Er det ministerens holdning, at det nugældende serviceniveau på ældreområdet i Assens Kommune lever op til kommunens værdighedspolitik, og hvilke initiativer vil ministeren tage eller har ministeren taget i den henseende?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. S 611.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S611/svar/1566550/2032086.pdf
Medlem af Folketinget Julie Skovsby (S) har den 8. marts stillet følgende spørgsmål nr. S 611 til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 611: ”Er det ministerens holdning, at det nuværende serviceniveau på ældreområdet i As- sens Kommune lever op til kommunens værdighedspolitik, og hvilke initiativer vil mi- nisteren tage eller har ministeren taget i den henseende? ” Svar: Som jeg har forstået mediernes dækning af den konkrete sag fra Assens Kommune, så har byrådet besluttet at rulle det politisk fastsatte serviceniveau med rengøring hver 5. uge og uden gulvvask tilbage til det oprindelige niveau. Det glæder mig på vegne af de ældre borgere i kommunen. Jeg har i efterhånden mange sammenhænge givet udtryk for både over for Folketin- get og i medierne, at det er min personlige holdning, at et tilbud om rengøring hver 5. uge og uden gulvvask på ingen måde er foreneligt med værdig ældrepleje. Det er også det, som byrådet i Assens Kommune nu er kommet frem til, kan jeg forstå. Jeg vil derudover gerne understrege, at et politisk besluttet serviceniveau for ældre- plejen, herunder den vedtagne kvalitetsstandard for fx hjælp til rengøring, altid kun kan være vejledende. Kommunerne har en klar forpligtelse i serviceloven til at give både praktisk hjælp samt personlig pleje og omsorg ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Uanset hvad der er besluttet i forbindelse med det kommunale serviceniveau og den kommunale kvalitetsstandard, vil den en- kelte borger derfor altid skulle tilbydes en hjælp, der matcher den pågældendes indi- viduelle behov og ressourcer. Det er Ankestyrelsen, der som uafhængig ankeinstans og overordnet tilsynsmyndig- hed på området påser, at kommunerne overholder serviceloven. Det er således Anke- styrelsen som øverste tilsynsmyndighed på området, der påser, om kommunens ser- viceniveau er i overensstemmelse med serviceloven. Jeg er bekendt med, at Ankesty- relsen har taget sagen op med kommunen. Jeg kan og må ikke som minister gå ind i konkrete sager, og derfor kan jeg heller ikke gå ind i den konkrete sag her og udtale mig om, hvorvidt en kommunes serviceniveau er lovligt i forhold til den rammelovgivning, som serviceloven er. Det samme gør sig gældende i forhold at vurdere om den enkelte kommunes serviceniveau lever op til kommunens egen værdighedspolitik. Formålet med de kommunale værdighedspoli- tikker er, at der lokalt tages stilling til de overordnede pejlemærker og principper for kommunens ældrepleje, samtidig med at der politisk bliver fastsat den værdimæssige ramme for kommunens ældrepolitik. Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 18-03-2019 Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPCHS Sagsnr.: 1902571 Dok. nr.: 851757 2018-19 S 611 endeligt svar Offentligt Side 2 Det er min klare forventning, at kommunerne tager deres værdighedspolitikker alvor- ligt og tilrettelægger deres prioriteringer og indsatser for ældreplejen med afsæt i den politisk besluttede værdighedspolitik. Det var også en klar forudsætning ved ind- førelse af lovgivningen om værdighedspolitikkerne, at kommunalbestyrelserne bør have værdighedspolitikken for øje, når de fastsætter de årlige kvalitetsstandarder for ældreplejen. Med venlig hilsen Thyra Frank / Charlotte Søderlund