Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 26. november 2013

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 26. november 2013
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser
og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)
(Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud)
[af undervisningsministeren (Christine Antorini)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. oktober 2013 og var til
1. behandling den 22. oktober 2013. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis-
ningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 16.
august 2013 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del – bi-
lag 279 (folketingsåret 2012-13). Den 10. oktober 2013
sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og
et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til undervisningsministe-
ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med und-
tagelse af spørgsmål 7, som forventes besvaret forud for 2.
behandling.
Udvalgets spørgsmål 1-6 og undervisningsministerens
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, DF, RV, SF og EL) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til forkastelse ved 3. behandling.
Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folke-
partis medlemmer af udvalget konstaterer på baggrund af
ministerens svar på udvalgsspørgsmålene, at de kommuner,
der indgår frivillige partnerskaber, ikke kan friholdes for
den ekstra administration og højere omkostning, der er for-
bundet med at indgå sociale klausuler (svar på spørgsmål 1).
Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
konstaterer ligeledes, at der hverken foreligger nogen evi-
dens for, at sociale klausuler skaber flere praktikpladser
(svar på spørgsmål 3), eller nogen forventning hos regerin-
gen om, at lovforslaget vil skabe flere praktikpladser (svar
på spørgsmål 2).
Afslutningsvis må Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti beklage, at ministeren ikke i de økono-
miske og administrative konsekvenser medtager de omkost-
ninger, lovforslaget har for erhvervslivet alt andet lige, idet
virksomheder fremadrettet ikke får ordrer, de i dag ville få,
alene fordi de indgår i sociale klausuler.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Til lovforslag nr. L 42 Folketinget 2013-14
AX015395
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Annette Lind (S) Karin Gaardsted (S) Poul Andersen (S) Orla Hav (S) fmd.
Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)
Pernille Vigsø Bagge (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL)
Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V)
Tina Nedergaard (V) Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF)
Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Lene Espersen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 45
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 42
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2 Udkast til tidsplan
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 1. udkast til betænkning
5 2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 42
Spm.nr. Titel
1 Spm. om frivillige partnerskabsaftaler, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
2 Spm. om, hvor mange flere praktik- og uddannelsesaftaler lovforslaget
skønnes at medføre, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
3 Spm. om evidens for, at sociale klausuler skaffer flere praktik- og ud-
dannelsesaftaler end f.eks. partnerskabsaftaler, til undervisningsmini-
steren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om antal elever med praktikplads eller skolepraktikplads m.m.,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5 Spm. om, hvad det koster en virksomhed at have en elev inden for
handel og kontor og inden for byggeriet, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
6 Spm. om de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm. om lovforslagets bemærkninger om økonomiske og administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet, til undervisningsministeren
3
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1-6 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra V, LA og KF.
Spørgsmål 1:
Vil ministeren på baggrund af 1. behandling uddybe og konkretisere denne del af bemærkningerne, her-
under ved anvendelse af konkrete eksempler?
»Har ordregiver indgået en frivillig partnerskabsaftale med henblik på, at skaffe praktikpladser inden
for det eller de områder, som er relevante for den konkrete kontrakt, kan det også være en forklaring på,
hvorfor ordregiver ikke anvender en social klausul.«
Svar:
Den nævnte passus er indsat som et eksempel på en mulig begrundelse for, at en ordregiver ikke har
anvendt en social klausul om uddannelses- og praktikaftale i tilfælde, hvor det konkrete udbud ellers fal-
der ind under kriterierne for relevante udbud. I en sådan situation vil en partnerskabsaftale træde i stedet
for en social klausul.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) har oplyst, at partnerskabsaftaler bygger på frivillighed, og
partnerskabsaftaler opfordrer virksomhederne til at indgå uddannelsesaftaler med lærlinge. Der kan f.eks.
være tale om, at ordregiver har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri har indgået en række partnerskabsaftaler med kommunerne. Som eksempler kan nævnes
Gentofte Kommune og Herning Kommune.
Spørgsmål 2:
Hvor mange flere praktik- og uddannelsesaftaler skønner ministeren, at lovforslaget vil medføre?
Svar:
Det er ikke muligt at fastsætte en opgørelse over forventet antal flere praktik- og uddannelsesaftaler,
som lovforslaget vil medføre.
Det forhold, at vi ikke på forhånd kan fastsætte et forventet antal, bør efter min opfattelse ikke stå i
vejen for, at vi indfører forpligtelsen for de selvejende uddannelsesinstitutioner til at overveje at anvende
sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud. Det er efter min mening tværtimod
nærliggende, at netop uddannelsesinstitutionerne også gennem brug af klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler eller på anden velegnet måde skal medvirke til at skaffe flere praktik- og uddannelsesafta-
ler.
Forpligtelsen indebærer, at virksomheder – private som offentlige – der får en opgave, skal tage et ud-
dannelsesansvar og tilbyde praktikpladser.
Spørgsmål 3:
Har ministeren evidens for, at sociale klausuler skaffer flere praktik- og uddannelsesaftaler end f.eks.
partnerskabsaftaler?
Svar:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at der ikke findes en opgørelse over, hvor mange prak-
tikpladser, der er skabt ved henholdsvis klausuler og partnerskabsaftaler. Der er således ikke noget data-
grundlag, der viser, at den ene metode skaffer flere praktikpladser end den anden. Baggrunden herfor er
bl.a., at staten kun har været omfattet af »følg- eller forklarprincippet« siden februar 2013. Efter lovforsla-
get vil uddannelsesinstitutionerne således også selv kunne vælge mellem de to metoder.
4
Spørgsmål 4:
Under 1. behandling fremgik det af debatten, at der var over 12.000 praktikpladssøgende. Det fremgår
af ministerens skriftlige fremsættelse, at tallet er 5.400, der hverken har en praktikplads eller en skole-
praktikplads.
a. Hvor mange elever havde i august 2013 en aftale om praktikplads eller var påbegyndt uddannelse i en
virksomhed, hvor mange elever var i skolepraktik, og hvor mange elever var hverken i skolepraktik eller i
virksomhedspraktik?
b. Hvor mange af de elever, der ikke er i virksomhedspraktik eller skolepraktik, kunne færdiggøre deres
uddannelse via skolepraktik?
c. Hvor mange elever ville være tvunget til at skifte uddannelse, fordi den uddannelse, som de var i
gang med, var så lille, at den ikke udbydes med skolepraktik?
Svar:
Ad a.
Praktikpladsstatistikken opgøres og offentliggøres månedsvis. De senest offentliggjorte praktikpladstal
er for september 2013, hvorfor disse tal er anvendt i besvarelsen af dette spørgsmål. Tallene for august
2013 fremgår af tabel 1 nedenfor. I september 2013 havde 75.505 elever en igangværende uddannelsesaf-
tale, 6.274 elever var i gang med skolepraktik, og 4.727 var praktikpladssøgende og var dermed hverken i
skolepraktik eller havde en uddannelsesaftale.
Tabel 1) Igangværende uddannelsesaftaler, elever i skolepraktik og praktikpladssøgende oktober 2012 –
september 2013.
Igangværende uddannel-
sesaftaler
Elever i skolepraktik Praktikpladssøgende
Oktober 2012 75.655 5.096 5.679
November 2012 74.450 4.911 4.975
December 2012 74.761 4.714 5.357
Januar 2013 77.559 5.218 5.407
Februar 2013 77.145 5.765 5.269
Marts 2013 76.496 5.738 5.307
April 2013 77.001 6.011 5.408
Maj 2013 76.076 5.966 5.316
Juni 2013 72.546 5.774 6.769
Juli 2013 71.272 7.260 5.278
August 2013 73.708 6.776 4.759
September 2013 75.505 6.274 4.727
Kilde: Undervisningsministeriets databank
Note: Afskaffelse af karensperioden 2013 har medført, at skolepraktikaktiviteten er forskudt i forhold til tidligere.
Af den senest offentliggjorte årsstatistik for praktikpladsområdet for 2012 fremgik, at der var ca. 5.400
elever ved afslutningen af året, der hverken havde en praktikplads i en virksomhed eller en skolepraktik-
plads. Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, svinger antallet af praktikpladssøgende imidlertid fra måned til
måned.
Ad b.
Af de i alt 4.727 praktikpladssøgende i september 2013 var de 4.055 praktikpladssøgende i uddannelser
med skolepraktik, hvilket svarer til 86 procent af de praktikpladssøgende i dén måned.
Ad c.
5
Elever, der bliver optaget på en erhvervsuddannelse, har mulighed for at blive optaget til skolepraktik
inden for 46 af de 108 uddannelser, der findes. Udover de 46 uddannelser findes der tre uddannelser, som
udbydes uden praktikuddannelse, de såkaldte skolebaserede uddannelser, hvor elever også kan optages
uden en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Når en elev bliver optaget til grundforløbet på en af de 59
uddannelser, som kræver praktik i en virksomhed for at kunne blive optaget på hovedforløbet, bør eleven
orienteres herom, således at eleven er bekendt med mulighederne for at gennemføre uddannelsen.
Hvis en elev afslutter et grundforløb, som ikke umiddelbart giver adgang til skolepraktik, og eleven ikke
har en uddannelsesaftale, skal skolen tilbyde eleven et overgangskursus af maksimalt 10 ugers varighed
til en uddannelse, hvor eleven kan optages i skolepraktik, jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 b, stk. 4.
Eleverne kan afslå dette tilbud uden yderligere konsekvenser og kan fortsætte med at søge efter en uddan-
nelsesaftale inden for den primært ønskede uddannelse. Der er således ikke nogen elever, der bliver tvun-
get til at skifte uddannelse, fordi deres primært ønskede uddannelse ikke udbydes med skolepraktik.
Det er ikke direkte muligt at opgøre, hvilke uddannelser der ikke udbydes med skolepraktik alene pga.
uddannelsens størrelse, idet der kan være flere hensyn, som taler imod et udbud. Dette kan eksempelvis
være hensyn til enten pædagogikken, økonomien eller beskæftigelsesmulighederne efter endt uddannelse,
som medfører, at det er uhensigtsmæssigt at udbyde en erhvervsuddannelse med skolepraktik.
Det fremgår af praktikpladsstatistikken for september 2013, at der var 672 personer, som efter at have
afsluttet et grundforløb rettet mod en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, søgte en praktik-
plads i en af disse uddannelser ved udgangen af september måned. Tallet kan også indeholde elever, som
har taget imod tilbuddet om overgang til en uddannelse med skolepraktik, hvorfor det ikke siger noget
om, hvorvidt disse personer er i gang med at skifte erhvervsuddannelse og derfor modtager undervisning
eller ej.
Spørgsmål 5:
Det fremgår af lovforslaget, at: »Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Der vil dog for en virksomhed, der indgår en kontrakt med en af de om-
fattede institutioner kunne være stillet vilkår om, at virksomheden indgår uddannelses- og praktikaftaler.«
Hvad koster det for en virksomhed at have en elev inden for handel og kontor og inden for byggeriet?
Svar:
Elever med en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver modtager en overenskomstfastsat elevløn i hele
aftaleperioden. I skoleperioderne modtager arbejdsgiverne lønrefusion fra Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag (AUB).
Principielt koster det ikke virksomhederne noget at ansætte elever, idet værdien af elevernes arbejdsind-
sats antages at modsvare arbejdsgiverens lønudgifter med fradrag af lønrefusion for løn under skoleop-
hold.
Spørgsmål 6:
Vil ministeren i fortsættelse af 1. behandling uddybe lovforslagets bemærkninger om økonomiske – og
administrative konsekvenser for erhvervslivet?
Svar:
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 5 ad L 42.
6