Orientering af Kirkeudvalget om håndteringen af pensionsforpligtelsen for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer, på vegne af kirkeministeren

Ministeren har bedt mig orientere Kirkeudvalget om, at medlemmerne af
budgetfølgegruppen for folkekirkens fællesfond, har indstillet til kirke-
ministeren at landskirkeskatten hæves med ca. 70 mio. kr. årligt fra
2021 som led i håndteringen af pensionsforpligtelsen for tjenestemands-
ansatte kirkefunktionærer.
Håndteringen af pensionsforpligtelsen for tjenestemandsansatte kirke-
funktionærer er på dagsordenen for det næstkommende ordførermøde,
som afholdes i Kirkeministeriet den 28. marts 2019.
Kirkeministeriet har udsendt vedlagte pressemeddelelse tirsdag den 26.
marts 2019.
Til Kirkeudvalgets orientering vedlægges derfor:
 Budgetfølgegruppens indstilling til kirkeministeren om håndte-
ring af pensionsforpligtelsen for tjenestemandsansatte kirkefunk-
tionærer.
 Pressemeddelelse
På vegne af Mette Bock,
Med venlig hilsen
Christian Stigel
Ministersekretær
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Akt nr.: 45232
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 26. marts 2019
Til Kirkeudvalget
lov@ft.dk
Kirkeudvalget 2018-19
KIU Alm.del - Bilag 46
Offentligt


PRESSEMEDDELELSE
Folkekirken øger pensionshensættelserne
Danskernes levealder stiger. Heldigvis.
Det betyder til gengæld, at omkostningerne til livsvarige pensioner også stiger. Og det berører
blandt andet folkekirkens tjenestemandsansatte kirkegårdsledere, kordegne og organister m.fl.
For at sikre, at folkekirken også i fremtiden kan udbetale de pensioner, som de
tjenestemandsansatte kirkefunktionærer har ret til, har medlemmerne af den såkaldte
budgetfølgegruppe for folkekirkens fællesfond, indstillet til kirkeministeren at landskirkeskatten
hæves med ca. 70 mio. kr. årligt. Landskirkeskatten er de lokale kirkekassers bidrag til
fællesfonden og udgør i dag i alt 1,2 mia. kr.
Kirkeminister Mette Bock er glad for budgetfølgegruppens indstilling:
- Jeg er meget tilfreds med, at folkekirkens parter udviser rettidig omhu og er parat til at løfte
ansvaret for folkekirkens pensionsforpligtelse på en solidarisk måde. Jeg er også glad for, at der er
fundet en løsning, som begrænser belastningen af de lokale kirkekasser, og som giver god tid til at
planlægge de nødvendige lokale omprioriteringer, siger Mette Bock.
Baggrund
Selv om folkekirken over de senere år stort set er gået bort fra tjenestemandsansættelse af
kirkefunktionærer, så er der stadig omkring 800 aktive og 1000 pensionerede tjenestemænd, som
har ret til livsvarig pension, ligesom omkring 200 ægtefæller og børn har ret til pension efter en
afdød tjenestemand.
Kirkeministeriet fik derfor i 2018 foretaget en genberegning af pensionsforpligtelsen på grundlag
af et nyt og opdateret beregningsgrundlag fra pensionsbranchen, som også tager højde for, at
pensionsmidler i dag forrentes lavere end tidligere antaget.
Den nye beregning anslår den samlede pensionsforpligtelse fra 2018 og frem til ca. 6,1 mia. kr. i
nutidskroner. Det arbejdsgiverbidrag på 18,4 % af kirkefunktionærernes løn, som blev indført i
2007, bidrager til sammenligning kun med 0,45 mia. kr., blandt andet fordi der gradvist bliver
færre og færre aktive tjenestemandsansatte kirkefunktionærer i takt med udfasningen af
ansættelsesformen.
Den resterende del af forpligtelsen dækkes af folkekirkens fællesfond, som siden 2007 har
foretaget årlige hensættelser til formålet. Genberegningen af pensionsforpligtelsen betyder, at
fællesfondens pensionshensættelser må øges i en årrække fremover, nærmere bestemt fra ca.
105 mio. kr. om året til fast 200 mio. kr. om året.
Forøgelsen finansieres delvist af en mindre forhøjelse af landskirkeskatten. På den måde løftes
den øgede pensionsforpligtelse solidarisk af landets ca. 2.000 sogne. Pensionshensættelserne
betyder i praksis, at de lokale kasser i menighedsrådene i gennemsnit skal omprioritere hvad der
svarer til 1,22 procent af det lokale råderum. Landskirkeskatten hæves først fra 2021 for at give de
Kirkeudvalget 2018-19
KIU Alm.del - Bilag 46
Offentligt
lokale kasser god tid til at planlægge, hvordan omprioriteringerne skal finde sted inden for det
nuværende budget. Det er således ikke forventningen, at de forøgede pensionshensættelser giver
anledning til ændringer i kirkeskatteprocenten for de enkelte folkekirkemedlemmer.
Læs budgetfølgegruppens indstilling til kirkeministeren her [indsæt link til indstillingsnotatet].


Notat
Sammenfatning og indstillinger: Fællesfondens pensionsforpligtelse for
tjenestemandsansatte kirkefunktionærer
En fornyet aktuarberegning i 2018 af fællesfondens pensionsforpligtelse for
nuværende og tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer viser, at pen-
sionsforpligtelsen er markant større end hidtil antaget. Baggrunden er især
længere levealder og lavere forrentning af pensionsmidler end hidtil antaget.
Den samlede pensionsforpligtelse fra 2018 og frem er beregnet til en nutids-
værdi på 6,1 mia. kr. under en række beregningsforudsætninger, herunder at
tjenestemandsansættelse ophører også for de sidste, tilbageværende kirke-
funktionærgrupper. En fortsættelse af det eksisterende pensionsbidrag fra ar-
bejdsgiverne på 18,4% bidrager til sammenligning med finansiering svarende
til en nutidsværdi på 0,45 mia. kr.
Budgetfølgegruppens indstillinger udgør en samlet afvejning af en række væ-
sentlige hensyn, hvoraf de vigtigste er:
 Generationsudfordringen, som er et problem, hvis forpligtelsen udsæt-
tes i længere tid og fremtidige generationer kommer til at indbetale til
forrige generationers pension.
 Fastlåsning af stor likviditet ved hurtig formueopbygning, som er et pro-
blem, fordi fællesfonden ikke behøver en større pensionsformue end,
hvad der kræves til udbetalinger, og fordi renten antages at forblive lav.
 Mulighed for at rumme udgiften inden for den nuværende samlede kirke-
skat, som udgør et problem, desto hurtigere pensionshensættelserne
ønskes afsluttet.
 Robusthed over for ændringer og eventuelle yderligere forpligtelser
med henblik på at undgå hyppige ændringer i landskirkeskatten.
På den baggrund indstiller Budgetfølgegruppen følgende:
1. Med henblik på at afklare kendte usikkerheder og løbende ændringer i
beregningsforudsætningerne indstilles det:
- at der arbejdes målrettet for at kunne ophøre med alle nye tjenestemandsan-
sættelser.
Resterende kirkefunktionærgrupper med tjenestemandsansættelse omfat-
ter kirkegårdsledere, kirkegårdsassistenter samt 1. organisten ved domkir-
kerne samt Holmens og Frederiksborg Slotskirke. Kompetencen til at gå
væk fra tjenestemandsansættelser hører under Moderniseringsstyrelsen.
Et ophør af nyansættelser i ovennævnte stillingskategorier påvirker ikke al-
lerede ansatte tjenestemænd.
Dato: 22. marts 2019
Akt nr. 40607
Kirkeudvalget 2018-19
KIU Alm.del - Bilag 46
Offentligt
Side 2
Akt nr. 40607
Notat
- at der arbejdes målrettet for at afklare potentielle yderligere pensionsfor-
pligtelser.
Det drejer sig særligt om menighedsrådenes potentielle forpligtelse over for
aktive tjenestemandsansatte kirkefunktionærer, der ikke i henhold til tjene-
stemandsloven er blevet tilbudt at tilkøbe pensionsalder i tilfælde af tidli-
gere offentlig overenskomstansættelse.
- at der fremover foretages genberegninger af pensionsforpligtelsen hvert an-
det år.
Hensigten er hyppigere at kunne tage højde for fremtidige ændringer i be-
regningsforudsætninger (pensionsmønster, levealder, forrentning, inflation
mv.) hhv. tilgang af evt. yderligere pensionsforpligtelser (nye tjeneste-
mandsansættelser, krav om tilkøb af pensionsalder).
2. Med henblik på at sikre økonomisk dækning for den genberegnede
pensionsforpligtelse indstilles det:
- at menighedsrådenes pensionsbidragsprocent fastholdes på de nuværende
18,4 pct., og at den del af pensionsforpligtelsen, der ikke dækkes af dette pensi-
onsbidrag, overgår fra de lokale kasser til fællesfonden.
Hensigten er at undgå en ujævn og uforskyldt byrdefordeling mellem me-
nighedsråd, som tilfældigvis fortsat har aktive tjenestemandsansatte kirke-
funktionærer, og menighedsråd med pensionerede tjenestemænd.
- at fællesfondens årlige pensionshensættelser hæves med 95,1 mio. kr. til no-
minelt 200 mio. kr. årligt
Budgetfølgegruppen har overvejet to realistiske hensættelsesprofiler for
fællesfonden: Enten en forhøjelse af de årlige hensættelser til 175 mio. kr.
med årlig p/l-regulering, eller en forhøjelse af de årlige hensættelser til 200
mio. kr. nominelt.
I det første alternativ sikres en vis robusthed ved en yderligere opbygning af
pensionsformuen (beregnet til ca. 1,7 mia. kr. på det højeste niveau). Det an-
det alternativ giver en lavere og mere jævn formueprofil (beregnet til ca. 0,9
mia. kr. på det højeste niveau), men den faste, nominelle hensættelsesprofil
skaber over tid – i kombination med den fortsatte p/l-regulering af landskir-
keskatten – en vis robusthed i fællesfondens budget, som efter konkret skøn
og behov kan bruges til yderligere at styrke pensionsformuen eller andre
lovlige formål, jf. lov om folkekirkens økonomi.
Ud fra en samlet betragtning indstiller Budgetfølgegruppen en fast, nominel
hensættelsesprofil. Denne profil tilgodeser samtidig generationsproblema-
tikken ved at indebære en højere indledende hensættelse og en efterføl-
gende automatisk aftrapning af realværdien i takt med inflationen.
Side 3
Akt nr. 40607
Notat
3. Med henblik på at finansiere en øget pensionshensættelse og reducere
risikoen for stigninger i de lokale kirkeskatter indstilles det:
- at landskirkeskatten kun forøges med 70,1 mio. kr.
En forøgelse af landskirkeskatten med 70,1 mio. kr. svarer til et gennemsnit-
ligt omprioriteringsbehov i de lokale kasser på 1,22 pct. af det lokale råde-
rum, hvis udgiften skal afholdes inden for uændrede lokale kirkeskatter.
Alle på nær én kommune vil have et omprioriteringsbehov på under 3 pct.
Det præcise omprioriteringsbehov vil være størst i kommuner med højt be-
skatningsgrundlag og mindst i kommuner med lavt beskatningsgrundlag.
- at forøgelsen af landskirkeskatten først sker fra og med 2021.
En udsættelse af den foreslåede forhøjelse af landskirkeskatten vil give de
lokale kasser en betydelig tilpasningsperiode til at overveje og planlægge
omprioriteringer inden for det lokale råderum.
Beregningerne af den nødvendige hensættelsesprofil bygger dog på, at hen-
sættelserne forøges allerede fra 2020. Samtidig vil forhøjelsen af landskirke-
skatten ved en fortsat årlig p/l-regulering først i 2028 fuldt ud kunne finan-
siere et nominelt hensættelsesniveau på 200 mio. kr. Derfor er det nødven-
digt at finde anden finansiering af forskellen mellem det hidtidige og det nye
hensættelsesniveau i perioden 2020-27. Forskellen udgør 95,1 mio. kr. i
2020 og er beregnet til i alt 99 mio.kr. i perioden 2021-2027 under anta-
gelse af en årlig pris- og lønudvikling på 2%.
- at den del af de forøgede pensionshensættelser i 2020-2027, som ikke dækkes
af forøgelsen af landskirkeskatten fra 2021, finansieres ved anvendelse af fæl-
lesfondens korrigerede frie egenkapital.
Siden fællesfondens økonomiske udfordringer i begyndelsen af 00’erne er
fællesfondens egenkapital imidlertid gradvist blevet genopbygget. Fælles-
fondens korrigerede frie egenkapital udgør på nuværende tidspunkt ca. 218
mio. kr., jf. vedlagte opgørelse over fællesfondens korrigerede frie egenkapi-
tal med udgangen af 2018. Egenkapitalen vil kunne medfinansiere pensions-
hensættelserne gennem en forøgelse af reservationen i egenkapitalen til
pension med henblik på dækning af den beregnede forskel mellem det hidti-
dige og det nye hensættelsesniveau i perioden 2020-27 som beskrevet.
Budgetfølgegruppen har også overvejet muligheden for at omprioritere in-
den for fællesfondens løbende udgiftsposter. Muligheden er begrænset af, at
størstedelen af fællesfondens budget vedrører bundne udgifter til bl.a. folke-
kirkens andel af præstelønninger, udligningstilskud til de lokale kasser samt
de eksisterende pensionshensættelser til tjenestemandsansatte kirkefunkti-
onærer. Større omprioriteringer i fællesfondens begrænsede driftsbudget-
ter vil således have relativt drastiske konsekvenser for de fælles folkekirke-
lige institutioners fortsatte drift og udvikling.
Gennem en årrække har fællesfondens samlede ramme desuden været fast-
holdt på et uændret realt niveau. Efter hidtidig praksis reguleres de lokale
kassers bidrag til fællesfonden (landskirkeskatten) således som udgangs-
punkt alene med pris- og lønudviklingen. Til sammenligning afhænger det
Side 4
Akt nr. 40607
Notat
lokale råderum af udviklingen i beskatningsgrundlaget, dvs. af den økono-
miske vækst i samfundet, som generelt stiger mere end pris- og lønudviklin-
gen.
I det lys anses det ikke for hensigtsmæssigt at finansiere den nødvendige
forøgelse af hensættelsesniveau gennem omprioriteringer inden for fælles-
fonden.
4. Med henblik på implementering af ovennævnte indstillinger samt lø-
bende administration af fællesfondens pensionsregnskab indstilles det:
- at kommunikationen sker i samvirke med Landsforeningen af Menighedsråd
og Provsteforeningen.
- at der tilvejebringes den fornødne lovhjemmel til at ophæve den hidtidige op-
deling af fællesfondens pensionsregnskab i to ordninger før og efter 2007,
samt at der ved samme lejlighed skabes hjemmel til at føre en aktiv investe-
ringspolitik for pensionsformuen.
Fællesfonden har med den nuværende lovgivning ikke hjemmel til at over-
tage den del af pensionsforpligtelsen efter 1. januar 2007, som ikke dækkes
af menighedsrådenes pensionsbidrag. Fællesfonden har heller ikke hjemmel
til at føre en aktiv investeringspolitik for pensionsformuen.
- at der i forbindelse med fremtidige genberegninger af pensionsforpligtelsen
aktivt tages stilling til, om der er grundlag for at reducere landskirkeskatten.
De kommende genberegninger af pensionsforpligtelsen hvert andet år skal
sikre, at den valgte hensættelsesprofil fortsat er tilstrækkelig til at dække
eventuelle ændringer i beregningsforudsætningerne eller yderligere pensi-
onsforpligtelser. Ved hver genberegning bør kirkeministeren aktivt, efter
rådgivning fra Budgetfølgegruppen, tage stilling til om det eventuelt er mu-
ligt at reducere landskirkeskatten.