L 157 - svar på spm. 3 om, hvad der præcis forstås med ”nærtstående parter” og ”væsentlige transaktioner”, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU L 157 - svar på spm. 3

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L157/spm/3/svar/1567293/2033353.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
20. marts 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 157 stillet af udvalget den 13. marts
2019 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren uddybe, hvad der præcist forstås med ”nærtstående parter”
og ”væsentlige transaktioner”?
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg anmodet om bidrag fra Er-
hvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen oplyser hertil:
”En nærtstående part defineres i lovforslaget som i den internationale regn-
skabsstandard IAS 24, nr. 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1126/2008, jf. artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1606/2002. Anvendelse af denne definition i lovforslaget sik-
rer, at der anvendes samme definition efter selskabslovgivningen og regn-
skabslovgivningen.
Nærtstående parter omfatter en bred kreds af personer og virksomheder.
Herunder omfattes f.eks.:
1. medlemmer af direktion og bestyrelse,
2. kapitalejere, som besidder over 20 pct. af stemmerne i virksomhe-
den,
3. ledelsen i en modervirksomhed til den pågældende virksomhed,
4. virksomheder kontrolleret af personer omfattet af 1) -3).
Hvis den nærtstående part er en fysisk person, så omfattes f.eks. også den
pågældendes:
1. børn og ægtefælle eller partner,
2. ægtefællens eller partnerens børn.
Begrebet ”væsentlig” skal i dette forslag forstås på samme måde som i
regnskabsreguleringen. Dette fremgår også af lovbemærkningerne.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 157 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2/2
Væsentlighed kan ikke opgøres på en bestemt formel, men skal altid ske ud
fra en konkret vurdering. Det afgørende er, om oplysningerne med en vis
sandsynlighed vil påvirke modtagerens beslutninger. Hvis de ikke antages
at påvirke modtagerens beslutninger, er de uvæsentlige og skal derfor ikke
medtages.
Da en vurdering af væsentlighed altid er konkret og derfor ikke kan opgøres
med en formel, er der ofte tale om en svær vurdering. Det er dog en vurde-
ring, som foretages hver gang virksomheden udarbejder regnskab, da uvæ-
sentlige forhold kan udelades, og der er heller ikke noget krav om, at uvæ-
sentlige fejl skal rettes.
Det skal bemærkes, at regnskabsreglerne stiller krav om oplysninger i regn-
skabet om de i året gennemførte transaktioner med nærtstående parter. Ef-
ter den foreslåede bestemmelse er det de samme transaktioner, som skal
godkendes af bestyrelsen, som efterfølgende skal oplyses i regnskabet. Den
foreslåede væsentlighedsvurdering adskiller sig således ikke fra den vurde-
ring, bestyrelsen allerede har udført i en årrække i forbindelse med udar-
bejdelsen af regnskabet.
Væsentlighedsvurderingen sker først i forhold til den enkelte transaktion.
Hvis denne er uvæsentlig, så skal væsentligheden vurderes ud fra de sam-
lede transaktioner med den pågældende i regnskabsåret.
International Accounting Standards Board (IASB) udsteder de internatio-
nale regnskabsstandarder, International Financial Reporting Standards
(IFRS), som de børsnoterede virksomheder skal anvende (i det mindste i
deres koncernregnskab). IASB har i september 2017 udsendt IFRS Practice
Statement 2 – Making Materiality Judgements, som er en omfattende vej-
ledning i forhold til vurdering af væsentlighed ved udarbejdelse af regn-
skab.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov