IFU alm. del - svar på spm. 26, om ministeren kan be- eller afkræfte, at det kun rent undtagelsesvis er nødvendigt for en pasansøger at dokumentere sit danske statsborgerskab på anden vis end via de oplysninger, som kommunen har adgang til i CPR, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
18. marts 2019
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 3005
Akt-id 664642
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 18. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 26
(Alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 26:
Af svar på IFU alm. del - spørgs ål 16 fre går, at e pasa søger, der ”ikke er
kendt i CPR-registret”, på a de vis skal doku e tere, at vedko e de har
dansk indfødsret. Kan ministeren be- eller afkræfte, at en pasansøger, der er bo-
sat i Danmark, som altovervejende hovedregel vil være ”kendt i CPR-registret”, at
vedkommendes statsborgerskab(er) vil fremgå samme sted, og at det således kun
rent undtagelsesvis i praksis er nødvendigt for en pasansøger - herunder for en
naturaliseret dansk statsborger - at dokumentere sit danske statsborgerskab på
anden vis end via de oplysninger, som kommunen har adgang til i CPR?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
bidrag fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som har oplyst følgende:
”Det følger af lov o Det Ce trale Perso register (lovbeke dtgørelse r.
646 af 2. juni 2017 med senere ændringer), at enhver, som folkeregistreres
her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet, registreres i Det
Centrale Personregister (CPR) med de oplysninger, der fremgår af bilag 1 til
CPR-loven. Disse oplysninger omfatter bl.a. oplysning om statsborgerskab.
Har en person både dansk og andet statsborgerskab, registreres vedkom-
mende altid som dansk statsborger i CPR. Oplysninger i CPR om statsbor-
gerskab vedligeholdes løbende af en række indberettende myndigheder,
herunder Indfødsretskontoret, som indberetter dansk statsborgerskab i CPR
i forbindelse med udstedelse af statsborgerretsbeviser til personer, som har
erhvervet dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Oplysninger i CPR om statsborgerskab er umiddelbart tilgængelige for de
myndigheder, som har adgang til CPR, f.eks. kommunerne og Indfødsrets-
kontoret.
Indfødsretsudvalget 2018-19
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
Side 2/2
Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt og hvorledes en ansøger om
dansk pas skal dokumentere, at vedkommende er dansk statsborger, ikke er
reguleret i CPR-lovgivningen, men derimod i lovgivningen om udstedelse af
pas.”
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen tillige indhen-
tet bidrag fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:
”Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til ministeriets bidrag til
brug for Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af spørgsmål
nr. 27 fra Folketingets Indfødsretsudvalg og de uddrag af Pasmanualen, som
er vedlagt bidraget. Der henvises i den forbindelse til Pasmanualens pkt.
2.4.3.1 og 2.4.3.2 om bl.a. kontrol af oplysninger om statsborgerskab fra
ansøger, der beskriver dokumentation, der er tilstrækkelig for at dokumen-
tere dansk indfødsret.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets bidrag til brug for Udlændinge- og
Integrationsministeriets besvarelse af 8. februar 2019 af spørgsmål nr. 16
fra Folketingets Indfødsretsudvalg.”
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen


Ministeren
Side 1/2
11. marts 2019
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 3381
Akt-id 670891
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 18. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 27
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 27:
Vil ministeren oversende de ”retningslinjer for, hvordan kommunen skal forholde
sig, når en pasansøger først senere i livet har erhvervet dansk indfødsret”, der
omtales i svar på IFU alm. del - spørgsmål 16?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som har indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen vedhæftet et uddrag af Rigs-
politiets retningslinjer vedrørende ekspeditionsmæssige forhold i
forbindelse med kommunernes behandling af ansøgninger om udste-
delse og forlængelse af gyldigheden på pas (Pasmanualen). Pasma-
nualen er senest revideret i februar 2018 og udsendt til alle landets
kommuner.
Uddraget udgør afsnittet ”Statsborgerskab – pasbekendtgørelsens §§
og 8” (siderne -38), som der henvises til i Udlændinge- og Inte-
grationsministeriets besvarelse af 8. februar 2019 af spørgsmål nr. 16
fra Indfødsretsudvalget (Alm. del).
Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at det pågældende afsnit er
udfærdiget i samarbejde med Udlændinge- og Integrationsministeri-
et.”
Indfødsretsudvalget 2018-19
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
Side 2/2
Det ovenfor omtalte uddrag af Rigspolitiets Pasmanual er vedlagt besvarelsen.
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen


Februar 2018
J.nr.: 2017-097-434
PASMANUAL
POLITIOMRÅDET
NATIONALT
FÆRDSELSCENTER
PAS OG KØREKORT
Juridisk Færdselssektion
Polititorvet 14
1780 København V
Telefon: 3314 8888
Telefax: 4515 0004
E-mail:
pol-paskorekort@politi.dk
Web: www.politi.dk
Indfødsretsudvalget 2018-19
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
Side 22
2.4.3. Statsborgerskab – pasbekendtgørelsens §§ 3 og 8
Hvis kommunen – på baggrund af de foreliggende vejledninger fra Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet – ikke kan fastlægge pasansøgerens indføds-
ret, må pasansøgeren henvises til selv at rette henvendelse til ministeriets Ind-
fødsretskontor. Det kan have store konsekvenser at udstede et dansk pas til en
udenlandsk statsborger.
Side 23
2.4.3.1. Krav om dansk statsborgerskab i pasbekendtgørelsens § 3, stk. 1
For at få udstedt dansk, grønlandsk eller færøsk pas skal ansøgeren være dansk
statsborger (det vil sige have dansk indfødsret).
Der er ikke krav om, at personen skal have (fast) bopæl i Danmark. Selvom en
pasansøger har fast ophold i udlandet, kan vedkommende frit benytte f.eks. et fe-
rieophold i Danmark til at indgive ansøgning om pas både til sig selv og sine børn.
Kommunen skal sikre sig i forbindelse med modtagelse af en ansøgning om dansk
pas, at pågældende har dansk indfødsret.
Hvis ansøger ikke er kendt i pasregisteret, skal ansøgeren på anden vis dokumen-
tere, at vedkommende har dansk indfødsret. Dette fremgår af pasbekendtgørelsens
§ 6, stk. 3.
Det fremgår af pasbekendtgørelsens § 8, at kommunen om nødvendigt kan afkræ-
ve pasansøgeren nærmere dokumentation for, at ansøgeren har dansk indfødsret.
2.4.3.2. Kontrol af oplysninger om statsborgerskab fra ansøger
Kommunen skal sikre sig, at oplysningerne på ansøgningen fra borgeren er kor-
rekte.
Kommunen skal være opmærksom på, at ansøgere, som svarer ”nej” til spørgsmå-
let om dansk indfødsret og/eller ”ja” til spørgsmålet om andet statsborgerskab på
ansøgningsblanketten, kan have fortabt deres danske indfødsret. Se nærmere her-
om i afsnittet 2.4.3.4.
Endelig skal kommunen være særlig opmærksom på, at ikke alle personer, der er
født i Danmark, er danske statsborgere, og at ikke alle personer, der har en dansk
forælder, er danske statsborgere.
Det er navnlig forældrenes statsborgerskab på tidspunktet for et barns fødsel, der
har betydning for, om barnet erhverver dansk indfødsret (statsborgerskab) ved
fødslen. De nærmere regler herom findes i indfødsretsloven. Se nærmere herom i
afsnittet 2.4.3.3. Kommunen bør være særligt opmærksom på, at forældrene kan
fremstå som danske (udseende, sprog) uden at være det efter reglerne. Derfor bør
Side 24
kommunen altid orientere sig i reglerne for, hvornår dansk statsborgerskab kan
foreligge eller eventuelt være mistet og i tilfælde af tvivl kontakte Indfødsretskon-
toret i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Hvis ansøger i Det Centrale Personregister (CPR) er opdateret med andet stats-
borgerskab end dansk, advares kommunen ved oprettelse af pas til vedkommende
i Pasregisteret.
Advarslen hindrer ikke på teknisk vis kommunen i at udstede pas. Dette skyldes,
at oplysningen om statsborgerskab i Det Centrale Personregister (CPR) ved en fejl
kan være angivet som andet end dansk eller som ukendt. Kommunen kan dog ud-
stede pas, hvis der fremlægges tilstrækkelig dokumentation for ansøgers danske
indfødsret jf. pasbekendtgørelsens § 8. Sagen skal altid forelægges en leder, og
der skal oprettes en journalsag, hvori baggrunden for pasudstedelsen skal fremgå.
Hvis det besluttes at udstede pas, bør kommunen være pasansøger behjælpelig
med opdatering af oplysningen om statsborgerskab til dansk i Det Centrale Per-
sonregister forud for bestillingen af pas, således at stamoplysninger om en person
er ens på tværs af de forskellige systemer. Hvis det ikke er muligt for kommunen
at rette i Det Centrale Personregister, skal borgeren henvises til den myndighed,
der kan hjælpe. Når pasansøger er opdateret med dansk statsborgerskab i Det Cen-
trale Personregister, kan kommunen genoptage pasbestillingen i pasregisteret.
En registrering i Det Centrale Personregister af en person som dansk statsborger
kan ikke altid lægges til grund i forbindelse med fastlæggelsen af statsborgerska-
bet, da der i Det Centrale Personregister kan være sket fejlregistreringer. Kommu-
nen bør være opmærksom på, om der fremgår relevante oplysninger om statsbor-
gerskab i feltet ”Kommunale noter” i Det Centrale Personregister.
Hvilken dokumentation er tilstrækkelig
Statsborgerretsbevis/indfødsretsbevis udstedt af et relevant ressortministerium er
som udgangspunkt tilstrækkeligt bevis for, at den eller de personer, som er nævnt
deri, har dansk indfødsret.
Det samme gælder et bevis udstedt af en statsforvaltning (forud for den 1. januar
2007 et statsamt eller Københavns Overpræsidium), Rigsombudsmanden på Fæ-
røerne eller Rigsombudsmanden i Grønland for, at den eller de deri nævnte perso-
ner har erhvervet dansk indfødsret ved erklæring.
Side 25
Kommunen skal dog være opmærksom på, at den eller de personer, der er anført
på beviset, kan have mistet sin danske indfødsret. Se nærmere herom i afsnittet
2.4.3.4.
Danske diplomatiske og konsulære repræsentationer har ingen bemyndigelse til at
udstede bevis for, at en person er dansk statsborger.
Dansk nationalitetspas kan ikke i sig selv anses som bevis for dansk indfødsret.
2.4.3.3. Regler om erhvervelse af dansk indfødsret ved fødsel, legitimation, adop-
tion eller erklæring
Dansk indfødsret kan erhverves i henhold til indfødsretsloven ved 1) fødsel, 2)
legitimation, 3) adoption eller 4) erklæring, hvis den pågældende opfylder de be-
tingelser, der følger af indfødsretsloven.
Herudover kan dansk indfødsret i henhold til grundlovens § 44 erhverves ved na-
turalisation, hvis den pågældende opfylder de politisk fastsatte retningslinjer for
optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse (cirkulæreskrivelsen).
Afgørende for erhvervelse af dansk indfødsret ved fødsel, forældrenes indgåelse
af ægteskab (legitimation) eller adoption er reglerne i den indfødsretslov, der var
gældende på tidspunktet for henholdsvis fødslen, forældrenes indgåelse af ægte-
skab eller adoptionen.
Den gældende indfødsretslov findes i lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004
med senere ændringer (senest ændret ved lov nr. 1562 af 13. december 2016).
Vær opmærksom på, at der efter dette tidspunkt kan ske ændringer af indfødsrets-
loven, der kan have betydning for erhvervelsen af dansk indfødsret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan høres i tilfælde, hvor der er tvivl om
den pågældendes erhvervelse af dansk indfødsret. Kommunen vil i sådanne tilfæl-
de enten kunne rette henvendelse til ministeriet (uim@uim.dk), der vil kunne vej-
lede generelt om reglerne om dansk indfødsret, eller foranledige, at ansøgeren
indsender en ansøgning om bevis for dansk indfødsret.
Side 26
A. Erhvervelse ved fødslen
Et barn, der er født den 1. juli 2014 eller senere, erhverver dansk indfødsret ved
fødslen, hvis faren, moren eller medmoren er dansk, uanset hvor barnet er født, og
uanset om forældrene er gift, jf. indfødsretslovens § 1.
For så vidt angår børn født i perioden mellem den 1. februar 1999 og den 31. juni
2014 i Danmark, erhverves dansk indfødsret ved fødslen, hvis faren eller moren er
dansk, uanset om forældrene er gift.
For børn født i perioden mellem den 1. januar 1979 og den 31. januar 1999 i
Danmark, sondres der mellem børn født i ægteskab og børn født uden for ægte-
skab. Et barn født i ægteskab erhverver indfødsret ved fødslen, hvis blot den ene
af forældrene har dansk indfødsret. Et barn født uden for ægteskab erhverver kun
dansk indfødsret, hvis moren har dansk indfødsret.
For så vidt angår børn født i perioden mellem den 1. januar 1979 og den 1. juli
2014 i udlandet, sondres der mellem børn født i og uden for ægteskab. Et barn
født i ægteskab erhverver indfødsret ved fødslen, hvis blot den ene af forældrene
har dansk indfødsret. Et barn født uden for ægteskab erhverver kun dansk indføds-
ret, hvis moren har dansk indfødsret.
For børn født mellem den 1. januar 1951 og den 31. december 1978 erhverver et
barn født i ægteskab dansk indfødsret, hvis faren er dansk. Et barn erhverver end-
videre i denne periode dansk indfødsret ved fødslen, hvis det er født i Danmark og
i ægteskab af en dansk mor og en far, hvis faren ikke har statsborgerret i noget
land, eller hvis barnet ikke ved fødslen erhverver farens statsborgerskab. Et barn
født uden for ægteskab erhverver kun dansk indfødsret, hvis moren har dansk ind-
fødsret.
Betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen skal være opfyldt på
tidspunktet for barnets fødsel. Hvis dette ikke er tilfældet, vil barnet ikke have
erhvervet dansk indfødsret ved fødslen.
Særligt vedrørende bigamiske ægteskaber
Børn født i et bigamisk ægteskab ligestilles med børn født uden for ægteskab, jf.
indfødsretslovens § 1, jf. § 2 B. Bestemmelsen i indfødsretslovens § 2 B trådte i
kraft den 1. juli 2002.
Side 27
Et barn, der er født i et bigamisk ægteskab den 1. juli 2014 eller senere, erhverver
dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk,
jf. indfødsretslovens § 1.
Børn født i udlandet uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far in-
den den 1. juli 2014 vil som anført ovenfor ikke erhverve dansk indfødsret. Et
barn født i et bigamisk ægteskab mellem en udenlandsk mor og en dansk far i ud-
landet erhverver dermed heller ikke indfødsret i denne situation.
Et barn født i udlandet i et bigamisk ægteskab mellem en dansk far og en uden-
landsk mor bliver ikke betragtet som født i ægteskab, selv om det første ægteskab
ophører. Barnet erhverver således heller ikke indfødsret i denne situation.
Et barn født i et bigamisk ægteskab i perioden mellem den 1. juli 2002 og den 1.
juli 2014 vil være henvist til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation.
Et barn født før den 1. juli 2002 i et bigamisk ægteskab mellem en dansk far og en
udenlandsk mor erhverver dansk indfødsret ved fødslen, idet børnene betragtes
som født i ægteskab. Det er dog en forudsætning, at ægteskabet kan anerkendes i
Danmark.
B. Erhvervelse ved forældrenes senere indgåelse af ægteskab (legitimation)
Et barn, som ikke har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, fordi barnet er født
uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far i udlandet før den 1. juli
2014, erhverver dansk indfødsret ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægte-
skab, hvis barnet er ugift og under 18 år på tidspunktet for ægteskabets indgåelse,
jf. indfødsretslovens § 2. Det er dog en forudsætning herfor, at faderen havde
dansk indfødsret på tidspunktet for barnets fødsel.
Et barn, der er født i udlandet uden for ægteskab af en dansk far og en udenlandsk
mor i perioden fra den 12. oktober 1993 til den 30. juni 2014, og hvor forældrene
ikke efterfølgende har indgået ægteskab, kan optages på et lovforslag om indføds-
rets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation, jf. §
16 i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015.
Side 28
Dokumentation for indfødsrettens erhvervelse
En forudsætning for erhvervelse af dansk indfødsret er, at slægtskabet til den dan-
ske forælder samt ægteskabet mellem forældrene i de tilfælde, hvor dette er nød-
vendigt for erhvervelsen, kan dokumenteres.
Som dokumentation for slægtskab til danske forældre fremlægges ansøgerens og
forældrenes fødselsattester. Som dokumentation for forældrenes ægteskab frem-
lægges en vielsesattest.
Såvel faderen som moderen skal fremgå af ansøgerens fødselsattest. Kommunen
skal være opmærksom på, at der i enkelte tilfælde kan være tale om urigtige op-
lysninger på fødselsattesten.
Der er særlige retningslinjer for dokumentationskravet, hvor slægtskabet eller
ægteskabet skal dokumenteres ved udenlandske dokumenter.
Det er en forudsætning, at de udenlandske dokumenter kan anerkendes efter dansk
ret. Det betyder, at det i relation til slægtskabet undersøges, om dette kan anses for
fastslået med dokumentet, og at ægteskabet skal være gyldigt i såvel indgåelses-
landet som i Danmark. Eksempelvis vil et ægteskab, der er indgået efter islamisk
ret, ikke umiddelbart kunne anerkendes efter dansk ret. Tilsvarende gælder også i
tilfælde, hvor der ikke umiddelbart er tale om en vielse i almindelig forstand, ek-
sempelvis hvor vielsen er indgået ved stedfortræder, eller hvor der alene forelig-
ger en aftale om medgift.
Udlændinge- og Integrationsministeriet forelægger dokumenter fra en række lande
for Ankestyrelsen med henblik på styrelsens udtalelse om dokumentets ægthed og
indhold. Dokumenter fra lande i Europa (med enkelte undtagelser), USA, Canada,
Tyrkiet, New Zealand og Australien kan efter nuværende retningslinjer som ud-
gangspunkt lægges umiddelbart til grund. Der henvises i den forbindelse til vej-
ledning nr. 11344 af 30. december 2015 om dokumentation for ægtheden af fami-
lieretlige dokumenter fra udlandet og vejledning nr. 10323 af 11. december 2017
om behandling af ægteskabssager.
Side 29
Surrogatbørn
Kommunen skal være opmærksom på tilfælde, hvor et barn er født af en uden-
landsk surrogatmor. Udlændinge- og Integrationsministeriet har erfaret, at der
fødes surrogatbørn i særligt Ukraine, Indien og USA.
I forhold til indfødsretsloven er det den kvinde, som føder barnet (surrogatmode-
ren), der anses som mor til barnet, mens den mand, som det biologiske arvemate-
riale stammer fra, anses som far til barnet. Et surrogatbarn kan derfor som ud-
gangspunkt alene have erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, hvis en dansk
mand har leveret det biologiske arvemateriale.
En fødselsattest for barnet, hvorpå den kvinde, der har født barnet, ikke er anført
som mor, vil i sådanne sager på grund af sagens omstændigheder som udgangs-
punkt ikke være tilstrækkelig dokumentation for slægtskabet til den danske foræl-
der, idet fødselsattesten ikke er et udtryk for de faktiske forhold på fødselstids-
punktet.
Når Udlændinge- og Integrationsministeriet modtager en ansøgning om bevis for
dansk indfødsret for et surrogatbarn, undersøger ministeriet indledningsvist, om
faren er dansk statsborger og ikke har fortabt sit danske statsborgerskab mv. For-
ældrenes danske indfødsret dokumenteres på almindelig vis. Såfremt betingelser-
ne i øvrigt er opfyldt, anmoder ministeriet faren og barnet om deltagelse i en dna-
undersøgelse.
Nedenfor er indsat to skemaer, som giver svar på de fleste spørgsmål vedrørende
erhvervelse af indfødsret ved fødsel og ved forældrenes indgåelse af ægteskab.
Skema 1 - Erhvervelse af indfødsret ved fødsel i Danmark
Skema 2 - Erhvervelse af indfødsret ved fødsel uden for Danmark
Side 30
Skema 1
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja Var dine forældre
gift,da du blev
født?Se 1)*
Var dinfar dansk
statsborger,dadu
blevfødt?
Var dinmor dansk
statsborger,da
du blevfødt?
Dansk
statsborger
vedfødslen
Var dinmor dansk
statsborger,dadu
blevfødt?
Er dufødti 1.
januar1979 eller
senere?
Erhvervede dudin
fars statsborgerskab
vedfødslen?
Er dufødti perioden
1. januar 1951 til 31.
december1960?
Er dufødti perioden1.
januar1961 til 31.
december1978, og har
dinmor afgivet erklæring
om danskstatsborgerskab
for dig?
Var dinfar dansk
statsborger,da
du blevfødt?
Er dufødt1.
februar1999 eller
senere?
Har dine forældre
efterdinfødsel
indgået
ægteskab, inden
du fyldte 18 år og
var du ugift?Se
1)*
Dansk
statsborger fra
tidspunktet for
forældrenes
indgåelse af
ægteskab
Ikke dansk
statsborger,
menevt.
prinsesse-
regel, se 2)*
Ikke dansk
statsborger
vedfødslen
Dansk
statsborger
vedfødslen
Er dufødti perioden
1. januar 1951 til 31.
december1978?
Dansk
statsborger
vedfødslen
Ikke dansk
statsborger
vedfødslen
Dansk
statsborger
vederklæring
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
1) Ægteskaberindgåetsiden den1.juli 2002: Et ægteskab,dererindgåetaf enperson,somi forvejenergift,haringenretsvirkningerefterindfødsretsloven,sålænge begge
ægteskaberbestår,jf.indfødsretslovens §2 B. Hvisenaf forældrenevedægteskabetsindgåelse i forvejenvargift,betragtesbarnetderforsomfødtudenforægteskab, uanset
om detførste ægteskabsenereophører.
2) Eventueltmulighedforopnåelseaf danskstatsborgerskabvednaturalisationefterlempede betingelser.
NB: Derer særreglerfornordiske statsborgere,tidligere danske statsborgereogforstatsløse.
*Der tagesforbeholdforfremtidige ændringersomfølge af nylovgivning.
Erhvervelse afdansk indfødsretforpersonerfødt i Danmark sidenden 1. januar 1951
- opdateretmaj 2017*
Side 31
Skema 2
Nej Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Dansk
statsborgerfra
tidspunktetfor
forældrenes
indåelse af
ægteskab,men
22-års regel,2)*
Var dine forældre
gift,da du blev
født?Se 1)*
Var dinfar dansk
statsborger,da
du blevfødt?
Dansk ved
fødslen,
men22-års
regel,2)*
Var dinmor dansk
statsborger,dadu
blevfødt?
Var dinfar dansk
statsborger, dadu
blevfødt?
Var dinmor dansk
statsborger,da du
blevfødt?
Ikke dansk
statsborger
vedfødslen
Ikke dansk
statsborger
vedfødslen
Har dine forældre
efterdinfødsel
indgået
ægteskab,inden
du fyldte 18 år og
var du ugift?Se
1)*
Er dufødt1. juli
2014 eller
senere?
Dansk ved
fødslen,
men22-års
regel,2)*
Er dufødti
perioden11.
oktober1993 til
30. juni 2014 og
har dinfar del i
forældre-
myndigheden?
Er dufødti perioden1.
januar1961 til 31. december
1978 og har din morafgivet
erklæringomdansk
statsborgerskabfordig?
Er dufødt1. januar
1979 ellersenere?
Ikke dansk
statsborger,
menevt.
prinsesse-
regel, se
3)*
Dansk
statsborger
vederklæring,
men22-års
regel,2)*
Naturalisation
muligtmed
lempede
betingelser
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Erhvervelse afdansk indfødsretforpersonerfødt uden for Danmark sidenden1. januar 1951
- opdateretmaj 2017*
1) Ægteskaberindgåetsiden den1.juli 2002: Et ægteskab,dererindgåetaf enperson,somi forvejenergift,haringenretsvirkningerefterindfødsretsloven,sålænge
begge ægteskaberbestår,jf.indfødsretslovens §2 B. Hvisen af forældrene vedderesægteskabsindgåelse i forvejenvargift,betragtesbarnetderforsomfødtuden
for ægteskab,uansetomdetførste ægteskabsenere ophører.
2) Indfødsretten kan fortabesveddet22.år, hvisdu aldrighar haftbopæl i Danmark ellerharopholdtdigi Danmark underforhold,dertyderpåsamhørighedmed
Danmark.Udlændinge ogIntegrationsministerietkandog efteransøgningindgivetindendet 22. år tillade,atindfødsrettenbevares. Se nærmere på ministeriets
hjemmeside.
3) Eventueltmulighedforopnåelseaf danskstatsborgerskabvednaturalisationefterlempede betingelser.
NB: Derer særreglerfornordiske statsborgere,tidligere danske statsborgereogforstatsløse.
*Der tagesforbeholdforfremtidige ændringersomfølge af nylovgivning.
Side 32
C. Adoption
Det klare udgangspunkt er, at et barn, som adopteres af en eller to danske stats-
borgere, der er bosat i udlandet, ikke erhverver dansk indfødsret ved adoptionen.
Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling,
bliver dog dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar
eller et samlevende par, hvor mindst én af ægtefællerne eller én af de samlevende
er dansk statsborger, eller af en enlig dansk statsborger, jf. indfødsretslovens § 2
A, stk. 1.
Det samme gælder i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørel-
se, som er anerkendt i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2, af Statsforvaltnin-
gen eller Ankestyrelsen, jf. indfødsretslovens § 2 A, stk. 3. Det er ikke i sig selv
tilstrækkeligt, at den udenlandske afgørelse er anerkendt efter dansk ret, da det
specifikt skal fremgå af anerkendelsen, at den er meddelt i medfør af adoptionslo-
vens § 28, stk. 2.
Hvis et barn har erhvervet dansk indfødsret ved adoption, vil det eksplicit fremgå
af den danske adoptionsbevilling eller af Statsforvaltningens eller Ankestyrelsens
anerkendelse af den udenlandske adoptionsbevilling. Såfremt dette ikke fremgår,
vil barnet som udgangspunkt ikke have erhvervet dansk indfødsret ved adoptio-
nen.
I tilfælde, hvor et barn adopteres af en dansk statsborger, men barnet ikke bliver
dansk statsborger i medfør af indfødsretslovens § 2 A, kan adoptivbarnet optages
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt,
herunder at adoptionen er gyldig efter dansk ret.
D. Erklæring
En person kan have erhvervet dansk indfødsret ved afgivelse af en skriftlig erklæ-
ring herom over for Statsforvaltningen (tidligere statsamt eller Københavns Over-
præsidium), Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grøn-
land. I den situation vil vedkommende have fået udstedt et statsborgerretsbevis.
Kommunen skal dog være opmærksom på, at vedkommende siden kan have mi-
stet sin danske indfødsret.
Side 33
I forhold til en registrering i CPR-registret skal det bemærkes, at en registrering af
en person som dansk statsborger ikke altid kan lægges til grund i forbindelse med
fastlæggelsen af statsborgerskabet, idet der i CPR-registret kan være sket fejlregi-
streringer.
2.4.3.4. Regler om fortabelse af dansk indfødsret
Erhvervelse af fremmed statsborgerskab
Kommunen skal være opmærksom på, at en person, der ansøger om udstedelse af
et dansk pas eller om forlængelse af sit danske pas, kan have fortabt sin danske
indfødsret ved erhvervelse af et fremmed statsborgerskab.
Ansøgeren skal i ansøgningen om pas oplyse, hvorvidt ansøgeren er eller har væ-
ret statsborger i et andet land.
Dansk indfødsret fortabes af den, som inden den 1. september 2015 har erhvervet
fremmed statsborgerskab efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke eller ved at
indtræde i offentlig tjeneste i et andet land.
Endvidere fortabes dansk indfødsret af et ugift barn under 18 år, som er blevet
fremmed statsborger inden den 1. september 2015 ved, at en af dets forældre, som
har forældremyndigheden eller del i denne, erhverver fremmed statsborgerskab på
en af de ovenfor angivne måder, medmindre den anden forældre vedbliver at være
dansk statsborger og ligeledes har del i forældremyndigheden.
Det er en forudsætning, at erhvervelsen er sket ved en egentlig ansøgning eller
udtrykkeligt samtykke.
En person, som automatisk erhverver fremmed statsborgerskab ved fødslen, ek-
sempelvis hvor et barn fødes af danske forældre i et land, hvor erhvervelse sker
efter territorialprincippet, har ikke fortabt sit danske statsborgerskab derved. Det
samme gælder, hvis en person erhverver fremmed statsborgerskab ved indgåelse
af ægteskab, fordi det følger af lovgivningen i det pågældende land, at statsborger-
ret erhverves automatisk ved indgåelse af ægteskab med en af landets statsborge-
re.
Reglen om fortabelse af dansk indfødsret ved erhvervelse af fremmed statsborger-
skab fremgik indtil den 1. september 2015 af indfødsretslovens § 7. Reglen blev
Side 34
ophævet ved lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk ind-
fødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk
indfødsret), som trådte i kraft den 1. september 2015.
Dette indebærer, at danske statsborgere, der efter ansøgning er blevet statsborgere
i andre lande inden den 1. september 2015, har fortabt deres danske indfødsret i
denne forbindelse. De tidligere danske statsborgere, som har fortabt deres danske
indfødsret, fordi de efter ansøgning blev statsborgere i et andet land, vil imidlertid
fra den 1. september 2015 til den 31. august 2020 kunne indgive en erklæring til
statsforvaltningen, hvorefter de på ny bliver danske statsborgere, hvis de opfylder
nogle nærmere angivne betingelser.
Hvis kommunen erfarer, at en dansk statsborger har erhvervet fremmed statsbor-
gerret inden den 1. september 2015, skal meddelelse herom, vedlagt dokumentati-
on for erhvervelsen, eksempelvis i form af et statsborgerretsbevis, og om eventuel
annullering af den pågældendes danske pas, sendes direkte til:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
og en genpart sendes pr. post til:
Rigspolitiet
Politiområdet, Pas og Kørekort
Polititorvet 14
1780 København V
eller pr. e-mail til:
pol-paskorekort@politi.dk
Bevarelse af dansk statsborgerskab – fødsel og bopæl i udlandet
En person, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og ej heller har op-
holdt sig i landet under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, fortaber
sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved
bliver statsløs, jf. indfødsretslovens § 8.
Side 35
I relation til bevarelse, er det reglerne i den indfødsretslov, der er gældende på det
tidspunkt, hvor en person fylder 22 år, der er afgørende for, om den pågældende
bevarer sin danske indfødsret efter det fyldte 22. år.
Bestemmelsen om, at den pågældende ikke fortaber sin indfødsret, hvis den på-
gældende derved bliver statsløs, gælder alene for personer, der er fyldt 22 år den
1. februar 1999 eller på et senere tidspunkt. Personer, der er fyldt 22 år forud for
den 1. februar 1999, kan derimod fortabe deres danske indfødsret, selv om de der-
ved bliver statsløse.
Indfødsretslovens § 8 omfatter alene personer født i udlandet. Hvis en person er
født i Danmark, fortabes indfødsretten således ikke efter § 8 i indfødsretsloven,
selv om den pågældende har boet i udlandet siden barndommen, ikke taler dansk
og ikke i øvrigt har bevaret kontakten til Danmark.
Indfødsretten kan være fortabt efter § 7 i indfødsretsloven ved erhvervelse af
fremmed statsborgerret forud for den 1. september 2015. Se nærmere herom i af-
snittet 2.4.3.4 om erhvervelse af fremmed statsborgerskab.
Indfødsretslovens § 8 omfatter desuden alene personer, der aldrig har boet her i
riget eller opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med
landet, jf. nedenfor. Såfremt den pågældende person opfylder ét af kriterierne,
fortabes indfødsretten ikke.
Betingelserne for at bevare den danske indfødsret skal være opfyldt forud for den
pågældendes fyldte 22. år.
“Bopæl i Danmark” anses for at foreligge, hvor bopælen er registreret i Det Cen-
trale Personregister (CPR-registret) og har været af mindst 3 måneders varighed.
Endvidere vil bopæl efter Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis anses
for at foreligge, hvor den, der ansøger om bevis for dansk indfødsret, kan doku-
mentere at have haft en opholdsadresse i Danmark i mindst 3 sammenhængende
måneder, og begrundelsen for og omstændighederne omkring opholdet har været
af en karakter, som understøtter, at opholdet fra start har været tiltænkt at være af
mindst 3 måneders varighed. Heri ligger et krav om, at der skal være tale om en
reel bopæl og ikke blot et langt ferieophold.
Side 36
Efter indfødsretslovens § 8, stk. 3, ligestilles bopæl i et andet nordisk land i sam-
menlagt 7 år med bopæl her i landet. Indfødsretten kan således bevares, selv om
den pågældende aldrig har boet i Danmark.
”Ophold under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark” anses efter Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets praksis at foreligge, hvor ansøgeren forud
for det fyldte 22. år samlet har opholdt sig i Danmark i mindst 1 år.
Hvor ansøgeren ikke har opholdt sig i Danmark i et fuldt år, vil det pågældende
opholdskrav blive anset for opfyldt, hvor udstrækningen af de samlede ophold er
tæt på et år og omstændighederne omkring opholdene peger i retning af, at ophol-
dene er udtryk for, at ansøgeren, da den pågældende fyldte 22 år, havde en aktuel
og personlig samhørighed med Danmark. Der vil i den forbindelse kunne lægges
vægt på bl.a., om opholdene ligger relativt tæt på, at den pågældende fyldte 22 år,
eller om de ligger mange år tilbage, samt om de må antages at være udtryk for
ansøgerens eget ønske om at besøge Danmark eller er et udslag af eksempelvis
forældres eller arbejdsgiveres dispositioner.
Det er en forudsætning for bevarelse af den danske indfødsret, at der foreligger
dokumentation for eller i øvrigt bekræftede oplysninger om opholdene og den
eventuelle bopæl i Danmark.
Hvis en person ikke har bevaret sit danske statsborgerskab gennem bopæl eller
ophold, kan Udlændinge- og Integrationsministeriet efter ansøgning – indgivet
inden det fyldte 22. år – tillade, at den pågældende alligevel bevarer sit danske
statsborgerskab. Ved bedømmelsen af, om der kan gives tilladelse til bevarelse af
dansk statsborgerskab, foretages der en samlet konkret vurdering, hvor der lægges
vægt på en række faktorer som f.eks. den samlede længde af ansøgers ophold i
Danmark, antallet af ophold i Danmark, om opholdene ligger relativt tæt på, at
den pågældende fylder 22 år, eller om de ligger mange år tidligere, hvorvidt ansø-
geren behersker det danske sprog, og om ansøgeren i øvrigt har en tilknytning til
Danmark eksempelvis gennem kontakt til danske slægtninge eller gennem danske
foreninger mv.
Hvis der først søges om bevarelse af dansk statsborgerskab efter det fyldte 22. år,
og den pågældende ikke har bevaret sit danske statsborgerskab gennem bopæl
Side 37
eller ophold, har Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke mulighed for at give
tilladelse til bevarelse af dansk statsborgerskab.
Kommunen kan få flere oplysninger herom ved at kontakte Udlændinge- og Inte-
grationsministeriets Indfødsretskontor.
2.4.3.5. Pas til personer uden personnummer og til personer, der allerede har er-
statningsbogstaver
Personer, der er danske statsborgere, men som ikke har noget personnummer.,
skal i pasregisteret opdateres med erstatningsbogstaver i stedet for de fire sidste
cifre i personens personnummer. (se nærmere i afsnit 5.1.2. under ledeteksten
”pnr/andet” om, hvordan opdatering sker i praksis).
Pas og Kørekort, skal kontaktes, inden kommunen foretager opdatering af en pas-
bestilling til personer uden personnummer, så det sikres, at vedkommende ikke er
kendt i politiets systemer i forvejen med andre erstatningsbogstaver.
Hvis kommunen bestiller et pas med andre erstatningsbogstaver end de i forvejen
registrerede, sker det, at personen kommer til at fremgå i politiets registre med to
identiteter under to forskellige kombinationer af erstatningsbogstaver.
Hvis kommunen ikke kan opnå kontakt til Pas og Kørekort på det tidspunkt, hvor
pasansøger har henvendt sig, kan kommunen ”parkere” pasbestillingen til næste
dag. Det vil sige, at kommunen færdiggør pasekspeditionen, herunder optager
fingeraftryk og foto i passet, helt frem til bestillingen. Selve bestillingen foretages
først, når der har været den fornødne kontakt med Pas og Kørekort.
Da alle oplysninger i pas til personer med erstatningsbogstaver, som ikke i forve-
jen er kendt i politiets registre, kommer fra kommunens manuelle indtastning, skal
kommunen være særlig opmærksom på stavningen af de indtastede oplysninger,
og de retningslinjer, der gælder for angivelse af fødselsregistreringssted i pas føl-
ges. Det vil sige, at det alene er fødelandet, der skal anføres for personer født i
udlandet, jf. afsnit 2.4.1.3.
Side 38
2.4.3.6. Dokumentation for erhvervet dansk indfødsret (senere i livet) – pasbe-
kendtgørelsens § 8
Ansøgeren skal dokumentere sin danske indfødsret, hvis denne ikke har anden
legitimation f.eks. forevisning af sit statsborgerretsbevis.
Personer, der først senere i livet har erhvervet dansk indfødsret, får udstedt et
statsborgerretsbevis. Hvis beviset bortkommer, kan det ikke genudstedes. Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet kan i stedet udstede en bevisbekræftelse. Dette
er en officiel bekræftelse på, at der til den pågældende person tidligere er udstedt
et statsborgerretsbevis.
Kommunen skal være opmærksom på, at personer, der får udstedt pas i forlængel-
se af, at de har fået tildelt dansk indfødsret, skal aflevere et eventuelt fremmedpas,
rejsedokument for flygtninge- eller konventionspas, hvis de er indehavere af et
sådant. De modtagne dokumenter annulleres af kommunen ved gennemhulning og
makuleres. Der er ikke hjemmel til at forlange et eventuelt opholdskort afleveret.
Er der tvivl om ansøgerens indfødsret, skal kommunen altid rette spørgsmål til
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Indfødsretskontoret.
2.4.3.7. Dobbelt statsborgerskab – pasbekendtgørelsens § 3, stk. 5
Hvis en dansk statsborger tillige er statsborger i et andet land, hindrer dette ikke
nødvendigvis udstedelse af dansk pas. Kommunen skal ikke inddrage eller annul-
lere pasansøgerens udenlandske pas ved pasudstedelsen.


Ministeren
Side 1/2
8. februar 2019
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 1301
Akt-id 635817
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 21. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 16
(Alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 16:
Er fremvisning af et statsborgerretsbevis en forudsætning for, at en nyligt natura-
liseret dansk statsborger kan ansøge om dansk nationalitetspas, eller vil det være
tilstrækkeligt, at statsborgeren henviser til det vedtagne lovforslag på Folketingets
hjemmeside, hvor statsborgerens navn fremgår?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som har indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at det er landets kommuner,
der udsteder pas til danske statsborgere, som opholder sig her i lan-
det. I forbindelse med modtagelse af en ansøgning om dansk pas,
skal kommunen sikre sig, at ansøgeren har dansk indfødsret.
Det fremgår af pasbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1337 af 28.
november 2013 om pas m.v.), at hvis en pasansøger ikke er kendt i
CPR-registeret, skal ansøgeren på anden vis dokumentere, at ved-
kommende har dansk indfødsret. Det fremgår tillige af pasbekendt-
gørelsen, at kommunen om nødvendigt kan afkræve pasansøgeren
nærmere dokumentation for vedkommendes danske indfødsret.
Rigspolitiet har i overensstemmelse med pasbekendtgørelsen fastsat
retningslinjer for, hvordan kommunen skal forholde sig, når en pas-
ansøger først senere i livet har erhvervet dansk indfødsret. Det frem-
går af retningslinjerne, at pasansøgeren skal dokumentere sin danske
indfødsret, f.eks. ved forevisning af statsborgerretsbevis.
Indfødsretsudvalget 2018-19
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
Side 2/2
Det fremgår tillige af retningslinjerne, at kommunen altid skal rette
spørgsmål til Udlændinge- og Integrationsministeriet, Indfødsrets-
kontoret, hvis der er tvivl om en ansøgers indfødsret.
Det er Rigspolitiets vurdering, at det af sikkerhedsmæssige årsager er
nødvendigt at kræve en sådan dokumentation. Det skyldes, at det ik-
ke nødvendigvis ud fra de oplysninger (navn og bopælskommune),
der fremgår af lov om indfødsrets meddelelse, er muligt at fastslå
med den fornødne sikkerhed, om en pasansøger er den person, der
har opnået indfødsret. Der kan således f.eks. være to eller flere per-
soner med det samme navn, som bor i den samme kommune.”
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen