Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 13. marts 2019

Tilhører sager:

Aktører:


    AX23301

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B48/20181_B48_beretning.pdf

    Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 13. marts 2019
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om, at flere organisationer skal kunne rejse en
    fredningssag, og om tidlig information til lodsejere
    [af Pia Adelsteen (DF) m.fl.]
    1. Politiske bemærkninger
    Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
    Konservative Folkeparti
    Flertallet i udvalget (V, DF, LA og KF) opfordrer rege-
    ringen til at sikre, at den, der påtænker at rejse en frednings-
    sag, uanset om det er staten, kommunerne eller Danmarks
    Naturfredningsforening, fra begyndelsen informerer potenti-
    elt berørte lodsejere om overvejelserne.
    En fredning kan være et stort indgreb i lodsejernes råde-
    ret over deres arealer, og der er derfor behov for, at lodseje-
    re, der risikerer at blive omfattet af en kommende frednings-
    sag, informeres så tidligt som muligt om de overvejelser, der
    går forud for beslutningen om at rejse en fredningssag. De
    potentielt berørte lodsejere skal tidligt i forberedelsen af en
    eventuelt kommende fredningssag kende til, at en fredning
    er under overvejelse, og have mulighed for at fremkomme
    med deres synspunkter og forslag til de parter, der forbere-
    der sagen.
    Flertallet har med tilfredshed noteret, at miljø- og fødeva-
    reministeren ved 1. behandling af beslutningsforslaget til-
    kendegav følgende:
    – Lodsejerne skal informeres så tidligt som overhovedet
    muligt og gerne tidligere end i dag, det vil sige, før for-
    slaget binder.
    – Hvis lodsejeren bliver tidligere involveret og dermed
    tidligere kan indgå i dialog om fredning, forventer mini-
    steren, at det giver en forbedret retssikkerhed.
    – Ministeren har drøftet med præsidenten for Danmarks
    Naturfredningsforening, om ikke det vil være stærkt
    hensigtsmæssigt med en dialog direkte mellem parterne.
    – Hvis ikke Danmarks Naturfredningsforening selv sørger
    for, at lodsejerne orienteres tidligt, er regeringen klar til
    at se på en lovændring.
    Flertallet er enige med ministeren i, at Danmarks Natur-
    fredningsforenings særlige mulighed for at rejse frednings-
    sager også giver et særligt ansvar, og at en styrkelse af dia-
    logen mellem parterne i fredningssagerne er afgørende.
    Flertallet opfordrer ministeren til at følge området nøje
    og til i folketingsåret 2020-2021 at oversende en status til
    udvalget, som viser, hvorvidt berørte lodsejere informeres
    tidligere end i dag. På denne baggrund agter partierne at
    drøfte, hvorvidt en lovændring er nødvendig.
    Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale
    Venstre og Socialistisk Folkeparti
    Mindretallet i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) ønsker
    en stærk indsats for biodiversiteten og naturen i Danmark.
    Desværre er naturen presset. Forskere kalder tilbagegangen i
    dyre- og plantearter for den sjette massedød. Det skal tages
    alvorligt. Derfor ønsker mindretallet, at naturbeskyttelsen
    styrkes, ikke svækkes. Naturen skal der værnes om, og den
    skal leve mere frit. Men en sikring af naturens udbredelse og
    overlevelse kommer ikke af sig selv. Det kræver handling
    bag ordene. I det arbejde er fredninger en vigtig del. Fred-
    ninger gør det ikke i sig selv, men er et instrument til at
    komme dertil, og fredninger har været med til at beskytte
    noget af Danmarks mest værdifulde natur som f.eks. Ska-
    gens Gren, Mols Bjerge eller Møns Klint.
    Siden 1937 har Danmarks Naturfredningsforening haft
    retten til at indstille områder til fredning. Det ønsker min-
    dretallet fortsat at organisationen skal have. Det er et stort
    og krævende arbejde at forberede og arbejde med frednin-
    ger, og det kræver et stort lokalt netværk. Det netværk har
    Danmarks Naturfredningsforening, ligesom organisationen
    har stor folkelig opbakning. Derudover sikrer Danmarks Na-
    turfredningsforening, at fredninger vurderes ud fra natur-
    mæssige interesser – ikke økonomiske – ligesom foreningen
    har meldt ud, at de fremtidig vil arbejde for en tidlig invol-
    Til beslutningsforslag nr. B 48 Folketinget 2018-19
    AX023301
    vering af lokale parter i fredningssager. Mindretallet noterer
    også, at andre grønne organisationer ikke efterlyser samme
    ret, men derimod anerkender Danmarks Naturfredningsfor-
    enings kompetencer.
    Af de årsager afviser vi forslaget.
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med politiske bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2018
    og var til 1. behandling den 24. januar 2019. Beslutningsfor-
    slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø-
    og Fødevareudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
    henvendelser om beslutningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til
    miljø- og fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som
    ministeren har besvaret.
    P.u.v.
    Pia Adelsteen,
    formand
    2