Henvendelse af 24/3-19 fra Margot Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, om, at de ønsker foretræde for udvalget

Ligestillingsudvalget 2018-19
L 195 Bilag 2
Offentligt
MÅLBAR
LIGESTILLING
STATISTIK SOM VÆRKTØJ TIL
FREMME AF KØNSLIGESTILLING
I KOMMUNERNE
MÄLBAR LIGESTILLING
Statistik som værktøj til fremme at kønsligestilling i kommunerne
Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder
Redaktion: Kirsten Precht og Peter Ussing
Forfattere: Inge Henningsen, Karen Sjørup, Kirsten Precht, Niels Ploug
ISBN: 978-87-93241-05-3
EAN: 9788793241053
Layout: Hedda Bank
Tryk: Handy-print
Oplag: 400
© 2014 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K
DK-1403 København K
Tlf. 32 69 88 88
www.menneskeret.dk
Vores publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.
Vi tilstræber, at vores udgiveLser bliver sä tilgængelige som muligt.
Vi bruger fx store typer, korte linjer, fà orddelinger, løs bagkant og stærke
kontraster.
Vi arbejder på at få flere tiLgængelige pdf’er og letlæste resumeer.
Læs mere om titgængelighed på www. menneskeret.dk
INDHOLD
FORORD
RESUME
SUM MARY
DEL1
PERSPEKTIVER FOR KØNSMAINSTREAM ING I KOMMUNERNE
KAPITEL i - INTRODUKTION TIL KØNSMAINSTREAMING
1.7 Hvad er kønsmainstreaming?
1.2 Lovgivning om kønsmainstreaming
1.21 Kønsmainstreaming som retlig standard
1.2.2 Kønsmainstreaming som politisk strategi og som
to rya It nin g s praksis
1.2.3 Hândhævelse af mainstreamingptigten
1.3 Ligestillingens virkemidLer og dynamik
1.4 Særligt om kønsopdelte data og ligestillingsstatistik
8
70
14
79
20
20
22
26
27
30
37
35
3
KAPITEL 2- KØNSMAINSTREAMING OG DANMARKS STATISTIK 38
2.7 Indledning 38
2.2 Kønsligestilling i statistisk perspektiv 39
2.3 Kønsmainstreaming i Danmarks Statistik 44
2.4 Kønsmainstreaming i det svenske og norske statistikbureau 54
2.5 Input tit kommunernes arbejde med ligestiLling 60
2.6Afstutning 70
KAPITEL 3- REFLEKSIONER OVER KØNSMAINSTREAMING
IKOMMUNERNE 73
3.1 Mainstreaming bidrager til kvalitetssikring 74
3.2 Ressourcer og ekspertise 75
3.3 Børn, daginstitutioner og skole 78
3.4 ÆLdre kvinder og mænds tiv former sig forskelLigt 83
3.5 Nàr kommuner udfordrer det kønsopdelte arbejdsmarked 85
3.6 Fritidstitbud, som appellerer tit begge køn 88
3.7 Uddannelses- og erhvervsvejledning 90
3.8 Afslutning 93
DEL 2
AT FINDE KØNSOPDELTE DATA 95
KAPITEL 4— HVOR KAN KOMMUNERNE FINDE
LIGESTI LLI NGSRELEVANTE DATA? 96
4.1 Data som for atsæt for tigestillingsvurderinger 97
4.2 Behovet for lokale kønsopdelte datakilder 99
4.3 De nationale kilder til kønsopdelt statistik 101
4.4 De vigtigste ligestillingsrelevante statistikbanker 104
4.5 Gode eksempler pä brugen at Statistikbanken 110
4
DEL 3
AT MÄLE LIGESTILLING VED HJÆLP AF
LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 125
INDLEDNING 126
KAPITEL 5 - HAR KOMMUNERNE DE RELEVANTE
KØNSOPDELTE DATA? 130
5 Input fra databrugerne 132
KAPITEL 6 — LIGESTILLINGSPOLITIK PÅ SERVICEOMRÅDER 735
6.1 Har kommunerne en ligestitUngspolitik? 136
6.2. Sammenhæng mellem formuleret ligestiLlingspolitik og
datatitgængelighed 137
6.3 Hvitke serviceomràder har fàet ligestillingspolitiske mätsætninger?139
6.4 Manglende fokus pà mâlopfyldetse 143
KAPITEL 7- KØNSMAINSTREAMING OG
LIGESTILLINGSVURDERING 146
7.1 Kommunale strategier for mainstreaming/ligestittingsvurdering 147
7.2 Ligestillingsvurdering af indstillinger til kommunalbestyrelsen 149
7.3 Kønsmainstreaming af øvrige aktiviteter/initiativet 152
7.4 Er kommunen aktiv pà flere omràder? 155
7.5 Hvilke aktiviteter og initiativer mainstreames og for hvem? 157
7.5 Behovet for lokale eller nationaLe data afhænger af formutering 159
7.6 Ligestillingsvurderinger forudsætter, at der bestuttes
LigestiLlingsml 163
KAPITEL 8- ORGANISERING OG FORANKRING 766
8.7 Forankring af ligestillingsindsatsen 766
8.2 Lokal organisering 170
KAPITEL 9— PERSONALEOMRÅDET I:
KØNSSAMMENSÆTNING OG LØN 773
9.1 Kommunerne er en kønsskæv arbejdspLads 774
9.2 Generel ligestillingspoUtik p personaleområdet 175
9.3. Kort om datatilgængetighed 176
9.4 Særskilte tigestilUngsmälsætninger 777
9.5 Mâling at fremskridt og resuLtater 178
9.6 Udfordring: Hvordan mäle fremskridt og resultater? 780
9.7 Udfordring: Hvordan mLes en øget mandeandel i en
personalegruppe? 180
9.8 Udfordring: Hvordan fastsætte màltal? 184
9.9 Mâlsætninger om at sikre ligeløn 188
9.10 Hvad viser landsdækkende løntat? 189
9.11 Konsopdette data for lokale tillæg 190
9.12 Udfordring: Forskelle i gennemsnitslønnen for kvinder og mænd 193
9.13 Udfordring: Lige grundtøn for arbejde at samme værdi 195
9.74 Lederlønninger 797
KAPITEL 70 — PERSONALEOMRÅDET II: LEDELSE 202
101 Kønsfordeling i kommunernes ledeLse 202
10.2 Flere kvinder i Ledelse 206
70.3 Udfordring: Definitioner at konsbalance’ 208
10.4 Avancementsmutigheder for kvinder og mænd 212
10.5 Udfordring: Datakvatitet 215
DEL4 223
KAPITEL 11 — ANBEFALINGER 224
Statistik om kønsligestiUing gøres mere tydelig og brugervenlig 224
Mere klare mtsætninger for tigestilling kommunerne 226
FORFAHERPRÆSENTATION 228
BILAG 229
REFERENCER 247
NOTER 245
7
FORORD
Al vetfunderet ligestitlingsarbejde bygger p kønsopdelte data. Det er derfor
vigtigt, at der er viden om kønsrelaterede barrierer, incitamenter og behov pä
alle samfundsområder. Det begynder med data, nàr målene skat formuleres.
Og det slutter med data, när resultaterne skal evalueres.
I Danmark har alLe offentlige myndigheder pligt til kønsmainstreaming,
dvs. til at arbejde for ligestilLing og indarbejde ligestilling planlægning og
forvaltning på deres område. ALle politikere og administratorer har populært
sagt to kasketter på. De har både ansvar for deres primære ressortområde og
ansvar tor at styrke ligestilting. Det gælder også i kommunerne.
Institut for Menneskerettigheder har i denne rapport valgt at sætte
fokus pa den statistiske side af kønsligestillingen i kommunerne. Hvad
kan kønsopdelte data bruges til, og hvor findes de? Har den enkelte
kommune adgang til de kønsopdelte tal, den har brug for, og bliver de
brugt? Indrapporterede data fra kommunernes ligestillingsredegørelser
analyseres, dels for nærmere at belyse indsatsen i den enkelte kommune,
dels for at belyse, hvilket køn og hvilke områder som kommunerne retter
deres opmærksomhed mod i arbejdet for at fremme ligestilling. Rapporten
omhandler sidst, men ikke mindst, Danmarks Statistiks meget vigtige rolle
som indsamler og formidler af ligestitlingsrelevante data på nationalt plan.
8
Der foregàr løbende en bredt funderet indsats for at styrke arbejdet med
ligestilling og kønsmainstreaming i kommunerne. Vi hàber, at rapporten
kan være en inspirationskilde bàde tit ligestitlingsarbejdet i den enkelte
kommune og tiL den centrale støtte, som Danmarks Statistik, Kommunernes
Landsforening og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold yder tit kommunerne.
Louise Holck Maria Ventegodt Liisberg
Vicedirektør Ligebehandlingschef
RESUME
KOMMUNERNES CENTRALE ROLLE FOR FREMME AF LIGESTILLING
Som den største serviceteverandor i den offentlige sektor hviLer der et stort
ansvar pà kommunerne. De skat sikre, at ingen medborger fr en dàrtigere
service eller færre ressourcer tildelt, alene fordi han eller hun tilhører et
bestemt køn. Ligestilling er en lovfæstet rettighed.
Kommunerne har bäde som store arbejdspladser og gennem deres
indflydelse pä borgernes hverdagsliv de bedste forudsætninger for at
realisere ligestilling — ikke blot som en formel rettighed, men ogsà ved at
være med tit at skabe reel ligestilling mellem kønnene.
Rapporten viser, at kommunernes aktuelle indsats pâ ligestitlingsomràdet
er højst varierende. Enkelte kommuner er meget aktive, særligt er nogle
kommuner aktive pà personateomrâdet, men generelt er aktivitetsniveauet
relativt lavt i hovedparten af kommunerne. P den baggrund bidrager
rapporten med overvejelser, som kan kvalificere og styrke den kommunale
indsats — med særligt fokus pâ betydningen af relevante kønsopdelte data.
SOLIDE DATA ER EN FORUDSÆTNING FOR LIGESTILLING
Formâlet med rapporten er at inspirere og støtte kommunerne i
deres daglige arbejde med kønsmainstreaming og ligestiltingspohtik.
Rapporten belyser en række centrale sporgsmäl hertil, fx: — Hvad er en
10
RESUME
ligestillingsstatistik? — Hvordan formidles relevante konsopdelte tal til
vurderingen at ligestillingsforhold for kvinder og mænd? — HviLke analyser
bør være til rädighed for kommunens fastlæggelse at ligestitlingsmàl?
— Hvitke faldgruber melder sig typisk, nàr tal om kvinder og mænds
livssituation skal analyseres? — Hvilke datatyper tilbydes kommunerne, nâr
det gætder statistik med relevans for ligestiLling?
I rapportens del i perspektiveres kønsmainstreaming belyst ud fra tre
væsentlige vinkler:
Reglerne: Hvad siger reglerne om forpligtelsen tit mainstreaming? Set
med de retlige briller belyser jurist Kirsten Precht ligestillingslovenes
forskellige krav. En stærk lovgivning, som tydeligt beskriver myndighedernes
forpligtelser og opgaver, er første forudsætning for en vellykket indsats.
Forfatteren peger pà, at mainstreamingprocessen i bedste fald skaber en
dynamik, som sætter alle ligestillingslovgivningens virkemidler i spil og pà
den màde understøtter en langsigtet indsats.
Tallene: Hvordan ser Danmarks nationale statistikmyndighed pä sin
forpligtelse til at kønsmainstreame sine opgaver? Afdelingsdirektør i
Danmarks Statistik Niets Ploug giver en gennemgang af den danske
ligestillingsstatistik. Med inspiration fra de nationale statistikmyndigheder
i Sverige og Norge, hvor de i flere är har gennemført en mere systematisk
indsamling og formidling at ligestillingsstatistik, diskuteres, hvad vii Danmark
kan lære at de nordiske erfaringer. Mulighederne for at benytte lettilgængelig
statistik til kommunernes mainstreamingsarbejde bliver desuden belyst med
en række eksempLer på kønsbestemte forskelte og ligheder på tværs at det
kommunale danmarkskort.
11
RESUME
Potitisk praksis: Hvad sker der i kommunerne, når det gælder main
streaming? Kønsforsker og sociolog Karen Sjørup reflekterer i sit bidrag over
eksempler på ligestillingspraksis, vi kan møde rundt om i kommunerne. Hun
betonet særligt vigtigheden af, at kommunerne i deres indsats vogter sig for
kønsstereotyper, Kønsrettede tiltag kan i værste fald risikere at gøre ‘ondt
værre’, såfremt de baserer sig på forenklede og fordomsfulde opfatteLser
af kvinders og mænds behov. I kapitlet fokuseres på områder — børn og
unge, fritid, beskæftigelse og ældre — hvor det er vigtigt at analysere, om
kommunens serviceydelser på en ligeværdig måde matcher kvinder og
mænds forskellige livssituation.
Rapportens del 2 handler om, hvor lokalpoLitikere og kommunale med
arbejdere kan finde frem til relevante kønsopdelte data. Her gennemgår
kønsforsker og statistiker Inge Henningsen adgangen til hovedkitderne både
i form af nationaLe og lokale data. Databaserne omfatter først og fremmest
Statistikbanken hos Danmarks Statistik samt statistikmodulet SIRKA fra
Kommunernes Landsforening. Her gennemgås udvalgte, konkrete eksempler
på statistikker, som belyser forskelle mellem kvinder og mænd.
HVAD FORTÆLLER DE KOMMUNALE LIGESTILLINGSREDEGØRELSER?
I rapportens del 3 dykker kønsforsker og statistiker Inge Henningsen
ned bag de mange tal og oplysninger, som de fremgår af kommunernes
indberetninger til ligestillingsredegørelsen for 2011.
Teksten giver et detaLjeret indbLik i kommunernes arbejde med ligestiLling.
Her diskuteres mulighederne set ud fra den enkelte kommunes og et lands
dækkende perspektiv. Desuden belyses, hvorvidt der er en sammenhæng
mellem adgang til kønsopdelte data og kommunens aktivitetsniveau pa
ligestillingsområdet. Endvidere diskuteres kommunernes prioritering
12
RES U MF
af torvaltningsomrader sävel som målgruppen for deres aktiviteter for
ligestilling.
Kommunerne løfter også en vigtig ligestillingsforpligtetse som arbejdsgivere.
Det gælder særligt personalepotitikkens indflydelse på Ligeløn for
arbejde af samme værdi, rekruttering at det undertepræsenterede køn
på det kommunale tedelsesniveau samt udfordringen med skæve
kønstordelinger på kommunens arbejdspladser. På personateområdet bliver
forbedringsmuligheder af opgørelsesmetoderne for løn- og personaledata
diskuteret.
Vigtigheden af klare lokalt fastsatte målsætninger samt præcise og
realistiske måltal for Ligestilling i kommunen diskuteres desuden som et
gennemgående tema for alle ligestillingsområder.
ANBEFALINGER OM STYRKEDE STATISTIKKRAV
I det 4 formulerer Institut for Menneskerettigheder en række anbefalinger,
som specifikt handler om det statistiske fokus på ligestitlingsarbejdet i
kommunerne. Anbefalingerne omhandler behovet for, at Lovgivningen
fastlægger Danmarks Statistiks forpligtelse til at indsamle og formidle
kønsopdelte data og ligestillingsstatistik. Endvidere anbefaler instituttet, at
kommunerne udvikler deres ligestillingspolitiske målsætninger.
13