Beretning afgivet den 13. marts 2019
Tilhører sager:
Aktører:
Beretning
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B48/bilag/4/2031597.pdf
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 13. marts 2019 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om, at flere organisationer skal kunne rejse en fredningssag, og om tidlig information til lodsejere [af Pia Adelsteen (DF) m.fl.] 1. Politiske bemærkninger Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Flertallet i udvalget (V, DF, LA og KF) opfordrer rege- ringen til at sikre, at den, der påtænker at rejse en frednings- sag, uanset om det er staten, kommunerne eller Danmarks Naturfredningsforening, fra begyndelsen informerer potenti- elt berørte lodsejere om overvejelserne. En fredning kan være et stort indgreb i lodsejernes råde- ret over deres arealer, og der er derfor behov for, at lodseje- re, der risikerer at blive omfattet af en kommende frednings- sag, informeres så tidligt som muligt om de overvejelser, der går forud for beslutningen om at rejse en fredningssag. De potentielt berørte lodsejere skal tidligt i forberedelsen af en eventuelt kommende fredningssag kende til, at en fredning er under overvejelse, og have mulighed for at fremkomme med deres synspunkter og forslag til de parter, der forbere- der sagen. Flertallet har med tilfredshed noteret, at miljø- og fødeva- reministeren ved 1. behandling af beslutningsforslaget til- kendegav følgende: – Lodsejerne skal informeres så tidligt som overhovedet muligt og gerne tidligere end i dag, det vil sige, før for- slaget binder. – Hvis lodsejeren bliver tidligere involveret og dermed tidligere kan indgå i dialog om fredning, forventer mini- steren, at det giver en forbedret retssikkerhed. – Ministeren har drøftet med præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, om ikke det vil være stærkt hensigtsmæssigt med en dialog direkte mellem parterne. – Hvis ikke Danmarks Naturfredningsforening selv sørger for, at lodsejerne orienteres tidligt, er regeringen klar til at se på en lovændring. Flertallet er enige med ministeren i, at Danmarks Natur- fredningsforenings særlige mulighed for at rejse frednings- sager også giver et særligt ansvar, og at en styrkelse af dia- logen mellem parterne i fredningssagerne er afgørende. Flertallet opfordrer ministeren til at følge området nøje og til i folketingsåret 2020-2021 at oversende en status til udvalget, som viser, hvorvidt berørte lodsejere informeres tidligere end i dag. På denne baggrund agter partierne at drøfte, hvorvidt en lovændring er nødvendig. Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti Mindretallet i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) ønsker en stærk indsats for biodiversiteten og naturen i Danmark. Desværre er naturen presset. Forskere kalder tilbagegangen i dyre- og plantearter for den sjette massedød. Det skal tages alvorligt. Derfor ønsker mindretallet, at naturbeskyttelsen styrkes, ikke svækkes. Naturen skal der værnes om, og den skal leve mere frit. Men en sikring af naturens udbredelse og overlevelse kommer ikke af sig selv. Det kræver handling bag ordene. I det arbejde er fredninger en vigtig del. Fred- ninger gør det ikke i sig selv, men er et instrument til at komme dertil, og fredninger har været med til at beskytte noget af Danmarks mest værdifulde natur som f.eks. Ska- gens Gren, Mols Bjerge eller Møns Klint. Siden 1937 har Danmarks Naturfredningsforening haft retten til at indstille områder til fredning. Det ønsker min- dretallet fortsat at organisationen skal have. Det er et stort og krævende arbejde at forberede og arbejde med frednin- ger, og det kræver et stort lokalt netværk. Det netværk har Danmarks Naturfredningsforening, ligesom organisationen har stor folkelig opbakning. Derudover sikrer Danmarks Na- turfredningsforening, at fredninger vurderes ud fra natur- mæssige interesser – ikke økonomiske – ligesom foreningen har meldt ud, at de fremtidig vil arbejde for en tidlig invol- Til beslutningsforslag nr. B 48 Folketinget 2018-19 AX023301 Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 B 48 Bilag 4 Offentligt vering af lokale parter i fredningssager. Mindretallet noterer også, at andre grønne organisationer ikke efterlyser samme ret, men derimod anerkender Danmarks Naturfredningsfor- enings kompetencer. Af de årsager afviser vi forslaget. Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2018 og var til 1. behandling den 24. januar 2019. Beslutningsfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut- ningsforslaget. Skriftlige henvendelser Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om beslutningsforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til miljø- og fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. P.u.v. Pia Adelsteen, formand 2