B 76 - svar på spm. 3, om positiv motivation, der reducerer frygt for hjemrejse og styrker mulighederne for at etablere en tilværelse efter udrejse, kan vise sig lige så effektiv som negativ motivation, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om indkvartering af børnefamilier, der har fået afslag på asyl. (Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Carolina Magdalene Maier
UUI B 76 - svar på spm. 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B76/spm/3/svar/1567260/2033269.pdf
Ministeren Side 1/2 20. marts 2019 Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 3634 Akt-id 674829 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 3 til B 76 efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) til udlæn- dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 3 til B 76: Mener ministeren at positiv motivation, hvor man reducerer frygt for hjemrejse og styrker mulighederne for at etablere en tilværelse efter udrejse, kan vise sig lige så effektiv som negativ motivation? Svar: Regeringens holdning er, at man skal udrejse, når man ikke længere har lovligt ophold i Danmark. Og hvis man ikke udrejser frivilligt, vil man kunne blive udsendt tvangsmæssigt. Som et led i den styrkede indsats på udsendelsesområdet har regeringen øget indsatsen for at fremme frivillig hjemrejse, idet det sparer ressourcer hos de dan- ske myndigheder og bidrager til en værdig tilbagevenden. Regeringen har som led heri etableret tilbud om reintegrationsstøtte til personer uden lovligt ophold i Danmark, der vælger at rejse frivilligt hjem. På nuværende tidspunkt kan der på den baggrund tilbydes modtage- og reintegrationsstøtte i 43 lande. Tilbuddene kan tilpasses de enkeltes behov og omfatter også familier. Ek- sempler på aktiviteter, som støttes over reintegrationsprogrammerne, er modta- gelse i lufthavnen, transport, midlertidig indlogering, uddannelseskurser, jobfor- midling, hjælp til opstart af selvstændig virksomhed, samt juridisk, lægelig og so- cial bistand. Børn i familier kan også tildeles selvstændig støtte til reintegration. Eksempler på børnerelevante reintegrationsaktiviteter, der støttes, kan være støt- te til ekstra undervisning, skolerelaterede udgifter eller social- og sundhedsbi- stand. Samtidig overvejes det løbende, om indsatsen på udsendelsesområdet kan styrkes yderligere, herunder gennem etablering af økonomiske støtteordninger. Der har således senest i 2018 været iværksat en midlertidig støtteordning for personer fra Iran. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 B 76 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2/2 Rådgivningstjenesten (Dansk Flygtningehjælp) er desuden til stede på udrejse- og hjemrejsecentrene, hvor de rådgiver beboerne om de eksisterende hjemrejsetil- bud. Formålet med de nævnte tiltag er netop at motivere til frivillig udrejse, og erfarin- gerne viser, at støtten motiverer flere til at vende frivilligt hjem. En række familier har også taget imod hjælp, så de kunne vende hjem til blandt andet Irak og Af- ghanistan. Disse tilbud kræver dog som udgangspunkt, at udlændingene medvir- ker til udrejsen. Derfor er det også vigtigt, at der ikke skal være fordele – hverken umiddelbart eller på sigt – ved ikke at medvirke til sin egen hjemrejse, når man ikke længere har ret til at være her i landet. Inger Støjberg / Rebekka Schjellerup