Fremsat den 20. marts 2019 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Fremsat den 20. marts 2019 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om produktsikkerhed
(Bemyndigelse til at fastsætte mængdebegræsning ved salg af lattergaspatroner)
§ 1
I lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af
3. januar 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 26 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
mængdebegrænsning ved salg af lattergaspatroner fra er-
hvervsdrivende til private forbrugere. Erhvervsministeren
kan endvidere fastsætte regler om Sikkerhedsstyrelsens kon-
trol hermed, herunder om udstedelse af forbud og påbud.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Lovforslag nr. L 208 Folketinget 2018-19
Erhvervsmin.,
Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 315-01-00002
CQ000877
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Gældende ret
3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er, at erhvervsministeren bemyn-
diges til at fastsætte regler om mængdebegrænsning ved salg
af lattergaspatroner fra erhvervsdrivende til private forbru-
gere. Det sker for at undgå, at personer anvender lattergas til
beruselsesformål. For at sikre, at de fastsatte regler om
mængdebegrænsning ved salg af lattergaspatroner overhol-
des, foreslås det endvidere, at erhvervsministeren kan fast-
sætte regler om Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at føre
kontrol på området.
2. Gældende ret
Lov om produktsikkerhed omfatter med visse undtagelser
ethvert produkt, der bringes i omsætning. For lattergaspatro-
ner gælder, som for andre produkter reguleret af lov om pro-
duktsikkerhed, at de skal være sikre for at kunne bringes i
omsætning. Det er allerede i dag forbudt at sælge latterga-
spatroner, hvor salget åbenlyst foregår til beruselsesformål.
Dette gælder både i forbindelse med internetsalg og salg i
fysiske butikker, herunder både supermarkeder og isen-
kræmmere, men også barer og kiosker m.v.
Kontrollen med salget af lattergaspatroner sker på baggrund
af §§ 4, 5 og 13 i lov om produktsikkerhed. Forsigtigheds-
princippet i § 13 indebærer, at indgreb mod produkter skal
foretages med forsigtighed i de tilfælde, hvor der foreligger
videnskabelig usikkerhed omkring de mulige følger af an-
vendelsen af et produkt, eksempelvis på menneskers sund-
hed. Det betyder, at Sikkerhedsstyrelsen alene fører kontrol
med salg af lattergas, som åbenlyst sælges til beruselsesfor-
mål.
Den, der forsætligt overtræder § 5 om kun at bringe sikre
produkter i omsætning, kan straffes med bøde efter § 35,
stk. 1, nr. 1, i lov om produktsikkerhed. Lov om produktsik-
kerhed indeholder i § 35, stk. 3, desuden hjemmel til, at det i
regler fastsat i medfør af § 26 kan fastsættes, at overtrædelse
af reglerne straffes med bøde.
3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Indtagelse af gas fra lattergaspatroner, der er produceret og
tiltænkt industrielle formål, kan have alvorlige sundheds-
mæssige konsekvenser. Når den tryksatte lattergas frigives,
er gassen ekstrem kold, og gassen kan forårsage forfrysnin-
ger i mund, lunger og stemmebånd. I yderste konsekvens
kan der opstå iltmangel ved vedvarende inhalering af gas-
sen, hvorved der opstår kvælning. Endvidere kan et vedva-
rende forbrug af lattergas forårsage neurologiske skader
samt risiko for fosterskader hos gravide.
Sikkerhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har i 2016 i fæl-
lesskab orienteret et stort antal erhvervsdrivende om de
sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af lattergas til be-
ruselse. Orienteringen er hovedsageligt sket til brancheorga-
nisationer, herunder Dansk Erhverv, HORESTA, Danmarks
Restauranter og Caféer, Foreningen for Dansk Internethan-
del og 3F, men også til større isenkramkæder.
Det er vurderingen, at flere erhvervsdrivende efter oriente-
ringen er blevet mere opmærksomme på, at lattergaspatroner
kan anvendes til beruselsesformål, og at flere erhvervsdri-
vende frivilligt har indført tiltag for at sikre, at dette ikke
sker, herunder særligt hvis der sælges lattergaspatroner til
unge. På den baggrund er det Sikkerhedsstyrelsens opfattel-
se, at branchen i et vist omfang har reageret positivt på ori-
enteringen.
Til trods for dette er der fortsat erhvervsdrivende, der sælger
lattergaspatroner til beruselsesformål. Sundhedsstyrelsen er
løbende blevet bekendt med, at forbruget af gas fra latterga-
2
spatroner til beruselse forekommer og muligvis i stigende
omfang. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse vurderet, at
de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med brug af lat-
tergaspatroner, som produceres til industrielle formål, udgør
en reel risiko for borgerne.
Udbredelsen af brugen af lattergas blandt unge er ved at bli-
ve kortlagt, og resultaterne forventes at fremkomme i løbet
af 2019. Sundhedsstyrelsen har i 2019 udtalt, at der allerede
ved inhalering af gas fra første gaspatron er risiko for sund-
hedsmæssige skader.
Sikkerhedsstyrelsen fører i dag kontrol med salg af latterga-
spatroner efter bestemmelserne i lov om produktsikkerhed.
Styrelsen kan efter den gældende lov kun gribe ind overfor
åbenlyst salg til beruselsesformål. Det er efter styrelsens
vurdering vanskeligt at løfte bevisbyrden for, hvornår et salg
i en fysisk butik sker til beruselsesformål, da produktet ty-
pisk indgår i et bredere sortiment.
For at reducere uønsket forbrug af lattergaspatroner ønsker
regeringen derfor at foreslå en mængdebegrænsning for sal-
get af lattergaspatroner.
Der findes begrænsninger på lægemiddelområdet, hvor sal-
get af svage smertestillende lægemidler i store pakninger i
september 2013 blev gjort receptpligtige, og det herefter kun
blev muligt at købe mindre pakninger i håndkøb. Salget af
svage smertestillende faldt i månederne efter indførslen af
mængdebegrænsningen. Dog er det ikke undersøgt, om den-
ne udvikling er fortsat. Med lovforslaget foreslås det derfor,
at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
mængdebegrænsning ved salg af lattergaspatroner fra er-
hvervsdrivende til private forbrugere. Det sker for at undgå,
at personer anvender lattergas til beruselsesformål.
Det er ikke hensigten, at reglerne, der fastsættes på bag-
grund af lovforslaget, skal omfatte salg af lattergaspatroner
fra virksomhed til virksomhed. Dermed vil de brancher, der
anvender lattergaspatroner i deres produktion, ikke blive be-
grænset af reglerne, og de erhvervsdrivende vil fortsat kun-
ne handle med lattergaspatroner indbyrdes uden mængdebe-
grænsning.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at erhvervsministe-
ren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan Sikker-
hedsstyrelsen skal føre kontrol på området. Kontrollen skal
sikre, at de erhvervsdrivende følger den fastsatte mængdebe-
grænsning ved salg af lattergas til private forbrugere.
Det forudsættes, at reglerne, der kan fastsættes i medfør af
lovforslaget, vil blive strafbelagt i medfør af § 35, stk. 3, i
lov om produktsikkerhed.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser eller betydelige implementeringskonsekvenser for
det offentlige. Lov om produktsikkerhed indeholder i forve-
jen bestemmelser, der bemyndiger erhvervsministeren til at
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
myndigheder om forhold, som er omfattet loven eller af reg-
ler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt, og til at
fastsætte regler om digital kommunikation i øvrigt.
Det er hensigten, at de pågældende bestemmelser anvendes
til at sikre, at digital kommunikation mellem virksomheder
m.v. og Sikkerhedsstyrelsen udbredes således, at al relevant
skriftlig kommunikation foregår digitalt. Baggrunden herfor
er blandt andet et ønske om at sikre hurtigere kommunika-
tion mellem virksomhederne og det offentlige, hurtig og ef-
fektiv service fra myndighederne og en optimering af ar-
bejdsgangene hos både virksomhederne og myndighederne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget medfører ikke i sig selv økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Der forventes at
være mindre løbende økonomiske omkostninger for er-
hvervslivet i forbindelse med fastsættelsen af nærmere reg-
ler for mængdebegrænsning ved salg af lattergaspatroner,
som kan fastsættes i medfør af lovforslaget.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regule-
ring ikke er relevante for lovforslaget, da den foreslåede æn-
dring ikke påvirker de erhvervsdrivendes muligheder for at
teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forret-
ningsmodeller.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljømæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lov om produktsikkerhed implementerer Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om
produktsikkerhed i almindelighed (2001/95) (produktsikker-
3
hedsdirektivet). Med lovforslaget bemyndiges erhvervsmini-
steren til at fastsætte bestemmelser, der går videre end kra-
vene i produktsikkerhedsdirektivet. Mængdebegrænsningen,
der kan fastsættes på bekendtgørelsesniveau i medfør af lov-
forslaget, vil således være udtryk for overimplementering.
9. Hørte myndigheder og organisationer
[Lovforslaget har ikke været i høring forud for fremsættel-
sen]
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Med lovforslaget bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte bestemmelser, der
går videre end kravene i produktsikkerhedsdirektivet.
[Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering] /[Går videre end mini-
mumskrav i
EU-regulering] (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Sikkerhedsstyrelsen udøver i dag kontrol på området efter
§§ 4, 5 og 13 i lov om produktsikkerhed, der omfatter gene-
relle krav til produkter. Forsigtighedsprincippet i § 13 i lov
om produktsikkerhed indebærer, at indgreb mod produkter
skal foretages med forsigtighed i de tilfælde, hvor der fore-
ligger videnskabelig usikkerhed omkring de mulige følger af
anvendelsen af et produkt, eksempelvis på menneskers
sundhed. Det betyder, at Sikkerhedsstyrelsen alene fører
kontrol med salg af lattergas, som åbenlyst sælges til beru-
selsesformål. Efter styrelsens vurdering er det svært at bevi-
se, hvornår salg af lattergaspatroner sker til beruselsesfor-
mål.
Med forslaget til § 26, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at er-
hvervsministeren kan fastsætte regler om mængdebegræns-
ning ved salg af lattergas fra erhvervsdrivende til private
forbrugere.
Bemyndigelsen i 1. pkt. forventes at blive udnyttet til at fast-
sætte nærmere regler om mængdebegrænsningen, herunder
det præcise antal af lattergaspatroner, som den erhvervsdri-
vende lovligt kan sælge til hver enkelt forbruger. Dette vil
bero på en afvejning af, at forbrug af blot en enkelt latterga-
spatron er sundhedsskadelig efter Sundhedsstyrelsens vurde-
ring, men at det ligeledes skal være muligt for forbrugere at
købe lattergaspatroner til legitime formål, herunder eksem-
pelvis til flødeskumssifoner til brug i køkkener. Det er såle-
des hensigten at forbyde erhvervsdrivende at sælge latterga-
spatroner, der overstiger et antal, som vurderes ikke at kun-
ne rummes af legitime formål.
Salg af lattergas fra erhvervsdrivende til private forbrugere
skal forstås som et forbrugerkøb i almindelighed, hvilket vil
sige et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en er-
hvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når købe-
ren hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Forholdet
skal dermed forstås i overensstemmelse med definitionen i
købeloven.
Med forslaget til § 26, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at er-
hvervsministeren kan fastsætte regler for Sikkerhedsstyrel-
sens kontrol hermed, herunder om udstedelse af påbud og
forbud.
4
Bemyndigelsen i 2. pkt. forventes at blive brugt til at fast-
sætte nærmere regler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med,
at de erhvervsdrivende overholder den i bekendtgørelsen
fastsatte mængdebegrænsning. Kontrol forstås i den sam-
menhæng i bred forstand, således at Sikkerhedsstyrelsen i
udøvelsen af kontrollen får mulighed for at træffe afgørelser
om forbud eller påbud over for de erhvervsdrivende i rela-
tion til mængdebegrænsningen.
Det er hensigten, at Sikkerhedsstyrelsen tildeles kontrolbe-
føjelser, der gør det muligt at føre kontrol på den mest hen-
sigtsmæssige og effektive måde, og som samtidig tager hen-
syn til de erhvervsdrivende. Afhængigt af udviklingen på
området kan måden, hvorpå der føres kontrol, således ændre
sig over tid. Sikkerhedsstyrelsen har derfor mulighed for,
men er ikke begrænset til, at føre tilsyn efter en risikobaseret
tilsynsmodel.
Det er forventningen, at Sikkerhedsstyrelsen på baggrund af
et fastsat krav om mængdebegrænsning ved salg af latterga-
spatroner vil føre tilsyn efter en risikobaseret tilsynsmodel.
Denne vil blive tilrettelagt med udgangspunkt i styrelsens
datadrevne risikomodel, der allerede i dag benyttes til styrel-
sens kontrol på andre produkt- og forretningsområder. Den
datadrevne risikomodel vil således danne grundlag for prio-
ritering af styrelsens fremtidige kontrolaktiviteter. I den da-
tadrevne risikomodel vil indgå data fra forskellige kilder,
der organiseres på en måde, der giver mulighed for at danne
rapporter og analyse til brug for prioriteringen. Modellen vil
desuden bestå af softwareløsninger, der kan anvendes i for-
bindelse med analyse, rapportering og til statistiske formål.
Ved at benytte en risikomodel med henblik på at tilrettelæg-
ge kontrollen med detailforhandlere sikres det, at ressourcer-
ne anvendes der, hvor regelefterlevelsen er lav, eller hvor ri-
sikoen ved manglende regelefterlevelse er størst. Det bety-
der også, at de detailforhandlere, der har høj regelefterlevel-
se, belastes mindst muligt af kontrolbesøg. Der vil være fle-
re parametre, der er afgørende for, hvor ofte en detailfor-
handler vil modtage kontrolbesøg, eksempelvis resultatet af
Sikkerhedsstyrelsens seneste kontrolbesøg og eventuelle an-
meldelser eller henvendelser, som Sikkerhedsstyrelsen måtte
have modtaget.
De digitale muligheder, der i forvejen findes i flere bemyn-
digelsesbestemmelser i lov om produktsikkerhed, forventes
anvendt i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens kontrolop-
gave på området for salg af lattergas. Dermed kan kommu-
nikationen med virksomheder og detailforhandlere foregå
digitalt, herunder i forbindelse med udstedelse af påbud og
forbud, og der kan eventuelt fastsættes regler om, at bestem-
te it-systemer skal anvendes.
Det forudsættes, at reglerne, som kan fastsættes i medfør af
lovforslaget, vil blive strafbelagt i medfør af § 35, stk. 3, i
lov om produktsikkerhed. Efter § 35, stk. 3, kan det i regler
fastsat i medfør af § 26 fastsættes, at overtrædelse af regler-
ne straffes med bøde.
Det er hensigten, at de erhvervsdrivende, der sælger latter-
gaspatroner i strid med den fastsatte mængdebegrænsning,
straffes med bøde.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne eller Grønland. Ho-
vedloven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og inde-
holder ikke hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne
eller Grønland, jf. § 37 i lov om produktsikkerhed.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af
3. januar 2019, foretages følgende ændring:
§ 26. --- 1. I § 26 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om mæng-
debegrænsning ved salg af lattergaspatroner fra erhvervsdri-
vende til private forbrugere. Erhvervsministeren kan endvi-
dere fastsætte regler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol her-
med, herunder om udstedelse af forbud og påbud.«
6