B 76 - svar på spm. 2, om den eneste grund til at indkvartere børnefamilier på Udrejsecenter Sjælsmark er at skabe en negativ motivation til udrejse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om indkvartering af børnefamilier, der har fået afslag på asyl. (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Carolina Magdalene Maier
UUI B 76 - svar på spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B76/spm/2/svar/1567263/2033275.pdf
Ministeren Side 1/1 20. marts 2019 Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 3633 Akt-id 674823 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 2 til B 76 efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 2 til B 76: Er ministeren enig i, at den eneste grund til at indkvartere børnefamilier på Udrejsecenter Sjælsmark er, at skabe en negativ motivation til udrejse, fordi det ikke er attraktivt for dem at blive i Danmark? Svar: Når asylansøgere får endeligt afslag på asyl, skal de rejse hjem. Det gælder også familier. Hjemrejsecenter Avnstrup er første stop, hvis familierne ikke rejser hjem af sig selv inden for den fastsatte udrejsefrist. Her bliver det afklaret, om de ønsker at medvirke til deres udrejse eller ej, og de familier, der ikke vil medvirke, meddeles efterfølgende opholds- og meldepligt på Udrejsecenter Sjælsmark. Formålet er at sende et klart signal til de pågældende om, at Sjælsmark er sidste stop for deres ophold i Danmark, og at det har konsekvenser ikke at udrejse. Jeg kan endvidere henvise til min tidligere besvarelse af 5. marts 2019 af spørgsmål nr. 398 fra UUI, hvoraf bl.a. fremgår, at det er Rigspolitiets vurdering, at det forhold, at udlændinge i udsendelsesfasen som udgangspunkt alene indlogeres i tre centre – herunder Sjælsmark – har haft en positiv effekt på politiets sagsbehandling af udsendelsessagerne. Inger Støjberg / Rebekka Schjellerup Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 B 76 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
UUI 398, FT 2018-19.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B76/spm/2/svar/1567263/2033276.pdf
Ministeren Side 1/4 5. marts 2019 Koncernøkonomi Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 2710 Akt-id 659179 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 398 (alm. del) efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 398: Hvor stor en andel af de afviste asylansøgere, som ikke er på tålt ophold, indkvar- teres på et udrejsecenter (Kærshovedgaard eller Sjælsmark), og kan det doku- menteres, at opholdet på et udrejsecenter får en større andel til at rejse hjem? Svar: Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet, som jeg kan hen- holde mig til. Udlændingestyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende: 1. Udlændingestyrelsen har forstået spørgsmålet således, at der spørges til den andel af det samlede antal asylansøgere, der er med- delt endeligt afslag på asyl og er i udsendelsesposition, og som ind- kvarteres på udrejsecentrene. Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er afviste asylansøgere, som ikke medvirker til deres udrejse, der indkvarteres på udrejsecenter. Afviste asylansøgere, som medvir- ker til deres udrejse, indkvarteres på hjemrejsecenter. Det er ikke muligt for Udlændingestyrelsen at opgøre antallet af afvi- ste asylansøgere indkvarteret på udrejsecentrene som en andel af det samlede antal afviste asylansøgere i udsendelsesposition på bag- grund af datagrundlaget i udlændingesystemerne. Antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition opgøres af poli- tiet på baggrund af registreringer i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Politiets opgørelser af afviste asylansøgere omfatter alle afviste i udsendelsesposition uanset om de pågældende medvirker til deres udrejse eller ej. Opgørelserne viser alene et øjebliksbillede over Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 B 76 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2/4 antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition på opgørelses- tidspunktet. Antallet af aktuelt indkvarterede afviste asylansøgere på udrejsecen- trene opgøres af Udlændingestyrelsen på baggrund af registreringer i Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSystemet (IBS) kombineret med registreringer af bl.a. afgørelser om opholdspligt i udlændingemyn- dighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem (EstherH). Styrel- sens opgørelser af afviste asylansøgere indkvarteret på udrejsecen- trene omfatter alene afviste asylansøgere, der ikke medvirker til de- res udrejse. Opgørelserne viser alene et øjebliksbillede over antallet af indkvarterede afviste asylansøgere på udrejsecentrene på opgørel- sestidspunktet. Det vil forudsætte en meget omfattende og ressourcekrævende ma- nuel gennemgang af et stort antal sager at skabe en sammenhæng mellem politiets data fra POLSAS og Udlændingestyrelsens data fra IBS/EstherH med henblik på at identificere den relevante bruttogrup- pe til opgørelsen af antallet af afviste asylansøgere indkvarteret på udrejsecentrene som en andel af det samlede antal afviste asylansø- gere i udsendelsesposition. 2. Udlændingestyrelsen har på den baggrund i stedet opgjort antallet af afviste asylansøgere, som pr. 10. februar 2019 var indkvarteret på et udrejsecenter, og som har en afgørelse om opholdspligt på et ud- rejsecenter på baggrund af deres manglende medvirken til egen ud- rejse. Opholdspligt for udlændinge, som er meddelt endeligt afslag på asyl, og som ikke medvirker til udrejsen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt., blev indført ved lov nr. 1273 af 20. november 2015. Op- holdspligten indebærer, at de pågældende udlændinge har pligt til at bo og som udgangspunkt overnatte på indkvarteringsstedet. Udlændingestyrelsen bemærker, at det kun er personer over 18 år, der pålægges opholdspligt. De børn, som fremgår af tabellen neden- for, er indkvarteret på Udrejsecenter Sjælsmark sammen med en el- ler begge forældre, som har en afgørelse om opholdspligt. Der ind- kvarteres ikke børn på Udrejsecenter Kærshovedgård. Side 3/4 Antal indkvarterede afviste asyl- ansøgere pr. 10. februar 2019 Voksne med opholdspligt Børn I alt Udrejsecenter Sjælsmark 125 106 231 Udrejsecenter Kærshovedgård 146 0 146 I alt 271 106 377 Udlændingestyrelsen bemærker endvidere, at afviste asylansøgere, som er udvist ved dom, og afviste asylansøgere, som er på tålt op- hold, som udgangspunkt også pålægges opholdspligt på et udrejse- center. Afviste asylansøgere udvist ved dom kan udsendes tvangs- mæssigt, mens afviste asylansøgere på tålt ophold ikke kan udsendes tvangsmæssigt. Ingen af de to nævnte beboergrupper er medtaget i ovenstående opgørelse. Opgørelsen er foreløbig, opgjort på baggrund af registreringer om af- gørelser om opholdspligt i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem (EstherH) pr. 13. februar 2019 og en efterføl- gende manuel korrektion samt registreringer i Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSystemet (IBS) pr. 13. februar 2019. Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da IBS er opbygget som et ydelsesberegnings- og bookingsystem, og EstherH er opbygget som et journaliserings- og sagsstyringssystem, og da ingen af systemerne dermed er opbygget som egentlige statistiksystemer.” Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigspoliti- et, som har oplyst følgende: ”Rigspolitiet kan oplyse, at det forhold, at udlændinge i udsendelses- fasen som udgangspunkt alene indlogeres i tre centre – hjemrejse- center Avnstrup og udrejsecentrene Kærshovedgård og Sjælsmark – har haft en positiv effekt på politiets sagsbehandling i udsendelsessa- gerne ved bl.a. en mere direkte og forbedret kommunikation med politiets samarbejdspartnere i centrene. Det forhold, at man har koncentreret persongrupper (f.eks. udlæn- dinge, der skal udsendes i medfør af Dublin-forordningen, og udlæn- dinge, der har fået afslag i åbenbart grundløs haster-proceduren) på samme center (Udrejsecenter Sjælsmark), som er beliggende i nær- heden af Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland UCN , og Københavns Lufthavn, er endvidere positivt.” Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at mit fokus er på at få afviste asylansø- gere til at udrejse af Danmark. Det er derfor ikke et mål i sig selv, at afviste asylan- søgere skal forbi et udrejsecenter. Side 4/4 Flere afviste asylansøgere udrejser således også uden først at blive overflyttet til et udrejsecenter – fx i forbindelse med indkvartering på Hjemrejsecenter Avn- strup. Inger Støjberg / Søren Larsen