Svar på spm. nr. S 634: Hvad er ministerens kommentar til artiklen »Fremtiden kan blive to i stedet for en digital postkasse« i Fyens Stiftstidende og især Ældresagens bemærkninger om, at »Der bliver … større risiko for, at man misser en vigtig opkrævning eller andre forfaldne betalinger«, hvis en ældre medborger uden tilstrækkelige it-erfaringer fremadrettet skal orientere sig i to digitale postkasser?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på §20 nr. S 634.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S634/svar/1566198/2031380.pdf

Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
18. marts 2019
Svar på spørgsmål S 634 af 11. marts 2019 stillet af Kirsten
Normann Andersen (SF)
Spørgsmål
Hvad er ministerens kommentar til artiklen »Fremtiden kan blive to i stedet for en digital post-
kasse« i Fyens Stiftstidende og især Ældresagens bemærkninger om, at »Der bliver … større ri-
siko for, at man misser en vigtig opkrævning eller andre forfaldne betalinger«, hvis en ældre med-
borger uden tilstrækkelige it-erfaringer fremadrettet skal orientere sig i to digitale postkasser?
Svar
Som borger modtager man i dag beskeder fra fx virksomheder gennem forskellige
kanaler. Eksempelvis skal borgeren ofte logge ind på private virksomheders hjem-
mesider for at se sit forbrug eller en regning, og mange virksomheder kommuni-
kerer yderligere via apps. Det er for de fleste naturligt at hente informationer og
meddelelser ind flere steder.
Nogle virksomheder sender breve via e-Boks, som også er leverandør af offentlig
Digital Post. Borgerne modtager således i dag en del af deres digitale post fra pri-
vate virksomheder samme sted, som de læser brevene fra de offentlige myndighe-
der, nemlig på borger.dk og e-Boks. Det skyldes, at e-Boks A/S i dag både er leve-
randør af den offentlige Digitale Post-løsning og samtidig har en række private
kunder, såsom banker og forsikringsselskaber, der også sender post til deres kun-
der via e-Boks.
Den nuværende kontrakt med leverandøren e-Boks A/S udløber inden for de
kommende år. Den fremtidige Digital Post-løsning skal i henhold til udbudslov-
givningen konkurrenceudsættes og med gennemførelsen af et udbud sikres det, at
det offentlige betaler den rigtige pris for de ydelser, der købes ind. Udbuddet vil
samtidig sikre, at den offentlige postløsning også fremover er tilpasset den øgede
anvendelse og de stigende forventninger til sikkerhed og brugervenlighed.
Alle interesserede leverandører på markedet kan byde ind på at blive fremtidens
leverandør af offentlig Digital Post. Det tilsvarende har været tilfældet ved de tidli-
gere udbud af offentlig Digital Post, som begge er vundet af e-Boks A/S. Som i
de to tidligere udbud af Digital Post, og i alle andre offentlige udbud, kan udfaldet
være, at en ny leverandør vinder kontrakten.
2018-19
S 634 endeligt svar
Offentligt
Side 2 af 2
Det er vigtigt, at borgerne har let og enkel adgang til deres post. I dag kan bor-
gerne læse posten fra det offentlige på borger.dk. Det bliver der ikke ændret ved.
88 pct. af danskerne kender borger.dk, som de også bruger til at klare andre ærin-
der med det offentlige, så det vil også i fremtiden være et naturligt sted at læse sin
post fra det offentlige. For at gøre det endnu lettere for borgerne at hente deres
offentlige post, vil der i fremtiden også være adgang til offentlig Digital Post via
en app, så borgerne let fra telefonen eller en tablet kan læse deres offentlige breve.
Digitaliseringsstyrelsen har i dette udbud derudover gjort det muligt, at e-Boks
A/S, uanset udfaldet af udbuddet, fortsat kan vise den offentlige post, såfremt e-
Boks ønsker det. Dermed ville borgere stadig kunne læse post fra det offentlige og
det private ét sted, præcis som i dag.
Digitaliseringsstyrelsen er i løbende dialog med organisationer som Ældre Sagen
om den nye Digital Post-løsning. Når udfaldet af udbuddet er kendt, og den frem-
tidige Digital Post-løsning skal implementeres, vil Digitaliseringsstyrelsen tilrette-
lægge en bred informationsindsats rettet mod borgerne. Ældre Sagen vil blive ind-
draget i planlægningen af disse implementeringsindsatser for at sikre en tryg over-
gang til den nye løsning, også for ældre medborgere. Derudover vil den nye løs-
ning blive brugertestet i flere omgange, bl.a. ved inddragelse af ældre borgere, for
at sikre høj brugervenlig i den kommende løsning.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation