KIU alm. del - svar på spm. 26 om talepapir fra samrådet den 15/3-19 om interne forhold i trossamfund, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 26 (Alm. del), som Folketingets
Kirkeudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2019.
Søren Pape Poulsen
/
Lisbeth Gro Nielsen
Folketinget
Kirkeudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 20. marts 2019
Kontor: Forebyggelseskontoret
Sagsbeh: Amalie Jensen
Sagsnr.: 2019-0032/11-0004
Dok.: 1052493
Kirkeudvalget 2018-19
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 26 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg:
”Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 15.
marts 2019 om interne forhold i trossamfund, jf. KIU alm. del –
samrådsspm. C?”
Svar:
Der vedlægges det udkast til talepapir, der dannede grundlag for justitsmi-
nisterens besvarelse den 15. marts 2019 af samrådsspørgsmål C (Alm. del)
fra Folketingets Kirkeudvalg.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål C fra Folketingets
Kirkeudvalg den 15. marts 2019
Samrådsspørgsmål C:
”Under hensyntagen til at der i Danmark er forenings- og religions-
frihed, bedes ministeren redegøre for, hvilke muligheder det danske
retssystem har for at afdække, om der i ly af interne (moralske) regler
sker overtrædelser af trossamfundsmedlemmers almindelige retssik-
kerhed, egne frihedsrettigheder, herunder retten til frit at forlade tros-
samfundet, retten til at lade sig skille eller anden personlig social kon-
trol m.m., og hvilke sanktionsmuligheder der evt. kan iværksættes.”
Samrådet er lukket, og der er lagt op til, at kirkeministeren indleder samrå-
det med at besvare spørgsmål D og E, hvorefter justitsministeren besvarer
spørgsmål C.
Dato: 12. marts 2019
Kontor: Forebyggelseskontoret
Sagsbeh: Amalie Jensen
Sagsnr.: 2019-0035-0084
Dok.: 1024825
Kirkeudvalget 2018-19
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
2
[Indledning]
1. Tak for samrådsspørgsmålet. [Det er sjældent, at jeg
får lejlighed til at møde i Kirkeudvalget, så tak for det.]
Jeg tror, at vi alle er enige om, at vi som samfund ikke
skal acceptere parallelle samfund eller retssystemer, hvor
for eksempel et trossamfund selv håndterer strafbare lo-
vovertrædelser efter interne moralske regler, og hvor
medlemmer underlægges negativ social kontrol og over-
vågning.
Danmark er ét samfund – og vi har ét retssystem, og det
er det offentlige retssystem, hvor strafbare forhold efter-
forskes af politiet og retsforfølges ved domstolene.
Og jeg vil her i dag sige noget om, hvilke muligheder po-
litiet har for at afdække, om der i ly af et trossamfunds
interne regler sker strafbare overtrædelser, uden at myn-
dighederne involveres, og om myndighederne har de
rette redskaber til at håndtere den type sager.
[Politiets muligheder for at afdække strafbare forhold]
2. Helt generelt kan man sige, at der både i forhold til po-
litiets efterforskning af strafbare forhold, den støttende
indsats over for offeret og myndighedernes forebyg-
3
gende tiltag gælder de samme regler inden for og uden
for trossamfund.
Bekæmpelse af kriminalitet inden for et trossamfund sker
således ved, at politiet enten på baggrund af en anmel-
delse eller af egen drift iværksætter en efterforskning, når
der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold har
fundet sted.
Det afhænger så af den konkrete sag, hvilke efterforsk-
ningsskridt der i givet fald er relevante og lovlige at
iværksætte.
3. I forbindelse med efterforskningen vil politiet også
vejlede eventuelle identificerede ofre om deres rettighe-
der og om den støtte, der – afhængig af sagens karakter
– vil kunne ydes af politiet eller af andre.
Politiet vil også vurdere, om det kan være relevant at
iværksætte særlige politimæssige foranstaltninger for at
beskytte et offer. Det kan for eksempel være at give ger-
ningsmanden et tilhold efter loven om tilhold, opholds-
forbud og bortvisning. Politiet kan også udlevere en
overfaldsalarm til personer, som vurderes at være truet.
4
Det kan også være nødvendigt, at offeret kommer på et
krisecenter, ligesom der kan tilbydes udvidet adressebe-
skyttelse til en person, der udsættes for alvorlige trusler
for eksempel som følge af en æresrelateret konflikt.
I sager om stalking, samlivs- og æresrelateret vold har
politiet særlige risikovurderingsværktøjer, der kan an-
vendes til at vurdere risikoen for vold, herunder risikoen
for alvorlig og dødelig vold.
Det kan hjælpe politiet til at iværksætte de nødvendige
hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger over for offeret
og de rette initiativer over for gerningsmanden.
Hvis sagen vedrører overgreb mod et barn eller en ung
under 18 år, eller andre forhold, der giver grund til at tro,
at pågældende har behov for særlig støtte i henhold til
serviceloven, underretter politiet de sociale myndigheder
i kommunen.
Hvis sagen vedrører mistanke om bortførelse af en per-
son til et andet land, efterlyses den pågældende interna-
tionalt. Udenrigsministeriet kan også bistå politiet i æres-
relaterede sager, f.eks. hvor unge tvinges ud af landet
med henblik på tvangsægteskab, genopdragelse eller lig-
nende.
5
4. Politiet har altså en række muligheder for sætte ind,
hvis politiet bliver bekendt med kriminalitet inden for et
trossamfund.
Det forudsætter selvfølgelig, at politiet bliver bekendt
med det strafbare forhold. Det kan nok være vanskeligt i
visse tilfælde. For eksempel hvis der er tale om, at offe-
ret skal bryde med sin familie eller sit netværk i trossam-
fundet ved at gå til myndighederne. Det tror jeg bare, vi
er nødt til at erkende.
[Forebyggende tiltag]
5. Der kan også være situationer, hvor der ikke nødven-
digvis er begået noget strafbart, men hvor der udøves en
negativ social kontrol, og hvor vi som samfund skal yde
hjælp og støtte til at komme ud af et undertrykkende
miljø.
Politiets rolle er derfor ikke kun at efterforske strafbare
forhold. Det er også en forebyggende indsats.
Politiet har generelt fokus på at yde hjælp til personer,
der ønsker at forlade miljøer, der er præget af psykisk el-
ler fysisk kontrol.
6
Der er blandt andet udarbejdet retningslinjer til brug for
politiets behandling af æresrelaterede sager for at sikre
den bedst mulige politimæssige håndtering af æresrelate-
rede konflikter.
Samtlige politikredse har en eller flere kontaktpersoner,
der fungerer som ressourcepersoner i relation til æresre-
laterede sager, og som varetager kontakten til kommu-
nens rådgivere.
Og i flere kommuner er der etableret særlige exit-rådgiv-
ningscentre, som rådgiver personer om støtte til at for-
lade miljøer præget af social kontrol.
Politiet yder herudover generel vejledning om de hjælpe-
organisationer, der yder specialiseret rådgivning på om-
rådet, for eksempel RED Rådgivning og RED safehou-
ses [Center for æresrelaterede konflikter], Offerrådgiv-
ningen, Dialog mod Vold og Dansk Stalking Center.
[Afslutning]
6. Afslutningsvist vil jeg gerne sige, at jeg ikke tror, at
der er behov for nye redskaber til politiet på det her om-
råde. Det er også det, jeg hører fra Rigspolitiet.
7
Politiet efterforsker strafbare forhold, når der er grundlag
for det. De har mulighed for at iværksætte en række fore-
byggende tiltag, ligesom de sætter ind med de relevante
støttende tiltag i forhold til offeret.
Det gælder både inden for og uden for trossamfund.
Tak for ordet.