagpenge-
modtagere visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedag-
penge. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med
personen.
Det fremgår endvidere af § 9 i organiseringsloven, at
kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam.
Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum,
som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes be-
slutning om og tilkendes ressourceforløb, fleksjob, tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Indstil-
lingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i
forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse
eller uddanne sig.
Det fremgår endvidere af § 10, stk. 2, i organiseringslo-
ven, at personen og dennes sagsbehandler skal deltage i re-
habiliteringsteamets møder, når personens sag behandles.
Personen skal inddrages og have ejerskab og indflydelse
på sit forløb, og samarbejdet mellem kommunen og perso-
nen er derfor centralt både ved udarbejdelsen af rehabilite-
ringsplanens forberedende del, i mødet med rehabiliterings-
teamet og i tilrettelæggelsen af ressourceforløbet.
Efter den gældende § 68 a, stk. 7, skal kommunen inden
ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke
indsatser der skal iværksættes fremadrettet.
For at sikre kontinuitet i indsatsen over for personen skal
kommunen, umiddelbart før ressourceforløbet afsluttes, vur-
dere resultatet af forløbet og behovet for yderligere tilbud
eller andre indsatser efter afslutningen af ressourceforløbet,
således at disse eventuelle indsatser kan iværksættes i umid-
delbar forlængelse af ressourceforløbets afslutning. I det
omfang foranstaltningen kræver, at rehabiliteringsteamet har
fået sagen forelagt til vurdering og indstilling, skal kommu-
nen have forelagt sagen for teamet i så god tid, at kommu-
nen kan træffe beslutning om en fremadrettet indsats på bag-
grund af teamets indstilling i umiddelbar forlængelse af res-
sourceforløbets afslutning. Dermed undgås det, at personen
oplever uhensigtsmæssige afbrud i indsatsen.
Afhængigt af den udvikling, der er sket med personens ar-
bejdsevne, kan personen fx overgå til et revalideringsforløb,
visiteres til fleksjob eller få udbetalt kontanthjælp med hen-
blik på jobsøgning og arbejde. Hvis personen fortsat er i
målgruppen for ressourceforløb, skal personen tilbydes et
nyt ressourceforløb.
Personen kan således som udgangspunkt kun overgå til
kontanthjælp, når der er dokumentation i sagen for, at der er
sket en så positiv udvikling i forhold til personens arbejds-
evne, at personen ikke længere er i målgruppen for hverken
ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Er personen
over 40 år, kan personen dog også overgå til kontanthjælp,
hvis personen udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ik-
ke ønsker et nyt ressourceforløb, og kommunen har vurde-
ret, at personen ikke er i målgruppen for førtidspension eller
fleksjob.
Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvik-
les, skal kommunen vurdere, om nedsættelsen af arbejdsev-
nen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at
tilkende førtidspension er til stede.
2.19.1.3. Varighed
Efter den gældende § 68 a, stk. 4, skal et ressourceforløb
være af mindst 1 og højst 5 års varighed.
Den nedre grænse på et år skal sikre, at der kun visiteres
til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med en længere-
varende indsats. Hvis den påkrævede indsats er af kortere
varighed, vil den kunne tilbydes gennem den ordinære ind-
sats med det dertil hørende forsørgelsesgrundlag, fx kontant-
hjælp.
Det, at et ressourceforløb skal være af mindst et og højst
fem års varighed betyder, at kommunen skal tage konkret
stilling til varigheden af ressourceforløbet i forbindelse med
kommunens afgørelse om bevilling af ressourceforløbet.
Længden på et ressourceforløb skal fastlægges med ud-
gangspunkt i personens konkrete forudsætninger og behov,
og kommunen skal løbende være opmærksom på, at forløbet
ikke trækker unødigt i langdrag.
Et ressourceforløb kan ikke forlænges, men kommunen
kan tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor
at opfyldt.
Efter den gældende § 68 a, stk. 8, kan en person tilbydes
flere på hinanden følgende ressourceforløb. Fylder personen
40 år under et ressourceforløb, fortsætter forløbet, til det er
afsluttet.
Personer under 40 år kan blive visiteret til flere på hinan-
den følgende ressourceforløb. Der er ikke en øvre grænse
for, hvor mange ressourceforløb en personen kan tilbydes.
128
Det beror således på en konkret vurdering, om endnu et res-
sourceforløb er relevant for personen.
Efter den gældende § 68 a, stk. 9, 2. pkt., kan kommunen
tilbyde mere end ét ressourceforløb til en person over 40 år,
hvis personen ønsker det. Der kan alene gives ressourcefor-
løb frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepensions-
alderen.
Personer over 40 år, der har gennemført et ressourcefor-
løb, kan efterfølgende tilbydes flere ressourceforløb, hvis de
selv ønsker det. Det gælder, uanset om det første ressource-
forløb er begyndt før eller efter, at personen er fyldt 40 år.
Det beror altid på en konkret vurdering, om endnu et res-
sourceforløb er relevant for personen.
Personer over 40 år har ikke pligt til at tage imod mere
end ét ressourceforløb, men det forhold, at personen afviser
et ressourceforløb, er ikke er ensbetydende med, at personen
har ret til førtidspension, hvis personen ikke opfylder betin-
gelserne for førtidspension.
2.19.1.4. Førtidspensionister i ressourceforløb
Efter den gældende § 68 b, stk. 1, kan personer under 40
år, der er omfattet af § 2, nr. 6, og som ønsker at deltage i et
ressourceforløb, få tilbud herom efter reglerne i § 68 a, stk.
3-7.
Førtidspensionister under 40 år kan få tilbud om et res-
sourceforløb, hvis de selv ønsker det, og kommunen vurde-
rer, at de kan få udbytte af det, fx hvis kommunen mener, at
der er en realistisk mulighed for, at pensionisten på sigt kan
opnå en øget tilknytning til arbejdsmarkedet.
Efter den gældende § 68 b, stk. 2, kan kommunen træffe
afgørelse om, at ressourceforløbet ophører, hvis førtidspen-
sionisten ikke følger forløbet.
Kommunen kan træffe afgørelse om, at ressourceforløbet
ophører, hvis førtidspensionisten ikke følger forløbet, fx ved
at afvise eller undlade at deltage i tilbud, der følger af reha-
biliteringsplanens indsatsdel.
2.19.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Reglerne om ressourceforløb foreslås videreført i kapitel
19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med få indholds-
mæssige ændringer.
Det foreslås endvidere, at reglerne opdeles i selvstændige
bestemmelser med underoverskrifter om målgruppe, indsats
og varighed.
Herudover foreslås det, at reglerne om, at rehabiliterings-
planens forberedende del og indsatsdel skal udarbejdes for
personer i ressourceforløb, og at sager om ressourceforløb
skal behandles i rehabiliteringsteamet, ikke videreføres i ka-
pitlet om ressourceforløb, da disse regler også findes i hen-
holdsvis lovens kapitel 8 om planer og kapitel 2 i organise-
ringsloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2.8., hvor det foreslås,
at reglen om, at en person i ressourceforløb skal have en
gennemgående og koordinerende sagsbehandler, flyttes til
kapitel 7 om kontaktforløb og til afsnit 2.8.2., hvor det fore-
slås, at reglerne om den koordinerende sagsbehandlers opga-
ver i forhold til rehabiliteringsplanen flyttes til kapitel 8 om
planer.
2.19.2.1. Målgruppe
Reglerne om målgruppen for ressourceforløb foreslås vi-
dereført i § 112 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
foreslås, at sondringen mellem personer under og over 40 år
ikke videreføres, idet betingelserne for at få et ressourcefor-
løb er de samme for disse personer. Forslaget vil være i
overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæftigel-
sesindsats om, at den nye lov skal være lettere for borgerne
at forstå og lettere at administrere efter for kommunerne.
Herudover foreslås det i § 112, at et ressourceforløb vil
skulle anses for at være ét samlet forløb bestående af et res-
sourceforløb med en tilhørende ydelse.
Baggrunden for forslaget er, at reglerne om sammenhæn-
gen mellem indsats og ydelse under ressourceforløb er ukla-
re. Ankestyrelsen har på baggrund af en dom fra Østre
Landsret af 31. marts 2017 truffet en principafgørelse, hvor-
efter personer kan få jobafklarings- og ressourceforløb uden
at modtage ressourceforløbsydelse. Kommunen kan således
ikke med hjemmel i de gældende sanktionsregler træffe af-
gørelse om, at både ydelse og forløb ophører som følge af
personens manglende medvirken til at gennemføre ressour-
ceforløbet, da sanktionsreglerne vedrører retten til ressour-
ceforløbsydelsen.
Med forslaget bliver det klart, at indsatsen i ressourcefor-
løbet og ressourceforløbsydelsen hænger sammen som en
samlet indsats i overensstemmelse med de oprindelige inten-
tioner med lovgivningen. Forslaget betyder, at kommunen
vil kunne træffe afgørelse om, at både ressourceforløbet og
ressourceforløbsydelsen ophører som følge af personens
manglende medvirken til at gennemføre forløbet.
Forslaget betyder endvidere, at personer, der deltager i et
ressourceforløb, ikke vil have mulighed for at frasige sig
ressourceforløbsydelsen eksempelvis af hensyn til mulighe-
derne for familiesammenføring eller opholdstilladelse.
2.19.2.2. Indsats
Reglerne om indsatsen i ressourceforløbet foreslås videre-
ført i § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog med
den ændring, at mentorstøtte ikke nævnes som et beskæfti-
gelsesrettet tilbud efter loven.
Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af, at
mentorstøtte ikke længere vil være en del af tilbudsviften for
beskæftigelsesrettede tilbud til personer i ressourceforløb,
som fremover vil bestå af tilbud om virksomhedspraktik,
løntilskud eller vejledning og opkvalificering.
Forslaget betyder, at der kan indgå de samme indsatser i et
ressourceforløb, som efter de gældende regler Dog kan men-
tor ikke indgå som et beskæftigelsesrettet tilbud, men perso-
129
ner i ressourceforløb kan fortsat få mentorstøtte som en akti-
vitet i ressourceforløbet.
Der henvises til lovforslagets kapitel 10 om tilbudsmulig-
heder og bemærkningerne hertil med hensyn til, at mentor-
støtte ikke længere er en del af tilbudsviften.
2.19.2.3. Varighed
Reglerne om varigheden af ressourceforløbet foreslås vi-
dereført i § 114 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dog
med den præcisering, at perioder med barsel ikke medregnes
i ressourceforløbets varighed.
Forslaget understøtter, at personer i ressourceforløb ikke
kommer til at opleve, at deres forløb med tilhørende ydelse
ophører under barsel, og at de kan fortsætte deres forløb
med tilhørende ydelse efter endt barsel.
2.19.2.4. Førtidspensionister i ressourceforløb
Reglerne om, at førtidspensionister under 40 år kan få til-
bud om ressourceforløb, hvis de ønsker det, foreslås videre-
ført i § 115 uden indholdsmæssige ændringer.
2.20. Fleksjob
2.20.1. Gældende ret
2.20.1.1. Visitation
De gældende regler om visitation til fleksjob findes i dag i
§§ 69, 70 og 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler i § 69 skal jobcenteret sørge for,
at personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om so-
cial pension, med varige og væsentlige begrænsninger i ar-
bejdsevnen, jf. § 2, nr. 7, har mulighed for
1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i
fleksjob efter § 70 eller
2) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed
efter § 70 g.
Fleksjob kan alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjem-
sted i Danmark. Det betyder, at der kun kan udbetales flek-
sløntilskud til en person, der er ansat i fleksjob hos en ar-
bejdsgiver med hjemsted i Danmark. Hvis en ansat er græn-
segænger i EU-rettens forstand, kan den ansatte i fleksjob
modtage fleksløntilskud, så længe den pågældende er ansat
hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
Derimod vil der ikke kunne udbetales fleksløntilskud til
en person, der er bosiddende i Danmark, men arbejder hos
en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet en dansk kom-
mune ikke kan oprette fleksjob efter danske regler uden for
landets grænser.
Der er indsat to bemyndigelsesbestemmelser i den gæl-
dende § 69.
Efter den ene kan beskæftigelsesministeren under hensyn
til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om,
at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at
beskæftige personer i fleksjob. Bestemmelsen udnyttes ikke
i dag.
Efter den anden bemyndigelsesbestemmelse kan beskæfti-
gelsesministeren fastsætte regler om fleksløntilskud til an-
satte i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Dan-
mark, hvor arbejdet udføres i udlandet. Bemyndigelsen bli-
ver i dag brugt i bekendtgørelse om fleksjob til at fastsætte
nærmere regler om udstationering for personer, der er ansat i
fleksjob før 1. januar 2013, og hvor tilskuddet derfor går til
arbejdsgiveren.
En ansat i fleksjob har efter bekendtgørelsen mulighed for
at være udstationeret i maksimalt et år, hvis den fleksjobvi-
siterede er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Dan-
mark, udstationeringen er frivillig for personen, der ydes
danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter
gældende § 72 eller løn- og arbejdsvilkår efter gældende §
70 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den ansatte
er sikret hjemrejse.
Efter de gældende regler i § 70 er det et krav, at personen
har så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at
den pågældende ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse
på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat,
og hvor det vurderes, at personen aktuelt har en meget lille
arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob, hvis der er
mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles,
således at personen kan øge sin arbejdsindsats inden for en
rimelig periode.
Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og
den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal
kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtids-
pension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget be-
grænset, eller personer, der er så syge eller har så betydelige
funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vil kunne for-
bedres, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.
Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter
denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt
forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet
for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær be-
skæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart
formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud
for visitationen.
Jobcenteret skal se på alle lovgivningens muligheder for at
hjælpe borgeren med at blive i stand til at arbejde gennem
tilbud som behandling, aktive tilbud, omplacering, revalide-
ring, ressourceforløb og andre foranstaltninger, inden der
kan tages stilling til, om betingelserne for fleksjob er op-
fyldt. Jobcenteret skal herunder se på, om brug af en kom-
penserende ordning kan medvirke til, at en person derved
hjælpes til at blive fastholdt på det ordinære arbejdsmarked.
En kompenserende ordning kan være tilbud om hjælpemid-
del eller personlig assistance. Der kan også være tale om
støtte til en mentorfunktion.
Der er tale om udviklingsforanstaltninger gennem en aktiv
indsats, der har et konkret sigte mod arbejdsmarkedet eller
uddannelse. Vejen til arbejdsmarkedet skal understøttes gen-
nem sociale støttetilbud, beskæftigelsestilbud efter denne
lov og sundhedsrettede tilbud. Dette kan fx være i form af et
130
virksomhedspraktikforløb hos en privat eller offentlig ar-
bejdsgiver eller en institution. Formålet er en afklaring af,
hvad personen med sit helbred og sine ressourcer kan klare
arbejdsmæssigt.
Jobcenteret skal i samarbejde med personen fokusere på
personens muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i
stand til at komme i arbejde. Det afgørende er, hvad perso-
nen kan eller vil kunne efter en aktiv indsats vurderet i for-
hold til enhver form for arbejde på det ordinære arbejdsmar-
ked. Der skal derfor ikke alene ses på eventuelle tidligere er-
hverv eller på personens ønsker til et bestemt erhverv, men
derimod bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelses-
muligheder.
Afdækning og udvikling af arbejdsevnen kan kun undla-
des, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre tiltag, fx
ved visse meget alvorlige sygdomstilfælde.
Efter de gældende regler i § 70 a, består grundlaget for en
afgørelse om fleksjob af rehabiliteringsplanens forberedende
del, som har været behandlet i et rehabiliteringsteam, jf. §
30 a og kapitel 2 i organiseringsloven. Rehabiliteringsplanen
skal indeholde følgende:
1) Dokumentation for, at personens ressourcer og udfor-
dringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og
beskæftigelse,
2) dokumentation for, at alle relevante indsatser efter den-
ne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet
for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær
beskæftigelse,
3) dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne an-
ses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan an-
vendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på nor-
male vilkår, og
4) dokumentation for, at den pågældende har været ansat
under de sociale kapitler m.v., jf. § 70 b, i mindst 12
måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den
hidtidige arbejdsplads.
Dokumentationen sker som led i udarbejdelsen af rehabili-
teringsplanens forberedende del. I planen beskrives perso-
nens uddannelses- og beskæftigelsesmål samt beskæftigel-
sesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og ud-
fordringer. Kommunen laver en systematisk beskrivelse af
den enkelte persons ressourcer og udfordringer, hvor alle re-
levante forhold i personens samlede situation indgår, fx også
personens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v. En for-
udgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige
vilkår vil kunne medvirke til afklaringen af, om den pågæl-
dende er berettiget til fleksjob.
Jobcenteret skal efter indstilling fra rehabiliteringsteamet
træffe afgørelse, om en person skal visiteres til fleksjob. Der
foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger,
herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der ta-
ler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder
betingelserne for fleksjob.
Ankestyrelsen lægger i sin praksis vægt på, at det følger af
lovgivningen om fleksjob, at arbejdsevnen skal være væ-
sentligt og varigt nedsat. Der er ikke fastlagt et bestemt antal
timer for, hvornår man kan få bevilliget et fleksjob. Det
fremgår af Ankestyrelsens praksis, at der skal være doku-
mentation for, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt ned-
sat, herunder at afprøvningen af arbejdsevnen har været fyl-
destgørende.
Der er i Ankestyrelsens Principafgørelse N-11-06 i for-
hold til spørgsmålet om væsentlig nedsættelse af arbejdsev-
nen henvist til lovbemærkningerne til L 136 (Folketings-
samling 2000-2001) i forbindelse med, at muligheden for at
yde tilskud med 1/3 blev fjernet. Det fremgår heraf, at det
med forslaget er præciseret, at der skal være en væsentlig og
varig nedsat arbejdsevne, og at alle muligheder for at opnå
eller fastholde ordinær beskæftigelse skal være undersøgt,
herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapit-
ler. Vurderingen af personens arbejdsevne må derfor ses i
lyset af, at kommunens tilskud mindst var halvdelen af løn-
nen. Arbejdsevnen kunne ikke alene vurderes på grundlag af
arbejdstimer, som ansøgeren kunne klare, men skulle også
vurderes i forhold til beskæftigelsesniveauet.
Det skal dokumenteres, at personens ressourcer og udfor-
dringer i forhold til beskæftigelse og uddannelse på ordinæ-
re vilkår er fuldt afklarede, og at alle relevante indsatser,
herunder revalidering, i den ordinære beskæftigelseslovgiv-
ning er udtømte, at personens arbejdsevne anses for varigt
og væsentligt nedsat og ikke kan anvendes til at opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for ethvert
erhverv.
Efter de gældende regler i § 70 a, stk. 2-4, skal jobcenteret
i en tre-årig forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med
den 30. juni 2019 indhente udtalelse fra sundhedskoordina-
toren, hvis en person i forbindelse med en afgørelse om visi-
tation til fleksjob afviser at modtage lægebehandling.
2.20.1.2. Fastholdelsesfleksjob
De gældende regler i § 70 b omhandler betingelserne for
at blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.
Efter de gældende regler i § 70 b, stk. 1, kan en person
kun blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads,
hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i
mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel
eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3. Den pågældende skal
endvidere opfylde betingelserne for fleksjob.
Arbejdsgiver og lønmodtager kan også indgå aftale om
ansættelse på særlige vilkår, fx hvis arbejdsgiveren ikke er
omfattet af en overenskomst.
Fx kan det aftales, at medarbejderens borger- eller kunde-
kontakt reduceres og erstattes med administrative opgaver
kombineret med, at den pågældende fritages for overarbejde
eller skiftende vagter. Dette kan fx kombineres med, at med-
arbejderen går ned i tid med en tilsvarende lavere løn, men
bevarer den fulde pensionsindbetaling.
Medarbejderen vil typisk ikke være visiteret til fleksjob
inden ansættelsen under de sociale kapitler eller på særlige
vilkår.
131
Et forløb i et ansættelsesforhold med sygdom og frem til
et eventuelt fastholdelsesfleksjob kan fx være:
En medarbejder, der har været ansat på samme arbejds-
plads de sidste 15 år, bliver tiltagende dårligere og kan ikke
længere klare sit arbejde på de hidtidige vilkår. Medarbejde-
ren og arbejdsgiveren indgår aftale om, at medarbejderen
går ned i tid fra fuld tid til 32 timer om ugen med en tilsva-
rende lavere løn, men med bevarelse at sin fulde pensions-
indbetaling for 37 timer om ugen. Medarbejderen får det
imidlertid fortsat tiltagende dårligere, og efter 15 måneders
ansættelse på de særlige vilkår synes arbejdsgiveren ikke
længere, at ordningen fungerer. Medarbejderen bliver heref-
ter visiteret til fleksjobordningen og kan blive ansat i et
fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, fordi han opfylder
betingelsen om ansættelse i mindst 12 måneder på særlige
vilkår.
De 12 måneder, medarbejderen som minimum skal have
været ansat forud for fastholdelsesfleksjobbet, regnes fra det
tidspunkt, hvor den skriftlige aftale om ansættelse under de
sociale kapitler eller på særlige vilkår løber fra. Dette forud-
sættes at fremgå af ansættelsesaftalen. En varslingsperiode
kan således regnes med i de 12 måneder, i det omfang det
kan dokumenteres, at opgaverne er ændret/skånehensyn er
indført i varslingsperioden.
Som eksempel på, at betingelsen om 12 måneders forud-
gående ansættelse på særlige vilkår ikke er opfyldt, kan
nævnes følgende forløb:
En medarbejder bliver afskediget efter langvarig sygdom
og bliver efter 6 måneder tilbudt at komme tilbage til virk-
somheden i et fleksjob. Da medarbejderen senest har været
ansat i samme virksomhed, vil der – uanset at hun opfylder
betingelserne for fleksjob – blive stillet krav om, at hun bli-
ver tilbudt job efter stk. 1, inden hun kan komme i fleksjob
på den hidtidige arbejdsplads.
Nogle overenskomster indeholder bestemmelser, hvorefter
en medarbejder kan være ansat i fleksjob under overens-
komstens sociale kapitel. Det bemærkes, at kravet i § 70 b
ikke kan opfyldes ved at være ansat i fleksjob under over-
enskomstens sociale kapitler.
Hvis personens arbejdsevne nedsættes yderligere, eller ar-
bejdsgiveren ikke er tilfreds med ordningen, kan medarbej-
deren efter 12 måneder, forudsat at betingelserne for fleks-
job i øvrigt er opfyldt, blive ansat i et fleksjob på arbejds-
pladsen.
Det er i Ankestyrelsens Principafgørelse 44-17 fastslået, at
”hidtidig arbejdsplads” må fortolkes indskrænkende. Regler-
ne finder således kun anvendelse i de tilfælde, hvor ansatte,
der har været ansat på normale vilkår i ustøttet beskæftigel-
se, på grund af sygdom, nedslidning m.v. under ansættelsen,
får en nedsat arbejdsevne.
Reglerne om fastholdelsesfleksjob skal derfor efter en
konkret vurdering ikke anvendes i tilfælde, hvor borgeren
allerede ved ansættelsens begyndelse har begrænsninger i
arbejdsevnen, og hvor ansættelsen er etableret under eller
som en del af en samlet indsats for at udvikle borgerens ar-
bejdsevne og hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.
Efter gældende § 70 b, stk. 2, skal aftalen mellem arbejds-
giver og medarbejder om ansættelsen efter de sociale kapit-
ler eller på særlige vilkår efter stk. 1 være skriftlig og inde-
holde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har
svært ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete
skånehensyn der er aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere do-
kumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et
vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på sær-
lige vilkår.
Dette skal være med til at sikre, at kommunen har til-
strækkelig dokumentation for, at betingelserne for et fasthol-
delsesfleksjob er opfyldt.
I Principafgørelse 98-15 fandt Ankestyrelsen, at der forelå
en fyldestgørende skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og
borger om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særli-
ge vilkår. Det måtte også anses for dokumenteret, at arbejds-
giver havde gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende
ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Der forelå en skriftlig aftale i form af en handlingsplan for
borgerens tilbagevenden til arbejde. Der forelå også statu-
sopdateringer fra borgeren til arbejdsgiver, hvor borgeren
bl.a. havde oplyst om arbejdstid og fridage. Ifølge arbejdsgi-
vers oplysninger var der efterfølgende blevet lagt en ny plan
for borgeren, hvor han blev flyttet over i en særlig tilrette-
lagt funktion uden deadlines og projektarbejde samt med en
mentor tilknyttet. Der havde desuden været flere møder mel-
lem borgeren, arbejdsgiveren og kommunen om arbejdstid
og arbejdsopgaver. Det fremgik af kommunens notat, at ar-
bejdsgiver bl.a. havde iværksat ordning med henblik på er-
hvervspsykologsamtaler, fleksibilitet i forhold til mødetid,
ferieafholdelse, hjemmearbejdsplads, mødeaktivitet og ar-
bejdsopgaver. Der havde også været en plan for dagligt ti-
metal, arbejdsdage og telefonvækning.
Det fremgår af gældende § 70 b, stk. 3, at stk. 1 ikke fin-
der anvendelse, hvis den ansatte har været udsat for akut op-
stået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at
gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter over-
enskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Med akut opstået skade eller sygdom menes fx svær, uhel-
bredelig lammelse som følge af et alvorligt trafikuheld eller
andet kompliceret ulykkestilfælde (fx i forbindelse med en
arbejdsskade). Der kan også være tale om en alvorlig og
fremadskridende sygdom. Det vil således altid bero på en
konkret vurdering, om en person er omfattet af undtagelses-
bestemmelsen.
Som eksempel kan nævnes, at en medarbejder pådrager
sig et alvorligt brud på rygsøjlen efter fald fra et stillads.
Medarbejderen opfylder betingelserne for et fleksjob og kan
fortsætte i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads uden at
skulle opfylde betingelsen i § 70 b, stk. 1.
I Ankestyrelsens Principafgørelse 35-15 er der truffet af-
gørelse om, at en person, som led af Parkinsons sygdom,
132
havde ret til fastholdelsesfleksjob, uanset at han ikke havde
været ansat på sin arbejdsplads i mindst 12 måneder under
overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. An-
kestyrelsen lagde vægt på, at personen led af en alvorlig og
fremadskridende sygdom med henfald af hjerneceller over
tid og uden gendannelse heraf. Ankestyrelsen vurderede, at
det måtte anses for åbenbart formålsløst at gennemføre for-
anstaltninger med henblik på job efter overenskomstens so-
ciale kapitler eller på særlige vilkår. Ankestyrelsen vurdere-
de, at der ikke var mulighed for på arbejdspladsen at gøre
noget for at undgå forværring eller forebygge yderligere
nedsættelse af arbejdsevnen. Ankestyrelsen lagde herved
vægt på oplysningerne om, at personens sygdom ville for-
værres over tid, og at prognosen var dårlig med gradvis for-
værring uden mulighed for at bremse sygdommen. Ankesty-
relsen lagde desuden vægt på, at sygdommen allerede kon-
kret betød, at arbejdsevnen var væsentligt nedsat.
2.20.1.3. Midlertidige fleksjob
De gældende regler i § 70 c omhandler den midlertidige
periode, hvor der kan bevilges fleksjob, og hvornår fleksjob-
bet kan gøres permanent.
Efter de gældende regler i § 70 c, stk. 1, bevilges der
fleksjob for en periode af fem år. Når den 5-årige periode
udløber, tager jobcenteret stilling til, om personen fortsat
opfylder betingelserne i § 70 for et nyt fleksjob.
Personer under 40 år kan efter det første fleksjob få bevil-
get et fleksjob for yderligere en periode på fem år, hvis be-
tingelserne fortsat er opfyldt. Jobcenteret skal, inden perio-
den udløber, tage stilling til, om den pågældende er beretti-
get til endnu en periode i fleksjob.
Efter gældende stk. 2 kan jobcenteret bevilge personer,
der er fyldt 40 år, et permanent fleksjob efter det første
fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er
nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordi-
nære arbejdsmarked ikke er en mulighed, og betingelserne
for fleksjob fortsat er opfyldt.
Hvis der er tale om en person, hvor det er åbenbart, at ar-
bejdsevnen ikke kan forbedres eller er blevet forværret, vil
jobcenteret uden større sagsbehandling kunne bevilge fleks-
job på ny.
2.20.1.4. Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af
status
De gældende regler i § 70 d omhandler jobcenterets sik-
ring af og opfølgning på, om den ansatte i fleksjobbet udnyt-
ter sin arbejdsevne bedst muligt og udarbejdelse af status i
de midlertidige fleksjob.
Efter de gældende regler i § 70 d, stk. 1, skal jobcenteret
sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i
fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgo-
deset. Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer
i den ansattes forhold efter 2½ års ansættelse i fleksjob, her-
under vurdere, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne
for fleksjob. Herefter skal der følges op, hver gang der er
gået 2½ år fra seneste opfølgning. Dette skal ske ved en per-
sonlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Arbejdsgiveren
inddrages efter behov.
Denne opfølgning gælder for alle personer med et
permanent fleksjob, herunder personer, der er ansat i fleks-
job før den 1. januar 2013.
Hvis jobcenteret vurderer, at betingelserne for fleksjob ik-
ke er opfyldt ved vurderingen efter § 70 d, stk. 1, skal job-
centeret træffe afgørelse om, at den pågældende ikke længe-
re er berettiget til fleksjob.
Efter den gældende § 70 d, stk. 2, skal personer, der er an-
sat i fleksjob, underrette jobcenteret, hvis arbejdstiden sæt-
tes ned, eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesfor-
holdet af betydning for fleksjobbet.
Det kan fx være oplysninger om, at der skal tages nye skå-
nehensyn, eller at den pågældende kan arbejde i flere timer
end forudsat ved ansættelsen. Jobcenteret skal, når det mod-
tager oplysninger fra den ansatte om sådanne forhold, vur-
dere, hvilken betydning oplysningerne har i forhold til de
betingelser, der skal være opfyldt for at have ret til et fleks-
job.
Efter gældende stk. 3 skal jobcenteret for personer, der er
ansat i fleksjob, jf. § 70 c, stk. 1, udarbejde en status efter
4½ år, hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordi-
nær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.
Jobcenteret skal ved udarbejdelsen af status undersøge, om
den pågældende fortsat har en væsentlig og varigt nedsat ar-
bejdsevne efter de regler, som skal følges ved vurdering af
en persons arbejdsevne.
Hvis der er tale om en person under 40 år, hvor det er
åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan blive bedre, eller hvor ar-
bejdsevnen er yderligere nedsat, vil jobcenteret uden større
sagsbehandling kunne bevilge et midlertidigt fleksjob på ny.
For personer over 40 år kan jobcenteret i denne situation be-
vilge et permanent fleksjob, hvis det vurderes, at arbejdsev-
nen fortsat er nedsat i et sådant omfang, at overgang til be-
skæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulig-
hed.
Jobcenteret vil normalt kunne træffe afgørelse på bag-
grund af den udarbejdede status, og skal derfor ikke fore-
lægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis jobcenteret vur-
derer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring eller
iværksættelse af beskæftigelsesrettede, sociale eller andre
initiativer for at kunne træffe afgørelse, kan jobcenteret fo-
relægge sagen for rehabiliteringsteamet.
Jobcenterets vurdering skal fremgå af personens fleksjob-
sag.
Efter gældende stk. 4 forbliver personer, der er ansat i
fleksjob, i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse
efter stk. 3.
2.20.1.5. Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet
De gældende regler i § 70 e i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats omhandler løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet,
133
herunder vurderingen af den ansattes arbejdsevne og ar-
bejdsintensitet i fleksjobbet.
Efter de gældende regler i § 70 e, stk. 1, betaler arbejdsgi-
veren løn til den ansatte i fleksjobbet for det arbejde, der bli-
ver udført. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der re-
guleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kom-
munen til den ansatte efter § 70 f.
Efter de gældende regler i § 70 e, stk. 2, skal jobcenteret i
forbindelse med etableringen af et fleksjob på en virksom-
hed komme med en vurdering af borgerens arbejdsevne i
fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbej-
de i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen skal
danne grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte
og arbejdsgiveren. Jobcenteret skal foretage en vurdering af
arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den an-
satte er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom.
I vurderingen, som tager udgangspunkt i de foreliggende
oplysninger i sagen, herunder rehabiliteringsplanens forbe-
redende del, der er lagt til grund for visitationen til fleksjob,
deltagelse i aktive tilbud m.v., der skal udvikle arbejdsev-
nen, beskrives hvor mange timer og med hvilken intensitet/
produktivitetsgrad jobcenteret vurderer, at den pågældende
kan arbejde. Med intensitet menes, om borgeren fx har be-
hov for pauser i arbejdet eller på grund af betydelig fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse ikke kan arbejde med
samme intensitet, som normalt forventes, således at perso-
nen kan siges at arbejde på nedsat kraft.
Jobcenteret skal i vurderingen af arbejdstid og -intensitet/
produktionsgrad tage udgangspunkt i, om
– personen kan arbejde med fuld produktivitet i et reduce-
ret antal timer
– personen kan arbejde fuld tid med reduceret produktivi-
tet eller
– personen kan arbejde i et reduceret antal timer med re-
duceret produktivitet.
Jobcenteret angiver arbejdsevnen i arbejdstid (timer) og
intensitet i form af procent, som det vurderes, at personen
kan arbejde i det pågældende antal timer.
Et eksempel kan være en person, der vurderes at kunne ar-
bejde på nedsat tid 20 timer om ugen og med 100 pct. inten-
sitet/produktivitet.
Et andet eksempel kan være en person, der kan arbejde i
30 timer om ugen, men med 50 pct. intensitet, fordi skåne-
behovet i jobbet fx er hvilepauser på arbejdspladsen et par
gange om dagen.
Et eksempel kan endvidere være en person, der kan arbej-
de 15 timer om ugen, men på grund af betydelig funktions-
nedsættelse på grund af psykisk ustabilitet, arbejder med 30
pct. intensitet.
Formålet med bestemmelsen er at give arbejdsgiveren og
den ansatte et grundlag for at indgå en aftale om fleksjob,
herunder om løn og arbejdstid, der afspejler den nedsatte ar-
bejdsevne. Der skal være mulighed for at afprøve jobcente-
rets vurdering af arbejdsevnen i jobbet. Såfremt arbejdsgive-
ren og den ansatte på baggrund af de erfaringer, parterne har
gjort på virksomheden, er enige om en ændret arbejdsevne-
vurdering som grundlag for lønfastsættelse, vil dette kunne
gøres uden jobcenterets medvirken. Ønsker parterne jobcen-
terets medvirken i disse tilfælde, har jobcenteret imidlertid
pligt til at foretage en ny vurdering, hvis arbejdsgiveren og
den ansatte i fællesskab anmoder herom. Parterne kan derfor
bede jobcenteret foretage en ny vurdering, hvis de er enige
om ændringen af vurderingen af arbejdsevnen og i fælles-
skab anmoder jobcenteret om en ny vurdering.
Når jobcenteret har foretaget en vurdering af den ansattes
arbejdsevne i fleksjobbet, videregives oplysningerne til ar-
bejdsgiveren med henblik på, at arbejdsgiveren sammen
med den ansatte kan indgå en aftale om aflønning i fleksjob-
bet baseret på jobcenterets vurdering. Formålet hermed er at
give arbejdsgiveren og den ansatte det bedste grundlag for at
indgå en aftale om løn og skånebehov, der sikrer, at den an-
satte får løn for den arbejdsindsats, personen yder, og at ar-
bejdsgiveren betaler løn for denne arbejdsindsats. Samtidig
sikres det, at de skånebehov, som den ansatte har i fleksjob-
bet, bliver indarbejdet i aftalen mellem den ansatte og ar-
bejdsgiveren.
Hvis arbejdsgiveren ikke får disse oplysninger, er der risi-
ko for, at der ikke kan etableres en ansættelse i fleksjob. Det
vurderes derfor, at de gældende regler er i overensstemmel-
se med persondatalovens krav om proportionalitet.
Jobcenteret skal ved etableringen af et fleksjob sikre sig,
at personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i jobbet,
og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Perso-
ner, der er ansat i fleksjob, skal orientere kommunen, hvis
arbejdstiden sættes ned, jf. den gældende § 70 d, stk. 2.
Det fremgår af de gældende regler i § 70 e, stk. 3, i loven,
at løn og øvrige arbejdsvilkår på overenskomstdækkede om-
råder fastsættes efter de kollektive overenskomster, herun-
der sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om
løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af perso-
ner i fleksjob. Hvis overenskomsterne m.v. ikke indeholder
sådanne bestemmelser eller disse ikke kan finde anvendelse
til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem
den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i
overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges, i det om-
fang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i over-
ensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf.
stk. 2. Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige or-
ganisation modtager efter aftale med den ansatte kopi af af-
talen om fleksjob. Tvister om anvendelsen af overenskom-
sterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig
behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2, i lov
om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, lovbekendtgø-
relse nr. 1003 af 24. august 2017, finder tilsvarende anven-
delse.
Det er hensigten med fleksjobordningen efter reformen af
førtidspension og fleksjob fra 2013, at den også skal kunne
rumme de særlige tilfælde, hvor en betydelig funktionsned-
134
sættelse gør, at en person ikke kan arbejde med fuld intensi-
tet i de timer, hvor personen arbejder. Da arbejdsgiveren
alene skal betale for det arbejde, der udføres, er det vigtigt,
at lønfastsættelsen gør dette muligt, idet der ellers er risiko
for, at der ikke kan etableres fleksjob i disse tilfælde.
Ansættelser i fleksjob, der etableres på overenskomstdæk-
kede områder, er omfattet af de kollektive overenskomster
ligesom andre ansættelser. Imidlertid kan der være overens-
komster, herunder sociale kapitler m.v., der ikke kan rumme
ansættelser efter reformen fra 2013, fordi der ikke er taget
højde for, at arbejdsgiveren alene skal betale for det arbejde,
der udføres, og at lønmodtageren ikke – som i fleksjob, der
er etableret før 2013 – skal have tilbud om fleksjob på fuld
tid og til fuld løn. Det er derfor fastsat, at hvis overenskom-
sterne m.v. ikke indeholder sådanne bestemmelser, eller dis-
se bestemmelser ikke kan finde anvendelse, fordi de ikke er
egnede til at regulere løn og arbejdstid efter reglerne i fleks-
jobordningen fra 2013, indgås aftale om løn efter aftale mel-
lem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser-
ne i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges i det
omfang, det er nødvendigt, og med det formål at aflønnin-
gen i fleksjobbet afspejler den ansattes arbejdsevne i jobbet.
Det er arbejdsgiveren og den ansatte, der kan aftale fravi-
gelsen af overenskomsten. Den overenskomstbærende fagli-
ge organisation og jobcenteret modtager kopi af aftalen om
fleksjob, hvis den ansatte giver samtykke hertil. Formålet
hermed er at give mulighed for, at den faglige organisation
kan medvirke til at sikre, at en eventuel fravigelse af over-
enskomsten afspejler den ansattes reelle arbejdsevne.
Tvister om anvendelsen af overenskomsterne, herunder
om fravigelse heraf og om løn og øvrige arbejdsvilkår – her-
under tvister om arbejdsevnen i fleksjobbet og fastsættelse
af løn og arbejdstid – afgøres ved fagretlig behandling efter
de gældende regler på området, og endeligt ved Arbejdsret-
ten, eller andet aftalt konfliktløsningssystem på det pågæl-
dende område. Hvis overenskomstparterne på området ikke
har aftalt regler om fagretlig behandling, finder Normen an-
vendelse. Reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, om at en
lønmodtager kan anlægge sag ved de almindelige domstole,
hvis lønmodtageren godtgør, at den vedkommende faglige
organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af
et krav, finder tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af de gældende regler i § 70 e, stk. 4, at på
områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn
og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og
arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant
sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangs-
punkt i overenskomsten på det sammenlignelige område.
Jobcenteret modtager efter aftale mellem arbejdsgiver og
den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Det samme gælder
den overenskomstbærende faglige organisation, hvis der er
taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst. Tvi-
ster om løn og arbejdsvilkår afgøres i disse tilfælde ved fag-
retlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en
af parterne begærer det. I så fald er arbejdsgiveren stillet,
som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst. §
11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
finder tilsvarende anvendelse.
I disse tilfælde afgøres tvister om løn og arbejdsvilkår
endvidere ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejds-
retten, såfremt en af parterne begærer det. Ved den fagretli-
ge behandling kan der ske en prøvelse i forhold til den an-
sattes rettigheder og pligter i henhold til den overenskomst,
der er taget udgangspunkt i. I så fald er arbejdsgiveren stil-
let, som om denne havde tiltrådt den kollektive overens-
komst. Dette svarer til den lignende ordning i virksomheds-
overdragelseslovens § 4 a, stk. 2. Reglen i arbejdsretslovens
§ 11, stk. 2, om, at en lønmodtager kan anlægge sag ved de
almindelige domstole, hvis lønmodtageren godtgør, at den
vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte
fagretlig behandling af et krav, finder tilsvarende anvendel-
se.
I øvrige tilfælde vil tvister kunne afgøres ved de alminde-
lige domstole.
Det fremgår af de gældende regler i § 70 e, stk. 5, at hvis
en ansat i fleksjob udfører funktionærarbejde, jf. § 1, stk. 1, i
lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 24. august 2017 (funktio-
nærloven), men ikke er omfattet af funktionærloven, fordi
den pågældende arbejder 8 timer eller derunder ugentligt,
skal arbejdsgiveren ansætte vedkommende på funktionær-
lignende vilkår. Det vil sige, at den ansatte opnår en retsstil-
ling, der følger af funktionærloven.
Funktionærstatus efter funktionærlovens regler er betinget
af, at den pågældende beskæftiges hos arbejdsgiveren gen-
nemsnitligt mere end 8 timer ugentligt og i øvrigt udfører
funktionærarbejde. Varierende arbejdstider, der gennemsnit-
lig udgør mere end 8 timer ugentligt, er tilstrækkeligt til
funktionærstatus. Man kan altså godt arbejde mere den ene
uge og mindre den anden uge.
Funktionærloven sikrer funktionærer en række mini-
mumskrav i relation til bl.a. barsel, løn under sygdom, var-
sel ved opsigelse og beskyttelse mod usaglig afskedigelse.
Ansatte i fleksjob, som arbejder gennemsnitligt mere end
8 timer ugentligt, og som udfører funktionærarbejde, er om-
fattet af funktionærloven. Ansatte i fleksjob, som arbejder 8
timer eller derunder ugentligt, og som udfører funktionærar-
bejde, falder ikke under lovens beskyttelse, da de netop ikke
opfylder 8-timers kravet i funktionærloven.
2.20.1.6. Fleksløntilskud
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats er det kommunen, som udbetaler flek-
sløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den
løn, der udbetales af arbejdsgiver efter § 70 e. Tilskuddet
beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct.
af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb (18.489 kr. i
2019-niveau), jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5
månedsvis bagud.
135
Udbetaling af fleksløntilskud fra kommunen forudsætter,
at der er en lønudbetaling fra arbejdsgiveren. Fleksløntil-
skuddet skal supplere en løn, der på grund af den fleksjo-
bansattes nedsatte arbejdsevne er mindre end lønnen for
fuldtidsarbejde. Lønnen behøver ikke at komme til udbeta-
ling samtidig med fleksløntilskuddet, fx i tilfælde hvor en
lønudbetaling dækker flere måneder. Det afgørende er, at
den fleksjobansatte modtager løn fra arbejdsgiveren for det
udførte arbejde. Der kan således ikke udbetales fleksløntil-
skud til job, hvor der ikke udbetales løn. Fleksløntilskuddet
ydes i lighed med ledighedsydelse for 5 dage om ugen.
Fleksløntilskud er en offentlig forsørgelsesydelse, og der
skal derfor ikke beregnes AM-bidrag af fleksløntilskuddet.
Det er kommunen, der beregner og udbetaler fleksløntil-
skuddet direkte til den fleksjobansatte. Kommunen udbeta-
ler fleksløntilskuddet månedsvis bagud til den fleksjobansat-
tes NemKonto. Når kommunen udbetaler fleksløntilskud til
den fleksjobansatte, træffer kommunen en afgørelse over for
den fleksjobansatte, og kommunen skal derfor lave en udbe-
talingsspecifikation, som skal indeholde oplysninger om
grundlaget for beregningen af fleksløntilskuddet, som gør
det muligt for den fleksjobansatte at kontrollere, at beløbet
er korrekt beregnet.
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 2, nedsættes fleksløntil-
skuddet med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels
af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. må-
ned før skat udgør 14.686 kr. (2019-niveau). Herefter ned-
sættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der
overstiger 14.686 kr. pr. måned før skat (2019-niveau). Den
ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om
eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.
Beskæftigelsesministeren har efter den gældende § 70 f,
stk. 12, bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning og
fradrag i fleksløntilskud, herunder definition af fx lønind-
tægt. Ved lønindtægt forstås A- eller B-indkomst, hvoraf der
skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag
(den ansattes eget og arbejdsgivers bidrag) til en pensions-
ordning, som er led i et ansættelsesforhold, ferietillæg og
DIS-indkomster. Dette er fastsat i bekendtgørelse nr. 1603
af 18. december 2018 om beregning og fradrag i fleksløntil-
skud.
Efter de gældende regler defineres indtægt fra selvstændig
bibeskæftigelse, som overskud i virksomheden, inklusive
løn eller andre beløb, der er udtaget til eget forbrug. Disse
regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1603 af 18. december
2018 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.
Efter de gældende regler fastsat i bekendtgørelsen skal
fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af den forventede
lønindtægt i den første måned/de første måneder af ansættel-
sen. Fleksløntilskuddet skal efterfølgende reguleres på bag-
grund af den faktisk udbetalte lønindtægt. Den forventede
lønindtægt lægges til grund for beregningen af fleksløntil-
skuddet, indtil der foreligger lønoplysninger i indkomstregi-
steret for en fuld måneds løn (eller for en fuld lønperiode).
Påbegynder en person ansættelse i et fleksjob midt i en
måned, foretages der efter de gældende regler en forholds-
mæssig nedsættelse af fleksløntilskuddet i forhold til den pe-
riode (antal dage), som den ansatte har arbejdet. Beregnin-
gen af fleksløntilskuddet foretages på baggrund af den for-
ventede lønindtægt for en fuld måned, således at beregnin-
gen tager udgangspunkt i det fulde fleksløntilskud og løn.
Fleksløntilskuddet nedsættes derefter forholdsmæssigt.
Efter de gældende regler indgår den fleksjobansattes eget
og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning,
som er led i et ansættelsesforhold, og som er af en sådan ka-
rakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til
pensionen, i lønindtægten.
Den fleksjobansattes og arbejdsgiverens bidrag til ATP
indgår efter de gældende regler ikke i lønindtægten.
Der skal efter de gældende regler ske efterregulering i
fleksløntilskuddet, hvis lønnen efterfølgende ændres, fx for-
di den fleksjobansatte får et varigt tillæg med tilbagevirken-
de kraft, eller hvis arbejdsgiveren har indberettet et forkert
lønbeløb i indkomstregisteret. Efter de gældende regler fore-
tages efterreguleringen i fleksløntilskuddet i den eller de ef-
terfølgende måned(er), og der kan ske efterregulering af
fleksløntilskuddet i op til 12 måneder efter udbetalingen er
foretaget. Reglerne om efterregulering er fastsat i bekendt-
gørelse nr. 1603 af 18. december 2018 om beregning af og
fradrag i fleksløntilskud.
Udbetales der resultatløn til en fleksjobansat, skal resultat-
lønnen indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Kommu-
nen skal i denne situation beregne, dels hvad der skulle have
været foretaget fradrag for i fleksløntilskuddet for de måne-
der, som resultatlønnen dækker, dels forskellen mellem det
beløb, der er foretaget fradrag for, og det beløb, der skulle
have været foretaget fradrag for i de pågældende måneder.
Det beløb, der ikke er foretaget fradrag for, skal herefter fra-
drages i den eller de kommende måneders fleksløntilskud.
Efterreguleringen foretages i de månedlige udbetalinger af
fremtidige fleksløntilskud. Hvis efterreguleringen ikke kan
foretages fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud,
foretages fradraget i de følgende måneders fleksløntilskud.
Det bemærkes, at efterreguleringen ligeledes kan foreta-
ges i ledighedsydelse, hvis den fleksjobansatte ophører i
fleksjobbet og modtager ledighedsydelse. Reglerne om ef-
terregulering er fastsat i bekendtgørelse nr. 1603 af 18. de-
cember 2018 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.
Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægten
fra fleksjobbet, inkl. den fleksjobansattes og arbejdsgiverens
pensionsbidrag til en pensionsordning, der er led i ansættel-
sesforholdet. Der foretages også fradrag i fleksløntilskuddet
for den fleksjobansattes eventuelle andre lønindtægter samt
indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse.
Der skal som hovedregel kun foretages fradrag for en løn-
indtægt, der stammer fra arbejde, som er udført i en periode,
hvor den fleksjobansatte er ansat i et fleksjob.
Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om en gi-
ven aktivitet skal anses som selvstændig bibeskæftigelse, el-
ler om der er tale om formueforvaltning. I vurderingen ind-
går bl.a. oplysninger om, hvorvidt der er sket momsregistre-
ring, skattemæssigt angivelse af overskud eller underskud af
136
selvstændig virksomhed, og om der er forbundet arbejdsop-
gaver med aktiviteten. Indtægter fra selvstændig bibeskæfti-
gelse medfører fradrag i fleksløntilskuddet, hvorimod ind-
tægter fra formueforvaltning ikke har betydning for flek-
sløntilskuddet.
Det er virksomhedens reelle overskud, der foretages fra-
drag for i fleksløntilskuddet, dvs. overskud før renter. Fra-
draget foretages i den løbende udbetaling af fleksløntilskud
og baserer sig på resultatet fra seneste årsregnskab, hvis det-
te foreligger, eller på den fleksjobansattes oplysninger om
forventet indtægt fra virksomheden. Hvis der foreligger et
årsregnskab, skal indtægten fra virksomheden fordeles ud
som en månedlig indtægt, der medfører fradrag i fleksløntil-
skuddet på samme måde som en lønindtægt.
Der foretages endvidere fradrag i fleksløntilskuddet for
udbetalt løn under ferie eller feriegodtgørelse, og for syge-
dagpenge/ressourceforløbsydelse eller barselsdagpenge, som
en fleksjobansat modtager under sygdom eller barsel, og
som træder i stedet for den fleksjobansattes lønindtægt.
Der skal ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet for arbejds-
frie indtægter.
Arbejdsfrie indtægter er fx:
– Udbetaling af Koda-Gramex-afgifter.
– Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.
– Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, her-
under livrente, der er uden forbindelse med et arbejds-
forhold.
– Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 med
senere ændringer, og udbetalinger efter lov om Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af
9. oktober 2014 med senere ændringer.
– Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepensi-
on.
– Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/
arbejdsevne.
– Løbende udbetaling af pension fx fra en pensionsopspa-
ring, eller en gruppelivsforsikring.
– Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejds-
skadesikring.
– Krigserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens of-
re og hædersgaver.
– Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres
efterladte.
– Invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
– Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter
kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 510 af 18. maj 2017 med senere ændringer,
godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens
§ 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelses-
godtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse
efter ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 645
af 8. juni 2011 med senere ændringer.
– Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejen-
dom.
– Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke
kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen
bolig.
– Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevin-
ster.
– Underholdsbidrag.
– Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand mod-
tager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).
– Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence-
eller kundeklausuler.
– Feriepenge (feriegodtgørelse), der udbetales, uden at fe-
rien afholdes på grund af feriehindring efter ferielovens
regler.
– Indtægter fra de særlige feriefridage, der udbetales uden
at ferien afholdes på grund af en feriehindring efter fe-
rielovens regler.
Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende. Indtægter,
der kan sidestilles med de ovenfor nævnte, medfører ikke
fradrag.
Der skal endvidere ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet
for vederlag for deltagelse i borgerligt ombud fx som doms-
mand, honorar for bestyrelsesarbejde m.v.
Udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, fx et
kontant beløb i julegave, medfører ikke fradrag i fleksløntil-
skuddet.
Kommunen skal derfor i det omfang, der opstår tvivl om,
hvorvidt en udbetalt bonus skal betragtes som en lønindtægt,
vurdere, hvorvidt den udbetalte bonus fra en arbejdsgiver
skal anses for en lønindtægt, eller om udbetalingen ikke kan
karakteriseres som løn, men fx kan anses som en gave. I
denne vurdering kan bl.a. indgå, om alle ansatte får samme
beløb eller beløb beregnet med samme udgangspunkt. Det
kan ligeledes indgå, om de pågældende får bonussen på bag-
grund af deres egen personlige arbejdsindsats, eller om bo-
nussen udbetales til alle. I det tilfælde, hvor bonussen er af-
hængig af den personlige arbejdsindsats, vil den skulle ind-
gå i beregningen, da der vil være tale om en lønindtægt.
Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 3, følger det, at flek-
sløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt af arbejdsgiver efter §
70 e tilsammen højst kan udgøre et beløb, der svarer til den
løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågælden-
de stilling.
Efter reglerne fastsat i medfør af § 70 f, stk. 12, skal ar-
bejdsgiveren i forbindelse med indgåelsen af aftalen om an-
sættelse i fleksjob oplyse, hvad lønnen på fuld tid udgør i
den pågældende stilling. Hvis der sker ændringer i, hvad
lønnen på fuld tid udgør, skal arbejdsgiveren oplyse dette til
kommunen. Derved vil personer på sammenlignelige ansæt-
telsesvilkår ikke kunne opleve en indkomstfremgang ved
overgang fra ordinær beskæftigelse til fleksjob. Hvis løn og
fleksløntilskud tilsammen udgør mere end den løn, der gæl-
der ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling, ned-
sættes fleksløntilskuddet med det beløb, som løn og flek-
sløntilskud overstiger lønnen med.
137
Med løn på fuld tid forstås den fleksjobansattes løn om-
regnet til lønnen på fuld tid på det pågældende arbejdsområ-
de for en ordinært ansat, dvs. uden arbejdstidsnedsættelse og
uden evt. reduktion af timelønnen på baggrund af den ned-
satte arbejdsevne. Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg,
aften/nattillæg, weekendtillæg m.v., skal arbejdsgiveren op-
lyse den gennemsnitlige månedsløn for en medarbejder, der
er ansat på ordinære vilkår i samme stilling.
Stiger den fleksjobansattes løn, hæves loftet for fleksløn-
tilskud og løn, således at loftet udgør lønnen ved ansættelse
på fuld tid inkl. lønstigningen. Hvis den fleksjobansatte får
tillæg som fx anciennitetstillæg og funktionstillæg eller
overarbejdsbetaling, indgår disse tillæg også i loftet for,
hvad fleksløntilskud og lønnen tilsammen højst kan udgøre,
og arbejdsgiveren skal derfor oplyse fuldtidslønnen inkl. til-
læg og evt. overarbejdsbetaling til jobcenteret.
I tilfælde, hvor en fleksjobansat er beskæftiget i flere
fleksjob, er det den samlede lønindtægt (inkl. pensionsbi-
drag), der danner grundlag for beregningen af tilskuddet.
Loftet for fleksløntilskud og lønnen i fleksjobbet fastsættes
som fuldtidslønnen i den stilling, som giver den højeste
fuldtidsløn.
Loftet over løn og fleksløntilskud vil som hovedregel ud-
gøre samme beløb hver måned, medmindre den pågældende
er 14-dages-lønnet. I denne situation vil loftet over løn og
fleksløntilskud afhænge af, om der er indberettet to eller tre
14-dages perioder i indkomstregisteret for den pågældende
måned. Arbejdsgiveren skal således oplyse om 14-dages
lønnen på fuldtid for den pågældende stilling.
Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 4, fremgår det, at
personer, der under ferie modtager løn, ferieydelse eller fe-
riegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud under ferien.
§ 70 f, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for beregning af
fleksløntilskud.
Efter de gældende regler kan fleksløntilskuddet udbetales
til personer, der under ferie opholder sig i udlandet. Flek-
sløntilskuddet bliver reguleret på baggrund af den løn eller
feriegodtgørelse, der udbetales i forbindelse med ferien.
Kommunen skal anvende oplysninger i indkomstregisteret
om løn under ferie og feriegodtgørelse. Kommunen kan
endvidere uden den fleksjobansattes samtykke få oplysnin-
ger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tids-
punktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriegodt-
gørelse, som er registeret i Feriekonto via den elektroniske
adgang, som Feriekonto stiller til rådighed for kommunerne,
jf. § 11 a, stk. 2 og 4, i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af
21. august 2008 med senere ændringer. Hvis der ikke er re-
gisteret oplysninger om feriegodtgørelse i Feriekonto, eller
oplysningerne ikke fremgår af indkomstregisteret, kan kom-
munen bede personen om oplysninger og dokumentation for
feriegodtgørelse m.v.
Af de gældende regler i § 70 f, stk. 5, følger det, at perso-
ner, der modtager løn under sygdom eller barsel, er beretti-
get til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselperioden. § 70
f, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for beregning af flek-
sløntilskud.
Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller
barsel, modtager syge- eller barselsdagpenge efter de regler,
der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og §
34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 67 af 25. januar 2019, eller ressourcefor-
løbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- el-
ler barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen supple-
res med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdag-
penge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsam-
men svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste
beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov
om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet,
når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpen-
ge.
Er den pågældende overgået fra sygedagpenge til jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, foretages der
fradrag i ressourceforløbsydelsen for løn og fleksløntilskud
krone for krone.
Hvis der ikke udbetales løn under sygdom, sker der fuldt
fradrag for de udbetalte sygedagpenge eller ressourcefor-
løbsydelse i fleksløntilskuddet, således at der sammenlagt
udbetales et beløb svarende til 98 pct. af højeste dagpenge-
sats, dvs. 18.489 kr. (2019-niveau).
Når der i en måned udbetales sygedagpenge eller ressour-
ceforløbsydelse suppleret med fleksløntilskud, og i samme
måned udbetales løn og fleksløntilskud, opdeles måneden i
to perioder, hvor fleksløntilskuddet beregnes forskelligt i de
to perioder. Peroden med løn beregnes efter § 70 f, stk. 2, og
perioden med udbetaling af sygedagpenge eller ressource-
forløbsydelse og fleksløntilskud beregnes efter § 70 f, stk. 5.
Af de gældende regler i § 70 f, stk. 6, følger det, at hvis en
person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn
under sygdom, mister retten til sygedagpenge eller ressour-
ceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik,
kan den pågældende modtage fleksløntilskud fratrukket det
beløb, som personen ville have kunnet modtage i sygedag-
penge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om
aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende, hvis der er
anmodet om sygedagpenge for sent. Kommunen skal ved
udbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver
tredje måned følge op på, om den pågældende fortsat er an-
sat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kommunen kon-
staterer, at personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge el-
ler ressourceforløbsydelse.
En person, der ikke modtager løn under sygdom, og som
mister retten til sygedagpenge efter reglerne i sygedagpen-
geloven fx på grund af manglende medvirken i sygeopfølg-
ning, får foretaget fradrag i fleksløntilskuddet for det fulde
beløb, som den pågældende ville kunne have modtaget i sy-
gedagpenge. Beregningen foretages på baggrund af det be-
løb, der er udbetalt i sygedagpenge i den forudgående må-
ned, inden retten til sygedagpenge er mistet.
138
Det samme gælder, hvis en person mister retten til res-
sourceforløbsydelse i en periode efter kapitel 6 b i lov om
aktiv socialpolitik, fordi kommunen har truffet afgørelse
om, at den pågældende skal have en sanktion efter reglerne i
§§ 69 l-q, eller hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes som
følge af en punktsanktion efter § 69 o, stk. 1, nr. 1, i lov om
aktiv socialpolitik.
Af de gældende regler i § 70 f, stk. 8, følger det, at hvis
ansættelsen i fleksjob ophører under sygdom, ophører retten
til fleksløntilskud, og personen overgår til ledighedsydelse,
jf. § 74 a og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik, hvis den på-
gældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Baggrunden
er, at der ikke længere foreligger et ansættelsesforhold. End-
videre bortfalder retten til sygedagpenge og ressourcefor-
løbsydelse.
Efter de gældende regler har personen under den fortsatte
sygdom ret til at modtage ledighedsydelse. Der kan således
alene udbetales fleksløntilskud, når en person har en aktuel
ansættelse i et fleksjob.
Alle personer, der er visiteret til fleksjob, er som udgangs-
punkt berettiget til ledighedsydelse, men på forskelligt ni-
veau. Størrelsen på ledighedsydelsen afhænger af det hidti-
dige forsørgelsesgrundlag på visitationstidspunktet.
Af de gældende regler i § 70 f, stk. 9, følger det, at hvis
ansættelsen i fleksjob efter den nye ordning ophører under
barsel, ophører retten til fleksløntilskuddet, og personen
overgår til barselsdagpenge, jf. § 34 i lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel. Baggrunden er, at der ikke længere
foreligger et ansættelsesforhold.
En person, der er ansat i fleksjob den 1. januar 2013 eller
derefter, er ved barsel berettiget til barselsdagpenge uden at
skulle opfylde de almindelige beskæftigelseskrav. Derved
sikres, at personer, der er ansat i fleksjob få timer om ugen,
også har ret til dagpenge efter lov om ret til orlov og dag-
penge ved barsel.
Af de gældende regler i § 70 f, stk. 10, følger det, at per-
soner, der er ansat i fleksjob, bevarer retten til fleksløntil-
skud ved flytning til en anden kommune. Det er bopælskom-
munen, der skal udbetale fleksløntilskuddet.
Den ansatte i fleksjobbet skal kontakte den nye bopæls-
kommune vedrørende flytningen. Bopælskommunen kan
herefter med samtykke fra den fleksjobansatte anmode fra-
flytningskommunen om oplysninger i forhold til fleksjobvi-
siteringen m.v., men tilflytningskommunen skal ikke foreta-
ge en ny visitation af personen for at konstatere, at retten til
fleksjob fortsat er opfyldt.
Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kom-
mune, opsiger et fleksjob eller ophører i ansættelse i ustøttet
beskæftigelse efter at have været visiteret til et fleksjob, har
efter gældende regler ret til ledighedsydelse, uden at den nye
kommune skal foretage en ny visitation til fleksjob. Betin-
gelserne for at modtage ledighedsydelse skal dog være op-
fyldt, herunder må personen ikke være selvforskyldt ledig.
Af de gældende regler i § 70 f, stk. 11, fremgår det, at
kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløn-
tilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at
give kommunen oplysninger efter stk. 2, 2. pkt., eller § 11,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område, og den ansatte har modtaget fleksløntilskud med
urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har mod-
taget fleksløntilskud.
Har den fleksjobansatte modtaget fleksløntilskuddet med
urette, skal kommunen efter de gældende regler træffe afgø-
relse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den flek-
sjobansatte ikke har opfyldt sin oplysningspligt, eller hvis
den fleksjobansatte mod bedre vidende uberettiget har mod-
taget fleksløntilskuddet.
Kommunen skal efter de gældende regler træffe afgørelse
om tilbagebetaling, hvis betingelserne for at kræve tilbage-
betaling er opfyldt.
Betingelserne for at kræve tilbagebetaling efter de gæl-
dende regler er for det første, at den fleksjobansatte har væ-
ret i ond tro om de ukorrekte eller mangelfulde oplysninger.
Den anden betingelse er, at fleksløntilskuddet skal have væ-
ret modtaget med urette. Begge betingelser skal være op-
fyldt for, at fleksløntilskuddet kan kræves tilbagebetalt. Ond
tro betyder, at den fleksjobansatte vidste eller burde vide, at
de oplysninger, som personen gav kommunen, var forkerte
eller mangelfulde, og at de ukorrekte oplysninger ville føre
til en fejlagtig udbetaling af fleksløntilskuddet. Mod bedre
vidende betyder, at personen vidste eller burde vide, at de
oplysninger, som kommunen anvender til beregning af fleks-
løntilskuddet, var urigtige. Kravet om, at fleksløntilskuddet
skal have været modtaget med urette, betyder, at den flek-
sjobansatte efter reglerne ikke har ret til fleksløntilskuddet.
Efter de gældende regler træffer kommunen afgørelse om
tilbagebetaling af fleksløntilskud, når en person er dømt for
overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
§§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2017 med se-
nere ændringer. Dette gælder også, hvor kommunen tidlige-
re har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter
1. pkt. for samme periode.
Bestemmelsen indgår i § 70 f, stk. 11, som en følge af be-
stemmelserne i §§ 70 h-70 l, således at der er hjemmel til at
kræve tilbagebetaling af fleksløntilskud i perioder, hvor per-
sonen ikke har opholdt sig her i landet i det omfang, den på-
gældende er blevet dømt for en overtrædelse af straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v.
En domstolsafgørelse for overtrædelse af ovennævnte be-
stemmelser vil således kunne danne grundlag for et krav om
tilbagebetaling af allerede udbetalte offentlige ydelser, såle-
des at kommunen kan lægge dette til grund for afgørelsen.
Det bemærkes, at ydelserne alene vil kunne kræves tilba-
gebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig
dom, og for den periode, hvor den pågældende befandt sig i
udlandet i strid med de nævnte bestemmelser.
139
Efter de gældende regler skal kommunen i forbindelse
med afgørelsen orientere personen om, at kommunen skal
sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på re-
gistrering og samkøring af oplysninger vedrørende afgørel-
ser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydel-
ser i 3 år. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen des-
uden orientere personen om, at afgørelsen kan få betydning
for personens ret til offentlige ydelser i en 3-årig periode.
Kommunen skal efter de gældende regler træffe en sådan
afgørelse, selv om den tidligere har truffet afgørelse om til-
bagebetaling af fleksløntilskud for hele eller dele af den pe-
riode, som dommen omhandler, eller for en længere periode.
I sådanne tilfælde skal det af afgørelsen om tilbagebetaling
af fleksløntilskud som følge af dommen fremgå, at personen
ikke bliver afkrævet beløbet, hvis det allerede er tilbagebe-
talt. I det omfang personen allerede har tilbagebetalt det be-
løb, som er udbetalt med urette, får kommunens afgørelse
alene betydning i forhold til registreringen i Udbetaling
Danmarks register og efterfølgende ydelser.
Efter gældende regler træffer kommunen afgørelse om til-
bagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud, hvis der i
en måned er udbetalt løn m.v., der vedrører arbejde udført
over flere måneder, og hvis det ikke har været muligt at ef-
terregulere lønindtægten m.v. i de følgende måneders flek-
sløntilskud eller ledighedsydelse. Hvis der er udbetalt et hø-
jere fleksløntilskud, end den pågældende fleksjobansatte var
berettiget til, hvis der var sket efterregulering for udbetalt
løn, resultatløn m.v. efter § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr.
1603 af 18. december 2018 om beregning af og fradrag i
fleksløntilskud, skal kommunen efter gældende regler lige-
ledes træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud.
Det bemærkes, at der efter de gældende regler kan ske ef-
terregulering af for meget udbetalt fleksløntilskud i ledig-
hedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp. Kan der foretages efterregulering i en af disse
ydelser, skal kommunen ikke træffe afgørelse om tilbagebe-
taling af fleksløntilskud, men derimod om, at der sker en ef-
terregulering af fleksløntilskuddet i den udbetalte ydelse.
Det har ingen betydning for tilbagebetaling efter denne
bestemmelse, om den pågældende tidligere fleksjobansatte
var i god eller ond tro vedrørende modtagelsen af fleksløn-
tilskuddet. Det afgørende er, at den fleksjobansatte har mod-
taget for meget i fleksløntilskud på grund af kommunens
manglende mulighed for at foretage efterregulering af flek-
sløntilskuddet, fordi den pågældende ikke længere er omfat-
tet af fleksjobordningen, og der ikke er mulighed for at fore-
tage efterregulering i en af de øvrige nævnte ydelser.
Tilbagebetalingskravet efter 1.-4. pkt., bortfalder efter de
gældende regler, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet
eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økono-
misk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilba-
gebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, fin-
der 5. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndig-
hedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder foræl-
delsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræ-
der 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes til-
bagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny an-
vendelse.
Når der træffes afgørelse om tilbagebetaling, skal kommu-
nen efter gældende regler enten fastsætte en afdragsordning
eller yde henstand med betalingen. En evt. afdragsordning
skal fastsættes med udgangspunkt i den tabel og den bereg-
ningsmåde, der fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse
om inddrivelse af gæld til det offentlige (bekendtgørelse nr.
576 af 29. maj 2018).
Kommunens tilbagebetalingskrav bortfalder efter gælden-
de regler, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddets eller
ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk
mulighed for at gennemføre kravet.
Efter de gældende regler er det udtrykkeligt bestemt, at
hvis et tilbagebetalingskrav overdrages til restanceinddrivel-
sesmyndigheden med henblik på inddrivelse, finder bort-
faldsreglen i 5. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivel-
sesmyndighedens modtagelse af kravet.
I stedet finder forældelsesloven anvendelse fra modtagel-
sen, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbage-
betalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Efter de gældende regler finder bortfaldsreglen på ny an-
vendelse, hvis tilbagebetalingskravet tilbagesendes til kom-
munen.
Reglen i § 70 f, stk. 11, skal ses i sammenhæng med § 18
a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge, hvorefter forældelse af fordringer under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden tidligst indtræder på 3-
årsdagen fra fordringens modtagelse hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden.
Efter forældelseslovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfri-
sten som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket
fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, og
misligholdelsen af en afdragsordning vedrørende tilbagebe-
talingskravet indebærer, at hele tilbagebetalingskravet anses
for forfaldent til betaling, jf. § 10, 1. pkt., i bekendtgørelse
nr. 1644 af 18. december 2018 om kommunernes opkræv-
ning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik,
lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til
langtidsledige m.v., hvorefter afdragsordningen anses for
bortfaldet og hele gælden for forfalden, hvis skyldner trods
påkrav ikke overholder sin afdragsordning. Starttidspunktet
for den forældelsesfrist, der løber efter forældelsesloven, når
tilbagebetalingskravet kommer under inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, vil derfor være det anførte for-
faldstidspunkt.
Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddri-
velse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og
den 3-årige bortfaldsfrist i § 70 f, stk. 11, 5. pkt., i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats er derfor ikke en sådan forældel-
sesfrist, der kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist
foreløbigt afbrudt.
140
Derimod kan der for tilbagebetalingskravet inden dets
modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden være op-
nået et særligt retsgrundlag, fx en dom om eller skyldners
skriftlige anerkendelse af tilbagebetalingskravets eksistens
og størrelse, som efter forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3,
giver kravet en 10-årig forældelsesfrist. For sådanne tilbage-
betalingskrav vil forældelse tidligst indtræde 3 år fra modta-
gelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Foreligger et
særligt retsgrundlag ikke, følger det, at forældelsesloven an-
vendes fra tilbagebetalingskravets modtagelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, og forældelsesfristen vil heref-
ter være den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. foræl-
delseslovens § 3, stk. 1. I disse tilfælde indebærer den fore-
slåede regel, at forældelse vil indtræde på 3-årsdagen fra
modtagelsen, medmindre forældelsen forinden er afbrudt ef-
ter forældelseslovens regler om afbrydelse.
Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til fordringshaver, fx
fordi fordringshaver ikke søger skyldnerens indsigelser om
kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid, jf.
§ 2, stk. 2, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med se-
nere ændringer, finder bortfaldsreglen atter anvendelse.
Det betyder, at hvis der i 3 år efter hjælpens ophør ikke
har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet,
bortfalder det.
Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 12, fastsætter be-
skæftigelsesministeren nærmere regler om, hvilken ind-
komst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fra-
drag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, hvordan ind-
tægter, der dækker flere måneder, skal fordeles. Beskæfti-
gelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kom-
munen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal
anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomst-
registeret, jf. lov om et indkomstregister.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1603 af
18. december 2018 om beregning af og fradrag i fleksløntil-
skud.
Efter de gældende regler er bemyndigelsen blevet anvendt
til at fastsætte regler om beregning af fleksløntilskuddet
samt en definition af, hvad der betragtes som lønindtægt.
Lønindtægt defineres i bekendtgørelse om beregning af og
fradrag i fleksløntilskud som løn, der er A- eller B-ind-
komst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag.
Bemyndigelsen er endvidere blevet anvendt til at fastsætte
regler om, at udbetaling af fleksløntilskud de første måneder
sker på baggrund af den forventede lønindtægt, frem til der
fremgår en hel måneds løn i indkomstregisteret, og at der
eventuelt efterfølgende foretages en efterregulering. Der er
ligeledes fastsat regler om, at der efterfølgende kan ske re-
gulering af fleksløntilskuddet, hvis der er sket ændringer i
lønindtægt m.v.
Bemyndigelsen er også brugt til at fastsætte nærmere reg-
ler for fradrag i fleksløntilskuddet, når en person, hvor ar-
bejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom, modtager syge-
eller barselsdagpenge.
Bemyndigelsen er endvidere blevet anvendt til at fastsætte
regler om, at det er lønoplysninger m.v., som fremgår af ind-
komstregisteret, som skal anvendes ved beregning af flek-
sløntilskuddet.
2.20.1.7. Støtte i form af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende tilkendt efter 1. januar 2013
Efter de gældende regler i § 70 g, stk. 1, kan jobcenteret
give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som
driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her
i landet, og som
1) har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold
til arbejdet i den selvstændige virksomhed,
2) udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,
3) er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension,
4) ikke modtager førtidspension efter lov om social pen-
sion eller lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-
lig og almindelig førtidspension m.v. og
5) forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har dre-
vet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i
mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.
Alle betingelser nævnt i § 70 g, stk. 1, skal være opfyldt
for, at kommunen kan give personen tilbud om støtte i form
af tilskud.
Der ydes et tilskud på 141.206 kr. (2019-niveau) årligt.
Efter gældende regler gives selvstændigt erhvervsdrivende
mulighed for støtte i form af tilskud, hvis deres arbejdsevne
er varigt og væsentligt nedsat i forhold til arbejdet i den
selvstændige virksomhed. Vurderingen, af om arbejdsevnen
er varigt og væsentligt nedsat i virksomheden, hviler på de
samme hensyn som ved tilkendelse af fleksjob for lønmod-
tagere. Dog skal arbejdsevnen kun være nedsat i forhold til
arbejdet i virksomheden og ikke i forhold til ethvert erhverv.
Arbejdsevnen vil som udgangspunkt ikke blive anset for
væsentligt nedsat i forhold til virksomheden, hvis den selv-
stændige i gennemsnit kan arbejde i virksomheden mere end
20 timer om ugen.
Virksomheden skal drives som hovedbeskæftigelse her i
landet. Det gælder både ved tilkendelse af tilskud og i hele
perioden, hvor tilskuddet bliver udbetalt.
Beskæftigelsesministeren har efter den gældende § 70 g,
stk. 7, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om be-
tingelser for og beregning af tilskud, fradrag og udbetaling
af tilskud, oplysningspligt m.v. til selvstændigt erhvervsdri-
vende.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1606 af
18. december 2018 om tilskud til selvstændigt erhvervsdri-
vende med nedsat arbejdsevne, hvor det bl.a. fremgår, hvor-
dan det vurderes, om en person anses for selvstændigt er-
hvervsdrivende, og om arbejdet anses for hovedbeskæftigel-
se, at det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at den
selvstændige godtgør over for jobcenteret, at pågældende
personligt deltager i driften af virksomheden, og at arbejds-
vilkårene er tilrettelagt i overensstemmelse med den nedsat-
141
te arbejdsevne. Det er også en forudsætning for udbetaling
af støtte i form af tilskud, at overskud og underskud fra virk-
somheden oplyses til told- og skatteforvaltningen, og at
virksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag.
Efter gældende regler kan den selvstændigt erhvervsdri-
vende højst modtage tilbud om støtte i form af tilskud frem
til folkepensionsalderen. Der kan endvidere ikke ydes støtte
til selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager førtidspen-
sion. Det er endvidere en forudsætning, at den selvstændigt
erhvervsdrivende har drevet selvstændig virksomhed i væ-
sentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24
måneder inden første tilkendelse af tilskud.
En selvstændigt erhvervsdrivende, som har modtaget til-
skud i fem år, skal ikke på ny opfylde kravet om nye 12 må-
neders drift i væsentligt omfang inden for 24 måneder ved et
nyt tilbud om støtte i form af tilskud for fem nye år. Der stil-
les dog krav om, at personen har drevet virksomheden som
sin hovedbeskæftigelse.
Ministerens bemyndigelse er endvidere anvendt til at fast-
sætte regler om, at der ved vurderingen af, om beskæftigel-
seskravet efter stk. 1, nr. 5, er opfyldt, ses bort fra perioder
på indtil 2 år, hvor der er udbetalt ydelser efter kapitel 6 b i
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om
ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller hvor der er ydet
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov
om social service til personer, der i hjemmet passer et barn
under 18 år med funktionsnedsættelse eller indgribende syg-
dom, eller hvor der er ydet plejevederlag efter § 119 i lov
om social service til en person, som passer en nærtstående,
der ønsker at dø i eget hjem. De nævnte perioder medfører
en udvidelse af perioden på de 24 måneder. Reglerne er fast-
sat i bekendtgørelse nr. 1606 af 18. december 2018 om til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejds-
evne.
Af de gældende regler i § 70 g, stk. 2, følger det, at job-
centeret træffer afgørelse om at give tilbud om støtte i form
af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forelæg-
gelse for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i organiseringslo-
ven. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens
forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om personen
opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.
Kommunen skal således, inden der første gang træffes af-
gørelse om tilkendelse af tilbud om støtte i form af tilskud
til en selvstændigt erhvervsdrivende, forelægge sagen for re-
habiliteringsteamet. Kommunen skal på baggrund af den
forberedende del af rehabiliteringsplanen vurdere nedsættel-
sen af arbejdsevnen. Den selvstændigt erhvervsdrivendes ar-
bejdsevne skal ikke afprøves i anden virksomhed inden til-
kendelse af tilskud.
Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde en
systematisk beskrivelse af den selvstændigt erhvervsdriven-
des ressourcer og udfordringer i forbindelse med drift af
virksomheden, hvor alle relevante forhold i den selvstændi-
ges samlede situation indgår.
Rehabiliteringsteamet afgiver indstilling om tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende med udgangspunkt i doku-
mentationen for, at en selvstændigt erhvervsdrivende opfyl-
der betingelserne for at få tilbud om støtte i form af tilskud
for fortsat at kunne drive virksomheden. Dokumentationen
sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forbe-
redende del. Planens forberedende del skal som minimum
indeholde følgende:
1) En beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige,
sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer.
2) Beskrivelse af personens arbejdsopgaver i den selv-
stændige virksomhed, herunder hvilke opgaver den på-
gældende har svært ved at påtage sig.
3) Oplysning om, hvor mange timer personen kan arbejde
i virksomheden om ugen.
Kommunen udarbejder sammen med den selvstændigt er-
hvervsdrivende rehabiliteringsplanens forberedende del,
som er en systematisk beskrivelse af den enkelte persons
ressourcer og udfordringer i forbindelse med drift af virk-
somheden, hvor alle relevante forhold i personens samlede
situation indgår, fx også personens sociale kompetencer, fri-
tidsinteresser m.v. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvis per-
sonen arbejder ved siden af driften af virksomheden. Ende-
lig skal det fremgå af rehabiliteringsplanen, om personen
har udøvet den selvstændige virksomhed i mindst 12 måne-
der inden for de seneste 24 måneder inden første tilkendelse
af tilskud i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i
over 30 timer pr. uge.
Af de gældende regler i § 70 g, stk. 3, skal jobcenteret føl-
ge op på, om der er sket ændringer i personens forhold efter
2½ år i tilbuddet, herunder vurdere, om personen fortsat op-
fylder betingelserne for at modtage tilskud. Dette skal ske
ved en personlig samtale med modtageren af tilskuddet.
Det er efter de gældende regler en forudsætning for fortsat
udbetaling af tilskud, at den selvstændige godtgør over for
kommunen, at pågældende personligt deltager i driften af
virksomheden, og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i over-
ensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne.
Efter de gældende regler er det også en forudsætning for
fortsat udbetaling af støtte i form af tilskud, at overskud og
underskud fra virksomheden oplyses til told- og skattefor-
valtningen, og at virksomheden leverer varer eller ydelser
mod vederlag. Hvis det er nødvendigt for at konstatere, om
personen driver virksomheden aktivt, skal den pågældende
endvidere give andre oplysninger fx regnskaber, så kommu-
nen kan vurdere, om der drives selvstændig virksomhed.
Den selvstændigt erhvervsdrivende skal anvende sin ar-
bejdsevne i virksomheden mest muligt. Konstaterer jobcen-
teret, at en selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til
bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, arbejder i
væsentligt omfang med andet arbejde, skal jobcenteret vur-
dere, om den selvstændige fortsat opfylder betingelserne for
ret til tilbud om støtte i form af tilskud. Det skal sikre, at den
selvstændigt erhvervsdrivende lægger de timer i virksomhe-
den, som personen er i stand til, og derved udnytter sin ar-
bejdsevne i virksomheden mest muligt.
Jobcenteret skal foretage en konkret vurdering af, om der
er tale om andet arbejde i væsentligt omfang. Det taler for
142
væsentligt omfang, hvis arbejdet er af mere fast karakter,
den selvstændige i gennemsnit arbejder fem timer eller mere
om ugen, den selvstændige driver anden sideløbende virk-
somhed mere end et par timer om ugen, eller den selvstæn-
dige arbejder på fuld tid i visse perioder om året.
Efter de gældende regler skal kommunen, hvis kommunen
vurderer, at betingelserne for tilskud ikke længere er op-
fyldt, træffe afgørelse om, at den selvstændige ikke længere
er berettiget til tilskud. Kommunen er ikke forpligtet til at
forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, men kommunen
kan vælge at gøre det, hvis den finder det nødvendigt.
Efter de gældende regler i § 70 g, stk. 4, skal jobcenteret
udarbejde en status, når der er ydet tilskud efter stk. 1 i 4½
år, hvor det skal vurderes, om den pågældende opfylder be-
tingelserne for at kunne tilkendes tilskud i en ny periode ef-
ter stk. 1. Personen forbliver i ordningen, indtil jobcenteret
har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke længere
opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud efter
stk. 1.
Når en person har fået tilskud til bevarelse af beskæftigel-
sen i sin selvstændige virksomhed i 4½ år, skal jobcenteret
udarbejde en status på baggrund af ændringer i arbejdstid,
skånehensyn samt tilbagemeldinger fra den selvstændige,
hvor der tages stilling til, om den selvstændige kan overgå
til ordinær beskæftigelse eller skal vedblive med at modtage
tilskud til den selvstændige virksomhed, jf. de gældende
regler. De kriterier, som kan indgå i vurderingen efter § 70
g, stk. 3, vil indgå i denne vurdering.
Er det åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan blive bedre, el-
ler er arbejdsevnen yderligere nedsat, vil kommunen uden
større sagsbehandling kunne bevilge tilskud i en ny periode
på 5 år.
Kommunen vil normalt kunne træffe afgørelse på bag-
grund af den udarbejdede status, og skal derfor ikke fore-
lægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis kommunen vur-
derer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring for at
kunne træffe afgørelse, kan kommunen forelægge sagen for
rehabiliteringsteamet.
Af gældende regler i § 70 g, stk. 5, følger det, at tilskuddet
efter stk. 1 fastsættes til 141.206 kr. (2019-niveau) om året.
Tilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsind-
tægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst.
Kommunen udbetaler efter de gældende regler hver må-
ned 1/12 af det beregnede årlige tilskud til tilskudsmodtage-
ren.
Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på bag-
grund af de to bedste regnskabsår inden for de seneste tre år.
Har virksomheden været drevet i mindre end to år, beregnes
årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår.
Kommunen beregner årsindtægten i virksomheden svarende
til den opgørelse, som frem til den 1. oktober 2018 fandt an-
vendelse ved beregning af dagpengesatsen til selvstændigt
erhvervsdrivende. Derudover nedsættes tilskuddet med 30
pct. af den gennemsnitlige arbejdsindkomst i beregningspe-
rioden.
Efter gældende regler i § 70 g, stk. 7, følger det, at be-
skæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betin-
gelser for og beregning af tilskud, fradrag og udbetaling af
tilskud, oplysningspligt m.v. til selvstændigt erhvervsdriven-
de.
Bemyndigelsen er efter de gældende regler anvendt til at
fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1606 af 18. de-
cember 2018 om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
med nedsat arbejdsevne.
Bemyndigelsen er bl.a. anvendt til at fastsætte nærmere
regler om opgørelsen af årsindtægten for de forskellige virk-
somhedsformer, svarende til den opgørelse, som frem til den
1. oktober 2018 fandt anvendelse ved beregning af dagpen-
gesatsen til selvstændigt erhvervsdrivende.
Årsindtægten opgøres med udgangspunkt i virksomhedens
skattemæssige overskud/underskud, der reguleres, så grund-
laget for beregningen bliver udtryk for personens hidtidige
arbejdsfortjeneste ved drift af selvstændig virksomhed. Ren-
teindtægter og -udgifter og andre finansielle poster, der ve-
drører finansiering af selve driften og forrentning af virk-
somhedens egenkapital, indgår ikke i beregningsgrundlaget.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 70 g, stk. 7, er endvidere
anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen skal træffe
afgørelse om tilbagebetaling efter § 70 i, selv om den tidli-
gere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af tilskud efter
§ 70 g for hele eller dele af den periode, som dommen om-
handler, eller for en længere periode.
Bemyndigelsesbestemmelsen er endvidere anvendt til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. beregning af tilskuddet,
hvor virksomheden er drevet med underskud, her sættes års-
indtægten til 0 kr. for regnskabsår, hvor virksomheden er
drevet med underskud. Tilskuddet kan således ikke blive
større end 141.206 kr. (2019 niveau).
Bemyndigelsen er endvidere anvendt til at fastsætte regler
om, at virksomhedens årsindtægt afgør, hvilken regnskabs-
periode der lægges til grund for nedsættelsen af tilskuddet.
Er årsindtægten den samme i flere af de tre regnskabsår, er
det de seneste regnskabsår, der lægges til grund. Eventuel
anden arbejdsindkomst i regnskabsperioden nedsætter til-
skuddet, men er ikke afgørende for opgørelsesperioden.
Efter de gældende regler foretages opgørelsen af arbejds-
indkomst som hovedregel alene på bagrund af oplysninger
om løn og indberetningsperioder, som kan hentes i ind-
komstregistret.
Indkomstregistret indeholder imidlertid ikke oplysninger
om alle forhold om arbejdsindkomst. Det drejer sig fx om
perioder med anden selvstændig virksomhed, ferie med fe-
riegodtgørelse, beskæftigelse i udlandet og overenskomst-
mæssige fridage i et beskæftigelsesforhold. Hertil kommer,
at der kan forekomme situationer, hvor arbejdsgiveren und-
tagelsesvis har undladt at indberette eller har indberettet fejl-
agtigt til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.
Bemyndigelsen i den gældende § 70 g, stk. 7, er anvendt
til at fastsætte regler om, at en medarbejdende ægtefælle kan
ansættes som lønmodtager i et fleksjob i en erhvervsvirk-
somhed, hvor begge deltager i driften af den enes eller beg-
143
ges erhvervsvirksomhed, hvis der i medfør af kildeskattelo-
vens § 25 A, stk. 7, er indgået en lønaftale mellem 2 ægte-
fæller, som tillægges skattemæssig virkning. Det er en betin-
gelse for, at medarbejdende ægtefælle kan få fleksløntilskud
som lønmodtager, at den medarbejdende ægtefælle er visite-
ret til fleksjob, jf. §§ 69-70 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Er der ikke indgået en lønaftale, skal ægtefællen
betragtes som selvstændigt erhvervsdrivende.
2.20.1.8. Nedsættelse af fleksløntilskud og tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende og ophør af tilskud m.v.
Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 7, kan det beregnede
tilskud efter stk. 2-6, højst udbetales på et niveau, der svarer
til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv
socialpolitik, når personen er omfattet af § 70 l.
Det medfører, at det beregnede fleksløntilskud i 2019
højst kan udbetales med følgende beløb:
– 12.143 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.
– 8.498 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte
forsørgere.
– 6.072 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere.
– 2.616 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere under 30
år, der er hjemmeboende.
Nedenstående eksempel viser forskellen på fleksløntil-
skuddet, når det nedsættes til integrationsydelsesniveau for
henholdsvis en enlig forsørger og en person under 30 år, der
bor hjemme, som er omfattet af § 70 f, stk. 7.
Det beregnede fleksløntilskud på 15.967 kr. nedsættes
herefter til integrationsydelsesniveau.
For en enlig forsørger vil fleksløntilskuddet udgøre
12.143 kr., hvilket betyder, at fleksløntilskuddet nedsættes
med 3.824 kr.
Hos en person under 30 år, som er ikke-forsørger, og som
er hjemmeboende, vil fleksløntilskuddet blive nedsat til
2.616 kr., hvilket betyder, at fleksløntilskuddet nedsættes
med 13.351 kr.
Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørel-
se om niveauet for tilskud efter § 70 f i 3-årsperioden, er det
nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med, at personen
er en del af den personkreds, der alene kan modtage ydelser
på integrationsydelsesniveau på grund af sanktion i 3-årspe-
rioden.
Udbetaling Danmark har derfor til opgave at kontrollere,
om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de
nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydel-
ser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-årspe-
rioden, hvor disse personer alene kan have en begrænset ret
til ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Får
en sådan person i 3-årsperioden udbetalt en ydelse efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal Udbetaling Dan-
mark give underretning herom til kommunen.
Efter de gældende regler i § 70 g, stk. 6, kan det udbetalte
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende ikke overstige ni-
veauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, når den selvstændige er omfattet af § 70
l.
Det medfører, at det beregnede tilskud i 2019 højest kan
udbetales med følgende beløb pr. måned:
– 12.143 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.
– 8.498 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte
forsørgere.
– 6.072 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere.
– 2.616 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere under 30
år, der er hjemmeboende.
Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørel-
se om niveauet for tilskud efter § 70 g i 3-årsperioden, er det
nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med, at personen
er en del af den personkreds, der alene kan modtage ydelser
på integrationsydelsesniveau på grund af sanktion i 3-årspe-
rioden.
Udbetaling Danmark har derfor til opgave at kontrollere,
om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de
nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydel-
ser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-årspe-
rioden, hvor disse personer alene kan have en begrænset ret
til ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Får
en sådan person i 3-årsperioden udbetalt en ydelse efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal Udbetaling Dan-
mark give underretning herom til kommunen.
Efter de gældende regler i § 70 h, stk. 1, ophører retten til
tilskud efter §§ 70 f og 70 g, hvis politiet træffer afgørelse
om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om
pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at an-
tage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden. Retten til ydelser efter loven ophører på
tidspunktet for politiets afgørelse.
Den gældende bestemmelse etablerer således hjemmel for
kommunen til at træffe afgørelse om, at retten til ydelser ef-
ter §§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
ophører fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse
om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allere-
de, mens den pågældende formodes at befinde sig i uden-
landske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets afgørel-
se om pasinddragelse i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om
pas til danske statsborgere m.v., mod personer, der befinder
sig i udlandet, alene kan ske efter rettens forudgående god-
kendelse, jf. § 2, stk. 4, sidste pkt., i lov om pas til danske
statsborgere m.v.
Efter gældende regler skal kommunens afgørelse om, at
retten til ydelser efter §§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats ophører, træffes alene på baggrund af en
oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pa-
sinddragelse mod en person i udlandet. Kommunen skal
desuden som udgangspunkt ikke partshøre ydelsesmodtage-
ren om, at kommunen er kommet i besiddelse af oplysninger
144
om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter §
2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Efter de gældende regler, skal retten til ydelser efter §§ 70
f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder
krav om tilbagebetaling, for perioden inden politiets afgørel-
se om pasinddragelse, men hvor personen befinder sig i ud-
landet, vurderes efter lovens almindelige bestemmelser her-
om, jf. § 70 f, stk. 11, samt regler fastsat i medfør af § 70 g,
stk. 7.
Af den gældende § 70 h, stk. 2, fremgår, at hvis en afgø-
relse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i
lov om pas til danske statsborgere m.v. omgøres, eller ophæ-
ves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbeta-
les den del af tilskuddet, der ikke er blevet udbetalt under
ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling
af tilskuddet var opfyldt i perioden.
Dette vil ske på baggrund af oplysninger fra politiet om, at
afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den foreslåede pligt
for politiet til at oplyse kommunen om dette i medfør af § 70
j, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pa-
sinddragelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske
statsborgere m.v. ikke har opsættende virkning i forhold til
kommunens efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalin-
gen af ydelser efter loven, hvorfor udbetalingen af ydelsen
skal stoppes, selv om den pågældende har klaget over politi-
ets afgørelse.
Af den gældende § 70 h, stk. 3, fremgår det, at hvis et til-
skud er ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for igen at
kunne anmode om tilskud, at personen dokumenterer sin til-
stedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.
For personer, der på tidspunktet for endelig dom, hvor de
pågældende findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrej-
seforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til
danske statsborgere m.v., modtog fleksløntilskud efter § 70 f
eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed efter
§ 70 g, skal kommunerne efter de gældende regler vurdere,
om personerne fortsat opfylder betingelserne for at være vi-
siteret til fleksjob eller for at modtage tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende efter kapitel 13. Hvis personen ikke
opfylder betingelserne for at være visiteret til fleksjob eller
for at modtage tilbud om støtte i form af tilskud, skal kom-
munen træffe afgørelse om dette, samt om personen er be-
rettiget til en ydelse udbetalt af kommunen.
Hvis kommunen træffer afgørelse om, at personen ikke
længere opfylder betingelserne for at være visiteret til fleks-
job eller til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende, finder de almindelige regler for indgivel-
se af ansøgning om hjælp anvendelse. Det betyder, at der
kan indgives ansøgning om integrationsydelse, uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp, så længe personen befinder sig her
i landet, og at der kan udbetales hjælp, såfremt personen i
øvrigt opfylder betingelserne herfor, uanset om der fortsat
består en afgørelse om pasinddragelse.
Efter de gældende regler i § 70 i har en person ikke ret til
tilskud efter §§ 70 f og 70 g for en periode, hvor den pågæl-
dende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelo-
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114
g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom
findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats-
borgere m.v.
Der er efter de gældende regler hjemmel til at rejse krav
om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som even-
tuelt ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende
befandt sig i konfliktområderne. Denne regel sikrer, at der
efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET
ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de be-
fandt sig i de forbudsramte områder, fordi fx hensynet til va-
retagelsen af PET᾽s øvrige opgaver var til hinder herfor.
Reglen anvendes også, hvis ydelsen til den pågældende
person er ophørt som følge af en afgørelse efter § 2, stk. 1,
nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., men det ved
en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straf-
felovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har
opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen
af ydelsen ikke er ophørt.
Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydel-
ser, der vedrører den periode, hvor den pågældende befandt
sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Kommu-
nen skal modtage disse oplysninger fra anklagemyndighe-
den, jf. den gældende § 70 j, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Det bemærkes, at ydelserne kan kræves tilbagebetalt fra
det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.
Efter den gældende § 70 j, stk. 1, skal politiet underrette
kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af
pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske
statsborgere m.v. over for en person, som befinder sig i ud-
landet, og som politiet får formodning om samtidig modta-
ger tilskud efter §§ 70 f eller 70 g. Kommunen skal træffe
afgørelse om ophør af tilskud efter §§ 70 f og 70 g straks ef-
ter politiets underretning. Dette sikrer, at kommunen kan
træffe afgørelse straks efter politiets underretning i stedet for
at skulle følge de normale procedurer. Politiet skal endvide-
re underrette kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr.
4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres
eller ophæves.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 70 h, stk. 2,
hvorefter den del af ydelsen, der ikke er udbetalt som følge
af afgørelse om pasinddragelse, efterbetales, hvis afgørelsen
om pasinddragelse omgøres.
Af den gældende § 70 j, stk. 2, fremgår, at anklagemyn-
digheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndig-
heden får formodning om, at en person, der ved endelig dom
145
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i ud-
landet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats-
borgere m.v. modtager eller har modtaget tilskud efter §§ 70
f eller 70 g. At der skal foreligge en endelig dom indebærer,
at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres
ved appel.
At politiet eller anklagemyndigheden skal have »formod-
ning« om, at den pågældende modtager ydelser efter lov om
aktiv socialpolitik, medfører, at politiet og anklagemyndig-
heden kan videregive ovennævnte oplysninger til kommu-
nen i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at
den pågældende modtager eller har modtaget ydelser efter
§§ 70 f og 70 g. Det bemærkes, at en formodning hos ankla-
gemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har
modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil
basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under be-
handlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske
på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.
Af den gældende § 70 k fremgår, at opholdskommunen
kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplys-
ninger om afgørelser efter §§ 70 h og 70 i, i denne lov, samt
efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, når en per-
son anmoder om tilskud efter §§ 70 f og 70 g. Dette kan ske
uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommu-
nen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne
uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplys-
ningerne.
Det er relevant for en ny opholdskommune at vide, om en
nytilflyttet person er blevet genstand for en afgørelse efter
§§ 70 h og 70 i, i denne lov, samt efter §§ 10 b og 10 c i lov
om aktiv socialpolitik i den tidligere opholdskommune. Det
gælder fx, når et tilskud er ophørt efter § 70 h, stk. 1, idet
det fremgår af § 70 h, stk. 3, at det er en betingelse for igen
at kunne anmode om hjælp, at den pågældende har doku-
menteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos
politiet. Hvis opholdskommunen ikke kan få oplysning om
dette, kan der i nogle tilfælde blive udbetalt ydelser efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, uden at personen har do-
kumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos
politiet.
Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område kan en opholdskommune kun
med samtykke fra den person, der søger om ydelser efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, forlange, at en tidligere
opholdskommune skal videregive oplysninger om ophør af
hjælpen og baggrunden herfor. Hvis personen ikke giver
samtykke til indhentning af oplysningerne, kan opholds-
kommunen ikke nødvendigvis gå ud fra, at personen har væ-
ret genstand for en afgørelse efter §§ 70 h og 70 i, i denne
lov samt efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik.
Dette gælder uanset bestemmelsen om processuel skadevirk-
ning i § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. Ifølge denne bestemmelse skal myndighe-
den behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag,
hvis personen ikke giver samtykke til, at myndigheden kan
indhente oplysninger. Hvis personen ikke giver samtykke
til, at opholdskommunen kan indhente oplysninger fra en
tidligere opholdskommune, vil opholdskommunen således
skulle lægge til grund, at personen ikke har fået en afgørelse
efter §§ 70 h og 70 i, i denne lov, samt efter § 10 b og 10 c i
lov om aktiv socialpolitik, selv om den tidligere opholds-
kommune faktisk har truffet sådanne afgørelser.
Bestemmelsen i § 70 k indebærer, at hvis en person ikke
giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan op-
holdskommunen uden personens samtykke anmode om, at
den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om
afgørelser efter §§ 70 h og 70 i, i denne lov, samt efter §§ 10
b og c i lov om aktiv socialpolitik, der fortsat er nødvendige
og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehand-
ling i forhold til den konkrete afgørelse efter de nævnte be-
stemmelser. Dette vil kunne være oplysninger om, at perso-
nen tidligere har fået en afgørelse efter §§ 70 h og 70 i, i
denne lov, eller efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv social-
politik, og dermed også, at den pågældende tidligere har fået
fx tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
En tidligere opholdskommune vil efter bestemmelsen væ-
re forpligtet til at videregive oplysninger til den nye op-
holdskommune til brug for den nye opholdskommunes be-
handling af en sag efter §§ 70 h og 70 i, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, samt efter §§ 10 b og 10 c i lov om
aktiv socialpolitik.
Af den gældende § 70 l, stk. 1, fremgår det, at tilskud efter
§§ 70 f og 70 g i en periode på 3 år højst kan udbetales på et
niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og
3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats-
borgere m.v. og personen for den periode, som dommen om-
fatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Dagpenge efter barselsloven.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedag-
penge.
3) Pension efter lov om social pension.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v.
5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressour-
ceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb
eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstæn-
dig virksomhed efter § 70 g i denne lov.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om
statens voksenuddannelsesstøtte.
146
Afgørelsen om at nedsætte det beregnede fleksløntilskud
efter § 70 f og det beregnede tilskud til selvstændigt er-
hvervsdrivende efter § 70 g til integrationsydelsesniveau er
en direkte følge af dommen og afgørelsen om tilbagebeta-
ling af en ydelse.
En person, der får nedsat tilskud efter §§ 70 f eller 70 g til
integrationsydelsesniveau, modtager fortsat det pågældende
tilskud og er omfattet af de almindelige regler, der gælder
for tilskud efter hhv. §§ 70 f og 70 g. Det er alene tilskud-
dets størrelse, der bliver sat ned.
Efter gældende regler kan det beregnede tilskud efter fra-
drag for lønindtægter m.v. ikke overstige niveauet for inte-
grationsydelse, jf. § 70 f, stk. 7 og § 70 g, stk. 6.
Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørel-
se om niveauet for tilskud efter §§ 70 f og 70 g i 3-årsperio-
den, er det nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med,
at personen er en del af den personkreds, der alene kan mod-
tage ydelser på integrationsydelsesniveau på grund af sank-
tion i 3-årsperioden.
Derfor har Udbetaling Danmark til opgave at kontrollere,
om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de
nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydel-
ser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-årspe-
rioden, hvor disse personer alene kan have en begrænset ret
til ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Får
en sådan person i 3-årsperioden udbetalt en ydelse efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal Udbetaling Dan-
mark give underretning herom til kommunen.
Efter den gældende § 70 l, stk. 2, regnes perioden i stk. 1
fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af
ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er
personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf.
stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden
efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget
fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den
endelige dom, jf. stk. 1.
3-årsperioden efter stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor
personen har udstået den ved endelig dom fastsatte straf,
dvs. fra tidspunktet for løsladelse. Hvis personen idømmes
bøde eller betinget fængselsstraf, regnes den 3-årige periode
i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom.
Det medfører, at en person, der ansøger om fx kontant-
hjælp 1½ år efter, at personen har udstået den ved endelig
dom fastsatte straf, vil være omfattet af bestemmelsen i stk.
1 i de næste 3 år og derfor først kan modtage den fulde ydel-
se, når der er gået 3 år fra fx løsladelsen.
Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem ende-
lig dom og afsoning, medregnes denne periode ved opgørel-
se af 3-årsperioden. Det vil sige, at perioden med nedsat
ydelse forud for afsoningen indgår i den samlede 3-årige pe-
riode.
Det medfører, at personen i perioden fra den endelige dom
og frem til afsoningen påbegyndes, alene kan få udbetalt den
nedsatte ydelse.
Efter løsladelsen vil den pågældende fortsat få udbetalt
nedsat ydelse, jf. § 70 l, stk. 1, frem til der er udbetalt nedsat
ydelse i sammenlagt 3 år. Det vil sige, at perioden med ned-
sat ydelse forud for afsoningen indgår i den samlede 3-årige
periode med nedsat ydelse.
Efter den gældende § 70 l, stk. 3, skal kommunen træffe
afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f
og 70 g, der overstiger integrationsydelse efter § 22, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.
Det er således fastsat, at kommunen skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling af forskellen mellem fleksløntilskud efter
§ 70 f, stk. 1-6, og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
efter § 70 g, stk. 5, og niveauet for integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen
har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 1-6, eller til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, i
3-årsperioden.
Hvis kommunen udbetaler fuldt fleksløntilskud eller til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende, fordi en person ikke
oplyser om, at personen er omfattet af stk. 1-3, og kommu-
nen først efterfølgende modtager besked fra anklagemyndig-
heden eller Udbetaling Danmark om dette, kan kommunen
kræve tilbagebetaling af forskellen mellem det udbetalte
fleksløntilskud/tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og
det tilskud, som personen ville være berettiget til.
Efter de gældende regler i § 70 m, stk. 1, kan tilskud efter
§§ 70 f og 70 g i en periode på 3 år højst udbetales på et ni-
veau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3,
i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom
er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,
der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Det er ikke et krav for nedsættelse af tilskud i 3 år, at per-
sonen har været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud
for domsfældelse for at blive omfattet af § 70 m, stk. 1. Ka-
rantæneperioden får således betydning for alle personer,
som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a, uanset om de pågældende på noget tidspunkt var i ydel-
sessystemet.
En person, der får nedsat tilskud efter §§ 70 f eller 70 g til
integrationsydelsesniveau, modtager fortsat det pågældende
tilskud og er omfattet af de almindelige regler, der gælder
for tilskud efter hhv. §§ 70 f og 70 g. Det er alene tilskud-
dets størrelse, der bliver sat ned.
Integrationsydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, udgør
pr. måned i 2019:
– 12.143 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.
– 8.498 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte
forsørgere.
147
– 6.072 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere.
– 2.616 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere under 30
år, der er hjemmeboende.
Det beregnede tilskud efter fradrag for lønindtægter eller
indtægter fra selvstændig virksomhed m.v. kan ikke oversti-
ge niveauet for integrationsydelse.
Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørel-
se om niveauet for tilskud efter §§ 70 f og 70 g i 3-årsperio-
den, er det nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med,
at personen er en del af den personkreds, der alene kan mod-
tage ydelser på integrationsydelsesniveau på grund af sank-
tion i 3-årsperioden. Udbetaling Danmark samkører eller
sammenstiller derfor oplysninger herom og videregiver dis-
se til kommunen.
Efter den gældende § 70 m, stk. 2, regnes 3-årsperioden
efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor personen har udstået
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter.
Det medfører, at hvis personen får ansættelse i et fleksjob
med fleksløntilskud dagen efter, at fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter er udstå-
et, vil personen alene være berettiget til fleksløntilskud på et
niveau, som svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år.
Hvis personen ansøger om hjælp 1½ år efter udstået fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøven-
de karakter, kan personen i 1½ år modtage ydelse på niveau
med integrationsydelse. Personen kan således først modtage
den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra udstået fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter.
Efter den gældende § 70 m, stk. 3, skal kommunen træffe
afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f
og 70 g, der overstiger integrationsydelsen efter § 22, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.
Det er således fastsat, at kommunen skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling af forskellen mellem fleksløntilskud efter
§ 70 f, stk. 1-6, eller tilskud til selvstændigt erhvervsdriven-
de efter § 70 g, stk. 5, og niveauet for integrationsydelse ef-
ter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis perso-
nen har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 1-6, eller
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5,
i 3-årsperioden.
Hvis kommunen udbetaler fuldt fleksløntilskud eller til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende, og personen er om-
fattet af stk. 1-3, skal kommunen kræve tilbagebetaling af
forskellen mellem det udbetalte fleksløntilskud/tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende og det tilskud, som personen
skulle have haft.
Hvis personen fik udbetalt 15.967 kr. i fleksløntilskud
(beregnet fleksløntilskud), og personen burde have haft ud-
betalt 12.143 kr., skal kommunen kræve 3.824 kr. tilbagebe-
talt.
Hvis personen fik udbetalt 120.000 kr. svarende til 10.000
kr. pr. måned i tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (be-
regnet tilskud), og personen burde have haft udbetalt
101.976 kr. svarende til 8.498 kr. pr. måned, skal kommu-
nen kræve 18.024 kr. svarende til 1.502 kr. pr. måned tilba-
gebetalt.
2.20.1.9. Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den
1. januar 2013
De gældende regler i §§ 71-73 omhandler arbejdsgiverens
udbetaling af løn og tilskuddet til arbejdsgiveren samt fast-
sættelse af lønnen for den ansatte i fleksjob påbegyndt før
den 1. januar 2013.
Personer, der pr. 1. januar 2013 allerede var ansat i et
fleksjob, er omfattet af disse regler, indtil de begynder i et
nyt fleksjob. Der henvises til § 21 i lov nr. 1380 af 23. de-
cember 2012 om reform af førtidspension og fleksjob.
Efter de gældende regler i § 71 er en person, der er ansat i
et fleksjob før den 1. januar 2013, som udgangspunkt ansat
på fuld tid, uanset hvor mange timer, den ansatte arbejder i
jobbet. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleks-
job for fuld tid, og kommunen udbetaler et tilskud på enten
halvdelen eller to tredjedele af lønnen til arbejdsgiveren af-
hængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.
Vurderingen af arbejdsevnen – og dermed løntilskuddets
størrelse – er konkret og kan foretages på grundlag af læge-
lige oplysninger, oplysninger fra arbejdsprøvninger etc., og
arbejdsevnens nedsættelse sker i forhold til det aktuelle job.
Grundlaget kan ændre sig over tid, hvorfor tilskuddets stør-
relse kan genvurderes, fx i forbindelse med opfølgning.
En ansat i fleksjob er efter lov om sygedagpenge beretti-
get til sygedagpenge fra kommunen fra første ansættelses-
dag. Personen skal således ikke opfylde det almindelige be-
skæftigelseskrav i form af 26 ugers ansættelse og 240 timers
beskæftigelse.
En ansat i fleksjob skal have haft 13 ugers ansættelse og
120 timers beskæftigelse for at kunne opfylde betingelsen
for ret til barselsdagpenge.
Får den ansatte i fleksjob udbetalt løn under sygdom eller
barsel, har arbejdsgiveren et afledt krav. Det betyder, at ar-
bejdsgiveren er berettiget til de syge- eller barselsdagpenge,
som den ansatte ville have haft ret til fra kommunen, hvis
den ansatte ikke havde været berettiget til løn fra arbejdsgi-
veren.
Efter de gældende regler i § 72 fastsættes løn og øvrige ar-
bejdsvilkår som udgangspunkt efter de kollektive overens-
komster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler.
I en ikke-overenskomstdækket ansættelse gælder overens-
komsten på sammenlignelige områder. Fastsættelsen af løn
og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige
organisationer.
En person, hvis seneste ordinære beskæftigelse forud for
visitationen til fleksjob var en ansættelse på deltid, kan ikke
få tilbud om fleksjob på fuld tid.
148
Bestemmelsen omfatter personer, hvis deltidsbeskæftigel-
se har været på gennemsnitlig 30 timer eller derunder i en
sammenlagt forudgående periode på 12 måneder med be-
skæftigelse. Personen kan højst få fleksjob med løntilskud
for det antal timer, som pågældende var ansat i den seneste
ordinære beskæftigelse.
Hvis personen oprindeligt gik på deltid på grund af de for-
hold, som også er årsagen til, at pågældende nu kommer i
fleksjob, får personen dog stadig ret til tilbud om et fleksjob
med aflønning på fuld tid. I visse andre særlige situationer
vil personen også kunne få ret til fleksjob på fuld tid.
Efter de gældende regler i § 73 bliver tilskuddet til flek-
sjobbet opretholdt, selvom den fleksjobansatte flytter til en
anden kommune. Bestemmelsen indeholder endvidere en
bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte
regler om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob,
hvor arbejdet udføres i udlandet. Bemyndigelsen er udnyttet
til at fastsætte en bestemmelse i bekendtgørelsen om fleks-
job, hvorefter personer, der er ansat i fleksjob, kan udstatio-
neres i udlandet, når
1) den fleksjobvisiterede er ansat hos en arbejdsgiver med
hjemsted i Danmark,
2) udstationeringen er frivillig for personen,
3) der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejds-
vilkår efter § 72,
4) udstationeringen højst er af et års varighed, og
5) den ansatte er sikret hjemrejse.
2.20.1.10. Støtte i form af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013
De gældende regler i § 75 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats vedrører selvstændigt erhvervsdrivende, der mod-
tager støtte, som er tilkendt før den 1. januar 2013.
Efter de gældende regler kan selvstændigt erhvervsdriven-
de få tilbud af jobcenteret om støtte i form af tilskud, hvis
den selvstændige har en varig og væsentlig begrænsning i
arbejdsevnen. For at få støtte i form af tilskud skal den selv-
stændigt erhvervsdrivende opfylde samme betingelser som
lønmodtagere, der visiteres til fleksjob. Derudover skal den
selvstændigt erhvervsdrivende have drevet virksomheden
som hovedbeskæftigelse, og personen skal inden for de se-
neste 24 måneder have drevet virksomheden i væsentligt
omfang i mindst 12 måneder.
Tilskuddet er afhængigt af graden af personens nedsatte
arbejdsevne. Tilskuddet kan maksimalt være ½ eller 2/3 af
den mindste overenskomstmæssige løn på området for nyan-
satte uden faglige kvalifikationer.
Selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager støtte til
fastholdelse af beskæftigelse i egen virksomhed efter § 75 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal opfylde det al-
mindelige beskæftigelseskrav for at få ret til syge- og bar-
selsdagpenge.
Beregningen af syge- og barselsdagpenge til en selvstæn-
dig, der modtager støtte i form af tilskud til fastholdelse af
beskæftigelse i egen virksomhed, sker på grundlag af den
indtægt, pågældende har i virksomheden.
Den selvstændige får udbetalt tilskuddet samt de beregne-
de syge- eller barselsdagpenge ved fravær på grund af syg-
dom eller barsel.
2.20.1.11. Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud
Efter de gældende regler om aflønning i fleksjob i §§ 70 e
og 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats betaler ar-
bejdsgiveren ordinær løn inkl. pension og ATP-bidrag for
det antal arbejdstimer, der er aftalt i forbindelse med flek-
sjobbet. Kommunen supplerer med et fleksløntilskud, der
reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet udbetales
direkte til den ansatte i et fleksjob.
Aflønningen af fleksjob indebærer, at der alene indbetales
bidrag fra arbejdsgiveren til pension og ATP for en mindre
del af vederlæggelsen i fleksjobbet. For at sikre, at den flek-
sjobansattes pensionsforhold ikke forringes markant i for-
hold til en ordinær ansættelse, indbetales der efter § 114 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats et bidrag til ATP af
fleksløntilskuddet, der dels betales af den fleksjobansatte
selv, dels betales af kommunen.
Den fleksjobansatte betaler selv et bidrag, som er på 5 pct.
af fleksløntilskuddet. Bidraget kan dog højst være på 500 kr.
om måneden. Maksimumbeløbet bliver ikke satsreguleret.
Kommunen tilbageholder bidraget til ATP ved udbetalingen
af fleksløntilskuddet.
Ud over den ansattes bidrag til ATP, indbetaler kommu-
nen et bidrag til ATP for antallet af timer med fleksløntil-
skud. Antallet af timer med fleksløntilskud beregnes som
forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer,
der er indberettet fra fleksjobansættelsen til indkomstregis-
tret, jf. lov om et indkomstregister. Kommunens ATP-bidrag
udgør 2/3 af A-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, hvilket svarer til 1,19 kr. pr.
time (2019-niveau).
Hvis antallet af løntimer i fleksjobansættelsen er så lavt, at
der ikke indbetales ATP-bidrag af lønnen (mindre end 9 ti-
mer om ugen eller 39 timer om måneden), indbetaler kom-
munen et fuldt A-bidrag til ATP, svarende til 284 kr. om
måneden (2019-niveau).
Bidraget beregnes og indbetales af kommunen. Staten
yder 100 pct. refusion for dette bidrag.
2.20.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at der udarbejdes en ny hovedlov om den aktive be-
skæftigelsesindsats, der skal være lettere for borgerne at for-
stå og lettere at administrere efter for kommunerne og ar-
bejdsløshedskasserne. Loven skal have en mere logisk op-
bygning.
Det foreslås på den baggrund, at de gældende regler i §§
69-73 samt §§ 74 b og 75 om fleksjob videreføres indholds-
149
mæssigt i kapitel 20 (§§ 116-141) i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, men i et vist omfang sammenskrives og de-
les i flere bestemmelser med underoverskrifter. Det foreslås
endvidere, at reglerne i den gældende bekendtgørelse om
fleksjob vedrørende udstationering og fleksjobbevis skrives
direkte ind i loven. Det foreslås, at de gældende regler i §§
73 a-73 e, der omhandler indsatsen for personer i fleksjob-
ordningen, som modtager ledighedsydelse, flyttes ud af ka-
pitlet og skrives sammen med de regler, der gælder for an-
dre ledige. Det vil medføre, at bestemmelsen om cv flyttes
til kapitel 6, bestemmelserne om kontaktforløb og anden ak-
tør for ledige fleksjobvisiterede flyttes til kapitel 7, og be-
stemmelsen om jobrettet uddannelse flyttes til kapitel 9.
Det foreslås endvidere, at de gældende regler i § 74 om
hjælp til henholdsvis arbejdsredskaber og kortvarige kurser
flyttes til kapitel 24 henholdsvis kapital 28, så de står sam-
men med reglerne for de øvrige målgrupper.
2.20.2.1. Målgruppe
Reglerne om målgruppen for fleksjob foreslås videreført i
§ 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden ind-
holdsmæssige ændringer, men med sproglige justeringer.
2.20.2.2. Indhold
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 117 om
indholdet i fleksjobordningen, dvs. hvor den fleksjobvisite-
rede kan få ansættelse og med hvilken ydelse, ydelsen og
indsatsen under ledighed samt muligheden for støtte til at
fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed for personer,
der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler, dog
således at reglerne i den gældende bekendtgørelse om fleks-
job vedrørende udstationering, både for så vidt angår gam-
mel og ny ordning, og fleksjobbevis foreslås indsat direkte i
lovteksten. Derudover foreslås der foretaget sproglige juste-
ringer.
2.20.2.3. Visitation
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 118 om,
at grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabili-
teringsplanens forberedende del, som har været behandlet i
et rehabiliteringsteam, jf. den foreslåede § 44 og kapitel 2 i
organiseringsloven. Det foreslås, at der endvidere indsættes
en bestemmelse om dokumentationen for at blive visiteret til
fleksjob.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om
visitation til fleksjob.
Gældende § 70 a, stk. 2-4, om forsøget, hvorefter en per-
son i forbindelse med en afgørelse om fleksjob kan afvise at
modtage lægebehandling, er ikke medtaget, idet forsøget af-
sluttes den 30. juni 2019. Stk. 2-4 foreslås ophævet med det
fremsatte lovforslag L 180 om lov om ændring af lov om sy-
gedagpenge og forskellige andre love (ret til at afvise læge-
behandling uden ydelsesmæssige konsekvenser). Med lov-
forslaget foreslås forsøget om nej til lægebehandling perma-
nentgjort pr. 1. juli 2019.
2.20.2.4. Fastholdelsesfleksjob
Det foreslås, at reglerne om fastholdelsesfleksjob videre-
føres i § 119 uden indholdsmæssige ændringer.
2.20.2.5. Midlertidige fleksjob
Det foreslås, at reglerne om midlertidige fleksjob videre-
føres i § 120 uden indholdsmæssige ændringer.
2.20.2.6. Løbende opfølgning af fleksjob og udarbejdelse af
status
Det foreslås, at reglerne om løbende opfølgning af fleks-
job og udarbejdelse af status efter 4½ år i midlertidige fleks-
job videreføres i § 121 uden indholdsmæssige ændringer.
2.20.2.7. Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet
Det foreslås, at reglerne om løn- og arbejdsvilkår i flek-
sjobbet, herunder jobcenterets vurdering af arbejdsevnen, vi-
dereføres i § 122 uden indholdsmæssige ændringer.
2.20.2.8. Fleksløntilskud
Det foreslås i § 123, at bestemmelsen om fleksløntilskud i
den gældende § 70 f videreføres med uændret indhold, men
at bestemmelsen deles i tre paragraffer for at gøre bestem-
melsen lettere at læse og forstå.
Det foreslås således, at § 70 f, stk. 1-3 og 10 samles i §
123. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 123.
2.20.2.9. Feriegodtgørelse, sygedagpenge og
barselsdagpenge m.v.
Det foreslås, at den gældende § 70 f, stk. 4-6, 8 og 9, sam-
menskrives i den foreslåede § 124, således at beregningen af
fleksløntilskud til personer, der modtager løn under ferie, fe-
riegodtgørelse, sygedagpenge og barselsdagpenge fremgår
af en bestemmelse for at øge læsbarheden og forståelsen af
bestemmelserne. Der foretages ikke materielle ændringer i
bestemmelserne. Der henvises til de specielle bemærkninger
til § 124.
2.20.2.10. Tilbagebetaling
Det foreslås, at den gældende § 70, stk. 11, flyttes til sin
egen bestemmelse og opdeles i 4 stykker for at lette læsbar-
heden og gøre bestemmelsen mere overskuelig. Det materi-
elle indhold af den foreslåede § 125 svarer til de gældende
regler. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 125.
2.20.2.11. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med
nedsat arbejdsevne tilkendt den 1. januar 2013 eller derefter
Der foreslås, at de gældende regler videreføres. Der henvi-
ses til de specielle bemærkninger til § 126.
2.20.2.12. Nedsættelse af fleksløntilskud og tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende og ophør af tilskud m.v.
Det foreslås, at bestemmelserne om, at fleksløntilskud og
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat ar-
bejdsevne skal nedsættes til ydelsesniveauet efter § 22, stk.
2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, flyttes til et særskilt af-
snit sammen med de regler, som gælder, når en person bli-
150
ver omfattet af reglerne om inddragelse af pas m.v., i det
omfang det antages at en person i udlandet deltager i aktivi-
teter, hvor dette indebærer eller forøger en fare for statens
sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden, som blev indsat ved lov nr.
674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskel-
lige andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offent-
lige ydelser til fremmedkrigere) efter forslagene til §§
127-131. Der henvises til de specielle bemærkninger til §§
127-131.
2.20.2.13. Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den
1. januar 2013
Det foreslås, at reglerne om løn og tilskud m.v. for fleks-
job, der er påbegyndt forud for reformen af førtidspension
og fleksjob, der trådte i kraft den 1. januar 2013, videreføres
i §§ 133-135 med sproglige ændringer som følge af, at der
ikke har kunnet etableres fleksjob efter disse regler siden
2012.
Det foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen
vedrørende fastsættelse af regler om nedsættelse af tilskud-
det til arbejdsgiveren med det beløb, som arbejdsgiveren har
ret til efter lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel og lov om aktiv socialpolitik, ikke vi-
dereføres. I stedet foreslås det, at der vil blive indsat en be-
stemmelse om, at nedsættelsen af tilskuddet til arbejdsgive-
ren vil skulle opgøres pr. dag, som der modtages refusion
for, og at en arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom eller
barsel til personer i fleksjob, vil skulle orientere kommunen
herom fra første fraværsdag eller snarest herefter. Bemyndi-
gelsesbestemmelsen vil herefter blive overflødig, da der ik-
ke i dag er fastsat yderligere regler herom i bekendtgørelses-
form som følge af bemyndigelsesbestemmelsen.
Bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende fastsættelse af
regler om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob,
hvor arbejdet udføres i udlandet, videreføres ikke som følge
af, at reglerne om tilskud til arbejdsgiveren med ansatte i
fleksjob, hvor arbejdet udføres i udlandet, kommer til at
fremgå af forslaget til § 117. Der henvises til afsnit 2.20.2.2.
2.20.2.14. Støtte i form af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013
Det foreslås, at de gældende regler for tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende, som på grund af varige begrænsnin-
ger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæf-
tigelsen i den selvstændige virksomhed, der er tilkendt før
den 1. januar 2013, videreføres i § 136.
2.20.2.15. Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud
Det foreslås, at de gældende regler om indbetaling af
ATP-bidrag af fleksløntilskud videreføres i §§ 137 og 138
uden indholdsmæssige ændringer.
2.20.2.16. Bemyndigelsesbestemmelser om fleksjob
Den gældende regel i § 69, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats videreføres ikke. Efter denne bestem-
melse kan beskæftigelsesministeren under hensyn til Dan-
marks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der
inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at be-
skæftige personer i fleksjob eller yde støtte til at fastholde
personer i beskæftigelse i egen virksomhed.
Reglen er begrundet i de tidligere statsstøtteregler, der
kunne give anledning til tvivl, om det var muligt at etablere
fleksjob i visse sensitive sektorer.
Det er alene fleksjob, der er oprettet før den 1. januar
2013, der er en statsstøtteordning. Ordningen er anmeldt og
godkendt af EU-Kommissionen. Herudover kan ordninger,
der udgør statsstøtte, og som opfylder visse betingelser, køre
under gruppefritagelsesforordningen eller som de minimis-
støtte efter de minimis forordningen nr. 1407/2013 af 18.
december 2013.
Det er på den baggrund vurderingen, at bemyndigelsesbe-
stemmelsen, der i øvrigt ikke er blevet benyttet siden 2012,
ikke længere er nødvendig.
Det foreslås, at de øvrige bemyndigelsesbestemmelser
vedrørende fleksjobreglerne samles. En bestemmelse henvi-
ser til reglerne før den 1. januar 2013, og en bestemmelse
henviser til reglerne efter.
Det foreslås i forslaget til § 139, at beskæftigelsesministe-
ren i lighed med de gældende regler får hjemmel til at fast-
sætte nærmere regler om beregningen af fleksløntilskuddet
og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med væsentlig
og varig nedsat arbejdsevne.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 139.
Det foreslås i § 140, at beskæftigelsesministeren i lighed
med de gældende regler får hjemmel til at fastsætte regler
om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den
1. januar 2013.
Bemyndigelsen foreslås anvendt til at fastsætte nærmere
regler i lighed med i dag om, hvordan reglerne for tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende, tilkendt før den 1. januar
2013, skal administreres.
Det foreslås i § 141, at beskæftigelsesministeren efter ind-
stilling fra bestyrelsen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter nærmere regler om beregning, indberetning og
indbetaling af bidrag efter § 137 og 138.
2.21. Revalidering
2.21.1. Gældende ret
2.21.1.1. Målgruppe
Efter de gældende regler i § 46 i lov om en aktiv socialpo-
litik, er revalidering erhvervsrettede aktiviteter og økono-
misk hjælp, der bidrager til, at en person med begrænsninger
i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledig-
hedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarke-
det, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig
selv og sin familie forbedres. Aktiviteter, som revalidenden
gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kal-
des forrevalidering og er aktiviteter med et erhvervsmod-
nende eller afklarende sigte for revalidenden.
151
Efter de gældende regler i § 46, stk. 2, i lov om aktiv so-
cialpolitik, kan kommunen give tilbud om revalidering, når
erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik
eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstræk-
kelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Til vurderin-
gen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at perso-
nen skal tilbydes revalidering, anvendes rehabiliteringspla-
nens forberedende del. Beslutningen om revalidering skal
dog ikke forelægges rehabiliteringsteamet.
Alle andre støtteordninger skal være udtømte, før end re-
validering kan iværksættes. Det betyder, at kommunen først
kan give tilbud om revalidering, når det efter en konkret
vurdering vurderes, at personen ikke ved hjælp af andre til-
bud eller ordninger kan få tilknytning til arbejdsmarkedet,
og hvis der er en realistisk mulighed for, at revalidering kan
føre til hel eller delvis selvforsørgelse.
Det betyder for eksempel, at kontanthjælpsmodtagere eller
sygedagpengemodtagere, der kan opnå selvforsørgelse ved
at få tilbud på kontanthjælp eller sygedagpenge, ikke er i
målgruppen for revalidering. Det betyder også, at personer,
der er i målgruppen for ressourceforløb, ikke er i målgruppe
for revalidering, fordi de har så komplekse problemer.
Det betyder ligeledes, at personer, der ønsker uddannelse,
omskoling eller lignende, som udgangspunkt skal bruge de
almindelige uddannelses- og beskæftigelsestilbud.
Forrevalidering betegner den periode, hvor det ikke er
muligt at fastlægge det konkrete erhvervsmæssige sigte med
revalideringen, fx fordi pågældendes skolekundskaber er
meget ringe, eller fordi der er behov for en afklarende fase
for at kunne vurdere det videre revalideringsforløb.
2.21.1.2. Indsats
Efter de gældende regler § 47 i lov om aktiv socialpolitik,
tilrettelægger kommunen revalidering i samarbejde med re-
validenden således, at tilbuddet tilpasses den enkeltes forud-
sætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til
fremtidig beskæftigelse. Revalideringen tilrettelægges, såle-
des at beskæftigelsesmålet efter »Min Plan« så vidt muligt
rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode be-
skæftigelsesmuligheder.
Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller an-
sættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilrettelægges revalideringen i
samarbejde med både revalidenden og virksomheden. Reva-
lideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på
normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virk-
somhed med tilsvarende funktioner.
Efter de gældende regler i § 47, stk. 2, i lov om aktiv so-
cialpolitik, kan et revalideringsforløb bl.a. bestå af de til-
budsmuligheder, der følger af afsnit IV i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, og hjælp til etablering af selvstændig
virksomhed efter § 65 i lov om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler i § 57 i lov om aktiv socialpoli-
tik, må personer i revalidering ikke have andet arbejde, når
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan gennemføres.
Kommunen kan tillade arbejde i begrænset omfang, hvis det
er foreneligt med gennemførelsen af »Min Plan« eller en
helhedsorienteret plan, fx i en ferieperiode. Hvis personen
uden kommunens tilladelse tager arbejde, skal kommunen
fortage en konkret vurdering af, om arbejdet er foreneligt
med »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Hvis dette
ikke er tilfældet, kan det få betydning for retten til fortsat re-
validering.
2.21.1.3. Varighed
Efter de gældende regler i § 49 i lov om aktiv socialpolitik
skal kommunen tilrettelægge en revalidering, herunder en
forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort
tid som muligt, og at pågældendes behov tilgodeses. Kom-
munen kan højst planlægge, at personer i revalidering får re-
valideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revali-
dering, forudsættes gennemført på den normerede uddannel-
sestid.
Det fremgår videre af de gældende regler i § 49, stk. 2 i
lov om aktiv socialpolitik, at hvis personen har betydelige
begrænsninger i arbejdsevnen, og hvis pågældendes person-
lige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad ta-
ler for en længerevarende videregående uddannelse, kan
kommunen planlægge en revalidering, hvor personen får re-
valideringsydelse i mere end 5 år.
Efter de gældende regler i § 54 i lov om aktiv socialpoli-
tik, har personer i revalidering kun ret til revalideringsydel-
sen, hvis pågældende følger »Min Plan« eller en helhedsori-
enteret plan. Personen bevarer revalideringsydelsen ved
kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har
betydning for at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsori-
enteret plan med hensyn til mål og indhold.
Kommunen kan efter de gældende regler § 56 i lov om ak-
tiv socialpolitik forlænge den periode, som personen kan få
revalideringsydelse i, hvis pågældende på grund af nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle
forhold gør, at personen ikke kan gennemføre »Min Plan«
eller en helhedsorienteret plan. Eller hvis sygdom, pasning
af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller
særlige sociale forhold midlertidigt forsinker personen i at
gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.
2.21.1.4. Selvstændig virksomhed
Det følger af de gældende regler i § 65 i lov om aktiv so-
cialpolitik, at kommunen kan give en person i revalidering
støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selv-
stændig virksomhed, når den pågældende har faglige og for-
retningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden,
og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kun-
ne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og
sin familie.
Støtten gives som rentefrit lån, når kommunen skønner, at
dette er rimeligt under hensyn til personens fremtidige er-
hvervsmuligheder. Lånet sikres ved tinglyst pant, når dette
152
er muligt. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsør-
gelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder.
Efter de gældende regler i § 66 i lov om aktiv socialpolitik
påser kommunen, at der foreligger en forretningsmæssig
forsvarlig plan for den selvstændige etablering. Kommunen
skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse,
følge sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen
fortsat er opfyldt.
Kommunen kan efter gældende regler i § 67 i lov om ak-
tiv socialpolitik, eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har
økonomisk mulighed for at betale det tilbage.
2.21.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.21.2.1. Revalidering som selvstændigt kapitel
Det foreslås, at reglerne i kapitel 6 om revalidering i lov
om aktiv socialpolitik opdeles således, at regler om mål-
gruppe, indsats, varighed og selvstændig virksomhed flyttes
til et nyt selvstændigt kapitel i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Ved at flytte regler om målgruppe, indsats, varig-
hed og selvstændig virksomhed for personer i revalidering
til et selvstændigt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, vil revalideringsordningen følge systematikken med
øvrige ordninger i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats.
Dette vil gøre reglerne lettere at læse og medfører ikke i sig
selv indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås ligeledes, at regler om »Min Plan« og en hel-
hedsorienteret plan for personer i revalidering flyttes fra ka-
pitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, til det foreslåede kapitel
8 om planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås videre at reglerne om anden aktør for personer i
revalidering i nuværende § 47 a i lov om aktiv socialpolitik
flyttes og sammenskrives med øvrige regler i kapitel 2 om
ansvaret for indsatsen i lov om en aktiv beskæftigelsespoli-
tik.
2.21.2.2. Målgruppe
Reglerne om målgruppen for personer, der kan tilbydes
revalidering, foreslås videreført i § 142 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Det foreslås videre, at det præciseres i det foreslåede §
142, stk. 3, at kommunen, i det omfang det vurderes rele-
vant, kan anvende rehabiliteringsplanens forberedende del
ved justering, forlængelse eller ophør af revalideringsforlø-
bet. Det vil betyde, at kommunen kun vil skulle anvende re-
habiliteringsplanens forberedende del i forbindelse med en
afgørelse om at iværksætte et revalideringsforløb. Kommu-
nen kan således, i det omfang det vurderes relevant, vælge at
anvende rehabiliteringsplanens forberedende del helt, delvis
eller helt undlade af anvende den i forbindelse med juste-
ring, forlængelse eller ophør af revalideringsforløbet.
Præciseringen sker som følge af, at Ankestyrelsens Princi-
pafgørelse 21–14, hvor det fremgår, at kommunen ikke kun
skal anvende rehabiliteringsplanens forberedende del i for-
bindelse med en afgørelse om ret til revalidering, men også i
forbindelse med en afgørelse om ændring, forlængelse eller
ophør af revalideringsforløbet. Dette har ikke været intentio-
nen med gældende regler om anvendelse af rehabiliterings-
planens forberedende del i sager om revalidering.
Foruden præciseringen i den foreslåede § 142, stk. 3, er
den foreslåede ordning en videreførelse af gældende ret med
sproglige justeringer.
2.21.2.3. Indsats
Reglerne om indsatsen for personer i revalidering foreslås
videreført i § 143 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
uden indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås videre i § 144 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, at personer, som er i målgruppen for revalide-
ring, men som har behov for et afklarende forløb til at fast-
lægge det beskæftigelsesmæssige sigte, som en forrevalide-
ring kan få tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 med et beskæfti-
gelsesmodnende og afklarende formål, inden den egentlige
revalidering iværksættes.
Den foreslåede ordning er en videreførelse af gældende ret
med sproglige justeringer.
2.21.2.4. Varighed
Reglerne om varighed for revalideringsforløbet foreslås
videreført i §§ 145 og 146 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats uden indholdsmæssige ændringer.
Den foreslåede ordning er en videreførelse af gældende ret
med sproglige justeringer.
2.21.2.5. Selvstændig virksomhed
Reglerne som støtte til etablering af selvstændig virksom-
hed foreslås videreført i §§ 147 og 148 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Den foreslåede ordning er en videreførelse af gældende
ret.
2.22. Jobrotation
2.22.1. Gældende ret
Efter den gældende regel i § 97 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan private og offentlige arbejdsgivere i for-
bindelse med beskæftigedes midlertidige fravær aftale job-
rotationsordninger med jobcenteret, hvor ledige erstatter be-
skæftigede. Det fremgår videre af bestemmelsen, at når pri-
vate eller offentlige arbejdsgivere indgår aftale om jobrota-
tion i tilknytning til beskæftigedes fravær på grund af orlov,
uddannelse m.v., udbetales der støtte i overensstemmelse
med de gældende regler herom, og hvis der i forbindelse
med jobrotation ansættes en ledig med løntilskud, finder
reglerne i lovens kapitel 12 om ansættelse med løntilskud
anvendelse.
Reglen henviser til, at hvis der etableres jobrotationsord-
ninger, som ikke opfylder betingelserne for jobrotations-
ydelse efter lovens §§ 98 a og 98 b, skal der under disse ord-
ninger udbetales støtte efter andre regler, fx støtte efter bar-
selsloven ved ansættelse af en vikar pga. en beskæftigets
153
barselsorlov. Ligeledes henviser reglerne i det hele til lovens
kapitel 12, hvis en ledig ansættes med løntilskud efter disse
regler.
Efter de gældende regler i lovens §§ 98 a og 98 b har pri-
vate og offentlige arbejdsgivere ret til at få udbetalt en job-
rotationsydelse af jobcenteret, når en beskæftiget midlerti-
digt deltager i uddannelse, og der i uddannelsesperioden an-
sættes en person som vikar for den beskæftigede. Der stilles
en række betingelser både i forhold til den beskæftigede, fx
om forudgående ansættelse, uddannelsen, som den beskæfti-
gede deltager i og i forhold til, hvilke personer der kan an-
sættes som vikar, fx om målgruppe og forudgående ledig-
hed/periode med forsørgelsesydelser m.v. for, at arbejdsgi-
veren kan få udbetalt jobrotationsydelse. Disse betingelser
beskrives i afsnittene nedenfor.
Formålet med jobrotation i beskæftigelsesindsatsen er at
opkvalificere beskæftigede og samtidig at give ledige kon-
kret erhvervserfaring på arbejdsmarkedet ved, at de vikarie-
rer for de beskæftigede. Jobrotationsydelsen kan derfor kun
tildeles til fordel for arbejdstagere med tilknytning til det
danske arbejdsmarked.
Efter gældende regler består jobrotation af to ordninger.
Den ordinære jobrotationsordning, hvor den beskæftigede er
ufaglært eller faglært, eller har en videregående uddannelse,
der er forældet, og den særlige jobrotationsordning, hvor
den beskæftigede har en kort eller mellemlang videregående
uddannelse, der ikke er forældet. Den særlige jobrotations-
ordning var frem til den 1. januar 2019 en puljestyret ord-
ning, men blev i forbindelse med tekstanmærkninger på fi-
nansloven for 2019 omlagt fra en puljestyret ordning til en
lovbunden ordning, jf. tekstanmærkning nr. 166.
Baggrunden for omlægningen er, at der er aftalt en rebud-
gettering af puljen i ”Aftalen om finansiering af indsatser
for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og aftale om
Landsbyggefondens ramme til fysiske forandringer af de ud-
satte boligområder m.v. i perioden 2019-2026”, som rege-
ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik i maj 2018.
2.22.1.1. Den beskæftigede, der deltager i uddannelse
Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 3, (den ordinære ord-
ning), er det en betingelse for arbejdsgiverens ret til jobrota-
tionsydelse, at den beskæftigede, der deltager i uddannelse,
ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til ni-
veau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller an-
den uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddan-
nelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de
sidste 5 år.
Den beskæftigede må dermed højst have en uddannelse på
erhvervsuddannelsesniveau, dvs. være enten ufaglært eller
faglært. Den beskæftigede kan dog have en videregående
uddannelse, hvis uddannelsen ikke har været anvendt i de
sidste 5 år. Baggrunden for dette er, at en uddannelse anses
for forældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannel-
seskompetence de sidste 5 år.
Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 4, (den særlige ord-
ning) kan den beskæftigede, der deltager i uddannelse, dog
have en kort eller mellemlang videregående uddannelse, der
ikke er forældet. Denne ordning var frem til den 1. januar
2019 en puljestyret ordning, men er fra og med den 1. januar
2019 omlagt til en lovbunden ordning, jf. beskrivelsen oven-
for.
Den beskæftigede skal modtage sædvanlig løn fra arbejds-
giveren i uddannelsesperioden.
Med hjemmel i den gældende lovs § 98 a, stk. 6, er der i
bekendtgørelse nr. 977 af 28. juni 2018 om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats fastsat nærmere regler om betingelser i for-
hold til bl.a. den beskæftigedes løn og forudgående ansættel-
se hos arbejdsgiveren.
Af bekendtgørelsen fremgår det bl.a., at der ved betingel-
sen om, at den beskæftigede skal modtage sædvanlig løn
under uddannelsen, forstås den løn, som den beskæftigede
modtog i sit job hos samme arbejdsgiver før påbegyndelse
af uddannelsesforløbet. Det er videre fastsat, at den beskæf-
tigede skal have været i ordinær ansættelse hos arbejdsgive-
ren i minimum 3 måneder umiddelbart forud for uddannel-
sens begyndelse. Dermed er det en betingelse, at den be-
skæftigede har en vis forudgående ansættelse hos arbejdsgi-
veren forinden jobrotationsforløbet.
Betingelserne om - at den beskæftigede skal have en vis
forudgående ordinær ansættelsesperiode hos arbejdsgiveren,
at uddannelsesperioden er midlertidig, og at vikaren skal ha-
ve en forudgående ledighedsperiode/periode med forsørgel-
sesydelser m.v., jf. afsnittene nedenfor - medvirker til at for-
målet med jobrotation opnås, hvor beskæftigede opnår nye
kompetencer samtidig med, at en ledig ansættes som vikar.
2.22.1.2. Uddannelsen, som den beskæftigede deltager i
Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 1, skal den beskæfti-
gede midlertidigt deltage i uddannelse.
Med hjemmel i den gældende lovs § 98 a, stk. 6, er det i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fast-
sat, at der ved uddannelse forstås efteruddannelse, som den
beskæftigede midlertidigt deltager i efter aftale med arbejds-
giveren.
Betingelsen om, at der skal være tale om efteruddannelse,
betyder, at den beskæftigede gennem efteruddannelse skal
opnå styrkede kompetencer til brug for den fortsatte beskæf-
tigelse i virksomheden. Almindelig oplæring på arbejdsplad-
sen samt temadage, konferencer, supervision, personaledage
og lignende anses ikke for efteruddannelse, der kan indgå i
jobrotationsordningen. Betingelsen, om at den beskæftigede
midlertidigt deltager i efteruddannelse, forudsætter, at det
ved forløbets start er forudsat eller i hvert fald sandsynlig-
gjort af arbejdsgiveren, at den beskæftigede efter endt efter-
uddannelse vil vende tilbage til sin arbejdsplads med forbed-
rede kompetencer.
154
Det følger også af bekendtgørelsen, at der ikke kan gives
jobrotationsydelse for den del af et uddannelsesforløb, der
består af praktik, herunder praktikforløb hos arbejdsgiveren.
Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 5, afgør arbejdsgive-
ren, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der
kan indgå i en jobrotation, og betaler udgiften til private ud-
dannelser og uddannelser med brugerbetaling.
Ved efteruddannelse, som er offentlig eller privat udbudt,
forstås, at deltagelse ikke må være begrænset til medarbej-
dere i en bestemt virksomhed, organisation eller lignende.
Der må dermed ikke være tale om opkvalificering, der alene
er tiltænkt at komme en bestemt arbejdsplads til gode, fx
egen/intern efteruddannelse hos arbejdsgiveren.
Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 1, 2. pkt., kan der
endvidere ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis den ud-
dannelse, den beskæftigede deltager i, er knyttet til en ud-
dannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i
henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om mariti-
me uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 27. februar
2018 med senere ændringer, og hvis der er tale om en ud-
dannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en er-
hvervsuddannelse. Efter § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag yder bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag lønrefusion til de arbejdsgivere, der i
henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skole-
ophold til elever under erhvervsuddannelse og til elever
under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 811 af 20. juni 2018 med senere ændringer, kan side-
stilles med erhvervsuddannelser. Sidestillede uddannelser er
for tiden erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannel-
sen og lokomotivføreruddannelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i be-
kendtgørelse nr. 1434 af 27. november 2017 om udbetaling
af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det er dermed en betingelse, at den beskæftigede ikke del-
tager i en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der er si-
destillet hermed. Reglen blev indført i loven i forbindelse
med beskæftigelsesreformen fra juni 2014, for at det ikke
skulle være muligt at kombinere elev- og lærlingeforløb
med jobrotationsforløb, hvor arbejdsgiverne både kunne få
udbetalt jobrotationsydelse og få udbetalt lønrefusion via
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2.22.1.3. Vikaren
Efter den gældende lovs § 98 b, stk. 1, er det en betingelse
for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at
vikaren skal være enten
– dagpengemodtager og ved ansættelsen have en sammen-
lagt ledighedsperiode på mindst 6 måneder,
– kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager eller
integrationsydelsesmodtager uden for integrationspro-
grammet, og ved ansættelsen have modtaget arbejdsløs-
hedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddan-
nelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, res-
sourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydel-
se, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse ef-
ter lov om kontantydelse, have været i tilbud om ansæt-
telse med løntilskud, eller have været ledig selvforsør-
gende i en sammenhængende periode på mindst 6 måne-
der, eller
– modtager af kontanthjælp eller integrationsydelse efter
lov om aktiv socialpolitik, og ved ansættelsen have væ-
ret omfattet af integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven i en sammenhængende periode på mindst 6
måneder.
Med hjemmel i den gældende lovs § 4 er der fastsat regler
i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om,
hvordan sammenlagt ledighed opgøres for dagpengemodta-
gere og om, hvad der forstås ved en sammenhængende peri-
ode.
Efter den gældende lovs § 98 b, stk. 2, stilles endvidere
som betingelse, at vikaren skal være ansat minimum 10 ti-
mer pr. uge og maksimalt kan være ansat i en periode på 6
måneder. Det forhold, at den enkelte vikar maksimalt kan
være ansat i en periode på 6 måneder, betyder ikke, at et
jobrotationsprojekt ikke kan løbe over en længere periode
end 6 måneder. Fx kan en arbejdsgiver ansætte to vikarer af
hver 6 måneders varighed som erstatning for en medarbej-
der, der efteruddannes i 12 måneder.
Efter den gældende lovs § 98, stk. 4, skal arbejdsgiveren
betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende ar-
bejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er om-
fattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i hen-
hold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
Det gælder fx ferieloven, arbejdsskadesikringsloven og ar-
bejdsmiljøloven.
Det følger af den gældende lovs § 98 b, stk. 5, at arbejde
som vikar i forbindelse med jobrotation ikke medregnes ved
opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. Bestemmelsen præciserer, at selvom vi-
karansættelsen i øvrigt skal betragtes som ordinær ansættel-
se, kan løntimer/lønnen under vikaransættelsen ikke med-
regnes til at optjene ret til en forlængelse af dagpengeperio-
den eller en ny dagpengeperiode. Perioder med ansættelse
som jobrotationsvikar forbruger ikke af ydelsesperioden,
men forbruger af referenceperioden.
Timerne i vikaransættelsen kan endvidere ikke tælle med i
optjeningen af 225 timers ordinært arbejde, jf. §§ 13 f, 13 g
og 26, stk. 6-10, i lov om aktiv socialpolitik, idet arbejdet
ikke anses for ustøttet arbejde, da arbejdsgiveren modtager
jobrotationsydelse under personens ansættelse.
Med hjemmel i den gældende lovs § 98 b, stk. 6, er der i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat
nærmere betingelser i forbindelse med vikarens ansættelse.
Det er bl.a. fastsat, at
– arbejdsgiveren skal ansætte en vikar for den beskæftige-
de i et antal timer svarende til de timer, som den beskæf-
tigede deltager i uddannelse,
155
– vikaren skal ansættes i samme eller tilsvarende jobfunk-
tion, som den beskæftigede, der deltager i uddannelse.
Vikaren vil kunne vikariere for flere beskæftigede, der
deltager i uddannelse, og
– vikaren ikke kan ansættes i jobrotation i den virksom-
hed, hvor personen senest har været ansat i ordinær be-
skæftigelse.
Det forhold, at vikaren skal ansættes for den beskæftigede
i et antal timer, der er svarende til de timer, som den beskæf-
tigede deltager i uddannelsen, beskrives som en time-til-ti-
me-relation mellem den beskæftigedes uddannelsesperiode
og vikarens ansættelse. Antallet af uddannelsestimer skal
dermed modsvares af et tilsvarende antal faktiske arbejdsti-
mer. Det er dermed muligt for en vikar at vikariere for flere
beskæftigede, der deltager i uddannelse, og for flere vikarer
at vikariere for en beskæftiget. Det afgørende er fortsat, at
der er en time-til-time-relation mellem den beskæftigedes
uddannelsesperiode og vikarens ansættelse som jobrotati-
onsvikar.
Vikaren erstatter den beskæftigede, der er i efteruddannel-
se, og skal derfor ansættes i samme eller tilsvarende job-
funktion som den beskæftigede. Der skal dermed være et
sammenfald mellem de opgaver, som den beskæftigede og
vikaren udfører. Når der er tale om et vikariat, betyder det,
at vikaren skal ansættes samme sted, som den beskæftigede
sædvanligvis arbejder, og med samme eller tilsvarende ar-
bejdsopgaver.
Vikaren kan ikke ansættes i jobrotation i den virksomhed,
hvor personen senest har været ansat i ordinær beskæftigel-
se. Det gælder uanset længden og/eller omfanget af den se-
neste ansættelse. Ansættelse med løntilskud anses ikke som
ordinær ansættelse, og er derfor ikke omfattet af begræns-
ningen.
2.22.1.4. Personer, der har ret til selvfundet
jobrotationsvikariat
Efter den gældende lovs § 98 b, stk. 3, har kontanthjælps-
og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet ret til at indgå
som vikar i en jobrotationsordning, såfremt betingelserne i
lovens kapitel i øvrigt er opfyldt, og personen selv har fun-
det vikariatet. Arbejdsgiveren og personen aftaler varighe-
den, dog kan de højst aftale en varighed svarende til den
maksimale varighed på 6 måneder.
Med bestemmelsen er der tale om en ret for personen, og
hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen acceptere af-
talen og kan ikke i stedet give personen et andet tilbud. Per-
sonen vil dog fortsat kunne henvises til et ordinært job.
2.22.1.5. Jobrotationsydelsen
Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 2, udgør jobrotati-
onsydelsen 189,51 kr. (pr. 1. januar 2019) for hver time, en
beskæftiget er i uddannelse, og der samtidig er ansat en vi-
kar. Jobrotationsydelsen er dermed et tilskud til arbejdsgive-
rens samlede løn- og uddannelsesudgifter, herunder lønnen
til den beskæftigede og vikaren.
Jobrotationsydelsen reguleres årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
cent, jf. den gældende lovs § 127.
Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 3, er det en betingelse
for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at
– hverken den beskæftigede eller arbejdsgiveren modtager
godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller
støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 480 af 14. maj 2018 med senere
ændringer,
– der ikke udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for vika-
ren efter reglerne i kapitel 12, og
– arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte til
de timer, hvor den beskæftigede og vikaren deltager i
jobrotation.
Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-
godtgørelse) udbetales, når beskæftigede deltager i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, fx AMU-kurser, og
betingelserne i denne lov er opfyldt. Støtte efter lov om sta-
tens voksenuddannelsesstøtte (SVU) udbetales til beskæfti-
gede i forbindelse med deltagelse i uddannelser på grund-
skole-, 10. klasse- eller gymnasialt niveau og videregående
uddannelser, når betingelser i denne lov er opfyldt. VEU-
godtgørelse og SVU-støtte svarer begge til højeste dagpen-
gesats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Formålet er, at der ikke udbetales støtte efter andre regler
for de samme timer, som arbejdsgiveren modtager jobrotati-
onsydelse for, idet arbejdsgiveren ellers ville opnå dobbelt-
støtte.
2.22.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at flere borgere skal have mulighed for at komme i job-
rotation, og at ordningen derfor udvides, så ledighedsydel-
sesmodtagere, personer i ressourceforløb samt personer på
sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb, der ikke er i et an-
sættelsesforhold, fremover kan ansættes som jobrotationsvi-
karer.
Personer omfattet af disse målgrupper vil kunne have
gavn af ordningen, selvom de typisk har nedsat arbejdsevne,
da en jobrotationsvikar kan være ansat i ned til 10 timer om
ugen. Det vil dermed være muligt for jobcentrene at give
flere målgrupper mulighed for ansættelse via jobrotations-
ordningen, hvis det er relevant for den enkelte.
I overensstemmelse med aftalen foreslås det derfor, at job-
rotationsordningen udvides, så ledighedsydelsesmodtagere,
personer i ressourceforløb samt sygedagpengemodtagere og
personer i jobafklaringsforløb, der ikke er beskæftigede i job
eller egen virksomhed, fremover kan ansættes som jobrotati-
156
onsvikarer og dermed få konkret erhvervserfaring på ar-
bejdsmarkedet, jf. beskrivelsen af forslaget i afsnittet neden-
for om vikaren.
Det foreslås, at de to eksisterende jobrotationsordninger
sammenskrives til én lovbunden ordning. Der er tale om en
tilretning som følge af, at den særlige jobrotationsordning er
omlagt fra en puljestyret til en lovbunden ordning pr. 1. ja-
nuar 2019 på Finansloven for 2019.
De to ordninger vil fortsat have forskellige konti på fi-
nansloven, således at forbruget kan opgøres separat for hver
ordning.
Formålet med jobrotation er fortsat at opkvalificere be-
skæftigede, og at ledige samtidig opnår konkret erhvervser-
faring på det danske arbejdsmarked. Ligesom i dag er det
derfor forudsat, at der er tale om en ordning for arbejdsgive-
re og arbejdstagere med tilknytning til det danske arbejds-
marked.
2.22.2.1. Den beskæftigede, der deltager i uddannelse
Det foreslås videreført, at det er en betingelse for, at ar-
bejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den be-
skæftigede, der deltager i efteruddannelse, ikke har en er-
hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varig-
hed kan sidestilles med eller overstiger en kandidatuddan-
nelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de
seneste 5 år. Dermed sammenskrives de to jobrotationsord-
ninger i lovens regler.
Med forslaget skal den beskæftigede, der deltager i efter-
uddannelse, have et uddannelsesniveau, som er under kandi-
datniveau, dvs. den beskæftigede skal være ufaglært eller
have en uddannelse op til og med en mellemlang videregå-
ende uddannelse for, at der vil kunne udbetales jobrotations-
ydelse. Hvis den beskæftigede har en uddannelse, der kan
sidestilles med eller overstiger en kandidatuddannelse, dvs.
en lang videregående uddannelse, er det derimod fortsat et
krav, at uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5
år, dvs. anses for forældet.
Det foreslås videre, at det skrives ind i loven, at den be-
skæftigede skal have været i ordinær ansættelse hos arbejds-
giveren i mindst 3 måneder umiddelbart forud for uddannel-
sens begyndelse. Denne betingelse fremgår i dag af bekendt-
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med forslaget vil det fremover fremgå af loven, at den be-
skæftigede skal have en forudgående tilknytning til arbejds-
giveren.
Det foreslås desuden videreført, at den beskæftigede skal
modtage sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsespe-
rioden.
Med lovforslaget ændres der således ikke i de betingelser,
der skal være opfyldt i forhold til den beskæftigedes uddan-
nelsesniveau og ansættelsesforhold samt forudgående til-
knytning til arbejdsgiveren i forbindelse med jobrotation.
Med hjemmel i lovforslagets § 153 forventes der fastsat
bekendtgørelsesregler svarende til gældende regler om be-
tingelserne for jobrotation, herunder om den beskæftigedes
løn. Der henvises i øvrigt til lovforslaget § 153 med tilhø-
rende bemærkninger.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om
den beskæftigede med sproglige justeringer og ovenstående
præciseringer.
2.22.2.2. Uddannelsen, som den beskæftigede deltager i
Reglerne om uddannelsen, som den beskæftigede skal del-
tage i, for at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydel-
se, foreslås videreført i §§ 149 og 150 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats med enkelte præciseringer.
Det foreslås videreført, at det er en betingelse for, at ar-
bejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den be-
skæftigede midlertidigt deltager i efteruddannelse.
Med forslaget præciseres det i lovteksten, at der skal være
tale om, at den beskæftigede midlertidigt deltager i efterud-
dannelse. Betingelsen om, at der skal være tale om efterud-
dannelse, fremgår i dag af bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Ved efteruddannelse forstås fortsat, at den beskæftigede
gennem efteruddannelsen skal opnå styrkede kompetencer
til brug for den fortsatte beskæftigelse i virksomheden. Al-
mindelig oplæring på arbejdspladsen samt temadage, konfe-
rencer, supervision, personaledage og lignende anses ikke
for efteruddannelse, der kan indgå i jobrotationsordningen.
Betingelsen om, at den beskæftigede midlertidigt skal del-
tage i efteruddannelse, skal forstås ligesom i dag, dvs. at det
ved forløbets start er forudsat eller i hvert fald sandsynlig-
gjort af arbejdsgiveren, at den beskæftigede efter endt efter-
uddannelse vil vende tilbage til sin arbejdsplads med forbed-
rede kompetencer.
Dette indskrænker ikke den beskæftigedes og arbejdsgive-
rens ret til at afslutte ansættelsesforholdet efter almindeligt
gældende regler. Betingelsen er derimod ikke opfyldt, hvis
arbejdsgiveren ved efteruddannelsens start har forudsat, at
den beskæftigede ikke skal vende tilbage til den samme ar-
bejdsplads efter endt efteruddannelse.
Det foreslås videre, at det er en betingelse, at den beskæf-
tigede ikke deltager i en erhvervsuddannelse i henhold til
lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddan-
nelser, eller en uddannelse, der efter beslutning truffet af be-
styrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan side-
stilles med en erhvervsuddannelse.
Det præciseres dermed i lovteksten, at der ikke kan udbe-
tales jobrotationsydelse, hvis den beskæftigede deltager i en
erhvervsuddannelse eller en uddannelse sidestillet hermed,
uanset om der mellem arbejdsgiver og den beskæftigede er
indgået en uddannelsesaftale eller ej. Baggrunden for præci-
seringen er, at der i forhold til enkelte erhvervsuddannelser
er mulighed for, at den beskæftigede kan deltage i uddannel-
sen uden en uddannelsesaftale med arbejdsgiveren.
157
Det foreslås endelig videreført, at det er arbejdsgiveren,
der afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser,
der kan indgå i en jobrotation, og arbejdsgiveren betaler ud-
giften til private uddannelser og uddannelser med brugerbe-
taling.
I overensstemmelse med gældende praksis skal med efter-
uddannelse, som er offentlig eller privat udbudt, forstås, at
deltagelse ikke må være begrænset til medarbejdere i en be-
stemt virksomhed, organisation eller lignende.
Der må dermed ikke være tale om opkvalificering, der ale-
ne er tiltænkt at komme en bestemt arbejdsplads til gode, fx
egen/intern efteruddannelse hos arbejdsgiveren. Derimod vil
en offentlig udbudt efteruddannelse godt efterfølgende kun-
ne foregå på virksomheden, fx når virksomheden har købt
samtlige udbudte pladser på en uddannelse, og det aftales
mellem uddannelsesstedet og virksomheden, at undervisnin-
gen kan tilrettelægges, så den kan foregå på virksomheden.
Med hjemmel i lovforslagets § 153 forventes der fastsat
bekendtgørelsesregler svarende til gældende regler om be-
tingelserne for jobrotation, herunder om den efteruddannel-
se, som den beskæftigede deltager i, fx om at der ikke kan
gives jobrotationsydelse for den del af et uddannelsesforløb,
der består af praktik, herunder praktikforløb hos arbejdsgi-
veren. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 153 med til-
hørende bemærkninger.
2.22.2.3. Vikaren
Det foreslås videreført, at dagpengemodtagere, kontant-
hjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydel-
sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt per-
soner, der er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejsepro-
grammet eller introduktionsprogrammet efter integrationslo-
ven og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse, kan ansættes som jobrotationsvikar, og at
personen ved ansættelsen skal have modtaget offentlige for-
sørgelsesydelser m.v. i mindst 6 måneder.
I overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæfti-
gelsesindsats foreslås det videre, at jobrotationsordningen
udvides, så ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressour-
ceforløb samt sygedagpengemodtagere og personer i jobaf-
klaringsforløb, der ikke er i job eller driver selvstændig virk-
somhed, fremover kan ansættes som jobrotationsvikarer og
dermed få konkret erhvervserfaring på arbejdsmarkedet. Det
foreslås, at disse personer ligeledes skal opfylde et krav om
6 måneders forudgående ledighed/periode med forsørgelses-
ydelser m.v.
Dermed får flere af lovens målgrupper mulighed for at
komme i jobrotation og få konkret erhvervserfaring på ar-
bejdsmarkedet. Betingelserne for jobrotation skal i øvrigt
være opfyldt ved disse personers ansættelse som vikar i job-
rotation. Det gælder bl.a. betingelsen om, at ansættelsen sker
på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, jf. beskrivelsen ne-
denfor. Der vil dermed ikke være mulighed for at tage hen-
syn til en persons nedsatte arbejdsevne, herunder nedsat ar-
bejdsintensitet.
Det foreslås, at reglerne om opgørelsen af den forudgåen-
de periode på 6 måneder, hvor personen har modtaget of-
fentlige forsørgelsesydelser m.v., fremover fastsættes på be-
kendtgørelsesniveau. Det vil ske med hjemmel i lovforsla-
gets § 10, stk. 1.
I bekendtgørelsen vil det fremgå, hvilke offentlige forsør-
gelsesydelser, perioder med ansættelse med løntilskud og
selvforsørgelse, der kan medregnes for personer i de enkelte
målgrupper. Der forventes en udmøntning heraf i bekendt-
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats svarende til de
gældende krav til forudgående perioder med forsørgelses-
ydelser m.v. med enkelte præciseringer for personer, som i
dag kan ansættes som vikar, samt med udvidelse med tilsva-
rende bestemmelser for de nye persongrupper, der foreslås
omfattet af ordningen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 10, stk. 1, med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås indskrevet i loven, at en person ikke har pligt
til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, og at det skal
gælde for alle, der kan ansættes som vikar. Et vikarjob vil
dermed fremover være frivilligt for den enkelte. Personen
vil kunne sige nej til et vikariat i en jobrotationsordning og
vil ligeledes kunne ophøre med jobbet uden sanktioner efter
ydelsesreglerne.
Det foreslås videreført, at vikaren skal være ansat mindst
10 timer om ugen og højst kan være ansat i en periode på 6
måneder. Det foreslås endvidere præciseret i lovteksten, at
vikaren skal ansættes i samme eller tilsvarende jobfunktion
som den beskæftigede, der deltager i uddannelse. Denne be-
tingelse fremgår i dag af bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Betingelserne er i overensstemmelse
med gældende regler og medvirker til, at vikaren opnår den
nødvendige erhvervserfaring og begrænser samtidig risikoen
for, at vikaren bliver fastholdt i støttet beskæftigelse.
Ligesom i dag udelukker det forhold, at den enkelte vikar
maksimalt kan være ansat i en periode på 6 måneder, ikke,
at et jobrotationsprojekt kan løbe over en længere periode
end 6 måneder. Fx kan en arbejdsgiver ansætte to vikarer af
hver 6 måneders varighed som erstatning for en medarbej-
der, der efteruddannes i 12 måneder.
Betingelsen om, at vikaren skal ansættes i samme eller til-
svarende jobfunktion som den beskæftigede, betyder, at der
skal være et sammenfald mellem de opgaver, som den be-
skæftigede og vikaren udfører, dvs. at vikaren skal ansættes
samme sted, som den beskæftigede sædvanligvis arbejder og
med samme eller tilsvarende arbejdsopgaver. Det vil fortsat
være muligt at etablere et jobrotationsprojekt, hvor vikaren
vikarierer for flere beskæftigede, der deltager i uddannelse.
Det gælder også, hvis de beskæftigede har forskellige job-
funktioner, så længe det er muligt for vikaren at varetage de
forskellige beskæftigedes jobfunktioner og arbejdsopgaver.
Det foreslås også videreført, at arbejdsgiveren skal betale
overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde
sædvanligt gældende løn til vikaren, og at vikaren skal om-
fattes af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i hen-
hold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
158
Med forslaget vil vikaren – ligesom i dag – være ligestillet
med andre ordinært ansatte lønmodtagere hos arbejdsgive-
ren, selvom arbejdsgiveren modtager støtte i forbindelse
med ansættelsen. Vikaren vil dermed være omfattet af fx fe-
rieloven, arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven.
Det foreslås videreført, at arbejde som vikar i forbindelse
med jobrotation ikke kan medregnes ved opgørelsen af ind-
komst- og beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. Selvom vikaransættelsen er en ordinær an-
sættelse, kan løntimer/lønnen under vikaransættelsen der-
med ikke medregnes til at optjene ret til en forlængelse af
dagpengeperioden eller en ny dagpengeperiode. Perioder
med ansættelse som jobrotationsvikar forbruger ikke af
ydelsesperioden, men forbruger af referenceperioden.
Ligesom i dag vil timerne i vikaransættelsen heller ikke
fremover kunne tælle med i optjeningen af 225 timers ordi-
nært arbejde efter §§ 13 f, 13 g og 26, stk. 6-10, i lov om
aktiv socialpolitik, idet arbejdet ikke kan anses for ustøttet
arbejde, da arbejdsgiveren modtager jobrotationsydelse
under personens ansættelse.
Med hjemmel i lovforslagets § 153 forventes der fastsat
bekendtgørelsesregler svarende til gældende regler om be-
tingelserne for jobrotation, herunder om vikarens opgaver
og forudgående tilknytning til arbejdsgiveren. Det gælder
bl.a. også regler om en time-til-time-relation mellem den be-
skæftigedes uddannelsesperiode og vikarens ansættelse, og
om vikarens tidligere tilknytning til arbejdsgiveren.
2.22.2.4. Personer, der har ret til selvfundet
jobrotationsvikariat
Reglerne om, hvilke personer der har ret til selvfundet
jobrotationsvikariat og betingelserne herfor, foreslås videre-
ført i § 151, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
uden indholdsmæssige ændringer.
2.22.2.5. Jobrotationsydelsen
Reglerne om jobrotationsydelsen foreslås videreført i §
152 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholds-
mæssige ændringer.
2.23. Voksenlærlingeordningen - tilskud til arbejdsgivere,
der indgår uddannelsesaftale med voksne
2.23.1. Gældende ret
Voksenlærlingeordningen er reguleret i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats §§ 98 c - 98 g og skal fremme, at virk-
somhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, og at
flere mennesker får mulighed for at blive faglærte ved at ta-
ge en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser
eller en uddannelse efter lov om maritime uddannelser.
Efter den gældende bestemmelse i § 98 c, stk. 1, har ar-
bejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i hen-
hold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime
uddannelser, ret til tilskud til den løn, som de betaler perso-
nen i praktikperioden. Der kan efter den gældende § 98 c,
stk. 2, ikke gives tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddan-
nelsesaftaler med elever inden for social- og sundhedsud-
dannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, som har
ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster
og aftaler.
Ansøgning om tilskud til voksenlærlinge skal efter be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats ske via VI-
TAS, som er det digitale ansøgningssystem for virksom-
hedsrettede tilbud. Hvis en arbejdsgiver ikke kan få et CVR-
nummer, skal jobcenteret dog tilbyde, at ansøgningen kan
indgives på anden måde, fx på den ansøgningsblanket, der
er udarbejdet af KL og findes på jobnet.dk.
Den gældende bestemmelse i § 98 d medfører, at eleven
under de praktikophold, som uddannelsesaftalen omfatter,
skal være sikret en ved overenskomst fastsat løn, der mindst
svarer til den laveste løn, en ikke-faglært arbejder inden for
det pågældende område er berettiget til. I fag eller dele af et
fag, hvor sådanne overenskomster ikke findes, skal lønnen
mindst svare til, hvad der gælder inden for beslægtede over-
enskomstområder. Arbejdsgiveren skal oplyse jobcenteret
om disse forhold. Det kan ske i VITAS.
Det er således arbejdsgiverens ansvar, at der udbetales en
løn, der opfylder betingelserne i loven. Kun hvis jobcenteret
har grund til at tro, at en løn ikke er korrekt, skal jobcenteret
reagere og kontakte arbejdsgiver og eleven/lærlingen for at
høre nærmere om, hvorledes timelønnen er fastsat.
Tilskuddet til private arbejdsgivere skal efter den gælden-
de bestemmelse i 98 c, stk. 3, ydes inden for EU´s de mini-
mis-støtteordning, hvilket betyder, at der højest kan tildeles
støtte, der er omfattet af de minimis-reglerne, til en virksom-
hed på i alt op til 200.000 EUR i en periode på tre regn-
skabsår. For landbrugs- og fiskerisektoren samt transport-
virksomheder gælder særlige beløbsgrænser.
Kommunen og jobcenteret skal oplyse alle virksomheder
om, at de modtager de minimis-støtte med direkte henvis-
ning til de minimis-forordningen. Virksomhederne skal ud-
fylde en de minimis-erklæring eller ved ansøgning om vok-
senlærlingetilskud en tro og love erklæring, som det fremgår
af ansøgningsblanketten. Det er arbejdsgiverens eget ansvar
at holde styr på hvor meget de minimis-støtte, arbejdsgive-
ren tidligere har modtaget.
2.23.1.1. Målgrupper, sats og tilskudsperiode
Det følger af den gældende § 98 e, stk. 1, at for at der kan
gives tilskud til en arbejdsgiver, skal uddannelsesaftalen
indgås med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse
er fyldt 25 år.
Det er endvidere en betingelse, at personen ved uddannel-
sens påbegyndelse er dagpenge-, kontanthjælps-, uddannel-
seshjælpsmodtager eller integrationsydelsesmodtager, der
ikke er omfattet af integrationsprogrammet, og har
– været ledig i mere end 2 måneder, hvis personen er ufag-
lært eller har en forældet uddannelse,
– været ledig i mere end 6 måneder, hvis personen har en
uddannelse, der ikke er forældet, og den uddannelse, der
er indgået uddannelsesaftale om, er inden for områder,
159
hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov
for arbejdskraft, eller
– været ledig i mere end 12 måneder, hvis personen har en
uddannelse, der ikke er forældet.
Jobcentrenes administration og afgørelse af, hvorvidt en
uddannelse er forældet, svarer til forvaltningen af reglerne
om VEU-godtgørelse. Efter VEU-reglerne anses en uddan-
nelse som forældet, hvis personen ikke har anvendt sin ud-
dannelseskompetence de seneste 5 år. Der kan ikke dispen-
seres fra forældelsesreglerne fx grundet sygdom, arbejdsska-
de eller lignende, der betyder, at en person ikke længere kan
arbejde inden for sit fagområde. Hvis personen har en ud-
dannelse, skal det afgøres, om uddannelsen har været en for-
udsætning for job, som personen har haft inden for de sene-
ste 5 år. Her skal der både tages hensyn til, om personen di-
rekte eller indirekte har brugt uddannelsen til at komme i ar-
bejde. Hvis personen ikke formelt bruger sin uddannelse,
men det alligevel er klart, at personens job er opnået på
grundlag af personens uddannelse, vil personen ikke have en
forældet uddannelse.
Personer med en uddannelse omfatter i denne sammen-
hæng personer, der har en erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller
overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse,
der kan sidestilles med erhvervsuddannelse. Dvs. både per-
soner med en erhvervsuddannelse eller lignende (som ofte
kaldes faglærte i daglig tale) og personer, der har en uddan-
nelse, der overstiger en erhvervsuddannelse, fx en videregå-
ende uddannelse.
Den forudgående ledighed for dagpengemodtagere opgø-
res som sammenlagt ledighed. For kontanthjælps- og uddan-
nelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere,
der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, opgøres le-
dighedsperioden som en sammenhængende periode, hvor
personen har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannel-
seshjælp, integrationsydelse, sygedagpenge, ressourcefor-
løbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig ud-
dannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, været i løntilskud-
sansættelse, eller været ledig selvforsørgende.
Efter de gældende bestemmelser i § 98 g, stk. 1 og 2, ud-
gør tilskuddet 40 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejds-
giveren og kan gives i hele den aftalte uddannelsesperiode,
dog kun inden for normal overenskomstmæssig arbejdstid.
En arbejdsgiver kan efter den gældende bestemmelse i §
98 e, stk. 2, også få tilskud til øvrige ufaglærte ledige, her-
under ufaglærte dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere, der ik-
ke er omfattet af integrationsprogrammet, som har mindre
end 2 måneders ledighed og ufaglærte beskæftigede, og som
ikke er omfattet af 98 e, stk. 1, hvis uddannelsesaftalen ind-
gås med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er
fyldt 25 år og har indgået en uddannelsesaftale inden for et
område, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er be-
hov for arbejdskraft.
Det betyder, at ordningen ikke kan benyttes af beskæftige-
de og øvrige ledige, der allerede har en erhvervsuddannelse
eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til ni-
veau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en er-
hvervsuddannelse – uanset om uddannelsen anses for at væ-
re forældet.
Tilskuddet er på 30 kr. i timen i op til de første 2 år af ud-
dannelsesperioden, dog kun inden for normal overenskomst-
mæssig arbejdstid. Tilskudsperioden regnes efter den gæl-
dende bestemmelse i § 98 g, stk. 3, fra uddannelsens påbe-
gyndelse.
Tilskuddet udbetales i de perioder, hvor eleven er i praktik
hos virksomheden. Perioder, hvor uddannelsen ikke er i
gang, tæller ikke med i tilskudsperioden, dvs. der kan fore-
komme ”døde” perioder i tilskudsperioden. Perioder, hvor
personen er på skole, og hvor der udbetales tilskud efter reg-
lerne om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB, er også
en del af tilskudsperioden.
Hvis en barsels- eller sygdomsperiode fører til, at uddan-
nelsestiden bliver forlænget, kan der udbetales tilskud i den
dermed forlængede periode, hvis forlængelsen medfører, at
uddannelsesaftalen først afsluttes efter bevillingsperioden.
Hvis bevillingsperioden har varet i op til 2 år, vil perioden i
tid ligge efter 2 år fra uddannelsens begyndelse, men i reali-
teten inden for de 2 år, da uddannelsen har været suspende-
ret i perioden uden løn. Den samlede bevillingsperiode bli-
ver således 2 år. Perioder med nedsat arbejdstid på grund af
fx helbredsmæssige problemer kan også forlænge tilskud-
sperioden, dog ikke ud over den maksimale støtteperiode.
Også voksenlærlingens alder, højst fuldførte uddannelse
samt ledighedshistorik skal vurderes fra uddannelsens påbe-
gyndelse.
Uddannelsens påbegyndelse kan godt ligge forud for ud-
dannelsesaftalens indgåelse, da tidligere forløb vil indgå i
uddannelsesperioden, hvis de har relevans for den praktik-
uddannelse hos virksomheden, der ansøges om tilskud til.
Det kan fx være tilfældet, hvis voksenlærlingen har deltaget
i et grundforløb før påbegyndelse af uddannelsens hovedfor-
løb, en realkompetencevurdering (RKV) som indledning til
en EUV eller trin 2 på samme uddannelse.
2.23.1.2. Liste over uddannelser inden for områder, hvor
der er behov for arbejdskraft
To gange årligt (januar og juli) udarbejder Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering en liste over uddannelser in-
den for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Listen
anvendes for at se, om kravet om, at uddannelsen skal rette
sig mod mangelområder, er opfyldt. Der udarbejdes en liste
for hver af de otte RAR områder og listen gælder for ledige
ufaglærte, herunder ufaglærte dagpenge-, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmod-
tagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, med
ledighed under 2 måneder, ufaglærte beskæftigede samt fag-
lærte ledige, som har minimum 6 måneders ledighed.
160
Listen udarbejdes på grundlag af data fra Arbejdsmar-
kedsbalancen, som er baseret på statistik om bl.a. ledighed,
beskæftigelse og jobomsætning samt surveys med svar fra
ca. 14.000 virksomheder om deres eventuelle rekrutterings-
vanskeligheder. Listen bygger på Arbejdsmarkedsbalancens
stillingsbetegnelser med ”mangel på arbejdskraft”, ”gode
beskæftigelsesmuligheder” og ”paradoksproblemer”.
2.23.1.3. Afgørelse og udbetaling af tilskud
Den gældende bestemmelse i § 98 f medfører, at afgørelse
om tilskud træffes af den kommune, hvor praktikstedet er
beliggende. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 1
måned efter, at den aftalte uddannelse, der indgås uddannel-
sesaftale om, er påbegyndt. Hvis ansøgningen indgives se-
nere end dette tidspunkt, træffes afgørelsen om ydelse af til-
skud på baggrund af, om betingelserne for ydelse af tilskud
var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen skulle have
været indgivet. Tilskud kan kun ydes fra ansøgningstids-
punktet og i den resterende del af uddannelsesperioden.
Efter den gældende bestemmelse i § 98 g, stk. 3, udbetaler
jobcenteret tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af ar-
bejdsgiverens anmodning herom og gives til arbejdsgiveren
i de perioder, hvor eleven er i praktik hos arbejdsgiveren.
Der kan efter den gældende bestemmelse i § 98 e, stk. 5,
ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden
modtager anden offentlig støtte til eleven. Dette er ikke til
hinder for udbetaling af tilskud til en arbejdsgiver, der til
eleven modtager økonomisk bonus efter lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag. Det vil derfor være muligt for en
arbejdsgiver både at modtage tilskud til elever efter reglerne
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og modtage bonus
efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Arbejdsgiveren skal erklære, at der ikke til samme prak-
tikpladsophold modtages eller vil blive modtaget offentlig
støtte efter andre regler. Der kan fx ikke ydes støtte, hvis der
samtidig modtages støtte efter revalideringsbestemmelserne
i lov om aktiv socialpolitik til samme person.
I de perioder, hvor voksenlærlingen er på skoleophold,
kan arbejdsgiveren søge om lønrefusion efter reglerne i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. En arbejdsgiver
kan derfor ikke få voksenlærlingetilskud og lønrefusion ef-
ter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for samme
periode.
Beskæftigelsesministeren kan efter den gældende bestem-
melse i § 98 e, stk. 6, fastsætte nærmere regler om betingel-
serne for tilskud til arbejdsgivere og om mulighed for til-
skud, såfremt den person, der indgås uddannelsesaftale med,
tidligere har været ansat i den pågældende virksomhed, her-
under hvis ansættelsen har været med offentlig støtte efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.23.1.4. Forsøg med en forenklet voksenlærlingeordning
Forligskredsen bag beskæftigelsesreformen indgik den 11.
januar 2018 aftale om, forsøg med en forenklet voksenlær-
lingeordning. Forsøget blev sat i gang den 1. april 2018 og
indebærer bl.a., at alderskravet på 25 år for at indgå i ord-
ningen, først skal være opfyldt ved uddannelsesaftalens ind-
gåelse.
Som led i forsøget vil virksomheder, der ansætter ufaglær-
te dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodta-
gere eller integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet
af integrationsprogrammet, og som har mere end 2 måne-
ders forudgående ledighed, eller som har en forældet uddan-
nelse – og faglærte med mindst 6 måneders forudgående le-
dighed – få et tilskud på 40 kr. i timen i hele uddannelsespe-
rioden uanset hvilken uddannelse efter lov om erhvervsud-
dannelser, eller lov om maritime uddannelser, der indgås ud-
dannelsesaftale om.
Ufaglærte, herunder ufaglærte dagpenge-, kontanthjælps-
og uddannelseshjælpsmodtagere eller integrationsydelses-
modtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet,
med mindre end 2 måneders ledighed og øvrige ufaglærte
ledige, er fortsat omfattet af ordningen, men tilskuddet til
virksomheden er på 30 kr. i timen i hele uddannelsesperio-
den.
Reglerne for ufaglærte beskæftigede er uændret under for-
søget, hvilket vil sige, at virksomheden kan få tilskud på 30
kr. i timen i op til 2 år, når uddannelsen fremgår af positivli-
sten. De 8 regionale positivlister erstattes dog af én lands-
dækkende liste over uddannelser inde for områder, hvor der
er behov for arbejdskraft.
2.23.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Voksenlærlingeordningen skal forenkles og styrkes for le-
dige, hvor ordningen har bedst effekt, således at ordningen
bliver mindre kompliceret at administrere efter og forstå for
både borgere, virksomheder, institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og sagsbehandlere i jobcenteret.
Fremover vil voksenlærlingeordningen indeholde tre mål-
grupper:
1) Ledige ufaglærte samt faglærte ledige med forældet ud-
dannelse fra dag 1.
2) Ledige faglærte med mere end 6 måneders ledighed.
3) Beskæftigede ufaglærte.
Personer med en uddannelse omfatter i denne sammen-
hæng, personer der har en erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller
overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse,
der kan sidestilles med erhvervsuddannelse. Det vil sige bå-
de personer med en erhvervsuddannelse eller lignende (som
kaldes faglærte i daglig tale) og personer, som har en uddan-
nelse, der overstiger en erhvervsuddannelse, fx en videregå-
ende uddannelse. En uddannelse anses som forældet, hvis
personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence de
seneste 5 år.
For alle ledige bliver reglerne forenklet og ens for mål-
grupperne – med undtagelse af, at ledige faglærte, først kan
få adgang til ordningen efter 6 måneders forudgående ledig-
hed, medmindre deres uddannelse er forældet.
161
Aldersgrænsen for voksenlærlingeordningen fastholdes på
25 år, men alderskriteriet rykkes frem til uddannelsesafta-
lens påbegyndelse. Personens højst fuldførte uddannelse
samt ledighedshistorik skal fremover først vurderes fra på-
begyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås ud-
dannelsesaftale om.
Personer, der kommer fra ledighed, vil fremover have én
tilskudssats på 45 kr. i timen, som gives i hele uddannelses-
perioden uanset hvilken uddannelse efter lov om erhvervs-
uddannelser eller lov om maritime uddannelser, der indgås
uddannelsesaftale om. Uddannelsesaftalen kan dog ikke ind-
gås med en virksomhed, hvor den ledige har været ansat in-
den for de seneste 6 måneder. For ufaglærte, der kommer fra
beskæftigelse, skal uddannelsen fremgå af en landsdækken-
de liste over uddannelser inden for områder, hvor der er be-
hov for arbejdskraft, og arbejdsgiveren vil få en sats på 30
kr. i timen, som gives i op til 2 år.
De foreslåede ændringer er i overensstemmelse med afta-
len om en forenklet beskæftigelsesindsats. Med ændringerne
sker en betydelig forenkling af ordningen ved at fjerne brug
af lister over uddannelser inden for områder, hvor der er be-
hov for arbejdskraft og ved at ensrette tilskudssatser og til-
skudsperioder for personer, der kommer fra ledighed, som
enten er ufaglærte eller har en forældet uddannelse.
I det foreslåede kapitel er der ligeledes indarbejdet æn-
dringer, som harmoniserer de virksomhedsrettede indsatser,
og som gør det lettere for virksomheden at administrere ord-
ningen. Herunder er der bl.a. foretaget en ensretning af de
forskellige begreber i ordningen, således at ansøgningstids-
punktet og tilskudsperioden fremover også følger uddannel-
sesaftalens påbegyndelse. Derudover er det fremover ele-
vens opholdskommune, der skal behandle arbejdsgiverens
ansøgning om tilskud.
2.23.2.1 Målgrupper, sats og tilskudsperiode
Det foreslås i § 155, at arbejdsgiveren kan få udbetalt til-
skud til den løn, som arbejdsgiveren betaler voksenlærlingen
i praktikperioden, hvis personen ved uddannelsesaftalens
indgåelse er fyldt 25 år, og ved påbegyndelse af det aktuelle
uddannelsesforløb, som der indgås uddannelsesaftale om, er
omfattet af en af lovens målgrupper i § 6 nr. 1-8, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, nr. 10-11, er omfattet af selvfor-
sørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro-
grammet efter integrationsloven og modtager selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, eller er ledig
selvforsørgende og
– ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsret-
tet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed
kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannel-
se, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de
seneste 5 år, eller
– i en forudgående periode på mindst 6 måneder, har mod-
taget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler
udstedt i medfør af § 10, stk. 2, hvis personen har en er-
hvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse,
der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles
med eller overstiger en erhvervsuddannelse.
Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, job- og akti-
vitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitets- og uddan-
nelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, personer der
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse, sygedagpengemodtagere, personer i jobafkla-
ringsforløb eller ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som
modtager ledighedsydelse, personer i revalidering, førtids-
pensionister og ledige selvforsørgende. Ledige selvforsør-
gende personer dækker i denne sammenhæng over alle le-
dige selvforsørgende personer, herunder også personer, der
selv har valgt at være ledige selvforsørgende, fx. personer
der tidligere har været på SU, og som ikke har søgt om kon-
tanthjælp og tilmeldt sig som ledig på jobcenteret efter de er
ophørt med en uddannelse.
En arbejdsgiver kan også få tilskud til en person, der kom-
mer fra beskæftigelse, hvis personen ikke har en erhvervs-
uddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller over-
stiger en erhvervsuddannelse og har indgået en uddannelses-
aftale inden for områder med behov for arbejdskraft, jf. en
landsdækkende liste over uddannelser inden for områder,
hvor der er behov for arbejdskraft, der udarbejdes af Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås videre, at elevens højst fuldførte uddannelse
samt ledighedshistorik skal vurderes fra påbegyndelse af det
aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale
om. Det foreslås, at definitionen af det aktuelle uddannelses-
forløb fastsættes på bekendtgørelsesniveau som det forløb,
eleven påbegynder i forbindelse med eller umiddelbart in-
den indgåelse af uddannelsesaftalen med virksomheden.
Hvis eleven har afsluttet et uddannelsesforløb senest 6
måneder før uddannelsesaftalens indgåelse, beregnes det ak-
tuelle uddannelsesforløb allerede fra påbegyndelsen af det
uddannelsesforløb, der er afsluttet senest 6 måneder før ud-
dannelsesaftalens indgåelse.
Det betyder, at elever, der ikke har indgået en uddannel-
sesaftale ved uddannelsens påbegyndelse, også kan indgå i
ordningen. Det medfører også, at der kan ses bort fra even-
tuelt tidligere gennemførte dele af uddannelsen fx realkom-
petencevurdering, grundforløb eller praktikperioder, der gi-
ves merit for, og som eleven har gennemført flere år tilbage
i tiden.
Det foreslås, at ufaglærte personer og personer med en
forældet uddannelse, som er omfattet af en af lovens mål-
grupper i § 6 nr. 1-8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse,
nr. 10-11, er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejsepro-
grammet eller introduktionsprogrammet efter integrationslo-
ven og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse, eller er ledig selvforsørgende, har adgang
til ordningen fra 1. ledighedsdag.
Personer, der har en erhvervsuddannelse eller anden er-
hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varig-
hed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddan-
162
nelse, som ikke er forældet, har adgang til ordningen efter
en forudgående periode på mindst 6 måneder, hvor personen
har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. Det
foreslås, at reglerne om opgørelse af den forudgående perio-
de på 6 måneder, hvor personen har modtaget offentlige for-
sørgelsesydelser m.v., fremover fastsættes på bekendtgørel-
sesniveau. I bekendtgørelsen kan der med hjemmel i lovens
§ 10, stk. 2, fastsættes nærmere regler om, hvilke offentlige
forsørgelsesydelser, perioder med ansættelse med løntilskud
og selvforsørgelse, der kan medregnes for personer i de en-
kelte målgrupper samt om beregningen af sammenlagte/
sammenhængende perioder med offentlige forsørgelsesydel-
ser m.v. Der er tale om en videreførelse af gældende regler
med enkelte præciseringer. Der henvises til lovforslagets §
10, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at alderskravet på 25 år for at indgå i ordnin-
gen fremover skal være opfyldt ved uddannelsesaftalens på-
begyndelse, da det er elevens alder ved uddannelsesaftalens
påbegyndelse, der er afgørende for, om arbejdsgiveren skal
betale voksenelevløn til eleven. Uddannelsesaftalens påbe-
gyndelse refererer til det tidspunkt, hvor eleven starter i
elevforholdet hos arbejdsgiveren, og dermed også det tids-
punkt, hvor arbejdsgiveren begynder at betale løn til eleven.
En uddannelse kan godt bestå af flere uddannelsesaftaler,
som tilsammen sikrer, at eleven/lærlingen får den fulde ud-
dannelse. Hvis et uddannelsesforløb består af flere uddan-
nelsesaftaler, skal der sondres mellem, om der er tale om
forlængelser af en eksisterede uddannelsesaftale eller flere
selvstændige uddannelsesaftaler.
Hvis en uddannelsesaftale kun dækker 1. del og afsluttes,
inden der indgås en ny aftale, vil der ved indgåelse af en ny
aftale for 2. del være tale om en ny uddannelsesaftale efter
lov om erhvervsuddannelser.
Hvis en uddannelsesaftale dækker den fulde uddannelse,
der både omfatter 1. del og 2. del, er der ikke tale om en ny
aftale ved påbegyndelse af 2. del. Det samme gælder, hvis
uddannelsesaftalen forlænges til at omfatte 2. del, mens ele-
ven er i gang med 1. del. I begge tilfælde skal uddannelses-
aftalen for 2. del betragtes som en forlængelse af den eksi-
sterende uddannelsesaftale. Når en uddannelsesaftale for-
længes hos en ny eller samme arbejdsgiver, indtræder ar-
bejdsgiveren i og fortsætter den eksisterende uddannelsesaf-
tale. Det betyder, at arbejdsgiveren overtager tilsagnet om
tilskud, og at der derfor højst kan ydes tilskud for den rester-
ende tilskudsperiode.
2.23.2.2. Liste over uddannelser inden for områder, hvor
der er behov for arbejdskraft
Det foreslås, at kravet om at uddannelsen skal fremgå af
en liste over uddannelser inden for områder, hvor der er be-
hov for arbejdskraft, fremover kun skal gælde for personer,
der kommer fra beskæftigelse.
Det foreslås videre, at der i stedet for 8 regionale lister ud-
arbejdes én landsdækkende liste over uddannelser inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Listen udarbej-
des som hidtil af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring på grundlag af data fra Arbejdsmarkedsbalancen, som
er baseret på statistik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og
jobomsætning samt surveys med svar fra virksomheder om
deres evt. rekrutteringsvanskeligheder. Listen bygger på Ar-
bejdsmarkedsbalancens stillingsbetegnelser med "mangel på
arbejdskraft", "gode beskæftigelsesmuligheder" og "para-
doksproblemer" og opdateres hvert år i januar og juli må-
ned.
2.23.2.3. Værnsregel
Det foreslås i § 156, at personer omfattet af lovens mål-
grupper, som er ufaglærte eller som har en forældet uddan-
nelse, ikke må have været ordinært ansat på virksomheden
inden for de seneste 6 måneder, medmindre personen
samtidig har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter
Beskæftigelsesministeriets lovgivning, har været i ansættel-
se med løntilskud efter kapitel 12 i denne lov, kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller § 23
c i integrationsloven. De 6 måneder regnes fra uddannelses-
aftalens påbegyndelse dvs. det tidspunkt hvor personen star-
ter i virksomhedspraktik hos arbejdsgiveren og i en forudgå-
ende periode på 6 måneder.
Det drejer det sig om følgende forsørgelsesydelser:
– Arbejdsløshedsdagpenge.
– Sygedagpenge.
– Barselsdagpenge.
– Uddannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydel-
se herunder hjælp til supplement til brøkpension.
– Ressourceforløbsydelse.
– Revalideringsydelse.
– Ledighedsydelse.
– Førtidspension.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at
fjerne kravet om forudgående ledighed for ufaglærte og per-
soner med en forældet uddannelse. Uden et krav om forud-
gående ledighed for disse personer, kan en arbejdsgiver af-
skedige en person og herefter genansætte vedkommende for
dermed at opnå det høje tilskud. Forslaget skal imødegå det-
te.
For ikke at udelukke personer med deltidsjob, som får
supplerende forsørgelsesydelser ved siden af deres ansættel-
se og personer, som har været i løntilskudsjob hos arbejdsgi-
veren, foreslås det, at værnsreglen kun omfatter personer,
der ikke samtidig med ansættelsen har modtaget offentlig
hjælp til forsørgelse eller har været i ansættelse med løntil-
skud efter kapitel 12 i denne lov, kapitel 5 i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v., eller § 23 c i integra-
tionsloven.
Ved virksomhed forstås en arbejdsplads med et selvstæn-
digt produktionsenhedsnummer (p-nummer), jf. lov om det
centrale virksomhedsregister. Alle virksomheder har mindst
én produktionsenhed, som har et ti-cifret p-nummer, der en-
tydigt repræsenterer produktionsenheden. En produktionsen-
hed er den adresse, som virksomheden udøver aktivitet fra,
fx en butik, filial, fabrik eller lignende. En virksomhed kan
163
godt have flere produktionsenheder, med hvert sit p-num-
mer, hvis virksomheden udøver aktivitet fra flere adresser,
eller hvis virksomheden udøver forskellige aktiviteter fra
samme adresse.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 156, stk.
1, nr. 1.
2.23.2.4. Tilskud
Det foreslås i § 158, stk. 1, at afgørelse om tilskud træffes
af elevens opholdskommune, jf. § 9, stk. 2, i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område. Det følger
af denne lovs § 9, stk. 2, at en person har opholdskommune,
hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.
Det betyder, at det er elevens opholdskommune, der skal be-
handle arbejdsgiverens ansøgning om tilskud. Forslaget be-
tyder, at jobcenteret ikke længere skal udlægge eleven til et
jobcenter i en anden kommune, hvis eleven indgår en ud-
dannelsesaftale med en virksomhed, der ligger uden for per-
sonens opholdskommune.
Det foreslås videre, at ansøgning om tilskud skal indgives
senest 1 måned efter uddannelsesaftalens påbegyndelse.
Hvis ansøgningen indgives senere end 1 måned efter uddan-
nelsesaftalens påbegyndelse, træffes afgørelse om tilskud på
baggrund af, om betingelserne for tilskud var opfyldt på det
tidspunkt, hvor ansøgningen skulle have været indgivet. Til-
skud kan ydes fra ansøgningstidspunktet og i den resterende
del af perioden.
Det foreslås i § 159, stk. 2, at der fremover kun er én til-
skudssats på 45 kr. i timen i praktikperioden hos arbejdsgi-
vere, der indgår uddannelsesaftale med personer omfattet af
lovens målgrupper i § 6, nr. 1-8, nr. 9, som modtager ledig-
hedsydelse, nr. 10-11, er omfattet af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven og modtager selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse eller overgangsydelse, eller er ledig selvforsørgen-
de. Tilskuddet udbetales månedsvis bagud på grundlag af ar-
bejdsgiverens anmodning herom og gives fra uddannelsesaf-
talens påbegyndelse og i hele det aktuelle uddannelsesfor-
løb, der indgås uddannelsesaftale om.
Det foreslås i § 159, stk. 3, at satsen for arbejdsgivere, der
indgår uddannelsesaftale med beskæftigede, videreføres, så-
ledes at tilskudssatsen udgør 30 kr. i timen i praktikperioden
hos arbejdsgiver, og kan gives fra uddannelsesaftalens påbe-
gyndelse og i op til de første 2 år af det aktuelle uddannel-
sesforløb, der indgås uddannelsesaftale om.
Der foreslås i § 160 en videreførelse af de gældende regler
om, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om betingelserne for tilskud til arbejdsgive-
re, der indgår uddannelsesaftale med voksne.
Der foreslås en videreførelse af gældende regler i §§ 98 c-
d og 98 e, stk. 4 og 5, med enkelte sproglige justeringer.
2.24. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
2.24.1. Gældende ret
2.24.1.1. Opkvalificering ved ansættelse
Efter den gældende § 99, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan der i forbindelse med ansættelse af en
person uden løntilskud ydes tilskud til udgifter ved opkvali-
ficering af personen.
Formålet med tilskuddet til opkvalificering er at øge mu-
lighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at af-
korte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse
efter ansættelse. Udgifterne kan vedrøre alle former for op-
kvalificering, herunder vejledningsforløb.
Det fremgår af gældende § 99, stk. 2, at tilskuddet kan
ydes i forbindelse med opkvalificering af følgende målgrup-
per:
1) Dagpengemodtagere som forud for ansættelsen har haft
mindst 12 måneders sammenlagt ledighed, dog 6 måne-
ders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år
eller har særlig risiko for at blive langtidsledig.
2) Jobparate kontanthjælpsmodtagere eller integrationsy-
delsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrations-
programmet, som forud for ansættelsen har modtaget
dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannel-
seshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressour-
ceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter
lov om kontantydelse, været i tilbud om ansættelse med
løntilskud eller været ledig selvforsørgende i en sam-
menhængende periode på mindst 12 måneder, dog 6
måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig
risiko for at blive langtidsledig.
3) Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller integra-
tionsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integra-
tionsprogrammet, som forud for ansættelsen har modta-
get dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddan-
nelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, res-
sourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledigheds-
ydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydel-
se efter lov om kontantydelse, været i tilbud om ansæt-
telse med løntilskud eller været ledig selvforsørgende i
en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.
4) Uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelses-
hjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere,
som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, som
forud for ansættelsen har modtaget dagpenge, kontant-
hjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedag-
penge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kon-
tantydelse, været i tilbud om ansættelse med løntilskud
eller været ledig selvforsørgende i en sammenhængen-
de periode på mindst 6 måneder.
5) Jobparate eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet
af integrationsprogrammet, og som efter aftale med de
forhandlingsberettigede organisationer har fået anvist
164
løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelful-
de sproglige og eventuelle faglige kompetencer.
6) Revalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensio-
nister og nyuddannede personer med handicap, jf. lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 4-6 og 8.
For dagpenge-, kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere
samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-
grammet stilles der således bl.a. krav om 12 eller 6 måne-
ders forudgående ledighedsperiode alt afhængig af, om per-
sonen er over eller under 30 år eller er i særlig risiko for at
blive langtidsledig. For revalidender, sygedagpengemodta-
gere og førtidspensionister samt nyuddannede personer med
handicap kan ordningen anvendes uden krav om forudgåen-
de ledighed.
Særreglen for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælps-
modtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet,
som har mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kom-
petencer, stammer fra Integrationsaftalen, som blev indgået
mellem den daværende regering (Venstre og Det Konserva-
tive Folkeparti), de kommunale parter og arbejdsmarkedets
parter (DA og LO) i maj 2002. I aftalen hedder det, at de re-
spektive overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvil-
kår, der sikrer, at integrationen af flygtninge og indvandrere
kan foregå efter modellen for et sammenhængende integrati-
onsforløb, således at der på den enkelte arbejdsplads kan
indgås en lokalaftale om de konkrete vilkår. Det vil sige, at i
de tilfælde, hvor der er anvist løn og arbejdsvilkår, er der ik-
ke krav om forudgående ledighed.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i den gæl-
dende § 4 har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats § 152 fastsat nærmere regler
om opgørelse af sammenlagt ledighed for dagpengemodta-
gere i forbindelse med bl.a. opkvalificering ved ansættelse.
Det fremgår heraf, at der i opgørelsen medregnes timer,
hvor personen har modtaget dagpenge efter lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. eller været i tilbud om ansættelse
med løntilskud efter kapitel 12.
Det fremgår af § 135 i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at det er en betingelse for at give tilskud
til opkvalificering, at opkvalificeringen ligger ud over den
opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, fx i
form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber,
der er særlige for den enkelte arbejdsgiver.
Efter den gældende § 74 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats kan jobcenteret give hjælp i form af blandt andet
kortvarige kurser til en person, der er ansat eller som skal
ansættes i fleksjob. Det er en betingelse, at hjælpen har af-
gørende betydning for, at den pågældende kan fastholde el-
ler opnå ansættelse i fleksjob.
2.24.1.2. Opkvalificering ved ansættelse og fastholdelse i
fleksjob
Efter den gældende § 74, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan jobcenteret give hjælp til arbejdsredska-
ber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kort-
varige kurser til en person, der er ansat eller som skal ansæt-
tes i fleksjob. Det er en betingelse, at hjælpen har afgørende
betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå
ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at
arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompense-
rer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
Det fremgår af den gældende stk. 2, at jobcenteret giver
hjælpen, når hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrække-
lig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i
arbejdsevnen.
Kurserne skal være nødvendige for at kunne udføre en
konkret arbejdsopgave eller -proces. Det kan fx være en la-
gerarbejders kørekort, en køkkenassistents hygiejnekursus
eller en receptionists kursus i betjening af omstillingsbord.
Et kursus, der kan forbedre eksempelvis en autists gene-
relle funktionsevne/-niveau, kan således ikke dækkes efter
bestemmelsen, da det som udgangspunkt udvikler personens
generelle funktionsevne/-niveau og dermed ikke knytter sig
til at være en nødvendighed for at kunne udføre en konkret
arbejdsopgave eller -proces.
Det fremgår af den gældende stk. 3, at jobcenteret giver
hjælpen uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens ind-
tægts- og formueforhold.
Formålet med at give hjælp til arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser er
at øge mulighederne for, at personen kan fastholde eller op-
nå ansættelse i fleksjob.
2.24.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.24.2.1. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
Reglerne om opkvalificering i forbindelse med ansættelse
foreslås videreført i kapitel 24.
Forslaget er en videreførelse af gældende ret med den æn-
dring, at det foreslås, at reglerne om forudgående ledighed/
perioder med forsørgelsesydelser m.v. fremover fastsættes i
en bekendtgørelse fremfor i loven. Det forudsættes, at be-
kendtgørelsesreglerne fastsættes i overensstemmelse med de
gældende regler i loven.
Det foreslås endvidere, at de gældende regler i bekendtgø-
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at det er en be-
tingelse for at give tilskud til opkvalificering, at opkvalifice-
ringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgive-
ren forudsættes at give, fastsættes i loven.
Det samme foreslås med reglerne i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats om, at tilskud til udgifter ved
opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens an-
søgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af
dokumenterede udgifter.
Med forslaget samles de gældende regler om opkvalifice-
ring i forbindelse med ansættelse, som er fastsat i bekendt-
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremover på lov-
niveau.
165
Som en konsekvens af, at de nuværende regler om opkva-
lificering i forbindelse med ansættelse i bekendtgørelsen om
en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås fastsat i loven, vil
den gældende bemyndigelsesbestemmelse ikke blive videre-
ført.
Der er således tale om en videreførelse af de gældende
regler med sproglige justeringer, dog med forslag om, at
reglerne samles på lovniveau.
Med forslaget sker der endvidere en ændring af målgrup-
pen som følge af, at nyuddannede personer med handicap,
jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 8, foreslås
flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. Der henvises til samtidigt fremsatte lovforslag om kon-
sekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.
2.24.2.2. Opkvalificering ved ansættelse og fastholdelse i
fleksjob
Det foreslås, at den del af bestemmelsen i den gældende §
74, der vedrører opkvalificering i form af hjælp til kortvari-
ge kurser til en person, der er ansat eller skal ansættes i
fleksjob, udskilles og indskrives i kapitlet om opkvalifice-
ring ved ansættelse.
Med udskillelsen af denne del af bestemmelsen i den gæl-
dende § 74 til en selvstændig bestemmelse bliver det mere
tydeligt, at der er mulighed for opkvalificering til fleksjobvi-
siterede, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.
Dog vil det ikke længere være en betingelse, at der kun kan
ydes hjælp, hvis hjælp efter anden lovgivning ikke er til-
strækkelig til at kompensere for den pågældendes begræns-
ninger i arbejdsevnen. Det skyldes, at den eksisterende be-
stemmelse må antages kun at have haft anvendelse i forhold
til hjælpemidler og ikke i forhold til korte kurser.
Derudover ændres formuleringen af bestemmelsen, så den
sprogligt flugter med bestemmelsen i den foreslåede § 161,
herunder ændres ordet ”hjælp” til ”tilskud”. Der er ikke an-
den indholdsmæssig ændring af indholdet af bestemmelsen i
forhold til det gældende.
2.25. Pulje til opkvalificering i forbindelse med større
afskedigelser
2.25.1. Gældende ret
2.25.1.1. Ordinær opkvalificering i forbindelse med større
afskedigelser
Efter den gældende § 102 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats kan jobcenteret ved større afskedigelser tilbyde
jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigel-
sesperioden. Jobcenteret kan herudover yde tilskud til udgif-
ter til opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse,
af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger.
Efter den gældende § 102, stk. 2, har beskæftigede i opsi-
gelsesperioden, hvis de anmoder jobcenteret om det, ret til
at få udarbejdet en plan for, hvordan de hurtigst muligt op-
når ny beskæftigelse. Planen skal udarbejdes senest 2 uger
efter, at den beskæftigede har anmodet om det.
Det fremgår af den gældende § 102, stk. 3, at ved større
afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et
arbejdssted med mindst 100 ansatte.
Det fremgår af den gældende § 102, stk. 4, at beskæftigel-
sesministeren på baggrund af ansøgning fra det regionale ar-
bejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i organiseringsloven, kan fast-
sætte regler om, at bestemmelsen i stk. 3 om mindst 50 pct.
eller mindst 100 ansatte kan fraviges, når muligheden for at
opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er be-
grænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetyde-
ligt omfang.
I forbindelse med vurderingen af, om anden ansættelse på
det lokale arbejdsmarked er begrænset, kan Arbejdsmar-
kedsbalancen bruges til at give et billede af, hvordan jobmu-
lighederne er inden for 900 forskellige stillinger i alle regio-
ner.
Der har dog siden Ledighedspakken fra 2009 været igang-
sat et forsøg, som medfører, at også mindre virksomheder
med 20-99 ansatte kan tilbydes en varslingsindsats. Forsøget
er udmøntet i § 1 i bekendtgørelse om forsøg på beskæfti-
gelsesområdet (bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december
2018), hvorefter beskæftigelsesministeren har givet tilladel-
se til, at alle jobcentre kan fravige kravene i § 102, stk. 3, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvornår der fore-
ligger større afskedigelser. Forsøget betyder, at der i opsi-
gelsesperioden kan tilbydes beskæftigede jobsøgningskurser
i op til 2 uger og ydes tilskud til udgifter til opkvalificering,
herunder til efter- og videreuddannelse i op til 8 uger, når af-
skedigelsen omfatter mindst 50 pct. af medarbejderne på et
arbejdssted med mindst 20 ansatte.
Forsøgsperioden løber fra den 8. april 2009 til og med den
31. december 2016 og fra den 13. januar 2017 til og med
den 1. januar 2020.
Efter den gældende § 103, stk. 1, er ydelse af tilskud til
udgifter til opkvalificering betinget af,
1) at der er tale om opkvalificering inden for områder,
hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft,
eller
2) at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra en ar-
bejdsgiver om, at den afskedigede ansættes uden løntil-
skud efter opkvalificeringen.
Af den gældende § 103, stk. 2, fremgår det, at beskæfti-
gelsesministeren kan fastsætte regler om betingelserne for at
yde tilskud til udgifter til opkvalificering ved afskedigelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke udnyttet.
2.25.1.2. Supplerende opkvalificering i forbindelse med
større afskedigelser
Efter den gældende § 32 b, stk. 1 og stk. 2, kan dagpenge-
og kontanthjælpsmodtagere, som har været omfattet af mu-
ligheden for opkvalificering ved afskedigelse efter § 102, få
tilbud om jobsøgningskurser i op til 2 uger og vejledning og
opkvalificering i op til 8 uger.
166
Sammenlagt må den samlede varslingsindsats efter § 102 i
opsigelsesperioden og § 32 b efter opsigelsesperioden højst
udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers vejledning og
opkvalificering for den enkelte person både i og efter opsi-
gelsesperioden.
Den supplerende varslingsindsats efter opsigelsesperioden
understøtter, at de ledige, der har været omfattet af større af-
skedigelser efter lovens § 102, fortsat kan ydes en indsats
efter opsigelsesperioden. Personer, som ikke er berettiget til
dagpenge eller kontanthjælp samt integrationsydelse uden
for integrationsprogrammet, er dog ikke omfattet af ordnin-
gen.
Det fremgår af den gældende § 32 b, stk. 3, at tilbud skal
aftales senest 14 dage efter og være påbegyndt senest 3 må-
neder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden, og være
afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.
Det fremgår endvidere af den gældende § 32 b, stk. 4, at
tilbuddene ikke medregnes i varighedsbegrænsningen på 6
uger efter § 34 og at tilbuddene kan kombineres med tilbud
om virksomhedspraktik, herunder nytteindsats og løntilskud.
2.25.1.3. Den ordinære og den supplerende pulje til
opkvalificering
Efter den gældende § 30 i organiseringsloven kan det regi-
onale arbejdsmarkedsråd inden for rammerne af en statslig
bevilling i form af en varslingspulje iværksætte og yde til-
skud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i for-
bindelse med større virksomhedslukninger eller større afske-
digelser af stor betydning for et lokalområde. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering udfører rådets beslutning
om anvendelse af bevillingen og varetager administration og
regnskab m.v.
Finansieringen sker fra finanslovens § 17.46.14.10 om
indsats ved større afskedigelser, hvorefter der er afsat en
særskilt bevilling til at iværksætte initiativer, der sikrer en
hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksom-
hedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for
et lokalområde.
Finansieringen sker endvidere fra finanslovens §
17.46.14.20 om supplerende varslingsindsats, hvorefter der
er afsat en særskilt bevilling til at yde tilskud til vejledning
og opkvalificering efter opsigelsesperioden for dagpenge-
og kontanthjælpsmodtagere. Hermed understøttes bl.a., at
ansatte med korte opsigelsesvarsler har en mulighed for at
deltage i jobsøgningskurser og opkvalificering efter fratræ-
delsen med henblik på at forbedre deres muligheder for at
vende tilbage til arbejdsmarkedet.
2.25.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Indsatsen for personer, der rammes af større afskedigelser,
skal forenkles. Det fremgår af aftalen om en forenklet be-
skæftigelsesindsats, at de to eksisterende varslingspuljer -
dels den ordinære varslingspulje og den supplerende var-
slingspulje - slås sammen. Målgruppen for varslingsindsat-
sen vil gælde for varslede personer både i og efter opsigel-
sesperioden for virksomheder med ned til 20 ansatte, når
mindst halvdelen af de ansatte afskediges. Det gældende
forsøg, med udvidet varslingsindsats for afskedigelse af
mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mel-
lem 20 og 99 ansatte, bliver dermed permanentgjort.
Den ordinære og den supplerende pulje er et meget brugt
redskab til at afbøde de negative virkninger af større afske-
digelser af stor betydning for et lokalområde. Men de gæl-
dende regler opfattes af flere kommuner som administrativt
tunge, bl.a. fordi kommunerne skal søge midler fra to for-
skellige puljer. Indsatsen for personer, der rammes af større
afskedigelser, foreslås derfor forenklet.
I den forbindelse foreslås det, at hjemlen til de lovbundne
puljer flyttes fra organiseringsloven til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. På den måde samles reglerne for puljen
og reglerne om, hvilke indsatser personer omfattet af større
afskedigelser kan få i forbindelse med afskedigelsen både i
opsigelsesperioden og efter opsigelsesperioden.
Som en konsekvens af, at bemyndigelsesbestemmelsen til
at fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn
m.v. for tilskud ikke udnyttes, vil bemyndigelsen blive af-
skaffet. Regler om administration af tilskud fra puljer under
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsættes
sædvanligvis i medfør af tekstanmærkning nr. 115 til § 17 i
finansloven.
Det foreslås, at jobcenteret kan søge det regionale arbejds-
markedsråd om, at der inden for rammerne af en statslig be-
villing i form af en varslingspulje iværksættes og ydes til-
skud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i for-
bindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lo-
kalområde.
Det regionale arbejdsmarkedsråd modtager underretninger
om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven og
udmønter efter det foreslåede en særskilt statslig bevilling til
en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i forbin-
delse med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af
stor betydning for et lokalområde.
Bevillingen fastsættes på de årlige finanslove.
Forslaget medfører, at den gældende § 30 i organiserings-
loven flyttes til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
den videreføres uden indholdsmæssige ændringer.
2.25.2.1. Indsatsen til opkvalificering i forbindelse med
større afskedigelser
Det foreslås endvidere, at jobcenteret inden for varslings-
puljen i opsigelsesperioden for beskæftigede og for dagpen-
ge- og kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmod-
tagere uden for introduktionsprogrammet, der har været om-
fattet af større afskedigelser, til den enkelte person kan tilby-
de følgende:
1) Jobsøgningskurser i sammenlagt op til 2 uger.
2) Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse i
sammenlagt op til 8 uger.
167
3) Udarbejdelse af en plan for, hvordan personen hurtigst
muligt opnår ny beskæftigelse. Personen har ret til at få
udarbejdet en plan, hvis personen anmoder om det, og
den skal udarbejdes senest 2 uger efter anmodningen.
Det foreslås, at tilbud skal aftales senest 2 uger efter og
være påbegyndt senest 3 måneder efter, at den ledige er fra-
trådt virksomheden og skal være afsluttet senest 6 måneder
efter fratrædelsen.
Det foreslås i den forbindelse, at tilskud til udgifter til op-
kvalificering er betinget af, at der er tale om opkvalificering
inden for områder, hvor der er eller kan forventes mangel på
arbejdskraft, eller at der foreligger en skriftlig tilkendegivel-
se fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede ansættes uden
løntilskud efter opkvalificeringen.
Det foreslås som noget nyt, at der ved større afskedigelser
forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted
med mindst 20 ansatte. Forslaget er en permanentgørelse af
det gældende forsøg i § 1 i bekendtgørelse om forsøg på be-
skæftigelsesområdet, om forsøg med udvidet varslingsind-
sats.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren på baggrund af
ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i
organiseringsloven, kan dispensere fra dette, når muligheden
for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er
begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubety-
deligt omfang.
Forslaget medfører bl.a., at målgruppen for varslingsind-
satsen kommer til at gælde for varslede personer både i og
efter opsigelsesperioden for arbejdssteder med ned til 20 an-
satte, når mindst halvdelen af de ansatte afskediges.
Det betyder således, at det gældende forsøg i bekendtgø-
relse om forsøg på beskæftigelsesområdet § 1, med udvidet
varslingsindsats for afskedigelse af mindst 50 pct. af medar-
bejderne på et arbejdssted med mellem 20 og 99 ansatte, bli-
ver permanentgjort. Forslaget medfører, at målgruppen for
varslingsindsatsen og dermed den foreslåede sammenlagte
varslingspulje generelt vil omfatte virksomheder med ned til
20 ansatte, når der afskediges mindst 50 pct.
2.26. Mentorstøtte
2.26.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 31 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan jobcenteret give tilbud om mentor-
støtte med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller
fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i
fleksjob eller ordinær ansættelse. Målgruppen for mentor-
støtte er ikke begrænset til målgrupper i loven. Også andre
personer, der har brug for mentorstøtte til at opnå eller fast-
holde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinær
ansættelse, kan få mentorstøtte gennem jobcenteret.
Formålet med mentorstøtten er rettet mod personens be-
skæftigelses- eller uddannelsesmuligheder. Det er afgøren-
de, at mentorfunktionen understøtter, at en person fastholdes
eller får fodfæste på arbejdsmarkedet, i et tilbud om uddan-
nelse eller på en uddannelse, som følges på ordinære vilkår.
Det gælder også i tilfælde, hvor et job eller en uddannelse
først bliver aktuelt for personen på længere sigt.
Det er forudsat, at mentoren løbende skal mødes med per-
sonen, fx på virksomheden, hjemme hos personen eller i for-
bindelse med en job- eller uddannelsesaktivitet eller lignen-
de. Kontakten kan også, hvis særlige omstændigheder taler
herfor, ske på anden vis, fx telefonisk. For at sikre, at formå-
let med mentorstøtten opfyldes, er det vigtigt, at der løbende
er en så konkret kontakt, at der opbygges en støttende rela-
tion mellem mentor og personen. Den direkte kontakt skal
svare til de timer, som personen har fået bevilget.
Som eksempel kan en person, der er ansat i et fleksjob, få
mentorstøtte, når den sædvanlige introduktion til arbejds-
pladsen og den løbende hjælp eller støtte fra kollegaer og le-
dere ikke rækker til at fastholde personen i jobbet. For per-
soner, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, kan mentor-
støtten hjælpe med at få bragt stabilitet og struktur ind i
hverdagen og dermed styrke personen i troen på at kunne
udvikle sig og blive i stand til at mestre sit liv og dermed
komme tættere på arbejdsmarkedet. For personer, der påbe-
gynder en uddannelse på ordinære vilkår, skal en mentor-
støtte på uddannelsesinstitutionen være andet og mere end
den vejledning, en uddannelsesvejleder sædvanligvis giver.
Jobcentrene kan bl.a. give mentorstøtte i tilknytning til et
særligt tilrettelagt projekt under tilbud om vejledning og op-
kvalificering, hvis mentorens indsats ligger ud over, hvad
der sædvanligvis forventes i projektet. Mentorstøtte kan og-
så indgå som et fast element i særligt tilrettelagte projekter.
Som yderligere eksempler kan der gives mentorstøtte til per-
soner i ressourceforløb og jobafklaringsforløb.
Mentorstøtte er et individuelt redskab, der skal tilpasses
den enkelte persons situation og behov. Deri ligger, at men-
torstøtte ikke kan anvendes til en bestemt eller ubestemt
kreds af personer, fx en af jobcenteret sammenbragte grup-
per af ledige eller unge i en fritidsklub eller lignende.
Personer, der er omfattet af § 2 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse,
har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskri-
velsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt. Mento-
ren fungerer som en udskrivningskoordinator og skal i for-
bindelse med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse hjælpe
personen med at koordinere og genetablere et normalt hver-
dagsliv med job eller uddannelse, bolig, familie, økonomi
og netværk.
Efter de gældende regler om ret og pligt til tilbud i §§ 93
og 96 c i loven skal aktivitetsparate kontant- og uddannel-
seshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet, som på grund af personlige for-
hold aktuelt ikke kan deltage i de aktive tilbud, have mentor-
støtte med kontakt mindst hver anden uge.
Efter de gældende regler i lovens § 31 c skal der indgås en
skriftlig aftale mellem personen og jobcenteret ved afgivelse
af tilbud om mentorstøtte. Aftalen, en såkaldt ”mentorkon-
trakt”, har til formål at gøre personen bevidst om, at
vedkommende har fået mentorstøtte, og hvad formålet med
168
støtten er. Aftalen, der højst kan indgås for en periode på 6
måneder, skal indeholde oplysninger om målet med mentor-
støtten, mentorens navn og kontaktdata, hvilke opgaver
mentoren skal bistå ved, varigheden af aftalen, timetallet for
mentorstøtten og klagevejledning.
Har personen en »Min Plan«, skal oplysninger om mentor-
støtte fremgå af planen. »Min Plan« skal således efter gæl-
dende regler i § 27 bl.a. indeholde oplysninger om målet
med mentorstøtten, varighed af perioden med mentorstøtte,
hvilke opgaver mentoren skal bistå ved og timetallet for
mentorstøtten, således at »Min Plan« indeholder samme op-
lysninger som mentorkontrakten. Der henvises i øvrigt til
reglerne om »Min Plan« i afsnit 2.8.1.1.
Mentorfunktionen kan varetages af mentorer, der er ansat
i en virksomhed, en uddannelsesinstitution, eller af en eks-
tern konsulent, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen
eller jobcenteret indgår aftale med eller af en ansat i kom-
munen.
Efter de gældende regler i lovens §§ 31 d-e kan støtte til
en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesin-
stitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb
af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller ho-
norar til en ekstern konsulent. Det er en betingelse for at få
støtte til mentoropgaver, udført af mentorer ansat på virk-
somheder og uddannelsesinstitutioner, at opgaven med at in-
troducere og oplære personen skal have et omfang, der ræk-
ker ud over arbejdsgiverens forpligtigelse til oplæring af
personen og ud over uddannelsesinstitutionens forpligtigelse
til introduktion og vejledning. Herudover skal mentorfunkti-
onen være afgørende for, at personen opnår eller fastholder
aktiviteten, tilbuddet, ansættelsen eller uddannelsen.
I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er det
fastsat, at arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutio-
nen skal redegøre for det faktiske timeforbrug, der er an-
vendt på mentorfunktionen, som grundlag for udbetaling af
støtte. Det forhold, at der er tale om frikøb af medarbejderen
samt kravet om, at arbejdsgiveren skal redegøre for det fak-
tiske timeforbrug som grundlag for udbetaling af støtte sik-
rer, at der ikke er tale om statsstøtte, og er baggrunden for,
at mentorordningen ikke har været notificeret til EU. Der
kan således ikke ydes støtte til en gennemsnitlig timeløn til
virksomheder, der har flere mentorer ansat, ligesom der ikke
er fastsat nærmere regler om takster.
Lønomkostninger for mentorer, der er ansat i kommunen,
medtages på samme måde som i § 31 e ved frikøb af medar-
bejdere i virksomheder eller uddannelsesinstitutioner, jf.
gældende praksis.
Efter de gældende regler i lovens § 31 e, stk. 1, 2. pkt.,
kan der endvidere med henblik på at forbedre en medarbej-
ders mulighed for at varetage mentorfunktionen bevilges til-
skud til køb af uddannelse til virksomhedsmentorer og ud-
dannelsesmentorer, ansat på virksomheder eller uddannel-
sesinstitutioner.
2.26.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at mentorstøtte ikke længere skal være et tilbud, og at
det dermed heller ikke skal kunne gives efter reglerne om ret
og pligt til tilbud. Det fremgår tillige, at mentorstøtte fortsat
skal kunne bruges til at understøtte indsatsen eller som en
selvstændig indsats til, at personen kan blive klar til en an-
den type indsats.
Det indebærer, at mentorstøtte ikke længere vil være en
del af tilbudsviften, men at det fremover skal være en under-
støttende indsats til personer, der har brug for mentorstøtte
for at kunne opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættel-
se eller uddannelse. Mentorstøtte vil fortsat kunne gives til
samme målgrupper og med samme formål som i dag.
Det fremgår tillige af aftalen om en forenklet beskæftigel-
sesindsats, at den særskilte mentorkontrakt afskaffes. De op-
lysninger, der fremgår af mentorkontrakten, fremgår også af
personens »Min Plan«. Forslaget indebærer en administrativ
lettelse, da der ikke længere vil være krav om, at de samme
oplysninger registreres i både en særskilt mentorkontrakt og
personens »Min Plan«.
2.26.2.1. Mentorstøtte som understøttende indsats
Reglerne om mentorstøtte foreslås videreført i § 167 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som en understøttende
indsats i stedet for et tilbud. Mentorstøtte vil således frem-
over ikke være en del af tilbudsviften i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Det indebærer, at jobcentrene fremover
kan give mentorstøtte som understøttende indsats til perso-
ner, der har brug for en personlig støtte for at kunne opnå el-
ler fastholde en aktivitet, et tilbud, en ansættelse eller en ud-
dannelse. Mentorstøtten vil kunne anvendes alene eller sam-
men med andre redskaber og understøttende indsatser.
Mentorstøtten vil med forslaget fortsat ikke være begrænset
til målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Jobcenteret vil også have mulighed for at give mentorstøtte
til personer, der er eller skal i ordinær beskæftigelse eller
uddannelse på ordinære vilkår.
Som følge af, at den særskilte mentorkontrakt foreslås af-
skaffet, foreslås det præciseret i § 167 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at der kan gives mentorstøtte i en perio-
de på højst 6 måneder, og at der efter en konkret vurdering
kan gives mentorstøtte for en ny periode på op til 6 måne-
der.
Forslaget indeholder derudover ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
2.26.2.2. Mentorfunktionen og jobcenterets støtte hertil
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 168 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, der fastsætter, hvem der
kan varetage mentorfunktionen.
Mentorfunktionen kan med forslaget varetages af en med-
arbejder ansat på den virksomhed, hvor personen er i tilbud,
eller hvor personen, der får mentorstøtte, arbejder, eller af
en medarbejder ansat i den uddannelsesinstitution, hvor per-
169
sonen er i uddannelsesforløb eller følger en uddannelse på
ordinære vilkår, eller af en ekstern konsulent, som virksom-
heden, uddannelsesinstitutionen eller jobcenteret indgår af-
tale med eller en ansat i kommunen. Er mentoren ansat i
kommunen, vil pågældende kunne have en myndigheds-
funktion over for personen samtidig med mentorfunktionen.
De gældende regler om jobcenterets støtte til mentorfunk-
tionen, herunder at der kan bevilges tilskud til køb af uddan-
nelse for medarbejderen, i §§ 31 d og 31 e, foreslås videre-
ført i § 169 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Forsla-
get er en videreførelse med sproglige justeringer uden ind-
holdsmæssige ændringer.
Det foreslås desuden, at der indsættes en regel i § 170 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der fastsætter, at ud-
gifter til en kommunal ansat mentor vil skulle opgøres som
lønomkostninger til mentoren. Med hensyn til honorar til en
ekstern konsulent, som udfører mentoropgaver for jobcente-
ret, foreslås det, at der skal gælde tilsvarende med hensyn til
opgørelsen, som gælder ved udgiften til eksterne konsulen-
ter, der udfører mentoropgaver for virksomheder eller ud-
dannelsesinstitutioner.
2.26.2.3. Mentorstøtte i form af udskrivningskoordinatorer
Reglerne om mentorstøtte i form af udskrivningskoordina-
torer foreslås videreført i § 167, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.
2.26.2.4. Mentorkontrakt og »Min Plan«
Det foreslås, at de gældende regler i § 31 c i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats afskaffes. De oplysninger, der i
dag fremgår af den særskilte mentorkontrakt, vil fremover i
stedet udelukkende fremgå af personens »Min Plan«.
Der henvises til afsnittet om »Min Plan« i afsnit 2.8.2. i de
almindelige bemærkninger.
2.27. Hjælpemidler og befordringsgodtgørelse under tilbud
2.27.1. Gældende ret
2.27.1.1. Hjælpemidler
Af den gældende § 76, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fremgår det, at i forbindelse med deltagelse i
tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedsprak-
tik, herunder nytteindsats, og løntilskud efter kapitel 10-12
kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at un-
derstøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Af den gældende § 76, stk. 2, følger det, at tilskud til hjæl-
pemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale,
arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjæl-
pemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån under for-
udsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser beho-
vet.
Det er hensigten, at arbejdsredskaber og mindre arbejds-
pladsindretninger gives i forbindelse med tilbud om løntil-
skud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. Undervisnings-
materialer vil typisk blive givet i forbindelse med et tilbud
om vejledning og opkvalificering.
Ved arbejdsredskaber forstås genstande, der efter en kon-
kret vurdering er nødvendige til udførelse af bestemte funk-
tioner. Det fremgår af Ankestyrelsens Principafgørelse
N-9-04, at sikkerhedssko og arbejdstøj kan betragtes som
hjælpemidler i form af arbejdsredskaber.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special-
værktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialte-
lefon, teleslynge, ergonomisk stol, talegenkendelsespro-
gram, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.
Som eksempler på undervisningsmaterialer kan nævnes
specialordbog.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan
nævnes indretninger, der medfører, at en person kan komme
rundt i virksomheden, fx en rampe eller hvor en døråbning
skal gøres bredere, for at en person i kørestol kan komme
igennem døren.
Bestemmelsen indebærer, at der kan bevilges tilskud til
hjælpemidler i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Hvis der er tale om et generelt kom-
pensationsbehov, som er uafhængig af, hvilket erhverv per-
sonen bestrider, kan der bevilges hjælpemidler efter service-
lovens § 112, hvis personen opfylder betingelserne herfor.
Det fremgår af Ankestyrelsens Principafgørelse 63-11.
Det vil sige, at der ikke i disse tilfælde kan bevilges hjæl-
pemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af den gældende § 76, stk. 3, at revalidender
og personer i ressource- eller jobafklaringsforløb kan gives
støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af ud-
dannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-
ne. Det samme gælder for sygedagpengemodtagere, som
deltager i et tilbud om forrevalidering efter kapitel 6 i lov
om aktiv socialpolitik som led i afklaringen af den enkeltes
arbejdsevne.
For at støtten kan ydes, skal der være tale om, at hjælpe-
midlet er en forudsætning for at kunne gennemføre en ud-
dannelse, som er givet som vejledning og opkvalificering,
eller er en nødvendig følge af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Det kan fx være til dækning af udgifter til dobbelt husfø-
relse, børnepasning for enlige forsørgere, indkvartering samt
ekstraordinære kostudgifter under revalidering. Fx giver det
personer bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddan-
nelse på Sjælland, men som ikke kan flytte fra deres bopæl
pga. ægtefælle og børns forhold, mulighed for at få dækket
udgifter til dobbelt husførelse.
Det fremgår af den gældende § 76, stk. 4, at til revaliden-
der og personer i ressource- eller jobafklaringsforløb kan til-
skud til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig
assistance.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 1, at det er en be-
tingelse for at give tilskud til undervisningsmateriale, at ma-
terialet er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og
170
opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne.
Det er en betingelse i den gældende § 77, stk. 2, at for at
give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsind-
retninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at per-
sonen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indret-
ningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i
arbejdsevne.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, at det er en be-
tingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assi-
stancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og
opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til perso-
nens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Med hjemmel i gældende § 77, stk. 5, har beskæftigelses-
ministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesind-
sats § 121 fastsat regler om, at tilskud til hjælpemidler ydes
på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog
beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de
gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte ud-
dannelsesinstitution.
Beskæftigelsesministeren har endvidere fastsat regler i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at det er
en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften
ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannel-
sesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne
ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen eller
uddannelsesinstitutionen.
Det fremgår af Ankestyrelsens Principafgørelse N-5-08, at
der ikke kan ydes hjælp til et hæve/sænkebord, da der er tale
om et møbel, som anses for almindeligt inventar på en ar-
bejdsplads med kontorarbejde. Der er derfor ikke tale om en
udgift, der ligger ud over, hvad en arbejdsgiver måtte forud-
sættes at afholde.
Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v. til en
ledig selvforsørgende person, der deltager i et tilbud om vej-
ledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder
nytteindsats eller løntilskudsansættelse. Efter gældende § 75
b kan jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til
udgifter til hjælpemidler m.v., når en ung under 18 år delta-
ger i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksom-
hedspraktik.
2.27.1.2. Befordringsgodtgørelse
Det fremgår af den gældende § 82, stk. 1, at dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodta-
gere, personer i ressourceforløb, uddannelseshjælpsmodta-
gere og personer i jobafklaringsforløb samt integrationsydel-
sesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som delta-
ger i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomheds-
praktik, herunder nytteindsats og løntilskud efter kapitel
10-12, dagpengemodtagere, som deltager i jobrettet er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 8 a, og
fleksjobvisiterede som deltager i tilbud om vejledning og
opkvalificering efter kapitel 10 og virksomhedspraktik, her-
under nytteindsats efter 11, har ret til befordringsgodtgørel-
se, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor
tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere
end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de
kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, som ansæt-
tes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgi-
ver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.
Baggrunden for at en række målgrupper ikke er berettiget
til befordringsgodtgørelse, når de ansættes med løntilskud
hos en privat arbejdsgiver, er dels, at de under løntilskud-
sansættelsen får overenskomstmæssig løn eller det for til-
svarende arbejde gældende, og dels at de kan få fradrag efter
SKAT’s regler om befordringsfradrag for lønmodtagere
mellem hjem og arbejdsplads i forbindelse med ansættelse.
Af den gældende § 82, stk. 1, fremgår det, at ved deltagel-
se i tilbud og jobrettet uddannelse godtgøres 0,99 kr. pr. ki-
lometer (2019-niveau). Denne kilometersats følger den til
enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter lig-
ningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mel-
lem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
Det følger af den gældende § 82, stk. 3, at ved udbetalin-
gen af befordringsgodtgørelsen afrundes den samlede godt-
gørelse til nærmeste hele kronebeløb.
Det er den normale transportvej, som danner grundlaget
for beregningen af afstanden. Den normale transportvej vil
som udgangspunkt være den korteste vej mellem bopæl og
tilbudssted. Der er ikke hjemmel til at yde højere befor-
dringsgodtgørelse, heller ikke såfremt personen er boende i
en udkantskommune med mulighed for dobbelt skattemæs-
sigt kørselsfradrag.
Det fremgår af stk. 4, at dagpenge- og kontanthjælpsmod-
tagere, revalidender, fleksjobvisiterede, personer i ressour-
ceforløb, uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet og personer i
jobafklaringsforløb har ret til den faktiske udgift til befor-
dring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne. Det samme gælder for sygedagpenge-
modtagere, som deltager i tilbud som led i afklaringen af
den enkeltes arbejdsevne, jf. kapitel 6 i lov om aktiv social-
politik.
For fleksjobvisiterede, som deltager i jobrettet uddannelse
i op til 6 uger efter gældende § 73 b, er retten til befor-
dringsgodtgørelse reguleret i bekendtgørelse om fleksjob, jf.
bemyndigelsesbestemmelsen i § 73 b, stk. 7.
Efter den gældende § 83, stk. 1, kan kontanthjælpsmodta-
gere, personer i ressourceforløb, uddannelseshjælpsmodta-
gere og personer i jobafklaringsforløb, som deltager i tilbud
om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik,
herunder nytteindsats efter kapitel 10 og 11, efter jobcente-
rets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel
eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i
171
tilbuddet. Godtgørelsen kan dog ikke anvendes til dækning
af udgifter til befordring ud over de første 24 km.
Godtgørelse efter § 83 kan efter jobcenterets vurdering
ydes til udgifter til befordring og fx arbejdsbeklædning, hvis
der er tale om en udgift ved at deltage i tilbuddet.
Det fremgår af den gældende § 83, stk. 2, at kommunen
fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgø-
relsen og orienterer kommunens borgere om indholdet af
retningslinjerne.
Det betyder, at det altid vil være muligt for kommunens
borgere at orientere sig om, hvad der vil blive lagt vægt på i
forhold til at få godtgørelsen på op til 1.000 kr.
Det fremgår af den gældende § 83, stk. 3, at beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte regler om, at beløbet på 1.000
kr. kan hæves til 1.500 kr. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give tilskud til befordringsgodtgørelse m.v. til en
ledig selvforsørgende, når personen deltager i tilbud om vej-
ledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder
nytteindsats eller løntilskudsansættelse. Efter gældende § 75
b kan jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til
befordringsgodtgørelse m.v., når en ung under 18 år med be-
hov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende ind-
sats, deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller
virksomhedspraktik. Efter den gældende § 75 c kan jobcen-
teret efter en konkret vurdering give tilskud til befordrings-
godtgørelse, når en særlig udsat ung under 18 år deltager i
tilbud om virksomhedspraktik med godtgørelse.
Efter den gældende § 109, stk. 1, træffer arbejdsløsheds-
kassen afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse til
dagpengemodtagere. Dette gælder dog ikke godtgørelse ef-
ter § 82, stk. 4, om, at personen har ret til den faktiske udgift
til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne.
Med hjemmel i gældende § 82, stk. 5, har beskæftigelses-
ministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesind-
sats fastsat nærmere regler om befordring, herunder om til-
skud ved færgebefordring og befordringstilskud ved ind-
kvartering uden for bopælen i forbindelse med tilbud om
vejledning og opkvalificering, samt at udbetaling af befor-
dringsgodtgørelsen sker bagudrettet på baggrund af perso-
nens ansøgning. Ved udbetaling afrundes det samlede til-
skud til nærmeste hele kronebeløb. Ansøgningen kan indgi-
ves løbende og senest 4 måneder efter tilbuddets ophør.
2.27.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.27.2.1. Hjælpemidler
Reglerne om hjælpemidler under tilbud foreslås videreført
i kapitel 27.
Forslaget er en sammenskrivning af gældende rets §§ 76
og 77 om hjælpemidler med nedenstående justeringer. Der-
udover er forslaget en videreførelse af gældende rets § 75 a
og b, om muligheden for hjælpemidler til ledige selvforsør-
gende og unge under 18 år med behov for en uddannelses-
og beskæftigelsesfremmende indsats. Disse målgrupper
foreslås skrevet ind i lovforslagets generelle kapitel om
hjælpemidler under tilbud, så de ikke længere har et selv-
stændigt kapitel.
Det foreslås dog, at muligheden for personlig assistance
flyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., hvor der i forvejen findes regler om personlig assistan-
ce.
Dette understøtter, at lovens opbygning bliver lettere at
forstå, og at loven bliver lettere at administrere efter.
Der henvises til § 6 i det samtidigt fremsatte lovforslag
om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelses-
indsats.
Det foreslås, at lovteksten justeres således, at det fremgår,
at hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til
arbejdsredskaber og undervisningsmaterialer og til en virk-
somhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejds-
pladsindretninger bevilges til personen. Mindre arbejds-
pladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræ-
ver derfor, at virksomheden er indstillet på, at der foretages
mindre indretninger af arbejdspladsen.
Derfor foreslås det at ændre formuleringen, så det tydelig-
gøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges
til virksomheden. På den måde sikres det, at det fremgår af
lovteksten, at virksomheden er part i sagen om mindre ar-
bejdspladsindretninger.
Det foreslås desuden, at det kommer til at fremgå af lov-
teksten, at det er en betingelse for at give tilskud til hjælpe-
midler, at udgiften skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren,
den selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitu-
tionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke må
være sædvanligt forekommende på arbejdspladsen hen-
holdsvis uddannelsesinstitutionen.
Efter de gældende regler fremgår dette af bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats, men for at samle reglerne
på lovniveau foreslås det, at disse betingelser fastsættes i lo-
ven.
Som en konsekvens af at reglerne om hjælpemidler til per-
soner med handicap overflyttes til lov om kompensation til
handicappede i erhverv, foreslås det, at der indsættes, at det
endvidere er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning
ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens be-
grænsninger i arbejdsevnen.
Der henvises til § 6 i det samtidigt fremsatte lovforslag
om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelses-
indsats.
Dette gøres for at undgå dobbeltlovgivning, hvor der fra
forskellige love kan bevilges hjælpemidler med det formål
at dække samme behov. Forslaget medfører bl.a., at hjælpe-
172
midler til personer, der på grund af handicap kan have van-
skeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensa-
tion, bevilges efter lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Det foreslås desuden, at reglerne i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats om, at tilskud til hjælpemidler
gives på baggrund af dokumenterede udgifter, og at jobcen-
teret dog kan beregne tilskud til undervisningsmateriale på
grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på
den enkelte uddannelsesinstitution, fastsættes i loven. Med
forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed på lovni-
veau.
Som en konsekvens af at de nuværende regler om hjælpe-
midler i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats
foreslås fastsat i loven, foreslås det, at de gældende regler
om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om tilskud til udgifter til hjælpemidler, ophæves.
2.27.2.2. Befordringsgodtgørelse
Reglerne om befordringsgodtgørelse foreslås videreført i
kapitel 27.
Forslaget er en videreførelse af gældende ret med sprogli-
ge justeringer, dog med den undtagelse, at sygedagpenge-
modtagere, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, får ret til den faktiske udgift til befor-
dring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne.
Forslaget ensretter reglerne på tværs af målgrupper, såle-
des at sygedagpengemodtagere får samme mulighed som
andre målgrupper.
2.27.2.3. Bemyndigelsesbestemmelse om
befordringsgodtgørelse
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om befordringsgodtgørelsens størrelse ved
befordring med færge, befordringsgodtgørelse i forbindelse
med deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse og vejledning
og opkvalificering, herunder i forbindelse med indkvartering
uden for bopælen og befordringsgodtgørelse til tilbud i ud-
landet og krav til ansøgning og udbetaling af befordrings-
godtgørelsen.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at merudgiftsgodtgørelsen på
1.000 kr., jf. § 176, stk. 2, kan hæves til 1.500 kr.
Det er hensigten, at der vil ske udmøntning heraf svarende
til den hidtil gældende udmøntning.
2.28. Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og
beskæftigelse m.v.
2.28.1. Gældende ret
2.28.1.1. Hjælp til udgifter til hjælpemidler i forbindelse
med ansættelse
Efter den gældende § 100, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan jobcenteret med henblik på at frem-
me, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse el-
ler ansættelse efter lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1090 af 15. september 2015 med senere ændringer, eller
at personer kan drive selvstændig virksomhed, yde tilskud
til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre ar-
bejdspladsindretninger.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special-
værktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialte-
lefon, teleslynge, læseapparat, talegenkendelsesprogram, er-
gonomisk stol, læseprogrammer, specialsæde og automat-
gear til traktor og varebil.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan
nævnes indretninger, der medfører, at en person kan komme
rundt i virksomheden, fx en rampe eller en døråbning, der
skal gøres bredere, for at en person i kørestol kan komme
igennem døren.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som
er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der
bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis perso-
nen opfylder betingelserne herfor. Det fremgår af Ankesty-
relsens Principafgørelse 63-11.
Det vil sige, at der ikke kan bevilges hjælpemidler efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v.
Det fremgår af den gældende § 100, stk. 2, at det er en be-
tingelse for at give tilskud, at tilskuddet er af afgørende be-
tydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksom-
hed, eller at redskabet eller arbejdspladsindretningen kom-
penserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsev-
ne.
Det betyder, at der fx ikke kan ydes hjælp til et hæve-sæn-
kebord, da der er tale om et møbel, som anses for alminde-
ligt inventar på en arbejdsplads med kontorarbejde. Der er
derfor ikke tale om en udgift, der ligger ud over, hvad en ar-
bejdsgiver måtte forudsættes at afholde. Det fremgår af An-
kestyrelsens Principafgørelse N-5-08.
Det vil fx sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal
tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som et
sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren.
Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån
under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgode-
ser behovet. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn
til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Det følger af den gældende § 100, stk. 3.
173
Det følger af den gældende § 100, stk. 4, at beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til
udgifter til hjælpemidler.
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats § 121 fastsat, at tilskud til hjælpe-
midler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter.
Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at
udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at
afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekom-
mende på arbejdspladsen.
Det fremgår af Ankestyrelsens Principafgørelse N-16-06,
at en folkepensionist ikke er omfattet af muligheden for at få
tilskud til udgifter til hjælpemidler efter denne bestemmelse,
da folkepensionister ikke er omfattet af målgruppen i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.28.1.2. Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes
i fleksjob
Efter den gældende § 74, stk. 1, kan jobcenteret give en
person, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp
til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger
samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende
betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå
ansættelse i fleksjob.
Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet el-
ler arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågælden-
des begrænsninger i arbejdsevnen.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special-
værktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialte-
lefon, teleslynge, læseapparat, talegenkendelsesprogram, er-
gonomisk stol, læseprogrammer, specialsæde og automat-
gear til traktor og varebil.
Det fremgår af den gældende § 74, stk. 2, at jobcenteret
giver hjælpen, når hjælp efter anden lovgivning ikke er til-
strækkelig til at kompensere for den pågældendes begræns-
ninger i arbejdsevnen. Det kan fx være efter arbejdsmiljø-
lovgivningen.
Det kan fx være, hvis hjælpemidler efter arbejdsmiljølov-
givningen er tilstrækkelig til at kompensere for personens
begrænsninger i arbejdsevnen. Efter § 15 i arbejdsskadesi-
kringsloven kan der betales for visse hjælpemidler, der kan
erstatte tabet af eller bedre funktionen af en legemsdel, der
er beskadiget ved en arbejdsskade.
Af den gældende § 74, stk. 3, fremgår det, at jobcenteret
giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
2.28.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.28.2.1. Hjælp til udgifter til hjælpemidler i forbindelse
med ansættelse og beskæftigelse m.v.
Reglerne om udgifter til hjælpemidler i forbindelse med
ansættelse og beskæftigelse m.v. i den gældende § 100, fore-
slås videreført i kapitel 28 med nedenstående justeringer og
præciseringer. Det foreslås, at for at give tilskud til et hjæl-
pemiddel er det en betingelse, at hjælmemidlet ligger ud
over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervs-
drivende forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er
sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
Efter de gældende regler fremgår dette af bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med forslaget samles
reglerne om hjælpemidler dermed på lovniveau.
Det foreslås desuden, at tilskud til hjælpemidler kan gives
til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en
virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger. De
gældende regler fortolkes således, at mindre arbejdsplads-
indretninger bevilges til personen. Mindre arbejdspladsind-
retninger installeres oftest på virksomheden og kræver der-
for, at virksomheden er indstillet på, at der foretages mindre
indretninger af arbejdspladsen.
Derfor foreslås det at ændre formuleringen, så det tydelig-
gøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges
til virksomheden. På den måde sikres det, at det direkte
fremgår af lovteksten, at virksomheden er part i sager om
mindre arbejdspladsindretninger.
Det foreslås desuden, at det skal fremgå af lovteksten, at
tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede
udgifter. De gældende regler herom er fastsat på bekendtgø-
relsesniveau. Med forslaget samles reglerne om hjælpemid-
ler dermed på lovniveau.
Det foreslås som noget nyt, at det er en betingelse for at
yde tilskud til hjælpemidler, at hjælp efter anden lovgivning
ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens be-
grænsninger i arbejdsevnen. Dette er en følge af udmøntnin-
gen af satspuljeaftalens initiativ om ingen aldersgrænse for
hjælpemidler til job til personer med handicap.
Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om
konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, hvor det foreslås, at hjælpemidler til personer med han-
dicap overflyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., så-
ledes at der ikke vil være en aldersbegrænsning på hjælpe-
midler for denne målgruppe.
Dette gøres for at undgå dobbeltlovgivning, hvor der fra
forskellige love kan bevilges hjælpemidler med det formål
at dække samme behov. Forslaget medfører bl.a., at hjælpe-
midler til personer, der på grund af handicap kan have van-
skeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensa-
tion, bevilges efter lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Som en konsekvens af, at de nuværende regler om hjælpe-
midler i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats
fastsættes i loven, foreslås det, at de gældende regler om, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilskud til udgifter til hjælpemidler ophæves.
Forslaget er udover ovenstående ændringer og sproglige
justeringer en videreførelse af gældende § 100.
174
2.28.2.2. Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes
i fleksjob
Reglerne om hjælpemidler til personer, der er ansat eller
skal ansættes i fleksjob i den gældende § 74, foreslås videre-
ført med enkelte indholdsmæssige og sproglige justeringer,
med undtagelse af muligheden for korte kurser.
Det foreslås at præcisere, at tilskud til hjælpemidler kan
gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og
til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejds-
pladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre arbejds-
pladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræ-
ver derfor, at virksomheden er indstillet på, at der foretages
mindre indretninger af arbejdspladsen.
Derfor foreslås det at ændre formuleringen, så det tydelig-
gøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges
til virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden
er part i sagen.
Som konsekvens af at det i den foreslåede § 162, foreslås,
at gældende § 74, stk. 1, om muligheden for at bevilge korte
kurser til personer, der er ansat, eller skal ansættes i fleksjob
flyttes til det foreslåede kapitel 24 om opkvalificering i for-
bindelse med ansættelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med udmøntningen af
satspuljeaftalens initiativ om ingen aldersgrænse for hjælpe-
midler til personer med handicap. I det samtidigt fremsatte
lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet be-
skæftigelsesindsats, foreslås det, at hjælpemidler til personer
med handicap overflyttes fra lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats til lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v.
Forslaget medfører bl.a., at hjælpemidler til personer, der
på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og beva-
re beskæftigelse uden kompensation, bevilges efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. og ikke efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det vil sige, at hvis en person opfylder betingelserne for at
blive bevilget hjælpemidler efter denne foreslåede bestem-
melse og efter den foreslåede § 15 j i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., bevilges hjælpemidlet efter
den foreslåede § 15 j i lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v.
2.29. Underretninger
2.29.1. Gældende ret
2.29.1.1. Underretninger mellem jobcenteret og
arbejdsløshedskassen
Efter de gældende regler i §§ 104-106 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal såvel jobcenteret som arbejdsløs-
hedskassen give nødvendige oplysninger om dagpengemod-
tagere til hinanden til brug for administration af reglerne i
henholdsvis lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige
oplysninger til brug for arbejdsløshedskassens administra-
tion af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
skal underrette arbejdsløshedskassen om indholdet af en ud-
arbejdet »Min Plan« for en dagpengemodtager, som er med-
lem af arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen skal gi-
ve jobcenteret de nødvendige oplysninger om arbejdsløs-
hedskassens medlemmer til brug for jobcenterets admini-
stration af reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bestemmelserne skal medvirke til, at jobcenteret har kor-
rekte oplysninger om den enkelte dagpengemodtager, fx om
dagpengemodtagerens indplaceringstidspunkt, godkendelse
af dagpengemodtagerens cv, ledighedsforløbet og rådighed
m.v., som arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om. Der-
med har jobcenteret mulighed for at vurdere og give den ret-
te indsats til dagpengemodtageren. Ligeledes har arbejdsløs-
hedskassen behov for oplysninger fra jobcenteret om den
indsats, jobcenteret igangsætter i forhold til en dagpenge-
modtager, og om dagpengemodtageren gennemfører indsat-
sen, da det er arbejdsløshedskassen, der vurderer og træffer
afgørelse om rådighed og sanktioner overfor dagpengemod-
tageren. Der kan alene udveksles oplysninger og underret-
ninger med arbejdsløshedskassen om dens egne medlem-
mer.
Med hjemmel i bestemmelserne er der fastsat regler i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvilke
oplysninger jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal give
hinanden. Efter bekendtgørelsen skal jobcenteret bl.a. un-
derrette den enkelte dagpengemodtagers arbejdsløshedskas-
se, hvis dagpengemodtageren udebliver fra jobsamtaler, af-
viser henvist arbejde, ikke vil medvirke til at få udarbejdet
eller revideret »Min Plan«, eller hvis dagpengemodtageren
udebliver fra, afslår eller ophører i et tilbud eller udebliver
en eller flere dage fra et tilbud, som dagpengemodtageren er
begyndt i. Jobcenteret skal endvidere underrette arbejdsløs-
hedskassen, hvis jobcenteret har givet dagpengemodtageren
et rådighedsafprøvende tilbud.
Arbejdsløshedskassen skal bl.a. underrette jobcenteret, når
en person er påbegyndt en dagpengeperiode efter § 55 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., når der er afholdt cv-sam-
tale med personen, og personens cv er godkendt, når perso-
nens ret til dagpenge er ophørt, jf. lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., og når arbejdsløshedskassen får underretning
fra et uddannelsessted om, at dagpengemodtager i jobrettet
uddannelse ikke længere er studieaktiv. Arbejdsløshedskas-
sen skal desuden efter anmodning fra jobcenteret generelt
oplyse om en dagpengemodtagers ledighedsforløb og dag-
pengeret.
Der er videre fastsat regler om jobcenterets og arbejdsløs-
hedskassens indberetninger i kapitel 29 og 30 i bekendtgø-
relse nr. 1145 af 14. september 2018 om det fælles it-basere-
de datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæfti-
gelsesområdet.
2.29.1.2. Underretninger fra uddannelsesinstitutioner til
staten, kommunen og arbejdsløshedskassen
Efter de gældende regler i § 108 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren efter forhand-
175
ling med ministeren for børn, undervisning og ligestilling (i
dag undervisningsministeren) fastsætte regler om uddannel-
sesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysnin-
ger til staten, kommunen og arbejdsløshedskassen om perso-
ner, der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og
tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10.
Formålet er, at der kan fastsættes regler om, at undervis-
ningsinstitutioner under undervisningsministerens område
skal give staten, kommunen og arbejdsløshedskassen be-
sked, hvis fx personen ikke begynder, udebliver eller ophø-
rer i uddannelser, som personen deltager i efter reglerne om
6 ugers jobrettet uddannelse eller som tilbud om vejledning
og opkvalificering. Dermed får kommunen, jobcenteret og
arbejdsløshedskassen kendskab til forholdet, og de kan her-
efter vurdere, om forholdet har betydning for den aktive ind-
sats for personen og for personens ret til ydelse.
Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats og i bekendtgørelse om 6
ugers jobrettet uddannelse fastsat regler om uddannelsesin-
stitutionernes underretningspligt.
I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er det
bl.a. fastsat, at uddannelsesstedet løbende kontrollerer, om
en person, der har fået et tilbud om vejledning og opkvalifi-
cering, deltager aktivt i uddannelsen og de dertil knyttede
aktiviteter m.v., og at uddannelsesstedet straks skal give
meddelelse til jobcenteret, bl.a. hvis personen ikke deltager
aktivt i uddannelsen.
Jobcenteret kan på den baggrund vurdere, om tilbuddet
skal fortsætte eller ophøre, og om der evt. skal gives et nyt
tilbud, og kommunen kan vurdere og evt. træffe afgørelse
om rådighed og sanktioner for personer, der modtager ydel-
ser efter lov om aktiv socialpolitik. Jobcenteret skal endvi-
dere underrette arbejdsløshedskassen om forholdet, jf. den
gældende lovs § 104 og regler fastsat i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats. På den baggrund kan ar-
bejdsløshedskassen vurdere og træffe afgørelse om rådighed
og evt. sanktioner over for dagpengemodtageren.
I bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse er det
bl.a. fastsat, at uddannelsesstedet eller uddannelsesudbyde-
ren skal underrette arbejdsløshedskassen, hvis personen op-
hører med kurset. Arbejdsløshedskassen kan på den bag-
grund vurdere, om dagpengemodtageren fortsat opfylder be-
tingelserne for ret til dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal
endvidere underrette jobcenteret om forholdet, jf. den gæl-
dende lovs § 105 og regler fastsat i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats. På den baggrund kan jobcente-
ret vurdere, om der skal igangsættes en beskæftigelsesind-
sats fx gives et tilbud til dagpengemodtageren.
2.29.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.29.2.1. Underretninger mellem jobcenteret og
arbejdsløshedskassen
Reglerne om, at jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal
give hinanden nødvendige oplysninger om dagpengemodta-
gere til brug for administration af reglerne i henholdsvis lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., foreslås videreført i §§ 180 og 181 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige
ændringer.
Det foreslås ligeledes videreført, at der med hjemmel i lo-
ven fastsættes bekendtgørelsesregler om, hvilke oplysninger
jobcenter og arbejdsløshedskassen skal give hinanden. Der
forventes en udmøntning heraf i bekendtgørelsesregler sva-
rende til gældende regler.
2.29.2.2. Underretninger fra uddannelsesinstitutioner til
staten, kommunen og arbejdsløshedskassen
Reglerne om, at beskæftigelsesministeren efter forhand-
ling med undervisningsministeren fastsætter regler om ud-
dannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive op-
lysninger til staten, kommunen og arbejdsløshedskassen om
personer, der deltager i jobrettet uddannelse og tilbud om
vejledning og opkvalificering, foreslås videreført i § 182 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssi-
ge ændringer.
Der forventes en udmøntning heraf i bekendtgørelsesreg-
ler svarende til gældende regler.
2.29.2.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttel-
se), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der
fastsat nye regler om databeskyttelse. Forordningen finder
anvendelse fra den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningens behandlingsregler vil være
gældende pr. 1. januar 2020, hvor der fortsat skal behandles
og videregives personoplysninger mellem personens jobcen-
ter/kommune og arbejdsløshedskasse samt mellem uddan-
nelsesinstitution og jobcenter m.v., jf. dette lovforslag.
Personoplysninger skal efter databeskyttelsesforordningen
behandles i overensstemmelse med god databehandlings-
skik, jf. principperne for behandling af personoplysninger,
der fremgår af forordningens artikel 5. Det fremgår af for-
ordningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at de skal behandles lov-
ligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den
registrerede, indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime
formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er ufor-
enelig med disse formål. Personoplysningerne skal være til-
strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødven-
digt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Det er endvidere en betingelse for behandling af alminde-
lige personoplysninger, at en af betingelserne i forordnin-
gens artikel 6 er opfyldt.
Det kan fx være: samtykke fra den registrerede til behand-
ling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke
formål, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behand-
176
lingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt,
som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemfø-
relse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes an-
modning forud for indgåelse af en kontrakt, jf. artikel 6, stk.
1, litra b, at behandlingen er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. for-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra e.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de i kapitel
32 foreslåede videregivelser af oplysninger mellem jobcen-
ter/kommune og arbejdsløshedskassen samt mellem uddan-
nelsesinstitution og kommunen, arbejdsløshedskassen hen-
holdsvis staten vil kunne finde sted i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, da vi-
deregivelsen af oplysninger fastsættes i loven eller i be-
kendtgørelse udstedt i medfør af bemyndigelser i loven. Op-
lysningerne vil dermed kunne videregives mellem de nævn-
te aktører uden samtykke fra den person, oplysningerne ve-
drører.
Datatilsynet vil blive hørt, når bemyndigelserne udmøntes
i bekendtgørelsesform.
2.30. Digital kommunikation
2.30.1. Gældende ret
2.30.1.1. Digital kommunikation mellem jobcenteret og
personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen
Efter de gældende regler i § 10 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om digital kommunikation mellem borgeren og job-
centeret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, såsom arbejdsløs-
hedskassen samt anden aktør. Bemyndigelsen kan benyttes
til at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde borgeren har pligt
til at benytte digital kommunikation ved anvendelse af digi-
tale selvbetjeningsværktøjer samt modtagelse og afsendelse
af digitale meddelelser.
Ved en digital meddelelse forstås en hvilken som helst
skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder
også en afgørelse.
Efter gældende regler i § 10 a kan beskæftigelsesministe-
ren endvidere fastsætte regler om, at jobcenteret kan sende
digitale meddelelser til personer og udstede afgørelser og
andre dokumenter uden underskrift, med maskinelt eller på
tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendel-
se af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser
og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter
med personlig underskrift.
Formålet med de gældende generelle bemyndigelser i § 10
a er, at det giver mulighed for, at der i takt med en udbyg-
ning af den digitale kommunikation mellem borgeren og
jobcenter, arbejdsløshedskassen samt anden aktør samt i takt
med den teknologiske udvikling, kan fastsættes administrati-
ve regler om den digitale kommunikation, herunder pligt til
at benytte digital kommunikation.
Såfremt hver enkelt digitaliseringsændring skal ske ved
lov, vil det medføre en omfattende detailregulering og vil
betyde, at selv mindre ændringer og udvidelser af de digitale
selvbetjeningsmuligheder vil kræve lovændringer.
Såfremt en borger har brug for hjælp til at benytte digitale
selvbetjeningsværktøjer i beskæftigelsesindsatsen, fx på
grund af manglende it-kundskaber eller manglende it-ad-
gang hjemme, kan borgeren få hjælp i jobcenteret.
Bemyndigelserne er anvendt til at fastsætte regler i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om:
– Dagpengemodtageres mulighed for via »Min Side« på
Jobnet at foretage sygemelding, så både jobcenter, ar-
bejdsløshedskasse og anden aktør får digital besked, jf. §
16, stk. 2,
– dagpengemodtageres, jobparate kontanthjælpsmodtage-
res og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps-
modtageres pligt til at raskmelde sig via »Min Side« på
Jobnet, så både jobcenter, arbejdsløshedskasse og anden
aktør får digital besked, jf. § 25, stk. 2,
– dagpengemodtageres, jobparate kontanthjælpsmodtage-
res og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps-
modtageres pligt til at gøre sig bekendt med og kvittere
for tilbud, eventuelle test og andre aktiviteter i »Min
Plan« digitalt på Jobnet, jf. § 53, stk. 8,
– andre målgrupper kan kvittere for plan og tilbud ved at
kvittere på Jobnet, jf. § 53, stk. 9,
– at tilbud tidligst kan igangsættes med en startdato, der er
senere end 8 dage efter, at tilbuddet er gjort tilgængeligt
på Jobnet, jf. § 53, stk. 10, med mindre personen er gjort
opmærksom på tilbuddets startdato på anden vis,
– at »Min Plan« og tilbud heri, som gøres tilgængelige di-
gitalt er uden personlig underskrift, jf. § 154, stk. 1,
– at navnet på den medarbejder i jobcenteret, der har udar-
bejdet eller revideret »Min Plan«, dog skal fremgå af
»Min Plan«, jf.§ 154, stk. 1,
– at »Min Plan« uden personlig underskrift sidestilles med
»Min Plan« med personlig underskrift, jf. § 154, stk. 2,
og
– at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der
udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivel-
se af Jobnet eller jobcenteret som afsender, jf. § 155.
Den digitale løsning om pligt til raskmelding via »Min Si-
de« på Jobnet medfører, at kommunens ydelsescenter auto-
matisk får digital besked om dagpengemodtagerens raskmel-
ding. De berørte personer skal dermed ikke længere selv
kontakte flere myndigheder og arbejdsløshedskassen for at
syge- eller raskmelde sig, men kan nøjes med at henvende
sig ét sted eller foretage registreringen digitalt på Jobnet.
Der er endvidere fastsat rimelige frister således, at en le-
dig ikke kan risikere at skulle møde i et tilbud, inden pågæl-
177
dende har haft mulighed for at gøre sig bekendt med og
kvittere for »Min Plan« og tilbud. Den rimelige frist for di-
gital accept af tilbud og dermed for start af tilbud er i § 53,
stk. 10, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
fastsat til at være 8 dage.
Det er muligt at igangsætte tilbud med et starttidspunkt,
der er tidligere end 8 dage efter afgivelse af tilbuddet. Dette
kan bl.a. ske ved, at tilbuddet gives i forbindelse med en
jobsamtale eller ved, at det sikres, at den ledige gøres op-
mærksom på tilbuddets starttidspunkt på anden vis, fx ved
brev eller telefon.
Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler
om digital modtagelse af indkaldelser, »Min Plan« og afgø-
relser i forhold til flere af jobcenterets målgrupper. Reglerne
herom er fastsat i § 53, stk. 11, i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Bemyndigelsen kan endvidere anvendes til at fastsætte
regler om samtykke i forbindelse med flytning, mulighed for
at svare på partshøring m.v. Denne del af bemyndigelsen er
endnu ikke udmøntet. På den baggrund vil digitale medde-
lelser løbende kunne erstatte mange af de breve, der i dag
sendes fra jobcentrene til borgerne.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte bestemmelser
om undtagelser fra pligt til digital kommunikation. Dette vil
fx kunne være relevant ved fastsættelse af regler om digital
modtagelse af indkaldelser, »Min Plan« og afgørelser i for-
hold til andre målgrupper end jobparate ledige.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
2.30.1.2. Digital kommunikation mellem jobcenteret og
arbejdsgivere
2.30.1.2.1. Oprettelse af pladser
Efter de gældende regler i § 10 b, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsæt-
te regler om anvendelse af digital kommunikation således, at
arbejdsgivere digitalt kan ansøge om at få oprettet virksom-
hedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudsbe-
rettigede pladser m.v. efter denne lov, det vil sige efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren herunder
kan fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt sy-
stem og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse
grupper af juridiske personer og virksomheder.
Efter de gældende regler i § 10 b, stk. 2, kan beskæftigel-
sesministeren endvidere fastsætte regler om, hvordan den di-
gitale ansøgning fra arbejdsgiverne om virksomhedspraktik-
pladser, løntilskudspladser og andre tilskudspladser m.v.
skal foregå, herunder regler om pligt til at anvende et be-
stemt system, og om fritagelse for obligatorisk anvendelse
for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.
Bemyndigelserne er anvendt til at fastsætte regler om digi-
tal ansøgning om oprettelse af virksomhedspraktik, løntil-
skudspladser og tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddan-
nelsesaftale med voksne. Der er endvidere fastsat regler om,
at arbejdsgivere, der ikke kan få et CVR-nummer, kan ind-
give ansøgningen på anden måde end ved digital selvbetje-
ning. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats § 156, stk. 1 og 2.
2.30.1.2.2. Digitale meddelelser m.v. uden underskrift,
afsender oplysninger og tidspunkt for modtagelse
Efter de gældende regler i § 10 b, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsæt-
te regler om, at kommunen kan sende digitale meddelelser
til arbejdsgivere og udstede afgørelser og andre dokumenter
uden underskrift, men med maskinelt eller på tilsvarende
måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en tek-
nik, der sikrer en entydig identifikation af den, som har ud-
stedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og do-
kumenter er sidestillet med afgørelser og dokumenter med
personlig underskrift.
Bemyndigelsen er endnu ikke udmøntet.
Efter de gældende regler i § 10 c, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsæt-
te regler om, at afgørelser, meddelelser og andre dokumen-
ter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling i medfør af regler udstedt efter
§§ 10 a og 10 b, kan udstedes alene med angivelse af kom-
munen, jobcenteret eller Jobnet som afsender.
Bestemmelsen er udmøntet i § 155 i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter § 10 c, stk. 2, i de gældende regler anses en digital
meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen.
Bestemmelsen er udmøntet i § 42, stk. 2, i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.30.1.2.3. Udbetaling af tilskud
Efter den gældende § 10 b, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om obligatorisk anvendelse af digital kommunikation
mellem arbejdsgiverne, selvstændigt erhvervsdrivende og
kommunerne i forbindelse med anmodning om udbetaling af
tilskud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hensigten med bemyndigelsen er, at det skal gøres mere en-
kelt og digitalt, så både arbejdsgiverne, selvstændigt er-
hvervsdrivende og kommunerne bruger færre ressourcer på
administrationen af udbetaling af tilskud.
Bemyndigelsen er i forhold til udbetaling af tilskud til an-
sættelse med løntilskud udmøntet i § 102 i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter arbejdsgivere
anmoder om udbetaling af løntilskud via Nemrefusion. Det
er således obligatorisk at anvende Nemrefusion ved anmod-
ning om udbetaling af tilskud til ansættelse med løntilskud.
Bemyndigelsen er i forhold til udbetaling af tilskud til an-
sættelse i fleksjob (gammel ordning) udmøntet i § 12, stk. 1,
i bekendtgørelse om fleksjob, hvorefter anmodning om ud-
betaling af tilskud kan ske via Nemrefusion. Det er således
178
fortsat frivilligt at anvende Nemrefusion ved anmodning om
udbetaling af tilskud til fleksjob (gammel ordning).
Formålet er at sikre, at kommunikationen mellem kommu-
ner, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om til-
skudsordninger m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats kan ske digitalt. Dermed er de papirbaserede anmod-
ninger til kommunen om udbetaling af tilskud afløst af en
digital proces, hvor den eksisterende digitale løsning Nem-
refusion anvendes. Nemrefusion ejes, vedligeholdes og dri-
ves af Kommunernes Landsforenings selskab KOMBIT
A/S.
2.30.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.30.2.1. Digital kommunikation mellem jobcenteret og
personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at der skal være større frihed og incitament til at tilpas-
se beskæftigelsesindsatsen til den enkelte, og virksomheder-
ne skal have bedre forudsætninger for at tage del i den akti-
ve beskæftigelsesindsats gennem enkle regler og gode digi-
tale løsninger. Det fremgår i den forbindelse, at aftaleparti-
erne er enige om, at en effektiv beskæftigelsesindsats skal
understøttes af flere og bedre digitale løsninger for borgere,
jobcentre og virksomheder. Det skal blive nemmere for
virksomhederne at tage del i beskæftigelsesindsatsen.
Endvidere har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti januar 2018 indgået aftale om digita-
liseringsklar lovgivning, hvoraf det bl.a. fremgår, at lovgiv-
ningen skal være enkel og klar, så den er let at forstå for
borgere og virksomheder, at lovgivningen skal understøtte,
at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksom-
heder, at lovgivningen skal understøtte, at administrationen
af lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt og under
hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikker-
hed, at begreber og data skal genbruges på tværs af myndig-
heder samtidig med, at det sikres, at datasikkerheden vareta-
ges på en tryg og forsvarlig måde, at datasikkerhed priorite-
res højt, at offentlige myndigheder skal anvende eksisteren-
de offentlig it-infrastruktur, og at lovgivningen skal udfor-
mes, så den giver mulighed for effektiv it-anvendelse i kon-
troløjemed.
Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at de hidtil gæl-
dende regler bør videreføres indholdsmæssigt i forslaget til
en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats således, at kom-
munikationen mellem jobcenteret og andre, der varetager
beskæftigelsesindsatsen efter denne lov, og borgerne fortsat
vil kunne ske digitalt og under hensyntagen til borgernes
retssikkerhed.
Reglerne om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at
anvende digital kommunikation, mellem på den ene side
personer, der er omfattet af §§ 6 og 7, og personer, der er
omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og på den
anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigel-
sesindsatsen efter denne lov eller organiseringsloven fore-
slås indholdsmæssigt videreført.
Arbejdsløshedskasserne er hverken omfattet af forvalt-
ningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014,
eller offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013.
Selvom arbejdsløshedskasserne ikke er omfattet af forvalt-
ningsloven m.v., stilles der i det væsentlige de samme krav
til medlemmets rettigheder og pligter m.v. og til arbejdsløs-
hedskassernes sagsbehandling og afgørelser, som der stilles
i den offentlige forvaltning.
Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at der behov for
de foreslåede bemyndigelser, selvom der er delvist overlap-
pende bestemmelser i forvaltningslovens § 32 b. Den nævn-
te bestemmelse gælder dog som nævnt ikke for arbejdsløs-
hedskasserne.
Bemyndigelserne forventes udmøntet som i de gældende
regler, idet der dog ikke vil blive fastsat regler om, at ledige
skal kvittere for at have læst »Min Plan« på Jobnet.
2.30.2.2. Digital kommunikation mellem jobcenteret og
arbejdsgivere
Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæfti-
gelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale løs-
ninger for borgere, jobcentre og virksomheder. Det skal bli-
ve nemmere for virksomhederne at tage del i beskæftigelses-
indsatsen. Med det digitale ansøgningssystem VITAS ansø-
ger landets virksomheder allerede i dag om virksomhedsret-
tede tilbud (løntilskud, voksenlærlingeordningen og virk-
somhedspraktik).
Det fremgår videre af aftalen, at VITAS udvides, så virk-
somheder også kan søge om jobrotation, fleksjob samt men-
tor, hjælpemidler og personlig assistance.
Det foreslås, at de gældende bemyndigelsesbestemmelser
indholdsmæssigt videreføres, men at det i forslaget til § 185
tydeliggøres, at beskæftigelsesministeren har hjemmel til at
fastsætte regler, så virksomheder også kan søge om jobrota-
tion, fleksjob, mentor og hjælpemidler. Det foreslås endvi-
dere, at det i § 187 indarbejdes, at jobcenteret og andre, der
varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller orga-
niseringsloven, kan sende digitale meddelelser til arbejdsgi-
vere og selvstændigt erhvervsdrivende og udstede afgørelser
og andre dokumenter uden underskrift, men med maskinelt
eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under
anvendelse af en teknik, der i øvrigt sikrer en entydig identi-
fikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Det er i forhold til gældende regler en udvidelse, at også
andre end jobcenteret kan sende sådanne digitale meddelel-
ser m.v. uden underskrift. Andre er i denne sammenhæng
bl.a. arbejdsløshedskasser og andre aktører.
179
2.30.2.3. Digitale meddelelser m.v. uden underskrift,
afsender oplysninger og tidspunkt for modtagelse
Det foreslås, at de gældende bemyndigelsesbestemmelser
i § 10 b, stk. 3, og § 10 c i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats indholdsmæssigt videreføres, dog med den udvidel-
se, at der ud over kommunen og jobcenteret også kan angi-
ves arbejdsløshedskassen eller en selvbetjeningsløsning som
afsender.
Arbejdsløshedskasserne er hverken omfattet af forvalt-
ningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014,
eller offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013.
Selvom arbejdsløshedskasserne ikke er omfattet af forvalt-
ningsloven m.v., stilles der i det væsentlige de samme krav
til medlemmets rettigheder og pligter m.v. og til arbejdsløs-
hedskassernes sagsbehandling og afgørelser, som der stilles
i den offentlige forvaltning.
Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at der behov for
de foreslåede bemyndigelser, selvom der er delvist overlap-
pende bestemmelser i forvaltningslovens § 32 b. Den nævn-
te bestemmelse gælder dog som nævnt ikke for arbejdsløs-
hedskasserne.
2.31. Regulering, udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn,
regnskab, erstatning m.v.
2.31.1. Gældende ret
2.31.1.1. Regulering af tilskud og ydelser
Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, reguleres prisloftet én gang årligt den
1. januar med satsreguleringsprocenten. Det vedrører kur-
susprisen for videregående uddannelse i forbindelse med 6
ugers jobrettet uddannelse.
Efter gældende regler i § 127, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, anvendes samme principper for regule-
ring af beløbene for løntilskud efter § 63, tilskud efter § 70
f, stk. 2, og § 71, stk. 3, vedrørende ansatte i fleksjob, til-
skud efter § 70 g, stk. 5, og § 75, stk. 2, vedrørende selv-
stændigt erhvervsdrivende samt beløb for jobrotationsydelse
efter § 98 a.
Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent, og regulering finder sted én
gang årligt den 1. januar.
Efter den gældende lovs § 55, stk. 2, er der fastsat én fæl-
les timelønssats for ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere. Timelønnen gælder for dagpengemodtagere,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og
personer i jobafklarings- og ressourceforløb med ressource-
forløbsydelse.
Efter den gældende lovs § 127, stk. 2, skal timelønnen ef-
ter § 55, stk. 2, beregnes på grundlag af den årligt regulerede
maksimale dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. Satsen beregnes som 1/37 af højeste dagpenge pr.
uge tillagt arbejdsmarkedsbidrag. Timelønnen fremgår af lo-
vens § 55, stk. 2. Løn- og timetalsberegningen for de oven-
nævnte målgrupper i offentligt løntilskud beregnes på
grundlag af højeste dagpengesats, som reguleres årligt den
1. januar i året, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Timelønnen er således fast og reguleres udelukkende ved
reguleringer i dagpengesatsen.
2.31.1.2. Beregning, udbetaling og tilbagebetaling m.v. af
tilskud og ydelser
2.31.1.2.1. Beregning, udbetaling, refusion og tilsyn m.v. af
visse tilskud og ydelser
Efter den gældende § 110, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, fastsætter beskæftigelsesministeren
nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refu-
sion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v.
for tilskud og ydelser vedrørende puljen til uddannelsesløft
og den regionale uddannelsespulje i lovens §§ 33 a og 33 b
og tilskud og ydelser på områderne løntilskud efter kapitel
12, udgifter til hjælpemidler og tilskud ved partnerskabsafta-
ler efter kapitel 14, jobrotationsydelse, tilskud i forbindelse
med uddannelsesaftale med voksne og ved opkvalificering
ved ansættelse efter kapitel 18 og kan herunder bestemme,
at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan
overføres til en anden offentlig myndighed. Beskæftigelses-
ministeren kan endvidere fastsætte frister for arbejdsgiveres
og selvstændigt erhvervsdrivendes anmodninger om tilskud
vedrørende ansættelser med løntilskud efter kapitel 12,
fleksjob efter kapitel 13, og jobrotation efter kapitel 18.
Reglens oprindelige baggrund er, at der kan fastsættes
regler om udbetaling m.v. i forhold til arbejdsgivere, der får
tilskud eller ydelser, herunder hvis arbejdsgivere modtager
anden offentlig refusion vedrørende den løn, som der ydes
tilskud til. Bemyndigelsen til at fastsætte, at administratio-
nen og udbetalingen til kommunerne kan overføres til en an-
den myndighed, blev også indført for, at den daværende
statslige myndighed, Arbejdsformidlingens administration
og udbetaling af løntilskud til (amts)kommunerne kunne
overføres til en anden myndighed, fx Indenrigsministeriet,
der stod for administration af andre statslige udbetalinger.
Reglen er flere gange blevet udvidet i takt med, at der er
indført nye tilskud og ydelser i loven, men dækker dog ikke
i fuldt omfang alle lovens tilskud og ydelser.
Bemyndigelsen har sin begrundelse i, at beskæftigelsesmi-
nisteren skal være i stand til hurtigt at kunne reagere fore-
byggende og præciserende i tilfælde af, at der forekommer
uhensigtsmæssig anvendelse af lovens bestemmelser, herun-
der hvis bestemmelserne ikke bruges efter formålet. Den
skal således også medvirke til, at der ikke sker fejludbetalin-
ger af tilskud og ydelser.
I forbindelse med beskæftigelsesreformen fra 2014 blev
bestemmelsen udvidet, således at den også omfatter bemyn-
digelse til at fastsætte regler om kommunernes administra-
tion og udbetaling i forbindelse med puljen til uddannelses-
løft efter § 33 a og den regionale uddannelsespulje efter § 33
b.
180
Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om
puljen til uddannelsesløft (bekendtgørelse nr. 709 af 27. maj
2015) og i bekendtgørelse om den regionale uddannelses-
pulje (bekendtgørelse om den regionale uddannelsespulje)
fastsat regler om bl.a. fordeling af tilsagn om tilskud fra pul-
jerne og om kommunernes bogføring, opgørelse, regnskab
og revision af tilskud.
Der er endvidere i bekendtgørelse om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fastsat regler om udbetaling af løntilskud bl.a.
om, at arbejdsgiveren skal anmode om udbetaling af løntil-
skud via NemRefusion, og at arbejdsgiveren skriver under
på, at de afgivne oplysninger er rigtige.
Der er også fastsat regler om, at tilskud til hjælpemidler
ydes på baggrund af dokumenterede udgifter, dog kan job-
centeret beregne tilskud til undervisningsmateriale på grund-
lag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den
enkelte uddannelsesinstitution.
2.31.1.2.2. Tilbagebetaling af ydelser, der er udbetalt på et
urigtigt grundlag
Efter den gældende § 111 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
tilbagebetaling af ydelser efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.
Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat regler i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilbage-
betaling af løntilskud efter den gældende lovs kapitel 12.
Det er bl.a. fastsat, at løntilskud i forbindelse med ansættelse
med løntilskud enten ikke skal udbetales til eller skal tilba-
gebetales af arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren har afgivet
urigtig erklæring om eller forsætteligt har fortiet forhold, der
har betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med løntil-
skud eller for at bevare retten hertil.
Med formuleringen ”forsætteligt har fortiet forhold” hen-
vises til dansk rets almindelige forsætsbegreb, dvs. at ar-
bejdsgiveren har fortiet forhold med vilje og med viden om,
at der derved vil eller kan blive udbetalt løntilskud med uret-
te. Det er fx, hvor en arbejdsgiver anmoder om udbetaling af
løntilskud for en periode og ved anmodningen forsætteligt
fortier oplysninger om, at personen er ophørt med ansættel-
sen i den periode, som der anmodes om løntilskud for.
I bekendtgørelsen er det videre fastsat, at løntilskuddet en-
ten ikke skal udbetales til, eller skal tilbagebetales af ar-
bejdsgiver, hvis arbejdsgiveren har modtaget for meget i
støtte i henhold til reglerne i gruppefritagelsesforordningen.
Efter disse regler er hovedreglen, at løntilskuddet over en
periode på 1 år ikke må overstige 50 pct. af de samlede løn-
omkostninger til den ansatte.
2.31.1.3. Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i
tilbud eller ved skade forvoldt under tilbud
2.31.1.3.1. Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i
tilbud
Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, fastsætter beskæftigelsesministeren reg-
ler om, at kommunen betaler erstatning ved en persons til-
skadekomst under deltagelse i tilbud om vejledning og op-
kvalificering og tilbud om virksomhedspraktik, herunder
nytteindsats. Der kan herunder fastsættes regler om, at det
ved personens tilskadekomst under deltagelse i tilbud om
vejledning og opkvalificering er en betingelse for erstatning,
at skaden ikke er dækket af anden forsikring.
Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat regler i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at sager
om erstatning behandles efter reglerne i lov om arbejdsska-
desikring med enkelte undtagelser. Ligesom i sager om ar-
bejdsskadeerstatninger sker udmåling af erstatning under
medvirken af Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring) som sagsbehandlende myndighed. Det er
desuden fastsat, at reglerne ikke finder anvendelse ved til-
bud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis personen efter andre
regler er berettiget til erstatning m.v. efter lov om arbejds-
skadesikring.
2.31.1.3.2. Erstatning ved skade som en person forvolder
under tilbud
Efter den gældende § 113, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren desuden
fastsætte regler om, at kommunen betaler erstatning ved
skade, som en person forvolder på virksomhedens ejendele
under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering
og tilbud om virksomhedspraktik, herunder nytteindsats.
De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Der er fastsat regler om, at hvis en
person, der deltager i et tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring eller virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, forvol-
der skader på andre personer eller andres ejendele under til-
buddet, yder kommunen erstatning for skaderne.
Det er videre fastsat, at erstatningsansvaret vurderes efter
dansk rets almindelige regler. Dermed henvises til, at de al-
mindelige betingelser for erstatningsansvar skal være op-
fyldt, dvs. at der er et ansvarsgrundlag (skadevolderen har
handlet ansvarspådragende), at der er lidt et tab, at der er år-
sagssammenhæng mellem skadevolderens handling og tabet,
og at tabet er påregneligt.
I bekendtgørelsen er der fastsat regler om, at hvis perso-
nen er erstatningsansvarlig, ydes erstatningen ved person-
skader efter reglerne i lov om erstatningsansvar, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018 med senere æn-
dringer, og ved skader forvoldt på andres ejendele ydes er-
statning efter §§ 37 og 38 i lov om forsikringsaftaler. Efter
bekendtgørelsen ydes der ikke erstatning, hvis skaden er op-
stået ved tyveri eller anden kriminel adfærd.
181
2.31.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.31.2.1. Regulering af tilskud og ydelser
Det foreslås videreført, at en gang årligt den 1. januar re-
guleres følgende med satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent:
1) Prisloftet efter lovforslagets § 48, stk. 7.
2) Løntilskud efter lovforslagets § 75.
3) Fleksløntilskuddet efter lovforslagets § 123, stk. 2.
4) Tilskud efter lovforslagets § 126, stk. 5, § 134, stk. 3,
og § 137, stk. 2.
5) Jobrotationsydelse efter lovforslagets § 153.
Det foreslås ligeledes videreført, at den fælles timeløns-
sats for ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgi-
ver for dagpengemodtagere, kontanthjælps-, uddannelses-
hjælps-, og sygedagpengemodtagere, overgangsydelsesmod-
tagere uden for introduktionsprogrammet samt personer, der
som led i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, mod-
tager ressourceforløbsydelse efter lovforslagets § 72, stk. 2,
skal beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksima-
le dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om
satsregulering af tilskud og ydelser med sproglige justerin-
ger.
2.31.2.2. Beregning, udbetaling og tilbagebetaling m.v. af
tilskud og ydelser
2.31.2.2.1. Beregning, udbetaling, refusion og tilsyn m.v. af
tilskud og ydelser
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om beregning og udbetaling, refusion til arbejdsgivere, ad-
ministration, regnskab, revision og tilsyn m.v. for tilskud og
ydelser efter loven og herunder fastsætter regler om frister
for arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes an-
modning om tilskud og ydelser.
Med hjemmel i bestemmelsen vil der dermed kunne fast-
sættes regler for tilskud og ydelser, der kan udbetales efter
loven, hvad enten de udbetales til personer, arbejdsgivere,
eller selvstændigt erhvervsdrivende.
Der vil således kunne fastsættes regler om bl.a. personers,
arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes anmod-
ning om udbetaling af tilskud og ydelser og om dokumenta-
tion i forbindelse med udbetaling af tilskud og ydelser. Der-
udover vil der kunne fastsættes nærmere regler om frister
for arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes an-
modning om tilskud og ydelser.
Dermed udvides den gældende bemyndigelse til beskæfti-
gelsesministeren om at kunne fastsætte nærmere regler for
beregning og udbetaling, refusion m.v. for en række tilskud
og ydelser til arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdriven-
de, så bemyndigelsen til at fastsætte regler fremover udvides
til også at omfatte alle tilskud og ydelser efter loven, fx til-
skud til fleksjob og udgifter til mentor. Samtidig vil der
fremover også kunne fastsættes regler om bl.a. udbetaling af
tilskud og ydelser til personer.
Derudover udvides muligheden for at kunne fastsætte reg-
ler om frister for arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdri-
vendes anmodning om tilskud og ydelser til at omfatte alle
tilskud og ydelser, som kan udbetales efter loven. Regler om
frister vil kunne medvirke til en bedre samtidighed mellem
aktiviteten, fx jobrotation, finder sted og udbetalingen af til-
skuddet eller ydelsen til arbejdsgiveren eller en selvstændig
erhvervsdrivende, hvilket også vil betyde, at både kommu-
ner og staten har bedre løbende viden om afholdte udgifter
til tilskud og ydelser efter loven.
Bestemmelsen medvirker til, at beskæftigelsesministeren
fortsat vil være i stand til hurtigt at kunne reagere forebyg-
gende og præciserende i tilfælde af, at der forekommer
uhensigtsmæssig anvendelse af lovens bestemmelser, herun-
der hvis bestemmelserne ikke bruges efter formålet. Den
skal således også medvirke til, at der ikke sker fejludbetalin-
ger af tilskud og ydelser.
Der forventes i første omgang at blive fastsat bekendtgø-
relsesregler svarende til gældende regler.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om bereg-
ning og udbetaling m.v. af tilskud vedrørende tilbud efter
lovforslagets §§ 96 og 97 (puljen til uddannelsesløft og den
regionale uddannelsespulje) flyttes til kapitel 14 om tilbud
om vejledning og opkvalificering.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med
sproglige justeringer og de ovenfor beskrevne ændringer.
2.31.2.2.2. Tilbagebetaling af ydelser, der er udbetalt på
urigtigt grundlag
Reglerne om, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om tilbagebetaling af tilskud og ydelser efter loven, der er
udbetalt på et urigtigt grundlag, foreslås videreført i § 190,
stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden ind-
holdsmæssige ændringer.
Med hjemmel i bestemmelsen forventes der fastsat be-
kendtgørelsesregler svarende til de gældende regler.
2.31.2.3. Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i
tilbud eller ved skade forvoldt under tilbud
2.31.2.3.1. Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i
tilbud
Reglerne om, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse
i tilbud, foreslås videreført i § 191, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats uden materielle ændringer.
Med hjemmel i bestemmelsen forventes der fastsat be-
kendtgørelsesregler svarende til de gældende regler.
182
2.31.2.3.2. Erstatning ved skade som en person forvolder
under tilbud
Reglerne om, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om erstatning ved skade, som en person forvolder under til-
bud, foreslås videreført i § 191, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats uden materielle ændringer.
Med hjemmel i bestemmelsen forventes der fastsat be-
kendtgørelsesregler svarende til de gældende regler.
2.32. Forsøg m.v.
2.32.1. Gældende ret
Efter den gældende § 116 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats kan beskæftigelsesministeren tillade, at der gen-
nemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger reg-
lerne i denne lov, bortset fra de fastsatte satser for ydelser til
personer og virksomheder. Beskæftigelsesministeren be-
kendtgør tilladelsen.
Bestemmelsen har været anvendt til at iværksætte forsøg,
der fraviger lovens bestemmelser om bl.a. kontaktforløb og
tilbud.
Bestemmelsen er for tiden brugt til forsøg om:
– Udvidet varslingsindsats
– Forsøg med udbredelse og forankring af Integreret Be-
handlings- og Beskæftigelsesindsats for sygemeldte med
lettere psykiske lidelser (IBBIS) (Jobcentrene i Gentofte,
Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner samt Køben-
havns Kommune)
– Pulje til opkvalificering inden for mangelområder
– Et mere fleksibelt uddannelsesløft
– Kurser undtaget fra karens under 6 ugers jobrettet ud-
dannelse
– Særligt tilrettelagte JobBro-forløb for udsatte unge under
30 år
– Forsøg med videosamtaler i Københavns Kommune
Bestemmelsen åbner ikke for at iværksætte forsøg, som
ændrer de fastsatte satser for ydelser til personer og virk-
somheder. Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen
til de konkrete forsøg.
2.32.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der fastsættes regler om mulighed for at
iværksætte forsøgs- og udviklingsaktiviteter med beskæfti-
gelsesindsatsen, der fraviger reglerne i loven. Det foreslås,
at bestemmelsen ikke kan anvendes til at iværksætte for-
søgs- og udviklingsinitiativer med ydelser til personer og
virksomheder. Bestemmelsen er en videreførelse af gælden-
de regler.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at udvalgte arbejdsløshedskasser i en 4-årig periode får
ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsi-
gelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet.
I dag er kontaktforløbet primært hos kommunerne, men ar-
bejdsløshedskasserne deltager i fællessamtaler med den le-
dige og kommunen og står for cv-samtale og rådighedssam-
taler.
Initiativet forventes at omfatte ca. 37.500 forløb årligt,
svarende til ca. 150.000 forløb over den aftalte periode. Dog
skal initiativet omfatte mindst 25 pct. af de nyindplacerede
på dagpenge årligt. Arbejdsløshedskasserne skal som mini-
mum holde en cv-samtale, rådighedssamtaler og 1. fælles-
samtale. Derudover skal arbejdsløshedskasserne holde kon-
taktforløbssamtaler med de ledige efter behov, og disse sam-
talers form og indhold skal tilpasses den enkelte lediges si-
tuation og behov.
Arbejdsløshedskasserne skal foretage en indledende afkla-
ring af de ledige, der indgår i initiativet. Det skal ske med
henblik på, at ledige med komplekse udfordringer, som der-
for er i risiko for langtidsledighed, overgår til et kontaktfor-
løb i jobcenteret og får en tidlig indsats, der skal forebygge
langtidsledighed. Unge under 25 år, der skal have et uddan-
nelsespålæg, får ligeledes et kontaktforløb i jobcenteret.
Arbejdsløshedskasserne skal til selve afklaringen af de le-
dige anvende et digitalt profilafklaringsværktøj. Værktøjet
skal stilles til rådighed for de ledige i forbindelse med afkla-
ringen, dog således at det er frivilligt for den enkelte ledige,
hvorvidt denne ønsker at anvende værktøjet. Værktøjet skal
anvendes som et input til arbejdsløshedskassernes faglige
vurdering af, hvornår en ledig er i risiko for langtidsledig-
hed. Med beskæftigelsesreformen blev der udviklet et digi-
talt værktøj med henblik på at styrke den tidlige indsats for
nyledige i risiko for at blive langtidsledige, som arbejdsløs-
hedskasserne kan benytte. Det digitale værktøj er udviklet af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der stiller det
til rådighed for arbejdsløshedskasserne. Arbejdsløshedskas-
serne kan til selve afklaringen af de ledige tillige anvende et
tredjeparts- eller eget udviklet profilafklaringsværktøj. Så-
fremt arbejdsløshedskasserne anvender et andet værktøj end
det værktøj, der stilles til rådighed af Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, indestår arbejdsløshedskasserne
selv for værktøjets efterlevelse af relevant lovgivning, her-
under i særdeleshed databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven.
I perioden fra 1. januar 2020 til 1. januar 2024 gennemfø-
res forsøg, hvorefter udvalgte arbejdsløshedskasser på bag-
grund af en ansøgning har fået tilladelse til at have ansvaret
for kontaktforløbet frem til senest 3 måneders ledighed for
deres medlemmer. Personer, der vurderes i risiko for lang-
tidsledighed og unge under 25 år, der skal have et uddannel-
sespålæg, får et kontaktforløb i jobcenteret efter de gælden-
de regler.
Initiativet indebærer ikke, at jobcenteret er helt udelukket
fra at kontakte den ledige i perioden, men jobcenteret delta-
ger som udgangspunkt kun i fællessamtaler med arbejdsløs-
hedskassen i perioden. Arbejdsløshedskassen indkalder til 1.
fællessamtale. Jobcenteret kan kontakte medlemmet for at
henvise til arbejde, eller hvis jobcenteret har en konkret job-
ordre, som medlemmets cv-oplysninger passer til.
Det foreslås, at forsøgsperioden fra 1. januar 2020 til 1. ja-
nuar 2024 fastsættes i loven herunder, at udvalgte arbejds-
183
løshedskasser for egne medlemmer efter ansøgning får over-
ladt ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneders le-
dighed. Det foreslås dog, at det fremgår af bestemmelsen, at
personer, der vurderes i risiko for langtidsledighed og unge
under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemme-
boende børn, skal have et kontaktforløb i jobcenteret. Endvi-
dere foreslås, at det fremgår, at beskæftigelsesministeren ud-
peger kommuner, der skal deltage i forsøget.
Beskæftigelsesministeren fastsætter udvælgelseskriterier-
ne for deltagelse i forsøget og udvælger de arbejdsløsheds-
kasser og kommuner, der skal deltage efter drøftelse med af-
taleparterne.
Med »risiko for langtidsledighed« forstås, at der kan være
tale om ledige, der fx som følge af alder og de kompetencer
m.v., de er i besiddelse af, er i risiko for at ende i langtids-
ledighed, men der kan også være tale om ledige, som har
komplekse problemer og derfor er i risiko for langtidsledig-
hed. Det er arbejdsløshedskassen, der ved hjælp fra et profil-
afklaringsværktøj vurderer, om en person er i risiko for
langtidsledighed og derfor skal have et kontaktforløb i job-
centeret.
Det fremgår af aftalen, at personer i risiko for langtidsle-
dighed overgår til et kontaktforløb i jobcenteret og får en
tidlig indsats, der skal forebygge langtidsledighed. Det fore-
slås, at det fastholdes, at det er jobcenteret der vurderer,
hvornår en person skal have en aktiv indsats. Personen får et
kontaktforløb i jobcenteret, men der er med formuleringen i
aftalen ikke tænkt, at der skal tilbydes en særlig indsats der-
udover. Det er op til jobcenteret at vurdere, hvilken indsats
den enkelte ledige har behov for ud fra personens ønsker og
forudsætninger og ud fra arbejdsmarkedets behov.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte de nærmere regler for forsøget herunder om tids-
punkt for udvælgelse af medlemmer til forsøget, opgørelse
af forsøgsperiode, overgang af kontaktforløb til jobcenteret,
arbejdsløshedskassernes pligt til at vejlede, jobcentrenes
mulighed for at deltage personligt ved brug af direkte digital
billedforbindelse i den første fælles jobsamtale, som holdes,
mens arbejdsløshedskasserne har ansvaret for kontaktforlø-
bet, selvbooking af jobsamtaler i arbejdsløshedskasserne,
krav til antallet af samtaler før og efter overgang af kontakt-
forløb til jobcenteret, arbejdsløshedskassernes indkaldelse til
fællessamtaler, arbejdsløshedskassernes pligt til i forbindel-
se med kontaktforløbet løbende at påse, at cv-oplysningerne
er fyldestgørende, medlemmets oplysningspligt, arbejdsløs-
hedskassers mulighed for registrering af mindre intensiv
indsats og andre registreringer, ophør med forsøget før tid,
hvis arbejdsløshedskassen ikke lever op til betingelserne for
forsøget samt pligt til at anvende et profilafklaringsværktøj.
De arbejdsløshedskasser, der udvælges til at deltage i for-
søget, forpligter sig til at anvende et profilafklaringsværktøj
til at udskille de personer, der skal have et kontaktforløb i
jobcenteret. Værktøjet skal stilles til rådighed for de ledige i
forbindelse med afklaringen, dog således at det er frivilligt
for den enkelte ledige, hvorvidt denne ønsker at anvende
værktøjet.
Frikommuner, der har mulighed for at gennemføre forsøg
med kontaktforløbet, er ikke med i forsøget. Der henvises til
afsnit 3 om forholdet til frikommuneforsøgene.
Det betyder således, at en række regler i kontaktforløbet
m.v. fraviges i de første 3 måneder af ledighedsperioden:
– Jobsamtaler de første 6 måneder.
– Jobcenteret har ansvaret for kontaktforløbet.
– Jobcenteret indkalder til første fælles jobsamtale.
– Selvbooking af jobsamtaler i jobcenteret.
– Jobcenteret registrerer mindre intensiv indsats.
– Jobcentrene deltager personligt i fælles jobsamtaler.
– Arbejdsløshedskassen kan deltage personligt digitalt i
første fælles jobsamtale.
– Jobcentrene påser løbende, at cv-oplysningerne er fyl-
destgørende.
– Jobcenterets mulighed for at iværksætte særlige aktivite-
ter.
– Jobcenterets pligt til at vejlede om repatriering for perso-
ner i målgruppen.
– Medlemmets oplysningspligt ved sygdom, ferie m.v., og
deltagelse i jobrettet uddannelse.
– Jobcenterets mulighed for at pålægge medlemmet at sø-
ge konkrete job.
2.33. Statens refusion til kommunerne
2.33.1. Gældende ret
Det fremgår af gældende § 117, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at staten yder 100 pct. refusion af
kommunernes udbetaling af bonus til andre aktører, der va-
retager indsatsen over for dagpengemodtagere, der er hen-
vist til andre aktører i 2009 eller tidligere. Dette gælder dog
ikke for pilotjobcentre, dvs. kommuner, der var bemyndiget
til at varetage udøvelsen af statens aktive beskæftigelsesind-
sats efter bekendtgørelse nr. 1400 af 13. december 2006. Be-
stemmelsen er ikke længere relevant som følge af almindeli-
ge forældelsesregler.
Der har indtil 1. januar 2019 været en bestemmelse i lo-
vens § 118 om, at staten inden for et rådighedsbeløb refun-
derer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved aktivering
og udgifter til mentorstøtte til modtagere af dagpenge, kon-
tanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, der ikke
er omfattet af integrationsprogrammet, samt ledige selvfor-
sørgende. Tilsvarende har der i § 118 a indtil 1. januar 2019
været en bestemmelse om, at staten inden for et rådigheds-
beløb refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved
aktivering og udgifter til mentorstøtte til revalidender, syge-
dagpengemodtagere, hvis personen er visiteret til kategori 2
eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, og
ledighedsydelsesmodtagere. Som følge af lov nr. 1527 af 18.
december 2018 om ændring af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om kommunal ud-
ligning og generelle tilskud til kommuner og organiserings-
loven afskaffes refusion af driftsudgifter ved aktivering og
udgifter til mentorstøtte for de pågældende målgrupper pr. 1.
januar 2019, dog vil der i 1. halvår 2019 fortsat være refu-
sion inden for et rådighedsbeløb af driftsudgifter ved aktive-
184
ring m.v. af dagpenge- og sygedagpengemodtagere, hvis
personen er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr.
2 og 3, i lov om sygedagpenge. Pr. 1. juli 2019 vil disse to
refusionsbestemmelser være ophævet, og der vil dermed ik-
ke længere være ret til refusion af driftsudgifterne for disse
målgrupper, hvorfor de to refusionsbestemmelser ikke vide-
reføres i nærværende hovedlov.
2.33.1.1. Kommunens administrative udgifter
Efter gældende regler i § 117, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats afholder kommunen endeligt udgifterne
til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontakt-
forløb, til udarbejdelse af »Min Plan« og rehabiliteringspla-
ner og til administration i øvrigt m.v.
Administration i øvrigt er fx udgifter til journalføring,
regnskabsføring og revision.
Efter bestemmelsen afholder kommunen desuden endeligt
udgifterne til godtgørelse efter § 75 c, til særlige aktiviteter
efter § 7 og til lægeerklæringer.
Godtgørelse efter § 75 c omhandler godtgørelse, som
kommunen kan udbetale til unge under 18 år med behov for
en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Særli-
ge aktiviteter efter § 7 omhandler økonomisk støtte til ar-
bejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige
aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft.
Det gælder på tværs af flere ministerområder, at kommu-
nen endeligt afholder administrative udgifter. Det er funde-
ret i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område, som er en bemyndigelse til at fastsætte nær-
mere regler om anvisning af statsrefusion og statstilskud,
regnskabsaflæggelse og revision. Bemyndigelsen er anvendt
i § 4 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regn-
skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Bør-
ne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets og Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriets ressortområder (bekendtgørelse
nr. 1591 af 15. december 2017). Her er det fastsat, at kom-
munerne endeligt afholder udgifter til rådgivning, tilsyn og
administration m.v., som finder sted i forvaltningen, samt
uden for forvaltningen i tilknytning til eller som led i et til-
bud eller udbetaling af en ydelse eller et tilskud (med visse
undtagelser). Udgifterne til de administrative funktioner må
således udskilles til kommunal finansiering. Udgifterne om-
fatter vejledning, sagsbehandling og det individuelle kon-
taktforløb, til udarbejdelse af jobplaner, konsulentstøtte, læ-
geerklæringer, regnskabsføring og revision, særlig tilrette-
lagt rådgivning eller vejledning, evt. tilrettelagt som opsø-
gende arbejde m.v. Dette gælder i givet fald også en for-
holdsmæssig andel af fx husleje.
De administrative udgifter er ikke refusionsberettigede og
er heller ikke omfattet af budgetgaranti i statens bloktilskud
til kommunerne.
I vejledning nr. 9923 af 7. november 2018 om kommuner-
nes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering m.v. gi-
ves en nærmere vejledning om, hvilke udgifter der ikke be-
rettiger til statsrefusion, hvilke udgifter der gives statsrefusi-
on til, og hvordan udgifterne afgrænses og dokumenteres til
kommunal finansiering.
2.33.1.2. Refusion af driftsudgifter ved aktivering
Efter gældende regler i § 119 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes ud-
gifter til driftsudgifter ved aktivering af personer, der delta-
ger i jobafklarings- eller ressourceforløb, førtidspensionister
og unge under 18 år, der har behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats, samt nyuddannede perso-
ner med handicap, når udgiften vedrører
– tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka-
pitel 10, herunder deltagerbetaling,
– undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
– udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81
a,
– udgifter i forbindelse med godtgørelse efter § 83 og
– opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden
løntilskud (såkaldte opkvalificeringsjob).
Deltagerbetaling i forbindelse med tilbud om vejledning
og opkvalificering kan i nogle tilfælde være et mindre ge-
byr, men i andre tilfælde et stort beløb, som reelt svarer til
en driftsudgift (fx i forbindelse med private ikke SU-beretti-
gende uddannelser).
Kommunens udgifter til ungdomsuddannelsen for unge
med særlige behov (STU), der gives som et tilbud efter § 32,
stk. 1, nr. 2, i loven, er ikke omfattet af statslig refusion efter
nærværende kapitel, jf. § 5 b i lov om ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af
15. juni 2015 med senere ændringer.
2.33.1.3. Refusion af udgifter til tilbud om
erhvervsuddannelser (puljen til uddannelsesløft)
Efter gældende regler i § 122 a i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats refunderer staten inden for en pulje 80 pct. af
en kommunes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelser ef-
ter § 33 a til dagpengemodtagere. Udgifterne i tilbuddet
dækker køb af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervs-
uddannelse.
Refusionen er begrænset af, at der er en landsdækkende
pulje, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
ved årets start fordeler årets bevilling og giver tilsagn om til-
skud til hver enkelt kommune efter kommunens andel af le-
dighedsberørte dagpengemodtagere over 30 år, som ikke har
en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannel-
se, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles
med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Alle kommuner
får udmeldt et minimumsbeløb på 100.000 kr. for at sikre, at
alle kommuner kan iværksætte forløb. Ud over statsrefusio-
nen får kommunerne under ét det, som svarer til 20 pct. af
puljen, via budgetgarantien, der ydes til kommunerne via re-
gulering af bloktilskuddet.
185
2.33.1.4. Refusion af udgifter til tilbud om korte,
erhvervsrettede uddannelsesforløb (den regionale
uddannelsespulje)
Efter gældende regler i § 122 b i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats refunderer staten inden for en pulje 80 pct. af
en kommunes udgifter til tilbud om uddannelsesforløb efter
§ 33 b til dagpengemodtagere. Udgifterne i tilbuddet dækker
køb af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår
af den regionale positivliste i det RAR-område, hvor kom-
munen er beliggende.
Refusionen er begrænset af, at der er en landsdækkende
pulje, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
ved årets start fordeler årets bevilling og giver tilsagn om til-
skud til hver enkelt kommune efter kommunens andel af le-
dighedsberørte dagpengemodtagere. Der udmeldes ikke et
minimumsbeløb til kommunerne. Ud over statsrefusionen
får kommunerne det, som svarer til 20 pct. af puljen, via
budgetgarantien, der ydes til kommunerne under ét via regu-
lering af bloktilskuddet.
2.33.1.5. Refusion af udgifter til hjælpemidler,
befordringsgodtgørelse og mentorstøtte
Efter gældende regler i § 120, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommu-
nes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b for personer,
der deltager i jobafklarings- og ressourceforløb.
Efter gældende regler i lovens § 122, stk. 2, refunderer
staten 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 74. Det ve-
drører personer, der er visiteret til eller ansat i fleksjob, og
som kan have behov for hjælpemidler som arbejdsredskaber
eller mindre arbejdspladsindretning til at opnå eller fasthol-
de ansættelse i fleksjob. Derudover kan de få kortvarige kur-
ser. Foruden ansatte i fleksjob omfatter det personer på le-
dighedsydelse, der er visiteret til fleksjob.
Efter gældende regler i lovens § 120, stk. 1, nr. 1, refunde-
rer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler
efter §§ 76 og 77 for personer i lovens målgrupper i § 2. Det
gælder dog ikke udgifter til undervisningsmaterialer. Refusi-
onen omfatter således udgifter til arbejdsredskaber og min-
dre arbejdspladsindretninger. For visse målgrupper er der re-
fusion af udgifter til undervisningsmaterialer efter § 119.
Refusionsbestemmelsen i § 120, stk. 1, nr. 1, omfatter og-
så særlige udgifter, jf. § 76, stk. 3, der er en nødvendig følge
af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne for revalidender og personer, der deltager i jobaf-
klarings- og ressourceforløb. Det samme gælder for syge-
dagpengemodtagere, der deltager i tilbud om forrevalidering
som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne. Særlige
udgifter kan være udgifter til dobbelt husførelse, udgifter til
børnepasning for enlige forsørgere, udgifter til indkvartering
samt ekstraordinære kostudgifter under revalidering. Fx vil
personer bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddan-
nelse på Sjælland, men som ikke kan flytte fra deres bopæl
pga. ægtefælle og børns forhold, få mulighed for at få dæk-
ket udgifter til dobbelt husførelse.
Efter gældende regler i lovens § 123, stk. 3, refunderer
staten 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter
§ 100. Det vedrører personer, der er ansat i ordinær beskæf-
tigelse, selvstændige samt ansatte i seniorjob, og som kan
have behov for hjælpemidler som arbejdsredskaber eller
mindre arbejdspladsindretninger til at opnå eller fastholde
ansættelsen.
Efter gældende regler i lovens § 120, stk. 1, nr. 2, refunde-
rer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til befordrings-
godtgørelse efter § 82 for personer i lovens målgrupper i §
2. Det gælder dog ikke befordringsgodtgørelse efter § 82,
stk. 1, til dagpengemodtagere, idet det er arbejdsløshedskas-
serne, som udbetaler befordringsgodtgørelse, og kommuner-
ne medfinansierer statens udgifter hertil med 50 pct., jf. §
109, stk. 1, i loven. Befordringsgodtgørelse efter § 82, stk.
1, omhandler den daglige transport mellem bopæl og stedet,
hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og vedrører
tranport som retur er mere end 24 km. Men for dagpenge-
modtagere - ligesom for øvrige målgrupper - afholder kom-
munen de faktiske udgifter efter § 82, stk. 4, hvis udgiften er
en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og
refusionen hertil er omfattet af § 120, stk. 1.
2.33.1.6. Kommunernes medfinansiering af
befordringsgodtgørelse udbetalt af arbejdsløshedskasser til
dagpengemodtagere
Efter gældende regler i § 109 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats træffer arbejdsløshedskassen afgørelse om og
udbetaler befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere ef-
ter reglerne om befordringsgodtgørelse i lovens § 82. Undta-
get er dagpengemodtagere med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Disse personer har ret til godtgørelse af den
faktiske udgift til befordring, der udbetales af jobcenteret.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. refunderer staten 100 pct. af arbejdsløshedskassens ud-
gifter til befordringsgodtgørelse, som er udbetalt efter § 82
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter
til befordringsgodtgørelse. Kommunen finansierer 50 pct. af
statens udgifter til befordringsgodtgørelse til dagpengemod-
tagere, jf. lovens § 109, stk. 3.
Ved opgørelsen af kommunernes medfinansiering af ud-
gifter til befordringsgodtgørelse finder reglerne § 4 i lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe-
talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-
hedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 19. septem-
ber 2017 med senere ændringer, og regler fastsat i bekendt-
gørelse nr. 879 af 28. juni 2017 om finansiering af visse of-
fentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne tilsvarende anvendelse.
Det følger bl.a. af disse regler, at kommunens pligt til med-
finansiering omfatter udgifter til personer, som har kommu-
nen som opholdskommune, jf. kapitel 3 i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område.
186
2.33.1.7. Refusion af udgifter til løntilskudsansættelse for
førtidspensionister
Efter gældende regler i § 121 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes ud-
gifter til løntilskud efter kapitel 12 for førtidspensionister
(tidligere skånejob).
2.33.1.8. Refusion af udgifter til fleksjob
Efter gældende regler i § 122 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats refunderer staten 65 pct. af en kommunes ud-
gifter til fleksjob. Det gælder dog kun for fleksjob og tilbud
om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, hvor
visitation til fleksjob eller tilkendelsen af støtte til selvstæn-
dig virksomhed er sket før den 1. juli 2014, og som ikke se-
nere er blevet omfattet af lov om kommunernes finansiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbeta-
ling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Det vedrører en kommunes udgifter til
1) fleksløntilskud efter § 70 f,
2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g,
3) tilskud til fleksjob efter § 71 og
4) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.
Refusionsbestemmelsen vedrører kommunens udgifter til
løntilskud til arbejdsgiver, der før 1. januar 2013 har ansat
personer i fleksjob eller fastholdelse i beskæftigelse i egen
virksomhed (gammel ordning).
Refusionsbestemmelsen vedrører også kommunens udgif-
ter til fleksløntilskud efter § 70 f til personer, som blev visi-
teret til fleksjob, eller som fik tilbud om støtte i form af til-
skud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i perioden fra
den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014. Fleksløntil-
skud udbetales til personer som et supplement til løn for det
præsterede arbejde hos arbejdsgiver, jf. den ændrede til-
skudsmodel (ny ordning med indtægtsreguleret tilskud). Re-
fusionsbestemmelsen gælder dog kun, indtil disse personer
efter den 30. juni 2014 bliver revisiteret til fleksjob, jf. § 70
c, hos samme arbejdsgiver, bliver ansat i fleksjob eller på ny
har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig
virksomhed, jf. § 30, stk. 3, i lov om kommunernes finansie-
ring af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Ud-
betaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Refusionsbe-
stemmelsen vedrører endeligt også udgifter til personer, som
er visiteret før 1. januar 2013, men som påbegynder fleksjob
eller får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig
virksomhed med indtægtsreguleret tilskud den 1. januar
2013 eller senere.
2.33.1.9. Refusion af udgifter til jobrotationsydelse
Efter gældende regler i § 123, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats refunderer staten 60 pct. af en kommu-
nes udgifter til jobrotationsydelse efter § 98 a.
Refusionsbestemmelsen angår også jobrotationsydelse til
særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98 a,
stk. 4, som frem til den 1. januar 2019 blev afholdt inden for
en pulje. Jobcenteret skulle ansøge staten om bevilling inden
for den afsatte pulje til de faktiske udgifter, idet der var afsat
en økonomisk ramme hertil på de årlige finanslove til og
med 2018. Med finansloven for 2019 er ordningen for særli-
ge grupper med videregående uddannelse blevet omlagt fra
en puljestyret til en lovbunden ordning pr. 1. januar 2019.
2.33.1.10. Refusion af udgifter til voksenlærlinge
Efter gældende regler i § 123, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats refunderer staten 100 pct. af en kommu-
nes udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der indgår ud-
dannelsesaftaler med voksne efter §§ 98 c-98 g. Det vedrø-
rer løntilskud, både når ledige og beskæftigede ansættes som
voksenlærlinge efter de gældende regler i §§ 98 c-98 g.
2.33.1.11. Refusion af udgifter til visse udlændinge med
særlige forhold
Efter gældende regler i § 124 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats afholder staten en kommunes udgifter til dele
af den aktive beskæftigelsesindsats til udlændinge med op-
holdstilladelse efter visse regler i udlændingeloven, hvis ud-
lændingen enten pga. betydelig og varig funktionsnedsættel-
se anbringes i døgnophold, eller hvis tilladelsen er meddelt
en mindreårig asylansøger, og når visse yderligere betingel-
ser er opfyldt.
Refusionsbestemmelsen vedrører den aktive beskæftigel-
sesindsats for så vidt angår ansættelse med løntilskud efter
kapitel 12 til personer, der modtager kontanthjælp eller inte-
grationsydelse uden for integrationsprogrammet, samt per-
soner på revalidering, førtidspension eller ledighedsydelse.
Desuden omfattes udgifter efter kapitel 14 til hjælpemidler
og partnerskabsaftaler om rekrutteringsforløb for ledige i
form af virksomhedspraktik efter kapitel 11 til personer, der
er på revalidering og førtidspensionister. Endelig vedrører
refusionsbestemmelsen udgifter efter § 74 til hjælpemidler
til personer, som er visiteret til eller ansat i fleksjob. Hjælpe-
midler efter § 74 er hjælp til arbejdsredskaber og mindre ar-
bejdspladsindretning samt hjælp til kortvarige kurser, når
hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende
person kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob, og når
hjælpen kompenserer for den pågældendes begrænsning i
arbejdsevnen.
Bestemmelsen omfatter refusion vedrørende disse udgifter
for to forskellige grupper af personer. Det kan være udlæn-
dinge med funktionsnedsættelse, der inden 12 måneder efter
datoen for opholdstilladelsen anbringes i døgnophold, dog
kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode
på 2 år har klaret sig selv. Det er et krav, at funktionsned-
sættelsen kan anses som en betydelig og varig nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne. Dette indebærer, at fx følger af
almindelig alderdomssvækkelse og de lidelser, der følger
heraf, ikke er omfattet. Desuden skal anbringelsen i døgnop-
hold ske på grund af den betydelige og varige funktionsned-
sættelse. Anbringelse i døgnophold kan fx være anbringelse
på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, i lov om social service,
hvis der er tale om en ung, eller ophold i et længerevarende
187
botilbud, jf. samme lovs § 108, hvis der er tale om en person
over 18 år. Midlertidig placering af kortere varighed med
henblik på fx aflastningsophold, er ikke tilstrækkeligt til at
opfylde betingelserne for ret til refusion.
Udgifterne kan også vedrøre en mindreårig asylansøger,
der har fået opholdstilladelse i Danmark. Dette gælder indtil
modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt op-
hold her i landet.
Det er videre en betingelse, at disse udlændinge har fået
opholdstilladelse efter udlændingeloven.
2.33.1.12. Forskudsrefusion
Efter gældende regler i § 125 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats yder staten forskudsrefusion af en kommunes
refusionsberettigende udgifter efter denne lov.
De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revi-
sion på visse områder inden for Børne- og Socialministeri-
ets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets og Transport-, Bygnings- og Boligministeri-
ets ressortområder. Bekendtgørelsen er fastsat med hjemmel
i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område. Her er det fastsat, at kommunen anmoder staten
om statsrefusion og tilskud kvartalsvis over for det ministe-
rium, som loven henhører under, fx Beskæftigelsesministeri-
et. Anmodningen sker på baggrund af kommunens opgørel-
se af de forventede revisionsberettigede udgifter for det
kommende kvartal, samt den tilskudsberettigede aktivitet i
året til og med tilskudskvartalet, jf. den løbende restafreg-
ning. Den endelige restafregning sker en gang årligt og fore-
tages af ressortministeriet, når kommunens regnskab er revi-
deret og forsynet med påtegning af kommunens revision.
Bestemmelsen gælder ikke udgifter omfattet af lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe-
talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-
hedskasserne.
2.33.1.13. Statsrefusion til opholdskommunen
Det er gældende praksis, at kommunens ret til refusion fra
staten omfatter udgifter til personer, som har kommunen
som opholdskommune, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
En kommunes ret til refusion beror på, at kommunen har
afholdt udgiften til en given ydelse eller indsats for en per-
son, som kommunen efter reglerne i kapitel 3 i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område, er op-
holds- (og handle-) kommune for. En person har opholds-
kommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis
opholder sig. Det fremgår af § 9, stk. 2, i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område.
Som udgangspunkt vil CPR-registreringen af en persons
bopæl være udtryk for, hvilken kommune der er vedkom-
mendes opholdskommune. Opstår der uenighed mellem to
eller flere kommuner om, hvilken kommune, der er en per-
sons opholdskommune, må den af de uenige kommuner,
som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i,
fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken
kommune der er rette opholdskommune, jf. § 9, stk. 12, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Efter at det er blevet bestemt, hvilken kommune der er
den rette opholdskommune, og den fungerende opholds-
kommune ikke er personens opholdskommune, yder op-
holdskommunen refusion for den fungerende opholdskom-
munes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået.
Efter gældende regler i § 126 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats er der ret til mellemkommunal refusion mel-
lem en opholdskommune og en tidligere opholdskommune
efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Det følger af § 9 c i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område, at opholdskommunen har ret til
at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter en række
love, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, af den
tidligere opholdskommune efter reglerne i bestemmelsens
stk. 2-6. Det gælder bl.a. tilfælde, hvor den tidligere op-
holdskommune eller anden offentlig myndighed har medvir-
ket til, at en person får ophold i visse boliger eller boformer,
i tilfælde af unge i efterværn, og for personer, der har valgt
en ældre- eller handicapbolig efter reglerne om frit valg for
sådanne.
2.33.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.33.2.1. Kommunens administrative udgifter
Reglen om, at kommunen endeligt afholder administrative
udgifter, foreslås videreført i § 194 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer. Det er
præciseret i lovteksten, at bestemmelsen også omfatter kom-
munens udgifter til udarbejdelse af en helhedsorienteret plan
i beskæftigelsesindsatsen.
2.33.2.2. Refusion af driftsudgifter ved tilbud om vejledning
og opkvalificering m.v.
Reglen om kommunens refusion af driftsudgifter ved til-
bud om vejledning og opkvalificering m.v. for personer i
jobafklarings- og ressourceforløb, førtidspensionister og un-
ge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæfti-
gelsesfremmende indsats, foreslås videreført i § 195 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige
ændringer.
Som en konsekvens af forslaget om, at indsatsen for nyud-
dannede personer med handicap flyttes til lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v., udgår målgruppen af
bestemmelsen. For en nærmere beskrivelse af forslaget hen-
vises til bemærkningerne i afsnit 2.3.2.1.
188
2.33.2.3. Refusion af udgifter til tilbud om
erhvervsuddannelser (puljen til uddannelsesløft)
Reglen om kommunens refusion af udgifter til tilbud om
erhvervsuddannelser inden for puljen til uddannelsesløft for
dagpengemodtagere foreslås videreført i § 196, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige
ændringer.
2.33.2.4. Refusion af udgifter til tilbud om korte,
erhvervsrettede uddannelsesforløb (den regionale
uddannelsespulje)
Reglen om kommunens refusion af udgifter til tilbud om
korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for den regi-
onale uddannelsespulje for dagpengemodtagere foreslås vi-
dereført i § 196, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats uden indholdsmæssige ændringer.
2.33.2.5. Refusion af udgifter til mentorstøtte, hjælpemidler
og befordringsgodtgørelse m.v.
Reglen om kommunens refusion af udgifter til mentorstøt-
te for personer i jobafklarings- og ressourceforløb, refusion
af udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og
mindre arbejdspladsindretning og befordringsgodtgørelse
m.v. foreslås videreført i § 197 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.
Selv om ovenstående regler foreslås videreført uændret,
vil refusionsreglen vedrørende hjælpemidler og særlige ud-
gifter omfatte færre personer. Det skyldes samtidigt foreslå-
ede ændringer i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. Det medfører, at refusion af hjælpemidler og
særlige udgifter til personer omfattet af kompensationsloven
fremover skal ydes efter kompensationsloven, når disse per-
soner er i løntilskudsjob efter kompensationsloven, deltager
i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er
ansat, eller som skal ansættes i fleksjob. Det gælder også,
når disse personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse
eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at disse perso-
ner kan drive selvstændig virksomhed.
2.33.2.6. Kommunens medfinansiering af
befordringsgodtgørelse udbetalt af arbejdsløshedskasser til
dagpengemodtagere
Reglen om kommunens medfinansiering af befordrings-
godtgørelse, som udbetales af en arbejdsløshedskasse til
dagpengemodtagere, foreslås videreført i § 198 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændrin-
ger.
2.33.2.7. Refusion af udgifter til løntilskud til
førtidspensionister
Reglen om kommunens refusion af udgifter til løntilskud
for førtidspensionister foreslås videreført i § 199 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændrin-
ger.
2.33.2.8. Refusion af udgifter til fleksjob
Reglen om kommunens refusion af udgifter til fleksjob
foreslås videreført i § 200 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats uden indholdsmæssige ændringer.
2.33.2.9. Refusion af udgifter til jobrotationsydelse
Reglen om kommunens refusion af udgifter til jobrotati-
onsydelse foreslås videreført i § 201, stk. 1, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.
2.33.2.10. Refusion af udgifter til voksenlærlinge
Reglen om kommunens refusion af udgifter til løntilskud
for voksenlærlinge foreslås videreført i § 201, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige
ændringer.
2.33.2.11. Refusion af udgifter til visse udlændinge med
særlige forhold
Det foreslås videreført, at staten refunderer 100 pct. af en
kommunes udgifter til dele af den aktive beskæftigelsesind-
sats til udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter visse
regler i udlændingeloven, hvis udlændingen enten pga. bety-
delig og varig funktionsnedsættelse anbringes i døgnophold,
eller hvis tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger,
og når visse yderligere betingelser er opfyldt.
Det foreslås, at refusionen omfatter udgifter til ansættelse
med løntilskud efter kapitel 12 for de af bestemmelsen om-
fattede udlændinge, der modtager kontant- og uddannelses-
hjælp, overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet,
er i revalidering eller får førtidspension.
Dermed omfattes udlændinge, der modtager uddannelses-
hjælp eller overgangsydelse uden for introduktionsprogram-
met samtidig med, at fleksjobvisiterede udgår af bestemmel-
sen, da de ikke kan blive ansat med løntilskud efter kapitel
12.
Det foreslås, at refusionen omfatter udgifter efter § 15 om
partnerskabsaftaler om rekrutteringsforløb for ledige i form
af virksomhedspraktik efter kapitel 11, udgifter efter § 172
til hjælpemidler og udgifter til mentorstøtte efter kapitel 26
til udlændinge omfattet af bestemmelsen, som er i revalide-
ring eller får førtidspension. Endelig vedrører refusionsbe-
stemmelsen udgifter efter §§ 162 og 178 til kortvarige kur-
ser, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning til
udlændinge omfattet af bestemmelsen, som er visiteret til el-
ler ansat i fleksjob, og hvor hjælpen har afgørende betyd-
ning for, at den pågældende person kan fastholde eller opnå
ansættelse i fleksjob, og når hjælpen kompenserer for den
pågældendes begrænsning i arbejdsevnen.
Dermed omfattes udgifter til mentorstøtte fremover af be-
stemmelsen. Der er tale om konsekvensrettelser, bl.a. som
følge af manglende tilretninger i forbindelse med kontant-
hjælpsreformen (lov nr. 895 af 4. juli 2013).
Det foreslås uændret, at bestemmelsen omfatter to forskel-
lige grupper af personer med opholdstilladelser efter visse
189
bestemmelser i udlændingeloven. Det er personer, der inden
12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
anbringes i døgnophold, indtil den pågældende i en sam-
menhængende periode på 2 år har klaret sig selv. Det vil si-
ge, at funktionsnedsættelsen skal være en betydelig og varig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette indebærer,
at fx følger af almindelig alderdomssvækkelse og de lidel-
ser, der følger heraf, ikke er omfattet.
Udgifterne kan også vedrøre opholdstilladelse til en min-
dreårig asylansøger, der har fået opholdstilladelse i Dan-
mark. Dette er kun gældende indtil modtageren fylder 18 år,
eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
Det foreslås endelig, at der i bestemmelsen fremover hen-
vises til opregningen i § 107, stk. 1, i lov om aktiv socialpo-
litik i forhold til, hvilke bestemmelser i udlændingeloven,
som disse udlændinge skal have fået opholdstilladelse efter.
Dermed tilrettes bestemmelsen, så den fuldt ud bliver i
overensstemmelse med reglerne i lov om aktiv socialpolitik,
hvor der for samme gruppe udlændinge ydes fuld refusion
til kommunerne for udgifter til forsørgelsesydelse, og regler-
ne i servicelovens § 181, hvor der for samme gruppe ydes
fuld refusion til kommunen for en række udgifter til bl.a.
døgnophold og en udpeget fast kontaktperson. Dermed sik-
res det også, at der fremadrettet ikke opstår uoverensstem-
melse i de omfattede målgrupper efter udlændingeloven i
henholdsvis lov om en aktiv beskæftigelsespolitik og lov om
aktiv socialpolitik.
Reglerne vil således fremover eksempelvis omfatte udlæn-
dinge, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 7 og 8, § 9, stk. 1 og 2, når visse betingelser er opfyldt, §
9 b og § 9 c, når visse betingelser er opfyldt, samt § 9 e.
Bestemmelserne i udlændingeloven omfatter bl.a. udlæn-
dinge, der har fået asyl eller humanitær opholdstilladelse.
Personkredsen omfatter tillige udlændinge, der har fået op-
holdstilladelse på et særligt grundlag, idet der hertil er knyt-
tet yderligere betingelser – eksempelvis skal tilladelsen være
meddelt en asylansøgende udlænding eller en ægtefælle til
en udlænding, der har fået humanitær opholdstilladelse. Der
er ikke tale om en udtømmende opremsning af den omfatte-
de personkreds, men om eksempler.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med
sproglige justeringer og ovenstående ændringer.
2.33.2.12. Forskudsrefusion
Reglen om, at staten yder forskudsrefusion af kommunens
refusionsberettigede udgifter, foreslås videreført i § 203, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholds-
mæssige ændringer.
2.33.2.13. Statsrefusion til opholdskommunen
Som noget nyt foreslås det, at der indsættes en bestem-
melse i § 203, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om, at det er den kommune, som personen har som opholds-
kommune efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, der skal hjemtage re-
fusion efter loven, medmindre andet er aftalt med en anden
kommune.
Dermed indskrives gældende praksis i lovens bestemmel-
ser om refusion.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undgå, at
flere kommuner kan hjemtage refusion for samme udgift.
Det kan være relevant, hvor opholdskommunen køber fx en
plads i et kommunalt projekt (tilbud om øvrig vejledning og
opkvalificering) i en anden kommune, og hvor begge kom-
muner kan siges at afholde en udgift, men hvor det er op-
holdskommunen, der har ret til at hjemtage refusion. Et an-
det eksempel er, når en person flytter fra én kommune til en
anden kommune, mens personen er i et tilbud, hvis fortsæt-
telse accepteres af tilflytterkommunen. Selv om den ene
kommune måtte blive faktureret for hele udgiften til tilbud-
det, kan hver kommune kun hjemtage refusion i forhold til
deres del af tilbudsperioden som opholdskommune.
Der er også tilfælde, hvor et jobcenter på vegne af flere
jobcentre afholder udgifter til en indsats, hvor en virksom-
hed modtager tilskud. Et eksempel er jobrotationsydelse i
jobrotationsprojekter. Der kan være tale om, at et jobcenter
er administrerende jobcenter på vegne af flere jobcentre, der
har ledige, der deltager som vikarer i et jobrotationsprojekt.
Der kan også være tale om ét jobcenter i virksomhedens
kommune, som udbetaler jobrotationsydelse til virksomhe-
den for alle de ledige, der deltager i jobrotationsprojektet,
selv om de kommer fra andre kommuner. I tilfælde hvor den
ledige ikke har opholdskommune i den kommune, der admi-
nistrerer jobrotationsforløbet for en virksomhed, kan der
indgås en samarbejdsaftale mellem den administrerende
kommune og den lediges opholdskommune, der kan give
den administrerende kommune ret til at hjemtage et beløb
svarende til 100 pct. af de afholdte udgifter til jobrotationsy-
delsen fra den lediges opholdskommune. Med en sådan afta-
le har den administrerende kommune 0 kr. i nettoudgifter til
jobrotationsydelsen, da den lediges opholdskommune beta-
ler 100 pct. af udgifterne til den administrerende kommune
for den pågældende lediges aktiviteter. I tilfælde, hvor den
ledige ikke har ophold i den kommune, der administrerer
jobrotationsforløbet, er det derfor opholdskommunen, der
hjemtager 60 pct. i statsrefusion til jobrotationsydelsen fra
staten. Hvis der samtidigt er indgået en samarbejdsaftale,
som beskrevet ovenfor, bliver opholdskommunens nettoud-
gifter 40 pct. af jobrotationsydelsen til den pågældende le-
dige, da opholdskommunen hjemtager 60 pct. statsrefusion
samtidig med, at opholdskommunen betaler 100 pct. af den
administrerende kommunes udgifter til jobrotationsydelsen.
Det foreslås, at reglen om mellemkommunal refusion,
hvor der er henvist til § 9 c i lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område, ikke videreføres i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Retstilstanden vil dog være uændret, da reglerne i § 9 c i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
190
de fortsat gælder for mellemkommunal refusion efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. opregningen i § 9 c af de
love, bestemmelsen omfatter, herunder lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
2.34. Klageadgang
2.34.1. Gældende ret
Reglerne om klageadgang over afgørelser truffet efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår af kapitel 24 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Af den gældende § 128, stk. 1, fremgår det, at jobcenterets
afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
§ 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område beskriver, at Ankestyrelsen træffer afgørelse
uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage
over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved
lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg, bortset fra visse tilfælde, hvor Ankestyrelsen be-
slutter, at afgørelse træffes på et møde i Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan behandle såvel
klager over indholdet i en afgørelse som klager over den
måde, en sag er behandlet på, fx myndighedens tilsidesættel-
se af regler for sagsbehandling fastsat i bl.a. forvaltningslo-
ven.
Er der tale om en klage, som ikke vedrører afgørelser efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilsidesættelse af
regler for sagsbehandling, men alene personalets optræden,
sagsbehandlingens tilrettelæggelse, ekspeditionsfejl eller
lignende skal klagen som følge af det almindelige over/
underordnelsesforhold indbringes for de overordnede admi-
nistrativt ansvarlige. Som udgangspunkt har borgmesteren
den øverste daglige ledelse af kommunens administration.
En klage over disse forhold skal derfor indgives til borgme-
steren i kommunen. I kommuner med magistratsstyre indgi-
ves klagen til rådmanden.
Af den gældende § 128, stk. 2, fremgår det, at det er den
person, som afgørelsen vedrører, der kan indbringe klagen
for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klage over afgø-
relser i spørgsmål om konkurrenceforvridning kan tillige
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af an-
dre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Det vil sige, at det som hovedregel alene er den, som af-
gørelsen vedrører, der er klageberettiget. For så vidt angår
klager over konkurrenceforvridning, giver bestemmelsen
mulighed for, at også andre, der har en væsentlig interesse i
afgørelsen, kan klage. Her tænkes fx på fagforeninger eller
arbejdsgiverorganisationer.
Det fremgår endvidere af den gældende § 128, stk. 3, at
for en række afgørelser, der vedrører dagpengemodtagere,
træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse i
sagen, inden 4 uger efter at klagen er modtaget i Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg.
Det gælder, hvis jobcenterets afgørelse vedrører en dag-
pengemodtager, og der klages over jobcenterets afgørelse
om mentor, vejledning og opkvalificering, virksomheds-
praktik eller løntilskud, hvor afgørelsen er begrundet i per-
sonens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets be-
hov, og ved klage over jobcenterets afgørelser om rådig-
hedsafprøvende tilbud og om henvisninger til arbejde samt
om, at beskæftigelsesindsatsen skal varetages af en anden
aktør.
Af den gældende § 128, stk. 4, fremgår det, at ved be-
handling af klage over en kommunes afgørelse om udbeta-
ling af godtgørelse efter § 83 kan Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg alene tage stilling til, om afgørelsen er i over-
ensstemmelse med de retningslinjer, som kommunen har
fastsat. Det vil sige, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
alene kan tage stilling til, om afgørelsen er i overensstem-
melse med kommunens retningslinjer om udbetaling af
godtgørelse på op til 1.000 kr. om måneden til anslåede ud-
gifter ved at deltage i tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring eller virksomhedspraktik.
Af den gældende § 131 fremgår det, at klage over en of-
fentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden ved ansæt-
telse med løntilskud for dagpenge-, kontanthjælps- og ud-
dannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodta-
gere uden for integrationsprogrammet inden 4 uger kan ind-
bringes for jobcenteret.
Endeligt fremgår det af den gældende § 132, at arbejdsløs-
hedskassens afgørelser om henvisning af egne ledige med-
lemmer til et konkret job, afgørelser om jobrettet uddannelse
og afgørelser om befordringsgodtgørelse, inden 4 uger efter
at afgørelsen er meddelt, kan indbringes for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering af den, som afgørelsen ve-
drører. §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
finder tilsvarende anvendelse.
2.34.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at de gældende regler om klageadgang over
afgørelser truffet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
indholdsmæssigt videreføres i overensstemmelse med ind-
holdet af kapitel 24 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
med enkelte sproglige og opbygningsmæssige justeringer.
Det betyder bl.a., at jobcenterets afgørelser efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat kan indbringes for An-
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Forslaget svarer med en ny opbygning og sproglige tilret-
ninger til den gældende lovs §§ 128, 131 og 132. Der er med
de foreslåede sproglige ændringer ikke tilsigtet en ændring
af retstilstanden.
3. Forholdet til frikommuneforsøgene
Udvalgte forsøg på Beskæftigelsesministeriets område
under Frikommuneforsøg 2012-2015 (Frikommuneforsøg I)
191
blev fra den 1. juli 2017 forlænget frem til 1. januar 2019,
og udvalgte forsøg blev yderligere forlænget til den 1. juli
2019 (bekendtgørelse nr. 1459 af 5. december 2018, om æn-
dring af bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæfti-
gelses- og sygedagpengeområdet). Det forventes, at forsøgs-
perioden forlænges fra den 1. juli til den 1. januar 2020. Det
skyldes, at regeringen vurderede det hensigtsmæssigt at for-
længe igangværende forsøg frem til den 1. januar 2020, hvor
det forventes, at de forenklede regler i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats skal træde i kraft. Dermed kommer bor-
gere og sagsbehandlere i de pågældende kommuner ikke til
at opleve flere ændringer i reglerne inden for kort tid end
nødvendigt.
To igangværende forsøg under Frikommuneforsøg
2016-2020 (Frikommuneforsøg II) har samme indhold som
de foreslåede forenklinger i dette lovforslag. Der er tale om
forsøget med integrering af mentoraftalen i en handleplan.
Med lovforslaget foreslås det, at de oplysninger, der fremgår
af mentorkontrakten, også skal fremgå af personens »Min
Plan«. På den måde vil den administrative tunge dobbeltre-
gistrering i mentorkontrakten blive afskaffet. Derudover er
der tale om et forsøg med fleksibel samtalefrekvens for ud-
dannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet. Med lovforslaget foreslås
det at forenkle kontaktforløbet således, at der alene skal af-
holdes 4 jobsamtaler i jobcenteret de første 6 måneder. Her-
efter holdes samtaler efter behov.
Hjemlerne til de to forsøg vil blive indstillet med udste-
delse af en ny bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på
beskæftigelses- og sygedagpengeområdet i forbindelse med
lovens forventede ikrafttræden den 1. januar 2020. Frikom-
munerne vil inden for rammerne af den foreslåede ordning
kunne fortsætte med de metoder og sagsgange, som de har
indrettet sig på i de to ovennævnte forsøg.
Der er endvidere behov for at justere forsøget i § 9 e i lov
om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25.
juni 2018 med senere ændringer, om ret til godtgørelse for
befordring for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere
og integrationsydelsesmodtagere uden for selvforsørgelses-
og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets
deltagelse i ret og pligt til tilbud om mentorstøtte. Det skyl-
des, at det med dette lovforslag foreslås, at mentorstøtte
bortfalder både som ret og pligt-tilbud og generelt som til-
bud. Mentorstøtte kan fortsat bruges til at understøtte indsat-
sen eller som en selvstændig indsats til, at borgeren bliver
klar til en anden type indsats.
For justeringen af bestemmelsen for frikommuneforsøget
henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konse-
kvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats § 16.
Nærværende lovforslag imødekommer ikke andre af de
igangværende frikommuneforsøg under frikommuneforsøg
II.
Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at der skal gennemføres et forsøg med mere ansvar til
arbejdsløshedskasserne. Forsøget forventes udmøntet med
hjemmel i forslaget til § 193. Det er i aftalen om en forenk-
let beskæftigelsesindsats forudsat, at forsøget som udgangs-
punkt ikke omfatter kommuner, der som led i frikommune-
forsøg II har eller kan gennemføre forsøg med kontaktforlø-
bet med dagpengemodtagere. Det drejer sig i udgangspunk-
tet om 20 frikommuner.
Beskæftigelsesministeren og økonomi- og indenrigsmini-
steren har rettet henvendelse til de pågældende frikommu-
ner, og oplyst dem om muligheden for at indstille forsøg
med kontaktforløbet for dagpengemodtagere, hvis de ønsker
evt. at kunne blive omfattet af forsøget med mere ansvar til
arbejdsløshedskasser. Frederikssund, Furesø, Halsnæs, Hel-
singør og Hillerød kommuner har i den forbindelse meddelt,
at de ønsker at indstille påbegyndte frikommuneforsøg med
kontaktforløbet for dagpengemodtagere.
Det forventes derfor, at bekendtgørelse om frikommune-
forsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, vil
blive justeret forud for ikrafttrædelse af loven, således at
hjemlen til gennemførelse af forsøg med kontaktforløbet for
dagpengemodtagere ikke længere omfatter ovennævnte
kommuner. Bekendtgørelsen er bl.a. udstedt med hjemmel i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 116 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats og forventes udstedt på ny med
hjemmel i den foreslåede § 192 om beskæftigelsesministe-
rens bemyndigelse til at gennemføre forsøgs- og udviklings-
aktiviteter.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven og webtilgængelighed
4.1. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
finder anvendelse fra den 25. maj 2018. Databeskyttelses-
forordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for be-
handling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages
ved hjælp af automatisk databehandling, og på ikke-automa-
tisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register.
I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, findes de
relevante bestemmelser om, hvornår almindelige persono-
plysninger må behandles, herunder indsamles og videregi-
ves. Det følger bl.a. af artikel 6, stk. 1, litra c og e, at be-
handling af personoplysninger kun er lovlig, hvis behand-
ling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som
påhviler den dataansvarlige, eller hvis behandling er nød-
vendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets in-
teresse, eller som henhører under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be-
handling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e,
ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre
foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling,
herunder for andre specifikke databehandlingssituationer
som omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel 85-91).
192
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
3, der fastsætter nærmere betingelser for at anvende artikel
6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, li-
tra c og e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstater-
nes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. For-
målet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrund-
lag, eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet
i stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i
samfundets interesse, eller henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Der-
udover fremgår det bl.a. af artikel 6, stk. 3, at medlemssta-
terne i den forbindelse kan fastsætte de generelle betingelser
for lovlig behandling, og at man i den forbindelse kan indfø-
re formålsbegrænsninger.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i
forlængelse af artikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en
uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter
artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde
eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.
Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at
opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra
c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig for-
pligtelse eller i samfundets interesse.
For så vidt angår følsomme personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 9, bemærkes, at be-
handling heraf som udgangspunkt er forbudt, jf. artikel 9,
stk. 1. Der gælder imidlertid en række undtagelser til dette
forbud, jf. stk. 2-4.
For så vidt angår personoplysninger omfattet af databe-
skyttelsesforordningens artikel 10 om strafbare oplysninger
bemærkes, at disse oplysninger er omfattet af forordningens
artikel 6, jf. ordlyden af artikel 10, 1. pkt.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslå-
ede bestemmelser om underretninger i lovforslagets § 30,
stk. 7, og kapitel 29 (§§ 180 og 181 og bestemmelser fastsat
i medfør af §§ 182 og 183) kan fastsættes inden for ramme-
rne af forordningens artikel 6.
For så vidt angår de foreslåede bestemmelser om underret-
ninger i lovforslagets § 129 er det Beskæftigelsesministeri-
ets vurdering, at videregivelsen kan ske inden for rammerne
af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, og stk. 2, nr. 3. Efter
stk. 2, nr. 6, kan der ske videregivelse om strafbare forhold,
hvis det er nødvendigt for udførelsen af en myndigheds
virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndighe-
den skal træffe.
4.2. Webtilgængelighed ved digital kommunikation
Digitale løsninger skal indrettes således, at de også er til-
gængelige for personer med handicap. Det indgår som et
krav til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings ud-
viklingsleverandører, at borger- og arbejdsgivervendte løs-
ninger skal overholde statens til en hver tid gældende krav
til digitale, borgervendte løsninger, herunder lov om tilgæn-
gelighed af offentlige og offentligretlige organers websteder
og mobilapplikationer, jf. lov nr. 692 af 8. juni 2018, og de
regler, der udstedes i medfør heraf. Loven, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af
26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers
websteder og mobilapplikationer, EU-Tidende 2016, nr. L
327, side 1, trådte i kraft den 23. september 2018.
Loven om webtilgængelighed finder anvendelse fra den
23. september 2020 på offentlige organers websteder, der er
offentliggjort før lovens ikrafttræden. VITAS og Jobnet er
eksempler på portaler, der allerede er i drift og dermed of-
fentliggjort før lovens ikrafttræden. Tilgængelighedskravene
vil derfor gælde fra 23. september 2020 for disse portaler.
Hvis portalerne imidlertid bliver ændret væsentligt med for
eksempel nyt design, ny arkitektur eller nyt indholdssty-
ringssystem, vil de være omfattet af lovens krav fra 23. sep-
tember 2019. Udvikles de nævnte portaler helt eller delvis
som mobilapplikationer, vil tilgængelighedskravene for dis-
se være gældende fra 23. juni 2021.
4.3. Digital kommunikation set i forhold til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
De digitale løsninger til understøttelse af den digitale
kommunikation, som lovforslaget omhandler, vil blive ind-
rettet således, at de ved etableringen og fremover vil leve op
til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som
følger af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven med tilhørende bestemmelser.
Sikkerhedskravene gælder tilsvarende, når kommunerne
og arbejdsløshedskasserne kommunikerer med borgere hhv.
medlemmer og virksomheder via Offentlig Digital Post, e-
Boks eller via egne selvbetjeningsløsninger.
Ligesom anden kommunikation - via Jobnet og VITAS -
mellem borgerne henholdsvis arbejdsgivere og det fælles it-
baserede datagrundlag, vil fx kommunikationslinjerne være
krypterede. Borgerne og arbejdsgiverne vil alene kunne tilgå
egne oplysninger med anvendelse af sikker log-in løsning.
Den digitale kommunikation vil alene være til rådighed og
tilgængelig for autoriserede brugere.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttel-
se), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der
fastsat nye regler om databeskyttelse. Forordningen finder
anvendelse fra den 25. maj 2018.
Personoplysninger skal efter databeskyttelsesforordningen
behandles i overensstemmelse med god databehandlings-
skik, jf. principperne for behandling af personoplysninger,
der fremgår af forordningens artikel 5. Det fremgår af for-
ordningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal
behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i
forhold til den registrerede, indsamles til udtrykkeligt angiv-
ne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en må-
de, der er uforenelig med disse formål, og være tilstrækkeli-
193
ge, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i for-
hold til de formål, hvortil de behandles.
Der fremgår i forordningens efterfølgende artikler en ræk-
ke mere konkrete bestemmelser, der skal være opfyldt for, at
der lovligt kan ske behandling af personoplysninger.
4.4. Digital kommunikation mellem jobcenteret og borgere
Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet som
en fælles selvbetjeningsindgang til alle jobcentre og arbejds-
løshedskasser for borgere og virksomheder, jf. gældende
regler i § 33 i organiseringsloven.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har det dag-
lige ansvar for Jobnet og er efter databeskyttelsesforordnin-
gen dataansvarlig for Jobnet. Borgerne har på Jobnet adgang
til oplysninger om bl.a. deres »Min Plan« og kan afhængigt
af deres målgruppe registrere en række oplysninger i form af
bl.a. til- og afmelding som arbejdssøgende, syge- og rask-
melding, ferie m.v. Alle borgere kan endvidere dokumentere
deres jobsøgning i jobloggen. Visse målgrupper har pligt til
at dokumentere deres jobsøgning i jobloggen.
Efter gældende regler har personens jobcenter adgang til
oplysninger, som borgeren har registreret på Jobnet, jf. § 34,
stk. 1, i organiseringsloven. Arbejdsløshedskasserne har for
egne medlemmer adgang til nødvendige oplysninger regi-
streret på Jobnet, jf. § 34, stk. 2, i samme lov.
Jobcentre og andre aktører, herunder offentlige og private
virksomheder, kan søge i cv-oplysninger fra Jobnet på tværs
af kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med re-
kruttering, jobformidling og anden virksomhedsrettet ind-
sats, og jobcentre og arbejdsløshedskasser har adgang til
nødvendige formidlingsrelevante oplysninger på tværs af
kommunegrænser, jf. § 34, stk. 3, i samme lov.
Oplysninger, som borgerne registrerer på Jobnet, gemmes
rent teknisk på Jobnet eller i det fælles it-baserede data-
grundlag (DFDG) i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering. Beskæftigelsesministeren etablerer og driver DFDG
efter gældende regler i § 32 i organiseringsloven til brug for
administrationen af, kontrol med og statistisk opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen.
Den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløshedskasse,
der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag,
er efter gældende regler i § 40, stk. 1, i organiseringsloven
dataansvarlig, jf. databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven, for indberetningen og brug af data lokalt
samt for at orientere de registrerede om registreringer i det
fælles it-baserede datagrundlag. Den enkelte myndighed og
arbejdsløshedskasse er endvidere ansvarlig for den videre
anvendelse af oplysninger videregivet fra DFDG, herunder
for at slette de pågældende oplysninger.
Efter gældende regler i § 40, stk. 3, i organiseringsloven
er de enkelte kommuner dataansvarlige i relation til andre
aktører som databehandlere, jf. § 41 i samme lov. Kommu-
nernes dataansvar i relation til andre aktører som databe-
handler for kommunen omfatter ud over en tilsynsforpligtel-
se i forhold til anden aktør også ansvar for, at data fra anden
aktør registreres og indberettes, som om opgaven var udført
af kommunen, samt ansvar for, at anden aktør alene kan til-
gå de oplysninger i kommunens fagsystem, som er nødven-
dige for, at anden aktør kan udføre den aftalte opgave. Dette
ansvar skal ses i sammenhæng med den centrale adgangssty-
ring i forhold adgang til læsning og opdatering af oplysnin-
ger i DFDG, jf. nedenfor.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dog data-
ansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter i DFDG, jf. §
40, stk. 2, i samme lov. De centrale behandlingsaktiviteter
vedrører Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings be-
handling af oplysninger i DFDG. Denne behandling omfat-
ter bl.a. indsamling af oplysninger, registrering, systematise-
ring, opbevaring, tilpasning eller ændring, selektion, søg-
ning, brug, formidling, sammenstilling, samkøring, arkive-
ring, blokering, sletning, kryptering, videregivelse af oplys-
ninger, sagsbehandling, support og opfølgning på indsatsen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endvidere
ansvaret for adgangssystem, sikkerhed for udvikling, vedli-
geholdelse og drift af DFDG, sikkerhed i forhold til ad-
gangsstyring, selvbetjeningsløsninger, regelbaserede opgø-
relser på baggrund af indberettede data, sletning af data, op-
fyldelse af anmodninger fra de registrerede om indsigt i op-
lysninger i DFDG.
Den centrale adgangsstyring i DFDG sikrer bl.a., at kom-
muner og arbejdsløshedskasser med enkelte undtagelser ale-
ne har adgang til oplysninger om egne aktuelle eller tidlige-
re borgere henholdsvis medlemmer.
Den centrale adgangsstyring i DFDG sikrer også, at det
ved kommunernes anvendelse af anden aktør alene er perso-
ner, der er henvist til den pågældende anden aktør, som ak-
tøren har adgang til oplysninger om i DFDG.
Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med di-
gital kommunikation med borgerne skal ske i overensstem-
melse med god databehandlingsskik, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5.
Det er endvidere en betingelse for behandling af alminde-
lige personoplysninger, at en af betingelserne i forordnin-
gens artikel 6 er opfyldt.
Det kan fx være samtykke fra den registrerede til behand-
ling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke
formål, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behand-
lingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt,
som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemfø-
relse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes an-
modning forud for indgåelse af en kontrakt, jf. artikel 6, stk.
1, litra b, at behandlingen er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. for-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse eller som henhører under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra e.
194
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandlin-
gen af oplysninger kan finde sted i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e,
idet der er tale om behandling er nødvendig for at overholde
en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller
som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt.
I det omfang, der behandles oplysninger om særlige kate-
gorier af personoplysninger, fx helbredsoplysninger, vil be-
handlingen skulle ske i overensstemmelse med databeskyt-
telsesforordningens artikel 9 og databeskyttelseslovens § 7.
Forbuddet mod behandling af følsomme personoplysninger
omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1,
gælder således ikke i tilfælde, hvor betingelserne for be-
handling af personoplysninger i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra a, c, d, e eller f, er opfyldt. Det
vurderes, at særligt litra a vedrørende den registreredes ud-
trykkelige samtykke, og litra f om bl.a. behandling af oplys-
ninger for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller
forsvares, vil være relevante behandlingshjemler i forhold til
selvbetjeningsløsninger i beskæftigelsesindsatsen.
4.5. Digital kommunikation ved ansøgning om oprettelse af
løntilskudspladser m.v. og anmodning om udbetaling af
tilskud
Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med an-
søgning om oprettelse af virksomhedsrettede tilbud m.v. og
behandlingen af anmodninger om udbetaling af løntilskud,
tilskud til fleksjob m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats skal ske i overensstemmelse med god databehand-
lingsskik, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Det er endvidere en betingelse for behandling af alminde-
lige personoplysninger, at en af betingelserne i forordnin-
gens artikel 6 er opfyldt.
Det kan fx være samtykke fra den registrerede til behand-
ling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke
formål, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behand-
lingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt,
som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemfø-
relse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes an-
modning forud for indgåelse af en kontrakt, jf. artikel 6, stk.
1, litra b, at behandlingen er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. for-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse eller som henhører under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra e.
Det gælder med hensyn til artikel 6, stk. 1, litra b, at den
registrerede således er part i et tilskudsberettiget ansættel-
sesforhold, hvortil kommunen skal udbetale tilskud på bag-
grund af arbejdsgiverens eller den selvstændigt erhvervsdri-
vendes anmodning.
Efter artikel 6, stk. 1, litra c, kan behandling bl.a. ske, hvis
den er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som
påhviler den dataansvarlige. Den dataansvarlige – kommu-
nen – er forpligtet til at behandle ansøgninger om oprettelse
af tilbud og til at udbetale tilskud til arbejdsgiveren eller den
selvstændigt erhvervsdrivende.
Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan behandling bl.a. ske, hvis
den er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige har fået pålagt. Kommunen er ved lov pålagt at
udbetale tilskud til arbejdsgiveren og den selvstændigt er-
hvervsdrivende.
En ansøgning om tilskud til hjælpemidler eller en anmod-
ning om udbetaling af tilskud til fleksjob indikerer, at perso-
nen, der søger om tilskud eller der anmodes om udbetaling
af tilskud for, har visse helbredsmæssige begrænsninger.
Det vil ofte fremgå af ansøgningen om hjælpemidler, hvil-
ken fx helbredsmæssig begrænsning eller handicap et hjæl-
pemiddel skal kompensere for. Det vil ikke fremgå af an-
modningen om udbetaling af tilskud til fleksjob, hvilke hel-
bredsmæssige begrænsninger, der er tale om.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, må
der som udgangspunkt ikke behandles særlige kategorier af
personoplysninger som fx helbredsoplysninger. Der kan dog
ske behandling af oplysninger, hvis et af forholdene i artikel
9 stk. 2, gør sig gældende. Efter artikel 9, stk. 2, litra f, kan
der bl.a. ske behandling, hvis det er nødvendigt for, at et
retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Det vurderes, at der på denne baggrund kan behandles op-
lysninger om helbredsmæssige forhold i forbindelse med an-
søgninger om tilskud til hjælpemidler og om tilskud til
fleksjob, idet oplysningerne er nødvendige af hensyn til
kommunens behandling af ansøgninger fra borgere og udbe-
talingsanmodninger fra arbejdsgivere og selvstændigt er-
hvervsdrivende.
Arbejdsgivere, selvstændigt erhvervsdrivendes og kom-
munens behandling af anmodninger om tilskud til fleksjob
følger af kapitel 5 i bekendtgørelse om fleksjob.
Ved udbetalingen af tilskud til øvrige ordninger omfattet
af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vurderes det, at be-
handlingen kan finde sted i overensstemmelse med behand-
lingsreglerne i artikel 6, idet der ikke på andre områder vur-
deres at være tale om særlige kategorier af personoplysnin-
ger omfattet af forordningens artikel 9.
Der er efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk.
1, pligt til at give den registrerede en række oplysninger,
hvis personoplysninger ikke indsamles hos den registrerede.
Det drejer sig, jf. artikel 14, stk. 1, bl.a. om a) identitet på og
kontaktoplysninger for den dataansvarlige og dennes even-
tuelle repræsentant, b) kontaktoplysninger for en eventuel
databeskyttelsesrådgiver, c) formålene med den behandling,
som personoplysningerne skal bruges til, samt retsgrundla-
get for behandlingen, d) de berørte kategorier af persono-
plysninger og e) eventuelle modtagere eller kategorier af
modtagere af personoplysningerne. Der fremgår i artikel 14,
stk. 2, en række yderligere oplysninger, som den dataansvar-
195
lige skal give til den registrerede. Fristen for orientering
fremgår i artikel 14, stk. 3.
Bestemmelserne i artikel 14, stk. 1-3, gælder dog ikke,
hvis en af betingelserne i artikel 14, stk. 5, litra a–d er gæl-
dende. Efter artikel 14, stk. 5, litra a, gælder orienterings-
pligten ikke, hvis og i det omfang den registrerede allerede
er bekendt med oplysningerne. Pligten gælder, jf. artikel 14,
stk. 5, litra c, heller ikke, hvis og i det omfang indsamling
eller videregivelse udtrykkelig er fastsat i EU-ret eller med-
lemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er un-
derlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til be-
skyttelse af den registreredes legitime interesser.
Når arbejdsgivere anmoder om sygedagpenge via Nemre-
fusion, sendes i dag et underretningsbrev til personen, der
anmodes om sygedagpenge for. Dette sker bl.a. af kontrol-
hensyn, fordi kommunen ikke i forvejen har bevilget syge-
dagpenge til en på forhånd kendt sygedagpengeperiode.
Ved ansættelse med løntilskud og fleksjob er der tale om
et støttet ansættelsesforhold, hvor kommunen på forhånd har
bevilget tilskud, og hvor den ansatte dermed på forhånd er
bekendt med, at arbejdsgiveren er berettiget til at anmode
om tilskud. Der er derfor ikke samme oplysnings- og kon-
trolhensyn for disse ordninger ved hver enkelt anmodning
om udbetaling af tilskud, ligesom den registreredes interesse
i at modtage en underretning om NemRefusions behandling
af arbejdsgiverens tilskudsanmodning må anses for at være
begrænset.
Den enkelte kommune er dataansvarlig for de data i Nem-
refusion, som skal anvendes i kommunens sagsbehandling,
som indberettes af arbejdsgiveren og den selvstændigt er-
hvervsdrivende i forbindelse med deres anmodning om ud-
betaling af tilskud m.v., jf. gældende regler i § 4, stk. 1, i lov
om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 20. juni 2018.
Der sendes ikke underretningsbreve til de registrerede per-
soner i forbindelse med arbejdsgiveres eller selvstændigt er-
hvervsdrivendes anmodning om udbetaling af løntilskud og
tilskud til fleksjob via Nemrefusion. Dette er bl.a. begrundet
i omfanget og karakteren af oplysningerne, i at det fremgår
af gældende regler, at kommunerne er dataansvarlige, og i at
det fremgår af gældende regler, at arbejdsgivere og selv-
stændigt erhvervsdrivende anmoder om udbetaling af tilskud
via Nemrefusion. Indsamlingen og videregivelsen af oplys-
ninger vurderes derfor at være omfattet af undtagelsesbe-
stemmelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk.
5, litra c. Det er efter bekendtgørelse om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats således obligatorisk for arbejdsgiveren at an-
mode om udbetaling af løntilskud via Nemrefusion.
Datatilsynet vil blive hørt, når bemyndigelserne udmøntes
i bekendtgørelsesform.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes samlet at medføre offentlige merudgif-
ter (før skat og tilbageløb) på 45,2 mio. kr. i 2020, 51,1 mio.
kr. i 2021, 50,1 mio. kr. i 2022 og 43,7 mio. kr. i 2023, jf.
tabel 1. Heraf vil staten samlet have merudgifter på 73,9
mio. kr. i 2020, 103,3 mio. kr. i 2021, 104,7 mio. kr. i 2022
og 100,1 mio. kr. i 2023, og kommunerne vil samlet have
mindreudgifter på 28,8 mio. kr. i 2020, 52,3 mio. kr. i 2021,
54,5 mio. kr. i 2022 og 56,5 mio. kr. i 2023 (2019-pl).
Derudover er med aktstykke 14 af 1. november 2018 afsat
6,9 mio. kr. vedrørende statslige drifts- og it-udgifter for
2018 (2018-pl). Der vil være 13,0 mio. kr. statslige drifts-
og it-udgifter for 2019 (2019-pl).
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske
konsekvenser fordelt på stat og kommuner.
Tabel 5.0. Samlede økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2019 - pl 2020 2021 2022 2023
Stat 73,9 103,3 104,7 100,1
Drifts- og it-udgifter 11,5 10,2 12,3 8,9
Løntilskud -26,1 -27,6 -28,6 -28,7
Voksenlærlinge (inkl. uddannelse) 37,6 75,1 75,1 75,1
Jobrotation 5,1 5,1 5,1 5,1
Forsørgelsesudgifter 45,8 40,4 40,7 39,6
Kommune -28,8 -52,3 -54,5 -56,5
Heraf beskæftigelsestilskud 9,3 -1,4 -3,1 -4,6
Heraf budgetgaranti -11,6 -14,1 -14,5 -15,0
Heraf DUT (ydelse) -1,4 -1,4 -1,4 -1,4
Heraf DUT (administrative) -25,0 -35,4 -35,4 -35,4
I alt (før skat og tilbageløb) 45,2 51,1 50,1 43,7
I alt (efter skat og tilbageløb herunder som følge
af adfærdseffekter)
32,9 37,1 36,1 27,3
Der er foretaget afrundinger.
196
Fuldt indfaset i 2027 forventes lovforslaget at være ud-
giftsneutralt (efter skat og tilbageløb), inkl. forventede be-
skæftigelseseffekter.
Der forventes mindreudgifter som følge af forenkling af
proceskrav, hovedsageligt at der kun skal være ét krav til ret
og pligttilbud, og administrative lettelser i den kommunale
forvaltning, mens især forenkling af voksenlærlingeordnin-
gen, herunder en satsforhøjelse, forventes at medføre mer-
udgifter.
Forslaget er samlet vurderet at være udgiftsneutralt, hvil-
ket skyldes de forventede adfærdsmæssige konsekvenser,
hvor kravet om kun ét ret og pligttilbud forventes at for-
mindske motivationseffekten, og dermed medføre merudgif-
ter, mens opkvalificeringseffekten af, at der uddannes flere
voksenlærlinge, betyder forventede mindreudgifter.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor-
slaget skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget
medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget indeholder en betydelig forenkling af regler-
ne om beskæftigelsesindsatsen, herunder en harmonisering
af regler for varighed af tilbud for målgrupperne. Der for-
enkles og reduceres mange proceskrav på samme tid, og
kommunerne får en større frihed til at tilrettelægge indsatsen
efter lokale forhold og foretage en vurdering af den mest
virksomme indsat i forhold til den enkelte persons konkrete
behov. Den kommunale beskæftigelsesindsats og dermed
økonomistyringen bliver dermed mere enkel og lettere at ad-
ministrere.
I staten forventes øget administration som følge af skærpet
opfølgning på kommunernes indsats og opfølgning på forsø-
get med mere ansvar til udvalgte arbejdsløshedskasser.
Samlet set indeholder lovforslaget betydelige forenklinger
af reglerne om beskæftigelsesindsatsen.
I det følgende gennemgås de økonomiske konsekvenser af
de enkelte delforslag. For forslag, der har statslige it-økono-
miske konsekvenser, beskrives de it-økonomiske konse-
kvenser samlet, jf. 3.10. Statslige it-udgifter. Det gør sig li-
geledes gældende for forslag, der har statslige driftsøkono-
miske konsekvenser, jf. 5.11. Statslige driftsudgifter.
5.1. Ét krav til ret og pligt til tilbud
Lovforslagets kapitel 15 om ret og pligt til tilbud for per-
soner, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller over-
gangsydelse medfører, at disse personer senest efter 6 måne-
ders ledighed skal have et ret- og pligttilbud, og at reglerne
om gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere afskaf-
fes. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.15.2.
Disse direkte ændringer forventes sammenlagt at medføre
offentlige mindreudgifter til aktivering (er markeret med di-
rekte virkning i tabel 5.1.).
Hertil kommer afledte beskæftigelseseffekter, idet det ud-
skudte tidspunkt for ret og pligttilbud forventes at medføre
en negativ beskæftigelseseffekt. Der er således indregnet en
adfærdsvirkning af, at aktivering rykkes tilbage, og at færre
deltager i aktivering. Efterfølgende reduceres tilknytningen
til arbejdsmarkedet, og det giver en lavere beskæftigelses-
frekvens. Den afledte negative beskæftigelseseffekt forven-
tes at medføre merudgifter til forsørgelsesydelser og aktive-
ring (er markeret med adfærd i tabel 5.1.).
Sammenlagt forventes forslaget at medføre offentlige
merudgifter.
Tabel 5.1. Økonomiske konsekvenser af ét krav til ret og pligt tilbud
Mio. kr. 2019 pl 2020 2021 2022 2023
Stat 25,7 25,7 25,7 25,7
Løntilskud til dagpengemodtagere (direkte virkning) -17,4 -17,4 -17,4 -17,4
Løntilskud til dagpengemodtagere (adfærd) 1,2 1,2 1,2 1,2
Løntilskud til kontanthjælpsmodtagere (direkte virk-
ning)
-6,6 -6,6 -6,6 -6,6
Løntilskud til kontanthjælpsmodtagere (adfærd) 1,0 1,0 1,0 1,0
Dagpenge (direkte virkning) 27,5 27,5 27,5 27,5
Dagpenge (adfærd) 8,4 8,4 8,4 8,4
Kontanthjælp (direkte virkning) 6,6 6,6 6,6 6,6
Kontanthjælp (adfærd) 5,0 5,0 5,0 5,0
Kommune -7,4 -7,4 -7,4 -7,4
Heraf beskæftigelsestilskud 18,3 18,3 18,3 18,3
Heraf budgetgaranti -25,7 -25,7 -25,7 -25,7
I alt 18,3 18,3 18,3 18,3
Der er foretaget afrundinger.
5.2. Registreringskrav til ledige lempes
Bestemmelsen i nugældende § 11, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsespolitik om, at ledige mindst hver syvende dag
skal tjekke sine jobforslag på Jobnet, videreføres ikke, da de
lediges jobsøgning i forvejen dokumenteres gennem Joblog.
Der henvises til forslaget i afsnit 2.5.2.
Det forventes at medføre merudgifter til dagpenge og kon-
tanthjælp. Det skyldes, at der ikke vil komme de afmeldin-
197
ger, som efter gældende regler følger af, at de i dag ikke får
tjekket jobforslag.
Tabel 5.2. Økonomiske konsekvenser af lempede registreringskrav til ledige
Mio. kr. 2019-pl 2020 2021 2022 2023
Stat 1,4 1,4 1,4 1,4
Dagpenge 1,0 1,0 1,0 1,0
Kontanthjælp 0,4 0,4 0,4 0,4
Kommune 3,5 3,5 3,5 3,5
Heraf beskæftigelsestilskud 1,9 1,9 1,9 1,9
Heraf budgetgaranti 1,6 1,6 1,6 1,6
I alt 4,9 4,9 4,9 4,9
Der er foretaget afrundinger.
5.3. Harmonisering af varighedsbegrænsningen for
løntilskudsjob
Lovforslagets § 68 vil bl.a. medføre, at der gælder en va-
righedsbegrænsning for personer tæt på arbejdsmarkedet
(dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere) på seks
måneder for løntilskudsjob hos private arbejdsgivere og fire
måneder hos offentlige arbejdsgivere. For personer, der er
længere fra arbejdsmarkedet (aktivitetsparate kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere uden
ansættelsesforhold, personer i jobafklaringsforløb uden an-
sættelsesforhold, samt personer i ressourceforløb og i revali-
dering) gælder en varighedsbegrænsning på seks måneder
for både private og offentlige arbejdsgivere. Løntilskudsjob-
bet kan forlænges i op til seks måneder. Dermed forenkles
varighedsbegrænsningen for løntilskudsjob. Der henvises til
afsnit 2.12.2.4.
Harmoniseringen forventes at medføre, at den gennem-
snitlige varighed af løntilskud bliver kortere og derfor med-
fører offentlige mindreudgifter til løntilskud og merudgifter
til kontant- og uddannelseshjælp som følge af forudsætnin-
gen om, at de i stedet er på forsørgelsesydelse.
Tabel 5.3. Økonomiske konsekvenser af harmonisering af varighedsbegrænsningen for løntilskudsjob
Mio. kr. 2019-pl 2020 2021 2022 2023
Stat -0,2 0,0 0,0 0,0
Løntilskud til kontant- og uddannelseshjælpsmodta-
gere
-4,5 -5,6 -6,7 -6,7
Kontanthjælp 4,3 5,6 6,7 6,7
Uddannelseshjælp 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune 1,0 1,0 1,2 1,2
Heraf budgetgaranti 1,0 1,0 1,2 1,2
I alt 0,8 1,0 1,2 1,2
Der er foretaget afrundinger.
5.4. Ingen varighedsbegrænsning for vejledning og
opkvalificering
Den gældende § 34 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik
om, at der til ledige dagpengemodtagere alene kan gives til-
bud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger in-
den for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis per-
sonen er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, eller hvis personen er fyldt 30 år videreføres ik-
ke i lovforslaget. Der henvises til afsnit 2.14.2.1.
Det forventes at medføre offentlige merudgifter til vejled-
ning og opkvalificering.
Tabel 5.4. Økonomiske konsekvenser af ingen varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering
Mio. kr. 2019-pl 2020 2021 2022 2023
Stat 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune 9,2 9,2 9,2 9,2
Heraf budgetgaranti 9,2 9,2 9,2 9,2
I alt 9,2 9,2 9,2 9,2
Der er foretaget afrundinger.
198
5.5. Mulighed for ordinær uddannelse til ledige
fleksjobvisiterede
Lovforslagets § 90 medfører, at ledige fleksjobvisiterede
(ledighedsydelsesmodtagere), der i dag alene kan tilbydes
øvrig vejledning og opkvalificering, også får mulighed for at
få tilbud om ordinær uddannelse. Der henvises til afsnit
2.14.2.1.
Det forventes at medføre offentlige merudgifter til ordi-
nær uddannelse.
Tabel 5.5. Økonomiske konsekvenser af mulighed for ordinær uddannelse til ledige fleksjobvisiterede
Mio. kr. 2019-pl 2020 2021 2022 2023
Stat 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune 3,1 3,1 3,1 3,1
Heraf budgetgaranti 3,1 3,1 3,1 3,1
I alt 3,1 3,1 3,1 3,1
Der er foretaget afrundinger.
5.6. Mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles
for unge under 30 år
Lovforslagets § 95 medfører, at der sker en harmonisering
på tværs af målgrupper i forhold til muligheden for undta-
gelsesvist at få et tilbud om en studie- eller erhvervskompe-
tencegivende uddannelse som led i beskæftigelsesindsatsen.
Således vil tilbuddet fremadrettet kunne gives til ledige unge
under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse,
hvis de har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, eller
de har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse.
Der henvises til afsnit 2.14.2.1.
Det forventes at medføre merudgifter til vejledning og op-
kvalificering af dagpenge- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Tabel 5.6. Økonomiske konsekvenser af, at mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles for unge
under 30 år.
Mio. kr. 2019-pl 2020 2021 2022 2023
Stat 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune 0,5 0,5 0,5 0,5
Heraf budgetgaranti 0,5 0,5 0,5 0,5
I alt 0,5 0,5 0,5 0,5
Der er foretaget afrundinger.
5.7. Forenkling af voksenlærlingeordningen
Lovforslagets kapitel 23 medfører en forenkling af regler-
ne for voksenlærlingeordningen, herunder af reglerne om
krav til forudgående ledighed og timetilskuddet, som for le-
dige øges til 45 kr. Der henvises til afsnit 2.23.2.
Det forventes at medføre merudgifter til selve voksenlær-
lingeordningen med tilskud til arbejdsgiverne i praktikperio-
derne og merudgifter til uddannelsesstederne som følge af
forventningen om flere voksenlærlinge. Flere voksenlærlin-
ge fra ledighed forventes at medføre direkte virkning med
mindre udgifter til almindelig løntilskud, dagpenge og kon-
tanthjælp (er markeret med direkte virkning i tabel 5.7.).
Hertil kommer afledte beskæftigelseseffekter fra 2022 og
frem, da tilgangen til voksenlærlingeordningen forventes at
medføre en positiv beskæftigelseseffekt. Denne er baseret på
at ledige, der har gennemført et voksenlærlingeforløb efter-
følgende øger deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og der-
med har en højere beskæftigelsesfrekvens. De afledte be-
skæftigelseseffekter medfører mindreudgifter til såvel for-
sørgelsesudgifter som aktivering (er markeret med adfærd i
tabel 5.7.).
Sammenlagt forventes der merudgifter til forenkling af
voksenlærlingeordningen.
Tabel 5.7. Økonomiske konsekvenser af forenkling af voksenlærlingeordningen
Mio. kr. 2019-pl 2020 2021 2022 2023
Stat 31,3 62,4 61,4 60,4
Voksenlærlinge, løntilskud 22,7 45,4 45,4 45,4
Voksenlærlinge, uddannelsesudgifter 14,9 29,7 29,7 29,7
Løntilskud til dagpengemodtagere (direkte virkning) -0,1 -0,2 -0,2 -0,2
Løntilskud til dagpengemodtagere (adfærd) 0,0 0,0 0,0 0,0
Løntilskud til kontanthjælpsmodtagere (direkte virk-
ning)
0,0 0,0 0,0 0,0
Løntilskud til kontanthjælpsmodtagere (adfærd) 0,0 0,0 0,0 0,0
Dagpenge (direkte virkning) -5,7 -11,3 -11,3 -11,3
199
Dagpenge (adfærd) 0,0 0,0 -0,9 -1,8
Kontanthjælp (direkte virkning) -0,5 -1,3 -1,3 -1,3
Kontanthjælp (adfærd) 0,0 0,0 -0,1 -0,2
Kommune -13,9 -27,6 -29,7 -31,9
Heraf beskæftigelsestilskud -10,8 -21,6 -23,3 -25,0
Heraf budgetgaranti -3,1 -6,0 -6,5 -6,9
I alt 17,4 34,8 31,6 28,5
Der er foretaget afrundinger.
5.8. Jobrotationsordningen udvides til flere målgrupper
Lovforslagets § 151 medfører en udvidelse af jobrotati-
onsordningen til at omfatte ledighedsydelsesmodtagere samt
personer i ressource- og jobafklaringsforløb. Endvidere kan
sygedagpengemodtagere, der ikke er i et ansættelsesforhold,
fremover ansættes som jobrotationsvikarer. Ansættelse for-
udsætter, at betingelser for jobrotation er opfyldt. Der henvi-
ses til afsnit 2.22.2.
Udvidelsen af jobrotationsordningen forventes samlet set
at medføre merudgifter til jobrotationsydelse, der delvist
modgås af mindreudgifter til ledighedsydelse, ressourcefor-
løbsydelse ved jobafklarings- og ressourceforløb samt syge-
dagpenge.
Tabel 5.8. Økonomiske konsekvenser af, at jobrotation udvides til flere målgrupper
Mio. kr. 2019-pl 2020 2021 2022 2023
Stat 3,9 3,9 3,9 3,9
Jobrotationsydelse 5,1 5,1 5,1 5,1
Ledighedsydelse -0,1 -0,1 -0,1 -0,1
Ressourceforløbsydelse ved jobafklaringsforløb -0,1 -0,1 -0,1 -0,1
Ressourceforløbsydelse ved ressourceforløb -0,1 -0,1 -0,1 -0,1
Sygedagpenge -0,9 -0,9 -0,9 -0,9
Kommune 0,6 0,6 0,6 0,6
Heraf budgetgaranti 2,0 2,0 2,0 2,0
Heraf DUT (vedr. sygedagpenge) -1,4 -1,4 -1,4 -1,4
I alt 4,6 4,6 4,6 4,6
Der er foretaget afrundinger.
5.9. Flere digitale løsninger (udvidelse af det digitale
ansøgningssystem VITAS og obligatorisk selvbooking til
flere målgrupper)
Lovforslagets § 185 medfører en udvidelse af det digitale
ansøgningssystem VITAS, hvorefter virksomheder også skal
anvende systemet til ansøgninger om jobrotation, fleksjob,
mentor, hjælpemidler samt personlig assistance. Der henvi-
ses til afsnit 2.30.2.
Udvidelsen af VITAS forventes at medføre administrative
mindreudgifter i kommunerne, idet kommunerne tidligere
har brugt administrative ressourcer på at hjælpe virksomhe-
derne med ansøgningerne. Virksomhederne får ligeledes en
administrativ lettelse ved forslaget.
Lovforslagets § 34, stk. 1, medfører, at selvbooking af
samtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontant-
hjælpsmodtagere, jobparate og åbenlyst uddannelsesparate
modtagere af overgangsydelse (der ikke er omfattet af intro-
duktionsprogrammet), åbenlyst uddannelsesparate uddannel-
seshjælpsmodtagere og sygemeldte i jobafklaringsforløb.
Det får betydning for personens ydelse, hvis personen ikke
booker inden for en fastsat frist. Personer, der ikke har for-
udsætningerne for at selvbooke samtaler, skal have mulig-
hed for at bede om at blive indkaldt til samtaler. Der henvi-
ses til afsnit 2.7.2.7.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af
aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats foreslås selv-
booking også at blive obligatorisk for visse sygedagpenge-
modtagere efter § 13 b, stk. 7, i sygedagpengeloven, jf. § 3,
nr. 6, i konsekvenslovforslaget. Kommunen kan fravige kra-
vet om selvbooking ved konkrete særlige forhold. Der hen-
vises til afsnit 2.4.4. i de almindelige bemærkninger i konse-
kvenslovforslaget.
Lovforslagets § 34, stk. 2, medfører, at selvbooking ligele-
des bliver obligatorisk for aktivitetsparate kontanthjælps-
modtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
der ikke er åbenlyst uddannelsesparate, aktivitetsparate ud-
dannelseshjælpsmodtagere, modtagere af overgangsydelse
der er aktivitetsparate og uddannelsesparate men ikke åben-
lyst uddannelsesparate (og som ikke er omfattet af introduk-
tionsprogrammet), deltagere i ressourceforløb, ledighedsy-
delsesmodtagere og revalidender. Forslaget er foranlediget
af høringssvar fra KL. Beskæftigelsesministeren får mulig-
hed for at sætte bestemmelsen herom i kraft løbende for de
enkelte målgrupper i bestemmelsen. Aftalepartierne vil mø-
des i 2020 for at drøfte erfaringer og implementeringen af
200
selvbooking for sygemeldte og de jobparate, jf. lovforslagets
§ 34, stk. 1. På baggrund af en drøftelse blandt aftalepartier-
ne vil udvidelsen af obligatorisk selvbooking i 2021 skulle
ske med afsæt i erfaringerne med selvbooking til de syge-
meldte og de jobparate (a-dagpengemodtagere og kontant-
hjælpsmodtagere). På den baggrund er der i de økonomiske
konsekvenser lagt til grund, at obligatorisk selvbooking ud-
vides fra 2021 med de nævnte målgrupper. Der henvises til
afsnit 2.4.4. i de almindelige bemærkninger til det samtidigt
fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en for-
enklet beskæftigelsesindsats.
Udvidelsen af obligatorisk selvbooking til flere målgrup-
per forventes ligeledes at medføre administrative mindreud-
gifter i kommunerne, fordi jobcentrene ikke skal bruge tid
på at indkalde de ledige, og fordi de sparer ressourcer til
breve m.v.
Dermed skønnes det, at den samlede besparelse ved VI-
TAS og obligatorisk selvbooking svarer til det forudsatte i
aftaleøkonomien fra 2021 og frem, idet det isoleret set nu
vurderes, at besparelsen ved udvidelsen af VITAS er mindre
end oprindeligt forudsat i aftaleøkonomien.
Der er løbende ikrafttrædelse ved bekendtgørelse af for-
slagene om udvidelse af VITAS til flere områder og udvi-
delse af obligatorisk selvbooking af samtaler til flere mål-
grupper.
Tabel 5.9. Økonomiske konsekvenser af flere digitale løsninger (VITAS og udvidelse af obligatorisk selvboo-
king)
Mio. kr. 2019-pl 2020 2021 2022 2023
Stat 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune -25,0 -35,4 -35,4 -35,4
Heraf administrativ DUT -25,0 -35,4 -35,4 -35,4
I alt -25,0 -35,4 -35,4 -35,4
Der er foretaget afrundinger.
5.10. Statslige it-udgifter
Der indgår i lovforslaget mange initiativer, som forudsæt-
ter afholdelse af statslige it-udgifter. Disse er samlet i ne-
denstående tabel 5.10. og der henvises i tabellen til de rele-
vante afsnit i de øvrige almindelige bemærkninger om de
enkelte initiativer.
Udgifterne vedrører tilpasning af it-systemer, herunder
tekniske foranalyser, hvor forretningslogikken i de forskelli-
ge it-systemer skal justeres, integrationer mellem systemer-
ne m.v. gennemgås, og en række registreringskrav og vali-
deringer afdækkes.
Tabel 5.10. Statslige it-udgifter
Mio. kr. 2019-pl 2020 2021 2022 2023
Stat 9,3 7,5 7,0 6,7
Arbejdsløshedskasseforsøg (afsnit 2.32.2) 0,3 0,3 0,0 0,0
Færre proceskrav til samtaleforløbet (afsnit 2.7.2.5.) -0,1 -0,1 -0,1 -0,1
Alle målgrupper omfattes af stand-by ordningen (af-
snit 2.7.2.6..)
0,0 0,0 0,0 0,0
Lempelse af registreringskrav til ledige (afsnit 2.5.2.) -0,1 -0,1 -0,1 -0,1
Afskaffelse af systematiske henvisningsforløb (afsnit
2.7.2.10)
0,0 0,0 0,0 0,0
Afskaffelse af særskilt mentorkontrakt (afsnit 2.8.2..) 0,1 0,1 0,1 0,0
Udvidelse af reglen for mindre intensiv indsats (af-
snit 2.17.2.)
0,0 0,0 0,0 0,0
Harmonisering af varighedsbegrænsningen for løntil-
skudsjob (afsnit 2.12.2.4.)
0,0 0,0 0,0 0,0
Ensretning af varighedsbegrænsningen for virksom-
hedspraktik (afsnit 2.11.2.3.)
0,0 0,0 0,0 0,0
Udsatte skal have mulighed for virksomhedspraktik
på seneste ansættelsessted (afsnit 2.11.2.2.)
0,0 0,0 0,0 0,0
Forenkling af voksenlærlingeordningen (afsnit
2.23.2.)
0,1 0,1 0,1 0,1
Forenkling og automatisering af opgørelsen af ordi-
nært ansatte (afsnit 2.12.2.9.)
0,3 0,3 0,3 0,3
201
Ensretning af merbeskæftigelseskravet (afsnit
2.12.2.9.)
0,0 0,0 0,0 0,0
Foranalyse af det virtuelle jobcenter, jf. aftalen om
en forenklet beskæftigelsesindsats
0,0 0,0 0,0 0,0
Det digitale ansøgningssystem for virksomhederne
(VITAS) udrulles til flere områder (afsnit 2.30.2.)
1,3 1,4 1,3 1,3
Alle skal registrere cv-oplysninger på jobnet (afsnit
2.6.2.1.)
2,4 1,6 1,6 1,5
Alle skal bruge »Min Plan« på Jobnet (afsnit 2.8.2.) 1,7 1,1 1,1 1,1
Udvidelse af obligatorisk selvbooking af samtaler til
flere målgrupper (afsnit 2.7.2.7.)
2,5 1,9 1,9 1,8
Løn i forbindelse med udvidelse af VITAS til flere
målgrupper og udvidelse af obligatorisk selvbooking
(afsnit 2.30.2. og 2.7.2.7.)
0,6 0,6 0,6 0,6
Kommune 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt 9,3 7,5 7,0 6,7
Der er foretaget afrundinger. Flere beløb til 0,0 mio. kr. er således beløb under 0,1 mio. kr.
Den digitale løsning, som understøtter forslaget om at
lempe registreringskravet til ledige forventes idriftsat allere-
de fra den 7. december 2019, dvs. inden lovens ikrafttræden.
Der er løbende ikrafttrædelse ved bekendtgørelse af for-
slagene om udvidelse af VITAS til flere områder og udvi-
delse af obligatorisk selvbooking af samtaler til flere mål-
grupper.
Der forventes forudgående it-udgifter til disse initiativer
for at være klar til ikrafttrædelsestidspunkterne.
5.11. Statslige driftsudgifter
I forbindelse med lovforslagets § 193 om forsøg med me-
re ansvar til arbejdsløshedskasserne foreslås der afsat en
statslig bevilling til processtøtte, midtvejsevaluering og en
evaluering. Der henvises til afsnit 2.32.2.
I forbindelse med forslagets kapitel 15 om ét krav til ret
og pligttilbud foreslås der afsat en statslig bevilling til en
evaluering af de nye regler for den aktive indsats 2 år efter,
at reglerne er trådt i kraft. Der henvises til afsnit 2.15.2.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af
aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats indgår en udvi-
det benchmarkrapport efter § 38 i organiseringsloven, jf. §
1, nr. 21, i konsekvenslovforslaget. I den forbindelse fore-
slås der afsat en statslig bevilling til løbende at give indsigt i
kommunernes resultater og indsatser på beskæftigelsesom-
rådet. Rapporterne vil blandt andet indeholde målinger på
andelen af offentligt forsørgede personer i kommunen sam-
menholdt med den andel man kan forvente, at kommunen
vil have på baggrund af dens rammevilkår. Der henvises til
afsnit 2.2.5.2. i de almindelige bemærkninger til det samti-
digt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en
forenklet beskæftigelsesindsats.
Tabel 5.11. Statslige driftsudgifter
Mio. kr. 2019-pl 2020 2021 2022 2023
Stat 2,2 2,7 5,4 2,2
Arbejdsløshedskasseforsøget (processtøtte m.v.) 0,7 1,2 1,8 0,7
Ét krav til ret og pligttilbud (evaluering) 0,0 0,0 2,0 0,0
Styrket gennemsigtighed – benchmarkrapport (øvrig
drift)
0,5 0,5 0,5 0,5
Styrket gennemsigtighed – benchmarkrapport (løn) 1,0 1,0 1,0 1,0
Kommune 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt 2,2 2,7 5,4 2,2
Aftalen finansieres bl.a. ved en reduktion på 3,0 mio. kr. i
2019 og 7,7 mio. kr. årligt i hvert af årene 2019-2022 af be-
villinger på § 17.46.43.10. Pulje til ledige med særlige ud-
fordringer.
5.12. Offentlige implementeringskonsekvenser
Lovforslaget lever op til de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgiv-
ning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lov-
forslagets ovennævnte indhold understøtter muligheden for
digital administration under hensyntagen til borgernes data-
og retssikkerhed.
202
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitio-
nen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven
kan understøttes digitalt. I forbindelse med gennemskrivnin-
gen har loven fået en mere logisk opbygning og reglerne er
udformet på en klar, enkel, entydigt og konsistent måde.
Lovteksten er i videst muligt omfang udformet med objekti-
ve kriterier, så lovgivningen er digitaliseringsklar og der er
mulighed for effektiv it-anvendelse i bl.a. kontroløjemed.
Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan
rumme fremtidig teknologisk udvikling, og med lovforslaget
bliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger. Her-
under bliver muligheden for at ansøge gennem det digitale
ansøgningssystem, VITAS, udvidet, så virksomheder også
kan søge om jobrotation, fleksjob samt mentor, hjælpemid-
ler i forbindelse med ansættelse og personlig assistance. De-
le af dette udmøntes i det samtidigt fremsatte lovforslag om
konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesind-
sats.
Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for, at
anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, herun-
der fx VITAS og Jobnet, og at behandlingen af borgernes
oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databe-
skyttelsesreglerne.
Hensigten er, at de mange data på beskæftigelsesområdet
bringes bedre i spil til gavn for kommuner, borgere og virk-
somheder. Det vil fx ske ved forenkling af opgørelsen af an-
tallet af ordinært ansatte og harmonisering af merbeskæfti-
gelseskrav for offentlige og private arbejdsgivere.
5.13. Øvrige implementeringskonsekvenser
5.13.1. Organisatoriske forhold
Forslaget berører ikke organisatoriske forhold mellem
kommunen, jobcenteret og virksomheder. Arbejdsløsheds-
kasserne betragtes ikke i denne sammenhæng som private
virksomheder, når de udfører ved lov fastsatte opgaver som
led i beskæftigelsesindsatsen.
Med lovforslaget foreslås det, at der i en periode gennem-
føres forsøg, hvorefter beskæftigelsesministeren giver tilla-
delse til, at udvalgte arbejdsløshedskasser for egne medlem-
mer efter ansøgning får overladt ansvaret for kontaktforløbet
i de første 3 måneders ledighed.
Det betyder for de deltagende arbejdsløshedskasser, at der
ændres på organisatoriske forhold i forhold til ansvarsforde-
lingen mellem kommunen og arbejdsløshedskasserne.
Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler for
forsøget på bekendtgørelsesniveau.
5.13.2. It-understøttelse, it-styring og risiko
Lovforslaget vil kræve tilpasning af eksisterende it-syste-
mer – både de statslige, de kommunale og arbejdsløsheds-
kassernes. Tilpasningerne i de statslige og de kommunale it-
løsninger vil skulle ske, så de fortsat understøtter en tryg og
sikker datahåndtering og transparens i den offentlige data-
håndtering. Tilpasningerne i arbejdsløshedskassernes it-sy-
stemer vil ligeledes skulle ske under iagttagelse af databe-
skyttelsesreglerne.
Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2020. Derudover
vil der løbende i forbindelse med udviklingen af de statslige
it-systemer, ske en løbende ikrafttrædelse ved bekendtgørel-
se af initiativerne om »Min Plan«, registrering af cv-oplys-
ninger, selvbooking til flere målgrupper samt udvidelse af
VITAS til flere områder.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil sammen
med Erhvervsstyrelsen med henblik på at få igangsat en ak-
tivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative
byrder (AMVAB) for lovforslaget. Beregningerne vil omfat-
te udvidelsen af det digitale ansøgningssystem VITAS, som
med lovforslaget foreslås udvidet, så virksomhederne også
kan anvende systemet til ansøgninger om jobrotation, fleks-
job, mentor, hjælpemidler og personlig assistance. Herudo-
ver vil beregningerne også omfatte forenkling og automati-
sering af opgørelsen af antal ordinært ansatte. Resultatet af
beregninger foreligger ikke på nuværende tidspunkt.
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitio-
nen i Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst af
26. februar 2018, herunder principperne for agil erhvervsret-
tet regulering.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at principper-
ne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for
nærværende lovforslag.
Det er tillige Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lov-
forslaget efterlever princip fem om at sikre brugervenlig di-
gitalisering. Det femte princip adskiller sig fra de øvrige fire
principper, da det retter sig mod det offentliges implemente-
ring af regulering gennem erhvervsrettede digitale løsninger.
Lovforslaget udvider den eksisterende digitale selvbetje-
ningsløsning VITAS. VITAS anvendes i dag ved arbejdsgi-
veres og selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgning om op-
rettelse af virksomhedspraktikpladser, ansættelse med løntil-
skud og tilskud til voksenlærlinge. Som led i udviklingen af
VITAS har der været inddraget arbejdsgivere og sagsbe-
handlere fra jobcentre således, at løsningen bliver bruger-
venlig og let at anvende for både arbejdsgivere og sagsbe-
handlere. Løsningen følger Virk.dk’s designguide og bør i
sin opbygning og menustruktur m.v. derfor understøtte den
navigation, designprincipper m.v., der kendes fra andre virk-
somhedsrettede selvbetjeningsløsninger.
Lovforslaget og det samtidigt fremsatte lovforslag om
konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesind-
sats muliggør, at ministeren kan fastsætte regler om, at flere
områder omfattes af det digitale ansøgningssystem VITAS.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende digi-
talt skal ansøge om at få oprettet virksomhedspraktikpladser,
nytteindsatspladser, løntilskudspladser, tilskud til voksen-
lærlinge, tilskud til jobrotation, tilskud til mentor, fleksjob,
tilskud til personlig assistance og tilskud til hjælpemidler.
203
Det skal bemærkes, at det ligesom i gældende ret foreslås,
at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelser i lovfor-
slaget og det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekven-
ser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats fastsættes
regler om, at det er obligatorisk for virksomhederne at be-
nytte det digitale ansøgningssystem VITAS.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Beskæftigelsesindsatsen forenkles, så borgere mødes med
fair krav og forståelige regler.
Med færre og mere enkle proceskrav understøttes det, at
lediges kontakt med jobcenteret og arbejdsløshedskassen er
meningsfuld og tilpasset deres behov, så de kan få hjælp til
hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet.
Der vil ligeledes gælde ens regler om beskæftigelsesind-
satsen på tværs af målgrupper, som vil gøre loven lettere at
forstå. Beskæftigelsesindsatsen understøttes desuden af flere
og bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og virk-
somheder. Kommunernes øgede frihedsgrader skal følges op
af gennemsigtighed og åbenhed omkring kommunernes re-
sultat, som kan understøtte at ledige modtager en effektiv
beskæftigelsesindsats uanset, hvor de befinder sig i landet,
og hvilke forudsætninger de har.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke materielle ændringer, som er
af betydning for de ordninger, som er godkendt af EU-Kom-
missionen som statsstøtteordninger.
Lovforslaget indeholder ordninger, som skal vurderes i
forhold til EU᾽s regler om statsstøtte.
Følgende elementer, der er anmeldt til Kommissionen, vi-
dereføres uændret i lovforslaget:
– Fleksjobordningen for personer, der er omfattet af reg-
lerne for løn og tilskud for fleksjob påbegyndt før den 1.
januar 2013. Se bemærkninger til afsnit 2.20.2.13.
– Fleksjobordning for selvstændigt erhvervsdrivende med
varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, som er godkendt
ved brev af 20. december 2012. Se bemærkninger afsnit
2.20.2.11.
Følgende elementer er omfattet af Kommissionens forord-
ning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier
af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordnin-
gen), EU-Tidende 2014, nr. L 187, side 1-78:
– Løntilskudsordningen, som vedrører ansættelses- og be-
skæftigelsesstøtte til dårligt stillede, meget dårligt stille-
de og handicappede arbejdstagere. Reglerne om tilbud
om ansættelse med løntilskud ændres, idet varighedsbe-
grænsningen harmoniseres på tværs af målgrupper såle-
des, at ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgi-
ver højest kan vare 6 måneder. For nogle målgrupper
længere fra arbejdsmarkedet kan ansættelsen med løntil-
skud efter konkret vurdering forlænges i op til seks må-
neder. Endelig bliver der mulighed for at fortsætte i løn-
tilskudsjob ved målgruppeskift. Se bemærkninger til af-
snit 2.12.2.
Følgende er omfattet af Kommissionens forordning (EU)
nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af arti-
kel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funk-
tionsmåde på de minimis-støtte, EU-Tidende 2013, nr. L
352, side 1-8:
– Voksenlærlingeordningen, som bl.a. forenkles således,
at ordningen omfatter ledige ufaglærte og ledige faglær-
te med forældet uddannelse fra dag 1, ledige faglærte
med mere end seks måneders ledighed og ufaglærte be-
skæftigede. Ledige med undtagelse af ledige faglærte
kan først få adgang til ordningen efter 6 måneders ledig-
hed, medmindre deres uddannelse er forældet. Tilskuds-
satsen harmoniseres. Se bemærkninger til afsnit 2.23.2.
– For nytteindsats forventes det videreført i bekendtgørel-
se, at for offentlige arbejdsgivere, som udøver erhvervs-
virksomhed på markedsvilkår, vil forsørgelsesydelsen til
personer i nytteindsats indgå som støtte, der ydes efter
de minimis-reglerne.
– Revalidering, når kommunen yder støtte i form af til-
skud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virk-
somhed. Se bemærkninger til forslaget til § 147.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at kommu-
nernes og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings be-
handling af oplysninger, herunder ved den digitale kommu-
nikation med borgere, arbejdsgivere og selvstændigt er-
hvervsdrivende, kan finde sted inden for rammerne af data-
beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der hen-
vises til bemærkningerne i afsnit 2.32.3.2. med underafsnit
og afsnit 4 med underafsnit.
De digitale løsninger vil skulle opfylde kravene i lov om
tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilap-
plikationer, jf. lov nr. 692 af 8. juni 2018, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af
26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers
websteder og mobilapplikationer EU-Tidende 2016, nr. L
327, side 1-15.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 14. januar
til den 11. februar 2019 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Allerød
Kommune (frikommune), Ankestyrelsen, Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejds-
markedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS,
ASE, Ballerup Kommune (frikommune), BDO – Revision,
Beskæftigelsesrådet BER, Bestyrelsesforeningen for Social-
og Sundhedsskolerne, Brønderslev Kommune (frikommu-
ne), Business Danmark, Børne- og kulturchefforeningen,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børnerådet, Børns Vilkår, Børsmæglerforeningen, Central-
204
organisationens Fællesudvalg CFU, CEPOS, Cevea, Copen-
hagen Capacity, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalue-
ringsinstitut, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærer-
forening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dan-
marks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejds-
giverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri,
Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk El-forbund,
Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri
(DI), Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund,
Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings
Forbund, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Skoleidræt,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skattefor-
bund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Dan-
ske Advokater Erhverv, Danske A-kasser, Danske Døves
Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Er-
hvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Le-
derne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske
Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier,
Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever,
Danske SOSU-skoler, Danske Underviserorganisationers
Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, De private soci-
ale tilbud, De Regionale Vækstråd, Den Kooperative Ar-
bejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildi-
ge Konsulentforening på Handicapområdet (DUKH), Det
Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses-
og Erhvervsvejledning, Dansk Transport og Logisitik
(DTL), Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Dan-
mark, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes
Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen –
Team Effektiv Regulering, Fagligt Fælles Forbund - 3F,
Favrskov Kommune (frikommune), Finans Danmark, Fi-
nansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Finanstilsynet, FOA, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA, Forbruger-
rådet TÆNK, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen
af Danske Skatteankenævn, Foreningen af direktører og for-
standere ved landets AMU-centre, Foreningen af Døgn og
Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af
Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark,
Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved
Danskuddannelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og Ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsforvalt-
ningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, For-
eningen af tekniske og administrative tjenestemænd, For-
eningen Danske Revisorer, Foreningen Frie Fagskoler, For-
eningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring og Pension, Forstanderkredsen for Produktions-
skoler og Produktionshøjskoler, Fredensborg Kommune (fri-
kommune), Fredericia Kommune (frikommune), Frederiks-
havn Kommune (frikommune), Frederikssund Kommune
(frikommune), Frie Funktionærer, Frie Skolers Lærerfor-
ening, Frivilligrådet, FSR – Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-
råd (FTF), Furesø Kommune (frikommune), Fynbus, Gart-
neri-, land- og skovbrugets arbejdsgivere, Gentofte Kommu-
ne (frikommune), Gladsaxe Kommune (frikommune), Grib-
skov Kommune (frikommune), Guldborgsund Kommune
(frikommune), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymna-
sieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorfor-
ening, Halsnæs Kommune (frikommune), Handelsskolernes
Lærerforening, Helsingør Kommune (frikommune), Hille-
rød Kommune (frikommune), Hjørring Kommune (frikom-
mune), HK/Kommunal, HK/Stat, HK-Privat, Horesta, Ho-
vedstadens Ordblindeskole, Høje-Taastrup Kommune (fri-
kommune), Håndværksrådet, Ikast-Brande Kommune (fri-
kommune), Institut for Menneskerettigheder, Investering
Danmark, Jammerbugt Kommune (frikommune), Jobrådgi-
vernes Brancheforening, Justitia, KL, Kommunale Tjeneste-
mænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Revision,
Kooperationen (arbejdsgiverorganisation og en interesseor-
ganisation for danske kooperative virksomheder), KRAKA,
Kriminalforsorgen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse, Københavns Kommune (frikommune), Kø-
benhavns Professionshøjskole (Tegnsprogs- og skrivetol-
keuddannelsen), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det
pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere,
Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforenin-
gen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpæ-
dagoger, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssam-
menslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for
PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederforeningen for VUC,
Lederne, Ledernes Hovedorganisation, Ledersamrådet, Le-
jernes Landsorganisation i Danmark, Lilleskolerne, LOF,
Lærernes Centralorganisation, Læsø Kommune (frikommu-
ne), Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mariagerfjord, Kommu-
ne (frikommune), Moderniseringsstyrelsen, Morsø Kommu-
ne (frikommune), Nationalt Center for kompetenceudvik-
ling, Netværket for kostafdelinger, Nærings- og nydelses-
middelforbundet, Odense Kommune (frikommune), Odsher-
red Kommune (frikommune), Ordblindeforeningen, Pension
Danmark, Plejefamiliernes Landsforening, Private Gymnasi-
er og Studenterkurser, Producentforeningen, Produktions-
skoleforeningen, Randers Kommune (frikommune), Rebild
Kommune (frikommune), Rektorkollegiet for de Maritim
Uddannelser, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rock-
woolFonden, Roskilde Kommune (frikommune), Rådet for
Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser (REU), Rådet for digital sikkerhed, Rådet for
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser, Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse
(VEU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk
Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Rå-
det for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammen-
slutningen af Unge Med Handicap, SAND - De Hjemløses
Organisation, SEGES, Selveje Danmark, SIND, Sjælde
Diagnoser, Skatteankestyrelsen, Skole og Forældre, Skolele-
derforeningen, SMV danmark, Socialpædagogernes Lands-
forbund, SRF Skattefaglig Forening, Statsforvaltningerne,
205
Studievalg Danmark, Sundhedskartellet, TEKNIQ Installa-
tørernes Organisation Tekniq, Thisted Kommune (frikom-
mune), Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddan-
nelsesrådet for de maritime uddannelser, Ungdomsskolefor-
eningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UU
Danmark, Vejle Kommune (frikommune), Vesthimmerlands
Kommune (frikommune), VEU-Rådet, Viborg Kommune
(frikommune), VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Kom-
mune (frikommune) og Aarhus Kommune (frikommune).
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat:
2019: 13,0 mio. kr.
2020: 27,6 mio. kr.
2021: 28,6 mio. kr.
2022: 28,6 mio. kr.
Kommuner:
2019: 149,3 mio. kr.
2020: 163,6 mio. kr.
2021: 168,3 mio. kr.
2022: 168,4 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Stat:
2019: 60,2 mio. kr.
2020: 117,2 mio. kr.
2021: 134,2 mio. kr.
2022: 129,6 mio. kr.
Kommuner:
2019: 60,0 mio. kr.
2020: 118,2 mio. kr.
2021: 114,8 mio. kr.
2022: 112,9 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Implementeringsmæssige konsekven-
ser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget indeholder en betydelig
forenkling af beskæftigelsesindsatsen,
herunder forenklinger om:
- Færre og mere enkle proceskrav
- Ens regler på tværs af målgrupper
- Flere digitale løsninger
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Der vil blive foretaget AMVAB-be-
regninger for lovforslaget. Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering er
i dialog med Erhvervsstyrelsen herom.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget indeholder administrative
forenklinger af beskæftigelsesindsat-
sen, fx en forenklet voksenlærlinge-
ordning. Der skal ligeledes være større
fokus på match mellem ledige og ar-
bejdsgivere.
Lovforslaget er udformet under hen-
syntagen til ambitionen i Aftale om
initiativer for Danmarks digitale vækst
af 26. februar 2018, herunder princip-
perne for agil erhvervsrettet regule-
ring.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Beskæftigelsesindsatsen forenkles, så
borgere mødes med fair krav og for-
ståelige regler.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke materielle ændringer, som er af betydning for de
ordninger, som er godkendt af EU-Kommissionen som statsstøtteordninger el-
ler Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse
kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen). Lovforslaget indeholder
ordninger, som skal vurderes i forhold til EU᾽s regler om statsstøtte.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
JA NEJ
X
206
regulering /Går videre end minimums-
krav i EU-regulering
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Af den gældende § 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats fremgår det, at formålet med loven er at bidrage til et
velfungerende arbejdsmarked ved at
1) bistå arbejdssøgende med at få arbejde,
2) give service til private og offentlige arbejdsgivere, der
søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i be-
skæftigelse,
3) bistå kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere
og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt
som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan
forsørge sig selv og deres familie, og
4) støtte personer, der på grund af begrænsninger i ar-
bejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.
Det foreslås indledende i § 1, stk. 1, at formålet med den-
ne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked.
Der tænkes hermed på, at loven helt overordnet skal un-
derstøtte, at arbejdsmarkedet bl.a. har et højt udbud af ar-
bejdskraft og en lav strukturel ledighed.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at formålet med denne lov er at
bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå job-
søgende med at finde job.
Bestemmelsen vedrører jobsøgende generelt og indebærer,
at alle jobsøgende skal kunne få bistand til at finde job. Ved
jobsøgende forstås både personer, der ikke er i beskæftigel-
se, og personer der er i beskæftigelse og ønsker at skifte job.
Alle kan registrere sig som jobsøgende i jobcenteret. Per-
soner, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal være til-
meldt som jobsøgende. Det samme gælder jobparate og
åbenlyst uddannelsesparate kontant- og uddannelseshjælps-
modtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 11
og 12 og bemærkningerne hertil om de konkrete opgaver for
jobcenteret med at bistå jobsøgende med at finde job, under-
støtte målrettede og effektive match mellem ledige og ar-
bejdsgivere samt at informere og vejlede om muligheder for
job og uddannelse, cv og andre aktiviteter. Bistanden vil li-
geledes kunne bestå af de indsatser og tilbudsmuligheder,
som vil fremgå af den forenklede lov.
Forslaget er en videreførelse af gældende regler med
sproglige justeringer.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at formålet med denne lov er at
bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå pri-
vate og offentlige arbejdsgivere med virksomhedsservice i
forbindelse med rekruttering, matchning mellem ledige og
arbejdsgivere og fastholdelse af arbejdskraft.
Bestemmelsen indebærer, at alle arbejdsgivere skal kunne
få virksomhedsservice, og det præciseres i forhold til gæl-
dende formålsbestemmelse, at dette vil ske i forbindelse
med rekruttering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere
og fastholdelse af arbejdskraft. Præciseringen skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets §§ 13 og 14 og bemærkninger-
ne hertil om de konkrete opgaver med bistand samt informa-
tion og vejledning til private og offentlige arbejdsgivere.
Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne om
virksomhedsservice i organiseringsloven.
Forslaget er dels en videreførelse af gældende regler og
dels en præcisering af, at virksomhedsservice handler om re-
kruttering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere og
fastholdelse af arbejdskraft. Der henvises til forslaget til ka-
pitel 4 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at formålet med denne lov er at
bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå per-
soner, der har behov for en indsats til at opnå eller fastholde
et job, herunder personer med begrænsninger i arbejdsev-
nen, med en individuel og målrettet beskæftigelsesrettet ind-
sats med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet og
hel eller delvis selvforsørgelse.
Bestemmelsen indebærer, at der skal kunne gives en indi-
viduel og målrettet beskæftigelsesrettet indsats, herunder til
personer med begrænsninger i arbejdsevnen, med henblik på
varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Det
drejer sig om alle personer, som har behov for en indsats,
der ligger ud over den bistand til at finde et job for jobsø-
gende, som fremgår af forslaget til stk. 1, nr. 1.
Indsatsen vil afhænge af målgruppen. For dagpengemod-
tagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodta-
gere uden for introduktionsprogrammet samt for personer
under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæfti-
gelsesfremmende indsats samt for ledige selvforsørgende,
vil indsatsen finde sted via lovens generelle indsatsmulighe-
der. Dagpengemodtagere vil desuden kunne få jobrettet ud-
dannelse, og de vil kunne få tilbud om uddannelsesløft, hvis
de har brug for uddannelse for at kunne opnå varig arbejds-
markedstilknytning og selvforsørgelse. For udsatte personer,
der har særlige helbredsmæssige eller sociale udfordringer,
vil den beskæftigelsesrettede indsats tillige kunne foregå i
ordningerne jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob
eller revalidering, jf. det foreslåede afsnit VI om særlige
ordninger.
Med forslaget bliver det tydeliggjort, at for personer, der
har behov for en indsats, skal indsatsen være individuelt til-
rettelagt og målrettet den enkelte persons behov og mulighe-
der.
207
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at formålet med denne lov er at
bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå un-
ge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,
med en individuel og målrettet indsats med henblik på, at
den unge kan gennemføre en studie- eller erhvervskompe-
tencegivende uddannelse på almindelige vilkår.
Bestemmelsen indebærer, at der som noget nyt indsættes
et selvstændigt formål om en individuel og målrettet uddan-
nelsesrettet indsats. Dette gælder for uddannelseshjælps-
modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet under 30 år uden en erhvervskompe-
tencegivende uddannelse. Det gælder tillige dagpengemod-
tagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende ud-
dannelse og uden forsørgerpligt, som skal have uddannelses-
pålæg og en uddannelsesrettet indsats, når kommunen vur-
derer, at de kan gennemføre en uddannelse på almindelige
vilkår. Der henvises til de foreslåede regler om uddannelses-
pålæg i lovforslagets § 30 og bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen indebærer, at uddannelsesmålet, i modsæt-
ning til i dag, fremover vil fremgå af den overordnede for-
målsbestemmelse for så vidt angår unge uden erhvervskom-
petencegivende uddannelse.
Den anførte oplistning i forslagets fire numre er ikke ud-
tryk for en prioriteret rækkefølge.
Det foreslås i stk. 2,. 1. pkt., at for personer, som har brug
for en indsats, tilrettelægges indsatsen med henblik på varig
arbejdsmarkedstilknytning, og således at den kan gennemfø-
res på så kort tid som muligt under hensyn til personens for-
udsætninger og behov og under hensyn til konkrete behov
på arbejdsmarkedet.
Bestemmelsen indebærer, at det bliver tydeliggjort, at for
alle målgrupper, som har behov for en indsats, der ligger ud
over den bistand, som jobsøgende kan få til at finde job, skal
indsatsen tilrettelægges således, at den har en klar retning,
og så den bedst muligt hjælper personen tættere på selvfor-
sørgelse, og at den således kan gennemføres på så kort tid
som muligt under hensyn til personens behov og forudsæt-
ninger og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarke-
det. For udsatte personer vil der fortsat kunne være behov
for længerevarende forløb.
Forslaget understøtter dermed, at alle skal have den indi-
viduelt tilrettelagte indsats, de har behov for, så ingen forbli-
ver i beskæftigelsessystemet i længere tid end nødvendigt.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at indsatsen skal være sam-
menhængende med eventuelle sociale og sundhedsmæssige
indsatser.
Bestemmelsen betyder, at personer, der har behov for det,
skal have en beskæftigelsesrettet indsats, som i nødvendigt
omfang skal suppleres med andre indsatser, der tager højde
for personens sociale eller helbredsmæssige forhold, i tilfæl-
de hvor dette er nødvendigt for, at personen kan få fodfæste
på arbejdsmarkedet.
Baggrunden for forslaget er, at nogle personer har særlige
behov, som nødvendiggør, at den beskæftigelsesrettede ind-
sats tilrettelægges under hensyn til de særlige forhold, her-
under de helbredsmæssige, personlige eller sociale udfor-
dringer, som personen har. Dette tager dels sigte på perso-
ner, som er meget langt væk fra arbejdsmarkedet, og som fx
skal have jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, jf. lov-
forslagets kapitler 18 og 19, hvor indsatsen også skal være
tværfaglig. Det vil også kunne tage sigte på øvrige personer,
som er langt fra at kunne opnå job eller uddannelse, fx nogle
sygedagpengemodtagere og nogle aktivitetsparate kontant-
og uddannelseshjælpsmodtagere.
Med forslaget bliver det tydeliggjort, at der skal være fo-
kus på, at den beskæftigelsesrettede indsats, når der er be-
hov for det, skal være sammenhængende med eventuelle an-
dre indsatser fra social-, og sundhedsområdet. Det kan fra
socialområdet fx være misbrugsbehandling, aktivitetstilbud
på væresteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproble-
mer, socialpædagogisk bistand m.m. Herudover kan det fra
sundhedsområdet være tilbud om genoptræning, kostvejled-
ning m.v.
Til § 2
Af den gældende § 1 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats fremgår det, at kommunalbestyrelsens opgaver efter
loven varetages i jobcentre, og at begrebet jobcenter i loven
også dækker en eventuel særskilt enhed i kommunen, der
varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere
m.fl. Det fremgår videre, at begrebet jobcenter også dækker
over en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen
over for personer, der er omfattet af lovens målgrupper, og
som skal have en helhedsorienteret plan, jf. lovens § 30 b el-
ler § 13 e i sygedagpengeloven.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at kommunalbestyrelsens opga-
ver efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-
sen m.v. (organiseringsloven).
Af kapitel 2 i organiseringsloven fremgår det bl.a., at
kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsat-
sen, hvilke opgaver denne indsats omfatter, og at kommu-
nalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter, som en særskilt
del af kommunens forvaltninger, udøver den kommunale be-
skæftigelsesindsats.
Bestemmelsen indebærer, at det vil fremgå af loven, at be-
skæftigelsesindsatsen skal varetages i jobcentre, og at der er
en henvisning til reglerne herom i organiseringsloven.
Det foreslås i § 2, stk. 2, 1. pkt., at i denne lov dækker be-
grebet jobcenter også en eventuel særskilt enhed i kommu-
nen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælps-
modtagere m.fl.
Bestemmelsen vedrører den mulighed, som organiserings-
loven indeholder, for at oprette en særskilt enhed i kommu-
nen til indsatsen for bl.a. uddannelseshjælpsmodtagere. Be-
stemmelsen indebærer, at når der omtales jobcenter igennem
loven, menes der også en sådan særskilt enhed.
Det fremgår således af § 6, stk. 2, i organiseringsloven, at
kommunen kan beslutte, at indsatsen over for unge under 30
år uden uddannelse kan varetages af en anden særskilt en-
208
hed, og at den særskilte enhed også kan etableres som en
tværgående ungeforvaltning.
Det foreslås i § 2, stk. 2, 2. pkt., at begrebet jobcenter tilli-
ge dækker over en anden enhed i kommunen, der varetager
indsatsen over for personer omfattet af § 6, som skal have en
helhedsorienteret plan, jf. lovforslagets § 46 eller § 13 e i
lov om sygedagpenge.
Bestemmelsen vedrører den enhed i kommunen, der vare-
tager indsatsen over for personer, som skal have en helheds-
orienteret plan. Bestemmelsen indebærer, at når begrebet
jobcenter bliver omtalt igennem loven, menes der også den-
ne anden enhed.
Det fremgår således af § 6, stk. 4, i organiseringsloven, at
kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen kan vareta-
ges af en anden enhed i kommunen, når der udarbejdes en
helhedsorienteret plan. Muligheden for at udarbejde hel-
hedsorienterede planer til borgere med komplekse og sam-
mensatte problemer blev indført pr. 1. juli 2018 med lov nr.
707 af 8. juni 2018 om ændring af lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, lov om social service, lov om integration af
udlændinge i Danmark og forskellige andre love.
Det foreslåede i stk. 2 tilsigter i øvrigt ikke at ændre rets-
stillingen efter lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-
dannelse, beskæftigelse m.v. (kommunal indsats for unge
under 25 år), hvoraf det fremgår at den kommunale ungeind-
sats’ opgaver i forhold til unge under 25 år skal omfatte en
samlet afvejning af tilbud og indsatser, som kan bringe unge
tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt uddannelsestil-
bud i regi af bl.a. Kulturministeriet og Undervisningsmini-
steriet.
Forslaget indebærer en videreførelse af de gældende reg-
ler med sproglige justeringer.
Til § 3
Der er ikke i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats en re-
gel, som eksplicit nævner, at arbejdsløshedskasserne udfører
opgaver i forbindelse med kontaktforløbet og indsatsen for
egne medlemmer. Der er alene en bemyndigelsesbestem-
melse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver
efter loven.
Det foreslås i § 3, at arbejdsløshedskasserne udfører opga-
ver under kontaktforløbet og i forbindelse med indsatsen for
egne medlemmer i det omfang, det fremgår af loven.
Bestemmelsen indebærer, at det vil fremgå direkte af lo-
vens kapitel 2 om ansvar for indsatsen, at arbejdsløsheds-
kasserne vil have opgaver i forbindelse med kontaktforløbet
og indsatsen for egne medlemmer. Det drejer sig fx om op-
gaverne om at bistå egne medlemmer med at finde arbejde,
cv-samtalerne, fællessamtaler med jobcentrene og opgaver-
ne om jobrettet uddannelse, jf. de foreslåede bestemmelser
herom. For så vidt angår kontaktforløbet henvises til forsla-
get til lovens kapitel 7 med tilhørende bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse er alene en henvisning til, at
der findes sådanne regler i loven og har således ikke materi-
el betydning i sig selv.
Til § 4
Af den gældende § 4 d i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
te regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre
opgaver efter denne lov. Bemyndigelsen benyttes alene til at
fastsætte regler i forbindelse med arbejdsløshedskassernes
deltagelse som andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, som
fremgår af bekendtgørelse om standardvedtægter for aner-
kendte a-kasser.
Det foreslås i § 4, at arbejdsløshedskasserne kan udføre
opgaver som anden aktør for egne medlemmer, jf. § 17 a i
organiseringsloven og regler udstedt i medfør af § 17 b i
samme lov.
Bestemmelsen indebærer, at det bliver tydeliggjort i lo-
ven, at arbejdsløshedskasserne kan fungere som anden ak-
tør, jf. reglerne om andre aktører. Reglerne om andre aktører
foreslås flyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til
organiseringsloven, jf. bemærkningerne til § 5 nedenfor.
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 4 d i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats om, at beskæftigelsesministe-
ren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulig-
hed for at udføre opgaver efter loven, videreføres ikke. Der
vurderes således ikke at være behov for i bekendtgørelse om
standardvedtægt for anerkendte a-kasser at fastsætte regler
om arbejdsløshedskassernes deltagelse som anden aktør.
Dels indeholder § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
en generel hjemmel til at føre tilsyn med de anerkendte ar-
bejdsløshedskasser, og dels skal arbejdsløshedskasser, som
fungerer som anden aktør, ved regnskabsaflæggelsen i for-
vejen følge reglerne i bekendtgørelse om krav til og tilsyn
med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen.
Forslaget er således en videreførelse af de gældende regler
om, at arbejdsløshedskasserne kan fungere som anden aktør,
dog uden at det sker via en bemyndigelsesbestemmelse.
Til § 5
I de gældende §§ 4 b og 4 c i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats er der regler om, at kommunen kan overlade det
til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter
loven.
I den gældende § 73 c i loven er der regler om andre aktø-
rer for ledige fleksjobvisiterede.
I den gældende § 47 a i lov om aktiv socialpolitik er der
regler om, at kommunen kan overlade til andre aktører at
udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede akti-
viteter under en revalidering.
For en nærmere gennemgang af gældende ret om andre
aktører i beskæftigelsesindsatsen henvises til afsnit 2.2.1.3. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
209
Det foreslås i § 5, at kommunen kan overlade det til andre
aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse, jf. § 17 a i or-
ganiseringsloven og regler udstedt i medfør af § 17 b i
samme lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommu-
nalbestyrelsen.
Bestemmelsen indebærer, at der i lovens kapitel om, hvem
der er ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen, for så vidt an-
går andre aktører vil være en kort henvisning til reglerne
herom i organiseringsloven. Indholdet heraf vil svare til de
gældende regler, og kommunerne vil fortsat kunne overlade
det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det kan fx være
opgaver om afholdelse af jobsamtaler og tilbudsafgivelse.
Baggrunden for forslaget er, at det i det samtidigt fremsat-
te lovforslag om konsekvenser af aftalen om en forenklet
beskæftigelsesindsats foreslås, at reglerne om anden aktør
samles i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v., hvor de overordnede regler om ansva-
ret for beskæftigelsesindsatsen fremgår.
Indholdet heraf vil svare til de gældende regler, og kom-
munerne vil fortsat kunne overlade det til andre aktører at
udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
For så vidt angår andre aktører i forhold til ledige flek-
sjobvisiterede henvises til lovforslagets kapitel 7 om kon-
taktforløbet og bemærkningerne hertil.
Til § 6
Den gældende § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
definerer lovens målgrupper. For en nærmere gennemgang
heraf henvises til afsnit 2.3.1.1. i de almindelige bemærknin-
ger til lovforslaget.
I § 6 foreslås 13 målgrupper for loven.
Som § 6, nr. 1, foreslås følgende målgruppe:
1) Personer, som modtager dagpenge efter lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v.
Målgruppen vil omfatte personer, der modtager arbejds-
løshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det vil sige dagpengemodtagere og herunder også dagpen-
gemodtagere, som er ansat med løntilskud eller afvikler ka-
rantæne pålagt efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Som § 6, nr. 2, foreslås følgende målgruppe:
2) Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate per-
soner under 30 år med en erhvervskompetencegivende ud-
dannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse
efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af
introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Målgruppen vil omfatte personer, der modtager kontant-
hjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,
og som er jobparate, bortset fra overgangsydelsesmodtagere,
som er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrati-
onsloven.
For så vidt angår begrebet jobparate henvises til lovforsla-
gets § 8 og bemærkningerne hertil om beskæftigelsesmini-
sterens bemyndigelse til at fastsætte regler om visitationen.
Som § 6, nr. 3, foreslås følgende målgruppe:
3) Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivi-
tetsparate personer under 30 år med en erhvervskompeten-
cegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller
overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ik-
ke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrati-
onsloven.
Målgruppen vil omfatte personer, der modtager kontant-
hjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,
og som er aktivitetsparate, bortset fra overgangsydelsesmod-
tagere, som er er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven.
For så vidt angår begrebet aktivitetsparate henvises til lov-
forslagets § 8 og bemærkningerne hertil om beskæftigelses-
ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om visitatio-
nen.
Som § 6, nr. 4, foreslås følgnde målgruppe:
4) Uddannelsesparate personer under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager ud-
dannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv so-
cialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionspro-
grammet efter integrationsloven.
Målgruppen vil omfatte personer, der modtager uddannel-
seshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpoli-
tik, som er uddannelsesparate, og som er under 30 år uden
erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke er
omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationslo-
ven.
For så vidt angår begrebet uddannelsesparate henvises til
lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil om beskæftigel-
sesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om visita-
tionen.
Som § 6, nr. 5, foreslås følgende målgruppe:
5) Aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse, som modtager uddannel-
seshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpoli-
tik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet ef-
ter integrationsloven.
Målgruppen vil omfatte personer, der modtager uddannel-
seshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpoli-
tik, som er aktivitetsparate, og som er under 30 år uden er-
hvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke er om-
fattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
For så vidt angår begrebet aktivitetsparate henvises til lov-
forslagets § 8 og bemærkningerne hertil om beskæftigelses-
ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om visitatio-
nen.
Som § 6, nr. 6, foreslås følgende målgruppe:
210
6) Personer, der modtager sygedagpenge efter lov om syge-
dagpenge.
Målgruppen vil omfatte personer, som er uarbejdsdygtige
på grund af egen sygdom, og som modtager sygedagpenge.
Den vil omfatte både sygedagpengemodtagere, som er le-
dige og sygedagpengemodtagere, som er i job eller driver
selvstændig virksomhed. Målgruppen vil ligeledes omfatte
sygedagpengemodtagere i forrevalidering, jf. lovforslagets
kapitel 21 om revalidering og bemærkningerne hertil.
Som § 6, nr. 7, foreslås følgende målgruppe:
7) Personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 18.
Målgruppen vil omfatte personer, som er uarbejdsdygtige
på grund af egen sygdom, og som er i jobafklaringsforløb,
jf. lovforslagets kapitel 18 og bemærkningerne hertil. Det er
som udgangspunkt personer, som har været sygemeldte i
længere tid, og som skal have en tværfaglige indsats, der un-
derstøtter tilbagevenden til job. Målgruppen vil omfatte bå-
de personer i jobafklaringsforløb, som er ledige, og personer
i jobafklaringsforløb, som er i job eller driver selvstændig
virksomhed.
Som § 6, nr. 8, foreslås følgende målgruppe:
8) Personer i ressourceforløb efter kapitel 19.
Målgruppen vil omfatte personer, der er i ressourceforløb,
jf. lovforslagets kapitel 19 og bemærkningerne hertil. Det er
personer, som har komplekse problemer ud over ledighed,
som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination
af indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og so-
ciale eller sundhedsmæssige indsatser.
Som § 6, nr. 9, foreslås følgende målgruppe:
9) Personer, der er visiteret til fleksjob eller er visiteret til
tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed
på grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne efter
kapitel 20, bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af nr. 10.
Målgruppen vil omfatte fleksjobvisiterede personer, dvs.
personer, der enten modtager ledighedsydelse, eller som er i
et fleksjob. Målgruppen vil endvidere omfatte personer, som
er visiteret til støtte i form af tilskud til selvstændig virk-
somhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejds-
evne.
Det fremgår af den foreslåede formulering, at målgruppe 9
ikke omfatter fleksjobvisiterede, som deltager i revalidering.
Der er tale om en ny formulering, som tydeliggør gældende
praksis om, at personer, der modtager ledighedsydelse under
revalidering, er omfattet af revalideringsmålgruppen.
Der henvises til lovforslagets kapitel 20 om fleksjob og
bemærkningerne hertil.
Som § 6, nr. 10, foreslås følgende målgruppe:
10) Personer i revalideringsforløb efter kapitel 21, bortset
fra personer i forrevalidering der er omfattet af nr. 6.
Målgruppen vil omfatte personer, der er omfattet af reg-
lerne for revalidering, herunder forrevalidering, jf. reglerne i
det foreslåede kapitel 21 og bemærkningerne hertil. Mål-
gruppen vil endvidere omfatte fleksjobvisiterede, som delta-
ger i revalidering. Den vil dog ikke omfatte sygedagpenge-
modtagere, som er i forrevalidering, idet disse som hidtil vil
være omfattet af målgruppen for sygedagpengemodtagere.
Som § 6, nr. 11, foreslås følgende målgruppe:
11) Personer, der modtager førtidspension efter lov om so-
cial pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Målgruppen vil omfatte personer, som modtager førtids-
pension, og som dermed ikke er i stand til at fastholde eller
opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår å ar-
bejdsmarkedet.
Som § 6, nr. 12, foreslås følgende målgruppe:
12) Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke op-
fylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsør-
gelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpoli-
tik eller SU efter SU-loven, samt personer, der ikke kan få
tilbud efter integrationsloven.
Målgruppen vil omfatte ledige selvforsørgende, som øn-
sker og efter nærmere betingelser kan få en beskæftigelses-
rettet indsats i jobcenteret.
Som § 6, nr. 13, foreslås følgende målgruppe:
13) Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og be-
skæftigelsesfremmende indsats.
Det drejer sig om personer, som typisk vil kunne være
mellem 15 og 18 år, som har brug for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats, herunder unge med behov
for en indsats, der ligger ud over særlig støtte efter kapitel
11 i lov om social service.
Forslaget til § 6 er en videreførelse af de gældende mål-
grupper med sproglige justeringer og ændret rækkefølge,
dog således, at målgruppen af nyuddannede personer med
handicap ikke indgår, da denne målgruppe og indsatsen til
målgruppen flyttes til kompensationsloven, jf. det samtidigt
fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en for-
enklet beskæftigelsesindsats.
Ud over de ovenfor foreslåede målgrupper, omfatter lov-
forslaget jf. forslaget til § 7 også beskæftigede personer, der
får indsatser efter de foreslåede afsnit VII om indsatsen over
for beskæftigede m.v. og afsnit VIII om understøttelse af
indsatsen. Der vil tillige med lovforslaget kunne gives ind-
satser i form af fx mentorstøtte og hjælpemidler til borgere
generelt, der vurderes at have behov herfor som led i en be-
skæftigelses- eller uddannelsesrettet indsats.
Til § 7
Af det gældende afsnit VII i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats fremgår det, at loven tillige omfatter indsatser i
form af jobrotation, voksenlærlinge, opkvalificering ved an-
sættelser og afskedigelser samt hjælpemidler. Disse indsat-
ser omfatter personer i beskæftigelse.
211
Det foreslås i § 7, at loven tillige omfatter beskæftigede
personer, der kan få en indsats efter reglerne i afsnit VII om
indsatsen over for beskæftigede m.v. og afsnit VIII om un-
derstøttelse af indsatsen.
Det vil som hidtil dreje sig om indsats i form af jobrota-
tion, tilskud til arbejdsgiveren, der indgår uddannelsesaftale
med voksne (voksenlærlingeordningen), opkvalificering ved
ansættelser og fastholdelse i fleksjob og opkvalificering i
forbindelse med større afskedigelser.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 6, indeholder
forslaget til § 6 en definition af 13 målgrupper for loven.
Den i § 7 foreslåede bestemmelse indebærer en tydeliggørel-
se af, at loven også retter sig mod personer, der ikke er om-
fattet af målgrupperne i den foreslåede § 6.
Desuden vil det med lovforslaget som hidtil gælde, at der
vil kunne gives indsatser i form af fx mentorstøtte og hjæl-
pemidler til borgere generelt, som vurderes at have behov
herfor som led i en beskæftigelses- eller uddannelsesrettet
indsats.
Der er tale om en ny bestemmelse, som dog svarer til de
gældende regler.
Til § 8
Efter den gældende § 4 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvor-
dan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktivite-
ter eller tilbud der skal gives (visitationen).
Med hjemmel heri er der i §§ 2 og 3 og i § 39 i bekendt-
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats udmøntet regler
om visitationen for kontanthjælpsmodtagere og uddannel-
seshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere
uden for og under integrationsprogrammet. Der er tillige i
bekendtgørelse om matchvurdering fastsat regler om, at per-
soner, der er visiteret til fleksjob og personer under revalide-
ring, skal vurderes i forhold til tre match-kategorier.
For en nærmere gennemgang heraf henvises til afsnit
2.3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fast-
sætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderin-
gen af de lediges uddannelses- eller beskæftigelsespotentia-
le.
Der er tale om en fortsættelse af den i dag gældende be-
myndigelsesbestemmelse med en sproglig tydeliggørelse af,
at visitationen handler om den lediges uddannelses- eller be-
skæftigelsespotentiale. Der påtænkes en udmøntning heraf i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats svarende
til den gældende udmøntning.
Dvs. at en kontanthjælpsmodtager og en person, der mod-
tager overgangsydelse i stedet for kontanthjælp uden for in-
troduktionsprogrammet, skal vurderes jobparat, hvis perso-
nen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært ar-
bejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv in-
den for tre måneder. I modsat fald vil personen være aktivi-
tetsparat. En person skal vurderes uddannelsesparat, hvis
personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats -
at kunne påbegynde en studie- eller erhvervskompetencegi-
vende uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne
uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at
have nogen barriere - og dermed ikke at have behov for støt-
te og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som per-
sonen kan gennemføre på almindelige vilkår – vil personen
være åbenlyst uddannelsesparat.
Ligeledes svarende til i dag forventes det udmøntet, at
vurderingen af, om en person er åbenlyst uddannelsesparat,
skal finde sted ved den første samtale, og at i helt særlige til-
fælde vil jobcenteret ved den første samtale ligeledes kunne
vurdere, at en person har så svære sociale og/eller helbreds-
mæssige udfordringer, at personen er aktivitetsparat. En per-
son, der ikke ved den første samtale vurderes åbenlyst ud-
dannelsesparat eller aktivitetsparat, vil være uddannelsespa-
rat de første tre kalendermåneder fra første henvendelse til
kommunen om hjælp. Ved udløbet af de første tre kalender-
måneder vil personen blive visiteret endeligt som uddannel-
ses- eller aktivitetsparat.
Også på samme måde som i dag forventes der udmøntet
visitationsregler for personer, der modtager overgangsydelse
under introduktionsprogrammet svarende til de oven for
nævnte regler for, hvornår kontanthjælpsmodtagere er hen-
holdsvis jobparate eller aktivitetsparate.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialog-
værktøj, som kan benyttes af jobcentre og arbejdsløsheds-
kasser.
Forslaget medfører, at der, ligesom efter de gældende reg-
ler, vil kunne fastsættes regler om et landsdækkende digitalt
afklarings- og dialogværktøj på Jobnet.
Værktøjet kan ligesom efter de gældende regler indeholde
spørgsmål af såvel objektiv karakter, fx om borgerens ud-
dannelse og erhvervserfaring, frafaldshistorik i forhold til
uddannelse etc., som spørgsmål af subjektiv karakter, fx om
borgerens motivation, kompetencer og forventninger.
Værktøjet vil herefter foretage en statistisk baseret analyse
af borgerens risiko for at blive langtidsledig ud fra en række
objektive informationer om borgeren, som indhentes via
dels Beskæftigelsesministeriets egne registre samt registre
fra andre offentlige myndigheder, såsom fx alder, herkomst
og ledighedshistorik. Følgende kriterier er eksempler på for-
hold, der kan indgå i afklaringen: Ledighedshistorik, alder,
tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssig bag-
grund og årsag til ledighed, herunder fx oplysninger om hel-
bredsmæssige forhold.
Der sker med andre ord en sammenstilling og samkøring
af borgerens egne oplysninger i værktøjet og de nævnte op-
lysninger fra eksterne registre. Borgerens egen vurdering af
sine beskæftigelsesmuligheder indgår i den statistiske vurde-
ring af borgerens risiko for langtidsledighed.
Værktøjet kan således medføre behandling af såvel almin-
delige, (ikke-følsomme personoplysninger), jf. databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, som behandling af særlige ka-
212
tegorier af personoplysninger (følsomme personoplysnin-
ger), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9.
Analysen foretages ved at sammenholde den konkrete
borgers karakteristik med karakteristika for borgere, der tid-
ligere har været langtidsledige. Modellen kan udskille en
gruppe af borgere, der på baggrund af deres karakteristika, i
gennemsnit, har en forhøjet risiko for langtidsledighed.
Værktøjet kan således medføre en form for behandling af
personoplysninger, der udgør »profilering«, som i databe-
skyttelsesforordningens artikel 4, nr. 4, det defineres som
»enhver form for automatisk behandling af personoplysnin-
ger, der består i at anvende personoplysninger til at evaluere
bestemte personlige forhold vedrørende en fysisk person,
navnlig for at analysere eller forudsige forhold vedrørende
den fysiske persons arbejdsindsats, økonomiske situation,
helbred, personlige præferencer, interesser, pålidelighed, ad-
færd, geografisk position eller bevægelser«.
Databeskyttelsesforordningens artikel 22 fastslår, at perso-
ner har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der ale-
ne er baseret på automatisk behandling, herunder profile-
ring, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt
påvirker den pågældende.
Værktøjet vil bruges til at understøtte sagsbehandlernes
faglige vurdering af borgeren med henblik på at forbedre
muligheden for at tilbyde den rette indsats. Afgørelser træf-
fes således ikke automatisk udelukkende på baggrund af
screeningsværktøjet, men træffes af sagsbehandleren på
baggrund af en samlet faglig vurdering af borgerens situa-
tion (beslutningsstøtte).
Inden for rammerne af den foreslåede bestemmelse vil det
blive sikret, at der anvendes passende matematiske eller sta-
tistiske procedurer til profileringen. Der vil endvidere blive
gennemført tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der
navnlig kan sikre, at faktorer, der resulterer i unøjagtige per-
sonoplysninger, bliver rettet, og at risikoen for fejl minime-
res. Foranstaltningerne skal tillige sikre personoplysninger
på en måde, der tager højde for de potentielle risici for den
registreredes interesser og rettigheder, og som hindrer bl.a.
forskelsbehandling af fysiske personer på grund af race eller
etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevis-
ning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetisk status el-
ler helbredstilstand eller seksuel orientering, eller som resul-
terer i foranstaltninger, der har en sådan virkning. Derudo-
ver vil der blive gennemført de fornødne tekniske og organi-
satoriske foranstaltninger for løsningen inden for rammerne
af databeskyttelsesforordningens artikel 32.
I øvrigt vil værktøjet blive udviklet og administreret inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataan-
svarlig for centrale behandlingsaktiviteter i værktøjet, her-
under for sikkerheden i systemet. De enkelte jobcentre og
arbejdsløshedskasser er hver især dataansvarlige for brugen
af værktøjet lokalt. Arbejdsløshedskassen kan alene anvende
værktøjet for egne medlemmer.
Med hjemlen tydeliggøres det, at det både er jobcenteret
og arbejdsløshedskassen, der kan benytte afklarings- og dia-
logværktøjet.
Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive
fastsat regler om, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne
kan anvende et landsdækkende digitalt afklarings- og dia-
logværktøj på Jobnet, samt at udviklingen og implemente-
ringen af afklarings- og dialogværktøjet forestås af Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Til § 9
Efter de gældende regler i §§ 15-20 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal der holdes jobsamtaler med dag-
pengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmod-
tagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrations-
programmet samt revalidender inden for nærmere fastsatte
tidspunkter i deres ledighedsperiode. Det samme gælder for
ledighedsydelsesmodtagere efter den gældende lovs § 73 a,
stk. 2.
Dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere har
ret til jobrettet uddannelse efter den gældende lovs §§ 26 a
og 73 b, hvis de opfylder betingelserne i bestemmelserne.
Der gælder tidspunkter for, hvornår de tidligst kan starte og
senest skal have afsluttet uddannelsen. I lovens § 73 b, stk.
5, er for jobrettet uddannelse til ledighedsydelsesmodtagere
desuden fastsat, at hvis en ledighedsydelsesmodtager har
været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de sene-
ste 18 måneder, har personen en fornyet ret til jobrettet ud-
dannelse.
I den gældende lovs §§ 85-88 og 92-96 er der regler om,
hvornår dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met senest skal have et ret- og pligttilbud, og regler om gen-
tagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere og integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. I §§
96 b og 96 c er der regler for, hvornår uddannelseshjælps-
modtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for inte-
grationsprogrammet senest skal have deres første ret- og
pligttilbud og regler om kontinuerlig aktivering, idet der
højst må være 4 uger mellem tilbud.
Personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb deltager
i et forløb efter den gældende lovs kapitel 12 a og 12 b, hvor
der ikke er fastsat tidspunkter for samtaler m.v.
For dagpengemodtagere opgøres tidsperioderne som sam-
menlagt ledighed. For kontanthjælps- og uddannelseshjælps-
modtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for inte-
grationsprogrammet opgøres perioderne som sammenhæn-
gende perioder med kontanthjælp, uddannelseshjælp eller
integrationsydelse regnet fra første henvendelse til kommu-
nen om hjælp. For revalidender og ledighedsydelsesmodta-
gere angives i kapitel 7 og § 73 a, stk. 2, at perioderne er
sammenlagte.
Med hjemmel i lovens §§ 4 og 21 er der i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om
opgørelsen af sammenlagt ledighed og sammenhængende
213
perioder, herunder opgørelsen af tidsperioder med offentlige
forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud og om hvilke ydel-
ser, der medregnes i opgørelsen.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.3.1.5.1. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås, at reglerne om, hvordan tidsperioder i regler-
ne om kontaktforløbet, jobrettet uddannelse og ret og pligt
til tilbud beregnes, herunder hvornår perioderne regnes fra,
samles i starten af loven og fremover fremgår af lovens § 9.
Det foreslås i § 9, stk. 1, nr. 1, at perioder i §§ 31 og 32
om kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, og
§ 102, stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt til tilbud, for
personer omfattet af § 6, nr. 1, opgøres som sammenlagt le-
dighed.
Forslaget omhandler opgørelsen af tidsperioderne på de
første 6 måneder for samtaler i kontaktforløbet, tidsperioder-
ne på 5 uger samt 6 og 9 måneder for henholdsvis påbegyn-
delse og afslutning af jobrettet uddannelse, og tidsperioder
på 6 måneder for seneste ret- og pligttidspunkt for dagpen-
gemodtagere.
Forslaget betyder, at perioderne opgøres som sammenlagt
ledighed for dagpengemodtagere. De nærmere regler for,
hvordan sammenlagt lediged opgøres, forventes fastsat med
hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 1.
For en nærmere beskrivelse heraf henvises til lovforsla-
gets § 10, stk. 1, og tilhørende bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at perioder i §§ 31 og 32 om
kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, og §
102, stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt til tilbud, for
personer omfattet af § 6, nr. 2-5 og 7-10, opgøres som en
sammenhængende periode på samme offentlige forsørgel-
sesydelse i form af enten kontanthjælp, overgangsydelse,
uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse under et jobafkla-
ringsforløb, ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb,
ledighedsydelse eller revalideringsydelse. Ved ydelsesskift
til en af disse ydelser påbegyndes en ny periode, jf. dog stk.
3-6.
Forslaget omhandler opgørelsen af tidsperioderne på de
første 6 måneder for samtaler i kontaktforløbet for kontant-
hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i
jobafklaringsforløb og ressourceforløb, ledighedsydelses-
modtagere og personer i revalidering. Det omhandler videre
tidsperioder på 5 uger samt 6 og 9 måneder for henholdsvis
påbegyndelse og afslutning af jobrettet uddannelse for ledig-
hedsydelsesmodtagere, og endelig tidsperioder på 6 og 1
måned for seneste ret- og pligttidspunkt for kontanthjælps-
og uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmod-
tagere uden for introduktionsprogrammet.
Forslaget betyder, at for disse persongrupper opgøres pe-
rioderne som en sammenhængende periode med samme for-
sørgelsesydelse.
De nærmere regler for, hvordan sammenhængende perio-
der med offentlige forsørgelsesydelser opgøres, herunder
hvornår en sammenhængende periode anses for afbrudt, for-
ventes fastsat med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 1. For
en nærmere beskrivelse henvises til lovforslagets § 10, stk.
1, med tilhørende bemærkninger.
Med forslaget vil det klart fremgå af loven, at for disse
personer skal der være tale om en sammenhængende perio-
de, hvor personen modtager samme offentlige forsørgelses-
ydelse. Det vil ligeledes klart fremgå af lovteksten, at der
ved et ydelsesskift til en af disse ydelser påbegyndes en ny
periode, bortset fra de undtagelser, som fremgår af forslage-
ne til stk. 3-6.
Hvis en person skifter ydelse fx fra kontanthjælp til res-
sourceforløbsydelse, vil personen dermed påbegynde en ny
sammenhængende periode på den nye forsørgelsesydelse. I
forhold til kontaktforløbet vil der dermed efter overgangen
til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse skulle holdes
4 samtaler inden for 6 måneder.
Personer i jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbs-
ydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, mens
personer i ressourceforløb modtager ressourceforløbsydelse
efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik. Der er således
tale om forskellige ydelser, selvom begge ydelser benævnes
ressourceforløbsydelse. Ved et ydelsesskift mellem disse
ydelser, vil der derfor også skulle påbegyndes en ny periode
og et nyt kontaktforløb.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at perioder efter stk. 1, for per-
soner omfattet af § 6, nr. 1, (dagpengemodtagere), regnes fra
indplacering i en dagpengeperiode.
En dagpengemodtager indplaceres i en dagpengeperiode
den 1. i den måned, hvor pågældende har ret til og får udbe-
talt dagpenge, deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i loven el-
ler afvikler karantæne pålagt efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. En dagpengemodtager, der optjener ret til en ny
dagpengeperiode, inden pågældende har brugt hele sin dag-
pengeperiode, bliver indplaceret i den nye dagpengeperiode
fra den 1. i måneden efter den måned, hvori pågældende op-
fylder beskæftigelseskravet for ret til en ny dagpengeperio-
de. En person, der optjener ret til en ny dagpengeperiode, ef-
ter pågældende har brugt hele sin dagpengeperiode, indpla-
ceres i en ny dagpengeperiode den 1. i den måned, hvor per-
sonen har ret til og får udbetalt dagpenge m.v. Reglerne her-
om fremgår af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Forlængelse af en dagpengeperiode på baggrund af lønti-
mer efter § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses
ikke for indplacering i en dagpengeperiode.
Det er personens arbejdsløshedskasse, der træffer afgørel-
se om retten til dagpenge og indplacering i en dagpengeperi-
ode efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Med forslaget beregnes perioderne i kontaktforløbet, for
jobrettet uddannelse og ret- og pligttidspunkt for dagpenge-
modtagere fra tidspunktet, hvor den enkelte dagpengemod-
tagers ret til dagpenge indtræder.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., at perioder efter stk. 1,
for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, (kontanthjælps- og ud-
dannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtage-
214
re uden for introduktionsprogrammet), regnes fra første hen-
vendelse til kommunen om hjælp.
Ved første henvendelse om hjælp forstås det første tids-
punkt, hvor personen enten henvender sig i jobcenteret om
hjælp eller søger om hjælp eller tilmelder sig som jobsøgen-
de på Jobnet. Hvis en person har haft et afbrud i sin ydelses-
periode på en kalendermåned eller mere og herefter henven-
der sig på ny om hjælp, vil dette tidspunkt skulle anses for
første henvendelse om hjælp.
Med forslaget beregnes perioderne i kontaktforløbet og
for ret- og pligttidspunkt for kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet fra det tidligste tidspunkt, hvor
personen er ledig og ønsker at modtage ydelse.
Det foreslås dog i stk. 2., nr. 2., 2. pkt., at for personer,
som overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, (uddan-
nelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet), til at blive omfattet af § 6, nr.
2 eller 3, (kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet), påbegyndes
den nye periode fra tidspunktet for overgangen til den nye
målgruppe.
Baggrunden for forslaget er, at disse personer overgår til
den nye målgruppe uden en ny henvendelse om hjælp, da
overgangen skyldes, at de enten fylder 30 år eller har afslut-
tet en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er kom-
munen, der træffer afgørelse om, at personen fremover har
ret til kontanthjælp og overgangsydelse efter reglerne for
kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.
Med forslaget beregnes perioderne i kontaktforløbet og
for ret- og pligttidspunkt fra det tidligste tidspunkt, hvor per-
sonen overgår til den nye målgruppe.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at perioder efter stk. 1, for per-
soner omfattet af § 6, nr. 7, 8, og nr. 9, som modtager ledig-
hedsydelse (personer i jobafklaringsforløb eller ressource-
forløb samt ledighedsydelsesmodtagere), regnes fra tids-
punktet for overgang til henholdsvis ressourceforløbsydelse
og ledighedsydelse, jf. dog stk. 6.
Ved tidspunktet for overgang til ressourceforløbsydelse og
ledighedsydelse forstås det tidspunkt, hvorfra kommunen
har tilkendt ydelsen efter lov om aktiv socialpolitik. Disse
personer har som hovedregel modtaget en anden ydelse
umiddelbart forud for overgangen til ressourceforløbsydelse
og ledighedsydelse, og der vil derfor ikke være et nyt tids-
punkt for henvendelse om hjælp/ydelse.
Det foreslås derfor, at perioderne i stedet beregnes for
overgangstidspunktet til den nye ydelse i form af ressource-
forløbsydelse og ledighedsydelse, der er det tidligste tids-
punkt for disse målgrupper.
Dermed beregnes perioderne i konaktforløbet for disse
personer og for jobrettet uddannelse for ledighedsydelses-
modtagere fra det tidligste tidspunkt, hvor personen har ret
til at modtage ydelse.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at perioder efter stk. 1, for per-
soner omfattet af § 6, nr. 10, (personer i revalidering), reg-
nes fra overgangen til et revalideringsforløb efter kapitel 21.
Tidspunktet for overgangen til et revalideringsforløb efter
lovens kapitel 21 er det tidligste tidspunkt, hvor jobcenteret
efter reglerne i lovens kapitel 21 tilkender et revaliderings-
forløb. For en nærmere beskrivelse af reglerne om revalide-
ringsforløb henvises til lovforslagets §§ 142-148 med tilhø-
rende bemærkninger.
Med forslaget beregnes perioderne i kontaktforløbet fra
det tidligste tidspunkt, hvor personen overgår til revalide-
ring.
Det foreslås i stk. 3, at for personer, som er omfattet af be-
stemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder perso-
ner i forrevalidering, påbegyndes ikke en ny periode efter
stk. 1 ved ydelsesskift.
I forhold til kontaktforløbet betyder det, at personer, som
deltager i forrevalidering eller revalidering efter kapitel 21,
ved ydelsesskift ikke skal påbegynde en ny periode med 4
samtaler inden for 6 måneder. Det vil fx gælde for personer,
der under forrevalidering modtager kontanthjælp, da perso-
ner i forrevalidering bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrund-
lag under forrevalidering, men som under revalideringen
fremover skal modtage revalideringsydelse.
Det foreslås i stk. 4, at for personer, der modtager over-
gangsydelse og er omfattet af § 6, nr. 2-5, som overgår til at
modtage uddannelses- eller kontanthjælp alene fordi de op-
fylder opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik, påbegyn-
des der ikke en ny periode efter stk. 1 ved ydelsesskift.
Dermed vil disse personer – selvom de har et ydelsesskift
– ikke skulle påbegynde et nyt kontaktforløb. Ligeledes vil
personer, der er overgået til at modtage kontanthjælp, ikke
skulle have et nyt ret- og pligttilbud. Baggrunden for reglen
er, at deres ydelsesskift alene er begrundet i, at de opfylder
et opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik. De skal således
have den samme indsats som hidtil, og der er dermed ikke
behov for, at de påbegynder et nyt forløb.
Det foreslås i stk. 5, at for personer, der modtager over-
gangsydelse, som overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4
eller 5, til at blive omfattet af § 6, nr. 2 eller 3, påbegyndes
der en ny periode efter stk. 1, selvom der ikke sker et ydel-
sesskift.
Det betyder, at selvom disse personer både modtager
overgangsydelse før og efter overgangen fra målgruppen for
uddannelseshjælp til målgruppen for kontanthjælp, påbegyn-
des der nye perioder efter stk. 1, fra tidspunktet for målgrup-
peskift. Baggrunden for forslaget er, at indsatsen for disse
personer skifter, så de overgår fra en uddannelsesrettet ind-
sats til en jobrettet indsats.
Det foreslås endelig i stk. 6, at for personer omfattet af §
6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse (ledighedsydelses-
modtagere), regnes perioder i § 48, stk. 2, om jobrettet ud-
dannelse, dog som en sammenlagt periode med ledigheds-
ydelse, og der påbegyndes alene en ny periode for jobrettet
uddannelse, hvis betingelserne i § 48, stk. 4, er opfyldt.
215
Dermed regnes perioden for, hvornår ledighedsydelses-
modtagere kan deltage i jobrettet uddannelse efter lovforsla-
gets § 48, stk. 2, i kapitel 9 som en sammenlagt periode med
ledighedsydelse, og der påbegyndes alene en ny periode for
jobrettet uddannelse, hvis betingelserne i lovforslagets § 48,
stk. 4, er opfyldt.
For en nærmere beskrivelse af reglerne for jobrettet ud-
dannelse henvises til lovforslagets § 48 med tilhørende be-
mærkninger.
Til § 10
Efter den gældende regel i § 4 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren regler om
opgørelse af sammenlagt ledighed efter loven for dagpenge-
modtagere og regler om opgørelse af en sammenhængende
periode med kontanthjælp, integrationsydelse og uddannel-
seshjælp efter loven for kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet.
Efter den gældende lovs § 21 fastsætter beskæftigelsesmi-
nisteren regler om opgørelse af tidsperioder med offentlige
forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud for kontanthjælps-
og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodta-
gere uden for integrationsprogrammet og revalidender, her-
under hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder
med offentlige forsørgelsesydelser.
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats om
– ansættelse med løntilskud efter kapitel 12,
– ansættelse som vikar i jobrotation efter kapitel 18,
– ansættelse som voksenlærling efter kapitel 18, og
– opkvalificering ved ansættelse uden tilskud efter kapitel
18,
stilles der som hovedregel krav om, at personer i lovens
målgrupper, har haft en forudgående periode på 6 måneder
med ledighed/visse forsørgelsesydelser, før der kan etable-
res en ansættelse med tilskud til arbejdsgiveren eller ydes
tilskud til arbejdsgiverens udgifter til opkvalificering af per-
sonen i forbindelse med en ansættelse uden tilskud.
Opgørelsen af den forudgående periode fremgår af regler-
ne i de enkelte kapitler i loven.
Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om opgørelsen
af sammenlagt ledighed og opgørelsen af sammenhængende
perioder, herunder opgørelsen af tidsperioder med offentlige
forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud, og om hvilke
ydelser, der medregnes i opgørelsen.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.3.1.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fast-
sætter regler om opgørelse af henholdsvis sammenlagte og
sammenhængende perioder i § 9, stk. 1, herunder om me-
dregning af perioder med ansættelse med løntilskud, og om
hvornår en sammenhængende periode anses for afbrudt.
Med hjemmel i bestemmelsen er det hensigten, at der fast-
sættes bekendtgørelsesregler om, hvordan sammenlagt le-
dighed for dagpengemodtagere opgøres, og om opgørelsen
af sammenhængende perioder med offentlige forsørgelses-
ydelser for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, le-
dighedsydelsesmodtagere og personer i revalidering. Der
forventes videre fastsat regler om medregning af perioder
med ansættelse med løntilskud, og om hvornår en sammen-
hængende periode anses for afbrudt.
Der forventes fastsat regler svarende til de gældende om
bl.a., at sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere opgø-
res som timer med dagpenge og løntilskudsansættelse, og
om at en sammenhængende periode med en offentlig forsør-
gelsesydelse for de øvrige persongrupper vil blive anset for
afbrudt, når en person i en kalendermåned hverken har fået
udbetalt sin offentlige forsørgelsesydelse eller har været i
ansættelse med løntilskud.
For dagpengemodtagere, hvor perioden opgøres som sam-
menlagt ledighed, betyder dette, at når de efter et afbrud, fx
på 2 kalendermåneder, igen anmoder og får udbetalt dag-
penge, så fortsætter deres ledighedsforløb. I forhold til fx
kontaktforløbet vil dette betyde, at en dagpengemodtager
fortsætter sit kontaktforløb derfra, hvor personen var kom-
met til inden afbruddet. Det samme vil gælde i forhold til
perioden, inden for hvilken personen kan deltage i jobrettet
uddannelse, og i forhold til ret og pligt til tilbud.
For personer, hvor perioderne opgøres som sammenhæn-
gende, betyder et afbrud på en kalendermåned eller mere i
deres ydelsesperiode derimod, at når de på ny henvender sig
om indsats og forsørgelsesydelse, så påbegyndes en ny sam-
menhængende periode.
Det betyder, at hvis fx en kontanthjælpsmodtager, har et
afbrud på en kalendermåned eller mere uden kontanthjælp,
fx fordi personen har haft fuldtidsjob, vil personen ved for-
nyet anmodning om kontanthjælp efter afbruddet påbegynde
en ny sammenhængende periode. I forhold til kontaktforlø-
bet vil det således betyde, at kontanthjælpsmodtageren igen
skal have 4 samtaler inden for 6 måneder. Ligeledes vil der
igen være ret og pligt til et tilbud inden for 6 måneder.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om, hvad der medregnes til kravene om forudgående
perioder med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. for
personer i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter
kapitel 12, som jobrotationsvikar efter kapitel 22, som vok-
senlærling efter kapitel 23 eller ved opkvalificering ved an-
sættelse efter kapitel 24.
Det foreslås således, at disse regler i forhold til de virk-
somhedsrettede ordninger fremover fastsættes i en bekendt-
gørelse fremfor i loven.
Der forventes fastsat bekendtgørelsesregler svarende til
reglerne i den gældende lov med visse præciseringer og til-
retninger. Reglerne om, hvilke offentlige forsørgelsesydel-
ser, tilbudsperioder og perioder som ledig selvforsørgende,
der kan medregnes for den enkelte målgruppe, som i dag
216
fremgår af loven, vil således fremover fremgå af bekendtgø-
relsesregler og forventes at omfatte de samme perioder som
i dag med visse præciseringer og tilretninger.
Der forventes fastsat regler om, at for dagpengemodtagere
opgøres den forudgående periode som sammenlagt ledighed,
og for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklarings-
forløb som en sammenlagt periode med dagpenge, sygedag-
penge, løntilskudsansættelse og for personer i jobafklarings-
forløb tillige ressourceforløbsydelse. For øvrige målgrupper
vil der som i dag skulle være tale om en sammenhængende
periode med ydelser og tilbud i en tidligere eller i den nuvæ-
rende målgruppe, dvs. ydelser, de har modtaget, og perioder
med løntilskudsansættelse i en tidligere og i den nuværende
målgruppe.
Endelig forventes der fastsat nye regler om forudgående
periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. i forbindel-
se med bl.a. jobrotationsordningen efter kapitel 22 og vok-
senlærlingeordning efter kapitel 23 for persongrupper, hvor
der i dag ikke er regler herom. Der forventes fastsat regler
om, at disse persongrupper kan medregne forudgående sam-
menhængende ydelsesperioder og perioder med løntilskud-
sansættelse, som de har haft i en tidligere ogi den nuværen-
de målgruppe.
Der forventes præciseret i bekendtgørelsesreglerne, at sy-
gedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklarings-
forløb skal være udbetalt i en periode, hvor personen ikke
var beskæftiget i job eller drev selvstændig virksomhed, dvs.
være udbetalt i en ledighedsperiode for at kunne medregnes.
Ligeledes forventes reglerne tilrettet således, at perioder
med ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12 vil
kunne medregnes for alle målgrupper, da tilbud om ansæt-
telse med løntilskud for alle målgrupper må anses for en le-
dighedsperiode.
Bekendtgørelsesreglerne forventes endelig at være tilret-
tet, så ydelser fra ophørte ordninger fremover ikke medreg-
nes. Det gælder midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kon-
tantydelse, hvor det ved lovens ikrafttræden er 1 år eller me-
re siden, at ydelserne blev udbetalt.
Til § 11
Efter den gældende § 5, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, har jobcenteret til opgave at bistå alle
arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgive-
re med rekruttering og formidling.
Bistanden kan bl.a. ske, ved at
1) en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en ar-
bejdsgiver direkte henvises til et konkret job,
2) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge,
screene og formidle relevante stillinger,
3) der indhentes og videregives information om udbud af
arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmu-
ligheder til arbejdssøgende, eller
4) råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etable-
re kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets
database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.
Efter den gældende § 5, stk. 3, kan arbejdsløshedskasserne
bistå egne ledige medlemmer med at finde arbejde.
Af den gældende § 73 e fremgår det, at en fleksjobvisite-
ret, der modtager ledighedsydelse, kan pålægges at søge re-
levante konkrete fleksjob.
Det fremgår af den gældende § 8, at beskæftigelsesmini-
steren kan fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1 og 2, samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 12,
og som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, kan pålægges
at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med
jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.
Det fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, at jobcenteret kan pålægge ovennævnte personer
at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med
jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at jobcenteret har til opgave at
bistå jobsøgende med at finde job.
Forslaget betyder, at alle jobsøgende kan henvende sig i
jobcenteret og anmode om bistand til at finde et job.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at bistanden bl.a. kan bestå af,
at jobcenteret:
Vejleder jobsøgende til selv at søge job ved fx. at anvende
funktionerne på Jobnet og Workindenmark.
Forslagets stk. 2, nr. 1, indebærer, at jobcenteret fx kan
vejlede om, at den jobsøgende på Jobnet og job- og cv-ban-
ken Workindenmark kan benytte de funktioner, der er på
hjemmesiderne til fx selv at finde stillingsopslag, oprette et
cv og finde relevante virksomheder, der kan kontaktes med
henblik på at komme i job.
Forslaget svarer til den gældende § 5, stk. 2, nr. 4, for job-
søgende.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at bistanden endvidere bl.a. kan
bestå af, at jobcenteret understøtter målrettede og effektive
match mellem ledige og arbejdsgivere.
Forslaget indebærer, at fokus på at matche ledige og ar-
bejdsgivere øges ved, at det fremhæves i lovteksten, at job-
centerets bistand bl.a. kan bestå af understøttelse af målret-
tede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere.
Der indføres ikke nye krav til, hvordan jobcenteret skal ar-
bejde med den enkelte lediges match med konkrete jobmu-
ligheder og arbejdsgivere.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at bistanden endvidere bl.a. kan
bestå af, at jobcenteret henviser ledige til et konkret job efter
aftale med en arbejdsgiver.
Forslaget indebærer, at jobcenteret direkte kan henvise en
eller flere ledige til et konkret job hos en privat eller offent-
lig arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft, hvis det sker
efter aftale med en arbejdsgiver.
Forslaget svarer til den gældende § 5, stk. 2, nr. 1.
Dvs., at jobcenteret henviser en person til et konkret job
hos en arbejdsgiver, der har bedt om at få henvist arbejds-
kraft.
217
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at bistanden endvidere bl.a. kan
bestå af, at jobcenteret indhenter og videregiver information
om beskæftigelsesmuligheder.
Med forslaget til stk. 2 præciseres det, at når jobcenteret
yder en håndholdt bistand i form af fx bistand til at under-
støtte et målrettet og effektivt match eller henvisning til
konkrete job, er der tale om bistand til ledige, og at den me-
re overordnede bistand fx i form af vejledning om anvendel-
sen af Jobnet kan gives til alle jobsøgende, som ikke nød-
vendigvis er ledige.
Forslaget til stk. 2 er foruden denne præcisering indholds-
mæssigt en videreførelse af den gældende § 5, stk. 1 og 2,
for så vidt angår bistand til job- og uddannelsessøgende.
For reglerne om bistand til private og offentlige arbejdsgi-
vere henvises til forslagets §§ 13 og 14.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at jobcenteret kan pålægge
personer omfattet af § 6, nr. 1, 2 og nr. 4, som vurderes
åbenlyst uddannelsesparate, at søge konkrete job, hvor ar-
bejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker hen-
visning af jobsøgende.
Forslaget er en videreførelse af de gældende regler i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås dermed at videreføre de gældende regler om,
at jobcenteret kan pålægge dagpenge-, jobparate kontant-
hjælps-, og overgangsydelsesmodtagere uden for introdukti-
onsprogrammet samt åbenlyst uddannelsesparate uddannel-
seshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, at søge
konkrete job.
Det betyder, at de overordnede regler om, at jobcenteret
kan pålægge jobsøgning, foreslås fastsat på lovniveau.
De nærmere regler for pålagt jobsøgning forventes fastsat
ligesom i dag på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i for-
slagets § 18.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at jobcenteret kan pålægge
personer omfattet § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse,
at søge relevante konkrete fleksjob.
Det foreslås dermed at videreføre de gældende regler om,
at jobcenteret kan pålægge ledige fleksjobvisiterede at søge
relevante konkrete fleksjob.
Ved vurderingen af, om der er tale om et relevant fleksjob
lægges der vægt på personens kompetencer og på efter-
spørgslen af kompetencer i et konkret job.
De nærmere regler for pålagt jobsøgning forventes fastsat
på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i forslagets § 18.
Forslaget er en videreførelse af de gældende regler i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats § 73 e, stk. 1, 3. pkt., 2.
led.
Det foreslås i stk. 4, at arbejdsløshedskassen kan bistå eg-
ne ledige medlemmer med at finde job.
Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskasserne i forhold
til egne medlemmer har samme muligheder som jobcenteret
med hensyn til at bistå deres medlemmer med at finde job.
Arbejdsløshedskassen kan således vejlede medlemmet om
jobsøgning, herunder om udformning af jobansøgninger, og
videregive information om beskæftigelsesmuligheder, her-
under om hvor medlemmet kan finde opslåede ledige job.
Arbejdsløshedskassen kan også pålægge medlemmet at søge
konkrete opslåede job og henvise medlemmet til et konkret
job.
Når arbejdsløshedskassen henviser et medlem til et kon-
kret job, er det en forudsætning (ligesom når jobcentrene
henviser en dagpengemodtager til et konkret job), at henvis-
ningen sker i overensstemmelse med reglerne om arbejde,
som dagpengemodtagere har pligt til at overtage, og om
transporttid i bekendtgørelse om rådighed.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 5, stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.
Til § 12
Efter den gældende § 9 kan arbejds- og uddannelsessøgen-
de af jobcenteret få
1) information og vejledning om mulighederne for be-
skæftigelse og uddannelse,
2) information og vejledning om indlæggelse af cv i Job-
net og
3) information om andre aktiviteter efter denne lov.
Det foreslås i § 12, nr. 1, at jobcenteret kan tilbyde job- og
uddannelsessøgende information og vejledning:
Mulighederne for job og uddannelse.
Forslaget indebærer, at jobcenteret fx kan give informa-
tion og vejledning om, hvordan arbejdsmarkedsbalancen
kan give den job- og uddannelsessøgende et overblik inden
for hvilke stillinger og hvorhenne i landet, der er gode job-
muligheder. Jobcenteret kan endvidere fx give vejledning
om de enkelte uddannelsesinstitutioner.
Det foreslås i nr. 2, at jobcenteret kan tilbyde information
og vejledning om indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet,
jf. § 22.
Forslaget betyder, at jobcenteret fx kan vejlede om, hvor-
dan den jobsøgende på Jobnet indlægger cv-oplysninger.
Med henvisningen til § 22 henvises der til, hvor der kan
findes nærmere regler om indholdet af cv-oplysningerne.
Det foreslås i nr. 3, at jobcenteret kan tilbyde information
og vejledning om andre aktiviteter efter denne lov.
Det kan fx være om muligheden for jobrotation, voksen-
lærlinge og om muligheden for at få tilskud til hjælpemidler
efter denne lov.
Forslaget til § 12 er med sproglige justeringer en viderefø-
relse af den gældende § 9.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.
Til § 13
Efter den gældende § 5, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejds-
søgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med
rekruttering og formidling.
218
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 2, at bistanden bl.a.
kan ske, ved at
1) en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en ar-
bejdsgiver direkte henvises til et konkret job,
2) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge,
screene og formidle relevante stillinger,
3) der indhentes og videregives information om udbud af
arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmu-
ligheder til arbejdssøgende, eller
4) råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etable-
re kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets
database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.
Det foreslås i § 13, stk. 1, at jobcenteret har til opgave at
bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering af
jobsøgende og formidling af ledige.
Forslaget betyder, at arbejdsgivere kan henvende sig til
jobcenteret for at få bistand. I stk. 2 foreslås det, hvad bi-
standen bl.a. kan bestå af.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at bistanden bl.a. kan bestå af,
at jobcenteret:
Vejleder arbejdsgivere om mulighederne for at etablere
kontakt til jobsøgende ved fx at anvende funktionerne på
Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.
Forslaget indebærer, at jobcenteret fx kan vejlede arbejds-
giveren om muligheden for fx at opslå jobannoncer på Job-
net for Arbejdsgivere eller søge i cv-oplysninger. På Jobnet
for Arbejdsgivere kan arbejdsgivere selv søge efter cv-op-
lysninger, sende en digital jobordre eller annoncere efter nye
medarbejdere.
Forslaget svarer til den gældende § 5, stk. 2, nr. 4, for ar-
bejdsgivere.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at bistanden bl.a. kan bestå af,
at understøtte målrettede og effektive match mellem ar-
bejdsgivere og ledige.
Forslaget indebærer, at fokus på at matche ledige og ar-
bejdsgivere øges ved at det fremhæves i lovteksten, at job-
centerets bistand bl.a. kan bestå af understøttelse af målret-
tede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige. Der
indføres ikke nye krav til, hvordan jobcenteret skal arbejde
med den enkelte lediges match med konkrete jobmuligheder
og arbejdsgivere.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at bistanden bl.a. kan bestå af,
at jobcenteret aftaler med en arbejdsgiver, at jobcenteret
henviser en eller flere ledige til et konkret job.
Forslaget indebærer, at jobcenteret kan aftale med en ar-
bejdsgiver, der har brug for arbejdskraft, at der direkte hen-
vises en eller flere ledige til et konkret job hos arbejdsgive-
ren.
Forslagets svarer til den gældende § 5, stk. 2, nr. 1, for så
vidt angår bistand til arbejdsgivere.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at bistanden bl.a. kan bestå af,
at jobcenteret opsøger arbejdsgivere og tilbyder bistand til at
udsøge og screene ledige og formidle relevante ledige.
Forslaget indebærer bl.a., at jobcenteret kan tilbyde bi-
stand til udsøgning, screening og formidling af relevante
stillinger. Det kan fx foregå ved, at jobcenteret forhører sig
om virksomhedens behov for arbejdskraft. Jobcenteret kan i
den forbindelse i databasen på Jobnet udsøge ledige kandi-
dater, der matcher virksomhedens behov. Screeningen kan
foregå ved, at jobcenteret afholder et møde med den ledige,
hvor jobcenteret undersøger, om den ledige har kompeten-
cerne og motivationen til at varetage det konkrete job, før
den ledige kandidat henvises til en arbejdsgiver.
Med forslaget præciseres det, at når jobcenteret yder en
håndholdt bistand i form af fx bistand til at understøtte et
målrettet og effektivt match eller henvisning til konkrete
job, er der tale om henvisning af ledige. Når jobcenteret
yder en mere overordnet bistand til arbejdsgivere til at eta-
blere kontakt til jobsøgende, der ikke nødvendigvis er le-
dige, kan jobcenteret vejlede arbejdsgivere i fx at anvende
funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workinden-
mark.
Forslaget til § 13 er foruden denne præcisering indholds-
mæssigt en videreførelse af den gældende § 5, stk. 1 og 2,
for så vidt angår bistand til arbejdsgivere.
For reglerne om bistand til job- og uddannelsessøgende
henvises til forslagets §§ 11 og 12.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.
Til § 14
Af den gældende § 10, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fremgår det, at private og offentlige arbejdsgi-
vere af jobcenteret kan få
1) information og vejledning om arbejdskraft- og uddan-
nelsesforhold og
2) information og vejledning om indlæggelse af job i Job-
net.
Af den gældende § 10, stk. 2, fremgår det, at jobcenteret
kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til for-
mål at fremme en aktiv indsats over for ledige og personer,
som har problemer med at fastholde beskæftigelse på ar-
bejdsmarkedet. Denne service tilrettelægges med udgangs-
punkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og
støtte under etablering og forløb af ansættelsesforhold, her-
under behovet for at lette virksomhedens administrative ar-
bejde i forbindelse med en ansættelse.
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 1, at jobcenteret kan tilbyde
arbejdsgivere information og vejledning om arbejdskraft- og
uddannelsesforhold.
Forslaget indebærer, at jobcenteret ligesom efter gældende
ret kan give information om vejledning om arbejdskraft- og
uddannelsesforhold, herunder fx om områder, hvor der er
mangel på arbejdskraft.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at jobcenteret kan tilbyde infor-
mation og vejledning om indlæggelse af job på Jobnet for
Arbejdsgivere.
Forslaget indebærer, at jobcenteret ligesom efter gældende
ret kan vejlede arbejdsgivere om fx at indlægge jobannoncer
på Jobnet for Arbejdsgivere. Arbejdsgivere kan endvidere
219
på Jobnet for Arbejdsgivere se de serviceydelser, som lan-
dets jobcentre tilbyder, arbejdsgivere kan selv søge efter cv-
oplysninger, oprette en digital jobordre eller annoncere efter
nye medarbejdere. Forslaget svarer til den gældende § 10,
stk. 1, nr. 2.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at jobcenteret kan tilbyde infor-
mation og vejledning om mulighederne for etablering af fx
virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11, ansættelse med
løntilskud efter kapitel 12, jobrotation efter kapitel 22, vok-
senlærlingetilskud efter kapitel 23 og opkvalificering i for-
bindelse med ansættelse efter kapitel 24. Dermed fremhæ-
ves, at jobcenteret kan vejlede arbejdsgivere om mulighed
for etablering af de nævnte ordninger.
Forslaget til § 14, stk. 1, er med ovennævnte fremhævelse
i forslagets stk. 1, nr. 3, materielt en videreførelse af den
gældende § 10, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at jobcenteret kan yde en ve-
derlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme
en aktiv indsats over for ledige og personer, som har proble-
mer med at fastholde job.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at denne service tilrettelægges
med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vej-
ledning og støtte under etablering og forløb af ansættelses-
forhold, herunder behovet for at lette virksomhedens admi-
nistrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.
Forslaget medfører, at jobcenteret kan yde en vederlagsfri
virksomhedsservice, der vil kunne dække et evt. behov for
bistand på den enkelte virksomhed. Det er ikke en ret for
virksomhederne at få denne service, men jobcenteret har
mulighed for at yde servicen.
Målgruppen for indsatsen er alle ledige - det vil sige både
ledige, som ikke har andre problemer end ledighed og andre
ledige - samt personer, som har problemer med at fastholde
beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Personer, som har proble-
mer med at fastholde beskæftigelse kan fx omfatte beskæfti-
gede sygemeldte, ansatte fleksjobbere, etc.
Ud over de nævnte eksempler på bistand i forslaget til stk.
1 kan eksempler på virksomhedsservice også være:
– Virksomhedsbesøg
– Fast kontaktperson
– Service- og samarbejdsaftaler
– Håndholdt hjælp til rekruttering af ledige
– Afholdelse af jobmesser
– Facilitering af virksomhedsnetværk
Forslaget til § 14, stk. 2, er med sproglige justeringer en
videreførelse af den gældende § 10, stk. 2.
Til § 15
Efter den gældende § 81 a, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan en virksomhed og jobcenteret indgå
en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i
form af virksomhedspraktik efter kapitel 11.
Det fremgår af den gældende § 81 a, stk. 2, at virksomhe-
den inden for rammerne af partnerskabsaftalen kan iværk-
sætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 10
og tilknytte en mentor efter kapitel 9 b.
Efter den gældende § 81 a, stk. 3, kan virksomheden få til-
skud til faktisk afholdte udgifter i forbindelse med iværksæt-
telse af opkvalificeringsforløb efter lovens kapitel 10, og
mentor efter kapitel 9 b samt til faktisk afholdte udgifter til
administration, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen.
Det fremgår af den gældende § 81 a, stk. 4, at beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte regler om tilskud til virksomhe-
der efter stk. 3.
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om, at virk-
somheder skal dokumentere de faktiske udgifter til uddan-
nelse og til administration som grundlag for udbetaling af
tilskud.
Der vil alene kunne ydes tilskud til faktisk afholdte udgif-
ter, som kan dokumenteres af virksomheden.
Dokumentation kan fx ske i form af en kopi af faktura for
køb af uddannelse i forbindelse med et rekrutteringsforløb.
Afholdte lønudgifter til virksomhedens egne ansatte, der fx
har afholdt et kursus i forbindelse med et rekrutteringsforløb
og afholde udgifter til administration under en partnerskabs-
aftale skal kunne dokumenteres ved oplysning om anvendt
tid og lønudgift.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit
2.4.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at jobcenteret og en arbejdsgiver
kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for
ledige i form af virksomhedspraktik efter kapitel 11.
Partnerskabsaftaler er samarbejdsaftaler mellem arbejdsgi-
vere og jobcenteret om tilrettelæggelsen af rekrutteringsfor-
løb med henblik på at fremme tilknytningen til arbejdsmar-
kedet for ledige med begrænsede beskæftigelsesmuligheder.
Indsatsen under en partnerskabsaftale kan ske i form af virk-
somhedspraktik efter lovens kapitel 11. Dette indebærer
bl.a., at reglerne om inddragelse af repræsentanter for med-
arbejderne også gælder, når ledige skal deltage i et rekrutte-
ringsforløb i virksomheden.
Det foreslås i stk. 2 at inden for rammerne af partnerskab-
saftalen kan arbejdsgiveren iværksætte vejlednings- og op-
kvalificeringsforløb efter kapitel 14 og tilknytte en mentor
efter kapitel 26.
Forslaget indebærer, at de overordnede rammer for indsat-
sen fastsættes i partnerskabsaftalen, herunder de økonomi-
ske rammer og rammerne for køb af uddannelse i form af
vejlednings- og opkvalificeringsforløb og mentorstøtte for
de aftalte forløb. Arbejdsgiverne vil selv kunne tilrettelægge
en målrettet og fleksibel indsats for de ledige i virksomheds-
praktik. Det er arbejdsgiverne selv, der afgør, hvornår vej-
lednings- og opkvalificeringsforløb kan indgå i praktikforlø-
bet, og vælger, om og i givet fald hvornår den enkelte ledige
skal have tilknyttet en mentor.
Arbejdsgiverne skræddersyer aktiveringen, så den vil kun-
ne opfylde virksomhedens behov for kvalifikationer hos
medarbejderne samt medarbejderens behov for uddannelse i
220
form af opkvalificering eller mentor. Arbejdsgiverne vil så-
ledes som en del af forløbet kunne afholde forskellige for-
mer for korte interne kurser, herunder fx introduktionskurser
og korte faglige kurser.
Det foreslås endvidere i stk. 3, 1. pkt., at arbejdsgiveren
vil kunne få tilskud til faktisk afholdte udgifter efter stk. 2,
dvs. udgifter til vejlednings- og opkvalificeringsforløb og
mentor. Arbejdsgiveren vil ligeledes kunne få tilskud til fak-
tisk afholdte udgifter til administration. Det er en betingelse,
at det er aftalt i partnerskabsaftalen.
Administrationsudgifter ved en partnerskabsaftale kan fx
være udgifter i forbindelse med tilrettelæggelse af forløbene,
etablering af eksterne og interne kurser og opkvalificerin-
gsforløb og løbende opfølgning og kontakt med jobcenteret
m.v.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at arbejdsgiveren skal doku-
mentere de faktiske afholdte udgifter. Der kan således ikke
gives tilskud til anslåede udgifter.
Dokumentation for udgifterne kan fx være i form af en
kvittering fra et uddannelsessted.
Af de gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats fremgår det, at arbejdsgiveren skal do-
kumentere de faktiske udgifter til uddannelse og til admini-
stration. For at samle reglerne om partnerskabsaftaler på
lovniveau foreslås det, at dette fastsættes i loven.
Forslaget betyder, at de gældende regler om partnerskab-
saftaler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, vil fremgå
af loven.
Virkningen af forslaget til § 15 er, at indholdet af de gæl-
dende regler videreføres med enkelte sproglige justeringer.
Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 16
Af den gældende § 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats fremgår det, at når en faglig organisation skriftligt og
fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver
er omfattet af strejke, lockout eller blokade, må der ikke
ydes bistand med at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før
konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på
anden måde retsstridig.
Det foreslås i § 16, at når en faglig organisation skriftligt
og fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgi-
ver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, må der ikke
ydes bistand med at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før
konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på
anden måde retsstridig.
Forslaget medfører, at jobcentrene ikke selvstændigt skal
undersøge, om der er tale om en overenskomstmæssig kon-
flikt. Hvis der er tvister, fx om hvorvidt reglerne for varsling
af konflikten er overholdt, skal de afgøres i det fagretlige sy-
stem.
Det er en forudsætning, at jobcentrene orienterer andre ak-
tører, der efter aftale med jobcentrene udfører henvisnings-
virksomhed, om konflikten.
Jobcenteret skal være neutralt under en overenskomst-
mæssig konflikt (strejke og blokade fra arbejdstagernes side
og lockout og boykot fra arbejdsgivernes side iværksat i
overensstemmelse med de fagretlige regler). Det er baggrun-
den for, at der ikke må henvises til konfliktramt arbejde, af-
gives tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med
løntilskud, sendes ledige i jobrotation eller gives tilskud til
voksenlærlinge hos arbejdsgivere omfattet af konflikt, før
konflikten er hævet, kendt overenskomststridig eller på an-
den måde kendt retsstridig.
Det vil sige, at jobcentrene fra iværksættelsen af konflik-
ten skal stoppe henvisningen m.v. til alle stillinger hos ar-
bejdsgivere, der er omfattet af konflikten. Forbuddet mod
henvisning gælder dog ikke de stillinger, der ikke er omfat-
tet af konflikten.
Eksempel: Visse stillinger omfattet af konflikten
Hvis en konflikt på et sygehus alene omfatter sygeplejer-
sker, skal jobcenteret som normalt henvise fx køkkenperso-
nale og portører.
Ved afgrænsning af hvilke stillinger, der er ramt af kon-
flikt, vil konfliktens omfang skulle fremgå af det lovlige
konfliktvarsel, der er sendt til virksomheden, og den oriente-
ring som måtte være sendt til jobcenteret. I nogle tilfælde
kan varslet indeholde en liste over navne på de medlemmer,
som rammes af konflikten. Konflikten vil angå de medarbej-
dere, som er medlemmer af den organisation, der varsler
konflikt.
Det er en forudsætning, at der heller ikke må ske henvis-
ning til konfliktramte stillinger, selv om den arbejdssøgende
er uorganiseret eller hører til en anden faglig organisation
end den, der har iværksat konflikten.
Der henvises til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
terings skrivelse nr. 9229 af 16. april 2018 om, hvordan job-
centrene skal forholde sig under konflikt.
Forslaget til § 16 indebærer, at de gældende regler videre-
føres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit
2.4.
Til § 17
Efter den gældende § 7 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats kan jobcenteret for at fremme beskæftigelsen og
modvirke ubalance på arbejdsmarkedet tilbyde økonomisk
støtte til arbejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse
af særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og
arbejdskraft.
Det foreslås i § 17, stk. 1, at for at fremme beskæftigelse
og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan jobcenteret
tilbyde økonomisk støtte til jobsøgende og arbejdsgivere til
gennemførelse af særlige aktiviteter, der medvirker til, at
jobsøgende finder job, og arbejdsgivere rekrutterer arbejds-
kraft.
Det foreslås i stk. 2, at aktiviteterne kan bestå af informati-
onsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses- eller
221
arbejdsområder, jobsøgende med særlige kvalifikationer el-
ler behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøg-
ning og lignende.
Der kan fx være tale om informationsarrangementer i
form af:
– Jobmesser
– Informationsarrangementer om forskellige tilbud fra job-
centeret
– Informationsarrangementer om ny lovgivning
– Facilitering af virksomhedsnetværk
Virkningen af forslaget er, at indholdet af de gældende
regler videreføres. Indholdet af bemyndigelsesbestemmelsen
i den gældende § 8 foreslås videreført i forslaget til § 18.
Til § 18
Efter de gældende regler i lovens § 8 fastsætter beskæfti-
gelsesministeren nærmere regler om bistand til at finde ar-
bejde og arbejdskraft, herunder henvisning til tilbud efter
kapitel 10-12 om støtte til særlige aktiviteter, der medvirker
til at finde arbejde og arbejdskraft, og om støtte til arbejds-
søgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af
arbejde. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte
regler om, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2,
samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurde-
res åbenlyst uddannelsesparate, kan pålægges at søge kon-
krete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcente-
ret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.
Efter de gældende regler i § 81 a, stk. 4, kan beskæftigel-
sesministeren fastsætte regler om tilskud til virksomheder
ved partnerskabsaftaler. Beskæftigelsesministeren har i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler
om, at virksomheden i forbindelse med partnerskabsaftaler
kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter til iværksættelse af
vejlednings- og opkvalificeringsforløb og mentor samt til
faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt.
Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i den gælden-
de § 8 fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats om støtte til særlige aktiviteter, der
medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft. Det er udmøn-
tet i den gældende bekendtgørelse i § 33, stk. 1, at jobcente-
ret kan iværksætte særlige aktiviteter, der medvirker til at
finde arbejde og arbejdskraft. Særlige aktiviteter er aktivite-
ter, der er rettet mod de arbejdssøgende, herunder enkeltper-
soner eller grupper af ledige, hvor der er behov for en særlig
indsats. Af den gældende § 33, stk. 2, i bekendtgørelsen,
fremgår det, at aktiviteterne kan bestå af informationsaktivi-
teter, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejds-
områder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller
behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning
og lignende.
Det fremgår endvidere af den gældende bekendtgørelses §
33, stk. 3, at dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og åben-
lyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met har pligt til at møde til særlige aktiviteter på eller arran-
geret af jobcenteret, hvis jobcenteret indkalder
vedkommende skriftligt og personligt.
Efter bekendtgørelsens § 33, stk. 4, fastsætter kommunen
nærmere retningslinjer for muligheden for støtte til befor-
dringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning.
Det foreslås i § 18, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om henvisning til et konkret job, pålagt jobsøgning,
støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde job og
arbejdskraft og om støtte til jobsøgende, der skifter bopæl i
forbindelse med overtagelse af job.
Det forventes, at beskæftigelsesministeren ligesom i gæl-
dende ret vil fastsætte regler om henvisning af jobsøgende
til konkrete job, herunder at henvisningen skal være i over-
ensstemmelse med den lediges kvalifikationer og jobprofi-
len og betingelser til henvisningens form, og at henvisnin-
gen af dagpengemodtagere skal ske i overensstemmelse med
rådighedsreglerne.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om
pålagt jobsøgning, herunder fx om, at pålæg om jobsøgning
som udgangspunkt skal være skriftlig. Derudover forventes
det, at der bliver fastsat nærmere regler om særlige aktivite-
ter efter forslagets § 17, herunder at visse målgrupper har
pligt til at møde til særlige aktiviteter.
Til § 19
Efter de gældende regler i § 11, stk. 1-3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan en person tilmelde sig som ar-
bejdssøgende i jobcenteret.
Visse persongrupper skal tilmeldes som arbejdssøgende i
jobcenteret. Det gælder:
– Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som øn-
sker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpen-
gegodtgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Efter denne lov gælder der regler om dagpenge-
godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Personerne skal
tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den
første ledighedsdag.
– Personer, der har ansøgt om eller modtager kontant-
hjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter
lov om aktiv socialpolitik, og som kommunen vurderer,
er henholdsvis jobparate og åbenlyst uddannelsesparate.
Personerne skal tilmelde sig som arbejdssøgende i job-
centeret, og kommunen skal sørge for, at det sker. For
jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodta-
gere skal det ske ved første henvendelse til kommunen
om hjælp, og for åbenlyst uddannelsesparate skal det ske
senest efter 1 uge fra første henvendelse til kommunen
om hjælp.
Efter gældende regler skal en person omfattet af disse per-
songrupper mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag på Job-
net og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.5.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
222
Det foreslås i § 19, stk. 1, at en person kan registrere sig
som jobsøgende i jobcenteret.
Dermed vil alle, der ønsker det, kunne blive registreret som
jobsøgende med henblik på at få bistand til at finde arbejde.
Registreringen sker ved, at personen registrerer sit cv på
Jobnet, og gør det søgbart for sagsbehandlere og arbejdsgi-
vere.
Det foreslås i stk. 2, at ledige medlemmer af en arbejdsløs-
hedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er beretti-
gede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som
jobsøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag.
Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal dermed
tilmelde sig på den første ledighedsdag. De kan enten tilmel-
de sig ved at henvende sig i jobcenteret eller ved at tilmelde
sig på Jobnet. Hvis personen henvender sig i jobcenteret for
at blive tilmeldt, er det jobcenteret, der sørger for, at perso-
nen bliver tilmeldt. Det sker ved, at jobcenteret registrerer
tilmeldingen i det fælles datagrundlag (DFDG). De nærmere
regler om tilmelding forventes fastsat på bekendtgørelsesni-
veau med hjemmel i lovforslagets § 21. For en nærmere be-
skrivelse heraf henvises til lovforslagets § 21 med tilhørende
bemærkninger.
Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan også
henvende sig i deres arbejdsløshedskasse for at blive til-
meldt, hvis den enkelte arbejdsløshedskasse tilbyder denne
service til sine medlemmer. Tilmeldingen sker ved, at ar-
bejdsløshedskassen registrerer tilmeldingen i det fælles data-
grundlag (DFDG).
Med forslaget vil et ledigt medlem af en arbejdsløsheds-
kasse blive tilmeldt som jobsøgende allerede ved ledighe-
dens indtræden, og ikke først når arbejdsløshedskassen ef-
terfølgende har truffet afgørelse om personens ret til dag-
penge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås i stk. 3, at personer, der har ansøgt om eller
modtager kontanthjælp, overgangsydelse eller uddannelses-
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som jobcenteret
vurderer er jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, skal
tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret. For jobparate
kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere skal det ske
ved første henvendelse om hjælp, og for åbenlyst uddannel-
sesparate skal det ske senest efter 1 uge fra første henven-
delse om hjælp.
Jobparate ansøgere eller modtagere af kontanthjælps- og
overgangsydelse skal dermed tilmeldes ved første henven-
delse om hjælp, og åbenlyst uddannelsesparate skal tilmel-
des senest efter 1 uge fra første henvendelse om hjælp. De
kan søge om hjælp eller tilmelde sig enten ved at henvende
sig i jobcenteret eller på Jobnet. Hvis personen henvender
sig i jobcenteret eller på Jobnet om hjælp, skal jobcenteret
sørge for, at personen bliver tilmeldt. Det sker ved, at job-
centeret registrerer tilmeldingen i det fælles datagrundlag
(DFDG). De nærmere regler om tilmelding forventes fastsat
på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovforslagets § 21.
For en nærmere beskrivelse heraf henvises til lovforslagets §
21 med tilhørende bemærkninger. Med forslaget vil perso-
nen blive tilmeldt som jobsøgende samtidig med eller kort
tid efter henvendelsen om hjælp, og ikke først når kommu-
nen efterfølgende har truffet afgørelse om ret til hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik.
Med forslaget afskaffes det i dag gældende krav om, at le-
dige, der er tilmeldt, mindst hver syvende dag skal gå på
Jobnet for at tjekke jobforslag.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om
tilmelding med sproglige justeringer samt ovenstående æn-
dring, hvor kravet om at tjekke jobforslag på Jobnet afskaf-
fes.
Til § 20
Efter den gældende regel i § 11, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, skal dagpengemodtagere, jobparate
kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere samt åben-
lyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsy-
delsesmodtagere være aktivt jobsøgende. Jobsøgningsaktivi-
teter skal løbende dokumenteres i en joblog på »Min side«
på Jobnet. Dagpengemodtagere kan også dokumentere job-
søgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog.
Fleksjobvisiterede, som er ledige, skal ligeledes løbende
dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på
»Min side« på Jobnet, medmindre de er undtaget fra dette
efter § 75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.5.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 20, stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr.
1, 2, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og nr.
9, som modtager ledighedsydelse, skal være aktivt jobsø-
gende.
Forslaget omfatter dagpengemodtagere, jobparate kontant-
hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate ud-
dannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, og fleksjobvisiterede,
som modtager ledighedsydelse.
Med forslaget stilles der krav om, at disse personer skal
være aktivt jobsøgende.
Reglerne om hvilke krav, der stilles til den enkeltes job-
søgning, fremgår af ydelsesreglerne, dvs. lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. for dagpengemodtagere og lov om aktiv
socialpolitik for jobparate kontanthjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met, og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at jobsøgningsaktiviteter lø-
bende skal dokumenteres i en joblog på Jobnet.
Med forslaget angives det, at personerne, som efter stk. 1
skal være aktivt jobsøgende, skal dokumentere jobsøgnin-
gen i jobloggen på Jobnet.
223
Formålet med jobloggen er at give den enkelte overblik
over egen jobsøgning. Samtidig giver registreringen i job-
loggen et grundlag for jobcenteret og arbejdsløshedskassen
til at forbedre vejledningen til den ledige om jobsøgning.
Dermed kan anvendelsen af jobloggen og vejledningen sikre
det rigtige match mellem de ledige og virksomhederne samt
understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.
Formålet med jobloggen er endvidere, at personen skal do-
kumentere sin jobsøgning i jobloggen, og at arbejdsløsheds-
kasserne og jobcentrene dermed kan bruge jobloggen til at
vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at den enkelte
ledige lever op til rådighedskravet om aktiv jobsøgning i
henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
aktiv socialpolitik.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at personer omfattet af § 6, nr.
1, også kan dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløs-
hedskassens digitale joblog.
Med forslaget kan dagpengemodtagere tillige dokumente-
re jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale
joblog. Dagpengemodtagere kan således vælge, om de vil
dokumentere jobsøgningsaktiviteterne i jobloggen på Jobnet
eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Uanset hvilken
joblog, en dagpengemodtager vælger at dokumentere job-
søgningsaktiviteterne i, vil både dagpengemodtageren, job-
centreret og arbejdsløshedskassen kunne se de registrerede
jobsøgningsaktiviteter.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at personer omfattet af § 6, nr.
9, som modtager ledighedsydelse, kan være fritaget for at
dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog efter §
75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.
Med bestemmelsen henvises der til, at jobcenteret efter §
75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik kan fritage personen
for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på
Jobnet, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er
meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes
nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcente-
ret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet
skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 21
Efter den gældende regel i § 11, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, fastsætter beskæftigelsesministeren
nærmere regler om tilmelding, jobsøgning og joblog m.v. og
om afmelding som arbejdssøgende.
Der er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
fastsat nærmere regler om tilmelding, afmelding, jobsøgning
og joblog.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.5.1.1. og 2.5.1.2. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det foreslås i § 21, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om registrering, tilmelding og afmelding
som jobsøgende, jobsøgning og joblog.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmel-
se forventes der fastsat bekendtgørelsesregler svarende til
gældende regler om bl.a. mulighed for registrering og til-
melding i alle landets jobcentre og tilmelding hos arbejds-
løshedskassen (for egne ledige medlemmer), digital tilmel-
ding via selvbetjening på Jobnet, om hvornår og i hvilken
kommune en person anses for tilmeldt, om telefonisk tilmel-
ding, tilmelding i forbindelse med arbejdsfordeling og ved
ledighed under virksomhedslukning mellem jul og nytår el-
ler på en søgnehelligdag.
Der forventes videre fastsat regler om afmelding, herunder
om tilfælde hvor henholdsvis jobcenteret skal afmelde en ar-
bejdssøgende og en arbejdsløshedskasse skal afmelde egne
medlemmer, om automatisk afmelding samt om underret-
ning af en person, der er blevet afmeldt.
Der forventes endelig fastsat regler om brug af joblog,
herunder om den løbende dokumentation og om oplysnin-
ger, der skal registreres, og regler om, at dagpengemodtage-
re kan registrere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskas-
sens selvbetjeningsløsning i stedet for i jobloggen på Jobnet.
Der er tale om en videreførelse af den gældende bemyndi-
gelsesbestemmelse uden indholdsmæssige ændringer.
Til § 22
Efter den gældende § 13, stk. 1, og § 73 d, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, job-
parate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet, personer, der vurderes åbenlyst
uddannelsesparate, og personer, som er visiteret til fleksjob,
og som er ledige, give fyldestgørende oplysninger om tidli-
gere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige
forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde ar-
bejde. De nævnte personer skal endvidere angive mindst et
beskæftigelsesmål.
Efter de gældende §§ 12 og 73 d, stk. 1, indlægges oplys-
ninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannel-
sesmæssige baggrund m.v. (cv’er) i Beskæftigelsesministe-
riets database (Jobnet).
For de øvrige målgrupper er der ikke krav om, at de skal
oprette et cv.
Der henvises til afsnit 2.6.1.1. og afsnit 2.1.2. i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 22, stk. 1, 1. pkt., at personer omfattet af §
6, nr. 1-5, nr. 6 og 7, som ikke er i job eller driver selvstæn-
dig virksomhed, nr. 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse,
og nr. 10, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Når begrebet cv-oplysninger foreslås anvendt frem for be-
grebet cv, skyldes det, at der hermed fokuseres på indholdet
i oplysningerne i stedet for et format, som cv kan være for-
bundet med. Dermed vil der være friere rammer i forhold til
det format, som cv-oplysninger registreres i. Den type cv-
oplysninger, der registreres under cv-oplysninger, kan være
forskellig afhængig af, hvilken målgruppe, der er tale om.
Forslaget omfatter således:
224
– Dagpengemodtagere (§ 6, nr. 1),
– Job- og aktivitetsparate kontanthjælps- og overgangsy-
delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet (§ 6,
nr. 2 og 3).
– Uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionspro-
grammet (§ 6, nr. 4 og 5).
– Sygedagpengemodtagere, der ikke er i et job eller driver
selvstændig virksomhed (§ 6, nr. 6).
– Personer i jobafklaringsforløb, der ikke er i job eller dri-
ver virksomhed (§ 6, nr. 7).
– Personer i ressourceforløb (§ 6, nr. 8).
– Fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse (§ 6,
nr. 9).
– Personer i revalidering (§ 6, nr. 10).
Det forhold, at det er sygedagpengemodtagere og personer
i jobafklaringsforløb, som ikke er i job eller driver virksom-
hed, der er i målgruppen for at registrere cv-oplysninger, be-
tyder, at det kun er personer, som er ledige ved raskmelding,
der skal registrere cv-oplysninger. Det skyldes, at personer i
job eller som driver selvstændig virksomhed vender tilbage
til deres job eller selvstændige virksomhed ved hel eller del-
vis raskmelding.
Cv-oplysninger skal registreres for at understøtte jobcen-
terets bistand til jobsøgende med at finde job og for virk-
somheders mulighed for at udsøge egnede kandidater til en
stilling. For de øvrige målgrupper længere væk fra arbejds-
markedet er cv-oplysningerne også et dialogværktøj, der
skal fungere som et skridt på vejen mod at nå til et punkt,
hvor det giver mening, at cv-oplysningerne gøres søgbare
for arbejdsgivere. Alle skal derfor så vidt muligt have fokus
på job og ordinære arbejdstimer, også selvom det er få ti-
mer.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende §
13, stk. 1, 1. pkt., og § 73 d, stk. 2, 1. pkt., for de målgrup-
per, der er omfattet af disse bestemmelser, det vil sige dag-
pengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og overgangsy-
delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åben-
lyst uddannelsesparate, og fleksjobvisiterede, som modtager
ledighedsydelse.
Det foreslås, at personer længere væk fra arbejdsmarkedet
fremover også skal registrere cv-oplysninger. Det drejer sig
om personer, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate, syge-
dagpengemodtagere, der ikke er i et ansættelsesforhold eller
driver selvstændig virksomhed, personer i jobafklaringsfor-
løb, der ikke er i et ansættelsesforhold eller driver virksom-
hed, personer i ressourceforløb og personer i revalidering.
Det foreslås også, at aktivitetsparate kontanthjælps- og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met og aktivitetsparate uddannelseshjælps- eller overgangs-
ydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet skal
registrere cv-oplysninger.
Baggrunden for forslaget er, at personer længere væk fra
arbejdsmarkedet også kan have gavn af at registrere cv-op-
lysninger på Jobnet. Erfaringerne viser, at arbejdet med cv-
oplysninger fremmer et beskæftigelsesrettet fokus i den en-
keltes forløb. Det vil sige, at det kan gøre det lettere at søge
småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhe-
derne selv kan rekruttere personer længere væk fra arbejds-
markedet. Desuden kan dialogen omkring cv-oplysninger
sætte fokus på erfaringer og kvalifikationer, og bidrage til at
fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i for-
hold til mulighederne for, at komme i arbejde eller uddan-
nelse.
For personer i revalidering er der med pligten til at regi-
strere cv-oplysninger ikke tilsigtet ændringer i de gældende
regler om, at en revalidend som udgangspunkt ikke må have
arbejde, når personen er i gang med en revalidering.
Det foreslås i 2. pkt., at det samme skal gælde for personer
omfattet af § 6, nr. 12 og 13, og § 164, som får en indsats
efter loven.
Forslaget omfatter således:
– Ledige selvforsørgende, som får en indsats efter loven (§
6, nr. 12).
– Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og be-
skæftigelsesfremmende indsats, som får en indsats efter
loven (§ 6, nr. 13).
– Beskæftigede, som er omfattet af forslaget til § 164 om
mulighed for opkvalificering i forbindelse med større af-
skedigelser, og som får en indsats efter loven (§ 7).
For ledige selvforsørgende efter § 6, nr. 12, unge under 18
år uden ydelse, som har behov for en uddannelses- og be-
skæftigelsesfremmende indsats efter § 6, nr. 13, og beskæf-
tigede, som har været omfattet af større afskedigelser, og
som får en indsats efter § 164, foreslås det, at de fremover
skal registrere cv-oplysninger. For disse personer vil det væ-
re afgørende for, at de skal registrere cv-oplysninger, at de
får en aktiv indsats. Det er personer, som hidtil ikke har haft
pligt til at registrere cv-oplysninger, men fordi de får et til-
bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som skal
medvirke til at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet eller i
job, stilles der fremover krav om, at de skal registrere cv-op-
lysninger.
Cv-oplysningerne skal registreres for at understøtte job-
centerets bistand til jobsøgende med at finde job og for virk-
somheders mulighed for at udsøge egnede kandidater til en
stilling.
Det foreslås i stk. 2, at cv-oplysningerne skal indeholde
oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante
forhold.
De målgrupper, der efter gældende regler har pligt til at
registrere cv-oplysninger, vil fortsat skulle give korrekte og
fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, ud-
dannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for
jobcenterets bistand med at finde arbejde. Der henvises til
bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen i den fore-
slåede § 26.
Hensigten med formuleringen af bestemmelsen er, at cv-
oplysninger, som personer længere væk fra arbejdsmarkedet
registrerer, også skal kunne rummes i formuleringen af be-
stemmelsen. Disse personer vil kunne have behov for at re-
gistrere kompetencer, som ikke nødvendigvis knytter sig til
225
en konkret uddannelse eller stilling, og som ikke i alle til-
fælde skal være søgbare eller oprettes med det formål at un-
derstøtte jobcenterets bistand til at finde arbejde.
De cv-oplysninger, som de jobparate ledige, det vil sige
dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, skal
registrere, skal primært have fokus på erhvervserfaring, job
og uddannelse. Denne form for cv-oplysninger er mindre
egnede for personer længere væk fra arbejdsmarkedet, hvis
kompetencer ikke nødvendigvis knytter sig til en konkret
uddannelse, erhvervserfaring eller job.
Ordlyden af krav til indhold i cv-oplysningerne foreslås
ændret for, at den skal kunne rumme registreringer af flere
typer af cv-oplysninger afhængig af målgruppe.
Der er ikke med ordlyden af bestemmelsen tilsigtet ind-
holdsmæssige ændringer i registrering af cv-oplysninger for
de målgrupper, der efter de gældende regler har pligt til at
registrere cv-oplysninger.
Det foreslås i stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2,
nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate og nr. 9,
som modtager ledighedsydelse, skal angive mindst et jobmål
i forbindelse med registrering af cv-oplysninger.
Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, jobparate
kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for in-
troduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate og flek-
sjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse.
Som jobmål forudsættes det, at der skal angives stillings-
betegnelser, som kan bruges til udsøgning til job. Det eller
de angivne jobmål skal være realistiske og kunne bestrides
af den ledige.
Om jobmål henvises til bemærkningerne til forslaget til §
41.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 13,
stk. 1, 2. pkt., og § 73 d, stk. 2, 2. pkt., med sproglige juste-
ringer, fx er beskæftigelsesmål ændret til jobmål.
Til § 23
Efter de gældende § 13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats skal en person, der har pligt
til at oprette et cv, indlægge oplysninger i Jobnet hurtigst
muligt og senest:
– 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for personer,
der modtager arbejdsløshedsdagpenge.
– 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende for jobpa-
rate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet.
– 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp
for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmod-
tagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integra-
tionsprogrammet.
– 3 uger efter, at en fleksjobvisiteret har opnået ret til le-
dighedsydelse.
Efter de gældende § 13, stk. 2, 4. pkt., og § 73 d, stk. 3, 2.
pkt., skal personen løbende opdatere oplysningerne i cv’et
på Jobnet.
Efter de gældende § 13, stk. 3, og § 73 d, stk. 4, skal en
person, som har pligt til at oprette et cv, og som tidligere har
oprettet et cv, straks gøre cv’et tilgængeligt igen, hvis perso-
nen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende eller henvender
sig til kommunen om hjælp på ny.
Der henvises til afsnit 2.6.1.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 23, stk. 1, at cv-oplysninger skal være re-
gistreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere
hurtigst muligt og senest:
– 2 uger efter tilmelding som jobsøgende for dagpenge-
modtagere.
– 3 uger efter tilmelding som jobsøgende for jobparate
kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet.
– 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp
for personer, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmod-
tagere uden for introduktionsprogrammet.
– 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for fleksjobvi-
siterede.
Forslaget betyder, at der bliver klare frister for, hvor hur-
tigt personer, der er jobparate, skal registrere cv-oplysninger
med henblik på, at de opnår job hurtigst muligt.
Fra den dag dagpengemodtagere tilmelder sig som jobsø-
gende, har de en frist på 2 uger til at registrere cv-oplysnin-
ger. Det skyldes, at arbejdsløshedskassen skal holde en cv-
samtale med et medlem, som tilmelder sig som jobsøgende
om de registrerede cv-oplysninger senest 2 uger efter med-
lemmets tilmelding. Arbejdsløshedskassen skal i umiddelbar
forbindelse med cv-samtalen godkende cv-oplysningerne.
Efter arbejdsløshedskassens godkendelse overgår ansvaret
for at påse, at cv-oplysningerne er fyldestgørende til jobcen-
teret. Om jobcenterets ansvar i forhold til cv-oplysninger
henvises til forslaget til § 23, stk. 4.
For jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodta-
gere uden for introduktionsprogrammet i målgrupperne og
åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met er fristen for at registrere cv-oplysninger 3 uger efter til-
melding som jobsøgende. For fleksjobvisiterede, der modta-
ger ledighedsydelse, gælder, at de skal registrere cv-oplys-
ninger senest 3 uger efter overgang til ledighedsydelse. 3
uger er anset som en rimelig frist til at få registreret cv-op-
lysninger for disse målgrupper.
Forslaget har den virkning, at målgrupperne for forslaget
hurtigt får registreret cv-oplysninger således, at arbejdsgive-
re vil kunne udsøge dem til ledige job.
Jobcenteret har pligt til løbende at påse, at de registrerede
cv-oplysninger er fyldestgørende, jf. forslaget til § 23, stk. 4.
Jobcenteret kan under jobsamtaler i kontaktforløbet drøfte
cv-oplysningerne med personer i målgruppen. Om jobsam-
226
taler inden for de første 6 måneder henvises til forslaget til §
31.
For de nævnte målgrupper kan det være forbundet med
ydelsesmæssige konsekvenser, hvis registreringen af fyl-
destgørende cv-oplysninger ikke sker inden for den angivne
frist for den enkelte målgruppe, herunder at cv-oplysninger-
ne er søgbare for arbejdsgivere.
Forslaget er med sproglige justeringer og præciseringer en
videreførelse af de gældende § 13, stk. 2, 1.-3. pkt., og § 73
d, stk. 3, 1. pkt. Dog foreslås det som noget nyt, at det ek-
splicit skal fremgå af bestemmelsen, at cv-oplysningerne
skal gøres tilgængelige for arbejdsgivere.
Det foreslås i stk. 2, at cv-oplysningerne for personer om-
fattet af § 6, nr. 12 og 13, og § 164, som får en indsats efter
loven, skal registreres umiddelbart i forbindelse med, at de
får indsatsen.
Bestemmelsen vedrører ledige selvforsørgende, unge
under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigel-
sesfremmende indsats og personer omfattet af reglerne om
en indsats efter varslingsreglerne.
Det betyder, at der ikke bliver noget fast tidspunkt for re-
gistrering af cv-oplysninger for disse målgrupper. Registre-
ringen skal blot ske umiddelbart i forbindelse med, at de får
indsatsen. Jobcenteret får pligt til at bede personer i mål-
gruppen om at registrere cv-oplysninger. Det foreslås, at det
ikke skal have konsekvenser for personen, hvis personen
undlader at foretage registreringen.
Det foreslås i stk. 3, at arbejdet med cv-oplysninger for
personer omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4, som ikke er åbenlyst
uddannelsesparate, nr. 5, nr. 6 og 7, som ikke er i job eller
driver selvstændig virksomhed, nr. 8 og 10, begynder i for-
bindelse med kontaktforløbet eller opfølgningsforløbet efter
lov om sygedagpenge, og at registrering af oplysningerne
sker hurtigst muligt.
Bestemmelsen vedrører aktivitetsparate kontanthjælps- og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met, uddannelsesparate, som ikke er åbenlyst uddannelses-
parate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate uddan-
nelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, som ikke er
i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed,
personer i jobafklaringsforløb, som ikke er i et ansættelses-
forhold eller driver selvstændig virksomhed, personer i res-
sourceforløb og personer i revalidering,
Forslaget betyder, at de omfattede målgrupper, for hvem
der ikke er faste krav til registrering af cv-oplysninger på
Jobnet, ikke skal underlægges de samme proces- og tidskrav
for registrering af cv-oplysninger, som gælder for de øvrige
målgrupper. For disse grupper vil det afhænge af en konkret
vurdering fra jobcenteret sammen med personen, hvornår
der skal registreres cv-oplysninger. Registrering af cv-oplys-
ninger skal som udgangspunkt ske, så snart jobcenteret sam-
men med personen har afdækket konkrete kompetencer.
Jobcenteret kan dog fx vurdere, at en person, der er alvorligt
syg, ikke skal registrere cv-oplysninger.
Det er dog forudsat, at jobcenteret skal begynde processen
med arbejdet med cv-oplysninger sammen med personen al-
lerede i begyndelsen af kontaktforløbet eller opfølgningsfor-
løbet efter reglerne om sygedagpenge.
Forslaget medfører ikke yderligere krav i forhold til kra-
vene til de omfattede målgruppers rådighed.
Det foreslås, at der for de omhandlede målgrupper ikke
skal være ydelsesmæssige konsekvenser forbundet med ikke
at registrere cv-oplysninger.
Det foreslås i stk. 4, at personer omfattet af stk. 1 løbende
skal opdatere cv-oplysningerne, og at jobcenteret løbende
skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende.
Forslaget betyder, at det alene vil være dagpengemodtage-
re, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsespa-
rate og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse,
der altid har pligt til gøre cv-oplysningerne tilgængelige for
søgning.
Der vil dermed ikke længere være et proceskrav om, at
jobcenteret i forbindelse med hver jobsamtale skal påse, at
oplysningerne er fyldestgørende.
Ved »fyldestgørende« forstås, at jobcenteret skal påse, at
personen har oplyst alle relevante kompetencer m.v., at op-
lysningerne er korrekte, og at oplysningerne har den fornød-
ne kvalitet. For dagpengemodtagere skal jobcenteret også
påse, at oplysningerne er i overensstemmelse med dagpen-
gemodtagerens rådighedsforpligtelse efter lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. Endelig skal jobcenteret påse, at per-
sonen i øvrigt løbende opdaterer oplysningerne om ny ud-
dannelse, kurser eller erhvervserfaring.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at cv-oplysningerne for perso-
ner omfattet af stk. 2 og 3 løbende skal opdateres, og at job-
centeret løbende skal følge op på, om oplysningerne er fyl-
destgørende.
Forslaget betyder, at jobcenteret kan aftale med den enkel-
te person i forbindelse med kontaktforløbet eller i forbindel-
se med opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge, at
cv-oplysninger skal registreres i en form, der er søgbare for
arbejdsgivere. Jobcenteret kan aftale tidspunktet med den
enkelte for, hvornår cv-oplysningerne gøres søgbare.
Det foreslås i 2. pkt., at cv-oplysningerne efter aftale mel-
lem jobcenteret og personen vil kunne gøres tilgængelige for
søgning for arbejdsgivere.
Det foreslås, at undladelse af at gøre cv-oplysningerne
søgbare ikke skal have ydelsesmæssige konsekvenser for
personer omfattet af det foreslåede stk. 2, som er unge under
18 år, ledige selvforsørgende og personer omfattet af en var-
slingsindsats, der får indsats. Derudover foreslås, at det ikke
skal have ydelsesmæssige konsekvenser for personer omfat-
tet af stk. 3, som er personer, der er lidt længere væk fra ar-
bejdsmarkedet.
Det foreslås i stk. 6, at cv-oplysninger, der tidligere har
været tilgængelige for søgning på Jobnet, straks på ny skal
gøres tilgængelige for søgning, hvis personer omfattet af §
6, nr. 1, 2 og nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsespara-
227
te, samt personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledig-
hedsydelse, efter afmelding på ny tilmelder sig som arbejds-
søgende eller henvender sig til kommunen om hjælp.
Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, jobparate
kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsespa-
rate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmod-
tagere uden for introduktionsprogrammet, samt fleksjobvisi-
terede, som modtager ledighedsydelse.
Personerne skal have søgbare cv-oplysninger således, at
jobcenteret har mulighed for at bistå personen med at yde
den rette indsats og finde arbejde og således, at cv-oplysnin-
gerne kan udsøges af arbejdsgivere.
Bestemmelsen er med sproglige justeringer en videreførel-
se af de gældende § 13, stk. 3, og § 73 d, stk. 4.
Til § 24
Efter de gældende regler i § 13, stk. 4, og § 73, d, stk. 5, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret hjæl-
pe en person med at indlægge oplysninger i Jobnet, hvis per-
sonen anmoder herom. Arbejdsløshedskasserne har samme
forpligtelse over for egne medlemmer.
Efter de gældende regler i § 13, stk. 5, og § 73 d, stk. 6,
har staten, kommunen og arbejdsløshedskassen (for egne
medlemmer) adgang til de oplysninger, som personen har
indlagt i Jobnet.
Der henvises til afsnit 2.6.1.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 24, stk. 1, at når en person skal registrere
cv-oplysninger, skal jobcenteret yde bistand, hvis personen
anmoder herom. Samme pligt får arbejdsløshedskasserne
over for egne medlemmer.
Jobcenteret skal ikke kunne afvise at yde medbetjening
over for personer, som mangler hjælp til at registrere cv-op-
lysninger på Jobnet. Samme pligt får arbejdsløshedskasserne
over for egne medlemmer.
Ved medbetjening forstås, at jobcenterets medarbejdere
skal støtte personen i at bruge digital selvbetjening.
Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af
den gældende lovs § 13, stk. 4 og § 73 d, stk. 5. Forslaget
indebærer dog også, at pligten til at yde bistand udvides til
også at omfatte de målgrupper, som ikke tidligere har haft
pligt til at registrere cv-oplysningerne. Der henvises til for-
slagets § 23 og dertil hørende bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at staten og kommunen skal have ad-
gang til de oplysninger, som personen har oplyst på Jobnet.
Arbejdsløshedskassen får adgang til cv-oplysningerne for
egne medlemmer.
Staten, kommunen og arbejdsløshedskassen (for egne
medlemmer) får adgang til samtlige registrerede cv-oplys-
ninger, det vil sige også til oplysninger, som den ledige har
valgt ikke skal være synlige ved en søgning.
Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af
de gældende § 13, stk. 5, og § 73 d, stk. 6.
Til § 25
Efter den gældende § 14, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter
dagpengemodtagerens tilmelding afholde en samtale med
dagpengemodtageren, hvor det sikres, at de oplysninger,
som dagpengemodtageren indlægger i Jobnet er fyldestgø-
rende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde, medmin-
dre personen er omfattet af mindre intensiv indsats. Arbejds-
løshedskassen påbegynder sammen med personen at udar-
bejde personens »Min Plan«.
Efter den gældende § 14, stk. 2, skal der ikke afholdes
samtale, hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen har væ-
ret holdt en samtale om dagpengemodtagerens cv.
Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.6.1.2
om indhold, frister og cv-samtale.
Det foreslås i § 25, stk. 1, 1. pkt., at for personer omfattet
af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter
tilmelding som jobsøgende holde en samtale med personen,
hvor det sikres, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, jf.
dog § 106.
Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere.
Samtalen, som arbejdsløshedskassen skal holde, handler
om cv-oplysningerne på Jobnet, og hvorvidt de oplysninger
om bl.a. tidligere beskæftigelse, uddannelse og kvalifikatio-
ner, som personen registrerer, er fyldestgørende. Samtalen
skal holdes ved personligt fremmøde.
Samtalen skal ikke holdes, hvis personen er omfattet af
mindre intensiv indsats, jf. forslaget til § 106, hvortil der
henvises.
Bestemmelsen svarer med sproglige justeringer til den
gældende lovs § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Det foreslås i 2. pkt., at samtalen skal holdes ved person-
ligt fremmøde.
Cv-samtaler holdes som udgangspunkt ved personligt
fremmøde. Der lægges med forslaget vægt på, at personen
og medarbejderen i arbejdsløshedskassen begge er fysisk til-
stede.
Det foreslås i 3. pkt., at samtalen dog ikke skal holdes,
hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra afmelding
som jobsøgende.
Den foreslåede ændring af den gældende lovs § 14, stk. 2,
er en konsekvens af forslaget om, at der ikke skal være mi-
nimumskrav til indhold i jobsamtaler, herunder om, at cv’et
påses i forbindelse med jobsamtaler. I stedet skal det løben-
de påses, at de registrerede cv-oplysninger er fyldestgøren-
de. Dermed er det forudsat, at cv-oplysningerne under ledig-
hed vil være ajourført helt frem til afmeldingen. Det foreslås
at få den konsekvens, at cv-samtalen ikke skal holdes, hvis
der ved gentilmelding som arbejdssøgende er forløbet min-
dre end 3 måneder fra afmeldingen.
Det foreslås i stk. 2, at arbejdsløshedskassen sammen med
personen ved samtalen skal begynde at udarbejde forslag til
indhold i personens »Min Plan« efter kapitel 8 om planer
228
m.v. og aftaler med personen, hvordan jobsøgningen kan
understøttes.
Om »Min Plan« henvises til bemærkninger til forslaget til
§ 41.
Det fremgår af forslaget til § 18, at beskæftigelsesministe-
ren kan fastsætte regler om, at arbejdsløshedskassen kan på-
lægge personen at søge relevante konkrete job.
Det er således jobcenteret, der udarbejder »Min Plan«
sammen med personen, men arbejdsløshedskassen kommer
med forslag til indhold for egne medlemmer.
Til § 26
Efter den gældende § 10 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation og om pligt til digital
kommunikation via Jobnet.
Der er i de gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats fastsat regler om, hvilke cv-oplysnin-
ger og øvrige beskæftigelsesrelevante oplysninger for til-
meldte, der skal registreres, og om formen på cv-samtalen.
Der er herunder fastsat regler om, at de cv-oplysninger, der
registreres, skal følge anvisningen på Jobnet.
Det foreslås i § 26, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om indhold i cv-oplysningerne, hvordan de
skal registreres og om cv-samtaler.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes
der at blive fastsat nærmere regler om indhold i cv-oplysnin-
ger for personer, der inden for en frist har pligt til at regi-
strere cv-oplysninger, og for målgrupper, som skal registrere
cv-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet. Derudo-
ver forventes det, at der vil blive fastsat regler svarende til
de gældende regler om, at registrering af cv-oplysninger
skal følge anvisningen på Jobnet.
For personer, der har pligt til at registrere cv-oplysninger
inden for en frist, vil det betyde, at de får pligt til at registre-
re tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øv-
rige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at fin-
de arbejde. Der forventes at blive fastsat regler på bekendt-
gørelsesniveau om, at disse målgrupper skal angive post-
nummer og kontaktoplysninger som minimum i form af te-
lefonnummer eller mailadresse.
For målgrupper, som i forbindelse med kontaktforløbet
skal arbejde med cv-oplysninger vil det være kompetencer,
erfaringer og øvrige relevante forhold, der skal registreres.
Endelig forventes det, at der fastsættes regler om, at ar-
bejdsløshedskassen kan holde cv-samtalen telefonisk, hvis
personen alene skal ajourføre sine cv-oplysninger, og om, at
ansvaret for at sikre, at den ledige løbende ajourfører sine
cv-oplysninger, overgår til jobcenteret efter cv-samtalen.
Dermed vil det være klart, hvilke retningslinjer for cv-op-
lysninger, der skal følges for de enkelte målgrupper, og hvil-
ke krav der som minimum stilles i forhold til oplysninger
om, hvor i landet personen bor og personens kontaktoplys-
ninger, hvis det er en person, der har pligt til at registrere cv-
oplysninger. På denne måde har arbejdsgivere mulighed for
at tage stilling til kontakt til personen.
For dagpengemodtagere og arbejdsløshedskasser betyder
det, at kravet til personligt fremmøde ved cv-samtaler lem-
pes på bekendtgørelsesniveau med den virkning, at det ad-
ministrativt bliver lettere af få holdt cv-samtalen, når den
kan foregå telefonisk.
Der er tale om videreførelse af bemyndigelser i den gæl-
dende lovs § 10 a om digital kommunikation.
Til § 27
Efter gældende § 15, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats tilrettelægges og gennemføres et individuelt og
fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker
og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Det gælder
for dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontant-
hjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere i mål-
gruppen, revalidender, personer i ressourceforløb, uddannel-
ses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og in-
tegrationsydelsesmodtagere i målgruppen, samt personer i
jobafklaring.
Efter den gældende lovs § 73 a, stk. 1, tilrettelægges og
gennemføres der et individuelt kontaktforløb for personer,
der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydel-
se efter lov om aktiv socialpolitik.
En person, der er omfattet af den gældende lovs § 21 f om
mindre intensiv indsats er fritaget for pligten til at møde per-
sonligt op til samtaler om personens cv og jobsamtaler.
Kontakten holdes i stedet telefonisk, digitalt eller ved brev.
Efter den gældende lovs § 20 b skal jobcenteret tilbyde en
samtale til visse personer, som er på barsel, og som er om-
fattet af lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 7, nr. 4. Det
gælder for job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrati-
onsprogrammet, samt uddannelses- og aktivitetsparate ud-
dannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet. Samtalen skal
foregå inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning.
Efter den gældende lovs § 15, stk. 2, har førtidspensioni-
ster ret til mindst tre samtaler i jobcenteret.
Samtalerne har til formål at afklare, hvilke muligheder
personen måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støt-
tet beskæftigelse.
Det foreslås i § 27, stk. 1, 1. pkt., at for personer omfattet
af § 6, nr. 1-5 og 7-10, skal jobcenteret tilrettelægge og gen-
nemføre et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle
jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsæt-
ninger samt arbejdsmarkedets behov, jf. dog § 106.
Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, job- og akti-
vitetsparate kontanthjælpsmodtagere og job- og aktivitetspa-
rate overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionspro-
grammet, revalidender, fleksjobvisiterede, der modtager le-
dighedsydelse, personer i ressourceforløb, uddannelses- og
aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangs-
229
ydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og
personer i jobafklaringsforløb.
Med fleksibelt menes, at jobcentrene vil få mulighed for at
tilrettelægge, hvornår samtalerne inden for de første 6 måne-
der skal placeres, ligesom flere af målgrupperne selv skal
booke samtaler, jf. forslaget til § 34.
Efter 6 måneder tilrettelægges kontaktforløbet individuelt
efter behov. Derudover vil indholdet i jobsamtalerne kunne
tilrettelægges fleksibelt.
Det foreslås, at jobsamtaler skal være individuelle. Job-
centrene kan holde gruppesamtaler, men i sådanne tilfælde
vil der ikke være tale om jobsamtaler efter forslaget til § 27.
Det foreslås, at samtaler i kontaktforløbet benævnes job-
samtaler. Hermed menes, at det er de samtaler, som jobcen-
teret skal holde med personer i målgruppen for et individuelt
og fleksibelt kontaktforløb, og som er omfattet af lovforsla-
gets kapitel 7 om kontaktforløb, og som skal holdes under
hensyn til formålet med kontaktforløbet.
Med forslaget fremgår det klart af bestemmelsen, at det er
jobcenteret, der tilrettelægger og gennemfører kontaktforlø-
bet, ligesom reglerne om kontaktforløb for ledige fleksjobvi-
siterede samles med reglerne om kontaktforløb for de øvrige
målgrupper i § 6. Derudover videreføres det, at kontaktfor-
løbet tilrettelægges individuelt og ud fra arbejdsmarkedets
behov for dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kon-
tanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet i målgruppen, personer i jobaf-
klaringsforløb og ressourceforløb med ressourceforløbsydel-
se, fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse samt
personer i revalidering. Endvidere videreføres det, at kon-
taktforløbet skal tilrettelægges ud fra personens forudsæt-
ninger. Det betyder bl.a., at forløbet skal tilrettelægges
under hensyntagen til personens helbredstilstand og for unge
under hensyn til et uddannelsesmål.
Det betyder, at for personer med et beskæftigelsesmål til-
rettelægges kontaktforløbet individuelt under hensyn til den
enkeltes ønsker og forudsætninger ud fra arbejdsmarkedets
behov.
Derudover følger det af lovforslagets § 106, at personer,
der er omfattet af en mindre intensiv indsats, fremover ikke
skal deltage i jobsamtaler, mens de er omfattet af en mindre
intensiv indsats. Med henvisningen til lovforslagets § 106
fremgår det dermed klart af kontaktforløbet, at der ikke skal
holdes jobsamtaler for personer omfattet af mindre intensiv
indsats.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at for personer, der skal have
et uddannelsespålæg skal jobcenteret tilrettelægge og gen-
nemføre det fleksible kontaktforløb efter 1. pkt. under hen-
syn til et uddannelsesmål, jf. § 30.
For personer omfattet af et uddannelsespålæg skal kon-
taktforløbet tilrettelægges individuelt samt ud fra arbejds-
markedets behov og under hensyn til et uddannelsesmål for
uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet i målgruppen.
Det foreslåede 1. og 2. pkt. er en videreførelse af den gæl-
dende lovs § 15, stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at personer omfattet af § 6, nr.
6, fremover skal have et opfølgningsforløb efter lov om sy-
gedagpenge.
Med henvisningen vil det klart fremgå af loven, hvor reg-
lerne om kontaktforløbet for en sygedagpengemodtager kan
findes. Den foreslåede bestemmelse medvirker til at skabe et
samlet overblik over kontaktforløbet for alle målgrupperne i
den foreslåede bestemmelse i § 6.
For så vidt angår opfølgningsforløbet for sygedagpenge-
modtagere henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om
konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats.
Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr.
2-5, som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i
lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 må-
neder før barselsperiodens afslutning tilbyde en jobsamtale.
Forslaget vedrører job- eller aktivitetsparate kontant-
hjælpsmodtagere eller overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet i de nævnte målgrupper. Derudo-
ver vedrører forslaget uddannelses- eller aktivitetsparate ud-
dannelseshjælpsmodtagere eller overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet i de nævnte målgrupper.
Forslaget viderefører, at jobcenteret skal tilbyde en job-
samtale til personer i målgruppen, som er på barsel, inden
for 3 måneder før barselsperiodens afslutning.
Formålet er at drøfte personens tilknytning til arbejdsmar-
kedet og for personer, der skal i uddannelse, er formålet at
drøfte personens uddannelsesønsker og uddannelsesmulig-
heder.
Dermed videreføres hensigten om at understøtte, at kon-
tanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet, som er på barsel har fokus på at opnå
eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, og at uddan-
nelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet har fokus på uddannelse mod barsels-
periodens slutning. Dermed vil fodfæstet på uddannelsesve-
jen blive understøttet tidligere.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 20 b, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Det foreslås i stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 11, har
ret til mindst tre jobsamtaler med jobcenteret.
Forslaget vedrører førtidspensionister og er en videreførel-
se af den gældende lovs § 15, stk. 2, og forslaget indebærer
derfor ikke indholdsmæssige ændringer. Det betyder, at per-
soner, der modtager førtidspension, med forslaget fortsat vil
have ret til mindst 3 jobsamtaler med jobcenteret.
Om jobsamtalens form henvises til bemærkninger til den
foreslåede § 33.
Til § 28
Efter den gældende § 15 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats tilrettelægges og gennemføres et individuelt og flek-
230
sibelt kontaktforløb. Kontaktforløbet tilrettelægges under
hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejds-
markedets behov med henblik på, at personen hurtigst mu-
ligt opnår ordinær beskæftigelse eller bringes tættere på ar-
bejdsmarkedet. For uddannelses- og aktivitetsparate uddan-
nelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for in-
tegrationsprogrammet tilrettelægges og gennemføres kon-
taktforløbet med henblik på, at personen hurtigst muligt på-
begynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompe-
tencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Er opnåelse
af dette ikke umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontakt-
forløbet med henblik på, at personen bliver parat til at påbe-
gynde og gennemføre en sådan uddannelse.
Efter den gældende lovs § 73 a tilrettelægges og gennem-
føres der et individuelt kontaktforløb for personer, der er vi-
siteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse efter
lov om aktiv socialpolitik, med henblik på at personen hur-
tigst muligt kommer i fleksjob.
Efter den gældende lovs § 15, stk. 2, er formålet for en
førtidspensionist at afklare, hvilke muligheder personen
måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støttet be-
skæftigelse.
Det foreslås i § 28, stk. 1, nr. 1, at formålet med kontakt-
forløbet er, at personer omfattet af § 6, nr. 1, 2 og nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, opnår henholdsvis ordinært job
eller ansættelse i fleksjob hurtigst muligt.
Forslaget vedrører dagpengemodtagere, jobparate kontant-
hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet samt fleksjobvisiterede, som mod-
tager ledighedsydelse.
Det betyder, at der ikke er foretaget materielle ændringer
af reglerne om formålet med kontaktforløbet for disse mål-
grupper, som hurtigst muligt skal opnå ordinært job eller an-
sættelse i fleksjob, hvis personen er ledig fleksjobvisiteret,
jobsamtalernes tilrettelæggelse og indhold skal understøtte,
at formålet hurtigst muligt opnås. Det kan fx ske med ud-
gangspunkt i cv-oplysningerne at drøfte jobsøgning og den
videre jobsøgning og behovet for indsats.
Forslaget er en omskrivning og videreførelse af formålet
med kontaktforløbet i den gældende lovs § 15, stk. 1, for
dagpengemodtagere og af den gældende lovs § 73 a, stk. 1,
for så vidt angår formålet med kontaktforløbet for fleksjob-
visiterede, der modtager ledighedsydelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at formålet med kontaktforløbet
for personer omfattet af § 6, nr. 3, 7, 8 og 10, er, at de opnår
ordinært job hurtigst muligt, eller hvis dette ikke er umiddel-
bart realistisk med henblik på at bringe personen tættere på
arbejdsmarkedet evt. i form af timer, hvor personen ansættes
ordinært som lønmodtager.
Forslaget vedrører aktivitetsparate kontanthjælps- og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, samt
personer i revalidering.
Formålet med kontaktforløbet for disse målgrupper er at
opnå ordinært job hurtigst muligt, og hvis det ikke umiddel-
bart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik
på at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet evt. i form
af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.
Aktivitetsparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmod-
tagere uden for introduktionsprogrammet vil som oftest ha-
ve barrierer for at opnå tilknytning til det ordinære arbejds-
marked, og formålet med kontaktforløbet for målgruppen
kan i de tilfælde være, at der målrettet sættes ind for at ned-
bryde de barrierer, der kan gøre sig gældende for den enkel-
te og for at udvikle den enkeltes ressourcer for derigennem
at bane vejen til selvforsørgelse og dermed bringe personen
tættere på arbejdsmarkedet. Det kan fx være via støtte til at
mestre de barrierer, borgeren selv oplever står i vejen for job
fx ved at vejlede om hjælp til transport, økonomisk rådgiv-
ning eller støtte til at deltage i parallelle social-/sundhedstil-
bud, og hjælp til at synliggøre borgerens kompetencer og
ressourcer i forhold til borgerens eget jobmål for at sikre det
rette match med en virksomhed.
Målet om at opnå ordinært job vil for udsatte personer i
jobafklaringsforløb og ressourceforløb ofte være et mål om i
første omgang at opnå ordinært job i få timer om ugen. For
de personer i jobafklaringsforløb, der er i et ansættelsesfor-
hold, vil målet i første omgang være en gradvis tilbageven-
den til jobbet.
Forslaget er en omskrivning og videreførelse af indholdet
af den gældende lovs § 15, stk. 1. Det betyder, at der ikke er
foretaget materielle ændringer af reglerne om formålet med
kontaktforløbet for målgrupperne i den foreslåede bestem-
melse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at formålet med kontaktforløbet
for personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, er, at de hurtigst mu-
ligt begynder på en studie- eller erhvervskompetencegiven-
de uddannelse på ordinære vilkår. og hvis det ikke er umid-
delbart realistisk er formålet, at personen bliver klar til at
påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.
Forslaget vedrører uddannelses- og aktivitetsparate uddan-
nelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet.
Kontaktforløbet skal sikre uddannelsesfokus og fremdrift i
forhold til arbejdet med uddannelsespålægget, herunder føl-
ge op på, at den unge overholder de indgåede aftaler i for-
bindelse med de 3 trin i uddannelsespålægget, og om de
igangsatte indsatser understøtter det relevante trin i uddan-
nelsespålægget.
Jobcenteret gennemfører kontaktforløbet for aktivitetspa-
rate uddannelseshjælpsmodtagere herunder overgangsydel-
sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet med hen-
blik på at sikre, at der tages højde for personens udfordrin-
ger og behov, og at den uddannelsesrettede indsats løbende
kan ændres og justeres for at understøtte personens fremdrift
frem mod at blive uddannelsesparat.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lovs § 15,
stk. 3, og forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændrin-
ger.
Det foreslås i stk. 2, at formålet med retten til jobsamtaler
for personer omfattet af § 6, nr. 11, er at afklare muligheder-
ne for at vende tilbage i ordinært eller støttet job.
231
Forslaget vedrører førtidspensionister og er en videreførel-
se af formålet i den gældende lovs § 15, stk. 2, for de mindst
3 jobsamtaler, som førtidspensionister har ret til efter forsla-
get til § 27, stk. 3.
Til § 29
Efter gældende § 16, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats skal der for personer omfattet af § 2, nr. 1-3,
under kontaktforløbet holdes individuelle jobsamtaler med
fokus på konkrete job og jobsøgning. Under samtalen fast-
lægges indholdet i beskæftigelsesindsatsen, det individuelle
kontaktforløb for personen fastlægges, og der følges op på
indgåede aftaler.
Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, job- og akti-
vitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt integrationsydel-
sesmodtagere uden for integrationsprogrammet.
Formålet med kontaktforløbet for disse målgrupper er pri-
mært at understøtte jobsøgning, og der skal for en aktivitets-
parat kontanthjælpsmodtager og integrationsydelsesmodta-
ger uden for integrationsprogrammet efter bestemmelsens
stk. 3 også ske en vurdering af, om der skal iværksættes be-
skæftigelsesfremmende aktiviteter for den pågældende, lige-
som der skal ske en vurdering af, om pågældende har opnået
en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed skal til-
meldes som arbejdssøgende i jobcenteret.
Efter den gældende lovs § 73 a, stk. 2, skal der for en flek-
sjobvisiteret, der modtager ledighedsydelse under jobsamta-
len følges op på, om personen er aktivt arbejdssøgende.
Efter den gældende lovs § 16, stk. 6, skal kontaktforløbet
for uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met understøtte uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til
arbejdet med uddannelsespålægget.
Efter den gældende lovs § 16, stk. 2 og 7, skal der som led
i kontaktforløbet for helt eller delvis sygemeldte tilrettelæg-
ges en indsats og opfølgning herpå for personer, der har be-
hov for en særlig indsats for at sikre, at de får den nødvendi-
ge hjælp til henholdsvis at opnå eller genvinde tilknytning
til arbejdsmarkedet eller nødvendig hjælp til at opnå eller
genvinde fodfæste på uddannelsesvejen.
Efter den gældende lovs § 16, stk. 4, er formålet med indi-
viduelle jobsamtaler for personer, der er under revalidering
at følge op på personens deltagelse i tilbud efter kapitel 9
b-12. Der skal således ske en opfølgning på, om personen
følger det aftalte i »Min Plan«.
Af de gældende regler i lovens § 16, stk. 5, 1. pkt., frem-
går det, at for personer i ressourceforløb, skal der under kon-
taktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på
at følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre ind-
satser efter rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a.
Af de gældende regler i § 16, stk. 8, fremgår det, at for
personer i jobafklaringsforløb, skal der under kontaktforlø-
bet holdes individuelle samtaler med henblik på at vurdere,
om personen har mulighed for at komme tilbage i beskæfti-
gelse, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af
sygdom, jf. § 68 d, og om personen skal fortsætte i jobafkla-
ringsforløbet. Herudover skal kommunen følge op på perso-
nens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter den reha-
biliteringsplan, der udarbejdes efter § 30 a, og på at perso-
nens vej tilbage til arbejdsmarkedet fremmes. I kontaktforlø-
bet skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbreds-
tilstand.
Efter den gældende lovs § 73 a, stk. 3, gælder reglerne i §
16, stk. 2, om en særlig indsats over for sygemeldte tilsva-
rende for personer, som modtager ledighedsydelse.
Det foreslås i § 29, stk. 1, at indholdet i jobsamtalerne til
enhver tid skal understøtte formålet med kontaktforløbet, jf.
§ 28, herunder at personen får den indsats, der er behov for.
Forslaget skal understøtte, at det er jobcentrene, der vur-
derer, hvilke emner, der er relevante at drøfte under jobsam-
talerne i kontaktforløbet i forhold til formålet med kontakt-
forløbet og det behov, den enkelte har.
Forslaget forenkler således kravene til indhold i jobsamta-
lerne, idet det forventes, at der alene vil blive fastsat nogle
få særlige regler om krav til indhold i kontaktforløbet. Se
herom under bemærkningerne til § 39.
For personer, der hurtigst muligt skal i job, vil det være i
overensstemmelse med formålet med kontaktforløbet og be-
hovet for den enkelte, at den enkeltes jobsøgning drøftes ved
jobsamtalerne. Det er jobcenteret, der ud fra formålet vurde-
rer, hvornår der i den enkelte jobsamtale er behov for at
drøfte iværksættelse af tilbud.
Er en jobparat kontanthjælpsmodtager fx helt eller delvist
sygemeldt og har behov for en særlig indsats for at under-
støtte, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller
genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, er det jobcenterets
ansvar at tilrettelægge den indsats, der er behov for som led
i det individuelle kontaktforløb. Tilsvarende gælder i for-
hold til fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, og
for uddannelseshjælpsmodtagere, der er helt eller delvist sy-
gemeldte og har behov for en fokuseret indsats for at sikre,
at de har den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde
fodfæste på uddannelsesvejen.
Det fremgår af Aftale om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at reglerne om indholdet i samtaler, der knytter sig til
uddannelsespålægget til uddannelseshjælpsmodtagere, bibe-
holdes, da der skal gennemføres en samlet analyse af unge-
området. Derfor videreføres gældende regler om indholdet
til samtaler til denne målgruppe.
Er der tale om andre målgrupper, eksempelvis personer i
ressourceforløb og jobafklaringsforløb, tilrettelægges ind-
holdet i kontaktforløbet på tilsvarende måde i forhold til det
behov, den enkelte har i forhold til at opfylde formålet med
kontaktforløbet.
Jobcenteret har fx også under hensyn til formålet med
kontaktforløbet pligt til at vurdere, om der for en aktivitets-
parat kontanthjælpsmodtager, herunder overgangsydelses-
modtager uden for introduktionsprogrammet, skal iværksæt-
tes beskæftigelsesfremmende aktiviteter, samt om personen
har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og der-
med skal omvisiteres til jobparat.
232
I kontaktforløbet skal der endvidere tages nødvendigt hen-
syn til personens helbredstilstand.
Forslaget er en forenkling af de i gældende lov fastsatte
krav til indholdet i beskæftigelsesindsatsen. Det vil dermed i
langt højere grad være op til det enkelte jobcenter – sammen
med personen – at vurdere, hvad den enkelte person har be-
hov for på et givet tidspunkt i kontaktforløbet. Der vil fort-
sat være enkelte minimumskrav for nogle målgrupper. Disse
fremgår af forslaget til bestemmelsens stk. 2. Om ret og
pligt se bemærkninger til forslaget til §§ 100-105.
Det foreslås i stk. 2, at for personer, omfattet af § 6, nr.
1-3, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og nr.
9, som modtager ledighedsydelse, skal indholdet i jobsamta-
lerne have fokus på konkrete job og jobsøgning.
Forslaget vedrører dagpengemodtagere, job- og aktivitets-
parate kontanthjælpsmodtagere, herunder overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst ud-
dannelsesparate uddannelseshjælps- og overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet, samt flek-
sjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse. For disse skal
indholdet i jobsamtaler have fokus på konkrete job og job-
søgning.
Det foreslåede stk. 2 er med sproglige tilretninger en vide-
reførelse og sammenskrivning af den gældende lovs § 16,
stk. 1, og § 73 a, stk. 2, og understøtter, at der i de individu-
elle jobsamtaler er fokus på job og jobsøgning.
Til § 30
Efter de gældende regler i § 21 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats skal jobcenteret som led i det individuel-
le kontaktforløb vurdere, om dagpengemodtagere under 25
år, uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som
ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil
kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.
Hvis det er tilfældet, skal jobcenteret give dem et uddannel-
sespålæg.
Jobcenteret skal endvidere give uddannelsespålæg til alle
uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodta-
gere uden for integrationsprogrammet under 30 år som led i
det individuelle kontaktforløb.
Bestemmelsen indeholder herudover en række nærmere
regler om konsekvenserne ved uddannelsespålæg.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.7.1.4. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 30, stk. 1, at jobcenteret som led i det indi-
viduelle kontaktforløb skal vurdere, om personer under 25
år, der er omfattet af § 6, nr. 1, ikke har en erhvervskompe-
tencegivende uddannelse, og ikke har forsørgerpligt over for
hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse
på almindelige vilkår.
Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere og indebæ-
rer, at jobcenteret skal vurdere, om dagpengemodtagere
under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjem-
meboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på al-
mindelige vilkår.
For nærmere om, hvad der skal forstås ved, at uddannelse
skal kunne gennemføres på almindelige vilkår, henvises til
bemærkningerne til forslaget til § 1, stk. 1. Den foreslåede
bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 21 b, stk.
1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at i tilfælde, hvor jobcenteret
vurderer, at dagpengemodtageren kan gennemføre en ud-
dannelse, skal jobcenteret pålægge den pågældende inden
for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller
flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende ud-
dannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse
på.
Det forudsættes, at fristen for at komme med forslag vil
blive fastsat under hensyn til den enkeltes ressourcer og be-
hov for supplerende støtte. For nogle unge dagpengemodta-
gere vil fristen være kort eller unødvendig, fordi uddannel-
sesudvalget allerede er kendt. For andre unge dagpengemod-
tagere vil fristen være længere, hvis fx uddannelsesønskerne
skal afklares.
Endvidere foreslås det i stk. 2, 2. pkt., at det skal være en
betingelse, at dagpengemodtageren under hele uddannelsen
har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lig-
nende.
Der kan også være tale om fx praktikløn eller skoleydelse.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 21 b, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at jobcenteret ved første job-
samtale efter lovens § 31, stk. 3, skal pålægge en person,
omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, inden for en nærmere fastsat
frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie-
eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som perso-
nen på kortere eller længere sigt kan påbegynde og gennem-
føre på almindelige vilkår.
Bestemmelsen vedrører uddannelsespålæg til uddannel-
seshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet, der er under 30 år.
Det forudsættes, at fristen for at komme med forslag vil
blive fastsat under hensyn til den enkeltes ressourcer og be-
hov for supplerende støtte. For nogle uddannelsesparate vil
fristen være kort eller unødvendig, fordi uddannelsesvalget
allerede er kendt. For andre unge med betydelige udfordrin-
ger kan fristen være lang.
Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at jobcenteret skal
kunne iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14 for
at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med
forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegi-
vende uddannelser.
Jobcenteret skal således overveje understøttende indsatser
for at få personen i gang med aktiviteter, tilbud eller uddan-
nelse. Det kan fx være i form af et tilbud om virksomheds-
praktik, hvor den unge kan afprøve de jobmuligheder, der er
efter endt uddannelse, eller en understøttende indsats som
233
mentorstøtte, hvor personen fx støttes i at afprøve og afklare
ressourcer og barrierer, herunder matche personen til virk-
somheden, afklare fremtidige job- og uddannelsesmulighe-
der samt afklare eventuelle skånebehov m.v.
Herudover foreslås det i stk. 3, 3. pkt., at det skal være en
betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsør-
gelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende.
Der kan også være tale om fx praktikløn eller skoleydelse.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 21 b, stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, at jobcenteret ud fra en vurdering af
den pågældendes forudsætninger skal pålægge en person
omfattet af stk. 2 eller 3 inden for en nærmere fastsat frist at
søge om optagelse på en eller flere studie- eller erhvervs-
kompetencegivende uddannelser.
Bestemmelsen vedrører uddannelsespålæg til uddannel-
sesparate dagpengemodtagere under 25 år samt til uddannel-
seshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet under 30 år.
Fristens længde beror på kommunens konkrete skøn, hvor
der bl.a. bør tages hensyn til, at personen skal have rimelig
tid til at træffe uddannelsesvalg, optagelsestidspunkter for
uddannelserne m.v. Fristens længde bør også afhænge af en
konkret vurdering af fx personens motivation for at påbe-
gynde uddannelse, personens generelle trivsel, selvtillid og
selvværd, personens faglige baggrund, herunder om den un-
ge tidligere er frafaldet påbegyndte uddannelser, personens
boligsituation og afstand til den påtænkte uddannelse og den
unges helbredsmæssige situation.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 21 b, stk. 4.
Det foreslås i stk. 5, at en person omfattet af stk. 2 eller 3,
som optages på en uddannelse, er forpligtet til at påbegynde
og gennemføre uddannelsen.
Bestemmelsen indebærer, at hvis personen opgiver eller
ophører i uddannelsen uden rimelig grund, eller hvis uddan-
nelsesstedet træffer beslutning om, at personen fx på grund
af stort fravær er ophørt med uddannelsen, og der ikke læn-
gere er mulighed for at genoptage uddannelsen, skal kom-
munen i forbindelse med personens henvendelse til kommu-
nen og anmodning om hjælp træffe afgørelse om sanktion
efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.
De rimelige grunde til ophør i en uddannelse fremgår af §
13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik og er bl.a. syg-
dom, barsel eller transporttid.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats § 21 b, stk. 5.
Det foreslås i stk. 6, at test- og prøveresultater vedrørende
Forberedende Voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud
efter kapitel 11-14, der skal iværksættes for, at en person
omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, når sit uddannelsesmål, skal
fremgå af uddannelsespålægget.
Bestemmelsen vedrører uddannelsespålæg for uddannel-
ses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og overgangsy-
delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og inde-
bærer, at uddannelsespålægget for disse grupper skal omfat-
te oplysninger om testresultaterne fra vejledende læsetests
for voksne, prøveresultater i forbindelse med de enkelte trin
i forberedende voksenundervisning og de aktiviteter og til-
bud efter kapitel 11-14, der iværksættes for, at de pågælden-
de kan nå deres uddannelsesmål.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at jobcenteret skal underrette
uddannelsesinstitutionen om, at en person er pålagt at be-
gynde og gennemføre en uddannelse, jf. stk. 5, herunder op-
lyse uddannelsesinstitutionen om de aktiviteter og indsatser,
personen har fået af jobcenteret, og eventuelle test- og prø-
veresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for,
at pågældende kan få særlige vanskeligheder ved at gennem-
føre uddannelsen.
Bestemmelsen indebærer, at uddannelsesinstitutionen får
besked om, at personen påbegynder uddannelsen på bag-
grund af et uddannelsespålæg, og at uddannelsesinstitutio-
nen dermed får bedre mulighed for at tage hånd om perso-
nen i uddannelsesforløbet.
Det foreslås endvidere i stk. 7, 2. pkt., at uddannelsesinsti-
tutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages på
uddannelsen, samt hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at
der er risiko for frafald. Denne underretning kan som hidtil
ske uden samtykke fra personen således, at kommunen kan
iværksætte mentorstøtte, hvis der er behov for dette. Under-
retningerne mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner
sker digitalt for at minimere administrationen, jf. forslaget
til stk. 9.
Bestemmelsen indebærer, at jobcenteret får besked, når
personen optages på en uddannelse, og hvis uddannelsesin-
stitutionen vurderer, at personen er frafaldstruet. På den må-
de får kommunen eksempelvis mulighed for at iværksætte
mentorstøtte, der kan understøtte personen i at gennemføre
uddannelsen.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende lovs § 21 b, stk. 7. Det fremgår dog ikke af den
foreslåede bestemmelse, at underretningen kan finde sted
uden samtykke fra den unge. Dette skyldes, at behandlingen
(videregivelsen) af oplysninger skal finde sted i overens-
stemmelse med behandlingsreglerne i databeskyttelsesfor-
ordningen, herunder dennes artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter
behandling af oplysninger kan ske, hvis det er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse el-
ler som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som
den dataansvarlige har fået pålagt.
Forslaget regulerer jobcentrenes og uddannelsesinstitutio-
nernes behandling af oplysninger om unge med uddannel-
sespålæg, men fastsætter ikke betingelser for indsamling og
behandling af oplysninger.
Det foreslås i stk. 8, at jobcenteret skal fortsætte indsatsen
for personer, der via uddannelsespålæg skal påbegynde en
uddannelse inden for en måned efter uddannelseshjælpens
eller overgangsydelsens ophør helt frem til uddannelsesstart.
Det betyder, at den unge vil opleve overgangen fra uddan-
nelseshjælp til uddannelse som et ubrudt forløb.
234
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 21 b, stk. 8.
Det foreslås i stk. 9, at uddannelsespålægget, jf. stk. 2-6,
indgår i personens »Min Plan«.
I »Min Plan« kan jobcenteret og den unge kommunikere
om bl.a. uddannelsesønsker, aftaler om konkrete uddannel-
ser, den unge skal søge om optagelse på, og om den unge er
optaget på en given uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende lovs § 21 b, stk. 10.
Til § 31
Efter gældende § 16 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats skal der for dagpengemodtagere i de første 6
måneders sammenlagt ledighed holdes individuelle jobsam-
taler hver gang, personen har været ledig i sammenlagt en
måned.
Jobsamtaler for dagpengemodtagere kan efter stk. 4 i be-
stemmelsen afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end
de angivne tidspunkter. I de første 6 måneders sammenlagt
ledighed skal der holdes 6 jobsamtaler.
Inden for de første 6 måneders ledighed er der to samtaler,
som er fælles med arbejdsløshedskassen. Den ene samtale
holdes mellem 3-6 ugers sammenlagt ledighed og den anden
er tidligst, når dagpengemodtageren har været ledig i 4 må-
neder. Arbejdsløshedskassen deltager kun i første fælles-
samtale, hvis den ud fra en helhedsorienteret vurdering af
personens ledighedssituation finder, at personen har behov
herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder om, at
arbejdsløshedskassen deltager, jf. den gældende lovs § 16 b,
stk. 1, nr. 1.
Efter den gældende lovs § 20 skal den første jobsamtale
for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommu-
nen om hjælp.
Det følger af § 20, stk. 2, at der for jobparate kontant-
hjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet, skal der efter den første job-
samtale, afholdes jobsamtaler mindst 2 gange inden for de
første kalendermåneder fra første henvendelse om hjælp.
Efter gældende § 20 a skal første samtale for uddannelses-
parate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere samt
integrationsydelsesmodtagere under 30 år uden en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse og uden for integrationspro-
grammet, afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til
kommunen om hjælp.
For uddannelseshjælpsmodtagere skal der herefter holdes
2 yderligere samtaler inden for de 3 første kalendermåneder
fra første henvendelse til kommunen om hjælp med henblik
på endelig visitation 3 måneder efter første henvendelse til
kommunen om hjælp. Dette gælder ikke for uddannelses-
hjælpsmodtagere, som er vurderet åbenlyst uddannelsespa-
rate ved den første samtale med kommunen. I helt særlige
tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale vurderer, at en
person er aktivitetsparat og har særlige komplekse udfor-
dringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer, kan
visitationen ske ved den første samtale. Denne mulighed er
begrænset til situationer, hvor der ikke er den mindste tvivl
om, at den unge er aktivitetsparat, og der ikke er brug for en
grundigere visitationsperiode på 3 måneder.
For uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og
integrationsydelsesmodtagere under 30 år uden for integrati-
onsprogrammet og uden en erhvervskompetencegivende ud-
dannelse følger det af den gældende lovs § 18, stk. 3, at der,
efter at samtalerne i den gældende lovs § 20 a er holdt, skal
holdes samtaler i det omfang, det er nødvendigt for at sikre
uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet med uddannelses-
pålægget, jf. gældende § 21 b.
For aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere fremgår
det af gældende § 18, stk. 4, at efter at samtalen efter § 20 a
er afholdt, skal de individuelle samtaler afholdes senest hver
gang personen i sammenhængende 2 måneder har modtaget
offentlige forsørgelsesydelse eller har deltaget i tilbud om
ansættelse med løntilskud.
Af de gældende regler i § 18, stk. 1, fremgår det, at for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal den individuelle
jobsamtale efter § 16 afholdes, senest hver gang personen i
sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelses-
ydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10–12.
Af de gældende regler i § 18, stk. 2, fremgår det, at for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 11 og 14, skal den indi-
viduelle samtale efter § 16, stk. 5 og 8, afholdes løbende til-
passet den enkeltes behov og mindst seks gange inden for 12
kalendermåneder. For personer, der er omfattet af § 2, nr.
14, og af § 68 e, stk. 3, skal de individuelle samtaler afhol-
des løbende og mindst seks gange inden for 6 kalendermå-
neder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen
tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens
deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen,
skal kontakten være hyppigere.
Af de gældende regler i § 73 a, stk. 2, fremgår det, at der
under kontaktforløbet skal afholdes individuelle jobsamtaler
med personen, senest hver gang personen i sammenlagt 3
måneder har modtaget ledighedsydelse regnet første gang
fra visitationen til fleksjob.
Det foreslås i § 31, stk. 1, at for personer omfattet af § 6,
nr. 1-5, 7, 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10,
holder jobcenteret mindst 4 individuelle jobsamtaler inden
for de første 6 måneder, jf. § 9.
Forslaget vedrører dagpengemodtagere, job- og aktivitets-
parate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet, uddannelses- og aktivitetspa-
rate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, personer i jobafklarings-
forløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som
modtager ledighedsydelse og personer i revalidering.
Forslaget medvirker til, at reglerne forenkles for jobsamta-
ler på tværs af målgrupper, fordi personerne får det samme
antal jobsamtaler med jobcenteret i begyndelsen af perioden.
235
Begrundelsen for forslaget er, at der er evidens for, at tid-
lig og intensiv opfølgning får personer i job. Samtidig gøres
der op med proceskrav, fordi der - bortset fra første jobsam-
tale for nogle målgrupper - ikke længere stilles krav til, præ-
cis hvornår jobsamtalerne skal foregå, men alene at de skal
foregå løbende.
Dermed bliver det i højere grad op til sagsbehandleren og
personen at fastlægge et kontaktforløb, der understøtter, at
kontakten med jobcenteret er meningsfuld og tilpasset den
enkeltes behov.
Forslaget betyder, at de målgrupper, der i dag skal have
jobsamtaler, skal have mindst 4 jobsamtaler i løbet af de
første 6 måneder. Hvornår en person starter forfra i forløbet,
og hvor der derfor skal tælles forfra, afhænger af, hvordan
ledigheden opgøres, og hvilken betydning et ydelsesskift
har. Det vil sige, om de første 6 måneder tæller som sam-
menlagt eller som sammenhængende ledighed og om skift af
ydelse betyder, at kontaktforløbet starter forfra i den nye
målgruppe. I den forbindelse henvises til de almindelige be-
mærkninger til afsnit 2.3.2.
Forslaget betyder endvidere, at der ikke længere er proce-
skrav med en fast kadence for, hvornår jobsamtalerne skal
holdes, men alene krav om, at der skal holdes mindst 4 job-
samtaler inden for de første 6 måneder. Dermed ensrettes
reglerne for kontaktforløbet i starten af perioden på tværs af
målgrupper samtidig med, at det fastholdes, at der skal være
en løbende og tæt kontakt i starten.
Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 1,
deltager arbejdsløshedskassen i mindst 2 jobsamtaler, som
holdes ud over jobsamtalerne efter stk. 1, medmindre perso-
nen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager. En som
holdes senest, når personen har været ledig i 3 måneder, hvis
arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering
af personens ledighedssituation finder, at personen har be-
hov herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder
herom. En som holdes tidligst, når personen har været ledig
i 3 måneder, og senest når personen har været ledig i 6 må-
neder.
Forslaget vedrører dagpengemodtagere.
Forslaget viderefører de gældende regler om, at arbejds-
løshedskassen som udgangspunkt deltager i mindst 2 job-
samtaler inden for de første 6 måneders ledighed, og at der
dermed skal holdes i alt 6 jobsamtaler med dagpengemodta-
gere i denne periode, men forslaget betyder, at jobcentrene
og arbejdsløshedskasserne inden for 3-måneders intervaller
får frie rammer til at aftale, hvornår fælles jobsamtaler skal
foregå. Ligeledes videreføres, at det er jobcenteret, der ind-
kalder til fælles jobsamtaler. De friere rammer stiller krav
til, at jobcentre og arbejdsløshedskasser er i dialog om tilret-
telæggelsen af kontaktforløbet med henblik på i fællesskab
at skabe de bedst mulige betingelser for gennemførelsen for
begge parter.
Forslaget svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs §
16 b, stk. 2, i forhold til, at personen kan fravælge arbejds-
løshedskassens deltagelse.
Det foreslås i stk. 3, at for personer, som er omfattet af §
6, nr. 2-5, skal første jobsamtale afholdes senest 1 uge fra
første henvendelse til kommunen om hjælp.
Forslaget vedrører kontant- og uddannelseshjælpsmodta-
gere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introdukti-
onsprogrammet. Forslaget betyder, at de gældende regler
om, at kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet
skal have første jobsamtale inden for en uge efter henven-
delse til kommunen om hjælp med henblik på visitation, vi-
dereføres. Om visitation se almindelige bemærkninger afsnit
2.3.2.2.
For kontanthjælpsmodtagere betyder det, at den første job-
samtale er en visitationssamtale, hvor kommunen sammen
med kontanthjælpsmodtageren igangsætter en plan for den
enkeltes vej mod job med udgangspunkt i den enkeltes kom-
petencer og behov. Kommunen skal ved jobsamtalen også
vurdere, hvorvidt personen er jobparat elle aktivitetsparat.
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs §§ 20 og 20 a
for første samtale.
Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om vi-
sitation for uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodta-
gere i målgruppen med hjemmel i bemyndigelsesbestem-
melsen i lovens 39. Forslaget ændrer ikke ved, at alle mod-
tagere af uddannelseshjælp som udgangspunkt skal mødes
som uddannelsesparate i de første 3 måneder, således at der
sker en videreførelse af, at visitationsperioden fortsat er 3
måneder fra henvendelsen til kommunen om hjælp.
Til § 32
Efter § 16 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats skal der for dagpengemodtagere efter de første 6 må-
neders sammenlagt ledighed holdes jobsamtaler, hver gang
personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder. Samtaler-
ne kan holdes tidligere eller op til 2 uger senere end de an-
givne tidspunkter.
Efter stk. 3 i bestemmelsen, skal der ud over en samtale
hver tredje måned holdes en supplerende fællessamtale med
arbejdsløshedskassen senest, når personen har været ledig i
sammenlagt 16 måneder.
Efter den gældende lovs § 17 skal der for jobparate kon-
tanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet efter de første samtaler, holdes
samtaler løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst fire
gange inden for 12 kalendermåneder. Det samme gælder for
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsy-
delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet efter den
første samtale.
Af de gældende regler i § 18, stk. 1, fremgår det, at for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal den individuelle
jobsamtale efter § 16 afholdes, senest hver gang personen i
sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlig forsørgelses-
ydelse eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10 – 12.
Af de gældende regler i § 18, stk. 2, fremgår det, at for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 11 og 14, skal den indi-
viduelle samtale efter § 16, stk. 5 og 8, afholdes løbende til-
236
passet den enkeltes behov og mindst seks gange inden for 12
kalendermåneder. For personer, der er omfattet af § 2, nr.
14, og af § 68 e, stk. 3, skal de individuelle samtaler afhol-
des løbende og mindst seks gange inden for 6 kalendermå-
neder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen
tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens
deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen,
skal kontakten være hyppigere.
Efter den gældende lovs § 18, stk. 3, skal der for uddan-
nelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsy-
delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet efter de
første samtaler holdes samtaler i det omfang, det er nødven-
digt for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet
med uddannelsespålægget.
Efter § 18, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
skal der efter første samtale for aktivitetsparate uddannelses-
hjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet holdes samtaler senest hver gang
personen i sammenhængende 2 måneder har modtaget of-
fentlige forsørgelsesydelser eller har været i ansættelse med
løntilskud.
Af de gældende regler i § 73 a, stk. 2, fremgår det, at der
under kontaktforløbet skal afholdes individuelle jobsamtaler
med personen, senest hver gang personen i sammenlagt 3
måneder har modtaget ledighedsydelse regnet første gang
fra visitationen til fleksjob.
Det foreslås i § 32, stk. 1, at efter de første 6 måneder afta-
les kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret. Derud-
over holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, at der er
behov herfor. Den enkelte person har ret til jobsamtaler,
hvis personen ønsker det.
Formålet med forslaget er at ensrette kontaktforløbet på
tværs af målgrupper, og at der skal være færre og mere enk-
le proceskrav til kontaktforløbet, så det i højere grad bliver
op til den enkelte sagsbehandler og personen at fastlægge et
kontaktforløb, der understøtter, at kontakten med jobcenteret
er meningsfuld og tilpasset personens behov, så den enkelte
kan få hjælp til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmar-
kedet eller i gang med en uddannelse.
Forslaget betyder, at personer med en periode på mere end
6 måneder på den aktuelle ydelse får et kontaktforløb efter
behov, som aftales individuelt mellem jobcenteret og perso-
nen. Personen har ret til jobsamtaler, hvis pågældende øn-
sker det. Samtidig skal jobcenteret holde jobsamtaler med
vedkommende, når jobcenteret vurderer, at der er behov for
det. Det kan fx være, at jobcenteret har modtaget en jobor-
dre, som vil være oplagt for borgeren at søge, eller at job-
centeret konstaterer, at der ikke bliver søgt job i henhold til
det aftalte om jobsøgning.
Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om
konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats.
Om indholdet i jobsamtalerne henvises til de specielle be-
mærkninger til § 29, og om ret og pligt henvises til de speci-
elle bemærkninger til kapitel 15 og 16.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 9
i forhold til jobsamtaler ved skift af ydelse.
Det foreslås i stk. 2, at for personer omfatte af § 6, nr. 1,
deltager arbejdsløshedskassen i en jobsamtale om en inten-
siveret indsats, senest når personen har været ledig i 16 må-
neder, medmindre personen ønsker, at arbejdsløshedskassen
ikke deltager. Ved jobsamtalen skal jobcenteret tilbyde en
obligatorisk intensiveret indsats.
Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive
fastsat nærmere regler svarende til de gældende om den in-
tensiverede indsats, som dagpengemodtagere skal tilbydes
sidst i ledighedsperioden. Det kan fx være, at jobcenteret til-
byder personen en personlig jobformidler, som hjælper per-
sonen med jobsøgningen.
Forslaget vedrører dagpengemodtagere.
Der skal således holdes en jobsamtale med en dagpenge-
modtager om en intensiveret indsats senest, når dagpenge-
modtageren har været ledig i 16 måneder. Det foreslås vide-
reført, at jobcenteret ved jobsamtalen, som holdes senest ef-
ter 16 måneders ledighed, tilbyder en intensiveret indsats til
dagpengemodtageren. Det foreslåede har den virkning, at
jobsamtalen skal holdes således, at den har en vis tidmæssig
sammenhæng med den intensiverede indsats, som dagpen-
gemodtageren skal have i slutningen af dagpengeperioden.
For en person, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannel-
se via puljen til uddannelsesløft efter forslaget til § 95, skal
der under samtalen være fokus på mulighederne for job efter
endt uddannelse. Arbejdsløshedskassen deltager i samtalen,
medmindre personen ikke ønsker det.
I forslaget præciseres, at jobcenteret skal tilbyde en inten-
siveret indsats, og at det er obligatorisk, at personen får en
intensiveret indsats.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en vide-
reførelse af den gældende lovs § 16 a, stk. 3, § 16 b, stk. 1,
nr. 3, og § 16 b, stk. 2.
Til § 33
For dagpengemodtagere, samt job- og aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmod-
tagere uden for integrationsprogrammet fremgår det af gæl-
dende § 16, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
at samtalen holdes ved personligt fremmøde.
Efter den gældende lovs § 16, stk. 6, skal der for uddan-
nelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
under kontaktforløbet holdes individuelle samtaler med hen-
blik på at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til
arbejdet med uddannelsespålægget. Det fremgår videre af
bestemmelsen, at samtalen skal holdes ved personligt frem-
møde for aktivitetsparate uddannelseshjælps- og integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.
Betingelsen om personligt fremmøde gælder ikke uddan-
nelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmod-
tagere uden for integrationsprogrammet, da denne målgrup-
pe ikke nævnes i bestemmelsen.
237
Efter gældende regler § 16, stk. 4, skal der for revaliden-
der under kontaktforløbet holdes individuelle jobsamtaler.
Der er dog ikke noget krav om, at det sker ved personligt
fremmøde.
For personer i ressourceforløb fremgår det af den gælden-
de lovs § 16, stk. 5, at samtaler holdes ved personligt frem-
møde. For personer i jobafklaringsforløb fremgår det af den
gældende lovs § 16, stk. 8, og for fleksjobvisiterede ledig-
hedsydelsesmodtagere fremgår det af den gældende lovs §
73 a, stk. 2, at samtalerne holdes ved personligt fremmøde.
Efter den gældende lovs § 16 a, stk. 5, kan jobsamtaler for
dagpengemodtagere ske telefonisk, digitalt eller på anden
måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.
Efter den gældende lovs § 17, stk. 2, kan jobsamtaler efter
den første samtale for job- og aktivitetsparate kontant-
hjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet ske telefonisk, digitalt el-
ler på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapi-
tel 10-12.
Efter den gældende lovs § 18, stk. 5, kan samtaler for re-
validender, personer i ressourceforløb, jobafklaringsforløb,
uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og inte-
grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen
deltager i tilbud efter kapitel 10-12.
Efter den gældende lovs § 73 a, stk. 4, kan jobsamtaler for
ledige fleksjobvisiterede ske telefonisk, digitalt eller på an-
den måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10 og
11.
Efter den gældende lovs § 20 b skal jobcenteret tilbyde en
samtale til visse personer, som er på barsel, og som er om-
fattet af lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 7, nr. 4. Samta-
len skal ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis
personen anmoder herom.
Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 18,
stk. 6, at opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte
personer. Det gælder for aktivitetsparate kontanthjælpsmod-
tagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for inte-
grationsprogrammet, revalidender, aktivitetsparate uddan-
nelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodta-
gere uden for integrationsprogrammet og personer i jobaf-
klaringsforløb.
Det samme gælder for ledige fleksjobvisiterede, jf. § 73 a,
stk. 5.
Opfølgning uden kontakt kan foregå, hvis der er tale om
alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er
hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes
helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en syg-
dom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstru-
ende.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats deltager arbejdsløshedskassen personligt i fællessamta-
lerne med jobcenteret.
Efter § 16 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats deltager arbejdsløshedskassen ikke i fællessamtalerne i
kontaktforløbet for dagpengemodtagere, hvis personen ikke
ønsker det. Det gælder således samtalen mellem 3-6 ugers
ledighed, samtalen, der skal holdes tidligst efter 4 måneders
og senest efter 6 måneders ledighed samt samtalen efter se-
nest 16 måneders ledighed.
Dagpengemodtageren skal selv orientere jobcenteret, hvis
vedkommende ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager
i en eller flere samtaler.
Det foreslås i § 33, stk. 1, at jobsamtaler holdes ved per-
sonligt fremmøde, jf. dog stk. 2-5.
Det betyder, at det er udgangspunktet, at jobsamtaler hol-
des ved personligt fremmøde. Ved personligt fremmøde for-
stås, at jobsamtalen skal holdes ved personligt fremmøde
med en ansat fra jobcenteret. Der er ikke herved taget stil-
ling til, hvor jobsamtalen holdes.
Forslaget er en sammenskrivning og videreførelse af be-
stemmelserne om personligt fremmøde i den gældende lovs
§ 16, stk. 1, 5-6 og 8, samt § 73 a, stk. 2, med den ændring,
at henvisningen til den foreslåede § 106 om mindre intensiv
indsats udgår, idet der fremover ikke skal holdes jobsamta-
ler, mens en person er omfattet af en mindre intensiv ind-
sats. Der henvises til bemærkninger til § 106.
Forslaget fastholder princippet om, at jobsamtaler som ud-
gangspunkt foregår ved personligt fremmøde.
Forslaget betyder, at jobsamtaler, der holdes som led i
kontaktforløbet, skal holdes ved personligt fremmøde på
samme måde som efter reglerne i den gældende lovs § 16,
stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 5, 2. pkt., § 16, stk. 6, 2. pkt., § 16,
stk. 8, 3. pkt. og § 73 a, stk. 2, 4. pkt.
Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 10
og 11, kan jobcenteret beslutte, at jobsamtaler holdes telefo-
nisk eller digitalt.
Forslaget vedrører personer i revalidering og førtidspensi-
onister.
Det foreslås i bestemmelsen, at der ikke vil være krav om
personligt fremmøde ved jobsamtaler med personer i revali-
dering og førtidspensionister. Jobsamtaler kan holdes telefo-
nisk eller digitalt.
Forslaget er en videreførelse og tydeliggørelse af de gæl-
dende regler, idet de gældende regler ikke indeholder en be-
skrivelse af jobsamtalens form.
Det foreslås i stk. 3, at når personer deltager i tilbud efter
kapitel 11-14, kan jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt el-
ler pr. brev. Tilsvarende gælder for personer, der er i job el-
ler driver selvstændig virksomhed, og som er omfattet af §
6, nr. 7, er vendt delvist tilbage til jobbet eller virksomhe-
den.
Det er jobcenteret, der vurderer, om det er hensigtsmæs-
sigt, at jobsamtalen foregår på anden måde end ved person-
ligt fremmøde. Forslaget svarer til de gældende regler.
Forslaget betyder, at jobsamtalen kan holdes på anden må-
de end ved personligt fremmøde, når personen deltager i til-
bud på samme måde som efter den gældende i lovs § 16, stk.
5, 2. pkt., § 16, stk. 8, 3. pkt., § 16 a, stk. 5, § 17, stk. 2, og §
73 a, stk. 2, 4. pkt.
238
Det foreslås i stk. 4, at jobsamtaler for personer på barsel
efter § 27, stk. 2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr.
brev, hvis personen anmoder herom.
Det betyder, at det er personen på barsel, der afgør formen
på samtalen, men at jobsamtalen som udgangspunkt holdes
ved personligt fremmøde.
Forslaget svarer til den gældende lovs § 20 b for kontant-
hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, samt overgangsy-
delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet i mål-
grupperne.
Det foreslås i stk. 5, at opfølgning kan foregå uden kontakt
til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig
sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigts-
mæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssi-
tuation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvor-
lig, indgår navnlig, om sygdommen er
livstruende.
Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om
kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den syge-
meldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede si-
tuation, der lægges til grund ved vurderingen af, om opfølg-
ningen skal sættes på standby. Sygemeldtes psykiske til-
stand skal således også indgå i vurderingen. Kontakt på an-
den måde kan fx ske ved kontakt til sygehus.
En person, der bliver syg korterevarende, eller hvor der
ikke er tale om livstruende sygdom, er som udgangspunkt
ikke fritaget fra kontaktforløbet, men kan have en rimelig
grund til ikke at deltage i en jobsamtale på grund af sygdom
eller risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige ud-
dannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, jf. § 13, stk.
7, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Dagpengemodtagere vil ikke blive omfattet af forslaget,
da de ved sygdom overgår til sygedagpenge og dermed vil
blive omfattet af den særlige standbyordning for sygedag-
pengemodtagere, der findes i lov om sygedagpenge.
Forslaget er en udvidelse af målgruppen for standbyord-
ningen. Derudover er bestemmelsen en videreførelse af den
gældende § 18, stk. 6.
Forslaget betyder, at alle målgrupper omfattet af kontakt-
forløbet bortset fra dagpengemodtagere omfattes af standby-
ordningen. Endvidere betyder forslaget, at opfølgningen i
sager, der er på standby, sker uden kontakt til personen, og
at personen heller ikke får en beskæftigelsesrettet indsats.
Det foreslås i stk. 6, at arbejdsløshedskassen kan vælge at
deltage ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsam-
taler med dagpengemodtagere efter § 31, stk. 2 og § 32, stk.
2, medmindre personen anmoder arbejdsløshedskassen om
at deltage ved personligt fremmøde.
Det vil sige, at det gælder for jobsamtalen, som skal hol-
des senest efter 3 måneders ledighed, jobsamtalen senest ef-
ter 6 måneders ledighed og jobsamtalen senest efter 16 må-
neders ledighed. Den enkelte person kan anmode arbejdsløs-
hedskassen om at deltage ved personligt fremmøde. Den en-
kelte person kan også helt fravælge arbejdsløshedskassens
deltagelse, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.
Forslaget medvirker til at imødekomme dele af arbejdsløs-
hedskassers og kommuners efterspørgsel af færre formkrav
til jobsamtaler. Muligheden for digital deltagelse fra ar-
bejdsløshedskasser forventes at give en ressourcemæssig be-
sparelse for arbejdsløshedskasserne, der skal bruge mindre
tid på transport og logistik. At arbejdsløshedskasserne får
mulighed for at deltage ved personligt digitalt fremmøde be-
tyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og
lydforbindelse ved jobsamtalen. Jobcentrene og arbejdsløs-
hedskasserne forventes at skulle bruge færre ressourcer på
planlægning og koordinering af samtaletidspunkter.
Til § 34
Det fremgår af § 16 a, stk. 6, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, at en dagpengemodtager selv skal booke job-
samtaler på Min side på Jobnet, bortset fra fællessamtaler,
hvor det er forudsat, at arbejdsløshedskassen deltager. Job-
centeret indkalder til fællessamtalerne.
Bestemmelsen er indført for at give øget medindflydelse
på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og der-
med give dagpengemodtageren et større ansvar for egen ind-
sats, som i sidste ende skal styrke pågældendes muligheder
for at komme i job. Hensigten er, at dagpengemodtagere
skal tage ansvar for eget ledighedsforløb.
Efter gældende regler fastsat med hjemmel i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats er det jobcentrene, der indkalder
jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet og personer i jobafkla-
ringsforløb. Personer i jobafklaringsforløb har mulighed for
selv at booke samtaler. Hvis de udebliver fra en selvbooket
samtale, har det ikke konsekvenser for ydelsen. For jobpara-
te kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet gælder, at de efter § 42, stk. 1, i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats har mulig-
hed for selv at booke samtaler, og når de gør det, sidestilles
bookingen med en indkaldelse fra jobcenteret med de konse-
kvenser, det har i forhold til udeblivelse m.v.
Jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet har således i dag mulighed
for, men ikke pligt til at selvbooke samtaler således, at en
selvbooking af en jobsamtale har samme virkning som en
indkaldelse til samtale. Sygemeldte, som er overgået til job-
afklaringsforløb, har ikke mulighed for selv at booke samta-
ler med samme virkning som en indkaldelse.
Det foreslås i § 34, stk. 1, 1. pkt., at personer omfattet af §
6, nr. 1, 2, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, og nr.
7, selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Forslaget vedrører dagpengemodtagere, jobparate kontant-
hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate samt
personer i jobafklaringsforløb.
Ved selvbooking får personerne i målgruppen for bestem-
melsen ansvar for eget ledighedsforløb og får medindflydel-
se på, hvornår jobsamtalerne skal foregå.
Forslaget medvirker til, at dagpengemodtagere, jobparate
kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere
239
uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsespa-
rate samt personer i jobafklaringsforløb får mulighed for i
højere grad at have indflydelse på og tage ansvar for eget
forløb, som i sidste ende skal styrke personens muligheder
for at komme i job.
Videre foreslås, at det fremgår af bestemmelsen, at selv-
booking skal ske digitalt, men ikke at selvbooking skal fore-
gå på Jobnet således, som det er tilfældet efter de gældende
regler. En binding til Jobnet kan fastlåse en arbejdsdeling
mellem digitale løsninger og aktørerne, der med tiden måtte
vise sig ikke at være hensigtsmæssig.
Forslaget om ændring af ordlyden til digitalt medfører, at
selvbooking fortsat kan foregå via Jobnet, men at det også
kan være muligt via andre løsninger. Det vil således kunne
være muligt for kommuner at tilbyde dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaring m.v. mu-
lighed for at selvbooke møder i jobcenteret fx via kommu-
nens egen hjemmeside eller fremmødestandere.
Det vurderes, at kommunerne kan tilbyde personerne en
bedre service, når de forskellige målgrupper i jobcenteret får
mulighed for at booke møder ad flere kanaler end Jobnet.
For dagpengemodtagere er forslaget en videreførelse af
gældende regler, mens det foreslås indført for jobparate kon-
tanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate
samt personer i jobafklaringsforløb. Bestemmelsen viderefø-
rer således bestemmelsen om pligten for dagpengemodtage-
re til at selvbooke i den gældende lovs § 16 a, stk. 6.
Der vil i medfør af den foreslåede § 39, stk. 2, og § 184 i
forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kunne
fastsættes regler om, at selvbooking af samtaler i jobcenteret
skal ske via Jobnet. Der vil også kunne fastsættes regler om,
at selvbooking kan ske via andre kanaler, som jobcenteret
stiller til rådighed og om, hvornår en person ikke skal selv-
booke.
Om de nærmere regler om selvbooking inden for en frist
til selvbooking, som jobcenteret har fastsat, foreslås, at der
fastættes regler på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i
den foreslåede § 39, ligesom der i ydelseslovgivningen fore-
slås fastsat regler om konsekvensen af manglende selvboo-
king. For ændringer i ydelseslovgivningen som følge af pligt
til selvbooking henvises til det samtidigt fremsatte lovfor-
slag om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæfti-
gelsesindsats.
Om pligt til selvbooking for sygedagpengemodtagere hen-
vises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser
af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.
Om fratagelse af retten til selvbooking henvises til be-
mærkningerne til forslaget til § 35.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., jobcenteret skal indkalde per-
soner omfattet af § 6, nr. 1, til jobsamtaler, hvor arbejdsløs-
hedskassen skal deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.
Forslaget indebærer, at jobcenteret indkalder dagpenge-
modtagere til de jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen
deltager. En dagpengemodtager skal heller ikke selv booke
en jobsamtale, hvis vedkommende er frataget retten til selv-
booking eller fritaget efter de bestemmelser, der med hjem-
mel i forslaget til § 39 vil blive fastsat regler om.
Om arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtaler og om
fratagelse af retten til selvbooking henvises til bemærknin-
ger til forslaget til § 31, stk. 2, § 32, stk. 2, og § 35.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lovs § 16 b.
Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 6, nr. 3, nr.
4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5, 8, nr. 9,
som modtager ledighedsydelse, og nr. 10, selv skal booke
jobsamtaler digitalt.
Forslaget vedrører aktivitetsparate kontanthjælpsmodtage-
re og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktions-
programmet, uddannelsesparate bortset fra åbenlyst uddan-
nelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsy-
delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, aktivi-
tetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydel-
sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i
ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modtager ledig-
hedsydelse, samt revalidender.
Forslaget medvirker til, at også personer, som er længere
væk fra arbejdsmarkedet, får mulighed for i højere grad at
have indflydelse på og tage ansvar for eget forløb, som i
sidste ende skal styrke personens muligheder for at komme i
job.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelse af pligt til selvbooking for de enkelte målgrupper i
forslaget til § 34, stk. 2. Det er forudsat, at udvidelsen af
selvbooking med yderligere målgrupper kommer til at ske
fra 2021. Der henvises til forslaget til § 208, stk. 2.
Om fratagelse af retten til selvbooking henvises til be-
mærkninger til forslaget til § 35.
Til § 35
Efter den gældende § 16, stk. 6, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan jobcenteret efter en konkret vurdering
fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret
vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde
end aftalt eller på en måde, som jobcenteret vurderer, vil
medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hen-
sigten.
Fratagelse af ret til selvbooking kan fx være i tilfælde,
hvor dagpengemodtageren booker mange samtaler ud over
det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinan-
den eller hyppigt ombooker samtaler.
Det foreslås i § 35, at jobcenteret efter en konkret vurde-
ring kan fratage en person retten til selvbooking, hvis job-
centeret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden
måde end aftalt eller på en måde, som efter jobcenterets vur-
dering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres
efter hensigten.
Det kan fx være i tilfælde, hvor personen booker mange
jobsamtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tids-
mæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker jobsamta-
ler.
240
Dermed har jobcenteret fortsat mulighed for at indkalde
personer til jobsamtaler, hvor jobcenteret har vurderet, at de
ikke skal have mulighed for selvbooking og derfor har frata-
get dem retten hertil, fx fordi personen booker mange job-
samtaler ud over det aftalte, booker flere jobsamtaler tids-
mæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker jobsamta-
ler.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 34 om mål-
grupper for pligt til selvbooking og § 39 om bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om selvbooking.
Til § 36
Det fremgår af den gældende § 18 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at personer, der er aktivitetsparate kon-
tanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere eller integra-
tionsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet i
målgruppen, har ret til en koordinerende sagsbehandler, der
skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som
er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale for-
valtninger og andre myndigheder.
Det fremgår af § 6, stk. 6, i organiseringsloven, at kom-
munalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordine-
rende sagsbehandler for aktivitetsparate kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere kan overdrages til en anden
enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende
sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan dog
ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
Efter den gældende § 18 a, stk. 2, skal kommunen tilbyde
personen en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når
den pågældende vurderes som aktivitetsparat.
Af den gældende § 68 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats fremgår det, at kommunen skal udpe-
ge en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til
personer, der deltager i et ressourceforløb efter § 68 a eller §
68 b.
Af den gældende § 68 c, stk. 2, fremgår det, at funktionen
som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan
overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret,
jf. § 6, stk. 5, i organiseringsloven.
Af den gældende § 68 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats fremgår det, at kommunen skal udpege en
gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en per-
son, der har ret til et jobafklaringsforløb.
Af den gældende § 68 g, stk. 3, fremgår det, at funktionen
som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan
overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret,
jf. § 6, stk. 5, i organiseringsloven.
Af den gældende § 6, stk. 5, i organiseringsloven fremgår
det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som
gennemgående og koordinerende sagsbehandler for personer
i jobafklarings- og ressourceforløb kan overdrages til en an-
den enhed i kommunen end jobcenteret.
Det foreslås i § 36, stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr. 3
og 5, har ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal
sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er
tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvalt-
ninger og andre myndigheder.
Forslaget vedrører aktivitetsparate kontant- og uddannel-
seshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet.
Forslaget betyder, at aktivitetsparate kontant- og uddan-
nelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet, som netop kan have kontakt
til flere forskellige forvaltninger og til en række forskellige
sagsbehandlere, sikres en helhedsorienteret indsats, som skal
koordineres på tværs af kommunale forvaltninger og andre
myndigheder.
Den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for at vare-
tage sagsbehandlingen i samarbejde med personen, herunder
løbende at følge op på indsatsen og løbende at koordinere
indsatsen i den enkelte sag samt bistå personen med at reali-
sere sit uddannelses- eller jobmål. Forslaget skal sikre, at
personen oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen.
Som det gælder i dag, indebærer forslaget også, at kom-
munen kan vælge at udpege en koordinerende sagsbehandler
fra en anden kommunal enhed end jobcenteret efter § 6, stk.
6, i organiseringsloven. Det indebærer, at en sagsbehandler
fra en anden enhed end jobcenteret kan være koordinerende
sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet,
som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan fx være
tale om at udarbejde »Min Plan« eller en helhedsorienteret
plan, varetage kontaktforløbet og understøtte, at personen
følger jobplanen og når målet i planen. Dette kan fx være re-
levant, hvis hovedvægten af personens problemer skal løses
af en anden forvaltning. Forslaget indebærer, at en sagsbe-
handler fra en anden enhed end jobcenteret kan være koordi-
nerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelses-
området, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der
kan fx være tale om at foretage opfølgning og understøtte, at
personen når målet. En sagsbehandler fra en anden enhed
end jobcenteret kan ikke træffe afgørelse efter beskæftigel-
seslovgivningen.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 18 a, stk.
1.
Det foreslås i stk. 2, at jobcenteret skal tilbyde personen
en koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når den på-
gældende vurderes som aktivitetsparat.
Det betyder, at aktivitetsparate kontant- og uddannelses-
hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet skal have tilbudt en koordinerende
sagsbehandler umiddelbart, når den pågældende vurderes
som aktivitetsparat. Det er jobcenteret, der vurderer, om per-
sonen er aktivitetsparat, og dermed er det jobcenteret, der
skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler.
På den måde sikres det, at aktivitetsparate kontant- og ud-
dannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet får tilbudt en koordine-
rende sagsbehandler så tidligt i forløbet som muligt, og at
der således vil være kontinuitet og sammenhæng i personens
indsats fra start.
241
Forslaget får den virkning, at jobcenteret skal tilbyde per-
sonen en koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når per-
sonen vurderes aktivitetsparat. Det forventes, at der med
hjemmel i forslaget til § 8, hvortil der henvises, vil blive
fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, hvornår en per-
son anses for aktivitetsparat.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lovs § 18 a,
stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, at jobcenteret skal udpege en gen-
nemgående og koordinerende sagsbehandler til en person,
der har ret til et jobafklaringsforløb efter § 107, eller som
deltager i et ressourceforløb efter § 112.
Forslaget er en omskrivning og videreførelse af indholdet
af den gældende lovs § 68 c og § 68 g med få sproglige æn-
dringer. Det betyder, at der ikke er foretaget indholdsmæssi-
ge ændringer af reglerne om en gennemgående og koordine-
rende sagsbehandler til personer i jobafklarings- og ressour-
ceforløb.
Forslaget betyder, at kommunen skal udpege en gennem-
gående og koordinerende sagsbehandler til personer i res-
sourceforløb på samme måde som efter den gældende § 68 c
og til personer i jobafklaringsforløb efter den gældende § 68
g. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som
gennemgående og koordinerende sagsbehandler for personer
i ressourceforløb kan overdrages til en anden enhed i kom-
munen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 5, i organiseringsloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 43-45 om re-
habiliteringsplanen.
Der kan undervejs opstå behov for, at der udpeges en ny
gennemgående og koordinerende sagsbehandler.
Det kan fx ske, hvis personen i den første periode har haft
en sagsbehandler fra socialforvaltningen, fordi hovedvægten
i indsatsen var af social karakter. Her kan det være hensigts-
mæssigt at udpege en ny gennemgående og koordinerende
sagsbehandler, når hovedvægten i indsatsen overgår til at
være beskæftigelsesrettet. Personen inddrages, inden der ud-
peges en ny gennemgående og koordinerende sagsbehand-
ler.
Forslaget om en gennemgående og koordinerende sagsbe-
handler skal sikre, at personen oplever kontinuitet og sam-
menhæng i indsatsen, og at personens faste sagsbehandler
bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanens
indsatsdel.
Til § 37
Efter den gældende § 73 c i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats har personer, der er visiteret til fleksjob, ret til at
blive henvist til anden aktør med henblik på etablering af
fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 6 må-
neder inden for 9 måneder efter visitationen til fleksjob. Det
samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordi-
nær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og der-
efter har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9
måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.
Efter den gældende bestemmelses stk. 2. fremgår det, at
personer, der er visiteret til fleksjob, og som jobcenteret har
vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74 c
i lov om aktiv socialpolitik, skal henvises til anden aktør
med henblik på etablering af fleksjob, når personen har
modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måne-
der efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når
personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9
måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget le-
dighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Perioder
med ydelse under barsel medregnes ikke.
Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere
aktører, og jobcenteret skal vejlede om retten til at blive
henvist til anden aktør efter stk. 1 og om henvisningen til
anden aktør efter stk. 2. Dette fremgår af den gældende be-
stemmelses stk. 3 og 4.
Det foreslås i § 37 stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr. 9,
som modtager ledighedsydelse, vil have ret til at blive hen-
vist til anden aktør med henblik på etablering af fleksjob,
når personen har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder in-
den for 9 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme
vil gælde, når personen har været i fleksjob eller ordinær be-
skæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter
har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måne-
der. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.
Forslaget vedrører ledige fleksjobvisiterede og deres ret til
at blive henvist til anden aktør efter en periode med ledig-
hedsydelse.
Forslaget betyder, at en person, der er visiteret til fleksjob,
kan bede jobcenteret om at blive henvist til anden aktør, der
varetager indsatsen med at få etableret et fleksjob, når perso-
nen har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9
måneder.
Forslaget om brug af anden aktør er rettet mod personer,
der ikke ved egen eller jobcenterets indsats er kommet i
fleksjob.
Retten til at blive henvist til anden aktør indtræder på ny,
når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse
i 9 måneder inden for 18 måneder og har haft en ny ledig-
hedsperiode på 6 måneder inden for 9 måneder.
Perioder med barsel medregnes ikke i opgørelsen.
Der er tale om en videreførelse af den gældende lovs § 73
c, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 6, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, og som jobcenteret i medfør af §
74 c i lov om aktiv socialpolitik har vurderet fortsat opfylder
betingelserne for fleksjob, jf. § 116, vil skulle henvises til
anden aktør med henblik på etablering af fleksjob, når per-
sonen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for
18 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme vil
gælde, når personen har været i fleksjob eller ordinær be-
skæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter
har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 må-
neder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.
Forslaget vedrører jobcenterets pligt til at henvise en ledig
fleksjobvisiteret til anden aktør efter en periode med ledig-
hedsydelse. Forslaget betyder, at jobcenteret får pligt til at
242
henvise personen til anden aktør, når personen har modtaget
ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, hvis
jobcenteret efter en vurdering efter § 74 c i lov om aktiv so-
cialpolitik finder, at personen fortsat opfylder betingelserne
for fleksjob.
Jobcenteret skal igen henvise til anden aktør, når personen
har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder
inden for 18 måneder og har haft 12 måneders ledighed in-
den for 18 måneder.
Perioder med barsel medregnes ikke i opgørelsen.
Den indsats, der skal varetages af anden aktør, omfatter
som minimum etablering af fleksjob, men kan også indehol-
de fx etablering af en virksomhedspraktik. Det er jobcente-
ret, der beslutter, hvor længe indsatsen skal varetages af an-
den aktør.
Der er tale om en videreførelse af den gældende lovs § 73
c, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, at personen skal have mulighed for at
vælge mellem flere aktører.
Forslaget betyder, at jobcenteret ikke kan nøjes med at
henvise til en bestemt aktør. Personen skal have mulighed
for at vælge mellem flere aktører. Jobcenteret skal tilstræbe
en så varieret og kvalificeret kreds af andre aktører som mu-
ligt og indgå aftaler med disse.
Der er tale om en videreførelse af den gældende lovs § 73
c, stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, at jobcenteret skal vejlede om henvis-
ning til anden aktør efter stk. 1 og 2.
Forslaget betyder, at jobcenteret har pligt til at oplyse og
vejlede personen om henholdsvis retten til og pligten til at
blive henvist til en anden aktør. Det kan ske i forbindelse
med kontaktforløbet.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs §
73 c, stk. 4.
Til § 38
Efter den gældende § 21 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats skal jobcenteret for personer omfattet af § 2, nr.
1, og kommunen for personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, in-
den for en uge have afholdt en individuel samtale efter at
have modtaget meddelelse om, at der ved offentlige myn-
digheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rå-
dighed.
Skyldes tvivlen om den generelle rådighed, at personen
har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter afholde
en individuel samtale hver 14. dag med den pågældende ind-
til 3 måneder efter første samtale.
Jobcenteret skal efter bestemmelsens stk. 3 inden for 2
uger efter jobsamtalen sørge for, at de pågældende personer
får et tilbud efter gældende kapitel 10-12.
Det foreslås i § 38, stk. 1, at jobcenteret straks skal indkal-
de en person, der er omfattet af § 6, nr. 1-3, til en jobsamta-
le, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er
rejst tvivl om personens generelle rådighed.
Jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra det tidspunkt,
hvor meddelelsen fra en anden myndighed er modtaget.
Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal
jobcenteret herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med
personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale.
Forslaget vedrører dagpengemodtagere og job- eller akti-
vitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet og betyder, at
jobcenteret skal holde jobsamtaler med personer, hvor der
ved kontrolaktion er rejst tvivl om rådigheden. Det kan fx
være en person, der modtager ydelse, der er antruffet i arbej-
de ved en kontrolaktion, og hvor der derfor er tvivl om,
hvorvidt personen er ledig.
Det foreslås i stk. 2, at jobcenteret inden for to uger efter
jobsamtalen skal sørge for, at der gives et tilbud efter det
foreslåede kapitel 11-14 til en person, hvor der er rejst tvivl
om rådigheden.
Forslaget betyder, at jobcenteret hurtigt skal give en aktiv
indsats i form af et tilbud, som personen har pligt til at delta-
ge i til en person, hvor der er rejst tvivl om rådigheden i for-
bindelse med kontrol.
Forslaget er med sproglige tilretninger en videreførelse af
den gældende lovs § 21 a.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.7.1.9. og 2.7.2.9.
Til § 39
Det fremgår af § 16 a, stk. 8, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
mere regler om selvbooking og om afmelding som arbejds-
søgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og
om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke
jobsamtaler.
Det fremgår af den gældende lovs § 21, stk. 1, at beskæfti-
gelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af tidsperio-
der med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud
for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, 12 og 13, herun-
der om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perio-
der med offentlige forsørgelsesydelser.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at beskæftigelsesmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om det individuelle
kontaktforløb, herunder at persongrupper kan undtages fra
det individuelle kontaktforløb, fordi de på grund af alder,
helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed
ikke har brug for en beskæftigelsesrettet indsats. Beskæfti-
gelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer i for-
bindelse med det individuelle kontaktforløb skal deltage i
bestemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktivi-
teter.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at personer, der deltager i jobrettet uddannelse efter ka-
pitel 8 a, ikke er omfattet af det individuelle kontaktforløb.
Videre fremgår det af bestemmelsens stk. 3, at beskæfti-
gelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsløs-
243
hedskassens deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforlø-
bet.
Derudover fremgår det af den gældende lovs § 21 b, stk.
9, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om uddannelsespålægget, herunder om digitalisering, ud-
formning og procedurer for udarbejdelse af pålægget. Der er
efter de gældende regler fastsat nærmere regler herom i ka-
pitel 6 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
og i kapitel 19 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede
datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigel-
sesområdet.
Det foreslås at samle bemyndigelsesbestemmelserne om
kontaktforløbet i en bestemmelse i slutningen af kapitlet om
kontaktforløbet.
Det foreslås således i § 39, at beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om pligt til at yde vejledning
under jobsamtaler om repatriering og 225-timersreglen, og
hvis personen efterspørger det om 6 ugers jobrettet uddan-
nelse. Derudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om undtagelse af persongrupper fra kon-
taktforløbet, fordi de på grund af alder, helbredsforhold eller
andre særlige forhold i almindelighed ikke har brug for en
beskæftigelsesrettet indsats, om pligt til i forbindelse med
kontaktforløbet at deltage i bestemte beskæftigelses- og ud-
dannelsesfremmende aktiviteter, om uddannelsespålægget,
herunder om udformning, digitalisering og procedurer for
udarbejdelse af pålægget, ret til læse-, skrive- og regnetest,
jobcenterets mulighed for at fastlægge jobsøgning, om obli-
gatorisk intensiveret indsats, om oplysningspligt ved ferie
og sygdom m.v., og om arbejdsløshedskassens deltagelse i
jobsamtalerne under kontaktforløbet. Endelig foreslås, at be-
skæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om selv-
booking og om afmelding som jobsøgende, hvis en person
ikke selv booker jobsamtaler.
Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte
regler svarende til de gældende i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats om, pligt til under jobsamtaler at vej-
lede om repatriering som led i jobcentrenes systematiske
vejledningspligt og om 225-timersreglen for målgrupper,
som kan blive omfattet af disse regler. Bemyndigelsesbe-
stemmelsen forventes også at blive anvendt til at fastsætte
regler om, at visse persongrupper ikke er omfattet af regler-
ne om kontaktforløb. Det gælder for ældre, som modtager
kontanthjælp, fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne
for at få folkepension, personer, som modtager kontanthjælp
og overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet, for-
di de i forhold til førtidspension ikke opfylder optjeningsbe-
tingelserne, unge under 18 år, som ikke har forældre, der har
pligt til at forsørge dem, og som derfor modtager kontant-
hjælp eller overgangsydelse uden for introduktionsprogram-
met, kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere på bar-
sel, som herved sidestilles med modtagere af barselsdagpen-
ge, revalidender med en ansættelseskontrakt, hvor ansættel-
sen begynder inden for 4 uger, og revalidender som skal på
barsel inden for 4 uger. Derudover forventes fastsat regler
om, at personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ung-
domsuddannelse for unge med særlige behov (STU), ikke er
omfattet af kontaktforløbet.
Der forventes fastsat regler om jobcenterets pligt til for
visse persongrupper, som er helt eller delvist sygemeldte at
vurdere behovet for en særlig indsats i form af sygdomsaf-
klaring, behandling, optræning og andre beskæftigelses-
fremmende foranstaltninger.
Pligt til at vejlede om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis
personen efterspørger det, er fastsat i gældende lov, hvoref-
ter en dagpengemodtager i målgruppen skal have vejledning
i jobcenteret om valg af uddannelse efter positivlisten ved
første jobsamtale. Denne bestemmelse foreslås flyttet til be-
kendtgørelse, og det forventes, at bestemmelsen ikke alene
vil komme til at gælde i forbindelse med den første jobsam-
tale. Flytningen af bestemmelsen skyldes, at de øvrige
nævnte regler om pligt til vejledning vil blive fastsat på be-
kendtgørelsesniveau således, som det er tilfældet efter gæl-
dende regler.
Selv om der forventes at blive fastsat regler om vejledning
om bl.a. 225-timersreglen på bekendtgørelsesniveau betyder
det ikke, at forvaltningslovens § 7 om en myndigheds pligt
til at yde vejledning inden for sit myndighedsområde sættes
ud af kraft. Jobcentrene har således pligt til at sikre, at den
enkelte får tilstrækkelig orientering om de regler, der gælder
for personen.
Bestemmelsen skal således ikke forstås som en begræns-
ning i den vejledningspligt, som jobcentrene har.
Det forventes, at bemyndigelsen anvendes til at fastsætte
regler svarende til gældende regler om tidspunktet for vur-
dering af, om uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsy-
delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet er ud-
dannelsesparate.
Det foreslås derudover, at bemyndigelsen vil blive an-
vendt til at fastsætte regler om læse-, skrive-, regnetest. In-
tentionen med forslaget er, at alle ledige uanset uddannel-
sesbaggrund får ret til en læse-, skrive-, og regnetest, med-
mindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov.
Der vil blive fastsat regler om, at dagpengemodtagere
under 25 år uden en ungdomsuddannelse med et uddannel-
sespålæg, ligesom uddannelseshjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet
uden en ungdomsuddannelse i målgruppen, skal testes inden
for 1 måned.
Jobcenteret iværksætter således en test, men har mulighed
for konkret at vurdere, at en person ikke har behov for en
test. Jobcenteret skal dog kunne redegøre for, på hvilket
grundlag, man evt. afviser at give en ledig en test. Tid og
sted for testen aftales med jobcenteret.
Hvis testen viser, at der er behov for et læse-, skrive-, reg-
ne- eller ordblindekursus, får den ledige ret til tilbud om
kursus og personen skal have et sådant tilbud. Ændringen
gælder dog ikke uddannelseshjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet i
målgruppen og dagpengemodtagere med et uddannelsespå-
læg, hvis de ikke har en ungdomsuddannelse. Disse grupper
skal fortsat testes inden for en måned.
244
Det forventes, at der med hjemmel i bemyndigelsesbe-
stemmelsen vil blive fastsat regler om, at jobcenteret inden
for en uge skal sikre sig, at personen er startet på uddannel-
sesinstitutionen og derefter er godt på vej til at tage uddan-
nelsen. Der vil endvidere blive fastsat regler om underret-
ningerne mellem jobcenter og uddannelsesinstitution, herun-
der, at de kan foregå digitalt, når den digitale understøtning
er i drift.
Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om
jobcenterets mulighed for at følge op på og fastlægge den
videre jobsøgning for bl.a. dagpengemodtagere, job- og akti-
vitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydel-
sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, og åben-
lyst uddannelsesparate. Det forhold, at jobcenteret har mu-
lighed for i forbindelse med kontaktforløbet at drøfte den vi-
dere jobsøgning, ændrer ikke ved, at det er arbejdsløsheds-
kassen, der fastlægger krav til jobsøgning og træffer afgørel-
se om rådighed for dagpengemodtagere. Det forventes, at
bestemmelsen vil blive udformet generelt således, at det ik-
ke som efter de gældende regler vil være minimumskrav til
indhold i en jobsamtale, men således at jobcenteret får mu-
lighed for at vurdere i det enkelte tilfælde, hvornår det er
hensigtsmæssigt i forhold til at opfylde formålet med kon-
taktforløbet.
Der forventes fastsat regler om jobcenterets mulighed for
at tilbyde en jobformidler i forbindelse med den intensivere-
de indsats, som jobcenteret skal tilbyde dagpengemodtagere
senest ved 16 måneders ledighed, og om dennes opgaver.
Bemyndigelsesbestemmelsen forventes endvidere anvendt
til at fastsætte regler om pligt til at give jobcenteret besked
fx i forbindelse med pasningsproblemer, ferie og sygdom
m.v.
Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive
anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsløshedskassen
ikke skal deltage i en fælles jobsamtale, hvis personen ikke
deltager ved personligt fremmøde. Det kan være i en situa-
tion, hvor personen er i tilbud, og hvor en jobsamtale derfor
kan holdes telefonisk eller på anden måde. I et sådant tilfæl-
de er der ikke krav om, at arbejdsløshedskassen møder per-
sonligt i jobcenteret til en fælles jobsamtale, når personen
ikke selv er til stede.
Bemyndigelsen i nr. 10 om selvbooking forventes at blive
anvendt til at fastsætte regler om, at hvis dagpengemodtage-
ren ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den
frist, som pågældende har fået af jobcenteret eller arbejds-
løshedskassen, bliver pågældende automatisk afmeldt som
jobsøgende i jobcenteret.
Konsekvensen af manglende tilmelding som arbejdssø-
gende er, at pågældende ikke kan få udbetalt dagpenge. Ar-
bejdsløshedskassen skal - før den trækker pågældende i dag-
pengene - partshøre personen om den manglende tilmelding.
Jobcenteret og arbejdsløshedskassen for egne medlemmer
skal inden for rammerne af den almindelige vejledningsfor-
pligtelse yde hjælp til personer, der kan have svært ved at
finde ud af selvbooking-systemet, så de ikke bliver afmeldt,
fordi de ikke får booket jobsamtalerne på grund af manglen-
de it-kundskaber.
Det forventes endvidere, at der fastsættes regler om, at
hvis de øvrige målgrupper, der vil blive omfattet af pligten
til selvbooking, når beskæftigelsesministeren sætter forsla-
get til § 34, stk. 2, i kraft, ikke booker en jobsamtale til af-
holdelse inden for den frist, som personen har fået af job-
centeret, er konsekvensen, at kommunen skal tage stilling
til, om personen fortsat har ret til at modtage den ydelse,
som personen modtager eksempelvis efter lov om aktiv so-
cialpolitik eller sygedagpengeloven. Jobcenteret skal også
for disse grupper yde hjælp til personer, der kan have svært
ved at finde ud af selvbooking-systemet. De yderligere mål-
grupper er jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangs-
ydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åben-
lyst uddannelsesparate og personer i jobafklaring.
Derudover foreslås, at personer i målgrupperne i visse si-
tuationer kan blive frataget retten til selvbooking hvis perso-
nens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler er uhen-
sigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv
at booke jobsamtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke
kan gennemføres efter hensigten.
Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive
fastsat nærmere regler om, at jobcenteret efter anmodning
kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamta-
ler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt
svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler,
fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige
sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af
dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funk-
tionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er be-
tinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er en samling
og præcisering af bemyndigelserne i den gældende lovs § 16
a, stk. 8, § 21, stk. 2, og § 21 b, stk. 9. Det betyder, at be-
myndigelsesbestemmelsen er indsnævret og konkretiseret i
forhold til gældende bemyndigelser.
Forslaget får den virkning, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler i henhold til bemyndigelsen.
Til § 40
Efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 1, 1. pkt., i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal personer omfattet
af lovens § 2, der kan få en indsats efter loven, have en plan
for indsatsen, »Min Plan«, inden indsatsen iværksættes.
Efter den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 1, 1. pkt.,
skal personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabili-
teringsteam, jf. kapitel 2 i organiseringsloven, have en reha-
biliteringsplan.
Efter den gældende bestemmelse i § 30 b, kan der for per-
soner omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte
problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer
for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov for-
bundet hermed, med personens samtykke i stedet for »Min
Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og re-
245
habiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes en helhedsorien-
teret plan.
For unge modtagere af uddannelseshjælp, dagpengemod-
tagere og integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet
af integrationsprogrammet, som er under 30 år og uden er-
hvervskompetencegivende uddannelse, der skal have et ud-
dannelsespålæg, fremgår uddannelsespålægget som en del af
»Min Plan« efter den gældende bestemmelse i § 21 b, stk.
10.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til af-
snit 2.8.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 40, stk. 1, at personer omfattet af forslaget
til § 6, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en
»Min Plan« for indsatsen.
Forslaget medfører, at alle personer omfattet af lovens
målgrupper, som kan få en indsats efter forslaget til denne
lov, skal have en »Min Plan«. Bestemmelsen omfatter dag-
pengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmod-
tagere, aktivitets- og uddannelsesparate uddannelseshjælps-
modtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introdukti-
onsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i jobaf-
klaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisitere-
de, personer i revalidering, førtidspensionister, ledige selv-
forsørgende og unge under 18 år med behov for en uddan-
nelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.
Det betyder bl.a., at sygedagpengemodtagere også skal ha-
ve »Min Plan« i forbindelse med opfølgningsforløbet efter
lov om sygedagpenge, uanset at de ikke får tilbud efter for-
slaget til kapitel 11, 12 og 14, jf. også forslaget til § 13 c,
stk. 2, i det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser
af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats. Aftalen om
opfølgning i sygedagpengesagen skal indgå i den sygemeld-
tes »Min Plan«.
Ligeledes skal personer ansat i fleksjob også have »Min
Plan«, uanset de ikke deltager i et tilbud efter denne lov. Det
skyldes, at fleksjobbet som udgangspunkt er midlertidigt, og
at jobcenteret løbende skal følge op på fleksjobbet.
»Min Plan« skal medvirke til, at understøtte personens ak-
tive deltagelse i egen sag. »Min Plan« er ikke et sagsbe-
handlingssystem, men et værktøj, der anvendes i dialogen
med borgeren. »Min Plan« skal give personen et overblik
over, hvilken indsats, aktivitet m.v. personen skal deltage i,
med henblik på at forbedre personens muligheder for at op-
nå varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. For
sagsbehandleren skal »Min Plan« understøtte indsatsen med
at hjælpe personen i job eller tættere på job og sikre koordi-
nering på tværs af jobcentre, arbejdsløshedskasser og evt.
andre forvaltninger.
Anvendelsen af »Min Plan« bliver målrettet, så den frem-
over understøtter en klar arbejdsdeling mellem stat og kom-
muner og arbejdsløshedskasser. Det er kommunerne og ar-
bejdsløshedskasserne, der har kompetencen til og ansvaret
for at vejlede personen fx i forbindelse med afgivelse af et
tilbud.
Fremover vil »Min Plan« derfor alene indeholde en be-
skrivelse af de aftaler, aktiviteter og tilbud, som personen
har aftalt sammen med sagsbehandleren. Det betyder, at sta-
ten (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) ikke læn-
gere vil it-understøtte, at »Min Plan« skal kunne bruges som
en afgørelse og der vil således ikke længere være suppleren-
de vejledningstekster i »Min Plan«.
Det foreslås i stk. 2, at personer, der skal have behandlet
deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 2 i organise-
ringsloven, skal have en rehabiliteringsplan.
Forslaget betyder, at rehabiliteringsplanens forberedende
del udarbejdes i alle de sager, der skal behandles i rehabili-
teringsteamet. Det vil sige i sager om jobafklaringsforløb,
sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension samt
i sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Rehabiliterings-
planens forberedende del danner grundlag for rehabilite-
ringsteamets behandling af sagen. Herudover udarbejdes re-
habiliteringsplanens indsatsdel i sager om jobafklarings- og
ressourceforløb samt i sygedagpengesager visiteret til kate-
gori 3. Forslaget er en videreførelse af den gældende lovs §
30 a, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 3, at for personer omfattet af § 6, som
har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan, el-
ler skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der
er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med
personens samtykke, udarbejdes en helhedsorienteret plan i
stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannel-
sespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Komplekse og sammensatte problemer kan fx dække over,
at personen har flere samtidige udfordringer, som fx sygdom
eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed eller misbrugs-
problemer, der vil skulle tages højde for ved tilrettelæggel-
sen af indsatser over for personen. Hertil kan personen have
flere planer for indsatserne, i form af fx et krav om »Min
Plan« eller en rehabiliteringsplans indsatsdel på beskæftigel-
sesområdet eller forældre, der kan eller skal have tilbud om
at få udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 141.
Ved koordinationsbehov forstås, at der er tale om udfor-
dringer, som har betydning for flere områder af personens
tilværelse, fx i forhold til familielivet, beskæftigelse eller
uddannelse, og at disse udfordringer medfører kontakt med
flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud, og at der er et
behov for koordination mellem disse.
Kommunens vurdering af, om personen med fordel kan
tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt
på en konkret vurdering og vil bl.a. baseres på, om personen
vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som
med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret
plan.
Det kan tillige indgå i vurderingen, om personens familie
har komplekse og sammensatte problemer, som med fordel
kan understøttes gennem en helhedsorienteret plan for fami-
lien. Derudover kan andre personlige forhold for personen,
fx personens motivation, samarbejdsvilje, egne og familie-
mæssige ressourcer m.v. indgå i vurderingen af, hvordan
indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herunder
også hvorvidt personen bør tilbydes en helhedsorienteret
plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn
246
til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriterings-
mæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om
personen kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestem-
melsen vil ikke give personen et retskrav på at få tilbudt en
helhedsorienteret plan.
Den helhedsorienterede plan udarbejdes med personens
samtykke. Med samtykket igangsættes en dialog med perso-
nen, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet mel-
lem kommunen og personen om den helhedsorienterede
plan. Personens samtykke til udarbejdelse af en helhedsori-
enteret plan skal ske i ovrensstemmelse med definitionen af
samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11
og betingelserne for samtykke i forordningens artikel 7.
I det tilfælde, at personen ikke ønsker at samtykke til ud-
arbejdelsen af en helhedsorienteret plan, vil personen fortsat
være berettiget til planer efter den sektorspecifikke lovgiv-
ning, som fx »Min Plan«.
Jobcenterets beslutning om at udarbejde en helhedsorien-
teret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke
de tilbud og indsatser, som personen vil have ret til efter de
gældende regler. Beslutningen om at udarbejde en helheds-
orienteret plan vil således ikke være en forvaltningsretlig af-
gørelse, og personen kan ikke klage over jobcenterets be-
slutning. Personen kan dog godt klage over de tilbud, der
indgår i en helhedsorienteret plan.
Kommunen har fortsat pligt til at registrere og indberette
oplysninger om indsatser m.v. i overensstemmelse med ka-
pitel 10 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede data-
grundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelses-
området. Dog fritages kommunerne fra at indberette data om
planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9, i bekendtgørelse om
det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datava-
rehus på beskæftigelsesområdet i en helhedsorienteret plan.
Forslaget er med sproglige ændringer en videreførelse af
den gældende bestemmelse i § 30 b, stk. 1, og der er med
ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Til § 41
Efter gældende regler i § 27, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal »Min Plan« beskrive, hvordan
mulighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære
arbejdsmarked kan forbedres. »Min Plan« skal indeholde en
beskrivelse af personens beskæftigelsesmål- eller uddannel-
sesmål og personens beskæftigelsesmål, skal så vidt muligt
være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft.
Efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 5, 1. pkt.,
skal alle de tilbud, der kan gives efter de gældende §§ 22 og
23, angives i »Min Plan«. Efter den gældende bestemmelse i
§ 28, kan planen også indeholde aktiviteter, der kan stabili-
sere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale til-
stand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage
i tilbud efter loven. For personer, som skal bevilges revali-
dering efter § 51 i lov om aktiv socialpolitik skal »Min
Plan« tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed
for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæs-
sig placering.
Efter den gældende § 53, stk. 1, i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret udarbejde en
»Min Plan« sammen med personen. »Min Plan« skal være
drøftet med personen ved en samtale.
»Min Plan« skal efter den gældende bestemmelse i § 27,
stk. 7, revideres, hvis dette er begrundet i personens situa-
tion, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på
arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.
Efter den gældende § 53, stk. 7 i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret gøre planen og
tilbud samt eventuelle test og andre aktiviteter heri tilgænge-
lige for personen digitalt via Jobnet, når der er udarbejdet el-
ler revideret en »Min Plan«.
Efter den gældende bestemmelse i § 31 a, stk. 1, skal
kommunen for personer, der har fået eller skal have en inte-
grationskontrakt efter integrationsloven, og som modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller dagpenge efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., supplere kontrakten
med oplysninger om indholdet i den beskæftigelsesrettede
indsats, som skal fastlægges efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
For nærmere beskrivelse af gældende ret, henvises til af-
snit 2.8.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 41, stk.1, 1. pkt., at »Min Plan« skal be-
skrive den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at
få varigt job, evt. med få ugentlige timer, på det ordinære ar-
bejdsmarked.
Forslaget betyder, at »Min Plan« skal indeholde en beskri-
velse af den indsats, der skal hjælpe personen med at få et
varigt job på det ordinære arbejdsmarked. Vejen til varigt
job kan eventuelt gå via kortvarige ansættelser med få
ugentlige timer, som kan understøtte, at personen opnår va-
rig arbejdsmarkedstilknytning. Ved det ordinære arbejds-
marked forstås en ansættelse, hvor den ansatte får løn fra ar-
bejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren ikke modtager tilskud til
lønnen fx efter reglerne om ansættelse med løntilskud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets kapi-
tel 12.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at for personer, der har et ud-
dannelsespålæg efter § 30, skal planen beskrive den uddan-
nelsesrettede indsats.
Forslaget betyder, at »Min Plan« skal indeholde en beskri-
velse af den indsats, der skal hjælpe personen med at påbe-
gynde og gennemføre en relevant studie- eller erhvervskom-
petencegivende uddannelse. Der henvises i øvrigt til lovfor-
slagets § 30 med tilhørende bemærkninger om uddannelses-
pålæg.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at »Min Plan« skal indeholde
oplysninger om jobmål for personer omfattet af § 6, nr. 1-3,
nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10.
Forslaget betyder, at for dagpengemodtagere, kontant-
hjælpsmodtagere herunder overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, ledige fleksjobvisiterede
247
og revalideringsydelsesmodtagere skal »Min Plan« beskrive
personens jobmål.
Jobmålet skal så vidt muligt være rettet mod job inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft jf. forslaget til
stk. 3. Der er intet krav om, at jobmålet skal kunne rummes
inden for den lediges nuværende kompetencer, men målet
skal være konkret og realiserbart for personen - også selvom
job ligger langt ude i fremtiden. Jobmålet skal sikre fokus i
indsatsen og motivere den ledige.
En aktiv og bevidst målretning af jobmålene skal bidrage
til at gøre de enkelte ledighedsforløb kortere og samtidig
hermed, kanalisere den lediges arbejdskraft ud i områder af
arbejdsmarkedet, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Med forslaget bliver det muligt at have flere jobmål og
delmål i »Min Plan«, så det bliver nemmere at hjælpe perso-
nerne til at søge job inden for de områder, hvor der er størst
sandsynlighed for job.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at »Min Plan« skal indeholde
oplysninger om job- og uddannelsesmål for personer omfat-
tet af § 6, nr. 1, som har et uddannelsespålæg efter § 30, og
personer omfattet af nr. 4-8 og nr. 11-13.
Forslaget betyder, at for dagpengemodtagere, der har et
uddannelsespålæg efter forslaget til § 30, uddannelses-
hjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtage-
re, personer i ressourceforløb, personer i jobafklaringsfor-
løb, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og be-
skæftigelsesfremmende indsats, førtidspensionister og le-
dige selvforsørgende personer skal »Min Plan« beskrive
personens job- og uddannelsesmål.
Ikke alle målgrupper skal have både et job- og uddannel-
sesmål. En uddannelseshjælpsmodtager skal fx have et ud-
dannelsesmål, mens en person i jobafklarings- eller ressour-
ceforløb altid skal have et jobmål. For personer i jobafklar-
ings- eller ressourceforløb kan det være relevant, at vejen til
job går via uddannelse, og personen kan derfor have både et
job- og et uddannelsesmål. Det vil typisk være personer
under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse.
Forslaget betyder videre, at for personer i jobafklarings-
og ressourceforløb skal »Min Plan« indeholde et jobmål.
For at nå jobmålet kan det være nødvendigt for personen at
deltage i uddannelsesforløb. Disse personer kan derfor have
et uddannelsesmål som delmål på vejen frem mod deres job-
mål.
For nærmere beskrivelse af jobmål henvises til de speciel-
le bemærkninger til § 41, stk. 2, nr. 1.
Forslaget er med sproglige ændringer en videreførelse af
den gældende bestemmelse i § 27, stk. 3, og der er med æn-
dringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at »Min Plan« skal indeholde
oplysninger om aftaler om og krav til jobsøgning.
Forslaget betyder, at »Min Plan« skal indeholde en beskri-
velse af forventningerne til personens jobsøgning, herunder
hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal
søge job. Dette omfatter både de individuelle krav, der fast-
sættes til personens jobsøgning af henholdsvis jobcenter el-
ler arbejdsløshedskasse, og de aftaler, som personen løbende
indgår med jobcenteret om sin jobsøgning.
En jobparat kontanthjælps- eller overgangsydelsesmodta-
ger uden for introduktionsprogrammet, som modtager hjælp
efter lov om aktiv social politik, skal være aktivt jobsøgen-
de. Personen skal overholde de aftaler, som er indgået med
kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den
pågældende skal søge job.
For dagpengemodtagere betyder det, at »Min Plan« både
skal indeholde de individuelle krav, der fastsættes til perso-
nens jobsøgning af arbejdsløshedskassen, og de aftaler, som
personen løbende indgår med jobcenteret om sin jobsøg-
ning. Det er alene en dagpengemodtagers arbejdsløsheds-
kasse, der kan fastlægge krav til jobsøgning og registrere
øvrige aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamtalerne i
»Min Plan«. Arbejdsløshedskassen kan se indholdet i dag-
pengemodtagerens »Min Plan«.
Af ”Krav til jobsøgning” skal bl.a. fremgå nærmere om de
faglige områder og det geografiske område, den ledige skal
søge inden for. Omfanget af jobsøgningen (antal søgte job)
skal også fremgå af ”Krav til jobsøgning”.
Dagpengemodtagere skal søge arbejde i det omfang, det er
fastlagt i ”Krav til jobsøgning”. Inden for de rammer, som er
fastlagt i ”Krav til jobsøgning”, tilrettelægger dagpenge-
modtageren selv sin jobsøgning. Jobsøgningen skal dog væ-
re seriøs og målrettet relevante job.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at »Min Plan« skal indeholde
oplysninger om tilbud efter kapitel 11-14.
Forslaget betyder, at »Min Plan« skal indeholde en beskri-
velse af de tilbud, der gives efter forslaget til kapitel 11 om
virksomhedspraktik, kapitel 12 om ansættelse med løntil-
skud, kapitel 13 om nytteindsats og kapitel 14 om vejled-
ning og opkvalificering.
I »Min Plan« skal jobcenteret indsætte en beskrivelse af,
hvilke tilbud personen skal deltage i, hvor og hvornår det af-
holdes, samt hvorfor personen skal deltage i tilbuddet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at »Min Plan« skal indeholde
oplysninger om aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre
personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik
på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne
lov, for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-8, nr. 9, som mod-
tager ledighedsydelse, og nr. 11.
Forslaget betyder, at for aktivitetsparate kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, aktivitetsparate og uddannel-
sesparate overgangsydelsesmodtagere uden for introdukti-
onsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i jobaf-
klaringsforløb, ressourceforløbsydelsesmodtagere, fleksjob-
visiterede, der modtager ledighedsydelse og førtidspensioni-
ster, skal planen tillige indeholde en beskrivelse af de aktivi-
teter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psy-
kiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efter-
følgende kan deltage i tilbud efter forslaget til denne lov.
Aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysi-
ske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen
248
efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov, kan fx væ-
re personlig assistance efter lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v.
Forslaget er med sproglige ændringer en videreførelse af
den gældende bestemmelse i § 28, stk. 1, og der er med æn-
dringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at »Min Plan« skal indeholde
oplysninger om øvrige aftalte indsatser.
Forslaget betyder, at »Min Plan« skal indeholde en beskri-
velse af øvrige aftalte indsatser. Øvrige indsatser kan fx væ-
re jobrettet uddannelse eller virksomhedsrettede indsatser
som fx jobrotation og voksenlærlingeforløb.
Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at »Min Plan« skal indeholde
oplysninger om status på igangsatte indsatser og opfølgning
på afsluttede indsatser.
Forslaget betyder, at »Min Plan« også skal indeholde en
status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede
indsatser, så personen kan få en pejling af, hvordan de aftal-
te initiativer gik, og om personen er rykket tættere på målet.
Det gælder fx i forhold til de beskæftigelsesrettede tilbud og
evaluering og opfølgning på mentorforløb, jf. nærmere i for-
slaget til kapitel 29 om mentorstøtte.
En status på igangværende indsatser skal indsættes efter
personens aktuelle situation og behov. Hensigten er, at per-
sonen løbende skal kunne følge sin progression.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at jobmål så vidt muligt skal
være rettet mod job inden for områder, hvor der er behov for
arbejdskraft.
I vurderingen af jobmulighederne skal Beskæftigelsesmi-
nisteriets oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det re-
gionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen)
benyttes.
Arbejdsmarkedsbalancen viser jobmulighederne fordelt på
stillingsbetegnelser. Den viser fx om der er gode eller min-
dre gode jobmuligheder for sygeplejersker, tømrere, it-med-
arbejdere m.v. i hvert enkelt af de 8 regionale områder.
Arbejdsmarkedsbalancen er baseret på statistik om bl.a.
ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt surveys med
svar fra afsluttede rekrutteringsforsøg, der belyser evt. re-
krutteringsvanskeligheder. Arbejdsmarkedsbalancen opdate-
res hver år i januar og juli og viser situationen på arbejds-
markedet for et halvår ad gangen. Den er ikke en vurdering
af den fremtidige udvikling i efterspørgslen eller udbuddet i
de enkelte fag, men beskriver situationen, som den er her og
nu.
Forslaget er med sproglige ændringer en videreførelse af
gældende regler i § 27, stk. 2 og 3, og der er med ændringer-
ne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at for personer, der modtager
sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb, og som er i et
job eller driver selvstændig virksomhed, skal jobmålet være
rettet mod tilbagevenden til jobbet.
Forslaget betyder, at for personer i job og personer, der
driver selvstændig virksomhed, skal fokus i indsats og plan
altid være på hurtigst mulig tilbagevenden til job eller virk-
somhed, evt. i form af en gradvis tilbagevenden, indtil per-
sonen igen kan vende fuldt ud tilbage.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at jobcenteret løbende skal ud-
arbejde og opdatere »Min Plan« efter personens aktuelle si-
tuation og behov i forbindelse med afgivelse af tilbud, samt
ved væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet.
Forslaget medfører, at jobcenteret løbende skal opdatere
»Min Plan« efter personens aktuelle situation og behov. Pla-
nen skal opdateres, så personen altid har en opdateret og ak-
tuel udgave af »Min Plan« tilgængelig på Jobnet. Jobcente-
ret skal også opdatere »Min Plan«, hvis der er væsentligt
ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en re-
vision hensigtsmæssig. Det kan fx være hvis personen har et
jobmål, der ikke længere er tidssvarende, eller ikke retter sig
mod et område, hvor der er behov for arbejdskraft.
Forslaget er med sproglige ændringer en videreførelse af
gældende regler i § 27, stk. 7, og der er med ændringerne ik-
ke tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at jobcenteret skal gøre planen
tilgængelig for personen digitalt på Jobnet.
Forslaget indebærer, at det bliver obligatorisk for alle, der
modtager en indsats i jobcenteret at modtage »Min Plan« di-
gitalt på Jobnet.
Personer, der er undtaget fra digital post og/eller digital
selvbetjening, skal fortsat have »Min Plan« i et fysisk brev,
og jobcenteret kan efter konkret individuel vurdering også
undtage personer, som ikke kan mestre brugen af den digita-
le »Min Plan« på Jobnet.
Det vil dog ikke være muligt, at undtage personer, som al-
lerede i dag har pligt til at modtage »Min Plan« med en
oversigt over tilbud, aktiviteter, aftaler m.v. digitalt på Job-
net.
Der henvises til forslaget om digital kommunikation i §
184, med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås i stk. 5, at personer, der har en integrations-
kontakt efter integrationsloven, kan tilgå kontrakten i »Min
Plan«.
Forslaget omfatter personer, som er omfattet af forslaget
til denne lovs § 6, dvs. dagpengemodtagere, job- og aktivi-
tetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitets- og uddannel-
sesparate uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpen-
gemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i res-
sourceforløb, fleksjobvisiterede, personer i revalidering, før-
tidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år
med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmen-
de indsats, som har en kontrakt efter integrationsloven.
En kontrakt efter integrationsloven gælder, indtil personen
får tidsubegrænset opholdstilladelse. Kontrakten kan derfor
godt gælde, selvom personen ikke længere er omfattet af
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet (tidli-
gere integrationsprogrammet).
Hvis en person har en kontrakt efter integrationsloven –
efter udløbet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet – og får en indsats efter for-
249
slaget til denne lov, skal kontrakten suppleres med oplysnin-
ger om den beskæftigelsesrettede indsats.
Forslaget betyder, at personer omfattet af forslaget til § 6,
som har en kontrakt efter integrationsloven, kan tilgå kon-
trakten i »Min Plan«, hvor kontrakten vil blive suppleret
med oplysninger om den beskæftigelsesrettede indsats.
For borgere omfattet af integrationsloven, er det fortsat
valgfrit for kommunen, om kontrakten skal udarbejdes digi-
talt i »Min Plan« eller i papirform jf. integrationslovens § 20
a.
Forslaget er med sproglige ændringer en videreførelse af
de gældende regler i kapitel 9 a om integrationskontrakt, og
der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstil-
standen.
Til § 42
Efter den gældende bestemmelse i § 14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal arbejdsløshedskassen i forbindel-
se med cv-samtalen for dagpengemodtagere – senest 2 uger
efter tilmelding som arbejdssøgende – komme med forslag
til indholdet i »Min Plan« sammen med personen.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til af-
snit 2.8.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 42, at for personer omfattet af forslaget til
§ 6, nr. 1, skal udarbejdelsen af personens »Min Plan« påbe-
gyndes ved den første jobsamtale, bl.a. på baggrund af de
forslag, som den ledige har drøftet med arbejdsløshedskas-
sen i forbindelse med cv-samtalen, jf. forslaget til § 25.
Bestemmelsen er flyttet fra gældende regler i kapitel 7,
om fastlæggelse af det individuelle kontaktforløb, til det
foreslåede kapitel 8 om planer m.v., for at samle bestemmel-
serne om planer.
Forslaget medfører, at for dagpengemodtagere skal ar-
bejdsløshedskassen lave et forslag til indholdet i »Min Plan«
sammen med personen i forbindelse med cv-samtalen – se-
nest 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende. Forslaget
registreres i Det Fælles Datagrundlag (DFDG), så jobcente-
ret kan arbejde videre med planen i samarbejde med perso-
nen.
Til § 43
Efter gældende regler i § 30 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats består rehabiliteringsplanen dels
af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en
indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et
ressourceforløb, jf. kapitel 12 a, eller et jobafklaringsforløb,
jf. kapitel 12 b, og for sygedagpengemodtagere visiteret til
kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.
Efter gældende regler i § 30 a, stk. 2, udarbejder kommu-
nen den forberedende del, som danner grundlag for sagens
behandling i rehabiliteringsteamet.
Efter de gældende regler i § 46, stk. 2, 2. pkt. i lov om ak-
tiv socialpolitik, skal rehabiliteringsplanens forberedende
del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er
så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering.
Det foreslås i § 43, at rehabiliteringsplanen skal bestå af
dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle jf. § 40,
stk. 2 og danner grundlag for sagens behandling i rehabilite-
ringsteamet, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for perso-
ner omfattet af § 6, nr. 6, som er visiteret til kategori 3, jf. §
12 i lov om sygedagpenge, og personer omfattet af § 6, nr. 7
og 8.
Bestemmelsen omfatter sygedagpengemodtagere, som er
visiteret til kategori 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 3 i lov om syge-
dagpenge, og personer i jobafklarings- eller ressourceforløb.
Forslaget betyder, at rehabiliteringsplanen består af to dele
en forberedende del og en indsatsdel. Rehabiliteringsplanens
forberedende del udarbejdes i alle sager, der skal behandles i
rehabiliteringsteamet. Det vil sige i sager om jobafklarings-
forløb, sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspen-
sion samt i sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Reha-
biliteringsplanens forberedende del skal danne grundlag for
rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Herudover skal
der udarbejdes en indsatsdel i sager om jobafklarings- og
ressourceforløb, samt i sygedagpengesager visiteret til kate-
gori 3. Indsatsdelen skal beskrive indsatsatsen i forløbet.
Herudover skal rehabiliteringsplanens forberedende del
anvendes i sager om revalidering, til brug for vurderingen
af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at personen
skal tilbydes revalidering. Der henvises til de specielle be-
mærkninger til § 142, stk. 3, i kapitel 21.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 1, 2. pkt., om rehabilite-
ringsplanen, og der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer
af retstilstanden.
Til § 44
Efter gældende regler i § 30 a, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats udarbejder kommunen rehabiliterings-
planens forberedende del, som danner grundlag for sagens
behandling i rehabiliteringsteamet.
Efter den gældende regel i § 30 a, stk. 3, skal den forbe-
redende del indeholde
1) personens uddannelses- og beskæftigelsesmål,
2) en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelses-
mæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og ud-
fordringer, herunder dokumentation for den forudgåen-
de indsats på disse områder, og
3) den praktiserende læges vurdering af personens hel-
bredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde,
som sker på baggrund af en konsultation.
Efter gældende regler i § 30 a, stk. 1, 3. pkt., udarbejdes
rehabiliteringsplanen i samarbejde med personen.
Efter gældende regler i § 68 g, stk. 2, skal den gennemgå-
ende og koordinerende sagsbehandler sammen med perso-
nen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og re-
habiliteringsplanens indsatsdel, jf. § 30 a, varetage den lø-
bende opfølgning og koordinering i samarbejde med perso-
nen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktu-
250
elle situation og behov, og bistå personen med at gennemfø-
re rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og
beskæftigelsesmål.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til af-
snit 2.8.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 44, stk. 1, nr. 1, at rehabiliteringsplanens
forberedende del skal indeholde personens job- og uddan-
nelsesmål.
Forslaget betyder, at rehabiliteringsplanens forberedende
del skal indeholde personens job- og uddannelsesmål. Ud-
dannelsesmålet vil som udgangspunkt være et delmål på ve-
jen frem mod jobmålet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at rehabiliteringsplanens forbe-
redende del skal indeholde personens jobmæssige, sociale
og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder
dokumentation for den forudgående indsats på disse områ-
der.
Forslaget betyder, at der skal redegøres for, hvilke barrie-
rer personen og sagsbehandleren ser i forhold til, at perso-
nen kan opnå job eller påbegynde en uddannelse. Det er
bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen opfatter sin
situation og muligheder for at arbejde. Der vil således skulle
udarbejdes en systematisk beskrivelse af den enkelte per-
sons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold
i personens samlede situation indgår, hvor der også vil skul-
le tages udgangspunkt i den forudgående indsats.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at rehabiliteringsplanens forbe-
redende del skal indeholde den praktiserende læges vurde-
ring af personens helbredsmæssige situation i forhold til at
kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.
Forslaget betyder, at den forberedende del skal indeholde
en lægeattest fra personens praktiserende læge om perso-
nens muligheder for at arbejde.
Den forberedende del af planen vil skulle beskrive og do-
kumentere sagen. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug
for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Det tilkende-
gives således heller ikke, om det er kommunens vurdering,
at personen skal indstilles til fx ressourceforløb, fleksjob, til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. I
sygedagpengesager og i sager om jobafklaringsforløb vil re-
habiliteringsteamet ved forelæggelsen dog skulle oplyses,
om der er tale om en sag om jobafklaringsforløb.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gæl-
dende regler i § 30 a, stk. 3, om indhold i rehabiliteringspla-
nens forberedende del og indeholder ikke indholdsmæssige
ændringer.
Det foreslås i stk. 2, at rehabiliteringsplanens forbereden-
de del udarbejdes i samarbejde med personen.
Forslaget betyder, at personen skal inddrages og medvirke
i udarbejdelse af planen sammen med sagsbehandleren.
Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende regler i
§ 30 a, stk. 1, 3. pkt., og § 68 g, stk. 2, om at udarbejdelsen
af rehabiliteringsplanens forberedende del skal ske i samar-
bejde med personen. Der er ikke indholdsmæssige ændrin-
ger.
Det foreslås i stk. 3, at kommunen skal udarbejde rehabili-
teringsplanens forberedende del. Den gennemgående og ko-
ordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, skal udarbejde
rehabiliteringsplanens forberedende del for personer omfat-
tet af § 6, nr. 7.
Forslaget betyder, at kommunen skal udarbejde rehabilite-
ringsplanens forberedende del. Det vil typisk være jobcente-
ret, der udarbejder den forberedende del og forelægger sag-
en for rehabiliteringsteamet. I sager, hvor der fx overvejende
er sociale problemstillinger, vil det dog kunne være den so-
ciale forvaltning, der udarbejder den forberedende del og
forelægger sagen for rehabiliteringsteamet.
Forslaget betyder endvidere, at for personer, der har ret til
jobafklaringsforløb vil den forberedendes del skulle udarbej-
des af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler.
For personer, der allerede er i ressourceforløb, vil den forbe-
redendes del ligeledes skulle udarbejdes af den gennemgå-
ende og koordinerende sagsbehandler. For personer, der er i
målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspen-
sion, er der ikke regler om hvilken sagsbehandler, der skal
udarbejde den forberedende plan.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gæl-
dende regler i § 30 a, stk. 2 og § 68 g, stk. 2 om udarbejdel-
sen af rehabiliteringsplanens forberedende del, og der er ik-
ke indholdsmæssige ændringer.
Til § 45
Efter gældende regler i § 30 a, stk. 4, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats udarbejder den gennemgående og koor-
dinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g, rehabiliterings-
planens indsatsdel, som beskriver den tværfaglige indsats på
baggrund af teamets indstilling. Herudover fremgår det af
gældende regler i § 30 a, stk. 1, 3. pkt., at rehabiliteringspla-
nen udarbejdes i samarbejde med personen.
Det fremgår af gældende regler i § 30 a, stk. 5, at indsats-
delen skal indeholde personens beskæftigelses- og uddan-
nelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskelli-
ge forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at
bringe den enkelte person i et ressourceforløb tættere på ar-
bejdsmarkedet.
Efter gældende regler i § 68 c, stk. 1 og § 68 g, stk. 1 og 2,
skal kommunen udpege en gennemgående og koordinerende
sagsbehandler for personer i ressourceforløb og for perso-
ner, der har ret til et jobafklaringsforløb. Den gennemgående
og koordinerende sagsbehandler skal varetage den løbende
opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sør-
ge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situa-
tion og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabi-
literingsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæfti-
gelsesmål.
Der henvises til afsnit 2.8.1.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 45, stk. 1, at rehabiliteringsplanens ind-
satsdel, udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamets
indstilling og skal indgå i personens »Min Plan«.
251
Forslaget betyder, at rehabiliteringsplanens indsatsdel skal
indgå i personens »Min Plan« på Jobnet. Det betyder, at per-
sonen vil kunne se alle de indsatser, der indgår i jobafklar-
ings- eller ressourceforløbet, i »Min Plan« på Jobnet, det vil
sige både den beskæftigelsesrettede indsats og indsatser ef-
ter fx social- og sundhedslovgivningen.
Forslaget understøtter, at alle skal have »Min Plan« på
Jobnet, der kan give personen det samlede overblik over
egen situation.
Det forventes på bekendtgørelsesniveau, med hjemmel i
forslaget til § 47, stk. 1, at blive fastsat nærmere regler om,
hvordan rehabiliteringsplanenes indsatsdel skal indgå i »Min
Plan«.
Det foreslås i stk. 2, at indsatsdelen skal indeholde perso-
nens job- og uddannelsesmål samt en beskrivelse af, hvilke
indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder
der skal iværksættes for at bringe personen tættere på ar-
bejdsmarkedet eventuelt i form af timer, hvor personen an-
sættes ordinært som lønmodtager.
Forslaget betyder, at en person i jobafklarings- eller res-
sourceforløb altid vil skulle have et jobmål. For personer i
jobafklarings- eller ressourceforløb kan det være relevant, at
vejen til beskæftigelse går via uddannelse, og personen kan
derfor have både et job- og et uddannelsesmål. Det vil ty-
pisk være personer under 30 år uden erhvervskompetencegi-
vende uddannelse.
Forslaget betyder endvidere, at indsatsdelen skal udarbej-
des på baggrund af de respektive forvaltningers beslutning
om konkret indsats til personen. Forvaltningernes beslutnin-
ger træffes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling
i den konkrete sag. Det skal fremgå af planen, hvilken for-
valtning der yder indsatsen.
Målet om at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet
vil for personer i jobafklarings- og ressourceforløb ofte være
et mål om i første omgang at opnå ordinært job i få timer om
ugen. For de personer i jobafklaringsforløb, der er i et an-
sættelsesforhold, vil målet i første omgang være en gradvis
tilbagevenden til jobbet.
Forslaget er en videreførelse af den gældende regel i § 30
a, stk. 5, om indholdet i rehabiliteringsplanens indsatsdel
med en præcisering af, at målet om at bringe personen tætte-
re på arbejdsmarkedet ofte vil være, at personen opnår ti-
mer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.
Det foreslås i stk. 3, at den gennemgående og koordine-
rende sagsbehandler, jf. forslaget til § 36, stk. 3, skal udar-
bejde rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med
personen.
Forslaget betyder, at den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler skal inddrage personen, således at personen
får ejerskab og indflydelse på sit forløb. Samarbejdet mel-
lem kommunen og personen er derfor centralt både ved ud-
arbejdelsen af rehabiliteringsplanen, i mødet med rehabilite-
ringsteamet og i tilrettelæggelsen af forløbet.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gæl-
dende regler i § 30 a, stk. 1 og 4, om udarbejdelse af rehabi-
literingsplanens indsatsdel og der er med forslaget ikke til-
sigtet ændringer af retstilstanden.
Det foreslås i stk. 4, at den gennemgående og koordine-
rende sagsbehandler, jf. forslaget til § 36, stk. 3, skal vareta-
ge den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde
med personen, sørge for, at indsatsdelen opdateres efter per-
sonens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at
gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere
job- og uddannelsesmål.
Det betyder, at opfølgningen typisk vil medføre et løbende
samarbejde mellem jobcenteret, sundheds- og socialforvalt-
ningen og evt. også med undervisningsforvaltningen. Det vil
sige, at den koordinerende sagsbehandler vil have rollen
som den gennemgående myndighedsperson, der vil have an-
svaret for at varetage personens sag på tværs af sektorer,
forvaltninger og lovgivningsområder. Ved ændringer i forlø-
bet vil den gennemgående og koordinerende sagsbehandler
være ansvarlig for at sørge for, at planen justeres efter per-
sonens aktuelle situation og behov. Den gennemgående og
koordinerende sagsbehandler skal sikre, at personen er ind-
draget undervejs, samt løbende bistå personen i at gennem-
føre rehabiliteringsplanens indsatsdel og nå jobmålet.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gæl-
dende regler i § 68 c, stk. 1 og § 68 g, stk. 2, om udarbejdel-
se, opfølgning m.v. i sager om ressource- og jobafklarings-
forløb, og der er ikke indholdsmæssige ændringer.
Til § 46
Efter de gældende regler i § 30 b, stk. 2, skal den helheds-
orienterede plan indeholde personens beskæftigelsesrettede
indsats og øvrige indsatser.
Efter de gældende regler i § 30 b, stk. 3, fraviges §§
27-30, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet
for »Min Plan«. Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i
stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 30 a,
stk. 1 og 5, for så vidt angår rehabiliteringsdelens indsatsdel.
Det følger af de gældende regler i § 30 b, stk. 4, at den
gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c
og 68 g, udarbejder den helhedsorienteret plan for personer,
der deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.
Det foreslås i stk. 1, at den helhedsorienterede plan skal
indeholde personens beskæftigelsesrettede indsats og øvrige
indsatser fra andre forvaltninger og myndigheder.
Forslaget betyder, at den helhedsorienterede plan, ud over
den beskæftigelsesrettede indsats, skal indeholde andre øvri-
ge relevante indsatser, afhængigt af personens konkrete for-
hold, som fx sociale indsatser efter serviceloven.
Udarbejdes den helhedsorienterede plan i stedet for »Min
Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, eller
rehabiliteringsplanens indsatsdel, vil de tilbud og indsatser,
som personen vil skulle deltage i som led i den beskæftigel-
sesrettede indsats, fremgå af personens helhedsorienterede
plan sammen med de indsatser, som vil blive givet i regi af
de øvrige sektorlovgivninger.
252
Udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan vil ikke ændre
på, at tilbud og indsatser efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats vil skulle gives med et beskæftigelses- eller ud-
dannelsesrettet sigte.
Det foreslås i stk. 2, at når der udarbejdes en helhedsorien-
teret plan i stedet for »Min Plan«, fraviges § 41. Udarbejdes
en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens
indsatsdel, fraviges § 45.
Forslaget betyder, at Jobcenteret skal fravige de krav, der
stilles i forslaget til reglerne om udarbejdelse og revision af
»Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg,
hvis jobcenteret i stedet udarbejder en helhedsorienteret plan
for personen. Det gælder bl.a. reglerne om indhold i »Min
Plan«, fx at planen skal angive de tilbud, som personen skal
have efter loven, og om, at tilbud skal begrundes.
Oplysninger om personens indsats vil derfor skulle indgå i
den helhedsorienterede plan i stedet for »Min Plan«, når der
udarbejdes en helhedsorienteret plan. Jobcenteret kan der-
med give personer, som har komplekse og sammensatte pro-
blemer en helhedsorienteret plan, som indeholder personens
indsatser efter loven.
Personer i revalidering, personer i jobafklaringsforløb og
ressourceforløb samt sygedagpengemodtagere, der er visite-
ret til kategori 3, vil fortsat skulle have udarbejdet rehabili-
teringsplanens forberedende del. Det er således alene regler-
ne for udarbejdelse og revision af rehabiliteringsplanens
indsatsdel, der fraviges, hvis jobcenteret udarbejder en hel-
hedsorienteret plan for personen.
Det foreslås i stk. 3, at den gennemgående og koordine-
rende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, skal udarbejde den hel-
hedsorienterede plan for personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8,
i samarbejde med personen.
Forslaget betyder, at for personer i jobafklaring- og res-
sourceforløb skal den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler udarbejde den helhedsorienterede plan sam-
men med personen, varetage den løbende opfølgning og ko-
ordinering i samarbejde med personen, sørge for at den hel-
hedsorienterede plan justeres efter personens aktuelle situa-
tion og behov samt bistå personen med at gennemføre en
helhedsorienteret plan, herunder realisere uddannelses- og
beskæftigelsesmål.
Den koordinerende sagsbehandler vil kunne inddrage fag-
lig kompetence fra øvrige forvaltninger i forbindelse med
udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan. Kommunen vil
skulle oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang.
Den foreslåede bestemmelse er med sproglige justeringer
en videreførelse af gældende § 30 b, stk. 2 – 4.
Der henvises til afsnit 2.8.1.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 47
Efter gældende regler i § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministe-
ren nærmere regler, herunder om indhold og udformning af
»Min Plan« og rehabiliteringsplanen, herunder hvordan re-
habiliteringsplanen indgår i personens »Min Plan« på Job-
net, samt procedurer for udarbejdelse af disse planer og om,
hvordan planerne skal bidrage til at udvikle og afklare per-
sonens arbejdsevne, og om muligheden for at fravige disse
regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.
Efter gældende regler i § 31, stk. 1, 2-4. pkt., kan beskæf-
tigelsesministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for
at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forbe-
redende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart
formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor perso-
nen søger om førtidspension. Desuden kan beskæftigelses-
ministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fra-
vige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forbereden-
de del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager om jobafklaringsforløb og i
sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om
sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvide-
re nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens ar-
bejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i
rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliterings-
teamets indstilling skal indgå i kommunens beslutnings-
grundlag i sager om ressourceforløb og i kommunens vurde-
ring af
1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af
fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
efter kapitel 13,
2) retten til revalidering efter kapitel 21 og
3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter
lov om social pension.
Efter gældende regler i § 31, stk. 2, kan beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætte nærmere regler om, at der i »Min Plan«
kan vises oversigt over og oplysninger om øvrige indsatser
og aktiviteter m.v., herunder kravene til jobsøgning for per-
soner omfattet af § 2, nr. 1, som er fastlagt af personens ar-
bejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Efter gældende regler i § 31 a, stk. 6, kan beskæftigelses-
ministeren fastsætte regler om, hvordan den beskæftigelses-
rettede indsats fastlægges i integrationskontrakten, herunder
om opfølgning.
Med hjemmel i bestemmelserne er der fastsat nærmere
regler om bl.a. indhold og udformning af »Min Plan«, her-
under »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabilite-
ringsplanen, herunder om indhold i rehabiliteringsplanens
forberedende del. De nærmere regler er fastsat i bekendtgø-
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse
om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling
om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Det foreslås i § 47, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fast-
sætter nærmere regler om indhold og udformning af »Min
Plan« og rehabiliteringsplanen, hvilke oplysninger om ment-
orstøtte, der skal fremgå i »Min Plan«, hvordan rehabilite-
ringsplanens indsatsdel skal indgå i personens »Min Plan«,
og muligheden for at fravige disse regler, når der udarbejdes
en helhedsorienteret plan.
Der forventes med hjemmel i bestemmelsen at blive fast-
sat regler om, at personer omfattet af forslaget til denne lov
253
har pligt til at gøre sig bekendt med »Min Plan«, beskeder
m.m., som er gjort tilgængelige for dem digitalt på Jobnet.
Der forventes videre, at blive fastsat nærmere regler om,
hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel skal indgå i perso-
nens »Min Plan« og nærmere regler om, hvilke oplysninger
om mentorstøtte der skal fremgå af »Min Plan«.
Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af
de gældende regler i § 31, stk. 1, 1. pkt. Med forslaget er det
dog præciseret, at beskæftigelsesministeren alene kan fast-
sætte nærmere regler om indholdet og udformningen af
»Min Plan« og rehabiliteringsplanen, hvilke oplysninger om
mentorstøtte, der skal fremgå i »Min Plan«, hvordan rehabi-
literingsplanens indsatsdel skal indgå i personens »Min
Plan«, og muligheden for at fravige disse regler, når der ud-
arbejdes en helhedsorienteret plan.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i
rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. forslaget til § 44,
stk. 1, i sager, hvor
1) det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen,
2) personen søger om førtidspension,
3) personen overgår til jobafklaringsforløb eller
4) en sygedagpengemodtager er visiteret til kategori 3, jf.
§ 12 i lov om sygedagpenge.
Forslaget betyder, at der i visse sager kan fastsættes regler
om fravigelse af kravene til indholdet i rehabiliteringspla-
nens forberedende del. Det drejer sig om sager, hvor det er
åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, hvor personen
søger førtidspension, hvor personen overgår fra sygedagpen-
ge til jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret
til kategori 3.
Sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejds-
evnen, kan for eksempel være sager med personer med bety-
delig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæm-
ning, med personer med en alvorlig hjerneskade eller med
personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behand-
lingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor pro-
gnose er kort levetid, eller sygdommen er hastigt accelere-
rende.
Med hjemmel heri forventes der at blive fastsat regler på
bekendtgørelsesniveau om, at indholdskravene til rehabilite-
ringsplanens forberedende del i særlige tilfælde kan fravi-
ges. Der forventes således fastsat regler om muligheden for
at fravige kravet om at indhente den praktiserende læges
vurdering i visse sager om jobafklaringsforløb og førtids-
pension samt visse sygedagpengesager visiteret til kategori
3.
Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af
de gældende regler i § 31, stk. 1, 2-3. pkt. Der er ikke ind-
holdsmæssige ændringer. Der henvises til afsnit 2.8.1.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger om rehabiliterings-
plan.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, hvordan beskrivelse af personens ar-
bejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i
rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliterings-
teamets indstilling skal indgå i kommunens beslutnings-
grundlag i sager om ressourceforløb, jobafklaringsforløb og
i sygedagpengesager.
Der forventes med hjemmel i bestemmelsen, at blive fast-
sat regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne
og dokumentation for den forudgående indsats i rehabilite-
ringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets
indstilling, skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i
sager om ressourceforløb, jobafklaringsforløb og i sygedag-
pengesager.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, hvordan beskrivelse af personens ar-
bejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i
rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliterings-
teamets indstilling skal indgå i kommunens vurdering af
personens arbejdsevne i forbindelse med visitation til fleks-
job eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter for-
slaget til kapitel 20 eller i sager om førtidspension efter lov
om social pension.
Der forventes med hjemmel i bestemmelsen, at blive fast-
sat regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne
og dokumentation for den forudgående indsats i rehabilite-
ringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets
indstilling skal indgå i kommunens vurdering af personens
arbejdsevne i forbindelse med visitation til fleksjob eller til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende eller i sager om før-
tidspension efter lov om social pension.
Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af
de gældende regler i § 31, stk. 1, 4 pkt. Der henvises til af-
snit 2.8.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om re-
habiliteringsplan.
Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens
arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i
rehabiliteringsplanens forberedende del, skal indgå i kom-
munens vurdering af personens arbejdsevne i sager om reva-
lidering efter forslaget til kapitel 21.
Der forventes med hjemmel i bestemmelsen, at blive fast-
sat nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens ar-
bejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i
rehabiliteringsplanens forberedende del skal indgå i kommu-
nens vurdering af personens arbejdsevne i sager om revali-
dering.
Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af
de gældende regler i § 31, stk. 1, 4 pkt. Der henvises til af-
snit 2.8.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om re-
habiliteringsplan.
Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fast-
lægges i kontrakten efter integrationsloven, herunder om op-
følgning.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmel-
se forventes der fastsat nærmere regler om, hvordan den be-
skæftigelsesrettede indsats fastlægges i kontrakten efter inte-
grationsloven, herunder regler om indhentning og videregi-
254
velse af de oplysninger der fremgår af kontrakten efter inte-
grationsloven.
Til § 48
Efter de gældende regler i §§ 26 a og § 73 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere og le-
dige fleksjobvisiterede i op til 6 uger deltage i jobrettet ud-
dannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgrup-
pe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af
en positivliste.
Retten gælder for ufaglærte og faglærte, og personer med
en kort videregående uddannelse, som samtidig har en er-
hvervsfaglig uddannelse.
Efter den gældende lovs § 26 b har personer, der anses for
beskæftigede efter lov om godtgørelse og tilskud ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov
om statens voksenuddannelsesstøtte ikke ret til jobrettet ud-
dannelse.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.9.1. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 48, stk. 1, 1. pkt., at personer omfattet af §
6, nr. 1, (dagpengemodtagere) og nr. 9, (fleksjobvisiterede),
som modtager ledighedsydelse, i op til 6 uger kan deltage i
jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt
erhvervsgruppe.
Målgruppen for forslaget vil være dagpengemodtagere og
ledige fleksjobvisiterede, som får ret til at deltage i op til i
alt 6 ugers jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en
bestemt erhvervsgruppe.
Forslaget om, at retten gælder kurser inden for en bestemt
erhvervsgruppe, skal ses i sammenhæng med forslaget til 2.
pkt. Kurser og erhvervsgrupper fastlægges efter bestemmel-
sen i forslaget til § 49, hvortil der henvises.
Det betyder, at personer i målgruppen kan vælge kurser
inden for en bestemt erhvervsgruppe. Det er ikke muligt at
skifte erhvervsgruppe undervejs. Baggrunden for dette er et
ønske om, at den enkelte vælger kurser, der samlet målrettes
et bestemt erhverv.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at kurser inden for de mulige
erhvervsgrupper skal fremgå af en positivliste, jf. § 49.
Det betyder, at der vil være en landsdækkende positivliste
med kurser og erhvervsgrupper, som personer i målgruppen
kan vælge imellem.
Formålet er at give den enkelte person mulighed for frit at
kombinere relevante arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-
kurser) fra en positivliste individuelt, men inden for en be-
stemt erhvervsgruppe. Det er ikke muligt at skifte erhvervs-
gruppe undervejs. Personen kan tilmelde sig de relevante
kurser inden for den valgte erhvervsgruppe løbende – kur-
serne kan samlet set have en varighed på op til 6 uger og
skal gennemføres inden for den gældende referenceperiode
for 6 ugers jobrettet uddannelse.
En person kan fx vælge et kursus på erhvervsakademini-
veau og derefter et eller flere kurser på AMU-niveau inden
for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger. En erhvervsgruppe
kan fx være Bygge og anlæg.
Det foreslås, at det er muligt at vælge enkeltfagskurser på
erhvervsuddannelserne, der er optaget i en fælles kompeten-
cebeskrivelse, når der ikke findes et tilsvarende AMU-kur-
sus, og kurset i øvrigt lever op til kriterierne om relevans for
arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Erhvervsuddannelses-
fagene skal fremgå af positivlisten.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at retten gælder for personer,
der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn
til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse el-
ler anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsud-
dannelse, og personer, der ikke har en videregående uddan-
nelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en
uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har
en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan side-
stilles med en erhvervsuddannelse.
Det foreslås, at retten til 6 ugers jobrettet uddannelse er
målrettet dem, der har størst behov, og at ordningen derfor
kun gælder for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og
ledige fleksjobvisiterede samt dagpengemodtagere og ledige
fleksjobvisiterede med korte videregående uddannelser
(KVU᾽ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.
Det medfører, at dagpengemodtagere og ledige fleksjobvi-
siterede med en mellemlang eller lang videregående uddan-
nelse ikke er omfattet af retten til 6 ugers jobrettet uddannel-
se, og for en person med en kort videregående uddannelse er
det et krav, at vedkommende også har en erhvervsuddannel-
se.
Ved uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddan-
nelser, forstås uddannelser, der i niveau og varighed maksi-
malt svarer til niveauet og varigheden af erhvervsuddannel-
serne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til
uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymna-
sialt niveau.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at retten til uddannelsen tid-
ligst kan påbegyndes efter 5 ugers ledighed, jf. §§ 9 og 10.
Forslaget betyder, at det ikke er muligt at benytte sig af
retten til at deltage i kurser under ordningen med 6 ugers
jobrettet uddannelse, før personen har haft 5 ugers ledighed.
Opgørelsen af ledighed regnes for dagpengemodtagere og
ledighedsydelsesmodtagere som sammenlagt ledighed i rela-
tion til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Der henvises til bestemmelsen i lovforslagets § 9 i forhold
til opgørelsen af ledighed.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at uddannelsen for dagpenge-
modtagere skal være afsluttet inden for de første 6 måneder,
når personen er under 25 år, og inden for de første 9 måne-
der, når personen er fyldt 25 år, og for ledige fleksjobvisite-
rede skal uddannelsen være afsluttet inden for de første 9
måneder.
Det betyder, at en person, som fx begynder at benytte sig
af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse, mens personen er
under 25 år og derfor skal afslutte påbegyndte kurser inden
for de første 6 måneder, i stedet vil blive omfattet af bestem-
255
melsen om, at kurser skal være afsluttet inden for de første 9
måneder, hvis personen fylder 25 år i perioden.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gæl-
dende regler og fastsætter, inden for hvilken periode retten
til 6 ugers jobrettet uddannelse finder anvendelse.
Videre foreslås i stk. 3, at en person, der er påbegyndt en
uddannelse i en opsigelsesperiode, kan fortsætte med kurset
eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6
uger fra første ledighedsdag. Det er en forudsætning, at kur-
set eller uddannelsesforløbet kan tages som jobrettet uddan-
nelse.
Det betyder, at hvis personen har påbegyndt en uddannel-
se i opsigelsesperioden og ved ledighedens indtræden øn-
sker at fortsætte med uddannelsen som jobrettet uddannelse,
kan personen fortsætte med et påbegyndt kursus eller uddan-
nelsesforløb ind i ledighedsperioden fra første ledighedsdag.
Det er en forudsætning, at kurset eller uddannelsesforløbet
og den ledige opfylder betingelserne for jobrettet uddannel-
se.
Der er i denne situation ikke krav om, at vedkommende
skal have henvendt sig i jobcenteret i opsigelsesperioden.
Det er forudsat, at en arbejdsløshedsforsikret, der endnu ik-
ke modtager dagpenge, henvender sig til arbejdsløshedskas-
sen for at sikre, at uddannelsen er optaget på positivlisten,
og at personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6
ugers jobrettet uddannelse og tilsvarende, at en fleksjobvisi-
teret henvender sig i jobcenteret.
Bestemmelsen giver mulighed for, at der allerede i opsi-
gelsesperioden sammensættes et uddannelsesforløb, som
kan fortsættes uafbrudt ind i ledighedsperioden, hvis betin-
gelserne i ordningen er opfyldt.
Det foreslås i stk. 4, at en person, der har været i fleksjob i
9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har ret til job-
rettet uddannelse på ny ved ledighed.
Det betyder, at personer, der har været i fleksjob i 9 måne-
der eller mere inden for de seneste 18 måneder, genoptjener
retten til 6 ugers jobrettet uddannelse således, at de får en ny
ret til op til 6 ugers jobrettet uddannelse. Er retten ikke fuldt
ud udnyttet fra ledighed før genoptjeningen, vil denne ret ik-
ke blive overført. Det vil sige, at det ikke er muligt på noget
tidspunkt at have en ret, der overstiger i alt 6 uger.
Dermed videreføres den gældende bestemmelse i den gæl-
dende lovs § 73 b, stk. 4, om at en ledig fleksjobvisiteret op-
når ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny, når personen
har været i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 må-
neder.
Dagpengemodtagere opnår ret til 6 ugers jobrettet uddan-
nelse på ny ved genoptjening af retten til dagpenge.
Det foreslås i stk. 5, at for en person omfattet af § 6, nr. 1,
træffer arbejdsløshedskasserne afgørelse om, hvorvidt betin-
gelserne for at få uddannelse efter dette kapitel er opfyldt.
Det betyder, at det er arbejdsløshedskasserne, der admini-
strerer ordningen for dagpengemodtagere, herunder vejleder
om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil sige, at arbejdsløs-
hedskasserne godkender ansøgninger om 6 ugers jobrettet
uddannelse og træffer afgørelse herom, ligesom arbejdsløs-
hedskasserne træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse
og udbetaler denne, medmindre jobcentrene skal træffe af-
gørelse, fordi dagpengemodtageren har ret til den faktiske
udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne.
For ledige fleksjobvisiterede foreslås videreført, at det er
jobcenteret, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne
er opfyldt.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 175 om
befordringsgodtgørelse.
Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning og
videreførelse af den gældende lovs §§ 26 a og 73 b.
Det foreslås videreført i stk. 6, at personer, der anses for
beskæftigede efter lov om godtgørelse og tilskud ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov
om statens voksenuddannelsesstøtte ikke har ret til jobrettet
uddannelse.
Det betyder, at disse personer skal søge om VEU-godtgø-
relse eller SVU-støtte til uddannelse efter reglerne herom.
Som beskæftigede efter reglerne om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse eller statens voksenuddannelsesstøtte, anses
personer i ordinær beskæftigelse som lønmodtagere eller
selvstændig erhvervsdrivende på en arbejdsplads i Danmark.
I reglerne for VEU- og SVU-området henvises til skattelov-
givningen i forhold til vurderingen af selvstændig virksom-
hed. En beskæftiget lønmodtager er en person, der har ind-
gået en bindende aftale med en offentlig eller privat arbejds-
giver om løn- og ansættelsesvilkår, som typisk vil foreligge i
et ansættelsesbevis el. lign. Det vil sige, at en person, der fx
er deltidsansat og modtager supplerende dagpenge, anses for
beskæftiget.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs §
26 b.
Det foreslås i stk. 7, at kursusprisen for videregående ud-
dannelser på positivlisten, jf. § 49, ikke må overstige et pris-
loft på 162.738,14 kr. eksklusiv moms pr. årselev svarende
til 4.068,45 kr. pr. fuldtidsuge (2019-niveau).
Ved udarbejdelsen af positivlisten er det forudsat, at der
tages højde for prisloftet således, at positivlisten ikke inde-
holder kurser for videregående uddannelser, der er dyrere
end det prisloft, der er fastsat.
Det foreslåede er en sammenskrivning og videreførelse af
den gældende lovs § 26 a, stk. 5, og § 73 b, stk. 3.
Til § 49
Efter gældende regler i § 26 a, stk. 8, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats udarbejder Beskæftigelsesministeriet,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, en landsdæk-
kende positivliste med inddragelse af Undervisningsministe-
riet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter hø-
ring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet),
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
cheloruddannelser (REP-rådet) og Beskæftigelsesrådet. Ud-
256
talelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet
for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-
dannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigel-
sesrådets drøftelse af positivlisten for 6 ugers jobrettet ud-
dannelse.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.9.1. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 49, at Beskæftigelsesministeriet udarbej-
der den landsdækkende positivliste med inddragelse af Un-
dervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddan-
nelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser
og Professionsbacheloruddannelser (REP-rådet) og Beskæf-
tigelsesrådet. Positivlisten afgrænser, hvilke kurser inden for
den valgte erhvervsgruppe den ledige kan vælge imellem.
Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
cheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Be-
skæftigelsesrådets drøftelse af positivlisten. Positivlisten for
6 ugers jobrettet uddannelse vil blive offentliggjort på Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.
Kurserne på positivlisten vil blive udvalgt ud fra en vurde-
ring af relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus.
Ved relevans for arbejdsmarkedet forstås, at de faglige kom-
petencer og kvalifikationer, som kurserne sigter at udvikle
hos kursisterne, efterspørges af arbejdsmarkedet, jf. Ar-
bejdsmarkedsbalancen. Ved konkret jobfokus forstås, at kur-
sets indhold har fokus på en konkret jobfunktion således, at
kursisten kan anvende de erhvervede kompetencer i job-
funktionen.
Positivlisten vil indeholde kurser på voksen- og efterud-
dannelsesområdet (AMU-kurser), kurser i taxikørsel god-
kendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter bekendtgø-
relse nr. 1627 af 19. december 2017 om taxikørsel med se-
nere ændringer samt kurser på erhvervsakademiniveau. Der-
udover indeholder positivlisten enkeltfagskurser på er-
hvervsuddannelserne, der er optaget i en fælles kompetence-
beskrivelse, når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus,
og kurset i øvrigt lever op til kriterierne om relevans for ar-
bejdsmarkedet og konkret jobfokus. Det er forudsat, at posi-
tivlisten samlet set ikke må overstige 900 unikke enkeltfag
på AMU og erhvervsuddannelserne. Listen offentliggøres på
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs §
26 a, stk. 8.
Til § 50
Efter den gældende lovs § 26 a, stk. 6, og § 73 b, stk. 4, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager en dagpen-
gemodtager og en ledig fleksjobvisiteret henholdsvis dag-
penge efter lov om arbejdsløshedsforsikring og ledigheds-
ydelse efter lov om aktiv socialpolitik under deltagelse i ud-
dannelsen.
Efter den gældende lovs § 26 a, stk. 10, kan beskæftigel-
sesministeren fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges for
personer i jobrettet uddannelse.
Bemyndigelsen er benyttet til på bekendtgørelsesniveau at
fastsætte regler om, at dagpengemodtagere under deltagelse
i jobrettet uddannelse står til rådighed for henvist arbejde.
Jobcenteret kan efter ansøgning fra personen træffe afgørel-
se om at fravige bestemmelsen om rådighed for henvist ar-
bejde, hvis jobcenteret skønner, at den jobrettede uddannel-
se medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse,
herunder når personen deltager i et særligt målrettet kursus.
Derudover er der fastsat regler om, at en person, der delta-
ger i jobrettet uddannelse på fuld tid som fuldtids- eller del-
tidsforsikret, ikke er omfattet af reglerne om det individuelle
kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For en fleksjobvisiteret fremgår af den gældende lovs § 73
b, stk. 8, at den ledige står til rådighed for fleksjob under
deltagelse i uddannelse.
Det foreslås i stk. 1, at en person omfattet af § 6, nr. 1,
under uddannelsen modtager dagpenge efter lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., og en person omfattet af § 6, nr. 9,
modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Det betyder, at en person ikke skifter ydelse under delta-
gelse i jobrettet uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende lovs § 26 a, stk. 6 og § 73 b, stk. 4.
Det foreslås i stk. 2, at personen er fritaget fra rådighed,
når personen deltager i jobrettet uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse omfatter både dagpengemod-
tagere og ledige fleksjobvisiterede.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at der ikke længere
vil være krav om, at dagpengemodtagere skal stå til rådig-
hed for henvist arbejde. Ledige fleksjobvisiterede skal heller
ikke længere stå til rådighed for fleksjob under perioden
med jobrettet uddannelse.
Med fritagelsen for rådighed menes, at de dage, hvor en
person deltager i jobrettet uddannelse på fuld tid, vil der ik-
ke være nogen rådighedsforpligtelse. Under deltagelse i job-
rettet uddannelse på deltid må jobcenteret tage hensyn hertil
ved tilrettelæggelse af indsatsen. Jobcentrene skal ved tilret-
telæggelse af indsatsen for en ledig fleksjobvisiteret, der
deltager i jobrettet uddannelse, tage hensyn til dennes skåne-
behov.
Det vil dog være et krav, at dagpengemodtagere er til-
meldt jobcenteret under deltagelse i jobrettet uddannelse, og
at såvel dagpengemodtagere som fleksjobvisiterede, der
modtager ledighedsydelse, skal have et aktivt cv.
Bestemmelsen har den virkning, at der ikke vil være for-
skelsbehandling af de to målgrupper for jobrettet uddannel-
se, idet det foreslås, at begge grupper er fritaget fra rådighed
i de timer, hvor de deltager i jobrettet uddannelse.
Til § 51
Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 9 og 10, og § 73 b,
stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæfti-
gelsesministeren fastsætte nærmere regler om jobrettet ud-
257
dannelse for ledige, opgørelse af forbrug af jobrettet uddan-
nelse, administration af ordningen, dækning af deltagerbeta-
ling, betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse
under deltagelse i uddannelse. Derudover kan beskæftigel-
sesministeren fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges for
dagpengemodtagere i jobrettet uddannelse.
Bemyndigelsen har senest været anvendt til at fastsætte
nærmere regler for dagpengemodtagere og fleksjobvisitere-
de om muligheden for at fortsætte et kursus eller et uddan-
nelsesforløb, som er påbegyndt i opsigelsesperioden, hvoref-
ter der er fastsat regler om, at et individuelt tilrettelagt ud-
dannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe skal være aftalt
i opsigelsesperioden. Aftalen kan være indgået med arbejds-
giver, faglig organisation, jobcenter eller arbejdsløshedskas-
se. En aftale med en arbejdsgiver eller en faglig organisation
vil fx kunne fremgå af en uddannelsesplan i sammenhæng
med en ret til uddannelse i opsigelsesperioden i henhold til
ansættelsesaftale eller overenskomst på arbejdspladsen. En
aftale med et jobcenter kan fx være i forbindelse med iværk-
sættelse af en indsats i forbindelse med større afskedigelser.
Uanset hvem aftalen er indgået med, er det arbejdsløs-
hedskassen, der ved ledighedens indtræden vurderer og træf-
fer afgørelse om dagpengemodtagerens ret til 6 ugers jobret-
tet uddannelse. Aftalen kan således ikke erstatte en ansøg-
ning om jobrettet uddannelse.
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelserne i den gæl-
dende lovs § 26 a, stk. 9 og 10, og § 73 b, stk. 7, sammen-
skrives til én bemyndigelsesbestemmelse for ordningen.
Det foreslås i § 51, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om positivlisten, fjernundervisning,
opgørelse af perioden med jobrettet uddannelse, administra-
tion af ordningen, dækning af deltagerbetaling og betaling af
kost og logi under deltagelse i uddannelse.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte nærmere regler om, at dagpengemodtagere skal stå
tilmeldt jobcenteret under deltagelse i jobrettet uddannelse,
og at såvel dagpengemodtagere som ledige fleksjobvisitere-
de skal have et aktivt cv.
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen anvendes til
at fastsætte nærmere regler om positivlisten, fjernundervis-
ning, uddannelsesforløb aftalt i opsigelsesperioden, ansøg-
ning om jobrettet uddannelse, opgørelse af perioden med
jobrettet uddannelse, forbrug, deltagerbetaling, befordrings-
godtgørelse, tilskud til kost og logi, samt indberetning fra
uddannelsessteder og uddannelsesudbydere.
For dagpengemodtagere er der fastsat regler om opgørelse
af perioden med 6 ugers jobrettet uddannelse, som for dag-
pengemodtagere opgøres i timer. Reglerne for ledige flek-
sjobvisiterede følger så vidt muligt reglerne for dagpenge-
modtagere. Der vil derfor blive fastsat regler – svarende til
reglerne for dagpengemodtagere – om at opgøre jobrettet
uddannelse i timer.
Derudover betyder sammenskrivningen af bemyndigelses-
bestemmelserne, at de regler, der bliver fastsat på bekendt-
gørelsesniveau også omfatter fleksjobvisiterede, hvor det er
muligt. Det vil sige, at der vil blive fastsat regler i forhold til
emner, hvor administrationen hidtil har foregået ud fra en
parallel fortolkning af reglerne for dagpengemodtagere som
følge af intentionen om, at ordningen om 6 ugers jobrettet
uddannelse gælder begge målgrupper. Der vil således blive
fastsat regler for fleksjobvisiterede om opgørelsen af perio-
den med 6 ugers jobrettet uddannelse.
Det vil medvirke til at øge retssikkerheden, at der fastsæt-
tes ens regler.
Den foreslåede bestemmelse er med de beskrevne tilføjel-
ser en videreførelse af den gældende lovs § 26 a, stk. 9 og
10, og § 73 b, stk. 7.
Til § 52
Det fremgår af den gældende § 22 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, hvilke tilbudstyper der findes, og hvilke
overordnede krav der gælder for tilbud. Det fremgår, at job-
centeret kan give følgende typer af tilbud:
– Mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b.
– Vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10.
– Virksomhedspraktik og nytteindsats efter lovens kapitel
11.
– Ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.
Det fremgår af den gældende § 22, stk. 3, 2. pkt., at tilbud
kan gives hver for sig eller i kombination. Det betyder, at
det kan aftales, om en person skal have et enkelt eller evt.
flere tilbud, som supplerer hinanden, for at nå sit beskæfti-
gelses- eller uddannelsesmål.
I forslaget til § 52, stk. 1, foreslås en tilbudsvifte beståen-
de af fire typer af aktive tilbud.
Det foreslås i § 52, stk. 1, nr. 1, at jobcenteret kan give til-
bud om virksomhedspraktik, jf. kapitel 11.
Virksomhedspraktik vil bestå af ophold hos private eller
offentlige arbejdsgivere, hvor personen modtager sin hidti-
dige ydelse. Der henvises til forslaget til kapitel 11 om virk-
somhedspraktik og bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen indebærer, at virksomhedspraktik på
samme måde som hidtil vil være et tilbud i beskæftigelses-
indsatsen.
Det foreslås i § 52, stk. 1, nr. 2, at jobcenteret kan give til-
bud om ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.
Løntilskudsjob består af ansættelse hos private eller of-
fentlige arbejdsgivere, hvor arbejdsgiveren får et tilskud til
lønnen. Der henvises til forslaget til kapitel 12 om løntilskud
og bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen indebærer, at ansættelse med løntilskud på
samme måde som hidtil vil være et tilbud i beskæftigelses-
indsatsen.
Det foreslås i § 52, stk. 1, nr. 3, at jobcenteret kan give til-
bud om nytteindsats, jf. kapitel 13.
Nytteindsats vil bestå af ophold hos offentlige arbejdsgi-
vere, hvor personen modtager sin hidtidige ydelse, og gives
med henblik på, at personen skal arbejde for sin ydelse. Ar-
bejdet skal have et indhold, der giver mulighed for at indgå i
258
et arbejdsfælledsskab og udføre samfundsnyttigt arbejde.
Der henvises til lovforslagets kapitel 13 og bemærkningerne
hertil. Det fremgår, at reglerne for nytteindsats vil fremgå af
et selvstændigt kapitel og ikke som hidtil af kapitlet om
virksomhedspraktik.
Bestemmelsen indebærer, at ansættelse med nytteindsats
på samme måde som hidtil vil være et tilbud i beskæftigel-
sesindsatsen.
Det foreslås i § 52, stk. 1, nr. 4, at jobcenteret kan give til-
bud om vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 14.
Vejledning og opkvalificering kan være uddannelser og
kurser, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilret-
telagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.
Der henvises til forslaget til kapitel 14 og bemærkningerne
hertil.
Bestemmelsen indebærer, at vejledning og opkvalificering
på samme måde som hidtil vil være et tilbud i beskæftigel-
sesindsatsen.
Med den foreslåede tilbudsvifte vil mentorstøtte ikke læn-
gere være en del af tilbudsviften. Reglerne for mentorstøtte
vil i stedet fremgå af afsnittet om understøttelsen af indsat-
sen, jf. forslaget til kapitel 26 og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede stk. 1 indebærer en anden rækkefølge på
tilbuddene i tilbudsviften end hidtil. De virksomhedsrettede
tilbud, som generelt set bør have størst fokus, er nævnt først.
Herefter nævnes vejledning og opkvalificering. Forslaget til
rækkefølgen har dog i sig selv ingen betydning for, hvornår
der kan gives de enkelte typer af tilbud.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at tilbud vil kunne gives hver
for sig eller i kombination.
Det betyder, at tilbud enten kan gives som en enkeltståen-
de indsats eller kombineres med hinanden, hvilket afhænger
af, hvad der bedst hjælper personen tættere på sit beskæfti-
gelses- eller uddannelsesmål.
Det vil fx kunne være et tilbud om virksomhedspraktik på
en virksomhed, som kombineres med et kursus i form af
vejledning og opkvalificering, der enten finder sted samtidig
med eller efter praktikforløbet. Et andet eksempel er en virk-
somhedspraktik, som kan være en løftestang til en løntil-
skudsansættelse, hvilket igen vil kunne styrke muligheden
for et efterfølgende ordinært job.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilbud ligeledes vil kunne
gives i kombination med timer, hvor personen er ordinært
ansat som lønmodtager.
Kombination af tilbud med ordinære ugentlige løntimer
vil for mange kunne styrke muligheden for varig arbejdstilk-
nytning. For så vidt angår kombinationen af virksomheds-
praktik med ordinære løntimer henvises til forslaget i § 59,
stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at personen ikke vil kunne va-
retage samme arbejdsfunktioner i tilbud og som ordinært an-
sat, jf. dog § 59, stk. 2, 2. pkt.
Det betyder, at hvis aktiviteterne i tilbuddet og i de ordi-
nære løntimer foregår sideløbende på en virksomhed, så kan
der ikke være tale om samme arbejdsfunktioner. Dette gæl-
der dog ikke sygedagpengemodtagere og personer i jobaf-
klaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold, jf. bemærk-
ningerne til § 59, stk. 2, nedenfor.
Bestemmelsen indebærer, at der kommer større fokus på,
at tilbud så vidt muligt skal kombineres med eller efterføl-
ges af ordinære timer, således at personen dermed bringes
tættere på sit beskæftigelses- eller uddannelsesmål.
Der er tale om en tydeliggørelse af de gældende regler.
Til § 53
Efter den gældende § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal tilbud så vidt muligt være rettet
mod områder med behov for arbejdskraft og tage udgangs-
punkt i personens ønsker og forudsætninger med henblik på,
at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel
eller delvis selvforsørgelse.
Af de gældende § 22, stk. 4-8, fremgår det, at der gælder
nogle afvigelser hertil. For en nærmere gennemgang heraf
henvises til afsnit 2.10.1.2. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Af den gældende § 75 a fremgår det, at ledige selvforsør-
gende har ret til at få et tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring, virksomhedspraktik eller løntilskud, med mindre til-
buddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæf-
tigelsesmuligheder. For en nærmere gennemgang heraf hen-
vises til afsnit 2.10.1.2.1. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Af de gældende §§ 75 b og 75 c, fremgår det, at der kan
gives tilbud til personer under 18 år, hvis de har behov for
en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats. For
en nærmere gennemgang heraf henvises til afsnit 2.10.1.2.2.
i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 53, stk. 1, at tilbud så vidt muligt skal væ-
re rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker
og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst mu-
ligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsør-
gelse, jf. dog stk. 2-7 og § 54.
Bestemmelsen indebærer, at det overordnet vil gælde, at
når der gives tilbud til lovens målgrupper, skal de som ud-
gangspunkt dels være rettet mod områder med behov for ar-
bejdskraft og dels tage udgangspunkt i den enkeltes ønske
og forudsætninger. Tilbud gives med henblik på, at perso-
nen, så hurtigt som det efter omstændighederne er muligt,
opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.
Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 1,
kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 uanset stk. 1
gives, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for fast
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det drejer sig om dagpengemodtagere, som med forslaget
til § 96 vil kunne få tilbud om en erhvervsuddannelse efter
puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespul-
je. Bestemmelsen indebærer, at der ikke er krav om, at be-
259
tingelserne i stk. 1 skal være opfyldt, når der gives sådanne
tilbud.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at for personer omfattet af § 6,
nr. 1-3, 7, 8 og 12, kan tilbud uanset stk. 1 fastsættes af job-
centeret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarke-
det, og tilbud efter kapitel 11 om virksomhedspraktik og ka-
pitel 14 om vejledning og opkvalificering kan gives med
henblik på, at personen opnår samfundsmæssig forståelse.
Det drejer sig om dagpengemodtagere, kontanthjælpsmod-
tagere, personer uden for introduktionsprogrammet, der får
overgangsydelse i stedet for kontanthjælp, personer i jobaf-
klaringsforløb og ressourceforløb samt ledige selvforsørgen-
de.
Bestemmelsen giver mulighed for, at jobcenteret i særlige
tilfælde vil kunne vælge at give et tilbud, som ikke umiddel-
bart falder inden for den lediges ønsker, fx i tilfælde hvor et
tilbud retter sig mod et område med gode jobmuligheder, og
hvor jobcenteret vurderer, at det netop er det, der skal til for
at bringe personen tættere på selvforsørgelse.
Bestemmelsen indebærer for det andet, at jobcenteret vil
kunne give et tilbud om virksomhedspraktik og vejledning
og opkvalificering, som har til formål at personen skal opnå
samfundsmæssig forståelse.
Det kan være tilfældet, hvis en person mangler grundlæg-
gende forståelse for samfundsmæssige normer, og som følge
heraf ikke har arbejdsmarkedstilknytning. I så fald vil der
kunne gives tilbud, som giver indsigt i disse normer og der-
med forbedrer personens mulighed for job.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at tilbud dog altid skal tage
hensyn til personens helbredstilstand.
Dette er alene en tydeliggørelse af, at et beskæftigelsesret-
tet tilbud aldrig må forværre en persons helbredssituation.
Det foreslås i stk. 4, at for personer omfattet af § 6, nr. 1,
med uddannelsespålæg, og nr. 4 eller 5, skal tilbud gives
med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og
gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetence-
givende uddannelse på almindelige vilkår, jf. § 30.
Det drejer sig om unge dagpengemodtagere med uddan-
nelsespålæg samt uddannelseshjælpsmodtagere og personer
uden for introduktionsprogrammet, der modtager overgangs-
ydelse i stedet for uddannelseshjælp. Bestemmelsen indebæ-
rer, at tilbud til unge, som har fået uddannelsespålæg, jf. for-
slaget til § 30, skal have et uddannelsesrettet sigte. Der er ta-
le om en videreførelse af de gældende regler, dog således at
det tydeliggøres, at det uddannelsesrettede sigte også skal
gælde for unge dagpengemodtagere under 25 år, som har få-
et uddannelsespålæg.
Det foreslås i stk. 5, at for personer omfattet af § 6, nr. 6
og 7, kan tilbud også gives med henblik på fastholdelse af
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det drejer sig om sygedagpengemodtagere og personer i
jobafklaringsforløb. Det betyder, at for sygemeldte, der er i
et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed,
skal fokus i opfølgningen være på, at de fastholder deres be-
skæftigelse. En beskæftigelsesrettet indsats skal derfor som
udgangspunkt være med sigte på hurtigst muligt at bringe
den sygemeldte tilbage i jobbet eller i den selvstændige
virksomhed, herunder i form af en gradvis tilbagevenden,
indtil den sygemeldte kan vende tilbage på fuld tid. Der er
tale om en videreførelse af gældende regler.
Det foreslås i stk. 6, at personer omfattet af § 6, nr. 12, har
ret til tilbud efter kapitel 11, 12 og 14, medmindre tilbuddet
ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelses-
muligheder.
Det drejer sig om ledige selvforsørgende, dvs. personer,
der ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne
for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dag-
penge, forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik
eller SU efter SU-loven samt personer, der ikke kan få til-
bud efter integrationsloven
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om,
at målgruppen af ledige selvforsørgende har ret til et tilbud
om virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller vejledning og
opkvalificering, medmindre jobcenteret skønner, at et tilbud
ikke vil forbedre den pågældendes muligheder for at få be-
skæftigelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis per-
sonen allerede er velkvalificeret og burde kunne finde be-
skæftigelse. Det er jobcenteret, der efter en konkret vurde-
ring af personens forudsætninger og arbejdsmarkedets be-
hov beslutter, hvilket tilbud der skal gives, og hvor længe
tilbuddet skal vare.
De nærmere regler for tilbuddene m.v. til ledige selvfor-
sørgende fremgår af de foreslåede kapitler 11, 12 og 14 om
virksomhedspraktik, løntilskud og vejledning og opkvalifi-
cering samt af det foreslåede afsnit VIII om understøttelse af
indsatsen og bemærkningerne hertil.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler.
Det foreslås i stk. 7, at for personer omfattet af § 6, nr. 13,
kan tilbud gives efter en konkret vurdering med henblik på
at understøtte, at personen bliver klar til uddannelse.
Det drejer sig om målgruppen af unge under 18 år, som
har behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmen-
de indsats, og som vil kunne få tilbud om virksomhedsprak-
tik og tilbud om vejledning og opkvalificering.
Målgruppen vil være personer, der typisk er mellem 15 og
18 år, som har brug for en uddannelses- og beskæftigelses-
fremmende indsats, herunder unge med behov for en ind-
sats, der ligger ud over særlig støtte efter kapitel 11 i lov om
social service.
Tilbud om virksomhedspraktik uden godtgørelse og tilbud
om vejledning og opkvalificering vil efter en konkret vurde-
ring kunne gives til unge mellem 15 og 18 år, der har brug
for at komme ud i det virkelige liv og lære, hvad det vil sige
at være på en arbejdsplads for derigennem at blive klar til at
tage en uddannelse. Modtager den unge en ydelse i kontant-
hjælpssystemet, så bevares ydelsen under tilbuddet. Tilbud-
det giver ikke den unge en selvstændig ret til at modtage of-
fentlig forsørgelse.
260
Desuden vil en gruppe særligt udsatte unge under 18 år,
som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfrem-
mende indsats, og som typisk er karakteriseret ved, at de ik-
ke længere kan modtage tilbud i det almindelige skolesy-
stem, har dårlige skoleerfaringer, erfaringer med kriminalitet
eller betydeligt forbrug af rusmidler m.v., efter en konkret
vurdering kunne få tilbud om virksomhedspraktik med godt-
gørelse, når kommunen skønner, at den unge har brug for
netop denne indsats ud over særlig støtte efter kapitel 11 i
lov om social service. Godtgørelsen fastsættes i samarbejde
med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den
mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle an-
sættelsesområde. Godtgørelsen kan dog højst udgøre det be-
løb, der er nævnt i § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv socialpo-
litik, dvs. op til niveauet for uddannelseshjælp til udeboende
uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år.
Der skal ske en koordinering mellem kommunens unge-
indsats og evt. andre dele af den kommunale forvaltning,
særligt den sociale forvaltning, om indsatsen. Afgørelser om
tilbud til unge under 18 år træffes med samtykke fra både
den unge og forældremyndighedens indehavere. Tilbuddene
til unge under 18 år skal gives under iagttagelse af arbejds-
miljølovens regler om unges arbejde.
Forslaget om tilbud til unge under 18 årige, som har be-
hov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende ind-
sats, svarer til de gældende regler med sproglige justeringer.
Tilbuddene til de unge vil med forslaget ikke længere frem-
gå af et selvstændigt kapitel, idet de skrives ind i lovens ge-
nerelle kapitler.
Til § 54
Det fremgår af den gældende § 23 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at for dagpengemodtagere skal tilbud –
uanset de formålsbestemmelser for tilbud, som fremgår af
de enkelte tilbudskapitler – også kunne gives alene med
henblik på afprøvning af en persons rådighed, såfremt job-
centeret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har
den fornødne vilje til at medvirke aktivt i beskæftigelsesind-
satsen. Tilbuddet gives i så fald med henblik på at afprøve
personens vilje til medvirken i og rådighed for den aktive
indsats.
Det foreslås i § 54, stk. 1, at for personer omfattet af § 6,
nr. 1, kan tilbud uanset § 53, stk. 1, samt § 57, stk. 1, § 58,
stk. 1, § 67, stk. 1, og § 92 fastsættes af jobcenteret som rå-
dighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der
er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at
medvirke aktivt i indsatsen.
Det indebærer, at jobcenteret vil kunne pålægge en dag-
pengemodtager at deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis
jobcenteret finder, at personen ikke medvirker aktivt i ind-
satsen. Det vil bl.a. kunne være i situationer, hvor dagpenge-
modtagerens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt
den pågældende reelt har den fornødne vilje til at medvirke
aktivt i indsatsen.
Jobcenteret vil kunne give rådighedsafprøvende tilbud
uanset, at tilbuddet ikke opfylder betingelserne i det foreslå-
ede § 53, stk. 1, om, at tilbud så vidt muligt skal være rettet
mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for
arbejdskraft og gives ud fra den enkeltes ønsker og forud-
sætninger med henblik på at personen hurtigst muligt opnår
varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Det
vil heller ikke være nødvendigt, at tilbuddet opfylder betin-
gelserne i den foreslåede § 57, stk. 1, om at virksomheds-
praktik gives til personer, som kun vanskeligt kan opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår el-
ler med løntilskud. Det samme gælder betingelserne i den
foreslåede § 58, stk. 1, om formålet med virksomhedsprak-
tik, § 67, stk. 1, om formålet med ansættelse med løntilskud
og § 92 om formålet med vejledning og opkvalificering.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.
Det foreslås i stk. 2, at tilbuddet skal gives med henblik på
at afprøve personens vilje til medvirken i og rådighed for
den aktive indsats.
Dette indebærer en fravigelse af de gældende formålskrav
som nævnt i stk. 1 for de enkelte tilbud. Derimod skal de øv-
rige betingelser for de enkelte tilbud fortsat være opfyldt,
herunder at der skal foreligge en begrundelse for tilbuddet.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.
Til § 55
Efter den gældende § 24 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats er der regler om, at tilbud ophører, når forsørgelsesy-
delsen ophører. Det fremgår, at dette angår personer, der
modtager forsørgelsesydelse efter enten lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om
sygedagpenge, bortset fra sygedagpengemodtagere i forre-
validering, jf. § 24, stk. 4. Det betyder, at når en persons
ydelse ophører, så skal tilbuddet også stoppe.
For så vidt angår revalidender fremgår det af den gælden-
de lovs § 24, stk. 3, at tilbud kan gives, så længe personen er
omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Af den
gældende lovs § 24, stk. 4, 2. pkt. fremgår det, at for syge-
dagpengemodtagere i forrevalidering kan tilbuddet række ud
over datoen, hvortil personen er berettiget til sygedagpenge.
Det foreslås i § 55, stk. 1, at til personer, der modtager for-
sørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, eller mod-
tager fleksløntilskud efter kapitel 20 i denne lov, kan der ik-
ke gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor perso-
nen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog
stk. 2 og 3.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan gives et tilbud,
som på forhånd rækker ud over den dato, hvor personen er
berettiget til sin forsørgelsesydelse. Der er tale om en vide-
reførelse af de gældende regler med sproglige justeringer.
Det foreslås i stk. 2, at personer, der er omfattet af bestem-
melserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer i
forrevalidering, kan få tilbud, så længe personen er omfattet
af kapitlet, jf. dog varighedsbegrænsningerne for de enkelte
tilbud i §§ 61, 68, 85 og 91.
261
Bestemmelsen indebærer, at for personer under revalide-
ring vil tilbuddet kunne vare så længe, personen er omfattet
af revalideringsreglerne, dog således at varighedsbegræns-
ningerne for de enkelte tilbudstyper skulle overholdes. Der
er tale om en videreførelse af de gældende regler med sprog-
lige justeringer.
Det foreslås som noget nyt i stk. 3, 1. pkt., at for personer,
der ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i §
6, kan jobcenteret beslutte, at et tilbud kan fortsætte, hvis al-
le betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler, der
gælder for den målgruppe, som personen fremover er omfat-
tet af.
Dermed vil det fremover fremgå direkte af loven, at hvis
en person skifter ydelse, vil jobcenteret kunne lade tilbuddet
fortsætte efter de regler, der gælder for den nye målgruppe.
Ved ydelsesskift forstås her også et skift fra en forsørgelses-
ydelse til selvforsørgelse.
Det forhold, at alle betingelser for tilbuddet skal være op-
fyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe personen
fremover er omfattet af, og at betingelserne skal være op-
fyldt ved ydelsesskiftet, betyder, at jobcenteret skal efterse,
at alle betingelser for tilbuddet er opfyldt i forhold til regler-
ne for den nye målgruppe.
Det foreslås i 2. pkt. at betingelserne skal være opfyldt på
tidspunktet, hvor personen skifter ydelse, bortset fra betin-
gelserne i §§ 63, 77-79 og 87.
Med forslaget fastslås det, at jobcenteret skal efterse be-
tingelserne på det tidspunkt, hvor personen skifter ydelse.
Der vil dermed ikke fx 4 måneder før et forventet ydelses-
skift, kunne træffes en endelig afgørelse om fortsættelse af
et tilbud, da betingelserne skal være opfyldt i tilknytning til
ydelsesskiftet.
Jobcenteret skal således i tilknytning til ydelsesskiftet give
og vurdere tilbuddet – ligesom hvis der havde været tale om
et nyt tilbud – efter reglerne for den målgruppe, personen
fremover omfattes af. Jobcenteret skal bl.a. efterse, at perso-
nen efter reglerne for den nye målgruppe kan få tilbuddet, at
formålet med at give/fortsætte tilbuddet er opfyldt, og at de
øvrige betingelser er opfyldt, fx at kravet om forudgående
periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i for-
bindelse med løntilskudsansættelse er opfyldt.
Det foreslås dog, at der ikke skal ske en fornyet høring af
ansatte og ikke skal ske en fornyet vurdering af, om merbe-
skæftigelseskrav og rimelighedskrav er opfyldt. Baggrunden
er, at disse betingelser var opfyldt, da personen startede i til-
buddet om virksomhedspraktik, nytteindsats og ansættelse
med løntilskud, og da personen fortsætter i tilbuddet, vil der
ikke være et behov for en ny vurdering af disse krav.
Med hjemmel i lovforslagets § 81 forventes der fastsat be-
kendtgørelsesregler om, at personen kan få tilbud om fort-
sættelse af en ansættelse med løntilskud hos den arbejdsgi-
ver, hvor personen har været ansat med løntilskud umiddel-
bart forud for personens ydelsesskift. Der forventes endvide-
re fastsat regler om genberegning af lønnen for et offentligt
løntilskudsjob, da der kan være tale om, at niveauet for per-
sonens forsørgelsesydelse kan have ændret sig. Der henvises
i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 81.
Det foreslås i 3. pkt., at tilbuddet fortsættes efter reglerne
for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af,
og den samlede varighed af tilbuddet før og efter ydelses-
skiftet kan ikke overstige de varighedsbegrænsninger, der
gælder for denne målgruppe efter §§ 61, 68, 85 og 91.
Forslaget om, at tilbuddet skal fortsættes efter reglerne for
den målgruppe, som personen fremover er omfattet af, og at
den samlede varighed af tilbuddet før og efter ydelsesskiftet
ikke kan overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder
for den nye efter §§ 61, 68, 85 og 91, fastlægges for alle til-
bud, der fortsættes ved målgruppeskift.
Det betyder, at hvis en person har været ansat med løntil-
skud som fx dagpengemodtager og i forbindelse med et
ydelsesskift overgår til at være ansat hos arbejdsgiveren som
jobparat kontanthjælpsmodtager, så må perioderne med an-
sættelse tilsammen ikke overstige den periode, en jobparat
kontanthjælpsmodtager kan være ansat med løntilskud hos
arbejdsgiveren.
Dette harmonerer med, at hvis jobcenteret i dag efter en
konkret vurdering i forbindelse med et ydelsesskift beslutter,
at en person kan fortsætte et tilbud om virksomhedspraktik
eller nytteindsats efter et skift til en ny målgruppe, er det
forudsat, at det samlede tilbud holdes inden for varighedsbe-
grænsningerne for den nye målgruppe. Grunden er, at varig-
hedsbegrænsningerne ellers ikke ville blive overholdt, da til-
buddet netop fortsættes med samme indhold og hos samme
arbejdsgiver.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
lovforslaget afsnit 2.10.2.3. og afsnit 2.13.
Til § 56
Efter den gældende § 26, stk. 2, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan deltagelse i tilbud i udlandet for så vidt
angår kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt
for revalidender og ledighedsydelsesmodtagere ske i hen-
hold til reglerne i § 5 i lov om aktiv socialpolitik. For en
nærmere gennemgang af den gældende udmøntning henvi-
ses til afsnit 2.10.1.4. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Ifølge den gældende lovs § 25, stk. 1, kan beskæftigelses-
ministeren for dagpengemodtagere fastsætte nærmere regler
om, at rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. kan fraviges.
For en nærmere gennemgang af den gældende udmønt-
ning henvises til afsnit 2.10.1.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter den gældende lovs § 25, stk. 2, kan rådighedsfor-
pligtelsen for så vidt angår kontant- og uddannelseshjælps-
modtagere samt for integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet fraviges i medfør af en bemyndigel-
sesbestemmelse i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik. For en
nærmere gennemgang af den gældende udmøntning henvi-
262
ses til afsnit 2.10.1.4. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Ifølge den gældende lovs § 26, stk. 1, kan beskæftigelses-
ministeren fastsætte regler om muligheden for, at dagpenge-
modtagere og sygedagpengemodtagere kan deltage i tilbud i
udlandet. For en nærmere gennemgang af den gældende ud-
møntning henvises til afsnit 2.10.1.4. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås i § 56, stk. 1, at for personer omfattet af § 6,
nr. 2-5, 9 og 10, kan deltagelse i tilbud i udlandet ske i det
omfang, der er mulighed for at bevare retten til hjælp i særli-
ge tilfælde under kortvarige udlandsophold efter § 5 i lov
om aktiv socialpolitik.
Det betyder, at for kontant- og uddannelseshjælpsmodta-
gere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introdukti-
onsprogrammet, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender
vil deltagelse i tilbud i udlandet kunne ske efter reglerne i
lov om aktiv socialpolitik. Det følger heraf, at der kan tilla-
des kortvarige udlandsophold som led i tilbud, der foregår i
Danmark, hvis det ikke går ud over rådigheden.
Der er tale om en videreførelse af den gældende § 26, stk.
2, med sproglige justeringer.
Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 1,
som deltager i tilbud efter kapitel 11-14, fastsætter beskæfti-
gelsesministeren regler om, at kravet om personens rådig-
hedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan fraviges.
Det drejer sig om dagpengemodtagere, som deltager i til-
bud om virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats samt
vejledning og opkvalificering. Dette påtænkes udmøntet i
bekendtgørelse, bl.a. således at jobcenteret efter ansøgning i
særlige tilfælde vil kunne fravige, at dagpengemodtagere
skal være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for hen-
vist arbejde. Fx således, at en person, som har en klar aftale
om et konkret, ordinært job, hvor et bestemt tilbud er en for-
udsætning for ansættelsen, vil kunne fritages fra rådigheden.
Fritagelsen fra rådigheden skal meddeles personen skriftligt.
Forslaget svarer med sproglige justeringer til den gælden-
de bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 25, stk. 1. Den på-
tænkte udmøntning svarer til den gældende.
Den gældende lovs § 25, stk. 2, videreføres ikke med for-
slaget, da den alene er en henvisning til, at rådighedsforplig-
telsen kan fraviges i medfør af § 13 c i lov om aktiv social-
politik for så vidt angår kontant- og uddannelseshjælpsmod-
tagere samt personer, der modtager integrationsydelse uden
for integrationsprogrammet. Det vil fortsat gælde, at be-
skæftigelsesministeren for kontant- og uddannelseshjælps-
modtagere samt for overgangsydelsesmodtagere vil kunne
fastsætte nærmere regler om, at rådighedsforpligtelsen efter
lov om aktiv socialpolitik kan fraviges. Hjemlen hertil vil
således være i den lov.
Dette påtænkes udmøntet i bekendtgørelse bl.a. således, at
jobcenteret efter ansøgning i særlige tilfælde vil kunne fravi-
ge, at kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere samt
åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og over-
gangsydelsesmodtagere skal være aktivt arbejdssøgende og
stå til rådighed for henvist arbejde. Fx således, at en person,
som har en klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor et
bestemt tilbud er en forudsætning for ansættelsen, vil kunne
fritages fra rådigheden. Fritagelsen fra rådigheden skal med-
deles personen skriftligt.
Den påtænkte udmøntning svarer til den gældende.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om muligheden for, at personer omfattet af § 6, nr. 1
og 6, kan deltage i tilbud i udlandet.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren skal kunne fast-
sætte regler om muligheden for, at dagpengemodtagere og
sygedagpengemodtagere kan deltage i tilbud i udlandet.
Der påtænkes udmøntet regler i bekendtgørelse om, at
dagpengemodtagere skal kunne få tilbud om uddannelse i
udlandet, hvis uddannelsen er oprettet ved lov eller i hen-
hold til lov i det pågældende land eller er anerkendt af det
pågældende lands nationale uddannelsesmyndigheder, eller
hvis uddannelsen er et led i en uddannelse her i landet. Job-
centeret vil kunne betale for studieafgift, såfremt uddannel-
sen er et led i en uddannelse her i landet.
Der påtænkes ligeledes udmøntet regler i bekendtgørelse
om, at sygedagpengemodtagere, som har ret til sygedagpen-
ge under ophold i udlandet, kan få tilbud om vejledning og
opkvalificering i udlandet med henblik på arbejdsfastholdel-
se og afklaring af arbejdsevnen som led i retten til fortsat at
modtage sygedagpenge.
Forslaget svarer med sproglige justeringer til den gælden-
de bemyndigelsesbestemmelse i § 26, stk. 1. Den påtænkte
udmøntning svarer til den gældende.
Efter gældende regler i § 8 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren bl.a. regler
om bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, herunder hen-
visning til tilbud efter kapitel 10-12. For en nærmere gen-
nemgang heraf henvises til lovforslagets almindelige be-
mærkningers afsnit 2.10.1.4.
Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om forhold, der skal være opfyldt i forbindelse med
afgivelse af og ophør med tilbud.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren fortsat vil kunne
fastsætte regler i bekendtgørelse svarende til de gældende
regler om, at afgivelse af tilbud skal være i overensstemmel-
se med dagpengemodtageres oplysninger om manglende
pasningsmuligheder for børn m.v., og i overensstemmelse
med deres rådighedspligt efter rådighedsreglerne, fx regler
om transporttid.
Til § 57
Af de gældende regler i § 42 og §§ 75 a-75 c i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats fremgår, hvilke målgrupper der
kan få tilbud om virksomhedspraktik. For en nærmere gen-
nemgang henvises til afsnit 2.11.1.1. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Af de gældende regler i lovens § 42 b fremgår det, at dag-
pengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere samt integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har
263
ret til et tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fun-
det, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås i § 57, stk. 1, at personer omfattet af § 6, som
kun vanskeligt kan opnå eller fastholde beskæftigelse på
normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få
tilbud om virksomhedspraktik hos private og offentlige ar-
bejdsgivere.
Med forslaget videreføres reglerne for, hvilke målgrupper
der kan få virksomhedspraktik. Det drejer sig om dagpenge-
modtagere, kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælps-
modtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i
jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjobvisiterede, re-
validender, førtidspensionister, ledige selvforsørgende og
unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæf-
tigelsesfremmende indsats.
For så vidt angår fleksjobvisiterede vil der som hidtil også
kunne gives virksomhedspraktik til personer, der er ansat i
fleksjob. Fx således, at en person, der har et fleksjob på 7 ti-
mer om ugen, kan tilbydes virksomhedspraktik sideløbende
med fleksjobbet med henblik på at vurdere, om arbejdsev-
nen kan udvikles. En fleksjobansat person vil som hidtil selv
skulle have et ønske om at komme i virksomhedspraktik si-
deløbende med fleksjobbet. Kommunen kan ikke pålægge
personen at tage imod et tilbud om en sideløbende virksom-
hedspraktik, idet personen via sit fleksjob allerede opfylder
sin rådighedsforpligtelse. Kommunen skal i øvrigt sikre sig,
at der tages det fornødne hensyn til den pågældendes skåne-
behov.
Med forslaget til stk. 1 tydeligøres det, at det er udgangs-
punktet, at en person i virksomhedspraktik skal have van-
skeligt ved at opnå eller fastholde ordinært job eller få an-
sættelse med løntilskud, og at der således ikke skal gives
virksomhedspraktik til en person, som har mulighed for at få
det pågældende job enten som løntilskudsjob eller på ordi-
nære vilkår.
Forslaget indebærer tillige, at det bliver tydeligere, at virk-
somhedspraktik kan gives til personer, som har vanskeligt
ved at fastholde ordinær beskæftigelse eller beskæftigelse
med løntilskud. Dette er en tydeliggørelse af, at sygedagpen-
gemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et
ansættelsesforhold, kan få tilbud om virksomhedspraktik
som led i arbejdsfastholdelse og med henblik på at fremme
hurtig tilbagevenden til arbejdet.
Det foreslås i stk. 2, at personer, omfattet af § 6, nr. 4 og
5, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddan-
nelsesrettet indsats.
Det drejer sig om uddannelseshjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
som med forslaget vil kunne få virksomhedspraktik som en
indsats, der i forbindelse med uddannelsespålægget under-
støtter personens vej mod uddannelse på ordinære vilkår.
Forslaget er således en videreførelse af indholdet i de gæl-
dende regler med de nævnte tydeliggørelser.
Det foreslås i stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 1-3,
har ret til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har
fundet, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er op-
fyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af
virksomhedspraktik, jf. dog § 61.
Det drejer sig om dagpenge- og kontanthjælpshjælpsmod-
tagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introdukti-
onsprogrammet. Disse vil på samme måde som i dag få ret
til tilbud om virksomhedspraktik, såfremt reglerne om virk-
somhedspraktik i øvrigt er opfyldt, og personen selv har fun-
det tilbuddet. Arbejdsgiveren og personen skal aftale varig-
heden af det selvfundne tilbud, dog højst den maksimale va-
righed efter lovens regler, jf. bemærkningerne til forslaget til
§ 61 nedenfor.
Forslaget fastsætter ligesom i dag en ret for personen til et
selvfundet tilbud. Jobcenteret skal ikke foretage en vurde-
ring af personens ønsker og forudsætninger eller arbejds-
markedets behov med henblik på, at personen hurtigst mu-
ligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsør-
gelse. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i øvrigt
er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for virksomheds-
praktik og rimelighedskravet. Jobcenteret vil som hidtil have
mulighed for at give et supplerende tilbud sideløbende her-
med, forudsat at det ikke hindrer, at personen kan deltage i
det selvfundne tilbud. Et supplerende tilbud kan fx gives,
hvis det selvfundne tilbud er på få timer dagligt. Under del-
tagelse i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat
kunne formidles et ordinært job.
Til § 58
Efter den gældende regel i § 42, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, gives tilbud om virksomhedspraktik
med henblik på at afdække eller optræne faglige, sociale el-
ler sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelses-
mål. Efter de gældende regler i samme lovs § 42, stk. 4, gi-
ves tilbuddet til uddannelseshjælpsmodtagere og integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet som
led i en uddannelsesrettet indsats. Det betyder, at tilbuddet
gives med henblik på, at personen skal blive i stand til at på-
begynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompeten-
cegivende uddannelse.
Efter de gældende regler i samme lovs § 22, stk. 7, kan
virksomhedspraktik for sygedagpengemodtagere og perso-
ner i jobafklaringsforløb, som er i beskæftigelse, også gives
med henblik på fastholdelse af tilknytningen til arbejdsmar-
kedet.
Det foreslås i § 58, stk. 1, at tilbud om virksomhedspraktik
gives med henblik på at afklare eller udvikle personens fag-
lige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare og
bringe personen tættere på jobmål, ved at personen deltager
i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammen-
hænge.
Med forslaget sker der en tydeliggørelse af formålsbe-
stemmelsen for virksomhedspraktik, så der mere direkte stil-
les krav til indholdet af og sigtet med virksomhedspraktik.
Forslaget indebærer for det første, at virksomhedspraktik
på samme måde som hidtil har at gøre med kompetenceu-
dvikling i bred forstand og afklaring af jobmål, således at
264
personen kommer tættere på selvforsørgelse. Der kan være
forskellige grunde til, at en ledig har behov for virksom-
hedspraktik, hvilket altid beror på en konkret vurdering.
Forslaget indebærer for det andet en præcisering af, at et
praktikforløb skal bringe personen tættere på sit jobmål, ved
at personen under praktikken deltager i konkrete arbejdsop-
gaver og indgår i kollegiale sammenhænge. Dermed under-
streges det, at praktikken skal have en klar retning for den
enkelte ledige, hvilket sker ved, at personen indgår i konkre-
te og meningsfulde arbejdsopgaver og arbejdssammenhæn-
ge på virksomheden.
Med forslaget er der således tale om en skærpelse af de
gældende regler, idet det eksplicit vil fremgå af bestemmel-
sen, at virksomhedspraktik ikke alene som i dag skal afdæk-
ke eller optræne kompetencer og afklare beskæftigelsesmål,
men at det skal afklare og udvikle kompetencerne og der-
med bringe personen tættere på sit jobmål, og at personen
tillige under forløbet skal deltage i konkrete arbejdsopgaver
og indgå i kollegiale sammenhænge.
Med forslaget videreføres de gældende regler med en
skærpelse af indholdet af og sigtet med virksomhedspraktik.
Det tydeliggøres, at forløbet skal være udviklende og mål-
rettet, og at personen skal indgå i arbejdsmæssige og kolle-
giale sammenhænge.
Det er ikke hensigten, at der i større omfang end hidtil
skal udføres konkrete arbejdsopgaver, men der skal være
øget fokus på, at de arbejdsmæssige sammenhænge, som
personen indgår i, er relevante i forhold til, at tilbuddet skal
være udviklende og målrettet for den enkelte.
Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 4
og 5, gives tilbuddet med henblik på at afklare eller udvikle
personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt
afklare uddannelsesmål og bringe personen tættere på sit ud-
dannelsesmål, ved at personen deltager i konkrete arbejds-
opgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.
Forslaget indebærer, at for uddannelseshjælpsmodtagere
og personer, der modtager overgangsydelse i stedet for ud-
dannelseshjælp uden for introduktionsprogrammet, skal
praktikken bidrage til afklaring af uddannelsesmål og udvik-
ling af kompetencer med henblik på, at personen kan påbe-
gynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetence-
givende uddannelse.
Virkningen af forslaget er, at de gældende regler viderefø-
res med en skærpelse af indholdet af og sigtet med virksom-
hedspraktik for uddannelseshjælpsmodtagere. Skærpelsen
medfører, at det er uddannelsesmålet, som tilbuddet skal bi-
drage til at afklare og bringe personen tættere på.
Det foreslås i stk. 3, at for personer omfattet af § 6, nr. 6
og 7, som er i et ansættelsesforhold, kan virksomhedspraktik
tillige gives med henblik på arbejdsfastholdelse.
Forslaget betyder, at personer i jobafklaringsforløb og sy-
gedagpengemodtagere som hidtil også vil kunne få virksom-
hedspraktik på den virksomhed, hvor de i forvejen er ansat,
hvilket sker med henblik på at styrke personens muligheder
for at fortsætte med at være ansat på virksomheden.
Til § 59
Det fremgår af den gældende regel i § 42, stk. 3 og 4 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, at virksomhedspraktik
gives med henblik på at afdække eller optræne personens
faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare
beskæftigelsesmål, og at uddannelseshjælpsmodtagere kan
få virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet ind-
sats.
Det fremgår af den gældende regel i § 22, stk. 7, i samme
lov, at tilbuddet for sygedagpengemodtagere og personer i
jobafklaringsforløb tillige kan gives med henblik på fasthol-
delse af tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Det foreslås i § 59, stk. 1, 1. pkt., at ved indgåelse af aftale
om virksomhedspraktik skal det præcise formål med prak-
tikken aftales mellem personen, virksomheden og jobcente-
ret.
Hensigten med forslaget er, at virksomhedspraktik skal
have et indhold, som giver mening for den enkelte ledige og
så vidt muligt hjælper personen tættere på selvforsørgelse.
Der er tale om en skærpelse af de gældende regler, som
gør det klart, at virksomhedspraktik for alle målgrupper skal
bringe personen tættere på sit beskæftigelsesmål eller ud-
dannelsesmål, og at en virksomhedspraktik så vidt muligt
skal resultere i, at personen opnår ordinære løntimer.
Forslaget indebærer, at det klart skal aftales på forhånd
mellem personen, virksomheden og jobcenteret, hvad der er
det præcise formål med praktikken for den enkelte ledige.
Det er således hensigten, at der skal være et klart fokus på,
hvad der ønskes opnået med forløbet for den enkelte person,
og at det skrives ind i aftalen, hvilke af følgende elementer,
der ønskes opnået:
– Opnåelse af ordinære løntimer, dvs. at praktikken afkla-
rer eller udvikler kompetencer, som direkte kan føre til
ordinære løntimer, dvs. timer, hvor personen ansættes
ordinært. De ordinære timer vil kunne etableres sidelø-
bende med praktikken inden for en anden arbejdsfunkti-
on eller i forlængelse af praktikforløbet.
– Optræning af specifikke kompetencer til brug for cv’et
og den videre jobsøgning. Dvs. personen udvikler kom-
petencer, som generelt forbedrer personens muligheder
på arbejdsmarkedet.
– Afklaring af jobmål og kompetencer, dvs. praktikken
skal medvirke til at afklare, hvilke områder det vil være
relevant for borgeren at arbejde inden for. Det kan fx ske
i form af kortere ophold på virksomheder (snusepraktik).
Det foreslås i stk. 1, 2. og 3. pkt., at virksomhedspraktik-
ken skal tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres
med eller efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordi-
nært som lønmodtager. Ordinære løntimer skal finde sted in-
den for en anden arbejdsfunktion, hvis de foregår sideløben-
de med praktikken.
Det betyder, at tilbud om virksomhedspraktik så vidt mu-
ligt vil skulle tilrettelægges således, at personen under forlø-
bet opnår kompetencer, der hjælper personen til at kunne
opnå ordinære løntimer. Det er vigtigt, at muligheden for or-
dinære løntimer italesættes så tidligt som muligt. Ordinære
265
timer kan både være et mål med praktikken og et middel,
hvor løntimerne over tid øges og på sigt kan give en varig
tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis der etableres ordinære
timer på en virksomhed, som skal foregå samtidigt med, at
personen er i virksomhedspraktik, skal der være tale om en
anden arbejdsfunktion.
Det forudsættes, at arbejdsopgavernes omfang og indhold
under praktikken tilrettelægges under hensyntagen til perso-
nens muligheder og forudsætninger.
Ved afslutningen af et praktikforløb skal jobcenteret sam-
men med borgeren og virksomheden gøre status over forlø-
bet i forhold til målopfyldelsen, og resultatet skrives ind i
personens »Min Plan«, jf. forslaget til § 41.
Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 6
og 7, som er i et ansættelsesforhold, skal det så vidt muligt
aftales, at praktikken kombineres med eller efterfølges af en
gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Kombination af
virksomhedspraktik og gradvis tilbagevenden kan ske inden
for den arbejdsfunktion, som personen er ansat til at vareta-
ge, hvis dette bedst muligt fremmer en hurtig tilbagevenden
til arbejdspladsen.
Det drejer sig om sygedagpengemodtagere og personer i
jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold.
Baggrunden for forslaget er, at for disse skal virksom-
hedspraktik ligesom i dag kunne gives med henblik på ar-
bejdsfastholdelse. Det betyder, at de ligesom efter de gæl-
dende regler kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i
at fremme en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. En
gradvis tilbagevenden betyder, at den sygemeldte genopta-
ger arbejdet delvist i takt med, at personen genvinder ar-
bejdsevnen.
Personen vil således som hidtil kunne være i tilbud om
virksomhedspraktik sideløbende med eller forud for, at per-
sonen genoptager arbejdet gradvist frem mod, at personen
igen kan arbejde på fuld tid. Indholdet i virksomhedsprak-
tikken skal understøtte, at personen hurtigt vender tilbage til
arbejde på fuld tid. Det er en forudsætning, at personen
gradvist genoptager arbejdet på normale vilkår i takt med, at
personen genvinder arbejdsevnen.
Med forslaget videreføres de gældende regler med oven-
nævnte præciseringer.
Til § 60
Det fremgår af den gældende regel i § 43 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at personer i virksomhedspraktik ikke
er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, som er
fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overens-
komst m.v. Det fremgår videre, at personerne dog er omfat-
tet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod for-
skelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Det foreslås i § 60, stk. 1, 1. pkt., at personer i virksom-
hedspraktik ikke under virksomhedspraktikken er omfattet
af de for lønmodtagere gældende regler i lov eller regler
fastsat i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst
m.v., jf. dog stk. 2.
Forslaget indebærer, at personen under en virksomheds-
praktik ikke vil være omfattet af de regler, der gælder for
lønmodtagere i henhold til eller ved lov eller kollektiv over-
enskomst m.v. Forslaget skyldes, at en aftale om virksom-
hedspraktikforløb ikke i sig selv indebærer, at personen an-
sættes. Der er tale om en videreførelse af de gældende reg-
ler.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at personer omfattet af § 6, nr.
6 og 7, som er i et ansættelsesforhold og deltager i virksom-
hedspraktik på den virksomhed, hvor de er ansat, vil dog
være omfattet.
Forslaget er en præcisering af, at sygedagpengemodtagere
og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesfor-
hold, og som deltager i virksomhedspratik på den virksom-
hed, hvor de er ansat, også i de timer, hvor de er i virksom-
hedspraktik, vil være omfattet af de for lønmodtagere gæl-
dende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kol-
lektiv overenskomst m.v.
Der er tale om en ny bestemmelse, som dog svarer til gæl-
dende ret.
Det foreslås i stk. 2, at personer i virksomhedspraktik er
omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Dette betyder, at personen i virksomhedspraktik som hid-
til vil være omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om
forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Til § 61
Det fremgår af de gældende regler i § 44 og § 75 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der gælder meget for-
skellige varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik.
Kort sagt varierer varighedsgrænserne mellem 4 uger for
personer, der er tæt på job eller uddannelse, og 13 uger med
evt. forlængelsesmulighed for personer længere væk fra job
eller uddannelse. For visse målgrupper (særligt udsatte unge
under 18 år og revalidender) er der ikke øvre varigheds-
grænser.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.11.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 61, stk. 1, nr. 1, at et tilbud om virksom-
hedspraktik kan have en varighed, der udgør op til 4 uger for
personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, 4, og nr. 12, som er jobpa-
rate.
Forslaget omfatter dagpengemodtagere, jobparate kontant-
hjælpsmodtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælps-
modtagere, job- og uddannelsesparate overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet samt jobpara-
te ledige selvforsørgende.
Forslaget indebærer, at der for personer, som er tæt på ar-
bejdsmarkedet, vil gælde en maksimal varighed på 4 uger
for en virksomhedspraktik.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et tilbud om virksomheds-
praktik kan have en varighed, der udgør op til 13 uger for
personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-11 og nr. 12, som er aktivi-
tetsparate, samt nr. 13.
266
Forslaget omfatter aktivitetsparate kontanthjælps- og ud-
dannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtage-
re uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodta-
gere, personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, flek-
sjobvisiterede, personer i revalidering, førtidspensionister,
aktivitetsparate ledige selvforsørgende samt unge under 18
år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfrem-
mende indsats.
Forslaget indebærer, at der for disse målgrupper vil gælde
en maksimal varighed på 13 uger for virksomhedspraktik.
Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af stk. 1, nr.
2, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til
26 uger. Har personen hen mod udgangen af perioden på 26
uger ud fra en konkret vurdering et helt særligt behov for en
længere periode, kan perioden forlænges yderligere op til 13
uger ad gangen.
Forslaget angår de ovennævnte målgrupper, som 13-ugers
varighedsgrænsen foreslås at gælde for. For disse personer
vil der med forslaget være mulighed for efter en konkret
vurdering at forlænge tilbuddet op til 26 uger. Hvis personen
hen mod udgangen af perioden på 26 uger ud fra en konkret
vurdering har et helt særligt behov for en længere periode,
vil perioden kunne forlænges yderligere op til 13 uger ad
gangen.
Det vil være en betingelse for en forlængelse, at jobcente-
ret hen mod udgangen af perioden ud fra en konkret vurde-
ring finder, at personen har behov for en forlængelse af
praktikforløbet for at formålet kan opfyldes. Vurderingen
skal dermed ske hen mod afslutningen af perioden med virk-
somhedspraktik.
I den konkrete vurdering vil det skulle indgå, om personen
har konkrete individuelle behov for yderligere afklaring el-
ler udvikling af kompetencer. Det kan fx være tilfældet, hvis
det vurderes, at en forlængelse vil styrke personens faglige
kompetencer inden for et arbejdsområde yderligere.
Med forslaget vil der ske en markant forenkling af varig-
hedsbegrænsningerne, således at der kun vil være to varig-
hedsregler. Desuden vil risikoen for, at nogen får længere
praktik, end de har behov for, blive reduceret. Der vil for al-
le ledige, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, og som
har behov for længerevarende praktik, med jævne intervaller
skulle tages stilling til, om deres praktikforløb er det rette,
herunder om det bør forlænges eller ophøre.
Forslaget ændrer ikke ved, at det efter en konkret vurde-
ring vil være muligt at give flere forskellige praktikforløb
efter hinanden, hvilket fx kan være relevant for borgere læn-
gere væk fra arbejdsmarkedet, hvis der er et helt konkret be-
hov herfor. Det kan fx dreje sig om et nyt forløb på den på-
gældende virksomhed inden for anden arbejdsfunktion, eller
et nyt forløb på en anden virksomhed inden for lignende ar-
bejdsfunktioner. Forslaget ændrer heller ikke ved, at tilbud
generelt skal tilrettelægges, så de kan gennemføres på så
kort tid som muligt under hensyn til personens forudsætnin-
ger og behov.
Forslaget indebærer, at den gældende 8 ugers varighedsre-
gel for virksomhedspraktik til personer, der modtager dag-
penge på dimittendvilkår, ikke videreføres, således at disse
ligesom øvrige dagpengemodtagere vil kunne få praktikfor-
løb på op til 4 uger.
Forslaget indebærer også, at der ikke længere vil være un-
dergrupper af job- og uddannelsesparate, som virksomheds-
praktik kan vare op til 13 uger for, fordi de ikke har er-
hvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har van-
skeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. Alle job-
og uddannelsesparate vil således med forslaget blive omfat-
tet af 4-ugers begrænsningen.
Forslaget indebærer tillige, at for unge under 18 år med
behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende ind-
sats, vil der ikke gælde særlige varighedsregler, idet disse
vil blive omfattet af 13-ugers reglen med mulighed for for-
længelse. For personer i revalidering vil 13-ugers reglen
med mulighed for forlængelse ligeledes skulle gælde.
Til § 62
Efter den gældende regel i § 45 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats modtager dagpengemodtagere deres dagpen-
ge under tilbud om virksomhedspraktik. Kontant- og uddan-
nelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet, revalidender, sygedagpen-
gemodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklarings-
forløb modtager den ydelse, de er berettiget til efter lov om
aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge.
Efter den gældende regel i § 75 c kan særligt udsatte unge
under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigel-
sesfremmende indsats få virksomhedspraktik med en økono-
misk godtgørelse, som højst kan udgøre et beløb svarende til
satsen for uddannelseshjælp til udeboende uddannelses-
hjælpsmodtagere under 25 år.
Det foreslås i § 62, stk. 1, at personer i virksomhedsprak-
tik under tilbuddet modtager den ydelse, som personen er
berettiget til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension, lov om social pension eller fleksløntilskud i
henhold til kapitel 20 i denne lov.
Forslaget betyder, at de gældende regler for ydelser i for-
bindelse med virksomhedspraktik videreføres, dvs. at en
person under virksomhedspraktik modtager den ydelse, per-
sonen i forvejen har ret til.
Med forslaget tydeliggøres det, med en henvisning til lov-
forslagets kapitel 20, at personer, der er ansat i et fleksjob,
har mulighed for at få virksomhedspraktik, hvor de bevarer
deres fleksløntilskud. Tydeliggørelsen sker med baggrund i
en række henvendelser fra kommuner, der har rejst tvivl om
muligheden for virksomhedspraktik for personer, der er an-
sat i et fleksjob, og som modtager fleksløntilskud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats ved siden af lønnen i flek-
sjobbet som kompensation for den nedsatte arbejdsevne. Det
betyder fx, at en person, der er ansat i fleksjob i 7 timer om
ugen, kan få tilbud om virksomhedspraktik sideløbende med
fleksjobbet med henblik på at vurdere, om personens ar-
bejdsevne kan udvikles. En fleksjobansat skal dog selv have
267
et ønske om at komme i virksomhedspraktik sideløbende
med fleksjobbet. Kommunen kan ikke pålægge personen at
tage imod et tilbud om en sideløbende virksomhedspraktik,
idet personen via sit fleksjob allerede opfylder sin rådig-
hedsforpligtelse. Kommunen skal i øvrigt sikre sig, at der
tages det fornødne hensyn til den pågældendes skånebehov.
Personer, der tilhører målgruppen af ledige selvforsørgen-
de, og som derfor ikke modtager en offentlig forsørgelses-
ydelse, vil heller ikke under virksomhedspraktikken modta-
ge en ydelse. Dette svarer til gældende regler.
Det vil fortsat gælde, at sygedagpengemodtagere og per-
soner i jobafklaringsforløb, der er i ansættelse under syg-
dom, bevarer deres løn under praktikken, og at førtidspensi-
onister bevarer deres førtidspension under en virksomheds-
praktik.
Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 6, nr. 13,
som er særligt udsatte, og som har behov for en indsats, der
ligger ud over særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social
service, under tilbuddet modtager en økonomisk godtgørel-
se, der fastsættes i samarbejde med de faglige organisatio-
ner, og som højst kan udgøre satsen for udeboende uddan-
nelseshjælpsmodtagere under 25 år, jf. § 23, stk. 2, nr. 8, i
lov om aktiv socialpolitik.
Det drejer sig om målgruppen af særligt udsatte unge
under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæfti-
gelsesfremmende indsats. Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslagets § 53, drejer det sig om en gruppe af
særligt udsatte unge under 18 år, som har behov for en ud-
dannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Det drejer
sig om unge, som typisk er karakteriseret ved, at de ikke
længere kan modtage tilbud i det almindelige skolesystem,
har dårlige skoleerfaringer, erfaringer med kriminalitet eller
betydeligt forbrug af rusmidler. Disse unge vil efter en kon-
kret vurdering kunne tilbydes virksomhedspraktik med godt-
gørelse, når kommunen skønner, at den unge har brug for
netop denne indsats ud over særligt støtte efter kapitel 11 i
lov om social service. Godtgørelsen fastsættes i samarbejde
med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den
mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle an-
sættelsesområde og kan højst være op til niveauet for uddan-
nelseshjælp til udeboende uddannelseshjælpsmodtagere
under 25 år. Der skal ske en koordinering mellem kommu-
nens ungeindsats og evt. andre dele af den kommunale for-
valtning, særligt den sociale forvaltning, om indsatsen.
Forslaget indebærer, at de gældende regler om ydelserne
under virksomhedspraktik bliver videreført med sproglige
justeringer.
Til § 63
Efter den gældende § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, skal der såvel i private som offentlige virk-
somheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ordi-
nært ansatte og antallet af personer, som enten er i virksom-
hedspraktik eller ansat med løntilskud. Formålet med reglen
er, at virksomhedspraktikanter ikke skal fortrænge ordinært
ansatte. Der er fastsat nærmere regler herfor, jf. afsnit
2.11.1.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og
afsnittet med bemærkninger til de i § 65 foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelser.
Efter den gældende regel i samme lov § 48, stk. 2, skal der
forud for etablering af virksomhedspraktik på mere end 13
uger være sket en drøftelse af etableringen mellem virksom-
heden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.
Efter den gældende § 75, stk. 3, i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats, gælder kravet om, at der skal
være et rimeligt forhold mellem antal ordinært ansatte og
antallet af personer i virksomhedspraktik og i løntilskudsjob
ikke for sygedagpengemodtagere, når praktikken skal foregå
på en virksomhed, hvor personen er ansat.
Det foreslås i § 63, stk. 1, at der hos arbejdsgiveren skal
være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden til-
skud og antallet af personer i virksomhedspraktik efter dette
kapitel, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, nytteind-
sats efter kapitel 13, ansættelse med løntilskud efter kapitel
5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
samt virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrations-
loven.
Med forslaget præciseres det i lovteksten, at både personer
i virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11, løntilskud efter
lovens kapitel 12, nytteindsats efter kapitel 13, nyuddannede
personer med handicap, der fremover ansættes med løntil-
skud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., og personer i virksomhedspraktik og nytteindsats efter
integrationsloven medregnes i antallet af personer med støt-
te/tilskud.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om
forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud med
sproglige justeringer og ovenstående præcisering.
Det foreslås i stk. 2, at forud for etablering af virksom-
hedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etable-
ringen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og repræ-
sentanter for de ansatte hos arbejdsgiveren.
Dette betyder, at en eventuel forlængelse af et praktikfor-
løb ud over 13 uger skal have været drøftet, så virksomhe-
dens medarbejdere er forberedte på det forlængede forløb.
Der er tale om en videreførelse af gældende regel.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke gælder for personer
omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold ved
tilbud om virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor de er
ansat.
Forslaget angår sygedagpengemodtagere og personer i
jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold. Forslaget
indebærer, at for disse vil reglen om rimelighedskravet og
reglen om, at praktikforløb ud over 13 uger skal have været
drøftet, ikke gælde, hvis praktikken finder sted på den virk-
somhed, hvor de er ansat.
Der er tale om en præcisering med baggrund i, at en per-
son i forbindelse med sygefravær fra den virksomhed, hvor
personen er ansat, altid skal kunne få hjælp til at blive fast-
holdt i sit job.
268
Til § 64
Efter de gældende regler i § 49 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats må etablering af virksomhedspraktik ikke være
konkurrenceforvridende. Der findes forskellige regler, som
understøtter, at der ikke opstår konkurrenceforvridning i for-
bindelse med virksomhedspraktik, jf. beskrivelsen heraf i de
almindelige bemærkningers afsnit 2.11.1.6.1.
Det foreslås, at etablering af virksomhedspraktik ikke må
være konkurrenceforvridende.
Forslaget er en videreførelse af de gældende regler. De
regler, der understøtter, at der ikke opstår konkurrencefor-
vridning, og som ligeledes understøtter, at der ikke sker for-
trængning af ordinært ansatte, vil være følgende:
– Virksomhedspraktik vil have en begrænset varighed, jf.
forslaget til § 61.
– Der vil ikke kunne gives virksomhedspraktik til en bor-
ger, som har mulighed for at få det pågældende job en-
ten som løntilskudsjob eller på ordinære vilkår, jf. for-
slaget til § 57.
– Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der
må være i virksomhedspraktik, nytteindsats eller løntil-
skud i forhold til antallet af ordinært ansatte, jf. forslaget
til § 63, stk. 1.
– Medarbejderrepræsentanter inddrages ved vurdering af
rimelighedskravet og ved praktikforlængelser, jf. forsla-
get til § 63, stk. 2.
– Det er som hovedregel ikke muligt at få virksomheds-
praktik det sted, hvor man senest har været ansat, jf. for-
slaget til § 65.
– Kommunen skal underrette det regionale arbejdsmar-
kedsråd (RAR) om anvendelsen af virksomhedspraktik.
Herunder skal kommunerne løbende sende RAR’erne
oversigter over pladser i virksomhedspraktik. Dette
fremgår af § 31 i organiseringsloven. Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering har etableret et kvartalsvist
oversigtssystem (KLV), som understøtter rådenes mulig-
hed for at følge med i den enkelte kommunes anvendelse
af virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud. Hvis
fx en faglig organisation har mistanke om, at der sker
fortrængning af ordinært ansatte, er der mulighed for at
tage sagen op i det regionale arbejdsmarkedsråd.
– Der er mulighed for at klage over et tilbud om virksom-
hedspraktik, hvis man mener, det ikke lever op til formå-
let, jf. forslaget til § 204. Hvis kommunen fastholder sin
afgørelse om tilbud, sendes klagen videre til Ankestyrel-
sen.
Til § 65
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats § 50 kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere
regler efter lovens kapitel om virksomhedspraktik. Herunder
kan der fastsættes nærmere betingelser for praktik hos priva-
te arbejdsgivere, om krav til omfanget af et tilbud om virk-
somhedspraktik samt regler om, hvornår rimelighedskravet
er opfyldt.
De nærmere regler herom er udmøntet i kapitel 9 i den
gældende bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,
fx er der fastsat nærmere regler om rimelighedskravets op-
fyldelse og om hvor mange, der må være i virksomheds-
praktik og løntilskud i forhold til antallet af ordinært ansatte.
For en gennemgang af gældende ret henvises til afsnit
2.11.1.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 65, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om virksomhedspraktik, herunder om betin-
gelser for virksomhedspraktik, om krav til omfanget af et til-
bud om virksomhedspraktik samt om rimelighedskravet ef-
ter § 63.
Det er hensigten med den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse, at de gældende bemyndigelsesbestemmelser vi-
dereføres. Dog foreslås det præciseret, at der også kan fast-
sættes nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos of-
fentlige arbejdsgivere. Dette har også hidtil været muligt, jf.
fx at reglerne for rimelighedskravets udmøntning også gæl-
der for offentlige virksomheder.
Med hjemmel heri forventes der som i dag at blive fastsat
regler i bekendtgørelse om, at jobcenteret og virksomheden
aftaler formålet, indholdet, varigheden og omfanget af et
virksomhedspraktikforløb, og at der for sygedagpengemod-
tagere er visse muligheder for at blive tilbudt virksomheds-
praktik i udlandet.
Svarende til i dag forventes det endvidere at blive udmøn-
tet i bekendtgørelse, at der som udgangspunkt ikke er mulig-
hed for at få tilbud om virksomhedspraktik hos den arbejds-
giver, hvor en person senest har været ansat, herunder hvis
ansættelsen har været med offentligt tilskud efter loven. Dog
forventes det, jf. aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-
sats, at blive fastsat i bekendtgørelsen, at udsatte borgere ef-
ter en konkret vurdering skal have mulighed for praktik på
deres seneste ansættelsessted, forudsat at praktikken ligger
inden for en ny arbejdsfunktion.
Der forventes videre at blive fastsat regler om, at alle ordi-
nært ansatte indgår i opgørelsen af ordinært ansatte, og der-
med vil personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger
med konkrete arbejdsbeskrivelser komme til at tælle med i
opgørelsen af ordinært ansatte. Baggrunden herfor er, at der
fremover skal ske en automatiseret opgørelse af antallet af
ordinært ansatte på baggrund af oplysninger fra indkomstre-
gisteret, når der er etableret adgang til at trække data fra re-
gisteret. Dermed kan den tid, virksomhederne skal bruge på
at indtaste oplysninger i det digitale ansøgningssystem VI-
TAS i forbindelse med virksomhedspraktik og løntilskud-
sjob minimeres.
Som led i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er
der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af FH, DA og
KL om udmøntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen
skal undersøge mulige modeller for en registerbaseret opgø-
relse af rimelighedskravet på baggrund af indkomstregiste-
ret. Modellerne skal være afbalancerede i den forstand, at de
skal tage hensyn til, at den enkelte person i et aktivt tilbud
fortsat oplever at være på en arbejdsplads med kollegaer an-
sat på ordinære vilkår. Arbejdsgruppen skal belyse og rådgi-
269
ve beskæftigelsesministeren og forligskredsen om en ud-
møntningsmodel, som fastholder intentionerne og de over-
ordnede hensyn i rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal på
den baggrund udarbejde en udmøntningsmodel for rimelig-
hedskravet.
Det mere præcise grundlag for opgørelse og udmøntning
af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens be-
slutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger, blive
fastsat i bekendtgørelsen. Det forventes at være muligt at
etablere adgang til at trække data fra indkomstregisteret fra
den 1. januar 2020.
Det foreslås, at de nærmere regler om rimelighedskravet
fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Der forventes fastsat
regler herom på baggrund af en aftale, som forligskredsen
forventes at indgå efter modtagelsen af arbejdsgruppens ud-
møntningsmodel.
Til § 66
Efter den gældende regel i § 51 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, kan følgende målgrupper få tilbud om ansæt-
telse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgive-
re:
– Dagpengemodtagere,
– Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-
grammet. For uddannelseshjælpsmodtagere og integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
er det en betingelse, at de ikke vurderes åbenlyst uddan-
nelsesparate,
– Revalidender,
– Sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsfor-
løb. Det gælder dog ikke personer, som er i et ansættel-
sesforhold,
– Dimittender med handicap,
– Personer i ressourceforløb og
– Førtidspensionister.
Efter den gældende lovs § 75 a kan job- og aktivitetspara-
te ledige selvforsørgende få tilbud efter de regler, der gælder
for henholdsvis job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmod-
tagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrati-
onsprogrammet.
Efter den gældende lovs § 52 a har dagpenge- og kontant-
hjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet ret til tilbud om ansættelse med
løntilskud, såfremt betingelserne i kapitlet og regler fastsat i
medfør heraf er opfyldt, og personen selv har fundet tilbud-
det. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden, dog
højst den maksimale varighed efter lovens regler.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.1. og 2.12.1.2. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Det foreslås i § 66, stk. 1, at personer omfattet af § 6, kan
få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private og of-
fentlige arbejdsgivere. Det gælder dog ikke personer omfat-
tet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate,
nr. 6 og 7, som er i job eller driver selvstændig virksomhed,
og nr. 9 og 13.
Forslaget omfatter alle personer, der er omfattet af lovens
målgrupper, bortset fra uddannelsesparate uddannelses-
hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet, som vurderes åbenlyst uddannel-
sesparate, sygedagpengemodtagere og personer i jobafkla-
ringsforløb, som er beskæftigede i job eller driver selvstæn-
dig virksomhed, fleksjobvisiterede og personer under 18 år.
Forslaget betyder, at de målgrupper, som i dag kan få til-
bud om ansættelse med løntilskud, fortsat kan få tilbud om
ansættelse med løntilskud efter bestemmelsen, bortset fra
nyuddannede personer med handicap. Det er dog præciseret
i lovteksten, at sygedagpengemodtagere og personer i jobaf-
klaringsforløb hverken må være beskæftiget i job (være i et
ansættelsesforhold) eller i egen virksomhed.
Bestemmelsen omfatter fremover ikke nyuddannede per-
soner med handicap, idet deres løntilskudsordning foreslås
flyttet til kompensationsloven. Persongruppen er fremover
ikke en selvstændig målgruppe i loven. Der henvises til de
almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2.1.
Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 6, nr. 1-3,
har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en ar-
bejdsgiver, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i
dette kapitel i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren og personen
aftaler varigheden af ansættelse med løntilskud, jf. dog § 68.
Det betyder, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionspro-
grammet på samme måde som i dag, vil have ret til tilbud
om ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet, så-
fremt betingelserne i kapitlet i øvrigt er opfyldt.
Arbejdsgiveren og personen vil skulle aftale varigheden af
perioden med ansættelse med løntilskud, dog højst den mak-
simale varighed efter lovens regler.
Forslaget fastsætter en ret for personen. Jobcenteret vil ik-
ke skulle foretage en vurdering af personens ønsker og for-
udsætninger eller arbejdsmarkedets behov med henblik på,
at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel
eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret vil alene skulle på-
se, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbe-
stemmelsen for løntilskudsansættelse, merbeskæftigelses-
kravet og rimelighedskravet.
Jobcenteret har dog mulighed for at give et supplerende
tilbud sideløbende hermed, forudsat at det ikke hindrer, at
personen kan deltage i det selvfundne tilbud. Et supplerende
tilbud vil fx kunne gives, hvis det selvfundne tilbud er på få
timer dagligt. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil en
person desuden fortsat kunne formidles et ordinært job.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer, bortset fra at reglerne for nyud-
dannede personer med handicap udgår, da deres løntilskuds-
ordning flyttes til kompensationsloven.
Til § 67
270
Efter de gældende regler i §§ 52 og 75 a, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats gives tilbud om ansættelse med løntil-
skud med henblik på
– oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sprog-
lige kompetencer for dagpenge- og sygedagpengemodta-
gere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-
grammet, ledige selvforsørgende og for personer i jobaf-
klarings- og ressourceforløb,
– opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for førtids-
pensionister, og
– indslusning på arbejdsmarkedet af dimittender med han-
dicap.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 67, stk. 1, at tilbud om ansættelse med løn-
tilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af
faglige, sociale eller sproglige kompetencer, jf. dog stk. 2.
Jobcenteret skal således vurdere, om personen ved ansæt-
telsen med løntilskud vil kunne opnå en oplæring eller gen-
optræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
Oplæring og genoptræning kan være af faglig karakter, fx
inden for et nyt fag eller et tidligere arbejdsområde, hvor
personen i flere år ikke har arbejdet inden for området. Der
kan også være tale om oplæring og genoptræning af en per-
sons sociale kompetencer, fx i forhold til at møde op og ar-
bejde sammen med andre på en arbejdsplads m.v.
Det foreslås dog i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr.
11, gives tilbuddet med henblik på at opnå eller fastholde
beskæftigelse.
Forslaget omfatter førtidspensionister og betyder, at job-
centeret for disse personer skal vurdere, om de ved ansættel-
sen med løntilskud vil kunne opnå eller fastholde beskæfti-
gelse. Der stilles dermed ikke krav om, at der med løntil-
skudsansættelsen vil skulle ske en oplæring eller genoptræ-
ning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer, bortset fra at reglerne for nyud-
dannede personer med handicap udgår, da deres løntilskuds-
ordning flyttes til kompensationsloven.
Til § 68
Efter de gældende regler i §§ 53 og 75 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er der for de fleste målgrupper be-
grænsninger for, hvor lang tid et tilbud om ansættelse med
løntilskud kan vare hos den enkelte arbejdsgiver.
Efter §§ 53 og 75 a gælder der følgende begrænsning af
varighed for et tilbud om ansættelse med løntilskud:
– For dagpengemodtagere kan et tilbud om ansættelse med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere gives i op til 4
måneder og hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder.
– For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, in-
tegrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-
grammet og ledige selvforsørgende kan et tilbud om an-
sættelse med løntilskud gives i op til 6 måneder.
– For sygedagpengemodtagere, dimittender med handicap
og personer i jobafklarings- eller ressourceforløb kan et
tilbud om ansættelse med løntilskud gives i op til 1 år.
– For revalidender og førtidspensionister kan et tilbud om
ansættelse med løntilskud gives ud over 1 år.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.4. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 68, stk. 1, nr. 1, at et tilbud om ansættelse
med løntilskud kan have en varighed, der udgør op til 6 må-
neder hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige
arbejdsgivere for personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, 4 og nr.
12, som er jobparate.
Med forslaget sikres der ensartede varighedsbegrænsnin-
ger for personer tættere på arbejdsmarkedet, dvs. dagpenge-
modtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælps- og ud-
dannelseshjælpsmodtagere, job- og uddannelsesparate over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet
og jobparate ledige selvforsørgende.
For disse målgrupper vil der fremover være varighedsbe-
grænsning på 6 måneder for løntilskudsjob hos private ar-
bejdsgivere og 4 måneder hos offentlige arbejdsgivere.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et tilbud om ansættelse med
løntilskud kan have en varighed, der udgør op til 6 måneder
hos arbejdsgivere for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-8, 10
og for personer omfattet af nr. 12, som er aktivitetsparate.
Har personen hen mod udgangen af perioden efter en kon-
kret vurdering behov herfor, kan tilbuddet forlænges op til
12 måneder.
Med forslaget vil der dermed også være ensartede varig-
hedsbegrænsninger for de øvrige målgrupper, der er længere
fra arbejdsmarkedet, dvs. aktivitetsparate kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, aktivitetsparate overgangsy-
delseshjælpsmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
aktivitetsparate ledige selvforsørgende, sygedagpengemod-
tagere, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb
samt personer i revalidering.
For disse målgrupper vil der fremover være en varigheds-
begrænsning på 6 måneder ved både private og offentlige
løntilskudsjob. Løntilskudsjobbet kan efter konkret vurde-
ring forlænges med op til 6 måneder, så det i alt kan udgøre
højst 12 måneder, dvs. 1 år.
Det vil være en betingelse for en forlængelse, at jobcente-
ret hen mod udgangen af perioden for løntilskudsansættel-
sen ud fra en konkret vurdering finder, at personen har be-
hov for en forlængelse af løntilskudsansættelsen. Vurderin-
gen skal dermed ske hen mod afslutningen af perioden med
løntilskudsansættelse.
I den konkrete vurdering vil det skulle indgå, om personen
har konkrete individuelle behov for yderligere oplæring og
genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompeten-
cer. Det kan fx være tilfældet, hvis det vurderes, at forlæn-
gelsen af løntilskudsansættelsen vil styrke personens faglige
kompetencer inden for et arbejdsområde yderligere.
271
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at et tilbud om ansættelse med
løntilskud kan have en varighed, der udgør mere end 12 må-
neder hos private og offentlige arbejdsgivere for personer
omfattet af § 6, nr. 11.
For førtidspensionister fastholdes det, at et tilbud kan have
en varighed på mere end 12 måneder, dvs. på mere end 1 år.
Forslaget betyder, at der fortsat ikke vil gælde en varig-
hedsbegrænsning for førtidspensionisters ansættelse med
løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere.
Med forslaget til bestemmelsen sker der en betydelig for-
enkling og ensretning af varighedsbegrænsningen for tilbud
om ansættelse med løntilskud. Det bemærkes, at nyuddanne-
de personer med handicap udgår af bestemmelsen, da deres
løntilskudsordning flyttes til kompensationsloven.
Jobcenteret vil fortsat, ligesom i dag, skulle vurdere, hvor
lang tid den enkelte person har behov for et tilbud om an-
sættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver for, at formålet
med ansættelsen kan opnås. Perioden skal ikke være længe-
re, end at formålet med ansættelsen kan opnås. Ligesom i
dag kan der også fremover gives et efterfølgende tilbud om
ansættelse med løntilskud hos en anden arbejdsgiver, hvis
betingelserne er opfyldt.
Til § 69
Efter de gældende regler i § 51, stk. 2, og § 75 a, stk. 2 og
3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det en betingel-
se for at blive ansat med løntilskud, at
- dagpengemodtagere har været ledige i sammenlagt mere
end 6 måneder,
- kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integra-
tionsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
samt ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode
på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpen-
ge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sy-
gedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejds-
markedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse,
har været i tilbud om ansættelse med løntilskud eller har væ-
ret ledige selvforsørgende.
For disse grupper gælder kravet om forudgående ledighed/
periode med visse offentlige forsørgelsesydelsesperioder
m.v. både for ansættelse med løntilskud hos private og of-
fentlige arbejdsgivere.
Efter den gældende lovs § 51, stk. 3, er det en betingelse
for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere,
at
– sygedagpengemodtagere i en sammenlagt periode på
mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløshedsdag-
penge eller sygedagpenge,
– personer i ressourceforløb i en sammenhængende perio-
de på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløsheds-
dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannel-
seshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressour-
ceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter
lov om kontantydelse, har været i tilbud om ansættelse
med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende, og
– personer i jobafklaringsforløb i en sammenlagt periode
på mere end 6 måneder har modtaget ressourceforløbs-
ydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, ar-
bejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.
For disse målgrupper gælder kravet om forudgående le-
dighedsperiode med visse ydelsesperioder m.v. dermed ale-
ne for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere.
For revalidender, førtidspensionister og nyuddannede med
handicap gælder der ikke et krav om forudgående ledighed/
periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. ved ansæt-
telse med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgive-
re.
Der gælder heller ikke krav om forudgående ledighed/
periode med offentlige forsørgelsesydelser – hverken ved
ansættelse hos private eller offentlige med løntilskud, hvis
personen
1) ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på
gymnasialt eller højere niveau,
2) er over 50 år eller
3) er enlig forsørger.
Reglerne om 6 måneders forudgående ledighed/periode
med offentlige forsørgelsesydelser m.v. i forhold til ansæt-
telse hos private arbejdsgivere, herunder undtagelserne for
visse grupper, har baggrund i EU-regler: Forordning nr.
651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes for-
enelighed med det indre marked i henhold til traktatens arti-
kel 107 og 108 (EU´s gruppefritagelsesforordning).
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.5. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 69, stk. 1, at for at blive ansat med løntil-
skud hos arbejdsgivere skal personer omfattet af § 6, nr. 1-5
og 12, i en forudgående periode på mindst 6 måneder have
modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler
fastsat i medfør af § 10, stk. 2.
Forslaget omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet samt ledige selvforsør-
gende og betyder, at de forud for et tilbud om ansættelse
med løntilskud skal have modtaget visse offentlige forsør-
gelsesydelser m.v. i mindst 6 måneder.
For disse målgrupper betyder forslaget, at der vil gælde et
krav om 6 måneders forudgående ledighed/periode med vis-
se offentlige forsørgelsesydelser m.v. for ansættelse med
løntilskud hos både private og offentlige arbejdsgivere.
Det foreslås i stk. 2, at for at blive ansat med løntilskud
hos private arbejdsgivere, skal personer omfattet af § 6, nr.
6-8, i en forudgående periode på mindst 6 måneder have
modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler
fastsat i medfør af § 10, stk. 2.
Forslaget omfatter sygedagpengemodtagere og personer i
jobafklaringsforløb og ressourceforløb og betyder, at de for-
ud for et tilbud om ansættelse med løntilskud hos private ar-
272
bejdsgivere skal have modtaget visse offentlige forsørgel-
sesydelser m.v. i mindst 6 måneder. Derimod gælder der for
disse personer ikke krav om en forudgående periode med
visse forsørgelsesydelser m.v. ved ansættelse hos offentlige
arbejdsgivere.
Forslaget betyder endvidere, at der fortsat ikke vil gælde
et krav om forudgående ledighed/periode med offentlige
forsørgelsesydelser m.v. for personer i revalidering og før-
tidspensionister – uanset om de skal ansættes hos private el-
ler offentlige arbejdsgivere.
Det foreslås, at reglerne om opgørelsen af den forudgåen-
de periode på 6 måneder, hvor personen har modtaget of-
fentlige forsørgelsesydelser m.v., fremover fastsættes på be-
kendtgørelsesniveau.
Med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 2, forventes der at
blive fastsat nærmere bekendtgørelsesregler om, hvilke of-
fentlige forsørgelsesydelser, perioder med ansættelse med
løntilskud og selvforsørgelse, der kan medregnes for perso-
ner i de enkelte målgrupper samt om beregningen af sam-
menlagte/sammenhængende perioder med offentlige forsør-
gelsesydelser m.v.
Der vil være tale om en videreførelse af de gældende krav
til forudgående perioder med forsørgelsesydelser med enkel-
te præciseringer. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10,
stk. 2 og bemærkningerne hertil.
Der foreslås endelig i stk. 3, at der uanset stk. 1 og 2 ikke
gælder krav om en forudgående periode med offentlige for-
sørgelsesydelser m.v., hvis personen
1) ikke har en kompetencegivende ungdomsuddannelse
eller kompetencegivende uddannelse på højere niveau,
2) er over 50 år eller
3) er enlig forsørger.
Forslaget betyder, at personer, som enten ikke har en så-
dan kompetencegivende uddannelse, er over 50 år, eller er
enlig forsørger, vil være undtaget fra kravene om forudgåen-
de ledighed.
I kravet om, at personen ikke må have en kompetencegi-
vende ungdomsuddannelse eller kompetencegivende uddan-
nelse på højere niveau ligger, at personen ikke må have en
af de gymnasiale uddannelser (almengymnasiale og er-
hvervsgymnasiale uddannelser), en erhvervsuddannelse,
herunder eux eller en videregående uddannelse, herunder de
maritime uddannelser. Dvs. at de højst må have afsluttet
grundskolen eller 10. klasse eller STU, eller have gennem-
ført uddannelsesforløb med sigte på at kvalificere sig til en
kompetencegivende ungdomsuddannelse, dvs. fx have gen-
nemført en EGU, en KUU eller et produktionsskoleforløb
(fra 1. august 2019 samlet i FGU).
Ved begrebet enlig forsørger forstås ligesom i dag, en per-
son, der er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud ef-
ter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børne-
bidrag.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer, bortset fra at reglerne for nyud-
dannede personer med handicap udgår, da deres løntilskuds-
ordning flyttes til kompensationsloven.
Til § 70
Efter den gældende regel i § 59 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats er personer, der ansættes med løntilskud, i
øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodta-
gere, dog kan beskæftigelsesministeren fastsætte undtagelser
herfra.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.6. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 70, at personer, der ansættes med løntil-
skud efter kapitlet, er omfattet af den lovgivning, der gælder
for lønmodtagere.
Dermed vil det fortsat fremgå klart i loven, at personer,
der bliver ansat med løntilskud, er omfattet af den almindeli-
ge lovgivning for lønmodtagere. En person, der er ansat med
løntilskud efter kapitlet, vil dermed være omfattet af fx bar-
selsloven, arbejdsmiljø- og arbejdsskadelovgivning.
I barselsloven er der bl.a. regler om ret til fravær i forbin-
delse med graviditet, fødsel og adoption. Efter arbejdsmiljø-
loven stilles der bl.a. krav til både det fysiske og psykiske
arbejdsmiljø hos en arbejdsgiver med henblik på at skabe et
sikkert og sundt arbejdsmiljø, og i arbejdsskadesikringslo-
ven er der bl.a. regler om ret til erstatning ved arbejdsska-
der.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 71
Efter de gældende regler i §§ 54, 58 og 75 a, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats skal løn- og arbejdsvilkår være
overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sæd-
vanligt gældende, når dagpengemodtagere, kontanthjælps-
og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodta-
gere uden for integrationsprogrammet, ledige selvforsørgen-
de, sygedagpengemodtagere, nyuddannede personer med
handicap samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb
ansættes med løntilskud hos private arbejdsgivere. Det be-
mærkes, at der i den gældende lovs §§ 56 og 57 er fastsat
særlige regler om løn- og ansættelsesforhold for revaliden-
der og førtidspensionister.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.6.1. og 2.12.1.6.3. i de almindelige bemærknin-
ger til lovforslaget.
Det foreslås i § 71, at ved ansættelse med løntilskud hos
private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være over-
enskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt
gældende, jf. dog §§ 73 og 74.
Forslaget omfatter dermed alle målgrupper, der kan ansæt-
tes med løntilskud, og som ansættes hos en privat arbejdsgi-
ver, bortset fra personer i revalidering og førtidspensioni-
ster, som der er fastsat særlige regler for i lovforslagets §§
73 og 74. Dvs. forslaget omfatter dagpengemodtagere, kon-
tanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydel-
sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, ledige
273
selvforsørgende, sygedagpengemodtagere samt personer i
ressource- og jobafklaringsforløb.
Med forslaget stilles der krav om, at løn- og arbejdsvilkår
skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende ar-
bejde sædvanligt gældende, når en person ansættes med løn-
tilskud hos en privat arbejdsgiver.
Det betyder, at hvis det pågældende arbejde er omfattet af
en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn og øvrige ar-
bejdsvilkår (fx arbejdstid) svare til, hvad der gælder efter
overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende arbejde
ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale,
skal løn og øvrige arbejdsvilkår svare til, hvad der gælder
efter overenskomst eller aftale for tilsvarende arbejde, som
er omfattet af en overenskomst eller aftale. Hvis det pågæl-
dende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen
overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn og arbejdsvilkår
svare til, hvad der må anses for at være normalt gældende
for sammenligneligt arbejde.
Med hjemmel i lovforslagets § 81 forventes der fastsat be-
kendtgørelsesregler om bl.a. ansættelsesbrev, betaling af
lønudgift og om betaling af løntilskud ved overarbejde. For
en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lov-
forslagets § 81.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer, bortset fra at reglerne for nyud-
dannede personer med handicap udgår, da deres løntilskuds-
ordning flyttes til kompensationsloven.
Til § 72
Efter de gældende regler i §§ 55 og 75 a, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal løn- og arbejdsvilkår som ud-
gangspunkt være overenskomstmæssige, når dagpengemod-
tagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, in-
tegrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met, ledige selvforsørgende, sygedagpengemodtagere samt
personer i ressource- og jobafklaringsforløb ansættes med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
I de gældende regler i lovens § 55, stk. 2-6, og § 75 a, stk.
5 og 6, er dog opregnet en række undtagelser hertil.
Efter den gældende lovs § 55, stk. 2, er der fastlagt en fast
timeløn på 127,90 kr. pr. time (2019-niveau) eksklusive fe-
riepenge m.v. Timelønnen danner grundlag for beregningen
af personens arbejdstid under ansættelsen, jf. den gældende
lovs § 55, stk. 3-5. For sygedagpengemodtagere følger det
dog af gældende lovs § 55, stk. 6, at arbejdstiden fastsættes
efter aftale mellem kommunen, arbejdsgiveren og en syge-
dagpengemodtager.
Efter den gældende lovs § 55, stk. 3, skal lønnen til dag-
pengemodtagere efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge
på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter § 55, stk. 4, skal lønnen
til kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integra-
tionsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og
personer i ressource- og jobafklaringsforløb efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag under hele ansættelsesforholdet ligge
på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets påbe-
gyndelse.
For ledige selvforsørgende er det i den gældende lovs § 75
a, stk. 5 og 6, fastsat, at lønnen efter fradrag af arbejdsmar-
kedsbidrag skal udgøre
- 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. for personer, som har forsørgelsespligt over
for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og
- 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. for andre personer.
Det er endvidere en betingelse for, at den ledige selvfor-
sørgende kan få udbetalt løn svarende til 80 pct. af højeste
dagpenge, at personens børn opholder sig her i riget bortset
fra på Færøerne og i Grønland. Det gælder dog ikke for
EU-/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et andet
EU-/EØS-land.
Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det
enkelte tilbud under hensyn til lønnen. Antallet af arbejdsti-
mer rundes op til nærmeste hele antal timer, og arbejdstiden
fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbe-
gyndelse, jf. lovens § 55, stk. 5.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.6.2. i de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget.
Det foreslås i § 72, stk. 1, at ved ansættelse med løntilskud
hos offentlige arbejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr.
1-8 og 12, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomst-
mæssige, jf. dog stk. 2-5.
Det foreslås dermed, at udgangspunktet fortsat er, at løn-
og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige, når dag-
pengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmod-
tagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktions-
programmet, ledige selvforsørgende, sygedagpengemodta-
gere samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb an-
sættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
Det foreslås dog i stk. 2, at timelønnen udgør 127,90 kr.
pr. time (2019-niveau) eksklusive feriepenge m.v.
Dermed foreslås det, at der fastlægges en fast timeløn i lo-
ven som gælder, selvom der ville være en højere eller lavere
timeløn efter overenskomsten. Der vil skulle fastsættes be-
kendtgørelsesregler svarende til de gældende om, hvilke
ydelser og tillæg, der kan udbetales ud over timelønnen, fx
feriegodtgørelse og pension. For en nærmere beskrivelse
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 81.
Timelønnen gælder, selvom der ville være en højere eller
lavere timeløn efter overenskomsten. Timelønnen beregnes
på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpenge-
sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforsla-
gets § 189. Timelønnen offentliggøres årligt i vejledning om
satser på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
hjemmeside og på retsinformation. I 2019 udgør timelønnen
127,90 kr. pr. time.
Timelønnen danner grundlag for beregningen af personens
arbejdstid under ansættelsen, idet lønnen – for disse perso-
ner der modtager forsørgelsesydelser, bortset fra sygedag-
274
pengemodtagere – under ansættelsen skal ligge på niveau
med personens forsørgelsesydelse, jf. forslagene til stk. 3 og
4. For en beskrivelse vedrørende sygedagpengemodtagere
henvises til forslaget til stk. 6.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at lønnen skal efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens indivi-
duelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
for personer, der er omfattet af § 6, nr. 1.
Forslaget betyder, at for dagpengemodtagere skal lønnen
efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med
deres dagpenge, og princippet er dermed, at de ikke får ud-
betalt mere, når de er i løntilskud hos en offentlig arbejdsgi-
ver, end når de er ledige. Ved brugen af betegnelsen »på ni-
veau med« betyder det i praksis, at lønnen bliver lidt højere
end den hidtidige ydelse, fordi der foretages oprundinger i
beregningerne.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at lønnen efter fradrag af ar-
bejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med personens
samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
for personer, der er omfattet af § 6, nr. 2-5, 7 og 8.
Forslaget betyder, at for kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for in-
troduktionsprogrammet, samt personer i ressource- og jobaf-
klaringsforløb, skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkeds-
bidrag ligge på niveau med deres ydelse.
For disse persongrupper er princippet dermed også, at de
ikke får udbetalt mere, når de er i løntilskud hos en offentlig
arbejdsgiver, end når de er ledige. Ved brugen af betegnel-
sen »på niveau med« betyder det i praksis, at lønnen bliver
lidt højere end den hidtidige ydelse, fordi der foretages op-
rundinger i beregningerne.
De nærmere regler om bl.a. opgørelsen af en persons sam-
lede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik for-
ventes fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lov-
forslagets § 81. For en nærmere beskrivelse henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 81.
Det foreslåes i stk. 3, nr. 3, at lønnen efter fradrag af ar-
bejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med 80 pct. af hø-
jeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
for personer, der er omfattet af § 6, nr. 12, som har forsør-
gelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og
60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. for andre personer omfattet af § 6, nr. 12.
Forslaget betyder, at for ledige selvforsørgende skal løn-
nen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau
med 80 pct. af højeste dagpenge for forsørgere, og 60 pct. af
højeste dagpenge for andre (ikke forsørgere). Ved afgørel-
sen af, om personen har forsørgelsespligt over for børn føl-
ges vurdering efter lov om aktiv socialpolitik. Efter denne
lov er det den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn
efter Social- og Indenrigsministeriets lovgivning (lov om
børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation
til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet. Det
følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at for-
sørge barnet. Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18
år, eller når barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgel-
sespligt over for et barn.
Det bemærkes dog, at der efter forslaget til stk. 5, stilles
yderligere betingelser for forsørgersatsen.
Det foreslås i stk. 4, at den offentlige arbejdsgiver fastsæt-
ter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen,
jf. stk. 3. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste he-
le antal timer. Arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved
ansættelsesforholdets påbegyndelse, jf. dog stk. 5 og 6.
Det forhold, at arbejdstiden fastsættes for hele perioden
ved ansættelsesforholdets begyndelse, betyder, at selvom
der efter løntilskudsansættelsens start sker ændringer i per-
sonens ydelsesniveau, fortsætter ansættelsen med det oprin-
deligt beregnede løn- og timetal. Det gælder både, hvis per-
sonen efterfølgende ville have ret til en højere eller en lavere
ydelse. I tilfælde hvor efterfølgende forhold betyder, at per-
sonen ville have ret til en højere ydelse, kan personen i ste-
det søge om supplerende hjælp efter lov om aktiv socialpoli-
tik, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Da timelønnen reguleres årligt på baggrund af dagpenge-
reguleringen, vil der for en ansættelse, som løber over et års-
skifte, fortsat skulle udbetales løn på baggrund af den oprin-
deligt fastsatte arbejdstid, men med den nye faste timeløn
for året.
De nærmere regler om bl.a. beregningen af timelønnen
forventes fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i
lovforslagets § 81. For en nærmere beskrivelse henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 81.
På baggrund af den faste timeløn og oplysninger om per-
sonens samlede forsørgelsesydelse, vil den offentlige ar-
bejdsgiver kunne fastsætte arbejdstiden pr. uge på baggrund
af personens dagpenge/hjælp efter lov om aktiv socialpoli-
tik. Ugebeløbet tillægges arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct.,
svarende til, at den ugentlige ydelse divideres med 0,92.
Herved fremkommer den opregulerede ydelse. Arbejdstiden
pr. uge beregnes herefter ved at dividere den opregulerede
ydelse med den faste timeløn. Det beregnede antal timer,
oprundes til nærmeste hele timetal. Ugelønnen omregnes til
månedsløn ved at gange med 13/3.
Eksempel: Dagpengemodtager (max. dagpengesats)
(2019-tal).
En dagpengemodtager med max. dagpengesats: 4.355 kr.
pr. uge.
Beløbet reguleret med 8 pct. AM-bidrag: 4.355 kr.: 0,92 =
4.733,70 kr.
Antallet af timer pr. uge: 4.733,70 kr.:127,90 kr. (Regule-
ret ugebeløb: timelønnen) = 37,00 timer.
Den ugentlige arbejdstid udgør dermed 37 timer.
Ugelønnen udgør: 37 x 127,90 kr. = 4.732,30 kr. pr. uge.
Der forventes med hjemmel i forslaget til § 81 at blive
fastsat nærmere regler om bl.a. hvilke ydelser/tillæg, der kan
dækkes ud over lønnen pr. arbejdstime, afspadsering af
over- og merarbejde og nedsættelse af timetal ved ordinær
275
beskæftigelse. For en nærmere beskrivelse henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 81.
Det foreslås i stk. 5, at for personer omfattet af § 6, nr. 12,
er det en betingelse for udbetaling af en løn på niveau med
80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., efter stk. 3, nr. 3, at børnene opholder sig her i
landet. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis de-
res børn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.
Forslaget omfatter ledige selvforsørgende, som har forsør-
gelsespligt over for børn, og betyder, at det for disse perso-
ner er en yderligere betingelse for at få udbetalt en løn sva-
rende til 80 pct. af højeste dagpenge, at børnene, som de har
forsørgelsespligt over for, opholder sig her i landet. Kravet
gælder dog ikke for ledige selvforsørgende, som er EU/
EØS-borgere. Her kan børnene befinde sig i et andet EU-/
EØS-land.
Det foreslås endelig i stk. 6, at ved ansættelse af personer
omfattet af § 6, nr. 6, som ikke er i job eller driver selvstæn-
dig virksomhed, fastsættes arbejdstiden efter aftale mellem
jobcenteret, arbejdsgiveren og personen. Forslaget omhand-
ler arbejdstiden ved ansættelse af sygedagpengemodtagere.
Forslaget omfatter sygedagpengemodtagere og betyder, at
arbejdstiden fastsættes individuelt på baggrund af en aftale
mellem jobcenteret, arbejdsgiveren og sygedagpengemodta-
geren. Der skal dermed ikke ske samme beregning af ar-
bejdstiden som for de øvrige målgrupper.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 73
Efter den gældende regel i § 56 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats skal løn- og arbejdsvilkårene være overens-
komstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt
gældende, når revalidender ansættes med løntilskud.
For revalidender i elev- og lærlingeforløb, som på grund
af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer ale-
ne er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats,
skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige
elev- eller lærlingeløn. Jobcenteret har dog efter en konkret
og individuel vurdering mulighed for at beslutte, at lønnen i
elev- og lærlingeforløb for disse revalidender med omfatten-
de psykiske, fysiske eller sociale problemer, som alene er i
stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats, skal sva-
re til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle
ansættelsesområde, dvs. at eleverne skal have overens-
komstmæssig løn svarende til færdiguddannede.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.6.3. i de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget.
Det foreslås i § 73, stk. 1, at ved ansættelse med løntilskud
hos arbejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr. 10, skal
lønnen som minimum svare til den mindste overenskomst-
mæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den for
tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Arbejdsvilkårene
skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvaren-
de arbejde sædvanlig gældende, jf. dog stk. 2.
Forslaget omfatter personer i revalidering, som skal an-
sættes med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgi-
vere, og fastsætter kravene til løn- og arbejdsvilkår for an-
sættelsen, dog med de i stk. 2 nævnte undtagelser.
De beskrevne krav til løn- og arbejdsvilkår betyder, at
hvis det pågældende arbejde er omfattet af en overenskomst
eller kollektiv aftale, skal lønnen mindst svare til den minds-
teløn, der gives efter overenskomsten eller aftalen, og ar-
bejdsvilkårene (fx arbejdstid) skal svare til, hvad der gælder
efter overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende ar-
bejde ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv af-
tale, skal lønnen mindst svare til den mindsteløn, der efter
overenskomst eller aftale gælder for tilsvarende arbejde,
som er omfattet af en overenskomst eller aftale. Ligeledes
skal arbejdsvilkårene svare til dem, der gælder for det tilsva-
rende arbejde, som er omfattet af overenskomsten eller afta-
len. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ikke er
omfattet af nogen overenskomst eller kollektiv aftale, skal
lønnen mindst svare til den mindsteløn, som må anses for at
være normalt gældende for sammenligneligt arbejde. Ligele-
des skal arbejdsvilkårene svare til, hvad der må anses for
normalt gældende for sammenligneligt arbejde.
Med forslaget vil det fortsat være udgangspunktet, at der
vil kunne etableres ansættelse med løntilskud for personer i
revalidering, hvis løn- og arbejdsvilkårene er overenskomst-
mæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gælden-
de. Dvs. også når der er tale om et elev- eller lærlingeforløb,
skal revalidenden have den mindste overenskomstmæssige
løn for færdiguddannede og ikke kun elev/lærlingeløn.
Det foreslås dog i stk. 2, 1. pkt., at i elev- eller lærlingefor-
løb, hvor personen på grund af omfattende psykiske, fysiske
eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget
begrænset arbejdsindsats, skal lønnen svare til den mindste
overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn, og arbejdsvil-
kårene skal svare til de overenskomstmæssige eller de for
tilsvarende arbejde sædvanlig gældende.
Med forslaget vil der dog fortsat kunne etableres en løntil-
skudsansættelse i forbindelse med, at personer i revalidering
er i elev- og lærlingeforløb, hvor lønnen alene svarer til den
mindste overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn, hvis
revalidenden på grund af omfattende psykiske, fysiske eller
sociale problemer alene er i stand til at yde en meget be-
grænset arbejdsindsats. I disse tilfælde vil der kunne ydes
løntilskud til selve elev-/lærlinge¬lønnen. Enten til hele
elev-/lærlingelønnen eller til en del af den, efter en konkret
vurdering, jf. lovforslagets § 76, stk. 5.
Det foreslås endelig i 2. pkt., at jobcenteret efter en kon-
kret og individuel vurdering kan beslutte, at lønnen som mi-
nimum skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn
på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende
arbejde sædvanlig gældende.
Med forslaget vil jobcenteret efter en konkret og individu-
el vurdering kunne beslutte, at lønnen for disse personer i
revalidering, som har omfattende psykiske, fysiske eller so-
ciale problemer, og som dermed alene er i stand til at yde en
meget begrænset arbejdsindsats alligevel skal svare til den
276
mindste overenskomstmæssige løn for færdiguddannede. I
så fald gives løntilskuddet ikke alene til den del af lønnen,
som elev-/lærlingesatsen udgør, men også til resten af løn-
nen, jf. lovforslagets § 76, stk. 5.
I den konkrete og individuelle vurdering kan bl.a. indgå
personens alder og forudgående tilknytning til arbejdsmar-
kedet. Der vil fx kunne lægges vægt på, at personen er ud
over den almindelige uddannelsesalder og/eller har en vis
forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet eller til det fag,
personens ansættes inden for. Det vil også kunne indgå, om
jobcenteret vurderer, at personen inden for en rimelig perio-
de med oplæring eller genoptræning af kompetencer må an-
tages at kunne bidrage med en større arbejdsindsats.
For en nærmere beskrivelse af reglerne om fastsættelse af
løntilskuddets størrelse henvises til lovforslagets § 76, stk.
5.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 74
Det følger af den gældende regel i § 57 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at når førtidspensionister ansættes
med løntilskud, fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder
arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og personen.
Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.6.3. i de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget.
Det foreslås i § 74, at ved ansættelse med løntilskud hos
arbejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr. 11, fastsættes
løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mel-
lem arbejdsgiveren og personen. Fastsættelsen skal ske i
samarbejde med de faglige organisationer.
Forslaget omfatter førtidspensionister og betyder, at det
vil være arbejdsgiveren og personen, der i samarbejde med
den faglige organisation på området, vil skulle fastsætte løn-
og arbejdsvilkår. Ligesom i dag vil der – hvis personen an-
sættes inden for et område, der ikke er dækket af en faglig
overenskomst – skulle rettes henvendelse til den organisa-
tion, der dækker et område, der ligger nærmest det område,
som personen ansættes inden for.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 75
Efter de gældende regler i §§ 63 og 64 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats udbetales der ved ansættelse med løn-
tilskud et løntilskud til arbejdsgiveren.
I lovens § 63 er opregnet 5 satser (pr. 1. januar 2015), som
løntilskuddet pr. time kan udgøre. Bestemmelsen angiver
løntilskudssatserne pr. times ansættelse. Løntilskuddet regu-
leres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringspro-
centen efter lov om en satsreguleringsprocent, jf. den gæl-
dende lovs § 127.
Løntilskuddet pr. time udgør pr. 1. januar 2015:
1) 26,54 kr., (28,56 kr. i 2019),
2) 46,48 kr., (50,01 kr. i 2019),
3) 74,05 kr., (79,68 kr. i 2019),
4) 107,55 kr. (115,73 kr. i 2019) eller
5) 143,14 kr. (154,02 kr. i 2019).
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.7. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 75, stk. 1, at der ved ansættelse efter kapit-
let udbetales et løntilskud til arbejdsgiveren.
Det foreslåes i stk. 2, at løntilskuddet pr. time (2019-ni-
veau) skal udgøre en af følgende satser:
1) 28,56 kr.
2) 50,01 kr.
3) 79,68 kr.
4) 115,73 kr.
5) 154,02 kr.
Bestemmelsen angiver de mulige løntilskudssatser pr. ti-
mes ansættelse, og løntilskuddet til arbejdsgiverne beregnes
som tilskudssatsen pr. time ganget med det antal timer, for
hvilke der er udbetalt løn til personen.
Løntilskuddets størrelse er dermed fastsat i loven, og der
kan ikke herudover udbetales særlige tilskud til arbejdsgive-
rens udgifter til fx ATP, lovpligtig arbejdsskadeforsikring,
feriegodtgørelse m.v. Hvis der i ansættelsen betales løn
under ferie, vil arbejdsgiveren dog også kunne få løntilskud
i ferieperioden.
Ved den årlige regulering af løntilskuddet udbetales den
regulerede sats automatisk til arbejdsgiveren.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om
satserne for løntilskuddet uden indholdsmæssige ændringer,
men med justeringer til 2019-beløb.
Til § 76
Efter den gældende regel i § 64, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats sker fastsættelsen af, hvilken løntil-
skudssats der skal udbetales efter en konkret vurdering af
personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i
samme omfang som de øvrige ansatte. For revalidender
foretages vurderingen efter de regler, der er fastsat i medfør
af lovens § 31, stk. 1, 4. pkt., om krav til undersøgelse af ar-
bejdsevne.
I den gældende lovs § 64, stk. 2-7, er der dog opregnet en
række undtagelser til bestemmelsens stk. 1, om, at der skal
ske en konkret vurdering ved fastsættelse af, hvilken løntil-
skudssats, der skal udbetales til arbejdsgiveren.
Efter lovens § 64, stk. 2, udgør løntilskuddet til private ar-
bejdsgivere 79,68 kr. pr. time (2019-niveau) og til offentlige
arbejdsgivere 115,73 kr. pr. time (2019-niveau), når der an-
sættes dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet. Det samme gælder ved ansæt-
telse af ledige selvforsørgende, jf. lovens § 75 a, stk. 2 og 3.
277
Efter lovens § 64, stk. 3 og 4, kan løntilskuddet højst ud-
gøre 154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til såvel private som
offentlige arbejdsgivere, når revalidender og personer i job-
afklaringsforløb og ressourceforløb ansættes med løntilskud.
Ved ansættelse af revalidender i elev- og lærlingeforløb,
hvor lønnen som minimum svarer til den mindste overens-
komstmæssige på det aktuelle ansættelsesområde eller den
for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende, skal tilskuddet
fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og
lærlingelønnen på området og den mindste overenskomst-
mæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn,
som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg
af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP m.v. Ved ansættelse
i elev- og lærlingeforløb kan der kun ydes tilskud til elev-
eller lærlingelønnen, hvis personen på grund af omfattende
psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til
at yde en meget begrænset arbejdsindsats.
Når sygedagpengemodtagere ansættes med løntilskud, ud-
gør løntilskuddet 79,68 kr. pr. time (2019-niveau) til private
arbejdsgivere og 154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til offent-
lige arbejdsgivere, jf. lovens § 64, stk. 5.
Ligeledes gælder, at når førtidspensionister ansættes med
løntilskud, udgør løntilskuddet 28,56 kr. pr. time (2019-ni-
veau) til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige
tilfælde kan løntilskuddet dog udgøre 50,01 kr. pr. time
(2019-niveau).
Efter gældende lovs § 64, stk. 5, kan løntilskuddet højst
udgøre 154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til såvel private
som offentlige arbejdsgivere, når der ansættes en nyuddan-
net person med handicap.
Efter de gældende regler i § 110, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats nedsættes tilskuddet til en arbejdsgi-
ver i forbindelse med ansættelse med løntilskud med det be-
løb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det of-
fentlige, som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler
løn.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.7. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 76, stk. 1, at løntilskuddet til private ar-
bejdsgivere udgør 79,68 kr. pr. time, jf. dog stk. 4-5.
Med forslaget beskrives løntilskuddets sats til private ar-
bejdsgivere i forbindelse med ansættelse med løntilskud af
alle målgrupper, bortset fra de tilfælde, der er beskrevet i be-
stemmelsens stk. 4-5.
Forslaget omfatter løntilskudssatsen til private arbejdsgi-
vere ved ansættelse med løntilskud af alle målgrupper, bort-
set fra de tilfælde der er beskrevet i bestemmelsens stk. 4-5.
Det omfatter dermed dagpengemodtagere, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere
samt ledige selvforsørgende.
For private arbejdsgivere, der ansætter disse personer med
løntilskud, vil løntilskuddets sats dermed ligge fast, og job-
centeret skal ikke foretage en vurdering af størrelsen. Disse
personer udgør en betydelig del af de personer, som kan an-
sættes med løntilskud, og reglen er dermed den i praksis
gældende hovedregel for løntilskuddets størrelse til private
arbejdsgivere.
Det foreslås videre i stk. 2, at løntilskuddet til offentlige
arbejdsgivere udgør 115,73 kr. pr. time, jf. dog stk. 3-5.
Med forslaget beskrives løntilskuddets sats til offentlige
arbejdsgivere i forbindelse med ansættelse med løntilskud af
alle målgrupper, bortset fra de tilfælde der er Beskrevet i be-
stemmelsens stk. 3-5.
Forslaget omfatter løntilskudssatsen til offentlige arbejds-
givere ved ansættelse af dagpeng¬modtagere, kontant-
hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet samt ledige
selvforsørgende med løntilskud.
For offentlige arbejdsgivere, der ansætter disse personer
med løntilskud, vil løntilskuddets sats dermed ligge fast, og
jobcenteret skal ikke foretage en vurdering af størrelsen.
Disse personer udgør en betydelig del af de personer, som
kan ansættes med løntilskud, og reglen er dermed i praksis
den gældende hovedregel for løntilskuddets størrelse til of-
fentlige arbejdsgivere.
Det foreslås i stk. 3, at ved ansættelse af personer omfattet
af § 6, nr. 6, hos offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet
154,02 kr. pr. time.
Forslaget omfatter sygedagpengemodtagere, som ansættes
med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere og betyder, at
jobcenteret heller ikke i disse tilfælde skal foretage en kon-
kret vurdering af løntilskuddets størrelse til arbejdsgiveren.
Det foreslås i stk. 4, at ved ansættelse af personer omfattet
af § 6, nr. 7, 8 og 10, hos arbejdsgivere fastsættes løntil-
skuddet ud fra en konkret vurdering af personens evner og
forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang
som de øvrige ansatte. Løntilskuddet udgør en af satserne i §
75, jf. dog stk. 5.
Forslaget omfatter personer i jobafklaringsforløb, ressour-
ceforløb samt personer i revalidering og betyder, at jobcen-
teret vil skulle fastsætte løntilskuddets størrelse til arbejdsgi-
veren ud fra en konkret vurdering af personens evner og for-
udsætning for at deltage i arbejde i samme omfang som de
øvrige ansatte.
I vurderingen heraf kan indgå personens faglige og per-
sonlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sam-
menholdt med de arbejdsopgaver, som personen forventes at
skulle udføre under løntilskudsansættelsen.
I vurdering af personens muligheder for at deltage i arbej-
det skal der bl.a. tages højde for personens helbredstilstand
og de deraf følgende begrænsninger i forhold til muligheder-
ne for at arbejde.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at ved ansættelse af personer
omfattet af § 6, nr. 10, (revalidender) i elev- og lærlingefor-
hold skal tilskuddet fastsættes med udgangspunkt i forskel-
len mellem elev- og lærlingelønnen på området og den
mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættel-
sesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsva-
278
rende arbejde med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til
ATP m.v.
Forslaget betyder, at der alene vil kunne ydes løntilskud til
den del af personens løn, som ligger over elevlønnen og op
til den mindste overenskomstmæssige løn eller den sædvan-
lige løn for tilsvarende arbejde. Elevlønnen vil dermed skul-
le betales af arbejdsgiveren.
Det foreslåes i 2. pkt., at der vil kunne ydes løntilskud til
elev- eller lærlingelønnen, hvis personen på grund af omfat-
tende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i
stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.
Bestemmelsen udgør således en undtagelse til bestemmel-
sens 1. pkt. om, at løntilskud ikke kan ydes til dækning af
elevlønnen. Der kan således ydes løntilskud til elevlønnen,
hvis personen tilhører den særlige persongruppe, som på
grund af omfattende psykiske og sociale problemer alene er
i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.
Hvis personen både tilhører den særlige gruppe og
samtidig skal modtage den mindste overenskomstmæssige
løn eller tilsvarende løn på det aktuelle ansættelsesområde,
vil arbejdsgiveren kunne få et løntilskud, som fastsættes ud
fra hele lønnen.
Det foreslåes i stk. 6 foreslås det, at ved ansættelse af per-
soner omfattet af § 6, nr. 11 (førtidspensionister), udgør løn-
tilskuddet 28,56 kr. pr. time (2019-niveau) til arbejdsgivere.
I særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 50,01 kr. pr. time
(2019-niveau).
Det foreslås i stk. 7, at løntilskuddet nedsættes med det
beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det of-
fentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.
Med forslaget vil arbejdsgiveren ligesom i dag ikke kunne
få en dobbeltdækning for den ansattes løn fra både løntil-
skudsordningen samt refusion i de tilfælde, hvor arbejdsgi-
veren fortsat udbetaler løn. Fx i tilfælde, hvor arbejdsgive-
ren kan modtage refusion for løn udbetalt under sygdom el-
ler barsel.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer, bortset fra at reglerne for nyud-
dannede personer med handicap udgår, da deres løntilskuds-
ordning flyttes til kompensationsloven. Der henvises til § 6 i
det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats.
Til § 77
Efter den gældende regel i § 62 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats skal der i såvel private som offentlige virk-
somheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte
uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud efter
kapitlet om løntilskudsansættelse samt personer i virksom-
hedspraktik, herunder nytteindsats.
De nærmere regler om rimelighedskravet er med hjemmel
i den gældende lovs § 68 fastsat i bekendtgørelse om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.9.3. i de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget.
Det foreslås i § 77, at der hos arbejdsgiveren skal være et
rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud
og antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 11,
ansættelse med løntilskud efter dette kapitel (om løntilskud-
sansættelse), nytteindsats efter kapitel 13, ansættelse med
løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. samt virksomhedspraktik og nytte-
indsats efter integrationsloven.
Det foreslås dermed præciseret i lovteksten, at både perso-
ner i løntilskudsansættelse efter kapitlet, nyuddannede per-
soner med handicap, der fremover ansættes med løntilskud
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
og personer i virksomhedspraktik og nytteindsats efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats samt efter integrationslo-
ven medregnes i antallet af personer med støtte/tilskud.
De nærmere regler om rimelighedskravet forventes fastsat
på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovforslagets § 81.
For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 81.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 78
Det følger af den gældende regel i § 60 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at forud for ansættelse med løntilskud
skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem
virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget.
Det foreslås i § 78, at forud for ansættelse med løntilskud
skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem
arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte hos ar-
bejdsgiveren.
Det foreslås dermed, at det fortsat er et krav, at en ansæt-
telse med løntilskud har været drøftet mellem arbejdsgiver
og repræsentanter for de ansatte på arbejdspladsen, inden
der etableres en løntilskudsansættelse.
De nærmere regler om medinddragelse af de ansatte forud
for en ansættelse med løntilskud forventes fastsat på be-
kendtgørelsesniveau med hjemmel i lovforslagets § 81. For
en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lov-
forslagets § 81 med tilhørende bemærkninger.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 79
Efter den gældende regel i § 61, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal ansættelse med løntilskud af dag-
pengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmod-
tagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrations-
programmet, sygedagpengemodtagere og personer i jobaf-
279
klaringsforløb og ressourceforløb medføre en nettoudvidelse
af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved
nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virk-
somhedens normale beskæftigelse.
Kravet om merbeskæftigelse ved ansættelse hos private
arbejdsgivere, herunder undtagelserne for visse grupper, har
baggrund i EU-regler: Forordning nr. 651/2014 af 17. juni
2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det in-
dre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EU´s
gruppefritagelsesforordning).
Efter den gældende lovs § 61, stk. 2, skal betingelsen om
merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i
fællesskab. Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse
afgøres efter de gældende fagretlige regler om mægling og
eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er om-
fattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale arbejds-
markedsråd administrativt endeligt, om betingelsen om mer-
beskæftigelse er opfyldt.
De nærmere regler om merbeskæftigelseskravet er med
hjemmel i den gældende lovs § 68 fastsat i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.9.2. i de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget.
Det foreslås i § 79, at ansættelse med løntilskud skal med-
føre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgive-
ren set i forhold til det gennemsnitlige antal ansatte hos ar-
bejdsgiveren. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i
forhold til den normale beskæftigelse hos arbejdsgiveren.
Forslaget omfatter alle målgrupper, der skal ansættes med
løntilskud efter kapitlet.
Det bemærkes, at kravet om merbeskæftigelse hos private
arbejdsgivere fortsat er EU-krav, jf. reglerne i gruppefrita-
gelsesforordningen, idet løntilskud til private arbejdsgivere
ellers vil blive betragtet som statsstøtte, der ikke er tilladt i
EU.
Det foreslås, at der fremover ikke fastsættes regler i loven
om, hvordan betingelsen om merbeskæftigelse påses. Det
foreslås, at reglerne herom i stedet fastsættes på bekendtgø-
relsesniveau sammen med de øvrige regler om merbeskæfti-
gelse. De nærmere regler herom forventes fastsat med hjem-
mel i lovforslagets § 81.
Med hjemmel i lovforslagets § 81 forventes der således
fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om merbeskæftigel-
seskravet, herunder om hvad der forstås ved nettoudvidelse,
om opgørelsen af antallet af ordinært ansatte, om afgræsning
af virksomheden, og om hvordan merbeskæftigelseskravet
påses. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 81.
Reglerne vil blive fastsat, så de EU-krav, der stilles om
merbeskæftigelse, overholdes.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om
merbeskæftigelseskravet med sproglige justeringer og oven-
stående ændringer.
Til § 80
Efter den gældende regel i § 65 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats må udbetaling af tilskud ikke være konkur-
renceforvridende.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1.8. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 80, at udbetaling af tilskud må ikke være
konkurrenceforvridende.
Med forslaget fastslås det i loven, at løntilskudsansættel-
ser ikke må forvride konkurrenceevnen på markedet. Forsla-
get skal ses i sammenhæng med, at en række af de øvrige
regler i loven modvirker konkurrenceforvridning. Det gæl-
der bl.a. reglerne om formålet med løntilskudsansættelse i
lovforslagets § 67, krav om drøftelse af en løntilskudsansæt-
telse mellem arbejdsgiveren og de ansatte i lovforslagets §
78, merbeskæftigelseskravet i lovforslagets § 79 og rimelig-
hedskravet i lovforslagets § 77.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 81
I de gældende regler i § 55, stk. 7, § 59, stk. 2, og § 68 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der fastsat bemyn-
digelser til beskæftigelsesministeren i forbindelse med an-
sættelse med løntilskud. Efter § 55, stk. 7, kan beskæftigel-
sesministeren fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden
nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse.
Efter lovens § 59, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren
fastsætte undtagelser til § 59, stk. 1, om, at personer, der an-
sættes med løntilskud, i øvrigt er omfattet af den lovgivning,
der gælder for lønmodtagere. Og efter § 68, fastsætter be-
skæftigelsesministeren nærmere regler efter kapitlet, herun-
der regler om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for
ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere.
Med hjemmel i bestemmelserne er der fastsat regler om
ansættelse med løntilskud i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.12.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at de gældende bemyndigelser til beskæfti-
gelsesministeren i kapitlet samles i en bestemmelse.
Det foreslås i § 81, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder om
betingelser for ansættelse med løntilskud, og om at lønnen
og arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos offent-
lige arbejdsgivere kan nedsættes, hvis personen har ordinær
beskæftigelse samt om rimelighedskravet efter § 77 og mer-
beskæftigelseskravet efter § 79. Der kan også fastsættes reg-
ler om, at der for særlige målgrupper kan ske en fravigelse
af merbeskæftigelseskravet.
Med hjemmel i bestemmelsen er det hensigten, at der lige-
som i dag fastsættes bekendtgørelsesregler om bl.a., hvad
der forstås ved offentlige arbejdsgivere, om afgrænsningen
af, hvad der forstås ved en arbejdsgiver, om at ansættelse
280
med løntilskud ikke kan tilbydes i en virksomhed, som er
ejet af personens ægtefælle m.v., og om at ansættelse med
løntilskud ikke kan tilbydes hos den arbejdsgiver, hvor per-
sonen senest har været ansat.
Der forventes videre fastsat regler svarende til de gælden-
de om løn- og arbejdsvilkår, herunder om fastsættelse af ar-
bejdstiden, om mulighed for ud over timelønnen at få andre
tillæg og pension m.v. og om nedsættelse af arbejdstiden
ved ordinær beskæftigelse i forbindelse med ansættelse hos
offentlige arbejdsgivere.
Der forventes fastsat nye regler, således at personer kan
fortsætte i et løntilskudsjob hos samme arbejdsgiver ved
ydelsesskift, herunder om genberegning af løn og timetal
ved offentligt løntilskudsjob, da der kan være tale om, at ni-
veauet for personens forsørgelsesydelse kan have ændret
sig.
Der forventes videre fastsat regler om høring af de ansatte,
om merbeskæftigelseskravet og om rimelighedskravet. Der
forventes i forhold til merbeskæftigelseskravet bl.a. fastsat
regler om, hvad der forstås ved nettoudvidelse, om opgørel-
sen af antallet af ordinært ansatte, om afgræsning af virk-
somheden, og om hvordan merbeskæftigelseskravet påses.
Der forventes fastsat regler svarende til de gældende om,
hvordan merbeskæftigelseskravet påses af arbejdsgiveren og
de ansatte i fællesskab og om, hvordan uenighed afgøres
samt om, at personer i revalidering og førtidspensionister –
ligesom i dag – enten kan opfylde kravet om nettoudvidelse
eller et krav om, at stillingen fx er blevet ledig som følge af
frivillig afgang m.v. Reglerne om merbeskæftigelseskravet
vil blive fastsat, så de EU-krav, der stilles om merbeskæfti-
gelse, overholdes.
Der forventes videre fastsat regler om, at merbeskæftigel-
seskravet fremover opgøres på samme måde for offentlige
arbejdsgivere som for private arbejdsgivere.
Der forventes endvidere fastsat regler om, at alle ordinært
ansatte indgår i opgørelsen af ordinært ansatte, og dermed
vil personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger med
konkrete arbejdsbeskrivelser komme til at tælle med i opgø-
relsen af ordinært ansatte. Baggrunden herfor er, at der
fremover skal ske en automatiseret opgørelse af antallet af
ordinært ansatte på baggrund af oplysninger fra ind-
komst¬registeret, når der er etableret adgang til at trække
data fra registeret. Dermed kan den tid, som virksomhederne
skal bruge på at indtaste oplysninger i det digitale ansøg-
ningssystem VITAS i forbindelse med virksomhedspraktik
og løntilskudsjob minimeres.
Som led i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er
der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af FH, DA og
KL om udmøntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen
skal undersøge mulige modeller for en registerbaseret opgø-
relse af rimelighedskravet på baggrund af indkomstregiste-
ret. Modellerne skal være afbalancerede i den forstand, at de
skal tage hensyn til, at den enkelte person i et aktivt tilbud
fortsat oplever at være på en arbejdsplads med kollegaer an-
sat på ordinære vilkår. Arbejdsgruppen skal belyse og rådgi-
ve beskæftigelsesministeren og forligskredsen om en ud-
møntningsmodel, som fastholder intentionerne og de over-
ordnede hensyn i rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal på
den baggrund udarbejde en udmøntningsmodel for rimelig-
hedskravet.
Det mere præcise grundlag for opgørelse for og udmønt-
ning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens
beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger,
blive fastsat i bekendtgørelsen. Det forventes at være muligt
at etablere adgang til at trække data fra indkomstregisteret
fra den 1. januar 2020.
Der forventes endelig fastsat regler svarende til de gæl-
dende om udelukkelse af visse virksomheder fx kriseramte
virksomheder og om støtteintensiteten for støtte til private
arbejdsgivere i tilknytning til ansættelse af personer med
løntilskud. Reglerne fastsættes, så de EU-krav, der stilles,
overholdes.
Der er tale om en videreførelse af gældende bemyndigel-
sesregler med enkelte ændringer og sproglige justeringer.
Til § 82
Af de gældende regler i kapitel 11 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats fremgår både reglerne for virksomheds-
praktik og nytteindsats. Af den gældende § 42 a, i loven
fremgår hvilke målgrupper, der kan få tilbud om nytteind-
sats.
I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er det
fastsat, at der ved offentlige arbejdsgivere forstås:
– Kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,
– statsinstitutioner og
– organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lig-
nende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af of-
fentlige tilskud.
Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit
2.13.1.1.
Det foreslås, at reglerne for nytteindsats får sit eget kapitel
(kapitel 13), således at reglerne for virksomhedspraktik og
nytteindsats bliver lettere at læse.
Det foreslås i § 82, at personer omfattet af § 6, nr. 1-5, kan
få tilbud om nytteindsats hos offentlige arbejdsgivere.
Det drejer sig om personer, som får arbejdsløshedsdag-
penge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og personer, der får
overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet.
Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede be-
myndigelsesbestemmelse i § 89 vil blive fastsat samme reg-
ler om afgrænsning af begrebet offentlige arbejdsgivere som
i dag. Med denne afgrænsning vil der fx som hidtil kunne
etableres nytteindsats på selvejende institutioner, (selvejen-
de daginstitutioner, plejehjem m.v.), som udfører arbejde for
kommuner, regioner eller staten efter driftsoverenskomst,
hvis deres udgifter dækkes med mindst 50 pct. offentlige til-
skud.
Forslaget er en videreførelse af de gældende regler med
sproglige justeringer.
Til § 83
281
Det fremgår af den gældende § 42 a, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at tilbud om nytteindsats gives
med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.
Det fremgår af § 76 i bekendtgørelse om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, at indholdet af opgaverne i nytteindsats skal
ligge ud over det normerede niveau.
Af bemærkningerne til lovforslaget, som indførte nytte-
indsats, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 223, som frem-
sat, side 21, fremgår det, at arbejdet i nytteindsats skal have
et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæfti-
gelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfø-
rer et stykke arbejde for sin ydelse. Dette foreslås tydelig-
gjort i en selvstændig formålsbestemmelse for nytteindsats.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.13.1.2.
Det foreslås i § 83, stk. 1, at tilbud om nytteindsats gives
med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse. Ar-
bejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed
for indgå i et arbejdsfællesskab og udføre samfundsnyttigt
arbejde for sin ydelse.
Et tilbud om nytteindsats skal således holde den ledige ak-
tiv og motivere til hurtigt at komme i gang med en uddan-
nelse eller et job eller bringe personen tættere på uddannelse
eller job. Jobcenteret skal have fokus på, at ledige i nytteind-
sats på den ene side varetager samfundsnyttige opgaver og
på den anden side fortsat er aktive uddannelses- eller jobsø-
gende.
Nytteindsats vil typisk på grund af sit særlige formål og
indhold primært være tiltænkt personer, der er i stand til at
arbejde eller tage en uddannelse, men vil også efter en kon-
kret vurdering kunne gives til aktivitetsparate kontant- eller
uddannelseshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet. Det vil fx
kunne være tilfældet, hvis det vurderes, at en aktivitetsparat
person vil kunne have gavn af en kombination af opkvalifi-
cering i en virksomhedspraktik og udførelse af arbejde i
form af nytteindsats.
Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 1,
kan nytteindsats alene gives som rådighedsafprøvende til-
bud, jf. § 54.
Det betyder, at for dagpengemodtagere skal formålet med
at give tilbud om nytteindsats være at afprøve rådigheden
for personer, der ikke medvirker aktivt i indsatsen. Der hen-
vises til forslaget til § 54 om rådighedsafprøvende tilbud til
dagpengemodtagere og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk. 3, at opgaverne under tilbuddet skal lig-
ge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos
den offentlige arbejdsgiver.
Det betyder, at arbejdet enten skal udgøre et supplement
til det arbejde, der i forvejen udføres hos den pågældende
arbejdsgiver, eller at det skal være inden for en Arbejds-
funktion, der ikke udføres i forvejen.
Opgaverne under nytteindsats og organiseringen heraf vil
som hidtil kunne være meget forskelligartede og forskellige
fra fx kommune til kommune. Der vil være mulighed for bå-
de at etablere nytteindsats som enkeltpladser på offentlige
virksomheder, hvor den ledige går til hånde og gør nytte for
sin ydelse eller som projekter hvor flere ledige arbejder
sammen i nytteindsats. Det vil som hidtil være den enkelte
offentlige arbejdsgiver, der definerer indholdet i tilbuddene
under nytteindsats, og opgaverne vil som hidtil fx kunne re-
latere sig til vedligeholdelse eller renholdelse af kommunale
institutioner og anlæg, grønne områder eller andre udendørs
arealer. Opgaverne vil også som hidtil i et vist omfang kun-
ne være serviceopgaver til borgere, der på grund af fysiske
eller psykiske begrænsninger ikke selv er i stand til at udføre
arbejdet, jf. forslaget til § 89 og bemærkningerne hertil.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler med
ovennævnte præciseringer og sproglige justeringer.
Til § 84
Det fremgår af den gældende § 43, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats at personer i nytteindsats ikke er omfat-
tet af de for lønmodtagere gædende regler, som er fastsat i
henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst
m.v. Det fremgår videre, at personerne dog er omfattet af ar-
bejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbe-
handling på arbejdsmarkedet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.13.1.5.
Det foreslås i § 84, stk. 1, at personer i nytteindsats ikke er
omfattet af de for lønmodtagere gældende regler i lov eller
regler fastsat i henhold til lov eller ved kollektiv overens-
komst m.v., jf. dog stk. 2.
Forslaget indebærer, at personen under nytteindsats ikke
vil være omfattet af de regler, der gælder for lønmodtagere i
henhold til lov eller kollektiv overenskomst m.v. Forslaget
skyldes, at en aftale om nytteindsats ikke i sig selv indebæ-
rer, at personen ansættes.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.
Det foreslås i stk. 2, at personer i nytteindsats er omfattet
af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskels-
behandling på arbejdsmarkedet.
Dette betyder, at personen i nytteindsats som hidtil vil væ-
re omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud
mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Forslagene svarer med sproglige justeringer til de gælden-
de bestemmelser.
Til § 85
Det fremgår af den gældende § 44, stk. 4, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at varigheden af et tilbud om nyt-
teindsats kan være op til 13 uger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.13.1.4.
Det foreslås i § 85, at et tilbud om nytteindsats kan have
en varighed på op til 13 uger.
Forslaget er en videreførelse af de gældende regler.
282
Forslaget ændrer ikke ved, at det på samme måde som i
dag efter en konkret vurdering vil være muligt at give flere
nytteindsatsforløb efter hinanden, hvis der er et helt konkret
behov herfor. Hvis det sker på samme virksomhed, kan det
ikke være inden for samme arbejdsfunktion som det tidlige-
re tilbud, da der i så fald i praksis vil være tale om en for-
længelse af tilbuddet.
Til § 86
Efter den gældende § 45, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats modtager en person under nytteindsats den ydelse,
som personen i forvejen er berettiget til, dvs. ydelse efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om aktiv social-
politik.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.13.1.5.
Det foreslås, at personen under deltagelse i tilbuddet mod-
tager den ydelse, som personen har ret til i henhold til lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om aktiv social-
politik.
Dvs. personer i nytteindsats vil som hidtil under tilbuddet
skulle modtage deres hidtidige ydelse i form af dagpenge,
kontanthjælp, uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv so-
cialpolitik.
Forslaget er en videreførelse af de gældende regler.
Til § 87
Efter den gældende § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, skal der være et rimeligt forhold mellem an-
tallet af ordinært ansatte og antallet af personer, som enten
er i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, eller ansat
med løntilskud efter lovens kapitel 12. Der er fastsat nærme-
re regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, jf. afsnit 2.13.1.7. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det fremgår af den gældende § 48, stk. 3, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at forud for etablering af nytteind-
sats skal etableringen være drøftet mellem virksomheden og
tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant. Det
er udmøntet i § 74 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, at spørgsmålet om etableringen af nytteindsats
skal have været drøftet mellem arbejdsgiveren og tillidsre-
præsentanten, og hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, så
skal det være en medarbejderrepræsentant.
Det fremgår af den gældende § 48, stk. 4, at det regionale
arbejdsmarkedsråd efter ansøgning fra kommunen kan dis-
pensere fra rimelighedskravet. Der er fastsat nærmere regler
herom i bekendtgørelse om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. afsnit 2.13.1.7.1. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at der hos arbejdsgiveren skal være et
rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og
antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 11,
ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, nytteindsats efter
dette kapitel, løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v. samt virksomhedsprak-
tik og nytteindsats efter integrationsloven.
Med forslaget præciseres det i lovteksten, at både personer
i virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11, løntilskud efter
lovens kapitel 12, nytteindsats efter kapitel 13, nyuddannede
personer med handicap, der fremover ansættes med løntil-
skud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., og personer i virksomhedspraktik og nytteindsats efter
integrationsloven medregnes i antallet af personer med støt-
te/tilskud.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om
forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud med
sproglige justeringer og ovenstående præcisering.
Det foreslås i stk. 2, at forud for etablering af nytteindsats
skal etableringen have været drøftet mellem arbejdsgiveren
og tillidsrepræsentanten. Er der ikke en tillidsrepræsentant,
skal spørgsmålet have været drøftet med en repræsentant for
de ansatte hos arbejdsgiveren.
Der er tale om en præcisering af den gældende lovs § 48,
stk. 3, som svarer til den gældende udmøntning i bekendtgø-
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 74. Den foreslåede
formulering om, at drøftelserne skal ske med tillidsrepræ-
sentanten, og kun hvis der ikke er en sådan, så med en med-
arbejderrepræsentant, er således i overensstemmelse med de
gældende regler.
Det foreslås i stk. 3, at det regionale arbejdsmarkedsråd
kan dispensere fra rimelighedskravet efter ansøgning fra
kommunen.
Der påtænkes udmøntet regler herom i bekendtgørelse
svarende til de gældende, jf. afsnit 2.13.1.7.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslåede er en videreførelse af de gældende regler
med sproglige justeringer.
Til § 88
Efter den gældende lovs § 49 må etablering af nytteindsats
ikke være konkurrenceforvridende. Der er udmøntet regler i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og be-
kendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v., som understøtter, at der ikke sker kon-
kurrenceforvridning, jf. afsnit 2.13.1.7.2. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås, at etablering af nytteindsats ikke må være
konkurrenceforvridende.
De regler, der skal understøtte, at der ikke opstår konkur-
renceforvridning og fortrængning af ordinært ansatte er føl-
gende:
– Nytteindsats vil have en begrænset varighed, jf. forslaget
til § 85.
– Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der
må være i nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntil-
skud i forhold til antallet af ordinært ansatte, jf. forslaget
til § 87, stk. 1.
283
– Tillidsrepræsentanten eller – hvis der ikke er en sådan –
en medarbejderrepræsentant inddrages ved vurdering af
rimelighedskravet, jf. forslaget til § 87, stk. 2.
– Der vil ikke kunne gives nytteindsats det sted, hvor man
senest har været ansat, jf. forslaget til § 89.
– Kommunen skal underrette det regionale arbejdsmar-
kedsråd (RAR) om anvendelsen af nytteindsats. Herun-
der skal kommunerne løbende sende RAR’erne oversig-
ter over pladser i nytteindsats. Dette fremgår af § 31 i or-
ganiseringsloven. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering har etableret et kvartalsvist oversigtssystem
(KLV), som understøtter rådenes mulighed for at følge
med i den enkelte kommunes anvendelse af virksom-
hedspraktik, nytteindsats og løntilskud. Hvis fx en faglig
organisation har mistanke om, at der sker fortrængning
af ordinært ansatte, er der mulighed for at tage sagen op
i det regionale arbejdsmarkedsråd.
– Der er mulighed for at klage over et tilbud om nytteind-
sats, hvis man mener, at det ikke lever op til formålet, jf.
forslaget til § 204. Hvis kommunen fastholder sin afgø-
relse om tilbud, sendes klagen videre til Ankestyrelsen.
Der påtænkes ligeledes udmøntet regler i bekendtgørelse
svarende til de gældende i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats om at for offentlige arbejdsgivere, som
udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, indgår for-
sørgelsesydelser til personer i nytteindsats som støtte, der
ydes efter de minimis-reglerne, jf. Europa-Kommissionens
forordning nr. 1407/2013/EU af 18. december 2013 om an-
vendelse af traktatens artikel 107 og 108 på de minimis-støt-
te.
Ligeledes påtænkes det som i dag udmøntet i bekendtgø-
relse, at i det omfang, at nytteindsats består af servicearbej-
de for borgere, jf. de almindelige bemærkningers afsnit
2.13.1.3.1., skal det ved vurderingen af spørgsmålet om kon-
kurrenceforvridning indgå, om der er tale om arbejde, der
ikke kan forventes at blive udført som almindeligt lønnet ar-
bejde for borgeren.
Til § 89
Efter den gældende § 50 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere reg-
ler efter lovens kapitel 11 om virksomhedspraktik, herunder
nytteindsats. Det indebærer, at der for nytteindsats kan fast-
sættes nærmere betingelser for krav til omfanget og indhol-
det af et tilbud samt regler om, hvornår rimelighedskravet er
opfyldt, hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere og
nærmere regler om de regionale arbejdsmarkedsråds mulig-
hed for at dispensere fra rimelighedskravet.
De nærmere regler herom er udmøntet i kapitel 9 i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder i
§§ 76-78, og i kapitel 3 og 4 i bekendtgørelse om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. For
en nærmere gennemgang heraf henvises til afsnit 2.13.1.7. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 89, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om nytteindsats, herunder om betingelser,
indhold og omfang. Beskæftigelsesministeren fastsætter
endvidere nærmere regler om, hvornår betingelsen efter § 87
er opfyldt og om muligheden for at dispensere fra rimelig-
hedskravet efter § 87, stk. 3.
Der er tale om en videreførelse af den gældende bemyndi-
gelsesbestemmelse med sproglige justeringer.
Der påtænkes ligesom i dag udmøntet regler om bl.a.,
hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere, om at opga-
verne i nytteindsats skal ligge ud over det normerede niveau
hos arbejdsgiveren, om nytteindsats kan gives som service-
arbejde for borgere, om forholdet til opgaver, der også udfø-
res efter reglerne om personlig og praktisk hjælp efter ser-
vicelovens § 83, og om at der ikke kan etableres nytteindsats
der, hvor personen senest har været ansat.
Ligeledes påtænkes som hidtil udmøntet regler om rime-
lighedskravet, og om de regionale arbejdsmarkedsråds mu-
lighed for at dispensere herfra for nytteindsats og regler om,
at for offentlige arbejdsgivere, som udøver erhvervsvirk-
somhed på markedsvilkår, indgår forsørgelsesydelse til per-
soner i nytteindsats som støtte efter de minimis-reglerne.
Der forventes videre at blive fastsat regler om, at alle ordi-
nært ansatte indgår i opgørelsen af ordinært ansatte, og der-
med vil personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger
med konkrete arbejdsbeskrivelser komme til at tælle med i
opgørelsen af ordinært ansatte. Baggrunden herfor er, at der
fremover skal ske en automatiseret opgørelse af antallet af
ordinært ansatte på baggrund af oplysninger fra indkomstre-
gisteret, når der er etableret adgang til at trække data fra re-
gisteret. Dermed kan den tid, som virksomhederne skal bru-
ge på at indtaste oplysninger i det digitale ansøgningssystem
VITAS i forbindelse med virksomhedspraktik og løntilskud-
sjob minimeres.
Som led i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er
der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af FH, DA og
KL om udmøntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen
skal undersøge mulige modeller for en registerbaseret opgø-
relse af rimelighedskravet på baggrund af indkomstregiste-
ret. Modellerne skal være afbalancerede i den forstand, at de
skal tage hensyn til, at den enkelte person i et aktivt tilbud
fortsat oplever at være på en arbejdsplads med kollegaer an-
sat på ordinære vilkår. Arbejdsgruppen skal belyse og rådgi-
ve beskæftigelsesministeren og forligskredsen om en ud-
møntningsmodel, som fastholder intentionerne og de over-
ordnede hensyn i rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal på
den baggrund udarbejde en udmøntningsmodel for rimelig-
hedskravet.
Det mere præcise grundlag for opgørelse og udmøntning
af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens be-
slutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger, blive
fastsat i bekendtgørelsen. Det forventes at være muligt at
etablere adgang til at trække data fra indkomstregisteret fra
den 1. januar 2020.
Til § 90
Efter den gældende § 32 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats kan personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11-14,
284
få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af
følgende:
1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes ge-
nerelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse
på arbejdsmarkedet (ordinær uddannelse), og
2) uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1,
samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesfor-
løb, herunder praktik under uddannelsesforløbet,
danskundervisning og korte vejlednings- og afklarings-
forløb (øvrig vejledning og opkvalificering).
Efter den gældende § 75 a har personer omfattet af § 2, nr.
10, (ledige selvforsørgende), ret til tilbud efter kapitel
10-12, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbed-
re personens beskæftigelsesmuligheder. Tilbuddet gives ef-
ter de regler, der gælder for henholdsvis job- og aktivitetspa-
rate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet.
Efter den gældende § 75 b kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give personer omfattet af § 2, nr. 9,
(15-17 årige), tilbud om vejledning og opkvalificering ef-
ter de regler, der gælder for aktivitetsparate kontanthjælps-
og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-
grammet.
Om førtidspensionisters og fleksjobvisiterede, der modta-
ger ledighedsydelse, mulighed for efter gældende regler at
få tilbud om vejledning og opkvalificering henvises til lov-
forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.14.1.4.
Efter den gældende § 74, stk. 1, kan jobcenteret give en
person, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp
til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger
samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende
betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå
ansættelse i fleksjob.
Det foreslås i § 90, 1. pkt., at personer omfattet af § 6,
bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob
eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, og nr. 11,
kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, som kan be-
stå af uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes ge-
nerelt.
Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, job- og akti-
vitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder overgangsy-
delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, reva-
lidender, sygedagpengemodtagere, personer i ressourcefor-
løb og jobafklaringsforløb, som modtager ressourceydelse,
uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodta-
gere, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet, ledige selvforsørgende, ledige flek-
sjobvisiterede, samt unge under 18 år med behov for en ud-
dannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, som er
fyldt 15 år.
Udgangspunktet for, at der vil kunne gives tilbud efter for-
slaget til § 90 om ordinær uddannelse, er, at det skal være
uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt.
Det kan fx være tilbud om en erhvervsuddannelse efter
lov om erhvervsuddannelser eller tilbud om kurser efter lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Det foreslåede betyder, at alle de omhandlede målgrupper
og herunder fleksjobvisiterede, som modtager ledigheds-
ydelse, vil kunne få tilbud om ordinær uddannelse bortset
fra førtidspensionister, som fortsat ikke vil kunne få tilbud
om ordinær uddannelse.
Som konsekvens af det foreslåede om, at fleksjobvisitere-
de, der modtager ledighedsydelse, kan få tilbud om såvel or-
dinær uddannelse som øvrig vejledning og opkvalificering,
vil det ikke længere fremgå af en særskilt bestemmelse, som
i den gældende lovs § 74, stk. 1, at personer, som skal an-
sættes i fleksjob, kan få hjælp til kortvarige kurser. Det skyl-
des, at det vil være muligt for jobcenteret i ledighedsperio-
den at give tilbud om såvel ordinær uddannelse som øvrig
vejledning og opkvalificering, når jobcenteret vurderer, at
der er behov herfor.
Der er ikke nogen tidsbegrænsning for, hvor lang tid et til-
bud om vejledning og opkvalificering må vare.
Det foreslås i 2. pkt., at uddannelsen umiddelbart skal væ-
re rettet mod arbejdsmarkedet.
Det betyder, at uddannelserne skal være direkte kvalifice-
rende til job på arbejdsmarkedet. Uddannelserne skal have
et indhold, som arbejdsgivere vil kunne gøre brug af på
virksomheder. Dog er der mulighed for med hjemmel i for-
slaget til § 99 at fravige denne betingelse.
Nærmere regler for, hvad der anses for ordinær uddannel-
se vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Det forventes,
at der på bekendtgørelsesniveau udover at blive fastsat reg-
ler om, hvilke love med uddannelser, der anses for ordinær
uddannelse, fastsættes regler svarende til de gældende reg-
ler, som fraviger kravet om, at uddannelsen skal være rettet
direkte mod arbejdsmarkedet. Det vil gælde for visse forbe-
redende uddannelser, som er reguleret ved lov.
Bestemmelsen er udover det foreslåede om, at ledige flek-
sjobvisiterede får mulighed for at få tilbud om ordinær ud-
dannelse for de øvrige målgrupper en videreførelse af den
gældende § 32, stk. 1, og §§ 75 a og 75 b vedrørende ledige
selvforsørgende og unge under 18 år med behov for en ud-
dannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.14.1.1. om ordinære uddannelser.
Til § 91
Efter den gældende § 32, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5
og 11-14, få tilbud om vejledning og opkvalificering. Til-
buddet kan bestå af uddannelser, der har hjemmel i lov, som
udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæf-
tigelse på arbejdsmarkedet (ordinær uddannelse), og uddan-
nelser og kurser, samt særligt tilrettelagte projekter og ud-
dannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforlø-
bet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklarings-
forløb (øvrig vejledning og opkvalificering).
Førtidspensionister og fleksjobvisiterede, der modtager le-
dighedsydelse, kan efter den gældende § 32, stk. 2, alene få
tilbud om uddannelser og kurser, samt særligt tilrettelagte
projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under ud-
285
dannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings-
og afklaringsforløb.
Efter den gældende § 74, stk. 1, kan jobcenteret give en
person, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp
til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger
samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende
betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå
ansættelse i fleksjob.
Efter den gældende § 75 a har ledige selvforsørgende ret
til tilbud efter kapitel 10-12, medmindre tilbuddet ikke kan
antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmulighe-
der. Tilbuddet gives efter de regler, der gælder for henholds-
vis job- og aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsy-
delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.
Efter den gældende § 75 b kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give unge under 18 år med behov for en uddan-
nelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, som er fyldt 15
år, tilbud om vejledning og opkvalificering efter de regler,
der gælder for aktivitetsparate kontanthjælps- og integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.
Efter den gældende § 32, stk. 4, kan praktikperioder under
særligt tilrettelagte uddannelsesforløb sammenlagt have en
varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode
kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden
finder den gældende § 43 tilsvarende anvendelse.
Efter den gældende § 43 er personer i virksomhedspraktik
ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, fast-
sat i henhold til lov eller ved lov eller ved kollektiv overens-
komst m.v. Personer i virksomhedspraktik er omfattet af ar-
bejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbe-
handling på arbejdsmarkedet. De samme regler gælder såle-
des i forbindelse med praktikperioder under særligt tilrette-
lagte uddannelsesforløb.
Det foreslås i stk. 1, at personer omfattet af § 6, bortset fra
personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modta-
ger tilskud til selvstændig virksomhed, kan få tilbud om vej-
ledning og opkvalificering i form af uddannelser og kurser,
der ikke er omfattet af § 90, korte vejlednings- og afkla-
ringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrette-
lagte uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannel-
sesforløbet.
Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, job- og akti-
vitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder overgangsy-
delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddan-
nelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere her-
under overgangsydelsesmodtagere uden for introduktions-
programmet, sygedagpengemodtagere, personer i jobafkla-
ringsforløb og ressourceforløb, som modtager ressource-
ydelse, ledige fleksjobvisiterede, revalidender, ledige selv-
forsørgende, unge under 18 år med behov for en uddannel-
ses- og beskæftigelsesfremmende indsats, som er fyldt 15 år,
samt førtidspensionister.
Forslaget omfatter uddannelser og kurser, som ikke er de-
fineret som ordinær uddannelse under forslaget til § 90. Den
foreslåede bestemmelse består af uddannelser og kurser her-
under danskundervisning og korte vejlednings- og afkla-
ringsforløb, der ikke kan indeholdes i definitionen af ordi-
nær uddannelse. Korte vejlednings- og afklaringsforløb om-
fatter meget korte forløb, hvor sigtet er at vejlede og afklare
deltagernes muligheder på arbejdsmarkedet, herunder fx
psykologhjælp og fysioterapi m.v., som led i beskæftigelses-
indsatsen.
Endvidere omfatter forslaget særligt tilrettelagte projekter
og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb herunder praktik
under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Særligt tilrette-
lagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb om-
fatter tilbud, som er særligt etableret til ledige.
Som eksempler på forløb, der er oprettet af kommunerne,
kan nævnes jobsøgningskurser, tilbud, hvor personen ordner
haver eller rydder sne for nogle af kommunens svagere bor-
gere, tilbud i et kommunalt projekt, hvor formålet kan være
at afklare personens kompetencer og lægge en plan for,
hvorledes personen kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det
kan også være projekter, hvor personen er beskæftiget med
produktion på kommunens værksteder til brug for kommu-
nen selv eller andre kommuner. Det kan fx være projekter,
hvor ledige fremstiller produkter eller laver lettere paknings-
og montageopgaver til private virksomheder.
Brobygningsforløb til uddannelse kan gives som tilbud
om vejledning og opkvalificering til uddannelseshjælpsmod-
tagere herunder overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet med henblik på at gøre de unge klar til
at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetence-
givende uddannelse på ordinære vilkår.
Der er ikke nogen tidsbegrænsning for, hvor lang tid et til-
bud om vejledning og opkvalificering må vare.
Bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af den
gældende § 32, stk. 1, nr. 2, for alle målgrupper.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at praktikperioder under sær-
ligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, sammenlagt
kan vare højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan
højst vare 1 måned.
Der kan således under særligt tilrettelagte uddannelsesfor-
løb indgå praktikperioder. Praktikperioder kan sammenlagt
ikke have en længere varighed end 3 måneder, og hver en-
kelt praktikperiode må højst vare 1 måned.
Der kan efter forslaget ikke indgå egentlige praktikperio-
der i særligt tilrettelagte projekter. Der er således ikke mu-
lighed for, at der i et sådant tilbud kan indgå egentlige prak-
tikforløb, hvor personen kommer ud på en virksomhed og
tager del i produktionen. Særligt tilrettelagte projekter er
primært kommunale beskæftigelsesprojekter, hvor der er
mulighed for, at der kan foregå produktion og afsætning,
forudsat det ikke er konkurrenceforvridende. Der kan i sær-
ligt tilrettelagte projekter indgå virksomhedsbesøg, hvor
personen fx ser arbejdsforholdene, og hvordan arbejdet på
virksomheden foregår. Hovedvægten er således på vejled-
ning og opkvalificering med mulighed for snusepraktik, som
er korte forløb på en virksomhed.
Det er muligt at kombinere tilbud om vejledning og op-
kvalificering med tilbud om virksomhedspraktik efter de
286
regler, der foreslås i §§ 57-65 om tilbud om virksomheds-
praktik, eller med andre tilbud.
Det foreslås i 2. pkt., at § 60 om forholdet til den ansættel-
sesretlige lovgivning m.v. finder tilsvarende anvendelse i
praktikperioden.
Det betyder, at personer i praktik under særligt tilrettelag-
te uddannelsesforløb ikke vil blive ansat i virksomheden, og
de vil derfor ikke være omfattet af de regler, der er fastsat
for lønmodtagere i henhold til lov eller ved lov eller ved
kollektiv overenskomst m.v. Sygedagpengemodtagere og
personer i jobafklaring, som er i et ansættelsesforhold, og
som får tilbud om vejledning og opkvalificering, hvori der
indgår praktik på den virksomhed, hvor de er ansat, vil dog
være omfattet af de regler, der gælder for lønmodtagere,
som er fastsat i henhold til lov eller ved kollektiv overens-
komst m.v.
Uanset hvilken målgruppe, der får et tilbud efter bestem-
melsen, hvori der indgår praktik, vil personen under virk-
somhedspraktikdelen være omfattet af arbejdsmiljølovgiv-
ningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på ar-
bejdsmarkedet.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 32,
stk. 4, med de ændringer, der følger ved henvisningen til §
60.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 60
og til almindelige bemærkninger afsnit 2.14.1.2. om øvrig
vejledning og opkvalificering.
Til § 92
Efter den gældende § 32, stk. 3, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats skal tilbuddet udvikle og afdække den ledig-
es faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik
på opkvalificering til arbejdsmarkedet. For uddannelses-
hjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet i målgruppen gives tilbud om vej-
ledning og opkvalificering som led i en uddannelsesrettet
indsats med henblik på, at personen kan påbegynde og gen-
nemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddan-
nelse på almindelige vilkår.
Tilbud om vejledning og opkvalificering gives med ud-
gangspunkt i arbejdsmarkedets behov og den enkeltes øn-
sker og forudsætninger. Om der skal gives et kort, mellem-
lang eller længerevarende uddannelsestilbud afgøres ud fra
en konkret individuel vurdering af, hvad der kan bringe per-
sonen hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet og samtidig
fastholde personen i job.
Det foreslås videreført, at formålet med, at jobcenteret kan
give tilbud om vejledning og opkvalificering, skal være at
udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompeten-
cer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet eller
opkvalificering til at kunne gennemføre en erhvervskompe-
tencegivende uddannelse.
Det kan fx være en person, der har behov for at få udviklet
eller bygget videre på sine faglige kompetencer ved et kur-
sus, hvor personen opnår et certifikat (fx truckcertifikat),
som vil forbedre personens muligheder for at få job, fordi
opnåelse af certifikatet giver mulighed for at søge job inden
for et område med mangel på arbejdskraft.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videre-
førelse af den gældende § 32, stk. 3.
Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit
2.14.1.3. om formål med vejledning og opkvalificering.
Til § 93
Efter den gældende § 32 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, fremgår det, at hvis en test har vist, at en dagpen-
gemodtager, job- eller aktivitetsparat kontanthjælps- eller
integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogram-
met, en uddannelses- eller aktivitetsparat uddannelses-
hjælps- og integrationsydelsesmodtager uden for integrati-
onsprogrammet har behov for et læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kur-
sus. Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og job- eller ak-
tivitetsparate kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodta-
gere uden for integrationsprogrammet, har ret til tilbud om
en realkompetencevurdering, hvis de ikke har en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse. Der skal være tale om til-
bud omfattet af lovens § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt
i medfør af lovens § 32, stk. 5.
Efter den gældende § 96 b, stk. 2, har en person, som er
omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, ret til et læse-, skrive- regne-
eller ordblindekursus, hvis en test har vist behov herfor. Per-
sonen har ret til et sådant kursus senest efter en sammen-
hængende periode på 1 måned fra første henvendelse til
kommunen om hjælp.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at personer omfattet af § 6,
bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob
eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, har ret til
tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus,
hvis en test har vist behov for et sådant kursus.
Den foreslåede bestemmelse omfatter alle målgrupper i §
6 bortset fra personer i fleksjob eller personer, som modta-
ger tilskud til drift af selvstændig virksomhed under flek-
sjobordningen. Det vil sige, at forslaget omfatter dagpenge-
modtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere,
herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introdukti-
onsprogrammet, uddannelses- og aktivitetsparate uddannel-
seshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtage-
re, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, som
modtager ressourceydelse, ledige fleksjobvisiterede, revalid-
ender, samt unge under 18 år med behov for en uddannel-
ses- og beskæftigelsesfremmende indsats, som er fyldt 15 år.
Forslaget forenkler reglerne, så de bliver lettere for job-
centrene at administrere, forstå og forklare, når forslaget
omfatter alle målgrupper i forslaget til § 6 bortset fra perso-
ner i fleksjob og personer, som får tilskud til drift af selv-
stændig virksomhed under fleksjobordningen. De målgrup-
per, der er omfattet af forslaget, får således ret til et læse-,
skrive-, regne-, eller ordblindekursus, hvis en test viser be-
hov herfor.
287
Det foreslås, at der på bekendtgørelsesniveau med hjem-
mel i forslaget til § 39, nr. 5, fastsættes nærmere regler om
test herunder, at personer i målgruppen får ret til en test,
medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er be-
hov herfor. Har testen vist behov for et læse-, skrive- regne-,
eller ordblindekursus, skal personen have tilbud om et kur-
sus.
Forslaget betyder, at fx sygedagpengemodtagere får ret til
læse-, skrive-, regne-, eller ordblindekursus, hvis en test har
vist behov.
En person, der tidligere har gennemgået en test, og hvor
testen viste, at der ikke var behov for et kursus, har åbenlyst
ikke behov for en ny test inden for samme område. Der kan
også være tale om en person, som har gennemført en længe-
revarende uddannelse, og hvor det er indlysende, at det har
krævet kundskaber i et omfang, der gør, at personen ikke har
behov for en test.
Om nærmere regler om test henvises til § 39 i de specielle
bemærkninger.
Det foreslås i 2. pkt., at personer omfattet af § 6, nr. 4 og
5, skal have ret til et sådant kursus i umiddelbar forlængelse
af, at testen har vist et behov.
Det foreslåede betyder, at der for uddannelses- og aktivi-
tetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet
vil være fastsat krav om tidspunktet for afholdelse af kurset,
når en test har vist behov.
Det foreslås således, at disse målgrupper skal have kurset i
umiddelbar forlængelse af, at testen har vist et behov.
Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau med hjem-
mel i forslaget til § 39, nr. 5, vil blive fastsat regler svarende
til de gældende om, at disse målgrupper, hvis de ikke har en
ungdomsuddannelse, skal have en test senest 1 måned efter
første henvendelse til kommunen om hjælp og således i
umiddelbar forlængelse heraf have tilbud om et kursus. For
personer i målgruppen, der har en ungdomsuddannelse er
der ikke fastsat regler for, hvornår de senest skal tilbydes en
test, men det er forudsat, at det sker tidligt i ledighedsforlø-
bet. Kurset skal herefter være i umiddelbar forlængelse af
testresultatet. Baggrunden er, at det særligt for disse mål-
grupper er vigtigt, at de hurtigt bliver hjulpet tættere på et
mål om at kunne gennemføre en uddannelse på almindelige
vilkår.
Uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmod-
tagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introdukti-
onsprogrammet skal ligesom efter gældende regler have til-
bud om et kursus senest 1 måned efter første henvendelse til
kommunen om hjælp, hvis den obligatoriske test viser, at de
har behov for et sådant kursus.
Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit
2.14.2.1. om forslaget om udvidelse af målgrupper for læse-,
skrive-, regne-, eller ordblindekursus.
Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 6, nr. 1, der
er fyldt 30 år, og personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har ret
til tilbud om en realkompetencevurdering, hvis de ikke har
en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Målgruppen for forslaget er dagpengemodtagere, der er
fyldt 30 år, og job- og aktivitetsparate kontanthjælps- og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met har ret til tilbud om en realkompetencevurdering, hvis
de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Realkompetencevurderingen skal foretages af en uddan-
nelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde enten almen
voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses-
(AMU), erhvervsuddannelse for voksne - (EUV) - eller vi-
deregående voksenuddannelsesområdet (VVU). Der skal
være tale om uddannelser, der har hjemmel i lov, som udby-
des generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigel-
se på arbejdsmarkedet.
Formålet med realkompetencevurderinger er at få synlig-
gjort og dokumenteret uformelle eller skjulte kvalifikatio-
ner, som er opnået via erhvervsdeltagelse, og derved styrke
jobmulighederne eller få afkortet uddannelsen gennem en
formel anerkendelse af det, personen allerede kan og ved i
forhold til formelt fastsatte uddannelsesmål.
Resultatet af en realkompetencevurdering kan samtidig
bruges i forbindelse med jobsøgning. Anerkendelse af kom-
petencer kan gives som et kompetencebevis. Det er uddan-
nelsesstedet, der udsteder kompetencebeviser efter endt
kompetencevurdering, og modtageren af realkompetencebe-
viset skal selv sikre, at cv-oplysningerne ajourføres. En real-
kompetencevurdering kan have en varighed fra en halv dag
op til ti skoledage.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 32 a, stk.
1, 2. pkt.
Det foreslås i stk. 3, at tilbud efter stk. 1 og 2 skal være
omfattet af § 90 eller af regler herom udstedt i medfør af §
99.
Det foreslås således, at der skal være tale om tilbud om or-
dinær uddannelse. Det foreslåede er en videreførelse af gæl-
dende § 32 a, stk. 1, 3. pkt. Der henvises i øvrigt til de al-
mindelige bemærkninger afsnit 2.14.1.1. om ordinære ud-
dannelser.
Til § 94
Efter den gældende § 33 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats må produktion og afsætning af produkter i forbindel-
se med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb,
jf. § 32, stk. 1, nr. 2, ikke være konkurrenceforvridende. Be-
skæftigelsesministeren kan efter inddragelse af de kommu-
nale organisationer fastsætte vejledende retningslinjer om,
hvornår produktion og afsætning efter stk. 1 kan anses for
konkurrenceforvridende.
Det foreslås videreført, at produktion og afsætning af pro-
dukter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller
uddannelsesforløb, jf. § 91, ikke må være konkurrencefor-
vridende.
Bestemmelsen indebærer, at jobcentrene skal være op-
mærksomme på, om de tilbud, de giver som særligt tilrette-
288
lagte projekter eller uddannelsesforløb, hvor der er produk-
tion og afsætning, påvirker konkurrencen.
Til § 95
Efter den gældende § 37, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan dagpengemodtagere, job- og aktivitetspa-
rate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelses-
modtagere uden for integrationsprogrammet, som er under
30 år, samt uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmod-
tagere uden for integrationsprogrammet, som udgangspunkt
ikke modtage tilbud om en studie- og erhvervskompetence-
givende uddannelse.
Jobcenteret kan efter den gældende § 37, stk. 2, fravige
bestemmelsen for personer, der ikke har en erhvervskompe-
tencegivende uddannelse, og som enten har forsørgerpligt
over for hjemmeboende børn, er dagpengemodtager og fyldt
25 år, og som efter afslutningen af ret og pligt-tilbud har
haft 6 måneders sammenlagt ledighed, eller er uddannelses-
eller aktivitetsparat uddannelseshjælps- eller integrationsy-
delsesmodtager uden for integrationsprogrammet og fyldt 25
år og har opbrugt retten til SU til videregående uddannelse.
Ved tilbud om en erhvervskompetencegivende uddannelse
skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for områder,
hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale
om en uddannelse med længere varighed end en professi-
onsbacheloruddannelse, jf. den gældende § 37, stk. 3.
Efter den gældende § 85, stk. 2, har unge dagpengemodta-
gere under 25 år, som påbegynder en studie- og erhvervs-
kompetencegivende uddannelse på baggrund af et uddannel-
sespålæg efter lovens § 21 b, ret til at få uddannelsen som
tilbud, indtil den unge har haft 26 ugers sammenlagt ledig-
hed.
Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit
2.14.1.9. om studie- og erhvervskompetencegivende uddan-
nelser.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 30 år, der er omfat-
tet af § 6, nr. 1-5, ikke kan få tilbud efter dette kapitel til en
studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.
Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, job- og akti-
vitetsparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, samt uddannelseshjælps-
og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionspro-
grammet, under 30 år.
Udgangspunktet for det foreslåede er, at jobcenteret ikke
vil kunne give tilbud om en studie- eller erhvervskompeten-
cegivende uddannelse til disse grupper.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 37,
stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at jobcenteret kan fravige stk. 1 for
personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende ud-
dannelse, og som har forsørgerpligt over for hjemmeboende
børn, eller har opbrugt deres ret til SU til videregående ud-
dannelse.
Forslaget medvirker til, at kriterierne for, hvornår jobcen-
teret undtagelsesvist kan give tilbud om en studie- eller er-
hvervskompetencegivende uddannelse til personer under 30
år, bliver mere ens.
Tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende
uddannelse vil fx kunne være relevant for en dagpengemod-
tager, der har opbrugt retten til SU, og som mangler en min-
dre del af en uddannelse, der kvalificerer til job inden for et
område, hvor der er behov for arbejdskraft.
Kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år, vil ikke kun-
ne omfattes af stk. 2, fordi kontanthjælpsmodtagere under
30 år allerede har en erhvervskompetencegivende uddannel-
se. Har en person i målgruppen for kontanthjælp ikke en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, vil en sådan person
være uddannelseshjælpsmodtager.
Uddannelseshjælpsmodtagere vil ligesom dagpengemod-
tagere kunne få tilbud om en erhvervskompetencegivende
uddannelse, hvis de har forsørgerpligt overfor hjemmeboen-
de børn eller har opbrugt retten til SU til videregående ud-
dannelse.
Forslaget betyder, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år
ikke skal kunne få tilbud om en studie- eller erhvervskom-
petencegivende uddannelse.
Forslaget betyder således, at muligheden for at give stu-
die- og erhvervskompetencegivende uddannelse til dagpen-
gemodtagere under 30 år, og uddannelseshjælpsmodtagere
under 25 år, som har opbrugt deres ret til SU til videregåen-
de uddannelse, udvides. Mulighederne begrænses derimod
for dagpengemodtagere mellem 25 år og 30 år, som har læn-
gevarende ledighed (mere end 6 måneders ledighed efter ret-
og pligttilbud), såfremt de ikke opfylder kravet om enten at
have opbrugt retten til SU til en videregående uddannelse el-
ler har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.
Forslaget er en delvis videreførelse af den gældende § 37,
stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, at ved anvendelsen af stk. 2, skal ud-
dannelsen kvalificere til job inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en ud-
dannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan side-
stilles med eller overstiger en kandidatuddannelse.
Med forslaget ændres ordlyden således, at det ikke er pro-
fessionsbacheloruddannelse, der angiver niveauet, men i ste-
det kandidatuddannelse, der angiver uddannelsesniveauet.
Betingelsen betyder, at den beskæftigede ikke må have en
uddannelse på kandidatniveau eller højere. Det vil sige, at
den beskæftigede højst må have en mellemlang videregåen-
de uddannelse. Ændringen af ordlyden skyldes, at den hidti-
dige anvendelse af professionsbacheloruddannelse, bevirker,
at det er uklart, hvordan det stiller akademiske bachelorer.
Når det tilbud, der kan gives, efter forslaget i niveau og
varighed ikke må kunne sidestilles med en kandidatuddan-
nelse, vil uddannelser op til dette niveau kunne gives som
tilbud. Der findes således uddannelser på professionsbache-
lorniveau, som ikke er en professionsbacheloruddannelse (fx
nogle kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet og
personer, som har opnået niveauet i VEU-systemet). Der vil
med den foreslåede ordlyd ikke være tvivl om, at sådanne
uddannelser kan gives som tilbud.
289
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 37, stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, at unge under 25 år, omfattet af § 6,
nr. 1, (dagpengemodtagere), som påbegynder en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på baggrund af et
uddannelsespålæg efter forslaget til § 30, har ret til at få ud-
dannelsen som tilbud, indtil den unge har haft 6 måneders
ledighed, jf. § 9.
Dermed vil unge dagpengemodtagere fortsat have ret til at
tage en del af den studie- og erhvervskompetencegivende
uddannelse, som de er påbegyndt på baggrund af et uddan-
nelsespålæg, som et tilbud fra tidspunktet for påbegyndelse
af uddannelsen og indtil 6 måneders ledighed med den kon-
sekvens, at de kan få dagpenge under deltagelse i tilbud.
Ved ophøret af tilbuddet vil forsørgelsesgrundlaget under
uddannelsen for den unge være SU, elevløn eller lignende.
Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit
2.14.1.9. om studie- og erhvervskompetencegivende uddan-
nelser.
Bestemmelsen er med sproglige tilretninger en viderefø-
relse af den gældende § 85, stk. 2.
Det foreslås, at der med hjemmel i loven også fremover
kan fastsættes regler på bekendtgørelsesniveau om, at de un-
ge i perioden med uddannelsen som uddannelsestilbud er
fritaget for rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., og om, hvordan ledighed opgøres for
dagpengemodtagere. Der henvises til bemærkningerne til §§
9 og 56 for en nærmere beskrivelse.
Til § 96
Det fremgår af den gældende § 33 a, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, at inden for en pulje kan dag-
pengemodtagere, som er fyldt 30 år, få tilbud om en er-
hvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, hvis
personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden er-
hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varig-
hed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddan-
nelse, eller har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervs-
rettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan
sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse,
men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5
år.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at hele uddannelsen
skal kunne gennemføres inden for den periode, hvor perso-
nen er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., og af stk. 3 fremgår, at personen under ud-
dannelsen er fritaget for pligten efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådig-
hed for henvist arbejde. Det fremgår desuden af bestemmel-
sens stk. 4, at varighedsbegrænsningen i § 34 ikke finder an-
vendelse.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 5, at beskæftigelsesmi-
nisteriet til brug for perioden fra den 1. marts 2017 til og
med den 31. december 2019 udarbejder en landsdækkende
liste over erhvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbe-
tegnelserne med de største rekrutteringsudfordringer.
Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om forsøg på
beskæftigelsesområdet fastsat regler om, at dagpengemodta-
gere i målgruppen for uddannelsesløft bl.a. som forsøg kan
gennemføre et trin 2 eller 3 inden for samme erhvervsud-
dannelse, som personen tidligere har gennemført et trin 1 el-
ler 2 i, uanset om uddannelsen har været anvendt i de sidste
5 år. Det er en betingelse, at det trin, som personen tidligere
har gennemført, er færdiggjort mindst 18 måneder før, at
personen får tilbud om det næste trin.
Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit
2.14.1.10.1.
Det foreslås videreført i stk. 1, at inden for en pulje kan
personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, (dagpengemodtagere),
som er fyldt 30 år, få tilbud om en erhvervsuddannelse efter
lov om erhvervsuddannelser, hvis personen ikke har en er-
hvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller
overstiger en erhvervsuddannelse, eller har en erhvervsud-
dannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke
overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ik-
ke har været anvendt i de seneste 5 år.
Puljen giver mulighed for, at dagpengemodtagere, der er
fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en foræl-
det uddannelse, kan starte på en erhvervsuddannelse allerede
i starten af ledighedsperioden.
En person anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har
en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannel-
se, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles
med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En person anses
for faglært, hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse
eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til ni-
veau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger
en erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for forældet,
hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence
i en jobfunktion eller som adgang til en stilling de seneste 5
år.
Forslaget viderefører den gældende § 33 a, stk. 1.
Det foreslås videreført i stk. 2, at hele uddannelsen skal
kunne gennemføres inden for den periode, hvor personen er
berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Dermed vil der kunne være tale om erhvervsuddannelser
uden grundforløb og praktikforløb i erhvervsuddannelse for
voksne (euv 1) og erhvervsuddannelser med eller uden
grundforløbets 2. del og med praktikforløb (euv 2), hvor
praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik i den nye
erhvervsuddannelse for voksne.
Forslaget viderefører den gældende § 33 a, stk. 2.
Det foreslås videreført i stk. 3, at personen under uddan-
nelsen er fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed
for henvist arbejde.
Dermed får personen mulighed for at fokusere på uddan-
nelsen.
290
Forslaget viderefører den gældende § 33 a, stk. 3.
Om befordringsgodtgørelse, mentorstøtte og tilskud til
hjælpemidler til en dagpengemodtager, som deltager i et ud-
dannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse se
bemærkninger til forslagets §§ 168-178.
Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit
2.14.1.10.1. om uddannelsesløft.
Til § 97
Efter den gældende § 33 b, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere inden for en
pulje få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb
efter en regional positivliste, jf. stk. 3.
Efter den gældende § 33 b, stk. 3, udarbejder Beskæftigel-
sesministeriet regionale positivlister, som godkendes af de
regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i organiseringslo-
ven.
Det foreslås videreført i stk. 1, at inden for en pulje kan
personer omfattet af § 6, nr. 1, (dagpengemodtagere), få til-
bud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb efter en re-
gional positivliste.
Positivlisten vil bestå af kurser, som er relevante i forhold
til stillingsbetegnelser, hvor det regionale arbejdsmarkeds-
råd vurderer, at der i området er mangel på arbejdskraft.
Kommunerne får 80 pct. af driftsudgifterne til tilbuddet
dækket af puljen.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 33 b,
stk. 1.
Om befordringsgodtgørelse, mentorstøtte og tilskud til
hjælpemidler til en person, som deltager i et uddannelsestil-
bud efter den regionale uddannelsespulje se bemærkninger
til forslagets §§ 168-178.
Det foreslås i stk. 2, at Beskæftigelsesministeriet udarbej-
der regionale positivlister, som godkendes af de regionale
arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i organiseringsloven.
De foreslåede regionale positivlister vil være oversigter,
som består af konkrete, aktuelle jobrettede uddannelser in-
den for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden
for de næste 6 måneder.
Med bestemmelsen videreføres, at de regionale positivli-
ster udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, med udgangspunkt i Ar-
bejdsmarkedsbalancen og andre relevante opgørelser og
analyser samt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på
regionalt niveau samt fx relevante uddannelsesudbydere,
jobcentre, arbejdsløshedskasser og brancheorganisationer.
De regionale positivlister skal drøftes og godkendes af de
regionale arbejdsmarkedsråd.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 33 b,
stk. 3.
Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit
2.14.1.10.2. om den regionale pulje.
Til § 98
Efter den gældende § 38, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats modtager dagpengemodtagere under tilbud
om vejledning og opkvalificering dagpenge efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
Efter den gældende bestemmelses stk. 2 modtager job- og
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrati-
onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, re-
validender, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmod-
tagere, modtagere af ressourceforløbsydelse i henholdsvis
ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt uddannelses-
hjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet, under tilbuddet den ydel-
se, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om
aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge. For revalid-
ender kan der være tale om ydelse efter anden lovgivning.
Det foreslås, at personer under tilbud om vejledning og
opkvalificering modtager den ydelse, som vedkommende er
berettiget til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge.
Målgruppen for forslaget er dagpengemodtagere, job- og
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
uddannelseshjælpsmodtagere herunder overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet, modtagere af
ressourceforløbsydelse i henholdsvis jobafklaring og res-
sourceforløb, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelses-
modtagere, samt personer i revalidering. En person i en af
disse målgrupper modtager under tilbuddet den ydelse, som
vedkommende er berettiget til i henhold til lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov
om sygedagpenge, eller for personer, der er omfattet af § 6,
nr. 10, kan der være tale om ydelse efter anden lovgivning.
Det betyder, at personer i målgruppen ikke skal skifte
ydelse under deltagelse i tilbud efter kapitlet om vejledning
og opkvalificering.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videre-
førelse af den gældende lovs § 38.
Til § 99
Det fremgår af den gældende § 32, stk. 5, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fast-
sætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der er omfat-
tet af stk. 1, nr. 1, og kan herunder fravige betingelsen om,
at uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod beskæfti-
gelse på arbejdsmarkedet (ordinær uddannelse).
Det fremgår af den gældende § 33, stk. 2, at beskæftigel-
sesministeren efter inddragelse af de kommunale organisati-
oner kan fastsætte vejledende retningslinjer om, hvornår
produktion og afsætning efter stk. 1 kan anses for konkur-
renceforvridende.
Det fremgår af den gældende § 33 a, stk. 6, at beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud efter
denne bestemmelse (tilbud om uddannelsesløft).
Det fremgår af den gældende § 41, at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder
om køb af uddannelse, deltagelse i sprogundervisning samt
291
betaling af kost og logi i forbindelse med, at personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1, deltager i tilbud om vejledning og op-
kvalificering.
Efter den gældende § 110, stk. 2, kan der endvidere fast-
sættes regler om beregning og udbetaling, herunder revision,
samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for
tilskud efter §§ 33 a og 33 b.
Bestemmelsen omhandler tilskud til kommunerne via pul-
jen til uddannelsesløft og den regionale pulje.
Bemyndigelsesbestemmelserne er anvendt til at fastsætte
regler om, hvad der anses for ordinær uddannelse efter lo-
vens § 32, stk. 1, nr. 1. Derudover er der fastsat regler om
jobsøgningskurser, tilbud om vejledning og opkvalificering i
udlandet, danskundervisning, samt uddannelsesaktivitet og
indberetningspligt.
Med hjemmel i § 33, stk. 2, er der udstedt:
– Vejledning om afsætning af produktion i forbindelse
med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for le-
dige.
– Vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt
tilrettelagte projekter til private borgere.
– Skrivelse om in house-produktion i forbindelse med sær-
ligt tilrettelagte kommunale aktiveringsprojekter.
Med hjemmel i den gældende § 33 a, stk. 5, er der fastsat
regler om puljen til uddannelsesløft i forhold til skoleprak-
tik.
Med hjemmel i den gældende § 110, stk. 2, er der fastsat
regler i bekendtgørelse om puljen til uddannelsesløft og be-
kendtgørelse om den regionale uddannelsespulje om bl.a.
fordeling af tilsagn om tilskud fra puljerne og om kommu-
nernes bogføring, opgørelse, regnskab og revision af tilskud.
Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om vejledning og opkvalificering herunder
om, hvilke uddannelser der er omfattet af § 90, om at betin-
gelsen om, at uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod
job, kan fraviges, om køb af uddannelse og om deltagelse i
sprogundervisning.
Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere
regler om, hvilke love der omfatter uddannelser, som kan
anses for ordinære svarende til de regler, der er fastsat med
hjemmel i de gældende bemyndigelsesbestemmelser for ka-
pitlet.
Dermed vil der være klare regler for, hvornår en uddan-
nelse anses for ordinær uddannelse efter forslaget til § 90.
Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende § 32,
stk. 5, og § 41.
Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit
2.14.1.1. om ordinære uddannelser.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter ind-
dragelse af de kommunale organisationer kan fastsætte vej-
ledende retningslinjer om, hvornår produktion og afsætning
i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter og uddannel-
sesforløb kan anses for konkurrenceforvridende.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren forventes at fast-
sætte retningslinjer med det formål at understøtte jobcentre-
ne i, at de sørger for, at prisfastsættelsen sker på markedsvil-
kår ved afsætning af produktion. Det kan fx være i forbin-
delse med kommunale særligt tilrettelagte projekter, hvor ar-
bejdet kan bestå af fremstilling af produkter, paknings- eller
montageopgaver eller lignende for private firmaer.
Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte
vejledende retningslinjer svarende til de gældende om, hvor-
når produktion og afsætning efter § 94 kan anses for konkur-
renceforvridende. Det forventes således, at der udstedes vej-
ledning om afsætning af produktion i forbindelse med kom-
munernes særligt tilrettelagte projekter for ledige, vejled-
ning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte
projekter til private borgere samt skrivelse om in house-pro-
duktion i forbindelse med særligt tilrettelagte kommunale
aktiveringsprojekter.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om tilbud inden for puljen til uddan-
nelsesløft efter § 96 og om udbetaling, administration, regn-
skab og revision m.v. for tilskud efter §§ 96 og 97.
Den foreslåede bestemmelse vedrører puljen til uddannel-
sesløft og den regionale uddannelsespulje.
Det foreslås, at der med hjemmel i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan fastsættes regler om, at der skal gi-
ves tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodta-
geren reelt har mulighed for at gennemføre hele uddannel-
sen. Det vil sige, at hvis der gives tilbud om en erhvervsud-
dannelse, hvor dagpengemodtageren skal i praktikforløb,
skal der på uddannelsen også være mulighed for at gennem-
føre praktikforløbet i skolepraktik.
Derudover foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler
om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. for
puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespul-
je, herunder bl.a. om fordeling af tilsagn om tilskud fra pul-
jerne.
Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende § 33 a,
stk. 5, og dele af § 110, stk. 2.
Til § 100
Efter de gældende regler i § 84 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats har dagpengemodtagere pligt til at tage imod
tilbud i hele deres ledighedsperiode efter §§ 55 og 56 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Pligten til at tage imod tilbud gælder dermed både i den
almindelige 2-årige dagpengeperiode og i en eventuel for-
længet dagpengeperiode. Det gælder dog ikke, hvis pligten
til tilbud er bortfaldet efter reglerne om mindre intensiv ind-
sats i lovens § 21 f, er bortfaldet på baggrund af ordinær be-
skæftigelse på mindre end fuld tid, jf. bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som er udstedt i medfør af lo-
vens § 91, eller ved bortfald af pligt til tilbud under deltagel-
se i jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 8 a.
Et tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddan-
nelsesløft efter lovens § 33 a kan dog alene gives efter aftale
med personen. Når personen har indgået aftale med jobcen-
teret om tilbuddet, har personen pligt til at påbegynde og
deltage i tilbuddet.
292
Efter den gældende lovs § 91 a har kontanthjælpsmodta-
gere og integrationsydelsesmodtagere uden for selvforsør-
gelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro-
grammet pligt til at tage imod tilbud efter kapitlet om ret og
pligt til tilbud. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er
bortfaldet efter reglerne om mindre intensiv indsats i lovens
§ 21 f.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.15.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 100, stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr.
1, har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele
deres ledighedsperiode efter §§ 55 og 56 i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. Det gælder dog ikke, hvis pligten til
tilbud er bortfaldet efter § 106, efter regler udstedt i medfør
af § 104 eller under deltagelse i jobrettet uddannelse efter
kapitel 9.
Forslaget omhandler dagpengemodtagere og betyder, at de
vil have pligt til at tage imod tilbud i hele deres ledighedspe-
riode, dvs. både den almindelige 2-årige dagpengeperiode
og i en eventuel forlænget dagpengeperiode. Der vil dog væ-
re de samme grunde til, at pligten til tilbud bortfalder, som i
dag.
Dagpengemodtagere vil således ikke have pligt til at tage
imod tilbud, hvis pligten er bortfaldet efter reglerne om en
mindre intensiv indsats, jf. lovforslagets § 106, fx fordi de
skal starte på ordinært arbejde på fuld tid inden for de næste
6 uger. Det samme gælder, hvis pligten til tilbud er bortfal-
det, fordi de har beskæftigelse af et vist omfang, jf. bekendt-
gørelsesregler der forventes udstedt i medfør af lovforsla-
gets § 104 og endelig, hvis pligten til tilbud er bortfaldet
under deltagelse i jobrettet uddannelse efter lovforslagets
kapitel 9.
Det foreslås i stk. 2, at et tilbud om en erhvervsuddannelse
efter § 96 alene kan gives efter aftale med personen. Perso-
nen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når per-
sonen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet.
Et tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddan-
nelsesløft vil efter lovforslagets § 96 kunne gives til dagpen-
gemodtagere, når visse betingelser er opfyldt. Forslaget om-
handler dermed dagpengemodtagere og betyder, at et sådant
tilbud alene vil kunne gives efter aftale med dagpengemod-
tageren. Dagpengemodtageren vil dermed ikke have pligt til
at tage imod et sådant tilbud. Men når dagpengemodtageren
har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, vil dagpen-
gemodtageren have pligt til at påbegynde og deltage i til-
buddet. Hvis en dagpengemodtager ikke deltager i eller af-
bryder uddannelsen, vil det efter regler i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. og bekendtgørelsesregler fastsat i med-
før af loven, kunne få dagpengemæssige konsekvenser for
pågældende.
Det foreslås i stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3,
har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele pe-
rioden, hvor de modtager ydelse efter lov om aktiv socialpo-
litik. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet
efter reglerne om mindre intensiv indsats.
Forslaget omhandler kontanthjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet
og betyder, at personerne har pligt til at tage imod tilbud om
vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytte-
indsats og ansættelse med løntilskud i hele den periode, hvor
de modtager ydelsen. Der vil dog være den samme grund til,
at pligten til tilbud bortfalder, som i dag.
Kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet vil således ikke have
pligt til at tage imod tilbud, hvis pligten er bortfaldet efter
reglerne om en mindre intensiv indsats efter lovforslagets §
106, fx fordi de skal starte på ordinært arbejde på fuld tid in-
den for de næste 6 uger.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 101
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og den tilhørende bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, skal jobcenteret give en beskæftigelses-
rettet indsats til personer, som er omfattet af lovens mål-
grupper.
Indsatsen fastlægges som led i kontaktforløbet, og jobcen-
teret skal løbende vurdere den enkeltes behov for bl.a. til-
bud, jf. den gældende lovs §§ 15 og 16. Tilbud skal så vidt
muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder,
hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den en-
keltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen
hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis
selvforsørgelse, jf. den gældende lovs § 22, stk. 3.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.15.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 101, at jobcenteret løbende skal vurdere
og give tilbud til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, som har
behov herfor.
Forslaget omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps-
modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet og betyder, at jobcenteret fremover vil
have en lovbestemt og løbende pligt til at vurdere, om den
enkelte dagpengemodtager, kontanthjælps- og overgangsy-
delsesmodtager uden for introduktionsprogrammet har be-
hov for tilbud, og give tilbud, hvis personen har behov for
det.
Jobcenteret vil dermed løbende gennem hele personens le-
dighedsperiode skulle vurdere, hvilke tilbud der vil kunne
hjælpe personen ud af ledigheden. Jobcenteret vil således lø-
bende skulle give de tilbud, der skal til, for at personen hur-
tigst muligt opnår arbejdsmarkedstilknytning. Jobcenteret
skal have fokus på virksomhedsrettede tilbud.
Jobcenterets forpligtelse til løbende at vurdere og give til-
bud, hvis personen har behov for det, vil gælde både før og
efter ret- og pligttidspunktet, da ret- og pligttidspunktet er
det seneste tidspunkt, hvor jobcenteret skal give personen et
tilbud. Med forslaget vil jobcenterets løbende forpligtelse
klart fremgå af lovteksten.
293
Reglen giver ikke den enkelte person en ret til en vurde-
ring og tilbud på bestemte tidspunkter. Den enkelte vil dog
altid have mulighed for at henvende sig til jobcenteret om
muligheden for et tilbud, herunder mulighed for et bestemt
tilbud.
Det bemærkes, at dagpengemodtagere, kontanthjælpsmod-
tagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introdukti-
onsprogrammet – både efter gældende regler og lovforslaget
– har ret til tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud, hvis de selv har fundet tilbuddet, og alle lovens
betingelser i øvrigt er opfyldt. For en nærmere beskrivelse
henvises til lovforslagets §§ 57 og 66 og bemærkningerne
hertil.
Til § 102
Efter de gældende regler i §§ 85-88 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats har dagpengemodtagere, som er under
30 år eller er fyldt 50 år, senest efter sammenlagt 13 ugers
ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud om vejledning
og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med
løntilskud efter den gældende lovs kapitler 10-12.
For dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år gælder, at de
senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed har ret og pligt
til at påbegynde et tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter den
gældende lovs kapitler 10-12. Hvis disse dagpengemodtage-
re skal deltage i et tilbud om ansættelse med løntilskud, skal
tilbuddet dog blot være afgivet inden for 6 måneders fristen
og være påbegyndt senest 3 uger efter fristen.
Reglerne om ret- og pligttilbud for kontanthjælps- og inte-
grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
er reguleret i den gældende lovs §§ 92-96. Heraf fremgår
det, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsy-
delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet senest ef-
ter en sammenhængende periode på 3 måneder med kontant-
hjælp eller integrationsydelse, har ret og pligt til at påbegyn-
de et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med
løntilskud. Når personen har afsluttet det første ret- og pligt-
tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud
hver gang, pågældende har modtaget kontanthjælp eller inte-
grationsydelse i en sammenhængende periode på 6 måneder.
Disse gentagne ret- og pligttilbud kan være både tilbud om
vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og an-
sættelse med løntilskud.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrations-
ydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har se-
nest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med
kontanthjælp eller integrationsydelse ret og pligt til at påbe-
gynde et tilbud om vejledning og opkvalificering, virksom-
hedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Når personen
har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at
påbegynde et nyt tilbud, hver gang pågældende har modta-
get kontanthjælp eller integrationsydelse i en sammenhæn-
gende periode på 12 måneder.
Det følger dog af den gældende lovs § 91 a, stk. 3, at kon-
tanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet, der efter § 13 i lov om aktiv so-
cialpolitik har en rimelig grund til ikke at udnytte deres ar-
bejdsmuligheder, senest 1 måned efter, at den rimelige
grund er ophørt, har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter
kapitlet.
Efter §§ 93 og 96, stk. 3, i loven gælder, at hvis en aktivi-
tetsparat kontanthjælpsmodtager eller integrationsydelses-
modtager uden for integrationsprogrammet i perioder på
grund af personlige forhold ikke kan deltage i det pågælden-
de ret- og pligttilbud, så har personen ret og pligt til tilbud
om mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b, indtil personen kan
deltage i et ret- og pligttilbud. Tilbud om mentorstøtte skal
gives for en periode på 6 måneder, og der skal som mini-
mum være kontakt en gang hver anden uge mellem mentor
og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis
personen i stedet kan påbegynde et ret- og pligttilbud. Kan
personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i ret- og
pligttilbud, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.
Efter den gældende lovs §§ 89 og 92, stk. 3, kan et tilbud
om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et til-
bud om en realkompetencevurdering efter lovens § 32 a ikke
træde i stedet for et ret- og pligttilbud. Reglen gælder både
for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og inte-
grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.
For dagpengemodtagere, som er under 30 år eller er fyldt 50
år, kan et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblinde-
kursus efter lovens § 32 a dog udskyde tidspunktet for tilbud
til umiddelbart efter afslutning af kurset.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.15.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 102, stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr.
1-3, senest efter 6 måneder har ret og pligt til at påbegynde
tilbud efter kapitel 11-14, jf. dog stk. 3 og 4 og § 83, stk. 2.
Forslaget omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps-
modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet og betyder, at disse personer senest ef-
ter 6 måneder vil have ret og pligt til at påbegynde et tilbud
om virksomhedspraktik, nytteindsats, ansættelse med løntil-
skud eller vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel
11-14.
Perioden på 6 måneder opgøres på baggrund af lovforsla-
gets § 9 som sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere
og en sammenhængende periode med kontanthjælp eller
overgangsydelse for kontanthjælpsmodtagere og overgangs-
ydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. Med
hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 1, vil der blive fastsat reg-
ler om opgørelsen af sammenlagt ledighed for dagpenge-
modtagere og sammenhængende perioder med kontanthjælp
eller overgangsydelse for kontanthjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.
Med forslaget ensrettes reglerne om ret- og pligttilbud for
dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangs-
ydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, så de
fremover alle skal have et ret- og pligttilbud senest efter 6
måneder, og der vil ikke være krav om gentagne ret- og
pligttilbud.
294
I stedet vil det være op til jobcenteret at vurdere den en-
keltes behov for yderligere tilbud. Med forslaget kan jobpa-
rate kontanthjælpsmodtagere endvidere fremover få vejled-
ning og opkvalificering som ret- og pligttilbud, hvis det vur-
deres at være relevant.
Der er foreslået visse undtagelser til stk. 1, jf. henvisnin-
gerne til stk. 3 og 4 og lovforslagets § 83, stk. 2. Efter lov-
forslagts § 83, stk. 2, kan dagpengemodtagere – ligesom i
dag – alene få nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud.
Bestemmelsen betyder, at jobcenteret heller ikke fremover
kan give dagpengemodtagere nytteindsats som ret- og pligt-
tilbud.
Det foreslås i stk. 2, at et tilbud efter stk. 1 skal have en
sammenhængende varighed på mindst 2 uger.
Med forslaget fastholdes det, at ret- og pligttilbuddet skal
have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger, hvil-
ket betyder, at tilbuddet skal berøre 2 kalenderuger. Ved 2
berørte kalenderuger forstås, at der er timer i tilbuddet i en
uge og timer i tilbuddet i den efterfølgende uge. Der er ikke
krav om, at tilbuddet skal være på fuld tid i 2 hele kalende-
ruger.
Det foreslås i stk. 3, at hvis personen skal deltage i et til-
bud om ansættelse med løntilskud, er det tilstrækkeligt, at
tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3
uger efter fristen.
Bestemmelsen er en undtagelse til, at ret- og pligttilbuddet
skal påbegyndes inden for 6 måneder. Med reglen vil job-
centeret have mulighed for at give et tilbud om ansættelse
med løntilskud som ret- og pligttilbud, idet der som hoved-
regel gælder et krav om 6 måneders forudgående ledighed/
ydelsesperiode for, at der kan gives tilbud om ansættelse
med løntilskud.
Det foreslås i stk. 4, at for personer, der ved udløbet af fri-
sten i stk. 1, er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv social-
politik eller efter denne lov samt regler fastsat i medfør af
disse love, skal jobcenteret give tilbuddet efter stk. 1 senest
1 måned efter, at fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i pe-
rioden med fritagelse vurdere om og i givet fald, hvilken
indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i til-
bud.
Bestemmelsen er en undtagelse til, at ret- og pligttilbuddet
skal påbegyndes efter senest 6 måneder. Med bestemmelsen
gives der mulighed for, at jobcenteret først skal give ret- og
pligttilbuddet til personer, som på tidspunktet for fristen på
de 6 måneder er fritaget for pligten til at deltage i tilbud, se-
nest 1 måned efter, at fritagelsen ophører.
Det betyder, at jobcenteret ikke skal give ret- og pligttil-
buddet til personer, der er fritaget for at deltage i tilbud. Ret-
og pligttilbuddet skal i stedet senest gives 1 måned efter, at
fritagelsen ophører.
Fritagelsesårsagerne er forskellige for dagpengemodtage-
re, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere,
som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet.
For dagpengemodtagere kan det bl.a. være, at de er omfat-
tet af en mindre intensiv indsats, deltager i jobrettet uddan-
nelse eller er syge i op til 14 dage, mens de modtager dag-
penge.
For kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodta-
gere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, kan
fritagelsesårsagerne bl.a. være, at de er omfattet af en min-
dre intensiv indsats, har børnepasningsproblemer (syge
børn), er på barsel eller sygdom.
For eksempel kan en kontanthjælpsmodtager fritages for
pligten til at deltage i tilbud, når det er vurderet, at perso-
nens barn er syg i en længere periode, og der ikke er andre
pasningsmuligheder. Modsat vil kontanthjælpsmodtageren
ikke kunne fritages, hvis der er tale om, at barnet er syg i en
korterevarende periode, fx et par dage. Ligeledes kan en
kontanthjælpsmodtager fritages for tilbud, når kommunen
har vurderet, at personen ikke kan deltage i nogen form for
tilbud på grund af sin sygdom eller sit helbred.
Personen kan ikke fritages, hvis det alene er det aktuelle
tilbud, personen ikke kan deltage i – eller hvis kommunen
ikke har et tilbud, som modsvarer personens behov.
Det følger af forslaget, at jobcenteret samtidig skal vurde-
re, om og i givet fald hvilken indsats personen skal have,
indtil personen kan deltage i tilbud. Jobcenteret bør her bl.a.
vurdere, om personen skal have tilknyttet en mentor i perio-
den frem til, at personen kan deltage i tilbud.
Det vil fx kunne være relevant med en anden indsats i til-
fælde, hvor personen ikke kan deltage i et tilbud på grund af
sygdom eller børnepasningsproblemer, mens det ikke vil
være relevant i tilfælde, hvor personen er fritaget for tilbud,
fordi personen er omfattet af en mindre intensiv indsats, el-
ler fordi en dagpengemodtager deltager i jobrettet uddannel-
se.
Det foreslås i stk. 5, at et tilbud om et læse-, skrive-, reg-
ne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompeten-
cevurdering efter § 93 ikke kan træde i stedet for tilbud efter
stk.1.
Dermed vil et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ord-
blindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering
ikke kunne træde i stedet for det ret- og pligttilbud, som
dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangs-
ydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet fremo-
ver skal have. Da der i forslaget ikke gives mulighed for, at
et sådant tilbud kan udskyde ret- og pligttilbuddet, må job-
centeret tilrettelægge kurset, så det kan kombineres med el-
ler afsluttes inden ret- og pligttilbuddet.
Til § 103
Efter de gældende regler i § 84, stk. 2, 2. pkt., § 85, stk. 3,
og § 91, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæf-
tigelsesministeren fastsætte regler for dagpengemodtagere
om timetal i tilbud, regler om at personer under 20 år har ret
og pligt til at påbegynde tilbud efter seneste 4 ugers sam-
menlagt ledighed, og at pligten til tilbud bortfalder, når per-
sonen har ordinær beskæftigelse på mindre tid.
295
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.15.1. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 103, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om ret og pligt til tilbud, herunder om time-
tal for tilbud og om fremrykning, udskydelse og bortfald af
pligten til tilbud.
Med bestemmelsen vil der kunne fastsættes bekendtgørel-
sesregler for både dagpengemodtagere, kontanthjælpsmod-
tagere, uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet, fx om hvor-
når et tilbud anses for rettidigt, om timetal for et ret- og
pligttilbud og om timetal for tilbud til deltidsforsikrede dag-
pengemodtagere.
Der forventes fastsat bekendtgørelsesregler svarende til
gældende regler.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 104
Efter de gældende regler i § 96 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, har uddannelseshjælpsmodtagere, her-
under integrationsydelsesmodtagere uden for integrations-
programmet ret og pligt til at tage imod de tilbud, som job-
centeret giver dem i hele perioden, indtil de påbegynder en
studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på or-
dinære vilkår.
For nærmere gennemgang af gældende ret henvises til af-
snit 2.16.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 104, 1. pkt., at personer omfattet af § 6, nr.
4 og 5, har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i
hele perioden indtil de påbegynder en studie- eller erhvervs-
kompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.
Forslaget omfatter uddannelseshjælpsmodtagere, herunder
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met. Forslaget indebærer, at målet for målgruppen er ordi-
nær uddannelse, og at personerne derfor skal stå til rådighed
for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Indsatsen vil
bl.a. kunne bestå af uddannelsesafklarende og understøtten-
de tilbud som fx brobygningsforløb på ordinære uddannel-
sesinstitutioner, understøttende tilbud i læse-, skrive-, regne-
eller ordblindeundervisning og virksomhedspraktikker.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 96 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i § 104, 2. pkt., at pligten til tilbud bortfalder
for uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmod-
tager uden for introduktionsprogrammet, hvis de er omfattet
af reglerne om mindre intensiv indsats i den foreslåede §
106, fx fordi de skal i fuldtidsjob inden for 6 uger. Der hen-
vises til forslaget til § 106.
Forslaget til § 104 skal ses i sammenhæng med lov nr.
746 af 8. juni 2018, hvoraf det fremgår, at den kommunale
ungeindsats’ opgaver i forhold til unge under 25 år, skal om-
fatte en samlet afvejning af tilbud og indsatser, som kan
bringe unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt ud-
dannelsestilbud i regi af bl.a. Kulturministeriet og Undervis-
ningsministeriet.
Til § 105
Efter de gældende regler i § 96 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, har uddannelseshjælpsmodtagere, her-
under integrationsydelsesmodtagere uden for selvforsørgel-
ses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet
hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode
på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp,
ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12 og
fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinær
uddannelse. Der må højst være 4 uger mellem tilbud.
Endvidere har alle uddannelseshjælpsmodtagere ret og
pligt til tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblinde-
kursus, hvis den obligatoriske test viser, at de har behov for
et sådan kursus. De nævnte kurser kan træde i stedet for ret-
og pligttilbud. Personen har ret til tilbud om et sådan kursus
senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra
første henvendelse om hjælp til kommunen.
Efter de gældende regler i § 96 c i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, har en aktivitetsparat uddannelses-
hjælpsmodtager, herunder en integrationsydelsesmodtager
uden for integrationsprogrammet, som i perioder på grund af
personlige forhold ikke kan deltage i tilbud efter § 96 b, har
ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.16.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 105, stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr.
4 og 5, hurtigst muligt og senest efter 1 måned har ret og
pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte
kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.
Forslaget omfatter uddannelseshjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 96 b, stk. 1, 1. pkt. Det vil sige, at uddannelses-
hjælpsmodtagere ligesom i dag, skal have første ret og pligt-
tilbud senest 1 måned efter første henvendelse til kommunen
om hjælp. Der henvises i den forbindelse til reglerne i § 9
om opgørelse af tidsperioder i forbindelse med ret og pligt-
tilbud.
Det foreslås stk. 2, at der højst må være 4 uger mellem til-
bud.
Bestemmelsen indebærer, at der for uddannelseshjælps-
modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet, højst må være 4 uger mellem tilbud.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 96 b, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i stk. 3, at et tilbud om et læse-, skrive-, reg-
ne- eller ordblindekursus, som personen har ret til efter for-
slagets § 93, kan træde i stedet for tilbud efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 93, hvor det foreslås, at uddannelseshjælps-
modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
296
duktionsprogrammet, har ret til et tilbud om et læse-, skri-
ve-, regne- eller ordblindekursus, senest efter 1 måned, hvis
en test har vist behov for et sådant kursus.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse med lov-
tekniske justeringer af den gældende § 96 b, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises i øvrigt til lov-
forslagets § 93 og dertilhørende bemærkninger.
Det foreslås i stk. 4, at for uddannelseshjælpsmodtagere,
herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introdukti-
onsprogrammet, der ved udløbet af fristen i stk. 1 og 2, som
er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om aktiv
socialpolitik eller efter denne lov samt regler fastsat i med-
før af disse love, skal jobcenteret give tilbud efter stk. 1, se-
nest 1 måned efter, at fritagelsen er ophørt. Jobcenteret skal
i disse tilfælde vurdere, om og i givet fald hvilken indsats
personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud.
Jobcenteret bør her særligt vurdere, om personen skal ha-
ve tilknyttet en mentor i perioden frem til, at personen kan
deltage i tilbud.
Der henvises til kapitel 26 om mentorstøtte.
Forslaget får den virkning, at for uddannelseshjælpsmod-
tagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introdukti-
onsprogrammet, som er fritaget for pligten til at deltage i til-
bud efter lov om aktiv socialpolitik eller efter denne lov
samt regler fastsat i medfør af disse love, skal jobcenteret
give tilbud efter stk. 1 eller stk. 2, senest 1 måned efter, at
fritagelsen er ophørt. Jobcenteret skal i disse tilfælde vurde-
re, hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan
deltage i tilbud, herunder fx overveje at tilknytte mentorstøt-
te.
Det foreslås i stk. 5, at jobcenteret kan fravige bestemmel-
sen i stk. 1 og 2, for personer der deltager i tilbud om vejled-
ning og opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a.
Bestemmelsen indebærer, at jobcenteret får mulighed for
at fravige kravet om kontinuerlig aktivering for en person,
som deltager i et tilbud om vejledning og opkvalificering ef-
ter repatrieringslovens § 6 a. En person der tager imod et til-
bud efter repatrieringslovens § 6 a, skal således ikke
samtidig deltage i tilbud efter den foreslåede bestemmelse i
§ 105, stk. 1. Når tilbuddet efter repatrieringslovens § 6 a
ophører, vil personen igen skulle deltage i en kontinuerlig
indsats efter forslagets § 105, stk. 1.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 96 b,
stk. 3, dog med den sproglige ændring, som følger af, at det
med forslaget til § 105 fremgår af stk. 2, at der højst må væ-
re 4 uger mellem tilbud.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.16.2. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til § 106
Efter den gældende bestemmelse i § 21 f, stk. 1, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats er dagpengemodtagere, job-
og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrations-
ydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationspro-
grammet, samt fleksjobvisiterede, ikke omfattet af pligten til
at møde personligt op til samtaler om personens cv efter §
14 eller til jobsamtaler efter §§ 16-20 og 73 a eller af pligten
til tilbud efter kapitlerne 16 og 17 eller § 74 b, stk. 1, nr. 3, i
lov om aktiv socialpolitik, hvis personen kan dokumentere,
at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde or-
dinær beskæftigelse på fuld tid, fleksjob, skal på barsel,
overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller er
omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumen-
tere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller
materialemangel.
Efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 2, skal der i
stedet for samtaler ved personligt fremmøde holdes kontakt
telefonisk, digitalt eller ved brev.
Efter de gældende regler er personer, der er omfattet af
reglerne for en mindre intensiv indsats, fortsat omfattet af
pligten til at stå til rådighed efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. henholdsvis af pligten til aktivt at udnytte deres
arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik. Dette in-
debærer bl.a., at de fortsat er omfattet af pligten til at søge
job.
Personer omfattet af en mindre intensiv indsats har også
fortsat en pligt til, at oprette et cv, og i det omfang jobcente-
ret eller arbejdsløshedskassen henviser en person til et job,
fx et vikariat i perioden, vil personen være forpligtet til at
søge og tage imod dette arbejde, fordi personen ikke er frita-
get for at stå til rådighed for henvist arbejde.
Efter den gældende bestemmelse i § 21 f, stk. 3, kan job-
centeret ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person
fortsat skal være omfattet af pligten til at møde personligt op
til samtaler om personens cv eller til jobsamtaler og af plig-
ten til at deltage i tilbud. Det kan ske, hvis jobcenteret vur-
derer, at der er tale om misbrug af eller spekulation i mulig-
heden for at blive undtaget fra at møde personligt op til sam-
taler og deltage i tilbud, der er gode muligheder for beskæf-
tigelse inden for personens fagområde, eller det fortsat vil
være til fordel for personen, at være omfattet af pligten til at
møde personligt op til samtaler og deltage i tilbud.
Det foreslås i § 106, stk. 1, at personer omfattet af § 6, nr.
1-5, 7, 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse og nr. 10, ik-
ke er omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv so-
cialpolitik jf. dog stk. 2, møde til samtaler efter kapitel 6 og
7 og deltage i tilbud efter kapitel 11-14, hvis personen op-
fylder en af betingelserne i nr. 1-3.
Forslaget omfatter dagpengemodtagere, job- og aktivitets-
parate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodta-
gere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, ud-
dannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere
og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af in-
troduktionsprogrammet, ledige fleksjobvisiterede, personer i
revalidering, personer i jobafklaringsforløb og ressourcefor-
løb. Det bemærkes, at lov om sygedagpenge indeholder reg-
ler om en mindre intensiv indsats for sygedagpengemodta-
gere.
Forslaget betyder, at jobcenteret kan beslutte, at en person
skal være omfattet af en mindre intensiv indsats, og dermed
297
fritage personen fra pligten til at være aktivt jobsøgende,
møde til samtaler i jobcenteret eller hos arbejdsløshedskas-
sen og deltage i tilbud efter loven.
Fritagelsen fra pligten til at være aktivt søgende, er en fra-
vigelse af pligten til at stå til rådighed efter lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. henholdsvis af pligten til aktivt at ud-
nytte deres arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpoli-
tik. En person som er omfattet af en mindre intensiv indsats,
skal ikke være aktivt jobsøgende og dokumentere sine job-
søgningsaktiviteter i jobloggen.
En person, som er omfattet af en mindre intensiv indsats,
har fortsat pligt til at oprette et cv og i det omfang jobcente-
ret eller arbejdsløshedskassen henviser personen til et job fx
et vikariat i perioden, vil personen være forpligtet til at søge
og tage imod dette arbejde, fordi personen ikke er fritaget
for at stå til rådighed for henvist arbejde.
En person, som er omfattet af en mindre intensiv indsats,
skal heller ikke møde til samtale i jobcenteret. Ved samtale,
forstås alle former for samtale, herunder ved personens per-
sonlige fremmøde og samtaler afholdt telefonisk, digitalt og
ved brev.
Jobcenteret skal endvidere ikke give en person, der er om-
fattet af en mindre intensiv indsats, tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Personer der allerede har et til-
bud, når de bliver omfattet af en mindre intensiv indsats, har
dog ret – men ikke pligt – til at påbegynde og færdiggøre til-
buddet.
Personer, som har ret til tilbud, men som endnu ikke har
fået et tilbud, skal have et tilbud, hvis de ønsker det, selv om
de er omfattet af en mindre intensiv indsats. Ligeledes har
personer ret – men ikke pligt – til fortsat at søge job og mø-
de til samtale i jobcenteret eller arbejdsløshedskassen.
Jobcentrene skal vejlede personer, der bliver omfattet af
den mindre intensive indsats om, at de ikke har pligt til, men
ret til, at være aktivt jobsøgende, at deltage i tilbud efter lo-
ven, eller til at møde til samtaler.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at personen skal kunne doku-
mentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbe-
gynde ordinært job på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, over-
gå til efterløn, fleksydelse eller folkepension.
Forslaget betyder, at en person kan omfattes af en mindre
intensiv indsats, hvis personen kan dokumentere, at pågæl-
dende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært
job på fuld tid, fleksjob, på barsel, eller overgå til efterløn,
fleksydelse eller folkepension.
De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen skal på-
begynde ordinært job eller fleksjob, forventes at gå på bar-
sel, eller skal overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepen-
sion.
Ved ordinært job, forstås en ansættelse, hvor den ansatte
får løn fra arbejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren ikke modta-
ger tilskud til lønnen, fx efter reglerne om ansættelse med
løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovforslagets kapitel 12. Dokumentationen for, at en person
skal påbegynde ordinært job, kan fremgå af en ansættelses-
kontrakt, et brev, en e-mail, sms eller lignende fra arbejdsgi-
veren.
Lærlinge- eller elevkontrakter er ikke ordinært job, og er
derfor ikke omfattet af reglerne om en mindre intensiv ind-
sats.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at personen skal kunne doku-
mentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig el-
ler materialemangel.
Forslaget betyder, at en person kan omfattes af en mindre
intensiv indsats, hvis personen kan dokumentere, at pågæl-
dende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialeman-
gel.
Dokumentationen for, at en person er hjemsendt på grund
af vejrlig eller materialemangel kan fremgå af et brev, en e-
mail, sms m.v. eller en hjemsendelsesattest. Er der tale om,
at arbejdsgiveren telefonisk oplyser over for jobcenteret, at
personen skal påbegynde ordinært job, eller er hjemsendt,
skal dette - samt andre relevante oplysninger - noteres.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at personen skal være omfattet
af en arbejdsfordelingsordning.
Forslaget betyder, at en person kan omfattes af en mindre
intensiv indsats, hvis personen omfattes af en arbejdsforde-
lingsordning.
Ved arbejdsfordeling forstås en ordning, som en virksom-
hed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med
manglende ordretilgang m.m. Ved en arbejdsfordeling ned-
sættes den overenskomstmæssige arbejdstid i en begrænset
periode, uden at de berørte medarbejdere er afskediget.
Medarbejderne er derfor fortsat ansat i virksomheden i hele
perioden. Nogle overenskomster hjemler ret til at indgå afta-
le om arbejdsfordeling. I andre tilfælde må aftalen om ar-
bejdsfordeling ske ved kollektiv aftale. De pågældende med-
arbejdere får, når en række betingelser er opfyldt, ret til sup-
plerende dagpenge under arbejdsfordelingen for de dage,
hvor de ikke arbejder.
Dokumentationen for, at en person er omfattet af en ar-
bejdsfordeling, fremgår af arbejdsgiverens meddelelse til
jobcenteret om arbejdsfordeling. Er man på en arbejdsplads
blevet enige om en arbejdsfordeling og ønsker de ansatte,
der er omfattet af arbejdsfordelingen, dagpenge, skal ar-
bejdsfordelingen anmeldes til jobcenteret.
Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af en arbejds-
fordelingsordning vil fritagelsen for pligten til at være job-
søgende gælde i de første 6 uger af arbejdsfordelingsordnin-
gen.
Forslaget medfører, at for personer omfattet af arbejdsfor-
delingsordningen indtræder pligten til at være aktivt jobsø-
gende efter 6 uger. De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor
personen omfattes af arbejdsfordelingsordningen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets stk. 1,
hvorefter personer omfattet af en mindre intensiv indsats bli-
ver fritaget fra pligten til at være aktivt jobsøgende.
Begrundelsen for forslaget er, at personer omfattet af ar-
bejdsfordeling skal fritages for jobsøgning i en periode, der
298
svarer til den, der gælder for personer, som skal i fuldtidsbe-
skæftigelse, på efterløn, barsel m.v.
Der henvises til de specielle bemærkninger til stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at jobcenteret ud fra en konkret vur-
dering kan beslutte, at en person fortsat skal være omfattet
af pligterne som nævnt i forslaget til stk. 1, hvis jobcenteret
vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at væ-
re omfattet af pligterne, eller hvis de vurderer, at der er tale
om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive
fritaget for pligterne.
Forslaget betyder, at jobcenteret efter en konkret vurde-
ring kan beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af
den almindelige beskæftigelsesindsats og dermed fortsat ha-
ve pligt til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler i
jobcenteret eller i arbejdsløshedskassen og deltage i tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Jobcenteret kan beslutte, at det fortsat vil være til fordel
for personen at være omfattet af pligterne i forslaget til stk.
1. Fx hvis en person skal påbegynde et meget kortvarigt job
eller fædreorlov, eller hvis der er usikkerhed om personens
fremtidige jobsituation.
Jobcenteret kan også beslutte, at en person fortsat skal væ-
re omfattet af pligterne i forslaget til stk. 1, hvis jobcenteret
vurderer, at der er tale om misbrug af eller spekulation i for-
hold til muligheden for en mindre intensiv indsats. Fx hvis
en person gentagne gange dokumenterer at være ansat i et
job, som ikke bliver til noget alligevel, eller hvis en person
har usædvanligt mange jobskift med indlagte ledighedspe-
rioder.
Til § 107
Efter den gældende regel i § 68 d, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats har en sygedagpengemodtager, som er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sy-
gedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene
efter § 27 i lov om sygedagpenge, ret til at få et jobafkla-
ringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Tilsvarende gæl-
der for en person, der på første fraværsdag ville have haft ret
til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var om-
fattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedag-
penge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge. En person, som
fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men hvis
ret til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sy-
gedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør
af sygedagpenge. Under jobafklaringsforløbet skal personen
have en individuel tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret
indsats med udgangspunkt i personens forudsætninger og
behov, herunder helbredstilstand, jf. 68 f.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnittet om målgruppe i de almindelige bemærkninger af-
snit 2.18.1.1.
Det foreslås i § 107, nr. 1, at jobafklaringsforløb med til-
hørende ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpo-
litik kapitel 6 b er en ordning for personer, som er uarbejds-
dygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedag-
penge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter §
27 i lov om sygedagpenge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i
lov om sygedagpenge.
Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb vil væ-
re personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen syg-
dom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ved revurderin-
gen efter § 24 eller senere ikke vil kunne få forlænget syge-
dagpengene efter en af forlængelsesreglerne i § 27 i lov om
sygedagpenge.
Det foreslås endvidere i § 107, nr. 2, at jobafklaringsfor-
løb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter lov om ak-
tiv socialpolitik kapitel 6 b er en ordning for personer, som
er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om
sygedagpenge, der på første fraværsdag ville have haft ret til
sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfat-
tet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpen-
ge, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb endvi-
dere vil være personer, som er uarbejdsdygtige på grund af
egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som på
første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra
kommunen, hvis ikke personen var omfattet af tidsbegræns-
ningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov
om sygedagpenge.
Det foreslås herudover i § 107, nr. 3, at jobafklaringsfor-
løb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter lov om ak-
tiv socialpolitik kapitel 6 b er en ordning for personer, som
fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men
hvis ret til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om sygedagpenge, jf. § 24 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om
sygedagpenge.
Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb herud-
over vil være personer, som er uarbejdsdygtige på grund af
egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som fortsat
er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til
sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedag-
penge som følge af at personen ikke længere har en livstru-
ende alvorlig sygdom.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at indsatsen i jobaf-
klaringsforløbet og ressourceforløbsydelsen kommer til at
hænge sammen som en samlet indsats. Det betyder, at kom-
munen vil kunne træffe afgørelse om, at både jobafklarings-
forløbet og ressourceforløbsydelsen ophører som følge af
personens manglende medvirken til at gennemføre forløbet.
Det betyder desuden, at personer, der deltager i et jobaf-
klaringsforløb, ikke har mulighed for at frasige sig ressour-
ceforløbsydelsen eksempelvis af hensyn til mulighederne for
familiesammenføring/opholdstilladelse.
En person vil kunne deltage i jobafklaringsforløb, selvom
personen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse som følge
af fradragsreglerne i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises
til forslaget til § 69 j og i lov om aktiv socialpolitik i det
samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen
om en forenklet beskæftigelsesindsats, hvoraf det bl.a. frem-
går, at personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse
på grund af fradrag for indtægter, fortsat anses for at modta-
ge ressourceforløbsydelse.
299
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gæl-
dende § 68 d, stk. 1, med den ændring, at et jobafklarings-
forløb bliver ét samlet forløb bestående af et jobafklarings-
forløb med en tilhørende ydelse.
Der henvises til afsnit 2.18. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 108
Efter den gældende § 68 d, stk. 1, 4. pkt., skal en person
under jobafklaringsforløbet have en individuel tilpasset,
tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i
personens forudsætninger og behov, herunder helbredstil-
stand, jf. § 68 f.
Efter den gældende § 68 f, stk. 1, skal et jobafklaringsfor-
løb give personen en individuelt tilpasset, tværfaglig og hel-
hedsorienteret indsats, med henblik på at personen bringes
tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse.
Efter den gældende § 68 f, stk. 2, kan jobafklaringsforlø-
bet bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 og en indsats efter an-
den lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå af
indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske,
psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at
personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed ud-
vikle arbejdsevne og fremme tilknytning til og fastholdelsen
på arbejdsmarkedet.
Efter den gældende § 68 f, stk. 3, tilrettelægges jobafkla-
ringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til
jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren, hvis personen
er i et ansættelsesforhold.
Efter den gældende § 68 f, stk. 4, kan kommunen, hvis
fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra tidspunk-
tet for overgang til jobafklaringsforløb, og der ikke allerede
er iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpengefor-
løbet, ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal gi-
ves en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejledning
og opkvalificering efter kapitel 10 eller virksomhedspraktik
efter kapitel 11.
Det foreslås i § 108, stk. 1, at et jobafklaringsforløb skal
give personen en individuelt tilpasset, tværfaglig og hel-
hedsorienteret indsats med henblik på, at personen bringes
tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse. Indsatsen
skal altid være tilpasset personens forudsætninger og behov,
herunder helbredstilstand.
Forslaget betyder, at indsatsen i et jobafklaringsforløb al-
tid skal være tilpasset personens forudsætninger og behov,
herunder helbredstilstand. Indsatsen skal desuden være
tværfaglig og helhedsorienteret. Det indebærer bl.a., at den
beskæftigelsesrettede indsats skal være koordineret med ind-
sats fra eksempelvis sundheds- og socialområdet. Endelig
skal indsatsen bidrage til at bringe personen tilbage til ar-
bejdsmarkedet.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs §
68 d, stk. 1, 4. pkt. og § 68 f, stk. 1, og medfører ikke ind-
holdsmæssige ændringer.
Det foreslås i stk. 2, at jobafklaringsforløbet vil kunne be-
stå af tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel
12 (løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkvalifice-
ring), samt en indsats efter anden lovgivning. Jobafklarings-
forløbet vil endvidere kunne bestå af mentorstøtte efter kapi-
tel 26 og indsatser, der vil kunne stabilisere og forbedre per-
sonens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på
at understøtte, at personen vil kunne deltage i tilbud efter
denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme til-
knytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.
Bestemmelsen indebærer, at indsatsen vil kunne bestå af
en beskæftigelsesrettede indsats i form af eksempelvis virk-
somhedspraktik efter kapitel 11, løntilskud efter kapitel 12
eller vejledning og opkvalificering efter kapitel 14. Herudo-
ver vil mentorstøtte evt. kunne indgå som en understøttende
aktivitet. Indsatsen vil desuden kunne bestå af indsats efter
anden lovgivning typisk indsats efter serviceloven for ek-
sempel støtte-/ kontaktperson, misbrugsbehandling, hjælpe-
midler m.v. eller efter sundhedslovgivningen for eksempel
genoptræning eller kostvejledning.
Der er tale om en videreførelse af gældende lov § 68 f,
stk. 2, med den ændring, at mentorstøtte fremover alene vil
kunne indgå som en understøttende aktivitet som konse-
kvens af, at mentorstøtte ikke længere vil være en del af til-
budsviften, jf. kapitel 26.
Det foreslås i stk. 3, at hvis personen er i et ansættelsesfor-
hold, skal jobafklaringsforløbet tilrettelægges med fokus på
hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse
af arbejdsgiveren.
Forslaget indebærer, at jobcenteret for personer, der er i et
ansættelsesforhold, skal tilrettelægge indsatsen i jobafkla-
ringsforløbet, så personens tilbagevenden til jobbet vil kun-
ne ske så hurtigt som muligt. Det vil fx kunne ske som led i
en gradvis tilbagevenden i takt med, at personen vil kunne
påbegynde arbejdet på nedsat tid, eller det vil kunne ske
som led i en virksomhedspraktik forud for en gradvis eller
helt tilbagevenden til jobbet. Arbejdsgiveren vil være en
vigtig aktør heri, og derfor forudsættes det også, at arbejds-
giveren vil skulle inddrages i videst muligt omfang.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs §
68 f, stk. 3 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås i stk. 4, at forventes fuld raskmelding inden 8
uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsfor-
løb, og der ikke allerede vil være iværksat en tværfaglig ind-
sats som led i sygedagpengeforløbet, vil kommunen ud fra
en konkret vurdering kunne beslutte, om der skal gives en
beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om virksomheds-
praktik efter kapitel 11 eller vejledning og opkvalificering
efter kapitel 14.
Forslaget indebærer, at i de tilfælde, hvor personen for-
ventes fuldt raskmeldt inden for 8 uger regnet fra overgang
til jobafklaringsforløbet, og hvor der ikke allerede vil være
iværksat en tværfaglig indsats, da vil det bero på kommu-
nens konkrete vurdering i den enkelte sag, om der skal
iværksættes en beskæftigelsesrettet indsats i form af virk-
300
somhedspraktik efter kapitel 11 eller vejledning og opkvali-
ficering efter kapitel 14.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs §
68 f, stk. 4. og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til afsnit 2.18. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 109
Efter den gældende § 68 d, stk. 2, skal en sag, jf. dog stk.
3, senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller
4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgø-
relse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb
efter § 24 a i lov om sygedagpenge, behandles i rehabilite-
ringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i organiseringsloven.
Efter den gældende stk. 3, finder stk. 2 ikke anvendelse,
når fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra tids-
punktet for overgang til jobafklaringsforløb, eller når perso-
nen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter
§ 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra sy-
gedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderingstids-
punktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved over-
gangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige
indsats som et jobafklaringsforløb.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnittet om indsats i de almindelige bemærkninger afsnit
2.18.1.3.
Det foreslås i § 109, stk. 1, at senest 4 uger efter overgang
til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter det tidspunkt,
hvor kommunen vil have truffet afgørelse om, at personen
vil være berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov
om sygedagpenge, skal sagen, jf. dog stk. 2, behandles i re-
habiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i organiserings-
loven.
Forslaget betyder, at en person skal have sin sag behandlet
i rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter overgang til et
jobafklaringsforløb eller senest 4 uger efter det tidspunkt,
hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen er be-
rettiget til et jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet skal
efter bestemmelserne i kapitel 2 i organiseringsloven afgive
indstilling om, hvilken indsats personen skal have for at
bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet.
Det foreslåede er en videreførelse af de gældende regler i
§ 68 d, stk. 2 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse,
når fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra tids-
punktet for overgang til jobafklaringsforløb, eller når perso-
nen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter
§ 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra sy-
gedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderingstids-
punktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved over-
gangen til jobafklaringsforløbet skal den tværfaglige indsats
videreføres som et jobafklaringsforløb.
Bestemmelsen indebærer, at personer ikke skal have deres
sag behandlet i rehabiliteringsteamet, hvis de forventes at
blive raskmeldt inden for 8 uger efter, at de overgår til et
jobafklaringsforløb. Det er alene de langvarige sager med
forventet sygefravær over 8 uger, der vil skulle behandles i
rehabiliteringsteamet.
Det foreslåede er en videreførelse af de gældende regler i
§ 68 d, stk. 3 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til afsnit 2.18. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 110
Efter den gældende § 68 d, stk. 5, 1. pkt., kan et jobafkla-
ringsforløb højst have en varighed på 2 år, når personen er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Efter den gældende § 68 d, stk. 5, 2. pkt., ophører et jobaf-
klaringsforløb på det tidspunkt, hvor personen når folkepen-
sionsalderen.
Efter den gældende § 68 d, stk. 6, ophører et jobafkla-
ringsforløb, når personen overgår til at modtage sygedag-
penge efter § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Efter den gældende § 68 d, stk. 4, har personen ved ophør
af det første jobafklaringsforløb ret til at få et eller flere ef-
terfølgende jobafklaringsforløb, jf. § 68 e, når personen er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Efter den gældende § 68 d, stk. 1, er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge en be-
tingelse for ret til jobafklaringsforløb.
Det foreslås i § 110, stk. 1, 1. pkt., at et jobafklaringsfor-
løb højst vil kunne have en varighed på 2 år, når personen er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Forslaget indebærer, at varigheden af et jobafklaringsfor-
løb kan variere afhængigt af den konkrete sag. Et jobafkla-
ringsforløb kan dog højest have en varighed på op til 2 år.
Det er under hele forløbet en betingelse, at personen er uar-
bejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at perioder med barsel ikke vil
blive medregnet i jobafklaringsforløbets varighed i det om-
fang, der under fravær vil være ret til dagpenge ved gravidi-
tet, barsel og adoption efter bestemmelserne i barselslovens
§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og
2.
Med forslaget præciseres det, at perioder med barsel ikke
vil skulle medregnes i jobafklaringsforløbets varighed. I pe-
rioder med barsel vil indgå de perioder, hvor personen vil
have ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det
omfang, der under fravær, efter bestemmelserne i barsello-
vens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk.
1 og 2, vil være ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption. Det vil svare til de perioder, hvor personen ikke
vil have pligt til at deltage i tilbud m.v. efter den gældende §
69, stk. 3 og § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Præciseringen vil understøtte, at personer i jobafklaringsfor-
løb ikke vil komme til at opleve, at deres forløb med tilhø-
rende ydelse vil ophøre under barsel, og at de vil kunne fort-
sætte deres forløb med tilhørende ydelse efter endt barsel.
Det betyder, at en person i jobafklaringsforløb under barsel
ikke vil være omfattet af kravet om uarbejdsdygtighed. Job-
301
centeret vil derfor under barselsperioden ikke løbende skulle
vurdere, om personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom. Ved opstart i jobafklaringsforløbet efter bar-
sel vil jobcenteret igen skulle sikre, at personen er uarbejds-
dygtig og har ret til at fortsætte i jobafklaringsforløbet.
De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af den
gældende § 68 d, stk. 5, 1. pkt., med præcisering af, at perio-
der med barsel ikke tæller med i jobafklaringsforløbets va-
righed.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at et jobafklaringsforløb ophø-
rer, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig på grund
af egen sygdom.
Forslaget betyder, at et jobafklaringsforløb ikke vil kunne
forsætte, men vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere
er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Forslaget er en
præcisering af, at det løbende under jobafklaringsforløbet er
en forudsætning, at personen er uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at et jobafklaringsforløb ophø-
rer, hvis personen når folkepensionsalderen.
Forslaget betyder endvidere, at et jobafklaringsforløb vil
skulle ophøre, hvis personen når folkepensionsalderen og
dermed kan overgå til folkepension. Det gælder også, selv
om personen vælger ikke at modtage folkepension.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at et jobafklaringsforløb ophø-
rer, når en person overgår til at modtage sygedagpenge efter
§ 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Forslaget betyder, at et jobafklaringsforløb vil skulle op-
høre, hvis en person vælger at overgå til at modtage syge-
dagpenge i tilfælde af livstruende, alvorlig sygdom.
De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af den
gældende § 68 d, stk. 1, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, med præci-
sering af, at et jobafklaringsforløb forudsætter, at personen
under forløbet er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Det foreslås i stk. 3, at ved ophør af det første jobafkla-
ringsforløb har personen ret til at få et eller flere efterfølgen-
de jobafklaringsforløb, jf. § 111, når personen er uarbejds-
dygtig på grund af egen sygdom.
Det betyder, at hvis en person fortsat er uarbejdsdygtig ef-
ter ophør af det første jobafklaringsforløb, så har personen
ret til at få et nyt jobafklaringsforløb. Det forudsættes dog,
at jobcenteret vurderer om en person fx er i målgruppe for
ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hvis det er til-
fældet påbegyndes sag om ressourceforløb, fleksjob eller
førtidspension.
De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af den
gældende § 68 d, stk. 4 og medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til afsnit 2.18. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 111
Efter den gældende § 68 e, stk. 1, skal kommunen inden
ophør af et jobafklaringsforløb foretage en vurdering af per-
sonens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i ar-
bejde, herunder om personen vurderes
1) at kunne vende tilbage i arbejde,
2) at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og
fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb eller
3) at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller
førtidspension.
Efter den gældende stk. 2, skal personen have sin sag fore-
lagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i organiseringsloven,
som en sag om ressourceforløb, fleksjob, eller førtidspen-
sion eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb, hvis kom-
munen vurderer, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller
3.
Efter den gældende stk. 3, skal der, hvis kommunen vur-
derer, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat
at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør
af sygedagpengene, senest 3½ år efter ophør af sygedagpen-
gene ud over indsatsen efter den gældende § 68 f iværksæt-
tes
1) en samtale med regionens sundhedskoordinator om per-
sonens mulighed for at udvikle arbejdsevnen og
2) et intensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle
samtale holdes løbende og mindst seks gange inden for 6 ka-
lendermåneder, jf. den gældende § 18, stk. 2.
Efter den gældende stk. 4, skal kommunen, inden den
forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på
en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklarings-
forløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, efter en
konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges
for klinisk funktion til vurdering af borgerens muligheder
for at arbejde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at kommunen inden ophør af et
jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens
arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde,
herunder om personen vurderes at kunne vende tilbage i ar-
bejde.
Forslaget betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobaf-
klaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte per-
son har behov for, herunder om personen eksempelvis vil
kunne vende tilbage i arbejde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at kommunen inden ophør af et
jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens
arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde,
herunder om personen vurderes at være uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom og fortsat i målgruppen for et nyt job-
afklaringsforløb.
Forslaget betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobaf-
klaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte per-
son har behov for, herunder om personen eksempelvis er i
målgruppe for endnu et jobafklaringsforløb. Er det tilfældet
forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, som afgiver en
indstilling om, hvorvidt de vurderer, at personen skal have
endnu et jobafklaringsforløb.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at kommunen inden ophør af et
jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens
302
arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde,
herunder om personen vurderes at være i målgruppen for
ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Forslaget betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobaf-
klaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte per-
son har behov for, herunder om personen eksempelvis er i
målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspen-
sion. Er det tilfældet forelægges sagen for rehabiliteringstea-
met, som afgiver en indstilling om, hvorvidt de vurderer, at
personen skal have et ressourceforløb, et fleksjob eller en
førtidspension.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 68 e, stk. 1 og medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Det foreslås i stk. 2, at vurderer kommunen, at personen er
omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag
forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i organiseringslo-
ven, som en sag om ressourceforløb, fleksjob, eller førtids-
pension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb.
Forslaget betyder, at hvis kommunen vurderer, at perso-
nen er i målgruppe for ressourceforløb, fleksjob eller før-
tidspension, skal rehabiliteringsteamet behandle sagen og
give indstilling om, hvorvidt personen skal have ressource-
forløb, fleksjob eller førtidspension.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 68 e, stk. 2 og medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Det foreslås i stk. 3, at vurderer kommunen, at en person i
jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejds-
dygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpen-
gene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene
ud over indsatsen efter § 108 iværksættes en samtale med
regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for
at udvikle arbejdsevnen.
Forslaget betyder, at der senest 3½ år efter ophør af syge-
dagpengene skal iværksættes en samtale med regionens
sundhedskoordinator, hvis kommunen vurderes, at der er i
risiko for, at personen fortsat vil være uarbejdsdygtig på
grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 68 e, stk. 3 og medfører ikke indholdsmæssige
ændringer. Reglen om det intensiverede kontaktforløb i den
gældende § 68 e, stk. 3, udgår af forslaget til nyt stk. 3 som
følge af forslaget om et nyt kontaktforløb for alle målgrup-
per.
Det foreslås i stk. 4, at inden kommunen forelægger en sag
for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af,
om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4
år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en
konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges
for klinisk funktion til vurdering af personens muligheder
for at arbejde.
Forslaget betyder, at kommunen i sager om nyt jobafkla-
ringsforløb ud over 4 år skal vurdere, om der er behov for en
vurdering fra klinisk funktion af personens muligheder for at
arbejde. En vurdering fra klinisk funktion vil sammen med
rehabiliteringsplanens forberedende del danne grundlag for
rehabiliteringsteamets behandling af sagen og for teamets
indstilling om, hvorvidt personen er berettiget til et nyt job-
afklaringsforløb.
De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af den
gældende § 68 e, stk. 4 og medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til afsnit 2.18. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 112
Efter den gældende § 68 a, stk. 1, skal personer under 40
år, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke
har kunnet løses gennem indsats efter denne lov eller efter
lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsoriente-
ret forløb med en kombination af indsats efter denne lov el-
ler sociale eller sundhedsmæssige indsatser, tilbydes et res-
sourceforløb, jf. dog stk. 2. Det er endvidere en betingelse,
at personen
1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,
2) har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering
efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have
øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller
3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længere-
varende indsats, før der kan fastsættes et konkret be-
skæftigelsesmål.
Efter den gældende § 68 a, stk. 2, er ressourceforløb rele-
vant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold personens
arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af
særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan for-
bedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressource-
forløb ikke iværksættes.
Efter den gældende § 68 a, stk. 9, 1. pkt., gælder stk. 1–7
tilsvarende for personer over 40 år.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnittet om målgruppe i de almindelige bemærkninger af-
snit 2.19.1.1.
Det foreslås i § 112, stk. 1, 1. pkt., at ressourceforløb med
tilhørende ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv social-
politik kapitel 6 a skal være en ordning for personer, der har
komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet
løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om
aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret for-
løb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale
eller sundhedsmæssige indsatser, jf. dog stk. 2.
Forslaget indebærer, at målgruppen for ressourceforløb li-
gesom efter de gældende regler vil være personer, der har
komplekse problemer ud over ledighed. Det vil især være
personer, hvis arbejdsevne vil være så begrænset, at de vil
være i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke
gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen
mod job eller uddannelse. Det vil også være personer med
aktuelle komplekse problemer i form af fx helbredsproble-
mer, misbrug, sociale forhold m.v., hvor udsigten til at kom-
me i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.
303
Forslaget indebærer endvidere, at indsatsen i ressourcefor-
løbet og ressourceforløbsydelsen kommer til at hænge sam-
men som en samlet indsats. Det betyder, at kommunen vil
kunne træffe afgørelse om, at både ressourceforløbet og res-
sourceforløbsydelsen ophører som følge af personens man-
glende medvirken til at gennemføre forløbet.
Det betyder endvidere, at personer, der deltager i et res-
sourceforløb, ikke vil have mulighed for at frasige sig res-
sourceforløbsydelsen eksempelvis af hensyn til muligheder-
ne for familiesammenføring eller opholdstilladelse.
En person vil kunne deltage i ressourceforløb, selvom per-
sonen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse som følge af
fradragsreglerne i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises
til forslaget til § 68 a og til ændringerne i lov om aktiv so-
cialpolitik, som fremgår af det samtidigt fremsatte lovfor-
slag om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæfti-
gelsesindsats. Heraf fremgår det bl.a. andet, at personer, der
ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag
for indtægter, fortsat vil anses for at modtage ressourcefor-
løbsydelse.
Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret
og individuel vurdering af den enkeltes situation. Visitatio-
nen til ressourceforløb forudsætter, at personen har sammen-
satte komplekse problemer ud over ledighed, der vil kræve
en tværgående indsats i forhold til
1) beskæftigelse/uddannelse,
2) det sociale område og/eller
3) sundhedsområdet.
Beskæftigelsesindsatsen giver en række muligheder for at
iværksætte en indsats over for personer, der har andre pro-
blemer end ledighed, fx tilbud om ansættelse med løntilskud
eller virksomhedspraktik.
Det vil være en forudsætning for at tilbyde ressourcefor-
løb, at kommunen i første omgang vurderer, om en eller fle-
re af mulighederne i beskæftigelsesindsatsen er relevante i
forhold til at få personen tættere på job eller uddannelse.
Det vil ikke være en betingelse, at personen har haft en
beskæftigelsesrettet indsats forud for visitation til ressource-
forløb. Kommunen vil således kunne vurdere, at et ressour-
ceforløb er relevant, hvis personen har så komplekse proble-
mer, at det vil kræve en langvarig og tværfaglig indsats for,
at personen kan komme tættere på job eller uddannelse.
Vurderer kommunen, at der ikke er andre foranstaltninger,
der kan iværksættes efter lovgivningen, anses mulighederne
for udtømte.
Kommunen vil skulle dokumentere, hvilke indsatser kom-
munen har foretaget eller overvejet. Det vil i den forbindelse
skulle begrundes, hvorfor kommunen har anset den beskæf-
tigelsesrettede indsats som formålsløs i forhold til at få per-
sonen tættere på job eller uddannelse.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at en eller flere af de følgende
betingelser herudover skal være opfyldt.
Det foreslås således i stk. 1, 2. pkt., nr. 1, at personen skal
have modtaget længerevarende offentlig forsørgelse.
Forslaget indebærer, at personen skal have modtaget læn-
gerevarende offentlig forsørgelse, og fx have haft svært ved
at få fodfæste i uddannelsessystemnet eller på arbejdsmarke-
det.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., I at personen skal have delta-
get i tilbud eller revalidering efter denne lov uden at have
øget tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Forslaget indebærer, at personen skal have deltaget i til-
bud eller revalidering efter denne lov uden at have øget til-
knytningen til arbejdsmarkedet. Dette kan fx være en Ung-
doms-Uddannelsesplan, en jobplan, revalidering eller en
indsats som led i sygedagpengeopfølgning, uden at det har
haft den ønskede effekt.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., nr. 3, at kommunen skal vur-
dere, at der er behov for en længerevarende indsats, før der
kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.
Forslaget indebærer, at kommunen vurderer, at der er be-
hov for en længerevarende indsats, inden uddannelse eller
job er et realistisk mål. Med længerevarende indsats menes
et forløb af mindst et års varighed, idet et ressourceforløb
kan vare fra 1 til 5 år.
Personen behøver alene at opfylde én af de nævnte betin-
gelser i bestemmelsen.
Det foreslås, at afgrænsningen i den gældende § 68 a, stk.
1, til personer under 40 år af lovtekniske grunde ikke videre-
føres. Det skyldes, at det af den gældende § 68 a, stk. 9, 1.
pkt., fremgår, at bestemmelsen også gælder for personer
over 40 år.
Der sondres således ikke mellem personer under og over
40 år, for så vidt angår det første ressourceforløb. Af samme
grund foreslås det, at den gældende § 68 a, stk. 9, 1. pkt.,
om, at reglerne i stk. 1-7 gælder tilsvarende for personer
over 40 år, heller ikke videreføres. For så vidt angår tilbud
om deltagelse i flere ressourceforløb for personer over 40 år,
henvises til bemærkningerne til § 114, stk. 3.
Det foreslåede er en videreførelse af gældende § 68 a, stk.
1, med den ændring, at et ressourceforløb bliver ét samlet
forløb bestående af et ressourceforløb med en tilhørende
ydelse, og at afgrænsningen til personer under 40 år af lov-
tekniske grunde ikke videreføres. Det foreslåede medfører i
øvrigt ikke indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ressourceforløb vil være re-
levant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til perso-
nens arbejdsevne.
Det vil således være en forudsætning for at iværksætte et
ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en
realistisk forventning om, at personen kan drage nytte af
indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til
at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.
Bestemmelsen indebærer, at kommunen vil skulle vurde-
re, om det kan forventes, at personen vil kunne udvikle sin
arbejdsevne i et ressourceforløb, inden der visiteres til forlø-
bet. Der vil skulle visiteres til ressourceforløb, hvis der på
sigt er en mulighed for, at personens arbejdsevne kan udvik-
les i en sådan grad, at personen vil kunne blive i stand til at
304
have indtægtsgivende arbejde i form af ordinære timer eller
i et fleksjob - eventuelt efter gennemførelse af en uddannel-
se.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at er det dokumenteret, eller er
det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsev-
nen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb,
vil et ressourceforløb ikke skulle iværksættes.
Forslaget indebærer, at der ikke vil skulle iværksættes res-
sourceforløb, hvis det enten er dokumenteret eller det på
grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ik-
ke vil kunne forbedres ved deltagelse i et sådant forløb.
Sager, hvor det på grund af særlige forhold (helbredsmæs-
sige) er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, vil
være kendetegnet ved, at det ud fra eksisterende faglig viden
om betydelige funktionsnedsættelser eller visse alvorlige
sygdomstilstande og deres prognoser er klart, at den pågæl-
dendes arbejdsevne ikke vil kunne forbedres.
Sager, hvor det er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at
arbejdsevnen ikke kan udvikles, vil være kendetegnet ved, at
helbredsoplysninger sammen med øvrige oplysninger doku-
menterer, at personen vil opfylde lovens betingelser for at
tilkende førtidspension.
Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvik-
les, vil kommunen skulle vurdere, om nedsættelsen af ar-
bejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingelser-
ne for at tilkende førtidspension er til stede.
Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis,
jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-58-18.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 68 a, stk. 2, og medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til afsnit 2.19. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 113
Efter den gældende § 68 a, stk. 6, kan ressourceforløbet
bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 og en indsats efter anden
lovgivning, herunder efter lov om social service og sund-
hedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsat-
ser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psyki-
ske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterføl-
gende kan deltage i tilbud efter denne lov.
Efter den gældende § 68 a, stk. 3, skal den forberedende
del af rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a, være udarbejdet og
sagen have været forelagt rehabiliteringsteamet forud for vi-
sitation til et ressourceforløb, jf. §§ 9-12 i organiseringslo-
ven. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i reha-
biliteringsteamets møder, når personens sag behandles, jf. §
10, stk. 2, i organiseringsloven.
Efter den gældende § 68 a, stk. 5, skal indsatsdelen af re-
habiliteringsplanen udarbejdes for alle personer, der er visi-
teret til et ressourceforløb, jf. § 30 a, stk. 1.
Efter den gældende § 68 a, stk. 7, skal kommunen inden
ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke
indsatser der skal iværksættes fremadrettet.
Reglerne om at rehabiliteringsplanens forberedende del og
indsatsdel skal udarbejdes for personer i ressourceforløb, og
at sager om ressourceforløb skal behandles i rehabiliterings-
teamet, findes også i henholdsvis kapitel 8 om planer og i
kapitel 2 i organiseringsloven.
Det foreslås i § 113, stk. 1, at ressourceforløbet kan bestå
af tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12
(løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkvalificering),
samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov
om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan
tillige indeholde mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser,
der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske
og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende
kan deltage i tilbud efter denne lov.
Bestemmelsen indebærer, at der vil kunne indgå de
samme indsatser i et ressourceforløb, som efter de gældende
regler. Dog vil mentorstøtte ikke kunne indgå som et be-
skæftigelsesrettet tilbud som konsekvens af, at mentorstøtte
ikke længere vil være en del af tilbudsviften, der for perso-
ner i ressourceforløb fremover består af virksomhedspraktik,
løntilskud og vejledning og opkvalificering, men mentor-
støtte vil kunne indgå i ressourceforløbet som en understøt-
tende indsats.
Ressourceforløbet vil skulle hjælpe personer med kom-
plekse problemer videre gennem en tværfaglig og sammen-
hængende indsats, så de på sigt kan komme i job eller i gang
med en uddannelse. Indsatsen vil skulle målrettes og tilpas-
ses personens forudsætninger og behov og have et klart mål
i forhold til arbejdsmarkedet.
Formålet med ressourceforløbet vil skulle være at udvikle
personens arbejdsevne. Arbejdsevnen vil skulle udvikles
gennem en konkret aktiv indsats, hvor personens mål i for-
hold til job og uddannelse vil skulle være styrende for, hvil-
ke aktiviteter der sættes i gang. Ressourceforløbet vil skulle
handle om at udvikle arbejdsevnen med henblik på at finde
det rette job med opgaver, der passer til den enkelte. Derfor
vil der altid så vidt muligt skulle opstilles konkrete og reali-
serbare jobmål for personen – også selvom job eller uddan-
nelse ligger langt ude i fremtiden. Jobmålet skal sikre fokus
i indsatsen, så både personen, personens netværk og kom-
munen har et pejlemærke i forhold til arbejdsmarkedet.
Ressourceforløbet vil kunne bestå af tilbud efter denne lov
og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om
social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet vil også
kunne indeholde supplerende indsatser, der kan stabilisere
og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand,
således at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter
denne lov.
Eksempler på tilbud i et ressourceforløb kan således være
virksomhedspraktik, job med løntilskud, virksomhedscenter,
tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte,
misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog, kur-
ser i håndtering af stress/angst m.v., aktivitetstilbud på væ-
resteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, so-
cialpædagogisk bistand m.m.
305
Alle relevante indsatser vil kunne indgå i et ressourcefor-
løb, herunder også frivillige aktiviteter, aftaler om kontakt
til egen læge e.l., fritidsaktiviteter osv. Det vil fx kunne væ-
re relevant i starten af et ressourceforløb for en person, der
har så komplekse problemer, at det er meget vanskeligt for
personen at deltage i andre tilbud.
Formålet med tilbud i ressourceforløbet vil altid skulle
være at udvikle personens arbejdsevne. Hvis personen ek-
sempelvis får tilbud om virksomhedspraktik i ressourcefor-
løbet, skal det være for at udføre konkrete ordinære arbejds-
opgaver og indgå i kollegiale sammenhænge, og arbejdet
skal løbende tilpasses personens kompetencer og kapacitet.
Virksomhedspraktik vil aldrig skulle gives alene for at få
dokumentation for en formodning om, at en person ikke er i
stand til at arbejde. Beslutningen om at give tilbud om virk-
somhedspraktik i ressourceforløbet vil således altid skulle
bero på en konkret vurdering af den enkelte persons mulig-
heder og ressourcer, og tilbuddet må aldrig forværre perso-
nens helbredstilstand.
Personer i ressourceforløb vil ofte have brug for omfatten-
de støtte for at blive klar til job eller uddannelse, og flere er
uden uddannelse og har ingen eller kun sparsom erhvervser-
faring. Mange vil have brug for ekstra støtte for at kunne
fastholde rehabiliteringsplanen og vil derfor have gavn af en
mentor.
En indsats efter denne eller anden lovgivning vil skulle
være bevilget af ressortmyndigheden, inden den kan indgå i
rehabiliteringsplanen. Det betyder fx, at tildeling af en støt-
te-kontaktperson efter serviceloven først vil kunne indgå i
rehabiliteringsplanen som en del af ressourceforløbet, når
socialforvaltningen i kommunen har bevilget en sådan per-
son.
Kommunen vil kunne vælge at integrere selvforsørgelses-
og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet ef-
ter integrationsloven i ressourceforløbet, hvis det vurderes,
at en udlænding har så massive og komplekse problemer, at
vedkommende bør tildeles et ressourceforløb, inden selvfor-
sørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro-
grammet udløber.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 68 a, stk. 6.
Der henvises til lovforslagets kapitel 10 om tilbudsmulig-
heder og de tilhørende bemærkninger om, at mentorstøtte
ikke længere er en del af tilbudsviften.
Reglerne om, at rehabiliteringsplanens forberedende del
og indsatsdel skal udarbejdes for personer i ressourceforløb,
og at sager om ressourceforløb skal behandles i rehabilite-
ringsteamet, videreføres ikke i kapitlet om ressourceforløb,
da disse regler også findes i henholdsvis kapitel 8 om planer
og i kapitel 2 i organiseringsloven.
Det foreslås i stk. 2, at kommunen inden ressourceforlø-
bets afslutning skal træffe beslutning om, hvilke indsatser
der skal iværksættes fremadrettet.
Bestemmelsen indebærer, at kommunen vil skulle foreta-
ge en vurdering af resultatet af indsatsen inden afslutningen
af ressourceforløbet.
For at sikre kontinuitet i indsatsen over for personen, vil
kommunen, umiddelbart før ressourceforløbet afsluttes,
skulle vurdere resultatet af forløbet og behovet for yderlige-
re tilbud eller andre indsatser efter afslutningen af ressource-
forløbet, således at disse eventuelle indsatser vil kunne
iværksættes i umiddelbar forlængelse af ressourceforløbets
afslutning. I det omfang foranstaltningen kræver, at rehabili-
teringsteamet har fået sagen forelagt til vurdering og indstil-
ling, skal kommunen have forelagt sagen for teamet i så god
tid, at kommunen vil kunne træffe beslutning om en fremad-
rettet indsats på baggrund af teamets indstilling i umiddelbar
forlængelse af ressourceforløbets afslutning. Dermed undgås
det, at personen vil komme til at opleve uhensigtsmæssige
afbrud i indsatsen.
Afhængig af den udvikling, der er sket med personens ar-
bejdsevne, vil personen fx kunne overgå til et revaliderings-
forløb, visiteres til fleksjob eller få udbetalt kontanthjælp
med henblik på jobsøgning og job. Hvis personen fortsat er i
målgruppen for ressourceforløb, skal personen tilbydes et
nyt ressourceforløb.
Personen vil således som udgangspunkt kun kunne overgå
til kontanthjælp, når der er dokumentation i sagen for, at der
er sket en så positiv udvikling i forhold til personens ar-
bejdsevne, at personen ikke længere er i målgruppen for
hverken ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Er
personen over 40 år, vil personen dog også kunne overgå til
kontanthjælp, hvis personen udtrykkeligt har tilkendegivet,
at personen ikke ønsker et nyt ressourceforløb, og kommu-
nen har vurderet, at personen ikke er i målgruppen for før-
tidspension eller fleksjob.
Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvik-
les, vil kommunen skulle vurdere, om nedsættelsen af ar-
bejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingelser-
ne for at tilkende førtidspension er til stede.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 68 a, stk. 7, og medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til afsnit 2.19. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 114
Efter den gældende § 68 a, stk. 4, skal et ressourceforløb
være af mindst et og højst fem års varighed.
Efter den gældende § 68 a, stk. 8, kan en person tilbydes
flere på hinanden følgende ressourceforløb. Fylder personen
40 år under et ressourceforløb, fortsætter forløbet, til det er
afsluttet.
Efter den gældende § 68 a, stk. 9, 2. pkt., kan kommunen
tilbyde mere end ét ressourceforløb til en person over 40 år,
hvis personen ønsker det. Der kan alene gives ressourcefor-
løb frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepensions-
alderen.
Det foreslås i § 114, stk. 1, 1. pkt., at et ressourceforløb
skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.
306
Den nedre grænse på 1 år skal sikre, at der kun visiteres til
et ressourceforløb, når det er nødvendigt med en længereva-
rende indsats. Hvis den påkrævede indsats er af kortere va-
righed, vil den kunne tilbydes gennem den ordinære indsats
med det dertil hørende forsørgelsesgrundlag, fx kontant-
hjælp.
Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til
5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen
til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb
skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at
kommunen vil skulle tage konkret stilling til varigheden af
ressourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse
om bevilling af ressourceforløbet.
Forslaget indebærer, at længden på et ressourceforløb vil
skulle fastlægges med udgangspunkt i personens konkrete
forudsætninger og behov. Kommunen skal løbende være op-
mærksom på, at forløbet ikke trækker unødigt i langdrag.
Et ressourceforløb vil ikke kunne forlænges, men kommu-
nen vil kunne tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingel-
serne herfor er opfyldt, jf. forslaget til stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at perioder med barsel ikke
skal medregnes i ressourceforløbets varighed i det omfang,
der under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og
2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.
Det betyder, at perioder med barsel ikke vil skulle med-
regnes i ressourceforløbets varighed. I perioder med barsel
vil indgå de perioder, hvor personen vil have ret til fravær
ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der under
fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, §
7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, vil være ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Det svarer til
de perioder, hvor personen ikke har pligt til at deltage i til-
bud m.v. efter den gældende § 69, stk. 3 og § 13, stk. 7, nr.
4, i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslåede understøtter, at
personer i ressourceforløb ikke vil opleve, at deres forløb
med tilhørende ydelse ophører under barsel, og at de vil
kunne fortsætte deres forløb med tilhørende ydelse efter
endt barsel.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gæl-
dende § 68 a, stk. 4, med en præcisering af, at perioder med
barsel ikke medregnes i ressourceforløbets varighed.
Det foreslås i stk. 2, at en person kan tilbydes flere på hin-
anden følgende ressourceforløb.
Forslaget betyder, at en person vil kunne bevilges flere
ressourceforløb, hvis det er relevant for personen. Der er ik-
ke en øvre grænse for, hvor mange ressourceforløb en perso-
nen kan tilbydes. Det vil således skulle bero på en konkret
vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant for per-
sonen.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 68 a, stk. 8, 1. pkt., og medfører ikke indholds-
mæssige ændringer.
Det foreslås i stk. 3, at er personen over 40 år, kan kom-
munen tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen
ønsker det. Der kan alene gives ressourceforløb frem til det
tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.
Forslaget indebærer, at personer over 40 år, der har gen-
nemført et ressourceforløb, efterfølgende vil kunne tilbydes
flere ressourceforløb, hvis de selv ønsker det. Det gælder,
uanset om det første ressourceforløb er begyndt før eller ef-
ter, at personen er fyldt 40 år. Det vil altid bero på en kon-
kret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant for
personen.
Personer over 40 år vil således ikke have pligt til at tage
imod mere end ét ressourceforløb. Det bemærkes, at det for-
hold, at personen afviser et ressourceforløb, ikke vil medfø-
re, at personen vil have ret til førtidspension, hvis personen
ikke opfylder betingelserne herfor.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gæl-
dende § 68 a, stk. 9, 2. og 3. pkt., og medfører ikke ind-
holdsmæssige ændringer.
Der henvises til afsnit 2.19. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 115
Efter den gældende § 68 b, stk. 1, kan personer under 40
år, der er omfattet af § 2, nr. 6, det vil sige førtidspensioni-
ster, som ønsker at deltage i et ressourceforløb, af kommu-
nen få tilbud herom efter reglerne i § 68 a, stk. 3–7.
Efter den gældende § 68 b, stk. 2, kan kommunen træffe
afgørelse om, at forløbet ophører, hvis personen ikke følger
forløbet.
Det foreslås i § 115, stk. 1, at personer under 40 år, der er
omfattet af § 6, nr. 11, og som ønsker at deltage i et ressour-
ceforløb, kan få tilbud om ressourceforløb efter reglerne i §
113, stk. 1 og § 114, stk. 1.
Bestemmelsen indebærer, at førtidspensionister under 40
år vil kunne få tilbud om et ressourceforløb, hvis de selv øn-
sker det, og kommunen vurderer, at de kan få udbytte af det,
fx hvis kommunen mener, at der er en realistisk mulighed
for, at førtidspensionisten på sigt kan opnå en øget tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet.
Personen vil modtage førtidspension under ressourceforlø-
bet, jf. § 68, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at hvis personen ikke følger
forløbet, kan kommunen træffe afgørelse om, at forløbet op-
hører.
Bestemmelsen indebærer, at kommunen vil kunne træffe
afgørelse om, at ressourceforløbet ophører, hvis førtidspen-
sionisten ikke følger forløbet, fx ved at afvise eller undlade
at deltage i tilbud, der følger af rehabiliteringsplanens ind-
satsdel. Ophøret af ressourceforløbet vil ikke har nogen
ydelsesmæssige konsekvenser for førtidspensionisten, da
personen modtager førtidspension under ressourceforløbet.
De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af de gæl-
dende § 68 b, stk. 1 og 2 og medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til afsnit 2.19. i de almindelige bemærknin-
ger.
307
Til § 116
Efter de gældende regler i § 70 giver jobcenteret tilbud om
fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter
lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som
ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vil-
kår på arbejdsmarkedet. Jobcenteret kan endvidere give til-
bud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget be-
grænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres ar-
bejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles. Fleks-
job kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne
lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg
på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at
bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigel-
se. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formåls-
løst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visi-
tationen.
Der henvises til afsnit 2.20.1.1. i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 116, stk. 1, 1. pkt., at fleksjob skal være en
ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde be-
skæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som
ikke modtager førtidspension efter lov om social pension el-
ler lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension m.v., som er under folkepensionsalde-
ren, jf. § 1 a i lov om social pension.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det skal være en betingelse,
at personen har varige og væsentlige begrænsninger i ar-
bejdsevnen.
Det betyder, at personen skal have så varige og væsentlige
begrænsninger i arbejdsevnen, at det medfører, at den på-
gældende hverken aktuelt eller på sigt kan opnå eller fast-
holde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet,
heller ikke efter de sociale kapitler i overenskomsterne.
Der skal foretages en samlet vurdering af alle sagens op-
lysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysnin-
ger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende
opfylder betingelserne for fleksjob.
Det skal dokumenteres, at personens ressourcer og udfor-
dringer i forhold til beskæftigelse og uddannelse på ordinæ-
re vilkår er fuldt afklarede, og at alle relevante indsatser,
herunder revalidering, i den ordinære beskæftigelseslovgiv-
ning er udtømte, samt at personens arbejdsevne anses for va-
rigt og væsentligt nedsat og ikke kan anvendes til at opnå el-
ler fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for et-
hvert erhverv.
Det foreslås i stk. 2, at personer, der aktuelt har en meget
begrænset arbejdsevne, kan blive visiteret til fleksjob, hvis
der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rime-
lig periode kan udvikles.
Det betyder, at personer, hvis arbejdsevne er varigt og væ-
sentligt nedsat i sådan en grad, at førtidspension ville være
en mulighed, også kan blive visiteret til fleksjob. Det forud-
sætter dog, at kommunen vurderer, at personen trods sin ak-
tuelt meget begrænsede arbejdsevne har mulighed for at ud-
vikle sin arbejdsevne inden for en rimelig periode.
Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og
den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal
kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtids-
pension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget be-
grænset, og personer, der er så syge eller har så betydelige
funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vil kunne for-
bedres, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at fleksjob først kan tilbydes,
når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foran-
staltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på ar-
bejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde
den pågældende i ordinær beskæftigelse.
Det betyder, at jobcenteret skal se på alle lovgivningens
muligheder for at hjælpe personen med at blive i stand til at
arbejde gennem tilbud som behandling, aktive tilbud, om-
placering, revalidering, ressourceforløb og andre foranstalt-
ninger, inden der kan tages stilling til, om betingelserne for
fleksjob er opfyldt. Jobcenteret skal herunder se på, om brug
af en kompenserende ordning kan medvirke til, at en person
derved hjælpes til at blive fastholdt på det ordinære arbejds-
marked. En kompenserende ordning kan være tilbud om
hjælpemiddel eller personlig assistance. Der kan også være
tale om støtte til en mentorfunktion.
Der er tale om udviklingsforanstaltninger gennem en aktiv
indsats, der har et konkret sigte mod arbejdsmarkedet eller
uddannelse. Vejen til arbejdsmarkedet skal understøttes gen-
nem sociale støttetilbud, beskæftigelsestilbud efter denne
lov og sundhedsrettede tilbud. Dette kan fx være i form af et
virksomhedspraktikforløb hos en privat eller offentlig ar-
bejdsgiver eller en institution. Formålet er en afklaring af,
hvad personen med sit helbred og sine ressourcer kan klare
arbejdsmæssigt.
Jobcenteret skal i samarbejde med personen fokusere på
personens muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i
stand til at komme i job. Det afgørende er, hvad personen
kan eller vil kunne efter en aktiv indsats vurderet i forhold
til enhver form for arbejde på det ordinære arbejdsmarked.
Der skal derfor ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv
eller på personens ønsker til et bestemt erhverv, men deri-
mod bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmulig-
heder.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at afdækning og udvikling af
arbejdsevnen vil kunne undlades, hvis det er åbenbart for-
målsløst at gennemføre foranstaltninger.
Det betyder, at der ikke skal gennemføres foranstaltninger
forud for visitationen til fleksjob, hvis det er åbenbart for-
målsløst. Det kan fx være åbenbart formålsløst ved visse
meget alvorlige sygdomstilfælde eller handicap, der allerede
konkret betyder, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt ned-
sat, og at det derfor ikke giver mening at forsøge at hjælpe
personen med at blive i stand til at arbejde på det ordinære
arbejdsmarked.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs §
70 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
308
Til § 117
Efter de gældende regler i § 69, stk. 1, skal jobcenteret
sørge for, at personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i
lov om social pension, med varige og væsentlige begræns-
ninger i arbejdsevnen, jf. § 2, nr. 7, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats har mulighed for
1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i
fleksjob efter § 70 eller
2) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed
efter § 70 g.
Efter gældende stk. 2 kan beskæftigelsesministeren under
hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte
regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er ad-
gang til at beskæftige personer efter stk. 1.
Efter gældende stk. 3 kan fleksjob alene oprettes hos en
arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
Det betyder, at der kun kan udbetales fleksløntilskud til en
person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med
hjemsted i Danmark. Hvis en ansat er grænsegænger i EU-
rettens forstand, kan den ansatte i fleksjob modtage flek-
sløntilskud, så længe den pågældende er ansat hos en ar-
bejdsgiver med hjemsted i Danmark.
Derimod vil der ikke kunne udbetales fleksløntilskud til
en person, der er bosiddende i Danmark, men arbejder hos
en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet en dansk kom-
mune ikke kan oprette fleksjob efter danske regler uden for
landets grænser.
Efter gældende stk. 4, kan beskæftigelsesministeren fast-
sætte regler om fleksløntilskud til ansatte i fleksjob hos en
arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, hvor arbejdet udføres
i udlandet.
Bemyndigelsen bliver i dag brugt i bekendtgørelsen om
fleksjob til at fastsætte nærmere regler om udstationering i
udlandet for personer, der er ansat i fleksjob.
En ansat i fleksjob har efter bekendtgørelsen mulighed for
at være udstationeret i maksimalt et år, hvis den fleksjobvi-
siterede er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Dan-
mark, udstationeringen er frivillig for personen, der ydes
danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter
den gældende § 72 eller løn- og arbejdsvilkår efter den gæl-
dende § 70 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den
ansatte er sikret hjemrejse.
Efter gældende § 73, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren
fastsætte regler om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i
fleksjob, hvor arbejdet udføres i udlandet.
Bemyndigelsen bliver i dag brugt i bekendtgørelsen om
fleksjob til at fastsætte nærmere regler om udstationering for
personer, der er ansat i fleksjob før 1. januar 2013, og hvor
tilskuddet derfor går til arbejdsgiveren.
En ansat i fleksjob har efter bekendtgørelsen mulighed for
at være udstationeret i maksimalt et år, hvis den fleksjobvi-
siterede er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Dan-
mark, udstationeringen er frivillig for personen, der ydes
danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter
den gældende § 72 eller løn- og arbejdsvilkår efter den gæl-
dende § 70 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den
ansatte er sikret hjemrejse.
Efter den gældende § 74 b, kan beskæftigelsesministeren
fastsætte regler om et fleksjobbevis, som en person, der er
visiteret til fleksjob, kan anmode jobcenteret om at udarbej-
de.
Der er i bekendtgørelsen om fleksjob fastsat regler om, at
kommunen efter anmodning skal udstede et fleksjobbevis til
personer, der er visiteret til fleksjob. Fleksjobbeviset inde-
holder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkom-
penserende ordninger og personens skånebehov. Kommunen
skal anvende den skabelon, som Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering udarbejder.
Der henvises til afsnit 2.20.1.2. i de almindelige bemærk-
ninger.
For at forenkle loven foreslås det at sammenskrive ele-
menter fra de gældende §§ 69, 73 og 74 b. Endvidere fore-
slås det, at reglerne i den gældende bekendtgørelse om
fleksjob vedrørende udstationering og fleksjobbevis indsæt-
tes direkte i lovteksten. Det foreslås derfor, at bestemmelsen
vedrørende bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler på
disse områder ikke bliver videreført.
Det foreslås i § 117, stk. 1. 1. pkt., at en person, der er vi-
siteret til fleksjob, vil kunne få ansættelse hos private eller
offentlige arbejdsgivere i fleksjob med fleksløntilskud efter
§ 123.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fleksjob alene kan oprettes
hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
Det betyder, at der kun vil kunne udbetales fleksløntilskud
til en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med
hjemsted i Danmark. Hvis en ansat er grænsegænger i EU-
rettens forstand, kan den ansatte i fleksjob modtage flek-
sløntilskud, så længe den pågældende er ansat hos en ar-
bejdsgiver med hjemsted i Danmark. Ved vurderingen af,
om en arbejdsgiver har hjemsted i Danmark, henvises til
SKAT’s regler herom.
Derimod vil der ikke kunne udbetales fleksløntilskud til
en person, der er bosiddende i Danmark, men arbejder hos
en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet en dansk kom-
mune ikke kan oprette fleksjob efter danske regler uden for
landets grænser.
Det foreslås i stk. 2, at personer, der er ansat i fleksjob, vil
kunne udstationeres i udlandet, når
– personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i
Danmark,
– udstationeringen er frivillig for personen,
– der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejds-
vilkår efter § 134 eller løn- og arbejdsvilkår efter § 122,
– udstationeringen højst er af et års varighed, og
– personen er sikret hjemrejse.
Det betyder, at der kun kan udbetales fleksløntilskud til en
person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med
309
hjemsted i Danmark. For personer, der er ansat i fleksjob før
den 1. januar 2013, kan arbejdsgiveren kun modtage tilskud
til lønnen for en person, der er ansat i fleksjob hos en ar-
bejdsgiver med hjemsted i Danmark.
Der vil ikke kunne udbetales fleksløntilskud til en person,
der er bosiddende i Danmark, men som arbejder hos en ar-
bejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet der ikke kan opret-
tes fleksjob efter danske regler uden for landets grænser.
Det foreslås i stk. 3, 1. og 2. pkt., at en person, der er visi-
teret til fleksjob, og som er ledig, vil kunne modtage ledig-
hedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik. Perso-
nen er omfattet af indsats efter denne lov, jf. afsnit III og IV.
Afsnit III indeholder bestemmelser om cv-oplysninger,
kontaktforløb, planer m.v. og jobrettet uddannelse.
Afsnit IV indeholder bestemmelser om tilbud m.v.
Det foreslås i stk. 3, 3. og 4. pkt., at en person, der er visi-
teret til fleksjob, vil kunne anmode kommunen om at udste-
de et fleksjobbevis, som indeholder oplysninger om flek-
sjobordningen, de handicapkompenserende ordninger og
personens skånebehov. Kommunen vil skulle anvende den
skabelon, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
udarbejder.
Det betyder, at en person, der er visiteret til fleksjob – og
som enten er ledig eller i job – vil kunne anmode om at få et
bevis på, at personen er berettiget til fleksjob samt en be-
skrivelse af personens kompetencer og eventuelle særlige
behov.
Det foreslås i stk. 4, at en person, der driver selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse, vil kunne modtage
støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed i
form af tilskud efter § 126.
Til § 118
Efter de gældende regler i § 70 a træffer jobcenteret afgø-
relse om visitation til fleksjob efter forelæggelse for rehabi-
literingsteamet. Rehabiliteringsteamet afgiver med udgangs-
punkt i rehabiliteringsplanens forberedende del en indstil-
ling af, om den pågældendes arbejdsevne er nedsat i et så-
dant omfang, at personen skal visiteres til fleksjob.
Der lægges op til, at de gældende stk. 2-4, der vedrører
forsøget om, at en person i forbindelse med en afgørelse om
fleksjob kan afvise at modtage lægebehandling uden ydel-
sesmæssige konsekvenser, ikke videreføres, idet forsøget af-
sluttes den 30. juni 2019. Der henvises i øvrigt til det frem-
satte lovforslag L 180, hvorefter forsøget om ret til at afvise
lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser gøres
permanent pr. 1. juli 2019.
Der henvises til afsnit 2.20.1.3. i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 118, stk. 1, at afgørelsen om fleksjob vil
skulle træffes på grundlag af rehabiliteringsplanens forbe-
redende del, jf. § 44.
Det foreslås i stk. 2, at der for at blive visiteret til fleksjob
skal foreligge dokumentation for, at personens ressourcer og
udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og
beskæftigelse, at alle relevante indsatser efter denne lov
samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe
eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse, at
den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt
begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår, og at den pågældende har
været ansat under de sociale kapitler m.v., i mindst 12 må-
neder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidi-
ge arbejdsplads, jf. § 119.
Det betyder, at dokumentationen skal ske som led i udar-
bejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. I pla-
nen beskrives personens uddannelses- og beskæftigelsesmål
samt beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige
ressourcer og udfordringer. Kommunen laver en systematisk
beskrivelse af den enkelte persons ressourcer og udfordrin-
ger, hvor alle relevante forhold i personens samlede situa-
tion indgår, fx også personens sociale kompetencer, fritids-
interesser m.v. En forudgående ansættelse efter de sociale
kapitler eller på særlige vilkår vil kunne medvirke til afkla-
ringen af, om den pågældende er berettiget til fleksjob.
Jobcenteret skal, når det efter indstilling fra rehabilite-
ringsteamet træffer afgørelse om, at en person skal visiteres
til fleksjob, fortsat dokumentere, at personen har en varig og
væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv.
Der skal således foretages en samlet vurdering af alle sagens
oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplys-
ninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågæl-
dende opfylder betingelserne for fleksjob.
Det foreslåede er på linje med Ankestyrelsens hidtidige
praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-11-06 .
Det skal dokumenteres, at personens ressourcer og udfor-
dringer i forhold til beskæftigelse og uddannelse på ordinæ-
re vilkår er fuldt afklarede, og at alle relevante indsatser,
herunder revalidering, i den ordinære beskæftigelseslovgiv-
ning er udtømte, samt at personens arbejdsevne anses for va-
rigt og væsentligt nedsat og ikke kan anvendes til at opnå el-
ler fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for et-
hvert erhverv.
Til § 119
Efter de gældende regler i § 70 b stilles der krav om, at
medarbejdere kun kan blive ansat i et fleksjob på den hidti-
dige arbejdsplads, hvis de pågældende har været ansat på ar-
bejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens
sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Kravet kan ikke opfyldes ved at være ansat i et fleksjob
efter overenskomstens sociale kapitler. De pågældende skal
i øvrigt opfylde betingelserne for fleksjob.
Kravet gælder ikke, hvis den ansatte har været udsat for
akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formåls-
løst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter
overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.
310
Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættel-
sen efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår skal være
skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner
medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre,
og hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt. Arbejdsgive-
ren skal endvidere dokumentere, at der er gjort et reelt for-
søg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale
kapitler eller på særlige vilkår.
Kravet gælder ikke, hvis den ansatte har været udsat for
akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formåls-
løst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter
overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Der henvises til afsnit 2.20.1.4. i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 119, stk. 1, 1. pkt., at en person kun vil
kunne blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads,
hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i
mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler
eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3.
Med sociale kapitler menes kapitler i overenskomsterne,
som kan gøre det muligt at fravige overenskomstens ordinæ-
re aftaler om løn- og ansættelsesvilkår i tilfælde, hvor det er
relevant at forsøge at fastholde en medarbejder på arbejds-
pladsen. Ansættelser efter de sociale kapitler sker uden løn-
tilskud og dermed uden det offentliges medvirken. Med sær-
lige vilkår menes vilkår svarende til dem, der typisk findes i
de sociale kapitler.
Arbejdsgiver og lønmodtager vil også kunne indgå aftale
om ansættelse på særlige vilkår, fx hvis arbejdsgiveren ikke
er omfattet af en overenskomst. Det betyder, at uanset at den
pågældende overenskomst ikke indeholder et socialt kapitel,
at det sociale kapitel ikke er tilstrækkeligt udfyldt, eller at
virksomheden ikke er omfattet af en overenskomst, er virk-
somheden stadig forpligtet til selv at forsøge at fastholde
medarbejderen på særlige vilkår, før et fastholdelsesfleksjob
kan komme på tale.
Fx vil det kunne aftales, at medarbejderens borger- eller
kundekontakt reduceres og erstattes med administrative op-
gaver kombineret med, at den pågældende fritages for over-
arbejde eller skiftende vagter. Dette vil fx kunne kombineres
med, at medarbejderen går ned i tid med en tilsvarende lave-
re løn, men bevarer den fulde pensionsindbetaling.
Medarbejderen vil typisk ikke være visiteret til fleksjob
inden ansættelsen under de sociale kapitler eller på særlige
vilkår.
Et forløb i et ansættelsesforhold med sygdom og frem til
et eventuelt fastholdelsesfleksjob kan fx være:
En medarbejder, der har været ansat på samme arbejds-
plads de sidste 15 år, bliver tiltagende dårligere og kan ikke
længere klare sit arbejde på de hidtidige vilkår. Medarbejde-
ren og arbejdsgiveren indgår aftale om, at medarbejderen
går ned i tid fra fuld tid til 32 timer om ugen med en tilsva-
rende lavere løn, men med bevarelse at sin fulde pensions-
indbetaling for 37 timer om ugen. Medarbejderen får det
imidlertid fortsat tiltagende dårligere, og efter 15 måneders
ansættelse på de særlige vilkår synes arbejdsgiveren ikke
længere, at ordningen fungerer. Medarbejderen bliver heref-
ter visiteret til fleksjobordningen og kan blive ansat i et
fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, fordi han opfylder
betingelsen om ansættelse i mindst 12 måneder på særlige
vilkår.
De 12 måneder, medarbejderen som minimum skal have
været ansat forud for fastholdelsesfleksjobbet, regnes fra det
tidspunkt, hvor den skriftlige aftale om ansættelse under de
sociale kapitler eller på særlige vilkår løber fra. Dette forud-
sættes at fremgå af ansættelsesaftalen. En varslingsperiode
kan således regnes med i de 12 måneder, i det omfang det
kan dokumenteres, at opgaverne er ændret/skånehensyn er
indført i varslingsperioden.
Som eksempel på, at betingelsen om 12 måneders forud-
gående ansættelse på særlige vilkår ikke er opfyldt, kan
nævnes følgende forløb:
En medarbejder bliver afskediget efter langvarig sygdom
og bliver efter 6 måneder tilbudt at komme tilbage til virk-
somheden i et fleksjob. Da medarbejderen senest har været
ansat i samme virksomhed, vil der – uanset at personen op-
fylder betingelserne for fleksjob – blive stillet krav om, at
personen bliver tilbudt job efter stk. 1, inden personen kan
komme i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.
Nogle overenskomster indeholder bestemmelser, hvorefter
en medarbejder kan være ansat i fleksjob under overens-
komstens sociale kapitler. Det bemærkes, at kravet i forsla-
get til § 119 ikke kan opfyldes ved at være ansat i fleksjob
under overenskomstens sociale kapitler.
Hvis personens arbejdsevne nedsættes yderligere, eller ar-
bejdsgiveren ikke er tilfreds med ordningen, vil medarbejde-
ren efter 12 måneder, forudsat at betingelserne for fleksjob i
øvrigt er opfyldt, kunne blive ansat i et fleksjob på arbejds-
pladsen.
Det er hensigten, at reglerne om fastholdelsesfleksjob ef-
ter en konkret vurdering ikke skal anvendes i tilfælde, hvor
borgeren allerede ved ansættelsens begyndelse har begræns-
ninger i arbejdsevnen, og hvor ansættelsen er etableret under
eller som en del af en samlet indsats for at udvikle borgerens
arbejdsevne og hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.
Det betyder, at reglerne kun finder anvendelse i de tilfælde,
hvor ansatte, der har været ansat på normale vilkår i ustøttet
beskæftigelse, på grund af sygdom, nedslidning m.v. under
ansættelsen, får en nedsat arbejdsevne.
Begrebet ”den hidtidige arbejdsplads ”fortolkes således på
linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrel-
sens Principafgørelse 44-17.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at den pågældende endvidere
skal opfylde betingelserne for fleksjob.
Det betyder, at personen, udover at opfylde betingelserne i
1. pkt. for at få ansættelse i fleksjob på den hidtidige ar-
311
bejdsplads, skal opfylde de øvrige betingelser for at blive vi-
siteret til fleksjob, jf. § 116.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at aftalen mellem arbejdsgiver
og medarbejder om ansættelsen efter de sociale kapitler eller
på særlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde
oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært
ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete skå-
nehensyn, der er aftalt.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at arbejdsgiveren skal kunne
dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et
vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på sær-
lige vilkår.
Dette skal være med til at sikre, at kommunen har til-
strækkelig dokumentation for, at betingelserne for et fasthol-
delsesfleksjob er opfyldt.
Forslaget er på linje med Ankestyrelsens praksis, jf. Anke-
styrelsens Principafgørelse 98-15.
Det foreslås i stk. 3, at stk.1 ikke vil finde anvendelse,
hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller
sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foran-
staltninger med henblik på job efter overenskomstens socia-
le kapitler eller på særlige vilkår.
Med akut opstået skade eller sygdom menes fx svær, uhel-
bredelig lammelse som følge af et alvorligt trafikuheld eller
andet kompliceret ulykkestilfælde (fx i forbindelse med en
arbejdsskade). Der kan også være tale om en alvorlig og
fremadskridende sygdom. Det vil således altid bero på en
konkret vurdering, om en person er omfattet af undtagelses-
bestemmelsen.
Som eksempel kan nævnes, at en medarbejder pådrager
sig et alvorligt brud på rygsøjlen efter fald fra et stillads.
Medarbejderen opfylder betingelserne for et fleksjob og kan
fortsætte i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads uden at
skulle opfylde betingelsen i § 119, stk. 1.
Det foreslåede er på linje med Ankestyrelsens praksis, jf.
Ankestyrelsens Principafgørelse 35-15.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende lovs § 70 b og medfører ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til § 120
Efter de gældende regler i § 70 c bevilger jobcenteret som
udgangspunkt fleksjob for en periode af 5 år. Når den 5-åri-
ge periode udløber, tager jobcenteret stilling til, om perso-
nen fortsat opfylder betingelserne i § 70 for et nyt fleksjob.
For personer, der er fyldt 40 år, bevilger jobcenteret efter
det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis jobcenteret
vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så
overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
ikke er en mulighed, og betingelserne for fleksjob fortsat er
opfyldt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.20.1.3.
Det foreslås i § 120, stk. 1, at jobcenteret vil skulle bevilge
fleksjob for en periode af 5 år, jf. dog stk. 2. Når den 5-årige
periode udløber, vil jobcenteret skulle tage stilling til, om
personen fortsat opfylder betingelserne i § 116 for et nyt
fleksjob.
Det betyder, at personer under 40 år efter det første fleks-
job vil kunne få bevilget et fleksjob for yderligere en perio-
de på 5 år, hvis betingelserne fortsat er opfyldt. Jobcenteret
skal, inden perioden udløber, tage stilling til, om den pågæl-
dende er berettiget til endnu en periode i fleksjob.
Det foreslås i stk. 2, at jobcenteret vil skulle bevilge et
permanent fleksjob for personer, der er fyldt 40 år efter det
første fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen
fortsat er nedsat i et sådant omfang, at overgang til beskæfti-
gelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed,
og den pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleks-
job, jf. § 116.
Hvis der er tale om en person, hvor det er åbenbart, at ar-
bejdsevnen ikke kan forbedres eller er blevet forværret, vil
jobcenteret uden større sagsbehandling kunne bevilge fleks-
job på ny.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs §
70 c og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til § 121
Efter de gældende regler i § 70 d skal jobcenteret følge op
ved en midtvejsstatus efter 2½ års ansættelse i fleksjobbet.
Opfølgningen skal ske ved en personlig samtale med den
ansatte i et fleksjob, og efter behov ved en drøftelse med ar-
bejdsgiver og den ansatte af mulige initiativer, der kan for-
bedre den ansattes arbejdsevne.
For personer, der er ansat i et permanent fleksjob, skal
jobcenteret foretage opfølgning, hver gang der er gået 2½ år
fra sidste opfølgning.
For personer, der er ansat i midlertidige fleksjob, skal der
udarbejdes en status efter 4 ½ år af jobcenteret, hvor der tag-
es stilling til, om den ansatte i et fleksjob kan overgå til or-
dinær beskæftigelse eller skal blive i fleksjobordningen.
Personer, der er ansat i fleksjob, skal underrette jobcente-
ret, hvis arbejdstiden sættes ned, eller hvis der sker andre
ændringer i ansættelsesforholdet af betydning for fleksjob-
bet.
For personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 70 c, stk. 1, skal
jobcenteret udarbejde en status efter 4 ½ år, hvor det vurde-
res, om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller
skal forblive i fleksjobordningen. Jobcenteret skal ved udar-
bejdelsen af status undersøge, om den pågældende fortsat
har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne efter de regler,
som skal følges ved vurdering af en persons arbejdsevne.
Personer, der er ansat i fleksjob, forbliver i ordningen,
indtil jobcenteret har truffet afgørelse efter stk. 3.
Der henvises til afsnit 2.20.1.4. i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 121, stk. 1, 1. pkt., at jobcenteret skal sik-
re, at personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i flek-
sjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgode-
set.
312
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at jobcenteret skal følge op på,
om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ års
ansættelse i fleksjob, herunder vurdere, om den ansatte fort-
sat opfylder betingelserne for fleksjob.
Det betyder, at i de tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at
betingelserne for fleksjob ikke er opfyldt ved vurderingen
efter § 121, stk. 1, skal jobcenteret træffe afgørelse om, at
personen ikke længere er berettiget til fleksjob.
Det foreslås i stk. 1, 3.-5. pkt., at der herefter skal følges
op hver gang der er gået 2½ år fra seneste opfølgning. Dette
skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i flek-
sjobbet. Arbejdsgiveren inddrages efter behov.
Denne opfølgning gælder for alle personer med et
permanent fleksjob, herunder personer, der er ansat i fleks-
job efter reglerne før den 1. januar 2013.
Det foreslås i stk. 2, at personer, der er ansat i fleksjob,
skal underrette jobcenteret, hvis arbejdstiden sættes ned, el-
ler hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet af
betydning for fleksjobbet.
Det betyder, at den fleksjobansatte fx skal oplyse om, at
der er behov for, at der skal tages nye skånehensyn, eller at
den pågældende kan arbejde i flere timer end forudsat ved
ansættelsen. Jobcenteret skal, når det modtager oplysninger
fra den ansatte om sådanne forhold, vurdere, hvilken betyd-
ning oplysningerne har i forhold til de betingelser, der skal
være opfyldt for at have ret til et fleksjob.
Det foreslås i stk. 3, at jobcenteret for personer, der er an-
sat i fleksjob, jf. § 120, stk. 1, skal udarbejde en status efter
4½ år, hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordi-
nær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.
Det betyder, at jobcenteret ved udarbejdelsen af status
skal undersøge, om den fleksjobansatte fortsat har en væ-
sentlig og varigt nedsat arbejdsevne efter de regler, som skal
følges ved vurdering af en persons arbejdsevne, jf. § 118,
stk. 2.
Der er med bestemmelsen tale om, at jobcenteret skal be-
gynde arbejdet med at udarbejde status efter 4½ år, idet flek-
sjobbet er midlertidigt og løber i en periode af 5 år.
Hvis der er tale om en person under 40 år, hvor det er
åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan blive bedre, eller hvor ar-
bejdsevnen er yderligere nedsat, vil jobcenteret uden større
sagsbehandling kunne bevilge et midlertidigt fleksjob på ny.
For personer over 40 år kan jobcenteret i denne situation be-
vilge et permanent fleksjob, hvis det vurderes, at arbejdsev-
nen fortsat er nedsat i et sådant omfang, så overgang til be-
skæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulig-
hed.
Jobcenteret vil normalt kunne træffe afgørelse på bag-
grund af den udarbejdede status og skal derfor ikke forelæg-
ge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis jobcenteret vurde-
rer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring eller
iværksættelse af beskæftigelsesrettede, sociale eller andre
initiativer for at kunne træffe afgørelse, kan jobcenteret fo-
relægge sagen for rehabiliteringsteamet.
Jobcenterets vurdering skal fremgå af den ansattes flek-
sjobsag.
Det foreslås i stk. 4, at personer, der er ansat i fleksjob,
forbliver i ordningen indtil jobcenteret har truffet afgørelse
efter stk. 3.
Det betyder, at der ikke sker ændringer for den fleksjoban-
satte, selvom 5-års perioden er udløbet, og jobcenteret end-
nu ikke har truffet afgørelse om ophør eller forbliven i flek-
sjobordningen.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs §
70 d og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til § 122
Det fremgår af de gældende regler i § 70 e, at arbejdsgive-
ren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der
bliver udført, jf. stk. 3-5. Lønnen suppleres med et fleksløn-
tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbe-
tales af kommunen til den ansatte efter § 70 f.
Jobcenteret skal i forbindelse med etableringen af et fleks-
job på en virksomhed komme med en vurdering af borge-
rens arbejdsevne i fleksjobbet, der skal danne grundlag for
aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren.
På overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvri-
ge arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herun-
der sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om
løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af perso-
ner i fleksjob.
På områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsæt-
tes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansat-
te og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en rele-
vant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage ud-
gangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige områ-
de.
En ansat i fleksjob der udfører funktionærarbejde, men
som ikke er omfattet af funktionærloven på grund af timetal-
let, skal ansættes på funktionærlignende vilkår.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.20.1.5.
Det foreslås i § 122, stk. 1, at arbejdsgiveren skal betale
løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver ud-
ført, jf. stk. 3-5. Lønnen skal suppleres med et fleksløntil-
skud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbeta-
les af kommunen til den ansatte efter § 123.
Det betyder, at den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet
vil bestå af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et fleksløn-
tilskud fra kommunen, der reguleres på baggrund af lønind-
tægten.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at jobcenteret i forbindelse
med etableringen af et fleksjob i en virksomhed skal komme
med en vurdering af borgerens arbejdsevne i fleksjobbet,
herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjob-
bet, og af arbejdsintensiteten.
Det betyder, at der i vurderingen, som tager udgangspunkt
i de foreliggende oplysninger i sagen, herunder rehabilite-
313
ringsplanens forberedende del, der er lagt til grund for visi-
tationen til fleksjob, deltagelse i aktive tilbud m.v., der skal
udvikle arbejdsevnen, beskrives, hvor mange timer og med
hvilken intensitet/produktivitetsgrad jobcenteret vurderer, at
den pågældende kan arbejde. Med intensitet menes, om bor-
geren fx har behov for pauser i arbejdet eller på grund af be-
tydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke kan
arbejde med samme intensitet, som normalt forventes, såle-
des at personen kan siges at arbejde på nedsat kraft.
Det forudsættes, at jobcenteret i vurderingen af arbejdstid
og -intensitet/produktionsgrad tager udgangspunkt i, om
personen kan arbejde
– med fuld produktivitet i et reduceret antal timer
– fuld tid med reduceret produktivitet
– i et reduceret antal timer med reduceret produktivitet
Jobcenteret angiver arbejdsevnen i arbejdstid (timer) og
intensitet i form af procent, som det vurderes, at personen
kan arbejde i det pågældende antal timer.
Et eksempel kan være en person, der vurderes at kunne ar-
bejde på nedsat tid 20 timer om ugen og med 100 pct. inten-
sitet/produktivitet.
Et andet eksempel kan være en person, der kan arbejde i
30 timer om ugen, men med 50 pct. intensitet, fordi skåne-
behovet i jobbet fx er hvilepauser på arbejdspladsen et par
gange om dagen.
Et tredje eksempel kan være en person, der kan arbejde 15
timer om ugen, men på grund af betydelig funktionsnedsæt-
telse på grund af psykisk ustabilitet, arbejder med 30 pct. in-
tensitet.
Formålet med bestemmelsen er at give arbejdsgiveren og
den ansatte et grundlag for at indgå en aftale om fleksjob,
herunder om løn og arbejdstid, der afspejler den nedsatte ar-
bejdsevne. Der skal være mulighed for at afprøve jobcente-
rets vurdering af arbejdsevnen i jobbet. Såfremt arbejdsgive-
ren og den ansatte på baggrund af de erfaringer, parterne har
gjort på virksomheden, er enige om en ændret arbejdsevne-
vurdering som grundlag for lønfastsættelse, vil dette kunne
gøres uden jobcenterets medvirken. Ønsker parterne jobcen-
terets medvirken i disse tilfælde, har jobcenteret imidlertid
pligt til at foretage en ny vurdering, hvis arbejdsgiveren og
den ansatte i fællesskab anmoder herom. Parterne kan derfor
bede jobcenteret foretage en ny vurdering, hvis de er enige
om ændringen af vurderingen af arbejdsevnen og i fælles-
skab anmoder jobcenteret om en ny vurdering.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at vurderingen skal danne
grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og ar-
bejdsgiveren.
Det betyder, at jobcenteret, når der er blevet foretaget en
vurdering af den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, videre-
giver oplysningerne til arbejdsgiveren med henblik på, at ar-
bejdsgiveren sammen med den ansatte kan indgå en aftale
om aflønning i fleksjobbet baseret på jobcenterets vurdering.
Formålet hermed er at give arbejdsgiveren og den ansatte
det bedste grundlag for at indgå en aftale om løn og skåne-
behov, der sikrer, at den ansatte får løn for den arbejdsind-
sats, personen yder, og at arbejdsgiveren betaler løn for den-
ne arbejdsindsats. Det skal samtidig sikres, at de skånebe-
hov, som den ansatte har i fleksjobbet, bliver indarbejdet i
aftalen mellem den ansatte og arbejdsgiveren.
Hvis arbejdsgiveren ikke får disse oplysninger, er der risi-
ko for, at der ikke kan etableres en ansættelse i fleksjob. Det
vurderes derfor, at de gældende regler er i overensstemmel-
se med databeskyttelseslovens krav om proportionalitet.
Jobcenteret skal ved etableringen af et fleksjob sikre sig,
at personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i jobbet,
og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Perso-
ner, der er ansat i fleksjob, skal orientere kommunen, hvis
arbejdstiden sættes ned, jf. den foreslåede § 121, stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at jobcenteret skal foretage en
ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgive-
ren og den ansatte er enige om ændringen og i fællesskab
anmoder herom.
Det betyder, at jobcenteret har pligt til at foretage en ny
vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren
og den ansatte fx efter at have afprøvet vurderingen i jobbet
er enige om, at vurderingen skal ændres og i fællesskab an-
moder om, at jobcenteret foretager en ny vurdering.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at løn og øvrige arbejdsvilkår
på overenskomstdækkede områder vil skulle fastsættes efter
de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lo-
kalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår
for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob.
Det betyder, at den fleksjobansatte aflønnes efter overens-
komsten m.v., i det omfang overenskomsten – herunder de
sociale kapitler m.v. – tager højde for, at den fleksjobansatte
har en nedsat arbejdsevne.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at der i de tilfælde, hvor over-
enskomsterne m.v. ikke indeholder sådanne bestemmelser,
eller disse ikke kan finde anvendelse til brug for fastsættelse
af løn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejds-
giveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn
og arbejdstid kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt
for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den
ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2.
Fleksjobordningen skal også kunne rumme de særlige til-
fælde, hvor en betydelig funktionsnedsættelse gør, at en per-
son ikke kan arbejde med fuld intensitet i de timer, hvor per-
sonen arbejder. Da arbejdsgiveren alene skal betale for det
arbejde, der udføres, er det vigtigt, at lønfastsættelsen gør
dette muligt, idet der ellers er risiko for, at der ikke kan
etableres fleksjob i disse tilfælde.
Ansættelser i fleksjob, der etableres på overenskomstdæk-
kede områder, vil være omfattet af de kollektive overens-
komster ligesom andre ansættelser.
Det foreslås, at hvis overenskomsterne – herunder de soci-
ale kapitler - ikke indeholder bestemmelser, der kan tage
højde for, at arbejdsgiveren alene skal betale for det arbejde,
der udføres, vil der skulle indgås aftale om løn efter aftale
mellem den ansatte og arbejdsgiveren.
Det betyder, at bestemmelserne i overenskomsten om løn
og arbejdstid kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt,
314
og med det formål, at aflønningen i fleksjobbet afspejler den
ansattes arbejdsevne i jobbet.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at jobcenteret og den overens-
komstbærende faglige organisation efter aftale med den an-
satte modtager kopi af aftalen om fleksjob.
Det er arbejdsgiveren og den ansatte, der kan aftale fravi-
gelsen af overenskomsten. Forslaget giver mulighed for, at
den overenskomstbærende faglige organisation og jobcente-
ret vil kunne modtage kopi af aftalen om fleksjob, hvis den
ansatte giver samtykke hertil. Formålet hermed er at give
mulighed for, at den faglige organisation kan medvirke til at
sikre, at en eventuel fravigelse af overenskomsten afspejler
den ansattes reelle arbejdsevne.
Det foreslås i stk. 3, 4. og 5. pkt., at tvister om anvendel-
sen af overenskomsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår vil
skulle afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Ar-
bejdsretten. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.
Det betyder, at tvister om anvendelsen af overenskomster-
ne – herunder om fravigelse heraf og om løn og øvrige ar-
bejdsvilkår, herunder tvister om arbejdsevnen i fleksjobbet
og fastsættelse af løn og arbejdstid – afgøres ved fagretlig
behandling efter de gældende regler på området, og endeligt
ved Arbejdsretten, eller andet aftalt konfliktløsningssystem
på det pågældende område. Hvis overenskomstparterne på
området ikke har aftalt regler om fagretlig behandling, fin-
der Normen anvendelse. Med ”Normen” menes de alminde-
lige regler, der er vedtaget af arbejdsmarkedets parter for be-
handling af faglig strid. Reglen i arbejdsretslovens § 11, stk.
2, om, at en lønmodtager kan anlægge sag ved de almindeli-
ge domstole, hvis lønmodtageren godtgør, at den pågælden-
de faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig be-
handling af et krav, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås i stk. 4, 1. og 2. pkt., at på områder, der ikke
er dækket af overenskomst, vil løn og øvrige arbejdsvilkår
skulle fastsættes efter aftale mellem den ansatte og arbejds-
giveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlig-
nelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i over-
enskomsten på det sammenlignelige område.
Det forudsættes, at i de tilfælde, hvor der tages udgangs-
punkt i en relevant sammenlignelig overenskomst skal par-
terne ikke nødvendigvis følge alle områder i overenskom-
sten, men har mulighed for at aftale afvigelser herfra.
Det foreslås i stk. 4, 3. og 4. pkt. at jobcenteret efter aftale
mellem arbejdsgiver og den ansatte vil kunne modtage kopi
af aftalen om fleksjob. Endvidere vil den overenskomstbæ-
rende faglige organisation efter aftale mellem arbejdsgiver
og den ansatte kunne modtage kopi af aftalen om fleksjob,
hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig overens-
komst.
Det foreslås i stk. 4, 5.-6. pkt., at tvister om løn og ar-
bejdsvilkår i disse tilfælde vil skulle afgøres ved fagretlig
behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af par-
terne begærer det. I så fald vil arbejdsgiveren være stillet,
som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst. §
11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
vil finde tilsvarende anvendelse.
Det betyder, at i de tilfælde, hvor der er taget udgangs-
punkt i en relevant sammenlignelig overenskomst, skal tvi-
ster om løn og arbejdsvilkår endvidere afgøres ved fagretlig
behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af par-
terne begærer det. Ved den fagretlige behandling kan der
ske en prøvelse i forhold til den ansattes rettigheder og plig-
ter i henhold til den overenskomst, der er taget udgangs-
punkt i. I så fald er arbejdsgiveren stillet, som om denne
havde tiltrådt den kollektive overenskomst. Dette svarer til
den lignende ordning i virksomhedsoverdragelseslovens § 4
a, stk. 2. Reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, om, at en
lønmodtager kan anlægge sag ved de almindelige domstole,
hvis lønmodtageren godtgør, at den vedkommende faglige
organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af
et krav, finder tilsvarende anvendelse.
I øvrige tilfælde vil tvister kunne afgøres ved de alminde-
lige domstole.
Det foreslås i stk. 5, at i de tilfælde hvor en ansat i fleks-
job udfører funktionærarbejde, jf. funktionærlovens § 1, stk.
1, men ikke er omfattet af funktionærloven, fordi den pågæl-
dende arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, skal arbejds-
giveren ansætte vedkommende på funktionærlignende vil-
kår. Det betyder, at den ansatte i fleksjob opnår en retsstil-
ling, der følger af funktionærloven.
Funktionærstatus efter funktionærlovens regler er betinget
af, at den pågældende beskæftiges hos arbejdsgiveren gen-
nemsnitligt mere end 8 timer ugentligt og i øvrigt udfører
funktionærarbejde. Varierende arbejdstider, der gennemsnit-
lig udgør mere end 8 timer ugentligt, er tilstrækkeligt til
funktionærstatus. Man kan altså godt arbejde mere den ene
uge og mindre den anden uge.
Funktionærloven sikrer funktionærer en række mini-
mumskrav i relation til bl.a. barsel, løn under sygdom, var-
sel ved opsigelse og beskyttelse mod usaglig afskedigelse.
Ansatte i fleksjob, som arbejder gennemsnitligt mere end
8 timer ugentligt, og som udfører funktionærarbejde, er om-
fattet af funktionærloven. Ansatte i fleksjob, som arbejder 8
timer eller derunder ugentligt, og som udfører funktionærar-
bejde, falder ikke under lovens beskyttelse, da de netop ikke
opfylder 8-timers kravet i funktionærloven.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs §
70 e og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til § 123
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 1, udbetaler kommunen
fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den
løn, der udbetales af arbejdsgiver efter § 70 e. Tilskuddet
beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct.
af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb (18.489 kr. i
2019), jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kom-
munen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5, månedsvis
bagud.
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 2, nedsættes fleksløntil-
skuddet med 30 pct., dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels
315
af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. må-
ned udgør 14.686 kr. (2019-niveau). Herefter nedsættes
fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der over-
stiger 14.686 kr. pr. måned før skat (2019-niveau). Den an-
satte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget
og arbejdsgiverens pensionsbidrag.
Beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til at fastsætte
regler om beregning og fradrag i fleksløntilskud, herunder
definition af fx lønindtægt.
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 3, følger det, at flek-
sløntilskud efter stk. 2, og løn udbetalt af arbejdsgiver efter
§ 70 e tilsammen højst kan udgøre et beløb, der svarer til
den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågæl-
dende stilling.
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 10, følger det, at perso-
ner, der er ansat i fleksjob, bevarer retten til fleksløntilskud
ved flytning til en anden kommune.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.20.1.6.
Forslaget til § 123 er en videreførelse af de gældende reg-
ler i § 70 f, stk. 1-3 og 10 med enkelte sproglige justeringer.
Det foreslås i stk. 1, at kommunen vil skulle udbetale flek-
sløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den
løn, der vil blive udbetalt af arbejdsgiver efter forslaget til §
122. Tilskuddet vil skulle beregnes med udgangspunkt i et
beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Kommunen vil skulle udbetale fleksløntilskuddet efter
forslaget til stk. 2-3, samt forslagene til § 124, stk. 1-4, må-
nedsvis bagud.
Det foreslås, at udbetaling af fleksløntilskud fra kommu-
nen fortsat forudsætter, at der er en lønudbetaling fra ar-
bejdsgiveren. Fleksløntilskuddet vil skulle supplere en løn,
der på grund af den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne er
mindre end lønnen for fuldtidsarbejde. Lønnen behøver ikke
at komme til udbetaling samtidig med fleksløntilskuddet, fx
i tilfælde hvor en lønudbetaling dækker flere måneder. Det
afgørende er, at den fleksjobansatte modtager løn fra ar-
bejdsgiveren for det udførte arbejde. Der vil således ikke
kunne udbetales fleksløntilskud til job, hvor der ikke vil bli-
ve udbetalt løn.
Der vil blive fastsat regler om, at kommunen ved bereg-
ning af fleksløntilskuddet i lighed med de gældende regler,
jf. forslaget til bemyndigelsesbestemmelsen i § 139, vil
skulle anvende oplysninger fra indkomstregisteret om løn,
løn under sygdom eller barsel, syge- og barselsdagpenge, fe-
rie m.v. Hvis oplysninger om løn m.v. ikke fremgår af ind-
komstregisteret, vil kommunen skulle indhente oplysninger-
ne fra den fleksjobansatte. Det samme vil skulle gælde op-
lysninger om indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse, fe-
riegodtgørelse, periode for ferieafholdelse m.v.
Det foreslås, at fleksløntilskuddet vil blive beregnet med
udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløs-
hedsdagpengenes højeste beløb svarende til 18.489 kr.
(2019-niveau). Fleksløntilskuddet vil i lighed med ledig-
hedsydelse skulle ydes for indtil 5 dage om ugen.
Fleksløntilskuddet vil fortsat blive anset som en offentlig
forsørgelsesydelse, og der vil derfor ikke skulle beregnes
AM-bidrag af fleksløntilskuddet.
Det foreslås, at kommunen vil skulle beregne og udbetale
fleksløntilskuddet direkte til den fleksjobansatte. Kommu-
nen vil skulle udbetale fleksløntilskuddet månedsvis bagud
til den fleksjobansattes NemKonto. Når kommunen udbeta-
ler fleksløntilskud til den fleksjobansatte, træffer kommunen
en afgørelse over for den fleksjobansatte, og kommunen vil
derfor skulle lave en udbetalingsspecifikation, som vil skulle
indeholde oplysninger om grundlaget for beregningen af
fleksløntilskuddet, som vil gøre det muligt for den fleksjob-
ansatte at kontrollere, at beløbet er blevet korrekt beregnet.
Samtidig vil kommunen skulle vejlede den fleksjobansatte
om, at pågældende vil kunne klage over kommunens bereg-
ning af fleksløntilskuddet.
Det foreslås i stk. 2, at fleksløntilskuddet vil skulle ned-
sættes med 30 pct., dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels
af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. må-
ned udgør 14.686 kr. (2019-niveau) før skat. Herefter vil
fleksløntilskuddet skulle nedsættes med 55 pct. af den løn-
indtægt, der overstiger 14.686 kr. per måned før skat (2019-
niveau). Den ansatte i fleksjobbet vil have pligt til at oplyse
kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.
Efter forslaget til stk. 1, vil fleksløntilskuddet skulle be-
regnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til
18.489 kr. pr. måned (2019-niveau).
Fleksløntilskuddet vil efter forslaget til stk. 2 blive nedsat
med 30 pct. af lønindtægten op til et beløb på 14.686 kr. før
skat (2019-niveau). Herefter vil fleksløntilskuddet blive
nedsat med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 14.686
kr. per måned før skat (2019-niveau).
Beskæftigelsesministeren vil, jf. forslaget til § 139, få be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om definition af
lønindtægt samt beregning af og fradrag i fleksløntilskud.
Det vil blive fastsat, at der ved lønindtægt forstås A- eller B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og
det samlede bidrag (den ansattes eget og arbejdsgivers bi-
drag) til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesfor-
hold.
Det vil endvidere blive fastsat, at indtægt fra selvstændig
bibeskæftigelse vil blive defineret som overskud fra virk-
somheden, inklusive løn eller andre beløb, der er udtaget til
eget forbrug. Disse regler vil blive fastsat i medfør af den
foreslåede § 139, og vil blive udmøntet i bekendtgørelses-
form.
Det bemærkes, at det vil blive fastsat i bekendtgørelses-
form, at fleksløntilskuddet vil skulle beregnes på baggrund
af den forventede lønindtægt i den første måned/de første
måneder af ansættelsen. Fleksløntilskuddet vil efterfølgende
skulle reguleres på baggrund af den faktisk udbetalte lønind-
tægt. Den forventede lønindtægt vil skulle lægges til grund
for beregningen af fleksløntilskuddet, indtil der foreligger
lønoplysninger i indkomstregisteret for en fuld måneds løn
(eller for en fuld lønperiode). Hvis en fleksjobansat fx star-
316
ter job den 15. januar, vil beregningen af fleksløntilskuddet
både i januar og februar skulle basere sig på en forventet
indkomst, da beregningen vil skulle foretages ultimo januar
og ultimo februar, hvor oplysninger om en fuld måneds løn
endnu ikke foreligger i indkomstregisteret. Først ved bereg-
ningen af fleksløntilskuddet ultimo marts, hvor der vil skulle
foretages beregning af fleksløntilskuddet på baggrund af
lønoplysninger for februar, vil oplysninger fra indkomstregi-
steret kunne anvendes.
Hvis en person påbegynder i et fleksjob midt i en måned,
vil der i lighed med de gældende regler skulle foretages en
forholdsmæssig nedsættelse af fleksløntilskuddet i forhold
til den periode (antal dage), som den ansatte har arbejdet.
Det bemærkes, at beregningen af fleksløntilskuddet heref-
ter vil skulle ske løbende forskudt på baggrund af lønoplys-
ninger m.v. i den forudgående måned, da indkomstoplysnin-
ger som oftest ikke vil være tilgængelige i den aktuelle må-
ned. Det betyder, at fleksløntilskuddet for fx august måned
vil blive beregnet på baggrund af lønoplysninger fra juli må-
ned. Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelsesform, jf. for-
slaget til § 139.
Der vil efter forslaget til udmøntningen af § 139 kunne
ske efterregulering i fleksløntilskuddet, hvis lønnen efterføl-
gende bliver ændret, fx fordi den fleksjobansatte får et varigt
tillæg med tilbagevirkende kraft, eller hvis arbejdsgiveren
har indberettet et forkert lønbeløb i indkomstregisteret. Der
vil også skulle ske efterregulering af fleksløntilskuddet, hvis
den fleksjobansatte ændrer arbejdstid, dvs., enten går op el-
ler ned i arbejdstid fast fremover. Hvis en fleksjobansat fx
går ned i tid pr. 1. september, vil fleksløntilskuddet som ud-
gangspunkt skulle beregnes på baggrund af lønindtægten for
august måned. Da lønindtægten for september vil være min-
dre på grund af den nedsatte arbejdstid, vil fleksløntilskud-
det skulle reguleres for september måned på baggrund af de
korrekte lønoplysninger fra indkomstregisteret, som indbe-
rettes af arbejdsgiveren for september måned.
Efterreguleringen i fleksløntilskuddet vil skulle foretages i
de(n) følgende måned(er), og der vil kunne ske efterregule-
ring af fleksløntilskuddet i op til 12 måneder, efter udbeta-
lingen er foretaget.
Disse regler vil blive fastsat i bekendtgørelsesform, jf. be-
myndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 139.
Der vil også i bekendtgørelsesform, jf. forslaget til be-
myndigelsesbestemmelsen i § 139, bl.a. blive indsat regler
om, at hvis en fleksjobansat aflønnes helt eller delvis på en
sådan måde, at der i nogle måneder enten ikke udbetales løn
eller kun udbetales delvis løn, og hvor en efterfølgende løn-
udbetaling dækker arbejde for flere måneder fx i form af
provision eller resultatløn, vil lønudbetalingen skulle forde-
les ligeligt over de måneder, som lønnen dækker. Fleksløn-
tilskuddet vil ligeledes skulle beregnes eller genberegnes for
de måneder, som lønnen dækker.
Hvis en fleksjobansat, der løbende har fået udbetalt flek-
sløntilskud, får udbetalt resultatløn, der dækker flere måne-
ders arbejde eller arbejde i et helt år, vil der i det omfang,
det er muligt, skulle foretages fradrag for denne lønind-
komst i den eller de følgende måneders fleksløntilskud.
Kommunen vil derfor skulle beregne, dels hvad der skulle
have været foretaget fradrag for i fleksløntilskuddet for de
måneder, som resultatlønnen dækker, dels forskellen mellem
det beløb, der er foretaget fradrag for og det beløb, der skul-
le have været foretaget fradrag for i de pågældende måne-
der. Det beløb, der ikke er blevet foretaget fradrag for, vil
herefter skulle fradrages i den eller de kommende måneders
fleksløntilskud.
Efterreguleringen vil skulle foretages i de månedlige ud-
betalinger af fremtidige fleksløntilskud. Hvis efterregulerin-
gen ikke vil kunne foretages fuldt ud i den følgende måneds
fleksløntilskud, vil der skulle foretages fradrag i de følgende
måneders fleksløntilskud.
Det bemærkes, at efterreguleringen ligeledes vil kunne
foretages i personens ledighedsydelse, hvis den fleksjoban-
satte ophører i fleksjobbet og modtager ledighedsydelse.
Der vil efter forslaget som hovedregel kun skulle foreta-
ges fradrag for en lønindtægt, der stammer fra arbejde, som
er udført i en periode, hvor den fleksjobansatte er ansat i et
fleksjob.
Der vil efter regler fastsat i medfør af forslaget til § 139
altid skulle foretages en konkret vurdering af, om en given
aktivitet vil skulle anses som selvstændig bibeskæftigelse,
eller om der vil være tale om formueforvaltning. I vurderin-
gen vil bl.a. skulle indgå oplysninger om, hvorvidt der er
sket momsregistrering, skattemæssigt angivelse af overskud
eller underskud af selvstændig virksomhed, og om der er
forbundet arbejdsopgaver med aktiviteten.
Der henvises til den gældende § 2 i bekendtgørelse om til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejds-
evne, som fastlægger, hvornår der er tale om selvstændig
virksomhed.
Indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse vil skulle med-
føre fradrag i fleksløntilskuddet, hvorimod indtægter fra for-
mueforvaltning ikke vil have betydning for fleksløntilskud-
det.
Indtægter fra udlejning, fx udlejning af en beboelsesejen-
dom eller flere lejligheder, vil som udgangspunkt have er-
hvervsmæssig karakter, som vil skulle medføre fradrag i
fleksløntilskuddet. Udlejning af et værelse i egen bolig, vil
derimod som udgangspunkt ikke blive betragtet som er-
hvervsmæssig.
Det er virksomhedens reelle overskud, der vil skulle fore-
tages fradrag for i fleksløntilskuddet, dvs. overskud før ren-
ter. Fradraget vil skulle foretages i den løbende udbetaling
af fleksløntilskud og vil skulle basere sig på resultatet fra se-
neste årsregnskab, hvis dette foreligger, eller på den fleksjo-
bansattes oplysninger om forventet indtægt fra virksomhe-
den. Hvis der foreligger et årsregnskab eller oplysninger om
forventet indtægt, vil indtægten fra virksomheden skulle for-
deles ud som en månedlig indtægt, der vil skulle medføre
fradrag i fleksløntilskuddet på samme måde som en lønind-
tægt. Reglerne vil blive fastsat i medfør af bemyndigelses-
bestemmelsen i forslaget til § 139.
317
Der vil i lighed med gældende praksis ikke skulle ske fra-
drag i fleksløntilskuddet for arbejdsfrie indtægter, idet disse
ikke kan anses som lønindtægter.
Arbejdsfrie indtægter vil fx være:
– Udbetaling af Koda-Gramex-afgifter.
– Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.
– Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, her-
under livrente, der er uden forbindelse med et arbejds-
forhold.
– Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond.
– Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepensi-
on.
– Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/
arbejdsevne.
– Løbende udbetaling af pension fx fra en pensionsopspa-
ring, eller en gruppelivsforsikring.
– Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejds-
skadesikring.
– Krigserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens of-
re og hædersgaver.
– Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres
efterladte.
– Invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
– Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter
kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for
usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og
funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse ef-
ter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter ligebe-
handlingsloven.
– Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejen-
dom.
– Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke
kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen
bolig.
– Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevin-
ster.
– Underholdsbidrag.
– Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/
arbejdsevne.
– Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand mod-
tager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).
– Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence-
eller kundeklausuler.
– Feriepenge (feriegodtgørelse), der udbetales, uden at fe-
rien afholdes på grund af feriehindring efter ferielovens
regler.
– Indtægter fra de særlige feriefridage, der udbetales, uden
at ferien afholdes på grund af en feriehindring efter fe-
rielovens regler.
Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende. Indtægter,
der vil kunne sidestilles med de ovenfor nævnte, vil ikke
skulle medføre fradrag i fleksløntilskuddet.
Det bemærkes videre, at der ikke vil skulle ske fradrag i
fleksløntilskuddet for vederlag for deltagelse i borgerligt
ombud fx som domsmand, honorar for bestyrelsesarbejde
m.v.
Der vil også skulle ske fradrag i fleksløntilskuddet efter
forslaget til stk. 2. for løn i form af resultatløn m.v., der
dækker arbejde udført over en længere periode.
Det vil med forslaget i lighed med gældende ret være såle-
des, at andre udbetalinger, der ikke vil kunne karakteriseres
som løn, fx et kontant beløb i julegave, ikke vil skulle med-
føre fradrag i fleksløntilskuddet.
Kommunen vil derfor i det omfang, der opstår tvivl om,
hvorvidt en udbetalt bonus vil skulle betragtes som en løn-
indtægt, skulle vurdere, hvorvidt den udbetalte bonus fra en
arbejdsgiver vil skulle anses for en lønindtægt, eller om ud-
betalingen ikke vil kunne karakteriseres som løn, men fx vil
kunne anses som en gave. I denne vurdering vil bl.a. kunne
indgå, om alle ansatte får samme beløb eller beløb beregnet
med samme udgangspunkt. Det vil ligeledes kunne indgå,
om de pågældende får bonussen på baggrund af deres egen
personlige arbejdsindsats, eller om bonussen udbetales til al-
le. I det tilfælde, hvor bonussen vil være afhængig af den
personlige arbejdsindsats, vil den skulle indgå i beregnin-
gen, da der vil være tale om en lønindtægt.
Det foreslås i stk. 3, at fleksløntilskud efter stk. 2 og løn
udbetalt af arbejdsgiver efter § 122 tilsammen højst vil kun-
ne udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for
ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende
stilling.
Efter forslaget vil arbejdsgiveren i forbindelse med indgå-
elsen af aftalen om ansættelse i fleksjob skulle oplyse, hvad
lønnen på fuld tid udgør i den pågældende stilling. Hvis der
sker ændringer i, hvad lønnen på fuld tid udgør, vil arbejds-
giveren skulle oplyse dette til kommunen. Derved vil perso-
ner på sammenlignelige ansættelsesvilkår ikke kunne opleve
en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigel-
se til fleksjob. Hvis løn og fleksløntilskud tilsammen udgør
mere end den løn, der gælder ved ansættelse på fuld tid i den
pågældende stilling, vil fleksløntilskuddet skulle nedsættes
med det beløb, som løn og fleksløntilskud overstiger lønnen
med.
Der vil ikke skulle foretages beregninger af lønloftet, da
det vil være arbejdsgiverens oplysninger om lønnen, der vil
skulle lægges til grund.
Med løn på fuld tid forstås den fleksjobansattes løn om-
regnet til lønnen på fuld tid på det pågældende arbejdsområ-
de, dvs., uden arbejdstidsnedsættelse og uden evt. reduktion
af timelønnen på baggrund af den nedsatte arbejdsevne.
Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg,
weekendtillæg m.v., vil arbejdsgiveren skulle oplyse den
gennemsnitlige månedsløn for en medarbejder, der er ansat
på ordinære vilkår i samme stilling. Hvis en person fx er or-
dinært ansat som sosu-assistent med skiftende vagter, og på-
gældende modtager 22.000 kr. i gennemsnitsløn om måne-
den, vil dette skulle udgøre loftet for den fleksjobansattes
løn. Hvis den fleksjobansatte har skiftende vagter, vil ar-
bejdsgiveren således skulle oplyse jobcenteret om, hvad den
318
gennemsnitlige løn for ordinært ansatte, der arbejder på fuld
tid i den pågældende stilling, udgør.
Stiger den fleksjobansattes løn, vil loftet for fleksløntil-
skud og løn skulle hæves, således at loftet kommer til at ud-
gøre lønnen ved ansættelse på fuld tid inkl. lønstigningen.
Hvis den fleksjobansatte får tillæg som fx anciennitetstillæg
og funktionstillæg eller overarbejdsbetaling, vil disse tillæg
også skulle indgå i loftet for, hvad fleksløntilskud og lønnen
tilsammen højst vil kunne udgøre, og arbejdsgiveren vil der-
for skulle oplyse fuldtidslønnen inkl. tillæg og evt. overar-
bejdsbetaling til jobcenteret. Den fleksjobansattes indtægt i
fleksjobbet (løn og fleksløntilskud) vil således sammenlagt
højst kunne udgøre det beløb, som en ansat på ordinære vil-
kår ville kunne modtage i løn inkl. evt. tillæg.
Udgør løn og fleksløntilskud tilsammen mere end lønnen
på fuld tid (inkl. evt. tillæg) i den pågældende stilling, vil
fleksløntilskuddet skulle nedsættes med det overskydende
beløb.
Får den fleksjobansatte udbetalt en reduceret timeløn på
baggrund af en nedsat arbejdsintensitet, vil arbejdsgiveren
også skulle oplyse fuldtidslønnen for ordinært ansatte i den
pågældende stilling.
I tilfælde, hvor en fleksjobansat er beskæftiget i flere
fleksjob, vil det være den samlede lønindtægt (inkl. pensi-
onsbidrag), der vil danne grundlag for beregningen af til-
skuddet. Loftet for fleksløntilskud og lønnen i fleksjobbet
vil skulle fastsættes som fuldtidslønnen i den stilling, som
giver den højeste fuldtidsløn.
Loftet over løn og fleksløntilskud vil som hovedregel ud-
gøre samme beløb hver måned, medmindre den pågældende
er 14-dages-lønnet. I denne situation vil loftet over løn og
fleksløntilskud være afhængig af, om der er indberettet 2 el-
ler 3 14-dages perioder i indkomstregisteret for den pågæl-
dende måned. Arbejdsgiveren vil således skulle oplyse om
14-dages lønnen på fuldtid for den pågældende stilling.
Det foreslås i stk. 4, at personer, der er ansat i fleksjob, vil
bevare retten til fleksløntilskud ved flytning til en anden
kommune.
Det foreslås således, at personer, der er ansat i fleksjob,
fortsat vil have ret til at få udbetalt fleksløntilskuddet, selv-
om de flytter til en anden kommune. Det samme vil gælde
for personer, der er visiteret til et fleksjob, og som modtager
ledighedsydelse. Det vil være bopælskommunen, der vil
skulle udbetale fleksløntilskuddet.
Den ansatte i fleksjobbet vil skulle kontakte den nye bo-
pælskommune vedrørende flytningen. Bopælskommunen vil
herefter med samtykke fra den fleksjobansatte kunne anmo-
de fraflytningskommunen om oplysninger i forhold til flek-
sjobvisiteringen m.v., men tilflytningskommunen vil ikke
skulle foretage en ny visitation af personen for at konstatere,
at retten til fleksjob fortsat er opfyldt.
Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kom-
mune opsiger et fleksjob eller ophører i ansættelse i ustøttet
beskæftigelse efter at have været visiteret til et fleksjob, vil
have ret til ledighedsydelse, uden at den nye kommune vil
skulle foretage en ny visitation til fleksjob. Betingelserne for
at modtage ledighedsydelse vil dog skulle være opfyldt, her-
under må personen ikke være selvforskyldt ledig.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.20.2.8.
Til § 124
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 4, fremgår det, at per-
soner, der under ferie modtager løn, ferieydelse eller ferie-
godtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud under ferien. §
70 f, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Fleksløntilskud-
det kan udbetales under ferieophold i udlandet.
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 5, følger det, at perso-
ner, der modtager løn under sygdom eller barsel, er beretti-
get til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselperioden. § 70
f, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Personer, der ikke er
berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtager syge-
eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør
af § 49 i lov om sygedagpenge og barselslovens § 34 eller
ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpoli-
tik. Syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsy-
delsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller
barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntil-
skud tilsammen svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste be-
løb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne
om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om syge-
dagpenge og barselsloven finder tilsvarende anvendelse for
fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- el-
ler barselsdagpenge.
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 6, følger det, at hvis en
person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn
under sygdom, mister retten til sygedagpenge eller ressour-
ceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik,
kan den pågældende modtage fleksløntilskud fratrukket det
beløb, som personen ville have kunnet modtage i sygedag-
penge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om
aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende, hvis der er
anmodet om sygedagpenge for sent. Kommunen skal ved
udbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver
tredje måned følge op på, om den pågældende fortsat er an-
sat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kommunen kon-
staterer, at personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge el-
ler ressourceforløbsydelse.
Når kommunen konstaterer, at der igen udbetales løn til
den fleksjobansatte, skal kommunen alene foretage opfølg-
ning efter § 70 d.
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 8, følger det, at hvis an-
sættelsen i fleksjob efter gældende § 70 c ophører under
sygdom, ophører fleksløntilskud, og personen overgår til le-
dighedsydelse, jf. § 74 a og § 74 d i lov om aktiv socialpoli-
tik, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne her-
for. Baggrunden er, at der ikke længere foreligger et ansæt-
telsesforhold. Endvidere bortfalder retten til sygedagpenge
og ressourceforløbsydelse.
Efter de gældende regler har en person under den fortsatte
sygdom ret til at modtage ledighedsydelse. Der kan således
319
alene udbetales fleksløntilskud, når en person har en aktuel
ansættelse i et fleksjob.
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 9, følger det, at hvis an-
sættelsen i fleksjob efter gældende § 70 c ophører under bar-
sel, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til bar-
selsdagpenge, jf. § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel.
Hvis en fleksjobansat under en periode med barsel ophø-
rer i sit fleksjob, overgår personen til at modtage barselsdag-
penge.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.20.1.6.
Det foreslås i § 124, stk. 1, at personer, der under ferie
modtager løn, ferieydelse eller feriegodtgørelse, vil være be-
rettiget til fleksløntilskud under ferien. § 123, stk. 2, vil fin-
de tilsvarende anvendelse for beregning af fleksløntilskud-
det. Fleksløntilskuddet vil kunne udbetales under ferieop-
hold i udlandet.
Det medfører, at fleksløntilskuddet vil kunne udbetales til
personer, der under ferie opholder sig i udlandet. Fleksløn-
tilskuddet vil blive reguleret på baggrund af den løn eller fe-
riegodtgørelse, der bliver udbetalt i forbindelse med ferien.
Der vil på baggrund af beskæftigelsesministerens bemyn-
digelse i forslaget til § 139 blive fastsat regler i bekendtgø-
relsesform om, at kommunen vil kunne få oplysninger om
optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for
afholdelse af ferie og udbetalinger af feriegodtgørelse, som
er registeret i Feriekonto via den elektroniske adgang, som
Feriekonto stiller til rådighed for kommunerne. Oplysnin-
gerne vil kunne indhentes uden den fleksjobansattes samtyk-
ke, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område § 11 a, stk. 4. Hvis der ikke er registeret oplysninger
om feriegodtgørelse i Feriekonto, eller oplysningerne ikke
fremgår af indkomstregisteret, vil kommunen kunne anmode
den fleksjobansatte om disse oplysninger.
Det foreslås i stk. 2, at personer, der modtager løn under
sygdom eller barsel, vil være berettiget til fleksløntilskud i
sygdoms- eller barselperioden. § 123, stk. 2, vil finde tilsva-
rende anvendelse for beregning af fleksløntilskuddet. Reg-
lerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om
sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved bar-
sel finder tilsvarende anvendelse for modtagere af fleksløn-
tilskud, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barsels-
dagpenge.
I lighed med gældende regler foreslås det således, at hvis
arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel, vil
den fleksjobansatte fortsat kunne modtage fleksløntilskuddet
under sygdom eller barsel. Fleksløntilskuddet vil skulle be-
regnes på baggrund af personens lønindtægt.
Hvis en person har ret til at opholde sig i udlandet under
sygdom eller barsel, vil personen kunne modtage fleksløntil-
skud.
Det foreslås videre i stk. 3, at personer, der ikke er beretti-
get til løn under sygdom eller barsel, vil kunne modtage sy-
ge- eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i
medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og barselslovens § 34
eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv so-
cialpolitik. Syge- eller barselsdagpenge eller ressourcefor-
løbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge-
eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og flek-
sløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløsheds-
dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden for
Danmark i lov om sygedagpenge og barselsloven vil finde
tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i
fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.
Det foreslås, at i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke be-
taler løn under sygdom eller barsel, vil den ansatte i et fleks-
job få udbetalt henholdsvis sygedagpenge, barselsdagpenge
eller ressourceforløbsydelse beregnet efter reglerne fastsat
på baggrund af § 49 i lov om sygedagpenge, § 34 i lov om
orlov og ret til dagpenge ved barsel eller kapitel 6 b i lov om
aktiv socialpolitik, suppleret med fleksløntilskuddet, således
at der højst vil kunne udbetales et beløb, der svarer til 98
pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås således, at der vil skulle ske fuldt fradrag for
de udbetalte sygedagpenge, barselsdagpenge eller ressource-
forløbsydelse i fleksløntilskuddet, således at der sammenlagt
vil kunne udbetales et beløb svarende til 98 pct. af højeste
dagpengesats (18.489 kr. 2019-niveau). Når der i en måned
udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge eller ressource-
forløbsydelse suppleret med fleksløntilskud, og i samme
måned udbetales løn og fleksløntilskud, vil måneden skulle
opdeles i to perioder, hvor fleksløntilskuddet vil skulle be-
regnes forskelligt i de to perioder. Således vil perioden med
løn skulle beregnes efter forslaget til § 123, stk. 2, mens pe-
rioden med fx sygedagpenge og fleksløntilskud beregnes for
sig, således at sygedagpenge og fleksløntilskud vil udgøre
98 pct. af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb.
Det foreslås i stk. 4, at hvis en person, der er ansat i et
fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom, mister
retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter ka-
pitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, vil den pågældende
kunne modtage fleksløntilskud fratrukket det beløb, som
personen ville have kunnet modtage i sygedagpenge eller
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv so-
cialpolitik. Det samme vil gøre sig gældende, hvis der er
blevet anmodet om sygedagpenge for sent. Kommunen vil
ved udbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver
tredje måned skulle følge op på, om den pågældende fortsat
er ansat i fleksjob. Opfølgningen vil skulle ske, indtil kom-
munen har konstateret, at personen igen får udbetalt løn, sy-
gedagpenge eller ressourceforløbsydelse.
Det foreslås, at hvis en person, der ikke modtager løn
under sygdom, mister retten til sygedagpenge efter reglerne
i sygedagpengeloven fx på grund af manglende medvirken i
sygeopfølgning, varighedsbegrænsningen eller på grund af
for sen anmodning om sygedagpenge, vil der skulle foreta-
ges fradrag i fleksløntilskuddet for det fulde beløb, som den
pågældende ville kunne have modtaget i sygedagpenge. Be-
regningen vil skulle foretages på baggrund af det beløb, der
320
er udbetalt i sygedagpenge i den forudgående måned, inden
retten til sygedagpenge er mistet.
Det samme vil skulle gælde, hvis en person mister retten
til ressourceforløbsydelse i en periode efter kapitel 6 b i lov
om aktiv socialpolitik, fordi kommunen har truffet afgørelse
om, at den pågældende skal have en sanktion efter reglerne i
§§ 69 l-69 q, eller hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes
som følge af en punktsanktion efter § 69 o, stk. 1, nr. 1, i lov
om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at kommunen mindst hver tredje måned vil
skulle følge op på, om personen, der har mistet retten til sy-
gedagpenge eller et jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse, fortsat er ansat i et fleksjob. Opfølgningen vil
skulle sikre, at fleksløntilskuddet ikke udbetales til en per-
son, der ikke længere er ansat i et fleksjob. Opfølgningen vil
kunne ske ved at kontakte personen eller arbejdsgiveren.
Det foreslås, at når kommunen konstaterer, at der igen ud-
betales løn til den fleksjobansatte, vil kommunen alene skul-
le foretage opfølgning efter forslaget til § 121.
Det foreslås i stk. 5, at ophører ansættelsen i fleksjob
under sygdom, vil fleksløntilskuddet skulle ophøre, og per-
sonen vil skulle overgå til ledighedsydelse, jf. §§ 74 a-74 d i
lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende i øvrigt op-
fylder betingelserne herfor.
I lighed med gældende regler vil alle personer, der er visi-
teret til fleksjob, som udgangspunkt være berettiget til ledig-
hedsydelse, men på forskelligt niveau. Størrelsen på ledig-
hedsydelsen vil afhænge af det hidtidige forsørgelsesgrund-
lag.
Hvis retten til ledighedsydelse er opnået ved visitationen
til fleksjob, vil personen bevare retten til ledighedsydelse
ved ophør i et fleksjob, hvis personen ikke er selvforskyldt
ledig.
Personer, der på tidspunktet for visitationen til fleksjob
ville have ret til at modtage sygedagpenge, modtager syge-
dagpenge eller barselsdagpenge, deltager i revalidering efter
en »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan (ikke forreva-
lidering) eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i
ustøttet beskæftigelse, vil have ret til ledighedsydelse med et
beløb, der vil svare til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb (16.791 kr. 2019-niveau).
Er disse betingelser ikke opfyldt, vil den fleksjobvisitere-
de kunne modtage ledighedsydelse med et beløb, der svarer
til den kontanthjælp, der ydes til voksne kontanthjælpsmod-
tagere. Forsørgere vil kunne modtage en ydelse på niveau
med kontanthjælpssatsen for forsørgere (15.180 kr. 2019-ni-
veau). Er pågældende ikke forsørger, vil personen kunne
modtage ledighedsydelse på satsen for kontanthjælp for ik-
ke-forsørgere (11.423 kr. 2019-niveau).
Ydelseskontoret vil skulle indhente relevante oplysninger
til brug for udbetalingen af ledighedsydelse, herunder til
fastsættelsen af ledighedsydelsens størrelse, jf. de gældende
regler om ledighedsydelse i §§ 74 og 74 a i lov om aktiv so-
cialpolitik.
Det foreslås i stk. 6, at ophører ansættelsen i fleksjob
under barsel, vil fleksløntilskuddet skulle ophøre, og perso-
nen vil skulle overgå til barselsdagpenge, jf. barselslovens §
34.
Det foreslås, at ophører en ansættelse i fleksjob, mens en
person modtager barselsdagpenge samtidig med fleksløntil-
skud, vil personens ret til fleksløntilskuddet skulle ophøre.
Baggrunden er, at der ikke længere vil foreligge et ansættel-
sesforhold.
Ophører en fleksjobansat under en periode med barsel i sit
fleksjob, vil personen skulle overgå til at modtage barsels-
dagpenge.
En person, der er ansat i fleksjob den 1. januar 2013 eller
derefter, vil ved barsel være berettiget til barselsdagpenge
uden at skulle opfylde de almindelige beskæftigelseskrav.
Derved sikres, at personer, der er ansat i fleksjob få timer
om ugen, også vil have ret til dagpenge efter barselsloven.
Forslaget til § 124 er en videreførelse af de nugældende
regler i § 70 f, stk. 4-6, 8 og 9.
Til § 125
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 11, fremgår det bl.a., at
kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløn-
tilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at
give kommunen oplysninger efter stk. 2, 2. pkt., eller § 11,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område, og den ansatte har modtaget fleksløntilskud med
urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har mod-
taget fleksløntilskud.
Efter gældende regler træffer kommunen afgørelse om til-
bagebetaling af fleksløntilskud, når en person er dømt for
overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
§§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v. Dette gælder også, hvor kommunen tidligere har truffet
afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 1. pkt. for
samme periode.
Efter gældende regler træffer kommunen afgørelse om til-
bagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud, hvis der i
en måned er udbetalt løn m.v., der vedrører arbejde udført
over flere måneder, og hvis det ikke har været muligt at ef-
terregulere lønindtægten m.v. i de følgende måneders flek-
sløntilskud eller ledighedsydelse.
Når der træffes afgørelse om tilbagebetaling, skal kommu-
nen efter gældende regler enten fastsætte en afdragsordning
eller yde henstand med betalingen. En evt. afdragsordning
skal fastsættes med udgangspunkt i den tabel og den bereg-
ningsmåde, der fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse
om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Kommunens tilbagebetalingskrav bortfalder efter gælden-
de regler i de tilbagebetalingssituationer, når der er gået 3 år
efter fleksløntilskuddets eller ledighedsydelsens ophør, uden
at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kra-
vet.
321
Efter de gældende regler er det udtrykkeligt bestemt, at
hvis et tilbagebetalingskrav overdrages til restanceinddrivel-
sesmyndigheden med henblik på inddrivelse, finder bort-
faldsreglen i 5. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivel-
sesmyndighedens modtagelse af kravet.
I stedet finder forældelsesloven anvendelse fra modtagel-
sen, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbage-
betalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.20.1.6.
Det foreslås, at § 70, stk. 11, med forslaget til § 125, flyt-
tes til sin egen bestemmelse og opdeles i 4 stykker for at let-
te læsbarheden og gøre bestemmelsen mere overskuelig. Det
materielle indhold af bestemmelsen svarer til den gældende
ret.
Det foreslås i stk. 1, at kommunen vil skulle træffe afgø-
relse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den ansatte
mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysnin-
ger efter forhold beskrevet i § 123 stk. 2, 2. pkt., eller § 11,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område, og den ansatte har modtaget fleksløntilskud med
urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har mod-
taget fleksløntilskud.
Når en fleksjobansat har modtaget fleksløntilskuddet med
urette, vil kommunen skulle træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af fleksløntilskud, hvis den fleksjobansatte ikke har op-
fyldt sin oplysningspligt, eller hvis den fleksjobansatte mod
bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskuddet.
Dette svarer til de gældende regler.
Mod bedre vidende betyder, at den fleksjobansatte vidste
eller burde have vist, at de oplysninger om personens eget
og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning ikke var
korrekte. Det samme gør sig gældende, hvis den fleksjoban-
satte var vidende om, eller burde have været vidende om, at
de oplysninger, som kommunen havde lagt til grund ved be-
regningen af fleksløntilskuddet ikke var korrekte, eller var
mangelfulde.
At fleksløntilskuddet er blevet udbetalt med urette bety-
der, at den fleksjobansatte efter reglerne ikke ville have ret
til fleksløntilskuddet, fx hvis personen var blevet fyret, og
derfor ikke længere var berettiget til at modtage fleksløntil-
skud, men i stedet skulle have modtaget ledighedsydelse.
Det foreslås, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om
tilbagebetaling, hvis betingelserne for at kræve tilbagebeta-
linger opfyldt. Betingelserne for at kræve tilbagebetaling vil
for det første være, at den fleksjobansatte mod bedre viden-
de har undladt at give korrekte oplysninger, eller mod bedre
vidende har undladt at oplyse kommunen om, at nogle op-
lysninger, som kommunen havde anvendt ved beregning af
fleksløntilskuddet var ukorrekte. Dvs. har været i ond tro om
de ukorrekte eller mangelfulde oplysninger. Ond tro bety-
der, at den fleksjobansatte vidste eller burde have vist, at de
oplysninger, som personen gav kommunen var forkerte eller
mangelfulde, og at de ukorrekte oplysninger ville føre til en
fejlagtig udbetaling af fleksløntilskuddet. Den anden betin-
gelse vil være, at fleksløntilskuddet skal have været modta-
get med urette. Kravet om, at fleksløntilskuddet vil skulle
have været modtaget med urette, betyder, at den fleksjoban-
satte efter reglerne ikke vil have ret til fleksløntilskuddet.
Begge betingelser vil skulle være opfyldt for, at fleksløntil-
skuddet vil kunne kræves tilbagebetalt.
Det foreslås i stk. 2, at kommunen i lighed med gældende
regler vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af flek-
sløntilskud, når en person er dømt for overtrædelse af straf-
felovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1,
i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Dette vil også skulle gælde i de tilfælde, hvor kommunen
tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse
efter stk. 1, for samme periode.
Bestemmelsen er en følge af forslagene til bestemmelser-
ne i §§ 127-131, således at der vil være sikret hjemmel til at
kræve tilbagebetaling af fleksløntilskud i perioder, hvor per-
sonen ikke har opholdt sig her i landet i det omfang, den på-
gældende er blevet dømt for en overtrædelse af straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v.
En domstolsafgørelse for overtrædelse af ovennævnte be-
stemmelser vil således kunne danne grundlag for et krav om
tilbagebetaling af allerede udbetalte offentlige ydelser, såle-
des at kommunen vil kunne lægge dette til grund for afgø-
relsen. Det vurderes som udgangspunkt at være ubetænke-
ligt, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om tilbagebe-
taling i sådanne sager uden at partshøre ydelsesmodtageren
om, at kommunen er kommet i besiddelse af oplysninger om
dommen.
Det bemærkes, at ydelserne alene vil kunne kræves tilba-
gebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig
dom, og for den periode, hvor den pågældende befandt sig i
udlandet i strid med de nævnte bestemmelser.
Det fremgår af de gældende regler i § 12 i, stk. 1, i lov om
Udbetaling Danmark, som konsekvensrettes som følge af
det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af afta-
len om en forenklet beskæftigelsesindsats § 12, nr. 1, at
kommunen i forbindelse med afgørelsen vil skulle orientere
personen om, at kommunen vil skulle sende afgørelsen til
Udbetaling Danmark med henblik på registrering og samkø-
ring af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse
fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år. Kommu-
nen vil i forbindelse med afgørelsen desuden skulle oriente-
re personen om, at afgørelsen vil kunne få betydning for
personens ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, fleks-
ydelse og andre offentlige ydelser i en 3-årig periode.
Kommunen vil efter forslaget skulle træffe en sådan afgø-
relse, selv om den tidligere har truffet afgørelse om tilbage-
betaling af fleksløntilskud for hele eller dele af den periode,
322
som dommen omhandler, eller for en længere periode. Det
vil fx kunne være tilfældet, hvis kommunen tidligere har
truffet afgørelse om, at personen skal tilbagebetale fleksløn-
tilskud for en periode, jf. forslaget til stk. 1, fordi kommu-
nen fik kendskab til, at personen i en periode havde opholdt
sig i udlandet. I sådanne tilfælde vil det af afgørelsen om til-
bagebetaling af fleksløntilskud som følge af dommen skulle
fremgå, at personen ikke vil blive afkrævet beløbet, hvis det
allerede er tilbagebetalt. I det omfang personen allerede har
tilbagebetalt det beløb, som er blevet udbetalt med urette ef-
ter forslaget til stk. 1, vil kommunens afgørelse alene få be-
tydning i forhold til registreringen i Udbetaling Danmarks
register og efterfølgende ydelser. Retsvirkningen af den
foreslåede bestemmelse vil således ikke blive, at personen
vil komme til at tilbagebetale ydelsen to gange.
Når kommunen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af
fleksløntilskud som følge af dommen, vil kommunen skulle
sende kopi af afgørelsen til Udbetaling Danmark.
Det foreslås i stk. 3, at kommunen vil skulle træffe afgø-
relse om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntil-
skud, hvis der i en måned er udbetalt løn m.v., der vedrører
arbejde udført over flere måneder, og det ikke har været mu-
ligt at efterregulere lønindtægten m.v. i de følgende måne-
ders fleksløntilskud eller ledighedsydelse. Dette svarer til de
gældende regler.
Det foreslås, at kommunen vil kunne kræve tilbagebeta-
ling af fleksløntilskud af den fleksjobansatte, hvor den flek-
sjobansatte efterfølgende har modtaget løn, resultatløn m.v.,
som dækker arbejde for flere måneder, men hvor det ikke
har været muligt at foretage efterregulering af fleksløntil-
skuddet, fordi den fleksjobansatte er ophørt i fleksjobordnin-
gen, fx i forbindelse med overgang til førtidspension eller
ordinær beskæftigelse.
Det foreslås, at hvis der er udbetalt et højere fleksløntil-
skud, end den pågældende fleksjobansatte ville være beretti-
get til, hvis der var sket efterregulering for udbetalt løn, re-
sultatløn m.v., vil kommunen ligeledes skulle træffe afgørel-
se om tilbagebetaling af fleksløntilskud.
Det bemærkes, at der vil kunne ske efterregulering af for
meget udbetalt fleksløntilskud i ledighedsydelse, ressource-
forløbsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. I de til-
fælde, hvor der kan foretages efterregulering i en af disse
ydelser, vil kommunen ikke skulle træffe afgørelse om tilba-
gebetaling af fleksløntilskud, men derimod om, at der vil
skulle ske en efterregulering af fleksløntilskuddet i den ud-
betalte ydelse.
Det vil ingen betydning have for tilbagebetaling efter den-
ne bestemmelse, om den pågældende tidligere fleksjobansat-
te var i god eller ond tro vedrørende modtagelsen af flek-
sløntilskuddet. Det afgørende vil være, at den fleksjobansat-
te har modtaget for meget i fleksløntilskud på grund af kom-
munens manglende mulighed for at foretage efterregulering
af fleksløntilskuddet, fordi den pågældende ikke længere er
omfattet af fleksjobordningen, og der ikke er mulighed for at
foretage efterregulering i en af de øvrige nævnte ydelser.
Det foreslås i stk. 4, at tilbagebetalingskravet efter stk.
1-3, vil bortfalde, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet
eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økono-
misk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilba-
gebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, vil
1. pkt. ikke finde anvendelse fra restanceinddrivelsesmyn-
dighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen vil foræl-
delsesloven finde anvendelse, idet forældelse dog tidligst vil
kunne indtræde 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1.
pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbage-
sendes tilbagebetalingskravet til kommunen, vil 1. pkt. på
ny finde anvendelse. Dette svarer til de gældende regler.
Det foreslås således, at når der vil skulle træffes afgørelse
om tilbagebetaling, vil kommunen enten skulle fastsætte en
afdragsordning eller skulle yde henstand med betalingen. En
evt. afdragsordning vil skulle fastsættes med udgangspunkt i
den tabel og den beregningsmåde, der fremgår af Skattemi-
nisteriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige.
Det foreslås videre, at kommunens tilbagebetalingskrav
vil skulle bortfalde i begge de beskrevne tilbagebetalingssi-
tuationer, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddets eller
ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk
mulighed for at gennemføre kravet.
Med bestemmelsen vil det blive udtrykkeligt bestemt, at
hvis et tilbagebetalingskrav overdrages til restanceinddrivel-
sesmyndigheden med henblik på inddrivelse, vil bortfalds-
reglen i 1. pkt. ikke skulle finde anvendelse fra restanceind-
drivelsesmyndighedens modtagelse af kravet.
I stedet vil forældelsesloven skulle finde anvendelse fra
modtagelsen, idet forældelse dog tidligst vil kunne indtræde
3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det foreslås videre, at 1. pkt. på ny vil finde anvendelse,
hvis tilbagebetalingskravet tilbagesendes til kommunen.
Den foreslåede regel, som svarer til gældende regler, vil
desuden skulle ses i sammenhæng med § 18 a, stk. 2, 1. pkt.,
hvorefter der i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
er indsat en bestemmelse, hvorefter forældelse af fordringer
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden tid-
ligst indtræder på 3-årsdagen fra fordringens modtagelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Efter forældelseslovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfri-
sten som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket
fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, og
misligholdelsen af en afdragsordning vedrørende tilbagebe-
talingskravet indebærer, at hele tilbagebetalingskravet anses
for forfaldent til betaling, jf. § 10, 1. pkt., i bekendtgørelse
om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter
lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk.
10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en
midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., hvorefter af-
dragsordningen anses for bortfaldet og hele gælden for for-
falden, hvis skyldner trods påkrav ikke overholder sin af-
323
dragsordning. Starttidspunktet for den forældelsesfrist, der
løber efter forældelsesloven, når tilbagebetalingskravet
kommer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden, vil derfor være det anførte forfaldstidspunkt.
Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddri-
velse, vil før modtagelsen være omfattet af forældelseslo-
ven, og den 3-årige bortfaldsfrist i 1. pkt. vil derfor ikke væ-
re en sådan forældelsesfrist, der vil kunne få en allerede på-
begyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt.
Derimod vil der for tilbagebetalingskravet inden dets
modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden kunne
være opnået et særligt retsgrundlag, fx en dom om eller
skyldners skriftlige anerkendelse af tilbagebetalingskravets
eksistens og størrelse, som efter forældelseslovens § 5, stk.
1, nr. 3, giver kravet en 10-årig forældelsesfrist. For sådanne
tilbagebetalingskrav vil forældelse tidligst kunne indtræde 3
år fra modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Foreligger et særligt retsgrundlag ikke, følger det, at foræl-
delsesloven anvendes fra tilbagebetalingskravets modtagelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og forældelsesfristen
vil herefter være den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf.
forældelseslovens § 3, stk. 1. I disse tilfælde vil den foreslå-
ede regel indebære, at forældelse vil kunne indtræde på 3-
årsdagen fra modtagelsen, medmindre forældelsen forinden
har været afbrudt efter forældelseslovens regler om afbry-
delse.
Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til fordringshaver, fx
fordi fordringshaver ikke søger skyldnerens indsigelser om
kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid, jf.
§ 2, stk. 2, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, foreslås det præciseret, at bortfaldsreglen atter vil skul-
le finde anvendelse.
Det betyder, at hvis det i 3 år efter hjælpens ophør ikke
har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, vil
det bortfalde.
Til § 126
Efter gældende § 70 g, stk. 1, kan jobcenteret give tilbud
om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i lan-
det, og som
1) har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold
til arbejdet i den selvstændige virksomhed,
2) udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,
3) er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension,
4) ikke modtager førtidspension efter lov om social pen-
sion eller lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-
lig og almindelig førtidspension m.v. og
5) forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har dre-
vet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i
mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.
Efter gældende regler i § 70 g, stk. 2, følger det, at jobcen-
teret træffer afgørelse om at give tilbud om støtte i form af
tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forelæg-
gelse for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i organiseringslo-
ven. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens
forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om personen
opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.
Efter gældende regler i § 70 g, stk. 3, følger det, at jobcen-
teret skal følge op på, om der er sket ændringer i personens
forhold efter 2½ år i tilbuddet, herunder vurdere, om perso-
nen fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud.
Dette skal ske ved en personlig samtale med modtageren af
tilskuddet.
Efter gældende regler i § 70 g, stk. 4, følger det, at jobcen-
teret skal udarbejde en status, når der er ydet tilskud efter
stk. 1 i 4½ år, hvor det skal vurderes, om den pågældende
opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud i en ny
periode efter stk. 1. Personen forbliver i ordningen, indtil
jobcenteret har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke
længere opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud
efter stk. 1.
Efter gældende regler i § 70 g, stk. 5, i lov om aktiv be-
skæftigelsesindsats følger det, at tilskuddet efter stk. 1 fast-
sættes til 141.206 kr. (2019-niveau) om året. Tilskuddet
nedsættes med 30 pct., dels af en beregnet årsindtægt i virk-
somheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen ud-
betaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. må-
ned. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på
baggrund af de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 3
år. Har virksomheden været drevet i mindre end 2 år, bereg-
nes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår.
Beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om bl.a. beregning af tilskuddet, efter § 70
g, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.20.1.7.
Forslaget til § 126 er en videreførelse af den nugældende
§ 70 g, dog således at § 70 g, stk. 6, indgår i forslaget til §
131 og § 70 g, stk. 7, indgår i forslaget til § 139, stk. 2.
Det foreslås i stk. 1, at jobcenteret kan give tilbud om støt-
te i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som
1) har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold
til arbejdet i den selvstændige virksomhed,
2) udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,
3) er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension,
4) ikke modtager førtidspension efter lov om social pen-
sion eller lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-
lig og almindelig førtidspension m.v. og
5) forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har dre-
vet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i
mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.
Med forslaget vil en selvstændigt erhvervsdrivende fortsat
have mulighed for at få tilbud om støtte i form af tilskud,
hvis deres arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i for-
hold til arbejdet i den selvstændige virksomhed. Vurderin-
gen af, om arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat i
virksomheden, vil skulle hvile på de samme hensyn som ved
tilkendelse af fleksjob for lønmodtagere. Der henvises til be-
324
mærkningerne til forslaget til § 118 vedrørende visitation til
fleksjob i forhold til, hvornår arbejdsevnen anses for varigt
og væsentligt nedsat. Dog vil arbejdsevnen kun skulle være
varigt og væsentligt nedsat i forhold til arbejdet i den kon-
krete virksomhed og ikke i forhold til ethvert erhverv.
Det foreslås, at arbejdsevnen som udgangspunkt ikke vil
blive anset for væsentligt og varigt nedsat i forhold til virk-
somheden, hvis den selvstændige i gennemsnit kan arbejde i
virksomheden mere end 20 timer om ugen.
Det foreslås, at virksomheden vil skulle drives som ho-
vedbeskæftigelse her i landet. Det vil skulle gælde både ved
tilkendelse af tilskud og i hele perioden, hvor tilskuddet bli-
ver udbetalt. Reglerne vil blive udstedt i bekendtgørelses-
form efter forslaget til bemyndigelse i § 139. Reglerne vil
skulle anvendes, når det skal vurderes, om en person kan an-
ses for at være selvstændigt erhvervsdrivende, og om arbej-
det anses for at være personens hovedbeskæftigelse.
Det vil fortsat være en forudsætning for udbetaling af til-
skud, at den selvstændige godtgør over for jobcenteret, at
pågældende personligt deltager i driften af virksomheden,
og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i overensstemmelse med
den nedsatte arbejdsevne. Det vil også være en forudsætning
for udbetaling af støtte i form af tilskud, at overskud og un-
derskud fra virksomheden oplyses til told- og skatteforvalt-
ningen, og at virksomheden leverer varer eller ydelser mod
vederlag. Hvis det er nødvendigt for at konstatere, om per-
sonen driver virksomheden aktivt, vil den pågældende end-
videre skulle give andre oplysninger fx regnskaber, så job-
centeret vil kunne vurdere, om der drives selvstændig virk-
somhed. Disse regler vil blive fastsat i bekendtgørelsesform
på baggrund af forslaget til § 139.
Det foreslås, at den selvstændigt erhvervsdrivende højst
vil kunne modtage tilbud om støtte i form af tilskud frem til
folkepensionsalderen. Der vil endvidere ikke kunne ydes
støtte til selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager før-
tidspension.
Efter forslaget vil det være en forudsætning, at den selv-
stændigt erhvervsdrivende har drevet selvstændig virksom-
hed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de
seneste 24 måneder inden tilkendelsen af det første tilskud.
En selvstændigt erhvervsdrivende, som har modtaget tilskud
i 5 år, vil ikke på ny skulle opfylde kravet om nye 12 måne-
ders drift i væsentligt omfang inden for 24 måneder ved et
nyt tilbud om støtte i form af tilskud for 5 nye år.
Det bemærkes, at ved vurdering af, om beskæftigelseskra-
vet efter stk. 1, nr. 5, vil være opfyldt, vil der kunne ses bort
fra perioder på indtil 2 år, hvor der er udbetalt ydelser efter
kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpen-
ge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller hvor
der er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter
§ 42 i lov om social service til personer, der i hjemmet pas-
ser et barn under 18 år med funktionsnedsættelse eller ind-
gribende sygdom, eller hvor der er ydet plejevederlag efter §
119 i lov om social service til en person, som passer en
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. De nævnte perio-
der vil medføre en udvidelse af perioden på de 24 måneder.
Dette vil blive fastsat i bekendtgørelsesform, jf. forslaget til
§ 139.
Det foreslås i stk. 2, at jobcenteret vil kunne træffe afgø-
relse om at give tilbud om støtte i form af tilskud til en selv-
stændigt erhvervsdrivende efter forelæggelse for rehabilite-
ringsteamet, jf. §§ 9-12 i organiseringsloven. Jobcenteret vil
på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del
umiddelbart skulle kunne vurdere, om personen opfylder be-
tingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.
Det foreslås, at kommunen vil skulle forelægge sagen for
rehabiliteringsteamet, inden kommunen første gang vil skul-
le træffe afgørelse om tilkendelse af tilbud om støtte i form
af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende. Kommunen
vil på baggrund af den forberedende del af rehabiliterings-
planen skulle vurdere nedsættelsen af arbejdsevnen. Den
selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsevne vil ikke skulle
afprøves i en anden virksomhed inden tilkendelse af tilskud.
Kommunen vil således alene skulle vurdere, om personens
arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i forhold til den
konkrete virksomhed og vil ikke som for lønmodtagere skul-
le vurdere arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv.
Kommunen vil i samarbejde med den selvstændigt er-
hvervsdrivende skulle udarbejde rehabiliteringsplanens for-
beredende del.
Rehabiliteringsplanens forberedende del vil skulle inde-
holde en systematisk beskrivelse af den selvstændigt er-
hvervsdrivendes ressourcer og udfordringer i forbindelse
med drift af virksomheden, hvor alle relevante forhold i den
selvstændiges samlede situation vil skulle indgå.
I lighed med i dag foreslås det, at rehabiliteringsteamet vil
skulle afgive indstilling om tilskud til selvstændigt erhvervs-
drivende med udgangspunkt i dokumentationen for, at en
selvstændigt erhvervsdrivende opfylder betingelserne for at
få tilbud om støtte i form af tilskud for fortsat at kunne drive
virksomheden.
Dokumentationen vil skulle ske som led i udarbejdelsen af
rehabiliteringsplanens forberedende del. Planens forbered-
ende del vil som minimum skulle indeholde følgende:
1) En beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige,
sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer,
2) beskrivelse af personens arbejdsopgaver i den selv-
stændige virksomhed, herunder hvilke opgaver den på-
gældende har svært ved at påtage sig, og
3) oplysning om, hvor mange timer personen kan arbejde
i virksomheden om ugen.
Kommunen vil i rehabiliteringsplanens forberedende del
skulle udarbejde en systematisk beskrivelse af den enkelte
personens ressourcer og udfordringer i forbindelse med drift
af virksomheden, hvor alle relevante forhold i borgerens
samlede situation vil skulle indgå, fx også personens sociale
kompetencer, fritidsinteresser m.v. Det vil skulle fremgå af
beskrivelsen, hvis personen arbejder ved siden af driften af
virksomheden. Endelig vil det skulle fremgå af rehabilite-
ringsplanen, om personen har udøvet den selvstændige virk-
somhed i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måne-
325
der inden første tilkendelse af tilskud i et omfang, der kan
sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
Det foreslås i stk. 3, at jobcenteret vil skulle følge op på,
om der er sket ændringer i personens forhold efter 2½ år i
tilbuddet, herunder vurdere, om personen fortsat opfylder
betingelserne for at modtage tilskud. Dette vil skulle ske ved
en personlig samtale med modtageren af tilskuddet.
Efter forslaget vil kommunen efter 2½ år med tilskud
skulle vurdere, om betingelserne for tilskuddet fortsat er op-
fyldt. Kommunen vil i den forbindelse skulle have en per-
sonlig samtale med den selvstændigt erhvervsdrivende.
Det vil efter forslaget være en forudsætning for fortsat ud-
betaling af tilskud, at den selvstændigt erhvervsdrivende
godtgør over for kommunen, at pågældende personligt delta-
ger i driften af virksomheden, og at arbejdsvilkårene er til-
rettelagt i overensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne.
Efter forslaget vil det også være en forudsætning for fort-
sat udbetaling af støtte i form af tilskud, at overskud og un-
derskud fra virksomheden oplyses til told- og skatteforvalt-
ningen, og at virksomheden leverer varer eller ydelser mod
vederlag. Hvis det vil være nødvendigt for at konstatere, om
personen driver virksomheden aktivt, vil den pågældende
endvidere skulle give andre oplysninger fx regnskaber, så
kommunen vil kunne vurdere, om der drives selvstændig
virksomhed.
Den selvstændigt erhvervsdrivende vil skulle anvende sin
arbejdsevne i virksomheden mest muligt. Konstaterer job-
centeret, at en selvstændigt erhvervsdrivende, som får til-
skud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, ar-
bejder i væsentligt omfang med andet arbejde, vil jobcente-
ret skulle vurdere, om den selvstændige fortsat opfylder be-
tingelserne for ret til tilbud om støtte i form af tilskud. Det
vil skulle sikres, at selvstændigt erhvervsdrivende lægger de
timer i virksomheden, som personen er i stand til, og derved
udnytter sin arbejdsevne i virksomheden mest muligt. Job-
centeret vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der
er tale om andet arbejde i væsentligt omfang. Det vil tale for
at være væsentligt omfang, hvis arbejdet er af mere fast ka-
rakter, den selvstændige i gennemsnit arbejder fem timer el-
ler mere om ugen, den selvstændige driver anden sideløben-
de virksomhed mere end et par timer om ugen, eller den
selvstændige arbejder på fuld tid i visse perioder om året.
Efter forslaget vil kommunen, hvis kommunen vurderer,
at betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt, skulle
træffe afgørelse om, at den selvstændige ikke længere vil
være berettiget til tilskud. Kommunen vil ikke være forplig-
tet til at skulle forelægge sagen for rehabiliteringsteamet,
men kommunen vil kunne vælge at gøre det, hvis kommu-
nen finder det nødvendigt.
Det foreslås i stk. 4, at jobcenteret vil skulle udarbejde en
status, når der har været ydet tilskud efter stk. 1 i 4½ år,
hvor det vil skulle vurderes, om den pågældende opfylder-
betingelserne for at kunne tilkendes tilskud i en ny periode
efter stk. 1. Personen vil kunne forblive i ordningen, indtil
jobcenteret vil have truffet afgørelse om, at den pågældende
ikke længere opfylder betingelserne for at kunne tilkendes
tilskud efter stk. 1.
Det foreslås at, når en person har fået tilskud til bevarelse
af beskæftigelsen i sin selvstændige virksomhed i 4½ år, vil
jobcenteret skulle udarbejde en status på baggrund af æn-
dringer i arbejdstid, skånehensyn samt tilbagemeldinger fra
den selvstændige, hvor der vil skulle tages stilling til, om
den selvstændige vil kunne overgå til ordinær beskæftigelse
eller skal forblive i fleksjobordningen.
Der er med bestemmelsen tale om, at jobcenteret vil skulle
begynde arbejdet med at udarbejde status efter 4½ år, da den
selvstændigt erhvervsdrivende får tilkendt tilbud om støtte i
form af tilskud for 5 år ad gangen. Den udarbejdede status
vil som udgangspunkt skulle være afsluttet, når den selv-
stændigt erhvervsdrivende har modtaget støtte i form af til-
skud i 5 år.
Det foreslås, at kommunen, hvis det er åbenbart, at ar-
bejdsevnen ikke kan blive bedre, eller arbejdsevnen er yder-
ligere nedsat, uden større sagsbehandling vil kunne bevilge
nye fem år med tilskud.
Kommunen vil normalt kunne træffe afgørelse på bag-
grund af den udarbejdede status, og vil derfor ikke skulle fo-
relægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis kommunen
vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring
for at kunne træffe afgørelse, vil kommunen kunne forelæg-
ge sagen for rehabiliteringsteamet.
Tilskuddet vil skulle bortfalde, hvis kommunen vurderer,
at personen ikke længere er berettiget til tilskuddet, og kom-
munen vil skulle træffe afgørelse herom.
Hvis personen ophører med sin selvstændige virksomhed
og ønsker at overgå til fleksjobordningen for lønmodtagere,
vil den pågældende skulle visiteres på ny og opfylde visitati-
onskravene for fleksjob for lønmodtagere, jf. forslaget til §
118. Den pågældende vil ved ledighed ikke kunne modtage
ledighedsydelse, jf. den gældende § 74 a, stk. 5, i lov om ak-
tiv socialpolitik. Opfylder personen ikke kravene for at kun-
ne få fleksjob som lønmodtager, vil personen kunne være
berettiget til dagpenge, hvis personen har bevaret medlem-
skabet af en arbejdsløshedskasse. Personen vil dog skulle
opfylde samtlige betingelser for ret til dagpenge, herunder
kravet om rådighed og beskæftigelse.
Hvis den pågældende opfylder betingelserne for selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, eller
uddannelses- eller kontanthjælp m.v., jf. den gældende § 11
i lov om aktiv socialpolitik, vil personen kunne modtage
denne ydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed.
Hvis personen har fået tilkendt tilskud efter forslagene til
§§ 118 og 136 vil personen kunne få ledighedsydelse uden
at skulle visiteres på ny til fleksjob for lønmodtagere, da
personen allerede er omfattet af de gældende visitationsreg-
ler.
Det foreslås i stk. 5, 1. og 2. pkt., at tilskuddet efter stk. 1
vil blive fastsat til 141.206 kr. (2019-niveau) om året. Til-
skuddet vil skulle nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet
årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst.
326
Det foreslås videre i stk. 5, 3.-5. pkt., at kommunen vil
skulle udbetale tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud
pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet vil skulle beregnes én
gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår inden for
de seneste 3 år. Har virksomheden været drevet i mindre end
2 år, vil årsindtægten skulle beregnes med baggrund i sene-
ste hele regnskabsår.
Det foreslås, at personer, som får tilkendt tilskud efter stk.
5, vil kunne få et tilskud på 141.206 kr. årligt (2019-niveau),
som vil skulle nedsættes med 30 pct. af overskuddet i virk-
somheden og 30 pct. af evt. anden arbejdsindkomst.
Kommunen vil efter forslaget hver måned skulle udbetale
1/12 af det beregnede årlige tilskud til tilskudsmodtageren.
Kommunen vil efter forslaget skulle beregne nedsættelsen
af tilskuddet én gang årligt på baggrund af de to bedste
regnskabsår inden for de seneste tre år. Har virksomheden
været drevet i mindre end to år, vil tilskuddet skule beregnes
med baggrund af årsindtægten i seneste hele regnskabsår.
Kommunen vil skulle beregne årsindtægten i virksomheden
efter de samme principper, som tidligere dannede grundlag
for beregning af dagpengesatsen til selvstændige. Derudover
nedsættes tilskuddet med 30 pct. af den gennemsnitlige ar-
bejdsindkomst i beregningsperioden.
Det forventes, at beskæftigelsesministeren efter forslaget
til § 139, stk. 2, i lighed med den gældende bemyndigelse,
vil kunne fastsætte regler om beregning af tilskud, fx hvor
virksomheden er drevet med underskud, hvor årsindtægten
sættes til 0 kr. for regnskabsår, hvor virksomheden er drevet
med underskud. Tilskuddet kan således ikke blive større end
141.206 kr. (2019-niveau). Beregningsreglerne vil blive
fastsat i bekendtgørelsesform.
Det forventes videre, at der i bekendtgørelsesform fastsæt-
tes regler om, at virksomhedens årsindtægt afgør hvilken
regnskabsperiode, der lægges til grund for nedsættelsen af
tilskuddet. Er årsindtægten den samme i flere af de tre regn-
skabsår, er det de seneste regnskabsår, der lægges til grund.
Eventuel anden arbejdsindkomst i regnskabsperioden ned-
sætter tilskuddet, men er ikke afgørende for opgørelsespe-
rioden.
Eksempel:
En person bliver tilkendt tilskud til bevarelse af beskæfti-
gelsen i egen virksomhed pr. 1. januar 2017. Personen har
haft følgende årsindtægt:
År Årsindtægt i virksomheden
2014 400.000
2015 200.000
2016 150.000
2017 150.000
2018 150.000
2019 150.000
År 2017:
Personen vil være berettiget til 45.723 kr. i tilskud i 2017
(135.723 kr. minus 90.000 kr. ((400.000 kr. plus 200.000
kr.) divideret med 2 gange 30 pct.))
Personens samlede indtægt i 2017 er 195.723 kr. (150.000
kr. fra virksomhed plus 45.723 kr. tilskud).
År 2018:
Personen vil være berettiget til 86.437 kr. i tilskud i 2018
(138.437 kr. minus 52.500 kr. ((200.000 kr. plus 150.000
kr.) divideret med 2 gange 30 pct.)).
ersonens samlede indtægt i 2018 er 236.437 kr. (150.000
kr. fra virksomhed plus 86.437 kr. tilskud).
År 2019:
Personen vil være berettiget til 96.206 kr. i tilskud i 2019
(141.206 kr. minus 45.000 kr. ((150.000 kr. plus 150.000
kr.) divideret med 2 gange 30 pct.)).
Personens samlede indtægt i 2019 er 246.206 kr. (150.000
kr. fra virksomhed plus 96.206 kr. tilskud).
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at opgørel-
sen af arbejdsindkomst som hovedregel alene forudsætter
oplysninger om løn og indberetningsperioder, som vil kunne
hentes i indkomstregistret, jf. forslaget til § 139.
Indkomstregistret indeholder imidlertid ikke oplysninger
om alle forhold om arbejdsindkomst. Det drejer sig fx om
perioder med anden selvstændig virksomhed, ferie med fe-
riegodtgørelse, beskæftigelse i udlandet og overenskomst-
mæssige fridage i et beskæftigelsesforhold. Hertil kommer,
at der kan forekomme situationer, hvor arbejdsgiveren und-
tagelsesvis har undladt at indberette eller har indberettet fejl-
agtigt til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.
Det foreslås derfor i forslaget til § 139, at beskæftigelses-
ministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at visse pe-
rioder, for hvilke der ikke indberettes lønoplysninger til ind-
komstregistret, vil skulle medregnes til arbejdsindkomsten.
Eksempel:
En person bliver tilkendt tilskud til bevarelse af beskæfti-
gelsen i egen virksomhed fra den 1. januar 2019. Virksom-
hedens regnskabsår starter 1. april.
Personen har i hvert af årene 2017, 2018 og 2019 haft en
årsindtægt på 150.000 kr. Da årsindtægten er den samme i
de tre seneste regnskabsår, lægges gennemsnittet af de to se-
neste regnskabsår til grund for beregningen.
Den gennemsnitlige årsindtægt for de to bedste af de sene-
ste tre regnskabsår er således 150.000 kr. (150.000 kr. år
2018 plus 150.000 kr. år 2019 divideret med 2 år).
Personen har desuden fået indberettet følgende lønind-
komst i indkomstregistret:
1. april 2016 til 31. marts 2017 50.000 kr. (år 2017)
1. april 2017 til 31. marts 2018 20.000 kr. (år 2018)
1. april 2018 til 31. marts 2019 10.000 kr. (år 2019)
Personens gennemsnitlige lønindkomst i beregningsperio-
den er 15.000 kr. (10.000 kr. år 2019 plus 20.000 kr. år 2018
divideret med 2).
Personens tilskud i 2019 fastsættes til 141.206 kr. minus
30 pct. af 165.000 kr. (150.000 kr. i gennemsnitlig årsind-
327
tægt plus 15.000 kr. i gennemsnitlig lønindkomst). Det sva-
rer til 91.706 kr. i tilskud i 2019.
I det kalenderår, hvor personen får tilkendt tilskud til egen
virksomhed, deles det beregnede årlige tilskud med 12 ka-
lendermåneder, hvilket giver den månedlige udbetaling pr.
tilskudsmåned.
Eksempel:
En person får tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigel-
sen i egen virksomhed fra 1. marts 2019. Kommunen har be-
regnet det årlige tilskud i 2019 til 60.000. kr. Personen kan i
2019 få tilskud med 60.000 kr. divideret med 12 måneder lig
med 5.000 kr. om måneden i 10 måneder (1. marts til 31. de-
cember 2019).
Det bemærkes, at der i medfør af forslaget til § 139 vil bli-
ve fastsat regler i bekendtgørelsesform om, at en medarbej-
dende ægtefælle vil kunne ansættes som lønmodtager i et
fleksjob i en erhvervsvirksomhed, hvor begge ægtefæller
deltager i driften af den enes eller begges erhvervsvirksom-
hed, hvis der i medfør af kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, er
indgået en lønaftale mellem to ægtefæller, som tillægges
skattemæssig virkning. Det vil være en betingelse for, at den
medarbejdende ægtefælle vil kunne få fleksløntilskud som
lønmodtager, at den medarbejdende ægtefælle er visiteret til
fleksjob. Er der ikke indgået en lønaftale, vil den medarbej-
dende ægtefælle være omfattet af de regler, der i øvrigt gæl-
der for selvstændigt erhvervsdrivende. At begge ægtefæller
skal deltage i virksomhedens drift medfører, at begge skal
lægge en reel arbejdsindsats i virksomheden.
Til § 127
Efter de gældende regler i § 70 h, stk. 1, ophører retten til
tilskud efter §§ 70 f og 70 g, hvis politiet træffer afgørelse
om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om
pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at an-
tage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden. Retten til ydelser efter loven ophører på
tidspunktet for politiets afgørelse.
Efter den gældende § 70 h, stk. 2, fremgår, at hvis en af-
gørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i
lov om pas til danske statsborgere m.v. omgøres, eller ophæ-
ves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbeta-
les den del af tilskuddet, der ikke er blevet udbetalt under
ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling
af tilskuddet var opfyldt i perioden.
Efter den gældende § 70 h, stk. 3, hvor et tilskud er ophørt
efter stk. 1, er det en betingelse for igen at kunne anmode
om tilskud, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i
Danmark ved fremmøde hos politiet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.20.1.8.
Det foreslås i § 127, stk. 1, at retten til tilskud efter forsla-
gene til §§ 123, 124 og 126 ophører, hvis politiet træffer af-
gørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i
lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til
at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor
dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed
eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod
den offentlige orden. Retten til tilskud efter loven ophører
på tidspunktet for politiets afgørelse.
Det foreslås således, at bestemmelsen, i lighed med gæl-
dende regler, vil etablere en hjemmel for kommunen til at
kunne træffe afgørelse om, at retten til ydelser efter forsla-
gene i §§ 123, 124 og 126 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats vil skulle ophøre fra det tidspunkt, hvor politiet har
truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og
dermed allerede, mens den pågældende formodes at befinde
sig i udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politi-
ets afgørelse om pasinddragelse i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4,
i lov om pas til danske statsborgere m.v., mod personer, der
befinder sig i udlandet, alene vil kunne ske efter rettens for-
udgående godkendelse, jf. § 2, stk. 4, sidste pkt., i lov om
pas til danske statsborgere m.v.
Efter forslaget vil kommunens afgørelse om, at retten til
ydelser efter forslagene i §§ 123, 124 og 126 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats er ophørt, skulle træffes alene på
baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet af-
gørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet. Kom-
munen vil desuden som udgangspunkt ikke skulle partshøre
ydelsesmodtageren om, at kommunen er kommet i besiddel-
se af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pa-
sinddragelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske
statsborgere m.v.
Efter forslaget vil retten til ydelser efter forslagene i §§
123, 124 og 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
herunder krav om tilbagebetaling, for perioden inden politi-
ets afgørelse om pasinddragelse, men hvor personen befin-
der sig i udlandet, skulle vurderes efter lovens almindelige
bestemmelser herom, jf. forslaget til § 125 samt regler fast-
sat i medfør af forslaget til § 139, stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at hvis en afgørelse om inddragelse af
pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske
statsborgere m.v. omgøres, eller ophæves den under en ef-
terfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af til-
skuddet, der ikke er blevet udbetalt under ophøret, jf. stk. 1,
hvis de øvrige betingelser for udbetaling af tilskuddet var
opfyldt i perioden.
Efter forslaget fastsættes det, at hvis en afgørelse om ind-
dragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til
danske statsborgere m.v., omgøres administrativt, eller hvis
den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, vil
den del af ydelsen, der ikke har været udbetalt under ophø-
ret, skulle efterbetales, såfremt betingelserne for at modtage
ydelsen i øvrigt var opfyldt i perioden.
Dette vil kunne ske på baggrund af oplysninger fra politiet
om, at afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den foreslåe-
de pligt for politiet til at oplyse kommunen om dette i med-
før af forslaget til § 129, stk. 1.
Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pa-
sinddragelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., ikke vil have opsættende virkning i for-
328
hold til kommunens efterfølgende afgørelse om at stoppe
udbetalingen af ydelser efter loven, hvorfor udbetalingen af
ydelsen vil skulle stoppes, selv om den pågældende har kla-
get over politiets afgørelse.
Efter forslaget til stk. 3, om, at hvis et tilskud er ophørt ef-
ter stk. 1, er det en betingelse for igen at kunne anmode om
tilskud, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i Dan-
mark ved fremmøde hos politiet.
Det foreslås således, at hvis den pågældende efterfølgende
vender tilbage til Danmark, vil det være en betingelse for
igen at kunne anmode om hjælp, at den pågældende doku-
menterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos
politiet.
For personer, der er omfattet af forslaget til § 128, der på
tidspunktet for endelig dom, hvor de pågældende findes at
have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
§§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v., modtog fleksløntilskud efter § 123 og 124 eller støtte i
form af tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126, vil
kommunen skulle vurdere, om personerne fortsat opfylder
betingelserne for at være visiteret til fleksjob eller tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20. Hvis perso-
nen ikke opfylder betingelserne for at være visiteret til fleks-
job eller tilbud om støtte i form af tilskud, vil kommunen
skulle træffe afgørelse om dette, samt om personen vil være
berettiget til en ydelse udbetalt af kommunen.
Hvis kommunen træffer afgørelse om, at personen ikke
længere opfylder betingelserne for at være visiteret til fleks-
job eller til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende, vil de almindelige regler for indgivelse af
ansøgning om hjælp finde anvendelse. Det betyder, at der
vil kunne indgives ansøgning om selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, så længe personen befinder sig her i landet, og
at der vil kunne udbetales hjælp, såfremt personen i øvrigt
opfylder betingelserne herfor, uanset om der fortsat består
en afgørelse om pasinddragelse.
Forslaget til § 127 er en videreførelse af den nugældende
§ 70 h.
Til § 128
Efter de gældende regler i § 70 i har en person ikke ret til
tilskud efter §§ 70 f og 70 g for en periode, hvor den pågæl-
dende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelo-
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114
g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom
findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats-
borgere m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.20.1.8.
Det foreslås i
, at en person ikke vil have ret til tilskud efter §§ 123, 124
og 126 for en periode, hvor den pågældende ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode,
hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i
udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2
b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Det foreslås således, at der i lighed med de gældende reg-
ler skal være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af
tidligere udbetalte ydelser, som eventuelt ikke måtte være
blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konflikt-
områderne. Denne regel sikrer, at der efterfølgende vil kun-
ne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet
oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbuds-
ramte områder, fordi fx hensynet til varetagelsen af PET᾽s
øvrige opgaver var til hinder herfor.
Reglen vil efter forslaget også kunne anvendes, hvis ydel-
sen til den pågældende person er ophørt som følge af en af-
gørelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske stats-
borgere m.v., men det ved en efterfølgende dom for overtræ-
delse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at
den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i
måneder, hvor udbetalingen af ydelsen ikke er ophørt.
Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydel-
ser, der vedrører den periode, hvor den pågældende befandt
sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Kommu-
nen vil modtage disse oplysninger fra anklagemyndigheden
i medfør af forslaget i § 129, stk. 2.
Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt
fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.
Forslaget til § 128 er en videreførelse af den nugældende
§ 70 i.
Til § 129
Efter den gældende § 70 j, stk. 1, skal politiet underrette
kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af
pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., over for en person, som befinder sig i ud-
landet, og som politiet får formodning om samtidig modta-
ger tilskud efter §§ 70 f eller 70 g. Kommunen skal træffe
afgørelse om ophør af tilskud efter §§ 70 f og 70 g straks ef-
ter politiets underretning. Politiet skal endvidere underrette
kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om
pas til danske statsborgere m.v., senere omgøres eller ophæ-
ves.
Efter den gældende § 70 j, stk. 2, fremgår, at anklagemyn-
digheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndig-
heden får formodning om, at en person, der ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i ud-
landet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats-
borgere m.v., modtager eller har modtaget tilskud efter §§
70 f eller 70 g. At der skal foreligge en endelig dom indebæ-
329
rer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan æn-
dres ved appel.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.20.1.8.
Forslaget til § 129 er en videreførelse af de nugældende
regler i § 70 j.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at politiet vil skulle underrette
kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af
pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., over for en person, som befinder sig i ud-
landet, og som politiet får formodning om samtidig modta-
ger tilskud efter §§ 122, 123 og 126.
Politiet vil efter forslaget skulle underrette kommunen om,
at politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas over
for en person, som befinder sig i udlandet i det omfang poli-
tiet har en formodning om, at pågældende modtager tilskud
efter §§ 123, 124 og 126. At politiet vil skulle have »for-
modning« om, at den pågældende modtager ydelser efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører, at politiet kan
videregive ovennævnte oplysninger til kommunen i situatio-
ner, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågælden-
de modtager eller har modtaget ydelser efter §§ 123, 124 og
126. Det bemærkes, at en formodning hos politiet om, at
personen modtager eller har modtaget bestemte offentlige
ydelser, som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger,
som er fremkommet i forbindelse med afgørelsen om ind-
dragelse af pas, og at orienteringen vil skulle ske hurtigst
muligt efter, at der foreligger en sådan afgørelse. Det fore-
slås i stk. 1, 2. pkt., at kommunen vil skulle træffe afgørelse
om ophør af tilskud efter §§ 123, 124 og 126 straks efter po-
litiets underretning.
Efter forslaget vil kommunen skulle træffe afgørelse om
ophør af hjælp straks efter politiets underretning, dvs. at
kommunen vil skulle træffe afgørelse om ophør af hjælpen
hurtigst muligt efter underretningen fra politiet. Dette vil
være med til at sikre, at kommunen vil kunne træffe afgørel-
se straks efter politiets underretning i stedet for at skulle føl-
ge de normale procedurer. Kommunen vil således kunne
træffe afgørelse om, at tilskuddet efter § 123, 124 og 126
ophører på baggrund af politiets oplysninger i forhold til
inddragelsen af personens pas.
Det foreslås videre i stk. 1, 3. pkt., at politiet endvidere vil
skulle underrette kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk.
1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., senere
omgøres eller ophæves.
Politiet skal endvidere efter forslaget underrette kommu-
nen, hvis politiets afgørelse om inddragelse af pas i medfør
af § 2 a, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere
m.v., omgøres eller ophæves på et senere tidspunkt. Bestem-
melsen skal ses i sammenhæng med § 127, hvorefter den del
af ydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, efterbetales,
hvis afgørelsen omgøres administrativt eller ophæves under
en efterfølgende domstolsprøvelse.
Det foreslås i stk. 2, at anklagemyndigheden skal underret-
te kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning
om, at en person, der ved endelig dom findes at have over-
trådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens
§ 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2
b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager
eller har modtaget tilskud efter §§ 123, 124 og 126.
Anklagemyndigheden vil efter forslaget skulle underrette
kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om,
at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e
eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114
j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk.
1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Det forudsættes, at der vil skulle foreligge en endelig
dom, hvilket medfører, at dommen ikke vil kunne ændres,
dvs., at appelmulighederne vil skulle være opbrugt, og at der
alene kan ske en ændring af dommen ved en særlig tilladel-
se.
At anklagemyndigheden vil skulle have »formodning«
om, at den pågældende modtager ydelser efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, medfører, at anklagemyndigheden
kan videregive ovennævnte oplysninger til kommunen i si-
tuationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den på-
gældende modtager eller har modtaget ydelser efter §§ 123,
124 og 126. Det bemærkes, at en formodning hos anklage-
myndigheden om, at den domfældte modtager eller har
modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil
basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under be-
handlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske
på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.
Efter forslaget vil kommunen skulle træffe afgørelse om
ophør af hjælp straks efter anklagemyndighedens underret-
ning, dvs., at kommunen skal træffe afgørelse om ophør af
hjælpen hurtigst muligt efter underretningen fra anklage-
myndigheden. Dette vil være med til at sikre, at kommunen
vil kunne træffe afgørelse straks efter anklagemyndighedens
underretning i stedet for at skulle følge de normale procedu-
rer. Kommunen vil således kunne træffe afgørelse om, at til-
skuddet efter §§ 123, 124 og 126 ophører på baggrund af an-
klagemyndighedens oplysninger i forhold til dommen for at
have overtrådt straffelovens bestemmelser, jf. ovenstående.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 127, hvoref-
ter den del af ydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, ef-
terbetales, hvis afgørelsen omgøres administrativt eller op-
hæves under en efterfølgende domstolsprøvelse.
Til § 130
Efter den gældende § 70 k fremgår, at opholdskommunen
kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplys-
ninger om afgørelser efter §§ 70 h og 70 i i denne lov samt
§§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, når en person
anmoder om tilskud efter §§ 70 f og 70 g. Dette kan ske
uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommu-
nen skal, uanset muligheden for at indhente oplysningerne
uden samtykke, forsøge at få samtykke til at indhente oplys-
ningerne.
330
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.20.1.8.
Det foreslås i § 130, 1. pkt., at opholdskommunen vil kun-
ne forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysnin-
ger om afgørelser efter §§ 127 og 128 i denne lov samt §§
10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, når en person an-
moder om tilskud efter §§ 123, 124 og 126.
Det vil være relevant for en ny opholdskommune at vide,
om en nytilflyttet person er blevet genstand for en afgørelse
efter forslagene til §§ 127 og 128 i denne lov samt §§ 10 b
og 10 c i lov om aktiv socialpolitik i den tidligere opholds-
kommune. Det vil fx gælde, når et tilskud er ophørt efter
forslaget til § 127, idet det fremgår af § 127, stk. 3, at det vil
være en betingelse for igen at kunne anmode om hjælp, at
den pågældende har dokumenteret sin tilstedeværelse i Dan-
mark ved fremmøde hos politiet. Hvis opholdskommunen
ikke vil kunne få oplysning om dette, vil der i nogle tilfælde
kunne blive udbetalt ydelser efter denne lov, uden at perso-
nen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark, ved
fremmøde hos politiet.
Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område vil en opholdskommune kun med
samtykke fra den person, der søger om ydelser efter denne
lov, kunne forlange, at en tidligere opholdskommune vil
skulle videregive oplysninger om ophør af hjælpen og bag-
grunden herfor. Hvis personen ikke giver samtykke til ind-
hentning af oplysningerne, vil opholdskommunen ikke nød-
vendigvis kunne gå ud fra, at personen har været genstand
for en afgørelse efter forslagene til §§ 127 og 128 i denne
lov samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik. Dette
gælder uanset bestemmelsen om processuel skadevirkning i
§ 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område. Ifølge denne bestemmelse vil myndigheden skul-
le behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag,
hvis borgeren ikke giver samtykke til, at myndigheden vil
kunne indhente oplysninger. Hvis borgeren ikke giver sam-
tykke til, at opholdskommunen vil kunne indhente oplysnin-
ger fra en tidligere opholdskommune, vil opholdskommunen
således skulle lægge til grund, at borgeren ikke har fået en
afgørelse efter forslagene til §§ 127 og 128 i denne lov samt
§§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, selv om den tid-
ligere opholdskommune faktisk har truffet sådanne afgørel-
ser.
Det foreslås videre i § 130, 2. pkt., at dette vil kunne ske
uden forudgående samtykke fra ansøgeren.
Forslaget til bestemmelsen indebærer, at hvis en person
ikke vil give samtykke til, at oplysningerne vil kunne ind-
hentes, vil opholdskommunen uden personens samtykke
kunne anmode om, at den tidligere opholdskommune vide-
regiver de oplysninger om afgørelser efter forslagene til §§
127 og 128 samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpoli-
tik, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til op-
holdskommunens sagsbehandling i forhold til den konkrete
afgørelse efter de nævnte bestemmelser. Dette vil kunne væ-
re oplysninger om, at borgeren tidligere har fået en afgørelse
efter forslagene til §§ 127 og 128 eller §§ 10 b og 10 c i lov
om aktiv socialpolitik og dermed også, at den pågældende
tidligere har fået fx tilskud efter denne lov.
En tidligere opholdskommune vil efter bestemmelsen væ-
re forpligtet til at videregive oplysninger til den nye op-
holdskommune til brug for den nye opholdskommunes be-
handling af en sag efter forslagene til §§ 127 og 128 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats samt §§ 10 b og 10 c i lov
om aktiv socialpolitik. Det vurderes, at den foreslåede be-
stemmelse om videregivelse af oplysninger mellem en tidli-
gere opholdskommune og den nuværende opholdskommune
er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
artikel 6 og 9 om videregivelse af oplysninger mellem for-
valtningsmyndigheder, fordi videregivelsen er et nødvendigt
led i sagens behandling.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, må
behandling af personoplysninger finde sted, hvis mindst en
af betingelserne i forordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er
opfyldt. En behandling vil eksempelvis være lovlig efter for-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra a, hvis den registrerede har
givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til
et eller flere specifikke formål. En behandling vil endvidere
eksempelvis være lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf.
forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, eller behandlingen er
nødvendig for, at den dataansvarlige kan forfølge en legitim
interesse, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Indsamlingen af oplysninger i den tidligere opholdskom-
mune vurderes at være omfattet af artikel 6 stk. 1, litra e, om
offentlig myndighedsudøvelse, og der vil derfor ikke være
behov for, at der vil skulle indhentes et databeskyttelsesret-
ligt samtykke efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra a.
Endelig foreslås det i § 130, 3. pkt., at opholdskommunen,
uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden sam-
tykke, vil skulle forsøge at få samtykke til at indhente oplys-
ningerne.
Med forslaget skal opholdskommunen forsøge at få sam-
tykke fra personen til at indhente oplysninger om, hvorvidt
personen er omfattet af §§ 127 og 128 i denne lov samt §§
10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik.
Forsøg på aktuelt at indhente samtykke kan dog efter en
konkret vurdering undlades, hvis kommunen allerede på et
tidligere tidspunkt i sagsforløbet forgæves har forsøgt at ind-
hente samtykke, og kommunen derfor har en formodning
om, at samtykke igen vil blive nægtet, eller hvis personen
allerede fra sagens begyndelse generelt har vist en stærk
modvilje mod at medvirke i sagen.
Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i § 11 c,
stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område, hvorefter myndigheden, uanset adgang til at ind-
hente oplysninger uden samtykke, jf. § 11 c, stk. 1-3, skal
forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne samt til
den hidtidige bestemmelse i § 70 k i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Forslaget til § 130 er en videreførelse af den nugældende
§ 70 k.
331
Til § 131
Efter den gældende § 70 l, stk. 1, fremgår det, at tilskud
efter §§ 70 f og 70 g i en periode på 3 år højst kan udbetales
på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og
3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats-
borgere m.v., og personen for den periode, som dommen
omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Dagpenge efter barselsloven.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedag-
penge.
3) Pension efter lov om social pension.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v.
5) Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalide-
ringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller le-
dighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstæn-
dig virksomhed efter § 70 g i denne lov.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om
statens voksenuddannelsesstøtte.
Efter den gældende § 70 l, stk. 2, regnes perioden i stk. 1
fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af
ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er
personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf.
stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden
efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget
fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den
endelige dom, jf. stk. 1.
Efter den gældende § 70 l, stk. 3, skal kommunen træffe
afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f
og 70 g, der overstiger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.20.1.8.
Forslaget til § 131 er en videreførelse af den nugældende
§ 70 f, stk. 7, § 70 g, stk. 6, og § 70 l.
Det foreslås i stk. 1, at det beregnede tilskud efter forsla-
gene til §§ 123, 124 eller 126 højst kan udgøre et beløb, der
svarer til niveauet for ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik i en periode på 3 år, når den på-
gældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelo-
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114
g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den pe-
riode, som dommen omhandler, modtog en af følgende ydel-
ser: Barselsdagpenge efter lov om barselsdagpenge, syge-
dagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge, pen-
sion efter lov om social pension, pension efter lov om høje-
ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-
sion m.v., arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller ef-
terløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fleksydel-
se efter lov om fleksydelse, selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontant-
hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressour-
ceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller
ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, tilskud efter
§§ 123, 124 eller 126 efter denne lov, statens uddannelses-
støtte (SU) efter SU-loven eller statens voksenuddannelses-
støtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Efter forslaget vil afgørelsen om at nedsætte det beregne-
de fleksløntilskud efter forslagene til §§ 123 og 124 og det
beregnede tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter
forslaget til § 126 til et niveau, som vil svare til ydelserne
nævnt i § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik, være en
direkte følge af dommen og afgørelsen om tilbagebetaling af
en ydelse.
En domstolsafgørelse samt afgørelse om tilbagebetaling af
ydelsen for overtrædelse efter ovennævnte bestemmelser vil
således kunne danne grundlag for kommunens afgørelse om
nedsættelse af tilskuddet efter §§ 123, 124 og 126. Det vil
således i sådanne sager være ubetænkeligt at træffe afgørel-
se om nedsættelse af tilskuddet efter §§ 123, 124 og 126
uden partshøring af ydelsesmodtageren om, at kommunen er
kommet i besiddelse af oplysninger om dommen.
Tilskuddet efter §§ 123, 124 og 126 vil alene skulle ned-
sættes, hvis personen for den periode, som dommen om-
handler modtager barselsdagpenge, sygedagpenge fra kom-
munen, pension, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge,
feriedagpenge, efterløn, fleksydelse, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse,
ledighedsydelse, fleksløntilskud, tilbud om støtte i form af
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, statens uddannel-
sesstøtte eller statens voksenuddannelsesstøtte.
Det foreslås, at en person, der får nedsat tilskuddet efter
forslaget til stk. 1, til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik, fortsat vil være modtager af det
pågældende tilskud og vil være omfattet af de almindelige
regler, der gælder for tilskud efter forslagene til §§ 123, 124
eller 126. Det vil alene være tilskuddets størrelse, der vil bli-
ve sat ned. Ydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, udgør pr.
måned i 2019:
– 12.143 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.
– 8.498 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte
forsørgere.
– 6.072 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere.
– 2.616 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere under 30
år, der er hjemmeboende.
Det foreslås, at det beregnede tilskud efter fradrag for løn-
indtægter m.v. ikke vil kunne overstige niveauet for ydelser-
ne nævnt i § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik.
332
Nedenstående eksempler viser forskellen på fleksløntil-
skuddet og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med
nedsat arbejdsevne, når det bliver nedsat til niveauet som vil
svare til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv
socialpolitik, for henholdsvis en enlig forsørger og en per-
son under 30 år, der bor hjemme.
Det beregnede fleksløntilskud på 15.967 kr. vil blive ned-
sat til et niveau der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
For en enlig forsørger vil fleksløntilskuddet udgøre
12.143 kr., hvilket betyder, at fleksløntilskuddet nedsættes
med 3.824 kr.
Hos en person under 30 år, som er ikkeforsørger, og som
er hjemmeboende, vil fleksløntilskuddet blive nedsat til
2.616 kr., hvilket betyder, at fleksløntilskuddet nedsættes
med 13.351 kr.
Det beregnede tilskud på 120.000 kr. svarende til 10.000
kr. pr måned nedsættes til et niveau, der svarer til ydelserne
nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
For en enlig forsørger vil tilskuddet udgøre 10.000 kr.,
hvilket betyder, at tilskuddet ikke nedsættes, da selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsen udgør
12.143 kr.
Hos en person under 30 år, som er ikkeforsørger, og som
er hjemmeboende, vil tilskuddet blive nedsat til 2.616 kr.,
hvilket betyder, at tilskuddet nedsættes med 7.382 kr.
Med henblik på at sikre, at kommunen vil kunne træffe af-
gørelse om niveauet for tilskud efter forslagene til §§ 123,
124 eller 126 i 3-årsperioden, vil det være nødvendigt, at
kommunerne bliver gjort bekendt med, at personen vil være
en del af den personkreds, der alene vil kunne modtage
ydelser på et niveau som nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik på grund af sanktion i 3-årsperioden.
Derfor har Udbetaling Danmark efter de gældende regler
til opgave at kontrollere, om personer, som er dømt for op-
hold i udlandet efter de nævnte bestemmelser, og som har
modtaget offentlige ydelser under opholdet, får udbetalt of-
fentlige ydelser i 3-årsperioden, hvor disse personer alene
kan have en begrænset ret til ydelser efter denne lov. Får en
sådan person i 3-årsperioden udbetalt en ydelse efter denne
lov, skal Udbetaling Danmark give underretning herom til
kommunen.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at perioden nævnt i stk. 1 skal
regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afso-
ning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk.
1.
Det foreslås, at 3-årsperioden som nævnt efter stk. 1 vil
skulle regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået
den ved endelig dom fastsatte straf. Hvis personen idømmes
bøde eller betinget fængselsstraf, vil den 3-årige periode
nævnt i stk. 1 skulle regnes fra tidspunktet for den endelige
dom.
Det medfører, at en person, der anmoder om tilskud 1½ år
efter, at personen har udstået den ved endelig dom fastsatte
straf, vil være omfattet af bestemmelsen i stk. 1 i de næste 3
år og derfor først kan modtage det fulde tilskud, når der er
gået 3 år fra fx løsladelsen, dvs. i 1½ år fra pågældende an-
moder om tilskud i det omfang, personen fortsat vil være be-
rettiget til tilskuddet efter §§ 123, 124 og 126.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at er personen ikke frihedsbe-
røvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen,
medregnes denne periode i perioden nævnt i stk. 1.
Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem ende-
lig dom og afsoning, foreslås det, at denne periode vil blive
medregnet ved opgørelse af 3-årsperioden. Det betyder, at
perioden med nedsat ydelse forud for afsoningen vil skulle
indgå i den samlede 3-årige periode.
Det medfører, at personen i perioden fra den endelige
dom, og frem til afsoningen påbegyndes, alene vil kunne få
udbetalt den nedsatte ydelse.
Efter løsladelsen vil den pågældende fortsat få udbetalt
nedsat ydelse frem til, at der vil være udbetalt nedsat ydelse
i sammenlagt 3 år. Det betyder, at perioden med nedsat
ydelse forud for afsoningen vil skulle indgå i den samlede 3-
årige periode med nedsat ydelse.
Endelig foreslås det i stk. 2, 3. pkt., at idømmes personen
bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden nævnt i
stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.
Perioden nævnt i forslaget til stk. 1 vil således begynde på
tidspunktet for, at personen idømmes bøde eller betinget
fængselsstraf, dvs. i 3 år fra dette tidspunkt. Hvis den pågæl-
dende anmoder om fleksløntilskud i perioden nævnt i stk. 1,
1 år efter tidspunktet for, at personen er idømt en bødestraf,
vil personen alene være berettiget til nedsat ydelse i de 2 ef-
terfølgende år.
Det foreslås i stk. 3, at kommunen vil skulle træffe afgø-
relse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter forslagene
til §§ 123, 124 eller 126, der overstiger ydelserne nævnt i §
22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk.
1.
Det foreslås således fastsat, at kommunen vil skulle træffe
afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem fleksløn-
tilskud efter forslagene til §§ 123 og 124, og tilskud til selv-
stændigt erhvervsdrivende efter forslaget til § 126, stk. 5, og
niveauet for ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om ak-
tiv socialpolitik, hvis personen har modtaget fleksløntilskud
efter forslagene til §§ 123 og 124, eller tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende efter forslaget til § 126, stk. 5, i 3-års-
perioden.
Hvis kommunen udbetaler fuldt fleksløntilskud eller til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende, fordi en person ikke
har oplyst om, at personen er omfattet af stk. 1 og 2, og
kommunen først efterfølgende modtager besked fra anklage-
myndigheden eller Udbetaling Danmark om dette, vil kom-
munen kunne kræve tilbagebetaling af forskellen mellem det
udbetalte fleksløntilskud/tilskud til selvstændigt erhvervsdri-
vende og det tilskud, som personen skulle have haft.
På denne måde sikres det, at personer omfattet af stk. 1 og
2, ikke ville kunne få et større beregnet tilskud udbetalt,
uanset at kommunen ikke på tidspunktet for anmodning om
333
tilskud vil have kendskab til, at pågældende alene vil være
berettiget til et beregnet tilskud efter §§ 123, 124 og 126 på
niveau med ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om ak-
tiv socialpolitik.
Til § 132
Efter de gældende regler i § 70 m, stk. 1, kan tilskud efter
§§ 70 f og 70 g i en periode på 3 år højst udbetales på et ni-
veau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a.
Ydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, udgør pr. måned i
2019:
– 12.143 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.
– 8.498 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte
forsørgere.
– 6.072 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere.
– 2.616 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere under 30
år, der er hjemmeboende.
Det beregnede tilskud efter fradrag for lønindtægter m.v.
kan ikke overstige niveauet for ydelserne nævnt i § 22, stk.
2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den gældende § 70 m, stk. 2, regnes 3-årsperioden
efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor personen har udstået
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter.
Efter den gældende § 70 m, stk. 3, skal kommunen træffe
afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f
og 70 g, der overstiger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.20.1.8.
Det foreslås i § 132, stk. 1, at det beregnede tilskud efter
§§ 123, 124 og 126 i en periode på 3 år højst vil kunne ud-
betales på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22,
stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Det vil efter forslaget ikke være et krav for nedsættelse af
tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i 3 år, at personen har været
i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud for domfældelse
for at blive omfattet af bestemmelsen. Karantæneperioden
vil således få betydning for alle personer, som ved endelig
dom bliver idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtræ-
delse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, uanset om de
pågældende på noget tidspunkt har været i ydelsessystemet.
En person, der har fået nedsat det beregnede tilskud efter
§§ 123, 124 eller 126 til ydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og
3, vil fortsat modtage det pågældende tilskud og vil være
omfattet af de almindelige regler, der gælder for tilskud efter
hhv. §§ 123, 124 eller 126. Det vil alene være tilskuddets
størrelse, der bliver sat ned.
Ydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, udgør pr. måned i
2019:
– 12.143 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.
– 8.498 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte
forsørgere.
– 6.072 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere.
– 2.616 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere under 30
år, der er hjemmeboende.
Det beregnede tilskud efter fradrag for lønindtægter eller
overskud fra selvstændig virksomhed m.v. vil ikke kunne
overstige niveauet for ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik.
Med henblik på at sikre, at kommunen vil kunne træffe af-
gørelse om niveauet for tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i 3-
årsperioden, vil det være nødvendigt, at kommunerne vil bli-
ve gjort bekendt med, at personen er en del af den person-
kreds, der alene vil kunne modtage ydelser på niveau nævnt
i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik på grund af
sanktion i 3-årsperioden. Udbetaling Danmark vil derfor
skulle samkøre eller sammenstille oplysninger herom og vi-
deregive disse til kommunen. Dette følger af § 12 i, stk. 2, i
lov nr. 1526 af 18. december 2018. (Lov om ændring af lov
om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Karantæne-
ordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.))
Det foreslås i stk. 2, at 3-årsperioden nævnt i den foreslåe-
de stk. 1 vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor personen
har udstået fængselsstraf eller anden straffretlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter.
Det medfører, at hvis personen får ansættelse i et fleksjob
med fleksløntilskud dagen efter, at fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter er udstå-
et, vil personen alene være berettiget til feksløntilskud på et
niveau, som svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik i en periode på 3 år.
Hvis personen anmoder om hjælp 1½ år efter udstået
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter, vil personen i 1½ år kunne modtage ydel-
se på niveau med ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov
aktiv socialpolitik. Personen vil således først kunne modtage
den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra udstået fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter.
Det foreslås i stk. 3, at kommunen vil skulle træffe afgø-
relse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124
og 126, der overstiger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.
Det er således fastsat, at kommunen vil skulle træffe afgø-
relse om tilbagebetaling af forskellen mellem fleksløntilskud
efter §§ 123 eller 124, og tilskud til selvstændigt erhvervs-
drivende efter § 126, stk. 5, og niveauet for ydelserne nævnt
i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen
har modtaget fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124, eller til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 126, stk. 5, i
3-årsperioden.
334
Hvis kommunen udbetaler fuldt fleksløntilskud eller til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende, og hvis personen er
omfattet af forslaget til stk. 1-3, vil kommunen skulle kræve
tilbagebetaling af forskellen mellem det udbetalte fleksløn-
tilskud/tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og det til-
skud, som personen skulle have haft.
På denne måde sikres det, at personer omfattet af stk. 1 og
2, ikke ville kunne få et større beregnet tilskud udbetalt,
uanset at kommunen ikke på tidspunktet for anmodning om
tilskud vil have kendskab til, at pågældende alene vil være
berettiget til et beregnet tilskud efter §§ 123, 124 og 126 på
niveau med ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om ak-
tiv socialpolitik.
Hvis personen fik udbetalt 15.967 kr. i fleksløntilskud
(beregnet fleksløntilskud), og personen burde have haft ud-
betalt 12.143 kr., vil kommunen skulle kræve 3.824 kr. til-
bagebetalt.
Hvis personen fik udbetalt 120.000 kr. svarende til 10.000
kr. pr. måned i tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (be-
regnet tilskud), og personen burde have haft udbetalt
101.976 kr. svarende til 8.498 kr. pr. måned, vil kommunen
skulle kræve 18.024 kr. svarende til 1.502 kr. pr. måned til-
bagebetalt.
Til § 133
Bestemmelsen vedrører fleksjob påbegyndt før den 1. ja-
nuar 2013.
Efter de gældende regler i § 71 betaler arbejdsgiveren løn-
nen til den ansatte i fleksjob.
Det betyder, at en person, der er ansat i et fleksjob før den
1. januar 2013, som udgangspunkt er ansat på fuld tid, uan-
set hvor mange timer den ansatte arbejder i fleksjobbet. Ar-
bejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob for fuld
tid.
Tilskud til lønnen udbetales til arbejdsgiveren, og er ½ el-
ler 2/3af lønnen, afhængigt af graden af den nedsatte ar-
bejdsevne.
Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til ar-
bejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre
arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige ½ eller
2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det ak-
tuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis
gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til ar-
bejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre
arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet til lønnen kan dog højst be-
regnes ud fra et beløb på 527.091 kr. (2019-niveau) på års-
basis eller 273,93 kr. (2019-niveau) på timebasis.
Tilskuddet nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren
har ret til efter lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel og lov om aktiv socialpolitik.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om nedsæt-
telse af tilskuddet til arbejdsgiveren med det beløb, som ar-
bejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge, lov om
ret til orlov og dagpenge ved barsel og lov om aktiv social-
politik.
Bemyndigelsen bliver i dag brugt til at fastsætte en be-
stemmelse i bekendtgørelsen om fleksjob om, at arbejdsgi-
veres tilskud for personer i fleksjob påbegyndt før den 1. ja-
nuar 2013 nedsættes med det beløb, som de kan modtage ef-
ter lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpen-
ge ved barsel eller lov om aktiv socialpolitik i forbindelse
med fravær på grund af sygdom eller barsel. Nedsættelsen
opgøres pr. dag, som der modtages refusion for.
Derudover er bemyndigelsen i dag brugt til at fastsætte en
bestemmelse i bekendtgørelsen om fleksjob om, at en ar-
bejdsgiver, der betaler løn under sygdom eller barsel til per-
soner i fleksjob, skal orientere kommunen herom fra første
fraværsdag eller snarest herefter.
Tilbud om fleksjob gives frem til folkepensionsalderen, jf.
§ 1 a i lov om social pension.
Der henvises til afsnit 2.20.1.13. i de almindelige be-
mærkninger.
Det foreslås i § 133, stk. 1, at arbejdsgiveren skal betale
lønnen til den ansatte i fleksjob for personer ansat i fleksjob
før den 1.januar 2013.
Det betyder, at en person, der er ansat i et fleksjob før den
1. januar 2013, som udgangspunkt er ansat på fuld tid, uan-
set hvor mange timer, den ansatte arbejder i fleksjobbet. Ar-
bejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob for fuld
tid.
Det foreslås i stk. 2, at tilskud til lønnen udbetales til ar-
bejdsgiveren. Tilskuddet er ½ eller 2/3 af lønnen, afhængigt
af graden af den nedsatte arbejdsevne.
Det betyder, at den vurdering af arbejdsevnen, der ligger
til grund for fastsættelsen af løntilskuddets størrelse, dvs.
om der ydes ½ eller 2/3 af lønnen, er konkret. Vurderingen
af arbejdsevnen kan foretages på grundlag af lægelige oplys-
ninger, oplysninger fra arbejdsprøvninger etc., og arbejdsev-
nens nedsættelse sker i forhold til det aktuelle job. Grundla-
get kan ændre sig over tid, hvorfor tilskuddets størrelse kan
genvurderes, fx i forbindelse med opfølgning.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at tilskuddet beregnes af løn-
nen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP
samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.
Med udgifter til andre arbejdsgiverbidrag menes de obli-
gatoriske tillæg, der relaterer sig til selve lønnen, og som
følger af lov eller overenskomst. Dette kan fx være arbejds-
tids- og ulempetillæg.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at tilskuddet ikke kan oversti-
ge ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn
på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sæd-
vanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af ud-
gifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter
til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet til lønnen kan dog
335
højst beregnes ud fra et beløb på 527.091 kr. (2019-niveau)
på årsbasis eller 273,93 kr. (2019-niveau) på timebasis.
Det betyder, at arbejdsgiveren til ansatte i fleksjob fra før
den 1. januar 2013 modtager tilskud til lønnen efter to satser
på hhv. ½ og 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn
med eventuelle tillæg, og at der er sat en øvre grænse for det
beløb, som tilskuddet beregnes på grundlag af. Dette beløb
reguleres årligt.
Det betyder endvidere, at det er den mindste overens-
komstmæssige timeløn i den generelle overenskomst, der
skal lægges til grund for beregningen af tilskuddet. Hvis der
inden for et overenskomstområde er indgået lokale overens-
komster, er det mindstelønnen efter lokaloverenskomsten,
der skal lægges til grund for beregningen. Har den lokal-
lønsaftale, der er indgået med en virksomhed, karakter af en
lokaloverenskomst, er det denne overenskomst, der finder
anvendelse. Hvis der ikke efter overenskomsten er fastsat en
mindsteløn, skal man anvende den løn, som personer uden
forudgående kvalifikationer ansættes til inden for området.
Hvis der inden for et overenskomstområde er indgået lokale
overenskomster, er det mindstelønnen efter lokaloverens-
komsten, der lægges til grund for beregningen.
Hvis det pågældende arbejde ikke er omfattet af en over-
enskomst, er det mindstelønnen efter den overenskomst, der
gælder for tilsvarende arbejde, som er omfattet af en over-
enskomst, der skal lægges til grund for beregningen af til-
skuddet. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ikke
er omfattet af nogen overenskomst, skal den mindsteløn, der
må anses for at være normalt gældende for sammenligneligt
arbejde, lægges til grund for beregningen af tilskuddet.
Det foreslås i stk. 4, at tilskuddet efter stk. 3 nedsættes
med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om
sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
og lov om aktiv socialpolitik i forbindelse med fravær på
grund af sygdom eller barsel. Nedsættelsen opgøres pr. dag,
som der modtages refusion for.
Det betyder, at løntilskuddet nedsættes med det beløb,
som en arbejdsgiver, der fx betaler løn under sygdom, får re-
funderet efter lov om sygedagpenge. Bestemmelsen skal for-
hindre, at arbejdsgivere får overkompensation.
Forslaget om nedsættelse af løntilskud i forbindelse med
sygdom fremgår af den gældende bekendtgørelse om fleks-
job. For at forenkle loven foreslås reglen om nedsættelse af
løntilskuddet indsat direkte i lovteksten.
Det foreslås i stk. 5, at en arbejdsgiver, der betaler løn
under sygdom eller barsel til personer i fleksjob, skal orien-
tere kommunen herom fra første fraværsdag eller snarest
herefter.
Forslaget om orientering af kommunen fremgår af den
gældende bekendtgørelse om fleksjob. For at forenkle loven
foreslås reglen om nedsættelse af løntilskuddet indsat direk-
te i lovteksten.
Det foreslås i stk. 6, at tilbud om fleksjob kan gives frem
til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs §
71 uden andre indholdsmæssige ændringer end, at regler i
den gældende bekendtgørelse om fleksjob indsættes direkte
i lovteksten.
Til § 134
Det fremgår af de gældende regler i § 72, der vedrører
fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013, at når jobcenteret
har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige ar-
bejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter
de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herun-
der efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket an-
sættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder
gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i
samarbejde med de faglige organisationer.
Bestemmelsen vedrører i øvrigt reglerne for, hvornår en
person skal have fleksjob på fuld tid eller deltid.
Der henvises til afsnit 2.20.1.13. i de almindelige be-
mærkninger.
Det foreslås i § 134, stk. 1, at løn og øvrige arbejdsvilkår,
herunder arbejdstiden, som udgangspunkt fastsættes efter de
kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder
efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansæt-
telse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gæl-
de. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i
samarbejde med de faglige organisationer.
Det foreslås i stk. 2, at fleksjob er på fuld tid, medmindre
personen har ønsket deltidsansættelse eller er omfattet af be-
stemmelsen i stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, at fleksjob er på deltid, hvis den sene-
ste ordinære beskæftigelse forud for visitationen til fleksjob
var deltidsbeskæftigelse, og personen i den seneste periode
på sammenlagt 12 måneder med beskæftigelse var deltids-
beskæftiget. Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæfti-
gelse, hvis varighed over en periode på 4 uger i gennemsnit
er højst 30 timer om ugen.
Personen kan højst få fleksjob med løntilskud for det antal
timer, som pågældende var ansat i den seneste ordinære be-
skæftigelse.
Det foreslås i stk. 4, at personer omfattet af stk. 3 arbejder
i fleksjob i et antal timer svarende til den seneste ordinære
ansættelse på deltid.
Det foreslås i stk. 5, at personer, der er omfattet af stk. 3,
dog har ret til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvis de godt-
gør, at deltidsbeskæftigelsen har været begrundet i forhold,
der også er årsag til visitationen til fleksjob.
Det foreslås i stk. 6, at personer, der er omfattet af stk. 3,
endvidere har ret til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvis de
kommer ud for samlivsophør eller andre ændringer i deres
personlige forhold.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs §
72 uden indholdsmæssige ændringer, men med sproglige ju-
steringer.
336
Til § 135
Det fremgår af de gældende regler i § 73, der vedrører
fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013, at personer, der
er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved
flytning til en anden kommune.
Der henvises til afsnit 2.20.1.4. i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 135, at personer, der er ansat i fleksjob,
bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til en anden
kommune.
Det betyder, at tilflytningskommunen overtager forpligti-
gelsen til at yde tilskud til arbejdsgiveren og til at varetage
opfølgning for den fleksjobansatte.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs §
73, stk. 1, uden indholdsmæssige ændringer.
Til § 136
Efter de gældende regler i § 75, der vedrører støtte i form
af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den
1. januar 2013, giver jobcenteret støtte i form af tilskud til
personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbe-
skæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i ar-
bejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i
den selvstændige virksomhed. Tilskuddet efter 1. pkt. skal
være bevilget senest den 31. december 2012. § 70 d, stk. 1, i
de gældende regler, der vedrører opfølgning, finder tilsva-
rende anvendelse.
Der henvises til afsnit 2.20.1.14. i de almindelige be-
mærkninger.
Reglerne om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende til-
kendt den 1. januar 2013 eller senere fremgår af den gæl-
dende § 70 g.
Det foreslås i § 136, stk. 1, at jobcenteret giver støtte i
form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksom-
hed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige be-
grænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde
beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. Tilskuddet
efter 1. pkt. skal være bevilget senest den 31. december
2012. § 121, stk. 1, skal finde tilsvarende anvendelse.
Det betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal op-
fylde samme betingelser som lønmodtagere, der visiteres til
fleksjob, for at være berettiget til tilskud. Derudover skal
den selvstændigt erhvervsdrivende have drevet virksomhe-
den som hovedbeskæftigelse, og personen skal inden for de
seneste 24 måneder have drevet virksomheden i væsentligt
omfang i mindst 12 måneder.
Bestemmelsen vedrører alene tilskud, der er bevilget in-
den den 1. januar 2013. Tilskud til selvstændigt erhvervsdri-
vende efter denne dato reguleres efter forslaget til § 126.
Reglerne om løbende opfølgning i fleksjob efter 2½ år fin-
der tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdriven-
de, der har fået bevilget tilskud før den 1. januar 2013.
Det foreslås i stk. 2, at tilskuddet ydes afhængigt af graden
af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste
overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelses-
område for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke
overenskomstdækkede områder ydes tilskuddet på grundlag
af den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige an-
sættelsesområder. Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra
et beløb på 527.091 kr. (2019-niveau) på årsbasis eller
273,93 kr. (2019-niveau) på timebasis.
Det svarer til højst 263.546 kr. (2019-niveau) årligt eller
136,97 kr. (2019-niveau) pr. time ved ½ tilskud og 351.394
kr. (2019-niveau) årligt eller 182,62 kr. (2019-niveau) pr. ti-
me ved 2/3 tilskud af den mindste overenskomstmæssige
løn.
Tilskuddet er ikke tidsbegrænset.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs §
75 uden indholdsmæssige ændringer.
Til § 137
Efter de gældende regler om aflønning i fleksjob i §§ 70 e
og 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats betaler ar-
bejdsgiveren ordinær løn inkl. pension og ATP-bidrag for
det antal arbejdstimer, der er aftalt i forbindelse med flek-
sjobbet. Kommunen supplerer med et fleksløntilskud, der
reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet udbetales
direkte til den ansatte i et fleksjob.
Aflønningen af fleksjob indebærer, at der alene indbetales
bidrag fra arbejdsgiveren til pension og ATP for en mindre
del af vederlæggelsen i fleksjobbet. For at sikre, at den flek-
sjobansattes pensionsforhold ikke forringes markant, indbe-
tales der efter den gældende § 114 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats et bidrag til ATP af fleksløntilskuddet, der
dels betales af den fleksjobansatte selv, dels betales af kom-
munen.
Den fleksjobansatte betaler selv et bidrag, som er på 5 pct.
af fleksløntilskuddet. Bidraget kan dog højst være på 500 kr.
om måneden. Maksimumbeløbet bliver ikke satsreguleret.
Kommunen tilbageholder bidraget til ATP ved udbetalingen
af fleksløntilskuddet.
Det foreslås i § 137, stk. 1, at der for en person, der mod-
tager fleksløntilskud fra kommunen under ansættelse i fleks-
job, jf. § 123, indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension på 5 pct. af fleksløntilskuddet. Bidraget efter 1.
pkt. kan højst være 500 kr. pr. måned.
Det foreslås i stk. 2, at personen selv afholder udgiften til
bidraget til ATP efter stk. 1.
Det foreslås videre i stk. 3, at kommunen tilbageholder
personens bidrag til ATP ved udbetalingen af fleksløntil-
skuddet.
Det betyder, at de gældende regler om indbetaling af
ATP-bidrag af fleksløntilskud videreføres uændret i § 137.
Det betyder, at den fleksjobansatte selv betaler et ATP-bi-
drag, som er på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog højst 500
kr. om måneden. Maksimumbeløbet satsreguleres fortsat ik-
ke. Kommunen tilbageholder bidraget ved udbetalingen af
fleksløntilskuddet og indbetaler det til personens ATP-konto
337
sammen med kommunens andel af ATP-bidrag af fleksløn-
tilskuddet, jf. den foreslåede § 138.
Til § 138
Efter den gældende § 115, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats indbetaler kommunen, ud over den an-
sattes bidrag til ATP, et bidrag til ATP for antallet af timer
med fleksløntilskud. Efter § 115, stk. 2, beregnes antallet af
timer med fleksløntilskud som forskellen mellem 37 timer
om ugen og antallet af løntimer, der er indberettet fra flek-
sjobansættelsen til indkomstregistret, jf. lov om et indkomst-
register. Kommunens ATP-bidrag udgør 2/3 af A-bidrags-
satsen efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, hvilket svarer til 1,19 kr. pr. time (2019-niveau).
Det fremgår af § 115, stk. 3, at hvis antallet af løntimer i
fleksjobansættelsen er så lavt, at der ikke indbetales ATP-bi-
drag af lønnen (mindre end 9 timer om ugen eller 39 timer
om måneden), indbetaler kommunen et fuldt A-bidrag til
ATP, svarende til 284 kr. om måneden (2019-niveau).
Efter den gældende § 70 f, stk. 5, kan fleksjobansatte, som
ikke er berettiget til løn under sygdom, få udbetalt sygedag-
penge, og sygedagpengene suppleres med fleksløntilskud,
således at sygedagpengene og fleksløntilskuddet tilsammen
svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste be-
løb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Syge-
dagpengene beregnes på grundlag af det timetal, som løn-
modtageren har fravær fra ansættelsen gange den timefortje-
neste, som lønmodtageren ville have været berettiget til
under fraværet.
Efter § 70 f kan der udbetales fleksløntilskud sammen
med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter
samme regler, som gælder ved udbetaling af sygedagpenge.
Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb ydes ik-
ke for et bestemt timetal, men ydes med en fast sats.
Det fremgår af den gældende § 115, stk. 4, at ved udbeta-
ling af fleksløntilskud sammen med sygedagpenge eller res-
sourceforløbsydelse, jf. § 70 f, stk. 5, beregnes ATP-bidra-
get af fleksløntilskuddet på grundlag af det timetal, som ef-
ter stk. 2 eller 3 forud for sygeperioden har været anvendt til
beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet i sidste hele
indberetningsperiode til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister.
Bidraget beregnes og indbetales af kommunen. Staten
yder 100 pct. refusion for dette bidrag.
Det foreslås, at de gældende regler om indbetaling af
ATP-bidrag af fleksløntilskud videreføres uændret.
Det foreslås således i § 138, stk. 1, at der, ud over perso-
nens bidrag efter § 137, indbetales et bidrag, der udgør 2/3
af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås videre i stk. 2, at bidraget indbetales for antal-
let af timer med fleksløntilskud efter § 123. Antallet af timer
beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om
ugen og antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættel-
sen i fleksjobbet til indkomstregisteret, jf. lov om et ind-
komstregister.
Det betyder, at kommunen indbetaler et bidrag på perso-
nens ATP-konto, som fastsættes på grundlag af antallet af ti-
mer med fleksløntilskud. På samme måde som efter de gæl-
dende regler opgøres antallet af timer med fleksløntilskud
som forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løn-
timer, der er indberettet fra fleksjobansættelsen til indkomst-
registret, jf. lov om et indkomstregister. Kommunens ATP-
bidrag udgør 2/3 af A-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Eksempel 1:
Person P får løn for 20 timer om ugen (86,67 timer om
måneden) med en månedsløn på 13.000 kr. (inkl. 15 pct.
pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge)
udgør 24.050 kr. pr. måned.
Person P’s umiddelbare fleksløntilskud udgør 18.489 kr.
(2019-niveau) minus 30 pct. af 13.000 kr. = 14.589 kr. Per-
son P᾽s løn og fleksløntilskud bliver dermed tilsammen
27.589 kr. Da tilskud og løn tilsammen maksimalt kan ud-
gøre lønnen for fuldtidsarbejde, som i P᾽s tilfælde er på
24.050 kr., nedsættes tilskuddet med forskellen på 27.589
kr. og 24.050 kr., dvs. 3.539 kr. Fleksløntilskuddet udgør
herefter 14.589 kr.–3.539 kr.= 11.050 kr./måned.
Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af flek-
sløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af
11.050 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måne-
den. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 10.550 kr.
Der indbetales, et ATP-bidrag på 87 kr. om måneden
(160,33 timer minus 86,67 løntimer gange med 2/3 af 1,78
kr.).
Der indbetales således samlet 587 kr. om måneden i bi-
drag til ATP af fleksløntilskuddet.
Eksempel 2:
Person P får løn for 19 timer om ugen (82,33 timer om
måneden) med en månedsløn på 16.054 kr. (inkl. 15 pct.
pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge)
udgør 31.264 kr. pr. måned.
P’s umiddelbare fleksløntilskud udgør 18.489 kr. (2019-
niveau) minus 30 pct. af 14.686 kr. (=4.406 kr.) samt minus
55 pct. af det, der er over 14.686 (=752 kr.). Fleksløntil-
skuddet er dermed 18.489 kr. minus 5.158 = 13.331 kr. Per-
son P᾽s løn og fleksløntilskud bliver dermed til sammen
29.385 kr.
Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af flek-
sløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af
13.331 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måne-
den. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 12.831 kr.
Der indbetales, et ATP-bidrag på 93 kr. om måneden
(160,33 timer minus 82,33 løntimer gange med 2/3 af 1,78
kr.).
Der indbetales således samlet 593 kr. om måneden i bi-
drag til ATP af fleksløntilskuddet.
Det foreslås i stk. 3, at indbetales et ATP-bidrag, der sva-
rer til det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis antallet af løntimer
338
efter stk. 2 mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-
dageslønnede eller 39 timer om måneden for månedslønne-
de.
Det betyder, at hvis antallet af løntimer i fleksjobansættel-
sen er så lavt, at der ikke indbetales ATP-bidrag af lønnen
(mindre end 9 timer om ugen eller 39 timer om måneden),
skal kommunen indbetale et fuldt A-bidrag til ATP, svaren-
de til 284 kr. om måneden (2019-niveau).
Eksempel:
Person P, der får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer
om måneden) med en månedsløn på 5.200 kr. Fleksløntil-
skuddet er på 16.929 kr.
Kommunen betaler det fulde ATP-bidrag på 284 kr. om
måneden, da P arbejder mindre end 9 timer om ugen.
Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af flek-
sløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af
16.929 kr. er mere end 500 kr. indbetales 500 kr. om måne-
den. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 16.429 kr.
Der indbetales således samlet 784 kr. om måneden i bi-
drag til ATP af fleksløntilskuddet.
Det foreslås i stk. 4, at ved udbetaling af fleksløntilskud
sammen med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse,
beregnes ATP-bidraget af fleksløntilskuddet på grundlag af
det timetal, som efter stk. 2 eller 3 forud for sygeperioden
har været anvendt til beregning af ATP-bidrag af fleksløntil-
skuddet i sidste hele indberetningsperiode til indkomstregi-
steret, jf. lov om et indkomstregister.
Det betyder, at hvis antallet af løntimer i fleksjobbet i den
sidste hele indberetningsperiode inden sygemeldingen har
været på 10 timer om ugen, er der således er beregnet ATP-
bidrag af fleksløntilskuddet for 27 timer om ugen (37 minus
10 timer). Dette timetal skal efter forslaget også anvendes
ved beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet, der ud-
betales sammen med sygedagpenge og evt. efterfølgende
sammen med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsfor-
løb.
Det foreslås i stk. 5, at bidraget efter stk. 1 finansieres af
staten.
Det foreslås i stk. 6, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time,
der udbetales tilskud for. Dette svarer bl.a. til fastsættelsen
af bidragets størrelse ved betaling af ATP-bidrag af arbejds-
løshedsdagpenge og efterløn, jf. § 85 c, stk. 2, og § 85 d, stk.
2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til § 139
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 12, følger det, at be-
skæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvil-
ken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af
og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, hvordan
indtægter, der dækker flere måneder, skal fordeles. Beskæf-
tigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet
skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af ind-
komstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om bereg-
ning af og fradrag i fleksløntilskud.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.20.1.6 og 2.20.1.7.
Forslaget til § 139 er en videreførelse af de nugældende
regler i § 70 f, stk. 12 og § 70 g, stk. 7.
Det foreslås i § 139, stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der
indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag i flek-
sløntilskuddet, herunder regler om, hvordan indtægter, der
dækker flere måneder, skal fordeles.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler på
bekendtgørelsesniveau.
Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt til at kunne fastsætte
regler om beregning af fleksløntilskuddet samt en definition
af, hvad der vil skulle betragtes som lønindtægt. Lønindtægt
vil blive defineret i bekendtgørelse om beregning af og fra-
drag i fleksløntilskud, som løn, der er A- eller B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag m.v., samt at
personens og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning
indgår i beregningen af fleksløntilskuddet.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan selv-
stændig bibeskæftigelse skal defineres, hvilket vil skulle ske
som efter de gældende regler.
Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at kunne
fastsætte regler om, at udbetaling af fleksløntilskud de første
måneder vil skulle ske på baggrund af den forventede løn-
indtægt, frem til, at der fremgår en hel måneds løn i ind-
komstregisteret, og at der eventuelt efterfølgende vil skulle
foretages en efterregulering. Der er ligeledes fastsat regler
om, at der efterfølgende kan ske regulering af fleksløntil-
skuddet, hvis der er sket ændringer i lønindtægt m.v.
Det bemærkes videre, at bemyndigelsen bl.a. vil blive
brugt til at fastsætte nærmere regler for fradrag i fleksløntil-
skuddet, når en person, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn
under sygdom, modtager syge- eller barselsdagpenge. Har
personen mistet retten til sygedagpenge, vil fleksløntilskud-
det skulle beregnes på baggrund af indberetning til ind-
komstregistret af udbetalte sygedagpenge i den forudgående
måned. Samme regler vil blive fastsat i forhold til ressource-
forløbsydelse udbetalt efter kapitel 6 b i lov om aktiv social-
politik. Er der ikke udbetalt sygedagpenge på grund af for
sen anmodning om sygedagpenge, vil beregningen skulle
ske på baggrund af de sygedagpenge, som den pågældende
ville have været berettiget til. Der vil også blive fastsat reg-
ler om beregning af fleksløntilskuddet, hvis en person del-
vist genoptager arbejdet i forbindelse med sygdom.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om beregning af
fleksløntilskud under ferie, herunder om efterregulering i
forbindelse med ferie, der vil skulle afholdes, uden at perso-
nen har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.
Der henvises til bemærkningerne til forslagene i §§ 123
og 124.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren
endvidere vil kunne fastsætte regler om, at kommunen ved
339
beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet vil skulle anven-
de oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregi-
steret, jf. lov om et indkomstregister.
Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte
regler om, at det vil være lønoplysninger m.v., som vil frem-
gå af indkomstregisteret, som vil skulle anvendes ved bereg-
ning af fleksløntilskuddet.
Anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelsen svarer til
den gældende udmøntning af bemyndigelsen, men vil også
fremadrettet kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler
vedr. beregning m.v. af fleksløntilskud.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren vil kunne
fastsætte nærmere regler om betingelser for og beregning af
tilskud, fradrag og udbetaling af tilskud, oplysningspligt
m.v. til selvstændigt erhvervsdrivende.
Det tænkes, at bemyndigelsen bl.a. vil blive anvendt til at
fastsætte nærmere regler om opgørelsen af årsindtægten for
de forskellige virksomhedsformer, svarende til opgørelse ef-
ter de gældende regler.
Årsindtægten vil blive opgjort med udgangspunkt i virk-
somhedens skattemæssige overskud/underskud, der vil skul-
le reguleres, så grundlaget for beregningen vil blive udtryk
for personens hidtidige arbejdsfortjeneste ved drift af selv-
stændig virksomhed. Renteindtægter og -udgifter og andre
finansielle poster, der vedrører finansiering af selve driften
og forrentning af virksomhedens egenkapital, vil ikke skulle
indgå i beregningsgrundlaget.
Efter forslaget vil arbejdsindkomst kun skulle nedsætte til-
skuddet én gang. Er arbejdsindkomsten medregnet i virk-
somhedens årsindkomst, vil den ikke også skulle nedsætte
tilskuddet som anden arbejdsindkomst.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive anvendt
til at fastsætte regler om, at kommunen vil skulle træffe af-
gørelse om tilbagebetaling efter forslaget til § 131, selv om
den tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af til-
skud efter § 126 for hele eller dele af den periode, som dom-
men omhandler, eller for en længere periode.
Når kommunen har truffet afgørelsen om tilbagebetaling
af tilskud til den selvstændigt erhvervsdrivende som følge af
dommen, vil kommunen skulle sende kopi af afgørelsen til
Udbetaling Danmark.
Anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelsen svarer til
den gældende udmøntning af bemyndigelsen, men vil også
fremadrettet kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler
vedr. beregning m.v. af støtte i form af tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 126.
Til § 140
Efter den gældende § 75, stk. 3, fastsætter beskæftigelses-
ministeren regler om betingelser for og beregning af tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar
2013.
Det foreslås i § 140, at beskæftigelsesministeren får hjem-
mel til at fastsætte regler om betingelser for og beregning af
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1.
januar 2013.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmel-
se forventes der fastsat regler om, hvordan reglerne om til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. ja-
nuar 2013 skal administreres. Herunder, at kommunen skal
udbetale tilskuddet direkte til den selvstændigt erhvervsdri-
vende uden om virksomhedens regnskab.
Der forventes fastsat regler om, at tilskuddet skal ydes af-
hængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller
2/3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende
ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikatio-
ner.
På ikke overenskomstdækkede områder skal den overens-
komstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder
anvendes. Tilskuddet skal beregnes af lønnen med tillæg af
udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle ud-
gifter til andre arbejdsgiverbidrag, jf. § 133, stk. 3, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tilskuddet skal overvejende anvendes til at kompensere
for den ekstra udgift, den selvstændige har ved at udføre de
opgaver, som den selvstændige ikke selv vil kunne udføre.
Dette svarer til udmøntningen i den gældende bekendtgø-
relse om fleksjob.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs §
75, stk. 3, uden indholdsmæssige ændringer.
Til § 141
Efter den gældende § 115 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats er beskæftigelsesministeren bemyndiget til efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion at fastsætte nærmere regler om beregning, indberetning
og indbetaling af bidrag af personens eget bidrag til ATP, jf.
lovens § 114, og kommunens indbetaling af ATP-bidrag for
personen, jf. lovens § 115. Bemyndigelsen er udmøntet i be-
kendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere
af fleksløntilskud, hvor der er fastsat regler om beregning af
timetallet for uge-14-dages- og månedslønnede, som skal
benyttes til beregning af ATP-bidraget efter lovens § 115,
og regler om kommunens indberetning af bidraget til ATP,
kommunens frister for indbetaling, og hvordan bidraget skal
indbetales til ATP.
Det foreslås i § 141, at beskæftigelsesministeren bemyndi-
ges til efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension at fastsætte nærmere regler om beregning,
indberetning og indbetaling af bidrag efter §§ 137 og 138.
Bemyndigelsen vil, som efter de gældende regler, blive
anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregning af ti-
metallet for uge-14-dages- og månedslønnede, som skal be-
nyttes til beregning af ATP-bidraget efter § 138. Bemyndi-
gelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nærmere regler
om kommunens indberetning af bidraget til ATP, kommu-
nens frister for indbetaling, og hvordan bidraget skal indbe-
tales til ATP.
340
Til § 142
Det fremgår af de gældende regler i § 46, stk. 1, 1. og 2.
pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at revalidering er erhvervs-
rettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til,
at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder
personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes el-
ler kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågæl-
dendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie for-
bedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en
revalidend.
Efter den gældende regel i § 46, stk. 2, 1. pkt., kan kom-
munen give tilbud om revalidering, når erhvervsrettede akti-
viteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at
den pågældende kan klare sig selv.
Det fremgår af gældende regler i § 46, stk. 1, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, at revalidering er erhvervsrettede ak-
tiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en per-
son med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer,
der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer
ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulig-
hed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.
Efter gældende § 46, stk. 2, 2. pkt. i lov om en aktiv so-
cialpolitik fremgår det, at rehabiliteringsplanens forbereden-
de del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats skal anvendes ved vurderingen af, om en persons ar-
bejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes
revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke fore-
lægges for rehabiliteringsteamet.
Det foreslås i § 142, stk. 1, at revalidering er en ordning
for personer med begrænsninger i arbejdsevnen, når øvrige
beskæftigelsesrettede indsatser efter denne lov eller andre
indsatser efter anden lovgivning, ikke er tilstrækkelig til, at
personen kan bringes til at forsørge sig selv, og personen
kan fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, så per-
sonens mulighed for at forsørge sig selv og sin familie for-
bedres.
Det betyder, at revalidering vil være beskæftigelsesrettet
tilbud og økonomisk hjælp til personer med begrænsninger i
arbejdsevnen, hvor der vil være en realistisk mulighed for,
at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse,
og hvor tilbud efter denne lov ikke vil være tilstrækkelige
for at bringe den pågældende ind eller tilbage på arbejds-
markedet.
Alle andre støtteordninger skal være udtømte før revalide-
ring kan iværksættes. Det betyder, at kommunen først vil
kunne give tilbud om revalidering, når det efter en konkret
vurdering vurderes, at personen ikke ved hjælp af andre til-
bud eller ordninger kan få tilknytning til arbejdsmarkedet,
og hvis der er en realistisk mulighed for, at revalidering kan
føre til hel eller delvis selvforsørgelse.
Det betyder fx, at kontanthjælpsmodtagere eller sygedag-
pengemodtagere, der kan opnå selvforsørgelse ved at få til-
bud på kontanthjælp eller sygedagpenge, ikke er i målgrup-
pen for revalidering. Det betyder også, at personer, der vil
være i målgruppen for ressourceforløb, ikke vil være i mål-
gruppen for revalidering, fordi de har så komplekse proble-
mer.
Det betyder ligeledes, at personer, der ønsker uddannelse,
omskoling eller lignende, derfor som udgangspunkt skal
bruge de almindelige uddannelses- og beskæftigelsestilbud.
Det foreslås i stk. 2, at personer, der er berettiget til ledig-
hedsydelse, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, kan, når
de i øvrigt opfylder betingelserne, være omfattet ordningen
nævnt i stk. 1.
Det betyder, at personer der modtager ledighedsydelse,
også vil kunne blive tilbudt revalidering. Således at en per-
son eksempelvis vil kunne revalideres til nyt fleksjob, hvis
en person må opgive et fleksjob på grund af yderligere ned-
sættelse af arbejdsevnen.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at rehabiliteringsplanens for-
beredende del, jf. §§ 43 og 44, skal anvendes ved vurderin-
gen af, om en person skal tilbydes revalidering.
Forslaget betyder, at kommunen skal anvende rehabilite-
ringsplanens forberedende del til, at vurdere om personens
arbejdsevne er så begrænset, at personen er i målgruppen for
revalidering. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal
indeholde oplysninger om personens job- og uddannelses-
mål, personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige res-
sourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den
forudgående indsats på disse områder og den praktiserende
læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i
forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en
konsultation.
Forslaget indebærer at, der vil skulle redegøres for, hvilke
barrierer personen og sagsbehandleren ser i forhold til, at
personen kan opnå job eller påbegynde en uddannelse. Det
er bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen opfatter sin
situation og muligheder for at arbejde. Der vil således skulle
udarbejdes en systematisk beskrivelse af den enkelte per-
sons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold
i personens samlede situation indgår, hvor der også vil skul-
le tages udgangspunkt i den forudgående indsats.
Der henvises til de foreslåede §§ 43 og 44 med tilhørende
bemærkninger.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at beslutningen om revalide-
ring skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.
Sager om revalidering skal ikke forelægges for rehabilite-
ringsteamet, da revalidering vil være beskæftigelsesrettet til-
bud og økonomisk hjælp til personer med begrænsninger i
arbejdsevnen, der er således ikke tale om sager, hvor der er
er behov for, at sagen behandles af en et tværfagligt team.
Det foreslås som et nye stk. 3, 3. pkt., at kommunen, i det
omfang det vurderes relevant, kan anvende rehabiliterings-
planens forberedende del ved justering, forlængelse eller op-
hør af revalideringsforløbet.
Det foreslåede i stk. 3, 3. pkt., skal præcisere, at kommu-
nen kun vil skulle anvende rehabiliteringsplanens forbered-
ende del i forbindelse med en afgørelse om at iværksætte et
revalideringsforløb. Kommune kan således, i det omfang det
vurderes relevant, vælge at anvende rehabiliteringsplanens
341
forberedende del helt, delvis eller helt undlade at anvende
den, i forbindelse med justering, forlængelse eller ophør af
revalideringsforløbet.
Efter den gældende regel i § 47, stk. 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik fremgår det, at økonomisk hjælp til revalidering
kan omfatte, revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag
af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59. Helt el-
ler delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Særlig støtte efter § 64. Støtte til at eta-
blere selvstændig virksomhed efter § 65. Tillægsydelser ef-
ter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og in-
tegrationsydelse efter § 22, dog med fradrag for eventuelle
arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.
Det foreslås i stk. 4, at under et revalideringsforløb kan
personen modtage ydelser efter kapitel 6 c i lov om aktiv so-
cialpolitik og økonomisk hjælp efter denne lov.
Det betyder, at personer i et revalideringsforløb vil kunne
modtage revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Det betyder ligeledes, at der kan ydes økonomisk hjælp til
etablering af selvstændig virksomhed. Endvidere vil der
kunne ydes tilskud til hjælpemidler fx undervisningsmateri-
ale eller arbejdsredskaber.
Der henvises til de foreslåede §§ 172 og 173 med tilhøren-
de bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 46, stk. 1 og § 47, stk. 3, i lov om aktiv social-
politik med sproglige justeringer.
Til § 143
Efter den gældende regel i § 47, stk. 2, i lov om aktiv so-
cialpolitik, kan en revalidering bl.a. bestå af de tilbudsmu-
ligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virk-
somhed efter § 65.
Det foreslås i § 143, stk. 1, at et revalideringsforløb bl.a.
kan bestå af tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 og af hjælp til
etablering af selvstændig virksomhed jf. § 147.
Med forslaget, vil personer i et revalideringsforløb bl.a.
kunne få tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud, vejled-
ning og opkvalificering. Kommunen vil ligeledes kunne gi-
ve hjælp til selvstændig virksomhed, hvis den pågældende
har de nødvendige faglige og forretningsmæssige forudsæt-
ninger for at drive virksomheden.
Der henvises til det foreslåede kapitel 11 om virksom-
hedspraktik, 12 om løntilskud og 14 om vejledning og op-
kvalificering samt til § 147 om hjælp til etablering af selv-
stændig virksomhed med tilhørende bemærkninger.
Efter den gældende regel i § 47, stk. 1, 1. pkt. i lov om ak-
tiv socialpolitik, tilrettelægger kommunen revalideringen i
samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet er tilpas-
set den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn
til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse.
Det foreslås i stk. 2, at kommunen tilrettelægger revalide-
ringen i samarbejde med personen således, at tilbuddet er til-
passet den enkeltes forudsætninger og behov og under hen-
syn til personens ønsker til fremtidig beskæftigelse.
Kommunen skal således tilrettelægge revalideringen i
samarbejde med personen, så den er tilpasset den pågælden-
des forudsætninger. Ved beslutningen om at iværksætte et
revalideringsforløb og ved tilrettelæggelse af selve forløbet,
skal personens ønske til fremtidig beskæftigelse indgå. Re-
valideringen skal være så omfattende og være af en karakter,
at det reelt er muligt for personen efterfølgende at få et job,
og at jobmålet efter »Min Plan« så vidt muligt rettes mod
områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelses-
muligheder.
Efter den gældende regel i § 57 i lov om aktiv socialpoli-
tik, må revalidenden ikke have andet arbejde, når »Min
Plan« eller en helhedsorienteret plan gennemføres. Kommu-
nen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis
arbejdet kan forenes med »Min Plan« eller en helhedsorien-
teret plan.
Det foreslås i stk. 3, at kommunen kan tillade andet arbej-
de i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med reva-
lideringsforløbet.
Det betyder, at kommunen vil kunne tillade at en person i
revalidering, i begrænset omfang har andet arbejde, hvis det
er foreneligt med gennemførelsen af revalideringsforløbet fx
i en ferieperiode.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gæl-
dende regler i § 47 og 57, i lov om aktiv social socialpolitik
med sproglige justeringer.
Til § 144
Det fremgår af den gældende regel i § 46, stk. 1., 3. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik, at aktiviteter som revalidenden
gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kal-
des forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmod-
nende eller afklarende sigte for revalidenden.
Det foreslås i § 144, at personer, som er i målgruppen for
revalidering, men som har behov for et afklarende forløb til
at fastlægge det beskæftigelsesmæssige sigte, kan som forre-
validering få tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 med et beskæf-
tigelsesmodnende eller afklarende formål, inden den egentli-
ge revalidering iværksættes.
Forslaget betyder, at forrevalidering betegner den periode,
hvor det ikke er muligt at fastlægge det konkrete beskæfti-
gelsesmæssige sigte med revalideringen, fx fordi pågælden-
des skolekundskaber er meget ringe, eller fordi der er behov
for en afklarende fase for at kunne vurdere det videre revali-
deringsforløb.
Det vil være en forudsætning for, at kommunen vil kunne
iværksætte en periode med forrevalidering, at personen er
omfattet af målgruppen for revalidering.
Forrevalidering kan bestå af tilbud om virksomhedsprak-
tik, løntilskud og vejledning og opkvalificering.
Med forslaget vil eksempelvis en sygedagpengemodtager,
som har behov for et afklarende forløb, kunne få tilbud om
vejledning og opkvalificering som led i forrevalidering, hvis
342
jobcenteret ved den samlede vurdering under sygdagpenge-
opfølgningen, jf. sygedagpengelovens § 15 vurderer, at den
sygemeldte er omfattet af målgruppen for forrevalidering,
og den sygemeldte opfylder betingelserne efter § 142 i den-
ne lov for at få revalidering. Kommunen vil herefter kunne
iværksætte tilbud om forrevalidering under sygedagpenge-
forløbet.
Herudover vil en kontanthjælpsmodtager eksempelvis
kunne få tilbud om forrevalidering, hvis personen opfylder
betingelserne om revalidering efter § 142 i denne lov, og
personen har behov for et afklarende forløb.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gæl-
dende regler i § 46, stk. 1. 3. pkt., i lov om aktiv socialpoli-
tik med sproglige justeringer.
Til § 145
Efter den gældende regel i § 49, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, skal kommunen tilrettelægge en revalidering,
herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres
på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov
tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden
får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en
revalidering, forudsættes gennemført på den normerede ud-
dannelsestid. Betingelserne for forlængelse af perioden,
hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår af § 56 i
lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i § 145, stk. 1, at revalidering skal tilrettelæg-
ges, så forløbet kan gennemføres på så kort tid som muligt
og højst inden for 5 år, jf. dog § 146.
Det betyder, at kommunen vil skulle tilrettelægge revali-
deringsforløbet, så det kan gennemføres på så kort tid som
muligt. Dette hensyn vil dog skulle afvejes i forhold til, at
kommunen samtidig skal sørger for, at personens behov til-
godeses. Det tidsmæssige perspektiv vil således ikke være
en isoleret betingelse, men vil skulle ses i forhold til, hvilke
revalideringstilbud personen i det enkelte tilfælde har brug
for.
Kommunen vil højst kunne planlægge, at personer får re-
valideringsydelse i 5 år, og uddannelse, som indgår i revali-
deringsforløbet, forudsættes gennemført på den normerede
uddannelsestid.
Det fremgår af den gældende regel i § 49, stk. 2 i lov om
aktiv socialpolitik, at har revalidenden betydelige begræns-
ninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens personlige for-
udsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en læn-
gerevarende videregående uddannelse, kan kommunen plan-
lægge en revalidering, hvor revalidenden får revaliderings-
ydelse i mere end 5 år.
Det foreslås i stk. 2, at for personer, der har betydelige be-
grænsninger i arbejdsevnen, og hvor de personlige forhold
taler for en længerevarende videregående uddannelse, kan
kommunen tilrettelægge en revalidering på mere end 5 år.
Med forslaget vil kommunen dog kunne planlægge et re-
valideringsforløb på mere end 5 år. Det forudsætter, at per-
sonen har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, hvilket
betyder at personen har et svært handicap. Desuden skal per-
sonens forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad
tale for en længerevarende videregående uddannelse.
Efter den gældende regel i § 49, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, skal kommunen tilrettelægge en revalidering,
herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres
på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov
tilgodeses.
Det foreslås i stk. 3, at forrevalidering skal tilrettelægges,
så forløbet kan gennemføres på så kort tid som muligt. For-
revalidering indgår ikke i opgørelsen af revalideringsforlø-
bets varighed.
Med forslaget er der ikke fastsat en tidsmæssig grænse for
forrevalideringen, men den bør generelt være så kort som
muligt, idet der samtidig skal tages hensyn til, at personens
behov tilgodeses.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende regel i § 49 i lov om aktiv socialpolitik med
sproglige justeringer.
Til § 146
Efter den gældende regel i § 56 i lov om aktiv socialpoli-
tik, kan kommunen i forhold til den fastsatte tid forlænge
den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i,
hvis revalidenden ikke kan gennemføre »Min Plan« eller en
helhedsorienteret plan på grund af nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller
hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pas-
ningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlerti-
digt forsinker revalidenden i at gennemføre »Min Plan« eller
en helhedsorienteret plan.
Det foreslås i § 146, at kommunen i forhold til den fastsat-
te tid kan forlænge den periode, som personen kan være i re-
validering, hvis personen ikke kan gennemføre revalide-
ringsforløbet på grund af nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller andre helt specielle forhold, eller sygdom,
pasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk
eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet,
barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige
sociale forhold, som midlertidigt forsinker personen i at
gennemføre revalideringsforløbet.
Det betyder, at kommunen vil kunne forlænge revalide-
ringsforløbet, herunder også forlænge forløbet i forhold til
den normerede uddannelsestid, hvis der i revalideringsforlø-
bet opstår forsinkelser, som typisk ikke vil kunne forudsiges
ved tilrettelæggelse af revalideringsforløbet. Det kan fx væ-
re en forlængelsesgrund, at personen har en svag uddannel-
sesmæssig baggrund, og at et uddannelsesløft er nødvendigt
for at bringe den pågældende tilbage til arbejdsmarkedet. I
sådanne tilfælde vil der kunne være brug for længere tid end
sædvanligt til at opfylde de adgangsgivende krav til en ud-
dannelse. Forlængelsen vil dog kun kunne gives, når der
foreligger helt specielle forhold.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 56, i lov om aktiv socialpolitik med sproglige
343
justeringer, således at bestemmelsen følger ordlyden § 118,
om pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig syg-
dom i lov om social service.
Til § 147
Efter den gældende regel i § 65, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, kan kommunen give en revalidend støtte i form
af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virk-
somhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæs-
sige forudsætninger for at drive virksomheden og denne
støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe
den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie.
Det foreslås i § 147, stk. 1, at kommunen kan give en per-
son, der er i revalidering og modtager revalideringsydelse,
støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selv-
stændig virksomhed, når personen har faglige og forret-
ningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og
denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne
bringe personen i stand til at forsørge sig selv og sin familie.
Med forslaget vil kommunen kunne give personen støtte i
form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig
virksomhed. Støtten til etablering af selvstændig virksom-
hed forudsætter, at det ud fra en samlet vurdering af perso-
nens situation skønnes, at det vil være den mest velegnede
form for revalidering til at bringe personen til selvforsørgel-
se. Der vil således ikke kunne ydes støtte til etablering af
selvstændig virksomhed, alene fordi personen ikke er inte-
resseret i fx at tage en uddannelse. Den selvstændige virk-
somhed vil skulle bringe den pågældende i stand til at for-
sørge sig selv og sin familie.
Efter den gældende regel i § 65, stk. 2, i lov om aktiv so-
cialpolitik, giver kommunen støtten som rentefrit lån, når
kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til
modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder.
Det foreslås i stk. 2, at kommunen giver støtten som rente-
frit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under
hensyn til personens fremtidige beskæftigelsesmuligheder.
Støtteværdien af rentefrit lån samt eventuelt tilskud til for-
sørgelse skal opgøres efter retningslinjerne for beregning af
bløde lån i henhold til den EU-retlige de minimis-regel, jf.
Europa-Kommissionens forordning om anvendelse af artikel
107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-
onsmåde på de minimis-støtte.
Efter EU´s de minimis-regel kan der ydes statsstøtte til
virksomheder inden for et mindre maksimumsbeløb pr. virk-
somhed på 200.000 EUR over en tre-årig periode. Når der
ydes støtte, herunder støtte til etablering af selvstændig virk-
somhed som led i revalidering, må den samlede støtte ikke
overstige EU´s de minimis-regel. Virksomheden har pligt til
selv at påse, at de minimis-reglen overholdes.
Det følger af den gældende § 65, stk. 4, i lov om aktiv so-
cialpolitik, at lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når
dette er muligt.
Det foreslås i stk. 3, at lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst
pant, når dette er muligt.
Hvis hjælpen ydes som et rentefrit lån, må lånet sikres ved
tinglyst pant i den genstand, hvortil lånet er ydet, fx i form
af underpant eller virksomhedspant.
efter gældende § 67 i lov om aktiv socialpolitik, kan kom-
munen eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økono-
misk mulighed for at betale det tilbage.
Det foreslås i stk. 4, at kommunen kan eftergive et lån,
hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale det
tilbage.
Hvis personer ikke kan tilbagebetale lånet, kan den rester-
ende del af lånet eftergives. Sker dette, må genstanden, der
er ydet lån til, så vidt muligt tilbageleveres.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende regel i § 65, i lov om aktiv socialpolitik med
sproglige justeringer.
Til § 148
Det følger af § 66, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
kommunen påser, at der foreligger en forretningsmæssig
forsvarlig plan for den selvstændige etablering.
Det foreslås i § 148, at kommunen påser, at der foreligger
en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige
etablering.
Med forslaget skal kommunen påse, at der foreligger en
forretningsmæssige forsvarlig plan for den selvstændige eta-
blering. I den forbindelse vil det kunne være nødvendigt for
kommunen at indhente sagkyndig bistand til fx vurdering af
driftsbudget og investeringsplaner.
Der er tale om en videreførelse af den gældende regel i §
66, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik med sproglige justerin-
ger.
Til § 149
Af den gældende regel i § 97 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, fremgår det, at private eller offentlige arbejds-
givere i forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær
kan aftale jobrotationsordninger med jobcenteret, hvor le-
dige erstatter beskæftigede. Hvor private eller offentlige ar-
bejdsgivere indgår aftale om jobrotation i tilknytning til be-
skæftigedes fravær på grund af orlov, uddannelse m.v., ud-
betales der støtte i overensstemmelse med de gældende reg-
ler herom. Hvis der i forbindelse med jobrotation ansættes
en ledig med løntilskud, finder reglerne i lovens kapitel 12
anvendelse.
Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 1, 1. pkt., har private
og offentlige arbejdsgivere ret til at få udbetalt en jobrotati-
onsydelse af jobcenteret, når en beskæftiget midlertidigt del-
tager i uddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en
person som vikar for den beskæftigede.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.22.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 149, at private og offentlige arbejdsgivere
har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse, når en beskæf-
tiget midlertidigt deltager i efteruddannelse, og der i uddan-
344
nelsesperioden ansættes en person som vikar for den be-
skæftigede.
Forslaget omfatter alle private og offentlige arbejdsgivere
og angives de grundbetingelser der gælder for jobrotations-
ordningen i loven. De nærmere betingelser, der skal være
opfyldt i forhold til den beskæftigede, efteruddannelsen og
vikaren, fremgår af lovforslagets §§ 151 og 152.
Med forslaget præciseres det i lovteksten, at det er en be-
tingelse, at den uddannelse, som den beskæftigede midlerti-
digt deltager i, er efteruddannelse. Denne betingelse har hid-
til fremgået af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Ved efteruddannelse forstås, at den beskæftigede gennem
efteruddannelse skal opnå styrkede kompetencer til brug for
den fortsatte beskæftigelse i virksomheden. Almindelig op-
læring på arbejdspladsen samt temadage, konferencer, su-
pervision, personaledage og lignende vil dermed ikke kunne
anses for efteruddannelse, der kan indgå i jobrotationsord-
ningen.
Betingelsen om, at den beskæftigede midlertidigt deltager
i efteruddannelse, forudsætter, at det ved forløbets start er
forudsat eller i hvert fald sandsynliggjort af arbejdsgiveren,
at den beskæftigede efter endt efteruddannelse vil vende til-
bage til sin arbejdsplads med forbedrede kompetencer. Dette
indskrænker ikke den beskæftigedes og arbejdsgiverens ret
til at afslutte ansættelsesforholdet efter almindeligt gælden-
de regler.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om
betingelserne for jobrotation uden indholdsmæssige ændrin-
ger men med enkelte præciseringer.
Til § 150
Efter den gældende regel i § 98 a, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er det en betingelse for, at arbejdsgi-
veren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den beskæftige-
de, der deltager i uddannelse, ikke har en erhvervsrettet ud-
dannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger
erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestil-
les med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke
har været anvendt i de sidste 5 år.
Det følger dog af den gældende lovs § 98 a, stk. 4, at hvis
den beskæftigede, der deltager i uddannelse, har en kort vi-
deregående uddannelse eller en mellemlang videregående
uddannelse, vil der inden for en afsat pulje kunne udbetales
jobrotationsydelse til arbejdsgiveren, når betingelserne i den
gældende § 98, stk. 3, er opfyldt, bortset fra betingelsen i
stk. 3, nr. 1, 2. led, om, at uddannelsen ikke har været an-
vendt i de sidste 5 år. Denne ordning var frem til den 1. ja-
nuar 2019 en puljestyret ordning, men blev fra og med 1. ja-
nuar 2019 omlagt til en lovbunden ordning ved tekstan-
mærkninger til finansloven for 2019, jf. tekstanmærkning nr.
166.
Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 1, 2. pkt., kan der ik-
ke udbetales jobrotationsydelse, hvis den uddannelse, den
beskæftigede deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale,
der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om
erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, og
hvis der er tale om en uddannelse, der efter beslutning truf-
fet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.
Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 3, nr. 2, er det en be-
tingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotations-
ydelse, at den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra ar-
bejdsgiveren i uddannelsesperioden.
Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 4, afgør arbejdsgive-
ren, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der
kan indgå i en jobrotation og betaler udgiften til private ud-
dannelser og uddannelser med brugerbetaling.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.22.1.1. og 2.22.1.2. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Det foreslås i § 150, stk. 1, nr. 1., at det er en betingelse
for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at
den beskæftigede, der deltager i uddannelse, ikke har en er-
hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varig-
hed kan sidestilles med eller overstiger en kandidatuddan-
nelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de
seneste 5 år.
Betingelsen betyder, at den beskæftigede ikke må have en
uddannelse på kandidatniveau eller højere, dvs. den beskæf-
tigede må højst have en mellemlang videregående uddannel-
se. Dog kan den beskæftigede have en lang videregående
uddannelse, dvs. en uddannelse på kandidatniveau eller hø-
jere, hvis uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5
år. Baggrunden for dette er, at en uddannelse anses for for-
ældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskom-
petence de seneste 5 år.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at det er en betingelse for, at
arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den be-
skæftigede ikke deltager i en erhvervsuddannelse i henhold
til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime ud-
dannelser, eller en uddannelse, der efter beslutning truffet af
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan si-
destilles med en erhvervsuddannelse.
Betingelsen betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne få
udbetalt jobrotationsydelse, hvis den beskæftigede deltager i
en erhvervsuddannelse eller en uddannelse sidestillet her-
med. Det vil dermed fremover gælde, uanset om der mellem
arbejdsgiver og den beskæftigede er indgået en uddannelses-
aftale eller ej. Baggrunden for denne præcisering er, at der i
forhold til enkelte erhvervsuddannelser er mulighed for, at
den beskæftigede kan deltage uden en uddannelsesaftale
med arbejdsgiveren.
Med præciseringen vil det således være uden betydning,
om der i forbindelse med en erhvervsuddannelse eller en ud-
dannelse sidestillet hermed er indgået en uddannelsesaftale.
Det vil fremover ikke være muligt at få udbetalt jobrotati-
onsydelse, hvis den beskæftigede deltager i en erhvervsud-
dannelse eller uddannelse sidestillet hermed.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at det er en betingelse for, at
arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at perso-
nen har været i ordinær ansættelse hos arbejdsgiveren i
345
mindst 3 måneder umiddelbart forud for uddannelsens be-
gyndelse.
Betingelsen betyder, at den beskæftigede skal have været i
ordinær ansættelse hos arbejdsgiveren i mindst 3 måneder
umiddelbart forud for uddannelsens begyndelse. Dermed
fremgår det direkte af loven, at det er en betingelse, at den
beskæftigede har en vis forudgående ansættelse hos arbejds-
giveren forinden jobrotationsforløbet. Betingelsen har hidtil
fremgået af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at det er en betingelse for, at
arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den be-
skæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i ud-
dannelsesperioden.
Betingelsen betyder, at den beskæftigede skal modtage
sædvanlig løn under uddannelsen, hvormed forstås den løn,
som den beskæftigede modtog i sit job hos samme arbejds-
giver før påbegyndelse af uddannelsesforløbet.
Det foreslås i stk. 2, at arbejdsgiveren afgør, hvilke offent-
lige eller privat udbudte uddannelser der kan indgå i en job-
rotation, og betaler udgiften til private uddannelser og ud-
dannelser med brugerbetaling.
I overensstemmelse med gældende praksis, skal der ved
efteruddannelse, som er offentlig eller privat udbudt, forstås,
at deltagelse ikke må være begrænset til medarbejdere i en
bestemt virksomhed, organisation eller lignende.
Der må dermed ikke være tale om opkvalificering, der ale-
ne er tiltænkt at komme en bestemt arbejdsplads til gode, fx
egen/intern efteruddannelse hos arbejdsgiveren. Derimod vil
en offentlig udbudt efteruddannelse godt efterfølgende kun-
ne foregå på virksomheden, fx når virksomheden har købt
samtlige udbudte pladser på en uddannelse, og det aftales
mellem uddannelsesstedet og virksomheden, at undervisnin-
gen kan tilrettelægges, så den kan foregå på virksomheden.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med
sproglige justeringer og ovenstående præciseringer.
Til § 151
Efter den gældende regel i § 98 b, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er det en betingelse for, at arbejdsgi-
veren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at vikaren enten
skal være
– dagpengemodtager og ved ansættelsen have været ledig i
sammenlagt mindst 6 måneder,
– kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, eller integrationsy-
delsesmodtager uden for integrationsprogrammet, og
ved ansættelsen have modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sy-
gedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydel-
se, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontant-
ydelse, have modtaget visse offentlige forsørgelsesydel-
ser, have været i tilbud om ansættelse med løntilskud ef-
ter kapitel 12, eller have været ledig selvforsørgende i en
sammenhængende periode på mindst 6 måneder, eller
– modtage kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov
om aktiv socialpolitik, og ved ansættelsen have været
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationslo-
ven i en sammenhængende periode på mindst 6 måne-
der.
Med hjemmel i den gældende lovs § 4 er der fastsat regler
i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om,
hvordan sammenlagt ledighed opgøres for dagpengemodta-
gere og om, hvad der forstås ved en sammenhængende peri-
ode.
Efter den gældende lovs § 98 b, stk. 2, er det endvidere en
betingelse, at vikaren skal være ansat minimum 10 timer pr.
uge, og vikaren kan maksimalt være ansat i en periode på 6
måneder.
Efter den gældende lovs § 98 b, stk. 3, har kontanthjælps-,
uddannelseshjælps-, og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet ret til at indgå som vikar i en
jobrotationsordning, såfremt betingelserne i lovens kapitel i
øvrigt er opfyldt, og personen selv har fundet vikariatet. Ar-
bejdsgiveren og personen aftaler varigheden, dog højst sva-
rende til den maksimale varighed på 6 måneder.
Efter den gældende lovs § 98 b, stk. 4, skal arbejdsgiveren
betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende ar-
bejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er om-
fattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i hen-
hold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
Det følger af den gældende lovs § 98 b, stk. 5, at arbejde
som vikar i forbindelse med jobrotation ikke medregnes ved
opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.22.1.3. og 2.22.1.4. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Det foreslås i § 151, stk. 1, at det er en betingelse for, at
arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den
person, der ansættes som vikar, er omfattet af § 6, nr. 1-5,
nr. 6 eller 7, som ikke er i job eller driver selvstændig virk-
somhed, nr. 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, eller er
omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet efter integrationsloven og modta-
ger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse, og at personen ved ansættelsen i en forudgående pe-
riode på mindst 6 måneder har modtaget visse offentlige for-
sørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk.
2.
Med forslaget kan de samme persongrupper som i dag,
dvs. dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for in-
troduktionsprogrammet samt modtagere af selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som er omfattet
af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduk-
tionsprogrammet efter integrationsloven, fortsat blive ansat
som vikar, hvis de opfylder et krav om mindst 6 måneders
forudgående ledighed/periode med visse offentlige forsør-
gelsesydelser m.v.
346
Som noget nyt kan sygedagpengemodtagere og personer i
jobafklaringsforløb, som ikke er i beskæftigelse i job eller
ved selvstændig virksomhed, personer i ressourceforløb
samt ledighedsydelsesmodtagere, også blive ansat som vikar
i forbindelse med jobrotation, hvis de opfylder et krav om
forudgående ledighed/periode med visse offentlige forsør-
gelsesydelser m.v. på mindst 6 måneder.
Med forslaget får flere af lovens målgrupper således mu-
lighed for at komme i jobrotation og få konkret erhvervser-
faring på arbejdsmarkedet. Betingelserne for jobrotation
skal i øvrigt være opfyldt ved disse personers ansættelse
som vikar i jobrotation, fx betingelsen om at ansættelsen
sker på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Der vil der-
med ikke være mulighed for at tage hensyn til personens
nedsatte arbejdsevne, herunder nedsat arbejdsintensitet.
Det foreslås, at reglerne om opgørelsen af den forudgåen-
de periode på 6 måneder, hvor personen har modtaget of-
fentlige forsørgelsesydelser m.v., fremover fastsættes på be-
kendtgørelsesniveau.
Med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 2, forventes der
fastsat nærmere regler om, hvilke offentlige forsørgelses-
ydelser, perioder med ansættelse med løntilskud og selvfor-
sørgelse, der kan medregnes for personer i de enkelte mål-
grupper samt om beregningen af sammenlagte og sammen-
hængende perioder med offentlige forsørgelsesydelser m.v.
For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 10, stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at vikaren skal være ansat mindst 10
timer om ugen og højst kan være ansat i en periode på 6 må-
neder. Vikaren skal ansættes i samme eller tilsvarende job-
funktion som den beskæftigede, der deltager i uddannelse.
Det forhold, at den enkelte vikar maksimalt kan være an-
sat i en periode på 6 måneder, betyder ikke, at et jobrotati-
onsprojekt ikke kan løbe over en længere periode end 6 må-
neder. Fx vil en arbejdsgiver kunne ansætte to vikarer af
hver 6 måneders varighed som erstatning for en medarbej-
der, der efteruddannes i 12 måneder.
Betingelsen, om at vikaren skal ansættes i samme eller til-
svarende jobfunktion som den beskæftigede, betyder, at der
skal være et sammenfald mellem de opgaver, som den be-
skæftigede og vikaren udfører, dvs. at vikaren skal ansættes
samme sted, som den beskæftigede sædvanligvis arbejder og
med samme eller tilsvarende arbejdsopgaver.
Det vil fortsat være muligt at etablere et jobrotationspro-
jekt, hvor vikaren vikarierer for flere beskæftigede, der del-
tager i uddannelse. Det gælder også, hvis de beskæftigede
har forskellige jobfunktioner, så længe det er muligt for vi-
karen at varetage de forskellige beskæftigedes jobfunktioner
og arbejdsopgaver.
Det foreslås i stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 2-5,
har ret til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, hvis
personen selv har fundet vikariatet, og betingelserne i kapit-
let i øvrigt er opfyldt.
Forslaget omfatter kontanthjælps- og uddannelseshjælps-
modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet. Der er tale om en ret for personen.
Hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen dermed ac-
ceptere aftalen og kan ikke i stedet give personen et andet
tilbud. Personen vil dog fortsat kunne henvises til et ordi-
nært job.
Det foreslås i stk. 4, at en person ikke har pligt til at indgå
som vikar i en jobrotationsordning.
Med forslaget vil dette fremover gælde for alle, der kan
ansættes som vikar. Et vikarjob vil således være frivilligt for
den enkelte. Personen kan dermed sige nej til et vikariat i en
jobrotationsordning og kan ligeledes ophøre med jobbet
uden sanktioner efter ydelsesreglerne i henholdsvis lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. for dagpengemodtagere, lov
om sygedagpenge for sygedagpengemodtagere og lov om
aktiv socialpolitik for de øvrige målgrupper.
Det foreslås i stk. 5, at arbejdsgiveren skal betale overens-
komstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvan-
ligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for
lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved
lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
Med forslaget sikres det, at vikaren er ligestillet med an-
dre ordinært ansatte lønmodtagere hos arbejdsgiveren, selv-
om arbejdsgiveren modtager støtte i forbindelse med ansæt-
telsen.
Betingelsen om, at arbejdsgiveren skal betale overens-
komstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvan-
ligt gældende løn til vikaren, betyder, at hvis det pågælden-
de arbejde er omfattet af en overenskomst eller kollektiv af-
tale, skal lønnen svare til, hvad der gælder efter overens-
komsten eller aftalen. Hvis det pågældende arbejde ikke er
omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn-
nen svare til, hvad der gælder efter overenskomst eller aftale
for tilsvarende arbejde, som er omfattet af en overenskomst
eller aftale. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ik-
ke er omfattet af nogen overenskomst eller kollektiv aftale,
skal lønnen svare til, hvad der må anses for at være normalt
gældende for sammenligneligt arbejde.
Det forhold, at vikaren er omfattet af de for lønmodtagere
gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved
kollektiv overenskomst m.v. betyder, at vikaren fx vil være
omfattet ferieloven, arbejdsskadesikringsloven og arbejds-
miljøloven.
I ferieloven er der bl.a. regler om lønmodtageres ret til fe-
rie og om optjening og afholdelse af ferie. Efter arbejdsmil-
jøloven stilles der bl.a. krav til både det fysiske og psykiske
arbejdsmiljø hos en arbejdsgiver med henblik på at skabe et
sikkert og sundt arbejdsmiljø, og i arbejdsskadesikringslo-
ven er der bl.a. regler om ret til erstatning ved arbejdsska-
der.
Det foreslås i stk. 6, at arbejde som vikar i forbindelse
med jobrotation ikke medregnes ved opgørelsen af beskæfti-
gelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bestemmelsen betyder, at arbejdet som vikar i forbindelse
med jobrotation ikke vil kunne medregnes ved opgørelsen af
indkomst- og beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. Selvom vikaransættelsen i øvrigt er en
ordinær ansættelse, kan løntimer/lønnen under vikaransæt-
347
telsen dermed ikke medregnes til at optjene ret til en forlæn-
gelse af dagpengeperioden eller en ny dagpengeperiode. Pe-
rioder med ansættelse som jobrotationsvikar forbruger ikke
af ydelsesperioden, men forbruger af referenceperioden.
Ligesom i dag kan timerne i vikaransættelsen heller ikke
tælle med i optjeningen af 225 timers ordinært arbejde, jf.
13 f, 13 g og 26, stk. 6-10, i lov om aktiv socialpolitik, idet
arbejdet ikke kan anses for ustøttet arbejde, da arbejdsgive-
ren modtager jobrotationsydelse under personens ansættelse.
Til § 152
Efter den gældende regel i § 98 a, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats udgør jobrotationsydelsen 189,51 kr.
(pr. 1. januar 2019) for hver time, en beskæftiget er i uddan-
nelse, og der samtidig er ansat en vikar.
Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 3, nr. 2, er det en be-
tingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotations-
ydelse, at
– den beskæftigede eller arbejdsgiveren ikke modtager
godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller
støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte,
– der ikke udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for vika-
ren efter reglerne om ansættelse med løntilskud og
– arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte til
de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i jobrota-
tion.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.22.1.5. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 152, stk. 1, at jobrotationsydelsen udgør
189,51 kr. (pr. 1. januar 2019) for hver time, en beskæftiget
er i efteruddannelse, og der samtidig er ansat en vikar.
Bestemmelsen er med en opdatering af jobrotationsydel-
sens størrelse til 2019-tal en videreførelse af gældende regel
om jobrotationsydelsens størrelse. Jobrotationsydelsen regu-
leres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter
lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovforslagets § 189.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at der ikke kan ydes jobrotati-
onsydelse, hvis den beskæftigede eller arbejdsgiveren mod-
tager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller
støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Betingelserne betyder, at hverken den beskæftigede eller
arbejdsgiveren må modtage godtgørelse efter lov om godt-
gørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenud-
dannelsesstøtte.
Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-
godtgørelse) udbetales, når beskæftigede deltager i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, fx AMU-kurser, og
betingelserne i denne lov er opfyldt. Støtte efter lov om sta-
tens voksenuddannelsesstøtte (SVU) udbetales til beskæfti-
gede i forbindelse med deltagelse i uddannelser på grund-
skole-, 10. klasse- eller gymnasialt niveau og videregående
uddannelser, når betingelser i denne lov er opfyldt. VEU-
godtgørelse og SVU-støtte svarer begge til højeste dagpen-
gesats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at der ikke kan ydes jobrotati-
onsydelse, hvis arbejdsgiveren modtager anden offentlig
støtte, herunder løntilskud efter kapitel 12, til de timer, den
beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation.
Betingelserne betyder, at arbejdsgiveren ikke må modtage
anden offentlig støtte for den beskæftigedes og vikarens ti-
mer, herunder må der ikke udbetales løntilskud efter lovens
kapitel 12.
Efter lovforslagets kapitel 12, kan jobcenteret give tilbud
om ansættelse med løntilskud til de fleste målgrupper i lo-
ven. Efter disse regler udbetales der et løntilskud til arbejds-
giveren for hver time, en person er ansat med løntilskud hos
arbejdsgiveren. For en nærmere beskrivelse henvises der til
lovforslagets §§ 66-81 med tilhørende bemærkninger.
Et eksempel på, at arbejdsgiveren modtager anden offent-
lig støtte til den beskæftigedes eller vikarens jobrotationsti-
mer, er, hvis den beskæftigede er ansat i et fleksjob etableret
efter den gamle ordning (indtil den 1. januar 2013). Efter
denne ordning udbetaler arbejdsgiveren fuld løn og modta-
ger herefter tilskud fra kommunen. I dette tilfælde udbetales
der støtte til arbejdsgiveren, og der vil dermed ikke kunne
udbetales jobrotationsydelse.
Betingelserne skal sikre, at der ikke udbetales offentlig
støtte efter andre regler for de samme timer, som arbejdsgi-
veren modtager jobrotationsydelse for, og at arbejdsgiveren
således ikke kan opnå dobbeltstøtte, hverken direkte eller
ved at den beskæftigede modtager VEU-godtgørelse.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 153
Efter de gældende regler i § 98 a, stk. 6, og § 98 b, stk. 6, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætte nærmere regler efter bestemmelserne, her-
under om hvilke opgaver vikaren i jobrotation kan varetage,
og hvor i virksomheden vikaren kan ansættes. Beskæftigel-
sesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at vikaren
ikke kan ansættes i jobrotation i den virksomhed, hvor per-
sonen senest har været ansat.
Med hjemmel i bestemmelserne er der fastsat regler om
jobrotation i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.22.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 153, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om jobrotation, herunder om efteruddannel-
sen, som den beskæftigede deltager i, og om vikarens opga-
ver og forudgående tilknytning til arbejdsgiveren.
Med hjemmel i bestemmelsen forventes der fastsat be-
kendtgørelsesregler om jobrotation svarende til de gælden-
de, om blandet andet krav til den efteruddannelse, som den
348
beskæftigede deltager i. Der forventes videre fastsat regler
om vikarens opgaver og arbejdssted hos arbejdsgiveren, her-
under om afgræsningen af arbejdsgiveren/arbejdsstedet, og
regler om en time-til-time relation mellem den beskæftige-
des deltagelse i uddannelse og vikarens arbejdstimer, om at
vikaren kan vikariere for flere beskæftigede, der deltager i
efteruddannelse, og om hvorvidt vikaren forud for jobrotati-
onsvikariatet kan have været ansat hos arbejdsgiveren.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 154
Efter den gældende bestemmelse i § 98 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har arbejdsgivere, der indgår uddan-
nelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddan-
nelser eller lov om maritime uddannelser, efter reglerne i
stk. 3 og §§ 98 d-98 g, ret til et tilskud til den løn, som de
betaler personen i praktikperioden, jf. dog stk. 2.
Efter den gældende bestemmelse i § 98 c, stk. 2, kan der
ikke ydes tilskud til elever inden for social og sundhedsud-
dannelsen eller den pædagogiske assistentuddannelse, hvis
de har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overens-
komster og aftaler.
Det foreslås i § 154, stk. 1, at private og offentlige ar-
bejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i hen-
hold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime
uddannelser, efter reglerne i dette kapitel har ret til tilskud
til den løn, som de betaler personen i praktikperioden, jf.
dog stk. 2.
Med forslaget bliver det tydeliggjort, at ordningen både
omfatter private og offentlige arbejdsgivere, der indgår en
uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervs-
uddannelser eller lov om maritime uddannelser.
Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser, dvs. at ud-
dannelserne veksler mellem skoleperioder og praktikophold
i en virksomhed eller skolepraktik. Eksempler på erhvervs-
uddannelser er uddannelsen til murer, smed eller industri-
operatør. Fælles for uddannelserne er, at de består af et
grundforløb og et hovedforløb og kan være delt op i kompe-
tencegivende trin. Eleven skal have en praktikplads, inden
hovedforløbet starter. I forbindelse med praktik hos en virk-
somhed skal eleven indgå en uddannelsesaftale med arbejds-
giveren.
Forslaget indebærer, at tilskuddet gives til arbejdsgiveren
– når betingelserne er opfyldte – i de perioder, hvor eleven
er i praktik hos arbejdsgiveren. I de perioder, hvor eleven er
på skoleophold, kan arbejdsgiveren søge om lønrefusion ef-
ter reglerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(AUB).
En uddannelse kan godt bestå af uddannelsesaftaler, som
tilsammen sikrer, at eleven får den fulde uddannelse. Hvis et
uddannelsesforløb består af flere uddannelsesaftaler, skal
der sondres mellem, om der er tale om forlængelser af en
eksisterede uddannelsesaftale eller flere selvstændige ud-
dannelsesaftaler.
Hvis en uddannelsesaftale kun dækker 1. del og afsluttes,
inden der indgås en ny aftale, vil der ved indgåelse af en ny
aftale for 2. del, være tale om en ny uddannelsesaftale efter
lov om erhvervsuddannelser.
Hvis en uddannelsesaftale dækker den fulde uddannelse,
der både omfatter 1. del og 2. del, er der ikke tale om en ny
aftale ved påbegyndelse af 2. del. Det samme gælder, hvis
uddannelsesaftalen forlænges til at omfatte 2. del, mens ele-
ven er i gang med 1. del. I begge tilfælde skal uddannelses-
aftalen for 2. del betragtes, som en forlængelse af den eksi-
sterende uddannelsesaftale. Når en uddannelsesaftale for-
længes hos en ny eller samme arbejdsgiver, indtræder ar-
bejdsgiveren i og fortsætter den eksisterende uddannelsesaf-
tale. Det betyder, at arbejdsgiveren overtager tilsagnet om
tilskud, og at der derfor højst kan ydes tilskud for den rester-
ende tilskudsperiode jf. forslaget til § 158, stk. 2.
Forslaget svarer med sproglige tilretninger til den gælden-
de lovs § 98 c, stk. 1, og der er med ændringerne ikke tilsig-
tet en ændring af retstilstanden.
Det foreslås i stk. 2, at der ikke kan gives tilskud til ar-
bejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med elever inden
for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske as-
sistentuddannelse, som har ret til voksenelevløn efter gæl-
dende faglige overenskomster og aftaler.
Forslaget indebærer, at der ikke kan ydes tilskud til elever
på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assisten-
tuddannelsen, der har ret til voksenelevløn efter overens-
komsten.
En overenskomst er en aftale mellem én eller flere fagfor-
eninger og arbejdsgiver, der fastlægger de overordnede vil-
kår i ansættelsen. Hvis en arbejdsgiver indgår en uddannel-
sesaftale med en elev på social- og sundhedsuddannelsen el-
ler pædagogisk assistent uddannelsen, som har ret til vok-
senlærlingeløn efter overenskomsten, kan arbejdsgiveren ik-
ke få tilskud til eleven efter voksenlærlingeordningen.
Baggrunden for forslaget er, at kommunerne og regioner-
ne i forbindelse med trepartsaftalen af 17. juni 2007, blev
kompenseret for merudgiften ved elever på social- og sund-
hedsuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelsen, der
har ret til voksenlærlingeløn efter overenskomsten.
Forslaget til stk. 2, svarer med sproglige tilretninger til
den gældende lovs § 98 c, stk. 3, og der er med ændringerne
ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Til § 155
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 98 e, stk. 1,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at det er en betingel-
se for tilskud, at uddannelsesaftalen skal indgås med en per-
son, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år. Det
er endvidere en betingelse, at personen ved uddannelsens
påbegyndelse er dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelses-
hjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere, der ik-
ke er omfattet af integrationsprogrammet, og har
– været ledig i mere end 2 måneder, hvis personen er ufag-
lært, eller har en forældet uddannelse,
349
– været ledig i mere end 6 måneder, hvis personen har en
uddannelse, der ikke er forældet, og den uddannelse, der
er indgået uddannelsesaftale om, er inden for områder,
hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov
for arbejdskraft, eller
– været ledig i mere end 12 måneder, hvis personen har en
uddannelse, der ikke er forældet.
En arbejdsgiver kan efter den gældende bestemmelse i §
98 e, stk. 2, også få tilskud til øvrige ufaglærte ledige, her-
under ufaglærte dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere, der ik-
ke er omfattet af integrationsprogrammet, med mindre end 2
måneders ledighed og ufaglærte beskæftigede som ikke er
omfattet af 98 e, stk. 1, hvis uddannelsesaftalen indgås med
en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år
og uddannelsesaftalen er indgået inden for et område, hvor
der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for ar-
bejdskraft.
Efter de gældende regler skal voksenlærlingens alder,
højst fuldførte uddannelse samt ledighedshistorik vurderes
fra uddannelsens påbegyndelse. Uddannelsens påbegyndelse
kan godt ligge forud for uddannelsesaftalens indgåelse, da
tidligere forløb vil indgå i uddannelsesperioden, hvis de har
relevans for den praktikuddannelse hos virksomheden, der
ansøges om tilskud til. Det kan fx være tilfældet, hvis vok-
senlærlingen har deltaget i et grundforløb før påbegyndelse
af uddannelsens hovedforløb, en realkompetencevurdering
(RKV) som indledning til en erhvervsuddannelse til voksne,
eller trin 2. på samme uddannelse.
For nærmere gennemgang af gældende ret henvises til af-
snit 2.23.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 155, stk. 1, at det er en betingelse for, at
arbejdsgiveren kan få udbetalt tilskud, at uddannelsesaftalen
indgås med en person, der ved uddannelsesaftalens påbe-
gyndelse er fyldt 25 år, og som ved påbegyndelse af det ak-
tuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om,
er omfattet af § 6, nr. 1-8, nr. 9, som modtager ledigheds-
ydelse, nr. 10 eller 11, er omfattet af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven og modtager selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse eller overgangsydelse, eller er ledig selvforsørgen-
de.
Forslaget indebærer, at personen ved påbegyndelse af det
aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale
om, skal være omfattet af en af lovens målgrupper jf. lovens
§ 6, nr. 1-8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, nr. 10 el-
ler 11, dvs. dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps-
modtagere, aktivitets- og uddannelsesparate kontanthjælps-
modtagere herunder overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet, uddannelsesparate- og aktivitets-
parate uddannelseshjælpsmodtagere herunder overgangsy-
delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, syge-
dagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, perso-
ner i ressourceforløb, fleksjobvisiterede som modtager le-
dighedsydelse, revalidender, førtidspensionister, selvforsør-
gende og unge under 18 år.
Der kan også gives tilskud til personer, som er omfattet af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introdukti-
onsprogrammet efter integrationsloven og som modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,
og personer som er ledig selvforsørgende. Ledige selvfor-
sørgende personer dækker i denne sammenhæng over alle
ledige selvforsørgende personer, herunder også personer,
der selv har valgt at være selvforsørgende, fx personer der
tidligere har været på SU og som ikke har søgt om kontant-
hjælp og tilmeldt sig som ledig på jobcenteret, efter de er
ophørt med en uddannelse.
Forslaget betyder, at voksenlærlingens højst fuldførte ud-
dannelse og ledighedshistorik skal vurderes fra påbegyndel-
se af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannel-
sesaftale om. Voksenlærlingens højst fuldførte uddannelse
og ledighedshistorik skal således ikke vurderes på baggrund
af tidligere gennemførte dele fx realkompetencevurdering,
grundforløb eller praktikperioder, der gives merit for og som
personen har gennemført flere år tilbage i tiden.
Ved det aktuelle uddannelsesforløb forstås det forløb, ele-
ven har påbegyndt i forbindelse med, eller umiddelbart in-
den indgåelse af uddannelsesaftalen med arbejdsgiveren.
Der vil på bekendtgørelsesniveau, med hjemmel i lovens §
160, blive fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved
det aktuelle uddannelsesforløb. Der henvises til de alminde-
lige bemærkninger afsnit 2.23.2.1.
Forslaget betyder også, at personen skal være fyldt 25 år
ved uddannelsesaftales indgåelse for at indgå i ordningen.
Alderskravet skal være opfyldt ved uddannelsesaftalens på-
begyndelse, da det er elevens alder ved uddannelsesaftalens
påbegyndelse, der er afgørende for, om virksomheden skal
betale voksenelevløn til eleven.
Uddannelsesaftalens påbegyndelse refererer til, hvornår
eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgiveren, og dermed
det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren begynder at betale løn til
eleven.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at personen ikke må have en er-
hvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller
overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen
ikke har været anvendt i de seneste 5 år.
Forslaget betyder, at det endvidere er en betingelse for til-
skud efter stk. 1, at personen ikke har en erhvervsrettet ud-
dannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan side-
stilles med, eller overstiger en erhvervsuddannelse eller an-
den uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse
fx en videregående uddannelse.
En arbejdsgiver kan godt få tilskud til en person, som har
en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannel-
se, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles
med eller overstiger en erhvervsuddannelse, hvis uddannel-
sen er forældet.
Jobcentrenes administration og afgørelse af, om en uddan-
nelse er forældet, svarer til administrationen af reglerne om
VEU-godtgørelse i lov om godtgørelse og tilskud ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Efter disse
350
regler anses en uddannelse som forældet, hvis personen ikke
har anvendt sin uddannelseskompetence de seneste 5 år. Der
kan ikke dispenseres fra forældelsesreglerne fx grundet syg-
dom, arbejdsskade eller lignende, der betyder, at en person
ikke længere kan arbejde inden for sit fagområde. Hvis per-
sonen har en uddannelse, skal det afgøres, om uddannelsen
har været en forudsætning for job, som personen har haft in-
den for de seneste 5 år. Her skal der både tages hensyn til,
om personen direkte eller indirekte har brugt uddannelsen til
at komme i arbejde. Hvis personen ikke formelt bruger sin
uddannelse, men det alligevel er klart, at personens job er
opnået på grundlag af personens uddannelse, så vil personen
ikke have en forældet uddannelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at personen i en forudgående
periode på mindst 6 måneder, har modtaget visse offentlige
forsørgelsesydelser m.v. jf. regler fastsat i medfør af § 10,
stk. 2, hvis personen har en uddannelse som nævnt i nr. 1.
Forslaget betyder, at det endvidere er en betingelse for til-
skud efter stk. 1, at personen i en forudgående periode på
mindst 6 måneder, har modtaget visse offentlige forsørgel-
sesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2,
hvis personen har en uddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 1.
Forslaget i stk. 1, nr. 2, indebærer, at arbejdsgivere også
kan få tilskud til en person, der har en erhvervsuddannelse
eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til ni-
veau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en er-
hvervsuddannelse, hvis personen i en forudgående periode
på mindst 6 måneder, har modtaget visse offentlige forsør-
gelsesydelser m.v.
De nærmere regler om opgørelsen af den forudgående pe-
riode på 6 måneder, hvor personen har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser m.v., fastsættes på bekendtgørelsesni-
veau med hjemmel i lovens § 10, stk. 2.
I bekendtgørelsen kan der med hjemmel i loven, fastsættes
nærmere regler om, hvilke offentlige forsørgelsesydelser,
perioder med ansættelse med løntilskud og selvforsørgelse,
der kan medregnes for personer i de enkelte målgrupper
samt om beregningen af sammenlagte/sammenhængende
perioder med offentlige forsørgelsesydelser m.v. – svarende
til de gældende regler med enkelte præciseringer.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2, og bemærknin-
gerne hertil.
Det foreslås i stk. 2. 1. pkt., at for at en arbejdsgiver kan få
tilskud til en person, der kommer fra beskæftigelse, skal ud-
dannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannel-
sesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, og som ved påbe-
gyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås ud-
dannelsesaftale om, ikke har en uddannelse som nævnt i stk.
1, nr. 1.
Forslaget betyder, at arbejdsgivere kan få tilskud til en
person der kommer fra beskæftigelse, hvis personen ikke
har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddan-
nelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles
med eller overstiger en erhvervsuddannelse.
Forslaget indebærer, at elevens højst fuldførte uddannelse
og ledighedshistorik skal vurderes fra påbegyndelse af det
aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale
om. Voksenlærlingens højst fuldførte uddannelse og ledig-
hedshistorik skal således ikke, vurderes på baggrund af tidli-
gere gennemførte dele fx realkompetencevurdering, grund-
forløb eller praktikperioder, der gives merit for, og som per-
sonen har gennemført flere år tilbage i tiden.
Ved det aktuelle uddannelsesforløb forstås det forløb, ele-
ven har påbegyndt i forbindelse med, eller umiddelbart in-
den indgåelse af uddannelsesaftalen med arbejdsgiveren.
Der vil på bekendtgørelsesniveau, med hjemmel i lovens §
160, blive fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved
det aktuelle uddannelsesforløb. Der henvises til de alminde-
lige bemærkninger afsnit 2.23.2.1.
Forslaget indebærer også, at alderskravet på 25 år for at
indgå i ordningen, skal være opfyldt ved uddannelsesafta-
lens påbegyndelse, da det er elevens alder ved uddannelses-
aftalens påbegyndelse, der er afgørende for, om virksomhe-
den skal betale voksenelevløn til eleven.
Uddannelsesaftalens påbegyndelse refererer til, hvornår
eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgiveren, og dermed
det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren begynder at betale løn til
eleven.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at for personer omfattet af stk.
2, skal uddannelsesaftalen være indgået inden for områder
med behov for arbejdskraft, jf. en landsdækkende liste over
uddannelser inden for områder, hvor der er behov for ar-
bejdskraft, der udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering.
Forslaget betyder, at arbejdsgiver kun kan få et tilskud til
personer, der kommer fra beskæftigelse, hvis uddannelsesaf-
talen er indgået inden for områder med behov for arbejds-
kraft, jf. en landsdækkende liste over uddannelser inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft.
Der vil to gange årligt blive udarbejdet én landsdækkende
liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov
for arbejdskraft. Listen udarbejdes af Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering på grundlag af data fra Arbejdsmar-
kedsbalancen. Arbejdsmarkedsbalancen er baseret på stati-
stik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt
survey-undersøgelse med svar fra afsluttede rekrutterings-
forsøg, der belyser evt. rekrutteringsvanskeligheder. Ar-
bejdsmarkedsbalancen opdateres hver år i januar og juli og
viser situationen på arbejdsmarkedet for et halvår ad gan-
gen. Den er ikke en vurdering af den fremtidige udvikling i
efterspørgslen eller udbuddet i de enkelte fag, men beskriver
situationen, som den er her og nu.
Til § 156
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, kan en virksomhed få tilskud til en ledig person,
selvom personen har været ordinært ansat på virksomheden
inden for de seneste 6 måneder.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 156 om,
at personer omfattet af § 155, stk. 1, nr. 1, ikke må have væ-
ret ordinært ansat på virksomheden inden for de seneste 6
måneder, medmindre personen samtidig har modtaget of-
351
fentlige forsørgelsesydelser efter Beskæftigelsesministeriets
lovgivning, har været i ansættelse med løntilskud efter kapi-
tel 12 i denne lov, kapitel 5 i lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v., eller § 23 c i integrationsloven.
Forslaget medfører, at en virksomhed ikke kan få tilskud
til en person, der har været ordinært ansat på virksomheden
inden for de seneste 6 måneder, medmindre personen
samtidig har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter
Beskæftigelsesministeriets lovgivning, eller har været i an-
sættelse med løntilskud efter kapitel 12 i denne lov, kapitel
5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., el-
ler § 23 c i integrationsloven.
Det drejer det sig om følgende forsørgelsesydelser:
– Dagpenge
– Sygedagpenge
– Barselsdagpenge
– Uddannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydel-
se, herunder hjælp til supplement til brøkpension
– Ressourceforløbsydelse
– Revalideringsydelse
– Ledighedsydelse
– Førtidspension.
Forslaget omfatter kun ordinær ansættelse, hvor arbejdsgi-
veren ikke har modtaget offentlig hjælp eller støtte under
ansættelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 155,
stk. 1, nr. 1, om at fjerne kravet om forudgående ledighed
for ufaglærte og personer med en forældet uddannelse. Uden
et krav om forudgående ledighed for disse personer, kan en
arbejdsgiver afskedige en person og herefter genansætte
vedkommende, for dermed at opnå det høje tilskud. Forsla-
get skal dermed imødegå dette.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 155, stk.
1, nr.1.
For ikke at udelukke personer med deltidsjob, som får
supplerende forsørgelsesydelser ved siden af sin ansættelse
og personer, som har været i løntilskudsjob hos arbejdsgive-
ren, foreslås det, at værnsreglen kun omfatter personer, der
ikke samtidig med ansættelsen har modtaget offentlig hjælp
til forsørgelse, har været i ansættelse med løntilskud efter
kapitel 12 i denne lov, efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., eller § 23 c i integrationslo-
ven.
Efter den foreslåede ordning omfatter værnsreglen også
kun personer, der ikke samtidig med ansættelsen har modta-
get offentlig hjælp til forsørgelse. Det betyder, at en arbejds-
giver fx godt kan få tilskud til en person, der har været del-
tidsansat på virksomheden inden for de seneste 6 måneder,
hvis personen samtidig hermed har modtaget supplerende
hjælp til forsørgelse. De 6 måneder regnes fra uddannelses-
aftalens påbegyndelse dvs. det tidspunkt hvor personen star-
ter i virksomhedspraktik hos arbejdsgiveren og i en forudgå-
ende periode på 6 måneder.
Ved virksomhed forstås en arbejdsplads med et selvstæn-
digt produktionsenhedsnummer (p-nummer), jf. lov om det
centrale virksomhedsregister. Alle virksomheder har mindst
en produktionsenhed, som har et ti-cifret p-nummer, der en-
tydigt repræsenterer produktionsenheden. En produktionsen-
hed er den adresse, som virksomheden udøver aktivitet fra,
fx en butik, filial, fabrik eller lignende. En virksomhed kan
godt have flere produktionsenheder med hvert sit p-nummer,
hvis virksomheden udøver aktivitet fra flere adresser, eller
hvis virksomheden udøver forskellige aktiviteter fra samme
adresse.
Til § 157
Efter den gældende bestemmelse i § 98 d, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at det er en betingelse
for tilskud, at arbejdsgiveren betaler en løn, der er fastsat
ved kollektiv overenskomst, og lønnen mindst skal svare til
den laveste løn, en ikke-faglært lønmodtager er berettiget til
inden for det pågældende område. På ikke overenskomst-
dækkede områder skal arbejdsgiveren betale en løn, der
mindst svarer til, hvad der er gældende inden for beslægtede
områder.
Det foreslås i § 157, 1. pkt., at det er en betingelse for til-
skud, at eleven under de praktikophold, som uddannelsesaf-
talen omfatter, er sikret ved en overenskomst fastsat løn, der
mindst svarer til den laveste løn, en ikkefaglært arbejder in-
den for det pågældende område er berettiget til.
Forslaget indebærer, at en elev under praktikopholdet hos
arbejdsgiveren, skal være sikret en ved overenskomst fastsat
løn, der mindst svarer til den laveste løn, som en ikkefaglært
arbejder inden for det pågældende område er berettiget til.
Forslaget indebærer også, at hvis det pågældende arbejde
er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal
lønnen svare til, hvad der gælder efter overenskomsten eller
aftalen.
Arbejdsgiveren skal oplyse jobcenteret om disse forhold.
Det er således arbejdsgiverens ansvar, at der udbetales en
løn, der opfylder betingelserne i loven. Kun hvis jobcenteret
har grund til at tro, at en løn ikke er korrekt, skal jobcenteret
reagere og kontakte arbejdsgiver og eleven/lærlingen for at
høre nærmere om, hvorledes timelønnen er fastsat.
Forslaget svarer med sproglige ændringer til den gælden-
de bestemmelse i § 98 d, 1. pkt., og der er med ændringerne
ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Det foreslås i 2. pkt., at i fag eller dele af et fag, hvor så-
danne overenskomster ikke findes, skal lønnen mindst svare
til, hvad der gælder inden for beslægtede overenskomstom-
råder.
Forslaget betyder, at hvis det pågældende arbejde ikke er
omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn
og øvrige arbejdsvilkår svare til, hvad der gælder efter over-
enskomst eller aftale for tilsvarende arbejde, som er omfattet
af en overenskomst eller aftale. Hvis det pågældende arbej-
de er af en art, der ikke er omfattet af nogen overenskomst
eller kollektiv aftale, skal løn og arbejdsvilkår svare til, hvad
der må anses for at være normalt gældende for sammenlig-
neligt arbejde.
352
Forslaget svarer med sproglige ændringer til den gælden-
de bestemmelse i § 98 d, 2. pkt., og der er med ændringerne
ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Til § 158
Efter den gældende bestemmelse i § 98 f, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats skal afgørelse om tilskud træffes af
den kommune, hvor praktikstedet er beliggende. Ansøgning
om tilskud skal indgives, senest 1 måned efter at den aftalte
uddannelse efter § 98 c, stk. 1, er påbegyndt. Hvis ansøgnin-
gen indgives senere end nævnt i stk.1, træffes afgørelsen om
ydelse af tilskud på baggrund af, om betingelserne for ydel-
se af tilskud var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen
efter stk. 1 skulle have været indgivet. Tilskud kan kun ydes
fra ansøgningstidspunktet og i den resterende del af perio-
den på 2 år efter § 98 g, stk. 2.
Efter den gældende bestemmelse § 98 e, stk. 5, kan der ik-
ke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden
modtager anden offentlig støtte til eleven. Dette er ikke til
hinder for udbetaling af tilskud til en arbejdsgiver, der mod-
tager økonomisk bonus til eleven efter lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås i § 158, stk. 1, 1. pkt., at afgørelse om tilskud
træffes af elevens opholdskommune, jf. § 9, stk. 2 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Forslaget betyder, at det er elevens opholdskommune, der
skal behandle arbejdsgiverens ansøgning om tilskud. Det
følger af lov om retssikkerhed og administration på det soci-
ale område § 9, stk. 2, at en person har opholdskommune,
hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.
Med forslaget skal jobcenteret ikke længere udlægge ele-
ven til et jobcenter i en anden kommune, hvis eleven indgår
en uddannelsesaftale med en virksomhed, der ligger uden
for personens opholdskommune.
Det foreslås i stk. 1, 2 pkt., at ansøgning om tilskud skal
indgives senest 1 måned efter uddannelsesaftalens påbegyn-
delse.
Forslaget medfører, at ansøgningen skal indgives senest 1
måned efter uddannelsesaftalens påbegyndelse. Uddannel-
sesaftalens påbegyndelse refererer til, hvornår eleven starter
i elevforholdet hos arbejdsgiveren, og dermed det tidspunkt,
hvor arbejdsgiveren begynder at betale løn til eleven.
Det foreslås i stk. 2, 1 pkt., at hvis ansøgningen indgives
senere end nævnt i stk.1, træffes afgørelsen om ydelse af til-
skud på baggrund af, om betingelserne for ydelse af tilskud
var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen skulle have
været indgivet.
Forslaget betyder, at hvis en ansøgning om tilskud indgi-
ves senere end 1 måned efter uddannelsesaftalens påbegyn-
delse, skal afgørelsen om ydelse af tilskud træffes på bag-
grund af, om betingelserne for ydelse af tilskud var opfyldt
ved uddannelsesaftalens påbegyndelse. Det betyder, at selv-
om arbejdsgiveren ansøger på et senere tidspunkt, skal de
vilkår, der var gældende, da ansøgningen skulle have været
indgivet, være opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskud kun kan ydes fra an-
søgningstidspunktet og i den resterende del af perioden efter
§ 159, stk. 2 og 3.
Forslaget betyder, at tilskuddet kun kan ydes fra ansøg-
ningstidspunktet og i den resterende del af uddannelsespe-
rioden for personer omfattet af forslaget til § 155, stk. 1, nr.
1 og 2 og i den resterende del af den 2-årige periode, for
personer omfattet af forslaget til § 155, stk. 2.
Forslaget medfører, at der ikke gives tilskud med tilbage-
virkende kraft.
Efter forslaget til § 159, stk. 3, løber tilskudsperioden på
de to år fra uddannelsesaftalens påbegyndelse. Det betyder,
at tilskudsperioden begynder at løbe fra uddannelsesaftalens
påbegyndelse, uanset om arbejdsgiveren har søgt om tilskud
til eleven. Perioder, hvor personen er på skole, og hvor der
udbetales tilskud efter lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, er også en del af tilskudsperioden. Det betyder, at
hvis en arbejdsgiver fx først søger om tilskud 6 måneder ef-
ter uddannelsesaftalens påbegyndelse, så kan arbejdsgiveren
kun få tilskud fra ansøgningstidspunktet og i en periode på 1
år og 6 måneder, dvs. den resterende periode af de 2 år. Der
henvises til § 159, stk. 3 og bemærkningerne dertil.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at der ikke kan gives tilskud
til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden of-
fentlig støtte til eleven.
Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, ikke kan få tilskud
efter voksenlærlingeordningen, hvis arbejdsgiveren modta-
ger offentlig støtte til samme elev.
I de perioder, hvor voksenlærlingen er på skoleophold,
kan arbejdsgiveren søge om lønrefusion efter reglerne i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget betyder,
at en arbejdsgiver ikke kan få voksenlærlingetilskud og løn-
refusion efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
for samme periode.
Arbejdsgiveren skal erklære, at den ikke til samme elev
modtager eller vil modtage offentlig støtte efter andre regler.
Der kan fx ikke ydes støtte, hvis der samtidig modtages støt-
te efter revalideringsbestemmelserne i lov om aktiv social-
politik, til samme person.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at stk. 3, 1. pkt., ikke gælder
for bonus for eleven efter lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Forslaget betyder, at en arbejdsgiver godt kan modtage til-
skud til eleven efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, selvom arbejdsgiveren også får bonus fra Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det gælder både bonus til
arbejdsgivere, der tager elever inden for fordelsuddannelser
og bonus for merbeskæftigelse målt i praktikårselever som
den pågældende arbejdsgiver har haft i forhold til tidligere.
Forslaget skal styrke de økonomiske incitamenter for ar-
bejdsgiverne til at oprette praktikpladser til elever.
Forslaget svarer til den gældende lovs § 98 e, stk. 4, og
der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af retstilstan-
den.
353
Til § 159
Efter den gældende bestemmelse i § 98 c, stk. 3, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, ydes tilskud til voksenlærlin-
ge inden for EU´s de minimis-støtteordning. Anvendelsen af
de minimisreglerne betyder, at der højest kan tildeles støtte,
der er omfattet af de minimisreglerne, til en virksomhed på i
alt op til 200.000 EUR i en periode på tre regnskabsår.
Efter den gældende bestemmelse i § 98 g, stk. 1, 1. pkt.,
udgør tilskuddet 40 kr. pr. time i praktikperioden hos ar-
bejdsgivere for personer omfattet af § 98 e, stk. 1.
Efter den gældende bestemmelse i § 98 g, stk. 1, 2, pkt.,
udgør tilskuddet 30 kr. pr. time i praktiktiden for personer
omfattet af § 98 e, stk. 2. Tilskuddet gives i op til de første 2
år af den aftalte uddannelse, efter den gældende bestemmel-
se i § 98 c, stk. 1. For personer omfattet af § 98 e, stk. 1, kan
tilskuddet i praktikperioder dog gives i hele den aftalte ud-
dannelsesperiode. Der kan kun gives tilskud for normal
overenskomstmæssig arbejdstid.
Tilskudsperioden løber fra uddannelsens påbegyndelse og
tilskud gives til arbejdsgiver i praktikperioderne fra ansøg-
ningstidspunktet i medfør af den gældende bestemmelse i §
98 f, stk. 2, 2. pkt. Perioder hvor uddannelsen ikke er i gang,
tæller ikke med tilskudsperioden, dvs. der kan forekomme
”døde” perioder i tilskudsperioden.
Efter den gældende bestemmelse i § 98 g, stk. 3, udbetaler
jobcenteret tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af ar-
bejdsgiverens anmodning herom.
Det foreslås i § 159, stk. 1, at jobcenteret udbetaler til-
skuddet månedsvis bagud på grundlag af arbejdsgiverens
anmodning herom.
Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren skal anmode job-
centeret om at få tilskud til en elev. Hvis jobcenteret god-
kender anmodningen fra arbejdsgiveren, vil jobcenteret ud-
betale tilskuddet månedsvis bagud.
Der vil på bekendtgørelsesniveau, blive fastsat nærmere
regler om, hvordan arbejdsgiveren skal søge om tilskud.
Forslaget til stk. 1, svarer til den gældende lovs § 98 g,
stk. 3, og der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring
af retstilstanden.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at for personer omfattet af §
155, stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilskuddet gives fra uddannelses-
aftalens påbegyndelse og i hele det aktuelle uddannelsesfor-
løb, der indgås uddannelsesaftale om.
Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, job- og akti-
vitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitets- og uddan-
nelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, personer, der
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse, sygedagpengemodtagere, personer i jobafkla-
ringsforløb eller ressourceforløb, fleksjobvisiteret som mod-
tager ledighedsydelse, personer i revalidering, førtidspensio-
nister og ledig selvforsørgende, som er ufaglærte, har en for-
ældet uddannelse, eller har en uddannelse som ikke er foræl-
det, hvis personen har modtaget visse offentlige forsørgel-
sesydelser i mindst 6 måneder.
Forslaget indebærer, at jobcenteret kan udbetale tilskud til
arbejdsgiver fra uddannelsesaftalens påbegyndelse, dvs. det
tidspunkt, hvor eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgi-
veren og i hele det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås
uddannelsesaftale om. Tilskuddet udbetales i de perioder,
hvor eleven er i praktik hos virksomheden.
Ved det aktuelle uddannelsesforløb forstås det forløb, ele-
ven har påbegyndt i forbindelse med eller umiddelbart inden
indgåelse af uddannelsesaftalen med arbejdsgiveren. Der vil
på bekendtgørelsesniveau, med hjemmel i lovens § 160, bli-
ve fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved det aktu-
elle uddannelsesforløb. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.23.2.1. og til de specielle bemærknin-
ger til § 155 nr. 1 og 2.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskuddet udgør 45 kr. pr.
time i praktikperioden hos arbejdsgiveren inden for normal
overenskomstmæssig arbejdstid.
Forslaget betyder, at tilskuddet efter § 159, stk. 2, udgør
45 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejdsgiveren inden
for normal overenskomstmæssig arbejdstid. Det vil sige, at
arbejdsgiver ikke kan få et tilskud for de timer, der ligger
uden for normal overenskomstmæssig arbejdstid.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 159, stk.
2, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at for personer omfattet af §
155, stk. 2, gives tilskuddet fra uddannelsesaftalens påbe-
gyndelse og i op til de første 2 år af det aktuelle uddannel-
sesforløb, der indgås uddannelsesaftale om.
Bestemmelsen omfatter personer, der kommer fra beskæf-
tigelse, og som har indgået en uddannelsesaftale inden for
områder med behov for arbejdskraft, jf. en landsdækkende
liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov
for arbejdskraft, der udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering.
Forslaget betyder, at arbejdsgiveren kan få tilskud fra ud-
dannelsesaftalens påbegyndelse, dvs. det tidspunkt, hvor
eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgiveren, og i op til
de første 2 år af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås
uddannelsesaftale om.
Ved det aktuelle uddannelsesforløb forstås det forløb, ele-
ven har påbegyndt i forbindelse med eller umiddelbart inden
indgåelse af uddannelsesaftalen med arbejdsgiveren. Der vil
på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovens § 160 blive
fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved det aktuelle
uddannelsesforløb. Der henvises til afsnit 2.23.2.1. i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den 2-årige tilskudsperiode begynder at løbe fra uddan-
nelsesaftalens påbegyndelse, uanset om arbejdsgiveren har
søgt om tilskud til eleven. Tilskuddet udbetales i de perio-
der, hvor eleven er i praktik hos virksomheden. Perioder
hvor uddannelsen ikke er i gang, tæller ikke med tilskudspe-
rioden, dvs. der kan forekomme ”døde” perioder i tilskud-
sperioden. Perioder, hvor personen er på skole, og hvor der
udbetales tilskud efter lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, forbruger også af tilskudsperioden på de 2 år.
354
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at tilskuddet udgør 30 kr. pr.
time i praktikperioden hos arbejdsgiveren inden for normal
overenskomstmæssig arbejdstid.
Forslaget betyder, at tilskuddet efter § 159, stk. 3, udgør
30 kr. i timen hos arbejdsgiveren inden for normal overens-
komstmæssig arbejdstid. Det vil sige, at arbejdsgiver ikke
kan få et tilskud for de timer, der ligger uden for normal
overenskomstmæssig arbejdstid.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 159, stk.
3, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 4, at tilskuddet ydes efter de minimis-
reglerne, jf. Europa-Kommissionens forordning om anven-
delse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.
Forslaget indebærer, at tilskuddet til arbejdsgiveren skal
ydes inden for EU´s de minimis-støtteordning, hvilket bety-
der, at der højest kan tildeles støtte, der er omfattet af de mi-
nimisreglerne, til en virksomhed på i alt op til 200.000 EUR
i en periode på tre regnskabsår. For landbrugs- og fiskeri-
sektoren samt transportvirksomheder gælder særlige beløbs-
grænser.
Kommunen og jobcenteret skal oplyse alle virksomheder
om, at de modtager de minimis-støtte med direkte henvis-
ning til de minimis-forordningen. Virksomhederne skal ud-
fylde en de minimis-erklæring eller ved ansøgning om vok-
senlærlingetilskud en tro og love erklæring, som det fremgår
af ansøgningsblanketten. Det er arbejdsgiverens eget ansvar
at holde styr på, hvor meget de minimis-støtte, arbejdsgive-
ren tidligere har modtaget.
Forslaget til stk. 4 svarer med sproglige ændringer til den
gældende bestemmelse i § 98 c, stk. 3, og der er med æn-
dringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Til § 160
Efter den gældende bestemmelse i § 98 e, stk. 6, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren
fastsætte nærmere regler om betingelserne for tilskud til ar-
bejdsgivere og om mulighed for tilskud, såfremt den person,
der indgås uddannelsesaftale med, tidligere har været ansat i
den pågældende virksomhed, herunder hvis ansættelsen har
været med offentlig støtte efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Det foreslås i § 160, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om betingelserne for tilskud til arbejdsgive-
re, der indgår uddannelsesaftale med voksne.
Bemyndigelsen forventes bl.a. at blive på anvendt til at
definere, hvad der forstås ved det aktuelle uddannelsesforløb
i §§ 155 og 159. Der henvises til de almindelige bemærknin-
ger afsnit 2.23.2.1.
Forslaget til § 160 svarer til den gældende lovs § 98 e, stk.
6, og der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af retstil-
standen.
Til § 161
Efter den gældende § 99, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan jobcenteret yde tilskud til opkvalificering
ved ansættelse af en person uden løntilskud.
Det fremgår af den gældende § 99, stk. 2, at tilskuddet kan
ydes i forbindelse med ansættelse af følgende målgrupper:
1) Dagpengemodtagere, som forud for ansættelsen har
haft mindst 12 måneders sammenlagt ledighed, dog 6
måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under
30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig,
2) Jobparate kontanthjælpsmodtagere eller integrationsy-
delsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrations-
programmet, som forud for ansættelsen har modtaget
dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannel-
seshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressour-
ceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter
lov om kontantydelse, været i tilbud om løntilskud eller
været ledig selvforsørgende i en sammenhængende pe-
riode på mindst 12 måneder, dog 6 måneder, hvis per-
sonen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive
langtidsledig,
3) Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller integra-
tionsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integra-
tionsprogrammet, som forud for ansættelsen har modta-
get dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddan-
nelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, res-
sourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledigheds-
ydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydel-
se efter lov om kontantydelse, været i tilbud om løntil-
skud eller været ledig selvforsørgende i en sammen-
hængende periode på mindst 6 måneder,
4) Uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelses-
hjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere,
som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, som
forud for ansættelsen har modtaget dagpenge, kontant-
hjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedag-
penge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kon-
tantydelse, været i tilbud om løntilskud eller været le-
dig selvforsørgende i en sammenhængende periode på
mindst 6 måneder,
5) Jobparate eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtage-
re, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, og
som efter aftale med de forhandlingsberettigede organi-
sationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder
på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle fagli-
ge kompetencer, og
6) Revalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensio-
nister og nyuddannede personer med handicap.
I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 152
er der fastsat nærmere regler om opgørelse af forudgående
ledighed for dagpengemodtagere i forbindelse med bl.a. op-
kvalificering ved ansættelse.
Det fremgår heraf, at der i opgørelsen medregnes timer,
hvor personen har modtaget dagpenge efter lov om arbejds-
355
løshedsforsikring m.v. eller været i tilbud om ansættelse
med løntilskud efter kapitel 12.
Det fremgår af § 135 i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at det er en betingelse for at give tilskud
til opkvalificering, at opkvalificeringen ligger ud over den
opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, fx i
form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber,
der er særlige for den enkelte arbejdsgiver. Tilskud til udgif-
ter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgive-
rens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på bag-
grund af dokumenterede udgifter.
Det foreslås i § 161, stk. 1, at jobcenteret kan give tilskud
til udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse af
en person uden løntilskud.
Formålet med forslaget om tilskud til opkvalificering er at
øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herun-
der at afkorte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af
uddannelse efter ansættelse. Udgifterne kan vedrøre alle for-
mer for opkvalificering, herunder vejledningsforløb.
Det er en betingelse, at virksomheden ikke modtager løn-
tilskud i forbindelse med ansættelsen.
Det er en forudsætning for at give tilskud til opkvalifice-
ring, at det ligger i forbindelse med ansættelsen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at tilskud kan gives til udgifter
ved opkvalificering af følgende målgrupper:
Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, som i en forudgående
periode på mindst 12 måneder før ansættelsen har modtaget
visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i
medfør af § 10, stk. 2, dog 6 måneder, hvis personen er
under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig.
Målgruppen er dagpenge- og jobparate kontanthjælps-
modtagere eller overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet.
Det foreslåede indebærer, at der for denne målgrupper bli-
ver et krav om forudgående ledighed på 12 måneder, dog 6
måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko
for at blive langtidsledig.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at tilskud kan gives til udgifter
ved opkvalificering af personer omfattet af § 6, nr. 3-5, som
i en forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættel-
sen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v.,
jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2.
Forslaget indebærer, at kravet om forudgående ledighed er
6 måneder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met, og uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannel-
seshjælpsmodtagere eller overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at tilskud kan gives til udgifter
ved opkvalificering af personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3,
som efter aftale med de forhandlingsberettigede organisatio-
ner har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund
af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer.
Forslaget medfører, at der ikke stilles krav om forudgåen-
de ledighed for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælps-
modtagere, samt overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet, som efter aftale med de forhandlings-
berettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvil-
kår, herunder på grund af mangelfulde sproglige og eventu-
elle faglige kompetencer.
Forslaget er således på linje med de gældende regler, som
blev indgået ved integrationsaftalen, som blev indgået mel-
lem den daværende regering (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), de kommunale parter og arbejdsmarkedets par-
ter (DA og LO) i maj 2002. I aftalen hedder det, at de re-
spektive overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvil-
kår, der sikrer, at integrationen af flygtninge og indvandrere
kan foregå efter modellen for et sammenhængende integrati-
onsforløb, således at der på den enkelte arbejdsplads kan
indgås en lokalaftale om de konkrete vilkår.
Det vil sige, at i de tilfælde, hvor der er anvist løn og ar-
bejdsvilkår, er der ikke krav om forudgående ledighed.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at tilskud kan gives til udgifter
ved opkvalificer af personer omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11.
Det vil sige, at for revalidender, sygedagpengemodtagere
og førtidspensionister, kan ordningen anvendes uden krav
om forudgående ledighed.
Det foreslås i stk. 3, at det er en betingelse for at give til-
skud, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalifice-
ring, som arbejdsgiveren forudsættes at give.
Det er dermed en forudsætning, at der skal være tale om
opkvalificering af mere generel karakter, som ydes i forbin-
delse med ansættelse uden løntilskud.
Det vil fx sige, at opkvalificeringen efter bestemmelsen
ikke kan omfatte oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejds-
redskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver.
Forslaget betyder, at reglerne herom i den gældende § 135
i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsæt-
tes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget medfører dermed, at reglerne om opkvalifice-
ring i forbindelse med ansættelse samles på lovniveau.
Det foreslås i stk. 4, at tilskud til udgifter ved opkvalifice-
ring bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning her-
om til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumente-
rede udgifter.
Forslaget betyder, at arbejdsgiveren skal ansøge om til-
skud til en konkret opkvalificering, og at arbejdsgiveren skal
kunne dokumentere udgifterne.
Det forudsættes, at der ikke kan gives tilskud til anslåede
udgifter.
Dokumentation for udgifterne kan fx være i form af en
faktura fra kursusafholderen eller kvittering fra et uddannel-
sessted.
Forslaget betyder, at reglerne herom i den gældende § 135
i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsæt-
tes i lov en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget medfører dermed, at reglerne om opkvalifice-
ring i forbindelse med ansættelse samles på lovniveau.
356
Forslaget til § 161 er en videreførelse af gældende ret med
den ændring, at det foreslås, at reglerne om forudgående le-
dighed/perioder med forsørgelsesydelser m.v. fremover fast-
sættes i en bekendtgørelse fremfor i loven. Det forudsættes,
at bekendtgørelsesreglerne herom fastsættes i overensstem-
melse med de gældende regler i loven.
Der er således tale om en videreførelse af de gældende
regler med sproglige justeringer, dog med forslag om at reg-
lerne samles på lovniveau.
Som en konsekvens af forslaget sker der en ændring af
målgruppen som følge af, at nyuddannede personer med
handicap, jf. den gældende § 2, nr. 8 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats flyttes til lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. Der henvises til det samtidigt frem-
satte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en forenklet
beskæftigelsesindsats .
Til § 162
Efter den gældende § 74, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan jobcenteret give en person, der er
ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsred-
skaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til
kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for,
at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i
fleksjob.
Af den gældende § 74, stk. 2, fremgår det, at jobcenteret
giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter anden lovgivning ik-
ke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes
begrænsninger i arbejdsevnen.
Af den gældende § 74, stk. 3, fremgår det, at jobcenteret
giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægte-
fællens indtægt- og formueforhold.
Det foreslås i § 162, stk. 1, at jobcenteret kan give tilskud
til kortvarige kurser for en person, der er ansat eller skal an-
sættes i fleksjob, når tilskuddet har afgørende betydning for,
at den pågældende kan fastholde ansættelse i fleksjob.
Forslaget indebærer ligesom efter gældende ret, at kurser-
ne skal være af afgørende betydning for at kunne udføre en
konkret arbejdsopgave eller -proces. Det kan fx være en la-
gerarbejders kørekort, en køkkenassistents hygiejnekursus
eller en receptionists kursus i betjening af omstillingsbord.
Et kursus, der kan forbedre eksempelvis en autists gene-
relle funktionsevne/-niveau, kan således ikke dækkes efter
bestemmelsen, da det som udgangspunkt udvikler personens
generelle funktionsevne/niveau og dermed ikke knytter sig
til at være en nødvendighed for at kunne udføre en konkret
arbejdsopgave eller -proces.
Det foreslås i stk. 2, at jobcenteret giver tilskud efter stk. 1
uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og for-
mueforhold.
Hjælpen til kortvarige kurser ved ansættelse og fastholdel-
se i fleksjob er således uafhængig af ansøgerens og en even-
tuel ægtefælles indtægt- og formueforhold.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler for
personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob, dog med
den undtagelse, at det ikke længere er en betingelse, at hjælp
efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompense-
re for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
Det skyldes, at denne del af de gældende regler må formo-
des ikke at være tiltænkt anvendt ved kortvarige kurser, men
alene tiltænkt i forhold til hjælpemidler.
Derudover ændres formuleringen af bestemmelsen, så den
sprogligt flugter med bestemmelsen i § 161, herunder æn-
dres ordet ”hjælp” til ”tilskud”. Der er dermed ikke tilsigtet
nogen indholdsmæssig ændring af forståelsen i forhold til
det gældende.
For så vidt angår hjælp til arbejdsredskaber og mindre ar-
bejdspladsindretninger henvises til de almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.28.
Til § 163
Efter den gældende § 30, stk. 1, i organiseringsloven kan
det regionale arbejdsmarkedsråd inden for rammerne af en
statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksætte og
yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats
i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større
afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering udfører rådets beslut-
ning om anvendelse af bevillingen og varetager administra-
tion og regnskab m.v.
Efter den gældende § 30, stk. 2, i organiseringsloven, kan
beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for regn-
skab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes.
Det regionale arbejdsmarkedsråd modtager efter var-
slingsloven underretninger om varsling af større afskedigel-
ser. Derudover udmønter rådet en særskilt statslig bevilling
til en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i for-
bindelse med større afskedigelser eller virksomhedsluknin-
ger af stor betydning for et lokalområde.
Det foreslås i § 163, at jobcenteret kan søge det regionale
arbejdsmarkedsråd om, at der inden for rammerne af en
statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og
ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv ind-
sats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning
for et lokalområde.
Virkningen af forslaget er, at hjemlen til de lovbundne
puljer flyttes fra organiseringsloven til lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Det vil understøtte, at reglerne bliver
lettere at forstå og administrere efter.
Det skyldes, at efter det foreslåede vil puljen stå i samme
kapitel som reglerne om, hvilke indsatser personer omfattet
af større afskedigelser kan få i forbindelse med afskedigel-
sen både i opsigelsesperioden og efter opsigelsesperioden.
Forslaget svarer til den gældende § 30, stk. 1, i organise-
ringsloven.
Den indsats, der konkret kan gives, fremgår af forslaget til
§ 164. Der henvises til bemærkningerne til § 164.
Reglerne om administration af tilskud fra puljer under
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forventes fast-
357
sat i medfør af tekstanmærkning nr. 115 til § 17 i finanslo-
ven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit
2.25.
Til § 164
Af den gældende § 102, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fremgår det, at jobcenteret ved større afskedi-
gelser kan tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til be-
skæftigede i opsigelsesperioden. Jobcenteret kan herudover
yde tilskud til udgifter til opkvalificering, herunder efter- og
videreuddannelse, af de beskæftigede i opsigelsesperioden i
op til 8 uger.
Af den gældende § 102, stk. 2 fremgår det, at beskæftige-
de i opsigelsesperioden, jf. stk. 1, hvis de anmoder jobcente-
ret om det, har ret til at få udarbejdet en plan for, hvordan de
hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Planen skal udarbej-
des senest 2 uger efter, at den beskæftigede har anmodet
herom.
Af den gældende § 32 b, stk. 1, fremgår det, at dagpenge-
og kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der ikke
hører under integrationsprogrammet, og som har været om-
fattet af muligheden for opkvalificering ved afskedigelse ef-
ter § 102, kan få tilbud om jobsøgningskurser i op til 2 uger
og vejledning og opkvalificering i op til 8 uger.
Af den gældende § 32 b, stk. 2, fremgår det, at sammen-
lagt må indsatsen efter § 102 og tilbud efter stk. 1 højst ud-
gøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers vejledning og
opkvalificering for den enkelte person.
Det fremgår af den gældende stk. 3, at tilbud skal aftales,
senest 14 dage efter og være påbegyndt senest 3 måneder ef-
ter, at den ledige er fratrådt virksomheden, og være afsluttet
senest 6 måneder efter fratrædelsen.
Af den gældende § 32 b, stk. 4, medregnes tilbuddene ik-
ke i varighedsbegrænsningen på 6 uger efter § 34 og kan
kombineres med tilbud efter kapitel 11 og 12.
Det foreslås i § 164, stk. 1, at jobcenteret inden for var-
slingspuljen i opsigelsesperioden for beskæftigede og for
dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og overgangsydel-
sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, der har
været omfattet af større afskedigelser, til den enkelte person
kan tilbyde følgende:
1) Jobsøgningskurser i sammenlagt op til 2 uger.
2) Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, i
sammenlagt op til 8 uger.
3) Udarbejdelse af en plan for, hvordan personen hurtigst
muligt opnår ny beskæftigelse. Personen har ret til at få
udarbejdet en plan, hvis personen anmoder om det, og
den skal udarbejdes senest 2 uger efter anmodningen.
Formålet med forslaget er, at de afskedigede hurtigst mu-
ligt får en indsats, der kan bringe dem i anden beskæftigelse,
samt at understøtte de afskedigedes muligheder for at skifte
til en anden branche eller jobområde.
Der kan med forslaget også ydes tilskud til vejledning og
opkvalificering efter opsigelsesperioden til dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet. Hermed understøttes
bl.a., at ansatte med korte opsigelsesvarsler har en mulighed
for at deltage i jobsøgningskurser og opkvalificering efter
fratræden med henblik på at forbedre deres muligheder for
at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Virkningen af forslaget er, at reglerne om tilbud til perso-
ner, der har været omfattet af større afskedigelser, samles i
ét kapitel. Det betyder, at reglerne om tilbud i opsigelsespe-
rioden for beskæftigede og regler om tilbud efter opsigelses-
perioden for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
der har været omfattet af større afskedigelser, samles.
Det foreslås i stk. 2, at tilbud skal aftales senest 2 uger ef-
ter og være påbegyndt senest 3 måneder efter, at den ledige
er fratrådt virksomheden og skal være afsluttet senest 6 må-
neder efter fratrædelsen.
Forslaget viderefører gældende ret, hvormed varigheden
af varslingsindsatsen vil være uændret. Dermed kan den
samlede varighed af tilbuddene med støtte fra varslingspul-
jen ikke overstige sammenlagt 10 uger, fordelt med op til 2
ugers jobsøgningskursus og 8 uger med opkvalificering og
vejledning, uanset om indsatsen ydes i opsigelsesperioden
eller når personen er blevet ledig.
Til § 165
Af den gældende § 103, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fremgår det, at ydelse af tilskud til udgifter til
opkvalificering er betinget af, at der er tale om opkvalifice-
ring inden for områder, hvor der er eller kan forventes man-
gel på arbejdskraft, eller at der foreligger en skriftlig tilken-
degivelse fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede ansæt-
tes uden løntilskud efter opkvalificeringen.
Bevillingen til ydelsen af tilskuddet fastsættes på de årlige
finanslove.
Finansieringen sker fra finanslovens § 17.46.14.10 om
indsats ved større afskedigelser, hvorefter der er afsat en
særskilt bevilling til at iværksætte initiativer, der sikrer en
hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksom-
hedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for
et lokalområde.
Finansieringen sker endvidere fra finanslovens §
17.46.14.20 om supplerende varslingsindsats, hvorefter der
er afsat en særskilt bevilling til at yde tilskud til vejledning
og opkvalificering efter opsigelsesperioden for dagpenge-
og kontanthjælpsmodtagere. Hermed understøttes bl.a., at
ansatte med korte opsigelsesvarsler får en mulighed for at
deltage i jobsøgningskurser og opkvalificering efter fratræ-
den med henblik på at forbedre deres muligheder for at
vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Det foreslås i § 165, at tilskud til udgifter til opkvalifice-
ring er betinget af, at der er tale om opkvalificering inden
for områder, hvor der er eller kan forventes mangel på ar-
bejdskraft, eller at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse
fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede ansættes uden
løntilskud efter opkvalificeringen.
358
Forslaget er en videreførelse af gældende ret. Det forven-
tes, at der i forbindelse med den kommende finanslov for
2020 lægges op til, at finansieringen af indsatsen vil ske fra
én samlet pulje på finansloven.
Til § 166
Af den gældende § 102, stk. 3, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fremgår det, at der ved større afskedigelser
forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted
med mindst 100 ansatte.
Efter den gældende § 102, stk. 4, kan beskæftigelsesmini-
steren dog på baggrund af ansøgning fra det regionale ar-
bejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i organiseringsloven, fravige
bestemmelsen i stk. 3 om mindst 50 pct. eller mindst 100
ansatte, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det
lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afske-
digelser af et ikke ubetydeligt omfang.
Der har siden ledighedspakken fra 2009 været igangsat et
forsøg som udvider målgruppen. Fosøget er udmøntet i be-
kendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet § 1, hvor-
efter beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at alle
jobcentre kan fravige kravene i § 102, stk. 3, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats om, hvornår der foreligger større
afskedigelser. Forsøget indebærer, at der i opsigelsesperio-
den kan tilbydes beskæftigede jobsøgningskurser i op til 2
uger og ydes tilskud til udgifter til opkvalificering, herunder
til efter- og videreuddannelse i op til 8 uger, når afskedigel-
sen omfatter mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejds-
sted med mindst 20 ansatte.
Forsøgsperioden løber fra den 13. januar 2017 til den 1.
januar 2020.
Det foreslås i § 166, stk. 1, at ved større afskedigelser for-
stås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med
mindst 20 ansatte.
Virkningen af forslaget er, at det gældende forsøg med ud-
videt varslingsindsats for afskedigelse af mindst 50 pct. af
medarbejderne på et arbejdssted med mellem 20 og 99 an-
satte foreslås permanentgjort.
Det vil sige, at virksomheder med 20 til 99 ansatte også
kan omfattes af varslingsindsatsen, når der afskediges
mindst 50 pct. af medarbejderne.
Det betyder, at jobcenteret, jf. forslaget til § 164, kan til-
byde den enkelte person følgende:
1) Jobsøgningskurser i sammenlagt op til 2 uger.
2) Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, i
sammenlagt op til 8 uger.
3) Udarbejdelse af en plan for, hvordan personen hurtigst
muligt opnår ny beskæftigelse. Personen har ret til at få
udarbejdet en plan, hvis personen anmoder om det, og
den skal udarbejdes senest 2 uger efter anmodningen.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren på bag-
grund af ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf.
kapitel 5 i organiseringsloven, kan dispensere fra stk. 1, når
muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale ar-
bejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af
et ikke ubetydeligt omfang.
Forslaget medfører, at ministeren ligesom efter gældende
ret får mulighed for at dispensere fra de fastsatte tærskel-
værdier, hvis der i det konkrete tilfælde er begrænset mulig-
hed for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmar-
ked, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt
omfang.
I forbindelse med vurderingen af, om anden ansættelse på
det lokale arbejdsmarked er begrænset, kan Arbejdsmar-
kedsbalancen bruges til at give et billede af, hvordan jobmu-
lighederne er inden for 900 forskellige stillinger i alle regio-
ner.
Der er tale om en videreførelse af gældende ret.
Til § 167
Efter den gældende § 22, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan jobcenteret give tilbud om ment-
orstøtte, jf. kapitel 9 b. Det vil sige, at mentorstøtten indgår i
jobcenterets tilbudsvifte. De gældende regler om mentor-
støtte er således placeret i lovens afsnit IV om tilbud m.v.
Efter den gældende § 31 b, stk. 1, kan der gives tilbud om
mentorstøtte til personer for at fremme, at de kan opnå eller
fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i
fleksjob eller ordinær ansættelse.
Efter den gældende § 31 c, stk. 1, 2. pkt., kan aftale om
mentorstøtte højst indgås for 6 måneder med mulighed for
forlængelse.
Efter den gældende § 31 b, stk. 2, har personer, der er om-
fattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse,
ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen
og for en periode på mindst 6 måneder i alt.
Det foreslås at placere bestemmelserne om mentorstøtte i
kapitel 26 i afsnit VIII om understøttelsen af indsatsen. Det
betyder, at mentorstøtte ikke længere vil være et tilbud, men
en understøttende indsats.
Det indebærer, at mentorstøtten ikke længere vil kunne gi-
ves som et ret og pligttilbud til aktivitetsparate kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere, som i perioder på grund af
personlige forhold ikke kan deltage i tilbud om vejledning
og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med
løntilskud.
Formålet med den nye placering er at fremhæve, at ment-
orstøtte anvendes til at understøtte indsatsen. Mentorstøtten
vil med den nye placering i loven fortsat kunne anvendes
som et skridt på vejen mod opstart af aktive tilbud og kan
også fortsat anvendes som supplement og støtte til den akti-
ve indsats. På den måde får jobcenteret større frihed til at
bevilge mentorstøtte, hvor og hvornår det giver mening.
Jobcentrene skal med forslaget fortsat igangsætte de aktivi-
teter, der bringer personen tætter på job, og det er således
fortsat intentionen, at ingen skal gå passive.
Det forhold, at mentorstøtte fremover vil være en under-
støttende indsats og ikke et tilbud, indebærer også, at job-
centeret med forslaget fortsat vil skulle overveje mentorstøt-
te som indsats for personer, der ikke er i stand til at deltage i
tilbud. Jobcentrene skal med forslaget tilpasse mentorforlø-
359
benes indhold til den enkelte persons situation og behov.
Dette skal så vidt muligt ske i et samarbejde med mentoren
og personen.
Forslaget ændrer ikke på, at der fortsat skal træffes en af-
gørelse om mentorstøtte. Der henvises i øvrigt til de almin-
delige bemærkninger afsnit 2.8. om planer.
Det foreslås i § 167, stk. 1, at med henblik på at fremme,
at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordi-
nær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættel-
se, kan der gives mentorstøtte i en periode på højst 6 måne-
der. Personen kan efter en konkret vurdering gives mentor-
støtte for en ny periode på op til 6 måneder ved udløb af en
periode.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31 b, stk.
1, og § 31 c, stk. 1, 2. pkt. Det betyder, at målgruppen for
mentorstøtte som hidtil ikke vil være begrænset til målgrup-
perne i loven. Også andre personer, der har brug for mentor-
støtte til at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær
uddannelse eller ordinær ansættelse, kan få mentorstøtte
gennem jobcenteret. Formålet med mentorstøtten vil være
rettet mod personens beskæftigelses- eller uddannelsesmu-
ligheder. Det vil være afgørende, at mentorfunktionen un-
derstøtter, at en person fastholdes eller får fodfæste på ar-
bejdsmarkedet, i et tilbud om uddannelse eller på en uddan-
nelse, som følges på ordinære vilkår. Det vil også gælde i
tilfælde, hvor et job eller en uddannelse først bliver aktuelt
på lidt længere sigt.
Det forudsættes, at mentoren løbende skal mødes med
personen, fx på virksomheden, hjemme hos personen eller i
forbindelse med en aktivitet eller lignende. Kontakten vil
også, hvis særlige omstændigheder taler herfor, kunne ske
på anden vis, fx telefonisk. For at sikre, at formålet med
mentorstøtten bliver opfyldt, vil det være vigtigt, at der lø-
bende er en så konkret kontakt, at der opbygges en støttende
relation mellem mentor og personen. Den direkte kontakt vil
skulle svare til de timer, som personen har fået bevilget.
Med forslaget vil mentorstøtte være et individuelt redskab,
der skal tilpasses den enkelte persons situation og behov.
Deri ligger, at mentorstøtte ikke kan anvendes til en bestemt
eller ubestemt kreds af personer, fx en af jobcenteret sam-
menbragt gruppe ledige eller unge i en fritidsklub eller lig-
nende.
Der vil eksempelvis kunne bevilges mentorstøtte til en
person, der er ansat i et fleksjob, når den sædvanlige intro-
duktion til arbejdspladsen og den løbende hjælp eller støtte
fra kollegaer og ledere ikke rækker til at fastholde personen
i jobbet. For personer, der er længere væk fra arbejdsmarke-
det, vil mentoren kunne hjælpe med at få bragt stabilitet og
struktur ind i hverdagen og dermed styrke personen i troen
på at kunne udvikle sig og blive i stand til at mestre sit liv
og dermed komme tættere på arbejdsmarkedet. For perso-
ner, der påbegynder en uddannelse på ordinære vilkår, vil
mentorstøtte på en uddannelsesinstitution skulle være andet
og mere end den vejledning, en uddannelsesvejleder sæd-
vanligvis giver.
Jobcentrene vil tillige med forslaget kunne give mentor-
støtte i tilknytning til et særligt tilrettelagt projekt under vej-
ledning og opkvalificering, hvis mentorens indsats ligger ud
over, hvad der sædvanligvis forventes i projektet. Mentor-
støtte vil også kunne indgå som et fast element i særligt til-
rettelagte projekter. Som yderligere eksempler vil der også
kunne gives mentorstøtte til personer i ressourceforløb og
jobafklaringsforløb.
Eksempler på mentoropgaver kan være det faglige, hvor
personen støttes i forhold til konkrete arbejdsopgaver, det
personlige, hvor personen støttes i forhold til at håndtere
psykiske, sociale, misbrugs, familiemæssige og økonomiske
problemer, det praktiske, hvor personen støttes i at få struk-
tur på dagligdagen, det afprøvende, hvor personen støttes i
at afprøve og afklare ressourcer og barrierer herunder mat-
che personen til virksomheden, afklare fremtidige job- og
uddannelsesmuligheder samt afklare eventuelle skånebehov
m.v.
Målgruppen for mentorstøtte vil med forslaget være per-
soner, der skal opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordi-
nær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættel-
se, samt alle målgrupper i loven, som udskrives fra psykia-
trisk indlæggelse.
Der vil ikke kunne gives mentorstøtte til en person, hvis
der ikke er et beskæftigelses- eller uddannelsesformål med
mentorstøtten. Med forslaget kan der fx gives mentorstøtte
til personer i seniorjob, der anses for at være i ordinær be-
skæftigelse i forhold til mentorstøtte, samt til voksenlærlin-
ge, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud, eller
andre tilbud i beskæftigelsesindsatsloven, samt til voksen-
lærlinge, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud
eller andre tilbud i beskæftigelsesindsatsloven, idet disse be-
skæftigelsesforhold anses for at være ordinær beskæftigelse
i forhold til mentorstøtte. Perioder med mentorstøtte skal ik-
ke medregnes i opgørelsen, der vedrører kravet om forudgå-
ende ledighed som betingelse for at blive omfattet af regler-
ne om voksenlærlingeordningen. Der kan godt gives ment-
orstøtte samtidig med, at der gives tilskud til ansættelse af
voksenlærlingen.
Forslaget indebærer også, at fx personer under afsoning
kan få mentorstøtte efter loven, hvis formålet er beskæftigel-
ses- eller uddannelsesrettet. Dette kan fx forekomme, når en
person i udslusningsfasen har behov for en mentor for at op-
nå beskæftigelse efter endt afsoning.
Forslaget indebærer også, at unge, der ikke tidligere har
været i kontakt med jobcenteret, efter en konkret vurdering
kan få mentorstøtte i overgangen til uddannelse på ordinære
vilkår, så flere kan få en god start på uddannelsen. Der kan
tillige gives mentorstøtte for at fastholde den unge i uddan-
nelsen, så risikoen for at falde fra uddannelsen mindskes.
En person, der er ansat i et fleksjob, kan få mentorstøtte
som understøttende indsats, når den sædvanlige introduktion
til arbejdspladsen og den løbende hjælp eller støtte fra kolle-
ger og ledere ikke rækker til at fastholde personen i jobbet.
Samtaler mellem mentor og personen kan fx handle om for-
hold på arbejdspladsen, opbygning af en struktureret hver-
360
dag, sociale forhold, misbrugsproblemer og andre personlige
problemer.
For personer, der er længere væk fra arbejdsmarkedet,
skal mentorstøtten hjælpe med at få bragt stabilitet og struk-
tur ind i hverdagen og dermed styrke personen i troen på at
kunne udvikle sig og blive i stand til at mestre sit liv og der-
med komme tættere på arbejdsmarkedet.
For personer, der påbegynder en uddannelse på normale
vilkår, skal mentorstøtte på uddannelsesinstitutionen være
andet og mere end den vejledning, som en uddannelsesvejle-
der giver.
Forslaget indebærer desuden, at mentorstøtten ligesom i
dag kan bevilges i en periode på op til 6 måneder. Når en
periode med mentorstøtte er udløbet, kan jobcenteret efter
en konkret vurdering bevilge mentorstøtte for en ny periode
på op til 6 måneder. Der kan således bevilges flere perioder
med mentorstøtte ud fra en konkret vurdering af personens
behov.
Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 6, som ud-
skrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til mentorstøtte i
op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på
mindst 6 måneder i alt.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende bestemmelse i § 31 b, stk. 2. Forslaget indebærer,
at personer, der er omfattet af lovens § 6, herunder fx kon-
tanthjælpsmodtager, personer i ressourceforløb eller jobaf-
klaringsforløb, eller sygedagpengemodtagere, har ret til
mentorstøtte i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk
indlæggelse.
Det vil blive fastsat i bekendtgørelsesform, at sundheds-
væsenet hurtigst muligt, efter at tidspunktet for udskrivnin-
gen bliver kendt, skal meddele jobcenteret, at personen ud-
skrives, samt oplyse tidspunktet herfor. Det er herefter job-
centerets pligt at undersøge, om personen ønsker mentor-
støtte i forbindelse med udskrivningen, og sørge for at der
knyttes en mentor til personen, hvis det er tilfældet.
Mentorstøtte kan med forslaget tilbydes op til 3 måneder
forud for udskrivelsen, og indtil personen har opnået en sta-
bil og struktureret hverdag. Personen har ret til mentorstøtte
i 6 måneder i alt. Jobcenteret kan derefter give mentorstøtte
efter de almindelige regler efter forslaget til stk. 1., hvis per-
sonen er i målgruppen for mentorstøtte som understøttende
indsats. Jobcenteret vil som i dag skulle koordinere indsat-
sen i forhold til andre forvaltningsområder.
Formålet med mentorstøtten vil med forslaget være at
hjælpe personen med at koordinere og genetablere et nor-
malt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og
arbejde. Dette skal ske igennem en tidlig afklaring af perso-
nens ønsker, ressourcer og muligheder samt ved inddragelse
af jobcenteret og efter behov sundhedsvæsenet. Forløbet bør
indledes med et møde mellem den indlagte person, mento-
ren og jobcenteret m.v. Det kan også være relevant at ind-
drage hospitalet eller egen læge.
Med forslaget er det alene personer, der er indlagt på
grund af psykiske lidelser, der har ret til en mentorstøtte i
form af udskrivningskoordinator. Dette vil gælde uanset,
hvor længe personen har været indlagt. Bestemmelsen vil
som i dag ikke omfatte personer, der er i ambulant behand-
ling eller dagbehandling eller personer, der er indlagt med
fysiske lidelser.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31 b, og §
31 c, stk. 1, 2. pkt. med den ændring, at mentorstøtte ikke
skal kunne gives som et tilbud, men som en understøttende
indsats.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.26.2. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til § 168
Efter den gældende § 31 e i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats kan støtte til en mentorfunktion i en virksomhed
eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af løn-
omkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager
mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent.
Mentorfunktionen kan varetages af eksterne konsulenter,
som virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller jobcente-
ret indgår aftale med eller af ansatte i kommunen. Det frem-
går af lovbemærkningerne til lov nr. 480 af 12. juni 2009
om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om in-
tegration af udlændinge i Danmark.
Det foreslås i § 168, at mentorfunktionen kan varetages af
medarbejdere ansat i en virksomhed, en uddannelsesinstitu-
tion eller i kommunen. Mentorfunktionen kan også vareta-
ges af eksterne konsulenter, som virksomheden, uddannel-
sesinstitutionen eller jobcenteret indgår aftale med.
Forslaget er en videreførelse af gældende ret efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, som vedtaget ved lov nr. 480
af 12. juni 2009.
Det betyder, at mentorfunktionen kan foretages af en ræk-
ke forskellige aktører, som jobcenteret indgår aftale med om
levering af mentorydelser og af ansatte i kommunen.
Med forslaget kan mentorfunktionen fortsat varetages af
en medarbejder ansat på den virksomhed, hvor personen, der
får mentorstøtte, arbejder eller er i tilbud. Mentorordningen
giver virksomheden mulighed for at indgå i et tæt samarbej-
de med jobcenteret om opfølgning og tilbagemelding på per-
sonens forløb i virksomheden. Mentorstøtten skal ligge ud
over, hvad virksomheden sædvanligvis forventes at vareta-
ge, og mentorfunktionen skal være afgørende for, at ansæt-
telsen eller forløbet kan gennemføres.
Med forslaget kan mentorfunktionen fortsat varetages af
en medarbejder ansat i den uddannelsesinstitution, hvor per-
sonen er i uddannelsesforløb. Mentorstøtten skal ligge ud
over, hvad uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes
at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for at
uddannelsen eller forløbet kan gennemføres.
Med forslaget kan mentorfunktionen endvidere fortsat va-
retages af en ekstern konsulent, som virksomheden, uddan-
nelsesinstitutionen eller jobcenteret indgår aftale med. Virk-
somheden eller uddannelsesinstitutionen kan vælge at indgå
361
aftale med en ekstern konsulent, der kan stå for virksomhe-
dens samarbejde med jobcenteret, herunder særligt i forhold
til arbejdet med de administrative opgaver og i forhold til at
give tilbagemeldinger til jobcenteret om personens udvik-
ling m.v. Den eksterne mentor, som kommunerne anvender,
kan anvendes til alle typer opgaver, men bruges oftest til
personer med specifikke problemer, fx sproglige eller kul-
turelle udfordringer, en bestemt diagnose, misbrug eller vol-
delig adfærd.
Med forslaget kan mentorfunktionen fortsat varetages af
en ansat i kommunen. Mentoren kan have en myndigheds-
funktion overfor personen samtidig med mentorfunktionen.
Mentor kan være ansat helt eller delvist til at varetage ment-
orfunktionen på tværs af aktiviteter og vil ofte være en del
af et kommunalt mentorkorps. Mentor kan være ansat i en
anden forvaltning end jobcenteret. Mentoren yder bl.a. hjælp
til almindelig daglig livsførelse og håndtering af sociale pro-
blemer, der står i vejen for, at personen kan deltage i tilbud,
job eller uddannelse m.v. Har personen behov for en bostøt-
te eller støttekontaktperson kan mentorfunktionen og støtte-
kontaktpersonfunktionen varetages af én og samme person.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at tydeliggøre,
hvem der kan varetage mentorfunktionen.
Forslaget får den virkning, at gældende ret videreføres, så-
ledes at mentorfunktionen kan varetages af en ansat på en
virksomhed eller uddannelsesinstitution eller af en ekstern
konsulent, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen el-
ler jobcenteret indgår aftale med eller af en ansat i kommu-
nen.
Til § 169
Efter den gældende § 31 d i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren
eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at va-
retage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktivi-
teten, tilbuddet eller ansættelsen, hvis en virksomhed eller
en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentor-
funktion.
Efter den gældende § 31 e, stk. 1, kan støtte til en mentor-
funktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution be-
vilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medar-
bejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til
en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre en medar-
bejders mulighed for at varetage mentorfunktionen kan der
bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.
Efter den gældende § 31 e, stk. 2, skal der ud fra en kon-
kret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der
har brug for mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktio-
nen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinsti-
tutionen. Der kan fastsættes et timetal for mentorfunktionen
pr. plads i stedet for pr. person, hvis der ydes støtte til en
mentorfunktion for flere personer.
Det foreslås i § 169, stk. 1, at får en virksomhed eller en
uddannelsesinstitution støtte til at varetage en mentorfunkti-
on, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller
uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage,
og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, til-
buddet eller ansættelsen.
Formålet med, at jobcenteret kan yde støtte til frikøb af
mentoren, er, at mentoren skal varetage opgaven med ment-
orstøtte som en opgave, der ligger ud over den almindelige
oplæring og introduktion af personen, i de frikøbte timer.
Det er en derfor en betingelse, at mentor ikke udfører sine
sædvanlige arbejdsopgaver i de timer, vedkommende funge-
rer som mentor. Den almindelige oplæring og introduktion
til arbejdet eller uddannelsen er således ikke en mentoropga-
ve.
Det er også en betingelse for at få støtte til mentoropgaver
udført af mentorer ansat på virksomheder og uddannelsesin-
stitutioner, at opgaven med at introducere og oplære perso-
nen skal have et omfang, der rækker udover arbejdsgiverens
forpligtigelse til oplæring af personen og udover uddannel-
sesinstitutionens forpligtigelse til introduktion og vejled-
ning. Der skal således være mulighed for at give personlig
vejledning i forhold til arbejdet eller uddannelsen som led i
at fastholde personen.
Herudover skal mentorfunktionen være afgørende for, at
personen opnår eller fastholder aktiviteten, tilbuddet, ansæt-
telsen eller uddannelsen.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at støtte til en mentorfunktion
i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til
dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen,
der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern
konsulent.
Støtten skal dække virksomhedens eller uddannelsesinsti-
tutionens lønomkostninger ved frikøb af en intern mentor el-
ler betaling af honorar til en ekstern mentor. Det er en betin-
gelse for bevilling af støtte til frikøb af en medarbejder, at
medarbejderen ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktio-
ner i de timer, hvor vedkommende fungerer som mentor.
Lønomkostningerne er timelønnen inklusiv feriepenge, pen-
sionsbidrag og andre arbejdsgiverbidrag. Hverken direkte
eller indirekte omkostninger forbundet med at levere ment-
orydelsen kan indgå.
Der skal være direkte kontakt mellem mentor og den per-
son, der får mentorstøtte, i de timer, der ydes støtte til. Det
er ikke muligt at få støtte til udgifter til transport til mento-
rer eller til den tid, som mentoren anvender til transport eller
forberedelse. Der er heller ikke dækning for udgifter for ti-
mer, hvor mentor er syg.
Det betyder, at det skal være det faktiske timeforbrug, der
danner grundlag for udbetaling af støtte, dvs. de timer, hvor
der har været direkte kontakt mellem mentor og den person,
der får mentorstøtten.
På samme måde som i dag forventes der i bekendtgørelse
udmøntet regler om, at arbejdsgiveren hhv. uddannelsesin-
stitutionen skal redegøre for det faktiske timeforbrug, der er
anvendt på mentorfunktionen.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der med henblik på at for-
bedre en medarbejders mulighed for at varetage mentor-
funktionen kan bevilges tilskud til køb af uddannelse for
medarbejderen.
362
Formålet med at give tilskud til opkvalificering af mento-
rerne er, at mentorerne gennem opkvalificeringen opnår en
række nye kvalifikationer, der kan bidrag til, at mentorerne
bedre kan varetage mentoropgaven. Der kan ikke bevilges
tilskud til betaling for tabt arbejdsfortjeneste som følge af, at
medarbejderen deltager i uddannelse.
Tilskud til uddannelse til mentorer kan alene ydes til inter-
ne mentorer ansat på virksomheder og uddannelsesinstitutio-
ner. Virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan ikke få
tilskud til uddannelse til en ekstern konsulent, som udfører
mentoropgaven for dem. Der kan heller ikke ydes tilskud til
uddannelse til mentorer, som er ansat i kommunen eller
mentorer, herunder firmaer, der udbyder mentorstøtte, som
jobcenteret indgår aftale med og som udfører mentoropga-
ver for jobcenteret.
Det foreslås i stk. 3, at der ud fra en konkret vurdering af
behov og forudsætninger hos personen, der har brug for
mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samar-
bejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.
Jobcenteret skal med forslaget fortsat fastsætte et timetal
for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller
uddannelsesinstitutionen.
Det er individuelt, hvor mange timers mentorstøtte en per-
son har brug for. Jobcenteret skal fastsætte timetallet pr. uge
ud fra en konkret vurdering af behovet hos den enkelte per-
son, der har behov for mentorstøtte.
Det foreslås videreført i et nyt stk. 4, at der i samarbejde
med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen kan fast-
sættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for
pr. person.
Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution løben-
de varetager mentorfunktionen for flere personer, er det mu-
ligt at fastsætte et timetal for mentorfunktionen pr. plads i
stedet for pr. person. Timetallet fastsættes af jobcenteret i et
samarbejde mellem jobcenteret og virksomheden eller ud-
dannelsesinstitutionen. Der tages udgangspunkt i, hvilken
personkreds, der almindeligvis indgår i en af de løbende un-
derstøttende indsatser med mentorstøtte, og hvilket mentor-
behov, personerne almindeligvis har.
Hvis jobcenteret giver en person mentorstøtte i en virk-
somhed, hvor der er en aftale om mentorfunktion pr. plads,
kan de på den måde udnytte det antal timer, jobcenteret alle-
rede har aftalt med virksomheden. Der skal ikke laves en
særskilt bevilling. Jobcenteret skal sikre, at der er ledige ti-
mer i aftalen. Og virksomheden skal være klar over, at per-
sonen hører under denne aftale, så de kan bede om udbeta-
ling af støtte til mentorfunktionen for personen under afta-
len. Hvis personen får mentorstøtten som individuel mentor,
skal der laves en særskilt bevilling vedrørende mentorstøt-
ten, og virksomheden skal så have disse penge som særskilt
betaling.
En person kan godt have en individuel mentor og en men-
tor pr. plads på samme tid. Hvis det aftalte med virksomhe-
den fx er lavet ud fra en type person, hvor det passer med
gennemsnitligt 5 timers mentorstøtte pr. person pr. uge og
jobcenteret giver mentorstøtte til en person, der har behov
for flere timer, så kan jobcenteret supplere det aftalte med
virksomheden op med ekstra timer til individuel mentorstøt-
te. Der skal så være en særskilt bevilling til de ekstra timer.
Forslaget får den virkning, at hvis en virksomhed eller en
uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentor-
funktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren
eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at va-
retage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktivi-
teten, tilbuddet eller ansættelsen. Støtten bevilges fortsat til
dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen
eller honorar til en ekstern konsulent, der udfører opgaven
for virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Der kan
fortsat bevilges tilskud til køb af uddannelse for mentorer,
ansat i virksomheder eller uddannelsesinstitutioner.
Forslaget får endvidere den virkning, at jobcenteret skal
fastsætte et timetal for mentorfunktion i samarbejde med
virksomheden eller uddannelsesinstitutionen, enten pr. per-
son eller pr. plads.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 31 d-e.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.26.2. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til § 170
Efter gældende praksis opgøres udgifter til en kommunalt
ansat mentor som lønomkostninger til mentoren.
Det følger også af gældende praksis, at udgifter til en eks-
tern konsulent, som udfører mentoropgaver for jobcenteret,
opgøres på samme måde, som når en ekstern konsulent ud-
fører mentoropgaver for virksomheder og uddannelsesinsti-
tutioner.
Det foreslås i § 170, stk. 1, 1. pkt., at udgifter til en kom-
munalt ansat mentor opgøres som lønomkostninger til
mentoren.
Med forslaget er lønomkostningerne, der kan medtages, ti-
melønnen inklusiv feriepenge, pensionsbidrag og andre ar-
bejdsgiverbidrag. Hverken direkte eller indirekte omkostnin-
ger forbundet med at levere mentorydelsen kan indgå.
Der skal være direkte kontakt mellem mentor og den per-
son, der får mentorstøtte, i de timer, der ydes støtte til. Det
er ikke muligt at få støtte til udgifter til transport til mento-
rer eller til den tid, som mentoren anvender til transport eller
forberedelse. Der er heller ikke dækning for udgifter for ti-
mer, hvor mentor er syg.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at når mentorstøtten varetages
af en ekstern konsulent, som udfører mentoropgaver for job-
centeret, bevilges støtten til dækning af honorar til den eks-
terne konsulent.
Det betyder, at eksterne konsulenter, som varetager ment-
orstøtten for jobcenteret, skal udgiften opgøres som honora-
ret til den eksterne konsulent. Udgiften skal opgøres på
samme måde som honorar til en ekstern konsulent, der udfø-
rer mentorstøtte-opgaver for virksomheder eller uddannel-
sesinstitutioner.
363
Det er en betingelse, at den eksterne konsulent ikke udfø-
rer sine sædvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor
vedkommende fungerer som mentor. Udgiften foreslås at
svare til timelønnen inklusiv feriepenge, pensionsbidrag og
andre arbejdsgiverbidrag. Hverken direkte eller indirekte
omkostninger forbundet med at levere mentorydelsen kan
indgå.
Der skal være direkte kontakt mellem mentor og den per-
son, der får mentorstøtte, i de timer, der ydes støtte til. Det
er ikke muligt at få støtte til udgifter til transport til mento-
rer eller til den tid, som mentoren anvender til transport eller
forberedelse. Der er heller ikke dækning for udgifter for ti-
mer, hvor mentor er syg.
Det betyder, at det skal være det faktiske timeforbrug, der
danner grundlag for opgørelsen, dvs. de timer, hvor der har
været direkte kontakt mellem mentor og den person, der får
mentorstøtten.
På samme måde som i dag forventes der i bekendtgørelse
udmøntet regler om, at arbejdsgiveren hhv. uddannelsesin-
stitutionen skal redegøre for det faktiske timeforbrug, der er
anvendt på mentorfunktionen.
Der er tale om en videreførelse af gældende praksis, som
også fremgår af Vejledning om kommunernes dokumenta-
tion af driftsudgifter ved aktivering m.v.
Til § 171
Efter den gældende § 31 f i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
mentorstøtte, herunder om målgruppen for tilbud om ment-
orstøtte og tilskud til køb af uddannelse til mentoren.
Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvoraf det bl.a. fremgår, at arbejdsgi-
veren henholdsvis uddannelsesinstitutionen skal redegøre
for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på mentorfunkti-
onen som grundlag for udbetaling af støtte, samt fremlægge
dokumentation for eventuel køb af uddannelse til medarbej-
deren.
Det foreslås i § 171, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om beregning og opgørelse af udgifter
til mentorstøtte, om mentorfunktionen og om tilskud til køb
af uddannelse til mentoren.
Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil blive an-
vendt til at fastsætte regler om procedurer og dokumentation
for bevilling af støtte til mentorfunktionen, herunder hvad
der kan indregnes i mentorens faktiske timeforbrug, og hvad
der kan indregnes ved opgørelsen af lønomkostninger.
Det forventes tillige, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til at fastsætte regler om udskrivningskoordinatorer, jf. lov-
forslagets § 167, stk. 2, herunder at sundhedsvæsenet hur-
tigst muligt efter at tidspunktet for udskrivningen bliver
kendt, skal meddele jobcenteret, at personen udskrives, samt
oplyse tidspunktet herfor, og at det herefter vil være jobcen-
terets pligt at undersøge, om personen ønsker mentorstøtte i
forbindelse med udskrivningen, og sørge for at der knyttes
en mentor til personen, hvis det er tilfældet.
Ved skrivelse nr. 9346 af 24. maj 2006 om dokumentation
i forbindelse med udbetaling af tilskud vedrørende mentor-
ordningen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der
fastsat nærmere om dokumentation. Det følger af skrivelsen,
at udbetaling af støtte til lønomkostninger ved frikøb af
mentoren i virksomheden eller uddannelsesinstitutionen el-
ler honorar til en ekstern konsulent, skal ske ud fra en rede-
gørelse for det faktiske timeforbrug, mens udbetaling af
støtte til køb af uddannelse til en medarbejder, der fungerer
som mentor skal ske ved en dokumentation for køb af ud-
dannelse. Skrivelsen vil stadig finde anvendelse, indtil den
ophæves eller erstattes af en bekendtgørelse eller skrivelse
efter denne lov.
Til § 172
Af den gældende § 76, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fremgår det, at i forbindelse med deltagelse i
tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedsprak-
tik, herunder nytteindsats og løntilskud efter kapitel 10-12
kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at un-
derstøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Af den gældende § 76, stk. 2-4, fremgår det, at tilskud til
hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateri-
ale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Til revalidender og personer i ressource- eller jobafklarings-
forløb, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som tilskud
til personlig assistance. Bestemmelsen indebærer, at der fx
kan ydes sekretærbistand til blinde og svagsynede, tolkebi-
stand til døve og tunghøre samt personlig bistand til perso-
ner med fysisk handicap.
Efter den gældende § 77, stk. 1, er det en betingelse for at
give tilskud til undervisningsmateriale, at materialet er en
nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Efter den gældende § 77, stk. 2, er det en betingelse for at
give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsind-
retninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at per-
sonen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indret-
ningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i
arbejdsevne.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, at det er en be-
tingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assi-
stancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og
opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne.
Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., til
en ledig selvforsørgende, når personen deltager i tilbud om
vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løn-
tilskudsansættelse.
Efter den gældende § 75 b kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., når
en ung under 18 år, som har behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats, deltager i tilbud om vej-
ledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.
364
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.27.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Det foreslås i § 172, stk. 1, at til personer, der deltager i
tilbud efter kapitel 11-14 (virksomhedspraktik, løntilskud,
nytteindsats og vejledning og opkvalificering), kan der gives
tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at
personen kan deltage i tilbuddet.
Bestemmelsen indebærer, at der ligesom efter gældende
ret kan bevilges tilskud til hjælpemidler i forbindelse med
tilbud efter denne lov.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som
er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der
bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis perso-
nen opfylder betingelserne herfor. Forslaget er på linje med
Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Princi-
pafgørelse 63-11.
Det vil sige, at der ikke i disse tilfælde kan bevilges hjæl-
pemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Det
foreslåede er en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for at give til-
skud, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at per-
sonen kan deltage i tilbuddet eller kompenserer for perso-
nens begrænsninger i arbejdsevnen.
Som eksempel på hjælpemidler kan nævnes specielt og
særligt arbejdstøj. Sikkerhedssko og arbejdstøj kan betragtes
som hjælpemidler i form af arbejdsredskaber, hvis de øvrige
betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om, at udgiften
skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afhol-
de.
Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis,
jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-9-04. Forslaget er en
videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i stk. 3, at tilskud til hjælpemidler kan gives
til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og under-
visningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre ar-
bejdspladsindretninger.
Det er hensigten, at tilskud til arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger gives i forbindelse med tilbud om
løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. Tilskud til
undervisningsmaterialer vil typisk blive givet i forbindelse
med et tilbud om vejledning og opkvalificering.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejds-
pladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre arbejds-
pladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræ-
ver derfor, at virksomheden er indstillet på, at der foretages
mindre indretninger af arbejdspladsen.
Virkningen af forslaget er, at lovteksten justeres således,
at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til
virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er
part i sagen.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special-
værktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialte-
lefon, teleslynge, ergonomisk stol, talegenkendelsespro-
gram, specialordbog, specialsæde og automatgear til traktor
og varebil.
Som eksempler på undervisningsmaterialer kan fx nævnes
specielle ordbøger.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan
nævnes indretninger, der medfører, at en person kan komme
rundt i virksomheden, fx en rampe eller hvor en døråbning
skal gøres bredere, for at en person i kørestol kan komme
igennem døren.
Forslaget er en videreførelse af gældende ret, dog justeres
i forhold til gældende ret, således det direkte kommer til at
fremgå, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevil-
ges til virksomheden.
Der henvises til afsnit 2.27. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 173
Efter den gældende § 76, stk. 3, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan der gives støtte til særlige udgifter, der er
en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne til revalidender og til personer,
der deltager i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb. Det
samme gælder sygedagpengemodtagere, som deltager i til-
bud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf.
gældende kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i § 173, at til personer omfattet af § 6, nr. 7, 8
og 10, (personer i jobafklarings- og ressourceforløb samt
personer i revalidering), som deltager i tilbud efter kapitel
11-14, kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nød-
vendig følge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 (vej-
ledning og opkvalificering) eller af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer om-
fattet af § 6, nr. 6, som, jf. kapitel 21, deltager i tilbud som
led i afklaringen af personens arbejdsevne (personer i forre-
validering der modtager sygedagpenge).
Det vil sige for, at støtten kan ydes, skal der være tale om,
at hjælpemidlet er en forudsætning for at kunne gennemføre
en uddannelse, som er givet som vejledning og opkvalifice-
ring, eller er nødvendig følge af en nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne.
Ved vurderingen af om det er en nødvendig følge af delta-
gelse i uddannelse efter kapitel 14 om vejledning og opkva-
lificering, skal kommunen bl.a. lægge vægt på, om personen
kan gennemføre tilbuddet uden støtten.
Ved vurderingen af om det er en nødvendig følge af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne indgår bl.a. graden
af den nedsatte funktionsevne.
For at støtten er nødvendig, skal der ikke alene være tale
om, at personen har en nedsat funktionsevne, men også at
funktionsnedsættelsen sætter hindringer for, at personen kan
deltage i tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løn-
tilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering.
Forslaget indebærer, at personer i målgruppen kan få dæk-
ket udgifter til dobbelthusførelse, udgifter til børnepasning
for enlige forsørgere, udgifter til indkvartering samt ekstra-
365
ordinære kostudgifter under fx revalidering. Fx vil personer
bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddannelse på
Sjælland, men som ikke kan flytte fra deres bopæl pga. æg-
tefælle og børns forhold, få mulighed for at få dækket udgif-
ter til dobbelthusførelse.
Forslaget er en videreførelse af indholdet af gældende §
76, stk. 3, med sproglige justeringer.
Der henvises til afsnit 2.27. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 174
Efter den gældende § 76, stk. 2, 2. pkt., i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan hjælpemidler i stedet for tilskud
gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt
omfang tilgodeser behovet.
Efter den gældende § 77, stk. 4, kan tilskud til hjælpemid-
ler gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts-
og formueforhold.
Efter den gældende § 77, stk. 5, kan beskæftigelsesmini-
steren fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til
hjælpemidler.
Med hjemmel i den gældende § 77, stk. 5, har beskæfti-
gelsesministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-
sesindsats § 121, stk. 1, fastsat regler om, at det er en betin-
gelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger
ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinsti-
tutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er
sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis
uddannelsesinstitutionen.
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats § 121, stk. 1, fastsat regler om, at
det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at
udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis
uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjæl-
pemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejds-
pladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen. Det vil sige,
at der ved bevillingen af tilskuddet skal tages stilling til,
hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som et sædvanligt inven-
tar hos arbejdsgiveren eller på uddannelsesinstitutionen. Der
kan ikke ydes hjælp til kontorinventar og arbejdspladsind-
retning, som arbejdsgiveren normalt afholder for at opfylde
kravene i arbejdsmiljølovgivningen.
Derudover har beskæftigelsesministeren i samme bekendt-
gørelse § 121, stk. 2, fastsat regler om, at tilskud til hjælpe-
midler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Job-
centeret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale
på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen
på den enkelte uddannelsesinstitution.
Det foreslås i § 174, stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse for
at give tilskud efter §§ 172 og 173, at udgiften skal ligge ud
over, hvad arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdriven-
de eller uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde.
Det vil fx sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal
tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som et
sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren eller på uddannelses-
institutionen.
Forslaget er en videreførelse af, at der ikke kan gives til-
skud til et hjælpemiddel, som arbejdsgiveren normalt afhol-
der for at opfylde kravene i fx arbejdsmiljølovgivningen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at hjælpemidlet ikke må være
sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis
uddannelsesinstitutionen.
Forslaget betyder, at der fx ikke kan ydes hjælp til et hæ-
ve-sænkebord, da der er tale om et møbel, som anses for al-
mindeligt inventar på en arbejdsplads med kontorarbejde.
Der er derfor ikke tale om en udgift, der ligger ud over, hvad
en arbejdsgiver måtte forudsættes at afholde. Det foreslåede
er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Anke-
styrelsens Principafgørelse N-5-08.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at hjælp efter anden lovgivning
ikke må være tilstrækkelig til at kompensere for personens
begrænsninger i arbejdsevne.
Som en konsekvens af, at reglerne om hjælpemidler til
personer med handicap overflyttes til lov om kompensation
til handicappede i erhverv, foreslås det, at det indsættes, at
for at give tilskud til hjælpemidler efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, er det en betingelse, at hjælp efter anden
lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for perso-
nens begrænsninger i arbejdsevne.
Dette gøres for at undgå dobbeltlovgivning, hvor der fra
forskellige love kan bevilges hjælpemidler med det formål
at dække samme behov. Forslaget medfører bl.a., at hjælpe-
midler til personer, der på grund af handicap kan have van-
skeligt ved at opnå og bevare beskæftigelse uden kompensa-
tion bevilges hjælpemidler efter lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og ikke efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Forslaget til stk. 1 betyder, at de gældende regler om hjæl-
pemidler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås
samlet på lovniveau.
Det foreslås i stk. 2, at tilskud til hjælpemidler gives på
baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog
beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de
gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte ud-
dannelsesinstitution.
Forslaget betyder, at de gældende regler om hjælpemidler,
der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås fastsat i lo-
ven.
Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed
på lovniveau.
Forslaget betyder, at der ansøges om tilskud til en konkret
udgift, idet at udgifterne skal kunne dokumenteres.
Det forudsættes, at der ikke kan gives tilskud til anslåede
udgifter, da der skal være tale om dokumenterede udgifter.
Dokumentation for udgifterne kan fx være i form af en
faktura eller kvittering.
366
Forslaget betyder, at de gældende regler om hjælpemidler,
der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås samlet på
lovniveau.
Det foreslås i stk. 3, at hjælpemidler kan gives som udlån,
når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Det betyder fx, at hvis jobcenteret er i besiddelse af et
hjælpemiddel, som i fuldt omfang tilgodeser behovet hos
personen, kan jobcenteret i stedet for at give et tilskud til et
nyanskaffet hjælpemiddel give hjælpemidlet som udlån.
Det er en forudsætning, at for en person, der flytter bopæl
til en anden kommune men fx beholder sin løntilskudsan-
sættelse, vil det kunne aftale med fraflytter-kommunen, at
personen bibeholder det hjælpemiddel, som fraflytter-kom-
munen har givet som udlån, så længe ansættelsen bibehol-
des.
Forslaget er en videreførelse af gældende ret § 76, stk. 2,
2. pkt.
Det foreslås i stk. 4, at tilskud til hjælpemidler kan gives
uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og for-
mueforhold.
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for
personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller formue,
når der bevilges tilskud til hjælpemidler.
Forslaget er en videreførelse af gældende ret § 77, stk. 4.
Til § 175
Det fremgår af den gældende § 82, stk. 1, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 2, nr. 1-5
og 11-14 (dvs. dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og in-
tegrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met, revalidender, sygedagpengemodtagere, personer i res-
sourceforløb, uddannelseshjælpsmodtagere og personer i
jobafklaringsforløb), som deltager i tilbud om vejledning og
opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats
og løntilskud efter kapitel 10-12, personer omfattet af § 2,
nr. 1 (dvs. dagpengemodtagere) som deltager i jobrettet er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 8 a, og
personer omfattet af § 2, nr. 7 (fleksjobvisiterede) som del-
tager i tilbud om vejledning og opkvalificering og virksom-
hedspraktik, herunder nytteindsats efter kapitel 10 og 11, har
ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mel-
lem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gen-
nemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag
kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de
første 24 km. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og
13 (dvs. dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælps-
modtagere, samt integrationsydelsesmodtagere uden for in-
tegrationsprogrammet), som ansættes med løntilskud efter
kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til be-
fordringsgodtgørelse.
Det fremgår af den gældende § 82, stk. 2, at ved deltagelse
i tilbud og jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannel-
se, godtgøres 0,99 kr. pr. kilometer over 120 km. pr. ar-
bejdsdag (2019-niveau). Denne kilometersats følger den til
enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter lig-
ningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mel-
lem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
Det fremgår af den gældende § 82, stk. 3, at udbetalingen
af den samlede befordringsgodtgørelse afrundes til nærme-
ste hele kronebeløb.
Efter den gældende § 82, stk. 4, har personer omfattet af §
2, nr. 1-4, 7 og 11-14 (dvs. dagpenge- og kontanthjælps-
modtagere, revalidender, fleksjobvisiterede, personer i res-
sourceforløb, uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsy-
delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og perso-
ner i jobafklaringsforløb), ret til den faktiske udgift til befor-
dring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne. Det samme gælder for personer omfattet
af § 2, nr. 5 (dvs. sygedagpengemodtagere), som deltager i
tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf.
kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give tilskud til befordringsgodtgørelse m.v., til en
ledig selvforsørgende, når personen deltager i tilbud om vej-
ledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder
nytteindsats eller løntilskudsansættelse. Efter gældende § 75
b kan jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til
befordringsgodtgørelse m.v. når en ung under 18 år, der har
behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende
indsats deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering el-
ler virksomhedspraktik.
Efter den gældende § 109, stk. 1, træffer arbejdsløsheds-
kassen afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse til
dagpengemodtagere bortset fra § 82, stk. 4, om, at personen
har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er
en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
Det foreslås i § 175, stk. 1, 1. og 2. pkt., at personer, om-
fattet af § 6, nr. 1 og 9 (dagpengemodtagere og fleksjobvisi-
terede), som deltager i jobrettet erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse efter kapitel 9, og personer omfattet af § 6, nr.
1-10 (dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og sy-
gedagpengemodtagere, personer i jobafklarings- og ressour-
ceforløb, fleksjobvisiterede og personer i revalidering samt
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met), som deltager i tilbud efter kapitel 11-14 (virksomheds-
praktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejled-
ning og opkvalificering) har ret til befordringsgodtgørelse,
når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor til-
buddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end
24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilo-
meter, der ligger ud over 24 km.
Bestemmelsen medfører, at det er en betingelse, at afstan-
den mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannel-
sen gennemføres og retur er mere end 24 km. Der kan såle-
des ikke med hjemmel i den foreslåede bestemmelse udbeta-
les godtgørelse for de første 24 km.
For muligheden for at dække den faktiske udgift til befor-
dring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne (fx udgiften til transport til de første 24
km) henvises til forslaget til § 175, stk. 4.
367
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at personer, omfattet af § 6,
nr. 12 og 13 (personer under 18 år, som har behov for en ud-
dannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats og ledige
selvforsørgende), som deltager i tilbud efter kapitel 11-14
(tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud,
nytteindsats og vejledning og opkvalificering) kan efter en
konkret vurdering få godtgørelse efter denne bestemmelse.
Det foreslås videre i stk. 1, 4. pkt., at personer, omfattet af
§ 6, nr. 1-5 og 12 (dagpenge-, kontanthjælps- og uddannel-
seshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet og ledige selvforsørgende), som
ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver efter ka-
pitel 12 (ansættelse med løntilskud), ikke kan få befor-
dringsgodtgørelse.
Baggrunden for at en række målgrupper ikke er berettiget
til befordringsgodtgørelse, når de ansættes med løntilskud
hos en privat arbejdsgiver er dels, at de under løntilskudsan-
sættelsen får overenskomstmæssig løn eller det for tilsvaren-
de arbejde gældende, og dels at de kan få fradrag efter
SKATs regler om befordringsfradrag for lønmodtagere mel-
lem hjem og arbejdsplads i forbindelse med ansættelse.
Forslaget medfører fx, at der ligesom i gældende ret, ikke
kan bevilges befordringsgodtgørelse til en person, som er
ansat i fleksjob. Baggrunden for dette er, at personer ansat i
fleksjob kan få fradrag efter SKATs regler om befordrings-
fradrag for lønmodtagere mellem hjem og arbejdsplads i for-
bindelse med ansættelse. Dette er på linje med Ankestyrel-
sens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse
183-10.
Det er den normale transportvej, som danner grundlaget
for beregningen af afstanden. Den normale transportvej vil
som udgangspunkt være den korteste vej mellem bopæl og
tilbudssted. Dette er på linje med Ankestyrelsens hidtidige
praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse 52-16.
Forslaget indebærer, at de gældende regler om befor-
dringsgodtgørelse i § 82, stk. 1, og §§ 75 a og 75 b viderefø-
res.
Det foreslås i stk. 2, at godtgørelsen udgør 0,99 kr. pr. ki-
lometer (2019-niveau). Denne kilometersats følger den til
enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter lig-
ningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mel-
lem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
Beregningen af afstanden mellem bopæl og tilbudssted
følger principperne i ligningslovens § 9 c.
Der er ikke hjemmel til at yde højere befordringsgodtgø-
relse, heller ikke såfremt personen er boende i en udkant-
skommune med mulighed for dobbelt skattemæssigt kørsels-
fradrag. Dette er på linje med Ankestyrelsens hidtidige prak-
sis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse 52-16.
Forslaget indebærer, at de gældende regler videreføres.
Det foreslås i stk. 3, at ved udbetaling afrundes den samle-
de godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at personer, omfattet af § 6,
nr. 1 og nr. 9, (dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede),
som deltager i jobrettet erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse efter kapitel 9, og personer omfattet af § 6, nr. 1-10
(dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og syge-
dagpengemodtagere, personer i jobafklarings- og ressource-
forløb, fleksjobvisiterede og personer i revalidering samt
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met), som deltager i tilbud efter kapitel 11-14 (om virksom-
hedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vej-
ledning og opkvalificering), har ret til den faktiske udgift til
befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
Det er en forudsætning, for at udgiften er følge af en ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne, at transporten er nød-
vendig for at deltage i jobrettet erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse eller et tilbud.
Det vil sige, at hvis en person kan bruge fx offentlige
transportmidler, har personen ikke ret til betaling af den fak-
tiske udgift til befordring i egen bil for de første 24 km af
udgifterne. Dette er på linje med Ankestyrelsens hidtidige
praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-8-06.
Forslaget medfører, at der ligesom i gældende ret, ikke
kan bevilges befordringsgodtgørelse til en person, som er
ansat i fleksjob. Baggrunden for dette er, at personer ansat i
fleksjob kan få fradrag efter SKATs regler om befordrings-
fradrag for lønmodtagere mellem hjem og arbejdsplads i for-
bindelse med ansættelse. Dette er på linje med Ankestyrel-
sens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse
183-10.
Forslaget indebærer, at gældende ret videreføres med den
udvidelse, at sygedagpengemodtagere får ret til den faktiske
udgift til befordring, når de deltager i tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at personer omfattet af § 6, nr.
12 og 13 (personer under 18 år, som har behov for en ud-
dannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats og ledige
selvforsørgende), som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 13
kan efter en konkret vurdering få faktiske udgift til befor-
dring dækket efter denne bestemmelse.
Det vil sige, at personer under 18 år, som har behov for en
uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, som del-
tager i tilbud om virksomhedspraktik eller vejledning og op-
kvalificering, og ledige selvforsørgende, som deltager i til-
bud om virksomhedspraktik, nytteindsats eller vejledning og
opkvalificering efter en konkret vurdering kan få faktiske
udgifter til befordring dækket efter bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 5, at arbejdsløshedskassen træffer afgø-
relse om og udbetaler befordringsgodtgørelse til dagpenge-
modtagere efter stk. 1-3. Undtaget er fortsat afgørelse om, at
personen har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis
udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne. I disse tilfælde træffer jobcenteret afgørelse.
Det vil dermed fortsat være arbejdsløshedskassen, der
træffer afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse til
dagpengemodtagere efter reglerne om befordringsgodtgørel-
se, bortset fra de tilfælde hvor dagpengemodtagere med ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne har ret til godtgørelse
368
af den faktiske udgift til befordring. Her udbetales godtgø-
relsen fortsat af jobcenteret.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 109, stk.
1.
Den foreslåede bestemmelse i § 175 er en videreførelse af
§ 82, med ovennævnte udvidelse i form af, at sygedagpen-
gemodtagere i overensstemmelse med de resterende mål-
grupper får ret til den faktiske udgift til befordring, når de
deltager i tilbud efter loven. Endvidere er virkningen, at den
gældende § 109, stk. 1 videreføres med sproglige justerin-
ger. Der er ikke tilsigtet yderligere materielle ændringer.
Til § 176
Efter den gældende § 83, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan kontanthjælpsmodtagere, personer i res-
sourceforløb, uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsy-
delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og perso-
ner i jobafklaringsforløb som deltager i tilbud om vejledning
og opkvalificering og virksomhedspraktik, herunder nytte-
indsats efter kapitel 10 og 11, efter jobcenterets vurdering få
udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godt-
gørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Mer-
udgiftsgodtgørelsen anvendes dog ikke til dækning af udgif-
ter til befordring ud over de første 24 km.
Efter den gældende § 83, stk. 2, fastsætter kommunen
nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Kom-
munen giver information til kommunens borgere om indhol-
det af retningslinjerne.
Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give tilskud til befordringsgodtgørelse m.v., til en
ledig selvforsørgende, når personen deltager i tilbud om vej-
ledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder
nytteindsats eller løntilskudsansættelse.
Efter gældende § 75 b kan jobcenteret efter en konkret
vurdering give tilskud til befordringsgodtgørelse m.v., når
en ung under 18 år deltager i tilbud om vejledning og op-
kvalificering eller virksomhedspraktik. Efter den gældende
§ 75 c kan jobcenteret efter en konkret vurdering give til-
skud til befordringsgodtgørelse, når en særlig udsat ung
under 18 år deltager i tilbud om virksomhedspraktik med
godtgørelse.
Det foreslås i § 176, stk. 1, at personer, der er omfattet af
§ 6, nr. 2-5, 7, 8, 12 og 13 (kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for in-
troduktionsprogrammet, personer i jobafklarings- og res-
sourceforløb samt personer under 18 år, og ledige selvfor-
sørgende), som deltager i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14
(virksomhedspraktik, nytteindsats og vejledning og opkvali-
ficering) kan efter jobcenterets vurdering få op til 1.000 kr.
om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgif-
ter ved at deltage i tilbuddet. Merudgiftsgodtgørelsen kan
ikke anvendes til at dække udgifter til befordring ud over de
første 24 km, jf. § 175, stk. 1.
Det vil sige, at merudgiftsgodtgørelsen alene kan anven-
des til at dække udgifterne op til og med de første 24 km.
Udgiften ud over de første 24 km dækkes efter reglerne i §
175, stk. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Godtgørelse efter § 83, kan efter jobcenterets vurdering
ydes til udgifter til befordring og fx arbejdsbeklædning, hvis
der er tale om en udgift ved at deltage i tilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gæl-
dende ret §§ 83, stk. 1 og 75 a-75 c.
Det foreslås i stk. 2, at kommunen fastsætter nærmere ret-
ningslinjer for udbetaling af merudgiftsgodtgørelsen. Kom-
munen giver information til kommunens borgere om indhol-
det af retningslinjerne.
Forslaget indebærer, at det bliver muligt for kommunens
borgere at orientere sig om, hvad der vil blive lagt vægt på i
forhold til at få godtgørelsen på op til 1.000 kr.
Forslaget er en videreførelse af gældende ret § 83, stk. 2.
Til § 177
Efter den gældende § 82, stk. 5, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren regler om
muligheden for befordringsgodtgørelse.
Efter den gældende § 83, stk. 3, kan beskæftigelsesmini-
steren fastsætte regler om, at beløbet efter § 83, stk. 1, på
1.000 kr. til hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter
ved at deltage i tilbuddet kan hæves til 1.500 kr.
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat nærmere regler om be-
fordring, herunder om tilskud ved færgebefordring og befor-
dringstilskud ved indkvartering uden for bopælen i forbin-
delse med tilbud om vejledning og opkvalificering, samt at
udbetaling af befordringsgodtgørelsen sker bagudrettet på
baggrund af personens ansøgning.
Efter den gældende § 73 b, stk. 7, der vedrører jobrettet
uddannelse til ledige fleksjobvisiterede, kan beskæftigelses-
ministeren fastsætte regler om støtte til bl.a. befordrings-
godtgørelse under deltagelse i uddannelse.
Det foreslås i § 177, stk. 1, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om befordringsgodtgørelsens størrelse
ved befordring med færge, befordringsgodtgørelse i forbin-
delse med deltagelse i jobrettet erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse efter kapitel 9 og tilbud om vejledning og op-
kvalificering efter kapitel 14, herunder i forbindelse med
indkvartering uden for bopælen og befordringsgodtgørelse
til tilbud i udlandet og krav til ansøgning og udbetaling af
befordringsgodtgørelsen.
Ligesom i dag forventes det, at beskæftigelsesministeren i
bekendtgørelse fastsætter regler om befordringsgodtgørelse
under deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse for såvel dag-
pengemodtagere som ledige fleksjobvisiterede, befordrings-
tilskud ved indkvartering uden for bopælen i forbindelse
med tilbud om vejledning og opkvalificering, samt at udbe-
taling af befordringsgodtgørelsen sker bagudrettet på bag-
grund af personens ansøgning.
369
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, at merudgiftsgodtgørelsen på
1.000 kr., jf. § 176, kan hæves til 1.500 kr.
Det foreslås dermed, at beskæftigelsesministeren får be-
myndigelse til, at beløbet på 1.000 kr. til hel eller delvis
godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet i
den foreslåede § 176 på et tidspunkt kan hæves til 1.500 kr.
Forslaget er en videreførelse af gældende bemyndigelses-
bestemmelse i § 83, stk. 3.
Til § 178
Det fremgår af den gældende § 100, stk. 1, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret med henblik på at
fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættel-
se eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer
kan drive selvstændig virksomhed, kan yde tilskud til hjæl-
pemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdsplads-
indretninger.
Det fremgår af den gældende § 100, stk. 2, at det er en be-
tingelse for at give tilskud, at tilskuddet er af afgørende be-
tydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksom-
hed eller at redskabet eller arbejdspladsindretningen kom-
penserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsev-
nen.
Af den gældende § 100, stk. 3, fremgår det, at hjælpemid-
ler i stedet for tilskud kan gives som udlån under forudsæt-
ning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet. Til-
skud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens
og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Med hjemmel i den gældende § 100, stk. 4, har beskæfti-
gelsesministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-
sesindsats § 121, stk. 1, fastsat regler om, at det er en betin-
gelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger
ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at
hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på ar-
bejdspladsen.
Af den gældende § 121, stk. 2, i bekendtgørelse om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at tilskud til hjælpe-
midler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.28.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 178, stk. 1, at jobcenteret for at fremme at
personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller an-
sættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive
selvstændig virksomhed, kan give tilskud til hjælpemidler,
når hjælpemidlet er af afgørende betydning for ansættelsen
eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller kompenserer
for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Der vil således kunne gives udgifter til hjælpemidler i
form af fx læse- og skriveteknologi, specialværktøj, særlige
instruktionsbøger og lignende, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som
er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der
bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis perso-
nen opfylder betingelserne herfor. Forslaget er på linje med
Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Princi-
pafgørelse 63-11.
Det vil sige, at der i disse tilfælde ikke kan bevilges hjæl-
pemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for at give til-
skud til et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende
forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvan-
ligt forekommende på arbejdspladsen.
Forslaget betyder, at de gældende regler om hjælpemidler,
der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås fastsat i lo-
ven.
Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed
på lovniveau.
Det vil fx sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal
tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som et
sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren.
Som eksempel på hjælpemidler kan fx nævnes specielt og
særligt arbejdstøj. Sikkerhedssko og arbejdstøj kan betragtes
som hjælpemidler i form af arbejdsredskaber, hvis de øvrige
betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om, at udgiften
skal ligge ud over, hvad fx arbejdsgiveren forudsættes at af-
holde.
Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis,
jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-9-04.
Forslaget betyder fx, at der ikke kan ydes hjælp til et hæ-
ve-sænkebord, da der er tale om et møbel, som anses for al-
mindeligt inventar på en arbejdsplads med kontorarbejde.
Der er derfor ikke tale om en udgift, der ligger ud over, hvad
en arbejdsgiver måtte forudsættes at afholde. Det foreslåede
er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Anke-
styrelsens Principafgørelse N-5-08.
Forslaget er for målgruppen en videreførelse af gældende
ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler fremgår dette i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en videreførelse af gældende ret dog således
at det foreslås, at reglerne om hjælpemidler samles på lovni-
veau.
Det foreslås i stk. 3, at tilskud til hjælpemidler kan gives
til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber, og til en
virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejds-
pladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre arbejds-
pladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræ-
ver derfor at virksomheden er indstillet på, at der foretages
mindre indretninger af arbejdspladsen.
Forslaget indebærer, at det justeres således, at det fremgår
af lovteksten, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger
bevilges til virksomheden. På den måde sikres det, at virk-
somheden er part i sager om mindre arbejdspladsindretnin-
ger.
370
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special-
værktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialte-
lefon, teleslynge, læseapparat, talegenkendelsesprogram, er-
gonomisk stol, læseprogrammer, specialordbog, specialsæde
og automatgear til traktor og varebil.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan
nævnes indretninger, der medfører, at en person kan komme
rundt i virksomheden, fx en rampe eller en døråbning, for at
en person kan komme igennem døren.
Det foreslås i stk. 4, at tilskud til hjælpemidler kan gives
på baggrund af dokumenterede udgifter.
Forslaget betyder, at arbejdsgiveren skal ansøge om til-
skud til en konkret udgift, og at arbejdsgiveren skal kunne
dokumentere udgiften.
Det forudsættes, at der ikke kan gives tilskud til anslåede
udgifter, da der skal være tale om dokumenterede udgifter.
Dokumentation for udgifterne kan fx være i form af en
faktura eller kvittering.
Forslaget medfører, at de gældende regler om hjælpemid-
ler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås fastsat i
loven.
Det foreslås i stk. 5, at hjælpemidler kan gives som udlån,
når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Det betyder, at hvis jobcenteret er i besiddelse af et hjæl-
pemiddel, som i fuldt omfang tilgodeser behovet hos perso-
nen, kan jobcenteret i stedet for at give et tilskud til et nyan-
skaffet hjælpemiddel give hjælpemidlet som udlån.
Det forudsættes, at for en person, der flytter bopæl til en
anden kommune men fx beholder ansættelse, vil det kunne
aftales med fraflytter-kommunen, at borgeren beholder det
hjælpemiddel, som fraflytter-kommunen har givet som ud-
lån, så længe ansættelsen bibeholdes.
Det foreslås i stk. 6, at tilskud til hjælpemidler kan gives
uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og for-
mueforhold.
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for
personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller formue,
når der gives tilskud til hjælpemidler. Tilskuddet kan der-
med gives uanset om personen har en høj indtægt eller om
personen har en større opsparing.
Det foreslås i stk. 7, at det er en betingelse, at hjælp efter
anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for
personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Som en konsekvens af, at reglerne om hjælpemidler til
personer med handicap overflyttes til lov om kompensation
til handicappede i erhverv, foreslås det, at det indsættes, at
for at give tilskud til hjælpemidler efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, er det en betingelse, at hjælp efter anden
lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for perso-
nens begrænsninger i arbejdsevnen.
Dette gøres for at undgå dobbeltlovgivning, hvor der fra
forskellige love kan bevilges hjælpemidler med det formål
at dække samme behov. Forslaget medfører bl.a., at hjælpe-
midler til personer, der på grund af handicap kan have van-
skeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation
bevilges hjælpemidler efter lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. og ikke efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Som eksempel på personer, der ikke kan gives hjælpemid-
ler efter denne bestemmelse, kan nævnes folkepensionister.
Det fremgår af Ankestyrelsens Principafgørelse N-16-06, at
en folkepensionist ikke er omfattet af muligheden for at få
tilskud til udgifter til hjælpemidler efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Det skyldes, at folkepensionister ikke er
omfattet af målgruppen i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Som en konsekvens af, at de nuværende regler om hjælpe-
midler i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats
fastsættes i loven, foreslås det, at den gældende bemyndigel-
sesbestemmelse ikke videreføres.
Der henvises til afsnit 2.28. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 179
Efter den gældende § 74, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan jobcenteret give en person, der er ansat
eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber
og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige
kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den på-
gældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det
er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller ar-
bejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes
begrænsninger i arbejdsevnen.
Det fremgår af den gældende § 74, stk. 2, at jobcenteret
giver hjælpen, når hjælp efter anden lovgivning ikke er til-
strækkelig til at kompensere for den pågældendes begræns-
ninger i arbejdsevnen.
Af den gældende § 74, stk. 3, fremgår det, at jobcenteret
giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.28.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 179, stk. 1, at jobcenteret kan give en per-
son, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, tilskud til
hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning
for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i
fleksjob og kompenserer for personens begrænsning i ar-
bejdsevnen.
Jobcenteret kan således give tilskud til udgifter til hjælpe-
midler i form af fx læse- og skriveteknologi, specialværktøj,
særlige instruktionsbøger og lignende, hvis betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som
er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der
bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis perso-
nen opfylder betingelserne herfor. Forslaget er på linje med
Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Princi-
pafgørelse 63-11.
371
Det vil sige, at der ikke i disse tilfælde kan bevilges hjæl-
pemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 74, stk. 1,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med undtagelse af
muligheden for at bevilge korte kurser. Muligheden for at
bevilge korte kurser til personer, der er ansat eller skal an-
sættes i fleksjob, henvises til forslaget til § 162.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse, at hjælp efter
anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for
personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Bestemmelsen medfører, at der ikke kan bevilges tilskud
til hjælpemidler til at fastholde eller opnå ansættelse i fleks-
job, hvis hjælp efter anden lovgivning er tilstrækkelig til at
kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Det kan fx være, hvis hjælpemidler efter arbejdsmiljølov-
givningen er tilstrækkelig til at kompensere for personens
begrænsninger i arbejdsevnen. Efter § 15 i arbejdsskadesi-
kringsloven kan der betales for visse hjælpemidler, der kan
erstatte tabet af eller bedre funktionen af en legemsdel, der
er beskadiget ved en arbejdsskade.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med det sam-
tidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en
forenklet beskæftigelsesindsats, at reglerne om hjælpemidler
til personer med handicap overflyttes til lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v.
Forslaget medfører bl.a., at hjælpemidler til personer, der
på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og beva-
re beskæftigelse uden kompensation, bevilges efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. og ikke efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det vil sige, at hvis en person opfylder betingelserne for at
blive bevilget hjælpemidler efter denne bestemmelse og ef-
ter § 15 j i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., bevilges hjælpemidlet efter § 15 j i lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås i stk. 3, at tilskud til hjælpemidler kan gives
til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber, og til en
virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejds-
pladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre arbejds-
pladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræ-
ver derfor, at virksomheden er indstillet på, at der foretages
mindre indretninger af arbejdspladsen.
Virkningen af forslaget er, at der justeres i lovteksten i
forhold til gældende ret, således at tilskud til mindre ar-
bejdspladsindretninger fremover bevilges til virksomheden.
På den måde tydeliggøres det i lovteksten, at virksomheden
er part i sager om mindre arbejdspladsindretninger.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special-
værktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialte-
lefon, teleslynge, læseapparat, talegenkendelsesprogram, er-
gonomisk stol, læseprogrammer, specialordbog, specialsæde
og automatgear til traktor og varebil.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan
nævnes indretninger, der medfører, at en person kan komme
rundt i virksomheden, fx en rampe eller en døråbning, for at
en person i kørestol kan komme igennem døren eller komme
rundt.
Det foreslås i stk. 4, at tilskud til hjælpemidler kan gives
uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og for-
mueforhold.
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for
personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller formue,
når der gives tilskud til hjælpemidler. Tilskuddet kan der-
med gives, uanset om personen har en høj indtægt, eller om
personen har en større opsparing.
Forslaget er en videreførelse af gældende ret med oven-
nævnte ændringer og sproglige justeringer.
Muligheden for at bevilge korte kurser til personer, der er
ansat eller skal ansættes i fleksjob, henvises til forslaget til §
162.
Der henvises til afsnit 2.28. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 180
Efter de gældende regler i §§ 104 og 105, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret give arbejdsløs-
hedskassen de nødvendige oplysninger til brug for arbejds-
løshedskassens administration af reglerne i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. om dagpengemodtagere, og jobcente-
ret skal underrette arbejdsløshedskassen om indholdet af en
udarbejdet »Min Plan« for en dagpengemodtager.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om jobcenterets
underretninger til arbejdsløshedskassen, herunder om om-
fanget af oplysningerne og måden, tidspunktet og formen
for afgivelse af oplysningerne, jf. den gældende lovs § 104,
stk. 2.
Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat regler i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om jobcen-
terets underretninger til arbejdsløshedskassen.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.29.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 180, at jobcenteret skal give arbejdsløs-
hedskassen de nødvendige oplysninger om dens medlemmer
omfattet af § 6, nr. 1, til brug for arbejdsløshedskassens ad-
ministration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Forslaget omfatter oplysninger om dagpengemodtagere og
betyder, at arbejdsløshedskassen fortsat vil kunne få de nød-
vendige oplysninger fra jobcenteret om indsatsen for den en-
kelte dagpengemodtager til brug for arbejdsløshedskassens
udbetaling af dagpenge. Det kan fx være oplysninger om, at
dagpengemodtageren er udeblevet fra en jobsamtale, har af-
vist et henvist job eller er udeblevet fra, har afslået eller er
ophørt i et tilbud.
372
Med hjemmel i lovforslagets § 182 forventes der fastsat
bekendtgørelsesregler om, hvilke oplysninger jobcenteret
skal give arbejdsløshedskassen. For en nærmere beskrivelse
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 182.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 181
Efter de gældende regler i § 106 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats skal arbejdsløshedskassen give jobcenteret de
nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for
jobcenterets administration af reglerne i loven. Beskæftigel-
sesministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder
om omfanget af oplysningerne og måden, tidspunktet og
formen for afgivelse af oplysningerne.
Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat regler i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om arbejds-
løshedskassens underretninger til jobcenteret.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.29.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 181, at arbejdsløshedskassen skal give
jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer
til brug for jobcenterets administration af reglerne i denne
lov.
Dermed vil jobcenteret fortsat kunne få de nødvendige op-
lysninger fra arbejdsløshedskassen om en dagpengemodta-
gers ret til dagpenge m.v. til brug for den indsats, som job-
centeret skal give personen. Det kan fx være oplysninger
om, at personen er påbegyndt en dagpengeperiode, at ar-
bejdsløshedskassen har godkendt personens cv, og at perso-
nens ret til dagpenge er ophørt.
Med hjemmel i lovforslagets § 182 forventes der fastsat,
bekendtgørelsesregler om, hvilke oplysninger arbejdsløs-
hedskassen skal give jobcenteret. For en nærmere beskrivel-
se henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 182.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 182
Efter den gældende regel i § 104, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren
regler om omfanget af oplysningerne og måden, tidspunktet
og formen for jobcenterets underretninger til arbejdsløsheds-
kassen til brug for arbejdsløshedskassens administration ef-
ter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter den gældende lovs § 106, kan beskæftigelsesmini-
steren fastsætte nærmere regler om omfanget og måden,
tidspunktet og formen for de oplysninger, som arbejdsløs-
hedskassen skal give jobcenteret om arbejdsløshedskassens
medlemmer til brug for jobcenterets administration.
Med hjemmel i bestemmelserne er der fastsat regler i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvilke
oplysninger jobcenter og arbejdsløshedskassen skal give
hinanden.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.29.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 182, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om jobcenterets og arbejdsløshedskassens underret-
ninger efter §§ 180 og 181, herunder om omfanget af oplys-
ningerne og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af
oplysningerne.
Med hjemmel i bestemmelsen vil der dermed kunne fast-
sættes bekendtgørelsesregler, der ligesom i dag medvirker
til, at jobcenteret og arbejdsløshedskassen har de nødvendi-
ge oplysninger til brug for deres administration efter hen-
holdsvis lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der forventes fastsat bekendtgørelsesregler svarende til
gældende regler om, at jobcenteret bl.a. skal oplyse arbejds-
løshedskassen om en dagpengemodtagers udeblivelse fra
jobsamtaler, afvisning af henvist job og udeblivelser fra, af-
slag på og ophør med tilbud.
Der forventes ligeledes fastsat bekendtgørelsesregler sva-
rende til de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen
bl.a. skal oplyse jobcenteret om, at personen er påbegyndt
en dagpengeperiode, om arbejdsløshedskassens godkendelse
af personens cv og om ophør af personens dagpengeret.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 183
Efter de gældende regler i § 108 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren efter forhand-
ling med ministeren for børn, undervisning og ligestilling (i
dag undervisningsministeren) fastsætte regler om uddannel-
sesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysnin-
ger til staten, kommunen og arbejdsløshedskassen om perso-
ner, der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og
tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10.
Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats og i bekendtgørelse om 6
ugers jobrettet uddannelse fastsat regler om uddannelsesin-
stitutionernes underretningspligt.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.29.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 183, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med undervisningsministeren fastsætter regler om
uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive
oplysninger til staten, kommunen og arbejdsløshedskassen
om personer, der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel
9 og tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel
14.
Med hjemmel i bestemmelsen forventes der fastsat be-
kendtgørelsesregler svarende til gældende regler om, i hvil-
ke tilfælde og hvilke oplysninger undervisningsinstitutioner
under undervisningsministerens område skal give staten,
kommunen og arbejdsløshedskassen. Det kan fx være oplys-
373
ninger om, at en person ikke er begyndt, udebliver fra eller
ophører i en uddannelse, som personen skulle begynde på/
deltage i som led i jobrettet uddannelse eller tilbud om vej-
ledning og opkvalificering.
Dermed vil jobcenteret, kommunen og arbejdsløshedskas-
sen få kenskab til fx manglende fremmøde, deltagelse eller
ophør i en uddannelse, hvorved der kan ske en vurdering af,
om forholdet har betydning for den aktive indsats for perso-
nen og for personens ret til ydelse.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 184
Efter de gældende regler i § 10 a, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan beskæftigelsesministeren fastsæt-
te regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at
anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden
landsdækkende portal mellem på den ene side personer om-
fattet af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, og personer, der modtager kontanthjælp eller integrati-
onsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er omfat-
tet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og på
den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæfti-
gelsesindsatsen efter denne lov. Bemyndigelsen kan anven-
des til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kom-
munikation ved syge- og raskmeldinger og indkaldelser til
samtaler og andre aktiviteter samt »Min Plan«, rehabilite-
ringsplaner m.v., tilmelding til 6 ugers jobrettet uddannelse
efter kapitel 8 a og § 73 b og tilbud efter kapitel 9 b-12.
Efter de gældende regler i § 10 a, stk. 2, kan beskæftigel-
sesministeren bl.a. fastsætte regler om, at jobcenteret kan
sende digitale meddelelser til personer og udstede afgørelser
og andre dokumenter uden underskrift, med maskinelt eller
på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anven-
delse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,
som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgø-
relser og dokumenter sidestilles med afgørelser og doku-
menter med personlig underskrift. Bemyndigelsen er ud-
møntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.30.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 184, stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter regler om digital kommunikation, herunder
om pligt til at anvende digital kommunikation, mellem på
den ene side personer omfattet af §§ 6 og 7 og personer om-
fattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller in-
troduktionsprogrammet efter integrationsloven, og på den
anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigel-
sesindsatsen efter denne lov eller organiseringsloven.
Andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen, kan være
arbejdsløshedskasser og anden aktør. Der henvises til lov-
forslagets § 4 med tilhørende bemærkninger.
Det er hensigten, at udmøntningen heraf sker ved fastsæt-
telse af regler om digital kommunikation i forbindelse med
tilmelding som jobsøgende, indkaldelse til samtaler og in-
formation om »Min Plan« og rehabiliteringsplaner med til-
hørende tilbud og aktiviteter efter kapitel 11-14, tilmelding
til 6 ugers jobrettet uddannelse m.v. og til at fastsætte regler
om pligt til at anvende digital kommunikation ved syge- og
raskmeldinger.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren
endvidere fastsætter regler om anvendelse af bestemte digi-
tale løsninger og om fritagelse for obligatorisk anvendelse af
disse for visse grupper af personer.
Forslaget medfører, at det ikke kommer til at fremgå af lo-
ven, at kommunikationen skal ske via fx Jobnet. Dette er be-
grundet i, at det er uhensigtsmæssigt, at der i selve loven er
fastsat regler om, at kommunikation skal ske fx via Jobnet,
da dette kan fastlåse en arbejdsdeling mellem digitale løs-
ninger og aktørerne, der med tiden måtte vise sig ikke at væ-
re hensigtsmæssig.
Det har hidtil alene fremgået af bemærkningerne til den
gældende § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
der kan ske fritagelse for obligatorisk anvendelse af digitale
løsninger. Med forslaget til stk. 1, 2. pkt., vil det fremgå i
selve loven, at der fastsættes sådanne regler om fritagelse.
Forslaget får den virkning, at beskæftigelsesministeren
fortsat på bekendtgørelsesniveau vil kunne fastsætte regler
om obligatorisk digital kommunikation. Beskæftigelsesmi-
nisteren vil endvidere fortsat kunne fastsætte regler om an-
vendelse af bestemte digitale løsninger og om fritagelse for
obligatorisk anvendelse af de pågældende digitale løsninger
for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.
Beskæftigelsesministeren vil herunder kunne fastsætte
regler om, at den digitale kommunikation skal ske ved brug
af Jobnet eller via andre selvbetjeningsløsninger, og om at
hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at personen ikke
må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at kommunikationen sker på
anden måde end ved digital selvbetjening.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, at jobcenteret og andre, der varetager
beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller organiserings-
loven, kan sende digitale informationer og meddelelser til
personer omfattet af stk. 1 og udstede afgørelser og andre
dokumenter uden underskrift, men med maskinelt eller på
tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendel-
se af en teknik, der i øvrigt sikrer entydig identifikation af
den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Forslaget får den virkning, at beskæftigelsesministeren
fortsat vil kunne fastsætte regler om, at jobcenteret og andre,
der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller
organiseringsloven, kan sende digitale meddelelser til perso-
ner og udstede afgørelser og andre dokumenter uden under-
skrift, men med maskinelt eller på tilsvarende måde gengi-
vet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der i øv-
rigt sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt af-
gørelsen eller dokumentet.
Beskæftigelsesministeren vil endvidere kunne fastsætte
regler om, at jobcenteret kan sende indkaldelser, »Min
Plan«, afgørelser og andre dokumenter uden underskrift med
374
maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift el-
ler under anvendelse af en teknik, der i øvrigt sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller doku-
mentet.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at sådanne afgørelser og doku-
menter sidestilles med afgørelser og dokumenter med per-
sonlig underskrift.
Forslaget får den virkning, at afgørelser og dokumenter,
der efter forslaget i 1. pkt. sendes uden personlig under-
skrift, sidestilles med afgørelser og dokumenter med person-
lig underskrift.
Baggrunden for forslaget til stk. 2 er, at Folketingets Om-
budsmand i de senere år har udtalt sig om spørgsmål vedrø-
rende underskriftskrav i forbindelse med statslige forvalt-
ningsmyndigheders udgående breve, bl.a. i en udtalelse, som
er gengivet i Folketingets Ombudsmands Beretning, FOB
2008, side 79 ff.
I udtalelsen har ombudsmanden bl.a. peget på, at retssik-
kerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn
indebærer, at en forvaltningsmyndigheds udgående fysiske
papirbreve – det vil sige breve, der sendes med postvæsenet
– skal være forsynet med en personlig underskrift.
Der skal således kunne placeres et tjenstligt ansvar, man
skal kunne se, at afgørelsen er truffet af en kompetent med-
arbejder, og at der er tale om et færdigt dokument og ikke et
udkast. Underskriften modvirker forfalskning, og modtage-
ren af brevet skal have mulighed for at vurdere, om under-
skriveren er inhabil.
I den forbindelse har ombudsmanden givet udtryk for, at
den personlige underskrift kan påføres ved en håndskrevet
underskrift, en manuel faksimileunderskrift, dvs. ved at an-
vende et fysisk faksimilestempel, eller ved, at en faksimi-
leunderskrift indsættes elektronisk i det fysiske, papirbasere-
de brev.
I udtalelsen anføres det i øvrigt, at kravet om en personlig
underskrift efter ombudsmandens opfattelse beror på en
retssædvane, der gælder med lovskraft. Dette indebærer, at
det kræver hjemmel at fravige denne retssædvane.
Ombudsmanden har bl.a. i et brev af 1. november 2010 til
Kommunernes Landsforening, KL, anført, at den omhandle-
de ombudsmandsudtalelse vedrører en forvaltningsmyndig-
heds udgående breve i afgørelsessager, og i øvrigt alene ve-
drører spørgsmålet om, hvordan fysiske papirbreve skal un-
derskrives. Ombudsmanden tog således kun udtrykkeligt
stilling til, hvad der gælder for breve, som bliver sendt i pa-
pirform.
De samme hensyn og krav gælder ifølge ombudsmanden i
relation til breve, som fx sendes per e-mail, men ombuds-
manden har ikke taget stilling til, hvordan en rent digital løs-
ning mere præcist kan udformes, så den opfylder de juridi-
ske krav.
De foreslåede bemyndigelser i § 184 forventes udmøntet i
bekendtgørelsesform som efter de gældende regler, idet der
dog ikke vil blive fastsat regler om, at ledige skal kvittere
for at have læst »Min Plan« på Jobnet.
Til § 185
Efter de gældende regler i § 10 b, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan beskæftigelsesministeren fastsæt-
te regler om anvendelse af digital kommunikation, således at
arbejdsgivere digitalt kan ansøge om at få oprettet virksom-
hedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudsbe-
rettigede pladser m.v. efter denne lov, det vil sige efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren
kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt
digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse
for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.
Efter de gældende regler i § 109 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om frister for kommunens behandling af ansøgninger,
om oprettelse af virksomhedspraktikpladser, løntilskud-
spladser og andre tilskudsberettigede pladser m.v. efter den-
ne lov, som indgives i et digitalt system, jf. regler fastsat i
medfør af § 10 b, stk. 2. Bemyndigelsen har endnu ikke væ-
ret udmøntet.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.30.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 185, stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter regler om anvendelse af digital kommuni-
kation ved arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes
ansøgning om at få oprettet virksomhedspraktikpladser, nyt-
teindsats, løntilskudspladser, tilskud til voksenlærlinge,
fleksjob, jobrotationsydelse, tilskud til mentorstøtte, tilskud
til hjælpemidler og andre tilskud m.v. efter denne lov. For-
slaget får den virkning, at arbejdsgivere og selvstændigt er-
hvervsdrivende fortsat kan anvende digital kommunikation
ved ansøgning om oprettelse af pladser og tilbud m.v. efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til
den gældende bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, idet der dog i den foreslåede bemyndigelse er an-
givet flere eksempler på hvilke typer af pladser og tilbud
m.v., som bemyndigelsen omfatter. Det er med forslaget
endvidere tydeliggjort, at også selvstændigt erhvervsdriven-
de omfattes af reglerne om digital ansøgning.
Det foreslås videre i stk. 1, 2. pkt., at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter regler om anvendelse af et bestemt digitalt
system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse af dette
for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.
Forslaget får den virkning, at beskæftigelsesministeren
fortsat vil kunne fastsætte regler om, at arbejdsgivere og
selvstændigt erhvervsdrivende skal anvende digital kommu-
nikation ved ansøgning om oprettelse af pladser og tilbud
m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og om an-
vendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for
obligatorisk anvendelse af dette system for visse grupper af
juridiske personer og virksomheder.
Der forventes således fortsat fastsat regler i bekendtgørel-
sesform om obligatorisk anvendelse af det digitale ansøg-
ningssystem VITAS ved ansøgning om oprettelse af virk-
somhedsrettede tilbud m.v.
375
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om frister for kommunalbestyrelsens behandling af
ansøgninger om oprettelse af virksomhedspraktikpladser,
nytteindsatspladser, løntilskudspladser, tilskud til voksen-
lærlinge, fleksjob, tilskud til jobrotation, tilskud til mentor
og andre tilskud m.v. efter denne lov, som indgives i et digi-
talt system, jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede stk.
1.
Forslaget får den virkning, at beskæftigelsesministeren
fortsat kan fastsætte regler om frister for behandling af an-
søgninger, der indgives via et digitalt system, jf. regler fast-
sat i medfør af den foreslåede stk. 1. Dette vil medvirke til,
at ansøgninger indgivet af arbejdsgivere og selvstændigt er-
hvervsdrivende bliver behandlet af kommunen inden for en
rimelig frist.
Forslaget vil medføre, at der kan fastsættes regler om fris-
ter for behandling af ansøgninger, der indgives via det digi-
tale ansøgningssystem VITAS. Det påtænkes at inddrage
KL (Kommunernes Landsforening) i fastsættelse af fristen.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til
den gældende bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. I overensstemmelse med Økonomi- og Inden-
rigsministeriets vejledning om regeludstedelse for kommu-
ner og regioner er der dog i den foreslåede bestemmelse an-
vendt betegnelsen kommunalbestyrelsen i stedet for kom-
muner. Der er i den foreslåede bemyndigelse endvidere an-
givet flere eksempler på hvilke typer af pladser og tilbud,
som bemyndigelsen omfatter. Det betyder, at det med forsla-
get tydeliggøres, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til
også at fastsætte regler om ansøgning om tilskud til voksen-
lærlinge, fleksjob, jobrotation og tilskud til mentor.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.30.2.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 186
Efter de gældende regler i § 10 b, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan beskæftigelsesministeren fastsæt-
te regler om obligatorisk anvendelse af digital kommunika-
tion mellem arbejdsgiverne, selvstændigt erhvervsdrivende
og kommunerne i forbindelse med anmodning om udbeta-
ling af tilskud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Hensigten med bemyndigelsen er, at det skal gøres me-
re enkelt og digitalt, så både arbejdsgiverne, selvstændigt er-
hvervsdrivende og kommunerne bruger færre ressourcer på
administrationen af udbetaling af tilskud.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.30.1.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget.
Det foreslås i § 186, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om anvendelse af digital kommunikation
mellem kommunen, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervs-
drivende ved anmodning om udbetaling af tilskud m.v. efter
denne lov.
Forslaget får den virkning, at arbejdsgivere og selvstæn-
digt erhvervsdrivende fortsat kan anvende digital kommuni-
kation ved anmodning om udbetaling af tilskud til bl.a. an-
sættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Det foreslås videre i 2. pkt., at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om anvendelse af et bestemt digitalt system
og om fritagelse for obligatorisk anvendelse af dette for vis-
se grupper af juridiske personer og virksomheder.
Forslaget får den virkning, at arbejdsgivere og selvstæn-
digt erhvervsdrivende fortsat kan forpligtes til at anvende di-
gital kommunikation, herunder et bestemt digitalt system,
ved anmodning om udbetaling af tilskud m.v. efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bemyndigelserne forventes udmøntet som efter de gæl-
dende regler. Der forventes således fortsat fastsat regler om
anvendelse af den fælles, kommunale selvbetjeningsløsning
Nemrefusion ved anmodning om udbetaling af tilskud ved
bl.a. ansættelse med løntilskud.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til
den gældende bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats § 10 b, stk. 1, idet det dog i den foreslåede be-
myndigelse er sprogligt præciseret, at der er tale om udbeta-
ling af tilskud m.v.
Virkningen af forslaget er, at gældende regler indholds-
mæssigt videreføres, og at det tydeliggøres, hvad der er for-
skellen på den foreslåede § 185 og § 186, der vedrører hen-
holdsvis ansøgning om oprettelse af virksomhedsrettede
pladser m.v. og anmodninger om udbetalinger af tilskud.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.30.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 187
Efter de gældende regler i § 10 b, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsæt-
te regler om, at kommunen kan sende digitale meddelelser
til arbejdsgivere og udstede afgørelser og andre dokumenter
uden underskrift, men med maskinelt eller på tilsvarende
måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en tek-
nik, der sikrer en entydig identifikation af den, som har ud-
stedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og do-
kumenter er sidestillet med afgørelser og dokumenter med
personlig underskrift. Bemyndigelsen er endnu ikke udmøn-
tet.
Det foreslås i § 187, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, at kommunen og andre, der varetager
beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller organiserings-
loven, kan sende digitale meddelelser til arbejdsgivere og
selvstændigt erhvervsdrivende og udstede afgørelser og an-
dre dokumenter uden underskrift, men med maskinelt eller
på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anven-
delse af en teknik, der i øvrigt sikrer en entydig identifika-
tion af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Forslaget får den virkning, at kommunen og andre, der va-
retager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller organi-
seringsloven, ved opfyldelse af de beskrevne identifikations-
krav kan sende digitale meddelelser til arbejdsgivere og
selvstændigt erhvervsdrivende samt udstede afgørelser og
376
andre dokumenter uden underskrift. Andre, der varetager
beskæftigelsesindsatsen, er bl.a. arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås i 2. pkt., at sådanne afgørelser og dokumenter
sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig un-
derskrift.
Forslaget får den virkning, at kommunen ved opfyldelse
af de i 1. pkt. beskrevne identifikationskrav kan sende digi-
tale meddelelser til arbejdsgivere og selvstændigt erhvervs-
drivende samt udstede afgørelser og andre dokumenter uden
underskrift med samme virkning som afgørelser og doku-
menter med personlig underskrift.
De foreslåede bestemmelser svarer til de gældende regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet det dog er tyde-
liggjort, at digitale meddelelser også kan sendes til selvstæn-
digt erhvervsdrivende.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.30.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 188
Efter de gældende regler i § 10 c, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan beskæftigelsesministeren fastsæt-
te regler om, at afgørelser, meddelelser og andre dokumen-
ter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling i medfør af regler udstedt efter
§§ 10 a og 10 b, kan udstedes alene med angivelse af kom-
munen, jobcenteret eller Jobnet som afsender. Efter § 10 c,
stk. 2, i de gældende regler anses en digital meddelelse for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.30.1.2.3. i de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget.
Det foreslås i § 188, stk. 1, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, at afgørelser, meddelelser og andre do-
kumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grund-
lag af elektronisk databehandling i medfør af regler udstedt
efter forslagets §§ 184-187, kan udstedes alene med angivel-
se af kommunen, jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller en
selvbetjeningsløsning som afsender.
Forslaget får den virkning, at afgørelser, meddelelser og
andre dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på
grundlag af elektronisk databehandling i medfør af regler
udstedt efter forslagets §§ 184-187, kan udstedes alene med
angivelse af kommunen, jobcenteret, arbejdsløshedskassen
eller en selvbetjeningsløsning som afsender.
De foreslåede bestemmelser svarer til de gældende regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog med den udvi-
delse, at der ud over kommunen og jobcenteret også kan an-
gives arbejdsløshedskassen eller en selvbetjeningsløsning
som afsender.
De foreslåede bemyndigelser forventes udmøntet som ef-
ter de gældende regler.
Det foreslås i stk. 2, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Forslaget får den virkning, at det afgørende for, hvornår
en digital meddelelse kan anses for at være nået frem til
adressaten, er det tidspunkt, meddelelsen er tilgængelig for
adressaten, og således fx ikke, hvornår adressaten tilgår eller
læser den pågældende meddelelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.30. i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
Til § 189
Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, reguleres prisloftet en gang årligt den
1. januar med satsreguleringsprocenten.
Efter de gældende regler i § 127, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, anvendes samme principper for regu-
lering af beløbene for løntilskud efter § 63, tilskud efter § 70
f, stk. 2, og § 71, stk. 3, vedrørende ansatte i fleksjob, til-
skud efter § 70 g, stk. 5, og § 75, stk. 2, vedrørende selv-
stændigt erhvervsdrivende, samt beløb for jobrotationsydel-
se efter § 98 a. Beløbene reguleres med satsreguleringspro-
centen efter lov om en satsreguleringsprocent, og regulering
finder sted én gang årligt den 1. januar.
Efter den gældende lovs § 127, stk. 2, skal den fælles ti-
melønssats i lovens § 55, stk. 2, beregnes på grund af den
årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf. lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., som gælder, når dagpengemod-
tagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, in-
tegrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram-
met og personer i jobafklarings- og ressourceforløb med res-
sourceforløbsydelse ansættes med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.9.1. og 2.31.1.1. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det foreslås i § 189, stk. 1, at følgende én gang årligt den
1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent:
1) Prisloftet efter § 48, stk. 7.
2) Løntilskud efter § 75.
3) Fleksløntilskud efter § 123, stk. 2.
4) Tilskud efter § 126, stk. 5, § 133, stk. 3, og § 136, stk.
2.
5) Jobrotationsydelse efter § 152.
Bestemmelsen betyder, at der for de nævnte ydelser m.v.
under nr. 1-5 årligt den 1. januar vil skulle ske en regulering
med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregule-
ringsprocent.
Ydelserne m.v., som enr. 1 omhandler er prisloftet efter §
48, stk. 7, der er kursusprisen for videregående uddannelse
for 6 ugers jobrettet uddannelse. Nr. 2 omhandler løntilskud
efter § 75, der vedrører tilskuddet til offentlige og private ar-
bejdsgivere ved ansættelse i løntilskud. Nr. 3 omhandler
fleksløntilskud efter § 123, stk. 2, der vedrører nedsættelse
af personens fleksløntilskud til det angivne kronebeløb for
den samlede lønindtægt pr. måned. Nr. 4 omhandler tilskud
efter § 126, stk. 5, der er tilbud om støtte i form af tilskud i
kronebeløb til personer, der driver selvstændig virksomhed,
377
samt tilskud efter § 133, stk. 3, der er tilskuddet i kronebe-
løb til arbejdsgiveren, der udbetaler løn til personen i fleks-
job, samt tilskud efter § 136, stk. 2, der er tilskuddet i krone-
beløb, som jobcenteret giver til personer, der driver selv-
stændig virksomhed. For de nævnte tilskud under nr. 4, gæl-
der, at tilskud til fleksjob og støtte i form af tilskud til selv-
stændigt erhvervsdrivende er tilkendt før den 1. januar 2013.
Og sluttelig omhandler nr. 5, jobrotationsydelse efter § 153,
der er jobrotationsydelsen i kronebeløb for hver time en be-
skæftiget er i uddannelse, og der samtidig er ansat en vikar.
Det foreslås i stk. 2, at timelønnen efter § 72, stk. 2, skal
beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale
dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bestemmelsen betyder, at den fælles timelønssats, der
gælder for de fleste målgruppers ansættelse med løntilskud
hos offentlige arbejdsgivere, vil skulle reguleres på bag-
grund af dagpengesatsen. Satsen beregnes som 1/37 af høje-
ste dagpenge pr. uge tillagt arbejdsmarkedsbidrag. Satsen
reguleres én gang årligt den 1. januar i året, jf. lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. Det fremgår af lovforslagets §
72, stk. 2, hvilken timeløn i kronebeløb en person ved an-
sættelse i løntilskud ved en offentlig arbejdsgiver vil skulle
have.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 190
Efter de gældende regler i § 110, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren
regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt
om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud
og ydelser efter §§ 33 a og 33 b og kapitel 12, 14 og 18. Be-
skæftigelsesministeren kan herunder bestemme, at admini-
strationen og udbetalingen til kommunerne kan overføres til
en anden offentlig myndighed. Beskæftigelsesministeren
kan desuden fastsætte regler om frister for arbejdsgiverens
og selvstændig erhvervsdrivendes anmodning om tilskud ef-
ter kapitel 12, 13 og 18.
Efter de gældende regler i § 111 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler
om tilbagebetaling af ydelser efter denne lov, når udbetaling
er sket på et urigtigt grundlag.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.31.1.2. og 2.31.2.2. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Det foreslås i § 190, stk. 1, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om beregning og udbetaling, refusion til ar-
bejdsgivere, administration, regnskab, revision og tilsyn
m.v. for tilskud og ydelser efter denne lov, og herunder fast-
sætter regler om frister for arbejdsgiveres og selvstændigt
erhvervsdrivendes anmodning om tilskud og ydelser.
Bestemmelsen betyder, at beskæftigelsesministeren vil
kunne fastsætte regler om de nævnte forhold.
Bestemmelsen medvirker til, at beskæftigelsesministeren
vil kunne være i stand til hurtigt at reagere forebyggende og
præciserende i tilfælde af, at der forekommer uhensigtsmæs-
sig anvendelse af lovens bestemmelser, herunder hvis be-
stemmelserne ikke bruges efter formålet. Den skal således
også kunne medvirke til, at der ikke sker fejludbetalinger af
tilskud og ydelser.
Med hjemmel i bestemmelsen vil der kunne fastsættes
nærmere regler om bl.a. personers, arbejdsgiveres og selv-
stændiges anmodning om udbetaling af tilskud og ydelser og
om dokumentation i forbindelse med udbetaling af tilskud
og ydelser. Derudover vil der kunne fastsættes nærmere reg-
ler om frister for arbejdsgiveres og selvstændiges anmod-
ning om tilskud og ydelser.
Der forventes i første omgang fastsat bekendtgørelsesreg-
ler svarende til gældende regler.
Den gældende bemyndigelse til beskæftigelsesministeren
om at kunne fastsætte nærmere regler om beregning og ud-
betaling, refusion m.v. for en række tilskud og ydelser til ar-
bejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende er udvidet, så
bemyndigelsen til at fastsætte regler fremover vil kunne om-
fatte alle tilskud og ydelser efter loven, fx også tilskud til
fleksjob og udgifter til mentor. Samtidig vil der fremover
også kunne fastsættes regler om bl.a. udbetaling af tilskud
og ydelser til personer.
Endvidere udvides muligheden for at kunne fastsætte reg-
ler om frister for arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdri-
vendes anmodning om tilskud og ydelser til fremover at
kunne omfatte alle tilskud og ydelser, som kan udbetales ef-
ter loven. Regler om frister vil kunne medvirke til en bedre
samtidighed mellem aktiviteten, fx jobrotation, finder sted
og udbetalingen af tilskuddet eller ydelsen til arbejdsgiveren
eller en selvstændig erhvervsdrivende, hvilket også vil bety-
de, at både kommuner og staten løbende vil have en bedre
viden om afholdte udgifter til tilskud og ydelser efter loven.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om tilbagebetaling af tilskud og ydelser efter denne
lov, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.
Bestemmelsen betyder, at beskæftigelsesministeren vil
kunne fastsætte regler om tilbagebetaling af tilskud og ydel-
ser efter denne lov, i de tilfælde, hvor tilskud og ydelser er
udbetalt til personer, arbejdsgivere eller selvstændige er-
hvervsdrivende på et urigtigt grundlag. Et eksempel herpå
kunne være, hvis en arbejdsgiver har modtaget et tilskud på
baggrund af en urigtig erklæring, eller på anden måde for-
sætligt her fortiet forhold, der har haft betydning for retten
til at modtage det pågældende tilskud.
Der forventes i første omfang at blive fastsat bekendtgø-
relsesregler svarende til de gældende regler i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats om bl.a. tilbagebetaling af
løntilskud i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har afgivet urigtig
erklæring om, eller forsætteligt har fortiet forhold, der har
betydning for at opnå ret til at ansætte personer med løntil-
skud eller for at bevare retten hertil.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 191
378
Efter den gældende regel i § 113 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, fastsætter beskæftigelsesministeren regler
om, at kommunen betaler erstatning ved en persons tilskade-
komst under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalifi-
cering og virksomhedspraktik, herunder nytteindsats. Under
deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering er det
en betingelse for erstatning, at skaden ikke er dækket af an-
den forsikring. Erstatningen udredes efter reglerne i lov om
sikring mod følger af arbejdsskade.
Efter bestemmelsen kan beskæftigelsesministeren endvi-
dere fastsætte regler om, at kommunen betaler erstatning
ved skade, som en person forvolder under deltagelse i tilbud
om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik,
herunder nytteindsats.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.31.2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 191, stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter regler om, at kommunen betaler erstatning
ved en persons tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter
kapitel 11, 13 og 14, herunder at det ved personens tilskade-
komst under deltagelse i tilbud efter kapitel 14 er en betin-
gelse for erstatning, at skaden ikke er dækket af anden for-
sikring.
Bestemmelsen medfører, at beskæftigelsesministeren vil
kunne fastsætte regler om, at kommunen betaler erstatning i
tilfælde af, at en person kommer til skade i forbindelse med
deltagelse i virksomhedspraktik efter kapitel 11, nytteindsats
efter kapitel 13 og vejledning og opkvalificering efter kapi-
tel 14. Ved tilskadekomst under deltagelse i vejledning og
opkvalificering er det en betingelse for erstatning, at skaden
ikke vil være dækket af en anden forsikring.
Der forventes i første omgang fastsat bekendtgørelsesreg-
ler svarende til de gældende regler.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at erstatningen udredes efter
reglerne i lov om arbejdsskadesikring.
Dette medfører, at sager om erstatning i forbindelse med
deltagelse i virksomhedspraktik, nytteindsats eller vejled-
ning og opkvalificering vil skulle udredes i overensstemmel-
se med reglerne i lov om arbejdsskadesikring.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om, at kommunen betaler erstatning ved skade, som
en person forvolder under deltagelse i tilbud efter kapitel 11,
13 og 14.
Bestemmelsen betyder, at der vil kunne fastsættes regler
om, at det er kommunen, der betaler erstatning hvis en per-
son, der deltager i virksomhedspraktik efter kapitel 11, nyt-
teindsats efter kapitel 12, eller i vejledning og opkvalifice-
ring efter kapitel 14, forvolder skader på andre personer el-
ler andres ejendele under tilbuddet.
Der forventes fastsat bekendtgørelsesregler, svarende til
de gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 192
Efter gældende regler i § 116 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, kan beskæftigelsesministeren tillade, at der
gennemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger
reglerne i denne lov, bortset fra de fastsatte satser for ydel-
ser til personer og virksomheder. Beskæftigelsesministeren
bekendtgør tilladelsen.
Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.32.1.
om det foreslåede forsøg.
Det foreslås i § 192, stk. 1, at beskæftigelsesministeren
kan tillade, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsaktivi-
teter, der fraviger reglerne i denne lov, bortset fra de fastsat-
te satser for ydelser til personer og virksomheder.
Bestemmelsen kan anvendes til at iværksætte forsøg, der
fraviger lovens bestemmelser, men åbner ikke mulighed for
at iværksætte forsøg, som ændrer de fastsatte satser for ydel-
ser til personer og virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse har den virkning, at beskæfti-
gelsesministeren kan iværksætte forsøg med indsatsen. Det
kan fx være med kontaktforløbet, uddannelsesindsatsen eller
virksomhedspraktik.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
de nærmere regler for de enkelte forsøg.
Bestemmelsen medfører, at de nærmere regler for de en-
kelte forsøg fastsættes i en forsøgsbekendtgørelse på be-
skæftigelsesområdet således, som det er tilfældet efter gæl-
dende regler.
Bestemmelsen er med sproglige justeringer en videreførel-
se af den gældende § 116.
Til § 193
Det fremgår af den politiske aftale, at udvalgte arbejdsløs-
hedskasser i en 4-årig periode får ansvaret for kontaktforlø-
bet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første
3 måneder af ledighedsforløbet.
Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.32.2.
om det foreslåede forsøg.
Det foreslås i § 193, stk. 1, 1. pkt., at der i perioden fra 1.
januar 2020 til 1. januar 2024 gennemføres forsøg, hvorefter
beskæftigelsesministeren giver tilladelse til, at udvalgte ar-
bejdsløshedskasser for egne medlemmer efter ansøgning får
overladt ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneders
ledighed.
Det foreslåede betyder, at udvalgte arbejdsløshedskasser
får mulighed for i perioden fra 1. januar 2020 til 1. januar
2024 at gennemføre kontaktforløbet for egne medlemmer i
de første 3 måneders ledighed.
Udvælgelsen af arbejdsløshedskasser sker på baggrund af
ansøgninger. De kriterier, der vil blive lagt vægt på, skal ar-
bejdsløshedskassen have taget stilling til i ansøgningen. Det
vil bl.a. være organisering og kapacitet, geografisk forank-
ring, arbejdsløshedskassernes it-understøttelse, samarbejde
med kommunerne, profilafklaringsværktøj, opfølgning på
forsøget, indsats i opsigelsesperioden og match mellem virk-
379
somheder og ledige. Værktøjet skal stilles til rådighed for de
ledige i forbindelse med afklaringen, dog således at det er
frivilligt for den enkelte ledige, hvorvidt denne ønsker at an-
vende værktøjet.
Personer i arbejdsløshedskasser, der deltager i forsøget,
skal deltage. Der vil således ikke være tale om en valgmu-
lighed for den enkelte person.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at personer med komplekse
udfordringer, som vurderes i risiko for langtidsledighed og
unge under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor
hjemmeboende børn, skal have et kontaktforløb i jobcente-
ret.
Personer med komplekse udfordringer, som vurderes at
være i risiko for langtidsledighed og unge, som er i mål-
gruppen for et uddannelsespålæg, skal undtages fra forsøget,
og sådanne personer skal derfor fortsat have et kontaktforløb
i jobcenteret efter de gældende regler.
Personer med komplekse udfordringer og i risiko for lang-
tidsledighed vil blive udskilt til et kontaktforløb efter de
gældende regler, og der vil derfor være krav om for at kunne
deltage i forsøget, at arbejdsløshedskasserne vil anvende et
profilafklaringsværktøj, som kan understøtte den udvælgelse
af personer, som arbejdsløshedskasserne skal foretage.
Med »komplekse udfordringer og som vurderes i risiko
for langtidsledighed« forstås, at der kan være tale om ledige,
der fx som følge af alder og de kompetencer m.v., de er i be-
siddelse af, er i risiko for at ende i langtidsledighed, men der
kan også være tale om ledige, som har komplekse problemer
fx som følge af personlige forhold og derfor er i risiko for
langtidsledighed. Det er arbejdsløshedskassen, der ved hjælp
fra et profilafklaringsværktøj vurderer, om en person er i ri-
siko for langtidsledighed og derfor skal have et kontaktfor-
løb i jobcenteret.
Det foreslås, at det i forsøget fastholdes, at det er jobcen-
teret, der vurderer, hvornår en person skal have en aktiv ind-
sats. Personen får et kontaktforløb i jobcenteret, men det er
ikke forudsat, at en person, der overgår til et kontaktforløb
skal tilbydes en særlig indsats. Jobcenteret kan give en ind-
sats efter de gældende regler og vurderer behovet for en ind-
sats under hensyntagen til personens forudsætninger og be-
hov og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren udpeger
kommuner, der deltager i forsøget.
Bestemmelsen betyder, at forsøget kan komme til at om-
fatte alle kommuner, bortset fra frikommuner, der efter reg-
lerne om frikommuneforsøg kan lave forsøg med kontakt-
forløbet. Kommunerne kan ikke vælge, om de ønsker at del-
tage i forsøget. Hvor mange og hvilke kommuner, der kom-
mer til at deltage i forsøget, afhænger af ansøgningerne fra
arbejdsløshedskasserne, og hvilke ansøgninger, der imøde-
kommes. Der kan således være tale om, at alle kommuner
deltager eller alene udvalgte kommuner.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter
de nærmere regler for forsøget.
Bemyndigelsen forventes at blive brugt til at fastsætte
nærmere regler om forsøget herunder om tidspunkt for ud-
vælgelse af medlemmer til forsøget, opgørelse af forsøgspe-
riode, overgang af kontaktforløb til jobcenteret, arbejdsløs-
hedskassernes pligt til at vejlede, jobcentrenes mulighed for
at deltage personligt ved brug af direkte digital billedforbin-
delse i den første fælles jobsamtale, som holdes, mens ar-
bejdsløshedskasserne har ansvaret for kontaktforløbet, selv-
booking af jobsamtaler i arbejdsløshedskasserne, krav til an-
tallet af samtaler før og efter overgang af kontaktforløb til
jobcenteret, arbejdsløshedskassernes indkaldelse til fælles-
samtaler, arbejdsløshedskassernes pligt til i forbindelse med
kontaktforløbet løbende at påse, at cv-oplysningerne er fyl-
destgørende, medlemmets oplysningspligt, arbejdsløsheds-
kassers mulighed for registrering af mindre intensiv indsats
og andre registreringer, ophør med forsøget før tid, hvis ar-
bejdsløshedskassen ikke lever op til betingelserne for forsø-
get samt pligt til at anvende et profilafklaringsværktøj.
Det betyder således, at en række regler i kontaktforløbet
m.v. fraviges i en forsøgsbekendtgørelse om forsøg med me-
re ansvar til arbejdsløshedskasser i de første 3 måneder af
ledighedsperioden. Det gælder bl.a. følgende:
– Jobsamtaler de første 6 måneder
– Jobcenteret har ansvaret for kontaktforløbet
– Jobcenteret indkalder til første fælles jobsamtale
– Selvbooking af jobsamtaler i jobcenteret
– Jobcenteret registrerer mindre intensiv indsats
– Jobcentrene deltager personligt i fælles jobsamtaler
– Arbejdsløshedskassen kan deltage personligt digitalt i
første fælles jobsamtale
– Jobcentrene påser løbende, at cv-oplysningerne er fyl-
destgørende
– Jobcenterets mulighed for at iværksætte særlige aktivite-
ter
– Jobcenterets pligt til at vejlede om repatriering for perso-
ner i målgruppen
– Medlemmets oplysningspligt ved sygdom, ferie m.v., og
deltagelse i jobrettet uddannelse
– Jobcenterets mulighed for at pålægge medlemmet at sø-
ge konkrete job
Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.32.2.
om det foreslåede forsøg.
Til § 194
Efter de gældende regler i § 117, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats afholder kommunen endeligt udgifter-
ne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kon-
taktforløb, til udarbejdelse af »Min Plan« og rehabiliterings-
planer og til administration i øvrigt m.v. Kommunen afhol-
der desuden endeligt udgifterne til godtgørelse efter § 75 c,
til særlige aktiviteter efter § 7 og til lægeerklæringer.
Efter § 117, stk. 2, i loven, yder staten 100 pct. refusion af
kommunernes udbetaling af bonus til andre aktører, der va-
retager indsatsen over for personer, der er henvist til andre
aktører i 2009 eller tidligere, og som er omfattet af § 2, nr.
1. Det vedrører bonus for nu ophørte forløb, hvor udgifterne
til bonus dermed er afholdt.
380
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.33.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 194, 1. pkt., at kommunen endeligt afhol-
der udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det indivi-
duelle kontaktforløb, udarbejdelse af »Min Plan«, helheds-
orienteret plan og rehabiliteringsplaner og administration i
øvrigt.
Det præciseres dermed i lovteksten, at kommunen også vil
skulle afholde udgifterne til udarbejdelse af en helhedsorien-
teret plan i beskæftigelsesindsatsen, som er beskrevet i lov-
forslagets § 46 med tilhørende bemærkninger.
Administration i øvrigt er fortsat fx udgifter til journalfø-
ring, regnskabsføring og revision.
Det foreslås, i 2. pkt., at kommunen desuden endeligt af-
holder udgifterne til særlige aktiviteter efter § 17, godtgørel-
se efter § 62, stk. 2, og til lægeerklæringer.
Dermed vil kommunerne også endeligt skulle afholde ud-
gifterne til særlige aktiviteter efter lovforslagets § 17, som
hjemler, at jobcenteret kan tilbyde økonomisk støtte til ar-
bejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige
aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft.
Desuden skal kommunerne endeligt afholde udgifterne til
godtgørelse efter lovforslagets § 62, stk. 2, til unge under 18
år, der har behov for en uddannelses- og beskæftigelses-
fremmende indsats samt til lægeerklæringer.
Det gennemgående princip om, at kommunerne endeligt
afholder administrationsudgifter, som afspejlet i § 194, er i
overensstemmelse med § 4 i bekendtgørelse om statsrefusi-
on og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse
områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæfti-
gelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets
og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ressortområ-
der. Bekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i § 85 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Her
er det fastsat, at kommunerne endeligt afholder udgifter til
rådgivning, tilsyn og administration m.v., som finder sted i
forvaltningen, samt uden for forvaltningen i tilknytning til
eller som led i et tilbud eller udbetaling af en ydelse eller et
tilskud (med visse undtagelser). Udgifterne omfatter vejled-
ning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, ud-
arbejdelse af jobplaner, konsulentstøtte, lægeerklæringer,
regnskabsføring og revision, særlig tilrettelagt rådgivning
eller vejledning, evt. tilrettelagt som opsøgende arbejde m.v.
De administrative udgifter er ikke refusionsberettigende
og heller ikke omfattet af budgetgaranti i statens bloktilskud
til kommunerne.
Det forventes, at der fortsat skal kunne vejledes om, hvil-
ke udgifter der ikke vil være berettigende til statsrefusion,
hvilke udgifter der vil blive givet statsrefusion til, og hvor-
dan udgifterne skal afgrænses og dokumenteres til kommu-
nal finansiering i vejledning om kommunernes dokumenta-
tion af driftsudgifter ved aktivering m.v.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om,
at kommunen endeligt afholder administrative udgifter i lo-
vens § 117, stk. 1, med ovenstående tilretning.
Til § 195
Efter de gældende regler i § 119, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, refunderer staten 50 pct. af en kommu-
nes udgifter til tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbeta-
ling, undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77, udgifter i
forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a, udgifter i
forbindelse med godtgørelse efter § 83 og opkvalificering
efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud for per-
soner, der er omfattet af § 2, nr. 6, 8, 9, 11 og 14, dvs. perso-
ner, der deltager i jobafklarings- og ressourceforløb, førtids-
pensionister og unge under 18 år med behov for en uddan-
nelses- og beskæftigelsesfremmende indsats samt nyuddan-
nede personer med handicap, der ansættes i løntilskud.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.33.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Som følge af, at reglerne om ansættelse med løntilskud for
nyuddannede personer med handicap fremover flyttes til lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., vil regler
om refusion for denne gruppe fremover også fremgå af den-
ne lov og udgår derfor af den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i § 195, nr. 1, at staten refunderer 50 pct. af
en kommunes driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr.
7, 8, 11 og 13, når udgiften angår tilbud efter kapitel 14, her-
under deltagerbetaling.
Dermed vil staten skulle refundere 50 pct. af en kommu-
nes udgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering efter
lovforslagets kapitel 14, herunder deltagerbetaling, for visse
målgrupper.
Refusionsbestemmelsen vil gælde for disse udgifter for
personer omfattet af § 6, nr. 7, som er personer der deltager i
jobafklaringsforløb, nr. 8, som er personer, der deltager i
ressourceforløb, nr. 11, som er førtidspensionister og nr. 13,
som er unge under 18 år med behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats.
Det foreslås i nr. 2, at staten refunderer 50 pct. af en kom-
munes driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11
og 13, når udgiften angår partnerskabsaftaler efter § 15.
Dermed vil staten skulle refundere 50 pct. af en kommu-
nes udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler. I lovfor-
slagets § 15 beskrives, at en virksomhed og et jobcenter kan
indgå partnerskabsaftaler i forbindelse med tilbud om virk-
somhedspraktik efter lovforslagets kapitel 11. Refusionsbe-
stemmelsen vil gælde for personer, der deltager i jobafklar-
ings- og ressourceforløb, førtidspensionister og unge under
18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfrem-
mende indsats.
Det foreslås i nr. 3, at staten refunderer 50 pct. af en kom-
munes driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11
og 13, når udgiften angår opkvalificering i forbindelse med
ansættelse efter § 161.
Dermed vil staten skulle refundere 50 pct. af en kommu-
nes udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse
uden løntilskud, som er beskrevet i lovforslagets § 161. Re-
fusionsbestemmelsen vil i praksis kun gælde for førtidspen-
381
sionister, jf. personer omfattet af § 6, nr. 11, da personer
omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 13, ikke kan få opkvalificering i
forbindelse med ansættelse.
Det foreslås i nr. 4, at staten refunderer 50 pct. af en kom-
munes driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11
og 13, når udgiften angår undervisningsmaterialer efter §
172.
Dermed vil staten skulle refundere 50 pct. af en kommu-
nes udgifter til undervisningsmaterialer, som er beskrevet i
lovforslagets § 172, for personer, der deltager i jobafklar-
ings- og ressourceforløb, førtidspensionister og unge under
18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfrem-
mende indsats.
Det foreslås i nr. 5, at staten refunderer 50 pct. af en kom-
munes driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11
og 13, når udgiften angår merudgiftsgodtgørelse efter § 176.
Dermed vil staten skulle refundere 50 pct. af en kommu-
nes udgifter til merudgiftsgodtgørelse som beskrevet i lov-
forslagets § 176, for personer, der deltager i jobafklarings-
og ressourceforløb, og unge under 18 år med behov for en
uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Førtids-
pensionister kan ikke få merudgiftsgodtgørelse, hvorfor re-
fusion heraf ikke er omfattet.
Der er efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke re-
fusion af driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkva-
lificering m.v. for andre målgrupper end de nævnte i lovfor-
slagets § 195. Tilsvarende er kommunens udgifter til ung-
domsuddannelsen for unge med særlige behov (STU), der
gives som et tilbud efter lovforslagets § 91, ikke omfattet af
statslig refusion efter nærværende kapitel, jf. § 5 b i lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Bortset fra at refusion for nyuddannede personer med han-
dicap udgår af bestemmelsen, er der ikke sket indholdsmæs-
sige ændringer i forhold til de gældende regler.
Til § 196
Efter de gældende regler i § 122 a, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats refunderer staten 80 pct. af en kommu-
nes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelser efter § 33 a til
dagpengemodtagere inden for en pulje. Staten refunderede i
perioden fra den 1. juli 2015 til og med den 30. juni 2017
100 pct. af kommunens udgifter.
Efter de gældende regler i § 122 b refunderer staten 80
pct. af en kommunes udgifter til tilbud om uddannelsesfor-
løb efter § 33 b til dagpengemodtagere inden for en pulje.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.33.1.3. og 2.33.1.4. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Det foreslås i § 196, stk. 1, at staten inden for en pulje re-
funderer 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om er-
hvervsuddannelse efter § 96.
Dermed vil staten skulle give 80 pct. refusion af en kom-
munes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelser til dagpen-
gemodtagere inden for puljen til uddannelsesløft, som be-
skrevet i lovforslagets § 96.
Det foreslås i stk. 2, at staten inden for en pulje refunderer
80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om korte, er-
hvervsrettede uddannelsesforløb efter § 97.
Dermed vil staten skulle give 80 pct. refusion af en kom-
munes udgifter til tilbud om korte, erhvervsrettede uddan-
nelsesforløb til dagpengemodtagere inden for den regionale
uddannelsespulje, som beskrevet i lovforslagets § 97.
Ligesom i dag vil de nærmere regler om administration af
puljerne skulle fastsættes i en bekendtgørelse. For en nær-
mere beskrivelse af disse regler henvises til bemærkninger-
ne til § 99, stk. 3, hvor bemyndigelsesbestemmelsen herom
er beskrevet.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 197
Efter de gældende regler i § 120, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kom-
munes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b for personer,
der deltager i jobafklarings- og ressourceforløb.
Efter de gældende regler i § 120, stk. 1, nr. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en
kommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 for
personer, der er omfattet af alle målgrupper i § 2. Det gæl-
der dog ikke udgifter til undervisningsmaterialer. Refusio-
nen omfatter således udgifter til arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretning. For visse målgrupper er der refusion
af udgifter til undervisningsmaterialer efter § 119.
Bestemmelsen omfatter også særlige udgifter, jf. § 76, stk.
3, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne for revalidender og
personer, der deltager i jobafklarings- og ressourceforløb.
Det samme gælder for sygedagpengemodtagere, der deltager
i tilbud om forrevalidering som led i afklaringen af den en-
keltes arbejdsevne.
Efter de gældende regler i § 120, stk. 1, nr. 2, refunderer
staten 50 pct. af en kommunes udgifter til befordringsgodt-
gørelse efter § 82 for personer, der er omfattet af målgrup-
perne i § 2.
Det gælder dog ikke for befordringsgodtgørelse til dag-
pengemodtagere efter § 82, stk. 1, som udbetales af arbejds-
løshedskasserne, jf. lovens § 109.
Efter de gældende regler i § 122, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kom-
munes udgifter efter § 74. Det vedrører personer, der er visi-
teret til eller ansat i fleksjob, og som kan have behov for
hjælpemidler som arbejdsredskaber eller mindre arbejds-
pladsindretning til at opnå eller fastholde ansættelse i fleks-
job. Derudover kan de få kortvarige kurser. Foruden ansatte
i fleksjob omfatter det personer på ledighedsydelse, der er
visiteret til fleksjob.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.33.1.5. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
382
Det foreslås i § 197, nr. 1, at staten refunderer 50 pct. af
en kommunes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 26 for
personer, der er omfattet af § 6, nr. 7 og 8.
Dermed vil staten skulle refundere 50 pct. af en kommu-
nes udgifter til mentorstøtte, som er beskrevet i lovforslagets
kapitel 26, hvis udgifterne vedrører personer, der er omfattet
af § 6, nr. 7, der er personer i jobafklaringsforløb, og nr. 8,
der er personer i ressourceforløb.
Derimod vil kommunen ikke kunne få refusion af udgifter
til mentorstøtte for andre målgrupper pr. 1. juli 2019, bortset
fra visse udlændinge omfattet af lovforslagets § 202.
Det foreslås i nr. 2, at staten refunderer 50 pct. af en kom-
munes udgifter til kortvarige kurser efter § 162.
Dermed vil staten skulle refundere 50 pct. af en kommu-
nes udgifter til kortvarige kurser, som er beskrevet i lovfor-
slagets § 162. Refusionsbestemmelsen vil gælde udgifter for
personer omfattet af § 6, nr. 9, der er personer på ledigheds-
ydelse, eller som er ansat i fleksjob, og som kan have behov
for hjælp til kortvarige kurser til at opnå eller fastholde an-
sættelse i fleksjob.
Refusionsbestemmelsen har hidtil fremgået af gældende §
122, stk. 2, med refusionsbestemmelser for personer i fleks-
job, men det foreslås at samle refusionsbestemmelser om
hjælpemidler i lovforslagets § 197.
Det foreslås således i nr. 3, at staten refunderer 50 pct. af
en kommunes udgifter til arbejdsredskaber og mindre ar-
bejdspladsindretning efter §§ 172, 178 og 179.
Lovforslagets § 172 vedrører udgifter til personer i tilbud
efter lovforslagets kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, og som kan have behov for hjælpemidler som
arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretning til at
opnå eller fastholde tilbuddet.
Lovforslagets § 178 vedrører udgifter til personer, der er
ansat i ordinær beskæftigelse, selvstændige samt ansatte i
seniorjob, og som kan have behov for hjælpemidler som ar-
bejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretning til at op-
nå eller fastholde ansættelsen.
Lovforslagets § 179 vedrører udgifter til arbejdsredskaber
og mindre arbejdspladsindretning til personer, der er på le-
dighedsydelse eller som er ansat i fleksjob, og som kan have
behov for hjælpemidler som arbejdsredskaber eller mindre
arbejdspladsindretning til at opnå eller fastholde ansættelse i
fleksjob.
Med forslaget vil de refusionsbestemmelser, der omhand-
ler udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og
mindre arbejdspladsindretning blive samlet i § 197, nr. 3.
Det foreslås i nr. 4, at staten refunderer 50 pct. af en kom-
munes udgifter til særlige udgifter efter § 173.
Dermed vil staten skulle refundere 50 pct. af en kommu-
nes udgifter til særlige udgifter, hvis udgiften vedrører per-
soner, der deltager i jobafklarings- eller ressourceforløb,
samt personer i revalidering, og som vil kunne få støtte til de
særlige udgifter, der er en nødvendig følge af deltagelse i
uddannelse efter lovforslagets kapitel 14 om vejledning og
opkvalificering, eller følge af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, som beskrevet i lovforslagets § 173. Det
samme gælder for sygedagpengemodtagere, som deltager i
tilbud om forrevalidering som led i afklaringen af den enkel-
tes arbejdsevne.
Særlige udgifter efter lovforslagets § 173 kan være udgif-
ter til dobbelt husførelse, udgifter til børnepasning for enlige
forsørgere, udgifter til indkvartering samt ekstraordinære
kostudgifter under revalidering. Fx vil personer bosiddende
på Bornholm, som skal følge en uddannelse på Sjælland,
men som ikke kan flytte fra deres bopæl pga. ægtefælle og
børns forhold, få mulighed for at få dækket udgifter til dob-
belt husførelse.
Refusionsreglerne vedrørende hjælpemidler og særlige
udgifter i § 197, nr. 3 og 4, vil fremover omfatte færre per-
soner end nugældende regler, hvilket skyldes de samtidigt
foreslåede ændringer i lov om kompensation til handicappe-
de i erhverv m.v. Det medfører, at refusion af hjælpemidler
og særlige udgifter til personer omfattet af lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v. fremover skal ydes ef-
ter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
når disse personer er i løntilskud efter kompensationsloven,
deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
er ansat i fleksjob, eller skal ansættes i fleksjob. Det gælder
også, når disse personer opnår eller fastholder ordinær an-
sættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at disse
personer kan drive selvstændig virksomhed.
Det foreslås i nr. 5, at staten refunderer 50 pct. af en kom-
munes udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 175, jf. dog
§ 198.
Kommunen vil således kunne få 50 pct. refusion af befor-
dringsgodtgørelse, som kommunen udbetaler til alle mål-
grupper, der er omfattet af forslagets § 175 om befordrings-
godtgørelse. Det vil dog fortsat gælde, at befordringsgodtgø-
relse efter lovforslagets § 175, stk. 1, til dagpengemodtagere
udbetales af arbejdsløshedskassen, jf. lovforslagets § 175,
stk. 5, og at kommunen medfinansierer statens udgifter her-
til, jf. lovforslagets § 198.
Befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 1, omhandler den
daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet el-
ler uddannelsen gennemføres, og vedrører tranport som retur
er mere end 24 km.
Kommunen vil efter bestemmelsen kunne få refusion, hvis
kommunen har udbetalt befordringsgodtgørelse efter lovfor-
slagets § 175, stk. 4, til dagpengemodtagere, hvor kommu-
nen – ligesom for de øvrige målgrupper – afholder faktiske
udgifter, som er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 198
Efter de gældende regler i § 109, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal kommunen bidrage til finansie-
ring af statens udgifter til befordringsgodtgørelse, når ar-
bejdsløshedskassen har truffet afgørelse om og udbetaler be-
383
fordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere efter reglerne
om befordringsgodtgørelse i lovens § 82, stk. 1.
Det fremgår af nugældende § 109, stk. 3, i loven, at kom-
munen medfinansierer 50 pct. af statens udgifter til befor-
dringsgodtgørelse til dagpengemodtagere.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.33.1.6. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 198, stk. 1, at kommunen skal bidrage til
finansiering af statens udgifter til befordringsgodtgørelse ef-
ter lovens § 175, stk. 1, jf. § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. Ved kommunens medfinansiering af ud-
gifterne finder § 4 i lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne og regler udstedt i
medfør af denne lov tilsvarende anvendelse.
Dermed vil kommunen skulle bidrage til finansieringen af
befordringsgodtgørelse, som staten har refunderet til ar-
bejdsløshedskassen efter reglen i § 79, stk. 1, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., når arbejdsløshedskassen har
udbetalt befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere.
Reglerne om, at kommunens medfinansiering af befor-
dringsgodtgørelse vil omfatte udgifter til personer, der har
kommunen som opholdskommune, jf. kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, fin-
der fortsat anvendelse.
Det foreslås i stk. 2, at kommunens bidrag efter stk. 1 ud-
gør 50 pct. af statens udgifter.
Dermed vil kommunerne skulle medfinansiere 50 pct. af
statens udgifter til befordringsgodtgørelse til dagpengemod-
tagere.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 199
Efter de gældende regler § 121 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes ud-
gifter til løntilskud efter kapitel 12 for førtidspensionister.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
afsnit 2.33.1.7. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer omfattet
af § 6, nr. 11.
Bestemmelsen vil vedrøre tilbud om ansættelse med løn-
tilskud til førtidspensionister. I modsætning til kommunens
udgifter til løntilskud vedrørende de øvrige målgrupper i lo-
ven, er udgifterne til løntilskud i forbindelse med løntilskud-
sansættelse for førtidspensionister ikke omfattet af lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe-
talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-
hedskasserne. Der er derfor behov for en refusionsregel i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Dermed vil staten skulle refundere 50 pct. af en kommu-
nes udgifter til ansættelse af førtidspensionister med løntil-
skud.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.
Til § 200
Efter de gældende regler i § 122 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats refunderer staten 65 pct. af en kommunes ud-
gifter til fleksjob. Det gælder dog kun for fleksjob og tilbud
om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, hvor
visitation til fleksjob eller tilkendelsen af støtte til selvstæn-
dig virksomhed er sket før den 1. juli 2014, og som ikke se-
nere er blevet omfattet af lov om kommunernes finansiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbeta-
ling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Det vedrører en kommunes udgifter til fleksløntilskud ef-
ter § 70 f, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter §
70 g, tilskud til fleksjob efter § 71 og tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende efter § 75.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.33.1.8. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås i § 200, nr. 1, at for fleksjob og tilbud om
støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, hvor visi-
tation til fleksjob eller tilkendelse af støtte til selvstændig
virksomhed er sket før den 1. juli 2014, og som ikke senere
er blevet omfattet af lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne, refunderer staten 65
pct. af en kommunes udgifter til fleksløntilskud efter § 123.
Dermed vil staten skulle refundere 65 pct. af en kommu-
nes udgifter til fleksløntilskud efter lovforslagets § 123 for
fleksjob, hvor visitation til fleksjob er sket før den 1. juli
2014, og som ikke senere er blevet omfattet af lov om kom-
munernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas-
serne. Af lovforslagets § 123 fremgår, at kommunen udbeta-
ler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til
den løn, der udbetales af arbejdsgiver.
Det foreslås i nr. 2, at staten refunderer 65 pct. af en kom-
munes udgifter til tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
efter § 126.
Dermed vil staten skulle refundere 65 pct. af en kommu-
nes udgifter til tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende ef-
ter § 126, hvor tilbud om støtte i form af tilskud til selvstæn-
dig virksomhed, hvor tilkendelse af støtte til selvstændig
virksomhed er sket fra og med den 1. januar 2013, og som
ikke senere er blevet omfattet af lov om kommunernes fi-
nansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommuner-
ne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Af lov-
forslagets § 126 fremgår, at jobcenteret under visse betingel-
ser kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til perso-
ner, som driver selvstændig virksomhed.
Refusionsbestemmelsen i nr. 1 og 2 vedrører således kom-
munens udgifter til fleksløntilskud til personer, som blev vi-
384
siteret til fleksjob eller som fik tilbud om støtte i form af til-
skud til selvstændig virksomhed i perioden fra den 1. januar
2013 til og med den 30. juni 2014. Fleksløntilskud udbetales
til personer som et supplement til løn for det præsterede ar-
bejde hos arbejdsgiver, jf. den ændrede tilskudsmodel (ny
ordning med indtægtsreguleret tilskud). Refusionsbestem-
melsen gælder dog kun, indtil disse personer efter den 30.
juni 2014 bliver revisiteret til fleksjob hos samme arbejdsgi-
ver, bliver ansat i fleksjob eller på ny har fået tilbud om støt-
te i form af tilskud til selvstændig virksomhed, jf. § 30, stk.
3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne. Refusionsbestemmelsen vedrører
endeligt også udgifter til personer, som er visiteret før 1. ja-
nuar 2013, men som påbegynder fleksjob med indtægtsregu-
leret tilskud eller får tilbud om støtte i form af tilskud til
selvstændig virksomhed den 1. januar 2013 eller senere.
Det foreslås i nr. 3, at staten refunderer 65 pct. af en kom-
munes udgifter til tilskud til fleksjob efter § 133.
Dermed vil staten skulle refundere 65 pct. af en kommu-
nes udgifter til tilskud til fleksjob efter lovforslagets § 133
for fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013. Af
lovforslagets § 133 fremgår, at arbejdsgiveren betaler løn-
nen til den ansatte i fleksjob, og tilskuddet udbetales til ar-
bejdsgiveren.
Det foreslås i nr. 4, at staten refunderer 65 pct. af en kom-
munes udgifter til tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
efter § 136.
Dermed vil staten skulle refundere 65 pct. af en kommu-
nes udgifter til tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende ef-
ter lovforslagets § 136, hvoraf det fremgår, at jobcenteret gi-
ver støtte i form af tilskud til personer, som driver selvstæn-
dig virksomhed, såfremt tilskuddet er bevilget senest den 31.
december 2012.
Refusionsbestemmelsen i nr. 3 og 4 vedrører kommunens
udgifter til løntilskud til arbejdsgiver, der før 1. januar 2013
har ansat personer i fleksjob eller til tilskud til selvstændige
erhvervsdrivende bevilget før 1. januar 2013 (gammel ord-
ning).
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden
indholdsmæssige ændringer.
Til § 201
Efter de gældende regler i § 123, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats refunderer staten 60 pct. af en kom-
munes udgifter til jobrotationsydelse efter § 98 a.
Refusionsbestemmelsen angår også jobrotationsydelse til
særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98 a,
stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der ind-
til 1. januar 2019 har været begrænsninger i form af en pul-
je. Med finansloven for 2019 blev ordningen fra og med 1.
januar 2019 omlagt til en lovbunden ordning, jf. tekstan-
mærkning nr. 166.
Efter gældende regler i § 123, stk. 2, refunderer staten 100
pct. af en kommunes udgifter til løntilskud til arbejdsgivere,
der indgår uddannelsesaftaler med voksne efter §§ 98 c-98
g.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.33.1.9. og 2.33.1.10. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Det foreslås i § 201, stk. 1, at staten refunderer 60 pct. af
en kommunes udgifter til jobrotationsydelse efter kapitel 22.
Dermed vil staten skulle refundere 60 pct. af en kommu-
nes udgifter til jobrotationsydelse. Forslaget omfatter der-
med jobrotationsydelse for alle jobrotationsforløb efter lov-
forslagets kapitel 22 om jobrotation, dvs. ligesom i dag også
jobrotationsydelse til særlige grupper med videregående ud-
dannelse.
Det foreslås i stk. 2, at staten refunderer 100 pct. af en
kommunes udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der ind-
går uddannelsesaftaler med voksne efter kapitel 23.
Dermed vil staten skulle refundere 100 pct. af en kommu-
nes udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter vok-
senlærlinge. Forslaget vil omfatte løntilskud til voksenlær-
lingeforløb efter lovforslagets kapitel 23 om voksenlærlin-
geordningen. Forslaget vil vedrøre løntilskud til såvel ledige
som beskæftigede, der ansættes som voksenlærlinge.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.
Til § 202
Efter de gældende regler i § 124 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats afholder staten en kommunes udgifter til dele
af den aktive beskæftigelsesindsats til udlændinge, der har
fået opholdstilladelse efter visse bestemmelser i udlændin-
geloven, hvis udlændingen pga. betydelig og varig funkti-
onsnedsættelse anbringes i døgnophold eller udlændingen er
en mindreårig asylansøger.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
afsnit 2.33.1.11. i de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget.
Det foreslås således i § 202, stk. 1, nr. 1, at staten refunde-
rer 100 pct. af en kommunes udgifter efter stk. 2 til udlæn-
dinge, der har fået opholdstilladelse, jf. stk. 3, hvis personen
inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på
grund af en betydelig og varigt nedsat funktionsevne anbrin-
ges i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sam-
menhængende periode på 2 år har klaret sig selv.
Dermed vil staten skulle refundere 100 pct. af en kommu-
nes udgifter til dele af den aktive beskæftigelsesindsats, jf.
stk. 2, til udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter vis-
se bestemmelser i udlændingeloven, jf. stk. 3, hvis udlæn-
dingen pga. betydelig og varig funktionsnedsættelse anbrin-
ges i døgnophold.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at staten refunderer 100 pct. af
en kommunes udgifter efter stk. 2 til udlændinge, der har få-
et opholdstilladelse, jf. stk. 3, hvis tilladelsen er meddelt en
mindreårig asylansøger, dog højst indtil modtageren fylder
18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
Dermed vil staten skulle refundere 100 pct. af en kommu-
nes udgifter til dele af den aktive beskæftigelsesindsats, jf.
385
stk. 2, til udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter vis-
se bestemmelser i udlændingeloven, jf. stk. 3, hvis udlæn-
dingen er en mindreårig asylansøger. Der gives dog kun re-
fusion af udgifterne, indtil modtageren fylder 18 år, eller
barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at udgifter efter stk. 1 omfatter
udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer omfattet af
§ 6, nr. 2-5 og 10-11.
Refusionsbestemmelsen vil vedrøre udgifter til løntilskud
efter forslagets kapitel 12 om ansættelse med løntilskud til
de af bestemmelsen omfattede udlændinge, der modtager
kontanthjælp eller overgangsydelse uden for introduktions-
programmet, jf. § 6, nr. 2 og 3, modtager uddannelseshjælp
eller overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet, jf.
§ 6, nr. 4 og 5, er i revalidering, jf. § 6, nr. 10, eller på før-
tidspension, jf. § 6, nr. 11. For de nævnte målgrupper vil sta-
ten skulle refundere kommunens udgifter med100 pct., jf.
stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at udgifter efter stk. 1 omfatter
udgifter til partnerskabsaftaler efter § 15, til undervisnings-
materialer efter § 172 og til mentorstøtte efter kapitel 26 til
personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11.
Bestemmelsen vil betyde, at staten yder 100 pct. refusion
af kommunens udgifter til mentorstøtte efter kapitel 26 om
mentorstøtte, og efter de foreslåede §§ 15 og 172 til hjælpe-
midler og partnerskabsaftaler om rekrutteringsforløb for le-
dige i form af virksomhedspraktik efter det foreslåede kapi-
tel 11 om virksomhedspraktik. Udgifterne vil vedrøre perso-
ner på revalidering og førtidspensionister.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at udgifter efter stk. 1 omfatter
udgifter til kortvarige kurser efter § 162 og udgifter til hjæl-
pemidler efter § 178 til personer omfattet af § 6, nr. 9.
Refusionsbestemmelsen vil medføre, at staten yder 100
pct. refusion af kommunens udgifter efter de foreslåede §§
162 og 178 til hjælpemidler til personer, som er visiteret til
eller ansat i fleksjob. Hjælpemidler efter de foreslåede §§
162 og 178 er hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejds-
pladsindretning samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen
har afgørende betydning for, at den pågældende udlænding
omfattet af bestemmelsen kan fastholde eller opnå ansættel-
se i fleksjob, og når hjælpen kompenserer for den pågælden-
des begrænsning i arbejdsevnen.
Det foreslås i stk. 3, at bestemmelsen i stk. 1 omfatter ud-
lændinge, der har fået opholdstilladelse efter de samme be-
stemmelser i udlændingeloven, som fremgår af § 107, stk. 1,
i lov om aktiv socialpolitik.
Bestemmelsen vil medføre, at kommunens udgifter til ud-
lændinge, der har fået opholdstilladelse efter visse bestem-
melser om opholdstilladelse i udlændingeloven, vil blive re-
funderet med 100 pct. fra staten. Det vil være samme per-
songruppe, som er omfattet af bestemmelser om statslig re-
fusion i lov om aktiv socialpolitik, for hvilke der ydes fuld
refusion til kommunen for udgifter til forsørgelsesydelse, og
reglerne i servicelovens § 181, hvor der ligeledes ydes fuld
refusion til kommunen for en række udgifter til bl.a. døgn-
ophold og en udpeget fast kontaktperson.
De bestemmelser for opholdstilladelse efter udlændingelo-
ven, som der i stk. 3 henvises til, fremgår af § 107, stk. 1, i
lov om aktiv socialpolitik, og består aktuelt af
1) udlændingelovens §§ 7 og 8,
2) udlændingelovens § 9 b,
3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængel-
se af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af
tilknytning til en i Danmark fastboende person, når
denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af
de bestemmelser, som er nævnt i nr. 1-3, eller når til-
knytningen føres tilbage til en sådan person,
5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet
til personer over 18 år, hvis far eller mor har fået op-
holdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er
nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er med-
delt en ægtefælle til eller et barn af en person med op-
holdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en
asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet
som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende
udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 7 eller § 9 c, eller
9) udlændingelovens § 9 e.
Reglerne vil således eksempelvis omfatte udlændinge, der
har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8,
§ 9, stk. 1 og 2, når visse betingelser er opfyldt, § 9 b og § 9
c, når visse betingelser er opfyldt, samt § 9 e.
Bestemmelserne i udlændingeloven omfatter bl.a. udlæn-
dinge, der har fået asyl eller humanitær opholdstilladelse.
Personkredsen omfatter tillige udlændinge, der har fået op-
holdstilladelse på et særligt grundlag, idet der hertil er knyt-
tet yderligere betingelser – eksempelvis skal tilladelsen være
meddelt en asylansøgende udlænding eller en ægtefælle til
en udlænding, der har fået humanitær opholdstilladelse. Der
er ikke tale om en udtømmende opremsning af den omfatte-
de personkreds, men om eksempler.
Der er hovedsageligt tale om en videreførelse af de gæl-
dende regler med sproglig justeringer, dog er der foretaget
enkelte indholdsmæssige ændringer, som følge af manglen-
de konsekvensrettelser i forbindelse med kontanthjælpsre-
formen.
Til § 203
Efter gældende regler i § 125 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats yder staten forskudsrefusion af en kommunes
refusionsberettigende udgifter efter denne lov. Det er gæl-
dende praksis, at kommunens ret til statens refusion omfat-
ter udgifter til personer, som har kommunen som opholds-
kommune, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.33.1.12. og 2.33.1.13. i de almindelige bemærknin-
ger til lovforslaget.
386
Det foreslås, at de gældende regler om statens forskudsre-
fusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter og
gældende praksis om, at opholdskommunen hjemtager refu-
sion, videreføres uændret i forslaget til § 203.
Det foreslås således i § 203, stk. 1, at staten yder forskuds-
refusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter ef-
ter denne lov.
De nærmere regler herom forventes fortsat at være fastsat
i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regn-
skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Bør-
ne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets og Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriets ressortområder, som har hjem-
mel i bl.a. § 85 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Det forventes fastsat, at kommunen anmoder staten om
statsrefusion og tilskud kvartalsvis over for det ministerium,
som loven henhører under, fx Beskæftigelsesministeriet.
Anmodningen sker på baggrund af kommunens opgørelse af
de forventede revisionsberettigede udgifter for det kommen-
de kvartal, samt den tilskudsberettigede aktivitet i året til og
med tilskudskvartalet, jf. den løbende restafregning. Refu-
sion for ydelser eller tilskud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats udbetales for visse ydelser eller tilskud, så den
er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i
måneden forud for den måned, refusionen vedrører. For an-
dre ydelser eller tilskud udbetales refusionen, så den er til
disposition for kommunen den sidste bankdag inden den 16.
i hver af kvartalets måneder. I refusionen er indeholdt udbe-
taling eller afregning af den løbende restafregning. Den en-
delige restafregning sker en gang årligt og foretages af res-
sortministeriet, når kommunens regnskab er revideret og
forsynet med påtegning af kommunens revision.
Bestemmelsen vil ikke gælde for udgifter omfattet af lov
om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds-
løshedskasserne.
Det foreslås i stk. 2, at det er den kommune, som borgeren
har som opholdskommune efter reglerne i kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, der
skal hjemtage refusion efter stk. 1, medmindre andet er af-
talt med en anden kommune.
Dermed vil det være den kommune, som borgeren har
som opholdskommune, der vil have ret til at hjemtage refu-
sion af afholdte udgifter, medmindre andet er aftalt med en
anden kommune.
En kommunes ret til refusion vil bero på, at kommunen
har afholdt udgiften til en given ydelse eller indsats for en
person, som kommunen efter reglerne i kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, er
opholds- (og handle-) kommune for. En person har opholds-
kommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis
opholder sig. Det fremgår af § 9, stk. 2, i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område.
Som udgangspunkt vil CPR-registreringen af en persons
bopæl være udtryk for hvilken kommune, der er vedkom-
mendes opholdskommune. Opstår der uenighed mellem to
eller flere kommuner om, hvilken kommune, der er en per-
sons opholdskommune, må den af de uenige kommuner,
som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i,
fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken
kommune der er rette opholdskommune, jf. § 9, stk. 12, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Efter at det er blevet bestemt, hvilken kommune der er rette
opholdskommune, og den fungerende opholdskommune ik-
ke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen
refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i
den periode, hvor uenigheden har bestået.
Formålet med bestemmelsen er at undgå, at flere kommu-
ner vil kunne hjemtage refusion for samme udgift. Det kan
være relevant, hvor opholdskommunen køber fx en plads i et
kommunalt projekt (tilbud om øvrig vejledning og opkvali-
ficering) i en anden kommune, og hvor begge kommuner
kan siges at afholde en udgift, men hvor det er opholdskom-
munen, der har ret til at hjemtage refusion. Et andet eksem-
pel er, når en person flytter fra en kommune til en anden
kommune, mens personen er i et tilbud, hvis fortsættelse ac-
cepteres af tilflytterkommunen. Selv om den ene kommune
måtte blive faktureret for hele udgiften til tilbuddet, kan
hver kommune kun hjemtage refusion i forhold til deres del
af tilbudsperioden som opholdskommune.
Der er endvidere tilfælde, hvor et jobcenter på vegne af
flere jobcentre afholder udgifter til en indsats, hvor en virk-
somhed modtager tilskud. Et eksempel er jobrotationsydelse
i jobrotationsprojekter. Der kan være tale om, at et jobcenter
er administrerende jobcenter på vegne af flere jobcentre, der
har ledige, der deltager som vikarer i et jobrotationsprojekt.
Der kan også være tale om, at jobcenteret i virksomhedens
kommune udbetaler jobrotationsydelse til virksomheden for
alle de ledige, der deltager i jobrotationsprojektet, selv om
de kommer fra andre kommuner. I tilfælde hvor den ledige
ikke har opholdskommune i den kommune, der administre-
rer jobrotationsforløbet for en virksomhed, kan der indgås
en samarbejdsaftale mellem den administrerende kommune
og den lediges opholdskommune, som giver den administre-
rende kommune ret til at hjemtage et beløb svarende til 100
pct. af de afholdte udgifter til jobrotationsydelsen fra den le-
diges opholdskommune. Med en sådan aftale har den admi-
nistrerende kommune 0 kr. i nettoudgifter til jobrotationsy-
delsen, da den lediges opholdskommune betaler 100 pct. af
udgifterne til den administrerende kommune for den pågæl-
dende lediges aktiviteter. I tilfælde, hvor den ledige ikke har
ophold i den kommune, der administrerer jobrotationsforlø-
bet, er det derfor opholdskommunen, der hjemtager 60 pct. i
statsrefusion til jobrotationsydelsen fra staten. Hvis der sam-
tidigt er indgået en samarbejdsaftale, som beskrevet oven-
for, bliver opholdskommunens nettoudgifter 40 pct. af job-
rotationsydelsen til den pågældende ledige, da opholdskom-
munen hjemtager 60 pct. statsrefusion samtidig med, at op-
holdskommunen betaler 100 pct. af den administrerende
kommunes udgifter til jobrotationsydelsen.
Det bemærkes i øvrigt, at der efter § 9 c i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område er ret til
387
mellemkommunal refusion mellem en opholdskommune og
en tidligere opholdskommune i visse tilfælde, herunder når
den tidligere opholdskommune eller en anden offentlig
myndighed har medvirket til at en person får ophold i bolig
eller boform i kommunen. Refusionen gives for udgifter til
hjælp givet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt
en række love på det sociale område. Der henvises i det hele
til § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det soci-
ale område.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler og
praksis.
Til § 204
Det følger af den gældende bestemmelse i § 128, stk. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenterets afgø-
relser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område.
Det fremgår endvidere af stk. 5, at kommunens afgørelser
om fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændigt er-
hvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, efter denne lov kan ind-
bringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de.
Af den gældende § 128, stk. 2, fremgår det, at klage efter
stk. 1 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg af den, som afgørelsen vedrører. Klage over afgørelser
i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter gældende §
33, stk. 1, og §§ 49 og 65 kan tillige indbringes for Ankesty-
relsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig
interesse i afgørelsen.
Det fremgår af den gældende § 128, stk. 4, at ved behand-
ling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af
godtgørelse efter § 83 kan Ankestyrelsens Beskæftigelses-
udvalg alene tage stilling til, om afgørelsen er i overens-
stemmelse med de retningslinjer, som kommunen har fast-
sat.
Der henvises til afsnit 2.34.1. i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 204, stk. 1, at kommunens, herunder job-
centerets afgørelser efter denne lov kan indbringes for An-
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område.
Forslaget i stk. 1 betyder, at Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg kan behandle såvel klager over indholdet i en af-
gørelse som klager over den måde, en sag er behandlet på,
fx myndighedens tilsidesættelse af regler for sagsbehandling
fastsat i bl.a. forvaltningsloven.
For at en klage kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæf-
tigelsesudvalg er det en betingelse, at der er tale om en klage
over en afgørelse. Det vil sige, at der ikke alene kan klages
over kommunens faktiske forvaltningsudøvelse. Fx er kom-
munens forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet en
del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbe-
handlingen. Der tale om en processuel beslutning og ikke en
afgørelse. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelæg-
ges, eller at sagen ikke forelægges for teamet, ligesom der
heller ikke kan klages over teamets indstilling i en sag.
Er der tale om en klage, som ikke vedrører afgørelser efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilsidesættelse af
regler for sagsbehandling, men alene personalets optræden,
sagsbehandlingens tilrettelæggelse, ekspeditionsfejl eller
lignende skal klagen som følge af det almindelige over/
underordnelsesforhold indbringes for de overordnede admi-
nistrativt ansvarlige. Som udgangspunkt har borgmesteren
den øverste daglige ledelse af kommunens administration.
En klage over disse forhold skal derfor indgives til borgme-
steren i kommunen. I kommuner med magistratsstyre indgi-
ves klagen til rådmanden.
Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af
den gældende § 128, stk. 1 og 5, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Det foreslås i stk. 2, at klage efter stk. 1 kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den, som afgørel-
sen vedrører. Klage over afgørelser i spørgsmål om konkur-
renceforvridning i forbindelse med virksomhedspraktik, løn-
tilskud og nytteindsats, jf. §§ 64, 80 og 88 kan tillige ind-
bringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre,
som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Bestemmelsen indebærer, at det som hovedregel fortsat
alene vil være den, som afgørelsen vedrører, der er klagebe-
rettiget. For så vidt angår klage over konkurrenceforvrid-
ning, giver bestemmelsen mulighed for, at også andre, der
har en væsentlig interesse i afgørelsen, kan klage. Her tæn-
kes fx på fagforeninger eller arbejdsgiverorganisationer.
Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af
den gældende § 128, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Det foreslås i stk. 3, at ved behandling af klage over en
kommunes afgørelse om udbetaling af merudgiftsgodtgørel-
se efter § 176 kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ale-
ne tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse med
de retningslinjer, som kommunen har fastsat efter § 176, stk.
2.
Der er tale om en specialregel med et begrænset klagete-
ma. Det vil sige, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i
disse sager udelukkende kan tage stilling til, om afgørelsen
er i overensstemmelse med kommunens retningslinjer om
udbetaling af merudgiftsgodtgørelse på op til 1.000 kr. om
måneden til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud om vej-
ledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.
Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af
den gældende § 128, stk. 4 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Der henvises til afsnit 2.34. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 205
Det fremgår af den gældende § 128, stk. 3, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at ved klage over jobcenterets af-
gørelser efter kapitel 9-12 vedrørende dagpengemodtagere,
388
hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forud-
sætninger samt arbejdsmarkedets behov, og ved klage over
jobcenterets afgørelser om rådighedsafprøvende tilbud efter
§ 23 og om henvisninger til arbejde efter § 5 for dagpenge-
modtagere, samt om, at beskæftigelsesindsatsen for dagpen-
gemodtagere, skal varetages af en anden aktør, træffer An-
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse i sagen, inden 4
uger efter at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg.
Der henvises til afsnit 2.34.1. i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 205, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg træffer afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er
modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis kla-
gen over jobcenterets afgørelse vedrører personer omfattet
af § 6, nr. 1 (dagpengemodtagere), og der er tale om klage
over jobcenterets afgørelser vedrørende følgende:
1) Tilbud efter kapitel 11-14, hvor afgørelsen er begrundet
i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmar-
kedets behov.
2) Rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 54.
3) Henvisninger til arbejde, jf. § 11, stk. 2, nr. 3.
4) Beskæftigelsesindsatsen skal varetages af en anden ak-
tør, jf. § 5.
Med forslaget opretholdes en kort sagsbehandlingstid i
klager vedrørende visse afgørelser om dagpengemodtagere.
Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af
den gældende § 128, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Der henvises til afsnit 2.34. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 206
Af den gældende § 131 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats fremgår det, at klage over en offentlig arbejdsgivers
beregninger af arbejdstiden, jf. § 55, stk. 5, for personer, der
er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, inden 4 uger kan ind-
bringes for jobcenteret. Efter reglerne i § 55, stk. 5, fremgår
det, at den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i
det enkelte tilbud under hensyn til lønnen. Antallet af ar-
bejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved an-
sættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden for
hele perioden.
Reglen i § 131 indebærer således, at en klage fra en dag-
penge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- eller integrati-
onsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet over
en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden ved
ansættelse i løntilskud kan indbringes for jobcenteret inden
4 uger.
Der henvises til afsnit 2.34.1. i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 206, at klage over en offentlig arbejdsgi-
vers beregninger af arbejdstiden, jf. § 72, stk. 4, for perso-
ner, omfattet af § 6, nr. 1-5, kan senest 4 uger efter ansættel-
sesforholdets påbegyndelse indbringes for jobcenteret.
Forslaget indebærer, at klage fra en dagpenge-, kontant-
hjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagers samt overgangsy-
delsesmodtager uden for introduktionsprogrammet over en
offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden ved an-
sættelse i løntilskud, fortsat vil kunne indbringes for jobcen-
teret inden 4 uger.
Med forslaget til § 206 tydeliggøres det, at det vil være se-
nest 4 uger efter ansættelsesforholdets påbegyndelse, at kla-
gen skal være indbragt for jobcenteret.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 72,
stk. 4, hvoraf det fremgår, at den offentlige arbejdsgiver
fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til
lønnen. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele
antal timer. Arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved
ansættelsesforholdets påbegyndelse.
Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af
den gældende § 131 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til afsnit 2.34. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 207
Det fremgår af den gældende § 132, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at arbejdsløshedskassens afgørelser om
henvisning af egne ledige medlemmer til et konkret job, jf. §
5, om jobrettet uddannelse efter reglerne i kapitel 8 a og om
befordringsgodtgørelse efter kapitel 15, inden 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt, kan indbringes for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering af den, som afgørelsen vedrø-
rer. §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fin-
der tilsvarende anvendelse.
Der henvises til afsnit 2.34.1. i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 207, 1. pkt., at arbejdsløshedskassens af-
gørelser om henvisning af egne ledige medlemmer til et
konkret job efter § 11, stk. 4, om jobrettet uddannelse efter
kapitel 9 og om befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 5,
senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, kan indbringes
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af den,
som afgørelsen vedrører.
Med henvisningen til forslaget til § 11, stk. 4, henvises der
til, når arbejdsløshedskassen vil kunne bistå egne ledige
medlemmer med at finde job, og dermed efter aftale med en
arbejdsgiver træffer afgørelse om at henvise en eller flere af
egne medlemmer til et konkret job hos en privat eller offent-
lig arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft.
Med henvisningen til kapitel 9 om jobrettet uddannelse
henvises der til arbejdsløshedskassernes afgørelser om job-
rettet uddannelse til dagpengemodtagere.
Henvisningen til forslaget til § 175, stk. 5, henviser til de
afgørelser, som arbejdsløshedskassen træffer om befor-
dringsgodtgørelse til dagpengemodtagere. Undtaget vil dog
være afgørelse om, at personen har ret til den faktiske udgift
til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne. I disse tilfælde vil jobcenteret
skulle træffe afgørelse, og klage over disse afgørelser vil
389
dermed være omfattet af klagebestemmelsen i forslaget til §
204.
Forslaget betyder, at klage over arbejdsløshedskassens af-
gørelser inden for disse områder kan indbringes for Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekrutteringen senest 4 uger ef-
ter, at afgørelsen er meddelt.
Det foreslås i 2. pkt., at §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. vil finde tilsvarende anvendelse.
Af § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. følger det
bl.a., at klagen sendes til arbejdsløshedskassens hovedledel-
se, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder kassens hoved-
ledelse helt eller delvist afgørelsen, videresender denne kla-
gen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering. Nærmere regler udar-
bejdes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er
særlig grund hertil. Afgørelsen herom kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Af § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring følger det bl.a.,
at klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og
pligter kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at klage-
ren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til di-
rektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse
helt eller delvist, sendes klagen til Beskæftigelsesudvalget,
og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesud-
valgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Direktøren for Ankestyrelsen kan se bort fra klagefristen,
når der er særlig grund hertil.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutter-
ings afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbe-
handling kan ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
Forslaget er indholdsmæssigt en videreførelse af den gæl-
dende § 132.
Der henvises til afsnit 2.34. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 208
Det foreslås i § 208, stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
januar 2020, jf. dog stk. 2.
Loven får ved ikrafttræden virkning for alle personer, som
omfattes af loven, det vil sige også personer, som forud for
den 1. januar 2020 var omfattet af en af målgrupperne i den
hidtidige lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016.
Lovens ikrafttræden den 1. januar 2020 vil omfatte alle
initiativer i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats,
som er udmøntet i loven, bortset fra undtagelsen i stk. 2, der
vil afhænge af it-understøttelse. Derudover gennemføres
visse initiativer på bekendtgørelsesniveau og vil træde i
kraft senere, da de afhænger af it-understøttelse. Det vil bl.a.
gælde initiativerne om registrering af cv-oplysninger, selv-
booking til flere målgrupper samt udvidelse af VITAS til
flere områder.
Forløb, som forud for den 1. januar 2020 er bevilget efter
den hidtil gældende lov, vil kunne færdiggøres i overens-
stemmelse med bevillingen efter de hidtil gældende regler,
men vil ikke kunne forlænges eller ændres efter de hidtil
gældende regler. Det betyder fx, at personer, som har fået
bevilget et ressource- eller jobafklaringsforløb uden ydelse,
kan fortsætte forløbet indtil udløb af bevillingen.
Det gælder bl.a. bevilgede
– aktiviteter som led i kontaktforløbet,
– kurser om jobrettet uddannelse,
– tilbud om mentor, vejledning og opkvalificering, virk-
somhedspraktik, herunder nytteindsats og ansættelse
med løntilskud,
– jobafklarings/ressourceforløb uden ydelse,
– fleksjob,
– ansættelse som vikar i et jobrotationsforløb,
– uddannelsesforløb på baggrund af uddannelsesaftaler
mellem arbejdsgivere og personer (voksenlærlingefor-
løb). Der henvises dog til den særlige overgangsordning
i lovforslagets § 209, stk. 8,
– partnerskabsaftale,
– hjælpemidler og befordringsgodtgørelse.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 34, stk. 2, og kan
herunder bestemme, at bestemmelsen træder i kraft på for-
skellige tidspunkter for personer omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4,
som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5, 8, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, og nr. 10.
Bestemmelsen vedrører pligt til selvbooking for aktivitets-
parate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodta-
gere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate
bortset fra åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps-
modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet, aktivitetsparate uddannelseshjælps-
modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro-
duktionsprogrammet, personer i ressourceforløb, fleksjobvi-
siterede, som modtager ledighedsydelse, samt revalidender.
Det er forudsat at bestemmelsen i det foreslåede stk. 2, der
udvider målgrupperne for obligatorisk selvbooking til flere
målgrupper, vil blive anvendt for de enkelte målgrupper fra
2021. Fra dette tidspunkt forventes det, at it-systemerne vil
være klar, og der vil være draget erfaringer fra obligatorisk
selvbooking for de yderligere målgrupper, der med forslaget
til § 34, stk. 1, får pligt til selvbooking. Efter de gældende
regler er det alene dagpengemodtagere, der er omfattet af
pligt til selvbooking.
Indtil reglerne træder i kraft vil det - i overensstemmelse
med gældende regler - være jobcenteret, der skal sikre, at
personer i målgrupperne i § 34, stk. 2, indkaldes til samtaler.
390
Det foreslås i stk. 3, at lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016,
ophæves.
Til § 209
Det foreslås i § 209, stk. 1, at personer omfattet af denne
lovs § 6, nr. 1, som forud for den 1. januar 2020 har fået en
frist til selvbooking af en jobsamtale efter kapitel 7 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, og som
ikke har selvbooket samtalen, skal selvbooke efter reglerne i
denne lovs kapitel 7.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at dagpengemodta-
gere, som har fået en frist til at selvbooke en samtale forud
for lovens ikrafttræden, skal selvbooke en samtale inden for
denne frist.
Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af denne lovs
§ 6, nr. 1, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 6 må-
neders ledighed, jf. denne lovs § 9, skal der inden for de
første 6 måneders ledighed i alt holdes mindst 6 jobsamtaler,
hvoraf arbejdsløshedskassen deltager i 2. I opgørelsen med-
regnes samtaler holdt efter kapitel 7 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. no-
vember 2016 med senere ændringer. Har personen haft mere
end 6 måneders ledighed, holdes en samtale efter denne lovs
§ 32, stk. 2, medmindre der har været holdt en samtale efter
§ 16 b, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med
senere ændringer.
Forslaget betyder, at de jobsamtaler, der er holdt med dag-
pengemodtagere forud for lovens ikrafttræden, vil tælle med
i forhold til, om der har været holdt det antal jobsamtaler i
kontaktforløbet, som er forudsat i loven således, at det sam-
lede antal jobsamtaler efter lovens ikrafttræden er mindst 6
jobsamtaler, hvoraf arbejdsløshedskassen forudsættes at del-
tage i 2. Dermed vil minimumskravene til antallet af job-
samtaler i kontaktforløbet inden for de første 6 måneders le-
dighed blive videreført uændret for dagpengemodtagere. For
dagpengemodtagere med mere end 6 måneders forudgående
ledighed ved lovens ikrafttræden skal der holdes en 16-må-
neders jobsamtale, som vil være fælles med arbejdsløsheds-
kassen, jf. § 32, stk. 2, medmindre der forud for lovens
ikrafttræden har været holdt en sådan. Jobsamtalen efter §
32, stk. 2, vil skulle holdes senest ved 16 måneders ledig-
hed.
Det foreslås i stk. 3, at for personer omfattet af denne lovs
§ 6, nr. 2-5 og 7-10, som den 1. januar 2020 har haft mindre
end 13 uger med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs §
9, skal der i alt holdes mindst 4 jobsamtaler i kontaktforlø-
bet inden for de første 6 måneder med samme forsørgelses-
ydelse, jf. dog stk. 8. I opgørelsen vil skulle medregnes sam-
taler holdt inden for de seneste 13 uger efter kapitel 7 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.
Bestemmelsen vedrører kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb,
personer i ressourceforløb, ledige fleksjobvisiterede og per-
soner i revalidering. For personer, der modtager overgangs-
ydelse, medregnes integrationsydelse ved opgørelse af de
forudgående perioder med samme forsørgelsesydelse efter
bestemmelsen i stk. 8.
Forslaget betyder, at for personer omfattet af en af disse
målgrupper, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 13
uger med samme forsørgelsesydelse opgjort efter reglerne i
§ 9 om henholdsvis sammenlagt og sammenhængende peri-
ode og tidspunkt for påbegyndelse af periode med samme
forsørgelsesydelse, skal der holdes i alt mindst 4 jobsamta-
ler. For sådanne personer vil der være mindst 13 uger til det
tidspunkt, hvor de i alt har modtaget samme forsørgelses-
ydelse i mindst 6 måneder. Jobsamtaler forud for den 1. ja-
nuar 2020, som er holdt i perioden med samme forsørgelses-
ydelse kan medregnes i det samlede antal jobsamtaler, lige-
som perioden forud for den 1. januar 2020 medregnes efter
de principper, der er beskrevet forslaget til § 9.
En jobparat kontanthjælpsmodtager, der fx har været ledig
i 12 uger forud for lovens ikrafttræden, har efter gældende
regler haft 1 samtale, som skal holdes inden for 1 uge fra
første henvendelse om hjælp, og i eksemplet har personen
nået at få yderligere 2 samtaler, som efter gældende regler
herefter skal holdes inden for de første 3 kalendermåneder
fra første henvendelse om hjælp. Personen skal således efter
lovens ikrafttræden have en jobsamtale mere, som skal hol-
des inden for de første 6 måneder, hvor personen modtager
kontanthjælp uafhængigt af tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den.
Da samtaler i perioden forud for lovens ikrafttræden såle-
des tælles med, vil der ikke være personer, der får flere end
4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder med samme for-
sørgelsesydelse, medmindre jobcenteret vurderer, at der er
behov herfor.
Det foreslås i stk. 4, at for personer omfattet af denne lovs
§ 6, nr. 2-5 og 7-10, som den 1. januar 2020 har haft mellem
13 uger og 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. §
9, skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor personen
har haft 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. dog
stk. 8, holdes jobsamtaler i kontaktforløbet på følgende må-
de:
1) For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 3, nr. 4,
som er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5 og nr. 7-10,
som den 1. januar 2020 har haft mellem 13-20 uger
med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, hol-
des mindst 2 jobsamtaler, og er perioden mellem 21-25
uger med samme forsørgelsesydelse, holdes mindst 1
jobsamtale, medmindre der har været holdt i alt mindst
4 jobsamtaler inden for de seneste 25 uger forud for
den 1. januar 2020.
2) For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2 og nr. 4,
bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, som den 1. ja-
nuar 2020 har haft mellem 13-25 uger med samme for-
sørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, holdes mindst 1 job-
samtale, medmindre der har været holdt i alt mindst 4
391
jobsamtaler inden for de seneste 25 uger forud for den
1. januar 2020.
Bestemmelsen vedrører kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb,
personer i ressourceforløb, ledige fleksjobvisiterede, og per-
soner i revalidering. For personer, der modtager overgangs-
ydelse, medregnes integrationsydelse ved opgørelse af de
forudgående perioder med samme forsørgelsesydelse efter
bestemmelsen i stk. 8.
Det foreslåede stk. 4, nr. 1, vil omfatte aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsespa-
rate, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og over-
gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb,
ledige fleksjobvisiterede og revalidender. For disse mål-
grupper, skal der holdes mindst 2 jobsamtaler, hvis de den 1.
januar 2020 har haft mellem 13-20 uger med samme forsør-
gelsesydelse, jf. § 9 om sammenlagt og sammenhængende
periode og tidspunkt for påbegyndelse af periode med
samme forsørgelsesydelse, og mindst 1 jobsamtale, hvis pe-
rioden er mellem 21-25 uger med samme forsørgelsesydel-
se, medmindre der har været holdt i alt mindst 4 jobsamtaler
forud for den 1. januar 2020.
Det er forudsat, at der for de omhandlede målgrupper, der
ved lovens ikrafttræden har haft mellem 13-20 uger med
samme forsørgelsesydelse, som udgangspunkt ikke allerede
er holdt flere end 2 jobsamtaler således, at forslaget får den
virkning, at jobcenteret højst vil få pligt til at holde i alt 4
jobsamtaler inden for de første 6 måneder med samme for-
sørgelsesydelse. For personer, der ved lovens ikrafttræden
har haft mellem 21-25 uger med samme forsørgelsesydelse,
skal der holdes mindst 1 jobsamtale, idet det er forudsat, at
der som udgangspunkt ikke allerede er holdt flere end 3 job-
samtaler, og at jobcenteret med forslaget dermed ikke vil få
pligt til at holde flere end 4 jobsamtaler i alt inden for de
første 6 måneder med samme forsørgelsesydelse.
En aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, der den 1. janu-
ar 2020 fx har haft 19 uger med samme forsørgelsesydelse,
har haft en samtale inden for en uge fra første henvendelse
om hjælp og herefter yderligere en samtale, idet der efter
gældende regler skal holdes en samtale senest hver gang, en
person i 2 måneder har modtaget offentlige forsørgelses-
ydelser. Personen skal herefter have yderligere 2 jobsamta-
ler, inden for 6 måneder med samme forsørgelsesydelse.
Det foreslåede stk. 4, nr. 2, omfatter således jobparate
kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere
uden for introduktionsprogrammet samt uddannelsesparate,
medmindre de er åbenlyst uddannelsesparate. For disse mål-
grupper skal der holdes mindst 1 jobsamtale, hvis de den 1.
januar 2020 har haft mellem 13-25 uger med samme forsør-
gelsesydelse.
For disse målgrupper skal der efter gældende regler i kon-
taktforløbet holdes en samtale senest 1 uge efter første hen-
vendelse om hjælp og derefter 2 gange inden for de første 3
måneder regnet fra første henvendelse til kommunen om
hjælp. Forslaget betyder, at der i den resterende periode
frem til 6 måneder med samme forsørgelsesydelse skal hol-
des mindst 1 jobsamtale. Dermed vil disse målgrupper få i
alt mindst 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder med
samme forsørgelsesydelse.
Det foreslås i stk. 5, at for personer omfattet af denne lovs
§ 6, nr. 6, 7 og 8, som har fået rehabiliteringsplanens ind-
satsdel forud for den 1. januar 2020, skal jobcenteret snarest
muligt og senest den 1. maj 2020 registrere og indberette de
igangværende indsatser, som ikke allerede er registreret og
indberettet til det fælles datagrundlag, så rehabiliteringspla-
nens indsatsdel kommer til at indgå i »Min Plan« på Jobnet,
jf. denne lovs § 45.
Forslaget omfatter sygedagpengemodtagere, personer i
jobafklaringsforløb og personer i ressourceforløb.
Forslaget betyder, at i det omfang en person pr. 1. januar
2020 deltager i en indsats, som led i fx et jobafklaringsfor-
løb eller ressourceforløb, som ikke allerede er registreret og
indberettet til det fælles datagrundlag, skal denne indsats re-
gistreres og indberettes til det fælles datagrundlag. Forslaget
skal bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af kommunernes
arbejde med at registrere og indberette oplysningerne til det
fælles datagrundlag.
Det foreslås i stk. 6, at for personer omfattet af denne lovs
§ 6, nr. 1 og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og som
den 1. januar 2020 ikke har opbrugt retten til jobrettet ud-
dannelse efter §§ 26 a og 73 b, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. novem-
ber 2016 med senere ændringer, medregnes forudgående le-
dighed, jf. denne lovs § 9, og godkendte kurser forud for den
1. januar 2020 i forbruget af jobrettet uddannelse efter denne
lovs § 48. Den jobrettede uddannelse efter denne lovs § 48
skal ligge inden for samme erhvervsgruppe.
Både i de hidtil gældende regler og efter forslaget gælder,
at retten til jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og
ledighedsydelsesmodtagere, som er omfattet af ordningen,
vil være begrænset til 6 uger inden for samme erhvervsgrup-
pe.
Forslaget betyder, at for dagpengemodtagere og ledig-
hedsydelsesmodtagere, som har påbegyndt, men ikke har
opbrugt retten til jobrettet uddannelse den 1. januar 2020,
skal der medregnes ledighedsperioder og godkendte kurser,
hvor personen har forbrugt af retten til 6 ugers jobrettet ud-
dannelse efter de hidtil gældende regler ved opgørelsen af
perioden med ret til jobrettet uddannelse, og ved opgørelsen
af forbruget af de op til 6 ugers jobrettet uddannelse, som
der efter lovforslagets § 48, er ret til. Personen vil dermed
sammenlagt højst kunne få 6 ugers jobrettet uddannelse in-
den for ledighedsperioden.
Forslaget betyder således, at fx en 24-årig dagpengemod-
tager, der forud for den 1. januar 2020 har været ledig i 3
måneder fra den 1. januar 2020, har 3 måneder tilbage til at
benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse. De kur-
ser, som vedkommende ønsker at deltage i, skal være afslut-
tet inden udløb af 6-månedersperioden.
392
Derudover betyder forslaget, at forbrug af retten til op til 6
ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og ledig-
hedsydelsesmodtagere forud for den 1. januar 2020 medreg-
nes i opgørelsen af det samlede forbrug af retten. Det vil be-
tyde, at en fuldtidsforsikret dagpengemodtager, som fx har
brugt 150 timer af sin ret til 6 ugers jobrettet uddannelse for-
ud for den 1. januar 2020, har 72 timer tilbage fra den 1. ja-
nuar 2020.
Det foreslås endelig, at valget af erhvervsgruppe efter de
hidtil gældende regler vil være bindende for personen, så
den jobrettede uddannelse efter § 48 skal ligge inden for den
allerede valgte erhvervsgruppe.
Det foreslås i stk. 7, at for personer omfattet af denne lovs
§ 6, nr. 1-3, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 6
måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9,
medregnes tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. no-
vember 2016 med senere ændringer, der er givet i perioden
med samme forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 8, som ret- og
pligttilbud efter reglerne i denne lovs kapitel 15.
Med forslaget medregnes et tilbud, som jobcenteret forud
for den 1. januar 2020 har givet til dagpenge- og kontant-
hjælpsmodtagere eller overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet, og som fremover kan gives som
ret- og pligttilbud til personen, ved opgørelsen af, om der er
givet et ret- og pligttilbud til personen inden for de første 6
måneder med samme forsørgelsesydelse efter lovforslagets
kapitel 15. Perioden med samme forsørgelsesydelse vil skul-
le opgøres efter lovforslagets § 9. For personer, der modta-
ger overgangsydelse, medregnes integrationsydelse ved op-
gørelse af de forudgående perioder med samme forsørgel-
sesydelse efter bestemmelsen i stk. 8.
Det foreslås i stk. 8, at for personer omfattet af denne lov
§ 6, stk. 2-5, medregnes ved opgørelse efter § 9 af sammen-
hængende perioder med samme offentlige forsørgelsesydel-
se i form af overgangsydelse også sammenhængende perio-
der før den 1. januar 2020, hvor personen har modtaget inte-
grationsydelse og ikke været omfattet af selvforsørgelses-
og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet ef-
ter integrationsloven.
Med forslaget vil det fremgå, at integrationsydelse, som
en person har modtaget uden for selvforsørgelses- og hjem-
rejseprogrammet eller introduktionsprogrammet forud for
lovens ikrafttræden sidestilles med overgangsydelse, når pe-
rioder med til samme forsørgelsesydelse skal opgøres.
Det foreslås i stk. 9, at for arbejdsgivere, som før den 1.
januar 2020 har indgået uddannelsesaftale med voksne, som
kommer fra ledighed, og som er bevilget tilskud efter § 98
g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere æn-
dringer, eller efter § 10, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg
på beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14.
december 2018 med senere ændringer, forhøjes tilskudssat-
sen fra den 1. januar 2020 efter denne lovs § 159, stk. 2.
Forslaget medfører, at arbejdsgivere, der inden lovens
ikrafttræden har fået bevilliget tilskud, eller har fået tilsagn
om tilskud til voksenlærlinge efter § 98 g, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342
af 21. november 2016 med senere ændringer, eller efter §
11, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesom-
rådet, jf. bekendtgørelse nr. 788 af 13. juni 2018 med senere
ændringer, vil overgå til den forhøjet tilskudssats i § 159,
stk. 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Efter lovens § 159, stk. 2, kan arbejdsgivere få et tilskud
til voksenlærlinge på 45 kr. i timen i hele det aktuelle ud-
dannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om, hvis vok-
senlærlingen er omfattet af § 155, stk. 1, nr. 1. Der henvises
til de almindelige bemærkninger afsnit 2.23.2. om voksen-
lærlingeordningen.
Bestemmelsen vil omfatte både igangværende forløb, hvor
arbejdsgiveren allerede modtager et tilskud og afgivet til-
sagn om tilskud, hvor forløb og tilskud først starter efter lo-
vens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 10, at staten vil yde refusion efter be-
stemmelserne i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016
med senere ændringer, af refusionsberettigende udgifter til
aktiviteter, der er bevilget før den 1. januar 2020, selv om
udgifterne først kommer efter den 1. januar 2020, jf. dog stk.
11 og 12.
Det betyder, at selv om udgifterne afholdes efter lovens
ikrafttræden, kan kommunerne hjemtage refusion efter de
hidtil gældende refusionsregler.
Der gælder dog særlige regler for refusion for tilbud og
mentorstøtte for visse målgrupper i forslagene i stk. 11 og
12.
Der foreslås i stk. 11 og 12 at videreføre visse overgangs-
ordninger vedrørende refusion, som fremgår af § 6, stk. 1 og
2, i lov nr. 1527 af 18. december 2018 i nærværende lovfor-
slag.
Med lov nr. 1527 af 18. december 2018 om ændring af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpoli-
tik, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner og lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske
styring af beskæftigelsesindsatsen og bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler som supplerer EURES-forordnin-
gen) afskaffes refusion af driftsudgifter ved aktivering og
udgifter til mentorstøtte for modtagere af dagpenge, kontant-
hjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, der ikke er
omfattet af integrationsprogrammet, revalidender, sygedag-
pengemodtagere, hvis personen er visiteret til kategori 2 el-
ler 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, le-
dighedsydelsesmodtagere samt ledige selvforsørgende.
Efter § 5 i lov nr. 1527 af 18. december 2018 er loven
trådt i kraft den 1. januar 2019. Dog skal reglerne om af-
skaffelse af refusion for udgifter til aktiviteter for dagpenge-
modtagere og sygedagpengemodtagere, der er visiteret til
kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om syge-
dagpenge, først træde i kraft pr. den 1. juli 2019.
Pr. 1. juli 2019 vil §§ 118 og 118 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. no-
393
vember 2016 dermed være ophævet, og bestemmelserne vi-
dereføres ikke i nærværende hovedlov.
Det foreslås derfor i stk. 11, at for personer omfattet af
denne lovs § 6, nr. 2-5, 9, 10 og 12, der i 2018 eller tidligere
har deltaget i tilbud m.v. eller fået mentorstøtte, hvor udgif-
terne er refusionsberettigende efter de hidtil gældende refu-
sionsregler i §§ 118 og 118 a, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november
2016, eller § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, og der ikke er
hjemtaget refusion, kan kommunen berigtige og hjemtage
refusion efter den 1. januar 2020, hvis der er råderum inden
for rådighedsbeløbet for 2018. Indtil 1. januar 2020 gælder
overgangsbestemmelsen i § 6, stk. 1, i lov nr. 1527 af 18.
december 2018 om, at kommunen kan berigtige og hjemtage
refusion efter den 1. januar 2019, hvis der er råderum inden
for rådighedsbeløbet for 2018.
Det betyder, at selv om udgifterne måtte komme efter 1.
januar 2019, kan kommunerne hjemtage refusion efter de
hidtil gældende refusionsregler (dog inden for seneste års rå-
dighedsbeløb). Ved aktivitet, der forløber hen over hen-
holdsvis årsskiftet 2018/2019, skal udgifterne opdeles i hvil-
ke udgifter, der vedrører aktiviteten før henholdsvis den 1.
januar 2019, og udgifter der vedrører efterfølgende aktivitet.
Der vil således alene kunne berigtiges refusion af den del af
udgifterne, som vedrører aktiviteten til og med den 31. de-
cember 2018, hvis der er råderum inden for rådighedsbelø-
bet for 2018.
Det foreslås videre i stk. 12, at for personer omfattet af
denne lovs § 6, nr. 1 og 6, der frem til den 1. juli 2019 har
deltaget i tilbud eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er
refusionsberettigende efter de hidtil gældende refusionsreg-
ler i §§ 118 og 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016
med senere ændringer, og der ikke er hjemtaget refusion,
kan kommunen berigtige og hjemtage refusion efter den 1.
januar 2020, hvis der er råderum inden for rådighedsbeløbet
for 1. halvår 2019.
Det betyder, at selv om udgifterne måtte komme efter 1.
juli 2019, kan kommunerne hjemtage refusion efter de hidtil
gældende refusionsregler (dog inden for rådighedsbeløbet
for 1. halvår). Ved aktivitet, der forløber hen over den 1. juli
2019, skal udgifterne opdeles i hvilke udgifter, der vedrører
aktiviteten før den 1. juli 2019, og udgifter, der vedrører ef-
terfølgende aktivitet. Der vil således alene kunne berigtiges
refusion af den del af udgifterne, som vedrører aktiviteten til
og med den 30. juni 2019, hvis der er råderum inden for rå-
dighedsbeløbet for første halvår af 2019. Indtil 1. januar
2020 gælder overgangsbestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov nr.
1527 af 18. december 2018 om, at kommunen kan berigtige
og hjemtage refusion efter den 1. juli 2019, hvis der er råde-
rum inden for rådighedsbeløbet for første halvår 2019.
Til § 210
Det foreslås, i § 210, at loven ikke skal gælde for Færøer-
ne og Grønland.
Det skyldes, at både Færøerne og Grønland selv står for at
varetage beskæftigelsesindsatsen m.v.
394