L 185 - svar på spm. 1 om, hvad konsekvenserne af lovforslaget vil være for byfornyelsesprojekter i byerne, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport-, bygnings- og boligministeren
- Adressat: transport-, bygnings- og boligministeren
- Stiller: Kirsten Normann Andersen
Svar på TRU L 185 spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L185/spm/1/svar/1568601/2035212.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget 25. marts 2019 2019-1828 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 19. marts 2019 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 185 – Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Støtte til styrket indsats i udkantsområderne), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). Spørgsmål nr. 1: KL og Lejernes Landsorganisation (LLO) kritiserer i deres respektive hørings- svar, at de større byer med lovforslaget i en periode ikke længere vil kunne få støtte til byfornyelse. LLO henviser til, at der stadig er et problem med bolig- standarden i de store byer. Vil ministeren forholde sig til kritikken for KL og LLO, og vil ministeren herunder oplyse, hvad konsekvenserne af lovforslaget vil være for byfornyelsesprojekter i byerne? Svar: Omprioriteringen fra byfornyelsesrammen til landsbyfornyelsesrammen er vedtaget med finansloven, hvori regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at styrke udviklingen i landdistrikterne. De statslige midler fokuseres til de områ- der, der er hårdest trængte, og hvor markedskræfterne alene ikke kan løse ud- fordringerne med overskydende og faldefærdige boliger. Københavns Kommune har i de seneste årtier modtaget en meget betydelig statslig støtte til deres byfornyelsesindsats, hvilket har medvirket til at hæve boligstandarden i København. I det omfang der stadig er behov for byfornyelse i København og andre større byer, er det i regeringens optik ikke i en størrel- sesorden, der nødvendiggør statslig involvering. Kommunerne med større byer vil ofte have bedre mulighed for selv at finansiere byfornyelsesprojekter, og der er ofte bedre udsigter til private investeringer. Ansvaret for udviklingen af byer ligger hos kommunerne. Selvom der ikke er afsat statslige midler til byfornyelse i de større byer, kan kommunerne vælge at gennemføre byfornyelsesindsatser med kommunale midler. Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 L 185 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2/2 Med venlig hilsen Ole Birk Olesen