Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. marts 2019

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. marts 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og
forskellige andre love
(Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt
ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster)
[af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 28 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæf-
tigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 4, 5, 7, 9,
12-15, 17, 20-22 og 24. Enhedslistens medlemmer af udval-
get har stillet ændringsforslag nr. 1-3, 6, 8, 10, 11, 16, 18,
19, 23 og 25-28.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelses-
ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme
imod de af EL stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Såfremt de af
mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil min-
dretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet
Socialdemokratietets medlemmer af udvalget har tilslut-
tet sig »Aftale om ny regulering af folkepension og indførel-
se af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere« og
bakker op om en ny regulering af folkepensionen og indfø-
relsen af en obligatorisk opsparing for overførselsmodtage-
re. Socialdemokratiet mener, at det er vigtigt, at regeringen
med aftalen forpligtes til senest i 2022 at undersøge mulige
forslag til løsningsmodeller, der kan imødekomme modreg-
ning for personer, som indbetaler til ATP i eksempelvis sup-
plerende pensionsydelse (ældrecheck), boligydelse m.m.,
herunder at muligheden for at opspare i andre arbejdsmar-
kedspensionsselskaber undersøges. Socialdemokratiet me-
ner, at der i forbindelse med udbetaling af tillæg til refusion
med lovforslaget bør skelnes mellem arbejdsgivere, der ind-
betaler til pension, og arbejdsgivere, der ikke indbetaler til
pension.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at opspa-
ring til pension for mennesker på overførselsindkomster bør
være en opgave for staten, således at alle skatteydere bidra-
ger hertil, og at alle på overførselsindkomster med virkning
fra 2020 på lige fod med folkepensionister bør have regule-
ret deres indkomst med lønudviklingen uden fradrag. Des-
værre ønsker et flertal ikke denne ligestilling, men vil i ste-
det bruge det beløb, der tidligere blev fratrukket til satspul-
jen, til at indføre en tvangsopsparing for personer på over-
førselsindkomst, således at disse selv finansierer den obliga-
toriske pensionsopsparing. Det skal ses i lyset af de store
skattesænkninger og skattelettelser, som de 10 pct. rigeste
har nydt godt af de sidste mange år.
Det skal også ses i lyset af, at de samme partier, der nu
foreslår tvangsopsparing for mennesker på overførselsind-
komst, mener, at de samme mennesker skal bidrage med en
ekstra dårlig regulering af deres indkomst som led i skattere-
formen fra 2012. Hvad endnu værre er, at den foreslåede re-
gulering vil medføre, at hvis lønudviklingen er mindre end
2,3 pct., hvad den har været i mange år, vil den udbetalte
ydelse være mindre end med den nuværende regulering. Det
fremgår af svar til Enhedslisten fra finansministeren i for-
Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2018-19
AX023327
bindelse med finansloven og under udvalgsbehandlingen af
dette lovforslag, som bekræfter, at hvis den foreslåede regu-
lering havde været gældende siden 2005, ville ydelsen for en
reelt enlig førtidspensionist med højeste førtidspension have
været 4.200 kr. lavere end i dag, for en dagpengemodtager
3.600 kr. lavere, og for en kontanthjælpsmodtager
2.400-3.200 kr. lavere end i dag. Denne problemstilling er
også blevet påpeget af Ældre Sagen og Danske Handicapor-
ganisationer. Det mindste partierne bag lovforslaget kan gø-
re, er at rette op på dette – derfor Enhedslistens ændringsfor-
slag herom.
Herudover har Enhedslisten, inspireret af Ældre Sagen,
Danske Handicaporganisationer og LEV stillet en række an-
dre ændringsforslag, som sikrer en mere retfærdig behand-
ling af mennesker på overførselsindkomster, jf. ændringsfor-
slagene om, at fradragsbeløb ved beregning af førtidspen-
sion tilkendt efter 2003 ligestilles med beregning af førtids-
pension tilkendt før 2003, at udbetalinger fra den obligatori-
ske pensionsordning ikke modregnes i helbredstillæg, var-
metillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck), at
mediechecken og bundfradraget ved beregning af pensions-
tillæg reguleres med lønudviklingen lige som den øvrige fol-
kepension, at der ikke skal modregnes i kontanthjælpen for
opsparing, der er oprettet med henblik på fratræden fra ar-
bejdsmarkedet, og at udbetalt obligatorisk pension ikke ind-
går i boligstøtteberegningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (EL):
Til § 2
1) Nr. 1-3 udgår.
[Regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn med
satsreguleringsprocenten]
Til § 3
2) Nr. 1-3 udgår.
[Regulering af barselsdagpenge med satsreguleringsprocen-
ten]
Til § 4
3) Nr. 2-4 udgår.
[Regulering af sygedagpenge med satsreguleringsprocenten]
Til § 5
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
4) Den under nr. 1 foreslåede § 14 b affattes således:
Ȥ 14 b. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning
beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.«
[Ændring af tidspunktet for regulering af bidragssatsen til
den obligatoriske pensionsordning]
5) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I § 17, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 11«.
02. I § 17, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 6 og 13« til: »stk. 6 og
11«.«
[Konsekvensændring]
Af et mindretal (EL):
6) Nr. 2 udgår.
[Regulering af den individuelt beregnede fleksydelse med
satsreguleringsprocenten]
Til § 6
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
7) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 3, stk. 5, ændres »69-72« til: »69«.«
[Konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 8]
Af et mindretal (EL):
8) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 29, stk. 1, indsættes som nr. 10:
»10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 ved
beregning af helbredstillæg og varmetillæg bortses fra
pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension.««
[Udbetalt obligatorisk pension indgår ikke i beregning af
helbredstillæg, varmetillæg og ældrecheck]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
9) Nr. 2 udgår.
[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]
Principialt:
Af et mindretal (EL):
10) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 49, stk. 3,
affattes 2. og 3. pkt. således:
2
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 9-13, reguleres
en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a. Reguleringen
sker dog første gang for de beløb nævnt i stk. 1 og § 49 c
den 1. januar 2020.«
[Regulering af førtidspension og beløbsgrænser med satsre-
guleringsprocenten]
Subsidært:
11) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 49, stk. 3,
ændres i 1. pkt. »1-3 og 5-8« til: »1-8 og 10-12, § 29, stk. 1,
nr. 7,«, i 2. pkt. ændres »nr. 9-12« til: »nr. 9«, og i 3. pkt.
ændres »De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 13« til:
»Det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 13«.
[Årlig regulering af mediechecken, bundfradrag og fradrags-
beløb ved beregning af førtidspension med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
12) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 49, stk. 4, 2. pkt., ændres »nr. 2, 5-8, 11 og 12, og §
49 c,« til: »nr. 2, 5-8, 11 og 12,«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]
13) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»04. I § 49 c indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Beløbene, jf. stk. 1, som fradragsbeløbene, jf. §
49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med, reguleres en gang årligt
den 1. januar.
Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres be-
løbene efter § 49, stk. 3, 1. pkt.
Stk. 4. Ved reguleringen den 1. januar for hvert af årene
2021-2033 reguleres beløbene med en beregnet procentsats.
Procentsatsen beregnes ved at gange de anvendte pro-
centsatser efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene 2020 til og
med det pågældende reguleringsår med hinanden.
Stk. 5. Beløbene, jf. stk. 1, afrundes efter regulering til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.««
[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]
14) Nr. 10 udgår.
[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]
Til § 7
15) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 3, stk. 4, ændres »§§ 16, 17 og 60« til: »§§ 16 og
17«.«
[Konsekvens af lovforslagets § 7, nr. 6]
Af et mindretal (EL):
16) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 26, stk. 1, affattes 2. pkt. således:
»Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 25, stk.
1-4, ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg bortses
fra pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.««
[Udbetalt obligatorisk pension indgår ikke i beregning af
helbredstillæg og varmetillæg]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
17) Nr. 2 udgår.
[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]
Af et mindretal (EL):
18) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 48, stk. 3,
affattes 1. pkt. således:
»De beløb, der er nævnt i nr. 1, 3, 7-10 og 12-14, regule-
res en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocen-
ten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 48 a.«
[Regulering af førtidspension og beløbsgrænser m.v. med
satsreguleringsprocenten]
19) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 48, stk. 3,
ændres i 2. pkt. »nr. 2, 4-6 og 15« til: »nr. 2, 4-6, 14 og 15«,
og efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 8, 12 og 13, reguleres
en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
[Årlig regulering af mediecheck med 2,0 pct. tillagt tilpas-
ningsprocenten og teknisk ændring]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
20) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 48, stk. 3,
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 8 og 12-14, reguleres
en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
[Teknisk ændring]
21) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 48, stk. 4, 2. pkt., ændres »nr. 2, 4-6 og 15, og § 48
b,« til: »nr. 2, 4-6 og 15,«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 22]
22) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»04. I § 48 b indsættes som stk. 2-5:
»Stk. 2. Beløbene, jf. stk. 1, som fradragsbeløbene, jf. §
48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med, reguleres en gang årligt
den 1. januar.
Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres be-
løbene efter § 48, stk. 3, 2. pkt.
Stk. 4. Ved reguleringen den 1. januar for hvert af årene
2021-2033 reguleres beløbene med en beregnet procentsats.
Procentsatsen beregnes ved at gange de anvendte pro-
centsatser efter § 48, stk. 3, 2. pkt., for årene 2020 til og
med det pågældende reguleringsår med hinanden.
3
Stk. 5. Beløbene, jf. stk. 1, afrundes efter regulering til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.««
[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]
Til § 8
Af et mindretal (EL):
23) Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunen ser bort fra formue i form af kapital-
pensioner, aldersopsparing og anden opsparing, der er opret-
tet med henblik på fratræden fra arbejdsmarkedet, og livs-
forsikringer m.v.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
02. § 15 affattes således:
»§ 15. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, i
hvilke tilfælde kommunen ser bort fra formue i form af ud-
betalt indestående på den særskilte SP-konto (Særlig Pen-
sionsopsparing) og efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag
udbetalt kontant og skattefrit efter anmodning.««
[Indestående på kapitalpension m.v. indgår ikke i opgørelse
af formue ved vurdering af ret til kontanthjælp m.m.]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
24) I den under nr. 4 foreslåede § 80 b ændres i stk. 1 »§§
23 og 24, § 25, stk. 1-4, § 27 a« til: »§§ 23-25 og 27 a«.
[Præcisering]
Af et mindretal (EL):
25) Nr. 6 affattes således:
»6. § 109, stk. 1, affattes således:
»En gang årligt den 1. januar reguleres med satsregule-
ringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og ef-
ter stk. 4 de beløb, der er nævnt i:
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og
ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte per-
soner, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordi-
nært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalen-
dermåneder.
4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede
hjælp.
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar,
der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåne-
der.
6) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn
under 18 år.
7) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26,
stk. 3.
8) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
9) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af
hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
10) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2
og 4, om ressourceforløbsydelse.
11) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for ar-
bejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
12) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og
§ 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j.
13) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
14) § 85 a om efterlevelseshjælp.
15) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis
udbetalt børnebidrag.««
[Regulering af ydelser m.v. efter lov om aktiv socialpolitik
med satsreguleringsprocenten]
26) I nr. 7 udgår »der bliver stk. 3,«.
[Konsekvensændring]
Til § 9
27) Nr. 4-6 udgår.
[Regulering af fleksløntilskud og støtte i form af tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende med satsreguleringsprocen-
ten]
Ny paragraf
28) Efter § 14 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
48 af 16. januar 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, ændres i nr. 2 »lsd-behandling, og« til: »lsd-
behandling,«, og i nr. 3 ændres »førtidspension m.v.« til:
»førtidspension m.v., og«.
2. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension.««
[Udbetalt obligatorisk pension indgår ikke i boligstøttebe-
regningen]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
I lovforslagets § 2, nr. 1-3, foreslås den årlige regulering
af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn ændret, således at re-
guleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at regu-
leringen af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn efter forsla-
get skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af arbejdsløshedsdagpenge
og efterløn bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås
det, at nr. 1-3 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af
arbejdsløshedsdagpenge og efterløn fortsat vil ske med sats-
reguleringsprocenten. Regulering med satsreguleringspro-
centen er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at
være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.
4
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas-
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas-
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings-
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3, vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Da størrelsen af statens voksenuddannelsesstøtte og
VEU-godtgørelse er afledt af arbejdsløshedsdagpenge, vil
den foreslåede ændring få betydning for størrelsen af statens
voksenuddannelsesstøtte og VEU-godtgørelse.
Til nr. 2
I lovforslagets § 3, nr. 1-3, foreslås den årlige regulering
af barselsdagpenge ændret, således at reguleringen fast ned-
sættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af barsels-
dagpenge efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpas-
ningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af barselsdagpenge bevares
på det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at nr. 1-3 udgår.
Det betyder, at den årlige regulering af barselsdagpenge
fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering
med satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsregule-
ringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasnings-
procenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas-
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas-
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings-
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3, vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Til nr. 3
I lovforslagets § 4, nr. 2-4, foreslås den årlige regulering
af sygedagpenge ændret, således at reguleringen fast ned-
sættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af sygedag-
penge efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpas-
ningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af sygedagpenge bevares på
det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at nr. 2-4 udgår.
Det betyder, at den årlige regulering af sygedagpenge fortsat
vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med sats-
reguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringspro-
cent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocen-
ten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas-
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas-
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings-
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3, vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Da størrelsen af fleksydelsens højeste beløb er afledt af
sygedagpenge, vil den foreslåede ændring få betydning for
størrelsen af fleksydelsens højeste beløb.
Til nr. 4
I den under § 5, nr. 1, foreslåede § 14 b foreslås det at
regulere procentsatsen for bidraget til den obligatoriske pen-
sionsordning af fleksydelse med virkning fra den 1. mandag
i året. Det skal ses, i sammenhæng med at størrelsen på
fleksydelsessatsens højeste beløb er afledt af sygedagpenge-
nes højeste beløb, og som følge af at sygedagpengene bereg-
nes ugevis, reguleres sygedagpengenes højeste beløb med
virkning fra den 1. mandag i året.
Fleksydelse beregnes og udbetales månedsvis og som føl-
ge heraf foreslås det, at tidspunktet for regulering af bidrags-
satsen til den obligatoriske pensionsordning af fleksydelse
ændres til at ske ved årsskiftet.
Til nr. 5
I lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås det at ophæve de gæl-
dende § 17, stk. 8-10, og i stedet indsætte et nyt nr. 8. Som
konsekvens af dette rykkes de gældende stk. 11-13 til stk.
9-11.
Som følge heraf forslås det at konsekvensændre henvis-
ningerne til stk. 13 i § 17, stk. 4 og 5.
Til nr. 6
I lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås den årlige regulering af
den individuelt beregnede fleksydelse ændret, således at re-
guleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at regu-
leringen af den individuelt beregnede fleksydelse efter for-
slaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af den individuelt beregnede
fleksydelse bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås
det, at nr. 2 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af
den individuelt beregnede fleksydelse fortsat vil ske med
satsreguleringsprocenten. Regulering med satsregulerings-
procenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat
til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas-
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas-
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings-
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3, vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Til nr. 7
Ændringsforslaget er en konsekvens af lovforslagets § 6,
nr. 8, om at ophæve §§ 71 og 72 og en konsekvens af, at §
70 blev ophævet ved lov nr. 285 af 25. april 2001. Det fore-
slås som følge heraf i § 3, stk. 5, at henvisningen til §§
69-72 ændres til en henvisning til § 69. Herefter vil bestem-
melsen ikke længere henvise til §§ 70-72.
5
Til nr. 8
Ændringsforslaget har til formål at sikre, at udbetalinger
fra den obligatoriske pensionsordning ikke modregnes i hel-
bredstillæg, varmetillæg og supplerende pensionsydelse (æl-
drecheck).
Det følger af § 29, stk. 1, i lov om social pension, at ind-
tægtsgrundlaget for varmetillæg og helbredstillæg opgøres
på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller
samlevers samlede indtægt. Personlig indkomst indgår i ind-
tægtsgrundlaget, og det betyder, at udbetaling af pensioner
indgår i indtægtsgrundlaget.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse, hvoraf det frem-
går, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1
ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg bortses fra
pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension.
Ændringsforslaget vil få den virkning, at de beløb, der
udbetales i medfør af § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension (den obligatoriske pensionsordning), ikke vil
blive regnet med i det indtægtsgrundlag, som benyttes ved
beregning af helbredstillæg og varmetillæg.
Ændringsforslaget vil også få den virkning, at de beløb,
der udbetales fra den obligatoriske pensionsordning, ikke vil
blive regnet med i det indtægtsgrundlag, som benyttes ved
beregning af supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Det
skyldes, at det følger af § 72 d, stk. 3, i lov om social pen-
sion, at den supplerende pensionsydelse nedsættes afhæn-
gigt af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3, og at
den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af ind-
tægten efter § 29.
Til nr. 9
Ændringsforslaget er en konsekvens af lov nr. 125 af 7.
februar 2019. Ved loven blev § 49, stk. 1, i lov om social
pension nyaffattet, hvorefter beløbene i bestemmelsen blev
opdateret med de satser, der gælder for 2019. Som følge her-
af foreslås det, at lovforslagets § 6, nr. 2, udgår.
Til nr. 10
I lovforslagets § 6, nr. 3, foreslås det i affattelsen af § 49,
stk. 3, 2. pkt., at den årlige regulering af førtidspension, fra-
dragsbeløb m.v. ændres til, at reguleringen fast nedsættes
med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af den individuelt
beregnede fleksydelse efter forslaget skal ske med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-
procent.
For at sikre, at reguleringen af førtidspension, fradragsbe-
løb m.v. bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås
det, at § 49, stk. 3, 2. pkt., affattes, således at den årlige re-
gulering af førtidspension, fradragsbeløb m.v. fortsat vil ske
med satsreguleringsprocenten. Regulering med satsregule-
ringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent
fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas-
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas-
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings-
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3, vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Af tekniske årsager affattes § 49, stk. 3, 3. pkt., på ny i
den formulering, der fremgår af lov nr. 125 af 6. februar
2019.
Til nr. 11
Med ændringsforslaget foreslås det, at fradrag ved bereg-
ning af førtidspension, mediechecken og bundfradraget ved
beregning af pensionstillæg til folkepensionister reguleres
med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Mediechecken og bundfradraget vil dermed blive regule-
ret med lønudviklingen ligesom den øvrige folkepension.
Til nr. 12
Ved lov nr. 125 af 7. februar 2019 blev det indført i § 49,
stk. 4, 2. pkt., at beløbene i § 49 c afrundes til nærmeste kro-
nebeløb, der kan deles med 100.
Med ændringsforslag nr. 13 foreslås det, at regulering og
afrunding af beløbene i § 49 c følger af § 49 c, stk. 2-5, i
stedet for § 49, stk. 3 og 4. Som konsekvens heraf foreslås
det, at henvisningen til § 49 c fjernes i § 49, stk. 4, 2. pkt.
Til nr. 13
Reglen i § 49 c i lov om social pension blev indført ved
lov nr. 125 af 7. februar 2019. Det følger af bestemmelsen,
at fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med
henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. Beløbene sættes ned
med henholdsvis 1.000 kr. og 2.000 kr. for årene 2020-2034.
Forhøjelsen af fradragsbeløbene vil således være udfaset i
2034.
Ved lov nr. 125 af 7. februar 2019 blev det samtidig ind-
ført i § 49, stk. 3, at beløbene reguleres med satsregulerings-
procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Med lovforslagets § 6, nr. 3, er det foreslået at nyaffatte §
49, stk. 3, om regulering af de årlige pensionsbeløb og sats-
regulerede grænser. Det er foreslået i § 49, stk. 3, 1. pkt., at
beløbene i § 49, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, og § 69, reguleres en
gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningspro-
centen for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent.
Med ændringsforslaget foreslås det i § 49 c at indsætte
stk. 2-5 som nye stykker.
Det foreslås i stk. 2, at beløbene, jf. stk. 1, som fradrags-
beløbene, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med, reguleres
en gang årligt den 1. januar.
Det foreslås i stk. 3, at beløbene reguleres efter § 49, stk.
3, 1. pkt., ved reguleringen den 1. januar 2020.
Det foreslås i stk. 4, at beløbene reguleres med en bereg-
net procentsats ved reguleringen den 1. januar for hvert af
årene 2021-2033. Procentsatsen beregnes ved at gange de
anvendte procentsatser efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene
2020 til og med det pågældende reguleringsår med hinan-
den.
6
Det foreslås i stk. 5, at beløbene, jf. stk. 1, efter regulerin-
gen afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100.
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at § 49 c blev
indført ved lov nr. 125 af 7. februar 2019, og at bestemmel-
sen indeholder beløb, som reguleres årligt. Med forslaget vil
beløbene i § 49 c skulle reguleres og afrundes efter bestem-
melsens stk. 2-5 i stedet for § 49, stk. 3 og 4. Forslaget er en
videreførelse af den gældende måde at regulere beløbene på,
som dog fremover vil skulle ske med 2,0 pct. tillagt tilpas-
ningsprocenten i stedet for satsreguleringsprocenten.
Ændringsforslaget indebærer, at beløbene i § 49 c – som
fradragsbeløbene i § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med – vil
blive reguleret en gang årligt den 1. januar. Beløbene på
henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. er angivet i 2019-ni-
veau. Beløbene vil skulle reguleres årligt frem til udfasnin-
gen i 2034.
Ved reguleringen pr. 1. januar 2020 vil beløbene, som
sættes ned til henholdsvis 14.000 kr. og 28.000 kr. (2019-ni-
veau), skulle opreguleres fra 2019-niveau til 2020-niveau.
Ved reguleringen pr. 1. januar 2021 vil beløbene, som sættes
ned til henholdsvis 13.000 kr. og 26.000 kr. (2019-niveau),
skulle opreguleres fra 2019-niveau til 2021-niveau. Ved re-
guleringen pr. 1. januar 2022 vil beløbene, som sættes ned
til henholdsvis 12.000 kr. og 24.000 kr. (2019-niveau), skul-
le opreguleres fra 2019-niveau til 2022-niveau osv. Opregu-
leringen sker ved at opregne til niveauet for det pågældende
år på baggrund af de anvendte procentsatser efter § 49, stk.
3, 1. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende regule-
ringsår.
Beløbene vil efter opregulering skulle afrundes til nær-
meste kronebeløb, der kan deles med 100.
Til nr. 14
Ændringsforslaget er en konsekvens af lov nr. 125 af 7.
februar 2019. Ved loven blev beløbet i § 72 d, stk. 1, i lov
om social pension opdateret med den sats, der gælder for
2019. Det foreslås derfor, at § 6, nr. 10, udgår.
Til nr. 15
Ændringsforslaget er en konsekvens af lovforslagets § 7,
nr. 6, om at ophæve § 60. Det foreslås som følge heraf i § 3,
stk. 4, at henvisningen til §§ 16, 17 og 60 ændres til en hen-
visning til §§ 16 og 17. Herefter vil bestemmelsen ikke læn-
gere henvise til § 60.
Til nr. 16
Ændringsforslaget har til formål at sikre, at udbetalinger
fra den obligatoriske pensionsordning ikke modregnes i hel-
bredstillæg og varmetillæg.
Det følger af § 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at
indtægtsgrundlaget for varmetillæg og helbredstillæg opgø-
res på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles
eller samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres efter §
25, stk. 1-4.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse, hvoraf det frem-
går, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 25,
stk. 1-4, ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg
bortses fra pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension.
Ændringsforslaget vil få den virkning, at de beløb, der
udbetales i medfør af § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension (den obligatoriske pensionsordning), ikke vil
blive regnet med i det indtægtsgrundlag, som benyttes ved
beregning af helbredstillæg og varmetillæg.
Til nr. 17
Ændringsforslaget er en konsekvens af lov nr. 125 af 7.
februar 2019. Ved loven blev § 48, stk. 1, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. nyaffattet, hvorefter beløbene i bestemmelsen blev op-
dateret med de satser, der gælder for 2019. Som følge heraf
foreslås det, at lovforslagets § 7, nr. 2, udgår.
Til nr. 18
I lovforslagets § 7, nr. 3, foreslås det i affattelsen af § 48,
stk. 3, 2. pkt., at den årlige regulering af førtidspension, pen-
sionstillæg m.v. ændres til, at reguleringen fast nedsættes
med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af den individuelt
beregnede fleksydelse efter forslaget skal ske med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-
procent.
For at sikre, at reguleringen af førtidspension, pensions-
tillæg m.v. bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås
det, at § 48, stk. 3, 2. pkt., affattes, således at den årlige re-
gulering af førtidspension, pensionstillæg m.v. fortsat vil ske
med satsreguleringsprocenten. Regulering med satsregule-
ringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent
fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas-
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas-
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings-
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3, vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Til nr. 19
Med ændringsforslaget foreslås det, at mediechecken
fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregulerings-
procent. Mediechecken vil med forslaget blive reguleret
med lønudviklingen ligesom den øvrige folkepension.
Til nr. 20
Der er tale om en teknisk rettelse. Ved en teknisk fejl er §
48, stk. 3, affattet med tre punktummer i stedet for fire, hvor
3. pkt. burde have været 4. pkt. Det vil sige, at 3. pkt. mang-
ler. Lovforslagets specielle bemærkninger til § 7, nr. 3, hvor
§ 48, stk. 3, nyaffattes, indeholder bemærkninger til § 48,
stk. 3, 3. pkt., som indføres med ændringsforslaget. Der hen-
vises hertil.
7
Til nr. 21
Ved lov nr. 125 af 7. februar 2019 blev det indført i § 48,
stk. 4, 2. pkt., at beløbene i § 48 b afrundes til nærmeste kro-
nebeløb, der kan deles med 100.
Med ændringsforslag nr. 22 foreslås det, at regulering og
afrunding af beløbene i § 48 b følger af § 48 b, stk. 2-5, i
stedet for § 48, stk. 3 og 4. Som konsekvens heraf foreslås
det, at henvisningen til § 48 b fjernes i § 48, stk. 4, 2. pkt.
Til nr. 22
Reglen i § 48 b i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v. blev indført ved
lov nr. 125 af 7. februar 2019. Det følger af bestemmelsen,
at fradragsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med
henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. Beløbene sættes ned
med henholdsvis 1.000 kr. og 2.000 kr. for årene 2020-2034.
Forhøjelsen af fradragsbeløbene vil således være udfaset i
2034.
Ved lov nr. 125 af 7. februar 2019 blev det samtidig ind-
ført i § 48, stk. 3, at beløbene reguleres med satsregulerings-
procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Med lovforslagets § 7, nr. 3, er det foreslået at nyaffatte §
48, stk. 3, om regulering af de årlige pensionsbeløb og sats-
regulerede grænser. Det er foreslået i § 48, stk. 3, 2. pkt., at
beløbene i § 48, stk. 1, nr. 2, 4-6 og 15, reguleres en gang
årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregulerings-
procent.
Med ændringsforslaget foreslås det i § 48 b at indsætte
stk. 2-5 som nye stykker.
Det foreslås i stk. 2, at beløbene, jf. stk. 1, som fradrags-
beløbene, jf. § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med, reguleres
en gang årligt den 1. januar.
Det foreslås i stk. 3, at beløbene reguleres efter § 48, stk.
3, 2. pkt., ved reguleringen den 1. januar 2020.
Det foreslås i stk. 4, at beløbene reguleres med en bereg-
net procentsats ved reguleringen den 1. januar for hvert af
årene 2021-2033. Procentsatsen beregnes ved at gange de
anvendte procentsatser efter § 48, stk. 3, 2. pkt., for årene
2020 til og med det pågældende reguleringsår med hinan-
den.
Det foreslås i stk. 5, at beløbene, jf. stk. 1, efter regulerin-
gen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100.
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at § 48 b blev
indført ved lov nr. 125 af 7. februar 2019, og at bestemmel-
sen indeholder beløb, som reguleres årligt. Med forslaget vil
beløbene i § 48 b skulle reguleres og afrundes efter bestem-
melsens stk. 2-5 i stedet for § 48, stk. 3 og 4. Forslaget er en
videreførelse af den gældende måde at regulere beløbene,
som dog fremover vil skulle ske med 2,0 pct. tillagt tilpas-
ningsprocenten i stedet for satsreguleringsprocenten.
Ændringsforslaget indebærer, at beløbene i § 48 b – som
fradragsbeløbene i § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med – vil
blive reguleret en gang årligt den 1. januar. Beløbene på
henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. er angivet i 2019-ni-
veau. Beløbene vil skulle reguleres årligt frem til udfasnin-
gen i 2034.
Ved reguleringen pr. 1. januar 2020 vil beløbene, som
sættes ned til henholdsvis 14.000 kr. og 28.000 kr. (2019-ni-
veau), skulle opreguleres fra 2019-niveau til 2020-niveau.
Ved reguleringen pr. 1. januar 2021 vil beløbene, som sættes
ned til henholdsvis 13.000 kr. og 26.000 kr. (2019-niveau),
skulle opreguleres fra 2019-niveau til 2021-niveau. Ved re-
guleringen pr. 1. januar 2022 vil beløbene, som sættes ned
til henholdsvis 12.000 kr. og 24.000 kr. (2019-niveau), skul-
le opreguleres fra 2019-niveau til 2022-niveau osv. Opregu-
leringen sker ved at opregne til niveauet for det pågældende
år på baggrund af de anvendte procentsatser efter § 48, stk.
3, 2. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende regule-
ringsår.
Beløbene vil efter opregulering skulle afrundes til nær-
meste kronebeløb, der kan deles med 100.
Til nr. 23
Efter de gældende regler i § 14, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren
og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske
behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000
kr. for enlige og 20.000 kr. for ægtefæller.
Kapitalpensioner, aldersopsparing og anden opsparing,
der er beregnet til fratrædelse fra arbejdsmarkedet, og livs-
forsikringer m.v. indgår i ansøgerens formue, hvis de er med
tilbagekøbsret, det vil sige, hvis de kan ophæves og udbeta-
les i utide. Beskæftigelsesministeren kan dog efter § 15 i lo-
ven fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra så-
danne pensionsformuer med tilbagekøbsret.
Der er efter § 15 i loven fastsat regler om, at kommunen i
en sammenhængende periode på 6 måneder (karensperio-
den) ser bort fra formue i form af kapitalpensioner, alders-
opsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra
arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbs-
ret. Efter udløbet af karensperioden på 6 måneder ser kom-
munen bort fra formue i form af kapitalpension m.v., som
ikke overstiger 50.000 kr., for ægtefæller 100.000 kr., før af-
gifter efter pensionsbeskatningsloven samt gebyrer og lign.
Det foreslås i nr. 01, at der i § 14, stk. 1, efter 1. pkt. ind-
sættes som nyt punktum, at »Kommunen ser bort fra formue
i form af kapitalpensioner, aldersopsparing og anden opspa-
ring, der er oprettet med henblik på fratræden fra arbejds-
markedet, og livsforsikringer m.v.«.
Med forslaget skal der ses bort fra formue i form af kapi-
talpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er opret-
tet med det formål at fratræde fra arbejdsmarkedet, og livs-
forsikringer m.v., uanset om de er med tilbagekøbsret.
Der er efter § 15 i lov om aktiv socialpolitik fastsat regler
i bekendtgørelsesform om, at kommunen i en sammenhæn-
gende periode på 6 måneder (karensperioden) ser bort fra
formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden
opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet,
og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Efter udløbet af
karensperioden på 6 måneder ser kommunen bort fra formue
i form af kapitalpension m.v., som ikke overstiger 50.000 kr.
for ægtefæller 100.000 kr., før afgifter efter pensionsbeskat-
ningsloven samt gebyrer og lign.
8
I samme bekendtgørelse er der fastsat regler om, at kom-
munen ser bort fra en persons og en ægtefælles formue i
form af det udbetalte samlede indestående på den særskilte
SP-konto for personer, der samtidig med at de modtog kon-
tanthjælp eller starthjælp, benyttede den særlige mulighed
for at få udbetalt det samlede indestående på deres SP-konto
efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller har fået
udbetalt det samlede indestående på deres SP-konto uden
anmodning efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Efter samme bekendtgørelse ser kommunen endvidere
bort fra en persons og en ægtefælles formue i form af udbe-
talte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag for personer, der
samtidig med at de modtog kontanthjælp, fik udbetalt efter-
lønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter
anmodning i perioden fra og med den 2. april 2012 til og
med den 1. oktober 2012. Endelig ser kommunen bort fra en
persons og en ægtefælles formue i form af udbetalte efter-
lønsbidrag og fleksydelsesbidrag for personer, der samtidig
med, at de modtog integrationsydelse, uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp, fik udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydel-
sesbidrag kontant og skattefrit efter anmodning efter lov nr.
1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbeta-
ling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.
Når en person og dennes ægtefælle ikke har modtaget
hjælp efter §§ 22-25 i 6 sammenhængende måneder, skal
kommunen ikke længere se bort fra disse former for formue.
Det foreslås i nr. 02, at den gældende § 15 nyaffattes, så-
ledes at beskæftigelsesministeren fortsat kan fastsætte regler
om, hvorledes kommunen ser bort fra formue i form af ud-
betalt indestående på den særskilte SP-konto (Særlig Pen-
sionsopsparing) og udbetalte efterlønsbidrag og fleksydel-
sesbidrag udbetalt kontant og skattefrit efter anmodning. Be-
myndigelse vil blive udnyttet, således at de gældende regler
om den særskilte SP-konto (Særlig Pensionsopsparing) og
udbetalte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag videreføres.
Til nr. 24
Det foreslås, at henvisningen til §§ 23 og 24 og § 25, stk.
1-4, i det under nr. 4 foreslåede § 80 b, stk. 1, ændres til §§
23-25. Med den foreslåede henvisning til § 25 og ikke blot
til § 25, stk. 1-4, præciseres det, at der også skal indbetales
bidrag til obligatorisk pensionsordning af den samlede kon-
tanthjælp inklusive, eventuelt barsels- eller aktivitetstillæg.
Til nr. 25
I lovforslagets § 8, nr. 6, foreslås det i affattelsen af §
109, stk. 2, at den årlige regulering af uddannelses- og kon-
tanthjælp, integrationsydelse, revalideringsydelse, ressour-
ceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsfor-
løb, ledighedsydelse og en række andre beløb efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til, at reguleringen
fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af
de nævnte ydelser og beløb efter forslaget skal ske med 1,7
pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af de nævnte ydelser og be-
løb bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at §
109, stk. 1, affattes, således at den årlige regulering af de
nævnte ydelser og beløb fortsat vil ske med satsregulerings-
procenten. Regulering med satsreguleringsprocenten er efter
lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct.
tillagt satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas-
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas-
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings-
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Til nr. 26
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at de
foreslåede § 109, stk. 1 og 2, samles i et stykke.
Til nr. 27
I lovforslagets § 9, nr. 4-6, foreslås det, at den årlige re-
gulering af fleksløntilskud og støtte i form af tilskud til selv-
stændigt erhvervsdrivende efter henholdsvis § 70 g og § 75 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til, at regule-
ringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at regulerin-
gen af de nævnte ydelser og beløb efter forslaget skal ske
med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en sats-
reguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af fleksløntilskud og støtte i
form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter hen-
holdsvis § 70 g og § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at
nr. 4-6 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af flek-
sløntilskud og støtte i form af tilskud til selvstændigt er-
hvervsdrivende efter henholdsvis § 70 g og § 75 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats fortsat vil ske med satsregule-
ringsprocenten. Regulering med satsreguleringsprocenten er
efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0
pct. tillagt satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas-
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas-
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings-
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3, vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Til nr. 28
Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte
indgår den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om
social pension, og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til
hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmit-
tede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov
om erstatning for skader ved lsd-behandling, og medie-
checken, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
9
førtidspension m.v. ikke i hustandsindkomsten, der ligger til
grund for beregning af boligstøtte.
Det foreslås, at der i § 8, stk. 1, nr. 3, indsættes et »og«
efter førtidspension m.v.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede § 01, nr. 2, hvorefter udbetalt obligatorisk pen-
sion ikke indgår i boligstøtteberegningen.
Efter de gældende regler indgår den supplerende pen-
sionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, og godtgørel-
se og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl.
og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og
afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved
lsd-behandling, og mediechecken, jf. § 14 e i lov om social
pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke i hustand-
sindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøt-
te.
Det foreslås, at pension udbetalt efter § 17 s i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension ikke indgår i hustandsind-
komsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.
Efter forslaget vil en udbetalt pension efter obligatorisk
pensionsordning til pensionister på samme måde som en ud-
betalt supplerende pensionsydelse ikke påvirke størrelsen af
boligstøtten.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2019 og var til
1. behandling den 5. februar 2019. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 21.
januar 2019 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi-
lag 176. Den 31. januar 2019 sendte beskæftigelsesministe-
ren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi-
nisteren har besvaret.
Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Karina Adsbøl (DF)
Marlene Harpsøe (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel-Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Martin Geertsen (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA)
Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Leif Lahn Jensen (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jan Johansen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL)
Finn Sørensen (EL) Julius Graakjær Grantzau (ALT) Torsten Gejl (ALT) Rasmus Helveg Petersen (RV) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
10