L 158 - svar på spm. 1 om teknisk bistand til et ændringsforslag, som opretholder lovforslagets element om, at Finanstilsynet fremover skal føre tilsyn med forbrugslånsvirksomheder, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
27. marts 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 1 (Omtryk) ad L 158 stillet af udvalget den
25. marts 2019 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af et ændringsfor-
slag, som opretholder lovforslagets element om, at Finanstilsynet frem-
over skal føre tilsyn med forbrugslånsvirksomheder (herunder i forhold til
kreditværdighedsvurderinger), men med den modifikation, at Forbruger-
ombudsmanden opretholder sine hidtidige kompetencer til at udøve sit
generelle forbrugerbeskyttende tilsyn efter markedsføringsloven med, at
forbrugslånsvirksomhederne overholder god skik-reglerne.
Svar:
Formålet med forslaget til lov om forbrugslånsvirksomhed (L 158), er at
styrke tilsynet med udbydere af forbrugslån, herunder udbydere af kvik-
lån, ved at indføre en strammere regulering og et skærpet tilsyn i regi af
Finanstilsynet.
Alle forbrugslånsvirksomheder vil fremover være under Finanstilsynets
tilsyn og kontrol, idet der foreslås indført krav om, at forbrugslånsvirk-
somheder skal have en tilladelse, der udstedes af Finanstilsynet. Endvide-
re indeholder lovforslaget en regel om, at udbyderne skal foretage en kre-
ditværdighedsvurdering og krav om, at de driver virksomhed i overens-
stemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for området.
Finanstilsynet får mulighed for at gå på inspektion hos udbydere af for-
brugslån for at kontrollere, at de efterlever reglerne. Såfremt en låneud-
byder fx ikke foretager ordentlig kreditværdighedsvurdering, vil Finans-
tilsynet kunne udstede påbud, og efterleves et sådant påbud ikke, risikerer
låneudbyderen at blive idømt en bøde.
Finanstilsynet vil desuden kunne inddrage en forbrugslånsvirksomheds
tilladelse, hvis virksomheden f.eks. groft eller gentagne gange tilsidesæt-
ter sine pligter. Denne sanktionsmulighed vurderes at have en væsentlig
forebyggende effekt, og vil derfor medvirke til at højne forbrugerbeskyt-
telsen.
Med lovforslaget vil Finanstilsynet dermed for fremtiden føre tilsyn med
bestemmelser om god skik i lov om forbrugslånsvirksomheder, herunder
at udbyderne har forretningsgange til at efterleve reglerne, og Finanstilsy-
net vil kunne forhandle retningslinjer med forbrugslånsvirksomhederne.
Reglerne i markedsføringsloven om god skik vil derfor ikke finde anven-
delse. Herved sikres der en klar ansvarsfordeling mellem Forbrugerom-
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 158 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2/3
budsmanden og Finanstilsynet i forhold til forbrugslånsvirksomheder, og
dobbelt tilsyn undgås.
Erhvervsministeriet oplyser, at kompetencefordelingen i lovforslaget mel-
lem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet svarer til den kompeten-
cefordeling mellem de to myndigheder, der allerede i dag gælder for fi-
nansielle virksomheder, det vil sige fx banker, realkreditinstitutter og for-
sikringsselskaber. Såfremt L 158 vedtages, vil Forbrugerombudsmanden
således have de samme kompetencer over for forbrugslånsvirksomheder,
som Forbrugerombudsmanden i dag har over for finansielle virksomhe-
der.
Forbrugerombudsmanden vil således fortsat i fremtiden kunne føre tilsyn
med en række af markedsføringslovens regler, herunder reglerne om vild-
ledning, og vil kunne føre sager herom.
Forbrugerombudsmanden vil ligeledes have kompetence til at behandle
sager om overtrædelse af strafbelagte regler udstedt efter lovforslagets §
7, stk. 2, om redelig forretningsskik og god praksis samt om prisoplysnin-
ger.
Forbrugerombudsmanden har desuden fortsat mulighed for at anlægge
retssager, herunder udpeges som grupperepræsentant i gruppesøgsmål.
Lovforslaget sikrer, at Forbrugerombudsmanden kan indbringe en sag om
god skik for domstolene, hvis ombudsmanden måtte finde, at der er behov
for et sådant skridt. Det kan eksempelvis være en sag, der af Forbruger-
ombudsmanden vurderes at være principiel eller af vidtgående betydning.
Lovforslaget sikrer endvidere, at Forbrugerombudsmanden har adgang til
at anlægge sager om civilretlige krav, herunder krav om erstatning og
tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede beløb m.v.
Et ændringsforslag vil kunne se således ud:
“Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 33
1) Stk. 2 udgår.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
[Fjernelse af overgangsbestemmelsen, hvorefter § 35 ikke finder anven-
delse på sager, der er under behandling hos Forbrugerombudsmanden ved
lovens ikrafttræden]
Til § 35
1) Paragraffen udgår.
[Fjernelse af ændringen af markedsføringslovens § 1, stk. 2 og 3 vedrø-
rende ændring af anvendelsesområdet for den gældende markedsførings-
lov for så vidt angår forbrugslånsvirksomheder]”
3/3
Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke kan støtte et sådant ændringsforslag.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov