Ændringsforslag fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Oversendelsesbrev til EFK-udvalget

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L177/bilag/3/2035267.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
25. marts 2019
J nr. 2018-2617
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ændringsforslag til L177
Kære Jan Rasmussen
Hermed oversendes ændringsforslag til L177 - Forslag til lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi (Støtteordninger til forsøgsvindmøller, ophør af støt-
teordning for husstandsvindmøller i 2020 og udvidelse af den kommunale indsigel-
sesret m.v.) til EFK-udvalget.
Det er på baggrund af 1. behandlingen af L 177, hvor der fra flere sider er blevet
rejst ønske om en udvidelse af forsøgsmølleordningen, at der er udarbejdet et æn-
dringsforslag, hvormed forsøgsmøller på havet også kan indgå i støtteordningen for
forsøgsmøller uden for de nationale testcentre.
Vedlagt er også et uddybende notat, der nærmere beskriver ændringsforslaget.
Dette uddybende notat er også sendt til energiforligskredsen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 177 Bilag 3
Offentligt


Baggrundsnotat om ændringsforslag til L 177

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L177/bilag/3/2035268.pdf

Side 1/5
Kontor
Energikontor I
Dato
22. marts 2019
J nr. 2018-2617
/ MAJEM / MESAJ
Notat om ændringsforslag til L177 – støtteordninger til forsøgsmøller, inklu-
siv forsøgsmøller på havet
Baggrund
I forbindelse med 1. behandlingen af L177 – Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi - er der rejst ønske om, at støtteordninger til forsøgsvindmøller
udvides til også at inkludere forsøgsmøller på havet. Således rejste Vindmølleindu-
strien denne problemstilling for energiordførerne den 13. marts 2019 forinden 1.
behandlingen af L177 den 14. marts. I forbindelse med høringen er der endvidere
indsendt to høringssvar, der anbefalede, at forsøgsmøller på havet også burde
indgå i støtteordningen for forsøgsmøller uden for testcentrene.
Der er en række fordelagtige effekter ved udvidelsen af forsøgsmølleordningen
uden for de nationale testcentre til forsøgsprojekter på havet, herunder;
1) Det giver projektudviklere mulighed for hurtigere test af nyudviklede pro-
dukter, da der vil være mulighed for at søge og opnå tilsagn om støtte året
rundt.
2) Det giver større sikkerhed for støtte samt støtteniveau ved udviklings- og
demonstrationsprojekter for projektudviklere.
3) Det imødekommer branchens udtrykte ønske om udvidede forsøgsmulig-
heder og et større testbehov i Danmark.
4) Det styrker den danske førerposition inden for udvikling og demonstration
på vindområdet og underbygger regeringens ønske om at støtte vindudvik-
lingen på havet.
Under forudsætning af, at en støtteordning for vindmøller på havet kommer til at
ligne den nuværende støtteordning for vindmøller på land uden for testcentrene, og
såfremt støtteniveauet i de teknologineutrale udbud 2020-2024 forbliver stabile, vil
en sådan støtteordning for vindmøller på havet ikke resultere i merstøtte ift. en
situation, hvor forsøgsmølleprojekter søger og opnår støtte i de teknologineutrale
udbud. Eventuel merstøtte kan finansieres inden for energitalens ramme til VE-
udbygning på 4,2 mia. kr.
Det indgik dog ikke i det oprindelige lovforslag, da forsøgsmøller på havet ikke var
inkluderet i energiaftalen af 29. juni 2018, hvor det besluttedes at videreføre for-
søgsmølleordningerne fra 2018 og 2019. Ved indførslen af disse forsøgsmølleord-
ninger var der ikke et ønske fra branchens side om at inkludere forsøgsmøller på
havet. De nuværende forsøgsmølleordninger i 2018 og 2019 inkluderer derfor ikke
forsøgsvindmøller på havet. I stedet kan forsøgsmøller på havet opnå støtte gen-
nem de teknologineutrale udbud.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 177 Bilag 3
Offentligt
Side 2/5
Der er nu på baggrund af 1. behandlingen af L177 udarbejdet et ændringsforslag til
L177, hvormed forsøgsmøller på havet også kan indgå i støtteordningen for for-
søgsmøller uden for de nationale testcentre.
Budgetmæssige konsekvenser
De budgetmæssige konsekvenser ved at udvide forsøgsmølleordningen uden for
centrene til også at gælde forsøgsmøller på havet vil kunne dækkes indenfor de i
energiaftalen 2018 afsatte 4,2 mia. kr. til VE-udbygning.
Såfremt forsøgsvindmøller på havet ikke inkluderes i forsøgsordningen, kan de
søge om støtte gennem de teknologineutrale udbud. Puljerne til både de teknologi-
neutrale udbud samt forsøgsmølleordningerne udtages af det samlede budget til
VE-udbygning på 4,2 mia. kr. Projekter, der vil søge støtte indenfor forsøgsmølle-
ordningerne, vil alternativt kunne have søgt om støtte indenfor de teknologineutrale
udbud. Støtten til forsøgsmøllerne på havet inden for forsøgsmølleordningen udgår
derfor af budgettet til de teknologineutrale udbud.
Det er forventningen, at støtteprisen fra de teknologineutrale udbud overføres til
forsøgsmølleordningerne det efterfølgende år, således at støttesatsen til forsøgs-
møller svarer til gennemsnittet af de vindende udbud det foregående år. Såfremt
den gennemsnitlige budpris forbliver på et tilsvarende lavt niveau som i 2018 (2,27
øre/kWh), vil de støttepriser, som forsøgsprojekter kan opnå indenfor forsøgsmøl-
leordningen, være det samme som den støttepris, der kan opnås indenfor det tek-
nologineutrale udbud i samme år. Endvidere er det forventningen, at forsøgsmølle-
projekterne under begge omstændigheder kan modtage støtte i 20 år.
Såfremt budpriserne inden for det teknologineutrale udbud falder løbende, vil der
være en forøget støttebetaling, da forsøgsmølleprojekter i sådanne tilfælde er sikret
det højere budgennemsnit fra det sidste års teknologineutrale udbud i stedet for at
indgå i udbuddet i slutningen af året. Sker der f.eks. et fald på 1 øre i budpriserne i
det teknologineutrale udbud, vil det betyde en merstøtte på ca. 2 mio. kr. årligt i 20
år, dvs. en samlet forøget støttebetaling på ca. 36 mio. kr. pr. 50 MW projekt. Om-
vendt vil der være en tilsvarende mindre støtte til forsøgsmølleprojekter på havet,
såfremt de inkluderes i forsøgsmølleordningen og budprisen i de teknologineutrale
udbud stiger, jf. nedenstående tabel.
Side 3/5
Der er for nuværende alene ét kendt forsøgsprojekt på havet i Danmark. Om end
det ikke kan udelukkes, at der tilkommer flere nye forsøgsprojekter på havet efter
inkludering af havvindmøller i forsøgsmølleordningen, vurderes det ikke sandsyn-
ligt, at der tilkommer mange flere projekter forinden 2024, da processen ifm. etable-
ringstilladelse og endelig nettilslutning er tidskrævende. Den potentielt større eller
mindre støttebetaling ved udvidelse af forsøgsmølleordningen til forsøgshavvind-
møller vurderes således begrænset.
Støtteordning for forsøgsmøller på havet
Betingelserne for at opnå støtte til forsøgsmølleprojekter i 2020-2024 vil først blive
fastlagt, når og i det omfang ordningen er godkendt af Europa-Kommissionen.
Det er udgangspunktet i ændringsforslaget, at der for forsøgsvindmøller på havet
skal fastsættes de samme betingelser som for forsøgsvindmøller på land. Således
lægges der op til en ordning, hvormed forsøgsmøller på havet kan opnå samme
støttesats som forsøgsmøller på land uden for de nationale testcentre, dvs. bud-
gennemsnittet af det foregående års teknologineutrale udbud i 20 år.
For at imødekomme testbehovet foreslås det, at der fastsættes en samlet pulje til
forsøgsmøller uden for testcentrene, hvorfra forsøgsmøller både på havet og på
land kan ansøge om støtte. Denne pulje vil i udgangspunktet være større end en
tilsvarende pulje alene til forsøgsmøller på land, men puljen vil stadig blive finansie-
ret af de samlede 4,2 mia. kr. til VE-udbygning fra energiaftalen. Testbehovet og
dermed puljestørrelsen fastsættes efterfølgende og med input fra branchen. Den
nærmere puljestørrelse offentliggøres ifm. udstedelse af de årlige bekendtgørelser
for forsøgsvindmølleordningen.
Behovet for test på havet inkluderer også et behov for test af nye fundamenter.
Forsøgsmøllestøtteordningen forventes derfor at skulle inkludere muligheder for at
teste i) nye fundamenter på en eksisterende mølletype, ii) nye møller samt iii) nye
Tabel 1
Ændring i støtte til forsøgsvindmøller på havet ved udvidelse af forsøgsmølleordningen
Mio. kr.
2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Gns.
2028-
2041
I alt
Ved konstant budpris -
2,27 øre/kWh
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Ved fald i budpris på 1
øre – 1,27 øre/kWh
0 0 2,14 2,09 2,05 2,02 1,98 1,94 1,68 35,70
Ved stigning i budpris
på 1 øre – 3,27 øre/kWh
0 0 -2,14 - 2,09 - 2,05 - 2,02 -1,98 -1,94 -1,68 -35,70
Anm.: Antagelser: 1) Ved inkludering af forsøgsmøller på havet i forsøgsmølleordningen i stedet for teknologineutrale udbud
året efter, 2) der er anvendt 4.500 fuldlasttimer for vindmøller på havet, 3) der er lagt en støtteperiode på 20 år til
grund for forsøgsmøller til havs 5) der er for forsøgsmøller, der etableres på havet antaget, at møllerne nettilsluttes to
år efter tilsagn om støtte, 6) der antages et behov på 50 MW på havet, 7) Forsøgsmøller på havet, der opnår tilsagn
om støtte i 2020, forventes tidligst at modtage støtten fra 2022.
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Side 4/5
møller på nye fundamenter. En beskrivelse af tests af fundamenter vil skulle indgå i
projektbeskrivelsen på samme måde som beskrivelser af tests af vindmøller. Hvis
man skulle ønske at teste nye fundamenter på en eksisterende mølle, skal møllen
have opnået prototype- og/eller ombygningscertificering inden ansøgning om støt-
te. De nærmere tekniske betingelser, herunder krav til certificeringstype, fastlæg-
ges ifm. udstedelse af de årlige bekendtgørelser for forsøgsvindmølleordningerne.
Det vil i forbindelse med behandling af ansøgninger om støtte skulle afgøres, om
projektet kan anses som værende et forsøgsprojekt, og dermed om det kan modta-
ge støtten.
Der forventes, at forsøgsvindmøller på havet vil skulle ansøge via åben dør-
ordningen, og at støtteordningen inkluderer krav om, at projektet skal have opnået
etableringstilladelse inden ansøgning om støtte, ligesom forsøgsvindmøller på land
skal have lokalplansgodkendelse. På denne måde sikres også, at den kommunale
indsigelsesret aktiveres for forsøgsvindmøller på havet.
Afklaringer ifm. ændringsforslaget
Der er i forbindelse med det forberedende arbejde til udvalgsbehandlingen blevet
afdækket en række potentielle knaster.
Kan testprojekter, der udelukkende inkluderer test af fundamenter, opnå støtte?
Hvis ønsket er at opsætte en mølle, der tidligere har modtaget støtte via f.eks. 25-
øren, på et nyt fundament, vil projektet ikke kunne opnå støtte.
Hvis en vindmølle har modtaget støtte via forsøgsmølleordningen inden for de nati-
onale testcentre i 2018-2019, er det usikkert, om et testprojekt uden for centrene
kan betragtes som støtteberettiget, hvis det nye testprojekt laves med samme møl-
le men med et nyt fundament. Det undersøges dog nærmere. Energistyrelsen vur-
derer umiddelbart, at man godt vil kunne lave en forsøgsmølleordning, der åbner
op for havvindmølleprojekter, der vil teste følgende: 1) Test af nye fundamenter
(dog kun hvis projektet opfylder betingelserne, der i øvrigt fastsættes for ordningen,
herunder at møllen ikke har modtaget støtte via f.eks. 25-øren tidligere), 2) test af
både fundament og mølle samt 3) test af møller.
Det skal i forbindelse med ansøgningen om støtte vurderes, om der reelt er tale om
et forsøgsprojekt, uanset om det omhandler test af møller og/eller fundament. De
nærmere kriterier herfor fastlægges ifm. udstedelse af bekendtgørelserne om for-
søgsmølleordningerne.
Ønsket om at inkludere støtte til tests af fundamenter er begrundet i dialog med
branchen. Således udtrykker projektudvikleren i det for nuværende kendte havfor-
søgsmølleprojekt ønske om også at ville teste såkaldte multi-mølle platforme, hvor
mere end én havvindmølle kan være installeret på en platform, der enten er fast-
forankret eller flydende. Der vil altså også være tests af fundamenter, dog ikke
udelukkende fundamenter.
Side 5/5
Kan det statsstøttegodkendes af EU-kommissionen at udvide ordningen til forsøgs-
vindmøller på havet?
Den foreslåede udvidelse af forsøgsmølleordningen på land uden for centrene til
også at inkludere forsøgsmøller på havet, udgør statsstøtte og ordningen skal an-
meldes til og godkendes af Europa-Kommissionen. Ordningen vil først kunne træde
i kraft, når og i det omfang EU-Kommissionen godkender ordningen. EU-
kommissionen kan stille nye vilkår i relation til indretning af ordningen, herunder
bl.a., hvilke forsøgsmøller der kan omfattes af ordningen, beregningsgrundlaget for
støtten og dermed støttens størrelse. Det er vurderingen på nuværende tidspunkt,
at det er sandsynligt, at der kan være behov for bl.a. differentieret støtte og diffe-
rentierede krav til henholdsvis vindmøller på havet og på land.
Det er væsentligt for statsstøttegodkendelsen, at ordningen udelukker støtte til
vindmøller, der tidligere har opnået støtte efter f.eks. 25-øren. Ordningen skal ikke
kunne udnyttes til at forlænge støtteperioden for møller, der tidligere har stået på
land, men nu rykkes ud på havet.
I tilfælde af, at man ønsker at benytte allerede eksisterende ilandføringskabler, som
har været finansieret af statsstøtte ifm. forsøgsmølleprojekter, vil det fsva. det nu-
værende teknologineutrale udbud ikke være muligt, da der i udbudsbetingelserne
for de teknologineutrale udbud er indlagt et værn mod at overdimensionere ilandfø-
ringskablet, dvs. mod at lægge kabler med større kapacitet end nødvendigt. Hvis
man ønsker en ordning, hvor man har mulighed for at benytte eksisterende ilandfø-
ringskabler, er det væsentligt, at disse ilandføringskabler ikke tidligere har modta-
get støtte.


Ændringsforslag

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L177/bilag/3/2035269.pdf

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Støtteordninger til
forsøgsvindmøller, ophør af støtteordning for husstandsvindmøller i 2020 og udvidelse af den
kommunale indsigelsesret m.v.) (L 177).
Ændringsforslag
Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af […]:
Til § 1
1) I indledningen ændres »og § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018« til: », § 1 i lov nr. 504 af 23.
maj 2018 og § 1 i lov nr. 1532 af 18. december 2018«.
[Lovteknisk ændring]
2) I den under nr. 3 foreslåede § 35 d, stk. 1, indsættes efter »forsøgsvindmøller« ordene: »på
havet eller«.
[Tilføjelse af forsøgsvindmøller på havet til støtteordningen]
3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 35 d, stk. 2, indsættes efter »vindmøller« ordene:
»på land«.
[Præcisering af, at støtteordningen til forsøgsvindmøller i 2018-2019 kun omfatter
forsøgsvindmøller på land]
4) Nr. 9 affattes således:
»9. I § 51, stk. 5, 1. pkt., ændres »§§ 37 og 40« til: »§ 37«.«
[Lovteknisk ændring]
5) Nr. 10 udgår, og i stedet indsættes:
»10. § 51, stk. 5, 2. og 3. pkt. ophæves.«
[Lovteknisk ændring]
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 177 Bilag 3
Offentligt
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter. Lov om fremme af vedvarende energi blev ændret
ved§ 1 i lov nr. 1532 af 18. december 2018. Lov nr. 1532 skal derfor medtages i indledningen til
denne ændringslov.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget udvides anvendelsesområdet for støtteordningen i § 35 d, stk. 1, til også at
omfatte forsøgsvindmøller på havet. Som konsekvens af ændringsforslaget vil anvendelsesområdet
for energi-, forsynings- og klimaministerens bemyndigelser efter § 35 d, stk. 3-6, med hensyn til at
give tilsagn om pristillæg, fastsætte puljers størrelse og antal, fastsætte pristillæggets størrelse og
støtteperiodens længde og fastsætte regler om kriterier for udvælgelse m.v. blive udvidet til også at
omfatte forsøgsvindmøller på havet. Ved udnyttelsen af disse bemyndigelser forventes det, at der
bliver taget stilling til, om der er behov for f.eks. differentieret støtte og differentierede krav til
henholdsvis forsøgsvindmøller på havet og forsøgsvindmøller på land. Udvidelsen af den
kommunale indsigelsesret, jf. det fremsatte lovforslags § 1, nr. 2, vil også omfatte
forsøgsvindmøller på havet. Støtte til forsøgsvindmøller på havet vil udgøre statsstøtte, jf. EUF-
Traktatens artikel 107, stk. 1. Ordningen skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen.
Ordningen vil først kunne træde i kraft, når og i det omfang, Europa-Kommissionen godkender
ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i
forhold til indretningen af støtteordningen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningen og
beregningsgrundlaget for støttesatsen. Der henvises i øvrigt til afsnit 7 om forholdet til EU-retten i
det fremsatte lovforslag.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget præciseres, at den allerede udmøntede og tidsbegrænsede støtteordning for
forsøgsvindmøller frem til 31. december 2019 i § 35 d, stk. 2, kun omfatter elektricitet produceret
på vindmøller på land.
Til nr. 4 og 5
De foreslåede ændringer er af lovteknisk karakter. Lov om fremme af vedvarende energi blev
ændret ved § 1 i lov nr. 1532 af 18. december 2018. Ændringerne tager højde for den gældende
ordlyd af § 51, stk. 5, 1. og 2. pkt., i medfør af ændringerne i bestemmelsen ved lov nr. 1532 af 18.
december 2018 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, § 1, nr. 17 og 18, der træder i
kraft 1. april 2019.