L 183 - svar på spm. 1 om bibliotekernes interesser og perspektiver bliver repræsenteret i den fremtidige drift og udvikling af det nationale fælles bibliotekskatalog, fra kulturministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. 1 vedr.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L183/spm/1/svar/1568807/2035706.pdf
Dok. nr. 19/00835-2 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 26. marts 2019 Folketingets Kulturudvalg har den 15. marts 2019, efter ønske fra Mogens Jensen (S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 (Lov nr. L 183), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeriet vil sikre, at landets statslige biblioteker/forskningsbiblioteker får indflydelse på den fremtidige governancestruktur for opgaveløsningen således, at disse bibliotekers interesser og perspektiver bliver repræsenteret i den fremtidige drift og udvikling af det nationale fælles bibliotekskatalog? Svar: Det er centralt, at de statslige bibliotekers interesser og perspektiver fortsat bliver repræsenteret i driften og udviklingen af den nationale fælles bibliotekskatalog, eftersom det er en afgørende forudsætning for det sammenhængende biblioteksvæsen, at den nationale fælles bibliotekskatalog dækker hele sektoren. Der er fuld enighed mellem KL og Kulturministeriet herom. Kommunernes IT-fællesskab KOMBIT, der fremover vil overtage DDB’s rolle som bestiller af ydelser fra DBC A/S, arbejder i øjeblikket på en fremtidig governance-model for opgaven, som skal godkendes af KL og Kulturministeriet. I modellen forventes at indgå, at governance-strukturen i forhold til de opgaver, der bestilles fra DBC A/S fusioneres med governance-strukturen for det fælles bibliotekssystem FBS. Strukturen er som nævnt stadig under udvikling, men både Slots- og Kulturstyrelsen og repræsentanter for de statslige biblioteker vil indgå, således at de statslige bibliotekers interesser og perspektiver repræsenteres i både strategiske og tekniske drøftelser. Mette Bock Kulturudvalget 2018-19 L 183 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt