Spm., om ændringsforslag om førtidspensionen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
18. marts 2019
J.nr. 2019-1267
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen (EL)
Finn.S@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. februar 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 (L 143), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren stille ændringsforslag, der sikrer, at:
 personer med førtidspensioner tilkendt efter 2003 får samme regulering af før-
tidspensionen som gruppen af folkepensionister og gruppen, som er tilkendt før-
tidspension før 2003,
 såvel mediechecken som det særlige fradrag i grundlaget for reguleringen af
pensionstillæg og ældrecheck for indkomst ved personligt arbejde på 100.008
kr. reguleres med lønudviklingen ligesom den øvrige folkepension,
 fradraget for overførselsindkomster, hvor reguleringen efter lovforslaget ændres
til 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, skal fradrages på 0,3 pct. kun gælder, når
lønstigningen er mindst 2,3 pct., så reguleringen af de udbetalte ydelser ikke
bliver mindre end med den nuværende satsregulering,
 kontanthjælpsmodtagere ikke skal hæve evt. pensionsopsparing før der kan ud-
betales kontanthjælp og
 finde en løsning på det såkaldte samspilsproblem for overførselsindkomstmod-
tagere med små pensionsudbetalinger, så den obligatoriske pensionsordning ik-
ke blot modregnes i helbredstillæg, varmetillæg, ældrecheck og boligydelse?
I modsat fald anmodes ministeren om teknisk bistand til udarbejdelse af ændrings-
forslag, der sikrer ovenstående.
Der henvises til høringssvar fra Ældresagen og Landsforeningen LEV.”
Svar:
Spørgsmålet forstås således, at der anmodes om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om ovenstående punkter, såfremt beskæftigelsesministeren ikke
har til hensigt at stille ændringsforslag herom. Ændringsforslagene vedlægges her-
med.
For så vidt angår regulering af førtidspension kan jeg oplyse, at der med forslaget
ikke er forskel på, hvordan selve førtidspensionsydelsen reguleres – dvs. uanset om
man er tilkendt førtidspension før eller efter 2003.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
2
Det er til gengæld foreslået, at fradragsbeløbene ved beregning af førtidspension
tilkendt før 2003 er de samme som ved beregning af folkepension. Der er således
stillet forslag om, at reguleringen af fradragene sker på samme måde.
Jeg har derfor forstået spørgeren sådan, at spørgeren har stillet forslag om, at fra-
dragsbeløbene ved beregning af førtidspension tilkendt efter 2003 får samme regu-
lering som fradragsbeløbene ved beregning af førtidspension tilkendt før 2003.
Førtidspension tilkendt før 2003 beregnes stort set på samme måde som folkepen-
sionen, dvs. med grundbeløb, pensionstillæg og forskellige andre tillæg.
Derfor er det hensigtsmæssigt, at opretholde at fradragsbeløbene ved beregning af
førtidspension tilkendt før 2003 forbliver de samme som ved beregning af folke-
pension. Førtidspension tilkendt efter 2003 beregnes som et samlet beløb. Det er i
den forbindelse vurderet hensigtsmæssigt, at alle beløb reguleres på samme måde.
Spørgeren har herudover stillet forslag om at regulere mediechecken og bundfra-
draget ved beregning af pensionstillæg mv. med lønudviklingen ligesom den øvrige
folkepension. For så vidt angår disse beløb, er der tale om en videreførelse af de
gældende regler. Det ligger ikke inden for lovforslagets økonomi at gennemføre de
pågældende forslag.
For så vidt angår det såkaldte samspilsproblem, skal jeg gøre opmærksom på, at en
sådan ændring grundlæggende strider mod ønsket om målretning af folkepensio-
nen, hvor reglerne om indtægtsregulering netop er indrettet med henblik på at sikre,
at folkepensionen udmåles ift. det forsørgelsesgrundlag, som borgeren har.
Det gælder uanset hvilke skattepligtige indtægter der er tale om, herunder om en
pensionsopsparing hidrører fra en arbejdsmarkedspension eller obligatorisk pensi-
onsopsparing.
Hvad angår ændring af reglerne, således at kontanthjælpsmodtagere ikke skal hæve
evt. pensionsopsparing før der kan udbetales kontanthjælp skal det hertil bemær-
kes, at reglerne om pensioner med tilbagekøbsret skal ses i lyset af, at der er tale
om, at kontanthjælp er det underste økonomiske sikkerhedsnet.
Derudover er reglerne indrettet således, at problemstillingen alene er relevant, hvis
borgeren modtager kontanthjælp i mere end 6 måneder og størrelsen på den pågæl-
dende pensionsformue i øvrigt overstiger 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for
ægtefæller. Endelig har borgeren mulighed for at indbetale til pensioner uden tilba-
gekøbsret.
For så vidt angår den faste nedsættelse med 0,3 pct. af reguleringen af de overfør-
selsindkomster, der er omfattet af den obligatoriske pensionsordning, bidrager ned-
sættelsen i væsentligt omfang til at finansiere indbetalingen af bidrag til den obliga-
toriske pensionsordning.
3
En ændring af lovforslaget til, at den gældende regulering af overførselsindkom-
ster, der er omfattet af den obligatoriske pensionsordning, bevares, vil medføre en
underfinansiering af den obligatoriske pensionsordning.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


1
Ændringsforslag
[…]
Til § 6
1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 29, stk. 1, indsættes som nyt nummer
»10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1, ved beregning af helbredstillæg og
varmetillæg, bortses fra pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
[Udbetalt obligatorisk pension indgår ikke i beregning af helbredstillæg, varmetillæg og
ældrecheck]
Til § 7
2) Efter nr. 01 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 26, stk. 1, indsættes som nyt punktum:
»Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1-4, ved beregning af helbredstillæg og
varmetillæg, bortses fra pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
[Udbetalt obligatorisk pension indgår ikke i beregning af helbredstillæg og varmetillæg]
Ny paragraf
3) Efter § 14 indsættes som ny paragraf:
Ӥ 01
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 16. januar 2019, foretages følgende
ændringer:
1. § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »lsd-behandling, og« til: »lsd-behandling,«, og i § 8, stk. 1, nr. 3, ændres
»førtidspension m.v.« til: »førtidspension m.v., og«.
2. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
[Udbetalt obligatorisk pension indgår ikke i boligstøtteberegningen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
2
Ændringsforslaget har til formål at sikre, at udbetalinger fra den obligatoriske pensionsordning ikke
modregnes i helbredstillæg, varmetillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck).
Det følger af § 29, stk. 1, i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget for varmetillæg og
helbredstillæg opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
samlede indtægt. Personlig indkomst indgår i indtægtsgrundlaget, og det betyder, at udbetaling af
pensioner indgår i indtægtsgrundlaget.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at der ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter nr. 1, ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg, bortses fra pension
udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget vil få den virkning, at de beløb, der udbetales i medfør af § 17 s i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension (den obligatoriske pensionsordning) ikke vil blive regnet med i
det indtægtsgrundlag, som benyttes ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg.
Forslaget vil også få den virkning, at de beløb, der udbetales fra den obligatoriske pensionsordning,
ikke vil blive regnet med i det indtægtsgrundlag, som benyttes ved beregning af supplerende
pensionsydelse (ældrecheck). Det skyldes, at det følger af § 72 d, stk. 3, i lov om social pension, at
den supplerende pensionsydelse nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk.
3, og at den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29.
Til nr. 2
Ændringsforslaget har til formål at sikre, at udbetalinger fra den obligatoriske pensionsordning ikke
modregnes i helbredstillæg og varmetillæg.
Det følger af § 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. at indtægtsgrundlaget for varmetillæg og helbredstillæg opgøres på grundlag af
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres efter §
25, stk. 1-4.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at der ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1-4, ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg, bortses fra
pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget vil få den virkning, at de beløb, der udbetales i medfør af § 17 s i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension (den obligatoriske pensionsordning) ikke vil blive regnet med i
det indtægtsgrundlag, som benyttes ved beregning af helbredstillæg og varmetillæg.
Til nr. 3
Til § 01
Til nr. 1
Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte indgår den supplerende pensionsydelse, jf.
§ 72 d i lov om social pension, og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere
m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om
3
erstatning for skader ved lsd-behandling, og mediechecken, jf. § 14 e i lov om social pension og §
20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ikke i
hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.
Det foreslås at der i § 8, stk. 1, nr. 3, indsættes et ”og” efter førtidspension m.v.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 01, nr. 2, hvorefter udbetalt
obligatorisk pension ikke indgår i boligstøtteberegningen.
Til nr. 2
Efter de gældende regler indgår den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension,
og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive
transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader
ved lsd-behandling og mediechecken, jf. jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke i
hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.
Det foreslås, at pension udbetalt efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgår
i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.
Efter forslaget vil en udbetalt pension efter obligatoriske pensionsordning til pensionister på samme
måde som en udbetalt supplerende pensionsydelse ikke påvirke størrelsen af boligstøtten.


1
Ændringsforslag
Til § 8
1) Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I § 14 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunen ser bort fra formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing og anden
opsparing, der er oprettet med henblik på fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v.«
Stk. 2-8 bliver herefter til stk. 3-9.
[Indestående på kapitalpension m.v. indgår ikke i opgørelse af formue ved vurdering af ret til
kontanthjælp m.m.]
02. § 15 affattes således:
»Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde kommunen ser bort fra formue i
form af udbetalt indestående på den særskilte SP-konto (Særlig Pensionsopsparing) samt
efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit efter anmodning.« «
[Konsekvensændring af bemyndigelsesbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 14, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, kan kommunen ikke yde hjælp,
hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser
dog bort fra beløb på op til 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for ægtefæller.
Kapitalpensioner, aldersopsparing og anden opsparing, der er beregnet til fratrædelse fra
arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. indgår i ansøgerens formue, hvis de er med
tilbagekøbsret, dvs. hvis de kan ophæves og udbetales i utide. Beskæftigelsesministeren kan dog
efter § 15 i loven fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra sådanne pensionsformuer med
tilbagekøbsret.
Der er efter § 15 i loven fastsat regler om, at kommunen i en sammenhængende periode på 6
måneder (karensperioden) ser bort fra formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden
opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med
tilbagekøbsret. Efter udløbet af karensperioden på 6 måneder ser kommunen bort fra formue i form
af kapitalpension m.v. som ikke overstiger 50.000 kr., for ægtefæller 100.000 kr., før afgifter efter
pensionsbeskatningsloven samt gebyrer o.l.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
2
Det foreslås i nr. 01, at der i § 14, stk. 1, efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum, at »Kommunen
ser bort fra formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing og anden opsparing, der er oprettet
med henblik på fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v.«.
Med forslaget skal der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden
opsparing, der er oprettet med det formål at fratræde fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v.
uanset om de er med tilbagekøbsret. Forslaget skaber således yderligere incitament til opsparing til
fratræden fra arbejdsmarkedet.
Der er efter § 15 i lov om aktiv socialpolitik fastsat regler i bekendtgørelsesform om, at kommunen
i en sammenhængende periode på 6 måneder (karensperioden) ser bort fra formue i form af
kapitalpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra
arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Efter udløbet af karensperioden på 6
måneder ser kommunen bort fra formue i form af kapitalpension m.v. som ikke overstiger 50.000
kr., for ægtefæller 100.000 kr., før afgifter efter pensionsbeskatningsloven samt gebyrer o.l.
I samme bekendtgørelse er der fastsat reglerne om, at kommunen ser bort fra en persons og en
ægtefælles formue i form af det udbetalte samlede indestående på den særskilte SP-konto for
personer, der samtidig med, at de modtog kontanthjælp eller starthjælp, benyttede den særlige
mulighed for at få udbetalt det samlede indestående på deres SP-konto efter lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller har fået udbetalt det samlede indestående på deres SP-konto
uden anmodning efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Efter samme bekendtgørelse ser kommunen endvidere bort fra en persons og en ægtefælles formue i
form af udbetalte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag for personer, der samtidig med, at de
modtog kontanthjælp, fik udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter
anmodning i perioden fra og med den 2. april 2012 til og med den 1. oktober 2012. Endelig ser
kommunen bort fra en persons og en ægtefælles formue i form af udbetalte efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag for personer, der samtidig med, at de modtog integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp fik udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og
skattefrit efter anmodning efter lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri
udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.
Når en person og dennes ægtefælle ikke har modtaget hjælp efter §§ 22-25 i 6 sammenhængende
måneder, skal kommunen ikke længere se bort fra disse former for formue.
Det foreslås i nr. 02, at den gældende § 15 nyaffattes, således at beskæftigelsesministeren fortsat
kan fastsætte regler om, hvorledes kommunen ser bort fra formue i form af udbetalt indestående på
den særskilte SP-konto (Særlig Pensionsopsparing) og udbetalte efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit efter anmodning. Bemyndigelse vil blive udnyttet
således, at de gældende regler om den særskilte SP-konto (Særlig Pensionsopsparing) og udbetalte
efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag videreføres.


1
Ændringsforslag
Til § 2
1) Nr. 1-3 udgår.
[Regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn med satsreguleringsprocenten]
Til § 3
2) Nr. 1-3 udgår.
[Regulering af barselsdagpenge med satsreguleringsprocenten]
Til § 4
3) Nr. 2-4 udgår.
[Regulering af sygedagpenge med satsreguleringsprocenten]
Til § 5
4) Nr. 2 udgår.
[Regulering af den individuelt beregnede fleksydelse med satsreguleringsprocenten]
Til § 6
5) Den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 49, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 9-13, reguleres én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og § 49 a. Reguleringen sker dog
første gang for de beløb nævnt i stk. 1 og § 49 c den 1. januar 2020.«
[Regulering af førtidspension og beløbsgrænser med satsreguleringsprocenten]
Til § 7
6) Den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 48, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»De beløb, der er nævnt i nr. 1, 3, 7-10 og 12-14, reguleres én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 48 a«
[Regulering af førtidspension og beløbsgrænser m.v. med satsreguleringsprocenten]
Til § 8
7) Nr. 6 affattes således:
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
2
»6. § 109, stk. 1, affattes således:
»Én gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter stk. 4 de beløb, der er nævnt i:
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp.
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
6) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.
7) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3.
8) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
9) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i
udlandet.
10) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.
11) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
12) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen
efter § 69 j.
13) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
14) § 85 a om efterlevelseshjælp.
15) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.««
[Regulering af ydelser m.v. efter lov om aktiv socialpolitik med satsreguleringsprocenten]
8) I nr. 7 udgår »der bliver stk. 3,«.
[Konsekvensændring]
Til § 9
9) Nr. 4-6 udgår.
[Regulering af fleksløntilskud og støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med
satsreguleringsprocenten]
Bemærkninger
Til nr. 1
I lovforslagets § 2, nr. 1-3, foreslås den årlige regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn
ændret således, at reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af
arbejdsløshedsdagpenge og efterløn efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.
3
For at sikre, at reguleringen af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn bevares på det niveau, der
gælder i dag, foreslås det, at nr. 1-3 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af
arbejdsløshedsdagpenge og efterløn fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med
satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt
satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise
ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er 2,0 pct. eller lavere.
Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af
tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er
satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Da størrelsen af statens voksenuddannelsesstøtte og VEU-godtgørelse er afledt af
arbejdsløshedsdagpenge, vil den foreslåede ændring få betydning for størrelsen af statens
voksenuddannelsesstøtte og VEU-godtgørelse.
Til nr. 2
I lovforslagets § 3, nr. 1-3, foreslås den årlige regulering af barselsdagpenge ændret således, at
reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af barselsdagpenge efter
forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af barselsdagpenge bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås det,
at nr. 1-3 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af barselsdagpenge fortsat vil ske med
satsreguleringsprocenten. Regulering med satsreguleringsprocenten er efter lov om en
satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise
ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er 2,0 pct. eller lavere.
Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af
tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er
satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Til nr. 3
I lovforslagets § 4, nr. 2-4, foreslås den årlige regulering af sygedagpenge ændret således, at
reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af sygedagpenge efter
forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af sygedagpenge bevares på det niveau, der gælder i dag, foreslås det,
at nr. 2-4 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af sygedagpenge fortsat vil ske med
satsreguleringsprocenten. Regulering med satsreguleringsprocenten er efter lov om en
satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise
ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er 2,0 pct. eller lavere.
Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af
4
tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er
satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Da størrelsen af fleksydelsens højeste beløb er afledt af sygedagpenge, vil den foreslåede ændring
få betydning for størrelsen af fleksydelsens højeste beløb.
Til nr. 4
I lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås den årlige regulering af den individuelt beregnede fleksydelse
ændret således, at reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at reguleringen af den
individuelt beregnede fleksydelse efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af den individuelt beregnede fleksydelse bevares på det niveau, der
gælder i dag, foreslås det, at nr. 2 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af den individuelt
beregnede fleksydelse fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med
satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt
satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise
ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er 2,0 pct. eller lavere.
Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af
tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er
satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Til nr. 5
I lovforslagets § 6, nr. 3, foreslås det i affattelsen af § 49, stk. 3, 2. pkt., at den årlige regulering af
førtidspension, fradragsbeløb m.v. ændres til, at reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil
sige, at reguleringen af den individuelt beregnede fleksydelse efter forslaget skal ske med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af førtidspension, fradragsbeløb m.v. bevares på det niveau, der gælder
i dag, foreslås det, at § 49, stk. 3, 2. pkt., affattes således, at den årlige regulering af førtidspension,
fradragsbeløb m.v. fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med
satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt
satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise
ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er 2,0 pct. eller lavere.
Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af
tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er
satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Af tekniske årsager affattes § 49, stk. 3, 3. pkt., på ny i den formulering, der fremgår af lov nr. 125
af 6. februar 2019.
5
Til nr. 6
I lovforslagets § 7, nr. 3, foreslås det i affattelsen af § 48, stk. 3, 2. pkt., at den årlige regulering af
førtidspension, pensionstillæg m.v. ændres til, at reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil
sige, at reguleringen af den individuelt beregnede fleksydelse efter forslaget skal ske med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af førtidspension, pensionstillæg m.v. bevares på det niveau, der gælder
i dag, foreslås det, at § 48, stk. 3, 2. pkt., affattes således, at den årlige regulering af førtidspension,
pensionstillæg m.v. fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med
satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt
satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise
ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er 2,0 pct. eller lavere.
Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af
tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er
satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Til nr. 7
I lovforslagets § 8, nr. 6, foreslås det i affattelsen af § 109, stk. 2, at den årlige regulering af
uddannelses- og kontanthjælp, integrationsydelse, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og en række andre beløb efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til, at reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil
sige, at reguleringen af de nævnte ydelser og beløb efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af de nævnte ydelser og beløb bevares på det niveau, der gælder i dag,
foreslås det, at § 109, stk. 1, affattes således, at den årlige regulering af de nævnte ydelser og beløb
fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med satsreguleringsprocenten er efter lov
om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise
ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er 2,0 pct. eller lavere.
Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af
tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er
satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at de foreslåede § 109, stk. 1 og 2, samles i et
stykke.
Til nr. 9
I lovforslagets § 9, nr. 4-6, foreslås det, at den årlige regulering af fleksløntilskud og støtte i form af
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g hhv. § 75 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats ændres til, at reguleringen fast nedsættes med 0,3 pct. Det vil sige, at
6
reguleringen af de nævnte ydelser og beløb efter forslaget skal ske med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For at sikre, at reguleringen af fleksløntilskud og støtte i form af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende efter § 70 g hhv. § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bevares på det
niveau, der gælder i dag, foreslås det, at nr. 4-6 udgår. Det betyder, at den årlige regulering af
fleksløntilskud og støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g hhv. § 75 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat vil ske med satsreguleringsprocenten. Regulering med
satsreguleringsprocenten er efter lov om en satsreguleringsprocent fastsat til at være 2,0 pct. tillagt
satstilpasningsprocenten.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis den procentvise
ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0, er 2,0 pct. eller lavere.
Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af
tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er
satstilpasningsprocenten 0,0, og beløb, der svarer til en tilpasningsprocent på 0,0-0,3 vil bidrage til
finansieringen af den obligatoriske pensionsordning.


1
Ændringsforslag
[…]
Til § 6
1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 49, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 1-3 og 5-8« til: »nr. 1-3
og 4-8, § 29, stk. 1, nr. 7« og i 3. pkt. ændres »De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 13« til: »Det
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 13«.
[Årlig regulering af mediecheck og bundfradrag med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten]
Til § 7
2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 48, stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 2, 4-6 og 15« til: »nr. 2,
4-6, 14 og 15« og efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 8 og 12-13, reguleres én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
[Årlig regulering af mediecheck med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten og teknisk ændring]
[…]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at mediechecken og bundfradraget ved beregning af
pensionstillæg til folkepensionister fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås det, at mediechecken fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt


1
Ændringsforslag
[…]
Til § 6
1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 49, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 1-3 og 5-8« til: »nr. 1-3,
5-8 og 10-12,« og i 2. pkt. ændres »nr. 9-12« til: »nr. 9«.
[Årlig regulering af fradragsbeløb ved beregning af førtidspension med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten]
[…]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at fradrag ved beregning af førtidspension reguleres med 2,0
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt