Svar på spm. 18 om parlamentariske forundersøgelser.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UFO alm. del (Spørgsmål 18)
Aktører:
Svar på UFO alm. del spm. 18
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/UFO/spm/18/svar/1566438/2031869.pdf
Side 1 | 2 Udvalget for Forretningsordenen har den 14. marts 2019 efter ønske fra Ka- ren Ellemann (V) stillet følgende spørgsmål (UFO alm. del – spørgsmål 18): ”Hvilken økonomisk ramme årligt forestiller man sig, der skal reserve- res til at gennemføre parlamentariske forundersøgelser som beskrevet i UFO alm. del – bilag 50?” Svar: Der er ikke med den beskrevne model for en ordning for parlamentariske for- undersøgelser endnu taget nærmere stilling til, hvilken økonomisk ramme en indførelse af ordningen vil forudsætte, herunder i hvilket omfang det vil være påkrævet at ansætte nye medarbejdere i Folketingets Administration. Dette er naturligvis spørgsmål, som skal behandles nærmere i forbindelse med en udmøntning af modellen i form af forslag til ny lovgivning. Der vil være tale om en helt ny undersøgelsesform, og det lader sig næppe nøjagtigt forudse, i hvor stort omfang den vil blive benyttet, og i hvilket om- fang den vil erstatte andre former for undersøgelser. Hertil kommer, at det er karakteristisk for modellen, at den giver stor fleksibilitet til Udvalget for Forret- ningsordenen til at fastsætte, hvordan den enkelte undersøgelse skal gen- nemføres, og af hvem. Af disse grunde vil en prognose over et eventuelt mer- forbrug af ressourcer til ordningen, herunder af personaleressourcer, nødven- digvis være forbundet med en vis usikkerhed. Jeg forventer dog umiddelbart, at den økonomiske ramme i givet fald vil være rimelig – især set i relation til det typiske ressourceforbrug til kommissionsun- dersøgelser – og at omfanget af nyansættelser i Folketingets Administration vil være forholdsvis begrænset. Dette skal også ses i lyset af, at det nye red- skab ikke tænkes anvendt til meget store eller komplicerede sager. Udvalget for Forretningsordenen 18. marts 2019 J.nr.: 18-001042-16 Folketingets formand Christiansborg 1240 København K 3337 5500 ft@ft.dk www.ft.dk Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Side 2 | 2 Med venlig hilsen Pia Kjærsgaard