Svar på spm. 16 om parlamentariske forundersøgelser.

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på UFO alm. del spm. 16

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/UFO/spm/16/svar/1566433/2031859.pdf

Side 1 | 2
Udvalget for Forretningsordenen har den 14. marts 2019 efter ønske fra Ka-
ren Ellemann (V) stillet følgende spørgsmål (UFO alm. del – spørgsmål 16):
”Formanden har givet udtryk for, at der er indgået en aftale om, at man
skal finde en model for en ordning med parlamentariske forundersøgel-
ser – hvornår er den aftale indgået, og hvad står der i den aftale?”
Svar:
Spørgsmålet om indførelse af en ny undersøgelsesform, som i tyngde ligger
mellem samråd og kommissionsundersøgelser, og som i højere grad end un-
dersøgelseskommissioner er forankret i Folketinget, har været genstand for
brede drøftelser igennem en længere årrække, herunder i Udvalget for For-
retningsordenen. Jeg kan i den sammenhæng bl.a. henvise til den høring om
parlamentariske undersøgelser, som Præsidiet afholdt i januar 2014, og –
som et nyere eksempel – de drøftelser, der er blevet ført i Udvalget for For-
retningsordenen i forbindelse med Justitsministeriets udarbejdelse af kom-
missoriet for Udvalget om Undersøgelseskommissioner. Dertil kommer, at vi
ved flere lejligheder har haft møder med repræsentanter for Udvalget om Un-
dersøgelseskommissioner om fremdriften i udvalgsarbejdet.
Baseret på de førte drøftelser er det min klare opfattelse, at der har været
bred opbakning blandt Folketingets partier til at udvikle en undersøgelses-
form, som placerer sig i området imellem et samråd og en undersøgelses-
kommission.
Med det notat, som er omdelt som UFO alm. del – bilag 50, har jeg på den
anførte baggrund fremlagt et bud på en model for en sådan undersøgelses-
form, betegnet parlamentariske forundersøgelser. Jeg er glad for den åben-
hjertige debat, der allerede har været ført på udvalgets seneste møder om
modellen, og det er min forhåbning, at der i den nærmeste fremtid vil kunne
Udvalget for Forretningsordenen
18. marts 2019
J.nr.: 18-001042-13
Folketingets formand
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
ft@ft.dk
www.ft.dk
Udvalget for Forretningsordenen 2018-19
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
Side 2 | 2
opnås bred tilslutning i udvalget til nogle politiske konklusioner, som kan
danne grundlag for det videre arbejde med modellen.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard