L 195 - svar på spm. 1 om supplerende til høringsnotatet at uddybe bekymringspunkter, som spørgeren henviste til i sin ordførertale under 1. behandling, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Udenrigsministeriet
Folketingets Ligestillingsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2018 - 40637 Ligestillingsafdelingen 26. marts 2019
LIU L 195 – svar på spørgsmål 1 fra Rasmus Horn Langhoff (S)
stillet den 20. marts 2019 til ministeren for fiskeri og ligestilling
og ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål 1
Vil ministeren supplerende til høringsnotatet uddybende kommentere de
bekymringspunkter, som spørgeren henviste til i sin ordførertale under 1.
behandling, dvs.
- Ændring af intervallerne fra 2 til 3 år
- Ændringen, så der fremover skal indberettes kønsfordeling i ledelse
og på personaleområdet
- Medfører ændringerne rent faktisk en administrativ gevinst?
- Fjernelsen af kravet om en samlet rapport om redegørelserne?
Svar til spørgsmål 1
Nedenfor kommenteres de rejste bekymringspunkter i forhold til
forenklingen af ligestillingsredegørelserne:
Ændring af indberetningsinterval fra to til tre år
Med lovforslaget lægges der op til, at ligestillingsredegørelserne bliver
mere strategiske ved at sætte fokus på målsætninger og kønsopdelte data
på områder, hvor der erfaringsmæssigt er ligestillingsudfordringer.
Målsætninger og udviklingen i relevant kønsopdelte data ændrer sig typisk
ikke markant over en to årig periode. Målsætninger kan ændre sig, når der
sker et politisk skift. Derfor lægges der op til et tre årigt interval, så der
mindst én gang i hver valgperiode udarbejdes ligestillingsredegørelser.
Inden for den tre årige periode vil ligestillingsredegørelserne endvidere i
en stor del af perioden kunne bidrage til at sætte fokus på
ligestillingsarbejdet i det offentlige: dels er der processen vedrørende
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Ligestillingsudvalget 2018-19
L 195 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
udarbejdelse, godkendelse og afgivelse af ligestillingsredegørelserne, dels
skal de samlede resultater bearbejdes og offentliggøres af
ligestillingsministeren i en hovedrapport, og endeligt vil der ske formidling
af de gode eksempler mv., der fremgår af ligestillingsredegørelserne.
Samtidig udgør ændringen af tidsintervallet den mest markante lettelse af
de administrative byrder. En række af de kommuner, der har indmeldt
forenklinger under bl.a. udfordringsretten, har således peget på, at
tidsintervallet for indberetning af ligestillingsredegørelserne bør øges.
Ændringen, så der fremover skal indberettes om kønsfordeling i ledelse og på
personaleområdet
Det er hensigten, at ligestillingsredegørelserne fremover skal indeholde
flere relevante kønsopdelte data både på ledelsesniveauer, blandt
medarbejdere og på personaleområdet i øvrigt, fx i forhold til
forældreorlov og deltid. Det er ud fra et ønske om at gøre data mere
relevante – og redegørelserne mere brugbare.
Der vil ikke ske ændringer i forhold til data vedrørende ledelse. Der vil
som hidtil skulle indrapporteres om ledelse på de relevante
ledelsesniveauer. Disse data indgår i dag i den samlede rapport, som
ligestillingsministeren offentliggør, det vil de også gøre fremadrettet.
Når der er lagt op til ikke længere at stille krav om, at kønsfordelingen skal
opgøres på alle stillingskategorier, er det fordi, disse data ikke reelt er
sigende og dermed brugbare. Data for kønsfordelingen på
stillingskategorier bygger på en lang række forskellige
overenskomstgrupper, som er trukket på baggrund af Kommunerne og
Regionernes Løndatakontor (KRL) og fra Finansministeriets
forhandlingsdatabase. For kommunernes og regionernes område er der
tale om 107 stillingskategorier, og for statens vedkommende er der 143
stillingskategorier. Tidligere fik hver enkelt myndighed således en meget
lang liste med kønsfordelingen på alle disse stillingskategorier, hvilket reelt
ikke gav mening.
Dette blev forsøgt ændret med forenklingen af ligestillingsredegørelserne
i 2013, og fra 2015 blev de mange stillingskategorier søgt samlet på 5-6
kategorier. Det betyder dog fortsat, at stillingskategorierne reelt er svære
at forholde sig til, og at de ikke nødvendigvis svarer til de data og
opdelinger myndighederne selv anvender fx i nøgletalsrapporter.
Det er derfor vurderingen, at det er mere relevant at opgøre kønsfordeling
på ledelsesniveauer og på samtlige medarbejder og derudover supplere
3
med nye data på områder, hvor der erfaringsmæssigt kan være
ligestillingsudfordringer, fx deltid og forældreorlov. Som eksempel kan
nævnes, at 27,8 % af de ansatte i Region Nordjylland arbejder på deltid,
mens 35,7 % i Region Syddanmark arbejder på deltid1. Det er
forventningen, at inddragelsen af de nye data i højere grad vil bidrage til
refleksion i den enkelte myndighed og samtidig give relevant ny viden.
Endelig skal det bemærkes, at der lægges op til, at der kan medtages
tematiske data, fx på kønsfordelingen på personalegrupper som
pædagoger i dagtilbud, lærere i folkeskolen mv. for at sætte fokus på det
kønsopdelte arbejdsmarked.
Ændringernes administrative gevinst
Lovforslaget forenkler ligestillingsredegørelserne og mindsker de
administrative byrder på en række områder.
Det drejer sig bl.a. om kommunernes og regionernes forpligtelse til at
indberette om den kønsmæssige sammensætning i udvalg omfattet af
ligestillingslovens § 10 a. Det kan fx nævnes, at Frederikshavn, Hillerød
og Varde kommune i 2017 har indberettet en lang liste over
kønssammensætningen i over 30 udvalg mv.
Kommunerne har peget på, at det er et af de krav, der opleves som tungt
og irrelevant. Det er endvidere ikke oplysninger, der reelt kan anvendes
fra centralt hold, de indgår derfor ikke i ligestillingsministerens rapport om
ligestillingsredegørelserne.
Det vil desuden være en administrativ lettelse, at myndighederne ikke skal
indsamle eventuelle ligestillingspolitikker fra forskellige forvaltninger og
institutioner og beskrive de initiativer og indsatser, der bredt er i gangsat
på ligestillingsområdet. Fremover skal der alene tages udgangspunkt i de
målsætninger, der er opstillet på ligestillingsområdet, en beskrivelse af
disse og af enkelte gode eksempler.
Derudover vil ændringen af intervallet for indberetningen til tre år være
en administrativ lettelse.
Både KL og de kommuner, der har afgivet høringssvar, har kvitteret for
de administrative lettelser, som lovforslaget vil medføre.
1 dr.dk, 15. november 2018: https://www.dr.dk/ligetil/indland/mange-sygeplejersker-arbejder-
stadig-paa-deltid
4
Endelig er der en administrativ lettelse for de enkelte ministerier, idet der
lægges op til at ophæve kravet til ressortministrene om at bearbejde de
underliggende myndigheders ligestillingsredegørelser og indsende en
rapport til ligestillingsministeren.
Fjernelse af kravet om en samlet rapport om redegørelserne
Det er en misforståelse, at der ikke skal udarbejdes en samlede rapport
over det offentliges ligestillingsarbejde. Ligestillingsministeren vil fortsat
udarbejde en samlet rapport over ligestillingsredegørelserne og
resultaterne på tværs af myndighederne. Det ændre lovforslaget ikke på.
Det er alene kravet til de enkelte ressortministre om at udarbejde en
rapport over de underliggende myndigheders redegørelser, der ophæves.
Ressortministrene vil fortsat have mulighed for at følge med i de
underliggende myndigheders ligestillingsarbejde, da redegørelserne
fremadrettet fortsat skal sendes til ressortministrene – samtidig med, at de
sendes til ligestillingsministeren. Ressortministrenes samlede rapporter
anvendes ikke fra centralt hold.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen