L 155 - svar på spm. 13 om, hvilke børn og aldersgrupper der risikerer at blive tvangsbortadopteret, fra børne- og socialministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 9 (L 155) til børne- og socialministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil ministeren redegøre for, om et barn, der er anbragt i en plejefamilie, risike-
rer at blive tvangsbortadopteret, såfremt plejefamilien ikke vil adoptere barnet?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at det er en grundlæggende betingelse for at
gennemføre en adoption, at adoptionen vurderes at være bedst for barnet.
Dette følger af adoptionslovens § 2.
Det er centralt, at barnets forhold belyses grundigt i sager om adoption. Belys-
ningen er nødvendig i forhold til at vurdere, om barnet er egnet til adoption og
også for i givet fald at kunne placere barnet hos den bedst egnede adoptivfami-
lie. Afhængig af barnets alder vil det være relevant at belyse barnets perspektiv
ved en høring af barnet.
Hvorvidt det er bedst for et barn at blive adopteret af en godkendt adoptivfami-
lie fremfor at blive i en plejefamilie, der ikke ønsker at adoptere barnet, vil bero
på en konkret og individuel vurdering af barnets samlede forhold. I et langsigtet
perspektiv kan adoption godt være den foranstaltning, der giver det pågæl-
dende barn størst stabilitet og kontinuitet.
Når et barn adopteres, får det en familie, der kan udgøre en tryg og stabil base
for barnet i opvæksten. Alternativet kan være en barndom, hvor barnet er an-
bragt uden for hjemmet med risiko for skift af anbringelsessted og løbende
genbehandling af deres sag.
Afslutningsvist bemærker jeg, at der ikke med det fremsatte lovforslag er fore-
slåede ændringer af kriterierne for, hvornår et barn kan adopteres uden sam-
tykke.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Sagsnr.
2018 - 144
Doknr.
675242
Dato
15-03-2019
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 155 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 13 (L 155) til børne- og socialministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 13:
”Vil ministeren redegøre for hvilke børn og i hvilke aldersgrupper, der risikerer
at blive tvangsbortadopteret?”
Svar:
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af SOU L 155 – spm. 9, hvor det
fremgår, at alternativet til adoption, kan være en barndom, hvor barnet er an-
bragt uden for hjemmet med risiko for skift af anbringelsessted og løbende
genbehandling af deres sag.
For at undgå dette skal kommunen allerede i forbindelse med en afgørelse om
anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, hvor det må antages, at
barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække, overveje, om
hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for,
at barnet eller den unge i stedet bliver adopteret, jf. § 68 d i lov om social ser-
vice.
Det bemærkes, at det fremsatte lovforslag ikke indeholder forslag til ændringer
heraf eller ændringer af kriterierne for, hvornår adoption uden samtykke kan
anvendes. Jeg henviser derfor til tidligere besvarelse af 18. marts 2015 af SOU
L 121, 2014-15, 1. samling – spm. 4, hvor det fremgår, at ændringerne i 2015
ikke direkte er møntet på børn i bestemte kategorier, og at det er yderst vigtigt,
at adoption uden samtykke sker efter grundige undersøgelser i den enkelte
sag. Ved ændringen i 2015 blev de daværende aldersgrænser for børn i sager
om adoption uden samtykke ophævet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Nr. 1. SOU L 155 – svar på spørgsmål 9
Nr. 2. SOU L 121, 2014-15, 1. samling – svar på spørgsmål 4
Sagsnr.
2018 - 144
Doknr.
675242
Dato
15-03-2019
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 155 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt


Side 1 af 2
Folketingets Socialudvalg
Dato: 18. marts 2015
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange børn, der forventes at blive omfattet af
reglerne, samt hvilke børn der er tale om – er det eksempelvis børn i en bestemt
aldersgruppe og/eller børn med særlige sociale problemer?”
Ved den seneste ændring i reglerne om adoption uden samtykke fra 2009, jf. lov
nr. 494 af 12. juni 2009 om ændring af adoptionsloven og forskellige andre lo-
ve, var antallet af børn også genstand for drøftelser. Dengang blev det forudsat,
at der ville ske en væsentlig stigning i antallet. Dette skulle ses i lyset af, at der
før 2009-ændringen i gennemsnit var mindre end 1 sag om året om adoption
uden samtykke. Siden 2009 er der gennemført ca. 2 sager årligt.
Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke intentionerne om at skabe
stabilitet og kontinuitet i anbragte børns opvækst gennem adoption uden sam-
tykke. Det er vurderingen, at adoption uden samtykke som indsats i forhold til
udsatte børn ikke anvendes i den grad, der reelt er grundlag og behov for og
dermed heller ikke i overensstemmelse med intentionerne bag lovændringen fra
2009. Derfor foreslås reglerne ændret, sådan at adoption uden samtykke kan
bruges i de tilfælde, hvor der er et behov, og hvor hensynet til barnet taler for
adoption uden samtykke.
Ændringerne er ikke direkte møntet på børn i bestemte kategorier. Det er yderst
vigtigt, at adoption uden samtykke sker efter grundige undersøgelser i den en-
kelte sag. Dog foretages der blandt andet lempelser, som skal fjerne de hindrin-
ger, der har været i forbindelse med adoption af børn under 1 år, sådan at adop-
tion uden samtykke af et helt lille barn kan gennemføres, når det er bedst for
Socialudvalget 2014-15
L 121 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 155 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
2
barnet, og det sandsynliggøres, at barnets forældre er varigt uden forældreevne.
Dette er en lempelse på to parametre i forhold til de nuværende regler, hvor det
skal godtgøres, at forældrene er varigt uden forældreevne og derudover må for-
ældrene ikke være i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med
samvær. Der skal fortsat være grundig dokumentation for forældrenes manglen-
de forældreevne.
Manu Sareen
/Malene Vestergaard