Svar på spm. nr. S 101: Hvad er ministerens holdning til, at de danske rederier, jf. artikel i Børsen af 16. september 2013, mener, at Skatteministeriet fortolker EU's statsstøtteregler så restriktivt, at Danmark går glip af tusindvis af danske job inden for offshore- og vindsektoren, og har ministeren kendskab til EU-lande, der fortolker EU's statsstøtteregler mindre restriktivt end Skatteministeriet?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Minister: skatteministeren
- Spørger: Eva Kjer Hansen
- Til: Holger K. Nielsen
Svar på spm. nr. S 101
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S101/svar/1081114/1289286.pdf
1 / 3 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 101 af 2. oktober 2013, indleveret af Eva Kjer Hansen (V). Holger K. Nielsen / Lise Bo Nielsen J.nr. 13-5302496 2013-14 S 101 endeligt svar , S 101 endeligt svar Offentligt 2 / 3 Spørgsmål Hvad er ministerens holdning til, at de danske rederier, jf. artikel i Børsen af 16. september 2013, mener, at Skatteministeriet fortolker EU's statsstøtteregler så restriktivt, at Danmark går glip af tusindvis af danske job inden for off- shore- og vindsektoren, og har ministeren kendskab til EU-lande, der fortolker EU's statsstøtteregler mindre restriktivt end Skatteministeriet? Svar Kommissionen har udfærdiget retningslinjer for, hvorledes EU- medlemsstaterne kan etablere særlige begunstigende skatteregler for det mari- time erhverv, jf. EF-retningslinjer for statsstøtte til søtransporten (97/C 205/5) og EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (2004/C 13/03). Danmark har i forbindelse med vedtagelsen af de særlige regler i ton- nageskatteloven og lov om beskatning af søfolk (DIS-ordningen) udnyttet muligheden for at give støtte til søtransport. Specialskibe inden for offshore- og vindsektoren omfattes ikke umiddelbart af statsstøtteretningslinjerne, da der er tale om skibe, der ofte ikke udfører tradi- tionel søtransport, dvs. transport af passagerer og gods. Skibene omfattes ikke af de gældende regler i tonnageskatteloven. Af regeringens Vækstplan for det Blå Danmark fremgår det, at regeringen vil arbejde for, at EU´s maritime statsstøtteretningslinjer bliver gjort mere tids- svarende og i bedre overensstemmelse med udviklingen i den maritime sektor, herunder i forhold til operation af indchartrede skibe og brug af specialskibe indenfor blandt andet offshore. Som opfølgning herpå sendte den daværende erhvervs- og vækstminister i april 2013 et notat til EU-Kommissionen med henblik på at afdække mulighe- derne for at få udvidet statsstøtteretningslinjerne på området. EU-Kommissionen har i maj måned meddelt erhvervs- og vækstministeren, at specialskibe efter en foreløbig vurdering kan omfattes af de nuværende ret- ningslinjer. Det vil dog kræve en nærmere analyse, som kan gennemføres i forbindelse med en konkret notifikation af, hvad Danmark ønsker omfattet af tonnageordningen. Kommissionen har uden konkret stillingtagen givet udtryk for, at specialskibe indenfor blandt andet offshoresektoren kan omfattes af EU´s statsstøtteregler og har henvist Danmark til at søge at få konkrete ændringer af tonnageskatte- loven godkendt. På baggrund af det seneste svar fra Kommissionen vil regeringen overveje, hvordan intentionerne i regeringens vækstplan bedst kan opfyldes. I første omgang med henblik på at tage kontakt til Kommissionen med en konkret model for en modernisering af tonnageskattereglerne i tråd med vækstplanen. 3 / 3 Skatteministeriet har ikke kendskab til, hvorledes andre EU-medlemslande fortolker statsstøttereglerne. Det er dog værd at bemærke, at en evt. udvidelse af tonnageskatteloven, som ikke kan opnå Kommissionens godkendelse, vil udgøre ulovlig statsstøtte, som næppe er i Danmarks eller erhvervets interesse.