L 148 - svar på spm. 3 om, hvordan det sikres, at de ældre borgere inddrages og oplyses om de tilbud, som kommunen har til borgerne for at forebygge ensomhed, fra ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg). (Spørgsmål 3)
Aktører:
SUU L 148 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L148/spm/3/svar/1567431/2033630.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Schnoor (ALT). Spørgsmål nr. 3: ”Vil ministeren oplyse, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at de ældre borgere ind- drages og oplyses om de tilbud, som kommunen har til borgerne for at forebygge en- somhed?” Svar: Det er meget vigtigt for mig som minister, at både de midler, der i satspuljeregi og i finanslovsaftaler over de senere år er afsat til bekæmpelse af ensomhed, kommer borgerne til gode. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi med finanslovsaftalen for 2019 indfører en for- pligtelse for kommunerne til i deres værdighedspolitikker at beskrive, hvordan kom- munens ældrepleje understøtter bekæmpelse af ensomhed. Kommunalbestyrelsen skal inddrage ældrerådet og andre relevante parter i udarbejdelsen. Dette spiller sammen med, at vi på finansloven for 2019 blandt andet afsatte 100 mio. kr. årligt til kommunernes arbejde med netop at bekæmpe ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre borgere - herunder med inddragelse af civil- samfundet. Yderligere har vi i de seneste satspuljeaftaler blandt andet afsat midler til et fælles- skabsklippe-kort og en pulje til sammenhængende indsatser imod ensomhed og mis- trivsel hos ældre. De projekter, der har modtaget midler fra fællesskabsklippekortet, har eksempelvis i deres ansøgning beskrevet, hvordan målgruppen opspores. Puljen til sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre kan eksem- pelvis søges med henblik på at afprøve eller videreudvikle aktiviteter, indsatser eller projekter, der særligt appellerer til ældre mænd i risiko for ensomhed, mistrivsel eller selvmord. Puljen kan også søges til i højere grad at styrke sammenhængen og bygge bro mellem de forebyggende hjemmebesøg og opfølgende forebyggelsesindsatser i regi af både kommuner og civilsamfund. Puljen kan søges af kommuner, private aktø- rer eller civilsamfund, eventuelt i samarbejde. Alt sammen initiativer som understøtter kommunernes arbejde og oplysning til bor- gerne i forhold til tilbud til at bekæmpe og forebygge ensomhed. Med venlig hilsen Thyra Frank / Signe Dilling-Larsen Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 21-03-2019 Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPSDPE Sagsnr.: 1804676 Dok. nr.: 855392 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 148 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt