B 60 - svar på spm. 3 om der med Ankestyrelsens principafgørelse nr. 85-13, har været tilsigtet en bevidst praksisændring, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SOU B 60 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B60/spm/3/svar/1567964/2034502.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. marts 2019 stillet føl- gende spørgsmål nr. 3 (ad B 60) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. 3: ”Ministeren bedes oplyse, om der med Ankestyrelsens principafgørelse nr. 85- 13, har været tilsigtet en bevidst praksisændring, som betyder, at familier i min- dre grad end tidligere har mulighed for at tage den hjælp med til hverdagen, de har fået bevilliget, når de vil på kortvarig ferie i udlandet. Der henvises til Ankestyrelsens artikel ”Hjælp til ekstra omkostninger under kortvarige ophold i udlandet” (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, december 2016), hvor det fremgår, at antallet af klager over kommunens afgørelser om hjælp, når en familie med et handicappet barn ønsker at være i udlandet i kortere tid, er steget markant efter principafgørelsen 85-13. (https://ast.dk/social/artikler/hjaelp-til-handicappede-og-aeldre/artikel-hjaelp-til- ekstra-omkostninger-under-kortvarige-ophold-i-udlandet)” Svar: Ankestyrelsens principafgørelse nr. 85-13 fastslår, at aflastning for børn skal til- bydes efter servicelovens § 84, stk. 1, jf. § 44, når behovet for aflastning er op- stået alene på grund af barnets funktionsnedsættelse, og når aflastningen sker af hensyn til den øvrige familie. Det fremgår endvidere af principafgørelsen, at bestemmelsen om aflastning i servicelovens § 84, stk. 1, jf. § 44, går forud for anvendelsen af servicelovens § 41 om nødvendige merudgifter, når der er tale om aflastning på grund af et barns nedsatte funktionsevne. Principafgørelsen har sandsynligvis medført en praksisændring i nogle kommu- ner, som ikke forud for principafgørelsen har været bevidste om, at merudgifts- bestemmelsen i servicelovens § 41 er subsidiær til andre bestemmelser, også i sager om aflastning. Da § 84, stk. 1, jf. § 44 i modsætning til § 41 ikke er omfattet af udlandsbe- kendtgøresen, har dette formodentligt fået den afledte effekt, at familier, som tidligere fejlagtigt har fået tilkendt aflastning efter § 41, men nu – i overens- stemmelse med lovgivningen og principafgørelsen – får aflastningen tilkendt ef- ter § 84, stk. 1, jf. § 44, ikke længere har mulighed for at tage aflastningen med på kortvarig ferie i udlandet. Sagsnr. 2018 - 6690 Doknr. 682192 Dato 25-03-2019 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 B 60 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 2 Ændringen i familiernes mulighed for at tage aflastningen med til udlandet er i disse situationer således et resultat af, at kommunerne som følge af principaf- gørelsen har omlagt deres praksis, så den er i overensstemmelse med service- lovens bestemmelser. Med venlig hilsen Mai Mercado