§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 17 om de fire patienter med farlighedsdekret, der i 2018 stod på venteliste til en plads på Sikringsafdelingen, fortsat er på venteliste, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: § 71-tilsynet alm. del (Spørgsmål 17)
Aktører:
§71 alm. del - svar på spm. 17
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/§71/spm/17/svar/1567874/2034309.pdf
Folketingets § 71-tilsyn har den 8. februar 2019 stillet følgende spørgsmål 17 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål 17: ”Vil ministeren i forlængelse af svar på § 71-tilsynet – spørgsmål 4 oplyse, om de fire pati- enter med farlighedsdekret, der i 2018 stod på venteliste til en plads på Sikringsafdelin- gen, fortsat er på venteliste, hvor lang tid de har ventet og hvor de opholder sig, hvis de ikke er indlagt på Sikringsafdelingen? ” Svar: Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet Region Sjælland om bidrag til besvarelse af spørgsmålet. Region Sjælland har den 18. marts 2019 oplyst følgende, som jeg kan henvise til: ”Psykiatrien Region Sjælland kan bidrage med følgende oplysninger til besvarelse af spørgsmålet. Om de fire patienter, som i løbet af hele 2018 ventede på indlæggelse i Sikringsafdelingen i Slagelse, kan Psykiatrien Region Sjælland oplyse, at én patient blev henvist til indlæggelse i november 2017, mens de tre øvrige patienter blev henvist i marts og august 2018. Af de fire omhandlede patienter er tre patienter blevet indlagt i Sikringsafdelingen. Disse tre patienter ventede på indlæggelse i hhv. 294 dage, 222 dage og 341 dage før indlæg- gelse i afdelingen. Den fjerde patient venter aktuelt på indlæggelse i Sikringsafdelingen, og er p.t. indlagt i en retspsykiatrisk afdeling i Region Hovedstaden. Patienten har ventet på indlæggelse i 202 dage (pr. 6.3.2019). Det kan supplerende oplyses, at der løbende – i dialog med den afgivende afdeling – fore- tages en prioritering af patienter, der skal indlægges i Sikringsafdelingen. Patienterne bli- ver således ikke nødvendigvis indlagt i den rækkefølge, de er blevet skrevet op til indlæg- gelse, men efter konkret vurdering. Patienterne i Sikringsafdelingen er indlagt i henhold til farlighedsdekret, på baggrund af en anbringelsesdom, med henblik på udarbejdelse af mentalobservationserklæring eller som varetægtssurrogatanbragte. Afgørelse om udskrivning fra afdelingen træffes derfor ikke af Psykiatrien Region Sjælland, men af den relevante myndighed, det vil sige domstolene el- ler Justitsministeriet.” Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Nina Fjord Fromberg Folketingets § 71-tilsyn Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 22-03-2019 Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPNFF Sagsnr.: 1901634 Dok. nr.: 860724 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2018-19 §71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt