Aktstk. 102 - svar på spm. 1 om, hvor meget der allerede er blevet afsat til et løft af digitale kompetencer i grundskolen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
27. marts 2019
J.nr. 2019 - 28
Folketingets Finansudvalg
lov@ft.dk
Benny Engelbrecht (S)
Benny.Engelbrecht@ft.dk
Finansudvalget har i brev af 22. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engel-
brecht (S).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren oplyse, hvor meget der allerede er blevet afsat til et løft af digitale
kompetencer i grundskolen, såvel som de videregående uddannelser, i perioden
2011-2018, herunder om man kan påvise forbedrede effekter på elevernes og de
studerende indlæring med de øgede midler til digitalisering?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra undervisningsministeren samt uddannelses- og forsk-
ningsministeren.
Grundskolen
Hvad angår løft af digitale kompetencer i grundskolen, oplyser undervisningsmini-
steren:
”Digitale kompetencer i grundskolen er et område, som Undervisningsministeriet
har haft fokus på over en lang periode gennem en række forskellige tiltag og fortsat
vil have fokus på i de kommende år.
Med aftale om kommunernes økonomi for 2012 besluttede regeringen og KL at af-
sætte 500 mio. kr. til en fællesoffentlig indsats for styrket anvendelse af it i folke-
skolen. Indsatsen forløb i perioden 2012 til 2017, dog med enkelte projekter afslut-
tet i 2018.
Indsatsens hovedfokus var på at bidrage til at udvikle markedet for digitale lære-
midler, understøtte en let og overskuelig adgang til digitale læremidler og medvirke
til, at erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter blev udbredt. Løft af digitale
kompetencer har således ikke været det primære indsatsområde.
Undervejs blev dog igangsat udviklingsprojektet ”Professionskapacitet”, som blev
gennemført i 2017-2018. Formålet med projektet var bl.a. at udvikle og løfte pro-
fessionshøjskolernes digitale kompetencer på læreruddannelsen, lærerefteruddan-
nelsen, de deltagende skoler samt hos Centre For Undervisningsmidler (CFU). Der
Finansudvalget 2018-19
Aktstk. 102 endeligt svar på § 17 spørgsmål 1
Offentligt
2
var afsat 7,6 mio. kr. til projektet, som blev suppleret af egenfinansiering fra pro-
fessionshøjskolerne på 2,0 mio. kr.
Indsatsen for it i folkeskolen er blevet evalueret af konsulenthuset Rambøll i juni
2018 for at få mere viden om, hvordan skolerne bruger it, og hvordan skolerne un-
derstøttes bedst muligt fremadrettet. Evalueringen viser, at lærere og elever i gen-
nemsnit oplever en række positive effekter ved brugen af digitale ressourcer.
For fremover bedre at kunne udnytte potentialet i at bruge it i undervisningen
fremhæver evalueringen dog samtidig bl.a. behovet for kompetenceudvikling og
opkvalificering. Det skyldes, at evalueringen dokumenterer en signifikant og stærk
sammenhæng mellem oplevede lærerkompetencer og oplevet effekt af it i under-
visningen. Lærere, der er fortrolige med og har de rette it-didaktiske kompetencer,
oplever i højere grad positive effekter end deres kolleger.
I regi af folkeskolereformen i 2013 blev der afsat 1,0 mia. kr. til kompetenceudvik-
ling af lærere, pædagoger og ledere. Målet med indsatsen var, at lærerne i 2020
skulle have undervisningskompetence – svarende til linjefag – i de fag, de undervi-
ser i. Digitale kompetencer i grundskolen var ligeledes et fokus i aftalen om refor-
men. Det er imidlertid ikke muligt at sige, hvor mange af midlerne der er anvendt
specifikt til kompetenceudvikling i it, da opgørelsen laves på et mere overordnet
niveau, jf. tabel 1. Hertil kommer, at kompetenceudvikling i it kan falde ind under
flere af kategorierne.
Tabel 1
Tilskud til kompetenceudvikling og realiseret forbrug fra 2014 til 2017 fordelt på indsatsområder (mio.
kr.)
Forbrug Andel, i pct.
Linjefagskompetence 96,1 24 %
Understøttelse af øget inklusion 51,6 13 %
Klasseledelse 12,9 3 %
Løbende faglig opdatering 60,3 15 %
Specialistkompetencer, blandt andet dansk og matematik 57,7 15 %
Øvrige særlige indsatsområder, blandt andet it 33,6 9 %
Kurser omfattende flere indsatsområder 80,5 21 %
I alt 392,7 100 %
Modtaget tilskud 447,7
Ikke-anvendt tilskud 55,0 12 %
Anm: Der er foretaget afrunderinger. Opgjort på baggrund af de samlede kommunale indberetninger for
regnskabsårerne 2014 til 2017
Kilde: Undervisningsministeriet
3
Det bemærkes desuden, at førnævnte linjefagsmålsætning er blevet udskudt fra
2020 til 2025 som led i Aftale om Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed –
justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole fra januar 2019.
Slutteligt kan nævnes Undervisningsministeriets forsøgsprogram med teknologi-
forståelse. Forsøgsprogrammet skal skabe viden om, hvordan man bedst muligt
styrker teknologiforståelse hos den enkelte elev, og hvordan teknologiforståelse
bedst bliver en del af undervisningen i folkeskolen. Som en del af forsøgspro-
grammet gennemføres forsøg på 46 udvalgte skoler i perioden 2018-2021, og der
sker kompetenceudvikling af lærere og undervisere med henblik på, at de får kom-
petencerne til at undervise eleverne i den nye faglighed. Der er samlet afsat 68 mio.
kr. til forsøgsprogrammet i perioden 2018-2021 som led i Aftale om initiativer for
Danmarks digitale vækst.
De i alt 30,0 mio. kr. i perioden 2019-2022 til de supplerende indsatser til forsøgs-
programmet om teknologiforståelse i indeværende aktstykke om udmøntning af
Disruptionreserven foreslås ligeledes at finde anvendelse på tre aktiviteter: 1) etab-
lering af et landsdækkende netværk for grundskoler, der ønsker at arbejde med tek-
nologiforståelse, men som ikke deltager i Undervisningsministeriets forsøg, 2)
yderligere kompetenceudvikling af folkeskolelærere og undervisere på professi-
onshøjskolerne og 3) opbygning af vidensmiljøer på tværs af professionshøjskoler
og universiteter for at fremme en bred forankring af teknologiforståelse.”
Videregående uddannelser
Hvad angår løft af digitale kompetencer på de videregående uddannelser, oplyser
uddannelses- og forskningsministeren:
”Uddannelses- og Forskningsministeriet har i perioden 2011-2018 afsat midler til
følgende projekter, som på forskellig vis skal understøtte et løft af digitale kompe-
tencer på de videregående uddannelser:
Øget digitalisering i professionshøjskolernes varetagelse af undervisningsmiddel-
centerfunktionen (midler afsat i 2013)
Projektet havde til formål at finde løsninger til en øget digitalisering af undervis-
ningsmiddelcenterfunktionen på professionshøjskolerne som en del af et samlet ar-
bejde med bedre understøttelse af professionshøjskolernes opgave som centre for
undervisningsmidler.
Partnerskab om MOOCs (Massive Open Online Courses) i Danmark (midler afsat
i 2015)
Projektet havde til formål at udrede barrierer og potentialer for etablering af et na-
tionalt partnerskab om MOOCs (Massive Open Online Courses) i Danmark.
Kvalitet og relevans i undervisningen i det 21. århundrede (midler afsat i 2017)
Projektet skal udvikle nationale, tværgående digitale undervisningsforløb på byg-
ningskonstruktør- og serviceøkonomuddannelsen, som skal supplere de ordinære
læringsforløb og skabe erfaring med det digitale læringsrum.
4
Teknologi i sundhedsprofessioner og –praksis (midler afsat i 2017)
Projektet skal accelerere implementeringen af professionsrelevant teknologi i de
professionsfaglige grunduddannelser og skabe relevant efter- og videreuddannelse,
der kan øge professionsrelevante teknologikompetencer hos sundheds-
professionelle.
Kompetenceudvikling og implementering af teknologiforståelse på læreruddannel-
sen og i folkeskolen (midler afsat i 2017)
Projektet skal understøtte, at den nyeste internationale viden om og praksiserfarin-
ger med teknologiforståelse og digitale kompetencer på uddannelsesområdet im-
plementeres på landets læreruddannelser og med tilbageløb i efter- og videreud-
dannelser.
Computational thinking – learning from the USA (midler afsat i 2017)
Projektet skal indhente viden og erfaringer fra USA og etablere samarbejde med
amerikanske forskningsmiljøer og folkeskoler, som er langt fremme ift. forskning i
og arbejde med teknologiforståelse og computational thinking. Der er indgået sam-
arbejdsaftaler med UC Berkeley og UC San Diego, så danske forskere kan få ad-
gang til ophold og samarbejde med amerikanske forskere inden for området.
Virtuelle undervisningsteknologier i naturvidenskab (midler afsat i 2017)
Projektet skal udforske virtuelle læringsteknologier og integrere dem i undervis-
ningen på RUCs naturvidenskabelige bacheloruddannelse via bl.a. brug af virtuelle
laboratorier. Projektet skal desuden forske i virtuelle læringsteknologier og skabe
viden om, hvordan de nye teknologier bedst kan anvendes i undervisningen på en
måde, der understøtter læring og dele viden med bl.a. universiteter og relevante
virksomheder.
Initiativ fra Smart Learning (midler afsat i 2018)
Projektet skal blandt andet undersøge og udvikle digitale forløb med fokus på nye
undervisningsformer samt undersøge og udvikle nye eksamensformer, som tager
udgangspunkt i den voksnes erfaring, livssituation og behov.
5
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Tabel 2
Tilsagn og bevillinger fordelt på projekter i perioden 2011-2018 (kr.)
Projekttitel Tilsagn/bevilling
Øget digitalisering i professionshøjskolernes varetagelse af undervisningsmiddelcen-
terfunktionen
5.000.000
Partnerskab om MOOCs (Massive Open Online Courses) i Danmark 2.000.000
Kvalitet og relevans i undervisningen i det 21. år 5.000.000
Teknologi i sundhedsprofessioner og -praksis 2.000.000
Kompetenceudvikling og implementering af teknologiforståelse på læreruddannelsen
og i folkeskolen
3.500.000
Computational thinking – learning from the USA 3.350.000
Virtuelle undervisningsteknologier i naturvidenskab 20.000.000
Initiativ fra Smart Learning 957.338
I alt 41.807.338
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet