Skriftlig fremsættelse (15. marts 2019)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN13791

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l207/20181_l207_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (15. marts 2019)
    Skatteministeren (Karsten Lauritzen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om ændring af
    selskabsskatteloven og forskellige andre love (Forlængelse
    af overgangsordning for fastsættelse af bilers brændstof-
    forbrug)
    (Lovforslag nr. L 207)
    Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
    tive Folkeparti) ønsker med dette lovforslag at sikre, at der
    skabes ro om bilmarkedet ved overgangen til den nye
    WLTP-metode ved at forlænge den gældende overgangsord-
    ning ved opgørelse af brændstofforbruget, som anvendes til
    fastsætte registreringsafgift og brændstofforbrugsafgift.
    Efter de gældende regler opgøres brændstofforbruget ef-
    ter den såkaldte NEDC2-metode tillagt 10 pct. til og med
    den 31. marts 2019 (overgangsordningen). Fra den 1. april
    2019 fastsættes brændstofforbruget efter WLTP-metoden
    tillagt 21 pct.
    Det har imidlertid vist sig, at der desværre er en betydelig
    usikkerhed knyttet til konkrete målinger af de biler, der er
    blevet typegodkendt efter WLTP-metoden. Senest har Euro-
    pa-Kommissionen valgt at stramme op på retningslinjerne
    for de konkrete målinger.
    Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti sænket
    bilbeskatningen væsentligt siden 2015 og ønsker naturligvis,
    at lempelserne af registreringsafgiften slår igennem i marke-
    det, og at der er ro om bilafgifterne. Derfor foreslås det, at
    den gældende overgangsordning, hvor brændstofforbruget
    opgøres efter NEDC2-metoden tillagt 10 pct., forlænges
    indtil udgangen af 2020. Forslaget betyder, at der ikke pr. 1.
    april 2019 sker ændringer i den måde, brændstofforbruget
    og bilafgifterne for nye biler fastsættes.
    Da den gældende overgangsordning ophører den 1. april
    2019, har behandling af lovforslaget en hastende karakter,
    hvis det skal undgås, at der skabes usikkerhed om opgørelse
    af bilernes brændstofforbrug, og derved uro på bilmarkedet.
    Lovforslaget ønskes derfor hastebehandlet med henblik på
    vedtagelse og ikrafttrædelse den 1. april 2019. Det forudsæt-
    ter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets For-
    retningsorden, som jeg håber, at Folketinget vil se velvilligt
    på.
    Dette er også årsagen til, at lovforslaget er sendt i en
    uhyre kort høring henover fremsættelsen. Jeg står naturligvis
    til rådighed og vil besvare spørgsmål fra høringsparter også
    efter afslutning af høringsperioden, såfremt der måtte opstå
    behov herfor.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings hurtige og velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2018-19
    AN013791