Undersøgelse af forbrugslånsselskabers kreditvurdering og markedsføring, fra Forbrugerombudsmanden

Undersøgelse af forbrugslansselskabers kre-
ditvurdering og markedsføring
Marts 2019
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 158 Bilag 6
Offentligt
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 2
Undersøgelse af forbrugslånsselskabers kreditvurdering og markedsføring
Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.: +45 41 71 51 51
E-mail: forbrugerombudsmanden@kfst.dk
Online ISBN 978-87-7029-723-3
Udarbejdet af Forbrugerombudsmanden
Marts 2019
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 3
Undersøgelse af forbrugslånsselskabers kreditvurdering og markedsføring
Afsnit 1 4
Undersøgelsens baggrund, omfang og resultater................................................................4
1.1 Baggrunden for Forbrugerombudsmandens undersøgelse af kreditvurderinger og
markedsføring......................................................................................................................................................4
1.2 Markedsføringen af hurtige online forbrugslån ændrede sig i 2017 .............................5
1.3 Omfanget af Forbrugerombudsmandens undersøgelse af forbrugslånsselskabers
kreditvurderinger og markedsføring........................................................................................................6
1.4 Sammenfatning af Forbrugerombudsmandens konklusioner ..........................................8
Afsnit 2 12
Forbrugslånsselskabers kreditvurderinger.......................................................................12
2.1 Regelgrundlaget...................................................................................................................................12
2.2 Selskabernes oplysninger til Forbrugerombudsmanden.................................................15
2.3 Forbrugerombudsmandens vurdering af selskabernes procedure for
kreditværdighedsvurdering af forbrugere..........................................................................................16
2.4 Selskabernes kreditværdighedsvurderinger af forbrugerne i en række
lånesager..............................................................................................................................................................19
2.5 Forbrugerombudsmanden har anmodet om selskabernes tilsagn om fremover at
overholde god skik ved at foretage kreditvurderinger som foreskrevet i
kreditaftaleloven..............................................................................................................................................23
Afsnit 3 24
Markedsføringen af de hurtige forbrugslån .......................................................................24
3.1 Regelgrundlaget...................................................................................................................................24
3.2 Forbrugerombudsmandens undersøgelse af selskabernes markedsføring ............25
3.3 Politianmeldelser ................................................................................................................................27
Bilag 28
Indberetning af kortfristede lån til Forbrugerombudsmanden for 2017 ...............28
AFSNIT 1 UNDERSØGELSENS BAGGRUND, OMFANG OG RESULTATER
SIDE 4
Afsnit 1
Undersøgelsens baggrund, omfang og resultater
1.1 Baggrunden for Forbrugerombudsmandens undersøgelse af kreditvurderinger og
markedsføring
Udlånsvirksomheder skal vurdere forbrugernes kreditværdighed, inden de bevilger lån. Det føl-
ger af § 7 c i kreditaftaleloven.
I 2015 kunne Forbrugerombudsmanden konstatere, at flere af de selskaber, der markedsførte
kviklån, baserede deres kreditvurdering på, om der var en statistisk sandsynlighed for, at for-
brugeren ville tilbagebetale lånet ud fra oplysninger om forbrugerens bopæl, adfærd mv. For-
brugerens individuelle økonomiske forudsætninger for at kunne tilbagebetale det ansøgte lån
blev ikke tillagt afgørende betydning i de algoritmer, som selskaberne anvendte til at beregne
den statistiske sandsynlighed for tilbagebetaling til tiden.
Den statistiske sandsynlighed for tilbagebetaling viser selskabernes risiko for tab ved at bevilge
et lån, men ikke om forbrugeren risikerer overgældssætning på grund af forbrugerens faktiske
økonomiske situation. Forbrugerens situation kan adskille sig fra det statistiske segment, som
forbrugeren tilhører for så vidt angår bopæl, adfærd mv.
Forbrugerombudsmanden skrev derfor til de undersøgte selskaber og informerede dem om den
forbrugerbeskyttende regel i kreditaftalelovens § 7 c, hvorefter udlånsvirksomheder skal vur-
dere, om en forbruger har de økonomiske forudsætninger for at tilbagebetale et lån rettidigt,
inden lånet bevilges.1 Hensigten med bestemmelsen er at forebygge misligholdelse af lån og
overgældssætning.
Samtidig meddelte Forbrugerombudsmanden, at der ville blive indledt forhandlinger om en re-
vision af retningslinjerne for kortfristede lån
2
med Forbrugerrådet Tænk, Finansrådet (nu Fi-
nans Danmark), Finans og Leasing, Dansk Kredit Råd, Dansk Erhverv og DI Handel og med del-
tagelse af Finanstilsynet.
Formålet med revisionen af retningslinjerne var at tydeliggøre, at forbrugslånsselskaberne skal
vurdere, om den enkelte forbruger må forventes at kunne betale lånet tilbage. Selskaberne skal
derfor indhente oplysninger om forbrugerens økonomiske situation, inden forbrugeren får et
lån, så selskabet kan vurdere, om forbrugeren må forventes at kunne betale lånet tilbage. De
nye retningslinjer trådte i kraft i maj 2017.
Retningslinjerne er centrale for Forbrugerombudsmandens håndhævelse af kravet i kreditafta-
leloven om at vurdere forbrugeres kreditværdighed inden bevilling af lån. Retningslinjerne gæl-
der kun kortfristede lån, men efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er retningslinjerne
samtidig udtryk for de minimumskrav til kreditvurderinger, som skal efterleves for at opfylde
__________________
1
Det gælder ikke for visse lån, fx hvis lånet er rente- og gebyrfrit, jf. kreditaftalelovens § 3, stk. 1.
2
Forbrugerombudsmandens retningslinjer om kortfristede lån indgået som fjernsalgsaftaler.
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 5
kreditaftalelovens § 7 c, uanset lånets løbetid. Det skyldes, at alle udlånsvirksomheder ifølge
kreditaftaleloven skal foretage en kreditvurdering, inden de tilbyder en forbruger et lån, med-
mindre lånet er rente- og gebyrfrit
3
.
I slutningen af 2017 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse af, om de selskaber,
der markedsfører hurtige online-forbrugslån, efterlever retningslinjerne og dermed kreditafta-
lelovens krav om at foretage kreditvurderinger for at forebygge overgældssætning. Undersø-
gelsen er beskrevet nedenfor i afsnit 2, mens afsnit 1.4 indeholder en kort sammenfatning af
undersøgelsens konklusioner.
Forbrugerombudsmanden har samtidig undersøgt, om markedsføringen af forbrugslånene på
selskabernes hjemmesider var vildledende, og om omkostningerne ved at tage et lån var oplyst
på en sådan måde, at forbrugerne kunne gennemskue ”prisen” for et lån. Efter markedsførings-
loven skal udlånsvirksomheder bl.a. oplyse ÅOP, den månedlige ydelse og løbetiden klart, kort
og på en fremtrædende måde ved markedsføring af lån, som oplyser renten eller en anden tal-
størrelse for omkostninger.
4
Der henvises til afsnit 3 og sammenfatningen i afsnit 1.4.
I forbindelse med undersøgelsen har Forbrugerombudsmanden konstateret, at markedsførin-
gen af hurtige online-forbrugslån har ændret sig, som beskrevet i afsnit 1.2.
1.2 Markedsføringen af hurtige online forbrugslån ændrede sig i 2017
Kviklån er anvendt som betegnelse for forbrugslån med højest tre måneders løbetid, der tilby-
des online og udbetales kort tid efter, at en forbruger har sendt en låneansøgning. Kviklån har
tidligere været karakteriseret ved at være kortfristede lån, typisk med høje låneomkostninger.
5
De skulle typisk tilbagebetales 30 dage efter udbetaling.
Efter indførelsen af en obligatorisk betænkningstid på 48 timer for låneansøgere har markedet
for kviklån ændret sig. Betænkningstiden blev indført ved en ændring af kreditaftaleloven med
virkning for kortfristede lån, der bevilges efter 1. januar 2017.
6
Ifølge fem selskabers frivillige indberetninger til Forbrugerombudsmanden faldt antallet af
kortfristede lån således markant fra 2016 til 2017:
Antal kortfristede lån /
misligholdte lån
Samlet værdi
af lånene
Misligholdelses-
procent
2014 (6 selskaber) 135.772 / 14.092 Ca. 437 mio. kr. 10,4 %
2015 (5 selskaber) 172.485 / 20.905 Ca. 527 mio. kr. 12,1 %
2016 (6 selskaber) 169.835 / 14.584 Ca. 557 mio. kr. 8,6 %
2017 (5 selskaber) 31.572 / 3.915 Ca. 120 mio. kr. 12,4 %
For så vidt angår de seks selskaber, der markedsførte kortfristede online-lån i 2017, indberet-
tede fem af selskaberne antallet af bevilgede kortfristede lån og antallet af misligholdte lån til
__________________
3
De lån, som er undtaget fra forpligtelsen til at foretage en kreditvurdering er oplistet i kreditaftalelovens § 3, stk. 1.
4
Der henvises til markedsføringslovens § 18.
5
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse fra ”Markedet for kviklån”.
6
Kreditaftalelovens § 8 c blev indført ved lov nr. 637af 8. juni 2016. Forbrugslånemarkedet efter indførelsen af betænkningspe-
rioden er beskrevet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens notat af 14. marts 2018, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
2017-18, Alm. Del, Bilag 209.
AFSNIT 1 UNDERSØGELSENS BAGGRUND, OMFANG OG RESULTATER
SIDE 6
Forbrugerombudsmanden.
7
På baggrund af disse tal har Forbrugerombudsmanden beregnet,
at i hvert fald 12,4 % af lånene blev misligholdt.8
Nogle selskaber markedsførte fortsat 30-dages lån i 2017, men tilbød også forbrugslån med op
til seks års løbetid eller ubestemt løbetid.
9
Flere selskaber markedsførte hurtige online-forbrugslån som kassekreditter.
10
Efter Forbruger-
ombudsmandens opfattelse opfyldte disse lån imidlertid ikke kreditaftalelovens definition på
en kassekredit. Spørgsmålet er behandlet nærmere i afsnit 3. Lånene havde ubestemt løbetid til
månedlige renter på mellem 12,5 % og 20 %. Forbrugeren skulle betale de månedlige renter
(minimumsydelsen) for ikke at misligholde forbrugslånet, men var ikke forpligtet til at afdrage
på forbrugslånet. Ifølge selskabernes lånevilkår kunne forbrugerne vælge automatisk betaling
af minimumsydelsen. Valgte forbrugeren automatisk betaling, var det således dels overladt til
forbrugeren selv at finde ud af, hvilken ydelse forbrugeren skulle betale, hvis forbrugeren ville
afvikle lånet inden for rimelig tid, og dels skulle forbrugeren også huske at anmode selskabet
om at trække flere penge.
1.3 Omfanget af Forbrugerombudsmandens undersøgelse af forbrugslånsselskabers
kreditvurderinger og markedsføring
Hurtige online-forbrugslån markedsføres både af en række banker
11
og selskaber, der reklame-
rer med en hurtig ansøgningsproces, ofte med løfte om et svar ”straks” og hurtig udbetaling af
lånebeløb fra 100 kr. Både det maksimale lånebeløb, løbetiden og låneomkostningerne varierer
meget.
Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheders overholdelse af god skik efter lov om
finansielle virksomheder, og Forbrugerombudsmandens undersøgelse har derfor ikke omfattet
pengeinstitutters markedsføring af hurtige online-forbrugslån.
Da Forbrugerombudsmanden indledte sin undersøgelse i slutningen af 2017, havde Forbruger-
ombudsmanden kendskab til ni forbrugslånsselskaber,
12
som markedsførte hurtige online-for-
brugslån.
__________________
7
Et selskab, der tilbød lån med en løbetid fra tre måneder, har ikke indberettet, om selskabet har bevilget kortfristede lån til
forbrugere i 2017 og i så fald hvor mange. Se i øvrigt Forbrugerombudsmandens opgørelse over de frivillige indberetninger af
kortfristede lån for 2017 i bilaget.
8
Misligholdelsesprocenten varierer meget mellem selskaberne, hvilket bl.a. kan skyldes, at selskaberne har anvendt forskellige
opgørelsesmåder. Der kan således være forskel på, hvornår selskaberne anser et lån for misligholdt, fordi et lån først skal ind-
berettes som misligholdt ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer, når forfaldsdagen for lånet er overskredet med mere
end 90 dage eller når der er opkrævet gebyrer i medfør af rentelovens § 9 b, stk. 1, 2. pkt. (inkassogebyr), eller § 9 a og bekendt-
gørelse nr. 601 af 12. juli 2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, som senere ændret
(inkassoomkostninger). Hvis selskaberne tilbyder forbrugerne låneforlængelser, vil det også påvirke misligholdelsesprocenten.
9
Forbrugerombudsmanden havde kun kendskab til et enkelt selskab, der udelukkende markedsførte online forbrugslån med en
løbetid på 30 dage. Tre selskaber markedsførte både kortfristede forbrugslån og forbrugslån med ubestemt løbetid, mens ét
selskab kun markedsførte forbrugslån med ubestemt løbetid. Fire selskaber markedsførte forbrugslån, hvor forbrugerne kunne
vælge en fast løbetid på mellem nogle få måneder og helt op til flere år. Forbrugslånenes løbetid varierer således meget. Om
markedet i 2017 henvises også til note 6.
10
Flere af selskaberne fortsætter trods Forbrugerombudsmandens henvendelse med at kalde deres forbrugslånsprodukter med
ubestemt løbetid og en månedlig minimumsbetaling for kassekreditter.
11
Bl.a. Basisbank, Santander Consumer Bank, Spar Nord Bank, Bank Norwegian og Ekspres Bank.
12
Selskabernes markedsandele varierede meget.
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 7
De otte selskabers låneprodukter var karakteriseret ved meget høje låneomkostninger med de-
bitorrenter op til 942,62 % og ÅOP fra 124,22 % til 942,62 % ifølge selskabernes markedsføring.
Det niende selskab
13
markedsførte forbrugslån til betydeligt lavere omkostninger (debitorrente
op til 26,49 % og ÅOP fra 26,49 % til 51,50 %), men er medtaget i undersøgelsen, da selskabet
havde en stor andel af forbrugslånsmarkedet på internettet og markedsførte sig med hurtigt
svar på låneansøgninger.
Selskaberne havde tilsammen mindst 18 hjemmesider. Selskaberne kan siden undersøgelsen
have ændret deres produkter, priser og markedsføring, men på tidspunktet for undersøgelsen
af selskabernes kreditværdighedsvurderinger markedsførte selskaberne følgende låneproduk-
ter:
Capitolia ApS
o På hjemmesiden simbo.dk markedsførte selskabet lån på 100 – 15.000 kr. med ube-
stemt løbetid til en månedlig rente på 19 %, der samtidig udgjorde den månedlige mi-
nimumsbetaling. Ifølge hjemmesiden var den årlige debitorrente 228 % og ÅOP på
706,4 %. De første 30 dage var gratis. Forbrugeren blev ikke forpligtet til at afdrage på
lånets hovedstol.
Creamfinance Denmark ApS
o På hjemmesiden lendon.dk markedsførte selskabet bl.a. forbrugslån på 100 - 10.000
kr. med en løbetid på 30 dage til en årlig debitorrente og ÅOP på 942,62 % med mulig-
hed for forlængelse af låneperioden. For nye kunder var de første 30 dage gratis.
o På hjemmesiden kassekreditlendon.dk markedsførte selskabet lån på 500 – 15.000 kr.
med ubestemt løbetid til en månedlig rente på 15 %, der samtidig udgjorde den må-
nedlige minimumsbetaling. Forbrugeren blev ikke forpligtet til at afdrage på lånets ho-
vedstol. Ifølge hjemmesiden var den årlige debitorrente og ÅOP 182 %. For nye kunder
var de første 30 dage gratis.
Ferratum Denmark ApS
o På hjemmesiden ferratum.dk markedsførte selskabet lån på 1.500 – 20.000 kr. med
løbetid op til 47 måneder til en debitorrente på 94,91 % og ÅOP på 124,22 %. For nye
kunder var de første 30 dage gratis.
Finans 247 ApS
o På hjemmesiden minifinans.dk markedsførte selskabet lån på 500 – 12.000 kr. med en
løbetid på 30 dage til en debitorrente og ÅOP på 688,69 % med mulighed for forlæn-
gelse af låneperioden.
o På hjemmesiden kassekreditten.dk markedsførte selskabet lån på 1.000 – 15.000 kr.
med ubestemt løbetid til en månedlig rente på 12,5 %, der samtidig udgjorde den må-
nedlige minimumsbetaling. Forbrugeren blev ikke forpligtet til at afdrage på lånets ho-
vedstol. Ifølge hjemmesiden var den årlige debitorrente 150 % og ÅOP 328,4 %.
__________________
13
3C Retail A/S.
AFSNIT 1 UNDERSØGELSENS BAGGRUND, OMFANG OG RESULTATER
SIDE 8
4Finance ApS
o På hjemmesiden vivus.dk markedsførte selskabet lån på 100 – 12.000 kr. med ube-
stemt løbetid til en månedlig rente på 20 %, der samtidig udgjorde den månedlige mi-
nimumsbetaling, således at forbrugeren ikke blev forpligtet til at afdrage på lånets ho-
vedstol. Ifølge hjemmesiden var debitorrenten 243,3 % og ÅOP 791,6 %. For nye kun-
der var de første 30 dage gratis.
o På hjemmesiden zaplo.dk markedsførte selskabet lån fra 5.000 – 25.000 kr. med en
løbetid på 3-24 måneder med en debitorrente på 96 % og ÅOP på 151,8 %.
GoKredit ApS
o På hjemmesiden gokredit.dk markedsførte selskabet kviklån på 3.000 – 6.000 kr. med
30 dages løbetid med etableringsomkostninger mellem 625 kr. og 1.130 kr. ÅOP ud-
gjorde 716,11 – 899,86 %. Debitorrenten udgjorde 0 %.
Mozipo ApS
o På hjemmesiden mozipo.dk markedsførte selskabet lån på 500 – 25.000 kr. med en
løbetid fra 2 til 36 måneder. Den årlige debitorrente blev bl.a. oplyst til 88 % og ÅOP
133,78 % ved et lån på 25.000 kr. med 12 måneders løbetid.
Repay Finance A/S
o På hjemmesiden turbolån.dk markedsførte selskabet lån på 100 – 10.000 kr. med en
løbetid på 120 dage. På hjemmesiden blev den årlige debitorrente og ÅOP oplyst til
761,54 %.
3C Retail A/S
o Selskabet markedsførte lån på 5.000 – 150.000 kr. på syv hjemmesider
14
med løbetid
fra 1 til 6 år. Oprettelsesgebyret udgjorde 8 % af lånebeløbet, dog mindst 495 kr., mens
den årlige debitorrente udgjorde 8,73 % - 26,08 % og den maksimale ÅOP 26,49 –
51,50 %.
Siden Forbrugerombudsmanden indledte sin undersøgelse, er Forbrugerombudsmanden ble-
vet bekendt med flere nye forbrugslånsselskaber på det danske marked. Disse selskaber er ikke
omfattet af undersøgelsen.
1.4 Sammenfatning af Forbrugerombudsmandens konklusioner
Selskabernes kreditvurderinger
Ud fra selskabernes oplysninger og den information, der var tilgængelig på selskabernes hjem-
mesider, har Forbrugerombudsmanden vurderet, om selskabernes procedure for kreditvurde-
ringer efterlevede kreditaftalelovens § 7 c.
Grundlaget for Forbrugerombudsmandens undersøgelse er beskrevet i afsnit 2.2.
__________________
14
Modusfinans.dk, minilaan.leasy.dk, nordiclaan.dk, spargofinans.dk, der.dk, foeniksprivatlaan.dk og leasy.dk
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 9
Fire af de ni undersøgte selskaber markedsførte hurtige online-forbrugslån på op til 15.000 kr.
med månedlige renter på mellem 12, 5 % og 20 % som kassekreditter med ubestemt løbetid.
Forbrugslånene havde ubestemt løbetid, fordi den månedlige minimumsydelse svarede til de
månedlige renter. Hvis forbrugerne kun betalte minimumsydelserne, afdrog forbrugerne derfor
ikke på lånene.
For så vidt angår selskabernes kreditvurderinger vurderede to af selskaberne, om forbrugerne
havde et sådant økonomisk råderum, at de ville kunne betale de månedlige minimumsydelser.
Selskaberne vurderede derimod ikke, om forbrugerne også ville kunne afdrage på forbrugslå-
nene.
Da kreditværdighedsvurderinger har til formål at vise, om en forbruger vil kunne tilbagebetale
lånet til tiden, opfyldte de to selskabers kreditvurderinger ikke kreditaftalelovens § 7 c.
Hvis selskaberne har bevilget forbrugslån til forbrugere, som kun har frie midler til at betale de
månedlige minimumsydelser, men ikke til at afdrage på lånet, vil disse forbrugere løbende be-
tale særdeles høje renter uden at kunne nedbringe den hovedstol, som renterne beregnes af.
Der henvises til afsnit 2.3 om selskabernes kreditværdighedsprocedurer.
På Forbrugerombudsmandens anmodning har alle de undersøgte selskaber sendt kopi i anony-
miseret form af de oplysninger og/eller dokumenter, som selskaberne har modtaget fra forbru-
gere og selv indhentet til brug for vurdering af forbrugernes kreditværdighed, inden selska-
berne bevilgede fem lån via hver af deres hjemmesider i januar 2018.
Nogle af selskaberne har oplyst, at de lån, som selskaberne har orienteret Forbrugerombuds-
manden om, er blevet indfriet. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er oplysningen om,
hvorvidt forbrugslånet efterfølgende blev indfriet til tiden eller misligholdt, uden betydning for
vurderingen af, om selskabet har foretaget en kreditværdighedsvurdering, som foreskrevet i
kreditaftalelovens § 7 c, inden lånet blev bevilget. Rettidig indfrielse kan således skyldes meget
andet end et tilstrækkeligt stort rådighedsbeløb, fx lån hos venner og familie eller et nyt for-
brugslån hos et andet forbrugslånsselskab.
Forbrugerombudsmanden har vurderet, om forbrugerne måtte antages at ville kunne opfylde
de indgåede låneaftaler ud fra de oplysninger, som selskaberne havde indhentet om forbruger-
nes økonomiske situation.
Forbrugerombudsmanden kunne bl.a. konstatere, at flere af selskaberne har bevilget forbrugs-
lån, selv om de økonomiske oplysninger om forbrugerne indikerede, at forbrugernes rådigheds-
beløb var betydeligt under det rådighedsbeløb på 6.290 kr. pr. måned, som ifølge gældssane-
ringsbekendtgørelsen er nødvendigt for at opretholde en beskeden levefod
15
. Forbrugerne
havde beskedne indtægter og/eller betydelig gæld i form af andre forbrugs- eller billån.
Andre forbrugere havde negative saldi på deres konti, men fik bevilget forbrugslån, uden at det
pågældende selskab indhentede andre oplysninger om forbrugernes økonomi, der kunne indi-
kere, at forbrugerne på trods af de negative saldo kunne forventes at have frie midler til at til-
bagebetale forbrugslånene. På Forbrugerombudsmandens forespørgsel har selskabet ikke kun-
__________________
15
Jf. bekendtgørelse nr. 1265 af 22. november 2017 om ændring af bekendtgørelse om gældssanering.
AFSNIT 1 UNDERSØGELSENS BAGGRUND, OMFANG OG RESULTATER
SIDE 10
net bekræfte, at selskabets algoritme var indrettet således, at algoritmen afviste låneansøgnin-
ger, hvis de økonomiske oplysninger om forbrugeren indikerede, at forbrugeren ikke ville
kunne tilbagebetale forbrugslånet.
Der henvises til afsnit 2.4 om selskabernes vurdering af forbrugernes kreditværdighed i en
række lånesager.
Forbrugerombudsmanden har også konstateret, at en række af selskaberne ikke indhentede
tilstrækkelige oplysninger om forbrugernes faste løbende udgifter, herunder for nogle selska-
bers vedkommende oplysninger om udgifter til betaling af andre forbrugslån. Et selskab, der
indhentede oplysninger om forbrugernes udgifter, anvendte dem ikke, men antog i stedet, at
forbrugere altid havde faste løbende udgifter på et af selskabet fastsat standardbeløb månedligt.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en kreditværdighedsvurdering efter kreditaf-
talelovens § 7 c som udgangspunkt forudsætter indhentelse af oplysninger fra forbrugerne om
forbrugernes faste løbende udgifter, herunder oplysninger om eventuelle ydelser på andre lån.
Udgangspunktet kan kun fraviges, hvis der er oplysninger om forbrugerens formuegoder eller
indtægter, som sammenholdt med lånebeløb og ydelse muliggør en kreditværdighedsvurdering
uden oplysninger om forbrugerens faste løbende udgifter.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse skal forbrugslånsselskaber også indhente doku-
mentation for forbrugerens udgiftsniveau, hvis en forbruger har oplyst et udgiftsniveau, der
ikke svarer til, hvad man må forvente en gennemsnitsforbruger bruger pr. måned i forhold til
bolig, alder, leveforhold, husstandsindkomst (sammenholdt med e-SKAT), antal personer i hus-
standen, geografisk placering osv. eller forbrugerens oplysninger om udgiftsniveauet i øvrigt
forekommer at være utroværdige.
Kun få af selskaberne indhentede anden dokumentation for låneansøgernes udgiftsniveau end
årsopgørelse, oplysninger fra eSKAT og eventuelt Kreditstatus.
Der henvises til både afsnit 2.3 om selskabernes kreditværdighedsprocedurer og afsnit 2.4 om
selskabernes vurdering af forbrugernes kreditværdighed i en række lånesager.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse opfyldte de undersøgte selskabers kreditvurderin-
ger således ikke kravet i kreditaftalelovens § 7 c om at vurdere forbrugeres kreditværdighed
inden bevilling af et lån for at beskytte forbrugerne mod at optage lån, de ikke har de økonomi-
ske forudsætninger for at tilbagebetale. Der var dog stor forskel på de enkelte selskabers kre-
ditvurderinger.
Forbrugerombudsmanden har anmodet de undersøgte selskaber om at afgive tilsagn til Forbru-
gerombudsmanden om at overholde kreditaftalelovens § 7 c i fremtiden. Der henvises til afsnit
2.5.
Selskabernes markedsføring
Forbrugerombudsmanden har for det første konstateret, at en række selskaber har markeds-
ført deres låneprodukter som ”kassekreditter”, selv om lånene efter Forbrugerombudsmandens
opfattelse ikke opfylder kreditaftalelovens definition på kassekreditter.
For det andet har en række selskaber efter Forbrugerombudsmandens opfattelse givet vildle-
dende prisoplysninger om forbrugslånene. I flere tilfælde er der tale om oplysning af forkerte
eller vildledende tal for, hvor høj ydelsen på lånet er, eller hvor stort det samlede tilbagebeta-
lingsbeløb er, dvs. lånebeløbet inkl. samtlige omkostninger.
For det tredje har en række selskaber undladt at give nogle af de lovpligtige kreditoplysninger,
der kræves, når man markedsfører almindelige forbrugslån over for forbrugere. Der er typisk
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 11
tale om en udeladelse af ydelsen på lånet, hvilket er det tal, forbrugeren skal bruge for selv at
kunne vurdere, om forbrugeren kan tilbagebetale lånet. Selskaberne har henvist til, at kreditaf-
taleloven ikke forpligter selskaberne til at oplyse om ydelsen, løbetiden og det samlede tilbage-
betalingsbeløb ved markedsføring af kassekreditter. Efter Forbrugerombudsmandens opfat-
telse opfylder forbrugslånene dog ikke kreditaftalelovens definition på kassekreditter.
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt de pågældende selskaber.
Forbrugerombudsmandens undersøgelse af selskabernes markedsføring er behandlet i afsnit
3.
AFSNIT 2 FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERINGER
SIDE 12
Afsnit 2
Forbrugslånsselskabers kreditvurderinger
Som anført i det foregående afsnit 1.1 indledte Forbrugerombudsmanden i december 2017 en
undersøgelse af, om selskaber, der tilbød hurtige lån på internettet, overholdt reglerne om kre-
ditværdighedsvurdering af den enkelte forbruger, inden de bevilgede et lån.
Reglerne om kreditvurdering er beskrevet nedenfor i afsnit 2.1, hvorefter Forbrugerombuds-
mandens undersøgelse og konklusioner er beskrevet i afsnit 2.2–5.
2.1 Regelgrundlaget
Kreditaftalelovens § 7 c
Kreditaftaleloven finder anvendelse på kreditaftaler, hvor en långiver yder eller giver tilsagn
om at yde kredit til en forbruger.
16
Kreditaftalelovens § 7 c blev tilføjet til kreditaftaleloven i
2009 som følge af EU’s forbrugerkreditdirektiv
17
:
”§ 7 c. Kreditgiveren skal inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på
grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det
er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser. […]”
Det fremgår af lovbemærkningerne
18
til kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, at vurderingen af for-
brugeres kreditværdighed skal ske med henblik på at vurdere, om forbrugeren vil være i stand
til at betale de forudsatte afdrag på kreditbeløbet og ikke med henblik på at vurdere långiverens
tabsrisiko:
”Bestemmelsen indebærer, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgørende oplysninger og på
baggrund af disse oplysninger foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed. Oplysningerne
kan efter kreditgiverens skøn indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, fx hos
kreditoplysningsbureauer.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forbrugerkreditdirektivets overordnede formål om at øge
forbrugerbeskyttelsen, og vurderingen af forbrugerens kreditværdighed skal derfor ske med henblik på
at vurdere, om forbrugeren på baggrund af dennes økonomiske situation ved hjælp af fx løbende indtæg-
ter, låneomlægning eller realisation af aktiver vil være i stand til at betale de forudsatte afdrag på kredit-
beløbet, og ikke med henblik på at vurdere kreditgiverens tabsrisiko. […]”
__________________
16
Loven gælder dog ikke, når kreditten ikke ydes rentefrit og uden andre omkostninger, eller når kreditten skal betales tilbage
inden 3 måneder og er forbundet med ubetydelige omkostninger, jf. bekendtgørelse nr. 1336 af 26. november 2015 af lov om
kreditaftaler, § 3, stk. 1, nr. 1 og 2.
17
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler.
18
Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring (ændring som følge af forbrugerkreditdirektivet),
fremsat den 16. december 2009, Folketingstidende 2009-2010, A, L 91 som fremsat, side 51.
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 13
EU-Domstolen har fastslået, at det kan være tilstrækkeligt at vurdere en låneansøgers kredit-
værdighed ud fra de oplysninger, som låneansøgeren selv giver, hvis de er fyldestgørende og
vedlagt dokumentation. Långiver har ikke pligt til at foretage en systematisk efterprøvelse af
låneansøgerens oplysninger og dokumentation. Det fremgår af præmisserne 35-39 i en præju-
diciel afgørelse fra 2014
19
om fortolkningen af artikel 8 i forbrugerkreditdirektivet, som kredit-
aftalelovens § 7 c implementerer:
”35. I denne henseende fremgår det af 26. betragtning til nævnte direktiv, at kreditgivere bør bære an-
svaret for at kontrollere den enkelte forbrugers kreditværdighed, og at de med henblik herpå bør kunne
anvende ikke blot oplysninger, som forbrugeren har givet i forbindelse med forberedelsen af den pågæl-
dende kreditaftale, men også oplysninger, der er givet under et længerevarende forretningsforhold.
Denne forpligtelse tilsigter således at ansvarliggøre kreditgiverne og undgå udbetaling af kreditter til
forbrugere, der ikke er kreditværdige.
36. Direktiv 2008/48 angiver ikke en udtømmende opregning af de oplysninger, som kreditgiveren skal
bruge for at efterprøve forbrugerens kreditværdighed, og præciserer heller ikke, om disse oplysninger
skal kontrolleres, og på hvilken måde de skal kontrolleres. I stedet giver affattelsen af artikel 8, stk. 1, i
direktiv 2008/48, læst i lyset af 26. betragtning til dette, kreditgiveren en skønmargin med henblik på at
afgøre, om de oplysninger, denne er i besiddelse af, er tilstrækkelige eller ej til at dokumentere forbruge-
rens kreditværdighed, og om han skal efterprøve disse ved hjælp af andre beviselementer.
37. Heraf følger det for det første, at det påhviler kreditgiveren i hvert enkelt tilfælde og under hensynta-
gen til de specifikke omstændigheder i forbindelse hermed, at afgøre, om de nævnte oplysninger er brug-
bare og fyldestgørende med henblik på efterprøvelsen af forbrugerens kreditværdighed. I denne hen-
seende kan spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende oplysninger er fyldestgørende, afhænge af omstæn-
dighederne i forbindelse med indgåelsen af kreditaftalen, forbrugerens personlige situation og det beløb,
der er tale om i aftalen. Denne kontrol kan finde sted ved hjælp af dokumentation af forbrugerens finan-
sielle situation, men det kan ikke udelukkes, at en kreditgiver kan tage hensyn til det forudgående kend-
skab til den potentielle låntagers finansielle situation i forhold til det lån, som han kan få tildelt. Simple,
uunderbyggede erklæringer, som forbrugeren fremsætter, kan dog ikke i selv kvalificeres som fyldestgø-
rende oplysninger, hvis de ikke er vedlagt dokumentation
38. For det andet og med forbehold for andet punktum i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2008/48, hvorefter
medlemsstaterne kan opretholde kreditgiverens forpligtelse til at søge i en database i deres lovgivning,
pålægger direktiv 2008/48 ikke kreditgivere at foretage en systematisk efterprøvelse af rigtigheden af
de oplysninger, forbrugeren fremkommer med. Afhængigt af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde
kan kreditgiveren enten stille sig tilfreds med de oplysninger, som forbrugeren er fremkommet med, eller
vurdere, at det er nødvendigt at indhente en bekræftelse af disse oplysninger.
39. På baggrund af ovenstående betragtninger skal det tredje spørgsmål besvares med, at artikel 8, stk.
1, i direktiv 2008/48 skal fortolkes således, at den på den ene side ikke er til hinder for, at efterprøvelsen
af forbrugerens kreditværdighed alene sker på baggrund af oplysninger, som denne sidstnævnte er frem-
kommet med, på betingelse af, at disse oplysninger er fyldestgørende, og at simple erklæringer fra for-
brugerens side er vedlagt dokumentation, og at den på den anden side ikke pålægger kreditgiveren at
foretage en systematisk efterprøvelse af rigtigheden af de oplysninger, forbrugeren fremkommer med.”
__________________
19
EU-Domstolens dom af 18. december 2014, C-449/13. Sagen vedrørte franske forbrugeres billån og forbrugslån, begge på ca.
150.000 kr. Ifølge den franske forbrugeraftalelov fortaber forbrugslånsselskaber helt eller delvist retten til renter, hvis selska-
bet ikke har efterprøvet forbrugerens kreditværdighed inden bevilling af lån, jf. præmis 10
AFSNIT 2 FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERINGER
SIDE 14
Forbrugerombudsmandens retningslinjer
Efter § 29 i markedsføringsloven skal Forbrugerombudsmanden søge at påvirke de erhvervs-
drivendes adfærd ved at udarbejde retningslinjer efter forhandling med bl.a. de relevante er-
hvervsorganisationer.
I 2009 udstedte Forbrugerombudsmanden retningslinjer for kortfristede lån, indgået ved fjern-
salg, som præciserede, hvilke krav der kan stilles til långiverne.
Som beskrevet i afsnit 1.1 reviderede Forbrugerombudsmanden pr. 1. maj 2017 retningslinjer-
nes afsnit 8 om kreditværdighedsvurderinger efter forhandling med Forbrugerrådet Tænk, Fi-
nansrådet (nu Finans Danmark), Finans og Leasing, Dansk Kredit Råd, Dansk Erhverv og DI
Handel og med deltagelse af Finanstilsynet.
Retningslinjerne gælder for lån, som er indgået via fjernsalg og hvor lånets løbetid ikke oversti-
ger tre måneder. For så vidt angår retningslinjernes afsnit 8 om kreditværdighedsvurderinger
er retningslinjerne dog udtryk for de minimumskrav, som forbrugerkreditdirektivet og kredit-
aftaleloven efter Forbrugerombudsmandens opfattelse stiller til kreditværdighedsvurderinger,
uanset lånets løbetid:
”Långivers vurdering af forbrugerens kreditværdighed skal angå, om den pågældende forbruger må an-
tages at kunne opfylde låneaftalen.
Långiver skal være i besiddelse af tilstrækkelige dokumenterede oplysninger om den enkelte forbrugers
økonomiske situation til at kunne vurdere, om forbrugeren må forventes at have frie midler til at kunne
tilbagebetale lånet på forfaldstidspunktet og eventuelle delydelser på forfaldstidspunkterne for disse. […]
Kreditværdighedsvurderinger er kendetegnet ved, at de har til formål at vurdere, om forbrugeren er i
stand til at tilbagebetale lånets hovedstol inklusive samtlige omkostninger på forfaldstidspunktet i over-
ensstemmelse med låneaftalen. Pligten til at foretage en kreditværdighedsvurdering kan ikke opfyldes
ved alene at foretage en vurdering af långiverens tabsrisiko baseret på en vurdering af det statistiske
segment, som forbrugeren tilhører (se bilag 4).
Ved långivers udøvelse af sit skøn har lånebeløbets størrelse, lånets løbetid og lånets omkostninger be-
tydning for, hvad der udgør fyldestgørende oplysninger. Da långiver har pligt til at vurdere, om forbru-
geren må forventes at have frie midler til at kunne tilbagebetale lånet i overensstemmelse med låneafta-
len, har långiver ved udøvelsen af skønnet dog pligt til at lægge vægt på størrelsen af ydelserne på lånet.
Kravet til, hvad der udgør fyldestgørende oplysninger, vil derfor kunne være det samme for lån med for-
skellige lånebeløb, hvis ydelserne på lånene har samme størrelse.
Kravet om, at långiver skal være i besiddelse af tilstrækkelige dokumenterede oplysninger, vil efter For-
brugerombudsmandens opfattelse i hvert fald være opfyldt, hvis långiveren er i besiddelse af:
 Forbrugernes seneste lønseddel/meddelelse om offentlige udbetalinger eller evt. oplysninger
herfra indhentet via eSKAT
 Tilstrækkelig dokumentation for forbrugerens faste løbende udgifter
 Forbrugerens seneste årsopgørelse
 Kreditinformationer fra relevante debitorregistre.
Hvis de indhentede oplysninger viser, at forbrugeren ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånets ho-
vedstol inklusive samtlige omkostninger på forfaldstidspunktet i overensstemmelse med låneaftalen, er
det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det vil være i strid med god markedsføringsskik, jf. mar-
kedsføringslovens § 1, stk. 2, at yde forbrugeren det pågældende lån.
Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, vil det tilsvarende være i strid med god markedsfø-
ringsskik at yde forbrugeren det pågældende lån, hvis forbrugerens lånehistorik hos den pågældende
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 15
långiver viser, at forbrugeren må antages ikke at ville være i stand til at tilbagebetale lånets hovedstol
inklusive samtlige omkostninger på de forfaldstidspunkter, som er angivet i låneaftalen.
Det kan således ikke anses for stemmende med god markedsføringsskik at medvirke til en gældsstiftelse,
hvis der ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse er realistiske muligheder for en tilbagebetaling i over-
ensstemmelse med låneaftalen.
Långiveren må efterfølgende kunne dokumentere, at lånet er ydet på et forsvarligt og informeret grund-
lag fx ved at fremlægge de oplysninger, som er indhentet om eller fra forbrugeren og sandsynliggøre, at
der er foretaget en passende kreditvurdering på tidspunktet for aftaleindgåelsen.”
Forbrugerombudsmanden har i bilag 3 til retningslinjerne søgt at illustrere, at det ikke er til-
strækkeligt ifølge den ovenfor refererede dom fra EU-Domstolen at basere en kreditværdig-
hedsvurdering alene på låneansøgerens oplysninger, hvis de er udokumenterede, men at ud-
lånsvirksomheder har et skøn for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår det er nødvendigt at
kontrollere låneansøgerens oplysninger:
Forbrugerombudsmandens håndhævelse af god skik
Hvis en udlånsvirksomhed indgår en låneaftale uden at vurdere forbrugerens kreditværdighed
på grundlag af fyldestgørende oplysninger, vil det være en overtrædelse af kreditaftalelovens §
7 c og markedsføringslovens § 3, hvorefter erhvervsdrivende skal udvise god markedsførings-
skik i sin handelspraksis over for forbrugerne.
Forbrugerombudsmanden kan anmode erhvervsdrivende, der ikke overholder god skik, om at
give et tilsagn om fremover at overholde markedsføringsloven. Det fremgår af markedsførings-
lovens § 28, stk. 1.
Overholder en virksomhed ikke et tilsagn, kan Forbrugerombudsmanden give et påbud efter §
28, stk. 2. Overtrædelse af et sådan påbud kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måne-
der efter § 37, stk. 1.
2.2 Selskabernes oplysninger til Forbrugerombudsmanden
Efter markedsføringslovens § 25, stk. 2, kan Forbrugerombudsmanden kræve alle oplysninger,
som skønnes nødvendige for Forbrugerombudsmandens virksomhed. Hvis en virksomhed und-
lader at give oplysninger, kan virksomheden straffes med bøde, jf. markedsføringslovens § 37,
stk. 2.
AFSNIT 2 FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERINGER
SIDE 16
Til brug for Forbrugerombudsmandens undersøgelse af de ni selskabers kreditvurderinger an-
modede Forbrugerombudsmanden bl.a. selskaberne om at oplyse, hvilke spørgsmål forbruge-
ren skulle besvare ved ansøgning om lån, hvilken dokumentation forbrugeren skulle uplo-
ade/indsende, hvilke oplysninger selskabet selv indhentede om forbrugeren, og hvilken doku-
mentation selskabet indhentede. Selskaberne har også oplyst, hvilke kriterier de vægter i for-
bindelse med deres kreditværdighedsvurderinger af den enkelte forbruger, og hvilke udgifts-
poster forbrugeren skulle oplyse som sine faste løbende udgifter.
Forbrugerombudsmanden anmodede endvidere selskaberne om at sende kopi i anonymiseret
form af de seneste fem låneaftaler samt af de oplysninger og/eller dokumenter, som selska-
berne havde modtaget fra forbrugere og selv indhentet til brug for vurdering af forbrugernes
kreditværdighed, inden selskaberne bevilgede de seneste fem udbetalte lån via deres hjemme-
sider i december 2017 (fem lån pr. hjemmeside).
2.3 Forbrugerombudsmandens vurdering af selskabernes procedure for kreditværdig-
hedsvurdering af forbrugere
Ud fra selskabernes oplysninger og den information, der var tilgængelig på selskabernes hjem-
mesider, har Forbrugerombudsmanden vurderet, om selskabernes procedure for kreditvurde-
ringer efterlevede kreditaftalelovens § 7 c og Forbrugerombudsmandens retningslinjer. I over-
ensstemmelse med forarbejderne til kreditaftaleloven skal selskaberne vurdere, om forbruge-
ren vil være i stand til at betale de forudsatte afdrag på forbrugslånet ved hjælp af fx løbende
indtægter, låneomlægning eller realisation af aktiver.
Forbrugerombudsmanden har vurderet, at selskabernes procedurer for kreditvurderinger af
låneansøgere ikke opfyldte kreditaftalelovens krav af de grunde, der er anført nedenfor.
 To selskaber vurderede ikke, om forbrugeren måtte forventes at kunne afdrage
lånet
Fire af de undersøgte selskaber20 markedsførte forbrugslån på 100 – 15.000 kr. med ubestemt
løbetid, hvor forbrugeren ikke forpligtede sig til at afdrage lånet, men til at betale de løbende
renter på henholdsvis 12,5 %, 15 %, 19 % og 20 %, der således udgjorde de månedlige mini-
mumsbetalinger for ikke at misligholde lånene.
Ifølge selskabernes oplysninger til Forbrugerombudsmanden vurderede to af selskaberne,21 om
låneansøgerne måtte antages at kunne betale de månedlige minimumsbetalinger – dvs. de lø-
bende renter – men ikke, om låneansøgerne måtte antages også at kunne afdrage lånene.
Da kreditværdighedsvurderinger har til formål22 at vise, om forbrugerne vil kunne tilbagebetale
lånet, er det ikke i overensstemmelse med kreditaftaleloven, hvis forbrugslånsselskabet kun
vurderer, om forbrugerne kan betale de løbende omkostninger ved et lån.
__________________
20
Capitolia ApS, Creamfinance Denmark ApS (lån bevilget via kassekreditlendon.dk), 4finance ApS og Finans 247 ApS.
21
Capitolia ApS og 4finance ApS. Capitolia ApS har givet tilsagn til Forbrugerombudsmanden om fremover at overholde kredit-
aftalelovens § 7 c.
22
Lovforarbejderne er gengivet i afsnit 2.1.
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 17
 Et selskab lagde ikke afgørende vægt på forbrugerens økonomiske situation i kre-
ditværdighedsvurderingen
Et af de undersøgte selskaber23 har oplyst, at selskabets kreditvurdering var baseret på de hi-
storiske erfaringer, som selskabet havde gjort sig gennem den tid, selskabet havde været på det
danske marked. Selskabet har på Forbrugerombudsmandens forespørgsel ikke oplyst, om sel-
skabet afslog at bevilge et lån, hvis de indhentede oplysninger om forbrugerens økonomiske
situation viste, at forbrugeren ikke kunne forventes at ville være i stand til at tilbagebetale lånet.
Forbrugerombudsmanden måtte derfor lægge til grund, at selskabets kreditværdighedsvurde-
ring i overvejende grad var baseret på statistiske oplysninger og ikke på den enkelte forbrugers
individuelle økonomiske situation.
Kreditaftalelovens § 7 c udelukker ikke, at långiver foretager en vurdering af det statistiske seg-
ment, som forbrugeren tilhører. Denne vurdering kan dog aldrig udgøre grundlaget for den vur-
dering af forbrugerens økonomiske situation, som långivere har pligt til at foretage efter kre-
ditaftalelovens § 7 c24.
Hvis oplysninger om den enkelte forbrugers økonomiske situation kun indgår med en procent-
mæssig vægt i en kreditvurdering, har selskabet ikke foretaget en kreditværdighedsvurdering i
overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse
skal algoritmer, der anvendes til at vurdere kreditværdighed, derfor være indrettet således, at
forbrugere får et afslag på låneansøgninger, hvis de indhentede oplysninger om forbrugerens
indtægter og udgifter viser, at forbrugere ikke kan forventes at være i stand til at tilbagebetale
lånets hovedstol inklusive samtlige omkostninger på forfaldstidspunktet.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at selskabets kreditvurderinger af forbrugere
ikke opfyldte kreditaftalelovens § 7 c.
 En række af selskaberne indhentede ikke tilstrækkelige oplysninger om forbruge-
rens økonomiske situation til brug for kreditværdighedsvurderingen
Alle de undersøgte selskaber har oplyst, at de indhentede oplysninger om, hvorvidt forbrugerne
var registreret i RKI og oplysninger om forbrugernes allerede optagne lån. Nogle af selskaberne
indhentede oplysningen via KreditStatus, andre indhentede oplysningen hos forbrugeren, mens
nogle oplyste at indhente begge dele. Alle selskaber på nær ét indhentede forbrugernes årsop-
gørelse som led i deres kreditværdighedsvurdering af forbrugeren.
Tre selskaber indhentede kun meget få oplysninger om forbrugernes faste løbende udgifter
Tre af selskaberne
25
indhentede ikke andre oplysninger om forbrugernes faste løbende udgifter
inden bevilling af lån end de oplysninger, der fremgik af årsopgørelse og eventuelt eSKAT og
Kreditstatus.
__________________
23
Ferratum Denmark ApS har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at selskabet har ændret sin kreditværdighedsvurderingspro-
cedure, efter Forbrugerombudsmanden igangsatte sin undersøgelse, og har givet tilsagn om fremover at overholde kreditaftale-
lovens § 7 c.
24
Forbrugerombudsmandens retningslinjer om kortfristede lån indgået som fjernsalgsaftaler side 11.
25
Capitolia ApS, Creamfinance ApS og 3C Retail A/S.
AFSNIT 2 FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERINGER
SIDE 18
Et af disse selskaber26 har oplyst, at selskabet i sin kreditværdighedsvurdering af forbrugere
har estimeret de faste løbende udgifter. Selskabet har ikke oplyst størrelsen på de estimerede
udgifter.
Et fjerde selskab
27
har oplyst, at det var frivilligt for forbrugere at udfylde budgetskemaer til
brug for selskabets kreditværdighedsvurdering, men at selskabet antog, at forbrugere kun
kunne disponere over en af selskabet fastsat standardprocentdel af forbrugernes nettoløn til
afvikling på det ansøgte lån.
Et femte selskab
28
har oplyst, at forbrugere med høj månedlig indkomst som udgangspunkt
kunne få bevilget et lån uden at give budgetoplysninger.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en kreditværdighedsvurdering efter kreditaf-
talelovens § 7 c som udgangspunkt forudsætter indhentelse af oplysninger fra forbrugerne om
forbrugernes faste løbende udgifter, herunder oplysninger om eventuelle ydelser på andre lån.
Udgangspunktet kan efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kun fraviges, hvis der forelig-
ger oplysninger om forbrugerens indtægter eller andre oplysninger, som sammenholdt med lå-
nebeløb og ydelse muliggør en kreditværdighedsvurdering uden indhentelse af oplysninger om
forbrugerens faste udgifter.
29
Et selskab indhentede oplysninger om forbrugernes faste løbende udgifter, men anvendte
ikke oplysningerne i selskabets kreditværdighedsvurderinger
Et selskab30 indhentede oplysninger om forbrugernes faste løbende udgifter, men anvendte
ikke oplysningerne i selskabets kreditværdighedsvurdering. I stedet antog selskabet, at forbru-
gerne havde faste løbende udgifter månedligt for et af selskabet fastsat standardbeløb, uanset
den enkelte forbrugers indtægt.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var det af selskabet fastsatte standardbeløb for for-
brugerens udgiftsniveau dog næppe realistisk for størstedelen af låneansøgerne, da standard-
beløbet var mindre end det gennemsnitlige årlige faste udgiftsniveau for boligudgifter, elektri-
citet, opvarmning, transport, internet og telefoni for en forbruger, der levede alene og havde
under 150.000 kr. i årlig bruttoløn.
Ifølge Danmarks Statistikbanks statistiske oplysninger om private husstandes økonomiske for-
hold i 2016 var det gennemsnitlige årlige faste udgiftsniveau for boligudgifter, elektricitet, op-
varmning, transport, internet og telefoni for en forbruger, der levede alene og havde under
150.000 kr. i årlig bruttoløn 5.945 kr. pr. måned.
Anvendelse af et fast udgiftsniveau for forbrugeres løbende faste udgifter, der er for lavt i for-
hold til deres faktiske udgiftsniveau, opfylder ikke kravene til en kreditværdighedsvurdering
efter kreditaftaleloven og medfører risiko for, at den enkelte forbruger overgældsætter sig.
__________________
26
Capitolia ApS har givet tilsagn om fremover at overholde kreditaftalelovens § 7 c.
27
Finans 247 ApS.
28
Repay Finance A/S.
29
Det kan fx være oplysninger om en stor aktiebeholdning, kommende arv, udsigt til betydelig indkomststigning eller om indfri-
else af anden gæld.
30
Mozipo ApS har givet tilsagn om fremover at overholde kreditaftalelovens § 7 c.
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 19
Kreditvurderinger uden indhentelse af den fornødne dokumentation for forbrugerens ud-
giftsniveau
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse skal långivere indhente den fornødne dokumenta-
tion for forbrugerens udgiftsniveau, hvis en forbruger har oplyst et udgiftsniveau, der ikke sva-
rer til, hvad man må forvente en gennemsnitsforbruger bruger pr. måned i forhold til bolig, al-
der, leveforhold, husstandsindkomst (sammenholdt med e-SKAT), antal personer i husstanden,
geografisk placering osv. eller i øvrigt vurderes utroværdigt.31
Forbrugerombudsmanden har konstateret, at to32 selskaber, som indhentede oplysninger om
forbrugernes faste udgifter, ikke indhentede nogen dokumentation for det udgiftsniveau, som
forbrugerne selv oplyste, udover de oplysninger, som fremgik af eSKAT og eventuelt KreditSta-
tus
33
. Et af selskaberne fastsatte dog forbrugerens faste løbende udgifter til et højere beløb end
oplyst af forbrugeren, hvis forbrugeren havde oplyst et udgiftsniveau, som selskabet vurderede
var for lavt.34
 Et selskab forlængede lån med omkostninger uden at foretage en ny kreditværdig-
hedsvurdering
Forbrugerombudsmanden har også konstateret, at ét selskab35 ikke foretog en ny kreditvær-
dighedsvurdering af den enkelte forbruger ved forlængelse af låneaftalen mod betaling af geby-
rer. Hvis låneforlængelser ikke er gratis, er der tale om en ny låneaftale, og selskabet skal derfor
foretage en ny kreditværdighedsvurdering af forbrugeren, jf. kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 3,
modsætningsvist.
Forbrugeren skal også have de lovpligtige oplysninger om omkostningerne for lånet, jf. mar-
kedsføringslovens § 18. Forbrugeren har også ret til at fortryde det nye lån, og fortrydelsesfri-
sten begynder først at løbe, når forbrugeren har fået oplysningerne, jf. forbrugeraftalelovens §§
18 og 19.
2.4 Selskabernes kreditværdighedsvurderinger af forbrugerne i en række lånesager
På Forbrugerombudsmandens anmodning har selskaberne sendt kopi i anonymiseret form af
de oplysninger og/eller dokumenter, som selskaberne har modtaget fra låneansøgerne og selv
indhentede til brug for vurdering af låneansøgernes kreditværdighed, inden selskaberne bevil-
gede fem forbrugslån via hver af deres hjemmesider i januar 2018.
Nogle af selskaberne
36
har oplyst, at de lån, som de har orienteret Forbrugerombudsmanden
om, er blevet indfriet, eller at de fleste af lånene er indfriet. Efter Forbrugerombudsmandens
opfattelse er oplysningen om, hvorvidt forbrugslånet efterfølgende blev indfriet til tiden eller
__________________
31
I Forbrugerombudsmandens retningslinjer om kortfristede forbrugslån indgået som fjernsalgsaftaler, er således anført på
side 12, at kravet om, at kreditgiver er i besiddelse af tilstrækkelige dokumenterede oplysninger i hvert fald er opfyldt efter For-
brugerombudsmandens opfattelse, hvis kreditgiveren bl.a. er i besiddelse af tilstrækkelig dokumentation for forbrugerens faste
løbende udgifter.
32
GoKredit ApS og 4finance ApS.
33
eSKAT indeholder oplysninger om renteudgifter til penge- og realinstitutter og til det offentlige, samt andre fradragsberetti-
gede udgifter, fx udgifter til a-kasse, fagforening og børnebidrag. KreditStatus giver adgang til et øjebliksbillede af en persons lån
og kreditter hos långivere, der er tilsluttet KreditStatus.
34
GoKredit ApS
35
Mozipo ApS har givet tilsagn om fremover at overholde de omhandlede forbrugerbeskyttende regler.
36
4finance ApS, Creamfinance Denmark ApS og Repay FinanceA/S.
AFSNIT 2 FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERINGER
SIDE 20
misligholdt, uden betydning for vurderingen af, om selskabet har foretaget en kreditværdig-
hedsvurdering inden bevilling af lånet, som foreskrevet i kreditaftalelovens § 7 c. Rettidig ind-
frielse kan således skyldes meget andet end et tilstrækkeligt stort rådighedsbeløb, fx lån hos
venner og familie eller et nyt forbrugslån hos et andet forbrugslånsselskab.
Forbrugerombudsmanden har vurderet, om låneansøgerne måtte antages at kunne opfylde de
indgåede låneaftaler ud fra de oplysninger selskaberne har indhentet om låneansøgernes øko-
nomiske situation. Forbrugerombudsmanden har modtaget selskabernes oplysninger om alle
de omhandlede låneansøgeres bruttoindtægt og om flertallet af låneansøgernes nettoindtægt.
Hvis nettoindtægten ikke er oplyst, har Forbrugerombudsmanden omregnet den oplyste brut-
toindtægt til nettoindtægt på baggrund af et personfradrag på 45.000 kr. og en skattetrækpro-
cent på 38,67 % svarende til den laveste marginalskat for lønindkomst i en gennemsnitskom-
mune, inkl. kirkeskat og arbejdsmarkedsbidrag for enlige forsørgere. Tallene er hentet på Skat-
teministeriets hjemmeside37. Nogle af selskaberne har også oplyst om låneansøgernes allerede
optagne forbrugslån.
Som det fremgår af afsnittet ovenfor har en række af selskaberne ikke indhentet oplysninger
om låneansøgernes faste løbende udgifter. Forbrugerombudsmanden har derfor anvendt Dan-
marks Statistikbanks statistiske oplysninger om private husstandes økonomiske forhold som
målestok for låneansøgernes faste udgiftsniveau.38 Forbrugerombudsmanden har fremsøgt de
gennemsnitlige udgiftsniveauer for boligudgifter, elektricitet, opvarmning, transport, internet
og telefoni, som i hvert fald indgår i en typisk hustands faste, løbende udgifter. Det er lagt til
grund, at låneansøgerne levede alene.39
For så vidt angår de selskaber, som ikke har indhentet eller anvendt oplysninger om låneansø-
gernes faste løbende udgifter, har Forbrugerombudsmanden således antaget, at låneansøger-
nes faste løbende udgifter svarede til det i Danmarks Statistikbank beregnede gennemsnitlige
udgiftsniveau for personer med samme indtægtsniveau som låneansøgerne. Det samme gjorde
sig gældende, hvis det udgiftsniveau, som låneansøgeren selv havde oplyst, var lavere end det,
der fremgik af Danmark Statistikbanks beregnede gennemsnit.
Forbrugerombudsmanden har estimeret de pågældende låneansøgeres frie midler ved at fra-
trække et sådan gennemsnitligt udgiftsniveau til bolig, elektricitet, varme, transport og internet
og telefon fra låneansøgernes nettoindkomst, hvis selskabet ikke har indhentet oplysninger om
__________________
37
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-skattesatser-i-skattelovgivningen-2010-2018 og
http://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser/personskatteloven
38
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/priser-og-forbrug/forbrug/forbrugsundersoegelsen
39
Danmarks Statistikbanks årlige Forbrugsundersøgelse gør det muligt at fremsøge det gennemsnitlige årlige faste udgiftsni-
veau fordelt på udgiftsposter for forskellige indkomstgrupper. For nogle af vurderingerne har Forbrugerombudsmanden an-
vendt udgiftsniveauet i 2016-prisniveau, da 2017-prisniveauet endnu ikke forelå. Indkomstgrupperne i 2016 var inddelt i føl-
gende intervaller, som refererer til forbrugerens årlige bruttoløn:
 Under 150.000 kr., hvor estimatet over de faste udgifter er beregnet til 5.945 kr. pr. måned
 150.000-299.999 kr., hvor estimatet over de faste udgifter er beregnet til 7.421 kr. pr. måned
 300.000-499.999 kr., hvor estimatet over de faste udgifter er beregnet til 10.185 kr. pr. måned.
Da 2017-prisniveauet blev offentliggjort i december 2018, var indkomstgrupperne inddelt i nye intervaller, som referer til for-
brugerens årlige bruttoløn, og de estimerede faste udgifter var ligeledes ændret.
 Under 250.000 kr., hvor estimatet over de faste udgifter er beregnet til 6.995 kr. pr. måned
 250.000-449.999 kr., hvor estimatet over de faste udgifter er beregnet til 9.519 kr. pr. måned
 450.000-699.999 kr., hvor estimatet over de faste udgifter er beregnet til 12.305 kr. pr. måned
 700.000-999.999 kr., hvor estimatet over de faste udgifter er beregnet til 15.152 kr. pr. måned
 over 1.000.000., hvor estimatet over de faste udgifter er beregnet til 21.583 pr. måned
Forbrugerombudsmanden har ved en fejl anvendt lavere tal for de estimerede faste udgifter ved undersøgelsen af kreditværdig-
hedsvurderingen i lånesagerne fra Repay Finance A/S og Finans 247 ApS. Anvendelsen af de korrekte tal vil dog føre til de
samme konklusioner.
Ovenstående estimater viser det gennemsnitlige udgiftsniveau alene til bolig, elektricitet, opvarmning, transport, internet og
telefoni for forbrugere, der lever alene.
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 21
låneansøgernes udgiftsniveauer. Indhentelse af oplysninger om låneansøgernes faktiske lø-
bende udgifter ville naturligvis kunne føre til en anden kreditværdighedsvurdering, hvis låne-
ansøgernes faktiske udgiftsniveau var lavere end gennemsnitligt.
Forbrugerombudsmanden har vurderet:
 At de oplysninger, som Capitolia ApS indhentede om låneansøgernes økonomiske si-
tuation, viste, at de fem låneansøgere ikke kunne antages at være i stand til at tilbage-
betale de af selskabet bevilgede lån på mellem 1.000 og 4.000 kr. og de dermed for-
bundne omkostninger på 19 % i månedlig renter. Låneansøgerne havde yderst be-
skedne nettoindtægter eller allerede optagne forbrugslån i meget betydeligt omfang.
Låneansøgernes frie midler efter betaling af de estimerede gennemsnitlige faste lø-
bende udgifter måtte antages at være langt under det rådighedsbeløb på 6.290 kr., som
ifølge gældssaneringsbekendtgørelsen var nødvendigt for at opretholde en beskeden
levefod.40
Selv om långivere har et skøn ved vurderingen af forbrugeres kreditværdighed, er det
derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at selskabet handlede i strid med god
skik ved at bevilge de fem undersøgte lån.
 At de oplysninger, som Creamfinance Denmark ApS indhentede om låneansøgernes
økonomiske situation, indikerede for i hvert fald fire af de fem undersøgte lån, bevilget
via hjemmesiden kassekreditlendon.dk, at låneansøgerne ikke kunne antages at ville
være i stand til at tilbagebetale de af selskabet bevilgede lån på mellem 3.000 kr. og
8.000 kr. og de dermed forbundne omkostninger, herunder en månedlig minimumsbe-
taling svarende til den månedlige rente på 15 %. De pågældende låneansøgere havde
beskedne indtægter og/eller allerede optagne forbrugslån i betydeligt omfang, hvorfor
låneansøgernes frie midler efter betaling af de estimerede gennemsnitlige faste lø-
bende udgifter måtte antages at være under det rådighedsbeløb på 6.290 kr., som
ifølge gældssaneringsbekendtgørelsen var nødvendigt for at opretholde en beskeden
levefod.
Selv om långivere har et skøn ved vurderingen af forbrugeres kreditværdighed, er det
derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at selskabet handlede i strid med god
skik ved at bevilge de pågældende fire lån uden at indhente oplysninger om låneansø-
gernes faktiske udgiftsniveauer og dermed uden at have fortaget kreditværdighedsvur-
deringer ud fra fyldestgørende oplysninger. 41
 At de oplysninger, som Ferratum Denmark ApS indhentede om låneansøgernes øko-
nomiske situation, viste, at to af de fem låneansøgere gennemsnitligt havde hævet flere
penge på deres bankkonti, end der var indsat over en 12 måneders periode. Selskabet
indhentede ikke oplysninger om de pågældende låneansøgeres økonomi, der kunne
indikere, at de på trods af de negative saldi kunne forventes at ville have frie midler til
__________________
40
Gældssaneringsbekendtgørelsen, bek.nr. 1363 af 19. december 2008, fastlægger et rådighedsbeløb efter betaling af bl.a. bolig-
udgifter afhængigt af antal voksne og børn i husstanden, der for enlige udgør 6.290 kr. pr. måned. Størrelsen af beløbet er fast-
lagt ud fra, hvad der faktisk er nødvendigt for at opretholde en beskeden levefod, jf. forslag til lov om ændring af konkursloven
og konkursskatteloven (revision af reglerne om gældssanering), L 10, fremsat den 23. februar 2005, Folketingstidende 2004-
2005, pkt. 4.3.2.4.
41
Selskabet har oplyst, at kun et ud af de fire lån er misligholdt. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er oplysningen om,
hvorvidt lånet efterfølgende blev indfriet til tiden eller misligholdt, uden betydning for vurderingen af, om der er blevet foreta-
get en kreditværdighedsvurdering, som foreskrevet i kreditaftalelovens § 7 c, inden lånene blev bevilget. Rettidig indfrielse kan
fx skyldes lån hos venner og familie eller et nyt kviklån hos en anden udbyder.
AFSNIT 2 FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERINGER
SIDE 22
at tilbagebetale de bevilgede lån. Selskabet indhentede heller ikke oplysninger om for-
hold, der eventuelt kunne påvirke låneansøgernes fremtidige økonomiske situation,
herunder oplysninger om eventuelle fremtidige ydelser på allerede optagne lån.
Selv om långivere har et skøn ved vurdering af forbrugeres kreditværdighed, er det på
den baggrund Forbrugerombudsmandens opfattelse, at selskabet ikke foretog kredit-
værdighedsvurderinger ud fra fyldestgørende oplysninger, således som foreskrevet i
kreditaftalelovens § 7 c, inden selskabet bevilgede de fem lån.
 At de oplysninger, som 3 C Retail A/S indhentede inden bevilling af de i alt 35 under-
søgte lån, viste, at tre af låneansøgernes nettoindtægt var af en sådan størrelse, at lå-
neansøgernes frie midler efter betaling af de estimerede gennemsnitlige faste løbende
udgifter til bolig, elektricitet, varme, transport, internet og telefon måtte antages at
være under halvdelen af det rådighedsbeløb på 6.290 kr., som ifølge gældssanerings-
bekendtgørelsen er nødvendigt for at opretholde en beskeden levefod.42
Selv om långivere har et skøn ved vurdering af forbrugeres kreditværdighed, og låne-
ansøgernes månedlige ydelser på de pågældende lån var under 200 kr., er det Forbru-
gerombudsmandens opfattelse, at selskabet handlede i strid med god skik ved at be-
vilge de pågældende lån uden at indhente oplysninger om de pågældende låneansøgeres
faktiske udgiftsniveauer og dermed uden at have foretaget kreditværdighedsvurderin-
ger ud fra fyldestgørende oplysninger.
 At fire ud af ti forbrugere, der ansøgte om lån på finance ApS’ hjemmesider, oplyste
et lavere udgiftsniveau end det i Danmarks Statistikbank oplyste gennemsnitlige ud-
giftsniveau alene til bolig, elektricitet, varme, transport, internet og telefon for perso-
ner med tilsvarende bruttoindtægter, og at flere af låneansøgernes nettoindtægter
havde en sådan størrelse, at låneansøgernes frie midler efter betaling af de faste lø-
bende udgifter og ydelser på allerede optagne forbrugs- og/eller billån måtte antages
at være under det rådighedsbeløb på 6.290 kr., som ifølge gældssaneringsbekendtgø-
relsen er nødvendig for at opretholde en beskeden levefod.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er der en formodning for, at indhentelse af
dokumentation for låneansøgernes faktiske løbende faste udgifter og månedlige ydel-
ser på de allerede optagne lån for så vidt angår flere af de ti bevilgede lån kunne føre
til en anden vurdering af låneansøgernes frie midler og dermed også en anden kredit-
værdighedsvurdering.
Selv om långivere har et skøn ved vurdering af forbrugeres kreditværdighed, er det
derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der blandt de bevilgede lån var ek-
sempler på, at selskabet ikke indhentede tilstrækkelig dokumentation for forbruger-
nes faktiske udgiftsniveau, inden selskabet bevilgede de pågældende lån og derfor
ikke kreditværdighedsvurderede de pågældende forbrugere ud fra fyldestgørende
oplysninger, således som foreskrevet i kreditaftalelovens § 7 c.
43
__________________
42
Gældssaneringsbekendtgørelsen, bek.nr. 1363 af 19. december 2008, fastlægger et rådighedsbeløb efter betaling af bl.a. bolig-
udgifter afhængigt af antal voksne og børn i husstanden, der for enlige udgør 6.290 kr. pr. måned. Størrelsen af beløbet er fast-
lagt ud fra, hvad der faktisk er nødvendigt for at opretholde en beskeden levefod, jf. forslag til lov om ændring af konkursloven
og konkursskatteloven (revision af reglerne om gældssanering), L 10, fremsat den 23. februar 2005, Folketingstidende 2004-
2005, pkt. 4.3.2.4.
43
Selskabet har oplyst, at ingen af forbrugslånene er blevet misligholdt. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er oplysnin-
gen om, hvorvidt lånet efterfølgende blev indfriet til tiden eller misligholdt, uden betydning for vurderingen af, om der er blevet
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 23
 At tre ud af fem låneansøgere, der ansøgte om lån fra Repay Finance A/S, oplyste et
lavere udgiftsniveau end det i Danmarks Statistikbank oplyste gennemsnitlige ud-
giftsniveau for personer med tilsvarende bruttoindtægt alene til bolig, elektricitet,
varme, transport, internet og telefon, uden at selskabet indhentede dokumentation
for, om låneansøgernes oplysninger var korrekte, at selskabet ikke indhentede oplys-
ninger om de fem låneansøgere eventuelt havde udgifter til afvikling af gæld til andre
forbrugslån hverken fra låneansøgerne eller ved opslag i gældsregistre, og at selska-
bets kreditværdighedsvurderinger i tre af lånesagerne tog udgangspunkt i låneansø-
gernes højest dokumenterede månedlige indkomstniveau, selvom låneansøgerne
havde meget varierende månedlige indkomster.
Det er derfor Forbrugerombudsmandens vurdering, at selskabet ikke var i besiddelse
af tilstrækkelige oplysninger om låneansøgernes økonomiske situation til at kunne
foretage kreditværdighedsvurderinger ud fra fyldestgørende oplysninger.
44
 At Finans 247 ApS i fire ud af elleve lånesager ikke indhentede tilstrækkelige oplysnin-
ger om låneansøgernes løbende faste udgifter, og at de dokumenterede oplysninger,
som Finans 247 ApS indhentede om låneansøgernes økonomiske situation, indikerede,
at tre af de elleve låneansøgere ikke kunne forventes at have tilstrækkelig frie midler
til at kunne tilbagebetale de af selskabet bevilgede lån på henholdsvis 4.000 kr., 4000
kr. og 10.000 kr. og de dermed forbundne omkostninger, når de øvrige løbende faste
udgifter var betalt.
Selv om långivere har et skøn ved vurderingen af forbrugeres kreditværdighed, er det
derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at selskabet handlede i strid med god
skik ved at bevilge de pågældende tre lån.
2.5 Forbrugerombudsmanden har anmodet om selskabernes tilsagn om fremover at
overholde god skik ved at foretage kreditvurderinger som foreskrevet i kreditafta-
leloven
Forbrugerombudsmanden har anmodet selskaberne om tilsagn om fremover at overholde mar-
kedsføringslovens bestemmelser om god skik ved at foretage kreditværdighedsvurderinger
som foreskrevet i kreditaftaleloven.
Forbrugerombudsmanden har på tidspunktet for denne undersøgelses offentliggørelse modta-
get tilsagn fra tre selskaber.
45
De øvrige sager er fortsat under behandling med henblik på at
opnå tilsagn fra selskaberne.
__________________
foretaget en kreditværdighedsvurdering, som foreskrevet i kreditaftalelovens § 7 c, inden lånene blev bevilget. Indfrielse kan fx
skyldes lån hos venner og familie eller et nyt kviklån hos en anden udbyder.
44
Selskabet har oplyst, at tre af de fem lån blev indfriet rettigdigt, et lån blev forlænget og derefter indfriet, mens et lån måtte
askrives pga. identitetstyveri. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er oplysningen om, hvorvidt lånet efterfølgende blev
indfriet til tiden eller misligholdt, uden betydning for vurderingen af, om der er blevet foretaget en kreditværdighedsvurdering,
som foreskrevet i kreditaftalelovens § 7 c, inden lånene blev bevilget. Indfrielse kan fx skyldes lån hos venner og familie eller et
nyt kviklån hos en anden udbyder.
45
Capitolia ApS, Ferratum Denmark ApS og Mozipo ApS.
AFSNIT 3 MARKEDSFØRINGEN AF DE HURTIGE FORBRUGSLÅN
SIDE 24
Afsnit 3
Markedsføringen af de hurtige forbrugslån
Undersøgelsen af forbrugslånsselskabernes kreditværdighedsvurderinger har givet Forbru-
gerombudsmanden anledning til også at undersøge, om selskabernes markedsføring vildleder
forbrugerne eller indeholder mangelfulde kreditoplysninger.
Reglerne herom findes i markedsføringslovens §§ 5, 6 og 18, og overtrædelser heraf er straf-
bare.
3.1 Regelgrundlaget
Forbuddet mod vildledning
Markedsføringslovens §§ 5 og 6 forbyder vildledende handlinger og udeladelser over for for-
brugere. Herudover fastsætter markedsføringslovens § 18 et særskilt oplysningskrav for mar-
kedsføring af kreditaftaler.
Markedsføringslovens § 5, stk. 1, har følgende ordlyd:
”§ 5. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin
fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbruge-
ren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.
[…]”
Markedsføringslovens § 6, stk. 1, har følgende ordlyd:
”§ 6. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplys-
ninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigts-
mæssig måde.
[…]”
Overtrædelse af markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, forudsætter, at markedsføringen
væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos
gennemsnitsforbrugeren eller, hvis den pågældende handelspraksis rettes mod en særlig
gruppe forbrugere, hos et gennemsnitligt medlem af denne gruppe. Dette følger af markedsfø-
ringslovens § 8, stk. 1.
Overtrædelse af markedsføringslovens §§ 5 og 6 straffes med bøde, jf. markedsføringslovens §
37, stk. 3.
Oplysningsforpligtelsen ved markedsføring af lån
Når virksomheder reklamerer med talstørrelser for omkostningerne ved lån til forbrugere, skal
reklamen på fremtrædende måde bl.a. vise størrelsen af det samlede kreditbeløb, ÅOP, løbeti-
den, det samlede tilbagebetalingsbeløb og ydelserne. Det følger af markedsføringslovens § 18.
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 25
Reglen skal skabe prisgennemsigtighed på lånemarkedet og gøre forbrugerne i stand til at
træffe beslutning om eventuelt at reagere på markedsføringen på et oplyst grundlag.
Markedsføringslovens § 18 har følgende ordlyd:
”§ 18. Enhver markedsføring af kreditaftaler over for forbrugere, som ikke er omfattet af § 19, og som
oplyser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit,
skal indeholde følgende standardoplysninger:
1) Debitorrenten, herunder om den er fast eller variabel eller begge, og oplysninger om omkostninger,
der indgår i forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med kreditten.
2) Det samlede kreditbeløb.
3) De årlige omkostninger i procent (ÅOP) som beregnet efter lov om kreditafta-ler.4) Kreditaftalens lø-
betid.
5) Kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling ved kredit i form af henstand med betalingen
for en specifik vare eller tjenesteydelse.
6) Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, og ydelsernes størrelse.
Stk. 2. Standardoplysningerne, jf. stk. 1, skal oplyses klart, kort og på en frem-trædende måde ved hjælp
af et repræsentativt eksempel.
[…]”
Hvis der er tale om en kassekredit, skal långivere dog ikke oplyse låneaftalens løbetid, det sam-
lede tilbagebetalingsbeløb og ydelsernes størrelse.
46
3.2 Forbrugerombudsmandens undersøgelse af selskabernes markedsføring
Forbrugerombudsmanden har for det første konstateret, at en række selskaber har markeds-
ført deres låneprodukter som ”kassekreditter”, selvom låneprodukterne efter Forbrugerom-
budsmandens opfattelse ikke er kassekreditter, men forbrugslån, der blot ikke har en på for-
hånd fastsat løbetid.
For det andet har en række selskaber efter Forbrugerombudsmandens opfattelse givet vildle-
dende oplysninger til forbrugerne om omkostningerne ved lånet eller om, hvordan lånet kan
afvikles og indfris. I flere tilfælde har selskaber fx oplyst forkerte eller vildledende tal for, hvor
høj ydelsen på lånet var, eller hvor stort det samlede tilbagebetalingsbeløb (dvs. lånebeløbet
inkl. samtlige omkostninger) var. I andre tilfælde stemte kreditaftalens vilkår om indfrielse af
lånet ikke overens med budskaberne i markedsføringen.
For det tredje har en række selskaber markedsført visse omkostninger ved deres lån til forbru-
gerne uden samtidig at give de øvrige lovpligtige standardoplysninger på en fremtrædende
måde. Det kan fx være fordi de lovpligtige standardoplysninger helt manglede, eller fordi de var
vist på en mindre i øjnefaldende måde. Der er typisk tale om en udeladelse af ydelsen på lånet,
__________________
46
Af forarbejderne (Forslag til Lov om ændring af kreditaftaler og lov om markedsføring fremsat den 16. december 2009
/ LSF pkt. . . fremgår: ”Forbrugerkreditdirektivets artikel 2, stk. 3, fastlægger, at der gælder mindre omfattende
regulering af kassekreditter, når kreditten betales tilbage på anfordring eller inden for tre måneder. De bestemmelser, der ikke
finder anvendelse i forbindelse med kreditaftaler i form af kassekredit, hvor kreditten skal betales tilbage på anfordring eller
inden for tre måneder, er herefter artikel 4, stk. 2, litra d-f (oplysninger i reklame om kreditaftalens løbetid, kontantprisen ved
henstand med betaling for en vare eller tjenesteydelse og det samlede tilbagebetalingsbeløb og raternes størrelse, jf. lovforsla-
gets § , nr. forslag til § i markedsføringsloven ,[…] Arbejdsgruppen vurderer, at der vil være behov for at indføre særlige
regler for de omhandlede kassekreditter, hvor kassekreditten skal betales tilbage på anfordring eller inden tre måneder, som
gennemfører den nævnte lempeligere regulering af kassekreditter.”
AFSNIT 3 MARKEDSFØRINGEN AF DE HURTIGE FORBRUGSLÅN
SIDE 26
hvilket er det tal, forbrugeren skal bruge for at kunne vurdere, om forbrugerens rådighedsbeløb
er tilstrækkeligt til, at forbrugeren kan tilbagebetale lånet.
Særligt om markedsføring af forbrugslån som ”kassekredit”
En kassekredit er i kreditaftaleloven
47
defineret som ”[e]n udtrykkelig kreditaftale, hvorved en
kreditgiver stiller midler til rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende saldo på for-
brugerens løbende konto”.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at den almindelige forståelse af begrebet ”kasse-
kredit” er en kreditfacilitet knyttet til en løbende konto, som det er muligt at have en positiv
saldo på. De låneprodukter, som flere selskaber markedsførte som kassekreditter, var imidler-
tid ikke løbende konti, som det var muligt for forbrugeren at have en positiv saldo på, men der-
imod sædvanlige forbrugslån, der overføres til forbrugerens bankkonto.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en sådan urigtig angivelse af låneproduktets
karakteristika udgør vildledende marmarkedsføringen. Der er bl.a. forskellige oplysningskrav
til kreditaftalen afhængig af, om långiver markedsfører kassekreditter eller sædvanlige for-
brugslån. Ved markedsføring af kassekreditter er långiver således ikke forpligtet efter markeds-
føringslovens § 18 til at oplyse den månedlige ydelse, løbetiden og det samlede tilbagebetalings-
beløb, selvom markedsføringen indeholder talstørrelser for låneomkostninger.
Særligt vedrørende vildledende pris- og vilkårsoplysninger
Forbrugerombudsmanden har ligeledes konstateret, at en række selskaber i deres markedsfø-
ring valgte at fremhæve renterne ved lånet uden samtidig at tydeliggøre for forbrugeren, hvad
der reelt skulle betales i renter og afdrag, når lånet skulle betales tilbage.
Det er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vildledende prismarkedsføring, idet forbru-
geren ikke umiddelbart er i stand til at se den økonomiske belastning, som forbrugslånet rent
faktisk vil få på forbrugerens økonomi, når forbrugeren skal afvikle lånet.
Hertil kommer, at enkelte udbydere har markedsført sig med urigtige prisoplysninger om ek-
sempelvis de månedlige ydelser og rentebeløb, hvilket i sig selv har karakter af vildledende pris-
markedsføring.
Ydermere har Forbrugerombudsmanden i flere tilfælde konstateret, at budskaberne i markeds-
føringen af lånene var, at forbrugeren selv valgte, hvor længe han/hun ville have kreditten,
mens det fx fremgik af kreditaftalen, at lånet kun kan indfries med et vist varsel, eller at lånet
skal indfries, hvis selskabet beder om det. I et tilfælde fremgik det af markedsføringen, at for-
brugeren kunne afvikle lånet ved betaling af en ydelse på 833,33 kr. pr. måned i et år. Det viste
sig dog, at forbrugeren efter et år fortsat ville skylde over 4000 kr., selvom den oplyste ydelse
blev betalt til tiden.
Særligt vedrørende manglende oplysninger om lånets omkostninger
Når en virksomhed fx markedsfører en rente eller en månedlig ydelse på eksempelvis et for-
brugslån, skal virksomheden give en række standardoplysninger om omkostningerne for lånet
__________________
47
Jf. lovbekendtgørelse nr. 1336 af 26. november 2015 om kreditaftaler, § 4, nr. 4
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 27
– bl.a. hvor meget forbrugeren i alt skal betale tilbage, den månedlige ydelse, ÅOP mv. Oplysnin-
gerne skal gives klart, kort og på en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksem-
pel. Det følger af markedsføringslovens § 18.
Forbrugerombudsmanden har konstateret, at en række af de undersøgte selskaber ikke gav de
lovpligtige standardoplysninger i deres markedsføring. Ofte manglede forbrugslånsselskabet at
oplyse om ydelsen på lånet eller også oplyses ydelsen, mens der ikke samme sted på fremtræ-
dende måde blev oplyst om debitorrenten, ÅOP, samlet tilbagebetalingsbeløb mv. Flere selska-
ber har tilkendegivet, at udeladelsen af oplysningerne skyldes, at de har anset forbrugslånet for
en kassekredit, hvor oplysninger om løbetid, ydelsernes størrelse og det samlede tilbagebeta-
lingsbeløb ikke skal oplyses.
3.3 Politianmeldelser
Forbrugerombudsmanden har på tidspunktet for undersøgelsens offentliggørelse politian-
meldt 6 selskaber for overtrædelse af vildledningsforbuddet og/eller kreditoplysningskravet.
BILAG INDBERETNING AF KORTFRISTEDE LÅN TIL FORBRUGEROMBUDSMANDEN FOR 2017
SIDE 28
Bilag
Indberetning af kortfristede lån til Forbrugerom-
budsmanden for 2017
Indberetningen omfatter lån for perioden 1. januar 2017 – 31. december 2017, der er omfattet
af Forbrugerombudsmandens retningslinjer for kortfristede lån indgået som fjernsalgsaftaler.
Et lån er omfattet af retningslinjerne og dermed indberetningsordningen, når lånet er indgået
via fjernsalg, og lånets løbetid ikke overstiger 3 måneder.
Tallene i nedenstående tabeller bygger på indberetninger fra fem udbydere af kortfristede lån.
Indberetningsordningen er frivillig for udbyderne og Forbrugerombudsmanden har kendskab
til en enkel udbyder, der blandt andet har udstedt lån med en løbetid på op til tre måneder, som
ikke har indberettet sine tal til Forbrugerombudsmanden. Ud over denne udbyder har Forbru-
gerombudsmanden ikke kendskab til andre udbydere, der har udstedt lån med en løbetid på op
til tre måneder i 2017 i nævneværdigt omfang.
De viste tabeller bygger på en sammenstilling af tal fra de fem udbydere i anonymiseret form.
Tabel 1 Total antal indgåede låneaftaler for det forløbne år opdelt på web- og SMS-lån.
Total antal web-lån Total antal SMS-lån Antal lån i alt
31.572 0 31.572
Tabel 1 viser antallet af indgåede låneaftaler. Den samme låntager kan have indgået flere låne-
aftaler i løbet af året. Antallet af individuelle låntagere kan derfor være mindre end antallet af
indgåede låneaftaler.
Det bemærkes, at der ikke er udbudt SMS-lån af de samlede antal låneaftaler for 2017.
Tabel 1 Antal sms- og web-lån indgået i det forløbne år fordelt på beløb mindre eller
større end 3000 kr.
Beløbsstørrelse
kr.
Antal web-lån Antal SMS-lån Antal lån i alt Sum
kr.
0 - 3.000 14.152 0 14.152 30.524.259
Over 3.000 17.420 0 17.420 89.194.189
Total 31.572 0 31.572 119.718.448
UNDERSØGELSE AF FORBRUGSLÅNSSELSKABERS KREDITVURDERING OG MARKEDSFØRING
SIDE 29
Den procentvise fordeling mellem antal lån på højst 3.000 kr. og lån over 3.000 kr. udgør hen-
holdsvis 44,8 pct. og 55,2 pct.
Det samlede lånebeløb fordeler sig med 25,5 pct. til lån på højst 3.000 kr. og 74,5 pct. til lån over
3.000 kr.
Tabel 2 Antallet af låntagere for henholdsvis SMS- og web-lån der i det forløbne år har
misligholdt lån opdelt på aldersgrupper.
Alder
År
Antal
web-lån2
Antal
misligholdte
web-lån3
Antal
SMS-lån2
Antal
misligholdte
SMS-lån3
Totalt antal
misligholdte
web- og SMS-lån
18-19 0 0 0 0 0
20-24 3.668 560 0 0 560
25-29 4.957 807 0 0 807
Over 30 22.947 2.548 0 0 2.548
Total 31.572 3.915 0 0 3.915
Et lån anses for misligholdt efter indberetningsordningen, hvis forfaldsdagen for lånet er over-
skredet med mere end 90 dage, eller hvis der er opkrævet gebyrer i medfør af rentelovens § 9
b, stk. 1, 2. pkt. (inkassogebyr), eller § 9 a og bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 om uden-
retlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, som senere ændret (inkas-
soomkostninger).
Det fremgår af tabel 3, at der ikke udbydes lån til personer under 20 år.
Det totale antal misligholdte web- og SMS-lån udgør 12,4 pct. af det totale antal lån.