Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. marts 2019

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. marts 2019
Forslag
til
Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler
§ 1. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2015/847/EU om oplysninger, der skal medsen-
des ved pengeoverførsler, jf. bilag 1 til denne lov, gælder for
Grønland.
§ 2. Erhvervsministeren kan efter forudgående høring hos
Naalakkersuisut (Landsstyret) fastsætte regler for Grønland
om anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, herunder
om de ændringer af bestemmelserne, som de grønlandske
forhold tilsiger.
§ 3. For forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af arti-
kel 4-8, 10-12 og 16 i forordningen foranstaltes efter krimi-
nallov for Grønland med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) kriminalansvar efter reglerne i kapitel 5 i kriminallov
for Grønland.
§ 4. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 399 af 21. april 2010 for
Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler
ved pengeoverførsler.
Folketinget, den 26. marts 2019
HENRIK DAM KRISTENSEN
/ Karen J. Klint
Til lovforslag nr. L 169 Folketinget 2018-19
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1068-0032
AX023338
Bilag 1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/847
af 20. maj 2015
om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1781/2006
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Strømme af sorte penge via pengeoverførsler kan skade finanssektorens integritet, stabilitet og om-
dømme og true Unionens indre marked og den internationale udvikling. Hvidvask af penge, finansiering
af terrorisme og organiseret kriminalitet er fortsat væsentlige problemer, som bør håndteres på EU-plan.
Pengeoverførselssystemets soliditet, integritet og stabilitet samt tilliden til det finansielle system som hel-
hed kan blive bragt alvorligt i fare ved kriminelles og medvirkende personers bestræbelser på enten at
sløre oprindelsen af udbytte af kriminelle handlinger eller at overføre midler til kriminelle aktiviteter eller
terrorformål.
(2) For at lette deres kriminelle aktiviteter vil dem, der hvidvasker penge eller finansierer terrorisme, højst
sandsynligt drage fordel af den frie bevægelighed for kapital, som det integrerede finansielle område in-
den for Unionen indebærer, medmindre der på EU-plan vedtages visse koordinerende foranstaltninger.
Det internationale samarbejde inden for rammerne af Den Finansielle Aktionsgruppe (the Financial Ac-
tion Task Force, »FATF«) samt den globale gennemførelse af FATF᾽s anbefalinger sigter mod at forhind-
re hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med pengeoverførsler.
(3) Grundet omfanget af de fornødne initiativer bør Unionen sikre, at de internationale standarder om fo-
rebyggelse af hvidvask af penge samt finansiering af terrorisme og masseødelæggelsesvåben, der blev
vedtaget af FATF den 16. februar 2012 (»de reviderede FATF-anbefalinger«), og særligt FATF᾽s anbefa-
ling 16 om elektroniske overførsler (»FATF-anbefaling 16«) og den reviderede fortolkningsnote om gen-
nemførelsen heraf, anvendes ensartet i hele Unionen, og navnlig, at der ikke finder nogen forskelsbehand-
ling eller uoverensstemmelser sted mellem nationale betalinger inden for en medlemsstat på den ene side
og grænseoverskridende betalinger mellem medlemsstater på den anden side. Ukoordinerede foranstalt-
ninger fra de enkelte medlemsstaters side med hensyn til grænseoverskridende pengeoverførsler vil, hvis
de handler alene, kunne gribe ind i betalingssystemernes funktion på EU-plan og vil derfor kunne skade
det indre marked for finansielle tjenesteydelser.
2
(4) For at fremme en sammenhængende tilgang i international sammenhæng og øge effektiviteten af kam-
pen mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme bør der i nye initiativer på EU-plan tages højde
for udviklingen på internationalt niveau, dvs. den reviderede FATF-anbefaling.
(5) Gennemførelsen og håndhævelsen af denne forordning, herunder FATF-anbefaling 16, udgør relevan-
te og effektive midler til at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
(6) Hensigten med denne forordning er ikke at indføre unødvendige byrder og omkostninger for beta-
lingsformidlere eller for personer, der gør brug af deres tjenester. I denne henseende bør den forebyggen-
de tilgang være målrettet og stå i rimeligt forhold til målet og bør være i fuld overensstemmelse med den
frie bevægelighed for kapital, som sikres i hele Unionen.
(7) Det er blevet påpeget i Unionens reviderede strategi vedrørende terrorismefinansiering af 17. juli 2008
(»den reviderede strategi«), at der fortsat udfoldes bestræbelser på at forhindre terrorismefinansiering
kontrollere mistænkte terroristers anvendelse af deres egne finansielle midler. Det anerkendes, at FATF
løbende søger at forbedre sine anbefalinger og arbejder på en fælles forståelse af, hvordan de skal gen-
nemføres. Det bemærkes i den reviderede strategi, at alle FATF-medlemmers og FATF-tilknyttede regio-
nale organers gennemførelse af de reviderede FATF-anbefalinger vurderes regelmæssigt, og at en fælles
tilgang til medlemsstaternes gennemførelse ud fra dette synspunkt er vigtig.
(8) For at forebygge finansiering af terrorisme er der truffet foranstaltninger med det formål at indefryse
visse personers, gruppers og enheders aktiver og økonomiske ressourcer, herunder Rådets forordning
(EF) nr. 2580/20014) , (EF) nr. 881/20025) og (EF) nr. 356/20106). Med dette formål for øje er der ligele-
des truffet foranstaltninger med henblik på at beskytte det finansielle system mod, at aktiver og økonomi-
ske ressourcer kanaliseres til terrorformål. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/8497) inde-
holder en række foranstaltninger af denne art. Disse foranstaltninger kan imidlertid ikke helt forhindre ter-
rorister eller andre kriminelle i at skaffe sig adgang til betalingssystemer, så de kan overføre deres midler.
(9) Et særlig vigtigt og værdifuldt redskab i forbindelse med forebyggelse, opdagelse og efterforskning af
hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og i forbindelse med gennemførelsen af restriktive foran-
staltninger, særlig dem, der er indført ved forordning (EF) nr. 2580/2001, (EF) nr. 881/2002 og (EF) nr.
356/2010, og under fuld overholdelse af EU-forordninger om gennemførelsen af sådanne foranstaltninger,
er, at pengeoverførsler kan spores fuldt ud. For at sikre, at oplysninger videresendes gennem hele beta-
lingskæden, er det derfor hensigtsmæssigt at pålægge betalingsformidlerne at sørge for, at der ved penge-
overførsler medsendes oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren.
(10) Denne forordning bør gælde med forbehold af de restriktive foranstaltninger, som er indført ved for-
ordninger med hjemmel i artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
f.eks. forordning (EF) nr. 2580/2001, (EF) nr. 881/2002 og (EF) nr. 356/2010, og som kan kræve, at beta-
lernes og betalingsmodtagernes betalingsformidlere samt mellembetalingsformidlerne træffer de nødven-
dige foranstaltninger for at indefryse visse pengemidler, eller at de overholder specifikke restriktioner
vedrørende visse pengeoverførsler.
(11) Denne forordning bør ligeledes gælde med forbehold af national lovgivning til gennemførelse af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF8). For eksempel bør personoplysninger, der indsamles
med det formål at efterkomme denne forordning, ikke senere behandles på en måde, der er uforenelig
3
med direktiv 95/46/EF. Navnlig bør senere behandling af personoplysninger til kommercielle formål være
strengt forbudt. Bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er anerkendt som en vig-
tig samfundsinteresse af alle medlemsstater. Ved anvendelsen af denne forordning bør videregivelse af
personoplysninger til et tredjeland, der ikke sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i overensstemmelse
med artikel 25 i direktiv 95/46/EF, derfor være tilladt i henhold til artikel 26 deri. Det er vigtigt, at beta-
lingsformidlere, som opererer i flere jurisdiktioner med filialer eller datterselskaber uden for Unionen, ik-
ke forhindres i at overføre oplysninger om mistænkelige transaktioner inden for den samme organisation,
forudsat at de anvender passende sikkerhedsforanstaltninger. Betalerens og betalingsmodtagerens beta-
lingsformidlere og mellembetalingsformidlerne bør desuden råde over de fornødne tekniske og organisa-
toriske foranstaltninger til at beskytte personoplysninger mod hændeligt tab, ændring eller uautoriseret vi-
deregivelse eller adgang.
(12) Personer, som blot omarbejder papirdokumenter til elektroniske data på basis af en kontrakt med en
betalingsformidler, og personer, som blot forsyner betalingsformidlere med et meddelelsessystem eller
andre støttesystemer til pengeoverførsler eller med clearing- og afviklingssystemer henhører ikke under
denne forordnings anvendelsesområde.
(13) Pengeoverførsler, som svarer til tjenesteydelserne i artikel 3, litra a)-m) og litra o), i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2007/64/EF9), henhører ikke under denne forordnings anvendelsesområde. Fra
denne forordnings anvendelsesområde bør også undtages pengeoverførsler, hvor der er en mindre risiko
for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Sådanne undtagelser bør omfatte betalingskort,
elektroniske pengeinstrumenter, mobiltelefoner eller andet digitalt udstyr eller IT-udstyr, der anvender
teknologi med forud- eller efterbetaling og har tilsvarende karakteristika, når de eller det udelukkende an-
vendes til køb af varer eller tjenesteydelser og når alle overførsler ledsages af nummeret på kortet, instru-
mentet eller udstyret. Anvendelse af et betalingskort, et elektronisk pengeinstrument, en mobiltelefon el-
ler andet digitalt udstyr eller IT-udstyr, der anvender teknologi med forud- eller efterbetaling og har til-
svarende karakteristika, til pengeoverførsler fra en person til en anden henhører dog under denne forord-
nings anvendelsesområde. Endvidere bør hævning fra pengeautomater, betaling af skatter, bøder eller an-
dre afgifter, pengeoverførsler ved hjælp af udveksling af billeder af checks, herunder elektronisk clearede
checks eller veksler og pengeoverførsler, hvor både betaleren og betalingsmodtageren er betalingsformid-
lere, der handler i eget navn, fra denne forordnings anvendelsesområde.
(14) For at tage hensyn til deres nationale betalingssystemers særlige karakteristika, og forudsat at det al-
tid er muligt at spore pengeoverførslen tilbage til betaleren, bør medlemsstaterne kunne undtage visse in-
denlandske pengeoverførsler af lav værdi, herunder elektroniske girobetalinger, der anvendes til køb af
varer eller tjenesteydelser, og fra denne forordnings anvendelsesområde.
(15) Betalingsformidlere bør sikre, at der forefindes oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren, og
at oplysningerne er fuldstændige.
(16) For ikke at hindre betalingssystemernes effektivitet og for at skabe balance mellem risikoen for, at
transaktionerne sker uden om de officielle kanaler som følge af for strenge identifikationskrav, og den
potentielle terrortrussel ved små overførsler bør pligten til at kontrollere oplysningerne om betalerens el-
ler betalingsmodtagerens identitet, hvis der endnu ikke har fundet kontrol sted, kun gælde over for indivi-
duelle overførsler, som overstiger 1 000 EUR, medmindre overførslen synes at hænge sammen med andre
pengeoverførsler, som tilsammen overstiger 1 000 EUR, midlerne er modtaget eller udbetalt i kontanter
4
eller i anonyme elektroniske penge, eller der er en rimeligt begrundet mistanke om hvidvask af penge el-
ler finansiering af terrorisme.
(17) Ved pengeoverførsler i tilfælde hvor kontrol anses for at have fundet sted, bør betalingsformidlerne
ikke være forpligtet til at kontrollere de oplysninger om betaleren eller betalingsmodtageren, der medsen-
des ved hver enkelt pengeoverførsel, forudsat at forpligtelserne fastsat i direktiv (EU) 2015/849 er over-
holdt.
(18) På baggrund af lovgivningsmæssige EU-retsakter vedrørende betalingstjenester, dvs. Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/200910), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
260/201211) og direktiv 2007/64/EF, bør det være tilstrækkeligt at indføre bestemmelser om, at der ved
pengeoverførsler inden for Unionen blot medsendes forenklede oplysninger som f.eks. betalingskonto-
nummer eller kontonumre eller en entydig transaktionsidentifikator.
(19) For at gøre det muligt for de myndigheder, der er ansvarlige for at bekæmpe hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme i tredjelande, at spore kilden til de midler, der anvendes til disse formål, bør
pengeoverførsler fra Unionen til lande uden for Unionen indeholde fuldstændige oplysninger om betale-
ren og betalingsmodtageren. Disse myndigheder bør kun have adgang til de fuldstændige oplysninger om
betaleren og betalingsmodtageren med henblik på forebyggelse, opdagelse og efterforskning af hvidvask
af penge og finansiering af terrorisme.
(20) Medlemsstaternes myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme og relevante retslige og retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne bør intensivere sam-
arbejdet med hinanden og med de relevante tredjelandsmyndigheder, herunder myndigheder i udviklings-
landene, med henblik på at styrke gennemsigtigheden, udvekslingen af oplysninger og bedste praksis
yderligere.
(21) Med hensyn til pengeoverførsler fra en enkelt betaler til flere betalingsmodtagere, der sendes i en
samlefil (batchfil), som indeholder individuelle overførsler fra Unionen til uden for Unionen, bør det fast-
sættes, at disse individuelle overførsler kun indeholder betalerens betalingskontonummer eller den entydi-
ge transaktionsidentifikator og betalingsmodtagerens fuldstændige oplysninger, såfremt batchfilen inde-
holder fuldstændige oplysninger om betaleren, som er kontrolleret med henblik på korrekthed, og fuld-
stændige oplysninger om betalingsmodtageren, som kan spores fuldt ud.
(22) For at kunne kontrollere, om de krævede oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren er med-
sendt ved pengeoverførslen, og for at kunne identificere mistænkelige transaktioner bør betalingsmodta-
gerens betalingsformidler og mellembetalingsformidleren have etableret effektive procedurer, så det kan
konstateres, om oplysningerne om betaleren eller betalingsmodtageren mangler eller er ufuldstændige.
Disse procedurer bør omfatte efterfølgende overvågning eller realtidsovervågning, hvor det er formåls-
tjenligt. De kompetente myndigheder bør sikre, at betalingsformidlerne inkluderer de fornødne transakti-
onsoplysninger ved elektroniske pengeoverførsler eller tilsvarende oplysninger gennem hele betalingskæ-
den.
(23) I betragtning af den potentielle risiko for, at anonyme pengeoverførsler kan anvendes til hvidvask af
penge og finansiering af terrorisme, bør det pålægges betalingsformidlere at kræve oplysninger om beta-
leren og betalingsmodtageren. I overensstemmelse med den risikobaserede tilgang, som FATF har udvik-
5
let, er det hensigtsmæssigt at identificere høj- og lavrisikoområder med henblik på mere målrettet at imø-
degå risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Betalingsmodtagerens betalingsformid-
ler og mellembetalingsformidleren bør derfor have effektive risikobaserede procedurer, der anvendes,
hvor der ved en pengeoverførsel ikke er medsendt de krævede oplysninger om betaler eller betalingsmod-
tager, således at de kan afgøre, om overførslen skal gennemføres, afvises eller suspenderes, og afgøre,
hvilke opfølgningsforanstaltninger det vil være hensigtsmæssigt at træffe.
(24) Betalingsmodtagerens betalingsformidler og mellembetalingsformidleren bør udvise særlig årvågen-
hed og vurdere risici, når denne bliver bekendt med, at oplysningerne om betaleren eller betalingsmodta-
geren mangler eller er ufuldstændige, og de bør indberette mistænkelige transaktioner til de kompetente
myndigheder i overensstemmelse med indberetningsforpligtelsen i henhold til direktiv (EU) 2015/849 og
med de nationale bestemmelser, hvorved det direktiv gennemføres.
(25) Bestemmelserne om pengeoverførsler, hvor oplysningerne om betaleren eller betalingsmodtageren
mangler eller er ufuldstændige, finder anvendelse, med forbehold af forpligtelser for betalingsformidlere
og mellembetalingsformidlere til at suspendere og/eller afvise pengeoverførsler, der strider mod civil-,
forvaltnings- eller strafferetten.
(26) Med henblik på at hjælpe betalingsformidlere med at indføre effektive procedurer for at opdage til-
fælde, hvor de modtager pengeoverførsler med manglende eller ufuldstændige oplysninger om betaler el-
ler betalingsmodtager og med at træffe opfølgende foranstaltninger, bør den europæiske tilsynsmyndig-
hed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 1093/201012), den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1094/201013) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/201014) udstede retningslinjer.
(27) For at muliggøre hurtig indgriben i bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
bør betalingsformidlerne reagere hurtigt på forespørgsler om oplysninger om betaleren og betalingsmod-
tageren fra de myndigheder, der er ansvarlige for bekæmpelse af hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme i den medlemsstat, hvor betalingsformidlerne er etableret.
(28) Antallet af arbejdsdage i den medlemsstat, hvor betalers betalingsformidler er etableret, bestemmer,
inden for hvor mange dage der skal reageres på forespørgsler om oplysninger om betaler.
(29) Da det kan forekomme, at det i forbindelse med efterforskning i straffesager ikke er muligt at identi-
ficere de krævede data eller de personer, der er involveret i en transaktion, før der er gået adskillige måne-
der eller måske endda år siden den oprindelige pengeoverførsel, og for at have adgang til vigtigt bevisma-
teriale som led i efterforskning bør betalingsformidlerne opbevare registre med oplysninger om betaleren
og betalingsmodtageren i en periode med det formål at forebygge, opdage og efterforske hvidvask af pen-
ge og finansiering af terrorisme. Denne periode bør være begrænset til fem år, hvorefter alle personlige
data bør slettes, medmindre andet er fastsat i national ret. Hvis det er nødvendigt af hensyn til forebyggel-
se, opdagelse eller efterforskning af hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, bør medlemsstater-
ne efter at have foretaget en vurdering af nødvendigheden og forholdsmæssigheden af foranstaltningen
kunne tillade eller kræve opbevaring af registre i en yderligere periode på ikke over fem år, jf. dog de
6
nationale strafferetlige bevisregler, der gælder for verserende strafferetlige efterforskninger og retslige
procedurer.
(30) For at fremme overholdelsen af denne forordning og i henhold til Kommissionens meddelelse af 9.
december 2010»Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser« bør de kom-
petente myndigheders beføjelser til at træffe tilsynsforanstaltninger og anvende sanktionsbeføjelser styr-
kes. Der bør indføres bestemmelser om administrative sanktioner og foranstaltninger, og på grund af be-
tydningen af bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme bør medlemsstaterne indfø-
re sanktioner og foranstaltninger, der er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning. Med-
lemsstaterne bør underrette Kommissionen og Det Fælles Udvalg for EBA, EIOPA og ESMA (»ESA᾽er-
ne«) herom.
(31) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af kapitel V i denne forordning bør Kommissi-
onen tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201115).
(32) En række lande og territorier, der ikke indgår i Unionens område, er i møntunion med en medlems-
stat, indgår i en medlemsstats valutaområde eller har undertegnet en monetær aftale med Unionen repræ-
senteret af en medlemsstat og har betalingsformidlere, der direkte eller indirekte deltager i den pågælden-
de medlemsstats betalings- og afviklingssystem. For at undgå anvendelsen af denne forordning ved pen-
geoverførsler mellem de pågældende medlemsstater og disse lande eller territorier, hvilket ville have væ-
sentlige negative konsekvenser for økonomien i de pågældende lande eller territorier, bør der gives mulig-
hed for, at sådanne pengeoverførsler behandles som pengeoverførsler inden for de pågældende medlems-
stater.
(33) I betragtning af antallet af de ændringer, det i medfør af nærværende forordning ville være nødven-
digt at foretage i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/200616), bør sidstnævnte for-
ordning for klarhedens skyld ophæves.
(34) Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på
grund af initiativets omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foran-
staltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union
(TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke
videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(35) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes ved
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatliv og
familieliv (artikel 7), retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8), retten til adgang til effektive
retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47) samt ne bis in idem-princippet.
(36) For at sikre en smidig indførelse af de lovgivningsmæssige rammer om bekæmpelse af hvidvask af
penge og finansiering af terrorisme bør denne forordning finde anvendelse fra fristen for gennemførelse
af direktiv (EU) 2015/849.
7
(37) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel
28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200117) og afgav udtalelse den 4. juli
201318) —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
I denne forordning fastsættes der regler om de oplysninger om betalere og betalingsmodtagere, der skal
medsendes ved pengeoverførsler uanset valuta, med det formål at forebygge, opdage og efterforske hvid-
vask af penge og finansiering af terrorisme, når mindst en af de betalingsformidlere, der er involveret i
betalingsoverførslen, er etableret i Unionen.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på pengeoverførsler uanset valuta, der afsendes eller modtages
af en betalingsformidler eller en mellembetalingsformidler, der er etableret i Unionen.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på de tjenester, der er anført i artikel 3, litra a)-m) og o), i
direktiv 2007/64/EF.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på pengeoverførsler, der foretages ved hjælp af et betalings-
kort, et elektronisk pengeinstrument eller en mobiltelefon eller andet digitalt udstyr eller IT-udstyr, der
anvender teknologi med forud- eller efterbetaling og har tilsvarende karakteristika, hvis følgende betin-
gelser er opfyldt:
a) dette kort, instrument eller udstyr anvendes udelukkende til at betale for varer eller tjenesteydel-
ser
b) nummeret på dette kort, instrument eller udstyr medsendes ved alle overførsler i forbindelse med
transaktionen.
Denne forordning finder dog anvendelse, hvis et betalingskort, et elektronisk pengeinstrument, en mobil-
telefon eller andet digitalt udstyr eller IT-udstyr, der anvender teknologi med forud- eller efterbetaling og
har tilsvarende karakteristika, anvendes til en person-til-person-pengeoverførsel.
4. Denne forordning finder ikke anvendelse på personer, som ikke har anden aktivitet end at omarbejde
papirdokumenter til elektroniske data, og som gør dette i henhold til en kontrakt med en betalingsformid-
ler, eller på personer, som ikke har anden aktivitet end at forsyne betalingsformidlere med et meddelelses-
system eller andre støttesystemer i forbindelse med pengeoverførsler eller med clearing- og afviklingssy-
stemer.
Denne forordning finder ikke anvendelse på pengeoverførsler:
a) der indebærer, at betaler hæver kontanter på sin egen betalingskonto
8
b) hvorved penge overføres til en offentlig myndighed som betaling af skatter, bøder eller andre af-
gifter inden for en medlemsstat
c) hvorved både betaler og betalingsmodtager er betalingsformidlere, der handler for egen regning
d) der udføres ved hjælp af udveksling af billeder af checks, herunder elektronisk clearede checks.
5. En medlemsstat kan beslutte ikke at anvende denne forordning på pengeoverførsler på sit område til
en betalingsmodtagers betalingskonto, der udelukkende giver mulighed for at betale for levering af varer
eller tjenesteydelser, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) betalingsmodtagerens betalingsformidler er omfattet af direktiv (EU) 2015/849
b) betalingsmodtagerens betalingsformidler er i stand til ved hjælp af en entydig transaktionsidenti-
fikator via betalingsmodtageren at spore pengeoverførsler fra den person, der har indgået en afta-
le med betalingsmodtageren om levering af varer eller tjenesteydelser
c) pengeoverførslens beløb overstiger ikke 1 000 EUR.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »finansiering af terrorisme«: finansiering af terrorisme som defineret i artikel 1, stk. 5, i direktiv (EU)
2015/849
2) »hvidvask af penge«: handlinger i forbindelse med hvidvask af penge som omhandlet i artikel 1, stk.
3 og 4, i direktiv (EU) 2015/849
3) »betaler«: en person, der er indehaver af en betalingskonto og tillader en pengeoverførsel fra denne
betalingskonto, eller, hvis der ikke er nogen betalingskonto, der udsteder en betalingsordre
4) »betalingsmodtager«: en person, som er den tiltænkte modtager af pengeoverførslen
5) »betalingsformidler«: de kategorier af udbydere af betalingstjenester, som er omhandlet i artikel 1,
stk. 1, i direktiv 2007/64/EF, fysiske og juridiske personer, der drager fordel af undtagelser i henhold til
artikel 26 deri, og juridiske personer, der drager fordel af undtagelser i henhold til artikel 9 i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF19), og som udbyder tjenester i form af pengeoverførsler
6) »mellembetalingsformidler«: en betalingsformidler, som hverken er betalers eller betalingsmodtagers
betalingsformidler, og som modtager og videresender en pengeoverførsel på vegne af betalers eller beta-
lingsmodtagers betalingsformidler eller på vegne af en anden mellembetalingsformidler
7) »betalingskonto«: en betalingskonto som defineret i artikel 4, nr. 14), i direktiv 2007/64/EF
8) »midler«: midler som defineret i artikel 4, nr. 15), i direktiv 2007/64/EF
9) »pengeoverførsel«: en transaktion, der helt eller delvist gennemføres elektronisk på en betalers vegne
gennem en betalingsformidler med henblik på at stille midler til rådighed for en betalingsmodtager gen-
nem en betalingsformidler, uanset om betaler og betalingsmodtager er en og samme person, og uanset om
betalerens og betalingsmodtagerens betalingsformidler er en og samme, herunder
a) en kreditoverførsel som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 260/2012
b) en direkte debitering som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) nr. 260/2012
c) pengeoverførsler som defineret i artikel 4, nr. 13), i direktiv 2007/64/EF, uanset om de er inden-
landske eller grænseoverskridende
9
d) en overførsel gennemført ved hjælp af et betalingskort, et elektronisk pengeinstrument eller en
mobiltelefon eller andet digitalt udstyr eller IT-udstyr, der anvender teknologi med forud- eller
efterbetaling og har tilsvarende karakteristika
10) »batchfiloverførsel«: en gruppe bestående af flere individuelle pengeoverførsler, der sendes samlet
11) »entydig transaktionsidentifikator«: en kombination af bogstaver, tal eller symboler, fastlagt af beta-
lingsformidleren i overensstemmelse med protokollerne for de betalings- og afviklingssystemer eller
meddelelsessystemer, der anvendes til at foretage pengeoverførslen, der gør det muligt at spore transakti-
onen tilbage til betaleren og betalingsmodtageren
12) »person-til-person-pengeoverførsel«: en transaktion mellem fysiske personer, der som forbrugere
optræder med et andet formål end handel, forretning eller en profession.
KAPITEL II
FORPLIGTELSER FOR BETALINGSFORMIDLERE
AFDELING 1
Forpligtelser for betalers betalingsformidler
Artikel 4
Oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler
1. Betalers betalingsformidler sikrer, at der ved pengeoverførslen medsendes følgende oplysninger om
betaleren:
a) betalerens navn
b) betalerens betalingskontonummer og
c) betalerens adresse, officielle personlige dokumentnummer, kunde-id-nummer eller fødselsdato og -
sted.
2. Betalers betalingsformidler sikrer, at der ved pengeoverførslen medsendes følgende oplysninger om
betalingsmodtageren:
a) betalingsmodtagerens navn og
b) betalingsmodtagerens betalingskontonummer.
3. Uanset stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), sørger betalingsformidleren for, at overførsler, der er foreta-
get fra eller til en betalingskonto, ledsages af en entydig transaktionsidentifikator i stedet for betalings-
kontonummeret eller betalingskontonumrene.
4. Før pengene overføres, kontrollerer betalers betalingsformidler, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger
er korrekte, på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig kilde.
5. Den i stk. 4 omhandlede kontrol anses for at have fundet sted i følgende tilfælde:
a) en betalers identitet er blevet kontrolleret i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv (EU)
2015/849, og de ved denne kontrol indhentede oplysninger er blevet opbevaret i overensstem-
melse med artikel 40 i nævnte direktiv, eller
b) artikel 14, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/849 finder anvendelse på betaleren.
10
6. Betalerens betalingsformidler gennemfører ikke en pengeoverførsel, før betalingsformidleren har sik-
ret sig, at det vil være i fuld overensstemmelse med denne artikel, jf. dog undtagelserne i artikel 5 og 6.
Artikel 5
Pengeoverførsler inden for Unionen
1. Hvis alle betalingsformidlere, der er involveret i betalingskæden, er etableret i Unionen, ledsages
pengeoverførslen uanset artikel 4, stk. 1 og 2, mindst af både betalerens og betalingsmodtagerens beta-
lingskontonummer eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder anvendelse, den entydige transaktionsidentifikator,
uden at dette berører oplysningskravene i henhold til forordning (EU) nr. 260/2012, hvor det er relevant.
2. Uanset stk. 1 stiller betalerens betalingsformidler inden tre arbejdsdage efter modtagelsen af en an-
modning om oplysninger fra betalingsmodtagerens betalingsformidler eller fra mellembetalingsformidle-
ren følgende til rådighed:
a) ved pengeoverførsler på over 1 000 EUR, uanset om de gennemføres som en enkeltstående over-
førsel eller som flere overførsler, der synes at hænge sammen, oplysningerne om betaleren eller
betalingsmodtageren i overensstemmelse med artikel 4
b) ved pengeoverførsler på ikke over 1 000 EUR, som ikke synes at hænge sammen med andre pen-
geoverførsler, der tilsammen med den pågældende overførsel overstiger 1 000 EUR mindst
i) betalerens navn, betalingsmodtagerens navn og
ii) betalerens og betalingsmodtagerens betalingskontonummer eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder
anvendelse, den entydige transaktionsidentifikator.
3. Ved de i stk. 2, litra b), omhandlede pengeoverførsler er betalerens betalingsformidler uanset artikel
4, stk. 4, ikke forpligtet til at kontrollere oplysningerne om betaleren, medmindre betalerens betalingsfor-
midler:
a) har modtaget de midler, der skal overføres, i kontanter eller i anonyme elektroniske penge, eller
b) har en rimeligt begrundet mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Artikel 6
Pengeoverførsler til uden for Unionen
1. Ved batchfiloverførsler fra en enkelt betaler, hvor betalingsmodtagernes betalingsformidlere er etab-
leret uden for Unionen, finder artikel 4, stk. 1, ikke anvendelse på de enkelte overførsler, der er samlet
heri, såfremt batchfilen indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, 2 og 3, oplysnin-
gerne er blevet kontrolleret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4 og 5, og de enkelte overførsler inde-
holder betalers betalingskontonummer eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder anvendelse, den entydige transak-
tionsidentifikator.
2. Hvis betalingsmodtagerens betalingsformidler er etableret uden for Unionen, skal der ved pengeover-
førsler på ikke over 1 000 EUR, som ikke synes at hænge sammen med andre pengeoverførsler, der til-
sammen med den pågældende overførsel overstiger 1 000 EUR, uanset artikel 4, stk. 1, og hvor det er
relevant, uden at dette berører de oplysninger, der kræves i henhold til forordning (EU) nr. 260/2012,
mindst medsendes oplysninger om:
a) betalerens og betalingsmodtagerens navn og
11
b) betalerens og betalingsmodtagerens betalingskontonummer eller, hvis artikel 4, stk. 3, finder an-
vendelse, den entydige transaktionsidentifikator.
Betalerens betalingsformidler er uanset artikel 4, stk. 4, ikke forpligtet til at kontrollere de i dette stykke
omhandlede oplysninger om betaleren, medmindre betalerens betalingsformidler:
a) har modtaget de midler, der skal overføres, i kontanter eller i anonyme elektroniske penge, eller
b) har en rimeligt begrundet mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
AFDELING 2
Forpligtelser for betalingsmodtagers betalingsformidler
Artikel 7
Konstatering af, hvorvidt der mangler oplysninger om betaler eller betalingsmodtager
1. Betalingsmodtagerens betalingsformidler indfører effektive procedurer til at konstatere, om felterne
vedrørende oplysninger om betaler og betalingsmodtager i det meddelelses- eller betalings- og afviklings-
system, der anvendes til pengeoverførslen, er udfyldt med tegn eller input i overensstemmelse med det
pågældende systems konventioner.
2. Betalingsmodtagerens betalingsformidler indfører effektive procedurer, herunder hvor det er relevant
efterfølgende overvågning eller realtidsovervågning, til at konstatere, hvorvidt der mangler følgende op-
lysninger om betaler eller betalingsmodtager:
a) ved pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler er etableret inden for Unionen: de i artikel
5 omhandlede oplysninger
b) ved pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler er etableret uden for Unionen: de i artikel
4, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger
c) ved batchfiloverførsler, hvor betalers betalingsformidler er etableret uden for Unionen: de oplys-
ninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2, vedrørende denne batchfiloverførsel.
3. Ved pengeoverførsler på over 1 000 EUR, uanset om de gennemføres som en enkeltstående overfør-
sel eller som flere overførsler, der synes at hænge sammen, kontrollerer betalingsmodtagerens betalings-
formidler, inden betalingsmodtagerens betalingskonto krediteres, eller midlerne stilles til rådighed for be-
talingsmodtageren, at de i denne artikels stk. 2 omhandlede oplysninger om betalingsmodtageren er kor-
rekte, på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig kilde, uden at dette
berører kravene fastsat i artikel 69 og 70 i direktiv 2007/64/EF.
4. Ved pengeoverførsler på ikke over 1 000 EUR, som ikke synes at hænge sammen med andre penge-
overførsler, der tilsammen med den pågældende overførsel overstiger 1 000 EUR, er betalingsmodtage-
rens betalingsformidler ikke forpligtet til at kontrollere, at oplysningerne om betalingsmodtageren er kor-
rekte, medmindre betalingsmodtagerens betalingsformidler:
a) udbetaler midlerne i kontanter eller i anonyme elektroniske penge, eller
b) har en rimeligt begrundet mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
5. Den i stk. 3 og 4 omhandlede kontrol anses for at have fundet sted i følgende tilfælde:
a) en betalingsmodtagers identitet er blevet kontrolleret i overensstemmelse med artikel 13 i direk-
tiv (EU) 2015/849, og de ved denne kontrol indhentede oplysninger er blevet opbevaret i over-
ensstemmelse med artikel 40 i nævnte direktiv, eller
b) artikel 14, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/849 finder anvendelse på betalingsmodtageren.
12
Artikel 8
Pengeoverførsler med manglende eller ufuldstændige oplysninger om betaler eller betalingsmodta-
ger
1. Betalingsmodtagerens betalingsformidler fastsætter og indfører effektive risikobaserede procedurer,
herunder procedurer baseret på det risikobaserede grundlag i henhold til artikel 13 i direktiv (EU)
2015/849, til at fastslå, hvorvidt en pengeoverførsel, som mangler de krævede fuldstændige oplysninger
om betaler og betalingsmodtager, skal gennemføres, afvises eller suspenderes, og til at træffe hensigts-
mæssige opfølgningsforanstaltninger.
Hvis betalingsmodtagerens betalingsformidler ved modtagelsen af en pengeoverførsel bliver bekendt
med, at de i henhold til artikel 4, stk. 1 eller 2, artikel 5, stk. 1, eller artikel 6 krævede oplysninger om
betaler eller betalingsmodtager mangler eller er ufuldstændige eller ikke er udfyldt med tegn eller input,
der er tilladt ifølge det pågældende meddelelses- eller betalings- og afviklingssystems konventioner, jf.
artikel 7, stk. 1, afviser betalingsmodtagerens betalingsformidler overførslen eller udbeder sig de krævede
oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren på et risikobaseret grundlag, før eller efter at betalings-
modtagerens betalingskonto krediteres, eller midlerne stilles til rådighed for betalingsmodtageren.
2. Undlader en betalingsformidler gentagne gange at levere nogle af de krævede oplysninger om betale-
ren eller betalingsmodtageren, skal betalingsmodtagerens betalingsformidler træffe foranstaltninger, som i
første omgang kan omfatte udsendelse af advarsler og fastsættelse af frister og derefter enten afvisning af
fremtidige pengeoverførsler fra denne betalingsformidler eller stillingtagen til, om forretningsforbindel-
sen med denne betalingsformidler skal begrænses eller afbrydes.
Betalingsmodtagerens betalingsformidler indberetter denne undladelse og de trufne foranstaltninger til
den kompetente myndighed, der har ansvar for at føre tilsyn med, at bestemmelserne om forebyggelse af
hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme overholdes.
Artikel 9
Vurdering og rapportering
Betalingsmodtagerens betalingsformidler skal lade manglende eller ufuldstændige oplysninger om betale-
ren eller betalingsmodtageren indgå som en faktor ved vurderingen af, om pengeoverførslen eller dertil
knyttede transaktioner er mistænkelige, og om den skal indberettes til den finansielle efterretningsenhed
(Financial Intelligence Unit, FIU), der er oprettet i henhold til direktiv (EU) 2015/849.
AFDELING 3
Forpligtelser for mellembetalingsformidlere
Artikel 10
Opbevaring af oplysninger om betaler og betalingsmodtager sammen med overførslen
Mellembetalingsformidlere sikrer, at samtlige modtagne oplysninger om betaleren og betalingsmodtage-
ren, der medsendes ved en pengeoverførsel, opbevares sammen med denne overførsel.
Artikel 11
Konstatering af, hvorvidt der mangler oplysninger om betaler eller betalingsmodtager
13
1. Mellembetalingsformidleren indfører effektive procedurer til at konstatere, om felterne vedrørende
oplysninger om betaler og betalingsmodtager i det meddelelses- eller betalings- og afviklingssystem, der
anvendes til pengeoverførslen, er udfyldt med tegn eller input i overensstemmelse med det pågældende
systems konventioner.
2. Mellembetalingsformidleren skal indføre effektive procedurer, herunder hvor det er relevant efterføl-
gende overvågning eller realtidsovervågning, til at konstatere, hvorvidt følgende oplysninger mangler om
betaler eller betalingsmodtager:
a) ved pengeoverførsler, hvor betalers og betalingsmodtagers betalingsformidlere er etableret inden
for Unionen: de i artikel 5 omhandlede oplysninger
b) ved pengeoverførsler, hvor betalers eller betalingsmodtagers betalingsformidler er etableret uden
for Unionen: de i artikel 4, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger
c) ved batchfiloverførsler, hvor betalers eller betalingsmodtagers betalingsformidler er etableret
uden for Unionen: de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2, vedrørende denne
batchfiloverførsel.
Artikel 12
Pengeoverførsler med manglende oplysninger om betaler eller betalingsmodtager
1. Mellembetalingsformidleren fastsætter og indfører effektive risikobaserede procedurer til at fastslå,
hvorvidt en pengeoverførsel, hvor de krævede oplysninger om betaler og betalingsmodtager mangler, skal
gennemføres, afvises eller suspenderes, og til at træffe hensigtsmæssige opfølgende foranstaltninger.
Hvis mellembetalingsformidleren ved modtagelsen af en pengeoverførsel bliver bekendt med, at de i arti-
kel 4, stk. 1 eller 2, artikel 5, stk. 1, eller artikel 6 omhandlede oplysninger mangler eller ikke er udfyldt
med tegn eller input i overensstemmelse med det pågældende meddelelses- eller betalings- og afviklings-
systems konventioner, jf. artikel 7, stk. 1, afviser betalingsformidleren overførslen eller udbeder sig de
krævede oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren på et risikobaseret grundlag før eller efter pen-
geoverførslen.
2. Undlader en betalingsformidler gentagne gange at levere de krævede oplysninger om betaleren eller
betalingsmodtageren, skal betalingsformidleren træffe foranstaltninger, som i første omgang kan omfatte
udsendelse af advarsler og fastsættelse af frister og derefter enten afvise fremtidige pengeoverførsler fra
denne betalingsformidler eller begrænse eller afbryde forretningsforbindelsen med denne betalingsfor-
midler.
Mellembetalingsformidleren indberetter denne undladelse og de trufne foranstaltninger til den kompeten-
te myndighed, der har ansvar for at føre tilsyn med, at bestemmelserne om forebyggelse af hvidvask af
penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme overholdes.
Artikel 13
Vurdering og rapportering
Betalingsformidleren skal lade manglende oplysninger om betaleren eller betalingsmodtageren indgå som
en faktor ved vurderingen af, om pengeoverførslen eller dertil knyttede transaktioner er mistænkelige, og
om den skal indberettes til FIU᾽en i henhold til direktiv (EU) 2015/849.
KAPITEL III
OPLYSNINGER, DATABESKYTTELSE OG OPBEVARING AF REGISTRERINGER
14
Artikel 14
Formidling af oplysninger
Betalingsformidlere efterkommer i overensstemmelse med procedurekravene i den nationale lovgivning i
den medlemsstat, hvor de er etableret, fuldt ud og straks, herunder gennem et centralt kontaktpunkt i over-
ensstemmelse med artikel 45, stk. 9, i direktiv (EU) 2015/849, hvis der er udpeget et sådant kontaktpunkt,
udelukkende anmodninger fra de myndigheder, der har ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme i den pågældende medlemsstat, for så vidt angår de oplysninger, der kræves i
henhold til denne forordning.
Artikel 15
Databeskyttelse
1. Behandling af personoplysninger efter denne forordning er underlagt direktiv 95/46/EF som gennem-
ført i national ret. Personoplysninger, der behandles i henhold til denne forordning af Kommissionen eller
af ESA᾽erne er underlagt forordning (EF) nr. 45/2001.
2. Personoplysninger må kun behandles af betalingsformidlere på grundlag af denne forordning med det
formål at forebygge hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og må ikke senere gøres til gen-
stand for behandling, som er uforenelig med disse formål. Det er forbudt at behandle personoplysninger
på grundlag af denne forordning til kommercielle formål.
3. Betalingsformidlere giver nye kunder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 10 i direktiv
95/46/EF, inden der etableres forretningsforbindelser, eller der udføres en lejlighedsvis transaktion. Disse
oplysninger skal navnlig omfatte en generel meddelelse om betalingsformidlernes juridiske forpligtelser i
henhold til denne forordning, når de behandler personoplysninger med det formål at forebygge hvidvask
af penge og finansiering af terrorisme.
4. Betalingsformidlerne sikrer, at fortroligheden i forbindelse med de oplysninger, der behandles, over-
holdes.
Artikel 16
Opbevaring af registreringer
1. Oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren må ikke opbevares længere end strengt nødven-
digt. Betalerens og betalingsmodtagerens betalingsformidler opbevarer registreringer af de i artikel 4 til 7
omhandlede oplysninger i en periode på fem år.
2. Efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede opbevaringsperiode sikrer betalingsformidlerne at persono-
plysningerne slettes, medmindre andet er fastsat i national ret, der er bestemmende for, under hvilke for-
hold betalingsformidler kan eller skal opbevare oplysningerne i længere tid. Medlemsstaterne må kun til-
lade eller kræve opbevaring i længere tid, efter at de har foretaget en grundig vurdering af nødvendighe-
den og forholdsmæssigheden af en sådan yderligere opbevaring, og hvis de anser den for at være begrun-
det som følge af, at den er nødvendig af hensyn til forebyggelse, opdagelse eller efterforskning af hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme. Den yderligere opbevaringsperiode må ikke overstige fem
år.
3. Såfremt der i en medlemsstat den 25. juni 2015 verserer retslige procedurer med henblik på at fore-
bygge, opdage, efterforske eller retsforfølge en formodet hvidvask af penge eller finansiering af terroris-
me, og en betalingsformidler besidder oplysninger eller dokumenter vedrørende disse verserende proce-
15
durer, må betalingsformidleren opbevare de pågældende oplysninger eller dokumenter i overensstemmel-
se med national ret i fem år fra 25. juni 2015. Medlemsstaterne kan, jf. dog de nationale strafferetlige
bevisregler, der gælder for verserende strafferetlig efterforskning og retslige procedurer, tillade eller kræ-
ve, at sådanne oplysninger eller dokumenter opbevares i en yderligere periode på fem år, såfremt det er
konstateret, at en sådan yderligere opbevaring er nødvendig og forholdsmæssig af hensyn til forebyggel-
se, opdagelse, efterforskning eller retsforfølgning af en formodet hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme.
KAPITEL IV
SANKTIONER OG OVERVÅGNING
Artikel 17
Administrative sanktioner og foranstaltninger
1. Uden at dette berører retten til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlems-
staterne bestemmelser om administrative sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af denne forord-
ning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne og foran-
staltningerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning og være i overens-
stemmelse med dem, der fastsættes i henhold til med kapitel VI, afdeling 4, i direktiv (EU) 2015/849.
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner eller foran-
staltninger for overtrædelser af denne forordning, der er omfattet af strafferetlige sanktioner i henhold til
national ret. I så fald meddeler medlemsstaterne Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der i tilfælde af overtrædelse af forpligtelser, som i henhold til denne for-
ordning påhviler betalingsformidlere, kan anvendes sanktioner eller foranstaltninger på de i national ret
fastlagte betingelser over for medlemmerne af ledelsesorganet og over for enhver anden fysisk person,
som i henhold til national ret er ansvarlig for denne overtrædelse.
3. Medlemsstaterne meddeler senest den 26. juni 2017 Kommissionen og Det Fælles Udvalg for
ESA᾽erne de i stk. 1 omhandlede bestemmelser. De underretter straks Kommissionen og Det Fælles Ud-
valg for ESA᾽erne om senere ændringer af bestemmelserne.
4. De kompetente myndigheder tillægges i overensstemmelse med artikel 58, stk. 4, i direktiv (EU)
2015/849 alle de tilsyns- og efterforskningsbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opga-
ver. De kompetente myndigheder iværksætter et tæt samarbejde ved udøvelsen af deres beføjelser til at
pålægge administrative sanktioner og foranstaltninger for at sikre, at disse administrative sanktioner eller
foranstaltninger får de ønskede virkninger, ligesom de koordinerer deres indsats i forbindelse med græn-
seoverskridende sager.
5. Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer kan drages til ansvar for de i artikel 18 omhandlede
overtrædelser, som for vindings skyld begås af en person, der handler individuelt eller som medlem af et
organ under denne juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person baseret
på et af følgende forhold:
a) beføjelse til at repræsentere den juridiske person
b) beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne eller
c) beføjelse til at udøve intern kontrol inden for den juridiske person.
6. Medlemsstaterne sikrer også, at en juridisk person kan drages til ansvar, når manglende tilsyn eller
kontrol fra en af de i denne artikels stk. 5 omhandlede personers side har gjort det muligt for en person,
16
der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå en af de i artikel 18 omhandlede overtrædelser
for at skaffe denne juridiske person vinding.
7. De kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at pålægge administrative sanktioner og for-
anstaltninger i overensstemmelse med denne forordning på en af følgende måder:
a) direkte
b) i samarbejde med andre myndigheder
c) på eget ansvar ved delegation til sådanne andre myndigheder
d) ved anmodning til de kompetente retlige myndigheder.
De kompetente myndigheder iværksætter et tæt samarbejde under udøvelsen af deres beføjelser til at på-
lægge administrative sanktioner og foranstaltninger for at sikre, at disse administrative sanktioner eller
foranstaltninger får de ønskede virkninger, ligesom de koordinerer deres indsats i forbindelse med græn-
seoverskridende sager.
Artikel 18
Særlige bestemmelser
Medlemsstaterne sikrer, at deres administrative sanktioner og foranstaltninger som minimum omfatter
dem, der er fastsat i artikel 59, stk. 2 og 3, i direktiv (EU) 2015/849 i tilfælde af følgende overtrædelser af
nærværende forordning:
a) en betalingsformidlers gentagne eller systematiske undladelse af at medsende af de krævede op-
lysninger om betaler eller betalingsmodtager i strid med artikel 4, 5 eller 6
b) gentagne, systematiske eller alvorlige forsømmelser fra betalingsformidleres side med hensyn til
at sikre opbevaring af registreringer i strid med artikel 16
c) betalingsformidlers manglende indførelse af effektive risikobaserede procedurer i strid med arti-
kel 8 eller 12
d) mellembetalingsformidlernes alvorlige tilsidesættelser af artikel 11 eller 12.
Artikel 19
Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger
De kompetente myndigheder offentliggør i henhold til artikel 60, stk. 1, 2 og 3, i direktiv (EU) 2015/849
uden unødig forsinkelse de administrative sanktioner og foranstaltninger, der er pålagt i de i de tilfælde,
der er omhandlet i denne forordnings artikel 17 og artikel 18, herunder oplysninger om overtrædelsens
type og art og identiteten på de personer, som er ansvarlige for overtrædelsen, hvis det er nødvendigt og
står i rimeligt forhold til målet efter en vurdering af den enkelte sag.
Artikel 20
De kompetente myndigheders anvendelse af sanktioner og foranstaltninger
1. Ved afgørelsen af, hvilken type administrative sanktioner eller foranstaltninger der skal anvendes, og
hvor store de administrative bøder skal være, tager de kompetente myndigheder hensyn til alle relevante
forhold, herunder dem, der er anført i artikel 60, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/849.
2. Med hensyn til de administrative sanktioner og foranstaltninger, der er pålagt i overensstemmelse
med denne forordning, finder artikel 62 i direktiv (EU) 2015/849 anvendelse.
Artikel 21
17
Indberetning af overtrædelser
1. Medlemsstaterne indfører effektive mekanismer, som tilskynder til at indberette overtrædelser af be-
stemmelserne i denne forordning til de kompetente myndigheder.
Disse mekanismer skal som minimum omfatte dem, der er omhandlet i artikel 61, stk. 2, i direktiv (EU)
2015/849.
2. Betalingsformidlerne skal i samarbejde med de kompetente myndigheder indføre egnede interne pro-
cedurer, der giver deres ansatte eller personer i en sammenlignelig stilling mulighed for at indberette
overtrædelser internt via en sikker, uafhængig, specifik og anonym kanal, der står i rimeligt forhold til
den pågældende betalingsformidlers art og størrelse.
Artikel 22
Overvågning
1. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder effektivt at overvåge og træffe de nødvendi-
ge foranstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes, og fremmer gennem effektive mekanis-
mer indberetning til de kompetente myndigheder af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning.
2. Efter at medlemsstaterne har meddelt Kommissionen og Det Fælles Udvalg for ESA᾽erne de i nær-
værende artikels stk. 1 omhandlede bestemmelser, jf. artikel 17, stk. 3, forelægger Kommissionen Euro-
pa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af kapitel IV med særlig vægt på grænseoverskriden-
de sager.
KAPITEL V
GENNEMFØRELSESBEFØJELSER
Artikel 23
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Udvalget til Forebyggelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terroris-
me (»udvalget«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
KAPITEL VI
UNDTAGELSER
Artikel 24
Aftaler med lande og territorier, der ikke indgår i Unionens område
1. Kommissionen kan bemyndige en medlemsstat til at indgå en aftale med et tredjeland eller med et
territorium uden for det territoriale anvendelsesområde for TEU og TEUF som omhandlet i artikel 355 i
TEUF (»det pågældende land eller territorium«), som indeholder undtagelser fra denne forordning, hvor-
ved det bliver muligt at behandle pengeoverførsler mellem dette land eller territorium og den pågældende
medlemsstat som pengeoverførsler inden for medlemsstaten.
Der kan kun gives bemyndigelse til at indgå sådanne aftaler, når alle følgende betingelser er opfyldt:
18
a) det pågældende land eller territorium er i valutaunion med den pågældende medlemsstat, indgår i
medlemsstatens valutaområde eller har undertegnet en monetær aftale med Unionen repræsente-
ret af en medlemsstat
b) betalingsformidlere i det pågældende land eller territorium deltager direkte eller indirekte i den
pågældende medlemsstats betalings- og afviklingssystem, og
c) det pågældende land eller territorium kræver, at betalingsformidlere inden for dets jurisdiktion
anvender samme regler som fastsat i denne forordning.
2. En medlemsstat, der ønsker at indgå en aftale som omhandlet i stk. 1, indgiver en anmodning til
Kommissionen og leverer alle de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af anmodningen.
3. Når Kommissionen har modtaget en sådan anmodning, behandles pengeoverførsler mellem denne
medlemsstat og det pågældende land eller territorium midlertidigt som overførsler inden for denne med-
lemsstat, indtil der er truffet en afgørelse i henhold til denne artikel.
4. Hvis Kommissionen senest to måneder efter at have modtaget anmodningen skønner, at den ikke har
alle de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af anmodningen, kontakter den den pågældende
medlemsstat og specificerer, hvilke yderligere oplysninger der kræves.
5. Senest en måned efter, at Kommissionen har modtaget alle de oplysninger, den finder nødvendige for
at kunne vurdere anmodningen, underretter den medlemsstaten herom og videresender kopier af anmod-
ningen til de andre medlemsstater.
6. Senest tre måneder efter den underretning, der henvises til i denne artikels stk. 5, beslutter Kommissi-
onen i henhold til artikel 23, stk. 2, hvorvidt den pågældende medlemsstat kan bemyndiges til at indgå
den aftale, der er genstand for anmodningen.
Under alle omstændigheder træffer Kommissionen en beslutning som omhandlet i første afsnit, senest 18
måneder efter, at den har modtaget anmodningen.
7. Senest den 26. marts 2017 giver medlemsstater, som er bemyndiget til at indgå aftaler med et land
eller territorium, der er omfattet af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/43/EU20), Kommissio-
nens afgørelse 2010/259/EU21), Kommissionens afgørelse 2009/853/EF22) eller Kommissionens afgørelse
2008/982/EF23), Kommissionen alle de ajourførte oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage
vurderingen omhandlet i stk. 1, andet afsnit, litra c).
Senest tre måneder efter modtagelse af oplysningerne gennemgår Kommissionen de modtagne oplysnin-
ger for at sikre, at det pågældende land eller territorium kræver, at betalingsformidlere inden for dets ju-
risdiktion anvender samme regler som fastsat i denne forordning. Hvis Kommissionen efter den pågæl-
dende gennemgang skønner, at betingelsen fastsat i stk. 1, andet afsnit, litra c), ikke længere er opfyldt,
ophæver den den relevante kommissionsafgørelse eller kommissionsgennemførelsesafgørelse.
Artikel 25
Retningslinjer
Senest den 26. juni 2017 udsteder ESA᾽erne retningslinjer til de kompetente myndigheder og betalings-
formidlerne i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr.
1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 om foranstaltninger, der skal træffes i overensstemmelse
med nærværende forordning, særlig med hensyn til gennemførelsen af artikel 7, 8, 11 og 12.
KAPITEL VII
19
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 26
Ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006
Forordning (EF) nr. 1781/2006 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning skal betragtes som henvisninger til nærværende forordning og
læses efter sammenligningstabellen i bilaget.
Artikel 27
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de.
Den anvendes fra den 26. juni 2017.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 20. maj 2015.
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
M. SCHULZ Z. KALNIŅA-LUKAŠEVICA
Formand Formand
BILAG
SAMMENLIGNINGSTABEL
Forordning (EF) nr. 1781/2006 Denne forordning
Artikel 1 Artikel 1
Artikel 2 Artikel 3
Artikel 3 Artikel 2
Artikel 4 Artikel 4, stk. 1
Artikel 5 Artikel 4
Artikel 6 Artikel 5
Artikel 7 Artikel 7
Artikel 8 Artikel 7
Artikel 9 Artikel 8
Artikel 10 Artikel 9
Artikel 11 Artikel 16
Artikel 12 Artikel 10
— Artikel 11
— Artikel 12
— Artikel 13
Artikel 13 —
Artikel 14 Artikel 15
Artikel 15 Artikel 17-22
20
Artikel 16 Artikel 23
Artikel 17 Artikel 24
Artikel 18 —
Artikel 19 —
— Artikel 26
Artikel 20 Artikel 27
21
1) EUT C 166 af 12.6.2013, s. 2
2) EUT C 271 af 19.9.2013, s. 31
3) Europa-Parlamentets holdning af 11. marts 2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 20. april 2015 (endnu ikke
offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 20. maj 2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
4) Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at
bekæmpe terrorisme (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70).
5) Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har
tilknytning til al-Qaedaorganisationen (EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9).
6) Rådets forordning (EU) nr. 356/2010 af 26. april 2010 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse fysiske eller juridiske perso-
ner, enheder eller organer på grund af situationen i Somalia (EUT L 105 af 27.4.2010, s. 1).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (se side 73 i denne EUT).
8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF,
2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse
af forordning (EF) nr. 2560/2001 (EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11).
11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte
debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22).
12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførs-
ler (EUT L 345 af 8.12.2006, s. 1).
17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
18) EUT C 32 af 4.2.2014, s. 9.
19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske
penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af
10.10.2009, s. 7).
20) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/43/EU af 25. januar 2012 om bemyndigelse af Kongeriget Danmark til at indgå aftaler med Grønland og
Færøerne om behandling af pengeoverførsler mellem Kongeriget Danmark og hvert af disse territorier som pengeoverførsler inden for Danmark i over-
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 24 af 27.1.2012, s. 12).
21) Kommissionens afgørelse 2010/259/EU af 4. maj 2010 om bemyndigelse af Den Franske Republik til at indgå en aftale med Fyrstendømmet Monaco om,
at pengeoverførsler mellem Den Franske Republik og Fyrstendømmet Monaco behandles som pengeoverførsler inden for Den Franske Republik i over-
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 112 af 5.5.2010, s. 23).
22) Kommissionens beslutning 2009/853/EF af 26. november 2009 om bemyndigelse af Frankrig til at indgå en aftale med henholdsvis Saint-Pierre og Mi-
quelon, Mayotte, Ny Kaledonien, Fransk Polynesien og Wallis og Futuna om, at pengeoverførsler mellem Frankrig og hvert af disse territorier behandles
som pengeoverførsler inden for Frankrig i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 312 af
27.11.2009, s. 71).
23) Kommissionens beslutning 2008/982/EF af 8. december 2008 om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at indgå en aftale med Bailiwick of Jersey,
Bailiwick of Guernsey og Isle of Man om, at pengeoverførsler mellem Det Forenede Kongerige og hvert af disse territorier behandles som pengeoverførs-
ler inden for Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 352 af 31.12.2008,
s. 34).
22
Bilag 1.1
BERIGTIGELSE
Berigtigelse til Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver
vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse
( Den Europæiske Unions Tidende L 363 af 20. december 2006 )
Side 214, bilaget, kapitel V, litra h), tabellen, kolonnerne »Land«/»Plastikkirurgi Uddannelsens mindste-
varighed: 5 år«:
I stedet for: »United Kingdom«/»Cirugía plástica«
læses: »United Kingdom«/»Plastic surgery«.
____________________________________________________________________
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplys-
ninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1781/2006
( Den Europæiske Unions Tidende L 141 af 5. juni 2015 )
Side 12, artikel 12, stk. 1, andet afsnit:
I stedet for: »Hvis mellembetalingsformidleren ved modtagelsen af en pengeoverførsel bliver bekendt
med, at de i artikel 4, stk. 1 eller 2, artikel 5, stk. 1, eller artikel 6 omhandlede oplysninger mangler eller
ikke er udfyldt med tegn eller input i overensstemmelse med det pågældende meddelelses- eller betalings-
og afviklingssystems konventioner, jf. artikel 7, stk. 1, afviser betalingsformidleren overførslen eller ud-
beder sig de krævede oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren på et risikobaseret grundlag før
eller efter pengeoverførslen.«
læses: »Hvis mellembetalingsformidleren ved modtagelsen af en pengeoverførsel bliver bekendt med, at
de i artikel 4, stk. 1 eller 2, artikel 5, stk. 1, eller artikel 6 omhandlede oplysninger mangler eller ikke er
udfyldt med tegn eller input i overensstemmelse med det pågældende meddelelses- eller betalings- og af-
viklingssystems konventioner, jf. artikel 7, stk. 1, afviser mellembetalingsformidleren overførslen eller
udbeder sig de krævede oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren på et risikobaseret grundlag før
eller efter pengeoverførslen.«
Side 12, artikel 12, stk. 2, første afsnit:
I stedet for: »Undlader en betalingsformidler gentagne gange at levere de krævede oplysninger om betale-
ren eller betalingsmodtageren, skal betalingsformidleren træffe foranstaltninger, som i første omgang kan
omfatte udsendelse af advarsler og fastsættelse af frister og derefter enten afvise fremtidige pengeover-
førsler fra denne betalingsformidler eller begrænse eller afbryde forretningsforbindelsen med denne beta-
lingsformidler.«
23
læses: »Undlader en betalingsformidler gentagne gange at levere de krævede oplysninger om betaleren
eller betalingsmodtageren, skal mellembetalingsformidleren træffe foranstaltninger, som i første omgang
kan omfatte udsendelse af advarsler og fastsættelse af frister og derefter enten afvise fremtidige penge-
overførsler fra denne betalingsformidler eller begrænse eller afbryde forretningsforbindelsen med denne
betalingsformidler.«.
Side 12, artikel 13:
I stedet for: »Betalingsformidleren skal lade manglende oplysninger om betaleren eller betalingsmodtage-
ren indgå som en faktor ved vurderingen af, om pengeoverførslen eller dertil knyttede transaktioner er
mistænkelige, og om den skal indberettes til FIU᾽en i henhold til direktiv (EU) 2015/849.«
læses: »Mellembetalingsformidleren skal lade manglende oplysninger om betaleren eller betalingsmodta-
geren indgå som en faktor ved vurderingen af, om pengeoverførslen eller dertil knyttede transaktioner er
mistænkelige, og om den skal indberettes til FIU᾽en i henhold til direktiv (EU) 2015/849.«.
24
Bilag 1.2
BERIGTIGELSE
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplys-
ninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1781/2006
( Den Europæiske Unions Tidende L 141 af 5. juni 2015 )
Side 8, artikel 4, stk. 3:
I stedet for: »3. Uanset stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), sørger betalingsformidleren for, at overførsler, der
er foretaget fra eller til en betalingskonto, …«
læses: »3. Uanset stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), sørger betalingsformidleren for, at overførsler, der ikke
er foretaget fra eller til en betalingskonto, …«.
25