3. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den [20. marts 2019]
3. udkast (ændringsforslag)
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og
forskellige andre love
(Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt
ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster)
[af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 29 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæf‐
tigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 4, 5, 7, 9,
13-16, 18, 21-23 og 25. Enhedlistens medlemmer af udval‐
get har stillet ændringsforslag 1-3, 6, 8, 10-12, 17, 19, 20, 24
og 26-29.
2. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet har tilsluttet sig aftalen og bakker op
om en ny regulering af folkepensionen og indførelsen af en
obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere. Socialde‐
mokratiet mener, at det er vigtigt, at regeringen med aftalen
forpligtes til senest i 2022 at undersøge mulige forslag til
løsningsmodeller, der kan imødekomme modregning for
personer som indbetaler til ATP i eksempelvis supplerende
pensionsydelse (ældrecheck), boligydelse mm., herunder at
muligheden for at opspare i andre arbejdsmarkedspensions‐
selskaber undersøges. Socialdemokratiet mener, at der i for‐
bindelse med udbetaling af tillæg til refusion med lovforsla‐
get bør skelnes mellem arbejdsgivere, der indbetaler til pen‐
sion og arbejdsgivere, der ikke indbetaler til pension.
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (EL), tiltrådt af<>:
Til § 2
1) Nr. 1-3 udgår.
[Regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn med
satsreguleringsprocenten]
Til § 3
2) Nr. 1-3 udgår
[Regulering af barselsdagpenge med satsreguleringsprocen‐
ten]
Til § 4
3) Nr. 2-4 udgår.
[Regulering af sygedagpenge med satsreguleringsprocenten]
Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2018-19
Journalnummer
DokumentId
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 Bilag 12
Offentligt
Til § 5
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af<>:
4) Den under nr. 1 foreslåede § 14 b affattes således:
»§ 14 b. Bidraget til obligatorisk pensionsordning bereg‐
nes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.«
[Ændring af tidspunktet for regulering af bidragssatsen til
den obligatoriske pensionsordning]
5) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I § 17, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 11«.
02. I § 17, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 6 og 13« til: »stk. 6 og
11«.«
[Konsekvensændring]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af<>:
6) Nr. 2 udgår.
[Regulering af den individuelt beregnede fleksydelse med
satsreguleringsprocenten]
Til § 6
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af<>:
7) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 3, stk. 5, ændres »69-72« til: »69«.«
[Konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 8]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
8) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 29, stk. 1, indsættes som nyt nummer:
»10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1, ved
beregning af helbredstillæg og varmetillæg, bortses
fra pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmar‐
kedets Tillægspension.««
[Udbetalt obligatorisk pension indgår ikke i beregning af
helbredstillæg, varmetillæg og ældrecheck]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af<>:
9) Nr. 2 udgår.
[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
10) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 49, stk. 3,
1. pkt., ændres »nr. 1-3 og 5-8« til: »nr. 1-3, 5-8 og 10-12,«,
og i 2. pkt. ændres »nr. 9-12« til: »nr. 9«.
[Årlig regulering af fradragsbeløb ved beregning af førtids‐
pension med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten]
11) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 49, stk. 3,
1. pkt., ændres »nr. 1-3 og 5-8« til: »nr. 1-3 og 4-8, § 29, stk.
1, nr. 7« og i 3. pkt. ændres »De beløb, der er nævnt i stk. 1,
nr. 4 og 13« til: »Det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 13«.
[Årlig regulering af mediecheck og bundfradrag med 2,0
pct. tillagt tilpasningsprocenten]
12) Den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 49, stk. 3, 2.
og 3. pkt., affattes således:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 9-13, reguleres
én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent, og § 49 a. Regulerin‐
gen sker dog første gang for de beløb nævnt i stk. 1 og § 49
c den 1. januar 2020.«
[Regulering af førtidspension og beløbsgrænser med satsre‐
guleringsprocenten]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af<>:
13) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 49, stk. 4, 2. pkt., ændres »nr. 2, 5-8, 11 og 12, og §
49 c,« til: »nr. 2, 5-8, 11 og 12,«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 14]
14) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 49 c indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Beløbene, jf. stk. 1, som fradragsbeløbene, jf. §
49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med, reguleres én gang årligt
den 1. januar.
Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres be‐
løbene efter § 49, stk. 3, 1. pkt.
Stk. 4. Ved reguleringen den 1. januar for hvert af årene
2021-2033 reguleres beløbene med en beregnet procentsats.
Procentsatsen beregnes ved at gange de anvendte procents‐
atser efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene 2020 til og med det
pågældende reguleringsår med hinanden.
Stk. 5. Beløbene, jf. stk. 1, afrundes efter regulering til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.««
[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]
15) Nr. 10 udgår.
[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]
Til § 7
16) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
2
»01. I § 3, stk. 4, ændres »§§ 16, 17 og 60« til: »§§ 16 og
17«.«
[Konsekvens af lovforslagets § 7, nr. 6]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
17) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 26, stk. 1, affattes 2. pkt. således:
»Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 25, stk.
1-4, ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg, bortses
fra pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.««
[Udbetalt obligatorisk pension indgår ikke i beregning af
helbredstillæg og varmetillæg]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af<>:
18) Nr. 2 udgår.
[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af<>:
19) Den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 48, stk. 3, 1.
pkt., affattes således:
»De beløb, der er nævnt i nr. 1, 3, 7-10 og 12-14, regule‐
res én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocen‐
ten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 48 a.«
[Regulering af førtidspension og beløbsgrænser m.v. med
satsreguleringsprocenten]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
20) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 48, stk. 3,
2. pkt., ændres »nr. 2, 4-6 og 15« til: »nr. 2, 4-6, 14 og 15«
og efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 8 og 12-13, reguleres
én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
[Årlig regulering af mediecheck med 2,0 pct. tillagt tilpas‐
ningsprocenten og teknisk ændring]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af<>:
21) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 48, stk. 3,
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 8 og 12-14, reguleres
én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
[Teknisk ændring]
22) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 48, stk. 4, 2. pkt., ændres »nr. 2, 4-6 og 15, og § 48
b,« til: »nr. 2, 4-6 og 15,«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 23]
23) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»04. I § 48 b indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Beløbene, jf. stk. 1, som fradragsbeløbene, jf. §
48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med, reguleres én gang årligt
den 1. januar.
Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres be‐
løbene efter § 48, stk. 3, 2. pkt.
Stk. 4. Ved reguleringen den 1. januar for hvert af årene
2021-2033 reguleres beløbene med en beregnet procentsats.
Procentsatsen beregnes ved at gange de anvendte procents‐
atser efter § 48, stk. 3, 2. pkt., for årene 2020 til og med det
pågældende reguleringsår med hinanden.
Stk. 5. Beløbene, jf. stk. 1, afrundes efter regulering til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.««
[Konsekvens af lov nr. 125 af 7. februar 2019]
Til § 8
Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
24) Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I § 14 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunen ser bort fra formue i form af kapital‐
pensioner, aldersopsparing og anden opsparing, der er opret‐
tet med henblik på fratræden fra arbejdsmarkedet, og livs‐
forsikringer m.v.«
Stk. 2-8 bliver herefter til stk. 3-9.
02. § 15 affattes således:
»§ 15. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, i
hvilke tilfælde kommunen ser bort fra formue i form af ud‐
betalt indestående på den særskilte SP-konto (Særlig Pen‐
sionsopsparing) samt efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag
udbetalt kontant og skattefrit efter anmodning.««
[Indestående på kapitalpension m.v. indgår ikke i opgørelse
af formue ved vurdering af ret til kontanthjælp m.m.]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af <>:
25) I det under nr. 4 foreslåede § 80 b, stk. 1, ændres »§§
23 og 24, § 25, stk. 1-4« til: »§§ 23-25«.
[Præcisering]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af<>:
26) Nr. 6 affattes således:
»6. § 109, stk. 1, affattes således:
»Én gang årligt den 1. januar reguleres med satsregule‐
ringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og ef‐
ter stk. 4 de beløb, der er nævnt i:
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og
ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte per‐
soner, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordi‐
nært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalen‐
dermåneder.
3
4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede
hjælp.
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar,
der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåne‐
der.
6) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn
under 18 år.
7) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26,
stk. 3.
8) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
9) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af
hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
10) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2
og 4, om ressourceforløbsydelse.
11) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for ar‐
bejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
12) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og
§ 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j.
13) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
14) § 85 a om efterlevelseshjælp.
15) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis
udbetalt børnebidrag.««
[Regulering af ydelser m.v. efter lov om aktiv socialpolitik
med satsreguleringsprocenten]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
27) I nr. 7 udgår »der bliver stk. 3,«.
[Konsekvensændring]
Til § 9
28) Nr. 4-6 udgår.
[Regulering af fleksløntilskud og støtte i form af tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende med satsreguleringsprocen‐
ten]
Ny paragraf
29) Efter § 14 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
48 af 16. januar 2019, foretages følgende ændringer:
1. § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »lsd-behandling, og« til: »lsd-be‐
handling,«, og i § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »førtidspension
m.v.« til: »førtidspension m.v., og«.
2. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension.««
[Udbetalt obligatorisk pension indgår ikke i boligstøttebe‐
regningen]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
I lovforslagets § 2, nr. 1-3, foreslås den årlige regulering
af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn ændret således, at re‐
guleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at regu‐
leringen af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn efter forsla‐
get skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af arbejdsløshedsdagpenge
og efterløn bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås
det, at nr. 1-3 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af
arbejdsløshedsdagpenge og efterløn fortsat vil ske med sats‐
reguleringsprocenten. Regulering med satsreguleringspro‐
centen er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at
være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas‐
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas‐
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings‐
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Da størrelsen af statens voksenuddannelsesstøtte og
VEU-godtgørelse er afledt af arbejdsløshedsdagpenge, vil
den foreslåede ændring få betydning for størrelsen af statens
voksenuddannelsesstøtte og VEU-godtgørelse.
Til nr. 2
I lovforslagets § 3, nr. 1-3, foreslås den årlige regulering
af barselsdagpenge ændret således, at reguleringen fast ned‐
sættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af barsels‐
dagpenge efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpas‐
ningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af barselsdagpenge bevares
på det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at nr. 1-3 udgår.
Det betyder, at den årlige regulering af barselsdagpenge
fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering
med satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsregule‐
ringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasnings‐
procenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas‐
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas‐
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings‐
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Til nr. 3
I lovforslagets § 4, nr. 2-4, foreslås den årlige regulering
af sygedagpenge ændret således, at reguleringen fast ned‐
sættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af sygedag‐
4
penge efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpas‐
ningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af sygedagpenge bevares på
det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at nr. 2-4 udgår.
Det betyder, at den årlige regulering af sygedagpenge fortsat
vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med sats‐
reguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringspro‐
cent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocen‐
ten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas‐
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas‐
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings‐
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Da størrelsen af fleksydelsens højeste beløb er afledt af
sygedagpenge, vil den foreslåede ændring få betydning for
størrelsen af fleksydelsens højeste beløb.
Til nr. 4
I den under § 5, nr. 1, foreslåede § 14 b, foreslås det at
regulere procentsatsen for bidraget til den obligatoriske pen‐
sionsordning af fleksydelse med virkning fra den 1. mandag
i året. Det skal ses i sammenhæng med, at størrelsen på flek‐
sydelsessatsens højeste beløb er afledt af sygedagpengenes
højeste beløb, og som følge af, at sygedagpengene beregnes
ugevis, reguleres sygedagpengenes højeste beløb med virk‐
ning fra den 1. mandag i året.
Fleksydelse beregnes og udbetales månedsvis og som føl‐
ge heraf foreslås det, at tidspunktet for regulering af bidrags‐
satsen til den obligatoriske pensionsordning af fleksydelse
ændres til at ske ved årsskiftet.
Til nr. 5
I lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås det at ophæve de gæl‐
dende § 17, stk. 8-10, og i stedet indsætte et nyt nr. 8. Som
konsekvens af dette rykkes de gældende stk. 11-13 til stk.
9-11.
Som følge heraf forslås det at konsekvensændre henvis‐
ningerne til stk. 13 i § 17, stk. 4 og 5.
Til nr. 6
I lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås den årlige regulering af
den individuelt beregnede fleksydelse ændret således, at re‐
guleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at regu‐
leringen af den individuelt beregnede fleksydelse efter for‐
slaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af den individuelt beregnede
fleksydelse bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås
det, at nr. 2 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af
den individuelt beregnede fleksydelse fortsat vil ske med
satsreguleringsprocenten. Regulering med satsregulerings‐
procenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat
til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas‐
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas‐
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings‐
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Til nr. 7
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 8, om
at ophæve §§ 71 og 72 og en konsekvens af, at § 70 blev op‐
hævet ved lov nr. 285 af 25. april 2001. Det foreslås som
følge heraf i § 3, stk. 5, at henvisningen til §§ 69-72 ændres
til en henvisning til § 69. Herefter vil bestemmelsen ikke
længere henvise til §§ 70-72.
Til nr. 8
Ændringsforslaget har til formål at sikre, at udbetalinger
fra den obligatoriske pensionsordning ikke modregnes i hel‐
bredstillæg, varmetillæg og supplerende pensionsydelse (æl‐
drecheck).
Det følger af § 29, stk. 1, i lov om social pension, at ind‐
tægtsgrundlaget for varmetillæg og helbredstillæg opgøres
på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller
samlevers samlede indtægt. Personlig indkomst indgår i ind‐
tægtsgrundlaget, og det betyder, at udbetaling af pensioner
indgår i indtægtsgrundlaget.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse, hvoraf det frem‐
går, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1,
ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg, bortses fra
pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension.
Forslaget vil få den virkning, at de beløb, der udbetales i
medfør af § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(den obligatoriske pensionsordning) ikke vil blive regnet
med i det indtægtsgrundlag, som benyttes ved beregning af
helbredstillæg og varmetillæg.
Forslaget vil også få den virkning, at de beløb, der udbe‐
tales fra den obligatoriske pensionsordning, ikke vil blive
regnet med i det indtægtsgrundlag, som benyttes ved bereg‐
ning af supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Det skyl‐
des, at det følger af § 72 d, stk. 3, i lov om social pension, at
den supplerende pensionsydelse nedsættes afhængigt af den
personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3, og at den personli‐
ge tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter §
29.
Til nr. 9
Ændringsforslaget er en konsekvens af lov nr. 125 af 7.
februar 2019. Ved loven blev § 49, stk. 1, i lov om social
pension nyaffattet, hvorefter beløbene i bestemmelsen blev
opdateret med de satser, der gælder for 2019. Som følge her‐
af foreslås det, at lovforslagets § 6, nr. 2, udgår.
Til nr. 10
Med ændringsforslaget foreslås det, at fradrag ved bereg‐
ning af førtidspension reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpas‐
5
ningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Til nr. 11
Med ændringsforslaget foreslås det, at mediechecken og
bundfradraget ved beregning af pensionstillæg til folkepen‐
sionister fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasnings‐
procenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsre‐
guleringsprocent.
Mediechecken og bundfradraget vil dermed blive regule‐
ret med lønudviklingen lige som den øvrige folkepension.
Til nr. 12
I lovforslagets § 6, nr. 3, foreslås det i affattelsen af § 49,
stk. 3, 2. pkt., at den årlige regulering af førtidspension, fra‐
dragsbeløb m.v. ændres til, at reguleringen fast nedsættes
med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af den individuelt
beregnede fleksydelse efter forslaget skal ske med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsregulerings‐
procent.
For at sikre, at reguleringen af førtidspension, fradragsbe‐
løb m.v. bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås
det, at § 49, stk. 3, 2. pkt., affattes således, at den årlige re‐
gulering af førtidspension, fradragsbeløb m.v. fortsat vil ske
med satsreguleringsprocenten. Regulering med satsregule‐
ringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent
fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas‐
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas‐
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings‐
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Af tekniske årsager affattes § 49, stk. 3, 3. pkt., på ny i
den formulering, der fremgår af lov nr. 125 af 6. februar
2019.
Til nr. 13
Ved lov nr. 125 af 7. februar 2019 blev det indført i § 49,
stk. 4, 2. pkt., at beløbene i § 49 c afrundes til nærmeste kro‐
nebeløb, der kan deles med 100.
Med ændringsforslag nr. 6 foreslås det, at regulering og
afrunding af beløbene i § 49 c følger af § 49 c, stk. 2-5, i
stedet for § 49, stk. 3 og 4. Som konsekvens heraf foreslås
det, at henvisningen til § 49 c fjernes i § 49, stk. 4, 2. pkt.
Til nr. 14
Reglen i § 49 c i lov om social pension blev indført ved
lov nr. 125 af 7. februar 2019. Det følger af bestemmelsen,
at fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med
henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. Beløbene sættes ned
med henholdsvis 1.000 kr. og 2.000 kr. for årene 2020-2034.
Forhøjelsen af fradragsbeløbene vil således være udfaset i
2034.
Ved lov nr. 125 af 7. februar 2019 blev det samtidig ind‐
ført i § 49, stk. 3, at beløbene reguleres med satsregulerings‐
procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Med lovforslagets § 6, nr. 3, er det foreslået at nyaffatte §
49, stk. 3, om regulering af de årlige pensionsbeløb og sats‐
regulerede grænser. Det er foreslået i § 49, stk. 3, 1. pkt., at
beløbene i § 49, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, og § 69, reguleres én
gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningspro‐
centen for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule‐
ringsprocent.
Med ændringsforslaget foreslås det i § 49 c, at indsætte
stk. 2-5 som nye stykker.
Det foreslås i stk. 2, at beløbene, jf. stk. 1, som fradrags‐
beløbene, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med, reguleres
én gang årligt den 1. januar.
Det foreslås i stk. 3, at beløbene reguleres efter § 49, stk.
3, 1. pkt. ved reguleringen den 1. januar 2020.
Det foreslås i stk. 4, at beløbene reguleres med en bereg‐
net procentsats ved reguleringen den 1. januar for hvert af
årene 2021-2033. Procentsatsen beregnes ved at gange de
anvendte procentsatser efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene
2020 til og med det pågældende reguleringsår med hinan‐
den.
Det foreslås i stk. 5, at beløbene, jf. stk. 1, efter regulerin‐
gen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100.
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at § 49 c blev
indført ved lov nr. 125 af 7. februar 2019 og at bestemmel‐
sen indeholder beløb, som reguleres årligt. Med forslaget vil
beløbene i § 49 c, skulle reguleres og afrundes efter bestem‐
melsens stk. 2-5 i stedet for § 49, stk. 3 og 4. Forslaget er en
videreførelse af den gældende måde at regulere beløbene på,
som dog fremover vil skulle ske med 2,0 pct. tillagt tilpas‐
ningsprocenten i stedet for satsreguleringsprocenten.
Forslaget indebærer, at beløbene i § 49 c – som fradrags‐
beløbene i § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med – vil blive
reguleret én gang årligt den 1. januar. Beløbene på hen‐
holdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. er angivet i 2019-niveau.
Beløbene vil skulle reguleres årligt frem til udfasningen i
2034.
Ved reguleringen pr. 1. januar 2020 vil beløbene, som
sættes ned til henholdsvis 14.000 kr. og 28.000 kr. (2019-ni‐
veau) skulle opreguleres fra 2019-niveau til 2020-niveau.
Ved reguleringen pr. 1. januar 2021 vil beløbene, som sættes
ned til henholdsvis 13.000 kr. og 26.000 kr. (2019-niveau)
skulle opreguleres fra 2019-niveau til 2021-niveau. Ved re‐
guleringen pr. 1. januar 2022 vil beløbene, som sættes ned
til henholdsvis 12.000 kr. og 24.000 kr. (2019-niveau) skulle
opreguleres fra 2019-niveau til 2022-niveau osv. Opregule‐
ringen sker ved at opregne til niveauet for det pågældende år
på baggrund af de anvendte procentsatser efter § 49, stk. 3,
1. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende regule‐
ringsår.
Beløbene vil efter opregulering skulle afrundes til nær‐
meste kronebeløb, der kan deles med 100.
6
Til nr. 15
Ændringsforslaget er en konsekvens af lov nr. 125 af 7.
februar 2019. Ved loven blev beløbet i § 72 d, stk. 1, i lov
om social pension opdateret med den sats, der gælder for
2019. Det foreslås derfor, at § 6, nr. 10, udgår.
Til nr. 16
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 7, nr. 6, om
at ophæve § 60. Det foreslås som følge heraf i § 3, stk. 4, at
henvisningen til §§ 16, 17 og 60 ændres til en henvisning til
§§ 16 og 17. Herefter vil bestemmelsen ikke længere henvi‐
se til § 60.
Til nr. 17
Ændringsforslaget har til formål at sikre, at udbetalinger
fra den obligatoriske pensionsordning ikke modregnes i hel‐
bredstillæg og varmetillæg.
Det følger af § 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. at ind‐
tægtsgrundlaget for varmetillæg og helbredstillæg opgøres
på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller
samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 25,
stk. 1-4.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse, hvoraf det frem‐
går, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 25,
stk. 1-4, ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg,
bortses fra pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejds‐
markedets Tillægspension.
Forslaget vil få den virkning, at de beløb, der udbetales i
medfør af § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(den obligatoriske pensionsordning) ikke vil blive regnet
med i det indtægtsgrundlag, som benyttes ved beregning af
helbredstillæg og varmetillæg.
Til nr. 18
Ændringsforslaget er en konsekvens af lov nr. 125 af 7.
februar 2019. Ved loven blev § 48, stk. 1, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. nyaffattet, hvorefter beløbene i bestemmelsen blev op‐
dateret med de satser, der gælder for 2019. Som følge heraf
foreslås det, at lovforslagets § 7, nr. 2, udgår.
Til nr. 19
I lovforslagets § 7, nr. 3, foreslås det i affattelsen af § 48,
stk. 3, 2. pkt., at den årlige regulering af førtidspension, pen‐
sionstillæg m.v. ændres til, at reguleringen fast nedsættes
med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af den individuelt
beregnede fleksydelse efter forslaget skal ske med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsregulerings‐
procent.
For at sikre, at reguleringen af førtidspension, pensions‐
tillæg m.v. bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås
det, at § 48, stk. 3, 2. pkt., affattes således, at den årlige re‐
gulering af førtidspension, pensionstillæg m.v. fortsat vil ske
med satsreguleringsprocenten. Regulering med satsregule‐
ringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent
fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas‐
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas‐
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings‐
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Til nr. 20
Der er tale om en teknisk rettelse. Ved en teknisk fejl er §
48, stk. 3, affattet med 3 punktummer i stedet for 4, hvor 3.
pkt. burde have været 4. pkt. Det vil sige, at 3. pkt. mangler.
Lovforslagets specielle bemærkninger til § 7, nr. 3, hvor §
48, stk. 3, nyaffattes, indeholder bemærkninger til § 48, stk.
3, 3. pkt., som indføres med ændringsforslaget. Der henvises
hertil.
Til nr. 21
Med ændringsforslaget foreslås det, at mediechecken
fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregulerings‐
procent. Mediechecken ivl med forslaget blive registrret
med lønudviklingen ligesom den øvrige folkepension.
Til nr. 22
Ved lov nr. 125 af 7. februar 2019 blev det indført i § 48,
stk. 4, 2. pkt., at beløbene i § 48 b afrundes til nærmeste kro‐
nebeløb, der kan deles med 100.
Med ændringsforslag nr. 12 foreslås det, at regulering og
afrunding af beløbene i § 48 b følger af § 48 b, stk. 2-5, i
stedet for § 48, stk. 3 og 4. Som konsekvens heraf foreslås
det, at henvisningen til § 48 b fjernes i § 48, stk. 4, 2. pkt.
Til nr. 23
Reglen i § 48 b i lov om højeste, mellemste, forhøjet al‐
mindelig og almindelig førtidspension m.v. blev indført ved
lov nr. 125 af 7. februar 2019. Det følger af bestemmelsen,
at fradragsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med
henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. Beløbene sættes ned
med henholdsvis 1.000 kr. og 2.000 kr. for årene 2020-2034.
Forhøjelsen af fradragsbeløbene vil således være udfaset i
2034.
Ved lov nr. 125 af 7. februar 2019 blev det samtidig ind‐
ført i § 48, stk. 3, at beløbene reguleres med satsregulerings‐
procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Med lovforslagets § 7, nr. 3, er det foreslået at nyaffatte §
48, stk. 3, om regulering af de årlige pensionsbeløb og sats‐
regulerede grænser. Det er foreslået i § 48, stk. 3, 2. pkt., at
beløbene i § 48, stk. 1, nr. 2, 4-6 og 15, reguleres én gang
årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregulerings‐
procent.
Med ændringsforslaget foreslås det i § 48 b, at indsætte
stk. 2-5 som nye stykker.
Det foreslås i stk. 2, at beløbene, jf. stk. 1, som fradrags‐
beløbene, jf. § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med, reguleres
én gang årligt den 1. januar.
Det foreslås i stk. 3, at beløbene reguleres efter § 48, stk.
3, 2. pkt. ved reguleringen den 1. januar 2020.
7
Det foreslås i stk. 4, at beløbene reguleres med en bereg‐
net procentsats ved reguleringen den 1. januar for hvert af
årene 2021-2033. Procentsatsen beregnes ved at gange de
anvendte procentsatser efter § 48, stk. 3, 2. pkt., for årene
2020 til og med det pågældende reguleringsår med hinan‐
den.
Det foreslås i stk. 5, at beløbene, jf. stk. 1, efter regulerin‐
gen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100.
Forslaget er en konsekvens af, at § 48 b blev indført ved
lov nr. 125 af 7. februar 2019 og at bestemmelsen indehol‐
der beløb, som reguleres årligt. Med forslaget vil beløbene i
§ 48 b skulle reguleres og afrundes efter bestemmelsens stk.
2-5 i stedet for § 48, stk. 3 og 4. Forslaget er en videreførel‐
se af den gældende måde at regulere beløbene, som dog
fremover vil skulle ske med 2,0 pct. tillagt tilpasningspro‐
centen i stedet for satsreguleringsprocenten.
Forslaget indebærer, at beløbene i § 48 b – som fradrags‐
beløbene i § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med – vil blive
reguleret én gang årligt den 1. januar. Beløbene på hen‐
holdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. er angivet i 2019-niveau.
Beløbene vil skulle reguleres årligt frem til udfasningen i
2034.
Ved reguleringen pr. 1. januar 2020 vil beløbene, som
sættes ned til henholdsvis 14.000 kr. og 28.000 kr. (2019-ni‐
veau) skulle opreguleres fra 2019-niveau til 2020-niveau.
Ved reguleringen pr. 1. januar 2021 vil beløbene, som sættes
ned til henholdsvis 13.000 kr. og 26.000 kr. (2019-niveau)
skulle opreguleres fra 2019-niveau til 2021-niveau. Ved re‐
guleringen pr. 1. januar 2022 vil beløbene, som sættes ned
til henholdsvis 12.000 kr. og 24.000 kr. (2019-niveau) skulle
opreguleres fra 2019-niveau til 2022-niveau osv. Opregule‐
ringen sker ved at opregne til niveauet for det pågældende år
på baggrund af de anvendte procentsatser efter § 48, stk. 3,
2. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende regule‐
ringsår.
Beløbene vil efter opregulering skulle afrundes til nær‐
meste kronebeløb, der kan deles med 100.
Til nr. 24
Efter de gældende regler i § 14, stk. 1, i lov om aktiv so‐
cialpolitik, kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren
og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske
behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000
kr. for enlige og 20.000 kr. for ægtefæller.
Kapitalpensioner, aldersopsparing og anden opsparing,
der er beregnet til fratrædelse fra arbejdsmarkedet, og livs‐
forsikringer m.v. indgår i ansøgerens formue, hvis de er med
tilbagekøbsret, dvs. hvis de kan ophæves og udbetales i uti‐
de. Beskæftigelsesministeren kan dog efter § 15 i loven fast‐
sætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra sådanne
pensionsformuer med tilbagekøbsret.
Der er efter § 15 i loven fastsat regler om, at kommunen i
en sammenhængende periode på 6 måneder (karensperio‐
den) ser bort fra formue i form af kapitalpensioner, alders‐
opsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra
arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbs‐
ret. Efter udløbet af karensperioden på 6 måneder ser kom‐
munen bort fra formue i form af kapitalpension m.v. som ik‐
ke overstiger 50.000 kr., for ægtefæller 100.000 kr., før af‐
gifter efter pensionsbeskatningsloven samt gebyrer o.l.
Det foreslås i nr. 01, at der i § 14, stk. 1, efter 1. pkt. ind‐
sættes som nyt punktum, at »Kommunen ser bort fra formue
i form af kapitalpensioner, aldersopsparing og anden opspa‐
ring, der er oprettet med henblik på fratræden fra arbejds‐
markedet, og livsforsikringer m.v.«.
Med forslaget skal der ses bort fra formue i form af kapi‐
talpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er opret‐
tet med det formål at fratræde fra arbejdsmarkedet, og livs‐
forsikringer m.v. uanset om de er med tilbagekøbsret.
Der er efter § 15 i lov om aktiv socialpolitik fastsat regler
i bekendtgørelsesform om, at kommunen i en sammenhæn‐
gende periode på 6 måneder (karensperioden) ser bort fra
formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden
opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet,
og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Efter udløbet af
karensperioden på 6 måneder ser kommunen bort fra formue
i form af kapitalpension m.v. som ikke overstiger 50.000 kr.,
for ægtefæller 100.000 kr., før afgifter efter pensionsbeskat‐
ningsloven samt gebyrer o.l.
I samme bekendtgørelse er der fastsat reglerne om, at
kommunen ser bort fra en persons og en ægtefælles formue i
form af det udbetalte samlede indestående på den særskilte
SP-konto for personer, der samtidig med, at de modtog kon‐
tanthjælp eller starthjælp, benyttede den særlige mulighed
for at få udbetalt det samlede indestående på deres SP-konto
efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller har fået
udbetalt det samlede indestående på deres SP-konto uden
anmodning efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Efter samme bekendtgørelse ser kommunen endvidere
bort fra en persons og en ægtefælles formue i form af udbe‐
talte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag for personer, der
samtidig med, at de modtog kontanthjælp, fik udbetalt efter‐
lønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter
anmodning i perioden fra og med den 2. april 2012 til og
med den 1. oktober 2012. Endelig ser kommunen bort fra en
persons og en ægtefælles formue i form af udbetalte efter‐
lønsbidrag og fleksydelsesbidrag for personer, der samtidig
med, at de modtog integrationsydelse, uddannelseshjælp el‐
ler kontanthjælp fik udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydel‐
sesbidrag kontant og skattefrit efter anmodning efter lov nr.
1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbeta‐
ling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.
Når en person og dennes ægtefælle ikke har modtaget
hjælp efter §§ 22-25 i 6 sammenhængende måneder, skal
kommunen ikke længere se bort fra disse former for formue.
Det foreslås i nr. 02, at den gældende § 15 nyaffattes, så‐
ledes at beskæftigelsesministeren fortsat kan fastsætte regler
om, hvorledes kommunen ser bort fra formue i form af ud‐
betalt indestående på den særskilte SP-konto (Særlig Pen‐
sionsopsparing) og udbetalte efterlønsbidrag og fleksydel‐
sesbidrag udbetalt kontant og skattefrit efter anmodning. Be‐
myndigelse vil blive udnyttet således, at de gældende regler
om den særskilte SP-konto (Særlig Pensionsopsparing) og
udbetalte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag videreføres.
8
Til nr. 25
Det foreslås, at henvisningen til §§ 23 og 24, § 25, stk.
1-4 i det under nr. 4 foreslåede § 80 b, stk. 1, ændres til §§
23-25. Med den foreslåede henvisning til § 25 og ikke blot
til § 25, stk. 1-4 præciseres det, at der også skal indbetales
bidrag til obligatorisk pensionsordning af den samlede kon‐
tanthjælp inklusiv eventuelt barsels- eller aktivitetstillæg.
Til nr. 26
I lovforslagets § 8, nr. 6, foreslås det i affattelsen af §
109, stk. 2, at den årlige regulering af uddannelses- og kon‐
tanthjælp, integrationsydelse, revalideringsydelse, ressour‐
ceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsfor‐
løb, ledighedsydelse og en række andre beløb efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til, at reguleringen
fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af
de nævnte ydelser og beløb efter forslaget skal ske med 1,7
pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsregule‐
ringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af de nævnte ydelser og be‐
løb bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at §
109, stk. 1, affattes således, at den årlige regulering af de
nævnte ydelser og beløb fortsat vil ske med satsregulerings‐
procenten. Regulering med satsreguleringsprocenten er efter
lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct.
tillagt satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas‐
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas‐
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings‐
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Til nr. 27
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at de
foreslåede § 109, stk. 1 og 2, samles i et stykke.
Til nr. 28
I lovforslagets § 9, nr. 4-6, foreslås det, at den årlige re‐
gulering af fleksløntilskud og støtte i form af tilskud til selv‐
stændigt erhvervsdrivende efter § 70 g hhv. § 75 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats ændres til, at reguleringen fast
nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af de
nævnte ydelser og beløb efter forslaget skal ske med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsregulerings‐
procent.
For at sikre, at reguleringen af fleksløntilskud og støtte i
form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g
hhv. § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bevares på
det niveau, der gælder i dag, foreslås det, at nr. 4-6 udgår.
Det betyder, at den årlige regulering af fleksløntilskud og
støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende ef‐
ter § 70 g hhv. § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering
med satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsregule‐
ringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasnings‐
procenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpas‐
ningsprocenten, hvis den procentvise ændring i årslønnen i
lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er
2,0 pct. eller lavere. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0
pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpas‐
ningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasnings‐
procenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb,
der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Til nr. 29
Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte
indgår den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om
social pension, og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til
hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmit‐
tede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov
om erstatning for skader ved lsd-behandling, og medie‐
checken, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. ikke i hustandsindkomsten, der ligger til
grund for beregning af boligstøtte.
Det foreslås at der i § 8, stk. 1, nr. 3, indsættes et ”og”
efter førtidspension m.v.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede § 01, nr. 2, hvorefter udbetalt obligatorisk pen‐
sion ikke indgår i boligstøtteberegningen.
Efter de gældende regler indgår den supplerende pensi‐
onsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, og godtgørelse
og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og
hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og af‐
kastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-
behandling og mediechecken, jf. jf. § 14 e i lov om social
pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet al‐
mindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke i hustand‐
sindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøt‐
te.
Det foreslås, at pension udbetalt efter § 17 s i lov om Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension ikke indgår i hustandsind‐
komsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.
Efter forslaget vil en udbetalt pension efter obligatoriske
pensionsordning til pensionister på samme måde som en ud‐
betalt supplerende pensionsydelse ikke påvirke størrelsen af
boligstøtten.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2019 og var til
1. behandling den 5. februar 2019. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
9
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 21.
januar 2019 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi‐
lag 176. Den 31. januar 2019 sendte beskæftigelsesministe‐
ren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor‐
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi‐
nisteren har besvaret.
Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Karina Adsbøl (DF)
Marlene Harpsøe (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel-Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Martin Geertsen (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA)
Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Leif Lahn Jensen (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jan Johansen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL)
Finn Sørensen (EL) Julius Graakjær Grantzau (ALT) Torsten Gejl (ALT) Rasmus Helveg Petersen (RV) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
10